Juni

Kirkenyt fra 2 sogne og 3 kirker
Snesere - Everdrup - Skt. Peders Kapel
Et besøg værd
En usædvanlig kirkegård
Tag madkurv eller kaffen med og brug et par
timer på stedet. Så kort kan det siges, for der er
virkelig noget både at se og glæde sig over.
Stedet er Snesere kirkegård. Og selv om renoveringen af selve kirken er trukket i langdrag
og den på tredje år er lukket, er der blomsterrigdom og liv på kirkegården – paradoksalt nok.
Her er de dødes have alt andet end sorgfuld;
her er smukt og betagende med masser af
spændende små scenerier, hvor der strategisk
er placeret bænke, så man kan sidde og nyde de
mange smukke bede. Kirkegården ligge placeret
primært nord og vest for Snesere kirke, der hører
til en af de længste landsbykirke i Danmark
For 25 år siden var Snesere kirkegård en almindelig kirkegård som mange andre med lange
rækker af grave med hække mellem. Men en
af de ting, der adskiller kirkegården fra mange
andre, er det stærkt skrånende terræn mod vest
ned mod det, der tidligere var enge, og hvor man
formentlig engang har kunnet sejle af Fladsåen
til Bøgesøen.
For omkring 25 år siden fik kirkegården ny
graver og gravermedhjælper samtidig med at
skikken med begravelser blev mere og mere af
løst af urnenedsættelser. Det gav efterhånden
mange tomme gravpladser på kirkegården. En
heldig kombination af stor kreativitet samt glæde
og interesse for haveanlæg og sten hos graver og
medhjælper har gjort kirkegården til noget helt
unikt. I fællesskab har makkerparret ændret en
ordinær kirkegård til et sted, hvor den besøgende
både kan finde ro og glæde.
Læs mere om Snesere kirkegård i sommerens
kirkeannoncer.
Tove Gurresø
En af flere afdelinger med små urnegrave.
Ny præst i arbejdstøjet
Ved P-pladsen mod nord, hvor hovedindgangen nu
er, bydes de besøgende velkommen af smukke bede.
Stier med gamle grave omlagt til bede – med både
gamle gravsten og spændende marksten hentet fra
markerne omkring.
Et parti anlagt som et imaginært lille vandløb.
Det var med stor glæde, jeg den 1. marts tiltrådte
min stilling som præst i Snesere og Everdrup
pastorat. Det har været en festlig begyndelse med
ordination og indsættelsesgudstjeneste.
Nu er der gået et par måneder, og hverdagen har
så småt indfundet sig. Det er godt at komme i
gang med at holde gudstjeneste, døbe børn og
afholde andre kirkelige handlinger. Jeg har været
rundt i sognene og er ved at få styr på geografien.
Jeg har også deltaget i nogle af de aktiviteter, der
foregår, fx strikkeklub og stavgang. Der er mange
aktive mennesker i lokalmiljøet, og jeg er blevet
modtaget med åbne arme, af alle jeg har mødt.
Det er vigtigt for mig at komme rundt i pastoratet
og ud til folk og deltage i forskellige arrangementer. Samtidig er det også en vigtig del af mit arbejde som præst at stå til rådighed for samtaler under
fire øjne. Hvis nogen går og tumler med noget, er
man altid velkommen til at ringe eller sende en
mail for at få en snak eller en aftale om et besøg.
Man kan selvfølgelig også henvende sig med ønske om kirkelige handlinger eller, hvis man efter
fx en dåb eller bisættelse har noget mere, man
gerne vil tale om. Jeg kan nås på telefon 30 30 08
21 (også sms) eller mail: [email protected]
Venlig hilsen Ingrid Sofie Rosengren.
