1. No category

Grøn Gas Forum
23. marts 2015
Jeppe Danø, Områdeleder, Gasmarked, Energinet.dk
1
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
2
Velkommen
Jeppe Danø, Områdeleder, Gasmarked, Energinet.dk
23. Marts 2015
Grøn Gas Forum
3
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
4
Energinet.dks Strategi 2014
- bedre vilkår for grøn gas
5
Gassystemet er under forandring
Danmark har en målsætning om et energisystem uden fossile
brændsler i 2050
•
Gassystemet vil i stigende grad spille en rolle i den grønne omstilling frem mod
2050
Dato - Dok.nr.
6
Balance i grøn omstilling
Indpasning af biogas og andre VE gasser og nye anvendelser
– samtidig med økonomiske effektivitet
Gasforbrug 2035 i energiforligsanalysen, forskellige scenarier
Dato - Dok.nr.
7
Udvikling i biogasproduktion, Biogas taskforce rapport
Nye løsninger, nye aktører
Dato - Dok.nr.
8
Grøn Gas Forum
Formål:
At styrke udviklingen af
markedet for grøn gas
gennem inddragelse, dialog
og samarbejde med kunder
og interessenter.
Målgruppe:
Hele kæden af interessenter
og kunder fra produktion af
råvare til brug af
slutproduktet
Målgruppe inkl bl.a.
Biogasproducenter
Opgraderingsejere
Netselskaber
Gasleverandører
Certifikatkontoindehavere
Gasbørs
Bionaturgaskunder
Brændstofleverandører
Myndigheder
9
Grøn Gas Forum
Aktiviteter:
• Grøn Gas Forum to gange
årligt.
• Marts og september.
• Skiftevis Ballerup og
Erritsø.
• Arbejdsgrupper kan
etableres efter behov – fx
omkring certifikatudvikling
Mulige grøn gas emner:
• Markedsregler
• Certifikatmodel
• Tilslutningsbetingelser
• Tekniske forskrifter og
regler, Støttevilkår
• System- og energianalyser
• Markedsanalyser
• Anlægsaktiviteter tilknyttet
gastransmissionsnettet,
• Bæredygtighedskriterier
• Den europæiske udvikling
FUD
10
Feed back?
Vi rundsender evalueringsskema hvor I har mulighed
for at give kommentarer og foreslå relevante emner
og deltagere der burde være med.
11
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
12
Bionaturgascertifikater
- nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Gas, Energinet.dk
Dato - Dok.nr.
13
Indhold
1.
Grøn gas på nettet
2.
Bionaturgas certifikatmodel
3.
Udenlandske certifikatmodeller
4.
Udvikling af bionaturgas certifikat modellen
14
Grøn gas på nettet
Dato - Dok.nr.
15
Gasnet
Dato - Dok.nr.
16
Biogas på nettet primo 2015
6 anlæg tilsluttet. Årlig kapacitet ca 23 mio Nm3
Dato - Dok.nr.
17
Estimat 2017
- måske 150-200 mio Nm3 ifølge netselskaber
Udfordringer:
Korrekt brændværdimåling
Tilbagefødningskompression
To store projekter
udgør ca
halvdelen af
estimeret ny
kapacitet
Dato - Dok.nr.
18
Certifikatværdi ifht tilskud og gaspris
Dato - Dok.nr.
19
Bionaturgascertifikater
Dato - Dok.nr.
Titel
20
Biogas på naturgasnettet
Marked
Net
Certifikater
r
21
Certifikatmarked – den grønne værdi
Bionaturgascertifikater
22
Fakta om certifikatordningen
• Energinet.dk administrerer ordningen og er udstedelsesansvarlig
• Bevis for at en bestemt mængde biogas er tilført naturgasnettet
• Certifikaterne udstedes for opgraderet biogas, der injiceres i naturgasnettet
• 1 MWhø = 1 certifikat
• Forbrugernes garanti for at den certificerede mængde gas er produceret –
erstatter en tilsvarende mængde konventionel naturgas
• Løbetid = 12 måneder
• Dansk ordning. Certifikaterne kan annulleres med henblik på eksport, men
Energinet.dk kontrollerer ikke og er ikke ansvarlig for, at den deklarerede
bionaturgas eksporteres fysisk
• Samarbejder med andre Europæiske certifikatregistre for at etablere en fælles
ordning
Registrering i praksis
E-mail sendes til [email protected]
Juni 2013
Bionaturgascertifikater
24
Opbygning af certifikaterne
Eksempel på elektronisk registreringsidentifikation
57900021511113101500001000001
ENDK
Årstal
Måned
Dag
Producent
Løbenr.
