Vordingborg Ungdomsskoles Heltidsundervisning skoleåret 2015-2016 25. juni 2015 Vordingborg Ungdomsskole Primulavej 5 DK-4760 Vordingborg T. 55 36 35 62 M. 20 34 84 51 www.ungdomsskolen.org Morten Brandt Jakobsen Viceinspektør Samarbejdsaftale [email protected] Formål Formålet med samarbejdet er, at give unge i den skolepligtige alder fra 8. årgang, der er anbragt på Platangården, et relevant undervisningstilbud med henblik på at gøre dem uddannelsesparate. Ledelse og teamsamarbejde Vordingborg Ungdomsskoles Heltidsundervisning er organiseret under ungdomsskolen og ungdomsskolen har det ledelses- og budgetmæssige ansvar. Omkring klassen på Platangården udgør ledelsen fra hhv. Platangården og Vordingborg Ungdomsskole styregruppe. Medarbejderteamet er det vigtigste omdrejningspunkt for de unges læring og teamet samarbejder om at producere bedre læring og mere trivsel for de unge. I teamet arbejdes der mål- og evalueringsorienteret og med tydelig progression for den unge i den unges kompetenceudvikling. Teamsamarbejdet koordineres af to teamkoordinatorer der har fokus på hhv. klassen på Rampen og Klassen på Præstegårdsvej. Hele teamet deltager i det kommunale kompetenceløft på skoleområdet, som er en forudsætning for at kunne samarbejde om de unges læring. Medarbejdere Medarbejderteamet består både af medarbejdere fra Platangården og fra Ungdomsskolen. Dette for at sikre en god balance mellem skole og kobling til det behandlingsmæssige og terapeutiske område. Side 1 af 4 Økonomi vedr. samarbejde Vordingborg Kommune faktureres for udgiften til leverancen i hele projektperioden med følgende beløb: 1.013.162 kr. Den del af udgiften, der vedrører basisudgifter, i alt 267.724 kr. gradueres efter antal af elever. Opgørelsen foretages i forbindelse med afslutning af projektperioden. Der afregnes i 2 perioder: 1. periode 1.8 - 31.12.2015 2. periode 1.1 – 31.7.2016 Leveranceaftale I særskilt leveranceaftale fremgår den aftalte ydelse fra Platangårdens Ungdomscenter til Vordingborg Ungdomsskoles Heltidsundervisning. Ydelsen vedrører personale, lokaler og aftale om økonomi og fakturering. Leveranceaftalen evalueres løbende af styregruppen og kan justeres efter behov, ved f.eks. udsving i antallet af elever. Justeringer kan ske med 1 måneds varsel eller efter aftale. Leveranceaftalen kan af begge parter og til enhver tid opsiges med løbende måned + 3 måneder. Ungdomsskolens Heltidsundervisning Ungdomsskolens Heltidsundervisningen er et særlig tilrettelagt undervisningstilbud efter Ungdomsskolelovens § 3 og Folkeskolelovens § 33.3. I Heltidsundervisningen tilpasses undervisningsforløbet den enkelte elev, således der er en passende vægtning af faglig undervisning, social læring, praktik og brobygning. Desuden har vi fokus på sundhed og bevægelse. Der kan visiteres til Ungdomsskolens Heltidsundervisning fra det 8. klassetrin. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i forhold til faget, og sammen med eleven formuleres tydelige mål for læringen. Visitation til heltidsundervisningen sker indledningsvis ved henvendelse til Vordingborg Kommunes skoleafdeling, som indleder visitationsproces. Når en elev er visiteret, indkalder ungdomsskolen eleven, forældre, afgivende skole samt øvrige relevante aktører til evalueringsmøde, hvor der aftales mål for eleven og særlige indsatsområder for den kommende periode. Side 2 af 4 De første to uger er et indslusningsforløb, hvor eleven og skolen lærer hinanden at kende og hvor der foretages de relevante faglige tests, der kommer til at danne udgangspunkt for elevens fremadrettede læringsforløb i Ungdomsskolens Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen arbejder tæt sammen med PPR+F og UU og udarbejder