1. No category

Kvalitetsrapport
på dagtilbudsområdet 2014
1.
Introduktion .................................................................................................. 3
6. Forældresamarbejde .......................................................................................... 27
Forord ........................................................................................................................... 3
Indledning og formål..................................................................................................... 4
Temaer og tiltag i de 4 distrikter – mål på distriktsniveau .......................................... 27
Temaer og tiltag i forhold til forældresamarbejde - samlet fra alle Næstveds
kommunale dagtilbud ................................................................................................. 28
Essenser fra fokusgruppeinterview med forældre ...................................................... 30
Brugerundersøgelse af oplevelsen af kvaliteten i Næstved kommune ....................... 32
DEL 1 ....................................................................................................................... 6
2. Fastsættelse af mål på baggrund af kvalitetsrapporten 2012 ............................... 6
7. Pædagogiske tilsyn ............................................................................................. 35
Opsummering fra arbejdet med kvalitetsrapporten 2012 ........................................... 6
Opsamling af mål for 2013 og 2014 .............................................................................. 7
Resultataftalen ............................................................................................................. 7
3. Baggrund og fundament for udarbejdelse af kvalitetsrapporten. ........................ 8
Metode og indsamling af materiale og data ................................................................. 8
Pædagogisk udvikling ................................................................................................... 9
Læreplaner .................................................................................................................. 10
Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering. ........................................... 13
Opsamling af pædagogiske tilsyn i de kommunale daginstitutioner .......................... 35
Opsamling af pædagogisk tilsyn i dagplejen ............................................................... 41
Opsamling af tilsyn i de private institutioner .............................................................. 42
Hygiejnetilsyn .............................................................................................................. 44
Diverse: ....................................................................................................................... 45
8. Opsamling af arbejdet med læreplaner .............................................................. 46
Opsamling af arbejdet med læreplaner i personalegrupperne .................................. 46
Evaluering af arbejdet med læreplaner i bestyrelserne .............................................. 50
4. Digitalisering på dagtilbudsområdet .................................................................. 14
DEL 2 ...................................................................................................................... 51
Digitalisering af pladsanvisningen .............................................................................. 14
Børneintra ................................................................................................................... 14
Kompetencehjulet ...................................................................................................... 15
5. Udvikling af det pædagogiske område ............................................................... 17
De Pædagogiske Uddannelser .................................................................................... 17
Kompetenceudvikling ................................................................................................. 18
Fælles læringssyn ........................................................................................................ 20
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer og ressourceinstitutioner. ..................... 20
Sprogvurderinger og sprogindsatser .......................................................................... 21
Forskningsprojektet Barnet i Centrum ....................................................................... 23
Vuggestuetilbuddet for unge mødre .......................................................................... 25
Brobygning .................................................................................................................. 25
9. Sammenlignelige data ........................................................................................ 51
10. Opsamling af status – og udviklingspunkter ..................................................... 53
11. Praksisfortællinger fra dagtilbuddene .............................................................. 55
Distrikt Nord ................................................................................................................ 55
Distrikt Øst .................................................................................................................. 57
Distrikt Syd .................................................................................................................. 59
Distrikt Vest ................................................................................................................. 63
Dagplejen .................................................................................................................... 65
Kvalitetsrapport - 2014
2
Introduktion
Forord
Næstved kommune udarbejdede sin første kvalitetsrapport på dagtilbuds-
I Næstved kommune står vi over for en ny udfordring i 2015, hvor vi skal
området i 2012. Kvalitetsrapporten for 2014, er således den anden kvali-
indføre en ny struktur på området, med ansættelse af 4 områdeledere.
tetsrapport på området, og den vil blandt andet indeholde opfølgning af
Dette vil give anledning til at drøfte kvaliteten i dagtilbuddene i en ny kon-
indsatsområder fra sidste kvalitetsrapport, give overblik over de tiltag, der
tekst.
er i gang på området, samt give mulighed for at stille skarpt på det der skal
Kvalitetsrapporten er tænkt som et fælles afsæt for drøftelse af, hvordan vi
udvikles i den kommende periode. Både ledere, medarbejdere og forældre
også i fremtiden kan arbejde med at udvikle dagtilbud med høj kvalitet. Vi
har alle været involveret i processen på forskellig vis, således at flere per-
ser frem til denne drøftelse!
spektiver er bragt i spil.
I Næstved vil vi gerne klæde børnene på til fremtiden, og bidrage til at de
får gode forudsætninger for dannelse og uddannelse. Derfor er vores daginstitutioner og dagpleje ikke blot et pasningstilbud, men et sted hvor børn
skal trives, udvikle sig og lære. Børnenes nysgerrighed skal understøttes,
så de motiveres til livslang læring.
Vi vægter kvaliteten i dagtilbud højt, og der er således fokus på forskellighed, fællesskab og faglighed, herunder det gode læringsmiljø, engageret
velkvalificeret personale samt forældreinddragelse.
Søren Dysted
Formand for Børne–
og Skoleudvalget
Kvalitetsrapport - 2014
3
Johnni Helt
Chef i Center for Dagtilbud
Indledning og formål
Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL, skal kommunerne udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år, med henblik på at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet.
Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i dagtilbudslovens § 1, 5 og 7.
Formålet med rapporten er overordnet at give et samlet billede af det pædagogiske arbejde i Næstved kommunes dagtilbud med fokus på trivsel,
læring og udvikling og skabe et overblik over de udviklingsmuligheder, der
kan være brug for i den kommende periode. Derudover er formålet at samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og
bestemmelser skal tilgå Kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation.
Center for Dagtilbud har udarbejdet kvalitetsrapport med udgangspunkt i
den praksis, der er på dagtilbudsområdet i Næstved kommune og er inspi-
Kvalitetsrapporten kan bruges til en gensidig refleksion i distrikterne og
samtidig danne grundlag for refleksion, vurdering og udvikling på dagtilbudsområdet i samarbejde mellem Kontaktudvalg, MED udvalg, Forældrenævn, Børne– og skoleudvalg og Center for Dagtilbud. Der udarbejdes ikke
en decideret kvalitetsrapport i forhold til det enkelte dagtilbud. Rapporterne
fra de pædagogiske tilsyn, som er gennemført systematisk på de enkelte
dagtilbud i 2013 og 2014, danner grundlag for en fælles kvalitetsrapport for
dagtilbudsområdet. Derudover suppleres rapporten med undersøgelser og
indsamlede facts, der ikke indgår i tilsynet, systematisk opsamling af arbejdet med læreplaner, samt praksisfortællinger i forhold til arbejdet med forældreinvolvering.
De pædagogiske konsulenter i Center for Dagtilbud er ansvarlige for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten.
reret af KL’s model for udarbejdelse af kvalitetsrapporter, samt erfaringer
af udarbejdelse af rapporten i 2012.
Kvalitetsrapport - 2014
4
Kvalitetsrapporten består af to dele, hvoraf den
Den anden del af kvalitetsrapporten indeholder
sammenlignelige data og praksisfortællinger:
ene omhandler:

Overordnet beskrivelse af arbejdet med arbejds- og strategigrundlaget
for de 0-6 årige, de fælles overordnede læreplaner.

Konkrete beskrivelser af arbejdet med læreplaner og de 6 læreplanstemaer.

Opsummering af arbejdet med kvalitetsrapport 2012

Opsamling af de udmeldte mål for 2013/2014

Indførelse af Kompetencehjulet og Børneintra.

Beskrivelse af det fælles læringssyn

Ressourceinstitutioner og inkluderende læringsmiljøer

Vuggestuetilbuddet ”ung mor”.

Børns overgange mellem forskellige tilbud

Evaluering af arbejdet med læreplaner

Forældretilfredshedsundersøgelse i forhold til kvaliteten i dagtilbud

Forældretilfredshedsundersøgelse omkring inddragelse i læreplansarbejdet.

En generel opsamling i forhold til dagtilbuddenes arbejde med virksomhedsplaner.

Iværksatte udviklingstiltag fra Center for Dagtilbud omkring personaleudvikling og pædagogisk udvikling, de pædagogiske uddannelser og
sprogindsats.

Essenser fra de pædagogiske tilsyn

Hygiejnetilsyn
Der tages udgangspunkt i KL’s forslag til sammenlignelige data, som fremgår af KL’s ”Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet”. Det drejer sig om følgende
områder:

Børns overgange fra en institutionsform til en anden

Sprogvurderinger af 3-årige

Ledelse og ledelsens muligheder for efter - og videreuddannelse

Det pædagogiske personales muligheder for efter - og videreuddannelse

Skoleudsættelser

Ressourcer (kapacitet og dækningsgrad)

Personaleressourcer

Specialressourcer

Åbningstider

Dagtilbudstyper (kommunale/private daginstitutioner, dagpleje, vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner)

Økonomi, opgjort på årsbasis

Takster heraf forældrebetalingsandel

Sygefravær

Diverse

Konkrete praksisfortællinger fra de enkelte dagtilbud om forældresamarbejde/forældreinvolvering.
Derudover indeholder rapporten sammenfatning, opsamling, tendenser og
anbefalinger i forhold til arbejdet i 2015 og 2016.
Kvalitetsrapport - 2014
5
Ad 2)
DEL 1
Digitalisering af dagtilbudsområdet er ligeledes blevet styrket på en række
områder i 2013.
Indførelse af Børneintra, er et af tiltagene i forbindelse med opfyldelse af
2. Fastsættelse af mål på baggrund af
kvalitetsrapporten 2012
dette mål.
I øvrigt er det et mål i den nationale digitaliseringsstrategi, at forældre
senest i 2015 skal kunne kommunikere digitalt med deres daginstitution.
Punktet uddybes nærmere i afsnittet om ”Digitalisering på dagtilbudsområ-
Opsummering fra arbejdet med
kvalitetsrapporten 2012
det”.
Ad 3)
I resultataftalen, der blev indgået mellem Center for Dagtilbud og Direktionen i 2013, blev det valgt at inddrage tre af punkterne fra kvalitetsrapporten 2012, som mål for 2013:
Sikre og videreudvikle det høje faglige niveau hos medarbejderne, der er
opnået på dagtilbudsområdet. Bl.a. ved at der gennemføres en række interne kurser/uddannelse både for de uddannede og de ikke uddannede
(pædagogmedhjælpere og dagplejere).
1) Yderligere forældreinvolvering i fælles indsats i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring, herunder arbejdet med læreplaner.
2) Indførelse af Børneintra.
3) Fortsat fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling med udgangspunkt i Arbejds- og strategigrundlaget.
Ad 1)
I 2013/14 er bl.a. gennemført interne kurser vedrørende:

Sprogpakken – børns sproglige udvikling

Læringsguiden

Babytegn og sprogpakken i dagplejen

Rotationsprojekt – fuld diplom - for pædagoger på Diplomniveau

Rotationsprojekt – enkeltmoduler i henholdsvis praktikvejledning samt
kommunikation og relationskompetence - for pædagoger på Diplomni-
Udvikling af forældresamarbejde og forældreinvolvering har således været
et fokusområde i CDA for 2013, hvor der er arbejdet med dette tema på
fælles ledermøder og lederkonference. Desuden har lederrepræsentanter og
konsulenter deltaget i netværk om forældresamarbejde i KL. Derudover var
forældresamarbejde tema på det fælles temamøde for forældrenævn, forældrebestyrelser og politikere i foråret 2013.
Der er lokalt i de enkelte distrikter og institutioner, sat mål for hvilke kon-
veau

Evaluering af læreplaner

Kompetencehjulet

Børneintra
Punktet uddybes nærmere under afsnittet ”Kompetenceudvikling”
krete tiltag der iværksættes i 2014, hvor forældresamarbejdet også blev et
politisk mål.
Punktet uddybes nærmere i afsnittet ”Forældresamarbejde”.
Kvalitetsrapport - 2014
6
Opsamling af mål for 2013 og 2014
Byrådsmål for folkeskole og dagtilbud 2013 og 2014:
”Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver
bedre”.
Dagtilbudsområdet har udvalgt et delmål under dette, der hedder:
Institutionerne skal udvikle et forpligtende forældresamarbejde med fokus
på betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø. Målet er at 82 % af forældrene hjemme støtter op om tema og fokus fra læreplansarbejdet.
Målingerne præsenteres i denne kvalitetsrapport via opsamling af de temaer/tiltag, som de enkelte distrikter og institutioner har igangsat og essenserne fra et fokusgruppeinterview med forældre om deres oplevelse af
medinddragelse i forhold til læreplansarbejdet. Resultaterne kan læses i
afsnittet ” forældresamarbejde”.
Fagudvalgsmål for 2013 og 2014:
1. Ved udgangen af 2013 skal 86 % af de 3 årige børn være placeret i gruppen ”generel indsats” i forhold til sproglig udvikling.
Målingerne af dette vil fremgå af denne kvalitetsrapport, ligesom de tiltag,
der er iværksat for at fremme resultaterne beskrives under punktet ”sprogvurderinger og sprogindsatser”.
2. I 2013 og 2014 skal der etableres mulighed for digital kommunikation mellem institutioner og forældre ved indførelse af et Børneintra.
Resultaterne kan læses under afsnittet ”Børneintra”.
Resultataftalen for 2013 og 2014 mellem direktionen og centerchef for
dagtilbudsområdet har en række mål og delmål. Disse er særskilt samlet op
og evalueret i slutopfølgningen på resultataftalen. Disse mål er således ikke
specifikt evalueret i denne kvalitetsrapport, men de omtalte indsatser, der
er beskrevet i kvalitetsrapporten har naturligvis en tæt sammenhæng med
målene i resultataftalen.
Kvalitetsrapport - 2014
7
3. Baggrund og fundament for udarbejdelse af
kvalitetsrapporten.
Det fremgår bl.a.
Metode og indsamling af materiale og data
De pædagogiske tilsyn danner rammen for indsamlingen af størstedelen af
materialet til kvalitetsrapporten.
På tilsynet, der foretages af de pædagogiske konsulenter, gennemgås institutionens praksis ud fra en systematisk koncept, der blandt andet gennemgår overskrifterne i virksomhedsplanen. Af virksomhedsplanen fremgår det,
hvordan værdierne fra Børne- og Ungepolitikken og Arbejds- og Strategigrundlaget og læringssynet bliver omsat til praksis i den enkelte institution.

hvilke temaer der generelt har været arbejdet med

bevidstheden i forhold til børnenes læring og de metoder der anvendes

eksempler på interaktioner mellem barn/børn og pædagoger

hvordan der arbejdes med undersøgelsesmetoder, dokumentation og
evaluering

hvordan der videndeles og skabes plads til refleksion og læring i medarbejdergruppen.
Forældrebestyrelsens oplevelse af arbejdet med læreplaner er opsamlet via
et spørgeskema. Alle forældre har været indbudt til at deltage i en Survey
undersøgelse om deres oplevelse af kvaliteten i deres barns dagtilbud. Dette vil ligeledes vil fremgå af kvalitetsrapporten.
Den enkelte institutions målsætning for det pædagogiske arbejde er beskrevet ud fra de 6 læreplanstemaer.
Derudover er der konkrete beskrivelser af praksis i forhold til specifikke
områder inden for det
pædagogiske arbejde og i forhold til forældresamarbejde og personalesamarbejde/personaleudvikling, ledelse og økonomi. Næstved kommunes overordnede værdier for personalesamarbejde og ledelse er ligeledes beskrevet
i forhold til egen praksis i institutionerne. Virksomhedsplanerne
er tilgængelige i institutionen og kan, i de fleste tilfælde findes på institutionens hjemmeside/på Børneintra.
De pædagogiske tilsyn foretages hvert andet år i de kommunale institutioner, herunder den kommunale dagpleje og hvert år i de private institutioner. Selve tilsynet har en varighed af 3- 3,5 time. Der deltager minimum
leder og en medarbejderrepræsentant i tilsynsbesøgene.
Der er mulighed for at en forældrebestyrelsesrepræsentant kan deltage, og
det er ligeledes muligt at flere medarbejderrepræsentanter kan deltage.
Denne kvalitetsrapport rummer en særskilt opsamling af tilsyn i henholdsvis
de kommunale daginstitutioner, dagplejen og de private institutioner.
På tilsynet er det undersøgt hvordan den enkelte institution arbejder med
læreplaner – ud fra en skabelon/spørgeskema, der er udarbejdet af Pædagogisk team.
Kvalitetsrapport - 2014
8
De pædagogiske tilsyn tager udgangspunkt i dagtilbudsloven og i kommu-
re over hvad der lykkedes, hvad der skal justeres, og indtænke det i den
nens vedtagne mål og politikker.
efterfølgende planlægning.
Tilsynene tager afsæt i institutionernes skriftlige materiale i arbejdet med
virksomhedsplan og læreplaner, en rundvisning i institutionen, samt en
I arbejdet med kvalitetsrapporten har vi valgt at tage afsæt i Næstved
konkret observation af en pædagogisk aktivitet med børnene.
Kommune Børne- og Ungepolitik og et fælles læringssyn. Vi har udarbejdet
Tilsynet er dialogbaseret og er dels en status på institutionens arbejde, dels
følgende pædagogiske materialer på 0-6 årsområdet:
en udviklingsorienteret sparring i forhold til institutionens videre arbejde.

Arbejds- og strategigrundlag for arbejdet på Dagtilbudsområdet
De punkter og data, der ikke har kunnet blive samlet op via de pædagogi-

Læringsguide til inspiration for de pædagogiske tiltag på baggrund af
ske
Arbejds- og strategigrundlaget.
tilsyn er sideløbende indhentet og beskrevet af de relevante fagpersoner i

Koncept for proces og indhold i forbindelse med pædagogisk tilsyn.
Center for Dagtilbud.

Fælles koncept for udarbejdelse af de enkelte dagtilbuds virksomhedsplaner, som danner grundlag for det pædagogiske tilsyn.

Pædagogisk udvikling
Fælles overordnede læreplaner for aldersgrupperne 6-18 måneder, 18 –
36 måneder, 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år med progressive mål for de enkel-
Gennem de senere år er der sket en stor forandring i opfattelsen af den
te aldersgrupper inden for hvert af læreplanstemaerne, således at man
pædagogiske faglighed. Tidligere har mange pædagoger opfattet det som
kan se udviklingen hos børnene. Der arbejdes med alle 6 læreplanste-
pædagogens kerneydelse at give børnene omsorg og skabe tryghed.
maer i løbet af året.
Det er ikke længere alene pædagogens kerneydelse, men det er dog sta-
o De enkelte dagtilbud udarbejder detailplaner, hvor de overordnede
digvæk en forudsætning for læring og dermed noget helt grundlæggende,
mål beskrives konkret og hvor arbejdet planlægges. Disse danner,
som skal være til stede - alle lærer bedre, når de oplever at være i om-
sammen med virksomhedsplanen, grundlag for det pædagogiske tilsyn.
sorgsfulde omgivelser og er trygge.
I dag opfattes dagtilbud som et lærings – og udviklingsrum for børnene, og
o Pædagogerne inddrager de fysiske, psykiske, og æstetiske områder i
det pædagogiske personale har et ansvar for børnenes læring. De skal sikre
forhold til børnenes læringsmiljø (børnemiljø) når der udarbejdes de-
at børnene har optimale muligheder og være medvirkende til at nedbringe
tailplaner. Det fysiske omhandler bl.a. rum, indretning, lys, lyd og
følgerne af negativ social arv, og sikre at børnene inkluderes i fællesskaber.
temperaturer, de psykiske omhandler bl.a. anerkendelse og omsorg
Der arbejdes hele tiden med at finde veje til børns læring og sikre at de
og tilpasse udfordringer. Det æstetiske omhandler bl.a. erkendelser
gennem sansemæssige oplevelser.
metoder der anvendes målretter sig til børn i alderen 0-6 år. Der er altså
ikke tale om at trække skolen ned i dagtilbuddet, men at skabe forudsæt-
o De enkelte dagtilbud udarbejder for- og efterundersøgelser, som dels
ninger for at barnet kan lære. Det pædagogiske personale skal udfordre
har til formål at indkredse børnenes viden - det, som børnene ved om
barnets nysgerrighed, barnets lyst til at udforske og fordybe sig, samtidig
det pågældende emne/tema, som der arbejdes med og samtidig også
med at barnet lærer sig noget om den virkelighed, som det er en del af.
til at vurdere børnenes læring efterfølgende med henblik på udvikling
Det bliver mere og mere nødvendigt at kunne tænke systematisk og arbej-
af de pædagogiske processer.
de didaktisk. At kunne planlægge ud fra det, vi ved børnene skal lære, møde dem hvor de er, tilbyde dem det mest optimale læringsmiljø og reflekte-
Kvalitetsrapport - 2014
9
Derudover arbejdes der med pædagogisk dokumentation på børnenes, for-
Læreplaner
ældrenes og personaleniveau med henblik på dels formidling, dels refleksion og vurdering.
De 6 læreplanstemaer
Der arbejdes med refleksionsredskaber, f.eks. logbøger der understøtter
Dagtilbudsloven nævner 6 temaer, som skal indgå i arbejdet med lærepla-
arbejdet med refleksion over de pædagogiske processer og videreudvikling
ner. Med udgangspunkt i loven har vi i Næstved beskrevet temaerne såle-
af disse (hvad gjorde jeg?, hvordan reagerede børnene?, hvilke tanker satte det i gang hos mig?, hvad vil jeg gøre mere af efterfølgende?).
Der arbejdes systematisk med evaluering. Der anvendes ikke et specifikt
des:
Barnets alsidige personlige
udvikling
vurderings/ evalueringsredskab, men der stilles flere redskaber til rådighed,
Med det alsidige personlige menes ev-
som institutionerne kan anvende både i forhold til de voksnes refleksioner
nen til fordybelse, forundring, opmærk-
og børnenes læring.
somhed, koncentration og eftertanke.
Der arbejdes med en særlig detailplan for børn i udsatte positioner. Denne
har til formål at organisere en fokuseret indsats hvor det er nødvendigt, i et
Det er, at have kendskab til egne holdninger og følelser og kunne genkende
dem hos andre, samt være i stand til at
inkluderende børnefællesskab, og i sammenhæng med detailplanen for hele
handle i overensstemmelse hermed
gruppen.
under hensyntagen til andre.
Der udarbejdes handleplan for børn, der får udsat skolestart.
Børnene skal fornemme og mærke rytmer både i naturen og i hverdagen.
De skal kunne nyde og sanse stemninger.
For at kunne det, skal børnene opleve at være betydningsfulde og opleve
selvværd. Dette sætter barnet i stand til at møde verden med et åbent
sind, føle tillid til sig selv og andre og dermed se muligheder frem for begrænsninger og turde tage imod nye udfordringer. Barnet skal opleve sig
selv, som en væsentlig del af fællesskabet og opleve de glæder og pligter,
der følger med.
Barnets sociale udvikling
Med det sociale menes at kunne leve
sig ind i andres følelser og tanker og
at kunne knytte sig til andre. Det er
evnen til at indgå i fællesskaber og i
relationer til andre, som er præget af
indlevelse og interesse. Samtidig er
det også evnen til at kunne danne
Kvalitetsrapport - 2014
10
kammeratskaber, venskaber, være i og kunne samarbejde i grupper, bidra-
samfundsperspektiv. Produktperspektivet handler om at børnene får udfor-
ge til og være medudviklende af kultur.
dret deres viden om naturfænomener og teknik f.eks. leg med vand, sætter
Den enkelte påtager sig naturligt et ansvar for egne handlinger og medan-
drager op, laver mad på bål osv. osv.
svar overfor fællesskabet og lærer at mestre nogle sociale spilleregler, der
Metodeperspektivet handler om at børn stiller spørgsmål ved egne erfarin-
er nødvendige for at kunne fungere i en gruppe. Dette indebærer også ud-
ger og systematiserer og kategoriserer verden, erfarer årsag og virkning,
vikling af evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv og ligeværdig
konstruerer og bygger med forskellige materialer og får en begyndende
måde.
forståelse af før-matematiske begreber som f.eks. større end, mindre end,
flere og færre, osv.
Barnets sproglige udvikling
Samfundsperspektivet handler om at børnene får en begyndende forståelse
Sprog er mange ting. Der er nonver-
af, at vi kan påvirke naturen og omvendt, og en erkendelse af, at vi alle er
balt sprog, talesprog, skriftsprog,
en del af naturen.
tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
Samtidig skal børnene også stifte bekendtskab med den natur-
Gennem disse sprog kan børnene ud-
videnskabelige arbejdsmetode, det vil sige at begynde at analysere og dan-
trykke følelser, egne tanker og blive i
ne synteser. Barnet får en begyndende forståelse af rytmer og cyklus. Det
stand til at forstå andres. Børnene
være sig både biologiske rytmer, årstidernes rytme, dagens rytme, forskel-
udvikler og fastholder identitet og
lige rækkefølger af hændelser.
selvfølelse ved at udtrykke sig.
Sprog og sprogbrug kan ses som en enhed af funktion, indhold og form.
Krop og bevægelse
Funktionen er det første i børns udvikling af sproget. Indholdet hænger
Mennesker er forankret i verden via
sammen, med den situation børnene er i og den verden, de lever i. Indhol-
deres krop og kroppen er udgangs-
det er forbundet med det, de ved, mener, føler og er optaget af og formen
punkt for især barnets læring og for-
er udtale, bøjninger og sætningsdannelse og har stor betydning for små
ståelse af sig selv i verden. Kroppen
børns brug af sproget.
er børnenes værktøj, idet børnene
Sprog er også tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bog-
fortrinsvis lærer ved at røre og gøre,
staver og tal.
det vil sige taktilt og kinæstetisk.
Barnet skal udvikle grundlæggende
Natur og -videnskab
færdigheder, som gør det selvhjulpent
Naturen og det naturvidenskabelige
og i stand til at udtrykke sig kropsligt.
handler om at børnene får erfaringer
Barnet lærer at orientere sig både inde og ude, lærer også at fornemme og
med naturen og dens 4 elementer:
afgrænse sig fysisk i forhold til andre mennesker og omgivelserne. Dette er
jord, vand, ild og luft. De får en be-
en væsentlig forudsætning, for at børnene kan lære at afgrænse sig psy-
gyndende naturfaglig dannelse.
kisk, det vil med andre ord sige at kunne koncentrere sig og fordybe sig,
En sådan dannelse kan deles op i tre
uden at lade sig forstyrre.
perspektiver: produkt-, metode- og
Kvalitetsrapport - 2014
11
Gennem krop og bevægelse oplever barnet forskellen på spænding og af-
sige, at indholdet og selve udarbejdelsen af detailplaner ligger hos det pæ-
spænding, og det er betydningsfuldt, at de også oplever glæde ved at be-
dagogiske personale. Alle temaer og fokusområder skal indgå, og det er op
væge sig og udvikle en såvel fysisk som mental sejhed, som kan være dem
til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan det skal gøres. Arbejdet
til hjælp senere i livet.
skal dog understøtte værdierne i Strategi- og Arbejdsgrundlaget.
Hvis der er et barn i den lille gruppe, som er i en udsat position og dermed
Kulturelle udtryksformer
har behov for særlig opmærksomhed og læring, udarbejdes der også en
Kulturelle udtryksformer er en måde
særlig detailplan for dette barn, men udførelsen sker sammen med den
at give udtryk for tanker, følelser og
øvrige børnegruppe. Der er altså her to detailplaner, som skal spille sam-
oplevelser, som det enkelte individ
men.
har frihed til at tolke. For at kunne
udtrykke sig, skal børnene have mu-
Læreplanerne indeholder de 6 lære-
lighed for at få kendskab til, og erfa-
planstemaer fra lovgivningen, som
ringer med, forskellige ud-
vi, i Næstved arbejder med som
tryksformer.
tema- og fokusområder. Tema er
Børnene skal have erfaring med materialers anvendelse og muligheder. De
krop og bevægelse, kulturelle ud-
skal lære om farver og om hvordan man tegner, klipper, klistrer og arbej-
tryk og natur/naturvidenskab. Fo-
der flerdimensionelt. De skal opleve musikkens glæde, de skal afprøve dans
kus er sproget, det personlige og
og bevægelse til musik, ligesom drama, dukketeater og sang er en del af
det sociale.
disse udtryksformer.
Både tema og fokus vægtes i plan-
Æstetik er den del af det kulturelle, der beskæftiger sig med kreative og
lægningen med mål for begge om-
kunstneriske udtryksformer, som kan siges at være sanselige erfaringer og
råder. Tema (de mørkeblå) er det
oplevelser. I æstetisk sammenhæng er sanseligheden det, der skaber me-
konkrete som kan stå alene, fo-
ning. Børnene lærer at skelne mellem og udtrykke, hvad de synes er smukt
kus(de tre i midten) arbejdes der
og grimt, samt hvordan det påvirker stemningen.
med, samtidig med det tema der er i den pågældende plan, fordi det giver
mening at arbejde med sproget, det personlige og det sociale, samtidig
Alle dagtilbud I Næstved arbejder ud fra fælles overordnede lære- og
med at der er et tema som handler om noget konkret, som f.eks. ”smådyr i
udviklingsplaner, der er politisk vedtaget i byrådet og udarbejder derfra
naturen”.
egne lokale detailplaner. De fælles overordnede lære– og udviklingsplaner
retter sig mod alle børn i alderen 0-6 år og sigter mod hele barnets udvik-
Med begrebet læring menes, at mennesket lærer kundskaber og færdighe-
ling og læring. De indeholder de mål, der skal arbejdes med i forhold til den
der i form af viden og handling. Læringsprocessen indeholder også en er-
enkelte aldersgruppe og indeholder alle de elementer, som dagtilbuddene
kendelse, der udvikler værdier, holdninger og følelser. Mens læringen
skal arbejde med jfr. kravene i dagtilbudsloven.
(kundskaber og færdigheder) læres ved at se efter, få fortalt, få vist, prøve
Målene i de overordnede lære– og udviklingsplaner er tænkt som værende
og øve sig, så er det anderledes med det, vi kalder erkendelse (værdier,
vejledende i forhold til planlægning af den pædagogiske praksis. Det vil
Kvalitetsrapport - 2014
12
holdninger og følelser) de kan
en del af et fællesskab, som udviser og efterlever disse værdier,
holdninger og følelser.
Kundskaber
Viden
Læring – ydre
Formel og uformel
Det, vi gør med børnene
og de rammer vi skaber for dem
Derfor arbejdes der med både
og
erkendelsesmål
detailplanerne.
i
systematisk udvikling af praksis i institutionen.
Dokumentation er det materiale der danner grundlag for den efterfølgende
vurdering/evaluering. Dokumentation kan blandt andet være børnenes
værker, billeder med målrettet fokus, video, observationer, matrix (afkrydsning), narrativer(fortællinger) og børneinterview.
Færdigheder
Kunnen
lærings-
helikopterperspektiv og uddrage temaer, der kan debatteres i forhold til
Modning + læring + (erkendelse) =
udvikling
nemlig kun tilegnes, hvis man er
I Næstved har vi valgt ikke at lægge os fast på én bestemt evalueringsmeVærdier, holdninger, følelser
tode, men at give institutionerne mulighed for at vælge forskellige metoder,
der alle lægger sig op ad arbejds- og strategigrundlaget. Evalueringen fore-
Erkendelse – indre
Måden vi gør det, vi gør
Relationerne og kommunikationen
går dels i et læringsperspektiv (formativ evaluering), hvor der reflekteres
Der kan arbejdes med detailplaner på tre forskellige trin.
over egen praksis og forbedring af denne, dels i summarisk perspektiv,

Trin 1 hvor der fokuseres mest på arbejdet med at sætte mål og arbejde
hvor der fokuseres på hvad børnene lærer. Sidstnævnte er den største ud-
efter disse i praksis.
fordring inden for dagtilbudsområdet. Der udvikles fortsat på at finde og
Trin 2 der bygger ovenpå og hvor der arbejdes mere bevidst med bl.a.
afprøve anvendelige metoder.

læringsmiljø, inklusion og for- efterundersøgelser.

