Redegørelse om olieforurening på Shells
Den 1. september 2015 Redegørelse om olieforurening på Shells håvneterminål i Fredericiå Resumé Redegørelsens hovedkonklusioner Redegørelsen viser, at der en betydelig forurening på grunden. Der har været olieaktiviteter siden 1920’erne. Hovedkilderne til forurening i nyere tid, herunder udsivning til Lillebælt, er to større udslip fra 1985. Området er betydeligt forurenet, men udgør ikke en risiko for drikkevand. Embedslægen har vurderet, at der heller ingen sundhedsrisiko er, hvis offentlig adgang begrænses på en mindre del af stranden. Forureningen fra 1985 søges håndteret gennem en række afværgeforanstaltninger, men forureningen spreder sig anderledes end forventet, hvorfor regionen har iværksat yderligere undersøgelser med henblik på at afværge yderligere udsivning til Lillebælt. Det er Shell, der har forårsaget forureningen fra 1985. I det omfang den ikke håndteres ved en fortsat indsats af Shell, skal den som udgangspunkt håndteres af regionen som en gammel forurening. Der har de sidste 30 år været en lang række af spild, og i alle de beskrevne tilfælde har der været dialog mellem Shell og myndighederne om afværgeforanstaltninger. Der fremgår dog af redegørelsen, at de oplysninger, det har været muligt at fremskaffe til dokumentation af dialogen, er ufyldestgørende. For at forebygge yderligere forurening blev der som led i Miljøstyrelsens revurdering af Shells miljøgodkendelse lavet en risikovurdering af tankanlægget i 2012. På baggrund af risikovurderingen vurderede Miljøstyrelsen, at det ikke ville være proportionalt at kræve et helt nyt anlæg, men at det er nødvendigt med hyppiggere inspektion og fokus på vedligehold af anlægget. Miljøstyrelsen har fra 2015 skærpet håndhævelsen i forhold til Shell, så der i højere grad gives påbud til virksomheden. På den baggrund er der i 2015 givet 3 påbud til raffinaderiet og 1 påbud til havneterminalen. På baggrund af nye EU BAT (Best Available Technology) standarder skal Shell have revurderet deres miljøgodkendelse senest i 2017, og Miljøstyrelsen vil i den forbindelse have særlig fokus på yderligere forebyggende foranstaltninger. Der er i 2014 dannet en teknisk følgegruppe med deltagelse af Region Syddanmark, Fredericia Kommune og Miljøstyrelsen. Følgegruppen vil løbende blive holdt orienteret om, hvordan der følges op på anbefalingerne i redegørelsen. Baggrund for redegørelsen I december 2014 viste DR ’21 Søndag’ en udsendelse om olieforurening på Fredericia Havn og på en nærliggende offentlig badestrand, som var afspærret fra offentligheden. På baggrund af udsendelsen bad daværende miljøminister Kirsten Brosbøl Miljøstyrelsen om at udarbejde denne redegørelse for at klarlægge sagen. 1 J.nr. MST-7819-00076 Hovedformålet er at redegøre for forurening af jord og grundvand ved Shells ca. 5 hektar store havneterminal på Skanseodden i Fredericia, hvad der er årsag til forureningen, dens udbredelse samt hvilke risici, den medfører i forhold til sundhed og miljø. Desuden redegøres for, hvilke tiltag der er foretaget for at oprense og hindre spredning af forureningen, om tiltagene har været tilstrækkelige, regelgrundlaget i forbindelse med forureningen og om myndighedernes rolle i sagen. Redegørelsen forholder sig ikke til eventuelle andre miljøproblemer ved havneterminalens drift. Sagen strækker sig over et langt tidsrum fra 1985, hvor de to store spild blev opdaget, til i dag med skiftende miljømyndigheder. Der har været tanke på arealet siden 1919. Grundlaget for redegørelsen er oplysninger indhentet fra miljømyndighederne Fredericia Kommune, Region Syddanmark, Miljøstyrelsen og A/S Dansk Shell. Oplysningerne er præget af, at der i perioder er mangelfuld dokumentation af myndighedernes beslutninger, hvilket har gjort det svært at opnå et præcist billede af sagsforløbet, og redegørelsens konklusioner er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Fund af olieforurening ved havneterminalen I august 2013 konstaterede Fredericia Kommune på baggrund af undersøgelser foretaget af Shell, at der var en olieforurening på et strandareal nordøst for havneterminalen. Dette område blev bl.a. vist i DR´s udsendelse. Forureningen blev fundet i ca. 0,5 meters dybde, og stranden blev efterfølgende spærret for offentlig adgang ved hjælp af et hegn. Fredericia Kommune formodede i 2013, at forureningen på stranden hovedsagelig stammede fra to større omfattende forureninger med olie- og benzin-stoffer på selve havneterminalen. De to forureninger blev opdaget i 1985. Gennem årene har der været en lang række spild på havneterminalområdet, hvoraf omfanget ikke kendes præcist. De to største kendte spild blev opdaget i 1985 og var på henholdsvis 100.000 og 150.000 liter. Den samlede mængde af spild i øvrigt vurderes at være betydelig mindre end spildene fra 1985. Derfor skønnes størstedelen af forureningen at stammerfra 1985. 1985 spildene skete på den østlige henholdsvis vestlige del af havneterminalområdet, og blev samme år undersøgt af Fredericia Kommune. Kommunen vurderede i 1985, at forureningerne ikke udgjorde nogen væsentlig risiko for miljø eller sundhed, hvis man kunne undgå udsivning til havet af den del af olieforureningen, der flyder ovenpå grundvandet (den såkaldte fri oliefase). Den del af olieforureningen, der er opløst i grundvandet, strømmer med grundvandet ud i havet, men vurderedes kun at udgøre en begrænset risiko for påvirkning af Lillebælt. Shell etablerede derfor i 1985 efter aftale med Fredericia Kommune en række tekniske tiltag (afværgeforanstaltninger), der skulle sørge for, at forurening med fri oliefase ikke kunne strømme ud i Lillebælt. Afværgeforanstaltningerne består af overvågning af fri oliemængde og lejlighedsvis oppumpning af olie fra en række brønde til opsamling af fri oliefase på både den østlige og vestlige del af tankarealet. Afværgeanlæggene er gennem årene løbende blevet justeret og udbygget. Sidste udbygning skete i 2014, hvor anlægget blev udbygget ud mod Østerstrand for at dæmme op for risikoen for forureningsudsivning mod den østlige del af stranden. Imidlertid blev der i 2013 konstateret udsivning af olieforurening på den nordøstlige del af samme strand (vist i DR udsendelsen). Olieudsivningen blev konstateret ud for en strækning, der ikke er dækket af afværgeanlægget, og hvor man ikke havde forventning om, at forureningen ville sprede sig til. Vurdering af risiko i forhold til mennesker og miljø Fredericia Havneterminal ligger i et område uden drikkevandsinteresser, og forureningen i området vurderes ikke at udgøre en risiko for drikkevand. 2 J.nr. MST-7819-00076 Forureningen på Østerstrand er af embedslægen vurderet til kun at udgøre en begrænset risiko for udeklimaet og for kontakt for mennesker, da forureningen ligger ca.0,5 meter nede under sandet. Ud fra et forsigtighedshensyn er stranden efter embedslægens anbefaling spærret for offentlig adgang på et mindre område af ca. 80 meters bredde ud for havneterminalen siden 2013. Med hensyn til den samlede forurening på havneterminalen er det vurderet i den seneste risikovurdering, som regionen har fået foretaget i 2015, at udsivningen af opløst forurening kun udgør en begrænset risiko for kystnær påvirkning af Lillebælt, og at det område, der eventuelt kan påvirkes, er begrænset til 1-10 meter ud fra kysten.. Gennemgangen af de indhentede data viser, at forureningsudbredelsen mod kysten fra den nordøstlige og den sydvestlige del af tankområdet ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Begge steder er der tegn på, at der sker eller kan ske udstrømning af fri fase forurening, dvs. olie, der flyder ovenpå grundvandet. Der er frie udstrømningsveje for forureningen i den sydvestlige del, da tidevandet har skabt huller i dæmningsværket. Udstrømning af forurening forhindres dog i princippet af de afværgeforanstaltninger, der blev etableret i 1985, men det bør undersøges, om der er behov for yderligere udbygning med flere opsamlingsbrønde på den sydvestlige og nordøstlige del af området. Regionen er i gang med at undersøge dette. Ansvar for oprydning af forureningen Forureningen på havneterminalen stammer fra spild fra Shells tankanlæg, og størstedelen af forureningen på området vurderes at have fundet sted i 1985 eller tidligere. Spildene i 1985 og efterfølgende har hovedsageligt været håndteret af Shell efter aftale med de skiftende myndigheder. Med jordforureningsloven fra 2000 er der klarere regler og udvidede muligheder for at meddele påbud om undersøgelser og oprensning for jordforureninger, der er opstået efter den 1. januar 2001. Derimod var påbudsmulighederne efter miljøbeskyttelsesloven ved spild før 2001 mere uklare og begrænsede. I de tilfælde, hvor Shell ikke kan forpligtes til at gennemføre undersøgelser, risikovurdering og oprensning eller andre afværgeforanstaltninger, hører denne forurening under den offentlige indsats, som varetages af Region Syddanmark. Årlige moniteringsrapporter mv. fra Shell viser, at forureningen har været overvåget, og at Shell har overholdt aftalerne med myndighederne, men at Shell nogle gange har været langsom til at følge op på behov for ændringer af afværgeanlægget. Gennemgang af dokumentationen viser, at myndighederne ikke har udstedt påbud om undersøgelse eller oprensning af forureninger, men at oprydning eller afværge er sket efter aftale med Shell. I visse perioder foreligger der kun sparsomt materiale om myndighedernes stillingtagen til Shells moniteringsrapporter, indberetninger om spildhændelser og forslag til undersøgelser og afværgetiltag. Fremadrettede tiltag. På grund af olieforureningen på Østerstrand og risikoen for forureningsspredning til havnen på den sydvestlige del af havneterminalområdet anbefales det, at udbredelsen af forureningen mod kysten fra den nordøstlige og den sydvestlige del af tankområdet undersøges nærmere, og at der derefter iværksættes effektive virkemidler for at undgå, at forureningen spreder sig yderligere i nordøstlig og sydvestlig retning. Resultatet af disse undersøgelser kan give anledning til opdatering af den risikovurdering, regionen har fået foretaget i 2015. I det omfang, Shell ikke kan forpligtes til at gennemføre undersøgelser, risikovurdering og videre foranstaltninger som led i sin håndtering af forureningen, vil det være regionens ansvar at foretage disse tiltag. Havneterminalens tankanlæg er gamle og redegørelsens gennemgang har vist, at der er en høj spildfrekvens. Ydermere er der mange steder ubefæstet areal i tankgårdene, hvorved spild og lækager i højere grad kan forurene jorden, end hvis arealet var befæstet. Tankgårdsmurene yder desuden ikke tilstrækkelig beskyttelse 3 J.nr. MST-7819-00076 mod en forureningsspredning via grundvandet. Miljøstyrelsen vurderer dog, at omkostningerne ved at bygge et helt nyt anlæg ikke er proportionalt med den forventede miljøforbedring. Derfor er det vurderet ved revurdering af anlægget i 2012 og senest ved påbud i 2015, at det i stedet er nødvendigt med fokus på vedligeholdelse og hyppigere inspektion af tankanlæggene af Shell. Seneste tankinspektionsrapport fra Shell har Miljøstyrelsen modtaget 27. november 2014, og den viste ikke kritiske forhold, ligesom Miljøstyrelsen ved et opfølgende tilsyn i februar 2015 ikke fandt anledning til påtale vedrørende tankanlæggene. På baggrund af de hyppige spild, som redegørelsen har påvist, samt at Shell i nogle tilfælde har været lang tid om at foretage den indsats, som er aftalt med Miljøstyrelsen, har Miljøstyrelsen fra 2015 indført en skærpet håndhævelse i forhold til Fredericia Havneterminal. Dette indebærer blandt andet, at Miljøstyrelsen ved nye spild som altovervejende hovedregel vil benytte sig af påbud, medmindre der er tale om mindre spild, der straks renses op af Shell. Derudover vil Miljøstyrelsen sikre god skriftlig dokumentation af myndighedsbeslutninger ved alle spildhændelser og opfølgning på disse. Begge dele er iværksat, og den skærpede håndhævelse har ført til 4 påbud om undersøgelse af jordforureninger i 2015, heraf 3 på raffinaderiet og 1 på Havneterminalen. Der er i 2014 dannet en teknisk følgegruppe med deltagelse af regionen, kommunen og Miljøstyrelsen. Følgegruppen vil løbende blive holdt orienteret om, hvordan der følges op på anbefalingerne i redegørelsen. Som omtalt er en del af anbefalingerne omkring risikovurdering allerede gennemført af regionen, idet RegionSyddanmark i juni 2015 har fået udarbejdet en rapport, der blandt andet indeholder en risikovurdering på baggrund af de undersøgelser, der er udført til dato. Der kan dog være behov for opdatering af denne risikovurdering med nye viden om forureningsudbredelsen fra supplerende undersøgelser, som regionen forventer vil blive gennemført i efteråret 2015. 