1. No category

Bachelor opgave HA-Engelsk
Skrevet af Nina Dolmer Kristensen (201208027)
Vejleder: Christian Bjørnskov
Success or failure: Transatlantic Trade and
Investment Partnership (TTIP)
En analyse af samhandlen mellem EU og USA. Hvad er fordele/ulemper ved TTIP og hvor stor en magt har
virksomheder og interesseorganisationer i sådanne forhandlinger.
Aarhus Universitet – School of Business and Social Sciences
Institut for Økonomi
4. Maj 2015
Antal tegn uden mellemrum: 109.857
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Executive summary
In this thesis the chances of a Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) agreement will be
analysed. The talks on TTIP officially started in 2012 and the negotiations started in June 2013. The EU and
the USA want free trade in all areas of trade and investments in order to make it easier for firms to trade
over the Atlantic. According to the EU and the USA, the European economy will be given a boost of € 119
billion a year and the US economy of €95. In the thesis, multipole trade theories will be used to describe
and analyse trade within the EU and the USA and how they may benefit from TTIP. Some theories fit better
than others. The Ricardian and the Heckscher-Ohlin model are two old trade theories. The Ricardian model
is almost 200 years old and still provocative to some people today, as it still has some proof and the theory
has never been invalidated/disproved as has the Heckscher-Ohlin model, which was invalidated by Leontief
in 1953. Even though the theories are old and the assumptions perhaps too simple, as today’s trade is very
complicated, the principles can still be used. In addition, some economists have developed the theories
further, adding new assumptions. Monopolistic competition is a new explanation of trade and the intra
industry and the gravity model have been developed. The intra industry trade theory is the most suitable
theory as it explains most of the trade between the EU and the USA, as can be seen in Appendix 2. The intra
industry theory ‘allows’ both export and import in one industry. The gravity model explains why two
‘countries’ trade with each other, the bigger the economy and the shorter the distance, the more trade
between the ‘countries’. The EU and the USA are both big economies, two of the biggest and the distance
does not seem to influence trade. Intra industry with a Ricardian perspective is what fits the trade within
the EU and the US best. Since there is a lot of intra industry trade within the EU and the USA (see Appendix
2), intra industry clearly occurs within the EU and the USA, and intra industry is the theory that explains the
most of all of the international trade theories.
There is no doubt a lot of lobbyism goes on in these TTIP negotiations. Many organisations and firms are
interested in a TTIP deal as it will make it easier for them to trade across the Atlantic. The EU and the US
Corporate Europe (2014) made a study showing that, before and during the first part of the negotiations,
agricultural and food organisations and firms lobbied the most. They lobby because this industry risk the
most; the EU has many precautionary principles, which the USA do not have. Therefore, some organisations
and firms are lobbying for a TTIP agreement and some do not. Some are in favour of a TTIP agreement but
do not want the EU to give up some of their precautionary principles.
TTIP is not really debated in Denmark, yet the Danish agriculture and food industry and the Danish dairy
board are in the top 25 of most lobbying organisations and firms such as Mærsk is lobbying under the radar.
Side 1 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
The organisations and firms do not have the same opinion about TTIP as the EU citizens. In general, more
and more people are against a TTIP agreement as it could mean that the EU would have to lower their
precautionary principles. The negotiations are complicated because of these principles. Which have proven
to be harder to negotiate than expected. The EU does not want to lower its standards so the EU and the
USA try to mutually recognize each other’s differences.
It is difficult to predict how the TTIP agreement will turn out and how successful it will be. Different studies
have tried to predict what will happen. Predictions depend on which model is used, some use a CGE model
(some of the model’s assumptions may be questionable), the UN model and other models. Some are shortterm models which will always give a negative result because the economy needs to adjust to free trade.
Some long-term studies have shown that an agreement may not turn out as successful for the EU, the USA
or third countries as suggested in the ‘independent study’ conducted by the EU and the USA. However, all
of this depends on how comprehensive the TTIP agreement will be. There will be a TTIP agreement but the
question is: Will they be able to negotiate all topics or only some of them? Most likely only some of them
and then it may become a feeble affair. It is uncertain, though, what will happen and which consequences
an agreement will have.
Indholdsfortegnelse
Executive summary............................................................................................................................................ 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Problemstillinger ............................................................................................................................................... 5
Overordnet problemformulering .................................................................................................................. 5
Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 6
Metode .............................................................................................................................................................. 6
Materiale ....................................................................................................................................................... 7
Teori................................................................................................................................................................... 7
TTIP – hvem, hvad og hvor ............................................................................................................................ 7
Frihandel ...................................................................................................................................................... 10
Introduktion til de samfundsøkonomiske modeller .................................................................................... 11
Ricardians model ......................................................................................................................................... 11
Heckscher-Ohlin model ............................................................................................................................... 13
Stolper–Samuelson teoremet.................................................................................................................. 14
Leontief Paradokset ................................................................................................................................. 15
Monopolistisk konkurrence ......................................................................................................................... 15
Intra-industry trade ................................................................................................................................. 15
Side 2 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Gravity Equation ...................................................................................................................................... 16
Offshoring .................................................................................................................................................... 17
Lobby rent seeking og lobbyisme ................................................................................................................ 17
Opsummering .............................................................................................................................................. 18
Analyse ............................................................................................................................................................ 19
Hvorfor en TTIP-aftale nu og vil det kunne ske? ......................................................................................... 19
TTIP i forhold til de økonomiske teorier ...................................................................................................... 21
TTIP i forhold til Ricardo .............................................................................................................................. 22
TTIP i forhold til Heckscher Ohlin modellen ................................................................................................ 23
TTIP i forhold til Intra industri ..................................................................................................................... 25
TTIP i forhold til gravity-modellen ............................................................................................................... 26
TTIP i forhold til Offshoring ......................................................................................................................... 28
Hvorfor lobbyisme og TTIP forhandlinger ................................................................................................... 29
Lobbyisme i TTIP forhandlingerne ............................................................................................................... 29
Interesseorganisationerne og virksomhedernes lobbyisme ................................................................... 30
Danske interessegrupper i top 25 ........................................................................................................... 33
Interesseorganisationerne vs borgere i EU. ............................................................................................ 33
Opsummering .............................................................................................................................................. 34
Hvorfor er TTIP godt/ikke godt for Danmark .............................................................................................. 35
Diskussion ........................................................................................................................................................ 36
De økonomiske handelsteorier ................................................................................................................... 37
Lobbyisme.................................................................................................................................................... 38
EUs landbrugsstøtte i forhold til TTIP forhandlingerne ............................................................................... 39
TTIP en succes eller fiasko? ......................................................................................................................... 39
Succes eller fiasko for EU ......................................................................................................................... 40
Succes eller fiasko for USA? ..................................................................................................................... 40
Succes eller fiasko for forbrugeren? ........................................................................................................ 41
Konklusion ....................................................................................................................................................... 41
Litteratur.......................................................................................................................................................... 43
Bilag ................................................................................................................................................................. 48
Side 3 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Indledning
EU og USA er verdens to største økonomier – to verdensmagter, to af de store sværvægtere når det gælder
økonomi og verdens situationen. Man kan næsten altid være sikker på, de er indblandet, når der opstår
problemer. Efter finanskrisen, der var hård ved begge parter, begyndte EU og USA at diskutere en
frihandelsaftale.
Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) er en frihandelsaftale, som skal sikre fri handel
mellem EU og USA, det er et forsøg på at indgå den hidtil største bilaterale handelsaftale. Ifølge en rapport
fra Centre for Economic Policy Research vil en aftale forbedre den europæiske økonomi med €119
milliarder om året og €95 milliarder for USA's vedkommende (Europæiske kommission, 2015a). Der er i
forvejen ikke megen told på varer (2-4 %), så det er ikke dér, EU og USA vil forbedre handlen, det er på nontariff barrierer. Non-tariff barrierer er de tekniske forhindringer, der er bl.a. ligger bag, når en virksomhed
skal have godkendt et produkt i hhv. EU og USA. Der er f.eks. mange omkostninger ifm at få en EUgodkendt bil godkendt i USA. EU og USA er de unioner (frem over går EU og USA under fælles betegnelsen
unioner), der handler mest sammen i verden. De handler mange af samme slags varer hos hinanden, dvs.
der er intra industry trade. Spørgsmålet er så, om produkterne er differentierede nok til at passe til de
økonomiske teorier, og hvorfor EU og USA overhovedet handler sammen, når de kan få produkterne
hjemme.
Selv om både EU og USA har nævnt, at denne frihandelsaftale specielt vil være god for SMEs1, vil den også
være god for MNEs2. MNEs vil få den fordel, at deres produkter ikke skal igennem meget papirarbejde og
godkendelser, dermed er der færre omkostninger og højere profit forbundet med eksport af produkter til
USA. De store virksomheder ser dermed en fordel i at være med til at presse på for at få en frihandelsaftale
indført, og der opstår lobbyisme, som fylder en del i disse TTIP forhandlinger. Hvor bliver der lobbiet mest,
og hvad er det, de gør? EU og USA afholder under forhandlingerne såkaldte stakeholder events, som alle
virksomheder og interesseorganisationer er inviteret med til; her kan de komme med deres synspunkt på
en TTIP aftale, og hvad det vil betyde for dem. EU og USAs forhandlere inviterer dermed næsten til
lobbyisme.
En TTIP-aftale fylder ikke meget i de danske medier, til trods for at danske virksomheder og
interesseorganisationer er forholdsvis aktive i forhandlingerne. Dog er TTIP-aften i den seneste tid begyndt
at få mere opmærksomhed. EU og USA hemmeligholder også en del af forhandlingerne, de er ikke særlig
åbne, og det er kun under pres, at EU har offentliggjort en del information om forhandlingerne, som dog
1
2
Small and medium enterprises
Multinational enterprises
Side 4 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
stadig er svære finde på EUs hjemmeside. I starten var mange positive omkring denne aftale, men
efterhånden som man er blevet opmærksom på, hvad aftalen indebærer, er flere og flere imod. I dag er det
stort set kun politikere, visse interesseorganisationer og virksomheder, der er for en aftale.
Miljøorganisationer og den brede befolkning i EU er imod bl.a. pga. ISDS3 og EUs beskyttende reguleringer,
som USA ikke har tilsvarende af (f.eks. er folk bange for, at de skal til at spise klorkyllinger).
Forhandlingerne har uden tvivl været sværere end forventet. I starten forventedes de at være afsluttet i
2014, i dag er håbet, at forhandlingerne er afsluttede, inden Præsident Obama går af i 2017. Dette viser,
hvor krævende disse forhandlinger er, hvor forskellige reguleringerne mellem EU og USA er.
Problemstillinger
Overordnet problemformulering
Hvad er årsagen til, at EU og USA ønsker sådan en aftale, og med hvilken økonomisk model vil
frihandelsaftalen blive en succes, hvordan påvirker virksomheder EU og USA til at indgå sådan
frihandelsaftale.
Problemstillinger
Hvad er årsagen til at EU og USA ønsker en handelsaftale og hvad forventer de at få ud af den. Det er i
forvejen samme slags produkter der sælges over Atlanten, så man må antage at produkterne til dels er
differentierede? Er det for at øge intra industri handlen?
Hvordan kan samhandlen mellem EU og USA forklares? Hvilke (samfunds)økonomiske modeller/teorier kan
forklare dette. Hvilken model eller teori følger handlen, og vil TTIP blive en succes på det grundlag?
Når der skal indgås sådan en aftale vil det naturligvis have en konsekvens for interesseorganisationerne og
virksomheder. De vil derfor forsøge at lobbye sig til at have indflydelse på aftalen, hvem er de, hvordan
påvirker de EU og USA til en aftale og har de nogen egentlig indflydelse.
Vil Danmark være blandt dem der vil vinde eller tabe på en TTIP-aftale.
Hvad er fordele og ulemper for hhv EU og USA? I enhver økonomi vil nogen tabe, andre vil vinde. Men kan
de overhovedet nå frem til en sådan aftale, når de ikke vil harmonisere men ”finde en måde hvorpå tingene
foregår mere smoothly” (Europæiske kommission, 2015a).
3
investor-to-state dispute settlement
Side 5 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Afgrænsning
Der er mange forskellige aspekter i frihandelsaftalen TTIP, da aftalen forventes at blive verdens hidtil
største frihandelsaftale med primært fokus på investering og handel over Atlanten. Det er derfor vigtigt at
fokusere på et bestemt emne inden for TTIP. Denne opgave vil primært omhandle handelsdelen af TTIP.
Investeringsdelen vil ikke blive gennemgået i denne opgave, da midtpunktet for denne frihandelsaftale ofte
er handelsdelen. De juridiske konsekvenser for EU og USA i forbindelse med sådan en aftale vil heller ikke
blive gennemgået, deriblandt den meget omdiskuterede ISDS lov, der ikke vil blive omtalt i denne opgave.
Med handelsdelen menes den handel med varer, der foregår mellem EU og USA, hvilke handelsteorier der
kan anvendes, fordele og ulemper. Derudover vil opgaven også omhandle hvordan interesseorganisationer
påvirker sådan en frihandelsaftale, da de tidligere har vist sig at kunne have indflydelse på
regeringsbeslutninger.
Metode
I første del af opgaven vil jeg teste de undersøgte modellers relevans i forhold til TTIP, hvordan modellerne
passer med den faktiske handel. Undersøge hvilke modeller/teorier der forklarer handlen og om TTIP vil
blive en succes med det grundlag, hvad er manglerne, jeg tester modellernes gyldighedsområde. Er det kun
intra-industri, kun Ricardo, eller dele af begge? Kan teorierne bruges? Teorierne taler for frihandel, men
hvorfor er der så ikke frihandel? Hvad er chancerne for en aftale?
I anden del af opgaven vil jeg undersøge, hvordan interesseorganisationer har indflydelse, når der indgås
handelsaftaler. Det vil jeg gøre bl.a. vha rational choice – hvor tanken er, at mennesket handler rationelt og
altid vælger det, der er mest nytte i. Med til rational choice hører Public choice, som bl.a. omhandler,
hvordan interesseorganisationer påvirker regeringer til at tage beslutninger. Tullock var blandt de første til
at introducere lobby rent seeking i 1967, dvs. hvordan regeringer kan træffe valg, de ikke har truffet 100%
selv, de er nemlig blevet lobbyet til det. Interesseorganisationer kan have indflydelse på handelsaftaler,
men hvor meget indflydelse har de? Det vil jeg forsøge at analysere. Interesseorganisationerne handler –
ud fra deres eget synspunkt - rationelt i en sådan situation og forsøger at få mest nytte ud af deres lobbying.
Men Kahneman (2011) har argumenteret for, at mennesket ikke nødvendigvis handler rationelt. Lobbyisten
for interesseorganisationen mener, at der er handlet til fordel for medlemmerne, deres nytte er
maksimeret. Dette er dog ikke altid nødvendigvis tilfældet, og det er ikke sikkert, at medlemmerne mener
det samme som organisationen. Alle konsekvenser er ikke nødvendigvis tænkt igennem, når man træffer en
beslutning - Kahneman (2011) påviste, at selv om man var bevidst om alle konsekvenser, traf man ikke
nødvendigvis det rationelle valg. I opgaven antages, at der bliver handlet rationelt ifm lobbyisme og
forhandlinger.
Side 6 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Materiale
I opgaven anvendes relevant handelsstatistik over EU og USA. De fleste data er hentet fra Eurostat, som
EU's medlemslande sender data ind til. Dette kan skabe usikkerhed om pålidelighed i data: Nord for alperne
kan statistikken anses for pålidelig, mens den syd for alperne kan være mindre pålidelig. Der findes dog
regler for, hvordan landene skal sende information til Eurostat, så dataene bliver mere ens. ” The
Community Legislation ensures the harmonisation of the concepts and definitions applied by the Member
States when sending Community data to Eurostat” (Europæiske kommission Eurostat, n.d.). Derved må
Eurostat blive mere pålideligt og knap så biased. I mange af de analyser der er blevet lavet på TTIP, har man
brugt CGE modellen. Med CGE modellen kan man til dels få de resultater man vil have, hvis man ændre lidt
i antagelserne omkring modellen, det kommer an på hvordan man vægter tallene og man ved ikke hvor
meget mere handel der vil komme. De Ville & Siles-Brügge (2014) nævner CGE modellen som ‘assumptionsensitive’. ”Focusing on whether such narratives are true or false, however, is missing the point; they are
‘necessarily wrong because the future cannot be foreseen” (Becktert, 2013: 226 De Ville og Siles-Brügge,
2014:5).
I forhold til anden del af opgaven vil der være artikler (videnskabelige såvel som avisartikler), som kan anses
for at være biased. Det skyldes, at interesseorganisationer ofte enten deltager i forarbejdet til aftaler eller
påvirker aftaler ved at optræde i aviser. Her er det vigtigt at få deres aspekt med, da nogen
interesseorganisationer sikkert får viderebragt deres mening gennem avisen for at påvirke politikere og den
almindelige befolkning (afhængigt af valgt medie, da avisartikler ofte er vinklet til læseren). Derudover vil
jeg se på, hvilke interesseorganisationer der deltager, hvorfor de deltager, og hvad de mener om TTIP. Der
kan være mange forskellige måder hvorpå de deltager.