Trin 3, hvor der bygges oven på Trin 2 og bl.a. arbejdes systematisk
med didaktiske overvejelser og hvor der er udarbejdet et særligt skema
til hjælp til systematisk opsamling af dokumentation og evaluering.
Arbejdet med dokumentation og vurdering/evaluering.
Ligesom arbejdet med detailplaner kan foregå på trin 1,2 og 3, så foregår
dokumentation, refleksion og vurdering/evaluering også på tre niveauer.

Trin 1 er kendetegnet ved at man reflekterer over hvad der er gået godt
og hvad man kan gøre mere af næste gang.

Trin 2 inddrager i højere grad faglige refleksioner i evalueringen, anvender for- og efterundersøgelse og følger direkte op på om lærings- og erkendelsesmål er opnået. Desuden reflekteres over hvordan man kan udvikle praksis, ved som voksen dels at kigge på egen praksis og dels reflektere over bl.a. egen måde at kommunikere på, samt materialevalg
og indretningens betydning.

Trin 3 indebærer derudover at teori beskrives og holdes op som argument for den måde man tænker og handler på, at børnemiljø og læringsstile er indtænkt, at der er tale om at kunne se på egen praksis i
Kvalitetsrapport - 2014
13
4. Digitalisering på dagtilbudsområdet
Der er sat et minimumskrav for hvilke informationer hvert dagtilbud skal
have på Børneintra. Kravene er: ”oplysning om dagtilbuddet”, ”åbningstider”, ”introduktion til dagtilbuddet med tekst og foto”, ”oprettelse af børn
Digitalisering af pladsanvisningen
forældre og personale” og ”oprettelse af børnegrupper”. Disse minimums-
Der er i de seneste år blevet stillet krav om, at borgeren skal kunne betjene
krav er selvfølgelig støttet op af introduktionskurser i samarbejde med
sig selv digitalt, blandt andet ved opskrivning på venteliste til et dagtilbud.
I Næstved Kommune har vi også valgt, at borger digitalt skal kunne takke
ja eller nej til et tilbud om plads.
Som følge af kravene om digitalisering har institutionerne siden sommeren
2012 brugt ProKap, som er en del af det institutionssystem, der bruges i
Pladsanvisningen. Dagtilbuddene bruger ProKap til at følge udviklingen i
børnenormering og venteliste ligesom det bruges til at følge udviklingen i
den økonomi der tildeles/fratrækkes som følge af de konkrete børnetal.
Siden starten af 2013 bruges ProKap også til at holde øje med, når der indog udmeldes børn. Platformen Børneintra synkroniserer automatisk med
ProKap, når der indmeldes børn.
KMD. dagtilbuddene har også fået mulighed for blandt andet at benytte sig
af det tilkøbte ”komme gå” modul, der digitalt administrerer hvor mange
fremmødte børn der er i institutionen. Dette modul er der mange der har
taget i brug.
Administrationen i Center for Dagtilbud anvender ligeledes Børneintra, da
vi, ad den vej, kan nå ud til den enkelte borger, med relevant information.
Status på Børneintra og digitalisering af pladsanvisningen.
Det være interessant at undersøge i forbindelse med næste kvalitetsrapport:
1) hvor mange anvender komme/gå moduler
2) forældretilfredshed i anvendelse af henholdsvis Børneintra og digital
pladsanvisning
Børneintra
Siden 2009 har KL arbejdet for at støtte kommunerne i at nå det offentlige
e2012-mål om fuld digital kommunikation. I e2012 målet var der bl.a. en
målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation skal kunne foregå
digitalt fra 2012, for at sikre en digital tilgang til information på alle tidspunkter af døgnet.
I dag bliver dagtilbuddene mødt med ønsket om et højt informationsniveau
fra brugerne. Et massivt ønske fra forældrene, samt et generelt ønske om
mere information til den enkelte bruger af dagtilbuddet, afstedkom beslutningen om, at anskaffe et program, der kunne håndtere kommunens behov
for et intra på dagtilbudsområdet.
I første kvartal 2014 blev programmet Børneintra fra KMD implementeret i
vores dagtilbud, og det er blevet godt modtaget af personalet og forældregruppen.
Kvalitetsrapport - 2014
14
Kompetencehjulet
aktiviteter der kan understøtte barnets og børnegruppens læring og triv-
Anskaffelse af Kompetencehjulet: Center for Dagtilbud har indkøbt licens til brug af Kompetencehjulet for de relevante medarbejdere i hele
kommunen. Markedet blev inden da grundigt undersøgt, og der blev i 20122013 gennemført et pilotprojekt, hvor institutioner i et skoledistrikt, dagplejen og en gruppe indenfor specialområdet afprøvede Kompetencehjulet i et
år. Erfaringerne herfra blev opsamlet og først herefter blev det besluttet, at
indkøbe Kompetencehjulet. Der er i efteråret 2013 afholdt kurser i anvendelse af Kompetencehjulet for leder og en medarbejder i alle institutioner.
Der blev ligeledes afholdt kurser i dagplejen, og i foråret 2014 er der afholdt kurser for netværk for ressourceinstitutioner. Der er desuden afholdt
læsekurser for tværfaglige samarbejdsparter, som skal kunne aflæse profilerne. Her er tale om sagsbehandlere, psykologer, børneergo- og fysioterapeuter, talehørepædagoger, SFO og indskolingspersonale. Der er uddannet
et hold superbrugere, der bliver opdateret ift. nyheder og ændringer i systemet. To af superbrugerne kan købes til at undervise institutionerne i
brug af kompetencehjulet på f.eks. personaledage eller personalemøder.
Frem til sommerferien 2014 har institutionerne øvet sig i at arbejde med
kompetencehjulet og udbrede viden og erfaringer internt. Fra august 2014
anvendes kompetencehjulet systematisk, hvilket fremgår af tidslinjen senere i dette afsnit.
sel. Den visualiserede profil viser barnets ressourcer og udviklingspotentialer.
Kompetencehjulet kan endvidere, når det er implementeret hos alle, bruges
til at trække statistikker inden for forskellige delområder, der bl.a. kan være relevant i forhold til denne kvalitetsrapport. Læs evt. mere på
www.legetek.dk
Hvordan anvendes Kompetencehjulet i Næstved:
Kompetencehjulet anvendes til faglige og professionelle overvejelser i forhold til det enkelte barns udvikling, læring og dannelse. Overvejelser omkring hvordan de professionelle voksne kan støtte op om både det enkelte
barns og børnegruppernes udvikling, dannelse og læring. Her anvendes
bl.a. didaktiske overvejelser, overvejelser om hvilke metoder der duer netop her og overvejelser om hvordan barnets ressourcer bringes i spil, ud fra
kendskab til barnets nærmeste udviklings zone.
Der laves profiler på alle børn, som minimum i tiden inden overgang til et
andet tilbud. Hjulet anvendes som udgangspunkt til overlevering fra vuggestue/dagpleje til børnehave, også internt i integrerede institutioner og i
overgang fra børnehave til SFO. Kompetencehjulet anvendes således i en
faglig professionel overlevering af alle børn. Det er vigtigt at tilrettelægge
overgangen, så barnet oplever at de erfaringer, oplevelser, viden og fær-
Kort beskrivelse af kompetence-
digheder det har med sig, bliver anerkendt som værende vigtige og betyd-
hjulet: Kompetencehjulet er et IT
ningsfulde, også der hvor barnet kommer hen. Dette er grundlæggende for
baseret værktøj til at lave en udvik-
at alle børn har mulighed for at blive modtaget og inkluderet i det nye de
lingsbeskrivelse af børns udvikling
skal starte i.
fra 0 til 6 år i forhold til alle 6 læreplanstemaer fra Dagtilbudsloven.
Hvad skal Kompetencehjulet afløse:
Kompetencehjulet er baseret på et

Kompetenceprofiler
moderne ressource- og relationsori-

Kuno Beller
enteret udgangspunkt. Ud fra udvik-

Anerkendende beskrivelser af børn (Emilskema)

Porte Folio

3 års sprogvurderinger
lingsbeskrivelsen kan der bl.a. laves
del- eller helhedsprofiler på det enkelte barn og hentes inspiration til
Kvalitetsrapport - 2014
15
Hvad kan Kompetencehjulet anvendes til:
Efter sommerferien 2014 anvendes Kompetencehjulet på følgende

Forberedelse til forældresamtaler
måde:

For- efterundersøgelse i forbindelse med de pædagogiske læreplaner


Statistikker på forskellige niveauer
og eksternt) og fra børnehave til SFO/skole
Tidslinje:

som bilag til visitation af børn

som bilag til indstilling til Talehøreteamet, psykolog, ergo og fysiotera-
Indtil Sommerferien 2014 er der arbejdet med følgende:


til alle overleveringer fra dagpleje/vuggestue til børnehave (både internt
peut
de, som har været på kursus øver sig i anvendelse af hjulet og kompe-

som bilag til indstilling til specialpædagogisk vejleder
tencehjulet udbredes i egen institution/organisation

som arbejdsredskab internt, når der er usikkerhed/bekymring omkring
der arbejdes med organiseringen af arbejdet med Kompetencehjulet i
et barn, eller brug for en status ift. barnet.
egen institution/organisation


der afholdes kurser i kompetencehjulet for modtagere/tværfaglige sam-
Der blev spurgt til status på kompetencehjulet ved tilsynene og følgende er
arbejdspartnere (de som skal kunne læse hjulet).
blevet opsummeret juni 2014:
det afklares hvordan superbrugerne anvendes
Kompetencehjulet er i gang stort set alle steder, og det har været drøftet
om man vil bruge hjulet yderligere ud over ved overgange og ved indstillinger. Det er forskelligt hvad man vælger. Nogle laver f.eks. profilerne årligt
og bruger det bl.a. til forældresamtaler, andre holder sig til overgange og
indstillinger. Kompetencehjulet er primært lært ved sidemandsoplæring,
men nogle har valgt at gøre brug af en superbruger på en personaledag,
hvor alle medarbejdere har deltaget.
Status på kompetencehjulet
Alle brugere forventes at være overgået til ny version 3.0 august 2015. Det
kan i forbindelse med næste kvalitetsrapport være interessant at undersøge:
1) Bruges kompetencehjulet i alle overgange dagpleje- vuggestue/børnehave og børnehave/SFO-skole
2) I hvor høj grad anvendes kompetencehjulet i forbindelse med forældresamtaler
3) I hvor høj grad anvendes kompetencehjulet i forbindelse med læreplansarbejdet.
Kvalitetsrapport - 2014
16
5. Udvikling af det pædagogiske område
Ankerkommune på pædagoguddannelsen:
Næstved Kommune er blevet ankerkommune på Pædagoguddannelsen. Det
De Pædagogiske Uddannelser
vil sige at vores Borgmester er blevet formand for Praktikplads Forum, som
I Center For Dagtilbud er vi med til at uddanne Studerende fra Pædagogud-
er et regionalt politisk udvalg under Kommune Kontaktråd Sjælland. I dette
dannelsen og elever fra Den Pædagogiske Assistent Uddannelse, da vi sik-
udvalg indstilles der til dimensionering på Pædagoguddannelsen og tages
rer praktikpladser til begge uddannelser. I begge uddannelser gælder det,
beslutninger vedr. samarbejde mellem UCSJ, Region Sjælland (organisatio-
at over en 1/3 af uddannelsen foregår ude i praktik ude i institutionerne.
nen) og de 17 kommuner i Region Sjælland.
Kommunerne har en klar defineret rolle i begge uddannelser, hvor vi har
CDA sekretariats betjener de udvalg der er i forhold til, at vi er ankerkom-
ansvaret for de studerende/elevernes læring i deres praktikker.
mune.
Pædagoguddannelsen
I sommeren 2014 kom der en ny bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen.
Denne reform skal styrke Pædagoguddannelsen på 4 områder:

Højere faglighed og kvalitet.

Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis.

Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans.

Styrkede tværprofessionelle kompetencer.
Næstved Kommunes dimensionering på praktikpladser (lønnede) er 73 årsværk og vi modtager studerende 2 gange årligt. Her skal CDA levere 42 %
af de praktikpladser der er behov for. Der udover modtager vi studerende i
de to SU finansierede praktikker.CDA har i samarbejde med Center for
Strategi og Innovation udbudt praktikvejlederkurser, for at sikre at praktikvejlederne i Næstved Kommune blev opkvalificeret til at vejlede i forhold til
den nye uddannelse. Der har været udbudt kurser for nye vejledere og for
erfarne, og ca. 70 pædagoger har deltaget på disse kurser. Der har været
medarbejdere fra følgende centre: Center for Handicap og Psykiatri, Center
for Børn og Unge, Center for Uddannelse og Center for Dagtilbud.
CDA har endvidere udbudt et diplommodul ”Praktikvejlederuddannelsen”
som et rotationsprojekt, for 46 pædagoger. Det er UCSJ der har gennemført Uddannelsen og deltagerne har været fra de 4 tidligere omtalte Centre.
Kvalitetsrapport - 2014
17
Den Pædagogiske Assistent Uddannelse:
Opfølgning af sprogvurdering Implementering af Sprogpakkens tre me-
De Pædagogiske Assistent Elever bliver ansat i Næstved Kommune under
toder i alle dagtilbud: understøttende sprogstrategier, dialogisk læsning og
deres Uddannelse, som varer 2 år og 3,5 mdr. Næstved Kommune ansæt-
tematisk sprogarbejde, har været i gang siden 2012, hvor alle institutioner
ter 33 elever pr/år ifølge en dimensionering. CDA er arbejdsgiver for ele-
på nær en enkelt har haft 2 medarbejdere på kursus i metoderne. Center
verne i deres ansættelse og varetager arbejdsgiverrollen for de ca. 70 ele-
for Dagtilbud har udarbejdet en strategi for implementering og opfølgning
ver der er ansat.
af, at metoderne bliver indarbejdet som en naturlig del af det pædagogiske
CDA har i efteråret 2014 deltaget i KL´s to arbejdsgrupper i forhold til revi-
sprogarbejde i institutionerne. Dagplejekonsulenter samt specialpædagogi-
dering af uddannelsen som følge af den nye EUD reform. Næstved kommu-
ske vejledere har også modtaget kursus i metoderne. Læs mere om meto-
ne har igennem disse arbejdsgrupper været med til at sætte aftryk på de
derne her www.sprogpakken.dk
kommende kompetenceområder, kompetencemål, og fag og praktikmål, i
den nye uddannelse, som træder i kraft i sommeren 2015.
Rotationsprojekt – fuld diplomuddannelse Næstved Kommune og University College Sjælland har sammen planlagt og gennemført en pædago-
Kompetenceudvikling
gisk diplomuddannelse for 24 pædagoger i Næstved kommune. Uddannel-
I 2013/14 har der været gang i mange forskellige former for kompetence-
sen er gennemført som et rotationsprojekt, hvor de 24 pædagoger har
udvikling inden for den pædagogiske udvikling. Følgende har været igang-
gennemført og bestået 1 års diplomuddannelse, mens ledige pædagoger er
sat af Center for Dagtilbud.
blevet opkvalificeret og har været ansat, som vikar for de studerende.
Læringsguiden: Center for Dagtilbud har afholdt kurser i læreplaner, de-
Uddannelsen har bestået af både obligatoriske og valgfrie moduler, der har
tailplaner og i læringsguiden - herunder de sidste nye opdateringer inden
for området. Der er afholdt kurser, der henholdsvis er målrettet pædagoger og pædagogiske assistenter og kurser der er målrettet pædagogmedhjælpere. Der har i alt været omkring 200 medarbejdere af sted på disse
været specialsyet til Næstved Kommunes dagtilbud.
Rotationsprojekt – enkeltmoduler, diplom Der har tidligere været ca.
40 pædagoger været af sted på diplomuddannelse i form af enkeltmoduler i
kurser i 2013 og 2014.
Kommunikation og Relationskompetence. Disse moduler blev etableret,
Babytegn og sprogpakken i dagplejen Center for Dagtilbud har iværk-
Efterfølgende er det blevet muligt at etablere henholdsvis to hold til et di-
efter ønske fra institutionerne, og med egenbetaling.
sat ”Projekt babytegn” i samarbejde med tale/hørekonsulenterne og dagplejen. Projektet har kørt fra september 2013 til september 2014. Arbejdet
med at implementere babytegn i vuggestuer og dagplejer fortsætter. Center for Dagtilbud arbejder målrettet med tidlig sproglig indsats hos dagplejere med tosprogede børn. Indsatsen består af observation, konkrete
sprogpædagogiske forløb og handleplaner, sparring og vejledning samt
plommodul i Praktikvejledning og yderligere 2 hold til et diplommodul i
Kommunikation og Relationskompetence. Disse fire moduler afvikles som et
rotationsprojekt i samarbejde mellem Næstved kommune og UCSj. Der
sendes således yderligere omkring 100 pædagoger af sted på uddannelse,
mens ledige pædagoger ansættes som vikarer i institutionerne. Modulerne
starter op oktober 2014, og varer frem til maj 2015.
forældresamtaler og evt. konkret vejledning i hjemmet hos forældrene.
Kvalitetsrapport - 2014
18
Kurser i evaluering af læreplaner:
Derudover har Center for Dagtilbud afholdt 4 kurser i Børneintra – hjemme-
Der har været et stort ønske fra institutionerne om at få mere fokus på, og
sider, med i alt 30 deltagere (3 til forventes inden årets udgang, med 30
blive mere præcise i forhold til evaluering af læreplaner. Center for Dagtil-
deltagere)
bud har derfor udbudt kurser til daginstitutionerne, hvor alle institutionens
medarbejdere kan deltag samlet. Kurserne afholdes på pædagogiske dage.
Praktikvejlederkurser: Center for Dagtilbud har, sammen med Center for
Der har ved udgangen af 2014 deltaget 25 af kommunens 47 dagtilbud
strategi og innovation i 2013 og 2014 afholdt to tredageskurser i praktik-
med omkring 500 medarbejdere og ledere. Kurserne fortsætter i 2015.
vejledning for i alt 40 pædagoger.
Derudover er der afholdt to todageskurser for 40 pædagoger, målrettet
Kompetencehjulet Repræsentanter fra dagplejen samt leder og en med-
institutioner, der er blevet praktikinstitutioner i forbindelse med overgang
arbejder fra alle institutioner, samt repræsentanter fra Center for Dagtilbud
til den nye pædagoguddannelse.
har været på kursus i anvendelse af kompetencehjulet. De fleste har an-
Ydermere er der afholdt to gange en dags brush up kurser, for 40 erfarne
vendt sidemandsoplæring ift. implementering i brug af kompetencehjulet.
praktikvejledere. Som nævn under rotationsprojekt – enkeltmoduler er to
Desuden er der uddannet superbrugere, der kan ”bestilles” af institutioner-
diplomforløb under afvikling i slutningen af 2014.
ne til at hjælpe med implementering af kompetencehjulet på f.eks. en pædagogisk dag eller et personalemøde.
Forældresamarbejde: Center for Dagtilbud har i 2013 og 14 arrangeret
Der har i foråret 2014 desuden været afholdt 4 kurser for tværfaglige sam-
ledermøder og et todages lederseminar, der har omhandlet forskellige vink-
arbejdspartnere, som skal modtage og dermed kunne læse kompetencehju-
ler af forældresamarbejde. Dagene har indeholdt både interne og eksterne
let. Kurserne har været organiseret af Center for Dagtilbud og afholdt af
oplæg og videndeling.
legetek.dk.
Barnet i Centrum: Næstved har sammen med 17 andre kommuner deltaget i forskningsprojektet ”barnet i Centrum” fra februar 2013 til december
2015. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor forskere fra Aarhus
universitet, praktikere og konsulenter har haft fokus på udvikling af pædagogikken på 0-3 årsområdet.
Dagplejen har deltaget med 2 dagplejegrupper og 3 daginstitutioner, fordelt
i følgende 3 laboratorier: Lab 1 - ”Samspil og læring”, lab 2 – ”Emotionel
relatering og modtagelse” og lab 3 – ”Dokumentation, planlægning og
praksis”.
Børneintra: Der har været afholdt 5 kurser i Børneintra, med repræsentanter fra alle dagtilbud. Kurserne var organiseret af Center for Dagtilbud/Center for strategi og innovation og afholdt af Kommunedata.
Kvalitetsrapport - 2014
19
Udviklingspunkter i forhold til kompetenceudvikling
Det vil være relevant fortsat at have fokus på og afholde kurser i evaluering
Det skal besluttes hvordan og hvornår erfaringer fra forskningsprojektet
Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer
og ressourceinstitutioner.
”Barnet i centrum” udbredes .
At inkludere er at regne med eller at være medregnet. I Næstved Kommu-
af læreplansarbejdet.
nes dagtilbud skal alle være medregnet. Alle mennesker har brug for at
Fælles læringssyn
være knyttet til andre via sociale fællesskaber.
Link til fælles læringssyn
Et af de tværgående mål for 2013 var at få udarbejdet et fælles læringssyn,
for arbejdet med børn og unge. Formålet er, at dette skal danne baggrund
for ledere og medarbejderes arbejde med børns læring, udvikling, trivsel og
dannelse, og udmøntes både i monofaglig og tværfaglige indsatser. To konsulenter og en nedsat arbejdsgruppe udarbejdede dette i efteråret 2013.
Efterfølgende er læringssynet blevet præsenteret for lederne på dagtilbudsområdet, og på tilsynene er der fulgt op på, hvordan institutionerne efterfølgende har arbejdet med eller påtænker at arbejde med det fælles læringssyn:
I dagtilbuddene i Næstved er der fokus på at skabe inkluderende miljøer,
for at alle børn får mulighed for at være en del at fællesskaber sammen
med andre børn.
Inklusion er et menneskesyn som har med almenpædagogikken at gøre og
som har alle børn som målgruppe. Inklusion bygger på anerkendelse og
ressourcetænkning.
Når institutionen har en inkluderende pædagogik, flyttes fokus fra det enkelte barn til lærings- og udviklingsmiljøet og de sociale fællesskaber. Man
kan sige fra individet til systemet, med fokus på hvordan læringsmiljøet kan
Personale og bestyrelser er blevet informeret om det vedtagne fælles læ-
udvikles, sådan at der skabes mulighed for at alle børn kan deltage og ud-
ringssyn. Flere vælger at drøfte det fælles læringssyn i forbindelse med
vikle sig. På denne måde fjernes ”stigmatiseringen” af det enkelte barn og
revidering af virksomhedsplan. I den forbindelse forholder institutionerne
det er muligt for de voksne at skabe et miljø, som tilgodeser alle børnene.
sig til, hvad det betyder for arbejdet i institutionen og i hvilke øvrige sammenhænge det har betydning. Der er blevet givet udtrykt stor tilfredshed
Inklusion handler således om at se lærings- og udviklingsmuligheder både
med at vi nu har fået et fælles syn på læring på tværs af centre i kommu-
for gruppen og for det enkelte barn, i et anerkendende og ressourceoriente-
nen. Det vil være til gavn for samarbejdet i dagligdagen, tværfagligt og i
ret perspektiv.
overgangene i barnets liv i fremtiden, at vi alle har samme udgangspunkt.
De fleste tilføjer, at der jo har været et læringssyn for dagtilbudsområdet
i 2012 fik 6 daginstitutioner status af ressourceinstitutioner. Disse blev i
længe og at det kun er små justeringer der er i forhold til at omsætte det
2013 suppleret med yderligere 2, således at der i dag er 8 ressourceinstitu-
fælles læringssyn i egen praksis.
tioner fordelt geografisk i Næstved kommune. Ressourceinstitutionerne blev
De institutioner der deltager i Ny Nordisk skole har sammen med skolen
oprettet i sammenhæng med ændring af organisering af den specialpæda-
fokus på at få debatteret det fælles læringssyn i forhold til praksis. Næste
gogiske indsats i kommunen. Tidligere var der ansat et antal støttepæda-
skridt er at forholde sig til, hvad det betyder i det tværfaglige samarbejde.
goger, som kom i institutionerne, når der var brug for noget særligt om-
Det er aftalt på tilsynene, at arbejdet med læringssynet indskrives i virk-
kring et barn. Med baggrund i tankerne om ressourcefokus, anerkendelse
somhedsplanerne i forbindelse med næste revidering af disse.
og inkluderende miljøer, er disse ressourcer og kompetencer i dag fordelt i
Kvalitetsrapport - 2014
20
de 8 ressourceinstitutioner. Her er mulighed for at børn, som har behov for
en særlig indsats kan understøttes i inkluderende læringsmiljøer i almindelige daginstitutioner. Børnene har her mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber, ud fra de forudsætninger de har. Blandt andet gør en
højere normering, et større kursusbudget, et lavere børnetal og specialviden det muligt, at arbejde målrettet i mindre grupper ud fra børnenes behov. Dette foregår i læringsmiljøer med en inkluderende praksis, som hele
tiden udvikles i forhold til børnenes behov og forskelligheder.
Resultatet af en evaluering i 2014 af ressourceinstitutionstilbuddet viser en
meget høj grad af forældretilfredshed hos de forældre, som har fået visiteret barn til en ressourceinstitution, at institutionerne værdsætter og profiterer af både samarbejdet med specialpædagogiske vejledere fra Specialpædagogisk netværk og supervision med psykolog, samt at der fortsat er ønsker om og behov for kompetenceudvikling og videndeling, i ressourceinstitutionerne.
Udviklingspunkt i forbindelse med ressourceinstitutioner
I forbindelse med ny struktur på dagtilbudsområdet, vil det være relevant
at forholde sig til fordeling og organisering af ressourceinstitutioner i de 4
områder.
Sprogvurderinger og sprogindsatser
Siden 2007 har Næstved kommune tilbudt samtlige børn en sprogvurdering
ved 3 års alderen. Næstved kommune har udarbejdet ”Mål og rammer for
sprogvurderinger”, som har været gældende frem til efteråret 2014. Barnet
blev ved 3 års vurderingen placeret i et af tre indsatsområder: generel,
fokuseret eller særlig indsats.
Kvalitetsrapport - 2014
21
Definition af begreberne i statistikken.
Statistik for perioden: 1. januar 2014 til 25. marts 2014
Generel indsats: Barnet har et alderssvarende sprog og har derfor ikke
brug for en indsats ud over det arbejde der allerede bliver gjort i hjemmet
eller i daginstitutionen.
Fokuseret indsats: Nogle børn kan i en periode have brug for, at der bliver tilrettelagt aktiviteter som tilgodeser netop deres sproglige evner. Ved
en målrettet indsats kan de f.eks. hurtigere opnå et alderssvarende sprog.
Særlig indsats: I få tilfælde vil resultatet give anledning til, at der skal
gøres en særlig indsats over for et barn.
Statistik for perioden: 1. januar 2013 til 31. december 2013 (trukket fra
Mikroværkstedet)
Fordeling i indsatsgrupper
Normtal på landsplan
Samlet i Næstved Kommune
Generel
Fokuseret
Særlig
indsats
indsats
indsats
85 %
10 %
5%
561 (81 %)
57 (8 %)
71 (10 %)
Piger
268 (82 %)
30 (9 %)
30 (9 %)
Drenge
293 (81 %)
27 (7 %)
41 (11 %)
for perioden
Fordeling i indsatsgrupper
Normtal på landsplan
Samlet i Næstved Kommune
Generel
Fokuseret
Særlig
indsats
indsats
indsats
85 %
10 %
5%
148 (88 %)
10 (6 %)
11 (7 %)
Piger
83 (95 %)
1 (1 %)
3 (3 %)
Drenge
65 (79 %)
9 (11 %)
8 (10 %)
Landsgennemsnit for perioden
259 (80 %)
26 (8 %)
38 (12 %)
Piger
140 (88 %)
10 (6 %)
9 (6 %)
Drenge
119 (73 %)
16 (10 %)
29 (18 %)
for perioden
Ud fra normstudier vurderes det, at 85 % af alle børn skal placere sig i
generel indsats. Normtallet på 85 % har Næstved kommune opnået i første
kvartal af 2014, da 88 % af børnene placerede sig i generel indsats. I det
foregående år lykkedes det ikke at opnå normtallet, men Næstved kommunes resultat lå 4 % over landsgennemsnittet.
Landsgennemsnit for perioden
2820 (77 %)
389 (11 %) 442 (12 %)
Et af selvforvaltningsmålene i Næstved kommune i 2013, var at 86 % af
Piger
1305 (79 %)
180 (11 %) 159 (10 %)
er opnået for 75 % af daginstitutionerne.
Drenge
1515 (75 %)
209 (10 %) 283 (14 %)
alle 3 årige skulle placere sig i generel indsats ved 3 års vurderingen. Målet
Indsatser der er iværksat for at opnå, at flere børn placerer sig i
generel indsats ved 3 års vurderingen.
De konkrete indsatser i dagtilbuddene, omkring sprog er beskrevet under
afsnittet ”Kompetenceudvikling”.
Kvalitetsrapport - 2014
22
Et af byrådsmålene er, at institutionerne skal udvikle et forpligtende foræl-
og skoler. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række anbefalinger i forhold
dresamarbejde med fokus på betydningen af et godt hjemmelæringsmiljø.
til det fremtidige arbejde, der tænkes ind i de kommende mål for området.
Center for Dagtilbud arbejder med udviklingen af den konkrete sproglige
Det undersøges i 2015 om antallet af børn, placeret i generel indsats i for-
indsats i hjemmet både for etsprogede børn, men med særlig fokus på to-
hold til sproglig udvikling, er steget fra 78 til 80 % ved overgangen fra bør-
sprogede børn. Dette både ved konkret vejledning i hjemmet hos tosproge-
nehave til skole.
de familier og ved vejledning til det pædagogiske personale. Forældrevejledningen består blandt andet i, at den sproglige indsats bliver så nærvæ-
Forskningsprojektet Barnet i Centrum
rende og konkret som muligt i dagtilbuddet og hjemmet. Dette gælder både
Forskere, pædagoger, dagplejere, ledere og konsulenter har gennem et 2
den generelle sproglige indsats og indsatsen for at sikre tosprogede børns
årigt forskningsprojekt arbejdet med at udvikle kvaliteten på 0-3 års områ-
sproglige udvikling.
det. Barnet i Centrum (BIC) startede i februar 2013 og er afsluttet i december 2014. Der har deltaget 18 kommuner i projektet, sammen med Aarhus
Center for Dagtilbud har udviklet et materiale til den helt tidlige forældre-
universitet, heraf er Næstved den ene.
indsats for nyankomne flygtninge og indvandrere eller til forældre, hvis
Målet har været, at forskere og praktikere sammen skulle udvikle praksis,
barn er i startfasen af sin dansksproglige udvikling. Materialet består af et
til gavn for børnene, ved at forene et stort antal erfaringer med den nyeste
billedlotteri udarbejdet ud fra bogen: En dag i vuggestuen Smørklatten.
viden.
Billedlotteriet spiller forældrene med barnet på modersmålet og dagple-
BIC har været baseret på aktionsforskning, der kort fortalt går ud på at
jen/vuggestuen spiller billedlotteriet med barnet på dansk, da de to sprog
indsamle data fra praksis, gøre disse til genstand for fælles refleksion for
understøtter hinanden. Derudover vejledes forældrene i modersmålets be-
praktikere og forskere og der ud fra producere ny viden og ændret praksis.
tydning, generel viden om sprog og ideer til hvordan de kan støtte op om
Der har været afholdt fælles konferencer i projektet. Der vil i løbet af for-
deres barns sproglige udvikling.
året 2015 udkomme 2 bøger og et antal artikler med erfaringer og resultater fra projektet. Heri beskrives bl.a. nye begreber og modeller, der er
Fremadrettet procedure for sprogvurderinger og indsatser
skabt under arbejdet i aktionsforskningsprojektet.
Kompetencehjulet anvendes til faglige og professionelle overvejelser i for-
Der kan læses mere om projektet på http://barneticentrum.au.dk
hold til det enkelte barns udvikling, læring og dannelse, herunder barnets
sproglige udvikling. Fremadrettet erstatter kompetencehjulet sprogvurderingen ved 3 års alderen. Alle børn skal have udarbejdet en kompetenceprofil ved overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og det vil dermed anvendes som redskab til at vurdere, om der skal igangsættes en særlig sproglig indsats i dagtilbuddet. Kompetencehjulet anvendes også som
bilag ved indstilling til tale/høre konsulent.
Status på arbejdet med sprog
Der har i efteråret 2014 været nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der
havde til formål at afdække arbejdet med sprogindsatser i dagtilbud, SFO
Kvalitetsrapport - 2014
23
BIC projektet var opdelt i 3 laboratorier med hver deres tema og
med didaktik (systematisk planlægning) og refleksion, bl.a. fokus på dan-
havde tilknyttet hver deres forsker:
nelsesbegrebet og educare (omsorg og læring). Der er blevet udarbejdet og
Lab 1 - ”Samspil og læring”.
afprøvet forskellige didaktiske redskaber i praksis.
Nøgleord: Samspilsformer, indretning, rytme, nærvær og læring.
En lokal institution har været tilknyttet dette laboratorium, og har bl.a.
Der har været arbejdet med fokus på nærvær og samspil, og de elementer
arbejdet med udvikling af planlægnings – og refleksionsværktøjer, logbø-
der har indflydelse på kvaliteten i ”det levede samspil”.
ger, dagbøger og målrettet information til forældre.
En lokal institution har været tilknyttet dette laboratorium med et lokalt
Lokalt i Næstved har der været afholdt ERFA møder, hvor deltagerne har
projekt og arbejdet videoanalyse og med analyse af hvilken indflydelse brug
udvekslet erfaringer. Der er også afholdt en fælles lokal konference, med
af babytegn har for det levede samspil, børnenes trivsel og læring. Der er
oplæg fra forskere og konsulenter og workshops som deltagerne fra praksis
bl.a. udarbejdet en guide til videoanalyse med formålet at opkvalificere
stod for. Medarbejdere fra vuggestuer og dagpleje havde mulighed for at
egen pædagogiske praksis.
deltage i konferencen, og der var udsolgt til arrangementet.
En lokal dagplejegruppe har ligeledes været tilknyttet med et lokalt projekt. Der er arbejdet med berørings betydning for kvaliteten i samspillet, og
der er bl.a. arbejdet med analyser i forhold til brug af penselmassage, og
en pjece er udarbejdet.
Lab 2 – ”Emotionel relatering og modtagelse”
Nøgleord: Sprog, overgange, kærlighed, inklusions- og eksklusionsprocesser.
Der har været arbejdet konkret med modtagelse i henholdsvis dagpleje og
vuggestue. Både modtagelse af nye børn og den daglige modtagelse.
En lokal institution har været tilknyttet med et projekt der havde fokus
på forberedelse af forældre til ”den gode aflevering”, allerede inden barnet
starter, samt videoanalyse af den daglige modtagelse/aflevering.
En lokal dagplejegruppe har bl.a. arbejdet med videoanalyse og har
udarbejdet en matrix og en pjece, der beskriver hvilke elementer, der kan
fokuseres på for at blive endnu bedre i forhold til modtagelse, aflevering og
afsked. Der er desuden udarbejdet en video der illustrerer ”den gode modtagelse”.
Lab 3 – ”Dokumentation, planlægning og praksis”.
Nøgleord: Didaktik, refleksion, værdier og ledelse. Der har været arbejdet
Kvalitetsrapport - 2014
24
De pædagogiske konsulenter har deltaget i laboratorierne og samtidig væ-
Tilbuddet er blevet justeret i 2014, således at grundlaget for arbejdet er
ret tovholdere på de lokale aktiviteter. Derudover har der været en lokal
blevet revideret, bl.a. kan der nu tilbydes forskellige modeller af ”vugge-
ledelsesgruppe, som har deltaget i erfamøder på universitetet.
stuetilbud” til de unge gravide/mødre. Der er udarbejdet en kompetenceud-
En deltager udtaler: ” jeg har fået ny viden og andre vinkler på mit arbejde,
viklingsplan for 2015 og antallet af vuggestuer er blevet justeret, således at
og ikke mindst ideer til justering af praksis”, og en anden deltager supple-
fem faste vuggestuer/kontaktpædagoger fremover er tilknyttet tilbuddet.
rer:” jeg har fået en større bevidsthed om min faglighed og har øvet mig i
at kunne formidle den til andre”
Brobygning
Relation, nærvær og planlægning er en treenighed, der giver gode
Der er med nedenstående materiale skabt en sammenhæng i måden der
muligheder for børnenes udvikling og trivsel!
brobygges på, i overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO/skoleliv i Næstved kommune.
Udviklingspunkter i forhold til Barnet i Centrum
I forbindelse med afslutning af projektet er det relevant at få planlagt hvordan viden fra projektet kan udbredes til de øvrige dagtilbud.
Dernæst tages stilling til hvornår, hvordan og i hvilket omfang processen
Overgang vuggestue/dagpleje til børnehave
Link: overgang vuggestue
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra daginstitutioner og dagpleje, har
igangsættes.
i fællesskab udarbejdet materiale til brobygning i mellem dagple-
Vuggestuetilbuddet for unge mødre
je/vuggestue og børnehave. I maj 2013 blev dette materiale ”Brobygning
Næstved kommune har udarbejdet et tværfagligt tilbud til unge gravide
– en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved
piger under 21 år, der har brug for ”noget ekstra” i forbindelse med den
kommende rolle som mor. Tilbuddet er et forebyggende tiltag og ikke en
foranstaltning, men et tiltag hvor de stadig kan forblive i ”normal området”.
Målgruppen er de unge gravide/unge mødre, der er bærere af en negativ
social arv, et ringe netværk af familie/venner og som ofte mangler de gode
billeder af mor-rollen.
kommune” politisk godkendt, som det materiale der anvendes i overgangen mellem dagpleje/vuggestue og børnehave.
Formålet med brobygning er:

pleje/vuggestue og børnehave.

den for, at dagplejere, vuggestuer og børnehaver i de enkelte distrikter
tværfagligt samarbejde mellem bl.a. 2 jordemødre, 2 sundhedsplejersker, 5
selv udbygger samarbejdet på en måde, som giver mening for familierne
kontaktpædagoger, 1 psykolog og en pædagogisk konsulent.
hun får mulighed for at skabe positive relationer, samt udvise empati og
tilknytning sit barn, så barnets behov og udvikling tilgodeses bedt muligt.
at leve op til lovgivningen omkring brobygning på en måde, hvor der
tages afsæt i et fælles minimumsniveau og samtidig fastholdes mulighe-
Vuggestuetilbuddet er blevet videreudviklet siden 2004 og omhandler tæt
Målet er at give den unge gravide/unge mor hjælp, omsorg og viden, så
at skabe helhed og sammenhæng for barnet i overgangen mellem dag-
og medarbejderne.
Et minimumsniveau skal sikre alle børn en overgang, hvor videndeling og
respekt for børnenes baggrund bliver taget med ind i processen.
Kontaktpædagogerne er rollemodeller for de unge mødre og tilbuddet omfatter såvel praktik i vuggestuen, som hjemmebesøg.
Kvalitetsrapport - 2014
25
Målet med brobygning er:
Formålet med denne model



at give børnene den bedst mulige start ved overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og i overgangene indenfor samme institution.
skole på en måde, som sikrer alle børn en overgang, hvor videndeling og
at give børnene kendskab til de nye rammer, samværsformer og voksne
respekt for børnenes baggrund bliver inddraget.
og derved opleve tryghed ved overgangen.


at skabe en systematisk indholdsmæssig pædagogisk dialog mellem de
så barnets lærings- og udviklingsproces fortsætter.

At fastholde muligheden for, at børnehave og skole i de enkelte distrikter selv udbygger samarbejdet på en måde, som giver mening for med-
to tilbud, for at give barnet de bedste betingelser for en god overgang,

At leve op til lovgivningen omkring brobygning mellem børnehave og
arbejderne.
Modellen tager afsæt i et fælles minimumsniveau.
at dagplejerens eller vuggestuens arbejde med barnets udvikling og
trivsel videreføres i børnehaven.
Målet med brobygning
at skabe tryghed hos forældrene

At give børnene den bedst mulige start i overgangen fra børnehave til
skole.
I brobygningen anvendes materialet ”Generelle forventninger til barnet som

starter i børnehave” og desuden findes inspirationsmaterialer til brobygningen

At give børnene i skolens fritidsdel forhåndskendskab til de nye rammer,
samværsformer og pædagoger og derved opleve tryghed i overgangen.

”Her er jeg” – kan klæde personalet på til at tage godt imod barnet i
At daginstitutionernes arbejde med barnets udvikling og trivsel videreføres i skolen.
børnehaven og kan skabe tryghed for barnet i overgangen. Følger med


barnet fra dagpleje/vuggestuen i børnehave
Siden 2012 er børnene startet i skolens fritidsdel SFO pr. 1. april det år de
”Bogen om din børnehave” – kan danne baggrund for samtaler med
skal starte i skole. Undtaget herfra er en skole, hvor børnene allerede over-
barnet om det nye der skal ske. Udleveres til barnet af dagple-
flyttes året Der er i efteråret 2012 blevet foretaget en evaluering af denne
jer/vuggestue inden start i børnehaven.
nye brobygning.
”Her er vi” – en velkomst pjece fra børnehaven til de kommende forældre. Indeholder fakta og forventninger mv. som er gavnligt at vide for
Resultat af evalueringen:
kommende børnehaveforældre.

Alle har arbejdet med minimumsaftalen, og nogle distrikter har aftalt og
arbejdet med yderligere tiltag end de beskrevne i aftalen.
Overgang fra børnehave til skole/SFO

Link overgang børnehave Link til ”Den gode stol”
Det har været noget lettere at modtage og afgive børn til distriktet end
til dem uden for distriktet.
For at sikre bedst mulige betingelser for børnenes overgang fra dagtilbud til

Man har de fleste steder skabt et overblik over brobygningsforløbet gen-
skole, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagtilbud og skole
nem årsplaner, og man har drøftet forventninger til arbejdet i brobyg-
udarbejdet en fælles model ”Brobygning – en fælles opgave mellem dagtil-
ningen.
bud og skole”, som er politisk godkendt.

Man har alle steder afsat tid til medarbejderdrøftelser og overlevering og
fastlagt rammer for overlevering af viden og materialer generelt og også
for børnene i udsatte positioner. Alle har i større eller mindre grad evalueret brobygningen.
Kvalitetsrapport - 2014
26



Alle aftaler om overleveringer af børn har været overholdt. Det opleves
6. Forældresamarbejde
generelt at de aftalte rammer for overleveringen har været overholdt.
Forældresamarbejde/forældreinvolvering har haft et helt særligt fokus i
En overvejende del af besvarelserne peger på at brobygningsarbejdet
2014, idet det har været et politisk mål og der i den forbindelse er sat spe-
har været prioriteret både af dem selv og af samarbejdspartnerne.
cifikke mål for dette i alle de 4 distrikter og i alle dagtilbuddene.
En overvejende del af besvarelserne påpeger, at brobygningsarbejdet
Her følger en opsamling af disse mål.
har givet en større forståelse for hinandens betingelser for arbejdet med
Temaer og tiltag i de 4 distrikter – mål på distriktsniveau
førskolebørnene.
Under punktet ”Pædagogisk tilsyn” kan læses hvordan der er mere konkret
er arbejdet med brobygning i dagtilbuddene.
Nye perspektiver på forældresamarbejdet (Øst)
Fastholdelse af udviklingen af samarbejdet mellem forældre og personale –
herunder at få nye perspektiver på samarbejdet. Det sker ved at have
samarbejdet på som fast punkt på alle distriktsledermøder. De enkelte netværk sikrer videndeling på institutionsniveau.
Alle medarbejdere bliver opkvalificerede i forældresamarbejde på fælles p.
dag i distriktet. På dagen er faglige oplæg. Opfølgning og videndeling på
distriktsmøderne og i netværkene.
Moderne forældre kultur (Vest)
Målet er at alle medarbejdere opnår viden, indsigt og forståelse for den
moderne forældrekulturs kendetegn (vilkår, udfordringer, særegenhed)
Medarbejderne får viden om og indsigt i, hvilken betydning personligheden
- ”indholdet i egen rygsæk” kan have for, hvordan vi reagerer og opfatter
mødet med et andet menneske. Der afholdes fælles oplæg i distriktet om
trivsel og kommunikation. Ledergruppen samler op og holder status i november 14.
Ledergruppen udarbejder og finder materiale, som kan inspirere og guide
personalet i forældresamtalen/arbejdet. Ledergruppen udarbejder evaluerings spørgsmål til medarbejdere og forældre.
Den enkelte institution udarbejder egne mål for det anerkendende og inkluderende forældresamarbejde.
Kvalitetsrapport - 2014
27
Udvikling af samarbejdet med forældrene i forskellige hverdags-
bestående af 3 ledere og en netværksgruppe med 1-2 deltagere fra hver
situationer. (Nord)
institution, som mødes til videndeling og sparring. Forældrebestyrelserne er
Hver institution har lavet et lokalt projekt som relaterer sig til de konkrete
blevet inddraget og har drøftet 3 emner ”Hvordan inddrages forældrene i
behov i institutionen. Gennem 2013 har lederne i distriktet arbejdet med
detailplansarbejdet”, ”Det fælles læringssyn” ”Hjemmelæringsmiljø”.
forældresamarbejde som tema på distriktsmøder. En leder har lavet et
Distriktet har holdt fælles personalemøde med oplæg af ekstern oplægshol-
skriftligt oplæg, suppleret med et mundtligt oplæg til hver gang og derefter
der om kommunikation i det anerkendende samarbejde. Målet følges op på
har der været en fælles refleksion over temaet.
distriktsmøde.
De enkelte institutioner udarbejdede i januar 2014 deres egne mål.
Lederne fremlægger i 2014 den enkelte institutions arbejde for hinanden til
Udvikling af forældretilbud (dagplejen). Målet handler om at udvikle et
sparring, drøftelse og videndeling og senere fremlægges de foreløbige re-
forældretilbud, baseret på frivillig deltagelse af familierne. Der er tale om
sultater på distriktsmøder.
en tidlig indsats for usikre forældre og børn i udsatte positioner. En af
grundambitionerne er, at skabe et inkluderende tilbud for hele familien,
Kommunikation (Syd)
med inddragelse af familiens netværk, og udnyttelse af netværkets res-
Målet handler om udvikling af kommunikationen i forældresamarbejdet for
sourcer til gavn for barnet.
at sikre den fælles forståelse af hjemme- og institutionsmiljøets betydning
for det enkelte barns læring og udvikling. Der er nedsat en styregruppe
Temaer og tiltag i forhold til forældresamarbejde samlet fra alle Næstveds kommunale dagtilbud
Her følger en uddybning af målene i de enkelte distrikter sammenfattet og
opdelt i overordnede temaer. Under de enkelte temaer ses prikker med de
mange konkrete tiltag.
Målet er at højne kvaliteten i forældresamarbejdet, herunder:
At videreudvikle og have fokus på anerkendende og inkluderende forældresamarbejde, med børnene og deres udvikling og trivsel i centrum.

Udvikling af personalets kompetencer ud fra teori og forskning (bl.a.
hvordan og med hvilket perspektiv forældrene mødes)

Bevidsthed om egen rolles betydning for forældresamarbejdet

Fokus på forskellen mellem formelle og uformelle samtaler

Implementere og udvikle værdigrundlaget for forældresamarbejde

Arbejde med fællesskabet, forældreansvar og medinddragelse

Anvende narrative redskaber til at omsætte erfaring og teori

Forventningsafstemning i samarbejdet mellem forældre og personale
Kvalitetsrapport - 2014
28

Indtænke forældresamarbejde i projektet Ny Nordisk skole



Udvikle samarbejdet i mellem bestyrelser i distriktet
Nyhedsbreve med information og evaluering af detailplansarbejdet –
med særligt fokus på børnenes udbytte i perioden
Få nye perspektiver på forældresamarbejde

Udvikle anvendelse af whiteboard/dagbog og opslag
o Videndeling om forældresamarbejde i personalegruppen

Udvikle Børneintra som informationskilde for forældre
o Videndeling om forældresamarbejde med andre institutioner
At arbejde med personalets kommunikation i forældresamarbejdet
At øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde og gøre forældrene

Fastlægge rammer for forældresamtaler
bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvik-

Anvendelse af dagbøger i dagligdagen
ling

Æstetisk dokumentation og handleplan som styrker kommunikation mel-

Forældreinddragelse i detailplaner, i dagligdagen og i projekter

Forældreinddragelse i børnerelaterede aktiviteter med særligt henblik på
lem forældre og personale

børn i udsatte positioner
Forældredetailplaner, med ideer til hvordan forældrene kan støtte op om
netop denne plan.

Gøre målene for læreplansarbejdet tydelige og konkrete for forældrene


Afstemme forventninger ift. inddragelse omkring barnets læringsmiljø

Udvikle dialogen med forældre

Understøtte barnets udvikling og læring via opgaver hjemme

Debat om forældreinddragelse på personalemøder og sammenkobling
At udvikle forældresamtaler
Arbejde med formidling og dialog om inkluderende miljøer
med den konkrete planlægning af læreplansarbejdet

Sikre relevant dialog

Udvikle interne skemaer, med fokus på godt hjemmelæringsmiljø

Sikre det faglige indhold

Forældreinddragelse i mobbeprojekt

Sikre fælles systematik i samtaler

Inddrage forældrene i udvikling af et inkluderende miljø

Udvikle samtaleskemaerne

Inddrage familierne i styrkelse af børnefællesskaber

Sikre at forældrebestyrelsens ønsker i forhold til samtaler bliver hørt

Samarbejde omkring børnenes sproglige udvikling

Systematisk forældre/pædagog forberedelse før samtaler, ift. barnets
o Kendskab til betydning af børns sproglige udvikling
kompetencer og behov
o Historielæsning hjemme ift. tema
o Kendskab til dialogisk læsning
At have fokus på brobygning og arbejde med overgangene fra en gruppe til
en anden
At afholde nye former for forældremøder

Systematisk inddragelse af forældrene i brobygningen


Forberedelse og kendskab til ”det nye” via velkomstfoldere fra grupper-
Cafeaftener med emner til debat
ne til forældre
At igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab
mellem børnehave og hjem
At uddanne personale i og udvikle flerfamilietilbud

Udvikle forældrefoldere


Få oversat informationer til flere sprog
Etablere et frivilligt forældretilbud med tidlig indsats for usikre forældre
og børn i udsatte positioner
Kvalitetsrapport - 2014
29
Essenser fra fokusgruppeinterview med forældre
mere info om det der sker i den pædagogiske praksis. Gerne flere billeder,
I forbindelse med det poliske mål for 2014 om forældresamarbejde, blev
og kort tekst, der fortæller baggrunden for de mål, der arbejdes med.
det besluttet at lave et fokusgruppeinterview med 5 forældre, for at belyse,
hvordan man som forældre oplever at være involveret i arbejdet med læreplaner i institutionerne.
Forældregruppen har bestået af 5 forældrerepræsentanter, fordelt geografisk i kommunen. Forældrene har været medlem af bestyrelsen i deres
barns institution mellem 1½ og 4½ år.
De pædagogiske konsulenter, har planlagt, afholdt og efterbearbejdet fo-
”Det er blevet en del af putteritualet hjemme hos os at snakke om hvad de
har i børnehaven i dag, og det er meget nemmere, når der er konkrete
billeder at tale ud fra”.
Den daglige dialog opleves som meget vigtig. Der er samtidig stor forståelse for, at det skal afstemmes med de tilstedeværende ressourcer.
Inddragelse i arbejdet med læreplaner
kusgruppeinterviewet, og uddraget følgende temaer:
”Det kræver som forælder at man engagerer sig, hvis man vil det bedste
Information om læreplansarbejdet
Alle er enige om, at det gavner barnet, at der er en rød tråd i det de ople-
for sit barn.”
Alle forældrene oplever information som en meget vigtig del for at kunne
støtte op om barnets udvikling og trivsel. Her er information om, hvad der
arbejdes med i forhold til læreplaner en vigtigt element. Overvejende oplever gruppen, at de informeres passende omkring arbejdet med læreplaner.
Enkelte ønsker mere information.
Information opleves som vigtig for at kunne støtte op om læreplansarbejdet. Når forældrene ved hvad der arbejdes med, er det nemmere at støtte
op om det.
Der informeres typisk gennem månedsplan og ugeplaner, så der kan følges
med i hvilke aktiviteter, der foregår.
Dokumentation, der foregår løbende, nævnes også som en af de meget
centrale informationskilder om det pædagogiske arbejde. De sange der
hænges op og som synges i forbindelse med læreplaner, de bøger der læses, dagbogsfortællinger og de udstillinger der laves, opleves at have stor
værdi for dialogen mellem forældre og børn.
”På den måde har vi mulighed for at tale videre hjemme, og også forberede
barnet på hvad der skal ske i morgen i børnehaven. Det hjælper også børnene til at huske hvad de har oplevet.”
Børneintra blev flere gange nævnt som en positiv ny medspiller, der kan
videreudvikles. Intra giver gode muligheder for at kunne følge op hjemme,
når man kan sidde i ro og mag og se på informationerne. På sigt ønskes der
ver i institutionen og hjemme. Alle forældrene ønsker at støtte op om deres
barns trivsel, udvikling og læring. Der er i bestyrelserne gjort mange tanker
om hvordan forældre inddrages bedst – ved egentlige hjemmeopgaver eller
ved målrettede opfordringer som f.eks. vigtigheden i at læse med barnet
hjemme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved at give forældrene opgaver træder ind i familiernes privatsfære. Derfor er det vigtigt
med en god stemning, samt at sikre at opgaverne opleves som tilpasse og
relevante. Forældre har travlt, så det er vigtigt at overveje hvad vi beder
dem om og hvordan.
Det opleves ikke, at der generelt er kommet mere fokus på forældreinddragelse det sidste år. Flere oplever, at det har haft megen fokus gennem flere
år, men signalet om hvad man kan gøre hjemme er blevet tydeligere.
Det opleves svært at forholde sig til målet - at 82 % af forældrene skal
opleve sig inddraget i læreplansarbejdet. Det afhænger af, hvordan man
som forældre tænker forældreinddragelse. Er det at man er informeret om
arbejdet, eller er det at få deciderede hjemmeopgaver? Og er man bevidst
om, hvornår der er tale om at man støtter op hjemme? Det er svært at
opgøre i procenter.
Der er forskellige eksempler på, hvordan man inddrages i læreplansarbejdet.
Nogen steder får man en seddel, der beskriver hvilke mål der arbejdes med
og hvad man kan gøre for at støtte op om det derhjemme.
Kvalitetsrapport - 2014
30
Andre steder er der mundtlige opfordringer til f.eks. at medbringe æbler, så
for udbyttet og det fanger forældrene. Indholdet må meget gerne formidles
børnene kan se der er forskellige æbler og at de har forskellige farver.
med humor og præsenteres med en vis grad af entertainment.
Motivationen hos forældre er højest, når der er tale om en konkret opgave,
Det konstateres af forældrene, at der er en væsentlig sammenhæng i mel-
der har fokus på det nære. Det skal være gennemskueligt, man skal føle at
lem hvordan indholdet i et oplæg formidles og hvor meget der bagefter
man får noget ud af det. Det skal være jordnært og konkrete dagligdags
tales om indholdet. Er indholdet let tilgængeligt med gode pointer, ganske
ting, der er nemme at gå til.
jordnært og let tilgængeligt er der størst chance for, at det optager foræl-
Det at understøtte barnets dannelse opleves som en meget vigtig del af
drene også i tiden bagefter.
læringen, f.eks. hvordan man behandler hinanden og hvordan kan man
være en god kammerat – også her kan forældrene inddrages.
Enkelte steder har der været en konkret forventningsafstemning mellem
Viden om børns læring og udvikling.
bestyrelse/forældre og institution i forhold til, hvad man kan forvente af
”Hvis jeg har været i tvivl om noget, så er pædagogerne de første jeg har
hinanden for at støtte op om barnets læring. Det opleves, at der fortsat er
spurgt. De har deres faglighed med i forhold til børn og udvikling, det synes
brug for at drøfte gensidige forventninger.
jeg er fantastisk..” – er et af flere udsagn under samtalen, som viser at
forældre gerne vil have mere kendskab til hvordan deres barn udvikler sig
og hvordan de kan støtte op om den udvikling. Forældre oplever at pæda-
Arrangementer for forældre
gogerne i deres daginstitution er meget kompetente.
Forældrene peger på at de vigtigste arrangementer i institutionerne er dem
Når forældre kommer til samtale om deres barn i institutionen, ønsker de,
som foregår sammen med børnene i egen institution, og som har et socialt
ud over den information de modtager om hvordan deres barn har det og
indhold, eller arrangementer som handler om det nære, det der optager
trives i institutionen, at få noget konkret med hjem. Det kan være redska-
forældrene i dagligdagen. Forældrenes engagement har stor betydning for
ber, som de kan anvende til at støtte barnets fortsatte udvikling. Det er
deres børn og engagementet smitter. ”Børn bliver engagerede når foræl-
ikke nok at få at vide at det går godt med barnet og at barnet trives, for
drene er det”
forældre vil gerne støtte op om barnets videre udvikling, også selvom bar-
Sociale arrangementer kan være sommerfester eller udstillinger af børne-
net er ”lige som det skal være”.
nes arbejder i institutionen. Forældre deltager også gerne i de mere faglige
Forældrene vil gerne have mere generel viden om børns udvikling på de
arrangementer, de synes er relevante. Det kan være cafeaftener eller for-
forskellige alderstrin, og om hvordan børn lærer. At der er masser af læring
ældremøder, hvor der er information og inspiration til forældrene omkring
i alle de små dagligdags situationer som der er flest af i en dagligdag - i
et bestemt tema.
garderoben, på stuen og på legepladsen og i samværet med andre børn er
Temaer kan omhandle viden om hvordan børn udvikler sig og hvordan man
ikke noget der bliver talt meget om i institutionerne.
som forældre kan støtte sit barn i denne udvikling, eller noget mere gene-
Der bliver ikke talt så meget om hvad det gør godt for, mere om hvad der
relt om børn og perspektiver på hvorfor de mon gør som de gør.
foregår.
Forældrene peger på at niveauet i et oplæg skal være” lige tilpas” og med
”Der bliver ikke sagt hvad det gør godt for f.eks. finmotorisk, mere at - i
ikke alt for meget faglighed, hvis det skal fange de fleste. Genkendelige
dag har vi øvet at lyne lynlåsen i jakken selv - og det er et helt tilpas ni-
dagligdags eksempler, som forældre kan relatere sig til er betydningsfulde
veau.”
Kvalitetsrapport - 2014
31
Forældregruppen er opmærksom på betydningen af at tale med børnene
om det der er sket i institutionen i løbet af dagen. Dialogen om det, er med
til at støtte børnenes hukommelse og udvikling. Information om børns udvikling generelt og specifikt foregår i dagligdagen og kan også foregå i oplæg fra pædagoger eller fra andre fagpersoner.
Daginstitutioner
Spørgeskemaet indeholder spørgsmål, der er identiske med de spørgsmål,
som forældrene besvarede i 2012. Derudover indeholder spørgeskemaet
”Pædagogerne kan fortælle om på et forældremøde, at de har arbejdet med
at være venner – hvordan er man en god ven, og hvordan man skal behandle hinanden” ”..og så får jeg en forståelse for hvorfor de arbejder lige
præcis med det de gør”
Brugerundersøgelse af oplevelsen af kvaliteten
i Næstved kommune
obligatoriske spørgsmål fra KL´s koncept vedrørende brugerundersøgelse i
dagtilbud, således at resultaterne også kan bruges til sammenligning på
tværs af kommuner.
Spørgeskemaet er udsendt til alle dagtilbud i Næstved kommune via Børneintra. Svar procenten er på 21 %, hvilket svarer til 752 besvarelser. 22 %
af besvarelserne er på vuggestuebørn, 78 % er på børnehavebørn og fordelingen af drenge og piger er ligelig.
Nedenstående resultater omhandler de kommunale daginstitutioner. Alle
institutioner har fået tilsendt resultaterne fra egen institution, således at
det også er muligt at drøfte disse i bestyrelsen.
Ud over afkrydsningerne, har der været mulighed for uddybende kommentarer, der ligeledes er sendt til den enkelte institution.
Størstedelen af kommentarerne omhandler forældres oplevelse af, at der de
sidste år er kommet et øget pres i institutionerne. Det betyder færre hænder og færre vikarer til at dække fravær, hvilket opleves som utilfredsstillende. Samtidig udtrykkes meget stor tilfredshed med personalets indsats.
Langt de fleste skriver at de møder anerkendende, imødekommende, nærværende medarbejdere, der yder omsorg og skaber tryghed og trivsel for
deres børn. Enkelte nævner at de oplever utilfredshed med dialogen med
personalet og for lidt information.
I 2012 var der 8 institutioner, der deltog i brugerundersøgelsen. I 2014 har
alle haft mulighed for at deltage. Undersøgelserne vil derfor ikke være direkte sammenlignelige. Vi vil dog i det følgende, med dette in mente, tillade
os at sammenholde resultaterne.
Der er generelt meget stor tilfredshed med dagtilbuddene idet 82 % svarer
at de enten er tilfredse eller meget tilfredse. Aktiviteterne i dagligdagen
scorer 82 %. Forældrenes oplevelse af god stemning scorer 94 %, hvilket
Kvalitetsrapport - 2014
32
er det samme som i 2012 og 90 % er tilfredse eller meget tilfredse med
kvaliteten i deres dagtilbud. I 2012 var tilfredshedsprocenten på den oplevede kvalitet 87 %.
Institutionerne scorer højt på udviklingen af barnets sociale og personlige
kompetencer. Topscoreren går på personalets understøttelse af barnets
selvhjulpenhed og selvværd, der scorer henholdsvis 96 % og 91 %. Overordnet udvikling af sociale kompetencer scorer 83 %. Det opleves af henholdsvis 87 % og 89 % at barnet henholdsvis hjælpes til at opbygge venskaber og være en del af fællesskabet og forstå forskelligheder og tage
hensyn til andre. Dog opleves personalets indsats for at begrænse drillerier
til en tilfredshed på 73 %.
I forhold til de øvrige læreplanstemaer, så oplever 87 % at deres barns
kreativitet og nysgerrighed understøttes, 79 % oplever at barnet præsenteres for forskellige former for kunst og kultur, hvilket er det samme som i
2012. 84 % oplever at barnet lærer om naturen og 91 % vurderer at der er
gode muligheder for brug af kroppen, hvilket nøjagtig samme resultat som i
2012.
Forældrenes oplevelse af personalets indsats for at understøtte barnets
sproglige udvikling er på 83 % med 78 % i 2014.
Også medarbejderne scorer højt, idet 95 % af forældrene oplever kompetente medarbejdere og 91 % oplever engagerede medarbejdere. 86 % oplever at personalets planlægning er understøttende for barnets læring og
trivsel. Og alle tre ovennævnte danner samme billede som i 2012.
Hvor tilfreds er du med: - Dialogen og samarbejdet mellem dig som forældre og personalet
81 % viser tilfredshed med fælles indsats mellem institution og hjem i forhold til barnet læring, udvikling og trivsel. Omkring information om det
pædagogiske arbejde ligger tilfredshedsprocenten på 81 %, hvor den var
på 85 % i 2012.
Med hensyn til oplevelsen af at være aktivt inddraget som forældre i arbejdet med læreplaner hjemme, er procenten i 2014 på 61 %, hvor den var på
49 % i 2012.
Kvalitetsrapport - 2014
33
Refleksioner over fokusgruppeinterview og
spørgeskemaundersøgelse.

