CPH WEST strategi for 2015-2020 1 CPH WEST strategi for 2015-2020 Indledning Den generelle samfundsudvikling, den demografiske udvikling og den teknologiske udvikling er nogle af de udfordringer, CPH WEST står overfor og skal forholde sig til. Lav vækst i den offentlige sektor og øgede krav om effektivisering betyder lavere budgetter. Samtidig vil nye former for produktion og distribution kræve nye kompetencer hos medarbejderne. De klassisk administrative fag mindskes, og enkel administration vil i stigende grad blive digitaliseret og automatiseret. Der forventes vækst i mængden af små og mellemstore virksomheder, hvor intelligent, lokal produktion vil dominere. Det giver behov for flere medarbejdere med it- og naturvidenskabelige kompetencer. Digitale og innovative kompetencer bliver afgørende, samtidig med at håndværkere vil blive en knap ressource. Hertil kommer, at CPH WESTs økonomi er under pres på grund af vigende elevtal og på grund af EUD-reformen. Disse vilkår stiller krav om, at CPH WEST udvikler sig, og at der tænkes nyt. Samtidig øges globaliseringen, som stiller nye krav til uddannelserne og de kompetencer, som eleverne skal erhverve sig. Desuden ses tendenser til radikalisering i samtiden, hvilket øger behovet for, at eleverne rustes til at blive demokratiske verdensborgere. Derfor præsenteres her en ny strategi for CPH WEST. Strategien angiver de vigtigste strategiske pejlemærker, som vi skal arbejde med frem mod år 2020. Strategien vil blive fulgt op af en handlingsplan, der i detaljer vil skitsere de konkrete tiltag, der skal gennemføres, så CPH WEST rustes til at imødekomme fremtidens krav. Handlingsplanen planlægges præsenteret på bestyrelsesmødet i september 2015. CPH WESTs fundamentale forudsætninger og værdier CPH WEST udvikler motivation, faglighed og ambition hos elever og medarbejdere. Skolen har fokus på den enkelte elevs faglige og personlige udvikling, hvor der gennem klare og omsorgsfulde rammer og individuelt feedback motiveres til læring. Alle elever mødes med positive forventninger og høje ambitioner. Skolen prioriterer nytænkning og udvikling af uddannelsernes profiler bl.a. gennem styrket fokus på innovation, science og erhvervsrettet dannelse. Undervisningen tilrettelægges, så den bliver relevant og ofte anvendelsesorienteret. Skolen lægger vægt på, at eleverne bliver ansvarsbevidste, reflekterende samfundsborgere, og at eleverne bliver motiveret til et aktivt liv på arbejdsmarkedet og til videreuddannelse. 2 Skolen har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. Skolen er kendetegnet ved stærke pædagogiske kompetencer og er på forkant med udviklingen i pædagogik og didaktik bl.a. gennem deltagelse i toneangivende forsøgs- og udviklingsarbejde. Skolens fysiske rammer og udstyr understøtter faglig læring og motiverer elever og medarbejdere til højere ambitioner og indsats. Skolen ses som en dynamisk og udviklingsorienteret samarbejdspartner nationalt og internationalt, hvorfor der samarbejdes aktivt med andre skoler og virksomheder om udvikling af stærke faglige miljøer, faglige løft og studie- og erhvervskompetence. Mission Det er CPH WESTs mission at: udbyde uddannelse på erhvervsuddannelses- og gymnasialt niveau og gennemføre rådgivning og andre ydelser med tilknytning til uddannelsesvirksomheden. Vision Det er CPH WESTs vision at: motivere til uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre kvalitet og løfteevne være en innovativ og digital skole, der uddanner til fremtiden være en skole for livet, der fremmer refleksion og dialog. 