1. No category

Kandidatafhandling
Institut for Økonomi
Cand.merc.aud.
Udviklingen af samfundsansvaret
22-07-2015
i tekstilbranchen, med fokus på
Bestseller
Forfatter: Kenneth Munch Søjberg
Studienr.: KS86859
Cpr.nr.: 0201811589
Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................ 1
1
2
Indledning .................................................................................................................................... 3
1.1
Problemformulering .............................................................................................................. 4
1.2
Afgrænsning .......................................................................................................................... 4
1.3
Begrebsrammer ..................................................................................................................... 5
1.4
Empiri .................................................................................................................................... 5
1.5
Metode ................................................................................................................................... 6
1.6
Kildekritik ............................................................................................................................. 7
1.7
Struktur .................................................................................................................................. 8
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR........................................................................................... 9
2.1
Indledning .............................................................................................................................. 9
2.2
Begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR .................................................................... 9
2.3
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR – Historisk Baggrund .............................................. 10
2.3.1
1950’erne ..................................................................................................................... 12
2.3.2
1960’erne ..................................................................................................................... 13
2.3.3
1970’erne ..................................................................................................................... 14
2.3.4
1980’erne ..................................................................................................................... 15
2.3.5
1990’erne til i dag ........................................................................................................ 16
2.4
Tilgange til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR .............................................................. 19
2.4.1
Shareholder tilgangen .................................................................................................. 19
2.4.2
Den filantropiske tilgang .............................................................................................. 20
2.4.3
Stakeholder tilgang ...................................................................................................... 21
2.4.4
Den danske tilgang ....................................................................................................... 22
2.4.5
Strategisk CSR ............................................................................................................. 22
3
2.5
Delkonklusion ..................................................................................................................... 23
2.6
Fremstillingens tilgange til Virksomheden Sociale Ansvar/CSR ....................................... 23
Lovgivning ................................................................................................................................. 24
3.1
Indledning ............................................................................................................................ 24
3.2
Den lovgivningsmæssige udvikling i Danmark. ................................................................. 24
3.2.1
Den første socialreform ................................................................................................ 25
3.2.2
Den anden socialreform ............................................................................................... 26
3.2.3
Den tredje socialreform ................................................................................................ 27
3.2.4
Den fjerde socialreform ............................................................................................... 28
3.3
3.3.1
Indledning .................................................................................................................... 29
3.3.2
Baggrund for loven ...................................................................................................... 30
3.3.3
Formålet med loven ..................................................................................................... 31
3.3.4
Ændring og præciseringer vedrørende årsregnskabslovens § 99a ............................... 33
3.3.5
Lovens Indhold ............................................................................................................ 34
3.3.6
Høringssvar fra 92-gruppen og Globalt Fokus ............................................................ 41
3.3.7
Spørgsmål fra Folketinget ............................................................................................ 43
3.3.8
Delkonklusion .............................................................................................................. 44
3.4
4
Årsregnskabsloven § 99a..................................................................................................... 29
Internationale begrebsrammer/vejledninger ........................................................................ 45
3.4.1
FN’s Global Compact (UNGC) ................................................................................... 46
3.4.2
Global Reporting Initiative (GRI) ................................................................................ 47
3.4.3
Delkonklusion .............................................................................................................. 48
Bestseller .................................................................................................................................... 49
4.1
Indledning ............................................................................................................................ 49
4.2
Virksomhedsbeskrivelse ...................................................................................................... 49
4.3
Uheldige sager ..................................................................................................................... 50
4.3.1
4.4
Delkonklusion .............................................................................................................. 54
CSR-udviklingen i Bestseller .............................................................................................. 55
5
Konklusion ................................................................................................................................. 62
6
Referencer .................................................................................................................................. 66
7
Bilag 1 ........................................................................................................................................ 72
8
Bilag 2 ........................................................................................................................................ 73
9
Bilag 3 ........................................................................................................................................ 75
10
Bilag 4 ........................................................................................................................................ 77
Abstract
The thesis has been created on the basis that a surge in information sharing has led to an increased
focus on the conditions surrounding the textile-industry in Asia. The industry has been hit by
several bad cases covering horrible working conditions, forced labour, corruption and questionable
environmental ethics; numerous big companies have been mentioned in these headlines. The Danish
company Bestseller is often among the cited companies, mainly in connection with illegalities or
accidents at their subcontractors in Bangladesh. This has created an interest in uncovering how the
change in information sharing and the unfortunate headlines have altered Bestsellers CSR-work.
Thesis:
-
How has the rise in information sharing affected the change in social responsibility in
Bestseller, and in the legislation and in the guidelines? Specifically how has Bestsellers
transparency and results in theirs CSR-report changed?
In order to answer the thesis the following sub-questions will be answered
-
How has CSR changed?
-
How has CSR changed and why is it relevant and how is it defined?
-
What is the current Danish legislation for reporting of social responsibility? Including what
international frameworks / guidelines can be supplemented with.
-
How does Bestseller view the current demands for reporting on social responsibility?
-
Has reporting on social responsibility led a more socially responsible behavior at Bestseller?
To answer the questions the thesis is compiled of three segments; theory, analysis and an ongoing
discussion that will attempt to answer the above mentioned sub-questions.
The first segment describes the theory behind and the development of CSR. The intention is to
create a base knowledge and a better understanding of the subject. The segment is divided in to two;
the first part is about the historical development in CSR. The second part is a study in different
approaches to CSR, which will be used to explain the approach Bestseller employs. The segment
will also include an examination of the change in information sharing.
Side 1 af 80
The second segment is a review of the Danish Financial Statements Act § 99 a, the law has recently
been tightened in May 2015. Several international standards and guidelines, including the Danish
Financial Statements Act § 99, will be reviewed and used to analyze Bestsellers annual report.
The third segment is a study of the company Bestseller. The study will employ a critical socialconstructive approach. The assessment will be based on socially constructed theories of values and
approaches to CSR, behavior in society becomes rules. Social constructivism expresses its different
theoretician’s stances and opinions to CSR. The critical approach is considered necessary to ensure
a nuanced and detailed of Bestsellers CSR-reporting. The thesis aims to individually review the
most relevant segments of the CSR-report to expose the underlying contents.
The thesis concludes that there has been a significant increase in social responsibility in Bestsellers
annual report. It appears that an increased demand for information among the stakeholders and rise
in information sharing has led to Bestsellers review of social responsibility has become far more
extensive. However, several factors has influenced Bestseller, firstly, Bestseller have realized that
positive CSR-work can add positive resources to the company over time. Secondly, the bad
headlines, mainly in Bangladesh, have emphasized the importance of ethics, working conditions
and environmental concerns, especially at Bestsellers subcontractors. These conditions have forced
Bestseller to react and increase their CSR-work. Bestsellers CSR-work has generally developed
positively.
Side 2 af 80
1 Indledning
Om morgenen den 24. april 2013 rettede hele verdens øjne sig mod Bangladesh. Den hidtil største
katastrofe i tekstilbranchen i Bangladesh indtræffer, da fabrikken Rana Plaza styrter sammen. En
otte-etagers-bygning, hvor tusinder af tekstilarbejdere var i gang med dagens produktion. I de
følgende dage steg dødstallet, og begivenheden skulle vise sig at være en af verdens største
industrielle katastrofer. Der var mindst 1134 døde og flere end 2000 sårede (Dieckmann &
Henriksen, 2014).
I november det forgående år for katastrofen var der også et tilfælde i tekstilbranchen. Denne gang
var det tekstil-farbrikken Tazreen, hvor 112 tekstilarbejdere mistede livet. Tekstilarbejderne havde
ikke en chance. Da brandalarmen gik, mente vagterne, at der var tale om falsk alarm og låste derfor
udgangene og efterlod dermed arbejderne uden mulighed for flugt (Dieckmann & Henriksen, 2014).
Fortællingerne fra Bangladesh, omkring tekstilarbejdernes elendige arbejdsforhold, er desværre
mange, og her er underbetaling, vold og trusler en del af hverdagen for de ansatte.
Bland de helt store virksomheder som får produceret i Bangladesh, er danske Bestseller og på trods
af det øgede fokus på de mange dårlige sager fra landet, øges den danske import stadig. Der er
dermed skabt et ønske om at finde ud af, hvad Bestseller gør for at afhjælpe problemerne, og ikke
mindst en vurdering af, om det er en tilstrækkelig indsats af en så stor international virksomhed.
Bestseller er en virksomhed, som hele tiden udvikler deres CSR-arbejde, og der kommer flere og
flere tiltag til hvert år, men hvad er bagrunden for denne udvikling?
For at kunne besvare dette, skal der først være styr på den grundlæggende teori inden for
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Der vil i fremstillingen være fokus på den historiske og
begrebsmæssige udvikling af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Hvordan stemmer Bestsellers
CSR-arbejde overens med teorien og udviklingen, der har været i tilgangen til denne.
Når man beskæftiger sig med Bestsellers CSR-arbejde, kommer man heller ikke uden om
årsregnskabsloven § 99 a, som senest er blevet ændret i maj 2015, og de internationale vejledninger
og standarder for sociale ansvar.
Til sidst kommer dommen, hvilken udvikling er der igennem Bestsellers CSR-arbejde sket med
åbenheden og resultaterne i deres CSR-rapport? Og dækker de, med deres CSR-rapport, det
informationsbehov som findes blandt deres interessenter? Til at afklare dette, vil følgende
problemformulering blive besvaret:
Side 3 af 80
1.1 Problemformulering

Hvordan har den stigende informationsdeling påvirket udviklingen af samfundsansvaret i
Bestseller, i lovgivningen samt i vejledninger? Herunder hvilken udvikling er der
derigennem sket for Bestsellers åbenhed og resultater i deres CSR-rapport?
For at besvare overstående hovedspørgsmål vil følgende delspørgsmål blive besvaret:

Hvordan har udviklingen af virksomhedens Sociale ansvar/CSR været?

Hvordan har virksomhedens Sociale Ansvar/CSR udviklet sig, hvorfor er det relevant og
hvordan defineres det?

Hvordan er de nuværende danske lovbestemmelser for redegørelse af samfundsansvar?
Herunder hvilket internationale begrebsrammer/vejledninger, kan der suppleres med

Hvordan forholder Bestseller sig til de nuværende krav til redegørelse for samfundsansvar?

Har rapportering af samfundsansvar medføret en mere samfundsansvarlig adfærd hos
Bestseller?
1.2 Afgrænsning
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR har ikke en entydigt teoretisk definition, hvorfor
fremstillingen har en bred opfattelse af begrebet i afsnit 2 omhandlende Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR, og er en gennemgang af teorien bag denne. Fremstillingens tilgang til Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR vil blive defineret i afsnit 2.6, og det vil være denne tilgang, som er grundlag
for den resterede del af fremstilling.
Nærværende fremstilling tager sit udgangspunkt i årsregnskabsloven § 99 a og internationale
retningslinjer eller standarder for virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar. Der vil dog i
fremstillingen være en klar overvægt af fokus på den danske lovbestemmelse, da det er denne
Bestseller følger i deres årsrapport. Nogle internationale retningslinjer eller standarder, som den
danske lovgivning støtter sig op af, og som danske virksomheder kan følge, vil dog i et begrænset
omfang blive behandlet i fremstillingen.
Side 4 af 80
Der er i fremstillingen valgt at arbejde med en virksomhed, som er Bestseller. Grundet
fremstillingens begrænsede omfang er der ikke valgt en virksomhed at sammenligne med, da der er
et ønske om at komme i dybden med valgte virksomhed.
I afsnittet om Bestseller vil fremstillingen undersøge en af Bestsellers underleverandører. Der vil
her igen grundet fremstillingens begrænsede omfang, kun være fokus på en af underleverandørerne.
Ydermere vil Bestseller ikke offentligøre en liste med underleverandørerne, hvilket gør det meget
svært at finde underleverandører og brugbar data om disse.
I samme afsnit beskriver fremstillingen flere af de problemstillinger, der findes i tekstilbranchen i
Bangladesh. Listen af problemstillinger er desværre meget lang, hvorfor det ikke har været muligt at
bearbejde dem alle, og nogle bliver beskrevet lidt overfladisk. De problemstillinger, der er udvalgt,
er problemer, som direkte eller indirekte bliver sammenkoblet med Bestseller i den udvalgte empiri.
I samme afsnit vil Bestsellers CSR-arbejde blive beskrevet, her er det igen grundet fremstillingens
omfang, ikke muligt at gå i dybden med dem alle. Derfor er der lavet en subjektiv udvælgelse af
nogle emner og andet CSR-arbejde vil blive beskrevet overfladisk.
1.3 Begrebsrammer
Virksomheder: Der er gennem femstillingen flere henvisninger til virksomheden/virksomhederne,
især i den teoretiske del. Virksomheden dækker i denne sammenhæng meget bredt, da det dækker
over virksomheder, selskaber, foreninger, ngo’er, organisationer, statslige organisationer, mv. Dette
er valgt for et få en vis kontinuitet i den teorietiske redegørelse.
Bestseller: På trods af, at Bestseller er et aktieselskab og forfatteren af denne fremstilling er klar
over dette, er det valgt konsekvent gennem hele fremstillingen at anvende Bestseller uden A/S, selv
om at Bestseller A/S eller Bestseller-koncernen ville være det mest korrekte.
1.4 Empiri
Bestseller er valgt som case-virksomhed for nærværende fremstilling. Den empiri, der er at finde i
årsrapporten for bestseller, bæredygtigheds Rapporten for Bestseller, samt deres hjemmeside er
blandt andet anvendt til at besvare problemformuleringen. Derudover er den viden, som findes om
Bestseller fund, via deres årlige rapport og hjemmeside også anvendt. Bestsellers interessenter er
Side 5 af 80
selvsagt også interessante i forhold til problemformuleringen, og disse vil ligeledes blive inddraget i
nærværende fremstilling. Det er ikke muligt at inddrage alle interessenter grundet omfanget af
fremstillingen, derfor vil der blive fokuseret på nogle udvalgte interessenter inden for især miljø og
arbejdsmiljø området, samt en af Bestsellers underleverandører fra Bangladesh.
1.5 Metode
Der vil i denne fremstilling blive behandlet en virksomhed, for at komme frem til en konklusion på
deres CSR-udvikling. Bestseller er udvalgt, da det er en virksomhed i regnskabsklasse D, og en af
de 1100 virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven § 99 a. Det er en virksomhed som har
haft en omfattende udvikling i deres CSR-arbejde i de seneste år, og en virksomhed som også har
haft nogle ”uheldige sager” som kan sætte deres CSR-arbejde i et andet lys.
Fremstillingen består af to hoveddele, en teoretisk og en empirisk del, der tilsammen skal danne
grundlaget for besvarelsen af problemformuleringen. Teoridelen er en redegørelse af udvalgt teori
og udviklingen af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Denne historiske udvikling, og ikke mindst
udviklingen af definitionen af begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, skal medvirke til at
beskrive den tilgang, Bestseller anvender i deres CSR-arbejde og hvilke interessenter, de tilgodeser
med deres arbejde.
Derudover indeholder den teoretiske del en beskrivelse af udviklingen i hovedsagelig den danske
lovgivning. Denne udvikling, samt udviklingen af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, skal være
med til at besvare spørgsmålet om hvilken udvikling, der er sket for Bestsellers åbenhed og
resultater i deres CSR-rapport. Kommer denne udvikling på baggrund af et øget pres på Bestseller
fra omverdenen, fordi de blot følger lovgivning, eller ønsker de at være forgangsmænd i det globale
arbejde med samfundsansvar? Det vil fremstillingen prøve at besvare.
Empiridelen er et casestudie af Bestseller og deres arbejde med Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR. I denne arbejdsproces anvendes en kritisk socialkonstruktivistisk tilgang. Vurderingen
sker på baggrund af socialt konstruerede teorier om værdier og tilgange til CSR, der ud fra
adfærden i samfundet, bliver til regler (Wenneberg, 2002). Socialkonstruktivismen udtrykker
ligeledes forskellige teoretikeres standpunkter og holdninger til Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR, hvorved Bestsellers CSR-rapportering kommer til at blive vurderet og bedømt ud fra
disse. På denne måde vil fremstillingen gå i dybden med Bestsellers CSR-rapportering.
Side 6 af 80
Den kritiske tilgang menes at være nødvendig for at sikre en belysning af den ønskede
problemstilling i en sådan grad, at indholdet af Bestsellers CSR-rapportering sikres en detaljeret og
nuanceret vurdering. Fremstillingen ønsker, at de mest relevante dele af selve CSR-rapporten
individuelt, bliver bedømt og vurderet således, at det bagvedliggende indhold kommer frem i lyset.
Dette skal gøre det muligt, at der skelnes mellem Bestsellers perspektiv og et mere objektivt
perspektiv, der stiller spørgsmål ved deres rapportering.
Konklusionen vil på baggrund af denne fremgangsmåde blive påvirket på sådan en måde, at det er
den mest sociale accepterede tilgang, der er den ”rigtige”. Det vil sige, at den opfattelse som den
overvejende del af teoretikerne og den brede offentlighed har til, hvad der er rigtig CSR-arbejde, er
hvad Bestsellers CSR-arbejde bliver bedømt ud fra. På trods af, at det muligvis ikke er sådan
Bestseller opfatter deres eget CSR-arbejde, er det på baggrund af disse kriterier CSR-arbejdet bliver
vurderet i denne fremstilling.
1.6 Kildekritik
Fremstillingens teoretiske del er en gennemgang af den historiske og begrebslige udvikling, samt en
gennemgang af oplysningskravene til redegørelsen for samfundsansvar, internationale vejledninger
og standarder. Til besvarelsen af denne del tages der udgangspunkt i sekundære kvalitative data i
form af bøger, lovtekster og artikler. Disse anses for troværdige og objektive kilder, og dermed
benyttes de i fremstillingen uden større supplement til kilden.
Der suppleres gennem hele opgaven med videnskabelige artikler, som ofte indeholder forfatters
holdninger og konklusioner, hvilket gør dem mindre valide end hovedkilderne, men vil fortsat bistå
som et solidt supplement til fremstillingen og belyse problemstillingen bredere. Fra nogle af de
videnskabelige artikler er konklusionen, som er fremkommet på baggrund af en undersøgelse,
benyttet i denne fremstilling som supplement til påstande. Disse undersøgelser kan danne et skævt
billede af området, fordi de er subjektivt vurderet ud fra forfatterens meninger. Det er dog ikke
holdningen, at det påvirker konklusionen i denne fremstilling. Artiklerne er blandt andet valgt ud
fra, hvor mange gange de er blevet citeret i andre videnskabelige artikler, da dette giver et indtryk
af, at andre er meget enige/meget uenig med artiklens konklusion, hvilket er undersøgt før
anvendelse.
Side 7 af 80
I fremstillingen benyttes undersøgelser lavet af blandt andet Danwatch og Red Barnet. Disse
undersøgelser bidrager positivt med oplysninger i fremstillingen, men er skrevet af personer med
interesse i at fremme CSR-arbejdet, og kan derfor være subjektive i sit indhold. Det samme gør sig
gældende for webartiklerne fra Berlingske og Clean Clothes Campaign, som begge har et negativt
syn på Bestsellers CSR-arbejde.
De af Bestsellers CSR-rapporter, der benyttes i denne fremstilling til at eksemplificere konkrete
forhold, er påtegnet af revisor og er offentliggjorte af virksomheden, hvorfor forholdene anses som
troværdige. Dog tyder flere ting på, at der er informationer, som Bestseller, af den ene eller anden
grund, ikke ønsker at oplyse i deres årsrapport eller på deres hjemmeside. Derfor er undersøgelser
og artikler fra andre kilder subjektivt udvalgt, og inddraget til understøttelse af pointer i
fremstillingen, på trods af, at de ikke kan verificeres af de informationer Bestseller selv
offentliggøre.
1.7 Struktur
Strukturen i fremstillingen tager udgangspunkt i fem afsnit. Denne opbygning er valgt for at give en
naturlig rækkefølge og en rød tråd igennem fremstillingen.
Det første afsnit indeholder en indledning og en problemformulering, det fungerer som et oplæg til
fremstillingen, indholdet er en kort beskrivelse af området og hvad fremstillingen indeholder.
Problemformuleringen er formuleret som et hovedspørgsmål, og er underbygget af en række
underspørgsmål, som skal bevirke, at fremstillingen får en naturlig struktur.
Andet afsnit omhandler Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Dette afsnit er baseret på udvalgt
teori omkring emnet, og skal skabe et funderment til forståelse af fremstillingen. I dette andet afsnit
bliver den historiske udvikling inden for Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR gennemgået, og
derefter nogle udvalgte tilgange til emnet.
Det tredje afsnit indeholder en gennemgang af udviklingen af lovgivningen for redegørelse af
samfundsansvar. Afsnittet starter med et historisk tilbageblik på udviklingen i bevidstheden af og
arbejdet med det sociale ansvar. Efterfølgende del af afsnittet beskæftiger sig med den gældende
lovgivning og de nye lovbestemmelser.
Side 8 af 80
Fjerde afsnit indeholder empiri-delen, og her analyses og diskuteres Bestsellers CSR-arbejde. Deres
CSR-arbejde vil blive diskuteret på baggrund af den gennemgåede teori, og hermed besvare
hovedspørgsmålet i problemformuleringen.
Det femte og sidste afsnit er en konklusion, som vil besvare hovedspørgsmålet og
underspørgsmålene i problemformuleringen.
2 Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR
2.1 Indledning
Den følgende del af fremstillingen vil beskrive den historiske og teoretiske baggrund for
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Historien og udviklingen gennem de seneste 60 år vil blive
beskrevet som en kronologisk gennemgang af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Teorien vil
omfatte en beskrivelse af udvalgte tilgange til Virksomhedens Sociale Ansvar/SCR. Der har
gennem årene været mange forskellige holdninger til, hvad Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR er,
hvorfor der også findes mange forskellige definitioner og tilgange til emnet. Denne fremstilling vil,
for at beskrive den brede opfattelse af emnet, beskrive tilgange, der er hinandens radikale
modsætninger. Derudover vil fremstillingen beskrive den tilgang, som er mest anvendt i dette årti
og det danske input til denne.