Der er generelt meget stor tilfredshed med kvaliteten i dagtilbuddene,
både omkring tryghed, omsorg og stemning samt personalets kompetencer og den måde der arbejdes med at understøtte børnenes læring,
udvikling og trivsel.

Det kan ses, at de to punkter der har haft ekstra fokus de sidste år,
sproglig indsats og involvering af forældre i læreplansarbejdet begge opleves at have scoret højere i 2014 end i 2012. Fokus på sproglig indsats
er rykket fra 79 % i 2012 til 83 % i 2014. inddragelsen i læreplansarbejdet er steget fra 49 % i 2012 til 61 % i 2014.
Det er således fortsat relevant at drøfte, hvordan forældre bedst muligt
inddrages i forhold til arbejdet med læreplaner, gerne med fokus på
sproget og drøfte forventninger med hinanden omkring dette. Ifølge interviewet er der generelt god fokus på forældreinddragelse. Udfordringen kan være at ramme alle forældre. Af spørgeskemaundersøgelsen
fremgår det at forældrenes oplevelse af inddragelse i læreplansarbejdet
er øget fra 49 % til 61 %. Så trods den fine stigning, må det konklude-
Hvor tilfreds er du med: - Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns dagtilbud?
res at det fortsat er et relevant udviklingspunkt.

Af begge undersøgelser kan det udledes, at det er vigtigt fortsat at udvikle dialogen med forældrene, samt dokumentation af - og information
om det pædagogiske arbejde, herunder udnyttelse af Børneintra. Af fokusgruppeinterviewet fremgår det yderligere, at det vil være relevant i
højere grad at fokusere på læring i dagligdagen, og ikke kun læring
gennem projekter, samt at der i højere grad sættes ord på læring i dagligdags situationer i tilpas forståeligt sprog.
Der er i fokusgruppeinterviewet enighed om at det opleves positivt at forældresamarbejde også er mål for 2015. Det tager tid at udvikle, afprøve og
implementere de forskellige tiltag.
Kvalitetsrapport - 2014
34
Status på forældresamarbejde
7. Pædagogiske tilsyn
Det bliver interessant at se hvilken effekt det lange træk har givet i forbindelse med næste kvalitetsrapport i 2016, hvor forældresamarbejde/ foræl-
Opsamling af pædagogiske tilsyn i de kommunale
daginstitutioner
dreinvolvering har fået ekstra fokus i 3 år. Det vil være relevant at følge op
Rundvisning, tendenser i indretning inde og ude i forhold til pæda-
på
gogikken mm.
1) Er forældrenes oplevelse af inddragelse i læreplansarbejdet steget
Ved rundvisningerne fremvises rigtig mange steder dokumentation af hvad
2) Oplever forældrene at informationsniveauet er steget
der arbejdes med. Enkelte af institutionerne har direkte mål for at organise-
3) Oplever forældrene at der i højere grad sættes ord på den læring,
re dokumentationen, så den fremstår æstetisk, og indbydende og det ople-
der foregår i dagligdagen.
ves at gøre en meget positiv forskel, når man kommer udefra. Rigtig mange institutioner har dagbøger ved de enkelte grupper til information for
forældre.
De fleste institutioner har valgt aldersopdelte børnegrupper. Enkelte har
valgt aldersintegrerede børnegrupper.
Alle arbejder med pædagogik og indretning, således at rummene bliver
udnyttet, så der kan leges og arbejdes i mindre grupper, og så der er tydelighed i hvad der kan leges og arbejdes med i den enkelte ”rum”. De steder
hvor der er gang i projekter ser man tydelig indretning af rummene i forhold til hvad der arbejdes med – det kan være med ophængning af billeder,
børnenes materialer, bøger til inspiration mm. Dette virker dejligt inspirerende og involverende. Der er en klar tendens til at alle rum udnyttes til
arbejdet i mindre grupper – f.eks. køkken/alrum, små læserum, konstruktionsrum mm.
Der er øget fokus på, at visuel ro har en betydning for børn og voksnes
trivsel. Derfor opmærksomhed på at der ryddes op og at alting har sin faste
plads f.eks. synliggjort ved fotos på hylder af det som skal stå der. En del
steder fokuseres på at inspirere børnene med små plateauer, som indbydende viser mulighed for legen netop her.
Der er kommet øget fokus på sproget også i indretningen. Der findes rum
eller kroge, hvor der er mulighed for at børnene kan fordybe sig i bøger, og
hvor der i strukturerede aktiviteter er materialer tilgængelige til sprogforløb, f.eks. ”temaposer/kufferter” og materiale til dialogisk læsning. Mange
steder er der i børnegrupperne for de ældste børn sat navn på tingene –
Kvalitetsrapport - 2014
35
stol, bord, gulv, loft for at understøtte børnenes sprognysgerrighed og –
kendende, men samtidig også giver mulighed for udvikling. Det har været
dannelse.
en meget berigende oplevelse at deltage i pædagogiske forløb, og kunne
Flere steder er indrettet et lille bibliotek, med mulighed for fordybelse og
iagttage det levede liv i institutionen. På trods af den korte tidsramme er
hvor børn kan låne en bog med hjem i familien. Bamser fra Maryfondens
det vores indtryk at observationerne har givet anledning til nogle gode re-
temamateriale ”Fri for mobberi”, ses i mange institutioner, som enten ar-
fleksioner. Nogle steder har der været tid til at give feedback til pædago-
bejder med temaet som enkelt institution eller som fælles projekt i samar-
gerne i forlængelse af observationerne, andre steder har feedbacken været
bejde med andre.
en del af rapporten, med tilbud om yderligere uddybning, hvis det ønskes.
Der er blevet malet, renoveret, etableret nyt lys, lydæmpning, nye vinduer,
Det har primært været en samling, der er blevet observeret, men også
samt nyt inventar flere steder.
enkelte andre aktiviteter. Det primære fokus har været på organisering,
indhold/mål og på stemning, samspil og nærvær mellem voksen/barn og
Legepladserne har generelt en stor betydning for leg og læring og der er
barn/barn.
alle steder tænkt i indretning af legeplads, herunder skyggepladser, steder
Nogle af institutionerne viste videoklip fra deres læreplansarbejde, hvilket
hvor børnene kan fordybe sig, motoriske udfordringer mm. Og ved flere
gav et godt indblik.
rundvisninger er der gang i læreplanstemaer udenfor, hvor der fremvises
forskellige former for arbejdet med natur. Der er en stor diversitet i størrelse og indhold i uderummene/legepladserne i institutionerne, men der er et
Et konkret eksempel på en observation kan se således ud:
fælles udgangspunkt i at få skabt funktionsopdelte legerum på legepladser-
”Jeg deltager i vuggestuen i en aktivitet for de yngste vuggestuebørn. De 8
ne.
børn sidder ved 2 borde med hver sin voksne. De yngste børn i gruppen
Der er flere steder øget fokus på de voksnes funktion på legepladsen, og
sidder i høje stole, og de ældste på taburetter, med fodstøtter. Den voksne
hvordan tiden ude kan bruges til fordybelse med børnene. Nogle steder er
jeg følges med slutter sig til den ene gruppe. De er allerede i gang med at
der lavet aftaler om hvilken funktion den enkelte voksne har i udetiden og
synge, da vi ankommer. De synger forskellige sange som er en kombination
andre steder er det aftalt, hvad det fælles fokus er i en periode. Uderum-
af sang og tilhørende fagter. Peter slår med 1 hammer, Hjulene på bussen,
mene præges ofte af blomster og planter, som bedsteforældre har plantet i
Vinkeleg, Lotte gik, Ballonsang.
en hyggelig stund sammen med børnene.
De voksne synger, børnene følger med lidt ord. De voksne viser tydeligt
Der er flere steder hviletid for alle børn inden de kommer på legepladsen.
fagterne til sangen og børnene følger godt med visuelt og er optaget af at
Herved ses mere overskud til leg og kammeratskaber.
udføre dem. De voksne tager øjenkontakt undervejs, samler børnenes opmærksomhed med kontakten og med fagterne, og de udviser glæde og
Observationer i børnegruppen
opmærksomhed på sang, fagter og på børnene. Der er en dejlig rar og
Som noget nyt i de sidste 2 års tilsyn, har de pædagogiske konsulenter
afslappet stemning på stuen og børnene er meget optaget specielt af fag-
deltaget i en aktivitet i ca. 15 minutter på tilsynet, hvor de har observeret
terne og har meget fokus på de voksne. De voksne lytter til børnene og
et konkret forløb, og reflekteret over det efterfølgende. Refleksioner og
gentager et par gange, da de oplever at børnene bliver optaget. De skaber
udviklingsmuligheder er skrevet ind i rapporten. Det kan være lidt grænse-
stemning bl.a. ved at hviske ganske sagte og overdrive bevægelser og lyde
overskridende både som konsulent og som pædagog at observere/blive
fra sangene.
observeret. Derfor er det vigtigt at rammen for tilbagemeldingen er aner-
Ideer til udvikling
Kvalitetsrapport - 2014
36
- Hvis fokus skal være mere på det det sproglige, kunne sangene synges
med fokus på håndvask - inspireret af det udarbejdede materiale om ”Helga
langsommere, så børnene har en større mulighed for at lytte og følge efter
håndvask”. Link til Helga håndvask. Den særlig indsats i forhold til hygiej-
jer i ordene.
ne som projekter med Helga Håndvask har foranlediget, har givet pote i
- Grupperne kunne opdeles efter alder de ældste/yngste sammen og sam-
institutionerne. Rigtig mange har lavet hele forløb eller brugt en del af ma-
lingen kunne holdes i den helt lille gruppe 4-5 børn sammen med 1 voksen.
terialet til inspiration og fokus. Mange steder anvendes Helga Håndvask
På denne måde kunne stemning og fokus blive endnu mere intens og der
sangen og denne og håndvaskeanvisning er ophængt ved håndvaskene.
kunne udvælges materiale præcis ud fra den børnegruppe, den voksne har
Forældre har bakket op om indsatsen og sangen anvendes også hjemme.
samling med.
Nogle steder er der særligt fokus også på forældrenes andel ift. Hygiejne.
- Det kunne overvejes om samlingen alternativt kunne foregå på gulvet, så
Der er hængt håndsprit op i indgangen, som forældrene kan anvende og
også hele barnets krop har mulighed for at komme med i forløbene. På
nogle steder opfordres til at forældre og børn vasker hænder sammen når
denne måde kunne også skabes mulighed for variation af indholdet med
barnet kommer i institutionen, inden de går hjem og igen når de er kommet
forskelligt fokus i samlingen”
hjem. Der er som noget nyt fælles rengøringsdage, hvor børn og personale
og også gerne forældre sammen har fokus på at få rengjort legetøj, hylder
Oplevelsen er, at der er stor stolthed ved at vise sin praksis frem. En ople-
mv. og har valgt det som en pædagogisk aktivitet.
velse af meget tillid og lydhørhed.
Opfølgning af anbefalinger fra sidste tilsyn.
Overordnet status på sikkerhed på legepladsen.
Anbefalinger er ideer, som de pædagogiske konsulenter giver på tilsynet,
Alle institutioner har haft besøg af legepladsinspektøren, og fulgt op på de
og opfordrer til at der arbejdes videre med. Der opleves generelt en høj
punkter der har været i legepladsrapporten. Det er til gavn for alle parter,
grad af vilje til at arbejde med de anbefalinger der gives.
at der er et årligt sikkerhedstjek af Susågårdens legepladsinspektør. Det er
I sidste tilsynsrunde blev der givet en del anbefalinger på udarbejdelse af
også værdifuldt, at institutionerne efterkommer de anbefalinger legeplads-
specifikke politikker. Dette er der i høj grad fulgt op på. Der er flere steder
inspektørens rapport fremkommer med.
kommet nye politikker til, som f.eks. børn og sol, hvile/sovepolitik, brug af
Der er økonomiske hensyn og sikkerhedsmæssige hensyn der skal tages,
iPads og drøftelse af brug af Facebook.
og lederne er gode til at vægte sikkerheden først, og lægge dispositioner
Der blev givet anbefalinger om at tilføje og uddybe forskellige specifikke
for dyrere tiltag, der ikke udgør nogen akut sikkerhedstrussel.
afsnit i næste Virksomhedsplan samt at synliggøre hvilke mål der arbejdes
Alle steder føres der legepladstilsyn dagligt. Enkelte steder skal der stram-
med. De fleste steder er disse anbefalinger blevet fulgt, og ellers indtænkt i
mes op i systematikken med at få skrevet det ned.
næste udgave af virksomhedsplanen.
Flere fik anbefalinger i at arbejde med systematisering af evalueringer i
Overordnet status på hygiejne.
forhold til læreplanarbejdet. Dette har været på dagsordenen i mange af
Der er generelt kommet mere fokus på hygiejne. De institutioner, der har
institutionerne, og enkelte har direkte haft det som indsatsområde, med
haft brug for det, har gjort brug af kommunallægen i forbindelse epidemier.
meget fine resultater. Det store fokus på evaluering har også ført til, at
Derudover har kommunallægen påbegyndt systematiske hygiejnebesøg i
konsulenterne har udbudt evalueringskurser til de enkelte dagtilbud, for at
institutionerne og der udtrykkes tilfredshed med disse (uddybes under pkt.
kvalificere dette arbejde yderligere.
hygiejnebesøg nedenfor). Flere af institutionerne har lavet en særlig indsats
Kvalitetsrapport - 2014
37
Virksomhedsplaner
Arbejdet med læreplaner/detailplaner
Alle institutionerne har udarbejdet virksomhedsplaner med udgangspunkt i
Detailplanerne trin 1-2 og 3, der er udarbejdet af Pædagogisk Team, er
det gældende koncept for området. Et par af institutionerne har fortsat en
blevet revideret, ud fra de tilbagemeldinger der er kommet på lærings-
proces foran sig, da de i mellemtiden er blevet sammenlagt, og således skal
guidekurserne. De nu er mere guidende, og mere systematiske i forhold til
have skabt et fælles fundament.
evalueringsdelen. Det har der været gode tilbagemeldinger på, på tilsyne-
Virksomhedsplanerne blev gennemgået på tilsynet, og de er meget forskel-
ne.
lige, selvom der arbejdes efter samme koncept. Virksomhedsplanerne er
Der arbejdes primært på trin 2 og 3 og det grundlæggende arbejde med
generelt meget informative og godt beskrevet. Arbejdet med brobygning
læreplaner er fint implementeret i dagligdagen. Der er stor entusiasme,
med SFO og skole er til stede, og det nye omkring modtagelse af børn og
engagement og kreativitet i arbejdet med detailplaner, og der er utallige
samarbejdet med dagpleje/forældre efter Næstved kommunes koncept er
eksempler på spændende detailplaner inden for alle 6 læreplanstemaer.
på vej ind i virksomhedsplanerne.
Nogle tilretter skemaerne så de passer præcis til det, man gerne vil have
Det værdsættes at de politiske mål er flerårige. Det giver gode muligheder
fokus på.
for at nå at planlægge arbejdet og få det udført i praksis. Så det opleves, at
Der er de fleste steder, ved at være styr på grundforståelserne og opdeling
det giver rigtig god mening. Dette ses f.eks. i forhold til arbejdet med ud-
i tema/temaemne, fokus/fokusemne, lærings- og erkendelsesmål. Enkelte
vikling af sproglige kompetencer og forældresamarbejde, som er det mål
har dog fået en gennemgang af ovenstående på tilsynet. Der arbejdes nog-
som er i fokus i nu. At det er flerårigt gør at det er muligt at arbejde med
le steder fortsat med forståelse af målhierarkierne. Alle arbejder med plan-
temaet på flere niveauer i institutionerne.
lægning og der sættes tid af til denne del. Alle arbejder med detailplaner i
Der var konkrete anbefalinger til justering af næste virksomhedsplan.
børnegrupperne. Alle når omkring alle 6 temaer fra lov om læreplaner.
F.eks. er det en god ide at få skabt synlig sammenhæng til de mål der er
Der er fortsat stor interesse i at dygtiggøre sig i arbejdet med læreplaner.
beskrevet i selvforvaltningsaftalen, så de også fremgår via virksomhedspla-
Der udarbejdes dokumentation alle steder.
nen. Flere steder er der brug for at skabe en systematik, der sikrer at poli-
Det er fortsat en udfordring, at begrænse de mål man sætter, så der kan
tikker holdes ajour. Det fælles læringssyn skal indgå i næste udgave af
evalueres konkret og systematisk på disse, men der er sket en klar udvik-
virksomhedsplanen, ligesom brug af kompetencehjulet, Børneintra og iPads
ling siden sidste tilsyn.
skal beskrives og der bør være en oversigt over de politikker, der findes i
Flere institutioner er rigtig godt i gang med at systematisere refleksioner og
institutionen.
evalueringer, og nogen har endda udviklet systematikker, der kan være til
Generelt er vores virksomhedsplaner skrevet med en god ”melodi stemme”
inspiration for andre.
og en læsevenlighed, der efterlader virksomhedsplanen, med et godt ind-
Der er kommet øget fokus på brug af for- og efterundersøgelser, hvilket er
tryk.
med at understøtte at børnene mødes med nogle aktiviteter, der er tilpas
Virksomhedsplaner og pædagogiske tilsynsrapporter er offentligt tilgænge-
udfordrende til deres udvikling. Overbliksskemaer, hvor man sikrer at man
lige på institutionernes hjemmesider og i fremtiden på Børneintra.
planlægger realistisk ud fra de personer der er til stede den pågældende
dag, samt hvad man kan gøre hvis der mangler personale, er populære og
er med til at mindske oplevelsen af stress.
På en del tilsyn har vi talt om at processen med arbejdet med læreplaner
indeholder både en planlægnings, en udførelses- og en evalueringsdel, før
Kvalitetsrapport - 2014
38
arbejdet er afsluttet. Pt. er de to første faser implementeret og interessen
inden opstart. Nogle institutioner har ansvarlige i institutionen, der står for
for at sætte fokus på at udvikle evalueringsdelen er stor, således at de re-
samarbejdet med dagplejen.
fleksioner, der er over egen praksis, i højere grad systematiseres og ind-
Samarbejdet er nu på plads i de enkelte områder. Der er dog fortsat enkel-
tænkes i den efterfølgende detailplan.
te institutioner som ikke har udarbejdet brobygningsmaterialer og lavet
Der er stor fokus på at inddrage forældrene i læreplansarbejdet bl.a. via
konkrete aftaler.
øget information omkring, hvad børnene har mulighed for at lære gennem
de forskellige aktiviteter, samt ved enten at give forældrene små opgaver
Der arbejdes med metodik og systematik i den interne overlevering mellem
hjemme eller ved at informere om hvad de kan arbejde med hjemme, for at
stuerne fra vuggestue til børnehave i de integrerede institutioner. På denne
støtte op om børnenes læring. Se også afsnit om personalets besvarelse af
måde overleveres både barnets kompetencer og ressourcer, samt hvordan
arbejdet med læreplaner og bestyrelsens oplevelse af arbejdet med lære-
de voksne kan støtte op omkring barnets nærmeste udvikling på den nye
planer.
stue. Materialet ”Brobygning mellem dagpleje/vuggestue” og børnehave
anvendes som udgangspunkt i dette arbejde. Vuggestue/dagpleje.
Brobygning
Forventninger til barnet. Her er jeg. Bogen om din børnehave . Her er vi.
Brobygningsarbejdet med SFO – skole er ved at have fundet et nyt ståsted
Forældresamtykke.
efter at børnene flytter over pr.1. april. Der har været arbejdet efter mini-
Kompetencehjulet vil i fremtiden være ”det fælles dokument til overleve-
mumsaftalen og lokalt aftalte forløb i samarbejde med de andre institutio-
ringerne” og det anvendes allerede nogle steder. Det tilkendegives at det er
ner og den pågældende SFO/skole. Der er typisk møder med de relevante
en fordel, at kompetencehjulet skal anvendes uanset hvilken skole barnet
parter i netværksgrupper, der drøfter og udvikler samarbejdet om over-
er tilknyttet – det opleves som en form for positiv standardisering. Generelt
gang. Nogle har fælles aktiviteter inden start i SFO hvor børnene kan møde
er der god omtale af Kompetencehjulet. Selvom det kræver en del tid og
hinanden og lære skolen at kende, og nogle har fælles mål der arbejdes
ressourcer at få det startet op og få det implementeret i de enkelte dagtil-
med på tværs af daginstitution og SFO/skole, f.eks. arbejder et område
bud, giver det god mening.
med temaet ”Fri for Mobberi”.
Børnene overdrages i en samtale mellem personalet, hidtil ud fra en Porte
Forældresamarbejde/forældreinvolvering
Folio med en profil og nu ud fra en profil udført i Kompetencehjulet.
Generelt har alle institutioner et godt basis forældresamarbejde, med god
aktivitet. Tilbagemeldingerne indikerer også et godt forældrebestyrelsesar-
I 2014 ses at institutionerne sammen med dagplejen har samarbejdet om
bejde, hvor forældrene er aktive i forhold til medindflydelse på temaer i
aftaler ift. brobygning og anvendelse af materialer i overleveringen mellem
læreplansarbejdet, samt bidragende i arbejdet med at skaffe midler til insti-
dagpleje og institutioner. Mange har udarbejdet materialer som nu ligger
tutionen.
tilgængeligt på deres hjemmeside til print. Oplevelsen af dette samarbejde
er meget positiv. Det har afstedkommet, at dagplejere lokalt i langt større
Der arbejdes specifikt med forældresamarbejde, som politisk mål i 2014, og
omfang besøger deres lokale institutioner. Nogle institutioner har faste
der er derfor formuleret mål og indsatser i forhold til udvikling af forældre-
besøgsaftaler med dagplejerne, nogle har fælles aktiviteter med dagpleje-
samarbejdet i distrikterne.
børnene, når de er på besøg. Dagplejerne besøger institutionen med barnet
Kvalitetsrapport - 2014
39
Der er bl.a. afholdt fælles pædagogiske dage, hvor der har været eksterne
som vigtigt og prioriteres, at personalet hele tiden får mulighed for at ud-
oplæg om forældresamarbejde. De specifikke mål for distrikterne, beskrives
vikle sig, både gennem videndeling i institutionsnetværk, interne og ekster-
nærmere i afsnittet
ne kurser, temadage, projekter og forskellige udviklingstiltag. Pædagogiske
”Forældresamarbejde”.
dage vægtes højt til personaleudvikling, da medarbejderne får mulighed for
Hver institution har derudover egne mål, der arbejdes blandt andet med
at få samme viden på en gang og drøfte og fastholde temaet. Det nævnes
familietilbud, forældrecafeer, brug af babytegn, tydelighed i inddragelse af
at lokale vuggestueprojekter har givet øget fokus på struktur og gentagel-
forældre i læreplansarbejdet, herunder særlig fokus på information og do-
ser, betydningen af nærvær, barnets behov i centrum og fordybelse i læn-
kumentation, samt ideer til hvordan forældrene kan bakke op om læringen
gere forløb.
hjemme. Det kan f.eks. være at øve at klippe med saks, kigge efter be-
Flere har lavet sundhedsfremmende tiltag i form af sociale arrangementer,
stemte farver eller former, læse en bestemt bog, tage foto af fugle, eller
påskønnelse af hinandens arbejde og kendskab til kommunens forskellige
medbringe en særlig genstand til temaet.
tilbud, med fokus på hvad der giver energi. Der er arbejdet med effektivi-
Andre eksempler på hvordan der arbejde med forældresamarbejde er:
sering af møder og organisering, så flest muligt voksne er til stede i daglig-

Udvikling af velkomstfoldere
dagen. Derudover har flere haft særlig fokus på modtagelse af nye medar-

Videre udvikling af forældresamtaler
bejdere.

