Analyse af misbrugsområdet i Frederikssund Kommune

NOTAT
Analyse af misbrugsområdet i
Frederikssund Kommune
August 2015
1. Indledning
Sundhedsudvalget drøftede 7. oktober 2014 misbrugsområdet og ønskede
på den baggrund en analyse af området som udgangspunkt for en opfølgende temadrøftelse i udvalget. Nedenstående analyse har til formål at skabe et samlet overblik over kommunens indsatser på misbrugsområdet.
Frederikssund Kommune har en rammeaftale med Nordsjællands Misbrugscenter, som hører under Region Hovedstaden, om ambulant behandling og
dagbehandling af både alkohol- og stofmisbrug, og Nordsjællands Misbrugscenter varetager derfor størsteparten af behandlingen.
Frederikssund Kommune betaler samtidig for ambulant behandling og dagbehandling uden for samarbejdsaftalen hos andre leverandører, idet borgerne frit kan vælge en anden leverandør end Nordsjællands Misbrugscenter.
Særligt på alkoholområdet er der store udgifter til andre leverandører.
Døgnbehandling er ikke omfattet af aftalen med misbrugscentret og købes
derfor også hos andre leverandører. Kommunen har derudover selv nogle
enkelte indsatser på misbrugsområdet, ligesom kommunen tilbyder de sociale støtteforanstaltninger, der er nødvendige i forlængelse af behandlingen,
fx hjælp i forhold til bolig eller en støttekontaktperson.
I det følgende beskrives misbrugsområdet, som det ser ud i dag, herunder




lovgivningsmæssige rammer og aftaler omkring misbrugsområdet
lokale politikker og planer på området
kommunens udgifter til køb af misbrugsbehandling
modtagerne af behandling


indholdet i behandlingstilbuddene
kommunens egne tilbud til borgere med misbrug og udgifter til disse
Dernæst diskuteres, hvordan misbrugsområdet ser ud fremadrettet, herunder
 udviklingstendenser på misbrugsområdet
 potentialer ved øget forebyggelse
 perspektiver på den fremtidige misbrugsbehandling
2. Kommunens forpligtelser i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling
2.1 Lovgrundlag
Alkoholmisbrug
Ansvar for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunalt regi. Kommune skal ifølge sundhedslovens § 141 tilbyde vederlagsfri
behandling til alkoholmisbrugere. Behandling kan gives som ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Alkoholbehandling skal
iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig
til kommunen med ønske om at komme i behandling. Tilbud om alkoholbehandling kan tilvejebringes ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner, regioner eller
private institutioner. Borgeren kan uden visitation modtage ambulant behandling, og borgeren kan frit vælge behandlingssted. Ambulant behandling
skal ydermere ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. For gratis
at kunne modtage dag- eller døgnbehandling skal borgeren visiteres.
Stofmisbrug
Kommunen har også på stofmisbrugsområdet ansvar for både forebyggelse
og behandling. Kommunen er således ifølge Servicelovens § 101 forpligtet til
at tilbyde behandling af stofmisbrugere. Behandlingen af stofmisbrugere
tilbydes ligesom alkoholmisbrugsbehandling som ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Behandlingen skal iværksættes senest 14
dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen. Inden for de 14
dage skal der ske en udredning i samarbejde med misbrugeren, og der skal
udarbejdes en plan for behandlingsindsatsen. Behandling af stofmisbrug
forudsætter visitation. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge
at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller i et godkendt,
privat tilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til, og som er
inden for rammerne af behandlingsplanen. Der er ikke frit valg imellem dagog døgnbehandling.
Den sociale behandling med udgangspunkt i serviceloven vil ofte foregå
parallelt med en lægelig behandling, fx substitutionsbehandling, som har
hjemmel i sundhedslovens § 142.
Efter sundhedslovens § 142 tilbyder kommunen vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere (substitutionsbehandling).
Den lægelige behandling skal være en integreret del af kommunens samlede
behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar
at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling, den
2/23
sociale behandling og indsatsen mod de sociale problemer, stofmisbrugeren
i øvrigt måtte have.
Lovændring på stofmisbrugsområdet
Pr. 1. juli 2015 træder en tilføjelse til servicelovens § 101 om stofmisbrugsbehandling i kraft. Lovændringen betyder, at kommunen skal tilbyde anonym ambulant behandling af stofmisbrug til personer, som har et behandlingskrævende misbrug, men som ikke har andre sociale problemer. Målgruppen er borgere, som har en relativt tæt tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og som typisk ikke tidligere har været i behandling. Der er tale om borgere, for hvem det er afgørende, at de har mulighed for at henvende sig anonymt, og som ikke ville opsøge behandling
hos traditionelle behandlingstilbud. Kommunen skal indgå aftale med to eller
flere leverandører, hvoraf mindst ét tilbud skal ligge uden for kommunen.
Behandlingsstedet må ikke have samme fysiske indgang som de traditionelle
behandlingstilbud.
Borgeren skal, inden et anonymt behandlingsforløb påbegyndes, deltage i en
afklarende samtale for at afdække, om personen tilhører målgruppen. Samtalen foregår anonymt. På baggrund af samtalen træffes en afgørelse om
behandling. Kompetencen til at træffe afgørelse kan delegeres til de leverandører, kommunen har indgået aftale med.
Behandlingen skal bestå af et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale. Forsøgsprojekter har vist, at forløb på 16 uger er dækkende
for behovet hos den gruppe, forslaget er møntet på.
2.2 Behandlingstyper
Misbrugsbehandling kan foregå ambulant, som dagbehandling eller som
døgnbehandling.
Ambulant behandling for både alkohol- og stofmisbrug er karakteriseret ved,
at behandlingen finder sted i tilknytning til borgerens sædvanlige miljø. Den
ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af
borgerens behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling.
Dagbehandling er primært gruppeorienteret, men orienteret mod brugerens
individuelle mål. Dagbehandling kan bestå af en kombination af aktiviteter,
projektforløb og samtaler.
Døgnbehandling af stofmisbrug kan være stoffri eller ske i forbindelse med
substitutionsbehandling. Døgnbehandling af alkoholmisbrug kan indeholde
afgiftning/afrusning. Døgnbehandling vælges, hvis det vurderes, at borgerens fysiske, psykiske og sociale situation er så truet, at ambulant behandling eller dagbehandling ikke vil være dækkende.
Ambulant behandling og dagbehandling er gratis for borgeren. Ved døgnbehandling beregnes en egenbetaling for kost og evt. logi, med udgangspunkt
i en individuel vurdering.
3/23
2.3 Sundhedsaftalen
Som en del af sundhedsaftalen er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Frederikssund Kommune og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Denne
beskriver overordnet ansvarsfordelingen og samarbejdet mellem kommune
og psykiatrisk center, hvad angår borgere, der både har en sindslidelse og et
stofmisbrug. Det fremgår, at kommunen som udgangspunkt har ansvaret for
at varetage misbrugsbehandlingen, og psykiatrien har ansvaret for at varetage den psykiatriske behandling. Da det er hensigtsmæssigt at behandle
den psykiatriske lidelse og misbruget samtidig, har det psykiatriske behandlingssystem ansvaret for at varetage den samlede behandling i forhold til
borgere med kroniske psykoser. Det er dog fortsat kommunen, der har ansvaret for at behandle misbruget for borgere med ikke-psykotiske lidelser
(angst, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser). Under en indlæggelse er det psykiatrien, der har ansvar for misbrugsbehandlingen.1
Sundhedsaftalen for 2015-2018 indeholder også indsatser i forhold til misbrug:

Borgere med dobbeltdiagnose skal sikres en effektiv og koordineret
udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug. Der
skal udvikles og udbredes nye organisatoriske modeller for dette
samarbejde mellem region og kommuner.