2.2 Begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR
Fænomenet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR er blevet defineret mange gange efterhånden, både
teoretisk og praktisk, og man er stadig ikke kommet frem til en entydig definition på fænomenet.
Sammen med definitionen ændrer begrebet sig også i flere tilfælde, og mængden af begreber er
efterhånden meget omfattende, og omfatter stort set alle virksomhedens påvirkninger af de interne
og eksterne omgivelser, fx Arbejdspladsens Samfundsmæssig Engagement, Bæredygtighed,
Corporate Accountabillity, Corporate Citizenship, Det Rummelige Arbejdsmarked, Den Politiske
Forbruger, Corporate Responsibility, Corporate Social Responsibility,
Corporate Social
Opportunity, Etisk Investering, Etisk Rengskab, Socialt Adfærd, Virksomheden Sociale Ansvar,
Virksomheden Etiske Ansvar, Virksomhedens Samfundsansvar og mange flere (Roepstoff, 2010).
Side 9 af 80
Det ses tydelig, at begreberne er fremsat af teoretiker med forskellige videnskabelige perspektiver
og tilgange til emnet. Hvilket kan være problematisk, da definitionen og begrebet oftest er ”farvet” i
en retning, alt efter hvilke videnskabelige perspektiver og tilgange Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR defineres ud fra (Marrewijk, 2003).
Nogle definitioner er mere økonomisk orienterede end andre, her mener teoretikerne at man ved at
skabe profit til virksomheden, opfylder sit sociale ansvar på anden måde (Friedman, 1970). Mens
andre teoretiker er af den opfattelse, at virksomhedens stakeholders kommer i første rækker,
hvorved virksomheden strategi skal indeholde en klar plan af, hvilke stakeholders man ønsker at
tilgodese, og hvem der har ret til at blive tilgodeset (Freeman, 1984). Andre teoretiker igen har en
frivillige og mere filantropiske tilgang til Virksomhedernes Sociale Ansvar/CSR, hvor
virksomhederne donerer nogle af deres resurser for at øge den sociale velfærd (Andrews, 1973).
Dette emne, om tilgangen til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, vil blive yderligere behandlet
sidst i dette afsnit.
Som nævnt ovenover, findes der ikke én enkelt videnskabelig anerkendt definition på
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, hvilket vanskeliggør den præcise forklaring af, hvad begrebet
omfatter.
Blandt andet mener Marcel van Marrewijk, at den manglende definition besværliggør diskussionen
om emnet, da samme begreb kan have flere betydninger alt efter hvem der anvende det.
Diskussionen mangler en ren og unbiased definition som et stærkt fundament at bygge videre på
(Marrewijk, 2003). Andre påpeger, at dette er en fordel, da enhver organisation, selskab mv. kan
vælge den tilgang og definition, som giver den bedste løsning i deres fremtidige arbejde med
samfundsansvar (Marrewijk, 2003).
I den følgende del vil der være en historisk gennemgang af fænomenet Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSRs udvikling for at opbygge en bedre forståelse af fænomenet.
2.3 Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR – Historisk Baggrund
Der findes spor på Virksomhedens Sociale ansvar/CSR langt tilbage i historien, helt tilbage i det
førindustrielle samfund fandtes der integrerede socialøkonomiske enheder (Carroll, 1999). Disse
arbejdssteder bestod først og fremmest af en brugs- eller produktionsenhed fx en gård, som var
Side 10 af 80
knyttet sammen til en storfamilie. Her foregik arbejde, bolig, mad og social omgang alt sammen
under samme enhed, og arbejdstager havde en vis form for sikkerhed (Roepstoff, 2010). Det
primære mål for denne socialøkonomiske enhed, var at opretholde forudsætningerne for et forsat
liv, det vil meget forsimplet sige, at dyrke og producere, for at få mad på bordet til arbejderne og
betale afgift til en magtfaktor fx en herremand mv. (Roepstoff, 2010).
Med industrialiseringen indtog opløstes de fleste socialøkonomiske enheder, og arbejderne
begyndte at modtage løn, altså ikke blot kost og logi, for deres arbejde. Sammen med
industrialiseringen mistede mange arbejdere deres sikkerhed og levegrundlag, hvis de kom til at stå
uden arbejde. De havde ikke længere kost og logi i deres socialøkonomiske enheder, men skulle
selv tjene til dagen og vejen. Derudover opstod der flere sumfundsproblemer, som der skulle tages
hånd om. Dette skyldes blandt andet, at flere arbejdstagere flyttede mod byerne eller fabrikkerne,
hvilket medførte flere sociale problemer fx. fattighed, slum og børnearbejde (Wren, 2005). For at
afhjælpe de stigende problemer, blev der derfor introduceret flere nye socialt ansvarlige tiltag fra
virksomhedernes side.
Et af de tiltag, der kom sammen med industrialiseringen, var den patriarkalsk ledede virksomhed,
som var en videreudvikling af de socialøkonomiske enheder, som er nævnt ovenfor. Denne
ledelsesform var meget udbredt i England, som oplevede industrialiseringen før Danmark, men
sammen med at industrialiseringen i Norden kom den patriarkalsk ledede virksomhed til Danmark,
hvor den også blev en udbredt ledelsesform (Roepstoff, 2010).
Med den patriarkalsk ledede virksomhed skabtes der forsat et lille lokalsamfund omkring
virksomheden. Virksomheden stillede bolig til rådighed, havde en sygekasse til de ansatte, tilknyttet
kirke, børnehave, bibliotek mv. til virksomheden. Der fandtes mange forskellige tilgange, og
virksomhederne anvendte også denne ledelsesform i mere eller mindre omfang. Ens for dem alle
var dog, at det skabte en merværdi for både virksomheden og deres ansatte. Arbejdstagerne blev en
del af det lille samfund, og modtog en del goder og jobsikkerhed gennem denne ledelsesform. For
de goder, som virksomheden tilbød deres medarbejder, modtog de loyal arbejdskræft og typisk en
billigere arbejdskraft end der var på det resterende marked (Roepstoff, 2010). Motiverne for dette
tiltag har gennem tiden været meget omdiskuteret. Det har været problematisk at påvise
virksomhedernes incitament til dette tiltag, var det af forretningsmæssig årsager for at øget
produktion med billig arbejdskraft, eller for at afdække de sociale behov som var opstået som følge
at industrialiseringen (Wren, 2005).
Side 11 af 80
Virksomhedsfonde kom også frem i denne periode, og eksistere i breder omfang i dag end
patriarkalsk ledede virksomhed. Virksomhedsfondene har dog en mere filantropisk tilgang, set i
forhold til den patriarkalsk ledede virksomhed. Her er der fokus på det eksterne set fra
virksomhedens synsvinkel. Det vil sige, at de socialproblematikker, som virksomhedsfondene
fortrinsvis beskæftiger sig med, ikke nødvendigvis er knyttet til egen virksomhed. Der er derimod
tale om nogle filantropiske donationer til gernerelle sociale initiativer og samfundsmæssige
forbedringer så som hospitaler, læreanstalter, biblioteker og lignende (Roepstoff, 2010). Et godt
eksempel herpå vil være Carlsberg fonden, som blev etableret i 1876, og har støttet dansk forskning
lige siden (Carlsbergfondet, 2015).
Ser man på Skandinavien/Nordeuropa i det 20. århundrede, var vi præget af en socialdemokratisk
samfundsmodel, set i forhold til USA’s mere liberale samfundsmodel. Det bevirkede, at det sociale
ansvar mere og mere blev overtaget af det offentlige/Staten i Skandinavien/Nordeuropa. Dette
gjorde sig også gældende i Danmark, hvor den første socialreform blev vedtaget i 1892
(Danmarkshostorien.dk, 2015). Denne socialreform indeholdt blandt andet en sygekasse og
alderdomsforsørgelse,
som
afløste flere af
virksomhedernes
tiltag i
forbindelse med
industrialiseringen. Mere om denne udvikling i afsnit 3, omhandlende lovgivningens udvikling i
Danmark.
2.3.1 1950’erne
I den tidlige beskrivelse af Virksomhedes Sociale Ansvar/CSR blev der ofte henvist til som SR
(social responsibility) frem for Corporate Social Responsibility. Caroll påpegede at det muligvis
skyldtes at den moderne forretningsmetode endnu ikke var så fremtræden i erhvervslivet, og at man
ikke var opmærksom på denne tilgang (Carroll, 1999). Dette ændrede sig dog med bogen ”Social
Responsibilities of the businessman” fra 1953 af den amerikanske økonom Howard R. Bowen, hvor
i han satte spørgsmålstegn ved forretningsmændenes sociale ansvar.
Howard R. Browen påpegede, at de 100 største virksomheder i USA havde en sådan vital størrelse
og styrke, at deres beslutninger ville påvirke det civile samfund i mange efterfølgende år, hvilket
meget vel også kunne være gældende i dag. Derfor stillede han spørgsmålene, hvilket ansvar havde
de over for samfundet? Og hvad var rimeligt at forvente at en virksomhed påtager sig? (Brown,
1953). Det var også kun i få tilfælde, at virksomhederne tog stilling til Virksomhedens Sociale
Side 12 af 80
Ansvar/CSR på dette tidspunkt. Et socialt ansvar forstået på den måde, at virksomheden udover at
se på de forretningsmæssige fordele, også så på hvilke sociale problemer, der var og hvordan de
kunne afhjælpes, men det var mere undtagelsen end reglen (Moura-Leite & Padgett, 2011). Howard
R. Brown ville gerne at virksomhederne tog stilling til de sociale problemer sammen med deres
forretningsmæssige beslutninger, men han var dog forud for sin tid, da der stadig var en
overvejende filantropisk tilgang det sociale ansvar i 1950’erne (Shabana & Carroll, 2010).
2.3.2 1960’erne
Den mangel der var på litteratur omkring Virksomheden Sociale Ansvar/CSR i 50’erne, kom i
60’erne. Denne periode var grundlag for den helt store diskussion om hvilken tilgang til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, der var den korrekte. Definitionerne og tilgangene til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR var mange, og der var en bred uenighed om emnet, dog
kommer artiklen, ” Can Business Afford To Ignore Social Responsibilities?” af Keith Davis fra
1960, til at danne grundlag for diskussionen (Carroll, 1999). Keith Davis mente i sin artikel, at
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR ikke kan stå alene eller defineres alene, det skal ses i en større
sammenhæng eller i en proces. Ydermere mente han, at implementering af Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR ville medføre en fremtidig økonomisk fordel for virksomheden, og på denne måde
vinder både virksomheden og samfundet (Davis, 1960). Ikke alle var enige med Keith Davis’
påstand, men den kom til at være bredt accepteret og blev brugt som reference i de følgende årtier
(Moura-Leite & Padgett, 2011).
William C. Frederick var, i sin artikel ”The Growing Concern Over Business Responsibility” fra
1960, også med til at modulere den tidlige definition af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. I
artiklen skrev han, at socialt ansvar betød, at virksomheden først og fremmest skulle have fokus på
økonomien, så virksomheden blev drevet rentabel. Når den del var opfyldt, kunne man fokusere på
de på de sociale problemer. Ydermere mente han, at jo større en virksomhed jo større et ansvar
(Frederick, 1960).
Joseph W. McGuire kom også med sit bidrag til diskussionen, i sin bog ”Business and Society” fra
1963. Joseph W. McGuire påpegede i sin artikel, at med det sociale ansvar opfordredes
virksomhederne til at tage et ansvar, som strakte sig ud over deres økonomiske og juridiske
forpligtelser (McGuire, 1963), - stakeholder tilgang.
Side 13 af 80
I den modsatte ende var Milton Friedman, som havde et helt modsatte syn på tilgangen til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Efter hans tilgang burde virksomheden kun fokusere på deres
shareholder og skabe profit for dem – Shareholder value tilgang. Gennem denne profit ville der
blive taget hånd om de sociale problematikker på længere sigt, når pengene igen kom ud i
samfundet og arbejde. Ydermere mente han, at accepten af det sociale ansvar var en af de få
tendenser, som ville underminere selve grundlaget for det frie samfund (Friedman, 1963).
Alt dette var med til at skabe et grundlag for definitionen af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR,
og inden for områder som kunde-, medarbejder- og stakeholderrelationer skete der også tiltag i
løbet af 1960’erne (Moura-Leite & Padgett, 2011).
2.3.3 1970’erne
Diskussionen om den rette tilgang til- og definition af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR forsatte
i 70’erne, hvilket medførte, at den overordnede tilgang ændrede sig en smule. Kendskabet til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR blev større som følge af den øgede litteratur om emnet, og
flere og flere virksomheder implementerede det i deres forretningsgang (Carroll, 1999).
Allerede i starten af 70’erne kom Milton Friedman med en ændring til sin ellers meget radikale
shareholder value tilgang. Ændringen omhandlede, at virksomhederne ikke blot skulle fokusere på
at skabe så megen profit som muligt til deres shareholder, han accepterede også, at virksomhederne
integrerede nogle sociale tiltag for at afhjælpe de voksende sociale krav. Tiltagene skulle dog kunne
bevises at være rentable på længere sigt (Friedman, 1970).
Keith Davis forstærkede også i denne periode sin tidligere tilgang til Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR. Hans tilgang var, at implementering af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR ville
medføre en fremtidig økonomisk fordel for virksomheden, altså en økonomisk/strategisk tilgang til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Denne tilgang blev forstærket med den påstand, at hvis man
ikke benyttede sin sociale magt/mulighed, ville andre i gruppen overtage den. Med andre ord, hvis
virksomheden ikke brugte den sociale magt/mulighed, virksomheden havde til at afhjælpe sociale
problemer, mistede de positionen til en anden virksomhed. Virksomheden gik efter hans opfattelse
glip af en økonomisk fordel, og det ville således skade virksomheden ikke at implementere
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR (Davis, 1973).
Side 14 af 80
I en senere analyse, ”An evolution: corporate social responsiveness” af Patrick Murphy, hævdede
han, at 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var Bevidstheds- og Problemæraer af Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR. Dette var en periode med ændringer i den sociale bevidsthed og anerkendelse
af det overordnede ansvar, deltagelse i samfundsspørgsmål, bekymring for bymæssigt forfald, fokus
på racediskrimination, afhjælpning af forurening, og den fortsatte filantropisk æra, hvor der var
fokus på velgørende donationer fra virksomheder (Murphy , 1978). I denne periode var social
ansvarlighed primært drevet af eksterne socialt bevidste motiver. Virksomheder forventede på dette
stadie af udviklingen ikke andet retur for deres CSR-arbejde end det økonomiske aspekt (Shabana
& Carroll, 2010). Man kom i dette årti ikke meget tættere på en endelig definition eller tilgang til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, men der kom et bredere kenskab til emnet. Det var også et
årti, i hvilket virksomhedsledere anvendte de traditionelle ledelsesfunktioner til at beskæftige sig
mere med deres sociale ansvar end tidligere, dog stadig med egen interesse i fokus (Carroll, 1999).
2.3.4 1980’erne
Diskussionen om Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR som havde fundet sted de sidste tre årtier
forsatte op gennem 80érne. Den havde dog fået en anden tilgang end før. Erhvervslivet var blevet
mere opmærksomt på den sociale interesse fra omverden, der var opstået gennem de sidst 20 år, og
var nu blevet mere lydhør over for sine stakeholders (Moura-Leite & Padgett, 2011).
I 1981 udkom artiklen ” Private Management and Public Policy” af L. E. Preston og J. E. Post,
som mente, at begrebet CSR burde laves om til public liability. De valgte at bytte ordet ”sociale” ud
med ”offentlig” i Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, da de mente, at virksomhedsledelsen længe
nok havde fokuseret på deres egen definition, eller en interessegruppes definition, af deres sociale
ansvars omfang. De mente, at virksomhedsledelsen burde fokusere på det offentlige liv, og hvilke
problemstillinger, der fandtes her, samt tage ansvar for disse. Med andre ord så havde
ansvarsbegrebet været for snævert (Preston & Post, 1881). Ifølge disse forfattere burde
virksomhederne overveje konsekvenserne af deres handlinger, men virksomhederne var ikke
forpligtet til at løse alle samfundets problemer. Derimod var virksomhederne forpligtet til at lave en
målrettet indsats relateret til deres aktiviteter og interesser. De påpegede, at det var yderst vigtigt, at
virksomhederne overvejer konsekvenserne af deres handlinger og hvilken indsats, der kunne
fortages for at afhjælpe de negative konsekvenser, denne medførte. Dette var henholdsvis første og
anden prioritet i arbejdet med deres sociale ansvar (Preston & Post, 1881).
Side 15 af 80
Flere økonomer tilsluttede sig den ændrede tilgang til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR.
Professor Thomas Donaldson mente, at der burde være en implicit social kontakt mellem
erhvervslivet og samfundet. Erhvervslivet burde se ud over deres eget behov (Donaldson, 1982).
R. Edward Freeman tilsluttede sig også denne tilgang i sin banebrydende bog om emnet fra 1984,
”Strategic Management: A Stakeholder Approach” (Moura-Leite & Padgett, 2011). Han påpegede,
at det øget fokus på virksomhederne handlinger og deres sociale ansvar, også havde øget fokusset
på, om deres handlinger var etiske og moralske korrekte. Han gik endda så vidt til at påstå, at flere
handlinger, som var drevet af en shareholder value tilgang, var uetiske, umoralske eller endda
ulovlige (Freeman, 1984).
Begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR og tilgangen hertil havde taget et stort spring fra det
umiddelbart først blev omtalt i 1950’erne og til slut 1980’erne. Fra en shareholder value tilgang
med et formål om at lave så høj profit til virksomhedens ejere som muligt, og med nogle
filantropiske bidrag til udvalgte sociale problemer. Til en stakeholder tilgang med fokus på
virksomhedens medarbejder, kunder og omverden generelt, og større opmærksomhed på
konsekvensen af virksomheden handlinger.
Hvorfor denne ændring? Først og fremmest havde den tidligere diskussion, bøger og artikler om
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR været med til at dele informationerne om emnet, og derved
skabt opmærksomhed. Dertil havde empiriske artikler påvis, at flere sociale ansvarlige
virksomheder også var profitable virksomheder (Carroll, 1999). Ydermere kom der også i denne
periode en større opmærksomhed på den etiske virksomhed fra den brede omverden, dvs. fra
medarbejde, forbrugere, opkøber, leverandør mv. Virksomhederne skulle i større grad stå til ansvar
for deres handlinger, og det medførte i mange tilfælde, at virksomhederne traf en mere stakeholder
orienteret beslutning (Carroll, 1999).
2.3.5 1990’erne til i dag
Fra starten af 1990 og indtil nu, er begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR næsten blevet
universelt sanktioneret og støttet af alle bestanddele i samfundet, fra regeringer og selskaber til
forbrugere og non-governmental organizations. Selv store internationale organisationer som FN og
Verdensbanken har retningslinjer for det forsatte arbejde med Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR
(Moura-Leite & Padgett, 2011). På trods af, at virksomhederne i Danmark har haft tiltag, som ville
Side 16 af 80
kunne defineres som Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, er det først i star 1990’erne, at begrebet
for alvor bliver introduceret i Danmark, (Roepstoff, 2010).
Et godt billede på udviklingen af Virksomheden Sociale Ansvar/CSR er en undersøgelse som MinDong Paul Lee henviser til i sin artikel ”A review of the theories of corporate social responsibility:
Its evolutionary path and the road ahead” fra 2008. Undersøgelsen er lavet af det amerikanske
magasin ”Magazine Fortune” og er en undersøgelse af Fortune 500 virksomhederne i 1977 og igen i
slutningen af 1990. Fortune 500 er en liste over de 500 virksomheder med de højeste indtægter i
regnskabsåret, og indeholder både privatejede og børsnoterede virksomheder fra USA (fortune.com,
2014). Undersøgelsen viser, at det var under halvdelen af de 500 virksomheder i 1977, som anså
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR som et væsentligt element i deres årsrapport. I slutningen af
1990 var billedet ændret, her var det over 90 % af virksomhederne, som anså Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR som et grundlæggende element i deres organisatoriske mål, aktiviteter og
årsrapport (Lee, 2008).
De forskellige mediaplatforme, og især internettet med sin vidensdeling, spiller også en væsentlig
rolle i udviklingen af Virksomhedens Sociale ansvar/CSR. Selvom internettet allerede havde 20-30
år på bagen, er det først i starten af 1990’erne det blev tilgængeligt for den brede befolkning
(Christensen, 1997). Sammen med den rivende globalisering af handel og produktion i starten af
90’erne kom der også en større efterspørgsel på en mere effektiv måde at kommunikere på. Dette
skete, da man kombinerede computerteknologi og telekommunikation, og derved skabte internettet.
I de følgende år skete der en udvikling af både internettet, men også af computeren. Computernes
kapacitet fordobles hvert andet år og sammen med at computerens softwares revolutionerende
udvikling tillod den digitale kommunikation via lyd, billeder og film (Christensen, 1997).
Samfundslivets informationsdeling accelererer, sammen med den øget teknologiske udvikling, ud
over alle grænser. Dette er med til at skabe nyt pres på virksomhederne, til at fremme arbejdet med
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Det store pres kommer blandt andet fra forbrugerne, som nu
også er beviste om, hvad der sker rundt i verden. Og i de seneste 20 år er det blevet sjældnere og
sjældnere, at en uetisk handling fra virksomhedens side går uset hen.
Fordelingen af aktiver i den gernerelle virksomhed har også ændret sig over de seneste 60 år. Den
gernerelle virksomheds aktiver indeholder i dag en større andel immaterielle aktiver, som goodwill,
omdømme og menneskelig kapital, end før i tiden. Dette medfører selvsagt også, at nutidens
virksomheders egenkapital er mere følsom over for omtale. Dvs. at fx negativ omtale vil påvirke
Side 17 af 80
egenkapitalen i en negativ retning, hvilket øger betydningen af arbejdet med Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR (Waddock, 2008).