3 Strategiske pejlemærker: I det følgende redegøres kort for strategiens vigtigste pejlemærker: Pædagogisk/faglig strategi CPH WEST skal løfte uddannelsesniveauet og sikre kvaliteten i uddannelserne. Vi løfter ved at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og pædagogiske værktøjer og modeller. Vi vil maksimere brugen af digitale undervisningsværktøjer, så vi øger elevernes faglighed, it-færdigheder og deres muligheder for at klare sig på det fremtidige arbejdsmarked. Vi vil styrke elevernes studiekompetence og arbejdsmarkedsparathed. Vi vil fokusere på innovation og anvendelsesorienteret undervisning som en naturlig del af den digitale profil. Samarbejdsstrategi CPH WEST skal samarbejde med grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier, erhvervsliv og de videregående uddannelser. Vi samarbejder med kommuner og regioner. Vi vil etablere masterclasses, arbejde med brobygning og etablere samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder om praktikforløb. Desuden vil vi styrke og kvalitetssikre det praktikpladsopsøgende arbejde og skolepraktikken. Vi vil samarbejde med andre erhvervsskoler og gymnasier om eksempelvis udbud og udviklingsprojekter. Vi vil etablere flere forløb, hvor skolens elever underviser grundskolens elever. Digital strategi CPH WEST vil være kendt som den digitale skole - inden år 2020 er både læring og alle administrative processer digitaliseret. Vi vil være den digitale ledestjerne på faglig, didaktisk og pædagogisk brug af digitale undervisningsteknologier. Temaer som e-handel, digital administration, teknologiindsigt, robotteknologi mv. skal indgå i undervisningen. Der skal indgås partnerskaber med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner, der arbejder med digitalisering og automatisering. Organisatorisk strategi Der skal etableres en tydelig fælles adgangsvej ind i skolen (se tegning nedenfor). Der skabes en model for Shared Services, der skal understøtte skolens udvikling, og udbuddet af uddannelser på de enkelte geografier skal overvejes. 4 Overgangen fra grundskolen skal koordineres, og der skal etableres et fælles vejledningscenter, der kan vejlede alle nye potentielle elever. Der skal laves en analyse af, hvilke administrative services der med fordel kan indgå i Shared Services. Shared Services skal sikre kvaliteten, sikre en mere koordineret indsats på tværs af organisationen og styrke medarbejdernes kompetencer og viden samt øge medarbejdernes mulighed for kollegial sparring Vækststrategi Der skal laves en vækststrategi, som omfatter alle skolens uddannelsesområder. Der skal etableres 10. klasse på alle skolens afdelinger med ungdomsuddannelser. CPH WEST skal indgå i forpligtende samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og arbejde på at tiltrække flere drengeuddannelser. CPH WEST skal vokse. Det er nødvendigt for at skabe et økonomisk råderum, der kan sikre digitalisering, kvalitet og udvikling på de enkelte uddannelsesområder. Vækst skaber råderum, fordi lærerkræfter, ledelsesressourcer, administration og bygninger udnyttes bedre, når klasser og bygninger mv. er fyldt op. Bygningsstrategi CPH WESTs bygninger skal moderniseres og indrettes, så de understøtter den pædagogiske og digitale læring. Der skal bygges et nyt gymnasium til erstatning af det nedslidte gymnasium i Albertslund. HR-strategi Skolen skal have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. Skolen skal være kendetegnet ved stærke pædagogiske kompetencer og være på forkant med udviklingen i pædagogik og didaktik. Det skal bl.a. ske gennem deltagelse i toneangivende forsøgs- og udviklingsarbejde. Skolen skal i de kommende år prioritere efteruddannelse af skolens lærere, særligt i forhold til den praktiske anvendelse og tilrettelæggelse af digitale undervisningsforløb. 