Region og kommuner skal understøtte tidlig opsporing og indsats
over for borgere, herunder unge, med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes.
Der skal sikres en sammenhængende og koordineret indsats omkring tilbud til børn i misbrugsfamilier. Der skal være en entydig og
lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling, og det
skal aftales, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, så det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud.

Indsatsområderne skal udbygges med implementeringsplaner, som skal
iværksættes i perioden 2015-2018.
2.4 Rammepapir vedr. kommunernes fælles rolle i udvikling af det
nære sundhedsvæsen
KKR Hovedstaden udarbejdede i 2014 et rammepapir omkring udvikling af
det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Rammepapiret handler om,
hvad kommunerne skal gøre for at styrke indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder. I rammepapiret indgår, at kommunerne skal sikre, at
der foretages en systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen, således at der hurtigere i samarbejde med regionen kan sættes et koordineret forløb i gang, der dækker både behandling af en psykisk
lidelse og et misbrug.
1
Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse (voksne), 2011
4/23
3. Rammerne for misbrugsindsatsen i Frederikssund Kommune
Indsatsen over for borgere med alkohol er adresseret i kommunens sundhedspolitik. Derudover sætter den kommunale kvalitetsstandard for social
behandling af stofmisbrug efter servicelovens § 101 rammer for indsatsen på
stofmisbrugsområdet.
3.1 Sundhedspolitik
I den nye sundhedspolitik for Frederikssund Kommune er alkohol udvalgt
som tema. Målsætningerne er, at


andelen af voksne, som drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol, reduceres
alkoholkulturen blandt unge skal ændres, så rusdrikkeri reduceres,
og alkoholdebuten udskydes
Sundhedspolitikken skal følges op af handleplaner, som understøtter politikkens målsætninger.
3.2 Kvalitetsstandard
Kommunens kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug har til
formål at oplyse borgerne om mulighederne for misbrugsbehandling. Kvalitetsstandarden beskriver de lovgivningsmæssige rammer, målgruppe, overordnede målsætninger for indsatsen, visitationsprocedure mv.
Af kvalitetsstandarden fremgår, at det er Frederikssund Kommunes overordnede politik på stofmisbrugsområdet




at
at
at
at
borgerne kan tilbydes behandling i lokalområdet
rammeaftalen med Regionen følger lovgivningen på området
der leves op til Sundhedsstyrelsens krav
den økonomiske ramme ikke overstiger den aftalte budgetramme
Kvalitetsstandarden beskriver endvidere, at kommunens kvantitative målsætninger i forhold til stofmisbrugsbehandling er


