Læs Det Flyvende Tæppe nr. 30

nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015
God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede
Forsøg med FVU for tosprogede har fået meget positive reaktioner og tilbagemeldinger og
skal fortsætte i 2016. Der vil blive foretaget en evaluering og afrapportering af den samlede
forsøgsundervisning.
Af Lars Lindahl, pædagogisk konsulent, Kontor for Gymnasiale Uddannelser
På baggrund af forslag fra VEU-rådet iværksatte
Undervisningsministeriet i januar 2014 et udviklingsarbejde 2014-2016 med henblik på at afholde forsøg med to nye tilbud til tosprogede. Tilbuddene
er en udvidelse af den forberedende voksenundervisning (FVU), og således tænkt ind i den gældende
FVU-lovgivning.
Udgangspunktet for udviklingsarbejdet er følgende forslag
fra VEU-rådet:
1.
2.
Der udvikles et nyt FVU-tilbud tilrettelagt for tosprogede med fokus på mundtlige færdigheder, som kan fungere som forberedelse til at kunne deltage i undervisningen i FVU-
læsning og Dansk som andetsprog i AVU og AMU.
Der etableres en variant af det eksisterende FVU-læsning blot tilrettelagt for tosprogede. En af Undervisningsministeriet nedsat arbejdsgruppe, der består af i alt seks
personer med forskellige erfaringer med hhv.
FVU og undervisning af voksne med dansk som andetsprog udvikler og beskriver i foråret 2014 to tilbud, der danner grundlaget for forsøgene i 2. halvår 2014.
Tilbuddene er:
1. FVU-læsning for tosprogede, trin 1-4.
2.FVU-start.
Læs videre side 3.
INDHOLD
side 3
NYT FRA ministeriet for børn,
Undervisning og ligestilling
NYT FRA UDLÆNDINGE-,
INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET
GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU
DANSKUDDANNELSE FOR
VOKSNE UDLÆNDINGE
God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede
(…fortsat fra forsiden)
Af Lars Lindahl, Kontor for Gymnasiale Uddannelser
side 8
Danskuddannelserne i nyt ministerium
side 9
Nye sprogkrav ved ansøgning om dansk statsborgerskab
GRUNDSKOLE OG VEJLEDNING
side 10
side 5
Faglærere bør også være sproglærere
Af Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam,
Fastholdessestaskforce, Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet, Kontor for SPS og Fastholdelse
Danskuddannelse for voksne udlændinge
INFORMATIONSMØDER, KONFERENCER
OG EFTERUDDANNELSE
side 11
Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud
Af Helene Türkmen, UCC
side 13
DPU’s efteruddannelsesprogram
Af Karen Lund, Århus Universitet
OPSLAGSTAVLEN
Udgives af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
og Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet
Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og
skoleområder:
Danskuddannelse til voksne udlændinge, Grundskole og folkeoplysning,
Erhvervsuddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU),
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/
højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium),
handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX) samt øvrige tilbud,
herunder vejledning.
side 15
Om de bosniske flygtninge i Danmark
Af Birger Mortensen, KL
side 16
Ligetil- Nyheder der er lette at læse
Af Helle Trolle- Christensen, DR
Tilmelding til nyhedsbrevet:
Du kan tilmelde dig ’Det Flyvende Tæppe’ via Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings hjemmeside på adressen: http://www.
uvm.dk/Aktuelt/Abonner.aspx. Nye og gamle nyhedsbreve kan læses
på adressen: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20
undervisning%20for%20voksne/Uddannelser%20for%20voksne/
Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.
aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: www.uvm.dk.
Bidrag til det ’Det Flyvende Tæppe’ skal være korrekturlæste og korte,
dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag
til artikler.
Det flyvende tæppe udsendes elektronisk ca. tre gange årligt.
Dette nummer er udsendt november 2015.
Redaktion og kontaktpersoner:
Anna Raundahl, e-post: [email protected]
Peter Villads Vedel, e-post: [email protected]
Deadline for næste nummer: Mandag den 22. februar 2016
Layout: Tingkov Design: www.tingkov.dk eller 4123 3934
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 2 / 17
MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling
GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU
God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede
... fortsat fra forsiden
FVU-matematik
trin 1-2
FVU-læsning
trin 1-4
FVU-læsning
for tosprogede
trin 1-4
FVU-start
De to nye tilbud er placeret som vist i ovenstående figur,
hvor de nye tilbud er markeret med grønt, og de eksisterende tilbud er markeret med blåt.
