Novo Nordisk A/S Virksomheder J.nr. MST-1274 - 16-12-2009
Novo Nordisk A/S Virksomheder J.nr. MST-1274-00065 Ref. kigni Den 13. marts 2015 Udstedelse af kommuneplantillæg til Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013: VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte Til Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013 udstedes hermed kommuneplantillæg om VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte. Kommuneplantillægget supplerer Kommuneplan 2013 med følgende retningslinje: ”Ændringer og udvidelse af Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget ”VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte” udstedt af Miljøstyrelsen i marts måned 2015”. Nedenstående kort angiver det areal som retningslinjen er gældende for. Udstedelsen vil blive offentliggjort på www.mst.dk, tirsdag den 17. marts 2015. Kommuneplantillægget giver mulighed for, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til at etablere følgende på nærmere vilkår: • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler samt Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk • producere lægemidler til klinikforsøg og markedsføring. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. Udstedelsen af kommuneplantillægget sker i henhold til reglerne for VVM-pligtige anlæg i lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning §§ 11g, h og i samt § 11 i Miljøministeriets VVM-bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Miljøstyrelsen varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget, fordi Miljøstyrelsen jf. § 10, stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen 1 har godkendelseskompetencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse. En eventuel senere ændring af tillægget forudsætter Miljøstyrelsens accept. Redegørelse for planprocessen Kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse er en forudsætning for at meddele miljøgodkendelse til: • • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler samt producere lægemidler til klinikforsøg og markedsføring. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. Som en del af planprocessen har forslaget til kommuneplantillæg for VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte været i offentlig høring. Da høringsperioden udløb havde Miljøstyrelsen modtaget nul henvendelser. Der er efterfølgende udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som har været i høring hos Gentofte Kommune. Gentofte Kommune havde ikke nogen bemærkninger. Som led i udarbejdelsen af kommuneplantillægget er der ikke foretaget en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 områder, jf. habitatreglerne. Konsekvensvurderingen fremgår af tillæggets redegørelse og konklusionen er, at den eksisterende og fremtidige drift ikke vil påvirke de nærliggende naturområder væsentligt mht. spildevand, NOx -emission eller støj. Der er derfor ikke behov for at gennemføre en nærmere konsekvensvurdering i henhold til Habitatdirektivet. Den efterfølgende høring af den sammenfattende redegørelse hos Gentofte Kommune har ikke givet anledning til ændringer i forhold til det udsendte forslag til kommuneplantillæg for VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens §§ 58 og 59. 1 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 2 Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens §§ 58 og 59. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest tirsdag den 14. april 2015. Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside (http://nmkn.dk/klage/). Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Med venlig hilsen Kirsten Grahn Nielsen 72 54 43 57 [email protected] Vedlagt: Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, ikke-teknisk resumé og sammenfattende redegørelse Kopi af brevet er sendt til: Gentofte Kommune – [email protected] Danmarks Naturfredningsforening - dn@dn Friluftsrådet – [email protected] DOF – [email protected] 3 VVM for Novo Nordisk A/S, site Hagedornsvej, Gentofte Idéoplæg Forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse Sammenfattende redegørelse Endeligt kommuneplantillæg Februar 2014 Oktober 2014 Marts 2015 Marts 2015 INDHOLD 1. 1.1 1.2 2. 2.1 2.1 3. 4. 5. 5.1 5.2 6. 7. Den sammenfattende redegørelse Indhold Den videre proces Forventet afgørelse Afgørelsen Vilkår Offentlig Høring Afværgeforanstaltninger grundlaget for afgørelsen Forudsætninger Miljøgodkendelsen overvågning Alternativer 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 5 5 5 1. DEN SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE 1.1 Indhold Indholdet af den sammenfattende redegørelse, skal ifølge VVM-bekendtgørelsens § 12, stk. 2 omfatte: • Indholdet af den forventede afgørelse og de vilkår, der eventuelt er knyttet til den. • De vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynene er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen er taget i betragtning. • Hvordan udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. • Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de væsentligste skadelige virkninger. • Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget. 1.2 Den videre proces Miljøstyrelsen Virksomheder har haft den sammenfattende redegørelse i høring hos Gentofte Kommune, som ikke havde nogen bemærkninger. Miljøstyrelsen Virksomheder har hermed truffet afgørelse om, at udstede et kommuneplantillæg, der muliggør: • • 2. Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler og producere lægemidler til klinikforsøg og marked. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. FORVENTET AFGØRELSE 2.1 Afgørelsen Miljøstyrelsen Virksomheder træffer afgørelse i sagen på baggrund af • • de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse, udtalelse fra Gentofte Kommune vedrørende den sammenfattende redegørelse. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring fremkommet oplysninger, som betyder, at projektet ikke kan gennemføres. Kommuneplantillægget med retningslinje og rammer er uændret som offentliggjort i ”forslag til kommuneplantillæg”, pkt. 2 i del 1. På baggrund af ovenstående har Miljøstyrelsen Virksomheder truffet afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til kommuneplanen for Gentofte Kommune. 3 2.1 Vilkår Der er ikke i forbindelse med kommuneplantillægget stillet vilkår, da der ifølge VVMredegørelsen ikke sker nævneværdige påvirkninger af næromgivelserne og miljøet. Til produktionen er der i den gældende Miljøgodkendelsen stillet vilkår, der sikrer en minimal påvirkning af omgivelserne. 3. OFFENTLIG HØRING Miljøstyrelsen Virksomheder har haft offentliggjort forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og ikke teknisk resume for Novo Nordisk site Hagedornsvej. Materialet var i offentlig høring fra den 15. oktober 2014 til den 10. december 2014 og annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der indkom ikke indsigelser og bemærkninger. 4. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der har ikke været behov for at kræve afværgeforanstaltninger ud over, hvad der er stillet vilkår om i den gældende miljøgodkendelse, - eller vil blive stillet i supplerende miljøgodkendelser. 5. GRUNDLAGET FOR AFGØRELSEN 5.1 Forudsætninger Novo Nordisk er en global medicinalvirksomhed, som er førende indenfor produkter til behandling af diabetes samt hæmofili (blødersygdom). På globalt plan beskæftiger virksomheden ca. 40.000 medarbejdere. Novo Nordisk har en række forskellige aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte. Der er produktionsanlæg til fermentering og oprensning af humant væksthormon samt anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven®, Norditropin® og GlucaGen®. Derudover er der pilotanlæg, der anvendes til udvikling af nye processer til fremstilling af lægemidler samt produktion af nye lægemidler til klinkforsøg. Hertil kommer laboratorier, forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og pH-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er daglig arbejdsplads for ca. 800 personer. Novo Nordisk A/S planlægger en række udvidelser og ændringer på deres site i Gentofte frem til 2025: • • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler og producere lægemidler til klinikforsøg og marked. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. Det er valgt at udarbejde en VVM redegørelse for hele virksomhedens fabriksområde på Hagedornsvej 1 i Gentofte, der omfatter fremtidige udvidelser frem til 2025. Novo Nordisks site i Gentofte er beliggende i kommuneplanområde 6.E3, der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994. I henhold til lokalplanen er det pågældende område udlagt til erhvervsformål, fremstillingsvirksomhed, laboratorier og administration. Virksomheder, der etableres inden for lokalplanområdet, må ikke medføre gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Der kan dog etableres virksomheder, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om spildevand og kapitel 5 om særligt forurenende virksomhed. Derudover skal nævnes, at virksomheden er beliggende i et stærkt trafikeret område. Nord/nordvest for ejendommen ligger Lagergårdsvej og Motorringvej 3. Syd/sydvest for ejendommen ligger Nybrovej og øst for Dong Energy ligger Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen. I VVM-redegørelsens afsnit 8 og 9 er der redegjort for miljøpåvirkningerne. Der er i kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen redegjort for tænkelige miljøpåvirkninger, og der er ikke i forbindelse med offentlighedsfasen fremkommet oplysninger eller bemærkninger, som der ikke i forvejen er redegjort for. De miljøforhold, der gør sig gældende med projektet, reguleres i miljøgodkendelsen, se pkt. 5.2. 5.2 Miljøgodkendelsen Projektet kræver ikke umiddelbart en ny miljøgodkendelse jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelse nr. 669 af 18/6/2014. I miljøgodkendelsen fastsættes de nærmere krav til, hvordan anlægget skal drives, og hvilke emissioner anlægget må give anledning til. I forhold til de konkrete emissioner – altså udsendelse af stoffer til luften, støjpåvirkninger og andre miljøpåvirkninger, vil vilkårene i miljøgodkendelsen regulere driften af anlægget. Novo Nordisk i Gentofte er omfattet af den gældende revurderede miljøgodkendelse fra januar 2014. Godkendelsen er gældende for hele sitet. Miljøgodkendelse af ændringerne vil ske løbende, når de konkrete projekter ønskes igangsat. 6. OVERVÅGNING Der vurderes ikke at være behov for ekstra overvågning af miljøtilstanden som følge af ændringerne på site Hagedornsvej, og det vurderes at den overvågning, som myndighederne allerede udfører i forlængelse af de vilkår Novo Nordisk site Hagedornsvej har i henhold til virksomhedens nuværende miljøgodkendelse vil være tilstrækkelige. 7. ALTERNATIVER Konvertering af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg vil give mulighed for, at nye lægemiddelprodukter, der skal produceres i relativt små mængder, kan komme hurtigt på markedet. Dette vil være til gavn for både virksomhed, patienter og samfund. Udvidelse af kapaciteten til fremstilling af humant væksthormon er nødvendig for at kunne opbygge de nødvendige lagre til at sikre stabile leverancer til markedet og dække den stigende efterspørgsel på humant væksthormon. Fordelen ved at gennemføre de ønskede ændringer på Hagedornsvej 1 i Gentofte er, at virksomheden allerede har etableret de nødvendige produktionsfaciliteter med tilhørende infrastruktur og forsyningsanlæg. Novo Nordisk har ikke tilsvarende produktionsfaciliteter på andre fabriksområder, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt og spild af eksisterende ressourcer at etablere de nødvendige produktionsfaciliteter andre steder end på Hagedornsvej 1. Der er derfor ikke overvejet alternative placeringer. Miljøministeriet Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon nr. 7254 4000 [email protected] www. Miljøstyrelsen.dk Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Marts 2015 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun må realiseres på baggrund af en såkaldt VVMredegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. VVM-redegørelsen beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på • mennesker, fauna og flora • jordbund, vand, luft, klima og landskab • materielle goder og kulturarv, og • samspillet mellem disse faktorer Miljøstyrelsen er myndighed for VVM-processen for Novo Nordisk A/S på Hagedornvej 1 i Gentofte, idet det er Miljøstyrelsen, der meddeler miljøgodkendelse af virksomhedens aktiviteter og fører tilsyn med, at godkendelsesvilkår overholdes. Dermed skal Miljøstyrelsen også give miljøgodkendelse af virksomhedens nye anlæg og aktiviteter, inden de kan påbegyndes. Ikke-teknisk resumé Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1, Gentofte Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Novo Nordisk A/S Udgivet oktober 2014 af Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon 72 54 40 00 e-mail: [email protected] Copyright Novo Nordisk A/S, Miljøstyrelsen Hvor ikke andet er angivet er billeder/kort med copyright Kort- og Matrikelstyrelsen/Miljøstyrelsen ISBN 978-87-93178-84-7 2 Indholdsfortegnelse 1 VIRKSOMHEDEN ............................................................................................................ 4 2 KOMMENDE ÆNDRINGER .............................................................................................. 5 3 ALTERNATIVER .............................................................................................................. 6 4 PRODUKTION ................................................................................................................ 7 4.1 PROCESBESKRIVELSE ........................................................................................................ 7 4.2 BEDST ANVENDELIGE TEKNIK (BAT) ..................................................................................... 7 5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN ............................................................................. 8 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9 5.10 5.11 5.12 5.13 LUFTFORURENING ........................................................................................................... 8 TRAFIK OG TRAFIKSTØJ ..................................................................................................... 8 INDUSTRISTØJ ................................................................................................................ 9 ENERGI OG CO2 .............................................................................................................. 9 VAND OG SPILDEVAND ..................................................................................................... 9 AFFALD ...................................................................................................................... 10 JORD OG GRUNDVAND ................................................................................................... 10 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD ..................................................................................... 11 KLIMA ........................................................................................................................ 11 NATUR, FLORA OG FAUNA ............................................................................................. 11 ARKÆOLOGI............................................................................................................... 12 KULTURMILJØ, ARKITEKTUR OG REKREATIVE INTERESSER ....................................................... 13 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER........................................................................................ 13 6 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN ......................................................................... 14 7 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD .................................................................................... 15 8 KUMULATIVE EFFEKTER ............................................................................................... 16 9 SAMMENFATNING ....................................................................................................... 17 3 1 Virksomheden Novo Nordisk A/S er en global medicinalvirksomhed. Virksomheden er førende indenfor behandling af diabetes og hæmofili (blødersygdomme) samt væksthormonbehandling og hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd og beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere i 75 lande og sælger sine produkter i mere end 180 lande. Virksomheden har fabrikker i Danmark, Frankrig, USA, Brasilien, Kina, Japan, Rusland og Algeriet. I Danmark har virksomheden fabrikker i Kalundborg, Bagsværd, Gentofte, Hillerød, Hjørring og Værløse. Novo Nordisk har et fabriksområde på Hagedornsvej 1 i Gentofte, hvor der er produktionsanlæg til fremstilling af humant væksthormon samt anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven®, Norditropin® og GlucaGen®. Derudover er der pilotanlæg, der anvendes til udvikling af nye processer til fremstilling af lægemidler samt produktion af nye lægemidler til klinikforsøg. Hertil kommer laboratorier, forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og pHneutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. Der er beskæftiget ca. 800 personer på Hagedornsvej 1. Alle produktions- og pilotanlæg er reguleret af en spildevandstilladelse og en samlet miljøgodkendelse i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO) godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (pilotanlæg). Hagedornsvej 1 er beliggende i erhvervsområde 6.E3, der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994. I henhold til lokalplanen er det pågældende område udlagt til erhvervsformål, fremstillingsvirksomhed, laboratorier og administration. Virksomheder, der etableres inden for lokalplanområdet, må ikke medføre gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Der kan dog etableres virksomheder, som kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om spildevand og kapitel 5 om særligt forurenende virksomhed. 4 2 Kommende ændringer Novo Nordisk forventer at gennemføre følgende VVM-pligtige ændringer i de kommende år frem mod 2025: • • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler og producere lægemidler til klinikforsøg og markedsføring. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. Disse ændringer er vurderet at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 6 e, og de er dermed VVM-pligtige. Der er ikke tidligere udarbejdet VVM for Novo Nordisks aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte, og nærværende VVM-redegørelse beskriver derfor både virksomhedens eksisterende og fremtidige drift samt disses påvirkninger på miljøet. Det vurderes, at virksomhedens eksisterende aktiviteter og fremtidige ændringer kan ske inden for rammerne af lokalplan 113 og den eksisterende spildevandstilladelse. Ændringerne vil først blive gennemført, når der foreligger en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse af de enkelte ændringer. 5 3 Alternativer Konvertering af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg vil give mulighed for, at nye lægemiddelprodukter, der skal produceres i relativt små mængder, kan komme hurtigt på markedet. Dette vil være til gavn for både virksomhed, patienter og samfund. Udvidelse af kapaciteten til fremstilling af humant væksthormon er nødvendig for at kunne opbygge de nødvendige lagre til at sikre stabile leverancer til markedet og dække den stigende efterspørgsel på humant væksthormon. Fordelen ved at gennemføre de ønskede ændringer på Hagedornsvej 1 i Gentofte er, at virksomheden allerede har etableret de nødvendige produktionsfaciliteter med tilhørende infrastruktur og forsyningsanlæg. Novo Nordisk har ikke tilsvarende produktionsfaciliteter på andre fabriksområder, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt og spild af eksisterende ressourcer at etablere de nødvendige produktionsfaciliteter andre steder end på Hagedornsvej 1. Der er derfor ikke overvejet alternative placeringer. 6 4 Produktion 4.1 Procesbeskrivelse VVM-redegørelsen omfatter beskrivelse af følgende produktions- og pilotanlæg: • • • • Fermentering og oprensning af humant væksthormon, bygning HAB og HAA Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP), bygning HAA Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP), bygning HAB Purification Pilot Plant (PuPP), bygning HAD Novo Nordisks produktion af lægemidler er generelt baseret på dyrkning af genetisk modificerede mikroorganismer eller celler (GMO), der tilhører klasse 1, dvs. organismerne er ufarlige for mennesker og miljø. Organismerne producerer et forstadie til det aktive lægemiddelstof (API), der efterfølgende oprenses og omdannes til det aktive lægemiddelstof. Oprensningen foregår ved hjælp af en række processer som f.eks. centrifugering, filtrering, søjlekromatografi, kemisk modificering samt evt. fældning og frysetørring. Det oprensede aktive lægemiddelstof bliver derefter formuleret, fyldt på glas og pakket. Til produktion og pilotaktiviteter anvendes energi og vand samt en række forskellige råvarer og hjælpestoffer. Til gæringsprocessen anvendes næringsmedier bestående af kulhydrater som f.eks. sukker og kartoffelmel samt proteinkilder som f.eks. gærekstrakt og sojaprotein samt salte og sporstoffer. Til oprensningsprocesserne anvendes filtermaterialer, salte, syrer, baser og i nogle tilfælde ethanol (sprit). Hertil kommer rengørings- og desinfektionsmidler, der er nødvendige for at sikre den høje grad af renhed, der stilles til farmaceutisk produktion. De planlagte ændringer vil medføre et øget forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, hvilket vil ske efter en forudgående miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen og Gentofte Kommune. 4.2 Bedst anvendelige teknik (BAT) Ved miljøgodkendelse af nye anlæg og revurdering af eksisterende anlæg er der krav om en systematisk gennemgang af BAT (bedste tilgængelige teknologi). I forbindelse hermed gennemgås de relevante BREF noter (Reference dokumenter for BAT), som udarbejdes af det europæiske IPPC bureau, der hører under EU. Relevante BREF-noter har været gennemgået i forbindelse med den nyligt gennemførte revurdering af miljøgodkendelse af Hagedornsvej 1 i 2013/2014, og de vil ligeledes blive gennemgået for alle de nye godkendelsespligtige projekter, når disse igangsættes. Novo Nordisk har indført miljøledelse efter ISO 14001 på alle fabrikker og pilotanlæg, hvilket bl.a. betyder, at der er udarbejdet procedurer for håndtering af alle væsentlige miljøforhold, herunder forebyggelse af forurening og løbende forbedringer samt miljøbevidst projektering af nye anlæg. Det vurderes på den baggrund, at virksomheden lever op til retningslinjerne for bedst tilgængelig teknologi. 7 5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 5.1 Luftforurening Den væsentligste udledning til atmosfæren fra Hagedornsvej 1 omfatter NOx i røggasser fra to gasfyrede kedelanlæg, der emitteres til omgivelserne via to 30 meter høje skorstene. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler (primært ethanol) fra produktions- og pilotanlæg. Udledning af støv er minimal og virksomhedens aktiviteter giver normalt ikke anledning til lugtgener. Alle luftafkast fra procesanlæg er ført over bygningernes tag. De to naturgasfyrede kedelanlæg er forsynet med Low NOx brændere, der sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdi på 65 mg NOx/Nm3 for (nye) fyringsanlæg på 5 MW eller derover overholdes. Spredningsmeteorologiske beregninger (OML) viser, at NOx-emissionen fra de to kedelanlæg medfører et NOx-bidrag i omgivelserne uden for virksomhedens skel på maksimalt 2,7 µg/m3 svarende til 2,2 % af Miljøstyrelsens vejledende B-værdi på 125 µg/m3. Det vurderes, at kedelanlæggene har tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet for damp og varme frem til 2025. Organiske opløsningsmidler (VOC) omfatter primært ethanol, der udgør 95 % af det samlede VOC-forbrug. Ethanol anvendes til procesformål i pilotanlæg og oprensning af væksthormon. Ethanol anvendes endvidere til desinfektion af overflader i sterilområder i påfyldningsanlæg. Der er i 2013 brugt godt 30 tons organiske opløsningsmidler, primært ethanol, Forbruget er dermed mindre end VOC-bekendtgørelsens tærskelværdi på 50 tons VOC, og Hagedornsvej 1 er således ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsen på nuværende tidspunkt. Forbruget af ethanol forventes at stige til omkring 50 tons i 2025, hvilket dog kan rummes inden for den nuværende årlige forbrugsramme. VOC-udledningen var i 2013 ca. 4,3 tons svarende til mindre end 1 kg pr. time, hvilket er langt under massestrømsgrænsen for klasse III stoffer i Miljøstyrelsens Luftvejledning. Der er således ikke behov for reduktion af VOC-udledningen til luften. Dette vil også være tilfældet selvom VOC-udledningen stiger til det dobbelte. Støv kan opstå i forbindelse med afvejning og omhældning af aktive lægemiddelstoffer (API), råvarer og hjælpestoffer på fast form. Afkast fra håndtering af API er forsynet med HEPA-filtre, der er høj-effektive filtre med en tilbageholdelse på mindst 99,95 %. Afkast fra håndtering af andre støvende stoffer er forsynet med støvfiltre med en tilbageholdelsesgrad på mindst 60 % svarende til EU5. Det vurderes derfor, at virksomheden ikke giver eller vil give anledning til støvudledning af miljømæssig betydning. Samlet vurderes, at virksomheden overholder gældende grænseværdier for udledning af NOx, VOC og støv. Dette vil også være tilfældet efter gennemførelse af de planlagte ændringer. 5.2 Trafik og trafikstøj Hagedornsvej 1 er placeret mellem Motorring 3, Nybrovej samt Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen. Al trafik til og fra fabriksområdet foregår via Nybrovej og porten på Hagedornsvej 1. Antallet af biler, der kører til/fra fabriksområdet pr. døgn, ligger på ca. 500 på hverdage og ca. 100 på weekend-dage. Heraf udgør personbiler ca. 80 %, varevogne 15 % og lastbiler 5 %. Ca. 75 % af trafikken foregår i tidsrummet fra kl. 07 til kl. 18. Til sammenligning viser en trafiktælling fra 2005 en trafikbelastning på Nybrovej på ca. 10.000 biler pr. døgn. For at sætte det i yderligere perspektiv kan oplyses, at der på Helsingørmotorvejen dagligt kører ca. 68.000 biler mellem afkørsel 2 og 3. På den strækning af Motorring 3, der løber gennem Gentofte Kommune, kører der dagligt ca. 118.000 biler. Af Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 fremgår, at støjniveauet langs Nybrovej i 4 meters højde ligger i intervallet 65- 70 dB(A) på strækningen mellem Brogårdsvej og Sognevej og 70-75 dB(A) på strækningen mellem Sognevej og kommunegrænsen mod nordvest. Til sammenligning er Miljøministeriets vejledende grænseværdi for trafikstøj på 58 dB(A). 