at 40 % af stofmisbrugere er stoffri efter afsluttet behandling

at 20 % af stofmisbrugere efter afsluttet behandling vender tilbage til
behandling inden for 12 måneder
at 30 % af stofmisbrugere har reduceret deres stofmisbrug efter afsluttet behandling
Endelig fremgår det, at kommunen kun i særlige tilfælde tilbyder døgnbehandling.
5/23
4. Udgifter til misbrugsbehandling
4.1 Samlede udgifter
Frederikssund Kommune havde i 2014 udgifter til køb af misbrugsbehandling
på i alt 7,5 mio. kr. Budgettet for 2015 er tilsvarende 7,5 mio. kr. I tabel 1
ses en oversigt over det samlede forbrug fra 2012 til 2014 og fordelingen
heraf på hhv. alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt på dag- og døgnbehandling. Dagbehandling dækker i tabellen samt i det efterfølgende både
over dagbehandling og ambulant behandling.
Tabel 1: Udgifter 2012-2014 samt budget 2015 fordelt på behandlingstype (mio. kr.)
2012
2013
2014
Budget
2015
Alkoholbehandling (dag)
3,5
3,8
4,5
4,5
Stofmisbrugsbehandling (dag)
4,1
3,3
2,5
2,6
Alkoholbehandling (døgn)
0,6
0,7
0,1
0,1
Stofmisbrugsbehandling (døgn)
0,3
0,3
0,4
0,3
I alt
8,6
8,2
7,5
7,5
Kommunens udgifter er samlet set faldet med 1,1 mio. kr. i perioden. Af
tabellen fremgår, at dette dækker over, at udgiften til dagbehandling af
alkohol er steget med 1 mio. kr. fra 3,5 mio. kr. i 2012 til 4,5 mio. kr. i 2014,
mens udgiften til dagbehandling af stofmisbrug er faldet med 1,6 mio. kr. fra
4,1 mio. kr. i 2012 til 2,5 mio. kr. i 2014. Udgiften til døgnbehandling af
alkoholmisbrug er faldet med 0,5 mio. kr. i perioden, mens udgiften til
døgnbehandling af stofmisbrug er steget en smule.
4.2 Samlede udgifter til Nordsjællands Misbrugscenter
Kommunen har som nævnt indledningsvist en rammeaftale med Nordsjællands Misbrugscenter. Aftalen indebærer, at Nordsjælland for en fast pris
leverer ambulant behandling og dagbehandling af såvel alkohol- som stofmisbrug. I 2015 er den aftalte budgetramme 5,7 mio. kr., idet prisen blev
forhandlet 0,5 mio. kr. ned i forhold til i 2014.
For at kommunen kan monitorere forbruget, sender Nordsjællands Misbrugscenter månedligt regninger på alle behandlingsforløb. Ud fra dette kan
det beregnes, om kommunen får mere eller mindre ud af samarbejdsaftalen
med Misbrugscentret, end det der betales for, i forhold til hvis der skulle
betales for hver enkelt ydelse.
Tabel 2 viser, at kommunen i 2014 fik ydelser for knap 800 t. kr. mere end
budgetrammen, mens man i 2012 fik ydelser for knap 490 t. kr. mindre end
budgetrammen.
6/23
Tabel 2: Difference mellem budgetramme for Nordsjællands Misbrugscenter, jf. samarbejdsaftale, og værdien af de modtagne ydelser (t.kr.). Røde tal er en besparelse i
forhold til kontrakten.
2012
2013
2014
2015
Budgetramme jf. samarbejdsaftale
6.500
6.200
5.700
5.700
Værdi af modtagne ydelser
6.011
6.211
6.493
-
489
-11
-793
-
Difference
Familieområdet betalte en del af udgifterne til Nordsjællands Misbrugscenter. I 2014 udgjorde Familieafdelingens andel 342 t.kr., hvilket er uændret i
2015.
4.3 Dagbehandling af alkohol
Udgiften til dagbehandling af alkoholmisbrug udgjorde i 2014 knap 4,5 mio.
Der er en stigning på næsten 1 mio. kr. i perioden, hvilket dækker over en
stor stigning i udgifter til andre leverandører end Nordsjællands Misbrugscenter, jf. tabel 3.
Tabel 3: Udgifter til alkoholbehandling (dag) 2012-2014 (t. kr.)
Nordsjællands Misbrugscenter
Øvrige leverandører
I alt
2012
2013
2014
3.038
2.983
3.083
493
865
1.413
3.531
3.848
4.496
I tabel 4 ses, hvilke øvrige leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter, der betales til. Lænkeambulatorierne har i hele perioden været en relativt stor leverandør af dagbehandling af alkoholmisbrug, men derudover er
der en række andre leverandører, som er vokset voldsomt, eller som er
kommet ind på udgiftslisten i perioden. Der er tilbuddene Halsnæs Alkoholambulatorium, Blå Kors, Abstinensteamet, Hillerød Alkoholbehandling, Hvidberg Consult, Dyscon og Russtop.
Tabel 4: Udgifter til alkoholbehandling (dag) uden for rammeaftalen 2012-2014
(t.kr.)
2012
2013
2014
LÆNKE-AMBULATORIERNE I DANMARK
164
243
170
Halsnæs Alkoholambulatorium I/S
113
118
184
7
140
260
Abstinens-teamet v/Bo Bjørn Bojesen
Hillerød Alkoholbehandling v/ Christina Anne Højgaard
51
8
100
54
169
190
Hvidberg Consult
-
100
96
DYSCON ApS
-
-
172
RUSSTOP IVS
-
-
105
Mindre leverandører (i alt)
149
111
68
I alt
493
865
1.413
Blå Kors
7/23
I de første måneder af 2015 er udgifterne til leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter steget kraftigt. I tabel 5 ses udgifterne for årets første
seks måneder og en fremskrivning til helårsvirkning for 2015.
Tabel 5: Udgifter til leverandører af dagbehandling af alkoholmisbrug uden for rammeaftalen jan.-juni 2015 samt fremskrivning til helårsvirkning (t.kr.)
RUSSTOP IVS
DYSCON ApS
Abstinens-teamet v/Bo Bjørn Bojesen
Hillerød Alkoholbehandling v/ Christina Anne Højgaard
Halsnæs Alkoholambulatorium I/S
Mindre leverandører (i alt)
I alt
Jan.-juni
Helårs2015
virkning
997
1.995
385
771
149
298
93
185
87
173
43
86
1.754
3.508
Området er svært styrbart, idet borgerne har frit valg og samtidig mulighed
for at være anonyme ved ambulant behandling. Nogle af ovennævnte leverandører er karakteriseret ved, at en stor del af regningerne vedrører anonyme forløb. Kommunen har ikke et samarbejde med disse øvrige leverandører eller et særligt kendskab til kvaliteten af deres indsats.
Tilbuddet Russtop, som står for størstedelen af udgiften i første del af 2015,
ligger i Frederikssund og blev godkendt af kommunen i oktober 2014. Tilbuddet er målrettet borgere i alderen 25-70 år med et tydeligt, længerevarende alkoholmisbrug. Der er en kapacitet på 10 borgere, herunder inddragelse af pårørende.
4.4 Dagbehandling af stofmisbrug
Udgiften til dagbehandling af stofmisbrug er som nævnt faldet med 1,6 mio.
kr. i perioden 2012-2014. Faldet dækker over lavere udgifter både til Nordsjællands Misbrugscenter og til øvrige leverandører, jf. tabel 6.
Tabel 6: Udgifter til stofmisbrugsbehandling (dag) 2012-2014 (t.kr.)
2012
Nordsjællands Misbrugscenter
Øvrige leverandører
I alt
2013
2014
3.376
2.944
2.267
768
365
225
4.144
3.309
2.492
De største leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter var i 2014
Kongens Ø Munkerup og Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter.
4.5 Døgnbehandling
På døgnbehandlingsområdet var der i 2014 i alt udgifter for knap en halv
mio. kr. til behandling. Hertil kommer udgifter til boophold i forbindelse med
behandlingen (ekskl. borgerens egenbetaling).
8/23
Tabel 7: Udgifter til døgnbehandling 2014 (alene behandling efter § 101) (t.kr.)
Stofmisbrug Alkohol
I alt
Behandlingscenter Vendsyssel
174
Kongens Ø Munkerup, Selvejende Institution
161
8
169
Blå Kors
-
98
98
Den Selvejende Institution Alfa - Fredensborg
35
22
56
370
127
497
I alt
-
174
Familieafdelingen køber derudover døgnbehandling til unge mellem 15 og 18
efter § 101 i Serviceloven, jf. tabel 8. Døgnbehandlingen foregår primært på
skibsprojekter.
Tabel 8: Familieafdelingens udgifter til døgnbehandling efter § 101 (t.kr.)
Antal forløb
Samlet udgift
2012
3
739
2013
3
1.645
2014
5
1.339
5. Modtagere af behandling
I det følgende beskrives, hvor mange der modtager forskellige typer behandling samt køns- og aldersfordeling.
Det er ikke muligt at opgøre det samlede antal borgere, der modtager alkoholbehandling, hvilket skyldes muligheden for at være anonym. En del af
regningerne fremsendes uden CPR-nummer, og det er fx ikke muligt at udlede, om udgifterne dækker over flere, kortere behandlingsforløb eller længere behandling af samme borger.
Nordsjællands Misbrugscenter har dog opgjort antal modtagere af behandling af alkoholmisbrug, jf. tabel 9.
Tabel 9: Antal modtagere af behandling mod alkoholmisbrug, kun Nordsjællands
Misbrugscenter
Alkoholbehandling, Nordsjællands Misbrugscenter
2012
2013
2014
114
123
110
Omkring 100 borgere modtager årligt dagbehandling mod stofmisbrug hos
Nordsjællands Misbrugscenter, (jf. tabel 10). 6 borgere modtog i 2014 dagbehandling mod stofmisbrug på andre tilbud end Nordsjællands Misbrugscenter.
9/23
Tabel 10: Antal modtagere af dagbehandling mod stofmisbrug
Nordsjællands Misbrugscenter
Behandlingstilbud ud over Nordsjællands Misbrugscenter
2012
2013
2014
112
101
99
16
8
6
Kun 9 borgere modtog døgnbehandling af alkohol- eller stofmisbrug i 2014.
Der ses desuden et fald i antal modtagere fra 2012 til 2014, jf. tabel 11.
Tabel 11: Døgnbehandling - antal modtagere
2012