Forsøgene har givet meget positive reaktioner og tilbagemeldinger, der er kommet til udtryk dels på de af holdte
evalueringsmøder og dels igennem den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2014.
FVU-start
FV U-start er et færdighedsfag. Gennem undervisningen forbedrer deltagerne deres mundtlige danskfærdigheder, herunder primært ordkendskab. Centralt i faget står
mundtlig kommunikation, som et grundlag for deltagelse
i FVU trin 1.
Det er en betingelse for optagelse, at deltageren ikke har ret
til Danskuddannelse til voksne udlændinge, ligesom det er
en betingelse, at deltageren har grundlæggende færdigheder
i dansk svarende til A2+ i mundtlige færdigheder og A1 i
skriftlige færdigheder efter niveauerne i den europæiske
referenceramme.
Niveauerne er valgt i forsøget på at definere en målgruppe,
der med stor sandsynlighed på et enkelt kursusforløb kan nå
et niveau, der matcher en optagelse på FVU trin1.
I spørgeskemaundersøgelsen deltog der 45 hold med tilsammen godt 450 kursister, de f leste hold var fra sprogcenterverdenen.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 3 / 17
Besvarelserne viser, at der er et flertal af kvinder blandt deltagerne, hvilket stemmer fint overens med anden voksenundervisning på det almene område. Alderssammensætningen
på FVU-start holdene svarer også til den øvrige FVU-undervisning, med hovedvægten på kursister mellem 30 og 50 år.
Der er overvejende tilfredshed med de tre delmål på FVUstart, idet vurderingen gennemsnitligt er 4,6 point ud af 5
mulige. Hele 65% svarer at delmålene er dækkende for kursisternes behov.
Spørgeskemaerne levnede mulighed for kommentarer, til
delmål 1 - ”styrkelse mundtlige kommunikative færdigheder” for
eksempel nævnes det, at kommunikationsstrategier er et problematisk emne samt at anvendelsesorientering, vokal- og konsonantlyd og lydfølgeregler også bør være en del af delmål 1.
Eksempler på kommentarer til delmål 2 - ”styrkelse og øgning
af ordkendskab” : Det er vigtigt at vægte førfagligt sprog og
begreber samt: Det er betydningsfuldt at arbejde med repetition, både på kort og lang sigt, her kan man med fordel
arbejde med små lydrette orddiktater.
Delmål 3 – ” læseforberedelse” havde blandt andet disse
bemærkninger: Teksttyper og læsestrategier er nok snarere
trin 1 end FVU-start og: Husk at have fokus på grafem/
fonem/ord/sætning og begynde med skriftlighed i det små.
Underviserne blev også spurgt til anvendelsen af tematiseret
undervisning, og her er mangfoldigheden meget stor, nogle
eksempler: Samtale hos lægen, nabosnak, klima og natur,
MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling
GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU
God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede
... fortsat fra forrige side
uddannelse og køn, krydderier, transportmidler, ugens ord
og aktuelle nyheder.
På spørgsmålet om deltagernes arbejde med stoffet mellem
mødegangene svarer cirka halvdelen ja, medens den anden
halvdel svarer enten nej eller nogen gange.
Formålet med FVU-start er at nå et niveau, der matcher
forudsætningerne for at kunne påbegynde FVU trin 1 i
matematik eller læsning. Undervisernes vurdering er her, at
samlet set 70% af deltagerne opnår de nødvendige færdigheder. Spredningen i svarene er relativ stor, der er dog hele
11 ud af 42 besvarelser på dette spørgsmål, der angiver, at
alle har opnået det ønskede niveau.
Forsøg med FVU-læsning for tosprogede, trin 1-4
Undervisningsministeriet udsendte forud for forsøgene en
vejledning. Heri findes et indledende afsnit om genrepædagogik, med det mål at underviserne skulle anvende en genrepædagogisk tilgang i deres undervisning.
Forsøgsundervisningen i 2015
Der er forsøgsundervisning også i 2015. I det første forsøg var der ingen prøve/evaluering af FVU-start. Da der
ikke er ressourcer til at indføre et censorkorps til mundtlige
prøver, er der i dette års forsøg arbejdet med en alternativ
evaluering, der samtidig har et voksenpædagogisk sigte.
Deltagerne skal gøres mere opmærksomme på deres egne
færdigheder og ikke mindst på deres progression, idet det er
forventningen, at dette fokus vil øge motivationen og dermed udbyttet af undervisningen.
Af fagbeskrivelsen fremgår det: ”Evalueringsredskabet skal
undervejs bevidstgøre deltageren om egen læringsproces og samtidig give en samlet bedømmelse af forløbet, hvor der tages stilling til om FVU-trin 1, vil kunne være næste led i deltagerens
læringsproces.
