Virksomheder J.nr. 1270-01345 Ref. haeje/idhan Den 24. august 2015 MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING For: Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Adresse Postnummer by Matrikel nr.: CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: Tøndervej 3 6520 Toftlund Nr. 439, 504 og del af 1862 Toftlund Ejerlav, Toftlund 62818328 1003151251 6.4. b) ii), punkt 3: Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år. Kartoffelmels- og/eller proteinfabrikker. G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. Miljøstyrelsen: Strandgade 29, 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • • www.mst.dk Godkendelsen omfatter: Revurdering og godkendelse til ændring af proteinafdeling, ændringer i kartoffelmodtagelse og -vask m.v. samt ny proteinsilo og nyt inddampningsanlæg. Godkendelsen er sammenskrevet med godkendelsen/revurderingen fra 2008. Dato: 24. august 2015 Godkendt: Hans Erling Jensen og Ida Hansen Annonceres den 24. august 2015. Klagefristen udløber den 21. september 2015. Søgsmålsfristen udløber den 24. februar 2016 Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. Revurdering påbegyndes senest i 2023. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING ................................................................................................................5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR .........................................................................................7 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen ............................................................................. 8 A. Generelle forhold.......................................................................................... 8 B. Indretning og drift........................................................................................ 9 C. Luftforurening ............................................................................................. 11 D. Lugt .................................................................................................................. 15 E. Spildevand ..................................................................................................... 17 F. Støj .................................................................................................................... 18 G. Affald ............................................................................................................... 20 H. Jord og grundvand .................................................................................... 20 I. Indberetning/rapportering...................................................................... 21 J. Driftsforstyrrelser og uheld .................................................................... 22 K. Ophør .............................................................................................................. 22 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER .................................................................... 22 3.1 Begrundelse for afgørelse ................................................................... 22 3.2 Miljøteknisk vurdering ........................................................................ 23 Planforhold og beliggenhed ......................................................................... 23 A. Generelle forhold .................................................................................... 23 B. Indretning og drift .................................................................................. 24 C. Luftforurening ......................................................................................... 27 D. Lugt .............................................................................................................. 31 E. Spildevand, overfladevand m.v. ........................................................ 31 F. Støj ................................................................................................................ 34 G. Affald ........................................................................................................... 36 H. Overjordiske olietanke ......................................................................... 37 I. Jord og grundvand .................................................................................. 37 J. Til og frakørsel.......................................................................................... 39 K. Indberetning/rapportering ................................................................ 39 L. Driftsforstyrrelser og uheld ................................................................ 40 M. Ophør .......................................................................................................... 40 N. Bedst tilgængelige teknik..................................................................... 41 3.3 Udtalelser/høringssvar........................................................................ 42 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder ................................................... 42 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. .................................................................. 43 3.3.3 Udtalelse fra virksomheden.............................................................. 43 4. FORHOLDET TIL LOVEN ........................................................................................ 44 4.1 Lovgrundlag .............................................................................................. 44 4.1.1 Miljøgodkendelsen ................................................................................ 44 4.1.2 Listepunkt ................................................................................................ 44 4.1.3 BREF ........................................................................................................... 44 4.1.4 Revurdering............................................................................................. 44 4.1.5 Risikobekendtgørelsen........................................................................ 45 4.1.6 VVM-bekendtgørelsen ......................................................................... 45 4.1.7 Habitatdirektivet ................................................................................... 45 4.2 Øvrige gældende godkendelser og påbud..................................... 45 4.3 Tilsyn med virksomheden .................................................................. 45 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning ............................................... 45 Søgsmål .................................................................................................................. 46 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen.................................. 46 5. BILAG ........................................................................................................................... 47 Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse ....................................................................................................... 47 Bilag A1: Opdateret situationsplan, bygningsoversigt, oversigt over luftafkast, fremsendt af AKS august 2015. ............................... 49 3 Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed ................................ 50 Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) .............................. 51 Bilag D: Lovgrundlag - Referenceliste .................................................. 52 Bekendtgørelser ....................................................................................................... 52 Vejledninger fra Miljøstyrelsen ............................................................................... 52 Orienteringer, miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen ...................... 52 BREF-dokumenter ................................................................................................... 52 Andet materiale........................................................................................................ 53 Bilag E: Oversigt over revurdering af vilkår ....................................... 54 Bilag F: Liste over sagens akter ............................................................... 56 4 1. INDLEDNING Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, Tøndervej 3 i Toftlund, producerer kartoffelstivelse, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse samt kartoffelpulp. I forbindelse med en nødvendig udskiftning af virksomhedens produktionsudstyr har virksomheden søgt om produktionsudvidelse, da der tillige er stor efterspørgsel på virksomhedens produkter. Produktionsudvidelsen forventes at ske over en årrække med første del i august 2015 og herefter i 2016-17. Virksomheden har ikke entydigt kunnet beskrive alle projektændringer i udvidelsesforløbet og Miljøstyrelsen har derfor primo juli 2015 aftalt med virksomheden, at nærværende afgørelse primært omfatter ændringer/udvidelser i kampagnen 2015/2016 af håndtering af kartoflerne, ændringer i proteinafdelingen og i protamylasseafdelingen, nyt inddampningsanlæg til protamylasse, samt en revurdering af godkendelsen fra 14. august 2008 (som bl.a. skete på baggrund af en godkendelse fra 2001). Denne godkendelse omfatter ikke godkendelse til nye stivelsestørrerier. Virksomheden må derfor senere indsende ansøgning om øvrige udvidelser med opdaterede ændringer i produktionsanlægget. Virksomhedens produktionsperiode (kampagnen), dvs. den periode hvor kartofler oparbejdes, foregår fra august til ultimo januar, afhængig af kartoffelmængden. Produktionen forløber i døgndrift alle ugens dage. Uden for kampagnen foretages aktiviteter som sigtning, pakning og udlevering af kartoffelstivelse, -protein og protamylasse samt reparationer og vedligehold af produktionsudstyret. Miljøstyrelsen har den 27. november 2014 truffet afgørelse om, at udvidelsen af produktionen på fabrikken ikke er VVM-pligtig. Miljøstyrelsen traf den 28. november 2014 afgørelse om tilladelse til at igangsætte bygge- og anlægsarbejder før der foreligger en miljøgodkendelse. Virksomheden er beliggende i et landbrugsområde med ca. 500 m til nærmeste beboelse. Tønder Kommune har udarbejdet lokalplan for området, med henblik på at fastsætte bestemmelser for arealer, virksomhedens bygninger m.v.. Miljøpåvirkningerne fra virksomheden kan i det væsentligste sammenfattes til et støv-, røggas- og støjbidrag i omgivelserne. Virksomheden har redegjort for anvendelsen af BAT, og Miljøstyrelsen vurderer, at relevante anbefalinger for anvendelsen af BAT er/vil blive implementeret i driften med denne godkendelse. Virksomheden er beliggende i et åbent landbrugsområde med veludviklet infrastruktur og relativt langt til nærmeste bebyggelse, og der forventes af den grund at være lille risiko for gener fra virksomhedens drift. Virksomhedens processpildevand udsprøjtes på landbrugsjord. Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke skal laves basistilstandsrapport. Grænseværdier fastsat i miljøgodkendelsens vilkår følger de vejledende grænser fra Miljøstyrelsen og standardvilkår for de relevante områder af virksomhedens drift, hvor der er udarbejdet vejledende grænseværdier og standardvilkår. 5 Med denne afgørelse meddeles godkendelse til ændringer i produktionen og afgørelsen omfatter samtidig en revurdering af godkendelsen/revurderingen fra 14. august 2008. Miljøstyrelsen vurderer samlet set, at driften af virksomheden kan ske uden væsentlige gener for omgivelserne, når driften sker i overensstemmelse med denne afgørelse. 6 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 / bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed udvidelse og ændringer af procesudstyr i proteinafdelingen og ændringer i kartoffelmodtagelse og -vask m.v. samt opførelse af en ny proteinsilo og nyt inddampningsanlæg. De i ansøgningen fra september 2014 oprindeligt beskrevne ændringer af anlæg til stivelsesproduktion har virksomheden i juli 2015 oplyst først vil blive aktuelle fra kampagnen 2016/17. Ændringer i stivelsesproduktionen vil ikke være omfattet af nærværende godkendelse. Miljøgodkendelsen til den ændrede produktion meddeles i henhold til § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår, der som udgangspunkt er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra godkendelsens dato, i det omfang der er tale om nye vilkår, som nødvendiggøres af udvidelsen. Vilkår, som er overført fra afgørelsen af 14. august 2008 vurderes ikke at være omfattet af retsbeskyttelse. En del vilkår fra afgørelsen af 14. august 2008 er ikke videreført, da Miljøstyrelsen i forbindelse med denne afgørelse har fundet vilkårene utidssvarende. Nye vilkår, som direkte kan relateres til produktionsudvidelsen, vil være markeret med ^. Overførte eller omformulerede eksisterede vilkår vil ikke være markeret. Alene vilkår markeret med ^ vil være omfattet af retsbeskyttelse. Nye vilkår, eller væsentligt ændrede vilkår, som er fastsat som følge af en revurdering af den eksisterende godkendelse fra 2008, vil være markeret med+. Virksomheden har den 6. oktober 2014 meddelt Miljøstyrelsen, at virksomheden er enig med Miljøstyrelsen i, at der udarbejdes en samlet godkendelse for den eksisterende og de nye dele/ændringer af virksomheden. Denne afgørelse omfatter: • Miljøgodkendelse af ændringer/nyanlæg af produktion af kartoffelprotein, ny proteinsilo og ændringer i kartoffelmodtagelse og -vask m.v. samt nyt inddampningsanlæg til protamylasse • Revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse • Administrativ sammenskrivning til ét dokument af de revurderede vilkår og godkendelsen til udvidelsen. Denne afgørelse omfatter ikke nyt projekt om nyt stivelsestørreri, vaskebehandling eller i øvrigt anlæg/projekter som ikke er beskrevet i oprindelig ansøgning eller udtrykkelitg med virksomheden aftalt medinddraget i nærværende miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse På grundlag af oplysningerne i bilag A, ansøgninger om miljøgodkendelse, godkender Miljøstyrelsen hermed ændringer af proteinafdelingen, ændringer i kartoffelmodtagelsen og ny proteinsilo. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Vilkår relateret til godkendelse af ovennævnte ændringer vil være markeret med ^. Disse vilkår skal overholdes straks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden. 7 Revurdering På baggrund af oplysningerne i afsnit 3 har Miljøstyrelsen foretaget en revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse fra 14. august 2008. Afgørelsen fra 2008 beskriver, at ”vilkår som udelukkende omhandler produktion at kartoffelprotein, kartoffelprotamylasse og kartoffelfibre meddeles iht. Miljøbeskyttelseslovens § 33 og derfor gælder der en retsbeskyttelse på 8 år”. Miljøstyrelsen har gennemgået afgørelsens vilkår, og har vurderet, at der ikke er vilkår, der udelukkende omhandler produktion at kartoffelprotein, kartoffelprotamylasse og kartoffelfibre. Virksomheden har oplyst, at produktion af kartoffelfiber aldrig er blevet etableret og tidsfristen for etablering i øvrigt også er passeret. Afgørelsen/revurderingen fra 2008 indeholder således ingen retsbeskyttede vilkår. Forud for afgørelsen i 2008 forelå en miljøgodkendelse fra 2001. Vilkår fra revurderingen i 2008 er enten overført til denne afgørelse eller sløjfet, idet de er utidssvarende. De overførte vilkår er enten overført uændret, eller ændret ved påbud efter lovens § 41. En samlet oversigt over overførte, ændrede, udgåede vilkår findes i bilag E. Godkendelsen tages dog op til revurdering i overensstemmelse med reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 41a, stk. 2 og stk. 3, herunder når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen A. Generelle forhold ^A1 Godkendelse af planlagte udvidelser/ændringer af kartoffelmodtagelse og -vask m.v., proteinafdeling og ny proteinsilo samt nyt inddampningsanlæg bortfalder, hvis det ansøgte ikke er etableret/gennemført inden 5 år fra godkendelsens dato. De planlagte udvidelser/ændringer er beskrevet i bilag A. A2 Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. +A3 Tilsynsmyndigheden skal orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en periode længere end 6 måneder Ophør eller delvist ophør af bilag 1-aktiviteter jf. godkendelsesbekendtgørelsen, herunder permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes senest fire uger efter offentliggørelse af ændringen (ejerskifte, driftsherreforhold), beslutningen om ændringen (indstilling, ophør) henholdsvis overskridelsen er opdaget. Ved helt eller delvist driftsophør skal orienteringen ske som en anmeldelse, jf. § 44 stk. 3 og 4 i godkendelsesbekendtgørelsen. 8 +A4 Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes, såfremt vilkårene i denne godkendelse ikke overholdes. Såfremt manglende overholdelse af vilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt, skal driften af virksomheden eller den relevante del af virksomheden straks indstilles. Virksomheden skal straks træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af, at vilkårene igen overholdes. B. Indretning og drift +B1 Virksomheden skal opbevare råvarer og affald, så der ikke kan ske en forurening af jord og grundvand. Beholdere skal være mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Kemikalier og farligt affald skal opbevares indendørs eller være overdækket og beskyttet mod vejrlig. Kemikalietanke i tankgrav er dog ikke omfattet af krav om overdækning, og at de skal stå indendørs. Under beholderne skal der være et opsamlingssted med tæt belægning. Opsamlingsstedet skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder/kemikalietank. Rørføringer med kemikalier skal føres over tæt belægning. Rørføringerne skal være tætte. Tanke og rørføringer med kemikalier skal løbende og mindst en gang årligt kontrolleres for utætheder. Der skal løbende føres kontrol med oplag i kemikalietanke. +B2 Tankanlæg skal indrettes så utilsigtet sammenblanding af kemikalier/hjælpestoffer eller fejlpåfyldning ikke kan ske. Virksomheden skal udarbejde procedurer/instrukser for påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer, som effektivt hindrer uønsket sammenblanding og spild af de anvendte stoffer. +B3 Støvende færdigvarer (kartoffelstivelse, -protein) skal håndteres i lukkede systemer. Ved udlevering af uemballerede færdigvarer fra silo til tankbiler skal siloens udleveringsrør føres ned i tankrummet og slutte tæt. Fortrængningsluft fra tankbilen skal føres retur til filter. Filtratet skal opsamles i tætsluttende emballage. Fortrængningsluft fra tankbiler må ikke udledes til det fri. +B4 Spild af kemikalier, hjælpestoffer, olie, olieaffald og andet farligt affald skal straks opsamles. Der skal forefindes lettilgængeligt og egnet absorptionsmateriale til opsamling af sådanne spild. 9 +B5 Afkast fra stivelsestørreriet skal være forsynet med et støvkontrolsystem og/eller fyldemeldere, som giver alarm som følge af fejl på cykloner herunder opstuvning. Støvkontrolsystem og fyldemeldere og alarm skal funktionsafprøves mindst en gang årligt og altid inden kampagnen. Støvkontrolsystem og eller fyldemeldere skal være installeret senest 15. august 2016. B6 Påfyldningsstudse for kemikalier skal være mærkede med tydelig angivelse af indhold for at undgå fejlpåfyldning, og skal være placeret så der er mulighed for opsamling af spild. +B7 Kemikalietanke større end 1 m3, hvor påfyldning sker på virksomheden, skal være forsynet med niveaumåler tilkoblet alarm. Niveaumålere og alarmer skal funktionsafprøves mindst en gang årligt. Niveaumålere og alarmer skal være idriftsat senest 15. august 2016. +B8 Lagunebassiner, hvor der opbevares frugtvand, vaskevand eller protamylasse, skal være forsynet med membran, der er tæt, så der sikres mod nedsivning. B9 Virksomheden skal udarbejde procedurer for drift og vedligeholdelse, herunder tømning af lagunebassiner for processpildevand, som minimerer lugtgener og sikrer, at bassinerne ikke overfyldes eller der på anden måde sker spild til omgivelserne. +B10 Protamylasse der opbevares i lagunebassiner skal opbevares under indesluttede forhold der sikrer mod utilsigtet udløb og indløb/tilførsel af væske/nedbør. Frugtvand og vaskevand der opbevares i lagunebassiner skal opbevares under tætte forhold der sikrer mod utilsigtet udløb. +B11 Hver gang, inden et bassin tages i brug, dog højst 1 gang årligt hvis membranen er tæt, og altid før bassinet tages i brug 1. gang efter kampagnestart, skal virksomheden få foretaget en kontrol af membranen og udbedret eventuelle skader på membranen. Tilhørende rørsystemer skal mindst en gang årligt kontrolleres for utætheder. +B12 Lagunebassinerne må til enhver tid maksimalt fyldes til 30 cm under laveste bassinkant. Der skal mindst 3 gange ugentligt føres kontrol med vandstandsniveauet i lagunebassiner, som er i brug. +B13 Efter hver tømning af et lagunebassin skal det rengøres således, at alt skum, kartoffelrester m.m. er fjernet. +B 14 Tilsynsmyndigheden kan kræve trykprøvning eller lignende af tanke og rørsystemer til kemikalier, hjælpestoffer og processpildevand m.m., såfremt tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, f.eks., hvis der opstår tvivl om systemets tæthed. Udgifter hertil afholdes af virksomheden. B 15 Virksomheden skal have beredskabsplaner/instrukser (for lagunebassiner og for Vestre Grøft) til forebyggelse og begrænsning af forurening ved 10 uheld eller lignende utilsigtede forhold. Planer/instrukser skal sendes til tilsynsmyndigheden. +B 16 Arealer, hvor der tankes køretøjer med brændstof skal have en tæt belægning, og det skal være sikret, at der ikke kan ske afledning af eventuelle spild til jord, grundvand og overfladerecipient. Påfyldningspistol til brændstof skal være sikret, så påfyldning kun kan ske ved manuel aktivering af pumpe. C. Luftforurening +C1 C2 +^C3 Støv Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige diffuse støvgener udenfor virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Svejserøg Afkast fra virksomhedens værksted, som kan indeholde svejserøg, skal være ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding. Emissionsgrænser Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Emissionsgrænse (enhed) mg/Nm3 Nr. jf. bilag A Støv* CO NOx 75** 65** Bemærkn inger Røggas fra naturgasfyrede kaloriferer til rumopvarmning > 120 kW men < 5 MW alle Afkast fra luftfiltre for transportluft alle 5 - - Afkast luftfiltre fra lagerbygninger alle 5 - - Afkast fra sækketapper, bigbags, posepakker (stivelse) alle 5 - - Afkast fra filtre på melsiloer alle 5 - - ^Afkast fra filtre på proteinsiloer alle 5 - - Kedel til stivelsestørreri 1 (8 t/h) Naturgas. 3,297 MW b - 75** 65** udskiftes efter 2015/16 Kedel til stivelsestørreri 2 (4 t/h) Naturgas. 1,750 MW ab - 75** 65** udskiftes efter 2015/16 k 20 - - Tørreri stivelse 1 - 11 Tørreri stivelse 2 Køling stivelse 1 Køling stivelse 2 Røggas fra naturgasfyret dampkedel (8,5MW) ^Røggas fra ny 3 MW naturgasfyret kedel til proteintørreri. ^Afkast fra nyt proteintørreri Posefilter d 20 - - c 20 - - g 20 - - æ - 75** 65** fortsætter ap - 75** 65** udvidelse fra 15/16 aq 5 - - udvidelse fra 15/16 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast i en veldefineret kontrolperiode. * Referencetilstand (0 oC, 101,3 kPa, tør gas). ** Referencetilstand (0 oC, 101,3 kPa, tør gas, 10 % ilt). De dele af vilkåret som er omfattet af udvidelsen til proteinafdelingen er markeret med ^. C4 Immissionskoncentration Virksomhedens bidrag til luftforureningen i (immissionskoncentrationen) må ikke overskride grænseværdier (B-værdier): Stof B-værdi mg/m3 Støv < 10 µm 0,08 CO 1,0 NOx for den del, der foreligger som NO2* 0,125 omgivelserne de angivne En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften uden for virksomhedens område. B-værdien gælder i alle højder, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenede luft. * Hvis under halvdelen af en oplyst mængde NOx er NO2, skal der altid regnes med, at halvdelen af den udsendte NOx udgøres af NO2. Hvis der ikke foreligger oplysninger om NOx-indholdets fordeling skal afkasthøjde beregnes/B-værdien kontrolleres ved at omregne alt NOx til NO2. 12 Kontrol af luftforurening +C5 Støv Virksomheden skal inden 6 måneder, efter at godkendelsen er taget i brug dokumentere gennem målinger og beregninger, at grænseværdierne i vilkår C3 og C4 for afkast er overholdt. Dokumentationen skal inden 3 måneder, efter at målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal herefter gentages forlangende, dog højest en gang hvert 3. år. på tilsynsmyndighedens Kontroltype og overholdelse af grænseværdi vedr. støv Målingerne skal foretages som præstationsmålinger, når emissionen er maksimal. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. Målingerne skal omfatte total støv og støv < 10 µm. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. NOx og CO For enkelte naturgasfyrede anlæg > 5 MW skal der udføres præstationskontrol til dokumentation for overholdelse af grænseværdierne i vilkår C3 og C4 efter nedenstående retningslinjer med følgende frekvens: For anlæg, der er i drift over 3000 timer om året, skal der måles 1 gang årligt. For anlæg, der er i drift fra 1500 timer til og med 3000 timer pr. år, skal der måles hvert andet år. For anlæg, der er i drift til og med 1500 timer årligt, skal der måles hvert 3. år. Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over de seneste 5 kampagner. Virksomheden skal således løbende opgøre antallet af driftstimer for at beregne det rullende gennemsnit, og herud fra foranledige måling på anlæg > 5 MW efter de nævnte kriterier. Dokumentationen skal inden 3 måneder, efter at målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Øvrige afkast Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for øvrige afkast med NOx og CO fra kedelanlæg mellem 120 kW og 5 MW i vilkår C3 og C4 er overholdt Dokumentationen skal inden 3 måneder, efter at kravet er fremsat, dog tidligst inden udløbet af førstkommende kampagne, hvis kravet 13 fremsættes udenfor kampagnen, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 2 målinger af mindst 45 minutters varighed. Målingerne kan foretages samme dag. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med grænseværdien. Fælles for kontrol af støv, NOx og CO Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stof Analysemetode Støv, total MEL-02 VDI 2066, Bl. 1 eller DS/EN 13284-1 Støv < 10µm ISO 23210-1 CO MEL-06DS/EN 15058 NOx MEL-03 DS/EN 14792 O2 MEL-05 Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10% af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Kontrol af overholdelse af B-værdi Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OMLmetoden. B-værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B-værdien. Beregningerne til kontrol af B-værdier skal udføres på tilsynsmyndighedens forlangende, hvis forudsætningerne for den seneste OML-beregning ændres f.eks. i form af øgede emissioner. 