Alkohol - døgn
2013
2014
6
7
5
Stofmisbrug - døgn
11
10
4
I alt
17
17
9
5.1 Aldersfordeling
I figur 1 ses aldersfordelingen for modtagere af dagbehandling mod alkoholmisbrug for hhv. Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige leverandører.
Det gælder kun de borgere, der ikke har valgt at være anonyme. Af tabellen
ses, at den største gruppe for både Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige
behandlingstilbud aldersmæssigt er mellem 50 og 59 år.
Figur 1: Modtagere af alkoholbehandling (dag), 2014 (ekskl. anonyme)
30%
25%
20%
15%
Nordsjællands
Misbrugscenter
10%
Øvrige leverandører
5%
70+ år
60-69 år
50-59 år
40-49 år
30-39 år
18-29 år
u. 18 år
0%
I figur 2 ses tilsvarende aldersfordelingen for modtagere af dagbehandling
mod stofmisbrug for hhv. Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige leverandører. Af tabellen fremgår, at den største gruppe af modtagere er mellem 18
og 29 år.
10/23
Figur 2: Modtagere af stofmisbrugsbehandling (dag), 2014
35%
30%
25%
20%
Nordsjællands
Misbrugscenter
15%
Øvrige leverandører
10%
5%
70+ år
60-69 år
50-59 år
40-49 år
30-39 år
18-29 år
u. 18 år
0%
5.2 Kønsfordeling
I figur 3 ses kønsfordelingen for borgere, der modtager dagbehandling for
alkoholmisbrug (ekskl. anonyme modtagere), og i figur 4 ses kønsfordelingen tilsvarende for stofmisbrug. Det ses, at der er en stor overvægt af
mænd for begge behandlingstyper, og at dette er tilfældet både hos Nordsjællands Misbrugscenter og hos de øvrige leverandører.
Figur 3: Modtagere af alkoholbehandling (dag) i 2014 (NB: ekskl. anonyme)
60%
50%
40%
30%
Nordsj. Misbr.
20%
Øvrige
10%
0%
Kvinder
Mænd
Figur 4: Modtagere af stofmisbrugsbehandling (dag) i 2014
70%
60%
50%
40%
Nordsj. Misbr.
30%
Øvrige
20%
10%
0%
Kvinder
Mænd
11/23
6. Tilbud i regi af Nordsjællands Misbrugscenter
6.1 Ydelser
Nordsjællands Misbrugscenter er på baggrund af samarbejdsaftalen forpligtet til at levere en række ydelser til borgere fra Frederikssund Kommune, der
henvender sig med ønske om behandling. Ydelserne omfatter sundhedsfaglig og socialfaglig misbrugsbehandling.
Sundhedsfaglige ydelser:
-
Abstinensbehandling af alkoholmisbrugere (ambulant afrusning)
Antabusbehandling af alkoholmisbrugere
Substitutionsbehandling af opiatmisbrugere
Forebyggelse af hepatitis C hos injektionsmisbrugere
Supplerende medicinsk behandling efter behov.
Socialfaglige ydelser:
-
-
-
Rådgivning og vejledning
Kortlægning
Kort motivationsbehandling med henblik på forandring af misbrugsadfærd (3 samtaler over 6 uger)
Ambulante behandlingsforløb med fokus på at giver borgeren indsigt
i eget misbrug og skabe motivation for forandring og behandling for
misbrug. Forløbene kører over 12 uger og er hos Misbrugscentret
opdelt i
o lavintensive forløb med individuelle samtaler 1 gang pr. måned,
o mellemintensive forløb, som er individuelt tilpasset
o højintentive forløb, med 1-2 gange primært i gruppeforløb.
Dagbehandling, som indeholder behandling 4 formiddage om ugen
over en periode på 6 uger, og hvor målet for behandlingen er at øge
brugerens forståelse for risikoen ved egen misbrugsadfærd, øge motivationen for og troen på forandring samt træne sociale kompetencer og møde ligestillede.
Tilbud til familie og/eller pårørende, enten som en del af misbrugerens forløb eller som tilbud specifikt for pårørende
En særlig behandlingspakke til unge under 24 år med problematisk
forbrug af rusmidler. Ungepakken indeholder kortlægning, behandlingstilbud til den unge individuelt og/eller gruppeforløb af høj intensitet samt inddragelse af familie og netværk.
Borgeren vil ofte modtage en kombination af ydelser, fx råd og vejledning,
efterfulgt af kortlægning, derpå et medicinsk forløb og sideløbende forskellige socialfaglige ydelser efter hinanden.
12/23
Nordsjællands Misbrugscenter har opgjort, hvor mange borgere der modtager forskellige typer ydelser, jf. tabel 12.
Tabel 12: Samlet antal borgere i behandling over året samt fordeling på behandlingstype, 2012-2014. Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter 2 3
Indskrevne borgere
2012
2013
2014
Alkoholbehandling
114
123
110
Stofbehandling
112
101
99
Ambulant afrusning
31
37
41
Antabus
74
84
70
Intensiv substitution
2
5
5
Substitution
Socialfaglig behandling
37
39
41
Dagtilbud
Højintensiv
18
29
19
47
10
44
Mellemintensiv
85
60
62
Lavintensiv
Kort motivation
21
38
19
18
20
25
127
137
116
115
102
99
Medicinsk behandling
Kortlægning
Råd og vejledning
6.2 Resultater af behandlingen
Nordsjællands Misbrugscenter har opgjort effekten af behandlingsindsatsen i
de socialfaglige alkohol- og stofforløb, hvor borgeren er udskrevet i 2014.
Tallene er opgjort ud fra misbrugscentrets sidst kendte viden om borgerens
forbrug på det tidspunkt, borgeren blev udskrevet, se tabel 13.
Tabel 13: Status på forbrug ved udskrivningstidspunktet for borgere der er udskrevet
som færdigbehandlet fra socialfaglige forløb, 2014. Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter
Sidst kendte status på
forbrug
Ophørt
Reduceret
Øget
Uændret
Ukendt
I alt
2014
Alkohol
Stof
5 (19%) 10 (40%)
6 (23%) 9 (36%)
3 (12%) 0 (0%)
5 (19%) 2 (8%)
7 (27%) 4 (16%)
26
25
Effekten på stofmisbrugsområdet ligger på niveau med de måltal, der er
beskrevet i kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling, men det skal
bemærkes, at opgørelsen er baseret på få personer, da den kun omfatter
2
Nordsjællands Misbrugscenter oplyser, at råd og vejledning i stigende grad gives i
telefon, hvor det ikke registreres. Borgerne visiteres her direkte til kortlægning. Derfor er antallet af borgere, der registreres som modtager af råd og vejledning faldet.
3
Alle forløb starter med en kortlægning. En del borgere vil dog være i behandling
over flere år, hvorfor det samlede antal indskrevne borgere pr. år er større end antallet af kortlægninger.
13/23
personer, der er færdigbehandlet og udskrevet fra et socialfagligt behandlingsforløb.
Nordsjællands Misbrugscenter har også opgjort årsagerne til, at borgerne
udskrives, jf. tabel 14. Det ses, at 14 % af de borgere, der modtager alkoholbehandling, er færdigbehandlet ved udskrivning, mens det gør sig gældende for 19 % på stofmisbrugsområdet. Omkring halvdelen udskrives, fordi
de udebliver fra behandlingen. Borgeren kan inden udskrivningen have modtaget flere ydelser, som er afsluttet.4
Tabel 14: Årsager til udskrivning fra Nordsjællands Misbrugscenter 2014 (både sociale eller medicinske forløb). Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter
Alkohol
Antal borgere
Stof
64
58
Færdigbehandlet
14%
19%
Udskrevet efter brugers ønske
34%
10%
Udeblevet
47%
55%
Udskrevet til fængsel, hospital eller anden institution
2%
7%
Fraflyttet, bortvist eller død
3%
9%
100%
100%
Heraf
I alt
6.3 Samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter - udfordringer
og udviklingsmuligheder
Voksenafdelingen oplever et godt samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter. Der er løbende samarbejdsmøder på medarbejderniveau. Nordsjællands Misbrugscenter formår at få langt de fleste til ikke at være anonyme,
og der holdes efter kortlægningen, men inden behandlingen sættes i gang,
fælles møder med borgeren, hvor både Misbrugscentret og Voksenafdelingen deltager, og hvor borgerens behandlingsplan og sociale handleplan koordineres.
Både Familieafdeling og Jobcenter peger på, at de yngre misbrugere fravælger Misbrugscentrets tilbud. I analysen ”En tværgående ungeindsats i Frederikssund Kommune peges tilsvarende på, at de unge ikke kan se sig som en
del af Misbrugsambulatoriets målgruppe. Familieafdelingen oplever, at Misbrugscentret lægger meget vægt på de unges egen motivation, og at
centret ikke rigtigt formår at fastholde de unge. Det er en udfordring, at de
yngre misbrugere ikke kan identificere sig med de ældre misbrugere, hvoraf
nogle også har et mere omfattende misbrug. Der peges også på, at nogle
borgere med alkoholproblemer vil vægre sig ved at gå i behandling et sted,
hvor der er stofmisbrugere.
Familieafdelingen peger ikke på et behov for en anden leverandør, men på
at der skal være et tættere samarbejde mellem Familieafdeling og misbrugsbehandling. En løsning på dette kan ifølge Familieafdelingen være, at
4
På stofmisbrugsområdet er der også på landsplan en stor andel, som ikke gennemfører behandlingsforløbene. I 2011 gennemførte 25 % af dem, der blev indskrevet i
ambulant social stofmisbrugsbehandling forløbet som planlagt (Mennesker med
stofmisbrug, Socialstyrelsen, 2013).
14/23