4 J.nr. MST-7819-00076 1. Baggrund Politisk ramme DR’s program ’21 Søndag’ havde i december 2014 en udsendelse med fokus på olieforureningen på Fredericia Havn og en nærliggende offentlig badestrand. På baggrund heraf bad daværende miljøminister Kirsten Brosbøl i december 2014 Miljøstyrelsen om at udarbejde en redegørelse om denne forurening. Shells Havneterminal på Skanseodde Den gamle havneterminal på Skanseodde er en terminal, hvor der foregår oplagring af olie og benzin samt distribution af olieprodukter, herunder gas og råolie. Anlægget på Skanseodde er etableret i 1920’erne, og overtaget af Shell i 1960’erne i forbindelse med opførelsen af Shells raffinaderi i Fredericia. Oplagring af olie sker i store tanke, der kan indeholde over 100.000 liter. Der er på nuværende tidspunkt 10 tanke. Tankene er ifølge BBR-meddelelsen etableret i perioden 1920-1961. Vest for havneterminalen ligger Fredericia C, der er et byudviklingsområde for blandet bolig og erhverv. Nord for havneterminalen findes et offentligt rekreativt område, og mod nordøst ligger den offentlig badestrand Østerstrand. Resten af havneterminalen ligger ud til Lillebælt. Benzinforurening på den østlige del af tankområdet. I forbindelse med nedgravning af en kloakledning langs den østlige del af tanklageret blev der i sommeren 1985 konstateret en benzinforurening på den østlige del af tankområdet. Kommunen foranstaltede en undersøgelse af forureningen, der konkluderede, at den primære forureningskilde var en tank, hvor der blev opdaget et tæringshul på ca. 20x5mm. Dengang blev det estimeret, at der lå et benzinlag på 10 cm ovenpå grundvandet på ca. 100.000 liter eller ca. 75 tons (Fredericia 1986a). Shell etablerede på et tidspunkt forud for kommunens undersøgelse et afværgeanlæg med 3 brønde, der alle har til formål at opsamle såkaldt fri olie fase, dvs. olie, der flyder oven på grundvandet, og forhindre olien i at strømme ud i havet. Det har ikke været muligt at få oplyst fra Shell eller kommunen om baggrunden for, at afværgeanlægget allerede var etableret inden kommunens undersøgelse af forureningen. Olieforurening på den vestlige del af havneområdet. Umiddelbart efter igangsættelsen af undersøgelsen af benzinforureningen på den østlige del af tankområdet iværksatte kommunen en yderligere undersøgelse af en olieforurening på den vestlige del af tankområdet. Her blev der fundet en olieforurening på omkring 150.000 liter. Shell igangsatte en overvågning for at sikre, at denne forurening ikke bredte sig yderligere (Fredericia, 1986b). Resultater fra overvågningen er løbende rapporteret til den ansvarlige miljømyndighed. Målingerne har givet anledning til revurdering af afværgeforanstaltningernes funktion flere gange, senest i 2011, idet forureningen spreder sig anderledes end forventet. I den mellemliggende periode fra 1985 til og med 2014 har der, som beskrevet i tabel 3, været en række andre, hovedsagelig mindre spild på havneterminalen. Miljøstyrelsen har sammen med Region Syddanmark og Fredericia Kommune deltaget i et møde med Shell den 16. august 2012, hvor Shell fremlagde resultatet af en række undersøgelser foretaget af Shell for at afdække forureningsgraden af området. Undersøgelsen indeholdt risikovurderinger og afværgeforslag. På mødet blev det aftalt, at Shells konsulent, URS Nordic AB (URS), der havde forestået undersøgelserne, skulle udarbejde en samlet rapport til myndighederne. Denne blev fremsendt 31. oktober 2012. I forbindelse med revurderingen i 2012 konstaterede Shell, at der fandtes høje koncentrationer af olie på den østlige del af tankområdet ud mod kysten, og at der var risiko for, at forureningen spredte sig i østlig retning mod den offentlige badestrand Østerstrand. Shell foretog i 2012-2013 undersøgelser af forureningsudbredelsen og etablerede i 2014 et nyt afværgeanlæg, som skulle sørge for, at denne forurening ikke bredte sig yderligere i denne retning. Imidlertid fandt kommunen i august 2013 også olieforurening på en anden del af stranden i mere nordøstlig retning, hvor der ikke tidligere var fundet forurening. Denne forurening blev fundet i ca. 0,5 meters dybde. Der er formentlig tale om forureningen fra 1985, som her havde spredt sig i en anden retning end tidligere. 5 J.nr. MST-7819-00076 Fundet af olie på stranden førte til, at stranden på embedslægens anbefaling blev afspærret omkring det forurenede område. Redegørelsens indhold Til brug for redegørelsen har Miljøstyrelsen indhentet oplysninger hos Shell, Fredericia Kommune og Region Syddanmark. Shell har efterfølgende afleveret supplerende materiale. Bidrag fra miljømyndigheder er sammen med Miljøstyrelsens brev med anmodning om oplysninger vedlagt som bilag. Miljøstyrelsen har i redegørelsen fokuseret på forureningen og den risiko, som den udgør, og forholdt sig til det indhentede materiale Redegørelsen indeholder en helt overordnet beskrivelse af den tidligere og nuværende retstilstand. På baggrund af de oplysninger, der har kunnet tilvejebringes til brug for denne redegørelse, er det ikke muligt at vurdere, hvorledes myndighederne har fulgt op på Shells indberetninger fra mange af de spildhændelser, der har været efter 1985, idet der i sagsakterne ikke er dokumentation for opfølgningen. Det står imidlertid klart ud fra Shells indberetninger og de tilfælde, hvor der er dokumentation for myndighedernes opfølgning, herunder spildene i 1985, at Shell har foretaget oprensning efter spild og længerevarende afværgeforanstaltninger og monitering efter aftale mellem Shell og miljømyndigheden. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af situationen på Shells havneterminal, herunder en helt overordnet beskrivelse af den tidligere og nuværende retstilstand, de forskellige myndigheders rolle, de tekniske installationer og spildhændelser, forureninger i jord og grundvand og den risiko de medfører for omgivelserne, samt afværgeforanstaltninger og deres effekt over for forureningerne. Redegørelsen afsluttes med Miljøstyrelsens vurdering af de tiltag, der er foretaget eller planlagt, og anbefalinger om yderligere tiltag. 2. Regelgrundlag og myndighedsrolle i forbindelse med sagen Dette afsnit giver en overordnet beskrivelse af nogle af de centrale nuværende og tidligere gældende regler i forhold til håndtering af forureninger fra virksomheder som Shells Havneterminal. Hvem bærer ansvaret for forureninger? Der er mange juridiske spørgsmål knyttet til fordelingen af ansvar, når der er jordforurening på en ejendom, hvor der har været aktiviteter i mange år. I forhold til gamle forureninger stilles der ofte spørgsmål ved det rimelige i, at en virksomhed kan have forårsaget en forurening, uden at virksomheden juridisk kan stilles til ansvar. Indgrebsmuligheder og regulering over for jordforurening er kommet gradvist siden den første udgave af miljøbeskyttelsesloven fra 1973 (Lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse). Det var dengang en forudsætning, at der med nye og forbedrede regler ikke længere ville opstå jordforureningssager. Erfaringerne har imidlertid vist, at denne forudsætning ikke holdt stik. Desuden var der tvivl om reglernes rækkevidde, hvilket har ført til, at flere fortolkningsspørgsmål er blevet rejst ved domstolene. Et eksempel er spørgsmålet om tilbagevirkende kraft, der har været forelagt domstolene i forhold til rækkeviden af miljøbeskyttelseslovens § 72 (påbud om undersøgelse). ). I sagen skulle der tages stilling til, hvorvidt miljøbeskyttelseslovens § 72 var begrænset til kun at vedrøre påbud om undersøgelser af forureningsforhold, som hidrører fra perioden efter den 1/1 1992, hvor den nugældende § 72 trådte i kraft til erstatning af den tidligere § 52. Højesteret mente ikke, man kunne udstede omkostningskrævende påbud efter § 72, når udledningen fra en virksomhed eller et anlæg var ophørt før den 1/1 1992. Blandt andre problemstillinger kan endvidere nævnes, at anvendelse af erstatningsretlige principper (typisk krav om påvist uforsvarlig adfærd) og forældelsessynspunkter synes lagt til grund for adgangen til at meddele påbud. Ligeledes indgår generelle forvaltningsretlige passivitetsbetragtninger i vurderingen af, hvornår påbud kan meddeles, uanset hvilken lovgivning, der anvendes. De beskrevne problemstillinger er årsag til, at det antageligt vil være yderst sjældent (om overhovedet), at myndighederne i dag anvender miljøbeskyttelsesloven som grundlag for påbud i forhold til gamle jordforureninger. 6 J.nr. MST-7819-00076 Jordforureningsloven fra 1999 har betydet, at der i dag er mere klare regler om påbud i forbindelse med jordforurening, der er opstået efter den 1. januar 2001. Som det fremgår af jordforureningslovens § 1, stk. 2, nr. 5, gælder der et forureneren betaler-princip: Loven tilsigter at fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige tilstand. Jordforureningslovens §§ 40 og 41 har følgende ordlyd: ”§ 40. Miljømyndigheden, jf. § 39, kan påbyde en forurener, jf. § 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes at 1) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang og 2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges. Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan meddeles, uanset hvornår en mulig forurening er sket, dog ikke hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992. Påbud efter stk. 1 kan endvidere meddeles, uanset hvordan en mulig forurening er sket, jf. dog § 41, stk. 3, nr. 2. § 41. For forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere, kan miljømyndigheden, jf. § 39, meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger. Stk. 2. Påbud kan meddeles, uanset hvordan forureningen er sket, jf. dog stk. 3, nr. 2. Påbud kan ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af krig, borgerlige uroligheder, atomskader eller naturkatastrofer. Påbud kan heller ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvorefter forureneren er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. Stk. 3. Som forurener anses: 1) Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode. 2) Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. Stk. 4. Påbud kan ikke meddeles, hvis der er gået 30 år eller mere efter ophøret af den produktionsmetode eller anvendelsen af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsage forureningen. Stk. 5. For anlæg for deponering af affald skal de 30 år i stk. 4 regnes fra ophøret af anlæggets efterbehandlingsperiode.” Er en forurening opstået før 2001, kan der dog også meddeles påbud om oprensning efter § 41, hvis den væsentligste forurening er sket efter denne dato. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er grundlag for at meddele påbud. Når der er tale om et kortlagt areal inden for regionens indsatsområde, som det er tilfældet med havneterminalen, skal der søges om tilladelse efter lovens § 8, hvis der iværksættes bygge- eller anlægsarbejde. Det er kommunens ansvar, at udarbejde en § 8 tilladelse, som dog skal være i 7 J.nr. MST-7819-00076 overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet, jf. § 8 a. På havneterminalen har Fredericia Kommune i 2014 givet en tilladelse efter § 8 til etablering af det nye afværgeanlæg. Virksomheden er omfattet af bilag 1, punkt 1.1, litra c, og punkt 1.2 i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. De virksomheder, der er optaget på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen, som bruger fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, skal udarbejde en basistilstandsrapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand. Basistilstandsrapporten skal indeholde oplysninger om, bl.a. hvilke relevante farlige stoffer der har været anvendt. For eksisterende virksomheder skal der udarbejdes basistilstandsrapport ved revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse. Når den aktivitet, der har udløst krav om basistilstandsrapport, på et senere tidspunkt ophører, skal der udføres en tilsvarende undersøgelse for at vurdere, om aktiviteten har medført forurening af jord eller grundvand. I givet fald er der regler i jordforureningsloven, der forpligter virksomheden til at fjerne forurening og eventuelt foretage andre afværgeforanstaltninger. Reglerne om ophørsforanstaltninger fremgår af jordforureningsloven. Reglerne om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger er en gennemførelse af IE-direktivet, og har været gældende siden 7. januar 2013. Myndigheder for tilsyn og godkendelse Siden udslippet i 1985 har forskellige myndigheder udøvet miljøtilsyn med Shells aktiviteter på havneterminalen. I 1985 havde Fredericia Kommune ansvaret for tilsyn. I 1993 overgik tilsynet til Vejle Amt, indtil kommunalreformen trådte i kraft i 2007, hvor staten overtog tilsynet den 1. januar 2007 (først Miljøcenter Odense og fra 1. januar 2011 Miljøstyrelsen). Oversigt over godkendelses- og tilsynsmyndighed på Shells Havneterminal fremgår af tabel 1. Shell fik sin første miljøgodkendelse i 2000, udstedt af det daværende Vejle Amt. Miljøgodkendelsen blev revurderet i 2012 af Miljøstyrelsen. Tabel 1. Oversigt over godkendelses- og tilsynsmyndighed på Shells Havneterminal i 1985 Tilsynsmyndighed Fredericia 1993-2007 2007-2011 2011- Vejle Amt Staten/Miljøcenter Staten/MST Kommune Godkendelsesmyndighed Vejle Amt Odense Vejle Amt Staten/ Miljøcenter Staten /MST Odense Den offentlige indsats over for jordforurening. En jordforurening overgår i praksis til den offentlige indsats, når påbudsmulighederne er udtømte, og forureneren betaler princippet derfor ikke kan håndhæves. Det er regionerne, der står for den offentlige indsats efter jordforureningsloven. I dag er mange jordforureninger fra før jordforureningslovens påbudsregler trådte i kraft i 2000/2001, overgået til offentlig indsats. Helt overordnet er regionerne ansvarlige for at håndtere risikoen fra jordforurening. Det følger af jordforureningsloven, at regionens opgave er at fjerne den risiko, som jordforureningen udgør med fokus på de forureninger, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder og på menneskers sundhed (enten fordi forureningen påvirker indeklimaet eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord). En ændring af jordforureningsloven fra 2013 betyder, at regionerne i dag systematisk skal fastlægge de arealer, hvor der er en forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på bl.a. overfladevand. Faserne i den offentlige indsats består først af kortlægning, som kan ske på to niveauer: enten vidensniveau 1 (mistanke om forurening) eller vidensniveau 2 (konkret viden om forurening). Blandt de kortlagte arealer udpeger regionerne de arealer, der hører under den offentlige indsats. I næste fase 8 J.nr. MST-7819-00076 iværksætter regionen videregående undersøgelser, hvor omfanget af og risikoen fra forureningen undersøges nærmere. Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan næste skridt blive oprensning af forureningen. 3. Tekniske installationer og spildhændelser Shells havneterminal i Fredericia Havneterminalen er bygget i flere omgange (Shell, 2009): De første tanke til benzin eller petroleum bygges allerede i 1919 af Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co. I 1926 bygger Dansk-Engelsk Benzin og Petroleum Co. et anlægsværk mellem Gl. Havn og Kastelshavnen med 9 m vanddybde og et depot på Skanse Odde. I 1950 bygges anlægsværk med 10 m vanddybde til brug for tankskibe til A/S Dansk Shells depottankanlæg. I 1964-65 indgår Shell en aftale med havnen om at overtage Skanse Odde området i forbindelse med bygning af Raffinaderiet (Siden ibrugtagningen af Shell Raffinaderiet på Egeskovvej i 1966 har Havneterminalen og Raffinaderiet været forbundet med 4 rørledninger). Året efter bygges et nyt anlægsværk med 15 m vanddybde. Af miljøgodkendelsen fra 2012 og af en rapport, som Shell fik udarbejdet i 2011 (Shell, 2011) fremgår det, at området tidligere har været ejet af Dansk Shell A/S. Siden 1984 har området været ejet af Fredericia Havn A/S (som ejes af ADP A/S hvis ejere er Fredericia Kommune for 89 %, Nyborg Kommune for 10,6 % og Middelfart kommune 0,4 % ), men arealet er nu udlejet til Dansk Shell A/S, der ejer installationerne på området. Lejemålet er uopsigeligt, så længe Dansk Shell A/S driver virksomhed på området. Figur 1. Shell havneterminal i Fredericia (Kilde: ældre orthofoto, Miljøministeriet) Shell Havneterminal optager iht. matrikelkort et omtrent 5 ha stort område. Terminalen kan praktisk inddeles i nogle større delområder: Tankområde øst, hvor der oplagres benzin og benzinkomponenter, gasolie og slops. 9 J.nr. MST-7819-00076 Tankområde vest, hvor der har været oplagret og til dels stadig oplagres nogle af følgende produkter: gasolie, fuelolie, fluxolie og bitumen. Pumpemanifold, der er forbindelsesled mellem tanke og Jetty samt Raffinaderiet. Jetty I, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 30.000 t. Jetty II, hvor der kan foregå udlæsning til tankskibe på op til max. displacement på 150.000 t. D-FRT bygninger, hvor der foregår tromlepåfyldning, læsning af bitumenbiler etc. (Ophørte 01.juli 2009). Derudover findes der mindre områder med olieudskillere, kontrolrum, kedelrum, portvagt/administrationsbygning. Figur 2. Situationsplan over Shell Havneterminal (situationsplan fra 1978) Områdets udvikling Havneterminalsområdet er ad flere omgange blevet udvidet i takt med behovet for at udvide terminalens kapacitet. På figur 3a ses kystlinjer fra de i alt 3 udvidelser (Shell, 2011). Kystudvidelsen fra 1953 udgjordes blandt andet af en jernspuns, der havde til formål at sikre en del af kystlinjen på det vestlige tankområde, se figur 3b. Såvel jernspunsen som kystudvidelserne forventes at influere på afstrømningsforholdene for det terrænnære grundvand og den frie olie, der ligger ovenpå grundvandsspejlet (se afsnit om geologi og hydrogeologi). 10 J.nr. MST-7819-00076 Figur 3a. Skitsering af 3 udvidelser af kystlinjen ift. den oprindelige kystlinje fra 1917 (Shell, 2011). Figur 3b. Placering af jernspuns ifm. udvidelsen af kystlinje i 1953 (Shell, 2011) 11 J.nr. MST-7819-00076 Tanke Der har været etableret en række tanke på Shell Havneterminal igennem tiderne. I tabellen fremgår 27 tanke, men ifølge Shell 2013 har der været op til 35 forskellige tanke på området (Shell Havneterminal Øst og Vest). I dag er der 10 tanke tilbage på området. Det skønnes ud fra det tilgængelige materiale og ud fra den anvendte tanknummerering, at tankene er af ældre dato med produktionsår, der går tilbage til 1920’erne og frem til starten af 1960’erne. 12 J.nr. MST-7819-00076 Tabel 2. Oversigt over tanke. Orange tekst angiver, at tanken er udtaget af drift. TANKE Produkt Bemærkninger Reference T8411 Blyfri tidligere benzin Industriel gasolie Blyfri Nittet ståltank fra 1931, 2800 m3 FK 2015, Shell 2007a, BBR Ståltank, etablerings år 1920, 4370 m3 Shell 2007a, BBR Nittet ståltank fra 1931 (er i øjeblikket ikke i drift), 2800 m3 Etableringsår 1950, 6280 m3 T8415 Diesel (Benzin tidligere) Xylene FK 2015, Shell 2007a, BBR Shell 2007a, BBR Nittet ståltank fra 1931. Installeret i perioden 1945-1965. Tanken fjernes i perioden 1995-1999. Bemærk, at der i 1992 peges på, at tanken er læk. Pejlinger peger på, at der har forekommet overfyldning (1985/1986). FK 2015 T8416 Benzin Nittet ståltank (1931). Sløjfes i perioden 1995 - 1999 T8420 Diluent, MTBE (1986) Pejlinger peger på, at der har forekommet overfyldning (1985/1986). Etableringsår 1957, 4918 m3 FK 2015, Shell 2011 FK 2015, BBR, Shell 2011 T8421 Blyfri benzin Etableringsår 1955, 6280 m3 T8422 Hexan Etableringsperiode 1945 – 1965. Sløjfes i perioden 1999 – 2002 T8423 Slops/ gasolie Etableringsår 1956. Lækage (tæringshul på 20x5 mm) konstateres i 1985, der udbedres efterfølgende. Tankvolumen 1423 m3 T8401 Fuel 77 T8402 Fuel 77 Er sløjfet formentlig i 2014. Ståltank, etableringsår 1920, 5000 m3 Ståltank, etableringsår 1920, 5000 m3 T8403 Flux oil Etableringsår før 1945, tanken sløjfes i perioden 1999 – 2002 Shell 2011 T8404 Etableringsår før 1945, tanken sløjfes i perioden 1999 – 2002 Shell 2011 T8405 Flux oil – fuel (1965) Fuel (1965) Etableringsår før 1945, tanken sløjfes i perioden 1999 – 2002 Shell 2011 T8406 Gasolie T8407 T8409 Gasolie/diese lolie(1965) Industriel Gasolie Gasolie Installeringsperiode 1945-1965. Tanken sløjfes i perioden 1999 – 2002, men Shell 2013, FK fremgår ikke af situationsplanen fra 1978 (figur 2). Gennemtæringer 2015 konstateret i 1986. Etableringsår før 1945, tanken sløjfes i perioden 1999 – 2002 Shell 2011 T8410 Terpentin Etableringsår før 1945, tanken sløjfes i perioden 1995 – 1999 Shell 2011 T8417 Bitumen Etableringsår 1953, Sløjfet i 2009 Shell 2011 T8418 Bitumen Etableringsår 1957. Sløjfet i 2009 Shell 2011 T8419 Bitumen Etableringsår 1957. Sløjfet i 2009 Shell 2011 T8427 Ballast Ståltank, etableringsår 1930, 8540 m3 Shell 2007a, BBR, T8428 Fuel 77 Etableringsår 1930, 5465 m3. Flytning af tank til T8401´s placering T8429 Diluents (1965) Bitumen Etableringsperiode 1945 – 1965. Sløjfet i perioden 1999 – 2002 Shell 2011 Ifølge BBR er indholdet benzin. Etableringsår 1961, 900 m3. Sløjfet i 2009 Shell 2011, Shell T8412 T8413 T8414 Øst T8408 Shell 2007a, BBR, Shell 2011 Shell 2011 Fredericia 1986a, FK 2015, BBR, Shell 2011 BBR, Shell 2007a BBR, Shell 2007a Ståltank, etableringsår 1951, 2800 m3 Vest BBR, Shell 2007a, Shell 2011 Installeret før 1945. Tanken sløjfes i perioden 1999 - 2002. Gennemtæringer Shell 2013, FK konstateret i 1986. 2015, Shell 2011 Shell 2011 Shell 2007a, BBR, Shell 2011 T8430 2011b, BBR Udover tanke nævnt i ovenstående tabel, har der tidligere været 5 mindre tanke (T8441 – T8445) placeret på den vestlige Havneterminal. Disse tanke har indeholdt: Isopropanol, acetone, Shellisol A, Shellisol H og Benzin Ekstra. 13 J.nr. MST-7819-00076 Risiko for tanklækager I marts 2012 fik Shell Havneterminal revurderet sin miljøgodkendelse fra 2000, hvilket resulterede i udstedelse af et påbud efter miljøbeskyttelsesloven. I påbuddet er i punkt 3.2.10 Jord og grundvand fastsat følgende i forhold til tankene: ”På grund af størrelse og design af tankene på Havneterminalen, er det ikke uden problemer og relativt store omkostninger, at skulle bringe Havneterminalen op på nutidig standard. Det kan dog være muligt at opnå en tilfredsstillende sikkerhed ved en kombination af god design, forsvarlig konstruktion og forsvarlig vedligehold og inspektion samt visse tekniske målinger.” Desuden fremgår det at: ”På den baggrund stilles der vilkår om, at Shell skal gennemføre en scorebaseret risikovurdering for samtlige tanke placeret på Havneterminalen. Dette inkluderer oplag af benzin, let fuelolie, hotolie og sloptank. Der skal endvidere for de samme oplag foretages en lokalitetsspecifik vurdering af risikoen ved produktspild. En redegørelse for disse vurderinger sendes til tilsynsmyndigheden senest 6 måneder efter denne afgørelses ikrafttræden. Den anvendte risikovurdering skal være i overensstemmelse og sammenlignelig med anvisningerne i BREF Best Available Techniques on Emissions from Storage, January 2005- herunder det anvendte scoresystem.” På ovenstående baggrund lod Shell i 2012 NIRAS udarbejde en rapport, der skulle belyse risikoen for lækager fra de nuværende tanke (Shell 2012). I rapporten vurderer NIRAS, at der for 10 produkttanke på området er forøget eller mere end forøget risiko for lækage grundet tankenes alder, udførelse, godstykkelse mm. Endvidere vurderer NIRAS, at de ubefæstede tankgårde og drænbrønde uden bund medfører, at forureningsspild kan sive ned i jorden og medføre forurening. Inspektion og tilsynsfrekvens skal derfor fastsættes i overensstemmelse med denne risiko. Efterfølgende tog Shell tank T8401 ud af drift. Den 29. april 2014 forvarslede Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed et påbud efter miljøbeskyttelsesloven, der fastlægger de fremtidige inspektionsfrekvenser for tankene på Havneterminalen. Shell fik den 4. februar 2015 det endelige påbud. I påbuddet lægges til grund, at en tilstrækkelig sikkerhed mod forurening alene vil kunne opnås ved inspektion af tanke og rør samt implementering af et ledelsessystem for dette. Tankgårde Alle tanke er omgivet af en betonmur, hvis højde på ca. 2 m og indre areal er dimensioneret til at rumme tankens indhold (Shell, 2007b og Shell, 2011). Det skal dog bemærkes, at da store dele af områderne under og omkring tankene er ubefæstet, vil dette ikke forhindre et olieudslip fra en tank i at sprede sig til jord og grundvand. Området inden for betonmuren kaldes for en tankgård. Den nøjagtige konstruktion og funderingsdybde af betonmurene kan ikke findes ud fra de oplysninger, der er tilvejebragt ifm denne redegørelse, men tankgårdsmurene er formentlig kun ført ned til frostfri dybde dvs. 0,75 – 1,0 meter under terræn (Shell, 2011). Ifm. en miljøundersøgelse i 2009 