1 Dora Flindt Rasmussen Rantzausmindevej 151 5700 Svendborg

Dora Flindt Rasmussen
Rantzausmindevej 151
5700 Svendborg
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00369-54
Ref. Marianne Jakobsen
08-06-2015
Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 33 n, Egense
By, Egense, Rantzausmindevej 151, Svendborg Kommune
Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om tilladelse til
kystbeskyttelse i form af stenkastning ud for eksisterende lodret konstruktion.
Lovgrundlag
Etablering af stenkastning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1, nr.
1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. 267 af 11. marts 2009).
Begrundelse for afslaget
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
”§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af
følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. ”
I afgørelsen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for
kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet samt ejerforhold.
Nedenfor gøres der kort rede for Kystdirektoratets praksis, der efterfølgende
sammenholdes med den konkrete sag.
Praksis
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier
som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven
vil erosionsbeskyttelse som udgangspunkt kun kunne tillades, hvis der kan siges at
være behov, hvilket betyder at der inden for en kortere periode på 20-25 år vil være
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
1
risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og
infrastruktur.
Derudover vedtog Kystdirektoratet i 2011 en national kystbeskyttelsesstrategi.
Denne har som formål at implementere kystbeskyttelseslovens
formålsbestemmelse i Kystdirektoratets sagsbehandling. Én af strategiens
målsætninger er bl.a., at for at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt
i krydsfeltet mellem menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal
den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere
end nødvendigt.
Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet i sin praksis også bl.a. vægt på, at
kystbeskyttelse ikke må have negativ indvirkning på nedstrøms kyster samt
nabostrækninger. Alle former for passiv kystbeskyttelse (mure, bølgebrydere og
skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på sedimenttransporten på kysten,
såfremt anlægget er virksomt. Endvidere skal der ikke udføres mere end nødvendig
kystbeskyttelse.
Det er endvidere Kystdirektoratets praksis, at renovering og genopbygning af
eksisterende tilladte kystbeskyttelsesanlæg kræver en fornyet tilladelse efter
kystbeskyttelsesloven. Med renovering menes, at et anlæg ændres med hensyn til
materialevalg, beliggenhed eller dimension.
Vedligeholdelse af et eksisterende anlæg må ske uden forudgående tilladelse dog
under visse betingelser:




Alle materialer svarer til de, der er anvendt i det eksisterende og tilladte
anlæg.
Anlæggets opbygning og dimensioner må ikke ændres i forhold til
tilladelsens vilkår.
Anlæg etableret før 1988, må vedligeholdes i det omfang, de har haft i
1988, men bliver de fjernet helt eller delvist og derefter genopført, kræver
det altid en forudgående tilladelse.
Anlæg med tilladelse givet efter 1988 må vedligeholdes i den udstrækning,
det er dækket af tilladelsen
Tilvækstkyster kontra erosionskyster
Det er igennem sagens forløb argumenteret, at der sker erosion på strækningen.
Kysten rykker altså tilbage, hvis der ikke bliver beskyttet mod dette. Imidlertid
ligger kystbeskyttelsen på hele strækningen uden for matriklernes afgrænsning.
Kystdirektoratet skønner, det er rimeligt at tale om en svag erosionskyst. Derfor må
den tilvækst, der er sket uden for matriklerne være kunstigt etableret.
På en tilvækstkyst bliver der naturligt aflejret materiale ud for de matrikulerede
arealer, nogle år mere end andre og enkelte år kan der også ske en svag erosion.
Men samlet set sker der en tilvækst af landområdet. Det er det modsatte af en
erosionskyst, og her er der ikke behov for kystsikring.
Når der er tale om en naturlig tilvækstkyst, kan man uden problem få
tilmatrikuleret det større areal. Det kræver primært, at der beviseligt er tale om
naturlig tilvækst, og der ikke på nogen måde er tale om kunstig opfyld.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
2
Tilvækst på Rantzausmindevej
At der eksisterer ”land” ud for matriklerne på Rantzausmindevej, skyldes ikke
naturlig, men kunstig tilvækst. Det er på denne kunstige kyst, der nu er erosion.
Tilvæksten fremgår af bilag 1, som er indsat efter denne afgørelse.
Det er desuden muligt at rekonstruere kombinationen af luftfoto og matrikelkort
vist i bilag 1 via den offentligt tilgængelige hjemmeside
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
Der er ikke noget juridisk krav på at forøge matriklerne ud på søterritoriet.