Misbrugscentret rykker ud, fx med en ugentlig dag på Thorstedlund. Det vil
give mulighed for at møde den unge i mere trygge omgivelser, som ikke er
forbundet med ældre misbrugere.
Misbrugscentret oplyser, at de i en periode har haft en medarbejder på
Campus en gang ugentligt for at give de unge mulighed for at opsøge rådgivning et mere ”neutralt” sted, men tilbuddet er opgivet igen, fordi der stort
set ikke var nogen henvendelser.
Jobcentret ser også gerne et tættere og mere direkte samarbejde med misbrugsbehandlingen for bedre at kunne hjælpe borgerne i behandling samt
støtte dem i at blive i behandlingsforløbet. Dette kunne fx være i form af, at
Misbrugscentret deltager i møder på Jobcentret, hvor borgeren i trygge
rammer kan få information om hvilke muligheder der er for misbrugsbehandling, eller i form af en tilbagemelding til Jobcentret om borgerens
fremmøde i et behandlingsforløb.
7. Kommunens egne tilbud til borgere med
misbrug
Social Service
Social Service giver ydelser efter § 83 (personlig og praktisk hjælp) og § 85
(støtte og hjælp til udvikling af færdigheder), som er ydelser, der kan være
behov for i forbindelse med et behandlingsforløb.
I budget 2013 blev der tilført 900 t.kr. årligt til en opprioritering af det forebyggende arbejde på misbrugsområdet. Tilførslen blev givet for at styrke
den forebyggende indsats og mindske risikoen for tilbagefald for personer,
der har modtaget behandling, herunder understøtte, at borgerne genskaber
et sundt netværk til familie, børn, fritidsliv, arbejdsmarked etc. efter afsluttet
behandling.
Tilførslen blev brugt til at oprette to stillinger i Kompetenceteamet, som er et
§ 85-tilbud målrettet borgere med særligt komplekse problemstillinger. Der
blev ansat to medarbejdere med kompetencer i forhold til misbrug, som
giver § 85-støtte til borgere med misbrugsproblematikker, og hvor en del af
indsatsen fx kan være at motivere borgeren til behandling og at støtte op
om ambulant behandling eller døgnbehandling.
Der er derudover etableret et tilbud om rusmiddelgrupper til borgere, der
har tilknytning til socialpsykiatrien, dvs. borgere som modtager § 85-støtte,
eller som kommer i et af støttecentrene. Tilbuddet løftes delvis af kompetenceteamet og delvis af støttecentrene i socialpsykiatrien. Tilbuddene henvender sig til borgere, som er ambivalente i forhold til et fremtidigt misbrug,
og som oplever negative konsekvenser i forbindelse med deres rusmiddelforbrug. Formålet er at give borgerne indsigt i deres eget forbrug/misbrug
samt viden om rusmidler, afhængighed og mestringsstrategier, og at borgerne motiveres til at arbejde mod reduktion eller ophør af misbruget. Der
tilbydes transport i forbindelse med forløbene. Der findes gruppeforløb for
borgere i aldersgruppen 18-30 år og for borgere over 30 år, og der arbejdes
med små grupper på 4-8 borgere, som mødes 3 timer hver uge i 12 uger.
Nogle borgere følger flere gruppeforløb efter hinanden.
15/23
Gruppeforløbene startede ultimo 2013. Der er to forløb om året for unge og
to forløb for voksne, og der har til dato kørt fire forløb for hver af de to
grupper. Socialpsykiatrien har evalueret de tre første forløb for borgere over
30 år. Evalueringen viser, at en del borgere har nedsat eller ophørt med
deres forbrug, og det tyder på en god effekt af forløbene.
Støttecentrene tilbyder derudover NADA-øreakupunktur til de borgere, der er
tilknyttet centrene. NADA er øreakupunkturbehandling og kan både anvendes ved symptomer som angst, uro, søvnforstyrrelser, aggressioner og ved
abstinenser. Tilbuddet er tilgængeligt en time to gange om ugen på Spiren
og Under Elmen og tre gange om ugen på Parkvej 4-6. Klintegården tilbyder
også NADA akupunktur til sine beboere.
Familieafdelingen
Familieafdelingen har tilbuddet Ungrus, som er et gruppeforløb for unge
mellem 14 og 18 år med misbrugsadfærd, som køres af Familieafdelingens
Ungekonsulenter. Målet med Ungrus er at sætte gang i nogle refleksioner
hos de unge om deres misbrug og at fremme motivationen for at gå i behandling. Forløbet har kørt to gange og i alt ca. 12 unge har været igennem
forløbet. Familieafdelingen har aftalt med Misbrugscentret, at de bidrager
med en medarbejder til det næste Ungrus-forløb, hvilket måske kan bygge
bro til decideret behandling for nogle af de unge. Det er aftalt, at Misbrugscentret gør dette inden for rammeaftalen.
Familieafdelingen har derudover gennem en årrække givet tilbud om gruppeforløb til børn fra familier med misbrug og eller psykisk sygdom (”popcorngrupper”). Målgruppen er børn mellem 7 og 13 år. Grupperne køres i
samarbejde mellem en familiekonsulent og en sundhedsplejerske. Der er
tale om er lukkede forløb af 12-14 gange. Der kører hvert år to forløb for de
yngste børn og to forløb for de ældste.
Overlap mellem kommunens egne tilbud og købte tilbud
Socialpsykiatrien oplever, at misbrugsgrupperne supplerer Misbrugscentrets
tilbud, idet rusmiddelforløbene i Social Service køres af personale med erfaring med sindslidelser og de udfordringer, sindslidelsen giver, og idet borgerne mødes med en anerkendende og ligeværdig tilgang. Socialpsykiatrien
vurderer, at disse forhold betyder, at deltagerne i stor udstrækning magter
at blive i forløbene, og at de derigennem bliver ”klædt på” til evt. sideløbende eller efterfølgende forløb i reel misbrugsbehandling. Der er ikke tale om
egentlig behandling i rusmiddelgrupperne, men tilbuddene er i nogen grad
indholdsmæssigt en parallel til socialfaglige, ambulante gruppeforløb i Nordsjællands Misbrugscenter.
Familieafdelingen oplever, at Ungrus-forløbene supplerer Misbrugscentrets
tilbud, idet forløbene bygger på de unges relation til ungekonsulenterne. De
unge i forløbene definerer oftest ikke sig selv som misbrugende, og Familieafdelingen oplever, at de unge let kan blive stigmatiseret, hvis de skulle
indgå i forløb sammen med voksne misbrugere. Det giver dog god mening,
at Misbrugscentret fremadrettet bidrager til forløbene.
16/23
7.1 Udgifter til egne tilbud
Socialpsykiatrien fik som nævnt tilført 900 t.kr. årligt til en opprioritering af
misbrugsområdet, der bruges til to ekstra medarbejdere til § 85-området i
kompetenceteamet.
Kompetenceteamet bruger ud af de to stillinger ca. 240 timer årligt (svarende til ca. 55 t.kr.) til rusmiddel-gruppeforløb i socialpsykiatrien. Den øvrige
socialpsykiatri bidrager derudover til rusmiddelforløbene med ca. 240 timer,
(svarende til yderligere 55 t.kr).
Familieafdelingen har brugt ca. 100 medarbejdertimer pr. Ungrus-forløb,
svarende til ca. 27 t.kr. Fremadrettet bidrager Nordsjællands Misbrugscenter
med halvdelen af indsatsen. På Popcorngrupperne bruges ca. 90 medarbejdertimer pr. forløb.
8. Udviklingstendenser på misbrugsområdet
8.1 Forventet fremtidig udvikling på området
Rammeaftalen for 2015 beskriver, at kommunerne i Hovedstadsregionen i
2015 forventer et uændret eller stigende antal borgere med alkohol- eller
stofmisbrug. Frederikssund Kommunes forventning i rammeaftalen er et
uændret antal såvel alkohol- som stofmisbrugere, og hverken Voksenafdelingen, Jobcentret eller Familieafdelingen peger i maj 2015 på særlige udviklingstendenser i form af ændringer i aldersgrupper eller misbrugstyper.
Flere kommuner vurderer i forbindelse med rammeaftalen, at kontanthjælpsreformens øgede krav om aktivitet vil synliggøre flere unges misbrugsproblemer, og at dette kan føre til en stigning i efterspørgslen efter
misbrugsbehandling blandt unge. En gennemgang af de lidt over 300 unge,
der er i målgruppen for Ungekontakten viser, at ca. 10 % har et misbrug,
hvilket er mindre end forventet, idet det opleves, at gruppen fylder meget i
den faglige indsats.
Der ses i det følgende på nationale undersøgelser af udviklingen af udbredelsen af brug af alkohol og stoffer i befolkningen, da disse kan give et fingerpeg om, hvilken retning det kan forventes, at udviklingen går i fremover.
Alkohol
Sundhedsstyrelsen anslog i 2012, at der på landsplan er ca. 140.000 alkoholafhængige. Dette svarer i en kommune på 50.000 indbyggere til 1260
borgere over 16 år.5
Danskernes alkoholvaner er undersøgt i den nationale sundhedsprofil. Seneste undersøgelse fra 2013 angiver, at 16 % af borgerne over 16 år i Frederikssund Kommune viser tegn på alkoholafhængighed, hvilket ligger på niveau med regionen. Den andel i kommunen, der viser tegn på alkoholafhængighed, er ikke ændret signifikant fra 2007 til 2013.
Sundhedsprofilen viser endvidere, at
5
Forebyggelsespakke Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012
17/23

