Retningslinje Varde kommune Sag: 14/2093, Dok: 59358-15 Clostridium difficile Formål At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Målgruppe Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Clostridium difficile er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos mennesker. Nogle stammer producerer toksiner, som kan forårsage diaré af forskellig sværhedsgrad. Særligt én stamme Clostridium difficile PCR ribotype 027, har øget smittepotentiale samt en særlig resistensprofil og kan give anledning til mere alvorlig sygdom og død. Baggrund: Clostridium difficile Clostridium difficile har den særlige egenskab, at den kan danne sporer, der er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan overleve længe i omgivelserne. Bakteriesporer kan spredes via personalets og borgerens hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom. Bakterien kan være modstandsdygtig/resistent over for såvel antibiotika som desinfektionsmidler. Smitteveje og smitterisiko Clostridium difficile udskilles med afføring og kan derfor smitte fækalt/oralt samt via kontaktsmitte (patientnære omgivelser såsom sengen, sengebord, sengeheste, gangstativer, sengelinned, beklædning, via toiletter/bad, dørhåndtag, gelændere etc.). Borgeren udgør den største smitterisiko ved diaré. Der kan forekomme gentagne perioder med diaré. Smitterisikoen minimeres efter endt diaré, og når borgeren har haft fast formet afføring i mindst 48 timer. Ved sporadisk forekomst af diaré forårsaget af Clostridium difficile anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler dvs. Hvornår anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler? Engangshandsker Beskyttelse (engangsforklæde eller engangsovertrækskittel) af arbejdsdragten ved direkte kontakt med borgeren, borgerens udstyr og inventar Håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Da Clostridium difficile sporer er meget modstandsdygtige og ikke følsomme for alkohol (håndsprit), er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Ved uheld med synlig forurening fx diaré og opkast, fjernes synlig forurening, og der gøres rent med almindelig rengøringsmiddel. På plejecentre og bosteder desinficeres efterfølgende med klorklud. Retningslinje Varde kommune Sag: 14/2093, Dok: 59358-15 Hvis borgeren ikke kan samarbejde og ikke har forståelse for vigtigheden af håndhygiejne, bør der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Ved udbrud skal der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Hvornår anvendes de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og i hvor lang tid? Ved Clostridium difficile ribotype 027 med diaré anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Ved udskrivelse informere sygehuset såfremt borgeren har en Clostridium difficile ribotype 027. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler efterleves indtil minimum 48 timer efter første faste formet afføring. Borger på aflastning / afklaring bør have egen stue med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres på stuen / toilettet. Borgeren skal ikke isoleres, men der skal være opmærksomhed omkring smitterisiko ved deltagelse i sociale aktiviteter. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Der anvendes værnemidler ved kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter. Værnemidler: Plejepersonale og rengøringspersonale Værnemidler er: Engangshandsker. Latex eller Nitril. Langærmet engangsovertrækskittel Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet (ved stor støvophobning, fx i hjem hvor borgeren har sagt fra overfor rengøring) anvendes maske og beskyttelsesbrille/maske med visir. Før rummet forlades, skal handsker, kittel og evt. maske aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Der skal foretages hånddesinfektion forudgået af håndvask. Hånddesinfektion er ikke tilstrækkeligt. Derfor foretages altid håndvask efterfulgt at hånddesinfektion: Håndhygiejne Efter kontakt med borger eller berøringsflader Efter anvendelse af handsker. Inden stuen/boligen forlades Borger og pårørende instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion, særligt efter toiletbesøg og før måltider Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg / brug af bækken / urinkolbe og ved måltider. Retningslinje Varde kommune Forholdsregler borger og pårørende Desinfektionsmiddel Ved undersøgelse/behandling udenfor hjemmet skal behandlingsstedet informeres om sygdommen af det involverede personale. Borgeren iføres rent tøj og instrueres i håndhygiejne inden boligen forlades. Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal de anvende handsker og engangsovertrækskittel. Ved overfladedesinfektion anvendes færdigpræparerede klorklude. Håndtering af udstyr Affald Sag: 14/2093, Dok: 59358-15 Skal som hovedregel være personbundet. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr, som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med klorklud, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Liftsejl skal være personbundet. Skal vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter eller kasseres ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Rengøringspersonalet anvender de samme personlige værnemidler som sundhedspersonalet. Der visiteres til daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion Rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, håndtag på toiletbørste, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med klorklud Klude og mopper vaskes efter brug. Anbringes i plastpose, der tømmes direkte i vaskemaskinen. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med klorklud Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Generelt: Ved spild med afføring rengøres og desinficeres området med klorklud Varde kommune På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: 59358-15 Rengøring og desinfektion ved ophør med supplerende tiltag: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med klorklud; seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Ved synlig forurening med diaré eller opkast fjernes denne med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Dyne og pude vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. 1. 2. 3. 4. På plejecenter: Tøjvask 5. 6. 7. 8. Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj puttes i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Urent vasketøj vaskes for hver borger. Der anvendes så høje grader, som tøjet tåler. Fællesvask for flere beboere kræver vasketemperatur på minimum 80 grader. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring og desinfektion Der er ingen krav om supplerende rengøring og desinfektion med klor. Egen bolig uden for plejecenter: Tøjvask Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat. Ved synligt forurenet tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter for at forebygge krydsforurening. Kvalitetsovervågning / forbedring Udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Rigmor Jensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: 59358-15 Godkendt af Kirsten Myrup, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 29. april 2015 Revideres næste gang April 2018 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne 2011. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme sygdomme for herunder isolation. Statens Seruminstitut.4. udgave. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne 2013. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 3. Dansk Standard 2013. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. DS 24518 Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. 4. Dansk Standard. 2011. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren. DS 2451-10. Krav til rengøring. 5. Central Enhed for Infektionshygiejne 2014. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 6. Statens Serum Institut (redigeret den 7. oktober 2014). Tema om Clostridium difficile. http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Generelle%20temaer/Clostridium%20difficile.a spx 7. Statens Serum Institut (redigeret den 28. jan 2014). Infektionshygiejniske retningslinjer for C. Diff. http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/ Retningslinjer/Supplerende%20infektionshygiejniske%20retningslinjer/C%20Diff.as px
© Copyright 2024