Drenges trivsel i en feminiseret børnehave

Drenges trivsel
i en feminiseret børnehave
Bachelor
PS11A2 - gruppe 73
Udarbejdet d. 08.01.15 af:
Mia Cecilia Jakobsen
PS11211
Sussi Lem Christiansen
PS11204
Vejleder:
Uffe Vester Nielsen
Anslag: 70.136
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Titel: Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
Engelsk titel: Boys’ well-being in a feminized kindergarten
Uddannelsessted: University College Nordjylland, Pædagoguddannelsen Aalborg,
Kulturpædagogisk profil
Opgavetype: Bachelor
Afleveringsdato: 08.01.15
Vejleder: Uffe Vester Nielsen
Anslag i opgaven: 70.136
Udarbejdet af:
Mia Cecilia Jakobsen
PS11211
Sussi Lem Christiansen
PS11204
Med vores underskrift bekræfter vi at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp,
jfr. bek. nr. 714 af 27.06.2012
Side 2 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Indholdsfortegnelse
1. Indledning (fælles)
1.1. Målgruppe (fælles)
2. Problemfelt (opdelt)
s. 5
s. 7
s. 8
2.1. Hvad vil det sige at trives? (Sussi)
s. 8
2.2. Køn og kønsforskelle (opdelt)
s. 10
2.2.1.
Naturvidenskabelig tilgang (Sussi)
s. 11
2.2.2.
Samfundsvidenskabelig tilgang (Mia)
s. 12
2.2.2.1. Kategorisering (Mia)
s. 14
Pædagogers rolle ift. køn og kønsforskelle (Sussi)
s. 15
2.2.3.
2.3. Børnehavers kultur og rammesætning (opdelt)
s. 17
2.3.1.
Kvindelige pædagoger (Mia)
s. 17
2.3.2.
Pædagogisk praksis (Sussi)
s. 19
2.3.2.1. Pædagoger ønsker rolige bevægelser
og stille børn (Sussi)
s. 20
2.4. Konsekvenser (Mia)
s. 21
2.5. Opsamling (fælles)
s. 23
3. Problemformulering (fælles)
s. 23
4. Metode (opdelt)
s. 24
5. Teori (opdelt)
s. 27
5.1. Narrativ dokumentation (Mia)
s. 27
5.2. Leavitts organisationsmodel (Sussi)
s. 28
6. Analyse (opdelt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 31
6.1. Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive
mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og
drengenes adfærd? (opdelt)
s. 31
6.1.1.
s. 34
Opsamling (fælles)
Side 3 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
6.2. Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til en
også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge
deres trivsel? (opdelt)
s. 35
6.2.1.
s. 42
Opsamling (fælles)
7. Konklusion (fælles)
s. 43
8. Litteraturliste
s. 45
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Side 4 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
1. Indledning (fælles)
I vores pædagogik-projekt skrev vi om emnet leg og læring. Her fik vi viden om, at læring
overtager mere og mere tid, rum og plads i danske børnehaver. Dette for at sikre en høj
kvalitet af vores dagtilbud, hvilket både økonomer og uddannelsesforskere finder utroligt
vigtigt, set i lyset af både børnenes og Danmarks fremtid i den globaliserede
konkurrencestat.
Med denne viden i bagagen er vi blevet interesseret i at undersøge børns trivsel i
børnehaver nærmere.
I dagtilbudslovens formålsbeskrivelse bliver tre begreber bragt i spil; Trivsel, udvikling og
læring.
På trods af at trivsel er en af del af dagtilbudslovens formålsparagraffer viser
undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne, at ca. 20 % af børnene trives
under middel i børnehaven. Dette synes at være et højt tal, især set i lyset af, at vi i
Danmark ”[…] er et af de lande, der bruger flest midler på børne- og ungeområdet,”1 som
Michael Rosholm2 udtaler.
Undersøgelsen omfatter 140 danske børnehaver, hvor der er blevet lavet spørgeskemaer til
både børn3, pædagoger4 og forældre. Går man nærmere ind og ser på forskellene mellem
drengenes og pigernes svar dukker der markante forskelle op, hvilket ses i skemaet
nedenfor.
Trivsel
Relation til voksne
513
478
Piger
501
499
Aktiviteter
Kommuikationsværktøj
509
492
490
Drenge
510
460 470 480 490 500 510 520
Figur nr. 2: Faktoranalyse af faktorerne:
Medier og kommunikationsværktøj, aktiviteter, relation til voksne og trivsel
Nordahl (2012) : 51
1
Mehlsen (2013a) : 18
Professor i økonomi ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
3
Bilag 1
4
Bilag 2
2
Side 5 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Ud fra dette kan man se at drengene har en markant dårligere relation til de voksne og
trivsel markant dårligere end pigerne. Dette er interessant da ”Arbejdet med at fremme
børns positive trivsel i institutionen synes […] at være pædagogens egen anliggende og
ansvar.”5
At der er kønsforskelle bekræftes af pædagogernes besvarelser, hvor pigers sociale
færdigheder vurderes klart højere end drengenes. Pigerne scorer i gennemsnit 29 point
højere end drengene i denne faktorer.6
Den største forskel på drenge og piger i pædagogernes svar skal dog findes under faktoren
kommunikation og sprog, hvor pigerne scorer hele 33 point mere end drengene.7
”Om dette er udtryk for markante reelle
forskelle i drenges og pigers sproglige
516
483
Piger
færdigheder, eller om det er udtryk for, at
Drenge
pædagogerne har en præference for
pigers kommunikation, er det svært at
460
480
500
520
sige ud fra disse data.”8
I både børnenes og pædagogernes svar ses der tydelige kønsforskelle, som viser at
børnehavetilbuddet på flere områder ser ud til at være bedst tilpasset pigerne. Det betyder
også at man kan forestille sig, at ”[…] piger har bedre udbytte af dagens børnehavetilbud
end drengene har.”9
Ud fra ovenstående undrer vi os over, hvad der ligger til grund for dette. I denne opgave vil
vi derfor arbejde med denne problemstilling, med særligt fokus på at undersøge
trivselsbegrebet og hvordan man kan skabe trivsel i børnehaven for drenge-børnene.
5
Koch (2012a) : 3
Nordahl (2012) : 63
7
Ibid. : 77
8
Ibid. : 77
9
Ibid. : 100
6
Side 6 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
1.1. Målgruppe (fælles)
Som vi netop har fået beskrevet, viser det sig i en nyere undersøgelse, at drenge trives
dårligere end piger i børnehaver. Derfor vælger vi at afgrænse os til udelukkende at
undersøge drenges trivsel - dette kan dog ikke gøres uden at sammenligne med pigernes
trivsel. Derfor vil der forekomme eksempler hvor drenge og piger bliver holdt op imod
hinanden, for at tydeliggøre de forskelle som medvirker til at drenge trives dårligere end
piger i børnehaver.
Vi er dog bevidste om, at det ikke er alle piger, som trives i børnehaver - på samme måde
som, det heller ikke er alle drenge, der trives i mindre grad end pigerne i børnehaver.
Vi vælger endvidere at afgrænse os til etnisk danske drenge, og dermed se bort fra drenge
af anden etnisk baggrund, da årsager til hvorfor disse kan trives dårligere end etnisk danske
drenge kan være påvirket af andre faktorer. F.eks. vurderes børn med minoritetsbaggrund
”[…] til at have langt dårligere sproglige færdigheder end dansksproglige børn.”10
På baggrund af ovenstående er vores målgruppe etnisk danske drenge i alderen 3-5 år i
danske børnehaver.
10
Nordahl (2012) : 13
Side 7 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2. Problemfelt (opdelt)
Før vi undersøger vores problemstilling nærmere, er vi nødt til først, at se nærmere på
hvilken betydning der ligger i begrebet trivsel.
Efterfølgende vil vi se nærmere på vores målgruppe. Vi vil bl.a. undersøge hvad drenge er
for nogen, hvad kan der forventes af dem ud fra deres køn og om vi, som pædagoger, selv
med til at skabe køn.
Derefter vil vi undersøge hvad der kan ligge til grund for, at drenge trives dårligere end
piger i de danske børnehaver. Her vil vi tage udgangspunkt i børnehavers kultur og
rammesætning.
Til sidst vil vi komme ind på de konsekvenser det kan have for de drenge, som ikke trives
optimalt i børnehaven.
2.1. Hvad vil det sige at trives? (Sussi)
For at kunne arbejde med drenges trivsel er vi nødt til først at se nærmere på hvad begrebet
trivsel indebærer. Hertil vil vi benytte en fænomenologisk tilgang, da det er et komplekst
og flertydigt begreb, på trods af, at de fleste mennesker kender til og har erfaringer med
begrebet.
Børns trivsel er et politisk mål, som i pædagogisk sammenhæng, figurerer flere steder:
∙
Trivsel er nævnt i det første punkt i Dagtilbudslovens formålsbeskrivelse.
Pædagogen opgavens er dermed, at tilrettelægge en pædagogik og skabe et miljø
som fremmer ”[…] børns og unges trivsel, udvikling og læring […].”11
∙
I bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen optræder begrebet trivsel flere steder.
”Grundfagligheden giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og
facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og
dannelse.”12 Derudover optræder begrebet trivsel i alle tre specialiseringsområders
kompetencemål.
11
12
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (2014)
Bekendtgørelse om professionsbachelor som pædagog (2014)
Side 8 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Men hvad vil det så sige at være i trivsel? Gyldendals Psykologisk-Pædagogisk ordbog
definerer trivsel således:
”Tilfredshedsberedskabet hos en person; er ikke den konkret oplevede tilfredshed der
refererer til tilfredsstillelsen af et enkelt motiv, en konkret forventning, men en generel
følelsesmæssig holdning el. tilstand; anvendes ofte om børns alm. velbefindende i skolen,
bl.a. i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø.”13
Her ses trivsel altså som en tilstand som ofte sammenlignes med almen velbefindende.
Koch har ligeledes undersøgt hvad børn forstår ved trivsel. I den forbindelse blev de spurgt
om hvad der gør dem glad i børnehaven. De blev udstyret med et kamera, hvor de skulle
tage billeder af det som gjorde dem glad.14
Det viste sig at børnene især var optaget af deres legesteder. Bemærkelsesværdigt var det,
at det var kendetegnene for børnenes billeder, at der ikke var voksne med på dem.15
I en videre analyse er Koch kommet frem til, at børnenes perspektiver på glæde må ses
som om, at de beskriver trivsel som noget, ”[…] der sker mellem børn […].”16
Anette Boye Koch17 har undersøgt hvad pædagoger forstår ved trivsel, og for dem handler
det ofte om, om børnene er glade. ”Et barn i trivsel … det, synes jeg, er et barn, som jeg
kan se er glad, når det kommer om morgenen, har nogle legekammerater, som det er glad
for at se og leger godt med.”18
Koch mener dog at trivsel handler om langt mere end glæde, da det er en individuelt
hvornår man trives. ”Man kan ikke opstille 10 parametre, som er en tjekliste for et barns
trivsel.”19
Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at der findes flere fortolkninger af hvad trivsel er og
hvornår man trives. Dermed er trivsel en subjektiv følelse.
Vi er enige med Unni Lind20 som mener, at ”trivsel er en værdi, et ideal, en følelse, som er
meget svær at definere, for der er så mange subjektive beskrivelser af, hvad trivsel er.”21
13
Gyldendals røde ordbøger : www
Koch (2012b) : 109
15
Ibid. : 110
16
Ibid. : 111
17
Ph.d., lektor på pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College
18
Mehlsen (2013b) : 7-8
19
Ibid. : 8
14
Side 9 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2.2. Køn og kønsforskelle (opdelt)
Det er også vigtigt at gøre sig tanker om hvad køn indbefatter, når vi skal arbejde fagligt
med det. Hvad gør drenge til drenge og piger til piger?
”Kønnet både omfatter og iscenesætter de indre og de ydre
livsfunktioner: Helbred, udseende, adfærd, reaktioner, relationer,
tanker, emotioner. Vores tilgang til livet. Kønnet skabes livet
igennem af en dynamisk proces mellem gener, hormoner, organer,
opdragelse, kultur og samfund.”22
Som citatet siger spiller flere faktorer ind, når køn skabes. Derfor mener vi, når køn og
kønsforskelle skal forklares, at det ikke er nok, at tage udgangspunkt i én tilgang til køn.