579000215111
13
10
15
00001
000001
Livscyklus for certifikater
Certifikatkontoindehaver A
Certifikatkontoindehaver B
Certifikatoverdragelse
Biogasproducent
Certifikatkontoindehaver C
Annullering
Certifikatoverdragelse
Information om
overdragelse til
certifikatregister
Anmodning
om
oprettelse
Oprettelse af
konto og
udstedelse af
certifikater
Information om
annullering til
certifikatregister
Udløb
Certifikatregister
26
Europæiske certifikatregistre
Operatø Masse
r
balanc
e
Dato - Dok.nr.
Info
AT
Banker
TSO
Ja
Input and output registry for biomethane.
Usage is compulsory for subsidies
DE
Styrelse
Ja
Input and output registry for biomethane,
documentation for EEG payments, audits input
balances/feedstock mix.
DK
TSO
Nej
Simple register operated by Danish TSO; registers
injected quantities.
CH
Mærke
Nej
Label, certified guarantees of biomethane origin
F
TSO
GB
Forening Ja
UK certification system, analogous to dena
Biogasregister. Financed by stakeholders (E.On,
Centrica, National Grid, etc.)
NL
TSO
Input and output register for biomethane, audits
(annual) input balances/feedstock mix.
Nej
27
Yderligere information
Dato - Dok.nr.
28
Udvikling
af bionaturgas
certifikat modellen
Dato - Dok.nr.
Titel
29
Teser om behov for udvikling
• Robust model til øget omsætning og flere aktører
• Certifikat skal udvikles så handel kan fremmes i alle sektorer
• Certifikatet skal kunne handles internationalt
• Andre VE-gasser skal inkluderes på sigt (bygas, metaniseret
gas, brint)
Dato - Dok.nr.
30
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
31
Markedsanalyse
Videreudvikling af gascertifikater
Astrid Buhr Broge
32
Agenda
Gennemgang af dataindsamling
Fremlæggelse af analysen
Udviklingspunkter
33
Deltagere i markedsanalysen
34
Udviklingspunkter for gascertifikaterne
Praktisk anvendelse af certifikaterne
Hvor skal certifikaterne kunne benyttes (i industrien, tung
transport, offentlig transport og/eller andre steder)?
Er der behov for International handel med certifikater - på en
europæisk handelsplatform (børs eller anden platform)?
Skal det omfatte andre VE-gasser (bygas, metaniseret gas, syngas,
brint..)?
35
Udstedelse af certifikater
Der er generelt opbakning til, at certifikatet fortsat udstedes til
“Man får bare en masse overdragelser. Bare smid det hele over
biogasproducenten.
”Ja,
de skal gå til producenten,
så viparallelt
kan holde
hånd
i hanke
til
opgraderingsejeren,
så det kører
med
støtten”
med energiselskaberne” (biogasproducent)
(Certifikatsælger)
36
Hvordan deler de certifikatværdien?
Den generelle opfattelse blandt de interviewede var, at producenten bliver
tvunget til fast overdragelse, og ikke får del i værdiskabelsen.
1) Certifikater overdrages fast til opgraderingsejeren
2) Værdien af certifikaterne deles mellem producent og opgraderingsejer
Admingebyr til
opgraderin
gsejer
Certifikatværdi
til
opgraderingsejer
Certifikatværdi
til producent
Værdien af certifikatet
37
Elektronisk gascertifikatskabelon
Et generelt ønske om et visuelt udtryk, der repræsenterer den
”Ja - Noget visuelt vi kan printe på vores fysiske produkt, og
grønne
merværdi.
”Det giver
meget mere mening at have et centralt stempel på
noget vi kan vise på vores hjemmeside”
det”
(Certifikatsælger)
(Gasforbrugende
virksomhed)
38
Udløbsdato for gascertifikaterne
1 år
> 1 år
Aldrig
”De
”Påskal
nuværende
bruges
med
tidspunkt
det års
samme,
øger
udløbsdatoen
ligesom
troværdigheden,
(gasforbrugende
Generelt
synes
udløbstid
er kunne
fint.energien”
Men
gas kan
lagres, ogmen
derfor
”Gas kan
jo mange
lagres,atså1 de
burde
ikke
udløbe”
virksomhed)
det nogle,
er stressende
at nå udløbstid
at sælgeskal
dem
inden
udløb”
synes
at certifikatets
slettes
eller
være mere end et år.
(Certifikatsælger)
(Certifikatsælger)
”Det giver incitament til at få dem solgt” (Rådgiver)
39
Udløbsdato for gascertifikaterne
International praksis er:
40
Skal certifikaterne bruges i forbindelse et
gasforbrug?
Ja
Nej i teorien, Ja i
praksis
Nej
”Det
behøver
ikke
atbruge
hænge
sammen
med
et
fysisk
”Der
skal
være
et fysisk
system.
I kan
godt
føre
det
over i
”Detvil
”Vi
giver
gerne
ingen
kunne
mening,
hvis
certifikaterne
man
ikke
på
kan
alle
bruge
vores
gassalg.