Forskning underbygger også føromtalte tendens, det bliver nu påvist at et øget arbejdet med
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR kan påvirke virksomhedens økonomiske resultat og
konkurrenceevne i en positiv retning (Lee, 2008). Som følge heraf ændres tilgangen til
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR igen, fra en etisk orienteret tilgang til en mere
forretningsorienteret tilgang. Derudover flytter analysen af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR sig
fra et makro-sociale niveau til et organisatorisk niveau, og handlingerne bliver mere
forretningsorienteret (Lee, 2008).
Ifølge Sandra Waddock har den nye tilgang til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR bragt nye regler
for virksomhedens adfærd, navnligt for store multinationale selskaber. Disse nye regler skal, udover
at maksimere shareholder value, skabe et bredere virksomhedsansvar vedrørende miljømæssige,
sociale og offentlige problemstillinger. De store selskaber forventes at:

producere bæredygtighed

leve op til forskellige principper og standarder, afhængigt af deres industri

være mere åbne om deres aktiviteter og

engagere sig med de berørte parter i en dialog, partnerskaber og handling (Waddock, 2008).
De overstående ændringer er med til at skabe et større behov for kommunikation fra virksomheden
til deres stakeholders, både ved en øget efterspørgsel fra omverdenen, men også som et værktøj fra
virksomheden side. Det er ikke nemt at imødekomme dette behov uden en vis interessekonflikt. På
den ene side vil kommunikation af etiske, moralske og socialt ansvarlige tiltag ofte fremkalde
positive reaktioner hos virksomhedens interessenter. Men denne form for kommunikation vil på den
anden side, også kunne tiltrække kritisk opmærksomhed fra shareholderne. Dette gør CSRkommunikation til en kompleks og udfordrende opgave for virksomhederne (Morsing , Schultz, &
Nielsen , 2008).
Det sociale arbejde i dag er en måde at promovere virksomheden på, og bliver i mange tilfælde
brugt i den daglige forretningsgang til at markedsføre virksomheden. Kommunikationen af
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR kommer i dag ud via flere kanaler, oftest via bæredygtighedsog CSR-rapporter, corporate branding og på virksomhedernes hjemmesider. På trods af, at
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR som begreb først ret sent blev introduceret i Danmark, mener
Side 18 af 80
Morsing og Schultz, at det sociale ansvar er meget vigtigt for virksomhedens omdømme, og som
naturlig følge af dette, er der en tradition for at kommunikere omkring deres samfundsmæssige
engagement. På en og samme tid er det kommunikation ud til virksomhedens interessenter, og
branding af virksomheden. Kommunikationen er en kompleks og udfordrende opgave for
virksomheden, da det er hele tiden en balancegang at komme med den rette information om det
sociale ansvar og det samfundsmæssige engagement (Morsing & Schultz, 2006).
2.4 Tilgange til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR
I foregående del blev historien bag Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR gennemgået, og som det
fremgår, er Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR et begreb, der har eksisteret i mange årtier. I
årenes løb er selve begrebet blevet udviklet, og der har været forskellige opfattelser af, hvad
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR indebar. I den følgende del af fremstillingen er det hensigten
at redegøre for fire forskellige tilgange til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, samt at redegøre for
den danske tilgang, som er en udvikling af stakeholder-tilgangen. Til slut vil fremstillingens tilgang
til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR blive beskrevet. Denne tilgang lægger meget op af
definitionen i årsregnskabsloven (ÅRL), som bruges i denne fremstilling, og vil blive yderligere
behandlet i afsnit 3.3 om ÅRL § 99 a.
2.4.1 Shareholder tilgangen
Shareholder value tilgangen er baseret på Milton Friedmans artikel fra 1970,”The Social
Responsibility of Business is to Increase its Profits” (Marrewijk, 2003). Som fremstillingen
tidligere har været inde på, og som det også fremgår af titlen på hans artikel, er det
samfundsansvarlige fokus for virksomheden at maksimere ejerens profit. Samfundet og staten
sætter rammerne for virksomhederne i form af infrastruktur, skoler, hospitaler mv. og
virksomhedens tilbagebetaling er arbejdspladser, som vil føre til stigende velfærd i samfundet
(Friedman, 1970). Eneste krav fra hans side er, at virksomhederne skal holde sig inden for lovens
grænse. Friedman går så vidt, at han kalde alt arbejde, som ikke er rettet mod at tjene penge til
ejerne, for tyveri af virksomhedens resurser. Det vil sige, at blandt andet ledelsens CSR-arbejde er
tyveri af enten ejernes, medarbejdernes eller kundernes penge (Friedman, 1970). Inden for de sidste
5-10 år er denne shareholder value tilgang blevet modificeret og mere anerkendt, da flere fortalere
Side 19 af 80
på området mener, at Virksomhedens Sociale ansvar/CSR og profitmaksimering ikke er direkte
modstridende, men at arbejdet med Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR skal være værdiskabende
for virksomheden (Vogel, 2005).
2.4.2 Den filantropiske tilgang
Den filantropiske tilgang til Virksomheden Sociale Ansvar/CSR minder en del om det
grundlæggende i shareholder value tilgangen. Virksomheden skal gøre sit for at tjene penge til sine
ejere, men her påhviler der også en forventning fra virksomhedens interessenter, om at
virksomheden bidrager med penge eller en anden form for resurser, til forskellige gode formål –
filantropi. Altså skal virksomheden koncentrere sig og at tjene penge, men bør også give en del
tilbage til samfundet (Djursø & Needgaard, 2010). Denne filantropiske tilgang udspringer af Archie
B. Carroll, der siger følgende om Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR: ”The social responsibility of
business encompasses the economic, legal, ethical and philantropic expectations placed on
organisations by society at a given point in time” (Buchholtz & Carroll, 2012). Det økonomiske
element forklarer, at virksomheden skal genere profit for at eksistere. Det retslige element forklarer,
at virksomheden skal drives i overensstemmelse med loven. Disse to elementer følger Milton
Friedmans shareholder value tilgang.
De to sidste elementer definerer Archie B. Carroll, som det der forventes af virksomheden ud over
det lovmæssige. Etik: virksomheden bør tage et ansvar og tage del i de sociale problemer, der findes
i samfundet. Filantropi: Er at donere, og er hele essensen af denne tilgang. Virksomheden bør
donere til de sociale problemer, som de tager del i (Carroll, 1999).
Mange, primært amerikanske virksomheder, donerer en del af deres overskud til fx skoler i
belastede områder, hjælpemidler til handicappet, hjælp til hjemløse mv. Pengene doneres for at øge
den menneskelige velfærd. Denne tilgang til Virksomhedes Sociale Ansvar/CSR er mere anvendt i
USA end i Skandinavien. Dette kan forklares ved, at det sociale sikkerhedsnet ikke er nær så
udviklet i USA som i Skandinavien, hvor flere sociale problemstillinger varetages af Staten. (Djursø
& Needgaard, 2010).
Også denne tilgang har gennem årene udviklet sig. Flere forskere argumenterer for, at donationerne
bør gives til områder, som forbedrer langsigtet samarbejdspotentiale. Altså kan en donation til at
Side 20 af 80
forbedre vilkårene for fx en leverandør, være med til at sikker en fremtidig eksistens for denne og
derved fremtidig samarbejde. - strategisk filantropi (Djursø & Needgaard, 2010).
2.4.3 Stakeholder tilgang
Med denne stakeholder tilgang menes, at virksomheden har til formål at optimere værdien for alle,
der kan have interesse i virksomheden. Dette gælder de personer eller grupper, som påvirker eller
bliver påvirket af virksomhedens aktiviteter. Dermed gælder det ikke kun værdien for ejerne, som
ved shareholder value tilgangen, men også værdien for medarbejdere, leverandører, kunder,
kreditorer og mange flere (Marrewijk, 2003).
Som tidligere nævnt var R. Edward Freeman en af de første til at formulere denne teori og tilgang i
sin bog fra 1984 ”Strategic Management: A Stakeholder Approach”. Freeman mener, at arbejdet
med Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR er frivilligt og drejer sig om arbejde med sociale og
miljømæssige forhold. Det er således aktiviteter, som virksomheden gør ud over, hvad lovgivning
og internationale aftaler tilsiger. Det er ifølge ham ikke CSR-arbejde at leve op til lovgivningen på
fx miljøområdet, da virksomheden forventes at overholde loven (Freeman, 1984).
Freeman påpeger endvidere, at arbejdet med Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR bør ske gennem
dialog med den enkelte interessent. Dette skal gøres for at identificere, hvilke forventninger de hver
især har til virksomheden, og hvad eller om de kan gøre noget for at afhjælpe disse (Djursø &
Needgaard, 2010).
Det sociale ansvar bliver ofte opdelt i det interne og eksterne. Det interne er forholdene inden for
virksomhedens juridiske enheder. Der er således tale om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Det
eksterne ansvar henviser til arbejdsforholdene hos virksomhedens samarbejdspartner, fx
leverandører. Det vil sige, at Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR også omfatter arbejdsforhold hos
leverandører i udviklingslande som fx børnearbejde, diskriminering, tvangsarbejde og andre dårlige
arbejdsforhold (Djursø & Needgaard, 2010).
Under stakeholder tilgangen bliver Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR fremstillet som en
”treenighed” eller som den tredobbelte bundlinje som den også kaldes. Dette henviser til, at
virksomheden rapporterer deres resultater inden for tre områder; økonomiske, miljømæssige og
sociale termer. Det henviser også til, at virksomheden skal være økonomisk rentabelt, før den kan
Side 21 af 80
være ansvarlig på et miljømæssigt plan såvel som på et socialt plan. Sociale termer henviser til
forhold mellem virksomheden og deres interessenter (Marrewijk, 2003).
2.4.4 Den danske tilgang
Den danske tilgang er det rummelige arbejdsmarked, og er et begreb, som blev introduceret af den
daværende socialminister Karen Jespersen i 1994. Dette kommer som en erkendelse af, at staten
ikke længere alene kunne løse velfærdssamfundets problemer, hvorfor hun opfordrede
virksomhederne til at tage deres del af ansvaret. Denne tilgang er en dansk udvidelse af stakeholder
tilgangen, hvor der er fokus to specifikke områder, som staten ikke længere kunne løse: fastholdelse
og integration (Djursø & Needgaard, 2010).
Under fastholdelse er der et ønske om, at virksomhederne skal fasthold medarbejder, der pga.
sydom, nedslidning, alder eller lignende har vanskeligt ved at udføre deres arbejde, i beskæftigelse.
Men virksomhederne skal også gøre en indsats for at forebygge ulykker og nedslidning af deres
medarbejder.
Integration handler om, at virksomheden skal være åben for ledige personer, der pga. sydom,
langvarig ledighed, anden etnisk baggrund eller nedsat arbejdsevne ikke kan finde en beskæftigelse
på normale vilkår. Især problemstillingen angående ledige med en anden etnisk baggrund har været
et meget diskuteret emne de sidste 10 år (Djursø & Needgaard, 2010). Her tager virksomheden
andel i det sociale ansvar i et tæt samarbejde med staten, og deres medarbejdere.
2.4.5 Strategisk CSR
Strategiske CSR ligger langt væk fra den oprindelige filantropiske tilgang, og mere i retning af
stakeholder tilgangen og til dels strategisk filantropi. En fællesnævner med den filantropiske tilgang
er, at man donerer til samfundet. Men i modsætningen til den filantropiske tilgang, hvor man
donerer til mere eller mindre tilfældige formål, vil man med strategisk CSR kun donere eller lave
CSR-arbejde i områder, der kan være med til at styrke virksomhedens forretningsstrategi og
kernekompetencer. Man kan vel sige, at det er et ledelsesværktøj til understøtte og forandre
virksomheden i en positiv retning. Ved denne strategiske tilgang kan virksomhederne opnå
forbedret konkurrenceevne og samtidigt agere en smule filantropisk over for samfundet. I denne
Side 22 af 80
sammenhæng ser man Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR som en metode/et værktøj til at opnå
strategiske mål. Fx er det et oplagt værktøj et at opnå stærkere forhold mellem medarbejder og
virksomheden. Ved at forbedre forholdene for medarbejderne vil virksomheden kunne opnå færre
sygedage, øget produktion mv (Roepstoff, 2010).
Forskellige former for strategisk CSR vil også kunne forbedre virksomhedens forretnings- og
investeringsmuligheder, fx ved at støtte en leverandør gennem CSR-arbejde.
Strategisk-CSR er stort set identisk med den CSR-tilgang, som regeringen kalder forretningsdrevet
samfundsansvar, og regeringen ønsker at fremme i deres handlingsplan fra 2008 (Regeringen,
2008). (Mere om handlingsplanen i afsnit 3.3.3)
2.5 Delkonklusion
Begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR har ændret sig meget gennem tiden, og det vil
sikkert forsætte i fremtiden. Vi er dog nået til stadie, hvor der er en bred enighed om det
grundlæggende indhold af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. På nuværende tidspunkt er
tilgangen overvejende forretningsorienteret. Hvis man skal specificere det, så er det en overvejende
Stakeholder tilgang, men ikke bare med en etisk, moralsk eller velgørende tilgang. Der er meget
fokus på, hvad virksomheden kan få retur ved sit sociale arbejde og ved at kommunikere det ud til
samfundet, altså i retning at strategisk CSR/ forretningsdrevet samfundsansvar.
2.6 Fremstillingens tilgange til Virksomheden Sociale Ansvar/CSR
Begrebet Virksomhedes Sociale Ansvar/CSR har, på trods af diskussionen de seneste 50-60 år,
stadig ikke en entydigt teoretisk definition. Tilgangen til Virksomhedes Sociale Ansvar/CSR er gået
i mange forskellige retninger, dog bliver der stadig et større pres på virksomhederne om at tilgodese
deres stakeholder. Nærværende fremstilling har i det andet afsnit defineret begrebet Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR som et meget bredt og paraplylignende forståelse, dette er gjort for ikke at
være farvet i afklaringen af udviklingen. Virksomhedens Sociale ansvar/CSR er her anvendt som et
udtryk for forholdet mellem virksomheden og samfundet.
Side 23 af 80
I det følgende afsnit om lovgivningen følger fremstillingen også denne brede definition i første del.
Afsnittet vil kort beskrive udviklingen i lovgivningen. Når fremstillingen kommer til redegøre for
udviklingen af lovgivningen i det seneste årti, vil definitionen af Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR også blive ændret til en mere stakeholder-orienteret definition, som lægger sig op af
definitionen i årsregnskabsloven (ÅRL). Denne vælges, idet udgangspunktet for fremstillingen er
ÅRL § 99 a. Dette skyldes, som tidligere beskrevet, at den gernerelle tilgang i samfundet også
ændrer sig i denne retning. Dermed vil det give et mere retvisende billede af udviklingen.
I fjerde afsnit vil der være en analyse og diskussion af Bestsellers anvendelse af Virksomhedens
Sociale Ansvar/CSR, denne vil også blive fortaget med en stakeholder-tilgang for øje.
3 Lovgivning
3.1 Indledning
I den følgende del af fremstillingen vil der blive set nærmere på den danske lovgivning og de
internationale standarder, der findes for rapportering af Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. For at
skabe en bedre forståelse af baggrunden for vedtagelsen af Årsregnskabsloven § 99 a, vil den
lovgivningsmæssige
udvikling
i
Danmark
først
blive
gennemgået.
Efterfølgende
vil
Årsregnskabsloven § 99 a blive gennemgået i forhold til baggrunden og formålet med loven.
Derudover vil dens lovmæssige indhold blive behandlet med fokus på de seneste ændringer. Til
sidst vil der være en gennemgang af udvalgte internationale standarder og vejledninger inden for
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, som virksomhederne kan vælge at følge.
3.2 Den lovgivningsmæssige udvikling i Danmark.
Som nærværende fremstilling allerede har været inde på i afsnit 2.3, skete der en samfundsændring
sammen med industrialiseringen indtog. De fleste socialøkonomiske enheder opløstes, og
arbejderne søgte mod byerne og fabrikkerne for at finde arbejde. Arbejderne skulle nu selv tjene til
kost og logi, da de ikke længere var en del af en socialøkonomisk enhed.
Side 24 af 80
På
den
ene
side
opstod
de
patriarkalsk-ledede
virksomheder
samt
de
filantropiske
virksomhedsfonde, som tog deres del af det sociale ansvar, i hvert fald for de sociale elementer, der
var knyttet til virksomheden i den tidlige industrialiseringen. På den anden side skiftede ansvaret for
de sociale støtteforanstaltninger i Danmark, fra at have været et virksomhedsanliggende, til at være
et mere stats- og arbejdsmarkedsanliggende. Det Sociale ansvar ændrede således karaktere og
udgangspunkt i takt med den udvikling, der skete i det danske samfund. Gennem årene med den
industrialiseringens udvikling blev der i særlig grad fokuseret på udviklingen af en national
socialpolitik. Gennem denne socialpolitik, og de 4 socialreformer den medførte, skete en udvikling
til et velfærdssamfund og i forlængelse af denne mulighed for forskellige sociale ydelser og
sikkerhed (Roepstoff, 2010).
3.2.1 Den første socialreform
Den første socialreform blev udviklet i 1891-92, og kommer på baggrund af blandt andet mangel på
arbejdskraft i landbruget. Manglen på arbejdskraft skyldes hovedsagligt to ting, først og fremmest
skyldes det vandringen af arbejdskraft fra landet til byernes fabrikker. Men også udvandringen til
USA for at søge lykken der gjorde, at der var mangel på arbejdskraft i landbruget. Denne
afvandring fra landbruget skabte et naturligt lønpres, fra de tilbageværende arbejdere, på gårdejerne.
Oven i afvandringen af arbejdere i landbruget, eller måske på trods af, kom der en landbrugskrise i
1880’erne, som mindskede gårdejernes indtjening og dermed muligheden for at imødekomme
medarbejdernes lønkrav. Landbruget var nødsaget til at bede staten om hjælp. Hjælpen kom i form
af den første danske socialreform (Jensen , 2014).
Denne reform indeholdte tre elementer. For det første omfattede den en lov om
alderdomsforsørgelse, der giver trængende over 60 år, som ikke havde modtaget fattighjælp de
forgående 10 år, ret til skønsmæssig hjælp uden fratagelse af stemmeretten. Modtog man fattighjælp
på dette tidpunkt, mistede man sin stemmeret og man måtte ikke indgå ægteskab (Gyldendal, 2015).
Alderdomspensionen ses som en kompensation til landbruges medarbejder i stedet for den højere
løn. Kommunerne og staten delte udgiften (Jensen , 2014).
Den anden del af socialreformen omfattede en lov om sygekasse. Denne bliver, som
alderdomsforsørgelsen, også taget ud af fattigloven, og blev en selvstændig lov. Det blev en ”hjælp
til selvhjælps lov”, hvor der var en egenbetaling og et offentligt tilskud.
Side 25 af 80
Den tredje og sidste del af socialreformen var en fortsættelse af fattigloven, men uden ældre og syge
(Jensen , 2014). Fællesnævneren, for alle tre dele af socialreformen, var, at det offentlige påtager sig
en større del af det sociale ansvar.
3.2.2 Den anden socialreform
Den anden socialreform kom i overvejende grad fra den socialdemokratiske socialminister K.K.
Steicke, der sammen med resten af Socialdemokratiet med Stauning ved roret, kom til magten med
en flertalsregering sammen med de Radikale i 1929. Socialreformen var en sammenfatning af nye
tiltag og flere enkelt sociallove, som blev vedtaget gennem 20’erne (Ploug, Henriksen, & Kærgård ,
2004).
Tiden op til vedtagelsen af socialreformen var præget af en international økonomisk krise efter det
amerikaske børskrak i 1929. Dette påvirkede også den interne situation i Danmark, hvor der i 193233 var næsten 50 % ledighed i Danmark. I 1933 så Socialdemokraterne, i samarbejde med de
Radikale og Venstre, sig blandt andet nødsaget til, sammen med en ny socialreform, at devaluere
kronen for at afhjælpe krisen (Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004).
Reformen bestod af fire love. Den første lov var en arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring,
som i sin enkelthed betød, at de arbejdsløse kunne få støtte fra deres arbejdsløshedsforsikring i
længere tid, inden de måtte søge kommunen om hjælp (Roepstoff, 2010).
Den anden lov afløste fattigloven fra 1891-92 og var en lov om offentlig forsørgelse. Der blev
indført en såkaldt særhjælp og kommunehjælp, som skulle hjælpe de mennesker, som var i den
svageste del af samfundet. Dvs. at man kunne modtage hjælp uden at miste stemmeretten.
Tredje lov om folkeforsikring samlede de fleste love om hjælp til syge, gamle og invalide under én
lov. Der var her tale om en udvidelse af sygekassen. Med denne lov blev det også obligatorisk for
alle over 21 år at være medlem af en sygekasse (Roepstoff, 2010).
Fjerde og sidste lov i denne sociale reform var en arbejdsulykkeforsikring, som var obligatorisk for
arbejdsgiveren. Denne arbejdsulykkeforsikring blev bestemt således, at alle forsikringer, af denne
salgs, hæftede solidarisk, dvs. at arbejdstageren var sikret uanset, om arbejdsgiver havde orden i sin
forsikring eller ej (Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004).
Side 26 af 80
Det grundlæggende for K.K. Steicke socialreform var, at der blev indført et retsprincip frem for et
skønsprincip. Der blev skabt en klarhed under, hvilken lov man kunne få støtte, og en klarhed over
bestemmelsen af den støtte, man kunne modtage. Med det obligatoriske medlemskab af sygekassen
for alle over 21 år og arbejdsulykkeforsikring for arbejdsgiveren, sikrede reformen også, at ingen
stod uden forsikring, hvis uheldet var ude. Generelt påtog den danske stat sig i højere og højere grad
det sociale ansvar (Roepstoff, 2010).
