1. No category

NUMMER 5
27. FEBRUAR 2015
LÆS BL.A. OM
Aktuelt i marken | MFO efterafgrøder | Gødning af vintersæd
Tildeling af handelsgødning | Transport af brændstof |
Kommende arrangementer |
Aktuelt i marken
|
Vinterraps
De fleste vinterrapsmarker er store og kraftige, de har optaget betydeligt mere kvælstof i efteråret end sædvanligt. Det kan derfor teoretisk være fordelagtigt at "flytte" gødningen fra
kraftigt udviklede rapsmarker til andre afgrøder, tabel 1 viser udregningen.
Tabel 1. Korrektion af gødskning i foråret på grundlag af kvælstofoptagelsen i vinterraps om efteråret.
Friskvægt
Kvælstof
Øget kvælstof optagelse
Ændring af gødning
optagelse1)
i efterår2)
i foråret3)
kg/m2
kg N/ha
kg N/ha
kg N/ha
0,5
23
1,0
45
5
3
1,5
68
28
14
2,0
90
50
25
2,5
113
73
36
3,0
135
95
48
1)
Kvælstofoptagelsen udregnes som friskvægt x 0,45, ved 10 % tørstof og 4,5 % N i tørstof. 2) Normal
kvælstofoptagelse i vinterraps om efteråret er vurderet til 40 kg N pr. ha, men kan variere afhængig af
markforholdene fx kvælstoftildeling. 3) 50 % af øget kvælstofoptagelse i vinterraps om efteråret indregnes i gødningsplanen om foråret.
Under normale betingelser ved såning og klima, vil rapsen i foråret have en friskvækst på
2
mellem 1,0 og 2,0 kg/m . Ved ekstremt gode vækstbetingelser i efterår, tidlig såning og meget mild vinter, hvilket er tilfældet for enkelte marker i vores område, kan friskvægten være
2
over 3,0 kg/ha . I disse tilfælde kunne der teoretisk være mulighed for at flytte op til 50 kg N/
ha fra vinterrapsen til andre marker, der mangler kvælstof. Det kræver en konkret vurdering
fra mark til mark. I de fleste tilfælde vil det ikke være aktuelt at ændre på gødningsstrategien, se afsnit om gødning af vintersæd.
MFO efterafgrøder
MFO-efterafgrøder er en mulighed for at opfylde kravene om miljøfokusarealer, ved at
benytte forsikringsprincip ved indberetning opnås størst mulig fleksibilitet.
I forbindelse med indsendelse af EU-ansøgningen skal der redegøres for, hvorledes man vil
opfylde sit MFO-krav. Mange vælger at opfylde dele af kravet ved at udlægge efterafgrøder,
og det skal fremgå af skemaet på hvilke marker man opfylder kravet. Nu kan man jo
forestille sig, at man ønsker at lave om i planerne i løbet af sommeren, og der er det ikke
muligt at ændre, hvilke marker der skal være MFO-efterafgrøder på. Vi gør derfor det,
når vi indsender ansøgningen, at vi sætter MFO-efterafgrøder på alle marker, hvor det er
muligt. Man må nemlig godt overanmelde arealet med MFO-efterafgrøder. Det betyder ikke,
at der skal etableres efterafgrøder på alle marker, men kun på de marker det er oplyst fx i
markplanen. De ekstra anmeldte marker i fællesskemaet giver øget fleksibilitet i planlægningen af markplanen for næste sæson.
Efterafgrøder til MFO skal bestå af en blanding af forskellige slægter af korn, græs og
cikorie eller arter af korsblomstrede afgrøder. Korsblomstrede afgrøder skal sås inden den
20. august, og de øvrige arter inden den 1. august. Nedpløjning og nedvisning af
efterafgrøder må tidligst ske den 20. oktober og skal efterfølges af vårsæd. Det bliver måske
muligt at etablere efterafgrøder efter 1. august, hvori der udover korsblomstrede afgrøder
indgår rug eller honningurt. En sådan justering vil medføre, at risikoen for opformering af
kålbrok reduceres, da gulsennep undlades, fx med en blanding af olieræddike og rug.
Transport af
brændstof
Vejtransport af brændstof på landbrug er omfattet af ADR reglerne, og overtrædelse
af reglerne kan medføre bøder.