I begge dele af opgaven anvendes EU og USAs hjemmesider om TTIP, men da de selv står for
forhandlingerne, må det være en biased kilde, da de er for handelsaftalen.
Corporate Europes undersøgelse om lobbyisme i TTIP-forhandlingerne stammer fra før og lige ved
forhandlingerne begyndelse, og derfor kan lobbyismen i forhandlingerne sagtens se anderledes ud i dag.
Teori
TTIP – hvem, hvad og hvor
Transatlantic Trade and Investment Partnership, også kendt som TTIP, er et forsøg på at skabe frihandel
mellem EU og USA. Forhandlingerne har været i gang siden juli 2013, og målet er, at forhandlingerne skal
tage et par år (Europæiske Kommission, 2015a). EU og USA er to af verdens største økonomier, og handlen
mellem de to unioner stiger støt hvert år. Forhandlingerne foregår skiftevis i EU og USA, og det er den
Side 7 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
europæiske kommission og ’the US Trade Representative’, der står for forhandlingerne. Der er to
chefforhandlere fra henholdsvis EU (Ignacio Garcia Bercero) og USA (Daniel Mullaney), ud over
kommissionen deltager en række forhandlere og specialister (embedsmænd) fra forskellige afdelinger i
kommissionen (Europæiske Kommission, 2015a). Forhandlingerne foregår over en uges tid, hvor
embedsmænd fra både EU og USA forhandler med hinanden, derudover er ’stakeholders’4 velkomne til at
fremkomme med deres synspunkter i forbindelse med events i slutningen af hver forhandlingsuge (Office
of the United States Trade Representative, n.d. a). Den sidste dag i forhandlingsugen er der pressemøde,
hvor de to chefforhandlere fortæller pressen om, hvordan det går med forhandlingerne. Til trods for målet
om større gennemsigtighed er det begrænset, hvad de deler med offentligheden, for eksempel sagde de
efter 5. forhandlingsrunde: ”At this point, we’re at round 5” og ”We are where we should be after 11
months” (Office of the United States Trade Representative, n.d. b).
Der er ingen tidsbegrænsning på, hvornår TTIP forhandlingerne skal være færdige, da man først og
fremmest går efter et godt resultat. EU og USA går efter, at forhandlingerne ikke skal tage flere år, dog
startede de i juni 2013. EU og USA har tidligere forhandlet frihandelsaftaler med hinanden. Den første er fra
1995 og blev kaldt ’the New Transatlantic Agenda’. Den havde begrænset succes og uden rigtige
forpligtelser og deadlines (Mildner & Ziegler, 2009). Den anden frihandelsaftale ’Transatlantic Economic
Partnership’ blev forhandlet i 1998 og var heller ikke nogen særlig succes. I 2007 etablerede de ’the
Transatlantic Economic Council’, som skulle hindre handelskonflikter, men der var mange
uoverensstemmelser om normer og standarder (Mildner & Ziegler, 2009), hvilket nu har ført til, at man
forhandler om TTIP. TTIP er et mere omfattende forsøg på en frihandelsaftale, og spørgsmålet er, om EU og
USA kan komme i mål, når de har haft problemer med tidligere og mindre handelsaftaler.
4
Non-governmental organisations, consumers’ associations, workers’/trade unions, professional organisations,
industry and business associations, companies, regional/local representatives and other stakeholders from either
the European Union or the United States (https://ustr.gov/ttip/ttip-round-information)
Side 8 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
(Europæiske kommission, 2015e)
I tabellen ses EUs handelsbalance i forhold til USAs. Ud over et fald i eksport i 2009 og fald i
handelsbalancen 2007-09, som må antages at skyldes den økonomiske krise, har handlen mellem EU og
USA været stigende, hvilket er grundlaget for at starte forhandlingerne om TTIP.
Det primære mål for TTIP er at fjerne de såkaldte non-tariff barrierer (NTB)/tekniske barrierer (TBT), som
gør det svært for virksomheder at få godkendt et produkt på tværs af Atlanten, da den klassiske barriere,
told, i forvejen er meget lav. Forhandlingerne handler derfor om, hvordan man kan gøre
godkendelsesproceduren nemmere (Europæiske Kommission, 2015a). Begge unioner har høje standarder
men forskellig fremgangsmåder, og en anerkendelse af standarder vil gøre det nemmere at handle over
Atlanten. Dog har forhandlingerne mellem EU og USA vist sig ikke at være så nemme som forventet, da
begge unioner har regler og standarder, som modparten ikke vil anerkende. Derudover har EU og USA
forskellige måder at regulere på: EU har det med at forbyde et stof, før det er bevist ufarligt, mens USA
tillader et stof, indtil det er bevist farligt.
EU og USA mener, at hele verdens økonomi vil få gavn af, at disse barrierer fjernes, pga den stigende
handel, og at aftalen vil skabe flere jobs, dog vil en frihandelsaftale ikke pr definition skabe jobs, men mere
handel (uddybes i næste afsnit). Samtidig har undersøgelser vist, at en bilateral frihandelsaftale vil gavne de
lande, der er med i aftalen, men ikke nødvendigvis 3. parts lande (Felbermayr & Larch, 2013).
Side 9 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Frihandel
Frihandel er handel uden begrænsninger, dvs. ingen told eller non-tariff barrierer, der begrænser handlen.
Regeringen foretager ikke indgreb i form af told eller non-tariff barrierer, som importkvoter, reguleringer
osv. Frihandel sikrer, at en vare bliver produceret i det land, hvor det er mest fordelagtigt, og hvor man
udnytter ressourcer bedst, dér hvor den komparative fordel er. Hvis et land lægger told eller NTB på en
industri eller vare, ødelægger de den frie konkurrence og frihandlen, dog kan et land gøre det for at støtte
eller redde en uddøende industri (protektionisme).
Når politikere og interesseorganisationer diskuterer frihandel og frihandelsaftaler, nævnes ofte, at der vil
komme flere arbejdspladser. Men frihandel skaber pr definition ikke arbejdspladser, men mere handel
mellem landene i handelsaftalen. Generelt vil nogle industrier vinde på aftalen, mens andre vil tabe, derfor
vil der i nogen industrier måske være flere jobs, mens der i andre industrier vil være færre. På langt sigt kan
handel give flere arbejdspladser, men det vil være begrænset (Felbermayr & Larch, 2013). Det er
arbejdsmarkedsreformer, der skaber arbejdspladser, ikke international handel som spiller en lille rolle i
skabelse af arbejdspladser.
Ved frihandel bestemmer udbud og efterspørgsel prisen, men hvis et lille land har told på en bestemt
industri eller bestemte produkter, skaber det en højere pris ifm import af varer. Den højere pris gør, at
importen mindskes, regeringen og hjemmeproducenterne har gavn heraf, men forbrugeren taber på
toldbarrieren, hvilket gør, at samfundet som helhed taber på at have toldbarrierer, Der opstår dead weight,
dvs. tabt fortjeneste, fordi den ikke ’hentes’ andre steder i økonomien. Der er derfor ingen økonomisk
grund til at have toldbarrierer, men der kan være politiske grunde til at have sådan en toldbarriere.
Frihandelsaftaler er aftaler mellem lande om at fjerne alle former for indbyrdes barrierer, det gælder både
toldbarrierer og non-tariff barrierer. NAFTA, som er frihandelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada, er et
godt eksempel på en frihandelsaftale, mens EU er en toldunion (frihandel indbyrdes og fælles
handelsbarrierer over for tredje parter) (Keiding, 1996/1997). Ifølge Felbermayr & Larch (2013) øger
frihandelsaftaler handlen mellem medlemslandene, fordi handelsbarriererne er blevet fjernet.
David Ricardo var den første, der påviste, at frihandel var fordelagtig, han var dog inspireret af Adam Smidt,
som talte om, at ”staten skal, så vidt det er muligt, altid respektere borgernes naturlige frihed” (Estrup et al,
2004). Smidt og Ricardos principper og tankegange var nyskabende, da økonomien dengang var styret af de
merkantile principper. Smidt og Ricardo var med til at skabe et nyt paradigme inden for den politiske
økonomiske tankegang, da de gjorde opmærksom på frie markedskræfter og frihandel.
Side 10 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Introduktion til de samfundsøkonomiske modeller
Nedenfor følger en redegørelse for de relevante handelsteorier. Redegørelsen starter med David Ricardos
teori om komparative fordele og derefter præsenteres og forklares teorier og modeller i kronologisk
rækkefølge. Modellerne er udvalgt efter relevans i forhold til handel mellem EU og USA og TTIP-aftalen. Der
findes andre små modeller/teorier, som lægger sig op ad de præsenterede modeller, men de er udeladt for
enkelhedens skyld.
Ricardians model
For at forstå Ricardos tanker er det vigtigt at forstå, hvordan økonomien så ud, da merkantilismen var
fremherskende. Merkantilister ”sigtede efter at sikre Statens finanser … målet var at styrke nationalstatens
erhvervsliv med det sigte at skabe overskud på betalingsbalancen…” (Estrup et al, 2004). Målet var altså for
merkantilisterne at have overskud på betalingsbalancen og hermed guld (som dengang var valutaen). så
man kunne finansiere krige (militær) og styrke erhvervslivet, så de kunne eksportere mere. Man
eksporterede det meste af produktionen, mens man prøvede at begrænse import (nødvendige ting som
råvarer mm. var det dog acceptabelt at importere) i form af f.eks. importkvoter og told. Under
merkantilismen opstod monopoler, der kunne sikre indtægt til staten men samtidig hæmme den frie
konkurrence. Handelsbarriererne og monopolerne var med til at finansiere de voksende offentlige udgifter,
som opstod dengang.
I 1817 påviste David Ricardo, at det kunne være fordelagtigt at producere den vare, der var størst
komparativ fordel i (Feenstra & Taylor, 2014). Ricardo viste, at man ved at fjerne alle told-- og tekniske
barrierer og producere varen med den største komparative fordel ville alle have gavn af både import og
eksport. Dette stemte ikke overens med det merkantilske synpunkt, man havde dengang.
Ricardo pegede på, at man ved specialisere sig i en bestemt vare kunne bruge den til handle med varer,
man ikke havde fordel i at producere. Hvis A har en komparativ fordel i at producere hvede og B i at
producere ure, skal A købe ure af B i stedet for at producere dem selv, da en sådan produktion ikke er en
fordel for A. Dermed ville det ikke være ”one side’s gain is the other’s loss” men en fordel for begge lande
(Morrision, 2011). A vil ikke kunne producere samme mængde ure som B, til den pris B udbyder, og derfor
er det en fordel for A at importere dem. Ricardos udtalelser var provokerende for nogen, da man også
dengang mente, at det gik på tværs af den politiske agenda, hvor man vil beskytte industrier og
arbejdspladser mod internationale konkurrencer (projektionisme), noget der stadig er aktuelt i dag (Estrup
et al, 2004). Ricardo (1821) mente, at ”(…) fuldstændig fri handel anvender hvert land naturligt sin kapital
og sit arbejde til sådanne beskæftigelser, som er mest gavnlige for det”. Det vil sige, at hvis det ikke er
fordelagtigt for landet at producere en bestemt vare, vil den ikke blive produceret, da landet vil kunne
Side 11 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
importere varen billigere, end de selv kunne producere den: ”… opdager et nyt marked, hvorfra vi kan
forsyne os med disse varer til en lavere pris…” (Ricardo, 1821).
Ricardo mente dog, at fordelene ville opveje de tab, der vil være ved omstilling, da arbejdskraften ville
bevæge sig over i den nye industri, når omstillingen var færdig, selvom det kunne tage mange år. Dette var
formentlig grunden til, at man dengang og i dag finder den provokerende. Politikere fandt det derfor (sådan
er det stadig for nogle, f.eks. EU’s landbrugsstøtte eller USAs køb-amerikansk-politik) nemmere at beholde
arbejdspladser, da det vil gøre dem upopulære at skabe arbejdsløshed, selv om det måske var mere
fordelagtigt på lang sigt.
Andre forfattere, f.eks. i lærebøger, forklarer
Ricardos model med indifferencekurver og
nyttefunktioner. Indifferencekurver viser
forholdet mellem en persons præferencer for to
varer. Nyttefunktionen er den nytte,
forbrugeren får ud af de to mulige varer. Jo
højere indifferencekurve og nyttefunktion, jo
bedre stilles forbrugeren. En forbruger søger
altid efter nyttemaksimering, dermed forsøger
Feenstra & Taylor, 2011
de at så vidt muligt at nå den yderste kurve.
Uden handel med udlandet er forbrugeren i hjemlandet begrænset af hjemlandets varer og går
dermed ’glip’ af potentiel nytte.. I figuren opnås den højeste nytte ved punkt C, men da der ingen handel er,
opnås kun A.
Ved frihandel kan forbrugeren i hjemlandet
opnå en højere indifferencekurve og dermed
en højere nyttefunktion. Hjemlandet kan nu
eksportere den mængde
hjemmeproducerede varer, de ikke selv
bruger, og importere varer, de ikke selv kan
producere. Dermed er forbrugeren bedre
stillet, da nytten er maksimeret. Her er det
muligt for forbrugeren at nå punktet C, da der
nu bliver handlet med udlandet, og
Feenstra & Taylor, 2011
Side 12 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
forbrugeren opnår nyttemaksimering.
Heckscher-Ohlin model
Eli Heckscher skabte H-O modellen sammen med en af sine studerende, Bertil Ohlin. Heckschers
synspunkter fremkom i 1919, og i 1924 byggede Ohlin videre herpå. Med fremkomsten af nye måder at
transportere maskiner på mente de ikke, at Ricardos forskelle i teknologi var grunden til handel, men at
grunden til handel var forskellige ressourcer/faktorer (Flam & Flanders, 1991). Heckscher og Ohlin begyndte
derfor at se nærmere på arbejdskraft og kapital og antog, at teknologien var den samme mellem lande. H-O
modellen er en langsigtet model, fordi man antager, at arbejdskraft og kapital kan bevæge sig frit mellem
industrierne i et land (Feenstra & Taylor, 2014). Faktorerne arbejdskraft og kapital bestemmer, hvilken slags
eksport man har. Er man rig på (billig) arbejdskraft, er man arbejdsintensiv, og derfor producerer man
billigere varer, der kræver mange ansatte, f.eks. sko eller tøj. Er man rig på kapital, er det snarere ’services’
og mere avanceret produktion, man har, det kræver ikke mange ansatte. Det er altså kapitalen eller
arbejdskraften, der gør landet konkurrencedygtigt. Der findes også en tredje faktor, land (f.eks. landbrug og
skove), den er dog udeladt for at forenkle modellen. Hjemlandet og udlandet producerer derfor to varer,
f.eks. computere og sko, ved hjælp af de to faktorer arbejdskraft og kapital (Feenstra & Taylor, 2014).
H-O modellen bygger ifølge Feenstra & Taylor (2014) på seks antagelser: Den første er, at begge faktorer
kan bevæge sig frit mellem industrierne. Nummer to er skoproduktion, der er arbejdsintensiv, den kræver
altså mere arbejdskraft pr enhed af kapital end produktion af computere gør. Tredje antagelse er, at
udlandet er arbejdsrigt, dermed overgår arbejds-kapital ratioen i udlandet hjemlandets. Fjerde antagelse er,
at det endelige output kan handles frit mellem landene, men arbejdskraft og kapital kan ikke bevæge sig
mellem lande. Femte antagelse er, at den teknologi, der bruges til at producere de to varer, er identiske
landene imellem (dog ikke en realistisk antagelse). Sjette antagelse er, at forbrugerbehovet er det samme i
landene, og samtidig er præferencen for computere og sko ikke varierende i forhold til landets indkomst.
Side 13 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Feenstra & Taylor, 2011
I figuren ses det, at hjemlandet producerer toge, og udlandet producerer hatte. Hjemlandet (Xeno)
producerer til B, men forbruger C, de eksporterer toge og importerer hatte. A er ingen handel mellem
landene. At åbne op for handel indebærer, at prisen på togene stiger Det gør, at hjemlandet specialiserer
sig i at producere toge frem for hatte, som de ikke har en fordel i at producere. Derfor rykker hjemlandet
sig fra punkt A til punkt B.
Stolper–Samuelson teoremet
Teoremet opstod i 1941, hvor Stolper og Samuelson så på, hvordan (fri)handel påvirker forskellige faktorers
aflønninger. En stigning i prisen på en vare vil derfor øge den reelle indtjening i den pågældende faktor
(Feenstra & Taylor, 2014). Ved at åbne op for handel bliver det muligt for en af faktorerne i hjemlandet at
opnå en større aflønning, men det vil skade den anden faktor i landet: dog ville skaden være mindre end
ved frihandel (Stolper & Samuelsen, 1941: 73) ” For if effects on the terms of trade can be disregarded, it
has been shown that the harm which free trade inflicts upon- one factor of production is necessarily less
than the gain to the other”).