blandt borgere, der bor sammen med børn, viser 8 % enten tegn på
afhængighed eller drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler 6


dobbelt så mange mænd som kvinder viser tegn på alkoholafhængighed

29 % af dem, der viser enten tegn på afhængighed eller drikker mere
end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug
udbredelsen af alkoholafhængighed er størst i blandt borgere over 45 år
og særligt stor i aldersgruppen 55-64 år
Der er ingen væsentlige ændringer i dette i perioden 2010-2013.
Blandt de unge (16-24 år) har alkoholforbruget særligt form af rusdrikkeri
(mindst fem genstande mindst én gang om ugen). De unges alkolholforbrug
i form af weekenddrikkeri er generelt faldende, og Frederikssund Kommune
ligger samtidig lavt på dette punkt i forhold til regionsgennemsnittet. 7
Narkotika
Sundhedsstyrelsen anslår, at der er 33.000 borgere med stofmisbrug i Danmark. Dette svarer til ca. 265 personer i en kommune på Frederikssunds
størrelse. Heraf skønnes en tredjedel at være hashmisbrugere. På landsplan
er ca. 16.000 borgere i behandling, svarende til halvdelen af misbrugerne.
En stor del af stofmisbrugerne har væsentlige problemer ud over misbruget,
fx i forhold til forsørgelse, bolig, somatisk sundhedstilstand, psykisk sygdom
og kriminalitet.
Nationale undersøgelser8 viser, at


der er et stigende antal borgere med et decideret stofmisbrug


færre søger behandling for misbrug af heroin og opioider
flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy)
mænd udgør ca. 78 % af modtagerne af stofmisbrugsbehandling, hvilket
er uændret over de seneste år
De unge stofmisbrugere udgør en stigende andel af alle stofmisbrugere i
behandling. For disse unge er hash stærkt stigende som det, der søges behandling for.9
Ud over egentlige misbrugere er der en gruppe, primært unge (16-19 år),
som har et eksperimenterende forbrug af stoffer. Her er er tendensen, at

færre eksperimenterer med illegale stoffer såsom amfetamin, kokain og
ecstasy
6
Der var således i Frederikssund Kommune i 2013 65 børn under 18 år, hvis forælder i løbet af 2013 havde en alkoholrelateret kontakt til et sygehus (Alkoholstatistik
2015, Statens Seruminstitut)
7
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Region Hovedstaden
8
Undersøgelserne dækker perioden 1996-2009. Kilde: Narkotikasituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2014.
9
Mennesker med stofmisbrug, Socialstyrelsen 2013
18/23