Derfor vil i det følgende afsnit skelne mellem en naturvidenskabelig og
samfundsvidenskabelig tilgang. Vi mener, at følgende to tilgange til køn er med til at give
en bred forståelse af køn og kønsforskelle.
I den naturvidenskabelige tilgang hersker en opfattelse af, at køn er noget man er, og ikke
noget man bliver. Dvs. at køn ud fra denne diskurs forklares som biologisk bestemt - altså
som resultater af medfødte forskelligheder.
I den samfundsvidenskabelige tilgang hersker en opfattelse af, at køn ikke er noget man er,
men noget man bliver. Dvs. at køn ud fra denne diskurs påvirkes af sociale og kulturelle
faktorer.
Lad os se nærmere på de to tilgange.
20
Socialpædagog, cand.mag. i pædagogik og ansat som lektor ved Pædagoguddannelsen på
professionshøjskolen UCC
21
Mehlsen (2013b) : 8
22
Zlotnik (2004) : 23
Side 10 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2.2.1. Naturvidenskabelig tilgang (Sussi)
Basalt set afgør et af vores 23 kromosompar vores genetiske køn. ”Man er hankøn hvis
man har et X- og et Y-kromosom, og man er hunkøn hvis man har to X-kromosomer.”23
Derudover er kromosomerne bærere af vores arvemasse. ”Arvemassen består af DNA, som
lagrer og oversætter genetisk information.”24
Når vi snakker om en biologisk tilgang til at forstå køn, falder det, for os, naturligt at se
nærmere på hjernen og dennes betydning for kønsforskelle. Selvom der er skepsis og
modstand på at der findes kønsforskelle i hjernen, slår Ann-Elisabeth Knudsen25 fast, at
”[…] det er helt faktuelt: Piger og kvinder bruger hele hjernen, som den er designet til. Vi
har det man kalder ’et bredt neutralt netværk’, der arbejder og lærer effektivt og
uforstyrret. Drenge og mænd bliver derimod allerede fra fosterstadiet forsinkede og nødt
til at udvikle alternative strategier, fordi kønshormonet testosteron forstyrrer de input, der
skal bearbejdes via venstre hjernehalvdel.”26
At drenges testosteron forstyrrer forbindelsen til den venstre hjernehalvdel, betyder at de
bruger højre hjernehalvdel mere. Den højre hjernehalvdel rummer bl.a. færdigheder som
rummelighed.27
Imellem de to hjernehalvdele er hjernebjælken. Denne skal sikre evnen til at koble de to
hjernehalvdele.28 Det interessante er, at hjernebjælken er næsten dobbelt så tyk hos piger,
som hos drenge.29 Dvs. ”[…] at piger har et neurologisk potentiale for bedre og hurtigere
kobling mellem deres to hjernehalvdele.”30
Det betyder, at drenge har problemer med at koble fra højre til venstre hjernehalvdel. Dette
har bl.a. betydning for drengenes sprogfærdigheder.31 Derfor er der en tendens til, at
drenge, har sværere ved de sproglige kompetencer end pigerne. Dette kan forklare hvorfor
23
Sataøen (2004) : 30
Ibid. (2004) : 30
25
Lektor cand. mag. i dansk og psykologi. Har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning
26
Knudsen (2009) : 15
27
Knudsen (2004) : 95
28
Ibid. : 77
29
Ibid.: 79
30
Ibid. : 80
31
Ibid. : 81
24
Side 11 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
vi ofte se drenge udfolde sig i lege med færre ord. De bruger mindre tid på at forklare
hvordan legen skal forløbe. I stedet er legen fuld af handling og lydeffekter.32
Vi nævnte tidligere, at piger i undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne
scorer 33 point mere end drengene, når pædagogerne skal vurdere børnenes
kommunikation og sprog. Forklaringen på dette kan skyldes denne forskel i hjernen.
Derudover udvikles hjernen i forskellige hastigheder for de to køn, hvilket også betyder at
de modnes med forskellig hastighed. 33
”Vi har jo altid vidst, at piger bliver tidligere modne end drenge. Men spørgsmålet er
hvorfor? Jeg mener, at det primært handler om, at deres hjerner udvikles i forskelligt
tempo. Piger danner for eksempel tidligere end drenge forbindelse mellem pandelappen og
det limbiske system. Det betyder, at de allerede fra 5-årsalderen udvikler evner som empati
og indføling, mens det for drengene først sker noget senere,”34 udtaler Knudsen. Den
langsommere modning for drenge, betyder også, at piger tidligere end drenge, er gode til at
koncentrere og fordybe sig. Aktiviteter som at sidde og sortere og snakke om tingene,
passer bedre til piger end til drenge.35
2.2.2. Samfundsvidenskabelig tilgang (Mia)
”Biologien styrer ikke vort liv, men den bestemmer, hvordan omgivelserne vil påvirke
os.”36
Som ovenstående citat påpeger, så er det biologiske køn en videnskabelig del, som man
ikke kan ændre på, mens det sociale køn er mere fleksibelt.”[…] køn i høj grad er en social
og kulturel konstruktion som udvikles og vedligeholdes gennem normer, vante
forestillinger og adfærd.”37 Til at uddybe dette vil vi inddrage Urie Bronfenbrenners38
økologiske systemteori. Han betragter barnets totale sociale omgivelser som
32
Knudsen (2009) : 66
Jørgensen (2009) : www
34
Ibid.
35
Knudsen (2009) : 78
36
Zlotnik (2004) : 172
37
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9
38
Russisk-amerikansk psykolog, professor i udviklingspsykologi ved Cornell University, USA. Han er kendt
for tværkulturelle undersøgelser af børns og unges opdragelse og sociale udvikling
33
Side 12 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
”udviklingskonteksten” og sammenligner disse omgivelser med et økologisk system39 - et
system som er et forhold mellem flere elementer, hvor alle elementer påvirker hinanden.
Hvis ét element forandres bare lidt, vil de andre elementer også blive berørt.40
Så ved at bruge hans teori, kan vi få en forståelse for hvordan de forskellige systemer
påvirker det sociokulturelle køn.
I mikro er barnets nære personer41; dvs.
Makro
forældre, søskende og pædagoger. Når
pædagogen f.eks. siger: ”Kom, drenge, nu skal
Ekso
vi spille fodbold,” vil det få betydning for hvilke
Meso
forventninger drenge oplever at få stillet.
Mikro
Implicit er pædagogen her med til at definere
drenge, da kun drengene inviteres med i
Individ
aktiviteten - og rigtige drenge spiller jo fodbold.
Men hvad med de piger som kunne have lyst
til at deltage, eller de drenge som ikke har lyst
Figur 1: Bronfenbrenners økologiske systemsteori
Kloep & Hendry (2003) : 42
til at deltage? De ”holdes uden for fællesskabet som pædagogen her skaber. Et utal af de
former for mere eller mindre eksplicitte inddragelser og udelukkelser finder sted hver
eneste dag […].”42
Ligeledes vil barnet blive påvirket af personerne i meso, som er mødet mellem personerne
fra mikro.43 Her vil barnet f.eks. kunne påvirkes af modstridende holdninger mellem hjem
og børnehave om hvordan drenge skal opføre sig. Hvor det f.eks. i børnehaven kan være
OK, at drenge klæder sig ud i nederdele, kan det i hjemmet forekomme som uacceptabelt.
I ekso møder de nære personer fra mikro andre personer i et samspil udenfor barnet.44 Det
kan f.eks. være kollegaer fra forældrenes arbejde som her kan være med til at udvide deres
forståelse af køn.
Derudover spiller kulturen, lovene og normerne en væsentlig rolle ift. påvirkning af
kønnet.45 I denne model sker denne påvirkning i makro.
39
Kloep & Hendry (2003) : 41
Ibid. : 41
41
Kloep & Hendry (2003) : 41
42
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 10
43
Kloep & Hendry (2003) : 41
44
Ibid.
40
Side 13 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Barnet vil altså blive påvirket af hvad omgivelserne ser som værende rigtigt for sit
biologiske køn.
”Når så mange piger foretrækker lyserøde prinsessekjoler og så mange drenge foretrækker
sværd, er det ikke naturgivent.”46 Ud fra denne diskurs er der tale om et komplekst resultat
af både kulturelle og sociale processer, hvor ”[…] samfund, medier, forældre, lærer og
pædagoger tilsammen får skabt et bestemt handlerum for hvordan man er en ”rigtig” pige
og en ”rigtig” dreng.”47
Hertil må man også være bevidst om, at ord som drenge og piger eller mænd og kvinder er
kulturelt baserede ord.48 Dvs. at man fra kultur til kultur tillægger disse homogene og
generelle kategorier bestemte værdier.
Denne viden leder os videre til næste afsnit, som omhandler kategorisering af køn.
2.2.2.1. Kategorisering (Mia)
Det er helt naturligt, at vi som mennesker inddeler verden i kategorier.49 En kategori udgør
forskellige objekter, som har visse fælles træk. Så det at vi inddeler verden i kategorier
udspringer af menneskers bestræbelser på, at gøre verden forståelig, men også for at kunne
afgøre om to genstande er ens eller forskellige.50
Kategorier må ses som vilkårlige, da de er ”skabt af mennesker.”51 Men disse
kategoriseringer kan også medføre visse konsekvenser; ”Mennesker forbliver nemlig for
det meste ikke upåvirkede af, hvordan de klassificeres.”52 En person som tilskrives en
bestemt kategori, f.eks. dreng, vil blive påvirket af de forventninger som denne kategori
tilskriver.
Problemet er, at disse forventninger kan komme til, at fastlåse henholdsvis drengene og
pigerne i stereotyper om hvorvidt man er en rigtig dreng og en rigtig pige. Desuden har
disse stereotyper også betydning for den måde hvorpå vi møder barnet.53 En tilgang til en
45
Ibid. : 42
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9
47
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9
48
Magnusson (2010) : 60
49
Ibid. : 63
50
Ibid. : 64
51
Ibid. : 64
52
Ibid. : 64
53
Schwartz (1997) : 28
46
Side 14 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
dreng kunne f.eks. være ”hold da op, hvor er du stærk”, mens der til pigen ofte tales med
en mildere stemme og gives komplimenter for hvor fin og dygtig hun er.
Disse måder at møde børnene på, reagerer de på. ”Børn er eksperter i at aflæse selv
mikroskopiske reaktioner […], der på forskellige måder viser dem, hvad der rigtigt og
forkert,”54 udtaler Dorte Marie Søndergaard.55
Det vil altså sige at vi har nogle forventninger til børnene, alt efter hvilket køn de har, og
disse ”forventninger skaber virkelighed.”56
2.2.3. Pædagogers rolle ift. køn og kønsforskelle (Sussi)
”Hvor kønsforskningen opfatter køn som en dynamisk, social og kulturel størrelse, agerer
pædagoger og lærer i praksis ofte ud fra en idé om køn som en statisk, biologisk betinget
kategori.”57
Som vi nævnte før bliver børn dannet ud fra omgivelsernes forventning til det.
Pædagogerne er ingen undtagelse når det gælder kategorisering af køn. Når pædagogen
kategoriserer et barn som f.eks. dreng vil det også betyde, at pædagogen har nogle
kønsrolleforventninger til barnet. Cecilie Nørgaard58 bekræfter også, at: ”[…] drenge og
piger bliver mødt med vidt forskellige og kønsstereotype forventninger.”59
Dette bekræftes yderligere også Kajsa Wahlströms60 observationer fra praksis. ”Som
pædagoger tildeler vi piger og drenge nogle roller i stedet for at bekræfte dem som
individer.”61
54
Løntoft (2014) : 6
Professor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
56
Løntoft (2014) : 7
57
Ibid. : 6
58
Uddannelses- og kønssociolog
59
Løntoft (2014) : 6
60
Begyndte 1995 arbejdet med at udvikle ligestillingspædagogikken i Sverige
61
Wahlström (2003) : 91
55
Side 15 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Vi har valgt at inddrage eksempler fra de mønstre Wahlström mener pædagoger bidrager
til at give drenge og piger:
Drenge
Piger
-
Tager og får rollen som ledere
-
-
Eksperimenterer og tester
-
Er konkurrence- og
af gangen
-
præstationsorienterede og tænder på
regler og grænser
Får mere negativ opmærksomhed
-
Deres sprog handler om målbare
ting, helst store, og indeholder
Gives og tager rollen som stødpuder
og hjælpefrøkener
-
-
Leger parvis, har relationer med én
Beskrives som hjælpsomme,
dygtige, lydige og søde
-
Sproget bruges til at udtrykke
følelser, relationer og oplevelser
diverse lyde
-
Er aktive
Figur 2: Drenge og pige kønsroller
Wahlström (2003) : 89-90
Gideon Zlotnik62 beskriver hvordan forældre hele tiden påvirkes, både direkte og indirekte,
af hvad der forventes af drengen; ”[…] hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der
er ønskeligt og hvad der er skadeligt […]”63 Vi antager at pædagoger må påvirkes på
samme måde – også både direkte og indirekte, hvilket også blev påvist i gennemgangen af
Bronfenbrenners økologiske systemteori.
