Lokalplan 360-82 og Kommuneplantillæg 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Juli 2015 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Annonceret på hjemmesiden 13. juli 2015 ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN FOR ERHVERVS-OMRÅDE VED RØDBYVEJ I MARIBO Lolland Kommune har den 9. juli 2015 endeligt vedtaget ”Lokalplan 360-82 og kommuneplantillæg 43 for Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo”. Mindretalsudtalelse: Enhedslisten kan ikke tiltræde beslutningen, da man mener at det kræver en miljøvurdering. Lokalplanens indhold Lolland Kommune ønsker med Lokalplan 360-82 og Kommuneplantillæg 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, at give mulighed for etablering af et erhvervsområde langs Rødbyvej i Maribo, som kan tåle erhverv med store transporter, bl.a. blokvogne. Maribo har ikke lokalplanlagte områder, som kan håndtere denne type erhverv med mulighed for etablering af virksomheder her og nu, som der er efterspørgsel på. Transporter af denne type til det eksisterende, lokalplanlagte erhvervsområde i den nordlige del af Maribo, ved C. E. Christiansens Vej, vil medføre uhensigtsmæssig trafik ind igennem Maribo by. Ved Rødbyvej er der til gengæld let adgang til hele Lolland-Falster via de store landeveje, hovedvej 9 og motorvejen, uden om Maribo by. Lokalplanområdet er i dag et landbrugsareal i landzone. Det ligger mellem den nedlagte jernbane og det eksisterende, fuldt udbyggede erhvervsareal på Kidnakken, i forlængelse af Center for Ridefysioterapi ud imod Skovnæs Kartoffelcentral. Området vurderes til at være en naturlig udvidelse af byzonen i Maribo og det eksisterende erhvervsområde. I høringsperioden er der indkommet et veto fra naturstyrelsen, som har medført en ændret og udvidet grundvandsredegørelse i både lokalplanen og kommuneplantillægget før de trak vetoet tilbage. Der ud over er der indkommet en indsigelse fra Center for Ridefysioterapi, som har medført et krav om støjvold i mellem lokalplanområdet og Center for Ridefysioterapi. Retsvirkninger Ifølge planlovens § 18 må der i lokalplanområdet hverken retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, medmindre Lolland Kommune meddeler dispensation efter reglerne i lovens § 19 eller § 40. Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ifølge planlovens § 58. Du kan kun klage over retlige spørgsmål. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes på www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget senest den 10. august 2015. Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Natur- og Miljøklagenævnet gebyret. Hvis du mener, du er berettiget til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du kontakte Lolland Kommune. Om du fritages, er Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Søgsmålsfrist Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. I LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG OG EN LOKALPLAN? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. En lokalplan er en plan, hvori Lolland Kommune kan fastsætte bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold mv. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. Tilvejebringelse Lolland Kommune kan til enhver tid lave lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig bekendtgør herefter planerne. Midlertidige retsvirkninger Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Lolland Kommune give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt det er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er tale om et byggearbejde mv., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens § 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt. Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse. Endelige retsvirkninger Efter Lolland Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensationer Lolland Kommune kan dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen – som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. Planen er udarbejdet af Lolland Kommune. II LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Baggrund Eksisterende forhold Lokalplanens formål Lokalplanens indhold Lokalplanområdets anvendelse Udstykning Vej- og adgangsforhold Byggelinjer Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og hegning Ledningsanlæg Grundejerforening 1 1 2 3 3 3 4 4 4 4 5 5 6 7 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Statslig planlægning Naturbeskyttelse Museumslovgivning Kommuneplan Servitutter Miljøforhold og klima Landbrugspligt Miljøvurdering 7 7 9 10 10 14 14 16 16 LOKALPLAN 360-82 §1 Lokalplanen har til formål §2 Område og zonestatus §3 Områdets anvendelse §4 Udstykning §5 Vej- og adgangsforhold §6 Byggelinje §7 Bebyggelsens omfang og placering §8 Bebyggelsens ydre fremtræden §9 Skiltning § 10 Ubebyggede arealer og hegning § 11 Ledningsanlæg § 12 Miljøforhold § 13 Grundejerforening § 14 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse § 15 Ophævelse af servitutter § 16 Tilladelser efter anden lovgivning § 17 Lokalplanens retsvirkninger § 18 Vedtagelsespåtegning 17 17 17 17 17 18 18 18 18 19 20 21 21 22 22 22 22 23 23 Kortbilag 1 – Eksisterende forhold Kortbilag 2 – Fremtidige forhold KOMMUNEPLANTILLÆG 43 0 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo REDEGØRELSE Baggrund Lolland Kommune ønsker med lokalplanen at give mulighed for at etablere et erhvervsområde langs Rødbyvej i Maribo, som kan rumme erhverv med store, tunge transporter, bl.a. blokvogne. Maribo har ikke lokalplanlagte områder, som kan håndtere denne type erhverv med mulighed for etablering af virksomheder her og nu, som der ellers er efterspørgsel på. Transporter af denne type til det eksisterende, lokalplanlagte erhvervsområde i den nordlige del af Maribo, ved C. E. Christiansens Vej, vil medføre uhensigtsmæssig trafik ind igennem Maribo by. Ved Rødbyvej er der til gengæld let adgang til hele Lolland-Falster via de store landeveje, hovedvej 9 og motorvejen, uden om Maribo by. Det nyudlagte område der planlægges for ved afkørsel 48 nord for motorvejen tiltænkes transporttunge erhvervstyper, med motorvejsafhængighed, men det kunne også være en naturlig placering af arealer til lokale erhverv med store, tunge transporter. Ibrugtagelsen af dette område afventer dog, at Vejdirektoratet etablerer de fornødne tilkørselsforhold, samt at der bliver udarbejdet en lokalplan. Området kan derfor ikke tages i brug i dag. Frem til projektet omkring afkørsel 48 er klar, står Maribo, som er en af kommunens to hovedbyer, uden erhvervsarealer som trafiksikkerhedsmæssigt kan tåle kørsler med store, tunge køretøjer. Lokalplanområdet i forhold til Maribo og det omkringliggende. 1 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter matrikelnummer 1bt Maribo Ladegård, Maribo og dele af matrikelnummer 45a Maribo Markjorder og er 8 ha stort. Området er beliggende i den vestlige ende af Maribo. (se kortbilag 1) Området er i dag en del af et mindre landbrugsareal. Det afgrænses mod nord af den nedlagte jernbanelinje mellem Maribo og Rødbyhavn, og det åbne land. Mod syd er Rødbyvej, som er en af hovedindfaldsvejene til Maribo, og på den modsatte side af Rødbyvej, det eksisterende og fuldt udbyggede erhvervsområde, Kidnakken. Øst for lokalplanområdet ligger Center for Ridefysioterapi og vest for ligger Skovnæs Kartoffelcentrals udvidelsesarealer. Rødbyvej, mod Skovnæs Kartoffelcentral. Rødbyvej, mod Center for Ridefysioterapi. Lokalplanområdet. Lokalplanområdet. Erhvervsområdet Kidnakken. 2 Trafikken på Rødbyve.j LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Lokalplanens formål Lokalplanens overordnede formål er at udlægge området til erhvervsområde. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter regulerende bestemmelser for fremtidig disponering af arealet, bebyggelsens omfang, placering og rammer for ydre fremtræden. Erhvervskategorier Kommunens erhvervsområder er i Kommuneplan 2010-2022 opdelt i 6 kategorier efter en ABCDEF-model, der med en erhvervs-, miljø- og transportplanlægningsmetode, bl.a. tilgodeser behov for godstransport, miljøklassificering og tilgængelighed for medarbejdere. Lokalplanområdets anvendelse Lokalplanens overordnede formål er at udlægge området til erhvervsområde - kategori C – miljøklasse 3-6 samt pladskrævende butikker med maks. størrelse på den enkelte pladskrævende butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Beboelse og overnatning er ikke tilladt. Miljøklasser Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Miljøklasserne er defineret nærmere i Miljøministeriets ”Håndbog om Miljø og Planlægning”. Erhvervsområder i kategori C er de ”traditionelle” erhvervsområder, hvor der i et vist omfang er adgang til kollektiv transport, og hvor de fleste medarbejdere bruger cyklen eller bilen. Virksomhederne i denne kategori har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. For hver miljøklasse er der en anbefalet afstand til boliger: Erhverv i miljøklasse 3-6 vil kunne rumme erhvervstyper som håndværksprægede virksomheder, værksteder og visse servicevirksomheder, levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier, desuden maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser - både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse. Pladskrævende butikker Defineres som biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvare, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler (møbler kræver dog særskilt planlægning). 3 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Til hver miljøklasse knytter sig en anbefalet minimumsbeskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse som f.eks. boliger (se illustrationen på foregående side). Ved at overholde disse minimumsafstande mellem boliger og forskellige virksomhedstyper, kan forureningsgener som f.eks. støj og lugt mellem erhverv og boligområder forebygges. Med de forskellige afstande skønnes det også, at det kan undgås at virksomhederne senere kan stilles overfor nye, større miljøkrav. Der er ikke tale om et afstandskrav, der skal overholdes. I tilfælde, hvor virksomheden foretager forureningsbekæmpende foranstaltninger udover det normale, kan der således tillades en kortere afstand i forhold til boliger. Udstykning Inden for lokalplanområdet kan der ske udstykning efter princippet vist på kortbilag 2. Der kan ske opdeling af arealet til matrikler uden direkte adgang til Rødbyvej. Der skal dog sikres adgang til Rødbyvej efter nedenstående princip. Vej- og adgangsforhold Der skal etableres vejadgang til lokalplanområdet fra Rødbyvej. Ved etablering af vejadgang, skal det sikres at det kan ske trafikmæssigt forsvarligt og uden unødig hindring af den yderligere trafik på Rødbyvej, der kan derfor fra vejmyndighedes side blive stillet krav om f.eks. svingbaner. Vejadgangen skal godkendes af kommunens vejmyndighed. Udstykkes grunde uden vejadgang til Rødbyvej, skal vejadgangen hertil sikres via eksisterende vejadgang på foranliggende matrikel. Som vist i princippet på illustrationerne herunder. Dette sker for at sikre at holde antallet af udkørsler til Rødbyvej på et minimum. Vejadgangen skal godkendes af kommunens vejmyndighed. Byggelinjer Der er tinglyst en byggelinje i forhold til Rødbyvej på 20 m fra vejmidten, denne byggelinje fastholdes i nærværende lokalplan. (Se kortbilag 2) I henhold til bestemmelser for den tinglyste byggelinje, så skal ny bebyggelse såfremt det ikke opføres med jordlinje i samme niveau som landevejens kørebanemidte, rykkes yderligere tilbage, svarende til 2 x højdeforskellen + 1 m til fri passage. Bebyggelsens omfang og placering Lokalplanen fastlægger en bebyggelsesprocent på maks. 70 for den enkelte ejendom og en maks. højde for bebyggelse på 15 m. Højdebegrænsningen gælder dog ikke skorstene og antenner, idet disse må have en højde på op til 30 m. Bebyggelse skal placeres bag den ovennævnte byggelinje. 4 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Inden for hele lokalplanområdet kan placeres mindre transformerstationer til kvarterets forsyning og der kan desuden tillades opstillet 1 mast i en højde på op til 30 m til brug for antenner til mobilkommunikation, radio og tv m.m. Masten kan dog kun etableres såfremt der ikke er mulighed for at opsætte det ønskede antenneanlæg på eksisterende mast i nærheden, jf. mastelovens bestemmelser. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplanen fastlægger bestemmelse om, at bebyggelsens tagudformning og facader skal udformes således, at bebyggelsen inden for den enkelte ejendom udgør en helhed. Materialevalg og farver skal understøtte denne helhed. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om skiltning, der giver mulighed for, at virksomhederne kan markere sig i området på en måde, der er tilpasset områdets karakter og skala. Der fastsættes bestemmelser, der skal sikre, at opsætning af solenergianlæg som solceller (til elproduktion) og solfangere (til varmeproduktion) tager hensyn til husets arkitektur og generelle fremtræden, og dermed virker så lidt skæmmende som muligt Der må opsættes solfangere, solceller og lignende energibesparende elementer, når de placeres med samme vinkel som taget eller facaden. Opføres hovedbygningen med fladt tag, kan solfangere, solceller og lignende energibesparende elementer, dog opstilles på stativ, dvs. hævet fra tagvinklen. De skal i så fald inddækkes, eller på anden vis være skjult og ikke synlig fra offentlig vej eller sti. Solceller o.lign. skal placeres i samme vinkel som den flade de placeres på. I nyt byggeri, ved renoveringer eller tilbygning til eksisterende bør energianlæggene indtænkes i byggeriet fra starten, således at de kan indarbejdes helt i facaden eller i taget. På mindre bygninger som garager, carporte, skure mv. med flade tage kan der opsættes solfangere og solceller på stativ, således at de får en anden vinkel end tagfladen. For at mindske blændingsgener fra ovennævnte energianlæg, skal disse have en ikkereflekterende overflade. Opsættes anlægget med synlige rammer, skal disse fremstå sorte og matte. Varmepumper, ventilationsanlæg, køleanlæg og lign. skal ligeledes placeres, indbygges eller inddækkes under hensyntagen til bygningens arkitektur og generelle fremtræden, så anlægget virker så lidt skæmmende som muligt. Ubebyggede arealer og hegning For at sikre et ordentligt indtryk af området, som ligger ved indkørslen til Maribo, stilles der vilkår om, at området skal gives et ordentligt udseende. Det gælder både for ubebyggede arealer, parkeringspladser, oplag mv. Det betyder bl.a. at der ikke må placeres oplag af varer, affald mv. mellem bygningernes facader og Rødbyvej, men dette skal placeres bag tæt hegnede arealer. Dette gælder dog ikke vare i størrelsesorden som biler, campingvogn, traktorer, både o.ling., som kan placeres uden for tæthegnede gårdarealer. 5 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Lokalplanen fastlægger, at de til virksomheden nødvendige parkeringspladser skal etableres på egen grund, og inden for lokalplanområdet. Der er ikke et krav til, hvordan parkeringspladsens belægning skal være, men den skal være impermeabel, det vil sige tæt, af hensyn til grundvandsinteresserne i området. I lokalplanen fastlægges der desuden bestemmelse om, at befæstede arealer kun må etableres, hvor det er nødvendigt for trafik, parkering og ophold/terrasser. Der kan etableres regnvandsbassinet inden for den på kortbilag 2 viste zone. Terrænet skråner imod den nedlagte jernbane og der kan derfor ske terrænregulering inden for lokalplanområdet på +/- 1 m i forhold til eksisterende niveau. Der kan etableres støjvolde på op til 5 m over niveau generelt inden for lokalplanområdet. Der skal dog etableres en støjvold på 5 m over niveau ind imod Center for Ridefysioterapi (se kortbilag 2). Kombination af heste og ridecenterets gæster, som er børn og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, gør centeret støjfølsomt. Pludselige lyde eller lysglimt kan forskrække hestene, og skabe farlige situationer for både dyret, rytteren og personalet, der hjælper. Ingen støjvolde må etableres tættere på Rødbyvej end 20 m fra vejmidte. Støjvolde skal som minimum tilsås med græs, så den fremstår som en naturlig del af erhvervsområdet. Beplantes den, skal det ske med hjemmehørende arter. Der kan etableres beplantning imellem lokalplanområdet og Skovnæs Kartoffelcentral, og imellem de enkelte ejendomme inden for lokalplanområdet. Beplantningen skal ske med hjemmehørende arter. Der kan etableres hegn med låger omkring virksomhederne. Hegnene skal etableres som et let trådhegn, som ikke skjuler virksomheden. Hegnet kan placeres i skel. Hegn ud mod Rødbyvej bør placeres i eller bag den byggelinjen, dvs. ikke tætter på Rødbyvej end 20 m fra vejmidten. For derved at friholde området ud mod Rødbyvej og give et åbent udtryk i området. Hegn imellem virksomhederne skal skjules af beplantning med træer og/eller buske af hjemmehørende art. På de ubebyggede arealer kan der efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse etableres byøkologiske foranstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, solenergianlæg som solfangere og solceller, jordvarmeanlæg o.lign. til brug for beboere inden for området. Der skal for den enkelte ejendom etableres udendørs friarealer svarende til mindst 5% af etagearelet, som bl.a. kan bruges til opholdsarealer. I de udendørs friarealer er parkeringsog vejarealer og arealer til oplag ikke medregnet. Ledningsanlæg Der er medtaget bestemmelse om, at der skal tinglyses fornødne deklarationer vedrørende sikring af forsyningskabler og ledninger mv. Eksisterende tinglyste servitutter vedrørende ledninger er oplistet under afsnittet servitutter. 6 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Grundejerforening Lolland Kommune kan til enhver tid forlange, at der oprettes en grundejerforening for hele eller dele af lokalplanområdet til varetagelse af vedligeholdelsen af grønne områder, parkeringsarealer, interne adgangsveje, stier m.m. Foreningens vedtægter skal godkendes af Lolland Kommune. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Statslig planlægning OSD og indvindingsopland En mindre del af lokalplanområdet er beliggende inden for OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), som er udpeget på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (Bek. nr. 1255 af 10/11 2014). Hele lokalplanområdet er en del af et større indvindingsopland for Maribo Vandværk. OSD og indvindingsopland I bekendtgørelsen er angivet bestemmelser om, at der skal tages særlige hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. I den statslige udmelding af oktober 2012 vedrørende de kommende vandplaner, fremgår det at der ved planlægning for byudvikling og lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg inden for OSD gælder særlige regler jf. vandplanernes retningslinje 40 og 41. 7 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Med udgangspunkt i trinmodellen er grundvandsforekomsterne i det nærværende lokalplanområde vurderet, og sammenholdt med undtagelserne beskrevet i vandplanernes retningslinje 41. Lokalplanområdet er ikke en del af et Nitratfølsomt Område (NFI) og derfor ikke omfattet af Trin 2, området er vurderet som værende omfattet af Trin 1, da en mindre del af området ligger inden for OSD og hel området ligger inden for et indvindingsopland, se kort på foregående side. Der er redegjort for byudvikling i lokalplanområdet jf. vandplanernes retningslinje 41 i Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan 20102022. Vedlagt bagerst i lokalplanen. I lokalplanområdet kan der etableres følgende mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg jf. ”tilladelseslisten” i vandplanernes retningslinje 40, bilag 1: • Tekniske anlæg - Antenneanlæg, pumpestationer mv. • Kontorer Retningslinje 40 Omfatter placeringen og indretning af konkrete virksomheder og anlæg, inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Jf. vandplanernes retningslinje 40, bilag 1 ”tilladelsesliste”, ”opmærksomhedsliste” og ”forbudsliste”. Retningslinje 41 Omfatter bestemmelser for redegørelse efter trinmodellen ved byudvikling (udlæg af nye arealer) og ved ændret anvendelse i et allerede kommuneplanlagt område i OSD og indvindingsoplande. Trin-modellen • Trin 1: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande - uden for NFI • Trin 2: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse - inden for NFI I lokalplanområdet skal potentielt grundvandsInden for hvert trin er beskrevet, til truende virksomheder og anlæg konkret vurdehvilke formål planlægning for byudvikres, hvorvidt de må placeres i området jf. ”opling og anden ændret arealanvendelse mærksomhedslisten” i vandplanernes retningser mulig og på hvilke vilkår. linje 40, bilag 1: • Shredder anlæg • Anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald • Asfaltfabrikker • Autolakererier, benzinstationer o. lign. • Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler og overfladebehandling af metaller og plast med kemikalier • Større oplag af organiske eller uorganiske produkter - Virksomheder der fremstiller eller håndterer de nævnte kemikalier og produkter • Farve-, lak- og limfabrikker • Renserier • Virksomheder der fremstiller skumplast og andre polymere materialer • Træimprægneringsvirksomheder • Garverier • Større nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier - Gælder ikke villaolietanke under 6000 l • Mindre oplag af olie og benzin Lokalplanen muliggør ikke placering af virksomheder og anlæg, der er omfattet af ”forbudslisten” i vandplanernes retningslinje 40, bilag 1. Da disse virksomheder og anlæg som udgangspunkt er miljøklasse 7, og lokalplanens anvendelse er miljøklasse 2-6. 8 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Risikovirksomhed Lokalplanområdet er beliggende i nærheden af kommunens eneste risikovirksomhed, som er beliggende på Kidnakken. I en radius af 500 m omkring risikovirksomheden må der derfor ikke planlægges for nye arealanvendelser, f.eks. i form af udlæg af nye områder til boliger, institutioner (ældre- og børneinstitutioner), hoteller o.lign. jf. cirkulære nr. 37 af 20.april 2006. Nærværende lokalplan giver udelukkende mulighed for erhverv, og giver ikke mulighed for ovennævnte anvendelser. Det er derfor vurderet, at selvom lokalplanområdet er placeret inden for område omkring en risikovirksomhed, er det ikke til hinder for lokalplanen. Område omkring risikovirksomhed Naturbeskyttelse Økologiske forbindelser En mindre del af området indgår i den i Kommuneplan 2010-2022 udpegede økologiske forbindelse, der følger den nedlagte jernbane. De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener, til at fastholde en sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og dyrearter, at komme til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. Ved lokalplanlægning indenfor økologiske forbindelser, skal hensynet til planter og dyrs spredningsmuligheder fremmes og indarbejdes, og det skal sikres, at der ikke opstår barrierevirkning. Økologisk forbindelse Da det kun er en meget lille del af lokalplanområdet, der er berørt af den økologiske forbindelse, og der er tale om den yderste del af en forbindelse der strækker sig fra Maribo til Rødbyhavn, vurderes det, at lokalplanen ikke medfører forringelser af den nuværende økologiske forbindelse. Skovbyggelinje En lille del af lokalplanområdet, er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 17 omfattet af 300 m skovbyggelinjer i forhold til Kidnakke Skov, hvilket betyder, at der ikke inden for dette område må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Al bebyggelse inden for skovbyggelinjen forudsætter, at Lolland Kommune giver dispensation efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 65. Skovbyggelinje 9 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Natura 2000 Lokalplanområdet ligger i nærheden af Natura 2000 område nr. 177 Maribosøerne, og planen må ikke påvirke Natura 2000 området negativt. Imellem lokalplanområdet og Natura 2000 området ligger det eksisterende og fuldt udbyggede erhvervsområde Kidnakken. Det eksisterende erhvervsområde muliggør virksomheder i en miljøklasse mellem 3-7, mens erhvervsområde, der udlægges med nærværende lokalplan kun muliggør erhverv op til miljøklasse 6. Det er på baggrund af placeringen bag eksisterende erhverv og en lavere miljøklasse for det nye areal vurderet, at det nye erhvervsareal ikke vil påvirke det beskyttede område. Natura 2000 Museumslovgivning Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i museumslovens kapitel 8, således at området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. I det omkringliggende landskab er der flere kendte jordfaste fortidsminder eller arkæologiske genstande, der kan indikere tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet. Ca. 100 meter syd for Rødbyvej er der tidligere foretaget udgravning af en række jordfæste- og brandgrave fra romersk jernalder. Ved Skovnæs Kartoffelcentral er der registreret enkelte bopladsspor fra oldtiden og løsfund fra bondestenalderen. Samme billede gjorde Fund i nærheden sig gældende ved Center for Ridefysioterapi. Sporene fra bondestenalderen er prominente i området. Der er derfor meget stor sandsynlighed for at man i forbindelse med anlægsarbejder inden for lokalplanområdet støder på jordfaste fortidsminder. En fremtidig bygherre, bør derfor kontakte museet tideligt i byggefasen, så der ikke sker unødige forsinkelser af projektet Kommuneplan I Kommuneplan 2010-2022 indgår en del af området i rammeområde 360-E15, Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, som er erhvervsarealer på kanten af byen – kategori B miljøklasse 1-3. Da lokalplanområdet kun delvist er rammelagt, og der dermed er tale om nyudlæg, og da den skal muliggøre erhvervsarealer i kategori C og miljøklasse 3-6 er lokalplanen ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Lokalplanen er heller ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne i forhold til bebyggelsesprocent, og bygningshøjde. Da der i den nye ramme er tale om højere erhvervsklasser end i den gamle, kan der være behov for en højere bebyggelsesprocent og højere bygninger, herunder skorstene o.lign. 10 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Lokalplanens gennemførelse kræver derfor, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. Redegørelsen for nyudlægget er indarbejdet i kommuneplantillægget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens redegørelse og i alle retningslinjerne, med undtagelse af retningslinjerne 6.1.5, 6.1.8 og 8.4. Herunder er en redegørelse for, og en vurdering af retningslinjerne som lokalplanen ikke er i overensstemmelse med. Retningslinje 6.1.5: ”Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land kan byrådet af hensyn til særlige landskabsinteresser i det åbne land stille krav om, at der udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en bredde af mindst 15 meter.” Lokalplanområdet er naturligt afgrænset imod det åbne land af eksisterende bebyggelse ved Skovnæs Kartoffelcentral mod vest og af beplantningen langs den nedlagte jernbane, som følger lokalplanens nordlige afgrænsning. I kraft af denne placering er det