det eksperimenterende forbrug af kokain er uændret
det eksperimenterende forbrug af hash er lidt stigende.
Udviklingen i den eksperimenterende brug af stoffer ses i figur 5.
Figur 5: Den procentvise andel inden for aldersgruppen, der inden for det sidste år
har brugt hhv. hash og andre illegale stoffer i det pågældende år. 10 Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2014.
30
Hash, 16-24-årige
25
Hash, 16-44-årige
20
15
Andre illegale
stoffer, 16-24årige
10
5
0
2000
2005
2008
2010
2013
Andre illegale
stoffer, 16-44årige
8.2 Mulige potentialer ved øget forebyggelse
Forebyggelse handler om at undgå, at et misbrug opstår, eller at sætte tidligt ind over for begyndende misbrug. Ansvaret for den forebyggende indsats ligger hos kommunerne. For at understøtte kommunernes arbejde har
Sundhedsstyrelsen udarbejdet forebyggelsespakker på alkohol- og stofmisbrugsområdet. Forebyggelsespakkerne indeholder en lang række forebyggende indsatser, som er evidensbaserede eller bygget på bedste viden, og
som kommunerne kan sætte i gang.
Sundhedsstyrelsen peger i forebyggelsespakkerne på de konsekvenser, misbruget har, både socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Både overforbrug
af alkohol og stofmisbrug medfører øget forekomst af sygdomme og en
overdødelighed, ligesom der peges på følgevirkninger som sociale problemer, fx anbringelser af børn. En undersøgelse viste således, at alkohol og
stoffer spiller en afgørende rolle i 44 % af anbringelser af mindreårige børn
uden for hjemmet.11 Et helt centralt formål med både forebyggelse, tidlig
indsats og behandling er derfor at sikre både misbrugere og pårørende trivsel og livskvalitet.
Sundhedsstyrelsen har estimeret de kommunale omkostninger forbundet
med alkohol. Estimatet tager udgangspunkt i de borgere med svære alkoholproblemer, der allerede er eller har været i kontakt med hospitalet med
en alkoholrelateret diagnose. For en gennemsnitskommune på 50.000 indbyggere estimeres det, at de årlige udgifter er 28,3 mio. kr., heraf:
10
Langt de fleste, der prøver stoffer, starter inden de er 20 år, og meget få over 45
år eksperimenterer med stoffer, hvorfor de ikke er med i tabellen.
11
Tine Egelund m.fl.: Små børn anbragt uden for hjemmet. Socialforsknings Instituttet 2004.
19/23