Evalueringsredskabet skal bidrage til at gøre deltageren bevidst
om egen læring og dermed bevidst om baggrunden for den endelige anbefaling af deltagerens videre forløb.”
Spørgeskemaundersøgelsen spurgte ind til anvendelsen på
en skala fra 1 til 5, hvor 1 var: ”slet ikke” og 5 var: ”i væsentligt omfang”. Resultatet var 3,8 point ud af de mulige 5.
For at systematisere og lette denne opgave, er der til de tre delmål udarbejdet mål og evalueringsskemaer, der understøtter
ovenstående. Det bliver spændende at følge dette nye tiltag.
I vejledningen er der desuden beskrivelser af undervisning i
henholdsvis lydfølgeregler, orddannelse, ordkendskab, læsning og skriftlig fremstilling og progression. I spørgeskemaundersøgelsen er underviserne blevet spurgt, om de har
bemærkninger til disse beskrivelser. Det har langt de fleste
svaret nej til. De få bemærkninger, der har været, har for det
meste været beskrivelser af, hvorledes der konkret er arbejdet med området. Dette vælger vi at tage til indtægt for, at
der en udbredt accept af og forståelse for beskrivelserne.
Planen fremad
Forsøgene fortsætter i 2016. Der vil blive foretaget en evaluering og afrapportering af den samlede forsøgsundervisning. VEU-rådet vil i 2016 få en tilbagemelding på forsøgene, og hvis VEU-rådet anbefaler det, vil der blive arbejdet
hen mod et forslag til permanentgørelse, der vil blive forelagt det politiske niveau.
Spørgeskemaernes besvarelser efterlader også et indtryk af,
at tematiseret undervisning anvendes meget udbredt. Her
er nogle eksempler på anvendte temaer: Rejser, konf likter,
dating, film- og avisartikler, arbejdsmarkedet, instruktioner, beskeder, livshistorie samt samfund og hverdagsliv.
Underviserne på 38 ud af 50 hold svarer i gennemsnit, at
70% af deltagerne når afslutningsniveauet, på det FVU-trin
de har gennemført.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 4 / 17
MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling
Erhvervsuddannelser
Faglærere bør også være sproglærere
Af Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam, Fastholdelsestaskforce,
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Kontor for SPS og Fastholdelse
Mange elever starter på en erhvervsuddannelse
uden at kende det nødvendige fagspecifikke
ordforråd, der gør, at de kan følge med i undervisningen fra den første dag.
Derfor er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings FastholdelsesTaskforce i gang med at gennemføre
et uddannelsesforløb for en række erhvervsskoler, hvor
sproglig opmærksomhed i den faglige undervisning er i
fokus. Et nyt hold skoler er netop startet på forløbet, som
hedder ”Den Sproglige Dimension”. Holdet startede med
et seminar på IBC Kolding den 25. september 2015.
Det fagspecifikke ordforråd er afgørende
for at eleverne kan lære et fag
Hvert fag har sit eget ordforråd, der tager udgangspunkt i
et fagspecifikt sprogligt univers. For at lære faget og blive
fortrolig med det kræves det, at man kender fagets centrale
begreber og ord. Ofte indgår mange begreber og tekniske
termer i et fag, og det kan være svært at forstå undervisnin-
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 5 / 17
gen, hvis man ikke har et forudgående kendskab til faget.
Derfor kan det være en udfordring for mange elever på landets erhvervsskoler at lære det faglige stof.
Dansklærere og faglærere skal arbejde sammen
Skolernes opgave er at løfte eleverne op til et godt kendskab
til fagsproget, og gøre alle elever klar over, hvad en række
specifikke fagord betyder. Derfor er det nødvendigt, at faglæreren tilrettelægger og gennemfører sin faglige undervisning, hvor det fagsproglige element er tænkt ind som en
naturlig del af formidlingen og undervisningen. Her har det
en afgørende betydning, at faglæreren inviterer dansklæreren til i fællesskab at udvikle en undervisning, hvor det
sproglige er i fokus. Det kræver nemlig bevidste strategier
fra undervisernes side, hvis eleverne skal have lige muligheder for at opbygge et fagspecifikt ordforråd. Nogle elever
starter i skolen med et begrænset ordforråd og svage læseog læringsstrategier. Når danskundervisningen bliver tænkt
ind i fagundervisningen støtter det elevens faglige progression og mulighed for at huske det faglige ordforråd.
MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling
Erhvervsuddannelser
Faglærere bør også være sproglærere
Fortsat fra forrige side ...