Ændrede måder at afholde forældremøder
Det faldende børnetal har for mange medarbejdere været en underliggen-

At arbejde med klare forventninger til hinanden
de stressfaktor.

Have fokus på modtagelse af nye børn/familier
Flere har haft udfordringer i forhold til afvikling af personale, ligesom den

Fokus på indhold i formelle og uformelle samtaler
forestående strukturændring på området har indflydelse på den sikkerhed

Fokus på kommunikationen forældre og personale imellem
man oplever i forhold til eget job.

At være medskabere som forældre, i stedet for blot at være ”kunder”
Flere afprøver GRUSsamtaler som supplement til MUSsamtalerne.
Det opleves at der er et stort socialt ansvar på dagtilbudsområdet idet insti-
Personalesamarbejde
tutionerne har ansatte på forskellige ordninger, f.eks. personer i job med
Personalegrupperne er præget af, at der er faldende børnetal, at der ned-
løntilskud, fleksjob, praktikanter mm.
lægges børnegrupper, og at økonomien i kommunen er dårlig. På trods af
dette er der stort fokus på at ville udvikle sig. Det er tydeligt, at der kom-
Status på pædagogisk tilsyn i de kommunale daginstitutioner
mer energi ud af at få lov til fortsat udvikling, men at det er en udfordring
Januar 2015 ændres strukturen på dagtilbudsområdet, således at der etab-
at få personaleressourcerne til at slå til.
leres områdeledelse med 4 områder. I forbindelse med implementering af
På flere af tilsynene påpeges det, at der har været gode debatter i persona-
den nye struktur, knyttes en konsulent fra CDA til hvert område. Tilsynsfor-
legrupperne omkring kan og skal opgaver og om forventninger og ambitio-
pligtelsen vil i 2015 og 2016 blive opfyldt gennem deltagelse i denne pro-
ner i forhold til løsning af opgaverne. Flere har trivsel som punkt på deres
ces, og der vil således ikke blive foretaget tilsyn efter det nuværende gæl-
personalemøder. Der skabes plads til pædagogiske debatter på personale-
dende koncept. I løbet af 2015 og 2016, vil der blive udarbejdet et nyt kon-
møderne, så disse også bruges til udvikling. Nogle institutioner bruger flit-
cept for pædagogiske tilsyn, der giver mening i den nye struktur, og som
tigt og systematisk møderne til opsamling af viden og videndeling, så de
sikrer at kvaliteten er i orden på alle Næstveds dagtilbud.
enkeltes kompetencer udnyttes bedst muligt til gavn for alle. Det opleves
Kvalitetsrapport - 2014
40
Opsamling af pædagogisk tilsyn i dagplejen
nerne, som primært omhandler stemning og struktur, de voksnes nærvær,
Tilsynene i dagplejen er organiseret, så dagplejens konsulenter afholder
opmærksomhed og tilgængelighed i forhold til det oplevede, fremgår af
tilsyn hos de enkelte dagplejere. Tilsynene i dagplejen er siden CDAs tilsyn i
Dagplejen i 2012 tilrettelagt så dagpleje-konsulenternes kvalitetstilsyn nu
er opdelt, så konsulenterne har tilsyn i et område og samarbejder med
dagplejerne om udvikling i et andet. På denne måde bliver de forskellige
funktioner tydelige og lettere at navigere i.
Center for Dagtilbud har tilsyn med Dagplejen, som virksomhed. I dette
tilsyn er indlagt besøg hos en dagplejer og i et PLUStilbud. Derefter er der
samtaler med henholdsvis dagplejekonsulenter og ledelsen af dagplejen.
Rapporten fra dette tilsyn ligger til grund for dette afsnit i Kvalitetsrappor-
rapporten, som er tilgængelig på dagplejens hjemmeside.
http://dagplejen-naestved.dk/
Overordnet status på sikkerhed på legepladsen
I dagplejen sikres sikkerheden i dagligdagen af den enkelte dagplejer og
årligt i forbindelse med konsulenternes uanmeldte kvalitetstilsyn. I PLUStilbuddene sikres sikkerheden på legepladsen ligeledes dagligt, og der er
som på institutionerne i samarbejde med en legepladsinspektør.
ten.
Overordnet status på hygiejne
Rundvisning og observationer
lavet til at arbejde pædagogisk, sjovt og hyggeligt både hos dagplejerne og
Der er fokus på hygiejne i dagplejen, og Helga Håndvask materialet, som er
Det ses både hos dagplejer og på besøg i PLUS-tilbud/gæstehus, at der
arbejdes med pædagogik og indretning. Det ses bl.a. ved at der er indrettet
mindre rum i rummene, hvor det er tydeligt hvad børnene kan forholde sig
til og lege netop her. Der arbejdes med dokumentation på forskellige måder. Dokumentation opleves både som opslag m. bl.a. fotos på vægge rettet mod børn og forældre og på tablet, hvor arbejdet med f.eks. temaerne
Krop og Bevægelse, Sund kost og Natur ligger som læreplaner - disse kaldes ”ugeplaner” i dagplejeregi. På tablet ligger også fotos som illustrerer
det tema der er eller bliver arbejdet med, bl.a. børn som er i gang med at
fylde glas med frugt, nødder og blade fra arbejdet under temaet Natur.
Disse materialer anvendes både som dokumentation til forældre og til børn.
Børnene får herved får øje på sig selv i samspil med andre i en given sammenhæng. Dokumentationen virker som støtte til børnenes hukommelse og
støtte til samtale om temaet. Der arbejdes med disse former for dokumentation på forskelligt niveau alle steder i dagplejen.
For første gang er det i 2014 afprøvet, at den pædagogiske konsulent har
deltaget i et forløb hos en dagplejer og ligeledes i et PLUS-tilbud/gæstehus.
hjemme er blevet anvendt nogle steder, og har været med til at skabe ekstra fokus på håndvask. Hygiejne er en del af konsulenternes årlige kvalitetstilsyn.
Opfølgning af anbefalinger på sidste tilsyn
Der er i dagplejen fulgt op på de anbefalinger der blev givet på sidste tilsyn
i 2012.
Siden sidst er konsulentfunktionen blevet opdelt i en tilsynsfunktion og i en
råd og vejlednings/udviklings funktion.
Opsamling af henstillinger og tendenser i anbefalinger på de pædagogiske tilsyn i dagplejen og de kommunale daginstitutioner
Der er skrevet følgende henstillinger

At et ulovligt legeredskab fjernes fra institutionens legeplads

At der tages handling på potentielt farlig hovedklemfælde i forbindelse
med et skur til institutionens cykler

At de daglige legepladstilsyn skal registreres systematisk
Det har været en positiv oplevelse, som har givet et lille indblik i det konkrete og direkte arbejde med børnene, der foregår i dagplejen. RefleksioKvalitetsrapport - 2014
41
Mest gennemgående anbefalinger:
Opsamling af tilsyn i de private institutioner

Udformning af Virksomhedsplaner for sammenlagte institutioner.

Generelle ideer til at udbygge næste version af virksomhedsplanen med
Rundvisning, tendenser i indretning inde og ude i forhold til pæda-
relevante afsnit, herunder brobygning, tydeliggørelse af den voksnes
målrettede intention i forhold til det pædagogiske arbejde, beskrivelse af
det fælles læringssyn omsat til praksis, overblik over og udarbejdelse af
enkelte manglende politikker/principper.

Tydeliggørelse af målene i virksomhedsplanen under de enkelte afsnit.
Herunder også beskrive målene fra resultataftalen.

Udvikling af arbejdet med detailplaner, herunder bruge de nye reviderede detailplansskemaer, samt vælge færre og relevante mål, dette giver
mulighed for dybde og grundighed og dermed større mulighed for at udvikle sig pædagogisk.

Arbejde med for - og efterundersøgelser samt forståelse for ”formål,
situationsanalyse og tegn”.

Deltage i evalueringskursus i læreplansarbejde som de pædagogiske
konsulenter afholder.

Arbejde med principper/politikker
gogikken mm.
Indretning inde og ude, tilstræber samme ”grundtænkning”, som findes i
vores kommunale institutioner. Der er kommet en tendens til at skabe udeværksteder i form af bålhuse og små udhuse, hvor der kan arbejdes med
forskellige aktiviteter. Der er også en tendens til skabelse af nyttehaver og
sansestier på legepladsen/udearealet.
Indretningen af stuer og opholdsrum har nogle steder, i perioden 20132014 fået små justeringer i forhold til skabelse af rum i rummene og funktionsopdelte afsnit. Der arbejdes på at forfine indretningen, i institutionerne.
Observationer i børnegruppen
Observationerne har vist konkrete handlinger i praksis og har været omdrejningspunktet for drøftelser af pædagogikken i tilsynene.
Observationerne har primært haft fokus på selve rammesætningen af det
forløb der er blevet observeret, relationerne mellem den ansatte og børnene, læringsmål for forløbene og barn/voksen perspektivet i aktiviteten.
Overordnet status på sikkerhed på legepladsen.
Den overordnede status på sikkerheden varetages af Susågårdens legepladsinspektører. Tendensen i tilsynene er, at sikkerhedsrisici er elimineret,
så der har været plads til fokus på indretning m.m. De private institutioner
sikkerhedstjekker deres legepladser og udeområder, efter de kommunale
forskrifter, så sikkerheden må konstateres at være i orden.
Overordnet status på hygiejne.
Generelt er tendensen, at alle på lige fod med de kommunale institutioner,
har engangshåndklæder, lejepapir, personlige værnemidler, berøringsfri
sæbedispensere m.m.
Der er en tendens til at vores kommunallæge inddrages i epidemilignende
sygdomsforløb, i stedet for at kontakte embedslægeinstitutionen.
Kvalitetsrapport - 2014
42
Opfølgning af anbefalinger fra sidste tilsyn.
De private institutioner er ikke med i Børneintra. Der er en tendens til at,
Institutionerne efterkommer generelt anbefalingerne. De punkter der ikke
til den enkelte institution anskaffer et intra, for at få en digital platform
er efterkommet, har givet nogle gode dialoger om vilkår og muligheder for
til/med forældrene, i lighed med kommunens Børneintra.
at efterkomme dem til næste tilsyn.
Kompetencehjulet efterspørges, og der er mulighed for, at de private institutioner selv tager initiativ til indkøb af systemet med tilhørende fælles
Virksomhedsplaner
undervisning i brugen af systemet.
Som udgangspunkt har vores private institutioner, hentet inspiration fra
Næstved Kommunes koncept for virksomhedsplaner. Tendensen er, at insti-
Forældresamarbejde/forældreinvolvering
tutionerne tilstræber at være sammenlignelige med de kommunale institu-
Der er stor divergens de private institutioner imellem, i forhold til hvordan
tioner, men de ”procestunge” værdidefinitioner bliver ofte udformet af le-
der arbejdes med de politisk udmeldte mål om forældresamarbej-
der, i stedet for i processer med personalet, som kunne give et større ejer-
de/involvering.
skab af værdierne.
Virksomhedsplanen er som sådan ikke et krav der kan opretholdes, i for-
Personalesamarbejde
hold til private institutioner, men alle private institutioner har udarbejdet
Alle private dagtilbud har udarbejdet APV, og der er forskellige tiltag i for-
virksomhedsplaner, med de punkter som det enkelte dagtilbud finder rele-
hold til kompetenceudvikling.
vant for deres praksis.
Generelt kommer personalet på kursus, når der er brug for kompetenceløft
i personalegruppen.
Arbejdet med læreplaner/detailplaner
Der er ikke et samarbejde, de private institutioner imellem, men på tilsyne-
Der er en stigende interesse i at arbejde med Kommunens detailplansske-
ne, er der mundtligt anbefalet, at de private institutioner danner netværk
maer, og de anbefalinger der har været på tilsynene om, at deltage på
for ledelse og videndeling.
kommunens ”guide kurser” er flere steder efterkommet.
Personalet deltager i kurser vedrørende natur og naturformidling, da de
Generelt er der en god systematik i arbejdet med læreplanerne, men meto-
fleste af de private dagtilbud har naturen som omdrejningspunkt
der og niveau er meget varieret.
Opsamling af henstillinger og tendenser i anbefalinger på de pædaBrobygning
gogiske tilsyn.
Generelt er der et godt brobygningsarbejde mellem det enkelte private
Der er generelt en tendens til at få udarbejdet de anbefalede politikker i de
dagtilbud og SFO/skole og de andre institutioner, der brobygger med sam-
private institutioner. Alle anbefalinger har omdrejningspunkt i udarbejdelse
me SFO/skole.
og ajourføring af fornødne politikker.
Med hensyn til brobygning internt i institutionen, er der ikke fremkommet
nogen praksisbeskrivelser under tilsynene.
De fleste private institutioner udleverer pjecer til dagplejere og har besøg af
dagplejere et par gange om året.
Digitalisering
Kvalitetsrapport - 2014
43
Hygiejnetilsyn

Kommunallægen for Børn og Unge har i perioden 2013-2014 været på aftalt besøg[1] i 20 daginstitutioner, heraf to ad hoc besøg i forbindelse med
særlig sygdom i institutionen. Besøgene startede med en samtale med lederen og om muligt AMR om evt. særlige forhold i institutionen og blev
efterfulgt af en rundgang med fokus på hygiejne (herunder brud på smittekæder) og indeklima.
Det beskrives at have været en spændende opgave med velfungerende
institutioner og engagerede ledere. Hvor der har været grundlag for vejledning, var der åben interesse for vejledningen.
Rent koldt drikkevand til børnene løses på forskellig vis. Det frarådes, at
der tages drikkevand fra toiletrummene. Nogle steder er der installeret
køling af ledningsvandet et sted, hvor børnene selv kan tage det. Andre
steder sættes der kander frem flere gange dagligt. Begge dele kan være
rigtig gode løsninger. Mere problematisk kan det være, når børnene i
dagligdagen drikker vand fra drikkedunke, som forældrene har ansvaret
for. Erfaringsmæssigt er ikke alle drikkedunkes ”dutter” rene, og der er
fortsat dunke af tvivlsomt materiale i handlen. Sundhedsstyrelsen har
skrevet om vand i daginstitutioner på:
Link til sundhedsstyrelsen
Nedenfor er trukket nogle generelle problematikker frem, som institutionerne arbejder med på forskellige måder.

Rengøringen har været en udfordring mange steder efter udliciteringen.
Flere steder har de ansatte gennem samarbejde med firmaet og kommunens controller fået det til at fungere med aftaler om, hvornår hvilke
vandrette overflader bliver ryddet til rengøring. Det bliver flere steder
kombineret med oprydning og rutiner for rengøring af kasser og legetøj.

Håndhygiejnen er central for nedbringelse af sygeligheden. Sundhedsstyrelsens anbefaling: ”Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure,
armbånd eller kunstige negle”, bliver mange steder efterlevet, mens det
stadig nogle steder er en udfordring. Der har været en problematik omkring indkøb af håndsprit mv. mht. præparaternes overholdelse af
Sundhedsstyrelsens/Seruminstituttets krav.

Støj er et område, der mange steder med god effekt har været arbejdet
med både pædagogisk og gennem lyddæmpning af borde, stole, opdeling af rummet bl.a. med mindre tæpper mv. Her er flere steder vejledt
om vigtigheden af daglig renholdning af tæpper, samt af gulvet under.
Voksdug fastgjort over lyddæmpende materiale på bordene giver problemer med rengøringen, da der kommer folder under bordkanten. Borde, der er lyddæmpet fra fabrikken er langt at foretrække.
[1]
Den kommunale sundhedstjeneste har ifølge Sundhedsloven og Bekendtgørelse
nr. 1344 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge bl.a. pligt til at yde
vejledning om og føre tilsyn med sundhedsforhold på institutioner beliggende i kommunen.
Kvalitetsrapport - 2014
44
Diverse:
Grønne smileys fra arbejdstilsynet. 27 institutioner, dagplejen og 1
gæstehus har haft besøg af arbejdstilsynet. Alle har fået tildelt en grøn
smiley.
Den grønne smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med
Arbejdstilsynet.
Idrætsinstitution. To institutioner er certificeret som idrætsinstitution.
En idrætsinstitution er en institution, hvor personalet, bestyrelsen og forældrene bevidst udvikler institution således at hele personalegruppen får en
idrætspædagogisk bevidsthed. Det vil sige en institution, hvor pædagogisk
idræt er metoden til at opfylde de pædagogiske mål.
Det Grønne Spirer Flag. To institutioner har det grønne flag.
Det Grønne Spirer Flag er en synlig anerkendelse af de institutioner, hvor
børn og voksne er lidt tættere på naturen omkring os. Ved at fejre de grønne initiativer med en festlig flaghejsning giver vi et skulderklap til de børn
og voksne, der gør en særlig indsats. Samtidig sættes der fokus på naturpædagogik i Danmark.
Flerfamilietilbud Tre daginstitutioner samt dagplejen tilbyder dette.
Flerfamilietilbuddet er tænkt som et forebyggende socialpædagogisk tiltag
for almindelige familier, hvor man i dagligdagen ser, at barnet indgår i
mange adfærdsmæssige konflikter og ikke trives optimalt.
Begrundelsen for et flerfamilietilbud er, at den dynamik som opstår imellem
flere familier, når de er sammen og påvirker hinanden, understøtter den
positive udvikling, der er i gang ift. det enkelte barn i den pågældende familie. Der arbejdes i flerfamilietilbuddet efter den systemiske tankegang.
Tilbuddet er til familier, der har behov for og lyst til at deltage.
Kvalitetsrapport - 2014
45
8. Opsamling af arbejdet med læreplaner
aldersopdelt. Der arbejdes f.eks. aldersopdelt med detailplaner over dag-
Opsamling af arbejdet med læreplaner i personalegrupperne.
ligdagen, samt med detailplaner i projekter eller ved morgensamlingen.
Opsamling af arbejdet med læreplaner i dagtilbuddene er foregået ved
Særligt for dagplejen er, at der arbejdes med detailplanerne i PLUS tilbud-
hjælp af en Survey - en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med en
dene (de gl. legestuer) og ved krydsbesøg, som er strukturerede besøg
blanding af spørgsmål med flere svarmuligheder og punkter med mulighed
mellem dagplejere i et område/gruppe.
for mere beskrivende prosa. Linket til denne er sendt ud til det enkelte dag-
Hvor ofte arbejder I typisk med børnene i mindre grupper med ud-
tilbud, og er blevet besvaret i den enkelte daginstitution og i dagplejen.
gangspunkt i læreplanerne?
Efterfølgende er de generelle tendenser uddraget. Spørgsmål og besvarel-
Der arbejdes typisk med udgangspunkt i læreplaner i mindre grupper et par
ser fremgår af nedenstående:
gange om ugen (57 %) og dagligt (27 %). En mindre andel, 10 % svarer
Hvilke læreplanstemaer/fokusområder har I sat mål for?
ugentligt og 7 % svarer ”anden hyppighed”, som dækker over 3 gange
Langt de fleste har sat mål for alle temaer og fokusområder, der er dog et
ugentligt eller det er forskelligt.
par stykker som ikke har sat mål på alle områder.
Hvordan tænker I børnemiljøvurderinger og barneperspektiv ind i
Hvor lang tid arbejder I typisk med de enkelte detailplaner?
detailplanerne?
53 % og dermed langt de fleste arbejder med en detailplan i 1-3 måneder.
Børnemiljøvurdering (BMV) og barneperspektiv indtænkes først og frem-
28 % arbejder med en detailplan i 3-6 måneder og en mindre del arbejder
mest i pædagogik og indretning, altså i overvejelserne omkring hvordan
med en detailplan som dækker hele året. Ganske få (3 %) arbejder med en
rum/lokaler og uderum indrettes og hvordan de tænkes anvendt af børne-
detailplan i mindre end en måned ad gangen.
ne. BMV og barneperspektiv indtænkes også i høj grad i arbejdet med bør-
Hvilke læreplanstemaer/fokusområder har været mest fremtræ-
nenes spor. Der ud over beskrives at ”vi anvender de relevante punkter i
dende i jeres detailplaner.
Næstved kommunes detailplansskemaer på trin 2 og 3” hvorved BMV og
De mest fremtrædende tema- og fokusområder der er arbejdet med er
barneperspektiv systematisk indtænkes.
1. det personlige (87 %)
Nogle steder forberedes og indrettes rum i forbindelse med de temaer, der
arbejdes med og i den forbindelse arbejdes helt bevidst med f.eks. lærings-
2. det sociale (84 %)
rum, stemning, spørgeteknikker og inddragelse af børnenes perspektiver i
3. det sproglige (81 %)
Disse 3 områder har således været de absolut mest fremtrædende i detail-
planlægningen. Der arbejdes desuden med en kombination af flere meto-
planerne. På 4. pladsen kommer krop og bevægelse (65 %) Som nr. 5. og
der.
6 pladsen kommer natur og naturfænomener og kultur og kulturelle ud-
I forhold til uderummet/legepladsen arbejdes der en del steder med samme
tryksformer (35 %).
type overvejelser, som der gøres i forhold til indretning mv. indenfor.
Hvordan arbejder I typisk med detailplanerne?
I dagplejen peges særskilt på, at det er i arbejdet med pædagogik og ind-
Der arbejdes typisk med detailplaner i mindre grupper (45 %) og aldersop-
retning at børnemiljø og barneperspektiv indtænkes.
delt (23 %). Undersøgelsen viser at 10 % typisk arbejder med detailplaner
På hvilken måde har arbejdet med detailplaner bidraget til at give
”over dagligdagen”, og kun 3 % peger på projekter som deres foretrukne
jer overblik over børnenes udvikling?
måde at arbejde med læreplaner. Det fremgår at der foregår en kombinati-
I både dagplejen og i institutionerne peges i særdeleshed på ”at kunne
on af måderne at arbejde med læreplaner på, f.eks. i mindre grupper og
overføre erfaringer til næste detailplan” (84 %).
Kvalitetsrapport - 2014
46
I daginstitutionerne peger 68 % på ”arbejdet med for- og efterundersøgel-
at dette tal er på vej op, idet en del peger på at de endnu ikke er så fortro-
ser. I både dagplejen og i institutionerne peges desuden på ”Ved systema-
lige med kompetencehjulet, men de øver sig. Der anvendes fortsat få ste-
tisk refleksion” (55 %), og i institutionerne har 45 % arbejdet ud fra ske-
der Kuno Beller, som er ved at blive afløst af Kompetencehjulet. Marte Meo
maet ”Indsats for et enkelt barn” der bidrager til overblikket.
videoanalyse anvendes en del steder og i mindre grad Storyline, minide-
Andre måder at få overblik er via fokuseret sparring og refleksioner med
tailplaner til forældre og der anvendes desuden situationsanalyse og ”an-
kollegaer, ved anvendelse af Kompetencehjulet, ved drøftelser på f.eks.
dre undersøgelsesindikatorer”.
møder og når der arbejdes med børnene i mindre grupper.
Hvordan dokumenterer I arbejdet med læreplanerne?
Beskriv hvordan I har indarbejdet arbejdet med læreplaner som en

Alle anvender som det primære ”fotos med uddybende tekst”
naturlig del af dagligdagen:

Børnenes værker og udstillinger anvendes i meget høj grad (93 %)
I dagplejen er der i særdeleshed arbejdet med børnenes selvhjulpenhed og

Nyhedsbreve til forældre (86 %)
det pædagogiske måltid. Disse temaer er der også arbejdet med i daginsti-

Dagbog (76 %)
tutionerne en del steder. Der arbejdes systematisk med opdeling af børn i

Barnets Bog (59 %),
mindre grupper. Der er generelt arbejdet med læreplanstema-

Forestillinger og arrangementer (52 og 48 %)
er/fokusområder i daglige aktiviteter f.eks. i samling – det kan være om-

Fremlæggelse for hinanden”(38 %) en metode der kan sikre at refleksi-
kring sprog m. rim og remser og sprogpakkens elementer, i garderoben
oner, erfaringer og evaluering videndeles i personalegruppen.
f.eks. når børn skal ud og ind fra legepladsen, detailplaner omhandlende

Video anvendes i 21 % af tilfældene.
måltidet/spisesituationerne, med udgangspunkt i brobygning, toiletbesøg,

Børneintra, som et nyt medie til at dokumentere det pædagogiske ar-
ud fra børnenes spor og mere bredt i detailplaner over ”børnehavekultur”.
bejde og nå forældrene i dagligdagen, er på vej ind og flere anvender
Der arbejdes en del steder systematisk med ugeplaner, for både voksne og
det
børn. Der tages hensyn til at der somme tider er færre personale ressourcer
Hvordan vurderer/evaluerer I jeres detailplaner?
tilstede, så der alligevel i et relevant omfang kan arbejdes efter planerne

der er lagt. Der arbejdes både med lærings- og erkendelsesmål og med
Ved ”systematiske refleksioner og opsamling på personale- eller stuemøder, eller i andre sammenhænge” (79 %)
tema og fokus. Dokumentation i form af fotos, bøger, sange og andre ting

”Ud fra dokumentationen” og ” ud fra for-og efterundersøgelser” (61 %)
er synlige og anvendes i dagligdagen.

På ”pædagogisk dag” (43 %)
Hvilke undersøgelsesmetoder anvender I i arbejdet med lærepla-

I stigende grad og nu i 39 % af tilfældene peges på ”arbejder systema-
nerne?
tisk med punkterne evaluering i Næstved kommunes detailplansskema
I dagplejen anvendes observationer, narrativer/praksishistorier, forskellige
på Trin 2”
matrix skemaer og kompetencehjulet som undersøgelsesmetoder.

29 % anvender de samme punkter i Trin 3.
I daginstitutionerne er det mest udbredt, i henholdsvis 93 % og 85 % af
Hvordan involverer I forældrebestyrelsen og forældrene i arbejdet?
tilfældene, at anvende observationer og for- og efterundersøgelser. Deref-
I dagplejen involveres forældre og bestyrelse via samtaler i hverdagen, via
ter kommer anvendelse af matrix med 59 % og narrati-
opgaver hjemme ift. temaet sammen med barnet, ved at inddrage forældre
ver/praksisfortællinger med 52 %. I 44 % af tilfældene har hidtil været
med specialviden og på forældremøder, samt ved anvendelse af Barnets
anvendt sprogvurderinger. Disse er nu afløst af Kompetencehjulet som pt.
bog som bindeled mellem hjem og dagpleje.
anvendes som undersøgelsesmetode af i 33 % af tilfældene. Vi må formode
Kvalitetsrapport - 2014
47
I institutionerne foregår det primært skriftligt bl.a. i form af information på
høj grad af forudsigelighed, gør en meget positiv forskel i arbejdet med
opsalgstavler, i Børneintra, samtaler i hverdagen og i inddragelse med
børn i udsatte positioner.
praktiske ting, som at have æbler eller glas med til aktiviteter, samt ind-
Anvendelse af skemaet ”Indsats for et enkelt barn” og Marte Meo. At barnet
dragelse via den dokumentation som er ophængt i institutionerne. Bestyrel-
får et særligt fokus, hvilket gør at barnet udvikler sig mere/bedre. Det nyt-
sesmøder og forældremøder er andre måder at involvere forældr, og der
ter at gøre en særlig indsats i perioder.
anvendes desuden dagbøger. Forældre og børn udfører opgaver i hjemmet,
Hvordan sikrer I ny viden /videndeling i personalegruppen i forhold
som støtter op om de temaer der er i fokus i på stuerne (70 %).
til læreplaner?
Beskriv de vigtigste erfaringer I har gjort jer gennem evaluering og
Ny viden formidles for de meste på personalemøde (96 %) og ved refleksi-
dokumentation af detailplaner. En opsamling viser at de primære erfa-
on i dagligdagen (96 %). I 84 % af tilfældene anvendes pædagogiske dage
ringer i institutionerne er:
til formidling, 76 % på stuemøder og 72 % af tilfældene peger på at de

anvender sidemandsoplæring.
at arbejdet i mindre grupper er meget betydningsfuldt for kvaliteten og
børnenes udbytte.




Desuden sikres ny viden gennem systematisk opsamling og genanvendelse
at være velforberedt, både med detailplaner og andre materialer har en
af detailplaner (64 %) og ved den gode historie/narrativer (60 %). 28 %
stor betydning for kvaliteten af arbejdet.
anvender voksenlæreplaner for at sikre ny viden og videndeling. Desuden
at for- og efterundersøgelser har stor betydning for at kunne se en ud-
peges der på at kurser og netværksmøder sikrer ny viden, udvikling og
vikling for det enkelte barn og børnegruppen som helhed.
videndeling.
at dokumentation, information og inddragelse gør det pædagogiske ar-
I dagplejen sikres ny viden og videndeling på de samme måder, dog an-
bejde mere synligt og betydningsfuldt for forældrene.
vendes der ikke systematisk opsamling og genanvendelse af detailplaner og
at arbejdet med evaluering og dokumentation giver øget bevidsthed,
voksenlæreplaner.
stolthed og synlighed af personalets faglighed.
Hvordan sikrer i ny viden/videndeling i forhold til læreplaner, på
Hvilke særlige overvejelser har I og hvilke metoder anvender I ift.
tværs af institutioner, f.eks. i distriktet eller naboinstitutioner?
arbejder med børn i udsatte positioner?
Her anvendes primært netværk (95 %), fælles personalemøder (79 %) og
Der arbejdes i og med:
besøg (74 %) I mindre grad anvendes projekter (26 %) , udveksling af

Mindre/små grupper og med fokus på gruppesammensætningen
materialer på fællesdrev (21 %) og ved jobrotation (5 %)

Anerkendende tilgang som noget helt grundlæggende
I dagplejen anvendes besøg og fælles personalemøder til videndeling på

Skemaet ”Indsats for et enkelt barn” anvendes, sammen med detailplan
tværs.

