Resiliens og bæredygtig udvikling i Mekong Deltaets risproduktion
Resiliens og bæredygtig udvikling i Mekong Deltaets risproduktion Fagmodulsprojekt på TekSam, forår 2015 Gruppe 18 Asta Hooge Poulsen 52492 [email protected] Sara Breum Wagner 52163 [email protected] Simon Hartkopp 51962 [email protected] Sissel Marie Hallig 55853 [email protected] Vejleder: Henrik Hauggaard-‐Nielsen [email protected] Bivejleder: Søren Lund [email protected] Abstract This report describes how the salinity affects the production of rice in the Mekong Delta in Viet Nam. Climate changes are causing increasing water levels in the coastal areas of the Mekong Delta. This affects the irrigation water resources used for the production of rice in the fields nearby. The salt from the irrigation accumulates in the soil and inhibits the growth of the rice plants resulting in a reduced yield. The reduced yield of rice may have major consequences for the global food security. The DPSIR-‐model is used to describe the scale of the problem and to find Responses to these. The project outlines and evaluates reduced use of irrigation, salt tolerant rice varieties and crop rotation as proposals to create resilience in the production of rice within the boundaries of sus-‐ tainable development. The three proposals are analysed and discussed through collected em-‐ pirical data being expert interviews. The project states that the three proposals need to be combined in the desire to establish a re-‐ silient sustainable development. The proposed solutions do not meet the requirements for sus-‐ tainable development why these proposals will not define a long-‐term solution. 1 Resumé Dette projekt omhandler salinitetsproblematikken i det vietnamesiske rislandbrug i Mekong Deltaet. Klimaforandringer har forårsaget øgede vandstande ved de kystnære områder i Me-‐ kong Deltaet. Dette påvirker kunstvandingsressourcerne til produktionen af ris på de omkring-‐ liggende marker. Salten fra kunstvandingen ophobes i jorden, og risplanternes vækstevner hæmmes, hvilket resulterer i et reduceret udbytte. Det reducerede udbytte af ris kan have sto-‐ re konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed. DPSIR-‐modellen bruges til at beskrive problemets omfang og finde løsninger. I projektet redegøres samt vurderes reduceret kunst-‐ vanding, salttolerante rissorter og afgrøderotation som løsningsforslag med henblik på at skabe resiliens i risproduktionen inden for et bæredygtig udviklingsparadigme. De tre løsningsfor-‐ slag bliver analyseret og diskuteret gennem indsamlet empiri i form af ekspertinterviews. Det fremgår af projektet, at de tre løsningsforslag skal kombineres i ønsket om en modstandsdygtig bæredygtig udvikling. Dog opfylder løsningsforslagene ikke kravene til en bæredygtig udvik-‐ ling, hvorfor disse forslag ikke ses som langsigtede løsninger. 2 Indholdsfortegnelse Abstract ...................................................................................................................................... 1 Resumé ........................................................................................................................................ 2 1 Indledning ................................................................................................................................ 4 1.1 Afgrænsning ............................................................................................................................................................................... 5 2 Metode ................................................................................................................................... 6 2.1 DPSIR-modellen ........................................................................................................................................................................... 6 2.2 Det kvalitative forskningsinterview ........................................................................................................................................ 7 2.2.1 Interview personer .................................................................................................................................................................... 8 2.2.2 Forberedelser ............................................................................................................................................................................. 8 2.2.3 Det faktiske interview .............................................................................................................................................................. 9 2.2.4 Transskription ......................................................................................................................................................................... 10 2.2.5 Analyse og afrapportering ................................................................................................................................................. 10 3 Bæredygtig udvikling ........................................................................................................... 11 3.1 Succeskriterier ............................................................................................................................................................................ 12 3.2 Udvikling af løsningsforslag .................................................................................................................................................. 12 4 Resiliens .................................................................................................................................. 13 4.1 Tilpasning ..................................................................................................................................................................................... 14 4.2 Forebyggelse ............................................................................................................................................................................... 14 4.3 Principper til at opnå resiliens ............................................................................................................................................... 14 5 DPSIR-modellen ...................................................................................................................... 15 5.1 Driver ............................................................................................................................................................................................. 16 5.2 Pressure ......................................................................................................................................................................................... 16 5.3 State ................................................................................................................................................................................................ 17 5.4 Impact ............................................................................................................................................................................................ 17 5.5 Response ....................................................................................................................................................................................... 17 6 Situationsbilleder .................................................................................................................... 17 6.1 Samfund ........................................................................................................................................................................................ 17 6.1.1 Reformer og markedsliggørelse ....................................................................................................................................... 18 6.1.2 Implementering af lovgivning ........................................................................................................................................... 18 6.1.3 Økonomisk skævvridning og social skel ....................................................................................................................... 19 6.2 Økonomi ....................................................................................................................................................................................... 20 6.2.1 Vietnams økonomiske udvikling ....................................................................................................................................... 20 6.2.2 Strukturelle ændringer i Mekong Deltaets rislandbrug .......................................................................................... 20 6.2.3 Landmændenes private økonomi ..................................................................................................................................... 21 6.2.4 Landmændenes økonomiske begrænsninger ved omstilling af landbrug ......................................................... 22 6.3 Miljø ............................................................................................................................................................................................... 23 6.3.1 Pressure ..................................................................................................................................................................................... 23 6.3.2 State ............................................................................................................................................................................................. 31 6.4 Landmand ..................................................................................................................................................................................... 33 7 Analyse og diskussion .............................................................................................................. 34 7.1 Vurdering af løsningsforslag ................................................................................................................................................. 34 7.1.1 Vandtilførsel ............................................................................................................................................................................ 34 7.1.2 Salttolerant ris ........................................................................................................................................................................ 40 7.1.3 Afgrøderotation ...................................................................................................................................................................... 44 7.2 Samlet vurdering ........................................................................................................................................................................ 49 7.2.1 Løsningsforslag som bæredygtig udvikling ................................................................................................................. 49 7.3 Vurdering ud fra interview med Yasin ............................................................................................................................... 51 3 7.4 Vurdering ud fra interview med Schroll ............................................................................................................................ 54 8 Kvalitetsvurdering .................................................................................................................. 57 9 Konklusion .............................................................................................................................. 59 10 Perspektivering ..................................................................................................................... 60 11 Referenceliste ........................................................................................................................ 61 1 Indledning Nærværende rapport har sit udspring i Vietnams risproduktion. Ris spiller en væsentlig rolle på det globale fødevaremarked, da denne afgrøde er med til at brødføde over en tredjedel af Jordens befolkning, hvor Asien udgør den største del (Barker, Herdt, & Rose, 1985:1). I dag er Vietnam en af verdens største eksportører af ris (Economist Intelligence Unit, 2014). Halvdelen af Vietnams risproduktion dyrkes i Mekong Deltaet, også kendt som ’the Rice Bowl’, da produktionen af ris i dette område udgør den mest betydningsfulde økonomiske indtægt. Derfor tages der i dette projekt udgangspunkt i Mekong Deltaet. Den øgede befolkningstilvækst lægger pres på produktiviteten hos flere landmænd i Mekong Deltaet. 60 millioner mennesker i den nedre del af Mekong Deltaet er afhængige af risproduktion som primær erhverv. Risproduktionen fra Mekong Deltaet producerer ris til at brødføde 300 millioner mennesker om året. Risen har derfor stor betydning for fødevaresikkerheden på globalt plan, hvorfor afgrøden også er en stor økonomisk profit for Vietnam som eksportvare. (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2012). Mekong Deltaets eksportindtægter udgør 33 procent af den nationale produktionsværdi (Prota & Beresford, 2012). Således står Mekong Deltaet i kontrast til de mere selvforsynende produktionsformer, der dominerer i nord samt det centrale Vietnam (Gorman 2013: 503). Denne udvikling er et resultat af en række reform politikker, hvor landbruget, navnlig risproduktionen, har spillet en central rolle. Doi Moi politikken lagde i 1986 grundstenen til denne omstilling, der har medført en enorm intensivering i Mekong Deltaets rislandbrug. Dette har betydet en forøgelse af input i landbrugssystemet derunder kunstgødning, pesticider og kunstvanding (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Nærværende rapport arbejder med kunstvandingens betydning for saliniteten i Mekong Deltaets rismarker. Saliniteten er et stigende problem i Mekong Deltaet. Dette skyldes, at der med den globale opvarmning sker en stigning af verdenshavene. Dette presser Mekong Deltaets ferskvandsressourcer, da brakvandszonen trænger længere ind i floddeltaet (Renaud, Le, Lindener, Guong, & Sebesvari, 2014). Vietnam ligger i en zone, der formodes at være meget påvirkelige overfor klimaforandringer (Quang Vu, Lund, Schroll, & Andersen, 2013). De vejrmæssige forandringer, som resultat af menneskets miljøpåvirkning, har store konsekvenser for klimaet og vandtilførslen i den nedre del af Me 4 kong Deltaet, der historisk i høj grad har været afhængig af Monsunregnen fra maj til slut september samt tørken fra april til maj (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2012: 3). Med de øgede temperaturer, dermed den øgede fordampning og øget efterspørgsel på vandtilførsel, bliver saltkoncentrationen i jorderne større (Dong et al., 2012). Den øgede salinitet i rismarkerne er et miljøproblem, der kan have store konsekvenser for Mekong Deltaet og Vietnam. Risproduktionen er, som skitseret ovenfor, rygraden i Vietnams økonomi, og spiller en stor rolle som basisfødevare og primær indtægt for landets mange rislandmænd. Der er et behov for at tænke i helheder, når et komplekst problem som salinitet i Mekong Deltaets jorde skal håndteres. En omstilling mod en mere bæredygtig risproduktion kræver derfor en viden om alle de faktorer, der knytter sig til rissystemet. Denne viden skal bruges til at undersøge, hvordan resiliens i rismarkerne kan opbygges, så den fremtidige produktion kan fortsætte. Resiliensbegrebet er i denne rapport således en opperationalisering af bæredygtig udvikling. Dette leder frem til problemformuleringen: • Hvordan kan der bæredygtigt udvikles resiliens mod øget salinitet forsårsaget af kunstvanding, i et givent rislandbrug i Mekong Deltaet? For at besvare problemformuleringen er der lavet en række afgrænsninger. 1.1 Afgrænsning I projektet tages der udgangspunkt i et specifikt område i Vietnam, Mekong Deltaet. Dette medfører en geografisk afgrænsning fra risproduktion i andre områder i Vietnam, samt andre lande. Herunder synes det relevant at afgrænse problemfeltet til de landmænd, som har begrænset adgang til ferskvand til kunstvanding på grund af forringede vandressourcer. Dette medfører, at der bliver taget udgangspunkt i landbrug, som ligger ved de kystnæreområder, hvor vandmiljøet primært består af brakvand. Brakvandet i Mekong Deltaets vandressourcer er et resultat af saltvandsindtrængning fra det stigende havniveau ( Partners for Water, Netherlands: “Mekong Delta Plan” 2013: 95). Øget saltindhold i landbrugsjorden, som en konsekvens af klimaforandringer, er én i en lang række af konsekvenser af klimaforandringer. De øvrige konsekvenser af klimaforandringer i risproduktionen, herunder direkte oversvømmelse af marker, vil ikke blive belyst i dette projekt. Dertil er der forskellige former for salinitet. I projektet vil der ikke blive adskilt imellem forskellige typer, men blive set overordnet på salinitet som et problem i landbruget. Risproduktionen har indflydelse på klimaforandringerne igennem udledning af drivhusgasser fra marken. Udledning af metan og andre drivhusgasser vil ikke blive inddraget i dette projekt, da fokus er på salinitet, som konsekvens af klimaforandringer men ikke på klimaforandringer overordnet. 5 Derfor afgrænses der også fra forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer, dog ikke salinitet som resultat af klimaforandringer. Begrebet bæredygtig udvikling dækker over en lang række principper. I projektet vil der blive redegjort for bæredygtig udvikling og resiliens i relation til risproduktionen i Vietnam. Der tages udgangspunkt i Bundtlandsrapportens definition af bæredygtig udvikling, og der afgrænses derfor fra andre definitioner af begrebet samt en overordnet teoretisk diskussion af bæredygtighedsbegrebet. I produktionen af ris kan andre fødevaresystemer indgå, herunder fiskeproduktion. I forbindelse med dette projekt, vil der kun blive sat fokus på agerbrugsproduktion, herunder risproduktion, og hvordan landbrugstekniske metoder inden for dette felt kan øge modstandsdygtighed i produktionen. Dermed følger en afgrænsning fra alternative metoder, hvori symbioser med andre systemer indgår. Dertil afgrænses der også fra GMO’er. Dette er grundet en vurdering af, at implementering af GMO-ris åbner op for en diskussion, som ligger uden for projektets problemfelt. Derudover vil der i projektet blive taget udgangspunkt i landmanden, og hvilke teknikker denne kan bruge til at øge resiliens mod salinitet i produktionen. Derved fokuseres der på de lokale omlægninger på den enkelte mark fremfor at se på reguleringer og planer på et nationalt plan. Dette kan dog være væsentligt at inddrage i diskussionen, men vil fortsat være i relation til landmandens praksis. Derudover kræver en række bearbejdningsteknikker på marken en øget gødningstilførsel. Dette kan have konsekvenser for, hvor bæredygtige løsningsforslagene er. Derfor vil gødningstilførsel, som input, blive berørt i diskussionen men vil ikke derudover blive vurderet i forhold til løsningsforslagene. 