Dora Flindt Rasmussen Rantzausmindevej 151 5700 Svendborg Kystdirektoratet J.nr. 14/00369-54 Ref. Marianne Jakobsen 08-06-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 33 n, Egense By, Egense, Rantzausmindevej 151, Svendborg Kommune Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse i form af stenkastning ud for eksisterende lodret konstruktion. Lovgrundlag Etablering af stenkastning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009). Begrundelse for afslaget Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står: ”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. ” I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet samt ejerforhold. Nedenfor gøres der kort rede for Kystdirektoratets praksis, der efterfølgende sammenholdes med den konkrete sag. Praksis Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på 20-25 år vil være Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1 risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Derudover vedtog Kystdirektoratet i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi. Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også bl.a. vægt på, at kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (mure, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten, såfremt anlægget er virksomt. Endvidere skal der ikke udføres mere end nødvendig kystbeskyttelse. Det er endvidere Kystdirektoratets praksis, at renovering og genopbygning af eksisterende tilladte kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til materialevalg, beliggenhed eller dimension. Vedligeholdelse af et eksisterende anlæg må ske uden forudgående tilladelse dog under visse betingelser:     Alle materialer svarer til de, der er anvendt i det eksisterende og tilladte anlæg. Anlæggets opbygning og dimensioner må ikke ændres i forhold til tilladelsens vilkår. Anlæg etableret før 1988, må vedligeholdes i det omfang, de har haft i 1988, men bliver de fjernet helt eller delvist og derefter genopført, kræver det altid en forudgående tilladelse. Anlæg med tilladelse givet efter 1988 må vedligeholdes i den udstrækning, det er dækket af tilladelsen Tilvækstkyster kontra erosionskyster Det er igennem sagens forløb argumenteret, at der sker erosion på strækningen. Kysten rykker altså tilbage, hvis der ikke bliver beskyttet mod dette. Imidlertid ligger kystbeskyttelsen på hele strækningen uden for matriklernes afgrænsning. Kystdirektoratet skønner, det er rimeligt at tale om en svag erosionskyst. Derfor må den tilvækst, der er sket uden for matriklerne være kunstigt etableret. På en tilvækstkyst bliver der naturligt aflejret materiale ud for de matrikulerede arealer, nogle år mere end andre og enkelte år kan der også ske en svag erosion. Men samlet set sker der en tilvækst af landområdet. Det er det modsatte af en erosionskyst, og her er der ikke behov for kystsikring. Når der er tale om en naturlig tilvækstkyst, kan man uden problem få tilmatrikuleret det større areal. Det kræver primært, at der beviseligt er tale om naturlig tilvækst, og der ikke på nogen måde er tale om kunstig opfyld. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 2 Tilvækst på Rantzausmindevej At der eksisterer ”land” ud for matriklerne på Rantzausmindevej, skyldes ikke naturlig, men kunstig tilvækst. Det er på denne kunstige kyst, der nu er erosion. Tilvæksten fremgår af bilag 1, som er indsat efter denne afgørelse. Det er desuden muligt at rekonstruere kombinationen af luftfoto og matrikelkort vist i bilag 1 via den offentligt tilgængelige hjemmeside http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Der er ikke noget juridisk krav på at forøge matriklerne ud på søterritoriet. Den konkrete sag Rantzausmindevej 151 ligger ud til en bykyst i Svendborg Sund. Strækningen er præget af flere hårde passive anlæg, navnlig mure af forskellig udseende. Ud for Rantzausmindevej 151 er det en mur udført i træ. Den eksisterende mur ligger mere