Fokus på inklusion/et inkluderende læringsmiljø
Videndeling foregår desuden på brobygningsmøder, i projekter og via inklu-

Pædagogik og indretning
sionsværksted/netværk vedr. børn i udsatte positioner/sprognetværk og i

Anvendelse af systematiske observationer, herunder Marte Meo
Pistoianetværket.
Hvilke erfaringer har I gjort jer i arbejdet med børn i udsatte positi-
Kommentarer til sikring af ny viden:
oner?

Ny viden fra kurser implementeres i læreplansarbejdet.
At arbejde i små grupper med kendte, tydelige og nærværende voksne

Pædagogisk team afholder nogle rigtig gode kurser, (læringsguide +
som har fokus på det enkelte barns behov. At der er ro og ingen forstyrrel-
evaluering af læreplansarbejdet) Det er givende at hele personalet har
ser, at der er en struktureret hverdag, at der er en god planlægning og en
kunnet deltage.
Kvalitetsrapport - 2014
48

Den viden der deles på netværksmøder og på fælles kurser er guld
tik i det daglige pædagogiske arbejde. Et godt fælles pædagogisk red-
værd, da det er viden der er afprøvet i praksis
skab. Frihed til at tænke ud af boksen.

I et distrikt har ledergruppen faciliteret et udvidet netværks samarbejde

Der videndeles desuden skriftligt i distrikterne
på noget i en periode. Tid til mindre grupper. Få øje på barnets læring.

Det opleves som positivt at der etableres fælles efteruddannelse (diplom
Fokus på børn m. særligt behov. Større fokus på at komme rundt om
moduler eller uddannelse)
børnene også i dybden. Mere fokus på den enkelte og gruppens udvik-

Der anvendes supervision

Det tager tid at forandre

Dagligt fokus på detaljer. Giver overblik. Se det rykker, når der er fokus
ling.

I dagplejen arrangeres både egne kurser og kursustilbud via SOSU skolen
Områder hvor det ønskes at CDA tager initiativ til efteruddannelse:
emne/tema. Man ved at børnene har lært noget i løbet af dagen.

Der peges primært på: Opkvalificering ift. udsatte børn/inklusion både i
teori og praksis, anerkendelse, fortsat inspiration og udvikling af det syste-
Fordybelse i et tema over lang tid og sammen med børnene omkring
Refleksion i forhold til egen praksis, sparring og diskussion i personalegruppen – giver øget bevidsthed.

Synliggør det arbejde vi laver og giver skærpet fokus på vores pædago-
matiske læreplansarbejde også brush up, evaluering, kurser som omhand-
giske faglighed. Øget skriftlighed - tavs viden får ord og bliver gjort syn-
ler temaerne fra læreplanerne – natur og naturfænomener, krop og bevæ-
lig. Faglig stolthed.
gelse, kultur og kulturelle udtryksformer. Desuden nævnes: Arbejdet med
dokumentation, forældresamarbejde, EDB/børn og it ift. læreplansarbejde,
I hvor høj grad inddrager I viden fra Kompetencehjulet i jeres ar-
små børns udvikling og ny viden ilt pædagogisk praksis, Marte Meo.
bejde med detailplaner?
Dagplejen ønsker, at der arbejdes frem mod et læreplanskoncept, som er
7 % svarer at det gøres i høj grad. 19 % svarer at det gøres i nogen grad.
sammenligneligt med daginstitutionernes.
19 % svarer at det gøres i mindre grad. 56 % svarer at de ikke har brugt
Disse centrale tiltag har haft særlig betydning for arbejde med læ-
viden fra Kompetencehjulet i arbejdet med detailplaner.
replaner:
I hvor høj grad anvender I digitale medier i jeres arbejde med de-
Flest peger på læringsguidekurser om læreplansarbejdet for pædagoger og
tailplaner?
medhjælpere og evalueringskursus i læreplansarbejdet for hele personale-
23 % anvender digitale medier i høj grad, 54 % anvender digitale medier i
gruppen. Desuden peges på: sprogpakken, sprogkarrusellen, dialogisk læs-
nogen grad, 19 % anvender digitale medier i mindre grad og 4 % anvender
ning, babytegn, vuggestueprojekter i distrikterne, naturkurser på Avnø,
ikke digitale medier i arbejdet med detailplaner.
diplommoduler i kommunions- og relationskompetence, netværksarbejdet i
distrikter, sansemotorik, Ny nordisk daginstitution og fokus på Kompetencehjulet.
Den største udfordring ved at arbejde med detailplaner:
Tid til planlægning, forberedelse og evaluering – skriftligt.
Dette har været det bedste ved at arbejde med detailplaner:

Fælles klare mål og fundament. Systematisk pædagogisk planlægning.
Struktur på hverdagen og organisering af det daglige arbejde Systema-
Kvalitetsrapport - 2014
49
Udviklingspunkter i forhold til arbejdet med læreplaner,
personale
Evaluering af arbejdet med læreplaner i bestyrelserne
Tendenserne er opsamlet ud fra en Survey – en spørgeskemaundersøgelse i
bestyrelser efter tilsyn i 2014.
Undersøgelsen viser at mere end 90 % af bestyrelserne oplever, at der er
tilpas fokus på arbejdet med læreplaner i bestyrelsen og at de ligeledes i 90
% af tilfældene drøfter vægtningen af arbejdet med læreplanstemaerne.
Mere end 80 % af besvarelserne viser at bestyrelserne evaluerer arbejdet
med læreplanstemaerne overordnet og 90 % af bestyrelserne oplever sig i
tilpas grad orienteret om arbejdet med detailplaner i institutionerne. 75 %
af bestyrelserne svarer at det bliver drøftet i bestyrelsen hvordan børn i
udsatte positioner kan inkluderes i institutionen. Der svares bl.a. at inklusion drøftes når det er relevant og at det ikke drøftes personrelateret og at
det specifikt har fyldt på bestyrelsesmøder i forbindelse med at institutionen ansøgte om at blive ressourceinstitution. 100 % af de adspurgte bestyrelser oplever at forældrene har været inddraget i arbejdet med detailplaner på forskellige måder, f.eks. gennem samtaler med børnene og ”opgaver
fra institutionen”.
Udviklingspunkter i forhold til arbejdet med læreplaner,
bestyrelsen
Et mål for den kommende periode kunne ud fra survey undersøgelsen være: at få drøftet systematisk i bestyrelserne, hvordan børn i udsatte positioner kan inkluderes i institutionerne, og hvad bestyrelsens/forældrenes rolle
kan være i den sammenhæng.
Kvalitetsrapport - 2014
50
DEL 2
Særlige indsatser og specialtilbud
Antal indskrevne helårsbørn
9. Sammenlignelige data
Børn med støtte i alment dagtilbud
Økonomi i 2014
opgjort på årsbasis
på de enkelte dagtilbudstyper
Bruttodriftsudgifter budget 2014
Udgifter til
økonomisk
og/eller
pædagogisk friplads
Tilskud
i alt
Samlet
antal
indskrevne
børn forventet
(under dagtilbudsloven § 4, stk. 2 & 3)
Børn med specialpædagogisk bistand
Kommunal dagpleje
94.277.857
4.062.304
613
Kommunale og selvejende vuggestuer
4.188.926
223.341
26
Kommunale og selvejende integrerede
institutioner
258.716.889
Børnehaver
13.013.328
2.383.557
40
Børn i specialgrupper
(under dagtilbudsloven § 4 stk. 2 & 3)
39
(under folkeskolelovens § 4, stk. 1)
0
Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven § 32)
0
Kapacitet
Antal budgetterede
Dækningsgrad
gn.sn pladser
Budgettal
0-2 årige i dagplejen
736
33,1
0-2 årige i dagtilbud
836
37,6
3-5 årige i dagtilbud
2572
97,4
2442
724
Privat dagpleje
0
Private og pulje institutioner
10.549.792
615.942
145
Privat pasning/ frit
valg ordning
2.206.903
5.092.254
72
Puljeordninger
2.359.725
37
Pasning af egne børn
0
0
Sygefravær
Center for dagtilbud
Antal medarbejdere med sygdom
Sygdomsfravær
(dg)
Sygdomsfravær(%)
Sygefraværsprocenten er
0,4% mindre i september
2014 end i september 2013
1357
19160
5,25%
Kvalitetsrapport - 2014
51
Antal
ansatte i
dagtilbud
Næstved
2014
Stilling
Fuld
tid
Antal
fuldtid
månedsløn
Antal
fuld tid
timeløn
Antal
personer
Antal
personer
Månedsløn
Antal
personer
Timeløn
Personale
ressourcer og
åbningstid
Antal helårsbørn
opgjort i fuldtidspladser pr pædagogisk medarbejder
Vuggestue
Gennemsnitlig
fuld åbningstid pr uge
Gennemsnitligt antal
lukkedage i
2014
51,5
9
3,6
I alt
954
923
30,5
1147
1028
119
Dagplejepædagoger
11,7
11,7
0,0
12
12
0
Dagplejere,
3 fuldtidsbørn
0
Dagplejere,
4 fuldtidsbørn
182,6
Gæstedagplejere, 4
fuldtidsbørn
8,0
Ledere
50
50
0,0
50
50
0
Pædagoger
296,8
292,7
4,1
340
327
13
Pædagogiske assistenter
46,8
46,8
0,1
51
50
1
Pædagogmedhjælpere
173
147,3
25,9
279
177
102
Souschefer/
Afdelingsledere
32,8
32,8
0,0
34
34
0
Stedfortrædere
21,8
0
182,6
7,7
21,8
0,0
0,0
0,3
0,0
0
183
10
23
0
183
9
23
Børnehave
7,5
51,5
9
Integrerede institutioner
5,6
51,5
9
Kommunal dagpleje
3,8
48
9
Dagtilbudstyper
Antal
dagplejere
Antal vuggestuer
Antal børnehaver
Antal integrerede institutioner
Kommunale
193
1
10
34
0
0
1
Selvejende
2
Private
4
Puljeordninger
1
Skoleudsættelser
Antal
Procent
Piger
16
1,55 %
Drenge
36
3,47 %
I alt
52
5,02 %
0
Kvalitetsrapport - 2014
52
Ledelsens uddannelsesniveau
(ledere på lederoverenskomst)
Antal ledere
Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud
Ledere med diplomuddannelse eller
minimum tilsvarende uddannelse
10. Opsamling af status – og udviklingspunkter
Status på Pædagogiske tilsyn
Januar 2015 ændres strukturen på dagtilbudsområdet, således at der etableres områdeledelse med 4 områder. I forbindelse med implementering af
24
den nye struktur, knyttes en konsulent fra CDA til hvert område. Tilsynsfor-
52%
Ledere der er i gang med diplomuddannelse eller tilsvarende uddannelse
2
4%
Ledere uden diplomuddannelse
eller tilsvarende uddannelse
21
44%
pligtelsen vil i 2015 og 2016 blive opfyldt gennem deltagelse i denne proces, og der vil således ikke blive foretaget tilsyn efter det nuværende gældende koncept. I løbet af 2015 og 2016, vil der blive udarbejdet et nyt koncept for pædagogiske tilsyn, der giver mening og er brugbart i den nye
struktur, og som sikrer at kvaliteten er i orden på alle Næstveds dagtilbud.
Status på Børneintra og digitalisering af pladsanvisningen.
Det vil være interessant at undersøge i forbindelse med næste kvalitetsrap-
Det pædagogiske personales
uddannelsesniveau
Personale med en pædagogisk
uddannelse
Antal fuldtidsstillinger
Fuldtidsstillinger i
% af det samlede
personale
447
51,9
Personale med PAU/PGU uddannelse
44
5,1
Personale uden pædagogisk
uddannelse (1
370
42,9
34
3,9
Personale i gang med diplomuddannelse/moduler
30 (+ 66 med opstart
oktober 14)
11,1
Øvrige – 3 mest nævnte uddannelser.
Marte Meo, Familieuddannelse, inklusionsvejleder.
port:
1) hvor mange anvender komme/gå moduler
2) forældretilfredshed i anvendelse af henholdsvis Børneintra og digital
pladsanvisning
Status på kompetencehjulet
Personale med relevant diplomuddannelse
(1 Elever tæller ikke med i opgørelsen
Alle brugere forventes at være overgået til ny version 3.0 august 2015. Det
kan i forbindelse med næste kvalitetsrapport være interessant at undersøge:
1) Bruges kompetencehjulet i alle overgange dagpleje- vuggestue/børnehave og børnehave/SFO-skole
2) I hvor høj grad anvendes kompetencehjulet i forbindelse med forældresamtaler
3) I hvor høj grad anvendes kompetencehjulet i forbindelse med læreplansarbejdet.
Status på Forældresamarbejde
I kvalitetsrapport 2016 bliver det interessant at se hvilken effekt det har at
arbejde med særlig fokus på forældresamarbejde/ forældreinvolvering gennem 3 år. Det vil være relevant at følge op på
Kvalitetsrapport - 2014
53
1) Er forældrenes oplevelse af inddragelse i læreplansarbejdet steget
Udviklingspunkter i forhold til arbejdet med læreplaner
2) Oplever forældrene at informationsniveauet er steget
Fra personalegruppen:
3) Oplever forældrene at der i højere grad sættes ord på den læring, der
foregår i dagligdagen.
1) Få øget fokus på at formulere detaillæreplaner, der omhandler dagligdagen.
Status på arbejdet med sprog
2) Inddrage viden fra kompetencehjulet systematisk i arbejdet med lære-
Der har i efteråret 2014 været nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der
havde til formål at afdække arbejdet med sprogindsatser i dagtilbud, SFO
planer.
3) Fortsat fokus på systematisk evaluering.
og skoler. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række anbefalinger i forhold
til det fremtidige arbejde, der tænkes ind i de kommende mål for området.
Fra bestyrelsen:
Det undersøges i 2015 om antallet af børn, der er placeret i generel indsats
Et mål for den kommende periode kunne være: At få drøftet systematisk i
i forhold til sproglig udvikling, er steget fra 78 til 80 % ved overgangen fra
bestyrelserne, hvordan børn i udsatte positioner kan inkluderes i institutio-
børnehave til skole.
nerne, og hvad bestyrelsens/forældrenes rolle kan være i den sammenhæng.
Udviklingspunkter i forhold til kompetenceudvikling

Det vil være relevant fortsat at have fokus på og afholde kurser i evaluering af læreplansarbejdet.

Det skal besluttes hvordan og hvornår erfaringer fra forskningsprojektet
”Barnet i centrum” udbredes .
Udviklingspunkter i forbindelse med ressourceinstitutioner

I forbindelse med ny struktur på dagtilbudsområdet, vil det være relevant at forholde sig til fordeling og organisering af ressourceinstitutioner
i de 4 områder.
Udviklingspunkter i forhold til Barnet i Centrum.

I forbindelse med afslutning af projektet er det relevant at få planlagt
hvordan viden fra projektet kan udbredes til de øvrige dagtilbud.