2 Metode I dette afsnit vil vores to metodiske tilgange til projektet blive præsenteret. Dette er henholdsvis DPSIR-modellen og kvalitativt forskningsinterview 2.1 DPSIR-modellen DPSIR-modellen kan bruges til at anskueliggøre forholdet mellem miljø og samfund, hvilket er nødvendigt i arbejdet med bæredygtighed (UNEP, 2012). DPSIR-modellen er opdelt i fem stadier. Stadierne er Driver, Pressure, State, Impact og Response. Driver dækker over de socio-økonomiske aspekter, der kendetegner basale menneskelige behov. Det er således her, drivkræfterne bag miljøproblemerne skal findes. Pressure betegner de antropogene aktiviteter, der er forbundet med at opfylde de fremstillede behov. State defineres som økosystemers ændringer, som følge af de menneskelige aktiviteter (som regel er der tale om miljøskader, som utilsigtede følgevirkninger). Impact er ændringer i økosystemernes ydelsers påvirkning af den menne- 6 skelige velfærd. Sidste stadie er Response, der forsøger at give svar på de forudgående stadiers problematikker (Pierce, 1998). Når hvert afsnit benævnes som stadie, er dette fordi afsnittene er afhængige af hinanden. Modellen har således elementer af kausalitetsmodeller. DPSIR-modellen adskiller sig ved at være løsningsorienteret og rummer muligheder for en genfortolkning af de fire første stadier, efter Response er fundet. I nærværende projektrapport er modellen blevet brugt som styringsredskab for rapporten. Dette indebærer, at alle redegørende, analyserende og diskuterende afsnit i rapporten, relaterer sig til de fem stadier. Dette metodiske valg afspejler et ønske om at formidle et meget komplekst problemfelt på en overskuelig måde. Dertil bruges DPSIR-modellen til at identificere, hvilke tre løsningsforslag der skal reducere saliniteten i landbrugsjorderne i Mekong Deltaet. Disse tre løsningsforslag konstrueres med udgangspunkt i resiliensbegrebet og dertil de tre måder, hvorpå resiliens kan opbygges i et økosystem, såsom rismarken. Response vil derfor være tre løsningsforslag, hvor salinitet håndteres med forskellige indfaldsvinkler. 2.2 Det kvalitative forskningsinterview Styrken ved det kvalitative interview skal findes i dens evne til at få konkret viden om en specifik problemstilling (Kvale & Brinkmann 2009: 31). I modsætning til kvantitative undersøgelser skaber det kvalitative interview en dynamisk samtale mellem intervieweren og interviewpersonen. Dette medfører, at metodevalgene ikke er struktureret fra start til slut, men mange af de metodiske valg træffes i interview situationen (Kvale & Brinkmann 2009: 32). I dette afsnit præsenteres læseren over for de overvejelser, der ligger forud for interviewet og en refleksion over de metodiske valg der siden blev truffet. Til projektet blev der gennemført to interviews. Interviewpersonerne er Ph.d. studerende Muhammad Yasin fra Instituttet Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og professor emeritus biolog Henning Schroll fra Roskilde Universitet. Interviewesne er planlagt som semi-strukturerede eksplorative ekspertinterview. Formålet var at få en faglig vurdering af projektets analyse. Begge interviews indgår således i diskussionen af rapportens analyse. Kvale og Brinkmann præsenterer syv faser til et interview i bogen ’InterView – Introduktion til et håndværk’ (2009: 114). Herunder redegøres der kort for de refleksioner der er blevet gjort i forbindelse med de omtalte syv faser: 1. Tematisering: Yasin: Vinkling på det biologiske aspekt af risproduktionen. Faglig diskussion af de i projektet fremlagte løsningsforslag. Schroll: Vietnam som felt. Hvordan forankres politikker i omstruktureringer af landbruget. 7 2. Design: Begge interviews er eksplorativt semistruktureret ekspertinterviews. 3. Interview: Begge interviews gennemføres efter interviewguiden (Bilag 3 & 4). Interviews af cirka 1 times varighed. Det hele optages. 4. Transskription: Målet for begge interviewudskrifter er en let læsbar transskription, dog med respekt for det faktiske sprogbrug. 5. Analyse: Anvendes som ekspertinterview. Tager del i diskussionen, der konkret knytter an til projektets problemfelt. 6. Verifikation: Ekspertviden inden for projektets genstandsfelt anvendes med eventuelle forbehold. 7. Rapportering: Interviewsne anvendes i en semesterprojektrapport på TekSam på RUC. Rapporten og transskriptionerne bliver offentlig tilgængelige. 2.2.1 Interview personer Muhammad Yasin har konkret erfaring med bæredygtig risproduktion i Sydøstasien, hvilket kvalificerer ham som part i diskussion af projektets løsningsforslag. Yasins styrke ligger i hans indgående viden til risproduktions biologiske system. Vi fandt frem til Yasin gennem en række mails til biologer, der havde arbejdet med ris. Efter et par viderestillinger endte gruppen hos Yasin. Det vurderes, at Yasins viden inden for feltet er fuldt ud dækkende, for det gruppen gerne ville bruge interviewet til. Interviewet med Yasin blev gennemført på engelsk. Henning Schroll er uddannet biolog, men har gennem sit virke i tværfaglige samarbejder et godt kendskab til Vietnam og risproduktionen i et bredere perspektiv. Da det ikke økonomisk eller tidmæssigt har været muligt for gruppen at være i felten, er Schroll vores bindeled til denne. Derfor omhandler interviewet Vietnams politiske system i praksis og den kultur, der omslutter risproduktionen og Schrolls erfaringer som forsker i Vietnam. Henning Schroll er, som nævnt, professor på RUC, men det er vores faglige vurdering, at dette ikke havde en indvirkning på interviewet. Vi valgte Schroll på baggrund af en artikel vedrørende omstilling af landbrug i Quang Nam provinsen, han er medforfatter på (Quang Vu et al., 2013). 2.2.2 Forberedelser Interview stiller store krav til interviewerens forhåndsviden om det tema, der interviewes om (Kvale & Brinkmann 2009: 125). Derfor var der et stort arbejde i at indhente viden om risproduktion og Vietnam som samfund. Interviewsne indgår i vores projektdesign i diskussionsdelen, og det var derfor nødvendigt, at gruppen havde en klar ide om, hvad analysen skulle indebære for end, at interviewsne kunne realiseres. Interviewsne blev opbygget efter temaer, projektgruppen gerne ville igennem. I forhold til interviewet med Yasin, var det centrale han skulle forholde sig til de konkrete løs- 8 ningsforslag for reducering af jordens salinitet. Schrolls interview bar mere præg af, at gruppen ønskede en mere erfaringsbaseret tilgang til emnet. Formålet var i højere grad at diskutere den virkelighed en forsker møder, når denne er i felten, end en konkret faglig vurdering af vores løsningsforslag. Formålet med dette var at placere rapportens løsningsforslag i en ramme, der var realistisk i forhold til det virkelige Vietnam. På den måde tjente Schroll som sekundær kilde til et stykke feltarbejde. Gruppen var hele tiden opmærksomme på, at Mekong Deltaet adskiller sig fra Quang Nam provinsen på adskillige områder. Dette fremgår af interview udskriften. Før påbegyndelse af begge interviews blev en interviewguide udført (Se bilag 3 og 4). Som styringsredskab blev der brugt en simpel model med en tematisk opdeling af interviewsnes faser samt disses formål (Bilag 3 og 4). Grundet etiske overvejelser startede hvert interview med en gennemgang af, hvordan og i hvilken sammenhæng interviewet skulle bruges (Kvale & Brinkmann 2009: 89). 2.2.3 Det faktiske interview Interviewesne var på baggrund af de forskellige interviewguides, emner samt sprog af meget forskellig karakter. Da begge interviews er ekspertinterviews, knytter der sig nogle bestemte udfordringer til. I ekspertinterviews kan der forekomme en skæv fordeling af magt mellem samtalepartnerne. Eksperter er godt inde i de temaer, der diskuteres, og de kan derfor let tage styring og sætte dagsorden. På det punkt var der stor forskel mellem de to interviews. Interview med Yasin bar præg af, at Yasin havde læst interviewguiden og forberedt svar. Dette gjorde det svært for interviewerne at tage styringen samtidig med, at opfølgende spørgsmål blev besvaret meget sparsomt, da interviewpersonen var meget opmærksom på interviewets forløb. Den anden udfordring, interviewerne stod overfor, var en uligevægt i viden, hvilket resulterede i et asymmetrisk magtforhold; Interviewerne blev således belært, mere end de indgik som ligeværdige samtalepartnere. Dette problem kunne muligvis have været imødekommet gennem et grundigere studie af interviewpersonens emnefelt (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Hvis interviewerne i højere grad havde mestret fagsproget omkring risproduktion, havde interviewet sandsynligvis været mere ligeværdigt. Desuden blev interviewet gennemført på engelsk, hvilket skabte en mindre sproglig barriere. Anderledes var interviewet med Schroll. Schroll havde ikke haft adgang til interviewguiden, men var blot blevet sat ind i interviewets tema. Han havde forberedt sig med supplerende litteratur til gruppen samt fundet landkort over Vietnam frem. Interviewet bar præg af en mere ligeværdig samtale, selvom interviewpersonen på nogle punkter undrede sig over spørgsmålene. Men da formålet med interviewet netop var at få en ide om Vietnam fra en forsker i feltens synsvinkel, var dette validt; formålet var netop at møde ham med nogle af de fordomme, interviewerne havde dannet sig af Vietnams landbrugssektor. 9 2.2.4 Transskription Med transskriptionen forsøger gruppen at komme så tæt på det talte sprog som muligt, men uden at lade det gå ud over læsbarheden. Med dette forstås, at interview udskriften skal være sammenhængende og let læsebar, men samtidig give et indtryk af de stemninger, der udspillede sig under det faktiske interview. Tabel 2.2.4.1 er oversigt over de brugte tegn i transskriptionen samt deres betydning. Tabel 2.2.4.1 Tabel over tegn brugt i transskribering Tegn Betydning Afbræk i ellers sammenhængende tale … Pause ’ Brugt til at illustrere sammentrækning (især på engelsk) [ord] Brugt til at forklare handlinger, lyde eller udfald, der har betydning for sammenhængen. (ord? tid) Brugt i passager hvor der er et transskriberet bud på det hørte, men stor usikkerhed om interviewpersonens faktiske udtalelse (? tid) Brugt i passager hvor ord ikke er hørbare Særligt interviewet med Yasin var forbundet med store udfordringer. Dels bliver der i interviewet brugt en del fagsprog på engelsk. For udenforstående kan dette medføre en del usikkerhed. Trods oplæsning på emnet var de mange kemiske betegnelser, jordarter og lignende med til at give vanskeligheder. Det andet problem var Yasins pakistanske accent, der til tider gav anledning til en del undren og vanskeligheder ved transskribering. 2.2.5 Analyse og afrapportering Begge interviews anvendes i et diskussionsafsnit. Interviewet med Yasin bliver anvendt som udpræget ekspertvurdering af rapportens resultater. Dette indebærer, at vores faglige vurdering diskuteres mod indholdet af interviewet og de konkrete løsningsforslag, Yasin bidrog med. Dette betyder, at analysen ikke er centret om meningsfortolkning af interviewpersonernes udsagn (som fx Kvale & Brinkmann 2009: 233-240), men derimod en efterprøvelse og kritisk stillingtagen til disse. Interviewet med Schroll bruges til at diskutere Vietnams politiske, kulturelle og til dels økonomiske vilkår op mod litteraturen på området. Dette gøres ud fra en tanke om, at løsningsforslagne skal kunne implementeres i virkelighedens Vietnam. Som sagt er Schroll vores ”mand i felten”. Det bemærkes imidlertid, at Mekong Deltaet og Quang Nam provinsen, hvor Schroll har forsket, er svært sammenlignelige foruden det politiske system. Begge interviews bliver offentliggjort, anvendt i projektrapporten og som transskriptioner i Roskilde Universitets databaser. 10 3 Bæredygtig udvikling Projektet har til formål at udarbejde tre løsningsforslag til et givent rislandrug i Mekong Deltaet. Løsningsforslagene skal kunne skabe modstandsdygtighed i risproduktionen, så risproduktionen bevares. Løsningsforslagene skal kunne være en del af en bæredygtig udvikling, og i dette afsnit vil der derfor blive redegjort for, hvordan en bæredygtig udvikling defineres i denne kontekst. ”Sustainable development seeks to meet the needs and aspirations of the present without compromising the ability to meet those of the future.” (World Commission on Environment and Development, 1987:39) I Brundtlandrapporten (1987) defineres bæredygtig udvikling, som en udvikling der tilgodeser både nuværende og fremtidige generationers behov. Begrænsninger ses blandt andet i forbindelse med hvor meget naturen kan absorbere antropogene ændringer i økosystemer. For en bæredygtig udvikling skal den antropogene påvirkning på Jorden holdes indenfor økosystemernes grænser, hvortil der samtidig kan blive skabt økonomisk vækst, så basale behov kan dækkes (World Commission on Environment and Development, 1987:16). I Brundtlandrapporten lægges der vægt på, at situationsbilledet for et land afgør, hvordan et behov defineres. Der vil være en række begrænsende faktorer og rammer, som defineres af samfundets opbygning og økonomiske situation, men også de fysiske rammer af teknologi og miljø har betydning for en bæredygtig udvikling. Det kan udledes af Brundtlandrapporten, at en bæredygtig udvikling skal anses som en planlægningshorisont, defineret af situationsbilledet af landets samfund, økonomi og miljø. Den bæredygtige udvikling skal derfor ikke anses som en definition man kan sætte facitstreger under, men et mål der stiles efter og konstant kræver forbedring i takt med, at situationsbilledet, behovet og teknologien ændres (World Commission on Environment and Development, 1987: 18). Bæredygtig udvikling ses derfor som en forandringsproces, hvor ressourcerne, investeringerne, den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer skal justeres i forhold til hinanden og fremtiden (World Commission on Environment and Development, 1987: 17) 11 Figur 3.1 Når de tre aspekter miljø, det sociale og økonomi bliver opfyldt, opnås der bæredygtighed (Green Building Council Denmark, 2013) Figur 3.1 viser hvordan samspillet i mellem de tre faktorer bør understøtte hinanden på etisk og realistisk vis. Er økonomien dårlig, kan denne ikke tilgodese miljøet. Tilgodeses miljøet, uden hensyn til samfund og økonomi, kan en befolkning trues af ringe indtægtskilde. Den mest bæredygtige løsning er derfor ikke nødvendigvis den løsning, der kun tilgodeser miljøet. Der må indgås et symbiotisk kompromis, for at nutidens behov bliver mødt (World Commission on Environment and Development, 1987) 3.1 Succeskriterier Succeskriterierne fastholder løsningsforslagene inden for vores definition af bæredygtig udvikling. Dette betyder, at den bedste løsning bliver den, der ikke går på kompromis med hverken økonomi, miljø eller samfundet. • Bevare eller øge den nuværende produktivitet i risproduktionen. • Skal være økonomisk muligt for landmanden at implementere. • Skal være foreneligt med eksisterende samfundsstruktur og –kultur. • Må ikke være på bekostning af andre økosystemer. • Må ikke lede til forøgelse af andre forureningstyper. • Skal kunne opretholdes som en langsigtet løsning. Succeskriterierne er vurderet ud fra teori om bæredygtig udvikling med fokus på projekts problemfelt. 3.2 Udvikling af løsningsforslag Projektet omfavner salinitets problematikken ved at udarbejde nogle løsningsforslag til et givent rislandbrug i Mekong Deltaet. Løsningsforslagene skal medvirke til en bæredygtig udvikling, og derfor skal der udarbejdes situationsbilleder for Vietnams samfund, økonomi og miljø. 12 I projektet sigtes der mod at udvikle en brugbar løsning på, hvordan der kan opbygges modstandsdygtighed overfor øget salinitet, forårsaget af klimaændringer, i en bæredygtig udvikling. For at udvikle den mest holdbare løsning skal der tages forbehold for følgende kriterier: -‐ Skal opfylde kriterierne for bæredygtig udvikling. -‐ Skal udvikles ud fra det situationsbillede rislandmanden dyrker sine ris i og tilpasses dertil. Således at implementering af løsningen er realistisk og resilient i forhold til situationsbilledet. -‐ Skal forbedre resiliens mod øget salinitet nu og på sigt. Anbefalingerne vil senere i projektet blive vurderet af Yasin (Bilag 1), hvilket efterfølgende vil blive diskuteret for at kunne finde den optimale løsning for rislandmanden. 4 Resiliens I dette afsnit vil der blive redegjort for begrebet resiliens. Begrebet vil blive defineret og sat i relation til, hvordan anbefalinger bør udarbejdes. Resiliens defineres som: “The ability of a system and its component parts to anticipate, absorb, accommodate, or recover from the effects of a hazardous event in a timely and efficient manner” (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013: 555) Ovenstående citat fremhæver det mest grundlæggende i resiliensbegrebet. Det tager udgangspunkt i økosystemers evne til at modstå ydre påvirkninger. I dette projekt er ordet resiliens valgt frem for robusthed, modstandsdygtighed eller lignende. Landbrugs- og fødevaresystemerne presses af de aktuelle klimaforandringer. De stigende temperaturer og ekstreme vejrforhold vil reducere udbyttet af flere afgrøder, herunder ris, og derved mindske fødevaresikkerheden (Brown & Funk 2008: 580). Ydermere bliver naturens processer udnyttet i stor grad. Grundet intensivering af fødevareproduktion kan naturen ikke nå at regenerere sig selv (Walker & Salt 2006: 4). Disse problematikker tydeliggør resiliensbegrebets aktualitet, som et svar på økosystemers øgede sårbarhed og overudnyttelse. Centralt for resiliensbegrebets anvendelse er, at en løsning er meget case specifikt; Resiliens opbygget i ét system lader sig ikke nødvendigvis overføre til et andet system. For at forstå hvordan resiliens opbygges i et økosystem, er konteksten og de påvirkninger systemet udsættes for af afgørende betydning. Et system eller en ressource kan betegnes som resilient, når alle funktioner i denne bevares trods forandringer af påvirkninger på systemet (Walker & Salt, 2006:1). 13 Inden for resiliensbegrebet arbejdes der med tilpasning og forebyggelse, som er to sider af resiliensbegrebet, hvor begge skal indtænkes for at opnå et resilient økosystem (Tubiello & Velde 2011: 28). 4.1 Tilpasning Klimaet ændrer sig i en sådan grad, at mennesker ikke kan benytte sig af de samme økosystemer som førhen. Derfor er der kommet et behov for en tilpasning til klimaet flere steder i verden. Tilpasningen kan foregå på mange måder afhængigt af de enkelte problematikker. Inden for landbruget er landmændene afhængige af økosystemerne og må derfor tilpasse sig de nye betingelser for at kunne bevare en produktion (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013). Der er allerede udviklet flere strategier til at opnå en bevarelse af produktionen, som er truet af de kommende klimaforandringer. For at bæredygtig tilpasning skal kunne udføres succesfuldt, er det ikke nok at landmændene benytter strategierne alene. Tilpasningen skal planlægges, hvilket inkluderer: -‐ Politiske tiltag, som økonomisk incitament og infrastrukturelle ændringer. -‐ Landmændene kan benytte nye metoder, som klimaet forandres. -‐ Den private og offentlige sektor kan omstille sig til ændringerne og derved være støttende. På den måde opnås der en holdbar og langsigtet udbytte af tilpasningen (Tubiello & Velde 2011 :20). 4.2 Forebyggelse Måder at forebygge og reducere påvirkningen af fremtidige klimaforandringer på. Herunder at mindske udslip af drivhusgasser i atmosfæren, og derved minimere fremtidige temperaturstigninger og klimaforandringer (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013). Den tilpasning der skal ske i landbruget, skal sideløbende kunne reducere udledning af drivhusgasser og derved sikre en mere bæredygtig produktion (Tubiello & Velde, 2011:23). 