stedfæstes den vestlige tankgårdsmurs bund til tank 8423 til 0,7 meter under terræn. Shell (2011c) når frem til, at størstedelen af den yderste tankgårdsmur mod Østerstrand er ført ned til en dybde på 1,2 meter under terræn på den østlige del og ned til ca. 1,4 meter under terræn på den nordøstlige del. Tankgårdsmuren syd for tank T8427 står kun med en dybde på 0,65 meter under terræn. Det skal bemærkes, at terrænet varierer fra +1.27 m i vest til +1.51 m i øst, og at det terrænnære grundvandsspejl er pejlet i intervallet + 0.94 m til + 0.11 m. Det betyder, at oliespild, der lægger sig oven på grundvandet, kan strømme med grundvandet under T8423’s tankgårdsmur, de østlige tankgårdsmure mod Østerstrand, samt under T8427 sydlige mur i de situationer, hvor grundvandet ikke står højt. 14 J.nr. MST-7819-00076 Bunden af de sydlige tankgårdsmure mod Skanseodden og som omkredser tankene 8420 og 8421 vurderedes tidligere at være funderet til ca. 2 m.u.t., idet murene også er etableret med henblik på kystsikring (Shell, 1986a). Dette afkræftes imidlertid af Shell (2011c). Som det fremgår, er funderingsdybden af betonmurene af stor betydning, fordi et oliespild, der lægger sig ovenpå grundvandsspejlet, kan slippe væk under betonmurenes bundfundament og strømme ud i Lillebælt. Fredericia 1986a forklarer dette fænomen som manglende ”benzinudskiller effekt”. I princippet skal de afværgeforanstaltninger, der blev iværksat efter spildene i 1985, og som senere er blevet udbygget i flere omgange, opsamle oliespild, der på den måde bevæger sig ud mod havet som fri væskefase ovenpå grundvandspejlet. Det skal bemærkes, at Fredericia Kommune allerede tilbage i 1986 (Fredericia 1986a) vurderede det sandsynligt, at der findes sprækker i de ældre tankgårdsmure. I hvor høj grad, der er fulgt op på denne tilstandsvurdering, fremgår ikke af den tilgængelige dokumentation. Det skal desuden bemærkes, at Miljøstyrelsen ved revurderingen i 2012 vurderede, at en tilstrækkelig sikkerhed mod forurening kunne opnås alene ved inspektion af tanke og rør samt implementering af et ledelsessystem for dette. Miljøstyrelsen overvejer p.t. muligheden for i forbindelse med en nylig igangsat revurdering af miljøgodkendelsen at stille krav om yderligere foranstaltninger som fx en spunsvæg rundt om hele det østlige og vestlige tankareal. På figur 4a fremgår en skitse af havneterminalens tankgårdsmure. Figur 4a. Skitse (tværsnit) af Havneterminalens tankgårdsmure (Shell, 2011). Tankgårdskapacitet Shell har i 2009 ladet Rambøll udarbejde konkrete forslag til sikring af udslip fra følgende tanke T8417 / T8418 / T8419 / T8428 og T8430 Shell (2009a). Rapporten vurderer, at ikke alt indholdet fra en fuld tank T8417 kan være i den eksisterende tankgård, og anbefaler at lægge 2 tankgårde for T8417 og T8418, henholdsvis T8419 og T8428 sammen. Derudover anbefales etablering af ny tankgårdsmur og ny spunsvæg som erstatning for den, der blev etableret i ifm. kystudvidelsen i 1953 (se figur 3b), og at tankgårdsmuren og spunsen etableres til en kote svarende til ca. 2 m under normalvandstand i Lillebælt. Miljøstyrelsen har af A/S Dansk Shell fået oplyst, at Shell besluttede at tømme bitumen tankene på havneterminalen i efteråret 2008 umiddelbart efter lækagen i oktober 2008, samt at nedrive alle bitumen 15 J.nr. MST-7819-00076 tanke (T-8417, T-8418, T-8419 og T-8430). Nedrivningen blev gennemført i april 2012. Tank T-8428 blev ligeledes besluttet taget ud af drift i forbindelse medbitumen spildet. I 2013 blev tank T- 8423 flyttet til position nord for gl. kystsikringslinje for sikre mod udstrømning til Lillebælt ved lækage. Desuden er en ny tankgårdsvæg udført med spunsvæg ned i 6m under terræn og dermed også min 2m under vandspejl, dette som del af fundament men også som funktion af benzinudskiller. Rambølls anbefaling vedr. udførelse af spunsvæg på sydside (ud mod Lillebælt) af gl. kystsikringslinje i de berørte tankgårde er ikke udført, da Shell har valgt ikke at oplagre olieprodukter her. Drænsystemer Da det er nødvendigt at afdræne tankgårdene for vand, har alle betonmurene rørgennemføringer med ventil. Rørene fører vandet gennem tankmurene ned til kloak, og derfra føres drænvandet til olieudskiller (Shell 2007b). Ved dræning af en tank for vand (sker ca. 1 gang om ugen) skal der udvises stor forsigtighed for at undgå, at der kommer olie ud i drænsystemerne. Forinden opsamles drænvandet i tankbunden i en såkaldt opsamlingszone. Drænvandet ledes ud af tankene ved manuelt at dreje på en ventil. Herefter føres det via afvandingsrøret (etableret første gang i 1964) videre til en samlebrønd og derfra til to olieudskillere. Før 1964 blev tankene formentlig drænet direkte ud på jorden, hvilket var almindelig praksis i branchen, og kan derfor være kilde til forurening sket fra 1920 til 1964. Fra 1964 frem til 1986 var drænsystemet et åbent system placeret på terrænet. I 1986 ændredes drænsystemet til et lukket rørsystem, der blev installeret over terræn (Shell 2007b). Ifølge Fredericia Kommune (1986a) er ingen af tankene forsynet med omfangsdræn eller stikdræn. Ifølge Shell (2011c) bekræftes dette. Olieudskillere Der er to olieudskillere (API-settlere), der ses anbragt i området mellem vejen til kontrolrummet og tankgårdsmuren ved tank nr. T-8423. Spildevandet, blandt andet det afdrænede olieholdige vand fra tankene, ledes ind i den første udskiller, der ligger nærmest vejen. Her udskilles olie fra spildevandet ved gravitation, idet olie er lettere end vand. Herefter ledes det olierensede spildevand videre til den anden olieudskiller, hvor processen gentages. Den udskilte olie fra de to olieudskillere pumpes til slopstanken T8423 eller ballasttanken T8427 for videre forarbejdning. Nedenfor fremgår de forskellige kilder til spildevand. Spildevand Spildevandet på Havneterminalen kommer fra forskellige kilder: Skyllevand fra skibe. Vand, som har været anvendt til skylning af skibets tanke. Vand fra befæstede arealer (regnvand). Drænvand fra tanke. Tankene på Havneterminalen drænes en gang pr. uge. Den samlede mængde på ugebasis vurderes at ligge langt under 1 m³. Oppumpning af grundvand i forbindelse med afværgeforanstaltninger over for tidligere spild. Sanitært spildevand. Mængden af sanitært spildevand er beskeden, idet der kun er bidrag fra toilet/bad ved kontrolrum og ved tappehal med en trix tank hvert sted. Generelt ledes alt spildevand (fra forpladsen ved kontorbygningen, fra kedelhus, fra kemikaliebygning, fra kontrolrumsbygning, fra tankdræn, fra pumpemanifolds og rørgader m.v. samt ballastvand fra T-8427) direkte til de to olieudskillere. Derefter ledes spildevandet fra udløbskammeret ved olieudskiller nr. 2 til Fredericia Centralrenseanlæg. Tidligere (i perioden 1964 – 1986) udledtes alt spildevand fra Havneterminalen direkte ud i Lillebælt. Alt spildevand har siden 12. maj 1999 været ledt til Fredericia Centralrenseanlæg. Den nøjagtige spildevandshåndtering i perioden 1986- 1999 kendes ikke og har ikke været undersøgt nærmere i redegørelsen. Der eksisterer stadig en rørføring fra olieudskillerne til Lillebælt (Shell 2011). 16 J.nr. MST-7819-00076 Åbne brønde og et tidligere affaldsdeponi Rundt omkring på havneterminalen findes der åbne brønde, der har til formål at opsamle spildt olie på de befæstede områder - for eksempel findes der en benzinbrønd ved manifolden. Brøndene suges tomme hver uge (Shell, 2011). I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen har Shell fremsendt en rapport, hvoraf det fremgår, at der på et område syd for tankene T8420, T8421 og T8423 har ligget et deponi til jord, byggeaffald og asfalt (Shell 2011). Der er ikke oplysninger om oprindelse eller mængderne af affaldet. Ud fra luftfotos ser det ud til, at hele eller dele af deponiet blev fjernet i 2011 eller 2012 (se figur 4b). Deponiet har ikke været reguleret med miljøgodkendelserne fra 2000 eller 2012 eller med en tilladelse efter MBL § 19. Da deponiet ifølge Shell (2011) ikke har været overdækket, haft fast bund eller drænsystem, kan det potentielt have givet anledning til forurening af jord og grundvand, som eventuelt også kan have påvirket Lillebælt. Deponiet vurderes dog umiddelbart ikke at have væsentlig betydning for den forurening, denne redegørelse vedrører. Miljøstyrelsen har som opfølgning på disse oplysninger pålagt Shell at undersøge deponiets forureningsindhold, hvilket allerede er sket. Shell har 10. juni 2015 fremsendt en jordhåndteringsplan. Shell fremsender dokumentation for oprydningen 1. september 2015. Depot Figur 4b. Til venstre ses et luftfoto fra 2011 med angivelse af deponiet. Luftfotoet til højre er fra 2012, hvor deponiet er blevet fjernet (Kilde: Luftfotos modtaget fra Fredericia Kommune 21. april 2015). Potentielle kilder til forurening I Shell (2011) er der redegjort for de potentielle kilder, der kan give anledning til forurening af Shell Havneterminal, se figur 4c. 17 J.nr. MST-7819-00076 Figur 4c. Primære kilder, der kan give anledning til forurening på Shells Havneterminal (Shell 2011). Registrerede spild Af tabel 3 fremgår de registrerede spild. Oplysninger om de registrerede spild er tilvejebragt fra Shells løbende indberetninger til bl.a. Miljøstyrelsen, der som tidligere nævnt har været tilsynsmyndighed siden 2007. 18 J.nr. MST-7819-00076 Tabel 3. Oversigt over kendte større spild (mere end 100 liter eller ukendt) til og med 2014 År Hændelse Opfølgende handling Overfyldning af T8411 Spildstørrelse (omregnet til liter) Ukendt mængde benzin 1971 Før 1985 Overfyldning af T8414 Ukendt mængde dieselolie Slamsugning fra gravede huller 1985 Lækage i T8423 ca. 100.000 L benzin Opsamling af fri fase fra 3 drænbrønde 1985 Lækage i T8406 (før 1971) og T8409 (før 1984). Ca. 150.000 L gasolie 1985/1986 Spild fra T8415, formentlig overfyldning Xylen 1985/1986 Pejlinger indikerer overflydning af T8420 MTBE Ingen oplysninger 1986 Spild ved aftapningshaner Ukendt mængde benzin Ingen oplysninger 1986 Spild ved samlebrøndene Benzin Ingen oplysninger 1986 1986 1997 Gennemtæringer i T8406 Gennemtæringer i T8409 Befæstet areal ved p-plads Gasolie Gasolie 300 L råolie Ingen oplysninger Ingen oplysninger Rensning af befæstet areal 1998 Udslip i Lillebælt 3.000 L gasolie Ingen oplysninger 2000 Hul i et 8" rør ud for T-8419. Ubefæstet areal MTBE/benzin med MTBE Ingen oplysninger 2001 Fuelolie Ingen oplysninger Fuelolie Opsugning af fri fase på befæstet areal 2003 2004 Fuelledning utæt ud for T8428. Ubefæstet areal. Fuelrør utæt på jetty 2 ved PD-meter. Befæstet areal. Udslip fra manifold. Befæstet areal. Lækage ved jetty 1 ventil. Befæstet areal. Gasolie Vand med olie/benzin Rensning af befæstet areal Ingen oplysninger 2005 Væske fra trixtank 4.000 L olieforurenet vand Ingen oplysninger 2005 Olie i offentligt kloaksystem Vand med olie/benzin Forebyggende foranstaltninger 2005 2006 Lækage ved T8428. Befæstet areal. Ubefæstet areal Vand med fuelolie 400 L fuelolie 2006 Lækage i fuelledning. Befæstet areal. Fuelolie Ingen oplysninger Opsugning af fri fase, bortgravning af forurenet jord Ingen oplysninger 2006 Vand med opløst olie Ingen oplysninger 2007 Høj vandstand medfører overløb fra APIsettlerne. Ubefæstet areal. Utæt rør ved T8417. 240 L bitumen Rensning af det befæstede areal 2007 Befæstet areal 2.000 L olie Ingen oplysninger 2007 Olieholdigt skyllevand 5.000 L olieholdigt vand Rensning af det befæstede areal 2008 2008 Befæstet areal Lækage i T8419. Delvis ubefæstet areal. 13.600 L olieholdigt vand 600.000 L bitumen Rensning af det befæstede areal Opsamling af bitumen på land samt i hav 2009 Befæstet areal 4.200 L råolie Opsugning af fri fase 2009 Overfyldning af T8423. Delvis ubefæstet areal. 2009 Åben ventil ved 84 PG 138. Befæstet areal. 2010 2011 Lækage på slopsledning til T8423. Ubefæstet areal. Overløb fra kanal. Befæstet areal. 