Hvis hjemlandet er kapitalintensivt og åbner op for handel af computere, vil prisen på computere stige,
aflønningen stige, mens reallønnen vil falde. Det modsatte vil ske i udlandet, som er arbejdsintensivt.
Derfor vil det skade hjemlandets arbejdskraft (de vil være dårligere stillet) men være bedre for udlandet.
Samtidig vil det være en fordel for hjemlandets kapital, og udlandets kapital vil blive ringere (Feenstra &
Taylor, 2014).
Side 14 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Dermed vil den faktor, man har fordel i, drage fordel af frihandel, men den anden faktor taber ved frihandel.
Det er derfor muligt at give den lidende faktor en form for protektionistisk hjælp i form af subsidier,
toldafgift mm., så alle faktorer drager fordel af handel (Stolper & Samuelson, 1941). Herved opstår der
lobbyisme, fordi den lidende industri gerne vil have de subsidier, og interessegrupper kan forsøge at
påvirke en regering til at få disse subsidier.
Leontief Paradokset
I 1953 besluttede Wassily Leontief sig for at teste H-O modellen på USA. Ifølge H-O modellen (Feenstra &
Taylor, 2014) er USA generelt kendt som et kapitalintensivt land, og Leontief (1953) ville teste, om dette
passede. Resultatet af testen blev ikke som forventet, USA eksporterede flere arbejdsintensive end
kapitalintensive produkter (Leontief, 1953). Leontief modbeviste altså H-O modellen og beviste, at man
måske ikke kunne antage, at f.eks. teknologierne i landene var ens. Leontief gik i sit test ud fra, at USAs
teknologi var på linje med andre landes, hvilket jo passer med antagelserne i H-O modellen, men dette er
også et af de kritikpunkter, der er fremført i forhold til H-O modellen (Feenstra & Taylor, 2014).
Monopolistisk konkurrence
Krugman var en af de første, der beskæftigede sig med monopolitisk konkurrence og international handel.
Krugman (1979; Hummels & Levinsohn, 1995) argumenterede bl.a. for, at handel også foregik mellem lande,
der geografisk lå tæt på hinanden, og lande, der var kulturelt ens - den såkaldte ’New trade theory’.
Ved monopolistisk konkurrence er der mange udbydere af et produkt, men produkterne er differentierede,
dvs. de ligner hinanden men er ikke ens, hvilket er medvirkende til, at handlen foregår. Den større mængde
af produkter gør, at kunderne opnår større gevinst. Indgangsbarrieren for monopolitisk konkurrence er lille.
Sammen med intra-industriel handel viser gravity-ligningen, at under monopolistisk konkurrence handler
større lande af to grunde: Større lande eksporterer mere, fordi de producerer produktvariationer, og de
importerer mere, fordi deres efterspørgsel er højere.
Intra-industry trade
I Ricardos model, og H-O modellen går man som udgangspunkt ud fra den antagelse, at der ikke foregår
udenrigshandel mellem de samme industrier på samme tid. Blandt de første til at introducere begrebet
intra industri handel var Grubel i 1970 (Krugman 1979) og Krugman i 1979 (Hummels & Levinsohn, 1995).
Intra industri er en nyere teori, som foregår under monopolistisk konkurrence, der arbejder med, at eksport
og import kan ske på samme tid inden for den samme industri (Leitao, 2011). Intra ndustri indekset
fortæller, hvor meget eksport og import der er i industrien. Et højt indeks fortæller, at der er næsten lige så
Side 15 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
meget eksport som import, mens et lavt indeks fortæller, at produktet er enten eksporteret eller
importeret.
(𝑖𝑛𝑑𝑒𝑥 𝑜𝑓 𝑖𝑛𝑡𝑟𝑎 − 𝑖𝑛𝑑𝑢𝑠𝑡𝑟𝑦 𝑡𝑟𝑎𝑑𝑒) =
𝑚𝑖𝑛𝑖𝑚𝑢𝑚 𝑜𝑓 𝑖𝑚𝑝𝑜𝑟𝑡𝑠 𝑎𝑛𝑑 𝑒𝑥𝑝𝑜𝑟𝑡𝑠
½ (𝑖𝑚𝑝𝑜𝑟𝑡𝑠+𝑒𝑥𝑝𝑜𝑟𝑡𝑠)
Hvor man i de tidligere modeller havde en (komparativ) fordel i at fremstille et produkt, kan man ikke sige
det samme om intra-industrien, her argumentere både Feenstra & Taylor (2014) og Appleyard et al (2010)
for, at (store) lande, som ligner hinanden, ofte vil handle intra-industrielt. To lande, der har et højt BNP pr
indbygger, har større sandsynlighed for at handle intra-industrielt end to lande med lavt BNP pr indbygger
(udviklingslande).
Appleyard et al (2010) har 6 årsager om, hvorfor intra-industri handel foregår: 1) Produkt-differentiering,
dvs. forskellige varianter af et produkt, er en måde at udskille sig fra de andre producenter på, og
forbrugeren vil ofte gerne have forskellige varer at vælge imellem. 2) Transportomkostninger, der kan
muligvis have en afgørende betydning, hvis det er billigere at få transporteret varer fra udlandet end tværs
igennem et land. Hvis det er billigere for en virksomhed i København at købe et produkt i Malmø end i
Sønderjylland, vælger virksomheden Malmø, hvorimod virksomheden i Sønderjylland måske eksporterer til
Tyskland, og så foregår der intra-industri handel. 3) Dynamic economies of scale eller ”learning by doing”,
dvs. at omkostningen er mindre, fordi de har erfaring i at fremstille et bestemt produkt. 4) Graden af
produkt-aggregation, intra-industri kan forekomme via den måde man samler data, hvis det er en bred
kategori (f.eks. drikkevarer), så vil man hurtigt se at der opstår intra-industri handel. 5) Forskellig
indkomstfordeling i landene, selv om der ofte er tale om lande med samme BNP pr indbygger, kan
fordelingen af indkomsten muligvis være forskelligf.eks. i form af en skæv eller en normal fordeling. 6)
Forskellig ’factor-endowments’ og produkt variation, her blev det påvist, at et sædvanligvis arbejdsintensivt
land som Indien faktisk producerede kapitalintensive produkter til industrialiserede lande men beholdt de
arbejdsintensive varianter til sig selv.
Gravity Equation
Mens indekset i det tidligere afsnit målte graden af intra-industriel handel for et produkt, fortæller det ikke
noget om den totale mængde af handel (Feenstra & Taylor, 2014). Gravity-ligningen forklarer værdien af
handel og minder om Newtons ’law of gravitation’ og foregår også under monopolistisk konkurrence. Jan
Tinbergen brugte Newtons ’law of gravitation’ tankegange til at beskrive handel; det var også ham, der
beviste, at lande med højere BNP eller lande, der ligger geografisk tæt, har mere handel med hinanden.
𝑇𝑟𝑎𝑑𝑒 = 𝐵 ∗
𝐺𝐷𝑃1 ∗ 𝐺𝐷𝑃2
𝐷𝑖𝑠𝑡 𝑛
Side 16 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
GDP1 og GDP2 er landenes BNP, mens distn er distancen mellem de to lande. B er en konstant og indikerer
forholdet mellem GDP1 *GDP2 /distn og handel (Feenstra & Taylor, 2014). Man kan også fortolke det derhen,
at effekterne af alle faktorer, bortset fra størrelse og distance, har en indflydelse på handel. Det inkluderer
f.eks. tariffer eller en fælles grænse (Feenstra & Taylor, 2014).
Ligningen viser, at jo større eller tættere (distance) landene er, jo større er mængden af handel mellem
dem.
Offshoring
Tidligere modeller beskriver handel med færdigfremstillede produkter, men offshoring er handel, hvor dele
af et produkt kan krydse flere grænser, før det er færdigproduceret. Denne teori er fremkommet på et
tidspunkt, hvor transportomkostninger er blevet lavere, og kommunikationen nemmere (Feenstra & Taylor,
2014). Det er blevet billigere for virksomheder at få dele af deres produkt produceret i andre lande, f.eks.
udviklingslande, hvor lønnen stadig er lav. Dermed er teorien ikke meget anderledes end Ricardos model og
HO modellen, hvor man producerede det, man havde fordel i; ved offshoring er produktet blot endnu ikke
færdigproduceret og skal måske igennem flere lande, før det er færdigproduceret. Fordelen for
virksomheden er, at det bliver billigere at producere produktet i udlandet end derhjemme. Virksomheden
vil ofte stadig have hovedsæde i hjemlandet, hvor de højtuddannede arbejder med alt andet end
produktion, offshoring betyder altså, at man flytter jobs og produktion ud af det land, hvor virksomheden
er placeret. Det er ofte lande med højt BNP pr indbygger, der benytter sig af offshoring, da lønningerne i
hjemlandet er meget højere end i udviklingslande.
Lobby rent seeking og lobbyisme
Teorien om Lobby rent seeking er fremsat Gordon Tullock allerede i 1967, den handler om monopoler,
tariffer, og hvordan regeringen/beslutningstager kan blive påvirket til at træffe bestemte beslutninger via
det, Tullock kaldte lobby rent seeking. Teorien stammer fra politisk økonomi og kaldes public choice, det er
en af de to hovedretninger på rational choice. Rational choice er en teori, der er baseret på, at mennesket
handler rationelt og går efter maksimalt udbytte, dermed tænker personer fornuftigt og vælger det, de
personligt vil få mest ud af (Nannestad, 1991). Lobby rent seeking er under public choice, fordi
interessegrupper og organisationer forsøger at lobbye sig til at få mest muligt ud af en situation; de
forsøger at påvirke den politiske situation. Tullock argumenterer for, at regeringer generelt ikke indfører
protektionistiske tariffer på egen hånd. De er blevet lobbyet eller presset til at gøre sådan (Tullock, 1967).
Hjemlandets producenter vil måske investere i at lobbye for en toldsats, hvis de har svært ved at
konkurrere med udlandet, mens de vil lobbye for fjernelse af toldsatser til f.eks. USA, hvis de er
konkurrencedygtige på markedet. (Tullock, 1967). Tullock (1975) beskrev også Transitional gains trap, hvor
Side 17 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
regeringen giver subsidier, som sikrer industriens overlevelse, f.eks. i krisetider. Efter krisetiderne
fortsætter subsidierne, fordi bortfald af støtten vil være ’skadelig’ for industrien og ejerne, og derfor er de
villige til at påvirke politikere til at opretholde støtten. Tullock (1975) foreslog, at man fremadrettet skulle
undgå sådanne ’fælder’ pga. dødvægtstabet.
Lobbyisme er et forsøg på at påvirke beslutningstagere til at træffe en bestemt beslutning, personen eller
virksomheden, der udfører lobbyismen, går ofte efter en bestemt sag. I Mancur Olson (Svendsen, 2012:61)
er lobbyisme defineret som ”uformel påvirkning af politiske beslutningstagere via ekstern repræsentant”.
Det kan være en industri, der ønsker importkvoter, så deres produkt beskyttes, eller en ophævelse af
kvoter for at opnå mere handel. Mange har siden skrevet om rational choice bl.a. Mancur Olson, som
har ”påpeget interessegruppers indflydelse på den økonomiske vækst har haft enorm politisk indflydelse”
(Svendsen, 2012:55). Ifølge Helland & Sørensen (2008) argumenterer Olson for, at interesseorganisationer
vil fremme medlemmers interesse og dermed få en større del af kagen til medlemmerne.
Helland & Sørensen (2008:161) argumenterer for, at lobbyisme kan føre til ineffektivitet, fordi der sløses
med ressourcer, eller fordi politikken ”ledes bort fra mediaanvelgerens posisjon”. En interesseorganisation
er ude efter at ”mele sin egen kage”, og det kan give et skævt billede af, hvad de egentlig vil.
Blom-Hansen & Daubjerg (1999) viser tre faser i den politiske proces mellem interessegrupperne og staten.
Første fase handler om, at problemet skal sættes på dagsordenen. I anden fase, når emnet er sat på den
politiske dagsorden, skal der formuleres en politik. Tredje fase er, når politikken skal føres ud i livet. BlomHansen & Daubjerg (1999) mener, at interessegrupper kan søge indflydelse i alle tre faser, bl.a. ved at
deltage i den offentlige debat, udarbejde analyser og debatoplæg, deltage i lovgivningen, deltage i
høringsrunder om nye lovforslag samt deltage i de administrative lovgivende organer. Incitamenter er
afgørende for den adfærd, interesseorganisationen udviser: ”Incitamenter til at organisere modstand eller
støtte for politiske tiltag vil være størst på de områder, hvor tiltagene indebærer koncerterede ulemper
eller fordele for bestemte grupper i samfundet” (Blom-Hansen & Daubjerg, 1999:183).
Interesseorganisationer deltager ikke nødvendigvis i forhandlinger, men kan påvirke staten og politikere på
andre måder end under forhandlingerne. Dermed opnår de en indirekte indflydelse på resultatet.
Opsummering
TTIP er en handelsaftale mellem EU og USA, formålet er at få fjernet de såkaldte non-tariff barrierer, som
hindrer virksomheder i at handle på tværs af Atlanten. Målet er total frihandel mellem disse to unioner.
Frihandel bliver diskuteret bredt og er generelt set handel uden nogen form for barrierer og bliver af
politikere ofte omtalt som noget, der skaber arbejdspladser, hvilket det dog ikke direkte gør. Ricardo var
den første, der påviste, at det var fordelagtigt. Ricardo startede ud med en enkel handelsteori, der kun
Side 18 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
medtog arbejdskraft som faktorer, senere er der dog flere økonomer, der har bygget videre på hans teorier,
Ricardo bindestregsteorier, mens andre har bygget videre med tankerne bag teorien, f.eks. H-O modellen,
der har taget flere faktorer i brug for at gøre modellen mere realistisk. I slutningen af 1970erne og starten
af 1980erne fremkom ’new trade theory’, som gjorde opmærksom på, at handel ikke kun foregik mellem
forskellige lande, men også mellem lande, der både geografisk og kulturelt lignede hinanden, den såkaldte
intra-industrielle handel. Intra-industrielle handel er ofte handel mellem store (målt på BNP pr indbygger)
lande, hvor landene både eksporterer og importerer den samme slags vare. For at spare på
produktionsomkostningerne er de store lande er også begyndt på offshoring ved at lade udviklingslande stå
for specielt den arbejdskraftintensive del af produktion, da lønnen er lavere i udviklingslande.
Interesseorganisationer forsøger ofte at påvirke regeringer til at opnå en gevinst for deres medlemmer.
Dette kaldes lobbyisme/lobby rent seeking, en del er Public choice, hvor man forsøger at påvirke politiske
beslutninger til egen fordel.
Analyse
I dette afsnit vil sandsynligheden for en TTIP-aftale blive analyseret: hvor er forhandlingerne sværest,
hvilken teoretisk baggrund er der for handelen mellem EU og USA, og hvordan kan den forklare en TTIPaftale, og har interesseorganisationer en stor indflydelse på resultatet. EU og USA har selv sagt ”These
stakeholder sessions have, in fact, guided our negotiators” (Mullaney, 2014). Man må antage, at
interesseorganisationer vil have en indflydelse på handelsaftalen.
TTIP er en omfattende aftale – EU og USA går efter at få så stor en aftale som muligt, hvilket ikke bare gør
forhandlingerne krævende, det skaber også en stor debat. Der er mange forskellige meninger om TTIP, og
næsten ingen mener præcis det samme. Dette gør også, at der er mange forskellige analyser af, hvorvidt
TTIP vil være en fordelagtig idé eller ej. Der er blevet brugt forskellige økonomiske modeller til
udregningerne, nogle er kortsigtede, andre langsigtede. Nogle har brugt CGE-modellen (ligevægtsmodellen),
mens andre har brugt FN-modellen. Alt dette giver forskellige resultater, man vægter faktorerne forskelligt,
og realiteten er, at man ikke helt præcist kan sige noget om konsekvenserne af sådan en aftale, før den er
indgået og har været i gang i et par år.
Hvorfor en TTIP-aftale nu og vil det kunne ske?
Til trods for, at tidligere forsøg på handelsaftaler ikke er lykkedes eller ikke har haft stor succes, er der
alligevel en sandsynlighed for, at TTIP bliver en realitet. EU og USA er meget opsatte på at lave en
frihandelsaftale, som bliver den største i verdenen. De to unioner er verdens største økonomier, de er
hinandens største handelspartnere og ved, at det er muligt at opnå mere sammen end hver for sig. EU var i
2014 USAs største handelspartner, 16,9 % af USA's internationale handel var med EU. Canada, som USA
Side 19 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
allerede har en frihandelsaftale med (NAFTA), er på en 2. plads med 16,5% (Europæiske kommission,
2015e). Dette tydeliggør hvor vigtig handel mellem EU og USA er, og hvilket potentiale der er. EU og USA
mener, at en handelsaftale mellem dem vil øge væksten i resten af verdenen, fordi EU og USA nu vil
efterspørge flere råmaterialer, komponenter og maskineri, færdige produkter og business services
(Europæiske kommission, 2015b). Dog har Felbermayr & Larch (2013) og Viner (1950) argumenteret for, at
en frihandelsaftale vil øge handlen mellem de involverede lande og velfærden stige der, mens den falder på
verdensplan, og det kan skade handlen for tredjelande. Det er dog også muligt, at velfærden og handelen
stiger for lande, som EU og USA har offshoring til; disse lande vil muligvis opleve en vækst i økonomien.
