Graver-/kirketjenermedhjælper søges til Gødvad sogn Stillingen som

Graver-/kirketjenermedhjælper søges til Gødvad sogn
Stillingen som gravermedhjælper ved Gødvad og Dybkær Kirker er ledig til besættelse pr. 1. november
2015, eller snarest derefter.
Tjenestested er Gødvad kirkegård, Gødvad og Dybkær kirker. Arbejdet omfatter vedligehold på og omkring
kirkegården, kirketjeneste og rengøring ved begge kirker samt vikariering i graverens friweekender og
ferier.
Arbejdet er varieret og indebærer kontakt med mange mennesker i forskellige livssituationer. Der er et
godt arbejdsmiljø omkring kirken. Stillingen er normeret til 1.400 timer pr. år, fordelt på ca. 10 måneder.
Aflønning og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles
Forbund samt hovedaftalen mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
Løn:
gravermedhjælpere u/gartnerisk udd.: basisløntrin 1, 1. år: kr. 122,64
basisløntrin 2, 2. år: kr. 125,42
gravermedhjælpere m/gartnerisk udd.: basisløntrin 1, 1. år: kr. 140,81
basisløntrin 2, 2. år: kr. 144,29
Hertil 3,5 % i søn- og helligdagsbetaling og 12,5 % i feriepenge. Pension efter gældende regler.
Menighedsrådet ser gerne ansøgere med gartneruddannelse, tilsvarende uddannelse eller arbejdsmæssig
bagrund.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til kontaktperson for menighedsrådet Jens Peder Jensen, tlf. 61 77
52 47. Ansøgning med relevante bilag sendes til Jens Peder Jensen, Kirsebærvej 70, 8600 Silkeborg eller på
mail [email protected].
Sidste frist for ansøgning er 26. september 2015. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 29.
september 2015.