end 2,5 meter uden for matriklens afgrænsning mod søsiden. Hvis der - ud over den allerede etablerede forøgelse af matriklen bliver etableret en stenkastning uden for muren, kommer det samlede anlæg til at række mere end 4-6 meter uden for matriklens afgrænsning. Dette er samtidig en mærkbar ændring af kystlinjen, da anlægget vil nå længere ud end på naboejendommene. Det er en reel mulighed at etablere en stenkastning inden for den linje, der udgøres af nabomatriklernes kystbeskyttelse. Det fordrer, at muren rykkes lidt tilbage, så den igen kommer til at ligge på matriklens afgrænsning, altså på egen grund. Kystdirektoratet vurderer, at det kan være muligt at opnå en tilladelse til en stenkastning foran en sådan tilbagerykket mur, hvor hele anlægget kommer til at flugte med de øvrige anlæg på strækningen, også selv om stenkastningen kommer til at ligge lidt uden for matriklen, da den i givet fald vil flugte med anlæggene på nabomatriklerne. Det fremgår af såvel den første som den reviderede ansøgning indsendt af rådgiver, at formålet med projektet er at beskytte matriklen generelt samt swimmingpool, som ligger nærmest sundet. Der ansøges i sidstnævnte om at etablere en skråningsbeskyttelse med kompenserende sandfodring. Skråningsbeskyttelsen er tænkt etableret uden for den mur, der allerede ligger mere end 2,5 meter uden for matriklens afgrænsning. Kystdirektoratet finder i den konkrete sag, at der ikke er behov for at forstærke kystbeskyttelsen. Der er taget udgangspunkt i koten for beboelsens beliggenhed, beboelsens afstand til kysten samt erosionsraten på kysten. Beboelsens ligger ca. 20 m fra det sted på matriklen, som skråner ned mod vandet. Den samlede afstand til Svendborg Sund fra huset er ca. 35 m. En swimmingpool er en del af en ejendom, som ikke i sig selv har et behov for yderligere kystbeskyttelse. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 3 Det er således Kystdirektoratets skøn, at der ikke er behov for at forøge kystbeskyttelsen. Kystdirektoratet vurderer derfor ud fra kystbeskyttelsesstrategiens målsætning om, at der ikke skal etableres mere end nødvendig kystbeskyttelse og i henhold til kystbeskyttelseslovens formål, at etablering af en skråningsbeskyttelse er en unødvendig forstærkning og vil påvirke kysten negativt, idet anlægget vil komme længere ud i vandet. I vurderingen har hensynene mht. behov og kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet mest. Kystdirektoratet finder, at idet muren er fra før 1988, og da der findes en tidligere accept af dennes tilstedeværelse, at der er tilladelse til vedligeholdelse af muren. Definitionen af, hvad en vedligeholdelse omfatter, er beskrevet tidligere. Denne vedligeholdelse indebærer ikke en stenkastning foran. Sammenfattende finder Kystdirektoratet, der ikke kan gives tilladelse til at renovere muren, men at der alene kan ske en vedligeholdelse på dens nuværende placering. Kystdirektoratet finder på grundlag af vurdering af behov, anlæggets tekniske og miljømæssige kvalitet samt ejerforhold, at der ikke kan gives tilladelse til at etablere en stenkastning foran den eksisterende mur. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Svendborg Kommune skrev den 23-04-2015 bl.a. følgende: ” Svendborg Kommune har derudover vurderet projektet i forhold til naturbeskyttelseslovens § 22 – offentlighedens adgang langs strandbredder og andre kyststrækninger, hvor offentlighedens adgang langs strandbredder og andre kyststrækninger ikke må forhindres eller vanskeliggøres. I forhold til det fremsendte ansøgningsmateriale ønsker ejer tilladelse til at renovere det bestående anlæg, sandfodre samt udlægge dæksten som 2,20 m bred skråningsbeskyttelse, dvs. anlægget kommer til at rage længere ud end som det står nu. Ud for ejendommene til begge sider ses skråningsbeskyttelse som ekstra kystsikring på luftfoto tilbage fra 1992. Disse ejendomme ligger imidlertid 2-3 m længere tilbage, således at deres stenskråning flugter med ansøgers eksisterende flagevæg. Nyanlæg af 2,2 m bred stenskråning udenpå flagevæggen ud for Rantzausmindevej 151, vil gøre en eventuel passage langs vandet endnu mere vanskelig og dermed være en yderligere hindring af offentlighedens færdsel langs kysten, hvilket vil være i konflikt med lovens § 22. Stenkastningen bør således ikke rage længere ud end de omkringliggende kystsikringsanlæg”. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 4 Naboen Finn Ellyt skrev den 31.03-2015 og 16-04-2015 bl.a. følgende: ” Jeg kan oplyse at jeg ikke kan acceptere en yderligere udbygning ved stenkastning jævnfør tidligere fremsendt dokumentation om udvidelse af strandgrund (uden tilladelse, men med efterfølgende dispensation). En yderligere udvidelse vil give væsentlige gener på vores strandgrund… I brev stilet til KDI fra JBR dateret 01.02.15 henvises på side 1-2-3 en vandstand 0,5 - 0,75m. Dette er ikke korrekt… …berettes om voldsomme bølger fra færgefart. Dette er ikke korrekt... JBR har… valgt at udvide sit strandområde i 1985 uden forudgående ansøgning, dette blev i 1992 efterfølgende godkendt… Skulle KDI mod forventning give tilladelse, vil jeg kontakte dagspressen og videregive de dokumenter jeg har modtaget. Dette vil ikke være en ønskværdig situation for nogen”. Alle bemærkninger blev den 28-04-2015 sendt i partshøring til jer. I jeres bemærkninger af 08-05-2015 skrev I bl.a. følgende: ” Svendborg Kommune har…henvist til Naturbeskyttelseslovens §22, omhandlende offentlighedens adgang langs strandbredder og andre kyststrækninger… Idet der ved ansøgers grund er tale om lodret fast konstruktion, anses det ikke at betragte som en strandbred, hvor en naturlig færdsel til fods skulle forekomme. …Med ansøgte stenkastning vil offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres, idet der fra arealer umiddelbart op af lodret fast konstruktion, kan færdes frit. …Generelt kan det siges at den frie færdsel i dag stort set ikke er mulig… Svendborg Kommen afslutter med, at ny anlæg ikke bør rage længere ud end omkringliggende kystsikringsanlæg. Her vil specielt to stk. høfder ved nabo mod vest være at anse som omkringliggende kystsikringsanlæg. Er dette tilfældet at skulle være retningslinje for udbyggelse af kystsikring, burde ansøger få tilladelse til at gå op mod 7 meter længere ud i Svendborg Sund. Dette er imidlertid ikke tilfældet, og ansøgte ca. 2 meter bør ikke give anledning til hindringer… Med mulighed for færdsel bag den faste lodrette konstruktion, anses den ansøgte stenkastning ikke for at være begrænsende for offentlighedens adgang langs kystlinjen… I mail af 31. marts 2015 skriver nabo Finn Ellyt, at en yderligere udvidelse vil give væsentlige gener på deres strandgrund. Disse gener er i denne mail ikke nærmere beskrevet og indsigelses anses derfor ikke at være relevant… I mail af 15. april 2015 stilles der spørgsmålstegn ved den beskrevne vandstand. Fotodokumentation er misvisende… …bølgeforhold fra færgerne… kommet to færger, som sejler fra Svendborg til Ærø. Alene dette forhold har givet øget bølgebelastning. Samtidigt er der kommet…hvilket medfører større bølger. …Slutteligt vil jeg henledes opmærksomheden på den usmagelige kommentar Finn Ellyt kommer med, hvor han (i mine øjne) direkte truer KDI til at give afslag på ansøgningen, idet han ellers vil gå til pressen”. Kystdirektoratet har i sin vurdering lagt vægt på de indsigelser der er kommet fra kommunen og naboen, og sammenholdt dem med de faktiske forhold på stedet. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 5 Kystdirektoratet skønner, at argumenterne om vandstand, bølger og lignende ikke har nogen afgørende indflydelse på det behov, der er på stedet, da erosionen er begrænset og finder sted på en kunstigt anlagt strækning. Skulle det senere vise sig, at erosionen øges betydende, og din matrikel bliver berørt heraf, kan du naturligvis søge igen. Kystdirektoratet medgiver, at færdsel på strækningen stort set ikke er mulig, hverken før eller efter en eventuel ændring af kystbeskyttelsen, hvilket i sig selv er dybt beklagelig og ikke mindst skyldes, at hver enkelt grundejer gennem tiden har udført kystbeskyttelse, der udelukkende har taget hensyn til egne interesser. Det har væsentlig betydning, at strækningen er ensartet i forhold til hvor langt, kystbeskyttelsen rækker ud, da enhver form for udspringende punkt medfører læsideerosion på samme måde som høfder, men den helt afgørende argumentation om, at man må etablere kystbeskyttelse på arealer, man ikke ejer, har ikke været rejst. Dette helt centrale punkt bliver ikke ændret af, at der er høfder eller badebroer på strækningen. Høfder og badebroer er principielt sagen uvedkommende. Endelig gør Kystdirektoratet opmærksom på, at enhver borger er velkommen til at offentliggøre, hvad han eller hun kan få optaget i dagspressen. Tilladelse til kystbeskyttelse er grundlagt på konkrete forhold, ikke på trusler eller reaktion på samme. Kystdirektoratet har lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet samt ejerforhold. Kystdirektoratet varslede den 18-05-2015 afslag på ansøgningen om stenkastning foran den eksisterende lodrette konstruktion. Kystdirektoratet modtog den 28-05-2015 brev dateret 21-05-2015 bl.a. følgende bemærkninger fra dig til varslet om afslag: ”at den eksisterende mur ligger mere end 2,5 meter uden for matriklen. Dette er ikke korrekt… Det er heller ikke korrekt, at såfremt man etablerer en stenkastning vil den rage 4-6 meter ud… Regner jeg fra de andres kystlinje (mine naboers) drejer det sig måske om højest 75 cm der rager lidt længere ud en ved dem og ikke som De skriver 2,5 meter. Jeg mener at man skulle gøre sig den ulejlighed at kigge på selve vor matrikel, som den er nu og ud derfra danne sig et overblik af, hvordan man nemmest reparerer denne strækning…” Kystdirektoratet kan henvise til bilag 1, som er sat ind umiddelbart efter afgørelsen og/eller den offentligt tilgængelige hjemmeside http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ Kystdirektoratet har forholdt sig til den matrikel, du ejer. Det fremgår klart af luftfoto sammenholdt med matrikelkort, at du - ud over din egen matrikel - råder over en strimmel land, der ligger uden for den matrikel, du ejer. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 6 At man kunstigt har etableret en strimmel jord uden for matriklen, gør den ikke til din ejendom og dermed hverken kan, skal eller må Kystdirektoratet ”kigge på selve vor matrikel, som den er nu”. Eller rettere sagt, det er netop det, vi skal. Men kun den matrikel, der er lovligt registreret, ikke den kunstigt etablerede del. Strimlen har en bredde på mellem 2,15 og 3,5 meter, og er som nævnt ikke matrikuleret. Med hensyn til, hvor meget arealet vil blive yderligere forøget, hvis der bliver tilføjet en stenkastning foran, kan kontrolleres med en simpel sammenlægning. Der er søgt om en forøgelse i bredden på 1,5 meter. Summen af 2,5 og 1,5 er 4 meter. Da en stenkastning ikke kan stå lodret ud mod havet, vil den skulle etableres med en hældning på ikke mindre end 1:2. Da bredden af strimlen foran matriklen er op til 3,5 meter, vil det midt på give en samlet bredde på mindst 6 meter ud for det matrikulerede areal. Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse kan påklages til miljøministeren. For afgørelsen gælder følgende:  Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.  Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljøministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet, Svendbord Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Med venlig hilsen Marianne Jakobsen +45 40 44 15 33 [email protected] Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 7 Bilag 1 Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 8 Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 9