3.2.3 Den tredje socialreform
I begyndelsen af 1970, som var præget af lavkonjunktur, kom den tredje socialreform. Den var dog
blevet udarbejdet i perioden fra 1950 til 1970, hvor der var højkonjunktur, og hvor ingen mente, at
Danmark kom til at opleve en økonomisk krise igen. Dette er Danmarks anden
industrialiseringsperiode, hvor industriens indtægter gjorde økonomien stærk, og arbejdsløsheden
var tæt på nul. Vi indhentede faktisk arbejdskraft fra udlandet i denne periode. Med de stigende
indtægter fra skatterne blev den offentlige sektor udbygget og styrket i social-, sundhed- og
uddannelsessektoren. Ekspansionen knyttede sig direkte sammen med en øget erhvervsfrekvens af
de danske kvinder. På den ene side voksede behovet for børne- og ældrepleje, da flere kvinder kom
ud på arbejdsmarked. På den anden side, var det i overvejende grad i den offentlige servicesekter, at
kvinderne fik arbejde (Jensen , 2014). Det påstås, at det er med denne socialreform, at det vi kender
som velfærdsamfundet, for alvor bliver skabt (Roepstoff, 2010).
Denne tredje socialreform indeholdt en stigning af understøttelsen, samt nedlæggelse af blandt
andet sygekassen og invalideforsikringsretten. Man ønskede et enstrenget system i den forstand, at
det var det offentlige, som varetog de sociale problemer, borgerne skulle henvende sig til en af de
daværende 275 kommuner, hvis de fik problemer. Man bibeholde dog A-kassesystemet, så helt
enstrengede var det ikke (Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004).
I 1976 indføres Bistandsloven, som byggede på en individuelt tilrettelagt behandling og hjælp, og
man ønskede, at kommunen skulle opspore problemerne og afhjælpe dem. Dette betød også en
genindførsel af skønsprincippet, som var fjernet i den tidligere socialreform.
Flere væsentlige principper blev slået fast med denne socialreform, først og fremmest var der et
ønske om at forbygge frem for at afhjælpe. Man ønskede at bekæmpe de sociale problemer inden de
Side 27 af 80
sprang ud i lys lue. For det andet, og i forlængelse af det første, så ønskede man ikke, at tabt
arbejdskraft skulle medføre, at man mistede sin forsørgelsesmulighed.
I takt med udviklingen af det danske velfærdssamfund, var det tydeligt, at det offentlige overtog
mere og mere af det sociale ansvar, hvilket gjorde, at virksomhederne kom i baggrunden.
Virksomheden som initiativtager i sociale henseender indskrænkes kraftigt, og virksomhedsfonde,
som bidrog til velgørende formål, var der heller ikke meget brug for, da velfærdssamfundet også tog
det sociale ansvar på disse områder (Roepstoff, 2010).
3.2.4 Den fjerde socialreform
At den tredje socialreform var udarbejdet i en periode med højkonjunktur og vedtaget i
lavkonjunktur med en energi- og økonomikrise i 1980’erne bevirkede, at velfærdssamfundet blev
sat under pres. Det danske velfærdssamfund oplevede en stadig voksende social og økonomisk
byrde, samt et fald i indtægterne. I begyndelsen af 1990’erne blev man nødsaget til at indføre en ny
socialreform, den fjerde i rækken.
Denne socialreform byggede på hurtig aktivering, og modydelser fra støttemodtagerene, det var et
forsøg på at undgå langvarig passivitet fra samme støttemodtagere. Man havde et ønske om at
vende udviklingen fra en forsat stigning i de sociale udgifter ved at ruske op i støttemodtagerne. Det
gjorde man bland andet ved at modvirke, at det var nemt at lade samfundet stå for ens forsørgelse
og derfor ville man aktivere støttemodtagerne. Man havde her nogle resurser i støttemodtagerne,
som ikke blev udnyttet, og som kunne udføre opgaver som var i statens og samfundets fælles bedste
(Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004).
Fra at det offentlige i en lang periode havde påtaget sig størstedelen af de sociale problemer, indså
Staten i begyndelse af 1990’erne, at det var en byrde, de ikke kunne bære. Derfor rettede de
opmærksomheden mod samfundets andre aktører, for at få opbakning til at løse problemerne og der
i blandt var arbejdsmarkeds parter, i særdeleshed virksomhederne. Som fremstillingen allerede har
nævnt, så lancerede daværende socialministeren Karen Jespersen, sammen med resten af den
danske regering, kampagnen ”Det Angår Os Alle”, hvor hun præsenterede begrebet ”Det
Rummelige Arbejdsmarked” (Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004). Kort og godt var det den
daværende socialministers ide, at virksomheden skulle til at tage deres andel i det stadig voksende
overforbrug af sociale midler og sociale problemer, som det offentlige ikke længere kunne magte.
Side 28 af 80
Ideen om Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR opstod altså som en konsekvens af et stort
overforbrug af de sociale midler i begyndelsen af 1990’erne (Roepstoff, 2010).
På trods af flere love og tiltag gennem årene, for at dæmme op mod et overforbrug af de sociale
resurser, var Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR ikke en del af den formulerede politik. Man
skulle helt frem til maj 2008, efter lang tids koordinerende forberedelser mellem forskellige
ministerier, før der blev præsenteret en handlingsplan. I december 2008 blev der vedtaget en lov,
gældende fra 1. januar 2009, om Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR (Roepstoff, 2010). Dette vil
fremstillingen se nærmere på i den følgende del om årsregnskabsloven § 99a.
3.3 Årsregnskabsloven § 99a
3.3.1 Indledning
Det følgende afsnit af fremstillingen vil beskrive årsregnskabsloven § 99 a om virksomhedernes
redegørelse for samfundsansvar. Som det er gældende med Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, er
der også hele tiden udvikling i lovgivning om denne. Senest er der den 21. maj 2015 blevet vedtaget
store ændringer i årsregnskabsloven § 99 a gældende fra senest 1. januar 2018.
Følgende afsnit er opdelt i fire dele, hvor de to første omhandler baggrunden for loven og formålet
med loven. Når der i dette afsnit bliver henvist til lovgivningen, bliver der henvist til den første
vedtagne lov om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar gældende fra 1. januar 2009.
Efterfølgende del omhandler ændring og præciseringer vedrørende årsregnskabslovens § 99 a. Her
vil fremstillingen beskrive de ændringer og præciseringer, der har været fra 2008, hvor loven blev
vedtaget, og til i dag -her i blandt de seneste lovændringer.
Den sidste del beskriver lovens indhold. Her vil det være den dags dato gældende lov, som vil være
hovedfokus, da denne skal danne grundlag for en vurdering af Bestseller i afsnit 4. Dermed ikke
sagt, at der vil blive set bort fra ændringerne gældende fra 1. januar 2016, disse vil blive beskrevet
og diskuteret i gennemgangen.
Side 29 af 80
3.3.2 Baggrund for loven
Den siddende danske regering i 2008 vedtog lovforslaget, om virksomhedernes redegørelse for
samfundsansvar, som blev til § 99 a i årsregnskabsloven, på baggrund af flere ting.
For det første havde det offentlige påtaget sig størstedelen af det sociale ansvar gennem en årrække,
som beskrevet i afsnit 3.2, og kunne nu ikke længere magte opgaven. Hvorfor de allerede i starten
af 1990’erne lancerede kampagnen ”Det Angår Os Alle”. Det var et helt klart ønske, at rette
opmærksomheden mod samfundets andre aktører, såsom virksomhederne, for at de kunne påtage
sig deres del af det sociale ansvar. Dette var et opråb, eller opfordring, om man vil, til blandt andet
virksomhederne, men ikke et lovkrav (Ploug, Henriksen, & Kærgård , 2004).
For det andet var den øgede globaliseringen en afgørende faktor for den øgede opmærksomhed på
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Globaliseringen betyder nemlig, at de økonomiske, kulturelle
og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere. Globaliseringen giver flere
muligheder for samhandel på tværs af landegrænserne, hvilket selvfølgelig gør, at denne stiger med
stor hast. Samtidig medfører det en øget international arbejdsdeling i form af fx outsourcing, og en
generelt øget vækst og velstand (Regeringen, 2008).
Det er imidlertid ikke alt, der er positivt ved den øgede globalisering, der fremkommer nemlig en
del udfordringer, som man i fællesskab skal tage hånd om. Blandt andet skal man sikre, at de fattige
lande også er en del af den globale udvikling, og at de sociale vilkår og arbejdsvilkår forbedres i
disse lande. Klima- og miljøproblemer skal bekæmpes, menneskerettighederne skal overholdes i
hele verden, og den stigende internationale terrorisme og kriminalitet skal bekæmpes med en fælles
indsats (Regeringen, 2008).
Den daværende danske regering mente, at de sammen med de danske virksomheder forsat ville
være blandt de drivende kræfter i arbejdet for at styrke forretningsdrevet samfundsansvar. Derfor
udarbejdede regeringen i august 2007 en rapport for målene for virksomheders samfundsansvar
frem til 2015. Denne rapport kom til at danne grundlag for endnu en rapport omhandlende samme
emne. Den efterfølgende rapport går under navnet ”handlingsplan for virksomheders
samfundsansvar”, og blev fremsendt i maj 2008. (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009).
Handlingsplanen viser en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan målene frem mod 2015 skal
opnås. Handlingsplanen oplister derudover fire indsatsområder, og under det første indsatsområde,
”udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar” forklarer regeringen, at den vil ”gøre det
Side 30 af 80
lovpligtigt for større virksomheder at rapportere om samfundsansvar i ledelsesberetningen i deres
årsrapport”1 (Regeringen, 2008). Denne handlingsplan kommer til at være afgørende for
indførelsen af § 99 a i årsregnskabsloven.
3.3.3 Formålet med loven
Det første der er beskrevet i rapporten ”handlingsplan for virksomhers samfundsansvar” fra 2008,
er forretningsdrevet samfundsansvar. Med et forretningsdrevet samfundsansvar ønsker regeringen,
at virksomhederne tager deres del af samfundsansvaret for at løse de samfundsmæssige
udfordringer, der opstod med globaliseringen, men ikke for enhver pris. Der ønskes en sund
balancegang mellem virksomhedens interesser i profit og overlevelse, og det samfundsansvar, som
virksomheden bør påtage sig. Regeringen foreslår, at det forretningsorienterede samfundsansvar
skal forstås således, at samfundsansvaret hænger sammen med virksomhedens forretningsstrategi
og kernekompetencer (Regeringen, 2008).
Regeringen var, og er forsat, af den opfattelse, at virksomhederne i overvejende grad skal fokusere
på forretningsdrevet samfundsansvar. Man ønsker dermed ikke kun en filantropisk tilgang med
bridrag til tilfældige projekter. Regeringen ønsker en stakeholder tilgang, hvor virksomheden i
forvejen har kompetencer eller strategisk interesse, med fokus på blandt andet leverandører og
produktionsstederne i de lande, der er outsourcet til, og andre globaliseringsudfordringer
(Regeringen, 2008).
I forlængelse af det forretningsdrevet samfundsansvar er det forsat regeringens ønske, at
virksomhederne skal anvende en strategisk tilgang til at forbedre deres egen konkurrenceevne.
Sammen med den øgede globalisering opstår der også en mere intensiv konkurrence mellem
virksomhederne. Dette fremmer nytænkningen og højner effektiviteten til gavn for forbrugerne,
men dette forringer levevilkårene for virksomhederne. Derfor skal virksomhederne anvende en form
for strategisk CSR, hvor man ved tage del i de eksisterende samfundsmæssige problemstillinger,
som samtidig promoverer og markedsfører virksomheden (Regeringen, 2012).
Som fremstillingen tidligere har været inde på, var der skabt en øget fokus, fra blandt andet
forbrugerne, på de problemstillinger, som globaliseringen medførte, og også på hvordan
virksomhederne agerede på disse. Dette øget fokus skulle anvendes og udnyttes til en fordel for
1
Citat fra ”Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, 2008, side 7.
Side 31 af 80
virksomhederne. Som det blev påvist allerede i 1960 af Keith Davis, og mange flere efter ham, så
kunne en strategisk CSR-tilgang medføre forretningsmæssige fordele (Davis, 1960). Det er dermed
ikke nødvendigvis et modsætningsforhold, når en virksomhed udviser ansvarlighed, og samtidig
styrker sin konkurrenceevne, og dermed grundlaget for en øget indtjening. Regeringen var af
samme opfattelse, og ønskede, at Danmark skulle være forgangsland, når det galt arbejdet med
national og international samfundsarbejde, og derved drage nytte af den konkurrencefordel dette
medførte (Regeringen, 2008).
På baggrund af føromtalte handlingsplan blev § 99a i årsregnskabsloven om virksomhedernes
redegørelse for samfundsansvar vedtaget. Handlingsplanen støtter sig til principperne i FN’s Global
Compact (omtales i afsnit 3.4.1), og målet for regeringens handlingsplan var, at danske
virksomheder skal være kendte for ansvarlig vækst.
Formålet med lovgivningen om rapportering for samfundsansvar er, at motivere de danske
virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. Loven ønsker, at de virksomheder
som oppererer på internationale markeder, skal tage et større ansvar. Regeringen ønsker kort og
godt, at virksomhederne skal tage stilling til og være en del af løsningen på de internationale
udfordringer, der opstår.
Loven er, indtil de seneste ændringer i maj 2015 træder i kraft, en såkaldt ”soft law”, hvor der i
lovgivningen ikke er krav til, hvilke emner virksomhederne skal medtage i deres redegørelser for
samfundsansvar, eller om de ønsker at tage et samfundsansvar. Ønsker virksomhederne ikke at tage
et samfundsansvar, skal det blot fremgå af årsrapporten, at de ikke har en politik for
samfundsansvar. For de fleste virksomheder vil de nye lovregler betyde at de skal følge loven eller
forklare hvorfor de ikke gør det (mere om det i afsnit 3.3.5). Det var regeringens intention, at flere
virksomheder ville tage ansvar, nu hvor de med lov blev tvunget til at tage stilling (Regeringen,
2008).
Endeligt er det relevant at bemærke, at ændring af årsregnskabsloven og tilblivelses af § 99 a, ikke
har indvirkning på EU-retslige forhold, og ikke er implementeret på baggrund af EU-lovgivning,
eller på grund af tilslutning til andre internationale aftaler. Lovbestemmelsen er alene indført på
baggrund af et dansk initiativ (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010).
Side 32 af 80
3.3.4 Ændring og præciseringer vedrørende årsregnskabslovens § 99a
Første gang myndighederne ser nærmere på loven er den 1. maj 2009, blot 5 måneder efter den var
vedtaget. Der var dog ikke tale om en lovændring, men i stedet en præcisering og vejledning til
loven
fra
Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsen.
Vejledningen
ved
navn
”Redegørelse
for
samfundsansvar– praktisk vejledning & inspiration” var opdel i 3 dele. Først en redegørelse for,
hvordan virksomhederne opfylder lovkravene. Dernæst gode råd til redegørelse for samfundsansvar,
og til sidst hvordan virksomhederne kunne arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar
(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2009).
Året efter kom 2. udgave af ”Redegørelse for samfundsansvar– praktisk vejledning & inspiration”
fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette var ikke en stramning, men en præcisering af den forrige
udgave (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010). Præcisering kom på baggrund af rapporten
”Samfundsansvar og Rapportering i Danmark”, hvori den daværende Økonomi- og
erhvervsminister, Brian Mikkelsen, påpegede, at det første års rapportering med de nye lovkrav ikke
var kommet helt i mål (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen2, 2010). Der er ikke siden kommet
opdateringer til denne vejledning.
Den første lovændring kom, da daværende Erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, kom med et
lovforslag den 28. marts 2012, som blev vedtaget den ved 3. behandling den 12. juni samme år.
Med loven oprettes der en ”ikkeretlig mæglings- og klageinstitution, der hurtigt og effektivt kan
løse uoverensstemmelser om overtrædelse af internationale standarder og principper om global
ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder”2.
Derudover var der, sammen med den nye lov, også en ændring af årsregnskabslovens § 99 a. I
virksomhedens
redegørelse
for
samfundsansvar
skulle
der
udtrykkeligt
redegøres
for
virksomhedens politikker for at respektere menneskerettighederne og reducere klimapåvirkning.
Formålet var at skabe større åbenhed om virksomhedernes samfundsansvar (Folketinget, 2012).
Seneste lovændring kom på baggrund af forslag til lovændring ”lov om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (lovforslag nr. 117)” der har undertitlen: ”Reduktion
af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det
nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v”. Dette lovforslag kom
2
Citat: L 125 Forslag til lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Side 33 af 80
fra den daværende Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, og blev vedtaget den 21.maj
2015 (Folketinget, 2015). Der er her tale om en ret omfattende lovændring, som berører stort set
hele årsregnskabsloven. De ændringer, der vedrør § 99 a, vil blive omtalt i efterfølgende afsnit.
3.3.5 Lovens Indhold
I dette afsnit vil der blive set nærmere på indholdet af årsregnskabsloven § 99 a om virksomheders
redegørelse for samfundsansvar. Det vil være den gældende lov, som danner grundlag for dette
afsnit. Ændringerne gældende fra regnskabsåret 2016 i den nye § 99 a, vil blive anført og diskuteret
i gennemgangen.
Da § 99 a blev indført i årsregnskabsloven i 2009, var der tale om et nationalt krav, som ikke var
direktivreguleret. Men siden da er der kommet et EU ændringsdirektiv, som fastsætter reglerne for
virksomheders redegørelse af samfundsansvar. Dette ændringsdirektiv medfører indsættelse af en
ny bestemmelse i artikel 19 a i det nye regnskabsdirektiv, som medlemsstaterne er forpligtede til at
gennemføre (Folketinget, 2014). De gældende regler, i § 99 a i årsregnskabsloven, svarer i vid
udstrækning til reglerne i direktivet. Der findes dog afvigelser, som er medvirkende til ændring af §
99 a. Derudover var det allerede i handlingsplanen, ”handlingsplan for virksomhers
samfundsansvar”, fra 2008 bestemt, at der var en tidsramme til 2015, hvorefter denne skulle
fornyes (Regeringen, 2008).
3.3.5.1 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 1
Figur 1. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 1
Med store virksomheder menes der virksomheder i regnskabsklasse store C og regnskabsklasse D.
Dvs. at virksomhederne, som minimum, skal klassificeres i regnskabsklasse store C for at være
omfattet af § 99 a. Virksomheden i regnskabsklasse store C skal i to på hinanden følgende
Side 34 af 80
regnskabsår på balancetidspunktet overskride to af følgende størrelser: En balancesum på DKK 143
mio., en nettoomsætning på DKK 286 mio., over 250 antal heltidsbeskæftigede3. Virksomheder i
regnskabsklasse D er følgende:
Figur 2. Årsregnskabsloven § 7 stk. 1, nr. 4
EU-direktivet som den nye § 99 a følger, har en anden opdeling for, hvad der karakteriseres som
store virksomheder. Har en virksomhed på balancetidspunktet et gennemsnitligt antal
heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 500 ansatte eller derover, er det en stor virksomhed.
Dette har betydning for overgangsbestemmelserne, det betyder nemlig at kravene gennemføres i to
tempi for de omfattede virksomheder. Virksomheder i regnskabsklasse D, med et gennemsnitligt
antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på over 500, bliver omfattet af den nye § 99 a for
regnskabsåret, der begynder efter 1. januar 2016. For de resterende virksomheder i regnskabsklasse
D med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på mindre end 500, og
virksomheder i regnskabsklasse C, vil nye § 99 a først får virkning for disse virksomheder for
regnskabsåret, der begynder efter 1. januar 2018 (Folketinget, 2015).
Af ændringsforslaget fremgår det af § 99 a stk. 1, at definitionen af stk. 1 er identisk med den hidtil
gældende bestemmelse. Lovteksten er dog ændret fra den gældende bestemmelse, og det frivillige
aspekt er fjernet ved at undlade ordet ”frivilligt” i anden linje. Derudover er lovens sidste linje ”
Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen” helt
fjernet fra den nye lovtekst, hvilket peger på et ønske om, at flere virksomheder tager ansvar.
Ændringen består i, at virksomheder efter nye § 99 a ikke blot kan skrive, at de ikke har nogle
politikker og samfundsansvar, de skal forklare hvorfor de ikke har politikker (Folketinget, 2015).
3
Årsregnskabsloven § 7, stk. 2, nr. 2
Side 35 af 80
3.3.5.2 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 2.
Figur 3. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 2.
§ 99 Stk. 2 angiver, hvilke oplysninger redegørelsen som minimum skal indeholde, og denne har
fået en del tilføjelser i de nye bestemmelser, blandt andet yderligere 3 underpunkter.
I § 99 a stk. 2 nr. 1 i de nye bestemmelser skal der gives en kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel. Denne ændring kommer som en følge af EU regnskabsdirektivet. Direktivet
angiver ikke nærmere, hvilke krav der stilles til beskrivelsen af virksomhedens forretningsmodel,
men nævner blot, at den skal beskrives kort. Den nye danske bestemmelse påpeger, at beskrivelsen
til virksomhedens forretnings model bør bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og
kerneforretning, hvorfor den bør inkludere emner som fx forretningsområder, produkter og
tjenesteydelser (Folketinget, 2014).
Efter den nye § 99 a stk. 2 nr. 2 skal der gives oplysning om virksomhedens politikker for
samfundsansvar. Der skal herunder oplyses om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper
for samfundsansvar, som virksomheden anvender, hvilket stemmer overens med den gældende lov.
Den nye § 99 a stk. 2 nr. 2 indeholder på baggrund af EUs regnskabsdirektiv en udvidelse af hvilke
specifikke politikområder, der som minimum, skal gives oplysning om. Blandt andet skal
virksomheden redegøre for følgende politiske områder: Miljø, herunder klima, sociale forhold og
medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. Som det også
er gældende for den gældende lov, så er det ikke tilstrækkeligt for virksomheden alene at oplyse, at
virksomheden har en politik for et givent område, som eksempelvis miljø. Virksomheden skal også
redegøre for indholdet af den pågældende politik – omend virksomheden selv bestemmer
detaljeringsgraden heraf. Dvs. at en redegørelse for virksomhedens miljø-/klimapolitik bør
indeholde nærmere oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds
Side 36 af 80
aktiviteter for miljøet, og hvor det er relevant, for fx brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende
energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og forurening (Folketinget, 2015).
Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 3 svarer til den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 2 og omhandler, hvordan
politikker for samfundsansvar bliver omsat til handling, herunder eventuelle systemer eller
procedurer. Der er dog kommet en tilføjelse i form af ”Der skal endvidere gives oplysning om
anvendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender sådanne
processer. ” 4 Denne kommer igen på baggrund af et vedtaget punkt i EU regnskabsdirektivet. Due
diligence processer eller nødvendig og rettidig omhu, som det er oversat til i den nye § 99 a, er ikke
en nødvendighed for hvert politikområde for samfundsansvar, som virksomheden har, men de har
pligt til at oplyse det, hvis de anvender sådanne processer (Folketinget, 2015). Due diligence
processer, er en undersøgelse, som bliver fortaget inden for det relevante politikområde i
virksomheden. Teorien bag due diligence hævder, at hvis denne type undersøgelse udføres, vil den
bidrage væsentligt til en øget mængde informationer til beslutningstagning. Den øgede mængde og
kvalitet af information, der er til rådighed for beslutningstagere, er med til at sikre, at der i
overvejende tilfælde vil blive taget en bedre beslutning. Da det ikke er et krav at anvende sådanne
processer for virksomhedernes politikområder, må det antages som endnu en opfodring til
virksomhederne, fra både EU og fra den danske regerings side, om at øge deres arbejde med
samfundsansvar.
Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 4 er en tilføjelse, som ikke er at finde i den gældende lovbestemmelse.
Virksomhederne skal, jf. denne, give oplysninger om de væsentligste risici i relation til
virksomhedens forretningsaktiviteter. Der skal herunder gives oplysninger i relation til
virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig
risiko for negativ påvirkning af de i stk. 2, nr. 2, nævnte politikområder. Dvs. inden for blandt andet
miljø og klima, sociale forhold, medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse (Folketinget, 2015). Ifølge forslaget til ændring af loven beror den nye §
99 a, stk. 2, nr. 4 på en konkret vurdering, hvor virksomhederne bør fremlægge tilstrækkelige
oplysninger om forhold, der springer i øjnene, og hvor det er en sandsynlig fremtidig risiko for
alvorlig påvirkning, eller hvor skaden allerede er sket. Efterfølgende skal påvirkningen eller
risikoen vurderes på baggrund af omfang og grad (Folketinget, 2014).
4
Citat: Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love
Side 37 af 80
Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 5 er som den ovenstående også en tilføjelse. Her skal virksomhederne
oplyse om anvendelse af ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer, hvis virksomheden anvender
sådanne indikatorer. Nøglepræstationsindikatorer er kendt og benyttet i de fleste af de store
virksomheder, som 99 a omfatter, og har til formål at måle virksomhedens indsats qua resultatmål
for en given målsætning fx inden for miljø og klima. Igen er der ingen krav om, at de skal anvende
ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer, blot et krav om at oplyse herom, hvis de anvender
sådanne (Folketinget, L 117 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre
love., 2014).
Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 6 minder meget om den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 3. Virksomhederne
skal give oplysning om deres vurdering af hvilke resultater, der er opnået som følge af arbejdet med
samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover
(Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013). Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 6 har dog den tilføjelse, at
oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, som er nævnt i nye § 99 a, stk. 2 nr. 2
(Folketinget, 2015). Det er ikke i den nye § 99 a, stk. 2, nr. 6 et krav, at virksomheden skal vurdere,
hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfundsansvar har medført. Det er på den
anden side heller ikke tilstrækkeligt alene, at oplyse om de værdiskabende resultater virksomheden
har opnået. Resultater skal omfatte både positive og negative resultater for de enkelte
politikområder (Folketinget, 2014).
3.3.5.3 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 3.
Figur 4. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 3
Som det er beskrevet ovenover, så er det efter gældende lovgivning nok at oplyse det i
ledelsesberetningen, hvis virksomheden ikke har politikker for menneskerettigheder og klima. Dette
er skærpet meget i den nye § 99 a stk. 3. Har virksomheden efter den nye § 99 a stk. 3 besluttet ikke
at have politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses og begrundes for hvert enkelt
Side 38 af 80
politikområde i henhold til stk. 2, nr. 2 (Folketinget, 2015). Der er her tale om et såkaldt ”følg eller
forklar-princip” (Folketinget, 2014). Udover at det følger EU regnskabsdirektivet, er det også en
klar indikatorer på, at regeringen ønsker at afhjælpe det øgede informationsbehov, og et ønske om,
at virksomhederne tager yderligere ansvar.
3.3.5.4 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 4.
Figur 5. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 4
Den nye § 99 a stk. 4 er en videreførelse af de gældende bestemmelser, uden ændringer.
Bestemmelserne, som vedrører redegørelsens placering og offentliggørelse, indebærer, at
redegørelsen for samfundsansvar som hidtil, skal gives i eller i tilknytning til ledelsesberetningen, i
en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside (Folketinget, 2015).
3.3.5.5 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 5 og 8
Figur 6. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 5
Denne indeholder bemyndigelse til erhvervsstyrelsen, til at fastsætte nærmere regler om
offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og
på virksomhedens hjemmeside. Derudover indeholder den regler for at opdatere disse redegørelser,
samt revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres i rapporten. Bestemmelserne i
Side 39 af 80
den nye § 99 a viderefører de gældende bestemmelser i § 99 a, stk. 5, og har blot fået en ny
placering som stk. 8 (Folketinget, 2015).
Der findes dog en lille forskel. Efter den gældende § 99 a kan en virksomhed, som udarbejder
redegørelsen efter internationale standarder fx Global Compact, undlade at udarbejde en redegørelse
for samfundsansvar og i stedet blot henvise i ledelsesberetningen til f.eks. Global Compacts
hjemmeside, hvor virksomhedens Global Compact rapport er offentliggjort. Hvis en virksomhed
vælger at udnytte en tilsvarende undtagelse, efter den nye § 99 a, stk. 8, skal Global Compact
rapporten være offentligt tilgængelig på virksomhedens egen hjemmeside via en henvisning hertil i
ledelsesberetningen.
Det er efter den gældende § 99 a og den nye § 99 a stk. 8 sådan, at virksomhederne kan undlade at
udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, der indeholder de oplysninger, som er anført i § 99 a
stk. 2, hvis virksomheden oplyser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale
retningslinjer eller standarder. Disse internationale retningslinjer eller standarder kan være fx FN
Global Compact Communication on Progress (COP) eller FN’s Global Compact (UNGC) (Vil blive
behandlet i afsnit 3.4). Efter den nye § 99 a er det dog ikke nok at oplyse om sine politikker for
samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, der skal udarbejdes en rapport
for hver samfundsansvarspolitik. Udarbejder virksomheden en rapport efter internationale
retningslinjer, skal denne dække den samme regnskabsperiode som årsrapporten, og skal leve op til
oplysningskravene i den nye § 99 a, stk. 2. Hvis ikke oplysningerne i rapporten dækker kravene i
den nye § 99 a, stk. 2, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen med angivelse af
grundene hertil (Folketinget, 2014).
3.3.5.6 Årsregnskabsloven ny § 99 a stk. 9
Den nye § 99 a stk. 9 er blevet tilføjet ved vedtagelsen af ændringerne af årsregnskabsloven den 3.
december 2013 (Folketinget, 2013). Denne indeholder bestemmelsen om at give Erhvervsstyrelsen
bemyndigelse til at fastsætte regler om, under hvilke betingelser en virksomhed skal oplyse om
samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, hvilket også er gældende efter
den nye § 99 a stk. 9 (Folketinget, 2015). Denne kommer i forlængelse af den nye § 99 stk. 8, som
er omtalt ovenfor.
Side 40 af 80
3.3.5.7 Årsregnskabsloven § 99 a stk. 6 og 7
De vedtagne bestemmelser i den nye § 99 a er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser,
de har blot få nye placeringer som § 99 a stk. 5 og 6.
Figur 7. Årsregnskabsloven § 99 a stk. 6 og 7
Som det er gældende med § 99 a stk. 9, blev disse også ændret i ændringerne af årsregnskabsloven
den 3. december 2013, der er dog indholdsmæssigt ikke den store ændring fra de oprindelige
lovbestemmelser fra 2009 (Folketinget, 2013).
3.3.6 Høringssvar fra 92-gruppen og Globalt Fokus
92-gruppen – ”Forum for Bæredygtig Udvikling”- er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og
udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i
Rio de Janeiro i 1992, der af navnet 92-gruppen. Medlemmerne i 92-gruppen arbejder med
forskelligt fokus og forskellige prioriteter, men på trods af særinteresser arbejder alle for at fremme
en bæredygtig udvikling på et globalt plan (92-gruppen & Globalt Fokus, 2014).
Globalt Fokus er en platform for over 70 danske civilsamfundsorganisationer, som arbejder med
international udvikling, miljø og humanitært arbejde. Ifølge deres hjemmeside arbejder foreningen
for ”en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og udøve
deres menneskerettigheder, i et stærkt og mangfoldigt civilsamfund” (Globalt Fokus, 2015).
Disse to grupper er sammen kommet med et høringssvar til udkastet til forslag til ”Lov om ændring
af årsregnskabsloven”. Nogle af de væsentlige punkter fra dette høringssvar vil blive beskrevet i
det følgende.
Side 41 af 80
Generelt finder de to grupper det positivt, at regeringen følger ændringerne i det allerede omtalte
EU-direktiv, da dette giver en skærpelse af lovbestemmelserne set i forhold til de gældende
bestemmelser. Skærpelserne indeholder blandt andet, at virksomhederne skal rapportere om
minimum fem politikområder, hvor det kun er to i den glædende. Ydermere finder de lovændringen
angående due diligence yderst positivt, da denne er med til at dække det eksisterende
informationsbehov (92-gruppen & Globalt Fokus, 2014).
Ligeledes finder 92-gruppen og Globalt Fokus tiltagene angående rapportering om de væsentligste
risici, ikke-finansielle nøgle-præstationsindikatorer og ”følg eller forklar-princippet” positive (92gruppen & Globalt Fokus, 2014).
Set i lyset af hvilke to grupper, der har udarbejdet høringssvaret, kommer det vel næppe som en
overraskelse, at de er fortalere for den skærpede tilgang til offentliggørelse af ikke-finansielle
informationer, og at de ønsker at øge arbejdet med samfundsansvaret.
Af de kritikpunkter, som de to grupper har, findes der blandt andet kritik af regeringens opfattelse af
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. De mener, at opfattelsen af Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR som et frivilligt initiativ for virksomhederne er forældet set i forhold til EU-direktivet.
Og denne kritik kommer på trods af ændringerne i den nye § 99 a stk. 1, hvor ordvalget er ændret,
så det frivillige aspekt er fjernet. Det er dog stadig tilfældet, at virksomhederne kan undlade at have
en CSR-politik, de skal blot følge ”følg eller forklar-princippet” og forklare, hvorfor de ikke har en
politik i de fem politikområder, som er omfattet af § 99 a stk. 2 nr. 2. På dette område mener de
ikke, at den danske lovgivning følger EU-direktivet (92-gruppen & Globalt Fokus, 2014).
Endnu et kritikpunkt kommer på baggrund af EU-direktivet, som lægger op til et bindende krav om,
at
virksomhederne
skal
rapportere
om
risici
og
anvende
ikke-finansielle
nøgle-
præstationsindikatorer, hvor det efter den nye § 99 a ikke er et krav. Kun hvis man i forvejen
arbejder med ikke-finansielle nøgle-præstationsindikatorer, skal de medgå i rapporten.
Ydermere giver overgangsbestemmelserne også grund til kritik. Med disse skal virksomheder i
regnskabsklasse D med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på
mindre end 500, og virksomheder i regnskabsklasse C, først rapportere efter nye § 99 a fra
regnskabsåret, der begynder efter den 1. januar 2018. Det er selvfølgelig tilladt at anvende de nye
bestemmelser før tiden, men 92-gruppen mener, at størstedelen af virksomhederne venter, til det
bliver et krav. De to grupper mener, at det er både ærgerligt og unødvendigt at vente til 2018 med at
Side 42 af 80
gøre de nye lovkrav gældende for en stor andel af virksomhederne (92-gruppen & Globalt Fokus,
2014).
Der er en overvejende tilfredshed med de nye tiltag fra 92-gruppens og Globalt Fokus side. De
mener dog stadig, at regeringen mangler at vedtage flere bestemmelser for at leve op til
bestemmelserne i EU-direktivet. Det er vel og mærket deres holdning til de nye lovbestemmelser,
som nok ikke kan undgås at været farvet af deres holdninger til, arbejdet med, og ønsker om den
globale udvikling.
3.3.7 Spørgsmål fra Folketinget
Med de følgende spørgsmål fra Folketinget til daværende Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass
Larsen, omkring ”Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love”
ændres fokus. Fokus flyttes delvis fra et ønske om at gøre mere for samfundet nationalt og
internationalt, hvilket var tydeligt at 92-gruppen og Globalt Fokus havde fokus på, til at have fokus
på de danske virksomheder. Det skal forstås sådan, at størstedelen af spørgsmålene går på, om de
udvidede CSR-krav er for omfattende, og om de vil påvirke vores konkurrenceevne.
Undertitlen til lovforslaget indeholder sætningen ” Reduktion af administrative byrder”, hvortil der
er blevet stillet spørgsmålstegn til, om dette også er tilfældet med de udvidet CSR-krav
(Folketinget1, 2015).5 Joachim B. Olsen spørger, om de udvidede CSR-krav ikke vil give øgede
administrative byrder, hvilket de jo alt andet lige vil gøre. Til dette svarer Henrik Sass Larsen, at de
udvidede CSR-krav alene medfører øgede administrative byrder for de ca. 1.100 store
virksomheder, som bliver omfattet af kravene. Han påpeger endvidere, at man skal se det i et samlet
billede for hele årsrapporten og her mener han, at den administrative byrde bliver reduceret, da
andre lovkrav bliver lempet (Folketinget1, 2015)6.
Der kommer endnu et spørgsmål fra Joachim B. Olsen, som nu stiller spørgsmålstegn ved, om
kvaliteten af CSR-redegørelsen vil lide under den øgede administrative byrde7. Dette kan ses fra to
synvinker; hvis virksomhederne ikke sætter mere tid af, til at udarbejde rapporten end de har gjort
hidtil, vil dette forringe kvaliteten som Joachim B. Olsen påpeger. Ser man det fra en anden
synsvinkel, som også er Henrik Sass Larsen tilgang til det, så vil de udvidede CSR-krav alt andet
5
Spørgsmål og svar 4
Spørgsmål og svar 4
7
Spørgsmål og svar 3
6
Side 43 af 80
lige forbedre rapporten. Han påpeger endvidere, at direktivet, såvel som lovforslaget, har til formål
netop at styrke kvaliteten af virksomhedernes redegørelser (Folketinget1, 2015).
Joachim B. Olsen kommer også med et spørgsmål til, om de udvidede CSR-krav vil påvirke de
danske virksomheders konkurrenceevne i en negativ retning? 8 Med dette mener han, om den ekstra
administrative byrde kan skade konkurrenceevnen set i forhold til andre tilsvarende europæiske
virksomheder, som ikke nødvendigvis er underlagt samme bestemmelser. Ydermere mener Joachim
B. Olsen, at det vil skade de danske virksomheders konkurrenceevnen at påtage sig et socialt
ansvar, hvis de andre tilsvarende europæiske virksomheder ikke gør det.
I Henrik Sass Larsens svar henviser han igen til den fleksible model, som er gældende i de danske
regler, hvor man ikke pålægger den enkelte virksomhed at gøre en bestemt CSR-indsats. Danske
virksomheder bestemmer fortsat selv, om de vil have en politik for samfundsansvar. Derudover
påpeger han, at de danske virksomheder, som er omfattet af § 99 a, allerede har kendskab til
bestemmelserne, og at det kun er et lille spring op, de skal tage. Hvor der i langt de fleste EU-lande
vil være tale om et helt nyt regelsæt, der skal implementeres. Dette mener han, giver danske
virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Derudover henviser han til flere studier som bekræfter,
at ansvarlighed er blevet et konkurrenceparameter, og igen underbygger han regeringens ønske om,
at Danmark skal være forgangsland, når det gælder arbejdet med national og international
samfundsarbejde (Folketinget1, 2015).
Som det også er nævnt tidligere, så har spørgsmålene fra Folketinget i højere grad virksomhederne i
fokus og ikke samfundet som ved 92-gruppen og Globalt Fokus. Især de udvidede CSR-krav er
grundlag for mange spørgsmål. Yderligere to spørgsmål går på hvorvidt regeringen kan kontrollere,
at virksomhederne overholder de udvidede CSR-krav og at redegørelsen bliver udarbejdet korrekt
(Folketinget1, 2015).9
3.3.8 Delkonklusion
Ifølge EU-direktivbestemmelsen skal de oplysninger der gives være i det omfang, der er nødvendigt
for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og påvirkningen af virksomhedens
aktiviteter. Der er således tale om, at redegørelsen for samfundsansvar skal ses i relation til
8
9
Spørgsmål og svar 2
Spørgsmål og svar 24 og 26
Side 44 af 80
virksomhedens kerneforretning, og at oplysningerne skal gives i et sådan omfang, at de er relevante
for forståelsen af udviklingen i og påvirkning af kerneforretningens aktiviteter (Folketinget, 2014).
Dette er i den nye § 99 a afspejlet ved, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om
samfundsansvar set i forhold til virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter (såkaldt
forretningsdrevet samfundsansvar).
Den nye § 99 a skal også ses i lyset af årsregnskabslovens § 12,10 som indeholder et generelt krav
om, at årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske
beslutninger. Det vil sige, at det er et stort informationsbehov, som årsrapporten skal opfylde.
Regnskabsbrugerne udgør en bred kreds af interessenter, herunder virksomheder, organisationer,
offentlige myndigheder, medarbejdere, aktionærer, kunder, leverandører og långivere m.fl., vis
økonomiske beslutninger normalt vil blive påvirket af en årsrapport fra den virksomhed, de har
fokus på. Men også en årsrapport fra en samarbejdspartner til samme virksomhed kan påvirke
beslutningen. De omhandlende beslutninger kan f.eks. vedrøre placering af regnskabsbrugerens
egne ressourcer, ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og fordeling af virksomhedens
ressourcer. Derfor er det vigtigt med en øget gennemsigtighed i årsrapporterne, hvilket regeringen
forsøger at skabe gennem de udvidede CSR-krav.
3.4 Internationale begrebsrammer/vejledninger
Som det er nævnt ovenover i afsnit 3, er det efter den gældende § 99 a sådan, at virksomhederne
kan undlade at udarbejde en rapport for samfundsansvar efter § 99 a, hvis virksomheden oplyser om
sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder. Efter den nye
§ 99 a stk. 8 skal den udarbejdede rapport offentliggøres på fx virksomhedens hjemmeside, og det
er ikke nok bare at henvise til den, som det er i de glædende regler.
Disse internationale retningslinjer og standarder kan være fx FN Global Compact Communications
on Progress (COP), Global Reporting Initiative (GRI) eller FN’s Global Compact (UNGC). Der
findes flere retningslinjer og standarder, som virksomheden kan vælge til at udarbejde en rapport.
Der vil i denne fremstilling dog kun være en kort gennemgang af FN’s Global Compact (UNGC),
og Global Reporting Initiative (GRI), da disse er de mest anvendte og mest relevante for den videre
analyse af Bestseller (i afsnit 4).
10
Se bilag 4
Side 45 af 80
3.4.1 FN’s Global Compact (UNGC)
FN’s Global Compact er verdens største netværk for virksomheder med fokus på virksomheders
samfundsansvar. Global Compact har stor tilslutning fra danske virksomheder. Global Compact er
bygget op omkring ti principper, som er baseret på FN og ILO’s internationale konventioner for
menneske- og arbejdstagerrettigheder, Rio-deklarationen vedrørende miljøbeskyttelse og udvikling
samt FN’s konvention om anti-korruption (United Nations Global Compact, 2015).
Disse 10 principper er opdelt i fire hovedområder, som ses herunder, og fungerer som en fælles
referenceramme for virksomheder over hele verden. Hvis virksomheden vælger at følge Global
Compact, forpligter den sig blandt andet til kontinuerligt at arbejde med opfyldelsen af de ti
principper (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010).
De ti principper er:
Menneskerettigheder
1. Virksomheder skal støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede
menneskerettigheder og
2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
Arbejdstagerrettigheder
3. Virksomheder skal opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv
forhandling,
4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,
5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og
6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljø
7. Virksomheder skal støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,
8.
tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed, og
9. tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
Anti-korruption
Side 46 af 80
10. Virksomheder skal modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og
bestikkelse (United Nations Global Compact, 2015).
De deltagende virksomheder indsender årligt en Communication on Progress rapport(COP), der i
Danmark omtales som fremskridtsrapporten. Som nævnt, kan man ifølge årsregnskabsloven § 99 a
dermed undlade at udarbejde samfundsansvarsredegørelse efter årsregnskabsloven. Rapporten skal
indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomhedens arbejde med samfundsansvar er forløbet i det
seneste år, hvordan de vil sikre en fortsat fremgang med arbejdet og hvordan virksomheden i
praksis forsøger at efterleve Global Compact principperne.
Virksomhedernes redegørelse efter principperne i Global Compact bliver så efterfølgende
offentliggjort via Global Compact’s offentlige database, således at redegørelsen er offentlig
tilgængelig for virksomhedens interessenter (United Nations Global Compact, 2015). Efter
gældende krav i årsregnskabsloven skal virksomhederne blot henvise til denne redegørelse.
Lever virksomhederne ikke op til principperne, har Global Compact mulighed for at ekskludere
den, hvilket ofte sker (United Nations Global Compact, 2015).
