Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Afsnit 445 Telefon 3862 2429 (sekretariat) 3862 2416 (GL) Fax 3862 3357 E-mail Mikrobiologi.Hvidovrehospital @regionh.dk April 2015 Ændring vedrørende undersøgelse for tarmpatogene bakterier pr. 04.05.2015 Undersøgelsen vil fremover blive foretaget ved PCR på Rektalpodning Prøverne fremsendes i ”fecalSwab” med grønt skruelåg PCR undersøgelse for patogene tarmbakterier er en ny analysemetode. På grund af metodens høje følsomhed er det ikke længere nødvendigt at fremsende fæces til dyrkning – men udelukkende en podning fra rektum. Analysen bestilles som ”Tarmpatogene bakterier DNA/RNA” og der undersøges for tilstedeværelsen af Salmonella spp, Shigella spp, Campylobacter spp, Yersinia spp samt Aeromonas spp. Hos udvalgte patienter (med rejsediaré, blodig diaré eller hos børn under 7 år) undersøges tillige for diaréfremkaldende E. coli (DEC). Prøverne analyseres alle hverdage Ved undersøgelse for tarmpatogene bakterier DNA/RNA udføres en podning fra rektum (podepinden må ikke føres mere end 2 cm op i endetarmen). Prøvetagningen kan sammenlignes med en ”gammeldags” rektal temperaturmåling – og kan udføres på ethvert toilet. Prøvetagningen kan således hvis det er muligt foretages i Praksis. Røret må endelig ikke fyldes op med fæces, da analysen herved hæmmes! Skru låget af plastrøret og stik podepinden ned i transportmediet. Knæk podepinden ved den farvede linje, lad podepinden blive i røret og skru låget på, så det er tæt. Se vejledning. Sæt stregkodeetiketten fra prøvetagningsblanketten på langs af røret. Prøven fremsendes med sædvanlig transportordning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Med venlig hilsen Overlæge Gorm Lisby & Overlæge Kristian Schønning Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 445
© Copyright 2024