salg & service, niv. C

CASEEKSAMEN
Salg og Service
NIVEAU: C
DATO:
7. januar 2015
OPGAVE
På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/EUD-Eksamen2015/
finder du
 Opgaven elektronisk
 Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på
case arbejdsdagen mellem kl. 14.00 og 16.00.
INDHOLD
OPGAVE 1 Segmentering – Konsumentmarkedet
OPGAVE 2 Anvendt markedsføring - Distribution
OPGAVE 3 Anvendt markedsføring - Product placement
OPGAVE 4 Markedsanalyse
OPGAVE 5 Branding
OPGAVE 6 Producentmarkedet
2
2
3
3
3
4
OPGAVE 1 Segmentering – Konsumentmarkedet
1.
Forklar hvordan en virksomhed, der producerer køkken/bad/garderober (som HTH) kan
segmentere markedet.
2.
Forklar hvordan virksomheden kan vurdere, hvor attraktivt et segment vil være som
målgruppe
HTH har med gør-det-selv HTH og sine HTH Køkkenforum-butikker skabt to forskellige
koncepter.
3.
Fastlæg en målgruppe for henholdsvis Gør-det-selv HTH og HTH. Vær så detaljeret som
muligt og inddrag målgruppens livsstil samt forventede købsadfærd.
4.
5.
Hvilke fordele og ulemper kan der være for HTH ved at arbejde med flere målgrupper?
6.
Forklar hvilken betydning målgruppen har for virksomhedens valg af parametermix (de
4 p’er).
OPGAVE 2 Anvendt markedsføring - Distribution
Markedsføringsplanen er fundamentet for virksomhedens planlægning.
1. Redegør for begrebet ”markedsføringsplan” og de punkter som den indeholder.
En del af markedsføringsplanen er at fastlægge distributionen af virksomhedens produkter.
HTH sælger sine produkter på følgende måder:
 gennem egne butikker (disse var indtil 2008 franchise-butikker)
 gennem HTH webshop
2. Forklar begrebet franchising samt fordele og ulemper ved franchising.
3. Hvad har HTH mon overvejet, da de valgte placeringen af HTH-butikkerne?
4. Hvilke fordele og ulemper er der ved, at HTH sælger gennem både fysiske butikker
og webshoppen?
5. Hvilke fordele og ulemper er der for kunderne ved at handle i HTHs webshop.
6. Forklar hvordan HTH i de fysiske butikker kan skabe mersalg. I din besvarelse kan
du fx komme ind på: købstyper, personligt salg, og/eller butiksindretning.
OPGAVE 3 Anvendt markedsføring - Product placement
Virksomhederne ønsker at påvirke forbrugernes holdninger og handlinger fx gennem
reklamer. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er kreative og dygtige til at vælge de
promotionaktiviteter, som vil give den ønskede effekt.
1. Redegør for begrebet promotion og de aktiviteter, der kan anvendes
2. Giv eksempler på HTHs og deres konkurrenters promotionaktiviteter
3. Forklar hvad der menes med product placement og kom med forslag til, hvordan HTH
kan bruge product placement i deres promotionmix. Du skal vurdere fordele og
eventuelle ulemper ved metoden.
OPGAVE 4 Markedsanalyse
HTH-butikken i Horsens ønsker at undersøge, hvilken oplevelse deres kunder har haft i
forbindelse med købet af et køkken i forretningen herunder fx kundebetjening og service,
priser, sortiment etc.
1. Redegør for begrebet markedsanalyse, og de elementer der er vigtige at overveje
2. Hvilken form for data vil være hensigtsmæssigt for HTH at benytte til markedsanalysen
3.
Forklar undersøgelsens univers, og hvordan du vil udvælge en repræsentativ stikprøve
4. Hvilken interviewmetode vil du anbefale HTH at benytte?
5. Udarbejd et spørgeskema til formålet og forklar
a. dit valg af opsætning og spørgsmålsrækkefølge
b. dit valg af spørgsmålstyper
c. hvordan HTH i Horsens kan bruge svarene på dit spørgeskema fremadrettet
OPGAVE 5 Branding
Det er blevet mere og mere vigtigt for virksomhederne at skabe et brand gennem image
og den gode historie om virksomheden
1. Forklar hvad der menes med begrebet ”Branding”, og hvilke elementer der kan være
med til at skabe et brand
2. Hvilke fordele og ulemper kan der være for HTH ved at markedsføre sig som et brand
3. Redegør for begreberne employer branding og image
4. Find eksempler på hvilke historier HTH gerne vil fortælle forbrugerne om
virksomheden
OPGAVE 6 Producentmarkedet
HTH har en stor omsætning på producentmarkedet (B2B), og nu har Østjysk Boligselskab i
Horsens henvendt sig som en mulig kunde, da en del af foreningens boliger skal renoveres.
1. Forklar begrebet ”producentmarked” og herunder de tre delmarkeder.
2. Beskriv hvordan producentmarkedet (B2B) adskiller sig fra konsumentmarkedet
(B2C).
3. Forklar den forventede købsadfærd for Østjysk Boligselskab, og hvordan
parametermixet (de 4 p’er) vil være anderledes, når HTH sælger til Østjysk
Boligselskab i forhold til salg på konsumentmarkedet.