1.000 L vand med olie/benzin Udlagt absorberende materiale og bortgravning af forurenet jord 20.000 L råolie 20.000 L olie til olieudskiller, heraf 10.000 opsamlet med slamsuger 200 L vand med olie/benzin Bortgravning af forurenet jord 2012 2012 2002 Ingen oplysninger Overvågning af fri fase i pejleboringer på kystside af areal Tanken fjernes i perioden 1995-1999. I 1992 peges på, at tanken kan være læk 200 L olie/vand Ingen oplysninger Befæstet areal 2.200 L fuelolie Befæstet areal renset Sandbund 3.000 L fuelolie 2014 Befæstet areal 200 L nafta Opsugning af fri fase og bortgravning af forurenet jord Spild ledt til sloptank 2015 Rørbrud på rørtræk til Jetty 1 på befæstet og ubefæstet areal 10.000 fuelolie 2015 Gennemtæring af produktrør på befæstet areal 50 liter benzin Oprydning og undersøgelser pågår. Der er 14. august 2015 meddelt varsel af påbud om undersøgelser af jordforureningen Sagen afsluttet efter oprydning 2015 Affaldsdepot på Skanseodden omkring 2011 (nu fjernet) Evt. nedsivning af forurening fra forurenet jord Shell fremsender dokumentation for fjernelse af forurening senest 01.09.2015 19 J.nr. MST-7819-00076 Ovenstående tabel er ikke en komplet liste over spild, idet der i perioden 1986 - 2000 kun er sparsomme oplysninger om enkelte spild, og at dømme efter spildfrekvensen i de øvrige år, kan der have været flere spildhændelser i denne periode. Tabellen viser, at der er mange andre spild udover de store spild opdaget i 1985, der kan have bidraget til forureningen fra Havneterminalen. Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at selv i de tilfælde, hvor der er renset op umiddelbart efter spildet, og selvom spildet har fundet sted på befæstet areal, kan det ikke afvises, at det pågældende spild kan have forårsaget en varig forurening af de underliggende jordlag. Ud fra de kendte spild at dømme må spildene fra 1985 på ca. 100.000 l benzin i den østlige del og 150.000 l olie i den vestlige del af tankområdet antages at udgøre størstedelen af forureningen, idet de øvrige kendte spild udgør ca. 60.000 l tilsammen. Tilstedeværelsen af større forureninger med xylen og MTBE (se afsnit 4) indikerer dog, at der har fundet større spild sted, som Miljøstyrelsen ikke har oplysninger om (jf. spildoversigten). Desuden er der sandsynligvis sket andre spild før 1971, som kan have bidraget til forureningen på området. Miljøstyrelsen har ikke fundet oplysninger om, at nogle af de skiftende myndigheder har udstedt påbud i forhold til de olie- og benzinforureninger, som blev opdaget i 1985. I stedet er disse og senere spild i stor udstrækning håndteret ved, at Shell har foretaget en indsats efter aftale med miljømyndigheden. Oprensning af spild er sket ved foranstaltninger fra Shells side efter aftale mellem Shell og myndighederne. Dette gælder også spild, der er sket efter 2001, hvor jordforureningslovens klarere og udvidede ansvarsregler er trådt i kraft. Det skal dog bemærkes, at mange af spildene efter alt at dømme er blevet oprenset umiddelbart efter, at de har fundet sted, og i tilfælde med tæt belægning uden at der er efterladt restforurening af betydning. Dette kan være en af grundene til, at der ikke er udstedt flere påbud. Siden 2003 har der i miljøgodkendelsen været fastsat vilkår om indberetning af spild til tilsynsmyndigheden, ligesom der gælder visse underretningsforpligtelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har for bitumen spildet i 2008 en opfølgende dokumentation for oprensningsniveauet i form af egentlig afrapportering. De øvrige spild er oprenset af Shell efter aftale uden egentlig dokumentation for oprensningsniveauet. Arbejdet med denne redegørelse har gjort det klart, at der er en høj spildfrekvens på havneterminalen, og at det derfor er nødvendigt med større fokus på den forebyggende indsats og bedre dokumentation af myndighedsbeslutninger. Endvidere vil Miljøstyrelsen gøre brug af påbud ved væsentlige forureningshændelser, medmindre det drejer sig om en forurening, der kan renses op øjeblikkeligt, uden at der efterlades restforurening. Dette skal sikre klarhed om myndighedernes krav til Shell. Miljøstyrelsen har således i 2015 indtil videre udstedt 4 påbud til Shell om undersøgelse af forurening, heraf 3 på raffinaderiet og 1 på havneterminalen. Det bemærkes i øvrigt, at Shells Havneterminal i 2005 er kortlagt af regionen som forurenet efter jordforureningsloven. 4. Forurening Undersøgelser Miljøstyrelsen har inddraget følgende undersøgelsesrapporter, som belyser forureningsudbredelse i jord og/eller grundvand. Det skal bemærkes, at de forureningsundersøgelser og opsamlingsrapporter, Shell har udarbejdet for at afdække forureningsgraden i området i perioden 2011-2012, er blevet fremlagt for Miljøstyrelsen, Region Syddanmark og Fredericia Kommune på et møde i 2012. Fredericia (1986a): ”Forurening med petroleumsprodukter, Shells havneterminal Øst. Juni 1986. COWI.” I forbindelse med nedgravning af en kloakledning blev der i sommeren 1985 konstateret udsivning af 20 J.nr. MST-7819-00076 petroleumsprodukter i Lillebælt fra den østlige del af tankområdet. Fredericia Kommune igangsatte herefter denne undersøgelse af forureningen. Undersøgelsen beskrives som værende af begrænset karakter, dvs. det må antages, at formålet har været at bestemme forureningens omtrentlige omfang uden at afgrænse forureningen fuldstændigt. Undersøgelsen bestod i 15 filtersatte boringer på det østlige tankareal og 3 filtersatte boringer på Skanseodden nedstrøms for tankarealet. Fredericia (1986b): ”Forurening med petroleumsprodukter, Shells havneterminal Vest. Juni 1986. COWI. ” Denne undersøgelse af en stor gasolieforurening i den vestlige del af tankområdet blev iværksat af Fredericia Kommune efter igangsættelsen af undersøgelsen af det østlige tankareal. Denne undersøgelse havde ligeledes begrænset karakter og bestod i alt 19 filtersatte boringer på det vestlige tankareal. Shell (2011): ”Conceptual Site Model. Task 3 – Harbour Terminal CSM and review of mitigation measures.” Rapporten har til formål at opstille en konceptuel model for kilderne til jord- og grundvandsforurening på Shell Havneterminal, herunder en beskrivelse af receptorer i nærområdet af Shell Havneterminal samt mulige udstrømningsveje/-zoner for forurening, navnlig vandområdet Lillebælt. Rapporten tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser, overvågningsdata og interviews med udvalgte ansatte på Shell. Shell (2011c): “Supplementary Phase II, Environmental Site Assessment.” Undersøgelsen har blandt andet skullet vurdere risikoen for udstrømning af fri fase til Lillebælt omkring boringer B15 og B31, samt fastlægge dybden til bunden af de tankgårdsmure, der vender ud mod Østerstrand. Shell (2013): “Contaminant Management Plan”. Maj 2013. URS. Denne rapport opsummerer den nuværende forureningssituation på det østlige og vestlige tankareal samt Østerstrand baseret på 31 prøvegravninger og 5 midlertidige grundvandsboringer samt resultater fra Shell (2013a) og tidligere moniteringer. På basis heraf er foretaget en risikovurdering af forureningerne, herunder JAGG-beregninger, og der er givet anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Rapporten er en fortsættelse af de tidligere rapporter 2011-2012 og bemærkninger fra myndighederne på mødet i 2012. Shell (2013a): Geoteknisk undersøgelse. A/S Dansk Shell, Havneterminalen. Jens Johan Andersen A/S. Undersøgelsen er primært en geoteknisk undersøgelse af hensyn til placering af to tanke på det vestlige tankområde. Jord- og grundvandsforurening er undersøgt som led heri, men begrænset til området, hvor tankene skal placeres. Der er etableret 6 filtersatte boringer. Der er udtaget jordprøver fra alle boringer og vandprøver fra 6 af boringerne. Shell (2014): Remedial Action Plan. URS. Denne rapport omfatter en beskrivelse af den planlagte udvidelse af afværgeforanstaltningerne i 2014, som skal håndtere de risici, der er klarlagt i Shell (2013). Rapporten er en fortsættelse af Shell (2013). Shell (2014a): ”Havneterminalen – kontaktrisiko Østerstrand. Afgrænsning af forurening” Jens Johan Andersen A/S. Shell har gennemført undersøgelsen med henblik på at afgrænse en olieforurening, der er fundet på Østerstrand. Dette er sket efter ønske fra Fredericia Kommune. Undersøgelsen består i 3 filtersatte boringer på stranden nordøst for tankområdet. Der er udtaget jord- og vandprøver fra hver boring. Der er endvidere udtaget 3 vandprøver af havet i strandkanten. 21 J.nr. MST-7819-00076 Shell (2015): “First Phase of Remediation at Shell Fredericia Harbour Terminal – Installation of Extraction Wells”. Marts 2015. URS. Analyse af 50 jordprøver samt observationer af fri fase i udgravning for udvidelse af drænsystemet på det østlige tankområde. Formålet er at afgrænse forureningsudbredelsen langs traceet. Rapporten er en fortsættelse af Shell (2014). Derudover indgår Shells løbende afrapportering af overvågning af forureningssituationen fra 2011 – 2014. Region Syddanmark (2015a): Lok.nr. 607-00720: Shell Havneterminalen, Kongensgade 113, 7000 Fredericia. Indsats overfor jordforurening. Udredningsarbejde 2015. Juni 2015. COWI. Formålet med arbejdet har været at foretage en sammenstilling af den eksisterende viden om spild, jordforurening, afværgetiltag, de lokale geologiske og hydrogeologiske forhold samt fortyndingsforhold i Lillebælt mm. og på det grundlag at give en vurdering af forureningen og dens påvirkning af omgivelserne, herunder primært påvirkning af Lillebælt. Arbejdet har også omfattet en vurdering af robustheden af det foreliggende undersøgelsesmateriale og indeholder anbefalinger til tiltag som vil kunne forbedre datagrundlaget og den samlede risikovurdering. Tiltagene er prioriteret ud fra hvilke tiltag, der er de mest vigtige og dermed hvor data og vurderinger er mest upræcise på det foreliggende grundlag. De følgende afsnit tager udgangspunkt i disse undersøgelser. Geologi og hydrogeologi Shells havneterminal er beliggende på den sydlige spids af Fredericia, kaldet Skanseodde. Terræn er beliggende i kote +1,27 til +2,1 meter. En del af arealet er tidligere hav, der er indvundet ved sandpåfyldning (Shell 2013a). Dybere boringer i området (DGU-nr. 125.-637, 125-794 og 125-797 på Skanseodden) indikerer, at der under fyldlag og tidligere strandsand på op til ca. 5 m kan forventes ca. 5 - 10 m glimmerler, som underlejres af Lillebælts-ler. Lillebælts-leren har indslag af moræneaflejringer i form af 2-4 m tykke lag af grus, sand og ler i ca. kote 10 – 20 meters dybde - ses blandt andet i DGU-nr. 125-619 og 125-724 (GEUS boringsdatabase Jupiter, www.geus.dk). Fyldlaget på tankområdet består af sandet og siltet fyldjord med indslag af grus indtil ca. 2,5 – 4,0 meters dybde, dog findes langs den gamle kystlinie fra 1928 den tidligere kystsikring bestående af kampesten (se figur 5a) og en mindre jernspunsvæg etableret i forbindelse med kystlinien fra 1953 (figur 3b). Fyldlaget er mere ensartet i den østlige del end i den vestlige del, ligesom grundvandsspejlet varierer meget mellem de enkelte boringer på den vestlige del, antagelig fordi der nogle steder er tale om vandlommer i det inhomogene fyldlag, snarere end et sammenhængende grundvandsmagasin. Grundvandsspejlet for det terrænnære grundvand er ca. 0,8-0,9 meter under terræn. Ifølge Shell 2011c er det terrænnære grundvand under havneterminalen en del af et større sekundært grundvandsmagasin, der strækker sig ind under Fredericia by. Den generelle strømningsretning er fra nord mod syd. Under Shell Havneterminal varierer grundvandets strømningsretning mellem nord-nordøstlig i den nordøstlige del af området, sydøstlig i den sydøstlige del og syd-sydvestlig i den vestlige del af tankområdet. Dette hænger sammen med, at tankområdet ligger på et næs, og at grundvandet generelt strømmer mod havet, dvs. strømningsretningen er mere eller mindre vinkelret på kystlinjen. Den præcise retning på grundvandet under det vestlige tankområde er med de tilgængelige data ikke mulig at fastlægge. Gradienten (hældningen) på grundvandsspejlet varierer mellem 0,001 og 0,01 (0,1-1 %)) og transmissiviteten (jordens gennemtrængelighed for vand) er på 0,0005-0,004 m2/s. Der er observeret tidevandspåvirkning i en række boringer (B14, B15, B16, B17, B24 og B31). Ifølge Shell 2011c er der registreret en tidevandseffekt på op til 0,6 meter. Samtidig har tidevandseffekten indflydelse på tykkelsen af den fri fase i boringerne – for 22 J.nr. MST-7819-00076 eksempel variererede tykkelsen i B31 fra 0 m benzin til 0,325 m (Shell 2011c). Miljøstyrelsen vurderer, at grundet det signifikante indhold af fri fase, må mætningsgraden af benzinforureningen i fyldlaget være høj, hvilket øger benzinens mobilitet ovenpå grundvandet. På det østlige tankområde er der potentialeforskelle mellem de to øvre og den nedre tankgård. Dette kan enten skyldes den gamle kystlinje (før 1943), eller at tankgårdsmurene, der omfatter T8412 og T8214 samt T8411 og T8413, påvirker den frie grundvandsstrømning mod Lillebælt. Denne barriere effekt antages også til en vis grad at være til stede i den vestlige del. I det vestlige tankområde ses der lejlighedsvis havvandsindtrængning i de kystnære boringer (Shell 2013 og 2013a; Fredericia 1986a og 1986b). Figur 5b. Potentialeforhold for terrænnært grundvand (Shell 2013). De blå stiplede linjer angiver grundvandsspejlets kote og pilene angiver strømningsretningen. Tankgårdsmurene blev i Fredericia Kommune (1986a) af COWI antaget at kunne udgøre en barriere mod udbredelse af fri fase (en slags benzinudskiller-effekt). Dette er senere hen blevet afvist i en af de rapporter, Shell får udarbejdet af URS som led i deres afdækning af forureningsgraden på Havneterminalen jf. Shell (2011c). Forureningsudbredelse I det følgende gennemgås forureningsudbredelsen, sådan som den er kortlagt via de undersøgelser, der er foretaget iflg. det til denne redegørelse fremsendte materiale. Undersøgelserne har angiveligt ikke haft til formål at afgrænse forureningerne, men de giver en vis idé om især udbredelse og sammensætning af forureningen. Der skelnes mellem jordforurening, opløst forurening i grundvandet og fri fase produkt (olie eller benzinstoffer), der flyder oven på grundvandet. Generelt er der fundet opløste olie/benzinstoffer i vandprøver fra alle boringer på grunden, og i alle områder med høj grundvandsforurening er der også tegn på kraftig jordforurening. Forureninger med fri fase er vist på figur 6 og nærmere beskrevet i det følgende. 