5 Fremtidig model for CPH WEST 6 Bilag 1. Uddybning af de strategiske pejlemærker Pædagogisk strategi CPH WEST skal løfte uddannelsesniveauet og sikre kvaliteten i uddannelserne Vi løfter ved at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og ens pædagogiske værktøjer og modeller. Vi vil maksimere brugen af digitale undervisningsværktøjer, så vi øger elevernes faglighed, it-færdigheder og deres muligheder for at klare sig på det fremtidige arbejdsmarked. Vi vil styrke elevernes lyst og evne til videreuddannelse. Vi vil fokusere på anvendelsesorienteret undervisning som en naturlig del af den digitale profil. Vi vil stille krav til eleverne. Det overvejes at etablere en kvalitets-/udviklingsenhed, der på tværs af CPH WEST skal sikre, at strategiens og handlingsplanens kvalitets- og udviklingsplan implementeres. Mål Mål for de gymnasiale uddannelser Eksamensgennemsnittet for de enkelte gymnasiale uddannelser skal ligge tæt på eller over landsgennemsnittet for de pågældende uddannelser De socioøkonomiske referencer for elevernes eksamensresultater skal vise signifikant løfteevne målt over de seneste tre år i gennemsnit for de enkelte uddannelser Gennemførelsesprocenten for de enkelte gymnasiale uddannelser øges med 1 procentpoint pr. år Fraværet i de enkelte gymnasiale uddannelser nedsættes Der gennemføres elevtrivselsundersøgelser hvert år, og der udarbejdes handlingsplaner for afdelingerne Mål for erhvervsuddannelserne (der forventes en bekendtgørelse, der fastlægger målene endeligt. Nedenfor ses de målepunkter, vi kender nu) Antallet af elever, der søger ind på erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse 7 Andel elever, som gennemfører grundforløbet og får en uddannelsesaftale Socioøkonomisk referencemodel – skolens løfteevne Andel elever med fag på højere niveau end det obligatoriske Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede Elevtrivsel Aftagertilfredshed Samarbejdsstrategi CPH WEST skal samarbejde med grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier, erhvervsliv og de videregående uddannelser CPH WEST har gensidigt forpligtende aftaler med kommuner, folkeskoler og efterskoler om vejledning og læring. Der skal arbejdes med master classes, brobygning, introduktionsforløb og kurser for mellemtrinnet og udskolingen og deres lærere. Og der skal etableres flere forløb, hvor elever underviser elever i grundskolen. Alle elever i de gymnasiale uddannelser får tilbud om mindst et praktikophold på en videregående uddannelsesinstitution eller praktik på relevante arbejdspladser. Der er indgået samarbejdsaftaler med erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter og med offentlige og private virksomheder om coaching, projekter, talentfag, master classes og ekstern censur. Tidligere CPH WEST-elever bruges aktivt som rollemodeller og netværk. Mål Dimittendernes overgang til videregående uddannelse ligger for de enkelte gymnasiale uddannelser på eller over landsgennemsnittet for de pågældende uddannelser (gymnasium) Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede ligger på eller over landsgennemsnittet (EUD) 8 Digital strategi CPH WEST vil være kendt som den digitale skole - inden år 2020 er både læring og alle administrative processer digitaliseret Vi vil være Danmarks ledestjerne på faglig, didaktisk og pædagogisk brug af digitale undervisningsteknologier. Vi vil digitalisere vores administration og kommunikation. Vi vil være en digital skole, der fremelsker faglighed, ambition og motivation hos elever og medarbejdere. Vi vil ruste eleverne til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked via løbende opkvalificering og innovativ tænkning. Vi vil deltage i digitale forsøg, og der skal udvikles, udbydes og markedsføres forløb på alle uddannelsesforløb, der