Socialrådgiver søges - Landboforening Gefion

Socialrådgiver søges

Har du erfaringen til at rådgive landmænd og andre erhvervsdrivende omkring socialøkonomiske
forhold?

Vil du have en hverdag i en rådgivervirksomhed, der investerer i fremtiden og prioriterer balance
mellem arbejde og fritid?

Og vil du arbejde i moderne faciliteter med gode og kompetente kollegaer?
Gefion – viden, værdi og vækst via rådgivning
Gefion er et af landets største rådgivningsselskaber med ca. 8.000 kunder inden for landbrug, samt små og
mellemstore virksomheder. Vi rådgiver om økonomi og har relevante faglige rådgivere indenfor alle
landbrugets produktionsgrene. Gefion beskæftiger ca. 220 medarbejdere, som har deres daglige arbejde i
Sorø i et moderne kontorhus. Du kan læse mere om os på www.Gefion.dk og www.frejrevision.dk.
Yd professionel socialrådgivning til dine kunder
Som socialrådgiver bliver du en del af skatte- og regnskabsafdelingen, der består af 70 gode og kompetente
kollegaer. Dine kolleger vil løbende henvise kunder, som har brug for din ekspertise. Vi forventer også, at du
medvirker til at skaffe opgaver ved at skrive arikler, holde indlæg ved stormøder, afholder erfa-møder for
vores kunder med mere.
Arbejdsopgaver:
Du fungerer som kundernes uundværlige og professionelle sparringspartner, bisidder eller
partsrepræsentant, når der er….







sket en ulykke – eller en arbejdsskade
sygdom i familien
personlig krise og/eller krise i familien
brug for opfølgning på sygedagpenge eller afklaring på fremtidig arbejdsevne
brug for at klage over afgørelser fra f.eks. jobcentret
problemer i krydsfeltet mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende
behov for rådgivning om personlige forsikringer
Gode udviklingsmuligheder
Du træder ind i en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og afhængig af dit behov,
tilbyder vi efteruddannelse og længerevarende uddannelsesforløb. Endvidere vil du skulle deltage i et
netværk af landboforeningernes socialrådgivere. Du bliver ansat i en rådgivningsvirksomhed, der investerer i
fremtiden og prioriterer, at din arbejdsdag er i balance. Vi arbejder i en moderne bygning med god
kantineordning og motionsrum, og vi tilbyder en god løn med pensionsordning, sundhedsforsikring, telefon
mm.
Socialrådgivning til erhvervsdrivende
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du har en uddannelse som socialrådgiver.
Du kan være nyuddannet, men vi foretrækker, at du har nogle års erfaring fra en stilling i f.eks. et jobcenter,
et fagligt forbund og / eller en pensionskasse. Har du endda viden om landbrug, er det en fordel.
Gode kommunikationsevner
Som person er du udadvendt, opsøgende og tillidsvækkende både over for dine kollegaer og kunder. Du
formulerer dig godt såvel skriftligt som mundligt. Endelig har du gennemslagskraft og trives i et uformelt
arbejdsmiljø, hvor vi alle har det gode humør med på arbejde.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Henning Andersen.
Tiltrædelse 1.1.2016 eller efter aftale. Send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 30.
oktober 2015. Vi glæder os til at høre fra dig.