3.4.2 Global Reporting Initiative (GRI)
Global Reporting Initiative har eksisteret siden 1997 og er en standardudstedende organisation, som
giver virksomheder guidelines til deres CSR-rapportering. GRI er et bredt netværk som omfatter
mange lande, og involverer mange professioner og organisationer fra mange forskellige regioner og
brancher. Til forskel fra FN’s Global Compact, som tager udgangspunkt i hvordan virksomheden
agerer samfundsansvarligt, beskriver GRI hvordan virksomhederne rapporterer omkring de
samfundsansvarlige handlinger. Der er altså tale om en guideline for udarbejdelsen af rapporten og
ikke til arbejdet med samfundsansvaret. Mere specifikt har Global Reporting Initiative lavet en
struktur for redegørelse inden for emnerne 1) økonomiske forhold, 2) miljømæssige forhold og 3)
sociale forhold, den såkaldte tredelte bundlinje. Inden for disse områder ønsker GRI at sætte en
standard for rapportens indhold (Global Reporting Initiative, 2015).
GRI samarbejder med UNGC for at sikre sammenhæng mellem principperne i redegørelsen for
samfundsansvar. GRI bygger ligeledes på de samme konventioner som Global Compact, nævnt i
afsnit 3.4.1.
Side 47 af 80
GRI anvendes som guideline til at forbedre CSR-rapporten ved at angive en struktur for redegørelse
for økonomiske, miljømæssige og sociale forhold med tilhørende kerneindikatorer og supplerende
indikatorer. Ved hjælp af disse indikatorer har virksomhederne mulighed for at måle deres
udvikling i arbejdet med samfundsansvar. CRI angiver endvidere en række principper for og
instruktioner om, hvordan man vælger og forbedre oplysninger om de økonomiske, sociale og
miljømæssige emner, der skal rapporteres om. Disse principper og instruktioner kan samlet
præsenteres som 5 trin til forberedelse af rapporteringsprocessen: 1) Forberedelse 2) Forbindelse 3)
Definition 4) Overvågning og 5) Kommunikation.
Virksomhederne kan selv vælge, om de vil redegøre i fuld overensstemmelse med GRIs
retningslinjerne eller blot vil anvende dem som inspiration ved redegørelse omkring
samfundsansvar. Fordelen ved GRI er helt kart, at det er en meget fleksibel model, hvor både nye
og erfarne virksomheder inden for CSR-rapportering kan gøre brug af retningslinjerne (Global
Reporting Initiative, 2015).
3.4.3 Delkonklusion
Udvalget af internationale standarder og vejledninger, som virksomhederne kan vælge at anvende i
arbejdet med deres CSR-rapport, er bredt. Der er i denne fremstilling kun valgt at se nærmere på to
af disse. Først FN’s Global Compact som er en standard til virksomhedens CSR-arbejde, denne
indeholder ti principper, som gerne skal medføre, at virksomhederne agerer samfundsansvarligt.
Den anden er Global Reporting Initiative, som i stedet er en guiline til at udarbejde CSR-rapporten.
Som nævnt er udvalget af standarder og vejledninger meget stort, men de valgte er blandt de mest
anvendte, og har et godt samarbejde i virksomhedens arbejde med samfundsansvar.
Side 48 af 80
4 Bestseller
4.1 Indledning
I nærværende afsnit af fremstillingen, vil der blive set nærmere på Bestseller og deres arbejde med
samfundsansvar. Fremstillingen vil bearbejde den udvikling, der er sket for Bestsellers åbenhed og
resultater i deres CSR-rapport gennem de seneste år. Det er forfatteren af denne fremstillings
opfattelse, at Bestsellers øget CSR-arbejde og de ”uheldige sager”, som de har været indblandet i på
den ene eller anden måde, vil være grundlag for en spændende diskussion.
Afsnittet vil starte med en kort virksomhedsbeskrivelse, og dernæst vil der være en beskrivelse af
nogle de ”uheldige sager”, der har været omkring Bestseller og deres leverandører. Her menes
blandt andet sagen om fabrikken Rana Plaza, som styrtede sammen i Bangladesh, og hvor mindst
1134 mennesker mistede livet. Fabrikkens ansatte producerede og leverede tøj til Bestseller og flere
andre virksomheder. Disse uheldige sager, udviklingen inden for Bestsellers sociale arbejde og
udviklingen i lovgivning, som blev beskrevet i forgående afsnit, skal til sammen forsøge at forklare
udvikling i Bestsellers CSR-rapport. Der vil i delen om Bestsellers CSR-udvikling være en løbende
diskussion af emnet.
4.2 Virksomhedsbeskrivelse
Bestseller er et familieejet foretagende, som beskæftiger sig med tøj og tilbehør. Bestseller blev
grundlagt i Danmark i 1975 af Merete Bech Povlsen og Troels Holch Povlsen. Fra virksomhedens
start i 1975 har ti grundprincipper været guideline for virksomhedens arbejde og udvikling, og er
det stadig i dag. De ti principper er følgende.
”• Vi er ærlige • Vi er hårdtarbejdende • Vi er loyale • Vi er samarbejdsvillige • Vi er business
minded • Vi ønsker at se resultater • Vi vil have enkle løsninger • Vi tager intet for givet • Vi holder
altid, hvad vi lover • Vi ønsker at være den bedste”11 (Bestseller3, 2015).
Bestseller må betegnes som en global virksomhed, siden starten i 1975, har den udviklet sig til at
være en virksomhed, der markedsfører deres produkter på 70 forskellige markeder på tværs det
meste af Europa, Mellemøsten, Canada, Indien via mere end 3.000 mærkevarebutikker. Derudover
11
Citat Bestsellers hjemmeside
Side 49 af 80
sælges deres produkter i mere end 15.000 butikker, så som stormagasiner og tilsvarende, og globalt
via e-handel. Deres produkter sælges under en bred vifte af brands, bedst kendt i Danmark er nok
ONLY, JACK & JONES, ELECTED og VERO MODA, og omfatter både mode til kvinder, mænd,
teenagere og børn.
Bestseller ejer ikke selv nogle virksomheder i forsyningskæden, men har samarbejde med omkring
300 producenter af tøj og tilbehør, fra hovedsagelig Kina, Indien, Bangladesh, Tyrkiet og Italien.
For at sikre en bæredygtig tilgang har de, i samarbejdet med leverandørerne, udarbejdet en Code of
Conduct (Dette bliver uddybet i afsnit 4.4). Derudover har Bestseller en uafhængig non-profit
velgørende fond, der primært hjælper udsatte mennesker fra de laveste niveauer i samfundet (bliver
også behandlet i afsnit 4.4).
Bestseller beskæftiger i dag over 15.000 personer, hvoraf de 3.300 er beskæftiget i Danmark..
4.3 Uheldige sager
Bestseller har gennem årene haft en del uheldige sager, som er komme frem i pressen. Det er ikke
direkte hos Bestseller sagerne opstår, men hovedsagelig hos deres underleverandører i blandt andet
Bangladesh.
Der har gennem en længere periode været kendskab til underbetaling af de ansatte hos flere
underleverandør i Asien, men i slutningen af 2012 tager sagen fart. Denne udvikling sker på
baggrund af protester fra offentligheden til bandt andet Bestseller og flere danske brands som fx
Coop, Dansk Supermarked, DK Company og IC Company, der får produceret deres tøj i Asien. Det
kommer frem, at flere af underleverandørerne i Bangladesh betaler deres ansatte en løn, som er
markant under, hvad man kan leve for i Bangladesh. Arbejdsugen for en tekstilarbejder er 56 timer,
eller mere, og til en mindsteløn på 209 kroner om måneden, selvom levelønnen i Bangladesh var ca.
det dobbelte i 2012 (Dieckmann & Henriksen, 2014). Derudover har en høj inflation i Bangladesh
siden 2010 udhulet arbejdernes købekraft og gjort det svært at skaffe de basale fornødenheder som
mad, medicin og tag over hovedet (Dieckmann & Henriksen, 2014). Khorshed Alam, direktør i
arbejderorganisationen AMRF12, siger følgende om forholdene i tekstilbranchen i Bangladesh:
”Mange af arbejderne er underernærede i dag. Det er etisk uansvarligt, at de store modeselskaber
ikke sikrer dem en bedre løn. (Berlingske Business, 2015)”
12
Alternative Movement for Resources and Freedom Society
Side 50 af 80
På trods af omfattende protester over lønnen i Bangladesh, vil ingen af de danske
modevirksomheder kræve af deres underleverandører, at de betaler mere end minimumlønnen på
1,06 kroner i timen. Bestseller, og flere andre brands, går ind for en højere mindste løn, de mener
dog ikke, at det er en opgave, de kan klare alene og afventer, at den lokale regering hæver
mindstelønnen for alle tekstilarbejder på en gang (Berlingske Business, 2015).
I rapporten som Sarah Dieckmann og Søren Henriksen lavede i samarbejde med DanWatch i starten
af 2014, kan man læse, at mindstelønnen steg i november 2013 på baggrund af en regulering fra
regeringen i Bangladesh. Lønningerne for tekstilarbejderne blev hævet, og mindstelønnen steg med
77 procent fra 209 kr. om måneden til 370 kr. det på trods af, at levelønnen i Bangladesh nu anslås
til 653 kr. Lønstigninger kommer imidlertid ikke de ansatte til gode, på den ønskede måde, for
sammen med, at lønnen blev hævet, blev produktionsmålene også hævet, så de ansatte skulle
arbejde ekstra hårdt for at beholde deres job (Dieckmann & Henriksen, 2014). I artiklen møder man
25-årige Hamida, som udtaler følgende: “Jeg syede babybukser. Da mindstelønnen steg i januar,
blev mit produktionsmål tredoblet fra 40 til 120. Da jeg kun kunne klare 80-90 på en time, blev min
chef rasende. Han kaldte mig de værste ting og endte med at fyre mig.” (Dieckmann & Henriksen,
2014).
Da Rana Plaza kollapsede i april 2013 opstod et hidtil uset fokus på sikkerhed på Bangladeshs
tøjfabrikker, der ofte er nedslidte bygninger i urbane områder, der ikke egner sig til industrielle
aktiviteter. Den 24. april 2013 skete det, der ikke måtte ske, og en af nutidens største industrielle
katastrofer opstod. En otte-etagers-bygning, hvor tusinder af tekstilarbejdere var i gang med dagens
produktion, styrtede sammen. På trods af, at de fleste medarbejdere var blevet hjemsendt dagen
forinden, pga. en stor revne i bygningens ydervæg, overgang i elektriciteten, samt en generelt frygt
for bygningens tilstand, bliver de tvunget til at genoptage arbejdet den følgende dag. Flere
protesterede, de ville ikke genoptage arbejdet, før bygningen var erklæret sikker, men protesterne
bar ikke frugt. Optog de ansatte ikke arbejdet, ville de blive trukket i løn eller fyret, og da de fleste
ikke havde råd til at miste denne indkomst, genoptog de arbejdet. Blot en time efter opstod
katastrofen, og Rana Plaza kollapsede (Dieckmann & Henriksen, 2014).
I de følgende dage steg dødstallet, og begivenheden skulle vise sig at være en af verdens største
industrielle katastrofer. Der var mindst 1134 døde og flere end 2000 sårede. Af de 2000 sårede,
mistede mange arbejdsevnen.
Side 51 af 80
I kølevandet på katastrofen tager diskussionen om ansvaret hurtigt fart. Fabrikslederne blev
kritiseret for at tvinge arbejderne ind i bygningen på trods af revner i murværket, mens de til
gengæld hævdede, at bygningens ejer havde forsikret dem om, at bygningen var sikker.
Til at starte med, ville ej heller regeringen i Bangladesh ville påtage sig ansvaret. De negligerede i
første omgang omfanget og betydningen af ulykken, men efterhånden som det kom frem, at
bygningen var opført ulovligt, måtte man erkende, at regler og tilsyn ikke var blevet håndhævet, og
at ulykken var alvorlig.
Hvordan kan man sådan sende ansvaret videre? jo for det første så har fabriksejere i Bangladesh
stor politisk indflydelse. Omkring 10 procent af landets parlamentsmedlemmer ejer tøjfabrikker, og
mange flere har indirekte forretningsforbindelser til industrien (Martinez & Henriksen, 2015).
Dertil kommer, at beklædningsindustrien er en meget stor del af Bangladeshs økonomi og landets
største arbejdsgiver. Dette faktum nyder beklædningsindustrien fordele af, som ikke gælder andre
industrier. Blandt andet er der told- og afgiftsfri import af maskiner og råvarer, toldfri eksport,
skattefritagelse (tax holidays) for udenlandske investorer og gunstige skattemæssige vilkår for
samme (Martinez & Henriksen, 2015).
I det hele taget er beklædningsindustrien på grænsen, eller endog over grænsen, til det korrupte.
Denne påstand styrkes af, at medier i Bangladesh også ejes af forretningsmænd med rødder i bl.a.
tekstilbranchen. Dette økonomiske afhængighedsforhold fra branchen, går ud over den kritiske
journalistik og de debatter, der måtte være om beklædningsindustrien. Medier udøver simpelhent
selvcensur og undgår at være kritiske over for beklædningsindustrien (Martinez & Henriksen,
2015).
Kan man påstå, at det alene er Bangladeshs regering og farbriksejerne, som har ansvaret?
Umiddelbart nej, for i kaosset mellem murbrokker, og blandt overlevende og døde dukkede tøj og
labels fra kendte brands op. Man finder tøj med labels fra blandt andet Benetton, Mango og danske
Mascot. NGO’er og internationale medier begyndte at stille spørgsmål om ansvar for
tekstilarbejdernes sikkerhed til de store tøjfirmaer og importerende lande (Martinez & Henriksen,
2015). Men hvem har ansvaret?
Det er ikke påvist, at Bestseller havde produktion på Rana Plaza, da den kollapsede i april 2013,
dog kommer der en reaktion fra Bestseller, som giver grund til bekymring og eftertanke. Nogle
dage efter Rana Plazas kollaps gik daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr i medierne med et
Side 52 af 80
krav til de danske tøjfirmaer om at offentliggøre deres leverandørlister. Flere virksomheder, som
svenske H&M, havde allerede offentliggjort deres leverandørliste, men Bestseller udtalte, at de ikke
ville offentliggøre leverandørlisten (Dieckmann & Henriksen, 2014).
Selvom det ikke kan påvises, at Bestseller havde en underleverandør i Rana Plaza, så er det sikkert,
at de har underleverandører i en af de mange andre tøjfabrikker i Bangladesh. Hvis man ser på
importen af tekstil fra Bangladesh til Danmark, så blev der, ifølge eksporttal fra den ledende
brancheorganisation i Bangladesh, Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association
(BGMEA) eksporteret for ca. 4,2 milliarder kroner til Danmark i 2014. Hvilket er en stigning på
18,39 procent fra 2013. Denne tendens har været vedvarende nogle år efterhånden, og den danske
tøjimport fra Bangladesh var i 2014 oppe på ca. 10 procent af den samlede tøjimport til Danmark
(Martinez & Henriksen, 2015). Bestseller er en af de store spillere på det danske tekstilmarked, og
havde ifølge deres hjemmeside et samarbejde med 36 farbrikker i Bangladesh i 2015, som dækkede
19 procent af deres tøjimport. En af disse tøjfabrikker er Oeko-Tex LTD, som ligger i Dhaka, kun få
kilometer væk fra Rana Plazas (Bestseller2, Vores leverandøræde, 2015).
Som følge af Rana Plaza-tragedien underskrev de to internationale fagforeninger, UNI Global
Union og IndustriAll, 189 internationale brands og syv nationale fagforeninger aftalen Akkorden
om Brand- og Bygningssikkerhed i Bangladesh (Akkorden), knap et år efter tragedien (Bestseller1,
BESTSELLER UNDERSKRIVER BANGLADESH-AFTALE, 2015). Her iblandt er også
Bestseller og seks andre danske virksomheder. Idéen bag aftalen er, at alle fabrikker, der leverer til
de internationale virksomheder, som har underskrevet aftalen, skal have lavet en brand- og
bygningssikkerheden kontrol. Ud af 1500 tilknyttede fabrikker, havde Akkorden i efteråret 2014
fuldført 1106 fabriksinspektioner, og her fandt man over 80.000 sikkerhedsproblemer, og ingen af
farbrikker levede 100 procent optil aftalen (Martinez & Henriksen, 2015).
På denne liste finder man også føromtalte Oeko-Tex LTD, som producerer for Bestseller.
Rapporterne fra fabriksinspektioner på Oeko-Tex LTD viser, at der fandtes 35 sikkerhedsproblemer
i farbrikken på kontroltidspunktet. Kigger man nærmere på brandinspektionen, finder man flere
meget kritiske punkter. Flere af nødudgangene var aflåste, og nøglen var ikke tilgængelig, flere
nødtrapper var spærret, da de blev brugt til opbevaring og der fandtes ingen flugtvejsplan på
farbrikken. Der er her tale om en farbrik, bestående af 3 bygninger på henholdsvis 4, 6 og 7 plan,
hvor der ikke fandtes et sammenhængende brandalarmsystem, dvs. at opstod der brand på 1. sal,
blev de på fx 7. sal ikke advaret med det samme (Accord.fairfactories, 2015).
Side 53 af 80
Kigger man på elektricitet- og bygningsinspektionen, afviger rapporten ikke meget fra
brandinspektionen. Der fandtes revner og sprækker i flere af bygningerne, revner i bærende
elementer, som skulle udbedres omgående ifølge rapporten. Ved elektriciteten fandtes der flere
uisolerede kabler, som var til fare for de ansatte, og el-tavler uden låge, som dermed var frit
tilgængelig for alle (Accord.fairfactories, 2015).
Det har ikke været muligt for nærværende fremstilling at undersøge alle 36 farbrikker i Bangladesh,
som er underleverandør til Bestseller, både på grund af omfanget, men også fordi Bestseller holder
kortene meget tæt på kroppen. Det giver dog stof til eftertanke, at den eneste underleverandør, som
Bestseller
oplyser
om
på
deres
hjemmeside,
har
35
sikkerhedsproblemer
i
deres
inspektionsrapporter, hvor flere af dem er meget kritiske, og skal udbedres snarest. Man sidder
tilbage med en overvejelse om, hvordan forholdende er hos de resterende underleverandører.
Først et år efter ulykken med Rana Plaza begyndte udbetalingen, af erstatningerne, til de sårede og
de efterladte efter de omkommende. Kort efter katastrofen tog en række fagforeninger, NGO’er og
repræsentanter for tekstilindustrien og Bangladeshs regering initiativ til en hjælpefond, som først i
januar 2014 blev etableret under navnet, The Rana Plaza Donors Trust Fund. Det anslås, at fonden
råder over ca. 38 millioner kr. og det estimeret samlede erstatningskrav er på 216 millioner, så altså
et godt stykke fra (Dieckmann & Henriksen, 2014). Og det er nok ikke svært at forstille sig, at det
er de sårede og de efterladte efter de omkommende, der bliver taberne i dette spil.
Ifølge rapporterne fra Danwatch er der ikke sket den store udvikling inden for arbejdsvilkårene i
Bangladesh. Verbale overgreb, fysisk afstraffelse, dødstrusler og vold mod protesterende arbejdere
er stadig en del af hverdagen hos de ansatte, som turde deltage i undersøgelsen. Ydermere findes
der flere eksempler på, at ansatte er blevet fyret pga. graviditet eller fordi, de har været aktive i en
fagforening. Som fremstillingen allerede har været inde på, så er lønforholdene for de ansatte også
uretmæssige (Martinez & Henriksen, 2015).
4.3.1 Delkonklusion
Arbejdsforholdene i tekstilbranchen i Bangladesh lever helt klart ikke op til de krav, som blandt
andet findes i FN’s Global Compact, som årsregnskabsloven følger. Samtidig er der ikke nogle af
de implicerede, som vil tage deres del af ansvaret. Virksomhedsejerne, regeringen i Bangladesh og
virksomheder, som får produceret i landet, laver nogle tiltag for at løse problemerne, men man bør
Side 54 af 80
stille spørgsmålstegn ved, om de gør nok. Fremstillingen har været nødt til at begrænse sig, og kun
fokusere på nogle af de problemstillinger, der findes i Bangladesh. Listen er desværre lang, og
problemstillinger som børnearbejde, miljø og klima, herunder brugen af giftige kemikalier og CO2udslip er ikke medtaget i fremstillingen.
4.4 CSR-udviklingen i Bestseller
I det følgende afsnit af fremstillingen, vil Bestsellers CSR-udvikling blive gennemgået. Der vil i
CSR-udvikling blandt andet være fokus på åbenheden og afdækningen af informationsbehovet. Med
udgangspunkt i tidligere afsnit vil der være en løbende diskussion af baggrunden for deres CSRarbejde.
I 2005 opretter Bestseller en fond, som hjælper de mindre privilegerede og udsatte på udvalgte
steder i verden, den internationale fond hedder Bestseller Fund. Denne fond har en overvejende
filantropisk tilgang til det stykke CSR-arbejde, den udfører. Denne filantropiske tilgang stemmer
meget godt overens med den gernerelle tilgang, som Danmark havde 2005. Der skal gå yderligere
nogle år før, den danske regeringen for alvor sætter fokus på strategisk-CSR og forretningsdrevet
samfundsansvar. Selvom fonden har en filantropisk tilgang, er det dermed ikke sagt, at Bestseller
Fund ikke laver et godt stykke CSR-arbejde, for det gør de. Bestseller Fund har flere projekter i
udvalgte lande rundt i verden. Blandt andet har de projekter i Kina, Indien og Danmark, og i Afrika
har de projekter i landene Mozambique, Kenya og Zimbabwe. Bestseller Fund har mange rigtig
gode
projekter,
som
de
har
delt
op
i
tre
hovedområder,
1)
job/uddannelse,
2)
landbrug/madsikkerhed og 3) børnevelfærd (Bestseller fund, 2015).
