KAN MAN FODRE SIG TIL EN LAVERE
PATTEGRISEDØDELIGHED?
Uffe Krogh, Phd. studerende1
Peter K. Theil, Seniorforsker1
1Aarhus
Universitet, Foulum
Onsdag d 21. oktober 2015
Svinekongres 2015, Herning,
SEGES – Videncenter for svineproduktion
AU
AARHUS
UNIVERSITET
1
Dagsorden
Uffe

Dødfødte





Kuldnummer og størrelse
Fødselsinterval og –rækkefølge
Forstoppelse
Huld/rygspæktykkelse
Dødelighed i diegivning



AU
Dødsårsager og –tidspunkt
Fødselsvægt og –rækkefølge
Råmælksindtag og –ydelse
AARHUS
UNIVERSITET
Peter

Fodring med fokus på fibre






Fiberkilder
Fibre og energioptag
Fiberindtag op til faring
Fibre og råmælksydelse
Fibre og forstoppelse
Fibre og dødelighed
2
Pattegrisedødelighed
Procent døde
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1999
Antal levendefødte
Døde i diegivning, %
Dødfødte, %
2002
2005
2008
2011
2014
Årstal
(Videncenter for svineproduktion)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1999
Stiger 0.27 gris per år
Antal levendefødte
2002
2005
2008
2011
2014
Årstal
(Videncenter for svineproduktion)
3
Kuldnummer og -størrelse

Kuldstørrelse



Små kuld (7-18 gris):
Store kuld (19-28 grise):
0.7 dødfødte/kuld
1.5 dødfødte/kuld
Kuldnummer


1. og 2. kuldssøer:
≥ 3. kuldssøer:
0.7 dødfødte/kuld
1.5 dødfødte/kuld
(Hales et al., 2015)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
4
Fødselsinterval og -rækkefølge
Procent dødfødte
Procent dødfødte
40
20
30
15
20
10
10
5
0
0
20
40
60
80 100 120 140 160 180
10
Fødselsinterval (minutter)
Fødselsinterval > 60 min
AARHUS
UNIVERSITET
40
50
60
70
80
90 100
(Vallet et al., 2010)


AU
30
Fødselsrækkefølge (% fødte grise)
(Vallet et al., 2010)

20
Over halvdelen af kuldet født
Afslutte faringer
5
Forstoppelse
Faringslængde (minutter)
1000
800
600
400
200
0
0
0.5
1
Knoldet gødning
1.5
2
2.5
3
Lind gødning
(Oliviero et al., 2010)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
6
Huld/rygspæktykkelse
Antal dødfødte per kuld
2.0
1.9
1.7
1.6
1.5
Faringslængde (minutter)
1000
800
1.2
600
0.8
400
0.4
200
0.0
0
< 15
15-19
> 19
Rygspæktykkelse (mm)
(Sørensen, G. , 2010)

AU
6
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26
Rygspæktykkelse, mm
(Oliviero et al., 2010)
Huldstyring (16-19 mm)
AARHUS
UNIVERSITET
7
Levendefødte - Dødsårsager
Døde dag 0-28
22
(Pedersen et al., 2011)
89 % havde
tomme maver
Døde dag 0-5
Klemt
Sult
Sygdom
Andet
34
Klemt
Sult
Sygdom
Andet
(Westin et al., 2015)
Døde dag 0-1
Klemt
Sult
Svag
Andet
48 % havde
tomme maver
(Hales et al., 2013)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
8
Tidspunkt
Dødelighed i diegivning (%)
30.0
25.0
64 % har helt tomme maver
20.0
(Hales et al., 2013)
15.0
10.0
5.0
0.0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21
67 %
Dag efter faring
Beregnet fra: Pedersen et al., (2011)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
9
Fødselsvægt
Dødelighed i diegivning (%)
Procent grise under 1.0 kg
100
50
80
40
60
30
40
20
20
10
0
0
0.5
0.9
1.3
1.7
2.1
2.5
< 15
(Thorup, F., 2010)
Hvilke grise skal være i fokus?
AU
AARHUS
UNIVERSITET
20-23
24-27
Antal totalfødte
Fødselsvægt, kg

16-19

(Data: 100 faringer fra 3 forsøg)
Gennemsnit: 28 % under 1.0 kg
10
Fødselsrækkefølge
Procent døde i diegivning
100
Grise har manglet ilt
Mindre råmælk tilgængelig
80

Markér de første grise i kuldet
60
40
20
0
1
3
5
7
9
11 13 15 17
Fødselsrækkefølge
(Thorup, F., 2004)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
11
Flaskefodring: Råmælks-indtag
Råmælksindtag (g/kg)
60
50
40
30
20
10
0


0
5
10
15
20
Fødselsvægt på 1.0 kg: 455 g
Fødselsvægt på 1.5 kg: 680 g
25
Antal fodringer
(Le Dividich et al., 1997)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
12
Råmælks-indtag og ydelse