4.3 Principper til at opnå resiliens For at opnå et resilient system er der behov for at reducere sårbarheden igennem forebyggelse og øge tilpasningsevnen. Dette kan gøres ved at: • Reducer eksponering for risiko -‐ • Her er der tale om at mindske det medium som forårsager problemet. Reducere sensitiviteten -‐ Et system skal kunne holde til et pres i form af for eksempel tørke. Systemet skal være modstandsdygtig over for risikoen. • Øge tilpasningsevnen 14 -‐ Forudsete pres kan imødekommes ved at omstrukturere systemet (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013: 22). De tre overstående principper er nødvendige for at opnå et resilient økosystem. I dette projekt vil disse tre principper blive anvendt, som ramme for tre anbefalinger til at opbygge resiliens i risproduktion med fokus på kunstvandingens betydning for agerjordens salinitet. 5 DPSIR-modellen I dette afsnit vil projektets problemstillingen blive sat ind i DPSIR-modellen. Hvis der skal opbygges en øget modstandsdygtighed overfor salinitet i risproduktionen, bør der tages forbehold for risici som følger med et landbrug, der gennemgår en sådan omstilling. Omstillingen indebærer en reduktion i påvirkningen af disse øgede saltkoncentrationer i landbrugsjorden, der kan medføre reduceret udbytte (Renaud et al., 2014). Hvis ikke der tages forbehold for risici i landbruget, såsom reduceret udbytte som resultat af klimaændringer, bliver produktionen sårbar. Denne sårbarhed sker som resultat af stress på systemet, hvor systemet ikke kan håndtere stressen. Sårbarheden gør det eksisterende landbrug mindre modstandsdygtigt i fremtiden. Dermed minimerer sårbarheden kapaciteten til at håndtere fremtidig stres (Gowing et al., 2006). Det kan derfor have konsekvenser for fremtidige landbrug, hvis ikke der sker ændringer i det nuværende landbrugssystem (Renaud et al., 2014). På figur 5.1 er stadierne i DPSIR-modellen sat i relation til hinanden i forhold til risproduktionen og problematikken med øget salinitet. Ud fra beslutningen om at sætte salinitet som State, vil stadierne blive forklaret nedenfor. Dette er en kort gennemgang af de forskellige led, hvor en længere beskrivelse af stadierne vil blive gennemgået i de forskellige situationsbilleder. 15 Figur 5.1 DPSIR-modellen illustreret med de tre løsningsforslag som Response. 5.1 Driver Dette stadie defineres blandt andet som de tiltag, der skal tages for at opfylde krav fra mennesket. Dette indbefatter blandt andet fødevaretilgængelighed/-sikkerhed. For at imødekomme en voksende population er produktionen nødt til at være optimal, så der er mad nok til at brødføde alle. Dertil er ris en essentiel fødevare, og en reduktion i risproduktionen vil have konsekvenser for mange mennesker. En anden Driver, som påvirker saltkoncentrationen på markerne, er global opvarmning. Global opvarmning medfører klimaforandringer, som kan have betydning for, hvor optimale forholdene til risproduktionen er. 5.2 Pressure Med bevarelse af risproduktion som Driver, for at opretholde fødevaretilgængelighed, vil en Pressure dermed være vandtilførsel. Dette er for at opretholde et stort udbytte så risproduktionen kan opretholdes. Denne Pressure ligger pres på landbrugsjorden, da jorden bliver påvirket af en øget tilførsel af vand. Dertil medfører klimaforandringer som Driver, at der er et øget saltindhold i vandet som bruges til kunstvanding på risterrasserne. Derudover vil de højere temperaturer medføre et større behov for kunstvanding, og dette kan resultere i øget saltindhold i landbrugsjorden. Dette er også grunden til, at der er fokus på kunstvanding, da kunstvanding i dette projekt vurderes til at være kilde til øget salinitet. 16 5.3 State Den øgede salinitet i jorderne, som resultat af Pressure, har konsekvenser for miljøet. Det er i dette stadie, at projektets centrale miljøproblem skal findes. Højere saltkoncentrationer kan medføre forringede vækstbetingelser for risen og dermed forringe frugtbarhed. 5.4 Impact På grund af salinitet og reduceret frugtbarhed er forholdene ikke længere gunstige for en optimal produktion af ris. Dette kan dermed medføre et forringet udbytte, som kan påvirke den samlede produktion. Ved forringet udbytte reduceres produktionen, og dermed kan der forekomme fødevareknaphed. Dette har konsekvenser for fødevaresikkerheden, som i første omgang var Driver for at øge vandtilførslen, der medførte øget salinitet og fødevareknaphed. 5.5 Response I dette stadie tages der udgangspunkt i de tre løsningsforslag, som skal hjælpe landmanden til at reducere saliniteten i landbrugsjorden for at opretholde en produktion. De tre løsningsforslag tager udgangspunkt i følgende tre indfaldsvinkler: 1. Mindske medium 2. Mindske sensitivitet 3. Omlægning af systemet For at opnå en bæredygtig udvikling i systemet skal løsningsforslagene sigte mod ændringer i Drivers og Pressures. På figur 5.1 ses løsningsforslagene. Disser sigter som udgangspunkt mod en ændring i Pressures. En yderligere gennemgang og vurdering af de tre løsningsforslag vil foretages herefter. De tre løsningsforslag vil blive sat op imod succeskriterierne for en bæredygtig udvikling for at vurdere holdbarheden af de tre metoder. Derudover vil fordele og ulemper blive sat op mod hinanden for at identificere den mest optimale løsning at implementere i Mekong Deltaet. 6 Situationsbilleder 6.1 Samfund Afsnittet skal danne et billede af, hvilken indflydelse lovgivningen har på den enkelte landmand, samt hvad dette betyder for en omstilling af landmænds risproduktion. I dette afsnit skabes der et overblik over de vigtigste reformer i Vietnams moderne historie og lovgivningens implementering i landbruget. Der peges på en udvikling mod højere grad af markedsliggørelse. Afslutningsvis diskuteres konsekvenserne af dette. 17 6.1.1 Reformer og markedsliggørelse Dette afsnit vil give læseren et indblik i de vigtigste reformer, der vedrører Vietnams udvikling. Kronologien afgrænser sig fra reformer før 1986, da det er året hvor Doi Moi reformen blev gennemført. Det er en reform der udmærker sig ved at være grundstenen i det moderne Vietnams landbrugsbasserede økonomi (Adger et al., 2001). Doi Moi er en samling af reformer, der havde til opgave at løfte Vietnams økonomi som svar på den økonomiske krise i 80’erne. Det var første skridt på vej ud af det socialistiske styre, som havde kendetegnet Vietnam siden slutningen af Anden Verdenskrig (Adger et al., 2001; Kamakawa & Yamazaki, 2014). I 1988 blev en overbygning tilføjet. Beslutningen medførte en kontrakt mellem landmænd og staten. Staten kunne således regulere driften af markerne, samt fastsætte landmændenes løn uafhængigt af rispriserne. I 1993 blev Land Lovs reformen vedtaget. I tråd med de andre reformer omhandler denne reform stat- og landmandsforholdet med det mål at drive den økonomiske udvikling i landbrugssektoren frem. Reformen muliggjorde langtidskonktrakter samt handel af disse (Adger et al., 2001). I 1989 dækkede Vietnams risproduktion deres ejet forbrug. I 2001 åbnede Vietnam op for, at udenlandske investorer kunne leje jord af staten. Dette blev siden reguleret i 2004 for at undgå en økonomisk boble. I den forbindelse blev mere jord inddraget til landbrugsarealer for at holde priserne nede (Kamakawa & Yamazaki 2014: 83-84). Den øgede liberalisering af markedet for landbrugsjord kan ses som en Driver, da den vietnamesiske stat samtidig giver afkald på ejerskabs privilegier og derfor handlerum over, hvordan jorden udnyttes. 6.1.2 Implementering af lovgivning Vietnams lovgivningsproces omfatter en kæde af administrative led. Der er stadig spor efter det kommunistiske Vietnam. Det kommunistiske parti har en central rolle i al lovgivning. Den Nationale Forsamling er en partikongres og landets centrale lovgivende organ. Denne udpeger Præsident, Premierminister og Partiets generalsekretær. Præsidenten varetager udenlandsanliggender, Premierministeren, ministerierne og deres respektive ministre, mens Parties generalsekretær leder de nationale forsamlinger, der udsteder love (Tan, 1998: 2). Disse love behandles af en komite. Herefter sørger Premierministeren for, at ministrene og deres embedsværk får forankret loven i de provinsielle styre. Der er 61 provinser i Vietnam, der hver især implementerer lovgivningen, først på regionalt niveau siden på byniveau. Det bemærkes, at lovgivningen som den er udformet af den Nationale Forsamling er usammenlignelig eller inkonsistent med Provinsernes fortolkninger af denne. Provinserne er altså til dels autonome enheder, der på grund af dårlige kommunikative systemer har rig mulighed for at tolke på lovgivningen (Tan, 1998: 4). 18 Denne lovgivningsproces har betydning for Mekong Deltaets landmænds muligheder for omstilling. Den enkelte provins fortolkning af lovene har betydning for hvordan landmanden kan skaffe kapital til sin produktion og hvilke praksisser, navnlig i forhold til gødning og pesticidforbrug, han må anvende. Denne form for styring kan ses som en Driver i risproduktionen. Lovgivningerne er med til at sætte pres på risproduktionen ved at ændre den påvirkning, som enkelte landmand sætter på sin mark. 6.1.3 Økonomisk skævvridning og social skel Som nævnt har den øgede markedsliggørelse af risproduktion i Mekong Deltaet skabt økonomisk fremdrift. Men der ses også en tendens til skævvridning af land og ressourcer (Prota & Beresford, 2012). Prota og Beresford (2012) peger på, at de rigeste 20% i Mekong Deltaet er i besiddelse af op mod 60-80% af landbrugsarealerne i Mekong Deltaet. Forklaringen er, at der i Mekong Deltaet, navnligt nogle provinser, er stærke traditioner for kollektiv drift af jorden. Dette er et levn fra tidligere tider, som til dels er blevet fastholdt af det socialistiske styre. Da Vietnam åbner sig mod de globale markeder, stiller dette nye krav til produktionen. De gamle familieejede gårde og de kollektive landbrug bliver presset i den globale konkurrence (Prota & Beresford, 2012). Dette medfører, at investorerne investerer i de større landbrug, og derved bliver de små landbrug mere sårbare over for de udfordringer, der er forbundet med at omstille sig fra selvforsynende familielandbrug til eksportøre. Mange af de landmænd, der før har kunne leve af deres smålandbrug, må nu gå som daglejere på de andre landbrug. Dette skaber en ophobning af kapital hos de landmænd, der er jordejere. De profiterer på deres risproduktion og når Vietnam oplever en økonomisk opgang, får de del af profitten. Daglejerene må derimod gå for den samme løn, uanset hvordan forretningen i det enkelte landbrug ellers må se ud (Prota & Beresford 2012: 64). Den økonomiske ulighed er en konsekvens af markedsliggørelsen og kan ses som en balance mellem økonomisk vækst og social retfærdighed (Adger et al., 2001). En ændring i udbytte som Impact kan derfor have store konsekvenser for små landbrug med lille kapital. Reformerne foretaget fra 1986 og frem har primært omhandlet ejerskabsforhold imellem stat, landmand og private investorer. Der er en tendens, der peger mod øget liberalisering af Vietnams rislandbrug, da både ejerskab af jord og handel af ris gradvist bliver flyttet fra statens hånd til markedet. Dette har medført en vækst i landbruget og en øget intensivering og monokultur i risproduktionen. Dette kan betyde, at de mindre kapitalstærke landbrug kan blive hårdt ramt, da de afgrøder, de ellers substituerede sig med, er omlagt til ris. Ydermere har intensiveringen medført en afhængighed af et stort input for at få den forventede høst i hus. Med liberaliseringen er der sket en økonomisk skævvridning landmændene i Mekong Deltaet imellem. Dette kommer til udtryk i en ophobning af kapital 19 og jord hos de rigeste landmænd. Intensivering af landbrug kan ses som en Driver, da det sker på baggrund af et ønske om øget produktion. Ved intensivering påvirkes landbrugsjorden yderligere, hvilket skaber Pressure, som kan føre til øget salinitet. 6.2 Økonomi Afsnittet har til formål at danne et billede af, hvilken indflydelse den økonomiske udvikling har for landbruget i Mekong Deltaet. Dette afsnit omhandler landmandens økonomiske begrænsninger, samt muligheder for omlægning til en resilient risproduktion. Læseren præsenteres for de miljøbelastninger, der er forbundet med Vietnams hurtigt voksende økonomi og rislandbrug. 6.2.1 Vietnams økonomiske udvikling Vietnam har oplevet økonomisk vækst, hvilket har ført til bedre levestandard og en øget produktivitet hos befolkningen. Dog er færdighedsniveauet lavt, da store dele af befolkningen ingen uddannelse har, hvilket kan være en barriere i ønsket om en bæredygtig udvikling (Nguyen & Ye, 2015:398). Vietnams økonomi forventes at vokse med 6,6% om året i de to kommende årtier. Dette er dog med henblik på ’business as usual’, hvor fremtidige påvirkninger som for eksempel klimaforandringer ikke er medregnet (Rutten et al. 2014: 34). Miljøets naturlige ressourcer er en vigtig faktor for en bæredygtig udvikling. Den socioøkonomiske udvikling betegnes som Driver, da den skaber øget efterspørgsel på fødevarer. Måden efterspørgslen håndteres på er afgørende for at gøre udviklingen i landbruget bæredygtig. Dette skaber et pres på landbruget, da der skal tages hensyn til de naturlige ressourcers produktionskapacitet (Nguyen & Ye, 2015: 392). Landbruget har været og er stadig en vigtig del i Vietnams økonomiske udviklingsproces. Ifølge statistikker fra 2007 til 2011 var fødevareindustrien, med produktion i landbruget, den vigtigste industrielle sektor i Vietnam (Nguyen & Ye, 2015: 397). Landbruget udgør i dag cirka 20% af Vietnams bruttonationalprodukt, og omkring 70% af den vietnamesiske befolkning bor i landdistrikterne, hvor størstedelen lever af risproduktion. Afhængigheden af ris som fødevare er en Driver. Det er derfor nødvendigt at gøre risproduktion resilient. Derudover vil en resilient risproduktion være med til at opretholde den betydningsfulde landbrugsøkonomi (Rutten et al. 2014: 35). 6.2.2 Strukturelle ændringer i Mekong Deltaets rislandbrug De førnævnte reformpolitikker har medført en strukturel ændring i risproduktionen (Prota & Beresford, 2012). Andelen af hektar anvendt af små landbrug i Mekong Deltaet (landbrug på 0,1 ha) er i perioden 1993 til 2001 blevet større. Samtidig er de mellemstore (1 til 1,5 ha) gået frem. Dette er sket på bekostning af mellemsmå landbrug (0,5 til 1 ha). De store landbrug på >3 ha, har ligeledes haft gode vilkår. De store landbrug har, på grund af liberaliseringen, haft mulighed for at foretage 20 omfattende investeringer i risproduktion. En del af dem er gået over til enten svineproduktion eller sukkerrørsplantager. Når de store landbrug har mulighed for at omlægge deres landbrug vidner det om, at de råder over betydelig kapital. Det betyder, at de større landbrug i højere grad end mindre landbrug, kan tilpasse sig marked og de udfordringer, der kan være forbundet med produktion af ris (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Der tegner sig et billede af, at som reguleringen af ejerforholdene har ændret sig, og Vietnam er blevet omstillet til det globale marked, er der sket en intensivering af risproduktion. Dels er inputsiden til rismarkerne i Mekong Deltaet øget med de øgede investeringer, og dels er mange af de små og mellemstore landbrug gået væk fra andre biafgrøder, som de før har kunne tjene penge på. Når disse biafgrøder ikke længere dyrkes, er det et udtryk for et øget fokus på risproduktionen, navnlig med hensigt på eksport (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Rislandmænd i Mekong Deltaet er altså blevet mere afhængige af udefrakommende kapital samtidig med, at de i højere grad dyrker monokultur. Dette medfører nogle problematikker i form af Impact. Dels er landmændene mere afhængige af, at rismarkerne giver et forudsigeligt afkast. Hvis en høst slår fejl, rammer det mange af landmændene hårdt, da de ikke længere har afgrøder, de kan substituere med. Det bemærkes også, at der er sket en stratificering af kapitalen. De store landbrug er derfor mere fleksible i forhold til at ændre til andre afgrøder, som for eksempel de mindre arbejdskrævende sukkerrør (Kamakawa & Yamazaki 2014: 85). Som saliniteten bliver et større problem, vil de små landbrug blive ramt hårdest, da de er meget fastlåst på produktionen af ris og ikke har kapital til at lægge produktion om. Udviklingen i Mekong Deltaets risproduktion peger imod, at kunstvandingen bliver øget på lige fod med andre inputs (Kamakawa & Yamazaki, 2014). 6.2.3 Landmændenes private økonomi Vietnams økonomiske vækst har resulteret i stigende efterspørgsel på arbejdskraft. Dette ses i form af stigende lønninger, samt mangler flere gårde mandskab til det daglige arbejde (Dawe, 2005: 222). Den øgede efterspørgsel på arbejdskraft skyldes blandt andet at jorden skal bearbejdes mere, som resultat af øgede saltkoncentrationer. Bearbejdning sker for at opretholde højt udbytte, som er en nødvendighed for at imødekomme efterspørgslen på ris (Dawe, 2005). Den gennemsnitlige månedlige indkomst per indbygger i Vietnam er 46 USD (Binh, 2011: 14). Den højeste indkomst per indbygger er at finde i det sydøstlige Vietnam. Her er den gennemsnitlige månedlige indkomst 77 USD. Sydøstvietnams høje indkomst skyldes områdets tætte placering på landets største område for produktion af fødevarer, nemlig Mekong Deltaet (Binh, 2011). Den gode infrastruktur i dette område gør det lettere for indbyggerne at handle med landmændene i Mekong 21 Deltaet og derefter tjene penge på at eksportere varerne. Dette har resulteret i efterspørgsel på især ris fra Mekong Deltaet, hvilket betegnes som en Driver, da landmændene skal leve op til den forventede økonomiske omsætning og øgede produktion. Det øgede produktion ses som en Pressure i form af et øget pres på landbrugsjorden på grund af intensiveringen af denne. En landbrugsfamilie tjener i gennemsnit 43 USD om måneden i Mekong Deltaet (Binh, 2011: 15), hvoraf over en tredjedel bliver brugt på ris til de daglige måltider. Dette er forholdsvis meget sammenlignet med landmændene i det nordvestlige Vietnam. Her er den gennemsnitlige månedlige indkomst 25 USD. Dette område har i modsætningen til Mekong Deltaet en ringere tilgængelighed grundet områdets geografiske placering med omkringliggende bjerge. Det er primært den dårlige infrastruktur, der er skyld i landmændenes lavere indkomst (Binh 2011: 16). 