Dagsordenspunkter med bilag
Dagsordenspunkter med bilag Indhold 1.2 Referat .........................................................................................................................................................2 Bilag 1: Referat rådmandsmøde 11112015 ...................................................................................................2 1.3 Indstilling om § 18-støtte til Veteranhjem Aarhus ......................................................................................5 Bilag 1: Indstilling om veteranhjem ...............................................................................................................5 Bilag 2: Ansøgningsskema..............................................................................................................................8 Bilag 3: Frivillig Håndbog .............................................................................................................................12 Bilag 4: Bilag til ansøgning ...........................................................................................................................32 1.4 Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn.........................................................37 Bilag 1: Rådmandsforside - Afprøvning af sverigesmodel på handicapområdet for børn ...........................37 Bilag 2: Byrådsindstilling - Afprøvning af sverigesmodel på handicapområdet for børn.............................39 2.1 Beskæftigelsespolitik 2016 til drøftelse.....................................................................................................45 Bilag 1: Rådmandsindstilling om Beskæftigelsespolitk og -plan ..................................................................45 Bilag 2: Beskæftigelsespolitik og -plan.........................................................................................................47 3.1 Afbrudsrapport til orientering ...................................................................................................................68 Bilag 1: Rådmandsindstilling, afbrudsrapport 2015.....................................................................................68 Bilag 2: Afbrudsrapport ...............................................................................................................................72 3.2 Orientering fra Magistraten.....................................................................................................................123 Bilag 1: Referat for møde i Magistraten 111115 .......................................................................................123 3.3 Orientering om udvalgsmøder.................................................................................................................124 Bilag 1: Dagsorden til møde i Socialudvalget den 26. november 2015 .....................................................124 Bilag 2: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget uge 47 ..........................................128 3.5 Bordrunden..............................................................................................................................................132 Bilag 1: Bordrunden ...................................................................................................................................132 Sociale Forhold og Beskæftigelse Administrative Servicecentre Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde 11-11-2015 09:00 11-11-2015 11:00 Dato: Tid: Sted: 11. november 2015 09:00 - 11:00 Rådmandens kontor, Rådhuset Deltagere: Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Lisette Bulig Thoustrup (referent) Afbud: Fraværende: Bemærk: Thomas Medom, Erik Kaastrup-Hansen, Vibeke Jensen, Lotte Henriksen, Bjarne Høyer Andresen, Jeanette L. Hoppe, Mette Svarre, Peter Kristiansen og Bo Egil Hansen deltog under punkt 1. 1 Temadrøftelse om deltagerbudgetter TM har ønsket at dagsordenssætte deltagerbudgetter på et temamøde. Formålet med temadrøftelsen er at samle op på erfaringerne fra den nyligt afholdte proces i MSB og erfaringer fra andre steder (Porto Alegro i Brasilien og andre kommuner i Danmark). Drøftelserne bidrog til idé-generering i forhold til fremtidige processer med deltagerbudgetter. Mødedeltagerne drøftede forskellige aspekter i forhold til visionen for deltagerbudgetter og i forhold til nye temaer og mulige samarbejdspartnere om deltagerbudgetter. Derudover blev mulighederne for at ”udvide” til borgerbudgetter drøftet og forskellige dilemmaer og muligheder knyttet til deltagerbudgetter blev vendt. TM ønsker at fortsætte afprøvningen af deltagerbudgetter i 2016 og sagen tages derfor op på et kommende rådmandsmøde. 2 Til godkendelse 2.1 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2.2 Referat Referatet blev godkendt. 2.3 Afprøvning af ”Tættere på familien” på handicapområdet for børn MSB skal afprøve en ”sverigesmodel” på handicap-området for børn. Indstilling om: At 1) afprøvningen af ”Sverigesmodellen” på Handicapområdet for børn gennemføres som et treårigt pilotprojekt med forventet opstart 1. april 2016. At 2) der på HCB til afprøvning af modellen etableres et ”sverigesteam” med et reduceret sagstal pr. rådgiver. At 3) ”sverigesteamet” på HCB skaleres ud fra model A eller B. At 4) finansieringen af ”sverigesteamet” på HCB sker via en konvertering fra socialforvaltningens foranstaltnings foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6). Indstillingen blev drøftet. Beslutning om: Rådmandsindstillingen laves om til en byrådsindstilling, der kan sendes i høring. Begge modeller skal indgå. Argumentationen bag skal styrkes og der skal lægges vægt på, at det er nyt land, MSB betræder, og at vi håber på at høste gode erfaringer fra fx Atlas. Indstillingen skal igen dagsordenssættes på et rådmandsmøde. Socialforvaltningen (SOC) følger op. 2.4 Ansøgning om statslig medfinansiering af drift af stofindtagelsesrum 2016 MSB ønsker at ansøge statslige midler til medfinansiering af stofindtagelsesrummet i 2016 og 2017. Indstilling om: At 1) der ansøges om midler til 50 % medfinansiering af stofindtagelsesrum i 2016 med åbningstid fra 815 på alle ugens 7 dage samt medfinansiering til fast tilknytning af social vicevært. At 2) udvidelse af åbningstiden sker under forudsætning af byrådets godkendelse. Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at det skal undersøges, om det er det optimale beløb, der ansøges om. LH giver TM en opfølgning pr. mail. Hvis MSB bevilliges midler, skal der følges op med kommunikation. SOC følger op. 2.5 Oplæg til fordeling af budgetmidler 2016-2017 - udvikling af indsatsen imod radikalisering MSB har modtaget 1 mio. kr. i 2016 og 2017 i forbindelse med budget 2016 til fortsat udvikling af indsatsen imod radikalisering og voldelig ekstremisme. Indstilling om, at rådmanden godkender fordelingen af de nye midlertidige antiradikaliseringsmidler. Side 2 TM godkendte indstillingen. Bemærkning om at det er særligt vigtigt, at vi i MSB er opmærksomme på de faglige problemstillinger i afsnittet ”Andet”, som blandt andet omhandler netværk for kvinder, der er gift med mænd, der radikaliserer. 3 Til orientering 3.1 Orientering fra Magistraten TM orienterede fra magistratsmødet. Der var på mødet fin opbakning til indstillingen om øget anvisningsret i forbindelse med større kvote. Der skal udarbejdes et notat som opfølgning på mødet. Økonomi følger op. Magistraten havde en større drøftelse med Styringsudvalget på mødet. I august 2016 skal Styringsudvalget aflevere konklusioner. 3.2 Orientering om udvalgsmøderne VJ orienterede om dagsordenen til beskæftigelsesudvalget. VJ tager punktet om ressourceforløb. LH orienterede om dagsordenen til socialudvalget. Niels Schwartz deltager under punkt 2.B. 3.3 Informationspakke Det kan overvejes, om der via infopakkerne skal kommunikeres til lederne om fordelingen af midler til antiradikalisering og om fordelingen af budgetmidler på området for Socialt Udsatte Borgere. SOC følger op. 3.4 Bordrunden TM ønsker i foråret en besøgsrunde både indenfor og udenfor kommunen med overskriften ”Integration”. Det kunne fx være relevant at besøge den kommune, der placerer sig bedst i forhold til at integrere flygtninge (rapport fra LG Insight). TM ønsker en brainstorm forinden. Beskæftigelsesforvaltningen følger op. TM ønsker en status på praktikpladskampagnen. VJ sender TM en status. VJ orienterede om foreløbige overvejelser om at bevare Museum Ovartaci. VJ orienterede om, at beskæftigelsespolitikken har været drøftet i udvalgene. Udkastet bliver gennemskrevet efter dette og byrådsbehandlet på sidste møde inden jul. VJ orienterede om morgendagens møde mellem borgmesteren og MSB. Side 3 Indstilling Til Rådmanden Fra Socialchefen Dato 11. november 2015 Indstilling om § 18-støtte til Veteranhjem Aarhus 1. Resume Veteranhjem Midtjylland Aarhus har fremsendt en § 18 ansøgning udenfor almindelig uddelingsrunde. I indstillingen foreslås, at der ydes et nedsat tilskud til uddannelse af frivillige, som kan arbejde på Veteranhjemmet. 2. Beslutningspunkter At) der ydes 75.000 kr. i engangstilskud fra § 18-puljen i 2015 til Veteranhjem Aarhus’ uddannelse af frivillige. 3. Baggrund Veteranhjem Midtjylland i Aarhus har i oktober 2015 fremsendt en ansøgning til § 18-puljen udenfor almindelig ansøgningsrunde. I ansøgningen (vedlægges) ansøges om 120.000 kr. i tilskud til uddannelse af en gruppe frivillige, der skal stå for aktiviteter og støtte til veteranerne på veteranhjemmet, når dette åbner primo 2016. Fonden ønsker derfor en snarlig afklaring frem for at afvente behandling af en eventuel ansøgning til den kommende uddelingsrunde i 2016. Ansøger er en del af Fonden Danske Veteranhjem, der er en selvejende institution med det formål at etablere og drive de danske veteranhjem. Veteranhjem Aarhus dækker geografisk hele Region Midt. Ifølge ansøgningen har ca. 1.600 ud af ca. 6.000 vetera- Rådmandsindstilling om støtte til Veteranhjem Aarhus side 1 af 3 ner i Midtjylland bopæl i Aarhus Kommune. Ifølge ansøgningen er der ikke andre kommuner, der bidrager til hjemmets drift. Husleje samt drift af hjemmet, herunder aflønning af daglig leder finansieres i øvrigt af Forsvarsministeriet. Det foreslås, at der ydes 75.000 kr. i tilskud, da dette vurderes at være muligt indenfor den aktuelle ramme for § 18-pulje i 2015. 4. Effekt Veteranhjemmets brugere vil primært være tidligere/hjemsendte soldater fra dansk krigsdeltagelse i udlandet. Set i et socialfagligt perspektiv forventes Veteranhjemmets effekt at blive, at det vil være et fristed, hvor veteranerne kan få støtte i kontakten til fagfolk, offentlige myndigheder og behandlingstilbud og være et midlertidigt opholdssted for veteraner, der af forskellige grunde ikke kan opholde sig i egen bolig. 5. Ydelse Der ydes 75.000 kr. til Veteranhjemmets uddannelse af frivillige, der skal arbejde på hjemmet. 6. Organisering Arbejdet i Veteranhjemmet tilrettelægges og udføres af fonden for Veteranhjemmene, som ligeledes har ansvaret for indsatsen. 7. Ressourcer Denne indstilling medfører en udgift for Sociale Forhold og Beskæftigelses § 18-pulje på 75.000 kr. Beløbet afholdes indenfor rammen til uddeling i 2015. Rådmandsindstilling om støtte til Veteranhjem Aarhus side 2 af 3 Bilag Bilag 1: Ansøgningsskema Bilag 2: Frivillig Håndbog Bilag 3: Bilag til ansøgning Sagsnummer: 15/030794 Lix: 46 Socialforvaltningen Sagsbehandler: Peter Kristiansen Tlf.: 89 40 20 00 Tlf.: 51 57 59 68 E-post: [email protected] E-post: [email protected] Rådmandsindstilling om støtte til Veteranhjem Aarhus side 3 af 3 Frivillig-Håndbog Veteranhjem Midtjylland i Aarhus Frivillige er ikke betalte. Ikke fordi de er værdiløse, men fordi de er uvurderlige. (Forfatter Ukendt) (Revisionsdato: 01.10.2015) Frivillig-Håndbog Indhold Veteranhjemmets formål ................................................................................................................................... 2 Vision for frivillighed ........................................................................................................................................ 2 Rekruttering ........................................................................................................................................................ 3 Fastholdelse......................................................................................................................................................... 8 Opgaver til frivillige ........................................................................................................................................ 10 Muligheder til frivillige ................................................................................................................................... 13 Krav til frivillige ............................................................................................................................................... 15 Sikkerhed........................................................................................................................................................... 17 Inspiration ......................................................................................................................................................... 19 Veteranhjemmets formål 1 Frivillig-Håndbog Frivillig-Håndbog Veteranhjem Midtjylland i Aarhus Her er finder du fred og ro midt i byen Veteranhjemmets formål Veteranhjemmet har til formål, at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner samt deres pårørende, at værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret og danne de fysiske rammer for at fællesskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå. Veteranhjemmet er også et frirum fra en hverdag med mange problemer og en håndsrækning til de, der af den ene eller anden grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system. Der er plads til alle og vi giver plads til hinanden. Derfor hedder det et hjem – et sted hvor der er rart og trygt at være – et sted med fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer – et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der for andre. Vision for frivillighed Veteranhjemmet drives primært af frivillige, der bistår med kontakt til fagfolk, offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter. Vores vision er, at tiltrække frivillige med forskellig baggrunde og livserfaringer og at tilbyde dem et spændende og udviklende miljø, hvor de også oplever at få noget med der fra. Vi ønsker at give rammerne til et fællesskab, hvor personlige, fag- Med etableringen af et veteranhjem i Aarhus skabes et unikt sted, hvor veteraner og pårørende kan mødes uformelt for at styrke sammenhold og kammeratskab. Huset og området byder på nogle fantastiske rammer, der både udstråler fred og ro og giver mulighed for at tænke stort. Naturen omkring huset er storslået og man glemmer helt at man er midt i en storby. lige og tværkulturelle bånd kan knyttes og synergien af at ”løfte i flok” kan mærkes og ses. Frivillig-Håndbogen uddeles til alle frivillige, der tager del i opbygning af veteranhjemmet i Aarhus og engagerer sig i den daglig drift. Frivillige, der bidrager og er er en del af fællesskabet. Veteranhjemmets formål 2 Rekruttering Frivillig-Håndbog Profiler Veteranhjemmet i Aarhus ønsker at tiltrække mange forskellige typer af frivillige, fordi vi tror på at forskellighed er en styrke og at forskellighed vil give os de bedste muligheder for at tilbyde veteraner lige netop ”det” de har brug for og forventer på et veteranhjem. Vi har beskrevet et antal forskellige profiler, som vi kan se spille sammen med veteranhjemmet formål og værdigrundlag. Fælles for alle profilerne er at funktioner og opgaver kan løses af alle interesserede - uafhængig af alder og køn. Organisatoren Du er iværksætter og innovativ og har erfaring fra projektstyring, foreningsarbejde, klubledelse etc. Du vil være tovholder og koordinator i et eller flere udvalg eller arbejdsgrupper og være den styrende person, der sikrer at ideer bliver til handling. Du kan medvirke til udvikling af en idebank med erfaringer og beskrivelser for aktiviteter og arrangementer. Rådgiveren Du har en baggrund som socialrådgiver, bankrådgiver, forsikringsrådgiver, behandler, jurist, revisor, socialformidler eller anden faglig rådgivende profession. Du vil støtte veteraner med din viden om offentlige myndighe- der, rådgivning af forskellig karakter, med at skabe kontakt til de instanser der kan hjælpe med bolig, økonomi, behandling, samta- ler etc. Du kan være behjælpelig med ansøgninger og gennemlæsning af breve og dokumenter i forbindelse med f.eks. forsikringssager. De frivillige anerkendes Regeringen anerkender den store og vigtige indsats, som ydes af blandt andet frivillige. Veteraner kan eksempel- vis i regi af de mange frivillige foreninger og de faglige organisationer dele deres oplevelser med andre veteraner, der kender sammenhængen og har forståelse for de særlige problemer, der kan opstå efter udsendelse. Der ligger desuden en stor anerkendelse af veteranerne i, at så mange uegennyttigt stiller op for at hjælpe. Uddrag fra Regerin- gens Veteranpolitik Træneren Du er selv fysisk aktiv og har erfaring fra idrætsforeninger eller motionsklubber. Du tager initiativ til fysiske aktiviteter, gerne med ugentlige mødetidspunkter, og støtter veteraner i at bruge kroppen og komme ud i naturen. Du kan sætte fælles mål for træningen og støtter veteranerne i at nå disse. Rekruttering 3 Frivillig-Håndbog Kommunikatoren / administratoren Du har en baggrund som journalist, forfatter, multimediemedarbejder eller fundraiser. Du vil arbejde med formidling af foreningens vision og mål og hjælpe med at sikre, at der forsat er interesse for at støtte veteranhjemmet med frivillighed og økonomi. Du virker som ambassadør og har kontakt til forskellige uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Du har lyst til at arbejde med opgaver som at udarbejde artikler, nyhedsbreve eller PR-materiale, og har ideer til, hvordan vi kan anvende forskellige medier til at udbrede kendskab til veteranhjemmet. Du har viden om sociale medier, og hvordan disse kan anvendes i arbejdet med veteraner, frivillige og vore samarbejdsparter. Underviseren / eventmageren Du har en baggrund som underviser, foredragsholder eller erfaringer fra job inden for HR området. Du har ideer til kurser og undervisning, både for veteraner og de frivillige og kan arbejde opsø- gende for at finde relevante foredragsholdere og leverandører. Du kan stå for at arrangere temadage og social arrangementer på veteranhjemmet og være med til at styrke fællesskaberne. Du har et netværk inden for forsvaret, sundhedssystemet eller anden branche, der kan bidrage med viden og støtte til veteranhjemmet. Værten / værtinden Du har livserfaring, ro og empati og kan forholde dig til veteraner, der har det svært og har brug for tale og fortælle, uden at du afbryder. Du har lyst til at sørge for kaffe og måske en hjemmebagt bolle eller kage og kan brede hjemlig hygge, når du har vagt, og du indbyder veteranerne til at tage del i socialt samvær og nærvær. Du har faste vagter som vært, og din primære opgave er at være til stede og håndtere de opgaver, der kommer i forbindelse med, at nye veteraner kontakter veteranhjemmet (enten pr telefon eller ved personligt fremmøde). Handy manden Du har en håndværksmæssig baggrund eller har bare ”hænderne skruet rigtig på”. Du vil hjælpe med praktiske opgaver på veteranhjemmet som f.eks. at samle møbler, køre på affaldspladsen, hænge billeder op, slå græs, male eller lignende opgaver. Du inviterer veteranerne ind i opgaverne og opfordrer til at de tager del i at holde veteranhjemmet pænt og ordentligt. Du har mulighed for at komme, når der er brug for en ekstra hånd og praktisk snilde. Rekruttering 4 Frivillig-Håndbog Den kreative Du har en baggrund som kunstner, musikker, fotograf eller skuespiller. Du vil arbejde med forskellige kreative ideer og arrangere kulturelle aktiviteter for veteraner og deres familier. F. eks. musikarrangementer eller koncerter, teater, rollespil, filmklub etc. Du tager initiativ til kreative indslag i dagligdagen og støtter veteraner i at oplkeve, hvordan kreative aktiviteter kan være en måde at udtrykke tanker og følelser. Alle der har tid og lyst kan være frivillige – dog kræves det at både den frivillige og foreningen er afklarede i forhold til forventninger og krav, og at der er klare linjer for opgaver og ansvar. På veteranhjemmet vil det være naturligt at de frivillige er: Veteraner Pårørende (familie og nære venner) Ansatte i forsvaret Studerende Pensionister og efterlønnere Ledige og fleksjobbere Andre, der har mulighed for at kombinere frivilligt arbejde med fast deres faste arbejde “What’s in it for me?” Motivationen for at blive frivillig i en velgørende organisation kan være meget forskellig fra en person til en anden. frivillige Hvem kan være frivillig? At arbejde med Det kan være, at du selv er veteran og gerne vil hjælpe andre på vej. Måske har du selv fået støtte af frivillige tidligere. Måske kender du en der har været udsendt og som er blevet hjulpet eller har brug for hjælp. Måske er du under uddannelse og ønsker at bidrage med din viden på et specifikt område. Måske har du hjerte for at hjælpe mennesker, som står et sted i livet, hvor selv små opgaver virker uoverskuelige. ”At arbejde med frivil- lige er både en stor for- nøjelse og en stor udfordring. En fornøjelse, fordi de frivillige har energi og engagement, der gør, at arbejdet i foreningerne bliver sjovt og meningsfyldt. En udfordring, fordi de frivillige er en variabel størrelse, der konstant forandrer sig – og som hele tiden skal ’holdes til ilden’. Ellers finder de andre veje, der kan opfylde deres ønsker og behov”, Citat fra integrationsviden.dk Måske er du gået på pension og har tid til overs. Måske er din motivation noget helt andet. Uanset hvor motivationen stammer fra, så har du det til fælles med andre frivillige, at du skal kunne se mening med det frivillige arbejde, og du skal opleve, at du også får noget igen for din indsats. Rekruttering 5 Frivillig-Håndbog ”Lønnen” kan være følelsen af ”at gøre en forskel”, at være en del af et fællesskab, nye venskaber, personlig udvikling, indflydelse og medansvar, læring, etc. Mange ønsker også at kunne anføre frivilligt arbejde på deres CV i forbindelse med jobansøgning. Frivillige på veteranhjemmet tilbydes et ”Frivillighedsbevis”, som kort beskriver hvilke opgaver og funktioner du som frivillig har opfyldt. Beviset kan bruges som dokumentation, når frivilligt arbejde anføres på CV’et. Metoder Alle, der er interesseret i at høre mere om det frivillige arbejde på veteranhjemmet, kan kontakte daglige leder for en uforpligtende snak. Her er det muligt, at få svar på de spørgsmål, som trænger sig på, og få indsigt i hvad et veteranhjem er og hvilke opgaver frivillige løser. Det er også muligt at tale med én af de frivillige på veteranhjemmet og stille spørgsmål til vedkommende. Oplæg Repræsentanter fra bestyrelsen, frivillige og daglig leder kan tilbyde at holde oplæg om veteranhjemmet og det at være frivillig på stedet. Oplæggene tilbydes på uddannelsessteder, biblioteker, kultur- og medborgerhuse, idrætsforeninger, soldaterforeninger, campus og lignende steder. Et oplæg kan blandt andet indeholde en kort beskrivelse af stedet og hvorfor der er brug for frivillige, hvilke arbejdsopgaver man kan udfylde som frivillig, hvad man kan få ud af at være frivillig, hvor meget tid og energi det kræver etc. Opslag og annoncering Frivillige søges via opslag, der hvor de potentielle frivillige befinder sig. Det kan være på uddannelsesinstitutioner, på biblioteker, i kultur- og medborgerhuse, idrætshaller og lignende. Veteranhjemmet benytter forskellige portaler for frivillige på internettet for at udbrede viden om veteranhjemmene i Danmark og til annoncering efter frivillige kræfter. Opslag og annoncer er korte og præcise og følger retningslinjerne for ”det gode opslag” bekrevet af Frivilligcenter Aarhus. Når en ny frivillig henvender sig Alle, der viser interesse for at være frivillig på veteranhjemmet, tilbydes en samtale med daglig leder (eller en repræsentant fra bestyrelsen) og en af de frivillige, inden samarbejdet indledes. Samtalen giver den frivillige mulighed for at stille spørgsmål og få mere at vide om, hvad det er for opgaver, som løses af frivillige, hvilke forventninger og krav, der stilles til frivillige, ansvarsforde- ling og muligheder for medindflydelse. Den frivillige kan også give udtryk for egne forventninger. Samtalen er også medvirkende til at den daglige leder kan få en fornemmelse af mennesket bag personen, der tilbyder sin frivillighed, og hvilken profil personen kan udfylde/matche. Rekruttering 6 Frivillig-Håndbog Samtalen afsluttes altid med en aftale om, hvornår daglig leder kontakter den frivillige med besked om, at samarbejdet skal forsætte, og hvilke opgaver der er brug for frivillige kræfter til at løse. Er der ikke aktuelt behov for nye frivillige, tilbydes ansøgeren at komme på listen over ”reserver” med besked om at daglig leder kontakter vedkommende, når der er brug for flere frivillige. Den gode modtagelse Modtagelsen af nye frivillige har en afgørende betydning for hvordan samarbejdet kommer til at forløbe fremover og derfor har vi beskrevet ”Den gode modtagelse”. Den gode modtagelse er: Introduktion til foreningen og dens værdier Rundvisning på veteranhjemmet Præsentation af opgaver og aktiviteter Gennemgang af Frivillig-Håndbogen Mentor / kontaktperson Plan for de første 3 mdr. Nye frivillige skal have en følelse af, at der er styr på organisationen og at der er et klart formål med samarbejdet. Det er utrolig vigtigt at den frivillige oplever, at der er overensstemmelse mellem det billede for- eningen præsenterer af sig selv i rekrutteringen og den praksis og hverdag, som den frivillige møder. Rekruttering 7 Frivillig-Håndbog Fastholdelse De frivillige er det bærende element i alle foreninger – også på veteranhjemmet i Aarhus. Alt nyt er interessant, men på et tidspunkt vil de frivillige miste denne interesse, og formår vi ikke at erstatte det mistede med noget andet meningsfuldt, så finder de frivillige hurtigt et andet projekt, at bruge deres tid på. Det skaber korttidsengagement for de frivillige, hvis or- ganisationen eksempelvis ikke formår at skabe et inkluderende og forpligtigende fællesskab. Et sådan fællesskab kan fastholde motivationen, når den frivillige har opnået de kompetencer vedkommende var motiveret for at tilegne sig (Skårhøj & Kappelgaard 2011: 47). Følelsen af, at være en del at et større fællesskab, og at se mening med de opgaver og aktiviteter, som de frivillige arbejder med, er vigtige faktorer for at fastholde frivillige. Løbende dialog med de frivillige, tilbud om personlige samtaler, sociale arrangementer og anerkendelse af deres individuelle bidrag er eksempler på metoder, der kan være med til at skabe denne følelsen af, at være vigtig for fællesskabet. For at lykkes med denne opgave skal kulturen på veteranhjemmet understøtte engagementet og fællesskabs-ånden. De frivillige som kultur-bærere De frivillige får en høj grad af betydning for den kultur, der kommer til at ”leve” på veteranhjem- met. De bliver kultur-bærere – både overfor nye frivillige og for de veteraner og andre brugere i huset. Ledelsen (her menes bestyrelsen og daglig leder) på veteranhjemmet har en væsentlig betydning for dette og vil blive en form for rollemodeller. Veteranhjemmets værdier skal være tydelige og synlige i dagligdagen på stedet for at blive en del af hverdagen. På veteranhjemmet har vi et ønske om at give et fuldendt billede af hvordan veteraners liv udvikler sig i mange retninger efter hjemkomst. Vi ønske at være et attraktivt sted for alle veteraner – både de, der vender hjem fra udsendelser berigede af oplevelser og indtryk, og for de, der vender hjem med sår på krop og sjæl. Alle veteraner skal opleve at veteranhjemmet er et tilbud for dem og en anerkendelse for deres indsats som udsendt. Fastholdelse 8 Gode råd til ledelsen Frivillig-Håndbog Kilde: Projekt Frivillig – fritid med mere mening. Uddrag fra: 6 råd om 10 GODE RÅD OG ANBEFALINGER TIL FORENINGER Socialt samvær, fællesskabsfølelse og fleksibilitet Sociale ryste-sammen-aktiviteter mellem både nye og gamle frivillige i foreningen skaber relationer og en god og tryg start for en ny frivillig. Et godt socialt netværk gør det sjovere at være frivillig, styrker ansvarsbevidsthed, skaber tilhørsforhold og potentiale for langvarig tilknytning til foreningen. Anerkend og værdsæt den frivillige Fortæl, hvad succeskriterierne i forløbet eller aktiviteten er og giv feedback på den frivilliges indsats. Hold ikke igen med ros. Vis at den frivillige indsats giver mening, og at den frivillige er med til at gøre en forskel i foreningen. Rådgivning, feedback og supervision til den unge kan forebygge tvivl og tab af gejsten, og dermed være med til at fastholde den frivillige. Gør eventuelt noget særligt ud af afslutningen på et forløb – anerkendelse medvirker til at fastholde unge i foreningslivet, idet de tager gode erfaringer og oplevelser med sig fra foreningen. I får glade frivillig, og det er samtidig gratis PR for foreningen. Imødekommenhed over for nytænkning Spørg ind til og vær imødekommende over for den frivilliges perspektiver på foreningens aktiviteter/indsatsområder. Vær lydhør sparringspartner for frivillige med nye idéer. Folk, der kommer udefra kan ofte give nye vinkler på det frivillige felt. Tag de frivillige seriøst, vær åbne over for eventuelt selvstændige ønsker til forløb, for det kan måske være med til at kvalificere og udvikle foreningens arbejde. Tænk fremad: Er der andre muligheder for den frivillige efter endt forløb? Fastholdelse 9 ledelse af frivillige 1. Vær karismatisk. Alt med måde, men din person tiltrækker og fastholder frivillige. 