4,2 mio. kr. til medfinansiering af sundhedsvæsenet
18,6 mio. kr. til overførselsindkomster
5,4 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger til børn og unge.
Dertil kommer udgifter til fx pleje og omsorg samt udgifter til alkoholbehandling. Da der er langt flere danskere, der er afhængige af alkohol end
dem, der er eller har været i kontakt med hospitalet pga. alkohol, kan tallet
ifølge Sundhedsstyrelsen være mere end dobbelt så stort.12
Tilsvarende er der på stofmisbrugsområdet kommunale omkostninger til
medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og anbringelser. Da antallet af stofmisbrugere er langt lavere end antallet af alkoholmisbrugere vil denne post være mindre.13
I forhold til forebyggelse af alkoholmisbrug peger Sundhedsstyrelsen bl.a. på
tiltag som begrænsning af tilgængeligheden af alkohol, korte opsporende
samtaler og korte rådgivende samtaler. I forhold til forebyggelse af stofmisbrug peges på begrænsning af tilgængeligheden, forebyggelse i skolen og
på ungdomsuddannelser, tidlig indsat med korte rådgivende samtaler og
forældreuddannelse14.
Sundhedsafdelingen gjorde i 2013 status på kommunens indsats på alkoholforebyggelse. Undersøgelsen viste, at kommunen på alkoholområdet arbejder med en del af de indsatser, Sundhedsstyrelsen foreslår, men langt fra
med alle. Sundhedsafdelingen peger i forlængelse af undersøgelsen på, at
man med fordel kunne arbejde mere med systematisk tidlig opsporing
blandt frontpersonalet og på, at frontpersonalet kunne få mere viden om,
hvor de kan vise borgere med misbrugsproblemer hen.
Den forebyggende indsats kan også styrkes ved, at lokale medarbejdere
eller ledere ved, hvor de selv kan hente mere viden, når de står over for en
borger, der måske har et misbrug, og ved at en del af frontmedarbejderne,
fx i jobcentret, får redskaber til tidlig opsporing af misbrug.
En større forebyggelsesindsats, fx i form af mere fokus på tidlig opsporing,
må forventes at øge efterspørgslen efter og udgiften til misbrugsbehandling.
KORA har netop gennemgået en række internationale studier af de økonomiske effekter af indsatser i forhold til socialt udsatte, herunder misbrugere
af alkohol og stoffer. I undersøgelsen ses på, om specifikke misbrugsbehandlingsindsatser reducerer behovet for fremtidige offentlige ydelser, og
om indsatsen dermed kan tjene sig selv ind for det offentlige.15
Gennemgangen viser, at de fleste af de typer af indsatser, der er undersøgt,
betaler sig, fx individuel rådgivning i forbindelse med alkoholbehandling og
døgnbehandling samt ambulant behandling af stofmisbrug. 16 Gevinsterne
12
Forebyggelsespakke alkohol, Sundhedsstyrelsen 2012.
Sundhedsstyrelsen giver ikke et estimat på udgifterne på stofmisbrugsområdet.
Forebyggelsespakke stoffer, Sundhedsstyrelsen 2013.
14
Samt på en række andre tiltag mindre evidens for effekten.
15
Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte, KORA, maj 2015.
16
Eneste undtagelse er et studie af metadonbehandling, hvor der var en negativ
økonomisk effekt.
13
20/23
ligger i, at borgerne efter behandlingen bruger færre sundhedsydelser, begår mindre kriminalitet samt for alkohols vedkommende forårsager færre
trafikulykker.17 Størrelsesmæssigt varierer gevinsterne meget afhængig af
indsatstype og undersøgelsens design, men rækker fra nogle begrænsede
positive effekter til at give pengene op til 39 gange igen.
Der må derfor peges på, at det kan betale sig at få flere i behandling, fx
gennem en større indsats i forhold til opsporing, idet det vil give kommunen
besparelser på medfinansiering af sundhedsvæsenet, og da det må forventes, at flere i behandling også vil have en positiv indvirkning på udgifterne til
overførselsindkomster og foranstaltninger på børneområdet.
9. Perspektiver på den fremtidige misbrugsbehandling
Analysen af misbrugsområdet har identificeret nogle udviklingsområder, dels
ud fra et lokalt perspektiv og dels på baggrund af de tendenser på landsplan, der blev beskrevet i afsnit 8.
9.1 Nyt lovkrav om anonym alkoholbehandling
Kommunen skal som beskrevet i afsnit 2.1 pr. 1. juli 2015 tilbyde anonym
ambulant stofmisbrugsbehandling til borgere, der ikke har andre sociale
problemer end misbrug.
For at leve op til det nye krav har kommunen indgået aftale med to leverandører om at løfte opgaven. Det drejer sig for det første om Nordsjællands
Misbrugscenter, som vil levere forløb i Hillerød. For det andet er der indgået
en samarbejdsaftale med Lænken, som tilbyder forløb på deres ambulatorier
i Hvidovre og Lyngby-Taarbæk, og som derudover har et særligt tilbud til
borgere under 25 år i Lænkens stofrådgivning i København K. Der har været
afholdt møde med Lænken, hvor Lænken har præsenteret det tilbud, der
oprettes. Aftalerne er indgået med forbehold for politisk godkendelse.
Begge leverandører afventer en godkendelse fra Socialtilsynet af deres tilbud, før de kan iværksætte behandlingsforløb.
Et fuldt behandlingsforløb vil koste mellem 8.000 og 9.000 kr. På baggrund
af ministeriets beregninger forventes det, at relativt få Frederikssundborgere vil være i målgruppen for og benytte tilbuddet.18 Da der samtidig er
tale om gruppeforløb, vil det være vanskeligt at lave et rentabelt, lokalt tilbud, med mindre dette tiltrækker borgere fra andre kommuner, og da målgruppen er borgere uden andre sociale problemer end misbrug, forventes
det, at de kan transportere sig til behandlingstilbuddene.
17
De fleste af de undersøgelser, KORA har set på, fokuserer på besparelser på sundhedsvæsenet. Der ses derfor ikke på, om misbrugsbehandling også fører til besparelser i forhold til forsørgelse.
18
Social- og Indenrigsministeriet forventer, at knap 1.600 borgere på landsplan vil
benytte tilbuddet hvert år. Dette svarer til ca. 13 borgere pr. år i Frederikssund
Kommune.
21/23
9.2 Stigende udgifter til ambulant alkoholbehandling
Som det fremgik i afsnit 4.3 oplever Frederikssund Kommune en voldsom
stigning i udgifterne til dagbehandling af alkohol. Dette dækker primært
over stigende udgifter til ambulant behandling af alkoholmisbrug, hvor borgerne kan henvende sig direkte til behandlingsstedet uden forudgående
visitation, og hvor borgerne derudover kan modtage behandlingen anonymt.
Social Service er ud fra praksis i andre kommuner blevet opmærksom på, at
private alkoholbehandlingssteder for at være omfattet af reglerne i sundhedslovens § 141 om borgerens adgang til frit valg af ambulant alkoholbehandlingssted, både skal være godkendt af den stedlige kommune og have
en aftale med en kommune om at være en del af det kommunale alkoholbehandlingstilbud.
Det er tilbuddet Russtop, der står for den største stigning i udgifterne til
ambulant alkoholbehandling. Social Service går i dialog med Russtop om at
indgå en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal sikre gennemsigtighed i
behandlingsindsatsen, afregningen af ydelserne og effekten af behandlingen. Hvis det ikke lykkes at blive enige om en samarbejdsaftale, kan betalingen af regninger fra tilbuddet stoppes.
For øvrige private tilbud vil Social Service sikre, at der er en samarbejdsaftale med en kommune. Alternativt vil Social Service tilbyde en samarbejdsaftale med Frederikssund Kommune eller ophøre med at bruge tilbuddet. I forhold til private tilbud med relativt mange anonyme forløb vil Social Service
undersøge muligheden for at nedbringe antallet af anonyme forløb i samspil
med de enkelte private tilbud. Dette kan muligvis blive en del af en samarbejdsaftale. Alternativt kan Social Service gå i dialog med den kommune, der
har samarbejdsaftale med tilbuddet om at stille krav til tilbuddet i forhold til
bl.a. registrering og fakturering.
9.3 Opmærksomhed på udviklingstendenser og fokus på forebyggelse
Nationale undersøgelser peger som nævnt i afsnit 8.1 på, at der fortsat er
rigtigt mange alkoholafhængige, og at kun en lille del af disse modtager
behandling. Undersøgelser viser, at der fortsat er flest mænd, der drikker,
og at mange voksne, der bor i sammen med børn, drikker for meget.
På stofmisbrugsområdet peger nationale undersøgelser på, at der er et stigende antal borgere med stofmisbrug, heraf flere unge end tidligere. Lidt
flere unge eksperimenterer med hash, men færre eksperimenterer med
andre stoffer end tidligere.
Tallene peger på, at det fortsat er vigtigt at have fokus på en behandlingsindsats af høj kvalitet samt på forebyggelse. Det kan overvejes at styrke den
forebyggende indsats ved at give frontpersonalet redskaber til systematisk
tidlig opsporing af misbrug, så de bliver bedre til at spørge ind til og agere
på det, hvis de oplever tegn på misbrug. Frontmedarbejdernes indsats kan
også styrkes ved at sikre, at de har kendskab til kommunens behandlingstilbud, så de ved, hvor de kan vise borgere med misbrugsproblemer hen.
Den nye sundhedspolitik indeholder som nævnt målsætninger i forhold til
alkohol. Der skal i løbet af efteråret udarbejdes handleplaner, som under-
22/23
støtter hver af politikkens målsætninger, og dette vil understøtte en koordineret indsats på alkoholområdet på tværs af fagområderne.
9.4 Fremtidige behandlingstilbud
Analysen peger på, at der er forskellige muligheder for at styrke eller forbedre den behandlingsindsats, der i dag finder sted i regi af Nordsjællands Misbrugscenter. Det er vanskeligt at vurdere kvaliteten i indsatsen i Nordsjællands Misbrugscenter, bl.a. fordi det er meget begrænset, hvilke data Misbrugscentret kan levere i forhold til behandlingsresultater. Aftalerne med
Nordsjællands Misbrugscenter løber et år ad gangen, og der skal i løbet af
efteråret 2015 indgås en samarbejdsaftale for 2016. Det vil være et udviklingspunkt for den nye samarbejdsaftale, at der arbejdes mere systematisk
med at måle på effekten af indsatsen, behandlingstid, tilbagefald o.l.
Tilbud om rusmiddelgrupper i Social Service er i nogen grad indholdsmæssigt en parallel til socialfaglige, ambulante gruppeforløb i Nordsjællands Misbrugscenter. Socialpsykiatrien oplever imidlertid, at de borgere, der modtager ydelser i socialpsykiatrien, ikke i samme grad kan motiveres til eller fastholdes i Misbrugscentrets tilbud, hvorfor det opleves som nødvendigt at
have et supplerende tilbud. Det kan overvejes, om kommunen fremadrettet
skal have et tilbud parallelt med det, der betales for, eller om der skal ses på
kvaliteten af indsatsen hos leverandøren.
Endelig tyder den store søgning til andre alkoholbehandlingstilbud på, at
alkoholbehandlingstilbuddet i Nordsjællands Misbrugscenter ikke opleves
som attraktivt, og at borgerne derfor søger alternativer.
Det vurderes således på baggrund af analysen, at der er behov for at udvikle
misbrugsindsatsen, herunder sætte fokus på kvaliteten i og effekten af indsatsen.
23/23