Slotsvej 21, 8860 Ulstrup
§ 11 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Slotsvej 21, 8860 Ulstrup Godkendelsesdato den 18. maj 2015 1 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikelnummer CVR. nummer P-nummer Ejendomsnummer Besætningens CHR nummer Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Brugstype Skema nummer og versionsnummer Godkendelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Kvalitetssikret af Godkendelsens dato Næste revurdering Røngegård, Slotsvej 21, 8860 Ulstrup 4a, Rønge By, Sdr. Vinge 33277962 1016494506 7100015232 40896 Michael Hougaard Michael Hougaard Kvægbrug 73089, version 3 § 11 miljøgodkendelse Favrskov Kommune Steffen Carton Nielsen Bente Solsø Dommert 18. maj 2015 2023 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen ....................................................................................................................... 5 1.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget ................................................................................... 5 1.2 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold ................................................................................................. 6 1.3 Tilsyn og retsbeskyttelse.......................................................................................................................... 6 1.4 Revurdering af miljøgodkendelse ............................................................................................................ 7 1.5 Gyldighed ................................................................................................................................................. 7 1.6 Offentliggørelse ........................................................................................................................................ 7 1.7 Klagevejledning ........................................................................................................................................ 9 2. Vilkår for afgørelsen .................................................................................................................................. 11 2.1 Gyldighed.............................................................................................................................................. 11 2.2 Nyt byggeri ........................................................................................................................................... 11 2.3 Husdyrholdet og staldindretning ....................................................................................................... 11 2.4 Energi, vand og affald ......................................................................................................................... 12 2.5 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................................. 12 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget .............................................................................................. 12 2.7 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning ........................................................... 13 2.8 Driftsforstyrrelser og uheld ................................................................................................................ 13 2.9 Egenkontrol og tilsyn .......................................................................................................................... 14 3. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold ................................................................................. 15 3.1 Beliggenhed, landskab og afstandskrav ................................................................................................ 15 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift .............................................................................................................. 18 4.1 Husdyrhold og staldindretning ............................................................................................................... 18 4.2 Staldteknologi......................................................................................................................................... 19 4.3 Ventilation .............................................................................................................................................. 19 4.4 Fodring ................................................................................................................................................... 19 4.5 Energi- og vandforbrug .......................................................................................................................... 20 4.6 Spildevand og regnvand ........................................................................................................................ 21 4.7 Affald og forbrugsstoffer ......................................................................................................................... 22 4.8 Egenkontrol og dokumentation .............................................................................................................. 24 4.9 Driftsforstyrrelser og uheld ..................................................................................................................... 24 5. Gødningsproduktion og - håndtering ...................................................................................................... 28 5.1 Gødningstyper og mængder .................................................................................................................. 28 5.2 Flydende husdyrgødning ....................................................................................................................... 29 5.3 Fast husdyrgødning ............................................................................................................................... 30 6. Forurening og gener fra anlægget ........................................................................................................... 31 6.1 Lugt ........................................................................................................................................................ 31 6.2 Fluer og skadedyr .................................................................................................................................. 32 6.3 Støj fra anlæg og maskiner .................................................................................................................... 33 6.4 Transport ................................................................................................................................................ 33 6.5 Støv ........................................................................................................................................................ 34 6.6 Lys .......................................................................................................................................................... 35 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø................................................................................................... 36 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer ........................................................................................ 36 7.2 Vandoplande .......................................................................................................................................... 37 7.3 Grundvand ............................................................................................................................................. 41 7.4 Vandløb og søer..................................................................................................................................... 42 3 7.5 Ammoniak og natur ................................................................................................................................ 43 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV-arter m.m.) .................................................................. 47 7.7 Fredede fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger ................................................................... 47 7.8 Konsekvensvurdering ............................................................................................................................ 48 8. Bedste tilgængelige teknik (BAT) ............................................................................................................ 49 9. Lovgrundlag, planer og vejledninger ...................................................................................................... 53 Bilag 1: Situationsplan ................................................................................................................................. 54 Bilag 2: Placering af udbringningsarealer .................................................................................................... 56 Bilag 3: Kort over transportveje for gylle ...................................................................................................... 57 Bilag 4: Fosforrisikoanalyse ......................................................................................................................... 58 Bilag 5: Naturvurdering – beskyttede natur inden for 1000 meter fra anlæg ............................................... 60 Bilag 6: Naturvurdering – beskyttede natur i tilknytning til udbringningsarealer .......................................... 61 Bilag 7: § 46 høringssvar fra Viborg Kommune ........................................................................................... 62 Bilag 8: Placering af ny stald........................................................................................................................ 63 4 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Favrskov Kommune godkender i henhold til § 11, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1486 af 4. december 2009 (husdyrgodkendelsesloven) med senere ændringer kvægbruget på landbrugsejendommen matr. nr. 4a, Rønge By, Sdr. Vinge på adressen Slotsvej 21, 8860 Ulstrup. Godkendelsen omfatter anlægget på Slotsvej 21, 8860 Ulstrup og husdyrproduktionen med CHR nr. 33277962, samt udbringning af husdyrgødning på alle 79,71 ha ejede og forpagtede arealer under bedriften CVR nr. 33277962. Herudover er der indgået aftaler med Østerkrog Økologi I/S om afsætning af gylle til aftalearealer. Det tilladte dyrehold i nudrift er på 221 kvier/stude fra 6 til 23 måneder, 39 kalve fra 3 til 6 måneder og 2 heste, svarende til 110,73 dyreenheder. Det godkendte dyrehold efter udvidelsen er på 221 kvier/stude fra 6 til 23 måneder, 39 kviekalve fra 3 til 6 måneder, 50 tyrekalve fra ca. 3 måneder til ca. 12 måneder (440 kg), 2 heste og 500 årshøner, svarende til 129,44 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 18,7 dyreenheder. Anlægget ligger ca. 1.700 meter vest for Ulstrup Der bygges en ny kreaturstald på cirka 2000 m2. Derudover etableres der en ny fortank på 70 m3. Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. Denne miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i husdyrgodkendelsesloven og i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug nr. 1283 af 8. december 2014. (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) samt i Vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug og Habitatbekendtgørelsen det vil sige forhold af betydning for det eksterne miljø. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 5 Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 1.2 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af anlægget på Slotsvej 21, 8860 Ulstrup med bedriften CVR nr. 33277962 ønsker at udskifte de eksisterende arealer, der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele Kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til § 25 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer, eller om der skal udarbejdes en ny § 11 godkendelse (for mere sårbare arealer). Oplysninger om udskiftning af arealer skal være Kommunen i hænde før planårets begyndelse – dvs. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge Kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter husdyrgodkendelsesloven § 11 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Landbrug og Natur og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye bedrifts CVR. nr. 1.3 Tilsyn og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til den 31. august 2023. Egenkontrolvilkår er undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune kan tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jævnfør husdyrgodkendelseslovens § 40 stk. 2. Således skal kommunen, hvis husdyrbruget eller afsætningen af husdyrgødning medfører, eller det skønnes at indebærer en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold, meddele påbud med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens § 39. Det samme er tilfældet, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik således, at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. 6 1.4 Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. § 17 i godkendelsesbekendtgørelsen regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændrer vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelses-dato, det vil sige i 2023. Herudover skal en § 11 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens § 40. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkår for revurdering af § 11 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsesloven §§ 39 og 40. 1.5 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelse er meddelt. Med udnyttet menes der, at det ansøgte staldanlæg og udvidelse er påbegyndt. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opnået før senest 3 år efter godkendelsesdatoen. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet. 1.6 Offentliggørelse Høring Udkast til miljøgodkendelse blev den 22. april 2015 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jævnfør forvaltningslovens § 19. Udkastet blev sendt til ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 3 uger. Det vil sige frem til den 13. maj 2015 til at komme med bemærkninger til udkastet. Der indkom bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og ansøgers konsulent, som havde følgende bemærkninger: 1. DN stiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af konventionel gylle på bedriftens arealer og DN spørger om der ikke kunne have været tilføjet et vilkår om, at der ikke må tilføres (uorganisk) handelsgødning til arealerne. 2. DN opfordrer til en ekstra gennemgang af, om de relevante randzoner er etableret. 3. DN tillader sig at konkludere, at en eng og to næringsrige søers naturværdi forringes ved forøgelse af dyreholdet, da disse påvirkes med mere end 1 kg N/ha/år. 7 4. DN hæfter sig ved at der er ikke nævnt noget om naturpleje i ansøgningen udover at kvierne skal være på arealer 1-2 måneder om året, hvor der ikke er udbringning af husdyrgødning, dvs. naturarealer. DN-Favrskov indgår gerne i en dialog med ejeren om naturpleje udover den, der fremgår af vilkårene i Udkast til miljøgodkendelse af bedriften. 5. DN opfatter det som en svaghed i Udkast til miljøgodkendelse, at kvier og stude er rubriceret som en samlet gruppe, hvor der dog kun er stillet vilkår for kvierne. 6. Ansøgers konsulent har ønsket at ændre vilkår 2.2.2, således at den makimale højde på den nye kreaturstald inkl. sokkel øges fra 8,7 meter til 9,5 meter. 7. Ansøgers konsulent ønsker at forenkle vilkår 2.7.2 til f.eks. 11.870 kg total-N med min. 57 % udnyttelse. Kommunens besvarelse af de ovenfor anførte bemærkninger: Ad. 1: Anvendelsen af konventionel gylle er endnu inden for rammerne af økologisk drift. Kommunen stiller ikke vilkår om at der ikke må anvendes uorganisk handelsgødning, da dette er reguleret af gældende regler på området. Ad. 2: Dette kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen. Ad. 3: Kommunens vurderinger kan læses i afsnit 7.5 i denne miljøgodkendelse. Ad. 4: Favrskov Kommune har noteret sig DN´s bemærkninger vedrørende naturpleje. Ad. 5: Vilkår 2.3.2 og 2.3.3 er ændret til også at omfatte stude. Ad. 6: Ønsket om at ændre vilkår 2.2.2 er efterkommet. Ad. 7: Favrskov Kommune vurdere at vilkår 2.7.2 ikke skal ændres da Natur og Miljøklagenævnet i 2012 i en klagenævnsafgørelse anviste Favrskov Kommune den valgte måde at stille vilkår på til modtagelse og udbringning af kvælstof. Desuden afviger den forslagsændringen fra det ansøgte. Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmesiden den 18. maj 2015 med en klagefrist på 4 uger – dvs. mandag den 15. juni 2015. Godkendelsesdatoen er den 18. maj 2015. 8 1.7 Klagevejledning Klageberettiget er ansøger, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jævnfør husdyrgodkendelseslovens §§ 84, 85, 86 og 87. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis Klagenævnet giver dig medhold i din klage, får du tilbagebetalt dit gebyr. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Afgørelsen er offentliggjort ved annonce på Favrskov Kommunes hjemmeside den 18. maj 2015. Afgørelsen kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. den 15. juni 2015 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være godkendt i klageportalen og gebyret betalt, eller en faktura bestilt, inden midnat på fristdagen for at være rettidig. Det ansøgte er ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens §§ 38 og 40 om forbud og påbud, eller § 22 og § 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. husdyrgodkendelseslovens § 80 og § 81 stk. 3. En evt. klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. husdyrgodkendelseslovens § 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen, det vil sige senest 18. november 2015. Med venlig hilsen Steffen Carton Nielsen Jordbrugsteknolog 9 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 84: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV. E-post: [email protected] Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, [email protected] Enhver med væsentlig individuel interesse Ansøger: Michael Hougaard, Slotsvej 21, 8660 Ulstrup. E-mail: [email protected] Ansøgers konsulent: Kjartan Einarson, Trigevej 20, 8382 Hinnerup. E-mail: [email protected] Naboer: Ingen inden for lugtgeneafstanden Ejere af forpagtet jord: Aksel Buch-Jepsen, Slotsvej 12, 8860 Ulstrup Leverandør af gylle: Carl Christian Bæk, Røngevej 3, 8860 Ulstrup Aftager af husdyrgødning: Østerkrog Økologi I/S, Løvskal Landevej 68, 8850 Bjerringbro Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, e-mail: [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-mail: [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, e-mail: [email protected] Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, e-mail: [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 86 – lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, E-post: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov. E-post: [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, [email protected] Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 87 – landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, e-mail: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e-mail: [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, e-mail: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-mail: [email protected] 10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed 2.1.1 Udvidelsen skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Godkendelsen anses for påbegyndt ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Er byggeriet og udvidelsen af dyreholdet ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 3 år eller i løbet af de 3 år er registreret på ejendommen. 2.1.2 Den nye stald skal være etableret og driftsklar inden dyreholdet udvides. 2.2 Nyt byggeri 2.2.1 Den nye stald og fortank skal placeres og dimensioneres som angivet i bilag 8. 2.2.2 Højden af den nye kreaturstald inkl. sokkel må ikke overstige 9,5 meter beregnet i forhold til det omkringliggende terræn. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning 2.3.1 Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten i nedenstående skema. Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Ansøgningens Dyretype og gulvprofil StaldID ST 251988 ST 251987 ST 251987 ST 251987 ST 251987 ST 251992 ST 252013 Årskvier/stude, dybstrøelse Årskvier/stude, dybstrøelse Årssmåkalve, dybstrøelse Producerede tyrekalve, dybstrøelse Producerede ungtyre, dybstrøelse Årsheste over 700 kg, dybstrøelse Årshøner konsumæg, gulvdrift + udeareal, økologiske Antal Antal Vægt (kg) Antal dyr stipladser Ind ud DE 112 109 39 50 50 2 500 112 109 39 25 25 2 550 6 6 0 130 220 23 23 6 220 440 I alt 49,8 48,4 11,5 2,9 12,8 1,1 2,9 129,4 2.3.2 Kvier/stude i den nye stald skal minimum være udegående i 5 måneder om året, hvoraf 1 måned skal være uden for udbringningsarealet. 2.3.3 Kvier/stude i den eksisterende stald skal minimum være udegående i 5 måneder om året, hvoraf de 2 måned skal være uden for udbringningsarealet. 2.3.4 Det mobile hønsehus skal placeres inden for de godkendte udbringningsarealer. 11 2.4 Energi, vand og affald Energi 2.4.1 Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal foreligge inden byggeriet påbegyndes. 2.4.2 Vand- og elforbruget skal aflæses og registreres årligt. Affald 2.4.3 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation i form for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal det kunne demonstreres at affaldstyperne bliver sorterede. Det skal ligeledes kunne dokumenteres at affaldet aftages af godkendte virksomheder, f.eks. ved hjælp af kvitteringer fra virksomhederne. 2.5 Gødningsproduktion og -håndtering Flydende Gødning 2.5.1 Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner 2.6.1 Kvægbrugets bidrag til støjniveauet må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved nabobeboelser, markarbejdet er ikke omfattet: Mandag – fredag Lørdage Lørdage Søn- og helligdage Aften Nat Tidsinterval Kl. 07.00-18.00 Kl. 07.00-14.00 Kl. 14.00-18.00 Kl. 07.00-18.00 Kl. 18.00-22.00 Kl. 22.00-07.00 Grænseværdi 55 dB(A) 55 dB(A) 45 dB(A) 45 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) Midlingstid ref. tid 8 timer ref. tid 7 timer ref. tid 4 timer ref. tid 8 timer ref. tid 1 time ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdi med mere end 15 dB(A) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 12 Fluer, skadedyr og døde dyr 2.6.2 På husdyrbruget skal der foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. Lys 2.6.3 Det skal sikres at udendørs pladsbelysning ikke har fjernvirkning. 2.6.4 Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Dog er vågelys tilladt. 2.7 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt 2.7.1 Der må kun udbringes husdyrgødning på de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er angivet i bilag 2. Kvælstof og fosfor 2.7.2 Der må udbringes følgende mængder kvælstof fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer. - 3.152 kg N afsat ved græsning - 3.988kg N med krav om minimum 45 % udnyttelse - 4.730 kg N med krav om minimum 75 % udnyttelse 2.7.3 Der må udbringes følgende mængde fosfor fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer. - maksimalt 2.233 kg P. 2.7.4 Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald til udbringning på arealerne. 2.8 Driftsforstyrrelser og uheld 2.8.1 Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 2.8.2 Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog. 2.8.3 Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 13 2.9 Egenkontrol og tilsyn 2.9.1 Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår. 2.9.2 Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 2.9.3 Besætningens størrelse/gødning: – Gødningsregnskab 2.9.4 Bortskaffelse af affald – Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen kan være i form af kvitteringer fra godkendte transportører og modtagere af affaldet. 