MenBioTickets
for
osat
vil
det
altid
hænge
sammen”
olie
gennem
–er,
skriv
hvordan
det
er -senest
tilsigtet
brugt”
energikilder,
certifikatet,
uden
som
har
der
en
er
CO2
etcertifikaterne
fysisk
udledning”
produkt
men vihos
Den
generelle
holdning
at
(Certifikatsælger)
(Certifikatsælger)
vil ikke gøreskal
(gasforbrugende
det”følge
virksomhed)
(gasforbrugende
virksomhed)
slutkunden
med en fysisk
leverance af gas.
41
Hvad er mon
certifikaternes
merværdi?
Udsteder BioTickets
I transport som 2.
generation
Transport og godkendt som
iblanding
Private forbrugere og
Virksomheder
I transport, ikke
godkendt som
iblanding
Kvoteprisen
42
Gas i offentlig og tung transport
”Der
er høj betalingsvillighed
i nogle kommuner.
Altså lidt
Den
generelle
holdning er, at gascertifikaterne
skal kunne
”Gas
er klart
den bedste løsning på lange ruter
og på bruges
mellem
så –
koster
jo ikke noget ekstra”
så
bredt linjerne,
som
muligt
også ibiogas
transport.
landet”
(Trafikselskab)
(trafikselskab)
43
Troværdighed
Generel enighed om at passe på double counting.
”Lav for guds skyld ikke samme fejl, som EL gjorde med
deres certifikater” (Potentiel certifikatsælger).
”Det skal have en additionel-effekt, og så skal det kun
gælde i Danmark” (Gasforbrugende virksomhed)
”Vi er uenige i den der CO2 neutralitet. Vi bruger EU´s
normer” (Trafikselskab)
Der er flere, der mener, at det er vigtigt for troværdigheden, at
Energinet.dk administrerer ordningen.
44
Den gode historie
Generelt synes en del af interessenterne, at certifikaterne ikke kan
løfte opgaven med at fortælle den gode historie. De vil ikke
beskyldes for at købe aflad.
Slutkunden elsker et Closed Loop
Den gode historie kan hjælpes på vej ved at sikre videreformidling af
information om biogasproduktionen
”Vi vil gerne gøre tingene fysiske. Så der er nogle gode
”Hvis
man
kunne
sige, københavnerne,
at de køber biogas
fra kører
et lokalt
”Vi vil
gerne
fortælle
at de
(gas i
historier
bagved.
Vi vil ikke
bare købe aflad”
anlæg
– drevet
lokalt er
mode”
busser
afpå
deres
eget(Rådgiver)
affald” (Trafikselskab)
distributør)
45
International handel & handelsplatform
Generelt er der et ønske om på sigt at kunne handle over grænser
med certifikaterne.
”Man skal lade det blive dansk, indtil der er et internationalt
”Det er igen gennemsigtighed og troværdighed ved udenlandske
behov.
fremtiden
kan videre
det sagtens
lade
sig gøre med
Nogle Iønsker
dog det
indtil
holdefint
detmed
nationalt
certifikater.
Altså
ville da at
være
et europæisk marked,
international handel, men du skal have fortalt historien og slået
men sporbarheden bliver bare mindre” (Gas distributør)
begrebet fast først” (interesseorganisation)
Generelt er der et ønske om en slags handelsplatform hvor en
markedspris kan danne sig.
46
Andre VE-gasser
Generelt mener interessenterne, at der skal være plads til teknologiske
fremskridt.
”Ja, der skal være plads til andre VE-gasser, men så skal vi kalde
”Det
ville
at
underminere
certifikaterne,
hvis derind
kommer
”Lad
værevære
med
atfint.
blande
mulig
andre
VE-gasser
det.
Nu
dem
”Det oprindelsescertifikater.
kunne
være
Menalle
altså
Udfordringen
vi skal
ikke
er
ramme
at holdeover
det iisimpelt,
noget
metaniseret
gas sammen
med bionaturgas,
så det
er det
skal
først
op at
på
her,ikke
før længere
vi
samtidig
medlige
at have
du
fårlikviditeten
skilt formålet
ogstå
værdien
fra”
CO2 vi
kvotesnak”
(Certifikatsælger)
biogas
kan ikke
komme
med(Potentiel
i EU’s CO2certifikatsælger).
beregninger neutralitet”
blanderog
andre
gasser
ind i det”
(Certifikatsælger)
(Certifikatsælger).
47
Certifikatkommunikation
Der er generelt et ønske om mere kommunikation, information og
markedsføring af certifikaterne.
Certifikatkøberne ønsker information om: Produktionssted og et tal på
deres CO2 besparelse.
De ønsker at få fortalt, hvordan køb af certifikater fremmer den grønne
omstilling (additionalitet).
”I skal ikke skrive et eller andet teoretisk om CO2 neutralitet. I kan
lave en beskrivelse af, hvordan certifikatet må markedsføres – en
branchedeklareringen” (Interesseorganisation)
48
Hvad skal vi arbejde videre med?
Information
• Certifikatet kan evt. også bære information om produktionsinput?
• En elektronisk certifikatskabelon?