Dernæst tages stilling til hvornår, hvordan og i hvilket omfang processen
igangsættes.
Kvalitetsrapport - 2014
54
11. Praksisfortællinger fra dagtilbuddene
I Mælkebøtten har vi brugt Marte Meo metoden på forskellige måder, og
bl.a. til at styrke forældrene i deres forældrerolle.
Situation: Dreng på 4 år, ikke alderssvarende, lav frustrationstærskel, ofte
Daginstitutionerne:
meget vred, ked eller fjollet, når der blev stillet krav. Flere samtaler med
Distrikt Nord
familien, som havde svært ved at omsætte det vi fortalte til praksis. Forældre tilbudt et Marte Meo forløb.
Familien tog film af forskellige samspilssituationer i hjemmet. Vi fik et præ-
Vuggestuen Hasselvang
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.3
I forbindelse med vores læreplaner, som handlede om natur, havde vi særlig fokus på forældreinddragelse. På dette projekt var vores målgruppe 618 mdr. Vores mål / vision var, at børnene skulle få en fornemmelse og en
fortrolighed med alt slags vejr og naturen omkring os, men forældrene var
vores bedste hjælperedskab, så forældreinddragelse var vigtigt.
Vi valgte at lave et naturprojekt, og inden vi førte projektet ud i virkelighed,
informerede vi forældre gennem et nyhedsbrev hvad vores vision var, og
hvad de kan gøre hjemme, så projektet føltes fuldendt.
Vi har løbende igennem vores naturprojekt taget billeder af vores forløb og
dokumenteret det i vores logbog, så forældrene hele tiden havde føling
med, hvad deres børn oplevede, og hvordan de udviklede sig igennem naturen. Vi brugte tid i hverdagen på at fortælle om projektet til forældrene.
Det, forældrene reagerede mest positivt på, var indretning af stuen, som
summede af natur. Den blev indrettet med de indsamlede naturmaterialer,
samt billede af deres børn fra naturen, som blev sat op på væggene, gulvet
og loftet.
Vi afsluttede forløbet med og invitere forældrene til en picnic på stuen,
med projektor på væggen / diasshow med billeder af hvad vi har arbejdet
med i løbet af efteråret. Forældrene sad med deres børn på picnic-tæpper,
spiste nogle sunde lækkerier og snakkede med børnene og med os om billeder, og om forløbet.
Forældrene udtrykte at hele projektet, indretning og afslutning, at alt
summede af tryghed, engagement og nærvær.
Mælkebøtten http://net.naestved.dk/Maelkeboetten.aspx
cist billede af hvad familien kæmpede med og hvor styrker og svagheder
var. Ud fra filmene, arbejdede vi med at give andre relationskompetencer
til samspillet med deres børn. Det blev tydeligt for os at verbale anvisninger, ikke fungerede.
Forældrene kunne, nu ved selvsyn, se hvor det lykkedes for dem, og gav
hurtigt forældrene en forståelse for hvad de skulle gøre, for at samværet
med børnene blev mere hyggeligt og rart. Metoden tager nemlig afsæt i
forældrene og deres ressourcer.
Efter 7 tilbagemeldinger var familiens samspil ændret til en positiv, holdbar
og mere lykkelig måde at leve sammen på. Forældrene lærte desuden meget om sig selv, og hinanden indbyrdes. Vi kunne i børnehaven følge med
og se at drengens adfærd ændres positivt. Forældrenes kommentar efter
forløbet var: ” Vi vil arbejde videre med det som du har lært os. Vi synes
det har gjort os til bedre forældre. Og vi ville ønske at alle forældre ville få
de samme redskaber som vi har fået”.
Vi inddrager forældre når vi har lavet forløb med et barn. Vi indbyder dem
til at se nogle klip af det som pædagogen har arbejdet med i forhold til
barnet. Vi erfarer at forældrene fortæller mere og bedre kan forstå og koble
det vi fortæller, til barnet og hjemmet. Vi oplever forældre der har nemmere ved at åbne op for det konfliktfyldte i børneopdragelse, når vi har
fokus på det de gør godt.
Skovtrolden http://net.naestved.dk/Skovtrolden.aspx
Forældre-løb i Skovtrolden
"Det er mandag. Klokken er 15.45 og flere forældre står klar i deres løbetøj. Sammen skal de løbe en frisk 5 km til Herlufsholmskoven. Løbeturen
tager ca. 40 min. og imens er børnene i Skovtrolden. Forældrene vender
Kvalitetsrapport - 2014
55
glade og friske tilbage efter 5 km s turen i den smukke efterårs skov. De
har fået fornyet energi og er nu klar til at hente deres barn/børn."
Forældrene er glade for muligheden for at kunne komme ud og løbe sammen, inden børn og praktiske ting indtager den sparsomme tid, der er om
eftermiddagen. Muligheden for at dyrke lidt motion og danne netværk med
andre forældre og få skabt nye relationer, er en af de vigtigste årsager til,
at forældrene deltager i forældreløb.
Vi har forskellige andre forældre tilbud. Vores udgangspunkt er, at være
medskaber til at danne nye relationer i forældregruppen, således forældrene kan trække på hinandens ressourcer og venskaber.
Af andre tilbud kan nævnes:
Loppemarked en lørdag i oktober, hvor forældre og børn kan sælge eller
bytte deres gamle legetøj og tøj.
Madklubben der tilbyder et måltid mad og hvor man kan spise og hygge
sammen fra kl. 17-19 og som kan danne grobund for at lave nye private
"spis sammen" aftaler.
Fyraftenstræf med forskellige temaer.
Vi har tænkt, at disse tilbud skal gøre en forskel i en travl hverdag for familierne. Således at Næstved bliver en god by at bo i som familie og hvor
Skovtrolden er omdrejningspunktet for aktiviteterne.
Glumsø Børnehus
http://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.9
Gruppe 1 var en tur på Stjernestuen og digtede videre på deres meget
hemmelige historie. Det er så hemmeligt, at alle vi andre var nødt til at gå
udenfor - iført regntøj og gummistøvler. Ude på legepladsen var det pludselig meget populært at være i sandkassen! I går kom Julemanden nemlig
forbi - alt for tidligt: O) - med gaver: gravemaskiner, lastbiler, almindelige
biler, kranbiler og skovle. Han må bestemt have hørt om alle de søde og
artige børn, som vi har her i Glumsø Børnehus. Stor, stor glæde :O) Vi tog
også kastanjer ud og lavede helt nye ting med dem, som vi ikke har prøvet
før. Det blev til: armbånd med kastanjeperler og almindelige perler, snurretoppe, rigtige edderkopper (gyyys!!) og lidt af det gode gamle edderkoppespind. :O)
Kvalitetsrapport - 2014
56
Distrikt Øst
Tappernøje Børnehus
Alfehuset og Skovbørnehaven Svend Gønge
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP12
Alfehuset og Skovbørnehaven er to små institutioner, der er kendt for en
god hjertelig stemning, hvor børn bliver set, trives og udvikler sig. Vi har
børnene helt i centrum, en høj faglighed og en masse traditioner, som gør
vores børnehaveliv festligt og fyldt med begejstring og engagement.
Vi har i denne periode særligt fokus på forældresamarbejde. For at fremme
det gode forældresamarbejde er det vigtigt, at pædagoger og forældre giver sig tid til at være nærværende med hinanden, samt at forældrene oplever, at blive mødt der hvor de er med troværdighed, anerkendelse og
åbenhed. Det er vigtigt for os, ikke at ville være eksperter i det enkelte
barn, men i samarbejde og samtale med dets forældre, at blive klogere på
det enkelte barn. Vi mener, at det gode samarbejde bygger på et fælles
ansvar, hvor vi løbende informerer hinanden om relevant information angående barnet, dets udvikling og trivsel. Vi har den fælles forståelse som mål,
og sigter mod et samarbejde, hvor forældrene føler sig velkomne og trygge, hvor de føler at de og deres barn bliver set, forstået og taget alvorligt af
personlige og professionelle voksne.
Netop derfor er vores forældre altid velkomne til at deltage i børnenes børnehaveliv. Både ud fra at "vil man gøre noget godt for ens barn, skal man
gøre noget godt for fællesskabet", samt for at nyde at opleve barnet i dets
børnehave verden.
Mange forældre har i løbet af året taget en fridag fra arbejdet og taget med
i skoven! Været en del af "formiddags samlingen", spist boller og sunget
sange til duften af gran og mos. Været sammen med deres barn og udforsket skoven/børnehaven sammen med barnets kammerater. Pludselig har
man som forældre fået dejlige smilende og nysgerrige ansigter på barnets
kammerater, og har derfor meget bedre mulighed for at have dialog omkring "hvad har du lavet i børnehaven i dag" - nu kan man spørge til om
dæmningen ved mudderhullet er blevet god eller om "Kolonihaven" er blevet færdig.
Disse besøg giver et rigtig godt fundament, for at udveksle viden om barnets forskellige verdner at udvikle sig i.
Vi var to kolleger der var på et naturkursus på Avnø naturcenter hos naturvejleder Kari Hald. Dette blev starten på et læreplanstema der hed Natur og
naturfænomener, med emnet bænkebidere. I forløbet var vi på naturbasen
i folkeskoven flere gange om ugen, hvor der er materialer og udstyr til undersøgelse af naturen. Vi beskrev det vi havde planlagt i et nyhedsbrev til
forældrene, herunder vores forventninger til forældrene i processen, som
var følgende:
- At forældrene også hjemme arbejdede med de 5 gode ord.
- De fik en sang med hjem som var skrevet over temaet (på en melodi de
kendte) og hvor de 5 ord også indgik, og som vi lagde op til at de sang
derhjemme.
- Børnene lavede bænkebiderfælder, som de tog med hjem og sammen
med deres forældre, skulle finde et godt sted i haven til fælden. Herefter
skulle fælden med tilbage til børnehaven, og de indfangede bænkebidere
sættes i terrariet.
Under forløbet var børnene med til at udarbejde en billedbog om bænkebidere. Børnene var med på billederne, og fortalte historien. Denne bog fik
alle børn i gruppen med hjem.
Vi oplevede at vi fik et meget tæt samarbejde med forældrene, som virkelig
bakkede op om projektet. De spurgte nysgerrigt ind til det vi lavede, og var
dagligt med børnene inde og se i terrariet. Vi kunne høre på børnene at de
og forældrene også hjemme talte om bænkebidere.
Det hele blev afsluttet med en kaffedag hvor vi havde bagt bænkebiderboller sammen med børnene, og hvor forældrene gav udtryk for en meget
lærerig periode, også for dem. Forældrene fik hygget sig sammen med de
andre forældre og os, og har følt sig inddraget i forløbet.
Børnehuset Grønnebakken
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.3C
Den gode historie om forældreinddragelse - Den årlige store bagedag, hvor
vi bager for en sag!
Kvalitetsrapport - 2014
57
Vi afholder store bagedag hvor alle Grønnebakkebørnene er med på skift til,
ger vægt på kommunikationen i relationen. Skal vi pædagoger føre den
at bage brød og boller som sælges i en ”bage café”. Indtjeningen fra salg af
cirkulære tankegang ned til det daglige arbejde i børnehaven, gør vi det
brød og kaffe går ubeskåret til Børns vilkår / BørneTelefonen.
ved at arbejde rundt om barnet. Vi inddrager barnets netværk/ forældre
Ugen forinden bruges til forberedelser; læreplanen indeholder elementer fra
samt andre relationer som barnet indgår i. Når vi arbejder med feriekasser
"fri for mobberi", arbejdet med venskaber, følelser og ikke mindst et fokus
beder vi barnets forældre om at deltage aktivt på den måde, at de med-
på hvad der er et godt børneliv. Samtidig laves der indkøbslister, fremstilles
bringer en skotøjsæske som barnet kan male på og gøre kassen personlig.
bagehatte, dækkes borde, prisskilte, synges bagersange og klargøres til det
På forhånd taler vi med børnene om hvad ferie er, hvad man skal medbrin-
store rykind af forældre og bedsteforældre.
ge og hvordan man kommer af sted. Vi opfordrer forældrene til at sende
Via Børneintra og opslag inviteres forældre og bedsteforældre til at deltage.
postkort og indsamle effekter fra ferien som gemmes i æsken. Når alle børn
Her ser vi stor interesse,- vi oplever, at forældrene tager tidligere fri fra job
er kommet tilbage efter ferien, går vi i gang med selve historiefortællingen.
for at være her når Caféen åbner, samt bedsteforældre der sætter efter-
Vi sikrer god tid og forberedelse til barnets fortælling og lægger meget
middagen af til samme. De nyder kaffen og brødet i vores fællesrum og
vægt på, at det er barnet oplevelse og genfortælling af ferien, som vi pæ-
snakken går livligt imellem alle - børn som voksne.
dagoger skriver ned. Nogle børn taler åbenhjertet og meget om deres ferie
Ligeledes ser vi forældre der tilbyder deres hjælp i køkkenet under proces-
og andre nøjes måske med bare at sige lidt, men så til gengæld at vise sine
sen i fremstilling af brødet til stor glæde for alle. Det er et fælles projekt for
ting. Vi laver udstillinger, som forældrene kan følge med i og spørge ind til.
personale, børn og forældre.
Vi inddrager de andre børn ved, at de får mulighed for at stille nysgerrige
Så jo, vi bager for en sag eller for flere sager! Både i det store perspektiv,
spørgsmål om barnets ferie og vi giver altid barnet en klapsalve med på
men også som en del af et perspektiv hvor nøgleordene er engagement,
vejen. Vi oplever at børnene virkelig ”vokser” med opgaven, de fortæller
nærvær og social ansvarlighed.
meget stolt om deres ferie. De børn der normalt er lidt stille og generte
Salget gav i år: 2.800,00
oplever vi oftest som mere trygge ved, at de medbringer kendte ting fra
deres ferie. Vi synes, det er et fantastisk redskab i forældresamarbejdet,
Børnely - Dragestuen http://net.naestved.dk/Boernely.aspx
alle forældre kan deltage, på det niveau de føler at kunne overkomme.
Som daginstitution er vi medskabende til udviklingen af måden hvorpå børn
lærer at kommunikerer med deres omverden. Fremtidsforskere mener at
Sommerfugl
børn i fremtiden skal kunne indgå i lange, sunde og konfliktfyldte relationer.
http://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.1A
Derfor er det vigtigt at vi pædagoger klæder børnene, så godt på som mu-
Fra pipfugl til Rovfugl. Et læreplansforløb for børn i alderen 3 og 4 år.
ligt , så vi får børn der tør og magter livet. Antropologen og grundlægger af
Inden vi begyndte på læreplanen, sendte vi et brev til forældre om hvorfor
kommunikationens grundantagelser Gregory Bateson siger, at via kommu-
vi havde valgt dette emne, og hvad var det vi gerne ville lære børnene
nikation skaber vi os selv, hinanden og konteksten. Bateson mente, at når
med denne læreplan.
vi interagere med andre mennesker vil al adfærd være af kommunikativ
Vi bad forældrene om sammen med deres barn, at finde en fugl i deres
betydning og det er derfor umuligt at undlade at kommunikere og interage-
nærmiljø og tage et foto af den, og medbringe dette. Børnene brugte dette
re, når vi passivt eller aktivt indgår i sociale relationer. Batesons teori er
foto til at fortælle om "deres" fugl, med voksen guidning, overfor de andre
cirkulær, da den er optaget af hvordan verden konstrueres gennem relatio-
børn. Derefter blev disse fotos af børnenes fugle hængt æstetisk op. Der-
ner og samtidig har den sine rødder i socialkontruktionismen, da den læg-
Kvalitetsrapport - 2014
58
udover opfordrede vi forældrene til at tale med deres børn om fugle og
Distrikt Syd
benævne fuglene med over og underbegreber.
Børnehuset ved Diget
Efterfølgende oplevede vi en stor forælder involvering, bl.a. ved at forældrene sammen med deres børn, medbragte, meget fuglerelateret materiale,
lige fra: fuglereder, fugleæg, fuglefjer, til en død musvåge og en død blåmejse. Alle disse medbragte skatte har været en vigtig del i læreplansarbejdet, og er blevet brugt, behandlet, og udstillet som et meget værdifuldt
materiale i forhold til læreplansarbejdet.
Det nye vi har gjorde i dette læreplansforløb er, at vi bad forældrene om
en skriftlig evaluering af læreplanen. Vi stillede dem følgende spørgsmål:
Har I oplevet at jeres barn har haft en større opmærksomhed på fugle?
Hvis ja, i hvilke sammenhænge? Hvad har I gjort derhjemme i forhold til
læreplanen? Hvordan har I oplevet niveauet af forældreinvolvering? Andre
kommentarer til læreplanen?
Vi kan se i vores før og efterundersøgelser at børnene har haft en stor læring, og vi er overbeviste om at den "dobbelt læring" barnet har været udsat for har haft en væsentlig betydning for dette.
Et af børnene skriver på sommerferiekortet til os. Jeg har været på Hammershus, og der så jeg en svalerede med fjer og æg, I kan tro den var flot.
Jeg fandt også 2 fuglefjer fra en ravn. I morgen skal vi se ørne show.
http://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.25
En gang årligt arbejder alle 6 stuer i hele huset med et fælles læreplanstema og fokusemne, som afsluttes ved vores årlige sommerfest. Børnehavebørnene optræder med sang og dramatik for børnenes familier og hver stue
står for en bod, som børnene kan prøve. Det er således bestyrelsen, der
har besluttet de overordnede principper for sommerfesten. Forældreforeningen står for planlægningen og de praktiske opgaver. I år var temaet
Natur og Naturfænomener med temaemnet Dyr. Fokus var barnets alsidige
udvikling - at rykke sine grænser i forhold til dyr.
Fra d. 1-4 til d. 13-6 2014 arbejdede Svanestuen med Dyr til lands, til
vands og i luften. Stuen havde investeret i et undervandskamera, så der
blev taget video under vandet på deres onsdags ture til moserne rundt omkring. Der blev udleveret lupglas til børnene, hvor deres fund blev studeret
nærmere i stuens akvarium. Der blev kikket på dyr på legepladsen, hvor
der efterfølgende blev googlet og søgt viden om dyrene. Dyrene blev studeret i mikroskop på stuen. Børnene tog selv billeder af dyr. Den dialogiske
læsning handlede ligeledes om dyr.
Børnene fik udleveret en mappe, hvor der blev sat billederne ind og som
forældrene tog frem og tilbage fra dag til dag, så de kunne snakke med
børnene om deres oplevelser.
Til sommerfesten optrådte børnene med en selvdigtet sang om dyr. Da vi
også har boder til sommerfesten, havde Svanen en bod om dyr - gæt dyrets lyd. Forinden havde alle børn på skift haft en diktafon med hjemme og
barnet havde, sammen med sine forældre, optaget en dyrelyd.
Børnenes læringsmål at lære at tegne hvad de oplever og efter noget,
f.eks. mariehøns, hvor der blev fortaget en før og efterundersøgelse, udmundende i at ca. 1/3 del af børnene havde flere detaljer og genkendelighed på deres tegninger. Flere børn tør røre ved dyr efter perioden ligesom
de ældste børn spørger til om vi skal finde ud af noget om dyrene på computeren eller i mikroskopet. Der var stor forældreopbakning til kufferten
med kamera og diktafon.
Kvalitetsrapport - 2014
59
Eventyrgården
Vi har modtaget edderkopper som både er fanget hjemme, og også på for-
http://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.26
ældrenes arbejdsplads.
I Eventyrgården har alle stuer en overordnet læreplan for forældresamarbejde for 2014.
Solstrålen http://net.naestved.dk/Solstraalen.aspx
Vi har og skal i den forbindelse have flere forældre- involverende arrange-
Læreplansforløb om trafik i Solstrålen.
menter. Vi har haft en loppemarkedsdag, hvor børn og forældre kan få
Vores praksishistorie tager udgangspunkt i et tilbagevendende 5 ugers for-
snakket med hinanden mens de får solgt nogle ting, vi skal også holde en
løb vi har med storgruppen, inden de starter på SFO. I detailplanen var på
temaaften, hvor en foredragsholder kommer med et oplæg, som forældre
forhånd beskrevet hvordan vi skulle arbejde med forældreinddragelse.
og pædagoger på lige fod skal debattere efterfølgende.
Børnene fik udleveret arbejdsmapper med opgaver. Nogle opgaver skulle
Et eksempel fra en læreplan: Åkande stuen vil gerne sikre sig at få et godt
laves i børnehaven – nogle hjemme. Forældreopgaven var at følge op på
forældresamarbejde med alle forældrene på stuen. Vi mener at det gode
”hjemmelektien” og huske at få mappen med tilbage til børnehaven.
samarbejde bliver grundlagt i de hverdags snakke vi har med forældrene.
Forældrene fik også andre små opgaver:
For at sikre os at vi virkelig får snakket med alle forældre har vi udarbejdet
- Øve trafiklys ved gåture.
et matrixskema med forældrenes navne. Herefter skal vi dagligt få krydset
- Tage billede af barnets cykel og cykelhjelm.
af hvilket forældre der er blevet snakket med. Vi har fået mange gode
- Lave et trafiklys med deres barn i en kreativ udgave.
tilbagemeldinger fra forældrene omkring det øget fokus på hverdagsdialo-
- Øve ture i fodgængerfelt og stop ved kantsten.
gen. Nye forældre der har haft en anden institution som første prioritet,
Vi erfarede hurtigt, at det var nyt for forældrene, de skulle have lidt hjælp
har fravalgt dette ønske da de har fået tilbuddet. De nye forældre begrun-
til at komme i gang og huske projektet hjemme. Efterhånden som ugerne
der det med at de føler at de er blevet taget rigtig godt imod og at deres
gik, kom flere og flere i godt gang. I slutningen af projektet summede hele
barn stor trives i institutionen.
afdelingen af trafik – denne stemning har holdt langt udover projektet.
Børnenes viden om trafik blev meget stor – forældrene blev opmærksomme
Mogenstrup børnehave
på deres ansvar for egnes børns læren om trafik og på hvad de kan og bør
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.14
forvente af deres børn i trafikken.
Edderkoppeprojekt i Mogenstrup Børnehave.
Vi har efterfølgende, med stor succes, udvidet forældresamarbejdet til an-
I forbindelse med et naturkursus har vi lavet et edderkoppeprojekt, som
dre sammenhænge!
både børnehave og vuggestue deltog i.
Hver stue har lavet et lille terrarium, hvor der blev fanget edderkopper til.
Børnehaven Svalen http://naestved.dk/svalen.aspx
Udover terrarium lavede børnene forskellige kreative aktiviteter, der blev
Vi har fokus på inklusion hele 2014. Det betyder at de aktiviteter vi sætter i
fortalt historier, sunget sange, rim og remser som omhandlede edderkop-
gang bærer præg af dette. Når vi arbejder med andre emner, tænker vi
per.
elementer ind, der har betydning for at inklusionen kan lykkes. En af de
Børnene viste stor interesse, opmærksomhed og engagement.
ting vi vægter er kammeratskaber og venner. Hvordan rummer vi hinanden
Vi som personale fik positive tilkendegivelser fra forældrene. Der blev snak-
og hvordan får vi en god dag, også når bedstevennen holder ferie?
ket meget om edderkopper hjemme og engagementet og viden smittede af
På vores forældremøde i foråret, gav vi et kort oplæg til, hvordan vi arbej-
på forældrene.
der med inklusion her i Svalen og de elementer vi har fokus på lige nu. Når
Kvalitetsrapport - 2014
60
børn og forældre kommer om morgenen, er det vigtigt at sige godmorgen,
Kassen følger dem gennem hele deres tid i Troldehøjen, og kan også an-
og svare. Hvis et barn ikke responderer, kan man som forældre kommente-
vendes efter f.eks. en vinterferie, hvis man har lyst, men det er i august-
re, at det er høfligt at svare. Efterhånden tager barnet det til sig.
september, at der er fokus på kasserne. Ved samling viser børnene på skift,
Vi gav en opfordring til forældrene om at tænke over at invitere en lege-
hvad der er I deres kasse (ca. et barn pr. dag) og fortæller om deres ople-
kammerat hjem, og ikke kun fokusere på den eneste ene, men veksle mel-
velser. Dette dokumenteres ved fotos og tekst, der udstilles sammen med
lem dem der kommer hjem. Derved medvirker man som forælder til at eget
kassen og dens indhold i udstillingsskab.
barn lærer, at der også er andre end bedstevennen, man kan lege med.
Jason (5 år) har samlet ting i sin kasse. Der er bl.a. forbinding, medicinbæ-
Allerede på forældremødet, kommenterede forældrene at det var dejligt at
ger, malebog, lego-chima-film, farver, hundekiks, brochure fra Odense Zoo.
høre vores opfattelse af inklusion og de kunne se at det også var sådan vi
Jason fortæller, at han en af de første dage i sin ferie kom til skade og slog
arbejdede i praksis.
milten. Han kørte helt alene i ambulance til Odense Hospital. Og fordi han
I dag hører rigtig mange forældre, der kommenterer vores goddag og farvel
var kommet til skade skulle han ligge stille i lang tid. Så han spillede bilspil
overfor deres barn, og det har faktisk også medvirket til at flere besvarer
på PS3 og så LEGO-chima tegnefilm med sin far. Han fortæller, at han se-
vores hilsen.
nere på sommeren var i Odense Zoo med mor, far og Lulu, hvor de over-
Vi ser en større hyppighed af forældre der, lige fra 3-årsalderen, inviterer
nattede i zoo. Han har også fået en hundehvalp.
en kammerat med hjem et par timer. Børnene har rigtig stor glæde af det,
Det er en fast tradition, der ses frem til af børnene. Generte børn, står ger-
både før og efter, forældrene får et øget kendskab til hinanden og lærer
ne frem og viser og fortæller om deres kasse, da de forbinder det med no-
andre vinkler på deres eget barn og deres kammerater.
get hjemligt og genkendeligt. De kender selv historien bedst.
Det er en stor gevinst for alle parter – og synligt med den virkning det har,
at forældrene bakker op om at hilse og lave legeaftaler.
Børnehuset Ved Grøften / Børnehaven Birkehegnet
Grøften: http://net.naestved.dk/Groeften.aspx
Børnehuset Troldehøjen
Birkehegnet: http://net.naestved.dk/Birkehegnet.aspx
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.15
Krop og Bevægelse
Feriekasser
I børnehusene Grøften / Birkehegnet arbejdes der i juli, august, september
Det er en tradition i Troldehøjen, at læreplanstemaet i august og september
og nogle uger ind i oktober ud fra lærerplaner med udgangspunkt i læ-
er 'feriekasser'. Overvejelserne omkring dette er bl.a. at der skabes en
replanstemaet "Krop og bevægelse"
sammenhæng mellem hjem og institution, forældreinddragelse og at bør-
I afdelingerne er det vidt forskelligt, hvad der arbejdes med. Eksempler
nene på, hver deres niveau, er i fokus, når de fortæller om deres ferieople-
fra dokumentationen viser: Tegner med kridt på fliser, orange scene, tur til
velser.
brandstationen, fodbold, bær plukning, forhindringsbane, besøg på nye
Forældrene inviteres en eftermiddag til at komme og pynte kassen sammen
legeplaser, løb på bakker, indkøb, pizza bagning, leg i sandkassen, udskæ-
med barnet
ring af rabarber, syngelyst på Rønnebæksholm, vandleg, osv. Fælles for
Familien får deres kasse med hjem inden sommerferien, og familien hjæl-
alle 3 afdelinger, vuggestuen og 2 børnehaveafdelinger er afslutningsda-
pes med at samle ting til kassen i løbet af ferien. Børnene bestemmer, hvad
gen. Der som altid de sidste 10 år, er fredag i uge 41. Her holder vi TRIM-
der skal i kassen. Det kan f.eks. være sten, ispapir, brochurer, fjer, medal-
dag sammen med de nærliggende dagtilbud i Distrikt Syd og SydbySkolen.
jer osv.
Børnene fra 0-3år samles og sammen med Dragen Næssi, er der sjov op-
Kvalitetsrapport - 2014
61
varmning inden det går over stok og sten med motion rundt på sti anlæg-
er, i de 3 afdelinger. Udover at der sættes lærings og erkendelses mål for
gene. De kommende førskolebørn samles på SydbySkolen (brobygning)
temaet og emnet er der et overordnet formål – at samarbejde om en fælles
også her er der fælles opvarmning. Hvor efter der er aktiviteter med forhin-
pædagogisk opgave på tværs af afdelingerne/husene.
dringsbane, musik og fis, støvlekast, mooncar ræs, stafetløb, puslespil op-
Som afslutning på projektet inddrages forældrene ved at blive inviteret til
gaver, hvor mange er klokken hr. ræv, kædefanger mv.
fernisering en eftermiddag, med udstilling/aktiviteter i alle 3 afdelinger.
Forældrebestyrelsen har været inddraget i det overordnede i lærerplanen
Ferniseringen har vi oplevet stor opbakning til, således at vore forældre har
og er bl.a. kommet med ønske om måden at dokumenterer på til projektet.
fulgt opfordringen om, at deltage sammen med deres børn i udstillin-
Et stort billede for hver aktivitet sættes op til daglig dokumentation. Til slut
gen/aktiviteterne i begge huse, de 3 afdelinger. Dette projekt har derved
sættes alle billeder i en bogmappe. Som alle børn, forældre og personale
givet anledning til at forældre kan se og opleve aktiviteter i det hus, de ikke
efterfølgende har stor glæde ved at kigge i og derfra kunne tale om de
er en del af til hverdag. Samtidig ser forældrene hvordan deres egne børn
fælles oplevelser. Dette giver gyldne samhørighedsstunder.
kan føle sig hjemme i "det andet hus".
Den genkendelige ramme og den tydelige dokumentation for "krop og be-
Forældreinddragelse i hverdagen
vægelse" har gjort en positiv forskel i forældreinvolveringen. Der er stor
Sang, rim og remser er en vigtig pædagogisk sprogaktivitet i Vol-
bevågenhed på den daglige dokumentation og der er nysgerrighed på da-
den/Nøddehegnet, som foregår dagligt. For at forældrene kan følge op på
gen i morgen fra både børn og forældre. Det betyder at børnene kommer til
"månedens sang" uddeles den i papirform hver måned, til barnets egen
de aftalte tider inden aktiviteterne skal starte. Børnene har tøj på der pas-
sangmappe, som barnet har der hjemme. Sangmappen udleveres ved start
ser til dagens aktivitet. Det høres på børn og forældre at der hjemme er talt
i børnehusene.
om dagens aktivitet i Grøften / Birkehegnet. Med fodfæste i gode traditioner, går vi styrket og åbent ind i vinden af forandringer.
Manøhytten
I Manøhytten har vi på stuen med de 2-4 årige arbejdet med at involvere
Børnehusene Volden / Nøddehegnet
forældrene mere i læreplansarbejdet. I igangværende detailplan, som om-
Volden:
handler farven blå, har forældrene inden opstart fået et nyhedsbrev ud på
http://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.2B
Børneintra, som beskrev tankerne bag detailplanen og forældreinvolverin-
Nøddehegnet:
gen. Selve detailplanen tager udgangspunkt i bogen ”Mis med de blå øjne”.
https://naestved.inst.dk/Foresides/IntraForeside.aspx?Location=IP.35
Vi startede detailplanen op en formiddag, hvor vi præsenterede børnegrup-
Fælles læreplans projekt de to huse imellem.
pen for bogen, og to nye sange omhandlende farven blå. Efter oplæsning
Hvert år i maj har vi et fælles læreplansprojekt, i Volden/Nøddehegnet, de
og snak om bogen, blev børnene overrasket med en kuffert, hvor de skulle
to huse imellem. Det er et læreplansprojekt over temaet ”Kulturelle ud-
gætte hvad der var i. Til slut fik dem, som havde lyst malet blå øjne med
tryksformer”, i år med emnet ”Indianere”. Projektet er tilrettelagt således
ansigtsmaling. Selve kufferten er velkendt for børnene, da vi hver jul får
at hver stue udarbejder detailplan med en aktivitet indenfor emnet. I løbet
besøg af Anton Elg, som i kufferten kommer på besøg hos alle børnene.
af de 4 uger projektet foregår samarbejdes der på tværs – således at hver
Denne gang indeholder kufferten bogen ”Mis med de blå øjne”, en bamse
dagsaktivitet på den enkelte stue, gennemføres med personale fra den
(som ligner mis med de blå øjne), samt en kopi af de sange vi synger for
konkrete stue, samt børn og personale fra en anden stue – det andet hus.
tiden. I kufferten ligger ligeledes en kreativ opgave, som barnet skal lave
Når projektperioden er slut, har børnene deltaget i aktiviteter på de 8 stu-
sammen med forældrene. Den kreative opgave går ud på, at barnet sam-
Kvalitetsrapport - 2014
62
men med forældrene skal lave en blå collage. Vi har lagt både karton, sakse
Distrikt Vest
og lim i kufferten. Familien skal selv finde reklamer. Vi har valgt, at man
Børnehaven Lagunen http://net.naestved.dk/Lagunen.aspx
må have kufferten med hjemme i 2 dage, således at alle familier har mulighed for at få kigget på indholdet sammen med deres barn. Responsen er
meget positiv og collagerne, som børnene har lavet med forældrene, bliver
løbende udstillet på stuen. De giver anledning til mange gode snakke, både
om hvad der er på collagen, men også hvem barnet lavede den sammen
med.
Over en periode på 2,5 mdr. arbejdede børn i Lagunen i efteråret 2013 med
et projekt under overskriften "Krop og Bevægelse". Herunder blev der arbejdet med emner som "hvordan fungerer min krop" og "hvordan passer
jeg på min krop". Børnene var inddelt i aldersgrupper og til hver gruppe var
tilknyttet to medarbejdere. Undervejs i forløbet var børnene igennem forskellige aktiviteter med fokus på bevægelse og sanseoplevelser. Der blev
fremstillet tegninger af kroppe og skeletter, set på modeller af menneskekroppen og arbejdet med førstehjælp.
Ved periodens afslutning omdannede vi en eftermiddag hele børnehaven til
et interaktivt værksted for forældre med børnene som guider. Der blev
udstillet tegninger og billeder af børnenes arbejde. Og der blev lavet stationer, hvor forældrene kunne prøve sansekasser, hvor de ved hjælp af følesansen skulle gætte hvad der var i kasserne. Et andet sted skulle de smage
sig til indholdet i de skjulte skåle, et sted skulle de gennemføre en forhindringsbane, og et sted skulle børnene vise at de kunne lægge far eller mor i
aflåst sideleje.
Forældrene fik på denne måde et rigtig godt indblik i hvad børnene havde
lært i perioden og forældrene fik inspiration til aktiviteter som de kunne
lave hjemme sammen med deres børn. Og børnene viste med stolthed de
spændende aktiviteter frem som de selv havde deltaget i hen over perioden.
Og som supplement til det hele var der kaffe/the og frugt servering, og ikke
mindst mulighed for en snak med andre forældre og husets medarbejdere.
En dejlig aktiv eftermiddag i Lagunen som både børn, medarbejdere og
forældre oplevede som spændende og lærerig.
Daginstitutionen Lindegården: [email protected]
Lindegårdens atelier summede af liv og engagerede stemmer da Lindegården og Digterhuset i aftes d. 23. oktober 2014, havde inviteret Konsulent
Rikke Bille fra Maryfonden og Red Barnets projekt "Fri for Mobberi" til at
fortælle om det gode børnefællesskab og hvordan personale og forældre,
sammen kan arbejde for at skabe en inkluderende kultur i institutionen,
Kvalitetsrapport - 2014
63
hvor børn og voksne mødes med tolerance, respekt og omsorg. Det er per-
og de andre børn viste glædeligt, hvor dygtige de var blevet til at cykle. På
sonale og forældres FÆLLES ansvar, at børnegruppen fungerer og har mod
begge ture spiste vi sammen, legede lege, trak tov og hyggede os. Vi hav-
til at sige til og fra.
de nogle gode dage sammen. De forældre der havde mulighed for at tage
De engagerede stemmer og det summende liv, skyldtes de drøftelser for-
en fridag sammen med deres børn, havde kun positive kommentarer til
ældre og personale gruppevis havde imellem det inspirerende oplæg. Di-
turen. De ville gerne deltage igen.
lemmakort fra "Fri for Mobberi's" mobbekuffert opstiller dilemmaer blandt
Den årlige Trimdag (motionsdag)er et tilløbsstykke hvert år. Der deltager
børnene, vi alle kender i hverdagen, både som forældre og som pædago-
både forældre og bedsteforældre sammen med deres børn og børnebørn og