8 Det kan således konkluderes, at antallet af biler til og fra Hagedornsvej 1 udgør ca. 5 % af den samlede trafikbelastning på Nybrovej og mindre end 1 % af trafikbelastningen på Helsingørmotorvejen (0,7 %) og Motorring 3 (0,4 %). Trafik til og fra Hagedornsvej 1 er således af mindre betydning sammenlignet med den øvrige trafik i området. De planlagte ændringer vil ikke medføre væsentlig forøgelse af trafikken til og fra fabriksområdet eller den tilknyttede trafikstøj. 5.3 Industristøj De væsentligste kilder til ekstern støj fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 omfatter luftafkast, køleanlæg samt trafik til og fra fabriksområdet. Der er i den revurderede miljøgodkendelse af Hagedornsvej 1 fastsat vilkår for virksomhedens maksimale støjbelastning af omgivelserne, der er baseret på Miljøstyrelsens vejledning for ekstern støj fra virksomheder. Der er i 2012 udført en støjkortlægning af de vigtigste støjkilder på Hagedornsvej 1, hvor støjbelastningen i fire referencepunkter i fabrikkens nærmeste omgivelser er beregnet. Kortlægningen viser, at støjgrænserne i h.t. Miljøstyrelsens støjvejledning er overholdt i de fire referencepunkter om dagen og om natten. Om aftenen er støjgrænserne overskredet i to referencepunkter i varme perioder, hvor dagtemperaturen kommer op omkring 30 ˚C. Der vil i løbet af 2014 og 2015 blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer, at støjvilkårene også overholdes i varme perioder. De kommende udvidelser og ændringer vil ikke medføre væsentlige ændringer af virksomhedens støjbelastning, idet det i forbindelse med ændringerne vil blive sikret, at gældende støjvilkår overholdes. 5.4 Energi og CO2 Det samlede årlige energiforbrug på Hagedornsvej 1 forventes at stige med ca. 37 % fra 143.000 GJ i 2013 til 196.000 GJ i 2025. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens ”Climate Savers” program samt efterfølgende underskrevet FN’s Global Compact initiative ”Caring for Climate”. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra virksomhedens fabriksområder over hele verden med 10 % fra 2004 til 2014. Dette mål er nået ved målrettet indsats på procesoptimeringer, energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. Siden 2010 har Novo Nordisks elforbrug i Danmark været at betragte som CO2 neutralt, idet virksomheden køber RECs (Renewable Energy Certificates) fra Horns Rev 2, en vindmøllepark opført i 2009 af Dong Energy. Vindbaseret el udgjorde 43 % af virksomhedens samlede energiforbrug i Gentofte i 2013. Med en 50 % stigning i forbruget af naturgas forventes udledningen af CO2 at stige fra 5.100 tons i 2013 til ca. 7.000 tons i 2025. Stigningen vil dog i et vist omfang blive modvirket af løbende energibesparende tiltag. De planlagte ændringer forventes ikke at få væsentlig betydning for energiforsyning eller miljøpåvirkning i form af CO2-udledning. 5.5 Vand og spildevand Det samlede vandforbrug på Hagedornsvej 1 forventes at stige med ca. 50 % fra 71.500 m3 i 2013 til 107.000 m3 i 2025. Vandet leveres af Ermelundsværket, der har en samlet produktionskapacitet på 4,4 mio. m3/år. Virksomhedens vandforbrug udgør således kun 1,6 % af Ermelundsværkets produktionskapacitet i 2013 og 2,4 % i 2025. Spildevand fra Hagedornsvej 1 består af regnvand fra befæstede arealer og processpildevand fra produktions- og pilotanlæg m.v. samt sanitært spildevand. Spildevand afledes til det offentlige 9 kloaksystem, der er et fælles system for regn- og spildevand. Det opblandede spildevand afledes til Renseanlæg Lynetten, hvor det renses mekanisk, biologisk og kemisk inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Spildevand fra produktions- og pilotanlæg samt laboratorier pH-justeres i et centralt neutraliseringsanlæg inden afledning til offentlig kloak. Endvidere inaktiveres spildevandsstrømme med GMO ved varmebehandling i et centralt pasteuriseringsanlæg. Med et samlet befæstet areal på 25.366 m2 og en gennemsnitlig årsnedbør på ca. 75 cm afledes der årligt ca. 19.000 m3 regnvand fra Hagedornsvej 1 til det offentlige kloaksystem. Da fabriksarealet er fuldt udbygget og befæstet forventes mængden af regnvand til det offentlige kloaksystem ikke at ændre sig fremover. Udledning af spildevand fra Hagedornsvej 1 forventes at stige med ca. 50 % fra ca. 68.000 m3 i 2013 til ca. 103.000 m3 i 2025, hvilket kan ske inden for rammerne af den eksisterende spildevandstilladelse. Den nuværende og fremtidige spildevandsmængde fra Hagedornsvej 1 udgør mindre end 2 % af den samlede tilledning til Rensningsanlæg Lynetten, der således må antages at have tilstrækkelig kapacitet til at behandle virksomhedens nuværende og fremtidige spildevandsmængde. Novo Nordisk’ eksisterende aktiviteter samt kommende udvidelser/ændringer vurderes på den baggrund ikke at give anledning til væsentlige miljømæssige påvirkninger som følge af vandforbrug, regnvandsmængder eller spildevandsudledning. 5.6 Affald Affald fra Novo Nordisks aktiviteter på Hagedornsvej 1 håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Gentofte Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Det indebærer bl.a., at affaldet sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald sendes til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg. Den samlede affaldsmængde udgjorde 1.236 tons i 2013, hvoraf farligt affald udgjorde 167 tons svarende til 13,5 %, og ikke-farligt affald udgjorde 1.069 tons svarende til 86,5 %. Farligt affald består hovedsageligt af ethanol-affald, medicinaffald og klinisk risikoaffald. Ikke-farligt affald består af affald til deponering (9 tons), affald til forbrænding (213 tons), urea-affald, der anvendes som kvælstofgødning på landbrugsjord (706 tons) samt andet affald til genanvendelse (141 tons). Den samlede andel af affald til genanvendelse udgjorde i alt 68,5 % i 2013. Den samlede affaldsmængde forventes at stige med ca. 50 % fra 1.236 tons i 2013 til 1.854 tons i 2025. Sammensætningen af affaldet forventes ikke at ændre sig væsentligt i forhold til 2013. Den øgede affaldsmængde vil blive håndteret og bortskaffet efter gældende regler. 5.7 Jord og grundvand Hagedornsvej 1 er beliggende ovenpå en tidligere kommunal losseplads (Gentofte Losseplads), og ejendommen er derfor kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 i h.t. Lov om forurenet jord. Der er konstateret forurening i grundvandet under lossepladsen. Københavns amt har som daværende jord- og grundvandsmyndighed vurderet, at forureningen ikke udgør en risiko ved den nuværende erhvervsmæssige anvendelse af området, og at der ikke skal foretages oprensning af grundvandet, men at der løbende skal foretages målinger af grundvandet. Målingerne foretages i dag af Region Hovedstaden. Ejendommen er endvidere beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) inden for Ermelundsværkets indvindingsområde men uden for kildepladszonen, idet der er ca. 1600 meter til nærmeste vandindvindingsboring. Ejendommen er klassificeret som ”Indsatsområde 2” og er omfattet af bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. Der er potentiel risiko for forurening af jord og grundvand ved spild i forbindelse med håndtering af kemikalier og affald, herunder oplag, påfyldning og tømning af lagertanke, aflæsning og 10 intern transport. Virksomheden har etableret en række forebyggende tiltag for at minimere risikoen for spild og udslip af kemikalier og affald. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg er ikke af grundvandstruende karakter, og de vil derfor ikke forøge risikoen for forurening af jord og grundvand. 5.8 Landskab og visuelle forhold Hagedornsvej 1 ligger i et erhvervsområde (6.E3), der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan 113. Ejendommen er mod nord afgrænset af Lagergårdsvej og Motorringvejen. Nord herfor ligger Mariebjerg Kirkegård. Mod øst ligger Dong Energy og øst for denne ligger Lyngbyvejen. Mod syd ligger Nybrovej og umiddelbart syd for denne et plejehjem. Mod øst ligger et større forretningsområde med bl.a. IKEA’s boligvarehus, JYSK og El-Giganten. Hagedornsvej 1 er fuldt udbygget med bygninger, udendørs anlæg, befæstede arealer og infrastruktur. Der er således ikke plads til at opføre nye bygninger eller udendørs anlæg. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke medføre udvendige ændringer af de eksisterende bygninger. Der er derfor ikke behov for visualisering af ændringerne. 5.9 Klima Klimaforandringer i form af kraftige regnskyl kan påvirke virksomheden og det omgivende miljø via oversvømmelser, øget bortledning af regnvand og lynnedslag. Der har ikke været tilfælde med oversvømmelser/vandskade i forbindelse med kraftige regnskyl på og omkring Hagedornsvej 1, bl.a. fordi der ikke er kælder under bygningerne. Regnvand, der falder på befæstede arealer på Hagedornsvej 1, afledes til et separat regnvandssystem, der er konstrueret med et større bassin til udjævning af vandflow i forbindelse med kraftige regnskyl. Regnvand afledes til det offentlige kloaksystem, der er et fælles system for regn- og spildevand. Lynnedslag vil i værste fald kunne påvirke elektriske installationer, herunder pasteuriseringsanlæg og neutraliseringsanlæg for behandling af spildevand. Dette er dog endnu ikke sket, og sandsynligheden for, at det sker, er lille. Det vurderes at det offentlige kloaksystem har kapacitet til at aflede de regnvandsmængder fra Hagedornsvej 1, der kan forekomme ved kraftige regnskyl. 5.10 Natur, flora og fauna Der er flere naturområder i nærheden af Hagedornsvej, herunder vandløb, søer, moser og andre rekreative naturområder. Særligt Gentofte Sø og Brobæk Mose skal fremhæves, idet de er klassificeret som Natura 2000 område, der kræver særlige hensyn. En række vandløb er en del af Gentofte Kommunes afledningssystem for regnvand og overfladevand. Det gælder f.eks. Brobækken, Fasanhaverenden, Holmegårdsrenden, Gentofterenden og Søborghusrenden. Målsætningen for disse vandløb er – undtagen Holmegårdsrenden - god økologisk tilstand. Vintappersøen ligger mellem den gamle Lyngbyvej og omfartsvejen, ca. 440 meter nord for Hagedornsvej. Søen har et areal på 21.000 m2 og er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er ingen regnvandsbetingede overløb fra Gentofte Kommunes fælleskloakerede afløbssystem til Vintappersøen. Nymosen er et naturområde på ca. 111.000 m2, der ligger nær Vangede Kirke, ca. 900 meter syd for Hagedornsvej. Mosen er som vådområde beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Mosen omfatter flere søer, og mosens beplantning består hovedsageligt af pil, birk, rød-el, hæg, avnbøg 11 og eg. Gentofte Kommune har i 2012 udarbejdet en udviklingsplan for Nymosen med det formål at forbedre områdets rekreative muligheder og skabe bedre rammer for dyre- og plantelivet. Hundesømosen er et rekreativt naturområde på ca. 90.000 m2 nord for Jægersborg Kaserne, ca. 1.700 meter nordøst for Hagedornsvej. Den vestlige del af mosen er udlagt til naturskov, mens den nordlige og den nordøstlige del af mosen er åbne engstrøg med spredte grupper af birk og el i højt græs. Den sydlige del af mosen har et højere plejeniveau. Gentofte Sø og Brobæk Mose er det største grønne område i Gentofte Kommune med et samlet areal på 46 ha, og det har et rigt og varieret dyre- og planteliv. Gentofte Sø og Brobæk Mose er registreret som Natura 2000 område, og området er endvidere beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det beskyttede område strækker sig i et område 700 – 2000 meter sydøst for Hagedornsvej. Gentofte Sø er en lav- og klarvandet, kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv, der er én af de reneste i regionen. Der er tilløb til søen fra Brobækken og Holmegårdsrenden samt fra naturlige kildevæld i området. Søen afvandes mod syd til Gentofterenden. Området er udpeget som Natura 2000 område for at beskytte en række naturtyper med mange sjældne planter og et varieret fugleliv. Den overordnede målsætning er, at Gentofte Sø og Brobæk Mose skal udgøre et område med en sammenhængende natur af god kvalitet, og at Gentofte Sø skal have ”Høj økologisk tilstand”. Novo Nordisks potentielle påvirkning af naturområder, der ligger mindre end 2 km fra Hagedornsvej 1, er vurderet m.h.t. spildevand, NOx-emission og støj. Spildevand og regnvand fra Novo Nordisk på Hagedornsvej afledes til kommunens fælleskloakerede afløbssystem, og der er under normale vejrforhold ingen direkte forbindelse til de nævnte vådområder. Der er dog en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Hagedornsvej under ekstreme nødbørsforhold via overløbsbygværker kan ende i Brobækken og/eller i Holmegårdsrenden, der udmunder i Gentofte Sø. Gentofte Kommune har iværksat flere forebyggende tiltag, der skal sikre, at overløb fra de to forsinkelsesbassiner højest sker hvert andet år. Atmosfærisk nedfald af kvælstofforbindelser (NOx) kan medføre forsuring og eutrofiering af vandområder. OML beregning af virksomhedens NOx-bidrag er udført for de 5 nærmeste naturområder (Vintappersøen, Nymosen, Hundemosen, Brobæk Mose og Gentofte Sø). Det højeste NOx-bidrag er beregnet for Vintappersøen, hvor NOx-bidraget er beregnet til 1,03 µg/Nm3, hvilket svarer til 0,8 % af B-værdien i h.t. Miljøstyrelsens Luftvejledning (125 µg/Nm3). Virksomhedens støjbidrag er beregnet for de 5 nærmeste naturområder (Vintappersøen, Nymosen, Hundemosen, Brobæk Mose og Gentofte Sø). Det højeste støjbidrag er beregnet for Brobæk Mose, hvor støjbidraget er beregnet til 28,7 dB(A) om dagen, 28,6 dB(A) om aftenen og 19,0 dB(A) om natten. Til sammenligning er Miljøstyrelsens grænseværdier for støj i naturområder på 40 dB(A) om dagen og 35 dB(A) om aftenen og natten. Sammenfattende kan det konkluderes: • • • Der er en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Hagedornsvej 1 under ekstreme nedbørsforhold kan ende i Gentofte Sø via overløb til Brobækken og Holmegårdsrenden. Gentofte Kommune har iværksat forebyggende tiltag, der skal reducere risikoen for sådanne overløb til højest en gang hvert andet år. Novo Nordisk har ingen indflydelse på denne problemstilling. Virksomhedens maksimale NOx-bidrag i nærmeste naturområde udgør mindre end 1 % af Miljøstyrelsen B-værdi og vurderes derfor at være uden væsentlig miljømæssig betydning. Virksomhedens støjbidrag i nærmeste naturområde ligger væsentligt under Miljøstyrelsens grænseværdier for støjbelastning af naturområder. Støjbidraget er næppe hørbart og vil blive overdøvet af støj fra omgivelserne. På den baggrund vurderes den eksisterende og fremtidige drift ikke at påvirke de nærliggende naturområder væsentligt mht. spildevand, NOx -udledning eller støj. 5.11 Arkæologi Virksomheden er beliggende i et erhvervsområde, der er omgivet af veje og bebyggede arealer på alle sider. Hertil kommer, at ejendommen ligger ovenpå en gammel losseplads. 12 Der er således ikke realistisk mulighed for arkæologiske fund på og omkring fabriksområdet. Der er derfor ikke behov for at vurdere dette aspekt nærmere. 5.12 Kulturmiljø, arkitektur og rekreative interesser Virksomheden er – som nævnt ovenfor – beliggende i et erhvervsområde, der er omgivet af veje og bebyggede arealer på alle sider. Der er på ejendommen opført 3 industribygninger med facader i lys beton og bygningshøjder fra 14 til 16,5 meter over terræn. Hertil kommer en portnerbygning og en mindre kontorpavillon. Arealet er indhegnet og afgrænset med beplantede jordvolde ud mod Lagergårdsvej og Nybrovej. Der er ingen kultur eller rekreative interesser på fabriksområdet eller dets nærmeste omgivelser. Dog skal nævnes, at Mariebjerg Kirkegård, der ligger umiddelbart nord for Motorringvejen, har en vis rekreativ værdi, der dog ikke er påvirket af Novo Nordisks aktiviteter. Der opføres ikke nye bygninger, og der sker ingen udvendige ændringer af eksisterende bygninger i forbindelse med de planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg. De planlagte ændringer vil således ikke påvirke kulturmiljø, arkitektur eller rekreative interesser. 5.13 Afværgeforanstaltninger Virksomheden har etableret en række miljøbeskyttende tiltag, der sikrer, at spild og udslip forebygges, og at det omgivende miljø belastes mindst muligt i forbindelse med etablering, ændring og drift af virksomhedens anlæg og aktiviteter. Her skal nævnes: • Miljøledelse efter ISO 14001 • Forudgående miljøvurdering af ændringer • pH-neutralisering af spildevand • Pasteurisering af GMO-holdigt spildevand • TV-inspektion og renovering af kloaksystem • Kildesortering af affald • Udendørs opbevaring af kemikalier og affald på befæstede arealer • Procesafkast er ført mindst 1 meter over tag • Filtrering af afkastluft fra områder med støvende processer • Kortlægning og dæmpning af eksterne støjkilder • Miljørigtig projektering af nye anlæg Det vurderes, at virksomheden har etableret de miljøbeskyttende tiltag og afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en miljømæssig forsvarlig drift og mindst mulig belastning af det omgivende miljø. Dette vil også være tilfældet efter indførelsen af de planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg. 13 6 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil kun medføre indendørs ændringer af lokaleindretning, procesanlæg og ventilationsanlæg m.v. Der vil ikke blive udført udendørs bygge- eller anlægsarbejder. Ændringerne vil derfor kun medføre meget begrænsede påvirkninger af det omgivende miljø. Der vil kunne forekomme en mindre stigning i antallet af varebiler/lastbiler til og fra fabriksområdet i dagtimerne i den periode, hvor ændringerne gennemføres. Byggeaffald fra ændring af lokaler og udstyr m.v. vil blive kildesorteret med henblik på størst mulig genanvendelse og blive bortskaffet efter Gentofte Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra arbejdet med de planlagte ændringer, der vil foregå indendørs, er ubetydelige. 14 7 Socioøkonomiske forhold Novo Nordisk’ aktiviteter i Gentofte bidrager generelt set positivt til samfundet ved bl.a. at være en virksomhed med mange arbejdspladser. Derudover bidrager virksomheden med sin forskning og sine produkter til et sundere samfund samt et bedre og længere liv til de mennesker, som lider af diabetes eller andre sygdomme, som Novo Nordisk producerer lægemidler til behandling af. Virksomhedens miljøpåvirkninger, som der er redegjort for, vurderes ikke at have nogen negative socioøkonomiske effekter. Der er ingen væsentlige påvirkninger af naturområder eller rekreative interesser. Virksomheden beslaglægger ikke områder, som ikke allerede er ejet af virksomheden, og de planlagte ændringer vurderes ikke at påvirke trafikken i nævneværdig grad. Det vurderes på den baggrund, at virksomhedens eksisterende og fremtidige drift ikke vil have negative socioøkonomiske konsekvenser. 15 8 Kumulative effekter Kumulative effekter er vurderet for NOx-udledning og støj. Der er via EU's luftkvalitetsdirektiv fastsat en grænseværdi for NO x i luften på 30 µg/m3 (årsmiddelværdi) for beskyttelse af vegetationen. Data fra 2010 viser, at Nordsjælland ligger væsentligt under denne grænseværdi. Det højeste bidrag fra Novo Nordisk i et af de nærliggende naturområder (Vintappersøen), der er beregnet som den maksimale månedlige 99 % fraktilværdi , er beregnet til ca. 1 µg NOx/m3 svarende til 0,8 % af Miljøstyrelsens B-værdi. Virksomhedens NOxbidrag er således langt under grænseværdien på de 30 µg/m3, og virksomhedens bidrag til NOxbelastningen af de omliggende naturområder vurderes derfor at være ubetydelig. Kumulativ støj er vurderet i forhold til støjfølsomme områder omkring Hagedornsvej 1, dvs. Plejehjemmet Egebjerg på Nybrovej og boliger langs Sognevej samt Natura 2000 området Gentofte Sø og Brobæk Mose. Støjkort fra Miljøstyrelsen viser, at støjbelastningen fra trafik på plejehjemmet ligger i intervallet 60-65 dB(A). Til sammenligning ligger støjbelastningen fra Novo Nordisk af plejehjemmet i intervallet 45-50 dB(A). Støjbelastningen fra trafik ved boligerne langs Sognevej ligger i intervallerne 55-65 dB(A), mens støjbelastningen fra Novo Nordisk ligger i intervallet 40- 45 dB(A). Støjbelastningen fra Novo Nordisk er således ca. 15 dB lavere end trafikstøjen og dermed bidrager virksomheden ikke til den samlede støjbelastning i disse områder. Gentofte Sø og Brobæk Mose er tydeligt påvirket af støj fra Lyngbyvejen/Helsingørmotorvejen der løber tæt forbi på vestsiden af søen og mosen. Støjniveauet er 65-70 dB(A) i den sydvestlige del søen, der er nærmest vejen, og det aftager gradvist til 55-60 dB(A) i den vestlige og nordlige del af søen. Det kan på ovenstående grundlag konkluderes, at støj i området omkring Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er domineret af støj fra de omliggende veje, og at Novo Nordisk ikke bidrager væsentligt til støjniveauet i/ved støjfølsomme områder som plejehjemmet og boliger langs Sognevej eller Natura 2000 området Gentofte Sø og Brobæk Mose. 16 9 Sammenfatning I VVM-redegørelsen er Novo Nordisks eksisterende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte og de tilhørende miljøpåvirkninger beskrevet og vurderet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger fra hverken den eksisterende drift, som reguleres via virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse, eller fra de planlagte udvidelser og ændringer. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at de planlagte udvidelser og ændringer kan gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger. 17 Strandgade 29 1401 København K Tlf.: (+45) 72 54 40 00 www.mst.dk 18 - Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Marts 2015 Del 1 Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 i /1/. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun må realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på • mennesker, fauna og flora • jordbund, vand, luft, klima og landskab • materielle goder og kulturarv, og • samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed. Det sidste er tilfældet i den aktuelle sag. VVM-redegørelse Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1, Gentofte Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Novo Nordisk A/S og Miljøstyrelsen Udgivet oktober 2014 af Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon 72 54 40 00 e-mail: [email protected] Copyright Novo Nordisk A/S, Miljøstyrelsen Hvor ikke andet er angivet, er billeder/kort med copyright Kort- og Matrikelstyrelsen/Miljøstyrelsen ISBN 978-87-93178-84-7 Denne VVM kører efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, da projektet er anmeldt før 1. januar 2014, jf. § 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. i 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING .................................................................................................................. 4 1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET ............................................................................................... 4 1.2 REGLER FOR VVM-PLIGT .................................................................................................. 4 1.3 VVM PROCESSEN ........................................................................................................... 5 1.3.1 INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG.......................................................................................... 5 1.3.2 DEN VIDERE PROCES............................................................................................................... 5 1.4 LÆSEVEJLEDNING ............................................................................................................ 5 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG ............................................................................ 6 2.1 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING ..................................................................................... 6 3 PLANLÆGNINGSREDEGØRELSE ....................................................................................... 7 3.1 GENTOFTE KOMMUNEPLAN 2013....................................................................................... 7 3.2 LOKALPLANER ................................................................................................................ 7 3.3 NATURA 2000 OMRÅDER ................................................................................................. 8 3.4 BILAG IV-ARTER ........................................................................................................... 10 3.5 VAND- OG REGIONPLANER .............................................................................................. 10 3.5.1 VÅDOMRÅDER .................................................................................................................... 11 3.5.2 GRUNDVAND OG VANDFORSYNING ......................................................................................... 11 3.5.3 REGN- OG SPILDEVAND ......................................................................................................... 12 3.6 FINGERPLAN - LANDSPLANDIREKTIV FOR HOVEDSTADSOMRÅDET .............................................. 12 3.7 MILJØGODKENDELSER OG TILLADELSER ............................................................................... 12 3.7.1 MILJØGODKENDELSER .......................................................................................................... 12 3.7.2 TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR SPILDEVAND .............................................................................. 13 4 REFERENCER ................................................................................................................ 