Fonden hjælper blandt andet fattige landmænd rundt i verden med uddannelse til at forbedre deres
produktion og til at sælge deres produkter, for derigennem at kunne forsørge deres familie. Fonden
er også med til at forbedre tilværelsen og fremtidsmulighederne for mange børn rundt i verden. I
Kina og Indien findes der flere projekter, hvor fonden bidrager til at dårligst stillet børn også få
mulighed for skolegang. Det gør de ved at bidrage med bygninger eller renovering af skoler,
ansætte lærere, forbedre IT mulighederne mv.. I Danmark donerer Bestseller Fund til
hospitalsklovne, som skal være med at sprede glæde, og forbedre hverdagen for de alvorligt syge
børn og deres forældre på hospitalerne rundt i landet. Derudover donerede fonden i 2013, 2 mio. til
Libanon for at afhjælpe det massive pres, der kom på landet via de mange flygtninge fra Syrien.
Side 55 af 80
Budgettet for donationerne var i 2013 7,1 mio. (Bestseller fund, 2013), hvilket svarer til ca. 1 % ud
af årets resultat på ca. 770 mio. for Bestseller koncernen i regnskabsåret 2012-13 (Bestseller, 2013).
I årsrapporten for regnskabsåret 2008/09 er Bestseller endnu ikke omfattet af Årsregnskabsloven §
99 a. § 99 a er på dette tidpunkt vedtaget, men det er ikke et krav at anvende den før regnskabsåret
efter 1. januar 2009. Det er dog muligt for Bestseller at implementere den før tid, hvis man fx
ønskede at være forgangs virksomheden, og udnytte den konkurrencemæssige fordel, der måtte
være. Bestseller valgte ikke at udvide årsrapporten og de supplerende beretninger med en CSRrapport før regnskabsåret 2009/10.
Bestseller havde allerede i 2002 udarbejdet en Code of Conduct (bliver uddybet kort herefter), men
derudover findes der kun en meget kort beskrivelse af deres politikker til det eksterne miljø og til
arbejdsmiljøet, hvilket er det eneste, som minder om CSR-arbejde i deres årsrapport fra
regnskabsåret 2008/09.
Deres målsætning, for det eksterne miljø, er at de aktivt vil minimere miljøbelastningen på nære og
fjerne omgivelser. Dette vil de gøre ved at effektiv leverandørstyring. Derudover har Bestseller
fokus på, at råvarer og energi udnyttes optimalt, og at affald genbruges (Bestseller, Årsrapport
2008/09, 2009).
Med hensyn til arbejdsmiljø ønsker Bestseller at fremme og styrke et fysisk, psykisk og socialt
sundt og velfungerende arbejdsmiljø for alle medarbejdere (Bestseller, 2009). At karakterisere dette
som CSR-arbejde er måske en overdrivelse, det må siges at være en tynd gang snak, som siger en
masse uden at sige noget. Det bliver på intet tidpunkt særlig konkret. Når man så også ved, at de
samme sætninger går igen i de efterfølgende årsrapporter, underbygger det vurderingen.
Siden 2002 har Bestseller arbejdet med en Code of Conduct, som, over for kollegaer, leverandører
og andre interessenter, skal præcisere forventninger og krav til arbejds- og miljøforhold i deres
leverandørkæde. Bestsellers Code of Conduct omfatter fire områder, 1) arbejdstager- og
menneskerettigheder, 2) sundhed og sikkerhed, 3) miljøbeskyttelse og 4) etik. Bestseller beskriver i
deres Code of Conduct, hvordan de ønsker at fremme etikken og adfærden hos alle deres
underleverandører. Gennem deres arbejdet med Code of Conduct ønsker Bestseller at øge
gennemsigtigheden i leverandørkæden samt at gøre deres leverandører i stand til at tage yderligere
ejerskab til forholdene på fabrikkerne. Sammen med Bestsellers Code of Conduct, indfører de også
Side 56 af 80
et auditprogram, som er beregnet til at føre tilsyn med deres leverandørers evne til at følge Code of
Conduct (Bestseller4, Code of Conduct, 2015).
I 2005 lanceres Bestsellers kemikalierestriktioner, som beskriver kravene til deres leverandører om
korrekt
håndtering
af
kemikalier,
herunder
deres
krav
og
restriktioner
vedrørende
sundhedsskadelige/farlige kemikalier (Bestseller5, 2015). Hvor stor effekt disse restriktioner har
medført, må stå hen i det uvisse, da der ikke findes en rapport om emnet. Men faktum er, at
Bestseller i årene efter 2005 kommer til at kæmpe med problemer med lige præcis
sundhedsskadelige/farlige kemikalier i deres tøj.
Det eneste deciderede strategiske CSR-arbejde, som Bestseller lavede, i årene forinden § 99 a bliver
vedtaget, er et NGO-samarbejde med blandt andet Red Barnet, UCEP (En Bangladeshisk NGO) og
andre tekstilvirksomheder, som de påbegynder i 2008. Samarbejdet opbyggede et projekt ved navn
Work2Learn, som har til formål at hjælpe de dårligste stillede børn i Bangladesh ved at give dem en
uddannelse kombineret med praktisk erfaring på tekstilfabrikkerne. Gennem 9 måneders uddannelse
og 3 måneder praktik bliver de unge faglærte, og kan på den måde øge mulighederne for fremtidigt
arbejde (Red Barnet, 2015). Det ligner, at Bestseller medvirker i et stykke strategisk CSR-arbejde,
som bliver udført efter regeringens anbefalinger i deres ”handlingsplan for virksomhedens
samfundsansvar”. Der er altså tale om forretningsdrevet samfundsansvar, som på sigt skal være med
til at sætte virksomheden i bedre position end konkurrenterne i branchen. Om det er, eller ikke er et
godt stykke strategisk CSR-arbejde, kan selvfølgelig diskuteres. Isoleret set, ser det ud til at være et
godt stykke CSR-arbejde, men man skal huske på, at man er i en periode, hvor der for alvor er fokus
på arbejdsvilkår, miljø mv. i hele verden.
I det efterfølgende års årsrapport 2009/2010 er årsregnskabsloven § 99 a trådt i kræft, hvilket
medfører, at Bestsellers CSR-arbejde udmunder i en fem sides lang CSR-rapport i årsrapportens
supplerende beretning. Bestseller beskriver i deres CSR-rapport, at de har en overordnet politik for
samfundsansvaret. Denne omhandler arbejdsvilkårene og medarbejdernes fysiske og mentale trivsel
på arbejdspladsen. Den overordnede politik indeholder punkter om uddannelse, forsikring, flekstid,
sundhedstiltag mv. for de danske medarbejder (Bestseller, 2010), og er egentlig ikke så interessant
for denne fremstilling. Det er derimod interessant, at Bestseller har politikker for ansvarlig
produktion og for produktsikkerhed, der begge er rettet mod deres udenlandske underleverandører.
Under ansvarlig produktion henviser Bestseller til den allerede udarbejdede Code of Conduct, som
fastslår over for leverandører, kunder og samarbejdsparter, hvilke forventninger og krav, de har til
Side 57 af 80
arbejds- og miljøforhold i leverandørkæden. Politikken om ansvarlig produktion bliver opdelt i tre
underpunkter, 1) handlinger gennemført i 2009/10, 2) resultater opnået i 2009/10 og 3)
målsætninger for 2010/11. Uden at gå for meget i dybden med det, så indeholder CSR-arbejdet
kontrol af virksomheden, uddannelse og derudover oplysning til underleverandør og deres
medarbejder via uddeling af foldere. Uddeling af foldere er en del af et projekt We Care, som går ud
på at oplyse farbriksarbejderne om deres rettigheder og deres ansvar (Bestseller5, 2015).
Derudover indeholder CSR-arbejdet et interessesamarbejde om Dansk initiativ for etisk handel
(DIEH), som Bestseller er med til at stifte og medlem af (Bestseller, 2010). DIEHs formål er at
fremme international handel, der respekterer menneske - og arbejdstagerrettigheder og bidrager til
en bæredygtig udvikling i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier. DIEHs følger flere af de
internationale retningslinjer og standarder som fx FN’s Global Compact og GRI, der er beskrevet i
afsnit 3.4 (DIEH, Dansk initiativ fir etisk handen. , 2015).
Politikken for produktsikkerhed har den samme tredeling, som findes i ansvarlig produktion, men
indeholder endnu færre handlinger. Generelt set er der på trods af stiftelsen af DIEH, ikke tale om et
sort stykke CSR-arbejde med intentioner om at blive en af de førende virksomheder inden for dette
arbejde. Der er derimod tale om et jævnt stykke CSR-arbejde, som overholder lovkravene i
årsregnskabsloven § 99 a, men ikke meget mere. Politikken skal beskrives, og de skal beskrive
hvordan de omsættes politikken til handling, hvad der er opnået og hvad der forventes af fremtidig
arbejde, dette er overholdt i CSR-rapporten. Det er tydeligt at Bestseller følger lovgivning, men
rapporten indeholder ikke meget CSR-arbejde ud over det, der er krævet.
I CSR-rapporten for regnskabsåret 2010/11 tager CSR-arbejdet fart, dette skyldes øjensynligt flere
ting, men et par uheldige sager, fra det forgående år, ser ud til at være en overvejende faktor. For
det første var der en bred kritik af måden, hvorpå man fik cowboybukser til at se slidte ud. Moden
med de slidte bukser medførte, at bukser blev manuelt sandblæst i Tyrkiet og Bangladesh, for at se
slidte ud, når de blev solgt i butikkerne. Denne manuelle sandblæsning kunne medføre den dødelige
lungesygdom Silikose og var yderst farlig for de personer, som arbejdede med processen (Clean
Clothes Campaign, 2015)
For det andet var Bestseller i 2010 indblandet i en meget uheldig sag om ”giftigt børnetøj”. Der var
hos en eller flere af deres underleverandør blevet brugt farlige kemikalier i produktionen af
børnetøj. Det medførte, at de brugte en stor del af deres CSR-rapport under overskriften
”Produktsikkerhed” til at beskrive de tiltag, som allerede er fortaget for at udbedre problemet, fx
Side 58 af 80
uddannelse af leverandører, test af produkterne, og hvilke tiltag der vil bliver fortaget i de
efterfølgende år. Politikområdet, produktsikkerhed, indeholdte en række punkter med målsætninger
for, hvad der skal gennemføres for at afhjælpe problemet, der er blandt andet fokus på egenkontrol,
uddannelse af leverandørerne, opdatering af guidelines for brugen af kemikalier og en restriktion på
brugen af disse. Derudover er der også fokus på antallet af leverandører, det fremgår forholdsvis
tydeligt af deres CSR-rapport, at Bestseller har anvendt for mange leverandører, og ikke har kunnet
kontrollere dem alle (Bestseller, 2011).
Om der er her er tale om forretningsdrevet CSR/strategisk-CSR synes, at kunne diskuteres. Det
virker meget som brandslukning for Bestsellers side, og dette bliver yderligere bekræftet af teksten i
CSR-rapporten. ”Vi er klar over, at vi i kraft af de sager vi har haft i slutningen af
rapporteringsåret om skadelige kemikalier samt potentielle risici i forbindelse med børneprodukter,
har svigtet vores kunders tillid. I det kommende år ligger der et stort arbejde foran os i at få
genopbygget denne tillid.” (Bestseller, 2011).
Arbejdet med ansvarlig produktion har også udviklet sig siden den forgående årsrapport. Om det
skyldes sagen om sandblæsning af cowboybukser og andre sager, eller om det er en generel
udvikling af deres CSR-arbejde vides ikke, men man kan antage, at det en kombination af disse.
Sandblæsning af bukser er i hvert fald nævnt som et nyt punkt, der ikke var i med den forgående
årsrapport. Efter den omfattende kritik, og nogle undersøgelser, besluttede Bestseller i september
2010 at forbyde deres leverandør at anvende sandblæsning til at få bukserne til at se slidte ud. I maj
2011 underskriver Bestseller en kontrakt med organisationen (ITGLWF),13 som er en
sammenslutning af flere virksomheder i tekstilbranchen, som sammen vil skabe bedre forhold for
arbejderne til tekstilbranchen. Samarbejdet skal blandt andet appellere, og ligge pres på branchen,
til at stoppe sandblæsning af cowboybukser (Bestseller, 2011).
Fra regnskabsåret 2011/12 samler Bestseller meget af det overstående CSR-arbejde i en
bæredygtighedsrapport.14 Med denne rapport er der kommet meget mere struktur over deres CSRarbejde.
Bæredygtighedsrapport
bygger
på
en
2020
plan,
som
dækker
over
20
hovedproblemstillinger, som de ønsker at forbedre eller løse inden år 2020.
13
14
The International Textile, Garment and Leather Workers' Federation (ITGLWF)
Sustainability Report
Side 59 af 80
Op til bæredygtighedsrapporten, kommer der i 2009 og 2010 henholdsvis et The Better Supplier
Program og et Better Buying Program. Begge programmer har til formål at hjælpe deres
leverandører med at forbedre deres arbejde, så de også overholder Bestsellers Code of Conduct
(Bestseller, 2014).
Med den nye bæredygtighedsrapport er det også tydeligt, at Bestseller tager en større del af
ansvaret, når det kommer til produktionen af de produkter, som de sælger i deres butikker. Selv om
de ikke ejer nogle af farbrikkerne, tager de nu et større ansvar i arbejdet med at forbedre
arbejdsforholdene og forholdene generelt i farbrikkernes nærområde fx skole, landbrug mv.
Derudover tager de også en større del af ansvaret for at forbedre produktsikkerheden, altså fx
mindske kemikalieforbruget. Ydermere ønsker de et større samarbejde med deres stakeholder, de vil
forsøge, via langvarige partnerskaber og gennem dialog og kommunikation, at arbejde imod at
opfylde deres 2020 plan i fællesskab med deres stakeholder (Bestseller, 2014).
I bæredygtighedsrapporten er noget af det, der springer i øjnene, at Bestseller har et meget større
fokus på deres stakeholder, end i de forgående år. De vil blandt andet med det CSR-arbejde, som
bliver varetaget af Bestseller Fund, rette arbejdet mere målrettet mod nærmiljøet omkring deres
underleverandører. Dette gøres både for at forbedre sundhed, hygiejne og social velfærd for
arbejderne i deres leverandørkæde, men med uddannelse og træning i basale færdigheder i de
lokalsamfund (Bestseller, 2014). Det vil sige, at fondens CSR-arbejde nu går fra overvejende
filantropisk til en mere strategisk tilgang.
Bæredygtighedsrapporten bygger som nævnt på en 2020 plan for udviklingen af bæredygtighed. Ud
over de føromtalte tiltag satser bestseller nu også på økologisk og bæredygtigt tøj. Bestseller ønsker
at være den førende producent af bæredygtigt tøj i modebranchen. Blandt andet har de siden 2012
været medlem af Better Cotton Initiativ (BCI), som er et samarbejde, der har til formål at hjælpe
små farmere i Indien med uddannelse, i at dyrke mere bæredygtigt bomuld ved at reducere brugen
af pesticider og samtidig få et større afkast (Bestseller, 2014).
Det er tydelige at se, hvordan Bestsellers CSR-rapportering har flyttet sig siden den første CSRrapport i 2009. Bestseller er nu meget mere opmærksom på de muligheder, som CSR-arbejdet kan
medføre. Det er tydeligt, at den nuværende CSR-rapportering sker med overvejende strategisk
tilgang. Der er et helt klart ønske om at fortælle omverden, om deres CSR-arbejde og hvor meget de
har flyttet sig og forbedret deres arbejde. Man kan dog heller ikke undgå at komme til at tænke på
brandslukning fra de forgående år med uheldige sager. På trods af, at de ikke har været ramt af
Side 60 af 80
sådanne sager i et stykker tid nu, glemmer forbrugere mv. ikke bare sådan. Og det er selvsagt ikke
et image, som Bestseller ønsker at have, hvorfor de også bliver nødt til at arbejde målrettet for at
slippe af med det.
Informationsdelingen er også blevet øget gennem årene, det er som om, det er gået op for
Bestseller, at der er stort informationsbehov fra deres interessenter. Der er fra Bestseller side et
overvejende fokus på de positive ting og tiltag, som de udfører med deres CSR-arbejde. Der findes
også eksempler på, at de har stået ved deres ansvar og informeret om de problemer, de har haft, her
tænkes på sagen med sandblæsning af busker, og brugen af kemikalier i tøjet. Generelt er der her
også tale om en positiv udvikling, dog er der stadig plads til forbedring. Det faktum, at de ikke vil
oplyse deres leverandørliste, er helt klart med til at skabe tvivl om deres informationsdeling, og
stille spørgsmålet om, hvad de skjuler. Dette spiller ind, når man ser på åbenheden i Bestsellers
CSR-arbejde, generelt set er den blevet forbedret med den øgede informationsdeling, men her er
igen meget plads til forbedringer.
Med hensyn til lovgivningen så indeholder bæredygtighedsrapporten allerede størstedelen af de
politikområder, som er krav til CSR-rapport efter den nye § 99 a i årsregnskabsloven, og rapporten
indeholder flere politikområder, end der er krav til i den gældende § 99 a.
Udover kravene om antal politikområder, lever bæredygtighedsrapporten med fulde op til den
gældende og til dels til den nye lovgivning i årsregnskabsloven § 99 a. Med, til dels, menes, at man
måske godt kan sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt de overholder § 99 a, stk. 2, nr. 4 i de nye
lovbestemmelser. Denne siger, at der skal gives oplysninger i relation til virksomhedens
forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ
påvirkning af de i stk. 2, nr. 2 nævnte politikområder. Efter afsnittet med Bestsellers ”uheldige
sager” og de miserable forhold, der bliver arbejdet under i Bangladesh, er det svært at forstille sig,
at der ikke findes risiko for negativ påvirkning hos en af Bestsellers forretningsforbindelser. Det må
påpeges, at der inden for flere af bestsellers politikområder ville kunne nævnes flere væsentlige
risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter. Disse forhold er ikke inkluderet i
bæredygtighedsrapporten, hvilket de i sin vis heller ikke behøver, da Bestseller stadig reporterer
efter den gældende § 99 a.
Derudover er der anvendt flere standarder og vejledninger, som hjælp til at sikre en klar
kommunikation og klare forventninger til deres stakeholdere (Bestseller, 2014). Det fremgår ikke
eksplicit af bæredygtighedsrapporten, hvilke internationale standarder, de har anvendt, men en
Side 61 af 80
anvendelse
af
Global
Reporting
Initiative
og
FN’s
Global
Compact
i
deres
bæredygtighedsrapporten vil være nærliggende.
5 Konklusion
Begrebet Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR har, som fremstillingen har været inde på, ændret sig
meget gennem tiden, og vil sikkert forsætte med det i fremtiden. Det er et begreb, man støder på
meget tidligt i historien, allerede før industrialiseringen, dette var dog uden, at der var den store
bevidsthed eller klarhed omkring definitionen. I årene frem til i dag er Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR ofte blevet diskuteret, og der findes nu rigtig meget empiri om emnet. Ikke mindst
tilgangen til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR er blevet diskuteret gennem årene. En af de
overvejende faktorer til skabelsen af denne diskussion er den informationsdeling, som internettet
førte med sig. Da internettet i starten af 1990’erne bliver tilgængelig for den brede befolkning, sker
det en masse i diskussionen omkring Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, da det nu er muligt at
dele informationer med resten af verden på få sekunder.
Denne fremstilling har beskæftiget sig med fire af de mange tilgange til Virksomhedens Sociale
Ansvar/CSR der eksisterer, en shareholder-value tilgang, med fokus på at skabe værdi for ejerne af
virksomheden. En filantropisk tilgang hvor man donere til mere eller mindre tilfældige formål, og
en stakeholder tilgang, hvor der er fokus på alle virksomhedens interessenter, dog uden at kunne
løse alle de problemstillinger, der findes. I forlængelse af stakeholder tilgangen, er der beskrevet,
hvordan der i de seneste år også er kommet fokus på en strategisk tilgang til denne. Med den
strategiske tilgang skal virksomhederne tage et socialt ansvar i områder, hvor det hjælper
virksomhedens interessenter. Der er ved denne tilgang kommet fokus på, hvad virksomheden kan få
igen på sigt ved at tage det ansvar, dermed er der skabt en strategisk/ forretningsorienteret tilgang,
hvor CSR-arbejdet er målrettet inden for de områder, hvor virksomheden har deres hovedaktiviteter.
Vi er i dag nået til et stadie, hvor der er en bred enighed om det grundlæggende indhold af
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. På nuværende tidspunkt er tilgangen overvejende
forretningsorienteret. Hvis man skal uddybe det, så er det en overvejende stakeholder-tilgang, men
ikke bare med en etisk, moralsk eller velgørende tilgang. Der er nu meget fokus på, hvad
virksomheden kan få retur ved sit sociale arbejde og ved at kommunikere det ud til det samfund.
Side 62 af 80
Denne viden omkring tilgangen til Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR, og anvendelsen af samme,
er yderst relevant for, at virksomhederne kan udnytte den konkurrencemæssige fordel. Med den
eksisterende empiri bør der ikke herske tvivl om, at det rigtige CSR-arbejde, og kommunikation af
denne, giver virksomhederne en gevinst på sigt. Omvendt vil en uheldig sag give en eller anden
form for tab hos virksomheden, derfor er det relevant for virksomheden at anvende det rigtige CSRarbejde.
Allerede i 1890-91 blev den første socialreform vedtaget, sammen med denne påtog regeringen sig
en større del af det sociale ansvar end de havde påtaget sig tidligere. I de følgende ca. 100 år
kommer der yderligere tre socialreformer, hvor de to følgende gik i samme retning, som den første.
Regeringen påtog sig en meget større del af det sociale ansvar, som før havde været varetaget af, 1)
i det tidlige stadie af de små socialøkonomiske enheder, som arbejderne var tilknyttet, 2 ) og senere
i industrialiseringen blev varetaget af farbrikkerne. Den tredje socialreform blev udarbejdet i en
periode med højkonjunktur, men blev vedtaget i en periode med lavkonjunktur. Dette medførte, at
regeringen havde påtaget sig en byrde, som de ikke kunne bære, og var nødsaget til at lave endnu en
socialreform og at bede aktørerne på arbejdsmarkedet, og i særdeleshed de danske virksomheder,
om hjælp. Dette skete i 2004 med kampagnen ”Det Angår Os Alle”, hvor begrebet ”Det Rummelige
Arbejdsmarked” blev præsenteret. Kampagnen var et opråb til virksomhederne om at påtage sig sin
del af det sociale ansvar, men var ikke et lovkrav.