Kommunikation
• Opfordre certifikatsælgere til at kommunikere produktionssted og CO2
besparelse ved salg af certifikater?
• Udbrede viden om certifikatet?
• Kommunikere tydeligt hvorfor certifikaterne udbetales til producenten,
og fortsætte praksis?
• Lave en branchedeklarering i samarbejde med branchen og offentlige
myndigheder – regler for hvordan certifikatet må markedsføres?
Robusthed
• Undersøge fordele og ulemper ved 1 års udløbsdato?
Transport
• Arbejde for at certifikatet kan bruges til transport?
49
Bolde i spil i udviklingsarbejdet
International
handel
Transportsektoren
Robusthed
Andre
gasser
Kommunikation
Information pr.
certifikat
Fremtidens
bionaturgascertifikat
50
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
51
Pause
19. november dok.nr. 14/24735
Gasdetailmarkedet
52
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
53
Bæredygtighedskriterier og
andre aktuelle emner fra Biogas
Taskforce
23. marts 2015
Bodil Harder, projektleder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen
Hvad laver Biogas Taskforce?
• Statsstøttegodkendelsen af støtten til biogas
til proces, transport mv.
• Danske krav til bæredygtighed –
begrænsning af brugen af
energiafgrøder
• I løbet af 2015: status over
biogasudbygningen og et opdateret skøn
over udviklingen fremover
• Taskforce -projekter
Hvad laver Biogas Taskforce?
• Statsstøttegodkendelsen af støtten til biogas
til proces, transport mv.
• Danske krav til bæredygtighed –
begrænsning af brugen af
energiafgrøder
• I løbet af 2015: status over
biogasudbygningen og et opdateret skøn
over udviklingen fremover
• Taskforce -projekter
Biogas Taskforce - projekter
• Understøtte en positiv udvikling i branchen
• Ny viden og bedre data
Branche
Myndigheder
Biogas Taskforce - projekter
•
•
•
•
•
•
•
•
Udvikling og effektivisering af produktionen
Organisations- og ledelsesforhold
Brug af organisk husholdningsaffald
Økologisk biogas
Reduktion af drivhusgasudledning
Kvælstofudvaskning og udbytte
Biogas i tung transport på længere sigt
Certificering af biogas til transport
ifg. VE-direktiv
Biogas Taskforce - projekter
•
•
•
•
•
•
•
•
Udvikling og effektivisering af produktionen
Organisations- og ledelsesforhold
Brug af organisk husholdningsaffald
Økologisk biogas
Reduktion af drivhusgasudledning
Kvælstofudvaskning og udbytte
Biogas i tung transport på længere sigt
Certificering af biogas til transport
ifg. VE-direktiv
”Bæredygtig biogas” betyder
(mindst) to ting:
• Opfylder nye danske bekendtgørelser om
begrænsning af energiafgrøder i
biogasproduktion
• Opfylder EU's bæredygtighedskriterier for
biobrændstoffer som fremgår af VEdirektivet
• og som er implementeret i Danmark i Lov om
bæredygtige biobrændstoffer og
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af
biobrændstoffer
”Bæredygtig biogas” betyder
(mindst) to ting:
• Opfylder nye danske bekendtgørelser om
begrænsning af energiafgrøder i
biogasproduktion
• Opfylder EU's bæredygtighedskriterier for
biobrændstoffer som fremgår af VEdirektivet
• og som er implementeret i Danmark i Lov om
bæredygtige biobrændstoffer og
Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af
biobrændstoffer
Bekendtgørelse om bæredygtig
produktion af biogas
• § 3. Bæredygtig produktion skal baseres
hovedsageligt på rest- og affaldsprodukter.
• Stk. 2. I perioden fra den 1. august 2015 til
og med den 31. juli 2018 må der (..) højst
anvendes 25 % energiafgrøder ved
produktionen af biogas målt i vægtinput
• Stk. 3. …fra den 1. august 2018 må der
højst anvendes 12 %
• Stk. 4. …opgøres som et gennemsnit pr. år.
Bekendtgørelse om pristillæg til
opgraderet biogas (…)
• Energinet.dk træffer afgørelse om
pristillæg til opgraderet biogas (…)
• Stk. 2. Pristillæg efter § 35 c i lov om
naturgasforsyning er betinget af, at den
biogas, som opgraderes (…) opfylder
kriterierne for bæredygtig produktion, som
defineret i bekendtgørelse om bæredygtig
produktion af biogas.
Bekendtgørelse om pristillæg til
opgraderet biogas (…)
• § 6. Tilskudsmodtagere skal én gang
årligt indberette oplysninger til
Energinet.dk om type og vægt af den
biomasse, som er anvendt til produktion
af biogassen i det forløbne år.
• Stk. 2. Indberetning (…) skal ske første
gang senest den 1. september 2015 og
indeholde oplysninger for perioden 1.
august 2014 til 31. juli 2015.