Dermed er det svært at gennemskue specielt de økonomiske konsekvenser ved denne aftale, da man på
mange måder kan få tallene til at se ud, som man vil (FN-modellen vs CGE-modellen, Nielsen 2014a).
Fioramonti (2014: 5: De Ville & Siles-Brügge, 2014:5) siger i sin bog How Numbers Rule the
World: ”Numbers have been used and abused in governance processes to entrench the power of markets
and undermine public debate”. EU og USA får selvfølgelig tallene til at se gode ude ud, fordi de skal sælge
idéen. Derfor er det også svært at afgøre, hvad fordelene og ulemperne er for hhv EU og USA.
Men spørgsmålet er, hvor succesfuld denne aftale bliver. Den største barriere mellem EU og USA er
regulering. De største udfordringer ligger dermed helt klart i landbrug og fødevarer. Bilindustrien er et
punkt, hvor både EU og USA har høje standarder og reguleringer, f.eks. hvordan sidespejle skal se ud, og
hvordan sikkerhedsselen skal være, der diskuteres her. Derfor er det nemmere at forhandle bilindustriens
forskellige reguleringer og standarder, da standarderne på begge sider er høje og tilgodeser befolkningen.
Landbrug og fødevarer er et sværere område, da EU og USA har mange forskellige måder at regulere på, EU
har sit ”forsigtighedsprincip” - at en vare er forbudt, indtil den er bevist uskadelig- - mens USA tillader varen,
indtil den er bevist skadelig. Dette er også grunden til, at det er så svært at forhandle. EU og USA har ingen
problemer med at fjerne tolden på produkter, men non-tarifferne er svære at forhandle.
De to unioner er forholdsvis økonomisk ens, hvilket må være et essentielt grundlag for en frihandelsaftale,
der er gensidig tillid mellem landene, og de har længe samarbejdet på andre punkter (f.eks. militær)
(næsten) uden problemer. Derudover har virksomheder i begge unioner ofte nævnt, hvor meget mere de
kunne opnå ved en frihandelsaftale (Fontagné et al, 2013). Kinas indtog på verdensmarkedet har også gjort
det attraktivt for USA og EU at indgå en handelsaftale, de er bange for at blive holdt ude (Fontangé et al,
2013), og andre frihandelsaftaler øger presset for at forblive blandt de største økonomier og gør
motivationen for en frihandelsaftale stor. Forhandlingerne har dog vist sig at tage tid, der er mange
tekniske undersøgelser, og samtidig er der det politiske i en forhandling. I starten af forhandlingerne
håbede man på en hurtig aftale, og at den var færdigforhandlet i 2014, men man indså hurtigt, at et mere
Side 20 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
realistisk bud er 2016-17, inden præsident Obama går af. EU og USA lægger vægt på at virksomheder og
interessegrupper er velkomme til forhandlingerne, til stakeholder events. Til trods for forsøget på at
inkludere SMEs i denne aftale er det mere interesseorganisationer og store virksomheder som Siemens,
Volkswagen (og andre store bilproducenter: BMV, Ford, Jaguar, Toyota) og Johnson&Johnson, der er
tilstede iflg de offentliggjorte stakeholder registreringslister5 (Europæiske kommission, 2015c). Disse
virksomheder (specielt bilindustrien) forventes at kunne opnå gevinst ved en frihandelsaftale.
Hvis EU og USA får forhandlet TTIP færdig, har man diskuteret, om der skal være et reguleringsråd til
fremtidige nye reguleringslove fra enten EU eller USAs side. Det skyldes den måde, der forhandles på nu,
hvor man ikke går efter harmonisering eller anerkendelse af hinandens regler, men efter at ”avoid
unnecessary duplication of effort and cost by sharing the work of assessing priority chemicals” (Mullaney,
2014), dermed kan EU og USA stadig lave egne reguleringer i fremtiden. Hermed har man sikret, at selvom
TTIP evt. bliver en tynd kop te, så kan rådet senere lave reguleringer, så handelsbarriererne bliver mindre
og mindre.
Til trods for, der er en vis skepsis mht, om TTIP bliver en realitet, og hvorvidt den bliver en tynd kop te, ses
TTIP som en slags forløber for frihandel i hele verden.
De forskellige analyser viser noget forskelligt. Aichele et al (2014) og Felbermayr et al (2014) begge fra
CESifos analyser, viser at TTIP vil være gavnligt for landende inden for TTIP aftalen, men at resten af verden
vil tabe på TTIP aftalen eller i hvert fald nogle lande vil tabe på det. Frontagé et al (2013) mener det er
svære forhandlinger og succesen forbliver hypotetisk, men at det måske er ’worth the effort’.Allvin &
Larsson (2015) mener det er meget svært at forudsige og det kommer an på det slut resultat EU og USA
kommer frem til. De Ville og Siles-Brügge (2014) nævner det som ’unlikey’ og sætter spørgsmålstegn ved EU
og USAs analyse, som de mener er ’fictional expectations’ og med ’questionable assumptions’. De håber at
give et mere realistisk billede i forhold til de andre analyser. Capaldos (2014) analyse viser at den
transatlantiske handel vil være på bekostning af intra-EU handlen. Samtidig vil der være en mindskning af
BNP, personlige indkomster og arbejdskraft. Capaldos analyse er lavet på baggrund af FN modellen, mens
de andre er baseret på CGE modellen.
TTIP i forhold til de økonomiske teorier
I forhold til de økonomiske teorier skal man huske at have in mente, at teorierne er lavet ift hvodan handel
mellem to lande passer sammen. EU er som sådan ikke et land, men en toldunion med fælles handelspolitik,
hvilket teknisk set giver 28 lande med forskellige komparative fordele. Det samme kan siges om USA, som
5
Det er ikke ved alle forhandlinger registreringslister bliver offentliggjort, ofte kun en report og lidt fra
præsentationerne.
Side 21 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
dog er et land, men med 50 stater og et stort landområde har de også mange forskellige komparative
fordele. Begge unioner er store og har mange forskellige faktor-muligheder, de er derfor ikke fastlåst på et
bestemt produkt eller industri. De tidlige økonomiske teorier blev udviklet længe før, EU samarbejdet blev
en realitet, og bærer præg af at være bygget på Europa, hvor der dengang bare var told, før forskellige
reguleringer blev indført mellem lande. Derudover bygger de ’gamle’ teorier på, at der ikke kunne være
eksport og import inden for samme industri, men et kig på samhandlen mellem EU og USA (bilag 2) viser, at
der er rigtig meget heraf.
TTIP i forhold til Ricardo
Verden er meget anderledes, end den var for 200 år siden, de teknologiske fordele er ikke længere
nødvendigvis den primære grund til handel, som Ricardo skrev i 1817. Der er dog stadig nogle ting, som hhv
EU og USA eksporterer mere af, end de importerer. EU eksporterer flere færdige produkter såsom tekstiler,
tøj, maskineri og kemikalier, mens USA eksporterer flere råvarer til EU (Europæiske kommission, 2015e).
Dette viser en tendens til, at man producerer det, man har den komparative fordel i, og dermed støtter det
Ricardos teori. EU har altså specialiseret sig i færdige produkter, mens USA forsyner EU med råvarer til den
produktion. Det har altså vist sig, at det for EU er mere fordelagtigt og formentlig billigere at importere
råvarerne frem for selv at fremstille dem, mens det er billigere for USA at importere maskiner, tekstiler osv.
Dog viser tabellen i bilag 2, at EU og USA også importerer de varer, de eksporterer, dvs. at handlen ikke er
ensidig. Dog kan det stadig være en fordel for EU og USA at producere de varer, de gør. Samtidig er der
også tegn på, at der er andre grunde end lige den komparative fordel til, at USA eksporterer råvarer til EU.
Der er dog ingen tvivl om, at der stadig er nogle komparative fordele omkring handlen, men handlen er ikke
ensidig mere. Derudover kan man også drage den parallel, at hjemlandet før Ricardos teori om frihandel
beskyttede sig imod udenlandske varer vha højere toldbarrierer, i dag er handlen mellem EU og USA
besværliggjort pga tekniske barrierer.
Forbrugeren er altså stadig bedre stillet, end de ville være, hvis EU og USA ikke handlede sammen, de opnår
mere nytte ved de relativt små komparative fordele. Mange økonomier bruger dog i dag en variant af
Ricardo-modellen, fordi den stadig til dels passer, og fordi den modsat H-O modellen stadig ikke er
modbevist. TTIP analyserne
Ricardo-modellen er i dag stadig provokerende, fordi man iflg den skal producere det, man har komparativ
fordel i. Det indebærer, at de jobs, der er i den ikke-komparative industri, flyttes over til den komparative
industri. Arbejdskraften vil automatisk bevæge sig derover efter nogle år. Derfor finder politikere det stadig
i dag nemmere at støtte visse industrier og dermed beholde arbejdspladserne; de mener, det kan betale sig
Side 22 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
– specielt på kort sigt. Men på langt sigt kan det betale sig at fjerne barrierer for handlen og lade
arbejdskraften flytte over til den komparative industri. Som tidligere nævnt er EU’s landbrugsstøtte et godt
eksempel på protektionisme, EU udbetaler subsidier, så landbrugs- og fødevarepriser holdes kunstigt nede
for at kunne konkurrere med de importerede varer, eller EU opkøber landbrugets varer og lægger dem på
lager. Dermed beholdes de arbejdspladser, der er i landbruget. Dog vil en TTIP-aftale sætte spørgsmålstegn
ved, om EU fortsat skal støtte landbruget (egentlig skal dette spørgsmål stilles ved al snak om frihandel), da
det er en hindring for USA, at EU støtter deres landbrug (USA støtter til dels også sit eget). Arbejdskraften
ville være til mere nytte i en anden industri.
Styrken ved Ricardos teori er, at den efter 200 år endnu ikke er blevet modbevist og stadig bruges, fordi
den er relevant, der er altså noget om de komparative fordele, som også vil kunne mærkes i en TTIP-aftale.
Det er muligt, at TTIP-aftalen vil styrke de komparative fordele, der allerede er mellem EU og USA, dvs at EU
vil producere endnu flere færdige produkter, og USA vil have endnu større fordel i at eksportere råvarer.
TTIP-aftalen vil jo sikre frihandel, hvilket var Ricardos mål. En TTIP-aftale derfor til dels stemme overens
med Ricardos teori, men svagheden er, at han gik ud fra, at man kun eksporterede eller importerede fra en
industri. Der kan altså ikke være eksport og import i den samme industri, hvilket der er rigtig meget af
mellem EU og USA (jvf bilag 2).
TTIP i forhold til Heckscher Ohlin modellen
Her ser man ikke på forskelle i teknologi, men snarere på forskellige faktorer. Som nævnt i teoriafsnittet
bruger H-O modellen flere faktorer end blot arbejdskraft, som Ricardo bruger. EU og USA er ikke så
forskellige mht arbejdskraft, kapital og land, på disse punkter er de forholdsvis ens. Arbejdskraften i de
østeuropæiske (sydeuropæiske til dels) lande er lavere lønnet, end den er i resten af Europa (Eurostat, 2015,
bilag 3), hvilket gør det mere fordelagtigt for disse lande at fremstille f.eks. maskiner og tøj. Europa er
dermed arbejdsintensiv på dette område, hvorimod de måske er mere kapitalintensive på kemikalie- og
medicinalvare-området, som antageligt produceres i Nordeuropa, hvor både løn- og uddannelsesniveau er
højere. Det samme er gældende i USA, hvor regeringen har fastsat den absolutte minimumsløn, dog har
staterne ofte selv fastsat en minimumsløn (United States Department of Labor, 2015, bilag 4). Lønnen er
f.eks. højere i Californien, hvor man har Silicon Valley, og lavere i sydstaterne, som har råvarer. Dette giver
begge unioner forskellige faktorfordele, afhængigt af hvor man befinder sig i unionerne.
Dermed er det lidt svært at bruge H-O modellen, da det giver blandede resultater, eftersom både EU og
USA er store unioner og meget ens på mange punkter ift økonomi og geografi. Dog kan man bruge
argumentet, at USA rent ressourcemæssigt har mere olie og andre mineraler i jorden, end Europa har, og at
Side 23 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Europa har flere lande, hvor arbejdslønnen er lav, hvilket gør dem ressourcemæssigt stærkere ift at
producere maskiner og tøj, fremfor at USA selv producerer det. USA har dermed ingen fordel i en sådan
produktion og vælger derfor at importere (jvf Ricardos principper om, at man skal importere det, man ikke
selv med fordel kan producere). Dette stemmer overens med Leontiefs paradoks (1953); USA er kendt som
et kapital-eksport land, men de importerer kapital-varer, f.eks. maskiner. Der må altså antages at ligge
teknologiske forskelle til grund for, at USA importerer maskiner fremfor at producere dem selv.
Der er dog ingen tvivl om, at Feenstra & Taylors (2014) 6 antagelser ikke bliver opfyldt; faktorerne kan godt
bevæge sig frit mellem industrierne, resten af antagelserne er ikke særligt anvendelige, da man ikke rigtig
kan komme EU og USA på en bestemt form for faktorintensivitet (anden og tredje antagelse), begge
afhænger af, hvad det er, man kigger på. Fjerde antagelse - at det endelige output kan handles frit mellem
landene, men arbejdskraft og kapital kan ikke - kan heller ikke bruges, da både arbejdskraft og investeringer
bevæger sig mellem EU og USA.
I forhold til Stolper-Samuelson teoremet viser det, at nogle faktorer i handel vil få fordel af frihandel, mens
andre vil tabe. TTIP vil helt klart skabe frihandel (hvis den opnår det fulde potentiale), dermed vil nogle
faktorer vinde stort på frihandlen, mens andre vil tabe. EUs bilindustri vil muligvis opleve, at deres
aflønninger vil stige, dvs kapitalen vil få fordel heraf, mens arbejdskraften vil opleve et fald, fordi den er
bedre stillet i USA og vice versa. - dette set ift reelle lønninger, hvis man bruger absolutte lønninger. EU vil
dermed gribe ind og støtte arbejdskraften f.eks. i form af subsidier, så både kapital- og arbejdsfaktoren
drager fordel af handel. Selv om det dog ikke helt er tilfældet, fordi EU er nødt til at støtte arbejdskraften.
Subsidier hæmmer frihandlen, og EU skal bruge penge på at få noget til at køre, som i længden ikke kan
betale sig. Lobbyismen opstår derfor, fordi interessegrupperne inden for den lidende sektor gerne vil
bevare disse arbejdspladser. Derfor forsøger de at påvirke EU til at indføre protektionisme, så man undgår
at miste arbejdspladser og dermed ikke lider som hvis der var frihandel. Lobbyisme vil blive uddybet senere
i analysen.
Heckscher-Ohlin modellens styrke er, at den i modsætning til Ricardos ikke kun handler om arbejdskraft
men også kapital, hvilket gør den mere realistisk; den nævner bl.a., at nogle lande har billig arbejdskraft og
andre lande kapital, og man derfor handler med hinanden. Modellens største svaghed er dog, at den er
blevet modbevist, dvs at nogle af dens antagelser ikke er korrekte, specielt antagelsen om at unionernes
teknologier er ens. Det må man antage heller ikke er tilfældet ift EU og USA. Samtidig er modellen svær at
anvende ift TTIP, da der er forskellige arbejds- og kapitalintensiviteter inden for EU og USA, hvilket gør det
sværere at forklare handlen.
Side 24 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
TTIP i forhold til Intra industri
Intra industri er en ny måde at forklare handel på og opererer med både import og eksport i samme
industri. Dette er karakteristisk for dagens verdenshandel, specielt mellem EU og USA. Der er mange
punkter hvorpå handlen mellem EU og USA ligner hinanden. der foregår megen intra industri handel
mellem EU og USA. Faktisk viser Europa-kommissionens ’Trade with the US statistik (bilag 2), at man ofte
importerer og sælger nogenlunde samme mængde, mens der er stor forskel på andre områder. I 2014
importerede EU for 204.802 mio. euro og eksporterede for 310.766 mio. euro.
Intra industri indekset bliver brugt til at se, hvor stor intra industri handlen er. Jo højere tallet er, jo mere
intra industri handel foregår der.
EU importerer tøj for 503 mio. euro og eksporterer for 2.896 mio. euro (jvf bilag 2).