2. Anerkendelse er meget vigtigt, men man kan også sige for meget tak. 3. Stil krav, for så giver du det frivillige arbejde værdi. 4. Tag små skridt, når du vil noget nyt. Begå fejl og lær af dem. 5. Start altid med at forventningsafstemme med den gruppe, du 6. skal lede. Vær menneskelig, fortæl dine frivillige, hvis du er presset, har brug for en pause eller et godt råd. (Frederik C. Boll, Direktør i Ingerfair) Frivillig-Håndbog Opgaver til frivillige Opgaverne spænder bredt, og vi har derfor brug for frivillige med alle mulige uddannelser, baggrunde og livserfaringer. Som frivillig kan du kan byde ind på de faste vagter (dag og nat) på alle ugens dage eller du kan bidrage som arrangør og tovholder på arrangementer eller aktiviteter. Du kan hjælpe til med forskellige praktiske opgaver som græsslåning, snerydning, havepasning, rengøring eller komme forbi og bage boller eller kage. Uanset hvilken opgave du bidrager til, så sker det med respekt for veteranhjemmets brugere og de andre frivillige. Vi har også brug for frivillige i forbindelse med etableringen og vedligeholdelse af veteranhjemmet, herunder indretning, samling af møbler, malerarbejde og lignende opgaver. Opgaver som så vidt muligt løses med inddragelse af hjemmets brugere. Har du lyst til at arbejde mere administrativt, så er der opgaver som rekruttering, planlægning af aktiviteter, tovholder i arbejdsgrupper eller udarbejdelse af forskellige informationsmaterialer. Vært Værterne dækker døgnets 24 timer alle årets dage og sikrer, at veteranhjemmet altid er klar til at tage imod veteraner, der har brug for støtte. Værter booker selv vagter via elektronisk vagtplan på hjemmesiden (veteranhjem.dk). Vagterne ligger i følgende tidsrum: Dag Aften Nat Mentor 06 - 14 14 - 22 22 - 06 Som mentor er din opgave at hjælpe nye frivillige godt i gang med deres opgaver og være kontaktperson, når de har spørgsmål eller bare brug for at vende tankerne. Vagtplanlægger Som vagtplanlægger har du øje for at alle vagter bliver besat. Særligt omkring ferier og højtider kan der være brug for en skærpet opmærksomhed for at alle vagter er dækket. Værktøjet er den elektroniske vagtplan på fondens hjemmeside (veteranhjem.dk). Kommunikation Formidling af veteranhjemmets aktiviteter og arrangementer er en vigtig opgave. Der anvendes flere kanaler til opgaven som f.eks. sociale medier, sms, opslag, annoncer, foldere mv. Som administrator af Facebook gruppe for frivillige står du for at godkende medlemmer, skrive opslag, koordinere aktiviteter mv. Opgaver til frivillige 10 Frivillig-Håndbog Udvalg og arbejdsgrupper Der etableres udvalg og arbejdsgrupper på veteranhjemmet i takt med behov og engagement. Ud- valgene består af frivillige, bestyrelsesmedlemmer og brugere og skal sikre, at opgaverne løses hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Formen er uformel, og der er ikke krav om referat eller protokol for gruppernes initiativer. Eksempler på områder, der kan varetages af udvalg: Udenoms arealer Indretning Sociale medier Aktiviteter Rådgivning Jul Daglige aktiviteter Sommerlejr Flagdag Træning Eksempler på initiativer, der kan varetages af arbejdsgrupper: Aktiviteter Aktiviteter er en væsentlig del af dagligdagen på veteranhjemmet og kan være alt fra praktiske opgaver på ejendommen til udflugter og større arrangementer. Der er plads til at ideer kan opstå spontant og gøres til handling. Dette er muligt i de timer, hvor daglig leder er til stede på veteranhjemmet, og værterne derfor ikke skal være tilstede, men kan tage ud af huset med veteraner og pårørende. Aktiviteter skal være med til at give veteranernes dagligdag indhold og give dem gode oplevelser i modspil til de udfordringer de hver især står overfor. Aktiviteterne er en vigtig brik i veteranhjemmets hverdag og skal understøtte kammeratskabet og fællesskabet mellem brugerne. Årsplan Nogle aktiviteter er årlige tilvendende begivenheder, andre enkeltstående oplevelser. På veteranhjemmet udarbejdes en plan for årets mærkedage og den ajourføres løbende, således at frivillige og andre interesserede kan se hvad der sker og hvornår. Registrering Veteranhjemmet er forpligtet til at registrere alle besøgende på hjemmet – uanset formålet med besøget. Registreringen er et krav fra forsvarsministeriet i forhold til at kunne dokumentere at veteranhjemmet benyttes af veteraner i Danmark og lever op til de målsætninger regeringen har sat. Registreringen er 100 % anonym. Opgaver til frivillige 11 Frivillig-Håndbog Log bog Log bogen er elektronisk og ajourføres dagligt af værterne på hjemmet. Log bogen gør det muligt at videregive relevante oplysninger til kommende værter. F. eks. Oplysninger om at en ny beboer er flyttet ind eller en kommende aktivitet. Log bogen må IKKE indeholde personlige oplysninger. Indberetning af oplysninger Daglig leder indberetter oplysninger om antal besøgende til Fonden danske Veteranhjem hvert kvartal. Opgaver til frivillige 12 Muligheder til frivillige Frivillig-Håndbog Kurser Interne kurser Alle nye frivillige skal deltage på veteranhjemmets introduktionsforløb for frivillige. Forløbet skal være med til at ”klæde de frivillige på” i forhold til de opgaver, der venter i arbejdet på et veteranhjem. Herudover tilbydes alle frivillige et kursus, hvor de lærer om, hvad det vil sige at være veteran, at have været udsendt og at komme hjem igen samt de psykiske udfordringen mange oplever efterfølgende. Kursus udbydes af undervisere fra Veterancentret samt gæsteforelæsere, der fortæller om egne erfaringer og oplevelser: Hvorfor er det så svært at vende hjem fra udsendelse Psykologiske udfordringer som følge af traumer (PTSD) Psykisk førstehjælp Krise og konflikt håndtering …. Eksterne kurser Der er mulighed at deltage på eksterne kurser for frivillige i det omfang der er økonomi til. Deltagelse på eksterne kurser aftales med daglig leder. Center for frivilligt socialt arbejde udbyder en række kurser og konferencer for frivillige – en del af disse er gratis. Dog er der stor efterspørgsel på disse tilbud, der udbydes fra sidst i august hvert år. Yderlige info: www.frivillighed.dk Mentor ordning Det er vores mål at nye frivillige bliver tilknyttet en "mentor" som fast kontaktperson. En mentor er en frivillig, som har mindst tre måneders erfaring fra arbejde på veteranhjemmet og som lyst til at hjælpe nye i gang). Nye frivillige følges med deres mentor på de første vagter / opgaver. Mentoren kan kontaktes, hvis en frivillig har brug for sparring eller enden hjælp. Temadage En til to gange om året arrangeres, der en temadag for de frivillige, hvor relevante emner tages op. Temadagene kan afholdes som foredrag, filmfremvisning, workshops, aktiviteter i lokalområdet mv. Temadagene arrangeres af frivillige evt. i samarbejde med daglig leder. Temadage kan tilrettelægges på tværs af to eller flere veteranhjem og på den måde være med til at skabe kontakter på tværs af organisationen. Muligheder til frivillige 13 Frivillig-Håndbog Midler Alle frivillige er velkomne til at tage initiativ til aktiviteter på veteranhjemmet eller komme med forslag til indkøb, indretning, drift mv. Er der forbundet udgifter med forslagene skal der udarbejdes et budget, som godkendes af daglig leder. Frivillige har også mulighed for selv at søge sponsorer til aktiviteterne. Dokumentation Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: aktivitet Rekvisitter På veteranhjemmet findes der er række forskellige rekvisitter til aktiviteter. Når man benytter disse har man ansvaret for at tingene behandles godt og at de afleveres efter brug. Rekvisitter og materialer kan modtages som sponsorater fra firmaer. Hvis tingene går i stykker informeres daglig leder. Transport Veteranhjemmet råder over en minibus, der kan anvendes af frivillige i forbindelse med aktiviteter eller til at hente veteraner (efter aftale med daglig leder). Minibussen kræver kørekort B. Kørselsgodtgørelse Værter kan få kørselsgodtgørelse i forbindelse med vagter af minimum 8 timers varighed, og når de har mere end 12 km til veteranhjemmet. Godtgørelsen følger statens laveste takst for kørsel (kr. 2,05 i 2015). Der skal afleveres bilag efter hver vagt. Dokumentation Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: transport Forplejning Værter og frivillige kan spise gratis med ved fællesspisninger og andre aktiviteter, hvor der indgår forplejning. Udlæg Frivillige kan få udlæg refunderet efter aftale med daglig leder. Dokumentation Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: udlæg Kvittering / bon vedlægges Muligheder til frivillige 14 Frivillig-Håndbog . Krav til frivillige Tilgang Som frivillig skal du kunne tage imod en andet menneske med et åbent sind og med empati og lyst til at lytte. Du vil blive mødt på mange måder og med forskelligrettede forventninger. Ærlighed og åbenhed er afgørende for sunde relationer mellem frivillige og brugere. Du skal som frivillig ikke love mere end du kan holde og du skal være opmærksom på, hvornår du føler dig presset. Det er ok at sige fra. Tidsforbrug Som frivillig på veteranhjemmet forventes det, at du bruger minimum 20 timer om måneden og gerne mere, og at du er ”aktiv” frivillig. Med aktiv forstås, at du deltager i aktiviteter på veteran- hjemmet med faste intervaller og som minimum én gang om måneden. Erfaringer fra de andre vete- ranhjem viser, at det har stor betydning (både for brugerne og for andre frivillige), at man som frivillig er en del af veteranhjemmets dagligdag og ved hvad der ”rør sig”. Har man perioder i sit liv, hvor man ikke har mulighed for at tilbyde sin hjælp på veteranhjemmet, kan man være ”passiv” frivillig efter aftale med den daglige leder. Der kan være flere anledninger til at en frivillig er passiv i en periode f.eks. længerevarende ferie/orlov, sygdom eller andre indgribende hændelser i privatlivet. Målet er, at der er frivillige til stede på veteranhjemmet 24 timer om døgnet alle året dag. Tilstede- værelsen skal sikre, at der altid er en til at tage imod veteraner og/eller deres pårørende – enten pr. telefon eller personligt. For at sikre dækning, samt give de frivillige mulighed for at planlægge deres vagter, bookes vagter via elektronisk vagtplan på hjemmesiden. Der kan sagtens være to eller flere frivillige på vagt af gangen. Dermed åbnes der mulighed for at en frivillig kan tage ud af huset med brugerne. Fravær Alle kan blive syge eller være forhindret i at passe sine opgaver af andre årsager. Af hensyn til vagtplanen skal fravær meddeles til daglig leder så hurtigt som muligt på mobil 20149901. Administrative opgaver Som frivillig er der en række administrative opgaver, der skal løses – enten i forbindelse med vagter eller på månedsbasis som aktiv frivillig. Registrering af vagter – via hjemmesiden Udfylde logbog (videregive vigtige oplysninger til næste vagt) Registrere besøgende Krav til frivillige 15 Udfylde kørselsbilag Udfylde udlægsbilag Udfylde aktivitetsskema og -budget Frivillig-Håndbog Straffeattest og børneattest Veteranhjemmet indhenter ikke straffeattest eller børneattest. Stamoplysninger Alle frivillige udfylder et skema over de kvalifikationer, erfaringer, kompetencer mv., som de tilbyder som frivillig på veteranhjemmet. Oplysningerne lagres i en database, hvor andre frivillige og daglig leder kan søge efter særlige færdigheder, når der skal løses opgaver. Login til hjemmesiden Frivillige får adgang til hjemmesiden ved at oprette en brugerprofil. Daglig leder godkender nye brugere og sletter adgang for frivillige der ikke længere skal have adgang til hjemmesiden. Hygiejne I Danmark forbinder vi ofte mad med samvær og hygge – også på veteranhjemmet. Frivillige må gerne lave mad uden hygiejnekursus, men helt almindelig regler om personlig hygiejne i et køkken skal selvfølgelig overholdes og respekteres. Derfor er der udarbejdet en lille vejledning til frivillige som udleveres. Krav til frivillige 16 Sikkerhed Frivillig-Håndbog Låsepolitik Veteranhjemmet er udstyret med et elektroniks låsesystem. Værter og beboere får adgang via en kode. Veteranhjemmet er aflåst i tidsrummet 22.00 – 06.00. Inden for dette tidsrum kan veteraner kun få adgang ved at kontakte vagttelefonen eller ved brug af egen adgangskode. Vagtværelse kan, som de andre værelser på veteranhjemmet, aflåses med egen nøgle. Pårørendeliste Alle frivillige giver oplysninger om, hvem der skal tages kontakt i tilfælde af en ulykke. Oplysningerne opbevares og behandles fortroligt af daglig leder. Som frivillig er du selv ansvarlig for at holde oplysningerne opdateret ved ændringer. Dokumentation Skema udfyldes og afleveres til daglig leder: kontaktoplysninger Kriseberedskabsplan Kriseberedskabsplanen findes på kontoret og beskriver i detaljer, hvad der skal ske i tilfælde af kri- ser, og hvem der har ansvar for handlinger. Planen beskriver for eksempel hvordan et overfald skal håndteres. Der er flere nødudgange i ejendommen – alle er markeret med skiltning. Alle frivillige bliver instrueret i planen og flugtveje inden deres første vagt. Kontaktoplysninger Som en del af kriseberedskabsplanen er der lavet en liste over kontaktpersoner, som man kan henvende sig til i tilfælde af kriser, ulykker o. lignende pludseligt opståede situationer. Listen ajourføres af daglig leder. Første hjælp På kontoret findes der en førstehjælpskasse. Hvis der mangler noget i kassen skal daglig leder informeres. På kontoret findes bogen ”Psykisk førstehjælp” – den er til frit brug. Sikkerhed 17 Forsikring Frivillig-Håndbog Frivillige, der udfører opgaver for frivillige sociale foreninger og organisationer, er IKKE omfattet af foreningens eller organisationens arbejdsskade- eller erhvervsansvarsforsikring. Det er derfor Tre gode råd om tegne. Det kan eksempelvis være familie- eller ulykkesforsikring. den frivillige skal vigtigt at overveje, hvilke forsikringer man som frivillig selv kan Personskade Under udførelsen af frivilligt arbejde kan man selv komme til skade. En sådan skade vil ikke nødvendigvis være dækket af en arbejds- skadeforsikring. Da man som frivillig stiller sig til rådighed for en social humanitær aktivitet, bliver det ikke betragtet som et ansættelsesforhold, og organisationen er derfor ikke forpligtiget til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Skaden er dækket på den fritids- eller heltidsulykkesforsikring, som den frivillige selv har tegnet. Skade på personer og andres ting Alle kan komme ud for at forvolde en skade i et øjebliks uopmærksomhed – enten på en anden person eller på andres ejendele. Efter retspraksis er man ansvarlig for en skade, hvis man har la- vet en skade ved en handling eller undladelse, der er uagtsom eller forsætlig. Hvis man derimod har gjort, hvad enhver ordentlig og fornuftig person ville gøre, og skaden alligevel sker, er man forsikring, som være opmærksom på 1. Hvis du ikke allerede har en familieforsikring, bør du overveje at tegne en familieforsikring. 2. Undersøg om foreningen eller organisationen har tegnet en forsikring, der dækker skader på frivillige. 3. Overvej herefter om du selv vil tegne en fritids- eller heltidsulykkesforsikring. ikke ansvarlig for skaden, og den skadelidte må bære tabet. For at undgå at skulle betale for en skade man har lavet som frivillig, kan man tegne en familiefor- sikring. På denne forsikring indgår en ansvarsforsikring, som med visse undtagelser dækker det erstatningsansvar, man som privatperson kan pådrage sig for skader, der sker på andre personer og andres ejendele. Hvis man som frivillig er så uheldig at lave en skade, skal uheldet meldes til ens eget forsikringsselskab, der herefter vurderer, om skaden kan dækkes af forsikringen. Kilde: http://www.frivillighed.dk/Webnodes/da/Web/Public/Publikationer/Pjecer+om+frivilligt+arbejde/Forsikring+af+frivillige Sikkerhed 18 Inspiration Frivillig-Håndbog Ideer til arrangementer og aktiviteter samt henvisninger til, hvor man kan finde yderligere inspiration. Kataloget udbygges løbende i takt med egne erfaringer. Formålet med kataloget er at udvikle ideer til færdige koncepter som kan bruges af alle interesserede også på tværs af veteranhjemmene i Danmark. Cykelture MTB Kajak Løbeture Vandreture Overlevelsesture Madklubber Læseklub Filmklub FIFA turnering Billard-aften Køkkenhave Biavl Foto konkurrence Outdoor fitness bane Fodbold turnering Liste over hjemmesider og andre inspirationskilder: Inspiration 19 Rekruttering, introduktion, udvikling og fastholdelse af frivillige på Veteranhjemmet i Aarhus Veteranhjemmets formål Veteranhjemmet i Aarhus har til formål: at værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner samt deres pårørende at støtte veteraner i kontakten til fagfolk, offentlige myndigheder og behandlingstilbud at danne de fysiske rammer for, at nye fælleskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå at være et midlertidig opholdssted for veteraner, der står uden bolig Veteranhjemmet er også et frirum fra en hverdag med mange problemer og en håndsrækning til de, der af den ene eller anden grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system. Der er plads til alle og vi giver plads til hinanden: et sted hvor der er rart og trygt at være et sted med fred og mulighed for en pause fra hverdagens udfordringer et sted at søge hjælp eller for at bidrage med støtte og være der for andre …. derfor hedder det et hjem! Vision for frivillighed Veteranhjemmet drives primært af frivillige, der bistår med kontakt til fagfolk, offentlige myndigheder og andre samarbejdsparter. Der er frivillige på veteranhjemmet 24 timer i døgnet året rundt. Det betyder, at døren altid er åben, hvis en veteran har brug for at få husly eller blot trænger til en kop kaffe og en at tale med. Vores vision er, at tiltrække frivillige med forskellig baggrunde og livserfaringer og at tilbyde dem et spændende og udviklende miljø, hvor de også oplever at få ”noget” igen. Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor personlige, faglige og tværkulturelle bånd kan knyttes mellem de frivillige og brugerne og synergien af at ”løfte i flok” kan mærkes og ses. Frivillig-Håndbog På Veteranhjemmet i Aarhus har vi udarbejdet en Frivillig-Håndbog, der beskriver vore visioner og tanker om frivillighed. Håndbogen danner grundlaget for samarbejdet og sikrer, at der er tænkt ”hele vejen rundt”. Håndbogen udleveres til alle frivillige. Frivillig-Håndbogen er vedlagt som bilag til ansøgningen. Veteranhjemmet søger støtte til at udvikle og styrke processerne: Rekruttering, introduktion, udvikling og fastholdelse af frivillige på Veteranhjemmet i Aarhus Rekruttering Veteranhjemmet i Aarhus ønsker at tiltrække mange forskellige typer af frivillige, fordi vi tror på at forskellighed er en styrke, og at forskellighed vil give os de bedste muligheder for at tilbyde veteraner lige netop ”det”, de har brug for og forventer på et veteranhjem. Vi har beskrevet et antal forskellige profiler, som vi kan se spille sammen med veteranhjemmet formål og værdigrundlag. Fælles for alle profilerne er, at funktioner og opgaver kan løses af alle interesserede - uafhængig af alder og køn. Profilerne er beskrevet i Frivillig-Håndbogen. Eksempel på profil: Rådgiveren Du har en baggrund som socialrådgiver, bankrådgiver, forsikringsrådgiver, behandler, jurist, revisor, socialformidler eller anden faglig rådgivende profession. Du vil støtte veteraner med din viden om offentlige myndigheder, rådgivning af forskellig karakter, med at skabe kontakt til de instanser, der kan hjælpe med bolig, økonomi, behandling, samtaler etc. Du kan være behjælpelig med ansøgninger og gennemlæsning af breve og dokumenter i forbindelse med f.eks. forsikringssager. Metoder til rekruttering Samtale Alle, der er interesseret i at høre mere om det frivillige arbejde på veteranhjemmet, kan kontakte daglige leder for en uforpligtende snak. Her er det muligt, at få svar på de spørgsmål, som trænger sig på, og få indsigt i, hvad et veteranhjem er, og hvilke opgaver frivillige løser. Det er også muligt at tale med én af de frivillige på veteranhjemmet og stille spørgsmål til vedkommende. Oplæg Repræsentanter fra bestyrelsen, frivillige og daglig leder kan tilbyde at holde oplæg om veteranhjemmet og det at være frivillig på stedet. Oplæggene tilbydes på uddannelsessteder, biblioteker, kultur- og medborgerhuse, idrætsforeninger, soldaterforeninger, campus og lignende steder. Et oplæg kan blandt andet indeholde en kort beskrivelse af stedet, og hvorfor der er brug for frivillige, hvilke arbejdsopgaver man kan udfylde som frivillig, hvad man kan få ud af at være frivillig, hvor meget tid og energi arbejdet kræver etc. Opslag og annoncering Frivillige søges via opslag der, hvor de potentielle frivillige befinder sig. Det kan være på uddannelsesinstitutioner, på biblioteker, i kultur- og medborgerhuse, idrætshaller og lignende. Veteranhjemmet benytter forskellige portaler for frivillige på internettet for at udbrede viden om veteranhjemmene i Danmark og til annoncering efter frivillige kræfter. Opslag og annoncer er korte og præcise og følger retningslinjerne for ”det gode opslag” bekrevet af Frivilligcenter Aarhus. Informationsmøder Der afholdes en række informationsmøder, hvor interesserede kan komme og få mere viden om veteranhjemmet og dets opgaver. Møderne har til formål at give oplysning og information til de interesserede således, at de får et tilstrækkeligt kendskab til de opgaver og krav, der stilles til frivillige på veteranhjemmet. Efter en informationsmøde vil deltagerne være i stand til at træffe et valg, og beslutte om de har lyst til at være en del af fælleskabet på veteranhjemmet. Præsentationsmaterialer Til rekruttering udvikles en række præsentationsmaterialer: Power point oplæg Standere og plancher med billeder og tekster Visitkort med kontakt oplysninger Pjece om veteranhjemmet i Aarhus Modtagelse og introduktion Modtagelsen er uhyre vigtig for det kommende samarbejde. På veteranhjemmet har vi udviklet ”Den gode modtagelse” med det formål, at give alle nye frivillige en grundig modtagelse og sikre, at de kommer godt i gang med opgaverne og ved, hvor de kan søge hjælp og sparring Den gode modtagelse Introduktion til foreningen og dens værdier Rundvisning på veteranhjemmet Præsentation af opgaver og aktiviteter Gennemgang af Frivillig-Håndbogen Præsentation af Mentor og kontaktperson Plan for de første 3 mdr. Nye frivillige skal have en følelse af, at der er styr på organisationen, og at der er et klart formål med samarbejdet. Det er utrolig vigtigt, at den frivillige oplever, at der er overensstemmelse mellem det billede foreningen præsenterer af sig selv i rekrutteringen og den praksis og hverdag, som den frivillige møder. Uddannelse På veteranhjemmet skal alle frivillige gennemføre et frivillig-kursus inden deres første værtsopgave på veteranhjemmet. Kurset omhandler krise- og konflikthåndtering og skal styrke de frivilliges kendskab til følgerne efter krigens traumatiske oplevelser, og hvordan de påvirker de udsendte soldaters liv efter hjemkomsten, herunder viden om PTSD. Uddannelsen skal give de frivillige forskellige værktøjer til at håndtere akutte situationer, der kan opstå i samspillet med veteraner på hjemmet. Værktøjerne skal medvirke til at reducere risikoen for at konflikter eskalerer til voldlige situationer og gøre de frivillige i stand til at identificere og afværge/nedtrappe konfliktfyldte episoder. Der søges om støtte til udvikling af kursus og undervisningsmateriale, samt til at gennemføre 5-6 kursusforløb for de frivillige, der tilknyttes veteranhjemmet. Mentor Alle nye frivillige får en mentor og kontaktperson, som de arbejder sammen med, indtil de er klar til at stå på egne ben. Ingen nye frivillige har den første vagt alene – det vil altid være sammen med en vært, der har erfaring. Afhængig af den frivilliges opgaver på veteranhjemmet og baggrund varer introduktionsperioden mellem 1 og 3 mdr. Udvikling og fastholdelse Frivillige møder ofte mennesker, der står i meget svære livssituationer. På veteranhjemmet i Aarhus vil en stor del af brugerne være veteraner, der har oplevet traumer og som har PTSD i forskellig grad eller lider af andre psykiske lidelser som depression, nedtrykthed og udbrændthed. Vi er som forening optaget af at passe på de frivillige, der bruger tid og kræfter på at hjælpe andre mennesker. Det gør vi ved at give de frivillige nogle værktøjer og klæde dem på, så de bliver i stand til at tackle de udfordringer, de møder i deres arbejde. Værktøjerne skal være med til at give på de frivillige og veteranerne gode fælles oplevelser - således at veteranerne får en positiv, brugbar og værdig behandling og den frivillige får den fornødne støtte, omsorg og udvikling, der skal til for at kunne møde brugeren. Fastholdelse Fastholdelse af frivillige på veteranhjemmet vægtes højt, idet stabilitet og genkendelighed i gruppen af frivillige er vigtig for en stor del af veteranhjemmets brugere, og er med til at definere følelsen af ”et hjem” (familie). Der er gennem de seneste år kommet øget fokus på læring inden for frivilligt socialt arbejde. Medvirkende hertil er en stigende opmærksomhed på, at personlig udvikling og mestring er blevet en del af de motiver frivillige har til at indgå i frivilligt socialt arbejde – og en af de metoder foreningerne og organisationerne bruger til at fastholde de frivillige de har. Dette øgede fokus på læring skal også ses i lyset af, at frivillige i dag påtager sig væsentlige sociale opgaver, som nødvendigvis må påvirke dem personligt, og