Bekendtgørelse om pristillæg til
opgraderet biogas (…)
• Stk. 3. Indberetning (…) skal attesteres af
producenten af biogassen og indeholde en
revisorerklæring, som bekræfter forhold
vedrørende de anvendte biomasser samt
produktionen og leveringen af biogas.
• Stk. 4. Energinet.dk fastsætter en
revisionsinstruks
Bekendtgørelse om pristillæg til
opgraderet biogas (…)
• § 7. Producenter af biogas skal stille de
nødvendige oplysninger (…) til rådighed
for tilskudsmodtageren.
• Oplysningerne skal til brug for periodisk
kontrol løbende registreres i en logbog.
• Indberetning 1. september 2015
• Evaluering i 2018
Anvendte biomasser
fra 1. august 2014
til 31. juli 2015.
Energiafgrøder:
Majs
Roer
Korn
Græs
Kløvergræs
Jordskokker
Husdyrgødning
Gylle - kvæg
Gylle - svin
Gylle - mink
Gylle - fjerkræ
Gylle - blandet
Dybstrøelse - kvæg
Dybstrøelse - fjerkræ
Dybstrøelse - anden
Fast gødning
Ajle
Fiberfraktion
Væskefraktion
Anden husdyrgødning
Andre biomasser
Slam og spildevand fra virksomheder
Spildevandsslam fra renseanlæg
Animalske biprodukter
Kildesorteret organisk dagrenovation
Vinasse
Kartoffelfrugtsaft
Pressesaft fra grøntpilleproduktion
Økologisk kløvergræs
Naturpleje biomasse
Halm
Have-park affald
Restprodukter fra landbrug
Organisk affald fra erhverv
Andet
VE-direktivet fra 2009
• Bæredygtig VE skal udgøre 5,75 % af
energiforbruget til landtransport efter 2010.
• Iblandingskravene er indarbejdet i dansk Lov
om bæredygtige biobrændstoffer.
• Importør / producent af benzin eller dieselolie skal sikre, at bæredygtig VE herunder
biogas udgør min. 5,75 % af det årlige salg
af brændstoffer til landtransport
• 10 % VE i 2020
Bæredygtighedskrav i VE-direktiv
• Biomassen må ikke komme fra områder med
høj biodiversitet eller naturbeskyttelse
• Og ikke fra områder med store kulstoflagre,
som fx vådområder
• Brændstoffet skal udlede mindst 35 % færre
drivhusgasser end fossile brændsler set over
hele værdikæden
• Dette tal stiger til 50 % i 2017 og 60 % i
2018.
Iblandingskrav VE-direktiv
• Biogas og bionaturgas kan tælle med, hvis
det er bæredygtighedscertificeret efter en
frivillig ordning, der har sikret, at gassen
lever op til VE-direktivets
bæredygtighedskrav.
• Eksempler på ’voluntary schemes’, der er
godkendt af EU-Kommissionen: ISCC,
REDcert og NTA8080.
• Biobrændstof der er produceret af visse
rest og affaldsprodukter kan
tælle dobbelt
Certificering efter
en frivillig ordning
Certificeringen bliver udført af
uafhængige firmaer (Certification
Body) der er godkendt af det
valgte certificeringssystem.
Bæredygtighedscertifikatet gives
ikke til den færdigproducerede
biomasse, men til de enkelte led i
produktionskæden.
Overordnede krav
• de udspecificerede bæredygtighedskrav
fra VE-direktivet
• beregning af drivhusgasfortrængningen
sammenlignet med fossile brændstoffer
• sporbarhed og gennemsigtighed samt krav
til enhedens generelle management
system. (bl.a. om ansatte er tilstrækkeligt
uddannet og om teknisk udstyr mm.
fungerer efter reglerne).
Hovedprincipper
• Det certificerede anlæg opgør løbende de
producerede mængder bæredygtig biogas.
• CB’erne kontrollerer opgørelserne mindst
én gang om året.
• Energinet.dks certifikater fungerer som
dokumentation for, at bionaturgassen er
transporteret hen til modtageren gennem
naturgasnettet
Iblandingskravene for
biobrændstoffer i transport
• Energistyrelsen kontrollerer, at der kun er
anvendt bæredygtige biobrændstoffer og
afgør om der kan ske dobbelttælling.
• Ser efter at der er et certifikat
fra en frivillig ordning
• Afgør om de anvendte
biomasser gør det
muligt at anvende
dobelttælling
Positivliste i håndbog
Både bionaturgas og direkte
biogas kan bæredygtighedscertificeres
Opgraderet
biogas på
naturgasnettet
til transport
(bionaturgas)
Biogasproduktion
Opgradering
af biogas
Opgraderet biogas
til transport
direkte
Både bionaturgas og direkte
biogas kan bæredygtighedscertificeres
Energinet.dks
bionaturgasOpgraderet certifikater
biogas på
naturgasnettet
til transport
(bionaturgas)
Biogasproduktion
Opgradering
af biogas
Opgraderet biogas
til transport
direkte
Konklusion
• Hvis I vil have støtte til opgradering:
• hold styr på biomasseinputtet
• overhold max grænser for brug af
energiafgrøder og
• indrapportér 1. september hvert år
• Bekendtgørelserne har været i høring og
kommer i lovtidende den 31. marts og
gælder fra 1. april.