Gråzoneord kan også være ukendte for eleverne
Det er ikke bare de fagspecifikke ord, men også de såkaldte førfaglige eller gråzoneord, som kan være ukendte for
eleverne. I uddannelsesforløbet ”Den sproglige dimension” arbejder underviserne derfor også med at identificere
”Gråzoneord”. Gråzoneord er ord, som elevgruppen ikke
helt forstår i en tekst eller i en undervisningslektion. Derfor skal gråzoneord ikke opfattes som en fast definition,
men som en relativ term, der defineres af de elever, man
underviser. Det ”farlige” ved gråzoneord er, at underviserne ofte vil tro, at eleverne kender ordene i forvejen, og
derfor ikke forklarer dem.
Læsetest kortlægger elevernes sproglige niveau
Ved det første seminar på IBC Kolding starter underviserne med at kortlægge elevens og klassens globale og lokale
ordforråd samt elevernes læseforståelse. Testresultatet giver
underviserne et unikt indblik i den enkelte elevs sprogfærdigheder. Det er det første skridt til mod, at underviserne kan tilrettelægge en differentieret undervisning med
udgangspunkt i elevens niveau.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 6 / 17
Ordkendskabskort som redskab til at huske nye ord
Et konkret værktøj til at støtte eleverne i at huske nye faglige udtryk og ord er ordkendskabskortet. På seminaret fik de
forskellige undervisere mulighed for at indskrive nogle af de
faglige udtryk, som eleverne skal lære i et Ordkendskabskort. Kortet kan bruges som et hjælpeværktøj til at forklare
ordene. F.eks. fra Tømrerfaget ordet ”Grat”, som er en konstruktionsform: Ordkendskabskortet er et skema, hvor eleverne kan skrive eksempler og egenskaber ved begrebet ind,
så det bliver nemmere at huske, hvad f.eks. ”grat” betyder.
I dette tilfælde kunne såvel tømrer-faglæreren som dansk læreren arbejde med de samme ord, så eleverne får den bedste forståelse af ordet. Se figur næste side.
MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling
Erhvervsuddannelser
Faglærere bør også være sproglærere
Fortsat fra forrige side ...
Ordkendskabskort
Hvad er det?
Egenskaber
Det er ikke ...
Demokrati
Eksempler
Sprog er nøglen til at klare sig i uddannelsessystemet
De pointer som blev præsenteret på seminaret d. 25. september, var ikke alle nye for de undervisere der deltog. På
flere skoler var der allerede fokus på, at alle undervisere skal
arbejde ud fra en sproglig bevidsthed, men der var enidhed
om, at det er godt med flere redskaber og mere viden. ”Sprog
er jo nøglen til at klare sig i et uddannelsessystem,” udtaler
Sabine Bjørg Jensen, projektleder på Københavns Tekniske
skole. ” På KTS fokusere vi på, at det at lære et nyt fag er at
lære mange nye ord – altså et nyt fagsprog. Derfor skal vores
faglærere – udover en høj faglighed og erhvervspædagogisk
indsigt – have en sproglig bevidsthed, så de kan hjælpe elever, der synes det er svært at lære det nye fagsprog. ”
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 7 / 17
Forslag til undervisningsmaterialer:
fahot.dk
quizlet.com
http://www.edidaktik.dk/
kahootundervisningen.html
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
danskuddannelse for voksne udlændinge
Danskuddannelserne i nyt ministerium
XXXXX
Efter folketingsvalget er danskuddannelserne f lyttet til
det nye Udlændinge-, Integrations og Boligministerium
(UIBM) og til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI).
Henvendelser om danskundervisningen, danskprøver, tilsyn, efteruddannelse m.v. skal primært ske gennem kontoret
for Medborgerskab og Integration, som er placeret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Lovgivning og policy m.v. på danskområdet varetages af Integrationskontoret i ministeriets departement.
Ministeriets opgaver
Ministeriets opgaver på integrationsområdet omfatter bl.a.
koordinering af den overordnede statslige integrationsindsats, integrationsprogram for nyankommne f lygtninge og
familiesammenførte, danskundervisning for udlændinge og
medborgerskab og forebyggelse af ekstremisme.
På udlændingeområdet har ministeriet ansvaret for blandt
andet sager om asyl- og familiesammenføring, opholdstilladelser til arbejde, studie og au pairs, indsats for at fastholde
højtuddannede udlændinge, regler om permanent ophold
og indfødsret.
Fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ministeriet overtaget ressortansvaret for sager vedrørende almene
boliger, studie og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat
udlejning og byfornyelse m.v.