14 3 af 15 1 Indledning 1.1 Baggrund for projektet Novo Nordisk A/S har en række forskellige aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte. Der er produktionsanlæg til fermentering og oprensning af humant væksthormon samt anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven®, Norditropin® og GlucaGen®. Derudover er der pilotanlæg, der anvendes til udvikling af nye processer til fremstilling af lægemidler samt produktion af nye lægemidler til klinkforsøg. Hertil kommer laboratorier, forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og pH-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. Alle produktions- og pilotanlæg er reguleret af en spildevandstilladelse og samlet miljøgodkendelse i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO) godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (pilotanlæg). Novo Nordisks hovedaktivitet på Hagedornsvej 1 er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1, punkt 4.5: ”Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s)” /2/. Novo Nordisk forventer at gennemføre følgende VVM-pligtige ændringer i de kommende år (frem til 2025): • • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler samt producere lægemidler til klinikforsøg og markedsføring. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. 1.2 Regler for VVM-pligt Miljøstyrelsen har vurderet at disse ændringer er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1 /1/: Listepunkt 6 e): ” Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces”. Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, må ikke realiseres, før der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVMredegørelse. For visse typer af anlæg, herunder farmaceutisk produktion, er staten myndighed i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Det er derfor Miljøstyrelsen, der udsteder kommuneplantillægget. Af planloven fremgår, at såfremt et anlæg eller projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det planmyndigheden at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Ændringerne må således ikke etableres, før Miljøstyrelsen har udstedt et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for anlægget og givet en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen har haft forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse i offentlig høring fra den 15. oktober til den 10. december 2014. Høringen blev annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Indsigelser og bemærkninger kunne sendes til [email protected] med att. til: Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K. Att. Kirsten Grahn Nielsen Der kom ingen indsigelser og bemærkninger. 4 af 15 1.3 VVM processen 1.3.1 Indkaldelse af idéer og forslag Miljøstyrelsen har forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Hovedformålet med den første offentlige høring var at danne grundlag for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. VVM-redegørelsen tager dels udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels til de indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Indkaldelse af ideer og forslag blev igangsat med annonce på Miljøministeriets hjemmeside den 25. februar og udløb den 25. marts 2014. Der indkom ingen høringssvar i perioden. 1.3.2 Den videre proces Miljøstyrelsen har besluttet, at et endeligt kommuneplantillæg kan udstedes, og derved give det planmæssige grundlag for, at de planlagte ændringer kan etableres og tages i anvendelse. 1.4 Læsevejledning Materialet består af et ikke-teknisk resumé, et forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer og planredegørelse og en VVM-redegørelse. Der vil blive ansøgt om miljøgodkendelse for de planlagte ændringer og udvidelser, når de konkrete projekter ønskes igangsat. Den sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenserne kan læses i det ikke-tekniske resumé. VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af virksomheden og en vurdering af miljøkonsekvenserne ved det ansøgte. VVM-redegørelsen bygger på de oplysninger, virksomheden har tilvejebragt i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse og i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen har en bredere tilgang til miljøbegrebet end miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen er mere detaljeret end VVM-redegørelsen for så vidt angår miljøforhold som støj, luft, spildevand og affald mv. Virksomhedens revurderede miljøgodkendelse fra 3. januar 2014 indeholder vilkår til driften af aktiviteter på hele fabriksområdet /3/. 5 af 15 2 Forslag til kommuneplantillæg 2.1 Rammer for lokalplanlægning Med dette kommuneplantillæg gives der mulighed for, at pilotfaciliteterne fremover også kan anvendes til egentlig produktion af farmaceutiske produkter til kommercielt brug samt mulighed for udvidelse af produktionen af humant væksthormon. Dette sikres ved, at bestemmelserne for Novo Nordisk A/S på Hagedornsvej 1 i Gentofte Kommunes Lokalplan 113 (Lokalplan for et område ved Lagergårdsvej og Nybrovej i Gentofte Kommune), fastholdes /4/. Derudover fastlægges, at ændringer og udvidelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillæg til Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013: ”VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte”, der er udstedt af Miljøstyrelsen i marts 2015. Det gøres ved at tilføje følgende retningslinje i kapitlet om VVM i Gentoftes Kommuneplan ”Samlet hovedstruktur, retningslinjer og redegørelse”: ”Ændringer og udvidelse af Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget ”VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte” udstedt af Miljøstyrelsen i marts måned 2015. 6 af 15 3 Planlægningsredegørelse Arealanvendelsen af projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt af rammerne for den fysiske planlægning. Fysisk planlægning skal sikre bevarelsen af byernes kvaliteter, hensynet til miljøet samt beskyttelse og bevarelse af natur, landskaber, kyster mv., der alle vægtes højt i planlægningen. I de efterfølgende afsnit gennemgås de for projektområdet relevante planer i hierarkisk rækkefølge, herunder specifikt hvad der gælder for det konkrete område. 3.1 Gentofte Kommuneplan 2013 Rammerne for Gentofte Kommunes lokalplanlægning for det område, hvor Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er beliggende, fremgår af figur 1 /5/. Figur 1: Kommuneplanrammer for det område, hvor Novo Nordisk er beliggende. Novo Nordisk er beliggende i enkeltområde 6.E3 i Kommuneplan 2013, der grænser op til andre erhvervsområder mod vest/sydvest (6.E2 og 6.E5), mod øst (6.E7) og sydøst (6.E6). Umiddelbart nord for Motorring 3 og syd for Brogårdsvej ligger to områder, der er udlagt til offentlige formål (henholdsvis 6.D1 og 6.D5). Sydøst for fabriksområdet ligger et boligområde (6.B2). 3.2 Lokalplaner Virksomheden er beliggende i et område, der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994 /4/. I henhold til lokalplanen er det pågældende område udlagt til erhvervsformål, fremstillingsvirksomhed, laboratorier og administration. Virksomheder, der etableres inden for lokalplanområdet, må ikke medføre gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Der kan dog etableres virksomheder, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om spildevand og kapitel 5 om særligt forurenende virksomhed. Figur 2 viser et kortudsnit fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser beliggenheden af lokalplan 113 og de tilgrænsende områder /5/. 7 af 15 Figur 2: Udsnit af oversigtskort fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser beliggenheden af lokalplan 113 og de tilgrænsende områder. Virksomhedens ejendom på Hagedornsvej 1, der ligger i lokalplanområde 113, er omgivet af følgende lokalplanområder m.v. /5/: • • • • • • Lokalplan 101/101.1 (6.E2 og 6.E5): Erhvervsområde for håndværks-, værksteds- og fremstillingsvirksomhed. Lokalplan 288 (6.E7): Kontor- og serviceerhverv. Anvendes af Dong Energy. Lokalplan 89 (6.E6): Erhvervsområde til administration, højteknologisk fremstillingsvirksomhed, laboratorier, butiksformål samt offentlig og privat virksomhed af almennyttig karakter. Anvendes af bl.a. IKEA, Jysk og El Giganten. Lokalplan 218 (6.D5): Offentligt formål, Egebjerg Plejehjem. Enkeltområde 6.B2 i Kommuneplan 2013: Etageboliger. Enkeltområde 6.D1 i Kommuneplan 2013: Mariebjerg Kirkegård. 3.3 Natura 2000 områder Der er i Gentofte Kommune to sammenhængende Natura 2000 områder, nemlig Gentofte Sø og Brobæk Mose, der er registreret som Natura 2000 område i forslag til Natura 2000 plan 2009 – 2015 /6/. De to områder er endvidere beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det beskyttede område strækker sig i et område 700 – 2000 meter sydøst for fabriksområdet. Korteste afstand til Brobæk Mose er ca. 700 meter og korteste afstand til Gentofte Sø er ca. 1.200 meter. Gentofte Sø og Brobæk Mose er det største grønne område i Gentofte Kommune med et samlet areal på 46 ha, og det har et rigt og meget varierede dyre- og planteliv, der har stor regional betydning. Områdets beliggenhed og afgrænsning fremgår af figur 3 /7/. 8 af 15 Figur 3: Beliggenhed og afgrænsning af Brobæk Mose og Gentofte Sø Brobæk Mose har været fredet siden 1988 og er kommunalt ejet. Området er gennemskåret af parkstier og er flittigt benyttet af Gentoftes beboere som nærrekreativt område. Den nordlige og vestlige del af mosen er domineret af skov-naturtyper, mens den sydlige del er mere lysåben. Gentofte Sø er en lav- og klarvandet, kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv, der er én af de reneste i regionen. Søen har frem til 1959 været drikkevandsreservoir for Københavns Kommune. Søen ejes og vedligeholdes af Gentofte Kommune. Der er tilløb til søen fra Brobækken og Holmegårdsrenden samt fra naturlige kildevæld i området. Søen afvandes mod syd til Gentofterenden. Området er udpeget som Natura 2000 område for at beskytte en række naturtyper og arten sump-vindelsnegl. Til trods for at habitatområdet kun er på 46 ha, så består udpegningsgrundlaget af otte forskellige naturtyper. De lysåbne naturtyper fordeler sig på kilder, hængesæk og rigkær, mens skovnatur-typerne omfatter elle- og askeskov og skovbevoksede tørvemoser. De udpegede naturtyper er af høj kvalitet og har stor værdi. Her er en rig flora med mange sjældne planter og et varieret fugleliv. Der ligger flere kildeområder i Brobæk Mose, der på grund af opstrømmende grundvand er isfrit om vinteren. Hængesækken findes i mosaik med naturtypen skovbevokset tørvemose. I disse områder blomstrer den sjældne orkide Koralrod tidligt på sommeren. Rigkæret findes på et område, der slås årligt for at undgå, at det gror til i tagrør. Her vokser orkideerne kødfarvet gøgeurt, skov-gøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sump-hullæbe. Der er også gode ynglemuligheder her for vibe og sanglærke. Den overordnede målsætning for området er, at Brobæk Mose og Gentofte Sø skal udgøre et område med en sammenhængende natur af god kvalitet. Gentofte Sø og kilderne omkring skal have en god vandkvalitet. Rigkæret i området skal have høj prioritet. Gentofte Sø er i udkast til Vandplan målsat til ”Høj økologisk tilstand”. 9 af 15 De primære trusler mod området er atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering), problemer som følge af tilgroning og invasive arter og intensiv skovdrift i mosen. Endvidere er der i forbindelse med voldsomme skybrud risiko for overløb af opblandet regn- og spildevand til Gentofte Sø, dels via Brobækken fra Brogårdsbassinet, og dels via Holmegårdsrenden fra et underjordisk bassin syd for Søbredden. Kravene i Natura 2000-planen er indarbejdet i kommunens Udviklingsplan for Brobæk Mose og Gentofte Sø 2012 /8/. Formålet med udviklingsplanen er at sikre og forøge områdets naturvidenskabelige, rekreative, pædagogiske og æstetiske værdier, herunder bl.a. områdets betydning som levested for svømmefugle, vandplanter og orkidéer. Som led i udviklingsplanen er der i Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-14 /9/ fastsat en målsætning om, at der maksimalt må være overløb hvert andet år fra hvert af de to regnvandsbassiner, der aflaster til Brobækken og Holmegårdsrenden. Dette mål søges bl.a. opnået ved at udvide Brogårdsbassinets opsamlingskapacitet. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Natura 2000 plan 2009 – 2015. 3.4 Bilag IV-arter Ifølge EUs habitatdirektiv, artikel 12, /10/ er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder blandt andet, at der skal foretages en belysning af bilag IV-arter, hvis der er grund til at antage, at disse arter findes i det berørte område. Denne vurdering er foretaget i VVM-redegørelsen, og konklusionen er, at projektet ikke vil medføre en negativ påvirkning af den økologiske tilstand for bilag IV-arter, der lever i området, eller disse arters mulighed for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus. 3.5 Vand- og Regionplaner Gentofte Kommune er omfattet af EU’s Vandrammedirektiv (Direktiv 2000/60/EF) /11/ og Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /12/. EU’s vandrammedirektiv, der trådte i kraft i december 2000, fastlægger rammerne for beskyttelsen af bl.a. vandløb, søer, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Målsætningen er, at alle vandområder skal have ”god tilstand” inden udgangen af 2015. For at sikre at vandrammedirektivets målsætning nås, har Miljøministeriet udarbejdet statslige vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer for hele Danmark, der blev vedtaget i december 2011. De statslige vandplaner blev imidlertid kendt ugyldige i december 2012, hvilket betyder, at vandplanerne p.t. har status som forslag, og at Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er gældende indtil de statslige vandplaner er endeligt vedtaget. I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er der bl.a. opstillet en overordnet plan for afledning af regn- og spildevand samt fastsat målsætninger for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Gentofte Kommune er omfattet af forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund /13/, der skal sikre, at målsætningen om god kvalitet for vandløb, søer, kystvand og grundvand nås inden udgangen af 2015. Gentofte Kommune har på det grundlag vedtaget en handleplan til implementering af vandplanernes indsatskrav, der er indarbejdet i Spildevandsplan 2011-2014 /9/ for Gentofte Kommune. Der er i handleplanen taget udgangspunkt i gældende krav fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet, idet der så vidt muligt er taget højde for de forventede krav fra den kommende statslige vandplan. 10 af 15 3.5.1 Vådområder Der er en række vådområder i Gentofte Kommune, der er målsat m.h.t. vandkvalitet i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /12/ og/eller forslag til Vandplan 2010-2015 /13/. Målsætningen for vandområdernes tilstand er generelt ”God økologisk tilstand”. Målsætningen for Gentofte Sø er dog ”Høj økologisk tilstand”. De specifikke målsætninger for vandområderne i Gentofte Kommune er angivet i tabel 1. Vådområde Målsætning i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet Målsætning i Forslag til Vandplan 2010 - 2015 Gentofte Sø Skærpet (A1) Høj økologisk tilstand Brobækken Generel (B3) God økologisk tilstand Brobæk Mose Generel (B) Ikke målsat Fasanhaverenden Generel (B0) God økologisk tilstand Holmegårdsrenden Ikke målsat Ikke målsat Gentofte Renden Lempet (C/D) God økologisk tilstand Søborghusrenden Generel (B3) God økologisk tilstand Vintappersøen Generel (B) Ikke målsat Tabel 1: Målsætninger for vådområder i Gentofte Kommune Vandløbene i Gentofte Kommune er generelt vurderet til moderat-dårlig tilstand, og de lever derfor ikke op til målsætningen om ”god tilstand” på nuværende tidspunkt. Gentofte Sø opfylder dog kravene til ”høj økologisk tilstand” på grund af det klare vand og en udbredt og varieret bundvegetation. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med forslag til statslige vandplaner, Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet eller Gentofte Kommunes vandhandleplan. 3.5.2 Grundvand og vandforsyning Regionplanens mål for grundvand er bl.a., at vandforsyningen skal være baseret på indvinding af vand, der kun nødvendiggør en simpel vandbehandling, at indvindingsområder skal beskyttes, og at tilstanden skal være god inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Derudover er der et langsigtet mål om bæredygtig grundvandsindvinding, hvilket vil sige at grundvandsspejlet skal fastholdes på et niveau, så de fastsatte målsætninger og kvalitetskrav overholdes, og at indvindingen ikke medfører en ændring af den grundvandskemiske sammensætning ud over det acceptable. Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011 /14/ fastlægger rammerne for vandindvinding og vandforsyning i kommunen. Det er kommunens overordnede målsætning at sikre kommunens borgere høj forsyningssikkerhed, fastholde en god drikkevandskvalitet samt at opnå fortsatte besparelser i vandforbruget. Gentofte Kommune er – med undtagelse af den helt kystnære del - udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder, at grundvandsbeskyttelse skal prioriteres højt i det meste af kommunen. 11 af 15 Hagedornsvej 1 forsynes med drikkevand fra Ermelundsværket, der indvinder grundvand fra 25 boringer fordelt på fire kildepladser. Grundvandskvaliteten er generelt karakteriseret som god for alle fire kildepladser. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med forslag til statslige vandplaner, Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet eller Gentofte Kommunes vandhandleplan. 3.5.3 Regn- og spildevand Langt den overvejende del af Gentofte Kommune er fælleskloakeret, dvs. et fælles system for afledning af regnvand og spildevand. Hovedparten af spildevandet fra kommunen pumpes via Skovshoved pumpestation til Renseanlægget Lynetten, hvor det renses mekanisk, biologisk og kemisk inden det udledes i Øresund. Kommunens kloaksystem er udførligt beskrevet i Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011 – 2014 /9/. Gentofte kommune er hydraulisk set inddelt i otte oplande, hvor Hagedornsvej 1 er beliggende i Enghaverendens opland, der er fælleskloakeret og afvandes mod Øresund, hvor opblandet regnog spildevand via Pumpestation Skovshoved ledes til Renseanlægget Lynetten. Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-2014. 3.6 Fingerplan - Landsplandirektiv for hovedstadsområdet Fingerplan 2007 /15/er et landsplandirektiv og gælder for hele hovedstadsregionen. I planen fastholdes den såkaldte ”fingerbystruktur” som overordnet princip. Hovedopgaven for fingerbystrukturen er bl.a. at byen og trafiksystemerne hænger sammen, og at byen og de grønne rekreative områder hænger sammen. Fingerplanen skal bl.a. bidrage til, at der er et rigeligt og varieret udbud af gode lokaliseringsmuligheder for erhvervene, og at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles. Forslag til Fingerplan 2013, som er en revision af Fingerplan 2007 har været i høring fra april til juni 2013, men er endnu ikke vedtaget. Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til Fingerplan 2007, der har betydning for virksomhedens eksisterende og fremtidige drift. Novo Nordisks eksisterende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 vurderes ikke at være i modstrid med Fingerplan 2007 eller forslag til Fingerplan 2013. 3.7 Miljøgodkendelser og tilladelser 3.7.1 Miljøgodkendelser Produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte er godkendt i henhold til Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Alle anlæg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse (revurdering), der er meddelt af Miljøstyrelsen den 3. januar 2014 /16/. Tre anlæg er endvidere godkendt til anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO). Anlægget til fermentering og grovrensning af humant væksthormon, der anvender genetisk modificeret E. coli, er godkendt af Miljøstyrelsen i h.t. Lov om miljø- og genteknologi. Cultivation and Purification Pilot Plant og Pasteuriseringsanlægget er godkendt som storskalaanlæg af Arbejdstilsynet i h.t. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. De planlagte ændringer og udvidelser vil hver især kræve miljøgodkendelse i h.t. Lov om miljøbeskyttelse. Dette vil ske løbende, når de konkrete projekter ønskes igangsat. 12 af 15 3.7.2 Tilslutningstilladelse for spildevand Afledning af spildevand fra Hagedornsvej 1 er reguleret af en spildevandstilladelse af 16. december 2002 med senere ændringer, der er meddelt af Gentofte Kommune /17/. De planlagte ændringer forventes at kunne ske inden for rammerne af den eksisterende spildevandstilladelse. 13 af 15 4 Referencer /1/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. /2/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. /3/ Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte af 3. januar 2014. /4/ Lokalplan 113 (Lokalplan for et område ved Lagergårdsvej og Nybrovej i Gentofte Kommune). /5/ Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. /6/ Forslag til Natura 2000 plan 2009 – 2015. /7/ Gentofte Kommunes hjemmeside under naturområder. /8/ Gentofte Kommunes Udviklingsplan for Brobæk Mose og Gentofte Sø 2012. /9/ Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-14. /10/ Europaparlamentet og rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992 (EF-habitatdirektivet). /11/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet). /12/ Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, december 2005. Udarbejdet af Hovedstadens Udviklingsråd. /13/ Forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund, december 2011. Udarbejdet af Miljøministeriet. /14/ Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011. /15/ Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. 2007. Miljøministeriet. ISBN nr.: 978-87-7279-779-3. /16/ Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte af 3. januar 2014. /17/ Gentofte Kommunes tilslutningstilladelse for spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte af 16. december 2002 med ændring af 17. december 2007 og 8. april 2011. 14 af 15 Strandgade 29 1401 København K Tlf.: (+45) 72 54 40 00 www.mst.dk 15 af 15 Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Marts 2015 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM‐redegørelse 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 1 /1/. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun må realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på • mennesker, fauna og flora • jordbund, vand, luft, klima og landskab • materielle goder og kulturarv, og • samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et ikke-teknisk resumé og et tillæg til kommuneplanen. VVM-redegørelsen, det ikke-tekniske resumé og kommuneplantillægget udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed. Det sidste er tilfældet i den aktuelle sag. VVM-redegørelse Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1, Gentofte Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Novo Nordisk A/S Udgivet oktober 2014 af Miljøstyrelsen Virksomheder Strandgade 29 1401 København K Telefon 72 54 40 00 e-mail: [email protected] Copyright Novo Nordisk A/S, Miljøstyrelsen Hvor ikke andet er angivet, er billeder/kort med copyright Kort- og Matrikelstyrelsen/Miljøstyrelsen ISBN 978-87-93178-84-7 Denne VVM kører efter bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, da projektet er anmeldt før 1. januar 2014, jf. § 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. 1 side 2 af 71 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND ......................................................................................... 5 1.1 NOVO NORDISK A/S ....................................................................................................... 5 1.2 NOVO NORDISK I GENTOFTE .............................................................................................. 5 2 PROJEKTBESKRIVELSE .................................................................................................... 7 2.1 REGLER FOR VVM-PLIGT .................................................................................................. 7 2.2 EKSISTERENDE OG FREMTIDIGE AKTIVITETER .......................................................................... 7 3 LOKALISERING OG PLANFORHOLD.................................................................................. 9 4 MILJØGODKENDELSER OG TILLADELSER ....................................................................... 11 4.1 EKSISTERENDE MILJØGODKENDELSER OG -TILLADELSER ........................................................... 11 4.2 FREMTIDIGE MILJØGODKENDELSER .................................................................................... 12 4.3 RELATIONER TIL RISIKOBEKENDTGØRELSEN .......................................................................... 12 5 ALTERNATIVER ............................................................................................................ 13 5.1 O-ALTERNATIVET .......................................................................................................... 13 5.2 ANDRE ALTERNATIVER .................................................................................................... 13 6 KOMMENTARER FRA IDÉ-FASEN .................................................................................. 14 7 PRODUKTION .............................................................................................................. 15 7.1 7.2 7.3 7.4 PROCESBESKRIVELSE ...................................................................................................... 15 HJÆLPEANLÆG OG LABORATORIER .................................................................................... 17 BEDST ANVENDELIGE TEKNIK (BAT) ................................................................................... 20 RÅVAREFORBRUG ......................................................................................................... 21 8 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN ........................................................................... 24 8.1 LUFTFORURENING ......................................................................................................... 24 8.1.1 NOX OG CO FRA FYRINGSANLÆG ............................................................................................ 26 8.1.2 STØV ................................................................................................................................. 27 8.1.3 ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER (VOC).................................................................................. 28 8.2 TRAFIK OG TRAFIKSTØJ ................................................................................................... 29 3 af 71 8.3 INDUSTRISTØJ .............................................................................................................. 32 8.4 ENERGI OG CO2 ............................................................................................................ 35 8.5 VAND OG SPILDEVAND ................................................................................................... 