Konklusion
• Hvis I vil have at jeres biogas skal bruges til
transport og tælles med i opfyldelsen af
iblandingskravene:
• Hold styr på biomasseinput (managementsystem)
• Beregn drivhusgasfortrængning
• Overhold VE-direktivets bæredygtighedskrav
• Hvis biogassen skal tælle dobbelt:
• Brug kun affald og restprodukter (se positiv-liste i
Energistyrelsens håndbog om dokumentation for
biobrændstoffers bæredygtighed
Notat udarbejdet af
Niras vil snart være at
finde på Biogas
Taskforce’ hjemmeside
på ens.dk
Tak for
opmærksomheden!
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
81
HMN’s indsats for at øge andelen af
grøn gas i gasforsyningen
Grøn Gas Forum, Energinet.NDK, d. 23.3.2015
Ved vicedirektør, CFO, Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
82
Hvem er HMN Naturgas I/S ?
•
Ejet af 57 kommuner i Midt- og
Nordjylland og i Hovedstadsområdet
Opgaver:
• Distribution af naturgas i
Hovedstadsområdet og det Midt- og
Nordjyske område (monopol)
• Ejer forsyningsselskaberne
– HMN Gassalg A/S
– HMN Gashandel A/S
• Sikkerhed - tilsyn med ledninger og
brugerinstallationer
• Energibesparelser (takster og
udbetaling)
83
Nogle nøgletal
•
•
•
Antal kunder: ca. 253.000
Distribueret mængde: ca. 1,5 mia. m³
Omsætning i distribution: ca. 600
mio. kr.
Omsætning i koncern: ca. 5,5 mia. kr.
Antal medarbejdere: 363
Egenkapital: ca. 1,9 mia. kr.
Balancen: ca. 5 mia. kr.
Fordelingsnet + Distributionsnet: ca.
9.900 km
•
•
•
•
•
84
Naturgas
Biogas
85
Forgasning
Elektrolyse
2050
2049
2048
2047
2046
2045
2044
2043
2042
2041
2040
2039
2038
2037
2036
2035
2034
2033
2032
2031
2030
2029
2028
2027
2026
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
Gassystemets rolle i Energistyrelsens scenarier
Mio. m³
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Naturgas
Biogas
86
Forgasning
Elektrolyse
2050
2049
2048
2047
2046
2045
2044
2043
2042
2041
2040
2039
2038
2037
2036
2035
2034
2033
2032
2031
2030
2029
2028
2027
2026
2025
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
… men risikoen undervejs …
Mio. m³
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Etablerede og kommende
opgraderingsanlæg i HMN’s område
Tilslutningsanlæg – idriftsatte anlæg
Anlægs navn
Produktion (mio. m3/år)
LBT Biogas Hjørring
Holger Kirketerp/Rønnovsholm
Madsen Bioenergi
GFE Krogenskær
Total
6,00
2,00
4,00
6,00
18,00
Opstart
Januar 2014
Juli 2014
September 2014
December 2014
Tilslutningsanlæg – under etablering
Anlægs navn
Avedøre Spildevandscenter
Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg
Combigas Bioenergi (Hemmet)
Total
Produktion (mio. m3 / år)
2,60
9,20
6,70
18,50
Forventet opstart
Sep 2015
Juni 2015
Okt 2015
Biogas-potentialet i HMN’s område
• Med 50 % af husdyrgødningen plus en mindre mængde strå +
halm + energiafgrøder skønnes biogaspotentialet i Midt- og
Nordjylland til ca. 12 PJ svarende til 330 mio. Nm³ metan/år
• Svarer til ca. 40 % af gasafsætningen i det midt- og nordjyske
område eller godt 20 % af gasafsætningen i HMN’s samlede
forsyningsområde (øst +vest).
• HMN forventer, at mindst 75 % af dette potentiale afsættes via
naturgasnettet.