Ministeriets organisation
UIBM´s koncern består af:
• Departementet, bestående af fire afdelinger
og et tværgående sekretariat
• Udlændingestyrelsen (US)
• Styrelsen for International Rekruttering
og Integration (SIRI)
• Sekretariatet for Flygtningenævnet
• Sekretariatet for Udlændingenævnet.
Departementet har ansvaret for ministerbetjening, lovgivning, policyudvikling og koncernstyring.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 8 / 17
Udlændingestyrelsen behandler sager om udlændinges adgang
til og ophold i Danmark. Det omfatter bl.a. sager om asyl,
familiesammenføring, visum og permanent ophold. Udlændingestyrelsen varetager også opgaver som indkvartering og
underhold af asylansøgere, genbosætning af FN-flygtninge,
visitation af flygtninge til boligplacering i kommunerne og
sager om administrativ udvisning mv.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
ansvaret for behandling af ansøgninger om ophold i Danmark på baggrund af arbejde eller studie, puljeadministration og ministeriets udførende opgaver i forhold til integrationsindsatsen i kommunerne mv.
Styrelsens overordnede opgave er både at sikre understøtningen af en god integration af indvandrere og flygtninge,
og at virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan få velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft og studerende.
Yderligere informationer: http://www.uibm.dk/
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
danskuddannelse for voksne udlændinge
Nye sprogkrav ved ansøgning
om dansk statsborgerskab
XXXXX
Et f lertal i Folketinget har besluttet at indføre nye krav til
statsborgerskab. De nye krav betyder blandt andet, at det
ikke længere er nok at bestå Prøve i Dansk 2. Fremover skal
man bestå Prøve i Dansk 3. Hvis du har meldt dig til Prøve
i Dansk 2, men gerne vil gå op til Prøve i Dansk 3, har du
mulighed for det.
Regeringen har den 5. oktober 2015 indgået en aftale med
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Socialdemokraterne om reglerne for at opnå
dansk statsborgerskab.
Partierne er blevet enige om følgende ændringer:
– Sprogkravene hæves fra Prøve i Dansk 2 til Prøve i Dansk 3. Ansøgere, der har været selvforsørgende i
8 ½ år inden for de seneste 9 år, skal dog som i dag
bestå Prøve i Dansk 2
• Den nuværende statsborgerskabsprøve erstattes af en
ny indfødsretsprøve, Indfødsretsprøven af 2015, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Prøven vil bestå af 40
spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. I mod sætning hertil består statsborgerskabsprøven af
30 spørgsmål, hvoraf 22 skal besvares korrekt
• Selvforsørgelseskravet hæves, så ansøgere skal have været selvforsørgende i 4 ½ år inden for de seneste 5 år
• Karensperioden for kriminalitet hæves med 50 procent
Godkendte prøver:
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 9 / 17
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
informationsmøder, konferencer og efteruddannelse
Danskuddannelse for voksne udlændinge
Lærerkonference den 19. – 20. april 2016
Tema: Flygtninge i danskuddannelserne
Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle
Tilmelding fra marts 2016
Nyt grundkursus for ledere ved danskuddannelserne
Der planlægges et nyt grundkursus for ledere ved danskuddannelserne. Udvikles i samarbejde mellem Styrelsen for
International Rekruttering og Integration/KL og COK.
Der planlægges et kursus i marts måned 2016. Information
vil blive udmeldt på ministeriets hjemmeside.
Yderligere information:
Kontakt Peter Villads Vedel, Kontor for Integration
og Medborgerskab: [email protected]
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 10 / 17
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
informationsmøder, konferencer og efteruddannelse
Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud
Af Helene Türkmen, UCC
Underviserne på landets sprogcentre er eksperter i fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er nødvendigt, når man
arbejder med et område, hvor vilkår, lovgivning og kursistgrundlag til stadighed ændres. Det betyder også, at behovet
for efteruddannelse er meget stort. UCC udvikler løbende
kurser, der imødekommer ønsker og behov fra praksisfeltet.
Lige nu oplever vi især efterspørgsel på pædagogiske redskaber til undervisning af traumatiserede kursister og på
pædagogiske muligheder i Arbejdsmarkedsrettet dansk.