En indirekte påvirkning er bl.a. pædagogens habitus. ”Habitus er resultatet af både en
individuel og en social proces og lægger en kropslig og mental ramme om foregribelsen af
verden. Habitus bærer rundt på forskellige kombinationer af kapitaler hentet fra opvækst
og uddannelse og fra de værdier, positionen tilskrives af samfundet.”64
Vores habitus påvirkes bl.a. af samfundet. Så er vi igen tilbage til at forventningerne til
drengen er i høj grad bestemt af samfundet og den herskende kultur. Zlotnik mener da
også, at ethvert samfund har en mere eller mindre klar forestilling om den ideelle mand og
62
Speciallæge i børnepsykiatri
Zlotnik (2004) : 163
64
Lauritsen (2010) : 139
63
Side 16 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
kvinde.65 Set i lyset af de ændringer som vi, her i vesten, har gennemgået i vores
kønsrollemønstre, har det betydet store skridt i retningen mod en nærmest udligning i en
lang række kønsforskelle.66 Det kan ikke undgås at påvirke hvordan pædagoger, både
bevidst og ubevidst, har kønsrolleforventninger til børnene.
2.3. Børnehavers kultur og rammesætning (opdelt)
Den herskende kultur påvirkes af både politik, økonomi, religion og andre kulturelle
forhold, hvilket igen påvirker både kønsrolleforventninger og opdragelsesprincipper.67
Omvendt vil der også ske det, at de kvindelige pædagogers ubevidste adfærd og væremåde,
vil påvirke samfundet.68 Dette giver mening, når vi tænker tilbage på Bronfenbrenners
teori, der netop viser, at miljøerne er afhængige af og påvirker, hinanden.
I Danmark har kvinder siden 1960’erne, hvor de kom på arbejdsmarkedet, langsomt fået
mere magt på arbejdsmarkedet. Dette påvirker også den herskende kultur, da flere
samfundsanliggender, som f.eks. børnehaven, derved bliver mere feminiserede. Hele 93,7
% af alle ansatte i børnehaver udgør kvinder. 69
2.3.1. Kvindelige pædagoger (Mia)
Zlotnik er gennem hans mangeårige forskning inden for kønsforskelle i barndommen
kommet frem til, at overvægten af kvinder i daginstitutioner præger den pædagogiske
praksis. ”Det er derfor heller ikke underligt, at miljøet og pædagogikken på en hvilken som
helst daginstitution er kvindedomineret. Holdningsmæssigt betyder det, at kvindelige
normalitetsbegreber, værdinormer, og tolerancetærskler er i højsæde.”70
65
Zlotnik (2004) : 164
Ibid. : 164
67
Ibid. : 165
68
Nordahl (2005) : 25
69
BUPL (2013) : www
70
Zlotnik (2004) : 181
66
Side 17 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Bertill Nordahl71 mener på samme måde som Zlotnik, at overvægten af kvinder blandt
pædagoger i daginstitutioner præger den pædagogiske praksis. Han mener dog ikke at der
er for mange kvinder i børnenes liv. ”Nej, pointen er at der er for meget ’kvindelighed’
[…].”72 Han pointerer at der ikke er noget galt med kvindelighed, men set i kontrast til
mandeligheden er kvindeligheden overrepræsenteret i de danske daginstitutioner. Dette
skaber en disharmoni, da børn har brug for begge tilgange til verden, for at blive så
afbalanceret som muligt. ”Ligesom et barn har brug for en mor og en far og de forskellige
tilgange til verdenen, som de repræsenterer, fordi de er bærer af henholdsvis
moderligheden og kvindeligheden, faderligheden og mandigheden; så har et barn også
brug for at disse forskellige tilgange til livet er repræsenteret blandt de pædagoger og
lærer, som det har med at gøre.”73
B. Nordahl beskriver følgende værdier som kønnenes tilgang til verden:
Figur 3: Kønnets værdier
Nordahl (2000) : 93
71
Dansk forfatter, som er kendt for at skrive og tale om kønnets betydning i et menneskets liv. Han har de
sidste 35 år været aktiv i kønsrolle- og ligestillingsdebatten i Danmark, Norge og Sverige, hvor han især har
skrevet og talt om drengens og mandens situation
72
Nordahl (2000) : 91
73
Ibid. : 92
Side 18 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2.3.2. Pædagogisk praksis (Sussi)
”Tendensen synes at være, at kvindelige pædagoger forventes at have en forkærlighed for
og en ”iboende” lyst til at udøve en bestemt pædagogisk praksis […]”74
Tilbringer man længere tid i en børnehave vil man få øje på nogle mønstre; hvem der leger
med hvem og hvem der har mest kontakt med pædagogerne. Man vil også få øje på, at
pædagogerne bakker op om en bestemt adfærd - en adfærd som nogle har lettere ved at
beherske end andre. Dette betyder også at nogen bliver anerkendt og andre bliver
underkendt.75
Ovenstående har kultursociolog Charlotte Palludan76 undersøgt i sin ph.d.-afhandling
Børnehaven gør en forskel; hvordan forskelle og uligheder etableres mellem børn i
daginstitutioner. Derudover har hun også undersøgt hvad der skal til for at få
opmærksomhed og opnå anerkendelse fra pædagogerne. Hun er i sit feltarbejde kommet
frem til at man skal have en respektabel krop.
Men hvad vil det sige at have en respektabel krop? ”Den respektable krop er en krop, som
er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau. Beskæftiget står i modsætning
til at være sonderende, til at gå rundt uden tilsyneladende mål og indhold. En vigtig del
ved af at være beskæftiget er at være verbalt udvekslende, at bruge sit sprog. Tavshed er
ikke respektabelt,”77 siger Palludan.
For at gå videre med ro, vil vi i den følgende tekst se nærmere på hvordan pædagoger
regulerer børnehavebørns bevægelse.
74
Faber & Valente (2014) : 202
Lindskov (2005) : 23
76
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hendes undervisningsområder er kulturteori og
sociologisk teori samt kulturanalyse, hverdagslivsstudier og feltarbejdets metoder
77
Lindskov (2005) : 24
75
Side 19 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2.3.2.1. Pædagoger ønsker rolige bevægelser og stille børn (Sussi)
Børnehavebørn er ofte i bevægelse.78 Bevægelse synes dog ofte at være en del af en leg, og
da børnehavebørn leger meget, vil det som regel også indebære meget bevægelse.79
Specielt drenge synes ofte at være i bevægelse og mere støjende end piger.80
Alligevel vælger pædagoger, gennem pædagogstyrede aktiviteter, at prioritere
stillesiddende aktiviteter. Den klassiske samling er et eksempel herpå. ”At være
stillesiddende er med andre ord tilsyneladende en central dimension ved de vilkårlige
deltagelsesformer, der konstrueres som de respektable.”81 Pædagoger prioriterer altså ofte
stilesiddende aktiviteter, fordi denne måde at være sammen på anses som en respektabel
adfærd.
Palludan henviser endvidere til måden hvorpå stuerne i daginstitutionerne er indrettet;
større borde med stole rundt omkring er ofte centralt placeret.82 Ved de centrale borde
opholder både børnene og pædagogerne ofte sig, fordi ”bordet fremstår som et sted, hvor
der altid er plads. Her er mulighed for individuel aktivitet, kollektiv aktivitet eller samvær
med andre […]”83
Det mest interessant ved det centrale bord i denne sammenhæng, er dog at det er en slags
base, hvor ”[…] børnehavebørn og pædagoger opholder sig og sidder stille.”84 Her hersker
den respektable adfærd igen, hvilket tydeliggøres via den nonverbale kommunikation, som
finder sted ved bordet. Denne viser, at det er et roligt sted, med små bevægelser.
Det ”[…] ansporer børnehavebørn til at sidde stille og til at producere små og
kontrollerede bevægelser.”85
78
Palludan (2008) : 112
Ibid. : 113
80
Jørgensen (2013) : 13
81
Palludan (2008) : 113
82
Ibid. : 113
83
Ibid.
84
Ibid. : 114
85
Ibid.
79
Side 20 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Med dette kan man sige, at pædagoger aktivt bidrager til opfordringen om at holde børnene
i ro, da dette ses som en del af den respektable krop og dermed en respektabel adfærd. Det
stemmer også overens med, at ”[…] kvindeligheden med alle dens skrevne og uskrevne,
synlige og usynlige, koder og mønstre og forventninger og ambitioner, er blevet til det
almindelige, gennemsnitlige, normale, og dermed standarden i landets institutioner
[…].”86
2.4. Konsekvenser (Mia)
I Dagtilbudsloven hedder det sig, at:
”§ 1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og
klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.”87
Vi mener ikke at det er tilfældigt at netop trivsel figurer som det første ord i
Dagtilbudslovens formålsbeskrivelse. Trivsel er et vigtigt element ift. den pædagogiske
praksis. Som Lind udtaler: ”Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller
deltage i fællesskabet […]”88
Omvendt er fællesskabet også med til at skabe trivsel, i hvert fald i børnenes perspektiv på
trivsel, hvilket vi skrev under Hvad vil det sige at trives? Der er altså en dynamik mellem
disse begreber.
”Hvornår har nogen sidst hørt om et barn, der havde godt i en disharmonisk gruppe eller i
et dårligt fungerende fællesskab? Hvis barnet skal trives, må fællesskabet også fungere
godt. Individ og fællesskab bør derfor mere ses som hinandens betingelser og ikke
hinandens modsætninger.”89
Det kræver altså at drenge kan klare sig i fællesskaberne. De skal både kunne deltage og
bidrage til fællesskabet, for at undgå at blive ekskluderet. Det kan dog være svært for
drengene at tilpasse sig det feminiserede miljø som utilsigtet er blevet skabt i vores
børnehaver. ”Børn er i dag afhængige af at kunne trives socialt, for det er i det sociale
miljø omkring dem, at de henter bekræftelse, anerkendelse og selvværd.”90
86
Nordahl (2005) : 25
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (2014)
88
Mehlsen (2013b) : 5
89
Lind & Gregersen (2010) : 12
90
Alanin (2014) : www
87
Side 21 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Netop det feminiserede miljø medfører, at de kvindelige pædagoger har en tendens til at
udøve en bestemt pædagogisk praksis; den respektable krop, hvor pædagogerne ønsker
rolige bevægelser og et afdæmpet toneleje. Som vi nævnte tidligere synes denne adfærd
ikke at passe til vores drenge. Der skal derfor heller ikke meget fantasi til at forestille sig,
at drengene oftere end pigerne vil stå for skud når pædagogerne skælder ud. Undersøgelsen
Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne viser også en markant forskel på drengenes og
pigernes svar under spørgsmålet; Får du meget skældud af de voksne?
Her er forskellen på 26 point,91 hvor flere drenge end piger oplever at de får skældud af de
voksne. ”Det konstant at blive skældt ud af de voksne vil kunne bidrage til ængstelse,
frustration eller vrede og også til at give et dårligt selvbillede. Andre børn i børnehaven
kan opleve, at der er noget galt med den, som altid bliver skældt ud, og det vil også
bidrage til at stigmatisere den pågældende.”92
Endvidere skrev vi tidligere at man kan forestille sig, at piger har bedre udbytte af dagens
børnehavetilbud end drengene har.
Set i samfundsøkonomisk perspektiv er det afgørende at dagtilbud henvender sig til alle
uanset køn, idet ”børnehaven bør betragtes som en investering i børns læring og udvikling.