Opgraderet biogas på gasnettet giver nogle
nye udfordringer
• Afregning af gas med meget forskelligt og varierende
energiindhold
• Overløb af bionaturgas som følge af lokal ubalance mellem
biogasproduktion og naturgasafsætning
• Omkostningsfordeling ved investering og drift ved tilslutning
af flere biogasanlæg og faldende gasforbrug i delnet
Disse problemstillinger har HMN meget fokus på
90
Varierende energiindhold pr. m3
pga. opgraderet biogas
91
Forsyningssituationen i 2013
Kun ren down-stream
92
Tryk i Naturgasnettet – under simpel down-streaming
80 bar
Nordsøgas
Transmissionsnet
Energinet.dk
Europæisk gas
ENDK
M/R
station
19/40/50 bar
HMN
M/R
station
Fordelingsnet
HMN Naturgas I/S
4 bar/0,1bar
Forbrugere
Distributionsnet
HMN Naturgas I/S
93
Biogas i naturgasnettet
Forventet udvikling
2014
2015
2015+
94
Forskelligt energiindhold i naturgassen
I 2013 havde vi i HMN Naturgas forsyningsområde
10 overgangspunkter (energiområder)
med (næsten) ens gaskvalitet
– to i Øst og otte i Vest
På sigt vil der være langt flere (100+)
når gassen kommer ind og skal køres ”up-stream”
95
Forskelligt energiindhold i naturgassen
Gradvist flere energidistrikter
Eks. Nordjylland m. overgangspunkt ENDK-Aalborg
2013
2014
96
2015
Udfordring: Forskelligt energiindhold i gassen
Krav: Samme økonomi for kunden
Sted
Årsforbrug
Energi/m3
Måler
Udgift
Hjørring
20.000 kWh
9,8 kWh
≈ 2040 m3
13.940 kr.
Sindal
20.000 kWh
10,5 kWh
≈ 1900 m3
13.940 kr.
Frederikshavn
20.000 kWh
11,0 kWh
≈ 1820 m3
13.940 kr.
Krav:
Vi måler gassens energiindhold i alle nye overgangspunkter.
Der forsøges med beregningsmodel, som kan erstatte måling
97
Overløb af biogas
– behov for opkomprimering
98
Overløb af biogas – og behov for opkomprimering
Giver en række udfordringer:
• Opgraderingsejer betaler alle
omkostninger ved tilslutning
med anlæg og efterfølgende
drift
• Første tilslutning (som oftest)
billigst
• Efterfølgende tilslutninger med
forøgede omkostninger
• Øgede omkostninger til
biogasopgraderingsejer ved
nedgang i afsætning
99
Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland – uge i juli
25.000
Forbrug 2013
20.000
15.000
10.000
5.000
-
100
Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland – uge i juli
25.000
Forbrug 2013
Biogas 2020
Biogas 2017
20.000
Biogas 2015
Biogas 2014 reel
15.000
10.000
5.000
-
101
Biogas-produktion og forbrug i Nordjylland – uge i juli
25.000
Forbrug 2013
Overløb
Linepack
20.000
Biogas 2020
Biogas 2017
Biogas 2015
Biogas 2014 reel
Linepack
15.000
10.000
5.000
-
102
Løsningsmuligheder på
overløbs-problemstillingen
– Afbrænding af overskydende mængder
– Nedsættelse af produktion (med
kompensationsbetaling)
– Øget afsætning via ekstraordinær kraftvarmeproduktion
(med kompensationsbetaling)
– Øget afsætning CNG til transport (med weekend
forbrug)
– Øget afsætning LNG til skibsfart og landtransport
– Komprimering retur til Energinet.dk
– …..
103
Markedet for grønne gasser
i nettet og
biogas-certifikater
104
Hvad skal der til for at få mere efterspørgsel efter grønne gasser ?
• Etablering af effektivt marked for køb af opgraderet
biogas
• Brug for et certifikatmarked for at skabe vished hos
både køber og sælger
• Giver ekstra betalingsvillighed for VE i gassystemet
• Kan måske medvirke som finansieringsbidrag til
opgradering og på sigt reducere tilskudsbehovet for
biogas !
Aktuelt: Manglende ligestilling af certifikatsystemet med direkte leverance af biogas
• Lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i
virksomheders produktionsprocesser
Industrivirksomheder kan få op til 40 % anlægsstøtte til f.eks. at
omstille deres kedelanlæg fra kul/oliefyring til fyring med VE f.eks.
biogas. Loven sidestiller imidlertid ikke virksomheder, der
forsynes med biogas, som er opgraderet, og via certifikatkøb.
• I det nye bygningsreglement (kap. 7)
Krav om forsyning med VE. Der er endnu ikke åbnet for at
biogascertifikater kan få samme rolle som direkte forsyning.
• Energiafgifts lovgivningen
Overskudsvarme fra industriel kraft/varmeproduktion på biogas
afgiftsfritaget. Det gælder ikke også med certifikater.
Hvad skal der til for at få et effektivt
marked for grønne gasser?