som kræver, at de frivillige føler sig klædt tilstrækkeligt på. Der er flere metoder som kan anvendes, og flere har til formål at skabe formaliserede "rum" for træning, uddannelse og refleksion af og imellem de frivillige. En af disse metoder er Supervision. Supervision Supervision er en ramme for refleksion over eget arbejde som frivillig. Det kan forstås som en mulighed for at hæve sig op over dagligdagens praktiske erfaringer, kigge ned på dem og tænke: "Og hvad kan vi så lære af det?". Fokus for en supervision vil typisk være det brugerrettede arbejde f.eks.: Hvordan tackler vi en bestemt bruger på en god måde? Jeg har haft en ubehagelig oplevelse med en bruger – hvordan tackler jeg det? Og hvad kan vi lære af det? Andre emner og fokuspunkter for en supervision kan være mere personlige eller organisatoriske f.eks.: Hvordan får jeg lysten til mit frivillige arbejde tilbage? Hvordan skal vi tolke vores tavshedspligt? Hvordan sikrer vi, at vi i hverdagen støtter hinanden bedre? Målet med supervision er ikke at finde løsninger, men at den frivillige, der får supervision, bliver klogere på sig selv og sine muligheder i det frivillige arbejde. Supervision kan også opleves som støtte og anerkendelse af det frivillige arbejde og den enkelte frivilliges engagement. Veteranhjemmets frivillige tilbydes at deltage i supervision. De frivillige er ofte ude i svære og ikke mindst ukendte situationer, hvor professionel bistand kan hjælpe og give handlemuligheder. Supervisor har en relevant faglig uddannelse og er ikke en del af organisationen. Supervision tilbydes i grupper af op til 10 frivillige ca. 5-6 gange om året. En supervision varer typisk 2 – 3 timer. Der søges om støtte til at købe ekstern supervision til de frivillige. Ved et korps af frivillige på 70 skal der afholdes supervision en gang ugentligt 40 uger om året. Med en varighed af 2½ time pr. gang giver det 100 timer på årsbasis. Fællesskab og relationer Undersøgelser har vist, at fællesskabsfølelse og sociale relationer er vigtige faktorer for at sikre, at frivillige forsat har lyst til at bidrage med timer og engagement. Vi tror på, at fællesskaber opstår, når relationer skabes,og derfor ønsker vi at støtte op om at frivillige mødes indbyrdes, ikke kun i forbindelse med supervision eller de faste opgaver på veteranhjemmet, men også i sociale og uforpligtigende sammenhænge. Derfor har vi faste årlige arrangementer for de frivillige f.eks. temadage, sommerfest og julefrokost eller andre former for socialt samvær. Yderligere har alle frivillige mulighed for kontakt via Facebook i en lukket gruppe. Mediet bruges til aftaler, ide-udveksling, nyheder, invitationer, billeder etc. Facebook siden administreres af en frivillig. Der søges om støtte til at udvikle og administrere Facebookside til frivillige med tilknytning til veteranhjemmet i Aarhus. Tidsperspektiv Veteranhjemmet i Aarhus forventes at åbne december 2015. Inden åbningen skal der være et hold af frivillige, der har gennemgået uddannelse og intro-forløb. Vi forventer at rekruttere mellem 70 og 80 frivillige og afholde 4-5 intro-forløb med op til 20 personer på hvert hold. I løbet af oktober og november arrangeres der 3-4 introduktionsmøder, hvor interesserede inviteres. Der vil også blive annonceret om disse møder via hjemmeside, opslag på uddannelsessteder og anden annoncering. Et introduktionsmøde kan rumme op til 50 personer. Frivillige, der får til opgave af være mentorer for nye frivillige, tilbydes en supervision i november. Supervisionen skal have fokus på ansvaret som mentor og de udfordringer, den særlige funktion kan give de enkelte mentorer. Første supervision skal også være medvirkende til at skabe et sammenhold og en tryghed imellem mentorerne. Trygheden vil blive en styrke i hverdagen. Efterfølgende tilbydes supervision med faste intervaller for de frivillige, der ønsker at benytte tilbuddet. Indstilling Til Rådmanden Fra Familier, Børn og Unge Dato 13. november 2015 Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn 1. Beslutningspunkter At 1) rådmanden godkender vedlagte byrådsindstilling til fremsendelse til Magistraten 2. Baggrund I byrådsindstillingen ”Styrkelse af handicapområdet for børn”, der er tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på handicapområdet for børn. I Aarhus vil modellen blive etableret under navnet ”Tættere på familien”. Afprøvningen af modellen vil blive gennemført som et tre-årigt pilotprojekt og omfatte såvel Handicapcentret for Børn (HCB), FBUs udførerområde samt relevante dele af MBU. 3. Effekt Beslutningen om konvertering af budget fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget til administrationsbudgettet på Handicapcentret for Børn kan træffes af rådmanden. En fremsendelse af indstillingen til byrådet og en eventuel behandling af indstillingen i Socialudvalg og/eller fremsendelse til høring vurderes at betyde, at opstarten på afprøvningen af modellen pr. 1. april 2016 vil være vanskelig at realisere. Det skal understreges, at det med afprøvningen af modellen kun er et mindre antal sager, der vil være omfattet. Afprøvning af "Sverigesmodel" på handicapområdet for børn side 1 af 2 4. Ydelse Ingen bemærkninger 5. Organisering Det etableres et ”Tættere på familie-team” på HCB bemandet af ti socialrådgivere med en afdelingsleder tilknyttet. 6. Ressourcer Den årlige udgift til teamet udgør 2,8 mio. kr. I forbindelse med opstarten af projektet vil der være udgifter forbundet med blandt andet kompetenceudvikling. Med en forventet opstart af projektet pr. 1. april 2016 vil den samlede udgift i perioden 2016-2019 udgøre 8,4 mio. kr. Finansieringen af teamet vil ske via en konvertering fra socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6). Bilag Bilag 1: Afprøvning af ”Tættere på familien på handicapområdet for børn Tidligere beslutninger Byrådsindstilling ”Styrkelse af handicapområdet for børn”. Tiltrådt på byrådsmøde den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 15/026945-7 Lix: 37 Socialforvaltningen Sagsbehandler: Helle Fallesen Tlf.: 89 40 20 00 Tlf.: 87 13 41 70 E-post: [email protected] E-post: [email protected] Afprøvning af "Sverigesmodel" på handicapområdet for børn side 2 af 2 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato Klik her for at angive en dato. Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstillingen ”Styrkelse af handicapområdet for børn”, der er tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på handicapområdet for børn. Der vil på handicapområdet for børn være tale om en model, der er inspireret af den såkaldte ”sverigesmodel”. I Aarhus vil modellen blive etableret under navnet ”Tættere på familien”. Afprøvningen af modellen vil blive gennemført som et tre-årigt pilotprojekt og omfatte såvel Handicapcentret for Børn (HCB), FBUs udførerområde samt relevante dele af MBU. Med ”Tættere på familien” er indeholdt en styrkelse af sagsbehandlingen i form af færre sager pr. myndighedsrådgiver på HCB, tættere og tidligere opfølgende forløb samt etableringen af et tværfagligt samarbejde og tæt koordinering med fokus på tids- og målfokuserede indsatser. Afprøvningen af ”Tættere på familien” vil blive finansieret ved en konvertering af midler fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6). Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 1 af 6 2. Beslutningspunkter At 1) afprøvningen af modellen på Handicapområdet for børn gennemføres som et treårigt pilotprojekt med forventet opstart 1. april 2016. At 2) der på HCB til afprøvning af modellen etableres et team med et reduceret sagstal pr. rådgiver. At 3) der tilføres fem rådgivere og en afdelingsleder til HCB svarende til et samlet team på ti rådgivere og en afdelingsleder dækkende i alt 240 sager. Udgiften hertil udgør 2,8 mio. kr. årligt, svarende til alt 8,4 mio. kr. i perioden 2016-2019. At 4) finansieringen af teamet på HCB sker via en konvertering fra foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6). 3. Baggrund I byrådsindstillingen ”Styrkelse af handicapområdet for børn”, der blev tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er indeholdt afprøvning af en ”sverigesmodel” på handicapområdet for børn. Inspireret af den svenske kommune Borås’ arbejde med udsatte børn og unge tager modellen udgangspunkt i, at man gennem en omlægning af såvel kommunens myndighedsarbejde som arten af de sociale indsatser, der gives, kan sikre at børn og unge og deres familier i videst muligt omfang kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Med afsæt i den såkaldte indsatstrappe er der i modellen fokus på at indsatsen sker ud fra et forløbsperspektiv, hvor barnet og den unge støttes i at komme på vej ned af trappen og på vej til en mindre indgribende foranstaltning. Det er vigtigt at understrege, at indsatstrappen ikke i sig selv afspejler økonomien på de enkelte trin. En intensiv målrettet indsats på den korte bane kan føre til at barnet, den unge og deres forældre på sigt kan klare sig med mindre støtte. Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 2 af 6 Centralt i modellen er, at der er en langt hyppigere og tættere kontakt med familien. I lyset heraf, og for at understrege, at der ikke blot er tale om en kopi af den model, der findes i Borås, vil modellen i Aarhus blive etableret under navnet ”Tættere på familien” – inspireret af et lignede arbejde i Københavns Kommune. Modellen har i Sverige og Danmark udelukkende været afprøvet på området vedrørende udsatte børn og unge. Hermed har modellen kun været afprøvet på en målgruppe og en lovgivning, som på flere områder adskiller sig fra børnehandicapområdet. Der vil derfor skulle ske en tilpasning og udvikling af modellen, således at den bliver målrettet børnehandicapområdet og den målgruppe, lovgivning og problemstillinger som karakteriserer området. 4. Effekt De overordnede mål med afprøvningen af ”Tættere på familien” på handicapområdet for børn er at: - Øge selvhjulpenhed hos familier med børn og unge med handicap, herunder sikre en bedre forberedelse til voksenlivet. - Øge kvaliteten i indsatserne rettet mod børn og unge med handicap og deres familier - Øge den tværfaglige koordination og samarbejde på børnehandicapområdet i Aarhus Kommune. - Øge inddragelsen af barnet, den unge og familien i sagerne. Opfølgningen på opnåelsen af de opstillede mål vil ske gennem formulering af såvel kvantitative som kvalitative effektmål. I og med at vi ved at afprøve modellen på handicapområdet betræder ukendt land og vil der være en vis usikkerhed forbundet med omfanget af den effekt, der viser sig som resultat heraf. Det skal dog understreges, at den tætte kontakt og tidlige inddragelse af forældrenes ressourcer, der er et helt Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 3 af 6 centralt omdrejningspunkt i modellen, har vist sig at have effekt blandt andet i forbindelse med anvendelsen af Atlass. Atlass er således et redskab, der har sigte på klæde forældrene på til at mestre barnets vanskeligheder og sætte ind inden problematikkerne eskalerer og forældrene får symptomer på stress og udbrændthed. Hermed sikre en bibeholdelse af børnene/de unge i så normale rammer som muligt og helt forebygge eller udskyde anbringelser uden for hjemmet. 5. Ydelse For at kunne sikre en tættere opfølgning i de enkelte sager og styrke dialogen med de implicerede parter er der med afprøvningen af modellen indeholdt en reduktion af antallet af sager pr. rådgiver. Med det lavere sagstal pr. rådgiver bliver den enkelte rådgiver i stand til at foretage hyppigere opfølgninger i sagerne. Herigennem medvirke til at sikre tillidsfulde og tryghedsskabende samarbejdsrelationer og sammen med barnet/den unge, forældre og netværk at udforske mulige løsninger, der kan rykke familien frem. I den forbindelse indgår den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang Signs of Safety som et element heri. I forbindelse med identificeringen af de mulige løsninger er det vigtigt at understrege, at en ændring af opfølgningskadencen ikke i sig selv er tilstrækkelig. Der er med modellen ligeledes indeholdt en øget fleksibilitet i de indsatser, der iværksættes samt en styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Fokus er gennem faglig sparring og fælles indsats og koordination at sikre mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. Det er således afgørende, at sikre at der blandt alle aktører er konsensus om forståelsen af indsatser og indsatsbehov. Opstillingen af mål og opfølgningen herpå skal derfor ske i samarbejde med ikke alene barnet, den unge og forældrene, men også i tæt samarbejde med udførerområdet i FBU og relevante dele af MBU. Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 4 af 6 6. Organisering ”Tættere på familie-teamet” på HCB bemandes af ti socialrådgivere med en afdelingsleder tilknyttet. Rådgiverne i teamet vil have i gennemsnit 24 sager. Målgruppen for afprøvningen vil udelukkende omfatte børn, unge og familier med en sag på Handicapcentret for Børn. Om end implementeringen af modellen har implikationer for arbejdsformer, praksis og tankegange først og fremmest på myndighedsområdet er også udførerområdet i FBU samt MBU centrale aktører. For at sikre den nødvendige forankring af modellen i MBU, herunder ikke mindst udfoldelse af de konkrete elementer, der vil skulle være indeholdt i modellen forankres denne i den fælles temagruppe Inklusion. Der er i forbindelse med modellen endvidere nedsat en arbejdsgruppe og en styregruppe, der begge har deltagelse af repræsentanter fra MBU og FBU. Afprøvningen af modellen vil ske som et tre-årigt pilotprojekt med forventet opstart pr. 1. april 2016. I modellen er indeholdt en ændring i det tværgående samarbejde mellem MBU og FBU. Afhængig af behovet for organisatoriske tilpasninger af indsatserne i MBU og omfanget heraf, vil der kunne være behov for at rykke opstartstidspunktet. 7. Ressourcer Etableringen af et ”Tættere på familien-teamet” på HCB indebærer udgifter til ansættelse af flere rådgivere, herunder afhængig af den valgte model ansættelse af afdelingsleder. Disse medarbejdere er aflønnet på konto 6. Den årlige udgift til teamet udgør 2,8 mio. kr. I forbindelse med opstarten af projektet vil der være udgifter forbundet med blandt andet kompetenceudvikling. Med en forventet opstart af projektet pr. 1. april 2016 vil den samlede udgift i perioden 2016-2019 udgøre 8,4 mio. kr. Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 5 af 6 Der ydes sekretariatsbetjening fra staben i Handicapcentret for Børn samt fra Faglig Service. Evalueringen udarbejdes i samarbejde med Udviklingsenheden. Sekretariatsbetjeningen og evaluering af projektet afholdes inden for den eksisterende ramme. Finansieringen af teamet sker via en konvertering fra socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til HCB’s administrationsbudget (konto 6). I og med at det med indførelsen af modellen forventes at barnet / den unge rykker ned af indsatstrappen forventes at kunne realiseres en besparelse på foranstaltningsbudgettet på Handicapcentret for Børn. Med forbehold for den usikkerhed, der er et resultat af at vi med modellen bevæger os på et uafprøvet felt forventes at kunne realiseres en reduktion på HCB’s foranstaltningsbudget på i alt 1,5 mio. kr. i 2017 stigende til 4,5 mio. kr. i 2019 og dermed medvirke til en fremadrettet finansiering af modellen. Tidligere beslutninger Byrådsindstilling ”Styrkelse af handicapområdet for børn”. Tiltrådt på byrådsmøde den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 15/026945-7 Lix: 41 Socialforvaltningen Sagsbehandler: Helle Fallesen Tlf.: 89 40 20 00 Tlf.: 87 13 41 70 E-post: [email protected] E-post: [email protected] Afprøvning af "Tættere på familien" på handicapområdet for børn side 6 af 6 Indstilling Til Rådmanden Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 16. november 2015 Forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik – og plan 1. Resume På baggrund af input fra rådmandens besøg hos de politiske udvalg i oktober 2015 foreligger der nu et revideret forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og -plan. Beskæftigelsespolitik og –plan forelægges til politisk behandling i Byrådet den 16. december 2015. 2. Beslutningspunkter At 1) Forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og –plan drøftes med henblik på politisk behandling i Byrådet den 16. december 2015. 3. Baggrund I oktober 2015 besøgte rådmanden de politiske udvalg for at drøfte og diskutere et forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik. Udvalgenes kommentarer er efterfølgende indarbejdet i nærværende forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og –plan, der afløser ”Beskæftigelsesplan for 2015”. De fem centrale politikområder, der er justeret en smule siden udvalgsbesøgene, er følgende: 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job 4. Flere unge skal i uddannelse og job Klik her for at angive tekst. side 1 af 2 5. Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet Beskæftigelsespolitik og -plan bliver udmøntet i en række konkrete initiativer. En plan for udmøntningen er indarbejdet i materialet. Beskæftigelsespolitik og –plan forelægges til politisk behandling i Byrådet den 16. december 2015. Bilag Bilag 1: Forslag til Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og -plan Beskæftigelsesforvaltningen Lix: 40 Tlf.: 89 40 20 00 Sagsbehandler: Jacob Sunimal Sonne E-post: [email protected] Klik her for at angive tekst. side 2 af 2 ”Flere i arbejde” Forslag til Aarhus Kommunes Beskæftigelsespolitik og -plan 1 Indhold Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! ........................................................................3 1. Indledning.........................................................................................................................................4 2. Politiske mål: Nationale og lokale....................................................................................................4 3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder........................................................................5 3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne ..........................................................................5 3.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen ....................................8 3.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job..............................................................12 3.4 Flere unge skal bringes i uddannelse og job ..........................................................................14 3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet ...............................17 4. Bilag – Situationsbeskrivelse og resultatrevision...........................................................................20 2 Forord - Stærk beskæftigelsespolitik styrker væksten! Det går godt i Aarhus. Sammen med Hovedstadsområdet er Aarhus motor for Danmarks internationale konkurrenceevne og vækst. Det er vi glade for, men vi er også bevidste om, at det kræver en målrettet indsats at fastholde den position. Vi skal først og fremmest sørge for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Derfor står det rigtige match mellem virksomhed og borger som noget helt centralt i beskæftigelsesindsatsen i Aarhus Kommune. Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsstrategi er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen. For vi ved, at en virksomhedsrettet indsats har de største effekter. Målet er at få alle i job– også dem, der kun kan arbejde få timer om ugen. På beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune er integrationsområdet vores største udfordring. Alt for mange borgere med ikke-vestlig baggrund er udenfor arbejdsmarkedet. Alt for mange er blevet klienter og lever på kanten af samfundet uden et job. Det skal vi gøre noget ved. Alle der kan, skal bidrage til fællesskabet. Det betyder, at mange flere flygtninge og indvandrere skal i job. Det kalder på nye metoder, hvor ikke mindst vores samarbejde med byens virksomheder skal toptunes. Beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på resultater. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal være klar til at ændre indsatsen, hvis effekter udebliver. Det understøtter vi i de investeringsmodeller, der er på beskæftigelsesområdet – hvor det er resultater, der tæller. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er hinandens forudsætning og arbejdsmarkedet kender ikke kommunegrænser. Et godt samarbejde med Business Region Aarhus og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd er derfor vigtigt for Østjyllands vækstdagsorden. Samtidig skal det nyetablerede Arbejdsmarkedspolitisk forum understøtte en udvikling af det lokale arbejdsmarked, men ikke mindst styrke samarbejdet med uddannelsessektoren og lokale kræfter indenfor erhvervsliv og faglige organisationer. Med henblik på både at høre, hvad byrådets medlemmer mener og samtidig styrke opbakning og ejerskab til beskæftigelsespolitikken, har jeg været rundt i alle udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold. Det har været en spændende og givende proces. Tak for det! Jeg har valgt at kalde beskæftigelsespolitikken ”Flere i arbejde”, for det er grundlæggende det, som indsatserne skal dreje sig om. Det er vi enige om på tværs af politiske skel i byrådet. Det giver os et godt fundament for realisering af Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik. Thomas Medom Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse 3 1. Indledning Arbejdsmarkedet har brug for uddannet arbejdskraft og efterspørgslen forventes at stige frem mod 2020. Det gælder alle typer af uddannet arbejdskraft, dvs. både inden for videregående uddannelser og inden for faglærte grupper. Den stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft forstærkes af, at Danmark står over for en række ændringer i den demografiske udvikling. Økonomien er ved at komme i gang igen efter en periode med lavkonjunktur, men på sigt bliver arbejdsstyrken mindre, og der bliver stadigt flere ældre. Efterspørgslen på arbejdskraft er stigende. Rammen for en succesfuld beskæftigelsesindsats er gunstig, og vi bør kunne lykkes med at få flere i beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsen skal både understøtte at ledige hurtigt kommer i job og hjælpe mange flere ud på arbejdsmarkedet, også borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Gruppen af borgere, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, er større end gruppen af forsikrede ledige. Denne gruppe er meget forskellige og vores indsats skal fornyes og styrkes. Flere skal have kontakt til virksomhederne og vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs, det gælder både det sociale system, sundhedsvæsenet og uddannelsesverdenen. Beskæftigelsespolitikken bliver udmøntet i en række konkrete handlinger. En plan for udmøntningen er indarbejdet i beskæftigelsespolitikken, som afløser ”Beskæftigelsesplan for 2015. 2. Politiske mål: Nationale og lokale Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik er udarbejdet med udgangspunkt i de vejledende ministermål for 2016 og Aarhus Kommunes ”Mål for Aarhus”. Herudover henvises til budgetmålene for 2016. Derudover er en situationsbeskrivelse samt resultatrevision vedlagt som bilag til beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesministeren definerede tidligere beskæftigelsespolitiske mål, som det var lovpligtigt at indarbejde og styre efter i beskæftigelsesplanen og dens indsatser. Nu er ministermålene alene vejledende. Det betyder, at der er større ”rum” for lokale politiske prioriteringer. Vejledende ministermål for 2016 Ministermålene for 2016 er vejledende. Det drejer sig om følgende ministermål: 4 Flere unge skal have en uddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrket, tværfaglig indsats. Langtidsledighed skal bekæmpes. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Sammenhæng med Aarhus målene Aarhus byråd har vedtaget en række centrale målsætninger for byens udvikling, hvoraf nedenstående fire er helt centrale for beskæftigelsesområdet: BNP-vækst i Business Region Aarhus/Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet, skal understøttes af en beskæftigelsesindsats, der sigter på, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for i hele regionen – uden den rigtige arbejdskraft ingen vækst! Der skal skabes 2.000 flere arbejdspladser årligt frem til 2030, forventes at have en naturlig positiv afsmitning i hele regionen og dermed også for ledige i Aarhus Kommune. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, understøttes af en beskæftigelsesindsats med fokus på en ungeindsats, hvor uddannelse er det vigtigste mål. Med en uddannelse er man mere sikker på at komme varigt i beskæftigelse. Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet, understøttes af virksomhedsstrategien, der betyder et stærkt partnerskab med virksomhederne og et job fokus i alle indsatser og samtaler i Beskæftigelsesforvaltningen, også for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 3. Beskæftigelsespolitik - fem centrale politikområder Med udgangspunkt i såvel nationale som lokale målsætninger formuleres 5 centrale politikområder for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus. 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job 4. Flere unge skal i uddannelse og job 5. Samarbejde på tværs sektorer, fx social og sundhedsvæsenet. 3.1 Stærkere partnerskaber med virksomhederne Med byrådets beslutning om at styrke samarbejdet med virksomhederne er der igennem de to seneste år sat en lang række af initiativer i gang. Hovedfokus er, at langt flere af de ledige kommer i tilbud på virksomhederne og at der skabes løsninger i samarbejde med virksomhederne. 5 Virksomhederne er blevet: ”Kunde nummer 1”. Det indebærer, at samarbejdet med Aarhus Kommune, skal være professionelt og ubureaukratisk1. Figur. Udviklingen i kontakter med virksomhederne 2013- 2014. Forløb i virksomheder (måltal for dec 2016 svarer til en forøgelse på 50 % siden 2014)1 20.000 17.228 15.000 10.000 Placeringer 2013 Placeringer 2014 December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar 0 Januar 5.000 Måltal pr. dec 2016 Note: Pga. IT-problemer ift. registrering af aktiviteter for borgerne og etablering af nyt statistiksystem er der endnu ikke valide data for 2015. Som det fremgår af kurven er kontakten og tilbud ude på virksomhederne vokset. Men ikke nok. Sigtet er, at antallet af forløb ude på virksomhederne skal stige med 50 % over to år. Altså en markant forandring af profilen. Virksomheden som Kunde nummer 1 gælder ikke kun for de arbejdsmarkedsparate borgere. Helt centralt bliver, at borgere med begrænsninger i arbejdsevnen også kommer ud på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder står klar til at tage del i denne opgave, og det er vigtigt, at Jobcenteret er til rådighed for virksomhederne, hvis og når der er behov. Virksomhedernes behov er ikke ens. De store virksomheder har en HR-afdeling, der varetager mange opgaver i samarbejdet med Jobcenteret. De mindre virksomheder har typisk ikke en HR-afdeling og har derfor et andet behov for hjælp. Jobcenteret skal målrette hjælpen efter den enkelte virksomhed. Derfor vil Jobcenteret bistå de mindre virksomheder f.eks. i forhold til udfyldelse af blanketter. Langt flere ville have gavn af en virksomhedsrettet indsats på rigtige arbejdspladser med reelle arbejdsopgaver, men det kræver, at den virksomhedsvendte indsats fortsat prioriteres og professionaliseres. Det betyder bl.a., at initiativer, der styrker samspillet med virksomheder, skal udvikles i de kommende år, bl.a. via Charter for mangfoldighed og Advisory Board for virksomhedsledere. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor kompetenceudvikle medarbejderne, således at de har relevant viden om arbejdsmarkedet og de rette værktøjer til at kunne understøtte en mere virksomhedsvendt indsats for den enkelte borger. 1Måltal justeres på baggrund af udvikling i ledigheden samt udviklingen i antal borgere i øvrige målgrupper (dvs. udviklingen i indflow) 6 Initiativer der understøtter politikken Jobcenter Erhverv Pr. marts 2015 er der ansat 22 nye virksomhedskonsulenter som følge af den investeringsmodel, som blev vedtaget i forbindelse med budgetforliget i september 2014. 12 af disse virksomhedskonsulenter er ansat i en ny enhed, Jobcenter Erhverv, som har fået en spydspidsfunktion ift. opsøgende virksomhedskontakt. Key Account managers til udvalgte virksomheder – én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen har indført et key account program, hvor udvalgte virksomheder bliver tilbudt en key account manager i Beskæftigelsesforvaltningen. Det indebærer, at virksomhederne har én indgang til Beskæftigelsesforvaltningen. Key account manageren skal sammen med virksomheden udvikle samarbejdet og blive den person i Beskæftigelsesforvaltningen, som har det overordnede overblik over aktiviteten på virksomheden . Opkvalificering af virksomhedskonsulenter med øget fokus på service og salg Den gruppe af medarbejdere, som har den største kontakt med virksomhederne, har gennemgået et kompetenceudviklingsforløb med bl.a. træning i relationsopbyggende og sælgende kommunikation, virksomhedsforståelse og i det hele taget det at være virksomhedskonsulent i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune. Fælles koncept for virksomhedsbesøget er udviklet. Indsatsen følges op af yderligere kompetenceudviklingsinitiativer for samtlige medarbejdergrupper på beskæftigelsesområdet med sporene ”Viden om arbejdsmarkedet”, ”Fra sagsbehandler til jobkonsulent”, ”Afdelingslederne i front”, ”Virksomhedskonsulent pro” samt et spor for virksomhedskonsulenter, som varetager en key account funktion ift. udvalgte virksomheder. Øge viden om virksomhederne og det østjyske arbejdsmarked hos alle medarbejdere i forvaltningen I beskæftigelsesforvaltningen skal alle vide, hvordan det går, særligt på det østjyske arbejdsmarked. Hvem etablerer sig, hvem lukker ned, hvem hyrer, hvem fyrer – hvilke kompetencer er der brug for inden for de forskellige brancher? Beskæftigelsesforvaltningen skal kende erhvervsstrukturen for at kunne understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft. Alle medarbejdere i Beskæftigelsesforvaltningen er derfor i gang med et kompetenceløft på deres viden om virksomheder og arbejdsmarkedet. Kompetenceudviklingen udbygges løbende. Skærpelse af forvaltningens kommunikation med virksomhederne En modernisering af de kommunikative kanaler målrettet virksomhederne er igangsat med ny, forenklet telefonomstilling i Jobcenteret. Løbende modernisering af Jobcentrets hjemmeside og andre steder, hvor forvaltningen er til stede på nettet, pr. mail mv. Besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at iværksætte en besøgskampagne hos udvalgte virksomheder i Aarhus Kommune. Kampagnen har til formål at synliggøre Aarhus Kommune som en kompetent og servicerende samarbejdspartner, hvor kommunens mange ydelser både fremstår koordinerede og professionelle. Det er vurderingen, at virksomhederne ikke i fuldt omfang er klar over, hvordan kommunen på mange fronter kan være dem behjælpelig, herunder i forhold til kompetenceforsyning, uddannelse, sparring, byggesagsbehandling mv. Virksomhedsbesøgene gennemføres i samarbejde med Erhvervsafdelingen og andre relevante magistratsafdelinger. 7 3.2. Styrket jobrettet fokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen Styrket tydeligt jobrettet fokus i alle indsatser er en videre implementering af virksomhedsstrategien. Det er i selve myndighedsarbejdet (samtaler og aktiviteter) med den enkelte ledige, at et jobfokus skal styrkes. Beskæftigelsesforvaltningens indsatsfelter skal understøtte, at alle borgerne- også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet - i hele ledighedsforløbet har et tydeligt jobperspektiv. Aktive forløb på virksomheder giver personer uden for arbejdsmarkedet mulighed for at skabe eller genskabe kontakt til arbejdsmarkedet, udvikle netværk, sociale og faglige kompetencer osv. Det er erfaringen, at den virksomhedsrettede indsats, som en del af en bredere cirkulær indsats, giver borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, de bedste muligheder for varig beskæftigelse. Indsatsen for sygemeldte er et af fokusområderne i beskæftigelsespolitikken. I indsatsen for sygemeldte indgår et meget tæt samarbejde med virksomhederne, da dette ofte kan forebygge, at sygemeldte mister deres arbejde. Med sygedagpengereformen er der indført det såkaldte ”fast track” for virksomhederne, som betyder, at der kan etableres et samarbejde mellem jobcentret og virksomheden umiddelbart efter en sygemelding. I 2016 styrkes den tidlige indsats via ”fast track” ordningen med virksomhederne. Initiativer der understøtter politikken Fælles værdigrundlag – den aktive borger: Det nuværende høje faglige niveau og den individuelle tilgang til borgeren skal fastholdes. Vi skal styrke borgerens kompetencer og egen tro på, at de faktisk kan bidrage til samfundet – den aktive borger. I Aarhus Kommune tror vi på, at næsten alle kan komme ud på arbejdsmarkedet, i det mindste få timer om ugen. Der er et potentiale i at få borgerne til at tage større ansvar for deres eget liv. Jobfokus i alle indsatser: Alle mennesker, også borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, har nogle ressourcer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Vi er de lediges professionelle samarbejdspartner, når det gælder om at finde veje ud på virksomhederne eller holde fast i et job. Også når det er svært. Vi skal derfor styrke vores kompetencer i forhold til at kunne spotte, hvornår borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet er klar til en virksomhedsvendt indsats. Vi skal desuden i endnu højere grad stole på, at virksomhederne kan være med til at løse de problemer, borgeren har. De forsikrede ledige opdeles i følgende målgrupper: Ufaglærte. For denne målgruppe gælder, at de er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, fordi antallet af jobs, hvor der ikke kræves formelle kompetencer, er faldende. Her prioriteres derfor aktiviteter, hvor det afklares, om der er mulighed for at tage en ordinær uddannelse med særlig fokus på de erhvervsfaglige grunduddannelser. Der er dog også fortsat fokus på formidling af ordinære jobs og opbygning af emnebanker inden for primært lager, rengøring og bygge- /anlæg. De unge under 25 år tilbydes et uddannelsesafklaringsforløb kombineret med virksomhedspraktik, og herudover vil det være relevant at inddrage de redskaber, som anvendes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Faglærte. Faglærte har som udgangspunkt de kompetencer, der efterspørges blandt virksomhederne, hvorfor der prioriteres almindelig jobformidling eller job med løntilskud. Nogle faglærte har dog forældede kompetencer eller kompetencer inden for områder med faldende beskæftigelse. Forældede kompetencer kan evt. afhjælpes ved kortere opkvalificerende kurser, og hvor det ikke er tilfældet tilbydes denne målgruppe samme indsatser som de ufaglærte. Professionsbachelorer. Ligesom de faglærte har de som udgangspunkt de nødvendige kompetencer, og der prioriteres derfor almindelig jobformidling og virksomhedsvendte redskaber. Der tilbydes også karriererådgivning om, hvorledes kompetencerne bringes i spil. For en mindre del af denne målgruppe 8 gælder det, at de har manglende danskkundskaber, hvorfor virksomhedsvendte redskaber med fokus på brancher, hvor gode danskkundskaber ikke nødvendigvis er et krav. Akademikere. Som andre med en uddannelse har gruppen som udgangspunkt de nødvendige kompetencer for at komme i job. Der prioriteres derfor kombinerede virksomhedsrettede forløb. Der er herudover muligheder for jobmatchning af nyuddannede i forhold til virksomheder, som ikke har tradition for at ansætte personer med længerevarende uddannelser. Udenlandske dimittender. Blandt ledige med kortere og mellemlange videregående uddannelser er der en del udenlandske dimittender uden de nødvendige danskkundskaber. Til denne gruppe tilbydes forløb, som gør dem sprogligt og kulturelt klar til det danske arbejdsmarked efterfulgt af virksomhedsvendte aktiviteter. Ledige med helbredsproblematikker. Nogle ledige har en eller flere perioder på sygedagpenge, før de blev ledige. Denne gruppe vil ofte ikke være klar til at komme i job inden for samme fagområdet, som de blev sygemeldt fra, og tilbydes derfor coaching og afklaring af, hvilke jobmuligheder der ellers kan være. Dette kombineres med et jobrettet forløb. Seniorer. De fleste seniorer finder job på samme vilkår som øvrige ledige, men for ledige hvor aldersproblematikken i særlig grad er udfordringen, kan disse tilbydes coaching og afklaring ift. jobmuligheder. Iværksættere. For ledige med ønske om at starte egen virksomhed afholdes der særlige informationsmøder, og der tilbydes herefter en screening ift. realismen i forretningsgrundlaget. Hvis forretningsgrundlaget vurderes realistisk, tilbydes et sammenhængende iværksætterforløb, hvor virksomhedsplanerne udfoldes efterfulgt af tilbud om tilknytning af en iværksættermentor. Langvarigt ledige. Når de ledige har nået 16 måneders ledighed, skal der iflg. lovgivningen gives en intensiv indsats. Dette gøres i Aarhus i form af et intensivt kontaktforløb, samt den ledige tilknyttes en personlig jobformidler – enten en jobkonsulent fra jobcentret eller hos en ekstern aktør. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 Blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere er der følgende målgrupper: Ufaglærte. Disse kan tilbydes et kort afklaringsforløb ift., om det er Jobvejen eller Uddannelsesvejen, der skal følges. Jobvejen indebærer, at den ledige tilbydes en personlig jobformidler, hvor den almindelige jobformidling og anvendelsen af jobcentrets emnebanker vil være de relevante redskaber. Ift. Uddannelsesvejen tilbydes den ledige en FVU-test, der f.eks. kan opfølges af Forberedende Voksenundervisning og individuel kompetencevurdering, samt korterevarende opkvalificerende kurser/ordinær uddannelse. Ledige med manglende danskkundskaber. Der kan være tale om ledige EU-borgere, der har været i beskæftigelse i Danmark, men som ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber, eller ledige, der har opholdt sig længere tid i landet og har opbrugt deres 3 årige danskuddannelsesret, men stadig ikke mestrer sproget. Her er der behov for et særligt arbejdsmarkedsrettet danskforløb, og der er etableret et særligt forløb for disse målgrupper. Faglærte, professionsbachelorer, akademikere, udenlandske dimittender, ledige med helbredsproblematikker og iværksættere. Her anvendes samme redskaber som for ledige på dagpenge. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er kendetegnet ved, at de har andre problemer end ledighed. Det kan være helbredsmæssige, sociale, psykiske problemer eller problemer med misbrug. Blandt målgruppen 9 er der endvidere en stor gruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som er karakteriseret ved ringe eller ingen forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Også for denne målgruppe er der fokus på virksomhedsvendte redskaber, men for de ledige, der har meget komplekse problemstillinger kan der være behov for forberedende og afklarende forløb, inden virksomhedsredskaberne bringes i spil.. Der er etableret særlige indsatser for også at bringe disse ledige tættere på det ordinære arbejdsmarked. Dag-til-dag-jobs er et tilbud, hvor den aktivitetsparate ledige kan varetage et job på ordinære vilkår i få timer og evt. kun i få dage. Virksomhedscenter Generation 2 er et tilbud, der bygger videre på de gode erfaringer med at anvende faste aftaler med virksomheder, hvor der til virksomhedspraktikken er tilknyttet en særlig håndholdt indsats i form af mentorer. Derudover har Beskæftigelsesforvaltningen modtaget en bevilling fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekrutterings pulje til JobFirst. Jobfirst er et forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor borgeren fra dag et skal i gang med at møde og ”snuse” til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Når den rette virksomhedsplads er fundet, sikres borgeren som led i JobFirst den nødvendige støtte til at blive fastholdt i en virksomhedspraktik samt efterfølgende kontinuerlig virksomhedsfokus i indsatsen med et klart sigte om ordinære timer. Målgruppen er borgere, der er fyldt 30 år, som modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb. Derudover omfatter målgruppen også borgere, som er fyldt 30 år, som er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp eller integrationsydelse og har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Indsatser for sygemeldte med en arbejdsgiver: Som led i virksomhedsstrategien er der tilført to fastholdelseskonsulenter til sygedagpengeindsatsen. Denne styrkelse af den virksomhedsrettede indsats anvendes i forhold til sygemeldte borgere, hvor der, ved første kontakt efter 8 ugers sygemelding, ikke er indgået aftale med arbejdsgiveren, herunder lagt en plan for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet. I disse sager tilbydes virksomheden altid et besøg af en virksomhedskonsulent/fastholdelseskonsulent for at understøtte fastholdelse af den sygemeldte medarbejder i beskæftigelse. Den øgede ressourcetilførsel til den virksomhedsvendte indsats anvendes offensivt for at fastholde sygemeldte i beskæftigelse. Indsatser for borgere i jobafklaringsforløb: Sygemeldte borgere, som ved revurderingen i 22. uge ikke opfylder nogen af sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser, og som ikke kan raskmeldes, overgår til et jobafklaringsforløb, med en varighed på op til to år. Det tværfaglige rehabiliteringsteam kommer med indstilling til, hvilke indsatser, der forventes at kunne understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdet. Den konkrete indsats iværksættes af borgerens koordinerende sagsbehandler, og der er fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats, som følger de opstillede målsætninger for borgeren. Professionalisering af koncepter og redskaber: Fælles faglige koncepter for mødet med borgeren og for det intelligente match mellem borger og virksomhed, er under udvikling. Formålet er at styrke et jobfokus i alle indsatser. Det er i den sammenhæng vigtigt, at IT-redskaber kan bruges som udmøntning af de fælles faglige koncepter. Disse fire indsatsfelter vil danne udgangspunkt for et kompetenceløft af medarbejderne i Beskæftigelsesforvaltningen. Fokus i kompetenceudviklingen vil være at alle medarbejdere: 10 Kan spotte kompetencer og motivere til forandring Kan understøtte et klart job- eller uddannelsesmål Kan skabe det intelligente match mellem borger og virksomhed, der bygger på kendskab til arbejdsmarkedet og den enkelte borger. Fastholde borgere i det etablerede fleksjob Som en del af virksomhedsstrategien er der etableret en ”hotline” til virksomhederne. Arbejdsgivere kan få råd og vejledning om fastholdelse, og det kan gennem denne sparring vurderes, om der skal igangsættes en fastholdelsesplan med henblik på at fastholde medarbejderen i fleksjobbet. Desuden kan en borger i fleksjob altid henvende sig til sin sagsbehandler i Beskæftigelsesforvaltningen, såfremt der opstår udfordringer ift. at fastholde fleksjobbet. Når et nyt fleksjob etableres, vurderes det konkret og individuelt, hvorvidt der er behov for en styrket indsats for at fastholde borgeren i fleksjob. Såfremt dette er tilfældet, igangsættes der allerede ved etableringen af fleksjobbet en fastholdelsesindsats. For at styrke, kvalificere og forenkle samarbejdet med virksomhederne i forhold til at fastholde deres medarbejdere i fleksjob, har alle virksomheder med mere end 10 fleksjobansatte faste sagsbehandlere, der samarbejdes med. Få de længerevarende ledige i fleksjob For de fleksjob ledige, der har været ledige i mere end 18 måneder, gennemgås sagerne systematisk og tværfagligt, så det i hver enkelt sag klarlægges, hvad der skal til for at få den enkelte i fleksjob. Via Investeringsmodellen Fleks-i-job laves midlertidige fleksjob for ledighedsydelsesmodtagere med mere end 18 måneders ledighed inden for de sidste 24 måneder. Som en del af indsatsen fokuseres også på efterfølgende at fastholde borgerne i ”ordinære” fleksjob af mere varig karakter (investeringsmodellen løber frem til 2016). Gøre gruppen af ikke jobparate fleksjobberettigede klar til et fleksjob For at gøre gruppen af ikke jobparate fleksjobberettigede klar til et fleksjob, vil samarbejdet med Arbejdsmarkedscenter Syd blive styrket. Der vil blive tilrettelagt en håndholdt, individuel indsats for at få klarlagt, hvad der skal til for at den enkelte kan komme i fleksjob. Der skal være fokus på, at udvikle den enkeltes arbejdsevne og starte med et lavt timeantal med henblik på at skabe en løbende progression i fleksjobbet. Ressourceforløb Indsatsen bliver anlagt med væsentlig respekt for, at ressourceforløb repræsenterer en nytænkning, hvor ”det hele menneske” og understøttende, koordinerede indsatser i flere regi har til hensigt at samarbejde, så den enkelte bliver en del af et fællesskab. Tanken bag reformen og ressourceforløb er, at alle borgere rummer væsentlige værdier og kan bidrage til samfundet og blive en del af fællesskabet / arbejdsfællesskabet. At understøtte en konkret, individuel tilgang er fokus i alle ressourceforløb: At den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløbsenheden har en multiteoretisk tilgang til det individuelle arbejde med hver enkelt borger og søger at bruge lige præcis de metoder, der virker, i forhold til den enkelte borgers problemstillinger og udfordringer. At ”hele verden” som udgangspunkt er en potentiel samarbejdspart, og at intet i udgangspunktet skal afvises som mulig indsats i forhold til at kunne bidrage til merværdi og struktureret tilhørsforhold i borgerens liv. At der i tilgangen til ressourceforløb er essentielt fokus på tillidsfulde relationer som afgørende for bedste ligeværdigt og respektfuldt samarbejde. Ud over selve ressourceforløbet, etableres hurtigst 11 muligt parallelle tilbud efter beskæftigelseslovgivningen. 3.3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job Mohamad kom til Aarhus som uledsaget flygtning i december 2013, og kommer oprindeligt fra Syrien. I Danmark har han en bror; resten af familien er tilbage i hjemlandet. Han er ofte bekymret for deres situation. Mohamad har kun gået i grundskole i Syrien. Han har gået i modtagerklasse i Danmark og han har været i forskellige praktikker. I dag er Mohamad i arbejde og er blevet kåret til månedens medarbejder. Aarhus modtager i disse år et stigende antal flygtninge. Aarhus Kommune modtager efter aftale 515 flygtninge i 2015 og 587 flygtninge i 2016. Mange får efterfølgende deres familie til Aarhus, og antallet stiger dermed yderligere. Samtidig har vi andre grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren herunder viser f.eks., at halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen har en ikke-vestlig baggrund. På trods af at målgruppen generelt har et lavere uddannelsesniveau, er gruppen overrepræsenteret i statistikken. Personer på offentlig forsørgelse i Aarhus Kommune, fordelt på andel vestlig/ikke-vestlig december 2014 (kilde: www.jobindsats.dk) 90% 71% ds pe ns io n jo b 80% rti fo rlø ss Re fk la Jo ba ge Sy rin da gs gp en er in lid Personer med dansk/vestlig oprindelse 68% b ge g g va rre Fo va lid jæ el se nn da Ud Re sh th an er in lp lp jæ lse nt Ko ke d ar Ar be jd sm A- da gp sy de en ge 50% 68% 29% Fø 89% 10% Fle ks 91% 72% de lse 75% 20% sy 87% 32% b 81% 50% 32% ed 11% lø 19% gh 9% 28% fo r 25% Le di 13% ou rc e 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere/efterkommerefra ikke-vestlige lande Samtidig ved vi, at udsigterne for vækst og øget beskæftigelse er rigtig gode i Aarhus i de kommende år. For nogle brancher gælder det endda, at der er risiko for flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Det skal vi udnytte og kræve, at alle skal yde det, de kan – og bidrage til vores vækst og fællesskab. En udfordring er, at flygtninge med uddannelser og erhvervserfaring ofte har vanskeligt ved at anvende kompetencerne i en dansk sammenhæng, og det er derfor vigtigt, at der så tidligt som muligt screenes for, hvilke kompetencer der reelt kan anvendes på virksomhederne i Aarhus området. Det giver også mulighed 12 for at afdække hvilke personer, der med en kort og målrettet opkvalificering kan forbedre mulighederne for at komme i job Ved byrådets forlig om budget for 2016 er det aftalt, at der via en investeringsmodel investeres i den virksomhedsrettede indsats, således at tilknytning til arbejdsmarkedet rykkes meget tidligt frem i integrationsperioden. Kommunens virksomhedskonsulenter skal hurtigt skabe praktikker og forløb ude på arbejdsmarkedet og der skal følges op individuelt, så eventuelle problemer tages i opløbet. Aftaler med virksomheder kan allerede etableres mens flygtningene opholder sig i et asylcenter. Indsatsen lægger vægt på princippet om "Job Først", som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Med henblik på at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ind i forhold til både nyankomne flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere. Overordnet set kan de foreslåede aktiviteter grupperes under følgende overskrifter: Beskæftigelse - sprog Inddragelse og samarbejde med civilsamfundet, herunder via frivillige mentorer og organisationer. Bl.a. i form af foreningslære og tidlig tilknytning til idrætsforeninger, kulturinstitutioner, kulturevents mv. Sundhed og livsstil - herunder hurtigere og styrket afklaring af helbred. Dårligt helbred må ikke stå i vejen for at komme i gang på en virksomhed. Nedenfor beskrives nogle af de indsatser, som forventes at blive bragt i spil via investeringsmodellen. Nogle af indsatserne retter sig primært mod gruppen af nyankomne flygtninge, mens andre vil blive brugt bredt – også til de borgere, som har været i Danmark i en årrække. Implementeringen vil have fokus på effekt og udvikling af nye effektive samarbejdsformer mellem bysamfund, borgere og kommune. Initiativer der understøtter politikken Beskæftigelse – sprog Grundlæggende skal den beskæftigelsesrettede indsats indeholde et klart jobperspektiv, indsatsen skal være hurtig, intensiv og uden pauser. Beskæftigelsesforvaltningen er bevidst om, at der er forskellige målgrupper blandt borgere med ikke-vestlig baggrund, og at nogle grupper er af forskellige årsager sværere at få i arbejde end andre. F.eks. er gruppen af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ofte kendetegnet ved manglende integration i det danske samfund og manglende kendskab til det danske arbejdsmarked. Herudover kommer ofte familiemæssige udfordringer, dårlige danskkundskaber og helbredsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt, at diffentiere indsatsen til de enkelte målgrupper. Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat en fremrykket indsats, hvor flygtningenes kompetencer afdækkes allerede i asylfasen. Initiativet skal dermed understøtte fokus på hurtigt at få de nyankomne ud på arbejdspladserne. Det gælder også i forbindelse med danskundervisningen som i langt højere grad skal tilrettelægges individuelt. Langt fra alle flygtninge får brug for en fuld danskuddannelse med alle eksaminer bestået. Derimod er der stort behov for, at man lærer dansk i sammenhæng med en branche, hvor der er brug for arbejdskraft – og hvor man indgår i et arbejdsfællesskab. Nogle har kun brug for et kortere danskundervisningsforløb på skolebænken – derefter lærer de mere ved at være ude på en virksomhed og 13 deltage i arbejdsliv og samfundsliv. Som en anden central del af den planlagte investering vil der blive etableret virksomhedsrettede forløb indenfor brancher, hvor vi ved, at der bliver brug for arbejdskraft. Det kan f.eks. være detailbranchen, industrien, rengøring, køkken og service, fødevareområdet, pleje og omsorg samt lager. Efter behov vil forløbene blive kombineret med danskundervisning – ude på virksomheden. En anden sekundær målgruppe er gruppen af ægtefælleforsørgede, som er en meget sammensat gruppe. Fra den højtuddannede medfølgende ægtefælle til den ikke-uddannede, familiesammenførte. Fælles for dem er, at de har behov for netværk, vejledning og hjælp til at komme ud på virksomhederne. Indsatser som ”åben vejleding” og virksomhedspraktik kan med relativt få midler bringe mange ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet. Da der er tale om borgere, som ikke modtager hjælp til forsørgelse, vil der desuden være brug for en opsøgende informationsindsats fx via medier og netværk. Samarbejde med civilsamfundet Det århusianske samfund rummer tusindvis af borgere, som ønsker at bidrage enten individuelt eller via organiseret frivilligt arbejde. Disse kræfter skal vi i endnu højere grad bringe i spil. Frivillige vil fx kunne få en rolle i forhold til en lang række opgaver, som er vigtige i forhold til at mestre livet i Danmark: Opstille et budget Netværksaktiviteter for ældre Netværksaktiviteter for teenagere Lektiehjælp Cykelture ud i byen Hvad laver man med sine børn en søndag eftermiddag i Aarhus? Kurser i madlavning – mange nyankomne unge/mænd har ikke været vant til at lave mad selv. Der er mange penge at spare på at kunne lave mad selv, og desuden en række sundhedsmæssige sidegevinster Beskæftigelsesforvaltningen vil i højere grad fokusere på brugen af mentorer og rollemodeller. Det er vigtigt at få udbredt og fremhævet de gode eksempler som inspiration og ikke mindst efterlevelse for andre. Sundhed og livsstil Et godt helbred er en forudsætning for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at få udredt og behandlet de helbredsmæssige udfordringer, som både nyankomne og herboende udlændinge har (Der er afsat ekstra midler til helbredsafklaring af de nyankomne.). De praktiserende læger har ofte en vigtig indsigt i borgernes udfordringer og behov. Derfor skal samarbejdet med dem udvikles endnu mere med henblik på at styrke samarbejdet med borgeren. Ligeledes vil et styrket samarbejde og en forbedret kommunikation med psykiatrien og handicapområdet sikre, at nyankomne borgere med psykiske lidelser eller handicap ikke kobles af i forhold til den overordnede integrationsindsats, men at en eventuel behandlingsindsats vil blive indpasset i integrationsforløbet. Der vil være tale om en parallelindsats med den virksomhedsrettede indsats. 