fokuserer på forskellige aspekter af digitalisering og automatisering. Temaer som e-handel, digital administration, digital dannelse, teknologiindsigt og robotteknologi skal indgå i undervisningen. Der skal indgås partnerskaber med institutioner, virksomheder og organisationer, der arbejder med digitalisering og automatisering. Skolens medarbejdere og elever indgår i et tæt samarbejde, som understøtter elevernes læring digitalt, ligesom skolens fysiske rammer og udstyr støtter den digitale læring. Det digitale image på CPH WEST markedsføres systematisk i perioden. Som bilag 3 og 4 er vedlagt cases for digitalisering af hhv. Frisørafdelingen og HG i Ballerup. Mål Der skal laves en digitaliseringsstrategi Flipped classroom, webseminarer, online learning, e-bøger eller lignende skal indgå i alle undervisningsforløb. Hver afdeling skal i sine handleplaner definere, hvordan de vil leve op til dette mål og efterfølgende rapportere på målopfyldelsen Der skal sættes ”strøm” til de administrative processer 9 Organisatorisk strategi Der skal etableres en tydelig fælles adgangsvej ind i skolen. Der skabes en model for Shared Services, der skal understøtte skolens udvikling, og udbuddet af uddannelser på de enkelte geografier skal overvejes. Campustankegangen nytænkes i relation til balancen mellem den lokale profil og den samlede skole, så der på en gang skabes tydeligere profiler og synergi. Skolens geografiske afdelinger kan markedsføres med en lokal og selvstændig identitet, men fælles strategi og fælles værdisæt knytter hele institutionen sammen. Der skal etableres en fælles administrativ praksis på tværs af organisationen. Lokale initiativer planlægges, koordineres og eksekveres i en fælles CPH WEST-kontekst. Udvikling, videndeling, inspiration og kommunikation på tværs af afdelingerne prioriteres højt og understøttes centralt, både teknisk og ledelsesmæssigt. Derfor etableres en tilpasset funktionsorienteret matrixmodel, hvor flere områder samles under Shared Services. Det skal undersøges nærmere, om vi kan højne kvaliteten og minimere udgifterne ved at lade nedenstående indgå som Shared Service-funktioner: Vejledningscenter, inklusive koordinering i forhold til folkeskoler, UU-centre, Skills/messer, orienteringsaftener mm. Gennemførelsesvejledning Opsøgende arbejde ift. virksomheder Udvikling og kvalitet - herunder realisering af den digitale skole og etablering af Center for digitale læringsressourcer Elevadministration Endelig skal det overvejes, om CPH WESTs udbud af uddannelser på de enkelte geografier fortsat er tidssvarende. Bl.a. kan EUD-reformen betyde, at CPH WEST er nødt til at samle enkelte forløb på færre geografier. I denne analyse bør der også ses på, om CPH WESTs ungdomsuddannelser geografisk er placeret hensigtsmæssigt i forhold til, hvor de unge bor. Mål Der skal gennemføres en analyse af omfanget af Shared Services Der skal træffes beslutning inden udgangen af 2015 De nye Shared Services skal etableres i 1. halvår 2016 Der skal laves en analyse af udbuddet af uddannelser fordelt på geografier 10 Vækststrategi Der skal laves en vækststrategi. Der skal etableres 10. klasse på alle skolens afdelinger med ungdomsuddannelser. CPH WEST skal indgå i forpligtende samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og arbejde på at tiltrække flere drengeuddannelser. CPH WEST skal vokse. Det er nødvendigt for at skabe økonomisk råderum, der kan sikre digitalisering, kvalitet og udvikling på de enkelte uddannelsesområder. Vækst skaber råderum, fordi lærerkræfter, ledelsesressourcer, administration og bygninger udnyttes bedre, når klasser og bygninger mv. er fyldt op. Mål CPH WEST skal CPH WEST skal uddannelser CPH WEST skal