6.2.4 Landmændenes økonomiske begrænsninger ved omstilling af landbrug Med fødevaresikkerheden som Driver er der blevet forsket i udvikling af moderne teknikker samt mere producerbare rissorter for at opretholde produktionen af ris i de vietnamesiske landbrug (De Datta 1987: 550). Denne ændring i Pressure kan have være med til at ændre State og dermed ændre påvirkningen af øget salinitet i landbrugsjorden. Flere forskellige rissorter er udviklet med henblik på at disse kan gro i den saltholdige jord, så landmændene kan levere det forventede risudbytte og derfor den forventede omsætning. Derudover er der forsket i moderne teknikker i ønsket om at udnytte landbrugsjorden bedre (De Datta 1987: 556). Dog har implementeringen af de forbedrede teknikker med modstandsdygtige rissorter været en langvarig proces i Asien (Yen et. al 2013: 411). På baggrund af dette synes det interessant at se på mulighederne samt begrænsningerne inden for landmændenes omstillingsevne. De lokale vietnamesiske myndigheder bedømte i 2008, hvilke begrænsninger der har størst betydning for det vietnamesiske landbrug: teknikker (teknologi), jorden, kunstvanding, markedskendskab, økonomi og arbejdskraft (Yen et al., 2013: 410). Begrænsningerne er sat i rækkefølge, hvor teknikker (teknologi) er den største begrænsning, og arbejdskraft er den mindst betydningsfulde begrænsning. Efterfølgende foretog en række vietnamesiske forskere interviews med landmændene med henblik på at erhverve socioøkonomisk data (Yen et al., 2013: 408). Forskerne udvalgte tilfældigt 25% af husholdningerne og interviewede disses landmænd ansigt til ansigt. Der var ingen folk fra myndighederne til stede under interviewsne (Yen et al., 2013: 408). Det fremgik af disse interviews, at landmændene mener, at økonomi er deres største begrænsning i deres arbejde (90%). Derefter kommer manglende landbrugsteknikker (40%), manglende arbejdskraft (38%), manglende kunstvandingssystemer (18%), lavudbyttede rissorter (14%), pest og sygdom (10%), og manglende markedstilgang (8%). Undersøgelsen viser, at manglende kapital er landmændenes hovedsagelige begrænsning. Denne begrænsning vil blive forstærket, hvis produktionen forringes, som 22 resultat af øget salinitet som State. Denne begrænsning som Impact kan derfor have yderligere konsekvenser for fremtidig produktion, da landmændene ikke vil have fornøden kapital til at implementere teknikker til at reducere saltkoncentrationen i jorden (Yen et. al 2003: 410). De forskellige udfald på myndighedernes undersøgelse og spørgeskemaundersøgelserne kan skyldes måden, hvorpå man har indsamlet data. Valget af brugen af kvantitativ eller kvalitativ undersøgelsesform kan have en indflydelse på, hvilke landmænd man kommer i kontakt med, samt hvordan man vælger at tolke deres svar. Derudover synes antallet af økonomisk dårligt stillede landmænd særdeles højt i forhold til, at myndighederne vurderede økonomi til at være den næstmindste betydningsfulde begrænsning. Det kan antages, at uoverensstemmelser bunder i uenigheder om finansielle ydelser mellem myndigheder og landmænd, og derfor bliver denne begrænsning vægtet forskelligt. På baggrund af ovenstående undersøgelse ses det, at den øgede produktion i Mekong Deltaets rislandbrug har skabt øget velstand og en intensivering af landbrugssystemet. Dog ses der finansielle og tekniske begrænsninger i forbindelse med en bæredygtig udvikling. Dette medfører, at landmændene ikke er omstillingsparate og det formodes at dyrkningspraksissen fortsætter. Derved opretholdes en væsentlig Pressure i systemet, hvorfor der skal tages højde for landmændenes begrænsninger i et fremtidigt løsningsforslag. 6.3 Miljø I følgende afsnit er en gennemgang af de stadier i DPSIR-modellen, hvori miljøet indgår. Drivers er ikke medtaget i dette situationsbillede, da klimaforandringer, som en Driver, allerede er blevet beskrevet. Ris er den eneste afgrøde, som kan gro under forskellige grader af oversvømmelse (De Datta, 1987: 6). Ris produceres derfor under bestemte forhold, såsom i oversvømmede jorde. For at opretholde effektivitet og udbytte i produktionen er der to faktorer, som der bør være fokus på i produktionen, da de kan være begrænsende for udbyttet. Dette er: o Miljøet, herunder forhold såsom klima og jord. o Landbrugsteknologier, herunder bearbejdning af jorden for at øge udbytte (De Datta, 1987) For at optimere produktionen er det nødvendigt at have kendskab til disse to faktorer (De Datta, 1987). 6.3.1 Pressure Produktiviteten er primært bestemt ud fra jordbundsforholdene og vandtilførsel (De Datta, 1987: 41). Derfor er det vigtigt at have kendskab til jordbundsforhold og vandtilførsel, for at opretholde fødevaresikkerhed, der som beskrevet er en Driver. 23 For at vurdere påvirkningen af de Pressures, som skal til for at opretholde fødevaresikkerhed, er det først nødvendigt at forstå opbygningen af Mekong Deltaet. Dette er også for at tydeliggøre Pressures bevirket af Driveren klimaforandring. Mekong Deltaet har mange flodsletter og kystnære arealer (Figur 6.3.1.1). Dette har betydning for risproduktionen, da deltaet ikke ligger højt og dermed kan påvirkes nemmere af oversvømmelser fra havet og omkringliggende floder (Gujja et al., 2011). I Mekong Deltaet er risproduktionen, som udgangspunkt, lavlands produktion (Minh, 2010), hvortil rismarkerne er bygget i terrasser. Denne form for opdeling af marken medfører, at landbrugsjorden varierer i egenskaber terrasserne imellem (De Datta, 1987). Denne variation kan være en udfordring i produktionen, da vækstbetingelser kan være forskellige, og en tilpasning til landbrugsjorden i en andel af terrasserne kan være fordelagtig ét sted, men uhensigtsmæssig et andet. 24 Figur 6.3.1.1 Landtyper i Mekong Deltaet (Chiem, 1993). Klima Klima er med til at påvirke de fysiske processer, som er essentielle for risplantens vækst. Dette medfører, at der er korrelation imellem klima og afgrødeudbytte (De Datta, 1987). Mekong Deltaet har et tropisk klima (Kotera et. al., 2008). I denne sammenhæng er en afgørende faktor for produktionen temperatur (De Datta, 1987). En øget temperatur medfører en stigende omsætning af organisk materiale i jorden, hvilket fører til øget tilgængelighed af næringsstoffer (Peter- 25 sen, 1994). En sådan stigning i temperatur kan ske på baggrund af klimaforandringerne (Kirby & Mainuddin, 2009) Vækstsæsonen for ris sker under regnsæsonen, monsunen, som i det sydlige Vietnam er fra maj til november (Hoanh et al., 2006). Omkring 90% af den samlede nedbør falder i denne periode. Dette medfører en forskel i regnmængden henover året, hvilket har betydning for produktionen. For at opretholde produktion i måneder uden nedbør bruges kunstvanding, som kan være en Pressure på landbrugssystemet. Dertil kan der være mangel på ferskvand til kunstvanding i de tørre perioder, da nedbør er koncentreret til korte perioder (Hoanh et al., 2006). Ved intensiv nedbør kræves minimum pasning af marken i vækstsæsonen, dog giver monsunen et uregelmæssigt nedbørsmønster, hvilket medfører, at vandtilførsel til marken i højere grad skal vedligeholdes. Dette er for at reducere nedsivning og dermed reduktion i vandtilførsel til marken (De Datta, 1987). Jorden Udover viden om de klimatiske forhold, er det nødvendigt at have viden om landbrugsjorden for at identificere, hvilke Pressures der er på systemet. Dette skyldes at risproduktionen er afhængig af jordens frugtbarhed, da dette skaber optimale vækstbetingelser (De Datta, 1987). Som klimaet ændrer sig globalt, sker der ændringer i jordens opbygning og komponenter (De Datta, 1987). Dette medfører, at jorden i Mekong Deltaet er under konstant forandring (Chiem, 1993). Den generelle landformation kan dog skabe en grundlinje for deltaets jordtyper. Jordens frugtbarhed påvirkes af en række faktorer. Disse faktorer har derfor indflydelse på, hvor stort udbyttet bliver, og hvor stabil en produktion er. Faktorer indbefatter blandt andet tekstur, struktur og organisk materiale. Tekstur har betydning for vandtilførsel til en mark. Fin tekstur holder bedre på vandet. Dette skyldes som udgangspunkt, at indholdet af ler i jorden er højt (De Datta, 1987). Udover tekstur har struktur betydning for frugtbarheden. Fordelingen af partikler har betydning for jordens porøsitet. Ved høj porøsitet har planten bedre vilkår for at etablere dets rodsystem (Eberhardt, 1995). I vandmættede terrasser er alle porer fyldt med vand (De Datta, 1987). Dertil har porestørrelsen betydning for, hvor meget vand der holdes tilbage. Jordens evne til at holde på vand defineres som markkapacitet. En høj markkapacitet betyder at jorden holder godt på vandet. Markkapaciteten er størst, når der er mange små porer i jorden fremfor store (Evert & Eichhorn, 2013). Derfor afhænger jordens markkapacitet også af teksturen, da fordelingen af porer afhænger af partikelstørrelsen (Smith & Smith, 2012). 26 Denne evne til at holde på vandet er vigtig i arbejdet med ris. Dette skyldes, at en kilde til forhøjet saltindhold er kunstvanding. Kunstvanding kan tilføre ekstra salt til jorden igennem vandingen, da der kan benyttes vand med øgede saltkoncentrationer, som resultat af klimaforandringer. Dette er især et problem i månederne uden nedbør, da der kræves ekstra kunstvanding i denne periode (H. Nguyen & Kawaguchi, 2002). Vandtilførsel I Mekong Deltaet er vandtilførsel til marker afhængigt af tidevand og nedbør (Chiem, 1993). For optimale vækstbetingelser skal landbrugsjorden holdes vandmættet under vækstsæsonen (De Datta, 1987). Den totale vandtilførsel til en rismark er givet ud fra den nødvendige vandmængde i både forarbejdning af marken og hele risplantens vækstperiode. Dette indebærer alle stadier fra frø til høstet risplante. I denne sammenhæng påvirkes vandtilførslen af en række faktorer, herunder jord og teknikker brugt til bearbejdning af marken. Da vandtilførsel er en essentiel faktor i afgrødevæksten, kan udbyttet variere, hvis der ændres i bearbejdning af marken. En ændring i vandtilførsel kan for eksempel øge udbyttet fra 2 t/h til 4 t/h (De Datta, 1987: 36), hvilket er en fordobling i udbytte. Komplikationer i forbindelse med vandtilførsel sker igennem tab af vand fra marken. Reduktion i vandmængden kan ske igennem nedsivning i jorden eller fordampning (De Datta, 1987). Disse to processer er derfor vigtige at være opmærksomme på i risproduktionen. Figur 6.3.1.2 tydeliggør mængden af vand, som er nødvendig for at opretholde risproduktionen. Omkring 15% går til den reelle vandtilførsel til risen, hvor resten fjernes fra systemet igennem fordampning og nedsivning (Figur 6.3.1.2). 27 Figur 6.3.1.2 Illustration af vandtilførsel til en mark. Dette inkluderer vand, som bruges til at holde marken vandmættet, nedsivning og fordampning (De Datta, 1987). Nedsivning er, som udgangspunkt, lavere når jorden er af fin tekstur. Hvis nedsivning er høj, er det svært at bevare en vandmættet jord og dermed opretholde højt udbytte (De Datta, 1987). En øget nedsivning kan forekomme, når sprækket jord tilføres vand. Sprækker sker som konsekvens af reduceret vandindhold i jorden (De Datta, 1987). Fordampning fra jorden er en vigtig faktor i forbindelse med regnsæsonen. Dette skyldes at fordampning er med til at bestemme, hvor effektivt regnvand bruges i produktionen. Fordampningen påvirkes blandt andet af temperatur og vandindholdet i jorden. Ved øgede temperaturer stiger fordampningen. Dette gør sig også gældende ved øget vandstand på marken (De Datta, 1987: 302). 28 Kunstvanding Kunstvanding er blevet en udbredt metode i risproduktion i Mekong Deltaet, da det muliggør flere vækstsæsoner fremfor én (Minh, 2010) og dermed øger produktionen. Af den samlede risproduktion i Vietnam er 40% kunstvandede (H. Nguyen & Kawaguchi, 2002). Kunstvanding er en kontrolleret vandtilførsel i modsætning til nedbør (De Datta, 1987). Den kontrollerede tilførsel medfører, at mere optimale tilførsler af vand kan inkorporeres i produktionen (Hoanh et al. 2006). Dertil kan vand blive tilført afgrøden i perioder, hvor andre vækstbetingelser er optimale (De Datta, 1987). Nødvendigheden af kunstvanding sker i forbindelse med den høje fordampning fra marker. Graden af kunstvanding er givet ud fra denne fordampning, jordtype og måden vand bliver brugt i dyrkningen. Det har derfor været vigtigt at forstå disse bagvedliggende processer for at kunne vurdere kunstvanding som Pressure. I Mekong Deltaet kommer vand til kunstvanding fra floder. Dette medfører risici i forbindelse med vandkvaliteten, da havvand kan trænge ind i ferskvandsfloderne (Hoanh et al., 2006). Kvaliteten af det vand, som bruges til kunstvanding har betydning for udbyttet. Ved øget brakvand i kunstvanding, øges saltkoncentrationen i vandtilførslen (Hoanh et al., 2006; Kotera et al., 2008). Dertil påvirkes kystnære områder mere af havvandet end indlandsområder (Kotera et al., 2008). Da en stor andel af områderne til risproduktion i Mekong Deltaet er kystnære har dette derfor betydning for deltaet (Chiem, 1993). Ud fra figur 6.3.1.3 ses, at saltkoncentrationen i de kystnæreområder reduceres des længere ind i deltaet der bliver målt. Dette viser at saltindtrængning fra havet har stor betydning for saltindholdet i kunstvandingen. 29 Figur 6.3.1.3 Fordeling af gennemsnitlig salinitet i en andel af kystnære områder i Mekong Deltaet (Kotera et al., 2008). Derfor er planlægning af vandtilførsel til marker essentiel i områder, hvor saltvandsindtrængning er stor (Hoanh et al., 2006). Dette er for at reducere påvirkningen af salinitet på markerne (Trinh et al., 2013). Bearbejdning af jorden En anden Pressure er bearbejdning af jorden, da dette er en menneskelig påvirkning på miljøet. Bearbejdning kan være med til at øge udbytte i produktionen (De Datta, 1987). Dog kan bearbejdning også reducere udbytte i produktionen. En mere kompakt jord kan være et resultat af bearbejdning. Ved at reducere porøsitet i jorden, kan vækstbetingelser forringes (Petersen, 1994). Dog har studier vist, at landbrugsjorde med mindre fin tekstur kan få øget effektivitet ved at blive mere kompakt. Dette skyldes at næringsstoffer og vand bliver brugt mere optimalt i jorden (De Datta, 1987:287). En række faktorer påvirker bearbejdning af marken. Dette er blandt andet tilgængelighed af vand, jordens tekstur og bearbejdningsteknikker. Bearbejdningsteknikker er begrænset af midler landmanden har til rådighed og landmandens viden om teknikker (De Datta, 1987). For at opnå det højeste udbytte, ved samtidig at minimere udgifter, bør bearbejdning af marken holdes på et minimum (De Datta, 1987). 30 6.3.2 State I dette stadie beskrives konsekvenserne af Pressure på miljøet. En af konsekvenserne ved ekstremt øgede temperaturer er nedsat frugtbarhed i risproduktionen (Figur 6.3.2.1). Der ses et drastisk fald i frugtbarhed, når risen når en kritisk temperatur. Dette skyldes, at den optimale temperatur for risens vækst overskrides, og forholdene er dermed ikke længere gunstige, hvilket kan resultere i et forringet udbytte (De Datta, 1987). Figur 6.3.2.1 Grafen viser forholdet imellem frugtbarhed af risen og temperaturen (De Datta, 1987). Salinitet En anden kilde til reduceret frugtbarhed er salinitet. En for høj saltkoncentration i jorden er en af de største forhindringer for risproduktionen i Mekong Deltaet (Renaud et al., 2014). Øget salinitet i jorden skyldes overskud af opløselige salte i jorden (De Datta, 1987). Ris er moderat tolerant overfor øget saltkoncentration i landbrugsjorden, dog kan for høje mængder påvirke produktionen og derigennem reducere udbyttet (Kotera et al., 2008). Tilsammen er salinitet og temperaturer med til at reducere udbyttet på ris (De Datta, 1987: 30). Når temperaturen stiger kan overfladevand fordampe. I en jord med øget salinitet vil salt derigennem kunne akkumulere i jordens øvre lag og påvirke risproduktionen (De Datta, 1987; Nguyen & Kawaguchi, 2002). Det er ikke kun temperatur, som påvirker saltkoncentrationen i jorden. Nedbør har også en indflydelse, da det påvirker vandkvaliteten til vandtilførsel til marker. I regnsæsonen reduceres saltkoncentrationen til omkring 0 (Figur 6.3.2.2; Kotera et al., 2008). Dette skyldes øget tilførsel af vand med reducerede saltkoncentrationer (Kotera et al., 2008). I floderne vil det medføre, at der kommer en større flodstrømning, som kan fjerne havvand fra floderne, som er vandkilde til kunstvanding. I perioden 2003-2005 var der en øget saltkoncentration i Mekong Deltaet. Dette var et resultat af mindre flodstrømning (Kotera et al., 2008). 31 Figur 6.3.2.2 Figuren illustrerer saltkoncentrationen i kanaler til kunstvanding i forskellige distrikter i Mekong Deltaet. Dertil indikerer boksene vækstsæsoner. I øvre del af figuren er gennemsnitsnedbør vist. Den stiplede linje i bunden af de tre grafer indikerer den kritiske saltkoncentration for kunstvanding (Kotera et al., 2008). Det er i denne periode, at der kan forekomme øget saltkoncentration i vandet, som kan tilføres marken ved kunstvanding (Kotera et al., 2008). En øget saltkoncentration medfører at en videreudnyttelse af jorden ikke bliver optimal, da en ordentlig vandkvalitet ikke er til stede (Minh, 2010). Herefter vurderes, hvilken indflydelse State har på produktionen af ris. Et forhøjet indhold af salt i jorden kan medføre helt op til 50% reduktion i risudbytte (De Datta, 1987:77). Dette skyldes at en landbrugsjord med forhøjet salinitet ikke blot reducerer vækst ved tilstedeværelsen af salt, men at disse jorde som regel også er mangelfuld i forhold til næringsstoffer til planten (De Datta, 1987). Da Mekong Deltaet er et lavtliggende område, er øget salinitet i landbrugsjorden den vigtigste faktor i reduceret produktionen (De Datta, 1987: 76). Dette skyldes indtrængning af salt fra floder. Høje koncentrationer af salt i floder (Figur 6.3.2.2) kan medføre høje koncentrationer i jorden og dermed påvirke produktionen (Kotera et al., 2008). Studier i Mekong Deltaet har vist at 18,4% af jorden til risproduktion er alvorligt saltholdige. Ud af 1.8 mio ha., som blev undersøgt i studiet, var 0.5 mio ha. påvirket af øget salinitet. Dette svarer til, at 28% af den samlede risproduktion enten allerede er alvorligt eller moderat påvirket af øget salinitet (Minh, 2010). 32 En konsekvens ved for høje saltkoncentrationer i jorden er, at der kun kan produceres en enkelt afgrøde med lang vækstsæson (Figur 6.3.2.2). Dette har påvirkning på produktionen, da der som udgangspunkt kan være tre vækstsæsoner på et år, hvis kunstvanding er tilgængelig (Dong et al., 2012; Kotera et al., 2008). Derudover er det nødvendigt for landbruget at bruge rissorter med kort vækstsæson, da forhøjede koncentrationer af salt fremkommer tidligere på året, og dermed har konsekvenser for slutfasen i de lange vækstsæsoner (Renaud et al., 2014). Figur 6.3.2.3 tydeliggør, hvordan produktionen falder, når saliniteten øges. Dog viser studier, at udbyttet var uændret, selvom produktionen gik ned (Kotera et al., 2008). Dette kan skyldes, at færre frø spirede grundet ringe vækstbetingelser, som udfald af øget saltkoncentration i jorden. Meget høje saltkoncentrationer havde dog også en reducerende effekt på udbyttet (Kotera et al., 2008). Da 18,4% af Mekong Deltaet er udsat for alvorlige saltkoncentrationer (Minh, 2010), kan det dermed have en øget effekt på produktionen. Ikke nok med at selve produktionen forringes ved øget salinitet, så bliver udbyttet deraf også mindre i tilfælde med høj saltkoncentration. Høje saltkoncentrationer kan derfor have to effekter på landbruget, som til sammen giver en fordoblet effekt på produktionen og dermed øger risiko for fødevareknaphed yderligere. Figur 6.3.2.3 Forholdet mellem årlig risproduktion og middel salinitet i jorden. Resultater er i perioden januar til juni fra 2003-2005 i 30 distrikter i Mekong Deltaet (Kotera et al., 2008). 6.4 Landmand I dette afsnit opsummeres der på de tre områder, samfund, økonomi og miljø. Dette konkretiseres i et situationsbillede af, hvad en typisk rislandmand fra Mekong Deltaet står overfor af udfordringer i forhold til hans produktion. 33 En landmand i Mekong Deltaet har gennem de sidste 30 år måtte omstille sig fra en lille produktion med traditionelle metoder, til en intensiv risproduktion mod et globalt marked. Denne omstilling er drevet frem af reformer og statslige produktionsplaner. Denne omstilling møder landmanden en del udfordringer. Dels har landmanden ikke altid den fornødne kapital til at implementere nye dyrkningsmetoder, og dels mangler han den fornødne viden. Landmanden vil forsøge at intensivere sit landbrug for at imødekomme produktionskravene. Han lever i mindre grad af sine afgrøder, da han udelukkende dyrker ris. Intensiveringen af rismarkerne stiller store krav til vandressourcerne i deltaet. Kunstvanding er derfor nødvendig, da markkapaciteten i jorden ikke er tilstrækkelig til at klare sig udelukkende med monsunregnen. Derfor må han nødvendigvis investere og opretholde kunstvandingssystemerne. Vand i Mekong Deltaet forventes at blive en mere kostbar ressource, og dette kan medføre et økonomisk pres. Kunstvanding medfører en ophobning af salt i jorden, da vandet der bruges i Mekong Deltaets kystnære områder er brakvand. De små klimatiske ændringer, landmanden vil opleve, kan have konsekvenser for hans risproduktion. Med en øget havniveau trænger havets saltvand længere op i floddeltaet og vandkvaliteten bliver derfor forringet. Den temperaturstigning, der vil indtræffe på grund af global opvarmning, vil øge fordampningen på marken og derved øge mængden af salt i rismarken. 