37 8.6 AFFALD ...................................................................................................................... 46 8.7 JORD OG GRUNDVAND ................................................................................................... 47 8.8 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD ..................................................................................... 49 8.9 KLIMA ........................................................................................................................ 49 8.10 NATUR, FLORA OG FAUNA ............................................................................................. 51 8.10.1 NÆRLIGGENDE NATUROMRÅDER (DER IKKE ER NATURA 2000 OMRÅDE) .................................... 51 8.10.2 NATURA 2000 OMRÅDER ................................................................................................... 54 8.11 ARKÆOLOGI............................................................................................................... 59 8.12 KULTURMILJØ, ARKITEKTUR OG REKREATIVE INTERESSER ....................................................... 59 8.13 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER........................................................................................ 59 9 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN ......................................................................... 61 10 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD .................................................................................. 62 11 KUMULATIVE EFFEKTER ............................................................................................. 63 11.1 NOX-EMISSION ........................................................................................................... 63 11.2 KUMULATIV STØJ ........................................................................................................ 63 11.2.1 INDUSTRISTØJ ................................................................................................................... 63 11.2.2 STØJ FRA VEJE................................................................................................................... 64 11.2.3 SAMLET VURDERING AF KUMULATIVE EFFEKTER ...................................................................... 66 12 EVENTUELLE MANGLER .............................................................................................. 67 13 ORDFORKLARING ....................................................................................................... 68 14 REFERENCER .............................................................................................................. 69 4 af 71 1 Indledning og baggrund 1.1 Novo Nordisk A/S Novo Nordisk A/S er en global medicinalvirksomhed. Virksomheden er førende indenfor behandling af diabetes og hæmofili (blødersygdomme) samt væksthormonbehandling og hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen. Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd og beskæftiger ca. 40.000 medarbejdere i 75 lande og sælger sine produkter i mere end 180 lande. Virksomheden har fabrikker i Danmark, Frankrig, USA, Brasilien, Kina, Japan, Rusland og Algeriet. I Danmark har virksomheden fabrikker i Kalundborg, Bagsværd, Gentofte, Hillerød, Hjørring og Værløse. 1.2 Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk har en række forskellige aktiviteter på Hagedornsvej 1 i Gentofte. Der er produktionsanlæg til fermentering og oprensning af humant væksthormon samt anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven®, Norditropin® og GlucaGen®. Derudover er der pilotanlæg, der anvendes til udvikling af nye processer til fremstilling af lægemidler samt produktion af nye lægemidler til klinkforsøg. Hertil kommer laboratorier, forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og pH-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er daglig arbejdsplads for ca. 800 personer. Ændringerne forventes ikke at medføre en væsentlig ændring af antallet af medarbejdere. Alle produktions- og pilotanlæg er reguleret af en spildevandstilladelse og en samlet miljøgodkendelse i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for belastning af det omgivende miljø. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO) godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (pilotanlæg). Novo Nordisks hovedaktivitet på Hagedornsvej 1 er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1, punkt 4.5: ”Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s)” /2/. Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er endvidere omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 1, punkt 6: ”Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces” /1/. Dette betyder, at etablering af nye anlæg og væsentlige ændringer af eksisterende anlæg, der er opført på bilag 1, skal VVM-vurderes inden, der kan gives en miljøgodkendelse. Novo Nordisk forventer at gennemføre følgende VVM-pligtige ændringer i de kommende år: • • Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til at udvikle nye processer til fremstilling af lægemidler og producere lægemidler til klinikforsøg og marked. Udvidelse af produktionsanlægget til fermentering og oprensning af humant væksthormon. 5 af 71 Det er valgt at udarbejde en VVM redegørelse for hele virksomhedens fabriksområde på Hagedornsvej 1 i Gentofte, der omfatter fremtidige udvidelser frem til 2025. Virksomhedens beliggenhed i forhold til de nærmeste omgivelser, fremgår af figur 1. Figur 1: Luftfoto, der viser beliggenheden af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte. 6 af 71 2 Projektbeskrivelse 2.1 Regler for VVM-pligt Novo Nordisks produktion af humant væksthormon, der omfatter fermentering ved hjælp af genmodificerede E. coli og oprensning af det aktive stof, er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 /1/ : Listepunkt 6e: ”Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces”. Produktion af færdigvarer i form af formulering og påfyldning er omfattet af bilag 2: Listepunkt 6 b: “Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, maling og lak samt elastomerer og peroxider”. Ovenstående listepunkter vedrører produktion til kommercielt brug (salg). Pilotanlæg, der udvikler nye processer til lægemiddelproduktion og fremstiller produkter til kliniske afprøvninger, er ikke i sig selv VVM-pligtige. Men når de er placeret på en site med aktiviteter, der er omfattet af VVM-reglerne, skal pilotaktiviteterne kunne holdes inden for rammerne af den pågældende VVM. 2.2 Eksisterende og fremtidige aktiviteter Novo Nordisk har en række produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte, der er godkendt i henhold til Lov om Miljøbeskyttelse. Alle anlæg er omfattet af en spildevandstilladelse af 16. december 2002 med senere ændringer /3/ og en samlet miljøgodkendelse af 3. januar 2014 (revurdering) /4/. Tabel 1 viser eksisterende produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 og de ønskede ændringer. Bygning HAA HAA Miljøgodkendte anlæg Påfyldning og pakning af glucagon Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP) HAA HAB/HAA HAD Gasfyret varmecentral Fermentering og oprensning (HAB) samt finrensning (HAA) af humant væksthormon Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP) – omfatter både fermentering og oprensning Formulering, påfyldning og pakning af bløderpræparater og humant væksthormon Purification Pilot Plant (PuPP) HAH HAT T88 & T89 Neutraliseringsanlæg for spildevand Pasteuriseringsanlæg for spildevand Nedgravede tanke til ethanol og ethanol-waste HAB HAC Ønsket ændring Ingen Ændres til kombineret pilotog produktionsanlæg og udvidelse af råvareforbrug Ingen Udvidelse af produktionen Ændres til kombineret pilotog produktionsanlæg Ingen Ændres til kombineret pilotog produktionsanlæg Ingen Ingen Ingen Tabel 1: Oversigt over produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 og ønskede ændringer 7 af 71 Alle pilotanlæg ønskes ændret fra pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg, således at de har tilladelse til både at udvikle nye processer til lægemiddelproduktion (som hidtil) og fremstille lægemiddelprodukter til klinikforsøg og til marked. Endvidere ønskes en udvidelse af produktionen af humant væksthormon. Alle ændringer, der sker inden for rammerne af de eksisterende bygninger, medfører VVM-pligt. Placeringen af de enkelte bygninger på fabriksområdet er vist på figur 2. Figur 2: Situationsplan for Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte. 8 af 71 3 Lokalisering og planforhold Virksomheden er beliggende i kommuneplanområde 6.E3, der er omfattet af Gentofte Kommunes lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994 /5/. I henhold til lokalplanen er det pågældende område udlagt til erhvervsformål, fremstillingsvirksomhed, laboratorier og administration. Virksomheder, der etableres inden for lokalplanområdet, må ikke medføre gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Der kan dog etableres virksomheder, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om spildevand og kapitel 5 om særligt forurenende virksomhed. Derudover skal nævnes, at virksomheden er beliggende i et stærkt trafikeret område. Nord/nordvest for ejendommen ligger Lagergårdsvej og Motorringvej 3. Syd/sydvest for ejendommen ligger Nybrovej og øst for Dong Energy ligger Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen. Figur 3 viser rammerne for Gentofte Kommunes lokalplanlægning for det område, hvor Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er beliggende. Figur 3: Kommuneplanrammer for det område, hvor Novo Nordisk er beliggende. Som det fremgår af figur 3, grænser område 6.E3, hvor Novo Nordisk er beliggende, op til andre erhvervsområder mod vest/sydvest (6.E2 og 6.E5), mod øst (6.E7) og sydøst (6.E6). Umiddelbart nord for Motorringvej 3 og syd for Brogårdsvej ligger to områder, der er udlagt til offentlige formål (henholdsvis 6.D1 og 6.D5). Sydøst for fabriksområdet ligger et boligområde (6.B2). Figur 4 viser et kortudsnit fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser placeringen af lokalplanområde 113, hvor Novo Nordisk er beliggende, og de tilgrænsende lokalplanområder m.v. 9 af 71 Figur 4: Udsnit af oversigtskort fra Gentoftes Kommuneplan 2013, der viser beliggenheden af lokalplan 113 og de tilgrænsende områder. Novo Nordisk på Hagedornsvej 1, der ligger i lokalplanområde 113, er omgivet af følgende lokalplanområder m.v.: • • • • • • Lokalplan 101/101.1 (6.E2 og 6.E5): Erhvervsområde for håndværks-, værksteds- og fremstillingsvirksomhed. Lokalplan 288 (6.E7): Kontor- og serviceerhverv. Anvendes af Dong Energy. Lokalplan 89 (6.E6): Erhvervsområde til administration, højteknologisk fremstillingsvirksomhed, laboratorier, butiksformål samt offentlig og privat virksomhed af almennyttig karakter. Anvendes af bl.a. IKEA, Jysk og El Giganten. Lokalplan 218 (6.D5): Offentligt formål, Egebjerg Plejehjem. Enkeltområde 6.B2 i Kommuneplan 2013: Etageboliger. Enkeltområde 6.D1 i Kommuneplan 2013: Mariebjerg Kirkegård. Vurdering Novo Nordisks aktiviteter på Hagedornsvej 1 er omfattet og reguleret af en samlet udledningstilladelse for spildevand /3/ og en samlet miljøgodkendelse af produktions- og pilotanlæg /4/ i h.t. henholdsvis kapitel 4 og 5 i Lov om miljøbeskyttelse. Virksomhedens aktiviteter giver normalt ikke anledning til gener i form af støv, luftforurening eller lugt. Det vurderes, at Novo Nordisks produktions- og pilotaktiviteter ligger inden for de angivne anvendelsesområder i den gældende lokalplan for området. Dette vil også være tilfældet efter implementering af de planlagte ændringer. 10 af 71 4 Miljøgodkendelser og tilladelser 4.1 Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser Produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte er godkendt i henhold til Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår. Alle anlæg er omfattet af en spildevandstilladelse af 16. december 2002 med senere ændringer /3/ og en samlet miljøgodkendelse af 3. januar 2014 /4/. Tre anlæg er endvidere godkendt til anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO). Anlægget til fermentering og grovrensning af humant væksthormon, der anvender genetisk modificeret E. coli, er godkendt af Miljøstyrelsen i h.t. Lov om miljø- og genteknologi. Cultivation and Purification Pilot Plant og Pasteuriseringsanlægget er godkendt som storskalaanlæg af Arbejdstilsynet i h.t. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø. Tabel 2 viser eksisterende produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 og gældende miljø- og genteknologiske godkendelser. Bygning Anlæg Miljøgodkendelse HAA HAA Påfyldning og pakning af glucagon Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP) Gasfyret varmecentral Fermentering og grovrensning (HAB) samt finrensning (HAA) af humant væksthormon 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST HAA HAB/HAA HAB HAC HAD HAH HAT T88 & T89 Alle Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP) – omfatter både fermentering og oprensning Formulering, påfyldning og pakning af bløderpræparater og humant væksthormon Purification Pilot Plant (PuPP) Neutraliseringsanlæg for spildevand Pasteuriseringsanlæg for spildevand Nedgravede tanke til ethanol og ethanol-waste Spildevand 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST Genteknologisk godkendelse 22.08.2005 / SNS (fermentering og grovrensning) 11.07.2012 / MST 23.02.2011 / AT 19.01.2012 / AT 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST 03.01.2014 / MST 27.09.2010 / GK 27.05.2005 / AT 14.07.2009 / AT 16.12.2002 / GK Vilkårsændringer den 17.12.2007 og 08.04.2011. Tabel 2: Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser på Hagedornsvej 1. Anvendte forkortelser: • • • • GK = Gentofte Kommune MST = Miljøstyrelsen SNS = Skov- og Naturstyrelsen AT = Arbejdstilsynet 11 af 71 4.2 Fremtidige miljøgodkendelser Miljøgodkendelse af de planlagte ændringer og udvidelser vil ske løbende på grundlag af konkrete miljøtekniske beskrivelser, når de enkelte projekter ønskes igangsat. 4.3 Relationer til risikobekendtgørelsen Miljøstyrelsen har ved revurdering af miljøgodkendelserne af Novo Nordisks produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 /4/ vurderet, at virksomheden ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen) /6/. Dette vil også være tilfældet efter gennemførelsen af de planlagte ændringer. 12 af 71 5 Alternativer 5.1 O-alternativet O-alternativet er det alternativ, hvor de fremtidige ændringer frem til 2025, som beskrevet i afsnit 2, ikke bliver etableret. Konsekvenserne ved ikke at gennemføre de ønskede ændringer vil være en begrænsning af virksomhedens muligheder for udvikling og markedsføring af nye lægemiddelprodukter til behandling af mennesker med blødersygdomme og mangel på humant væksthormon med deraf følgende effekter på virksomhedens indtjening og antal arbejdspladser. Konvertering af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg vil give mulighed for, at nye lægemiddelprodukter, der skal produceres i relativt små mængder, kan komme hurtigt på markedet. Dette vil være til gavn for både virksomhed, patienter og samfund. Udvidelse af kapaciteten til fremstilling af humant væksthormon er nødvendig for at kunne opbygge de nødvendige lagre til at sikre stabile leverancer til markedet og dække den stigende efterspørgsel på humant væksthormon. 5.2 Andre alternativer Andre alternativer vil være, at Novo Nordisk etablerer de nødvendige produktionsfaciliteter et andet sted i Danmark eller udlandet. Fordelen ved at gennemføre de ønskede ændringer på Hagedornsvej 1 i Gentofte er, at virksomheden allerede har etableret de nødvendige produktionsfaciliteter med tilhørende infrastruktur og forsyningsanlæg. Novo Nordisk har ikke tilsvarende produktionsfaciliteter på andre fabriksområder, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt og spild af eksisterende ressourcer at etablere de nødvendige produktionsfaciliteter andre steder end på Hagedornsvej 1. Der er derfor ikke overvejet alternative placeringer. 13 af 71 6 Kommentarer fra Idé-fasen VVM processens første høringsperiode var idé-fasen, hvor Miljøstyrelsen indkaldte idéer og forslag til hvad, der skal indgå i VVM-redegørelsen. Idéfasen blev annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside og løb fra den 25. februar til den 25. marts 2014 /7/. Miljøstyrelsen har ikke modtaget forslag eller bemærkninger til ”Indkaldelse af idéer og forslag til VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte”. 14 af 71 7 Produktion 7.1 Procesbeskrivelse I dette afsnit er der givet en kort beskrivelse af de vigtigste processer i produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1, der omfatter: • • • • Fermentering og oprensning af humant væksthormon, bygning HAB og HAA Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP), bygning HAA Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP), bygning HAB Purification Pilot Plant (PuPP), bygning HAD Beskrivelserne er baseret på de miljøtekniske beskrivelser af ovenævnte anlæg /8, 9, 10 og 11/. Fermentering og oprensning af humant væksthormon, bygning HAB og HAA Produktion af humant væksthormon foregår batch-vis i lukkede systemer og omfatter fermentering og grovrensning i bygning HAB samt finrensning i bygning HAA. Bygning HAB Fermentering og grovrensning af humant væksthormon foregår på etage 1 i bygning HAB. Fermenteringen er baseret på anvendelse af genmodificeret E. coli, der tilhører klasse 1, dvs. organismen er ufarlig for mennesker og miljø. Både anlæg og produktionsorganisme er godkendt i h.t. Lov om miljø og genteknologi. Fermentering Fermenteringsprocessen starter med opformering af genmodificerede E. coli bakterier fra en cellebank. Den opformerede E. coli kultur overføres til en fermenteringstank (fermentor), hvor der sker yderligere vækst efter tilsætning af vand, næringsstoffer og steril luft. Fermenteringstanken er en lukket beholder, der er forsynet med omrører og kølekappe. Fermenteringen foregår ved ca. 30 oC. Væksthormonet produceres intracellulært i E. coli, hvilket betyder, at cellerne skal ødelægges i f.m. grovrensningen for at hormonstoffet kan frasepareres og oprenses. Grovrensning Cellerne isoleres fra fermenteringsmediet ved centrifugering, hvorefter cellerne lyseres ved hjælp af højtrykshomogenisering. Cellefragmenter fjernes ved centrifugering, hvorefter den vandige opløsning filtreres ved ”cross flow” filtrering. Filtratet opkoncentreres og filtreres vha. fine filtre som ultrafiltre og mikrofiltre, hvorefter filtratet overføres til en dampsteriliseret beholder. Derefter udføres mikrobiologisk kontrol af filtratet for at sikre, at det ikke indeholder levende kim, herunder GMO. Bygning HAA Finrensning af humant væksthormon foregår på etage 4 i bygning HAA. Finrensning Filtratet fra grovrensningen i bygning HAB transporteres i en lukket stålbeholder til finrensning i bygning HAA. De vigtigste processer i finrensningen omfatter: • • • Centrifugering Filtrering Fældning 15 af 71 • • Kromatografisk oprensning på lavtrykssøjler Frysetørring Alle oprensningsprocesser - undtagen fældning - foregår i vandholdigt miljø i lukkede beholdere eller procesudstyr. Til fældningsprocessen anvendes en vandig ethanolopløsning. Solventer til kromatografisk oprensning fremstilles ud fra et antal stambuffere, der blandes manuelt ved at tilsætte afvejede kemikalier til WFI-vand eller en vandig urea-opløsning, der efterfølgende pumpes over i solventtanke. Afvejning af kemikalier foregår i LAF-bænk, der er forsynet med HEPA-filter. Oprensningen afsluttes med frysetørring, der resulterer i et pulver, som omhældes på beholdere i en LAF-bænk, der er forsynet med HEPA-filter. Den efterfølgende formulering, påfyldning og færdigpakning af det færdige produkt foregår i bygning HAC. Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP), bygning HAA Pilotanlægget RAPPP modtager inaktiveret kulturvæske eller GMO-fri grovrenset mellemprodukt fra andre Novo Nordisk fermenteringsanlæg, der oprenses ved hjælp af en række separationsprocesser. Oprensningen foregår i lukkede procesanlæg i vandige eller ethanolholdige opløsninger. Der anvendes diverse kemikalier som f.eks. salte, syrer, baser og ethanol. Disse stoffer bruges primært til fremstilling af forskellige solventer, der benyttes i oprensningsprocesserne. Derudover benyttes sterilfiltre og søjlematerialer. De vigtigste processer omfatter: • • • Kemiske modificeringer Søjlekromatografi Filtrering Kemiske modificeringer har til formål at ændre på det aktive stofs molekylestruktur ved at fjerne og/eller tilføre specifikke molekylesekvenser, hvilket foregår ved hjælp af enzymer. Ved søjlekromatografiske processer separeres det aktive stof fra kulturvæske og urenheder. Filtrering anvendes til at fjerne kim og andre tilbageværende urenheder fra det aktive stof. Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP), bygning HAB Pilotanlægget CPPP omfatter dyrkning af genetisk modificerede celler/mikroorganismer (GMO), der producerer et forstadie til et aktivt lægemiddelstof, efterfulgt af en serie grov- og finrensningsprocesser. Til dyrkning af celler/mikroorganismer anvendes dyrkningsmedier bestående af kulhydrater som f.eks. sukker og kartoffelmel samt proteinkilder som f.eks. gærekstrakt og sojaprotein samt salte og sporstoffer. Til oprensning anvendes filtermaterialer, salte, syrer og baser. Dyrkningen foregår i lukkede tanke under kontrollerede forhold. Pilotanlægget har storskalagodkendelse fra Arbejdstilsynet til at arbejde med GMO, der er klasse 1 organismer, dvs. de er ikke farlige for mennesker eller miljø. Oprensningsprocesserne omfatter: • • Centrifugering Søjlekromatografi 16 af 71 • Filtrering Alle GMO-holdige spildstrømme inaktiveres ved pasteurisering inden afledning til offentlig kloak. Purification Pilot Plant (PuPP), bygning HAD PuPP omfatter to pilotanlæg: Peptid Pilot Plant (PPP) og Protein Pilot Plant (PrPP). PuPP modtager inaktiveret kulturvæske eller GMO-fri grovrenset mellemprodukt fra andre Novo Nordisk fermenteringsanlæg, der oprenses ved hjælp af en række separationsprocesser. Oprensningen foregår i lukkede procesanlæg i vandige eller ethanolholdige opløsninger. Der anvendes diverse kemikalier som f.eks. salte, syrer, baser og ethanol. Disse stoffer bruges primært til fremstilling af forskellige solventer, der benyttes i oprensningsprocesserne. Derudover benyttes sterilfiltre og søjlematerialer. De vigtigste processer omfatter: • • • • • Kemiske modificeringer Søjlekromatografi Filtrering Centrifugering Frysetørring Kemiske modificeringer har til formål at ændre på det aktive stofs molekylestruktur ved at fjerne og/eller tilføre specifikke molekylsekvenser, hvilket foregår ved hjælp af enzymer. Ved søjlekromatografiske processer separeres det aktive stof fra kulturvæske og urenheder. Filtrering anvendes til at fjerne kim og andre tilbageværende urenheder fra det aktive stof. Centrifugering anvendes til at adskille det krystallinske aktive stof fra den vandige opløsning. Processen afsluttes med frysetørring af det krystallinske aktive stof, der herved omdannes til et pulver. 