Den konkrete sag
Rantzausmindevej 151 ligger ud til en bykyst i Svendborg Sund. Strækningen er
præget af flere hårde passive anlæg, navnlig mure af forskellig udseende. Ud for
Rantzausmindevej 151 er det en mur udført i træ.
Den eksisterende mur ligger mere end 2,5 meter uden for matriklens afgrænsning
mod søsiden. Hvis der - ud over den allerede etablerede forøgelse af matriklen bliver etableret en stenkastning uden for muren, kommer det samlede anlæg til at
række mere end 4-6 meter uden for matriklens afgrænsning. Dette er samtidig en
mærkbar ændring af kystlinjen, da anlægget vil nå længere ud end på
naboejendommene.
Det er en reel mulighed at etablere en stenkastning inden for den linje, der udgøres
af nabomatriklernes kystbeskyttelse. Det fordrer, at muren rykkes lidt tilbage, så
den igen kommer til at ligge på matriklens afgrænsning, altså på egen grund.
Kystdirektoratet vurderer, at det kan være muligt at opnå en tilladelse til en
stenkastning foran en sådan tilbagerykket mur, hvor hele anlægget kommer til at
flugte med de øvrige anlæg på strækningen, også selv om stenkastningen kommer
til at ligge lidt uden for matriklen, da den i givet fald vil flugte med anlæggene på
nabomatriklerne.
Det fremgår af såvel den første som den reviderede ansøgning indsendt af rådgiver,
at formålet med projektet er at beskytte matriklen generelt samt swimmingpool,
som ligger nærmest sundet. Der ansøges i sidstnævnte om at etablere en
skråningsbeskyttelse med kompenserende sandfodring. Skråningsbeskyttelsen er
tænkt etableret uden for den mur, der allerede ligger mere end 2,5 meter uden for
matriklens afgrænsning.
Kystdirektoratet finder i den konkrete sag, at der ikke er behov for at forstærke
kystbeskyttelsen. Der er taget udgangspunkt i koten for beboelsens beliggenhed,
beboelsens afstand til kysten samt erosionsraten på kysten.
Beboelsens ligger ca. 20 m fra det sted på matriklen, som skråner ned mod vandet.
Den samlede afstand til Svendborg Sund fra huset er ca. 35 m. En swimmingpool
er en del af en ejendom, som ikke i sig selv har et behov for yderligere
kystbeskyttelse.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
3
Det er således Kystdirektoratets skøn, at der ikke er behov for at forøge
kystbeskyttelsen.
Kystdirektoratet vurderer derfor ud fra kystbeskyttelsesstrategiens målsætning
om, at der ikke skal etableres mere end nødvendig kystbeskyttelse og i henhold til
kystbeskyttelseslovens formål, at etablering af en skråningsbeskyttelse er en
unødvendig forstærkning og vil påvirke kysten negativt, idet anlægget vil komme
længere ud i vandet. I vurderingen har hensynene mht. behov og
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet vægtet mest.
Kystdirektoratet finder, at idet muren er fra før 1988, og da der findes en tidligere
accept af dennes tilstedeværelse, at der er tilladelse til vedligeholdelse af muren.
Definitionen af, hvad en vedligeholdelse omfatter, er beskrevet tidligere. Denne
vedligeholdelse indebærer ikke en stenkastning foran.
Sammenfattende finder Kystdirektoratet, der ikke kan gives tilladelse til at
renovere muren, men at der alene kan ske en vedligeholdelse på dens nuværende
placering.
Kystdirektoratet finder på grundlag af vurdering af behov, anlæggets tekniske og
miljømæssige kvalitet samt ejerforhold, at der ikke kan gives tilladelse til at
etablere en stenkastning foran den eksisterende mur.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos
Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet, Svendborg Kommune og
Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer.
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Svendborg Kommune skrev den 23-04-2015 bl.a. følgende:
” Svendborg Kommune har derudover vurderet projektet i forhold til
naturbeskyttelseslovens § 22 – offentlighedens adgang langs strandbredder og
andre kyststrækninger, hvor offentlighedens adgang langs strandbredder og
andre kyststrækninger ikke må forhindres eller vanskeliggøres.
I forhold til det fremsendte ansøgningsmateriale ønsker ejer tilladelse til at
renovere det bestående anlæg, sandfodre samt udlægge dæksten som 2,20 m
bred skråningsbeskyttelse, dvs. anlægget kommer til at rage længere ud end som
det står nu.