Børnehaven er en pædagogisk institution, som danner grundlaget for den enkeltes
uddannelsesforløb, og som dermed også har en vis betydning for den enkeltes fremtidige
arbejdsliv, sundhed og sociale situation.”93 Netop derfor er det vigtigt, at vores børnehaver
kan rumme begge køn. ”Vi har de drenge, vi har. Og vi har de piger, vi har. Og de skal
rummes på de institutioner, vi har lavet til dem.”94
91
Nordahl (2012) : 57
Ibid.
93
Ibid. : 102
94
Jensen (2012)
92
Side 22 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
2.5. Opsamling (fælles)
For at samle op den viden v har fået, så ved nu at, fra den biologiske tilgang, at drenge har
problemer med at koble fra højre til venstre hjernehalvdel, hvilket bl.a. har betydning for
deres sprogfærdigheder. Alligevel synes den pædagogiske praksis at vægte det verbale
højt. Den pædagogiske praksis synes generelt at være præget af de mange kvindelige
ansatte, hvilket medfører en større risiko for, at den pædagogiske praksis påvirkes af
kvindelige værdinormer. Værdinormer som drengene har svært ved at leve op til, da det
ikke ligger til deres natur at sidde og sysle ved et bord, men i stedet er deres legen fuld af
handling og lydeffekter.
Praksis synes at være præget af, at der ikke tages højde for kønnets forskelligheder.
Drengene passer ikke ind, hvilket påvirker deres trivsel. Drengene bryder sig mindre om de
voksne og bryder sig mindre om at gå i børnehave end pigerne. Det kan ikke undgå at få
konsekvenser for drengene, da trivsel ses fundamentalt for både udvikling og læring.
Derudover skældes drengene også mere ud end pigerne, hvilket kan medføre bl.a. et dårligt
selvbillede.
Vi finder derfor vores problemformulering yderst relevant.
3. Problemformulering (fælles)
Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast
som er mellem deres praksis og drengenes adfærd? – og hvordan kan de tilpasse den
pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres
trivsel?
Side 23 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
4. Metode (fælles)
På baggrund af vores tilegnede viden i problemfeltet, er vi blevet bevidste om en mulig
tendens til, at drenge trives dårligere end pigerne i børnehaver og vi har redegjort for
mulige årsagsforklaringer til denne problemstilling. Derudfra vil vi, vha. vores
problemformulering, analysere og diskutere os frem til, hvordan de kvindelige pædagoger
kan tilpasse den pædagogiske praksis med henblik på at øge drengenes trivsel.
Da vores problemformulering synes at bestå af to dele, giver det, for os, bedst mening
ligeledes at opdele analysen i to dele.
Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om
den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd?
Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese
drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel?
Gennem analysen vil vi arbejde ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, fordi
vi både ønsker indsigt i den pædagogiske praksis, som vi betragter som et fænomen, men
også videre vil fortolke forskelle tilgange i måden organisere praksis på.
Derudover vil vi arbejde ud fra en kritisk-frigørende erkendelsesinteresse. Dette fordi vi
mener, på baggrund af problemfeltet, at kunne konkludere, at kvindelige pædagogers
tilrettelæggelse af praksis ikke tilgodeser drengene og deres behov. Dertil har vi en
interesse i at udvikle og ændre praksis med henblik på at øge drengenes trivsel.
Del 1
Ift. den første del vil vi benytte narrativ dokumentation, som er et, blandt flere,
dokumentationsredskaber med henblik på at skabe refleksion hos de kvindelige
pædagoger.
Vi mener, at det er vigtigt, at de kvindelige pædagoger bevidstgøres om at deres
pædagogiske praksis ikke tager højde for drengenes behov, som igen påvirker deres trivsel.
Ydermere finder vi det vigtigt, at pædagogerne får mulighed for både refleksion og en
forståelse af egen praksis, for effektivt at kun ændre på handlingsmønstre, som ønskes
rodfæstet i den pædagogiske praksis.
Side 24 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Vi antager at narrativ dokumentation kan bruges som et redskab til at gøre pædagogerne
opmærksomme på egen praksis. Årsagen til hvorfor vi vælger at bruge netop narrativ
dokumentation, frem for andre dokumentations- og refleksionsredskaber er fordi narrativ
dokumentation bygger på cases fra hverdagen. Dette kan medvirke til at pædagogerne vil
føle en slags ejerskab over den givne problemstilling, som tages op i den narrative
dokumentation. Men det kan være følsomt, at inddrage eksempler fra egen praksis, som
skal tages op sammen med kollegaerne. Det følsomme består i at der vil blive stillet
undrende spørgsmål til pædagogens praksis, hvilket pædagogen kan føle som et angreb her er det vigtigt at man ”går efter bolden og ikke manden”. Det kræver at man i
personalegruppen har en åben tilgang til diskussionen af praksis, og at tryghedsniveauet
derved er højt, for at kunne opnå et godt og brugbart resultat.
Hertil er vi opmærksomme på at ikke alle personalegrupper har en åbenhed ift. at diskutere
praksis. Derfor vil narrativ dokumentation ikke være den ideelle metode til alle
børnehaver. En anden metode som da kan anvendes er vignet-metoden, hvor der gøres
brug af fiktive cases. I og med at der bruges fiktive cases, vil man undgå at en pædagog
føler sig udsat i den nærmere analyse. Alligevel vil det stadig være en problemstilling, som
alle kan forholde sig til.
Årsagen til hvorfor vi har valgt, at benytte narrativ dokumentation frem for vignetmetoden, er fordi den narrative dokumentation udspiller sig i den virkelighed, som både
pædagogerne og børnehaven befinder sig i.
Til denne del af vores analyse vil vi anvende en case, med henblik på at benytte narrativ
dokumentation. Casen er fiktiv, men opstillet med inspiration fra en case95 der blev
konstrueret i et forskningsprojekt af BUPL, som havde til formål at forske i pædagogers
handlinger, faglighed og profession.
I vores brug af narrativ dokumentation vil vi benytte bogen Narrativ dokumentation af
Janne Hedegaard Hansen.96 Dette dels for at opnå en forståelse af teorien bag metoden, og
dels for at få inspiration til at analysere casen, da hun i bogen giver eksempler på
spørgsmål som kan stilles til casen.
95
BUPL (2014) : www
Cand.scient.pol., ph.d., forfatter og foredragsholder. Hun er ansat som adjunkt i specialpædagogik på
Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet
96
Side 25 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
I vores bearbejdning af casen vil vi bidrage med egen empiri i form af observationer i
vores praktikker, samt meninger og holdninger til det som vi oplever pædagogen i casen
finder meningsfuldt. Dertil vil vi også anvende andres empiri i form af undersøgelsen
Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne, med henblik på at begrunde sandsynligheden
for at pædagoger vil tage en problemstilling vedr. drenge op til narrativ dokumentation.
Del 2
Ift. den anden del vil vi benytte Harold D. Leavitts97 organisationsmodel, som er en, blandt
flere, organisationsmodeller med henblik på at give indsigt i hvordan de kvindelige
pædagoger kan tilrettelægge den pædagogiske praksis, så den også tilgodeser drengene og
deres behov, for derved at kunne øge deres trivsel.
Vi har valgt Leavitts organisationsmodel idet den har til formål at give et let, nuanceret og
overskueligt billede af sammenhænge i en organisation vha. fire delelementer, som er
dynamiske og afhængige af hinanden. Altså påvirker delelementerne gensidigt hinanden,
men derudover påvirkes, og bestemmes, de også af eksterne elementer, som f.eks.
omgivelserne og samfundet udenfor organisationen. Dette tager Leavitts model ikke højde
for, dog er der lavet en udvidelse af modellen, som hedder Leavitt Ry. Vi vælger at benytte
Leavitts model frem for Leavitt Ry, da vi ikke er særligt optaget af de incitamenter der
kunne komme fra omgivelserne, som kunne give anledning til at handle anderledes i den
pædagogiske praksis. I stedet er vi optaget af hvordan de kvindelige pædagoger
tilrettelægger deres praksis og hvordan de kan tilrettelægge den anderledes for at øge
drenges trivsel.
Til denne del af analysen vil vi gøre brug af bogen Individ, institution og samfund af
Susanne Idun Mørch.98 Heri bidrager hun med teori til Leavitts organisationsmodel samt
forslag til at bruge den til at analyser praksis.
I vores bearbejdning af organisationsmodellen vil vi bidrage med egen empiri samt
meninger og holdninger til hvor vi ser vores problemstilling i de fire delelementer.
Endvidere vil vi gøre brug af undersøgelserne Børnehaven gør en forskel af Charlotte
Palludan99 samt Blik for køn i pædagogisk praksis af Danmarks Evalueringsinstitut.
97
Amerikansk organisationsforsker
Cand.psych. og lektor ved Jydsk Pædagogseminarium. Hun har skrevet, redigeret og oversat en række
bøger med relevans for pædagogisk arbejde
98
Side 26 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Vi vil også gøre brug af bogen Hjalli – en udsædvanlig børnehave af Anne-Mette Kruse100
og Margrét Pála Ólafsdóttir.101 I forbindelse hertil vil vi referere til børnehaven Hjalli og
børnehaven Tritons pædagogisk metode med kønsopdeling samt erfaringer og empiri fra
ansatte i disse børnehaver.
Også bogen Den lille bog om metode, som er redigeret af Anne Petersen102, vil der gøres
brug af. Hertil vil vi inddrage et antropologisk børnesyn, for at nærme os en forståelse af
børns fællesskaber.
Derudover bruger vi henholdsvis Diane Halpern103 og Thomas Nordahls104 studier og
forskning i kønsforskelle og kønsopdeling. Ift. kønsforskelle brugte vi i problemfeltet
Zlotnik og Knudsen – disse vil vi også inddrage i vores analyse.
Endelig vil vi gøre brug af diverse artikler, som kan bidrage til vores analyse og
diskussion.
I gennemgangen af hvad vi vil benytte viser det sig, at vi benytter både kvalitative og
kvantitative data. Den kvantitative del ligger bl.a. i at vi bruger en undersøgelse baseret på
spørgeskemaer, mens den kvalitative del kommer til syne i vores bearbejdelse af casen
samt ved vores egen empiri, erfaringer og observationer fra praksis.
5. Teori (opdelt)
5.1. Narrativ dokumentation (Mia)
Narrativ dokumentation er en dokumentationsform, ”[…] der sætter fokus på pædagogiske
processer og pædagogisk faglighed med det videre formål at udvikle og kvalificere
pædagogiske indsatser […].”105
99
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hendes undervisningsområder er kulturteori og
sociologisk teori samt kulturanalyse, hverdagslivsstudier og feltarbejdets metoder
100
Kønsforsker ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Aarhus Universitet
101
Uddannet pædagog og leder i børnehaven Hjalli, hvor hun har bidraget til udarbejdelsen af Hjallimodellen
102
Lektor ved pædagoguddannelsen, VIA University College
103
Forsker i køn og kønsforskelle og arbejder ved Claremont McKenna College i Californien
104
Professor i pædagogik
105
Hansen (2011) : 7
Side 27 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
En narrativ dokumentation analyse i fællesskab med kollegagruppen og er inddelt i
følgende tre faser:
1. ”afdække den mening og betydning, som den professionelle konstruerer i sit
pædagogiske arbejde
2. indfange fortællerens faglige selvforståelse
3. dokumentere den eksisterende pædagogiske praksis”106
Narrativ dokumentation har til formål:
∙
”at opnå viden om, indsigt i og forståelse for pædagogiske processer.
∙
at gøre dokumentation til et meningsfuldt redskab for dem, som udfører det
pædagogiske arbejde.
∙
at analysere konsekvenserne af den pædagogiske praksis for børn og brugernes
udviklings- og læringsmuligheder.” 107
5.2. Leavitts organisationsmodel
(Sussi)
Struktur
”Leavitt opridser følgende model af
denne dynamik, som giver os mulighed
for at danne os overblik over
institutionens mange elementer og
Opgaver
Teknologi
samtidig giver os mulighed for at
analysere konkrete problemstillinger i
den pædagogiske hverdag.”108
Aktører
Leavitts organisationsmodel kan derved bruges til at analysere på ændringer i
organisationen.