7.2 Hjælpeanlæg og laboratorier Til produktions- og pilotanlæggene er knyttet en række fælles faciliteter, der er nærmere beskrevet i det følgende /12/. De planlagte ændringer vil ikke medføre ændringer af disse fælles faciliteter. QC laboratorier Kemisk og mikrobiologisk kvalitetskontrol af prøver fra råvarer og oprensningsprocesser udføres af QC laboratorier i bygning HAB og/eller HAD. Kemiske analyser omfatter hovedsageligt HPLC-analyser, hvortil der anvendes acetonitril. HPLC-udstyr er placeret i stinkskabe med lokaludsugning, der afkastes over tag. Kedelanlæg Produktions- og pilotanlæg samt laboratorier forsynes med rådamp og varme fra to naturgasfyrede kedelanlæg i bygning HAA, der har en samlet maksimal ydelse på 5,2 MW. De to kedelanlæg er i 2012 udstyret med Low NOx brændere, der sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdi på 65 mg NOx/Nm3 for fyringsanlæg på 5 MW eller derover overholdes. Dampkedlerne forsynes med ionbyttet vand og overskydende WFI-vand (Water for Injection) fra et vandbehandlingsanlæg i HAB. Røggasserne afkastes til omgivelserne via to 30 meter høje skorstene. Damp Der anvendes to typer damp: rådamp og rendamp. Rådamp anvendes som procesvarme og produceres i naturgasdrevet kedelanlæg i bygning HAA. Rendamp anvendes til sterilisering af procesudstyr og leveres fra to dampgeneratorer i bygning HAD. 17 af 71 WFI-vand (Water for Injection) Farmaceutisk produktion kræver vand med en meget høj renhedsgrad, såkaldt WFI (Water for injection). WFI-vand anvendes bl.a. til fremstilling af CIP-væske og formulering af lægemidler, der skal injiceres. WFI-vand leveres fra WFI-anlæg i bygning HAB, der består af 2 ionbyttere og 3 destillationskolonner. Der anvendes saltsyre, natriumhydroxid og natriumklorid til regenerering og vedligeholdelse af ionbyttermateriale. Kølesystemer Kølesystemerne på Hagedornsvej er opdelt i to systemer: et komfortkølesystem til køling af rumventilationsluft og et proceskølesystem til køling af procesudstyr, lagertanke, kølerum m.v. Der er etableret fælles kølesystemer til +5°C, 0°C, -10°C og -15°C, der forsyner en række anlæg og afdelinger. Kølemaskinerne anvender ammoniak som kølemiddel. Kølemaskinerne afkøles ved hjælp af 12 tørkølere og et køletårn på taget af bygning HAD. Desuden er der 3 køletårne på taget af bygning HAA. Trykluft- og vakuumanlæg Der er etableret 4 trykluft- og vakuumanlæg i bygning HAA og HAB, der forsyner anlæg i bygning HAA, HAB og HAD. Ventilation Alle lokaler med procesanlæg er forsynet med mekanisk rumventilation for at sikre, at luften i lokalerne kan overholde de høje renhedskrav, der stilles til farmaceutiske processer. Endvidere er der på udvalgte steder i lokaler med procesudstyr etableret lokale procesafkast, hvor der er risiko for eksponering af medarbejdere med kemiske stoffer på støv- eller gasform. Det gælder f.eks. afvejning og blanding af kemiske stoffer. Øverste etage i bygningerne HAA, HAB, HAC og HAD er indrettet som tekniketage. Her samles ventilationskanaler til/fra de enkelte afdelinger og her er ventilatorer og filtersystemer til rensning af ind- og udgående luft placeret. Alle ventilationsanlæg er med nogle få undtagelser koblet på det centrale CTS styringssystem (CTS = Central Tilstands Styring). Udgående procesluft fra ventilationsanlæg afkastes til omgivelserne via afkast på bygningernes tag. Luftafkast fra rumventilation er i nogle tilfælde ført ud gennem bygningernes facade. Kemikalieoplag Der er etableret kemikalieoplag i/ved bygning HAH og HAT. Kemikalielageret i/ved bygning HAH er placeret dels inde i bygningen (270 m2), dels på overdækket reol langs støjvold mod Nybrovej og dels på pladsen sydvest for bygning HAH, hvor der er oplag af kemikalier i vejrbestandige beholdere. De udendørs kemikalieoplag ved HAH dækker et areal på ca. 11 m2. Arealet under og ved kemikalieoplagene er befæstet med SF-sten eller beton. Udendørsarealet drænes til en 1,25 m³ opsamlingsbrønd med indbygget pH-måler, der er koblet til et alarmsystem. Hvis pH kommer uden for 6,5 – 9,0 udløses en alarm, der automatisk spærrer afløbet fra regnvandsbrønden, hvorefter brønden vil blive tømt af en tilkaldt slamsuger. De udendørs kemikalieoplag kan inddeles i følgende hovedgrupper: • • • • Trykflasker med diverse luftarter (brandnærende, brandfarlige, samt inerte luftarter) Syrer Baser Propylenglycol (kølervæske) 18 af 71 • Tomme trykflasker (fra brug af førnævnte luftarter) Kemikalier opbevares kun i originalemballager, og der bliver ikke foretaget omhældning/afvejning af de oplagrede kemikalier på lageret eller håndteringsområdet. Der opbevares ikke giftige kemikalier på lageret. Der er etableret følgende lagertanke for flydende kemikalier eller spildstrømme i/ved bygning HAT: • • • • Saltsyre, 10 m3 Natriumhydroxid, 10 m3 Nitrogen, 6 m3 Urea-waste, 30 m3 Alle lagertanke er overjordiske og anbragt på et betonfundament. Lagertankene for saltsyre og natriumhydroxid er placeret i separate plastkar, der kan rumme indholdet af de respektive tanke. Ethanol/ethanol-waste tanke Ren ethanol til kromatografisk oprensning leveres fra tank T88, og brugt ethanol (ethanolwaste) opsamles i tank T89, der begge er godkendt af Gentofte Kommune den 27. september 2010 /13/. Transport af ren og brugt ethanol mellem tanke og procesanlæg foregår i fuldsvejsede rørsystemer. Affaldscontainere Der er på Hagedornsvej opstillet en række større og mindre containere til affald. Der er en fælles affaldscontainerplads for enden af vejen mellem bygningerne HAA og HAB langs støjvolden ved Lagergårdsvej. Affaldscontainerpladsen består af en udendørs containerplads med et areal på ca. 260 m2 og et halvtag med et areal på ca. 30 m2. Belægningen på containerpladsen er udført i SF-sten og fuget med sandcementblanding i henhold til fabrikantens anvisninger for udlægning og fugning af belægningssten for oplag af olie- og kemikalieaffald. Der er på containerpladsen opstillet affaldscontainere for forskellige typer affald: • • • • • • • • • • • Småt brændbart Stort brændbart Blandet plast Affald til deponi Hærdet glas Rustfrit stål Blandet jern og metal Kabelskrot Elektronisk affald Pap Tom urenset emballage Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, opbevares i en aflåst ”miljøcontainer”, der er konstrueret med opsamlingsreservoir. Affaldet transporteres af godkendte transportører og afleveres til godkendte modtageanlæg. Storkøkken og kantine i bygning HAC 19 af 71 Storkøkkenet omfatter 495 m2 på etage 1 i bygning HAC og er opdelt i et køkkenområde med tilhørende køle- og fryseskabe til opbevaring af madvarer og forskelligt køkkenudstyr til tilberedning af såvel kold som varm mad. Endvidere er der et kantineområde på 322 m2. Med det nuværende produktionsudstyr er køkkenet i stand til at producere frokostmad til ca. 800 personer. Der indkøbes ca. 88 tons fødevarer årligt. Pasteurisering af GMO-holdigt spildevand Der er i bygning HAT etableret et anlæg til pasteurisering af GMO-holdigt spildevand fra produktion af humant væksthormon, Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP) og laboratorier i bygning HAB. Pasteuriseringen skal sikre, at der ikke udledes levende GMO med spildevand til offentlig kloak. GMO-holdigt spildevand fra de tre områder afledes til en opsamlingstank, T24, i bygning HAD, hvorfra det pumpes videre til pasteuriseringsanlægget, der består af to mellemtanke (T20 og T21) og tre pasteuriseringslinjer. Varmebehandlingen sker ved opvarmning af spildevandet til minimum 100 °C i mindst 20 minutter i en kontinuert proces. Såfremt kravet til holdetid og temperatur er inden for acceptgrænserne ledes spildevandet – efter afkøling - til kloak. I modsat fald recirkuleres det til fornyet varmebehandling. Anlæggets kapacitet er 10 m3 pr. tank og 850 liter/time pr. pasteuriseringslinje. pH-neutralisering af spildevand Der er i bygning HAH etableret et anlæg til pH-neutralisering af processpildevand fra produktions- og pilotanlæg samt laboratorier m.v. Neutraliseringen skal sikre at pH-vilkårene i spildevandstilladelsen overholdes. Neutraliseringsanlægget består af to serieforbundne 45 m3 buffertanke (T01 og T02), der består af glasfiber. Buffertankene er udstyret med niveauføler og overfyldsalarm for at sikre, at der ikke sker overfyldning af tankene. Tankene er endvidere udstyret med en cirkulationspumpe for at sikre god opblanding af spildevandet inden tilsætning af syre og/eller base. Til pH-regulering anvendes saltsyre og natriumhydroxid, der opbevares i dobbeltvæggede palletanke. pH i det behandlede spildevand måles kontinuert vha. af fast installeret måleudstyr. Hvis pH ligger inden for det tilladte interval afledes spildevandet til offentlig kloak. I modsat fald returneres spildevandet til en af buffertankene for yderligere neutralisering. 7.3 Bedst anvendelige teknik (BAT) Ved miljøgodkendelse af nye produktions- og pilotanlæg samt revurdering af eksisterende anlægs miljøgodkendelser, er det et krav, at BAT gennemgås systematisk. Virksomheden skal redegøre for, i hvor høj grad anlæggene lever op til BAT. BAT er beskrevet i reference dokumenter, såkaldte BREF-noter, der udarbejdes af det europæiske IPPC-bureau (IPPC = Integrated Pollution Prevention and Control), der hører under EU kommissionen. BREF-noter udarbejdes for en række forskellige industrier og industrielle processer, hvor de beskriver den bedst anvendelige teknik i forhold til minimering af miljøpåvirkninger. I henhold til IE-direktivet /14/, der er implementeret i dansk lovgivning via bl.a. den nye bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed /2/, er de emissionsgrænser (til luft, vand mv.), som fremgår af BREF-noternes konklusioner, bindende og skal være implementeret inden 4 år efter vedtagelse af den enkelte BREF-note. Dette gælder dog først, når de enkelte BREFnoter er godkendt i en ny version. Der findes ikke en specifik BREF-note for farmaceutisk produktion, men der er flere BREFnoter som er relevante for en række delprocesser og hjælpeanlæg mv.: • Fremstilling af organiske finkemikalier /15/ 20 af 71 • Spildevands-og luftrensning og tilhørende styringssystemer i den kemiske industri /16/ • Emissioner fra oplagring /17/ • Energieffektivitet /18/ • Industrielle kølesystemer /19/ • Generelle overvågningsprincipper /20/ Relevante BAT-krav er systematisk gennemgået i bilag 8 og 9 til den miljøtekniske beskrivelse af udendørsarealer og fælles forsyningsanlæg /12/, der har indgået i grundlaget for Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelser for Hagedornsvej 1 i Gentofte /4 /. Gennemgangen viste, at Novo Nordisk – med få undtagelser – lever op til relevante BAT-krav. Miljøstyrelsen har i revurderingen stillet krav om at Novo Nordisk skal fremsende en nærmere redegørelse for de få undtagelser i løbet af 2014. Endvidere skal nævnes, at Novo Nordisks produktions- og pilotanlæg har implementeret et miljøledelsessystem, der er certificeret efter ISO 14001. Dette betyder bl.a., at der er udarbejdet procedurer for håndtering af alle væsentlige miljøforhold, herunder forebyggelse af forurening og løbende forbedringer. Miljøledelsessystemet er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Novo Nordisk har udarbejdet en række procedurer og instruktioner, som sikrer miljøbevidst projektering af ændringer, ombygninger og nyetableringer. Der skal, som et led i ændringsprocessen, gennemføres en screening for væsentlige miljøpåvirkninger, herunder energi. Såfremt der er væsentlige påvirkninger, skal der foretages en nærmere miljøvurdering af designet med henblik på at definere, hvilke tiltag der skal til for at mindske påvirkningen. Virksomheden har som generel regel besluttet, at alle miljø- og energibesparende tiltag, som har en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år, skal implementeres. Virksomheden har desuden udarbejdet en række vejledninger for energirigtigt design af blandt andet ventilationssystemer og forsyningsanlæg. Det vurderes på den baggrund, at Novo Nordisk lever op til retningslinjerne for bedst anvendelige teknologi. 7.4 Råvareforbrug I produktions- og pilotanlæg bruges en række forskellige råvarer og hjælpestoffer, bl.a. næringsmedier, filtermaterialer, ethanol, urinstof, salte, syrer og baser. Fermenterings- og dyrkningsprocesser er baseret på genetisk modificerede celler/mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der efterfølgende modificeres til det aktive lægemiddelstof. De anvendte celler/mikroorganismer tilhører GMO klasse 1, der ikke er skadelige for mennesker eller miljø. Tabel 3 viser forbruget af råvarer og hjælpestoffer i produktions- og pilotanlæg samt de tilsvarende godkendte råvarerammer for 2013 samt forventede årsforbrug i 2025. Oversigten omfatter kun kemiske stoffer, stofblandinger og produkter bestående af kemiske stoffer. Komponenter til devices og emballagematerialer indgår ikke i oversigten, idet der ikke er fastsat rammer for forbruget af sådanne materialer. 21 af 71 Stofgruppe Forbrug 2013 Tons/år Næringsmedier, saccharider, vitaminer, aminosyrer, peptider, proteiner og enzymer Nuværende råvareramme Forventet forbrug 2013 2025 Tons/år Tons/år Stigning i forbrug 94 % 50 72 97 860 1.706 1.224 42 % VOC stoffer 30 65 51 70 % Organiske syrer, salte m.v. 13 40 23 77 % 2 9 4 50 % 6 14 9 50 % 961 1.907 1.408 47 % Uorganiske syrer, baser og salte m.v. Søjlematerialer Rengørings- og desinfektionsmidler (excl. VOC) samt kølevandsadditiver Total Tabel 3: Eksisterende og fremtidigt forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktions- og pilotanlæg Opgørelsen af forbrug og råvarerammer for 2013 er baseret på råvarelister for produktions- og pilotanlæg, der er fremsendt til Miljøstyrelsen den 12. december 2013 /21/. Opgørelsen af det forventede forbrug i 2025 er baseret på forbruget i 2013 og en estimering af det forventede forbrug i væksthormonproduktionen og pilotanlægget RAPPP i 2025. Stofgruppen ”Uorganiske syrer, baser og salte m.v.” domineres af natriumhydroxid, saltsyre, urinstof og nitrogen, der udgør 95 % af forbruget i denne gruppe. Kun 0,08 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Som det fremgår af tabel 3 forventes forbruget af råvarer og hjælpestoffer samlet set at stige med 47 % i forhold til 2013. Denne stigning vil som helhed kunne rummes inden for den eksisterende råvareramme, idet der dog forventes et større forbrug af næringsmedier til fermentering end den nuværende ramme. Næringsmedier er miljømæssigt uproblematiske, da det drejer sig om naturstoffer, der er biologisk let nedbrydelige. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg forventes ikke umiddelbart at medføre nye råvarer eller hjælpestoffer. Udvidelsen af forbruget af eksisterende stoffer og anvendelse af evt. nye stoffer vil som krævet i spildevandstilladelsen og revurderingen af miljøgodkendelser blive anmeldt til Gentofte Kommune og Miljøstyrelsen inden de tages i brug. 22 af 71 Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i den revurderede miljøgodkendelse af 3. januar 2014, vilkår B1, er fastsat følgende krav til anmeldelse af stoffer /4/: Produktions- og pilotanlæg skal anmelde nye stoffer samt større forbrug af allerede anvendte (kendte) stoffer, end der er lagt til grund ved miljøgodkendelsen inkl. senere ændringer, til godkendelsesmyndigheden. Anmeldelse skal ske forudgående ved: • • anvendelse af mere end 1 kg/år af et stof, der er et lægemiddelstof, er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, er på kandidatlisten under REACH-forordningen eller skal mærkes ”Akut giftig” eller ”Kronisk sundhedsfare” efter CLP-forordningen. anvendelse af mere end 25 kg/år af alle andre stoffer, der er mærkningspligtige efter CLPforordningen, undtagen stoffer der alene skal mærkes ”Ætsende”. Ved forudgående anmeldelse må de nye stoffer ikke tages i brug og forbruget af kendte stoffer ikke forøges, inden ændringen er vurderet af godkendelsesmyndigheden. En forudgående anmeldelse skal oplyse om: • • • • • • • • Navn og CAS-nr. Fareklassificering og -mærkning Stoffet er på B-værdilisten, listen over uønskede stoffer (LOUS) og REACH-kandidatlisten Tilstandsform Forbrugsramme Anvendelses- og oplagringssted Maksimalt oplag Bortskaffelsesmetode. En anmeldelse skal også indeholde en vurdering af stoffets påvirkning af det eksterne miljø og forholdet til de gældende vilkår samt oplysninger om afkast nr. og emissionsbegrænsende foranstaltninger. Hvis stoffet/produktet er på listen over uønskede stoffer eller REACHkandidatlisten skal anmeldelsen desuden ledsages af en vurdering af muligheden for anvendelse af renere teknologi og/eller substitution jf. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 punkt 21. For alle andre stoffer skal anmeldelse senest ske samtidig med rapporteringen af det årlige forbrug. Produktions- og pilotanlæg skal registrere forbruget af råvarer og hjælpestoffer og rapportere det årlige forbrug til tilsynsmyndigheden. Til brug for vurdering af et stofs påvirkning af det eksterne miljø klassificeres nye organiske stoffer, der skal udledes med spildevand, så vidt muligt som A, B eller C-stoffer i henhold til Miljøstyrelsens spildevandsvejledning /22/. ABC-klassificeringen bruges til vurdering af, om stofferne kan udledes med spildevandet, eller der er behov for at samle dem op og bortskaffe dem på anden vis. A-stoffer er uønskede i spildevand, B-stoffer skal begrænses mest muligt og C-stoffer kan afledes til spildevand uden begrænsning. Novo Nordisk skal iht. vilkår B2 i den revurderede miljøgodkendelse /4/ løbende arbejde med at substituere, udfase og/eller reducere anvendelsen af stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og REACH Kandidatlisten. Vurdering Udvidelsen af forbruget af råvarer og hjælpestoffer kan som helhed holdes inden for den eksisterende råvareramme, og evt. nye stoffer vil blive anmeldt til myndighederne i overensstemmelse med gældende myndighedskrav. 23 af 71 8 Miljøpåvirkninger i driftsfasen Virksomhedens eksisterende og fremtidige miljøpåvirkninger beskrives i de følgende afsnit. I tabel 4 er miljøpåvirkningerne listet kvalitativt for at give et samlet overblik over eksisterende og ændrede miljøpåvirkninger. Bygning Anlæg Væsentligste miljøpåvirkning Ændring Ændret miljøpåvirkning HAA Ethanolemission Affald Ethanolaffald Spildevand Affald Ingen Ingen HAA Påfyldning m.v. af glucagon Pilotanlæg RAPPP Øget råvareforbrug, spildevand og affald HAA Varmecentral Naturgas CO2 & NOx Ændring til pilotog produktionsanlæg og udvidelse af råvareforbruget Ingen HAB/HAA Produktion af væksthormon HAB Pilotanlæg CPPP HAC Påfyldning m.v. af lægemidler Pilotanlæg PuPP GMO-holdigt spildevand Ethanolaffald Urea-affald Andet affald GMO-holdigt spildevand Affald Ethanolemission Affald Spildevand Affald HAD Udvidelse af produktionen Ændring til pilotog produktionsanlæg Ingen Ændring til pilotog produktionsanlæg Ingen HAH Neutraliseringsanlæg Syre/base Spildevand HAT Pasteuriseringsanlæg Energi Spildevand Ingen T88 & T89 Tanke til ethanol/ ethanol-waste Trafik Ethanolaffald Ingen Forøget forbrug af naturgas pga. øget energiforbrug Øget råvareforbrug, spildevand og affald Ingen Ingen Ingen Forøget forbrug af syre/base pga. øget spildevandsmængde Forøget energiforbrug pga. øget spildevandsmængde med GMO Ingen Tabel 4: Eksisterende og fremtidige produktions- og pilotaktiviteter og disses miljøpåvirkninger. 8.1 Luftforurening De væsentligste udledninger til atmosfæren fra Hagedornsvej 1 omfatter røggasser i form af CO2 og NOx fra to gasfyrede kedelanlæg i bygning HAA, der emitteres til omgivelserne via to 30 meter høje skorstene. 24 af 71 Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler (primært ethanol) fra produktions- og pilotanlæg samt tab af kølemidler fra køle- og fryseanlæg. Udledning af støv fra produktions- og pilotanlæg er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Aktiviteterne giver normalt ikke anledning til lugtgener. Alle luftafkast fra procesanlæg er ført over bygningernes tag. Der er for 2013 beregnet følgende luftemissioner fra Hagedornsvej 1 /23/: Parameter Luftemission Kilde Ethanol 4,3 ton Produktions- og pilotanlæg Kølemidler med drivhuseffekt 234 ton CO2-ækv. Køleanlæg Ozonlagsnedbrydende stoffer (R22) 1,2 kg Køleanlæg CO2 fra egen energiproduktion 2.360 ton Kedelanlæg NOx fra egen energiproduktion 1,7 ton Kedelanlæg SO2 fra egen energiproduktion 13 kg Kedelanlæg Tabel 5: Luftemissioner fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i 2013 Opgørelsen af ethanol-emissionen er baseret på forbruget af ethanol til overfladedesinfektion i de to påfyldningsafdelinger i HAA og HAC, idet det antages at 90 % af den brugte ethanol fordamper. Der er ikke udført emissionsmålinger på luftafkast. Virksomhedens luftemissioner er reguleret af vilkår i den revurderede miljøgodkendelse af 3. januar 2014 /4/, hvoraf følgende skal fremhæves: C1: Virksomheden skal senest 9 måneder efter revurderingen have en samlet oversigt over primære og sekundære kilder til luftforurening. C2: Afkast, hvorfra der kan emitteres hovedgruppe 1-stof(fer), skal være forsynet med forfiltre og højeffektive luftfiltre med en udskilningsgrad på mindst 99,95 % for den mest penetrerende partikelstørrelse, dvs. svarende til filterklasse H13 eller højere efter DS/EN 1822-1. C4: Emissionen af ethanol og ikke-reaktivt støv må ikke overskride de anførte grænseværdier. Immissionen af stoffer i skel må ikke overstige de anførte B-værdier (dvs. virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffer til luften udenfor virksomhedens område). Stofnavn Ethanol Støv ikke-reaktivt Emissionsgrænseværdi mg/Nm3 B-værdi 300 5 10 0,08 25 af 71 mg/m3 C9: Kedelanlæg skal overholde følgende emissionsgrænseværdier: Emissionsgrænseværdi Brændsel mg/Nm3 tør røggas ved 10% ilt Naturgas CO NOx* 75 65 * NOx regnet som NO2 D1: Virksomheden må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m3 ved boliger, blandet bolig og erhverv, samt offentlige formål samt 10 LE/m3 ved erhvervsområder. Ændring af pilotanlæg til kombinerede pilot- og produktionsanlæg samt udvidelsen af væksthormonproduktionen vil ske inden for rammerne af disse vilkår. Der er i det følgende redegjort nærmere for de enkelte forureningsparametre. 8.1.1 NOx og CO fra fyringsanlæg Alle bygninger og anlæg på Hagedornsvej 1 forsynes med varme og damp fra to naturgasfyrede kedelanlæg i bygning HAA. Det vurderes, at kedelanlæggene har tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet frem til 2025. De to kedelanlæg er i 2012 udstyret med Low NOx brændere, der sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdi 65 mg NOx/Nm3 for (nye) fyringsanlæg på 5 MW eller derover overholdes. Tabel 6 viser resultatet af emissionsmålinger udført på de to kedelanlæg i september 2013 sammenholdt med de tilsvarende grænseværdier. Målingerne er udført af FORCE Technology ved 25 % brænderlast, der er en typisk driftssituation /24/. Grænseværdi Anlæg 1 Anlæg 2 mg/Nm3 mg/Nm3 mg/Nm3 NOx 65 49 – 52 52 - 55 CO 75 0,0 0,0 Parameter Tabel 6: Emissionsmålinger og grænseværdier for gasfyrede kedelanlæg i HAA Som det ses, er grænseværdierne for emission af NOx og CO overholdt. Dette forventes også at være tilfældet for den fremtidige driftssituation. OML-beregning for NOx-emissionen Der er gennemført en OML beregning for den nuværende og den fremtidige NOx-emission ved hjælp af Miljøstyrelsens beregningsprogram OML-Multi version 5.40 /25/. Beregningen er baseret på en NOx-koncentration i røggassen på 65 mg/Nm3 svarende til grænseværdien, der er fastsat i den revurderede miljøgodkendelse af Hagedornsvej 1 /4/. 26 af 71 I tabel 7 er immissionskoncentrationsbidraget (IKB) fra Novo Nordisk kedelanlæg beregnet som månedlige 99 % fraktiler i forskellige afstande fra kedelanlæggets skorstene og i 1,5 meters højde over terrænet. Immissionskoncentrationsbidraget (IKB) fra Novo Nordisk kedelanlæg må maksimalt være 125 µg/Nm3 (B-værdi) uden for virksomhedens skel. Der er beregnet følgende maksimale immissionskoncentrationsbidrag (IKB) i nordlig retning i f.t. skorstenenes placering: Afstand (m) IKB (µg/Nm3) % af B-værdi 50 2,69 2,2 100 2,39 1,9 200 1,99 1,6 300 1,46 1,2 400 1,14 0,9 500 0,92 0,7 1000 0,49 0,4 2000 0,25 0,2 2500 0,21 0,2 Tabel 7: Resultater af OML-beregning for NOx-emission Vurdering OML-beregningerne viser, at den maksimalt tilladelige NOx-emission fra de to kedelanlæg i HAA vil give anledning til et NOx-bidrag i omgivelserne uden for virksomhedens skel på maksimalt 2,4-2,7 µg/m3 svarende til 1,9-2,2 % af Miljøstyrelsens B-værdi på 125 µg/m3. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke ændre på dette forhold, idet NOx koncentrationen i røggassen fra kedelanlægget ikke må overstige 65 mg/Nm3, der ligger til grund for OML-beregningerne. 8.1.2 Støv Støv kan opstå i forbindelse med afvejning og omhældning af lægemiddelstoffer (API), råvarer og hjælpestoffer på fast form. Sådanne aktiviteter foregår i begrænset omfang i produktions- og pilotanlæg. Alle luftafkast fra procesanlæg er ført mindst 1 meter over bygningens tag. Afkast fra håndtering af lægemiddelstoffer (API), der generelt er klassificeret som hovedgruppe 1 stof i Miljøstyrelsens Luftvejledning, er forsynet med HEPA-filtre, der er høj-effektive filtre med en tilbageholdelse på mindst 99,95 %. Afkast fra håndtering af andre støvende stoffer er forsynet med støvfiltre med en tilbageholdelsesgrad på mindst 60 % svarende til EU5 . Vurdering 27 af 71 Emission af støv fra produktions- og pilotanlæg er således minimal og begrænset bedst muligt vha. højeffektive støvfiltre. Det vil også være tilfældet efter implementering af de planlagte ændringer. Det vurderes på det grundlag, at virksomheden ikke giver eller vil give anledning til støvemission af miljømæssig betydning. 8.1.3 Organiske opløsningsmidler (VOC) Organiske opløsningsmidler (VOC) omfatter primært ethanol, der udgør 95 % af det samlede VOC-forbrug. Ethanol anvendes til procesformål i pilotanlæg og oprensning af væksthormon. Ethanol anvendes endvidere til desinfektion af overflader i sterilområder i påfyldningsanlæg. Emission af ethanol stammer hovedsageligt fra desinfektion af overflader i sterilområder. Ethanol til procesformål anvendes i lukkede systemer og giver derfor ikke anledning til væsentlig luftemission. Tabel 8 viser forbruget af VOC og de tilsvarende godkendte råvarerammer for 2013 /21/ samt forventede årsforbrug i 2025 (afrundet til nærmeste 100): Anlæg Forbrug Max. tilladt forbrug Forventet forbrug 2013 2013 2025 Kg/år Kg/år Kg/år Pilotanlæg RaPPP 2.948 22.000 5.900 Pilotanlæg PuPP 1.289 6.072 1.300 Pilotanlæg CPPP 772 1.605 800 18.231 22.900 35.700 Påfyldning HAA 1.329 3.300 1.300 Påfyldning HAC 5.712 9.560 5.700 30.283 65.437 50.700 Væksthormonproduktion Total Tabel 8: Forbrug af VOC i 2013 og 2025 Der er for Hagedornsvej 1 som helhed brugt godt 30 tons organiske opløsningsmidler, primært ethanol, i 2013. Forbruget er dermed mindre end tærskelværdien på 50 tons i VOCbekendtgørelsen /26/, og Hagedornsvej 1 er således på nuværende tidspunkt ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsens regler. Forbruget af VOC, primært ethanol, forventes at stige til omkring 50 tons i 2025, hvilket – som nævnt - er grænsen for VOC-bekendtgørelsen. Det udvidede VOC-forbrug kan dog rummes inden for den nuværende årlige forbrugsramme. Emission af VOC til luft fra påfyldningsanlæggene i HAA og HAC er for 2013 opgjort til 4,3 tons svarende til ca. 18 kg VOC pr. driftsdøgn og mindre end 1 kg som gennemsnit pr. time. Til sammenligning er der i Miljøstyrelsens Luftvejledning fastsat en massestrømsgrænse for klasse III stoffer, som ethanol hører til, på 6,25 kg/time /27/. 28 af 71 Vurdering Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af VOCbekendtgørelsen /26/, da forbruget af VOC ligger under tærskelværdien på 50 tons pr. år. Det er muligt, at VOC-forbruget i 2025 vil overstige grænsen på 50 tons pr. år således, at fabriksområdet på det tidspunkt bliver omfattet af reglerne i VOC-bekendtgørelsen. VOC-emissionen er for 2013 vurderet til at være mindre end 1 kg pr. time og dermed langt under massestrømsgrænsen for klasse III stoffer i Miljøstyrelsens Luftvejledning /27/. Dette vil også være tilfældet selvom VOC-emissionen stiger til det dobbelte. Virksomhedens aktiviteter medfører således ikke VOC-emission af væsentlig betydning for det omgivende miljø. Det vil også være tilfældet efter implementering af de planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg. 8.2 Trafik og trafikstøj Trafikstruktur og ankomstforhold Hagedornsvej 1 er placeret mellem Motorringvej 3, Nybrovej og Helsingørmotorvejen. Fabriksområdet er indhegnet, og kørsel til og fra området sker via Nybrovej og porten på Hagedornsvej 1, der af sikkerhedsmæssige grunde er bemandet hele døgnet, alle ugens dage og hele året. Fra porten fordeles trafikken internt på fabriksområdet. Områderne omkring bygningerne og under bygning HAA er udlagt til P-pladser eller trafikareal. Fabriksområdet er fuldt udbygget med bygninger, interne veje og P-pladser, og der er derfor ikke fysisk mulighed for at etablere yderligere P-pladser på området. Trafikstrukturen i området omkring Hagedornsvej 1 er illustreret på figur 5 /28/. Figur 5: Trafikstruktur omkring Hagedornsvej 1. 