503 𝑚𝑖𝑜 𝐸𝑢𝑟𝑜
= 0,295
½(503 𝑚𝑖𝑜 𝑒𝑢𝑟𝑜 + 2896 𝑚𝑖𝑜 𝑒𝑢𝑟𝑜)
Indekset viser, at 29,5% af handlen med tøj er intra-industri, dvs. at der ikke er meget intra industri på tøjområdet, men primært noget EU eksporterer, og USA importerer. Dette kan dog skyldes EU's mange regler
ift told og handelsbarrierer, at der er mindre import. Inden for flere industrier har EU ikke megen import fra
USA, det gælder f.eks. bilindustrien, som har et indeks på 0,28, hvilket bl.a. skyldes de høje toldsatser
(Francois et al, 2013).
EU importerede telekommunikationsudstyr for 4.823 mio euro og eksporterede for 4889 mio euro (jvf bilag
2). To tal der er meget tæt på hinanden, hvilket allerede indikerer, at indekset vil være højt.
4.823 𝑚𝑖𝑜 𝑒𝑢𝑟𝑜
= 0,993
½ (4.823 𝑚𝑖𝑜 𝑒𝑢𝑟𝑜 + 4889 𝑚𝑖𝑜 𝑒𝑢𝑟𝑜 )
Indekset viser, at der er høj grad er intra industri handel mellem EU og USA, dvs. at de i høj grad begge
importerer og eksporterer disse produkter. Det kan her f.eks. skyldes, at handelsbarriererne ikke er så høje,
eller at der er store udbydere, der kan overkomme barriererne.
I Intra industri handel kan man altså ikke regne med at have en komparativ fordel i at fremstille et produkt
–andre sælger samme produkt, så man skal sørge for at have et differentieret produkt, da der nu er tale om
monopolistisk konkurrence. Både EU og USA er store unioner som har et højt BNP pr. indbygger.
Som omtalt i teoriafsnittet er der iflg Appleyard et al (2010) forskellige grunde til intra industri handel.
Landene i EU sælger produkter, der i forvejen findes på det amerikanske marked og vice versa, produkterne
er dog differentierede, som de er under monopolitisk konkurrence. Kulturelt set er EU og USA også på
Side 25 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
nogle punkter meget ens, men transportomkostninger må i dette tilfælde siges ikke at være en grund til
intra industri handel, da Atlanterhavet ligger mellem EU og USA, og dermed er der ikke meget at spare der.
Da man har erfaring med at sælge på det europæiske marked, er det ikke så meget anderledes at sælge på
det amerikanske, da specielt business kulturen er ens. Graden af produkt-aggregation, bilag 2 viser, at der
er brugt SITC (Standard International Trade Classification, der kommer fra FN) produktgruppering, en
inddeling i store grupper, f.eks. mad, råmaterialer, tøj mm. Derfor kan det se ud, som om der er mere intra
industri handel end der er. Desto ikke mindre er det en skala, FN har ’opfundet’ og anbefaler brugen af at
skabe en ensartet standard. Den varierende fordeling af indkomst er muligvis en god forklaring på intra
industri handel, et produkt fremstillet i USA tiltaler måske en bestemt indkomst-klasse i et europæisk land,
eller det amerikanske produkt har en målgruppe i USA, der også passer på en europæisk målgruppe. Den
sidste forestilling til intra industri handel Appleyard et al (2010), det viser sig, at forskellige varianter af
produkterne er eksporteret af lande med forskellige endowments Det minder lidt om H-O modellen udsagn
om, at arbejdsintensive lande måske eksporterer kapitalintensive produkter til andre lande og beholder de
arbejdsintensive produkter selv.
Intra industri foregår som nævnt under monopolitisk konkurrence, dvs. at monopoler - som bestemt også
eksisterer i EU - vil få konkurrence fra det amerikanske marked og måske/måske ikke miste deres monopol,
den type konkurrence som f.eks. Post Danmark i dag oplever fra virksomheder som Ups og DHL, der begge
er amerikanske virksomheder. Det sætter spørgsmålstegn ved den merkantilske tilgang, hvor man var
tilhænger af monopoler. Man kan ved frihandel og intra industri være nødt til at give afkald på monopoler
og lade det frie marked bestemme.
Intra industriens styrke er helt klart, at det er sådan, handel foregår i dag; det ses tydeligt i bilag 2, at der er
import og eksport inden for samme industri. EU og USA har megen intra industri handel, hvilket også
fremgår af bilag 2. Der foregår rigtig meget intra handel i telekommunikationsindustrien, men der sker intra
handel i alle industrier (bilag 2). Appleyard et als (2010) antagelser om intra handel stemmer også overens
med virkeligheden. Svagheden ved intra industri er svær at få øje på, det er en af de modeller, der bedst
beskriver samhandlen mellem EU og USA. En TTIP-aftale vil helt sikkert øge handlen mellem industrierne i
EU og USA større.
TTIP i forhold til gravity-modellen
I teoriafsnittet blev det nævnt, at jo større landene er (eller jo tættere de er på hinanden), jo mere handel
vil der være. EU og USA er verdens to største økonomier og står for omkring halvdelen af verdenshandlen i
dag.
𝐺𝐷𝑃1 ∗ 𝐺𝐷𝑃2
𝑇𝑟𝑎𝑑𝑒 = 𝐵 ∗
𝐷𝑖𝑠𝑡 𝑛
Side 26 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Den første del af ligningen er de to landes BNP. I 2013 lå EUs BNP på 17.960 milliarder dollars
(Verdensbanken, 2015a) og USAs på 16,770 milliarder dollars (Verdensbanken, 2015b). Dermed er både EU
og USA højindkomst-lande (OECD lande), og derfor er der som udgangspunkt meget handel mellem dem.
Det høje BNP gør, at der er meget handel, og bl.a. derfor, TTIP forhandlingerne begyndte. Der er grundlag
for meget mere handel. Ifølge gravity-modellen vil øget BNP i landene også skabe mere handel. Dette giver
som udgangspunkt et godt standpunkt ift gravity-modellen, BNP er højt, og der er derfor (meget) handel
mellem disse to lande.
Anden del af ligningen er distancen mellem de to lande. Her er udgangspunktet dårligere, da Atlanterhavet
ligger mellem EU og USA og distancen derfor stor. Alle former for transport bliver derfor besværliggjort pga.
tid, og fra EU koster det mere at transportere en vare til USA end til f.eks. det nordlige Afrika. Selv om der
er en stor geografisk distance mellem EU og USA, er der dog ikke noget, der tyder på, at det hæmmer
handlen. Som nævnt tidligere i dette afsnit står EU og USA for ca. halvdelen af verdenshandlen til trods for
havet imellem dem.
B-konstanten kan som nævnt i teoriafsnittet være tariffer. Tariffer kan hæmme handlen og mindske B. Hvis
de fjernes, betyder det, at der vil være mere handel, og B vil øges. Toldtariffer vil ikke øge B specielt meget,
da tolden mellem EU og USA gennemsnitligt ikke er særlig høj (Europa kommissionen, 2015a). Hvis det til
gengæld er tekniske barrierer, vil der være meget at hente, da EU og USA har mange forskellige
reguleringer. B kan også inkludere at have en fælles grænse. Dette er dog ikke på forhandlingsbordet for EU
og USA, men det har vist sig at være effektivt for EU, hvor alle medlemslandene har en fælles grænse.
En anden faktor, som muligvis kan have en indflydelse, er kulturelle forskelle. EU og USA er begge store
økonomier, og på nogle punkter f.eks. business-møder er man ens, men der er også mange punkter, hvor
man kulturelt er forskellige. Hvis man ikke er interesseret, kan det mindske B, men hvis europæere er
interesserede i amerikanske varer, vil det øge B. Fraværende institutioner kan også påvirke B til mindre
handel (Anderson & Marcuiller, 2005).
Gravitys styrke er helt klart, at både EU og USA er store økonomier, hvilket er en del af forklaringen på
handel. TTIP har også fordel af, at det er to unioner med så store økonomier. Hvis det havde drejet sig om
den handelsaftale, EU er i gang med at forhandle med Colombia, ville det være anderledes, fordi EU både
geografisk og økonomisk er større end Colombia. Fordelen er altså, at EU og USA er nogenlunde ens mht
BNP. Men svagheden er helt klart distancen, kort distance øger iflg gravity-ligningen handlen, og man kan
ikke lige frem sige, at der er kort distance mellem EU og USA. B-konstanten er også svær at forudsige, der
Side 27 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
er selvfølgelig nogle punkter, f.eks. fjernelse af tariffer, som øger B, og dermed er godt for TTIP. TTIP vil
måske have det svært i forhold gravity-modellen, netop pga. antagelsen om kort distance mellem lande der
handler. Men tallene taler deres eget sprog, og det lader ikke til, at distancen hæmmer handlen.
TTIP i forhold til Offshoring
Offshoring-teorien er hovedsageligt medtaget pga EU og USAs beregninger om at tredjelande vil drage
fordel af en frihandelsaftale mellem EU og USA. Men offshoring er også med, fordi både EU og USA har
datterselskaber placeret hos hinanden. EU har f.eks. bilfabrikker i USA, hvilket gør det nemmere at sælge
biler, der lever op til de amerikanske standarder. Offshoring er dermed ikke nødvendigvis kun noget, de
rige lande har hos udviklingslande, men også noget de har hos hinanden for at gøre handel/eksport
nemmere.
Ifølge EU og USAs beregninger vil tredjelande, deriblandt udviklingslande, drage fordel af en TTIP-aftale, da
der fra EU og USAs side vil være en øget efterspørgsel efter råvarer, komponenter og maskineri (som de
også selv importerer og eksporterer mellem EU og USA), færdige produkter og business services. Derudover
er EU og USAs idé, at hvis de harmoniserer (som de ellers siger, de ikke vil) tekniske standarder, vil andre
lande måske også indføre dem og dermed kunne sælge mere til EU og USA. Men EU og USA har også
dattervirksomheder som offshoring i andre lande (Pedersen, 2005). I tilfælde af, at EU og USA efterspørger
mere fra deres datterselskaber i udlandet, vil det også have en positiv effekt på udlandets økonomi, og der
er også chancer for, at EU og USA vil rykke flere arbejdspladser til udlandet. Men samtidig risikerer
udlandet, at de varer, EU og USA normalt ville købe hos dem, vil de nu købe hos hinanden. Derfor er
spørgsmålet, om den øgede efterspørgsel fra EU og USAs side vil opveje de varer, de ikke længere køber
hos udlandet. I bilag 1 kan man se, hvordan resten af verden vil tabe velfærd på en TTIP-aftale (Felbrmayr
et al, 2014, Aichele et al, 2014).
Det er desværre svært at kende konsekvensen af TTIP-aftalen, før den er en realitet, og udregningerne
afhænger af, hvilke antagelser man anvender. Både EU og USAs beregninger være rigtige, men de negative
beregninger af TTIP kan lige såvel være rigtige.
Styrken ved offshoring er, at den vil øge handlen, da datterselskabet gør det nemmere at handle, og da
offshoring muligvis vil øge velfærden og væksten i tredjeparts-lande, hvis en TTIP-aftale bliver indgået. Dog
er svagheden, at man ikke ved, om den vil have nogen effekt. Vil der kun være mere handel mellem EU og
USA? Og vil der overhovedet være mere handel mellem dem? Det hersker der stor usikkerhed om, og de
fleste analyser peger på, at tredjelande formentlig ikke vil få nogen fordel heraf. Det er således ikke
nødvendigvis en fordel, at en virksomhed placerer datterselskaber i et andet land.
Side 28 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Hvorfor lobbyisme og TTIP forhandlinger
Lobbyisme og TTIP går hånd i hånd. EU og USA tager erhvervslivet med på råd i forhandlingerne, der er
stakeholder events, hvor der virksomheder og interesseorganisationer bl.a. har mulighed for at komme
med oplæg. Derudover udtaler interesseorganisationer sig til medierne og prøver derigennem at påvirke EU,
USA og befolkningen generelt til at synes, det er en god idé. Alt dette undersøges med public choice
teorien/ rational choice i baghovedet. Handler interesseorganisationerne overhovedet efter rational choice,
og vil det, der er til gavn for interesseorganisationerne, overhovedet være til gavn for alle andre. Mark
Blyth (2002, 2010, iflg De Ville & Siles-Brügge, 2014: 4) argumenterer ”actors are unable to rationally
determine their interests and instead rely on ideas to navigate the treacherously uncertain waters of the
social world”. Dermed siger han, at både EU, USA og interessegrupperne er ude af stand til rationelt at
bestemme deres interesser, men lægger vægt på, at idéer om TTIP vil være god for økonomien, kan
navigere dem rundt i det ukendte. Beckert (2013:326, iflg De Ville & Siles-Brügge, 2014) fremfører: ”Actors
have different interests regarding prevailing expectations and will therefore try to influence them” Det vil
sige, at de forskellige aktører (interesseorganisationer og virksomheder) har forskellige interesser og derfor
forsøger at påvirke EU og USA på deres egen måde.
Lobbyisme i TTIP forhandlingerne
Tullock skrev, at regeringer bliver lobbyet eller presset til at indføre protektionistiske midler, dermed må de
også blive lobbyet eller presset til at gøre det omvendte – at fjerne protektionismen. EU, USA og
interessegrupperne handler (måske) ud fra rational choice, hvor man har en forventning om. at man
handler rationelt og går efter det maksimale udbytte. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er tilfældet.
Europa-kommissionen forhandler på vegne af 500 mio. mennesker – og mener det er mere effektivt, men
er det dét ud fra det rationelle menneskes synspunkt? Ifølge EU er det mere effektivt at tale med en
stemme for 500 mio. mennesker, end hvis hver stat selv skal forhandle en sådan aftale (Europa
Kommissionen, 2015d). Men handler EU overhovedet rationelt? Kahneman (2011) siger nej, men rational
choice teorien siger ja (Nannestad, 1991). Det, der er rationelt for én, er ikke nødvendigvis rationelt for en
anden, dermed er det at handle rationelt for 500 mio. mennesker meget svært. EU og USA inviterer også
interesseorganisationer mfl. med til deres forhandlinger, til de såkaldte stakeholder events hvor de har
mulighed for at påvirke EU og USA til at indgå eller undgå en TTIP-aftale. Der er ingen tvivl om, at visse
industrier går meget ind for en TTIP-aftale – f.eks. bilindustrien, der vil kunne spare mange penge, hvis EU
og USA anerkender hinandens regler og standarder. Til trods for, at EU og USA siger, at SMEs vil få større
fordel af sådan en aftale (Europæiske Kommission, n.d.), fordi de har sværest ved at klare de ekstra
omkostninger, der er forbundet med de forskellige regler og standarder, vil MNEs uden tvivl også drage
fordel af denne aftale. Man diskutere, hvor mange SMEs der findes inden for de udvalgte emner f.eks.
Side 29 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
bilindustrien. Hvor der udpræget er MNEs, og de kommer også til forhandlingerne, hvor små SMEs måske
ikke har ressourcerne eller er opmærksomme på TTIP forhandlingerne.
Interesseorganisationerne og virksomhedernes lobbyisme
De fleste interesseorganisationer og virksomheder er uden tvivl interesserede i en TTIP-aftale, da handel
over Atlanten vil blive meget nemmere, hvis EU og USA anerkender hinandens regler og standarder. Det er
meget forskelligt, hvad reglerne handler om, men det kan f.eks. være, om man må rense kyllinger med klor,
eller hvordan sidespejlet på en bil skal være. Sidstnævnte område er selvfølgelig nemmest at anerkende
hinandens regler på, fordi både EU og USA har høje standarder (Europæiske kommission, 2015a). Reglerne
for klorkyllinger og fødevarer generelt er et sværere emne, da EU og USA her har meget forskellige regler,
EU har som nævnt et forsigtighedsprincip.
Men der er ingen tvivl om, at interesseorganisationer og virksomheder gør, forsøger at påvirke eller presse
til at træffe en beslutning der tilgodeser dem selv. De deltager i stakeholder events, hvor de kan holde
oplæg med deres synpunkt på TTIP, men de udtaler sig også til medierne om, hvor meget sådan en aftale vil
kunne gavne dem. Ifølge Blom-Hansen & Daubjergs (1999) er der tre faser i processen mellem
interessegrupper og staten: 1) det skal sættes på dagsordenen, 2) der skal formuleres en politik, når emnet
er sat på den politiske dagsorden og 3) politikken skal føres ud i livet. Interessegrupper og virksomheder har
indflydelse i alle 3 faser.
Virksomhederne er med til at sætte TTIP på dagsordenen, og hvor man før ikke hørte særlig meget om
TTIP-forhandlinger (specielt i Danmark), hører man i dag flere og flere diskutere TTIP-aftalen.