Ud for ejendommene til begge sider ses skråningsbeskyttelse som ekstra
kystsikring på luftfoto tilbage fra 1992. Disse ejendomme ligger imidlertid 2-3 m
længere tilbage, således at deres stenskråning flugter med ansøgers eksisterende
flagevæg.
Nyanlæg af 2,2 m bred stenskråning udenpå flagevæggen ud for
Rantzausmindevej 151, vil gøre en eventuel passage langs vandet endnu mere
vanskelig og dermed være en yderligere hindring af offentlighedens færdsel
langs kysten, hvilket vil være i konflikt med lovens § 22.
Stenkastningen bør således ikke rage længere ud end de omkringliggende
kystsikringsanlæg”.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
4
Naboen Finn Ellyt skrev den 31.03-2015 og 16-04-2015 bl.a. følgende:
” Jeg kan oplyse at jeg ikke kan acceptere en yderligere udbygning ved
stenkastning jævnfør tidligere fremsendt dokumentation om udvidelse af
strandgrund (uden tilladelse, men med efterfølgende dispensation).
En yderligere udvidelse vil give væsentlige gener på vores strandgrund…
I brev stilet til KDI fra JBR dateret 01.02.15 henvises på side 1-2-3 en vandstand
0,5 - 0,75m. Dette er ikke korrekt…
…berettes om voldsomme bølger fra færgefart. Dette er ikke korrekt...
JBR har… valgt at udvide sit strandområde i 1985 uden forudgående
ansøgning, dette blev i 1992 efterfølgende godkendt…
Skulle KDI mod forventning give tilladelse, vil jeg kontakte dagspressen og
videregive de dokumenter jeg har modtaget.
Dette vil ikke være en ønskværdig situation for nogen”.
Alle bemærkninger blev den 28-04-2015 sendt i partshøring til jer.
I jeres bemærkninger af 08-05-2015 skrev I bl.a. følgende:
” Svendborg Kommune har…henvist til Naturbeskyttelseslovens §22,
omhandlende offentlighedens adgang langs strandbredder og andre
kyststrækninger…
Idet der ved ansøgers grund er tale om lodret fast konstruktion, anses det ikke at
betragte som en strandbred, hvor en naturlig færdsel til fods skulle forekomme.
…Med ansøgte stenkastning vil offentlighedens adgang ikke forhindres eller
vanskeliggøres, idet der fra arealer umiddelbart op af lodret fast konstruktion,
kan færdes frit.
…Generelt kan det siges at den frie færdsel i dag stort set ikke er mulig…
Svendborg Kommen afslutter med, at ny anlæg ikke bør rage længere ud end
omkringliggende kystsikringsanlæg. Her vil specielt to stk. høfder ved nabo mod
vest være at anse som omkringliggende kystsikringsanlæg.
Er dette tilfældet at skulle være retningslinje for udbyggelse af kystsikring, burde
ansøger få tilladelse til at gå op mod 7 meter længere ud i Svendborg Sund. Dette
er imidlertid ikke tilfældet, og ansøgte ca. 2 meter bør ikke give anledning til
hindringer…
Med mulighed for færdsel bag den faste lodrette konstruktion, anses den ansøgte
stenkastning ikke for at være begrænsende for offentlighedens adgang langs
kystlinjen…
I mail af 31. marts 2015 skriver nabo Finn Ellyt, at en yderligere udvidelse vil
give væsentlige gener på deres strandgrund. Disse gener er i denne mail ikke
nærmere beskrevet og indsigelses anses derfor ikke at være relevant…
I mail af 15. april 2015 stilles der spørgsmålstegn ved den beskrevne vandstand.
Fotodokumentation er misvisende…
…bølgeforhold fra færgerne… kommet to færger, som sejler fra Svendborg til
Ærø. Alene dette forhold har givet øget bølgebelastning. Samtidigt er der
kommet…hvilket medfører større bølger.
…Slutteligt vil jeg henledes opmærksomheden på den usmagelige kommentar
Finn Ellyt kommer med, hvor han (i mine øjne) direkte truer KDI til at give
afslag på ansøgningen, idet han ellers vil gå til pressen”.