Transport af farligt gods kræver ADR certifikat, og flere situationer i landbruget er også
omfattet af ADR reglerne. I landbrugsregi er det typisk i forbindelse med transport af
brændstof til markmaskiner, at der er udstedt bøde. Transport af svovlsyre er også omfattet
af ADR reglerne. Hvordan er reglerne:
En maskinfører kører brændstof til egen maskine (transport er ikke primær opgave).

Kræver ikke certifikat

Tanken må højrest kunne rumme 450 L
Brændstof transport ud til maskiner (transport er primær opgave).

Kræver certifikat (ADR- certifikat)

Tanken må højrest kunne rumme 450 L og UN godkendt

Tanken må højrest kunne rumme 1000 L og IBC godkendt (palletank)
Vil tilbyder et 4 timers kursus, der giver dig kendskab til reglerne og certifikat til transport af
brændstof. Kurset afholdes den 19. marts kl 9-12.30.
Gødning af
vintersæd
Vintersædsmarkerne er i år kraftigere og længere fremme i udvikling end normalt.
Kvælstofmængden til de enkelte marker kan med fordel justeres efter udviklingen.
I år er vintersæden i de fleste marker mere veludviklet og kraftigere end normalt. Situationen
er den samme som i foråret 2014, og derfor kan vi tage ved lære af erfaringer herfra. De
høje temperaturer sidst i februar betyder, at væksten så småt er i gang. Derfor kan første
tildeling ske fra først i marts, hvis jorden er farbar. Der er dog ingen udbyttetab ved at udsætte tildeling til medio marts. Vær opmærksom på de nye regler, der forbyder udkørsel
af handelsgødning på snedækket og frossen jord. Selvom det er forår sidst i februar, kan
denne situation opstå senere.
Kvælstofmængden kan med fordel justeres ved at reducere den planlagte tilførsel af kvælstof på tidligt såede og dermed meget veludviklede vintersædsmarker med stor optagelse af
kvælstof i efteråret med 10-15 kg N pr. ha. Det sparede kvælstof bør flyttes over i senere
såede og mere normalt udviklede marker.
Følgende resultater fra et stort forsøgsarbejde bør indgå i overvejelserne:
Udbyttet er uafhængigt af, om første gødningstilførsel sker først eller sidst i marts,
blot den kommer ud inden 1. april.
Der er størst behov for tidlig tilførsel i svage marker, der skal buske sig i foråret.
I kraftige marker stiger tilbøjeligheden til lejesæd jo tidligere og jo mere kvælstof,
der udbringes. Derfor bør man trække tidspunktet for første tildeling af kvælstof i
kraftige vintersædsmarker.
På JB 1 og 3 bør der ikke bringes mere end 40 kg kvælstof ud i marts af hensyn til
risikoen for udvaskning.
Prioriter gødning af vinterraps og vinterbyg frem for vinterhvede, da disse hurtigt
vokser i det tidlige forår.
Tabel 2. Tidspunkt og mængde af gødnings tildeling af vintersæd.
Vinterhvede
Brødhvede
Vinterbyg
Vinterrug
HHybridrug
1 Vintertriticale
) Vinterraps
Delt gødning
Første1
Anden
40-80 kg N/ha
Sidst april
40-80 kg N/ha
Sidst april3
40-80 kg N/ha
Midt april
40-80 kg N/ha
Sidst april
40-80 kg N/ha
Sidst april
40-80 kg N/ha
Først maj
80 kg N/ha
Midt april
Gødskning på en
gang
Kvælstofnorm
2014/20152
Midt i april
Midt i april
Først i april
Sidst i april
Sidst i april
Ca. 1 maj
Først i marts
167 kg N/ha
257 kg N/ha
160 kg N/ha
135 kg N/ha
147 kg N/ha
151 kg N/ha
183 kg N/ha
Første tildeling af gødning skal ske først eller sidst i marts, inden den 1. april ved begyndende vækst.
Kvælstofnorm på lerjord JB 7-9. 3) Brødhvede skal mindst 40 kg N/ha gemmes til sengødskning ved
skridning, vælg nitratholdig gødning.