29 af 71 Trafikbelastning Antallet af biler, der kører til/fra Hagedornsvej 1 pr. døgn, ligger på ca. 500 på hverdage og ca. 100 på weekend-dage. Heraf udgør personbiler ca. 80 %, varevogne 15 % og lastbiler 5 %. Ca. 75 % af trafikken foregår i tidsrummet fra kl. 07 til kl. 18. Til sammenligning viser en trafiktælling fra 2005 en trafikbelastning på Nybrovej på ca. 10.000 biler pr. døgn /29/. Antallet af biler til og fra Hagedornsvej 1 udgør således ca. 5 % af den samlede trafikbelastning på Nybrovej. For at sætte trafikken til og fra Hagedornsvej 1 i yderligere perspektiv kan oplyses, at det af Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 /29/ fremgår, at der på Helsingørmotorvejen dagligt kører ca. 68.000 biler mellem afkørsel 2 og 3. På den strækning af Motorringvej 3, der løber gennem Gentofte Kommune, kører der dagligt ca. 118.000 biler. Trafik til og fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er således af mindre betydning sammenlignet med den øvrige trafik i området. Ændringerne af produktions- og pilotanlæg vil ikke medføre væsentlig forøgelse af trafikken til og fra fabriksområdet. Trafikstøj Gentofte Kommune har i april 2014 vedtaget Støjhandleplan 2014 /29/, der er baseret på en støjkortlægning af kommunens veje i 2008, der også lå til grund for Støjhandleplan 2010. De seneste trafiktal viser, at stigningen i antallet af biler på kommunens veje siden 2008 har været mindre end 10 %. Kortlægningen viser, at mellem 16.000 og 17.000 boliger er belastet med et støjniveau, der overstiger Miljøministeriets vejledende grænseværdi på 58 dB(A), beregnet ud fra årsdøgnmiddelværdi. De boliger, der er værst generet af trafikstøj ligger langs de gennemgående vejstrækninger – primært Helsingørmotorvejen og Motorringvej 3, der er statsveje, hvor støjniveauet flere steder overstiger 75 dB(A). Af Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 /29/ fremgår, at støjniveauet langs Nybrovej i 4 meters højde ligger i intervallet 65- 70 dB(A) på strækningen mellem Brogårdsvej og Sognevej og 70-75 dB(A) på strækningen mellem Sognevej og kommunegrænsen mod nordvest. Til sammenligning er Miljøministeriets vejledende grænseværdi for trafikstøj – som nævnt - på 58 dB(A). Det er Gentofte Kommunes ambition, at Miljøministeriets vejledende grænseværdi for trafikstøj skal overholdes i forbindelse med planlægning af nye boligområder og anlæggelse af nye veje. Yderligere er det på sigt kommunens hensigt, at målsætningen om, at flest mulige boliger belastes med et støjniveau på mindre end 58 dB, efterleves. For at leve op til disse målsætninger vil kommunen anvende forskellige støjdæmpende foranstaltninger som f.eks. støjreducerende asfalt, trafiksaneringer, støjreducerende vinduer og bygningsfacader samt støjreducerende bestemmelser i lokalplaner. Der står ikke noget konkret om reduktion af trafikstøj fra Nybrovej i kommunens Støjhandleplan. Gentofte Kommunes kort over trafikstøj er vist i figur 6 /29/. 30 af 71 Figur 6: Kort over trafikstøj i Gentofte Kommune (målt i 4 meters højde) Vurdering Antallet af biler til og fra Hagedornsvej 1 udgør ca. 5 % af den samlede trafikbelastning på Nybrovej og mindre end 1 % af trafikbelastningen på Helsingørmotorvejen (0,7 %) og Motorringvej 3 (0,4 %). Trafik til og fra Hagedornsvej 1 er således af mindre betydning sammenlignet med den øvrige trafik i området. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke medføre væsentlig forøgelse af trafikken til og fra fabriksområdet eller den tilknyttede trafikstøj. 31 af 71 8.3 Industristøj De væsentligste kilder til ekstern støj fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 omfatter luftafkast og køleanlæg samt trafik til og fra fabriksområdet. Ventilationsanlæg er etableret indendørs på øverste etage i bygningerne HAA, HAB, HAD og HAC og bidrager således ikke væsentligt til ekstern støj. Der er placeret 12 tørkølere og et køletårn på taget af bygning HAD, samt 3 køletårne på taget af bygning HAA, der er støjdæmpet for at sikre overholdelse af myndighedsfastsatte støjkrav. Der er i den revurderede miljøgodkendelse af Hagedornsvej 1, fastsat følgende grænseværdier for ekstern støj (F1) /4/: Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A). Kl. Referencetidsrum Erhvervsområde Etageboligområde 6.E2, 6.E6, 6.E7 6.D5 (Timer) dB(A) dB(A) Mandag-fredag 06-18 8 60 50 Mandag-fredag 18-22 1 60 45 Lørdag 06-14 7 60 50 Lørdag 14-22 4 60 45 Søn- og helligdage 06-22 8 60 45 Alle dage 22-06 0,5 60 40 - - 55 Nat (maksimal) Tabel 9: Grænseværdier for ekstern støj fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 Der er i 2012 udført en støjkortlægning på Hagedornsvej 1, der omfatter de vigtigste stationære og mobile (trafik) støjkilder /30/. Kortlægningen har omfattet lydmålinger af 88 støjkilder og støjbelastningen er beregnet i fire referencepunkter, der repræsenterer de nærmeste områder omkring virksomheden. Lydmålinger og beregninger er udført af NNE Pharmaplan efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder /31/. Støjkortlægningen er suppleret med nye beregninger i 2013 på grund af forkerte forudsætninger vedrørende drift af køleanlæg /32/. Resultatet af støjberegningerne fra 2013 er sammenfattet i nedenstående tabel 10 /32/. 32 af 71 Referencepunkt R1, Sognevej 3, stuen R1, Sognevej 3, 1. etage R1, Sognevej 3, 2. etage R2, Sognevej 1, stuen R2, Sognevej 1, 1. etage R2, Sognevej 1, 2. etage R2, Sognevej 1, 3. etage R3, Skel mod Nesa R4, Nesa bygningsfacade, stuen R4, Nesa bygningsfacade, 1. etage R4, Nesa bygningsfacade, 2. etage Støjbelastning, Lr i dB(A) Nat Aften Dag 37,7 47,5 47,1 48,2 47,8 38,5 48,3 48,8 38,6 46,8 46,2 36,9 48,5 47,8 38,1 49,2 48,5 38,6 48,9 48,0 38,4 45,5 39,4 39,0 42,1 35,9 35,1 42,8 37,2 36,1 43,0 38,0 36,5 Grænseværdi i dB(A) Nat Aften Dag 50 45 40 50 45 40 50 45 40 40 50 45 45 50 40 50 45 40 50 45 40 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 Tabel 10: Resultater af målinger af ekstern støj fra Hagedornsvej 1 i 2012 og 2013 Referencepunkterne R1 og R2 er beliggende i område 6D.5, der er udlagt til offentlige formål, der bl.a. omfatter et plejehjem. Referencepunkterne R3 og R4 er begge i område 6E.7, der er udlagt til erhverv. Figur 7, 8 og 9 viser placering af de 4 referencepunkter og støjudbredelsen for dag-, aften- og natperioden omkring Hagedornsvej 1 /32/. Figur 7: Støjudbredelse omkring Hagedornsvej 1 for dag-perioden 33 af 71 Figur 8: Støjudbredelse omkring Hagedornsvej 1 for aften-perioden Figur 9: Støjudbredelse omkring Hagedornsvej 1 for nat-perioden Farvesignatur: Grøn: 35 – 40 dB(A) Gul: 40 -45 dB(A) Orange: 45 – 50 dB(A) Rød: 50 – 55 dB(A) Violet: 55 – 60 dB(A) Blå: > 60 dB(A) 34 af 71 Beregningerne viser, at støjgrænserne i h.t. Miljøstyrelsens støjvejledning /31/ er overholdt i alle fire referencepunkter om dagen og om natten. Om aftenen er støjgrænserne overskredet i referencepunkterne R1 og R2 i varme perioder, hvor dagtemperaturen kommer op omkring 30 ˚C. Der vil i løbet af 2014 blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer, at støjvilkårene også overholdes i varme perioder. De planlagte ændringer vil ikke medføre væsentlige ændringer af støjbelastningen, idet det i forbindelse med gennemførelse af ændringerne vil blive sikret, at gældende støjvilkår overholdes. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Der er ikke konstateret problemer med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer fra virksomhedens anlæg eller aktiviteter på Hagedornsvej 1. De planlagte ændringer vil ikke ændre på dette forhold. Vurdering Støjberegningerne viser, at støjgrænserne i Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelser på Hagedornsvej 1 /4/ er overholdt i alle fire referencepunkter om dagen og om natten. Om aftenen er støjgrænserne overskredet i to referencepunkter i varme perioder, hvor dagtemperaturen kommer op omkring 30 ˚C. Der vil i løbet af 2014 blive etableret støjdæmpende foranstaltninger, der sikrer at støjvilkårene også overholdes i varme perioder. Der er ikke konstateret problemer med lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer fra eksisterende drift, og fremtidig drift forventes derfor heller ikke at give anledning til problemer hermed. På baggrund af ovenstående vurderes eksisterende og fremtidig drift ikke at påvirke det omgivende miljø væsentligt mht. støj, lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. 8.4 Energi og CO2 I produktions- og pilotanlæg bruges energi i form af elektricitet, fjernvarme og naturgas. Elektricitet leveres af Dong Energy, og fjernvarme til rumopvarmning leveres af Gentofte Fjernvarme. Naturgas leveres af HNG og forbrændes i en gasfyret varmecentral i bygning HAA, der forsyner alle bygninger på Hagedornsvej 1 med varme og damp. Det samlede energiforbrug for eksisterende (2013) /23/ og fremtidig (2025) drift på Hagedornsvej 1 fremgår af tabel 11. Ressource Elektricitet Fjernvarme Naturgas Total Forbrug i 2013 62.700 GJ 39.300 GJ 41.300 GJ 143.300 GJ Forbrug i 2025 94.000 GJ 40.000 GJ 62.000 GJ 196.000 GJ Tabel 11: Energiforbrug på Hagedornsvej 1 i 2013 og 2025 Novo Nordisk lægger stor vægt på at effektivisere energiforbruget i såvel eksisterende som nye produktionsanlæg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens ”Climate Savers” program samt efterfølgende underskrevet FN’s Global Compact 35 af 71 initiative ”Caring for Climate”. Som Climate Saver forpligter virksomheden sig til at reducere energiforbrug og emission af CO2. Novo Nordisk har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere CO2-emissionen fra virksomhedens fabriksområder over hele verden med 10 % fra 2004 til 2014 samtidig med en vækst i omsætningen på ca. 10 % om året. Dette betyder i praksis at Novo Nordisk skal reducere den absolutte CO2-emission med 65 % i forhold til en forventet udledning i 2014 i et ”business as usual” scenarie. Dette ambitiøse mål kan kun nås ved målrettet indsats på procesoptimering, energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi /23/. Novo Nordisk har i den forbindelse indgået et partnerskab med DONG Energy i 2007 om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker, herunder Hagedornsvej 1. Siden 2010 har Novo Nordisks elforbrug i Danmark været at betragte som CO2 neutralt, idet virksomheden siden da har købt RECs (Renewable Energy Certificates) fra Horns Rev 2, en vindmøllepark opført i 2009 af Dong Energy /23/. Som det ses af figur 10 udgjorde vindbaseret el 43 % af virksomhedens samlede energiforbrug i Gentofte i 2013 /23/. Figur 10: Energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte i 2013 Som anført i det grønne regnskab 2013 for Novo Nordisk i Gentofte /23/ er der i perioden 2011 – 2013 gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig besparelse på ca. 25.000 GJ og en CO2-reduktion på 805 tons på Novo Nordisk i Gentofte. Effekten af samarbejdet med Dong Energy og energibesparende tiltag fremgår af nedenstående figur 11, der viser udviklingen i CO2-emissionen i perioden 2009 – 2013 fra Novo Nordisk i Gentofte /23/. 36 af 71 Figur 11: CO2 udledning fra Novo Nordisk i Gentofte i perioden 2009 - 2013 Med en 50 % stigning i forbruget af naturgas forventes emissionen af CO2 – alt andet lige – at stige fra 5.100 tons i 2013 til ca. 7.000 tons i 2025. Stigningen vil dog i et vist omfang blive modvirket af løbende energibesparende tiltag. Vurdering Med de planlagte ændringer forventes energiforbruget at stige med ca. 50 % fra 2013 til 2025. Dette vil resultere i en stigning i CO2-emissionen på ca. 37 %, hvilket dog i et vist omgang forventes modvirket af løbende energibesparende tiltag. De planlagte ændringer forventes ikke at få væsentlig betydning for energiforsyning eller miljøpåvirkning i form af CO2 emission. 8.5 Vand og spildevand Vand- og regionplaner Gentofte Kommune er omfattet af EU’s Vandrammedirektiv /33/og Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /34/. EU’s Vandrammedirektiv, der trådte i kraft i december 2000, fastlægger rammerne for beskyttelsen af bl.a. vandløb, søer, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Målsætningen er, at alle vandområder skal have ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Vandrammedirektivet er udmøntet i den danske lovgivning i Miljømålsloven, der indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning mv. For at sikre, at Vandrammedirektivets målsætning nås, har Miljøministeriet udarbejdet statslige vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer for hele Danmark, der blev vedtaget i december 2011. De statslige vandplaner blev imidlertid kendt ugyldige i december 2012, hvilket betyder, at vandplanerne p.t. har status som forslag, og at Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er gældende indtil de statslige vandplaner er endeligt vedtaget. 37 af 71 I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /34/ er der bl.a. opstillet en overordnet plan for afledning af regn- og spildevand samt fastsat målsætninger for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Gentofte Kommune er omfattet af forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund /35/, der beskriver miljømål og indsatskrav for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Målsætningen er – som nævnt ovenfor – at vandløb, søer, kystvande og grundvand skal have god kvalitet inden udgangen af 2015. Gentofte Kommune har på det grundlag vedtaget en handleplan til implementering af vandplanernes indsatskrav, der er indarbejdet i Spildevandsplan 2011-2014 for Gentofte Kommune /36/. Der er i handleplanen taget udgangspunkt i gældende krav fra Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet, idet der så vidt muligt er taget højde for de forventede krav fra den kommende statslige vandplan. Vådområder Der er en række vådområder i Gentofte Kommune, der er målsat m.h.t. vandkvalitet i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet /34/ og/eller forslag til Vandplan 2010-2015 /35/. Kommunen er endvidere omfattet af forslag til Natura 2000 plan 2009-2015 /37/, der vedrører Brobæk Mose og Gentofte Sø. Målsætningen for vådområdernes tilstand er generelt ”God økologisk tilstand”. Målsætningen for Gentofte Sø er dog ”Høj økologisk tilstand”. Fristen for opfyldelse af målsætningerne er 2015. De specifikke målsætninger for vandområderne i Gentofte Kommune er angivet i tabel 12. Vådområde Målsætning i Regionplan 2005 Målsætning i Forslag til Vandplan 2010 - 2015 Gentofte Sø Skærpet (A1) Høj økologisk tilstand Brobækken Generel (B3) God økologisk tilstand Brobæk Mose Generel (B) Ikke målsat Fasanhaverenden Generel (B0) God økologisk tilstand Holmegårdsrenden Ikke målsat Ikke målsat Gentofte Renden Lempet (C/D) God økologisk tilstand Søborghusrenden Generel (B3) God økologisk tilstand Vintappersøen Generel (B) Ikke målsat Tabel 12: Målsætninger for vådområder i Gentofte Kommune Vandløbene i Gentofte Kommune er generelt vurderet til moderat-dårlig tilstand, og de lever derfor ikke op til målsætningen om ”god tilstand”. Gentofte Sø opfylder dog kravene til ”høj økologisk tilstand” på grund af det klare vand og en udbredt og varieret bundvegetation. For at overholde krav i forslag til Vandplan 2010-2015 og Natura 2000 plan 2009-2015 om god/høj økologisk tilstand stiller Gentofte Kommune i Spildevandsplan 2011-2014 /36/ bl.a. krav til, at der maksimalt må ske overløb til Brobækken og Gentofte Sø hvert andet år. For at 38 af 71 sikre dette har kommunen gennemført flere tiltag, der skal mindske risikoen for overløb og opstuvning af regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl. Grundvand og vandforsyning Regionplanens mål for grundvand er bl.a., at vandforsyningen skal være baseret på indvinding af vand, der kun nødvendiggør en simpel vandbehandling, at indvindingsområder skal beskyttes, og at tilstanden skal være god inden for områder med særlige drikkevandsinteresser /34/. Derudover er der et langsigtet mål om bæredygtig grundvandsindvinding, hvilket vil sige at grundvandsspejlet skal fastholdes på et niveau, så de fastsatte målsætninger og kvalitetskrav overholdes, og at indvindingen ikke medfører en ændring af den grundvandskemiske sammensætning ud over det acceptable. Miljømålet for grundvandsforekomsten er som hovedregel ”god tilstand” m.h.t. både kvantitet og kvalitet. God kvantitativ tilstand er, når vandindvindingen fra grundvandsforekomsterne ikke overstiger 35 % af grundvandsdannelsen, og at vandindvindingen ikke påfører den omgivende natur skade eller påvirker vandføringen i nærliggende vandløb. God kvalitativ tilstand er den kemiske tilstand, herunder at grundvandet ikke er påvirket af miljøfremmede stoffer o. lign. Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011 /38/ fastlægger rammerne for vandindvinding og vandforsyning i kommunen. Det er kommunens overordnede målsætning at sikre kommunens borgere høj forsyningssikkerhed, fastholde en god drikkevandskvalitet samt at opnå fortsatte besparelser i vandforbruget. Gentofte Kommune er – med undtagelse af den helt kystnære del - udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder, at grundvandsbeskyttelse skal prioriteres højt i det meste af kommunen, herunder målrettet indsats i indvindingsoplande til de eksisterende kildepladser. Hagedornsvej 1 forsynes med drikkevand fra Ermelundsværket, der indvinder grundvand fra 25 boringer fordelt på fire kildepladser: Ermelunden (15 boringer), Galopbanen (3 boringer), Kildeskoven (4 boringer) og Bregnegården (3 boringer). Kildepladsernes beliggenhed fremgår af figur 12 /38/. Grundvandskvaliteten er generelt karakteriseret som god for alle fire kildepladser. Vandbehandlingen på Ermelundsværket foregår ved simpel vandbehandling, først ved iltning over risletrappe og herefter dobbelt sandfiltrering, der således lever op til Regionplanens krav om simpel vandbehandling. 39 af 71 Figur 12: Placering af Ermelundsværket og tilhørende kildepladser Novo Nordisks forbrug af drikkevand Vand er en væsentlig ressource i produktions- og pilotanlæg, idet alle processer med fermentering og oprensning foregår i helt eller delvist vandigt miljø, ligesom der anvendes vand til sterilisation, rengøring og køling. Der anvendes vand af drikkevandskvalitet fra Ermelundsværket, der ejes og drives af Nordvand. Til visse processer, hvor der stilles særlige krav til vandkvaliteten, anvendes særligt rent vand (WFI-vand = Water for injection), der fremstilles på virksomhedens eget anlæg. Det samlede vandforbrug for eksisterende (2013) /23/ og fremtidig (2025) drift på Hagedornsvej 1 fremgår af tabel 13. Ressource Drikkevand Forbrug i 2013 71.500 m3 Forbrug i 2025 107.000 m3 Tabel 13: Vandforbrug på Hagedornsvej 1 i 2013 og 2025 Til sammenligning har Ermelundsværket en samlet produktionskapacitet på 4,4 mio. m3/år og en vandproduktion, der i 2010 udgjorde 3,7 mio. m3 /38/. Novo Nordisk’s vandforbrug udgør således kun 1,6 % af Ermelundsværkets produktionskapacitet i 2013 og 2,4 % i 2025. Afledning af regnvand og spildevand Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011 – 2014 /36/, der redegør for forhold vedrørende kommunes system til afledning af regnvand og spildevand, har følgende fire overordnede målsætninger: • • • • Spildevandet transporteres bort på en sikker, drifts- og energioptimal måde. Risikoen for oversvømmelser som følge af regnvand minimeres både i dag og i fremtiden. Renovering af afløbssystemet skal ske i et sådant omfang, at anlæggets værdi opretholdes. Udledning af opblandet regn- og spildevand skal reduceres, for at undgå miljømæssige risici, og for at opfylde mål og krav i Vandplanen og Regionplanen. 40 af 71 Langt den overvejende del af Gentofte Kommune er fælleskloakeret, dvs. der er et fælles system for afledning af regnvand og spildevand. Hovedparten af spildevandet fra kommunen pumpes via Skovshoved pumpestation til Renseanlægget Lynetten, hvor det renses mekanisk, biologisk og kemisk inden det udledes i Øresund. Gentofte kommune er hydraulisk set inddelt i otte oplande med en samlet oplandsstørrelse på 2.545 hektar. Figur 13 viser oplandsinddeling for afledning af regnvand og spildevand i Gentofte Kommune /36/. Figur 13: Oplandsinddeling for afledning af regnvand og spildevand i Gentofte Kommune. Hagedornsvej er beliggende i Enghaverendens opland, der omfatter Jægersborg, en del af Klampenborg og den sydlige del af Dyrehaven med en oplandsstørrelse på 970 hektar, svarende til 38 % af Gentofte Kommunes samlede oplandsstørrelse. En stor del af oplandet er bymæssig bebyggelse, men afvandingsforholdene er også præget af de store grønne områder i den sydlige del af Dyrehaven. Oplandet modtager desuden spildevand fra en mindre del af Taarbæk, Firskovskvarteret og Helsingørmotorvejen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Enghaverendens opland afvandes mod Øresund, hvor vandet via Pumpestation Skovshoved ledes til Renseanlægget Lynetten. I tilfælde af kraftig regn kan der ske overløb til Øresund ved Bellevue og til Gentofte Sø via to overløbsbygværker. Desuden er der tre separate regnvandsudløb til Vintappersøen. Der er følgende bassiner i Enghaverendens opland, der fungerer som forsinkelsesbassiner for opblandet regnvand og spildevand: • • • • • Hundesø Mose Søbredden Brogårdsvej Ved Stadion Den rørlagte Enghaverende 41 af 71 Bassinet ved Hundesø Mose har et volumen på ca. 1.500 m3, og det fungerer som forsinkelsesbassin for opblandet regnvand og spildevand, der normalt ledes videre mod den afskærende ledning fra Bellevue til Skovshoved. Bassin Søbredden vest for Gentofte Sø er et overdækket forsinkelsesbassin på 260 m3. Fra bassinet er der mulighed for overløb til Gentofte Sø. Bassinet ved Brogårdsvej nord for Gentofte Sø er et forsinkelsesbassin på 2.900 m3, der skal begrænse overløb til Brobækken og Gentofte Sø. Der er etableret spjæld ved indløbet til bassinet for at sikre maksimal udnyttelse af bassinets kapacitet. Bassinet Ved Stadion nord for Gentofte Sø er et ledningsbassin på 1.700 m3, der fungerer som forsinkelsesbassin for opblandet regnvand og spildevand. Den rørlagte Enghaverende, der forløber fra Hundesø Mose til overløbsbygværket ved Bellevue, er anlagt i forøget dimension, så den både fungerer som afløbsledning og forsinkelsesbassin med et samlet volumen på 8.700 m3. Der er etableret spjæld ved Hundesø Mose og Soløsevej for at sikre at kapaciteten af bassinet ved Hundesø Mose og Enghaverenden udnyttes maksimalt. Derved reduceres antal og omfang af oversvømmelser opstrøms for bassinet og aflastninger til Øresund. Figur 14 viser et detailkort over Enghaverendens opland /36/. Figur 14: Enghaverendens opland Renseanlægget Lynetten /39/ Lynettefællesskabet omfatter Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen, der renser spildevand fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Herlev, København, Frederiksberg, Rødovre og Hvidovre kommuner. Renseanlægget Lynetten modtager spildevand fra et opland på ca. 72 km2 via pumpestationerne Skovshoved, Strandvænget og Kløvermarksvej. Spildevandet består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder, regnvand fra befæstede arealer og grundvand fra grundvandssænkninger i f.m. bygge- og anlægsprojekter. 42 af 71 Figur 15: Renseanlægget Lynetten Spildevandet renses ved hjælp af mekaniske (rist og sand-/fedtfang), biologiske (aktivt slamanlæg med nitrifikation og denitrifikation) og kemiske processer (fosforfældning). Ved renseprocessen fjernes hovedparten af spildevandets indhold af partikulært materiale, organiske og uorganiske stoffer, næringssalte, tungmetaller og miljøfremmede stoffer inden det rensede spildevand udledes i Øresund. Det rensede spildevand ledes ud i Øresund gennem to 1,5 km lange udløbsledninger forsynet med diffusorer, der sikrer, at det rensede spildevand bliver opblandet med havvandet. Ristestof og bundfældeligt materiale køres til henholdsvis forbrænding og deponering. Slam fra de biologiske og kemiske renseprocesser afvandes, tørres og forbrændes på renseanlægget. Asken fra slamforbrændingen bruges i f.m. fremstilling af isoleringsmateriale hos Rockwool eller deponeres på miljøgodkendt depot. Supplerende fakta om Renseanlæg Lynetten /39/: • • • Kapacitet (design): 750.000 pe (svarende til 16.425 tons BI5) Maksimal tilledning af spildevand: 41.500 m3/time. Maksimal hydraulisk belastning i det biologiske anlæg: 23.000 m3/time. Stofmængder og -koncentrationer i spildevand til/fra Renseanlæg Lynetten (2012) /39/: Parameter Spildevand COD BOD Kvælstof Fosfor Indgående 59.300.000 m3 38.981 t 18.176 t 3.006 t 483 t Udgående 59.300.000 m3 3.352 t 522 t 531 t 98 t Stofkonc. i udledt spildevand 49 mg/L 6,5 mg/L 5,6 mg/L 1,2 mg/L Kravværdi for udledt spildevand 75 mg/L 15 mg/L 8 mg/L 1,5 mg/L Tabel 14: Spildevandsmængder til/fra Renseanlægget Lynetten i 2012 Regnvand fra Novo Nordisk Regnvand fra tage og befæstede arealer på Hagedornsvej 1 ledes via et separat regnvandssystem til det offentlige kloaksystem, hvor det blandes med andet spildevand. Regnvandssystemet på ejendommen er forsynet med et regnvandsbassin til udligning af variationer i regnvandsafledningen i forbindelse med større regnskyl. Med et samlet befæstet areal på 25.366 m2 og en gennemsnitlig årsnedbør på ca. 75 cm afledes der årligt ca. 19.000 m3 regnvand fra Hagedornsvej 1 til det offentlige kloaksystem. Mængden af regnvand varierer dog meget fra år til år. Til sammenligning udgjorde den afledte spildevands43 af 71 mængde fra Hagedornsvej 68.424 m3 i 2013. Der har ikke hidtil været problemer med afledning af regnvand fra fabriksområdet. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke ændre på dette forhold, idet fabriksområdet er fuldt udbygget og befæstet. Øvrigt spildevand fra Novo Nordisk Øvrigt spildevand omfatter processpildevand fra produktions- og pilotanlæg og laboratorier samt sanitært spildevand. Spildevand (og regnvand) afledes til det offentlige kloaksystem og behandles på Renseanlæg Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Spildevand fra produktions- og pilotanlæg samt laboratorier pH-justeres i et centralt neutraliseringsanlæg, bygning HAH, inden afledning til offentlig kloak. Spildevandsstrømme med GMO inaktiveres ved varmebehandling i et centralt pasteuriseringsanlæg, bygning HAT, inden afledning til neutraliseringsanlægget og det offentlige kloaksystem. Endvidere er der etableret fedtudskiller på spildevandsafløbet fra storkøkkenet i bygning HAC. Fedtudskilleren tømmes 2-3 gange om året i henhold til aftale med slamsugerfirma. Processpildevand stammer fra fermenterings- og oprensningsprocesser, rengøring af udstyr og lokaler, køleanlæg og laboratorier. Spildevandet indeholder organiske stoffer og næringssalte i form af kvælstof og fosfor. De organiske stoffer består hovedsageligt af rester af næringssubstrat fra dyrkningsprocessen. Hovedparten af de organiske stoffer er biologisk let nedbrydelige. Kvælstof og fosfor stammer primært fra næringssalte i dyrkningsvæsker og fosfatholdige rengøringsmidler. Spildevand med højt indhold af urinstof (urea-waste) fra oprensning af humant væksthormon opsamles og anvendes som kvælstofgødning på landbrugsarealer. Der blev i 2013 opsamlet 706 m3 urea-waste med et kvælstofindhold på 128 tons /23/. Afledning af spildevand fra Hagedornsvej 1 reguleres af en spildevandstilladelse fra Gentofte Kommune af 16. december 2002 med senere ændringer /3/, der omfatter alle Novo Nordisks adresser i Gentofte. Der er bl.a. fastsat følgende udledningsvilkår: Parameter Spildevandsmængde Udledning af N Udledning af P Suspenderet stof Udledningskrav 175.000 m3/år 55 ton/år og 550 kg/døgn 5,5 ton/år og 55 kg/døgn 500 mg/L (gennemsnit) og 750 mg/L (enkelt prøve) Tabel 15a: Udledningskrav for spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte Desuden er der i spildevandstilladelsen fastsat følgende grænseværdier for pH, temperatur og nitrifikationshæmning: Parameter pH Temperatur Nitrifikationshæmning Grænseværdier 6,5 – 9,0. Spidsværdier til pH 4 kan accepteres i max. 10 % af tiden inden for en time. Spidsværdier til pH 5 og 10 kan accepteres i max. 10 % af tiden inden for et døgn. Max. 50 ˚C. Spidsværdier til 70˚ C kan accepteres i max. 10 minutter inden for et måledøgn. Max. 50 % hæmning ved 200 ml prøve/L Tabel 15b: Øvrige udledningskrav for spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte 44 af 71 Endelig skal nævnes, at der i spildevandstilladelsen er fastsat krav om forudgående miljøvurdering (ABC-vurdering efter Miljøstyrelsens spildevandsvejledning) af nye stoffer, som grundlag for Gentofte Kommunes vurdering af om stofferne helt eller delvist må afledes til det offentlige kloaksystem. Det kan i den forbindelse oplyses, at kun ca. 0,1 % af de anvendte stoffer kan betegnes som giftige eller miljøfarlige. Der blev i 2013 udledt følgende spildevandsmængder fra Novo Nordisk i Gentofte (excl. regnvand) /40/: Parameter Spildevand Suspenderet stof COD Kvælstof Fosfor Enhed m3 Ton Ton Ton Ton Hagedornsvej 68.424 18,5 57,5 18,3 1,4 Total 78.851 20,1 60,3 18,8 1,5 Andre 10.427 1,6 2,8 0,5 0,1 Vilkår 175.000 55 5,5 Tabel 16: Spildevandsudledning fra Novo Nordisk i Gentofte i 2013 Spildevand fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i % af den samlede belastning af Renseanlæg Lynetten: Parameter Spildevand COD Kvælstof Fosfor Udledning fra NN i 2013 * 68.424 m3 57,5 t 18,3 t 1,4 t Belastning af Lynetten 2012 59.300.000 m3 38.981 t 3.006 t 483 t NNs andel i % 0,12 % 0,15 % 0,61 % 0,29 % Tabel 17: Spildevandsudledning fra Novo Nordisk i Gentofte i % af spildevandstilledning til Renseanlæg Lynetten * Udledning er excl. regnvand, der som gennemsnit udgør ca. 19.000 m3 pr. år Udledning af spildevand fra Hagedornsvej 1 i 2013 og den forventede udledning i 2025: Parameter Enhed Spildevand m3 Suspenderet stof COD Kvælstof Fosfor m3 Ton Ton Ton Ton 2025 2013 68.424 18,5 57,5 18,3 1,4 103.000 28 86 27 2,1 Max. tilladt udledning 175.000 55 5,5 Tabel 18: Spildevandsudledning fra Hagedornsvej 1 i 2013 og 2025 Som det ses af tabel 18 kan den forventede stigning i spildevandsudledningen rummes inden for den eksisterende spildevandstilladelse /3/. Vurdering Det vurderes, at Novo Nordisks nuværende og fremtidige aktiviteter på Hagedornsvej 1 kan drives inden for rammerne af Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet, forslag til den statslige vandplan, udkast til den kommunale vandhandleplan og den gældende spildevandstilladelse. Virksomhedens aktiviteter vil ikke i væsentlig grad påvirke omfang eller kvalitet af grundvand eller drikkevandsindvindinger. 45 af 71 De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg forventes at medføre en forøgelse af spildevandsafledningen med ca. 50 % fra 2013 til 2025. Den fremtidige udledning vil dog kunne holdes inden for spildevandstilladelsens krav og rammer. Den nuværende og fremtidige spildevandsmængde fra Hagedornsvej 1 udgør mindre end 2 % af den samlede tilledning til Rensningsanlæg Lynetten, der således må antages at have tilstrækkelig kapacitet til at behandle den nuværende og fremtidige spildevandsmængde fra Novo Nordisk i Gentofte. Novo Nordisks eksisterende aktiviteter samt kommende udvidelser/ændringer vurderes på den baggrund ikke at give anledning til væsentlige miljømæssige påvirkninger som følge af vandforbrug, regnvandsmængder eller spildevandsudledning. 8.6 Affald Affald fra Novo Nordisks aktiviteter på Hagedornsvej 1 håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Gentofte Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Det indebærer bl.a., at affaldet sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald sendes til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg. Der er på Hagedornsvej 1 opstillet en række containere til opsamling af forskellige affaldsfraktioner. Containerne er placeret på afgrænsede områder, der er befæstet med SF-sten. Der er opstillet containere til følgende typer ikke-farligt affald /12/: • • • • • • • • • • Småt og stort brændbart Affald til deponi Blandet plast Hærdet glas Rustfrit stål Jern og metal Kabelskrot Elektronikaffald Papir og pap Tom urenset emballage Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, opbevares i en aflåst ”miljøcontainer”, der er konstrueret med opsamlingsreservoir. Affaldet transporteres af godkendte transportører og afleveres til godkendte modtageanlæg. I tabel 19 er angivet typer og mængde af affald fra Hagedornsvej 1 i 2013 /23/ og de forventede mængder i 2025: 46 af 71 Affaldsfraktion Affald, total Farligt affald (til Nord) Ikke-farligt affald, total o o o o Deponering Forbrænding Urea-waste som kvælstofgødning Andet affald til genanvendelse 2013 % ton 1.236 100 13,5 167 1.069 86,5 9 0,7 213 17,2 706 57,1 141 11,4 2025 % ton 1.854 100 250 13,5 1.603 86,5 14 0,7 17,2 320 1.059 57,1 212 11,4 Tabel 19: Affaldsmængder fra Hagedornsvej 1 i 2013 og 2025 Som det fremgår af tabel 19, udgjorde farligt affald 13,5 % af den samlede affaldsmængde i 2013. Farligt affald består hovedsageligt af ethanol-affald (81 tons), medicinaffald (58 tons) og klinisk risikoaffald (19 tons), der tilsammen udgør 158 tons ud af 167 tons i 2013 /23/. Ikke-farligt affald udgjorde 86,5 % af den samlede affaldsmængde i 2013. Som det fremgår af tabel 19 består ikke-farligt affald af affald til deponering (9 tons), affald til forbrænding (213 tons), urea-affald, der anvendes som kvælstofgødning på landbrugsjord (706 tons) samt andet affald til genanvendelse (141 tons). Andelen af affald til genanvendelse udgjorde i alt 68,5 % i 2013 /23/. Vurdering Mængden af affald i 2025 forventes at stige med ca. 50 % i forhold til 2013, men typer og sammensætning af affaldet forventes ikke at ændre sig væsentligt. Den øgede affaldsmængde vil blive håndteret og bortskaffet efter gældende regler. 8.7 Jord og grundvand Hagedornsvej 1 (matr. nr. 8dh Vangede) er beliggende ovenpå en tidligere kommunal losseplads (Gentofte Losseplads), og ejendommen er derfor kortlagt som forurenet på vidensniveau 2 i h.t. Lov om forurenet jord. Københavns amt har som daværende jord- og grundvandsmyndighed vurderet, at forureningen ikke udgør en risiko ved den nuværende erhvervsmæssige anvendelse af området. På grund af dannelsen af lossepladsgasser har det dog været nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at sikre et sundt og sikkert indeklima i bygningerne på ejendommen. Dette betyder bl.a. at der skal indhentes § 8 tilladelse til gravearbejder og flytning af jord i henhold til Jordforureningsloven. Der er endvidere konstateret forurening i grundvandet under lossepladsen. Københavns amt har vurderet, at der ikke skal foretages oprensning af grundvandet, men at der løbende skal foretages målinger af grundvandet for at følge eventuelle ændringer i forureningsniveauet. Monitoreringen foretages i dag af Region Hovedstaden. Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) inden for Ermelundsværkets indvindingsområde men uden for kildepladszonen, idet der er ca. 1600 meter til nærmeste vandindvindingsboring. Ejendommen er klassificeret som ”Indsatsområde 2” og er omfattet af retningslinjerne i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. Der er i Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet fastsat følgende retningslinjer for OSDområder /34/: 47 af 71 5.1.17: Der må ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg, med mindre lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør placeringen. I givet fald må en sådan etablering følges op med krav til indretning, overvågning og drift, som sikrer mod forurening. 5.1.18: Nye grundvandstruende aktiviteter og anlæg på eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. kan kun etableres på skærpede vilkår. Det skal endvidere tilstræbes at minimere forureningsrisikoen ved eksisterende aktiviteter og anlæg. Endelig skal nævnes, at virksomheden er omfattet af kravet i bekendtgørelse nr. 1454 om godkendelse af listevirksomhed mht. udarbejdelse af rapport om jordens og grundvandets forureningsmæssige tilstand (basistilstandsrapport) /2/. En basistilstandsrapport for Hagedornsvej 1 er udarbejdet af Ingeniørfirmaet EKJ i juni 2014 /41/. Risiko for forurening af jord og grundvand Der er potentiel risiko for forurening af jord og grundvand ved spild i forbindelse med håndtering af kemikalier og affald, herunder oplag, påfyldning og tømning af lagertanke, aflæsning og intern transport. Novo Nordisk har etableret en række tiltag for at minimere risikoen for spild og udslip af kemikalier og affald. Oplag af kemikalier og affald /12/: Kemikalier og affald opbevares på befæstede arealer på en sådan måde, at spild kan opsamles. Stofferne opbevares i original emballage eller i godkendte beholdere, der er tydeligt mærket med indhold og evt. faresymboler i h.t. gældende mærkningsregler. Der foregår ikke omhældning af kemikalier eller affald på de respektive oplagspladser. Udendørs oplag af kemikalier er sikret mod påkørsel ved hjælp af stolper eller betonkant. Syre- og basetankene ved bygning HAT påfyldes via et lukket system. Der er etableret forskellige påfyldningsstudse på de to tanke således, at det ikke er muligt at fylde syre på basetanken eller base på syretanken. Påfyldning sker altid under personlig overvågning. Oplagspladser for kemikalier og affald er forsynet med hjælpemidler til brug i nødsituationer som f.eks. absorberende materiale (”kattegrus”), udstyr til hurtig afspærring af regnvandsafløb samt sikkerhedsudstyr til brug for opsamling af spild. Trykflasker er sikret mod påkørsel, slag og stød og de opbevares ikke i nærheden af varmekilder eller brandbare materialer, såsom olieprodukter eller brandfarligt oplag. Nedgravede tanke: Nedgravede tanke til oplag af ethanol (T88, 10 m3) og ethanol-waste (T89, 40 m3) samt forbindelsesrør er udført i rustfrit stål som dobbeltvægget konstruktion med vakuum i hulrummet mellem de to vægge. Tanke og forbindelsesrør er tilsluttet et overvågningssystem med alarm til detektion af utætheder baseret på opretholdelse af vakuum i hulrummet mellem de to vægge. Påfyldningspladsen er konstrueret med betonbelægning med fald mod kloakbrønd, der er forsynet med afspærringsventil, der kan aktiveres i tilfælde af spild. Tankanlægget er godkendt af Gentofte Kommune i 2010 på nærmere angivne vilkår /42/. Nedgravede rørsystemer: Nedgravede rørsystemer for saltsyre og urea er dobbeltvæggede og de kontrolleres og vedligeholdes i h.t. krav i miljøgodkendelse og evt. intern instruktion /12/. 48 af 71 Kloaksystemer: Kloaksystemer på Hagedornsvej 1 TV-inspiceres i henhold til handlingsplan fra marts 2003, der er godkendt af Gentofte kommune. Kloaksystemet er senest inspiceret i 2013. Der resterer p.t. 15 skader, der ikke udgør nogen akut risiko for forurening af jord eller grundvand. 9 skader udgør en lille risiko for jordforurening, mens 6 skader er vurderet til middel risiko. Skader med middel risiko vil så vidt muligt blive repareret i 2014, mens øvrige skader forventes repareret i 2015 /40/. Vurdering Hagedornsvej 1 er beliggende ovenpå en tidligere losseplads, og der er konstateret forurening af grundvandet, der ikke hidrører fra Novo Nordisks aktiviteter. Den daværende jord- og grundvandsmyndighed, Københavns amt, har vurderet, at der ikke er behov for at iværksætte forureningsbegrænsende tiltag. Ejendommen er endvidere beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvilket indebærer, at der ikke må etableres aktiviteter eller anlæg af grundvandstruende karakter. Novo Nordisk har etableret en række tiltag for at minimere risikoen for yderligere forurening af jord og grundvand. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg er ikke af grundvandstruende karakter, og de vil ikke forøge risikoen for forurening af jord og grundvand. 8.8 Landskab og visuelle forhold Hagedornsvej 1 ligger i et erhvervsområde som beskrevet i kapitel 3. Ejendommen er mod nord afgrænset af Lagergårdsvej og Motorringvej 3. Nord herfor ligger Mariebjerg Kirkegård. Mod øst ligger Dong Energy og øst for denne ligger Lyngbyvejen. Mod syd ligger Nybrovej og syd for denne et plejehjem. Mod øst ligger et større forretningsområde med bl.a. IKEA’s boligvarehus, JYSK og El-Giganten. Hagedornsvej 1 er fuldt udbygget med bygninger, udendørs anlæg, befæstede arealer og infrastruktur. Der er således ikke plads til at opføre nye bygninger eller udendørs anlæg. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke medføre udvendige ændringer af de eksisterende bygninger. Der er derfor ikke behov for visualisering af ændringerne. 8.9 Klima EU har som målsætning at reducere CO2-udledningen med 20 % og øge andelen af vedvarende energi til 20 % inden år 2020. Danmark, der allerede har en stor produktion af vedvarende energi, har forpligtiget sig til at øge andelen af vedvarende energi til 30 % inden år 2020. Samtidig er det et EU-mål at øge energieffektiviteten med 20 %. /43/. Gentofte Kommune har udarbejdet Klimaplan 2010-2020 /43/, der skaber rammen for kommunens klimaarbejde i perioden 2010-2020. Gentofte Kommune har forpligtiget sig til: • • • At reducere CO2-udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk enhed med 12 % i år 2020 i forhold til år 2007 som følge af Gentofte Kommunes klimaindsats At nedsætte CO2-udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 % om året fra 2009 til 2025 At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 49 af 71 • • • At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via en strategi for klimatilpasning At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift og hos borgere og erhverv i kommunen. Novo Nordisk har – som beskrevet i afsnit 8.4 - forpligtet sig til at reducere CO2-emissionen fra virksomhedens fabriksområder over hele verden med 10 % fra 2004 til 2014, dvs. at CO2emissionen i 2014 skal være 10 % lavere end i 2004 . Siden 2010 har Novo Nordisks elforbrug i Danmark været at betragte som CO2 neutralt, idet virksomheden siden da har købt RECs (Renewable Energy Certificates) fra Horns Rev 2. Som følge deraf var 43 % af virksomhedens samlede energiforbrug i Gentofte i 2013 baseret på vindenergi. Effekt af klimaforandringer Klimaforandringer i form af kraftige regn- og tordenskyl kan påvirke miljøet via: 1) Oversvømmelse på virksomhedens arealer 2) Øget bortledning af regnvand 3) Lynnedslag Ad 1) Der har ikke været tilfælde med oversvømmelser/vandskade i forbindelse med kraftige regnskyl på og omkring Hagedornsvej 1, bl.a. fordi der ikke er kælder under bygningerne. Ad 2) Regnvand, der falder på befæstede arealer på Hagedornsvej 1, afledes til et separat regnvandssystem, der er konstrueret med et større bassin til udjævning af vandflow i forbindelse med kraftige regnskyl. Regnvand afledes til det offentlige kloaksystem, der er et fælles system for spildevand og regnvand. Som beskrevet i afsnit 8.5 er kommunens afløbssystem udstyret med en række forsinkelsesbassiner, der skal mindske risikoen for overløb af opblandet regnvand og spildevand til vandløb og søer i forbindelse med kraftige regnskyl. Der er dog en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra Novo Nordisk under ekstreme nødbørsforhold kan ende i Brobækken og Gentofte Sø via overløb fra forsinkelsesbassin ved Brogårdsvej. Gentofte Kommune har iværksat forebyggende tiltag der skal sikre, at overløb højest sker hvert andet år. Det vurderes at det offentlige kloaksystem har kapacitet til at aflede regnvandsmængder fra Hagedornsvej 1, der kan forekomme ved kraftige regnskyl. Ad 3) Lynnedslag vil i givet fald kunne påvirke elektriske installationer, herunder pasteuriseringsanlæg og neutraliseringsanlæg for behandling af spildevand. Dette er dog endnu ikke sket, og sandsynligheden for, at det sker, er lille. Vurdering Novo Nordisk bidrager med sin klimastrategi aktivt til at effektivisere udnyttelsen af energi, øge andelen af vedvarende energi og reducere udledningen af CO2. De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil ikke have betydning for konsekvenserne af klimaforandringer, herunder oversvømmelser og forurening af vådområder i forbindelse kraftige regnskyl. 50 af 71 8.10 Natur, flora og fauna Der er en række naturområder i Gentofte Kommune, herunder de vådområder der er nævnt i afsnit 8.5, der er nærmere beskrevet i det følgende. I denne redegørelse behandles kun påvirkninger af naturområder, der ligger inden for en afstand af 2 km fra Hagedornsvej 1. Se figur 16. Figur 16: Kortudsnit der viser naturområder omkring Hagedornsvej 1 med angivelse af 2 km radius 8.10.1 Nærliggende naturområder (der ikke er Natura 2000 område) Nærliggende naturområder, der ikke er Natura 2000 område, omfatter de i tabel 17 angivne vådområder (bortset fra Gentofte Sø og Brobæk Mose) samt flere rekreative naturområder. Vandløb Følgende vandløb er en del af Gentofte Kommunes afledningssystem for regnvand og overfladevand /36/: • • • • • Brobækken Fasanhaverenden Holmegårdsrenden Gentofte Renden Søborghusrenden 51 af 71 Brobækken er et åbent vandløb, der har udløb i Gentofte Sø. Målsætningen for vandløbet er sat til B3 svarende til ”karpefiskevand” i Regionplan 2005 og til ”God økologisk tilstand” i udkast til Vandplan. Fasanhaverenden er et åbent vandløb, der er målsat til B0 svarende til ”ikke fiskevand” i Regionplan 2005 og til ”God økologisk tilstand” i udkast til Vandplan. Holmegårdsrenden er ikke målsat, hverken i Regionplan 2005 eller i udkast til Vandplan. Gentofte Renden er et åbent vandløb, der starter i den sydlige ende af Gentofte Sø og har udløb i Søborghusrenden. Der er tre overløbsbygværker langs Gentofte Renden, og der er 11 separate regnvandsudløb fra vejarealer. Målsætningen for vandløbet er sat til C/D svarende til ”påvirket af vandafledning og spildevand” i Regionplan 2005 og til ”God økologisk tilstand” i udkast til Vandplan. Søborghusrenden er et åbent vandløb på grænsen mellem Gentofte og Københavns kommuner. Der er 5 regnvandsbetingede overløb fra Gentofte Kommunes fælleskloakerede afløbssystem samt 3 separate regnvandsudløb. Hertil kommer et antal overløb fra Københavns Kommune. Søborghusrenden udmunder i Emdrup Sø. Målsætningen for vandløbet er sat til B3 svarende til ”karpefiskevand” i Regionplan 2005 og til ”God økologisk tilstand” i udkast til Vandplan. Vintappersøen /44/ Vintappersøen ligger ved kommunens nordgrænse mod Lyngby-Taarbæk Kommune, mellem den gamle Lyngbyvej og omfartsvejen, ca. 440 meter nord for Hagedornsvej. Søen har et areal på 21.000 m2 og er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er ingen regnvandsbetingede overløb fra Gentofte Kommunes fælleskloakerede afløbssystem til Vintappersøen. Målsætningen for søen er i Regionplanen sat til ”Generel”. Nymosen /44/ Nymosen er et naturområde på ca. 111.000 m2, der ligger ved Vangedevej, nær Vangede Kirke, ca. 900 meter syd for Hagedornsvej. Mosen er som vådområde beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Nymosen fremstår som et bynært grønt område, der benyttes meget af de omkringboende. Siden 1980’erne har man gradvist - ved ændret pleje af området - søgt at genskabe områdets oprindelige moseagtige karakter. Mosens inderste del udgøres af et stort åbent vandområde, der er opstået som følge af tørvegravning, samt tre andre søer: Søen ved villahaverne på Mosebuen, Glarmestermosen og en lille sø syd for GVI’s boldbaner. Beplantningen har karakter af naturprægede plantninger af pil, birk, rød-el, hæg, avnbøg, eg m.fl. Gentofte Kommune har i 2012 udarbejdet en ny udviklingsplan for Nymosen, der bl.a. skal skabe bedre sammenhæng mellem moseområdet og GVI’s boldbaner, samt bedre forhold for borgernes fritidsaktiviteter og mosens dyre- og planteliv. Hundesømosen /44/ Hundesømosen er et rekreativt naturområde på ca. 90.000 m2 nord for Jægersborg Kaserne, ca. 1.700 meter nordøst for Hagedornsvej. Hundesømosen fremstår som et spændende og meget frodigt naturområde, der byder på stor variation samt gode rammer for rekreation, leg og naturoplevelse. Den vestlige del af mosen er udlagt til naturskov, mens den nordlige og den nordøstlige del af mosen er åbne engstrøg med spredte grupper af birk og el i højt græs. Den sydlige del af mosen har et højere plejeniveau, og her grænser mosen op til kolonihaveforeningen Bernstorff, legepladser og boldspilareal. Miljøpåvirkninger fra Novo Nordisk Novo Nordisks påvirkning af naturområder, der ligger mindre end 2 km fra Hagedornsvej 1, er vurderet m.h.t. spildevand, NOx-emission og støj. 52 af 71 Spildevand Spildevand og regnvand fra Novo Nordisk på Hagedornsvej afledes til kommunens fælleskloakerede afløbssystem, og der er under normale vejrforhold ingen direkte forbindelse til de nævnte vådområder. Der er dog en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Novo Nordisk under ekstreme nødbørsforhold kan ende i Brobækken via overløb fra Brogårdsbassinet, og i Holmegårdsrenden via overløb fra et underjordisk bassin syd for Søbredden. Gentofte Kommune har iværksat flere forebyggende tiltag, der skal sikre, at overløb fra de to forsinkelsesbassiner højest sker hvert andet år, bl.a. tiltag der vil øge kapaciteten af bassinet ved Brogårdsvej. Novo Nordisk har ingen indflydelse på denne problematik. NOx emission Atmosfærisk nedfald af kvælstofforbindelser kan medføre forsuring og eutrofiering af vandområder. Som det fremgår af OML beregningerne i afsnit 8.1.1 udgør NOx bidraget fra Novo Nordisks gasfyrede anlæg på Hagedornsvej maksimalt 2,7 µg NOx/Nm3 umiddelbart uden for virksomhedens område svarende til 2,2 % af B-værdien (125 µg/Nm3) i h.t. Miljøstyrelsens Luftvejledning /27/. NOx-bidraget aftager fra 2,7 µg/Nm3 i 50 meters afstand fra kilden til 0,2 µg/Nm3 i 2.500 meters afstand. Dette vil også være tilfældet i fremtiden, idet OML-beregningen er baseret på den maksimalt tilladelige NOx koncentration i røggassen på 65 mg/Nm3. I tabel 20 er angivet virksomhedens maksimale NOx-bidrag i naturområder, der ligger mindre end 2 km fra Hagedornsvej 1. Naturområde Korteste afstand fra Hagedornsvej Immissionskoncentrationsbidrag % af B-værdien µg NOx/Nm3 Vintappersøen 440 m 1,03 0,8 % Nymosen 900 m 0,54 0,4 % 1.700 m 0,29 0,2 % Hundesømosen Tabel 20: Novo Nordisks NOx-bidrag i nærliggende naturområder Det vurderes på det grundlag, at de nærliggende naturområder ikke påvirkes væsentligt af NOx fra Novo Nordisk, hverken nu eller i fremtiden. Støj Virksomhedens støjbidrag i/ved naturområder, der ligger mindre end 2 km fra Hagedornsvej 1, fremgår af tabel 21. 53 af 71 Naturområde Korteste afstand fra Hagedornsvej Støjbidrag LAeq i dB(A) Dag (8h) Aften (1h) Nat (0,5h) Vintappersøen 440 m 25,5 25,2 20,1 Nymosen 900 m 27,4 27,3 18,1 Hundesømosen 1.700 m 15,2 15,0 6,9 Tabel 21: Novo Nordisks støjbidrag i nærliggende naturområder Virksomhedens støjbidrag er beregnet i 1,5 meters højde og i det punkt i naturområdet, hvor støjbelastningen er størst. Til sammenligning har Miljøstyrelsen i vejledningen om ekstern støj fra virksomheder /31/ fastsat grænseværdier for støjbelastning af bl.a. naturområder på 40 dB(A) om dagen og 35 dB(A) om aftenen og natten. Som det fremgår af tabel 21, er de beregnede støjbidrag væsentligt lavere end de vejledende grænseværdier. Dette gælder for både eksisterende og fremtidige forhold, idet virksomhedens støjemission vil blive fastholdt på nuværende niveau for at sikre overholdelse af støjgrænserne i fabriksområdets miljøgodkendelse. Vurdering Der er en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Hagedornsvej 1 under ekstreme nedbørsforhold kan ende i Brobækken og Holmegårdsrenden via overløb fra forsinkelsesbassiner. Gentofte Kommune har iværksat forebyggende tiltag, der skal reducere risikoen for sådanne overløb til 1 gang hvert andet år. Virksomhedens emission af NOx fra gasfyrede anlæg på Hagedornsvej bidrager med maksimalt 2,7 µg/Nm3 uden for virksomhedens område svarende til 2,2 % af B-værdien i h.t. Miljøstyrelsens Luftvejledning. Virksomhedens støjbidrag i de nærliggende naturområder ligger væsentligt under Miljøstyrelsens grænseværdier for støjbelastning af naturområder. Støjbidraget er næppe hørbart og vil blive overdøvet af støj fra omgivelserne. På den baggrund vurderes den eksisterende og fremtidige drift ikke at påvirke de nærliggende naturområder væsentligt mht. spildevand, NOx -emission eller støj. 8.10.2 Natura 2000 områder Følgende Natura 2000 områder er omtalt i dette afsnit: • • • • Brobæk Mose og Gentofte Sø Jægersborg Dyrehave Bagsværd Sø Lyngby Sø 54 af 71 Brobæk Mose og Gentofte Sø ligger inden for en radius af 2 km fra Hagedornsvej 1, mens Jægerborg Dyrehave, Bagsværd Sø og Lyngby Sø ligger længere væk. Der er derfor kun foretaget en vurdering af Novo Nordisks påvirkning af Brobæk Mose og Gentofte Sø. Brobæk Mose og Gentofte Sø /44/ Brobæk Mose og Gentofte Sø er registreret som Natura 2000 område i forslag til Natura 2000 plan 2009 – 2015 /37/, og området er endvidere beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Det beskyttede område strækker sig i et område 700 – 2000 meter sydøst for fabriksområdet. Korteste afstand til Brobæk Mose er ca. 700 meter og korteste afstand til Gentofte Sø er ca. 1.200 meter. Brobæk Mose og Gentofte Sø er det største grønne område i Gentofte Kommune med et samlet areal på 46 ha, og det har et rigt og meget varierede dyre- og planteliv, der har stor regional betydning. Områdets beliggenhed og afgrænsning fremgår af figur 17. Figur 17: Beliggenhed og afgrænsning af Brobæk Mose og Gentofte Sø Brobæk Mose har været fredet siden 1988 og er kommunalt ejet. Området er gennemskåret af parkstier og er flittigt benyttet af Gentoftes beboere som nærrekreativt område. Den nordlige og vestlige del af mosen er domineret af skov-naturtyper, mens den sydlige del er mere lysåben. 