Grisens råmælksoptag




Tilvækst: Fødsel - 24 timer efter
første gris
Fødselsvægt
Tid med mulighed for diegivning
(omkring 17-24 timer)
Soens samlede råmælks-ydelse

AU
Råmælks-indtag, gram
1000
800
600
400
200
0
-300 -200 -100
0
100 200 300
Tilvækst
(Theil et al., 2014)
Råmælks-indtaget for alle grise i
kuldet
AARHUS
UNIVERSITET
13
Råmælk: Indtag og ydelse
Soen råmælks-ydelse (kg)
Dødelighed i diegivning (%)
10
80
8
60
6
40
4
20
2
0
0
0-100 100-200 200-300 300-400 >400
0
(Quesnel et al., 2012)
Nedre grænse:
ca. 250 g råmælk per gris
AU
AARHUS
UNIVERSITET
10
15
20
25
30
Antal Levendefødte
Råmælksindtag, g/gris

5
(Data: 100 faringer fra 3 forsøg)

Mindre råmælk per gris
14
Råmælks-indtag og - ydelse
(Data: 60 faringer fra 3 forsøg)
Råmælk (g/gris)
800
19 % af grisene indtager mindre end 250 g
700
600
500
400
300
200
100
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Soens nummer
AU
AARHUS
UNIVERSITET
15
Råmælksindtag og - ydelse
(Data: 60 faringer fra 3 forsøg)
Råmælk (g/gris)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
0
5
Lavt foderoptag
AU
AARHUS
UNIVERSITET
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Soens nummer
Mange grise (>26)
Gensnitlig fødselsvægt < 900 g
16
Råmælksindtag og - ydelse
(Data: 60 faringer fra 3 forsøg)
Råmælk (g/gris)
800
700
600
500
400
300
200
100
0
0
5
10
15
20
Scenario:
 Soens ydelse øges med 20 %
AARHUS
AU UNIVERSITET
25
30
35
Soens nummer
40
45
50
55
60
Under 250 gram:19  12 %
17
Opsummering

Dødfødte




AU
Kuldnummer og størrelse
Fødselsinterval og -rækkefølge
Huld/rygspæktykkelse
Forstoppelse
AARHUS
UNIVERSITET
Gamle søer + store kuld
> 60 minutter + sidste 50 %
16-19 mm rygspæk
Risiko for faringsproblemer
18
Opsummering

Dødelighed i diegivning

Dødsårsager og -tidspunkt
Fødselsvægt og –rækkefølge
Energi – Første levedøgn
Under 1 kg + sidste 50% i kuldet

Råmælksindtag og -ydelse
Lav foderoptag (< 1.5 kg/dag)
Store kuld (> 20 levendfødte)
Gennemsnitlig fødselsvægt

(< 1 kg)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
19
Dagsorden
Peter
Uffe

Dødfødte





Kuldnummer og størrelse
Fødselsinterval og –rækkefølge
Forstoppelse
Huld/rygspæktykkelse
Dødelighed i diegivning



AU
Dødsårsager og –tidspunkt
Fødselsvægt og –rækkefølge
Råmælksindtag og –ydelse
AARHUS
UNIVERSITET