106
Hansen (2011) : 60
Ibid. : 20
108
Mørch (2007) : 324
107
Side 28 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Opgaven
”Opgaverne omfatter institutionens eksistensgrundlag.”109 Børnehaver og andre
pædagogiske institutioner har til hensigt at udføre en bestemt samfundsopgave, som bl.a. er
mere eller mindre beskrevet i lovgivningen. Derudover kan den være præciseret i
pædagogiske målsætninger, handlerplaner o.l. som ofte er formet ud fra de seks
læreplanstemaer.110,111
Teknologi
”Teknologien omhandler de redskaber, organisationen anvender til at udføre sine
opgaver.”112 Leavitt skelner mellem hardware og software, hvor hardware, ift. en
børnehave, omhandler de fysiske rammer. Software, ift. en børnehave, ses som værende
pædagogikker og metodikker.113 Dertil også ”[…] viden og erfaringsdannelse, der kan
anvendes til at løse den konkrete opgave.”114 Dermed ligger pædagogens habitus også i
dette delelement.
Struktur
Strukturen handler ”[…] om, hvordan den pædagogiske opgave organiseres.”115 Også
adfærdsmønstre, som påvirker forholdet mellem de enkelte individer i børnehaven hører
herunder. Disse adfærdsmønstre viser sig bl.a. ved børnehavers inddeling af stuer,
børnehavens regler og ledelsesforhold.
109
Mørch (2007) : 324
Ibid.
111
De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og
bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier
112
Mørch (2007) : 324
113
Ibid.
114
Ibid. : 325
115
Ibid.
110
Side 29 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Aktører
”Aktørerne er individerne i institutionen […].”116 Her er både tale om pædagogerne og
børnene, der påvirker hinanden gennem deres interaktion. Ikke kun samarbejdet er vigtigt
at pointerer her, for også individets ”[…] individuelle oplevelser, behov og reaktioner,
kompetencer m.v.”117 spiller en rolle herunder.
Leavitt ser disse elementer som sociale systemer der til sammen udgør en organisation - i
vores tilfælde en børnehave. De fire elementer påvirker gensidigt hinanden og kan derfor
ikke betragtes uafhængigt af hinanden.118
116
Mørch (2007) : 325
Ibid.
118
Ibid. : 324
117
Side 30 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
6. Analyse (opdelt)
6.1. Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste
om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd?
(Mia)
Med narrativ dokumentation som metode til, at bevidstgøre de kvindelige pædagoger om
problemstillingen ift. den pædagogiske praksis, vurderer vi at specielt refleksionen over
handlingen i en case, kan medfører til en dybere forståelse for pædagogens faglige
selvforståelse.
Vi vil nu inddrage en case, for derefter at give eksempler på hvordan man kan analysere
denne.
Case
Det er torsdag eftermiddag og Martin og Lucas leger sammen. De laver bil-park på gulvet.
Jeg sætter mig i sofaen sammen med tre piger, som har bedt om at få læst en historie. Jeg
hører Martin foreslå Lucas, om de også skal høre historie. Lucas siger først nej, men
Martin er allerede på vej herover. Lucas lægger bilen og skynder sig efter. Det begynder at
knibe med pladsen, men Martin har skaffet sig en ståplads i hjørnet bag mig, og Lucas
anbringer sig tæt ved, hængende over det ene armlæn. Jeg læser og viser billederne til de
børn, som har svært ved at se dem. Efter få minutter begynder Lucas at have svært ved at
være stille og kommer til at skubbe til Lærke, som siger, at han skal lade være med at
skubbe. De diskuterer lidt, og jeg beder dem om at være stille, når jeg læser. Lucas er stille
et øjeblik, men han hænger stadig på armlænet og vipper op og ned. Han begynder at
snakke om den gave, han har lavet til sin mor tidligere på dagen. Jeg beder ham være stille.
Kort efter er der igen uro ved armlænet, og jeg stopper igen læsningen. Lærke siger, at det
er Lucas, der hiver i tøjet og skubber. Lucas siger, at han kom til det. Jeg siger til Lucas at
nu skal han være stille og lytte til historien, ellers så må han gå, da han forstyrrer de andre.
Side 31 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Førend vi påbegynder vores analyse af casen, vil vi pointere følgende punkter, som vi
mener, er vigtige at have i mente, i arbejdet med narrativ dokumentation:
∙
Der er lige så mange virkeligheder, som der er mennesker i verden
∙
Det er ikke en vurdering eller en diskussion om pædagogens tanker eller handlinger
er i orden eller hensigtsmæssige
∙
Målet er at opnå viden og forståelse, hvad fortælleren handler på baggrund af
∙
Pædagogen bevidstgøres om egne værdier og fremtræden i praksis
∙
Der skelnes mellem intention og handling
Analysen af en case i narrativ dokumentation er opdelt i tre faser. Disse vil vi nu gennemgå
og samtidig analysere vores case.
I den første del af arbejdet med narrativ dokumentation er det kun kollegaerne der
forholder sig til pædagogens case. ”Hvordan kan vi gennem fortællingen forstå
pædagogens handlinger som meningsfulde for hende selv?”119 Her er det vigtigt, at de
forholder sig undrende, og undgår at komme med handleforslag.120
I casen ser vi, at pædagogen finder det meningsfuldt, at opfylde børnenes ønske om
højtlæsning, og lader dem der har lyst være med. Derudover finder pædagogen det
meningsfuldt at der er ro under oplæsningen. Dermed ser vi følgende værdier hos
pædagogen i casen:
-
At efterkomme børnenes ønsker
-
At holde fast i regler og aftaler
-
At gøre det muligt for børnene at følge med i fortællingen, ved at vise billeder.
(Sussi)
I den anden del af narrativ dokumentation er målet at afdække pædagogens faglige
selvforståelse. Modsat den første del kommer pædagogen selv med på banen i denne del.121
”Her skal kollegaerne til fortælleren stille uddybende spørgsmål til fortællingen med
henblik på at få en mere kompleks og nuanceret indsigt i den faglige selvforståelse.”122 Det
119
Hansen (2011) : 60
Ibid. : 65
121
Ibid.
122
Ibid.
120
Side 32 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
er vigtigt, at være opmærksom på at der ikke er et enkelt gyldigt svar. Målet i denne del er
altså at pædagogen finder mening i hvorfor hun handler som hun gør.123 Dertil er der
mulighed for, at ”[…] kollegaerne kan bidrage til at bringe andre blikke i spil.”124
Spørgsmål vi kunne stille pædagogen i vores case, kunne f.eks. være:
-
Hvorfor valgte du at lade drengene deltage?
-
Hvad tænkte du, da du stoppede fortællingen?
-
Hvorfor valgte du at genoptage fortællingen?
-
Hvorfor valgte du at lade Lucas blive på trods af hans forstyrrende uro?
-
Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du bad Lucas om at gå?
Svarende til disse spørgsmål, vil åbne op for nye spørgsmål, og derved give mulighed for
at blive klogere på pædagogens praksis og faglige selvforståelse.
Derefter kan de gå videre til den tredje, og sidste, del af narrativ dokumentation.
Når pædagogens narrative dokumentation er gennemgået, er der mulighed for at få en
indsigt i den eksisterende pædagogiske praksis.125
Spørgsmål til at belyse den pædagogiske praksis kunne være:
-
Hvordan møder pædagogen Lucas?
-
Hvor ligger pædagogens identifikation og solidaritet?
Ud fra vores case oplever vi, at pædagogen møder Lucas på en korrigerende måde, i det
hun forsøger at rette på Lucas’ adfærd. Videre spørgsmål og refleksioner, kunne være om
de andre pædagoger også møder Lucas, eller børnene generelt, på en korrigerende måde.
Andre eksempler på spørgsmål til den tredje del af narrativ dokumentation kunne være:
-
”Hvad er pædagogens rolle i forhold til barnet?
-
På hvilken måde møder de andre børn barnet?
-
Hvad vil pædagogen fortælle med den konkrete historie?”126
Vi har i vores case fiktivt opstillet et dilemma, som passer til vores problemstilling. Dette
er ikke tilfældet ude i praksis, da cases konstrueres på baggrund af hverdagsfortællinger.
123
Ibid.
Ibid.
125
Hansen (2011) : 67
126
Ibid. : 67-68
124
Side 33 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Det problematiske med narrativ dokumentation ift. vores problemstilling er, at denne
metode ikke direkte går ind og tager fat på et bestemt problem. Det er derimod op til
pædagogen, hvad der observeres og op til kollegaernes habitus, hvad der bliver undret
over. Vi ved altså ikke hvilket problem der bliver taget op, eller hvor mange observationer
der skal til før, de laver en narrativ dokumentation vedr. deres praksis ift. drenge. Dog
vurderer vi, at der er stor sandsynlighed for at en episode med drenge, vil blive taget op, da
tidligere nævnte undersøgelse, Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne, viser at
pædagoger oplever at drenge i højre grad end piger ”[…] udviser problematisk udadrettet
adfærd.”127
Dreng
480
Pige
519
460
480
500
520
540
Figur 4: Udadrettet handling og køn128
Nordahl (2012) : 68
6.1.1. Opsamling (fælles)
Vi mener, at det er positivt at analysen i en narrativ dokumentation sker i fællesskab med
kollegaerne, da det ikke kun ligger op til et indblik i pædagogens faglige selvforståelse,
men også er en bevidstgørelse af den pædagogiske praksis som udføres i børnehaven.
Som vi skrev tidligere, kan det dog også være et følsomt område at analysere sig ind på en
enkelt pædagogs faglige ageren, hvilket kan blive personligt og sårbart for pædagogen.
Netop derfor er det vigtigt, at kollegaerne stiller undrende spørgsmål, så de ikke gør
pædagogen til skydeskive.
Det vigtigste ift. analysen i narrativ dokumentation er, for os at se, refleksionen over egne
handlinger og den pædagogiske praksis som finder sted i børnehaven.
127
Nordahl (2012) : 68
Årsagen til, at pigernes tal er højere end drengenes skyldes, at det er et omvendt stillet spørgsmål. Figuren
viser, at pædagogerne vurdere, at piger i mindre grad end drenge udviser problematisk udadrettet adfærd.
128
Side 34 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
”Ved at reflektere over kulturens indbyggede virkelighedsopfattelse, kan vi ikke alene opnå
en større forståelse for samspillet mellem personer i institutionen og dens omgivelser, vi
får også mulighed for at finde veje til at påvirke, ændre og udvikle kulturen. Dermed er vi
også med til at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde og med til at skabe et godt
arbejdsmiljø.”129
Det er vigtigt at reflektere over egen praksis, men det er ikke nok - tankerne skal omsættes
til handling for at få en effekt.
Vi ved alle at der kan være et stykke fra tanke til handling. Vi har en forestilling om, at
hvis dette skal omsættes til langvarige handlinger, og rodfæstes i organisationen, er det
vigtigt at have en grundforståelse for problemet. Derudover mener vi, at det er vigtigt at
føle ejerskab - at være en del af fællesskabet, som tilsammen skal løfte opgaven
anderledes.
Dette leder os videre til analysens del 2.
6.2. Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese
drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel? (opdelt)
(Sussi)
Med Leavitts organisationsmodel som metode, kan vi analysere og diskutere os frem til
hvordan den pædagogiske praksis kan tilpasses drengene og deres behov. Dette med
henblik på at øge drengenes trivsel.
Som nævnt består modellen af fire delelementer som tilsammen udgør en organisation. Da
disse delelementer gensidigt påvirker hinanden, vil ændringer i et område også føre til
ændringer i de andre områder.130 Ift. vores problemstilling skal børnehaven løse opgaven
på en anderledes måde, for derved også at tilgodese drengene. ”Dette betyder, at der må
ske en række overvejelser og tiltag på andre områder, for at opgaven skal kunne løses.”131
Vi vil nu kort koble de fire delelementer til vores problemstilling, for derefter at bruge
denne viden i den videre analyse og diskussion.
129
Mørch (2008) : 155
Mørch (2007) : 325
131
Ibid.
130
Side 35 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Opgaven
Teknologi
Ift. vores problemstilling er opgaven at
tilrettelægge en pædagogisk praksis, der
tager højde for drengene og deres behov, for
derved at øge deres trivsel.
Ift. vores problemstilling finder vi det her
interessant, at se nærmere på den måde
hvorpå vi ofte indretter vores børnehaver;
både den fysiske indretning af rummene,
men også at der ofte tilbydes ens
muligheder for alle børnene - både drenge
og piger. Derudover finder vi det
nærliggende at undersøge hvordan
pædagogens habitus påvirker
opgaveløsningen.