Man skulle helt frem til 2008, før der blev vedtaget en decideret lovbestemmelse for virksomhedens
redegørelse for samfundsansvar, denne blev indsat i Årsregnskabsloven som § 99 a.
Lovbestemmelsen er en såkaldt ”soft law”, og virksomhederne er ikke med lov tvunget til at påtage
sig et socialt ansvar, eller politikker for deres sociale ansvar, det skal blot fremgå af årsrapporten, at
de ikke har politikker i denne retning. Der vat flere virksomheder, som valgte at følge lovgivningen,
og begyndte at reportere om deres arbejde med det sociale ansvar. Det var i det første år dog ikke
den udbredte succes, som regeringen havde ønsket, hvorfor der kom flere rapporter, fra blandt andet
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som indeholder praktisk vejledning & inspiration og skulle hjælpe
virksomhederne til at komme i gang. Valgte virksomhederne at følge lovgivningen, var der fra
begyndelsen ikke nogle krav om hvilke politikområder, der skulle redegøres indenfor og heller intet
krav om antal politikområder. Man skal helt frem til 2012 før der kom en lovgivning på dette
område. Fra 2012 skulle virksomhederne som minimum redegøre for deres politikker indenfor at
respektere menneskerettighederne og reducere klimapåvirkning, igen kan virksomhederne stadig
reportere, at de ikke har nogen politikker.
Side 63 af 80
Flere af de store danske virksomheder vælger at anvende internationale standarder og vejledninger
til at redegøre for deres sociale ansvar, hvilket er helt i overensstemmelse med årsregnskabsloven §
99 a, der skal blot henvises til denne redegørelse i virksomhedens årsrapport.
I maj 2015 kom der en ændring af årsregnskabsloven, hvilket medførte en skærpelse af § 99 a. Når
ændringen træder i kraft fra regnskabsåret, der begynder 1. januar 2016 for virksomheder i
regnskabsklasse D med mere en 500 medarbejder på balancedagen og den 1. januar 2018 for de
resterende virksomheder, som er omfattet af § 99 a, er der ikke længere tale om en ”soft law”.
Fremadrettet er der ikke tilstrækkelig at oplyse, at virksomheden ikke har nogle CSR-politikker, her
skal virksomheden forklare, hvorfor de ikke har det. Der er tale om en ”følg eller forklar”
lovgivning, som skal skabe et større pres på virksomhederne til at tage et socialt ansvar.
Denne ændring indeholder også en udvidelse af hvilke specifikke politikområder, der som
minimum, skal gives oplysning om. Blandt andet skal virksomheden redegøre for følgende politiske
områder: Miljø, herunder klima,
sociale
forhold
og medarbejderforhold,
respekt
for
menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. Det er forsat muligt for virksomhederne at
anvende en international standard til deres redegørelse for samfundsansvar i stedet for at følge
årsregnskabsloven § 99 a, fx kan Global Compacts fremskridtrapport anvendes, dette skal bolt
fremgå både i årsrapporten og på virksomhedens hjemmeside.
Lovgivningens udvikling gennem de seneste år, er sket på bagrund af en generel udvikling af
Virksomhedens Sociale Ansvar/CSR. Men også den øgede globalisering, og den øgede
informationsdeling og fokus på emnet, som denne medført, har også presset lovgivning i en mere
skærpet retning.
Bestseller overholder til fulde den gældende lovgivning om rapportering om samfundsansvaret, man
kan endda se at deres CSR-arbejde går ud over kravene i den gældende § 99 a. Ser man på den nye
§ 99 a, som Bestseller bliver omfattet af den 1. januar 2016, er der kun et enkelt punkt, hvor man
kan være i tvivl, om de overholder lovkravene. Den nye § 99 a, stk. 2, nr. 4 siger, at der skal gives
oplysninger i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som
indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i stk. 2, nr. 2, nævnte politikområder. Når
man kender lidt til historikken bag bestsellers underleverandør, vil man nemt kunne påpege nogle
forretningsforbindelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af Bestsellers
politikområder. Det skal dog tilføjes at Bestseller stadig ikke er omfattet af den nye § 99 a, og
derfor stadig kan ændre deres bæredygtighedsrapport, så den lever op til lovbestemmelserne.
Side 64 af 80
Hvis man ser overordnet på Bestsellers CSR-arbejde og udviklingen af denne over de seneste 10 år,
må man sige, at de er kommet et langt stykke vej. Fra at CSR-arbejdet havde en overvejende
filantropisk-tilgang med Bestseller Fund, er der nu helt klat tale om forretningsdrevet
samfundsansvar/strategisk-CSR. Blandt andet er tilgangen i Bestseller Fund også blevet ændret
gennem årene, der er nu mere tale om strategisk filantropi, hvor der hyppigere end før bliver
doneret til aktiviteter i nærmiljøet af deres leverandører. Derudover er det lavet mange tiltag for at
forbedre forholdene for de ansatte hos deres underleverandører i fx Bangladesh og Kina.
Man kan dog stadig diskutere bagrunden for denne udvikling, det er klart, at de har et ønske om at
fordre deres CSR-arbejde og udnytte de fordele, det medfører. Men de uheldige sager har også haft
indflydelse på udviklingen, og udvikling har virket som en form for brandslukning. Det må siges, at
Bestseller de seneste år er kommet med nogle udmærkede resultater i deres CSR-arbejde, og med
planer om en stor udvikling inden 2020 virker det som et godt stykke CSR-arbejde. Det bliver dog
stadig overskygget en smule af, at de på nogle områder holder kortene meget tæt på kroppen, og
ikke deler informationen til deres interessenter, samt at de på trods af et udvidet CSR-arbejde
gennem flere år, stadig er ramt af uheldige sager. Det tyder på, at de ikke har helt så meget styr på
deres leverandører, som de ønsker, og som det fremgår af deres bæredygtighedsrapport.
Bestseller har fundet ud af, at det rigtige CSR-arbejde, og promovering af dette, kan give
virksomheden et positiv resultat på længere sigt. Det ses også tydelig, at de har taget den strategiske
tilgang til sig og arbejder meget målrettet med at videreudvikle denne. Dette ses blandt andet i
åbenheden omkring deres CSR-arbejde, som i 2009 var en fem siders CSR-rapport og I 2014 består
CSR-arbejdet af en 12 siders bæredygtighedsrapport. Der dog stadig et ”men”, Bestseller
tilbageholder en række informationer om deres underleverandører, hvilket der kan være mange
grunde til, men ser man det i sammenhæng med åbenheden omkring deres CSR-rapport, giver det
nogle negative signaler.
141.123 karakterer excl. Mellemrum.
Side 65 af 80
6 Referencer
92-gruppen, & Globalt Fokus. (2014). Høringssvar fra 92-gruppen – Forum for Bæredygtig og
udvikling og Globalt Fokus – Folkelige organisationers udviklingssamarbejde vedr.
”Udkast til forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om
erhvervsdrivende fonde og lov om ...". 92-gruppen og Globalt Fokus.
ACCORD. (Besøgt 19. juni 2015). Inspection Reports and Corrective Action Plans. Hentet fra
Accord Fair Factories:
http://accord.fairfactories.org/ffcweb/Web/ManageSuppliers/InspectionReportsEnglish.aspx
Accord.fairfactories. (Besøgt 19. juni 2015). Inspection Reports and Corrective Action Plans.
Hentet fra Accord.fairfactories.org:
http://accord.fairfactories.org/ffcweb/Web/ManageSuppliers/InspectionReportsEnglish.aspx
Andrews, K. R. (1973). Can the best corporations be made moral? Harvard Business Review, 57-64.
Berlingske Business. (Besøgt 17. 06 2015). Modehuse kritiseres for sulteløn. Hentet fra Berlingske
Business: http://www.business.dk/detailhandel/modehuse-kritiseres-for-sulteloen
Bestseller. (2009). Årsrapport 2008/09. Brande: Bestseller A/S.
Bestseller. (2010). Årsrapport 2009/10. Brande: Bestseller A/S.
Bestseller. (2011). Årsrapport 2010/11. Brande: Bestselle A/S.
Bestseller. (2013). Årsrapport 2012-2013. Brande: Bestseller.
Bestseller. (2014). Bæredygtighedsrapport. Brande: Bestseller.
Bestseller fund. (2013). Annual report. Brande: Bestseller fund.
Bestseller fund. (Besøgt 28. juni 2015). About. Hentet fra Bestseller fund:
http://www.bestsellerfund.com/about/
Bestseller1. (Besøgt 19. Juni 2015). Bestseller underskriver Bangladesh-aftale. Hentet fra
Bestseller.com: http://about.bestseller.com/en/News/2013/6/BESTSELLER-SIGNSBANGLADESH-ACCORD.aspx?language=da
Side 66 af 80
Bestseller1. (Besøgt 19. Juni 2015). BESTSELLER UNDERSKRIVER BANGLADESH-AFTALE.
Hentet fra Bestseller.com: http://about.bestseller.com/en/News/2013/6/BESTSELLERSIGNS-BANGLADESH-ACCORD.aspx?language=da
Bestseller2. (Besøgt 20. juni 2015). Vores leverandøræde. Hentet fra Bestseller.com:
http://www.bestseller.com/sustainabilityreport2012/2_0_our_supply_chain.html
Bestseller2. (Besøgt 20. juni 2015). Vores leverandøræde. Hentet fra Bestseller.dk:
http://www.bestseller.com/sustainabilityreport2012/2_0_our_supply_chain.html
Bestseller3. (Besøgt 6. Juli 2015). About Bestseller. Hentet fra Bestseller.com:
http://about.bestseller.com/AboutContent/OurValues.aspx
Bestseller4. (Besøgt 24. juni 2015). Code of Conduct. Hentet fra Bestselle.com:
http://www.bestseller.com/sustainabilityreport2012/2_1_code_of_conduct.html
Bestseller4. (Besøgt 24. juni 2015). Code of Conduct. Hentet fra Bestseller A/S:
http://www.bestseller.com/sustainabilityreport2012/2_1_code_of_conduct.html
Bestseller5. (besøgt 6. juli 2015). Sustainability report. Hentet fra Bestseller.com:
http://www.bestseller.com/sustainabilityreport2012/1_3_sustainability_at_a_glance.html
Brown, H. R. (1953). Social responsibilities of the businessman. New York: Harper&Row.
Buchholtz, K. A., & Carroll, B. A. (2012). Business & society : ethics and stakeholder management
(8 udg.). Mason, OH: South-Western Cengage Learning.
Carlsbergfondet. (Besøgt 14. april 2015). Carlsbergfondets historie. Hentet fra Carlsbergfondet.dk:
http://www.carlsbergfondet.dk/da/Om%20fondet/Historie/Carlsbergfondets%20historie.asp
x
Carroll, A. B. (1999). Corporate Social Responsibility : Evolution of a Definitional Construct.
Business & Society(38), s. 264-295.
Christensen, J. (1997). Internettets historie. Mediekultur, s. 6-17.
Clean Clothes Campaign. (Besøgt 22. Juni 2015). Fakta om sandblæsning af jeans. Hentet fra
http://www.cleanclothes.dk/:
http://www.cleanclothes.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=119:faktaom-sandblaesning-af-jeans&catid=45:sandblaesning&Itemid=87
Side 67 af 80
Danmarkshostorien.dk. (Besøgt 13. april 2015). Velfærdsstaten og de universelle rettigheder.
(Aarhus Universitet) Hentet fra Danmarkshistorien.dk:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-deuniverselle-rettigheder/
Davis, K. (1960). Can Business Afford To Ignore Social Responsibilities? California Management
Review, 2, s. 70-76.
Davis, K. (1973). The case for and against business assumption of social responsibilities. Academy
of Management Journal, s. 312-22.
Dieckmann, S., & Henriksen, S. (2014). Tøjets Tragedier, Bangladeshs tekstilsektor et år efter
Rana Plaza. København: DanWatch.
DIEH. (Besøgt 24. juni 2015). Dansk initiativ fir etisk handen. . Hentet fra DIEH.dk:
http://www.dieh.dk/om-dieh/
DIEH. (Besøgt 24. juni 2015). Dansk initiativ for etisk handen. Hentet fra DIEH.dk:
http://www.dieh.dk/om-dieh/
Djursø, H. T., & Needgaard, P. (2010). Social ansvarlighed: Fra idealisme til forretningsprincip.
Aarhus: Academica.
Donaldson, T. (1982). Corporations and Morality. Prentice-Hall.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (2009). Redegørelse for samfundsansvar – praktisk vejledning &
inspiration, 1. udgave. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (2010). Redegørelse for samfundsansvar – praktisk vejledning &
inspiration 2.udgave. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen2. (2010). Samfundsansvar og Rapportering i Danmark - Effekten af
rapporteringskrav i årsregnskabsloven. København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center
for Samfundsansvar.
Erhvervs- og Vækstministeriet. (1. november 2013). Bekendtgørelse af årsregnskabsloven LBK nr
1253. Erhvervs- og Vækstministeriet. København.
Folketinget. (18. juni 2012). Lov nr 546. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd. Folketinget. København.
Side 68 af 80
Folketinget. (3. December 2013). L 23 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven,
selskabsloven og forskellige andre love. Folketinget. København.
Folketinget. (7. november 2014). L 117 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og
forskellige andre love. Folketinget. København.
Folketinget. (21. maj 2015). Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.
Folketinget. København.
Folketinget1. (2. juni 2015). Folketinget. Hentet fra Spørgsmål og svar:
http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l117/spm.htm#title2
fortune.com. (2014). Fortune 500 . Hentet fra fortune.com: http://fortune.com/fortune500/
Frederick, W. C. (1960). The Growing Concern Over Business Responsibility. California
Management Review, 2, s. 54-61.
Freeman, R. E. (1984). Strategic Management. A stakeholder approach. Cambridge: Cambridge
University Press.
Friedman, M. (1963). Capitalism and Freedom. Chicago : The Univ. of Chicago Press.
Friedman, M. (3. september 1970). The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits.
The New York Times Magazine.
Global Reporting Initiative. (besøgt 2. juni 2015). About GRI. Hentet fra GlobalReporting.org:
https://www.globalreporting.org/information/about-gri/Pages/default.aspx
Globalt Fokus. (Besøgt 2. juni 2015). Om os. Hentet fra Globalt Fokus:
http://www.globaltfokus.dk/om-os
Gyldendal. (Besøgt 5. maj 2015). Danmark - social sikring. Hentet fra Den Store Danske.dk:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Sociale_forhold_i_verde
n/Danmark_-_social_sikring
Indenrigs- og Socialministeriet. (2009). Folketingsvalget den 13. november 2007, Danmark,
Færøerne og Grønland. Hentet fra Im.dk: http://www.im.dk/~/media/Filer-PublikationerIN/Valg/2009/FTvalg-2007/FTvalg-2007.ashx
Jensen , C. (2014). Velfærdsstaten (2 udg.). København : Hans Reitzel.
Side 69 af 80
Lee, M.-D. P. (marts 2008). A review of the theories of corporate social responsibility: Its
evolutionary path and the road ahead. International Journal of Management Reviews, s. 5373.
Marrewijk, M. v. (2003). Concepts and Definitions of CSR and Corporate Sustainability: Between
Agency and Communion. Journal of Business Ethics, s. 95-105. Hentede 9. April 2015
Martinez, N. J., & Henriksen, S. (2015). Den tabte tråd. Krænkelser og magtmisbrug i tøjindustrien
i Bangladesh. København: DanWatch.
McGuire, J. W. (1963). Business and society. New York: McGraw-Hill.
Morsing , M., Schultz, M., & Nielsen , K. U. (2008). The ‘Catch 22’ of communicating CSR:
Findings from a Danish study. Journal of Marketing Communications.
Morsing, M., & Schultz, M. (oktober 2006). Corporate social responsibility communication:
stakeholderinformation, response andinvolvement strategies. business Ethics: A European
Review(4), s. 323-338.
Moura-Leite, R. C., & Padgett, R. C. (2011). Historical background of corporate social
responsibility. Social Responsibility journal, s. 528-539.
Murphy , P. E. (November 1978). An evolution: corporate social responsiveness. University of
Michigan Business Review, s. 20-22.
Ploug, N., Henriksen, I., & Kærgård , N. (2004). Den danske velfærdsstats historie: antologi.
København , Danmark: Socialforskningsinstituttet (BookPartnerMedia).
Preston, L. E., & Post, J. E. (marts 1881). Private Management and Public Policy. California
Management Review, s. 57-61.
Red Barnet. (Besøgt 22. Juni 2015). Work2Learn - CSR i praksis. Hentet fra
http://www.redbarnet.dk/: http://www.redbarnet.dk/Work2Learn---CSR-ipraksis.aspx?ID=468
Regeringen. (2008). Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. København: Regeringen.
Regeringen. (2012). Ansvarlig vækst : handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 20122015. København: Regeringen.
Side 70 af 80
Roepstoff, A. K. (2010). CSR: Virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis. Frederiksberg,
Danmark: Hans Reitzel.
Shabana, K. B., & Carroll, A. B. (2010). The Business Case for Corporate Social Responsibility: A
Review of Concepts, Research and Practice. International Journal of Management Reviews,
85-105.
United Nations Global Compact. (Besøgt 4. juni 2015). United Nations Global Compact. Hentet fra
COP: https://www.unglobalcompact.org/index.html
Vogel, D. (2005). The market for virtue: the potential and limits of corporate social responsibility.
Washington, D.C.: Brookings Institution Press.
Waddock, S. (2008). Building a New Institutional Infrastructure for Corporate Responsibility.
Academy of Management Perspectives, 22, s. 87 - 108.
Wenneberg, S. B. (2002). Socialkonstruktivisme : positioner, problemer og perspektiver.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Wren, D. A. (2005). The history of management thought. Hoboken: Wiley.
Side 71 af 80
7 Bilag 1
Den gældende årsregnskabslov § 99 a.
§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for
samfundsansvar, jf. stk. 2-8. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt
integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige
forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har
virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.
Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om: 1) Virksomhedens politikker for
samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar,
som virksomheden anvender. 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for
samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3)
Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med
samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet
fremover.
Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere
klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt
indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2
tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i
ledelsesberetningen.
Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet
vælge at give redegørelsen
1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf.
stk. 5, 1. pkt., eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 5, 2. pkt.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i
en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som
offentliggøres heri, jf. stk. 4, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af
redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om
virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med
de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 4, nr. 2.
Side 72 af 80
Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne
efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.
Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin
egen ledelsesberetning, hvis 1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3 for
den samlede koncern eller 2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i
forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige
investeringer.
Stk. 8. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til
FN’s Global Compact eller FN’s Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de
oplysninger, 25 som er anført i stk. 1 og 2. Det samme gælder for de oplysninger, som skal afgives i
henhold til stk. 3, hvis fremskridtsrapporten omfatter menneskerettigheder og klima. Virksomheden
skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse, og angive, hvor rapporten er
offentligt tilgængelig.
8 Bilag 2
Den nye årsregnskabslov § 99 a.
»§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for
samfundsansvar, jf. stk. 2-9. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer
hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og
bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.
Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende, jf. dog stk. 3, 6 og 7:
1) Der skal gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.
2) Der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder om
eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden
anvender. Der skal som minimum oplyses om politikker for miljø, herunder for at reducere
klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt
for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. For hvert politikområde skal det oplyses,
Side 73 af 80
om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud
på.
3) For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik
for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor.
Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«),
hvis virksomheden anvender sådanne processer.
4) Der skal gives oplysning om de væsentligste risici i relation til virksomhedens
forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens
forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ
påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives oplysning om, hvordan
virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt
politikområde.
5) Der skal gives oplysning om virksomhedens anvendelse af eventuelle ikkefinansielle
nøglepræstationsindikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.
6) Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som
følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, og virksomhedens eventuelle
forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr.
2.
Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områder,
skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de
anførte områder.
Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet
vælge at give redegørelsen
1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i
henhold til regler udstedt i medfør af stk. 8, 1. pkt., eller
2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler
udstedt i medfør af stk. 8, 2. pkt.
Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne
efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.
Side 74 af 80
Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin
ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3.
Stk. 7. En virksomhed kan undlade at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter stk. 2, hvis
virksomheden oplyser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller
standarder, der indeholder de i stk. 2 anførte oplysninger. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis
oplysningerne ikke dækker de i stk. 2 anførte politikområder.
Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen for
samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de
oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 4, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler
om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder
regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i
forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 4, nr. 2.
Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser en virksomhed kan
oplyse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder.«
9 Bilag 3
Årsregnskabsloven §§ 7 og 7 a.
§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og
D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder
nedenstående:
1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men
som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for
regnskabsklasse A i afsnit II.
2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste
følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.
3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i
det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.
Side 75 af 80
4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at
aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i
afsnit V, jf. dog § 7 a.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende
størrelsesgrænser:
1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på
balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 36 mio. kr., b) en
nettoomsætning på 72 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af
regnskabsåret på 50.
2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a)
En balancesum på 143 mio. kr., b) en nettoomsætning på 286 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal
heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
3) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:
1) Balancesummen er summen af alle aktivposter. 4
2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12
må- neder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et
beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er
fastsat i medfør af § 143 i selskabsloven.
Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge
koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre
de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en
modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan
modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder
betingelserne i stk. 2, nr. 1.
Side 76 af 80
Stk. 5. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold
til stk. 1 og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af
reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser). Undtagelser for datterselskaber af
statslige aktieselskaber
§ 7 a. Denne lovs særlige regler om statslige aktieselskaber finder ikke anvendelse på
aktieselskaber, som er datterselskaber af statslige aktieselskaber.
10 Bilag 4
Årsregnskabsloven § 12
§ 12. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske
beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket
af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere,
kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De
omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens
forvaltning af virksomhedens ressourcer og 3) fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for
regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad
regnskabsbrugerne normalt forventer.
Side 77 af 80