Virksomhederne er heller ikke i tvivl om deres politik ift TTIP, de er ofte for en aftale. Volkswagens CEO
Martin Winterkorn kalder TTIP en ”historisk mulighed”, EU og US har for at lave fælles standarder
(Associated Press, 2015). Den tyske organisation for bilindustrien siger, at Tyskland - et af verdens største
eksportmarkeder” "benefits from and lives, like virtually no other country, on globalization." (Associated
Press, 2015). Bilindustrien deltager også flittigt i TTIP forhandlingerne, i de 3 deltagerlister, EU har
offentliggjort, er European Automobile Manufacturer's Association (ACEA), Volkswagen, Ford, Fiat, Hyundai,
Renault og Saab at finde blandt de hyppigst fremmødte. De deltager i høringsrunderne og fortæller dermed
EU og USA, hvilke fordele de ser ved en TTIP-aftale, samtidig forsøger de også at påvirke via medierne og
diverse lobby-arrangementer, f.eks. i Berlin hvor alle store bilfabrikanter var tilstede. Bilindustrien har også
meget på spil, da det er et af de hovedområder i TTIP forhandlingerne, som rent faktisk har størst chance
for at lykkes. Bilindustrien har altså incitamenter til at støtte forhandlingerne og prøve at få offentligheden
med. De påvirker derfor både direkte og indirekte politikerne ved at agere, som de gør: direkte ved at
deltage i forhandlingerne og indirekte ved at udtale sig i medierne, lave forarbejdet til forhandlingerne osv.
Side 30 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Bilindustrien går efter at ”mele sin egen kage” (Helland og Sørensen, 2008), og ACEA kan fremme
bilindustrien vha. TTIP, så samfundskagen bliver større eller ved at ”tilrive” sig en større del af kagen
(Helland og Sørensen, 2008).
Corporate Europe (2014) har lavet en undersøgelse om lobbyisme ifm TTIP forhandlingerne, og den viser, at
top 25 af lobby kontakter alle kommer fra industrien, der er ingen handelsunioner, miljø organisationer
eller forbrugergrupper/consumer group. Stakeholder events’ene er også industri-domineret (Corporate
Europe, 2014). Under forberedelserne til forhandlingerne blev den Europæiske kommissions
handelsafdeling lobbyet af 298 stakeholders – 92% var fra privatsektoren, mens kun 4% var offentlig
interesseorganisationer (sidste 4 % var enkeltpersoner, universiteter og offentlig administration. Dette
betyder, at der allerede under forberedelserne af TTIP var 20 virksomheder og interessegrupper pr
handelsunion eller consumer group. Dette viser helt klart, at virksomheder ved, hvad der står på spil ved
denne aftale.
Virksomhederne og interesseorganisationerne hjælper også gerne med forarbejdet til en TTIP-aftale, som
Blom-Hansen & Daubjerg (1999) siger. Derudover giver den Europæiske kommission industri-lobbyister
informationer, som ikke må offentliggøres (Corporate Europe, 2014). Der findes altså informationer, vi ikke
kender til, og man ved reelt set ikke, hvor meget indflydelse industrien har på disse TTIP forhandlinger. EU
siger selv, at sådan en aftale ikke vil kunne gennemføres uden industriens hjælp: ”These stakeholder
sessions have, in fact, guided our negotiators” (Mullaney, 2014). De mener, det er nødvendigt at vide,
hvordan industrien vil have gavn af en aftale for at kunne gennemføre forhandlingerne. Men når
stakeholder events guider forhandlingerne, har de muligvis lidt for meget direkte indflydelse. Industrien
presser (muligvis) - iflg Tullock (1967) - EU og USA til at indgå en frihandelsaftale. Set i lyset af, at de
lobbyede, før eventuelle forhandlinger var offentliggjort, viser det, at industrien gerne vil opnå noget og
derfor presser EU og USA til en aftale, hvor EU og USA før kiggede mere i retning af Asien. Man kan dermed
sige, at interesseorganisationer stadig har indflydelse, for selv om politikere kigger meget mod Asien, er
handlen mellem EU og USA stadig meget vigtig. Public choice teorien siger, at industrien rationelt
maksimerer nytten. De vil udnytte deres økonomiske position maksimalt og forsøge at presse EU og USA ud
i en aftale.
Selv om bilindustrien er blandt dem, der lobbyer meget ift en evt TTIP-aftale (og iflg De Ville & Siles Brügge
(2014) også er dem, der får mest ud af aftalen), er der en industri, der lobbyer mere: Landbruget/fødevarer.
Ifølge Corporate Europe (2014) har de haft mest kontakt med den Europæiske kommission. Det er også her,
EU og USA har mange forskellige reguleringer og standarder. EU har som nævnt et forsigtighedsprincip,
som gør, at varer er forbudt, indtil de er bevist uskadelige. Derfor er mange imod TTIP (sammen med ISDS),
Side 31 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
da de frygter, at en frihandelsaftale vil medføre, at EU sænker en lang række standarder. De danske
landmænd siger selv, at de er for frihandelsaftalen, men at ”der er nogle grundforudsætninger, der ikke er
til forhandling. Visse standarder skal overholdes og bevares” (Jørgensen & Dahllöf, 2015).
De store giganter, f.eks. Nestlé og Unilever, ser ud til at gå ind for en TTIP-aftale, da de i forvejen har
produkter på begge markeder. Det fremgår af Landbrug og fødevarers hjemmeside, at amerikanske
landmænd vil forsøge at modarbejde en aftale, hvis de ikke får fri adgang til (kød)markedet (Landbrug og
Fødevarer, 2014).
Selv siger EU og USA: ”Our negotiators and regulators are not discussing how to harmonize or mutually
recognize our chemical regulatory regimes. Period. They are discussing how regulators on both sides can
avoid unnecessary duplication of effort and cost by sharing the work of assessing priority chemicals.”
(Mullaney, 2014). Dog er det tvivlsomt, hvordan de vil nå frem til en sådan aftale, uden at nogen skal gå på
kompromis – specielt inden for landbruget/fødevareindustrien, da der her er mange forskellige
reguleringer, og så må man se, hvordan EU håndterer det pres, industrien lægger på forhandlingerne. Man
forsøger, (jvf Tullock, 1967) at presse EU til at slække på deres strenge regler inden for f.eks. fødevarer, så
amerikanske virksomheder kan sælge deres p.t. forbudte produkter på det europæiske marked. Industrien
bruger sin økonomiske magt til at få gennemført politiske ideer, der kan øge deres profit. Dog er det
interessant, at landbrugslobbyister i EU er fortaler for en frihandelsaftale; det skaber selvfølgelig mulighed
for at sælge deres produkter i USA, men gør det også muligt for amerikanske produkter at komme ind på
det europæiske marked, hvilket giver øget konkurrence til de i forvejen hårdt prøvede landmænd, der får
landbrugsstøtte. Det er muligt, at amerikanerne vil gøre produkterne på det europæiske marked endnu
billigere, og derfor har landmændene svært ved at overleve. Det er selvfølgelig mere EUs problem, da det
vil øge lobbyisme for landbrugsstøtte, og – som Tullock skrev i 1975 - man kommer aldrig ud af støtten. Her
vil EU dog kun kunne yde støtte i form af subsidier og ikke andre tariffer eller handelsbarrierer.
Da det i EU ikke (som i USA) er lovpligtigt registrere lobbyisme, men frivilligt at registrere sig, opstår der en
del ’under the table’ lobbyisme. Det betyder, at store virksomheder, f.eks. Mærsk og General Motors,
opererer ’under the radar’. Mancur Olson påpegede, at ”interessegruppers indflydelse på den økonomiske
vækst har haft enorm politisk indflydelse” (Svendsen, 2012), og man må sige, at Mærsk og General Motors
er to kampdygtige virksomheder, som kan se en gevinst ved en frihandelsaftale, de vil kunne spare på
omkostningerne. De har ganske vist allerede belæg for at handle transatlantisk, men en TTIP-aftale vil gøre
det billigere for dem, og enhver virksomhed - uanset størrelse - vil altid gerne spare, hvor det er muligt.
Derfor vil denne aftale ikke nødvendigvis gavne SMEs mest, den vil også gavne MNEs. SMEs skaber dog
flere jobs end MNEs gør, og derfor ville det evt sætte mere gang i økonomien, men sandheden er, at MNEs
Side 32 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
også vil få en stor bid af kagen. Samtidig lobbyer SMEs ikke synderligt meget det er mest
interesseorganisationer og MNEs.
Danske interessegrupper i top 25
Danmark har 2 interessegrupper med i Corporate Europes (2014) top 25 over lobbyende
interesseorganisationer og virksomheder: Dansk Landbrug og Fødevarer (Danish Agriculture and Food
Council) og Mejeriforeningen (Danish Dairy Board) som er på hhv 16. og 17. pladsen (Mejeriforeningen er
egentlig tilsluttet Landbrug og Fødevarer, så teknisk set er det Landbrug og Fødevarer, der er nr. 16 og 17).
Som nævnt går Landbrug og Fødevarer ind for en TTIP-aftale, med visse forbehold for bevarelse af nogle
standarder, men det er til dels overraskende, at der findes to danske interesseorganisationer på top 25
listen over mest lobbyende virksomheder. Landbrug og Fødevarer er blandt de største erhverv i Danmark,
men har ikke udtalt sig særlig meget i medierne og skaber ikke debat omkring denne aftale. For at finde den
næste danske organisation på listen skal man ned til nr. 121, det er Danske Slagterier, og Dansk Industri er
nr. 175. Det viser, at Landbrug og fødevarer er meget opmærksomme på at være tilstede ved forhandlinger,
lave forarbejdet for EU og USA og forsøge at lobbye sig frem til deres mål, som formentlig er at få åbnet op
for handlen, så danske landmænd mfl kan sælge deres varer i USA.
Generelt er de danske virksomheder og interesseorganisationer vage i deres udtalelser. Mærsks direktør,
Nils Smedegaard Andersen, har om TTIP sagt: ”Lad os sige det, som det er: Der er både vindere og tabere”
(Nielsen, 2014b). Der er mindre debat i Danmark om TTIP, end der f.eks. er i Tyskland, hvor befolkningen
hovedsageligt er imod og forretningslivet for. Landbrug og Fødevarer udtaler sig helst heller ikke i det
offentlige, til trods for at de lobbyer så meget i EU.
Interesseorganisationerne vs borgere i EU.
Interesseorganisationerne og borgerne i EU har ikke nødvendigvis samme mening om TTIP-aftalen. I
Danmark er der stadig ikke megen debat herom, men det står klart, at offentlige personer oftest taler
positivt om TTIP, mens journalister og privatpersoner er begyndt at være mere kritiske. Sørensen (2015)
nævner, at det, virksomheder ser som forhindringer, kan borgere se som beskyttelse, og det er derfor,
miljøorganisationer, forbrugerbeskyttende organisationer og borgere er skeptiske over for en TTIP-aftale.
Normalt fjerner man alle handelsbarrierer ved en frihandelsaftale, og derfor frygter mange, at EU dropper
sit ”forsigtighedsprincip” og sænker nogle af de standarder, der er til for at beskytte borgere og miljø. Det
er derfor, at modstanden er større i lande som f.eks. Tyskland og Storbritannien, hvor debatten om TTIP er i
fuld gang blandt modstandere og tilhængere. Mange EU-borgere er imod idéen om GMOs og klorkyllinger
og mener, at EU stadig skal forbyde det. Derfor mener mange, at der på det punkt er negative
konsekvenser ved en TTIP-aftale. Derudover er der amerikanske virksomheder, der lobbyer imod tydeligt
Side 33 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
mærkede produkter (Corporate Europe, 2014), så forbrugeren ikke ved præcist, hvad de køber, dette
skaber yderligere skepsis blandt borgere. EU siger, at de forhandler med en stemme for 500 mio.
mennesker, men de 500 mio. mennesker går måske ikke ind for aftalen og vil derfor ikke få mere nytte af
aftalen.
Men sagen er, at virksomheder formentlig lobbyer for en frihandelsaftale for at få mere profit og ikke så
meget med tanke på forbrugerbeskyttelse, da de europæiske virksomheder ikke tænker på de produkter,
der importeres, men på de eksportmuligheder der opstår. Og hvor borgerne så tænker på de varer, der vil
blive importeret. Men generelt som forhandlingerne skrider frem, vokser modstanden mod en TTIP-aftale,
specielt efterhånden som man finder ud af, der er på forhandlingsbordet.
Opsummering
EU og USAs analyse viser, at hele verden vil få fordel af en TTIP-aftale, men andre analyser har sidenhen vist,
at verden vil tabe på en frihandel, og at kun EU og USA vil have fordel af aftalen. Analysernes resultat
afhænger af, hvilken økonomisk model man bruger, og hvilke antagelser man har med. EU og USA har en
del forskellige regler og standarder, hvilket er det, der gør forhandlingerne svære; EU har
forsigtighedsprincipper på en hel del fødevarer, hvilket gør det svært at finde en fællesnævner. Ricardos
komparative fordele kan til dels bruges mellem EU og USA. USA forsyner EU med råvarer, og EU forsyner
USA med maskiner. H-O modellen kan være lidt svær at anvende på TTIP, USA og EU. EU og USA har både
arbejdsintensivitet og kapitalintensivitet inden for deres grænser, hvilket gør det endnu sværere at
anvende denne model. Men ud fra bilag 2 kan man se, at der måske er en tendens til, at USA importerer
EUs kapitalprodukter, og EU importerer ressourcer fra USA. Intra industri forklarer, hvor meget handel der
er mellem industrierne i EU og USA, hvilket der iflg bilag 2 er en del af. Gravity-modellen beskriver, hvor
meget EU og USA handler; afstanden mellem EU og USA taler imod handel, mens deres store økonomier
taler for. Der udover er der B konstanten, som kan være med til at øge eller mindske handlen. Ifølge EU og
USAs analyse vil resten af verden drage fordel af TTIP-aftalen, dvs dér hvor de bl.a. har offshoring, EU og
USA mener, de vil købe flere råvarer, materialer osv. hvilket vil skabe vækst for tredjelande. Men det er
endnu usikkert, hvilken af de økonomiske modeller der vil være ”den rigtige”, og derfor er det svært at sige
noget om, hvordan tingene kommer til at være.
Der foregår en hel del lobbyisme ift TTIP-aftalen. Både før og nu under forhandlingerne er
interesseorganisationer og virksomheder aktive mht lobbye sig frem til det resultat, de gerne vil have. Det
bliver især lobbyet inden for bil-, landbrugs- og fødevareindustrien. Bilindustrien har mest at vinde ved en
TTIP-aftale, mens der formentlig er flest regler og standarder at håndtere på landbrugs- og
fødevareområdet. EU og USA afholder såkaldte stakeholder events, men der bliver også lobbyet uden for
Side 34 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
de officielle møder, hvilket gør det svært at finde ud af hvem, hvad og hvor der bliver lobbyet. Danmark har
interessant nok 2 interesseorganisationer på top 25 listen over de mest lobbyende interessegrupper og
virksomheder. EU har ingen lobby-lovgivning, så lobbyisterne har frit spil i EU, hvilket de også benytter sig
af. Det betyder, at industrien og borgerne ikke altid har samme interesse ift TTIP-aftalen. Industrien er
opmærksom på den eksport, de kan opnå, og tænker ikke i samme baner som forbrugsorganisationer og
borgere. Derudover er det svært for EU at tale for 500 mio. mennesker, og dette gør også emnet upopulært:
hvordan kan én stemme tale for 500 mio. mennesker.
Hvorfor er TTIP godt/ikke godt for Danmark
Ifølge Dansk industri vil danske virksomheder forvente et boost i eksport på 28% (ca 27 mia. kr), og der vil
blive skabt 14-15.000 flere arbejdspladser (dansk industri, n.d.). Derudover vil forbrugeren også opleve en
økonomisk gevinst, da de amerikansk producerede varer nu bliver billigere, og en gennemsnitlig familie på
fire personer vil opleve et ekstra rådighedsbeløb på 4.000 kr. om året. Disse beregninger er optimistiske og
bygger bl.a. på Europa Kommissionens tal, som i forvejen er blandt de optimistiske ift hvor meget vækst der
vil komme, da den analyse bygger på, at man får det fulde udbytte ud af aftalen, hvilket man ikke ved, om
man gør (og historisk set har man ikke fået meget ud af tidligere handelsaftaler). Derudover vil en TTIPaftale pr definition ikke skabe arbejdspladser, det er det danske arbejdsmarked, der skaber dem. TTIPaftalen sikrer mere handel mellem landene. Handlen øges, fordi barriererne er blevet fjernet, og
arbejdspladser fremkommer kun i begrænset omfang på langt sigt (Felbermayr & Larch, 2013).
En af de fordele, Danmark vil have ift en TTIP-aftale, er det danske flexicurity-system. Danmark har altså et
mix af fleksibilitet og social sikkerhed (beskæftigelsesministeriet, n.d.). Danmark har fleksibilitet ift ansatte,
hvor man kan blive fyret med få ugers varsel og ikke flere måneder, som man ser i andre EU lande.
