Heidi Søgaard Madsen (hsm) - Masterpiece .dk masterpiece.dk
Heidi Søgaard Madsen (hsm) Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer: PEAN - Per Andersen <[email protected]> 7. september 2015 08:41 $Kystdirektoratet (kdi) Laura Storm Henriksen (lsh); Thomas Larsen (tla) Ansøgning om havhave i Lrmvig Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet.pdf; Bilag 1 - Søkort med placering af fjordhaven i Lemvig.pdf; Bilag 2 - Projektbeskrivelse Fjordhaver 2015-2018 Limfjordsraadet.pdf; Bilag 3 -Vedtægter Fjordhaveforeningen Lemvig 2015.pdf; Bilag 4 - Natura 2000 screening af fjordhave Lemvig.pdf Til Kystdirektoratet Hermed fremsendes ansøgning om tilladelse til placering/etablering af fjordhave i Lemvig. Lemvig Kommune er officiel ansøger. Henvendelse vdr. ansøgningen skal ske til undertegnede. Venlig hilsen Per Andersen Senior rådgiver Lic. Scient Miljø og Natur Mobil: 24 85 23 86 [email protected] Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J Tlf. 87 38 61 66 CVR-nr. 21 26 55 43 www.orbicon.dk Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn 1 Bilag 1 Søkort med angivelse af placering af fjordhaven i Lemvig Fjordhaver i Limfjordens havne. 1. Indledning - ide Livskvalitet er muligheden for at vælge og som dansker vil vi ger e ha e ”lidt af det hele”. Flere og flere flytter derfor imod byerne, fordi det er her, de fleste tilbud findes. Men bylivet betyder ikke en mindre interesse for natur og miljø og et fravalg af det grønne. Tværtimod vægter en grønnere hverdag mere og mere for danskerne og derfor er der også stigende interesse for at udnytte byens grønne rum. Mange danske havne bliver i dag ikke brugt til det oprindelige formål, men ligger som mere eller mindre ubrugte arealer i byerne. I mange byer er havnene affolkede, enten fordi de industriarealer, som tidligere brugte havnene aktivt ligger ubrugte hen eller fordi havneområderne er blevet bebygget med kontorer og boliger, der ikke har en naturlig kontakt til havnens funktion. Det betyder, at disse ofte meget attraktive eller potentielt attraktive arealer henligger permanent uudnyttede i store dele af døgnets timer. Dette er ikke kun gældende for havnene i de store byer, men gælder i lige så høj grad for havnene i de mindre byer og i udkantsområderne, hvor havnene mange steder næsten udelukkende bruges af fritidssejlere og dermed kun er i brug en begrænset del af året. Vision: ”Det blå” ind i byen – dyrk din havn. Med den ændrede anvendelse af havnene til industrielle formål er vandet i havnene blevet renere. Ikke mindst forureningen med miljøfremmede stoffer er blevet mindre. Et eksempel er Islands Brygge i Københavns havn, som tidligere husede Sojakagefabrikken med en meget forurenende produktion, som medførte, at store dele af sedimenterne i området var så belastede af høje koncentrationer af tungmetallerne kviksølv og cadmium, at det var forbundet med sundhedsfare at bruge havnen til andet end skibstransport. I dag ligger der et meget populært havnebad på Islands Brygge. Samme udvikling ses i en lang række andre byer i Danmark som Århus, Fredericia og Aalborg, hvor den gradvise afvikling af havnenes primært industrielle og transportmæssige formål er erstattet med enten uudnyttede arealer eller anvendelser, der ikke medfører en miljøbelastning. Når havnene kan bruges til badning, kan de også bruges til andre formål med en længere anvendelsesperiode end sommeren, fx fødevareproduktion i mindre skala i form af kolonihaver til vands. Madlavning og råvarer er i dag danskernes største fritidsinteresse, hvilket ikke bare afspejler sig i en lang række madlavningsprogrammer eller indslag i de elektroniske medier, men som også viser sig som en interesse for at dyrke/høste egne råvarer. Eksempler herpå er den stigende udnyttelse af byrummet til at dyrke grøntsager og honning – urban gardening - og fre ækste af fæ o e er so ” ildfoodi g”, h or udnyttelsen af naturens egne produkter strækker sig meget længere end blot at plukke svampe eller brombær. Den marine variant af dette fænomen er ikke kun lystfiskeri, men også at indsamle fx vild tang og muslinger/østers, som det aktuelt sker i Vadehavet. Skaldyr (muslinger /østers /hummer /krabber /rejer) og tang er ikke kun sunde og bæredygtigt produceret produkter, men er autentiske råvarer, der har rødder tilbage til stenalderfolket i Ertebøllekulturen, der havde sit epicenter i Limfjordsområdet. Også i vikingernes kost havde tang og skaldyr en fremtrædende plads og blev medbragt som proviant på de lange ture. I dag er skaldyr og tang i vid udstrækning brugt i Det Nordiske Køkken, fordi de har en tydelig identitet som 1 nordisk råvare og kan forbi des ed et tydeligt ”terroir”. Netop skaldyr og tang har derudover potentiale til at forene behovet for et nært forhold til egne råvarer med udnyttelse af de nye byrum i havnene, idet skaldyr og tang kan dyrkes i lille målestok i marine kolonihaver. Ideen med fjordhaver er således at gøre det muligt for lokale interesserede at producere skaldyr og tang i små mængder til eget forbrug. I modsætning til produktion af fx frugt og grøntsager på land, der kan foregå i egen have og for egen kraft, kræver dyrkning af havets produkter, at producenterne slår sig sammen om at etablere produktionsstrukturer på vandet og fjordhaveforeningsfaciliteter på selve havnen, der kan tjene som basis for produktionen i fjordhaverne og de tilhørende foreningsaktiviteter. Dermed bygger fjordhavekonceptet videre på den danske foreningstradition og vil dermed udover de aktuelle produkter også kunne skabe liv på de arealer, hvor produktionen skal finde sted. Fjordhaver i Limfjordens havne omfatter produktion af såvel tang som blåmuslinger og østers, og tager dermed udgangspunkt i råvarer, der er hjemmehørende i Limfjorden, og hvor den etablerede kommercielle udnyttelse af råvarerne sikrer, at der er en tilstrækkelig know-how at bygge fjordhave-produktionen på. Nogle af afgrøderne i projektet bliver dermed højværdi produkter med meget stor efterspørgsel. Eksempelvis er den flade, europæiske østers fra Limfjorden nogle af verdens allermest eksklusive og dyre østers. Projektet il sikre at disse ”lokale” arine produkter bliver nemmere tilgængelige for den almindelige borger. Projektet tager således udgangspunkt i naturligt forekommende Limfjordsprodukter og vil gennem lokal mikro-produktion øge kendskabet til råvarerne og dermed bidrage til et større forbrug af sunde råvarer og en øget sundhed og udvikling i det nordlige Jylland. Fjordhaver vil skabe liv på affolkede eller uud yttede hav earealer og bri ge ”det blå” i d i bye på lige fod ed ”det grø e”. I projektet etableres fysiske faciliteter i samarbejde med de kommende fjordhavebrugere på og i havnen som stilles til rådighed for de, som selv dyrker deres del af fjordhaven. Fjordhaver gør det muligt for almindelige mennesker at dyrke skaldyr og tang som parallel til landjordens kolonihaver. Fjordhaverne vil skabe fokus på det sunde måltid med rod i den lokale maritime historie. Fjordhaver er et nyt fænomen og der er ikke samlet erfaring med, hvordan fjordhaver bedst drives. For at sikre en optimal start på fjordhaver i Limfjorden og sikre hurtig fremdrift, der kan stimulere yderligere interesse, er det formålet med nærværende projekt at understøtte fjordhaveforeninger i etableringsfasen i form af hjælp til at etablere de fysiske rammer for fjordhaverne og levering af udsætningsmateriale (blåmuslinger, østers og tang). De fysiske strukturer vil i videst muligt omfang blive etableret i samarbejde med de kommende foreninger, men projektet vil specielt i havnene sikre, at de fysiske strukturer passer ind i bybilledet, er funktionelle og møder de krav, som havnemyndighederne måtte stille. I de første år af projektet vil projektet levere udsætningsmateriale af blåmuslinger, østers og tang, så foreningerne kan fokusere på den daglige drift og virke. Det er hensigten, at der under etableringen sikres kontakt mellem foreningerne i de enkelte byer, så der skabes et netværk mellem fjordhaveforeningerne i Limfjorden og med udsyn til resten af landet. Netværket kan efter projektets ophør, bruges som forum for erfaringsudveksling, som fælles indkøbscentral, til at koordinere driften og ikke mindst som inspirationskilde til at udvikle konceptet til fx uafhængighed af ekstern leverance af udsætningsmateriale eller til afprøvning af nye arter og metoder. 2 Fjordhaveforeningerne vil blive etableret med bistand fra projektet. Det er hensigten, at hver forening kan bestå af op til 150-200 medlemmer. Medlemmerne af foreningen tager aktivt del i både drift og udvikling af aktiviteterne i fjordhaven og der kan med fordel nedsættes en række faggrupper, som hver især tager sig af eksempelvis drift af båd/både, udvikling af produktion af henholdsvis tang, muslinger og østers og lignende. Medlemmerne betaler et årligt kontingent, som indgår som en del af projektfinansieringen, og efterfølgende vil være grundlaget for driften af foreningen. Efter den treårige projektperiode vil fjordhaverne fortsætte som selvkørende enheder i en sa e slut i g af fjordha er i Li fjorde . I for i delse ed projektet il et fælles ”sekretariat” li e opbygget, som sikrer erfaringsopsamling og videre formidling samt udvikling af og support ved gennemførelse af events etc. I den enkelte fjordhave vil der i første omgang – fase 1 - blive fokuseret på produktion af blåmuslinger, da know how og opvækstfaciliteter umiddelbart er tilgængelige i Limfjorden. I fase to vil fjordhaverne blive udvidet med produktion af tang og østers i det omfang den enkelte fjordhaveforening ønsker det og har kapacitet hertil. Start af produktion af tang og østers vil ligeledes ske med assistance fra projektet. På et senere tidspunkt kan aktiviteterne eventuelt udvides til også at omfatte produktion af hummer. Fjordhaveprojektet er lokaliseret i fire byer: Aalborg, Løgstør, Nykøbing Mors og Lemvig. I Aalborg og Løgstør planlægges fjordhaverne placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende kajanlæg. I Nykøbing M. og Lemvig vil anlæggene blive placeret på åbent vand uden for den egentlige havn. Der er screenet for mulige lokaliteter i de fire byer men den endelige placering af fjordhaverne vil ske i dialog med kommuner og fjordhaveforeninger. Desuden skal der identificeres egnede områder/faciliteter på havnene som kan understøtte foreningernes landaktiviteter i form af f.eks. fortøjningspladser, foreningshus/skur samt bænke og borde. 2. Projektdeltagere ”Fjordha er i Li fjorde s ha e” har to primære projektdeltagere: Limfjordsrådet som er projektejer og vil stå for projektets drift og Dansk Skaldyrcenter/DTU Aqua, som står for den tekniske ekspertise omkring opdræt af skaldyr og tang og som vil bidrage til projektets praktiske gennemførelse. Limfjordsrådet er et teknisk og politisk samarbejde mellem de 18 kommuner, som har opland til Limfjorden. Limfjordsrådet/-sekretariatet arbejder med miljø – og turistfokuserede projekter i og omkring Limfjorden, der kombinerer natur, miljø, bosætning, livskvalitet og regional erhvervsudvikling. Limfjordsrådet og Limfjordssekretariatet sikrer den regionale sammenhæng i hele Limfjordsområdet og udbredelse af projekt og koncept til kommuner og interessenter i Limfjordsregionen. Dansk Skaldyrscenter (DSC) i Nykøbing Mors er en sektion under DTU Aqua med ansvarsområde for forskning og udvikling indenfor produktion af skaldyr og tang. I relation til DSC er der etableret et formidlings- og oplevelsescenter, der formidler viden om og oplevelser i relation til skaldyr, tang og Limfjorden. DSC kan levere følgende til projektet: 3 Praktisk erfaring med og viden om etablering og drift af opdrætsanlæg til produktion af skaldyr og tang. Både og udstyr der kan bruges ved etablering af fjordhaver. Udplantningsmaterialer til fjordhaverne i form af muslinger i strømper, østersyngel, sporeliner (tang) og hummeryngel. Uddannelse i praktisk håndtering og generelt undervisningsmateriale. Formidling af information om opdræt, Limfjorden, skaldyr, tang mm Faciliteter til workshops om tilberedning af råvarerne. Projektet vil derudover tilknytte den nødvendige ekspertise på en række centrale områder i form af en række specifikke konsulentydelser. Det rådgivende firma Orbicon har således været medvirkende til etablering af fjordhaveforeningen i Ebeltoft Vig og har en række erfaringer, der er centrale for projektet. Orbicon vil bidrage med: a) Udvikling og tilpasning af fjordhavekonceptet til lokale forhold i Limfjorden; b) Udarbejdelse af de nødvendige tilladelser til etablering og drift af fjordhavefaciliteterne ved diverse styrelser samt sikre, at fødevaresikkerheden er i orden; c) rådgivning i forbindelse med foreningsdannelse og foreningsaktiviteter samt informationsarbejde (info-platform til intern kommunikation); og d) etablering af forbindelse og erfaringsudveksling med andre fjordhaver og som drivkraft i at sprede konceptet til andre områder i Danmark. Limfjordsmuseet er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med speciale i Limfjordens kultur- og naturhistorie. Museets ansvarsområde og spidskompetencer er bl.a. Limfjordens maritime historie – særligt søfartshistorie, fiskeri og kystkultur. De senere år har museet desuden specialiseret sig i fjordens frugter. Limfjordsmuseet vil bidrage med en konkret indsats omkring formidling af de sundhedsmæssige og kulturelle aspekter af de produkter, som fjordhaverne skal producere. Formidlingen vil blive knyttet til fjordhaverne både internt i foreningerne, men også som ekstern formidling ved foreningernes fysiske anlæg og som en del af den fælles platform. I ”Fjordha er i Li fjorde s ha e” deltager derudo er ko u er e fra de tæ kte lokaliteter og de il bidrage med teknisk hjælp i etableringsfasen. Aalborg Kommune og Aalborg, som den store by ved Limfjorden, har i de seneste 10 – 15 år omdannet byens havnearealer fra upåagtede industriarealer til attraktive og centralt beliggende bydele ned til Limfjorden, hvor byens sammenhængskraft skal sikres gennem social bæredygtighed med fokus på sundhed og velvære. I Aalborg er der stor interesse blandt foreninger og grupperinger for udvikling af bæredygtige sociale aktiviteter som eksempelvis ”Bæredygtighedsfestivalen”. Vesthimmerland Kommune har en lang kyststrækning i Limfjorden og den maritime kultur er i kommunens turismestrategi udpeget som en af nøglepositionerne. I relation til projektet har Løgstør et særligt potentiale, idet byen rummer mange ildsjæle, der i forvejen arbejder med muslinger m.v. Men også mindre byer som Hvalpsund og Rønbjerg rummer gode muligheder for fjordhaver, når projektet først har demonstreret konceptet. Nykøbing Mors, Morsø Kommune, er Skaldyrshovedstaden i Danmark med hjemsted for den største del af muslingefiskerne, opdrætterne og industrien: Østers- og muslingepremieren fejres årligt med smagsoplevelser tilberedt af gourmet kokke. Nykøbing Mors er desuden hjemby for Dansk Skaldyrcenter. Lemvig, Lemvig Kommune, er en mindre Limfjordsby, med et rigt 4 foreningsliv forankret i den vestlige del af Limfjorden. Le deltagerne tager på østersjagt i Limfjorden ig er udga gspu kt for ”Østerssafari”, h or 3. Baggrund Selvom danskerne flytter fra land til by er der stor interesse for at bevare en tilknytning til naturen og have mulighed for at få glæde af den. Mange vil nødigt undvære byens tilbud men forbinder det grønne med livskvalitet og vil gerne have mulighed for at komme i kontakt med naturen. De danske havne – ikke mindst i Limfjordsegnene – har oplevet et stærkt reduceret aktivitetsniveau igennem mange år. Der er derfor nu mange tomme områder på havnene uden liv og aktivitet, men ide senere år har der dog været stigende fokus på at udnytte disse arealer igen. På byernes havnearealer kan man netop koble det at bo i byen sammen med