Når viden om andetsprogstilegnelse ikke er nok
Undervisning af traumatiserede kursister
I disse år oplever landets sprogcentre en øget tilgang af
kursister med f lygtningebaggrund. Det betyder, at der er
behov for viden om traumesymptomer og PTSD, og for
pædagogiske værktøjer i undervisningen af traumatiserede
kursister. Der har i en årrække været overvejende fokus på
andetsprogstilegnelsen ud fra hverdagsliv, arbejde og medborgerskab. Nu har antallet af traumatiserede kursister på
landets sprogcentre et omfang, der nødvendiggør øget viden
hos underviserne bredt.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 11 / 17
Det er nødvendigt, at andetsprogstilegnelsen foregår med
et rehabiliterende perspektiv. Det betyder, at vi kigger på
undervisningens indhold, rammer og metoder i lyset af nogle
af de mest almindelige traumereaktioner, som kursister kan
være påvirket af, og som kan influere deres læreprocesser.
Vi ser på, hvordan vi supplerer undervisernes kernefaglighed
med viden og værktøjer fra tilstødende fagområder – fx psykologi. Vi ser på rammerne omkring undervisningen og på
indretningen af det fysiske læringsrum, som kan understøtte
tryghed, trivsel og læring hos kursisterne, samt på organisering af og samarbejdet om undervisningen på skolen, herunder
ledelsesmæssig opbakning og nødvendigheden af supervision.
Dansk, der giver mening
Pædagogiske muligheder i
Arbejdsmarkedsrettet Dansk
Den pædagogiske virkelighed på sprogcentrene er ofte en
mosaik: de homogene hold med kursister, der har samme
mål, er en sjældenhed. På vores forløb om Arbejdsmarkedsrettet Dansk har vi fokus på helt konkrete praktiske tilret-
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
informationsmøder, konferencer og efteruddannelse
Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud
Fortsat fra forrige side ...
telæggelsesformer, som støtter AD-kursisternes læring
meningsfuldt. Lærerne får inspiration til fx at arbejde systematisk med små mundtlige lektier (fra hilsener og pausesnak på arbejdspladsen til mere komplekse samtalesituationer) eller værktøjer til at støtte kursisterne i at blive sprogsøgende og få øje på det sprog de møder. En forpligtende og
systematisk opfølgning på disse mundtlige lektier gør, at
sproget ’tages med’ ind i undervisningen, bearbejdes og udvikles. Når kursisterne får et ’kærligt skub’ og forpligtes på
at arbejde med sproget, kan både lærer og kursist opstille og
arbejde med relevante sproglige mål.
Tak for meget brugbar information – kan
næsten bruges i klassen med det samme.
Henvisninger til links og materialer hjælper
i dagligdagen”.
– deltager på kursus om Arbejdsmarkedsrettet dansk
Når holdene som oftest er meget heterogene, betyder det
også et behov for værktøjer til undervisningsdifferentiering
i forhold til undervisning af både AD og DU -kursister, og
kursister med forskellige og/eller ingen arbejdserfaring eller
arbejdsperspektiv.
Kursisterne har typisk forskellige mål – og når dem ad forskellige veje. Det er en pædagogisk krævende, men også
meget udviklende opgave, der lægger op til en bredere forståelse af læringsmulighederne i og uden for klasserummet.
En pædagogisk tilgang der udnytter disse muligheder, er en
meningsfuld måde at arbejde med dansk. Lærerne på kurserne har været meget glade for de helt konkrete ideer og
materialer, der er lige til at gå ud og bruge direkte.
Katalog og nyhedsbrev
Oven på forårets konference om IT i undervisningen, tilbyder vi også kurser i Flipped Learning – med fokus på
hvordan tiden i – og uden for – klasserummet kan udnyt-
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 12 / 17
tes bedst muligt, ved at inddrage IT pædagogisk hensigtsmæssigt. Og som noget helt nyt sætter vi fokus på læring og
lagring med et kursus om arbejdshukommelse: Hvorfor er
noget nemmere at huske end andet? Hvilke strategier kan vi
bruge for at huske sprog – og hvordan kan vi som undervisere støtte kursisterne i at huske og anvende sproget?
Fra årsskiftet 2016 udgiver vi et lille nyhedsbrev (4 gange
årligt) med faglige appetitvækkere, inspiration og nyt på
området. Nyhedsbrevet udkommer digitalt, og du kan gratis abonnere på det.
Vi udbyder selvfølgelig også fortsat kurser i læsning, lytteforståelse, f lersproglighed som ressource, praktisk dansk
- partnerskaber som metode, IT & ordforrådsudvikling,
aktionslæring mv. Ikke alle kurser tilbydes med individuel
tilmelding, men kan rekvireres til den enkelte skole, for
minimum 15 deltagere. Husk at der kan søges midler fra
puljen til efteruddannelse af undervisere ved danskuddannelser for voksne udlændinge.