Derudover er der fleksible arbejdsopgaver, arbejdsmarkedet skifter hurtigt. Samtidig er der sikkerhed ift
indkomst, job og beskæftigelse. Alt dette gør, at Danmark vil være et af de lande, der vil kunne omstille sig,
hvis TTIP bliver en realitet. EU-samarbejdet og det indre marked har kun været en økonomisk god gevinst
for Danmark (Jensen, 2013), specielt fordi det sikrede frihandel til vores største eksportører Storbritannien
og senere hen Tyskland. Dele af den gode økonomiske gevinst er, at arbejdskraften har kunnet flytte sig
rundt i landet uden at kræve flere måneders løn ifm fyring. Dette gør det nemmere for Danmark at omstille
sig og finde nye måder, hvorpå arbejdskraften er bedst anvendt. EU er meget opmærksomme på flexcuritysystemet, da hele EU vil have fordel heraf. Fleksibiliteten vil også være medvirkende til, at Danmark kan
være blandt dem, der får mest ud af en TTIP-aftale. Det danske arbejdsmarked omstiller sig hurtigt ift det
frie eksportmarked, og derfor er der ikke så store tab, fordi Danmark omstiller sig til de nye krav. Hvis f.eks.
Side 35 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Slagteriforeningen oplever en øget eksport til USA, og en anden industri oplever forringet eksport, så vil
arbejdskraften søge over til Slagteriforeningen hurtigt, fordi forholdene for ny arbejdskraft er så gode.6
I en økonomi vil der altid være vindere og tabere. Landbrug og Fødevarer kan måske forvente at være
blandt dem, der nok bliver tabere, specielt hvis EU giver lidt efter på ”forsigtighedsprincippet”, da
amerikanske virksomheder så har adgang til det europæiske marked med deres billigere produkter.
Konkurrencen bliver skarpere, og derfor er det de konkurrencedygtige, der vinder, og generelt ved man at
ikke kun Danmark men EU ikke er de mest konkurrencedygtige på landbrugsfonden (det udgør ca 36% af
budgettet, før var det ca halvdelen af budgettet (Fødevareministeriet, 2015)). Blandt vinderne kunne være
Mærsk, Novo Nordisk og andre store virksomheder (og SMEs), der har produkter, der passer til det
amerikanske marked. Novo Nordisk vil have nemmere ved at få solgt sin medicin til amerikanerne, da det
ikke skal igennem så stort et tjek, hvis forhindringerne er fjernet.
Diskussion
Formålet med denne opgave har været at finde ud af, hvilke teorier der bedst beskriver samhandlen
mellem EU og USA samt TTIP. Derudover finde ud af hvordan interessegrupper og virksomheder påvirker
EU og USA til en aftale; foregår der meget lobbyisme og hvordan lobbyer de, og at finde ud af hvad hhv. EU
og USA kan få ud af denne aftale. Hvad er fordelene og ulemperne ved at indgå sådan et samarbejde?
I analysen kunne man se, at den handel, der er mellem EU og USA, tydeligvis mest følger intra industri
teorien. Den beskriver bedst ’moderne’ handel. Handel i dag er mere kompliceret, end den var på både
Ricardos og Heckscher Ohlins tid. Dog er der stadig noget om, at man har fordel i forskellige faktorer.
Forskelle i faktorerne gør, at man har en fordel i produktion. Der foregår en hel del lobbyisme i
forhandlingerne, og man har fundet ud af, at landbruget og fødevareindustrien lobbyer mest. Det er der
flere grunde til: det er de to industrier, hvor EU har mest på spil; det er her, forskellighederne i
reguleringerne står sin prøve. Det er her, der virkelig er noget at vinde for amerikanske virksomheder, så de
lobbyer for en aftale, mens EU-virksomheder er mindre begejstret for at opleve konkurrence på deres eget
marked, vil gerne have mulighed for eksport til USA. Forhandlingerne har vist sig at være sværere end
forventet pga de mange forskelligheder i reguleringer mellem EU og USA. Derudover er der også lavet
6
Dette stemmer overens med artiklen Recent Perspectives on Trade and Inequality (Harrison et al, 2011).
Hvor der bliver diskuteret at ved frihandel bevæger arbejdskraften sig til en ny sektor, hvor det bedre kan
betale sig, fordi den gamle sektor ikke længere kan konkurrere med udlandet. Et arbejdsmarked hvor man
kan skifte sektor med det samme, vil have nemmere ved at justere sig efter den frie handel.
Side 36 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
forskellige analyser af, om TTIP vil være en god frihandelsaftale. Analyserne siger noget forskelligt, nogle
taler for, men mener ikke at tredje lande vil have fordel, andre er imod og siger det vil skade økonomien, alt
sammen kommer an på de antagelser man laver i analysen.
Hvad er det, der gør, at EU og USA har så meget handel? Det har helt klart noget med økonomierne at gøre.
EU og USA er blandt de to største og har været det i mange år. Der er meget samarbejde mellem Europa og
USA på forskellige punkter. Handel og forsvaret er områder, hvor der har været samarbejde i mange årtier,
også før EU, som vi kender det i dag, eksisterede. Det er to verdensmagter, der ikke har kunnet undgå
hinanden. Der er selvfølgelig forskellige fordele og ulemper for EU og USA i sådan en frihandelsaftale,
hvilket vil blive diskuteret i dette afsnit.
De økonomiske handelsteorier
EU og USAs samhandel er helt klart bedst beskrevet af intra industri og dele af Ricardos teori. Der er stadig
en del komparative fordele for hhv EU og USA og en eventuel TTIP-aftale vil formentlig skærpe både intra
industrien og styrke de komparative fordele, der i forvejen er. I bilag 2 kan man se, at der ofte er en høj
intra handel mellem industrierne, hvilket betyder, at de tidligere teorier, hvor man eksporterede én vare og
importerede en anden, ikke længere holder, det er mere kompliceret i dag. Komparative fordele eksisterer
ikke i samme grad som tidligere, og i dag lader det til, at det snarere er forbrugerens præference, der afgør,
hvorfra man køber et produkt. På nogle punkter er der dog mere intra industri end på andre, f.eks.
telekommunikations udstyr, hvor der er meget intra handel, mens der ikke er så meget intra handel i
tøjhandlen.
Intra industri teorien har den helt klare fordel, at den beskriver handlen mellem EU og USA på mange
punkter, hvor de andre teorier ikke kan følge med. Det er ikke som de tidligere økonomiske modeller, som
ikke inkluderede handel mellem to industrier. Det gør intra industri teorien, og derfor beskriver den
samhandlen så godt. EU og USA henter måske ikke de billigste produkter fra hinanden (de kan ofte købes
billigere i Asien), men det antages, at handlen mellem dem sker på baggrund af det faktum, at produkterne
har samme kvalitet og ”bare” er differentieret på forskellige måder. Grunden til, at EU og USA's samhandel
bedst beskrives af intra industri og delvis af Ricardos teori, skyldes, at der ser ud til at være nogle forskelle
ift komparative fordele – USA har fordelen i at producere flere råvarer, og EU har en fordel mht maskineri
og tøjindustrien.
Der er altså stadig noget med forskelle mellem lande, hvilket både Ricardo og Heckscher-Ohlin modellen
kommer ind på. Selvom modellerne udelukker handel inden for samme industri mellem landene og derfor
ikke kan bruges fuldstændigt, er der stadig principper fra begge modeller, der kan bruges. Idéen om
komparative fordele er stadig aktuel, fordi den giver EU eller USA fordelen i at producere noget og så
Side 37 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
importere det, de ikke har fordel i. USA har f.eks. råvarer, som det er billigere for EU at importere i stedet
for selv at udvinde dem. USA har generelt flere ressourcer i ’undergrunden’ end EU, derfor har USA en
ressourcefordel. EU har derimod arbejds- og kapitalintensivitet som sin fordel, da man f.eks. har billig
arbejdskraft i Østeuropa og kapitalen i nord. Det er dog svært at bruge disse principper, da USA er kapitalog arbejdsintensiv på andre punkter end EU, da de som nævnt i analysen er to store unioner med
forskellige faktorintensiviteter. Gravity-modellen er med til at forklare, hvorfor der er handel mellem to
lande, bl.a., at det er store økonomier, og at distancen er kort. EU og USA er bestemt store økonomier – to
af verdens største, hvilket blandt andet forklarer, hvorfor der er handel mellem dem. Den store distance
lader ikke til at være af stor betydning, netop fordi økonomierne er så store, at det ingen betydning har,
derudover har EU og USA mange MNEs, som har nemt ved at overkomme distancen og
transportomkostninger.
Der er offshoring mellem EU og USA men også ift tredjelande. Offshoring er som nævnt medtaget, da der er
offshoring mellem EU og USA, f.eks. har Mercedes fabrikker i USA for at gøre transport og
handelsbarriererne nemmere for sig selv. Derudover er der det faktum, at EU og USA mener, at tredjelande
vil have fordel af en frihandelsaftale mellem dem, til trods for at erfaringer og teorier siger det stik
modsatte – at velfærden og økonomien vil tage skade af at være uden for en frihandelsaftale (Felbermayr &
Larch, 2013). Men EU og USA argumenterer for, at lande uden for aftalen vil have fordel heraf, fordi EU og
USA vil efterspørge råvarer, komponenter og maskineri, færdige produkter og business services
(Europæiske Kommission, 2015b). Sådanne produkter forekommer dog også i intra handlen mellem EU og
USA, så spørgsmålet er, om de ikke hellere vil handle med hinanden frem for med tredjelande, som teori og
erfaringer tidligere har vist, de vil. Dermed passer offshoring ikke nødvendigvis helt til TTIP-aftalens
forventninger.
Lobbyisme
Der er ingen tvivl om, at der foregår rigtig meget lobbyisme i TTIP-forhandlingerne, og at
interesseorganisationerne og virksomhederne har en rimelig stor indflydelse. Som Tullock skrev i 1967,
forsøger de at påvirke EU og USA til at indgå en aftale. Tullock argumenterede for, at regeringer generelt
ikke indfører protektionistiske tariffer på egen hånd, dermed må man kunne vende den om og sige: at
regeringer ikke generelt indfører frihandel på egen hånd, er der formentlig nogen, der har lobbyet og
presset EU og USA ind i disse forhandlinger. Ifølge Blom-Hansen & Daubjergs (1999) tre faser har
interesseorganisationerne og virksomhederne indflydelse i alle faser. De har endda en direkte indflydelse
og guider EU og USA til en aftale (Mullaney, 2014), og dermed er der ikke rigtig nogen tvivl om, at der sker
lobbyisme i disse forhandlinger, og at de faktisk har indflydelse. De sørger for, at deres politik bliver ført ud
i livet ved at sætte den på dagsordenen, ved at deltage i forhandlingerne, ved at lave arrangementer der
Side 38 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
viser deres støtte (eller det modsatte for visse interesseorganisationer og virksomheder) og ved at udtale
sig i aviser. De forsøger at få en større bid af kagen og få maksimeret deres nytte. En af grundene til intra
industri handel er netop, at en virksomheds segment befinder sig i udlandet, da indkomstfordelingen også i
udlandet er forskellig. Dermed kan en virksomhed lobbye EU og USA for at få adgang (eller nemmere
adgang) til det marked.
EUs landbrugsstøtte i forhold til TTIP forhandlingerne
Som nævnt i analysen lobbyer Landbrug og Fødevarer allermest i TTIP-forhandlingerne. Det er også på
mange måder det område, hvor der er mest på spil, det område hvor forhandlingerne er sværest at
gennemføre, fordi reguleringen er så forskellig. Det er derfor interessant, hvorfor der ikke er nogen
diskussion om EUs landbrugsstøtte (der er i hvert fald ikke megen tilgængelig information for almindelige
mennesker). Landbrugsstøtten er en helt klar hindring ift frihandel, EU beskytter hjemproducenterne, så de
kan konkurrere med nogen, de ellers ikke kunne konkurrere med. Derfor burde man ved en fuldstændig
frihandelsaftale afskaffe landbrugsstøtten, hvilket dog ud ikke ser ud til at ske, selvom der nok er en del,
der både lobbyer for afskaffelsen, og en del, der lobbyer imod. Det er selvfølgelig de samme, som også
arbejder for eller imod en TTIP-aftale. Virksomheder og interesseorganisationer med produkter på begge
sider af Atlanten, som Nestlé og Unilever, har selvfølgelig en interesse i TTIP-aftalen, fordi den vil gøre det
nemmere for dem at handle på begge sider. Derudover er de amerikanske kødproducenter også
interesserede i det europæiske marked, fordi de ofte kan tilbyde billigere varer end europæerne. Derfor er
det også interessant, at den danske organisation Landbrug og Fødevarer til dels er for en TTIP-aftale. De
står ikke ligefrem til at kunne beholde deres ’konkurrencedygtighed’, hvis amerikanske produkter kommer
på markedet. Men de ser formentlig også en mulighed for eksport til USA, og derfor er nogle for. Men man
må formode, at de gerne vil beholde landbrugsstøtten for at kunne overleve på eget marked, men samtidig
have eksport til USA. Dette gør det også svært at forhandle en frihandelsaftale.
TTIP en succes eller fiasko?
TTIP har uden tvivl et stort potentiale, det kræver dog, at de får løst deres reguleringsvanskeligheder. At
forhandle non-tariff barrierer har krævet mere, end EU og USA tilsyneladende havde forventet, det er
sværere at forhandle non-tariff barrierer, når man har forskellige reguleringssystemer. Det er også der,
TTIP-aftalen virkelig kan falde igennem. Hvis de ikke når til enighed om disse reguleringer, er det rimelig
sikkert, at TTIP ikke får den betydning, de havde håbet på. Men hvis de når til fuldstændig enighed, har TTIP
potentiale for at få succes. Det er svært at sige noget om, hvor stor succes den har mulighed for, da CGE-
Side 39 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
modellerne og FN-modellen siger noget forskelligt, da det afhænger af, hvordan man vælger at vægte
faktorerne. Nogle analyser siger endda, at en TTIP-aftale vil være dårlig for den europæiske økonomi. Men
som udgangspunkt, ift handel, vil en TTIP-aftale med fuldstændig frihandel skabe mere handel. Hvis man
brugte gravity-modellen, ville den også forudsige succes; det er store økonomier, og hvis non-tariff
barrierne fjernes, vil TTIP kunne være en succes. Det eneste, der trækker ned, ville være afstanden. Intra
industri handlen vil også stige, da man nu har lettere ved at få fat i kunder på den anden side af Atlanten.
Men det er svært at forudsige de direkte konsekvenser for EU og USA, da man endnu ikke ved, om aftalen
reelt vil føre til mere handel, hvor meget mere handel, eller om aftalen vil ende med at være en tynd kop te,
som ikke gør vilkårene for handel mere gunstige. Af samme grund er det svært at finde hoved og hale i TTIP
forhandlingerne, for hvis udregninger og modeller er de mest pålidelige? Der er jo fordele og ulemper ved
modellerne, og om de er kort- eller langsigtede har også noget at sige. På kort sigt vil TTIP måske være
negativ for den europæiske økonomi, mens den på langt sigt muligvis vil være god. Omstillingen tager tid,
som Ricardo skrev i 1821, TTIP vil muligvis skade kort sigt, men omstillingen vil være det værd, da man på
langt sigt vil få fordelene af frihandel (Tullock, 1975).
Succes eller fiasko for EU
Der har været fremsat analyser, der viser, at det kan være direkte skadeligt for EU at indgå en TTIP-aftale,
at det vil føre til et tab i BNP og arbejdspladser (som vil give et fald i lønningerne, Stolper-Samuelson
teoremet). Omvendt har andre analyser vist, at det vil have positive konsekvenser for EU, om end det vil
være begrænset, hvor stor en fordel der vil være. Derudover er der risiko for, at EU giver slip på nogle af
sine ”forsigtighedsprincipper”. Dette vil være en negativ konsekvens for EU, da mange vil se det som et
nederlag at give slip på de principper. Derudover vil det også vise, hvor megen magt lobbyister har på
politikere, da EU har udtalt, at de ikke vil gå på kompromis med de principper. Dog er det svært at se,
hvordan USA vil gå med til en aftale, hvor de ikke kan eksportere landbrugs- og fødevarer. EU har dog
nævnt, at de ikke vil gå på kompromis men finde en måde at arbejde sammen på ift forskelligheder i
reguleringer mellem EU og USA. Det er dog svært at se, hvordan det umiddelbart skal gøre det attraktivt for
amerikanerne, hvis de ikke får samme adgang som europæerne. Derudover kan en øget intra handel med
USA mindske intra handlen på det indre marked i EU og dermed skade de virksomheder, der før kun havde
handel med europæiske lande. Det vil kunne ske, hvis forbrugerne og virksomhederne foretrækker de
amerikanske produkter, eller hvis produkterne er billigere i USA. Så siger rational choice teorien, at man
vælger det, man får mest nytte af.
Succes eller fiasko for USA?
USA har generelt mere at vinde end at tabe på denne aftale. Meget tyder på, at det store emne i
forhandlingerne er EUs ”forsigtighedsprincip”, fordi de amerikanske regler ikke er nær så stramme som EUs.
Side 40 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Hvis EU dermed giver efter og går på kompromis med egne regler og standarder, har amerikanske
virksomheder ubegrænset adgang til det europæiske marked med deres produkter uden at skulle lave om
på produkterne. Dette er selvfølgelig en positiv konsekvens af TTIP-aftalen for USA, det bliver nemmere for
de amerikanske virksomheder at få deres produkter på markedet, og de kan konkurrere med de
europæiske virksomheder.