naturoplevelser. Moderne havnenær byudvikling tilstræber derfor at inddrage vandet og maritime aktiviteter i byrummet. Både for at komme tættere på naturen men også som element på lige fod med bygninger og andre anlæg og i form af egentlige vandrelaterede aktiviteter, der kan skabe liv i byen. Trenden er både national og global. I Danmark kan der ses eksempler på bynær anvendelse af havnene i de største byer som København, Århus og Aalborg, men også i mindre provinsbyer som f.eks. Fredericia og Ebeltoft arbejder man for at knytte havn og by tæt sammen. Udenfor de større byer med klassiske industrihavne har der været en lignende udvikling. Også her er transport- og oplagringsformålene blevet stærkt reduceret og samtidig er kystfiskeriet gået tilbage. Det betyder, at havnene er blevet mere og mere overtaget af fritidssejlere, som kun i begrænsede perioder bringer liv til havnene. Der er således stor interesse for at integrere natur og bymiljø både gennem traditionelle udendørsaktiviteter på de grønne og blå arealer i byen, fx havnebade og sejlads, men også gennem selvstyrende tiltag med økologisk eller energisparende fokus. Fælles for disse aktiviteter er, at de typisk sker i en social sammenhæng og dermed er med til at sikre samhørighed i et bymiljø, som kan have tendens til at isolere den enkelte. Etablering af fjordhaver og fjordhaveforeninger er netop en social aktivitet, som på samme tid vil tilføre aktivitet og faciliteter til tomme havnearealer og skabe mulighed for en sundere levevis for byernes borgere. Danskerne skal være sundere. Mere motion, flere fælles aktiviteter og sundere fødevarer skal skabe en mere sund levestil. Senest har fødevareministeren opfordret til et opgør med danskernes madvaner, så vi i højere grad bruger sunde lokale, friske og traditionsbårne produkter produceret efter årstiderne til det gode måltid som skal indtages i fællesskab. Generelt har der i de senere år været stigende interesse for at producere og anvende autentiske og bæredygtige råvarer. Skaldyr, tang og andre lokale Limfjordsprodukter opfylder til fulde disse kriterier, men disse traditionelle lokale produkter er blevet fravalgt i det danske måltid i en lang årrække, og det meste af produktionen i fx Limfjorden eksporteres. Dermed er der blevet etableret en negativ spiral, hvor manglende efterspørgsel stimulerer og stimuleres af manglende udbud. Der er således et meget stort potentiale for på samme tid at udnytte de naturlige ressourcer, som Limfjorden tilbyder, og medvirke til at forbedre danskernes levevis ved at skabe et øget fokus på skaldyr og tang fra Limfjorden. En nemmere adgang til skaldyr og tang for den almindelige borger vil signalere, at også lokale produkter i Limfjorden og i Danmark kan være efterspurgte, attraktive og af høj værdi og sætte fokus på i højere grad at bruge marine råvarer i det danske måltid. 5 Limfjordsrådet arbejder i øvrigt generelt for at forbedre natur og miljø i og omkring Limfjorden og skabe bedre vilkår for bosætning i Limfjordsregionen gennem andre projekter, der tager udgangspunkt i Limfjordens eksisterende ressourcer så der er mulighed for synergi effekter mellem Limfjordsrådets eksisterende aktiviteter/projekter og fjordhave projektet. 4. Formål Det overordnede formål ed projekt ”Fjordha er i Li fjorde s ha e” er at skabe flere muligheder for ”det gode liv” i byerne omkring Limfjorden. Formålet skal indfries ved at udnytte havnearealer, der ikke længere anvendes til deres oprindelige formål, til et etablere en bæredygtig udnyttelse af Limfjordens potentialer for produktion af gode og sunde marine råvarer. Specifikt er det formålet, at udnytte havnearealer, der ikke længere bruges til deres primære formål, i store såvel som mindre byer i Limfjorden, til bæredygtige aktiviteter, der kan bringe liv til områderne og give rum for sociale aktiviteter, der ikke kræver andet og mere end interesse og engagement. Ved at spænde fra Aalborg til Lemvig udvikles der sideløbende modeller for udnyttelse af havnearealer og etablering af fjordhaver (i havne og udenfor havne), som kan anvendes i hele Limfjordsområdet. Endelig er det et specifikt formål at øge fokus på skaldyr og tang som spændende, sunde og lækre fødevarer. 5. Forventede gevinster a. Byudvikling - forøgede havneaktiviteter Mange havne har oplevet et stærkt reduceret aktivitetsniveau i de senere årtier og særligt er mange havnes fiskerirelaterede aktiviteter under pres. Ved etablering og drift af fjordhaverne skabes der mulighed for nye aktiviteter på den lokale havn i form af sejlads, lagerplads, landing og vedligeholdelse af fjordhaverne, samt et aktivt socialt liv omkring rutinemæssige driftsaktiviteter, tilberedning af produkter og events. Samtidigt vil fjordhaverne gennem aktiviteter relateret til vand og hav gøre det muligt for byens borgere at opleve nye og bæredygtige aktiviteter på havnearealerne og derigennem knytte den nu aktive havn tættere til byen. Dermed vil projektet tilgodese et behov for meningsfyldte aktiviteter, der tager udgangspunkt i byens muligheder uanset om man bor i Lemvig eller Aalborg. Fjordhaverne vil have tilsvarende effekt som de nye kolonihavetyper, hvorom Stadsarkitekt i Aarhus Kommune Stephen Willacy siger: ”Det er ganske enkelt fantastisk med byrum, hvor folk kan mødes på den måde. Det er et særdeles frugtbart tiltag for byen, fordi haverne skaber et større fællesskab og giver mere liv til gader e” b. Borgerinddragelse Projektet har et stærkt almennyttigt og borgerinddragende aspekt gennem etableringen af fjordhaveforeningerne i hver af de fire involverede Limfjordsbyer. Fjordhaverne vil give muligheder for nye 6 sociale aktiviteter for den almindelige borger og kunne danne ramme om et øget fællesskab og fælles aktivitet i byrummet med perspektiver for en sundere og mere spændende levevis. Der vil være de samme gevinster i den blå fjordhave som i de grønne kolonihaver, som oplever en renæssance og nyfortolkning i disse år. Anders Laursen, lokal ”bybo de” i de ye bydel Århus Ø: ”Ud over det positive i at se de små radiser, tomater og gulerødder stige op fra jorden gemmer Ø-Haven også på en anden og måske endnu vigtigere dimension. Der følger en kæmpe sidegevinst. Det viser sig nemlig, at projektets vel nok største værdi er det sociale aspekt i at komme ned til sin have og snakke med sine naboer og de andre, der passer haverne. Det har været med til at skabe et fantastisk fællesskab omkring Ø-Have ” c. Et bedre kendskab til de gode lokale råvarer Fjordhaverne vil medvirke til at Limfjordens ressourcer i højere grad bliver udnyttet lokalt og vil reducere fremmedgørelsen overfor de lokale fødevarer. Projektet vil vise, at vi i Limfjorden tæt på bopælen har en række produkter, som alle kan udnytte. Nemmere tilgængelige lokale fødevarer vil i sig selv medføre, at de i højere grad bliver en del af det daglige måltid og vil i første omgang komme den almindelige borger til gode. På længere sigt il de forøgede i teresse for de ” ye” rå arer medvirke til, at der etableres et lokalt marked for skaldyr og tang. d. Fødevarer, ernæring og sundhed Skaldyr og tang har et stort indhold af proteiner, sunde fedtsyrer og mikronæringsstoffer, som i højere grad bør blive en integreret del af danskernes kostsammensætning. Fjordhaverne vil sikre flere sunde fødevarer af høj kvalitet til den almindelige borger og samtidigt skabe en fortælling om det gode måltid i en social og almennyttig sammenhæng, som kan gøre dette kostråd til en oplevelse frem for en formaning. e. Bæredygtighed Fjordhaverne vil producere lokale råvarer med lavt CO2 print. Produktionen i fjordhaverne kræver ikke tilsætningsstoffer så som medicin og gødning/næringsstoffer. Der må kun arbejdes med lokale danske arter i fjordhaven. Der er således ingen risiko for introduktion af fremmede/invasive arter. f. Turisme Events til markedsføring af Limfjordsprodukter vil have turistappel. Forøget fokus på Limfjordsegnens naturlige og autentiske produkter vil blandt andet have afsmittende effekt på regionens spisesteder som vil være attraktive for turister. g. Samarbejde og udbredelse Projektet vil kunne fungere som model for etablering af fjordhaver andre steder i landet og som model for bæredygtig produktion og udnyttelse af autentiske lokale råvarer. 7 6. Målgruppe Den primære målgruppe i fjordhaveprojektet og fjordhaveforeningerne er den interesserede borger, som får ulighed for at ”dyrke” usli ger, østers og ta g i et so ialt fællesska ude at ehø e særskilte kompetencer og uden at skulle investere i anlæg, ansøge om tilladelser mm. Målgruppen for aktiviteterne i og omkring fjordhaverne omfatter alle voksne borgere (som selvfølgelig kan involvere deres børn). I forbindelse med driften af fjordhaverne vil det blive tænkt ind, at handicappede og ældre/gangbesværede kan være med. Dette kan umiddelbart håndteres i de havnenære fjordhaver, hvor der ar ejdes ed ”flyde roko eptet”. Fjordhaver, som baseres på langlinekonceptet, vil i første omgang ikke kunne involvere handicappede og ældre/gangbesværede, da sejlads og adgang til arbejdsbåde kræver god bevægelighed. Alle kan dog blive involveret i arbejdet med klargøring af grej samt håndtering af høst og vedligeholdelse samt anvendelse/tilberedning/spisning af produkterne fra haverne. Erfaringerne fra Havhaven Ebeltoft Vig viser, at der er interesse for ideen i en bred befolkningsgruppe og at medlemmerne kan håndtere de fleste tekniske udfordringer/krav, der er til fjord-/havhavedriften, at mange deltager i både vand - og landaktiviteter men også at en del fortrækker at deltage i landaktiviteterne. Som udgangspunkt forventer vi at etablere foreninger med et medlemstal på 150-200 medlemmer i hver. Der er dog stor interesse for fjordhaverne og i Aalborg vurderes det, at der kan optages 300 medlemmer. Erfaringen fra Ebeltoft Vig viser, at en veldreven og socialt fungerende forening kører fint med 150 – 200 medlemmer. Der vil være en løbende udskiftning af medlemmer og det skønnes, at ca. 25 medlemmer vil blive udskiftet hvert år. Dermed vil der i løbet af tre år som minimum være 200 - 250 medlemmer af en enkelt forening. Projektet etablerer 4 foreninger, hvorfor der vil være 800 - 1000 personer i fjordhaveforeningerne i projektperioden (Af forsigtighedshensyn er der budgetteret lidt lavere end det forventede medlemstal). Hvis vi forudsætter, at hver fjordhavebruger har et netværk på 4-10 personer, som vil blive informeret om aktiviteterne, il de seku dære ”fjord rugergruppe” ære på: 2.000 – 20.000 personer. Dertil kommer alle, der kommer i berøringen med aktiviteterne på havnene. Bedømt ud fra forhåndsinteressen er der potentiale for at stifte 2 – 4 fjordhaveforeninger i Aalborg på op til 4 lokaliteter, ligesom der allerede nu er en ny forening undervejs på eget initiativ i Thisted. Projektet vil inddrage disse ekstra foreninger i samarbejdet omkring erfaringsudveksling og udvikling af fjordhavekonceptet. Dermed kan det ikke udelukkes, at den sekundære brugergruppe kan blive større end de 20.000. Yderligere vil fjordhaverne i byerne ikke kun være til gavn for medlemmer af foreningerne, men også skabe liv på havnearealerne og en bedre udnyttelse af havnen, hvilket en stor del af byernes borgere vil have glæde af. Denne tertiære brugergruppe kan vurderes at løbe op i størrelsesordenen 50 – 60.000 personer (25 % af de fire byers indbyggere). Endeligt vil projektet igangsætte formidlingskampagner og events, som vil tage udgangspunkt i madkultur, ernæring og brugerinddragende oplevelser, hvor Limfjordens kulturarv med gastronomi, ernæring, 8 madkultur, sociologi og historie vil give en række autentiske oplevelsestilbud og unik viden om ernæring og madlavning. 7. Vurdering af potentiale a. Efterspørgsel Der er stor interesse internationalt såvel som i alle egne af Danmark – og også i Limfjordsregionen - for udvikling af involverende aktiviteter på by- og havnenære arealer og udnyttelse af potentialet for samspil mellem vand og by. Således foregår der i flere havne, i fx Aalborg (The Architecture of Urban Aquaculture, Aalborg) og København (Harbour Farm Copenhagen), udvikling af koncepter for anvendelse af havnearealerne på et overordnet planlægningsmæssigt niveau. På et mere praktisk niveau viser mange henvendelser til Limfjordsrådet, at interessen for fjordhaver rækker langt udover de foreslåede lokaliteter og det kan forventes, at projektet vil kunne være inspirationskilde for lokale foreninger i hele Limfjordsområdet. Konceptet/ideen har allerede været omtalt i både regionale og nationale medier. b. Udbredelse af projektkoncept til andre regioner Projektet omfatter udvikling af fjordhaver både i tilknytning til eksisterende kajanlæg og som anlæg placeret udenfor den egentlige havn i mindre byer, hvor der ikke er plads til fjordhaven i selve havnen. I de tilfælde hvor fjordhaven ikke kan placeres i selve havnen vil den placeres i kort sejlafstand fra havnen og have faciliteter på havnen i form af bådplads, oplagringsplads og skur til grej etc. Projektet vil dermed demonstrere konceptets mangfoldighed og anvendelighed under forskellige forhold. Projektet er tiltænkt en byudviklende effekt i Limfjordsområdet, men fjordhavekonceptet kan også spredes til andre byer og landsdele. Mindre havne i udkantsområder vil være interesserede i at udvide aktiviteterne 9 på de mange havne, som har været under afvikling i mange år. Projektets aktiviteter kan således understøtte bosætnings-, turisme- og erhvervspolitik samt den generelle landdistriktsudvikling med udgangspunkt i at give borgere og turister flere maritime fritidsmuligheder. Dyrkning af marine produkter kan i princippet foregå i så godt som alle danske havne. En lang række arter har optimale forhold ved saltholdigheder over 15 ‰, h ilket i pri ippet udelukker e række østda ske o råder, e so forsøgene i Københavns havn har vist, så kan selv østers overleve her. Dermed er der grobund for opdræt af marine organismer i stort set hele landet, hvis foreningerne blot ikke har ambitioner udover det biologisk mulige og har en vis tålmodighed med at produktet når spisestørrelse. I områder med lave saltholdigheder vil fjordhaveforeninger dog være helt afhængige af leverancer af udplantningsmateriale ude fra, fx fra Limfjorden. c. Metodeudvikling Produktionen af skaldyr og tang i fjordhaverne vil blive baseret på både de velkendte langliner, som anvendes af de kommercielle lokale muslinge- og tang-producenter og på flådebaseret produktion, hvor produktionslinerne monteres på flydende platforme. Der vil blive udviklet produktionssystemer, som pri ært ka hå dteres fra i dre åde eller direkte fra platfor e e. ”Tu ge løft/ eho et for stor aski kraft” – skal begrænses til forankring af bæreliner og afmærkningsbøjer og skal håndteres ved assistance fra lokale fiskere og Dansk Skaldyrcenter. I de indledende stadier vil udsætningsmaterialet blive produceret på Dansk Skaldyrcenter, men foreningerne skal i løbet af projektet udvikle kendskab og viden, så de efterfølgende enten kan være selvforsynende, fx med muslinger, eller selv kan afgøre, hvilket udsætningsmateriale, de vil investere i. Denne fremgangsmåde sikrer hurtigt udbytte og dermed fastholdelse af interessen og kan tjene som model for andre foreninger i andre dele af landet. I forbindelse med fjordhaveprojektet vil der blive etableret metodebeskrivelser for produktion af sukkertang, blåmusling og øster. Metodebeskrivelserne opdateres løbende af fjordhavebrugerne så lokale erfaringer opsamles/dokumentres og kan anvendes fremover samt deles med andre fjordhaver/fjordhaver. Ved at systematisere og koordinere udviklingen af konceptet i alle led vil det være muligt at beskrive og udvikle metoder på et væsentligt bedre grundlag end det nuværende. Herved vil koncept og metode kunne ”eksporteres” til a dre dele af la det, so eskri else af ” est pra ti e”. 