7 Analyse og diskussion 7.1 Vurdering af løsningsforslag I dette afsnit bliver løsningsforslag fra DPSIR-modellen analyseret og vurderet i forhold til situationsbillederne af Vietnams økonomi, samfund og miljø. Dette vil gøre det mere klart, hvorvidt løsningsforslagene er medvirkende til en bæredygtig udvikling og øger modstandsdygtigheden i risproduktionssystemer i Mekong Deltaet. Løsningsforslagenes langsigtede relevans og holdbarhed vurderes også. 7.1.1 Vandtilførsel Dette afsnit omhandler metoder, hvorpå vandtilførsel i risproduktionen reduceres og saliniteten i jorden begrænses. Afslutningsvis vurderes løsningsforslagets modstandsdygtighed i et mere langsigtet perspektiv. Vand er en af de vigtigste ressourcer i arbejdet med bæredygtig udvikling i fødevareproduktionen, da vand er essentielt for plantevækst. Forbrug af vand bør derfor nøje vurderes ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Ved en reduktion i vandtilførsel til risproduktionen kan der skabes større modstandsdygtighed i produktionen, fordi tilførslen af vand med øgede saltkoncentrationer mindskes. 34 Salinitet i jorden vil blive reduceret og dermed opnås bedre kontrol af de fremtidige akkumulerende saltkoncentrationer, som kan gøre skade på risproduktiviteten. Der er flere måder, hvorpå vandtilførsel til en mark kan reduceres. For en optimal løsning kan det derfor være fordelagtigt at gøre følgende: 1. Reducere tab fra landbrugsjorden. 2. Optimere vandoptagelsen i risplanten. 3. Tilpasse kunstvanding til marken. (Renaud et al., 2014). Da en stor del af vand til marken forsvinder igennem fordampning og nedsivning, kan vandtilførsel til marken reduceres ved at sætte fokus på netop de to tabsprocesser (Hoanh et al., 2006). Nedsivning kan reduceres ved at opbygge en jord med højere markkapacitet (Evert & Eichhorn, 2013), med stor fokus på strategier der forbedrer jordens struktur i henhold til oprindelig tekstur mv. Fordampning fra marken kan reduceres ved øget plantedække, da dette bringer skygge til jorden (De Datta, 1987). Dermed har plantevækst betydning for, hvor stor fordampningen bliver. Plantevæksten øges, når vækstbetingelserne er optimale. Dette sker blandt andet igennem en optimal næringsstofforsyning (gødning) og forbedring af jordbundsforholdene, herunder øget porøsitet (De Datta, 1987). En sådan forbedring kan ske igennem reduceret bearbejdning af jorden (Eberhardt, 1995), da dette mindsker kompaktheden. En tilpasning af kunstvandingssystemet til marken kan ske i en omstrukturering af eksisterende kunstvandingssystem. Dette bør inddrages for at reducere vandtilførsel (Dawe, 2005: 227). En kunstvandingsmetode, der kan gøre vandtilførslen mere effektiv, er rationeret kunstvanding. Ved fastsat intervaller for vandtilførsel tilføres marken en bestemt mængde vand på givne tidspunkter, vurderet ud fra jord- og planteforhold. I denne kunstvanding står marken ikke altid under vand, men jorden holdes våd nok til at det ikke går ud over væksten af risplanten. Denne metode bruges i store områder, hvor adgangen til vand er begrænset (De Datta, 1987). Der kan dog forekomme tekniske og logistiske komplikationer i selve udbringning af vand til marken, da metoden kræver intervaller uden vandtilførsel. Miljø Ved at minimere bearbejdning af jorden, reduceres brugen af vand. Op til 20% af vandtilførsel kan spares via reduceret fordampning (De Datta, 1987). Det kan også medvirke til mindre bearbejdning af jorden frem mod vækstsæson, hvor op mod 30% af vandet forbruges i en klargøringsfase. Ved at 35 reducere denne klargøring spares betydelige mængder vand (De Datta, 1987: 285). Mulighederne for at reducere vandtilførslen er dog afhængig af jordtype og jordens markkapacitet. Der kan være komplikationer i forbindelse med fokus på jordbundsforholdene. Da der kan være store forskelle de enkelte terrasser imellem (De Datta, 1987), kan en generel rationeret kunstvanding påvirke de enkelte terrasser (økosystemer) forskelligt. Dette kan for eksempel være større nedsivning på nogle arealer end i andre, hvilket skaber stor variation i nødvendigheden af vandtilførsel. Derfor kan det kræve en bedre vurdering af jorden på marken før end en succesful implementering kan foregå. Det kan kræve en længere forberedelse af jorden, som muligvis kan resultere i en større bearbejdning, som kan reducere vandeffektiviteten. Som udgangspunkt kan denne enkelte vurdering af jorden være med til at reducere fremtidig bearbejdning af jorden. Og overordnet set vil et optimalt kunstvandingssystem kunne reducere vandtilførslen betragteligt (Hoanh et al., 2006) Samfund Der er en række faktorer, som landmanden er nødt til at have viden om i arbejdet med kunstvandingssystemer. Dette indebærer blandt andet viden om det samlede vandforbrug til produktionen, jordens komponenter og tilgængelighed af vand til kunstvanding (De Datta, 1987). Disse faktorer kræver stor indsigt i landbrugsjordens processer og en forkert håndtering af kunstvandingssystemet, på baggrund af for lidt viden om faktorerne, kan derfor øge nødvendigheden for yderligere kunstvanding. Derfor er erfaringsopbygning og vidensdeling om rationeret kunstvanding blandt landmænd i Mekong Deltaet yderst vigtig (De Datta, 1987). En dygtig ledelse af kunstvandingssystemet er påkrævet for at skabe det mest effektive system. Ved at forbedre styringskompetencerne falder den nødvendige vandtilførsel eksponentielt (Figur 7.1.1.1). Vandforbruget reduceres, da tilførslen af vand optimeres mere nøjagtigt i forhold til behov i risproduktionen (De Datta, 1987:344). 36 Figur 7.1.1.1 Grafen viser hvordan mængden af vand til en mark kan reduceres ved optimal ledelse og bearbejdning af marken (De Datta, 1987). Tilgængelighed til teknologi er en af de største begrænsninger i optimering af risproduktionen (Yen et al., 2013). Opbygning af en mere frugtbar jord igennem optimeret landbrugspraksis er påkrævet. Uvidenhed og mangel på ressourcer er afgørende faktorer for om en implementering lykkes eller slår fejl (De Datta, 1987). En rationeret kunstvanding kan derfor have store komplikationer i implementeringen. Det er et mere avanceret system, og ikke alle landmænd har et eksisterende vandingssystem der kan modificeres til formålet. Derfor kan der også være økonomiske barrierer der skal overkommes. I Mekong Deltaet er der som udgangspunkt en større tilgængelighed til ressourcer, som resultat af en bedre infrastruktur og økonomi i forhold til andre steder i Vietnam (Binh, 2011). Dog er der mangel på arbejdskraft (Dawe, 2005). Dette kan dog også vendes til en fordel. Ved for eksempel at opbygge viden om mere reduceret bearbejdning af jorden, opnås mindre behov for arbejdskraft, og landmanden sparer dermed penge til ekstra lønninger. Samtidig opnås en mere frugtbar jord. 37 Økonomi Vandtilførsel er essentielt for at kunne opretholde et optimalt udbytte af risproduktionen. En mere optimal vandtilførsel kan medføre en fordobling i udbyttet (De Datta, 1987). Derfor er der også stor incitament til at implementere mere optimale kunstvandingssystemer. De øgede priser på arbejdskraft har gjort landmænd mere åbne overfor ændring af deres systemer, så arbejdskraften kan minimeres (Dawe, 2005). Dette kan øge interessen for, for eksempel at etablere de systemer der kan håndtere mere rationeret vandtilførsel. En ændring i kunstvandingssystemet er dog omkostningstung, og kan for fattigere landmænd ikke lade sig gøre. I denne sammenhæng mener landmænd generelt, at økonomi er den største begrænsning for dem (Yen et al., 2013). Det vil naturligt sænke muligheden for at implementere mere effektive kunstvandingssystemer. De små landbrug i Mekong Deltaet har i lavere grad end større landbrug kapital til at ændre i produktionen, herunder ændre inputs og lave ændringer i måden at bearbejde marken på (Kamakawa & Yamazaki, 2014). Dette har betydning for implementeringen af nye teknikker. Dog er en stor del af Mekong Deltaet bygget op i større landbrug, hvortil der kan være en større kapital, som kan finansiere en mere effektiv vandtilførsel (Kamakawa & Yamazaki, 2014). I fremtiden kunne der måske også udtænkes samarbejdsmodeller for fattige landmænd, mod betaling med arbejdskraft, kunne få adgang til udstyr indkøbt af de større landbrug. At de rigeste ejer mest jord kan dog også være problematisk (Prota & Beresford, 2012). Dette kan medføre, at implementering af landbrugsteknikker sker på baggrund af profit frem for bevarelse af landbrugsjorden. Ved at de rigeste ejer mest jord, vil de dermed ikke på samme måde, som en fattig landmand, kunne mærke konsekvenserne af en fejlslået produktion på en enkelt mark. Dette kan dermed medføre mere generaliseret drift af større marker og mulig udpining af jorden, hvilket på længere sigt reducerer produktionspotentialet i Mekong Deltaet. Reduceret vandtilførslen er typisk den største begrænsning for højere risudbytte (Dawe, 2005). Derfor er der i høj grad økonomisk incitament til at implementere et mere effektivt kunstvandingssystem, men som beskrevet kan begrænset kapital være en hindring. Langsigtet løsning Da tilgængelighed af vand er en begrænsende faktor i risproduktionen, er det nødvendigt at fremme vandsparende landbrug (Dong et al., 2012). Dermed er en mere effektiv vandtilførsel, som tilpasning til salinitet, også en måde at bevare den fremtidig risproduktion, da vand, og ikke mindst vand uden forhøjede saltkoncentrationer, som ressource kan blive knap i fremtiden. Ved implementering af ændret og mere effektiv vandtilførsel i risproduktionen, vil der ske ændringer er landmandens praksis, derved Pressures, hvilket vil ændre State og Impact. Disse ændringer er kan 38 illustreres ved DPSIR-modellen. Figur 7.1.1.2 viser de nye dele af modellen, hvor løsningsforslaget er medtaget. Drivers forbliver den samme, da dette stadig er hovedmotivationen for at bevare produktionen. Figur 7.1.1.2 DPSIR-model, hvor løsningsforslag er inkorporeret i Response. En reduceret vandtilførsel, som ny Pressure, medfører at saliniteten reduceres. Denne stoppes dog ikke helt, da der stadig tilføres vand til marken, som har en forhøjet saltkoncentration, for at opretholde produktiviteten. Dette medfører en risiko for reducerede udbytter på længere sigt. Grunden til at risikoen for øget salinitet ikke er forsvundet skyldes, at løsningsforslaget er en tilpasning til eksisterende forhold. Tilpasningen sker, da saltkoncentrationen i vandet ikke reduceres, hvorfor vandtilførslen skal reduceres. Derfor vil der på denne måde stadig ske en ophobning af salt i landbrugsjorden. På denne måde vil der på et tidspunkt blive nået en smertegrænse for, hvor stor saltkoncentrationen i jorden kan være uden at påvirke landbrugssystemet (Minh, 2010). Dermed vil der komme et tidspunkt, hvor jorden ikke længere kan benyttes til rentabel risproduktion – og måske heller ikke dyrkning af andre landbrugsafgrøder. Det vil have meget alvorlige konsekvenser for landmændene i Mekong Deltaet. Derfor bør langsigtede løsninger også indeholde en reduktion i saltkoncentrationer i selve kunstvandingen. Dette er dermed med til at øge nødvendigheden for en forebyggende Response. En sådan Response skal være med til at reducere saltkoncentrationen i vandet. Salinitet skyldes indtrængning af saltvand i ferskvand. Sluser i kystnære områder kan være med til at holde havvand ude af floder, og dermed reducere saltkoncentrationen i kunstvanding (Kotera et al., 2008). Ved brug af både tilpasning af vandtilførsel og forebyggelse mod øgede saltkoncentrationer i vandet opnås en mere langsigtet løsning. 39 7.1.2 Salttolerant ris I dette afsnit tages der udgangspunkt i salttolerante rissorter, som et potentielt løsningsforslag til at mindske rissorters sensitivitet over for salinitet. Holdbarheden af dette løsningsforslag vil blive analyseret i dette afsnit med henblik på bæredygtig udvikling. Salts generelle indflydelse på ris er nedsat vækst. Jo højere salinitet er i jorden, jo mere hæmmes væksten og dermed udbyttet. Ved at benytte salttolerante rissorter i Mekong Deltaet undgår landmændene et reduceret udbytte (Flowers & Flowers, 2005: 16). Ved at benytte salttolerante rissorter i Mekong Deltaets landbrugsmiljø sker der en tilpasning til de klimatiske forandringer i landbruget, og landmændene kan fortsætte deres risproduktionen som før. Ved den traditionelle forædlingsteknik kan frø selekteres fra de bedste planter på marken og krydses med henblik på at forædle plantesorter med de ønskede tolerante egenskaber (Flowers & Flowers, 2005: 16). Den traditionelle forædlingsteknik er en forholdsvis simpel teknik, som landmændene selv kan udføre (International Rice Research Institute, 2006). Ved at landmændene bliver ved med at tage frø fra de risplanter, som har givet størst udbytte i de enkelte vækstsæsoner, vil landmændene til sidst ende op med en såsæd, som indeholder de gener, som er bedst tilpasset de lokale vækstvilkår i den saltholdige landbrugsjord (Flowers & Flowers, 2005: 19). Dog kan ekstremt høje saltkoncentrationer i jorden slå salttolerante rissorter ihjel (Flowers & Flowers, 2005: 16). Mængden af salt i jorden er med til at reducere indholdet af de vigtige mineraler i landbrugsjorden (Flowers & Flowers, 2005: 16). Jordbundsforholdene samt toleranceniveauet har betydning for risplantens omstillingsevne, da jorden kan være udpint, og planten derfor ikke har mulighed for at optage de vigtige nærringsstoffer (International Rice Research Institute, 2006). Derfor er det ikke nok kun at gøre risplanten tolerant over for salt, da andre vækstbetingelser også har stor indflydelse på plantens vækst. Hvis ikke de generelle jordbundsforhold og øvrige forhold, som påvirker produktionen, bliver tænkt ind i forædlingsarbejdet vil der ikke være tale om en bæredygtig løsning. Dette skyldes, at der kan opstå andre begrænsninger i vækstmiljøet, som igen kan resultere i reduceret udbytte (Flowers & Flowers, 2005). For eksempel kan for meget nedbør eller for høje temperaturer, hvilket afspejler landbrugsmiljøet i Mekong Deltaet, reducere udbyttet markant og bør derfor indgå som vigtige faktorer i forædlingsprocessen. Ved at kende til de klimatiske samt miljømæssige forhold, kan risplanterne tilpasses til at levere et højt udbytte (International Rice Research Institute, 2006). Risen skal dog ikke kun tilpasses de nuværende klimatiske forhold, men også udviklingen af disse. Derfor skal risplanten være tolerant over for den nuværende, men også den fremtidige saltmængde i jorden, før der er tale om en bæredygtig 40 udvikling (International Rice Research Institute, 2006). Det kræver derfor en stor viden inden for det nuværende samt fremtidige landbrugsmiljø for at kunne udvikle salttolerante rissorter. Landmændene har allerede i dag mulighed for at købe sig til forædlede salttolerant såsæd fra specialiserede firmaer (Mottaleb, Mohanty, & Nelson, 2014). Ved at købe den fremavlede såsæd, kan landmændene spare tid og ressourcer på at udvikle den rette sort med de rette egenskaber. Igen er spørgsmålet omkring adgang til kapital vigtig at overveje, og samtidig også hvorvidt mere lokal forædling af egnede sorter vil give de stærkeste planter til lavest mulige omkostninger for den enkelte landmand. Samfund og økonomi Ifølge International Rice Research Insitute (IRRI) er salttolerante afgrøder den mest lovende løsning på problematikken omkring salinitet (International Rice Research Institute, 2006). Implementeringen af salttolerante risplanter bliver accepteret af de vietnamesiske landmænd, da de ved denne teknik kan fortsætte deres arbejde som før og samtidig bibeholde det forventede udbytte (International Rice Research Institute, 2006). Ved at implementere salttolerante ris, undgår landmanden økonomiske omkostninger til jordforbedring samt lønninger til ekstra arbejdskraft, der skal hjælpe med dette (International Rice Research Institute, 2006). Ved at udvikle samt benytte salttolerante risplanter i landbruget, tilpasses risen miljøet i modsætningen til, at selve miljøet tilpasses afgrøderne. Den sidstnævnte omstilling er ofte meget omkostningsfuld for de mindre landmænd uden stor kapital, da det kræver mange ressourcer at udarbejde miljøforbedringer, herunder forbedring af jordkvaliteten (International Rice Research Institute, 2006). Dog kræver implementeringen af en ny salttolerant rissort alligevel en række økonomiske ressourcer i form af købekraft samt undersøgelse af jordbundsforholdene. Ved at kende til saltkoncentrationen i jorden, undgår landmændene at købe salttolerante rissorter, hvis salttoleranceniveau overskrides af saliniteten. Dette er en nødvendighed, da såsæden er en økonomisk udgift for landmændene, hvorfor ikkelevedygtig såsæd have store konsekvenser for deres økonomi. Landmændene i Mekong Deltaet er økonomisk afhængige af deres produktion af ris. Derfor er fremavlingsmetoden kun rentabel for dem, hvis der er et marked for at sælge den fremavlede rissort til eksport (International Rice Research Institute, 2006). Der findes flere tusinde forskellige rissorter, hvor kvaliteten varierer meget (Rohila, Jain, & Wu, 2002). Rissorternes kvalitet bliver forringet i ønsket om at gøre sorterne salttolerante (Rohila et al., 2002). De fremavlede risplanter kan blive visuelt præget af deres ændrede genetiske anlæg, samt de miljømæssige påvirkninger (Flowers & Flowers, 2005:19). Dette kan have en effekt på størrelsen af selve risplanten når den vokser på marken, men den fremavlede salttolerance kan også have betydning for selve riskornenes udseende 41 (Flowers & Flowers, 2005:19). Kvalitetsrisene har en højere markedspris, men et lavere udbytte. De salttolerante rissorter har et højt udbytte, men en lav markedspris (Mottaleb et al., 2014). En manglende accept af udseende, kvalitet eller andet kan have afgørende konsekvenser for, om de vietnamesiske landmænd kan afsætte deres ris. Kvalitetsrissorter kan derfor ikke gøres modstandsdygtige overfor saltproblematikken, uden landmanden skal gå på kompromis med kvaliteten (Rohila et al., 2002). Det er naturligvis et alvorligt dilemma. Et eksempel på en rissort, som er fremavlet ved hjælp af den traditionelle forædlingsteknik er den såkaldte salttolerante hybridris. Hybridrisen er den første rissort, som blev udviklet ved at krydse to fjernt beslægtede rissorter (Mottaleb, Mohanty, & Nelson, 2014: 259). Hybrid risen er en særdeles produktiv fremavlet rissort. Dens høje produktion har gjort, at sorten er velimplementeret i det kinesiske landbrug. Dog er implementeringen af hybridrisen i de resterende asiatiske lande næsten ikkeeksisterende (Mottaleb et al., 2014: 259). De asiatiske landmænds manglende accept af hybridris kan skyldes, at frøene mister deres frugtbarhed over en sæson (Mottaleb et al., 2014:259). Landmændene kan derfor ikke gemme deres høstede korn til næste sæson og benytte disse til såsæd, som de kan ved den traditionelle