Struktur
Aktører
Ift. vores problemstilling finder vi det
interessant, at se nærmere på opbygningen
af afdelinger – altså måden hvorpå
børnehaver inddeler børnegruppen på
forskellige stuer. Fra egne erfaringer har vi
oplevet, at stuerne ofte er aldersinddelt med
blandede drenge og piger. Vi er nysgerrige
på, om det kunne have en effekt, hvis man i
stedet inddelte stuerne efter køn.
Ift. vores problemstilling vægter vi
pædagogen som aktør højest, da vi mener at
det er pædagogens opgave, at sørge for at
tilrette praksis, så den tilgodeser både
drenge og piger.
Men kan børnene inddrages som aktører ift.
opgaveløsningen?
Figur 5: Leavitts organisationsmodel koblet på vores problemstilling
Nu hvor vi har koblet de fire delelementer på vores problemstilling, vil vi i den videre tekst
diskutere og analyser os frem til mulige måder, hvorpå den pædagogiske praksis kan
tilpasses drenge og dermed også tage højde for deres trivsel.
Mørch er kommet med forslag til en række spørgsmål til hjælp i analysen af Leavitts
organisationsmodel.132 Vi vil i vores videre diskussion og analyse benytte de spørgsmål vi
finder relevante.
132
Bilag 3
Side 36 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Opgaven
Kvindelige pædagoger arbejder ofte ud fra ønsket om en respektabel krop, hvor det verbale
og ro vægtes højt. Som vi skrev i problemfeltet synes denne tilgang ikke at tilgodese
drenges behov for mere fysisk udfoldelse. Tilgangen til at løse opgaven må derfor tages til
eftertanke. Ændringer må skabes i et, eller flere, af de andre delelementer.
Teknologi
Men har pædagogerne tilstrækkelig erfaring og viden til at ændre tilgangen til
opgaveløsningen? Som vi redegjorde for i afsnittet Hvad vil det sige at trives? er trivsel et
komplekst og flertydigt begreb. Det er noget vi alle kender til, men alligevel er det svært at
beskrive hvad trivsel konkret betyder. Så hvis opgaven lyder på at alle børn skal trives, kan
det betyde at opgaven bliver utydelig og dermed svær at udføre.
Derudover afhænger opgaveløsningen bl.a. pædagogens habitus. ”[…] habitus er et udtryk
for, at alle vores erfaringer, sanseindtryk, oplevelser osv. indoptages i vores person, i
vores krop, dvs. at de bliver en vigtig del af os […].”133 Dvs. at pædagogers habitus er
styrende for en stor del af vores ubevidste handlinger. Dette stemmer godt overens med at
kvindelige pædagoger opdraget og kulturelt præget til, at efterkomme kvindelige
værdinormer. Da dette er en væsentlig del af deres habitus, vil de formegentlig ubevidst
videregive disse værdier i deres pædagogiske praksis - både til drenge og piger. Belægget
for denne antagelse kan ses ved at kvindelige pædagoger har tendens til at udøve en
bestemt pædagogisk praksis i form af den respektable krop, som vi skrev under afsnittet
Pædagogisk praksis. Habitus præges endvidere af den faglighed pædagogen får med
gennem sin uddannelse. Her finder vi det positivt, at den nye pædagogreform er indrettet
med et modul om køn, etnicitet og mangfoldighed. Dette kan være med til at skabe fokus
på køn og kønsforskelle samt skabe bevidsthed om hvordan køn håndteres i praksis, hvilket
der synes at være behov for, for at kunne ændre på den herskende tilgang til køn og
kønsforskelle.
133
Jerlang & Jerlang (2010) : 94
Side 37 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Ser vi nærmere på børnehavens fysiske indretning påvirker denne også opgaveløsningen.
Fra egne erfaringer ved vi, at mange børnehaver er præget af hjemlige rammer, hvilket
Palludan bakker os op i.134 De hjemlige rammer ses bl.a. ved potteplanter i vinduerne,
sofaer, runde borde og reoler med spil. Alt i alt en indretning, som vi mener, er stærkt
præget af kvindelige værdinormer.
Der er dog tegn på, at den kønsrelaterede forskel blandt børnene er bemærket, og at der er
nogle børn som har et større behov for at tumle. Disse børn, som vi antager primært er
drenge, er der taget højde for ved at indrette puderum, hvor der er plads til at udfolde sin
leg med større bevægelser, som ikke er overensstemmende med den respektable krop.
Vi undrer os over om en mulighed for at øge drenges trivsel, er ved at give bedre plads til
udfoldelse, hvilket den respektable krop ikke tillader. Hvad ville der ske hvis rummene var
opdelt anderledes, så der i det store rum var plads til at tumle, og der kun var plads til at
sidde stille og lave puslespil, eller tegne, i små, separate rum?
Et problem ved at vende rundt på børnehavens indretning af rum, er at det højest
sandsynligt ville påvirke støjniveauet, som kommunerne har arbejdet på at begrænse de
sidste år.135 Et for højt støjniveau kan for både børnene og pædagogerne medføre stress,
forhøjet blodtryk, dårligere hukommelse og koncentrationsevne. For børnenes kan et højt
støjniveau endvidere påvirke dets sprogforståelse.136
Derfor ser vi ikke en direkte omvending af rummenes funktion som en løsning.
En mindre drastisk mulighed, kunne være at fjerne eller flytte nogle af de store borde, som
ofte er centralt placeret på stuerne i børnehaverne. Dette ville give mere ”albuerum” til at
lege på. Det vil dog være nødvendigt, at de kvindelige pædagoger formår at se ud over
egne værdiormer, da de anser disse borde som en slags base, hvilket vi redegjorde for
under afsnittet Pædagoger ønsker rolige bevægelser og stille børn.
134
Palludan (2008) : 113
Jarmin (2007)
136
Jarmin (2007)
135
Side 38 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Struktur (Mia)
Fra egne erfaringer ved vi, at de fleste børnehaver er struktureret ens for begge køn; der er
som regel udetid for alle på samme tid, alle børn er med til samling og i mange tilfælde er
der de samme aktiviteter for alle. Alt i alt virker det til, at børnehaver giver alle børn lige
muligheder - men alligevel trives drengene dårligere end pigerne. Så måske opgaven er
struktureret forkert. Men hvordan kan pædagogerne strukturer deres praksis anderledes?
Som tidligere nævnt ved vi fra egne erfaringer, at stuerne ofte er inddelt efter alder.
Vi er derfor nysgerrige på, om det kunne have en effekt, hvis man i stedet inddelte stuerne
efter køn.
Den islandske børnehave Hjalli og den danske børnehave Triton gør brug af netop
kønsopdelt pædagogik. Derfor vælger vi at inddrage disse børnehavers erfaringer, for
derefter at se nærmere på de fordele og ulemper vi ser ved at strukturere den pædagogiske
praksis på denne måde.
”Børnehaven Hjalli blev etableret med udgangspunkt i overbevisningen om at drenge og
piger grundlæggende er så forskellige at de får de bedste udviklingsmuligheder i en
hverdag tilrettelagt efter deres køns respektive behov.”137 Gennem deres pædagogik,
ønsker de at give børn lige muligheder, ved at tilgodese de forskelligheder der kommer
med kønnet.138 Der er ikke et ønske om, som mange andre steder, at kønnene skal lære af
hinanden, da de er bekymret for at ”[…] det ene køn fremmes på det andet køns
bekostning.”139
Når børnene er sammen i institutionen, er der en tendens til at de søger sammen med dem
de kan identificere sig med. F.eks. søger børn ofte andre børn af samme køn, mens de tager
afstand fra det modsatte køn. Hjalli prøver at undgå denne ubalance ved i stedet at lære
drenge og piger at arbejde, og lege, sammen.140
137
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8
Kruse & Ólafsdóttir (1992) : 2
139
Ibid. : 14
140
Ibid.
138
Side 39 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Også den fysiske indretning er anderledes end en typisk dansk børnehave. Hjalli ”[…]
tager afstand fra dyrkelsen af det materielle, af ting, emballage og ydre staffage.”141
Tanken bag dette er, at omgivelserne skal give” […] mulighed for koncentration og
fordybelse, samt mulighed for at præge og skabe egne omgivelser.”142
Alligevel har Hjalli også særskilte puderum, hvor der er mulighed for at lege med større
bevægelser, som vi kender fra de danske børnehaver.143 I Hjalli vægtes ro nemlig også
højt,144 på samme måde som vi kender det fra den respektable krop.
I Danmark har vi Børnehaven Triton, der ligesom Hjalli forsøger at modvirker de
traditionelle kønsroller ved at tage udgangspunkt i det biologiske køn. Ved opdeling af
kønnene giver det kønnet mulighed for at indtage en anden rolle. F.eks. ”[…] oplever
pædagogerne i Triton, at drengene tvinges til at finde deres omsorgsfulde sider frem, når
pigerne er væk. Er der en, der har slået sig, bliver en af drengene nødt til at overtage
rollen som den, der henter en voksen.”145 Derudover pointerer Annette Mikkelsen, som er
pædagog på pigestuen, at ”det giver begge køn flere strenge at spille på, og man er nødt til
at behandle dem forskelligt for egentlig at kunne behandle dem ens.”146
Men har kønsopdeling den ønskede effekt? Afhjælper denne metode at man bedre kan
støtte og tilgodese kønnets muligheder og behov?
Både Zlotnik og Knudsen er ikke i tvivl - de anbefaler begge kønsopdeling. Vi ved at
drenge er mere kropslige end pigerne. Dette medfører at drenge har sværere ved at
koncentrere sig i længere tid af gangen, hvor piger bedre kan arbejde stillesiddende og i
længere tid af gangen.147 At drenge har svært ved at sidde stille medfører ofte, at de får
skældud, som vi redegjorde for under afsnittet Konsekvenser. ”Ved at arbejde strategisk
med kønsopdeling er det ifølge Knudsen muligt at arbejde målrettet på at rette op på eller
kompensere for de biologiske kønsforskelle mellem drenge og piger.”148 Zlotnik mener at
141
Kruse & Ólafsdóttir (1992) : 11
Ibid.
143
Ibid. : 14
144
Ibid. : 11
145
Wolfhagen (2011) : www
146
Ibid.
147
Danmarks Evalueringsinstiut (2009) : 8
148
Ibid.
142
Side 40 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
fordelen ved kønsopdeling er, at man således bedre kan ”[…] støtte begge køn svarende til
deres kønsbestemte udviklingstempi og muligheder, samt deres behov.”149
Ikke alle er lige begejstrede for kønsopdeling. Studier af Halpern viser at kønsopdeling
giver risiko for udvikling af kønsstereotype fordomme.150 Derudover viser dette studie, at
kønsopdelingen kan påvirke samarbejdet på tværs af kønnene.
Herhjemme har vi T. Nordahl, som er enig i, at drenge og piger ikke bør kønsopdeles –
alligevel åbner han for at det kan være en mulighed i enkelte fag.151
Selvom hans forskning er ift. kønsopdeling i skolen, mener vi, at det sagtens kan overføres
til den pædagogiske praksis
Netop at inddele visse pædagogiske aktiviteter op efter køn, viser sig at have den ønskede
effekt.152 Her kan pædagoger ”[…] tilgodese børns individuelle behov og derved optimere
det enkelte barns udbytte af at går i børnehave.”153
Det lader altså til at kønsopdelt pædagogik giver mulighed for at tilgodese både drengenes
og pigernes muligheder og behov, hvilket vi antager, har betydning for deres generelle
trivsel i børnehaven.
Det kræver dog en stor omvæltning at omstrukturere en børnehave til at være kønsopdelt.
Derfor finder vi det mere realistisk med blot kønsopdelte aktiviteter.
Aktører
Som vi skrev tidligere ligger ansvaret for opgaveløsningen hos pædagogerne - det er deres
ansvar at tilrettelægge en praksis, så den tilgodeser både drenge og pigers trivsel. Det fulde
ansvar kan dog ikke tillægges pædagogerne, da opgaveløsningen, som sagt, også præges af
både teknologi og struktur.
Derudover er pædagogerne ikke ene om at være aktører i børnehaven - også børnene er
aktører. Ud fra et børnesyn, hvor børnene ses som sociale individer, som aktivt kan bidrage
med deres forståelser og oplevelser, giver det mening at inddrage børnene som aktører.154
149
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8
Vedvik (2011) : www
151
Ibid.