Succes eller fiasko for forbrugeren?
Forbrugerne på begge sider af Atlanten vil kunne opleve flere forskellige produkter på markedet, hvilket
ifølge Ricardos teori giver mere nytte. Ved frihandel vil forbrugeren opnå en højere indifference-kurve og
dermed en højere nyttefunktion. Ved at opnå en højere nyttefunktion må man sige, at det teoretisk set ville
være en succes for forbrugeren. Spørgsmålet er, om de nye produkter overhovedet vil blive købt. CGEmodellen antager, at der ikke vil komme yderligere produkter på markedet, og derfor er det ikke sikkert, at
man som forbruger i EU køber de amerikanske produkter. Dette vil medføre, at de amerikanske produkter
på det europæiske marked (og vice versa) ikke nødvendigvis vil få succes. Den europæiske forbruger er
heller ikke nødvendigvis interesseret i en række amerikanske produkter, hvorfor de så ikke vil kunne sælges
på det europæiske marked.
Konklusion
Man kan uden tvivl sige, at TTIP-aftalen bliver en realitet. Det er mere et spørgsmål om, hvad den kommer
til at indeholde, og om den bliver en succes. EU og USA er meget opsatte på, at denne aftale skal indgås og
bruger mange ressourcer på forhandlingerne og på at fortælle, hvor god en idé aftalen er. Derfor er det
sikkert, at der bliver underskrevet en aftale på et tidspunkt, der er simpelthen for meget på spil, hvis man
ikke underskriver. Forventningen er total frihandel, øget vækst og flere jobs, men spørgsmålet er om det er
realistisk. Hvad TTIP kommer til at indeholde er endnu uvist, det er svært at sige, fordi der er så store
forskelle mht reguleringerne mellem EU og USA. Det er helt klart EUs reguleringer der står mest for skud,
da det er EU, der har de strengeste regler. Det er svært at anerkende hinandens regler, når de er så
forskellige. Som udgangspunkt ville de europæiske producenter ikke have de samme problemer med deres
produkt, når de skal eksportere til USA. Det er de amerikanske producenter, der har problemer med at
eksportere deres produkter til det europæiske marked.
Men der er dog ingen tvivl om, at en TTIP-aftale vil øge handlen, og hvis aftalen bliver en succes, vil der
formentlig være mere intra handel på flere områder, hvor der i dag ikke er så meget. Derudover vil
virksomhederne også opleve øget konkurrence, som vil skærpe kravet om at være bedst til at producere et
bestemt produkt. Den monopolistiske konkurrence gør, at man skal være god til at producere et
differentieret produkt, som ikke ligner andres. Dermed vil man opnå en fordel, fordi forbrugeren vil
Side 41 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
foretrække ens produkt frem for andres, og dermed er samhandlen mellem EU og USA helt klart intra
industri med nogle af Ricardos principper. Man skal altså have en fordel i det, man producerer, for at det
både kan betale sig at producere, og for at man kan sælge det.
Som nævnt vil bilindustrien opleve en stor gevinst, hvis TTIP-aftalen bliver indgået, hvorfor der også bliver
lobbyet for en aftale. Ifølge Corporate Europe (2014) har Landbruget de flittigste lobbyister. Det er også
landbruget (specielt i EU), der har mest på spil, de står til at få øget konkurrence, måske af billigere
produkter, og det vil landbruget have svært ved at kunne overleve. De forsøger derfor at presse (Tullock,
1967) EU og USA til at nå det resultat, de gerne vil have: mere eksport, men begrænset import der ellers
ville skærpe konkurrencen (som merkantilisterne ville have det). Dette giver et skævt billede af, hvad
interessegrupperne og virksomhederne egentlig vil. Nogle er selvfølgelig for, mens andre er imod, og de
lobbyer alle og forsøger at påvirke EU og USA til det resultat de gerne vil have, så de kan ”mele sin egen
kage” (Helland og Sørensen, 2008). De går efter at forsøge at påvirke de politiske beslutninger (direkte og
indirekte) for selv at få maksimeret deres nytte (public choice). Deltagelse i stakeholder events er blandt
måderne de påvirker. EU og USA har udtalt, at specielt SMEs vil kunne drage fordel af en sådan aftale, og
det vil de til dels også kunne. Det er dog tvivlsomt, om SMEs vil få mest ud af TTIP-aftalen, sådan som det
ellers er blevet sagt. MNEs, de store virksomheder, er lobbyer mest, og derfor er det måske også dem, der
får mest ud af samfundskagen, da det er dem, der påvirker og presser (Tullock, 1967) EU og USA til at
bevæge sig i deres retning.
Generelt ser det ud til, at EU har mest at vinde på en sådan aftale, men også mest at tabe ift deres
reguleringer Det er EUs mange reguleringer, der er problemet i denne forhandling. Det er også uden tvivl
EU, der lægger mest materiale frem (også efter en del pres fra offentligheden). Det er dem, der har mest
information, og formentlig også dem der er mest opsatte på en frihandelsaftale. En eftergivelse af
reguleringer og standarder har konsekvenser, som EU endnu ikke kender. Det er usandsynligt, at EU og USA
finder en måde at anerkende hinandens standarder og regler fuldstændigt på, uden at der skal indgås
kompromis på nogle områder. Det er sandsynligt, at de kan blive enige om visse områder, f.eks.
bilindustrien og tøjindustrien, mens de på landbrugs- og fødevareområdet ikke nødvendigvis kan blive
enige inden tidsfristen i 2016-17. Men det er sandsynligt, at der alligevel kommer en form for aftale. Der er
for meget på spil for begge parter til, at de vil sige, at de ikke kunne nå til enighed, derfor er en mindre
TTIP-aftale end forventet bedre end ingenting. Hvis man så derudover nedsætter et reguleringsråd, vil det
forbedre aftalen, da man så kan udvide aftalen efter dens indgåelse. Men som det ser ud nu, vil TTIPaftalen være en realitet, formentlig færdigforhandlet i 2016, men dens succes og konsekvenser kan
diskuteres. Det bliver formentlig en tynd kop te til at starte med, hvorefter et råd kan forhandle ’det sidste
Side 42 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
på plads’ og samtidig behandle de reguleringer, EU og USA senere indfører – hvis rådet bliver en realitet.
Hvilke konsekvenser det vil have er svært at sige, som nævnt i analysen og diskussionen er det hver enkelt
analyse baseret på forskellige tal, og da man reelt set ikke ved, hvordan handlen vil se ud, kan man kun
prøve at lave analyser på med forskellige antagelser og forudsætninger, hvilket har givet både positive og
negative konsekvenser af en TTIP-aftale for både EU, USA og forbrugerne.
Litteratur
Aicele, R., Felbermayr, G., Heiland I. (2014). Going Deep: The Trade and Welfare Effects of TTIP. CESIFO
Working paper no. 5150
Allvin R. & Larsson M. (2015). I FRIHANDELNS GODA NAMN – En genomlysning av debatten och
forskningsläget om konsekvenserna av ttip. COGITO & KATALYS.
Anderson, J. E. & Marcuiller D. (2005). Anarchy and Autarky: Endogenous Predation as a Barrier to Trade.
International Economic Review. 46(1) 189-213.
Appleyard, D. R., Field, A. J., & Cobb, S. L. (2010). International economics. 7th edition. Boston, Mass.:
McGraw Hill.
Associated press (2015). German automakers lobby for US-EU trade deal
http://www.dailymail.co.uk/wires/ap/article-2929965/German-automakers-lobby-US-EU-trade-deal.html
[29.03.15]
Beckert, J. (2013), ‘Capitalism as a System of Expectations: Toward a Sociological Microfoundation of
Political Economy’, Politics and Society, 41(3), 323–50.
Beskæftigelsesministeriet (n.d.) Flexicurity generelt.
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraade/Flexicurity.aspx
[11.04.15]
Blyth, M. (2002). Great Transformations: Economic Ideas and Political Change in the Twentieth Century
(Cambridge: Cambridge University Press).
Blyth, M. (2010). ‘Ideas, Uncertainty and Evolution’, i D. Béland and R.H. Cox (red.), Ideas and Politics in
Social Science Research (Oxford: Oxford University Press), pp. 83–100.
Side 43 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Blom-Hansen, J. & Daubjerg, C. (1999). Økonomisk politik: interesseorgansationerne sat uden for døren? I J.
Blom-Hansen & C. Daubjerg (red.) Magtens organisering – Stat og interesseorganisationer i Danmark. Pp
180-204. Aarhus: Forlaget Systime a/s.
Capaldo, J. (2014). The Trans-Atlantic Trade and Investment Partnership: European Disintegration,
Unemployment and Instability. Global Development and Environment Institute. Working paper 14-03.
Corporate Europe (2014). Who lobbies most on TTIP. http://corporateeurope.org/internationaltrade/2014/07/who-lobbies-most-ttip [09.04.15]
Dansk industri (2014). Frihandelsaftalen mellem EU og USA – TTIP.
http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/ttip-one-pager-final.pdf [16.04.15]
De Ville, F. & Siles-Brüge (2014). The Transatlantic Trade and Investment Partnership and the Role of
Computable General Equilibrium Modelling: An Exercise in ‘Managing Fictional Expectations’. New Political
Economy. 1-26.
Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen P. (2004). Den økonomiske teoris historie – en introduktion. København:
Jurist- og Økonomforbundets forlag.
Europæiske Kommission, (n.d.) Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/march/tradoc_152266.pdf
Europæiske kommission (2015a). Indholdfortegnelse (Englesk: Questions and answers).
http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/about-ttip/questions-and-answers/index_da.htm [set
10.03.15]
Europæiske kommission (2015b) The top 10 myths about TTIP. European Union
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/march/tradoc_153266.pdf [02.03.15]
Europæiske Kommission (2015c) Documents and events Negotiations rounds.
http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/documents-and-events/index_en.htm#negotiation-rounds
[03.03.15]
Europæiske Kommission (2015d) The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) TTIP explained.
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2014/may/tradoc_152462.pdf [10.04.15]
Europæiske Kommission (2015e). European Union, Trade in goods with USA. Directorate-General for Trade.
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113465.pdf [set 01.05.15]
Side 44 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Europæiske Kommission Eurostat (n.d.). Frequently asked questions.
http://ec.europa.eu/eurostat/documents/64445/4439642/FAQ-XT-WEB-EN-finalJanuary2012.pdf/2c387c03-5064-45bc-a949-2d3c75567973 [17.03.15]
Eurostat (2015) Minimum wage statistics. http://ec.europa.eu/eurostat/statisticsexplained/index.php/Minimum_wage_statistics [31.03.15]
Feenstra, R. C. & Taylor, A. M. (2011). Instructor’s manual for use with international trade. 2nd ediditon.
Worth Publishers.
Feenstra, R. C. & Taylor, A. M. (2014). International economics. 3rd edition. Worth publishers.
Felbermayr G. J. & Larch M. (2013). Transatlantic free trade: Questions and answers from the vantage point
of trade theory. I CESifo forum, 14(4), 03-17.
Felbermayr, G. J., Heid B., Larch, M., & Yalcin E. (2014). Macroeconomic Potentials of Transatlantic Free
Trade: A High Resolution Perspective for Europe and the World. CESifo Working Paper No. 5019
Fioramonti, L. (2014), How Numbers Rule the World: The Use and Abuse of Statistics in Global Politics
(London:Zed).
Flam, H. & Flanders, M. J (1991). Heckser-Ohlin Trade Theory. Cambridge, Mass.: MIT press,
Francois, J., Manchin, M., Norberg, H., Pindyuk, O., og Tomberger, P. (2013). Reducing Transatlantic Barriers
to Trade and Investment. An Economic Assessment. Centre for Economic Policy Research, London. Report
for the European Commission.
Frontangé, L., Gourdon, J., og Jean, S., (2013) Transatlantic Trade: Whither Partnership, Which Economic
Consequences? CESifo GmbH.
Fødevareministeriet (2015). Landbrugsstøtte. http://fvm.dk/landbrug/landbrugsstoette/ [12.04.15]
Grubel, H. (1970). The theory of intra-industry trade, in: I. A. McDougall and R. H. Snape, eds., Studies in
international economics (North-Holland, Amsterdam).
Harrison, A., McLaren, J. & McMillian M. (2011). Recent Perspectives on Trade and Inequality. Annual
review of economics, 3(1) 261-289
Helland, L. & Sørensen, R.J. (2008). Demokrati og effektivitet. Oslo: Universitetsforlaget AS.
Side 45 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Hummels, D. & Levinsohn, J. (1995). Monopolistic competition and international trade: Reconsidering the
evidence. The Quarterly Journal of Economics, 110(3), 799-836.
Jensen, A. E (2013). 40 år i EU - sådan har medlemskabet påvirket Danmark, Irland og Storbritannien.
http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20130125STO05491/html/40-%C3%A5r-iEU [14.04.15]
Jørgensen, T. T., og Dahllöf S. (2015) Opgør om fødevarer lurer i handelsaftale. Notat.
http://notat.dk/artikler/2015/opgoer-om-foedevarer-lurer-i-handelsaftale [13.04.15]
Kahneman, D. (2011). Thinking fast and slow. Straus and Giroux.
Kieding, H. (1996/1997). Handel eller frihandel. Kontakt nr 3.
Krugman, P. R. (1979). Increasing returns, monopolistic competition, and international trade. Journal of
International Economics, 9, 469-479.
Landbrug og fødevarer (2014). Frihandel: Få indsigt i TTIP
http://www.lf.dk/For_medlemmer/LF_Business/2014/15/Frihandel_Fa_indsigt_i_TTIP.aspx#.VS40k_mUdU
U [16.05.15]
Leitao, N. C. (2011). United States’ Intra-Industry Tade. Ekonomska Istrazivanja, 24(2), 1.
Leontief, W. (1953). Domestic Production and Foreign Trade; The American Capital Position Re-Examined.
Proceedings of the American Philosophical Society. 97(4). 332-349.
Mildner S. & Ziegler O. (2009). A Long and Thorny Road. Intereconomics, 44(1), 49-58.
Morrison, J. (2011). The Global Business Environment, Meeting the Challenges. London: Palgrave
Macmillian.
Mullaney, D. (2014). Opening Remarks by U.S. and EU Chief Negotiators for T-TIP Round Seven Press
Conference https://ustr.gov/about-us/policy-offices/press-office/speeches/2014/October/OpeningRemarks-by-US-and-EU-Chief-Negotiators-for-TTIP-Round-Seven-Press-Conference [25.03.15]
Nannestad, P. (1991). "Rational choice"-teori og studiet af økonomisk politik – en oversigt. Politica, 23(4),
418-30.
Nielsen, J. S. (2014a). Ny analyse: TTIP-aftale vil koste på BNP, eksport og job. Information
http://www.information.dk/515329 [26.03.15]
Side 46 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Nielsen, J. S. (2014b). DI om frihandel: ’Der er vindere og tabere’. http://www.information.dk/479711
[15.04.15]
Office of the United States Trade Representative (n.d. a). T-TIP Round Information.
https://ustr.gov/ttip/ttip-round-information [23.02.15]
Office of the United States Trade Representative (n.d. b)
https://ustr.gov/about-us/policy-offices/press-office/speeches/transcripts/2014/May/Transcript-fromClosing-Press-Conference-Fifth-Round-TTIP-Negotiations [23.02.15]
Pedersen, T. (2005) Globalisering og outsourcing. http://www.cbs.dk/nyhederarrangementer/nyheder/globalisering-outsourcing [23.03.15]
Ricardo, D. (1821). Principper for den politiske økonomi og beskatning (3. Eds). Oversat af T. Jensen,
København: Rhodos, 1978.
Tullock, G. (1975). The Transitional Gains Trap. The Bell Journal of Economics, 6(2), 671-678.
Tullock, G. (1967) The Welfare costs of tariffs, monopolies and theft. Economic Inquiry, 5(3), 224-232.
Stolper, W. F. & Samuelson P., A. (1941). Protection and Real Wages. The Review of Economic Studies. 9(1),
58-73.
Svendsen, G. T. (2012). Mancur Olson. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Sørensen, R. N. (2015) Nej, borgere og erhvervsliv har ikke samme interesse. Oplysningsforbundet DEO,
Notat.
United States Department of Labor (2015) Wage and Hour Division (WHD).
http://www.dol.gov/whd/minwage/america.htm [01.04.15]
Verdensbanken (2015a). European Union. http://data.worldbank.org/country/EUU [04.04.15]
Verdensbanken (2015b). United States. http://data.worldbank.org/country/united-states [04.04.15]
Viner, J. (1950). The Customs Union Issue, New York: Carnegie Endowment for International Peace.
Side 47 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Bilag
Bilag 1: Felbermayr et al (2014)
Side 48 of 51
Nina Dolmer Kristensen
Bachelor opgave
HA-Engelsk
Bilag 2: Europæiske kommission, (2015e)
Side 49 of 51
Bilag 3: Eurostat (n.d.)
Bilag 4: United States of Labor (2015)