23 J.nr. MST-7819-00076 Figur 6. Udbredelse af fri fase forurening (Shell 2013) – rød markering. Benzinforurening på det østlige tankareal. COWI undersøgelsen i 1986 viste en benzinforurening på anslået 100.000 liter, som antoges at stamme fra tank T-8423, og i rapporten skønnes det at tanken formentlig har været utæt i ca. halvandet år. Der blev desuden konstateret utæthed i opsamlingssystemet for drænvand, som Shell efterfølgende (1986) udskiftede til et lukket system over terræn. Spild på det ubefæstede areal kan også have medvirket, idet der var tegn på lignende spild flere steder (misvækst i græs mm.). Der blev dengang fundet op til 23 cm fri fase i boringer på den midterste og sydøstlige del af det østlige tankareal, men ikke uden for tankgårdene i de nedstrøms boringer på Skanseodden. Ifølge Fredericia 1986 dækkede forureningen i 1986 et ca. 5.000 m2 stort område. Med en gennemsnitlig tykkelse af den fri benzinforurening på ca. 10 cm og en antaget porøsitet på 0,2 gav det et volumen på benzinforureningen på 100.000 l. I Region Syddanmark (2015a) vurderer COWI, at den samlede forureningsmængde på det østlige tankareal at være omkring 529 tons. Grundvandsprøver viste, at den opløste del af forureningen primært bestod af xylener, men der er også indhold af MTBE (Fredericia 1986a) og kulbrinter, hvis sammensætning senere er blevet vurderet til benzin og gasolie (Shell 2011). Ifølge bl.a. Shell 2011 og Shell 2013 er denne forurening i dag lokaliseret omkring B7, se figur 6. Årlige målinger i B7 har siden 1994 til og med 2014 vist indhold af fri fase i intervallet 0,12 – 0,80 m, hvor de nyeste målinger (2010, 2011, 2013 og 2014) har vist en tykkelse på ca. 0,4 m. Det skal bemærkes, at moniteringen fra 2014 ligeledes indikerer fri fase i B2, B8, og B10, og at der ved testgruber udført i 2011 (Shell 2011c) findes fri fase i et stort område omkring B31 og den østlige tankgårdsmur mod Østerstrand. Xylen- og MTBE-forurening på det østlige tankareal. Grundvandets høje indhold af MTBE og især xylener i nogle af boringerne på det østlige tankareal tyder på, at forureningen også stammer fra andre spild end fra tank 8423, som indeholdt benzin. En del af spildet kan således stamme fra den tidligere xylen-tank 8415 (ved boring B6), som blev sløjfet i perioden 1995-1999, samt tank 8420, som tidligere har indeholdt MTBE. Der er i undersøgelserne ikke foretaget en særskilt afgrænsning af xylen- eller MTBE-forurening, idet fokus i undersøgelserne er på udbredelsen af fri fase forurening. Vandanalyser i Shell 2011 og Shell 2013 tyder på, at opløst xylenforurening især findes ved boring B3, B4, B7, B10, B11, B30 og B31 24 J.nr. MST-7819-00076 (koncentrationsniveauer på ca. 4.000 – 175.000 ug/l) i den østlige og nordøstlige del af området (se figur 6). I B10 er xylenforureningen fundet som fri fase jf. Shell 2011. MTBE forureningen er derimod ikke fundet med højt indhold i nogen af boringerne til disse undersøgelser. Olieforurening på Østerstrand. Ifølge Shell rapport om review af afværgeforanstaltninger i 2011 etableres der i 2010/2011 9 nye moniteringsboringer (B19, B21, B22, B26 – B31). Boringerne skal supplere overvågningen af den fri fase. Boringerne B19, B21, B22, B30 og B31 har til formål at dække området mellem Østerstrand og de tankgårdsmure, der vender ud mod stranden. Det viser sig med moniteringer fra 2010, 2011 og 2013, at B31 indeholder fri benzin og gasolie med tykkelser på op til 0,4 m. Moniteringerne dokumenterer således, at fri fase kan strømme forbi tankgårdsmurene - enten under muren oven på grundvandet (se figur 7) eller gennem eventuelle sprækker/huller. Afværgeforanstaltningerne bliver i 2014 udvidet ud mod Østerstrand for at forhindre denne forureningsspredning mod havet. Da B31 står meget tæt på stranden - ifølge Shell 2011 ca. 5 meter fra det marine miljø - antages det, at benzinen og gasolien strømmer med grundvandet videre ud i Lillebælt. B31’s betydelige indhold af fri benzin-/gasolieforureningen er et ret klart tegn på, at fyldlagets mætningsgrad af benzinen/gasolien er højt, hvilket således gør den frie forurening mobil i de sandede fyldlag. Den registrerede tidevandseffekt vurderes at have indflydelse på udsivningen til Lillebælt. Det anses som sandsynligt, at perioder med lav tidevandseffekt kan give en større udsivning af fri olie til Lillebælt end perioder med høj tidevandseffekt. Til gengæld vil højt tidevand kunne ”skubbe” den frie forurening længere tilbage på havneterminalen. I den nordøstlige del ved boring B30 er der fundet meget høje indhold af opløst forurening, som tyder på, at der har været eller i perioder kan være fri fase i dette område. Den seneste moniteringsrapport fra 2014 bekræfter denne antagelse. Det samme gør en vandanalyse (OS1) fra undersøgelsen foretaget i 2013 (Shell 2013). I Shell (2014a) er der taget prøver 3 steder i strandkanten ved Østerstrand nordøst for den østlige del af tankområdet. Der er olie/benzin-forurening i den sydligste af prøverne. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad der er kilde til denne forurening. Der er ikke oplysninger om mulige lækager fra nuværende eller tidligere tanke på det østlige tankområde, som kan have medført denne forurening, men det kan ikke udelukkes. I Shell (2015) antages, at det er den samme forurening som olieforureningen i det sydøstlige område (ved B31), som har spredt sig sydfra via den gamle kystsikring af kampesten, der ifølge Shell (2013) kan indeholde mere fri produktfase end jordlagene, se figur 7. Det indebærer, at den frie fase på grund af dens højere viskositet bevæger sig langs den tidligere kystlinje, selvom grundvandets overordnede strømningsretning er mod den nuværende kyst. På figur 6a fremgår et skøn over forureningen på Østerstrand, dog indgår resultatet fra Shell (2014a) ikke. 25 J.nr. MST-7819-00076 Figur 6a. Skøn over forureningsudbredelsen på Østerstrand (Shell 2013). Rød markering viser fri fase, stiplede linjer viser koncentrationsniveau for opløst forurening. Figur 7. Tværsnit ved rende langs den østlige del af området (Shell 2013) Olieforurening på det vestlige tankareal. Undersøgelsen i 1986 viste forurening med gasolie, som sandsynligvis stammede fra dels den tidligere tank 8406 (ældre spild fra før 1971), dels tank 8409 (spild fra 26 J.nr. MST-7819-00076 før 1984), samt eventuelt andre tanke. Forureningen blev fundet på et ca. 2.000 m2 stort areal på den østlige del af det vestlige tankområde. Der blev målt fri fase tykkelser på op til 62 cm, den gennemsnitlige tykkelse skønnes at være 30 cm. Med en skønnet porøsitet på 0,25 gav det et forureningsvolumen på 150.000 l (Fredericia 1986b). I Region Syddanmark (2015a) vurderer COWI, at den samlede forureningsmængde på det østlige tankareal at være omkring 656 tons. Ifølge Shell (2013) er forureningen i dag begrænset til et område ved B13 (olie) samt ud mod havnen ved B14, B15, B16 (nedbrudt gasolie) og B23a (olie). Det skal bemærkes, at B17 tidligere ligeledes indeholdte fri olie (nedbrudt gasolie), men efter en genetablering af boringen i 2010 har den ikke siden indeholdt fri fase. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med boringer til at afgrænse forureningen som vist på figur 6, så der kan godt være tale om en sammenhængende forurening. Dette underbygges af, at der i Shell (2013a) er fundet fri fase forurening i et område øst og sydøst for tank 8401. I Shell 2011 konkluderes det på baggrund af en undersøgelse fra 2008, at der er frie udstrømningsveje for forureningen ud til Lillebælt, og at strømningsvejene er opstået, fordi tidevand har fjernet dele af dæmningsværket og på den måde efterladt huller i dæmningen. I princippet skal fri fase forurening, der strømmer ud mod havnen, opfanges af de afværgeforanstaltninger, der blev igangsat i 1985. I Region Syddanmark (2015a) vurderer COWI, at der muligvis kan være behov for at udbygge afværgeforanstaltninger her med ekstra opsamlingsbrønde. Øvrige spild på tankområdet. Ved størstedelen af de spild, der er registreret jf. afsnit 3, er der ikke udført undersøgelser for jord- og grundvandsforurening. Dette gælder eksempelvis spildet på 20.000 L råolie i 2009. Derfor kan der være yderligere forureninger på både østlig og vestlig del af tankområdet, som ikke er undersøgt. Ift. bitumen spildet i 2008 har rester af dette kunnet genfindes i B28 (Shell 2011). 5. Risici ved forureningen Nedenfor opsummeres resultaterne af de risikovurderinger, der er foretaget i forbindelse med undersøgelserne. Risiko for grundvand og drikkevand Grunden er beliggende i et område uden drikkevandsinteresser. Den kystnære beliggenhed vanskeliggør vandindvinding på grund af risikoen for saltvandsindtrængning. Det må derfor antages, at forureningerne ikke udgør nogen risiko for indvindingsegnet grundvand. Af Fredericia (2015) fremgår, at selvom grundvandet under Skanseodden er forurenet, har det ingen betydning for den almene drikkevandsforsyning til Fredericia By, idet den er baseret på en grundvandsressource længere inde i landet. Vurdering af risiko for kontakt for mennesker I de før omtalte rapporter, som Shell har udarbejdet for afgrænsning af forureningen og opfølgning på myndighedernes bemærkninger hertil, vurderer Shells rådgiver URS, at der ikke er risiko for kontakt med forureningen på den del af den offentlige strand, der ligger ud for den nordøstlige del af tankområdet, da forureningen ligger i 0,8 meters dybde jf. Shell (2013). Kommunen har ved en senere prøvetagning fundet forurening i 0,3 meters dybde, og vurderer på den baggrund, at der allerede er kontaktrisiko i denne dybde. I Fredericia (2015) henvises til embedslægens sundhedsfaglige vurdering, hvor han udtaler følgende: ”Sundhedsfaglig vurdering: Forureningen udgør en begrænset sundhedsmæssig risiko. Ved længerevarende ophold vil der under ugunstige forhold (vindstille, høj temperatur) formentlig være en afdampning af mere flygtige kulbrinter, som vil kunne være sundhedsskadelige. Det vil også være muligt for f.eks. legende at grave sig ned til forureningen. Ophold i området bør derfor frarådes. Badning vil teoretisk set kunne udgøre en risiko, men ud fra de foreliggende oplysninger vil der være en meget høj fortynding når forureningen når ud i vandet. Ud fra et forsigtighedsprincip bør der være badeforbud. Passage af området til fods vil formentlig kunne ske uden nogen form for reel risiko. 