UCC’s efteruddannelseskatalog 2016/17 til undervisere,
vejledere og ledere på sprogcentrene udkommer i december
2015. Vi udsender det til sprogcentrene, og udbyder både
rekvirerede forløb og et antal kurser med individuel tilmelding. Vi udvikler og udbyder kursusforløb løbende via vores
hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores kurser:
https://ucc.dk/konsulentydelser/skole/dansk-som-andetsprog/sprogcentre
For skræddersyede forløb, kontakt:
Helene Türkmen: [email protected]
For tilmelding til vores nyhedsbrev,
skriv en mail til [email protected]
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
informationsmøder, konferencer og efteruddannelse
DPU’s Efteruddannelsesprogram for 2015
Lærere i dansk som andetsprog på Sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelserne
Af Karen Lund, Århus Universitet
Undervisningsministeriet bevilger som tidligere meddelt
midler til efteruddannelseskurser i Dansk som andetsprog
i 2015. Link til Efteruddannelsesprogram for 2015: Lærere
i dansk som andetsprog: http://edu.au.dk/uddannelse/kurserogefteruddannelse/dansksomandetsprog/
Ansøgninger og forespørgsler om kurser bedes fremsendt
til [email protected] eller [email protected] med
oplysning om emne, cirka antal deltagere, og hvor mange
dage der ønskes. Der er mulighed for løbende at søge kurser.
Ud over de kurser der tilbydes i programmet, er skolerne
desuden altid meget velkomne til at foreslå andre kurser
efter egne ønsker og behov. Skolerne er ligeledes velkomne
til at komme med forslag til andre oplægsholdere. Desuden
er det en mulighed, at flere sprogskoler slår sig sammen og
rekvirerer et kursus.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 13 / 17
Nyere kurser i programmet
Nyere kursus: Mødet med det danske arbejdsmarked
- Mundtlige metoder til et autentisk sprog og dynamisk undervisning
Formålet med kurset er at introducere en metode til at iscenesætte og bearbejde kursisternes egne forestillinger og
oplevelser. Når situationer fra kursisternes erfaringsverden
iscenesættes, opstår der et autentisk sprog, hvor hensigt og
intention kobles med kropssprog og handling. Kurset afholdes af Lindi Riel og Helen Munch-Petersen og udbydes som
skolebaseret kursus – læs mere om kurset i programmet.
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
informationsmøder, konferencer og efteruddannelse
DPU’s Efteruddannelsesprogram for 2015
Lærere i dansk som andetsprog på Sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelserne
fortsat fra forrige side ...
Kurser med individuel tilmelding
Der er oprettet nedenstående kurser med individuel tilmelding i 2015
Prøve- og testrelaterede kurser:
• Prøve i Dansk 1 den 5. og 6. november 2015 på
Lærdansk Aarhus (tilmeldingsfrist 26. oktober 2015)
Tilmelding til kurserne på DPU’s hjemmeside:
http://edu.au.dk/uddannelse/kurserogefteruddannelse/
dansksomandetsprog/kursermedindividueltilmelding/
Særlige indsatsområder på jeres sprogcenter
På de fleste sprogcentre har man ofte nogle særlige indsatsområder man fokuserer på inden for et år. Hvis det har interesse, står vi meget gerne til rådighed med ideer og forslag
til relevante oplægsholdere inden for de særlige indsatsområder skolen har i 2015.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
I forbindelse med ny lov fra 2014 om Arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning udbydes der kursusforløb af 2-3 dages
varighed. Kurserne tilrettelægges som en vekselvirkning
mellem kursusdage og undervisning på skolerne. Se nærmere i programmet.
Videreformidling
Nyhedsbrevet og det vedhæftede program bedes videreformidlet til lærerne så alle bliver bekendt med de kurser
der udbydes, og så de har mulighed for at tilmelde sig til at
modtage fremtidige Nyhedsbreve.
E: [email protected]
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 14 / 17
Til lærerne og andre interesserede på
Sprogcentrene
Hvis du er interesseret i at modtage fremtidige Nyhedsbreve
i forbindelse med Efteruddannelsesprogrammet, kan du tilmelde dig på:
[email protected] med oplysning om navn, arbejdssted samt den e-mail-adresse Nyhedsbrevet skal sendes til.
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
opslagstavlen
Om de bosniske flygtninge i danmark
Af Birger Mortensen, KL
Danmark modtager for tiden et stort antal flygtninge, især
fra Syrien. Mange spørger derfor, hvordan vi sidst klarede
det, da Danmark for godt tyve år siden modtog ca. 20.000
flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.