8. Forankring Gennem Limfjordsrådets repræsentation i alle kommuner rundt om Limfjorden er projektet solidt forankret i hele Limfjordsregionen. Yderligere er de deltagende kommuner/byer udvalgt fra storbyen Aalborg i øst over Løgstør og Nykøbing M. i den centrale Limfjord til Lemvig i vest, således at projektet har den rette geografiske spredning tværs igennem Limfjorden. 10 Gennem de fire kommuner vil projektet blive tilknyttet eksisterende og kommende byudviklingsprojekter. I Aalborg vil etablering af fjordhaver og fjordhaveforeninger samt anlæg af haver eksempelvis ske i bynære havneområder, hvor der i forvejen arbejdes med bæredygtig havneudvikling. Limfjordsrådet og særligt de fire deltagende kommuner vil sikre projektets kontakt til eksisterende borgergrupper, som vil være udgangspunkt for etablering af fjordhaveforeninger og netværk i øvrigt. Formidling vil i øvrigt ske i samarbejde med Limfjordsmuseet som også er tilknyttet projektet og som gennem mange år har udforsket og formidlet Limfjordens kulturarv. Limfjordsmuseet vil være central i synergiskabelse samt opkobling til og implementering i eksisterende muslinge- og østersevents. Samarbejde med Region Nordjylland og region Midtjylland vil i øvrigt sikre formidling af konceptet og synergi med andre tilsvarende programmer. Herunder nationale kampagner for branding af skaldyr nationalt og internationalt. 9. Projektets aktiviteter og leverancer - Fjordhavekonceptet trin for trin a. opbygning af havnefaciliteter Der er i projektet lagt op til, at der på forskellige lokaliteter kan være forskellige typer anlæg og at disse defineres. I Aalborg og Løgstør vil fjordhaverne ligge i havnen i forbindelse med faste strukturer som moler, mens der i Nykøbing og Lemvig vil blive tale om fjord-haver udenfor havneområdet i form af små opdrætsenheder. Når der i de indledende faser er fundet de rette lokaliteter, vil en primær projektaktivitet være etablering af de fysiske strukturer. Dette vil ske som et samarbejde mellem fjord-haveforeningerne, Fjordhave-projektdeltagerne og de kommunale tekniske forvaltninger. I havnene vil anlæggene skulle indgå i byudviklingen i området og vil derfor blive tilpasset denne, men som generelt princip forventes anlæg baseret på en form for platforme, hvorfra udplantningsmaterialet udhænges. Dermed sikres nem og sikker adgang for foreningernes medlemmer til deres afgrøder. 11 Illustration fra: The Architecture of Urban Aquaculture, Aalborg. Etablering af platformene gennemføres i projektet. I Lemvig og Nykøbing M., hvor der ikke er plads i selve havnen, etableres mindre fjordhaveområder, hvor der indenfor et afmærket område udspændes langliner, hvorfra dyrkningen kan foregå. Etablering af afmærkning og langliner gennemføres af projektet. Det vil på længere sigt være op til fjordhaveforeningen selv at afklare, hvordan medlemmerne får adgang til deres afgrøder, fx i form af foreningsbåde eller lejede fartøjer. Fjordhaveprojektet vil dog i mindre omfang være behjælpelig hermed. I projektet planlægges forholdsvis simple havneanlæg, der ikke kræver et stort budget, men der er naturligvis mulighed for at etablere større arkitekttegnede anlæg som illustreret ovenfor. Der skal etableres faciliteter på havnene, som kan understøtte fjordhaveaktiviteterne både på fjorden i forbindelse med etablering, drift, høst og vedligeholdelse af produktionsanlæg og på havnene, hvor fjordhavernes produkter bringes i land og skal gøres klar til at tage med hjem eller tilberedes i fællesskab. Faciliteterne på selve havnen omfatter kajplads/bådplads samt landgangsstiger/-broer. Desuden er der behov for et område, som kan aflukkes til lagerplads for udstyr og et skur/klubhus med borde og bænke og kogegrej/grill/rygeovn, hvor foreningens medlemmer kan mødes og arbejde/tilberede produkterne fra fjordhaven. Projektet vil i mindre omfang etablere faciliteter på havnene (borde, bænke mv) og vil i samarbejde med de respektive kommuner arbejde for at etablere lagerplads, klubhus mv. ligesom det vil blive tilstræbt at indgå i samarbejde med kommune/havn og andre foreninger på havnen fx sejlsportsklub om toiletfaciliteter og adgang til større lokaler til events og arrangementer samt generalforsamling. Ved alle faste installationer og faciliteter, som anvendes i fjordhaveforeningerne, vil der blive opstillet informationsskilte, som både orienterer om den aktuelle forening og om projektet generelt. b. etablering af fjordhaveforening/-netværk Fjordhave-projektet vil etablere rammerne og gøre det muligt for folk med interesse for dyrkning/produktion af skaldyr og tang at producere til eget forbrug igennem fjordhaveforeninger. Før etablering af fjordhaverne skal der indhentes tilladelser fra myndigheder bl.a. NaturErhvervstyrelsen, Kystdirektoratet, Farvandsvæsnet etc. Ansøgninger og kommunikation med myndighederne håndteres af projektorganisationen. Etablering af lokale fjordhavefore i ger aseres på rekrutteri g af lokale ”ildsjæle” sa t informationsmøder, hvor projektet præsenteres og interesserede indbydes til at tegne medlemskab. I tilfælde af større interesse for medlemskab end foreningernes kapacitet vil der blive etableret venteliste. Formelle forhold omkring foreningsdannelsen samt afholdelse af møder, etablering af internetbaserede informationsplatforme etc. understøttes af projektorganisationen. Der er udviklet et møde - og kommunikationskoncept i forbindelse med driften af Havhaven Ebeltoft Vig, som vil blive tilpasset/videreudviklet til brug i forbindelse med fjordhaverne i Limfjorden. Kommunikationsstrategien omfatter også nedsættelse af en række arbejdsgrupper, som tager sig af f.eks.: - båddrift 12 - produktion af blåmuslinger produktion af østers produktion af tang afholdelse af arrangementer Når faciliteterne er etableret skal fjordhaverne drives og vedligeholdes af de lokale fjordhave-brugere. I de første 2 år af driftsfasen (projektets andet og tredje år) understøtter projektet drift og vedligeholdelse i samarbejde med brugerne. Herefter overtages driften og afholdelse af alle driftsomkostninger af fjordhavebrugerne med eventuel støtte fra lokale sponsorer. Der vil blive gennemført kursusforløb, hvor medlemmerne i fjordhaveforeningerne vil blive oplært i at etablere og drive en fjordhave. Fjordha er e eta leres so et et ærk ed fælles a f.eks. ”Fjordha er i Li fjorde ” e s de e kelt fjordhaver får deres eget lokale navn. Navngivning af de lokale fjordhaver håndteres af de lokale foreni ger. Der ud ikles et fælles logo for ” oderfore i ge ” sa t lay-out for de lokale fjordhaver, så det tydeligt fremgår at de forskellige fjordhaver er del af samme overordnede projekt/aktivitet. Der vil blive etableret kontakt til andre tilsvarende projekter, f.eks. Havhaven Ebeltoft Vig og Maritime Køkkenhaver med det formål at udveksle erfaringer og udvikle fælles aktiviteter/events og aktiviteter som kan bruges lokalt. c. Produktion, levering, drift og høst af muslinger og østers – og senere makroalger og eventuelt hummer. Dansk Skaldyrcenter råder over et klækkeri, der kan producere yngel af østers, sporeliner med sukkertang og yngel af hummer samt et produktionsanlæg, hvorfra der kan leveres muslinger til udplantning i fjordhaver i havnene og til fjordhaver i mere åbent vand. Langliner med muslinger i fjordhave i åbent vand i Limfjorden I projektets første to år vil DSC levere det nødvendige udplantningsmateriale til de forskellige fjordhaveforeninger og sørge for, at det bliver leveret i en stand, så det er parat til udplantning. Efter projektets første sæsoner, vil DSC stå som garant for leverancer af udsætningsmateriale, der af haveforeningerne vil kunne købes på DSC. 13 Muslinger, østers og ta g leveres til fjordhaver e. Musli ger e leveres i ”strø per” til videre vækst. Alternativt vil det i de vestlige dele af Limfjorden, og måske endda i Aalborg havn, være muligt at samle muslingeyngel op på såkaldte yngelfang og foreningerne kan i et vist omfang blive selvkørende, hvad angår muslinger. I Lemvig vil det endvidere være muligt at samle østersyngel op med yngelsamlere, men det er tvivlsomt om det kan lade sig gøre i større omfang i resten af Limfjorden. Sporeliner til tang skal købes, men det er i princippet en teknik, som kan læres. Efter projektet kan de enkelte medlemmer eller den enkelte forening således vælge fremgangsmåde for den videre produktion. Driften omfatter tilsyn med liner, rensning af muslinge-/østersbure/lanternenet samt evt. opbøjning og issikring. Produktionscyklus vil variere mellem arter og i et vist omfang lokaliteter, men vil for muslinger være på ca. 1-1,5 år, for sukkertang på ca. 0,5 år, for østers på ca. 2-4 år og for hummer noget længere. Det betyder at der indenfor projektets levetid vil kunne høstes afgrøder af de fleste arter. Medlemmerne tilser og passer fjordhaven. Årshjulet for driften af fjordhaverne vil første år være påvirket af etableringen af selve fjordhaverne. Etableringen kan foretages i den sene vinter/det tidlige forår 2015. I maj måned gøres yngelopsamlere klar til opsamling af blåmuslinger, som slår ned i første halvdel af juni. Den opsamlede muslingeyngel skal opsamles og sorteres og fordeles i strømper og hænges ud igen i løbet af august/september, hvor ynglen har nået en størrelse på 20-30 mm men det er vigtigt at anlæg og muslinger/østers/tang tilses løbende 14 igennem sæsonen ligesom man luger ukrudt bort i den traditionelle kolonihave. I sensommeren kan der alternativt indkøbes og og udhænges strømper med muslingeyngel fra kulturer i Limfjorden, som kan opnå konsumstørrelse (4-6 cm) i løbet af det efterfølgende år. Det første år vil det sandsynligvis blive vanskeligt for foreningerne at få strømpet. Derfor vil projektet sikre afgørder i form af strømper leveret af DSC. Tang kan udhænges i form af såliner i september/oktober og kan forventes afhøstet første gang i foråret 2016. I december gøres der vinterklar – dvs. undersænkning forberedes og de dele af de faste anlæg i havnene, som ikke kan tåle is, hentes op. I løbet af vinteren klargøres udstyr, så alt er parat til udhængning/udlægning og opbøjning af de eventuelt undersænkede liner i februar/marts alt afhængigt af vejret. I løbet af projektperioden vil driften i fjordhaverne blive tilpasset de behov og ressourcer fjordhavebrugerne har til rådighed, så årshjulet vil blive ændret tilsvarende. Muslinger og tang høstes. 15 •tilsyn af fjordhaven •høst af muslinger og østers •vinterforberedelse •kurser og undervisning oktober december januar marts juli september april - juni •vintersikring af anlæg •reparation af grej •klargøring til sommersæson •formidling •kurser og undervisning •opsamling af små muslinger •muslinger og østers sættes ud •høst af tang •tilsyn af fjordhaven •formidling •udsætning af tang •tilsyn af fjordhaven •høst af muslinger og østers •events Årshjul for ”Fjordhaver i Li fjorde s hav e” d. Kurser og undervisning I forbindelse med etablering af fjord-haveforeningerne vil DSC gennemføre en almen introduktion til produktion af de udvalgte skaldyr- og tangarter og undervisning i metoder, materialer, årsplan mm. Introduktion og undervisning vil basere sig på hands-on-princippet og derfor i videst muligt omfang foregå på anlæggene. Derudover vil DSC løbende i projektet fungere som tilkalde-konsulent og hjælpe med driften i den første produktionscyklus. 10. Synlighed Projektet vil tilstræbe at opnå stor synlighed både i form af formidling men også fysisk på de enkelte lokaliteter. Der vil blive opstillet let genkendelige og ensartede tavler med information og logo i forbindelse med de fire fjordhaver. Udstyr og faciliteter vil blive mærket med logo og information om, hvor der kan findes information om fjordhaveprojektet. Projektet har stor interesse i det nordjyske. Der har allerede været flere indslag i såvel aviser som radio. Fjordhaverne vil få egen hjemmeside med information om projektet og med eget intranet hvor de enkelte fjordhaveforeninger kan udveksle erfaringer og koordinere arbejdet. Gennem events og via eksisterende formidlingskanaler (koordineret af Dansk Skaldyrcenter) vil projektet og projektets udvikling blive præsenteret. Gennem Limfjordsrådet vil de 18 kommuner blive orienteret om projektet og de 18 16 kommuner vil blive involveret i projektets videre færd blandt andet i en diskussion om oprettelse af yderligere fjordhaver. 11. Formidling Formidling af projektet er en kerneopgave. Formidlingen vil blive delt op i forhold til to forskellige målgrupper: 1) Eksternt til borgere i Limfjordsområdet og resten af landet; samt 2) internt til miljøet omkring fjordhaverne og foreningerne. I den eksterne del af formidlingen vil der blive lagt vægt på at kommunikere projektets grundkoncept, ideerne og udviklingen i projektet. Formidlingen vil fokusere på konceptideen med at sikre mere liv på havnearealerne – ”det lå i d i ye ” - og i den forbindelse omhandle konkrete aktiviteter i de enkelte fjordhaver, men vil også udbrede ideen om bæredygtig anvendelse af Limfjordens naturlige potentiale. Bæredygtig byudvikling er en aktuel diskussion ikke mindst i Aalborg men også i de mindre byer omkring Limfjorden, fordi gamle havnearealer giver muligheder for at skabe naturnære byrum. Projektet vil placere sig synligt i denne diskussion og gennem aktiv formidling af konceptet og deltagelse i de fora, der diskuterer byudvikling i Aalborg og omkring Limfjorden, gøre borgerne opmærksomme på muligheden for at indføre "det grønne og det blå" i byudviklingen. Der il således li e sat for idli gsakti iteter i ga g, der he e der sig til offe tlighede , ”ekster e” borgere og til miljøet omkring byudvikling i Limfjorden og som fremhæver konceptet, samarbejdspartnerne, deres rolle i projektet og ikke mindst Nordea-fondens rolle og betydning. Kommunikationsvejene vil dels være den lokale og regionale presse, som samarbejdspartnerne har nære forbindelser til, viral spredning gennem hjemmesider og Facebook og dels en egentlig projekt-hjemmeside. Projekt-hjemmesiden præsenterer den bærende ide, fremdrift, fjordhaveanlæggene og foreningerne sammen med en beskrivelse af fjordhaveaktiviteterne og generel information om arter, produktionscyklus, produktionsmetoder, Limfjordens økologi og skaldyrenes historie i Limfjorden og deres sundhedsværdi. Et andet element i den eksterne formidling er projektets engagement i tilstødende aktiviteter som fx fokusområder i den regionale udviklingsstrategi, by- og havneudvikling i regionen og de mange fødevareevents, som er knyttet til Limfjorden. I forhold til diverse udviklingsfora vil Limfjordsrådet være drivende i projektets deltagelse i diskussionerne og vil sammen med DSC og Limfjordsmuseet sikre, at projektet bliver manifesteret og konceptet formidlet. I forhold til regionens mange havneevents mm. vil der blive gennemført en specifik indsats for at skabe synergi ved at koble projektet og fjordhaverne til fx Muslingefestivallen i Nykøbing, muslinge-høstfest og DM i østersåbning i Løgstør, Østerspremiere i Nykøbing, Aalborg Regatta, Nordvestjysk fjordkultur i Stuer mm. og i hele projektperioden være til stede ved an lang række havnearrangementer med mobile udstillinger. Denne del vil Limfjordsmuseet stå for. Den eksterne kommunikation vil i princippet slutte med projektets afslutning. Limfjordsrådet opretter og driver projekt-hjemmesiden i samarbejde med DSC og inddrager i nødvendigt omfang øvrige projektdeltagere i arbejdet. Den interne del af kommunikationen skal rette sig direkte mod fjordhaveforeningerne. Denne del vil ligeledes bestå af to dele: En fjordhave-hjemmeside og events (se nedenfor), der skal bringe foreningerne 17 sammen og skabe entusiasme omkring projektet. Fjordhave-hjemmesiden vil ligeledes blive opdelt i en generel sektion med dyrkningsbeskrivelser, praktisk information om