udviklingsplaner og uddannelsesplaner for hver elev. Der afholdes 2-3 evalueringssamtaler årligt med deltagelse af forældre, PPR+F og UU. I Heltidsundervisningen arbejder vi med at genetablere elevens stabilitet og motivation for skolegang. Vi arbejder med at give eleven de grundlæggende forudsætninger for et godt ungdoms- og voksenliv og vi forbereder dem på valg, påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Vi arbejder med at eleven får realistiske forestillinger omkring egne kompetencer og deres evne til at arbejde med fælles og individuelle mål. Erklæres elever på 10. klassetrin i løbet af skoleåret uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse vurderes denne mulighed. Erklæres elever på 8. – 9. klassetrin parate til at kunne undervises på en distriktsskole, vurderes denne mulighed. Klassen på Rampen Klassen holder til på Rampen 6 i Vordingborg. Målgruppen er elever fra 8. til 10 klassetrin med personlige, sociale og faglige udfordringer, der ikke kan inkluderes på folkeskolerne i kommunen. Eleverne har typisk sociale og personlige problemstillinger og vurderes at have svært ved at klare sig videre gennem en ungdomsuddannelse. Vi arbejder sammen med eleven målrettet FSA i minimum dansk og matematik og for de elever der har forudsætningerne også i engelsk og evt. fysik/kemi. Der visiteres for et skoleår af gangen. Pris pr. elev pr. skoleår: 183.420 kr. Klassen på Præstegårdsvej Klassen holder til på Præstegårdsvej 8 i Vordingborg. Målgruppen er elever på 8. – 10 klassetrin med alvorlige psykosociale vanskeligheder samt unge med en diagnostisk udredning. Målgruppen omfatter elever, der ikke kan inkluderes på folkeskolerne i kommunen og typisk elever der er anbragt uden for hjemmet. Side 3 af 4 Vi fokuserer på progression i forhold til elevernes læringsparathed, som kommer til udtryk ved evnen til at arbejde med individuelle sociale, personlige og faglige mål. Der visiteres for et skoleår ad gangen. Pris pr. elev pr. skoleår: 350.000 kr. 6 ugers afklaring - Slusen Elever der er anbragt uden for hjemmet eller elever med psykosociale vanskeligheder eller med diagnostisk udredning visiteres til et afklaringsforløb på 6 uger, der har til formål at tilvejebringe en afklaring af elevens forudsætninger og faglige kompetencer til at gå i skole. Afklaringsforløbet skal desuden sikre, at elever der anbringes på Platangården eller af andre årsager vurderes at have behov, kan starte i skole samtidig med indflytning på fx Platangården. Platangården sikrer i forbindelse med indskrivning dertil, at anbringende kommune giver betalingstilsagn til afklaringsforløbet, med henblik på skolestart ved indflytning. Afklaringsforløbet evalueres løbende jf. elevens udviklingsplan med det formål at afklare om eleven er stabil, motiveret og vil kunne indgå i læringsaktiviteterne. Der vil løbende være samtaler med eleven, forældre, sagsbehandler, PPR+F, UU og andre relevante fagpersoner. Målet herefter er visitation til Rampen, Slusen eller andet relevant skoletilbud. I afklaringsforløbet foretages relevante tests af eleven og andre relevante statusrapporter og evt. PPV. I afklaringsforløbet lægges der vægt på følgende: Socialt Kontaktformer til elever og voksne i undervisningen Gruppesituationer Pauser Spisning Personligt Fagligt Selvtillid Selvstændighed Ansvarsbevidsthed Initiativ Samarbejdsevne Opmærksomhed Udholdenhed Krav til egen indsats Følelsesmæssig stabilitet Evnen til at arbejde med fælles mål Evnen til at arbejde med individuelle mål Arbejde uden lærerstøtte Koncentrationsvene Samarbejde om faglige emner med andre elever Evne til at arbejde med bundne og frie opgaver Pris pr. elev pr. afklaringsforløb: 60.000 kr. Side 4 af 4
© Copyright 2024