institutioner CPH WEST skal lave en vækststrategi for alle skolens uddannelsesområder etablere 10. klasse på alle skolens afdelinger med ungdomsvokse via forpligtende samarbejde med andre uddannelsesarbejde på at tiltrække flere drengeuddannelser Bygningsstrategi CPH WESTs bygninger skal moderniseres og indrettes, så de understøtter den pædagogiske og digitale læring. Der skal bygges et nyt gymnasium til erstatning for det nedslidte gymnasium i Albertslund. Der skal investeres i CPH WESTs bygninger, så de kommer til at fremstå moderne og indbydende. Derudover er der behov for etablering af undervisningsrum, der kan tilpasses undervisningssituationen. Rum, der er ”fuldt digitale”, og som kan udvides i takt med antallet af elever osv. Hvis væksten i elevtal bliver mindre end forventet, igangsættes en undersøgelse af mulighederne for tilpasning af bygningsmassen eller alternativ udnyttelse af overskydende kvadratmetre. Der udformes en række scenarier, og realisering af et valgt scenarium skal kunne påbegyndes inden for en overskuelig tid, så det nødvendige økonomiske råderum kan etableres. Mål CPH WESTs bygninger skal moderniseres og indrettes, så de understøtter den pædagogiske og digitale læring Der skal bygges et nyt gymnasium til erstatning for det nedslidte gymnasium i Albertslund 11 HR-strategi Skolen skal have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. Skolen skal være kendetegnet ved stærke pædagogiske kompetencer og være på forkant med udviklingen i pædagogik og didaktik. Det skal bl.a. ske gennem deltagelse i toneangivende forsøgs- og udviklingsarbejde. Skolen skal de kommende år prioritere efteruddannelse af skolens lærere, særligt i forhold til den praktiske anvendelse og tilrettelæggelse af digitale undervisningsforløb. Mål Medarbejdertilfredsheden skal løbende forbedres. Dette vurderes ved hjælp af APV-undersøgelsen, der gennemføres hvert andet år. Alle lærere skal inden år 2020 have erhvervet de nødvendige kompetencer i forhold til at gennemføre digitale undervisningsforløb på et højt niveau. 12 Bilag 2. Udgangspunktet for CPH WEST Der redegøres i det følgende kort for CPH WESTs udgangspunkt. Skolens historie og geografi Skolens historie er præget af en række fusioner, senest med Kongsholm Gymnasium og hf i 2014. Fusionerne har haft stor betydning for skolens geografiske lokationer. Der er i dag afdelinger på fem adresser i København: Ishøj (eje), Albertslund (leje), Høje-Taastrup (eje), Ballerup (eje) og København NV (leje). Det er væsentligt at være til stede og synlig i skolens dækningsområde og derfor have udbud på flere adresser, men udbudsstederne er et led i en dynamisk proces, hvor lokationerne løbende må vurderes både med hensyn til udbud og økonomi. Skolens store udbud af uddannelser medfører desuden, at skolen for nogle uddannelser (eksempelvis frisøruddannelsen) fungerer som regionalskole, og for andre uddannelser (eksempelvis stx) fungerer som lokalskole. Skolens uddannelsesudbud og udbudsgeografi pr. august 2015 Stx Hf Hhx Htx EUD teknisk EUD merkantil 10. klasse AMU Ishøj Albertslund X X X X X X X X X Ballerup HøjeTaastrup Glentevej X X X X X X X X X X X Skolens organisation Den daglige ledelse varetages af direktør Eva Hofman-Bang samt den øvrige direktion bestående af vicedirektør Peter Christensen og ressourcedirektør Rasmus Aare Nielsen. I chefgruppen sidder desuden rektor Trine Ladekarl Nellemann, kursuschef Lars Mikkelsen og rektor Dorthe Heide. Der er ingen særskilte ledere af de enkelte geografiske afdelinger, idet uddannelsesledelse er det bærende princip i skolens organisering. Skolens samarbejdspartnere Skolens uddannelsesområder har forpligtende samarbejde med følgende aktører: Produktionsskoler, sprogskoler