ger, hvilket gjorde vores drøftelser nærværende og realistiske, engagerede
de går eller løber en 2,38 km. rute. I år var deltagelsen ekstra stor, og
og optændte.
stuerne havde gjort et godt stykke arbejde for at informere og opfordre
Aftens hovedbudskaber til forældrene var; Dét du gør for fællesskabet,
forældre og bedsteforældre til at deltage. Forældre fortalte også om gode
kommer dit eget barn til gode
oplevelser fra tidligere Trimdage på et forældremøde op til. Selve dagen
Hav fokus på hele børnegruppen, ikke kun dit eget barn.
forgik den 10/10 med fælles opvarmning i gården for alle. Derefter blev de
Forældregruppen takkede for det relevante oplæg og tilkendegav at de ser
4 hold med børn, forældre, bedsteforældre og de voksne sendt af sted på
frem til at blive inddraget meget mere i mobbekuffertens indhold og det
den 2,38 km. lange rute, med 5 min. mellemrum. Det var nogle glade, for-
gode samarbejde for et inkluderende børnefællesskab i både Lindegården
ventningsfulde børn og voksne der gik/løb af sted. Alle var i mål ca. 1 time
og Digterhuset.
senere til vand og kiks i gården. Forældrene, bedsteforældrene og vi oplevede dagen som en rigtig positiv fælles dag med glade børn.
Sandved Børnegård
I sommeren 2014 blev vi certificeret som en DGI institution og har derfor
Tjørnehuset
meget fokus på bevægelse hver dag. Alle børn i Sandved Børnegård skal
Læringsmål: Lære at være en del af et nødvendigt fællesskab - lære rytme
dagligt være fysisk aktive i min. en ½ times planlagt aktivitet sammen med
og sange.
de voksne. Vi har meget mere fysisk aktivitet hver dag og opfordre samti-
Erkendelsesmål: Opleve glæde ved fællesskab (uden aldersgrænse) og
dig forældrene til at være aktive sammen med deres børn i deres fritid.
genkendelighed.
Mange forældre har været rigtige positive over for den ekstra aktivitet i
I forbindelse med landsdækkende SPIL-DANSK-DAG inviterer Tjørnehuset
dagligdagen og er kommet og har fortalt om, hvor meget mere aktive deres
til
børn er blevet hjemme. De har kunnet tage på ture sammen med deres
FÆLLES SANGPROJEKT - et fremtidigt samarbejde på tværs af alder..
børn på cykel og gåben på en ny måde. Vi har også forsøgt at inddrage
Tjørnehuset inviterer en gruppe fra: Hindholm Privatskole, Hårslev Efter-
forældrene aktivt i vores hverdag på fælles cykelture, ture ud af huset, den
skole og Ældrecentret Fugleparken.
årlige Trimdag (motionsdag)og har haft glæde af forældrenes kunnen inden
Hver gruppe vælger en sang over tema "Efterår" og der øves på hinandens
for forskellige idrætsgrene som "trænere".
sange og fællesøvning på Hindholm skole. Alle går på scenen sammen i
En af stuerne i huset har haft 2 cykeldage på "sporet" sammen med foræl-
Kulturladen i Fuglebjerg til SPIL-DANSK-DAG.
drene og deres børn her i 2014. Forældrene skulle cykle henholdsvis 5 km.
En ny tradition for de største børn (kommende SFO-børn) er startet.
og 3 km sammen med deres børn og de andre børn. Der var god forældre-
Musikken spiller med alle 4 melodier i huset så alle kan nynne med og "vo-
opbakning til begge dage. Børnene var stolte af, at deres forældre var med,
res" sang øves og synges af alle børn til fælles fredagssamling i Tjørnehuset
Kvalitetsrapport - 2014
64
i tiden op til SPIL-DANSK-DAGEN, hvor mange forældre og børn er parat
Forældrecaféer er en god ide og vi arbejder for at det bliver en naturlig del
som tilskuere og "medsyngere".
af bestyrelsens arbejde at gennemføre disse caféaftener. I dag er det ild-
Alle inviterede deltog så vi var fra 5-90 år- vi var ca. 50 på scenen -
sjælene blandt bestyrelsens medlemmer, som gør det muligt.
DEJLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
Humlehaven
Dagplejen
Forældrecafè
Åbent hus hos Fladsåtroldene
Humlehaven er en integreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Den
I anledningen af Dagplejens dag 2014 blev der afholdt åbent hus i den
er beliggende tæt på skov og strand og Karrebæk fjord. Institutionen er et
kommunale dagpleje, og hos Fladsåtroldene havde vi forberedt os godt.2
naturligt samlingspunkt for lokalsamfundets børnefamilier og der er altid
mdr. før startede vi op med at male bannere, som blev hængt op 4 forskel-
livlig snak blandt en stor del af forældrene. Der afstemmes legeaftaler og
lige steder i byen, der blev trykt 50 plakater som pyntede lygtepæle, bus-
der laves aftaler om at tage hinandens børn med til gymnastik og fodbold
stoppesteder, hos købmænd, haller, kirke og m.m. Samtidig fik vi lavet en
m.v. Der aftales private sammenkomster. Der deles glæder og bekymrin-
artikel til NæstvedBladet om vores arrangement. Dvs. at vi rigtig mange
ger o.m.a. Personale og bestyrelse drøftede hvordan den gode interaktion
steder i kommunen og på forskellig vis satte fokus på de to dagplejehjem
imellem forældrene kunne spredes til at omfatte endnu flere familier. Der-
der var åbnet op for forældre og andre nysgerrige. På selve dagen havde vi
med blev en idé om at lave forældrecafé til virkelighed.
sat fokus på læreplanstemaet Krop og bevægelse: en stor oppustelig bold
Der har været afholdt to caféaftener med succes. På hver café har der
de små kunne lege indeni, et soppebassin fyldt med plastbolde og en ba-
deltaget ca. 30 forældre, hvoraf flere af de fremmødte forældre gav udtryk
lanceslange børnene brugte til at gå på line på og holde fast i når de sam-
for, at de deltog pga. aftenens emne. Derudover var der gruppen af foræl-
men gik tur i haven. Der var også sæbebobler, balloner og sund mad i form
dre, som altid bakker op om arrangementer i Humlehaven og ikke mindst
af boller, frugt og havregrynspandekager. Både børn og voksne havde en
kom der forældre som var blevet opfordret af andre forældre og personale.
god dag, hvor vi sammen lærte, at det at bevæge kroppen på en ny og
Første tema var " Førstehjælp for familier med småbørn", hvor en instruk-
anderledes måde kan være både sjovt og spændende. Børnene var ivrige
tør kom og underviste. Anden café var en "Marte-Meo aften", hvor det var
efter at prøve de forskellige aktiviteter, der var en rigtig god stemning og
Humlehavens egne to Marte-meo terapeuter, der holdt oplæg. Begge af-
ingen gråd. Her fik vi også vist de besøgene, hvordan vi gennem leg for
tener var der et stort engagement blandt forældrene. Der blev stillet
udfordret Kroppen, styrket både den Sociale og Personlige udvikling, mens
spørgsmål til oplægsholderne og der blev diskuteret og vejledt forældrene
vi hele tiden benævnte for børnene og derved også kom omkring Sprog. De
imellem.
fremmødte forældre virkede positive, de var nærværende og med helt nede
Det er bestyrelsen, der sammen med en personalerepræsentant, står for
planlægning og afvikling af caféen.
Emnet for en caféaften aftales på et
i børnehøjde. Vi dagplejere høstede af den gode forberedelse og organisering af arbejdsopgaver på selve dagen, så alle kunne nyde det hele uden
bestyrelsesmøde og oplægsholder kontaktes. Alt praktisk vedr. opslag og
stress. Efterfølgende fik vi dagplejere dokumenteret dagen for forældrene
tilmelding, kagebagning, opstilling af borde, byde velkommen m.v. er be-
på forskellig vis; udover den mundtlige fortælling om deres børns oplevel-
styrelsens opgave. Bestyrelsen har sammen med personalet ansvar for at
ser var der bl.a. fotos på opslagstavler, digital billedramme, collager og
informere og opfordre alle familier til at deltage.
fotos i Barnets Bog. Desværre var der ikke det store ryk-ind, som vi havde
ønsket, sikkert pga. det meget faldende børnetal i vores område. Vi har
Kvalitetsrapport - 2014
65
efterfølgende talt om, at ved kommende og lignende arrangementer, skal
jer, men også med de øvrige dagplejere og de kan se, at vi kender hinan-
det gøres meget tydeligt, at vi er kommunale dagplejere og ikke private
den, hinandens børn og samarbejder.
børnepassere.
Det er blevet lidt at en tradition, at afvikle forældremødet på denne måde.
Vi har oplevet, at det skaber større åbenhed og samhørighed os alle imel-
Lindebjerg
lem og i særdeleshed også efter arrangementet.
Forældremøde i DUI-hytten, august 2014. Vi havde planlagt at det årlige
forældremøde skulle være en kombination af det sociale, kulturelle og i
Tyttebøvs - Opstart hos Fadhila
naturen. I god tid, så forældrene havde god mulighed for at planlægge
En god start i dagplejen giver 2 gode år til barnet og et godt samarbejde
deltagelse, lagde vi invitationen på hjemmesiden, og fortalte om, hvordan
mellem forældre og dagpleje. Sammen med forældre har vi indkørt en pige
vi havde tænkt, at dagen skulle løbe af stablen. En lille gruppe af dagpleje-
på et år her efter sommerferien. Jeg har inviteret forældrene til møde inden
re stod for den reelle planlægning. Vi mødtes til et udendørsarrangement i
deres barn skulle starte hos mig. De kom på besøg over frokost og vi fik
DUI-hytten kl. 9.00, i Karrebæksminde. Forældrene kom med deres børn,
god snak om hvordan deres barn skal starte op.
til en morgenbuffet med kaffe/the og lækkert brød med tilbehør. Der var
Til mødet introducerede jeg mig selv og fortalte om min familie, mit arbej-
repræsentation på næsten 100 procent. Vi bød velkommen og fortalte om
det, hvad vi laver i hverdagen, om de praktisk ting og de fik en rundvis-
dagens program. Efter morgenmaden samledes forældre og ”deres” dagple-
ning. Forældrene var meget åbne omkring mødet og de fortalte om deres
jer og gik f.eks. en tur til stranden, til legepladsen og hoppepuden eller til
pige og hvordan hendes hverdag fungerer, så jeg ved hvordan jeg skal
havnen. Alle havde hver især medbragt en frokostret og alle retterne blev
passe hende. Imens vi sad til møde prøvede jeg at komme i kontakt med
til en fantastisk frokostbuffet. Efter frokost kunne vi dagplejere rydde af og
pigen og det lykkes, hun søgte mig og til sidst kunne jeg tage hende.
forældrene lagde deres børn til en middagslur. Der var nu tid til en kop
Jeg fortalte forældrene om mine erfaringer med opstart i dagpleje, om at
kaffe og et meget udsøgt kagebord (også fremkommet på basis af bidrag
det er godt at mor eller far kommer og bliver sammen med barnet den først
fra alle) og her var tid til voksensnak og mulighed for at mingle. Arrange-
dag. Det kunne mor godt, hun kom og blev sammen med pigen i en time.
mentet sluttede kl. 15, hvor vi dagplejere ryddede af. DUI-hytten på Enø er
Dag 2 kom mor og afleverede og pigen blev hos mig i 2 timer. Det er så
valgt, fordi her er et afgrænset område, men med plads til mange menne-
vigtigt at mor vinker og siger farvel til barnet, så barnet kan se hun går.
sker. Der er en legeplads til børnene og der er faciliteter til rådighed, (køk-
Jeg sender en SMS til mor og fortæller hende at hendes datter klarer sig
ken, toiletter m.v.) til så mange mennesker. Her er mulighed for at være
fint. Dag 3 har pigen sovet hos mig om formiddag og dag 4 var hun her
inde, hvis vejret svigter, men vejret viste sig fra sin bedste side, så det blev
hele dagen. Forældrene bliver involveret i hvad der sker i hverdagen og jeg
en udedag. Tankerne bag en hel-dags-arrangement er, at vi forener det
sender billeder i løbet af dagen. Hun er nu faldet godt til og dialog kører
praktiske med det sociale. Vi samles traditionelt omkring et bord, vi er fæl-
mellem forældrene og mig.
les om arrangementet og vi skaber rammer for, at både voksne og børns
behov tilgodeses. Her kan de mindste få en lur, når det behøves og de stør-
Kildemarksgruppen
re børn lege imens. Forældrene kan mødes med de andre forældre hos
Vores tur til Dagplejens hus på Plantevej:
”deres” dagplejer, men de kan også mødes med andre forældre i Linde-
Dagplejerne i Kildemarksgruppen har på et gruppemøde aftalt, at vi ville på
bjerggruppen. Forældrene har en mulighed for en snak med ”deres” dagple-
en tur til vores PLUS-tilbuds hus på Plantevej. Der blev lavet en fin invitation til forældrene om muligheden for en hyggedag med deres barn og for
Kvalitetsrapport - 2014
66
at hilse på os forskellige dagplejere. En rigtig god mulighed for at se på de
frugt/kage. Og tage deres børn med hjem, for at spare en bus hjem.
super faciliteter vi har i huset på Plantevej. Vi bad, på invitationen, børne-
Læringsmål: lære at få hjælp af forældrene, lære at spørge om hjælp, vise
nes forældre om at give en tilbagemelding, om de havde mulighed for at
hvem de andre forældre er, at børnene er sammen med både dagplejer og
deltage i vores "forældre kaffe arrangement" og om de havde lyst til at
forældre på en gang, sætte ansigt på.
bidrage med frugt, hjemmebag eller andet til vores kaffebord.
Valg af område for dokumentation og evaluering: Invitere; gæstedagplejer,
Vi fik tilbagemeldinger fra forældrene og kunne bestille busser, som skulle
pædagog, forældre, dele op i 2 hold, så vi ikke er så mange, tage billeder til
transportere os.
dokumentation, lave plan over hvad vi skal gøre og hvem der gør hvad.
D. 19. september 2014 tager 4 dagplejere og 16 børn af sted med busser til
Evaluering: så er dagen gået, og det har været en kanon dag, for både
Plantevej. En dejlig bustur til glæde for vores børn.
børn, forældre og dagplejer. Vi syntes at dagen røg af sted, og det er godt
Vi har en hyggelig formiddag i Krop og Bevægelsens tegn. Vi fejrer sågar
tegn på at det er gået godt. Vi havde vejret med os, så vi kunne være ude,
fødselsdag med sang og gave. Og spiser fælles udendørs frokost i det gode
dejligt. Der var stor tilslutning fra forældres side. Dejligt. Og der var en
vejr.
masse dejligt frugt/kage, og har kun fået positiv tilbage melding fra foræl-
Efter middagsluren kommer forældrene og ser vores hyggelig omgivelser og
drene og børnene har snakket en masse om det også. Der var en god og
har nu mulighed for at få svar på evt. spørgsmål og for at se sig omkring på
rolig stemning. Det vi måske godt kunne have tænkt os var, at vi alle fra
egen hånd. Vores gæstedagplejer var også kommet på besøg for at hilse
gruppe havde været der sammen på en dag. Også for forældrenes skyld.
på børnene og deres forældre.
Og at pædagogen havde været der, sammen med forældre.
En rigtig dejlig dag, med glade børn, dagplejere og rigtig stor opbakning og
Men det er en dag vi meget gerne vil gøre om igen. Vi havde kun 2 børn
positive tilbagemeldinger fra vores forældre.
som skulle med hjem.
Kildemarkgruppen
Lundebakken Nord/Øst
Læreplaner for forældrehygge på Plantevej 27, den 19/09.14 Tema: med
Dagplejedagen Maj 2014. Vi havde i Lundebakkens Dagpleje lavet et fælles
forældre som fokus.
arrangement på Dagplejens dag i samråd med vuggestuen i børnehaven
Kvalitetsmål for planen: tryghed, fællesskab, sætte ansigt på dagplejer/
Ellebæk.
andre forældre, vise glæde ved vores arbejde.
Formål: Synliggørelse af Dagplejen og ”projekt gæstedagpleje” i vuggestu-
Læringsmål: Samarbejde mellem forældre og dagplejer, fællesskab, vise
en Ellebæk Toksværd.
hvad vi laver med deres børn, gøre os synlige over for forældre.
Vi syntes at det ville være en oplagt dag til at synliggøre dagplejen og gæ-
Erkendelsesmål: Fællesskab mellem dagplejer og forældre, glæde ved at
stedagplejen ved at invitere forældre, kommende nye forældre og bedste-
passe deres guldklumper, tryghed, snakke med andre fra "min" dagpleje,
forældre som havde tid og lyst til at kigge forbi og se og høre lidt om den
sætte ansigt på.
nye omlægning af gæsteplejeordning og ligeledes se hvordan børnenes
Overordnet handleplan og metode/overvejelser: Gruppemøde; snakke om
tilgang til et nyt miljø, vuggestuen og personale. Vores samarbejde med
at vi ville lave forældrehygge og hvor vi kunne holde det. Vi ville prøve at få
vuggestuen i Ellebæk og leder Henny Lorentzen var i top. De havde sørget
Plantevej, hvor nogle havde prøvet at være før, se på om vi havde penge til
for kaffe/the – nybagt kage og pølsehorn og dagplejerne havde sørget for
en bus, sætte forældrene som fokus. Lave indbydelse, hvor der skulle være
servicen og frugt. Aktiviteterne på dagen var at puste sæbebobler og bruge
fælles kaffebord, vi ville give kaffen og forældre skulle komme med
legepladsens faciliteter, - det blev brugt flittigt af børn og voksne. Evalue-
Kvalitetsrapport - 2014
67
ring af arrangementet: Samarbejdet og arrangementet med vuggestuen-
ter typisk ved 15.00 tiden og man kommer efterhånden som den alm. af-
dagplejen gik rigtigt fint. Der blev leget, hygget og snakket på kryds og
hentningstid nås. Børnene og jeg har dækket et flot fødselsdagsbord og
tværs. Forældrene fik fremvist vuggestuens indendørs-udendørsfaciliteter,
bagt boller, pølsehorn e.l. Forældrene til fødselsdagsbarnet står selv for det
samt uddybning af info fra folderen projekt gæstedagpleje og svar på
”søde” indslag og drikkevarer til børnene.
spørgsmål der kunne være. De forældre der deltog i vores arrangement, gik
Jeg oplever stor opbakning fra alle forældre og hører ofte, at de synes det
hjem med en positiv oplevelse og følte sig rimelige trygge ved at skulle
er dejligt, at lære de andre forældre og søskende at kende. Stemningen er
aflevere deres lille ”Guldklump”. De bekymringer de havde gået og gjort sig
rigtig god og til tider lidt ”løssluppen”. Det har også hændt at legeaftaler og
omkring det nye gæstedagpleje tilbud, blev efterhånden manet til jorden.
afhentningshjælp er aftalt efter disse fester.
De fik set hvordan deres børn agerede i de nye omgivelser, samt kontakten
til de andre børn og voksne. En hyggelig formiddag med glade og imøde-
Sydby gruppe
kommende børn/voksne.
Juletræsfest 2013. Traditionen tro blev der afholdt juletræsfest for forælder
eller bedsteforælder på Sydbyskolen nede i Sydpolens cafe.
Fensmark gruppe
Vi er 11 dagplejere med hver 4 børn og en gæsteplejer i gruppen, så det
Hvert år, den anden onsdag i maj fejrer vi dagplejens dag.
bliver en stor juletræsfest.
I år havde vi valgt at vi ville synliggøre os, og derfor gå optog gennem by-
Der har altid været og er stadig en stor opbakning til gruppens arrange-
en.
menter. Sådan en dag kan vi samle omkring 70 mennesker alt i alt. Det er
I ugerne op til har vi gennem vores læreplanstemaer øvet forskellige sange
en hyggelig formiddag hvor vi starter med at byde velkomme, så danser vi
til dagen, og børnene har lavet et banner med deres hånd aftryk.
rundt om træet og synger og slutter af med "Nu er det jul igen" og løber
Vi har inviteret forældre og bedsteforældre til at fejre dagen sammen med
ud igennem gangen og ind om træet igen.
os, og til at deltage i optoget.
Så kalder vi på julemanden og da han er en gammel mand, høre han ikke
Vi startede dagen hjemme i vores legestue, hvor der blev serveret sunde
så godt, så der lægges kræfter i fra alle børn og voksne. Han kommer og
boller, frugt og grønt ude i vores dejlige have. Derefter startede optoget
deler en pakke ud til alle børnene, langt de fleste børn henter selv deres
gennem byen. To forældre gik forrest med det flotte banner. Turen gik forbi
gave og resten hjælpes af forælder/bedsteforælder el dagplejere.
plejehjemmet, hvor vi gjorde et lille ophold, de ældre kom ud og alle børn
Så er det til lidt at spise og drikke, der er kaffe/te og vand, der er frugt på
og voksne sang,
bordene og børnene får en godtepose med sunde ting. Dog får vi æbleski-
Velkommen alle sammen, Du skal klappe hvis du er i godt humør, Jens
ver denne dag, det hører sig til.
Pedersens ko, og vores helt egen dagplejesang, til stor glæde for både børn
Til sidst slutter vi af med at gå ned i det musiske rum og synge, det er en
og voksne. Vi sluttede vores tur af ved gadekæret, hvor vi sang vores san-
god tradition, så kan forældrene hører hvad det er deres børn går og syn-
ge igen og sagde tak for en dejlig dag med glade børn og voksne.
ger derhjemme.
Korskilde gruppen
Baunehøj
Fødselsdagsfest hos Ulla Simonsen
Forældresamarbejde i forbindelse med tur til DUI-hytten på Enø.
Her hos mig har vi en dejlig tradition med, at børnenes fødselsdage bliver
Det er rigtig vigtigt at vi har et godt samarbejde med forældrene, for at
fejret med en fest hvor alle forældre og søskende er inviteret. Festen star-
vores tur til DUI-hytten på Enø, kan lade sig gøre.
Kvalitetsrapport - 2014
68
Vi har sørget for at give forældrene en seddel med informationer om turen i
Denne lille positive oplevelse har gjort, at vi har utroligt godt og tæt sam-
god tid og har samtidig fortalt, hvordan dagen vil forløbe og svaret på
arbejde. De kommer altid og spørger, hvis de har brug for et godt råd. Vi
eventuelle spørgsmål.
har en meget åben og positiv dialog. Vi har også samarbejdet tæt omkring
Dagen starter med at vi dagplejere møder ind i hytten kl. 7 og er klar til at
pigens madvaner. Hun spiste meget frugt derhjemme og ville næsten ikke
tage imod børnene.
røre andet i dagplejen heller. Vi fik en god snak om det… At det ikke var
Forældrene vil rigtig gerne være behjælpelige for at vores udflugt kan lyk-
godt for hende med al den frugt og det høje sukkerindtag det medførte.
kes og det gør de bl.a. ved selv at køre børnene derned om morgenen,
Forældrene besluttede, at der slet ikke ville blive serveret noget frugt for
medbringende deres barnevogne. Derudover tilbyder forældrene også at
hende derhjemme i et stykke tid, og hos mig fik hun tilbudt en masse grønt
medbringe andre ting vi skal bruge som Baby Bjørn, skiftetøj m.m.
til de forskellige måltider samt en lille smule frugt om eftermiddagen. Samarbejdet om at ændre pigens frugtindtag har gjort, at hun nu både spiser
Fuglebjerggruppen
Forældresamarbej-
rugbrød og grønt samt at hun får en længere sammenhængende søvn til
de/forældreinddragelse. En pige på 10 mdr. starter op hos mig. Hun er en
middag (hvor hun før kun sov ½-1 time). Om eftermiddagen kommer for-
sød og charmerende og også meget bestemt ”lille dame”. Det er lidt svært
ældrene så for at hente deres børn og i den forbindelse inviterer vi på kaffe
for hende at starte i dagpleje, hvilket hun af og til meget tydeligt giver ud-
og rigtig mange forældre bidrager med kage og boller til et stort ta-selv-
tryk for. Pigen har et utroligt flot, halvlangt hår med krøller. Det hænger
bord. Det giver også forældrene mulighed for at mødes med de andre for-
dog ned i øjnene på hende og kommer med ind i munden, når hun spiser,
ældre og få talt lidt sammen, hvilket der er mindre plads til i den normale
så jeg snakker med forældrene om, at det er bedst, at håret bliver sat op.
hverdag.
De siger, de ikke kan få lov til at røre hendes hår uden hun ”flipper ud”.
Så vi kan alt i alt konkludere at vi oplever stor positivitet og opbakning fra
Hun skriger, hver gang de reder hendes hår igennem med børsten. En dag,
forældrene, der sætter stor pris på, at vi vil bruge en dag med børnene på
hvor pigen vågner før de andre, begynder jeg stille og roligt at rede hendes
Enø. Det er vores oplevelse, at når vi viser engagement, giver det også
hår igennem og lave rottehaler på hende, mens hun sidder på gulvet og
fremadrettet forældrene lyst til at samarbejde, for at deres børn får nogle
leger. Fordi hun leger, tænker hun ikke så meget over, hvad jeg laver. Jeg
gode oplevelser både hjemme og ud af huset.
tager et billede og sender til mor og far med en stor smiley. Jeg reder hendes hår igennem igen og laver nu fletninger i håret, mens jeg snakker og
Digtervejsgruppen
fjanter med hende. Da forældrene kommer og henter hende, er de fulde af
Forældresamarbejde. Et barn på 2½ år, har gået hjemme hos sin mor og
begejstring over hendes fletninger og det billede jeg sendte til dem. Vi
far, og skal nu starte i dagplejen.
snakker om, at de også meget gerne må ”øve” at redde hår derhjemme og
Ikke nok med at barnet syntes at det er svært, men moderen syntes også
sætte det op, mens hun fx leger. Den er de helt med på. De kan jo se, at
at det er meget svært, at skulle give slip på sin lille guldklump. Moderen vil
det sagtens kan lade sig gøre. Nu kan selv far får lov til at lave rottehaler
allerhelst beholde barnet hjemme, men ved at samarbejde og med den
på pigen. Der er ingen sure miner derhjemme mere, når hun skal have
rette guidning og vejledning, lykkedes det dagplejeren og konsulenterne at
ordnet hår, og ingen generende hår i hverken øjne eller mund, når hun
få moderen og faderen til at aflevere barnet hver dag. Ja, forældrene syn-
leger og spiser i dagplejen. Vi har i fællesskab fået vendt dét at få redt hår
tes nu, at det er dejligt. Barnet bliver motiveret, stimuleret, aktiveret og
og sat det, til noget positivt.
taget hånd om, og har forældrene behov for det, kan de altid få et godt
råd. Nu er barnet ved at være 3 år, og det er børnehave tid. Kan barnet
Kvalitetsrapport - 2014
69
mon klare det?
arbejdet med babytegn, var vi tre, som valgte, at dokumentere dette via
Dette må undersøges. Så i samarbejde med forældrene forlænges tiden i
billeder, hvor det enkelte barn viste tegn fra dagligdagens begreber. Der ud
dagplejen med 3 måneder. Imens findes der også i samarbejde med foræl-
over viste vi en lille video, hvor tegnene blev vist i praksis”. Blomsterhusets
drene en børnehave, der tilgodeser barnets behov og forældrenes ønske.
legeplads var forvandlet til en udendørs anderledes og meget kreativ ople-
Nu er sidste dag kommet i dagplejen. Der bliver hygget med kaffe og bol-
velse med pædagogisk indhold: Der var en helt speciel udstilling, med de
ler. Bagefter er det tid til et farvel. Moderen siger:" Du er verdens bedste
ting dagplejebørnene havde haft ”fingrene i”. På en tørresnor hang en læ-
dagplejer", og faderen siger:" dette er ikke et farvel, men et på gensyn og
replan samt eksempler på, hvad børnene havde fundet på gåture rundt i
vi kommer og besøger dig igen."
lokalområdet, - og skaberglæden lyste ud af tegninger og malerier på mange forskellige materialer. Rundt om på legepladsens buske hang QR-koder,
Firkløveret - [email protected]
som ved en scanning på mobiltelefonen viste små videoklip af børn i for-
Naturens dag 17.september 2014.
skellige pædagogiske aktiviteter.
Naturvejleder Helen holm havde indbudt til Naturens dag ved fodsporet i
Hyllinge (perron 4). Dagplejerne havde valgt at bruge hele dagen på naturbasen, så de børn der ikke var afleveret hos dagplejeren om morgenen blev
Hent den gratis app: QR scan
afleveret ved fodsporet(inkl. barnevogne) Dagplejebørnene sov til middag i
Og prøv at scanne denne QR kode…
shelter eller de medbragte barnevogne og samtlige børn blev afhentet på
Dagen var en rigtig god anledning til at give et billede af, hvordan vi i dag-
Fodsporet. Denne aktivitet kunne ikke lade sig gøre uden forældrehjælp!
plejen arbejder med børnene på et højt fagligt niveau. Alle børn og dagple-
Forældrene i vores gruppe lægger vægt på at vi som dagplejere vil give
jere havde bidraget med en bred vifte af kreativitet. Det store fremmøde af
deres barn nogle gode oplevelser, og her er de også medvirkende til at
børnenes forældre og familier viste tydeligt, at forældrene er engagerede
komme med gode ideer og udnytte kontakter til at vi har haft eks: brandbil
og har stor interesse i dagplejens arbejde, og samtidig viser tilbagemeldin-
på besøg, traktor på besøg, helikopter mm
gen fra dagen, at vores faglighed og pædagogiske arbejde gør indtryk.
Blomsterhuset havde, også dette år, formået at fremhæve alle kunstvær-
Blomsterhuset Herlufmagle
kerne på fornemste vis. Børnene var meget stolte og glade over at vise
Stilheden blev brudt i Herlufmagle! En dejlig og solrig dag i August, da dag-
netop deres bidrag frem, og genkendelsen var tydelig.
plejerne fra Blomsterne holdt fernisering i Blomsterhuset på Helgesvej 23.
For at vise, hvad vi (også) laver i hverdagen sammen med børnene, havde
Holsted gruppe
vi indbudt søskende, forældre og bedsteforældre. Omkring 150 deltog for at
Idrætsdag i Børnehøjde. Da vi i år har fokus på forældresamarbejde har vi i
se dagplejebørnenes udstillinger, få en hyggelig snak, en kop kaffe og dejli-
vores legestuegruppe med stor succes besluttet at inddrage forældrene i
ge hjemmebagte boller. Det Kulturelle læreplanstema var en oplagt mulig-
arrangementer som har været en del af vores læreplaner. Vi har i en perio-
hed at arbejde med - for hver enkelt dagplejer. Processen med at arbejde
de på to mdr. arbejdet med Krop og Bevægelse med fokus på Grovmotorik-
kreativt foregår på mange og forskellige måder hos hver enkelt dagpleje-
ken og har derfor syntes at det kunne være spændende at afholde en
gruppe, og børnenes forældre var også involverede på forskellig vis. Blom-
Idrætsdag i Børnehøjde. Vi har i denne periode prøvet at opfordre det en-
sterne er en del af projekt Babytegn, og vi har derfor meget fokus på bør-
kelte barn til at bruge kroppen igennem legen. Vi har øvet os mange gange
nenes indlæring og brug af baby/børnetegn: ”Da vi gennem længere tid har
på de enkelte aktiviteter som vi skal prøve kræfter med til Idrætsdagen.
Kvalitetsrapport - 2014
70
Vores læringsmål i perioden var:
barn. Vi lægger i fællesskab XXs ting i hans kasse i bryggerset, og går ind i
6 - 18 MDR.
Afprøve deres muligheder.
legeværelset, mens vi sætter ord på alt "nu går vi ind i køkkenet", " vi dre-
18 - 36 MDR.
Udfordre egen kunnen og flytte grænser rent motorisk.
jer til højre", "her er opvaskemaskinen " o.s.v. På legeværelset sætter vi
DAGPLEJERE
Være positive, velforberedte, nærværende og anerkenden-
os alle på puderne og børnene gør sig klar til at synge. XX sidder hos mor.
de. Hele projektet blev afsluttet med en forældredag, hvor vi var sammen
Vi synger navnesangen, hvor vi alle og børnene i særdeleshed benævnes.
på en sjov, aktiv og anderledes måde. Vi startede dagen med fælles mor-
XX får snart lyst og mod til at sidde selv. Børnene leger. Jeg fortæller om
genbord hvor vi fik fyldt depoterne op inden vi skulle prøve kræfter med
dagplejens hverdag, og fortæller samtidig at mor- eller mormor er velkom-
alle aktiviteterne. Stemningen var i top og vejret var med os. Børnene nød
men til at deltage i dagplejens hverdag, indtil de er trygge nok til at afleve-
at være aktive sammen med mor, far, venner og dagplejere og viste med
re XX. Jeg spørger ind til XX, og mor fortæller hans historie. XX afkoder
stor glæde hvor gode de var blevet til at klare alle udfordringerne. Efter et
hurtigt, at mor er tryg ved mig og min praksis, hvilket gør ham tryg. Tredje
par timers fysisk aktivitet nød vi en frokost i det grønne med skøn pasta,
dag i dagplejen, afleverer mor XX og det går rigtigt godt.
salat og kødsovs. Imens at børnene fik en velfortjent middagslur kunne de
Vores fælles fodslaw skal være børnenes udvikling og trivsel. Forældresam-
voksne nyde en kop kaffe, hyggesnakke og samle kræfter til en ny omgang
arbejde kræver åbenhed, dialog og tillid.
udfoldelse. Vi dagplejere oplevede dagen som en kæmpe succes og nød den
positive feedback som vi fik fra alle forældrene. Dette arrangement skal
Stenlænge gruppen
helt sikkert gentages igen til næste år - med nye aktiviteter.
Praksis fortælling fra min hverdag som dagplejer i Stenlænge gruppen.
Jeg er dagplejer for 4 børn i alderen 1-3 år.
Ressourcedagplejer
Jeg har igennem de sidste 1 1/2 år skrevet et informations brev via mail til
Opstart af nyt barn i Ressourcedagplejen.
mine børns forældre. Brevet har de modtaget hver fredag.
Nyt barn er synshandicappet og født præmatur. Dagplejer og dagplejekon-
I brevet indgår der f.eks. Hvad der optager børnene lige nu, hvad vi arbej-
sulent har inden barnets opstart i dagplejen været på kur-
der på i forhold til vores læreplaner, hvad der bliver serveret af mad, frugt,
sus/informationsdag på synscentralen sammen med det nye barn, samt
grønt samt generelt om børnegruppens trivsel.
mor og mormor.
Denne beskrivelse dokumenterer jeg med billeder.
Jeg har inden opstart gjort mig tanker om hvordan jeg skulle give barnet og
Jeg oplever, at denne form for information til forældrene fungerer rigtig
mor den allerbedste start i dagplejen, og om hvordan jeg i samarbejde med
godt og bliver taget rigtig godt imod. Det hjælper, forældrene til at få en
mor/familien kan skabe de bedste betingelser for et godt lærings- og udvik-
god dialog om det der sker på billederne med deres børn derhjemme.
lingsmiljø for barnet. Jeg skal møde mor og familien på en anerkendende
Fremad rettet vil jeg benytte Børneintra til at give dem den samme infor-
måde, med en åben og ærlig dialog. Samspillet mellem mig som dagplejer
mation en gang om måneden, da det jo er det medie vi skal bruge i fremti-
og mor/familien skal give grundlag for at barnet kan være trygt, og mor
den.
være tryg. Den daglige dialog vedr. barnets hverdag, kan lige så vel ske i
sandkassen, som på gulvet i legeværelset. Det vigtigt for mig, at være inte-
Skallegårdsgruppe
resseret og anerkendende også over for forældrene.
Fastelavnsfest i legestuen, med deltagelse af forældre/bedsteforældre. Det
XX starter i dagpleje med mor tirsdag den 19. august. De bliver mødt og
første vi gjorde, i forbindelse med afholdelse af fastelavnsfesten, var at dele
budt indenfor. De andre børn er kommet, og venter spændt på det nye
Kvalitetsrapport - 2014
71
indbydelser ud til forældrene, således at de havde mulighed for at tage fri
fra arbejde.
Derefter gik vi i gang med at lære at synge nogle fastelavnssange, og at
lave fastelavnspynt til bordene i legestuen, for til sidst at bage boller sammen med børnene, som vi skulle spise ved festen.
Det blev til meget læring omkring det at holde fastelavn. Forventningens
glæde, ved at tale med børnene omkring festen og udklædningen, og om at
far og mor skulle med.
På selve dagen pyntede vi op, gjorde alt klar til, at forældrene/bedsteforældrene skulle komme.
De fleste børn kom sammen med forældrene, og de havde ”lys” i øjnene,
da de kom i deres udklædningsdragter.
Vi startede med, at synge fastelavnssange, hvorefter børnene slog katten af
tønden. Vi havde mange små børn, så forældrene måtte hjælpe til med at
slå, hvad der gav anledning til stor morskab. Da tønden, efter flere gange
hjælp fra de voksnes side, endelig gik i stykker, faldt der godteposer ud,
det gjorde stor lykke.
Til sidst, fik vi de boller, som børnene havde bagt, sammen med kaffe/te og
saftevand.
Det var en meget hyggelig formiddag, hvor forældre/bedsteforældre fik en
rigtig god snak
Da det hele var slut, fik børnene det fastelavnspynt med hjem, som de selv
havde lavet, så de kunne pynte op med det derhjemme.
Center for Dagtilbud
Pædagogisk Team
31.12.2014
www.naestved.dk
Kvalitetsrapport - 2014
72