Juniorkonfirmander i
Snesere og Everdrup
I efteråret bliver det igen muligt for 3. klasses
elever fra Korskildeskolen at gå til juniorkonfirmand i pastoratet. Det bliver et fælles projekt
for de to sogne. Ingrid Rosengren underviser
juniorkonfirmanderne, som vil mødes nogle
gange i Stalden i Everdrup og nogle gange i konfirmandstuen i Snesere. Menighedsrådene sørger
for bustransport til børnene. Alle nuværende 2.
klasses elever på Korskildeskolen modtager en
personlig invitation til at deltage.
Juniorkonfirmand er et tilbud om at få erfaringer
med den kristendom, som de fleste af børnene
er døbt ind i. Man kan sagtens deltage, hvis
man ikke er døbt. I løbet af sæsonen bliver der
mulighed for at forældre, søskende og andre
interesserede kan deltage i en aftengudstjeneste,
der er særligt tilrettelagt for og med juniorkonfirmanderne.
Vellykket 4. maj-aften i
Skt. Peders kapel
Mandag er fridag i begge sogne
Sognepræsten i Snesere:
Eva Melhof, Præstegården,
Brøderupvej 54, 4733 Tappernøje
tlf. 55 96 51 08
mail: [email protected]
Sognepræsten i Everdrup:
Nete Ertner Rasmussen,
Præstegården, Kildebakken 1,
Everdrup, 4733 Tappernøje
tlf. (bedst ti-fr 8-9) 55 56 40 17
mail: [email protected]
Præst i pastoratet:
Ingrid Sofie Rosengren, tlf. 30 30 08 21
mandag, tirsdag er fridage.
mail: [email protected]
Gravere: Telefontid: ti-fr 12-13
Snesere: Merete Johansson, 55 96 73 13
Everdrup: Bitten Nørby, 51 31 61 28
Menighedsrådenes formænd:
Snesere: Kirsten Hornbøl, Kildevej 9,
tlf. 55 96 55 28
Everdrup: Lis Christiansen,
Staunstrupvej 9, tlf. 55 56 42 69
Det er efterhånden blevet tradition at holde musikgudstjeneste den 4. maj om aftenen i Skt. Peders
kapel. Og noget smukkere sted at mindes de
mange som gennem tiden har givet deres liv for at
sikre friheden for andre kan næppe tænkes.
Som sædvanlig samledes deltagerne først ved
Anders Lassens mindesten, hvor generalsekretær
for Dansk Europamission, Henrik E. Rasmussen,
holdt frihedstalen. Aftenen fortsatte inde i kapellet
hvor sangerinde Hanne Boskov, Mia Birch Engsager på trombone, samt kirkens organist Martin
Valsted på klaver spillede og sang sange som
kredsede om besættelsen, befrielsen og om frihed.
Gudstjenester
Hvem, hvad
og hvornår?
Kirkernes hjemmesider:
Snesere: www.sneserekirke.dk
Everdrup: www.everdrupkirke.dk
Kirkebilen kører til alle gudstjenester og
arrangementer i de to sogne. Ørslev Turisttrafik tager imod bestillinger indtil dagen
før gudstjenesten/arrangementet på tlf.:
Mandag til fredag:
55 98 60 00
Lørdag:
61 63 42 00
Dato
Dagens navn
Snesere
Everdrup
Sankt Peders Kapel
07/06
1. s. e. trinitatis
 Skt. Peders Kapel
 Skt. Peders Kapel
kl. 09.00 ISR
14/06
2. s. e. trinitatis
 Everdrup kirke
kl. 10.30 NR
21/06
3. s. e. trinitatis
 Skt. Peders Kapel
 Skt. Peders Kapel
kl. 10.30 EM
07/06
4. s. e. trinitatis
 Skt. Peders Kapel
 Skt. Peders Kapel
kl. 10.30 NR
 : Kirkebil til...
EM: Eva Melhof
NR: Nete Ertner Rasmussen
ISR: Ingrid Sofie Rosengren
Rosengården:
Gudstjeneste onsdag den
03/06 kl. 10.30 ISR