rissort. Dette betyder, at landmanden skal købe friske frø efter hver høstsæson, hvis de ønsker, at opretholde det høje udbytte, som disse sorter bringer (Mottaleb et al., 2014: 259). Det kan være en ekstra økonomisk udgift for landmændene, som gør landmændene sårbare. Landmændene kan blive afhængige af såsædsleverandørerne, og der kan derfor opstå en sporafhængighed. Ideen om at købe såsæd fra de større firmaer kan blive altdominerende, og det kan resultere i en barriere for nytænkning samt omstilling hos landmændene, hvilket kan have yderligere negative konsekvenser for klimaet. Mottaleb et al. (2014) forklarer endvidere, hvorledes en pålidelig forsyningskilde af frø har indflydelse på, hvorvidt landmændene vælger at integrere hybridrisen i deres landbrug (Mottaleb et al., 2014: 271). Landmændene ønsker garanti for, at såsæden er frisk, og de har ikke været villige til at købe på de lokale markeder eller hos større leverandører, de ikke kender til (Mottaleb et al., 2014: 270). Det har resulteret i en manglende implementering af den salttolerante rissort. Dette har fået regeringen til at godkende udvalgte leverandører med henblik på at øge tilliden til såsædsfirmaerne (Mottaleb et al., 2014:270). Derudover er det vigtigt, at de ressourcesvage landmænd har lettere tilgængelighed til såsæden (Mottaleb et al., 2014: 270). En veletableret og forbedret infrastruktur kunne for eksempel være med til at fremme både tilgængeligheden og garantien for høj kvalitet af udsæden. På baggrund af eksemplet med hybridrisen vurderes det, at de vietnamesiske regeringsgodkendte såsædsfirmaer samt Mekong Deltaets gode infrastruktur (Binh, 2011: 15) kan være med til at skabe 42 incitamenter for landmændene om at benytte hybridrisen i deres produktion og på denne måde opretholde landets høje ris produktivitet til trods for stigende bekymringer om salinitet. Miljø Når salttolerante rissorter forædles lokalt, sker der en domesticering af den allerede eksisterende saltsensitive rissort (Flowers & Flowers, 2005: 16). Ved en domesticering af de saltsensitive risplanter, er disse blevet i stand til at overleve de miljømæssige ændringer. Ved at gøre afgrøderne resistente, kan menneskets behov opretholdes, som hybridrisen er et eksempel på. Dog kan denne domesticering også ses som en negativ menneskelig indflydelse på naturen, hvor menneskets behov bliver vægtet højere end de naturlige processer. Det kan skabe bekymring i et mere langsigtet perspektiv. Samtidig kan langsigtede løsninger være vanskelige at implementere over for de fattigere landmænd, som har fokus på at skaffe nok mad og indkomst for den enkelte dag. Ved udvikling af salttolerante risplanter tilpasser mennesket sig det miljømæssige problem med forhøjet saltkoncentration i jorden. Det betyder, at der ikke bliver gjort noget ved selve den høje saltkoncentration, der hvor hovedproblemet opstår. Derfor vurderes den strategi som værende for ensporet i et bæredygtigt udviklingsperspektiv. Andre parametre skal medregnes, og en mere kompleks løsning udvikles. Langsigtet løsning På grund af jordens vedvarende behov for vand, ses forædling af salttolerante rissorter ikke som en bæredygtig løsning for miljøet. Dette på baggrund af, at denne metode ikke vil ændre på problematikken vedrørende salinitet. Saltkoncentrationen vil forblive i jorden og blive øget i takt med, at den globale opvarmning med hævede havvandstand, og ændrede samt mere uforudsigelige nedbørsforhold gør kunstvanding til en simpel nødvendighed for at sikre risproduktionen som primær indtægtskilde. Derved kan grænseværdien for salttolerancen ikke opretholdes, og fordelagtigheden ved afgrøden kan på længere sigt forsvinde (Renaud et al., 2014). Derfor betragtes dette løsningsforslag som kortsigtet. Det vurderes, at det kan være nødvendigt i en overgangsfase før mere langsigtede løsninger er udarbejdet. De salttolerante rissorter forhindrer et reduceret udbytte, hvorfor denne vil fungere som en midlertidig løsning eller som en del af flere. Ved at implementere salttolerante rissorter som løsningsforslag, vil der ske ændringer i Pressures. Motivationen for at reducere salinitet i landbrugsjorden i Mekong Deltaet er fortsat, at sikre fødevaresikkerheden. Derfor vil Drivers i DPSIR-modellen forblive som før (Figur 7.1.2.1). Pressures vil i dette tilfælde være salttolerante rissorter, som medfører, at risen bliver tolerant over for øget salinitet i jorden (Figur 7.1.2.1). Da der er tale om en tilpasning af miljøet vil salinitet i produktionen reduceres, men ikke i selve landbrugsjorden. State, i form af forhøjet salinitet i jorden, vil derfor forblive. 43 På denne måde opretholdes udbyttet, dog med øget saltkoncentration i jorden, hvorfor der på et tidspunkt vil blive nået en grænse for, hvor stor saltkoncentrationen kan være i jorden uden at påvirke landbrugsmiljøet og muligheden for dyrkning af ris (Minh, 2010). Det stadig stigende salinitet leder derfor, som beskrevet i ovenstående afsnit om vandtilførsel, til en forebyggende Response i form af sluser i de kystnære områder (Figur 7.1.2.1). DRIVERS Fødevaresikkerhed - risproduktion PRESSURES Salttolerante rissorte - mindske sensitiviteten STATE Salinitet - stadig salt i kunstvandingen - mindre frugtbar jord IMPACT Forringet udbytte - fødevareknaphed RESPONSES Reducering af saltindhold i kunstvandingen - sluser i de kystnære områder Figur 7.1.2.1 Ovenstående figur viser DPSIR-modellen, hvori løsningsforslag er inkorporeret i Response. 7.1.3 Afgrøderotation Afgrøderotation er en dyrkningsmetode, hvor der skiftes imellem dyrkning af forskellige afgrøder på den enkelte mark. Afgrøderotation kan give fordele både økonomisk og for jordens frugtbarhed. I dette afsnit tages der udgangspunkt i en undersøgelse udført i Mekong Deltaet med fokus på de socio-økonomiske effekter afgrøderotation har på de lokale landmænd. Måden, hvorpå afgrøderotation kan minimere jordens salinitet, er ved at benytte afgrøder, der har et dybere rodnet end ris. Afgrøder med at dybere rodnet, kan optage vand, der når længere ned end risens rodnet. Dermed kan vand forhindres i at opløse salt i dybere jordlag (Bond et al., 2001). Derudover kræver andre afgrøder mindre vandtilførsel end ris. Ved at omlægge systemet således, at flere afgrødetyper roterer på den enkelte mark reduceres risikoen for øget salinitet. Afgrøderotation i Mekong deltaet Risproduktion i Mekong deltaet har længe været administreret således, at der dyrkes ris tre gange om året, eftersom det er muligt at have tre vækstsæsoner. Denne måde at dyrke jorden på forringer jordkvaliteten (Linh et al., 2013:63). Derfor er der blevet foretaget undersøgelser med afgrøderotation mellem ris og andre afgrøder der dyrkes i deltaet, for at se hvilken effekt det har på afgrødeudbyttet og indkomstniveau, og dermed den socioøkonomiske situation for landmændene (Linh et al., 44 2013:63). Linh et al. (2013) involverede 109 landmænd over 5 år i et omfattende afgrøderotationsprojekt. I undersøgelsen blev der benyttet flere forskellige tilgange til afgrøderotation, eftersom det er muligt at have 3 sæsoner på et år og flere kombinationsmuligheder. Der blev benyttet 4 typer afgrødekulturer i undersøgelsen: 3 rissorter per år (RRR), 2 rissorter og 1 afgrøde fra oplandet per år (RUR), 1 rissort og 2 afgrøder fra oplandet per år (RUU) og 3 afgrøder fra oplandet per år (UUU) (Linh et al., 2013). Undersøgelserne blev udført på marker, hvor landmændenes udbytte var lavt selvom de gødede ekstra (Linh et al., 2013). Samfund og økonomi Ved afgrøderotation (RUR, RUU) ses det, at der ikke er et lige så tilstrækkeligt behov for at så flere frø som ved RRR . På Figur 7.1.3.1 tydeliggøres at flere afgrøderotationer medfører mindre nødvendighed for store mængder frø til såning. Det vurderes at være en af fordelene ved afgrøderotation. Eftersom jorden ikke udpines af den samme sort igen og igen, bliver jorden mere frugtbar, hvilket hjælper til et bedre udbytte per sået ris korn (Baldwin et al., 2006). Den reducere mængde såede korn må ligeledes føre til en besparing økonomisk set. 100 90 83 80 73 70 60 Procentvis af 50 landmænd 40 57 43 100-‐150 frø pr.ha. 150-‐200 frø pr. ha. 27 30 17 20 10 0 RRR RUR RUU Type afgrøderotation Figur 7.1.3.1 Procentvis fordeling af landmænd, der sår henholdsvis 100-150 frø pr. ha. og 150-200 frø pr. ha. i Mekong Deltaet. De tre afgrødetyper repræsenterer tre former for afgrøderotation. Modificeret efter (Linh et al., 2013:64). 45 Der ses et behov for at tilføre markerne ekstra gødning ved RRR. I efterår-vinter benyttede 63% mere gødning end anbefalet, og i vinter-forår benyttede hele 77% mere end anbefalet. Mængden lå på 101-130 kg N/ha, hvilket er op til næsten 30% mere end det anbefalede (100 kg N/ha). Ligeledes tilføjede landmændene, der kombinerede deres ris med andre afgrøder, mindre gødning end anbefalet og opnåede alligevel et højere udbytte end landmændene, der kun dyrkede ris (Linh et al., 2013). I dette tilfælde kan afgrøderotation vurderes som en bæredygtig udvikling i produktionen, da behovet for input i form af gødning og frø vil være lavere, og ved at reducere input skabes en mindre påvirkning på miljøet. Dette kan være grund til at vurdere afgrøderotation, som et led i bæredygtig udvikling (Figur 7.1.3.2). At dyrke forskellige afgrøder er dyrere end at dyrke monokulturer. Dette skyldes primært den ekstra arbejdskraft, der er nødvendig ved omstrukturering af markerne. Af de inputs der skal til for at dyrke forskellige afgrøder, udgør arbejdskraften 61-62% af omkostningerne som ellers udgør 40-45% af omkostningerne ved udelukkende risproduktion (Linh et al., 2013:65-66). Til gengæld er indkomsten væsentlig højere. Figur 7.1.3.2 Omkostninger og indtægter i dyrkningsprocessen for de forskellige dyrkningsmetoder (Linh et al., 2013:66). Ved rotation med en enkelt anden afgrøde opnås en profit på over det dobbelte. Profitten stiger efter jo flere afgrøder der veksles imellem (Figur 7.1.3.2). Der er altså en betydelig signifikant økonomisk fordel ved at benytte afgrøderotation. Dog kan der forekomme nogle komplikationer i forhold til den 46 øgede arbejdskraft der er nødvendig ved afgrøderotation. Vidensniveau hos den enkelte landmand omkring dyrkningstekniske forhold ved ny afgrøder kan også være en barriere. Vietnams økonomiske vækst har skabt mangel på arbejdskraft i landområderne, hvilket har medført en stigning i lønningerne. Hvis ikke landmænd har mulighed for at skaffe den ekstra arbejdskraft, der er behov for ved afgrøderotation, kan det være problematisk at foretage omstillingen til at benytte afgrøderotation (Dawe, 2005: 222). Det ses, at ved afgrøderotation fås et væsentligt større udbytte af ris. På Figur 7.1.3.3 ses, at udbyttet af ris ved afgrøderotation er stigende igennem de 5 år undersøgelsen fandt sted, og at udbyttet af ris for RRR er faldende (Linh et al., 2013:65). Dette kan blandt andet skyldes forringede vækstbetingelser, som et resultat af monokultur (Adamson & Bird, 2010). Figur 7.1.3.3 risudbyttet gennem 5 år på de for de forskellige systemer (Linh et al., 2013:65) Der er et større potentiale for øget udbytte ved brug af afgrøderotation, og dette kan derfor stille landmanden i en situation hvor han har flere midler til rådighed til at opbygge fremtidig modstandsdygtighed overfor stigende saltindhold i jorden (Linh et al., 2013:67). Dog ses det, at landmænd der i forvejen dyrker udelukkende ris, ikke er interesserede i at benytte andre afgrøder grundet investeringen og usikkerheden ved at få afsat de andre afgrøder, kontra ris som der er stor efterspørgsel på (Linh et al., 2013:64). Miljø Ved at skifte mellem ris og en anden afgrøde kan påvirkning på jorden reduceres. Rotation kan opbygge modstandsdygtighed over for ændringer i klimaet og vækstbetingelser. Da der ikke kun satses på én afgrøde, påvirkes landmanden og landbruget ikke i lige så høj grad, hvis produktion af en af afgrøderne fejler, eller hvis vækstbetingelserne for en bestemt afgrøde forringes, eller hvis markeds 47 prisen pludselig falder, mv. Afgrøderotation kan afhjælpe fluktuation i hele systemet (Adamson & Bird, 2010) og skabe en mere stabil indtægt for den enkelte landmand. Ved kun at producere ris kan produktionssystemet blive sårbart (Renaud et al., 2014). Afgrøderotation øger diversiteten på marken (Kotera et al., 2008), som kan afhjælpe effekter af sygdom og skadedyr, og samtidig fremme en mere frugtbar jord (Petersen, 1994). Ved at skabe ringere levevilkår for skadedyr opnås et mindre behov for pesticider (Linh et al., 2013:66). Et samtidigt reduceret behov for gødning og pesticider skaber et system, som er langt mere miljømæssigt bæredygtigt da input reduceres og dermed muligt output til miljøet i form af skadelig påvirkning (Hedemand & Strandberg, 2009:10). Dog kan ris være blevet så integreret en del af de biologiske processer i Mekong deltaet, at en mindre ændring i bearbejdning af jorden og processerne, kan få konsekvenser for den etablerede risproduktion og den kan derfor blive forringet. Langsigtet løsning Afgrøderotation som løsningsforslag er en tilpasning til systemet. Ved at omstrukturere produktionen, påvirkes den samlede produktion mindre af øget salinitet i jorden. Dertil vil en brug af anden afgrøde end ris reducere vandtilførsel. Dermed reduceres Pressure på systemet og mindre salinitet i jorden. Dog stoppes vandtilførslen ikke helt, og da der stadig er øgede koncentrationer af salt i vandet, vil der fortsat kunne ske en ophobning af salt i landbrugsjorden, som i sidste ende kan påvirke den samlede produktion. Afgrøderotation er dog med til at øge den samlede frugtbarhed i jorden, hvilket kan være af forebyggende karakter mod fremtidige påvirkninger på landbrugsjorden. Dertil vil afgrøderotation være en kortsigtet løsning, men dog kunne række længere i forhold til vandtilførsel og salttolerante ris, da afgrøderotation skaber forbedringer i produktionen på flere niveauer. Ved at benytte afgrøderotation som et løsningsforslag, vil Driveren fortsat være fødevaresikkerhed. Ændring i Pressure sker som resultat af implementering af afgrøderotation (Figur 7.1.3.4). Ved State ses, at et mindre salinitetsproblem, men som stadig er til stede, eftersom der fortsat benyttes saltholdig kunstvanding. Der ses dog også en øget frugtbarhed i jorden, som ses i kontrast til den første udgave af DPSIR-modellen, og her en væsentligt forbedring. En negativ ændring er dog et mindre udbytte af ris. Afgrøderotation er altså med til at mindske fødevareknapheden, men samtidig er der mangel på efterspørgsel ved de andre dyrkede afgrøder, hvilket sætter landmændene i et sporafhængighedsproblem. Derfor, ved langsigtet løsning, bør løsningsforslaget dog kombineres med en mere forebyggende Response, da saliniteten ikke vil stoppe ved afgrøderotation og dermed kan udbyttet stadig blive påvirket. Som i øvrige løsningsforslag, kunne en yderligere Response være sluser mod saltvandsindtrængning. 48 DRIVERS PRESSURES Fødevaresikkerhed - risproduktion Afgrøderotation - minimere kunst- vanding - øge jordens frugtbarhed STATE - stadig salt i kunst- vandingen - øge jordens frugtbarhed - mindre risudbytte IMPACT - mindske fødevare- knapheden - manglende efter- spørgsel på andre afgrøder RESPONSES Reducering af saltindhold i kunstvandingen - sluser i de kystnære områder Figur 7.1.3.4 DPSIR-modellen efter afgrøderotation er sat ind som Pressure. 7.2 Samlet vurdering I dette afsnit sættes løsningsforslagene op mod et bæredygtigt udviklings paradigme. Løsningsforslagene diskuteres efterfølgende i et teknisk- og praktisk perspektiv. 7.2.1 Løsningsforslag som bæredygtig udvikling Løsningsforslagene er blevet til, som svar på de salinitetsproblematikker, der bygges på i denne rapport. De er alle en kombination af viden om mulige tilgængelige teknologier, samt vurderinger af implementerbarheden. Det er kort vurderet, hvordan løsningsforslagene kan vurderes som langsigtede løsninger. I dette afsnit vil løsningsforslagenes anvendelse sammenholdes og diskuteres mod begreberne bæredygtig udvikling og resiliens. Dette står centralt i udvælgelsen af den bedste løsning, da løsningsforslagene ikke må gå på kompromis med tidligere opstillede succeskriterier. Målsætningen om at øge modtandsdygtigheden i et givent rislandsbrug i Mekong Deltaet mod øget salinitet, er skabt af et fødevare behov samt ønsket om øget eksport, der er presset af ændrede dyrkningsforhold. At risproduktion skal fortsætte i et omfang som hidtidigt forstås derfor som en nødvendighed, og er ikke noget der diskuteres i forhold til løsningsforslagene. Dette er centralt, da bæredygtig udvikling tager udgangspunkt i, at basale menneskelige behov bliver opfyldt (også ønsker om en grad af økonomisk velstand) (World Commission on Environment and Development, 1987: 41-42). Nærværende løsningsforslag arbejder derfor ud fra, som minimum, ikke at reducere udbyttet af ris. Det gælder for både løsningsforslag for vandtilførslen og salttolerante rissorter, at disse på kort sigt løser salinitetsproblemet. En omlægning af vandtilførselssystemet vil reducere mængden af salt i jorden. Men saltet ophobes stadig, blot i mindre grad (Minh, 2010). Salttolerante rissorter kan derfor inddrages, som løsning mod den tilbageblivende salt. Salttolerante rissorter sikrer, at produktionen forbliver stabil, når saltindholdet i jorden stiger. Men bliver der ikke taget hånd om kilden til den 49 øgede salinitet i jorden, vil fordelagtigheden ved salttolerante rissorter ophøre (Renaud et al., 2014). Ingen af disse løsningsforslag er derfor i sig selv bæredygtige. Afgrøderotation er mere langsigtet. Ved at benytte andre, mindre vandkrævende afgrøder, mindskes tiden, hvor markerne står under vand. På den måde forberedes jorden til sæsoner med ris, hvor saliniteten derfor vil være et mindre problem (De Datta, 1987). I sæsoner hvor risen dyrkes øges udbyttet, da jorden som vist bliver mere fugtbar (Linh et al., 2013). Dog stiller denne omstilling til afgrøderotation krav til landmandens viden og ressourcer. Samme problematik, som med de to første forslag, er dog stadig aktuel. Selve saltkoncentrationen i vandressourcerne presses af den øgede saltindtrængning i floddeltaet og de øgede temperaturer, der øger fordampningen (De Datta, 1987). “A society may in many ways compromise its ability to meet the essential needs of its people in the future - by overexploiting resources, for example. The direction of technological developments may solve some immediate problems but lead to even greater ones. Large sections of the population may be marginalized by ill-considered development.” (World Commission on Environment and Development, 1987: 42) Brundtlandrapporten problematiserer i ovenstående citat netop denne form for kortsigtede løsninger. Hvis løsningen på salinitet skal findes inden for rammerne af bæredygtig udvikling, er det derfor nødvendigt, at selve mediet, saltkoncentrationen i kunstvandingen, reduceres. Det ligger implicit i bæredygtig udviklingsbegrebet, at al udvikling skal tilstræbe at tilpasse sig menneskelige behov. Samtidig påpeges det gang på gang i Brundtlandrapporten det essentielle i, at fossile ressourcer ikke overudnyttes, biodiversiteten ikke forringes, ressourcer, som luft og vand ikke forurenes og lignende (World Commission on Environment and Development, 1987). Dette synes selvmodsigende, men bæredygtig udvikling er netop dette; en udvikling mod bæredygtighed. Hvornår målet er nået, kan være svært at definere klart. I forlængelse af dette, vurderes det derfor, at løsningsforslagene om optimeret vandtilførsel og salttolerante rissorter er nødvendige, som modvægt til den allerede forventede øgede salinitet. Disse løsninger er ikke bæredygtige, men bidrager til en bæredygtig udvikling, da de er de bedste teknologier til at nedbringe salinitet i jorden på nuværende tidspunkt. En operationalisering af bæredygtig udviklingsbegrebet er resiliens eller modstandsdygtighed. Det defineres, som et systems - og dets bestanddeles evne til at modstå, tilpasse sig, absorbere eller komme sig over effekterne fra en skadelig påvirkning (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013: 555). Modstandsdygtighed er et bedre mål end bæredygtighed, i forbindelse med salinitet. Det er muligt at kortlægge risproduktionens smertegrænse for jordenes saltkoncentra 50 tion. Modstandsdygtighed bliver således et redskab for måling af bæredygtig udvikling. Vurderes de udarbejdede løsningsforslag ud fra et modstandsdygtigheds parameter, bidrager de hver især til at mindske saltkoncentrationen i rismarken og derved opbygge modstandstandsdygtighed mod øget salinitet. Modstandsdygtigheden kommer til udtryk på flere måder i løsningsforslagene. De bidrager hver især til en mere modstandsdygtig produktion, ved at mindske mediet, reducere sensibiliteten og omlægge systemet. En optimering af vandtilførslen mindsker mediet, kunstvanding, der bærer salt ind på marken. Optimering af vandtilførslen kan anvendes alene, men for at opnå mest mulig modstandsdygtighed, bør denne løsning kombineres med de andre løsningsforslag. Afgrøderotation er en omlægning af det eksisterende system, men bidrager også til en optimering af vandtilførslen, da andre afgrøder har andre vandbehov. Salttolerante ris sorter mindsker sensibiliteten i systemet, men kan samtidig have en bedre vandudnyttelse, eller bidrage til en omlægning. Man kan forestille sig, at der i forskellige sæsoner, er forskellige klimatiske forhold. Monsunregnen giver særlige frugtbare forhold, og det kan derfor bedre betale sig at dyrke sarte risplanter af høj kvalitet eller udbytte, og omlægge til mere robuste sorter, når saliniteten bliver et problem. Løsningsforslagene vurderes til at bidrage til øget modstandsdygtighed i rissystemet. Dette er i tråd med en bæredygtig udvikling. Der er et overlap mellem de forskellige løsningsforslag og de supplerer hinanden; derfor anbefales det, at løsningsforslagene anvendes sammen, da de håndterer problemet på forskellige måder og dermed vil en kombination af de tre løsningsforslag ikke nødvendigvis reducere effektiviteten af hinanden, men blot samlet styrke modstandsdygtigheden overfor salinitet. 