Kystdirektoratet har i sin vurdering lagt vægt på de indsigelser der er kommet fra
kommunen og naboen, og sammenholdt dem med de faktiske forhold på stedet.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
5
Kystdirektoratet skønner, at argumenterne om vandstand, bølger og lignende ikke
har nogen afgørende indflydelse på det behov, der er på stedet, da erosionen er
begrænset og finder sted på en kunstigt anlagt strækning. Skulle det senere vise
sig, at erosionen øges betydende, og din matrikel bliver berørt heraf, kan du
naturligvis søge igen.
Kystdirektoratet medgiver, at færdsel på strækningen stort set ikke er mulig,
hverken før eller efter en eventuel ændring af kystbeskyttelsen, hvilket i sig selv er
dybt beklagelig og ikke mindst skyldes, at hver enkelt grundejer gennem tiden har
udført kystbeskyttelse, der udelukkende har taget hensyn til egne interesser.
Det har væsentlig betydning, at strækningen er ensartet i forhold til hvor langt,
kystbeskyttelsen rækker ud, da enhver form for udspringende punkt medfører
læsideerosion på samme måde som høfder, men den helt afgørende argumentation
om, at man må etablere kystbeskyttelse på arealer, man ikke ejer, har ikke været
rejst.
Dette helt centrale punkt bliver ikke ændret af, at der er høfder eller badebroer på
strækningen. Høfder og badebroer er principielt sagen uvedkommende.
Endelig gør Kystdirektoratet opmærksom på, at enhver borger er velkommen til at
offentliggøre, hvad han eller hun kan få optaget i dagspressen. Tilladelse til
kystbeskyttelse er grundlagt på konkrete forhold, ikke på trusler eller reaktion på
samme.
Kystdirektoratet har lagt afgørende vægt på hensynet til behovet for
kystbeskyttelse, den tekniske og miljømæssige kvalitet samt ejerforhold.
Kystdirektoratet varslede den 18-05-2015 afslag på ansøgningen om stenkastning
foran den eksisterende lodrette konstruktion.
Kystdirektoratet modtog den 28-05-2015 brev dateret 21-05-2015 bl.a. følgende
bemærkninger fra dig til varslet om afslag:
”at den eksisterende mur ligger mere end 2,5 meter uden for matriklen. Dette er
ikke korrekt…
Det er heller ikke korrekt, at såfremt man etablerer en stenkastning vil den rage
4-6 meter ud…
Regner jeg fra de andres kystlinje (mine naboers) drejer det sig måske om højest
75 cm der rager lidt længere ud en ved dem og ikke som De skriver 2,5 meter. Jeg
mener at man skulle gøre sig den ulejlighed at kigge på selve vor matrikel, som
den er nu og ud derfra danne sig et overblik af, hvordan man nemmest reparerer
denne strækning…”
Kystdirektoratet kan henvise til bilag 1, som er sat ind umiddelbart efter afgørelsen
og/eller den offentligt tilgængelige hjemmeside
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
Kystdirektoratet har forholdt sig til den matrikel, du ejer. Det fremgår klart af
luftfoto sammenholdt med matrikelkort, at du - ud over din egen matrikel - råder
over en strimmel land, der ligger uden for den matrikel, du ejer.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
6
At man kunstigt har etableret en strimmel jord uden for matriklen, gør den ikke til
din ejendom og dermed hverken kan, skal eller må Kystdirektoratet ”kigge på selve
vor matrikel, som den er nu”. Eller rettere sagt, det er netop det, vi skal. Men kun
den matrikel, der er lovligt registreret, ikke den kunstigt etablerede del.
Strimlen har en bredde på mellem 2,15 og 3,5 meter, og er som nævnt ikke
matrikuleret.
Med hensyn til, hvor meget arealet vil blive yderligere forøget, hvis der bliver
tilføjet en stenkastning foran, kan kontrolleres med en simpel sammenlægning.
Der er søgt om en forøgelse i bredden på 1,5 meter. Summen af 2,5 og 1,5 er 4
meter. Da en stenkastning ikke kan stå lodret ud mod havet, vil den skulle
etableres med en hældning på ikke mindre end 1:2. Da bredden af strimlen foran
matriklen er op til 3,5 meter, vil det midt på give en samlet bredde på mindst 6
meter ud for det matrikulerede areal.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse om at give afslag på ansøgningen om kystbeskyttelse
kan påklages til miljøministeren.
For afgørelsen gælder følgende:
 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.
 Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
 Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Med venlig hilsen
Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Øhavsmuseet,
Svendbord Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet,
Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk
Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer.
Med venlig hilsen
Marianne Jakobsen
+45 40 44 15 33
[email protected]
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
7
Bilag 1
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
8
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk
9