3.4 Flere unge skal bringes i uddannelse og job Beskæftigelsesforvaltningen har fokus på at understøtte, at unge både påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Unge med komplekse problemstillinger af faglig, social eller helbredsmæssig karakter skal have den nødvendige hjælp og støtte, så flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til arbejdsmarkedet. Det er også afgørende, at der er et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Her er der særligt fokus på at styrke samarbejdet omkring forebyggelse af frafald, samt at der sker en tæt opfølgning på de unge, der 14 falder fra uddannelserne. Det er prognosen, at der vil komme til at mangle faglærte. Beskæftigelsesforvaltningen vil bidrage til, at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Den nationale målsætning lyder, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025. Andelen i Aarhus er i 2015 på 11 % mod 19 % på landsplan. Vurderingen er derfor, at Aarhus pga. demografi og mangfoldigheden i uddannelsestilbuddene i kommunen bør sigte lavere – f.eks. hhv. 15 % i 2020 og 20 % i 2025. Erhvervsskolereformen har betydet, at der er en gruppe af unge, der pga. karakterkravene (02 i dansk og matematik) ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse. Denne gruppe skal der arbejdes intensivt med for at gøre dem uddannelsesparate, så de ikke ender på langvarig offentlig forsørgelse. Initiativer der understøtter politikken Indsatsen for jobparate unge Jobparate unge starter inden 14 dage fra henvendelse i Jobcaféen i Jobcentret. Her støttes de unge i en proaktiv og opsøgende indsats i forhold til at få ordinær beskæftigelse eller alternativt starte i virksomhedspraktik eller løntilskud. Såfremt den unge ikke selv er i stand til at finde arbejde eller praktik, vil virksomhedskonsulenter i Jobcaféen hjælpe den unge til at finde et job eller en praktik. Hvis indsatsen i Jobcaféen ikke munder ud i selvforsørgelse, henvises den unge efterfølgende til en virksomhedskonsulent i Unge & Uddannelse. Dette med henblik på en tættere og mere intensiv indsats. Indsatsen for åbenlyst uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i Jobcentret vil åbenlyst uddannelsesparate unge få et uddannelsespålæg. Med henblik på, at der følges op på uddannelsespålægget, og at den unge står til rådighed for arbejdsmarkedet, visiteres den unge til Straksaktiveringen under Unge & Uddannelse. Straksaktiveringen er en fremrykket indsats, som påbegyndes senest en uge efter, den unge henvender sig. Indsatsen for øvrige uddannelsesparate unge Ved første henvendelse i jobcentret vil øvrige uddannelsesparate unge også få et uddannelsespålæg. Unge som er ikke er åbenlyst uddannelsesparate, men dog uddannelsesparate, har udover valg af uddannelse også behov for at der iværksættes tilbud, som kan understøtte, at den unge bliver i stand til at begynde på en uddannelse, inden der er gået ca. et år fra første henvendelse. For at understøtte et kvalificeret valg af uddannelse og et tæt samarbejde med private virksomheder har Unge & Uddannelse etableret et samarbejde med Erhvervsmentor.dk omkring et Erhvervsmentorkorps. Mentorordningen består af frivillige lokale erhvervsledere, som via netværk og branchekendskab baner vej for praktik, lærepladser, fritidsjobs, uddannelse og job til de unge. Indsatsen for aktivitetsparate unge uden uddannelse Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus har fokus på at styrke samarbejdet med virksomhederne om unge. For nogle unge giver uddannelse først mening, når de unge har gjort sig nogle erfaringer pa arbejdsmarkedet, fx via et fritidsjob, studiejob eller praktikforløb på en virksomhed og fået indblik og erfaringer på en arbejdsplads. Virksomhedsskole er et virksomhedsforlagt produktionsskoleforløb, som henvender sig til unge mellem 17 og 25 år, som endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som har brug for at få afklaret, om en bestemt uddannelse kunne være noget for dem. Eksempelvis er virksomhedsskolen på Aarhus Havn et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, Aarhus 15 Tech, NCC og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der er gode erfaringer og resultater, og hvor mange unge efterfølgende påbegynder en uddannelse. Virksomhedsskole-modellen er efterfølgende udvidet med en detail-linje. De eksisterende skoler vil løbende blive udvidet ligesom nye linjer er under etablering. Aktivitetsparate unge får også et uddannelsespålæg. Opgaven med at bringe de aktivitetsparate unge derhen, hvor de kan starte på en ordinær uddannelse, ligger ved en uddannelsesvejleder i Unge & Uddannelse. Målgruppen har sammenlignet med de uddannelsesparate unge væsentligt større udfordringer, som der skal tages hånd om. Det kan fx være helbredsmæssige, fysiske, psykiske eller sociale problemer. Uddannelsesplanerne for disse unge vil typisk have en længere tidshorisont end hos de øvrige grupper af unge, og redskaber som mentorstøtte og vejlednings- og opkvalificeringstilbud vil have en større vægt. Indholdet af uddannelsesplanerne vil være individuelt fastlagt, men tilbuddene kan eksempelvis være ungetilbuddene i Unge & Uddannelse, faglig opkvalificering og uddannelsesforberedende forløb ved private virksomheder. Indsatsen for aktivitetsparate unge med uddannelse Aktivitetsparate unge med uddannelse er længere væk fra arbejdsmarkedet end de jobparate og har typisk en række problemstillinger udover ledighed, som skal håndteres. Indsatsen for de aktivitetsparate unge med uddannelse er et individuelt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, som hurtigst muligt skal hjælpe den unge ind på arbejdsmarkedet. Særlige uddannelsestilbud under Unge & Uddannelse For målgruppen af unge med komplekse problemstillinger, er der en række særlige uddannelsestilbud. Det drejer sig om Erhvervsgrunduddannelse (EGU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og Virksomhedsskolerne. Fælles for uddannelserne er, at de henvender sig til unge, som ikke umiddelbart passer ind det ordinære uddannelsessystem. EGU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse, eller som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan føre til job eller fortsat uddannelse. STU er et uddannelsestilbud, som henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelser. Målet er at de unge efter endt uddannelse videreuddanner sig eller bliver tilknyttet beskyttet beskæftigelse eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. KUU er en toårig ungdomsuddannelse til unge, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Uddannelsen sigter mod, at eleverne kommer i arbejde eller videreuddanner sig efterfølgende. Unge dimittender med anden baggrund end dansk Der er i Aarhus en forholdsvis høj dimittendledighed. Særligt udfordret er unge fra andre EU-lande, som har gennemført en international uddannelse her i landet, hvor al undervisning har fundet sted på engelsk. Sidstnævnte gruppe har ofte ingen danskkundskaber, og det er de færreste virksomheder, der alene kommunikerer på engelsk. Beskæftigelsesforvaltningen har indledt en dialog med uddannelsesinstitutionerne om denne problematik med henblik på at sikre, at unge dimittender med anden baggrund end dansk sprogligt er klædt på til at få ansættelse her i landet. Der kan også være behov for at rejse problemstillingen på nationalt niveau. Fritidsjobs Beskæftigelsesforvaltningen vil fra den 1. januar 2016 styrke indsatsen for at etablere flere fritidsjobs. 16 Målet er at etablere 200 fritidsjobs i løbet af 2016-2017, og at de unge skal fastholdes i jobbet i minimum tremåneder. Fritidsjobbene er tiltænkt unge, som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob – fagligt, personligt og/eller socialt (unge på kanten). Målgruppen er unge mellem 12 og 20 år, der har brug for en hjælpende hånd for at kunne begå sig i forhold til skolegang samt overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Beskæftigelsesforvaltningen har søgt om – og fået bevilget – midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til to konsulenter til at styrke indsatsen. Beskæftigelsesforvaltningen vil etablere et formaliseret samarbejde med arbejdsgivere ligesom der sideløbende skal være vejledning af de unge om valg af ungdomsuddannelse. 3.5 Styrket samarbejde på tværs af sektorer, fx social og sundhedsvæsenet Der skal tilrettelægges en indsats, hvor den enkelte borger oplever en større sammenhæng med fokus på overgange. Beskæftigelsesforvaltningen vil styrke: o o o o o Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samarbejdet med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Samarbejdet med regionen om sundhedsindsats Samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Set i lyset af at der må påregnes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft frem mod 2020, som følge af økonomisk vækst, ændringer i demografi mm., så er der gode muligheder for at styrke samarbejde på tværs– og vigtigst af alt: At få flere borgere i arbejde. Initiativer der understøtter politikken Samarbejde med uddannelsesinstitutioner i relation til de unge Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved, at det i mange år har været almindelig praksis at anvende uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen. Den nye erhvervsskolereform stiller som nævnt større krav til optagelse på erhvervsuddannelserne, hvilket igen stiller større krav til kommunerne i forhold til at sikre, at de unge rent faktisk kan optages på erhvervsskolerne på lige fod med alle andre. Dette understøttes ved en tæt opfølgning, der forbereder den enkelte unge på det videre uddannelsesforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning har et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Såfremt en ung er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet, igangsættes en tværfaglig fastholdelsesindsats i samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen og den konkrete uddannelsesinstitution. Samarbejde med a-kasserne i forhold til udvalgte målgrupper Beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft i 2015, betyder et skift fra fokus på aktivering til et intensiveret samtaleforløb. Der indføres fællessamtaler for den ledige med A-kasse og Jobcenter efter 1. måned, ved 6. måned og ved 16. måned. Der planlægges kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i såvel a-kasser som i Beskæftigelsesforvaltningen. Kompetenceudviklingsforløbene skal være løftestang for et stærkere og smidigere samarbejde mellem de østjyske virksomheder, jobcentre og a-kasser med henblik på at sikre ledige en hurtigere vej til et varigt job. 17 Derfor er der indgået samarbejdsaftaler med 25 a-kasser i Aarhus Kommune om fællessamtalerne. Der er i hver aftale fokus på de særlige udfordringer, der er for medlemmerne i de enkelte a-kasser. Samarbejdet med a-kasserne i forhold til den enkelte ledige er vigtig, og de indgåede aftaler er en god ramme for at understøtte, at a-kasse og Jobcenter er enige om mål og midler i arbejdet for at få de ledige i job. Samarbejde med virksomhederne om sygedagpengeindsatsen Som tidligere nævnt lægger Aarhus Kommune stor vægt på et tæt samarbejde med virksomhederne. Det gælder også i forhold til sygedagpengeindsatsen, hvor virksomhederne kan være med til at sikre, at sygemeldte fastholdes i beskæftigelse. Der er to hovedudfordringer i indsatsen for gruppen af sygemeldte borgere: Sikre arbejdspladstilknytningen og sikre en koordineret indsats. 1. Sikre arbejdspladstilknytningen. At sikre arbejdspladstilknytningen for sygemeldte borgere har førsteprioritet i indsatsen. I denne indsats, hvor der som tidligere nævnt indgår tæt og tidlig virksomhedskontakt, skabes der klarhed over, hvilke initiativer, der kan medvirke til, at borgeren kan vende helt eller delvist tilbage til sin arbejdsplads. Det kan eksempelvis være tilbagevenden til arbejdspladsen i delvis raskmelding, ansættelse i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller aftale om praktiske hjælpemidler på arbejdspladsen eller arbejdspladsindretninger, som kan afhjælpe eventuelle funktionsnedsættelser hos borgeren. 2. Sikre en koordineret indsats Et gennemgående element i sygedagpengeindsatsen er, at indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret samt at kommunens indsats koordineres med øvrige indsatser. Herunder indsatserne via arbejdsplads, læge, A-kasse, faglig organisation, arbejdsmarkedscentre, kommunale tilbud og hospitaler. Der er løbende fokus på at understøtte borgerne i at være aktive og tage medansvar for deres sygedagpengeforløb samt at sikre inddragelsen og samarbejdet med de relevante aktører for at sikre fremdrift og fælles fokusmod primært selvforsørgelse, sekundært overgang til anden indsats eller ydelse. Samarbejde med regionen om sundhedsindsatsen For at skabe optimale rammer for samarbejde, udarbejdes der sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne inden for regionen. Formålet med aftalerne er at sikre koordinering og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af kommunerne og regioner, herunder praktiserende læger. I Aarhus Kommune er der indgået en aftale ”Mere sundhed i det nære – på borgerens præmisser” for perioden 2015 – 2018. Et væsentligt mål for sundhedsaftalen er, at borgere fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af sygdom. Fleks- og førtidspensionsreform fra 2013 og sygedagpengereform fra 2014 understøtter, at flere borgere skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved, at arbejdsmarkedsindsatsen og sundhedsindsatsen fra Regionen arbejder sammen om behandlings-, genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. I aftaleperioden udvikles der modeller for, hvordan der i højere grad kan skabes koordinering og sammenhæng mellem behandling, træning og rehabiliteringsindsatsen og arbejdsmarkedsforløb på tværs af fagområder. Koordinere samarbejdet på tværs i kommunen for de mest udsatte borgere Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat styrke samarbejdet på tværs i kommunen, særligt for borgere med komplekse problemstillinger. Der er behov for fælles målsætninger, der fokuserer på borgeren på tværs af de forskellige fagområder, men hvor alle fagområder samtidig kan se deres eget faglige fokus. Vi er hinandens forudsætninger i hver af vores indsatser. Borgerne skal opleve en mere sammenhængende indsats. Dette betyder en større fælles opmærksomhed på de grupper af borgere, der har brug for en indsats fra forskellige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune. Omdrejningspunktet er job og uddannelsesperspektivet. Dette skal ske ved: 18 Optimering af samarbejdet mellem Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Sundhed og Omsorg om sundhedsindsatser for førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere Optimering af det tværmagistratslige samarbejde i sager, der forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus skal være ”det hele menneske” samt at opstille mål og delmål der er realistiske og nemme at overskue Styrket fokus på overgange Inddragelse af hele familien, når beskæftigelsesindsatsen planlægges, i de sager hvor dette vurderes nødvendigt for en vellykket indsats 19 4. Bilag – Situationsbeskrivelse og resultatrevision Beskæftigelsessituationen Som beskrevet påvirkes beskæftigelsesområdet i høj grad af den generelle økonomiske udvikling, der er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft og dermed borgernes muligheder for at komme i job. Finanskrisens indtog i efteråret 2008 har haft markant betydning for ledigheden de følgende år. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et højere niveau. Bruttoledigheden var i december 2008 på 2,8 % i Aarhus, mens den i marts 2015 var på 5,1 %. For hele Østjylland var ledigheden på 4,6 %. Det højeste ledighedsniveau i Aarhus blev nået i marts 2009 med en ledighed på 5,9 %. Siden august 2013 er ledigheden i Aarhus måned for måned blevet målt lavere end samme måned året før. Beskæftigelsen er igen stigende efter år med tilbagegang. 130.000 personer er beskæftiget på arbejdspladser i Aarhus og ca. 120.000 aarhusianere er beskæftigede som lønmodtagere i eller uden for Aarhus. Det er en stigning på ca. 2.000 beskæftigede aarhusianere fra 2013 til 2014. Andelen af offentligt forsørgede borgere er faldet fra 18,2 % til 17,5 % fra midten af 2013 til midten af 2014. Ca. 70.000 borgere er hvert år i berøring med Beskæftigelsesforvaltningen på grund af ledighed, sygdom eller andre forhold, der gør, at de har behov for støtte til at komme i job eller uddannelse. Samlet set betyder det, at der er stigende risiko for, at der er virksomheder, som ikke kan skaffe den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Samtidig er der fortsat en række borgere, som har vanskeligt ved at finde en arbejdsplads, der har behov for netop deres arbejdskraft. En række forskellige uddannelsesinstitutioner sørger for, at der hele tiden kommer nyuddannet velkvalificeret arbejdskraft ud til de aarhusianske virksomheder. I den seneste periode fra 2008 – 2013 har mange af disse nyuddannede dog haft svært ved at finde job, og har derfor haft kortere eller længere perioder med ledighed. Samlet set bidrager Beskæftigelsesforvaltningens indsats til at hjælpe borgerne i job eller uddannelse og til at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder, at der på længere sigt kan opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Resultatrevision for 2014 De fire ministermål for 2014 blev i beskæftigelsesplanen 2014 for Jobcenter Aarhus omsat til målsætninger, hvor Aarhus skulle ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Resultaterne for 2014 er: Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen unge på uddannelseshjælp – kun overgået af København 20 Aarhus ligger over gennemsnittet for tilkendelser af førtidspension. Dette på trods af et fald i tilgangen på 12 %. Aarhus ligger bedre end gennemsnittet af 6-byerne i forhold til andelen af langtidsledige Aarhus ligger højere end gennemsnittet af 6-byerne ift. andelen af praktik/løntilskud på private virksomheder – målt som andel af den samlede aktivering Aarhus ligger altså bedre end gennemsnittet af 6-byerne på tre ud af fire mål. Den udfordring, der fortsat skal imødegås, er altså antallet af tilkendelser af førtidspension i Aarhus Kommune. 21 Indstilling Til Rådmand Thomas Medom Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 16. november 2015 Afbrudsrapporten 2015 Afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune i skoleåret 2014/2015 1. Resume Rapporten over afbrud fra ungdomsuddannelserne i skoleåret 2014/2015 forelægges her rådmanden til orientering. Afbrudsrapporten er udarbejdet af UU Aarhus-Samsø. Rapporten beskæftiger sig med de 15 – 24-årige bosat i Aarhus Kommune, der afbrød en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden ungdomsuddannelse i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. 2. Beslutningspunkter At 1) Rådmanden tager rapport og status på indsatsen til efterretning At 2) Det - på baggrund af rapportens resultater - drøftes hvorvidt der skal udsendes en pressemeddelelse 3. Baggrund Opgørelserne i afbrudsrapporten er baseret på indberetninger fra ungdomsuddannelserne. På baggrund af rapporten (jf. bl.a. resumeet på side 5-6) kan følgende fremhæves: - Antallet af afbrud er faldet med 7,9 % i det seneste skoleår - Der er sket et fald i afbrud fra erhvervsuddannelserne (på 11,8 %) mens afbrud fra de gymnasiale ungdomsuddannelser er faldet med 8,1 % Afbrudsrapporten 2015 side 1 af 4 - Andelen der påbegynder en ny uddannelse umiddelbart efter afbrud er faldet (fra 47 % til 44,6 %) - Der er fortsat særlige udfordringer med unge (drenge) med ikke-vestlig baggrund, der fortsat har et væsentligt større frafald end unge med dansk baggrund – hvor 45 % afbryder en erhvervsuddannelse - 93 % af de unge, der forlod grundskolerne i Aarhus i sommeren 2015 havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2015 – et mindre fald på 1 % - point siden 2014 Det skal bemærkes, at den gruppe unge der skifter grundforløb inden for de gymnasiale uddannelser, samt de unge der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke påbegynder den, også tælles med som afbrud, uagtet at de påbegynder et andet uddannelsestilbud i stedet. Vurderingen er derfor at det reelle antal afbrud (efter uddannelsesstart) er lavere. Forvaltningen undersøger – i samarbejde med ungdomsuddannelserne – mulighederne for at styrke datagrundlaget yderligere. 4. Ydelse UU har i de senere år arbejdet intensivt med at forebygge frafald. Her kan nævnes: Et tæt koordineret samarbejde med alle ungdomsuddannelser om de unge, der er i risiko for at afbryde (”bekymringsmærker”) Kontaktvejledere på alle erhvervsuddannelser samt VUC og Aarhus Akademi, som varetager denne funktion. UU bliver på den måde indgang til det kommunale fastholdelsesberedskab for ungdomsuddannelserne. Fastholdelsesberedskabet - som er etableret på tværs af BEF, SOC og MBU - koordineres desuden af UU via temagruppen ”Uddannelse til Alle” og en styregruppe UU har udviklet samarbejdet med MBU, hvor det er aftalt, at UU faciliterer et netværk af ressourcepersoner fra alle ca. 65 grundskoler. Afbrudsrapporten 2015 side 2 af 4 Derudover er der igangsat følgende: Unge skal vælge rigtigt I samarbejde med MBU har UU etableret et samarbejde, hvor hver skole har udpeget en ressourceperson, som skal varetage samarbejdet med UU vedr. at klæde de unge på til at vælge ungdomsuddannelse. At de unge, på baggrund af viden og indsigt i de forskellige uddannelser, og ikke mindst viden om egne forudsætninger, vælger rigtigt første gang, er også afgørende for, at antallet af afbrud kan nedbringes. Da det er afgørende for de unges uddannelsesvalg, at skolen også bidrager til at klæde de unge på til deres uddannelsesvalg, er dette samarbejde meget vigtigt. UU faciliterer i samarbejde med MBU et netværk af disse ressourcepersoner. Færre unge på offentlig forsørgelse UU har i dette års afbrudsrapport medtaget tal på, hvor mange unge, der kommer på offentlig forsørgelse efter afbrud. Der sættes dermed fokus på, hvordan antallet af unge, der kommer på offentligt forsørgelse efter afbrud kan nedbringes og varigheden heraf. Tidligere forebyggende indsats Med henblik på at nedbringe antallet af afbrud fra ungdomsuddannelser arbejder UU nu – og i samarbejde med vores samarbejdspartnere i fastholdelsesindsatsen og ungdomsuddannelserne - med mere gruppebaseret forebyggelse af afbrud. Konkret har UU igangsat to pilotprojekter i gang med henblik på evt. udbredelse til andre ungdomsuddannelser: 1. I samarbejde med MBU (FU – fritids- og ungdomsskolen) arbejder UU med et pilotprojekt på Jordbrugets uddannelsescenter og Social- og sundhedsskolen, hvor FU afvikler nogle robusthedsforløb for unge, der er i risiko for at afbryde. Afbrudsrapporten 2015 side 3 af 4 2. I samarbejde med CSV (Center for specialundervisning for voksne) har UU et pilotprojekt i gang på Aarhus Akademi, hvor målgruppen er unge, der har så svage personlige forudsætninger, at de ikke kan samles op af de allerede etablerede støttefunktioner (f.eks. ekstra samtaler med studievejlederne eller et mentorforløb). Det er elever der er ensomme, har begyndende depressioner, måske en lettere grad af social angst eller en anden form for angst Formålet er altså, at UU i samarbejde med ungdomsuddannelserne hurtigere kan spotte den gruppe unge, der er i risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og hvor UU i samarbejde med ungdomsuddannelsen, kan lave en forebyggende indsats. Effekt af ”Reform af erhvervsuddannelserne” Det er stadig for tidligt at vurdere effekterne af reformerne. Umiddelbart forventes der færre afbrud, idet karakterkravet om minimum ”2” forventes at betyde mere uddannelsesparate unge på uddannelserne. Omvendt vil gruppen af unge der ikke påbegynder en uddannelse i umiddelbart forlængelse af grundskolen at vokse – netop pga. manglende kvalifikationer. Denne gruppe kræver selvsagt en særlig opmærksomhed. UU vil følge udviklingen og effekterne nøje. Bilag Bilag 1: Afbrudsrapporten 2015 Beskæftigelsesforvaltningen Lix: Klik her for at angive tekst. Tlf.: 89 40 20 00 Sagsbehandler: Peter Risvig E-post: [email protected] Tlf.: 89 40 46 53 E-post: [email protected] Afbrudsrapporten 2015 side 4 af 4 AFBRUDSRAPPORTEN 2015 Status på afbrud fra ungdomsuddannelser og forløb efter afbrud blandt unge bosat i Aarhus Kommune i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 UU Aarhus-Samsø, Unge & Uddannelse JOBCENTER AARHUS Forord Afbrudsrapporten er udarbejdet af UU Aarhus-Samsø, der er en afdeling af Unge & Uddannelse. Unge & Uddannelse er et af resultatcentrene i Jobcenter Aarhus. Rapporten beskæftiger sig med de 15 – 24-årige, der havde bopæl i Aarhus Kommune i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. I rapporten angives bl.a. afbrudstal udspecificeret på de enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelsestyper, alder og køn. Rapporten rummer desuden opgørelser over samarbejdet om de unge, der var i risiko for at afbryde deres uddannelse, samt opgørelser over hvilke aktiviteter de unge påbegyndte efter at have afbrudt. I rapporten beskrives ydermere de primære indsatser, der iværksættes for at fastholde unge i uddannelsessystemet og nedbringe antallet af afbrud. Afbrudsrapporten rummer ikke analyser af de bagvedliggende årsager til afbruddene. Opgørelserne i afbrudsrapporten er baseret på indberetninger fra ungdomsuddannelserne. November 2015 Marie Thodberg og Anders Skov Afdelingsledere i UU Aarhus-Samsø Jobcenter Aarhus Redaktionsgruppe: Afdelingsleder Anders Skov, koordinator Bjarne Togsverd og konsulent Peter Ravn Lilleheden 1 Indhold 1. Indledning ..............................................................................................................4 1.1. Læsevejledning ...................................................................................................4 1.2. Datagrundlag......................................................................................................4 2. Resumé ..................................................................................................................5 3. Procedurer ved afbrud og risiko for afbrud .............................................................8 4. Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige og 18 - 24-årige ............................................9 4.1. Uddannelsesstatus for de 15 – 17-årige..................................................................9 4.2. Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige ....................................................................11 5. Primære afbrudstal ..............................................................................................14 5.1. Afbrud blandt 15 – 17-årige ................................................................................15 5.2. Afbrud blandt 18 – 24-årige ................................................................................16 5.3. Alder på afbrudstidspunktet ................................................................................16 5.4. Afbrud fordelt på køn .........................................................................................17 5.6. Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus Kommune ..............................19 5.7. Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser ............................22 5.8. Indberetninger af afbrud opgjort på kategorier af årsager .......................................24 5.9. Aktivitet efter ’Uddannelse ikke påbegyndt’ ...........................................................25 5.10. Afbrud og herkomst .........................................................................................26 6. Samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde..............................................28 7. De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud .........................................................31 7.1. Aktivitet umiddelbart efter afbrud – samlet opgørelse .............................................31 7.2. Aktivitet efter afbrud fra en erhvervsuddannelse ....................................................32 7.3. Aktivitet efter afbrud fra en gymnasial uddannelse .................................................34 7.4. Genuddannelsesfrekvensen efter et år..................................................................36 7.5. Genuddannelsesfrekvensen efter to år..................................................................37 7.6. Genuddannelsesfrekvensen efter fire år ................................................................38 8. Primære fastholdelsesindsatser i UU Aarhus-Samsø .............................................39 8.1. Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud.................................39 8.2. Bekymringsmærker ...........................................................................................39 8.3. Kontaktvejlederordning ......................................................................................39 8.4. Kommunalt fastholdelsesberedskab......................................................................40 9. Bilag ....................................................................................................................41 Bilag 1. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2014/2015 .........42 Bilag 2. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2013/2014 .........43 Bilag 3. Rapportens datagrundlag ...........................................................................44 2 Bilag 4. Data om afbrudsårsager.............................................................................46 Bilag 5. Afbrud fra aarhusianske uddannelser i 2013/2014 .........................................47 Bilag 6. Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH...............48 3 1. Indledning 1.1. Læsevejledning I rapportens afsnit 2 gives et resumé af rapportens hovedpointer. I afsnit 3 beskrives procedurer ved afbrud og risiko for afbrud. Afsnit 4 – 7 rummer selve hovedrapporten med opgørelser over bl.a. 15 – 17-åriges og 18 - 24-åriges uddannelsesstatus, de primære afbrudstal, samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse, samt hvilke aktiviteter de unge påbegyndte efter at have afbrudt. Afslutningsvis gives i afsnit 8 en beskrivelse af de primære indsatser, der iværksættes af UU Aarhus-Samsø for at fastholde unge i uddannelsessystemet. Afsnit 9 rummer rapportens bilag. Opgørelserne i rapporten omfatter unge, der havde bopæl i Aarhus Kommune i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. I rapporten skelnes der løbende mellem: 1. Det samlede antal afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune, hvilket både omfatter uddannelsesinstitutioner i og uden for Aarhus Kommune 2. Afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune udelukkende fra uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune 1.2. Datagrundlag Opgørelserne i afbrudsrapporten bygger på de elektroniske indberetninger, UU Aarhus-Samsø modtager fra uddannelsesinstitutionerne. Tallene er ikke yderligere bearbejdet af UU AarhusSamsø. 4 2. Resumé Af dette års rapport om tilmelding til ungdomsuddannelserne for Aarhus Kommune fremgår det, at 93,1 % af de unge, der forlod grundskoler i Aarhus i sommeren 2015 havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2015. Til sammenligning var 94,0 % af de unge, der forlod grundskoler i Aarhus i sommeren 2014 tilmeldt en ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2014. Antallet af afbrud falder I perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 var der i alt 2227 afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus blandt 15 – 24-årige bosiddende i Aarhus Kommune. Antallet af afbrud dækker over i alt 1962 unge, idet nogle har haft flere afbrud i perioden. De 2227 afbrud er 191 færre end i perioden 1. august 2013 – 31. juli 2014, hvor der var 2418 afbrud fordelt på 2101 unge. Der er således sket et fald i antallet af afbrud på 7,9 %. Figur 1 viser udviklingen i antallet af afbrud over en 6-årig periode. 2500 2033 2229 2411 2326 2418 2227 2000 1500 1000 500 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Figur 1: Samlet antal afbrud i perioden 2009/2010 – 2014/2015 Det skal bemærkes, at de unge der skifter grundforløb inden for de gymnasiale uddannelser, samt de unge der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke påbegynder den, også tælles med som afbrud, uagtet at de påbegynder et andet uddannelsestilbud i stedet. Ved opgørelsen d. 28. september 2015 var 10.897 unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Aarhus Kommune i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning var 11.024 i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 1. november 2014. De faldende afbrudstal gælder både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser Som det fremgår af tabel 1 på s. 6, har både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser oplevet færre afbrud i forhold til 2013/2014. På erhvervsuddannelserne er antallet af afbrud således faldet fra 1239 i 2013/2014 til 1093 i 2014/2015, hvilket er 11,8 % færre. På de gymnasiale uddannelser er antallet af afbrud faldet fra 1148 i 2013/2014 til 1055 i 2014/2015, hvilket er en nedgang på 8,1 %. 5 Tabel 1a: Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus blandt 15 – 24-årige bosiddende i Aarhus Kommune Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus 2013/2014 2014/2015 Udvikling Antal Antal Ændring i % Erhvervsuddannelser 1239 1093 - 11,8 Gymnasiale uddannelser 1148 1055 - 8,1 31 79 + 154,82 2418 2227 - 7,9 Øvrige ungdomsuddannelser1 I alt I afbrudsrapporten for 2015 er det desuden værd at fremhæve, at: Drengenes andel af afbruddene har været stigende de seneste par år og ligger nu på 57,6 % (se tabel 18, s. 16) Andelen af unge, der påbegynder ny ungdomsuddannelse umiddelbart efter at have afbrudt, er faldet fra 47,0 % i 2013/2014 til 44,6 % i 2014/2015 (se tabel 38, s. 30) Antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse efter at have afbrudt er opgjort til 476 – nyt måltal (se tabel 39, s. 30) Antallet af afbrud blandt de 15 – 17-årige er faldet med 17,3 %, fra 860 i 2013/2014 til 711 i 2014/2015 (se figur 2 og tabel 12, s. 14) Herkomst – fortsat markant flere afbrud for unge med ikke-vestlig baggrund, op til dobbelt så stor andel som danske Stort frafald af drenge med ikke-vestlig baggrund fra erhvervsuddannelserne (45 %) Figur 2: Afbrud blandt 15 – 17-årige 1000 860 723 711 800 600 400 200 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 STU, EGU og Ingeniørhøjskolen. For 2014/2015 også KUU Det skal bemærkes, at afbrudstallene for de ’øvrige ungdomsuddannelser’ for 2014/2015 ikke er direkte sammenlignelige med de foregående års tal, da en væsentlig del af årsagen til den markante stigning i antallet af afbrud er en styrkelse af registreringspraksis fra de pågældende uddannelser i 2014/2015 1 2 6 Aktivitet umiddelbart efter afbrud Tabel 1b viser, at 993 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at de unge efterfølgende fortsatte på en anden ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet. Dette svarer til 44,6 % af det samlede antal afbrud. Det kan konstateres, at såvel antallet af afbrud som andelen af unge, der går i gang med en ny uddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet, er faldet fra 2013/2014 til 2014/2015. Tabel 1b: Aktivitet umiddelbart efter afbrud fra ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus (genplaceret hovedplacering): 2012/2013 – 2014/2015 I uddannelse umiddelbart efter afbrud På vej til uddannelse efter afbrud I alt 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Antal 961 Andel % 41,3 Antal 1136 Andel % 47,0 Antal 993 Andel % 44,6 1365 58,7 1282 53,0 1234 55,4 2326 100 2418 100 2227 100 7 3. Procedurer ved afbrud og risiko for afbrud Uddannelsespligt Ifølge Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 2 a har 15 – 17-årige, der har afsluttet undervisningspligten3 , ’pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse’. Dette indebærer, at de unge skal følge en uddannelsesplan, der indeholder en beskrivelse af, hvordan uddannelsespligten opfyldes. Uddannelsesplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unges UU-vejleder og forældrene. For unge mellem 18 og 24 år er uddannelsesplanen et tilbud. Når unge har gennemført en ungdomsuddannelse bortfalder UU’s opfølgningsforpligtigelse. Procedurer ved afbrud Hvis en ung afbryder en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesinstitutionen elektronisk indberette afbruddet til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Når 15 – 17-årige afbryder en ungdomsuddannelse, skal UU tage kontakt til den unge og dennes forældre inden for fem arbejdsdage efter at have modtaget besked om afbruddet. Der indledes herefter en vejledningsproces, og udarbejdelsen af en revideret uddannelsesplan påbegyndes. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage. For 18 – 24-årige gælder, at vejledning og udarbejdelse af en revideret uddannelsesplan er et tilbud til den unge. En del unge tager imod dette tilbud. Der er imidlertid mange 18 – 24-årige, der agerer på egen hånd og selv tilmelder sig anden uddannelse eller går i arbejde. UU Aarhus-Samsø tager kontakt til 18 – 24-årige inden for fem dage efter at have modtaget besked om afbruddet og tilbyder vejledning og udarbejdelse af en revideret uddannelsesplan. Unge over 18 år parathedsvurderes ikke af UU i henhold til de aftalte parathedskriterier. Kriterierne kan bruges vejledende, men ikke til en egentlig vurdering med konsekvens. Procedurer ved risiko for afbrud Hvis en uddannelsesinstitution vurderer, at en ung er i overhængende risiko for at afbryde sit uddannelsesforløb, skal institutionen, jf. Lov om vejledning om uddannelse og erhverv, § 12 c, inddrage UU gennem afgivelsen af et såkaldt bekymringsmærke (se også afsnit 8.2). Ved modtagelsen af et bekymringsmærke kontakter UU-vejlederen den unge (og forældrene, hvis den unge er under 18 år) inden for tre arbejdsdage. Kontakten etableres med henblik på at indlede en vejledningsproces og påbegynde dialog om den unges situation. Den unge vil desuden blive oplyst om de krav, vedkommende vil blive mødt med i tilfælde af at det igangværende uddannelsesforløb afbrydes. UU-vejlederen kan eventuelt deltage i en samtale med den unge på uddannelsesinstitutionen. ’Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen’ (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, § 34) 3 8 4. Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige og 18 - 24-årige Afsnit 4 viser opgørelser over, hvilke skole- og uddannelsesrelaterede aktiviteter 15 – 24-årige var i gang med på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015. 4.1. Uddannelsesstatus for de 15 – 17-årige Tabel 2 viser en status pr. 28. september 2015 på, hvad unge under 18 år var i gang med efter at have forladt grundskolen. Tabel 2: Uddannelsesstatus pr. 28. september 2015 for 15 – 17-årige med uddannelsespligt Alder I alt Andel i % Ingen historik, tilflyttere 29 0,6 11.-13. Skoleår 16 0,3 18 0,4 493 9,8 Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser 380 7,6 3956 78,8 75 1,4 Midlertidige aktiviteter4 UU5 Under vejledning af I alt 54 1,1 5021 100 Figur 3: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige, der har forladt grundskolen 3956 ga fU r tiv ak e Un de rv ig tid id le r M ej le dn in ite te r nn el se e ia l na s m Fo rb er ed en An de Gy 54 U 75 ud da tiv ak ne l vi k ud og ite te se r r se vs ud da n ne l dr 380 r 493 hv er Sk e un gd om 3. 11 .-1 su dd an ol e tte re ly ilf ,t or ik hi st n ge In 18 le nd e 16 år 29 Er 4000 3000 2000 1000 0 4 Tabel 3: Midlertidige aktiviteter Midlertidige aktiviteter Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 29 Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven 24 Ledig (er sanktioneret) Alléskolen, VUC eller på barsel 4 18 Den unges status er ’Afbrudt’ eller ’Afsluttet’. Ved et afbrud skal UU inden for fem arbejdsdage kontakte den unge og forældrene med henblik på at indlede samarbejdet om udfærdigelsen af den reviderede uddannelsesplan. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage 5 9 Tabel 4 er en opgørelse over 15 – 17-åriges uddannelsesstatus udspecificeret på årgange. Det ses, at de fleste af de 15-årige fortsat befinder sig i grundskolen, mens størsteparten af de 17årige har forladt grundskolen. Tabel 4: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige, der har forladt grundskolen Alder Ingen historik, tilflyttere 15 16 17 I alt 9 13 7 29 11. - 13. skoleår 6 10 16 Andre ungdomsuddannelser 3 15 18 6 102 385 493 10 146 224 380 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser 147 1314 2495 3956 Midlertidige aktiviteter 0 27 48 75 Under vejledning af UU6 0 17 37 54 172 1628 3221 5021 I alt Tabel 5 viser en oversigt over de 15 – 17-åriges uddannelsesstatus, inklusiv de unge, der fortsat går i grundskolens 9. eller 10. klasse. Over halvdelen af de unge i denne aldersgruppe er fortsat i grundskolen. Tabel 5: Uddannelsesstatus for 15 – 17-årige (inklusiv unge der fortsat går i 9. og 10. klasse) Alder 15 16 17 I alt 9 13 7 29 11. - 13. skoleår 6 10 16 Andre ungdomsuddannelser 3 15 18 493 Ingen historik, tilflyttere Erhvervsuddannelser Forberedende aktiviteter Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Under vejledning af UU I alt 6 102 385 10 146 224 380 3059 1700 277 5036 147 1314 2495 3956 0 27 48 75 0 17 37 54 3231 3328 3498 10.057 Den unges status er ’Afbrudt’ eller ’Afsluttet’. Ved et afbrud skal UU inden for fem arbejdsdage kontakte den unge og forældrene med henblik på vejledning og samarbejde om udfærdigelsen af den reviderede uddannelsesplan. Den reviderede uddannelsesplan skal være udarbejdet inden for 30 dage 6 10 4.2. Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige For de 18 – 24-årige gælder det, at størsteparten enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge på de enkelte årgange stiger markant som følge af, at Aarhus tiltrækker mange studerende. Tabel 6: Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige. Opgjort d. 28. september 2015 18 19 20 21 22 23 24 I alt Andel i % Har en ungdomsuddannelse 220 1787 4800 6858 7940 8204 7849 37.658 77,3 I gang med en ungdomsuddannelse 2802 1714 739 435 333 225 183 6431 13,2 619 633 708 701 625 684 687 4657 9,5 3641 4134 6247 7994 8898 9113 8719 48.746 100 83,0 84,7 88,7 91,2 93,0 92,5 92,1 90,4 Alder Hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse I alt Andel, der har/er i gang med en ungdomsuddannelse (i %) Figur 4: Uddannelsesstatus for 18 – 24-årige7 37658 40000 35000 30000 25000 20000 6431 15000 10000 4657 5000 0 Har en ungdomsuddannelse I gang med en ungdomsuddannelse På vej til en ungdomsuddannelse Der er set bort fra 2043 unge, hvis uddannelsesstatus er ukendt. De er alle ikke-danske statsborgere og formodes at være udenlandske studerende 7 11 Unge ’på vej til ungdomsuddannelse’ Tabel 7 og 8 viser en oversigter over, hvad 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til uddannelse’ var i gang med på opgørelsestidspunkterne d. 2. november 2014 og 28. september 2015. ’På vej til ungdomsuddannelse’ dækker bl.a. over unge, der er i arbejde, på produktionsskole, på VUC, på offentlig forsørgelse. Antallet af unge i denne kategori er stort set konstant. Sammensætningen af gruppen ændrer sig derimod løbende. Det skal bemærkes, at vejledning fra UU er et frivilligt tilbud til de unge i aldersgruppen 18 - 24 år. Tabel 7: 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til en ungdomsuddannelse’. Opgjort d. 28. september 2015 18 – 24-årige i kategorien ’på vej til ungdomsuddannelse’ Tilflyttere 11. - 13. skoleår Andre ungdomsuddannelser, på vej til STU Erhvervsuddannelser, bl.a. afsluttet grundforløb Forberedende og udviklende aktiviteter bl.a. produktionsskole og VUC Grundskolen Ledig Offentlig forsørgelse Orlov Strafafsoning Sygdom Værnepligt Under vejleding af UU, står som Afbrudt eller Afsluttet Hovedtotal 115 0 4 83 1868 37 19 1759 1 3 3 13 752 4657 Tabel 8: 18 – 24-årige i kategorien ’På vej til en ungdomsuddannelse’. Opgjort d. 2. november 2014 18 – 24-årige i kategorien ’på vej til ungdomsuddannelse’ Tilflyttere 11. - 13. skoleår Andre ungdomsuddannelser, på vej til STU Erhvervsuddannelser, bl.a. afsluttet grundforløb Forberedende og udviklende aktiviteter bl.a. produktionsskole og VUC Grundskolen Fritagelse for uddannelsespligt i hht. Vejledningsloven Ledig Offentlig forsørgelse Orlov Strafafsoning Sygdom Værnepligt Under vejleding af UU, står som Afbrudt eller Afsluttet Hovedtotal 107 6 15 57 2102 59 2 58 1587 5 4 8 13 748 4771 Samlet status over 15 – 24-årige, der er i gang med uddannelse Tabel 9 på s. 12 viser en opgørelse over antallet af unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Aarhus Kommune, der var i gang med en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden type ungdomsuddannelse og sammenligner uddannelsesstatus på opgørelsestidspunktet i 2014 og 2015. 12 Tabel 9: Status over 15 – 24-årige i gang på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige ungdomsuddannelser pr. 1. november 2014 og 28. september 2015 Status ’I gang’ pr. 1. november 2014 Status ’I gang’ pr. 28. september 2015 Ungdomsuddannelser i og udenfor Aarhus Ungdomsuddannelser i Aarhus Erhvervsuddannelser 2862 2227 Gymnasiale uddannelser Øvrige ungdoms-uddannelser 7995 7682 167 127 (herunder Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU og STU) I alt Ungdomsuddannelse r i og udenfor Aarhus Ungdomsuddannelse r i Aarhus Erhvervsuddannelser 2597 2073 Gymnasiale uddannelser Øvrige ungdomsudda nnelser (herunder 7987 7719 313 226 10.897 10.018 Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU, KUU og STU) 11.024 10.036 I alt 13 5. Primære afbrudstal I afsnit 5 gives en sammenfatning af de primære afbrudstal for 1. august 2014 til 31. juli 2015 blandt 15 – 24-årige bosat i Aarhus Kommune i denne periode. Der skelnes mellem: 1. Det samlede antal afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune, hvilket både omfatter uddannelsesinstitutioner i og uden for Aarhus Kommune 2. Afbrud blandt unge med bopæl i Aarhus Kommune udelukkende fra uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune Det samlede antal afbrud i Aarhus i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 I perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 er der registreret i alt 2227 afbrud fra uddannelsesinstitutioner beliggende både i og uden for Aarhus blandt unge i aldersgruppen 15 - 24 år bosat i Aarhus Kommune (inklusiv tilflyttere). De 2227 afbrud er fordelt på 1962 unge. I den tilsvarende periode i 2013/2014 blev der til sammenligning registreret 2418 afbrud fordelt på 2101 unge. Tabel 10 og figur 5 viser udviklingen i afbrudstallene siden 2009/2010. Tabel 10: Samlet antal afbrud over en 6-årig periode Periode Antal afbrud 2009/2010 2033 2010/2011 2229 2011/2012 2411 2012/2013 2326 2013/2014 2418 2014/2015 2227 Figur 5: Samlet antal afbrud over en 6-årig periode 2500 2229 2411 2326 2418 2227 2033 2000 1500 1000 500 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Af tabel 11 på s. 14 fremgår det, at 9578 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at den unge efterfølgende fortsatte på en anden ungdomsuddannelse umiddelbart efter afbruddet, svarende til 43 % af det samlede antal afbrud. Dette er en nedgang på 4,0 procentpoint i forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 47,0 %. Tallet inkluderer, foruden afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, også afbrud fra andre ungdomsuddannelser 8 14 Tabel 11: Aktivitet umiddelbart efter afbrud. Opgjort for alle 15 – 24-årige Aktivitet umiddelbart efter afbrud I alt Andre ungdomsuddannelser I% 12 0,5 Erhvervsuddannelser 417 18,7 Uddannelsesforberedende aktiviteter 651 29,2 29 1,3 Gymnasiale uddannelser 528 23,7 Midlertidige aktiviteter 542 24,3 48 2,2 2227 100 Grundskolen Under vejledning af UU I alt 5.1. Afbrud blandt 15 – 17-årige Fra dette års afbrudsrapport er der i opgørelsen over afbrud for denne aldersgruppe kun anvendt ’alder under 18 år på afbrudstidspunktet’ som afgræsningskriterium. Der er registreret 711 afbrud i aldersgruppen 15 – 17-årige9 i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 mod 860 i samme periode i 2013/2014. Faldet på de 149 afbrud svarer til en nedgang på 17,3 %. Tabel 12: Afbrud blandt 15 – 17-årige Afbrud 15 – 17-årige 2012/2013 2013/2014 2014/2015 723 860 711 Antal Figur 6: Afbrud blandt 15 – 17-årige 860 900 723 711 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud (genplaceret hovedplacering) Tabel 13 på s. 15 viser en oversigt over, hvilken aktivitet de unge, der var 15 – 17 år på afbrudstidspunktet, gik i gang med umiddelbart efter deres afbrud. 24 gik tilbage til grundskolen (typisk 10. klasse). Af de resterende 687 fortsatte 413 i uddannelse umiddelbart efter deres afbrud. Dette svarer til 60,1 %. Kategorien ’15 – 17-årige’ omfatter principielt alle unge, der har afsluttet undervisningspligten, men ikke uddannelsespligten. Derfor er der indeholdt en enkelt, der var 14 på afbrudstidspunktet 9 15 Tabel 13: 15 – 17-åriges aktivitet umiddelbart efter afbrud 15 – 17-årige: Aktivitet umiddelbart efter afbrud I alt Andre ungdomsuddannelser 2 0,3 85 12,0 209 29,4 Erhvervsuddannelser Uddannelsesforberedende aktiviteter I% Grundskolen 24 3,4 326 45,9 Midlertidige aktiviteter 53 7,5 Under vejledning af UU 12 1,7 Gymnasiale uddannelser Hovedtotal 711 100 5.2. Afbrud blandt 18 – 24-årige De 18 – 24-årige tegner sig samlet set for størsteparten af de i alt 2227 afbud. Som det ses i tabel 14, er der dog sket et fald på 42 afbrud fra 1558 i 2013/2014 til 1516 i 2014/2015, svarende til en nedgang på 2,7 %. Tabel 14: Afbrud blandt 18 – 24-årige Afbrud 18 – 24-årige10 2012/2013 2013/2014 2014/2015 1603 1558 1516 Antal 5.3. Alder på afbrudstidspunktet Tabel 15 viser en oversigt over afbrud fordelt på køn og aldersgrupper. Det største antal afbrud pr. årgang findes blandt de 16 – 20-årige, gældende for såvel drenge som piger. Der kan konstateres et markant fald i antallet af afbrud blandt de 16-18-årige i forhold til sidste års opgørelse. I tabel 16 i fodnote11 findes en oversigt udarbejdet ud fra sidste års opgørelsesmetode. Tabel 15: Alder på afbrudstidspunktet Alder 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 I alt I% Hankøn 0 8 112 235 298 217 139 104 87 64 18 1282 57,6 Hunkøn 1 20 126 209 199 122 101 60 62 35 10 945 42,4 Afbrud i alt 1 100 Afbrud i % 28 238 444 497 339 240 164 149 99 28 2227 1,3 10,7 19,9 22,3 15,2 10,8 7,4 6,7 4,4 1,3 100 Tabel 17 viser, at de 14 – 17-årige, der har afsluttet undervisningspligten og derfor har uddannelsespligt og skal følge en uddannelsesplan aftalt med UU, tegner sig for 31,9 % af det Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet Tabel 16: Sidste års opgørelse over afbrud fordelt på køn og alder (alder på afbrudstidspunktet). udarbejdet ud fra sidste års opgørelsesmetode 10 11 Alder Hankøn 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 I alt I% 0 13 127 295 331 197 138 109 80 76 17 1383 57,2 Hunkøn 0 26 152 247 211 147 94 54 58 39 7 1035 42,8 Afbrud i alt Afbrud i % 0 0 39 1,6 279 11,5 542 22,4 542 22,4 344 14,2 232 9,6 163 6,7 138 5,7 115 4,8 24 1 2418 100 100 16 samlede antal afbrud. Dette er et fald på 3,7 procentpoint i forhold til sidste års opgørelse, der findes i tabel 19 i fodnote12. Tabel 17: Alder på afbrudstidspunktet. Fordelt på aldersgrupper Alder på afbrudstidspunktet 14 – 17-årige 18 – 24-årige I alt I% Hankøn 355 927 1282 57,6 Hunkøn 356 589 945 42,4 Afbrud i alt 711 1516 2227 100 Afbrud i alt i % 31,9 68,1 100 5.4. Afbrud fordelt på køn Tabel 18 og figur 7 viser, at drengenes andel af afbruddene har været stigende de seneste par år og nu ligger på 57,6 %. Tabel 18: Afbrud fordelt på køn Drenge Andel i % Piger Andel i % 2008/2009 53,8 46,2 2009/2010 54,8 45,2 2010/2011 57,4 42,6 2011/2012 59,3 40,7 2012/2013 55,6 44,4 2013/2014 57,2 42,8 2014/2015 57,6 42,4 Figur 7: Afbrud fordelt på køn 60 50 53.8 46.2 54.8 45.2 57.4 42.6 59.3 40.7 55.6 44.4 57.2 42.8 57.6 42.4 40 drenge piger 30 20 10 0 2009 12 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Tabel 19: Alder på afbrudstidspunktet, fordelt på aldersgrupper. Opgørelse for 2013/2014 Alder på afbrudstidspunktet Hankøn Hunkøn Afbrud i alt Afbrud i alt i % 14 – 17-årige 18 – 24-årige I alt I% 435 948 1383 57,2 425 610 1035 42,8 860 35,6 1558 64,4 2418 100 100 17 5.5. 21-årige og 24-åriges uddannelsesstatus Med henblik på at beskrive uddannelsesprofilen for de unge i aldersgruppen 18 – 24-år fokuseres i det følgende på de 21-årige og de 24-årige. De 21-årige er valgt, da mange har gennemført en gymnasial uddannelse på dette tidspunkt. De 24-årige er valgt, da det er den sidste årgang, hvor UU har valide data på de unge. UU modtager således kun data på unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, frem til de fylder 25 år. Herefter ophører den elektroniske tilbagemelding til UU. 21-åriges uddannelsesstatus Tabel 20 viser, at 91,2 % af de 21-årige havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015. Tabel 20: 21-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015 I gang med en ungdomsuddannelse Har en ungdomsuddannelse Hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse I alt I alt Andel i % 435 5,4 6858 85,8 701 8,8 7994 100 Figur 8: 21-åriges uddannelsesstatus 6858 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 701 435 I gang med en ungdomsuddannelse Har en ungdomsuddannelse På vej til en ungdomsuddannelse 24-åriges uddannelsesstatus Tabel 21 viser, at 92,1 % af de 24-årige havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i gang med en ungdomsuddannelse på opgørelsestidspunktet d. 28. september 2015. Tabel 21: 24-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015 I gang med en ungdomsuddannelse Har en ungdomsuddannelse Hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse I alt I alt Andel i % 183 2,1 7849 90,0 687 7,9 8719 100 18 Figur 9: 24-åriges uddannelsesstatus pr. 28. september 2015 7849 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 183 I gang med en ungdomsuddannelse 687 Har en ungdomsuddannelse På vej til en ungdomsuddannelse 5.6. Afbrud fra ungdomsuddannelser i og uden for Aarhus Kommune Det samlede antal afbrud blandt unge bosiddende i Aarhus Kommune er højere end antallet af afbrud fra ungdomsuddannelserne i Aarhus. Dette skyldes to faktorer: 1. At en række unge bosiddende i Aarhus Kommune afbryder fra uddannelsesinstitutioner uden for Aarhus Kommune 2. At nogle af de tilflyttende unge har afbrudt en ungdomsuddannelse i den by de fraflyttede. Disse afbrud registreres også i UU Aarhus-Samsøs system13 Tabel 22 viser oversigter over antallet af afbrud fra uddannelsesinstitutioner henholdsvis i og uden for Aarhus i perioderne 1. august 2013 – 31. juli 2014 og 1. august 2014 – 31. juli 2015 blandt unge bosat i Aarhus Kommune. Heraf kan det konstateres, at det samlede antal afbrud er faldet med 191, svarende til en nedgang på 7,9 %. Antallet af afbrud fra de aarhusianske uddannelsesinstitutioner er faldet med 59, svarende til en nedgang på 3,2 %. Ved sidste opgørelse var antallet af afbrud fra de aarhusianske uddannelsesinstitutioner steget med 2,1 %. Antallet af afbrud fra ungdomsuddannelser uden for Aarhus blandt unge bosat i Aarhus Kommune er faldet med 132, svarende til en nedgang på 24,1 %. Ved sidste opgørelse var antallet af afbrud fra denne gruppe steget med 10,7 %. Tabel 22: Samlet afbrud: 1. august 2013 - 31. juli 2014 og 1. august 2014 - 31. juli 2015 2013/2014 2014/2015 Antal afbrud Andel i % Antal afbrud Andel i % Afbrud fra uddannelsesinstitution i Aarhus 1871 77,4 1812 81,4 Afbrud fra uddannelsesinstitution uden for Aarhus 547 22,6 415 18,6 2418 100 2227 100 Afbrud i alt Figur 10: Samlet antal afbrud: 1. august 2014 - 31. juli 2015 Det er tidligere blevet undersøgt om unge, der tilflytter byen har et andet afbrudsmønster end unge, der har forladt grundskolen i Aarhus. Det har vist sig ikke at være tilfældet. 