14 OML rapporten skal suppleres med en redegørelse for inddata, herunder også bygningskorrektioner (både generelle og retningsafhængige) samt valg af variable som f.eks. ruhedslængde og terrænhældning Minimumskrav til præsentation af beregningsresultater: Udskrift af inddata og OML-beregningsresultater med markering af virksomhedens skel. Grafisk fremstilling fra OML (kort over maksimale månedlige 99% fraktiler), med angivelse af virksomhedens skel og kilderne. Yderligere målinger Kontrol af virksomhedens luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkårene er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation, for kedelanlæg mindre end 5 MW dog højst hvert andet år. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. +C6 Der skal føres regelmæssig kontrol med støvfiltre og cykloner til rensning af afkastluft med henblik på at sikre, at støvudskillelsen til enhver tid fungerer optimalt. Kontrollen skal som minimum udføres med intervaller svarende til leverandørens anbefalinger og i henhold til nedenstående: Silofiltre og posefiltre skal inspiceres for utætheder umiddelbart før kampagnestart og mindst en gang i løbet af kampagnen. Virksomheden skal foretage eftersyn og om nødvendigt rensning og justering af cykloner umiddelbart før kampagnestart og mindst en gang i løbet af kampagnen. Filterindsatse skal skiftes ved synlig slidtage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne. På de filtre, hvor der er inspektionslem på filtrenes renluftside, skal filterets renluftside mindst én gang i kampagneperioden inspiceres for støvaflejringer som indikation for utætheder. D. Lugt +D1 Lugtgrænse Virksomheden må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m3 ved boligområder samt 10 LE/m3 ved erhvervsområder og ved boliger i åbent land. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget, og resultaterne korrigeres for følsomhedsfaktor. Grænseværdien udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften uden for virksomhedens område. Grænseværdien gælder i alle højder, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenede luft. +D2 Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at vilkåret /grænseværdien i vilkår D1/ for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, 15 tilsendes tilsynsmyndigheden driftsforholdene under målingen. sammen med oplysninger om Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OMLmetoden. OML rapporten skal suppleres med en redegørelse for inddata, herunder også bygningskorrektioner (både generelle og retningsafhængige) samt valg af variable som f.eks. ruhedslængde og terrænhældning Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregninger på lugt foretages ved anvendelse af det geometriske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger. Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50 %, skal der: • enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50 %, eller • udføres beregninger på baggrund af det geometriske gennemsnit af måleseriens lugtemissioner. Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Minimumskrav til præsentation af beregningsresultater: Udskrift af inddata og OML-beregningsresultater med markering af virksomhedens skel Grafisk fremstilling fra OML ( kort over maksimale månedlige 99% fraktiler), med angivelse af virksomhedens skel og kilderne. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af virksomheden. 16 E. Spildevand +E1 Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der forekommer spild af råvarer, hjælpestoffer og færdigvarer skal håndteres som processpildevand. Uforurenet overfladevand kan ledes til opsamling/udspredning eller til nedsivning i den udstrækning der foreligger tilladelse til nedsivning i jord. Virksomheden skal sikre at oliespild opsamles og ikke udledes til vandmiljø eller nedsivning. Virksomheden skal registrere nødoverløb til Fiskbæk. Virksomheden skal senest 1. april 2016 fremsende en redegørelse for håndtering og afledning af overfladevand inkl. kloaktegning, herunder dokumentere, at oliespild og forurenende stoffer ikke tilføres vandmiljø eller nedsives. Redegørelsen skal desuden beskrive omfanget af overløb til Vestre Grøft, hyppighed, mængder og varighed. Redegørelsen skal forholde sig til BAT. +E2 En gang ugentligt i perioder, hvor lagune 7 og/eller 8 anvendes til vaskevand og/eller frugtvand kontrolleres kontrolboringerne visuelt for eventuelle udsivninger. Dato for kontrol og kontrollens resultat indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. Er der indikationer på utætheder, dvs. væske i kontrolboringerne, skal det straks undersøges nærmere. Lagune 7 og 8 må ikke benyttes så længe der er tegn på utætheder. +E3 Uforurenet drænvand under lagune 1 til 5 må udledes direkte til Fiskbæk, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end der normalt forekommer i drænvand fra landbrugsarealer. Overskrides en grænseværdi på 415 ms/s skal afløbet i samlebrønden til drænvand tilstoppes og drænvandet skal pumpes til en lagune med tæt membran. Bortpumpning skal ske indtil membranen er kontrolleret for tæthed. +E4 Til kontrol af vilkår E3 skal drænvandets konduktivitet kontrolleres kontinuert. I den periode hvor lagunerne er i drift, skal den elektroniske måler være i drift. Måleren skal give alarm til driftspersonalet ved forhøjet konduktivitet. Måleren skal testes og kalibres efter leverandørens anvisninger minimum en gang årligt. +E5 Alle nødoverløb fra Vestre Grøft til Fiskbæk skal registreres i driftsjournalen. 17 F. Støj +F1 Støjgrænser Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A). 1. 2. Erhvervs- og industriområder Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) Etageboligområder Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) 3. 4. 5. 6. 7. 8. Reference- Kl. I dB(A) II dB(A) III dB(A) IV dB(A) V dB(A) VI dB(A) VIII dB(A) 8 70 60 55 50 45 40 55 7 70 60 55 50 45 40 55 4 70 60 45 45 40 35 45 8 70 60 45 45 40 35 45 1 70 60 45 45 40 35 45 0,5 70 60 40 40 35 35 40 - - - 55 55 50 50 55 tidsrum (timer) Mandag-fredag Lørdag Lørdag Søn- & helligdage 0618 0614 1418 0618 Alle dage Alle dage Maksimalværdi 1822 2206 2206 Områderne fremgår af bilag C. Støjgrænsen gælder ved det mest støjbelastede punkt i enhver højde af vinduer og altaner på bygningsfacaden. • For beboelsesejendommene der ligger i det åbne land, syd og vest for virksomheden gælder værdierne for åbent land(VIII). Dette inkluderer boligen på Tøndervej nr. 6. • Industriområdet øst for Bovvej er i lokalplan nr. 1.3-02c benævnt som erhvervsområde med støjværdier tilsvarende værdierne for bykerne(III). (Afstand fra virksomheden: ca. 300 m) 18 • Boligområdet mellem Ribevej og Koldingvej, er i plan nr 410.11.1 benævnt som åben og lav boligbebyggelse svarende til boligområder, åben og lav(V). (Afstand fra virksomheden: ca. 600 m) • Området øst og omkring Koldingvej er udlagt til offentlige formål og tillægges støjgrænse for Bykerne(III). (Afstand fra virksomheden: ca. 550 m) +F2 +F3 Kontrol af støj Virksomheden skal i kampagnen 2015/2016 gennemføre målinger og beregninger til dokumentation af, at støjvilkår F1 er overholdt. Dokumentationen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1. april 2016 sammen med oplysninger om driftsforholdene under de gennemførte målinger. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjvilkåret for støj, jf. vilkår F1, er overholdt. Dokumentationen skal senest 6 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til målinger Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift, med mindre der er truffet anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Støjdokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der højest kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af virksomheden. +F4 Definition på overholdte støjgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med støjgrænserne. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger. 19 G. Affald +G1 Støvende affald skal opsamles i lukkede beholdere. Tømning skal foregå således, at der hverken sker spild eller opstår støvgener ved håndteringen af affaldet. H. Jord og grundvand +H1 Befæstede arealer Arealer, hvor der tankes køretøjer med dieselolie skal have en tæt belægning, og det skal være sikret, at der ikke kan ske afledning af eventuelle spild til jord, grundvand, nedsivning eller overfladerecipient. +H2 Tætte belægninger, herunder opsamlingssteder og tankgårde, hvor der opbevares dunke/tønder/tanke, som indeholder flydende råvarer og hjælpestoffer samt olieaffald og andet farligt affald, og belægninger på arealer for tankning af køretøjer og påfyldning af kemikalier, skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder og skader skal udbedres hurtigst muligt efter, at der er konstateret. +H3 Virksomheden skal foretage visuel kontrol af alle tætte belægninger for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand mindst en gang årligt. +H4 Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden skal kontrollere, at, nedgravede rørledninger og tilhørende brønde til transport af flydende proces- eller hjælpestoffer, herunder frugtsaft og protamylasse er tætte. Kontrollen skal ske senest 3 måneder efter, tilsynsmyndigheden har fremsat kravet. Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings ”Norm for tæthed af afløbssystemer i jord”, Dansk Standard DS 455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober 1990. Kontrollen skal udføres efter ”normal tæthedsklasse” for gravitationsledninger og brønde. For trykledninger anvendes ”speciel tæthedsklasse”. Tæthedskontrollen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse, af hvordan tæthedsprøvningen er foretaget og resultatet af tæthedskontrollen, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og lækagen skal udbedres snarest muligt. Tæthedskontrollen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog højst én gang hvert år. Udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer afholdes af virksomheden. 20 I. Indberetning/rapportering +I1 Der skal føres journal over følgende: • Kontrollen med det kontinuerte måleudstyr, herunder konduktivitetsmåleren. • Eftersyn af støvfiltre og cykloner med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelle forekommende driftsforstyrrelser. • Kontrol af støvkontrolsystem/fyldemeldere i stivelsestørreri med dato for afprøvning, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelle forekommende driftsforstyrrelser. • For virksomhedens energianlæg skal følgende journaliseres individuelt: o Kontrol og service af fyringsanlæg, herunder justering af brændere med dato for kontrol og justeringer. o Forbrug af naturgasmængde. Antal driftstimer pr. år for de enkelte energianlæg. o Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år (kampaner) for naturgasfyrede kedelanlæg > 5 MW. • Kontrol af tæthed af membran i lagunebassinerne, med oplysning om udførende firma, dato for tæthedskontrol, resultatet og udførte reparationer. • Eftersyn af tætte belægninger med dato for eftersyn, resultatet og reparationer. • Kontrol af tæthed af overjordiske rørføringer med kemikalier. • Kontrol med niveaumålere og alarmer. • Registrering af vandspejlsniveau i lagunebassiner. • Kontrol med kontrolboringer for lagune 7 og 8. • Nødoverløb fra Vestre Grøft til Fiskbæk. +I2 Ved ændringer af relevante procedurer og instrukser skal de opdaterede versioner indsendes til tilsynsmyndighedens orientering. +I3 Der skal føres journal over kampagneperioden med dato for start og slut samt anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af vand/olie/gas/el. +I4 +I5 Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Årsindberetning Én gang om året skal virksomheden sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger: • Antal døgn med kampagnedrift og dato for start og slut på kampagnen. • Antallet af virksomhedens driftstimer for kedler > 5 MW, opgjort som et rullende gennemsnit over de seneste 5 kampagner. • Forbrug af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af vand, olie, naturgas og el. • Producerede mængder kartoffelstivelse, protein, pulp og protamylasse. 21 • • • • Afledte/udspredte mængder kartoffelvaskevand, frugtvand og kondensat. Bortskaffede mængder jord, sand og sten. Årlig mængde affald, opdelt på affaldstyper. Redegørelse for eventuelle nødoverløb til Fiskbæk Opgørelsen skal omfatte perioden 1.maj-30.april. Frist for indberetning Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1.september. Første afrapportering er pr. 1. september 2016. J. Driftsforstyrrelser og uheld +J1 Utilsigtet støvemission Ved brud på støvfiltre skal driften af det aktuelle anlæg indstilles så hurtigt som muligt, og den må først genoptages, når skaden er udbedret. K. Ophør +K1 3. Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Virksomheden skal senest 4 uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter § 38K, stk. 1 i lov om forurenet jord 1. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Miljøstyrelsen vurderer som grundlag for miljøgodkendelsen af den øgede produktionsmængde/nyt proteinafsnit i 2015, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT og at virksomheden med den øgede produktion kan drives på stedet, uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Den øgede til- og frakørsel til virksomheden vurderes ikke at være til miljømæssig gene for de omkringboende. Ved revurderingen har Miljøstyrelsen lagt vægt på, at virksomheden fortsat kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne væsentlige gener. Virksomhedens kedelanlæg er biaktiviteter og omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, punkt G 201: "Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW". Vilkårene i godkendelsen (nye anlæg og revurdering) af kedelanlæggene er fastsat på baggrund af standardvilkår i bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed nr. 682 af 18. juni 2014, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 31. 1 P.t. bekendtgørelse LBK nr. 1427 af 4. december 2009 som ændret med § 4 i lov nr. 446 af 23. maj 2012 og i ikrafttræden 7. januar 2013. 22 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed På lokaliteten er der siden 1933 drevet kartoffelmelsproduktion. Området er udlagt i både kommuneplan og lokalplan til erhvervsområde (til produktion af levnedsmidler, dyrefoder og lignende baseret på vegetabilske råvarer med tilhørende faciliteter som oplag, værksted, administration og engrossalg af egne produkter og lignende) og er beliggende i, og forsat udlagt til, landzone Virksomheden ligger i det åbne land, ca. 500 m syd for Toftlund by i Sønderjylland. Boliger i fabrikkens nærområde De nærmeste boliger har indtil for nylig været Tøndervej 1 (nord for virksomheden), nr. 2 (vest for virksomheden) og nr. 4 (vest for virksomheden). Boligerne er ejet af virksomheden og er i 2015 nedrevet eller i færd med at blive nedrevet. Tøndervej 6 er ejet af virksomheden og er en beboet landbrugsejendom, hvorfra der drives planteavl. Driften af Tøndervej 6 har også til formål at være modtager for vand til udspredning på landbrugsarealer fra kartoffelmelsfabrikken. Boligen ligger ca. 450 m fra virksomheden. Habitatområder Mod syd, ca. 1500 m fra virksomhedens skel, ligger EF habitatområdet Mandbjerg skov. Vandløb Virksomheden ligger ned til Fiskbæk der er et beskyttet vandløb. Bygninger ligger uden for den 150 m’s byggelinje. Fem lagunebassiner ligger helt ned til vandløbet med få meters afstand. Fiskbæk har en god økologisk tilstand og opfylder sin målsætning. Grundvand Virksomheden ligger i et område med almindelige grundvandsinteresser. VVM Det er i VVM-screeningen (af 27. november 2014) konkluderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet, herunder de følsomme naturområder væsentligt, og at projektet derfor ikkeskal gennem en VVM-proces, før Miljøstyrelsen kan meddele miljøgodkendelse til det ansøgte. A. Generelle forhold I henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen skal der fastsættes en frist for udnyttelse af en miljøgodkendelse på normalt ikke længere end to år fra godkendelsens meddelelse. Fristen for udnyttelse af den del af en godkendelse, der omfatter planlagte ændringer og udvidelser, må ikke fastsættes til mere end 5 år fra godkendelsens dato. Fristen for udnyttelse af godkendelsen, vurderes at kunne fastsættes til maksimum grænsen på 5 år, da anlæggene miljømæssigt er beskrevne. 23 Godkendelsen til nye anlæg vurderes til at være taget i brug når det nye anlæg er prøvekørt første gang, hvilket i denne afgørelse primært omfatter kedel til proteintørreri, proteintørreri og ny proteinsilo. Et nyt inddampningsanlæg etableres/indkøres i januar 2016. Ændringer i kartoffelmodtagelse vurderes ikke at medføre væsentlige miljømæssige ændringer og Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at fastsætte vilkår i relation til kartoffelmodtagelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at det er vigtigt, at driftspersonalet er orienteret om afgørelsens indhold på de områder, som de administrerer og har indflydelse på i dagligdagen. Dette er af stor betydning for overholdelse af denne afgørelses vilkår. Miljøstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 33, at en virksomhed ikke må udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Tilsynsmyndigheden skal orienteres, hvis der sker ejerskifte af virksomheden eller udskiftning af driftsherre. Dette er blandt andet for at fastlægge, om ejerskiftet eller udskiftningen af driftsherre involverer personer eller selskaber, der er registreret af Miljøministeriet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 40 a og b. Hvis dette er tilfældet, kan tilsynsmyndigheden tilbagekalde godkendelsen eller fastsætte særlige vilkår, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 d. Vilkårene om straks at underrette tilsynsmyndigheden, om nødvendigt at stoppe virksomheden eller dele heraf, og om at træffe nødvendige foranstaltninger ved overtrædelse af vilkår er nye krav, der fremgår af Godkendelsesbekendtgørelsens § 22. Den samlede indfyrede effekt af virksomhedens kedelanlæg er større end 5 MW men mindre end 50 MW. Kedelanlæggene er derfor omfattet af listepunkt G201, hvor der gælder standardvilkår. Da kedlerne er naturgasfyrede, vurderes det, at de standardvilkår, der er relevante, alene er vilkår om luftforurening og egenkontrol samt driftsjournal om justering af brændere og forbrug af naturgas. B. Indretning og drift For en overordnet beskrivelse af virksomhedens indretning og drift og oversigtsplaner henvises til bilag A, og ajourførte oversigtsplaner fra august 2015 i det underliggende bilag A1. Oparbejdning af kartofler foregår normalt fra august til udgangen af januar, hvilket virksomheden benævner som "kampagnen". Tilkørsel af kartofler sker i dagtimerne. Oparbejdningen af kartoflerne foregår i døgndrift. Overgangsdrift fra kampagnen 2015/2016 Den første del af det nye produktions anlæg, som omfatter en ny gaskedel og tilhørende proteintørreri proteinafdelingen, forventes at blive sat i drift i august 2015. Den tidligere kedel og tilhørende proteintørreri er nedrevet. Et nyt inddampningsanlæg etableres/indkøres i januar 2016. Til kampagnen 2015/2016 vil der være sket ændringer af placering af kartoffelmodtagelse og intern håndtering af kartofler. Miljøstyrelsen vurderer, at 24 ændringerne i kartoffelmodtagelsen m.v. ikke vil give anledning til væsentlige miljømæssige ændringer, og der stilles derfor ikke nye vilkår hertil. Virksomheden ønsker at opføre en ny proteinsilo. Miljøstyrelsen vurderer, at siloafkastet fra proteinsiloen, i lighed med afkast fra filtre på melsiloer, bør forsynes med filtre. Til kampagnen 2016 og kampagnen 2017 forventer virksomheden at idriftsætte yderligere udvidelser/ændringer, som dog ikke er omfattet af vilkår i denne godkendelse. Oplag af kemikalier For at sikre jord og grundvand stilles der vilkår til opbevaring og håndtering af kemikalier samt tætte belægninger på områder hvor disse håndteres. Dette indbefatter kontrol belægninger og rørføringer, brug af lukkede systemer samt udarbejdes af procedure ved spild og uheld. Virksomheden har i ansøgningen beskrevet, hvilke kemikalier der benyttes. Såfremt virksomheden ønsker at benytte nye stoffer, er det vigtigt at tilsynsmyndigheden bliver orienteret herom for afklaring af evt. krav om godkendelse. Vilkåret om oplag af flydende råvarer, hjælpestoffer samt olieaffald og andet farligt affald er en præcisering af tidligere vilkår. Vilkåret dækker også oplag af syre og base til proteinproduktionen. Virksomheden har i høringsudkastet anført, at krav om niveaumåler i kemikalietanken (inkl. alarm) er unødvendig, da tanke inspiceres jævnlig. Miljøstyrelsen skal hertil anføre, at det jævnfør BREFdokument for oplag er BAT at installere instrumenter for højt niveau med alarmer og/eller automatisk lukning af ventiler. Miljøstyrelsen fastholder derfor nyt vilkår om niveaumåler med alarm på kemikalietanke dog kun for tanke større end 1 m3 for at undgå utilsigtet overfyldning. Virksomheden opbevarer syrer og baser m.v. i mængder på op til ca. 40 ton (eddikesyreanhydrid ca. 43 ton). Af andre kemikalieoplæg kan nævnes natriumbisulfit og hydrogenperoxid, som er et stærkt oxiderende stof og andre kemikalier som f.eks. natriumbisulfit. Sammenblanding af f.eks. salpetersyre og natriumhydroxid kan reagere voldsomt og føre til dannelse af nitrøse gasser. For at mindske risikoen for utilsigtet sammenblanding af kemikalier vurderer Miljøstyrelsen, at oplag og evt. spild af kemikalier, som ved sammenblanding kan reagere voldsomt, skal udføres med barriere, således at sammenblanding undgås. Endvidere stilles der krav til indretning af påfyldningsstudse, så der er mulighed for opsamling af et eventuelt spild, og krav om mærkning for at undgå fejlpåfyldning. Indretning af kemikalierum Virksomheden oplyser, at der indrettes et nyt kemikalierum i forbindelse med den nye stivelsesbygning (bygning 50). Der stilles vilkår om at kemikalier skal opbevares med mulighed for opsamling. 25 Indretning Rørføringer med kemikalier er overjordiske og placeret indendørs. Der stilles vilkår om løbende kontrol af rørføringerne for utætheder, så et evt. læk vil opdages i tide. Der stilles vilkår om, at støvende færdigvarer skal håndteres i lukkede systemer for at undgå diffus støvemission. For at beskytte omgivelserne mod forurening stilles der vilkår om, at spild af kemikalier, hjælpestoffer, olie, olieaffald og andet farligt affald straks skal opsamles. Cykloner Som renseforanstaltning for støv af afkast fra stivelsestørreriet anvendes cykloner. Ved cyklonfiltre er der risiko for opstuvning af støv i cyklonen, f.eks. på grund af tilstopning af afgangsrør med deraf følgende risiko for udblæsning af en støvprop til omgivelserne. I udkast til miljøgodkendelse havde Miljøstyrelsen anført vilkår om fyldemeldere på cyklonerne. Virksomheden har i forbindelsen med høringen foreslået et støvkontrolsystem som alternativ eller i kombination med fyldemeldere til hindring af opstuvning af stivelsesstøv i cykloner. For at advare om utilsigtet udslip af støv fra f.eks. cykloner, vil virksomheden derfor installere enten et støvkontrolsystem eller en kombination af fyldemeldere og støvkontrolsystem alt efter hvilken løsning, der er mest optimal/mulig i forhold til anlægsopbygningen. Støvkontrolsystemet vil således jf. virksomheden kunne advare om fejl i cyklonerne. Virksomhedens leverandør oplyser, at støvkontrolsystemet giver større sikkerhed end almindelige fyldemeldere på cykloner. Med baggrund i virksomhedens oplysninger fastsætter Miljøstyrelsen vilkår om et støvkontrolsystem og/eller fyldemeldere på cykloner for at mindske risikoen for væsentlige støvudslip. Der er på virksomheden i dag ikke fyldemeldere eller støvkontrolsystem. Virksomheden har oplyst, at støvkontrolsystem/fyldemeldere vil blive installeret på virksomheden senest 15/8-2015, hvilket Miljøstyrelsen fastsætter som vilkår. Lagunebassiner Virksomheden har under og efter kampagnen, store oplag af vand med høj nærringsværdi. Vandet oplagres i laguner ved Tøndervej 3 og Tøndervej 6 (hovedsagelig kondensat i lagunebassin nr. 7 og 8). Der er 5+2 lagunebassiner på virksomheden. To bassiner ved Tøndervej 6 er ikke overdækkede og bruges hovedsagelig til kondensat. Protamylasse opbevares i overdækkede lagunebassiner. Evt. frugtvand og vaskevand i åbne lagunebassiner. Der stilles vilkår til at sikre opbevaringen sker forsvarligt. Konsekvensen af et udslip vil være en udledning til et nærtliggende beskyttet vandløb, Fiskbæk. Der stilles derfor vilkår om procedurer, der sikrer at risikoen for et udslip minimeres og at eventuelle udslip kan tilbageholdes. Virksomheden oplyser, at der kan foretages membrankontrol og udbedring af eventuelle skader, hver gang inden et bassin tages i brug. Kontrol og reparation udføres af det firma, der har lagt membranen. Det er oplyst at firmaet kan tilkaldes med ganske kort varsel. Det fastsættes som vilkår, at membrankontrollen skal foretages, før bassinet tages i brug første gang, efter kampagnestart. Hvis bassinet ikke tages i brug det pågældende år, er det således ikke nødvendigt at der foretages membrankontrol. 26 For at undgå risiko for overløb og udløb af næringsholdige væsker i forbindelse med f.eks. skybryd, eller genfortynding, stilles der krav om at protamylasse skal holdes adskilt fra regnvand. For at begrænse lugtgener skal bassinerne skylles for kartoffelrester og skum efter endt brug, og bassinerne skal tømmes så snart det driftsmæssigt er muligt. I høringsudkast til miljøgodkendelse til virksomheden havde Miljøstyrelsen fastsat vilkår om niveaumåler med alarm for høj væskestand med alarm i lagunebassiner med protamylasse og eller frugtvand, for at forhindre mod overløb fra bassinerne. Virksomheden har i høringssvaret anført, at lagunerne ikke vil blive brugt i nær samme grad som tidligere og da lagunerne iht. beredskabsplanen skal kontrolleres mandag, onsdag og fredag i den periode, hvor de er i brug, anses det for unødvendigt med niveaumåler med alarm. Miljøstyrelsen har på den baggrund, og i og med at bassinerne er meget store og dermed ikke hurtigt kan overfyldes, besluttet at frafalde kravet om niveaumåler og alarm, men fastholde krav om maksimal fyldning 30 cm under laveste bassinkant. De fastsatte vilkår for indretning og drift af bassiner skal sikre mod udsivning af protamylasse, frugtvand og vaskevand og mod lugtgener. Driftstid Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er belæg for at fastsætte vilkår om driftstid. Ved overholdelse af de fastsatte vilkår i godkendelsen vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke vil være væsentlige gener for nærliggende boliger. C. Luftforurening Virksomheden har bl.a. oplyst følgende vedr. energianlæg og luftafkast: Revideret 30.juni 2015 Der henvises endvidere til Redegørelse for nyt produktionsanlæg på AKS-Toftlund af 22.juni 2015. Kampagne 2015/2016 med 12 tons/time Afkast Effekt Produktion Emissionsgrænse Ilt MW Tons/h nr. mg/Nm3 CO Nox Støv Max.Luft/røggasRensemængde tør anordning % Nm3/h Kedel stivelse 1 b 3,297 8 75 65 4,9 ? Kedel stivelse 2 ab 1.750 4 75 65 7,7 ? Tørreri stivelse 1 k ? ? Cykloner Tørreri stivelse 2 d ? ? Cykloner Køling stivelse 1 c ? ? Cykloner Køling stivelse 2 g ? ? Cykloner Dampkedel protein æ 8,5 75 65 Kedel proteintørreri ap 3 75 65 Tørreri protein aq ? ? Posefilter - - - - - - - - - - Inddamper 1 (55 t/h) Inddamper 2 (80 t/h) (ibrugtages jan. 2016) 2,7 ? ? 