• Accept af at køber af biogascertifikater er VE-forsynet og
har reduceret sin CO2 udledning
• Certifikaterne er ikke kun for producenten
• Ligestilling af opgraderet biogas med direkte forsyning
med biogas på alle lovområder
• Markedsføring af certifikatløsningen så den accepteres
bredt – som reel – på lige fod med direkte levering
HMNs aktuelle indsatser vedr.
forøgelse af de grønne gasser i
naturgasnettet
108
HMN’s aktuelle indsatser
• Arbejder for tilpasning af lovgivning og bekendtgørelser – for at
opnå ligestilling af certifikat-løsningen med direkte forsyning
med biogas på alle lovområder
• Støtter etablering og udvidelser af gårdbiogasanlæg med
energisparetilskud på ca. 3,8 kr./m3 metan
• Certificering af bionaturgas efter biobrændstof- direktivet til
transport
• Fuldskala demonstration af opgraderings-anlæg baseret på
enzymer, ENZUP-projektet ved Avedøre renseanlæg
• Involvering i Power2Gas projekter. Bl.a. Biologisk metanisering
i Avedøre
Tak for opmærksomheden
110
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
111
Biogas og Arla
Præsentation til Grøn
Gas Forum
Peter Engelbrektsen – 12 marts
2015
Biogas – En særdeles interessant energikilde
• Hvorfor er biogas attraktivt for Arla
• Miljø
• Attraktivt for vores ejere
• Pris
• Arla anvender allerede biogas på 2 mejerier i dag
• Der er meget konkrete planer om en betydelig udvidelse af
vores forbrug
• Arla foretrækker en direkte forbrugsmodel, men …
113
24 March
2015
114
24 March 2015
26. marts 2015, Grøn Gas Forum
The future is
green yellow
Muligheder og forudsætninger for
grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell
Specialkonsulent, MOVIA
115
[email protected]
Movias miljømålsætning
Busser er gode som miljøbærer
Kører mange km
Kører på centrale strækninger
Berører mange borgere
Forventningen til teknologiske
udvikling i 2009 for 2020
Alm. teknologiudvik., Euro 6 diesel,
små dieselbusser, dieselhybrid og lidt
elbusser
Forventning i 2014 for 2020
Alm. teknologiudvikl., diesel, små
busser, biogas, BTL, el (natopladet/lejlighedsvis)
116
Indkøbsprincip
Tillid til at markedet er
vidende, kreativt og
konkurrencepræget
117
Udbudsprincip
- teknologineutralitet
- funktionskrav
- krav til output, ikke input
Mest miljø for pengene
Hvad koster grøn omstilling?
Særligt elektriske busser baseret på
lejlighedsvis opladning, kræver tredjeparts
involvering og lokal kommunal accept af
placering af ladestandere i byrummet.
PCt. reduktion
Pct. miljøforbedring (grå) vs. prisændring i pct. for køreplantimeprisen (grøn)
100
20
90
18
80
16
70
14
60
12
50
10
40
8
30
6
20
4
10
2
0
0
Diesel (Euro 6) Naturgas (Euro 6)
CO2 reduktion
NOx reduktion
Dieselhybrid
(Euro 6)
Dieselbus (Euro Dieselbus (Euro
6) med 50 % BTL 6) med 100 %
BTL
Biogas (Euro 6)
Elektricitet (nat)
Elektricitet (lej.)
PM reduktion
Grafen viser den procentmæssige reduktion i forhold til en EEV-bus, som er niveauet umiddelbart under Euro 6. Den venstre grå søjle viser CO2 reduktionen,
den midterste viser NOx reduktionen, mens den højre viser partikelreduktionen. Den grønne markering viser den procentvise stigning i køreplanprisen ved de
forskellige teknologier. Den prismæssige ændring skal ses i forhold til den højre y-akse.
Mest miljø for pengene
Der er mange forhold omkring
teknologierne, derfor skal
operatørerne tilbyde og Movia vælge
118
ud fra ”økonomisk mest fordelagtigt”
Den store grønne omstilling
er der næsten…
Seneste erfaring viser, at f.eks.
biogas er konkurrencedygtigt ved
20-25 % i tildelingen (15 % i dag)
Lille forskel i pris, stor forskel i CO2
reduktion
Det er minimal forskel i pris på naturgas,
biogas, BTL (50 %) og biogas. Store
elektriske busser er ikke langt fra.
26. marts 2015, Grøn Gas Forum
Tak for opmærksomheden
Spørgsmål?
Joachim Reinhard Danchell
Specialkonsulent, MOVIA
119
[email protected]
Program:
13:00 Velkommen og introduktion til Grøn Gas Forum
Jeppe Danø, Energinet.dk
13:15 Bionaturgascertifikater nu og i fremtiden
Jeppe Bjerg, Energinet.dk
13:30 Markedsundersøgelse for anvendelse af bionaturgascertifikater
Astrid Buhr Broge, Energinet.dk
14:00 Kaffepause
14:15 Bæredygtighedskriterier og andre aktuelle emner fra Biogas Taskforce
Bodil Harder, Energistyrelsen
14:40 Et netselskabs perspektiv for bionaturgasmodellen i Danmark
Kåre Clemmesen, HMN Naturgas I/S
15:10 Hvad mener kunderne om grøn gas?
- Perspektiver for grøn gas hos Arla
Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla Foods amba
- Muligheder og forudsætninger for grøn gas i den kollektive bustrafik
Joachim Reinhard Danchell, Movia
15:50 Afrunding og evaluering
120