55 af 71 Gentofte Sø er en lav- og klarvandet, kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv, der er én af de reneste i regionen. Søen har frem til 1959 været drikkevandsreservoir for Københavns Kommune. Søen ejes og vedligeholdes af Gentofte Kommune. Der er tilløb til søen fra Brobækken og Holmegårdsrenden samt fra naturlige kildevæld i området. Søen afvandes mod syd til Gentofterenden. Området er udpeget som Natura 2000 område for at beskytte en række naturtyper og arten sump-vindelsnegl. Til trods for at habitatområdet kun er på 46 ha, så består udpegningsgrundlaget af otte forskellige naturtyper. De lysåbne naturtyper fordeler sig på kilder, hængesæk og rigkær, mens skovnatur-typerne omfatter elle- og askeskov og skovbevoksede tørvemoser. De udpegede naturtyper er af høj kvalitet og har stor værdi. Her er en rig flora med mange sjældne planter og et varieret fugleliv. Der ligger flere kildeområder i Brobæk Mose, der på grund af opstrømmende grundvand er isfri om vinteren. Hængesækken findes i mosaik med naturtypen skovbevokset tørvemose. I disse områder blomstrer den sjældne orkide Koralrod tidligt på sommeren. Rigkæret findes på et område, der slås årligt for at undgå, at det gror til i tagrør. Her vokser orkideerne kødfarvet gøgeurt, skov-gøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt og sump-hullæbe. Der er også gode ynglemuligheder her for vibe og sanglærke. Den overordnede målsætning for området er, at Brobæk Mose og Gentofte Sø skal udgøre et område med en sammenhængende natur af god kvalitet. Gentofte Sø og kilderne omkring skal have en god vandkvalitet. Rigkæret i området skal have høj prioritet. Gentofte Sø er i udkast til Vandplan /35/ målsat til ”Høj økologisk tilstand”. De primære trusler mod området er atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering), problemer som følge af tilgroning og invasive arter og intensiv skovdrift i mosen. Endvidere er der i forbindelse med voldsomme skybrud risiko for overløb af opblandet regn- og spildevand til Gentofte Sø, dels via Brobækken fra Brogårdsbassinet, og dels via Holmegårdsrenden fra et underjordisk bassin syd for Søbredden. Kravene i Natura 2000-planen er indarbejdet i kommunens Udviklingsplan for Brobæk Mose og Gentofte Sø 2012. Formålet med udviklingsplanen er at sikre og forøge områdets naturvidenskabelige, rekreative, pædagogiske og æstetiske værdier, herunder bl.a. områdets betydning som levested for svømmefugle, vandplanter og orkidéer. Som led i udviklingsplanen er der i Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2011-14 /36/ fastsat en målsætning om, at der maksimalt må være overløb hvert andet år fra hvert af de to regnvandsbassiner, der aflaster til Brobækken og Holmegårdsrenden. Dette mål søges bl.a. opnået ved at udvide Brogårdsbassinets opsamlingskapacitet. Jægersborg Dyrehave Jægersborg Dyrehave er et stort naturområde på over 1000 hektar, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og registreret som Natura 2000 område. Dyrehaven ligger ca. 2.900 meter nordøst for Hagedornsvej (korteste afstand). Dyrehaven er udpeget som EF Habitatområde for en række naturtyper, planter og dyr, der er særligt bevaringsværdige. Bagsværd Sø Bagsværd Sø, der er en del af Mølleåsystemet, er fredet og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Søen har et areal på 121 ha og ligger ca. 2.900 meter nordvest for Hagedornsvej (korteste afstand). Søen er i Regionplanen /34/ målsat til B svarende til et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Lyngby Sø 56 af 71 Lyngby Sø, der er en del af Mølleåsystemet, er fredet og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Søen har et areal på 57 ha og ligger ca. 2.200 meter nord for Hagedornsvej (korteste afstand). Søen er i Regionplanen /34/ målsat til B svarende til et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Påvirkning fra Novo Nordisk Novo Nordisks påvirkning af Brobæk Mose og Gentofte Sø er vurderet m.h.t. spildevand, NOx emission og støj. Spildevand Spildevand og regnvand fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 afledes til kommunens fælleskloakerede afløbssystem, og der er under normale vejrforhold ingen direkte forbindelse til Brobæk Mose eller Gentofte Sø. Der er dog en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Hagedornsvej 1 under ekstreme nødbørsforhold kan ende i Gentofte Sø, dels via overløb til Brobækken fra Brogårdsbassinet, og dels via overløb til Holmegårdsrenden fra et underjordisk bassin syd for Søbredden. Gentofte Kommune har iværksat flere forebyggende tiltag, der skal sikre, at overløb fra de to forsinkelsesbassiner højest sker hvert andet år, bl.a. tiltag der vil øge kapaciteten af bassinet ved Brogårdsvej. Novo Nordisk har ingen indflydelse på denne problematik. NOx emission Atmosfærisk nedfald af kvælstofforbindelser kan (som nævnt i afsnit 8.10.1) medføre forsuring og eutrofiering af vandområder. Som det fremgår af OML beregningerne i afsnit 8.1.1 udgør NOx bidraget fra Novo Nordisks gasfyrede anlæg på Hagedornsvej maksimalt 2,7 µg NOx/Nm3 umiddelbart uden for virksomhedens område svarende til 2,2 % af B-værdien (125 µg/Nm3) i h.t. Miljøstyrelsens Luftvejledning /27/ . NOx-bidraget aftager fra 2,7 µg/Nm3 i 50 meters afstand fra kilden til 0,2 µg/Nm3 i 2.500 meters afstand. Dette vil også være tilfældet i fremtiden, idet OML-beregningen er baseret på den maksimalt tilladelige NOx koncentration i røggassen på 65 mg/Nm3. I tabel 22 er angivet virksomhedens maksimale NOx-bidrag i Brobæk Mose og Gentofte Sø. Naturområde Korteste afstand fra Hagedornsvej Immissionskoncentrationsbidrag % af B-værdien µg NOx/Nm3 Brobæk Mose Gentofte Sø 700 m 0,69 0,6 % 1.200 m 0,41 0,3 % Tabel 22: Novo Nordisks NOx-bidrag i nærmeste Natura 2000 områder Det vurderes på det grundlag, at NOx-emissionen fra Novo Nordisk ikke påvirker tilstanden i Brobæk Mose eller Gentofte Sø i væsentlig grad, hverken nu eller i fremtiden. Støj Virksomhedens maksimale støjbidrag i/ved Brobæk Mose og Gentofte Sø fremgår af tabel 23. 57 af 71 Naturområde Korteste afstand fra Hagedornsvej Støjbidrag i dB(A) Dag Aften Nat Brobæk Mose 700 m 28,7 28,6 19,0 Gentofte Sø 1.200 m 22,3 22,1 12,6 Tabel 23: Novo Nordisks støjbidrag i nærmeste Natura 2000 områder Virksomhedens støjbidrag er beregnet i 1,5 meters højde og i det punkt i Natura 2000 området, hvor støjbelastningen er størst. Til sammenligning har Miljøstyrelsen i vejledningen om ekstern støj /31/ fra virksomheder fastsat grænseværdier for støjbelastning af bl.a. naturområder på 40 dB(A) om dagen og 35 dB(A) om aftenen og natten. Som det fremgår af tabel 23, er de beregnede støjbidrag væsentligt lavere end de vejledende grænseværdier. Dette gælder for både eksisterende og fremtidige forhold, idet virksomhedens støjemission vil blive fastholdt på nuværende niveau for at sikre overholdelse af støjgrænserne i fabriksområdets miljøgodkendelse. Vurdering Der er en vis risiko for, at opblandet regnvand og spildevand fra bl.a. Novo Nordisk under ekstreme nødbørsforhold kan ende i Gentofte Sø, dels via overløb til Brobækken og dels via overløb til Holmegårdsrenden. Gentofte Kommune har iværksat forebyggende tiltag, der skal reducere risikoen for sådanne overløb til højest 1 gang hvert andet år med henblik på at sikre, at målsætningen om ”Høj økologisk tilstand” for Gentofte Sø opretholdes. Virksomhedens emission af NOx bidrager med maksimalt 2,7 µg/Nm3 uden for virksomhedens område svarende til 2,2 % af B-værdien i h.t. Miljøstyrelsens Luftvejledning. Dette gælder for både eksisterende og fremtidige forhold, idet OML-beregningen er baseret på den maksimalt tilladelige NOx koncentration i røggassen på 65 mg/Nm3. Virksomhedens emission af NOx og bidrag til kvælstofbelastning af Brobæk Mose og Gentofte Sø vurderes på det grundlag at være ubetydeligt. Virksomhedens støjbidrag i Brobæk Mose og Gentofte Sø ligger væsentligt under Miljøstyrelsens grænseværdier for støjbelastning af naturområder. Støjbidraget er næppe hørbart og vil blive overdøvet af støj fra omgivelserne. Dette gælder for både eksisterende og fremtidige forhold, idet virksomhedens støjemission vil blive fastholdt på nuværende niveau for at sikre overholdelse af støjgrænserne i fabriksområdets miljøgodkendelse. På den baggrund vurderes den eksisterende og fremtidige drift ikke at påvirke de nærliggende naturområder væsentligt mht. spildevand, NOx -emission eller støj. Der er derfor ikke behov for at gennemføre en nærmere konsekvensvurdering i henhold til Habitatdirektivet. 58 af 71 8.11 Arkæologi Virksomheden er – som nævnt i kapitel 3 – beliggende i et erhvervsområde, der er omgivet af veje og bebyggede arealer på alle sider. Hertil kommer, at ejendommen ligger ovenpå en gammel losseplads. Der er således ikke realistisk mulighed for arkæologiske fund på og omkring fabriksområdet. Der er derfor ikke behov for at vurdere dette aspekt nærmere. 8.12 Kulturmiljø, arkitektur og rekreative interesser Virksomheden er – som nævnt i kapitel 3 – beliggende i et erhvervsområde, der er omgivet af veje og bebyggede arealer på alle sider. Der er på ejendommen opført 3 industribygninger med facader i lys beton og bygningshøjder fra 14 til 16,5 meter over terræn. Hertil kommer en portnerbygning og en mindre kontorpavillon. Arealet er indhegnet og afgrænset med beplantede jordvolde ud mod Lagergårdsvej og Nybrovej. Der er ingen rekreative interesser på fabriksområdet eller dets nærmeste omgivelser. Dog skal nævnes, at Mariebjerg Kirkegård, der ligger umiddelbart nord for Motorringvej 3, har en vis rekreativ værdi, der dog ikke er påvirket af Novo Nordisks aktiviteter. Vurdering Der er ingen særlige kultur- eller rekreative interesser knyttet til virksomhedens fabriksområde. Der opføres ikke nye bygninger, og der sker ingen udvendige ændringer af eksisterende bygninger i forbindelse med de planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg. De planlagte ændringer vil således ikke påvirke kulturmiljø, arkitektur eller rekreative interesser. 8.13 Afværgeforanstaltninger Anvendte afværgeforanstaltninger er beskrevet under de enkelte delafsnit i kapitel 8. Nedenfor er miljøbeskyttende tiltag, herunder afværgeforanstaltninger, listet på punktform. Der er på Hagedornsvej 1 etableret følgende miljøbeskyttende tiltag: • Alle godkendelsespligtige anlæg er godkendt i h.t. Lov om miljøbeskyttelse på nærmere angivne vilkår • Produktions- og pilotanlæg har indført miljøledelse efter ISO 14001, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige miljømiljøforhold • Der foretages miljøvurdering af ændringer af anlæg, processer og råvarer inden disse iværksættes • Spildevand pH-neutraliseres inden afledning til offentlig kloak • GMO-holdigt spildevand pasteuriseres inden afledning til offentlig kloak 59 af 71 • Der gennemføres TV-inspektion og renovering af kloaksystem i h.t. handlingsplan, der er godkendt af Gentofte kommune • Affald kildesorteres med henblik på størst mulig genanvendelse af materialer • Kemikalier og affald, der opbevares udendørs, opbevares på befæstede pladser på en sådan måde at spild kan opsamles • Procesafkast er ført mindst 1 meter over tag • Afkastluft fra områder, hvor der håndteres aktive farmaceutiske stoffer på pulverform, HEPA-filtreres. • Anlæg der kan give anledning til ekstern støj er støjdæmpet for at sikre overholdelse af gældende støjkrav. Ved etablering af nye støjkilder stilles der krav til støjemission for at sikre fortsat overholdelse af støjkravene. Dette dokumenteres ved regelmæssig kortlægning af virksomhedens støjkilder. Vurdering Virksomheden har etableret en række miljøbeskyttende tiltag, der sikrer, at det omgivende miljø belastes mindst muligt i forbindelse med etablering, ændring og drift af virksomhedens anlæg og aktiviteter. Det vurderes, at virksomheden har etableret de miljøbeskyttende tiltag og afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre en miljømæssig forsvarlig drift og mindst mulig belastning af det omgivende miljø. Dette vil også være tilfældet efter indførelsen af de planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg. 60 af 71 9 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen De planlagte ændringer af produktions- og pilotanlæg vil kun medføre indendørs ændringer af lokaleindretning, procesanlæg, processer og/eller råvarer. Der vil ikke blive udført udendørs bygge- eller anlægsarbejder. Ændringerne vil derfor kun medføre meget begrænsede påvirkninger af det omgivende miljø. Trafik Der vil forekomme en mindre stigning i antallet af varebiler/lastbiler til fra fabriksområdet i dagtimerne i den periode, hvor ændringerne gennemføres. Støj Ændringerne foregår indendørs, og de vil derfor ikke medføre forøgelse af ekstern støj fra virksomheden. Støv Ændringerne vil ikke medføre støvende aktiviteter, der vil belaste det omgivende miljø. Spildevand Ændringerne vil ikke påvirke spildevandsafledningen. Affald Affald fra ændring af lokaler og udstyr m.v. vil blive kildesorteret med henblik på størst mulig genanvendelse og blive bortskaffet efter Gentofte Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Jord og grundvand Ændringerne vil ikke påvirke jord eller grundvand, da der ikke vil blive udført udendørs byggeeller anlægsarbejder. Arkæologi Der er, som nævnt i afsnit 8.11, ingen arkæologiske interesser på ejendommen. Afværgeforanstaltninger Eksterne håndværkere vil blive trænet i håndtering af relevante miljøforhold, herunder overholdelse af interne og eksterne miljøkrav. Vurdering Ændringsfasen er midlertidig, og det vurderes, at miljøpåvirkningerne fra arbejdet med de planlagte ændringer, der vil foregå indendørs, er ubetydelige. 61 af 71 10 Socioøkonomiske forhold Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås de samfunds- og lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv, herunder eventuel påvirkning af indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger /45/. Novo Nordisks aktiviteter i Gentofte bidrager generelt set positivt til samfundet bl.a. ved at være en virksomhed med mange arbejdspladser. Derudover bidrager virksomheden med sin forskning og sine produkter til et sundere samfund og et bedre og længere liv til de mennesker, som lider af diabetes eller andre sygdomme, som Novo Nordisk producerer lægemidler til behandling af. Virksomhedens miljøpåvirkninger, som der er redegjort for, vurderes ikke at have nogen negative socioøkonomiske effekter. Der er ingen væsentlige påvirkninger af naturområder eller rekreative interesser. Virksomheden beslaglægger ikke områder, som ikke allerede er ejet af virksomheden, og de planlagte ændringer vurderes ikke at påvirke trafikken i nævneværdig grad. 62 af 71 11 Kumulative effekter Relevante kumulative effekter er vurderet at være NOx-emission og støj. Disse gennemgås i det følgende. 11.1 NOx-emission Der er i afsnit 8.1.1 og 8.10.1 og 8.10.2 redegjort for emissionen af NOx fra Novo Nordisks gasfyrede kedelanlæg på Hagedornsvej 1, og de tilhørende påvirkninger af nærliggende naturområder. Der er via EU's luftkvalitetsdirektiv /46/ for beskyttelse af vegetationen mod NO x fastsat en grænseværdi for NO x i luften på 30 µg/m3 angivet som årsmiddelværdi (målt som NO2). Beregninger fra for 2010 viser, at Nordsjælland ligger væsentligt under denne grænseværdi /47/. Novo Nordisks maksimale NOx-bidrag uden for virksomhedens fabriksområde er beregnet til 2,7 µg/m3 (jf. afsnit 8.1.1), og det maksimale bidrag i nærliggende naturområder er beregnet til ca. 1 µg/m3. Immissionskoncentrationsbidraget er beregnet som maksimale månedlige 99 % fraktilværdier. Virksomhedens NOx-bidrag målt som årsmiddelværdi vil således være væsentligt lavere end de beregnede værdier, og dermed ligge langt under grænseværdien på de 30 µg/m3. Det vurderes på det grundlag, at virksomhedens bidrag til kvælstofdeposition i nærliggende naturområder er ubetydelig, og at det ikke vil kunne påvirke områdernes tilstand. 11.2 Kumulativ støj Der er i afsnit 8.2 og 8.3. redegjort for trafik- og industristøj fra Novo Nordisks fabriksområde på Hagedornsvej 1. I afsnit 8.10.1 og 8.10.2 er der endvidere redegjort for virksomhedens støjpåvirkninger af nærliggende naturområder. Støjbidrag fra virksomheder, veje og andre støjende anlæg, kan give en kumulativ effekt på støjbelastningen i bolig- og naturområder. Kumulativ støj er vurderet i forhold til støjfølsomme områder omkring Hagedornsvej 1. 11.2.1 Industristøj Novo Nordisk er – som nævnt i afsnit 3 – omgivet af kontorbygninger, serviceerhverv, et større indkøbscenter, en kirkegård, lettere industri, et plejehjem og etageejendomme. Det må derfor antages, at Novo Nordisk er den vigtigste kilde til industristøj i det område, hvor virksomheden er beliggende. Støjemissionen fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er beskrevet i afsnit 8.3. Virksomhedens bidrag til den kumulative støj i området omkring Hagedornsvej 1, der er beregnet som Lden i 4 meters højde, er vist på figur 18 /48/. Støjen er beregnet som Lden for at kunne sammenligne med vejtrafikstøjen. 63 af 71 Figur 18: Støjemission fra Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 beregnet som Lden i 4 meters højde. De nærmeste støjfølsomme områder er plejehjemmet Egebjerg, der ligger syd for fabriksområdet umiddelbart på den anden side af Nybrovej, og boligerne langs Sognevej. Novo Nordisks støjbelastning (Lden) af plejehjemmet ligger i intervallet 45-50 dB(A), og støbelastningen af boligerne langs Sognevej ligger i intervallet 40-45 dB(A). 11.2.2 Støj fra Veje Gentofte Kommune har i april 2014 vedtaget Støjhandleplan 2014 /29/, der er baseret på en kortlægning af støjen fra alle veje i kommunen i 2008. Støjbelastningen langs vejene omkring Hagedornsvej 1 er nærmere beskrevet i afsnit 8.2. Kortlægningen viser, at mellem 16.000 og 17.000 boliger er belastet med et støjniveau, der overstiger Miljøministeriets vejledende grænseværdi på 58 dB(A), beregnet ud fra årsdøgnmiddelværdi. De boliger, der er værst generet af trafikstøj ligger langs de gennemgående vejstrækninger – primært Helsingørmotorvejen og Motorringvej 3, der er statsveje, hvor støjniveauet flere steder overstiger 75 dB(A). Af Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 /29/ fremgår, at støjniveauet langs Nybrovej i 4 meters højde ligger i intervallet 65- 70 dB(A) på strækningen mellem Brogårdsvej og Sognevej og 70-75 dB(A) på strækningen mellem Sognevej og kommunegrænsen mod nordvest. Brobæk Mose og Gentofte Sø er tydeligt påvirket af støj fra Lyngbyvejen/Helsingørmotorvejen der løber tæt forbi på vestsiden af mosen og søen. Støjniveauet er 65-70 dB(A) i den sydvestlige del søen, der er nærmest vejen, og det aftager gradvist til 55-60 dB(A) i den vestlige og nordlige del af søen. 64 af 71 Støjkortene på figur 19 og 20, der er taget fra Miljøstyrelsens støjkortlægning, viser trafikstøj fra henholdsvis mindre og større veje i området omkring Hagedornsvej 1. Figur 19: Støjkort fra Miljøstyrelsen over støj fra mindre veje beregnet som Lden i 4 meters højde Figur 20: Støjkort fra Miljøstyrelsen over støj fra større veje beregnet som Lden i 4 meters højde 65 af 71 11.2.3 Samlet vurdering af kumulative effekter De to støjkort fra Miljøstyrelsen (figur 18 og 19) viser, at støjbelastningen fra trafik på plejehjemmet Egebjerg, der ligger lige syd for Hagedornsvej umiddelbart på den anden side af Nybrovej, ligger i intervallet 60-65 dB(A). En tilsvarende beregning af støjen fra Novo Nordisk viser, at støjbelastningen (Lden) ligger i intervallet 45-50 dB(A). Støjbelastningen fra Novo Nordisk er således ca. 15 dB lavere end trafikstøjen og dermed bidrager virksomheden ikke til den samlede støjbelastning af plejehjemmet. Ved boligerne langs Sognevej er støjbelastningen fra Novo Nordisk mellem 40 og 45 dB(A), mens støjen fra trafik ligger i intervallet 55-65 dB(A). Også her kan det konkluderes at Novo Nordisk ikke bidrager til den samlede støj i området. Da det kan antages, at Novo Nordisk er den vigtigste kilde til ekstern industristøj, vurderes det, at ekstern støj fra industri ikke bidrager væsentligt til den kumulative støj i området. Det kan på ovenstående grundlag konkluderes, at støj i området omkring Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 er domineret af støj fra de omliggende veje, og at Novo Nordisk ikke bidrager væsentligt til støjniveauet i/ved støjfølsomme områder som plejehjemmet Egebjerg og boligerne langs Sognevej eller Natura 2000 området Brobæk Mose og Gentofte Sø. Dette forventes også at være situationen i 2025. 66 af 71 12 Eventuelle mangler De planlagte ændringer vil hovedsageligt ske i løbet af 2015 og 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt andre væsentlige ændringer af Novo Nordisks aktiviteter på Hagedornsvej 1. 67 af 71 13 Ordforklaring API Active Pharmaceutical Ingredient (aktiv farmaceutisk ingrediens). Det aktive stof i et lægemiddel. BAT Best Available Technology = bedste tilgængelige teknik. BREF Reference dokument, der beskriver hvad, der er BAT inden for forskellige områder. HEPA-filter Høj-effektivt støvfilter, der tilbageholder mere end 99,9 % af støvet. IPPC Integrated Pollution Prevention and Control. GMO Genmodificerede organismer IKB Immissionskoncentrationsbidrag, den koncentration af et stof en virksomhed eller et anlæg bidrager med i omgivelserne LAF-bænk Sikkerhedsbænk til håndtering af farlige stoffer OML-Multi Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel. PC-baseret beregningsprogram baseret på dansk meteorologi, der benyttes til spredningsberegning af luftformige immissioner i Danmark, jf. Miljøstyrelsens Luftvejledning. VOC Volatile Organic Carbon, flygtige organiske forbindelser. Udtrykket benyttes i forbindelse med luftforurening og atmosfærekemi om samlingen af organiske forbindelser, der fortrinsvis findes i dampform. VOC’er defineres som organiske forbindelser, hvis damptryk er ≥ 0,01 kPa ved 293,15 K (20 °C) eller ved de anvendte driftsbetingelser. WFI Water for Injection (vand til injektion). Betegnelsen for vand med så høj en renhedsgrad, at det må injiceres i kroppen. 68 af 71 14 Referencer /1/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. /2/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. /3/ Gentofte Kommunes tilslutningstilladelse for spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte af 16. december 2002 med ændring af 17. december 2007 og 8. april 2011. /4/ Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Novo Nordisk på Hagedornsvej 1 i Gentofte af 3. januar 2014. /5/ Lokalplan nr. 113 af 24. januar 1994 for et område ved Lagergårdsvej og Nybrovej i Gentofte Kommune. /6/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. /7/ Indkaldelse af idéer og forslag. VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte. Februar 2014. Annonceret den 23. februar 2014. /8/ Miljøteknisk beskrivelse af fermentering og oprensning af biosyntetisk humant væksthormon (b-hGH), bygning HAA og HAB, Hagedornsvej 1 i Gentofte, 13. februar 2013. /9/ Miljøteknisk beskrivelse af Recovery and Purification Pilot Plant (RAPPP), bygning HAA, Hagedornsvej 1 i Gentofte, 24. juli 2013. /10/ Miljøteknisk beskrivelse af Cultivation and Purification Pilot Plant (CPPP), bygning HAB, Hagedornsvej 1 i Gentofte, 20. december 2013. /11/ Miljøteknisk beskrivelse af Purification Pilot Plant (PuPP), bygning HAA og HAD, Novo Nordisk A/S i Gentofte, 30. maj 2007. /12/ Miljøteknisk beskrivelse af udendørsarealer og fælles forsyningsanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte, 6. december 2011. /13/ Gentofte Kommunes tilladelse i medfør af Lov om Miljøbeskyttelse §19 til at nedgrave to tankanlæg T88 og T89 til oplagring af ethanol og uren ethanbol (ethanolwaste) på Hagedornsvej1, 27. september 2010. /14/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner /15/ Reference Document on Best Available Techniques for the Manufacture of Organic Fine Chemicals. August 2006. /16/ Reference Document on Best Available Techniques in Common Waste Water and Waste Gas Treatment / Management Systems in the Chemical Sector. February 2003. /17/ Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage. July 2006. /18/ Draft Reference Document on Best Available Techniques for Energy Efficiency. March 2008. /19/ Reference Document on the application of Best Available Techniques to Industrial Cooling Systems. November 2000. /20/ Reference Document on the General Principles of Monitoring. July 2003. 69 af 71 /21/ Standardiserede råvarelister for produktions- og pilotanlæg på Hagedornsvej 1 i Gentofte, 12. december 2013. /22/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. /23/ Grønt regnskab 2011 – 2013 for Novo Nordisk A/S i Gentofte. /24/ Rapport fra FORCE Technology vedr. emissionsmålinger på dampkedelcentral, Hagedornsvej 1, 20. september 2013. /25/ OML beregning af NOx-emission fra gasfyret kedelanlæg på Hagedornsvej 1 ved hjælp af Miljøstyrelsens beregningsprogram OML-Multi version 5.40. Internt notat. /26/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1452 af 20. december 2012 om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler. /27/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001: Luftvejledningen. /28/ Site master plan for Gentofte. Novo Nordisk version, august 2011. /29/ Støjhandleplan 2014 for Gentofte Kommune /30/ Rapport fra NNE Pharmaplan vedr. Støjkortlægning 2012 af Novo Nordisk A/S på Site Hagedornsvej, 28. marts 2013. /31/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. /32/ Notat fra NNE Pharmaplan vedr. ekstern støjberegning 20123 – Driftsforhold for køleanlæg, 12. november 2013 (supplement til støjkortlægning 2012). /33/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. /34/ Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. December 2005. Hovedstadens Udviklingsråd. /35/ Forslag til Vandplan 2010-2015 for Hovedopland 2.3 Øresund. /36/ Spildevandsplan 2011-2014 for Gentofte Kommune. /37/ Natura 2000 plan 2009-2015 /38/ Vandforsyningsplan for Gentofte Kommune 2011 /39/ Oplysninger fra Lynettefællesskabets hjemmeside. /40/ Rapport til Gentofte Kommune vedr. spildevand fra Novo Nordisk A/S i Gentofte - Årsopgørelse 2013, 31. marts 2014. /41/ Basistilstandsrapport for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte. Udarbejdet af EKJ, 1. juli 2014. /42/ Tilladelse fra Gentofte Kommune til nedgravning af to tankanlæg T88 og T89 til oplagring af henholdsvis ren ethanol og uren ethanol, 27. september 2010. /43/ Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020. /44/ Gentofte Kommunes hjemmeside under naturområder /45/ Miljø- og energiministeriets vejledning om VVM i planloven af 12. marts 2009. /46/ Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa /47/ Atmosfærisk deposition 2010. NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 2, 2011. November 2011. Aarhus Universitet. /48/ Støjberegninger udført af SHakustik, juli 2014. 70 af 71 Strandgade 29 1401 København K Tlf.: (+45) 72 54 40 00 www.mst.dk 71 af 71
© Copyright 2025