Trafikpolitik for Åløkkeskolen til høring 021215

Åløkkeskolen den 2. december 2015
Trafikpolitik på Åløkkeskolen
Formål:
1.
2.
3.
4.
At introducere eleverne til sikker trafik
At bidrage til at skolevejen er mest mulig sikker for Åløkkeskolens elever
At opfordre forældre til at være rollemodeller i trafikken
At opfordre til at eleverne – både i og uden for skoletiden - anvender lokalområdets
faciliteter, f.eks. vha. øget brug af cykling og gang.
Ad 1
Følgende forventes af skolen:
-
Skolen tilbyder færdselslære i henhold til Fælles Mål.
Følgende forventes af forældrene:
-
At eleven medbringer egen cykelhjelm.
At eleverne på især mellemtrinnet medbringer egen cykel, så idrætsundervisning samt anden undervisning
efter nærmere aftale kan involvere cykling.
At cyklen er i forsvarlig stand, dvs. bremser, reflekser, lygter o.a. fungerer.
At cyklen kan låses og at nøglen medbringes.
Følgende bestræbes tilbudt af skolen:
-
Cykel-sommerskole (typisk uge 27, dvs. 1 uge i skolernes sommerferie), hvor eleverne primært lærer
motorikken omkring cykling og cykler rundt i lokalområdet.
Cykelværksted hvor eleverne kan lærer at klargøre og lave små reparationer.
Det vil være muligt for eleven at låne cykel og cykelhjelm, såfremt eleven ikke selv har medbragt eget udstyr
eller eget udstyr ikke er i forsvarlig stand.
Ad 2
Skolevejen skal være så sikker som muligt at færdes på for alle skolen elever. Nogle elever på Åløkkeskolen bor langt
fra skolen og må transporteres til og fra skole - men det er skolens politik, at så få elever som muligt lader sig
transportere passivt til og fra skole. At eleverne cykler eller går i skole vil bidrage til at skolevejen bliver mere sikker til gavn for alle.
Skolen arbejder for at trafikregler overholdes og at trafikken afvikles forsvarligt ved skolevejen. Hvis det observeres
at trafikken afvikles uforsvarligt vil det blive kommunikeret på skolens medier (som Forældreintra). I yderste
konsekvens kan der tages kontakt med de relevante myndigheder.
Ad 3
Skolen opfordrer elevernes forældre til at være rollemodeller i trafikken, både i og uden for skoletiden. Forældrene
opfordres til selv at bære cykelhjelm og til at overhold færdselsregler. Det er skolen opfattelse at børnene bedst
lærer hvordan man opfører sig i trafikken ved at se og opleve hvordan forældrene agerer i trafikken fremfor
udelukkende at få fortalt hvordan man skal agere.
Ad 4
Jf. Folkeskolereformen skal skolerne åbne sig mod det omgivende samfund (den åbne skole). Åløkkeskolen ønsker at
inddrage lokalområdets mange faciliteter ved at anvende cykel og gang som transportmiddel. På denne måde kan
der indgås samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler,
lokale fritidshjem og -klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler.
Øget anvendelse af cykel og gang kan sandsynligvis katalysere at eleverne også gør brug af lokalsamfundets tilbud i
fritiden og vil bidrage til at folkeskolereformens mål om 45 minutters bevægelse om dagen nås.