27 Rumopvarmning: Administrationsbygning 0,022 75 65 ? ? Velfærdsbygning 0,017 75 65 ? ? Opsækningshal 0,032 75 65 ? ? Detailpakkeri-værksted Vaskekælderraffinering 0,028 75 65 ? ? 0,066 75 65 ? ? Bemærk: Ny kedel til proteintørreri og nyt proteintørreri etableres til kampagnen 2015/2016. Kedel stivelse 2 - 4 tons - nedtages efter kampagnen 2015/2016. Efter kampagnen 2015/2016 udgår tørreri stivelse 1 og 2 og køling stivelse 1 og 2. Da den samlede indfyrede effekt af energianlæggene er mellem 5 MW og 50 MW, skal vilkårene for anlæggene fastsættes efter standardvilkårene for listepunkt G201 i standardvilkårsbekendtgørelsen. Emissionsgrænserne fastsættes på den baggrund til: NOx: 65 mg/Nm3 og CO: 75 mg/Nm3 ved 10 % ilt, tør røggas. Virksomhedens vilkår til luft udformes som en kombination af emissionsgrænser og B-værdier (maksimale immissionskoncentrationsværdier i omgivelser). En oversigt over virksomhedens afkast og angivelse af placering af afkast, som var virksomhedens forventninger jf. ansøgningen fra september 2014, fremgår af bilag A. Opdtaeringer fremsendt af virksomheden primo august 2015 fremgår af underbilaget A1. Støv: Fra virksomhedens produktion emitteres støv til luften. Der emitteres støv fra lagre, tørrerier og pakkerier. For at undgå væsentlige gener fra diffuse udslip af støv, er der stillet vilkår om håndtering af bl.a. støvende færdigvarer. Diffust udslip af støv indgår ikke i OMLberegninger. Virksomheden har fået foretaget OML-beregninger ud fra de forventede placeringer, afkasthøjder og emissioner af støv, NOx og CO jævnfør den oprindelige ansøgning fra september 2014. Beregningerne viser, at de vejledende B-værdier for støv, NOx og CO er overholdt selv med en udvidelse af stivelsesproduktionen, som imidlertid ikke vil være omfattet af nærværende godkendelse. Beregningerne for støv er på grund af manglende datagrundlag foretaget ud fra mængden af total støv og altså ikke for den aktuelle støvkoncentration < 10 μm. Beregningerne af støvimmissionskoncentrationsbidraget uden for virksomhedens skel viser, at den gældende B-værdi for støv (støv < 10 μm) på 0,08 mg/m3 er overholdt. B-værdien er således udregnet konservativt (ud fra total støv) og Bværdien for støv < 10 μm overholdes derfor med stor margen. Den seneste OMLberegning, Eurofins rapport nr. 220482-151-122 fra 3. oktober 2014 er vedlagt som del af bilag A. 28 Virksomheden forventer at kunne overholde emissionsværdier på 5-20 mg/m3 for støvende afkast (fra henholdsvis posefilter/cykloner), hvilket Miljøstyrelsen vurderer som BAT, og Miljøstyrelsen fastsætter derfor vilkår herom i godkendelsen. Virksomheden har ikke fortaget målinger af støvkoncentrationer i afkast. Miljøstyrelsen bemærker, at støvet fra nogle af afkastene er proteinholdigt (tørreanlæg i proteinfabrikken og proteinsilo). Det kan ikke udelukkes, at støv indeholdende proteiner kan være allergent. Det proteinholdige støv er regnet med i OML-beregningen på lige fod med virksomhedens øvrige støv, og indgår i kontrollen af, at B-værdien på 0,08 mg/m3 er overholdt. B-værdien på 0,08 mg/m3 gælder for inert støv, jf. B-værdivejledningen. Der foreligger endnu ikke en særskilt klassifikation og B-værdi for proteinholdigt støv. For melstøv, som vides at være allergent, er B-værdien på 0,02 mg/m3 (støv < 10 μm). Melstøv fra kartoffelmel er ikke allergent. På baggrund af erfaringer fra andre kartoffelmelsfabrikker vurderer Miljøstyrelsen dog, at holdes støvemissionen under 5-10 mg/Nm3 fra proteintørreriet, da vil immissionskoncentrationsbidraget af proteinholdigt støv være så lavt, at der ikke er behov for at fastsætte en særskilt B-værdi for proteinholdigt støv fra virksomheden i forbindelse med nærværende afgørelse, og støvet kan regnes som inert støv. Hvis der på et tidspunkt kommer en vejledende B-værdi for proteinholdigt støv, må forholdet vurderes på ny. Det er virksomhedens målsætning i forbindelse med de nye anlæg, at emissionsog immissionsniveauer vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, hvilket virksomheden oplyser blandt andet vil blive forsøgt opnået ved krav til leverandører af de nye anlæg. På nær tørreriafkast og køleafkast i stivelsesafdelingen er afkast for støv forsynet med posefiltre. Tørreri- og køleafkastene er forsynet med cykloner, der af virksomheden anses for den optimale rensemetode. Der stilles vilkår om, at grænseværdier skal dokumenteres overholdt. Virksomheden skal undgå støv fra diffuse kilder giver anledning til støvgener uden for skel, hvilket der stilles vilkår om Måling af emissioner. Ifølge Bekendtgørelse om standardvilkår for G 201 skal der foretages jævnlig kontrolmålinger på energianlæg. For enkeltanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden efter den første præstationskontrol kræve, at virksomheden foretager præstationskontrol, dog højst hvert andet år. For enkeltanlæg > 5 MW er hyppigheden af præstationskontrollen afhængig af anlæggets driftstimer opgjort som et rullende gennemsnit over 5 år, således at der efter den første præstationskontrol skal udføres præstationskontrol med følgende frekvens: • For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol • For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert 3. år. • For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert 2. år. • For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år. Virksomheden har i de sidste 5 år haft en gennemsnitlig kampagnelængde på 131 døgn, svarende til ca. 3134 timers døgndrift. Det antages, at driftstiden for de fleste energianlæg følger kampagneperioden. Med de nye ændringer jf. nærværende 29 godkendelse forventer virksomheden (mail af 13/8-2015), at antallet af driftstimer fremadrettet vil blive mindre end 3000 timer årligt. Vilkår om præstationskontrol på anlæg over 5 MW stilles med baggrund i standardvilkårene., Hvis/når antallet af driftstimer, målt som rullende gennemsnit over 5 kampagner, reduceres til under 3000 driftstimer, ændres målefrekvensen fra hvert år til hvert 2. år osv. som anført ovenfor. For anlæg under 5 MW stiles der vilkår om, at tilsynsmyndigheden har mulighed for at kræve kontrolmålinger, dog højst hvert andet år. Der forefindes en elektrisk inddamper i protamylasseafdelingen på 55 tons/time, og der etableres i januar 2016 yderligere en inddamper på 80 tosn/time. Virksomheden har oplyst, at der ikke er luftemissioner fra inddamperne, og Miljøstyrelsen fastsætter på denne baggrund ikke vilkår til luftemissioner fra inddamperne. På baggrund af virksomhedens OML-beregninger, som viser overholdelse af de vejledende B-værdier for støv, NOx og CO, sammenholdt med den store afstand til nærmeste beboelse, vurderer Miljøstyrelsen, at der i denne afgørelse ikke er behov for at fastsætte vilkår til højder af procesafkast. På baggrund af kendskab til virksomhedens luftemission og endelige placering af afkast og afkasthøjder, skal der foretages immissionsberegninger til eftervisning af relevante B-værdier. Kontrol med støvfiltre og cykloner Større filtre overvåges med differenstrykmålere. Differenstrykmålere er imidlertid ikke i alle tilfælde velegnet til at registrere utætheder eller revner i filterposer eller poser, der er faldet af, og om der er forhøjet emission. Kontrol alene ved måling af differenstrykket er derfor ikke tilstrækkeligt til kontrol af, om posefiltrene er i orden. Virksomheden gennemgår alle filtre og cykloner for rengøring, udskiftning og reparation før hver kampagnestart. En gang i kampagnen tilses alle filtre og cykloner for optimal funktion. Miljøstyrelsen vurderer, at denne kontrolhyppighed er tilstrækkelig og har revideret kontrolvilkåret med udgangspunkt heri. Der er i godkendelsen anført, hvorledes resultaterne af den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden, og hvornår kontrollen skal udføres første gang efter, at virksomhedens drift er påbegyndt, og at kontrollen herefter udføres med et nærmere angivet tidsinterval. Svejserøg: Svejsning vil foregå i nyt værksted i bygning 43, med afkast. Afkastet skal føres mindst 1 meter over tagryg på værkstedsbygningen. Svejsemetoderne er TIGsvejsning og MAG-svejsning. I forbindelse med tilsyn på virksomheden er det oplyst, at 80 % af svejsningen foregår i rustfrit stål, 20 % i almindelig sort jern. Omfanget af svejseaktiviteterne er oplyst til max. 1 mand, 1 dag/uge Vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg, angiver vejledende regler for rensning og afkasthøjder ved forskellige svejsemetoder. For virksomheder under listepunkt A205: ”Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.”, foreligger der standardvilkår, 30 herunder vilkår i forbindelse med svejseaktiviteter. Virksomheden er ikke omfattet af dette listepunkt. På baggrund heraf, og særligt under hensyn til, at omfanget af svejseaktiviteterne er meget begrænsede, vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke skal foretages rensning af emissionen, og at en afkasthøjde på 1 m over tag er tilstrækkelig. D. Lugt Der kan opstå lugtgener fra kartoffelmels fabrikker, i forbindelse med opbevaring af protamylasse og kartoffelvaskevand samt tørring af produkter. Virksomheden oplyser, at potentielle kilder til lugt kan være: - Kartoffelvaskevand, men da vaskevandet udbringes løbende på landbrugsjord giver det ifølge virksomheden ikke anledning til lugtgener. - Kartoffelprotamylasse, men virksomheden oplyser, at da protamylasse i lagunebassin holdes på en lav pH og en høj tørstofprocent, vil der ikke opstå lugtgener. Skulle der opstå lugtgener her, kan pH sænkes hvorved lugtgenen vil stoppe. Miljøstyrelsen vurderer, at det er muligt at drive virksomheden uden væsentlige lugtgener. Det er dog en forudsætning, at f.eks. vaskevand i bassiner udbringes så hurtigt som muligt, da der ellers kan være unødig risiko for lugtgener. Der stilles vilkår om virksomhedens maksimale lugtbidrag samt vilkår om, hvordan eventuelle lugtmålinger skal foretages. Virksomhedens lugtgrænse bygger på retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. E. Spildevand, overfladevand m.v. Virksomheden har oplyst, at der i forbindelse med nyanlæg ikke fremkommer nye spildevandstyper. På virksomheden afledes/bortskaffes overfladevand, processpildevand, kølevand og drænvand på forskellig vis. Myndighedskompetencen er i forbindelse med tidligere tilsyn beskrevet således: 31 Tønder Kommune har yderligere den 17. juni 2014 meddelt tilladelse til udvidelse af nedsivningsanlæg til kondensat. Udvidelsen af nedsivningslægget er placeret øst for Tøndervej ved eksisterende nedsivningsanlæg. I den tidligere miljøgodkendelse fra 2008 er det beskrevet: "Overfladevand fra fabrikken udledes via bundfældningsbassiner og nedsivningsgrøfter til Fiskbæk. Der sker kun udledning i tilfælde af overløb i den vestre nedsivningsgrøft." Af vilkår 26 i miljøgodkendelsen fra 2008 fremgår: "Overfladevand fra befæstede arealer skal almindeligvis håndteres som processpildevand. Såfremt de befæstede arealer er effektivt rengjorte kan overfladevand herfra afledes til nedsivning." Af vilkår 29 i samme godkendelse fremgår: "Processpildevand og ikke genanvendeligt spildevand bortskaffes iht. bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål." Miljøstyrelsen vurderer, at der synes at kunne være en divergens mellem oplysningen om håndteringen af overfladevand og vilkår 26 og 29 i den tidligere miljøgodkendelses fra 2008. Myndighedsfordelingen i relation til nedsivning er ikke klart beskrevet i miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har i notat af 4. april 2013 til Tønder Kommune beskrevet, at nødoverløb til Fiskbæk via Vestre Grønt vurderes at ligge i en gråzone, da vandet i princippet er at sidestille med "almindelig belastet" tag- og overfladevand, der ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning. Miljøstyrelsen har aftalt med Tønder Kommune, at Miljøstyrelsen er myndighed for nødoverløb fra Vestre Grøft til Fiskbæk (Miljøstyrelsens brev til Tønder Kommune af 4. april 2013). Kommunen er myndighed for § 19 tilladelser til nedsivning. Miljøstyrelsen vurderer, at håndtering af vand og spildevand i tilknytning til virksomhedens drift (proces og øvrige tilhørende aktiviteter) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 33 og dermed også krav om stillingtagen til BAT. Miljøstyrelsen vurderer, at det foreliggende materiale ikke giver mulighed for en endelig stillingtagen til håndteringen og afledning af overfladevand. Miljøstyrelsen 32 vurderer på baggrund af det foreliggende materiale, at virksomheden bør beskrive nuværende forhold yderligere og undersøge mulighederne for forbedret håndtering af overfladevand, og Miljøstyrelsen fastsætter derfor vilkår om, at virksomheden skal fremsende redegørelse om afledning af overfladevand inkl. kloaktegning, herunder dokumentere, at oliespild og forurenende stoffer ikke tilføres vandmiljø eller nedsives. Redegørelsen skal tillige forholde sig til BAT. Virksomheden areal ligger op til Fiskbæk og til Vestre Grøft. Virksomheden har udarbejdet instrukser til at forhindre utilsigtede udledninger af forurenet vand til Fiskbæk via Vestre Grøft. Vaskevand og overfladevand der er forurenet med støv og/eller organisk materiale udsprøjtes efter det oplyste på landbrugsjord. Virksomheden har i ansøgningen oplyst, at afløb fra arealer, hvor der opbevares sten, jord/sand og kartoffelpulp, samt arealer, hvor der foregår transport af jord og protamylasse, ledes til det runde bassin og bringes på landbrugsjord. Virksomheden oppumper drænvand fra jorden under lagunerne for at undgå, at lagunernes membranbelagte bund og sider ikke trykkes/løftes op af grundvandstrykket. Drænvandet er således under normale forhold rent sekundært grundvand og er dermed ikke påvirket af væske fra lagunerne. Drænvand fra jorden under lagunerne 1-5 udledes til Fiskbæk. Drænvandet ledes til en samlebrønd, hvori vandets konduktivitet måles kontinuerligt. Konduktiviteten måles for at kunne opdage et evt. utæthed i lagunemembranerne. En forhøjet konduktivitet vil indikere et forøget indhold af næringssalte i drænvandet, der sandsynligvis vil stamme fra en utæthed i en lagunemembran. Konduktiviteten i drænvandet er oplyst til normalt at ligge på 390 mS/s. Der stilles vilkår om, at hvis drænvandets konduktivitet overskrider 415 mS/s, skal afløbet fra samlebrønden lukkes, og drænvandvandet skal pumpes op i en lagune. Virksomheden har oplyst, at konduktivitetsmåleren er indstillet til at give alarm (til driftslederens telefon) ved en konduktivitet på over 410 mS/s. Såfremt der opdages urent drænvand må det ikke udledes til Fiskbæk og skal da pumpes til en lagune. For at sikre mod udledning af forurenet drænvand stiller Miljøstyrelsen vilkår om, at konduktiviteten i drænvandet fra lagune bassinerne skal måles kontinuerligt så længe lagunerne er i drift. Der stilles overvågningsvilkår til lagune 7 og 8 i de perioder de benyttes til frugtvand, og eller vaskevand. Når lagunerne benyttes til frugtvand, og eller vaskevand, skal kontrolboringerne kontrolleres en gang ugentligt, så et eventuelt læk opdages. Konduktivitetsmålingen vurderes at give et varsel om utætheder i membranerne. Sammenholdt med eftersynet af lagunerne før brug vurderes det, at der er meget lille risiko for udslip af næringsstoffer til Fiskbæk. Kartoffelvaskevand udspredes på marker iht. slambekendtgørelsen. Tønder Kommune er myndighed. Mængden af kartoffelvaskevandet følger kartoffelhøsten, dvs. kampagnelængden og de variationer som produktion af vegetabilske produkter hos producenterne i landbruget medfører, som følge af det enkelte års vejrforhold. 33 Forhandlinger i 2014 mellem Miljøstyrelsens enhed for Jord & Affald, Landbrug & Fødevarer og kartoffelmelsfabrikkerne, har resulteret i, at der fortsat gives dispensation til udbringning af kartoffelvaskevandet på landbrugsjord, da anden håndtering ikke pt. vurderes mulig. Miljøstyrelsen og kartoffelmelsfabrikkerne arbejder sammen på at finde en fremtidig løsning. Miljøstyrelsen har senest 13.aug.2014 meddelt dispensation for kampagnen 2014/15. Kondensat afhændes ved udspredning på landbrugsjord og/eller ved nedsivning. Nedsivningen sker fra nedsivningsanlæg vest for lagune 7 og 8. Tønder Kommune er myndighed. Virksomhedens sanitære spildevand afledes via trekammertank til sivedræn. Tønder Kommune er myndighed. Miljøstyrelsen vurderer, at virksomhedens processpildevand bortskaffes uden væsentlige gener, men at den nuværende løsning ikke nødvendigvis er en varig løsning. F. Støj Virksomheden ligger i det åbne land med ca. 500 m til Toftlund by. Kartoffelmelsfabrikken blev etableret i 1933. Tønder Kommune har den 29. maj 2008 meddelt lokalplan nr. 015-4.6 for Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland i Toftlund. Lokalplanens skal sikre, at området alene kan anvendes til produktion af levnedsmidler, dyrefoder og lignende baseret på vegetabilske råvarer. Lokalplanen skal bl.a. sikre, at der ikke placeres en anden slags virksomhed i området. I lokalplanen fastlægges området til erhverv til lettere industri op til miljøklasse 4-5. Lokalplanen for virksomheden anfører følgende om kartoffelmelsfabrikkens karakter og beliggenhed: Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj (Vejledning nr. 5/1984) anfører, at det er ønskeligt, at støjen fra virksomheder er meget lavt i det åbne land. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land ("områdetype 8"), gør det imidlertid nødvendigt i et vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omboende støjulemper. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at en kartoffelmelsfabrik er naturligt hjemmehørende i det åbne land, hvor råvarerne produceres. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at fastsættelse af støjgrænser gældende ved nærmest liggende enkeltboliger bør der også her anvendes de grænseværdier, som gælder for områdetype 3 (som anført i Vejledning nr. 5/1984 side 21). Disse grænseværdier svarer i øvrigt til de 34 grænseværdier, som er nævnt i virksomhedens miljøgodkendelse fra 14. august 2008 (for boliger i det åbne land). Efter virksomhedens fremsendelse af ansøgning om miljøgodkendelse i september 2014, er boligerne på Tøndervej 1, 2 og 4 nedlagt og nedrevet, og støjbidrag fra virksomheden er således ikke længere relevant for disse nærområder. Ved fastsættelse af støjgrænser for områder i nærheden af virksomheden har Miljøstyrelsen bl.a. taget udgangspunkt i beskrivelser og bestemmelser i de enkelte eksisterende lokalplaner. • For beboelsesejendommene der ligger i det åbne land, syd og vest for virksomheden gælder værdierne for åbent land(VIII). Dette inkluderer boligen på Tøndervej nr. 6. • Industriområdet øst for Bovvej er i lokalplan nr. 1.3-02c benævnt som erhvervsområde med støjværdier tilsvarende værdierne for bykerne(III) og fastsættes derfor her til. (Afstand fra virksomheden: ca. 300 m) • Boligområdet mellem Ribevej og Koldingvej, er i plan nr 410.11.1 benævnt som åben og lav boligbebyggelse. Område typen er derfor tilsvarende Boligområder, åben og lav(V). (Afstand fra virksomheden: ca. 600 m) • Området øst og omkring Koldingvej er udlagt til offentlige formål og tillægges støjgrænse for Bykerne(III). (Afstand fra virksomheden: ca. 550 m) Der stilles vilkår om støjgrænseværdier ved enkeltboliger i det åbne land og ved diverse områder fastlagt i kommuneplanen. Støjgrænserne er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Ansøgningsmaterialet beskriver ikke lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer som en del af virksomhedens støjbillede. Med baggrund i virksomhedens oplysninger og det beskrevne produktionsudstyr, vurderer Miljøstyrelsen det ikke for relevant at fastsætte vilkår til gener fra lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i godkendelsen. Der er fastsat maksimal natstøjgrænser for områder som indeholder boliger. Virksomheden ønsker, at støjgrænseværdierne for dagtimerne kan træde i kraft allerede fra kl 6.00. I virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse er grænsen mellem dag og natperiode allerede fastsat til kl. 06.00. De tidligere boliger der lå tæt på virksomheden er nu blevet nedlagt, og Miljøstyrelsen vurderer at fastlæggelse af dagperiode gældende fra kl. 06.00 ikke vil kunne give væsentlige støjgener ved andre boliger. Fastsættelse af dagperioden fra kl. 06.00 er i overensstemmelse med Vejledning nr. 5/1984. Virksomheden har ikke fremsendt en støjberegning for nuværende eller fremtidig situation. Virksomheden anfører, at støj- og vibrationsniveauet vurderes at 35 overholde de nugældende støjvilkår og der foretages ingen foranstaltninger i forbindelse med etablering af de nye anlæg. Dog vil alt nyt produktionsudstyr blive anskaffet med mindst muligt støj- og vibrationsniveau oplyser virksomheden. Virksomheden har som kommentar til høringsudkast til miljøgodkendelse anført, at virksomheden ønsker at udskyde støjmålinger i kampagnen 2015/16 til kampagnen 2016/17, hvor alle anlæg er i drift. Miljøstyrelsen vurderer dog, at der bør gennemføres støjmålinger i kampagnen 2015/16 for at dokumentere overholdelse af støjgrænser, da der ikke i forvejen foreligger støjdokumentation. Samtidig vil gennemførelse af støjmålinger i 2015/16 kunne bidrage til virksomhedens planlægning af videre udbygning, samt indgå i virksomhedens dokumentation ved yderligere udbygning af virksomheden. Miljøstyrelsen bemærker, at støjmålinger på anlægsdele, hvor støjudstrålingen ikke efterfølgende ændrer sig, vil kunne anvendes i forbindelse med senere opdateringer af virksomhedens støjbidrag. Udgangspunktet for virksomheden er at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, også efter udvidelsen. Efter etablering af de nye anlæg til kampagnen 2015/16 vil virksomheden foretage en miljømåling og beregning af det samlede støjniveau i kampanen 2016/17. Der er stor afstand fra virksomheden til nærmeste boliger og ca. 500 m til Toftlund by. Enkeltboliger i det åbne land ligger stort set i samme afstand fra virksomheden som boliger i Toftlund by. Ud fra virksomhedens oplysninger er det Miljøstyrelsen vurdering, at virksomheden sandsynligvis vil kunne, eller vil kunne bringes til at overholde de i denne godkendelse fastsatte vilkår, som er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984. I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode. Der er endvidere stillet krav om, hvornår kontrollen skal udføres. Det er fastsat en definition for, hvornår støjgrænserne er overholdt, så dette er entydigt for både virksomhed og tilsynsmyndighed. G. Affald Virksomhedens ikke genanvendelige affald skal håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ/anvisninger. Der er derfor ikke stillet vilkår herom i denne miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen vurderer, at oplagring af sten og jord, som er kommet ind på fabrikken med kartoflerne, som udgangspunkt ikke vil kunne udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand, hvorfor der ikke stilles vilkår herom. Sten og jord kan derfor håndteres på virksomheden, men virksomheden skal iagttage øvrig lovgivning, herunder f.eks. planlovens og deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser. Der kan således ikke uden særskilt godkendelse foretages deponering eller nedknusningsaktiviteter af f.eks. jord, sten m.m. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår om maksimale mængder af affald, som må forekomme på virksomheden. Støvende affald skal opsamles i lukkede emballager for at minimere støvflugt til omgivelserne. 36 H. Overjordiske olietanke På virksomheden forefindes en overjordisk olietank på 1800 l til dieselolie som i 2015 flyttes fra den tidligere placering i kemikalierummet til maskinhuset (bygning I, situationsplan af 5/8-2015) i en sump, hvor eventuelt spild på gulvet ledes til sumpen. Tankattesten angiver ingen information om korrosionsbeskyttelse. Det må derfor antages, at tanken ikke er korrosionsbeskyttet. Tanken, der er fra 1996, skal derfor sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret, dvs. i år 2026. Tanken og tilhørende installationer er direkte omfattet af olietankbekendtgørelsens bestemmelser. Miljøstyrelsen vurderer ikke behov for at fastsætte supplerende krav til olietanken. I. Jord og grundvand En række vilkår under Indretning og Drift er fastsat for at sikre mod spild til omgivelserne, jf. afsnit "B Indretning og drift". Flere af disse vilkår sikrer også mod jord- og grundvandsforurening. Det er f.eks. vilkår for tankning af køretøjer, tæt belægning med mulighed for opsamling under oplag af flydende råvarer og hjælpestoffer og olieaffald, og andre kritiske steder, overvågning under påfyldning af tanke med kemikalier og olie, at spild straks skal fjernes samt tæthedskrav til lagunebassin og diverse rørføringer. Når der i denne godkendelse omtales "tæt belægning" skal dette forstås som en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på området. Der stilles vilkår om at tankning af brændstof til køretøjer skal ske på tætte belægninger med kant, så eventuelt spild ikke afledes til jord, grundvand eller recipienter. Basistilstandsrapport Efter godkendelsesbekendtgørelsens § 38 skal myndigheden træffe afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde basistilstandsrapport i forbindelse med 2 revurdering jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41a eller 41b . Virksomheden er omfattet af bilag 1 i Godkendelsesbekendtgørelsen. Efter Godkendelsesbekendtgørelsens § 15 træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde basistilstandsrapport eller supplerende basistilstandsrapport efter § 14, når der er modtaget ansøgning om godkendelse af en bilag 1 virksomhed, herunder godkendelse af en udvidelse eller ændring. Miljøstyrelsen vurderer, at Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland i Toftlund ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, idet ingen af de farlige stoffer, som virksomheden bruger, fremstiller eller frigiver i forbindelse med sin hovedaktivitet eller biaktivitet, vurderes at kunne medføre risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand på virksomhedens areal. Virksomheden skal således ikke udarbejde en basistilstandsrapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Oplysninger Miljøstyrelsen har d. 16. september 2014 modtaget en opdateret liste over de farlige stoffer, som Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland bruger, fremstiller eller 2 Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010. 37 frigiver i forbindelse med de aktiviteter, som er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden har herudover fremsendt datablade og en stofvurdering i forhold til jord- og grundvandsforurening. Listen angiver 3 blandt andet de stoffer, der klassificeres som farlige efter forordning 1272/2008 . Herudover indeholder stofvurderingen angivelser af mængderne i forbindelse med brug, fremstilling og frigivelse samt oplysninger om leverings-, opbevarings- og anvendelsesform og lokaliteter. Miljøstyrelsens vurdering og begrundelse Det fremgår af virksomhedens kemikalieliste, at der anvendes eller vil blive anvendt flere kemikalier med indholdsstoffer, som er opført på forordningens liste over farlige stoffer. Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i det fremsendte notat med stofvurdering i forhold til jord og grundvandsforurening, foretaget en vurdering af risikoen for en længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand på virksomhedens areal fra de farlige stoffer, som opbevares eller anvendes i større mængder på virksomheden. Syrer og baser Den største mængde farlige stoffer består af kemikalier med indhold af syrer (svovlsyre, saltsyre og saltpetersyre) og baser (natriumhydroxid). De nævnte syrer og baser er klassificeret som farlige på grund af ætsningsfare ved berøring. I tilfælde af utilsigtet udslip til jorden, vil stofferne fortyndes og neutraliseres ved kontakt med jordmineraler og jordvand/grundvand. Desuden vil en eventuel forurening ikke være blivende pga. udvaskning, fortynding og spredning. Det vil derfor være vanskeligt at lokalisere og oprense en evt. restforurening ved ophør. Det vurderes derfor, at stofferne ikke i selv udgør en særlig risiko for længerevarende påvirkning af jord- og grundvand. Udslip af større mængder stærk syre til jorden vil i teorien kunne medføre mobilisering af tungmetaller bundet til jordmineralerne. Det vurderes dog, at der vil skulle tabes meget store mængder syre over en længere periode, for at frigøre tungmetaller i en størrelsesorden, der kan påvirke jord- og grundvand under virksomhedens areal. Dette vurderes ikke at være realistisk. Hvis jorden er forurenet med tungmetaller, vil et spild af syre kunne forårsage udvaskning af tungmetaller fra jorden til grundvandet. Der er imidlertid ingen oplysninger, der indikerer, at jorden skulle være tungmetalforurenet. To mindre dele af grunden er kortlagt på vidensniveau 1 (muligt forurenet). Kortlægningen skyldes tidligere drift af to større olietanke. Hydrogenperoxid Hydrogenperoxid er klassificeret som farligt ved indtagelse og indånding. Stoffet vil ved udslip til jord meget hurtigt opløses i jordvæsken og omsættes til ilt og vand. Stoffet vurderes derfor ikke at kunne medføre længerevarende jord- og grundvandsforurening. Natriumbisulfit Natriumbisulfit er en uorganisk forbindelse, der ikke er persistent, ikke har bioakkumulerbart potentiale og vil ikke binde sig til jordpartikler. Spild på jorden vil agere vandopløseligt og oxideres til iltholdige svovlforbindelser. Stoffet 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger artikel 3. 38 vurderes derfor ikke at kunne medføre længerevarende jord- og grundvandsforurening. Olietanke (dieselolie) Virksomheden har en olietank på 1.800 liter, der er placeret indendørs i maskinhuset. Olien bruges til tankning af køretøjer. Tankningen sker i maskinhuset. Miljøstyrelsen vurderer, at olietanken ikke er direkte teknisk og forureningsmæssigt forbundet med bilag 1 aktiviteten, da de miljømæssige forhold for tanken til brændstof er forskelligartet, og kan adskilles. Dermed skal olietankene ikke indgå ved vurdering af krav om basistilstandsrapport. J. Til og frakørsel Til og frakørsel sker via forskellige indkørsler fra Tøndervej. Der er i lokalplanen og ved tinglysning sikret forhold dertil. Der etableres en ny udkørsel nord for Tøndervej 1 som er i overensstemmelse med lokalplanen og Vejdirektoratet. Der ansøges om udkørsel af protamylasse fra lagunebassin hele døgnet året rundt. Protamylasse udspredes på landbrugsjord og anvendes i biogasanlæg. Virksomheden oplyser, at protamylasse afsættes løbende over året til såvel landbrug som biogasanlæg, og det er vigtigt at protamylassen kan oplagres og afsættes i takt med landbrugets og biogasanlæggenes behov. Miljøstyrelsen vurderer, at udkørslen ikke vil resultere i væsentlige støjgener for nærmeste beliggende boliger. Baggrundsstøjen fra virksomheden er i denne periode på et minimum, da den ligger uden for produktionskampagnen. K. Indberetning/rapportering For at sikre en effektiv kontrol og dermed begrænse forureningen fra virksomheden, er der i godkedelsen fastsat vilkår om, at der udarbejdes journal m.v. for tilsyn og kontrol med virksomhedes forureningsbegrænsende foranstaltninger. Der er stillet krav om journalføring for kontrol/funktionsafprøvning af fyldemeldere/støvkontrolsystem og niveaumålere samt for udførelse af diverse tæthedskontroller, så virksomheden til enhver tid kan dokumentere, at kontrollen er udført. Der er stillet krav om journalføring for eftersyn af renseforanstaltninger m.v. med udgangspunkt i bekendtgørelsen for standardvilkår under afsnittet for varmeproducerende anlæg, listepunkt G201. Der er stillet krav om journalføring over ibrugtagning af lagunebassiner samt resultater af tæthedskontrol. Der er stillet krav om registrering af forbrug af råvarer og hjælpestoffer samt producerede mængder affald til kontrol med forbruget og affaldsmængderne og som grundlag for årsindberetningen. Miljøstyrelsen skal bemærke, at alt efter virksomhedens årlige udledninger og mængde produceret årligt affald vil virksomheden være omfattet af den europæiske PRTR-forordning (listepunkt 8.b,ii) om indberetning af visse miljødata (pt: Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af 39 miljøoplysninger. bek. nr. 210 af 3/3-2010). Indberetningsperioden for PRTR data er i forordningen fastsat til kalenderåret. Miljøstyrelsen skal oplyse, at reglerne om udarbejdelse af grønt regnskab er under udfasning, og regnskabsår 2014 vil være det sidste, som der skal indberettes grønt regnskab for. PRTR-forordningens regelsæt fortsætter uændret. Årsindberetningen fastsættes til at gælde for perioden fra 1. maj til 30. april, hvilket svarer til virksomhedens regnskabsår. Indberetningsfristen fastsættes til 1. september hvert år for indberetning af det forgangne kampagne. L. Driftsforstyrrelser og uheld Det følger af § 71 i miljøbeskyttelsesloven, at virksomheden er forpligtet til straks at underrette Miljøstyrelsen, hvis der sker væsentlig forurening eller er overhængende fare for væsentlig forurening. Det gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade. Der stilles derfor ikke særskilt vilkår om straksunderretning herom. Med virksomhedens indretning og kravene til indretning og drift vurderes der ikke, at være behov for fastsættelse af yderligere særskilte vilkår i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld. M. Ophør I overensstemmelse med kravene i godkendelsesbekendtgørelsen er der stillet vilkår om virksomhedens forpligtelser i forbindelse med eventuelt ophør eller delvist ophør af driften. Ved ophør forstås, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 44: • Ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, • Permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdien for virksomhedens listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, dvs. nedsættelse af kapaciteten til under 300 tons pr. dag eller 600 tons pr. dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år. • Indstilling af driften i mindst 3 på hinanden følgende år. Ophørsvilkåret er fastsat i overensstemmelse med de nugældende krav i godkendelsesbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at standardvilkår 1 om ophør af driften for listepunkt G201 (kedelanlæggene) er tilgodeset ved det fastsatte ophørsvilkår. Ophørsvilkåret K1 er en redaktionel ændring af ophørsvilkåret i godkendelsen af 14. august 2008. Virksomheden skal i forbindelse med ophør træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand, herunder skal virksomheden rydde op, rengøre lokaler og udstyr, samt bortskaffe affald, råvarer, kemikalier og olie i øvrigt, for at forebygge forurening. 40 Der stilles endvidere vilkår om, at virksomheden senest 4 uger efter helt eller delvist driftsophør anmelder dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter § 38k, stk. 1 i lov om forurenet jord. Vurderingen skal opfylde kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6. Dette er i overensstemmelse med § 44 stk. 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Kravet fremgår af bekendtgørelsens § 21 – og gælder både helt og delvist ophør. I § 44, stk. 1 er det præciseret, hvad der skal forstås ved ophør N. Bedst tilgængelige teknik Produktion af kartoffelstivelse og kartoffelprotein er omfattet af BREFdokumentet for fødevare-, drikkevare- og mejeriindustrien. Der foreligger BATtjekliste for stivelsesproduktion. BAT-tjeklisten er udfyldt af virksomheden (vedlagt som del af bilag A). Som supplement til BAT-hensyn nævnt i de enkelte ovenstående afsnit, skal Miljøstyrelsen bemærke følgende: Råvareudnyttelse Alle dele af kartoflen udnyttes til produkter eller genanvendes. Forbrug af vand og kemikalier Virksomheden arbejder efter det oplyste løbende med at reducere forbrug af vand og kemikalier. Virksomheden pumper kun de mængder grundvand op, der aktuelt er brug for. Rensningsteknik Virksomheden anvender støvfiltre (posefiltre) og støvcykloner på støvende afkast. Posefiltre vil typisk give emissioner på under 5 mg/Nm3, hvorimod støvcykloner typisk vil ligge noget højere end 5 mg/Nm3. På baggrund af oplysninger fra virksomheden antages det, at støvemissionen fra virksomhedens afkast ligger indenfor BAT-intervallet på 5-20 mg/Nm3. Virksomheden oplagrer støvende produkter (kartoffelmel, -protein) i siloer. I henhold til BREF-dokumentet om emissioner fra oplag er det BAT at have lukkede oplag, som f.eks. siloer, til opbevaring af støvende stoffer. Miljøledelse Virksomheden har ikke et miljøledelsessystem. Energieffektivitet Virksomheden er energicertificeret med ISO 50001. Brændsel Virksomheden anvender naturgas i energianlæggene og elektricitet i inddamperne. Naturgas er et rent brændsel og vurderes at være renere teknologi i forhold til olie. Andelen af dansk produceret elektricitet produceret på baggrund af vedvarende energi er de seneste år vokset betydeligt, og forbrug af elektricitet giver ikke anledning til luftforurening på forbrugsstedet, hvilket i mange sammenhænge er en miljømæssig fordel. Samlet vurdering Miljøstyrelsen vurderer ud fra det oplyste, at virksomheden i det væsentlige lever op til BAT. Virksomheden fortsat bør arbejde med BAT. Miljøstyrelsen har fastsat 41 vilkår om fremsendelse af redegørelse om håndtering og afledning af overfladevand, og redegørelsen skal bl.a. omhandle BAT. 3.3 Udtalelser/høringssvar 3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder Tønder Kommune har den 7. oktober 2014 leveret følgende bemærkninger: Spildevandsforhold: Pkt. 26 i ansøgningen beskriver lidt om spildevandsforholdene. Jeg vedlægger de tilladelser jeg har i mit system til orientering. Kartoffelvaskevandet ledes til bassin 33 og pumpes til ud sprøjtning på landbrugsjord efter slambekendtgørelsen. Hvis der kommer mere vand dertil skal anlæggets kapacitet og tilstand muligvis vurderes. Trafikale forhold: AKS-Toftlund har direkte vejadgang til rute 25, som er én af Vejdirektoratet administreret vej. Tønder Kommune er således ikke vejmyndighed og har derfor ingen bemærkninger. Kommunens planlægning: Det vurderes ud fra lokalplan 015-4.6 at byggeriet ud fra det fremsendte grundlag er i overensstemmelse med lokalplanen. Dog gøres der opmærksom på at bygningshøjderne ikke er vurderet, da dette ikke er oplyst. Lokalplanen foreskriver en maks. bygningshøjde på 15m. Byggeloven: Ud fra det fremsendte grundlag er det ikke muligt at give en tilbundsgående udtalelse idet materialet i relation til byggeloven ikke er tilstrækkeligt. Udvidelse omfatter følgende nybyggeri: . A: Kartoffelmelsproduktion. · B: Kartoffellager. · C: Indtransport. · D: Påslag. · E: Vaskevandsbehandling. · F: Protein- og protamylasseproduktion. · G: Proteinsilo. Byggelovens krav til bygningerne vil blive påset i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Herunder vil der som et af de væsentligste punkter bl.a. blive set på brandsikkerhed i relation til andre bygninger. Vi har ingen kommentarer i forhold til Naturbeskyttelsesloven, bilag IV arter eller Natura 2000 områder. Samlet konklusion 42 Tønder kommune kan samlet set anbefale at den ansøgte produktionsudvidelse bliver godkendt. 3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret på hjemmesiden den 15. oktober 2014. Der er ikke modtaget henvendelser vedrørende ansøgningen. 3.3.3 Udtalelse fra virksomheden Virksomheden har ved mail af 13. august 2015 fremsendt kommentarer og præciseringer til udkast til godkendelse af 10. juli 2015. Miljøstyrelsen har efterfølgende indarbejdet relevante præciseringer og kommentarer fra virksomheden, hvilket Miljøstyrelsen har anført under de enkelte afsnit i nærværende afgørelse. Miljøstyrelsens vurderinger, herunder ændringer og/eller fastholdelse af krav er således anført under i enkelte afsnit. Virksomheden har bl.a. haft kommentarer vedr.: - fyldemeldere/støvkontrolsystem på luftafkast - krav om niveaumåler på kemikalietanke - niveaumåler med alarm på lagunebassiner - målefrekvens på kedelanlæg > 5 MW - afledning af overfladevand og olieudskiller - tidspunkt for første dokumentation af støjvilkår 43 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag D. 4.1.1 Miljøgodkendelsen Den del af afgørelsen der knytter sig til udvidelse/ændring af produktionen gives i henhold til § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Det er en forudsætning for udnyttelse af godkendelsen, at vilkårene, der er anført i godkendelsen, overholdes straks fra start af drift, herunder i indkøringsperioden. Efter ibrugtagning vil godkendelsen bortfalde, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 78a. Den del af afgørelsen som knytter sig til revurdering af vilkår i eksisterende miljøgodkendelse gives i henhold til § 41 i miljøbeskyttelsesloven. 4.1.2 Listepunkt Virksomhedens hovedaktivitet med produktion af kartoffelstivelse og kartoffelprotein er omfattet af listepunkt 6.4. b) ii) nr. 3. Kartoffelmels- og/eller proteinfabrikker (s) (Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år). Virksomhedens energianlæg er en biaktivitet og er omfattet af listepunkt G201, (Kraftvarmeproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW). 4.1.3 BREF Virksomhedens hovedlistepunkt er omfattet af BREF-dokumentet for fødevare-, drikkevare - og mejeriindustrien. 4.1.4 Revurdering Revurdering påbegyndes når EU-kommissionen har offentliggjort en BATkonklusion i EU-tidende, der vedrører virksomhedens listepunkt. Indtil der er offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt, skal afgørelsen revurderes minimum hvert 10. år. Når der er offentliggjort BAT-konklusioner for virksomhedens hovedlistepunkt, skal virksomhedens miljøgodkendelse revurderes, og BAT-konklusionerne skal være gennemført på virksomheden inden for 4 år. Revurderingen omfatter den samlede virksomhed. Revisionen af BREF-dokumentet for fødevare-, drikkevare- og mejeriindustrien er igangsat i ultimo 2014. En revision varer typisk i 3 år. 44 4.1.5 Risikobekendtgørelsen Virksomheden er ikke omfattet risikobekendtgørelsen. 4.1.6 VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har foretaget en screening af anlæggets virkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens bilag 3, og der er den 27.11.2014 truffet særskilt afgørelse herom. Det vurderes ikke at der skal laves VVM redegørelse for projektet. 4.1.7 Habitatdirektivet Tønder Kommune oplyser, at der inden for det område, der kan påvirkes af projektet, ikke er konstateret forekomst af bilag IV-arter, samt at der ikke er naturtyper indenfor området, der typisk anvendes som rasteområder eller yngleområder for bilag IV-arter. Mod syd, ca. 1500 m fra virksomhedens skel, ligger EF habitatområdet Mandbjerg skov. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området, Mandbjerg Skov, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at kunne påvirke Natura 2000-området, Mandbjerg Skov væsentligt. 4.2 Øvrige gældende godkendelser og påbud Godkendelsen erstatter følgende, tidligere meddelte godkendelse: • Miljøgodkendelse og revurdering fra den 14. august 2008 4.3 Tilsyn med virksomheden Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. Dog er Tønder Kommune tilsynsmyndighed for så vidt angår bortskaffelse af affald samt afledningen af spildvandet til nedsivning. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på www.mst.dk. Følgende parter kan klage over miljøgodkendelsen til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på 45 forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 21. september 2015. Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (http://nmkn.dk/klage/). Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Tønder Kommune, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] Sundhedsstyrelsen, [email protected] Dansk Procesteknologi, [email protected] 46 5. BILAG Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse 47 Miljøansøgning vedrørende udvidet produktion af kartoffelmel, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Tøndervej 3 6520 Toftlund September 2014 Indholdsfortegnelse Side 3: A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. Side 3: B. Oplysninger om virksomhedens art. Side 4: C. Oplysninger om etablering. Side 4: D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed. Side 5: E. Tegninger over virksomhedens indretning. Side 7: F. Beskrivelse af virksomhedens produktion. Side 10: G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Side 10: H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. Luftforurening. Spildevand. Støj. Affald. Jord og grundvand. Side 12: I. Forslag til vilkår og egenkontrol. Side 13: J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld. Side 14: K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. Side 14: L. Ikke-teknisk resume. Bilag: Situationsplan – eksisterende forhold (ikke målfast). Situationsplan – fremtidige forhold med nye produktionsbygninger m.v. (ikke målfast). Situationsplan – fremtidige forhold med nye produktionsbygninger areal og rumfang (ikke målfast). Vedhæftes ansøgningen: Situationsplan – eksisterende forhold i 1:2000 af 19.08.2014. Situationsplan – fremtidige forhold i 1:2000 af 19.08.2014. Situationsplan – luftafkast i 1:2000 af 19.08.2014. Oversigt over luftafkast af 19.08.2014. Situationsplan – bygninger og anlæg i 1:2.000 af 19.08.2014. Oversigt over bygninger og anlæg af 19.08.2014. Tilsynsjournal for luftfiltreringsanlæg. Tilsynsjournal for lagunebassiner. Instruks for beredskab for lagunebassiner. Tilsynsjournal for Vestre Grøft. Instruks for Vestre Grøft. Instruks for påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer. Kontrolprocedure for konduktivitetsmåling af drænvand til Fiskbæk. 2 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Tøndervej 3, 6520 Toftlund. Tlf. nr. : 74831343 Fax nr. : 74830322 E-mail : [email protected] Hjemmeside : www.a-k-s.dk 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a., Tøndervej 3, 6520 Toftlund. Matr.nr. 439 og 1133 Toftlund Ejerlav, Toftlund. CVR-nr.: 62818328 P-nr.: 1.003.151.251 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen. Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a., Tøndervej 3, 6520 Toftlund. Tlf. nr. : 74831343 Fax nr. : 74830322 E-mail : [email protected] Hjemmeside : www.a-k-s.dk Direktør : Jens Christian Jørgensen Direkte tlf.nr. : 81801225 E-mail : [email protected] 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. Christian Kragh, Dansk procesteknologi, Koldsmindevej 21, 9240 Nibe. Tlf.nr. : 40284151 E-mail : [email protected] B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. Virksomhedens listebetegnelse: 1. Listepunkt nummer (bilag 1): 6.4. b) ii) Kartoffelmels- og/eller proteinfabrikker (s) (vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinnanden følgende dage i et år). Hovedaktivitet: Produktion af kartoffelmel, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse. Biaktivitet: Produktion af kartoffelpulp. 2. Listepunkt nummer (bilag 2): G201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. 3 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Det eksisterende anlæg til produktion af kartoffelstivelse er stærkt nedslidt og skal derfor udskiftes. Samtidig er EU-kvoterne ophævet, og virksomheden har en stigende efterspørgsel på sine produkter – kartoffelstivelse, -protein og –protamylasse. Derfor ønsker virksomheden samtidig med udskiftningen at øge virksomhedens produktionskapacitet, så den stigende efterspørgsel kan imødekommes. Stivelsesafdelingen ændres med en del nyt produktionsudstyr og opgradering af enkelte dele af det eksisterende udstyr. I forbindelse med en øget stivelsesproduktion udvides samtidig protein- og protamylasseafdelingen, så frugtsaften fra stivelsesproduktionen kan blive produceret til protein og protamylasse. Med hensyn til forventet produktion henvises til skemaet under punkt 16. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden vurderes til ikke at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Det ansøgte projekt er ikke midlertidigt. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og /eller ændringer. Den ansøgte udvidelse af produktionen er vist på bilag ”Situationsplan – fremtidige forhold”, og omfatter • A: Kartoffelmelsproduktion. • B: Kartoffellager. • C: Indtransport. • D: Påslag. • E: Vaskevandsbehandling. • F: Protein- og protamylasseproduktion. • G: Proteinsilo. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. Bygge- og anlægsarbejder påbegyndes : Primo december 2014. Produktionsstart: 15.dec.2015 for det nye anlæg. I kampagnen 2014/2015 og i kampagnen 2015/2016 fra kampagnestart til 15.dec.2015 produceres på det eksisterende anlæg. Fra og med 15.dec.2015 påregnes det nye anlæg med en produktikon baseret på 24 tons stivelse i timen i drift. Fra og med kampagnen 2017/18 eller 2018/19 påregnes anlægget opgraderet til en produktion baseret på 36 tons stivelse pr. time afhængig af om virksomedens forventede udvikling med hensyn til afsætning og levering af kartofler opnås. D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. 4 Planen forsynes med en nordpil. Ansøgningen er vedhæftet • Situationsplan – eksisterende forhold i 1:2.000 af 19.08.2014. • Situationsplan – fremtidige forhold i 1:2.000 af 19.08.2014. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. Virksomhedens lokaliseringsovervejelser omfatter en udvidelse på den nuværende lokalitet, idet en stor del af den eksisterende virksomhed fortsat skal anvendes. Endvidere har Tønder Kommune i 2008 i lokalplan 015-4.6 sikret virksomhedens område til produktion af levnedsmidler, dyrefoder og lignende baseret på vegetabilske råvarer. 13) Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. Virksomhedens driftsperiode er normalt fra medio august til ultimo januar. Den daglige driftstid er: • I kampagneperioden: Alle døgnets timer i hele driftsperioden for produktion af kartoffelmel, -protein og –protamylasse. • Tilkørsel af kartofler sker i kampagneperioden fra kl. 06.00 til kl. 18.00 mandag til lørdag og fra kl. 06.00 til kl.12.00 på søndage. • Uden for kampagneperioden: Mandag-fredag fra kl. 07.00 til kl. 16.00. I perioden fra ca. 1.feb. til ca. 15.jun. udkøres protamylasse fra lagunebassin til landbrugsjord i alle ugens dag i alle døgnets timer. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Til- og frakørsel med råvarer sker ad den sydligste indkørsel fra Tøndervej. Til- og frakørsel med produkter sker ad den midterste indkørsel fra Tøndervej. Til- og fra kørsel af personale og gæster sker ad den nordligste indkørsel fra Tøndervej. På sigt påtænkes, at tilkørsel af råvarer og produkter sker hhv. ad den sydlige og ad den midterste indkørsel, mens udkørsel vil ske ad en ny intern vej med tilslutning til Tøndervej i virksomhedens nordlige hjørne. Denne indkørsel er godkendt af Vejdirektoratet. E. Tegninger over virksomhedens indretning 15) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: – Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Alle bygninger og andre dele af virksomheden på den nuværende virksomhed er vist på vedlagte ”Situationsplan – eksisterende forhold”. Efter udvidelsen er alle bygninger og andre dele af virksomheden vist på vedlagte ”Situationsplan – fremtidige forhold”. – Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Kampagnen 2014/2015 vil foregå på det eksisterende anlæg, jfr. ”Situationsplan – eksisterende forhold”. Ansøgning vedlægges ”Situationsplan – bygninger og anlæg” af 19.08.2014 samt ”Oversigt over bygninger og anlæg” af 19.08.2014, der redegør for anvendelse og størrelse mv. 5 I kampagnen 2015/2016 starter driften op i det eksisterende anlæg, og fra 15.dec.2015 indkøres det nye anlæg. De eksisterende produktions- og lagerlokalers placering i perioden frem til 15.dec. 2015 er uændrede. Fra 15.dec.2015 vil produktionen flytte til de nye anlæg, hvilket betyder – jfr. ”Situationsplan – fremtidige forhold”, • at kartoffelmelsproduktionen vil ske i bygning A, • at kartoffelprotein- og -protamylasseproduktionen vil ske i den eksisterende bygning, der udvides med bygning F, • at kartofler indføres til det eksisterende kartoffellager, der udvides med bygning B, • at kartoflerne indføres i et nyt indtransportanlæg, bygning C, hvor der foretages rengøring af kartoflerne samt frasorteres sten i det eksisterende stensepareringsanlæg inden kartoflerne ledes til kartoffellager, • at kartoflerne indkommer til et nyt påslag, bygning D, • at kartoffelvaskevandet, der udbringes på landbrugsjord som et gødningsprodukt behandles i et nyt anlæg, bygning E, • at proteinlagerkapaciteten øges med en ny proteinsilo, bygning G. – Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placering af afkast til luft i kampagnen 2014/2015 fremgår af vedlagte ”Situationsplan – Luftafkast” af 19.08.2014 samt ”Oversigt over luftafkast” af 19.08.2014. Efter etablering af de nye anlæg vil situationsplanen blive revideret. Efter gennemført emissionsmåling vil ”Oversigt over luftafkast” blive opdateret. – Placeringen af støj- og vibrationskilder. Støj- og vibrationskilder i kampagnen 2014/2015 vil være placeret som hidtil. De nuværende støjkilder er: • Kartoffelvasketromler, riverstation, pulpekstraktion og frugtsaftekstraktion i bygning 4. • Raffineringsanlæg, vakuumtromletørrer, tørringsanlæg i bygning 5. • Proteinafdelingens varmevekslere, dekanter og tørreri i bygning 60. • Protamylasseanlæggets inddampningsanlæg i bygning 60. • Støj i forbindelse med tilkørsel af råvarer, afhentning af færdigvarer samt udkørsel af protamylasse og intern kørsel. Efter etablering af de nye anlæg vil der blive udarbejdet en oversigt over placering af alle støj- og vibrationskilder. – Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer. Alle ledninger for husspildevand, procesvand, vaskevand, drænvand mv. er uændret i kampagnen 2014/2015, Efter etablering af de nye anlæg vil der blive udarbejdet en samlet plan over alle ledninger. – Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring. I kampagnen 2014/2015 er der ingen ændringer i placering af ovennævnte. Oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald: • Kartofler opbevares indendørs i kartoffellageret, bygning 3. • Kartoffelpulp opbevares på befæstet areal på pulppladsen, anlæg 26. • Hjælpestoffer opbevares i tanke i tankgrave, en enkelt tank på befæstet areal med afløb til sikkerhedsbassin og 6 i palletanke eller dunke i sikret kemikalierum. Affald opbevares således: Jord og sand fra tørrensning på befæstet areal ved anlæg 25. Vaskede sten på areal nord for bygning 71. Kartoffelvaskevand tilføres bassin 33 og pumpes herfra fortløbende ud på landbrugsjord. Med hensyn til hjælpestoffer er den forventede mængde, der opbevares på virksomheden følgende: • Natriumbisulfit 30 tons. • Skumdæmper 22 tons. • Natriumhydroxid 30 tons. • Svovlsyre 30 tons. • Eddikesyreanhydrid 43 tons. • Saltsyre 30 tons. • Salpetersyre 3 tons. • VIP 1 10 tons. • Hydrogenperoxid 0,1 tons. • Game Antifoame 52 0,5 tons. Med hensyn til rørføringer og anden transport af farlige stoffer kan oplyses, • at natriumbisulfit ledes fra tank (anlæg 54) til riverafdelingen (bygning 4), • at eddikesyreanhydrid og saltsyre ledes fra kemigrav (anlæg 55) til raffinering (bygning 5), • at natriumhydroxid og svovlsyre findes i tankgrav i proteinafdelingen. • Efter etablering af de nye anlæg vil der blive udarbejdet en opdateret oversigt over placering af ovennævnte. – Interne transportveje. I kampagnen 2014/2015 er der ingen ændringer i de interne transportveje, jfr. punkt 14. Efter etablering af de nye anlæg vil der blive udarbejdet en oversigtsplan med eventuelle nye interne transportveje. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. I kampagnen 2014/2015 produceres med det eksisterende anlæg for kartoffelmel, -protein og –protamylasse. I kampagnen 2015/2016 produceres med det eksisterende anlæg indtil december 2015, hvor det nye stivelsesanlæg sættes i gang. Opstår der i forbindelse indkøringen af det nye anlæg problemer, flyttes produktionen tilbage til det eksisterende anlæg. Fra kampagnen 2016/2017 påregnes anlæggene, at køre ud fra en stivelsesproduktion på 24 tons pr. time. Såfremt efterspørgslen for virksomhedens produkter og levering af stivelseskartofler følger den forventede udvikling, vil produktionsmængden fra ca. 2017/18 eller 2018/19 blive baseret på en produktion af stivelse pr. time på 36 tons. De i skemaet angivne mængder er omtrentlige, da kartoffelmængden kan variere fra år til år. Mængder er beregnet i forhold til det nuværende produktionsapparat. Med hensyn til det fremtidige forbrug af energi, vand og hjælpestoffer kan oplyses følgende: 7 • • • At der i forbindelse med projektering af det nye anlæg vil være fokus på energibesparelser ved indkøb og sammensætning af produktionsudstyr. Energiforbruget pr. ton produceret produkt på virksomheden (naturgas og elektricitet) ligger i dag som middel for de 3 fabrikker, der samarbejder om energibesparelser i relation til Energistyrelsen (ISO 50001). At grundvandsforbruget søges nedsat pr. ton produceret produkt ved fortsat stigende anvendelse af kondensat fra inddampningsanlægget til vask af kartoflerne. Det er dog fortsat nødvendigt at anvende grundvand til produktionsprocesserne af hensyn til produkternes renhed. At forbruget af hjælpestoffer pr. ton produceret produkt ikke kan nedsættes væsentligt, da produkternes tilførsel af bestemte mængder hjælpestoffer er nødvendig for opnåelse af de salgbare produkter. Vedrørende Rene kartofler Produceret kartoffelmel heraf modificeret kartoffelmel Produceret kartoffelprotein Produceret kartoffelprotamylasse Produceret kartoffelpulp Naturgas Elektricitet Grundvand Natriumbisulfit Skumdæmper Svovlsyre 2014/15 176.000 ton 43.000 ton 5.000 ton 1.800 ton 12.000 ton 2015/16 205.000 ton 51.000 ton 6.000 ton 2.100 ton 13.500 ton 2016/17 246.000 ton 61.000 ton 7.400 ton 2.500 ton 16.200 ton 2017/18/19 394.000 ton 96.000 ton 11.000 ton 4.000 ton 26.000 ton 27.000 ton 17 mio. kWt 9,5 mio. kWt 236.000 m3 143 ton 8 ton 114 ton 31.500 ton 20 mio. kWt 11 mio. kWt 274.000 m3 170 ton 9 ton 133 ton 37.500 ton 23,6 mio. kWt 13,2 mio. kWt 325.000 m3 200 ton 11 ton 160 ton 60.000 ton 37 mio. kWt 21 mio. kWt 523.000 m3 320 ton 18 ton 255 ton Ingen mikroorganismer. 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og -anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. Med henvisning til nedenstående procesdiagram oplyses følgende: • I kartoffelindtaget renses kartoflerne for jord, sand og sten. • I riverafdelingen rives kartoflerne til såkaldt rivsel. • I ekstraktionen separeres pulpen (cellefibre) fra i ekstraktionssier og en stor del af frugtsaften separeres fra. • I raffineringen renses stivelsen i hydrocykloner og frugtsaften separeres fra. • I tørreriet tørres stivelsesmælken først på vakuumtromler og derefter i et ultra-flash tørreri. • Kartoffelmelet føres efter tørring til lager og derfra til sigtning før opsækning/udlevering. • Frugtsaften, der føres til proteinafdelingen, tilsættes syre, opvarmes til omkring 1300 C, føres til holdecelle, ledes til dekanter og herfra til spinflash tørreri. Efter tørring ledes proteinet til de 2 proteinsiloer. • Restmængden efter proteinudvinding er frugtvand, der ledes til protamylasseafdelingens inddampningsanlæg, hvor koncentratet (protamylasse) ledes til opbevaringsbassin og kondensatet ledes hhv. til genbrug og nedsivning. • Vaskevandet ledes til vaskevandsbehandling i den nye bygning E, hvor der sker en fraseparering af sand og silt i en sandvasker og en efterfølgende fraseparering af humus i sier. Formålet med vaskevandsbehandlingen er at kunne genanvende det ”rensede” vaskevand. 8 Procesdiagram Kartofler Vand Elektricitet Skumdæmper Elektricitet Natriumbisulfit Stivelsesafdeling Kartoffelindtag tørrensning stenperarering kartoffelvask kartoffelsilo Sten Jord og sand Vaskevand Støv Støj Rivere Elektricitet Vand Ekstraktion pulpafvanding Pulp Frugtsaft Elektricitet Vand Raffinering Frugtsaft Elektricitet Varme Tørring vakuumtromletørrer tørreri køling Afdamp Røggas Støv Transportluft Lagring sigtning pakkeri udlevering Kartoffelmel Støv Sigterester Transportluft Elektricitet Elektricitet Varme Svovlsyre Elektricitet Proteinafdeling syretilsætning dampinjektion holdecelle dekanter tørereri Afdamp Røggas Støv Frugtvand Lagring Proteiner Protamylasseafdeling inddampning Protamylasse Kondensat Afdamp 18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). Naturgasenergianlæg i kampagnen 2014/2015 er følgende med indfyret effekt: • Dampkedel i proteinafdeling 8,5 MW. • Tørreri i proteinafdeling 1,55 MW. • 8 tons tørreri i stivelsesafdeling 3,297 MW. 9 • 4 tons tørreri i stivelsesafdeling 1,75 MW. Med etablering af ny stivelsesafdeling til kampagnen 2015/2016 (dec.2015) igangsættes nyt tørreri i stivelsesafdeling (24 tons/time) med indfyret effekt på 10 MW. Med etablering af den fulde produktionskapacitet fra kampagnen 2017/2018 eller 2018/2019 igangsættes yderligere et nyt tørreri i stivelsesafdelingen (12 tons/time) med indfyret effekt på 5 MW. I proteinafdelingen etableres yderligere en dampkedel med indfyret effekt på 8,510 MW, samt yderligere et tørreri med indfyret effekt på 1,55-3 MW. I protamylasseafdelingen etableres yderligere en inddamper på 55-70 tons/time. Den eksisterende inddamper er på 55 tons/time. 19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. Driftsforstyrrelser eller uheld i produktionen vil kunne forekomme i forbindelse med nedbrud af et eller en del af produktionsudstyret. I sådanne tilfælde nedlukkes hele virksomhedens produktionsapparat, hvorved eventuel forurening undgås. Med hensyn til uheld i øvrigt kan oplyses, • at eventuelt uheld i forbindelse med opbevaring af protamylasse i lagunebassin, der kan medføre udslip via drænvandet under lagunebassinerne til Fiskbæk, er sikret ved en konduktivitetsmåler med alarm, jfr. Instruks for beredskab for lagunebassiner m.m., og • at eventuelt uheld med forurenet overfladevand, der via Vestre Grøft kan løbe til Fiskbæk, er sikret iht. Instruks for Vester Grøft. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. I forbindelse med opstart/nedlukning er der ikke særlige forhold, der kan medføre forurening eller andre uhensigtsmæssigheder. G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT-tjekliste for stivelse vedhæftes ansøgningen. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. I kampagnen 2014/2015 foretages røggasmålinger på eksisterende naturgasanlæg. Under forudsætning af, at de nye naturgasanlæg i stivelsesafdelingen kommer i stabil drift fra december 2015 foretages røggasmålinger på disse inden kampagneafslutning. I tilfælde af ustabil drift foretages røggasmålingerne i kampagnen 2016/2017. I kampagnen 2016/2017 foretages endvidere emissionsmålinger for samtlige luftafkast på virksomheden for både røggas og støv. Der er ingen emissioner af lugt og mikroorganismer. Der forekommer ingen mikroorganismer på virksomheden. I forbindelse med røggas- og støvmålingerne vil rensningsmetoder og rensningsgrad blive anført. Potentielle lugtgener kan være fra: 10 • • Kartoffelvaskevand, men da vaskevandet udbringes løbende på landbrugsjord giver det ikke anledning til lugtgener. Kartoffelprotamylasse, men da protamylasse i lagunebassin har en lav pH og en høj tørstofprocent, opstår der ikke lugtgener. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. Der er ingen emissioner fra diffuse kilder. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. Ved opstart/nedlukning er der ikke afvigende emissioner. 25) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. I forbindelse med emissionsmålinger i kampagnen 2014/2015 (røggas) og i kampagnen 2016/2017 (røggas og støv) fastlægges afkasthøjder. Det er virksomhedens målsætning i forbindelse med de nye anlæg, at emissions- og immissionsniveauet vil kunne overholde grænseværdierne, hvilket bl.a. vil blive forsøgt opnået ved krav til leverandører af de nye anlæg. På nær tørreriafkast og køleafkast i stivelsesafdelingen er afkast for støv forsynet med posefiltre. Tørreri- og køleafkastene er forsynet med cykloner, der anses for den optimale rensemetode. Spildevand 26) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger: I forbindelse med de nye anlæg fremkommer ikke nye spildevandstyper. Følgende tilladelser foreligger: • Tilladelse af 30.okt.2000 med tillæg af 6.jan.2002 til udledning og nedsivning af regn- og kølevand. • Tilladelsen omfatter udløb af drænvand fra lagunebassinerne i området øst for Tøndervej til Fiskbæk samt nedsivning af kølevand, tagvand og vand fra befæstede arealer. • Tilladelse af 9.jul.2001 til nedsivningsanlæg for husspildevand. Husspildevand føres gennem en bundfældningstank inden det ledes til nedsivning. Der forventes ikke flere medarbejdere i denne relation ved udvidelse med de nye anlæg. Kartoffelvaskevand er ikke rubriceret som spildevand, men som et gødningsprodukt, der udbringes på landbrugsjord iht. Slambekendtgørelsen. Støj 31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15. Støj- og vibrationskilder findes i stivelsesafdelingen og i proteinafdelingen. 32) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. Da støj- og vibrationsniveauet vurderes at overholde de nugældende støjvilkår foretages ingen foranstaltninger i forbindelse med etablering af de nye anlæg, dog vil alt nyt produktionsudstyr blive anskaffet med mindst muligt støj- og vibrationsniveau. 11 33) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Efter etablering af de nye anlæg til kampagnen 2015/16 foretages en miljømåling og beregning af det samlede støjniveau i kampagnen 2016/2017. Udgangspunktet for virksomheden er at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Affald 34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. Affaldstype Sten Jord og sand Papir m.m. Spildolie Jern/metal Dagrenovation 2014/15 600 ton 7.200 ton 18 ton 0,5 ton 10 ton 1 ton 2015/16 700 ton 7.300 ton 19 ton 0,5 ton 10 ton 1 ton 2016/17 800 ton 8.500 ton 19,5 ton 0,5 ton 10 ton 1 ton 2017/18/19 1.100 ton 13.000 ton 20 ton 0,5 ton 10 ton 1 ton Anvendelse Vejmateriale Landbrugsjord Forbrænding Genbrug Genbrug Forbrænding EAK 200101 130208 170407 200199 35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Sten, der er renvaskede, opbevares umiddelbart nord for kartoffellageret. Jord/sand opbevares på fast bund og bringes løbende ud på landbrugsjord. Papir m.m. opbevares i container og hentes løbende til forbrænding. Spildolie opbevares i kemikalierum og afleveres løbende til genbrug. 36) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse. Fremgår af punkt 34. Jord og grundvand 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. Afløb fra arealer på virksomheden, hvor der opbevares sten, jord/sand og kartoffelpulp, samt arealer, hvor der foregår transport af jord og protamylasse, ledes til det runde bassin og bringes på landbrugsjord. Alle kemikalietanke på nær natriumbisulfittanken forefindes i tankgrave. Natriumbisulfittanken flyttes i forbindelse med etablering af de nye anlæg til tankgraven syd for den nye produktionsbygning A. På virksomheden er 2 mindre områder V1-kortlagt, men da de nye anlæg ikke vedrører de 2 områder, foretages der intet. 38) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens § 13, og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger. Fortegnelse over kemikalier på AKS-Toftlund i relation til basistilstandsrapport med oplysning om relevans i forhold til jord og grundvand fremsendes separat. I. Forslag til vilkår og egenkontrol 12 39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. I stedet for vilkår om maksimal produktionsstørrelse er virksomhedens forslag til vilkår følgende: 1. Der fastsættes emissionsgrænseværdier for de enkelte afkast på virksomheden for total støv (5-20 mg/m3 for tørt støv)), CO (75 mg/m3) og NOx (65 mg/m3) regnet som NO2. 2. Virksomhedens bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overstige følgende grænseværdier (B-værdier): • Støv < 10 µm: 0,08 mg/m3 • CO: 1,0 mg/m3 • NOx, for den del, der foreligger som NO2: 0,125 mg/m3 Med hensyn til måling af NOx og CO skal dette ske hvert 2.år, såfremt anlægget er i drift mellem 1500 og 3000 timer pr. kampagne. Med hensyn til måling af støv skal dette ske hvert 3.år for betydende afkast med støv. Egenkontrol til emissionsmålinger foreslås til følgende: • Kontrol af posefiltre umiddelbart før kampagnestart og mindst en gang i løbet af kampagnen. • Eftersyn, justering og rengøring af cykloner umiddelbart før kampagnestart og mindst en gang i løbet af kampagnen. Egenkontrol i relation til husspildevand er ikke relevant. Egenkontrol i relation til kartoffelvaskevand sker iht. Slambekendtgørelsen. Egenkontrolvilkår bør indeholde: – Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand. Da der ikke er konstateret en jordforurening på virksomheden, men alene en V1kortlægning, som de nye anlæg ikke berører, foretages intet. – Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. Virksomheden har følgende tilsynsjournaler og instrukser: • Tilsynsjournal for luftfiltreringsanlæg. • Tilsynsjournal for lagunebassiner med instruks for beredskab. • Tilsynsjournal for Vestre Grøft med instruks for udledning. • Instruks for påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer samt for tømning af opsamlingsbassiner for disse. • Procedure for overvågning af udløb af drænvand til Fiskbæk er under udarbejdelse. – Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne. Virksomheden kontrolleres for mikroorganismer iht. krav for kunder og iht. EU forordning 2073/2005. – Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Virksomheden har en Arbejdspladsvurdering (APV), som løbende ajourføres. Arbejdstilsynet har senest i 2012 afholdt tilsyn. I forbindelse med miljøarbejdet på virksomheden vurderes forhold i relation til sikkerhed. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner. Virksomheden gennemfører årligt 1-2 miljøgennemgange og miljøaudits. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 13 40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Ingen særlige emissioner ved driftsforstyrrelser eller uheld. 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Ingen foranstaltninger – se punkt 19. 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. Ingen foranstaltninger – se punkt 19. K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 43) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Ved at have alle kemikalier i tankgrave eller i sikret kemikalierum, sikres mod forurening på virksomheden. L. Ikke-teknisk resume 44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume. Virksomhedens produktionsudstyr i kartoffelstivelsesafdelingen er stærkt nedslidt, og det er nødvendigt at udskifte en stor del af produktionsudstyret, hvis virksomheden fortsat skal kunne producere. Situationen for virksomheden er • at der er stor efterspørgsel på virksomhedens produkter både kartoffelmel, kartoffelprotein og kartoffelprotamylasse, • at prisudviklingen er gunstig for virksomhedens produkter, • at EU-kvote systemet er bortfaldet fra og med kampagnen 2012/2013, og derfor ikke lægger restriktioner på produktionsstørrelsen, • at andelshaverne (kartoffelavlerne) har opfordret virksomheden til en øget produktion for at holde kartoffelstivelsesproduktionen i Danmark på et højt niveau, hvorfor virksomheden i forbindelse med udskiftningen af nedslidt udstyr vil foretage en produktionsudvidelse, der kan gavne andelshaverne og virksomheden og sikre og udvide arbejdspladserne på virksomheden. Virksomheden vil derfor over en årrække sikre, at produktionen kan øges med op til omkring 50 %. En produktionsudvidelse med kartoffelstivelse medfører, at såvel protein- som protamylasseafdelingen skal udvides for at kunne håndtere og bearbejde frugtsaften fra stivelsesproduktionen til hhv. protein og protamylasse. I relation til eventuelle miljøgener indrettes det fremtidige produktion med nyeste teknik, der sikrer mod støv-, lugt- og støjgener. Håndtering af virksomhedens affaldsprodukter, som er kartoffelvaskevand, sker der ingen ændringer med, idet vaskevandet vil blive udbragt på landbrugsjord som hidtil iht. Slambekendtgørelsens regler. Virksomhedens produktion kræver brug af megen energi – naturgas og elektricitet -, og i denne relation er det fremtidige produktionsudstyr indrettet med mindst muligt energiforbrug. Konklusionen for virksomhedens drift fremover, er at alt indhold i kartoflerne udnyttes: • Kartoffelmel til fødevareindustrien. • Kartoffelprotein til dyrefoder og fermenteringsindustrien. • Kartoffelprotamylasse til et næringsrigt gødningmiddel. 14 • • Kartoffelpulp til et attraktivt dyrefoder. Kondensatet, som er det sluttelige produkt fra produktionen og er rent vand, anvendes på virksomheden i forskelligt omfang, og den resterende mængde anvendes til vanding i planternes vækstsæson eller nedsives. De eneste restprodukter fra virksomhedens drift, men som alligevel genanvendes er følgende: • Frasorteret jord og sand fra kartoflerne, der udbringes på landbrugsjord som jordforbedringsmiddel. • Frasorterede sten, der anvendes til reparation af markvej og lignende. • Kartoffelvaskevand der udbringes på landbrugsjord som et gødningsprodukt iht. Slambekendtgørelsen. Konklusionen for virksomhedens virke i relation til produktion, miljø og energi er, at virksomheden med den udvidede produktion vil fremstå som en energi- og miljørigtig virksomhed, der sikrer virksomheden, kartoffelavlerne og arbejdspladserne fremover. 15 16 17 18 Dansk Procesteknologi Energi – Miljø - Planlægning Tønder Kommune, Teknik og Miljø Administrationsbygningen, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster. Att.: Lene Øvig. [email protected] Nibe, den 16.sep.2014 Kopi til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K. Bjørn Cederberg-Krohn. [email protected] Miljøansøgning til produktionsudvidelse på Andels-Kartoffelmelsfabrik A.m.b.a. For Andels-Kartoffelmelsfabrikken ansøges herved om miljøgodkendelse iht. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 til produktionsudvidelse som redegjort for i medfølgende Miljøansøgning af september 2014. Samtidig ansøges iht. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2 om tilladelse til igangsætning af byggeog anlægsarbejde primo december 2014. Foruden selve Miljøansøgningen af september 2014 følger vedhæftet: • Situationsplan – eksisterende forhold i 1:2000 af 19.08.2014. • Situationsplan – fremtidige forhold i 1:2000 af 19.08.2014. • Situationsplan – luftafkast i 1:2000 af 19.08.2014. • Oversigt over luftafkast af 19.08.2014. • Situationsplan – bygninger og anlæg i 1:2.000 af 19.08.2014. • Oversigt over bygninger og anlæg af 19.08.2014. • Tilsynsjournal for luftfiltreringsanlæg. • Tilsynsjournal for lagunebassiner. • Instruks for beredskab for lagunebassiner. • Tilsynsjournal for Vestre Grøft. • Instruks for Vestre Grøft. • Instruks for påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer. • Kontrolprocedure for konduktivitetsmåling af drænvand til Fiskbæk. • VVM-anmeldelsesskema. • BAT-tjekliste. Såfremt der måtte være behov for yderligere oplysninger er undertegnede til rådighed herfor. Med venlig hilsen Christian Kragh Dansk Procesteknologi, Koldsmindevej 21, 9240 Nibe Tlf: 40 28 41 51 E-mail: [email protected] Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Tekst AKS-Toftlund ønsker at udvide produktionen over de kommende år, dels da det nuværende produktionsapparat for kartoffelmel er nedslidt og dels da efterspørgslen efter kartoffelmel, -protein og –protamylasse er stigende. Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, Tøndervej 3, 6510 Toftlund. Tlf.nr. 74831343. E-mail: [email protected] Landinspektør Christian Kragh, Koldsmindevej 21, 9240 Nibe. Tlf.nr.40284151. E-mail: [email protected] Tøndervej 3, 6510 Toftlund. Matr.nr. 439 Toftlund Ejerlav, Toftlund. Tønder Kommune. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort med målestok Oversigtskort i målestok 1:50.000 Situationsplan i 1:2.000 vedhæftet i A3- format Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej X Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse 7g) Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 Projektets karakteristika Tekst Bygherren ejer det omfattede areal 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Fortsat kartoffelmelsproduktion Det fremtidige samlede bebyggede areal í m2 Ca. 20.360 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 Ca. 13.000 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Se vedhæftede planer over 1) nye produktionsbygninger m.v. og 2) areal og rumfang. Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Nej Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 3.368 m2 Projektets bebyggede areal i m2 3.368 m2 Projektets nye befæstede areal i m2 0 m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 38.614 m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m 12,5 m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Kartofler ca. 214.000 tons Vand- mængde i anlægsperioden Ca. 270.000 m3 Affaldstype og mængder i anlægsperioden Jord og sand til landbrugsjord ca. 7.100 tons. Sten ca. 600 tons til reparation af markveje. Kartoffelvaskevand ca. 150.000 m3, der udbringes iht. Slambekendtgørelsen Spildevand – mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå Nedsivning på græsarealer af rent regnvand. Udbringning på landbrugsjord med kartoffelvaskevand af forurenet regnvand. 08/14 – 12/15 stivelsesproduktion. 02/16 – 08/16 opgradering af proteinproduktsanlægget. Projektets karakteristika Tekst 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen Vand – mængde i driftsfasen Kartofler: 2015/16 ca. 215.000 tons. 2016/17 ca. 256.800 tons. Fra 2017/18 ca. 410.000 tons. Ingen Kartoffelmel: 2015/16 ca. 51.000 tons. 2016/17 ca. 61.000 tons. Fra 2017/18 ca. 96.000 tons. Kartoffelprotein: 2015/16 ca. 2.100 tons. 2016/17 ca. 2.500 tons. Fra 2017/18 ca. 4.000 tons. Kartoffelprotamylasse: 2015/16 ca. 13.500 tons. 2016/17 ca. 16.200 tons. Fra 2017/18 ca. 26.000 tons. 2015/16 ca. 270.000 m3. 2016/17 ca. 327.000 m3. Fra 2017/18 ca. 516.000 m3. 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Intet. Jord og sand til landbrugsjord 2015/16 ca. 7.100 tons. Sten ca. 600 tons til reparation af markveje. 2016/17 ca. 8.500 tons jord og sand og ca. 700 tons sten. Fra 2017/18 ca. 13.400 tons jord og sand og ca. 1.100 tons sten. Kartoffelvaskevand, der udbringes iht. Slambekendtgørelsen. 2015/16 ca. 148.000 m3. 2016/17 ca. 171.000 m3. Fra 2017/18 ca. 273.000 m3. Intet. Spildevand nedsives. Grundvand under bassiner ledes til Fiskbæk. Nedsivning på græsarealer af rent regnvand. Udbringning på landbrugsjord med kartoffelvaskevand af forurenet regnvand. Projektets karakteristika Ja Nej 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning Tekst Nej 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår Ja G201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/Godkendelse +af+listevirksomheder/Branchebilag/ 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Ja Det nye anlæg etableres, således at standardvilkår overholdes 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter - http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/BAT- Ja Fødevarer, drikkevarer og mælk – (stivelse) +bedst+tilgaengelige+teknik/ 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Ja 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner - http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/BAT- Ja Fødevarer, drikkevarer og mælk – (stivelse) +bedst+tilgaengelige+teknik/ Projektets karakteristika Ja 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Ja 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. Ja http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/regler_vejlednin ger/Oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm Nej Tekst Støjvejledningen, støj fra virksomheder 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer – jf. ovenfor Ja 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer – jf. ovenfor Ja 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. Ja Hvis ”nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis ”nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Luftvejledningen http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Luft/Luftforurening_fr a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/Ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening – jf. ovenfor Ja 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening – jf. ovenfor Ja 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden Nej I driftsfasen Nej Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden Nej I driftsfasen Nej 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. I anlægsperioden Nej I driftsfasen Nej 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen – jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1666 af 14. december 2006 Nej https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13011 Projektets placering 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan Ja Nej Tekst Nej Den gældende lokalplan for fabriksejendommen 015-4.6 omfatter tillige naboejendommen med en bolig og produktionshal. Bebyggelsesprocent efter projektet = 12,6. Maksimal bygningshøjde iht. projektet = 12,5 m. http://kort.plansystem.dk/searchlist.html 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer – jf. Nej http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer Nej 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf. Nej http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Nej Projektets placering Ja 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) Nej Tekst Nej Nej 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Sø 450 m sydvest for projektet. Sø 150 m nordøst for projektet Vandløbet ”Fiskbæk” registreret som beskyttet vandløb 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3: jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Nej 32. Rummer § 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Bygning i Toftlund by ca. 900 m nordøst for projektet 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område – jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Mandbjerg Skov ca. 1.600 m syd for projektet 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) – jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132956 og Ja bekendtgørelse nr. 1339 af 21. december 2011 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139396 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Offentlig_hoering/ 36. Er projektet placeret i et område med særlige Nej drikkevandinteresser - jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ 2 mindre områder er V1-kortlagt 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening – jf. http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Projektets placering 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande Ja Nej Tekst Nej Nej 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. Støj- og støvgener forebygges via projektets indretning. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato 2.sep.2014 Bygherre/anmelder: Landinspektør Christian Kragh Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne ”rød/gul/grøn” angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. ”Rød” angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og ”grøn” en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Overvågning af lagunebassiner på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Tilsynsjournal for År:______ Tilsyn med lagunebassiner fremgår af vilkår 8 i Miljøgodkendelsen af 14.august 2008. Tilsyn skal foretages iht. instruks for beredskab for lagunebassiner af 1.november 2010. Instruks for beredskab for lagunebassiner af 01.11.2010 (vedhæftet denne tilsynsjournal). Lagune nr. Dato Fyldning Tømning pH Temperatur Co Afstand til væske Bemærkninger/lugtvurdering Kontrollant Luftfiltreringsanlæg på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Tilsynsjournal for År : _____ Tilsyn med luftfiltreringsanlæg fremgår af vilkår 7 i Miljøgodkendelsen af 14.august 2008. Tilsyn skal foretages en gang årligt inden kampagnestart. Luftfiltreringsanlæg fremgår af bilag 7 og 8 i Miljøteknisk Beskrivelse af februar 2008 (vedhæftet denne driftsjournal). Dato Luftfiltreringsafkast nr. og betegnelse Renseforanstaltning Efterset Driftsforstyrrelser/Vedligeholdelse/Udskiftning Initialer Overvågning af udledning af overfladevand til Vestre Grøft på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Tilsynsjournal for År:______ Tilsyn med udledning fremgår af vilkår 11 i Miljøgodkendelsen af 14.august 2008. Tilsyn skal foretages iht. instruks for udledning af overfladevand til Vestre Grøft og Fiskbæk af 1.november 2010. Instruks for udledning af overfladevand til Vestre Grøft og Fiskbæk af 01.11.2010 (vedhæftet denne tilsynsjournal). Dato Overløb: Start - Slut Mængde i m3 Bemærkninger Initialer BAT-tjekliste for stivelse EU BREF in the Food, Drink and Milk Industries Endelig udgave, 2008 August 2006 Tjeklisten er et resume af BREF-dokumentet. Man skal derfor under alle omstændigheder kontrollere BREF-dokumentet for uddybende forklaringer.Såvel som miljømæssige hensyn er der andre lovkrav og forbud der skal tages hensyn til. Alle fødevarevirksomheder skal opfylde krav af hensyn til fødevaresikkerhed og -lovgivning. Dette kan have indflydelse på de miljømæssige hensyn. F.eks. er hyppig rengøring et krav og dette bruger opvarmet vand og rengøringsmidler. Det er nødvendigt at sikre at BAT teknikkerne ikke er i konflikt med den relevante fødevaresikkerhed og hygiejne lovgivning. BAT-referencenr. (BREFdokument, kap. 5.) BAT-definition BAT-referencenr. (BREF-dokument, kap. 4.) BAT-status: Virksomhedens BAT-handlingsplan: nuværende status med hensyn til at opfylde BAT-kravet Virksomhedens planlagte aktiviteter for at opfylde BAT-kravet 5.1 Generelle BAT krav 5.1-1 Sikre at medarbejdere er bevidste om miljømæssige forhold og evt. træne medarbejderne, hvis nødvendigt 4.1.2 5.1-2 Designe/vælge anlæg, som optimerer forbrug og emissioner, og som er lette at anvende korrekt samt vedligeholde 4.1.3.1 5.1-3 Kontrollere støjemission ved kilden for at undgå eller reducere påvirkningen samt hvis nødvendigt indkapsle støjkilden 4.1.2, 4.1.3.1, 4.1.3.2, 4.1.3.3, 4.1.3.4 og 4.1.5 samt 4.1.3.5 Nye medarbejdere bliver instruerede i miljøforhold. Samtlige medarbejdere er informerede om indholdet i virksomhedens miljøgodkendelse. Ved nyindkøb vælges altid anlæg som optimerer forbrug og emissioner og som er lette at anvende korrekt og vedligeholde. Man vil dog altid være opmærksomme på at få det rette udstyr til den rette pris. Det er vurderingen, at virksomheden ikke giver anledning til støjgener i omgivelserne. 5.1-4 Implementere systematisk vedligehold 5.1-5 Implementere en systematik for at forebygge og minimere vand- og energiforbrug samt affald 4.1.6 og 4.1.6.1-7 4.1.5 5.1-6 Implementere målinger af forbrug og emissioner 5.1-7 Vedligeholde kortlægning af input/output 4.1.6.2 5.1-8 Indføre produktionsplanlægning for at reducere affaldsproduktion og rengøringsfrekvenser 4.1.7.1 5.1-9 Transportere faste råvarer, produkter, co g bi-produkter samt affald tørt, dette inkluderer transportrender (våde). Undtaget er vask i transportrender ved genanvendelse af vand samt transportrender, der anvendes for, at undgå skader på produkterne under transport. 4.1.7.4 5.1-10 Minimere oplagstid for fordærvelige råvarer 4.1.7.3 På virksomheden er der systematisk vedligehold. Dette foregår især udenfor kampagnen, hvor alt apparatur adskilles og efterses. I kampagnen foretages der bl.a. rutinemæssig smørring og rengøring af apparaturet. Virksomheden har et stort vandog energiforbrug, så man er altid opmærksom på dette, når der indkøbes nyt udstyr. Stort set alt affald der genereres bliver genbrugt. Virksomheden er certificeret efter ISO 50001 bl.a. med henblik på minimering af energiforbrug. Forbruget af samtlige råvarer bliver målt og registreret i virksomhedens "nøgletalssystem". Input og outout bliver kortlagt i forbindelse med udarbejdelse af det grønne regnskab. Affaldsproduktionen er minimeret og rengøringsfrekvenser er optimerede med hensyntagen til hygiejnekravene. Dækket af undtagelsen. Kartoflerne transporteres rundt i produktionen i vandfyldte transportrender. Oplagstiden for kartofler er minimeret mest muligt. 5.1-11 Adskillelse af processens produkter til optimenring af 4.1.7.6, 4.1.6, 4.1.7.7, anvendelse, genanvendelse og affald (og minimering af af 4.7.1.1, 4.7.2.1, 4.7.5.1 forurening af spildevand) og 4.7.9.1 5.1-12 Sikre at materiale ikke falder på gulvet 4.1.7.6 5.1-13 Separere vandstrømme for at optimere genbrug og behandling 4.1.7.8 5.1-14 Genbruge vand ved f.eks. kondensering og køling seperat til optimeret genbrug og spildevandsbehandling 4.1.7.8 5.1-15 Optimere brugen af energi til varme og køleprocesser 4.1.7.9 Processerne er adskilte. Det er sikret mest muligt, at materiale ikke falder på gulvet. Kartofler, der falder på gulvet, smides tilbage i produktionen. I pakkeriet er spild af mel begrænset mest muligt. Vandstrømmene er opdelt i kartoffelvaskevand, der ledes direkte til udspredning til landbrugsjord, kartoffelfrugtsaft hvorfra der udvindes protein efterfulgt af en inddampnig til protamylasse samt kondensat, hvoraf en del bruges i produktionen, en del gemmes i laguner til vanding, og en del nedsives. Der er planlagt et projekt hvor kartoffelvaskevand renses og genbruges til transport og vask af kartofler. Projektet vil blive en del af den kommende produktionsudvidelse. Virksomheden er energitung, og der er derfor løbende opmærksomhed omkring brugen af energi. 5.1-16 Indføre "good house keeping" 5.1-17 Begrænse støjgener fra køretøjer 5.1-18 Indføre oplags- og håndteringsmetoder, som beskrevet i "Storage BREF" (Emissioner fra oplag) 5.1-19 Optimere anvendelse af proceskontrol 5.1-20 Anvende automatisk tænde/slukke for vand I virksomhedens kvalitetstyringssystem er der instruktioner der skal forhindre tilstedeværelsen af skadedyr som insekter, gnavere og fugle. Der er samtidig retningslinier for reduktionen af lugtgener fra virksomhedens laguner til vaskevand. 4.1.7.11 I de 4 måneder kampagnen varer, vil der være kraftig trafik fra kartoffeltransporter. Virkspomheden er dog gunstigt beliggende udenfor bymæssig bebyggelse. 4.1.7.12 Alle beholdere til kemikalier på nær en er placeret i en tankgrav uden mulighed for afløb til jord eller offentlig kloak. Den kemikalietank, der ikke er placeret i tankgrav, vil blive det i forbindelse med det nye anlæg.Der sker ingen emissioner fra oplagring af bulkvarer eller farlige stoffer. 4.1.8.1, 4.1.8.1-4, 4.1.8.7 Hele prouktionsanlægget er styret og 4.1.8.5.1-3 af et PLC anlæg. Tilførsel af vand er styret automatisk via virksomhedens PLC-anlæg. 4.1.8.6 5.1-21 Anvende råmaterialer og hjælpestoffer, som minimerer produktion af affald og emissioner til vand og luft 4.1.9.1 og 4.1.9.2 5.1-22 Udspredning af processpildevand på landbrugsjord - skal godkendes af lokal myndighed 4.1.6 5.1.1 Miljøledelse Langt den største del af affald fra produktionen bliver genbrugt. Kartoffelvaskevand spredes på landbrugsjord. Fraseparerede sten anvendes til vejmateriale. Frasepareret jord og sand bringes på landbrugsjord. Kartoffelvaskevand bliver udspredt på landbrugsjord efter Slambekendtgørelsen. 4.1.1 5.1.1.1 Topledelsen skal udforme miljøpolitik for virksomheden 5.1.1.2-3 Planlægge, udforme og implementere nødvendige procedurer 5.1.1.4 Tjekke status og udføre korrigerende handlinger 5.1.1.5 Topledelsen skal gennemgå systemet Der er udformet en miljøpolitik. Der er indarbejdet nødvendige procedurer på miljøområdet. Virksomheden er certificeret efter BRC, ISO 22000 og ISO 5001. Der er i den forbindelse udarbejdet instruktioner der sikrer en fortsat forbedring af systemet. Ledelsen gennemgår systemerne med regelmæssige mellemrum. Der er her fokus på virksomhedens nøgletal. 5.1.2 Sammenhæng i leverandørkæden Indføre leverandørsamarbejde om miljømæssigt ansvar 5.1.3 Rengøring af udstyr og installationer 4.1.7.2, 4.1.7.3, 4.1.7.12, 4.1.9.1, 4.2.1.1, 4.2.4.1 og 4.7.2.3 Dette er ikke indført. Der er pt ikke planer om et sammarbejde om miljømæssigt ansvar med leverandører. 5.1.3.1 5.1.3.2 5.1.3.3 5.1.3.4 5.1.3.5 5.1.3.6 Fjerne restmateriale så hurtigt som muligt efter behandling og rengøre materialelagerpladser jævnligt 4.3.10 Sørge for og anvende opsamlingsbeholdere i gulvafløb og sikre, at de inspiceres og renses jævnligt Optimere tørrengøring af udstyr og installationer inkl. vakuumsystemer før vådrengøring Fugte gulve og udstyr for at løsne hårdt eller fastbrændt snavs før rengøring med vand Kontrollere og minimere anvendelsen af vand, energi og rengøringsmidler Tilpasse rensningsslanger, som anvendes til manuel rengøring med hånddrevne udløsere 5.1.3.8 Sørge for at vandtrykket kan reguleres ved hjælp af dyser Optimer brugen af genanvendelse af varmt kølevand (åben kredsløb), f.eks. til rengøring 5.1.3.9 Vælge og anvende rengørings- og desinficeringsmidler ,som er mindst skadelige for miljøet 5.1.3.7 5.1.3.10 Anvende cleaning-in-place (CIP), som lukket udstyr samt sikre, at det anvendes optimalt, f.eks. ved måling af turbiditet, konduktivitet eller pH og automatisk dosering af kemikalier i de rette koncentrationer Anvende engangssystemer for små eller sjældent anvendte anlæg, eller hvor anlægget bliver meget forurenet, fx UHT, membran, og forrengøring af inddampere og spraytørrere Bliver gjort. 4.3.1.1 4.3.1, 4.7.1.2, 4.7.2.2, 4.7.5.2 og 4.7.9.2 Bliver gjort. 4.3.2 Ikke nødvendigt. 4.3.5 Bliver gjort. 4.3.6 Er gjort. 4.3.7.1 Er gjort. 4.7.5.17 Er gjort. 4.3.8, 4.3.8.1 og 4.3.8.2 Er gjort. Ikke muligt pga. hygiejnekrav. CIP er optimeret til at overholde 4.3.9, 4.1.8.5.3, 4.1.8.5.2 hygiejnekrav. CIP styres og 4.1.8.5.1 automatisk. 4.3.9 Ikke relevant. 4.5.2.4 4.3.8, 4.3.8.2, 4.3.8.2.3 og 4.3.8.2.5 Ikke relevant. 5.1.3.13 Anvende selvneutralisering (basiske eller sure) i neutralisationstank, hvor der er passende pH variationer i spildevandsstrømme fra CIP og andre kilder Minimere anvendelsen af EDTA (Ethylen-Diamin-TetraAcetat – Eddikesyresalt) 5.1.3.14 Undgå anvendelse af halogenerede oxiderende biocider, undtagen hvis alternativerne ikke er effektive nok 4.3.8.1, 4.5.4.8, 4.5.4.8.1 og 4.5.4.8.2 Anvendes ikke. 5.1.3.11 5.1.3.12 Anvendes ikke. 5.1.4 Supplerende BAT for enkelte processer og enhedsoperationer 5.1.4.1 Modtagelse og forsendelse af varer Slukke motoren og køleenheden i lastbiler under pålæsning/aflæsning af varer 5.1.4.1.1 4.2.1.1 Bliver gjort. 5.1.4.2 Centrifugering/separation Anvend centrifuger til minimering af produkt udledt til spildevand 5.1.4.2.1 4.2.3.1 Bliver gjort vha. hydrocykloner. 5.1.4.3 Røgning 5.1.4.3.1 TOC-emission <50 mg/Nm3 3.3.1.2.2 og 4.4.3.11.1 Ikke relevant, da der ikke røges. Recirkulere og afbrænde røggassen 4.2.7.1 Ikke relevant, da der ikke steges. 4.2.8.2 Ikke relevant, da der ikke konserveres. 4.2.8.3 Ikke relevant, da der ikke konserveres. 4.2.9.1 og 4.2.9.2 Ikke relevant, da der ikke inddampes. 5.1.4.4 Stegning 5.1.4.4.1 5.1.4.5 Konservering af dåser, flasker og krukker Anvend automatiske opfyldningssystemer inkl. lukket kredsløb for recirkulation af væskespild 5.1.4.5.1 Anvende dåse-, flaske- og glasrengøringstanke med genanvendelse af olie ved konservering af olieholdig fødevarer 5.1.4.5.2 5.1.4.6 Inddampning 5.1.4.6.1 Anvende flertrins-inddampere til optimering af rekomprimering af damp 5.1.4.7 Indfrysning og nedkøling Forhindre emissioner af stoffer, som virker nedbrydende på ozonlaget 5.1.4.7.1 4.1.9.3 5.1.4.7.2 Undgå at holde afkølede lokaler og lagerrum koldere end nødvendigt 4.2.15.1 5.1.4.7.3 Optimere kondensationstrykket 5.2.11.2 Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. 4.2.11.7 Minimere transmissions- og ventilationstab fra kølede rum og kølelagre 4.2.15.2 Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. Ikke relevant, da der ikke indfryses. 5.1.4.8.1 Optimere drift af kølevandssystemer for at undgå unødig afblæsning af køletårnet 4.1.5 Ikke relevant, da der ikke køles. 5.1.4.8.2 5.1.4.8.3 Installere pladevarmeveksler til forkøling af isvand med ammoniak før endelig køling i en akkumulerende isvandtank med et spiralkøleelement Genanvende varme fra kølesystemer 4.2.10.1 4.2.13.5 Ikke relevant, da der ikke køles. Ikke relevant, da der ikke køles. 5.1.4.7.4 Sørge for regelmæssig afrimning af hele systemet 4.2.15.3 5.1.4.7.5 Holde kondensatorerne rene 4.2.11.3 5.1.4.7.6 Sikre at indgående luft til kondensatorerne er så kold som muligt 4.2.11.3 5.1.4.7.7 Optimere kondensationstemperaturen 4.2.11.3 5.1.4.7.8 Anvende automatisk afrimning af fordampningskølere Køre uden automatisk afrimning under korte produktionsstop 4.2.15.5 5.1.4.7.9 5.1.4.7.10 5.1.4.8 Køling 5.1.4.9 Emballering 5.1.4.9.1 Optimere udformningen af emballagen for at reducere den anvendte mængde og minimere spild 4.2.12.2 5.1.4.9.2 Købe ind i store mængder (purchase materials in bulk/Indkøbe ikke-emballerede materialer) 4.1.7.2 Råvarer indkøbes i så store mængder som muligt og ofte som bulk. Råvarer indkøbes i så store mængder som muligt og ofte som bulk. 5.1.4.9.3 Indsamle emballeringsmateriale separat 5.1.4.9.4 Minimere overfyldning og overløb/spild ved emballeringen 4.2.12.6 4.2.12.3 Affald, herunder emballeringsmateriale, bliver bortskaffes i overensstemmelse med det kommunale affaldsregulativ. Heri ligger, at affald sorteres i genbrugelige fraktioner. Sække pakkes i automatisk pakkeanlæg, der begrænser spild. 5.1.4.10 Energifrembringelse og anvendelse 5.1.4.10.1 5.1.4.10.2 5.1.4.10.3 5.1.4.10.4 5.1.4.10.5 5.1.4.10.6 5.1.4.10.7 5.1.4.10.8 Anvende kombineret varme- og elproduktion f.eks. ved sukkerproduktion, mælkepulverproduktion, walletørring, instant kaffeproduktion, brygning og destillering, i forbindelse med nye eller ved væsentlige ændriner af installationer eller ved fornyning af energisystem Anvende varmepumper til genanvendelse af varme fra forskellige kilder Slukke for udstyr, når det ikke er i brug Minimere belastningen på motorer Minimere tab på motorer Anvende hastighedsvariable drivenheder for at reducere belastningen på blæsere og pumper Anvende varmeisolering Indføre frekvensstyring af motorer 4.2.13.1 Ikke installeret, da det vurderes at anlægget er for småt og driftsperioden for kort. 4.2.13.4 4.2.13.6 4.2.13.7 4.2.13.8 Er indført. Er indført. Er indført. Er indført. 4.2.12.10 4.2.13.3 4.2.13.9 Er indført. Er indført. Er indført. 4.2.14.1 Der oppumpes kun de grundvandsmængder, som skal bruges. 5.1.4.11 Vandforbrug 5.1.4.11.1 5.1.4.12 Trykluftsystemer Kun oppumpe de grundvandsmængder, som skal anvendes 5.1.4.12.1 5.1.4.12.2 Gennemgå og nedsætte trykniveau hvis muligt Optimere luftindtagstemperaturen 4.2.16.1 4.2.16.2 5.1.4.12.3 Montere støjdæmpere ved luftindtag og -afkast for at sænke støjniveauet 4.2.16.3 Trykniveauet er tilpasset behovet. Der er natsænkning på trykluftsystemet, så kun nødvendigt udstyr er tryksat. Luftindtaget forvarmes. Støjniveauet er minimeret mest muligt. 5.1.4.13 Dampsystemer 5.1.4.13.1 5.1.4.13.2 5.1.4.13.3 5.1.4.13.4 5.1.4.13.5 5.1.4.13.6 Maksimere returkondensat Undgå tab af flash damp fra returkondensat Afbryd ikke-anvendte rørinstallationer Forbedre vandudskilning Reparere damplækager Minimere kedel blowdown/afblæsning 4.2.17.1 4.2.17.2 4.2.17.3 4.1.5 4.1.5 4.2.17.4 Stort set genindvindes al varme. Ikke relevant. Er gjort. Er optimeret. Er gjort. Ikke relevant. 4.4.1 Procedure med tilsynsrapport vil blive udarbejdet. 5.1.5 Reduktion af luftemission Implementere og vedligeholde en kontrolstrategi for luftemission omfattende: 5.1.5.1 5.1.5.1.1 Definere problem 4.4.1.1 og 4.4.1.1.1 5.1.5.1.2 5.1.5.1.3 Kortlægge emissionskilder (også unormal drift) Måle primære emissioner 4.4.1.2 og 4.4.1.2.1 4.4.1.3 og 4.4.1.3.1 5.1.5.1.4 Vurdere og vælge luftemissionskontrolteknikker 5.1.5.2 4.4.1.4 Opsamle røggasser, lugte og støv ved kilden og lede dem til behandling eller elimineringsudstyr 4.4.3.2 og 4.4.3.3 Virksomhedens påvirkninger i form af luftemissioner vil blive kortlagt, når de nye anlæg er etableret En oversigt over luftafkast er vedlagt ansøgningen om miljøgodkendelse. Alle emissionskilder er kortlagt. En oversigt er vedlagt ansøgningen om miljøgodkendelse. Bliver ikke gjort. Emissioner fra afkast med støv begrænses af filtre/cykloner. Emissioner fra afkast med støv begrænses af filtre/cykloner. 5.1.5.3 5.1.5.4 5.1.5.5 Optimere start- og stopprocedurer for luftrensesystemer Emission: 5-20 mg/Nm3 for tørt støv, 35-60 mg/Nm3 for våd/klæbende støv, <50 mg/Nm3 TOC Hvor procesintegreret BAT ikke eliminerer lugtgener, skal der anvendes elimineringsteknikker 4.4 - 4.4.3.12 Ikke relevant. Det vurderes, at kravværdierne i virksomhedens miljøgodkendelse overholdes. 4.4 Ikke relevant. 4.5.2.1 4.5.2.2 4.5.2.3 Husspildevand nedsives iht. kommunal godkendelse. Kartoffelvaskevand renses ikke, men udspredes på landbrugsjord efter Slambekendtgørelsen. I forbindelse med det nye anlæg vil kartoffelvaskevandet blive yderligere renset med henblik på øget genbrug. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. 4.4.3.1 5.1.6 Håndtering af spildevand 5.1.6.1 5.1.6.2 5.1.6.3 5.1.6.4 5.1.6.5 5.1.6.6 5.1.6.7 5.1.6.8 Procesintegreret BAT, som minimerer både anvendelsen og forureningen af vand skal anvendes Foretage sigtning af faste stoffer Anvende fedtudskiller Sørge for udjævning af flow og belastning Foretage neutralisering af stærkt basisk eller surt spildevand Anvende sedimentering Anvende flotation Anvende biologisk rensning (aerob og/eller anaerob) Anvende produceret metangas fra anaerob proces til produktion af varme og/eller strøm 4.5.2.4 4.5.2.5 4.5.2.6 4.5.3.1-4.5.3.3.2 Spildevandet har neutral pH. 4.5.3.2 Ikke relevant. 4.5.4.1 og 4.5.4.7 Ikke relevant. Ikke relevant. 4.5.2.9 og 4.5.3.1.1 4.5.4.5 4.5.4.4 Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Tabel 5.1 - Indikative udledningsniveauer efter ovenstående renseteknologier 5.1.6.9 5.1.6.10 5.1.6.11 5.1.6.12 Rense for kvælstof biologisk Rense for fosfor ved kemisk fældning evt. simultant med aktiv slamproces Filtere spildevandet for at "polere" Fjerne farlige, toksiske og uønskede stoffer Ikke relevant. Ikke relevant. 5.1.6.13 5.1.6.14 5.1.6.15 5.1.6.16 5.1.6.17 5.1.6.18 Anvende membranfiltrering Genanvende vand efter sterilisering og desinfektion, uden brug af aktivt klor Foretage stabilisering af spildevandsslam Foretage opkoncentrering af spildevandsslam Foretage afvanding af spildevandsslam Foretage tørring af spildevandsslam, hvis naturlig varme eller genvundet varme fra processer i installation kan anvendes 4.5.4.6 4.5.4.8, 4.5.4.8.1 og 4.5.4.8.2 4.5.6.1.2 4.5.6.1.3 4.5.6.1.4 Ikke relevant. 4.5.6.1.5 Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. 5.1.7 Forebyggelse af uheld 5.1.7.1 5.1.7.2 5.1.7.3 5.1.7.4 5.1.7.5 5.1.7.6 Identificere mulige kilder til uheld/utilsigtede udslip, som kan skade miljøet Udføre en risikovurdering Identificere de mulige uheld/utilsigtede udslip, hvor yderligere kontrol er nødvendig for at forhindre dem Identificere og implementere nødvendige kontrolforanstaltninger Udvikle, implementere og regelmæssigt teste en beredskabsplan Undersøge alle uheld/ulykker og tilløb til uheld/ulykker og notere disse ned 4.6.1 4.6.2 Der foreligger tilsynsjournal for luftfiltreringsanlæg, forlagunebassiner med instruks for beredskab, tilsynsjournal for Vestre Grøft med instruks for udledning, instruks for påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer samt for tømning af opsamlingsbassiner for disse. Procedure for udledning af drænvand fra lagunebassiner til Fiskbæk er under udarbejdelse. 4.6.3 Bliver gjort. 4.6.4 Bliver gjort. 4.6.5 Der er udarbejdet en beredskabsplan som er implemeneteret. Berdskabsplanen bliver dog ikke testet. 4.6.6 Bliver gjort. 5.2 Supplerende BAT for individuelle brancher 5.2.6 Produktion af stivelse Der er planlagt et projekt hvor kartoffelvaskevand yderligere renses og genbruges til transport og vask af kartofler. Projektet vil 3.3.7.1, 4.1.6, 4.1.7.6 og blive en del af den kommende 4.7.6.1 produktionsudvidelse. 5.2.6.2 Optimere genanvendelse af procesvand og/eller kartoffelfrugtsaft i produktionen af kartoffelstivelse Anvende gluten-procesvand (i proteinseparationstrin) for kim- og fibervask og iblødsætningsprocesser i majsstivelseproduktion 5.2.6.3 Vaske stivelses-slurryen ved modstrømsflow, før afvanding og tørring 4.7.6.1 5.2.6.1 4.1.7.8 Ikke relevant. Der er installeret hydrocykloner hvor stivelsen skylles med modstrømsflow. Tabel 5.1 Parameter BI5 COD TSS pH Olie og fedt Total nitrogen Total fosfor Indikative udledningsniveauer til recipient, der typisk kan nås efter renseteknologier omtalt i FDM BAT-tjeklisten (svarer ikke nødvendigvis til de niveauer der på nuværende tidspunkt opnås i fødevareindustrier) Koncentration (mg/l) <25 <125 <50 6-9 <10 <10 0,4 - 5 INSTRUKS for beredskab for lagunebassiner med processpildevand m.m. på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland UHELDSSITUATIONER: Vandspejlsændringer. 1. I tilfælde, hvor vandspejlsniveauet i lagunebassinerne under fyldning overskrider det maksimale vandspejlsniveau på 30 cm fra laveste lagunebassinkant, stoppes tilledningen omgående, og overskudsmængden overpumpes til et af de andre lagunebassiner, der har ledig kapacitet hertil. 2. Såfremt der i perioden, fra lagunebassinerne er fyldt og frem til start af udsprøjtning, forekommer et vandspejlsniveau større end det tilladte på 30 cm fra laveste lagunebassinkant på grund af nedbør, foretages overpumpning til et af de andre lagunebassiner, der har kapacitet hertil, eller der bortkøres til anden opbevaringskapacitet. 3. Såfremt vandspejlsniveauet i et af lagunebassinerne falder langsomt og uforklarligt kontaktes tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 samt direktøren på tlf.: 81801225. 4. Såfremt der konstateres et hurtigt faldende vandspejlsniveau i et af lagunebassinerne kontaktes Alarmcentralen omgående på tlf.: 112 og derefter tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 samt direktøren på tlf.: 81801225. Lugtgener. 1. Såfremt der konstateres eller oplyses om lugtgener uden for lagunebassinerne foretages en lugtvurdering og gennemføres en pH-måling. 2. Såfremt lugtniveauet og pH-målingen indikerer lugtgener startes omrøring, hvorefter der foretages en ny pH-måling. 3. Såfremt lugtniveauet og pH-målingen fortsat indikerer lugtgener tilsættes hjælpestof til lagunebassinet. 4. Såfremt der fortsat forekommer lugtgener kontaktes tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 samt direktøren på tlf.: 81801225. Drænvandsudledning. 1. Ved alarm fra konduktivitetsmåleren skal der omgående foretages besigtigelse og kontrol af konduktivitetsmåleren for korrekt funktion. Hvis der fortsat er alarm, lukkes udløbet til Fiskbæk straks, hvorefter drænvandet pumpes op i et lagunebassin, og Miljøstyrelsen kontaktes. 2. Såfremt der konstateres tilledt forurenet drænvand til Fiskbæk kontaktes Alarmcentralen omgående på tlf.: 112 og derefter tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 samt direktøren på tlf.: 81801225. REGISTRERINGER: Vandspejlsforhold. 1. Fra det tidspunkt, hvor lagunebassinerne tages brug til frugtvand og vaskevand, og indtil de er tømte, aflæses spejlsniveauet hver mandag, onsdag og fredag, og aflæsningerne indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. Lugtforhold. 1. Fra det tidspunkt, hvor lagunebassinerne tages i brug til frugtvand og vaskevand, og indtil de er tømte, måles hver mandag, onsdag og fredag pH-værdi og temperatur i lagunebassinerne, og der foretages en lugtvurdering. pH-værdi, temperatur og lugtvurdering indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. Hjælpestoftilsætning. 1. Såfremt der i forbindelse med sikring af en ønsket pH-værdi i lagunebassinerne i opbevaringsperioden tilsættes hjælpestof, skal dette indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner med dato, mængde og art af hjælpestof. Kontrolboringer. For lagunebassin VII og VIII, hvor der er etableret dræn under membranerne, foretages følgende: 1. 1 gang ugentlig i de perioder, hvor lagunebassinerne VII og VIII anvendes til frugtvand og vaskevand, kontrolleres kontrolboringerne for eventuelle udsivninger. Dato for kontrol og kontrollens resultat indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. Membrankontrol. 1. 1 gang årligt skal membraner i samtlige lagunebassiner gennemgås af en membranspecialist for eventuelle utætheder, slidtage eller andet til fare for lagunebassinernes tæthed. Dato for gennemgang indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner og rapport fra gennemgangen vedhæftes. Drænvandskontrol. 1. I den periode, hvor lagunebassiner I til V er i brug, skal konduktiviteten i drænvandet, der udledes til Fiskbæk, kontrolleres ved visuel besigtigelse 1 gang ugentlig. Kontrollerne indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. 