27 J.nr. MST-7819-00076 Ud fra et forsigtighedsprincip kan det være en rimelig løsning at afgrænse forureningen med hegn. I den konkrete sag ender stranden blindt ved Skanseodden. Spørgsmålet om mulighed for passage har derfor mindre interesse. Et alternativ kunne være skiltning således som det anvendes ved flere andre tilsvarende kystnære forureninger af mere alvorlig karakter end denne forurening.” Vurdering af risiko for mennesker i udeklima I Shell (2013 og 2013a) vurderes at der kunne være påvirkning af udeklimaet på den del af den offentlige strand, der ligger ud for den nordøstlige del af tankområdet. Påvirkningen vurderes i Shell (2013) primært at være et æstetisk problem, mens det i Shell (2013a) er beregnet, at grænseværdien for jordforureningens bidrag til udeluftens forureningsindhold er overskredet 49 gange. Embedslægen vurderer i følge Fredericia (2015), at forureningen ved vindstille vejr og høj temperatur vil kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem på grund af afdampning af flygtige oliestoffer, og som følge heraf bør man ikke længerevarende opholde sig på området. Overfladevand Generelt er der risiko for, at der under og efter kraftige stormhændelser kan blive skyllet olieforurenende stoffer ud i Lillebælt. En sådan situation forekom i forbindelse med stormen i november 2006. Havvand blev presset op igennem den gamle kloakledning til Lillebælt og oversvømmede et større område, herunder de to olieudskillere, hvilket resulterede i, at den skimmede olie med havvandets tilbagetrækning blev spredt ud i Lillebælt. Ifølge Shell 2011 kan situationen gentage sig, ikke mindst fordi man må forvente, at Danmark fremover oftere vil blive ramt af kraftige storme end tidligere. Ved Miljøstyrelsens tilsyn den 27. november 2014 er det konstateret, at ledningen er forsynet med kontraventil med henblik på at hindre fremtidige indløb af havvand, hvilket bør eliminere denne risiko. Det østlige tankområde. I Fredericia (1986a) vurderede COWI ud fra daværende praksis med hensyn til risikovurdering, at der i værste fald var en udsivning af grundvand til havet fra det østlige tankområde med en benzinkoncentration på 150.000 ug/l, svarende til 15.000 ug/l i udsivningszonen ved en initialfortynding på faktor 10, eller svarende til 150-200 kg/år. COWI vurderede desuden, at der ville være en meget stor fortynding i Lillebælt, men forureningen vurderedes at kunne påvirke marin flora og fauna i et smalt bælte i strandzonen. COWI anbefalede, at der skulle udføres en nærmere forureningsundersøgelse på stranden samt i de kystnære farvande, inden der kunne tages stilling til eventuelle afværgeforanstaltninger uden for selve tankgårdene. Det fremgår af rapporten, at Vejle Amt anså et månedligt gennemsnit på 5.000 ug/l for maksimal acceptabel belastning, svarende til kravene til spildevandsudledning fra nyetablerede raffinaderier. Det vestlige tankområde. I Fredericia (1986b) vurderede COWI, at udsivning af opløste oliekomponenter ikke udgjorde en risiko for overfladevand, så længe der ikke siver fri oliefase ud i havet. Denne vurdering skete ud fra daværende praksis og baseret på skønsmæssige antagelser, idet de hydrogeologiske forhold i det vestlige tankområde blev anset for at være for komplicerede til, at det kunne lade sig gøre at lave en egentlig beregning af forureningsfluxen til havet. Den opløste forureningskoncentration antoges at være 2 mg/l, svarende til ligevægt med den fri fase. Der antoges at ske en fortynding på 30 gange på tankarealet grundet nedsivende regnvand, således at det grundvand, der sivede ud fra området, vurderedes at have en forureningskoncentration på 0,1 mg/l, hvilket ikke ansås for toksisk for havmiljøet, idet analyser tillige viste, at den ufortyndede forurening ikke indeholdt benzen i koncentrationer på over 0,1 mg/l (Fredericia 1986b). I 2008 (Shell 2011) konkluderedes det, at den fri olie fundet i B13-B16 og i B23a kan sive direkte ud gennem huller i dæmningsværket, der er skabt ved, at tidevand har skyllet dele af dæmningen væk. Denne forurening skal opsamles af det eksisterende afværgeanlæg, men der kan være behov for udbygning med flere opsamlingsbrønde, jf. Region Syddanmark (2015a). I Shell (2013) vurderes der at være en lille risiko for det marine miljø ud for den nordøstlige og østlige del af området på grund af fri fase forureningen. Hvis forureningsudsivningen kan begrænses til opløst forurening, vurderes det ikke at kunne udgøre en risiko, idet området ligger lige ved siden af en havn, hvor der generelt 28 J.nr. MST-7819-00076 må forventes at være et vist niveau af opløst forurening i forvejen. Den opløste forurening, der udsiver med grundvandet fra den vestlige del af tankområdet, vurderes ikke at udgøre nogen risiko, da forureningskoncentrationerne er lave. Region Syddanmark har i 2015 foretaget en indledende vurdering af risikoen ift. xylen og dieselolie, der indikerer, at miljøkvalitetskravet kan være overskredet med henholdsvis en faktor 86 og 19 (Region Syddanmark 2015). Denne vurdering er udelukkende baseret på beregninger og ikke på målte forureningskoncentrationer i overfladevandet. Regionen har efterfølgende i 2015 lavet en mere uddybende risikovurdering, hvor der er estimeret en årlig udsivning af opløste oliekomponenter til Lillebælt på i størrelsesordenen 100-1.000 kg/år. Denne udsivning vurderes på grund af den store fortynding i Lillebælt kun at udgøre en teoretisk risiko for dyrelivet i Lillebælt, svarende til en påvirkning i en afstand på maksimalt 1-10 meter fra udsivningen. Kun i ekstreme og ikke særlig sandsynlige situationer vil påvirkningen kunne være større. Vurderingen er usikker, blandt andet er der endnu ikke foretaget fluxmålinger i havstokken (Region Syddanmark 2015a). På baggrund heraf er regionen i dialog med Shell om at udføre supplerende undersøgelser på det østlige strandareal og optimere de eksisterende afværgeforanstaltninger. Disse tiltag forventer regionen bliver igangsat i løbet af efteråret 2015. 6. Afværgeforanstaltninger Formål Til kontrol af forureningssituationen efter de forureninger, der blev opdaget i 1985, etablerede Shell i forståelse med den daværende tilsynsmyndighed Fredericia kommune et net af observationsboringer. I 1994 blev de oprindelige pejleboringer erstattet af nye til fortsat måling af olie. I den miljøtekniske beskrivelse udarbejdet af Shell i forbindelse med revurdering af miljøgodkendelsen i 2012 er angivet, at der er etableret afværgeforanstaltninger med drænsystemer og opsamlingsbrønde, som har været i drift siden 1985. Af rapporterne Fredericia (1986a) og Shell (2013 og 2015) fremgår, at formålet med afværgeforanstaltningerne på det østlige tankområde er at undgå (yderligere) spredning af fri fase olie/benzin-forurening (til Lillebælt) samt at forhindre, at nogen bliver udsat for forurening i udeklimaet på den forureningspåvirkede del af Østerstrand. Ifølge Fredericia (1986b) er det på den vestlige del af tankområdet tilstrækkeligt at overvåge, at der ikke sker udsivning af fri fase til havet, idet den opløste del af olien ikke udgør nogen risiko for havmiljøet. Der lægges i rapporten op til et afværgeprojekt med drænbrønde som det, der er etableret på den østlige del af tankarealet, i fald der observeres fri fase i overvågningsboringerne. Med hensyn til forureningen på Østerstrand konkluderer embedslægen jf. Fredericia (2015), at et hegn eller skiltning om badeforbud, og om at man ikke bør opholde sig på denne del af stranden, er tilstrækkeligt som midlertidig foranstaltning til at imødegå risikoen i forhold til udeklima og kontakt med forureningen. Kommunen ønsker, at denne del skal kunne benyttes af kommunens borgere og gæster, hvilket er i overensstemmelse med den aftale, som kommunen har indgået med Shell. Hegningen er derfor midlertidig og kommunen regner med, at den vil være der indtil 2016. Foranstaltninger Østlig del af tankområdet. Shell har på et tidspunkt før september 1985 etableret et afværgeanlæg bestående af 3 opsamlingsbrønde med dræn i hver brønd, således at vandspejlet i brønden holdes ca. 0,5 meter under normalt vandspejl. Afværgeanlægget omfatter endvidere en række observationsboringer. Formålet med afværgeanlægget er at undgå udsivning af fri oliefase til havet. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger om, hvorfor dette afværgeanlæg er etableret før kommunens undersøgelse (Fredericia 1986a). Mængden af fjernet olie kendes ikke, og der findes heller ingen informationer om virkningen af afværgeanlægget. Ifølge Shell 2011 skulle afværgeanlægget stadig være i funktion. 29 J.nr. MST-7819-00076 Afværgeanlægget er blevet justeret i 1986, 1988, 1994/95, og i 2014 (ud mod Østerstrand). I 2014 er der blevet etableret 15 ekstra boringer til ca. 2,0 – 2,8 meters dybde ud mod Østerstrand. Boringerne kan udstyres med skimmerpumper, men Shell påtænker i første omgang at pumpe dem tomme ved hjælp af en mobil pumpe eller miljøslamsuger, når der er lavt tidevand og dermed formodet størst spredning mod havet af fri fase. Kun hvis der kommer mere end 5 cm olie på vandspejlet i flere boringer, vil Shell installere et permanent pumpeanlæg. Ellers vil Shell blot monitere en gang årligt i boringerne (Shell 2013, 2014 og 2015). Figur 7. Situationsplan over oprensnings tracé (Shell 2015) Boringerne skulle oprindelig have været ført ned til 3 meters dybde, men på grund af de mange kampesten i jorden (fra tidligere kystsikring) var dette ikke muligt, og i stedet blev de ført ned til mellem 2,0 og 2,8 meters dybde. Ifølge Shell (2015) er dette ikke noget problem, da der stadig er tilstrækkelig dybde i boringerne i forhold til vandspejlet (omkring 1,7 meters dybde), så der kan installeres pumper. Ved etablering af de ekstra 15 boringer i 2014 blev der gravet en grøft. Der var relativt lille vandtilstrømning til grøften, hvilket umiddelbart er overraskende, da en stor del af jorden består af store kampesten. Der er dog mange steder langs grøften (heraf hele sektion 3 mod syd) lerlag omkring grundvandsspejlet, hvilket kan forklare den ringe vandtilstrømning. Det kan også være derfor, at der kun er fundet relativt lidt forurening i sektion 3. I sektion 1 og 2 blev der observeret ca. 2-3 cm fri fase på vandspejlet i grøften, mens der ikke blev observeret fri fase i sektion 3. Den fri fase findes fortrinsvis, hvor der er store sten i jorden omkring grøften. 30 J.nr. MST-7819-00076 Analyser af jordprøver fra grøften viser, at forureningen er kraftigst i sektion 1 og 2, mens der kun er fundet relativt lave forureningskoncentrationer i sektion 3. Delvis i modsætning hertil blev det i Shell (2013) antaget, at forureningen var afgrænset til sektion 2 og 3. Østerstrand. I Shell (2013) anføres det, at udeklima-risikoen på Østerstrand vil blive imødegået ved indhegning af det forurenede område. Risikoen for havmiljøet fra forureningen på det østlige tankområde vil blive imødegået med oppumpning af fri fase fra eksisterende og supplerende boringer, idet den opløste del af forureningen ikke vurderes at kunne udgøre en risiko. Der er i 2013 etableret 25 nye moniteringsboringer i stedet for de oprindelige 15 fra 1985 (Shell 2013). Den sydvestlige del af tankområdet. Forureningen på den sydvestlige del af tankområdet vurderes kun at udgøre en minimal risiko for havmiljøet, da der ikke observeres udsivning til havet. Derfor bliver forureningen blot overvåget ved årlig pejling af fri fase i en række moniteringsboringer for at sikre, at forureningsfanen er konstant eller aftagende (Shell 2013). Monitering Baggrund for monitering- /overvågningsboringer er beskrevet ovenfor under afsnittet om afværgeforanstaltninger. Ifølge Shell 2011 er der 28 moniteringsboringer spredt ud på havneterminalen. Boringernes placering fremgår af figur 6. Boringerne, der har nummereringen B2 – B19, og B21 – B31, bruges primært til at måle tykkelsen af fri olie og benzin oven på grundvandet. Siden 1994 er der blevet målt 2 – 4 gange om året i boringerne B7, B9, B11-B17, B20, og B23-B25. Moniteringsboringerne B19, B21, B22, og B26 – B31 blev etableret i 2010/2011 og indgik herefter sammen med de andre boringer i moniteringen en gang om året. Af Shell 2011 fremgår moniteringsresultaterne fra 1994 til 2010 grafisk. Effekt af afværgeforanstaltninger På grund af manglende moniteringsresultater fra den gamle del af afværgeanlægget (før 2014) er det ikke muligt at vurdere, om afværgeanlægget generelt har den ønskede effekt. Men resultaterne af indkøringen af den nye del af afværgeanlægget tilføjet i 2014, hvor der kun bliver fundet oliefilm i brøndene, sammenholdt med, at der på et tidspunkt var fri fase forurening på grundvandet under en del af Østerstrand, tyder på, at afværgeanlægget i sin nuværende udformning ikke er virksom i hele det område, hvorfra der kan udsive fri fase forurening til havet. Planlagte aktiviteter I 2014 blev den tekniske følgegruppe med deltagelse af kommunen og Miljøstyrelsen formaliseret med regionen som formand. Den tekniske følgegruppe følger op på håndteringen af forureningen i samarbejde med Shell, som står for indsatsen efter aftale med regionen. Når etableringen af Shells afværgeanlæg er afrapporteret holder følgegruppen møde med Shell og aftaler der videre forløb. Desuden er regionen i gang med at vurdere forureningen på havneterminalen og regne på forureningens udstrømning og påvirkning af Lillebælt. På baggrund af resultaterne vil regionen fastlægge målsætningen for oprensningsaktiviteterne. Regionen har valgt Cowi som rådgiver til udrednings- og risikovurderingsopgaven. 7. Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Forureningshændelser og den administrative håndtering heraf Miljøstyrelsen har i redegørelsen afdækket en række spild og forløbet for forureningerne fra 1985. Grundlaget for redegørelsen er oplysninger indhentet fra de forvaltende myndigheder Fredericia Kommune, Region Syddanmark, Miljøstyrelsen samt A/S Dansk Shell. Oplysningerne er præget af 31 J.nr. MST-7819-00076 det lange sagsforløb med skiftende myndigheder, og i perioder er der mangelfuld dokumentation af myndighedernes beslutninger, hvilket har gjort det svært at opnå et præcist billede af sagsforløbet, hvorfor redegørelsens konklusioner er behæftet med en vis usikkerhed. Der har været mange spild og lækager siden de store uheld i 1985 frem til i dag. Omfanget kendes ikke præcist. Der er kun i få tilfælde oplysninger om eller dokumentation for, i hvilken grad de har givet anledning til jord- og grundvandsforurening. Der er dog typisk fra 2000 og frem dokumentation for, at spildet er indberettet, og at tilsynsmyndigheden har oplysninger om, at der er sket opsamling og rensning. Spildene – såvel de store spild, der blev opdaget i 1985, som senere spild - har i stor udstrækning været håndteret ved indsats fra Shell i forståelse med miljømyndigheden. De gamle forureninger, der er på grunden i dag, vil, i det omfang de ikke håndteres ved en fortsat indsats af Shell, som udgangspunkt hører under den offentlige indsats mod jordforurening, som varetages af regionen. Vurdering af forureningens udbredelse og risiko De undersøgelser, der fra 1985 og frem er foretaget på havneterminalen, er især rettet mod de to store spild fra 1985 med 100.000 l benzin og 150.000 l olie på henholdsvis den østlige og den vestlige del af tankområdet. De øvrige registrerede spild, som tilsammen udgør en mindre mængde end de ovenstående, er ikke undersøgt nærmere, herunder forureningerne med MTBE og fri fase xylen på det østlige tankområde. Undersøgelserne viser, at der er opløste olie/benzinstoffer i vandprøver fra alle boringer på grunden, og i alle områder med høj grundvandsforurening er der også tegn på kraftig jordforurening. Der er fundet fri fase (olie, benzin eller xylen, der flyder ovenpå grundvandet) en del steder, både på det vestlige og det østlige tankområde samt på Østerstrand. De risikovurderinger, der er foretaget, viser, at der ikke er nogen risiko for drikkevand, men der er en begrænset risiko for udeklimaet og kontakt på Østerstrand samt en risiko for udsivning af forureningsstoffer til Lillebælt. En mindre del af stranden ud for havneterminalen er derfor afspærret for offentlig adgang. Regionen har i 2015 gennemført en mere udførlig vurdering af risikoen for forurening af Lillebælt, med henblik på at kunne gennemføre opfølgende foranstaltninger i nødvendigt omfang. Vurderingen viser at udsivningen af opløst forurening kun udgør en begrænset risiko for Lillebælt, og at det område, der eventuelt kan påvirkes, er begrænset til 1-10 meter ud fra kysten. Afværgeforanstaltninger over for forureningen Shell foretager afværgeforanstaltninger i forhold til forureningen på en del af det østlige tankområde i form af oppumpning af fri fase fra nogle drænbrønde. Olieforureningen på det vestlige tankområde overvåges for at sikre, at den fri fase ikke breder sig yderligere mod havnen. Der mangler oplysninger om den nuværende forureningsudbredelse mod kysten fra den nordøstlige og den sydvestlige del af tankområdet for at vurdere, om risikoen ved udsivning af opløst og fri fase forurening i disse områder, idet der er indikationer (så som måling af fri oliefase i kystnære brønde) på, at der er risiko for udstrømning af opløst og fri fase forurening begge steder. Denne udstrømning vil være påvirket af tidevandseffekt. Undersøgelser har endvidere vist, at der er frie udstrømningsveje for forureningen i den sydvestlige del ud til Lillebælt, og at strømningsvejene er opstået, fordi tidevand har skabt huller i dæmningsværket. Udstrømning forhindres i princippet af de afværgeforanstaltninger, der blev etableret i 1985, men der kan være behov for udbygning med flere opsamlingsbrønde. Affaldsdeponi på Skanseodden I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen har Shell fremsendt rapporten Shell 2011. Her fremgår det, at der har været et affaldsdeponi på Skanseodden uden for den østlige del af tankarealet. 32 J.nr. MST-7819-00076 Miljøstyrelsen har ikke kendskab til, at Shell har nogen tilladelser til at have deponiet, og affaldsmængderne, der er tilført/fjernet deponiet, kendes således ikke. På Miljøstyrelsens tilsyn den 22. april 2015 konstateredes jordoplag og Miljøstyrelsen beder om oplysninger om undersøgelser af jordoplag. 21. maj 2015 fremsender Shell oplysninger om jordoplag på havneterminalen. 22. maj 2015 sender Miljøstyrelsen en frist for oplysninger om håndtering af den forurenede jord fra jordoplaget. 10. juni 2015 modtages oplysningerne fra Shell og Miljøstyrelsen sætter den 23. juni frist til 1. september 2015 for fremsendelse af dokumentation for, at den forurenede jord er fjernet. Forebyggelse af fremtidige spild Tankene er gamle, hvilket øger sandsynligheden for forureningshændelser. Ydermere er der mange steder ubefæstet areal i tankgårdene, hvorved spild og lækager i højere grad vil kunne forurene jorden, end hvis arealet var befæstet. Tankgårdsmurene yder ikke beskyttelse mod en forureningsspredning via grundvandet. Miljøstyrelsen har imidlertid som tilsynsmyndighed ved revurdering af miljøgodkendelse i 2012 vurderet, at en tilstrækkelig forebyggelse mod forurening vil kunne opnås ved at Shell hyppigt inspicerer af tanke og rør. Miljøstyrelsen har som tilsynsmyndighed den 28. oktober 2014 annonceret, at der igangsættes en revurdering af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder også miljøgodkendelsen af havneterminalen. Det skyldes nye EUbestemte regler for raffinaderier. Revurderingen af hele miljøgodkendelsen ventes at foreligge inden oktober 2017, og vil bl.a. tage højde for nærværende redegørelse. Den gamle eksisterende kloakledning, der har forbindelse med olieudskillerne, har kunnet forårsage ekstra forurening af Lillebælt i forbindelse med stormhændelser. Dette er håndteret ved montering af en kontraventil. Anbefalinger Miljøstyrelsen anbefaler nedenstående tiltag for at håndtere den forurening, der er i forhold til risikoen for Lillebælt, og for at forebygge, at fremtidige spild kan give anledning til yderligere jord- og grundvandsforurening. Den nuværende forureningsudbredelse mod kysten fra den nordøstlige og den sydvestlige del af tankområdet bør afgrænses med undersøgelser, hvorefter effektive virkemidler kan iværksættes for at undgå forureningsspredning disse steder. Der bør foretages en risikovurdering af truslen mod Lillebælt for forureningen både på den østlige og vestlige del af tankområdet. Tidevandseffekten bør inddrages i denne vurdering. Det bør herunder vurderes nærmere, om den opløste forurening kan udgøre en risiko. Dette har regionen allerede gennemført som beskrevet i Region Syddanmark (2015a). I det omfang, Shell ikke kan forpligtes til at gennemføre undersøgelser og risikovurdering som led sin håndtering af den ældre forurening, er det regionens opgave. I forbindelse med den igangværende revurdering af miljøgodkendelsen vil Miljøstyrelsen samtidig vurdere, om der skal udstedes påbud om undersøgelse og oprensning af spild i henhold til jordforureningsloven. Styrelsen vil herunder inddrage nyere metoder til differentiering mellem ny og ældre forurening, således at det sikres, at nyopstået forurening fjernes af forureneren – med respekt af proportionalitetsprincippet. Med hensyn til affaldsdeponiet har Miljøstyrelsen fulgt op ved at pålægge Shell at undersøge forureningsindholdet i jorden på stedet. På den baggrund vil Miljøstyrelsen tage stilling til den videre håndtering af oplaget, og om det har medført risiko for forurening. Havneterminalens tankanlæg er gammelt og har en høj spildfrekvens. Miljøstyrelsen har vurderet, at omkostningerne ved at bygge et nyt anlæg er uproportionale med miljøforbedringen herved. Derfor er det nødvendigt med øget fokus på bedre vedligeholdelse og hyppigere inspektion. Dette har Miljøstyrelsen allerede fulgt op på, jf. nedenfor. På baggrund af de hyppige spild, som redegørelsen har påvist, samt at Shell i en del tilfælde har været lang tid om at foretage den indsats, som er aftalt med Miljøstyrelsen, har Miljøstyrelsen indført en skærpet håndhævelse. Dette indebærer blandt andet, at Miljøstyrelsen ved nye spild som altovervejende hovedregel 33 J.nr. MST-7819-00076 vil benytte sig af påbud, medmindre der er tale om mindre spild, der straks renses op af Shell. Endvidere vil Miljøstyrelsen følge op med skriftlig dokumentation af myndighedsbeslutninger ved alle spildhændelser. Ovenstående tiltag er allerede iværksat, og har ført til 4 påbud om undersøgelse af konkrete hændelser (på raffinaderiet og ved havneterminalen) i 2015. Det er tanken, at den igangværende tekniske følgegruppe i form af regionen, kommunen og Miljøstyrelsen løbende holdes orienteret om, hvorledes der følges op på disse anbefalinger. En del af anbefalingerne omkring risikovurdering er allerede gennemført af regionen i 2015, men der kan være behov for opdatering med nye viden om forureningsudbredelsen fra de udbredelsesundersøgelser, der er anbefalet ovenfor 34 J.nr. MST-7819-00076 8. Referencer Fredericia (1986a): Forurening med petroleumsprodukter, Shells havneterminal Øst. Juni 1986. COWI. Fredericia (1986b): Forurening med petroleumsprodukter, Shells havneterminal Vest. Juni 1986. COWI. Fredericia (2015): Fredericia Kommunes redegørelse til forureningssagen på Shells havneterminal på Skanseodde, Kongensgade 113, Fredericia. 2. februar 2015. FK (2015) Fredericia Kommune: Historik – forurening op Shells havneterminal 1985-93, TEEO/den 9. januar 2015. Hans Ulrik Riisgård (2015): Spørgsmål til miljøforvaltning i forbindelse med informationsmødet den 14. januar. Email sent til Fredericia Kommune den 2. januar 2015. Miljøstyrelsen (2015): Miljøstyrelsens bidrag til Miljøstyrelsens redegørelse om forureningssagen på Shells Havneterminal i Fredericia. Region Syddanmark (2015): Region Syddanmarks bidrag til redegørelse om forureningssagen på Shells havneterminal i Fredericia. 16. februar 2015. Region Syddanmark (2015a): Lok.nr. 607-00720: Shell Havneterminalen, Kongensgade 113, 7000 Fredericia. Indsats overfor jordforurening. Udredningsarbejde 2015. Juni 2015. COWI. Shell (2007a): Movements instruktion. 5. Tanktabeller. Rev.:00_10, d. 14.05.07 Shell (2007b): Movements instruktion. Generel beskrivelse af tanke og drænsystemer på havneterminalen. Rev.:00_03, d. 16.03.07 Shell (2009): A/S Dansk Shell. Miljøteknisk beskrivelse 2009. Shell (2009a): Havneterminalen, Fredericia. Vurdering af tankfarm for tank T8417, /8418, T8419 samt T8428 og /8430. Marts 2009. Rambøll. Shell (2011): A/S Dansk Shell. Conceptual Site Model. Task 3 – Habour Terminal CSM and review of mitigation measures. April 2011. Jens Johan Andersen A/S. Shell (2011b): Benny Bladt. Nedrivning af bitumen tanke på havnen – Shell. E-mail af den 19. august 2011. Shell (2011c): Supplementary Phase II, Environmental Site Assessment. URS Shell (2012): Shell Terminal Skanseodde. Niras. Shell (2013): Contaminant Management Plan. URS. Shell (2013a): Geoteknisk undersøgelse. A/S Dansk Shell, Havneterminalen. Shell (2014): Remedial Action Plan. URS. Shell (2014a): Havneterminalen – kontaktrisiko Østerstrand. Afgrænsning af forurening. Jens Johan Andersen A/S. Shell (2015): First Phase of Remediation at Shell Fredericia Harbour Terminal – Installation of Extraction Wells. I bilag er vedlagt bidrag fra myndigheder i forbindelse med redegørelse. 35 J.nr. MST-7819-00076 BILAG 1 Miljøstyrelsens brev om bidrag til Region Syddanmark og Fredericia Kommune 36 J.nr. MST-7819-00076 37 38 BILAG 2 Bidrag fra Region Syddanmark 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 BILAG 3 Bidrag fra Fredericia Kommune 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 BILAG 4 Bidrag fra Miljøstyrelsen 72 73 74 75 76 77 78
![[TITLE WITH CAPITAL LETTERS]](http://cdn3.abcdocz.com/store/data/003378884_1-3446483f79a1eb6a074eff895714fa5c-250x500.png)
© Copyright 2024