vurderet at det ikke er nødvendigt at stille krav om et beplantningsbælte med en bredde på mindst 15 m imod det åbne land, og at lokalplanen derfor ikke direkte er i strid med retningslinje 6.1.5. Retningslinje 6.1.8: ”Ved byvækst langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal der, efter aftale med vejbestyrelsen, fastlægges bestemmelser om bredden af et afskærmende beplantningsbælte ud mod den overordnede vej. Ved nye bebyggelser bør der som minimum være et plantebælte mod motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje, der har en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst vejbyggelinjebegrænsning på privat ejendom.” Lokalplanområdet ligger ud til Rødbyvej i Maribo, som er en af kommunens hovedlandeveje og ved indkørslen til Maribo. Men idet lokalplanen skal give mulighed for virksomheder med behov for en stor grad af synlighed, stiller lokalplanen ikke krav om beplantningsbælte langs Rødbyvej. Lokalplanen stiller derimod krav til bebyggelsens ydre fremtræden, samt de ubebyggede arealer langs Rødbyvej. Det er derfor vurderet, at lokalplanen ikke direkte er i strid med retningslinje 6.1.8. Retningslinje 8.4: ”Mulighederne for at etablere erhverv på gamle erhvervs- og havnearealer i byerne bør undersøges, før der inddrages nye arealer. Især nye service- og vidensvirksomheder kan med fordel indpasses centralt i byerne - og ofte i blandede bolig- og erhvervsområder.” Maribo er ikke en klassisk industriby, med mange gamle, tomme erhvervsarealer. De få gamle erhvervsarealer der er, er omdannet eller stadig i anvendelse. Desuden tiltænkes lokalplanområdet en erhvervstype, som har jævnlige kørsler med store køretøjer bl.a. blokvogne, hvilket er en erhvervstype, der ikke er optimal at placere inde midt i en by. Det er derfor vurderet, at der ikke er gamle erhvervsarealer i Maribo, som vil kunne omdannes til at huse de ønskede erhvervstyper, og lokalplanen derfor ikke direkte er i strid med retningslinje 8.4. Debatoplæg Lolland Kommune skal indkalde ideer og forslag i forbindelse med planlægningsarbejdet, når der som i dette tilfælde er tale om planlægning på et areal, der ikke er udlagt i kommuneplanen. Derfor blev et debatoplæg sendt i høring fra d. 10. marts til d. 24. marts 2015 med opfordring til, at interesserede kunne komme med forslag til den fremtidige erhvervsanvendelse. Der indkom bemærkninger fra: 11 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo • Virksomheden Styrolit, som bemærker, at arealet, der var i høring, ikke var stort nok og at man fra deres side gerne så, at der blev planlagt for hele arealet mellem Center for Ridefysioterapi og Skovnæs Kartoffelcentral, da de er interesseret i dette areal. På baggrund af Styrolits bemærkning og en sideløbende kontakt med Skovnæs Kartoffelcentral, som ejer jorden, omfatter det endelige lokalplanområde arealet fra Center for Ridefysioterapi og ned til Skovnæs Kartoffelcentral. • Museum Lolland-Falster, som bemærker at der er meget stor sandsynlighed for at man i forbindelse med anlægsarbejder inden for området støder på jordfaste fortidsminder. En fremtidig bygherre, bør derfor kontakte museet tideligt i byggefasen, så der ikke sker unødige forsinkelser af projektet. Museets bemærkning af indarbejdet i lokalplanen. Kommuneplantillæg Tillæg 43 til Kommuneplan 2010-2022 er vedlagt bagerst i lokalplanen. Ændringerne i kommuneplanens rammer er vist herunder. Nuværende kommuneplanramme: Rammenummer: 360-E15 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Kommuneplanramme 360-E15 Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter. Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-67. 12 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Nye kommuneplanrammer: Rammenummer: 360-E28 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, nord Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Ny kommuneplanramme 360-E28 Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter. Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-67. Rammenummer: 360-E29 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, syd Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen – kategori C – miljøklasse 3-6 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Inden for området er der mulighed for skorstene og en mast med en højde op til 30. Da området er omfattet af OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til den almene vandforsyning, gælder det endvidere, at parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ny kommuneplanramme 360-E29 Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 70 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 13 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Max. bebyggelseshøjde: 15 meter Zone: Byzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-82 Notat: En mindre del af området er omfattet af OSD den resterende del af området er omfattet af indvindingsopland til den almene vandforsyning. Servitutter Inden for lokalplanområdet er følgende servitutter tinglyst, som fortsat vil være gældende: Mat. nr. 45a Maribo Markjorder: 22.04.1952-1108-31 31.01.1953-369-31 05.01.1954-906829-31 16.08.1963-3148-31 05.04.1979-4219-31 Rørledning – Nedgravede og fremtidig vedligehold Accept af at der etableres dræning af arealer Rørledning – dræn – Nedgravede og fremtidig vedligehold. Højspændingskabel – Nedgravede og fremtidig vedligehold. Ligger 2 m fra vejskel. Ingen faste anlæg 2 m fra kablet. Byggelinje på 20m fra vejmidte i forhold til Rødbyvej. – se kortbilag 2. Følgende servitut aflyses: Servitut af 20.01.1980 om adgangsbegrænsning i forhold til Rødbyvej, tinglyst på mat. nr. 45a Maribo Markjorder aflyses med lokalplanen. Påtaleberettiget Vejmyndigheden, Lolland Kommune. Mat. nr. 1bt Maribo Ladegård, Maribo: Ingen tinglyste dokumenter. Miljøforhold og klima Støj Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til væsentlige støjgener. De af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes. Foranstaltninger til afværgelse af støjgener skal etableres, inden ny bebyggelse tages i brug. Drikkevand Da hele området er beliggende i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller inden for Indvindingsopland til den almene vandforsyning er der fastsat særlige bestemmelser for parkeringspladser og kørearealer, samt for opbevaring af olie og kemikalier, der skal sikre grundvandet. Forurenet jord 14 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet under alle omstændigheder standses og kommunen underrettes i henhold til lov om forurenet jord, § 71. Spildevand Området er ikke omfattet af Spildevandsplan 2011-21 – der skal derfor vedtages et tillæg hertil. Tillægget udarbejdes sideløbende med lokalplanen. Da lokalplanen giver mulighed for bl.a. værksteder eller lignende på arealet, må det forventes, at der vil blive etableret en vaskeplads i forbindelse med disse. Vaskepladsen skal begrænses i omfang, og det skal sikres at overfladevand fra øvrige befæstede arealer ikke kan aflede vand til vaskeplads. En vaskeplads medfører forurenet vand, i form af vaskevand og regnvand, som skal afledes til offentlig spildevandsledning sammen med sanitært spildevand. Det vil blive krævet i forbindelse med en tilslutningstilladelse, at det forurenede vand fra vaskepladsen skal renses i en klasse I olieudskiller, som f.eks. en olieudskiller med coalescensfilter. Der kan desuden blive fastsat vilkår om at afledning af vand til den offentlige spildevandsledning fra vaskeplads sættes til maks. 1 l/s. Tagvand og regnvand fra andre befæstede arealer end vaskepladsen skal håndteres på egen grund, eller det kan ledes til et inden for lokalplanområder eksisterende regnvandsbassin. Er regnvandsbassinet privat ejet, og kan udledning kun ske efter aftale med ejer. Et projekt herfor skal derfor udarbejdes og indsendes til godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Inden for lokalplanområdet er der et eksisterende regnvandsbassin, etableret i forbindelse med Skovnæs Kartoffelcentral. Ønskes regnvand afledt til dette, skal dette ske efter forudgående aftale med Skovnæs Kartoffelcentral. Herefter skal bassinets kapacitet, efter ansøgning af Teknik- og Miljømyndigheden, tilpasses efter Teknik- og Miljømyndighedens nærmere tilladelse. Etableres regnvandsbassinet på egen grund, skal det etableres inden for den på kortbilag 2 viste zone til regnvandsbassin. Regnvandsbassinet skal udformes, så det fremstår som en lavvandet sø i tørvejr (dybde på ca. 80 cm), mens vandstanden stiger under regn. Søens sider skal udformes med flade skråninger med en hældning på minimum 1:5. Bassinets kapacitet tilpasses efter Teknik- og Miljømyndighedens nærmere tilladelse. Ønskes muligheden for afledning til recipient, f.eks. vandløb eller sø, meddelt, kan dette kun ske, hvis det nærliggende Natura 2000 område ikke påvirkes. Spørgsmålet herom vil blive afgjort i forbindelse med en evt. meddelelse af en udledningstilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Et evt. projekt herfor skal derfor udarbejdes og indsendes til godkendelse af kommunens Teknik- og Miljømyndighed. Varme Lokalplanområdet er ikke omfattet af den af Lolland Kommune godkendte varmeplan, og der er derfor ikke krav om tilslutning til fjernvarme. Den resterende del af Maribo får leveret fjernvarme fra Maribo Varmeværk a.m.b.a. Ifølge bygningsreglementet skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er rentabelt. Der kan efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse etableres energiforsyning i form af solenergianlæg som solfangere eller solceller, jordvarmeanlæg mv. El Elforsyning sker (som kabelnet og) leveres af SEAS NVE. 15 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Vand Vandforsyning til lokalplanområdet sker fra fælles vandforsyningsnet ved Lolland Vand A/S. Affald Affaldshåndteringen i lokalplanområdet skal ske efter affaldsbekendtgøresen og de i Lolland Kommune gældende regulativer. Landbrugspligt Hele lokalplanområdet er omfattet af landbrugspligt. Matrikelnumrene 1bt Maribo Ladegård, Maribo og 45a Maribo Markjorder. Landbrugspligten bortfalder uden tilladelse jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. oktober 1988 Om ophævelse af landbrugspligt m.v., når lokalplanen er endeligt vedtaget. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er foretaget en screening af lokalplanen og kommuneplantillægget og på den baggrund har Lolland Kommune besluttet følgende: Der foretages ikke en miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget, idet planerne omhandler et mindre område på lokalt plan og planerne vurderes ikke at danne grundlag for byggeri og/eller anlæg, der medfører en væsentlig påvirkning af miljøet jf. § 3, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. 16 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo LOKALPLAN 360-82 For et område til erhvervsformål ved Rødbyvej i Maribo I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område: §1 Lokalplanen har til formål At udlægge området til erhvervsformål. §2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter matrikelnummer 1bt Maribo Ladegård, Maribo og en del af matrikelnummer 45a Maribo Markjorder, samt alle parceller der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i både by- og landzone. 2.3 Med lokalplanens endelige vedtagelse overføres det på kortbilag 2 viste areal til byzone, således at hele lokalplanområdet fremover ligger i byzone. §3 Områdets anvendelse 3.1 Inden for området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til erhvervsformål,. Erhvervsområde på kanten af byen – kategori C – miljøklasse 3-6 samt pladskrævende butikker med maks størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Beboelse og overnatning ikke tilladt. 3.2 Bruttoetagearealet til butiksformål beregnes i henhold til bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalerum, dog maks. 200 m2 i alt. 3.3 Inden for hele lokalplanområdet kan der placeres mindre transformerstationer til kvarterets forsyning. 3.4 Inden for hele lokalplanområdet kan der tillades opstillet 1 mast til brug for antenner til mobilkommunikation, radio og tv m.m., under forudsætning af, at ønskede antenner ikke kan placeres på eksisterende mast i nærheden. §4 Udstykning 4.1 Inden for lokalplanområdet kan der ske udstykning efter princippet på kortbilag 2. Der kan ske opdeling af arealet til matrikler uden direkte adgang til Rødbyvej. Der skal dog sikres adgang til Rødbyvej efter de i § 5, nævnte principper. 17 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo §5 Vej- og adgangsforhold 5.1 Vejadgang til de enkelte ejendomme skal ske fra Rødbyvej, som i princip vist på kortbilag 2. Etableringen af vejadgangen skal i hvert enkelt tilfælde ske i samarbejde med og godkendes af kommunens vejmyndighed. 5.2 Udstykkes grunde uden vejadgang til Rødbyvej, skal vejadgangen hertil sikres via eksisterende vejadgang på foranliggende matrikel. Vejadgangen skal godkendes af kommunens vejmyndighed. 5.3 Ved offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration skal der sikres gode adgangsforhold for handicappede i henhold til byggeloven. §6 Byggelinje 6.1 Der fastlægges en byggelinje på 20 m fra vejmidte i forhold til Rødbyvej. Som vist på kortbilag 2. Jf. tinglysning, skal der såfremt ny bebyggelse ikke opføres med jordlinje i samme niveau som landevejens kørebanemidte, skal bebyggelsen rykkes yderligere tilbage, svarende til 2 x højdeforskellen + 1 m til fri passage. §7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 70. 