13 19 1812 2000 1500 415 1000 500 0 Afbrud fra uddannelsesinstitution i Aarhus Afbrud fra uddannelsesinstitution uden for Aarhus Afbrud fra de aarhusianske uddannelsesinstitutioner, fordelt på uddannelsestyper Tabel 23 viser, at andelen af afbrud fordeler sig ligeligt mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Aarhus, der hver tegner sig for 48,3 % i 2014/2015, mens andelen af afbrud fra de ’øvrige ungdomsuddannelser’ i Aarhus lå på 3,4 %. Tabellen viser desuden, at antallet af afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser er faldet med 43 i forhold til sidste års opgørelse, svarende til en nedgang på 4,7 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var der sket et fald i antallet af afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser på 2,4 %. På de gymnasiale uddannelser i Aarhus er antallet af afbrud faldet med 57, svarende til en nedgang på 6,1 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var der sket en stigning i antallet af afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus på 11,5 %. På de ’øvrige ungdomsuddannelser’ i Aarhus, der bl.a. omfatter EGU og STU og fra 2014/2015 også KUU, har der været 41 flere afbrud, svarende til en stigning på 195,2 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var der sket et fald i antallet af afbrud fra de ’øvrige ungdomsuddannelser’ på 61,8 %. Det skal bemærkes, at afbrudstallene for de ’øvrige ungdomsuddannelser’ for 2014/2015 er ikke direkte sammenlignelige med de foregående års tal, da en del af årsagen til den markante stigning i antallet af afbrud er en styrkelse af registreringspraksis fra de pågældende uddannelser i 2014/2015. Tabel 23: Afbrud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2014 Afbud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrige ungdomsuddannelser I alt 14 14 2015 Antal Andel i % Antal Andel i % 918 49,1 875 48,3 932 49,8 875 48,3 21 1,1 62 3,4 1871 100 1812 100 Omfatter: Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU og STU. Fra 2014/2015 også KUU 20 Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune Tabel 24 viser en opgørelse over afbrud udspecificeret på de aarhusianske ungdomsuddannelser i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015. Der henvises til bilag 5 for en opgørelse over afbrud fordelt på de aarhusianske ungdomsuddannelser i perioden 1. august 2013 – 31. juli 2014. Tabel 24: Afbrud i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet Alder 14 Egå Gymnasium Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Langkaer Gymnasium, STX, HF og IB World School Marselisborg Gymnasium 15 16 17 18 19 20 2 8 21 14 8 2 1 1 1 7 3 7 6 3 21 22 23 24 I alt 55 1 6 6 4 1 5 31 28 26 10 8 4 26 22 24 4 1 20 17 17 1 2 4 4 6 4 1 21 28 18 8 4 1 1 5 15 11 8 7 1 48 12 40 34 31 17 8 4 146 8 36 49 41 24 24 15 11 4 23 41 34 19 9 130 1 14 25 13 9 3 65 STU, Aarhus Kommune 1 3 2 3 2 Erhvervsgrunduddannels en EGU SOSU Aarhus 1 10 15 10 5 1 4 22 28 19 19 20 21 1 Risskov gymnasium SKT - Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere Viby Gymnasium 4 VUC Aarhus, Aarhus afdeling Århus Akademi Aarhus Business College – EUX og EUD Business Aarhus Handelsgymnasium Aarhus Katedralskole 1 39 109 82 55 4 1 26 84 3 9 1 209 1 15 1 43 5 147 Århus Statsgymnasium 5 9 12 19 9 AARHUS TECH 1 31 71 82 70 53 39 4 7 1 1 3 1 17 5 12 7 4 2 30 206 364 401 282 AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium Viby AARHUS TECH, Aarhus Gymnasium Hovedtotal 1 26 54 189 128 51 114 42 78 14 23 454 1812 21 5.7. Afbrud fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelserne i Aarhus Tabel 25 viser, at der er flest afbrud fra erhvervsskolernes grundforløb, som stod for 77,8 % af afbruddene fra de aarhusianske erhvervsskoler i 2014/15. Det samlede antal afbrud fra erhvervsskolernes grundforløb er dog faldet med 75 siden opgørelsen for 2013/2014, hvilket er en nedgang på 9,9 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var det samlede antal afbrud fra erhvervsskolernes grundforløb steget med 1,9 %. På erhvervsuddannelsernes hovedforløb har der været 32 flere afbrud, svarende til en stigning på 19,8 %. Ved opgørelsen for 2013/2014 var det samlede antal afbrud fra erhvervsskolernes hovedforløb faldet med 18,6 %. Tabel 25: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2013/2014 2014/2015 Institution Grundfor løb Hovedforløb I alt Grundfor løb Hovedforløb I alt 22 0 22 20 6 26 SKT: Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere Aarhus Business College 177 29 206 170 39 209 Jordbrugets Uddannelsescenter Beder 45 2 47 35 4 39 SOSU Aarhus 98 58 156 96 51 147 414 73 487 360 94 454 AARHUS TECH I alt 756 162 918 681 194 875 I% 82,4 17,6 100 77,8 22,2 100 454 500 400 209 300 200 147 26 100 39 nd Su TE US ds he te en sc og lse l- ne ia an Aa rh u sS oc dd sU et CH e ol sk ed rB sk ds an bm Kø us rh Aa 13/14 14/15 SK T: Jo rd br ug AA RH e ol re je le dp an nt er /T te sis as ik lin rK fo n ol e er 0 Sk Figur 11: Afbrud fra aarhusianske erhvervsudda nnelser De gymnasiale uddannelser i Aarhus 22 Tabel 26 på s. 22 viser, at der var i alt 875 afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2014/2015, hvilket er 57 færre end i 2013/2014, svarende til en nedgang på 6,1 %. Af de 875 afbrud stod STX med 450 afbrud for den største andel, efterfulgt af HF og HHX. Studenterkursus STX I alt Andel i % 130 47 8 15 6 450 875 14,9 5,4 0,9 1,7 0,7 51,4 100 15IB HTX 219 25,0 HF I alt 16PreIB HHX Tabel 26: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus Figur 12: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus 450 450 400 350 300 250 219 130 200 150 47 100 8 50 15 6 X rs ST us eI B St ud en te r ku Pr IB X HT HH X HF 0 Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2014/2015 Tabel 28 på s. 23 viser, hvordan afbruddene i 2014/2015 fra de gymnasiale uddannelser fordelte sig på de forskellige institutioner i Aarhus. Til sammenligning viser tabel 27 i fodnote17 Andel i % Studente rkursus 18 I alt 23 37 114 16 STX 15 PreIB Egå Gymnasium Langkær Gymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Risskov gymnasium Viby Gymnasium VUC Aarhus, Aarhus afdeling Aarhus Akademi Aarhus Katedralskole Aarhus Business College, Handelsgymnasiet Aarhus Statsgymnasium IB HF 17 IB (International Baccalaureate) er en international studentereksamen 1-årigt forberedelsesforløb til IB Tabel 27: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2013/2014 HTX 16 HHX 15 49 77 65 67 68 49 126 65 67 91 37 123 70 161 5,3 13,5 7,0 7,2 9,8 4,0 13,2 7,5 17,3 64 6,9 9 70 161 64 23 Andel i % I alt 15 Egå Gymnasium STX PreIB 8 Studente rkursus IB HTX HHX HF , hvordan afbruddene fra de gymnasiale uddannelser i Aarhus fordelte sig på institutionsniveau i 2013/2014. Tabel 28: Afbrud fra de enkelte gymnasiale uddannelser i Aarhus i 2014/2015 55 55 6,3 69 109 12,5 Marselisborg Gymnasium 82 82 9,4 Risskov gymnasium 55 55 6,3 70 84 9,6 Langkær Gymnasium og HF Viby Gymnasium VUC Aarhus, Aarhus afdeling Aarhus Akademi 17 14 48 140 6 Aarhus Katedralskole 65 Aarhus Business College, Handelsgymnasiet 130 65 7,4 130 54 AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium Andel i % 5,5 16,7 14,9 Aarhus Statsgymnasium I alt 48 146 47 54 6,2 47 5,4 100 219 130 47 8 15 6 450 875 25,0 14,9 5,4 0,9 1,7 0,7 51,4 100 5.8. Indberetninger af afbrud opgjort på kategorier af årsager Tabel 29 og 30 på s. 24 viser opgørelser over afbrud fra de aarhusianske erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser fordelt på kategorier af afbrudsårsager. Kategorierne blev fastlagt af Undervisningsministeriet i 2009 (der henvises til bilag 4 for en uddybende beskrivelse heraf). Opgørelserne bygger på de elektroniske indberetninger af afbrudsårsager fra uddannelsesinstitutionerne. Det ses, at afbrudsårsagerne ‘Andet’ og ’Ukendt/ikke oplyst’ tilsammen udgør henholdsvis 50,5 % på erhvervsuddannelserne og 56,8 % på de gymnasiale uddannelser, hvilket giver stor usikkerhed i den samlede vurdering af årsagerne til afbrud. Årsagen til at disse to kategorier udgør så relativt stor en andel er bl.a., at der fortsat ikke er overensstemmelse mellem de koder for afbrud, som benyttes i ungdomsuddannelsernes systemer, og afbrudsårsagerne i UVvej, der er det system, UU anvender. Eksempelvis svarer koderne i erhvervsskolernes EASY-A system ikke til afbrudsårsagerne i UVvej. Erhvervsskolerne opererer således internt med afgangskoderne ’med perspektiv’ og ’uden perspektiv’, der ikke korresponderer med kategorierne for afbrudsårsager i UVvej. Ifølge Undervisningsministeriet er der ikke hjemmel i persondataloven til, at UU kan få adkomst til oplysningerne om perspektivkoderne. AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium I alt Andel i % 189 20,3 161 17,3 79 79 8,5 16 1,7 18 1,9 9 1,0 460 49,4 79 932 100 8,5 100 24 25 Tabel 29: Afbrud fra erhvervsuddannelserne i Aarhus fordelt på kategorier af afbrudsårsager Afbrudsårsager Andet Faglige krav Fravær I alt Andel i % 403 46,1 8 0,9 48 5,5 Pga. sygdom 4 0,5 Skiftet skole 19 2,2 Skiftet skole og ændret uddannelse 65 7,4 Uddannelsen ikke påbegyndt 141 16,1 Uddannelsesaftale ophævet 105 12,0 Ukendt / ikke oplyst 39 4,4 Ændret uddannelse 43 4,9 875 100 Hovedtotal Tabel 30: Afbrud fra gymnasiale uddannelser i Aarhus fordelt på kategorier af afbrudsårsager Afbrudsårsager Andet Antal Andel i % 399 45,6 Faglige krav 13 1,5 Fravær 20 2,3 Pga. sygdom 28 3,2 Skiftet skole 158 18,1 Skiftet skole og ændret uddannelse 39 4,4 Uddannelsen ikke påbegyndt 71 8,1 Ukendt / ikke oplyst 98 11,2 Ændret uddannelse 49 5,6 875 100 Hovedtotal 5.9. Aktivitet efter ’Uddannelse ikke påbegyndt’ Nogle af de unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse, starter ikke på uddannelsen. Disse registreres under afbrudsårsagen ’Uddannelsen ikke påbegyndt’. Af tabel 31 fremgår det, at 68 af de 141, der i 2014/2015 var tilmeldt en erhvervsuddannelse uden at påbegynde den, efterfølgende gik i gang med en anden ungdomsuddannelse. Dette svarer til 48,2 %, hvilket er et fald på 3,6 procentpoint i forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 51,8 %. Tabel 31: Unge i kategorien ’Uddannelsen ikke påbegyndt’ tilmeldt erhvervsuddannelser. Aktivitet umiddelbart efter afbrud Erhvervsuddannelser i Aarhus 2013/2014 2014/2015 Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Antal Andel i % Erhvervsuddannelser 67 40,8 55 39,0 Forberedende og udviklende aktiviteter 45 27,4 42 29,8 2 1,2 5 3,5 Gymnasiale uddannelser 18 11,0 13 9,2 Midlertidige aktiviteter18 32 19,5 26 18,4 164 100 141 100 Grundskolen I alt 18 Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m. 26 Af tabel 32 fremgår det, at 50 af de 71, der i 2014/2015 var tilmeldt en gymnasial uddannelse uden at påbegynde den, efterfølgende gik i gang med en ungdomsuddannelse. Dette svarer til 70,4 % og er et fald på 13,1 procentpoint i forhold til 2013/2014, hvor tallet lå på 83,1 %. Tabel 32: Unge i kategorien ’Uddannelsen ikke påbegyndt’ tilmeldt gymnasiale uddannelser. Aktivitet umiddelbart efter afbrud Gymnasiale uddannelser 2013/2014 2014/2015 Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Antal Erhvervsuddannelser 6 6,7 7 9,9 Forberedende/udviklende aktiviteter 6 6,7 13 18,3 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter19 I alt Andel i % 3 3,4 0 0 68 76,4 43 60,6 6 6,7 8 11,3 89 100 71 100 5.10. Afbrud og herkomst Tabel 33 viser, at andelen af unge, der afbryder en ungdomsuddannelse fortsat er større blandt unge af ikke-vestlig herkomst, end blandt unge med etnisk dansk baggrund. Dette gælder for begge køn, idet fordelingen ligger på 18,1 % mod 10,7 % for piger og 23,9 % mod 13,1 % for drenge. Der er tale om en let stigning for piger af ikke-vestlig herkomst og et fald for drenge af ikke-vestlig herkomst i forhold til 2013/2014, hvor fordelingen lå på 17,0 % mod 10,7 % for pigerne og 24,6 % mod 13,9 % for drengene. Ikke-vestligt land Drenge Dansk Ikke-vestligt land Alle unge Afbrud i % Afbrud Antal i uddannelse 2014/2015 Afbrud i % Dansk Afbrud Herkomst Piger Antal i uddannelse Alle ungdomsudda nnelser Tabel 33: Afbrud fordelt på køn og herkomst20 2013/2014 3601 387 10,7 3356 360 10,7 690 117 17,0 712 129 18,1 3606 502 13,9 3423 447 13,1 623 153 24,6 628 150 23,9 8520 1159 13,6 8119 1086 13,4 Tabel 34 og 35 på s. 26 viser opgørelser over afbrud fra henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst i 2013/2014 og 2014/2015. Af tabel 36 fremgår det bl.a., at der blandt drenge af ikke-vestlig herkomst, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, er sket et fald i andelen der afbryder på 2,7 procentpoint fra 47,8 % i 2013/2014 til 45,1 % i 2014/2015. Blandt piger af ikke-vestlig herkomst, der påbegyndte en Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, sygdom m.m. Det skal bemærkes, at data i tabel 33 – 35 baserer sig på tal fra følgende tre årgange: afgang fra 9. klasse i 2012, 2013 og 2014 inkl. tilflyttere. Kilde: MSB, Ledelsesinformation 19 20 27 erhvervsuddannelse, er sket et fald i andelen der afbryder på 3,1 procentpoint fra 39,3 % i 2013/2014 til 36,2 % i 2014/2015. Tabel 34: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på køn og herkomst 2013/2014 og 2014/2015 473 108 22,8 393 91 23,2 Ikke-vestligt land 183 72 39,3 182 66 36,2 Dansk 678 214 31,6 673 189 28,1 Ikke-vestligt land 207 99 47,8 175 79 45,1 1541 493 32,0 1423 425 29,9 Drenge Alle unge Afbrud Afbrud i % Afbrud Afbrud i % Dansk Antal i Uddannelse Piger Antal i Uddannelse Herkomst 2014/2015 Erhvervsudd annelse 2013/2014 Af tabel 35 kan det konstateres, at andelen af såvel piger som drenge med ikke-vestlig baggrund, der afbryder en gymnasial uddannelse er steget. For pigernes vedkommende er stigningen på 3,9 procentpoint fra 8,6 % i 2013/2014 til 12,5 % i 2014/2015. For drengenes vedkommende er stigningen på 2,6 procentpoint fra 13,0 % til 15,6 %. Tabel 35: Afbrud gymnasiale uddannelser fordelt på køn og herkomst 2013/2014 og 2014/2015 Ikke-vestligt land Drenge Dansk Ikke-vestligt land Alle unge Afbrud i % Afbrud Antal i Uddannelse 2014/2015 Afbrud i % Dansk Afbrud Herkomst Piger Antal i Uddannelse Gymnasiale Uddannelser 2013/2014 3119 278 8,9 2955 269 9,1 501 43 8,6 528 63 12,5 2902 281 9,7 2721 251 9,2 415 54 13,0 450 70 15,6 6937 656 9,5 6654 653 9,8 28 6. Samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 uddannelsesinstitutionerne at underrette UU elektronisk, hvis det vurderes, at unge er i overhængende risiko for at afbryde deres forløb på en ungdomsuddannelse (se også afsnit 8.2. og bilag 3). Denne elektroniske underretning kaldes i daglig tale et ’bekymringsmærke’. Ved modtagelsen af et bekymringsmærke skal UU tage kontakt til uddannelsesstedet inden for tre arbejdsdage21 og påbegynde vejledning, samt indlede samarbejde om at fastholde den unge i uddannelse (se også afsnit 3 og 8). UU Aarhus-Samsø har siden august 2013 haft UU-vejledere tilknyttet de aarhusianske erhvervsuddannelser i en kontaktvejlederfunktion. Dette blev i foråret 2014 udvidet til også at omfatte VUC og Aarhus Akademi. Kontaktvejlederne fungerer som uddannelsesinstitutionernes indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om de unge, der vurderes at være i overhængende risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og som der afgives bekymringsmærker på. På de gymnasiale uddannelser er det den unges ordinære UU-vejleder, der varetager samarbejdet om bekymringsmærker og fungerer som indgangen til det kommunale støttesystem i fastholdelsessamarbejdet. Tabel 36 og figur 13 viser udviklingen i uddannelsesinstitutionernes anvendelse af bekymringsmærker. Tabel 36: Bekymringsmærker fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner22 Uddannelsesinstitution 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder 9 16 17 26 SKT: Skolen for Klinikass/Tandplejere 14 17 17 23 Aarhus Business College 9 67 65 95 SOSU Aarhus 0 46 60 55 AARHUS TECH 93 163 181 195 24 9 8 11 Langkær Gymnasium og HF Viby Gymnasium 25 9 Aarhus Akademi 4 4 5 Egå Gymnasium 5 16 Marselisborg Gymnasium 3 7 Risskov Gymnasium 1 1 2 0 Aarhus Business College, HHX AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium, Midtby 0 1 0 AARHUS TECH, Teknisk Gymnasium, Viby 0 2 4 0 VUC Aarhus 11 0 6 2 I alt 154 325 393 445 Responstiden på tre arbejdsdage er et lokalt servicemål, UU Aarhus-Samsø har vedtaget Der henvises til bilag 6 for en opgørelse over bekymringsmærker fra de enkelte indgange på AARHUS TECH 21 22 29 Figur 13: Bekymringsmærker i perioden 2011-2015. Talangivelserne er for perioden 1.august 2014 – 31. juli 2015. 195 200 180 160 140 120 95 100 80 55 60 26 40 23 9 20 11 5 16 7 1 0 0 0 2 ol RH e US T na EC H siu m Vi og by HF Gy m na Aa siu rh us m Ak M Eg ad ar å em Gy se i lis m b n or AA as g i um RH Gy Ri Aa US m ss rh na k TE ov us siu CH AA Gy Kø m ,T RH b m ek m na US an ni siu sk TE ds m Gy sk CH o m ,T le na ,H ek siu ni HX sk m ,M Gy m id na tb y siu m ,V ib VU y C Aa rh us le AA La ng kæ rG ym ds sk Su nd he ds an bm og l- Kø us So cia us rh Aa rh Aa sk o ej dp l an s/ T as ik lin rK fo en ol Sk T: SK Jo rd br ug et sU dd an ne lse sC en te r ,B ed er e er 0 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Tabel 37 viser uddannelsesstatus pr. 1.oktober 2015 på de unge, der blev afgivet bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015. 226 af de 423 unge23, der blev afgivet bekymringsmærker på, er fortsat i uddannelse, enten på det samme uddannelsessted eller på en ny uddannelse. Dette svarer til 53,4 %. Tabel 37: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2015 på de unge, der blev afgivet bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 Frafaldstruede: 1. august 2014 -31. juli 2015 Status 1. oktober 2015 Andre ungdomsuddannelser Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Arbejde – deltid Arbejde - fuld tid Praktik i ungevejledningen Produktionsskole VUC-AVU niveau VUC-HF niveau Grundskolen 10. klasse – andet 10. klasse - folkeskole Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Offentlig forsørgelse Værnepligt Under vejledning af UU Hovedtotal Hovedplacering I% 3 0,7 178 72 42,1 17,0 Underplacering 3 9 7 1 19 28 8 4 0,9 1 3 45 83 10,6 19,6 82 1 38 423 9,0 100 23 Der blev afgivet i alt 445 bekymringsmærker, men tallet 423 anvendes har, da der blev afgivet mere end ét bekymringsmærke på 22 af de unge 30 Figur 14: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2015 på de unge, der blev afgivet bekymringsmærker på i perioden 1. august 2014 – 31. juli 2015 197 226 I uddannelse På vej til uddannelse 31 7. De unges aktivitet umiddelbart efter afbrud UU Aarhus-Samsø opgør forløbet efter afbrud i forhold til henholdsvis ’genplaceret hovedplacering’ og ’genuddannelsesfrekvensen’. Disse opgørelser anvendes bl.a. til at måle på effekten af de indsatser, der iværksættes. ’Genplaceret hovedplacering’ er et udtryk for, hvad de unge er registreret som værende i gang med umiddelbart efter at have afbrudt en ungdomsuddannelse. Hvis en ung eksempelvis afbryder et grundforløb på AARHUS TECH og efterfølgende starter på en produktionsskole vil den genplacerede hovedplacering være ’På vej til uddannelse’. Hvis en ung afbryder grundforløbet på tømreruddannelsen på AARHUS TECH, men fortsætter på kokkeuddannelsen samme sted, vil den genplacerede hovedplacering være ’Ungdomsuddannelse/Erhvervsuddannelse’. Hvis en ung afbryder STX på Langkær og efterfølgende fortsætter på Aarhus Statsgymnasium, vil den genplacerede hovedplacering være ’Ungdomsuddannelse/Gymnasial uddannelse’. ’Genuddannelsesfrekvensen’ er et udtryk for, hvor stor en procentdel af de unge, der er i uddannelse igen inden for en given periode efter deres afbrud. 7.1. Aktivitet umiddelbart efter afbrud – samlet opgørelse Tabel 38 viser, at 99324 af de i alt 2227 afbrud resulterede i, at de unge efterfølgende fortsatte på en anden ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet. Dette svarer til 44,6 % af det samlede antal afbrud. Det kan konstateres, at såvel antallet af afbrud som andelen af unge, der går i gang med en ny uddannelse i umiddelbar forlængelse af afbruddet, er faldet fra 2013/2014 til 2014/2015. Tabel 38: Aktivitet umiddelbart efter afbrud fra ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus (genplaceret hovedplacering): 2012/2013 – 2014/2015 I uddannelse umiddelbart efter afbrud På vej til uddannelse efter afbrud I alt 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Antal Andel % Antal Andel % Antal Andel % 961 41,3 1136 47,0 993 44,6 1365 58,7 1282 53,0 1234 55,4 2326 100 2418 100 2227 100 Nyt måltal. Tabel 39 viser, at 476 af de 1270 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ modtog offentlig forsørgelse efter deres afbrud. Dette svarer til en andel på 38,6 %. Tabel 39: Antal/andel på offentlig forsørgelse efter afbrud i 2014/2015. Alle ungdomsuddannelser 2014/2015 På vej til uddannelse Heraf offentlig forsørgelse Antal Andel % 1270 476 100 38,6 Tallet inkluderer, foruden afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, også afbrud fra ’øvrige ungdomsuddannelser’ (STU, EGU, TEKO og Ingeniørhøjskolen. Fra 2014/2015 også KUU) 24 32 7.2. Aktivitet efter afbrud fra en erhvervsuddannelse Tabel 40 viser, at den unge ved 29,6 % af de 1093 afbrud fra erhvervsuddannelserne efterfølgende valgte at påbegynde en anden erhvervsuddannelse. Ved 3,8 % af afbruddene valgte den unge at påbegynde en gymnasial uddannelse og ved 0,4 % af afbruddene en anden type ungdomsuddannelse25. Samlet set svarer det til, at den unge ved 33,8 % af afbruddene fra erhvervsuddannelserne fortsatte i uddannelse umiddelbart efter afbruddet. I 2013/2014 lå tallet på 39,8 %. Der er således tale om et fald på 6,0 procentpoint i andelen af unge, der fortsatte i anden uddannelse umiddelbart efter at have afbrudt en erhvervsuddannelse. Tabel 40: Afbrud fra erhvervsuddannelserne 2013/2014 og 2014/2015, korrigeret tabel26 2013/2014 2014/2015 Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Antal Andel i % 1 0,1 4 0,4 Erhvervsuddannelser 440 35,5 324 29,6 * På vej til uddannelse 746 60,2 724 66,2 52 4,2 41 3,8 1239 100 1093 100 Andre ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser I alt Figur 15: Afbrud fra erhvervsuddannelserne 754 800 600 400 200 0 295 ne l r e ia l na s m Gy * På ve jt il ud da ud da dd an vs u Er hv er nn el se r se se ne l su dd an un gd om e An dr nn el se 40 r 4 ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en erhvervsuddannelse Tabel 41 viser en oversigt over, hvad de 724 i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en erhvervsuddannelse efterfølgende gik i gang med. 333, svarende til 46,0 %, gik i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter, herunder arbejde, VUC eller produktionsskole. Ved opgørelsen for 2013/2014 var 51,7 % af de 746 i kategorien ’På ved til uddannelse’ i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. Øvrige ungdomsuddannelser omfatter: Ingeniørhøjskolen, TEKO EGU og STU og fra 2014/2015 også KUU 26 Der er korrigeret for fejl i datagrundlaget 25 33 Tabel 41: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2013/2014 og 2014/2015 efter afbrud fra erhvervsuddannelse 2013/2014 2014/2015 * På vej til uddannelse Antal Andel i % Antal Andel i % 386 51,7 333 46,0 15 2,0 13 1,8 331 44,4 363 50,1 14 1,9 15 2,1 746 100 724 100 Uddannelsesforberedende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter27 Under vejledning i UU I alt Figur 16: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra erhvervsuddannelse 400 363 333 300 200 100 13 15 0 Forberedende og udviklende aktiviteter Grundskolen Midlertidige aktiviteter Vejledes Nyt måltal. Tabel 42 viser, at 333 af de 724 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en erhvervsuddannelse efterfølgende modtog offentlig forsørgelse. Dette svarer til en andel på 46,0 %. Tabel 42: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra erhvervsuddannelse Aktivitet umiddelbart efter afbrud 2014/2015 På vej til uddannelse 724 Heraf offentlig forsørgelse 333 Figur 17: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra erhvervsuddannelse 724 800 600 333 400 200 0 På vej til uddannelse 27 Heraf offentlig forsørgelse Heraf 333 unge på offentlig forsørgelse 34 7.3. Aktivitet efter afbrud fra en gymnasial uddannelse Tabel 43 viser, at den unge ved 46,2 % af de 1059 afbrud fra de gymnasiale uddannelser efterfølgende valgte at påbegynde en anden gymnasial uddannelse. Ved 7,9 % af afbruddene valgte den unge at påbegynde en erhvervsuddannelse og ved 0,2 % af afbruddene en anden ungdomsuddannelse28. Samlet set svarer det til, at den unge ved 54,3 % af afbruddene fra de gymnasiale uddannelser efterfølgende fortsatte i uddannelse umiddelbart efter afbruddet. I 2013/2014 lå tallet på 55,1 %. Der er således tale om et fald på 0,8 procentpoint i andelen af unge, der fortsatte i anden uddannelse umiddelbart efter at have afbrudt en gymnasial uddannelse. Tabel 43: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser i 2013/2014 og 2014/2015, korrigeret tabel29 2013/2014 2014/2015 Aktivitet umiddelbart efter afbrud Antal Andel i % Antal Andel i % 1 0,1 2 0,2 Andre ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser 88 7,7 84 7,9 ** På vej til uddannelse 516 44,9 484 45,7 Gymnasiale uddannelser 543 47,3 489 46,2 1148 100 1059 100 Afbrud i alt 489 484 400 2 200 84 r Gy m På na ve sia jt le il ud da ud da ne l er vs ud da n hv Er nn el se se r r se ne l su dd an om gd un e An dr nn el se 0 Figur 18: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en gymnasial uddannelse Tabel 44 angiver, hvad de 484 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en gymnasial uddannelse efterfølgende var i gang med. Det fremgår af tabellen, at 63,4 % var i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter, eksempelvis: arbejde, VUC eller produktionsskole. I opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 67,1 %. 28 29 Øvrige ungdomsuddannelser: Ingeniørhøjskolen, TEKO, EGU og STU. Fra 2014/2015 også KUU Der er korrigeret for fejl i datagrundlaget 35 Tabel 44: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra gymnasial uddannelse 2013/2014 2014/2015 ** På vej til uddannelse Uddannelsesforberedende aktiviteter Antal Andel i % Antal Andel i % 346 67,1 307 63,4 Grundskolen Midlertidige aktiviteter30 24 4,6 15 3,1 143 27,7 144 29,8 Under vejledning i UU I alt 3 0,6 18 3,7 516 100 484 100 Figur 19: Aktivitet ’På vej til uddannelse’, 2014/2015 efter afbrud fra gymnasial uddannelse 350 300 250 200 150 100 50 0 307 144 15 Forberedende og udviklende aktiviteter 18 Grundskolen Midlertidige aktiviteter Under vejledning i UU Nyt måltal. Tabel 45 viser, at 107 af de 484 unge i kategorien ’På vej til uddannelse’ efter afbrud fra en gymnasial uddannelse efterfølgende modtog offentlig forsørgelse. Dette svarer til en andel på 22,1 %. Tabel 45: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra gymnasial uddannelse Aktivitet umiddelbart efter afbrud 2014/2015 På vej til uddannelse 484 Heraf offentlig forsørgelse 107 Figur 20: Antal på offentlig forsørgelse efter afbrud fra gymnasial uddannelse 600 484 400 107 200 0 På vej til uddannelse 30 Heraf offentlig forsørgelse Heraf 107 unge på offentlig forsørgelse 36 7.4. Genuddannelsesfrekvensen efter et år ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ angiver, hvor stor en procentdel af de unge, der er atter er i uddannelse et år efter de afbrød en ungdomsuddannelse. En ung, der afbryder en gymnasial uddannelse for at starte på en anden gymnasial uddannelse vil tælle med her. En ung, der afbryder grundforløbet på en erhvervsuddannelse, går på produktionsskole et halvt år og atter starter på grundforløbet, vil også tælle med her. Tabel 46 og 47 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge bosat i Aarhus Kommune, der afbrød erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser eller ’øvrige ungdomsuddannelser’ i eller uden for Aarhus, er faldet med 3,0 procentpoint fra 52,6 % 2013/2014 til 49,6 % i 2014/15. Tabel 46: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Samlet for unge, der afbrød en ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus i 2014/2015 Genuddannelsesfrekvens 2014/2015 Antal afbrud31 1949 100 966 49,6 Antal unge med I uddannelse 1 år efter Andel i % Tabel 47: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Samlet for unge, der afbrød en ungdomsuddannelse i og uden for Aarhus i 2013/2014 Genuddannelsesfrekvens 2013/2014 Antal Andel i % Antal unge med afbrud 2101 100,0 I uddannelse 1 år efter 1106 52,6 I det følgende vises genuddannelsesfrekvensen for unge, der har afbrudt fra henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser i Aarhus, og hvordan den har udviklet sig i forhold til opgørelsen for 2013/2014. Tallene viser, at genuddannelsesfrekvensen er stigende blandt unge, der afbryder en gymnasial uddannelse, mens den er faldende blandt unge, der afbryder en erhvervsuddannelse. ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Erhvervsuddannelser i Aarhus Tabel 48 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge, der afbrød en erhvervsuddannelse i Aarhus er faldet med 4,7 procentpoint fra 39,5 % i 2013/14 til 34,8 % i 2014/2015. Tabel 48: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for 2013/2014 og 2014/2015. Afbrud fra erhvervsuddannelser i Aarhus 2013/2014 2014/2015 Antal pers. I udd. igen Andel i % Antal pers. I udd. igen Andel i % 21 12 57,1 26 10 38,5 Aarhus Business College 202 89 44,1 204 78 38,2 SOSU Aarhus 149 52 34,9 141 44 31,2 AARHUS TECH 433 162 37,4 408 141 34,6 43 20 46,5 36 11 30,6 848 335 39,5 81532 284 34,8 Uddannelsesinstitution SKT: Skolen for Klinikass./Tandplejere Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Afbrud i alt 31 Nyt måltal. Opgjort antal unge på Offentlig forsørgelse 401 32 De 815 personer har haft i alt 875 afbrud, idet nogle har haft mere end ét afbrud i perioden 37 38 ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’: Gymnasiale uddannelser i Aarhus Tabel 49 viser, at ’genuddannelsesfrekvensen efter et år’ blandt unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i Aarhus, er steget med 4,6 procentpoint fra 63,5 % i 2013/2014 til 68,1 % i 2014/2015. Tabel 49: ’Genuddannelsesfrekvensen efter et år’ for unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i Aarhus i 2013/2014 og 2014/2015. 2013/2014 2014/2015 Uddannelsesinstitution Egå Gymnasium Langkær Gymnasium og HF Antal pers. I uddannel se igen Andel i % Antal pers. I uddannel se igen Andel i % 49 41 83,7 53 38 71,7 121 86 71,1 104 77 74,0 Marselisborg Gymnasium 64 50 78,1 80 68 85,0 Risskov gymnasium 67 42 62,7 55 47 85,5 Viby Gymnasium 90 61 67,8 82 67 81,7 VUC Aarhus, Aarhus afdeling 37 11 29,7 47 18 38,3 118 45 38,1 144 55 38,2 70 46 65,7 64 28 43,8 161 108 67,1 128 91 71,1 Aarhus Statsgymnasium 64 39 60,9 53 33 62,3 AARHUS TECH HTX 77 54 70,1 46 32 69,6 63,5 85633 554 68,1 Aarhus Akademi Aarhus Katedralskole Aarhus Business College, HHX Hovedtotal 918 583 7.5. Genuddannelsesfrekvensen efter to år Tabel 50 viser, at der er en markant forskel på ’genuddannelsesfrekvensen efter to år’ for de unge, der har afbrudt henholdsvis gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser i Aarhus. Således er 563 ud af 796 unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i Aarhus atter i gang med en uddannelse to år efter. Dette svarer til 70,7 %. Blandt de unge, der afbrød fra de aarhusianske erhvervsuddannelser er 319 ud af 706 i gang med uddannelse to år efter, hvilket svarer til 45,2 %. ’Genuddannelsesfrekvensen efter to år’ blandt unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i Aarhus er steget med 4,6 procentpoint i forhold til opgørelsen for 2013/2014, hvor den lå på 66,1 %. Blandt de unge, der afbrød fra de aarhusianske erhvervsuddannelser er ’genuddannelsesfrekvensen efter to år’ steget med 1,8 procentpoint fra 43,4 % i 2013/2014. Tabel 50: ’Genuddannelsesfrekvensen efter to år’: Afbrud fra erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse i Aarhus: 1. august 2012 – 31. juli 2013 og 1. august 2013 - 31. juli 2014 2013/201434 2014/201535 Antal pers. 33 34 35 I gang/gennemført Andel i % Antal pers. I gang/gennemført Andel i % De 856 personer har haft i alt 875 afbrud, idet nogle har haft mere end ét afbrud i perioden Uddannelsesstatus er opgjort d. 10. december 2014 Uddannelsesstatus er opgjort d. 28. september 2015 39 Gymnasiale uddannelser 708 307 66,1 796 563 70,7 Erhvervsuddannelser 717 474 43,4 706 319 45,2 7.6. Genuddannelsesfrekvensen efter fire år Genuddannelsesfrekvensen efter fire år ved afbrud fra erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse Tabel 51 viser ’genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ for unge, der afbrød en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i Aarhus i 2011/2012. ’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ i 2014/2015 for unge, der afbrød en erhvervsuddannelse i Aarhus i 2011/2012 viser, at 51,1 % har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse fire år efter deres afbrud fra en erhvervsuddannelse i Aarhus. Ved opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 48,6 %. ’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ i 2014/2015 for unge, der afbrød en gymnasial uddannelse i 2011/2012 viser, at 72,8 % har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse fire år efter deres afbrud. Ved opgørelsen for 2013/2014 lå tallet på 75,5 %. Tabel 51: ’Genuddannelsesfrekvensen efter fire år’ for unge, der afbrød en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse i Aarhus i perioderne 1. august 2010 – 31. juli 2011 og 1. august 2011 – 31. juli 201236 2013/2014 2014/2015 Antal pers. I gang/ gennemført Andel i %37 Antal pers. I gang/ gennemført Andel i % Gymnasiale uddannelser 490 370 75,5 677 493 72,8 Erhvervsuddannelser 578 281 48,6 714 365 51,1 Udgangspunktet er afbrud fra aarhusianske erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, gældende for unge under 25 år, der fortsat er bosat i Aarhus kommune. Antallet af unge i de to grupper er faldet dels pga. fraflytning fra Aarhus Kommune, dels fordi den unge i mellemtiden er fyldt 25 år og dermed ikke indgår i UU’s opgørelser 37 Uddannelsesstatus opgjort d. 10. december 2014 36 40 8. Primære fastholdelsesindsatser i UU Aarhus-Samsø 8.1. Primære indsatser målrettet nedbringelse af antallet af afbrud I UU Aarhus-Samsø anvendes en væsentlig del af ressourcerne på indsatser, der skal bidrage til at fastholde unge i uddannelsessystemet og forebygge at unge afbryder. Dette sker bl.a. gennem UU’s samarbejde med byens ungdomsuddannelser, udbydere af afklarende/opkvalificerende forløb og kommunale aktører om unge, der er i risiko for at afbryde deres forløb på en ungdomsuddannelse. 8.2. Bekymringsmærker Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 uddannelsesinstitutionerne at underrette UU elektronisk, hvis det vurderes, at unge er i overhængende risiko for at afbryde deres forløb på en ungdomsuddannelse (der henvises til bilag 3 for uddybende beskrivelse heraf). Af Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 12 c fremgår det, at: ’Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb’. Underretningen foregår elektronisk og kaldes i daglig tale et ’bekymringsmærke’. Ved modtagelsen af et bekymringsmærke skal UU hurtigst muligt, og senest indenfor tre arbejdsdage, indlede samarbejde med uddannelsesinstitutionen og den unge (samt forældrene, hvis den unge er under 18) om fastholdelse i den igangværende uddannelse. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at fastholde den unge i det igangværende uddannelsesforløb, samarbejdes der om hurtig overgang til anden uddannelse eller et opkvalificerende/uddannelsesforberedende forløb, der forbereder den unge til atter at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse. Det skal bemærkes, at UU Aarhus-Samsø ikke modtager bekymringsmærker, hvis den unge er over 25 år, bosat i en anden kommune38 eller allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. 8.3. Kontaktvejlederordning Som led i samarbejdet om bekymringsmærkerne har UU Aarhus-Samsø tilknyttet UU-vejledere i en kontaktvejlederfunktion på alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus Kommune, samt på VUC og Aarhus Akademi. Kontaktvejlederne fungerer som uddannelsesinstitutionernes indgang til det kommunale støttesystem i samarbejdet om de unge, der vurderes at være i overhængende risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb, og som der afgives bekymringsmærker på. På de gymnasiale uddannelser er det den unges ordinære UU-vejleder, der varetager samarbejdet om bekymringsmærker og fungerer som indgangen til det kommunale støttesystem i fastholdelsessamarbejdet. 38 UU centret i den unges bopælskommune modtager bekymringsmærket og skal agere på det 41 Inddragelsen af de kommunale aktører omfatter et bredt spektrum af indsatser, der styrker unges personlige, sociale og/eller faglige kompetencer eller giver dem bedre forudsætninger for at håndtere problemstillinger af praktisk karakter, der gør det vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Inddragelsen kan omfatte indsatser, der tager hånd om psykosociale problemstillinger, misbrug eller problemer i familien. Det kan handle om hjælp til at få styr på økonomien, boligsituationen eller til at skabe rammer og struktur i hverdagen. Det kan dreje sig om støtte til udvikling af generel livsmestring og robusthed eller til at håndtere præstationsangst, ensomhed eller stress. Og det kan handle om at der arbejdes med studieteknik eller styrkelse af den unges faglige kompetencer. Fastholdelsessamarbejdet med uddannelsesinstitutionerne kvalificeres således ved, at der dels sikres en tidlig vejledningsindsats, dels sikres hurtig, fleksibel og koordineret inddragelse af relevante kommunale aktører, når dette skønnes at være nødvendigt. 8.4. Kommunalt fastholdelsesberedskab UU Aarhus-Samsø har desuden udviklet et fastholdelsesberedskab i samarbejde med UNGiAarhus (Fritids- og Ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune) og Socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Fastholdelsesberedskabet er primært målrettet 15 – 17-årige, men omfatter også 18 – 24-årige. Målet med fastholdelsesberedskabet er at øge den relationelle koordinering og sikre hurtigere, mere fleksibel og mere effektiv inddragelse af Ung i Aarhus samt aktørerne i Socialforvaltningen i samarbejdet om unge, der er i risiko for at afbryde deres forløb på en ungdomsuddannelse (jf. de indsatser der er omtalt i 8.3). Kontaktvejlederne og de ordinære UU-vejledere fungerer som indgangen til det kommunale fastholdelsesberedskab i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 42 9. Bilag Oversigt over bilag Bilag 1: Afbrud fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Aarhus Business College og SOSU Aarhus i 2014/2015 Bilag 2: Afbrud i 2013/2014 fra de enkelte indgange på AARHUS TECH, Aarhus Business College og SOSU Aarhus Bilag 3: Rapportens datagrundlag Bilag 4: Data om afbrudsårsager Bilag 5: Afbrud fra aarhusianske uddannelser i perioden 1. august 2013 - 31.juli 2014 Bilag 6: Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH 43 Bilag 1. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2014/2015 Bil, fly og andre transportmidler – grundforløb Bil, fly og andre transportmidler – hovedforløb Bygge- og anlæg – grundforløb Bygge- og anlæg – hovedforløb Bygnings- og brugerservice – grundforløb Bygnings- og brugerservice – hovedforløb Dyr, planter og natur – grundforløb Dyr, planter og natur – hovedforløb EUD, beslægtet: Teknologi, byggeri og transport Hovedområde - Kontor, handel og forretningsservice Hovedområde - Omsorg, sundhed og pædagogik Hovedområde - Teknologi, byggeri og transport Krop og stil - grundforløb Krop og stil - hovedforløb Mad til mennesker - grundforløb Mad til mennesker - hovedforløb Medieproduktion - grundforløb Merkantil - grundforløb Merkantil - hovedforløb Produktion og udvikling - grundforløb Produktion og udvikling - hovedforløb Strøm, styring og it - grundforløb Strøm, styring og it - hovedforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik - hovedforløb Transport og logistik - grundforløb Transport og logistik - hovedforløb Hovedtotal 40 5 107 35 15 3 34 5 1 1 1 1 1 3 66 30 19 169 39 29 2 67 12 20 6 39 26 95 51 209 147 14 4 454 I alt AARHUS TECH SOSU Aarhus Aarhus Business College EUX og EUD Business SKT - Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Tabel 52: Afbrud fra de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 40 5 107 35 15 3 34 5 1 1 1 1 1 3 66 30 19 169 39 29 2 67 12 115 57 14 4 875 44 Bilag 2. Afbrud fra alle indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus i 2013/2014 Bil, fly og andre transportmidler – hovedforløb Afbrud i alt Bil, fly og andre transportmidler – grundforløb AARHUS TECH SOSU Aarhus Aarhus Business College SKT - Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Tabel 53: Afbrud i 2013/2014 fra de enkelte indgange på erhvervsuddannelserne i Aarhus 58 58 5 5 Bygge- og anlæg – grundforløb 105 105 Bygge- og anlæg – hovedforløb 26 26 Bygnings- og brugerservice – grundforløb 27 27 Dyr, planter og natur – grundforløb 45 Dyr, planter og natur – hovedforløb 2 45 2 Krop og stil – grundforløb 1 1 Krop og stil – hovedforløb 1 1 Mad til mennesker – grundforløb 87 87 Mad til mennesker – hovedforløb 18 18 Medieproduktion – grundforløb 18 18 Medieproduktion – hovedforløb 2 2 Merkantil – grundforløb 177 Merkantil – hovedforløb 29 177 29 Produktion og udvikling – grundforløb 30 30 Produktion og udvikling – hovedforløb 6 6 Strøm, styring og it – grundforløb 76 76 Strøm, styring og it – hovedforløb 10 10 Sundhed, omsorg og pædagogik – grundforløb 22 98 120 Sundhed, omsorg og pædagogik – hovedforløb 0 58 58 Transport og logistik – grundforløb 12 Transport og logistik – hovedforløb I alt 47 22 206 156 12 5 5 487 918 45 Bilag 3. Rapportens datagrundlag 3.1 Landsdækkende registreringssystem Samtlige UU-centre i Danmark har siden august 2008 benyttet det samme administrationssystem (UVvej) til registrering af unges uddannelsesforløb39. Dette er af stor betydning for UU Aarhus-Samsø, da Aarhus, som uddannelsesby, tiltrækker mange unge tilflyttere. Med et landsdækkende registreringssystem får UU Aarhus overført viden om de unges uddannelseshistorik fra landets øvrige UU-centre. Med virkning fra 1. januar 2011 etablerede Undervisningsministeriet, i samarbejde med UNI-C, en national ungedatabase. Denne database får oplysninger fra UU-centrene og uddannelsesstederne. Foruden oplysninger fra ungdomsuddannelserne modtager UU også oplysninger fra Ungedatabasen om, hvorvidt unge: Er i arbejde Er på offentlig forsørgelse Er i gang med videregående uddannelse uden i forvejen at have en ungdomsuddannelse Aftjener værnepligtig Samlet set er oplysningerne med til at sikre UU Aarhus-Samsø vigtig viden om de unge og bidrager til at kvalificere indsatsen for de unge, der ikke er i gang med en uddannelse. 3.2. Uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt Undervisningsministeriet pålagde i april 2009 alle uddannelsessteder, der uddanner unge i mere end tre måneder en forpligtigelse til elektronisk at sende UU oplysninger om unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette omfatter: Unge, der Unge, der Unge, der Unge, der starter på uddannelse er i overhængende risiko for at afbryde (frafaldstruede) har afbrudt uddannelse har gennemført/afsluttet uddannelse UU Aarhus-Samsø forudsætter, at de data der modtages fra uddannelsesstederne lever op til myndighedskravene. 3.3. Generelt om de data UU Aarhus-Samsø modtager UU Aarhus-Samsøs viden om de unge er stærkt afhængig af de elektroniske indberetninger, der modtages fra uddannelsesstederne. Indberetningerne fra ungdomsuddannelserne kan fortsat være behæftet med en vis usikkerhed. Det må således konstateres, at der stadig kan være fejl i de elektroniske indberetninger, der kommer via erhvervsuddannelsernes EASY-A system, hvilket påvirker datagrundlaget for denne rapport. I det omfang UU Aarhus-Samsø er blevet bekendt med fejlene, er dataoverførslen forsøgt forbedret i samarbejde med erhvervsuddannelserne. Ligeledes er der en bestemt fejltype, der optræder i forbindelse med UU København er fra 1. januar 2013 overgået til anden IT-leverandør. Ligeledes er en række overvejende sjællandske kommuner overgået til en tredje leverandør fra august 2014. Begge dele påvirker kun i begrænset omfang dette års rapport. 39 46 indberetninger fra LECTIO, som mange gymnasier anvender. Der er forsøgt kompenseret for denne fejltype i afbrudsrapporten. 3.4. Registrering af de unges uddannelsesaktiviteter De unge er registreret i otte hovedgrupper: Grundskolen 11.-13. skoleår Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Midlertidige aktiviteter Forberedende og udviklende aktiviteter Andre ungdomsuddannelser 47 Bilag 4. Data om afbrudsårsager En afgørende forudsætning for et velfungerende indberetningssystem er, at der er overensstemmelse mellem de årsager til afbrud, uddannelsesinstitutionerne kan angive, og de kategorier af årsager, der benyttes i UVvej, som er det system, UU Aarhus-Samsø anvender. Undervisningsministeriet fastlagde i 2009, hvilke årsagsangivelser, der anvendes i UVvej. Ministeriet har angivet følgende afbrudsårsager: Andet Faglige krav Fravær Pga. sygdom Skiftet skole Skiftet skole og ændret uddannelse Uddannelsen ikke påbegyndt Uddannelsesaftale ophævet Ukendt/ikke oplyst Ændret uddannelse Det er imidlertid fortsat sådan, at eksempelvis koderne i erhvervsskolernes EASY-A system ikke svarer til afbrudsårsagerne i UVvej. Skolerne opererer internt med et system med afgangskoderne ’afbrud med perspektiv’ og ’afbrud uden perspektiv’, som ikke anvendes i UVvej. Dette er en af årsagerne til, at kategorierne ‘Andet’ og ‘Ukendt’ samlet udgør 50,5 % på erhvervsuddannelserne, da der i EASY-A systemet sker en sammensmeltning af afbrudsårsager, der ender i ‘Andet’. Der har været rettet henvendelse til Undervisningsministeriet for at få løst denne problemstilling, hvortil der er svaret, at der ikke findes hjemmel i persondatalovgivningen til udveksling af den type af oplysninger. Det må således konstateres, at konsekvensen heraf er et registreringssystem, der fungerer uhensigtsmæssigt, når det gælder angivelse af årsagerne til afbrud. Eksempler på udfordringer i registreringen Hvis en ung skifter fra én uddannelse til en anden, registreres det som et afbrud. Det er afgørende, at man her benytter enten årsagen ’Ændret uddannelse’ eller ’Skiftet skole og ændret uddannelse’. Hvis en ung skifter fra én uddannelsesinstitution til en anden, men inden for samme uddannelse, fx fra STX på Langkær Gymnasium til Aarhus Katedralskole, er det afgørende, at der kun registreres ’Skiftet skole’. Hvis en ung, der er blevet optaget på en ungdomsuddannelse, skifter mening før start og ikke starter, registreres dette også som et afbrud. Det er derfor afgørende for opgørelse af afbrud, at uddannelsesinstitutionerne i disse tilfælde altid benytter afbrudsårsagen ’Uddannelsen ikke påbegyndt’. 48 Bilag 5. Afbrud fra aarhusianske uddannelser i 2013/2014 Tabel 54: Afbrud fra aarhusianske uddannelsesinstitutioner: 1. august 2013 - 31. juli 2014. Opgjort efter alder på afbrudstidspunktet Alder Egå Gymnasium Erhvervsgrunduddannelsen i Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Langkær Gymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Risskov gymnasium SKT - Skolen for Klinikasstenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere TEKO Design + Business VIA UC Viby Gymnasium VUC Aarhus, Aarhus afdeling Aarhus Akademi Aarhus Katedralskole Aarhus Business College Aarhus Business College, HHX, Handelsgymnasiet SOSU Aarhus Aarhus Statsgymnasium AARHUS TECH AARHUS TECH, HTX: Teknisk Gymnasium I alt 15 1 16 9 17 19 2 18 16 3 19 4 2 20 21 22 23 24 I alt 49 11 2 1 1 1 1 2 2 1 1 8 6 2 6 6 8 8 5 6 47 2 31 42 32 16 2 1 126 3 2 18 8 2 20 24 3 16 18 4 7 13 2 1 2 5 2 65 67 22 4 1 8 15 1 29 1 24 6 10 7 5 7 6 4 5 1 2 16 23 31 13 27 45 57 33 17 44 40 23 8 39 17 22 13 12 4 1 2 1 8 23 3 12 4 9 1 9 1 23 17 80 26 33 19 100 13 28 11 64 1 20 2 56 2 19 17 11 1 2 2 5 14 34 33 55 1 45 1 42 10 32 247 435 427 261 159 120 98 78 14 91 37 123 70 206 161 156 64 488 79 1871 49 Bilag 6. Bekymringsmærker fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH Tabel 55: Frafaldstruede fordelt på de enkelte indgange på AARHUS TECH i perioden 1. august 2014 - 31. juli 2015 AARHUS TECH 2014/2015 Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 28 Bil, fly og andre transportmidler - hovedforløb 1 Bygge- og anlæg - grundforløb Bygge- og anlæg - hovedforløb 31 3 Bygnings- og brugerservice - grundforløb 26 Mad til mennesker - grundforløb 61 Medieproduktion - grundforløb 3 Produktion og udvikling - grundforløb 11 Strøm, styring og it - grundforløb 25 Transport og logistik - grundforløb Hovedtotal 6 195 50 Referat for møde i Magistraten, 16. november 2015 Mødereferat Åben dagsorden 1. Drøftelse mellem Magistraten og de faglige organisationer Drøftet. 2. Ændring af underskriftsbemyndigelse - køb og salg af fast ejendom Fremsendes til Aarhus Byråd med bemærkning, at Magistraten i mødet den 16. november 2015 anbefaler, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 29. oktober 2015. Lukket dagsorden 3. Til drøftelse Drøftet. Emne: Mødedato: Mødetid: Mødested: Socialudvalgsmøde 26. november 2015 Kl. 17:00-19:00 Rådhuset, lokale 398 Dagsorden kort: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Evt. byrådshenviste sager 3. Orienteringspunkter 4. Anvendelse af forældrepålæg 5. Opfølgende drøftelse af evalueringsrapport vedr. forældrebetalingssagen. 6. Kurser og konferencer 7. Sager på vej til byrådet 8. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Baggrund/formål: Udvalget godkender dagsorden. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 17:00-17:05 (5 min.) 2. Evt. byrådshenviste sager Baggrund/formål: Metode: Mundtlig orientering. Ansvarlig: Tid: 17.05 – 17.15 (10. min.) 13. november 2015 Side 1 af 4 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ledelse og Politisk Betjening Jægergården, Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 14/035655-51 Sagsbehandler: Kirsten Møller Pedersen/ Jan Gehlert 13. november 2015 Side 2 af 4 3. Orienteringspunkter A) Orientering om erfaringsopsamling vedr. projekt effektive bostøtte mentor forløb Baggrund/formål: Sociale forhold og Beskæftigelse har afprøvet forskellige forløbsmodeller for koordinerede bostøtte mentor forløb med henblik på at skabe helhedsorienterede forløb for borgerne samt øge deres muligheder for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. I juni 2015 fik Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget en kort status på projektet, der netop var opstartet. Udvalgene orienteres om erfaringsopsamlingen fra projektet, samt at det er besluttet at fortsætte projektet i 2016. Metode: Udvalget kan orientere sig i den fremsendte erfaringsopsamling. Ansvarlig: Lotte Henriksen Tid: 17.15 – 17.25 (10 min.) Bilag: - Erfaringsopsamling vedr. bostøtte mentor forløb B) Orientering om afprøvning af Sverigesmodel på handicapområdet Baggrund/formål: Udvalget orienteres om kommende byrådsindstilling vedr. afprøvning af Sverigesmodel på handicap- området for børn. Metode: Mundtlig orientering Ansvarlig: Thomas Medom Tid: 17.25 – 17.35 (10 min.) 13. november 2015 Side 3 af 4 4. Anvendelse af forældrepålæg Baggrund/formål: Efter ønske fra medlemmer af Socialudvalget drøfter udvalget anvendelsen af forældrepålæg i Aarhus Kommune. Forvaltningen har udarbejdet redegørelse for anvendelsen af forældrepålæg, som udvalget kan orientere sig i. Metode: Mundtlig orientering og drøftelse. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 17.35 – 17.55 (20 min.) Bilag: Redegørelse vedr. brugen af forældrepålæg 5. Opfølgende drøftelse af forældrebetalingssagen. evalueringsrapport vedr. Baggrund/formål: Socialudvalget blev på Socialudvalgsmøde den 12. november 2015 orienteret om evalueringsrapport vedr. forældrebetalingssagen. Der tages på mødet en opfølgende drøftelse med henblik på eventuelle spørgsmål. Ansvarlig: Thomas Medom Tid: 17:55 -18:15 (20 min.) 6. Kurser og konferencer Baggrund/formål: Udvalget drøfter deltagelse i kommende kurser og konferencer. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 18:15 -18:20 (5 min.) Bilag: Kurser og konferencer 13. november 2015 Side 4 af 4 7. Sager på vej Baggrund/formål: Udvalget kan orientere sig i vedlagte bilag vedr. sager på vej til Byrådet. Ansvarlig: Hüseyin Arac Tid: 18:20 - 18:25 (5 min.) Bilag: Skærmdump af listen i portalen 8. Eventuelt Baggrund/formål: Udvalget og forvaltningens repræsentanter har mulighed for at drøfte/orientere om øvrige emner. Der vedlægges en oversigt over faste orienteringer til udvalget. Ansvarlig: Hüseyin Arac. Tid: 18:25 - 18.35 (10 min.) Bilag: - Oversigt over faste orienteringer til udvalget Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget den 26. november 2015: UDKAST SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Pkt. 1.:Godkendelse af dagsorden Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: 15.30 – 15.35 Pkt. 2.: Præsentation af byrådsindstilling: Beskæftigelsespolitik- og plan Formål/Baggrund: Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og – plan forelægges til behandling på byrådsmødet den 16. december 2015. Forud for byrådsbehandlingen har rådmanden været rundt i de politiske udvalg for at drøfte og diskutere politikkens indhold. Udvalgenes input er således indarbejdet i politikken. Beskæftigelsespolitikkens fem centrale politiske fokus områder er: - Stærkere partnerskaber med virksomhederne - Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen - Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job - Flere unge skal i uddannelse og job - Samarbejde på tværs af sektorer, fx social- og sundhedsvæsenet Initiativer, der understøtter politikken, er indarbejdet i dokumentet. Ansvarlig: Thomas Medom Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 25 74 Telefax: 89 40 25 83 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 14/036144-17 Sagsbehandler: Jessie Vestskov Tid: 15.35 – 16.05 (30 min) Bilag: Pkt. 3.: Bostøttementor Formål/baggrund: Orientering om erfaringsopsamling, aftalt på udvalgsmødet den 25.06.15, hvor der blev givet en status på ovennævnte Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.05 – 16.15 (10 min) Bilag: Notat Pkt. 4.: Status på IT-situationen Formål/baggrund: Udvalget orienteres om status på IT-situationen Ansvarlig: Erik Jespersgaard/Vibeke Jensen Tid: 16.15 – 16.25 ( 10 min) Bilag: Pkt. 5.: Studietur Formål/baggrund: Der undersøges dagspriser for hhv. en studietur i Danmark og Tyrkiet. Drøftes i udvalget – m.h.p. evt. planlægning af studietur i forår eller efterår 2016 Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.25 – 16.35 ( 10 min) Bilag: Pkt. 6.: Aktivitetsskema Formål/baggrund: Skemaet har til formål at give udvalget overblik over temaer på kommende møder, herunder kurser og konferencer Ansvarlig: Vibeke Jensen Tid: 16.35 – 16.40 (5 min) Bilag: Skema Pkt. 7.:Sager på vej til byrådet Formål/baggrund: Udvalget orienteres om forvaltningens indstillinger på vej til byrådet Ansvarlig: Thomas Medom Tid: 16.40 – 16.45 (5 min) Bilag: Oversigt Pkt. 8.:Eventuelt Formål/baggrund: Her har udvalget mulighed for at drøfte/orientere om emner, der ikke er dagsordensat Ansvarlig: Hans Halvorsen Tid: 16.45 – 16.50 ( 5 min) Bilag: Ingen Bordrunden
© Copyright 2024