2.9.5 El og vandforbrug: – Elmåleren skal aflæses en gang om året til kontrol af forbruget. – Vandmåleren skal aflæses en gang om året til kontrol af forbruget. 2.9.6 Beredskab – 2.9.7 Årlig ajourføring af beredskabsplan Uheld og driftsforstyrrelser: – Logbog over eventuelle uheld og driftsforstyrrelser. 14 3. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Beliggenhed, landskab og afstandskrav Miljøteknisk redegørelse Beliggenhed Anlægget ligger 1.700 meter vest for Ulstrup og 3.900 meter nordøst for Bjerringbro. Staldanlæggets placering ved rød prik. Landskab og udpegninger Anlægget ligger i Gudenådalen ved Slotsvej og jernbanen mellem Ulstrup og Bjerringbro. Terrænet omkring anlægget er fladt med dyrkede marker og ligger ca. i kote 10. Mod nord stiger terrænet op til Hjorthede med et større skovområde imellem. Nordsiden af skoven ligger i kote 70-80. Mod syd ligger Gudenå. På sydsiden af Gudenå stiger terrænet kraftigt op mod Busbjerg i kote 92. Der er lidt bevoksning omkring det eksisterende anlæg, samt to § 3 beskyttede søer umiddelbart syd for det eksisterende anlæg. En del af områderne syd for anlægget ned mod Gudenå er registreret som § 3 beskyttede enge. Der er ingen beskyttede fortidsminder i nærheden. 15 Området er ifølge Kommunen 13 udpeget som bevaringsværdigt landskab med geologisk bevaringsværdi. Området er også udpeget som herregårdslandskab. Anlægget ligger udenfor fredninger, klitfredningslinje, strand-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer samt udenfor skov- og kirkebyggelinjer. Anlægget Det eksisterende anlæg består af flere ældre stalde på i alt ca. 950 m2 og en nyere stald på ca. 730 m2, beliggende ca. 100 meter vest for de ældre stalde på den oprindelige ejendom. De ældre stalde vil blive anvendt i et begrænset omfang. Den nye stald bliver på 1.992 m2 og vil blive opført i tilknytning til eksisterende nyere stalds sydside. Bebyggelse og vil indgå som en del af det samlede bygningsanlæg. Den nye stald vil blive opført i samme materialer og farve som eksisterende nyere stald. Se bilag 1 og 10 for placering af den nye stald. Gyllebeholder Eksisterende gyllebeholder sløjfes og der etableres en ny fortank på 70 m3 ud for den nye stald. Der er tale om en lukket fortank og der bliver ikke etableret hverken gyllebarriere eller alarm. Al gylle afsættes til nabo, hvorfor der ikke er brug for yderligere opbevaringskapacitet. Anlæggets placering fremgår af situationsplanen i bilag 1. Afstandskrav Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens § 6 Krav i meter Kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign Nabobeboelse Afstand i meter 50 1.670 50 1.112 50 284 Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens § 8 Krav i meter Afstand i meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 574 Almene vandforsyningsanlæg 50 1.975 Vandløb/dræn/sø 15 40 16 Offentlig og privat fællesvej 15 32 fra ny stald Levnedsmiddelvirksomhed 25 Mere end 25 meter Beboelse på samme ejendom 15 50 Naboskel 30 39 fra ny stald Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at det ansøgte overholder afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 19 og 20. Det ansøgte byggeri vurderes ikke at konflikte med landskabets karakter og kvaliteter. Det er kommunens samlede vurdering, at der ikke findes en alternativ placering af byggeriet, der vil være bedre end den valgte. 17 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Det tilladte dyrehold i nudrift er 221 kvier/stude fra 6 til 23 måneder, 39 kalve fra 3 til 6 måneder og 2 heste, svarende til 110,73 dyreenheder. Det tilladte dyrehold efter udvidelsen er 221 kvier/stude fra 6 til 23 måneder, 39 kalve fra 3 til 6 måneder, 50 tyrekalve fra ca. 3 måneder til ca. 12 måneder (440 kg), 2 heste og 500 årshøner, i alt 129,44 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 18,7 dyreenheder. Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Ansøgningens Dyretype og gulvprofil StaldID Antal Antal Vægt (kg) Antal dyr stipladser Ind ud DE ST 251988 Årskvier/stude, dybstrøelse 112 112 6 23 49,8 ST 251987 Årskvier/stude, dybstrøelse 109 109 6 23 48,4 ST 251987 Årssmåkalve, dybstrøelse 39 39 0 6 11,5 ST 251987 Producerede tyrekalve, dybstrøelse 50 25 130 220 2,9 ST 251987 Producerede ungtyre, dybstrøelse 50 25 220 440 12,8 ST 251992 Årsheste over 700 kg, dybstrøelse 2 2 1,1 ST 252013 Årshøner konsumæg, mobilt hønsehus + udeareal, økologiske 500 550 2,9 I alt 129,4 De eksisterende ældre stalde vil også blive anvendt til f.eks. sygestier, separerede dyr til f.eks. inseminering, lidt kalve o. lign. Hønsehold Hønseholdet består af økologiske årshøner til konsumæg. Et mobilt hønsehus stilles op på et af husdyrbrugets udbringningsarealer der fungerer som udeareal for hønsene. Tidsplan Den nye stald forventes opført så snart godkendelsen er givet. Kommunens bemærkninger og vurdering Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald af gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. 18 4.2 Staldteknologi Miljøteknisk redegørelse Udmugningssystem I den nye stald etableres der skraber på æderampen. Gyllen skrabes ud til fortank. Dybstrøelsen udmuges 1-2 gange årligt. Kommunens bemærkninger og vurdering Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de staldsystemer, som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. 4.3 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Der er naturlig ventilation i alle stalde. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer, at naturlig ventilation er det bedste valg til en kvægbesætning. 4.4 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug Råvarer Korn Ensilage Nudrift (FE) 81.000 315.000 Ansøgt (FE) 130.000 360.000 Der forventes et årligt foderforbrug til kvier på ca. 440.000 foderenheder (FE), inkl. afgræsning. Opbevaring af foder Ensilage opbevares i markstakke. Korn opbevares i kornlageret. Fodring Der anvendes hjemmeblandet foder. Foderplaner revideres jævnligt med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Der benyttes normværdier for fodring af dyrene i IT systemet. For kvier og kalve kan IT systemet kun bruge normværdierne. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring Foderhåndteringen vurderes ikke at give anledning til væsentlige støvgener for omgivelserne. Generelt opbevares alt foder, så det opretholder den fornødne kvalitet og foderspild undgås. Fodring Se afsnit 8 om BAT. 19 4.5 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Opgørelsen af energiforbruget i nudrift er foretaget ud fra regnskabstal Energiforbruget i ansøgt drift er beregnet ud fra nudrift korrigeret til ansøgt drift udfra normtal: Energiforbrug Nudrift Ansøgt drift 15.000 l 15.000 l Dieselolie 51.000 kWh 53.000 kWh Elforbrug Der bruges energi til markvanding, fodring, gyllepumpning, skrabeanlæg samt belysning. Derudover kommer energi til traktorkørsel i marken. Ca. 25.000 kWh er i 2014 brugt til markvanding. Elforbruget til markvanding vil svinge meget med nedbøren det enkelte år. Energibesparende foranstaltning Staldende er naturligt ventilerede og der forbruges derfor ikke energi til ventilationsanlæg. Der er opsat belysning der tænder og slukker ved hjælp af bevægelsessensorer, og hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Der er opsat dagslysstyring på belysningen i staldene. Energiforbruget registreres. Se også ansøgeres BAT–redegørelse i afsnit 8. Vandforbrug Opgørelsen af vandforbruget i nudrift er foretaget ud fra regnskabstal. Vandforbruget i ansøgt drift er beregnet ud fra en forholdsmæssig forøgelse af forbruget: Nudrift Ansøgt drift Vandforbrug 1.650 m3 1.900 m3 Vandet kommer fra Sdr. Vinge vandværk. Herudover er der markvandingsboring. Der bruges hovedsagligt vand til drikkevand og vask. Vandbesparende foranstaltninger Der vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes hvis der er behov for det. Vandforbruget registreres. Se også ansøgeres BAT – redegørelse i afsnit 8. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er BAT at registrere vand- og energiproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere ressourceforbruget. Samtidig kan en regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbrug være med til at fejl eller lækager opdages og derfor hurtigere kan udbedres. 20 Favrskov Kommune vurderer, at det er vigtigt at få en energikonsulent til at gennemgå ejendommens nuværende og planlagte energiforbrug, med henblik på at finde mulige energibesparende foranstaltninger hvilket der stilles vilkår om. Kommunen vurderer endvidere, at det er vigtigt at overvåge ressourceforbruget med henblik på en løbende nedbringelse. Derfor er der stillet vilkår til registrering af el- og vandforbrug mindst en gang om året. Vandinstallationer skal indrettes efter anvisningerne i DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring – Rørcenteranvisning 015. Favrskov Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til registrering og minimering af vand- og energiforbruget sikres, at ressourceforbruget er mindst muligt for denne driftstype. 4.6 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Vask af marksprøjte og øvrige maskiner Der er ikke marksprøjte på ejendommen og der opbevares ikke pesticider. Øvrige maskiner vaskes på betonpladsen mellem de eksisterende bygninger (nr. 16 på bilag 1) med afløb til ajlebeholder, bruges til vask af maskiner o.lign. Sanitært spildevand Der er ikke WC i staldene Regnvand Regnvand fra betonpladsen (nr. 16 på bilag 1) ledes til ajletank. Tagvand ledes fra den eksisterende stald mod vest til faskine; det samme vil blive tilfældet for den nye stald. De ældre stalde leder tagvand til mose syd for anlægget. Vask af staldinventar og andet udstyr Vaskevandet fra stalde ledes til fortank. Betonpladsen mellem de eksisterende bygninger (nr. 16 på bilag xx) med afløb til ajlebeholder bruges til vask af maskiner o. Lign. Kommunens bemærkninger og vurdering Vask af marksprøjte og øvrige maskiner Det er kommunens vurdering, at der er en miljømæssig risiko forbundet med vask af maskiner. Der er en vaskeplads på anlægget. Det vurderes derfor at der ikke er risiko for belastning af miljøet i forbindelse med vask af maskiner og andet udstyr. Sanitært spildevand Afledning eller nedsivning af sanitært spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer er omfattet af Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, samt eventuelle senere ændringer af denne. 21 Der sker ikke i forbindelse med udvidelsen en ændring af de eksisterende forhold. Ændret afledning eller nedsivning af sanitært spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer kræver tilladelse hos kommunen. Regnvand Udledning af tag- og overfladevand uden rester af husdyrgødning, der ansøges udledt til faskiner eller dræn er ikke indeholdt i denne godkendelse. Tagfladerne øges i forbindelse med udvidelsen. Herved sker der en forøgelse af mængden af tagvand. Øget og/eller ændret afledning af regnvand kræver særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4. Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr, der kan indeholde gødningsrester er per definition gylle og derfor omfattet af bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at håndtering af vaskevand sker efter bekendtgørelsens krav. 4.7 Affald og forbrugsstoffer Miljøteknisk redegørelse Opbevaring af diesel- og fyringsolie Der er en 1.200 l dieselolietank i maskinhuset med betonunderlag. Her opbevares diverse smøreolie også. Opbevaring af rengøringsmidler, kemikalier og lignende Der opbevares ikke pesticider o. lign. Opbevaring og bortskaffelse af affald Oversigt over affaldstyper Affaldstype Opbevaring Jern og metal Betonplads Genanvendeligt pap, papir og plast Maskinhus Forbrændingsegnet pap, papir og plast 400 liters container Afdækningsplast (fra bl.a. ensilage og markstak) Farligt affald (oliefiltre, akkumulatorer, olie- og benzin udskillere, spildolie, batterier, lavenergipærer, samt rester af: handelsgødning, rengøringsmidler, maling og olie og emballage fra farligt affald) Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Klinisk risikoaffald (medicinrester, tomme medicinflasker, brugte kanyler) Døde dyr Betonplads (nr. 16 på bilag 1) Bortskaffelse Afleveres til godkendt modtager/transportør Genbrugspladsen Dagrenovation, afhentning ca. 12 gange årligt Til forbrænding, afhentning ca. 4 gange årligt Små mænger: Genbrugspladsen Maskinhus Store mængder: Godkendt modtagestation Maskinhus Små mængder: Genbrugspladsen Store mængder: Godkendt modtagestation Ingen Favrskov Kommunes indsamlingsordning Overdækker på beton DAKA 22 Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring Opbevaring af diesel- og fyringsolie Olietanke er omfattet af bestemmelserne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Olietanke skal sløjfes inden for de tidsfrister, der er angivet i denne bekendtgørelse. Tanke, hvis fabrikationsår ikke er kendt, må ikke anvendes. Opbevaring af kemikalier og lignende Kemikalier og lignende skal opbevares i egnede og tætte beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal vare tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Oplaget må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. Opbevaring af affald Oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. Farligt affald skal opbevares som beskrevet i Favrskov Kommunes ”Forskrift for opbevaring for opbevaring af farligt affald”. Døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsens regler – dvs. under kadaverkappe eller lignende, og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Opbevaringsstedet for døde dyr skal placeres skyggefuldt og i passende afstand til offentlig vej. Vurdering Kommunen vurderer, at olie, kemikalier samt affald opbevares på forsvarlig vis. Bortskaffelse Bedriften skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune, for tiden Affaldsregulativ for erhvervsaffald 2012. Affaldsproducerende virksomheder, herunder landbrug, har desuden pligt til at kildesortere det producerede affald, samt drive og indrette virksomheden således at affaldshierarkiet iagttages. Affaldshierarkiet: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. At affaldshierarkiet iagttages vil sige, at driftslederen først og fremmest skal søges at minimere affaldsproduktionen på ejendommen. Det producerede affald skal derefter sorteres således, at mest affald kan genanvendes, hvis genanvendelse ikke er muligt, skal mest muligt affald nyttiggøres ved forbrænding. Således at mindst muligt affald bortskaffes til deponi. Vurdering 23 For at muliggøre kontrol af bortskaffelsen af affald, stilles der vilkår om, at der ved tilsyn skal foreligge dokumentation for, hvordan affaldet er bortskaffet, eksempelvis via kvitteringer. Og at det kan demonstreres at affaldet sorteres efter type. Favrskov Kommune vurderer på baggrund af den beskrevne praksis og hvad der er set på tilsyn, at affaldet bortskaffes på forsvarlig vis. 4.8 Egenkontrol og dokumentation Der er dagligt tilsyn med de tekniske installationer. Eventuelle fejl identificeres og små reparationer udføres hurtigst muligt. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Kommunens bemærkninger og vurdering Egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår. I vilkår om egenkontrol fremgår det, hvilken dokumentation, der skal være til rådighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen. Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. 4.9 Driftsforstyrrelser og uheld Miljøteknisk redegørelse På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder: Brand Gylleudslip fra fortank samt lækager på gyllesystem Uheld ved gylleudbringning Strømsvigt Oliespild For at sikre, at der er procedurer for, hvad der skal foretages i tilfælde af uheld, vil der blive udarbejdet en beredskabsplan. Beredskabsplanen indeholder: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med på at ”stoppe ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen 24 Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, som skal alarmeres og hvordan Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs – og drænsystemer og vandløb mv. En opgørelse over materiel som er tilgængeligt på bedriften, eller som kan anskaffes med kort varsel, som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen vil ligge på en fast plads med nem adgang hertil for bl.a. medarbejdere, som vil blive vejledt i beredskabsplanen. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksæt for at forebygge uheld, samt oplysning om, hvad der vil blive iværksat i tilfælde af uheld. Generelt Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at der sikres korrekt brug og effekt. For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. Alle ansatte introduceres grundigt til deres arbejde. Påfyldning af gylle Der er kun fortank på ejendommen. Forebyggende foranstaltninger: Påfyldning af gylle til gyllevogn foregår under opsyn. Gylle suges fra fortank op i gyllevogn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår elpumper som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Endvidere sikres at der ikke sker utilsigtet udledning og overpumpning af gylle til transportvogn. Fortanken er uden fastmonterede pumper, der ved tekniske fejl eller sabotage kan forårsage gylleudslip til miljøet, hermed er risikoen for utilsigtet gylleudslip minimal. Akut håndtering ved uheld: Falck og evt. slamsuger tilkaldes Kommunen kontaktes Sker der brud på tanken eller lign. søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer/jordvold. 25 Der forefindes læsseudstyr samt bigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme evt. gylleudslip Udbringning Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Akut håndtering ved uheld: Falck og evt. slamsuger tilkaldes Kommunen kontaktes Ved uheld er der mulighed for pumpning af gylle til anden gyllevogn Ved havari i mark med gyllevogn omlastes gyllen Ved overfladeafstrømning med gylle søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer/jordvold. Vask og påfyldning af marksprøjte Der anvendes ikke sprøjtemidler på ejendommen. Strømsvigt Der er naturlig ventilation på ejendommen. Drikkevandsboringer Ejendom får drikkevand fra alment vandværk. Der er markvandingsboring vest for ejendommen. Beredskabsplan På ejendommen vil der blive udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Kommunens bemærkninger og vurdering Beredskabsplan Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf. 112. Der er stillet vilkår om at der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medfører konsekvenser for det eksterne miljø. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, kemikalier, driftsmateriel, strømsvigt og brand. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde et kort over udbringningsarealer, dræn, brønde og boringer. 26 Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. I tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 27 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse Dyrehold Det tilladte dyrehold efter udvidelsen er 221 kvier/stude fra 6 til 23 måneder, 39 kalve fra 3 til 6 måneder, 50 tyrekalve fra ca. 3 måneder til ca. 12 måneder (440 kg), 2 heste og 500 årshøner, i alt 129,44 dyreenheder. Bedriftens gødningsregnskab Nudrift Gødningstype Dybstrøelse Gylle Afsat ved afgræsning Total til udbringning Ansøgt drift Gødningstype Produceret dybstrøelse Kg kvælstof 6.381 989 2.626 9.996 Kg fosfor Kg kvælstof Kg fosfor DE 893 148 338 1.379 59,11 10,70 24,54 94,35 DE 7.782 1.165 71,79 Afsat dybstrøelse -3794 -567 -35,00 Produceret kvæggylle 1.556 232 16,42 -1.556 4.730 3.152 11.870 -232 -16,42 1.230 405 2.233 51,00 28,86 116,65 Afsat kvæggylle til Modtaget svinegylle fra Røngevej 3 Afsat ved afgræsning Total til udbringning Gødningstyper Der produceres flydende husdyrgødning og fast gødning/dybstrøelse på ejendommen. Dyretryk Dyretrykket på bedriftens udbringningsarealer vil være 1,46 dyreenheder per hektar. Alle marker ligger i oplandet til Randers Fjord, hvor dyretrykket er faldende. Der afsættes løbende husdyrgødning til Østerkrog Økologi I/S, CVR-nr. 31376068 på Løvskal Landevej 68, 8850 Bjerringbro. Østerkrog Økologis marker ligger robust og der er derfor ikke krav om arealgodkendelse. De fleste af Østerkrog Økologis marker ligger i Viborg Kommune. En stor del af markerne blev vurderet af Viborg og Favrskov Kommuner i forbindelse med miljøgodkendelsen på Røngevej 29 og det, blev vurderet at arealerne var robuste, hvilket vil sige at de ligger i fosforklasse 0 og nitratklasse 0. 28 5.2 Flydende husdyrgødning Miljøteknisk redegørelse Opbevaringskapacitet Gylleproduktionen er cirka 210 m3 gylle per år eller i alt 30 m3 gylle per måned i de 7 måneder dyrene er på stald. Der etableres en fortank på ejendommen, hvorfra gyllen løbende leveres til Østerkrog Økologi I/S. Der vil blive indgået 5 årig aftale om opbevaringskapacitet hos modtager af gyllen. Beholderkapacitet Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m3) OverDækning Gyllebeholder 1989 Sløjfes Fast Ajlebeholder* 1979 72 Fast Ny 70 Fast Fortank** I alt Pumpesystem Sugekran 70 / (142) *Anvendes kun til overfladevand fra betonplads (nr. 16 på bilag 1). ** Anvendes til gylle. Påfyldning af gylle Gylle suges op fra fortanken til gyllevogn med påmonteret sugekran. Overdækning Fortank og ajlebeholder er med fast overdækning Beholderkontrol Alle beholdere er under 100 m3 og er derfor ikke omfattet af kravet om beholderkontrol. Udbringningsteknik Der anvendes slæbeslanger og nedfælder. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Der er på ejendommen en opbevaringskapacitet til gylle på godt to måneder, hvilket er mindre end husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til opbevaringskapacitet. På baggrund af at der vil blive indgået en 5årig aftale om at gyllen afhentes løbende af aftager og på baggrund af Helpdesksvar af 23. november 2011 fra Miljøstyrelsen vurderer Favrskov Kommune at der kan dispenseres fra husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav. Påfyldning af gyllevogn Plads til påfyldning af gyllevogn skal placeres således, at der ikke opstår risiko for tilførsel af gylle til tagvand fra bygninger og/eller til overfladevand fra befæstede arealer via afløb, samlebrønde, omfangsdræn eller 29 faskiner. Vaskevand fra påfyldningspladser skal føres til opsamlingsbeholder i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. 5.3 Fast husdyrgødning Opbevaringskapacitet Dybstrøelsen opbevares i markstak efter gældende regler. Overdækning Markstakke overdækkes efter gældende regler. Udbringning Typisk udmuges der en gang om vinteren, hvor dybstrøelsen køres i markstak og en gang i foråret som udbringes direkte. Kommunens bemærkninger og vurdering Fast husdyrgødning Det er Favrskov kommunes vurdering at husdyrbruget lever op til husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 30 6. Forurening og gener fra anlægget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Byzone Nærmeste byzone/sommerhusområde er en campingplads ca. 1000 m væk (mod sydøst). Lugtgene afstanden er overholdt idet lugtgeneafstanden er 99 meter. Samlet bebyggelse Nærmeste bolig i samlet bebyggelse ligger længere væk end ovennævnte campingplads, hvorfor markeringen for samlet bebyggelse i IT systemet til lugtgeneberegningen er sat samme sted. Lugtgene afstanden er overholdt idet lugtgeneafstanden er 56 meter. Enkelt bolig Nærmeste enkelt bolig uden landbugtspligt ligger på Røngevej 8, 8860 Ulstrup cirka 270 meter øst for anlægget. Lugtgene afstanden er overholdt idet lugtgeneafstanden er 31 meter. Kumulation Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller nabo, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Der er en ejendom med over 75 dyreenheder indenfor 100 meter i forhold til enkelt boliger på Røngevej 4-8, 8860 Ulstrup. Områdetype Eksisterende eller, ifølge Andre ejendomme med mere end 75 dyreenheder Geneafstanden: Beregnet Lovens minimum gennemsnitsafstand i meter. afstand fra anlæggets lugtcentrum 98,86 Ca. 1000 meter kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelse eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med 55,57 Genekriterie overholdt, idet Der ikke er byzone eller sommerhusomr åde indenfor 1,2 gange geneafstanden Ca. 1.700 meter Der ikke er samlet bebyggelse indenfor 1,2 gange geneafstanden henblik på beboelse, institutioner, 31 rekreative formål og lignende. Enkelt bolig 1 31,26 Ca. 300 meter Der ikke er enkelt boliger indenfor 1,2 gange geneafstanden Konsekvensområde Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 100 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres – uden at den af den grund vurderes, at være til gene for omkringboende. Der er ingen naboer inden for konsekvensområdet. Udbringning af husdyrgødning Der vil forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningen vil være begrænset til få dage om året og reguleres via de generelle bestemmelser i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunens bemærkninger og vurdering Lugtberegningerne viser, at lovens maksimalt tilladte lugtgeneafstande er overholdt. Lugtberegningerne forudsætter at dyrene er fordelt i de staldafsnit med det angivne antal dyr på stald af gangen (stipladser), som angivet i afsnit 4.1, der er derfor sat vilkår om at denne fordeling skal overholdes. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Fluer Når stalde tømmes om foråret rengøres og vaskes alt grundigt. Eftersom alle dyrene er ude hele sommeren er der ikke særlig mange fluer. Rotter Ved forekomst af rotter kontaktes Favrskov Kommune. Kommunens bemærkninger og vurdering Fluer Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig. Der er derfor stillet vilkår om at bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales i Instituts for Agroøkologis Skadedyrsguide. Disse opdateres løbende og det er ejers eget ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Rotter Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Tilhold af rotter forebygges ved at sikre at fodermidler opbevares utilgængeligt for rotter og ved at spild opsamles med det samme. Favrskov Kommune vurderer at ejendommens skadedyrsbekæmpelse overholder de gældende regler og anvisninger for skadedyr. 32 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse De væsentligste stationære støjkilder fra husdyrbruget er kompressorer, højtryksrensere, korn tørreri, kornvalse, foderindblæsning og foderanlæg. Hovedparten af de stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne og de benyttes typisk i dagtimerne. Ventilationsanlæg. Både den eksisterende og den nye stald har naturlig ventilation. Fremstilling af foder Foderet dyrkes på markerne omkring gården. Foderet blandes på gården og udfodres dagligt i dagtimerne med traktor og vogn. Transport Der er kun begrænset støj fra fodertransporter. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at husdyrbruget kan og skal overholde støjgrænserne for ”Type 3. Blandet bolig og erhverv” i støjvejledningen nr. 5 / 1984, hvilket der er stillet vilkår om. Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Kommunen forventer ikke, at driften af husdyrbruget vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Men der er stillet vilkår om, at såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Til- og frakørsel fra ejendommen Til- og frakørsel fra ejendommen foregår via Slotsvej. Transportruter for husdyrgødning Transporten af husdyrgødning foregår fra Slotsvej 21. Transportruten for udbringning af husdyrgødning fremgår af bilag 3. 33 Antal transporter Transporttype Tidsrum Foder Gylle Dybstrøelse Diesel Affald Døde dyr Transport af dyr I alt pr. år Antal læs pr. år Nudrift 10 0 85 13 16 <1 24 150 Ansøgt drift 10 20 75 13 16 <1 24 160 Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der er gode adgangsveje i forbindelse med transport til og fra ejendommen. Kommunen vurderer, at omfanget af transporter ikke vil antage et omfang, der vil være til gene for beboerne i området. Der henvises til god landmandspraksis, således at al transport af husdyrgødning til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel og rengjort udstyr. I forbindelse med udbringning af gylle på mark og påfyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger er tømte og tætte, samt at gyllevognens låg er lukket, så der ikke spildes gylle på veje. Ved valg af rute gennem byer og landsbyer bør ruten tilrettelægges således, at der ikke køres forbi institutioner, som for eksempel skoler, børnehaver og plejehjem. 6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse Der vil forekomme støv fra transport til og fra ejendommen og ved håndtering af halm og foder. Der forventes ingen gener hos naboer, da de dels ligger ret langt væk og dels er afskærmede af læhegn. Kommunens bemærkninger og vurdering Støv fra anlægget vurderes kun at forekomme i begrænset omfang. Der forventes ingen væsentlig problemer med støv fra projektet. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften foregår ved brug af hensynsfuld kørsel samt at der benyttes de bedste støvbegrænsende metoder til i overførsel af foder til siloer. 34 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse Der er ikke opsat lys med fjernvirkning som kan genere naboerne. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlig problemer med lysforhold fra anlægget. 35 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø 7.1 Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Bedriftens udbringningsarealer som hører under CVR nr. 33277962 udgør i alt 79,7 hektar. Udbringningsarealerne for husdyrgødning i ansøgt drift er beliggende vest for Ulstrup og kan ses nedenfor, samt i bilag 2. Alle ejede og forpagtede arealer ligger i Favrskov Kommune, dog er mindre dele af visse marker beliggende i Viborg Kommune. Størstedelen aftalearealerne der udgør 206,87 hektar, ligger nord for Bjerringbro i Viborg Kommune, dog er tre arealer helt eller delvist beliggende i Favrskov Kommune. Der findes ikke arealer i NFI (nitratfølsomt område). Alle arealer afvander til Randers Fjord dels via Hjorthede Bæk, Nørreå, og dels via Møbæk og Gudenå. Der afsættes husdyrgødning til Østerkrog Økologi I/S. Aftalearealer er markeret blåt og udbringningsarealerne er markeret med rødt. Kommunegrænsen er gul. Til bedriften hører følgende forpagtede og ejede arealer: Ejd.nr Adresse Postnr Postdistrikt Kommunenavn Ejerforhold 15232 Slotsvej 21 8860 Ulstrup Favrskov Ejer 15409 Slotsvej 12 8860 Ulstrup Favrskov Forpagtet 36 7.2 Vandoplande Kommunens bemærkninger og vurderinger Til bedriften hører i alt 79,7 hektar ejede og forpagtede udbringningsarealer. Samtlige arealer afvander til Randers Fjord. Udbringningsarealerne er placeret inden for vandopland 1.5 Randers Fjord. som er omfattet af indsatser for N og/eller P i Vandplan (2010-2015). 7.2.1. Randers Fjord Alle udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord. Randers Fjord ligger i Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Det samlede opland til Randers Fjord er på i alt 6.671 km2. Hovedvandoplandet Randers Fjord består af flere deloplande. Størrelsen af de enkelte deloplande fremgår af tabellen nedenfor. Vandområde Randers Yderfjord Randers Fjord, fra Randers til Mellerup Grund Fjord Oplandsareal/ km2 3.255 3.150 266 Deloplande til Randers Fjord, jævnfør Vandplan for Randers Fjord (2010-2015). Alle udbringningsarealerne der udgør 79,7 ha, er placeret inden for deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup Samtlige bedriftens udbringningsarealer ligger nedstrøms Tange Sø og de øvrige større søer i oplandet. Randers Fjord er udpeget som meget sårbar overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Ifølge Vandplan (2010-2015) for Randers Fjord er miljømålslovens miljømål ”god økologisk tilstand” ikke opfyldt for området. Dette skyldes blandt andet udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbrug i oplandet. En manglende forebyggelse af tab af kvælstof og fosfor til fjorden vil forringe mulighederne for at opnå målsætningen om ”god økologisk tilstand”. Forebyggelse af fosfortab til vandoplandet Randers Fjord sker blandt andet via forebyggelse af fosfortabet til søerne i fjordoplandet. Flere af søerne i oplandet er overbelastet med fosfor og er omfattet af indsatser til begrænsning af fosfortabet i Vandplan (2010-2015). En manglende forebyggelse af fosfortab til søerne vil forringe mulighederne for at opnå eller opretholde målsætningen om ”god økologisk tilstand” i søerne. Dette skyldes blandt andet fosfortab til søerne fra diffuse kilder som f.eks. landbrug, men også intern belastning fra tidligere tiders tilførsel af fosfor, spildevand fra spredt bebyggelse, spildevand fra fælles kloak, regnvandsbetingede udløb til søerne. Af tabellen nedenfor fremgår indsatskravene for Randers Fjord med tilhørende søer med oplande i Favrskov Kommune. 37 Vandopland FOSFOR Baseline belastning 2015 KVÆLSTOF Samlet Indsats krav Baseline belastning 2015 Indsatskrav Kg P/år Kg P/år Tons N/år Tons N/år Randers 99.320 3.981 3.352,5 441,9 Fjord Tange Sø 36.870 1.248 Søbygård 487 254 Sø Kvælstof- og fosfortab til Randers Fjord og søer, samt det samlede indsatskrav, jævnfør Vandplan for Randers Fjord (2010-2015). Der er foreslået nye kvælstofindsatser i Udkast til Vandområdeplan for Jylland og Fyn (2015-2021) på i alt 861 tons per år for Randers Fjord. 7.2.2. Vurdering af påvirkninger af vandområderne 7.2.3. Fosfor Bedriftens fosforoverskud kan teoretisk set udgøre en risiko for tab af fosfor til vandmiljøet, idet fosfor der ophobes i pløjelaget, efter flere år, igen kan tabes ved fortsat dyrkning af jorden. Der findes ikke nogen videnskabelige modeller, der kan beregne fosfortabets faktiske størrelse til et vandområde fra ophobning af fosfor i pløjelaget (jævnfør NMK-13300045). I stedet foretages en konkret risikovurdering i forhold til arealernes fosfortal, dræning, jordtype, samt placering i landskabet. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kommer de største bidrag til tab af fosfor til et vandmiljøet fra : Dræn, både minerogene og organiske jorder Brinkerosion Bidrag fra overfladisk afstrømning, jorderosion og vinderosion er relativt små i forhold til tab via dræn og brinkerosion. 38 Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug begrænses bedriftens tilladte fosforoverskud i forhold til harmonikravet ud fra arealernes indplacering i fosforklasser. Andelen af fosfortab via brinkerosion er relativ stor, men bliver i et vist omfang reguleret via anden lovgivning, vandløbsloven (vandløbsregulativer), samt via randzoneloven. Favrskov Kommune har foretaget en fosforrisikovurdering på baggrund af arealernes placering i landskabet og stillet de nødvendige vilkår. Det følger af Natur og Miljøklagenævnet praksis, at krav til bedriftens fosforophobning skal stilles på bedriftsniveau, idet en detailregulering ikke kan kontrolleres ved tilsyn. Fosforklasser I ansøgt drift tilføres der i gennemsnit 28 kg P/ha/år med husdyrgødning til bedriftens arealer, og der fraføres i gennemsnit 22,5 kg P/ha/år med afgrøderne. Arealerne er på baggrund af jordtypen i overjorden, dræning og fosfortal indplaceret i fosforklasserne 0 - III. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle standardsædskifte (her K4), og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor, samt tilførsel af fosfor fra husdyrgødning. Det generelle beskyttelsesniveau Bedriftens tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 5,5 kg og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 5,5 kg P/ha/år. Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. De enkelte arealers indplacering i fosforklasser fremgår af bilag 4. Risikovurdering – herunder skærpelse af fosforklasser Ingen af arealerne der afvander til Randers Fjord vurderes at være særlige risikoarealer, hvor en særligt streng beskyttelse er påkrævet. Det vurderes, at fosfortab fra bedriftens arealer forebygges tilstrækkeligt via indplacering i husdyrgodkendelseslovens fosforklasse og de dyrkningsrestriktioner der følger af den generelle lovgivning – som f.eks. vandløbsloven, randzoneloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er derfor ikke stillet skærpede vilkår i forhold til tab af fosfor, Se vedlagte fosforrisikovurdering i bilag 4, hvoraf eventuelle skærpelser af fosforklasser på drænende sandjord eller andre skærpelser fremgår. Kumulation med andre husdyrbrug Bedriftens tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 5,5 kg og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 5,5 kg P/ha/år. Dette fosforoverskud vurderes ikke, at udgøre nogen væsentlig risiko for forringelse af tilstanden i Randers Fjord og dermed vil overskuddet ikke være en hindring for opnåelse af miljømålet ”god økologisk tilstand for Randers Fjord. Det Favrskov Kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv eller i kumulation med andre husdyrbrug er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 området ved Randers Fjord i forhold til overskud af fosfor fra udbringningsarealerne. 39 7.2.4 Kvælstof Nitratklasser Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Randers Fjord er meget sårbar overfor kvælstof. Den del af Favrskov kommunes areal, der afvander til Randers Fjord er indplaceret i nitratklasse 0 (kvælstofreduktionspotentiale 76 % -100 %). Intervallet er baseret på gennemsnittet for større oplande. En del af den kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, vil udvaskes til hovedvandoplandet Randers Fjord. Den faktiske mængde afhænger af kvælstofreduktionen fra mark til fjord. Kommunen er kendetegnet ved at have mange vandløbsnære arealer, som er placeret nedstrøms en eller flere søer. Søer har en selvrensende effekt for kvælstof. Det er derfor Favrskov Kommunes faglige vurdering, at kvælstofreduktionen fra mark til fjord er lavere i de dele af Favrskov Kommune, der ligger nedstrøms Tange Sø end de arealer, der ligger opstrøms Tange Sø. Det generelle beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt i forhold til kvælstofudvaskning, idet kvælstofudvaskningen i ansøgt drift er beregnet til 67,1 kg N/ha/år, og den tilladte kvælstofudvaskning, ved en indplacering i nitratklasse 0 er beregnet til 67,7 kg N/ha/år. Habitatområder I følge Habitatbekendtgørelsen må projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter være til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for et Natura 2000-område. For at overholde kravet i Habitatbekendtgørelsen skal projektet, med hensyn til kvælstof, vurderes på grundlag af forskellen mellem udvaskning i ansøgt drift og udvaskningen i en drift uden brug af husdyrgødning (planteavlsbrug), efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning. Udvaskning ved DE (reel): Udvaskningen fra et standard-planteavlsbrug: Påvirkning fra ansøgt husdyrbrug: 67,1 kg N/ha/år 64,5 kg N/ha/år 2,6 kg N/ha/år Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Randers Fjord er meget kvælstofsårbar. Merudvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug i forhold til ren planteavl er beregnet til 2,6 kg N/ha/år, eller totalt 207 kg N/år. En merudvaskning af kvælstof fra det ansøgte projekt (husdyrgødning) på under 1 % af den samlede kvælstofudvaskning til Randers Fjord vil ikke kunne være til skade for Randers Fjord, eller til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus af Natura 2000-område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Øget kvælstofudvaskning fra husdyrgødning i forhold til ren planteavl i ansøgt drift, er estimeret til at udgøre 0,006 procent af den samlede kvælstofudvaskning til Randers Fjord. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at projektet ikke i sig selv er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000område nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, i forhold til udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne. 40 Kumulation med andre husdyrbrug i deloplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup Projektets udbringningsarealer ligger i delvandoplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup. Inden for delvandoplandet Randers Fjord, fra Randers til Mellerup er husdyrtrykket faldet med 8,6 % i perioden 2007-2014. Da udviklingen i husdyrtrykket inden for delvandopland Randers Fjord, fra Randers til Mellerup har været faldende siden 2007, kan det efter Miljøstyrelsens vejledning konkluderes, at det ansøgte projekt i kumulation med andre projekter, ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 området ved Randers Fjord eller til hinder for opnåelse af miljømålslovens miljømål ”god økologisk tilstand”, i forhold til udvaskningen af kvælstof fra bedriftens arealer. Der er derfor ikke stillet skærpede krav til udvaskning af kvælstof til Randers Fjord. Projektet er ikke i sig selv, eller i kumulation med andre projekter til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-område nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 7.3 Grundvand Vandforsyning Ejendommen forsynes fra vandværk. Husholdningen forsynes også herfra. Der foreligger en tilladelse til indvinding af grundvand på ejendommen Slotsvej 21 fra boringen DGU nr. 67.1210. Tilladelsen er på 70.000 m3/år til brug for markvanding. Drikkevandsinteresser og nitratsårbarhed Der er alene vurderet på ansøgningens arealer i Favrskov Kommune. Udbringningsarealerne mark nr. 3-0, 3-2,3-3,3-4 og 3-31 ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), jævnfør nyeste viden. De øvrige udbringningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). I OSD-områder skal der i særlig grad tages hensyn til beskyttelsen af grundvandet, idet det er fra disse områder, at fremtidens drikkevandsforsyning skal sikres. Her beskrives der i særlige indsatsplaner, hvordan det skal ske. Der er udarbejdet en indsatsplan for det område, hvor mark nr. 3-0, 3-2,3-3,3-4 og 3-31 ligger. Det er ”Indsatsplan til sikring af drikkevandet ved Bjerringbro Nord og Syd”, 2008. I miljøgodkendelsen skal der fastsættes vilkår, så denne lever op til indsatsplanen. I indsatsplanen er der for flere af indvindingsoplandene til almene vandværker målsætning om, at udvaskningen af nitrat ikke må øges i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Det generelle krav til nitratudvaskningen er, at den ikke må øges i nitratfølsomme indvindingsområder. Ingen af udbringningsarealerne ligger i indvindingsopland til et alment vandværk eller i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), jævnfør seneste viden. Der er derfor ikke behov for at stille vilkår i forhold til beskyttelse af grundvandet. 41 OD For de marker, der ligger i område med drikkevandsinteresser (OD), skal der ifølge Regionplan 2005 tages hensyn til drikkevandsboringer. Særligt, hvor de er placeret i nitratfølsomt indvindingsområde. Det generelle krav til nitratudvaskningen er, at den ikke må øges i de nitratfølsomme områder. Da ingen af udbringningsarealerne i OD ligger i nitratfølsomt område, vurderes det generelle krav at være opfyldt. Boringer I bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter, er der krav om, at der på udbringningsarealer ikke må påfyldes og vaskes marksprøjter indenfor 300 meter fra indvindingssteder for vand til drikkevandsformål. Flere af markerne ligger inden for 300 meter til ikke almene vandforsyninger. Ingen af markerne ligger i nærheden af almene vandværkers indvindingsboringer eller indenfor de almene vandværkers indvindingsoplande. Kommunes bemærkninger og vurderinger Samlet vurdering grundvand Det ansøgte overholder beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og vurderes ikke at give anledning til væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten i de områder, hvor udbringningsarealerne ligger. 7.4 Vandløb og søer Kommunens bemærkninger og vurdering Vandløbsnære arealer Gudenåen grænser op til areal 21-0. Gudenå er et § 3 beskyttet vandløb med 2 meter bræmme. Vandløbet er målsat god økologisk tilstand i Vandplan 2009-2015. Vandløbet har en nuværende moderat økologisk tilstand. Vandløb Rønge grænser op til arealerne 223-1, 16-1 17-0, 17-2 18-4, 21-0. Vandløb Rønge er et § 3 beskyttet vandløb med 2 meter bræmme. Vandløbet er ikke målsat i vandplan 2009-2015. Afløb Rønge Mølledam er § 3 beskyttet vandløb med 2 meter bræmme. Vandløbet er ikke målsat i vandplan 2009-2015. Ingen af de vandløbsnære arealer er på stærkt skrånende terræn, dvs. hældningen er alle steder < 6 grader. De generelle lovpligtige 2 meter bræmmer og 9 meter randzoner vurderes at være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker påvirkning af vandløbet med næringsstoffer som følge af udbringning af husdyrgødning. Det vurderes at udbringning af husdyrgødning på de vandløbsnære arealer, ikke vil være i modstrid med vandplanens målsætninger. Søer i tilknytning til udbringningsarealer § 3 beskyttet vandhul (nr. 2334) grænsende op til areal 18-0 § 3 beskyttet vandhul (nr. 2331) grænser op til areal 18-0 og 18-2 Søerne har i Vandplan 2009-2015 en generel målsætning om god økologisk tilstand. 42 Søernes beliggenhed fremgår af kortet side 44. Ingen af søerne er beliggende på skrånede terræn, dvs. hældning < 6 grader. De generelle lovpligtige 2 meter bræmmer og 9 meter randzoner vurderes at være tilstrækkelig til at sikre, at der ikke sker påvirkning af søerne med næringsstoffer som følge af udbringning af husdyrgødning. Det vurderes at udbringning af husdyrgødning på de sønære arealer, ikke vil være i modstrid med vandplanens målsætninger. 7.5 Ammoniak og natur Kommunens bemærkninger og vurdering Generelle ammoniakreduktionskrav Det generelle ammoniakreduktionskrav er en del af beskyttelsesniveauet for ammoniak. Hensigten med det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra husdyrbrug er at sikre, at der generelt fortsat sker reduktion af ammoniakbelastningen af Danmarks natur. Ammoniakfordampningen fra den ansøgte drift sættes i relation til, hvad ammoniakfordampningen ville være ved brug af et fastsat referencestaldsystem, det såkaldte ”bedste staldsystem mht. ammoniakfordampning”. Ammoniakfordampningen fra den ansøgte drift skal være en bestemt procentdel mindre, end hvis det blev brugt ”bedste staldsystem”. Kravet gælder kun for den del af husdyrbruget, hvor der udvides/ændres og for stalde, der renoveres. Ammoniakreduktionskravets størrelse afhænger af i hvilket år ansøgningen er indsendt. For denne ansøgning er reduktionskravet 30 %. Kravene til ammoniakfordampningen fra husdyrbruget er overholdt. Ammoniakpåvirkning af natur Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14,2 kg N/ha/år, i 2012. Lokalt ved anlægget er ammoniakdepositionen 11,7 kg N/ha/år (beregnet i 10x10 km grid – 2013-tal). De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: http://www.dmu.dk/Luft/Luftforurenings-modeller/Deposition/ Den samlede emission fra anlægget er beregnet til: Meremissionen fra anlægget er beregnet til: 775,83 kg N/år. 179,25 kg N/år. Kategori 1 natur - Natura 2000 Anlæg Nærmeste EF-habitatområde er Natura2000 område er Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk som er beliggende 6,6 km nord for anlægget. Pga. den store afstand til habitatområdet, vurderes det at udvidelsen ikke vil påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. 43 Udbringningsarealer Ingen udbringningsområder er beliggende i umiddelbar nærhed af Natura2000-områder. Kategori 2 natur - § 7 naturtyper: Nærmeste § 7 areal iht. husdyrgodkendelsesloven er et overdrev beliggende 2,3 km fra anlægget. I henhold til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek, nr. 1283 af 8/12 2014), må der for kategori 2 naturtyper max. være en totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år. På baggrund af beregninger foretaget til naturområder, der ligger tættere på anlægget, vurderes det, at § 7 arealet ikke påvirkes med en totaldeposition, der er større end 1,0 kg N/ha/år. Kategori 3 natur - § 3 beskyttede heder, overdrev og moser samt ammoniakfølsom skov Kategori 3 natur er heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 samt ammoniakfølsomme skove. En skov er defineret som et areal, der er større end 0,5 ha og mere end 20 m bred, som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A, nr. 3, betegnes en skov som ammoniakfølsom, når: 1. der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel ”skovbund”. 2. skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f. eks. tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel ”skovjordbund” (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3. der i skoven er forekomst af naturskovsindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssig særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25. En skov skal således betegnes som ammoniakfølsom, når mindst en af de oplistede betingelser er opfyldt. Anlæg Det fremgår af bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr. 1283 af 8/12 2014) at kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0. Der ligger fem § 3 beskyttede moser inden for en afstand af 1000 meter fra anlægget i Favrskov Kommune. Oversigt over naturarealerne fremgår af skemaet, bilag 5. På baggrund af beregninger foretaget til de nærmeste naturområder vurderes det, at ingen af naturarealerne vil modtage en merdeposition på mere end 1 kgN/ha/år. Nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skov ligger 500 meter vest for anlægget. Beregning viser at skoven i ansøgt drift vil modtage 0,03 kgN/ha/år. Dermed vil der ikke ske en påvirkning af skoven med mere end 1 kgN/ha/år. 44 Oversigt over beliggenhed af § 3 områder inden for 1000 meter fra anlægget § 3 beskyttede enge og søer i tilknytning til anlæg Enge og søer er ligesom de øvrige naturtyper i naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede mod tilstandsændringer. Ifølge Natur og Miljøklagenævnets praksis og med henvisning til notat fra DMU (2005) vil en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre, som altovervejende hovedregel efter den tilgængelige viden, ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af de pågældende naturtyper, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Der ligger 13 § 3 beskyttede enge og søer inden for en afstand af 1000 meter fra anlægget i Favrskov Kommune. Oversigt over naturarealerne fremgår af skemaet, bilag 5. Eng-3020 Beregninger viser at engen vil modtage en merdeposition på 8,1 kgN/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er 11,7 kgN/ha/år betyder det, at engen vil modtage en samlet deposition på 19,8 kgN/ha/år. Ferske enge har ifølge ammoniakmanualen (opdateret i 2005) en tålegrænse på 15-25 kgN/ha/år. Favrskov Kommune har besigtiget engen 13. april 2015. Besigtigelsen viste, at der er tale om en kultureng, domineret af næringstolerante arter. På den baggrund er det Favrskov Kommunes vurdering at tålegrænsen 45 for engen ligger på 25 kgN/ha/år. Dermed er tålegrænsen for engen ikke overskredet og det er Favrskov Kommunes vurdering at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre en tilstandsændring af engen. Sø-2331 Beregninger viser at søen vil modtage en merdeposition på 1,1 kgN/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er 11,7 kgN/ha/år betyder det, at engen vil modtage en samlet deposition på 12,8 kgN/ha/år. Besigtigelse fra 7. juli 2010 viser, at der tale om en næringsrig sø med en betydelig mængde trådalger. På baggrund af besigtigelsen er det Favrskov Kommunes vurdering, at der ikke tale om en ammoniakfølsom sø med en lav tålegrænse. Det er Favrskov Kommunes vurdering at en merdepostion på 1,1 kgN/ha/år ikke vil medføre en tilstandsændring af søen. Sø-2334 Beregninger viser at søen vil modtage en merdeposition på 1,8 kgN/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er 11,7 kgN/ha/år betyder det, at engen vil modtage en samlet deposition på 13,5 kgN/ha/år. Besigtigelse fra 7. juli 2010 viser, at der tale om en næringsrig sø med en betydelig mængde trådalger. På baggrund af besigtigelsen er det Favrskov Kommunes vurdering, at der ikke tale om en ammoniakfølsom sø med en lav tålegrænse. Det er Favrskov Kommunes vurdering at en merdepostion på 1,1 kgN/ha/år ikke vil medføre en tilstandsændring af søen. § 3 beskyttede naturtyper i tilknytning til udbringningsarealer Overdrev, heder, moser, enge og søer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Oversigt over § 3 beskyttede naturarealer, der ligger i direkte tilknytning til udbringningsarealerne, fremgår af skemaet, bilag 6. Ifølge Natur og Miljøklagenævnets praksis og med henvisning til notat fra DMU (2005) vil en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre, som altovervejende hovedregel efter den tilgængelige viden, ikke medføre, at der sker en tilstandsændring af den pågældende naturtype, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. I henhold til Miljøstyrelsens elektroniske vejledning er det kun ved worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, at der vil kunne konstateres påvirkninger på over 1 kgN/ha. ”Worst case” vil typisk være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning og typisk ved udbringning ovenpå afgrøden. Ved nedfældning vurderes der generelt ikke at være randpåvirkninger større end 1 kgN/ha. Ejendommen har hidtil udbragt husdyrgødning svarende til ca. 1,16 DE/ha harmoniareal. I ansøgt drift stiger tallet til 1,46 DE/ha harmoniareal. Der sker altså en merbelastning med ca. 0,3 DE/ha. Ud fra figur 3 i bilag 10 til Bufferzonerapporten vurderes det, at en merdeposition på 0,3 DE/ha ikke vil medføre en væsentlig merpåvirkning af de nærliggende naturområder. 46 Markstakke Der er ikke fundet særlig følsomme naturarealer eller beskyttelseskrævende arter i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne – derfor stilles der ikke vilkår ift. kompostlignende dybstrøelse der lægges i markstakke. Samlet vurdering Ansøgningen overholder alle krav i forhold til påvirkning af kategori I, II og III-natur, ligesom det vurderes, at det ikke vil ske en tilstandsændring af naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV-arter m.m.) Kommunens bemærkninger og vurdering Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. Kommunalbestyrelsen skal vurdere om merbelastningen med ammoniak, nitrat og fosfor vil skade yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV. Herudover har kommunalbestyrelsen i hht. Rio-konventionen en generel forpligtelse til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet. Der er ikke kendskab til bilag IV-arter indenfor 1000 meter fra anlægget eller i tilknytning til udbringningsarealerne. I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: ”Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder” som kan downloades på www.landbrugsinfo.dk eller www.nst.dk Som grundlag for vurderingen forudsættes det, at de stillede vilkår i godkendelsen overholdes, samt de generelle regler for etablering af dyrkningsfrie bræmmer og randzoner, samt håndtering udbringning af husdyrgødning overholdes. Af særlig betydning er desuden en hurtig reaktion og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af gylleuheld. 7.7 Fredede fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger Kommunens bemærkninger og vurdering Der er ingen fredede gravhøje i nærhed af udbringningsarealerne. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens § 29 f. Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet (eksempelvis dybdepløje eller tilplante) indenfor 100 m fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til § 18 i Naturbeskyttelsesloven. 47 Der findes et beskyttede sten og jorddige langs med den sydlige del af areal 224-0. Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens § 29a, og må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. 7.8 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bek.nr. 408 af 01/05 2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Det vurderes, at udvidelsen ikke medfører forstyrrelser og forringelser for de arter, som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. Grundet stor afstand fra anlægget er der endvidere ikke Natura 2000-områder, som berøres af ammoniak emissionen fra anlægget. 48 8. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Miljøteknisk redegørelse Her skal gives en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik inden for områderne: • Foder • Staldindretning • Opbevaring af husdyrgødning • Forbrug af vand og energi • Udbringning af husdyrgødning • Management (godt landmandskab) herunder brug af farlige stoffer Her skal også foretages en beregning af BAT niveauerne for ammoniak og fosfor, ud fra Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) Ansøgningens Dyretype og gulvsystem StaldID Antal Antal dyr DE kg NH3-N pr dyre I alt Korrektion for afgræsning 1) Eksisterende stalde, som ikke renoveres: BAT emissionsniveau beregnet med udgangspunkt i de valgte staldsystemer i ansøgt drift 1 ST-251988 Årskvier/stude (6-23 måneder) 112 49,8 3,49 * 0,93 ST-251992 Heste 2 1 (2) 364 212 20 20 319 186 BAT – emissionskrav for eksisterende stalde Nye stalde: BAT emissionsniveau beregnet med udgangspunkt i nye stalde 1 ST-251987 Årskvier/stude (6-23 måneder) 109 48,4 3,15 * 0,93 ST-251987 Småkalve (3-6 måneder) 39 11,5 2,06 80 80 ST-251987 Tyrekalve 50 2,9 (2) 24 24 ST-251987 Ungtyre 50 12,8 (2) 89 89 ST-252013 Årshøns 500 2,9 0,23 115 115 1011 726 BAT – emissionskrav for nye stalde Samlede BAT – emissionskrav for nye stalde og eksisterende stalde 1) (2) Korrektion for afvigende alder. Der er ikke udarbejdet vejledende BAT værdier. Dyrene er økologiske. Der er ikke udarbejdet vejledende BAT emissionsgrænseværdier for økologisk husdyrproduktion. De anførte værdier er hentet fra de vejledende emissionsgrænseværdier for konventionel produktion og kan ikke overføres til en økologisk produktion Foder Foderplaner revideres jævnligt med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Staldindretning Den nye stald indrettes med dybstrøelse i lejearealet og fast gulv med dræn og skraber ved foderbordet. 49 Forbrug af vand og energi Vandforbruget registreres. Der anvendes vand til kreaturernes drikkevand og til rengøring. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå evt. spild. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes hvis der er behov for det. Staldende er naturligt ventilerede og der er forbruges derfor ikke energi til ventilationsanlæg. Der er opsat belysning der tænder og slukker ved hjælp af bevægelsessensorer, og hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Der er opsat dagslysstyring på belysningen i staldende. Udbringning af husdyrgødning Der føres journal over spredning af husdyrgødning i form af mark og gødningsplan. Planen anvendes til at dokumentere husdyrbrugets størrelse og forbrug af gødning. Management Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver. De ansatte deltager i lovpligtige efteruddannelseskurser. Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, udslip af gylle eller brand. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Kommunens bemærkninger og vurderinger Kommunen skal vurdere BAT i forholdt til BREF, et EU-referencedokument samt i forhold til Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) (Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier). Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse på en bedrift. BAT emissionsniveau for ammoniak og fosfor Ammoniak 50 Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet BAT- standardvilkår for økologiske kvægbrug. Favrskov Kommune vurderer, at gældende lovgivning er BAT, da der ikke er fastsat vejledende ammoniakemissionskrav for økologiske kvægbesætninger. Fosfor Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet BAT- standardvilkår for økologiske kvægbrug. Favrskov Kommune vurderer, at gældende lovgivning er BAT, da der ikke fastsat vejledende fosforemissionskrav for økologiske kvægbesætninger. BAT-krav jævnfør BREF I BREF – et EU referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, er der beskrevet en række forhold, som intensiv husdyrproduktion skal leve op til. Det drejer sig om: Foder Staldindretning Opbevaring af husdyrgødning Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning, samt Management (godt landmandskab) Foder, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning Favrskov Kommune vurderer, at hvis anlægget overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, overholder anlægget BAT-kravet til foder, staldindretning (staldtype og staldteknologi) og opbevaring af husdyrgødning, i det ansøger har valgfrihed til at vælge det eller de virkemidler han ønsker, for at opfylde kravet til ammoniak og fosfor. Der ud over er kravene til opbevaring af husdyrgødning i BREF-dokumentet indarbejdet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Forbrug af vand og energi Ifølge BREFF-dokumentet er det BAT i forhold til vandforbrug at: rengøre stalde og udstyr med højtryksrensere efter hvert hold udføre regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild registrere vandforbruget detektere og reparere lækager Ifølge BREFF-dokumentet er det BAT i forhold til energiforbrug at: anvende naturlig ventilation hvor dette er muligt for mekanisk ventilerede stalde: optimerer udformningen og styringen af ventilationssystemet for at opnå god temperaturkontrol og opnå minimumsventilation om vinteren for mekanisk ventilerede stalde: undgå modstand i ventilationssystemet ved hyppigt eftersyn og rengøring Anvendelse af lavenergi-belysning Kommunen vurderer, at ansøgers tiltag med vand- og energibesparende foranstaltninger som beskrevet i afsnit 4.5 er BAT, der er dog stillet vilkår om at vand- og elforbruget skal aflæses og registreres årligt og at ejendommen skal gennemgås af en energikonsulent, med henblik på at afdække konkrete energibesparende tiltag på ejendommen. 51 Udbringning af husdyrgødning Ifølge BREF-dokumentet er det, med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne, BAT at: afbalancere tilførslen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb, at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres Disse retningslinjer indgår i de danske regler vedrørende udbringning og anvendelse af husdyrgødning. Det er derfor Favrskov Kommunes opfattelse, at ansøger i tilstrækkelig grad har indført de tiltag, der er BAT ved udbringning af husdyrgødning. Management (godt landmandsskab) Ifølge BREF-dokumentet er det, BAT at: have fokus på uddannelse af personale føre journal over forbrug af vand, energi, foder og spild samt journal over spredning af gødning på markerne have en beredskabsplan sikre reparation og vedligehold af bygninger og udstyr samt renholdelse af faciliteter planlægge produktionen så levering og fjernelse af produkter og spild foretages korrekt planlægge gødning af markerne korrekt Det er Favrskov Kommunes vurdering, at ansøger ved overholdelse af dansk lovgivning, og med de tiltag, der er beskrevet i BAT-redegørelsen og i afsnittene 4.7 Affald og forbrugsstoffer, 4.8 Egenkontrol og dokumentation og 4.9 Driftsforstyrrelser og uheld, lever op til BAT for management (godt landmandskab). 52 9. Lovgrundlag, planer og vejledninger Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer (godkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juli 2013 med senere ændringer. (naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010. (miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. (habitatbekendtgørelsen) Bekendtgørelse af lov nr. 932 af 24. september 2009) om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (randzoneloven) Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (Samleloven for Grøn vækst initiativer). Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007om spildevandstilladelser m.v. Bekendtgørelse om badevand og badeområder nr. 939 af 18/09/2012 (badevandsbekendtgørelsen) Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord med senere ændringer (Jordforureningsloven) DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring – Rørcenteranvisning 015. Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 fra november 1984. Vandplan 2010-2015 for Randers Fjord. Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune. 53 Bilag 1: Situationsplan 54 Bygningsskema for bygninger på Slotsvej 21 Bygningsbeskrivelse nudrift Bygningsbeskrivelse ansøgt drift Ny stald Grund plan nudrift (m2) - Grundplan ansøgt (m2) Ca. 2000 m2 1- 2 Eks. stald Uændret 700 700 6 20 3 Hestestald Uændret 50 50 5 45 4 Stald Uændret 490 490 6 20 5 Kalvestald 126 126 7 45 6 Stald Benyttes som hestestald Uændret 310 310 7 45 7 Foderlade Uændret 420 420 9 45 8 Lade Uændret 270 270 7 20 9 Beboelse Uændret 180 180 7 45 10 Lade Overdække til udenDørs fordring Uændret 230 230 10 45 750 750 7 20 140 140 7 45 11 Beboelse 12 Uændret Masinhus/lade 13 Gylletank Sløjfes 14 Lade Uændret Bygningshøjde (m) målt til tagryg 9 Taghældning Bygningsmaterialer og farver 20 Antrazit stålplader gavle Åben i siderne Antrazit stålplader Trævægge/eternittag Røde sten/eternittag Røde sten/eternittag Røde sten/eternittag Røde sten/eternittag Stål plader/eternittag Røde sten/eternittag Røde sten/ sort tegltag Stålplader/eternittag Røde sten/eternittag 15 Uændret Markvandsbor ing 16 Betonplads Uændret 17 Dieselolie Uændret 18 Kornlager Uændret 19 - Fortank 20 - Hønsehus (mobilt) Vaskeplads, opbevaring af plasticaffald og døde dyr. Der er afløb til ajletank Dieselolietank samt diverse smøreolie Det er ca. mål. 55 Bilag 2: Placering af udbringningsarealer Blå marker ejes, grønne forpagtes og sorte er ikke udspredningsarealer. 56 Bilag 3: Kort over transportveje for gylle Transport er markeret med rødt. 57 Bilag 4: Fosforrisikoanalyse Nummer og P-klasse Er der JB-type i størrelse efter Lavbund oplyst overjorden risiko- Fe/P- vurdering forhold? Drænet P-tal Opdeling af Hældning af terræn marken mod vandløb eller sø Resultat 1-0, 6,16 ha 0 Nej Nej JB1 Nej Ikke relevant 2-0, 2,85 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 3-0, 5,35 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 3-2, 9,98 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 3-3, 4,01 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 3-4, 1,39 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 3-31, 2,72 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant 16-1, 0,35 ha 0 Nej Nej JB1 Ja Ikke relevant 17-0, 16,29 ha 0/2 Delvist Nej JB1 Ja Lavbundsområdet er Ikke relevant P-klasse 2 17-2, 1,32 ha 2 18-0, 4,07 ha 0 /2 18-1, 1,92 ha 2 18-2, 1,61 ha 0/2 18-4, 2,04 ha 2 20-0, 14,12 ha 0/2 Ja Nej JB1 Ja Delvist Nej JB11 Ja Ja Nej JB1 Ja Delvist Nej JB11 Ja Ja Nej JB1 Ja Delvist Nej JB1 Ja Ikke relevant Lavbundsområdet er Ikke relevant P-klasse 2 Ikke relevant Lavbundsområdet er Ikke relevant P-klasse 2 Ikke relevant Lavbundsområdet er Ikke relevant P-klasse 2 21-0, 5,54 ha 0/2 Delvist Nej JB1 Ja Lavbundsområdet er Ikke relevant P-klasse 2 223-0, 8,47 ha 0 223-1, 9,48 ha 0/2 Nej Nej JB4 Nej Delvist Nej JB1 Ja Ikke relevant Lavbundsområdet er Ikke relevant 58 P-klasse 2 224-0, 11,12 ha 0 Nej Nej JB4 Nej Ikke relevant (3,85 ha i Favrskov) Skema som viser mulighederne for at skærpe fosforklasse. Gælder kun drænede jorder Fosfortal Sandjord Lerjord P-klasse 0 P-klasse 0 Under 4 Kan efter konkret vurdering flyttes til P-klasse 1 P-klasse 0 P-klasse 1 4–6 Kan efter konkret vurdering flyttes til P-klasse 1 P-klasse 0 P-klasse 3 Over 6 Kan efter konkret vurdering flyttes til P-klasse 3 Lavbundsjorder FeP-forhold under 20 FeP-forhold over 20 FeP-forhold ikke oplyst P-klasse 2 P-klasse 0 P-klasse 2 59 18-12-2013 B IV Vurdering og vilkår Tålegræse (kgN/ha/år) Estimeret naturtilstand Beregnet naturtilstandsindek Beskrivelse arter mv. Målsætning Besigtigelses-dato Afstand til anlæg 470 Totaldeposition (kgN/ha/år) mose Merdeposition (kgN/ha/år) 2329 {0601FA4B-5353-11E2-8155-00155D01E765} Naturtype Objekt_ID Danmaks Arealinformation Naturnr. Favrskov Kommune Bilag 5: Naturvurdering – beskyttede natur inden for 1000 meter fra anlæg 0,13 0,25 Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år Tålegrænsen er ikke overskredet. Ingen 2331 {7942AD5D-5353-11E2-9378-00155D01E765} sø 110 07-07-2010 B III Næringsrig sø med trådalger > 15 1,10 2,30 tilstandsændring. Tålegrænsen er ikke overskredet. Ingen 2334 {E50850C6-5351-11E2-808B-00155D01E765} sø 65 07-07-2010 B III 2336 {E48C42FB-5351-11E2-AC78-00155D01E765} eng 725 15-07-2011 B IV 2338 {E49F55EC-5351-11E2-BB39-00155D01E765} mose 210 05-08-2009 B IV 0,20 0,63 Medeposition < 1 kgN/ha/år 2339 {E49F55EB-5351-11E2-B9C7-00155D01E765} mose 270 05-08-2009 B III 0,11 0,46 Medeposition < 1 kgN/ha/år 2372 {140C24A7-5352-11E2-98AE-00155D01E765} eng 660 15-07-2011 B IV 2373 {0609262F-5353-11E2-843E-00155D01E765} sø 655 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 2374 {E50850C7-5351-11E2-AB79-00155D01E765} sø 650 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 2376 {140C24A9-5352-11E2-951D-00155D01E765} eng 715 13-08-2014 B III Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 2377 {140C24A6-5352-11E2-82B3-00155D01E765} eng 840 15-07-2011 B III Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 2379 {E4A1C6C9-5351-11E2-8E73-00155D01E765} mose 770 4-6-2014 B 3018 {CFABC26D-5352-11E2-881F-00155D01E765} eng 675 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 3019 {6F7D74D1-5353-11E2-9B4E-00155D01E765} eng 550 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 3020 {7942AD5B-5353-11E2-8904-00155D01E765} eng 45 B 3021 {CFABC274-5352-11E2-8B05-00155D01E765} eng 230 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 3022 {6F7D74D2-5353-11E2-9992-00155D01E765} mose 655 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 3126 {34BB36FC-3A3E-4797-B7EC-FFAC9A51F044} eng 840 93-94 B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år IV Næringsrig sø med trådalger III > 15 1,80 2,70 tilstandsændring. Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år 7*arter 0,00 0,10 Medeposition < 1 kgN/ha/år Tålegrænsen er ikke overskredet. Ingen 25 8,10 9,70 tilstandsændring. 60 18-0 17-0 17-2 18-4 20-0 21-0 223-1 18-0 18-1 18-4 18-0 18-2 18-2 Mose 2338 {E49F55EC-5351-11E2-BB39-00155D01E765} Mose 05-08-2009 2334 {E50850C6-5351-11E2-808B-00155D01E765} Sø 07-07-2010 3018 {CFABC26D-5352-11E2-881F-00155D01E765} Eng 3021 {CFABC274-5352-11E2-8B05-00155D01E765} B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning B B B Eng B 2331 {7942AD5D-5353-11E2-9378-00155D01E765} Sø 3020 {7942AD5B-5353-11E2-8904-00155D01E765} Eng 07-07-2010 Vurdering og vilkår {0601FA4B-5353-11E2-8155-00155D01E765} Beskrivelse arter mv 2329 Beregnet naturtilstandsindeks Eng Estimeret naturtilstand {E48C42FA-5351-11E2-8AE4-00155D01E765} Målsætning 2327 Besigtigelsesdato Naturtype 18-0 Objekt_ID Danmarks Arealinformation 21-0 17-0 223-1 Naturnr. Favrskov Kommune Mark nr. Bilag 6: Naturvurdering – beskyttede natur i tilknytning til udbringningsarealer B B Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning Merdeposition vurderes at være < 1 kgN/ha/år fra udbringning 61 Bilag 7: § 46 høringssvar fra Viborg Kommune Til Favrskov Kommune. Steffen Carton Nielsen. I har bedt om en udtalelse i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktionen på Slotsvej 21, 8860 Ulstrup., idet der er udbringningsarealer fra produktionen i Viborg Kommune. En væsentlig del af aftalearealerne er tidligere vurderet i forbindelse med miljøgodkendelse af ejendommen Røngevej 29. Disse arealer blev vurderet som robuste, og der er ikke ændringer til denne vurdering. Vi har vurderet de øvrige arealer i forhold til § 3 natur, nitratklasser, fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsplanområder m.v. og har vurderet, at også de øvrige arealer kan betegnes som robuste. Vi forudsætter, at Favrskov Kommune foretager en vurdering af de kumulative effekter af projektet (herunder i forhold til habitatforpligtelserne). Med venlig hilsen Finn Larsen Civilingeniør Viborg Kommune Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Direkte tlf.: 87 87 56 19 www.viborg.dk 62 Bilag 8: Placering af ny stald 63
© Copyright 2024