tilladelser, ansøgningsskemaer og selvfølgelig generelle nyheder af værdi for alle foreningerne samt foreningernes egne hjemmesider og intranet, hvor foreningerne selv står for i dholdet. De e hje eside skal sikre ”i ter ” ko u ikatio omkring fjordhaverne i Limfjorden til fjordhavebrugerne, og vil blive oprettet i projektet af Limfjordsrådet i samarbejde med foreningerne, men vil efter projektet blive drevet af foreningerne. Den interne hjemmeside vil i de generelle dele ligeledes kunne fungere som blikfang for interesserede udenfor foreningerne. Der vil endvidere blive gennemført en række større events for de kommende fjordhavebrugere med henblik på at etablere sammenhold og skabe fælles oplevelser. Events vil omfatte praktiske kurser i opdræt af muslinger og østers samt dyrkning af tang på Dansk Skaldyrcenter med deltagelse af 3-400 fjordhavemedlemmer. Kurserne vil være et supplement til de praktiske hands-on aktiviteter i foreningerne på anlæggene og vil have mere generel karakter med bred information om organismerne og Limfjordens økologi. Derudo er il der li e afholdt e række ” adla i gsaft er”, h or fore i ger e li er i iteret til DSC’s skolekøkken og her vil få mulighed for at lære alt om tilberedning af skaldyr og tang. Der vil blive gennemført en række større events for de kommende fjordhavebrugere med henblik på at etablere sammenhold og skabe fælles oplevelser. Events vil omfatte praktiske kurser i opdræt af muslinger og østers samt dyrkning af tang på Dansk Skaldyrcenter med deltagelse af 3-400 fjordhavemedlemmer. Kurserne vil være et supplement til de praktiske hands-on aktiviteter i foreningerne på anlæggene og vil have mere generel karakter med bred information om organismerne og Limfjordens økologi. Derudover vil der li e afholdt e række ” adla i gsaft er”, h or fore i ger e liver inviteret til DSC skolekøkken og her vil få mulighed for at lære alt om tilberedning af skaldyr og tang. Fjordhaverne implementeres i eksisterende muslinge- og østersevents, hvor fjordhaverne og fjordhaveideen præsenteres - her i blandt Muslingefestival og Østers- og muslingepremieren. Tilsvarende vil Fjordhaverne blive ko let til ”Mad og nationale kampagner for øget brug af skaldyr. i der”, ”fra fjord til ord” og a dre tils are de 12. Tilladelser og myndighedsbehandling Før etablering af fjordhaverne skal der indhentes tilladelser fra myndigheder blandt andet NaturErhvervstyrelsen, Kystdirektoratet, Farvandsvæsnet etc. Ansøgninger og kommunikation med myndighederne vil blive håndteret af projektorganisationen i dialog med de respektive kommuner. Der hvor en fjordhave placeres tæt på eller i et NATURA 2000 område, skal der udarbejdes en NATURA 2000 konsekvensvurdering og muligvis også en miljøscreening/miljøvurdering af projektet. Ansøgning vil blive udarbejdet af projektorganisationen og i samarbejde med de enkelte kommuner. Der er gennemført en pre-screening af de præsenterede mulige fjordhavelokaliteter. Der skal dog gennemføres en egentlig godkendelsesprocedure inden anlæg. Denne forventes igangsat umiddelbart efter projektets opstart. 18 Etablering af fjordhaver vil typisk kræve sikkerhedsstillelse fra ansøgers side. Tilladelse vil blive indhentet gennem de fire kommuner og kommunerne vil stå som garant for anlæggene og deres eventuelle fjernelse. Naturerhvervsstyrelsen oplyser at der i andre sammenhænge er givet tilladelse til etablering af diverse anlæg i marine områder såvel som i havne med offentlige institutioner som ansøger. På den baggrund forventes det at etablering af fjordhaver ved/i de udvalgte havne vil være uproblematisk mht. tilladelser fra offentlige myndigheder. Tidsrammen for at få en tilladelse til etablering af muslingeopdræt og tangopdræt er normalt 2-4 måneder. 13. Risici Det vurderes, at der ikke er væsentlige risici eller forhindringer, der kan hindre anlæg af fjordhaverne. Der er dog en række forhold, som vil blive sikret gennem projektet. Blandt andet: Anlæggene skal etableres efter Kystdirektoratets retningslinjer Anlæg og foreningsmedlemmer skal forsikres Der skal gennemføres en miljøvurdering og sikring imod eventuelle forureningskilder. Algegifte kan akkumulere i muslinger og østers så de ikke umiddelbart kan spises af mennesker. Der er etableret en professionel overvågning af forekomst af algerne som producerer toksinerne og af indholdet af algegifte i muslinger og østers. Indsamling af muslinger og østers i fjordhaverne skal naturligvis sørge for at informationen om forekomst af algegifte i muslinger/østers kommer i spil ved planlægning af høst. Supplerende målinger af algegifte og alger kan foretages lokalt for at få et præcist billede af forholdene i selve fjordhaverne. Risikoen for mikrobielle forureninger fra lokale spildevandsudløb og tømning af latriner fra skibe vil blive minimeret ved at vælge lokaliteter, som ikke er påvirkede af spildevandsudløb samt ved at i for ere ”det sejle de folk” o pla eri ge af fjordha er e og h orda de skal forholde sig til fjordhaverne, når de er på søen. Iltsvind vil kun i meget lille grad udgøre en trussel for fjordhaverne da muslinger mv. er hængt op i vandsøjlen, hvor iltforholdene kun sjældent er så dårlige, at muslinger og østers dør. Angreb fra edderfugle som spiser store mængder skaldyr inkl. blåmuslinger kan forekomme – men det forventes, at risikoen for angreb i Limfjorden er lille, fordi edderfuglenes hovedudbredelse er på de mere åbne kyster f.eks. i de sydlige Kattegat. Risikoen for havari på anlæg pga. storm/ekstrem høj-/lavvande minimeres ved at anvende velkendte forankringsmetoder. Risikoen for havari pga. påsejling minimeres ved anvendelse af den krævede afmærkning samt information i de lokale havne/sejlklubber etc. om placering og afmærkning af fjordhaverne. 14. Placering af anlæg Fjordhaverne vil blive placeret i Aalborg, Løgstør, Nykøbing M. og Lemvig, således at hele Limfjorden er repræsenteret i projektet fra vest til øst med tre mindre byer samt storbyen Aalborg. 19 Fjordhavernes placering i projektet Den endelige placering af anlæggene vil blive fastlagt i samarbejde med fjordhaveforeningerne. Aalborg Østre Havn som i disse år udvikles fra industriareal til ny og moderne bydel hvor målet er at skabe en tæt urban bydel med et anderledes bymiljø - skabt i mødet mellem den industrielle kulturarv, moderne arkitektur af høj kvalitet og et aktivt byliv. Her vil havnebassinet og arealerne langs kajkanterne blive prioriteret højt som et attraktivt byrum med et stort potentiale for aktiviteter på vand og land og hvor der udlægges rekreative zoner til sikring af opholdsmuligheder i tilknytning til vandet. Nørresundbys havnefront mellem Limfjordsbroen og jernbanebroen hvor der er fokus på at indrette byområdet med en række forskelligartede og rekreative opholdsmuligheder både i tilknytning til de eksisterende beboere og funktioner, og i tilknytning til de nye bebyggelser, som primært består af boliger i et mix af ejerformer og beboergrupper sammen med lystbådehavn og klubhuse for foreninger med 20 forskellige vandaktiviteter. Projektet vil blive tilkoblet planlagt projekt til genbrug af vindmøllevinger som roer fra ”fastla det” til ye rekreati e øer se illustratio Langs fjorden i Vestbyen – blandt andet i tilknytning til lystbådehavnen. Vestbyen fremstår i dag flere steder nedslidt og umoderne på trods af nær tilknytning til de centrale byområder og de rekreative fjordområder, som er et stort aktiv for bydelen. Etablering af fjordhave vil være et bidrag til at ændre bydelen til at blive et moderne og bæredygtigt kvarter i Aalborg og er allerede indtænkt som vigtig del af Lindholm Strandpark. ”Vi gebro” ved Li dhol Stra dpark Løgstør Løgstør havn er beliggende direkte ud til Løgstør grunde, der med sine ringe dybde udgør et sikkert farvand at operere i. De senere år har Løgstør oplevet en øget søgning af havnen og dens rekreative muligheder. Samtidigt er Vesthimmerland langt fremme med udviklingen af en ny marina. Udviklingsarbejdet med en ny marina opererer netop med muslingekoncepter og nye og alternative muligheder for at give borgere og turister nemmere adgang til vand og aktiviteter. En alternativ lokalitet er ved sommerhusområdet ved Lendrup, der med en god dybde og stenrev bl.a. er kendt som et godt sted for hummerfiskeri. 21 Nykøbing Mors Det forventes at fjordhaven i Nykøbing kan placeres ud fra øststranden i relativ nærhed til Dansk Skaldyrscenter. Her vil der være gode opvækstforhold og tilstrækkelig dybde i modsætning til selve havnen i Nykøbing som er lille og lavvandet. Lemvig Anlægget placeres i Lem Vigs åbning imod Limfjorden eller umiddelbart nord for Gjeller Odde. Vanddybden skal være mindst fire meter og der skal være tilstrækkelig vandskifte ligesom anlægget skal placeres således at færdsel på Limfjorden ikke generes. 15. Målbare målsætninger og evaluering I projektet opstilles målbare målsætninger som vil blive inddraget i den afsluttende evaluering af projektet. Målsætningerne er: - Etablering af minimum fire fjordhaveforeninger Optagelse af minimum 800 – 1000 fjordhavemedlemmer Afholdelse af minimum 8 events Udarbejdelse af minimum 10 formidlingsprodukter (pjecer, flyers, best practicedokumenter mv) 22 - Etablering af hjemmeside Medlemstilfredshedsundersøgelse med min. 80 % brugertilfredshed. Xx antal deltagere på fjordhavekurser på DSC. Evalueringen vil i øvrigt bestå af en bred markedsundersøgelse af blandt andet kendskabet til fjordhaveprojektet i det nordlige Jylland og projektets gennemslagskraft samt en evaluering i Limfjordskommunerne i forhold til opnåede gevinster, projektperiodens forløb og fjordhavernes videre færd men også i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt fjordhavernes medlemmer, som skal belyse behovet for ændringer i projektdriften og give mulighed for feedback fra det enkelte foreningsmedlem. Yderligere vil der blive udarbejdet en række håndbøger, brugervejledninger og anvisninger for fjordhaveproduktion af blåmuslinger, østers og tang i forbindelse med projektet som løbende vil blive opdateret og som vil dokumentere ” est pra ti e” og kan tages i anvendelse i forbindelse med tilsvarende projekter i andre dele af Limfjorden og Danmark i øvrigt. 16. Fremtidig plan og organisation Anlæg af de fire fjordhaver og etablering af tilhørende fjordhaveforeninger vil blive gennemført i projektperioden. I projektets sidste fase vil der blive etableret en sammenslutning af fjordhaveforeningerne, således at der efter den tre årige projektperiode vil være en organisation, som kan bistå nye fjordhavers etablering og kan bidrage til erfaringsudveksling. Den fremtidige organisation vil blive etableret i overensstemmelse med resultatet af projektevalueringen. De fire kommuner, hvori projektets fire fjordhaver etableres vil være ansvarlige for det enkelte anlæg placeret i den enkelte kommune også når projektperioden ophører. Det forventes dog, at den fremadrettede drift forestås af fjordhaveforeningen. I løbet af projektperioden skal ejerforhold og ansvar afklares endeligt. 17. Organisation Projektets overordnede ansvar ligger hos Limfjordsrådet. Projektledelsen er placeret i Limfjordssekretariatet (Sekretariat for Limfjordsrådet) og det faglige projektansvar ligger hos Dansk Skaldyrcenter. Projektet har i øvrigt to centrale samarbejdspartnere, som en involveret i kraft af deres store erfaring indenfor de respektive arbejdsområder: Orbicon (Udvikling af tekniske faciliteter - metodeudvikling, Etablering af fjordhavanlæg, teknisk bistand, Etablering og kontakt til fjordhaveforeninger, Myndighedsopgaver, tilladelser mv.) Limfjordsmuseet 23 (Events, Formidling og markedsføring) Samarbejdspartnere i øvrigt: Region Nord, Region Midt, FOOD under Erhvervs- og Vækstministeriet Limfjordssekretariatet og Dansk Skaldyrcenter vil gennemføre projektet med erfarne og kompetente medarbejdere ansat i de to institutioner, som har erfaring med og udfører andre af institutionernes kerneopgaver. Limfjordssekretariatet forventer at den daglige projektledelse vil ligge hos én fastansat medarbejder med en belastning på i størrelsesordenen 1/2 årsværk. Det overordnede ansvar for projektet vil ligge hos henholdsvis Torben Bramming Jørgensen i Limfjordssekretariatet og Jens Kjerulff Petersen på Dansk Skaldyrcenter. Opgaveansvar: Projektejer Projektledelse Faglig projektledelse Opvækst, produktion og levering af Limfjordsprodukter til fjordhaver, kontakt til produktionsenheder Udvikling af tekniske faciliteter metodeudvikling Etablering af fjordhavanlæg, teknisk bistand Etablering og kontakt til fjordhaveforeninger Opgaver af biologisk-faglig karakter Myndighedsopgaver, tilladelser mv. Events Limfjordsrådet Limfjordssekretariatet Dansk Skaldyrscenter Dansk Skaldyrscenter Dansk Skaldyrscenter Dansk Skaldyrscenter Limfjordssekretariatet, Aalborg, Løgstør, Lemvig og Morsø Kommune Dansk Skaldyrscenter Limfjordsekretariatet Dansk Skaldyrscenter, Limfjordssekretariatet Dansk Skaldyrscenter, Limfjordssekretariatet, Limfjordssekretariatet Formidling og markedsføring Sekretariatsfunktioner 18. Tidsplan Fjordhaveprojektet er et tre-årigt projekt, som derefter skal være selvkørende. Tidsplan (ÅRSHJUL) for fjordhaveprojektet 1/1 2015 – 1/7 2015: Udvikling af fjordhavekonceptet Etablering af fjordhaveforeninger Identificering af egnede områder til etablering og drift af fjordhave/fjordhaver Metodeudvikling 24 Udarbejdelse af ansøgninger om tilladelse til etablering af produktionsanlæg af skaldyr og tang, afmærkning af anlæg etc. Drift af fjordhave – første vækstsæson 1/7 2015 – 1/1 2016 Etablering af fjordhaveforeninger Anlæg af fjordhaver Metodeudvikling Drift af fjordhave – første vækstsæson Høst af fjordhaveprodukter 1/1 2016 – 1/7 2016 Drift af fjordhave – anden vækstsæson Markedsføring - Udbredelse af fjordhavekonceptet i de øvrige Limfjordskommuner Høst af fjordhaveprodukter 1/7 2016 – 1/1 2017 Drift af fjordhave – anden vækstsæson Markedsføring - Udbredelse af fjordhavekonceptet i de øvrige Limfjordskommuner Events Høst af fjordhaveprodukter 1/1 2017 – 1/7 2017 Drift af fjordhave – tredje vækstsæson Markedsføring - Udbredelse af fjordhavekonceptet 1/7 2017 – 31/12 2017 Drift af fjordhave – tredje vækstsæson Markedsføring - Udbredelse af fjordhavekonceptet Etablering af fjordhavesammenslutning Events Høst af fjordhaveprodukter Evaluering, afrapportering, overdragelse og videreførsel af fjordhavekonceptet 25 Bilag 3. VEDTÆGTER - Foreningen ”Fjordhaver i Lemvig” Foreningens baggrund. Fjordhaven i Lemvig er etableret so é af fire fore i ger i projektet ”Fjordhaver i Li fjorde ” so er et projekt under Limfjordsrådet og støttet af Nordea-fonden i tre år fra 1. januar 2015 til 31. december 2017. Ideen med fjordhaver er at gøre det muligt for lokale interesserede at producere skaldyr og tang i små mængder til eget forbrug. I modsætning til produktion på land, kræver dyrkning af fjordens produkter, at producenterne slår sig sammen om at etablere produktionsstrukturer på vandet og fjordhaveforeningsfaciliteter på selve havnen. Disse tjener som basis for produktionen i fjordhaverne og de tilhørende foreningsaktiviteter. Dermed bygger fjordhavekonceptet videre på den danske foreningstradition og vil dermed udover de aktuelle produkter også kunne skabe liv på de arealer, hvor produktionen skal finde sted. § 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Fjordhaver i Lemvig". Foreningen er en frivillig, almen nyttig forening, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med CVR-nummer xxxxxxx. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Lemvig Kommune. § 2. Foreningens formål og værdier Stk. 1. Foreningens formål er: .a. at drive fjordhaveforeningen "Fjordhaver i Lemvig" at producere hjemmehørende marine råvarer til eget brug .b. At gennemføre projektet (Fjordhaver i Limfjorden) med fysisk etablering, idriftsætning og videre udvikling af Fjordhaven Lemvig. .c. At sikre Fjordhaven Lemvig’ tilk yt i g til aktiviteter og projekter på aktuelle havneområder i Lemvig Kommune. Foreningen skal medvirke til at formidle kystkulturen og det autentiske miljø til oplysning, glæde og gavn for foreningens medlemmer, byens borgere, erhvervslivet, turismen og almenvellet. .d. At medvirke til etablering af nye Fjordhaver primært i, men også uden for Limfjorden. Foreningens stiller vederlagsfrit sin viden og erfaring til rådighed for almenheden. Stk. 2. Disse formål tilgodeses ved: .a. At skabe et aktivt, fagligt miljø omkring drift af Fjordhaver med bæredygtig produktion af skaldyr og tang gennem tiltrækning, fastholdelse og udvikling af en bred medlemskreds med kendskab bl.a. til produktionsmetoder, produkter og vedligehold af marine råvarer. .b. .c. Stk. 3. At deltage aktivt og engageret i lokalsamfundet, herunder samarbejde med andre foreninger, institutioner og erhvervslivet om udnyttelse af potentialet i Fjordhaverne samt medvirke til at udvikle kulturaktiviteter med udgangspunkt i Fjordhaven Lemvig og livet omkring havnen og i fjorden. At indgå i andre sammenhænge med viden og erfaring om produktion af sunde og bæredygtige marine råvarer samt forædling af produkterne, hvor bl.a. lokale fjordhaver og kystkulturens aktører kan være bindeled til andre geografiske områder og aktiviteter, primært i, men også uden for Limfjorden. Foreningens værdigrundlag bygger på åbenhed, tillid og ansvarlighed overfor Foreningens forpligtende fællesskaber og aktiviteter. Foreningen lægger vægt på samfundsengagement, social ansvarlighed, et frit og positivt arbejdsmiljø, et højt sikkerhedsniveau samt miljømæssig bæredygtighed og produktion af sunde råvarer. § 3. Foreningens baggrund. Fjordhaveforeningen Lemvig er etableret so é af fire fore i ger i projektet ”Fjordhaver i Li fjorde ” som er et projekt under Limfjordsrådet og støttet af Nordea-fonden i tre år fra 1. januar 2015 til 31. december 2017. § 4. Foreningens tilknytning til andre foreninger Stk. 1. Foreningen samarbejder med og støtter relevante foreninger inden for produktion af lokale fødevarer, marine råvarer, kystkultur og sejlende kulturarv, herunder primært fjordhaveforeningerne i Løgstør, Nykøbing og Aalborg. § 5. Medlemskreds og kontingent Stk. 1. Foreningen er åben for alle, der ønsker at støtte foreningens arbejde, har interesse for aktiviteterne i "Fjordhaver i Lemvig" og kan gå ind for Foreningens vedtægter. Stk. 2. Til Foreningens almindelige virksomhed betaler medlemmerne et årskontingent, hvis størrelse fastsættes for et år ad gangen af generalforsamlingen. Kontingent betales pr. bankoverførsel til Foreningens konto. Stk. 3 Medlemskab er bindende for et år ad gangen. § 6 Generalforsamling Stk. 1. Generalforsamlingen er Foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned og indkaldes 3 uger før generalforsamlingen ved skriftlig indkaldelse af medlemmerne pr. mail eller post. Stk. 2. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Dagsorden udsendes senest 1 uge før. Stk. 3. Stemmeret på generalforsamlingen har alle fremmødte medlemmer uden kontingentrestance. Stk. 4. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer og træffer beslutninger ved almindeligt stemmeflertal dog jf. § 12 stk.2 om Foreningens opløsning og overdragelse af aktiver og aktiviteter. Stk. 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens/formandens årsberetning. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab og forelæggelse af næste års budget. 4. Fastsættelse af kontingentet. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelsen i henhold til § 6, stk. 1-4. 7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter. 8. Valg af revisor og revisorsuppleant. 9. Evt. Stk. 6. Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke er et medlem af bestyrelsen, til at lede mødet, og beslutninger indføres i protokol. Stk. 7. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen eller når mindst 1/4 af medlemmerne skriftlig stiller krav herom. Den ekstraordinære generalforsamling varsles på samme måde som den ordinære generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter begæring herom, dog undtaget juni, juli og august måned. § 7 Bestyrelsen og Foreningens ledelse Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, som består af 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. 4 medlemmer vælges på ulige årstal her i blandt formanden og 3 medlemmer på lige årstal herunder næstformanden. Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Stk. 3. Der vælges 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant, som alle er på valg hvert år. Stk. 4 Bestyrelsen leder Foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Stk. 5. Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab. Stk. 6. Repræsentant for henholdsvis Lemvig Kommune og Limfjordsrådets Sekretariat kan deltage i bestyrelsesmøderne som observatører uden stemmeret. Stk. 7. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af medlemmerne er til stede. Beslutninger afgøres ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 8. Formanden leder bestyrelsens forhandlinger og i dennes fravær næstformanden. Stk. 9. Formanden sørger for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger/beslutninger. Stk. 10. Formanden sørger for at dagsorden og referat fremsendes til Limfjordsrådets Sekretariat og Lemvig Kommune henholdsvis inden og efter mødeafholdelse. Stk. 11. Repræsentanter til poster til andre bestyrelser, råd, udvalg samt tovholdere til arbejdsgrupper udpeges af bestyrelsen. Stk. 12. Suppleanter kan deltage i bestyrelsesarbejdet, men har ikke stemmeret. Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. § 8 Drift: Medlemsmøder, arbejdsgrupper og tovholdere Stk. 1. Arbejdsgrupper dannes og nedlægges af bestyrelsen efter behov og består af en tovholder samt et eller flere medlemmer afhængig af opgavens karakter. Stk. 2. Medlemsmøderne er det forum, hvor bestyrelsen og tovholderne for arbejdsgrupperne forelægger årets planer for drift vedligehold, udviklings- og kulturaktiviteter samt planlægger, koordinerer og følger op på løbende aktiviteter. Stk. 3. Medlemsmøder afholdes efter behov og varsles skriftligt med minimum en uges varsel. Stk. 4. Tovholderne er ansvarlige for: 1. Planlægning, koordinering, faglig vejledning og opfølgning på arbejdsgruppens arbejde. 2. Bestilling af materialer samt disponering af aftalte indkøb. 3. Dokumentation af udførte arbejder i respektive manualer bl.a. til opsamling af viden og erfaring. I støttede projekter, som kræver timeregistrering, er tovholderne ansvarlige overfor revisionen mht. korrekt timeregistrering. 4. Deltagelse i organisering og gennemførelse af aktiviteter og arrangementer. Tovholderen kan stille forslag til gruppens sammensætning, og medlemmer kan indgå i flere arbejdsgrupper. § 9 Forsikrings- og ansvarsforhold Stk. 1. Foreningens anlæg og udstyr skal til enhver tid, i det omfang det er muligt og økonomisk fornuftigt, være forsikret i et anerkendt forsikringsselskab med dækninger, som til enhver tid svarer til Foreningens behov. Stk. 2. Alle medlemmer har pligt til at tage vare på egen sikkerhed i forbindelse med aktiviteter i Foreningens regi og skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og et højt sikkerhedsniveau, når der arbejdes med fjordhaver. Det enkelte medlem har ansvar for egne ansvars- og ulykkesforsikringsforhold, og opfordres ved indmeldelse til at tegne en udvidet fritidsulykkesforsikring. § 10 Regnskab og revision Stk. 1. Foreningens økonomiske midler skal anbringes i anerkendt pengeinstitut. Stk. 2. Regnskabsåret er 1. januar - 31.december. Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. Stk. 4. Revisorpåtegnet regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingen, og godkendes på generalforsamlingen. § 11 Tegningsregler og hæftelse Stk. 1. Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være bestyrelsesformanden. Stk. 2. Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Stk. 3. Ved erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af aktiver, ved dispositioner over kr. 10.000 samt overfor myndigheder i overordnede spørgsmål tegnes Foreningen af den samlede bestyrelse, dog således at kompetence til at disponere inden for bestyrelsesgodkendte budgetrammer kan delegeres efter skriftlig aftale med bestyrelsen til f.eks. tovholderne. Stk. 4. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen ej heller bestyrelsesmedlemmerne. § 12 Vedtægtsændringer og opløsning Stk. 1 Vedtægtsændringer, opløsning af foreningen eller overdragelse af foreningens aktiver og aktiviteter sker på generalforsamlingen. Stk. 2. Ændring af vedtægter eller opløsning af Foreningen samt overdragelse af aktiver og aktiviteter kan gennemføres, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor på en generalforsamling. Opnås der ikke stemmemajoritet kan forslaget ved en efterfølgende generalforsamling vedtages ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Stk. 3 Vedtægtsændringer i kontraktperioden træder først i kraft efter godkendelse i Limfjordsrådet og Lemvig Kommune. Stk. 4. Ved opløsning af foreningen skal foreningens eventuelle nettoformue, efter indfrielse af alle forpligtigelser m.v., anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller overdrages til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling. Natura 2000 screening af Fjordhave Lemvig Maj 2015, Per Andersen (Orbicon) & Niels Vedel (Limfjordsrådets Sekretariat) Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] Indhold SAMMENFATNING ..................................................................................................................................................... 3 1. BAGGRUND ............................................................................................................................................................ 4 1.1. Indledning ....................................................................................................................................................... 4 1.2. NATURA 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen ..................................................................................... 4 1.3. Foreløbig vurdering/screening ....................................................................................................................... 5 1.4. Bilag IV arter ................................................................................................................................................... 5 2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 28 – Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø ........... 7 2.1. Beskrivelse af udpegningsgrundlag ................................................................................................................ 7 2.3. Bevaringsstatus og trusler for Udpegningsgrundlag .................................................................................... 10 3. Fjordhaven Lemvig .............................................................................................................................................. 15 3.1. Beskrivelse af fjordhaven ............................................................................................................................. 15 Produktionspotentialer ................................................................................................................................... 16 3.2. Fjordhavens potentielle påvirkninger på NATURA 2000-området............................................................... 17 Belastning med næringsstoffer ....................................................................................................................... 17 Påvirkning af lysnedtrængning og ålegræssets dybdeudbredelse .................................................................. 18 Sedimentation af organisk stof........................................................................................................................ 18 Påvirkning af den lokale biodiversitet - hængende-reveffekt ......................................................................... 18 3.3. Vurdering af effekter på NATURA 2000-område nr. 28 ............................................................................... 18 Belastning med næringsstoffer - Fjordhaver som virkemiddel til fjernelse af N og P ..................................... 18 Påvirkning af lysnedtrængning og ålegræssets dybdeudbredelse .................................................................. 18 Sedimentation af organisk stof........................................................................................................................ 19 Påvirkning af risiko for invasive arter og den lokale biodiversitet - hængende-reveffekt .............................. 19 Påvirkning af arter herunder fugle, der udgør udpegningsgrundlaget samt vurdering af effekter ................ 19 3.4. Mulige effekter på bilag IV-arter .................................................................................................................. 22 3.5. Konklusion .................................................................................................................................................... 23 4. KUMULATIVE EFFEKTER ....................................................................................................................................... 24 5. SAMLET KONKLUSION ......................................................................................................................................... 25 6. REFERENCER ........................................................................................................................................................ 26 Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 2 SAMMENFATNING Fjordhaven er en rekreativ, små-skala akvakulturfacilitet med produktion af tang og skaldyr beliggende ved Lemvig vest for Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde/Holmsøre). Denne screeningsrapport vurderer konsekvenserne af de potentielle påvirkninger fra etablering og drift af Fjordhaven Lemvig på udpegningsgrundlaget for: Kabbel Hage - NATURA 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (Habitatområde H28 samt Fuglebeskyttelsesområde F28). Gjellerodde/Holmsøre – Natura 2000-område nr. 28 (Fuglebeskyttelsesområde F39). Konsekvenserne er vurderet både for udpegede naturtyper og arter. Endvidere er effekten af projektet på bilag IV arter vurderet. I den marine del af Habitat området (H28) er det kun naturtyperne Sandbanker (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160) og Rev (1170) samt arter som stavsild (1103), odder (1355) og spættet sæl (1365), som kan være / er tilknyttet fjorden. I forhold til fuglebeskyttelsesområde F28 & F39 udgør udpeg i gsgru dlaget følge de arter: ”Kort æ et gås T , bramgås (T), Lysbuget knortegås (T), hvinand (T), toppet skallesluger (T), klyde (TY), hvidbrystet præstekrave (Y), engryle (Y), brushane (Y), dværgterne (Y), Fjordterne (Y) og mosehornugle Y ”, der teoretisk kan blive påvirket. I forhold til bilag IV arterne er det kun odder og marsvin, der teoretisk kan blive påvirket af projektet. Vurderingen af de potentielle effekter af fjordhaveprojektet omfatter de fysiske påvirkninger af planter, dyr og levesteder (habitater) som følge af sejlads fra Lemvig havn og Nykøbing Mors havn til fjordhaven. Endvidere omfatter vurderingen arbejdsaktiviteter i selve fjordhaven i både etablerings- og driftsfase, som kan medføre forstyrrelse af havpattedyr og fugle, samt de biologiske/vandkemiske påvirkninger i forbindelse med produktionen af tang og skaldyr i driftsfasen som eventuelt kan være af betydning for de udpegede naturtyper. Det vurderes, at fjordhaveprojektets påvirkning, i form af støj og bådtrafik på beskyttede marine arter udpegningsgrundlag herunder bilag IV arter vil være ubetydelig. Der vil ikke forekomme påvirkning af området med næringsstoffer eller medicin etc. da tang og skaldyr hverken gødskes eller behandles mod/i forbindelse med eventuelle sygdomme. Derimod optager både tang og skaldyr næringsstoffer fra havmiljøet, som ved høst fjernes fra området, hvorved der sker en aflastning af området i forhold til kvælstof og fosfor af størrelsesordenen 0,5-1,0 tons N/år og 0,05-0,1 tons P/år. Det forventes, at skyggeeffekten af tangkulturen vil være uden betydning for udbredelsen af ålegræs og makroalger i og udenfor NATURA 2000 område nr. 28. I et vist omfang vil muslingernes græsning på planteplanktonet endvidere reducere mængderne af planteplankton i vandet i fjordhaveområdet, hvilket vil medføre forbedrede lysforhold lokalt ved fjordhaven. Der forventes derfor ingen væsentlige negative påvirkninger af relevante naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-område nr. 28 og kystvande, eller af de beskyttede marine arter som kan forekomme i området. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 3 Tabel 1. Konklusioner for NATURA 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. NATURA 2000 område Områdets navn Vurdering af betydning Nr. 28 (H28, F28 og F39) Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Ingen væsentlige påvirkninger Det vurderes at ”hæ ge de rev effekte ” – dvs. etablering af en lang række planter og dyr i Fjordhaven sammen med muslinger, østers og tang vil bidrage til en forøget biodiversitet i området. Fjordhaven kan således bidrage til at sikre en høj biodiversitet. 1. BAGGRUND 1.1. Indledning Fjordhaver er et nyt små-skala rekreativt akvakulturkoncept, udviklet af Orbicon A/S i 2010/11, som skal gøre det muligt for folk med interesse for dyrkning/produktion af skaldyr og tang i mindre mængder i kystnære områder at komme i sving uden, at de selv skal etablere de fysiske faciliteter. De fysiske faciliteter etableres og stilles til rådighed for fjordhavebrugerne, som selv bestemmer hvad og hvordan, de vil dyrke i deres del af fjordhaven. Fjordhaverne kan således opfattes som en parallel til de velkendte kolonihaver på landjorden. Lemvig Kommune ønsker at etablere en fjordhave i Lem Vig / Nissum Bredning. Fjordhaven er beliggende i NATURA 2000 område nr. 28. Fjordhaven er samtidig søgt godkendt til produktion af tang og skaldyr ved Kystdirektoratet / NaturErhvervsstyrelsen. Limfjordsrådet har i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til tang dyrkning og opdræt af muslinger i fjordhaveprojektet gennemført en NATURA 2000 screening. Denne screening omfatter en vurdering af Fjordhaveprojektets påvirkning af udpegningsgrundlaget i NATURA 2000 område nr. 28. Indeværende NATURA 2000-screeningsrapport, vurderer således om, der ved etablering og drift af fjordhaven, vil være væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlag (habitatnaturtyperne 1110, 1160, 1170; habitatarterne stavsild, odder, spættet sæl og marsvin samt fuglene kortnæbbet gås (T), bramgås (T), Lysbuget knortegås (T), hvinand (T), toppet skallesluger (T), klyde (TY), hvidbrystet præstekrave (Y), engryle (Y), brushane (Y), dværgterne (Y), fjordterne (Y) og mosehornugle (Y)) eller bilag IV arten marsvin i NATURA 2000-område nr. 16. Hvis det i screeningen vurderes, at der ikke er væsentlige påvirkninger af en tang- og skaldyrproduktion på udpegningsgrundlag, kan der i forhold til NATURA 2000 forvaltningen gives tilladelse til tang- og muslingeproduktion. 1.2. NATURA 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen NATURA 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder inkl. Ramsar områder, udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder i EU. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. ved Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 4 Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af NATURA 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et NATURA 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et NATURA 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et NATURA 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. 1.3. Foreløbig vurdering/screening Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering – screening - af planer og projekter. Den foreløbige vurdering, der er udtryk for en kvalificeret vurdering på baggrund af eksisterende data, gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et NATURA 2000-område. Vurderingen tager udgangspunkt i NATURA 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. områdets naturtyper og arter. Det er en væsentlig påvirkning af NATURA 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende NATURA 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller NATURA 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et NATURA 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som NATURA 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der skal vurderes nærmere. Ofte vil det for visse arter og naturtyper på forhånd helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning – f.eks. hvis et projekt lokaliseres uden for NATURA 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes, alene på grund af afstanden. 1.4. Bilag IV arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyreog plantearter (anført på direktivets bilag IV), uanset om disse forekommer inden for eller uden for et NATURA 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 5 Habitatdirektivets bilag IV omfatter bl.a. alle arter af hvaler, men ingen danske arter af sæler. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod: Forsætligt drab eller indfangning Forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle/eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for: Parring eller kurtisering Redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning Opvækst af yngel og unger Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Til forskel fra NATURA 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af bilag IV-arter uden for disse områder. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 6 2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 28 – Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 2.1. Beskrivelse af udpegningsgrundlag Habitatområdet ligger i Limfjorden og dækker et areal på ca. 256 km2, hvoraf størstedelen er marint (ca. 227 km2). Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning, og består af lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord, og længst mod nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger på Agger og Harboøre Tange en række kystlaguner, som er meget vigtige levesteder for fugle. Strandenge, strandvolde og overdrev dominerer den terrestriske del af området. Den marine del af udpegningsgrundlaget udgøres af 5 naturtyper. Udpegede arter der kunne optræde tilknyttet til fjorden omfatter stavsild, odder og spættet sæl. Tabel 2. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 – Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø samt relevans i forhold til fjordhaveprojektet. Naturtyper 1110 1140 1150 1160 1170 1210 1220 1310 1330 2110 2120 2130 2140* 2160 2170 2190 3150 3260 4030 6210 6230 6410 7140 7220 7230 Relevant (X) (X) Sandbanke Vadeflade Kystlaguner og Strandsøer Bugt Rev Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Enårig strandengsvegetation Strandeng Forklit Hvid klit Grå/grøn klit Klithede Havtornklit Grårisklit Klitlavning Næringsrig sø Vandløb Tør hede Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Hængesæk Kildevæld Rigkær Ikke relevant X X (X) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Arter 1103 Stavsild (X) 1166 1355 Stor Vandsalamander Odder (X) 1365 Spættet Sæl (X) 1393 Blank seglmos X X Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 7 De marine dele af NATURA 2000 område 28 kan potentielt påvirkes ved etablering og drift af Fjordhaven, mens de terrestriske dele af området ikke er relevante i forhold til denne screening. Habitatområdet og de udpegede marine naturtyper er vist på figur 1. Figur 1. Udbredelsen af de marine naturtyper i Natura 2000 området. I Habitatområde 28 er ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand= 1110”, ”Større lavvandede bugter og vige = 1160” samt ”Rev=1170” relevant i forhold til et (del)projekt ved Kabbel Hage. Fra Miljøministeriet: Natura 2000 – Høring 2016-2021, Miljøgis, Marine Naturtyper (2004-2012) (http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=natura2000planer2h2014). Naturtyperne Kystlaguner og Strandsøer (1150) samt Vadeflade (1140) er beliggende så afskærmet / langt fra projektområdet, at de ikke forventes at kunne blive påvirket. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 8 Figur 2. Figur 2. Habitatområde H28 og Fuglebeskyttelsesområde F28/F39 samt F23/F27 (Sidstnævnte er beliggende langt fra projektområdet og derfor ikke behandlet yderligere). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 9 Tabel 3: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 28 Nissum Bredning – og nr. F39 – Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø ((T) = trækfugle og (Y) = ynglefugle). Fugle Art F28 F39 Kortnæbbet gås (T) X Bramgås (T) X Lysbuget Knortegås (T) X Hvinand (T) X Toppet Skallesluger (T) X Klyde (TY) X Hvidbrystet præstekrave (Y) X Engryle (Y) X Brushane (Y) X Fjordterne (Y) X Dværgterne (Y) X Mosehornugle (Y) X 2.3. Bevaringsstatus og trusler for Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. H28 omfatter tre marine naturtyper, som anses for relevante i relation til nærværende screening (Tabel 4). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 10 Tabel 4. Relevante naturtyper og arter som udgør udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H28, samt relevante fugle som udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne F28 / F39 – Bevaringsstatus samt trusler (Dahl et al 2005; Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011; Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013; Pihl et al 2000; Pihl et al 2003; Søgaard et al. 2005; Fredshavn et al 2014 samt Pihl et al 2013). Naturtype National bevaringsstatus Sandbanke (1110) På baggrund af de kortlagte forekomster i Natura 2000områderne er struktur og funktion for de marine habitattyper vurderet at være stærkt ugunstig. Selvom status for sandbanker og laguner vurderes at være i fremgang er den overordnede bevaringsstatus for stort set alle de marine habitattyper stærkt ugunstig. Bugt (1160) Rev (1170) Arter Spættet sæl Odder Stavsild Gunstig Gunstig (atlantisk region) Ukendt Marsvin Gunstig (marine atlantiske region) Fugle F 28 Toppet Skallesluger og hvinand (T) Fugle F 39 Kortnæbbet gås (T) Bramgås (T) Lysbuget knortegås (T) Klyde (TY) og Fjordterne (Y) Bevaringsstatus i Natura 2000 område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Ugunstig eller vurderet ugunstig Ugunstig eller vurderet ugunstig Ugunstig eller vurderet ugunstig Bevaringsstatus i Natura 2000 område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Næringsstofbelastning Invasive arter Næringsstofbelastning Invasive arter Fiskeri med bundslæbende redskaber Næringsstofbelastning Forhøjede niveauer af miljøfarlige stoffer Invasive arter Gunstig eller vurderet gunstig Gunstig eller vurderet gunstig Ukendt - Moniteres for første gang i NOVANA 2011-15. Ikke del af udpegningsgrundlaget Forstyrrelser Vurderet gunstig i 2003 Overvintrende og fældende bestande af Toppet Skallesluger er dog vigende. Ukendt pga. mangelfuldt vidensgrundlag Forstyrrelse Gunstig – stigende bestand Gunstig – På grund af generel national fremgang samt gode raste- og fourageringslokaliteter Ukendt Ugunstig – Stabil bestand frem til isvintre i 2010 og 2011 og derefter et fald. Vurderet gunstig i 2003. Ynglebestanden af Klyde er dog formentlig i tilbagegang efter flere årtier med fremgang. Hvidbrystet Præstekrave (Y) Ynglebestanden af fjordterne har dog i perioden efter 1980 samlet set været i tilbagegang, og antallet af ynglepar lå ved tællingen i 2006, som var den eneste i perioden 2004-2011, langt under tidligere optællinger af arten. Usikker Engryle (Y) og Brushane (Y) Antallet af ynglepar var stabilt i perioden 2004-2011 Ugunstig – aftagende Dværgterne (Y) Ugunstig – aftagende Mosehornugle Ugunstig Klyde: Ugunstig – Svingende eller aftagende ynglebestande Fiskeri? Bestanden er nogenlunde stabil, men ålegræsset er i stadig tilbagegang Klyde: Prædation Tilgroning Fjordterne: Arten er forsvundet som ynglefugl Fjordterne: Prædation Ugunstig – Forsvundet som ynglefugl Tilgroning Ugunstig – Svingende eller aftagende ynglebestande Ugunstig – Svingende eller aftagende ynglebestand Ukendt Tilgroning Prædation Prædation på ynglepladserne Mangelfuldt vidensgrundlag Antallet af ynglepar af mosehornugler er afhængig af føde i form af mus og har fluktueret igennem perioden 20042011, uden at der kan angives en trend. I perioden 1980-2011 har arten ligeledes fluktueret, men Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 11 synes overordnet at have været stabil i antal ynglepar. Naturtypen 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) er karakteriseret ved sandbanker som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund så der opstår en banke og kan være uden eller med bevoksninger af ålegræs. Typiske arter er ålegræs samt i de indre farvande desuden børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålalger. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle og bruges også af sæler (Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen 2000). Store dele af den vestlige mundingsbarre inden for Agger Tange er tolket som den marine naturtype sandbanke, fordi der på den store barreform findes et væld af dynamiske bankestrukturer, som vedvarende er dækket af havvand. I resten af Nissum Bredning findes der jævnt fordelte revlesystemer langs kysten, som ligeledes er tolket som sandbanke. Sandbankerne er ren sandbund med få spredte småsten. Der er registreret en del løse alger samt enkelte forekomster af ålegræs på sandet. Søpunge er dominerende. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014). Naturtypen 1160 (Større lavvandede bugter og vige) er store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand samt bølgepåvirkningen er begrænset. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Typiske arter er bændeltang og vandaks, alm. Havgræs og bundlevende eller bundfæstede alger (Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen 2000). Denne naturtype er den mest dominerende i den marine del af Natura 2000 området ved Nissum Bredning. På naturtypen findes en blød og siltet sandbund, som typisk er beliggende ved ikke-eksponerede kyster eller på dybere vand uden bølgeuro. Der forekommer også tomme skaller og enkelte spredte sten. I områderne med naturtypen findes en række hvirvelløse dyr, bl.a. søpunge, snegle, muslinger og søstjerner. Der er desuden fundet kutlinger samt muligvis fladfiskeyngel. Der er registreret spredte forekomster af ålegræs. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014). Naturtypen 1170 (Rev). Rev er områder hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er forskellig fra andre, selv nærtliggende rev. Typiske arter er rødalger, grønalger og brunalger som blæretang. Sidstnævnte findes på dybder fra 0,5 til 6 m, hvorunder der er en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10 m. Af dyr findes der muslinger, svampe, mosdyr og rurer (Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen 2000). Den dybere del af Nissum Bredning indeholder dynd, men der findes enkelte større, morfologisk højtliggende stenede områder langs nord- og sydkysten, hvor tilstedeværelsen af substrattyperne medfører udpegning af naturtypen rev. Stenene i områderne med naturtypen er ofte begroet med store mængder søpunge og sønelliker. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 12 Ålegræs Figur 3. Historisk udbredelse af ålegræs i Nissum Bredning (Dolmer et al. 2011 - Der har figuren fra Ostenfeld 1908). Ålegræssets dybdeudbredelse i Nissum Bredning har i perioden 2001-2010 ligget mellem 3 og 4 meter (Dolmer et al. 2011). Truslerne De marine områder er som resten af Limfjorden påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. I de mest lavvandede områder resulterer det i masseopblomstring af enårige makroalger, der er med til at nedsætte ålegræssets fladeudbredelse. I områder med større vanddybde resulterer det i masseopblomstring af planteplankton, som dels medfører nedsat sigtdybde, hvilket reducerer dybdeudbredelsen af ålegræs og flerårige tangarter, og dels med mellemrum medfører tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning og fødegrundlaget for sæler og flere fugle på udpegningsgrundlaget påvirkes negativt af disse forhold (Miljøministeriet, Naturstyrelse 2011). De marine områder er endvidere truet af invasive arter. Den store brunalge butblæret sargassotang fortrænger de oprindelige algearter fra voksestederne på stenet bund og er nu den mest dominerende flerårige tangplante i fjorden. For nylig er masseforekomster af japansk gracillaria-tang, som kvæler ålegræsset, observeret flere steder og den har potentiale for at udvikle massive bestande i hele Limfjorden. Det gælder også dræbergoplen, der ernærer sig ved plankton og fiskeæg, og dermed udgør en trussel mod fiskebestanden, og dermed også mod fiskeædende dyr og fugle. Der er indtil videre ikke kendskab til bekæmpelsesmetoder rettet mod disse marine arter (Miljøministeriet, Naturstyrelse 2011). På sandbanker, rev og i bugter kan fiskeri med bundslæbende redskaber være en trussel, idet der sker en fysisk ødelæggelse af disse naturtype, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 13 For fuglene er tilgroning af yngle- og rasteområder en trussel mod flere af udpegningsgrundlagets arter. Tilgroning af tidligere afgræssede engarealer er især en trussel for de ynglende vadefugle alm. Ryle, klyde og brushane, men tilgroning er også en trussel mod mange trækfugle, fordi fourageringsmulighederne forringes (Miljøministeriet, Naturstyrelse 2011). Prædation fra særlig ræv og mink kan lokalt indebære en meget væsentlig negativ påvirkning af små ynglefuglebestande. Prædation fra fisk kan i småsøer have væsentlig negativ indflydelse på padde-bestande (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Iltsvind Iltkoncentrationen i Nissum Bredning er siden 1988 blevet målt af miljøcentrene i Ringkøbing og Ålborg. Der har ikke været iltsvind i Nissum Bredning i 2011 eller de foregående år (Dolmer et al. 2011). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 14 3. Fjordhaven Lemvig 3.1. Beskrivelse af fjordhaven Fjordhavens placering (hjørnekoordinaterne) er angivet i tabel 5. Fjordhavens dimension forventes at være 500 x 250 m og omfatter således et areal på 12,5 ha. Vanddybden i området er over 4,1 m. Anlægget består af maksimalt 5 forankrede langliner á 220 m længde, som anvendes som basis for både muslinge-, østers- og tangproduktion. Det forventes at max. 2 af linerne vil blive anvendt til tangproduktion. På langlinerne hænger der 3la ge såkaldte ”såli er” ed ta gpla ter. Afsta de elle såli er e er min. 1 m. Desuden forventes anlægget også at blive bestykket med 50-100 mindre produktionsmoduler, hver med en ære”li e” på a. so ka a ve des til åde ta g- og muslingeproduktion. De mindre produktionsmoduler vil blive, undersænkede og forankret med cementankre og vil hver især blive af ærket ed arkeri gs øje ed a givelse af odul r. og ”Fjordhave Lemvig”. Langlinerne er på 220 m og består af 22 mm tovværk. Langlinerne forankres til havbunden i hver ende og holdes flydende med 17 ltr. grå opdriftsbøjer som fastgøres for hver 5 m. Langlinerne placeres med min. 10’s elle ru . ”Såli er” estår af tovværk so er sået til tangplanter. Sålinerne fastgøres til langlinerne med en afstand på ca. 1 m. Tætheden optimeres dyrkningsmæssigt i forhold til vandets næringsindhold, lys gennemtrængning mv. ed Den producerede biomasse vil blive afhøstet uden affaldsproduktion, forurening og gener på lokaliteten Anlæggets placeres på så stor en dybde (over 4,1 m) at der ikke p.t. er etableret eller forventes etableret ålegræs i fremtiden. Fjordhaven serviceres af båd fra Dansk Skaldyrcenter ved Nykøbing Mors, maks. 5 gg. per år i forbindelse med tunge løft. Sejllængden til fjordhaven er ~4,5 km og tager ~20 min. I forbindelse med driften af fjordhaven besøges denne af fjordhave-brugerne ved anvendelse af mindre joller (maks. 5 m). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 15 Tabel 5. koordinater for hjørnepositioner af Fjordhaven ved Lemvig. Anlæg Fjordhaven Lemvig N-Grader Min E -grader Min 56° 34,894 08° 17,298 56° 34,885 08° 17,552 56° 34,756 08° 17,615 56° 34,759 08° 17,377 Figur 4. Lineanlæg til produktion af muslinger og/eller tang. I det viste anlæg anvendes single-drop princippet hvor muslinger/tang gror på lodrethængende substrat. Andre typer af substrat, f.eks. net, stiger, rosetter eller kontinuerte guirlander vil også kunne blive anvendt. Produktionspotentialer Da fjordhaven ikke er et kommercielt storskala projekt, forventes der kun produceret relativt små biomasser af skaldyr og tang – dvs. fjordhave-området udnyttes meget ekstensivt til produktion. Der forventes en maksimal biomasseproduktion på 60-70 tons vådvægt/år i fjordhaven hvilket svarer til ca. 10-15 % af produktionspotentialet i et kommercielt muslingeopdræt baseret på langline-princippet. For østers kan der forventes en maksimal produktion på 1-2 tons/år, og for tang en maksimal produktion på 15 tons/år, Tabel 6. Tabel 6. Produktionspotentialer for fjordhaven og et standard ”muslinge”opdrætsområde Produktionspotentialer for skaldyr og tang Fjordhaven (250*500m = 12.5 ha) Blåmuslinger Maksimalt 50 tons/år Østers Maksimalt 1 -2 tons/år Tang Maksimalt 15 tons/år Total maksimal produktion Maksimalt 60-70 tons/år Standardområde (250*750m = 18,8 ha) 500-700 tons/år Ingen data 700 tons/år* *tang =et skøn over produktionen baseret på (250m*75 liner/0,4m)*3m*5 kg/m/år Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 16 3.2. Fjordhavens potentielle påvirkninger på NATURA 2000-området Etablering og drift af Fjordhaven Ebeltoft Vig kan potentielt påvirke de naturtyper og arter som udgør udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Potentielle fysiske påvirkninger fra etablering og drift af fjordhaven omfatter støj fra skibs-/bådtrafik og beslaglæggelse af område ved udlægning af liner og bøjer. De potentielle biologiske påvirkninger omfatter skyggeeffekt af tangkulturen på undervandsvegetationen samt reduktion i belastningen med næringsstoffer, som vil medføre en større klarhed af vandet/sigtdybde. De potentielle fysiske og biologiske påvirkninger og de potentielle effekter er summeret i Tabel 7. Næringsstofbelastning er, sammen med invasive arter og fiskeri med bundskrabende redskaber angivet som potentielle trusler overfor NATURA NATURA 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (Miljøministeriet – Naturstyrelsen 2011, rev. 2014). Belastningen med næringsstoffer kan medføre, at der forekommer større mængder af planteplankton i vandet som kan reducere lysnedtrængningen i vandet og kan dermed være med til at reducere ålegræssets dybdeudbredelse. Invasive arter kan fortrænge naturligt forekommende arter fra naturtyperne og fiskeri med bundskrabende redskaber kan fjerne/beskadige revstrukturer og dyr og planter som lever på rev. Af de potentielle påvirkninger fjordhaven kan have på udpegningsgrundlaget for NATURA 2000 område 28 vurderes det, at det er ændringerne i belastningen med næringsstoffer og den eventuelle skyggeeffekt fra tangproduktion, som kan være af størst betydning for udpegningsgrundlaget for NATURA 2000 området. Etablering af fjordhaven bliver baseret på danske arter af skaldyr. Der anvendes ikke invasive arter i fjordhaven. Tabel 7. Oversigt over mulige fysiske og biologiske påvirkninger på beskyttede marine arter og naturtyper fra etablering og drift af fjordhaven. Påvirkning Potentiel effekt Forstyrrelse fra bådtrafik Øget støjniveau under vandet Kan forstyrre vandfugle med reduktion i fuglenes produktivitet samt tab af parringsområder og rastepladser som resultat Skyggeeffekt fra tangkulturen på bundvegetation Reduceret dybdeudbredelse af ålegræs og makroalger Reduktion i belastning med næringsstoffer i forbindelse med høst af biomasse Forøget lysnedtrængning i vandet Større klarhed af vandet pga. muslingernes græsning på planktonalger Forøget dybdeudbredelse af ålegræs og makroalger Sedimentation af organisk materiale i og omkring muslingeproduktionen Forøget iltforbrug ved sedimentet Belastning med næringsstoffer Ved høst af tang og skaldyr fjernes der kvælstof og fosfor fra kystvandet, hvilket vil være med til at reducere næringsstofbelastningen af kystvandet så produktionen af planktonalger kan forventes reduceret. Dette vil betyde mindre mængder af planktonalger med mere klart vand som resultat. Dermed reduceres risikoen for algeopblomstringer og iltsvind i området og dybdeudbredelsen af ålegræs og makroalger kan potentielt forøges. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 17 Produktionen i fjordhaverne kan således fungere som kompensationsopdræt som kan anvendes som et af virkemidlerne for at nå målene i vandplanerne. Med den planlagte produktion på maksimal 50-100 tons biomasse per år vil der blive fjernet henholdsvis 0,5-1 tons N/år og 0,05-0,1 tons P/år. Påvirkning af lysnedtrængning og ålegræssets dybdeudbredelse Truslen mod gunstig bevaringsstatus er som nævnt næringsstofbelastning af området, som kan medføre forøgede mængder af planktonalger som reducerer lysets nedtrængning i vandet, og dermed kan reducere dybdeudbredelsen af ålegræs og makroalger. Der er således en risiko for, at skyggepåvirkningen fra tangkultur også kan være med til at reducere dybdeudbredelsen af ålegræs og makroalger. I et vist omfang vil muslingernes græsning på planteplanktonet dog reducere mængderne af planteplankton i vandet i fjordhaveområdet, hvilket vil medføre forbedrede lysforhold lokalt ved fjordhaven. Sedimentation af organisk stof Produktionen af tang i fjordhaven forventes ikke at bidrage med organisk stof til sedimentet under fjordhaven, mens der kan forventes lokal sedimentation af muslingefækalier i forbindelse med muslingeproduktionen. Da produktionsniveauet for fjordhaven er markant reduceret i forhold til produktionen i kommercielle tangkulturer og muslingeopdræt – og da fjordhaven ligger i et vandområde med god vandgennemstrømning, forventes det ikke, at fjordhavens bidrag med organisk stof til sedimentet vil påvirke iltforbruget eller iltkoncentrationerne i bundvandet. Påvirkning af den lokale biodiversitet - hængende-reveffekt Erfaringer fra opdræt af muslinger/tang viser, at opdrættene fungerer som hængende muslingebanker/rev. Mange af de planter og dyr inkl. fisk, som naturligt findes på muslingebanker og stenrev vil etablere sig i/på/ved muslinge- og ta gli er e, so derved ko er til at fu gere so ”hæ ge de rev”. Fjordhaverne kan derfor komme til at fungere som små biodiversitets-kraftcentre, hvor der etableres bestande af dyr og planter som hører til på muslingebanker og stenrev. 3.3. Vurdering af effekter på NATURA 2000-område nr. 28 Belastning med næringsstoffer - Fjordhaver som virkemiddel til fjernelse af N og P I forhold til næringsstofbelastning vurderes det, at den positive miljøpåvirkning fra Fjordhaven, ved fjernelse af kvælstof og fosfor, vil være uvæsentlig i forhold til den nuværende og fremtidige ønskede tilstand i NATURA 2000 området. Påvirkning af lysnedtrængning og ålegræssets dybdeudbredelse Fjordhaven er etableret på så stor en dybde (over 4,1 m), at den ikke forventes at have nogen påvirkning af ålegræssets dybdeudbredelse. Vandplanen for Hovedvandområdet 1.2 for Limfjorden fastsætter en dybdeudbredelse på min 4,1 m for at opnå god økologisk tilstand (EQR=0,74) (Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen 2011, rev. 2014). Det vurderes i øvrigt, at den meget ekstensive udnyttelse af fjordhavearealet til tangproduktion (og muslingeproduktion) (maksimalt 1-2% af arealet) ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 18 lysforholdene lokalt under selve fjordhaven, (Orbicon 2011), og ikke vil have nogen påvirkning af lysforholdene udenfor selve fjordhaven. Fjordhavens påvirkning af NATURA 2000-område nr. 28 vurderes således til at være uden væsentlig betydning for de lokale lysforhold og dermed for dybdeudbredelsen af ålegræs og makroalger samt for bevaringsstatus og udpegningsgrundlaget for NATURA 2000-området. Sedimentation af organisk stof Det vurderes, at sedimentationen af organisk stof, primært i form af muslingefækalier vil være uden væsentlig betydning for iltforbruget under fjordhaven og i NATURA 2000 område nr. 28. Påvirkning af risiko for invasive arter og den lokale biodiversitet - hængende-reveffekt Etablering af fjordhaven vil ikke påvirke forekomst af invasive arter i området, da der kun vil blive dyrket naturligt forekommende danske arter i fjordhaven. Den eksisterende artsrigdom vil ikke blive negativt påvirket ved etablering af anlægget. Det forventes derimod at Fjordhaven vil have en positiv effekt ved tiltrække fisk og andre marine dyr og planter (hængende rev-effekt , so hører til på aturtype ”rev”. Tabel 8. Oversigt over mulige fysiske og biologiske påvirkninger fra etablering og drift af fjordhaven på udpegningsgrundlaget (naturtyperne) for NATURA 2000-område nr. 28. Naturtype Sandbanke (1110) Bugt (1160) Rev (1170) Betydning Ingen væsentlig påvirkning Ingen væsentlig påvirkning Ingen væsentlig påvirkning Påvirkning af arter herunder fugle, der udgør udpegningsgrundlaget samt vurdering af effekter Stavsild Stavsilden lever i havet som stimefisk nær kyster. Arten er registreret i bl.a. Limfjorden. I forsommeren vandrer de kønsmodne stavsild op i større vandløb, hvor de gyder. Yngelen vandrer om efteråret ud i saltvand. Ud fra artens levevis vurderes projektet ikke at påvirke forekomsten af Stavsild. Spættet sæl Spættet sæl har på landsplan og i to omgange været ramt af epidemier af PDV (1988 og 2002). Antallet af spættet sæl i Limfjorden har været meget fluktuerende uden en entydig ændring over de seneste 10 år. Dette tolkes som at bestanden har nået bæreevnen for området, så de er begrænset af føde og plads m.v. Spættet sæl er især følsom over for forstyrrelse i sommerperioden, i juni–juli pga. yngleperioden og i august-september pga. fældning (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2005). Spættet sæl fouragerer spredt over det meste af havområdet i Natura 2000 området Nissum Bredning. Der er registreret hvilekolonier ved den sydlige del af Agger Tange, på Munkholm Odde og på Rotholmene. Flyoptællinger viser, at bestanden har været nogenlunde stabil 2006-2010 men har haft en stor stigning i 2012. Der blev ikke gennemført optælling af sæler i Limfjorden i 2011 (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) vurderes det ikke at påvirke forekomsten af spættet sæl i Habitatområde 28. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 19 Odder I forhold til det øvrige Europa er den danske odderbestand meget isoleret. Dette har givet usikkerhed om, hvorvidt den genetiske variation kan opretholdes. Odderen har dog siden midten af 1980´erne øget sin ud redelse væse tligt i Da ark. I idte af ’er e fa dtes oddere stort set kun i det nordvestlige Jylland, men har nu spredt sig helt ned til den dansk-tyske grænse. Odderen er primært tilknyttet ferskvand og udløb af ferskvand til marine områder og er under alle omstændigheder oftest at finde på lavt vand (Clausen et al 2008). I Natura 2000 område nr. 28 er odderen vidt udbredt og har en god bestand. Det er især i Skibsted Fjord området, at arten er registreret (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) og på en vanddybde på omkring over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af odder i Habitatområde 28. Marsvin Marsvin er ikke en del af udpegningsgrundlaget i Habitatområde 16, men er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Marsvinet forekommer i samtlige danske farvande, men forekommer dog kun sjældent i Limfjorden. Projektets placering i Nissum Bredning vurderes derfor til ikke at påvirke nogen bestande af marsvin. Fjord- og Dværgterne Fjordternen lever primært af små fisk, som de dykker efter tæt inde under land og over relativt lavt vand. Fjordterne forventes i området oftest at ville yngle på de små holme, hvor der er adgangsforbud i yngletiden. I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 yngler fjordterne uregelmæssigt på områdernes øer, holme og strandenge. Arten optræder typisk i kolonier sammen med havterne og hættemåge, men har ikke formået at fastholde en stabil bestand i områderne. I område nr. 39 er arten ikke registreret i perioden 2004-2012, (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Dværgterne er ifølge basisanalysen ikke registreret ynglende i fuglebeskyttelsesområde 39 i perioden 2004 2012. Dværgternens fødesøgning sker især på lavt vand, og de fisk og krebsdyr, som tages, er generelt mindre, end tilfældet er for de øvrige ternearter. Eta leri g af e fjordhave vil so æv t ku e have e ”hæ ge de-reveffekt” so - positiv for ternernes fødegrundlag / fourageringsområde. vurderes til at være neutral Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) lang fra tidligere forekomster af dværgterne og på en vanddybde på over 4,1 m. vurderes det ikke at påvirke muligheden for en eventuel genetablering af yngleforekomster af dværgterne i fuglebeskyttelsesområde F39. Hvinand Hvinænderne ankommer typisk ult. september og forlader landet igen i løbet af april-maj. Hvinænder søger føde om dagen, hvor de dykker efter føde dels på bunden og dels i den mellemste del af vandsøjlen. Føden består generelt af skaldyr, krebsdyr, insekter samt små fisk. Den mindre bestand af hvinand i område nr. 28 (maks. 326 talt i 2004) har været relativt stabil i perioden 19922009. I område nr. 28 raster og fouragerer arten især ved Lem Vig, Remmerstrand og Odde Sund, men kan træffes i hele området. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 20 Hvinændernes dybdefordeling i Limfjorden er ikke undersøgt systematisk, men generelt viser forskningen, at hvinand typisk fordeler sig med 74,2 % i dybdeintervallet 0-2 m og 20,6 % i dybdeintervallet 2-4 m. Af de resterende fordelte de sig med 4,7 % på dybder mellem 4 og 8 meter, og de resterende 0,5 % på dybder mellem 8 og 22 m (Clausen et al 2008). Med projektets placering på en vanddybde på over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af hvinand i Fuglebeskyttelsesområde F28. Toppet Skallesluger I fuglebeskyttelsesområde nr. 28 raster og fouragerer arten især ved Lem Vig og Odde Sund, men kan træffes i hele området. Der mangler dog generelt data for området, hvorfor det ikke er muligt at vurdere udviklingen (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Eta leri g af e fjordhave vil so æv t ku e have e ”hæ ge de-reveffekt” so vurderes til at være eutral - positiv for de toppede skalleslugeres fødegrundlag / fourageringsområde. Der sejles ikke i hurtige både til og fra fjordhaven så forstyrrelsen af eventuelle toppede skalleslugere, der fælder, vurderes som ikke væsentlig. Lysbuget knortegås Danmark huser hovedparten af hele bestanden om efteråret og vinteren samt den samlede bestand om foråret. Arten er derfor national ansvarsart i Danmark uden for yngletiden. Bestanden er opgjort til ~6.400, mens en gunstig bevaringsstatus på nationalt plan vil fordre, at bestanden udgør mindst 15.000 individer og at dette antal er stabilt eller stigende. Knortegåsen lever af græsser, mosser samt laver og om vinteren desuden af ålegræs og bændeltang. I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 raster og fouragerer arten (op til 1.770 individer, oftest 400 – 1.000) primært på engene ved Plet Enge og Sønderholm Enge, men benytter også i stor strækning den sydlige lagune på Harboøre Tange (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) og på en vanddybde på over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af lysbuget knortegås i Fuglebeskyttelsesområde 39. Kortnæbbet gås I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 har bestanden af kortnæbbet gås været relativt stabil med år til år udsving og i et antal svarende til 2.500 – 4.000 individer. Arten opholder sig typisk i områderne ved Plet Enge, Sønderholm Enge og Harboøre Tange, hvor den primært fouragerer på områdernes græsarealer, stub- og kornmarker. Specielt landbrugsarealerne ved Plet Enge benyttes som fourageringsområde i vinter- og forårsmånederne. (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) og på en vanddybde på over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af kortnæbbet gås i Fuglebeskyttelsesområde 39. Bramgås I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 har bestanden af bramgås været relativt stabil til stigende (op til 2.860 individer) i perioden 2004-2009. Arten benytter primært engene ved Plet Enge som raste- og fourageringsområde, men raster også sporadisk på Harboøre Tange. Fuglene fouragerer på græs, korn og diverse urter. I stadig tiltagende omfang fouragerer den også på vintersæd på markerne (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 21 Med projektets placering ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) og på en vanddybde på over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af bramgås i Fuglebeskyttelsesområde 39. Hvidbrystet præstekrave, klyde, brushane og engryle Hvidbrystet præstekrave har ikke ynglet i fuglebeskyttelsesområde nr. 39 de seneste 20 år. Det sidste par ynglede på Harboøre Tange i 1992 (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). For klyde, almindelig ryle og brushane gælder, at de yngler i områder omfattet af et adgangsforbud i yngleperioden (Therkildsen et al 2013). I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 har ynglebestanden af klyde svinget meget årene imellem, men det vurderes at bestanden har været stigende i de senere år (60 – 90 ynglefugle). Arten er i området ved Harboøre Tange meget afhængige af en høj, stabil forårsvandstand samt afgræssede engarealer. I de senere år har man forvaltet driften efter disse principper, og det må formodes, at bestanden på tangen fortsætter sin fremgang efter 2009 (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). I område nr. 39 har bestanden af rastende klyder (trækfugle) været inde i en markant tilbagegang. I 1980'erne og 1990'erne rastede op til 1000 fugle i lagunerne på Harboøre Tange, men i de senere år har området sjældent huset over 100 individer (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 har bestanden af brushane siden 1980'erne været i markant tilbagegang. På Harboøre Tange i område nr. 39 toppede bestanden i 1987 med 15 ynglehunner. Siden er arten forsvundet fra området, og blev sidst registreret i 2005 med to ynglehunner. Især tilgroning af engene vurderes at være hovedårsagen til, at arten næsten er forsvundet fra området (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). I fuglebeskyttelsesområde 39 er bestanden af engryle gået markant tilbage. I perioden 1980-1985 var Harboøre Tange Danmarks vigtigste ynglelokalitet for engryle med 125 ynglepar i 1983. Siden har bestanden været i frit fald, og i 2003 blev der kun registreret 32 par, mens bestanden ved den seneste optælling i 2012 blev opgjort til tre par. Især tilgroning af engene vurderes at være hovedårsagen til, at arten næsten er forsvundet fra dette tidligere kerneområde (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering på en vanddybde ved Kabbel Hage (alternativt ved Gjellerodde) og på vanddybder over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af ynglende vadefugle som hvidbrystet præstekrave, klyde, brushane og engryle eller trækkende klyder i Fuglebeskyttelsesområde F39. Mosehornugle I fuglebeskyttelsesområde nr. 39 blev der i forbindelse med den seneste overvågning i 2011 ikke konstateret ynglende mosehornugle i området. Det vurderes, at arten yngler uregelmæssigt i områderne, da den kan være ret vanskelig at registrere som ynglefugl. Arten ses næsten årligt i området i yngleperioden (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013). Med projektets placering på en vanddybde på over 4,1 m vurderes det ikke at påvirke forekomsten af ynglende mosehornugle i Fuglebeskyttelsesområde F39. 3.4. Mulige effekter på bilag IV-arter I og med marsvin ikke ret tit optræder i de indre dele af Limfjorden, forventes ingen påvirkning af denne art (Kinze 2007). Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 22 3.5. Konklusion Det kan konkluderes, at der ikke forventes nogen væsentlige negative påvirkninger fra etablering og drift af fjordhaven på hverken de udpegede naturtyper eller beskyttede fugle og marine arter. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 23 4. KUMULATIVE EFFEKTER Følgende er en kort redegørelse for de kumulative effekter af fjordhaveaktiviteter med andre aktiviteter i området som potentielt kan medføre væsentlige påvirkninger af NATURA 2000 område nr. 28. Næringsstofbelastning er identificeret som en mulig trussel for NATURA 2000-område nr. 28. Etablering og drift af fjordhaven vil medføre en netto aflastning af vandområdet, da der fjernes N og P ved høst af biomasse. På denne måde kan fjordhaven således være med til at forbedre de grundlæggende miljøforhold, primært i form af forøget sigtdybde i området, så der er større chance for, at målopfyldelse kan opnås i form af en større dybdeudbredelse af ålegræs. Skibsstøj fra sejlads til og fra fjordhaven kan medføre et meget beskedent støjbidrag til området, som ikke forventes at ville øge det eksisterende støjniveau i området. Fiskeri med bundslæbende redskaber kan ødelægge eller fjerne bentisk flora og fauna samt hårde substrater og er en trussel for NATURA 2000-områder, hvor rev er en del af udpegningsgrundlaget. Etablering og drift af fjordhaven vil ikke bidrage til negative påvirkninger på den bentiske flora og fauna, men kan derimod bidrage med forøget biodiversitet i form af flora og fauna som vil etablere sig på og i forbindelse med fjordhavens produktionsfaciliteter (hængende rev-effekten). Der vil ikke blive anvendt bundskrabende redskaber i forbindelse med fjordhavedriften og forekomsten af hårde substrater vil ikke blive påvirket negativt af etableringen eller driften af fjordhaven. Etableringen af fjordhaven betyder endvidere, at der ikke kan fiskes med bundskrabende redskaber i det område, som fjordhaven beslaglægger. Samlet set vurderes det, at etablering og drift af fjordhaven Lemvig ikke vil medføre væsentlige kumulative påvirkninger på NATURA 2000-område nr. 28. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 24 5. SAMLET KONKLUSION For de relevante naturtyper og arter, forventes aktiviteterne i etablerings- og driftsfasen af Fjordhaven Lemvig, som omfatter både tang og skaldyrproduktion, ikke at have væsentlige negative effekter på NATURA-2000 område nr. 28 eller kan have negativ indflydelse på opretholdelse eller opnåelse af NATURA 2000 planens målsætninger for de arter og naturtyper som udgør udpegningsgrundlaget. Etablering og drift af Fjordhaven Lemvig forventes heller ikke at have nogen væsentlig negativ effekt på de udpegede beskyttede marine naturtyper eller arter i området. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en NATURA 2000 konsekvensvurdering for etablering og drift af tangproduktion i Fjordhaven Lemvig. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 25 6. REFERENCER Clausen P, Laursen K, Petersen KI (2008): Muslingebanker versus fugleliv I den vestlige Limfjord. Kapitel i Dolmer, P. et al. Udvikling af kulturbanker til produktion af blåmuslinger i Limfjorden. DTU Aqua-rapport august 2008. Dahl, K.; Petersen, J.K.; Josefson, A.B.; Dahllöf, I.; og Søgaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser – Faglig rapport fra DMU nr. 549 (39 sider). Dolmer, P.; Poulsen, L.K.; Christoffersen, M.; Geitner, K. & Larsen, F. (2011). Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012. DTU Aqua-rapport nr. 245. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer. Fredshavn, J.; Søgaard, B.; Nygaard, B.; Johansson, L.S.; Wiberg-Larsen, P.; Dahl, K.; Sveegaard, S.; Galatius, A. & Teilmann, J. (2014): Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98. Aarhus Universitet. Ki ze, C.C. ”Marsvi ” i Baagøe, H. & Je se , T.S. : Da sk Pattedyratlas side - 287). Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013. Natura 2000-basisanalysen 2015-2021 revideret udgave; Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, Natura 2000-område nr. 28, Habitatområde H28, Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39. 71 sider. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011. Natura 2000-plan 2010-2015. Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, Natura 2000-område nr. 28, Habitatområde H28, Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39. 44 sider. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen 2011, rev. 2014. Vandplan 2009-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2, Vanddistrikt: Jylland og Fyn (372 sider). Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen 2000. Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Miljøministeriet – Skov- og Naturstyrelsen 2005. Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus gryps) i Danmark. Orbicon 2011. Miljøvurderinger i forbindelse med godkendelse af Hjarnø Hage tang-kultur. Udført for Hjarnø Havbrug A/S Pihl, S; Clausen, P.; Petersen, I.K.; Nielsen, R.D.; Laursen, K.; Bregnballe, T.; Holm, E.H. & Søgaard, B. (2013) Fugle 2004-2011 NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience. Pihl, S.; Clausen, P.; Laursen, K.; Madsen, J. & Bregnballe, T. (2003). Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser (130 sider). Faglig rapport fra DMU nr. 462. Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 26 Pihl, S.; Ejrnæs, R.; Søgaard, B.; Aude, E.; Nielsen, K.E.; Dahl, K. & Laursen J.S. (2000). Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. – Danmarks Miljøundersøgelser (219 sider). Faglig rapport fra DMU, nr. 322. Søgaard, B. & T. Asferg 2007. Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. Søgaard, B.; Skov, F.; Ejrnæs, R.; Nielsen, K.E.; Pihl, S.; Clausen, P.; Laursen, K.; Bregnballe, T.; Madsen, J.; Baatrup-Pedersen, A.; Søndergaard, M.; Lauridsen, T.L.; Møller, P.F.; Riis-Nielsen, T.; Butterschøn, R.M.; Fredshavn, J.; Aude, E. & Nygaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser (462 sider). Faglig rapport fra DMU, nr. 457. Søgaard, B.; Wind, P.; Bladt, J.S.; Mikkelsen, P.; Larsen, P.W.; Johansson, L.S.; Galatius, A. & Teilmann, J. (2015): Arter 2012-2013. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 124 (81 sider). Therkildsen, O.R.; Andersen, S.M.; Clausen, P.; Bregnballe, T.; Laursen, K. & Teilmann, J. 2013. Vurdering af forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 174 s – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Formandskab: Næstformandskab: Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Tlf. 9966 7000 www.vesthimmerland.dk [email protected] Tlf. 7257 7777 www.jammerbugt.dk [email protected] 27
© Copyright 2024