og VUC om KUU VUC’er i Københavnsområdet om opkvalificeringskurser til erhvervsuddannelse Lokale gymnasier og regionen om fordeling af gymnasieelever Alle erhvervsskoler i regionen om Copenhagen Skills 13 SOSU C om uddannelse generelt Københavns Tekniske Skole om mulige fælles udbud af grundforløb VEU-center i København om AMU-udbud Derudover driver skolen det administrative fællesskab CPH S, der leverer administrative ydelser til SOSU C, Campus Bornholm, Brøndby Gymnasium og CPH WEST. Antal årselever Udvikling i antal årselever 2010-2014 Årselever 2010 2011 2012 2013 2014 EUD-uddannelser 1.485 1.465 1.428 1.516 1.517 Skolepraktik 53 53 73 81 84 Gymnasiale uddannelser ekskl. Albertslund 1.969 2.020 1.937 1.714 1.527 Gymnasiale uddannelser, Albertslund 484 Lokofører 8 10 3 5 7 Voksenuddannelserne VVU 6 12 16 16 15 Voksenuddannelserne AMU 157 115 120 123 103 Indtægtsdækket virksomhed 7 8 1 1 37 I alt 3.685 3.683 3.578 3.455 3.774 Note: Antallet af årselever øges markant i 2014 pga. fusionen med Albertslund Gymnasium og hf. 14 Bilag 3. Digitalisering af frisørafdelingen Rationalet ved en digitalisering Pædagogisk vil en digitalisering af afdelingen øge lærernes mulighed for differentieret undervisning. Materialerne fra Praxis er både velegnet til undervisning i teoretiske emner (gennemgang, repetition, referencer) og til lavere taksonomier af praktiske færdigheder (visning, eksemplariske instruktioner). Ved udvikling af eksempelvis simulationer vil systemet også kunne anvendes ved højere taksonominiveauer for praktiske færdigheder. Elevers brug af video m.m. er glimrende dokumentation som baggrund for feedback. Økonomisk vil systemet betyde, at undervisernes indsats fokuseres mere på vejledning og feedback til eleverne i stedet for gentagen formidling af et emne. Mere opgavebaseret undervisning giver bedre muligheder for fleksibilitet og differentiering. Der vil derfor kunne skabes et økonomisk/strukturelt rationale med fx fleksible holdstørrelser. Investering Praxis (tidligere Erhvervsskolernes Forlag) har for nyligt udviklet en grundbog for frisører, som både er en fysisk bog og en i-bog. Forlaget vil være interesseret i at udvikle yderligere sammen med os, da vi er den førende skole på området og tidligere har udviklet sammen med dem. Herudover kræver implementeringen et forholdsvist begrænset hardwareindkøb, medmindre man vælger, at alle elever skal have udleveret hardware. Desuden vil det være nødvendigt at indkøbe bogen til alle elever. Den fulde digitalisering med ”CPH WEST Tube”, simulationer, virtuelle klipninger m.m. kræver yderligere investeringer i videoudstyr m.m. samt udvikling af simulationer. Det vil desuden være nødvendigt med særlig IT-support til at støtte den tekniske del af undervisningen. Dels til support i undervisningen, dels til den tekniske del af udviklingen af nye materialer. Pædagogisk udvikling af underviserne Den pædagogiske rolle ændres fra i stor udstrækning formidling til vejledning og feedback. Selv om underviserne er vant til at arbejde opgave- og projektbaseret, og det derfor ikke er så stort et spring som fra ren traditionel teoriundervisning, vil underviserne alligevel kunne opleve en følelse af at miste den pædagogiske kontrol, især hvis de ikke har 100% kontrol over teknikken. Derfor skal alle undervisere introduceres til og oplæres i brugen af systemet. 