7.2 Bebyggelse må ikke opføres med mere end 3,5 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 15 m. Skorstene, antenner og master er ikke omfattet af højdebegrænsningen, dog må de ikke have en højde større end 30 meter. 7.3 Al bebyggelse skal placeres bag den i § 6.1 nævnte byggelinje. Skiltning må dog placeres i henhold til § 9 om skiltning. 7.4 Tagene kan udformes som flade tage eller med en hældning op til 45°. 7.5 Transformerstationer, der kan forlanges placeret inden for hele lokalplanområdet i umiddelbar tilknytning til offentlig vej, skal indpasses i forhold til den øvrige bebyggelse. §8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Al bebyggelse i lokalplanens område skal gives en ydre fremtræden i høj arkitektonisk kvalitet, så der skabes en smuk sammenhæng i området. Det betyder bl.a. at; 8.2 Bebyggelsens tagudformning og facader skal udformes således, at bebyggelsen inden for den enkelte ejendom udgør en helhed. Materialevalg og farver skal understøtte denne helhed. 8.3 Udvendige facader og gavle kan fremstå i beton eller tegl, der fremstår som blank mur, pudset mur eller vandskuret, samt skiffer, træ, profilerede stålplader, eller fibercementplacer. Eller en kombination af disse. Der kan desuden anvendes større, sammenhængende glaspartier. 8.4 Tage skal beklædes med tagsten (tegl eller beton), skifer og tagpap, samt fibercement- og stålplader. 18 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 8.5 Alle udvendige bygningssider, herunder tag og sokler skal fremtræde i farver dannet af hvidt, sort eller jordfarver eller en blanding af disse nævnte farver. Til døre, vinduesrammer, skodder og mindre bygningsdele er andre farver også tilladt. 8.6 Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, bortset fra vinduer, med et glanstal på over 26 efter Dansk Standard (DS/EN ISO 2813). 8.7 Der må opsættes solfangere, solceller o.lign. energibesparende elementer på såvel tagflader og facader, når dette sker på en måde, der er indpasset med arkitekturen som helhed. 8.8 Solfangere og solceller skal integreres i facaden eller tagfladen eller monteres på facaden eller tagfladen i samme vinkel som den flade de placeres på (de må ikke hæves op fra fladen i en anden vinkel). Opføres hovedbebyggelse med fladt tag, kan solfangere, solceller og lignende energibesparende elementer, dog opstilles på stativ, dvs. hævet fra fladen i en anden vinkel. De skal i så fald inddækkes, eller på anden vis være skjult og ikke synlig fra offentlig vej eller sti. 8.9 Ved opsætning af solfangere og solceller på tage skal de placeres under hensyn til kviste, tagvinduer, skorstene mv. og på tage med tagsten af tegl og beton, skal der friholdes mindst 2 rækker tagsten øverst, nederst og i siderne. 8.10 Det skal sikres, at solfanger- og solcelleanlægget er anti-refleksbehandlet så det ikke medfører blændingsgener for naboer og forbipasserende. Opsættes anlægget i synlige rammer, skal disse være matte og sorte. 8.11 På mindre bygninger som garager, carporte, skure mv. med flade tage kan der opsættes solfangere og solceller på stativ, således at de får en anden vinkel end tagfladen. 8.12 Tekniske installationer som udsugning fra ventilationsanlæg, køleanlæg, varmepumper o.lign. skal inddækkes så de integreres i bebyggelsen eller placeres således, at de ikke er synlige fra offentlig vej eller sti. 8.13 Parabolantenner o.lign. skal placeres under tagrendehøjde på et sted, hvor de ikke er synlige fra veje, stier og nabogrunde. §9 Skiltning 9.1 Der må på den enkelte ejendom kun skiltes for erhverv hjemmehørende på ejendommen. 9.2 Der må ikke være skiltning over bygningers tagfod. Skiltning på gavle er dog tilladt. 9.3 Enhver skiltning, reklamering og opsætning af markiser, vinduesgitre, flag og andet facadeudstyr må kun finde sted med Lolland Kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 9.4 Der må kun skiltes med virksomhedens/butikkens navn, logo og lign. Reklameskiltning for enkeltprodukter og mærker kan ikke tillades. 19 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 9.5 Skiltning skal fremtræde enkel og informativ og tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke dække bygningsdetaljer og skal følge opdelingen af vinduer, døre og porte. 9.6 Skiltning må kun finde sted på facade/gavl i umiddelbar tilknytning til butik eller erhverv. Udformning og placering af flere skilte på samme facade skal samordnes, således at der opnås en god helhed i bygningsfacaden. 9.7 Belysning i og af skilte samt facader skal begrænses og må ikke virke blændende på forbipasserende og omkringboende. I skilte med indvendig belysning må kun teksten/logoet være lysende. 9.8 Udhængsskilte må højst have et omfang af 0,5 m2 og et fremspring på højst 1 m fra facaden og må på ingen måde placeres således, at skiltet dækker over bygningsdetaljer. Der tillades kun ét udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed pr. facadeside. 9.9 Ved indkørslen fra Rødbyvej kan der opstilles ét henvisningsskilt med en højde på maks. 1 m til bagvedliggende virksomheder. 9.10 Der kan inden for hver erhvervsejendom tillades opsat 1 masteskilt eller tilsvarende i en maksimal højde på 5 m til skiltets overkant og med en maks. skilteflade på 7,5 m². 9.11 Der må opstilles maks. 3 flagstænger i en maks. højde på 8 m på den enkelte erhvervsejendom. Flagstænger skal placeres i en gruppe. 9.12 Der må ikke opsættes rullende reklamer eller bilboards i lokalplanområdet eller på bygningen. 9.13 Flagliner, bannere mv. må kun efter særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde opsættes på facader og over offentligt vejareal for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder. 9.14 Al skiltning og reklamering skal fjernes senest 4 uger efter en forretnings ophør. § 10 Ubebyggede arealer og hegning 10.1 Parkering skal etableres på egen grund. 10.2 Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning som f.eks. fliser eller asfalt, der ikke giver mulighed for nedsivning af regnvand og som er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 10.3 Faste belægninger, som f.eks. fliser eller asfalt, der ikke giver mulighed for nedsivning af regnvand, må kun etableres, hvor det er nødvendigt af hensyn til parkering, færdsel, transport, oplag o.lign. 10.4 Der skal indrettes friarealer (ekskl. parkerings- og tilkørselsarealer) svarende til mindst 5 % af etagearealet. 10.5 Belysning af parkeringsarealer, veje, sti- og friarealer må kun udføres som parkbelysning på lave standere, maks. 4 m. 20 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 10.6 Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes. 10.7 Oplagring af varer, affald mv. udenfor bygninger eller udenfor dertil indrettede tæthegnede gårdarealer må ikke finde sted. Vare i størrelsesorden som biler, campingvogn, traktorer, både o.ling., kan dog placeres uden for tæthegnede gårdarealer. 10.8 På de ubebyggede arealer kan der efter Lolland Kommunes nærmere godkendelse etableres byøkologiske foranstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, solfangere, solceller, jordvarmeanlæg o.lign. til brug for beboere inden for området. 10.9 Der kan etableres regnvandsbassin på egen grund, i området nærmest jernbanestien. (se kortbilag 2) 10.10 Inden for lokalplanområdet kan der terrænreguleres +/- 1 m i forhold til eksisterende niveau. 10.11 Der skal etableres en støjvold med en højde på 5 m mellem lokalplanområdet og Center for Ridefysioterapi. Volden skal som minimum tilsås med græs. Beplantes de, skal dette ske med hjemmehørende arter. Volden må dog ikke placeres tættere på Rødbyvej end 20 m fra vejmidte. (se kortbilag 2) 10.12 Der kan etableres støjvolde imellem planens andre ejendomme og imod Skovnæs Kartoffelcentral i en maks. højde af 5 m. Disse volde skal som minimum tilsås med græs. Beplantes de, skal dette ske med hjemmehørende arter. Volde må ikke placeres tættere på Rødbyvej end 20 m fra vejmidte. 10.13 Der kan opstilles et let trådhegn omkring den enkelte virksomhed. Hegnet kan placeres i skel. Langs trådhegnet placeret mellem de enkelte virksomheder, skal der etableres beplantning med hjemmehørende arter. Det anbefales at hegnet placeret i eller bag byggelinjen (20 m fra vejmidten.) 10.14 Der kan etableres beplantning imellem lokalplanområdet og Skovnæs Kartoffelcentral, og imellem de enkelte ejendomme inden for lokalplanområdet. Beplantningen skal ske med hjemmehørende arter. § 11 Ledningsanlæg 11.1 Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af forsyningskabler og -ledninger. 11.2 Ledninger skal fremføres som jordkabler. § 12 Miljøforhold 12.1 Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til væsentlige støjgener. De af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes. 12.2 Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 21 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 12.3 Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. 12.4 Opdages der jordforurening i forbindelse med byggeri og anlæg, skal arbejdet standses og kommunen underrettes i henhold til lov om forurenet jord, § 71. 12.5 Etableres der en vaskeplads, skal omfanget af denne begrænses, og det skal sikres at overfladevand fra øvrige befæstede arealer ikke kan aflede vand hertil. En vaskeplads medfører forurenet vand, i form af vaskevand og regnvand, som skal afledes til offentlig spildevandsledning sammen med sanitært spildevand. § 13 Grundejerforening 13.1 Lolland Kommune kan til enhver tid forlange, at der oprettes en grundejerforening for hele eller dele af lokalplanområdet til varetagelse af vedligeholdelsen af grønne områder, parkeringsarealer, interne adgangsveje, stier m.m. Foreningens vedtægter skal godkendes af Lolland Kommune. Det er bl.a. grundejerforeningens formål at administrere og vedligeholde interne adgangsveje, stier og fælles interne fri- og parkeringsarealer inden for lokalplanens område. § 14 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 14.1 Før ny bebyggelse tages i brug, skal de for den pågældende bebyggelse nødvendige parkeringsarealer og friarealer være etableret i overensstemmelse med §§ 10.1 – 10.6. § 15 Ophævelse af servitutter 15.1 I henhold til lov om planlægning § 18 ophæves de privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen. 15.2 I henhold til lov om planlægning § 15, stk. 2 nr. 16 ophæves nedenstående servitutter på ejendommen: Servitut tinglyst den 20.03.1941 om master mv, etablering og fremtidig vedligehold af elmaster, tinglyst på matr. nr. 45a Maribo Markjorder. Servitut tinglyst den 20.01.1980 om adgangsbegrænsning i forhold til Rødbyvej, tinglyst på matr. nr. 45a Maribo Markjorder. § 16 Tilladelser efter anden lovgivning 16.1 Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelse af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i museumslovens kapitel 8. 16.2 Afledning af overfladevand til recipient forudsætter at Lolland Kommune giver en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. 22 LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 16.3 Enhver ændring af tilstanden inden for området omfattet af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje, som vist på kortbilag 1, forudsætter, at Lolland Kommune giver dispensation efter reglerne i naturbeskyttelseslovens § 65. § 17 Lokalplanens retsvirkninger 17.1 Efter Lolland Kommunes endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme, der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning § 18, udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Lolland Kommune kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til Planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren ifølge planlovens § 47a inden fire år efter overførslen kræve ejendommen overtaget af Kommunen. § 18 Vedtagelsespåtegning 18.1 Forslag til Lokalplan 360-82 er vedtaget af Lolland Kommune den 8. april 2015 i henhold til lov om planlægning § 24. Henrik Høegh Fmd. Klima-, Miljøog Teknikudvalget / Bjarne Hansen Direktør Forslag til Lokalplan 360-82 er fremlagt i offentlig høring fra den 8. april 2015 til den 3. juni 2015. 18.2 Lokalplan 360-82 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 9. juli 2015 i henhold til lov om planlægning § 27. Holger Schou Rasmussen Borgmester / 23 Thomas Knudsen Kommunaldirektør LOKALPLAN 360-82 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Mindretalsudtalelse: Enhedslisten kan ikke tiltræde beslutningen, da man mener at det kræver en miljøvurdering. Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft ved offentlig bekendtgørelse af den endelig vedtagne plan den 13. juli 2015. 24 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Tillæg 43 til Kommuneplan 2010-2022 Kommuneplantillæg 43 omhandlende ny ramme for erhvervsområde ved Rødbyvej til realisering af Lokalplan 360-82. 