Fodring med fokus på fibre






Fiberkilder
Fibre og energioptag
Fiberindtag op til faring
Fibre og råmælksydelse
Fibre og forstoppelse
Fibre og dødelighed
20
Fiberkilder
Standard drægtigheds og diefoder indeholder 17% fibre (% af tørstof).
Lavt indhold (< 13%)
Korn-del:
Majs (11%)
Medium indhold (13-21%)
Højt indhold (> 21%)
Hvede – hel (14%)
Rug – hel (18%)
Byg – hel (22%)
Havre – hel (30%)
Protein-kilder:
Sojaskrå (23%)
Fiberrige råvarer/biprodukter
Solsikke (32%)
Hvedeklid (45%)
Sojaskaller (75%)
Roepiller (81%)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
21
Fiberkilder - rodemateriale
Halm (og spåner) har højt indhold af fibre
Halm er godt til soens redebygning
MEN halm bidrager IKKE med energi
AU
AARHUS
UNIVERSITET
22
Fibre og energioptag (fra tarmen)
Stivelse
optages fra
mave og
tyndtarm
0-5 timer efter
fodring
AU
AARHUS
UNIVERSITET
23
Fibre og energioptag (fra tarmen)
Fibre
optages fra
Blind- og
tyktarm
Appetit er lav før faring =>
Fibre giver energi til faringen
og til råmælksproduktionen
AU
AARHUS
UNIVERSITET
4-24 timer efter
fodring
24
Fiberindtag op til faring
Fiberindtag, g/dag
1500
Faring
1000
500
Fiberindtaget  før faring
 Skal foderstyrken  ?
0
-7
1
80
157
14
22
21
29
28
36
Dag relativt til faring
 Skal fiberindholdet i foderet  ?
 Skal daglig fibermængde holdes konstant?
AU
AARHUS
UNIVERSITET
25
Fibre og råmælksydelse – Høj foderstyrke?
Sidste 2 uger af drægtighed– Krogh et al. (ikke publ)
Tilvækst (g/gris)
Lav Energi (2.5 FEso/d)
d 101 -> faring
90
Behov (3.0 FEso/d)
d 101 -> faring
98
Sidste uge af drægtighed– Decaluwé et al. (2014)
Lav energi (1.6 FEso/d)
d 108 -> faring
90
Høj energi (4.2 FEso/d)
d 108 -> faring
110 (
)
(tilvækst for hele kuldet statistisk sikkert i råmælksperioden)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
26
Fibre og råmælksydelse – højt fiberindhold?
Fra løbning -> d 108 (Theil et al., 2014)
Tilvækst (g/gris)
33% roepiller
Løbning -> d 108
135
21% pektinfoder
Løbning -> d 108
131
46% kartoffelpulp
Løbning -> d 108
71
Standard drægt.(17%)
Løbning -> d 108
96
AU
AARHUS
UNIVERSITET
27
Fibre og råmælksydelse – højt fiberindhold?
Sidste 10 dage før faring (Krogh et al., 2015)
Tilvækst (g/gris)
12% roepiller
d 105 -> faring
101
17% lucernepiller
d 105 -> faring
90
Standard diefoder (15%)
d 105 -> faring
85
Sidste 9 dage før faring (Loisel et al., 2013)
Roe,sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring
Lav fiber (13% DF)
AARHUS
AU UNIVERSITET
d 106 -> faring
76
85
28
Fibre og forstoppelse
% søer med forstoppelse ved faring
80
60
40
20
0
Lav fiber
Høj fiber
(Oliviero et al., 2009)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
29
Fibre og dødelighed
Høj fibre fra roepiller, sojaskaller & solsikke gav følgende positive
effekter:
(Loisel et al., 2013)
Lav fibre
Høj fibre
Råmælksoptag (grise < 900 g):
137 g
216 g
Dødelighed fødsel -> fravænning
14.7 %
6.2 %
Minutter fra fødsel til råmælk
29 min
25 min
AU
AARHUS
UNIVERSITET
30
Fibre og dødelighed
Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES, AU, DLG)
Standard diefoder (15%)
17% lucernepiller
12% roepiller
Dødfødte
d105 -> faring
8.3%
d105 -> faring
8.3%
d105 -> faring
4.9%
Døde d1-5
7.1%
3.9%
4.1%
Obs: kun 12 søer per behandling (Krogh et al., 2015)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
31
Fibre og dødelighed
Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES, AU, DLG)
Brug af fodertilskud – et eksempel på to-komponent fodring
Testet i stor-skala i praksis
Tilskud med ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikke) – erstatter
delvist almindeligt so-foder
Tildeling dag 102-108 (350 g/dag)
Tildeling frem til faring (700 g/dag)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
32
Fibre og dødelighed
GUDP-forsøg: Udførelse

Besætningen blev inddelt i to halvdele (ulige + lige ørenumre)




Behandlingen blev iværksat dag 102
Forsøgsenheden var det halve ugehold (IKKE soen)
Normal management (inkl. ammesøer )
To-komponent fodring praktiseret med
spotmix anlæg (automatisk dosering
og tildeling)

AU
Ideen: at sikre ”relativ konstant” ( 500 g)
fiberforsyning til tyktarmen
AARHUS
UNIVERSITET
33
Fibre og dødelighed
(Bruun et al., 2015)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
34
Soens huld og råmælksydelse
Tilvækst (g/gris)
Magre (< 17 mm rygspæk på d 108)
100
Normalt/godt huld (17-23 mm rygspæk på d 108)
130
Fede søer (> 23 mm rygspæk på d 108)
60
(Decaluwé et al., 2014)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
35
Konklusion

Kan man fodre sig til en lavere pattegrisedødelighed?

Søer med risiko for høj pattegrisedødelighed
 Lav foderoptag før faring (<1.5 kg/dag) => Lav råmælksydelse
 Fede søer og magre søer! Huldet skal helst være 16-19 mm
(påvirker faringslængde, dødfødte, råmælksydelsen)

Fibre har mange positive egenskaber – men fiberkilden er vigtig!

Dødfødte, dødelighed i dieperioden, forstoppelse,
faringslængde, og behov for faringshjælp

Råmælksydelse og - indtag
AU
AARHUS
UNIVERSITET
36
Staldtips

Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne

Undgå markant skifte i fiberkilde/indhold ved skifte fra
drægtighedsfoder til diefoder (7 dages tilvænning)

Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at
reducere dødfødte/dødelighed – roepiller har god virkning

I kan tjekke fiberindholdet i jeres foder vha. fodermiddeltabellen på VSP’ hjemmeside (opløselige + uopløselige fibre)

En so skal dagligt have 500 g fibre også omkring faring
(Standard foder og 3.5 FEso/d)

AU
Huldstyring er særdeles vigtig!
AARHUS
UNIVERSITET
37