7.3 Vurdering ud fra interview med Yasin For at få en faglig vurdering af de tre løsningsforslag, vil interviewet med Ph.D-studerende Muhammad Yasin blive inddraget. Ifølge Yasin, er kortsigtede løsninger ikke en mulighed, da det kun er et spørgsmål om tid, før det opstår komplikationer igen (Bilag 1: 3). Endvidere bekræfter Yasin, at næste generationers behov ikke bliver imødekommet ved de kortsigtede løsninger, hvorfor disse ikke ses som en del af en bæredygtig udvikling (Bilag 1: 3). Dette stemmer overens med definitionen af bæredygtig udvikling i projektet. Ifølge Yasin vil et potentielt løsningsforslag til at fjerne salt fra rodzonen være tilførsel af gips ved kunstvanding (Bilag 1: 4). Denne teknik er en længere varig proces, men selve udførelsen af teknikken er ifølge Yasin lige til. Gipsen kan udvindes som stenformat fra bjergene, hvorefter det transporteres til Mekong Deltaet. Ved hjælp af maskiner knuses gipsen til pulverformat, hvorefter det kan tilsættes kunstvandingen (Bilag 1: 4). En sådan proces synes at kræve ressourcer i form af udbetaling til råmateriale og transport. Derudover er maskinen til knusning af gipsen en nødvendighed for at få 51 gipsen i den rigtige form. Disse yderligere processer for at reducere salinitet i jorden kan medføre yderligere forurening grundet minedrift, transport og yderligere brug af maskiner (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013). Ét af succeskriterierne, for at et løsningsforslag opfyldte kravene om en bæredygtig udvikling var, at det ikke skulle frembringe yderligere former for forurening. Transport i sig selv er en stor kilde til udledning af drivhusgasser (Food and Agriculture Organization of the United Nation, 2013) og ved brug af gips udvindes en af jordens ressourcer, som muligvis kan blive knap i fremtiden. Gips som løsningsforslag stemmer heller ikke overens med landmændenes før definerede ressourcer. Landmændene er økonomisk begrænset (Yen et al., 2013: 408). På baggrund af landmændenes økonomiske begrænsninger samt gipsteknikkens langsomme effekt, kan det være en udfordring at skabe incitamenter, for at landmændene benytter sig af denne løsning. Derudover er det tidligere beskrevet, hvorledes landmændenes manglende tekniske viden kan være en begrænsning i implementeringen af nyere forslag (Yen et al., 2013: 410). Den tekniske viden er en nødvendighed, hvis landmændene skal være i stand til at implementere gips som en løsning. Dette indbefatter blandt andet viden om landbrugsjorden, herunder hvor høj saltkoncentrationen i jorden er (Bilag 1: 4). Udover denne undersøgelse af landbrugsjorden, virker implementering af teknikken forholdsvis simpel, og implementeringen vil være en løsning der på lang sigt ville fjerne salt fra rodzonen. På denne måde vil der ved kontinuerligt input kunne blive skabt en løsning, der på længere sigt reducerer saliniteten. Dog kan der være komplikationer ved øgede input, da det betyder at landbrugsjorden og økosystemet påvirkes yderligere. En ændring af inputs kan være en måde at styre saltkoncentrationen i jorden og dermed reducere indholdet. Dette kan blandt andet være igennem en vurdering af gødning som input (Bilag 1: 5). Den ideelle pH værdi for ris ligger på 5.5-6.5 pH. Nogle typer gødning øger denne pH-værdi, hvilket resulterer i forringede vækstbetingelser, da næringsstofstilgængelighed reduceres (Bilag 1: 5). Dette er et aspekt som ikke er blevet berørt betydeligt i rapporten, men som kan have effekt på udfaldet af produktionen. Yasin vurderer anvendelsen af organisk materiale som gødningstilførsel, til at være en langsigtet måde til at reducere salinitet i jorden (Bilag 1: 6). Dette skyldes at organisk materiale øger biodiversiteten, som er med til at frigive salte i jorden, som ved kunstvanding kan transporteres væk fra rodzonen (Bilag 1: 6). Medmindre at denne udvaskning af salt fra landbrugsjorden bliver ført tilbage til havet og væk fra andre økosystemer og floder, hvorfra vand til kunstvanding findes, vil det blot skabe et nyt problem eller øge forureningen af vandet til kunstvanding. Øget input af organisk materiale har også andre effekter på systemet. Det kan munde ud i en overgødskning, som kan forurene omkringliggende økosystemer med øgede mængder næringsstoffer (Eskholm, 1975). Dette er et 52 brud på et af succeskriterierne, hvorfor denne løsning ikke vurderes til at være en langsigtet løsning indenfor bæredygtig udvikling. I arbejdet med input peger Yasin også på en såningsmetode, som kan reducere salinitet i jorden. Denne metode kaldes waterseeded rice og går ud på, at jorden konsekvent holdes vandmættet. Ved at vandmætte jorden har salt ikke mulighed for at akkumulere på toppen af landbrugsjorden. Ud fra dette reduceres salinitet i rodzonen (Bilag 1: 6). For at bruge denne teknik er det dog nødvendigt med puddling. Puddling er en procedure, som hjælper til at gøre såning nemmere. Dertil reducerer metoden vandtab i produktionen. Dette skyldes at puddling reducerer antallet af store porer, hvilket øger markkapaciteten (De Datta, 1987: 261). Dertil bliver jorden mere kompakt, så nedsivning reduceres yderligere. Ifølge Yasin er dette en fordelagtig metode at bruge i landbruget, da det holder salt væk fra overfladen, og Yasin mener dertil, at dette er en langsigtet løsning på salinitetsproblemet (Bilag 1: 6). Der kan dog være en række komplikationer i arbejdet med puddling. En jord med puddling kræver mere vand end en jord uden puddling - især i forberedelsesstadiet (De Datta, 1987: 318). Hvis vandet, som tilføres jorden, har en øget saltkoncentration, vil jorden stadig blive påvirket af salinitet. Dermed kan puddling i dette projekt ikke vurderes til at være en langsigtet løsning, da årsagen til salinitet ikke forsvinder men blot reduceres. Ved brug af puddling mindskes også muligheden for at lave afgrøderotation, da andre afgrøder ikke gror lige så godt i en jord med puddling (De Datta, 1987: 266). Puddling kan være forbundet med komplikationer, hvis en landmand ønsker afgrøderotation, da det kan påvirke produktionen. I arbejdet med afgrøderotation ser Yasin metoden som en holdbar løsning (Bilag 1: 6). Dette stemmer overens med vurderingen af løsningsforslag, hvor afgrøderotation vurderes til at være den mest bæredygtige løsning af de tre. Yasin ligger dog yderligere vægt på valg af afgrøder til rotation. I denne forbindelse mener han, det er vigtigt, at de valgte afgrøder ikke blot giver profit, men også gør gavn for landbrugsjorden (Bilag 1: 10). Dette er yderst vigtigt at have for øje i arbejdet med landbrug, da mange afgrøder udpiner jorden, dertil især intensiveret landbrug som findes i Mekong Deltaet (Rutten et al., 2014). Ved at inddrage afgrøder, der hjælper til for eksempel øget frugtbarhed, kan der blive skabt en landbrugsjord, som er mere modstandsdygtig overfor fremtidige ændringer i landbruget muligvis grundet klimaændringer. Yasin vurderer blandt andet bælgplanter til at være en afgrøde, som kan inkorporeres i afgrøderotation (Bilag 1: 6). Bælgplanter kan både bruges som afgrøde der kan sælges, men også give gødning til markerne. På denne måde får planten en yderligere funktion. Der kan dog stadig være komplikationer i arbejdet med bælgplanter, da det ikke kan vurderes præcist, hvor meget gødning jorden kræver, og der kan derfor ske en overgødskning (Sørensen et al., 2010). Til gengæld vil det være fordelagtigt for landmanden at bruge 53 bælgplanter, da dette medfører, at vedkommende ikke er nødt til at bruge lige så mange penge på kunstgødning og dermed kan spare penge. En anden afgrøde, som Yasin mener bør medtages i afgrøderotation, er salttolerante afgrøder. Dette sker med henblik på at opretholde produktionen (Bilag 1: 8), som er i overensstemmelse med egen vurdering af salttolerante rissorter i projektet. Dertil inddrager Yasin samme problematik omkring kvalitet af ris, som bliver berørt i vurderingen af salttolerant ris som løsningsforslag i projektet. Salttolerant ris er af ringere kvalitet, hvilket medfører at det ikke er en sort at foretrække for forbrugerene (Bilag 1: 9). Dermed kan incitament for implementering blive reduceret, da der kan være en økonomisk risiko forbundet med at dyrke salttolerant ris. Yasin mener dog, at salttolerant ris er en langsigtet holdbar løsning på salinitets problemet (Bilag 1: 5). Dette strider mod de vurderinger, der er blevet lavet i projektet indtil nu. Da selve kilden til salinitet ikke reduceres ved ændring af sort, kan der nås en kritisk værdi, hvor den salttolerante rissort ikke længere er tolerant nok til at kunne opretholde produktionen (Renaud et al., 2014). På baggrund af analysen synes implementeringen af salttolerante rissorter i landbruget, benyttelse af afgrøderotation samt optimering af vandtilførsel som kortsigtede løsningsforslag. Løsningsforslagene vil derfor ikke kunne være en del af en bæredygtig udvikling, da State stadig vil være til stede i form af øget salinitet og på den måde opretholde forringet produktion som Impact. Dog blev det bedste bud en kombination af de tre løsningsforslag. I denne sammenhæng vurderer Yasin også, at en løsning med flere forskellige tiltag er den mest holdbare (Bilag 1: 11). Der er derfor overordnet enighed omkring den bedste løsning, dog er der uenighed omkring de enkelte løsningsforslag og deres effektivitet på lang sigt. Dette kan dog også være et udtryk for, at Yasin ikke vurderer en langsigtet løsning ud fra de samme principper, som der tages i brug i dette projekt i forhold til bæredygtig udvikling. Yasin giver dog også udtryk for, at en ordentlig vandkvalitet er nødvendig i landbrugssystemet (Bilag 1: 9). Dette er også en af hovedbarriererne i løsningsforslagene, da vandkvaliteten er med til at øge saliniteten. For at reducere salinitet i kunstvandingen kommer Yasin med et forslag om opsamling af regnvand i tanke (Bilag 1: 9). På den måde kan vandet gemmes til tider med tørke, hvortil brugen af vand med højere risiko for salinitet, herunder vand fra floder, kan reduceres og dermed kan landbrugsjordens salinitet også reduceres yderligere. 7.4 Vurdering ud fra interview med Schroll Som det fremgår i ovenstående diskussion, er der komplikationer ved implementeringen af nye landbrugsteknikker. Dette vil blive vurderet i en diskussion med udgangspunkt i interviewet med Henning Schroll. 54 En af de større forhindringer, som kom frem i vurdering af løsningsforslag, var tilgængelighed til viden for landmanden. Igennem interview med Schroll blev der dannet et tydeligt billede af et hierarkisk forvaltningssystem i Vietnam. Staten har en klar magt og styring over de love der implementeres i Vietnams landbrug. Dermed blev mange beslutninger og viden bearbejdet af staten, før landmanden blev informeret (Bilag 2: 1-4). Staten spiller også en væsentlig rolle, ved at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på ris gennem prisreguleringer. Dette er skabt af en overordnet interesse for en effektiv risproduktion i Mekong Deltaet, og landmændene er ikke ene om at beslutte, hvorledes landbruget bør dyrkes. Landmændene har eventuelt viden, som myndighederne ikke kender til og vice versa. På trods af den hierarkiske inddeling af de adminstrative niveauer i Vietnam, er landmændene selvbestemmende, når det gælder selve produktionsprocessen, og landmændene kan sammen med myndighederne finde frem til den bedste løsning for landbruget (Bilag 2: 3-4). Schroll påpeger i interviewet, at hans opfattelse er, at landmændene retter sig efter de reguleringer der kommer oppe fra (Bilag 2: 3-4). Dette strider i mod andre beskrivelser af Vietnams adminstrative system, hvor distrikterne ses som gradvist autonome enheder (Tan, 1998). Denne forvaltningskæde kan have konsekvenser for den information, som bliver videregivet. Det er allerede blevet tydeliggjort, at der er stor variation i landbrugsjorde selv inden for den samme mark. Ved at information om dyrkningspraksiser besluttes fra statsligt niveau, kan er de sandsynligvis ikke implementerbare i alle lokale landbrug. I denne sammenhæng mente Schroll også, at landmændene delte information indbyrdes (Bilag 2: 4). Denne form for vidensdeling i et område kan muligvis i højere grad hjælpe landmændene til at bearbejde deres landbrugsjord rigtigt. Dog kan der stadig være komplikationer forbundet med det, hvis landmændene ikke er klar over de langsigtede effekter af deres valg, og mulige tiltag vil derfor kunne forringe produktionen på længere sigt. Ud fra interviewet blev landmændene beskrevet som omstillingsparate, hvis der var en fortjeneste (Bilag 2: 5). Dette byggede på tidligere erfaringer, hvor der kunne ses en øget produktion som resultat af en handling (Bilag 2: 6). En sådan måde at vurdere produktionen på kan have konsekvenser. Denne form for vurdering er en kortsigtet optimering af produktionen, men hvis landmændene ikke er klar over de langsigtede konsekvenser af for eksempel kunstvanding, vil det forringe produktionen på sigt. Dertil mente Schroll, at der var en stor forskel i størrelsen på landbruget og omstillingsevnen. Store landbrug er ikke lige så omstillingsparate som små. Dette skyldes, at større landbrug har investeret i produktionsmidler og derfor skal afskrive disse investeringer. Dermed har de ikke mulighed for at omlægge landbruget ved at købe ny teknologi eller ændre dyrkningspraksis (Bilag 2: 6). Det kan derfor i disse landbrug være svært at implementere afgrøderotation, som en løsning på salinitet, da dette kræver en omlægning af landbruget. Dette kan også have indvirkning på en ændring i vandtilførslen. Hvis systemet er så fastsat, at ændringer betyder tab af profit, er det ikke muligt at lave 55 ændringer, som vil skabe en mere bæredygtig udvikling. Ifølge Kamakawa & Yamazaki (2014) burde større landbrug have kapital til at skabe mere effektive vandtilførsler, men dette er i modstrid til Schrolls analyse. Dog mener Schroll, at mindre landbrug har mulighed for at omstille deres produktion (Bilag 2: 6). Disse har midlertidigt ikke kapital til omstillingen (Bilag 2: 10), hvilket kan resultere i små kortsigtede løsninger. Blandt andet er landmændene klar over salinitetsproblemet og prøver at udvaske salt fra marken (Bilag 2: 8). Dette kan hjælpe marken på kort sigt, men hvis kilden til salinitet ikke minimeres, vil de være nødt til at blive ved med at udvande marken, hvilket også kan problemer med udvaskning af næringsstoffer. I Mekong Deltaet vurderede landmændene selv, at økonomi var den største begrænsning, hvortil forskere kom frem til, at det var adgang til teknologi (Yen et al., 2013). En observation som Schroll havde gjort under forskning i Vietnam var, at landmændene havde en tendens til at gøre deres ulykke større end den reelt set var (Bilag 2: 14), for at skabe fokus på deres problemer og muligvis få yderligere hjælp. Dette kan muligvis være grunden til at landmændene selv vurderede økonomi til at være deres største begrænsning, for at opnå større økonomisk støtte. Dette viser at trods landmændenes ret til selv at bestemme over produktionsprocessen, er der alligevel en form for uoverensstemmelser mellem myndighederne og landmændene. Dette kan skyldes, at landmændene mener, at de igennem deres erfaring har styr på, hvad der er bedst for produktionen samt miljøet, og derfor har de ikke brug for gode råd fra myndighederne (Bilag 2: 13). Ligesom Yasin nævner Schroll gødning som en fordelagtig kilde til produktionen af ris (Bilag 2: 13). Schroll forklarer, hvorledes gødning bliver brugt til at øge produktionen af ris, samt gødning kan være med til at intensivere landbrugsjorden (Bilag 2: 13). Landmændene kan derfor bruge gødning i ønske om at fremme risproduktionen samtidig med, at gødningen reducerer saliniteten i jorden (Bilag 1: 2). Dette vil ende med et økonomisk overskud hos landmanden, som følge af et øget udbytte og en fremtidig mere frugtbar landbrugsjord. Dog skal der findes en balance for mængden af gødning, så der ikke forekommer en overgødskning. Schroll nævner, at landmændene betaler for den mængde vand, de bruger til markerne (BSailag 2: 13). Jo mere vand landmændene bruger, jo flere penge skal de betale. Dette er endnu et incitament til, at optimere vandtilførslen. En optimering af vandtilførslen vil give landmændene økonomiske fordele, da de på denne måde både kan spare penge på vand samt på minimere omkostningerne på arbejdskraft (Dawe, 2005). Dog er det små landbrug stadig tynget af manglende kapital, hvilket skaber en barriere for potentiel omstilling. Det er i dette afsnit blevet belyst, hvilke barrierer og forcer gruppens løsningsforsalgs står overfor i implementeringen af dette. Der peges på, at informationen om landmændenes omstillingsparathed synes selvmodsigende; På den ene side peget studier på, at kun de store landbrug kan akkumulere 56 kapital nok til omstillinger, på den anden side, peger Schroll på, at de store landbrug er låst fast i deres investeringer; På den ene side synes Vietnams forvaltning, at være utilstrækkelig til at blive forankret i det enkelte landbrug, på den anden side mener Schroll at systemet er effektivt til at tilpasse landbrugspraksisser. Noget af forklaring på de modstridende opfattelser skal findes i, at landmændene kan have en interesse i at fremstille deres forhold på en bestemt måde. Desuden skal der tages forbehold for den geografiske og kulturelle forskel mellem Quang Nam provinsen og Mekong Deltaet (jævnfør de metodiske overvejelser i afsnit 2.2.1). 