152
Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8
153
Ibid. : 9
150
Side 41 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
”Vi ved at børn oplever de fleste situationer på en anden måde end de voksne gør, og at de
også danner deres egne opfattelser og meninger på baggrund af deres oplevelser.”155
Netop derfor mener vi, at der må ligge en mulighed i at inddrage børnenes perspektiver,
fordi de ”[…] kan gøre rede for deres situation, og deres oplevelser adskiller sig fra de
voksnes […].”156
Ud fra en antropologisk metode157 kan man nærme sig en forståelse af børns
fællesskaber.158 Igennem observationer af og interaktioner med børnene kan pædagogerne
komme tættere på hvad børnene finder vigtigt og mindre vigtigt - altså hvad de er optaget
af.159
Ved at tilrettelægge en pædagogisk praksis, som er inspireret af det som optager børnene,
giver ”[…] denne indfaldsvinkel andre perspektiver på pædagogik og hverdagsliv, end
man kan få, hvis man udelukkende fokuserer på det, der fra lærere, pædagoger og andre
tilrettelæggere defineres som meningsfuldt.”160
6.2.1. Opsamling (fælles)
Vi har i denne del af analysen diskuteret hvordan der kan arbejdes med elementerne fra
Leavitts organisationsmodel, for at nærme sig en pædagogisk praksis der bedre kan løfte
opgaven ift. sikre drenges trivsel.
Vi fandt bl.a. ud af følgende muligheder for ændringer:
-
Den fysiske indretning. Her kan inventar såsom borde, reoler o.l. flyttes, eller helt
fjernes, for derved at skabe mere gulvplads til at legen kan indeholde mere
bevægelse.
-
Inddelingen af børnegrupper. Her kan kønsopdeling medvirke til et tilgodese
kønsforskelle og støtte kønnenes forskellige udviklingstempi, muligheder og behov.
-
Inddrag børnene. Ved at inddrage børnene i tilrettelæggelsen af den pædagogiske
praksis, kan dette give et mere varieret aktivitetsvalg og derved også tilgodese hvad
børnene er optaget af.
154
Nordahl (2012) : 20
Ibid. : 10
156
Ibid. : 14
157
Antropologer er optaget af at forstå hvordan fællesskaber formes, bevares og ændres. Derudover er de
optaget af hvilke kulturelle og sociale kræfter der er i spil, og hvordan disse får betydning for fællesskabets
dynamik
158
Gulløv & Palludan (2011) : 41
159
Ibid. : 44
160
Ibid. : 45
155
Side 42 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
7. Konklusion (fælles)
Vores målsætning med analysen var at nå frem til at konklusion på hvordan man kan øge
drengenes trivsel, da undersøgelser viste af de trives dårligere end pigerne i de danske
børnehaver.
Trivsel er dog et komplekst og flertydigt begreb. Det er noget vi alle kender til, men
alligevel er det svært at beskrive hvad trivsel konkret betyder. Dette medfører at opgaven
bliver utydelig og dermed svær at udføre. For hvornår trives drenge?
Alligevel er vi vha. vores analyse kommet frem til flere muligheder ift. at tilrettelægge den
pædagogiske praksis med henblik på at øge drengenes trivsel.
Ift. hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den
kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd, kan vi konkludere at narrativ
dokumentation kan bruges som metode til at belyse denne problemstilling. Igennem
refleksion af egen praksis vil personalegruppen kunne opnå en dybere faglig selvforståelse.
Følgende citat, som vi også brugte i opsamlingen af analysens del 1, fortæller kort og
præcist hvad refleksion af den pædagogiske praksis kan bidrage med:
”Ved at reflektere over kulturens indbyggede
virkelighedsopfattelse, kan vi ikke alene opnå en større forståelse
for samspillet mellem personer i institutionen og dens omgivelser,
vi får også mulighed for at finde veje til at påvirke, ændre og
udvikle kulturen. Dermed er vi også med til at sikre kvalitet i det
pædagogiske arbejde og med til at skabe et godt arbejdsmiljø.”161
Der er dog langt fra refleksion til handling. Derfor er en erkendelse og bevidstgørelse af
deres praksis nødvendigt, hvis der skal ske ændringer, som ønskes rodfæstet i den
pædagogiske praksis.
161
Mørch (2008) : 155
Side 43 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Ift. hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og
deres behov, for derved at øge deres trivsel, kan vi konkludere at den fysiske indretning,
kønsopdeling og inddragelse af drengene kan bidrage hertil.
Ved f.eks. at flytte, eller helt fjerne, møbler, vil der skabes mere gulvplads og dermed
mulighed for at tilgodese drengenes behov for mere fysisk udfoldelse i deres leg.
Kønsopdeling af børnegruppen kan ”[…] støtte begge køn svarende til deres kønsbestemte
udviklingstempi og muligheder, samt deres behov.”162 At omstrukturere en børnehave til at
være kønsopdelt kræver dog en stor omvæltning, hvorfor vi finder vi det mere realistisk
med blot kønsopdelte aktiviteter.
At inddrage drengene kan hjælpe til at belyse hvad de er optaget af samt et mere varieret
valg eller udbud af aktiviteter som er tilpasset drengenes behov, og ikke pædagogens.
På trods af, at vi kan konkludere ovennævnte ift. vores problemformulering har vi ikke en
konkret konklusion på selve det at øge drenges trivsel. Vi har op til flere bud på hvordan
refleksion og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis kan medvirke til at øge drenges
trivsel. Vi synes da også at have belæg for at ovennævnte metoder vil have den ønskede
effekt. Men det hele afhænger af pædagogens tilgang til drengene. Pædagogens habitus vil
medføre at hun ofte vil handle ubevidst i sin praksis. Denne ubevidste handling vil være
påvirket af de kvindelige værdinormer hun er opdraget til igennem vores kultur.
Da vi i vores opgave har haft fokusset på drengenes trivsel finder vi det vigtigt, at pointere
at man ikke må glemme pigerne og deres trivsel. Pædagogerne har en vigtig opgave i at
tage højde for en mangfoldig børnegruppe.
162
Danmarks Evalueringsinstiut (2009) : 8 (blik for køn)
Side 44 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
8. Litteraturliste
Bog
-
Hansen, Janne Hedegaard (2011): Narrativ dokumentation. En metode til udvikling
af pædagogisk arbejde. København, Akademisk Forlag
-
Jerlang, Espen & Jerlang, Jesper (2010): Pædagogisk-psykologisk opslagsbog. 3.
udgave, 1. oplag. København, Hans Reitzels Forlag.
-
Kloep, Marion & Hendry, Leo B. (2003): Utviklingspsykologi i praksis oversat af
Wrang, Joachim (2004): til: Udviklingspsykologi i praksis. Forlaget Klim.
-
Knudsen, Ann-Elisabeth (2004): Pæne piger og dumme drenge. 1. udgave, 3.
oplag. Schønbergs Forlag
-
Knudsen, Ann-Elisabeth og Hyldig, Karin Svennevig (2009): Hallo. Er der hul
igennem? Dit barns hjerne fra 0 til 18 år. Schønbergs Forlag
-
Kruse, Anne-Mette & Ólafsdóttir, Margrét Pála (1992): Hjalli – en udsædvanlig
børnehave.
-
Lind, Unni & Gregersen, Thomas (2010): Blommen i ægget. Børns trivsel i
daginstitutionen. Dafalo Forlag
-
Magnusson, Eva og Marecek, Jeanne (2010): Genus och kultur i psykologi. Teorier
og tillämpninger oversat af Thornye, Ole (2012): til: Køn og kultur i psykologien.
Teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S
-
Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Pædagogiske
perspektiver. Århus, Academica.
-
Mørch, Susanne Idun (2008): Den pædagogiske kultur. Grundbog i kommunikation,
organisation og ledelse. 1. udgave, 8. oplag. Århus, Academica.
-
Nordahl, Bertil (2000): Du bestemmer ikke over mig! Østerbro, Forlaget Nielsens
-
Nordahl, Bertill (2005): Den kvindelige pædagog og lærer. Om kønnets betydning
hos den professionelle når man arbejder med piger og drenge-børn. København,
Forlaget Nielsens
-
Palludan, Charlotte (2008): Børnehaven gør en forskel. 1. udgave, 4. oplag.
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
-
Sataøen, Svein Ole (2004): Guteliv. i familien, blant vener, i barnehagen og på
skulen oversat af Brochmann, Helene (2005): Drengeliv. i familie, skole, børnehave
og blandt venner. Akademisk Forlag
Side 45 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
-
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Schwartz, Bente (1997): Køn. Om piger, drenge, kvinder og mænd. Kroghs Forlag
A/S
-
Wahlström, Kajsa (2003): Flickor - pojkar och pedagoger. Jämställdhetspedagogik I Praktikken oversat af Wiborg, Annette (2005): til: Piger ∙ Drenge
og Pædagoger. Ligestillingspædagogik i praksis. Forlaget Børn &
Unge/Pædagogisk Centrum
-
Zlotnik, Gideon (2004): De stakkels drenge. Kønsforskelle i barndommen.
Betydning og konsekvenser. Østerbro, Forlaget Nielsens 2004
Kapitel fra bog
-
Faber, Stine Thidemann & Valente, Ana Lisa (2014): Køn i pædagogisk praksis. I:
Soneff, Sophie Ellgaard, Pædagogens grundfaglighed. Grundbog til
pædagoguddannelsen, s. 185-206. Dafalo Forlag.
-
Gulløv, Eva & Palludan, Charlotte (2011): Børn som deltagere. Antropologi og
feltarbejde. I: Petersen, Anne: Den lille bog om metode. Sådan undersøger du
børnekultur og børns perspektiv, s. 40-48. VIASYSTIME
-
Lauritsen, Johny (2010): Et sociologisk blik på pædagogik. I: Høyer, Bodil og
Hamre, Bjørn (red.), Pædagoguddannelsen på tværs. Dannelse i en verden af
foranderlighed, s. 132-140. 1. udgave, 2. oplag. Forlaget Frydenlund
Love og bekendtgørelser
-
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. LBK nr.
1127 af 20.10.2014
Lokaliseret d. 19.12.2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164345
-
Bekendtgørelse om professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 211 af
06.03.2014
Lokaliseret d. 19.12.2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068
Side 46 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Rapport
-
Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Blik for køn i pædagogiske praksis.
Lokaliseret d. 05.11.2014 på:
http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og-uddannelsesvalg/projektprodukter/blikfor-koen
-
Jørgensen, Jens E. (2013): Hvordan ser dagtilbuddet ud i drengeperspektiv?Et
udviklings projekt i Børnehuset Nattergalen 2012-2013.
Lokaliseret d. 03.12.14 på:
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG9CREZ8/$file/Hvordan%20ser%20dagtilbuddet%20ud%20i%20et%20Drengepers
pektiv.pdf
-
Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En
kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud.
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP),
forfatterne og Dafolo Forlag.
Tidsskriftartikler
-
Jarmin, Berit Sandberg (2007). Støj – Skru ned. Børn og Unge. Nr. 07.
Lokaliseret d. 05.01.2015 på:
-
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D4857BCB325ECD38C12
572810036401F?opendocument
-
Jensen, Vibeke Bye (2012). Pædagoger skal ændre adfærd, ikke drengene. Børn og
Unge. Nr. 05
lokaliseret d. 03.01.2015 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/1E94054DECAA9753C12
579BA004230CF?opendocument
-
Koch, Anette Boye (2012a). Idealet om det glade og afstemte barn. Pædagogers
blik for trivsel i børnehaven. Nordisk barnehageforskning, vol. 5, nr. 16, s. 1-21.
Side 47 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
-
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Koch, Anette Boye (2012b). Når børn trives i børnehaven. Ph.d.-afhandling.
Lokaliseret d. på: 04.12.2014
http://slbupl-fond.dk/iwfile/BALG9D8K35/$file/Koch,%20A.B.%20(2013).%20N%C3%A5r%20b%C3%B8rn%20tri
ves%20i%20b%C3%B8rnehaven.Gjallerhorn.pdf
-
Lindskov, Anders (2005). Den pædagogiske centrifuge. Asterisk. Nr. 23, 2005. s.
23-25
-
Løntoft, Signe (2014). Forventninger skaber virkeligheden. Børn & Unger
Forskning, nr. 24. s. 5-7
-
Mehlsen, Camilla (2013a). Et lille skub kan gøre en kæmpe forskel. Børn & Unge
Forskning. Børns trivsel, nr. 20. S. 18-19.