15 Budget Udgifter til hardware Projektorer WebCam til videokonference 183.000 Installationsomkostninger 3.500 I alt 198.500 12.000 Udgifter til opkvalificering af lærere Lærerløn (30 lærere a ca. 3 dage) 210.000 Udgifter til software Praxis Bogudgifter 1. år 216.000 Bogudgifter pr. år 40.000 I alt 1. år 624.500 I alt pr. år 40.000 16 Bilag 4. Den digitale erhvervsuddannelse Digitaliseringstiltag på HG Ballerup Målsætning Digitaliseringen på HG Ballerup skal styrke elevernes digitale kompetencer, udfordre alle elever, så de blive så dygtige, som de kan, og ruste eleverne til fremtiden. IT indgår både som mål og som middel i undervisningen på HG Ballerup. Dermed er IT både noget, eleverne skal lære om (jf. et fag), og noget, de skal lære med. Digital infrastruktur Der er installeret projektorer, Apple TV (pågår) og SmartBoards i alle undervisningslokaler på HG Ballerup. Hertil har alle lærere fået tildelt en iPad og en bærbar MacBook computer. Der er oprettet to iPad-klasser, hvor eleverne skal bruge iPaden som læringsredskab i undervisningen. Teknologiinvesteringen er foretaget over fire år. HG Ballerup har uddannet to mentorer (Power Users) i brug af interaktive tavler og afsat tid til, at lærerne kan udveksle erfaringer og dele viden om brug af SmartBoard. På afdelingsmøderne i 2014 gav mentorerne minikurser til lærerstaben inden for forskellige temaer med inspiration og tips gennem praktiske øvelser. Herudover er der uddannet iPad-mentorer (Power Users) i digital pædagogik, som med tips, sparring og oplæg skal fremme lærerstabens brug af IT-midler i den daglige undervisning i de kommende år. Arbejdet med en systematisk brug af digitale læremidler er p.t. begrænset til iPadklasserne. Digitaliseringens betydning – pædagogik og didaktik På HG Ballerup er fokus på at udnytte digitaliseringens muligheder og finde de områder, hvor digitalisering kan gøre en positiv forskel. Teknologier og tjenester bruges fleksibelt, og når det er relevant. Tanken er, at forskellige læringsrum og metoder understøtter hinanden. iPaden er et eksempel på den digitale udvikling på HG Ballerup, hvor elever løser danskopgaver og udforsker samfundet på minicomputeren. En iPad kan dog ikke erstatte en computer, som eleverne for eksempel bruger, når de skal skrive større opgaver. Erfaringer fra HG Ballerup peger på, at inddragelse af IT som et blandt mange værktøjer i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning forbedrer ressourceudnyttelsen. Digitaliseringen på HG Ballerup har medvirket til øget fleksibilitet, tilgængelighed og effektivitet. Hertil kommer muligheden for fleksibel læring. F.eks. distribuerer lærerne undervisningsforløb, tekster, instruktioner og hjemmeopgaver effektivt gennem internetbaserede teknologier bl.a. Meebook, Blendspace og Dropbox, som let kan tilgås på tværs af tid og rum via elevernes mobiltelefon, tablet eller computer. Lærere og elever kan dele tekster, billeder, videoer m.m. let og effektivt via digital distribution. F.eks. kan eleverne lynhurtigt og trådløst dele indholdet på deres iPads med resten af klassen på den elektroniske tavle via Apple-tv. 17 Det er HG Ballerups erfaring, at digitale læremidler kan understøtte differentiering og højne kvaliteten af undervisningen til glæde for elever med stærke og svage faglige forudsætninger. Digitaliseringen er med andre ord med til at gøre det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der bedst passer til den enkelte elev. På HG Ballerup har digitaliseringen været med til at styrke arbejdet med multimodalitet, hvor en kombination af udtryksformerne billeder, video, tale og tekst inddrages i undervisningen. Det har affødt en større variation i undervisningen og brug af spændende elevaktiverende metoder, f.eks. Flipped Classroom. Her lægges den instruerende undervisning ud som små videoforedrag, som eleverne skal se som arbejdsøvelser. Det giver eleven mulighed for selv at bestemme tempo for tilegnelse af viden og repetitionsbehov. Videomaterialet kan grafisk illustrere pointer, og eleverne kan pause, spole og se