8 Kvalitetsvurdering I dette afsnit vil der blive foretaget en overordnet vurdering af projektet. Dette indbefatter en kritisk vurdering af metode, teori, empiri og resultater. Den overordnede opbygning af rapporten er foretaget på baggrund af DPSIR-modellen. Dette kan have sat nogle begrænsninger for projektet. DPSIR-modellen er et hjælpeværktøj til at identificere komplicerede sammenhænge. Der kan dog være nogle ulemper forbundet med brugen af modellen (UNEP, 2012). Response kan blive fastlåst i en ensporet løsningsretning. Dette skyldes, at det er en reaktion på påvirkningen af et allerede foretaget valg. Dermed kan der være risiko for, at Response i højere grad bliver en tilpasning til et miljøproblem frem for en forebyggende løsning. Dermed bliver løsningen ikke den mest optimale, da begge led i resiliensbegrebet ikke bliver brugt. Derudover kan modellen blive uoverskuelig at arbejde med. Dette skyldes at DPSIR-modellen er en bred model, der skaber et stort overblik. Konsekvenser ved modellen handler om, hvordan man bruger modellen. I dette projekt er der taget udgangspunkt i, at State var salinitet. Ved at ændre State kan tilgangen til Response også ændres. Hvis State blev sat til at være de optimale forhold for risproduktion, vil en række andre løsningsforslag kunne laves. Dermed kan løsningsforslagene vinkles til at blive mere forebyggende end tilpassende. Dog kan dette også resultere i et skift i fokus væk fra salinitet på marken. Dette fokus på marken og specifikke landbrugsteknikker kan også medføre, at en mere optimal løsning til at reducere salinitet i landbrugssystemet ikke bliver fundet. Dette kan skyldes, at den mest optimale løsning ikke findes i ændringer af den enkelte mark, men gennem planlægning på nationalt niveau. Ved at begrænse projektet til teknikker på marken, begrænses løsningsforslagene også til tiltag, der forsøger at imødekomme de skader, der er sket. Arbejdet med Mekong Deltaet har haft en række komplikationer. Eftersom Mekong Deltaet ligger i en anden verdensdel, har vi ikke haft mulighed for at udføre feltarbejde i området. Derfor har vi væ- 57 ret afhængige af ekspertviden. Da det er et meget specifikt område, har det været svært at komme i kontakt med folk, som har viden om det pågældende område. De interviewede har derfor ikke haft den specifikke viden om Mekong Deltaet, som kunne være ønsket. Dette kan have været med til at nogle vigtige pointer om deltaet er gået tabt, da viden var utilstrækkelig. I denne sammenhæng er deltaet i sig selv også meget stort. At der er taget udgangspunkt i kystnære områder, er området i fokus blevet gjort mindre, hvilket i endnu højere grad medfører begrænsninger i vidensindsamlingen af om området. Ekspertinterviewet med Henning Schroll blev legitimeret ved, at han havde adgang til feltet, som blev undersøgt. Feltet blev i den sammenhæng bredt ud til at være Vietnam som case, men der er en stor række forskelle fra Nordvietnam til Sydvietnam, hvortil der ikke kan drages paralleller. Derudover var mange af Henning Schrolls kommentarer til Mekong Deltaet bygget på antagelser, han havde om området, og der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem reelle forhold, og Henning Schrolls formodninger om landbrugsforhold i området. Udover, at det har været nødvendigt at drage nogle paralleller fra ekspertinterviews til deltaet, er der også blevet brugt kilder, som ikke relaterer sig fuldstændig til det specifikke område. Denne form for interpolation kan have medført en række bias ved de konklusioner og paralleller, som bliver draget i projektet. Til videre arbejde kunne det derfor være fordelagtigt at lave en felttur til de kystnære områder i Mekong Deltaet for at få førstehåndskilder til problemet. I ønsket om at finde den bedste løsning på salinitetsproblematikken, blev en række succeskriterier opstillet på bagrund af definitionen af bæredygtig udvikling. Definitionen beskriver allerede, hvordan der opnås en bæredygtig udvikling blandt andet ved at opfylde næste generationers behov. Derfor kan det diskuteres, hvorvidt det faglige grundlag ville være stærkere, hvis definitionen af bæredygtig udvikling havde stået alene uden en omformulering af denne. Der er især fokus på saliniteten i den enkelte mark gennem rapporten, og hvorledes risproduktionen kan modstandsdygtigøres i forhold til denne problematik. Løsningsforslagene er defineret ud fra en række afgrænsninger, hvor løsningsforslagene er repræsenteret ved tre mulige modstandsdygtige landbrugsteknikske metoder, med henblik på at være Response på salinitet på den enkelte mark. Løsningerne afspejler derfor det miljømæssige niveau inden for den enkelte mark. Salinitetsproblematikkens konsekvenser for de vietnamesiske landmænds rismarker er opstået af et større problem som følge af stigende vandstande i havene, hvorfor løsningen på salinitet synes mere kompleks en som så. Ændringer på den enkelte mark i form af landbrugstekniske metoder er ikke nok til at stoppe salinitet i risproduktionen. På baggrund af dette kan en manglende vurdering af problemets størrelse 58 samt en national statslig indblanding muligvis en begrænsning for at finde den mest optimale løsning. 9 Konklusion I rapporten er der taget udgangspunkt i at opbygge resiliens mod øget salinitet i risproduktionen i Mekong Deltaet. Resiliens skal opbygges på baggrund af bæredygtig udvikling. Dermed skal der i løsningsforslaget både tages højde for miljøet, samfundet og økonomien i Mekong Deltaet. Indenfor resiliensbegrebet er der tre mulige tilgange til at opbygge resiliens: reducere medium som forårsager risiko, reducere sensitivitet over for risiko og omlægge systemet. Ud fra disse tre tilgange til resiliens, er der i projektet opstillet tre løsningsforslag til at reducere påvirkning af salinitet i risproduktionen. Disse løsningsforslag inkluderer ændring i vandtilførsel, salttolerante rissorter og afgrøderotation. Det konkluderes, at den mest optimale løsning til at reducere påvirkningen af salinitet på marken, er en kombination af de tre løsningsforslag. Som enkeltstående løsninger opfylder forslagene ikke resiliensbegrebet, da opbygning af resiliens sker på baggrund af en kombination af de tre tilgange. Selv ved en løsning, hvor alle tre forslag implementeres, konkluderes det, at implementering ikke vil kunne understøtte bæredygtig udvikling. Dette skyldes at alle tre løsningsforslag er af overvejende tilpassende karakter. Dette medfører, at der kan komme en grænse for, hvor høje saltkoncentrationer risproduktionen kan tilpasses til. Derfor bør mere forebyggende løsninger implementeres for at skabe bedre resiliens overfor salinitet. Landmændene økonomiske situation er en begrænsning for løsningsforslagene. Mange landmænd i Mekong Deltaet har ikke fornøden kapital til at omstrukturere deres produktion eller implementere løsninger, såsom mere vandeffektive kunstvandingssystemer. Dertil er mange landbrug i Mekong Deltaet fastlåst i risproduktionen på en måde, der ikke lægger op til ændringer i måden at producere på. Dette medfører yderligere vanskeligheder for at implementere løsningsforslag i området. Løsningerne skulle ligge op til, at ændringer kunne ske på den enkelte mark. Det kan dog konkluderes, at for en optimal løsning bør ændringer ske andre steder end blot på den enkelte mark. Salinitetsproblematikken er opstået som følge af et større klimatisk problem, hvorfor der også bør foretages ændringer på nationalt plan. Det har været interessant at undersøge, hvilke begrænsninger og muligheder den enkelte landmand i Mekong Deltaet har i arbejdet med at skabe en mere resilient risproduktion. Løsningsforslagene er utilstrækkelige i arbejdet med bæredygtig udvikling, men de ligger op til en umiddelbar modstandsdygtighed overfor salinitet. Implementering af løsningsforslagene vil derfor kunne bidrage til at øge 59 resiliens overfor salinitet. I ønsket om at imødekomme kriterier for bæredygtig udvikling, bør yderligere tiltag dog implementeres i løsningen. 10 Perspektivering I projektet er der taget udgangspunkt i nogle løsningsforslag, som ligger op til en tilpassende modstandsdygtighed. Dog vurderes det, at en mere forebyggende løsning er nødvendig at implementere. Dertil peges på sluser, som en løsning til øgede saltkoncentrationer (Kotera et al., 2008). Metoden indebærer lav risiko ved implementering, men den er dog dyr at producere (Gowing, Tuong, Hoanh, & Khiem, 2006). Dette medfører, at staten skal være ind over projektet og være med til at finansiere sluserne. På denne måde bliver ansvaret pålagt staten. Dette kan dog også have komplikationer for den enkelte landmand. Ved implementering af sluser fastlåses landbruget i risproduktionen. Det bliver derfor svært for det enkelte landbrug at omlægge til anden produktion end ris (Renaud et al., 2014). Dette kan for eksempel være i et landbrug, hvor saltkoncentrationen er blevet så høj, at den ikke længere kan tilpasses systemet, så en omlægning til anden produktion er nødvendig for at bevare indtægt for landmanden. Det kan derfor være problematisk, at implementering af sluser sker på nationalt niveau, da der dermed ikke i lige så høj grad tages hensyn til den enkelte landmand i en region. Sluserne kan dog være med til at øge udbyttet af produktionen (Renaud et al., 2014), da salinitet reduceres. Dette er incitament til at implementere metoden, inden saltkoncentrationen på marker bliver for høj til, at sluser er til nogen gavn. Dertil kan produktionen øges yderligere ved at anvende afgrøder med højt udbytte og kort vækstsæson (Kotera et al., 2008). Dermed reduceres vækstperioden, og en mulig påvirkning fra øget salinitet kan reduceres. Metoden kan dog også medføre ødelæggelse af naturlige økosystemer omkring sluserne, da havvandet kan blive ledt uforudsigelige og uhensigtsmæssige steder hen (Renaud et al., 2014). Dette kan betyde oversvømmelse af truede områder eller kystnære byer, som kan påvirke befolkningen i området. I videre arbejde med at reducere salinitet på marker, kan det derfor være interessant at undersøge selve vandtilførslen nærmere. Dertil arbejde med nationale planlægningsstrategier for landbruget. I interviewet med Henning Schroll gjorde han os opmærksomme på, at der er en større interaktion imellem landmand og regering end forventet. Det kunne derfor være interessant at vurdere miljøproblemet på et højere niveau end strategier på den enkelte mark. 60 11 Referenceliste Adamson, P., & Bird, J. (2010). The Mekong: A Drought-‐prone Tropical Environment? International Journal of Water Resources Development, 26(4), 579–594. doi:10.1080/07900627.2010.519632 Adger, W. N., Kelly, P. M., Ninh, N. H., & Thanh, N. C. (2001). Living with Environmental Change: Social Vulnerability, Adaptation and Resilience in Vietnam. Routledge. Baldwin, K. R., Rotations, C., & Page, F. (2006). C r o p R o t a t i o n s o n O r g a n i c F a r m s Crop Rotations versus Continuous Cropping —. Barker, R., Herdt, W. R., & Rose, B. (1985). The Rice Economy of Asia (1st ed.). Washington D.C: Ressources for the Future Inc. Binh, T. (2011). Household income in present day Vietnam. International Proceedings of Economics Development & Research, 17, 14–19. Bond, W., Smith, C., Dunin, F., & Verbrug, K. (2001). Clever crop rotation help mop up salinity. Brown, M. E., & Funk, C. C. (2008). Climate. Food security under climate change. Science (New York, N.Y.), 319(5863), 580–581. doi:10.1126/science.1154102 Chiem, N. H. (1993). Geo-‐pedological study of the Mekong Delta. Southeast Asian Studies, 31(2), 158–186. Dawe, D. (2005). Increasing Water Productivity in Rice-‐Based Systems in Asia-‐Past Trends, Current Problems, and Future Prospects. Plant Production Science, 8(3), 221–230. doi:10.1626/pps.8.221 De Datta, S. (1987). Principles and practices of rice production (1st ed.). Florida: John Wiley & sons. Dong, N. M., Brandt, K. K., Sørensen, J., Hung, N. N., Hach, C. Van, Tan, P. S., & Dalsgaard, T. (2012). Effects of alternating wetting and drying versus continuous flooding on fertilizer nitrogen fate in rice fields in the Mekong Delta, Vietnam. Soil Biology and Biochemistry, 47, 166–174. doi:10.1016/j.soilbio.2011.12.028 Eberhardt, A. (1995). Humus rolle i dyrkningsjorden. Det økologiske råd. Economist Intelligence Unit. (2014). Country Report: Vietnam. Eskholm, T. (1975). Landbrugets økologi (1st ed.). P. Haase & Søns forlag. Evert, R. F., & Eichhorn, S. E. (2013). Raven Biology of Plants (8th ed.). W. H. Freeman. Flowers, T. J., & Flowers, S. A. (2005). Why does salinity pose such a difficult problem for plant breeders ?, 78, 15–24. doi:10.1016/j.agwat.2005.04.015 61 Food and Agriculture Organization of the United Nation. (2012). Irrigation in Southern and Eastern Asia in figures: AQUASTAT Survey -‐ 2011. Rome. Food and Agriculture Organization of the United Nation. (2013). Climate-‐smart agriculture Sourcebook. Rome. Gorman, T. (2013). Moral Economy and the Upper Peasant: The Dynamics of Land Privatization in the Mekong Delta. Journal of Agrarian Change, 14(4), 501–521. doi:10.1111/joac.12047 Gowing, J. W., Tuong, T. P., Hoanh, C. T., & Khiem, N. T. (2006). Social and Environmental Impact of Rapid Change in the Costal zone of Vietnam: an Assessment of Sustainability Issues. In Environment and Livelihoods in Tropical Coastal Zones: Managing Agriculture-‐Fishery-‐ Aquaculture Conflicts (Vol. 2, pp. 48–60). doi:10.1079/9781845931070.0000 Green Building Council Denmark. (2013). Mini-‐guide til DGNB. Frederiksberg. Gujja, B., Thiyagarajan, T. M., Haefele, S. M., Ismail, a M., Johnson, D. E., Cruz, C. V., … Sander, B. O. (2011). Producing more with less : exploring farm-‐based approaches to improve productivity and providing options to farmers in adapting to climate change. Hedemand, T., & Strandberg, M. (2009). Pesticider – påvirkninger i naturen. Hoanh, C. T., Phong, N. D., Gowing, J. W., Tuong, T. P., Hien, N. X., & Dat, N. D. (2006). Predicting Impacts of Water Management in Coastal Zones by Hydraulic and Salinity Modeling. iEMSs Third Biennial Meeting: Summit on Environmental Modeling and Software, 1–6. International Rice Research Institute. (2006). 4.1 Salt tolerance. Retrieved May 7, 2015, from http://www.knowledgebank.irri.org/ricebreedingcourse/Breeding_for_salt_tolerance.ht m Kamakawa, A., & Yamazaki, R. (2014). Structural change in agriculture in the rice granaries of Vietnam, fifteen years after DOI MOI -‐ Case study in the former area of the Hoa Duc hamlet. Japan Agricultural Research Quarterly, 48(1), 77–86. doi:10.6090/jarq.48.77 Kirby, M., & Mainuddin, M. (2009). Water and agricultural productivity in the Lower Mekong Basin: trends and future prospects. Water International, 34(March 2015), 134–143. doi:10.1080/02508060802666187 Kotera, A., Sakamoto, T., Nguyen, D. K., & Yokozawa, M. (2008). Regional consequences of seawater intrusion on rice productivity and land use in coastal area of the mekong river delta. Japan Agricultural Research Quarterly, 42(4), 267–274. doi:10.6090/jarq.42.267 Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview -‐ introduktion til et håndværk. Hans Ritzaus Forlag. Linh, T. B. A., Cornelis, W. I. M., Elsacker, S. V. A. N., & Khoa, L. E. V. A. N. (2013). Socio-‐Economic Evaluation on How Crop Rotations on Clayey Soils Affect Rice Yield and F armers ’ Income in the Mekong Delta , Vietnam. 62 Minh, V. O. Q. (2010). Rice Soil Fertility Classification and Constraints in the Mekong Delta. International Journal of Environmental and Rural Development, 1(1), 91–97. Mottaleb, K. A., Mohanty, S., & Nelson, A. (2014). Factors influencing hybrid rice adoption : a Bangladesh case, 258–274. doi:10.1111/1467-‐8489.12060 Nguyen, H., & Kawaguchi, T. (2002). On the Basic Features of Farming System in the Mekong Delta-‐ Vietnam. J. Fac. Agr., 47(1), 195–204. Nguyen, Q. C., & Ye, F. (2015). Study and evaluation on sustainable industrial development in the Mekong Delta of Vietnam. Journal of Cleaner Production, 86, 389–402. doi:10.1016/j.jclepro.2014.08.087 Partners for Water Netherlands. (2013). Mekong Delta Plan. Ho Chi Minh. Petersen, L. (1994). Grundtræk af Jordbundslæren (4th ed.). Jordbrugsforlaget. Pierce. (1998). DPSIR overview. National Institute for Public Health and the Environment 1995. Prota, L., & Beresford, M. (2012). Emerging class relations in the Mekong River Delta of Vietnam: A network analysis. Journal of Agrarian Change, 12(1), 60–80. doi:10.1111/j.1471-‐0366.2011.00334.x Quang Vu, N., Lund, S., Schroll, H., & Andersen, J. (2013). Is Climate Change a Reality for Agriculture Quang Nam Province. In O. Bruun & T. Casse (Eds.), On the Frontiers of Climate and Envioronmental Change. Berlin: Springer-‐Verlag. Renaud, F. G., Le, T. T. H., Lindener, C., Guong, V. T., & Sebesvari, Z. (2014). Resilience and shifts in agro-‐ecosystems facing increasing sea-‐level rise and salinity intrusion in Ben Tre Province, Mekong Delta. Advancing Climate Change Adaptation and Risk Management, 1(1). doi:10.1007/s10584-‐014-‐1113-‐4 Rohila, J. S., Jain, R. K., & Wu, R. (2002). Genetic impro v ement of Basmati rice for salt and drought tolerance by regulated expression of a barley H v a1 cDNA, 163. Rutten, M., Van Dijk, M., Van Rooij, W., & Hilderink, H. (2014). Land use dynamics, climate change, and food security in Vietnam: A global-‐to-‐local modeling approach. World Development, 59, 29–46. doi:10.1016/j.worlddev.2014.01.020 Smith, T. M., & Smith, R. L. (2012). Elements of Ecology (8th ed.). Pearson. Sørensen, P., Hansen, E. M., & Waagepetersen, J. (2010). Virkemidler til reduktion af N-‐ udvaskningsrisiko. A1:driftmæssige reguleringer. Efterafgrøder udover lovkrav. Institut for Jordbrugsproduktion Og Miljø, 1(1). Tan, A. K. J. (1998). Preliminary Assessment of Viet Nam’s Environmental Law. APCEL Report: Vietnam. 63 Trinh, L. T., Vu, G. N. H., Van Der Steen, P., & Lens, P. N. L. (2013). Climate Change Adaptation Indicators to Assess Wastewater Management and Reuse Options in the Mekong Delta, Vietnam. Water Resources Management, 27, 1175–1191. doi:10.1007/s11269-‐012-‐0227-‐6 Tubiello, F. N., & Velde, M. Van Der. (2011). Land water use options for climate change adaption and mitigation in agriculture. In The state of the world’s land and water resources for food and agriculture (SOLAW) -‐ Managing systems at risk (pp. 1–38). Rome: Food and Agriculture Organization of the United Nations. UNEP. (2012). Environment for the future we want. Population and Development Review, 24, 407. doi:10.2307/2807995 Walker, B., & Salt, D. (2006). Resilience thinking. IslandPress. World Commission on Environment and Development. (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future (The Brundtland Report). Medicine, Conflict and Survival (Vol. 4). doi:10.1080/07488008808408783 Yen, B. T., Visser, S. M., Hoanh, C. T., & Stroosnijder, L. (2013). Constraints on Agricultural Production in the Northern Uplands of Vietnam. Mountain Research and Development, 33(4), 404–415. doi:10.1659/MRD-‐JOURNAL-‐D-‐13-‐00015.1 64
© Copyright 2024