1. Redegørelse for ny kommuneplanramme ved Rødbyvej, Maribo Kommuneplantillægget udlægger en ny Kommuneplanramme 360-E29 ”Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, syd” på 8 ha. Heraf er 2,5 ha en del af den eksisterende ramme 360-E15 og 5,5 ha er nyudlæg. I forbindelse med at der udlægges et nyt areal på 5,5 ha i Maribo udtages der et tilsvarende areal i Nakskov, fra Kommuneplanramme 360-E2 ”Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest”. Dette gøres for ikke at øge det samlede areal uudnyttede erhvervsområder i kommunen. Arealet der tages ud, er beliggende inden for kystnærhedszonen. Kommuneplanrammen 360-E2 ”Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest” får dermed nyt nummer og kommer til at hedde 360-E30 ”Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest”, men rammebestemmelserne fastholdes uændret. Rammeændringen er vist herunder. Eksisterende kommuneplanramme 360-E2 Ny kommuneplanramme 360-E30 og areal der tages ud. Kpt 1 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Udlæg af nyt erhvervsområde i Maribo Erhvervslokalplaner i Maribo, samt rammeområde ved afkørsel 48. Der er en stigende efterspørgsel efter erhvervsarealer i Maribo, som kan rumme kørsel med store, tunge vogne, bl.a. blokvogne. Da der ikke er udlagt arealer, der trafiksikkerhedsmæssigt bør anvendes til denne typer erhverv i Maribo, udlægges dette erhvervsareal langs Rødbyvej i den vestlige del af byen. Arealet langs Rødbyvej ligger i forlængelse af eksisterende by, og er i forvejen afgrænset fra det åbne land, af eksisterende bebyggelse og infrastruktur. Arealet er en del af Lollands største kartoffelavler – Skovnæs Kartoffelcentral, der i forbindelse med etableringen af Femern Bælt forbindelsen, er blevet flyttet af staten fra Rødbyhavn, til arealet ved Maribo, og som har investeret i et nyt kartoffellager i forbindelse med driften af ejendommen. Disse store lagerhaller afgrænser arealet mod vest. Mod øst ligger Center for Ridefysioterapi, som har tilkørsel med store vogne med heste, foder o.lign. Arealet har på grund af den direkte tilknytning til Rødbyvej, længe været efterspurgt af lokale erhvervsdrivende. Set i et lokalt perspektiv, ligger arealet centralt på Lolland-Falster. Det ligger lige ud til Rødbyvej som er en stor, lokal trafikåre mellem Maribo og det sydlige Lolland. Arealet ligger i tæt tilknytning til rute 9, med færgetrafikken fra Langeland og trafik fra Vestlolland. Dernæst ligger arealet i kort afstand til motorvejesafkørsel 48, som også knytter området til Østlolland og Falster. Trafikalt ligger området ved Rødbyvej derfor hensigtsmæssig, da den overvejende tunge trafik herved vil blive ledet uden om Maribo by. Et erhvervsområde som skal kunne tåle kørsler med tunge køretøjer, bl.a. blokvogne i Maribo Vest, vurderes derfor ikke at udgøre en miljø og trafiksikkerhedsmæssig risiko for Maribo by, men er en fordel. Kpt 2 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Maribo har eksisterende erhvervsområder, lokalplanerne 363-27, 363-73 og 363-86, samt rammeområde 360-E27 (se kort på forrige side).: • Lokalplan 363-27 ”Erhvervsområde Kidnakken”, som ligeledes ligger ud til Rødbyvej, og umiddelbart overfor det nærværende nyudlæg, er et fuldt udnyttet erhvervsareal. Udvidelse i forlængelse af dette vil dog medfører planlægning ind i Natura 2000 område nr. 177 Maribosøerne, og direkte ud i mod det åbne land. Det er derfor vurderet at planlægning på den nordlige side af Rødbyvej planlægningsmæssigt er mere hensigtsmæssigt, da dette område ikke er omfattet af Natura 2000, og i forvejen er afgrænset af infrastruktur i forhold til det åbne land. • Det uudnyttede areal i Lokalplan 363-73 ”Erhvervsområde ved Vestre Landevej i Maribo”, vil delvist blive udnyttet af en ny pendlerparkeringsplads, i forbindelse med opgraderingen af motorvejen. Desuden ligger arealet uhensigtsmæssigt i forhold til kørsel med tunge transporter. Arealet ligger klemt inde mellem jernbanen og tilkørselsrampen til motorvejen. Etableringen af en sikker kørselsvej for transporter med store tunge vogne til arealet vil ikke være trafiksikkerhedsmæssigt muligt. Hvorfor det ikke længere vil kunne udnyttes som hidtil ønsket. Lolland Kommune arbejder på at området kan udnyttes til anden anvendelse. • I det uudnyttede areal i Lokalplan 363-86 ”Erhvervsområde nord for Maribo by mellem Østre Landevej og motorvejen” i Maribo øst er logistikken i forhold til etableringen af erhvervsområde til erhvervstyper med behov for kørsel med store, tunge transporter bl.a. blokvogne ikke være optimal. Etablereingen af sådanne erhvervstyper på det pågældende areal kan medføre en stor mængde tung trafik ind igennem Maribo by, på et vejnet, der i forvejen kan være under pres. Dette erhvervsområde lider desuden under at afkørsel 48 er den eneste motorvejsafkørsel i Maribo, hvor der er mulighed for både at køre mod nord København/Sverige og syd – Tyskland og resten af kontinentet. Ved afkørsel 47 Våbensted øst for Maribo, der er beliggende i Guldborgsund Kommune, er der kun mulighed for at køre mod nord, og afkørslen bliver ikke opgraderet i forbindelse med opgraderingen af motorvejen. Vejdirektoratet har vurderet, at det dels er trafiksikkerhedsmæssigt problematisk, og dels ikke er samfundsøkonomisk bæredygtigt, da det vil være meget dyrt at opgradere afkørslen mod syd, og da det vil betyde, at der skal bygges en ny bro over Lollandsbanen. • Det nyudlagte og uudnyttede erhvervsområde med rammenummer 360-E27 ”Transporttungt erhvervsområde ved Afkørsel 48” er som udgangspunkt tiltænkt transporttungt erhverv med nationale og internationale kontakter. Området her er dog afhængig af at Vejdirektoratet etablere de tiltænkte trafikanlæg, som skal sikre tilkørslen til området for at disse arealer kan tages i brug. Området kan ligeledes først tages i brug efter vedtagelsen af en lokalplan. I mellemtiden står Maribo uden erhvervsarealer, som trafiksikkerhedsmæssigt kan tåle kørsel med større, tunge transporter, men med en stigende efterspørgsel. Det nye erhvervsområde ved Rødbyvej, er derfor placeret det eneste sted i Maribo, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt er muligt at etablere et erhvervsområde, som kan tages i brug her og nu, for erhverv, der har behov for kørsler med store, tunge vogne, bl.a. blokvogne. Lolland Kommune har siden vedtagelsen af Kommuneplan 2010-2022 oplevet en væsentlig nedgang i ledige erhvervsarealer jf. tabel 1 på næste side. I samme periode er presset på, at få mulighed for at etablere nye erhverv i tilknytning til det overordnede vejnet og motorvejen vokset. Lolland Kommune ønsker, at kunne stille de erhvervsarealer, der er efterspørgsel efter, til rådighed for erhvervslivet i overensstemmelse med bymønstret. Nakskov og Maribo er udlagt til hovedbyer, hvor den primære vækst og udvikling skal ske. Kpt 3 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Nakskov Maribo Holeby Rødbyhavn Øvrige byer I alt Uudnyttede udlæg i Kommuneplan 2010-2022 126,1 ha 47,7 ha 60,4 ha Uudnyttede udlæg, primo 2014 Udtages med kommuneplantillægget 108,0 ha 45,9 ha 90,6 ha 5,5 ha 86,3 ha 29,7 ha 9,8 ha 10,3 ha 330,3 ha 284,5 ha Udlægges med kommuneplantillægget Bemærkninger 5,5 ha Uudnyttede arealer inden for Femern produktionsområde er ikke medregnet 5,5 ha 5,5 ha Tabel 1 – Opgørelse over uudnyttede udlæg Af de 284,5 ha uudnyttede erhvervsarealer udtages der med nærværende kommuneplantillæg ca. 5,5 ha erhvervsområde i Nakskov. Det betyder, at udlægget af de 5,5 ha erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo samlet set ikke øger det uudnyttede erhvervsareal i Lolland Kommune. Hertil kommer, at der er efterspørgsel efter erhvervsareal ved Maribo, så det forventes ikke at det kommer til at indgå som et uudnyttet erhvervsareal. Ny kommuneplanramme 360-E30 og areal der udtages Kpt 4 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Fremtidige rammebestemmelser Nye kommuneplanrammer ved Rødbyvej i Maribo: Rammenummer: 360-E28 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, nord Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter. Ny kommuneplanramme 360-E28 Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 363-67. Rammenummer: 360-E29 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, syd Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen – kategori C – miljøklasse 3-6 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på 6.000 m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Inden for området er der mulighed for skorstene og en mast med en højde op til 30. Da området er omfattet af OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til den almene vandforsyning, gælder det endvidere, at parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet Ny kommuneplanramme 360-E29 Kpt 5 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 70 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Max. bebyggelseshøjde: 15 meter Zone: Byzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan 360-82 Notat: En mindre del af området er omfattet af OSD den resterende del af området er omfattet af indvindingsopland til den almene vandforsyning. Ny kommuneplanramme i Nakskov: Rammenummer: 360-E30 Rammenavn: Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde - kategori F - miljøklasse 3-7. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: Max. bebyggelseshøjde: 12 meter. Zone: Landzone. Ny kommuneplanramme 360-E30 Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen Kpt 6 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 2. Redegørelse for grundvandsbeskyttelse i Lolland Kommune, redegørelse via Trinmodellen Lolland Kommune har udlagte rammeområder placeret helt eller delvist inden for de af staten udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), inden for et indvindingsopland til den almene vandforsyning, samt inden for Nitratfølsomme Områder (NFI). OSD er udpeget på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (Bek. nr. 1255 af 26/11 2014). I bekendtgørelsen er angivet bestemmelser om, at der skal tages særlige hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som uudnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. I den statslige udmelding af oktober 2012 vedrørende de kommende vandplaner, fremgår at der ved planlægning for byudvikling og lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg inden for OSD gælder særlige regler jf. vandplanernes retningslinje 40 og 41, hvor der særligt skal redegøres for byudvikling inden for OSD og indvindingsoplande til den almene vandforsyning. Retningslinje 40 er rettet mod lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg, og retningslinje 41 er rette mod byudvikling generelt. I forbindelse med de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 40 for lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg, er der i bilag 1 oplistet anvendelsestyper og virksomhedstyper fordelt på tre lister; en ”tilladelsesliste”, en ”opmærksomhedsliste” og en ”forbudsliste”. Da kommuneplantillægget ikke omfatter konkrete virksomheder eller anlægstyper, vil redegørelsen for retningslinje 40 og de mulige anvendelser på det konkrete areale blive indarbejdet i en dertil knyttet lokalplan eller anden sagsbehandling. Nærværende kommuneplantillæg omfatter en redegørelse i forhold til grundvandsbeskyttelse i henhold til de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande og nitratfølsomme områder (NFI), vurderet i forhold til den i vandplanerne beskrevne Trinmodel. Placeringen af et erhvervsområde med potentielt grundvandstruende virksomheder inden for OSD og indvindingsoplande til den almene vandforsyning, skal vejes op imod de øvrige statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder en vurdering af alternative placeringer og restrummelighed i eksisterende erhvervsområder, i henhold til redegørelseskravende for byudvikling i Trin 1 og Trin 2 i Trinmodellen. Kpt 7 Retningslinje 40 Omfatter placeringen og indretning af konkrete virksomheder og anlæg, inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Jf. vandplanernes retningslinje 40, bilag 1 ”tilladelsesliste”, ”opmærksomhedsliste” og ”forbudsliste”. Retningslinje 41 Omfatter bestemmelser for redegørelse efter trinmodellen ved byudvikling (udlæg af nye arealer) og ved ændret anvendelse i et allerede kommuneplanlagt område i OSD og indvindingsoplande. Trin-modellen • Trin 1: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande - uden for NFI • Trin 2: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse - inden for NFI Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Statens vandplaner og kommunens vandhandleplan Lolland Kommune indvinder fra i alt 12 grundvandsforekomster, 10 forekomster i hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet og 2 forekomster i hovedopland 2.6 Østersøen. Lolland Kommune deler 4 grundvandsforekomster med Guldborgsund Kommune. Tabel 1 (herunder) viser kommunens forekomster og de data der knytter sig til forekomsten som er: • • • • • • Årlig udnyttelig ressource i Lolland Kommune, som staten har fastsat til 35 % af grundvandsdannelsen, som er givet ud fra DK-modellen. Årlig indvinding baseret på indvindingstilladelser i Lolland Kommune fra 2005, som er de data staten har anvendt i vandplanen. Årlig indvinding i Lolland Kommune, baseret på indberettede vandmængder til kommunen for 2010. (Herudover er der ca. 390 mindre enkeltindvindingsanlæg der ikke indrapporteres, men som kan anslås at indvinde højst 150.000 m3. Disse indvinder alt overvejende fra de øvre sandlag, med 42 % i nord, 28 % i vest, 22 % i syd og 8 % på øerne). Udnyttelses grad. Hvor stor en procentdel af ressourcen som reelt indvindes. Tal større end 100 % angiver at ressourcen er overudnyttet. Om der er påvirkning af overfladevand ifølge Statens Vandplaner. Øvrig påvirkning ifølge Statens Vandplaner f.eks. påvirkning af terrestriske naturtyper, indtrængning af saltvand, eller øvrig dårlig kemisk sammensætning. Forekomst DK 2.5.2.1 Nordlolland Ø* DK 2.5.2.2 Vestlolland Ø DK 2.5.2.6 Nordlolland M* DK 2.5.2.8 Vestlolland M DK 2.5.2.9 NV-Lolland BK DK 2.5.2.10 NV-Lolland SK DK 2.5.2.11 Nordlolland SK* DK 2.5.3.2 NV-Lolland SK DK 2.6.2.1 Sydlolland Ø DK 2.6.2.2 Sydlolland M* Ressource Tilladelser Indvinding Udnyttelse Påvirkning af Øvrig i 1.000 m³ i 1.000 m³ i 1.000 m³ i % overfladevand påvirkning 531 227 155 29 79 0 0 0 313 1.114 655 209 60 644 449 748 Påvirker 60 708 418 697 Påvirker 48 903 581 1.210 Påvirker 402 575 358 89 132 0 0 0 425 0 0 0 Påvirker 291 1.360 801 275 Påvirker Saltvandsindtrængen Saltvandsindtrængen Tabel 1 – Grundvandsforekomster i Lolland Kommune. * Forekomsten ligger både i Lolland og Guldborgsund kommuner. Bogstaverne Ø og M betegner Øvre og Mellem sand/grus magasiner medens BK og SK respektive betegner Bryozokalk og Skrivekridt. Ressourcekolonnen er de i Statens Vandplaner opgivne tal udregnet ud fra, hvor stor en andel (arealmæssigt) der ligger i Lolland Kommune af den samlede forekomst. I kolonnen med tilladelser er anvendt den tilladelsesmængde der var udstedt i 2005, og som gælder for forekomsten indenfor Lolland Kommune. Kpt 8 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Af opgørelsen ses, at der er 6 forekomster, hvor indvindingen overudnytter ressourcen, 5 forekomster hvor indvindingen påvirker overfladevandet (f.eks. vandføringen i vandløb) og 2 forekomster, hvor indvindingen medfører saltvandsindtrængen. Den samlede indvinding i Lolland Kommune overstiger ifølge denne opgørelse den samlede ressource, hvis den blev delt op til hvad forekomsterne kunne klare. Der er derfor ikke nogen tilgængelig restressource. Grundvandsressourcen i kommunen er ikke tilstrækkelig stor til at dække alle behov for indvinding og samtidig opfylde behovet for vand i vandløb, søer og vådområder. Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker 34 % af kommunen. Kort 1 – OSD og OD områder i Lolland Kommune, med indvindgsoplande. Vandforsyningsplanen for Lolland Kommune Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikkes rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Lolland Kommune vedtog i januar 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 7 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med 29 almene vandværker og ca. 390 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt ca. 70 større enkeltindvindingsanlæg, der mest forsyner markvanding og erhverv. Vandværkerne og boringer er primært beliggende i den nordlige og østlige del af kommunen. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, men der er i vandforsyningsplanen lagt op til, at der er vandværker og boringer der skal nedlægges, slås sammen eller flyttes, da dele af grundvandsressourcen i Lolland Kommune viser tegn på overudnyttelse. Derfor skal der i denKpt 9 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo ne og kommende vandplansperiode arbejdes på at finde nye kildepladser samt mindske belastningen på de nuværende. Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral, hvilket betyder, at indvindingen er spredt ud over store områder af kommunens areal. Det er med til at mindske de miljømæssige effekter af grundvandsindvindingen I Lolland Kommune er der givet tilladelse til at indvinde i alt 5,4 mio. m3 grundvand om året. Vandværker har tilladelse til at indvinde 4,8 mio. m3 om året og landbruget tilladelse til 0,6 m3. I grundvandskortlægningen tages et par områder omkring Stokkemarke og Søllested i Indsatsområde Midtlolland ud som registrerede NFI-områder (Nitrat Følsomme Indvindingsområder). Kpt 10 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Bystruktur Lolland Kommune består af 2/3 af øen Lolland, øerne Askø, Fejø, Femø og Vejrø, samt flere mindre øer og holme (se kort 2 s. 12). I alt udgør kommunen et areal på 89.192 ha, svarende til 891,92 km2 og har ca. 42.970 indbyggere. Indbyggerne er fordelt med ca. halvdelen boende i kommunens 2 hovedbyer og 6 centerbyer, mens den anden halvdel bor i kommunens 40 afgrænsede landsbyer eller i bebyggelser i det åbne land. Lolland Kommunes bystruktur udpeger Nakskov og Maribo som hovedbyer for alle kommunens indbyggere, med attraktive og konkurrencedygtige butikker og alle offentlige og private servicetilbud, samt en stor koncentration af arbejdspladser. Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er centerbyer med indbyggertal og oplande store nok til at fastholde en god detailhandel, samt et begrænset udbud af privat og offentlig service. I de afgrænsede landsbyer satses der på at fastholde den fastboende befolkning, om muligt med dagligvarehandel. Der satses på by- og erhvervsudvikling ved Nakskov og Maribo, samt en øget by- og erhvervsudvikling ved Holeby, Rødby og Rødbyhavn (kaldet udviklingscentre). Uden for disse områder kan der bygges et mindre antal boliger og etableres mindre erhverv i eksisterende bebyggelser og planlagte arealudlæg. Ca. 1/3 af kommunens areal er inden for område med OSD, indvindingsopland og/eller NFI. Som det ses af kort 2 omfatter dette område også hele hovedbyen Maribo, en stor del af centerbyen Holeby og knap halvdelen af kommunens afgrænsede landsbyer. Den sydlige/sydøstlige tredjedel af Lolland er for en stor del indvundet havbund og drænet land. Koncentrationen af byer/landsbyer er derfor lavere her end i resten af kommunen. Området har kun været fast grund i ca. 150 år, og er indvundet med henblik på landbrugsjord, ikke på bosættelse. Dette gør sig også udslag i, at en betydelig del af kommunens byudvikling og infrastruktur etableres i områder med OSD, indvindingsopland og/eller NFI. Kpt 11 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 2 – Bystrukturen i Lolland Kommune i fht OSD, indvindingsopland og NFI Kpt 12 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Rammeudlæg i Lolland Kommune Nedenstående er en gennemgang af de udlæg, der er i Lolland Kommune. Udlæggene er sket i de 7 gamle kommuner, i forbindelse med godkendelsen af Kommuneplan 2010-2022, samt enkelte kommuneplantillæg til Kommuneplan 2010-2022. Erhvervsområder Lolland Kommunes erhvervsarealer ligger hovedsageligt omkring kommunens to hovedbyer, Nakskov og Maribo, og de to udviklingscentre Holeby og Rødbyhavn. Derudover ligger der enkelte mindre erhvervsområder i forbindelse med andre byer i kommunen, som udgangspunkt centerbyerne (se kort 3, s. 14). Af samme grund er kommunens uudnyttede erhvervsarealer hovedsageligt placeret i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn, som det fremgår af tabel 2. Lolland Kommune har i alt 973,4 ha erhvervsudlæg, hvor de 373,9 ha er uudnyttet, og heraf er der 119,8 ha uudnyttet erhvervsareal inden for områderne med grundvandsbeskyttelse, fordelt med 115,8 ha i OSD og Indvindingsoplande og 4,0 ha i NFI. Knap 1/4 af kommunens samlede uudnyttede erhvervsareal er beliggende inden for disse områder. Samlede udlæg 2015 Nakskov Maribo Holeby Rødbyhavn Øvrige byer I alt Samlede uudnyttede udlæg 2015 427,3 ha 193,4 ha 217,8 ha 186,7 ha 69,1 ha 90,7 ha Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande 0 ha 65,7 ha 49,9 ha Uudnyttede udlæg i NFI 72,0 ha 20,4 ha 0 ha 0 ha 62,9 ha 7,0 ha 0,2 ha 0,6 ha 973,4 ha 373,9 ha 115,8 ha 4,0 ha 0 ha 3,4 ha 0 ha Bemærkninger Femern produktionsområde er ikke medregnet Tabel 2 – Opgørelse over de samlede, uudnyttede erhvervsudlæg i Lolland Kommune. Lolland Kommune arbejder med erhvervsområder opdelt i ABCDEF-områder i forhold til dets placering og typen af erhverv det enkelte område kan indeholde. Det efterfølgende er en gennemgang af de seks erhvervstyper. På kort 3 (s. 14) ses det samlede erhvervsudlæg i Lolland Kommune fordelt på de seks typer erhverv, vist med hver sin farve. Kort 4 (s. 15) viser det samlede uudnyttede erhvervsudlæg i kommunen. (Kommunen har ikke en opgørelse over ledige arealer inden for de seks erhvervstyper.) Kpt 13 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 3 – Samlet erhvervsudlæg, med grundvandsbeskyttelser. Kpt 14 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 4 – Uudnyttede erhvervsarealer og grundvandsbeskyttelse. Kpt 15 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo A. Bymidteområde - Her placeres erhverv, der kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov for godstransport, og som regel også et lille behov for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Markeret med pink på kort 3 ses det at kommunens bymidteområder er lokaliseret i midtbyen i kommunens hovedbyer Nakskov og Maribo, centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Horslunde, Søllested og Dannemare, samt de afgrænsede landsbyer Bandholm, Stokkemarke og Sandby. Arealernes beliggenhed midt i de enkelte byer gør, at de er fuldt udnyttede, som det også ses ved en sammenligning af kort 3 og 4. Arealer som disse kan indeholde gamle, nedlagte/tomme industri- og havnearealer, som er modne for omdannelse. Dette er ikke tilfældet i Lolland Kommune, hvor arealerne enten stadig er i brug til deres oprindelige formål, eller er omdannet til andet formål. Bymidteområderne er ofte sammenlignelige med de historiske bymidter for de enkelte byer. Placeringen af bymidteområderne er derfor delvist historisk betingede. B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her. Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport. Lolland Kommune har erhvervsområder i kategori B i Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn og Holeby, samt Søllested, som ses med lyseblå på kort 3. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori B erhvervsområde i byen i alle ovennævnte byer. Det ses samtidig, at arealerne i både Maribo og Holeby er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og at en mindre del arealerne i Maribo er omfattet af NFI. C. Erhvervsområde på kanten af byen - De ”traditionelle” erhvervsområder hvor virksomhederne har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i miljøklasse 7. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med mørkeblåt, at kommunens arealer i kategori C erhvervsområde på kanten af byen er lokaliseret i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i de to udviklingscentre; Rødby og Holeby. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori C Erhvervsområder på kanten af byen i Nakskov, Maribo og Holeby, hvor arealerne i Maribo og en del af dem i Holeby er omfattet af OSD og indvindingsopland. Kpt 16 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov, eller er virksomheder som servicerer transporterhvervene. Erhverv i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med rødt, at kommunens arealer i kategori D, transporttunge erhvervsarealet er lokaliseret i Nakskov, Maribo, Rødbyhavn og Holeby, samt et mindre areal i Bandholm. Formålet med dem er et andet, end det Lolland Kommune ønsker med arealerne ved Rødbyvej. De transporttunge erhvervsarealer er som udgangspunkt tiltænkt at skulle servicere et større opland (nationalt og internationalt) og er derfor tilknyttet den overordnede infrastruktur. I Nakskov er de transporttunge erhvervsarealer primært udlagt for at tilgodese erhverv, der har brug for tilknytning til havnen. I Rødbyhavn, er de transporttunge erhvervsarealer udlagt i tilknytning til både havn og motorvej. Med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt rykkes motorvejen mod øst, og nærmeste til-/frakørsel fra motorvejen kommer til at ligge ca. 3 km fra de udlagte erhvervsarealer, og de vil derfor i stigende grad henvende sig til havnerelaterede aktiviteter. I Holeby er de transporttunge erhvervsarealer primært henvendt til motorvejstrafikken, men arealerne er også tiltænkt en særlig rolle for miljø- og energiteknologiske virksomheder med højt energiforbrug, da Holeby ligger i direkte tilknytning til SEAS-NVE’s fremtidige hovedtransmissionsledning, der bl.a. skal levere miljøvenlig strøm fra vindmøllerne på Rødsand II. I Bandholm er de transporttunge erhvervsarealer tiltænkt erhverv, der har brug for tilknytning til havnen. I Maribo er de transporttunge erhvervsarealer primært henvendt til motorvejstrafikken og trafikken til og fra Rute 9, det vil sige ind og ud af kommunen. Arealerne i Maribo kan dog ikke tages i brug før Vejdirektoratet for etableret de tiltænkte trafikanlæg til området, hvilket pt. ikke har nogen tidsplan. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori D transporttunge erhvervsområder i Nakskov, Maribo, Rødbyhavn og Holeby, og at arealerne i Maribo og en del af dem i Holeby er omfattet af OSD og indvindingsopland. E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfladebehandlende-, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle flytte ind i de større erhvervsområder hvis de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Kpt 17 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Af kort 3 fremgår det markeret med orange, at kommunens arealer i kategori E, lokale erhvervsarealer er lokaliseret i centerbyerne Dannemare, Søllested og Horslunde, samt de afgrænsede landsbyer Bandholm, Errindlev, Halsted, Langø, Rudbjerg, Sandby og Stokkemarke, samt et areal i landzone v Købelev. Det lokale erhvervsområde er som udgangspunkt tiltænkt at skulle servicere det lokalområde, det er placeret i. Og ved en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det at kommunen har mindre, uudnyttede arealer i kategori E lokalt erhvervsområde i Søllested, Bandholm, Errindlev, Sandby og Stokkemarke. Det ses desuden, at arealet i Sandby er omfattet af OSD og indvindingsopland, at arealet i Bandholm er delvist omfattet af indvindingsopland og arealet i Stokkemarke er i et NFI område. F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder, disse typer kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne skal bruge produkterne fra de primære agro erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med grønt, at kommunens arealer i kategori F agro industriområde er lokaliseret ved Nakskov og Holeby. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen kun har uudnyttede arealer i kategori F agro industriområde i Nakskov, som ikke er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og/eller NFI. Kpt 18 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Boligudlæg Lolland Kommune er historisk set landbrugsland, hvilket har medført boliger spredt ud over hele kommunen. Dermed også boligudlæg i hele kommunen, både udnyttede og uudnyttede arealer. Boligudlæggene omfatter de rene boligudlæg til villa, tæt-lav og etageboliger, centerområderne, samt kommunens mange rammelagte landsbyer (i kortet anvist som blandet bolig og erhverv). Hovedsageligt ligger udlæggende i forbindelse med hoved- og centerbyerne, samt enkelte af de større, afgrænsede landsbyer, som det ses på kort 5 (s. 21). På kort 6 (s. 22) ses de samlede uudnyttede boligarealer, som på linje med de uudnyttede erhvervsarealer hovedsageligt ligger i forbindelse med kommunens to hovedbyer Nakskov og Maribo, men også i forbindelse med centerbyerne. Til forskel fra erhvervsrammerne, ligger der en hel del flere uudnyttede arealer i forbindelse med både større og mindre afgrænsede landsbyer. Nakskov Maribo Holeby Rødby Rødbyhavn Øvrige I alt Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede udlæg 2015 577,8 ha 240,9 ha 102,6 ha 122,3 ha 122,2 ha 812,5 ha 1978,3 ha 33,6 ha 24,7 ha 16,8 ha 6,4 ha 24,0 ha 73,7 ha 179,2 ha Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande 0 ha 21,9 ha 13,4 ha 0 ha 0 ha 35,2 ha 70,5 ha Uudnyttede udlæg i NFI 0 ha 2,8 ha 0 ha 0 ha 0 ha 1,2 ha 4 ha Tabel 3.1 – Opgørelse over boligudlæg i Lolland Kommune. Centerområderne er i omfang oftest sammenlignelige med de enkelte byers historiske bykerner og omfatter mange blandede funktioner ud over boliger. Centerområderne er fuldt udnyttet, med undtagelse af enkelte små grunde, som er tomme på grund af nedrivning. Centerområder kan dog også indeholde gamle, nedlagte/tomme industri og havnearealer, som er modne for omdannelse. Dette er dog ikke tilfældet i Lolland Kommune, hvor arealerne enten stadig er i brug til deres oprindelige formål, eller er omdannet til anden brug, herunder boliger. Som det fremgår af kort 5, er kommunens centerområder lokaliseret i midtbyen i kommunens hoved- og centerbyer, i afgrænsede landsbyer; Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Horslunde, Søllested, Dannemare, Bandholm, Stokkemarke og Sandby. Det ses desuden at centerområderne i Maribo, Holeby og Horslunde fuldt ud omfattet af OSD og/eller indvindingsopland. Hele arealet i Stokkemarke og en mindre del arealerne i Maribo er omfattet af NFI. Blandet bolig og erhverv er en rammetype der i Lolland Kommune, der på linje med centerområderne, er ældre udlæg, der som udgangspunkt er fuldt udnyttet, og kun har enkelte huller, ofte efter nedrivning. Som det fremgår af kort 5, er kommunens områder med blandede bolig og erhverv lokaliseret i kommunens centerbyer Dannemare, Holeby, Rødby og Søllested, og i afgrænsede landsbyer Langø, Sandby og Stokkemarke. Det ses desuden, at arealerne i Holeby er fuldt ud omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og at arealet i Stokkemarke er omfattet af NFI. Uudnyttede boligarealer Som det ses af kort 6, er de uudnyttede boligudlæg i Lolland Kommune hovedsageligt lokaliseret i boligrammerne i hoved- og centerbyerne, samt i enkelte af de afgrænsede landsbyer (på kort 5 vist under blandet bolig og erhverv). Kpt 19 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Lolland har en rig jord, hvilket har medført mange byer, landsbyer, og bebyggelser i det åbne land. Da ca. 1/3 af kommunens areal er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland, medfører det at en stor del af kommunens uudnyttede boligarealer ligger inden for disse områder, hvilket også ses af kort 6 og tabel 3.1. Især omkring hovedbyen Maribo og centerbyen Holeby, men også omkring de ramme lagte landsbyer nord for Nakskov. Det ses desuden, at der et ledigt areal i Stokkemarke og delvist et i Maribo som er omfattet af NFI. Sommerhuseudlæg Rammeudlæg til sommerhuse, for Lolland Kommunes vedkommende alle beliggende langs kysten. Enten på Lolland eller øerne Askø, Fejø eller Femø, som det også fremgår af kort 7 (s. 23). Sommerhuse Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede udlæg 2015 831,6 ha 249,2 ha Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande 14 ha Tabel 3.2 – Opgørelse over sommerhusudlæg i Lolland Kommune. Uudnyttede udlæg i NFI 0 ha Lolland Kommune har 334,4 km kystlinje og 831,6 ha udlæg til sommerhuse, hvor af 249,2 ha er udnyttede. Som det fremgår af tabel 3.2 og kort 7 er der kun en meget lille del af Lolland Kommunes sommerhusudlæg, der er placeret inden for OSD og indvindingsoplande: et enkelt uudnyttet udlæg på Fejø. Kpt 20 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 5 – Eksistensen boligarealer og grundvandsbeskyttelse (afgrænsede landsbyer, er her kategoriserede som Blandet bolig og erhverv.) Kpt 21 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 6 – Ledige boligarealer og grundvandsbeskyttelse. Kpt 22 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 7 – Sommerhusudlæg og grundvandsbeskyttelse. Kpt 23 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Offentlige og rekreative formål Der er tale om områder til daginstitutioner, offentlig administration, uddannelsesinstitutioner, højskoler, selvejende pasnings- og uddannelsesinstitutioner, sygehuse, parker, fritids- og turistanlæg, grønne områder, kolonihaver, idrætsanlæg, støjende fritidsanlæg, lystbådehavne, feriecentre, campingpladser og forlystelsesanlæg o.lign. Offentlige rammer Rekreative rammer I alt Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede udlæg 2015 Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande Uudnyttede udlæg i NFI 334,5 ha 48,7 ha 32,6 ha 1,1 ha 1706,0 ha 2040,5 ha 542,7 ha 591,4 ha 53,5 ha 86,1 ha 14,9 ha 16,0 ha Tabel 4.1 – Opgørelse over offentlige og rekreative udlæg i Lolland Kommune Som det ses af kort 8 (s. 25) er både offentlige og rekreative rammer fortrinsvis placeret i kommunens 2 hovedbyer og 6 centerbyer, men også de største af kommunens afgrænsede landsbyer har rammer til offentlige og rekreative formål, ofte i forbindelse med et ældrecenter eller en skole og dennes boldbaner. Disse rammer er som udgangspunkt fuldt udnyttede. Ud over de rammer, der er i direkte tilknytning til byfunktionerne, er der udlæg til større fritidsanlæg flere steder i kommunen, bl.a. til golfbaner ved Maribo og ved den afgrænsede landsby Halsted. Derudover er der rammer til kommunens store og større turismesatsninger, som Lalandia ved Rødbyhavn, Knuthenborg ved Bandholm, Hestehoved Camping ved Nakskov, Søllestedgård ved Søllested og øen Vejrø nord for Lolland. Som det ses af kort 4 og tabel 4.1 ligger kun en forholdsvis mindre del af kommunens rammer, herunder også ledige rammer, for offentlige og rekreative formål inden for områder med grundvandssikring. Det er i hovedbyen Maribo, centerbyen Horslunde, delvist i centerbyen Holeby og i den afgrænsede landsby Vesterborg, som er omfattet af OSD og indvindingsområde. Mens en mindre del af arealerne i Maribo og i den afgrænsede landsby Stokkemarke er områderne omfattet af NFI. Kpt 24 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 8 – Offentlige- og rekreativeområder og grundvandsbeskyttelse. Kpt 25 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Tekniske anlæg Rammer for områder til solcelleanlæg, vindmøller, biogasanlæg, havne o.lign. Tekniske rammer Samlede udlæg 2015 Uudnyttede udlæg 2015 Udlæg i OSD og Indvindingsoplande Uudlæg i NFI 2265 ha - ha 495,6 ha 18,32 ha Tabel 5.1 – Opgørelse over udlæg til tekniske anlæg i Lolland Kommune Størstedelen af rammerne til tekniske anlæg i Lolland Kommune er vindmøllerammer. Kommunen satser på grøn og vedvarende energi, og der er derfor udlagt en del vindmøllerammer i det åbne land for at imødekomme dette. Da arealerne er tiltænkt vindmøller, er de placeret og har fået et omfang i forhold til afstanden til f.eks. omkringliggende boliger, for på den måde at være til mindst mulig gene for borgere i området. Som det ses af kort 9 (s. 27) er den største koncentration af tekniske rammer i den sydlige del af Lolland, og ligger uden for OSD, indvindingsopland og NFI områder. En stor del af dette områder er indvundet havbund, og har derfor ikke den samme koncentration af beboelse, og kan derfor rumme flere/større vindmøllerammer uden gene for omkringboende. Rammerne har et stort arealomfang, dette afspejler ikke den faktiske arealmæssige udnyttelse. Tabel 5.1 viser derfor heller ikke arealet for uudnyttede udlæg, da det vil give et forkert billede. Et af kommunens rammeudlæg er f.eks. på 417 ha og kan ifølge lokalplanen rumme 11 møller. Med vejanlæg er det i alt ca. 1,9 ha faktisk anvendt areal, da rammeudlægget tager hensyn til afstande til naboer, mens det faktiske anvendte areal er forsvindende lille. Selvom der ligger store rammer til tekniske anlæg (vindmøllerammer) i det åbne land inden for OSD, indvindingsopland og NFI områder, er det et minimalt areal, der optages til egentligt byggeri. Nedsivningen til grundvandet vurderes derfor ikke til at blive mindsket i forbindelse med udnyttelsen af disse rammer. Kpt 26 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 9 – Rammer til tekniske anlæg og grundvandsbeskyttelse. Kpt 27 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Konklusion Som det fremgår af ovenstående gennemgang er ca 1/3 af Lolland Kommunes areal omfattet af OSD og/eller indvindingsopland, og for en mindre dels vedkommende også af NFI. Dette areal omfatter også den ene af kommunens to hovedbyer, Maribo og udviklingscenteret Holeby, som begge er knudepunkter i kommunen i forhold til den nationale og internationale infrastruktur (Motorvej og hovedveje). Da hele Maribo er omfattet af OSD og indvindingsoplande, vil det ikke være muligt at placere et nyt erhvervsområde eller boligområde i tilknytning til Maribo uden for OSD og indvindingsoplande. Det er dog kun to ”mindre” dele af Maribo, der er omfattet af NFI. Af de to områder er det ene midt i byen og er så godt som fuldt planlagt og udnyttet. Det andet område er samtidig omfattet af naturbeskyttelse, herunder Natura 2000. NFI områderne omkring Maribo er derfor ikke direkte i spil i forhold til fremtidige udviklingsområder. Maribo er en af kommunens hovedbyer, hvor der satses på både erhvervs- og boligudvikling. Byens beliggenhed midt på Lolland og krydset mellem motorvejen og Hovedvej 9 gør den attraktiv for mange erhvervsdrivende. Maribos historie med klosteret og Knuthenborg og dens naturligt smukke beliggenhed mellem de to søer, gør samtidig byen til en attraktiv turisme- og boligby, og er den eneste by i Lolland Kommune, der ikke har et mærkbart fald i indbyggertal. Holeby, der er en af kommunens tre udviklingscentre, er kun delvist omfattet af OSD og indvindingsopland. I forbindelse med Holeby, der historisk set er en erhvervsby med f.eks. MAN Diesel, satses stadig hovedsageligt på erhvervsudvikling. Det vil derfor være naturligt, at denne udvikling, som det er påbegyndt, sker mod vest/motorvejen og mod syd, og dermed udenfor OSD området. Ud over de to nævnte byer ligger der, på grund af Lollands gode landbrugs jord, historisk set mange andre byer, landsbyer og bebyggelser inden for kommunens OSD og indvindingsoplande. Her er flere rammelagte områder til forskellige formål, men som det ses af ovenstående gennemgang af erhvervs- og boligområder er langt størstedelen af disse udnyttede, bebyggede arealer. Den videre udvikling i disse områder vil ske i henhold til kommunens bystruktur, inden for eksisterende rammer, både i forhold til boliger og erhverv. Omkring den afgrænsede landsby Stokkemarke er der et større NFI område. I Stokkemarke ligger samtidig et mindre uudnyttet erhvervsareal, som ligger ud til Rute 9 og kan dermed have en attraktiv placering for lokale håndværkere. Generelt vil den endelige udvikling af uudnyttede arealer inden for OSD/indvindingsoplande/ NFI ske efter ”tilladelseslisten”, ”opmærksomhedslisten” og ”forbudslisten” alt efter det konkrete projekt og placeringen af dette, i henhold til retningslinje 40 for lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg og de i bilag 1 til vandplanernes retningslinje 40 oplistede anvendelses- og virksomhedstyper. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger kommunens anden hovedby, Nakskov, som ligeledes satses på som erhvervs- og boligby. Nakskovs store infrastrukturelle force er den aktive erhvervshavn og den tætte tilknytning til rute 9 mellem Tårs Færgehavn og motorvejen. Til trods for at det er kommunens største by, har Nakskov et faldende indbyggertal. På samme måde som Maribo er Nakskov omgivet af beskyttet natur i kraft af Nakskov Fjord og Indrefjorden. Samtidig ligger Nakskov inden for 3 km til kysten og dermed også omkranset af kystnærhedszone, som medfører bestemmelser i forhold til den fysiske udvikling af byen. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger desuden udviklingscenteret Rødbyhavn, som i lighed med Nakskov har en aktiv og attraktiv erhvervshavn. Men som ligeledes ligger inden for 3 km til kysten og dermed også omkranset af kystnærhedszone, som medfører bestemmelser i forhold til den fysiske udvikling af byen. En stor del af arealerne i og omkring Rødbyhavn er på grund af etableringen af Femern Forbindelsen delvist fastlåst i deres anvendelse, og udviklingen af andre dele af byen er delvist afventende i forhold til de fremtidige forhold for bl.a. forlandet, der etableres ude foran den eksisterende kyst af overskudsjord fra FeKpt 28 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo mern byggeriet. Rødbyhavn er udover at være Femern-arbejdsplads også hjemby for en af kommunens største turistattraktioner – Lalandia. I tilknytning til udviklingscentrene, Holeby og Rødbyhavn ligger den gamle købstad Rødby, som ikke har de store klassiske erhvervsområder, og som derfor er tilsigtet som boligby i tilknytning til de to andre udviklingscentre. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger desuden de to centerbyer Søllested og Dannemare, samt en del andre afgrænsede landsbyer. Disse byer har på linje med de mindre byer inden for de grundvandsbeskyttede områder, flere rammelagte områder til forskellige formål, som for langt størstedelen er udnyttede, bebyggede arealer. Den videre udvikling i disse områder vil ske i henhold til kommunens bystruktur, inden for eksisterende rammer, både i forhold til boliger og erhverv. Lollands geografi og infrastruktur giver et sammenfald mellem flere af kommunens udviklingsområder og de områder, der er omfattet af forskellige grundvandsbeskyttelser. Den fremtidige udvikling i disse områder bør derfor tage hensyn til grundvandet i forbindelse med en fremtidig planlægning og virkeliggørelse af eksisterende planlægning. Kpt 29 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Vurdering af placering af nyt erhvervsområde ved Rødbyvej I det nedenstående sammenlignes det nyudlagte rammeområde ved Rødbyvej med de eksisterende transporttunge erhvervsudlæg i kommunen. Dette er ikke fordi rammeområdet ved Rødbyvej er et transporttungt erhvervsudlæg i planlægningsmæssig forstand, men da der her er tale om et erhvervsområde, der skal kunne klare tunge kørsler bl.a. med blokvogne og lignende større, pladskrævende køretøjer. Arealet er derfor vurderet til at være placerings- og trafiksikkerhedsmæssigt mere sammenligneligt med et transporttungt erhvervsområde (kategori D), end et klassisk erhvervsområde (kategori C). Udlægget af et erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, som tiltænkes erhverv med transportbehov og kørsel med tunge vogne bl.a. blokvogne, sker på baggrund af en helhedsvurdering i forhold til bymønster, udviklingsmuligheder, øvrige byformål, transportbehov, landskab, rekreative interesser, turisme, natur og miljø, herunder OSD, indvindingsoplande, energiforbrug og miljøbelastning. Lokaliseringen af erhvervsområdet ved Rødbyvej i Maribo vurderes som værende i overensstemmelse med det statslige mål, om at sikre eksisterende erhverv i byzonen gode udviklingsmuligheder. Det vurderes, at placeringen af et erhvervsområde som dette, der skal kunne rumme tunge kørsler bl.a. med blokvogne og lignende større, pladskrævende køretøjer ved Maribo, vil være med til at sikre væksten i kommunen både økonomisk, erhvervs- og befolkningsmæssigt. Det der er afgørende for udvidelsen af erhvervsarealet ved Rødbyvej i Maribo er dets centrale placering på Lolland og placeringen ud til en stor hovedindfaldsvej til byen i tilknytning til et allerede fuldt udbygget erhvervsareal. Maribos centrale placering på Lolland giver erhvervene i området et stort opland, med lige lang afstand til alle kunder på både Lolland og Falster. I modsætning til Afkørsel 48, der især henvender sig til de meget transporttunge erhverv med stor motorvejsafhængighed, henvender arealerne ved Rødbyvej sig til de interne erhverv i kommunen og nabokommunen. Placeringen af erhvervsområdet ved Maribo, vil endvidere understøtte Maribo som hovedby, og sikre, at der vil kunne tilbydes erhvervsområder til alle erhvervskategorier. Dermed vil placeringen understøtte erhvervsudviklingen i et af Danmarks trængte yderområder, og samtidig give mulighed for at udnytte de muligheder den faste forbindelse over Femern Bælt giver. Da hele Maribo er omfattet af OSD og indvindingsoplande, vil det ikke være muligt at placere et nyt erhvervsområde i tilknytning til Maribo uden for OSD og indvindingsoplande. Som det fremgår af tabel 6, er der i Lolland Kommune 119,8 ha uudnyttede erhvervsudlæg inden for OSD og indvindingsoplande, hvoraf de 35,1 ha er transporttunge erhvervsområder, der er lokaliseret ved Holeby og ved Maribo. Maribo Holeby Øvrige byer I alt Uudnyttede erhvervsudlæg i OSD og Indvindingsoplande 69,1 ha 49,9 ha 0,8 ha 119,8 ha Heraf kategori D Transporttunge erhvervsområder 21,7 ha 13,4 ha 0 ha 35,1 ha Tabel 6 – Uudnyttede udlæg i OSD og indvindingsoplande. De transporttunge erhvervsområder, der er udlagt i Maribo i dag, er ved Afkørsel 48. Disse arealer kan dog ikke tages i brug før Vejdirektoratet har etableret trafikanlæggene, som muliggør adgangen hertil. Det vil sige, at arealerne ved Rødbyvej frem til det sker, er de eneste, som trafiksikkerhedsmæssigt kan tage erhverv med kørsel med store tunge vogne i Maribo. Placeringen ved Rødbyvej understøttes af, at området landskabeligt set afgrænses af det eksisterende erhvervsområde Kidnakken mod syd, mod øst af Skovnæs Kartoffelcentral, mod nord af læhegn langs jernbanestien mellem Maribo og Rødbyhavn, og mod vest af Maribo By. Dette sikrer, at området ikke ændrer sig synligt i forhold til det det åbne land, samtidig med, at det Kpt 30 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo fastholder en klar grænse mellem det åbne land og byen. Placeringen sikrer samtidig, at Maribo ikke udvikler sig langs med motorvejen, men holder byen tæt samlet. Arealet er en naturlig udvidelse af byzonen i Maribo, området er som ovennævnt omgivet af eksisterende erhverv og infrastruktur. Samtidig er etableringen af et boligområde eller institution på arealet ikke muligt, da hele arealet ligger inden for en radius af 500 m fra en risikovirksomhed. Boligudvikling i Maribo er derfor mest naturlig i den østlige del af byen, mens der stadig er mulighed for erhvervsudvikling i den vestlige del. Erhvervsområdet ved Rødbyvej placeres på konventionelt dyrket landbrugsjord, uden de store naturinteresser. En lille del af området er omfattet af en økologisk forbindelse og skovbyggelinje. Samlet set vurderes det, at der ikke er andre reelle placeringsmuligheder, for et erhvervsområde af den ønskede type med tilknytning til det interne erhvervsliv på Lolland-Falster, end ved Rødbyvej i Maribo, når man, i henhold til redegørelseskravende for byudvikling i Trin 1 i Trinmodellen, vægter de øvrige statslige og kommunale interesser i planlægningen ind. Området ved Rødbyvej Området ved Rødbyvej er i kommuneplanen delvist udlagt til OSD-område. Det er en direkte overførsel fra Regionplanen. Området indgår i Indsatsområde Midtlolland, som indebar en grundvandskortlægning. Denne kortlægning har ikke ændret områdets status som værende delvist omfattet af OSD. Kort 10 – OSD og indvindingsoplande ved Rødbyvej. I nærområdet ses det indvindingsopland, der er vurderet på. De nærmeste drikkevandsboringer er Lolland Vands kildefelt ved St. Ladegård og langs Sætmadsvej mod Skåningshave, samt Østofte-Nørreballes Vandværks boringer vest for Skåningshave. Det aktuelle planområde ligger Kpt 31 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo således i den østlige del af indvindingsoplandet for Lolland Vand/Maribo Vandværk hvorfra der indvindes ca. 300.000 m3 vand om året (af en indvindingstilladelse på 700.000 m3). ØstofteNørreballes vandværk indvinder ca. 140.000 m3 vand om året (af en tilladelse på 170.000 m3). Det geologiske profil, der går gennem området, ses af Figur 1. Det fremgår heraf samt af de boreprofiler der findes for området, at der under området ligger ca. 30 m af vekslende lag af moræneler og smeltevandsler med slirer/mindre lag af sand i og herunder følger det regionalt udbredte Sand 3, der udgør det primære grundvandsmagasin med tykkelser på 10 til 20 m. Under sand 3 følger atter vekslende lag af ler og sand idet området ligger på nordranden af en øst-vest gående 100 m dyb dal der er nedskåret i de førkvartære aflejringer. Figur 1 – Den geologiske profil Grundvandsressourcen Det fremgår af de foreløbigt offentliggjorte rapporter om grundvandskortlægningen fra Naturstyrelsen, at området ligger lige nord for det øst-vest gående grundvandsskel, med en kote på ca. 6,5 m over havet, hvorfra vandet drænes mod nord. Det dominerende grundvandsmagasin i området er det kvartære Sand 3 der består af smeltevandssand og -grus. Kildefelterne er relativt velbeskyttede af 10 til 30 m ler, og da redoxgrænsen ligger på mellem 3 og 5 m, er der ringe chance for nitrat følsomme områder. Der er, udover de tidligere nævnte vandværksboringer, desuden 8 markvandingsboringer i området med en samlet tilladelse på 90.000 m3/år og aktuel indvinding på ca. 28.000 m3. Dette giver en samlet mulig indvinding på ca. 960.000 m3 og aktuel på 470.000 m3. Den beregnede grundvandsdannelse til sand 3 i området ligger i gennemsnit på 75 mm hvilket for et oplandsareal på ca. 3.500 ha giver et bæredygtigt indvindingspotentiale på omkring 920.000 m3 hvis man antager, at 35 % af grundvandsdannelsen kan genindvindes. Kpt 32 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Grundvandskemisk er vandtypen i sand 3 i indvindingsoplandet en rimelig homogen reduceret grundvandstype D fra Methanzonen (men uden væsentligt methanindhold), med et relativt lavt Chlorid indhold mellem 40 og 60 mg/l. Fluor indholdet er forholdsmæsigt lavt mellem 40 og 70 mg/l. Arsen indholdet er højt, mellem 30 og 40 µg/l, men da jernindholdet også er ret højt (23 mg/l) fældes det meste af Arsenen i filtrene. Til gengæld er Arsen indholdet i okkerslammet meget højt og kræver specialdeponering. Grundvandressourcen og udviklingsområdet omkring i Maribo Lolland Kommune vurderer, at grundvandsressourcen ikke vil blive påvirket af det nye erhvervsområde, under forudsætning af, at der stilles tilstrækkelige krav til grundvandsbeskyttelse i vilkårene til de virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. En betydelig del af området vil uden tvivl være befæstet, og herved reduceres nedsivning til grundvandet i området, hvorfor selve områdets bidrag til grundvandsfornyelse bør reduceres i forhold til ovennævnte beregning, men da arealet kun udgør 0,2% af det samlede indvindingsareal har det ingen praktisk betydning. For at sikre, at der ikke sker nedsivning af forurening til grundvandet, er der i rammebestemmelserne for nyudlægget indarbejdet bestemmelser for befæstningen i området, som skal sikre at der er en fast belægning ved kørearealer, olie- og kemikalieopbevaring, samt vaskepladser. Samtidig sikrer bestemmelserne i rammen, at der kun sker befæstning, hvor det er nødvendigt, så der ikke sker en forringelse af vandtilførselen til grundvandet. Kloakeringen langs Rødbyvej kan udelukkende modtage sanitært vand, samt ved forsinkelse, vand fra de faste belægninger til f.eks. olie- og kemikalieopbevaring og vaskepladser, så forurenet vand ikke ledes direkte til grundvandet. Kloakforholdene i området betyder ligeledes, at der naturligt vil blive stillet krav om, at overfladevand skal håndteres på egen grund f.eks. ved nedsivning via faskiner. Dette indarbejdes i rammebestemmelserne for udlægget i ramme 360-E29 (se side 5) og vil blive præciseret i lokalplanlægningen for området. Konklusion for grundvandsbeskyttelsen Jf. den statslige udmelding i vandplanerne kan der planlægges for service og ikke grundvandstruende erhverv, hvis der er en planlægningsmæssig begrundelse, og anlægget ikke vil medføre en forøget belastning af grundvandsressourcen. Etableringen af en konkret virksomhed eller aktivitet på arealet bliver vurderet i henhold til vandplanernes retningslinje 40 ved en konkret henvendelse. Herunder placeringen og indretningen af egentlige anlæg inden for området, for derigennem at sikre både den udnyttede og uudnyttede grundvandsressource i området. Lokalplanområdet er i henhold til redegørelseskravende i vandplanernes retningslinje 41 for byudvikling gennemgået, beskrevet og vurderet, i forhold til Trinmodellen. Som det fremgår af kort 11, på næste side, er hele Maribo omfattet af indvindingsoplande til almene vandforsyning, og mindre dele er omfattet af NFI. Hel Maribo er derudover omkranset af OSD område, som stort set omfatter hele Nordlolland. Det er derfor ikke muligt at placere ny byudvikling i og omkring Maribo uden for områder til grundvandsbeskyttelse. Udvidelsen af erhvervsområdet Rødbyvej, er særligt begrundede i de trafikale forhold på Rødbyvej og Maribos centrale placering på Lolland-Falster. Derudover er arealet beliggende i indvindingsopland, og ikke direkte i OSD-området. Den nærværende planlægning sker for at give mulighed for forskellige virksomhedstyper. I overensstemmelse med de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 40 og 41, vurderes det derfor samlet set, at der er en særlig planmæssig begrundelse for udvidelsen af erhvervsområdet ved Rødbyvej, og at det sikres, at fremtidige anlæg i området ikke vil medføre en forøget belastning af den udnyttede og uudnyttede grundvandsressource i området. Kpt 33 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo Kort 11 – Bystrukturen i Lolland Kommune i fht OSD, indvindingsopland og NFI Kpt 34 KOMMUNEPLANTILLÆG 43 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo 3. Vedtagelse Forslag til Kommuneplantillæg 43 er vedtaget af Lolland Kommune den 8. maj 2015 i henhold til lov om planlægning § 24. Henrik Høegh Fmd. Klima-, Miljøog Teknikudvalget / Bjarne Hansen Direktør Forslaget til Kommuneplantillæg 43 er fremlagt i offentlig høring fra den 8. maj 2015 til den 3. juni 2015. Kommuneplantillæg 43 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 9. juli 2015 015 i henhold til lov om planlægning § 27. Holger Schou Rasmussen Borgmester / Thomas Knudsen Kommunaldirektør Mindretalsudtalelse: Enhedslisten kan ikke tiltræde beslutningen, da man mener at det kræver en miljøvurdering. Kpt 35
© Copyright 2024