-
Mehlsen, Camilla (2013b). Tal trivsel ud af læringens skygge. Børn & Unge
Forskning. 20/2013. s. 4-8
Websider
-
Alanin, Anne (red.) (2014). Børnefællesskabet er afgørende for det enkelte barns
trivsel og læring. Undervisnings ministeriet. Styrelsen for IT og læring.
Lokaliseret d. 13.12.2014 på:
http://www.emu.dk/modul/b%C3%B8rnef%C3%A6llesskabet-erafg%C3%B8rende-det-enkelte-barns-trivsel-og-l%C3%A6ring
-
BUPL (2013). BUPL’s medlemmer fordelt på køn og type arbejdsplads.
Lokaliseret d. 16.11.14 på:
http://www.bupl.dk/presse/statistik_om_boern_og_paedagoger/medlemmer_fordelt
_paa_koen_og_type_arbejdsplads_2013?OpenDocument
-
BUPL (2014). Case Josefine, fire år. BUPL.
Lokaliseret d. 05.01.2015 på:
http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-89XERR/$file/Josefine%204.pdf
-
Gyldendals Røde Ordbøger. Psykologisk-Pædagogisk ordbog. Trivsel.
Lokaliseret d. 19.12.2014 på:
http://ordbog.gyldendal.dk/sitecore/content/Ordbog/Home/Opslag/Resultat.aspx?lc
ode=PSPA&q=trivsel&pos=sb.&lemdesc=&DesktopDict=0&SeeMoreMode=0&d
ym=triviel%7ctrussel%7ctrivial%7ctrives%7ctrimpel%7ctriel%7ctrisse%7ctidsel
Side 48 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
-
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Jørgensen, Annemette Schultz (2009). Sidder forskellen på drenge og piger i
hjernen. Vores børn.
Lokaliseret d. 18.11.2014 på:
http://voresborn.dk/barn-3-8/psykologi-og-udvikling/6964-eksperterne-uenigesidder-forskellen-pa-drenge-og-piger-i-hjernen?Udvikling=
-
Vedvik, Kari Oliv (2011). Vi bør undgå kønsopdelte klasser. Videnskab.dk.
Lokaliseret d. 03.01.2015 på:
www.videnskab.dk/kultur-samfund/vi-bor-undga-konsopdelte-klasser
-
Wolfhagen, Rune (2011). I Horsens opdeles børnene efter køn. Information.
Lokaliseret d. 03.01.2015 på:
www.information.dk/276325
Side 49 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Bilag 1
Spørgeskema – dagtilbud, børn
Ja
Nej
Er du drenge?
Er du pige?
Ja
Nogle
gange
Nej
Kan du lide de andre børn i børnehaven?
Har du en god ven i børnehaven?
Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det?
Kan du lide de voksne i børnehaven?
Lytter de voksne til dig, når du har noget at fortælle?
Siger de voksne i børnehaven, at du er dygtig, når du gør noget
godt?
Er der steder i børnehaven, hvor du kan lege, uden at de voksne
forstyrrer?
Synes du, det er hyggeligt, når I spiser sammen i børnehaven?
Er du nogle gange på tur med børnehaven?
Kan du lide at gå i børnehaven?
Snakker I om fisk, dyr eller blomster i børnehaven?
Bruger du computer i børnehaven?
Synger og spiller I musik i børnehaven?
Læser de voksne for jer i børnehaven?
Snakker I om tal i børnehaven?
Tegner eller maler du i børnehaven?
Ser du fjernsyn eller film i børnehaven?
Er der nogle i børnehaven, som driller?
Er der nogen, som driller dig i børnehaven, så du bliver ked af
det?
Får du meget skældud af de voksne i børnehaven?
Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt i børnehaven?
Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En
kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Laboratorium for
forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), forfatterne og Dafolo
Forlag. S. 111-112
Side 50 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Bilag 2
Spørgeskema – dagtilbud, kontaktpædagog
Baggrundsoplysninger
Barnets alder
4 år
5 år
6 år
Ja
Nej
Kryds af for barnets alder
Særlig støtte
Kryds af, om barnet får særlig støtte gennem ekstra
ressourcer til barnet
Problemer eller vanskeligheder
Kryds af, om barnet har et af følgende problemer eller har vanskeligheder. Hvis barnet har
flere vanskeligheder, sætte du kryds ved det, der efter din opfattelse, er hovedproblemet.
Kryds af
Hørehæmmet
Synsproblemer
ADHD-diagnose
Adfærdsproblem, men ikke ADHD (Både børn, som er urolige og
forstyrrende, og børn, som er ensomme og ængstelige.)
Specifikke vanskeligheder (Børn, som har problemer med fx sproglig
udvikling eller motorisk udvikling.)
Generelle udviklingsproblemer (Børn, som har problemer på alle eller
næsten alle udviklingsområder.)
Andre vanskeligheder (Dette kan være specielle sundhedsproblemer,
fysiske handicaps o. lign.)
Side 51 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Kulturel baggrund
Kryds af om barnet har en minoritetssproget baggrund. Med ”minoritetssproget” menes
børn, som har et andet modersmål end dansk.
Kryds af
Minoritetssproget baggrund fra et vestligt land (Nordamerika eller
Vesteuropa)
Minoritetssproget med baggrund fra et ikke-vestligt land
Dansksproget
Sociale færdigheder, problemadfærd og sproglige færdigheder
Det enkelte barn skal her vurderes ud fra forskellige udsagn om sociale færdigheder,
problemadfærd og sproglige færdigheder. Det er en skala med mange udsagn, der er
udviklet af den norske forsker Kari Lamer og i forbindelse med sprogscreeningsmaterialet
”TRAS”. Enkelte af udsagnene kan være vanskelige at tage stilling til for nogle børn, men
vi beder om, at du giver en vurdering, selv om du kan være noget usikker.
Sociale færdigheder
Aldrig/
sjældent
Af og til
Ofte
Meget
ofte
Tager ordet og/eller engagerer sig i at tale
med andre.
Tager initiativ til social kontakt på en
passende måde.
Giver udtryk for egne rettigheder, meninger,
ønsker og eventuelle utilfredshed på en
passende måde.
Står imod gruppepres.
Beder andre børn om hjælp, når der er behov
for det.
Beder voksne om hjælp, når der er behov for
det.
Kan komme med i andres leg på en god
måde.
Retter andres opmærksomhed på sig selv.
Viser, at han/hun genkender andres følelser
og handler derefter.
Side 52 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
Sociale færdigheder
Aldrig/
sjældent
Af og til
PS11A2
8. januar 2015
Ofte
Meget
ofte
Tager hensyn til andre i handling f.eks. ved at
sende mælken videre til den næste, når
han/hun selv har fået.
Lytter til andre og er indfølende.
Roser, støtter, opmuntrer og er positiv og rar
over for andre.
Udfører handlinger, som er til hjælp og nytte
for andre og udviser glæde ved sådanne
handlinger.
Tager hensyn til andre i leg.
Gør plads til andre i leg.
Kan indgå kompromis’er i konfliktsituationer
og viser smidighed for at få løst dem.
Accepterer at egne ønsker ikke altid bliver
opfyldt.
Giver sig, indordner sig, indrømmer egne fejl,
tilgiver andre.
Kan klare frustration, fx over egnes ellers
andres fejl eller ved mangler på mestring.
Går op i leg og lader sig rive med.
Viser humoristisk sans, tager initiativ til spøg
og sjov.
Kommer med forslag og er kreativ i leg.
Glæder sig over at kunne mestre, lære
og/eller undersøge nye ting.
Leger alene.
Side 53 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
Problemadfærd
Aldrig/
sjældent
Af og til
PS11A2
8. januar 2015
Ofte
Meget
ofte
Har raserianfald.
Er rastløs eller hele tiden i bevægelse, skifter
stadig aktiviteter.
Giver anledning til skænderier med andre.
Forstyrrer de aktiviteter, der foregår.
Giver udtryk for ikke at have nogen venner.
Går for sig selv.
Retter sig ikke efter regler eller opfordringer.
Viser ængstelse i samværet med andre børn.
Virker trist, ked af det eller deprimeret.
Er passiv i forhold til omgivelserne.
Opfordrer til negativ adfærd i samværet med
andre børn.
Er aggressiv i forhold til omgivelserne.
Tager ikke øjenkontakt, kigger ned, kigger
væk, forbi osv.
Side 54 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
Kommunikation og sproglige færdigheder
Aldrig/
sjældent
Af og til
PS11A2
8. januar 2015
Ofte
Meget
ofte
Bruger sproget relevant i forhold til
situationen.
Har let ved at gøre sig forståelig.
Kan formulerer sine ønsker verbalt.
Kan fortælle en historie med en vis
sammenhæng.
Forstår nægtende sætninger (fx: Giv mig den,
der ikke er gul).
Kan sortere ting i kategorier (fx: Tøj, møbler,
legetøj).
Kan fortælle om, hvad ting er (fx.: Hvad er en
bog?).
Husker rim, regler eller sanglege, som bliver
brugt ofte.
Kan lege med sproget.
Kan rime på egen hånd.
Kan skrive sit navn.
Kan udtale alle stavelserne i et ord.
Bruger overbegreber (fx: Dyr, mad, legetøj).
Bruger ord som angiver form, størrelser,
antal.
Bruger sætninger med forholdsord (fx: I,
under, bag, over).
Binder sætninger sammen fx med ord som
”og” og ”men”.
Stiller hvordan- og hvorfor-spørgsmål.
Bruger fordi-sætninger.
Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En
kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Laboratorium
for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), forfatterne og
Dafolo Forlag. S. 112-117
Side 55 af 56
Gruppe 73
Mia & Sussi
Bachelor
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
PS11A2
8. januar 2015
Bilag 3
Spørgsmål til Leavitts model
Opgaven
-
Er målsætninger og strategier tydelige?
Følges målsætningen i hverdagen?
Er der enighed om målsætningen,
internt/eksternt?
Skaber målsætningen dilemmaer i
dagligdagen?
Er der for mange opgaver – måske modsat
rettede opgaver?
Er der mulighed for at prioritere
arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis?
Hvordan kan vi sikre kvalitet i arbejdet?
Er der uenighed om vore kompetencer
internt/eksternt?
Struktur
-
Aktører
-
Er vi tilfredse med vores arbejdsindsats,
resultater og mål?
Føler vi os klædt på til de forskellige
arbejdsopgaver?
Føler nogle utilstrækkelighed og afmagt?
Er nogle kørt fast, måske udbrændte?
Føler vi os som en gruppe – flere grupper?
Føler vi os som en samlet organisation med
fælles mål?
Kan vi forvente hinandens støtte?
Er der frygt for nedskæringer eller tab af
kompetencer?
Får vi kritik eller anerkendelse for vores
arbejde?
Hvilke krav stiller arbejdet til vores
personlighed?
Kan vi adskille det private fra det
personlige og det professionelle?
Er arbejdsdelingen og ansvarsområderne
klare og tydelige?
Er der usikkerhed vedrørende kompetence
og ansvarsområder?
Hvordan foregår fordelingen af
arbejdsopgaver, åbent/skjult/uklart?
Hvordan er samarbejdet med eksterne
samarbejdspartnere?
Hvordan er ledelsessystemet – for løst/for
fast/passende?
Er der systemer og beskrivelser af, hvordan
og hvor indflydelse og beslutninger foregår?
Hvordan informeres der om beslutninger?
Er der enkeltpersoner eller grupper, der er
marginaliserede eller som står i opposition
til andre?
Er kontrollen for stram/for løs/passende?
Teknologi
-
-
-
-
Har vi tilstrækkelig viden og kunnen i
forhold til opgaverne?
Har vi tilstrækkelige muligheder for at
skaffe os denne viden/muligheder for faglig
udvikling?
Har vi tilstrækkelige ressourcer til rådighed
–tid, normeringer, plads m.v.?
Hvilken viden og færdigheder kan vi være
særligt stolte af – kender andre denne viden?
Er der usikkerhed omkring pædagogikkens
relevans og rækkevidde i forhold til vores
brugergruppe?
Er der overvejende enighed i
medarbejdergruppen om metode og tilgange
til brugergruppen?
Udnytter vi hinandens kompetencer
tilstrækkeligt?
Oplever vi faglige stridigheder eller
modsætningsforhold?
Har vi et fagligt netværk?
Oplever vi ekstern kritik af vore metoder og
tilgange?
Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Pædagogiske perspektiver.
Århus, Academica. S. 326
Side 56 af 56