2. Alle alarmer fra konduktivitetsmåler skal indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. Uheldsregistreringer. 1. Alle uheld i forbindelse med lagunebassinerne og afvigelser i øvrigt meddeles til direktøren og indskrives i tilsynsjournalen for lagunebassiner. 2012.02.01 INSTRUKS for Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland ved påfyldning og drift af tankanlæg for hjælpestoffer samt for tømning af opsamlingsbassiner for disse Ved påfyldning af hjælpestof: (Alle tankanlæg er forsynet med lås) Ved ankomst af tankvogn med hjælpestof skal en medarbejder følge med til tanken for at låse op for påfyldning. Nøgler forefindes i operatørrummet. Medarbejderen skal påse, at det er det rette hjælpestof til den rette tank. Efter påfyldning skal medarbejderen låse for tankanlægget og kvittere for modtagelsen af hjælpestoffet. Ved drift af hjælpestof: I forbindelse med driftsleders indberetning før og efter en kampagne skal indgå i indberetningen, at driftsleder har gennemgået tanke og rørsystyemer til hjælpestoffer. Alle medarbejdere skal oplyses om, at de skal være opmærksom på eventuelle utætheder eller andre uregelmæssigheder ved tankanlæggene. Ved tømning af opsamlingsbassiner: I proteinafdelingens ciprum forefindes syre, lud og opsamlingsbassin. Ved udslip pumpes udslippet til bassin 6 (det runde bassin) og udsprøjtes på landbrugsjord med vaskevandet. Fra eddikesyreanhydridens opsamlingsbassin pumpes udslip til bassin 6 (det runde bassin) og udsprøjtes på landbrugsjord med vaskevandet. Fra saltsyrens opsamlingsbassin pumpes udslip til bassin 6 (det runde bassin) og udsprøjtes på landbrugsjord med vaskevandet. Fra svovlsyrens opsamlingsbassin pumpes udslip til bassin 6 (det runde bassin) og udsprøjtes på landbrugsjord med vaskevandet. Fra ludtankens opsamlingsbassin pumpes udslip i palletanke. Der er ikke opsamlingsbassin for natriumbisulfittanken. I tilfælde af udslip vil udslippet blive ledt til bundfældningsbassinet vest for sedimentationsbassinerne og herfra pumpet til bassin 6 (det runde bassin) og udsprøjtet på landbrugsjord med vaskevandet. 2010.11.01 INSTRUKS for Vestre Grøft for udledning af ovefladevand til Vestre Grøft og Fiskbæk fra Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland UHELDSSITUATIONER: Overfladevand via Vestre Grøft. 1. Såfremt overfladevand, der ledes til nedsivningsbassin, bygn. 47, eller overfladevand i øvrigt, der kan løbe til til Vester Grøft, konstateres forurenet, tilproppes overløbet, hvor Vestre Grøft mod syd drejer skarpt mod vest, og det forurenede vand i Vestre Grøft opsuges til bassin VI, bygn. 33, og bringes efterfølgende til udspøjtning på landbrugsjord. Ved udslip af forurenet overfladevand til Vestre Grøft kontaktes tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 og direktøren på tlf.: 81801225. Ved udslip af forurenet overfladevand via nødoverløb til Fiskbæk kontaktes Alarmcentralen på tlf.: 112 og derefter tilsynsmyndigheden på tlf.: 72544000 og direktøren på tlf.: 81801225. REGISTRERINGER: Driftsjournal. 1. Alle uheld med forurenet overfladevand til Vestre Grøft samt uheld med forurenet overfladevand via nødoverløb til Fiskbæk indskrives i driftsjournalen. 2. Alle nødoverløb fra Vestre Grøft til Fiskbæk med såvel forurenet som uforurenet overfladevand indskrives i driftsjournalen med angivelse af overløbsperiode og -mængde. 2012.02.01 KONTROLPROCEDURE for konduktivitetsmåling ved udløb i Fiskbæk af drænvand under lagunebassiner I-V på Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Principskitse: Kommunikationsboks Display fra sonde Terræn Sonde Rør til montering af display og kommunikationsboks Målebrønd Funktionsbeskrivelse: Fra kommunikationsboksen sendes signal til en modtageboks i kontrolrummet i stivelsesafdelingen, der oversætter signalet og viser resultatet på en skærm. Til signalet på skærmen indlægges en alarmgrænse. Kontrolprocedure: Med etablering af kommunikation til kontrolrum i stivelsesafdelingen med alarmsystem sikres fortløbende udviklingen af drænvandets konduktivitet. Der skal dog 1 gang ugentligt foretages en visuel besigtigelse af konduktivitetsmåleren. Den ugentlige visuelle besigtigelse skal indskrives i tilsynsjournalen for overvågning af lagunebassiner. Ved alarm foretages omgående besigtigelse og kontrol af konduktivitetsmåler for korrekt funktion. Hvis der fortsat er alarm, lukkes udløbet til Fiskbæk straks, hvorefter drænvandet ledes til lagunebassin og Tønder Kommune kontaktes. Alle alarmer indskrives i tilsynsjournalen for overvågning af lagunebassiner. 2012.08.06 Oversigt over bygninger og anlæg på AKS-Toftlund Eksisterende forhold Side 1 I nedenstående skema fremgår virksomhedens enkelte bygninger og anlæg, idet der med hensyn til beliggenhed henvises Situationsplan - bygninger og anlæg af 19.08.2014 Nr. Betegnelse/anvendelse 1. Administrationsbygning 237 237 355 2. Mandskabsbygning 138 161 138 3. Kartoffellager 494 494 494 4. Kartoffelvaskeri og ekstraktion 577 577 865 1½ etage 5. Raffinering og tørring 599 599 1.797 3 etager 6. Kedelrum 84 84 84 7. Kedelrum og transformer 114 114 114 8. Sækkelager 802 867 802 9. Kompressorrum køle 21 21 21 10. Lager 1.392 1.492 1.392 11. Løsmellager 960 1.042 960 12. Løsmellager 1.734 1.839 1.734 13. Pumpehus 52 52 52 14. Pumpehus 15 15 15 15. Pumpehus 16 16 16 16. Sigtestation 50 50 50 17. Løsmellager 1.394 1.394 1.394 18. Løsmellager 2.167 2.167 2.167 19. Sigtestation 59 59 59 20. Vejehus 60 60 60 21. Værksted 433 466 433 22. Færdigvarelager og udlevering 484 484 484 23. Tidligere detailpakkeri 446 490 892 24. Vandværk 80 99 80 12.408 12.879 14.458 Overføres til side 2 Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger m2 areal m2 m2 1½ etage Side 2 Nr. Betegnelse/anvendelse Overført fra side 1 Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger 2 2 2 m areal m m 12.408 12.879 14.458 25. Tørrenser 24 0 0 26. Pulpplads 587 0 0 28. Brovægt 64 0 0 29. Aflæsning/påslag 77 0 0 30. Rotosiver 6 0 0 31. Sedimentationsbassiner 437 0 0 32. Plads for kartoffelskind 110 0 0 33. Bassin 6 766 0 0 34. Bassin 1 a) 1.895 0 0 3.929 m 35. Bassin 2 a) 3.724 0 0 8.923 m3 (7.787 m3) 36. Bassin 3 a) 11.860 0 0 38.663 m3 (34.957 m3) 37. Bassin 4 a) 3.742 0 0 12.329 m3 (11.274 m3) 38. Bassin 5 a) 3.478 0 0 12.810 m3 (11.744 m3) 39. Bassin 7 a) 5.134 0 0 19.905 m3 (18.312 m3) 40. Bassin 8 a) 7.316 0 0 30.443 m3 (28.150 m3) 41. Forfældningsbassin a) 90 0 0 42. Opbevaringsrum 10 10 10 43. Maskinlager 443 443 443 44. Opsamlingsplads 14 0 0 45. Cykelskur 15 15 15 46. Bundfældningsbassin 153 0 0 47. Nedsivningsbassin regnvand 414 0 0 49. Nedsivningsbassin kølevand 248 0 0 50. Kemikalielager 71 77 71 51. Gastank 1 0 0 53.087 13.424 14.997 Overføres til side 3 3 (3.330 m3) Side 3 Nr. Betegnelse/anvendelse Overført fra side 2 Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger 2 2 2 m areal m m 53.087 13.424 14.997 52. Ludtank 17 0 0 53. Dieselolietank inde i bygn. 50 0 0 0 1500 liter 54. Natriumbisulfittank 7 0 0 Indgår i befæstet areal 55. Kemigrav 5 0 0 2,5 m i diameter 57. Kontorrum 24 24 24 58. Kapselblæserrum 51 51 51 60. Protein og protamylasse 1.181 1.181 1.181 61. Proteinlagersilo 117 117 117 62. Proteinudleveringssilo 25 25 25 63. Lager og opsækning stivelse 1.032 1.032 1.032 64. Sivestrenge husspildevand 0 0 0 65. DGU 150.790 0 0 0 Hovedvandforsyning 66. DGU 150.9d 0 0 0 Kølevandsforsyning 67. DGU 150.338 0 0 0 Kølevandsforsyning 68. Redskabsskur 12 12 12 69. Transformer 15 15 15 70. Proteinudleveringssilo 25 25 25 71. Stenseparering 369 369 369 72. Nedsivningsbassiner kondensat 1.062 0 0 73. Pumpehus 22 22 22 74. Container affald 5 0 0 a) I alt 57.056 16.297 17.870 Angivne arealer er målt ved overkant af lagunebassiner. Angivne volumener er målt ved laveste overkant af lagunebassiner, mens angivne volumener anført i parentes er højst tilladte fyldningsvolumen. Matr.nr. 439 = Etageareal= B %= 2014.08.19 CK 161366 17.870 11,074204 OVERSIGT over luftafkast på AKS-Toftlund. Eksisterende forhold 19.08.2014 Side 1 Afkast Højde Tvær- Kapaci- Funktion beteg- over snits- tet nelse terræn areal Nm³/t cm² Bygning Indhold af stoffer Renseanordning Driftstid årligt timer a 12 314 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Vaskekælder 4 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 b 15 1256 4000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til tørring af stivelse (tøreri 1-10t) Raffinering 4 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 c 15 962 9000 Køleluft fra tørreri 1-10t Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 d 15 2375 25000 Tørreluft fra tørreri 2-5t Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 g 15 491 4000 Køleluft fra tørreri 2-5t Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 ab 14 707 2000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til tørring af stivelse (tørreri 2-5t) Tørreri CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 k 14 3847 5 Melstøv Cyklon 2550 l 15 1590 3500 Luftfilter for transportluft Mellager 18 Melstøv Posefilter 2550 m 35 1590 3500 Luftfilter for transportluft Melsilo 17 Melstøv Posefilter 2550 n 7 491 800 Rumudsugning fra Vaskekælder 4 Luft o 12 2375 6000 Rumudsugning Vaskekælder 4 Luft p 3 2375 6000 Rumudsugning Raffinering 5 Luft v 9 706 Vaskekælder 4 Luft w 10 450 Posefilter 1275 55000 Tørreluft fra tørreri 1-10t 18000 Rumudsugning 2000 Udsugning fra lager Tørreri Lager 2 11 Melstøv OVERSIGT over luftafkast på AKS-Toftlund. Eksisterende forhold 19.08.2014 Side 2 Afkast Højde Tvær- Kapaci- Funktion beteg- over snits- tet nelse terræn areal Nm³/t cm² Bygning Indhold af stoffer Renseanordning Driftstid x 10 450 2000 Udsugning fra lager Lager 3 11 Melstøv Posefilter 1275 y 11 450 2000 Udsugning fra lager Lager 4 12 Melstøv Posefilter 1275 z 11 450 2000 Udsugning fra lager Lager 5 12 Melstøv Posefilter 1275 æ 25 3215 2312 Røggas fra naturgasfyret dampkedel (proteinafdeling) Proteinafd. 60 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 ø 13,25 710 1000 Røggas fra naturgasfyret tørreri (proteinafdeling) Proteinafd. 60 CO2,H2O,NOX, CO å 13,25 1970 Proteinafd. 60 Melstøv Posefilter 2550 ac 11,25 1256 2900 Afkast sækketapper 25 kg Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 5000 ad 11,25 1256 2400 Afkast big-bags Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 2550 ae 11,25 1256 2400 Afkast posepakker Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 700 af 10,25 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Stivelsesafd. 63 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 ag 10,25 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Stivelsesafd. 63 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 ah 6 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Kontorbygning 1 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 ai 2,5 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Personalebygn. 2 CO2,H2O,NOX, CO Ingen 2550 10200 Afkast fra tørreri (proteinafdeling) Ingen 2550 Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Situationsplan - bygninger og anlæg 19.08.2014 Tø nd erv ej Administrationskontor 1:2000 Ve jby gg eli nie Bassin 7 Bassin 8 Byggelinie RE G RØ FT Bassin 2 ST Bassin 1 ØST RE GR ØFT VE Bassin 4 Bassin 3 Bassin 5 Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Situationsplan - luftafkast 19.08.2014 Tø nd erv ej Administrationskontor Ve jby gg eli nie 1:2000 ØST RE GR ØFT VE ST RE G RØ FT Byggelinie Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Situationsplan - eksisterende forhold 19.08.2014 Tø nd e rv ej Administrationskontor Ve jb y gg e li n ie 1:2000 ØST RE GRØ FT VE ST RE GR ØF T Byggelinie Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Situationsplan - fremtidige forhold 19.08.2014 Tø nd erv ej Administrationskontor B C 1:2000 D A F gg eli nie G Ve jby E ØST R EG RØF T VE ST R EG RØ FT Byggelinie OML-beregning 48 Sagsnr. 222513-151-122 Rapport Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a Orienterende spredningsberegning for støv og røggas Oktober 2014 Rekvirent: Andels-Kartoffelfabrikken Sønderjylland A.m.b.a Tøndervej 3 6520 Toftlund Dato: 3. oktober 2014 – JV/- Udført af: Eurofins Miljø Luft A/S Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten Jens Vang akademiingeniør Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. I:\SAGER\GALTEN\EMISSION\122\222000-222999\222513 AKS TOFTLUND\222513 RAPPORT.DOC Side 1 af 5 Sagsnr. 222513-151-122 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 Resultatresumé Indledning Resumé Konklusion 3 3 3 3 2. 2.1 2.2 Undersøgelsens omfang Baggrund Omfang 3 3 3 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 Inddata til beregningen Emissionsdata Afkast og bygninger Terræn og omgivelser Samlede inddata 4 4 4 5 5 4. Resultater 5 Bilagsfortegnelse Emissionsdata, 1 side Skitse, 1 side Beregningsudskrift, 7 sider Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. I:\SAGER\GALTEN\EMISSION\122\222000-222999\222513 AKS TOFTLUND\222513 RAPPORT.DOC Side 2 af 5 Sagsnr. 222513-151-122 1. Resultatresumé 1.1 Indledning Eurofins Miljø Luft A/S har udført orienterende spredningsberegning for støv, kulmonoxid og nitrogenoxider fra Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a., med henblik på at sandsynliggøre, om Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænser for de 3 stoffer overholdes. Beregningen omfatter dels eksisterende anlæg, dels planlagte nye anlæg. For de nye anlæg og en del af de eksisterende foreligger ikke eksakte data for luftmængder, emissioner og afkasthøjder, hvorfor disse data er anslåede. 1.2 Resumé Resultatet af beregningen er gengivet nedenfor. I bilag 2 er beregningsudskriften vedlagt. Beregnet immission 3 mg/m Immissionsgrænse * mg/m³ Partikler, totalstøv 0,04 0,08 (fraktion < 10 µm) Kulmonoxid, CO 0,06 1 Nitrogenoxider, NOx (som NO2) 0,100 0,125 * : Vejledende immissionsgrænser iht. Miljøstyrelsens B-værdiliste. 1.3 Konklusion Beregningen viser, at Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænser for støv, CO og NOx er overholdt under de anvendte beregningsforudsætninger. 2. Undersøgelsens omfang 2.1 Baggrund I forbindelse med etablering af nye tørrerier hos Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. (AKS), skal virksomheden have ny miljøgodkendelse. I denne forbindelse er der ønsket dokumentation for, om Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænser for støv og røggasser kan overholdes. Det er formålet ved spredningsberegning / OML-beregning at sandsynliggøre, om Miljøstyrelsens vejledende immissionsgrænser for støv, kulmonoxid og nitrogenoxid kan overholdes efter etablering af de nye tørrerier. 2.2 Omfang På baggrund af oplyste og anslåede data for emissioner mv. er der foretaget spredningsberegning for støv, kulmonoxid og nitrogenoxid. Beregningen er gennemført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001. Til spredningsberegningen er anvendt den spredningsmeteorologiske model OML-MULTI, ver. 5.03. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. I:\SAGER\GALTEN\EMISSION\122\222000-222999\222513 AKS TOFTLUND\222513 RAPPORT.DOC Side 3 af 5 Sagsnr. 222513-151-122 I beregningsmodellen indlægges data for • • • emission afkast og bygninger terræn og omgivelser Herefter beregner modellen koncentrationen i forud fastlagte punkter på og uden for AKS område (receptorpunkter). Resultatet af beregningen er en udskrift, der ud over en tabel med beregnede koncentrationer i receptorpunkterne indeholder de inddata, der ligger til grund for beregningen. 3. Inddata til beregningen 3.1 Emissionsdata I bilag 1 er indsat de data for emission, afkast og bygninger, som ligger til grund for beregningen. Disse data er dels leveret af AKS / AKS’s rådgiver, og dels anslået som forventelige. Det skal bemærkes, · at de anførte emissioner er angivet som grænseværdier iht. standardvilkår. For støv er anvendt 5 3 3 3 mg/Nm , for CO 75 mg/Nm og for NOx 125 mg/Nm . Der er ikke taget stilling til, om disse grænseværdier er overholdt / skal overholdes på de aktuelle anlæg · at de nye tørrerier ikke er detailprojekterede mht. bl.a. luftmængder, afkasthøjder og afkastdiametre. Disse værdier er anslåede · at støv er beregnet som totalstøv, immissionsgrænsen er for fraktionen mindre end 10 µm · at afkasttemperaturerne er anslåede (rumluft 20 °C, tørreluft 70 °C, køleluft 40 °C, forbrændingsluft 150 °C) · at bygningshøjderne ikke er eksakte · at beregning for nitrogenoxid er udført på den samlede mængde NOx, beregnet som NO2. Der foreligger ikke oplysninger om fordelingen mellem NO og NO2. Immissionsgrænsen gælder kun for den del af NOx, der foreligger som NO2. Beregningen er foretaget på baggrund af ét år (meteorologiske data fra 1976). Der er regnet med konstant emission gennem alle timer i året. 3.2 Afkast og bygninger Immissionen afhænger bl.a. af afkast- og bygningshøjder. Disse højder fremgår af bilag 1. Bygningshøjder er indlagt som generel bygningskorrektion. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. I:\SAGER\GALTEN\EMISSION\122\222000-222999\222513 AKS TOFTLUND\222513 RAPPORT.DOC Side 4 af 5 Sagsnr. 222513-151-122 3.3 Terræn og omgivelser Terrænet på og umiddelbart omkring AKS er forholdsvist fladt, og der er ikke medtaget terrænforskelle i beregningen. I den anvendte beregningsmodel er der mulighed for at anvende forskellige "terræn-ruhedslængder", som beskriver områdets karakter, f.eks. Landområde Byområde, lav bebyggelse Byområde, storby 0,03-0,1 meter 0,3-0,5 meter 0,5-1,0 meter Der er anvendt en ruhedslængde på 0,1 meter. Der er indlagt et koordinatsystem med nulpunkt i afkast ak, tørreluft fra det nye 24 tons tørreri, se skitse i bilag 2. I samme koordinatsystem er indlagt beregningspunkter (receptorpunkter) på og udenfor AKS område. Beregningspunkterne er indlagt i et cirkulært net med centrum i afkastet, og med receptorringe med en indbyrdes afstand på 25-50 meter. Det samlede beregningsområde omfatter AKS egne arealer og de nærmeste områder uden for AKS. Receptorhøjden (den højde over terræn, hvori koncentrationerne er beregnet) er sat til 1,5 meter over terrænkoten. 3.4 Samlede inddata Samlet oversigt over emissions- og afkastdata fremgår af bilag 1. 4. Resultater Beregningsudskriften er vedlagt i bilag 3. Resultatskemaerne på side 5, 6 og 7 viser de beregnede immissionsbidrag for støv (stof 1), CO (stof 2) og NOx (stof 3), anført som 99 % fraktil, dvs. den værdi, der overhol3 des i 99 % af tiden. Enheden er µg/m . Den korteste afstand fra koordinatsystemets centrum til skel er ca. 125 meter (mod øst og nordvest), svarende til den femte kolonne i resultatskemaerne. De maksimalt beregnede koncentrationer i og uden for denne afstand kan aflæses til: · · · 3 3 støv: 37 µg/m , svarende til 0,04 mg/m (afrundet) 3 3 kulmonoxid: 59 µg/m , svarende til 0,06 mg/m (afrundet) 3 3 nitrogenoxid: 99 µg/m , svarende til 0,100 mg/m På udskriftens side 3 er der en advarsel for kilde 18, 19, 20 og 21. Den viser, at den anvendte afkastdiameter er for lille. Advarslen har ingen afgørende betydning for beregningsresultatet. På udskriftens side 4 er følgende fejlmeddelelse: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 2 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater for sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. Dette forhold har ingen væsentlig betydning for den beregnede koncentration uden for virksomhedens område. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. I:\SAGER\GALTEN\EMISSION\122\222000-222999\222513 AKS TOFTLUND\222513 RAPPORT.DOC Side 5 af 5 OML-nr Koordinat x y meter meter Afkast betegnelse Højde over terræn AfkastLuft- Funktion diameter mængde cm Nm³/h 1 0 53 a 12 20 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 71 23 19 -3 -9 15 -47 -71 -104 -65 121 -84 -118 53 16 53 62 -22 -5 -20 -59 -6 l m n o p v w x y z æ 15 35 7 12 3 9 10 10 11 11 25 45 45 25 55 55 30 24 24 24 24 64 13 101 -16 ø 13,25 30 14 15 16 17 18 98 33 34 35 53 -9 34 31 29 46 å ac ad ae af 13,25 11,25 11,25 11,25 10,25 50 40 40 40 10 19 56 40 ag 10,25 10 20 40 121 ah 6 10 21 6 65 ai 2,5 10 22 23 24 25 26 27 28 -3 0 3 3 6 9 93 -3 0 3 -6 -3 0 -6 aj ak al am an ao ap 25 14,5 14,5 25 14,5 14,5 25 70 150 70 40 100 50 64 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning 3500 Luftfilter for transportluft 3500 Luftfilter for transportluft 800 Rumudsugning fra 6000 Rumudsugning 6000 Rumudsugning 18000 Rumudsugning 2000 Udsugning fra lager 2000 Udsugning fra lager 2000 Udsugning fra lager 2000 Udsugning fra lager 2312 Røggas fra naturgasfyret dampkedel (proteinafdeling) 1000 Røggas fra naturgasfyret tørreri (proteinafdeling) 10200 Afkast fra tørreri (proteinafdeling) 2900 Afkast sækketapper 25 kg 2400 Afkast big-bags 2400 Afkast posepakker 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning 13300 Røggas fra tørreri 24 tons/time 120000 Tørreluft fra tørreri 24 tons/time 22000 Køleluft fra tørreri 24 tons/time 6650 Røggas fra tørreri 12 tons/time 60000 Tørreluft fra tørreri 12 tons/time 11000 Køleluft fra tørreri 12 tons/time 2312 Røggas fra naturgasfyret tørreri Temperatur Indhold af stoffer Bygningshøjde meter °C støv mg/Nm3 CO NOx Vaskekælder 10 - 75 125 150 Mellager Melsilo Vaskekælder Vaskekælder Raffinering Vaskekælder Lager 2 Lager 3 Lager 4 Lager 5 Proteinafd. 13 33 7 10 10 10 8 8 9 9 11 5 5 5 5 5 5 5 75 125 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 150 Proteinafd. 11 - 75 125 150 Proteinafd. Stivelsesafd. Stivelsesafd. Stivelsesafd. Stivelsesafd. 11 8 8 8 8 5 5 5 5 - 75 125 70 20 20 20 150 Stivelsesafd. 8 - 75 125 150 Kontorbygning 5 - 75 125 150 Personalebygn. 5 - 75 125 150 5 5 5 5 - 75 75 75 125 Proteinafd. 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 11 125 125 150 70 40 150 70 40 150 Proteinafd. 11 5 - - 70 (proteinafdeling) 29 99 -10 aq 13,25 30 1000 Afkast fra tørreri (proteinafdeling) Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Eurofins Danmark A/S, Galten, Smedeskovvej I:\Sager\Galten\Emission\122\222000-222999\222513 AKS Toftlund\222513.prj Side 1 Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = Slut på beregningen (incl.) = 760101 kl. 1 761231 kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = 0.100 m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): 25. 50. 75. 100. 125. 150. 175. 200. 250. 300. 350. 400. 450. 500. 550. Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr.....: ID.....: X......: Y......: Z......: HS.....: T......: VOL....: DSO....: DSI....: HB.....: Qi.....: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder. -----------Kildedata: Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ID a l m n o p v w x y z µ ø å ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao ap aq X 0. 71. 23. 19. -3. -9. 15. -47. -71. -104. -65. 121. 101. 98. 33. 34. 35. 53. 56. 40. 6. -3. 0. 3. 3. 6. 9. 93. 99. Y 53. -84. -118. 53. 16. 53. 62. -22. -5. -20. -59. -6. -16. -9. 34. 31. 29. 46. 40. 121. 65. -3. 0. 3. -6. -3. 0. -6. -10. Z 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 HS 12.0 15.0 35.0 7.0 12.0 3.0 9.0 10.0 10.0 11.0 11.0 25.0 13.3 13.3 11.3 11.3 11.3 10.3 10.3 6.0 2.5 25.0 14.5 14.5 25.0 14.5 14.5 25.0 13.3 T(C) 150. 20. 20. 20. 20. 20. 20. 20. 20. 20. 20. 150. 150. 70. 20. 20. 20. 150. 150. 150. 150. 150. 70. 40. 150. 70. 40. 150. 70. VOL 0.28 0.97 0.97 0.22 1.67 1.67 0.50 0.56 0.56 0.56 0.56 0.64 0.28 2.83 0.81 0.67 0.67 0.28 0.28 0.28 0.28 3.69 33.33 6.11 1.85 16.67 3.06 0.64 0.28 DSI 0.20 0.45 0.45 0.25 0.55 0.55 0.30 0.24 0.24 0.24 0.24 0.64 0.30 0.50 0.40 0.40 0.40 0.10 0.10 0.10 0.10 0.70 1.50 0.70 0.40 1.00 0.50 0.64 0.30 DSO 0.20 0.45 0.45 0.25 0.55 0.55 0.30 0.24 0.24 0.24 0.24 0.64 0.30 0.50 0.40 0.40 0.40 0.10 0.10 0.10 0.10 0.70 1.50 0.70 0.40 1.00 0.50 0.64 0.30 HB 10.0 13.0 33.0 7.0 10.0 10.0 10.0 8.0 8.0 9.0 9.0 11.0 11.0 11.0 8.0 8.0 8.0 8.0 8.0 5.0 5.0 12.5 12.5 12.5 12.5 12.5 12.5 11.0 11.0 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Vertikal røggashastighed m/s 13.7 6.6 6.6 4.9 7.5 0.0 7.6 13.2 13.2 13.2 13.2 3.1 6.1 18.1 6.9 Buoyancy flux (termisk løft) (omtrentlig) m4/s3 0.4 0.1 0.1 0.0 0.2 0.2 0.1 0.1 0.1 0.1 0.1 1.0 0.4 1.9 0.1 Støv Q1 0.0000 4.86E-03 4.86E-03 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 2.78E-03 2.78E-03 2.78E-03 2.78E-03 0.0000 0.0000 0.0142 4.03E-03 3.33E-03 3.33E-03 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.1667 0.0306 0.0000 0.0833 0.0153 0.0000 1.39E-03 CO Q2 0.0208 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0482 0.0208 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0208 0.0208 0.0208 0.0208 0.2771 0.0000 0.0000 0.1385 0.0000 0.0000 0.0482 0.0000 NOx Q3 0.0347 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0803 0.0347 0.0000 0.0000 0.0000 0.0000 0.0347 0.0347 0.0347 0.0347 0.4618 0.0000 0.0000 0.2309 0.0000 0.0000 0.0803 0.0000 Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Afledte kildeparametre: Kilde nr. 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Vertikal røggashastighed m/s 5.7 5.7 54.8 54.8 54.8 54.8 14.9 23.7 18.2 22.8 26.7 17.8 3.1 4.9 Buoyancy flux (termisk løft) (omtrentlig) m4/s3 0.1 0.1 0.4 0.4 0.4 0.4 5.9 22.9 2.1 3.0 11.4 1.0 1.0 0.2 Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 54.8 > 30 m/s for kilde nr. 18 ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 54.8 > 30 m/s for kilde nr. 19 ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 54.8 > 30 m/s for kilde nr. 20 ***************** ADVARSEL ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 54.8 > 30 m/s for kilde nr. 21 **************** Side 3 Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 2 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. Side 4 Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Side 5 Støv Periode: 760101-761231 -----------------------------------------------------------------------Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) ---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning Afstand (m) (grader) 25 50 75 100 125 150 175 200 250 300 350 400 450 500 550 ---------------------------------------------------------------------------------------------------0 39 32 30 26 22 20 19 18 16 14 11 10 9 8 7 10 44 35 31 27 25 23 22 22 18 15 13 11 9 8 7 20 47 35 32 31 30 29 26 23 19 15 13 11 10 9 8 30 52 40 37 35 34 31 28 26 21 17 15 12 11 9 8 40 55 39 39 38 36 33 31 28 24 20 17 14 12 10 9 50 63 44 42 39 37 34 32 29 23 19 16 13 11 9 8 60 58 41 36 33 31 30 28 26 22 17 14 12 10 9 8 70 57 42 37 34 31 29 28 26 22 19 16 14 12 10 9 80 62 49 40 35 31 29 27 25 22 19 16 14 12 10 9 90 63 47 39 36 32 32 31 28 24 19 15 12 10 9 8 100 80 57 46 40 35 31 29 26 21 17 15 12 10 9 8 110 83 55 44 38 32 29 26 23 19 16 13 12 10 9 7 120 72 45 37 35 31 29 25 22 18 16 14 12 10 9 8 130 57 37 29 26 24 20 18 16 13 11 10 9 8 7 6 140 45 30 27 26 26 23 21 18 15 12 11 9 8 7 6 150 39 30 25 22 20 19 18 16 15 13 11 10 9 8 7 160 41 26 21 17 16 16 16 14 12 11 10 9 7 7 6 170 42 41 33 28 25 23 21 19 16 14 12 10 9 8 7 180 51 42 36 33 31 28 26 25 20 17 15 12 11 9 8 190 57 42 39 37 34 31 28 25 21 17 14 12 10 9 8 200 43 33 31 29 26 24 23 21 18 15 13 11 9 8 7 210 40 35 32 28 25 22 20 17 15 12 10 9 8 7 6 220 37 31 28 27 25 24 22 20 18 15 13 12 10 9 8 230 40 31 28 28 28 27 25 23 19 17 15 13 11 10 9 240 47 36 32 30 27 26 24 22 20 17 15 13 11 10 9 250 47 35 31 29 27 25 24 23 20 17 14 12 11 10 9 260 72 52 44 39 37 35 30 27 21 17 15 12 11 9 9 270 79 56 47 41 37 32 29 26 21 17 15 13 11 10 8 280 79 53 44 38 34 32 30 27 23 19 16 13 11 10 8 290 73 50 42 38 34 32 30 28 23 18 15 12 10 9 8 300 74 50 42 37 35 33 30 28 23 19 15 13 11 10 9 310 66 45 39 35 33 31 29 27 22 18 15 12 10 9 8 320 53 36 30 28 26 25 24 23 19 17 14 12 11 9 8 330 49 36 28 26 24 22 21 20 17 15 13 11 10 8 7 340 51 39 34 29 26 24 22 20 17 16 14 12 11 10 9 350 45 29 22 20 19 18 17 16 15 13 12 11 9 8 8 ---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 83.26 i afstand 25 m og retning 110 grader i måned 1. Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Side 6 CO Periode: 760101-761231 -----------------------------------------------------------------------Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) ---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning Afstand (m) (grader) 25 50 75 100 125 150 175 200 250 300 350 400 450 500 550 ---------------------------------------------------------------------------------------------------0 76 232 321 77 40 27 26 25 21 18 17 15 13 12 11 10 71 201 314 86 46 39 35 27 23 20 18 16 15 14 12 20 62 143 158 70 59 57 41 35 28 24 21 18 17 15 13 30 61 98 94 55 33 31 26 23 22 21 20 18 16 14 13 40 56 65 58 43 28 23 20 22 23 22 20 18 16 15 13 50 51 48 45 32 25 23 24 24 23 21 19 17 15 14 13 60 46 39 46 28 24 22 20 20 21 19 18 17 15 15 14 70 42 35 31 37 29 24 21 18 19 19 18 18 17 15 14 80 38 30 26 32 30 26 21 18 17 20 20 19 18 17 15 90 36 27 26 24 26 21 18 18 21 22 20 19 17 15 14 100 34 25 24 24 24 20 19 20 21 20 19 17 16 14 13 110 33 25 24 22 33 25 18 18 17 17 17 16 15 14 13 120 32 24 23 20 19 22 21 18 16 15 14 14 14 14 13 130 29 23 22 21 18 17 17 16 15 13 13 12 11 10 9 140 29 23 20 19 18 17 16 15 14 13 12 12 12 12 11 150 29 23 20 19 18 17 15 14 13 13 13 12 12 11 11 160 28 23 20 19 17 16 15 14 13 12 12 12 12 11 11 170 27 22 20 18 17 16 15 15 14 13 13 12 11 10 10 180 28 22 20 18 16 15 16 17 19 18 17 16 14 13 11 190 29 23 20 18 17 16 17 18 19 18 17 16 15 13 12 200 32 25 20 18 16 17 17 18 18 17 16 15 13 12 11 210 33 23 19 16 14 14 15 15 14 13 13 13 12 12 11 220 33 24 20 17 15 15 15 17 19 19 17 16 15 13 12 230 34 25 20 19 16 15 16 18 20 20 19 17 16 14 13 240 35 25 22 19 16 15 17 17 19 19 19 18 16 15 14 250 37 28 24 20 18 16 15 18 20 19 19 18 16 15 14 260 38 30 24 22 20 18 17 18 20 20 19 18 16 15 13 270 41 34 28 24 21 18 18 19 21 21 19 18 16 15 14 280 44 39 30 25 21 19 18 20 21 21 19 18 16 14 13 290 46 41 33 27 25 20 18 17 19 19 18 17 16 15 14 300 50 47 35 32 25 22 20 18 18 19 19 18 16 15 13 310 56 55 43 33 30 28 24 20 17 17 17 16 15 14 13 320 64 65 51 44 37 30 26 20 18 16 16 15 14 13 12 330 73 80 64 55 39 30 25 22 18 16 16 15 14 13 13 340 73 109 98 63 42 30 24 20 19 19 18 16 15 14 13 350 77 158 172 71 39 27 23 22 20 18 17 16 15 14 13 ---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 320.92 i afstand 75 m og retning 0 grader i måned 5. Udskrevet: 2014/10/03 kl. 11:21 Dato: 2014/10/03 OML-Multi PC-version 20030312/5.03 Danmarks Miljøundersøgelser Side 7 NOx Periode: 760101-761231 -----------------------------------------------------------------------Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) ---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning Afstand (m) (grader) 25 50 75 100 125 150 175 200 250 300 350 400 450 500 550 ---------------------------------------------------------------------------------------------------0 126 387 535 129 66 45 43 42 36 31 28 25 22 20 18 10 118 336 524 143 76 65 59 46 39 34 30 27 25 23 21 20 104 238 264 116 99 96 69 58 46 40 34 30 28 24 22 30 102 164 157 91 55 52 43 38 36 36 33 30 27 24 22 40 93 108 97 72 47 38 33 37 39 37 34 31 27 25 22 50 84 80 76 53 42 39 40 40 38 35 31 28 25 23 21 60 77 66 77 47 39 36 33 34 34 31 29 28 26 24 23 70 70 58 52 61 48 40 35 30 31 32 31 29 28 26 24 80 64 49 43 53 50 43 35 30 29 33 34 32 30 28 26 90 60 45 43 40 43 35 31 30 36 36 34 31 28 26 24 100 56 41 40 41 40 33 32 33 35 33 31 28 26 24 22 110 55 42 41 37 55 41 31 30 28 28 28 27 25 23 21 120 53 40 38 34 32 37 35 31 26 25 24 24 24 23 21 130 49 38 37 35 30 29 28 27 24 22 21 20 18 17 15 140 49 38 34 31 30 28 27 24 23 22 20 21 20 19 18 150 48 38 33 31 30 28 25 24 22 22 21 20 20 19 18 160 47 38 34 31 28 26 25 24 21 20 20 20 19 19 18 170 45 37 33 30 28 26 25 25 23 22 21 20 19 17 16 180 46 37 33 30 27 26 27 29 31 30 28 26 24 21 19 190 48 38 34 30 28 27 29 30 31 31 29 27 24 22 20 200 54 41 34 30 26 28 29 30 30 29 27 25 22 20 18 210 55 39 32 27 23 23 25 24 23 22 21 21 20 20 18 220 54 40 34 28 24 25 26 29 32 31 29 27 25 22 20 230 56 42 33 32 27 25 27 30 33 33 31 28 26 24 22 240 58 42 37 32 27 26 28 28 32 32 31 29 27 25 23 250 61 46 40 33 30 27 26 29 33 32 32 30 27 25 23 260 63 49 41 37 33 30 28 30 33 33 32 30 27 25 22 270 69 56 47 40 35 30 29 31 34 34 32 30 27 25 23 280 73 64 49 42 35 32 30 33 36 35 32 30 27 24 22 290 77 68 55 46 42 34 30 29 31 32 30 28 26 25 23 300 83 78 58 54 42 36 34 30 31 32 31 29 27 25 22 310 93 91 71 55 51 47 39 33 29 28 28 26 25 23 21 320 106 108 86 73 61 50 43 34 29 27 27 25 23 22 20 330 121 134 106 92 66 51 42 36 31 27 27 25 24 22 21 340 122 182 164 105 70 50 40 34 32 31 29 27 26 24 22 350 129 263 287 118 64 46 38 36 33 29 28 27 26 24 22 ---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum= 534.86 i afstand 75 m og retning 0 grader i måned 5. Bilag A1: Opdateret situationsplan, bygningsoversigt, oversigt over luftafkast, fremsendt af AKS august 2015. Miljøstyrelsen skal bemærke, at materialet er udarbejdet af virksomheden. Kommende udvidelser af bygningsanlæg og produktionsanlæg er ikke omfattet af nærværende godkendelse. 49 Oversigt over bygninger og anlæg på AKS-Toftlund Side 1 I nedenstående skema fremgår virksomhedens enkelte bygninger og anlæg, idet der med hensyn til beliggenhed henvises Situationsplan - bygninger og anlæg af 05.08.2015 Nr. Betegnelse/anvendelse 1. Administrationsbygning 237 237 355 2. Mandskabsbygning 138 161 138 3. Kartoffellager 494 494 494 4. Kartoffelvaskeri og ekstraktion 577 577 865 1½ etage 5. Raffinering og tørring 599 599 1.797 3 etager 6. Kedelrum 84 84 84 7. Kedelrum og transformer 114 114 114 8. Sækkelager 802 867 802 9. Kompressorrum køle 21 21 21 10. Lager 1.392 1.492 1.392 11. Løsmellager 960 1.042 960 12. Løsmellager 1.734 1.839 1.734 13. Pumpehus 52 52 52 14. Pumpehus 15 15 15 15. Pumpehus 16 16 16 16. Sigtestation 50 50 50 17. Løsmellager 1.394 1.394 1.394 18. Løsmellager 2.167 2.167 2.167 19. Sigtestation 59 59 59 20. Vejehus 60 60 60 26. Pulpplads ? ? ? 28. Brovægt 64 0 0 30. Rotosiver 6 0 0 31. Sedimentationsbassiner 437 0 0 32. Plads for kartoffelskind 110 0 0 Overføres til side 2 Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger m2 areal m2 m2 1½ etage Udgår fra 2016/17 Indgår fra 2015/16 Side 2 Nr. Betegnelse/anvendelse Overført fra side 1 Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger m2 m2 areal m2 0 0 0 766 0 0 33. Bassin 6 34. Bassin 1 a) 1.895 0 0 3.929 m3 (3.330 m3) 35. Bassin 2 a) 3.724 0 0 8.923 m3 (7.787 m3) 36. Bassin 3 a) 11.860 0 0 38.663 m3 (34.957 m3) 37. Bassin 4 a) 3.742 0 0 12.329 m3 (11.274 m3) 38. Bassin 5 a) 3.478 0 0 12.810 m3 (11.744 m3) 39. Bassin 7 a) 5.134 0 0 19.905 m3 (18.312 m3) 40. Bassin 8 a) 7.316 0 0 30.443 m3 (28.150 m3) 41. Forfældningsbassin a) 90 0 0 43. Værksted 443 443 443 44. Opsamlingsplads 14 0 0 45. Cykelskur 15 15 15 46. Bundfældningsbassin 153 0 0 47. Nedsivningsbassin regnvand 414 0 0 49. Nedsivningsbassin kølevand 248 0 0 50. Kemikalielager ? ? ? Indgår fra 2015/16 51. Gastank 1 0 0 Indgår fra 2015/16 53. Dieselolietank inde i bygn. 50 0 0 0 Ny placering kommer 57. Kontorrum 24 24 24 58. Kapselblæserrum 51 51 51 60. Protein og protamylasse 1.181 1.181 1.181 61. Proteinlagersilo 117 117 117 62. Proteinudleveringssilo 25 25 25 63. Lager og opsækning stivelse 1.032 1.032 1.032 64. Sivestrenge husspildevand 0 0 0 66. DGU 150.9d 0 0 0 Overføres til side 3 0 0 0 Indgår fra 2015/16 Kølevandsforsyning Side 3 Nr. Betegnelse/anvendelse Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger m2 areal m2 m2 Overført fra side 2 0 0 0 67. DGU 150.338 0 0 0 68. Redskabsskur 12 12 12 69. Transformer 15 15 15 70. Udleveringssilo for stivelse 25 25 25 72. Nedsivningsbassiner kondensat 1.062 0 0 73. Pumpehus 22 22 22 74. Container affald 5 0 0 A. Stivelsesafdeling ? ? ? Indgår fra 2016/17 B. Udvidelse af kartoffellager ? ? ? Indgår fra 2016/17 C. Stensepareing m.m. ? ? ? Indgår fra 2015/16 D. Aflæsning/påslag ? ? ? Indgår fra 2015/16 F. Udvidelse af protamylasseafd. ? ? ? Indgår fra 2015/16 G. Ny proteinlagersilo ? ? ? Indgår fra 2015/16 H. Vandværk ? ? ? Indgår fra 2015/16 I. Værksted ? ? ? Indgår fra 2015/16 J. Vejehus ? ? ? Indgår fra 2015/16 K. Brovægt ? ? ? Indgår fra 2015/16 L. Brovægt ? ? ? Indgår fra 2015/16 M. Jord og sand ? ? ? Indgår fra2015/16 N. Sten ? ? ? Indgår fra 2015/16 O. Kartoffelvask ? ? ? Indgår fra 2015/16 P. Natriumbisulfittank ? ? ? Indgår fra 2015/16 P. Eddikesyreanhydridtank ? ? ? Indgår fra 2015/16 P. Saltsyretank ? ? ? Indgår fra 2015/16 Q. Tankgrav ? ? ? Indgår fra 2015/16 R. Vaskevandsbehandling ? ? ? Indgår fra 2016/17 Kølevandsforsyning Overføres til side 4 Side 4 Nr. Betegnelse/anvendelse Grundareal Tagvands- Etageareal Bemærkninger m2 areal m2 m2 S. Transportbånd ? ? ? Indgår fra 2015/16 T. Buffertank vandværk ? ? ? Indgår fra 2015/16 U. Frugtvandsbuffertanl ? ? ? Indgår fra 2015/16 V. Afskumningstank ? ? ? Indgår fra 2015/16 a) Angivne arealer er målt ved overkant af lagunebassiner. Angivne volumener er målt ved laveste overkant af lagunebassiner, mens angivne volumener anført i parentes er højst tilladte fyldningsvolumen. ? De angivne ? Markerer, at der ikke er foretaget en egentlig opmåling på nuværende tidspunkt. I alt OVERSIGT over luftafkast på AKS-Toftlund. Eksisterende og fremtidige forhold pr. 05.08.2015 Afkast Højde beteg- over nelse terræn m Tvær- Kapaci- Funktion snits- tet areal Nm³/t cm² Side 1 Lokalitet Bygning Indhold af stoffer Rensean- Driftstid ordning årligt timer Bemærkninger Se også side 3 a 12 314 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Vaskekælder 4 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 b 15 1256 4000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til tørring af stivelse (tøreri 1-8t) Raffinering 4 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 Anvendes indtil tørreri 3 etableres c 15 962 9000 Køleluft fra tørreri 1-8t Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 Anvendes indtil tørreri 3 etableres d 15 2375 Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 Udgår fra 2016/17 g 15 491 4000 Køleluft fra tørreri 2-4t Tørreri 5 Melstøv Cyklon 2550 Udgår fra 2016/17 ab 14 707 2000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til tørring af stivelse (tørreri 2-4t) Tørreri CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 Udgår fra 2016/17 k 14 3847 5 Melstøv Cyklon 2550 Anvendes indtil tørreri 3 etableres l 15 1590 3500 Luftfilter for transportluft Mellager 18 Melstøv Posefilter 2550 m 35 1590 3500 Luftfilter for transportluft Melsilo 17 Melstøv Posefilter 2550 n 7 491 800 Rumudsugning fra Vaskekælder 4 Luft o 12 2375 6000 Rumudsugning Vaskekælder 4 Luft p 3 2375 6000 Rumudsugning Raffinering 5 Luft v 9 706 Vaskekælder 4 Luft 25000 Tørreluft fra tørreri 2-4t 55000 Tørreluft fra tørreri 1-8t 18000 Rumudsugning Tørreri w 10 450 2000 Udsugning fra lager OVERSIGT over luftafkast på AKS-Toftlund. Eksisterende og fremtidige forhold pr. 01.08.2015 Afkast Højde beteg- over nelse terræn m Lager 2 Tvær- Kapaci- Funktion snits- tet areal Nm³/t cm² 11 Bygning Melstøv Indhold af stoffer Posefilter Renseordning 1275 Driftstid Side 2 Bemærkninger Se også side 3 x 10 450 2000 Udsugning fra lager Lager 3 11 Melstøv Posefilter 1275 y 11 450 2000 Udsugning fra lager Lager 4 12 Melstøv Posefilter 1275 z 11 450 2000 Udsugning fra lager Lager 5 12 Melstøv Posefilter 1275 æ 25 3215 2312 Røggas fra naturgasfyret dampkedel (proteinafdeling) Proteinafd. 60 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 Fortsætter uændret ø 13,25 710 1000 Røggas fra naturgasfyret tørreri (proteinafdeling) Proteinafd. 60 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 Udgår fra 2015/16 Nyt: Se ap å 13,25 1970 Proteinafd. 60 Melstøv Posefilter 2550 Udgår fra 2015/16 Nyt: Se aq ac 11,25 1256 2900 Afkast sækketapper 25 kg Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 5000 ad 11,25 1256 2400 Afkast big-bags Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 2550 ae 11,25 1256 2400 Afkast posepakker Stivelsesafd. 63 Melstøv Posefilter 700 af 10,25 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Stivelsesafd. 63 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 ag 10,25 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning Stivelsesafd. 63 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 ah 6 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere Kontorbygning 1 CO2,H2O,NOX, Ingen 2550 10200 Afkast fra tørreri (proteinafdeling) til rumopvarmning ai 2,5 78 1000 Røggas fra naturgasfyret kalorifere til rumopvarmning CO Personalebygn. 2 OVERSIGT over luftafkast på AKS-Toftlund. Eksisterende og fremtidige forhold pr. 01.08.2015 Afkast Højde beteg- over nelse terræn m Tvær- Kapaci- Funktion snits- tet areal Nm³/t cm² Bygning CO2,H2O,NOX, Ingen CO Indhold af stoffer Renseordning 2550 Side 3 Driftstid Bemærkninger Se også side 3 ak 14,5 ? ? Tørreluft fra tørreri 1 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H2O,NOX, Cyklon CO, melstøv 2550 Nyt fra 2016/17 al 14,5 ? ? Køleluft fra tørreri 1 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H2O,NOX, Cyklon CO, melstøv 2550 Nyt fra 2016/17 an 14,5 ? ? Tørreluft fra tørreri 2 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H20,NOX, Cyklon CO, melstøv 2550 Nyt fra 2016/17 ao 14,5 ? ? Køleluft fra tørreri 2 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H2O,NOX, Cyklon CO, melstøv 2550 Nyt fra 2016/17 ap 18 ? ? Røggas fra naturgasfyret tørreri (proteinafdeling) Proteinafd. 60 CO2,H2O,NOX, Ingen CO 2550 Nyt fra 2015/16 aq 13,25 ? ? Afkast fra tørreri (proteinafdeling) Proteinafd. 60 Proteinstøv 2550 Nyt fra 2015/16 as 14,5 ? ? Tørreluft fra tørreri 3 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H2O,NOX, Cyklon CO, melstøv 2550 Nyt efter 2016/17 at 14,5 ? ? Køleluft fra tørreri 3 12 tons/time Stivelsesafd. A CO2,H2O,NOX, Cyklon 2550 Nyt efter 2016/17 Posefilter CO, melstøv au 15 ? ? Afkast fra proteinsilo Proteinstøv Posefilter ? av 15 ? ? Afkast fra proteinsilo Proteinstøv Posefilter ? ax 10 ? ? Afkast fra meludleveringssilo Melstø Posefilter ? ay 10 ? ? Afkast fra proteinudleveringssilo Proteinstøv Posefilter ? Nyt fra 2015/16 Supplerende bemærkninger: Højde over terræn i m, bygningshøjder, tværsnitsareal i cm2 og kapacitet i Nm3/t skal fastslås/kontrolleres i forbindelse med emissionsmålinger. Driftstider skal opdateres. Der vil i forbindelse med nybyggeri m.m. kunne være tale om, at enkelte afkast flyttes eller nedlægges. Side 4 Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. L Situationsplan - Bygninger og anlæg 05.08.2015 J I Administrationskontor K D erv ej S Tø nd B M N C 1:2500 H O Q T A P V F U gg eli nie G Ve j by R STR EG R F T VE STR EG R FT Byggelinie Andelskartoffelmelsfabrikken Sønderjylland A.m.b.a. Situationsplan - Luftafkast 05.08.2015 Signatur: Nyanlæg Tø nd e rve j Administrationskontor Ve jby gg e lin ie 1:2000 STR EG R F T VE ST RE G R FT Byggelinie Bilag B: Kort over virksomhedens beliggenhed 50 AKS, Tøndervej 3, Toftlund Målforhold Dato © Geodatastyrelsen, © COWI 1:18141 09-07-2015 Signaturforklaring Ortofoto sommer 2014 Bilag C: Virksomhedens omgivelser (temakort) Lokalplankort: 51 Lokalplaner nær AKS Målforhold Dato 1:4535 16-06-2015 Signaturforklaring © Geodatastyrelsen, © Miljøministeriet Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Område til butiksformål Rekreation/fritidsformål Offentlige formål Sommerhusområde Tekniske anlæg Landområde Andet Bilag D: Lovgrundlag - Referenceliste Love • • Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 697 af 26. juni 2010. Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013. Bekendtgørelser • Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen), nr. 669 af 18. juni 2014 med senere ændringer • Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendelsen) nr. 682 af 18. juni 2014 • Bekendtgørelse om vurdering af visses offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 1184 af 6. november 2014 • Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), nr. 1309 af 18. december 2012 • Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 231 af 05. marts 2014 • Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen), nr. 1321 af 21. december 2011 • Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), nr. 1448 af 11. december 2007 • Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer Vejledninger fra Miljøstyrelsen • Nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (luftvejledningen) • Nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. • Nr. 3/2004 om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter. • Nr. 5/1993, 1994 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. • Nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder. • Nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. • Nr. 6/1984, 1996 om måling af ekstern støj fra virksomheder. • Nr. 5/1984, 1996 om ekstern støj fra virksomheder. Orienteringer, miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen • Orientering nr. 2/2006 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser. • Miljøprojekt nr. 1252/2008 om supplement til B-værdivejledningen BREF-dokumenter • BREF for fødevarer, drikkevarer og mælk: European Commission, Integrated Pollution Prevention Control,Reference Document on Best Available Techniques in the Food, Drink and Milk Industries, August 2006 52 Andet materiale • Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455, 1985 med ændringer af 13. oktober 1990. 53 Bilag E: Oversigt over revurdering af vilkår (Der er i nedenstående oversigt alene anført og kommenteret vilkår fra afgørelse af 14. august 2008. Nye vilkår er således ikke medtaget i nedenstående oversigt.) Miljøgodkendelse og revurdering af eksisterende godkendelse for Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland. 14. august 2008 Vilkår i Uændret Ændret Slettet Bemærkninger 2008 nyt nr. nyt nr. nr. 1 x Ikke relevant som vilkår. Indholdsmæssigt fremgår det dog af bemærkninger til ny godkendelse. 2 x Slettet, da det relaterede sig til godkendelse af daværende udvidelse. 3 A2 Redaktionel ændring 4 x Slettet. Princippet i vilkåret fremgår generelt af miljøbeskyttelsesloven. 5 B1 Det nye vilkår bygger oven på det gamle vilkår men er udvidet med flere detaljer om indretninger for at sikre mod forurening af jord og grundvand. 6 x Slettet, da det følger direkte af miljøbeskyttelsesloven, at en virksomhed skal søge om godkendelse såfremt der sker ændringer i virksomhedens drift i forhold til det ansøgte (i relation til miljøforhold). 7 C6 Vilkåret er delvist erstattet med C6. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke generelt kan fastsættes krav om procedurer for drift af produktionsudstyr. 8 B8 Overført uændret. 9 B2 Overført uændret, men udvidet. 10 B1 Essensen indgår nu i vilkår B1. 11 B15 Første del af vilkåret er overført, men krav om at tilsynsmyndigheden skal godkende plan udgår. 12 x Underretning af myndigheder ved driftsforstyrrelser eller uheld fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven og skal ikke også fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. 13 F1 De eksisterende støjgrænser er overført til F1 men suppleret med støjgrænser for flere områder længere væk fra virksomheden. 14 F3 Vilkåret er stort set overført til F3 men med flere detaljer. 54 15 x 16 x 17 x 18 19 C3 C4 20 21 22 C5 del af C5 C2 23 24 x D1 25 26 x E1 27 28 29 x E3 x Vilkåret er slettet da der ikke forventes bidrag til lavfrekvent støj og infralyd. Vilkåret er slettet da der ikke forventes bidrag til vibrationer fra virksomheden. Vilkåret slettet, da det relaterer til nr. 15 og 16 (måling af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer). Vilkåret er i store træk overført, men der er skærpelser for afkast med posefiltre og tilsvarende filtre, hvor grænseværdien er skærpet jf. BAT. Vilkåret overført dog med supplerende forklarende tekst. Kontrol af luftforurening er i princippet videreført i vilkår C5 men udbygget og beskrevet med flere detaljer bl.a. jf. standardvilkår for listepunkt G 201. Vilkåret indgår som del af nyt C5. Vilkåret er overført, men præciseret at afkastet fra svejserøg skal være mindst 1 m over tagryg. Vilkåret er slettet da det er upræcist og det fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven, at virksomheden skal søge om godkendelse, såfremt der sker øget forurening. Vilkåret er skærpet for boligområder fra 10 til 5 LE/m3. Vilkåret er delvis overflødigt. Tilladte udledninger fremgår nu af vilkår E1 og E3. Vilkåret er i princippet overført til E1, men suppleret med krav om olieudskiller, som er BAT. Vilkåret er slettet, da krav til nedsivning fremgår af nedsivningstilladelse, hvor kommunen er myndighed. Første del af vilkåret er overført uændret. Vilkåret er suppleret med grænseværdi på konduktivitet, som indikator for eventuel forurening af drænvandet. Vilkåret var overflødigt. Processpildevand der udspredes på landbrugsjord kan ikke reguleres ved en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. 55 30 B1 31 B1 32 B2 33 B11 34 35 B14 E4 36 I1 37 I1 38 x 39 K1 Vilkåret er omformuleret og indgår i B1. Vilkåret er omformuleret og indgår i sidste afsnit iB1. Vilkåret er omformuleret og indgår i B2 Vilkåret er omformuleret og indgår i B11 Vilkåret er præciseret. Vilkåret er ændret og præciseret, så konduktiviteten skal måles kontinuert og måleren skal give alarm til driftspersonalet ved forhøjet konduktivitet. Vilkåret om logbog (journalføring) er omformuleret og gjort mere tydeligt. Vilkåret er indarbejdet i I1 om journalføring. Vilkåret er slettet, da "udarbejdelse af procedurer og instrukser med tilsynsmyndighedens samtykke" reelt er en selvstændig forvaltningsmæssig afgørelse, som ikke legalt kan formuleres i et vilkår. Vilkåret er ajourført i forhold til gældende lovgivning. Bilag F: Liste over sagens akter Reg. dato form 21-08-2015 21-08-2015 21-08-2015 17-08-2015 17-08-2015 13-08-2015 17-07-2015 10-07-2015 ud notat notat ind ind ind ind ud reg_date 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 name 09-07-2015 init Beskrivelse At nye stivelsestørrerier kræver ny ansøgning Ej ny høring vedr. vilkår om overfladevand Fyldemeldere/støvkontrolsystem. ok fra AKS Beskrivelse af støvkontrolsystem Orientering om kommende stivelsestørrerier Kommentarer fra AKS til udkast Producentbeskrivelse af direkte stivelsestørring Høring af udkast til miljøgodkendelse init Beskrivelse Notat HAEJE Notat om ændrede forhold vedr. godkendelse af AKS Notat HAEJE Internt: Udkast til Miljøgodkendelse_af 7 juli .doc [1 vedhæftet fil] Ud HAEJE AKS: miljøgodkendelse og ændringer i projektet (direkte fyring/tørring) Ud HAEJE Arbejdspapir til miljøgodkendelse af Andelskartoffelmelsfabrikken [2 vedhæftede filer] Ind HAEJE fotos af inddampningsanlæg på AKS-Toftlund[2 vedhæftede filer] Ind HAEJE Luftafkast AKS-Toftlund revideret plan 28 maj [1 vedhæftet fil] Ind HAEJE Opdateret oversigt fra AKS med afkast (27 maj)[1 vedhæftet fil] 56 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 09-07-2015 00:00:00 23-01-2015 00:00:00 13-01-2015 00:00:00 21-11-2014 00:00:00 28-11-2014 00:00:00 28-11-2014 00:00:00 27-11-2014 00:00:00 27-11-2014 00:00:00 27-11-2014 00:00:00 28-10-2014 00:00:00 27-11-2014 00:00:00 25-11-2014 00:00:00 25-11-2014 00:00:00 21-11-2014 00:00:00 25-11-2014 00:00:00 18-11-2014 00:00:00 05-11-2014 00:00:00 05-11-2014 00:00:00 04-11-2014 00:00:00 03-11-2014 00:00:00 03-11-2014 00:00:00 03-11-2014 00:00:00 03-11-2014 00:00:00 28-10-2014 00:00:00 16-10-2014 00:00:00 16-10-2014 00:00:00 15-10-2014 00:00:00 15-10-2014 00:00:00 15-10-2014 00:00:00 08-10-2014 00:00:00 Ud HAEJE AKS: arbejdspapir om luftafkast[2 vedhæftede filer] Ind HAEJE Samlet beredskabsplan for lagunebassiner og Vestre Grøft.[2 vedhæftede filer] Ind HAEJE Beredskabsplan for Andels-Kartoffelmelsfabrikken [2 vedhæftede filer] Ind HAEJE Luftafkast på AKS-Toftlund [1 vedhæftet fil] Ind HAEJE Naturgasfyringsanlæg og luftafkast eksisterende og nye m.v. [2 vedhæftede filer] Ind HAEJE AKS-Toftlund [1 vedhæftet fil] Ind BJOCK Re: sp til toftlund[2 vedhæftede filer] Ud BJOCK sp til toftlund [1 vedhæftet fil] Ud Ind BJOCK Tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder Tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder på AKS[3 vedhæftede filer] Digital BJOCK post Ind BJOCK Tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder på AKS[2 vedhæftede filer] Email Ind BJOCK Afgørelse vedr VVM[4 vedhæftede filer] digital post Ind BJOCK Afgørelse vedr VVM på Andels-Kartoffelmelsfabrikken [3 vedhæftede filer] personlig mails Ind BJOCK SV: Bilag 4 arter[3 vedhæftede filer] Ud BJOCK Afgørelse om VVM screening. Ind BJOCK Fwd: AKS-Toftlund[3 vedhæftede filer] Notat BJOCK tlf notat om yderligere VVM oplysninger. Notat BJOCK tjekliste for VVM screeningsnotat Ind BJOCK AKS-Toftlund [1 vedhæftet fil] Ind BJOCK VVM AKS-Toftlund [1 vedhæftet fil] Ind BJOCK Tøndervej 1, Toftlund.[3 vedhæftede filer] Notat BJOCK tlfnotat m Chr.kragh om tøndervej 1 Ud BJOCK Yderligere oplysninger til godkendelsen mm. for AKS [1 vedhæftet fil] Notat BJOCK tlf notat med Jens Vang, Eurofins Ud BJOCK Accept af SV: Måleprogram for støjmålinger i Toftlund Ind BJOCK Fwd: Måleprogram for støjmålinger i Toftlund [1 vedhæftet fil] Ind BJOCK SV: AKS-Toftlund Ind BJOCK Del ansøgning om ændret tidspunkt for støjgrænser - AKS-Toftlund [1 vedhæftet fil] Notat BJOCK TLF notat, Tønder Kommune, Henrik Hansen Ind BJOCK yderligere info: tomme boliger mm. AKS-Toftlund Ind BJOCK VS: Annoncering: Andels-Kartoffelmelsfabrikken - Ansøgning om miljøgodkendelse Ind BJOCK kortlægningsbrevet på lokalitet 525-40256 [2 vedhæftede filer] Ud BJOCK Kartoffelmelsfabrikken i Toftlund [1 vedhæftet fil] Ud BJOCK Annoncering af ansøgning Ind BJOCK Andels kartoffelmelsfabrikken i Toftlund[9 vedhæftede filer] 57 14-10-2014 00:00:00 09-10-2014 00:00:00 06-10-2014 00:00:00 06-10-2014 00:00:00 29-09-2014 00:00:00 29-09-2014 00:00:00 19-09-2014 00:00:00 18-09-2014 00:00:00 18-09-2014 00:00:00 18-09-2014 00:00:00 18-09-2014 00:00:00 Ind BJOCK OML beregning fra AKS Toftlund Ud BJOCK Annoncering af ansøgning Notat BJOCK Tlf notat om samlet godkendelse Ud BJOCK Brev om tidsplan Notat BJOCK tlf med Kragh - verd yderliger oplysninger. Ud BJOCK SV: Miljøansøgning til produktionsudvidelse på AKS-Toftlund. Ud BJOCK Udkast til godkendelse Ind BJOCK Miljø ansøgning til produktionsudvidelse på AKS [1 vedhæftet fil] Ud BJOCK SV: Kemikalier AKS Ind BJOCK Kemikalier AKS[12 vedhæftede filer] Ind BJOCK Miljøansøgning til produktionsudvidelse på AKS-Toftlund.[17 vedhæftede filer] 58
© Copyright 2024