videoerne sammen med andre i klassen. F.eks. kan læsesvage elever have glæde af mundtlig forklaring som supplement til teksten. Det kan gøre læsning nemmere og lette adgangen til viden. På HG Ballerup frigør metoden tid til, at eleverne kan fordybe sig, diskutere og lave opgaver i klassens fællesskab og få hjælp og sparring af lærer og klassekammerater. I iPadklasserne giver lærerne ofte online feedback til eleven via applikationen Explain Everything, hvor der er mulighed for at optage små film og give feedback med lyd, billeder og streger. Herudover bruger lærerne også elektroniske før- og eftertest til at synliggøre elevens læringsløft, f.eks. Socrative, som er et online test- eller quizværktøj, der kan bruges direkte i undervisningen. Det er HG Ballerups erfaringer, at digitale læremidler generelt bidrager til at effektivisere undervisningen. Det kan skabe mere tid til at tilgodese den enkelte elevs behov, så læreren kan fokusere på feedback og evaluering og se på, hvor der skal sættes ind i forhold til den enkelte elevs læringsmål. I iPad-klasserne har eleverne adgang til et digitalt penalhus i undervisningen med redskaber som f.eks. tablet, smartphone, lyd-, billede- og video til at tilegne sig viden med eller til at udtrykke sig med. Brugen af de nye medieteknologier synliggøres da også i HG Ballerups markedsføring, hvilket har bidraget til en øget elevrekruttering. Det er HG Ballerups erfaring, at de digitale tiltag har været med til at styrke elevaktivitet, motivation, trivsel, faglighed og inklusion. I den henseende kan digitalisering være med til at fremme, at flere elever fuldfører en erhvervsuddannelse. Resultater Anvendelse Eleverne vurderer, at iPaden bruges helt eller delvist i omkring 80 % af undervisningen. 18 Fagligt løft – karakterstigning Afdelingens første iPad-klasse blev færdig i juni 2014. iPad-klassens karaktergennemsnit i tre grundfagsprøver og en grundforløbsafprøvning lå på 6,56. En tilsvarende klasse uden iPad havde et karaktergennemsnit på 4,94 (lille materiale, kan ikke endnu dokumentere evidens for effekt). Forslag – udbredelse af digitalisering til resten af organisationen Det kræver en samlet digitaliseringsstrategi (herunder allokering af ressourcer) fra centralt hold. Digitaliseringsstrategien bør forholde sig til: • Anskaffelse af digitaliseringsteknologi til hele skolen (helhedsløsning, storindkøb, stordrift) • Ressource- og kompetenceløft af støttefunktioner, herunder IT-support • Fælles retningslinjer for IT-pædagogik • Strategisk kompetenceløft af lærere, pædagogisk personale m.fl. • Videndeling på tværs af CPH WEST med henblik på at kunne hjælpe, inspirere og støtte hinanden • Tilpasning af skolens IT-politik/sikkerhedspolitik Der er en række gode erfaringer fra HG Ballerup, der vil kunne indgå i den samlede digitaliseringsstrategi. Det er dog ikke en erfaringsramme, der generisk kan overføres fra uddannelse til uddannelse. HG Ballerup vil fortsat arbejde med at styrke læringspotentialet med brug af digitalisering og kan rent strategisk være et digitalt fyrtårn for CPH West. 19 Bilag 5. Deltagere Fra bestyrelsen har følgende deltaget i strategiarbejdet: Fritjof Lind Bo Møller Sørensen Anja Trier Wang Lisbeth Harsvik samt skolens direktion I arbejdet har der desuden været nedsat to arbejdsgrupper for hhv. GYM og EUD/AMU med deltagelse af ledere og lærere. Arbejdsgrupperne har bestået af GYM: Anja Trier Wang, Rasmus Aare Nielsen, Trine Ladekarl Nellemann, Dorthe Heide, Knud-Erik Krøjer Hansen, Elisabeth Jessen, Astrid Tolvang-Nielsen EUD+AMU: Fritjof Lind, Peter Christensen, Lars Mikkelsen, Michael Jensen, Aila Hargbøl, Ulrich Jørgensen, Christine de Fine Lassen Sekretær: Steen Lassen 20
© Copyright 2024