Det er der nu mulighed for at få mere viden om i bogen Og
Balkan kom til Danmark (Aarhus Universitetsforlag), der er
redigeret af tidligere indenrigsminister Birte Weiss og tidligere ambassadør i Bosnien Niels-Jørgen Nehring.
Og Balkan kom til Danmark udfylder et vigtigt hul i
nutidshistorien. Ingen har tidligere skrevet en samlet beretning om, hvordan Danmark reagerede, da der
i 1990´erne opstod krig midt i Europa med massakrer,
etnisk udrensning, fangelejre og den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, denne gang fra Bosnien.
Historien fortælles af mennesker, der var til stede, da
det skete: udsendte soldater, flygtninge, politifolk, nødhjælpschauffører - og herhjemme folk, der løste kæmpeopgaven med at hjælpe 20.000 forkomne flygtninge
tilbage til et almindeligt liv. Også centrale nationale og
internationale beslutningstagere bidrager til bogen, som
kortlægger de mange politiske og menneskelige dilemmaer, der igen blev dansk hverdag et halvt århundrede
efter holocaust.
På baggrund af nye statistiske oplysninger kan bogen
også fortælle, hvordan det er gået bosnierne i Danmark.
Tendensen er klar: Mange ældre bosniere glider ud af
arbejdsmarkedet, fordi de indhentes af traumer efter
krig, flugt og tortur, mens de unge på alle fronter klarer
sig bedre end deres danskfødte jævnaldrende.
Ud over redaktørerne selv bidrager bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, Søren JessenPetersen, særlig udsending for FN’s Flygtningehøjkommissariat i det tidligere Jugoslavien, Frederik Harhoff, tidligere dommer ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien og Mustafa
Cico Arnautovic, redaktør på Bosniens største dagblad
Oslobodenje og f lygtning i Danmark. Om indkvartering og indsatsen for de bosniske flygtninge i Danmark
er der bl.a. bidrag fra Jørgen Chemnitz, tidligere asylchef i Dansk Røde Kors og Birger Mortensen, tidligere
programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp og i dag
chefkonsulent i KL.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 15 / 17
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
opslagstavlen
ligetil – nyheder der er lette at læse
Af Helle Trolle-Christensen, DR
Med DR Ligetil (www.dr.dk/ligetil) kan usikre læsere følge med i dagsaktuelle nyheder på nettet.
Journalisterne på DR Ligetil vælger døgnets vigtigste nyheder og skriver dem i et klart og enkelt sprog, så både usikre
læsere og kursister på landets sprogskoler kan orientere sig i
nyhedsstrømmen.
Læserne kan få teksten læst højt, og tv-klip supplerer artiklerne. DR Ligetil har også billedserier, temaer om aktuelle
emner og ugens quiz.
Kampagne skal nå usikre læsere
DR Ligetil planlægger sammen med VUC og Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) en
kampagne i foråret 2016, der skal skabe opmærksomhed om
usikre læseres muligheder og ressourcer.
Kampagnen består af en konferencerække målrettet beslutningstagere i virksomheder og kommuner. Parallelt med
konferencerne planlægges en oplysningskampagne i DR på
web, radio og tv.
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 16 / 17
Til hver konference udvælges en privat virksomhed og en
kommune, som har gjort en særlig indsats for arbejdet med
læsesvage, og som kan formidle erfaringer til konferencens
deltagere. Læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen vil
være hovedtaler og vært ved de foreløbig tre konferencer i
Odense, Aalborg og København.
DR Ligetil vil have feedback fra sproglærere
DR Ligetil skal fremover producere f lere temaer, som er
målrettet sprogskolerne.
Derfor vil DR Ligetil undersøge, hvilke ønsker sproglærerne har til nyhedssitet med de letlæste nyheder, så det kan
blive endnu mere relevant at bruge i undervisningen.
Mange undervisere vil således snart få tilsendt et link til et
spørgeskema, som tager fem minutter at besvare.
udlændinge-, integrations- og boligministeriet
opslagstavlen
TRADITIONER PÅ EN DANSK
ARBEJDSPLADS
RIGTIG DANSK
Af Karen Bahamondes
Af Adil Erdem
Begynderbog til DU3 modul 1 og Arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Talesprog og ordforråd understøttes
af 49 videointerviews med danskere. Teksten omhandler en
ung spansk arbejdstager i Danmark.
- Traditioner på en arbejdsplads
- Opgavebog – til DU3 modul 4 og DU 2 modul 5
Forlaget TØKK 2015
DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 17 / 17
Se mere på http://rigtigdansk.dk
Gyldendal 2015