2)
Hvilken gødningstype skal der vælges?
Ved første tilførsel anbefales det at bruge en svovlholdig gødning. Svovl bør altid tilføres
sammen ved første kvælstoftildeling. Hvor der er brug for fosfor og kalium, bør dette også til-
føres ved første gødskning. Virkningen af kvælstof i de forskellige gødningstyper er undersøgt i mange forsøgsserier gennem årene. I gennemsnit af forsøgene er typisk opnået et
udbytte for urea og fl. ammoniak, der er 1-2 hkg pr. ha lavere end for fast ammoniumnitratbaseret gødning. Tabel 3 viser en oversigt over de forskellige typer gødning.
Traditionelle NS- og NPKS-gødninger (Ammonium og nitratholdige gødninger)
I traditionelle NS- og NPKS-gødninger er ca. 50 pct. af kvælstof på ammoniumform og 50
pct. på nitratform. Generelt virker disse gødninger på linje med svovlsur ammoniak, hvor alt
kvælstof er på ammoniumform. På arealer, hvor der er eller kan forekomme manganmangel,
kan tidlig tilførsel af kvælstof i svovlsur ammoniak være med til at afhjælpe manganmangel.
Coatning af en ammoniumnitratgødning med mangan kan være et alternativ til at anvende
svovlsur ammoniak.
Flydende ammoniak
Nedfældning af flydende ammoniak vil give en skade på afgrøden. Selvom skaden kan se
”voldsom” ud, er det dog erfaringen fra forsøg, at indvirkningen på udbyttet er begrænset.
Skaden kan minimeres ved at reducere fremkørselshastigheden, men i forsøgene har det
ikke resulteret i et merudbytte.
Urea (amid-gødning)
Med amidholdige gødninger som urea er det vigtigt, at udbringningen sker, så ammoniakfordampningen minimeres. Det sker bedst ved at udbringe dem lige før, der falder mindst 5
mm nedbør og under lave temperatur (under 10 grader) for at mindske ammoniakfordampningen. Der kan ske ammoniakfordampning ved udbringning på frossen jord, hvor
gødningen ikke kan opløses i jorden. Sidste gødningstilførsel bør derfor ske senest midt i
april, hvor temperaturen normalt er lav. Ved brug af urea skal man sikre afgrødens fosfor,
kalium og svovlforsyning på anden måde.
Flydende gødninger (50-75 pct. amid, 5-25 pct. ammonium, 5-25 pct. nitrat)
Ligesom for urea er det vigtigt, at udbringningen sker så ammoniakfordampningen minimeres. Ammoniakfordampning mindskes ved udbringning ved lave temperaturer og ved høj
fugtighed. For at reducere ammoniakfordampningen kan tilsættes en ureaseinhibitor I landsforsøgene hæver tilsætning effekten af den flydende gødning til samme niveau som fast
gødning. Derfor anbefales tilsætning generelt ved overfladeudbringning af flydende gødning,
og især under vejrforhold med temperaturer over 10 grader, blæsende vejr, tør jord uden og
ikke udsigt til minimum 5 mm nedbør lige efter udbringning.
Tabel 3. Oversigtstabel over anvendelse af forskellige gødningstyper i vintersæd.
Gødningstype Kvælstoftype
Udbringningstidspunkt Udbringningsteknik
Faste NS- eller Ca. 50 pct.
Ved begyndende vækst,
Traditionel udspredning.
NPKSammonium + 50
gødninger
pct. nitrat
Urea (fast)
Amid
Senest medio april. Lige
Traditionel udspredning. Tilpas
før min. 5 mm nedbør
spredebredde til den aktuelle
kvalitet af urea.
Flydende N-32
Ca. 50 pct. amid Senest medio april.
Udbringes med marksprøjte moneller DAN+ 5-25 pct. nitrat Gerne lige før min. 5
teret med stråledyse. Tilsætning af
gødninger
+ 5-25 pct.
mm nedbør
urease-inhibitor anbefales
ammonium
(Agrotain, NBPT)
Flydende
100 pct. fl.
