Hedeareal Madsbøl Plantage

Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Hedeområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Hede- og naturområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
1 Beskrivelse
1.1 Generelt
Hedeområderne ved Madsbøl Klitplantage ligger som en smal bræmme langs kysten ved Vigsø
Bugt i den vestligste del og et større sammenhængende område i den østlige del af området, hvor
selve plantagen rækker ud som en tunge. Mod syd afgrænses områderne af selve plantagen, i
midten er et større privatejet areal, og mod vest støder arealerne op til Lild Klitplantage. Arealerne
omkring Bjålum er relativt sent tilkomne (opkøbt i 1981). Madsbøl Klitplantage dækker et område
på i alt 773,87 ha, hvoraf arealerne omhandlet i dette afsnit dækker 362,73 ha.
Oversigtskort (afd. 1190, 1191cd, 1192bc, 1193df, 1206b, 1208, 1209, 1210, 1211, 1212)
1.2 Geologi og jordbund
Hele området ligger på hævet stenalderhavbund, som er mere eller mindre overføget af flyvesand.
Langs kysten er der adskillige mindre områder med sand- og grusaflejringer i strandvolde. Der er
ikke udført jordbundsundersøgelser (jordbundshuller) i hede- og naturområderne. De mange kær
og søer i den østlige del antyder at grundvandsstanden er høj i dette område.
1.3 Landskab
Landskabet er typisk flyvesandslandskab, med store parabelklitter på en flad klitslette med klitsøer
og kær. I den vestlige del er plantagen anlagt meget tæt på havet, således at klitterne sløres. I den
østlige del er landskabet mere åbent, og parabelklitterne træder tydeligere frem. Søerne Bjålum og
Bolbredning ved Glæde i den sydøstligste del er karakteristiske lavvandede klitsøer.
1
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Hedeområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Imellem Madsbøl og Lild klitplantager er der store klitheder
1.4 Plantagen
(ikke relevant)
1.5 Naturen
De store sammenhængende klithedearealer er af stor antional og international betydning. Store
dele af de østligste arealer er omfattet af EF-Habitatområde nr. 185, og der er 3 fredninger i
området. Det er især de åbne klithedearealer og de lavvandede, næringsfattige søer der anses for
værende af stor betydning.
Af særlig interessante og/eller plejekrævende arter kan nævnes:
o
Plettet gøgeurt, Kær-dunbregne, Bændel vandaks, Spæd mælkeurt, Fin bunke, Farvevisse, Butfinnet mangeløv, Alm. Månerude, Baltisk ensian, Klokke-ensian
Naturarealer omfattet af dette afsnit:
Klit
Hede
Sø
Eng
Mose
Krat
Ager
46,51
246,35
9,93
5,58
19,86
1,96
12,83
Nåletræ Strandbred
0,59
19,12
I alt
ha
362,73
1.6 Friluftsliv
Der er ikke afmærkede vandreruter i området, udover ”Vestkyststien” som følger den gamle
redningsvej langs kysten. Området appellerer således primært til de der søger fred og ro og ønsker
at udforske arealerne på egen hånd. Plantørvej fører helt ud til kysten og er åben for offentlig
bilkørsel, og området ved Madsbøl Rende, hvor der er anlagt parkeringsplads, er meget benyttet til
badning og som udflugtsmål. Om efteråret benyttes arealerne i et vist omfang af bærplukkere der
er på jagt efter blåbær/mosebølle, tyttebær og sortebær (revling).
2
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Hedeområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
1.7 Kulturmiljø
Da området ligger på hævet havbund er der ingen egentlige fortidsminder. Mellem Glæde og
Bolbredning sø kan en hustomt anes. Der findes enkelte gamle hjulspor og hulveje.
1.8 Bygninger
(ikke relevant)
1.9 Andet
2 Gældende udpegninger
2.1 Regionplanlægning
Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005):
Særligt beskyttelsesområde, kystbeskyttelseszone,søer med skærpet målsætning ( Bjålum og
Bolbredning Søer ), SFL-områder, § 3 områder, klitfredede områder (NBL § 8).
2.2 Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000:
Dele af området er omfattet af EF-Habitatområde nr. 185, "Lild Strand og Lild Strandkær".
Udpegningsgrundlaget er ikke enkeltarter, men 9 naturtyper, hvoraf de 2 (2130* Stabile kystklitter
med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværsklit) og 2140* Kystklitter med dværgbuskvegetation
(klithede) er prioriterede. Det er især de vidstrakte lysåbne klitheder og de lavvandede
næringsfattige søer der anses for at være af stor betydning.
3
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Hedeområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
2.3 Fredninger og vildtreservater
Arealfredning af klithederne nord for plantagerne (Fredningsnævnet for Thisted Amtsrådskreds,
deklaration af 2. juli 1955). Fredningens formål er at bevare områderne i uforandret naturtilstand.
Arealfredning af Bjålumarealet (Overfredningsnævnets afgørelse af 28. dec. 1984). Fredningens
formål er at bevare områdernes landskabelige karakter i den nuværende karakter.
Deklarationsfredning vedr. Nissekærområdet (Fredningsnævnet for Thisted Amtsrådskreds,
deklaration af 11. juli 1955). Fredningens formål er at bevare arealerne i uforandret naturtilstand.
2.4 Naturskovsudpegninger
Der er ikke udpeget naturskov i området.
2.5 Forsøg
Der er ikke anlagt forsøg i området.
2.6 Pyntegrønt
Der er ikke udlagt arealer til produktion af juletræer eller pyntegrønt i området.
2.7 Jagt og fiskeri
Jagten i Madsbøl plantage er udlejet til et jagtkonsortie. Arealerne ved Bjålum og Bolbredning søer
er dog friholdt for jagt.
4
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Hedeområder i Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
3 Målsætning, plan og konsekvenser
3.1 Landskab
De store åbne klitheder skal bevares og udvides, og de rydninger og andre plejetiltag der blev
foretaget under LIFE-klithedeprojektet skal fortsættes. Den vestlige del af plantagen er anlagt
meget tæt på kysten, og den langsigtede plan er at åbne landskabet mere i denne del og skabe
større sammenhæng mellem den østlige og vestlige del af området.
3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering
(ikke relevant)
3.3 Natur
Det overordnede mål for naturplejen er at opnå og opretholde en gunstig bevaringstilstand for de
naturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområdet. Samtidig skal de fredede
arealer plejes i overensstemmelse med de bestemmelser der fremgår af fredningskendelserne og
deklarationerne. Dette indbefatter rydning af selvsået opvækst af nåletræer, afslåning, afgræsning
og afbrænding. Det er i den sammenhæng vigtigt at den næringsfattige karakter af hederne
bevares ved at fjerne så meget grøn biomasse som muligt fra områderne når der gennemføres
plejetiltag.
3.4 Friluftsliv
Der planlægges ikke etablering af nye faciliteter for publikum. Madsbøl Plantage skal fortsat være
et sted, hvor man kan finde stilhed og ensomhed.
3.5 Kulturmiljø
Ved naturplejeforanstaltninger tages der hensyn til bevarelse af gamle hjulspor og andre
kulturminder.
3.6 Køb og salg
Der er ikke planer om køb og salg.
5