Så snart jorden er ”tjenUdbringes med ammoniaknedfælammoniak
ammoniak
lig”. Senest medio april.
der. Der er ikke målt sikre forskelle
Der kan med fordel
mellem skærtyper og fremkørselstilføres 50-60 kg kvælhastigheder. Generelt anbefales
stof pr. ha tidligere i en
det at køre langsomt (under 6 km i
anden gødningstype.
timen), Undlad at bruge efterharve, som kan rive planterne løs.
Troml bagefter.
Forsuring af gylle.
Reglerne for slangeudlægning af forsuret gylle inden såning omfatter, at der forsures en faktor 0,2 af vårsædsarealet i vintersæd eller vinterraps i indeværende udbringningssæson. Det
betyder, at for hver 10 ha, hvor der udlægges forsuret gylle inden såning, skal der efterfølgende til 2 ha forsures gylle i vintersæd eller -raps. Tilførselsmængderne må ikke være markant forskellige uden en forholdsmæssig arealtilpasning. Kravet kan kun opfyldes indenfor
samme bedrift.
Tildeling af
handelsgødning
Hvordan sikres en optimal udspredning af handelsgødning?
En god fordeling af handelsgødning er en vigtig del af at skabe det optimale udbytte. Ved
udbringning og anvendelse af handelsgødning er målet at få en præcis og ensartet fordeling af gødningen over marken, og at afgrøden får næringsstofferne stillet til rådighed på
det rette tidspunkt og i den rette mængde. Det er udgangspunktet for den bedste afgrødekvalitet og den laveste miljøpåvirkning. Den optimale strategi afhænger af afgrøden.
Eftersyn, indstilling og kontrol
Kontrol af gødningssprederen bør foretages i god tid, inden sæsonen for udspredning begynder, så nødvendige sliddele kan bestilles hjem og udskiftes. Under spredningen er det
vigtigt at være på vagt over for fejlkilder som indstillings- og betjeningsfejl samt forkert kørsel. Tjek løbende om vitale dele, som spredevingerne og spjælde forbliver rene og ublokerede. Kontroller løbende om den tildelte mængde stemmer med det overkørte areal. Hvis
der ikke anvendes autostyring og GPS-styret start/stop, bør der påregnes et overlap på 5-10
pct., som skal fradrages indstillingen.
Kantspredningsudstyr sikrer, at gødning bliver på marken.
Spredning af gødning med centrifugalspredere er en effektiv og som regel ret præcis metode til at udbringe fast handelsgødning. Der er dog et problem langs yderkanterne af marken,
da sprederne som regel kører med dobbelt overlapning. Det betyder, at der i første træk kastes en del gødning uden for arealet, medmindre der tages særligt højde for dette ved overkørslen af den yderste omgang.
Af hensyn til økonomi og miljø skal der altid anvendes kantspredningsudstyr, når der spredes gødning med centrifugalspreder ud til vej, hegn, naturarealer og især åbne vandløb. Det
gælder også langs de obligatoriske randzoner.
Nyere spredere er udstyret med kantspredningsudstyr, som har til formål til at sikre, at gødningen bliver inden for skellet. Udstyrets udformning og effekt afhænger af gødningssprederfabrikatet og gødningstypen. Brug altid kantspredningsudstyret i første træk og følg vejledningen. Ved brug af spredebakker til kontrol af fordelingen under spredning kan bakkerne
også anvendes til en kontrol af kantspredeudstyrets effekt.
Ældre spredere uden kantspredningsudstyr.
Hvis der anvendes en ældre spreder, hvor kantspredningsudstyr ikke er til rådighed, er der
flere muligheder:
Man kan evt. helt undlade at sprede gødning i yderste spor, hvilket måske vil være
den optimale løsning langs skov, hegn og vandløb.
Liftophængte spredere kan kæntres. Dette vil, sammen med en reduktion af omdrejningstallet, reducere den mængde, der ellers ville falde uden for arealet.
Hvis der er muligheder for at ændre sideindstillingen, kan man indstille sprederen,
så hovedparten af gødningen spredes ind mod marken.
Kommende
arrangementer
ADR-certifikat kursus (Kapitel 1,3)
Kom og få certifikat til transport af brændstof den 19. marts fra 9.00 til 12.30 hos Østdansk
Landboforening. Du tilmelder dig www.ostdansk.dk/arrangementer eller på tlf. 56 79 19 00.