Miljøgodkendelse - Frederikssund Kommune

FMT A/S
Miljøgodkendelse
Journal nr.: 09.02.00-P19-1-15
Udarbejdet af: ahjen
KS: tkoee
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse.............................................................................................................. 2
Datablad.............................................................................................................................. 3
Generelle oplysninger ........................................................................................................ 3
Indledning og baggrund ....................................................................................................... 4
Ansøgning - Miljøgodkendelse ............................................................................................... 4
Miljøteknisk beskrivelse og Vurdering .................................................................................... 4
Beskrivelse af slammet ...................................................................................................... 4
Lugt ............................................................................................................................. 6
Lugtbegrænsning .......................................................................................................... 6
Mængden af opbevaret slam .......................................................................................... 6
Naboer ......................................................................................................................... 6
Partshøring .......................................................................................................................... 6
Vurdering af ansøgningen ..................................................................................................... 7
Miljøgodkendelsen................................................................................................................ 8
Vilkår................................................................................................................................... 8
Generelt ........................................................................................................................... 8
Indretning og drift ............................................................................................................ 9
Klagevejledning.................................................................................................................. 11
Offentliggørelse, skriftlig klage og klagefrist .................................................................. 12
Søgsmål ...................................................................................................................... 12
Underretning om afgørelsen ......................................................................................... 12
Bilag 1 – Ansøgning ........................................................................................................... 13
Bilag 2 - Virksomhedens vurdering af standardvilkårene ....................................................... 19
Bilag 3 – VVM Screening ..................................................................................................... 24
Hvad er VVM .................................................................................................................. 24
Kommentarer til skemaet ................................................................................................ 26
Klagevejledning .............................................................................................................. 26
2/26
Datablad
Miljøgodkendelse af FMT A/S’s slamdepot på adressen Fagerholtvej 18, 3630 Jægerspris, i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, Lovbekendtgørelse (LBK) nr. 879 af 26/6/2010,
samt Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Nr. 669 af 18. juni 2014.
Generelle oplysninger
Godkendt af Frederikssund Kommune:
3.8.2015
Depotets beliggenhed:
Hulekærsvej 1, 3630 Jægerspris
Matr. nr.:
16c Kyndby By, Kyndby
Aktiviteter:
Opbevaring af overskudsslam
Listepunkt:
K212
Kommuneplan:
Frederikssund Kommune, Kommuneplan
2013-20, LL 5.0 Landområdet i område
5.
Der må primært opføres og indrettes bebyggelse og anlæg, der er nødvendige
for jordbrugserhvervet samt boliger for
indehavere og ansatte i jordbruget
Depotets ejer
FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32
3400 Hillerød. CVR nr. 67300513, P nr.
1002248607, Email: [email protected]
Grundejer:
Niels Eghøj Nielsen, Fagerholtvej 18,
4050 Skibby, tlf. nr. 4751 1620, Mobil
2023 3559. Email [email protected]
CVR nr. 7578616
Virksomhedens etableringstidspunkt:
1974
CVR nr.
34411859
Kontaktperson:
Bjørn Selvyn
FMT A/S
Hammersholt Erhvervspark 32
3400 Hillerød Tlf.: 2528 7026
Email:
[email protected]
Tilsynsmyndighed:
Frederikssund Kommune, Plan, Vej og
Miljø
3/26
Indledning og baggrund
Frederikssund Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/6/2010 kapitel 5 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 669 af 18. juni 2014 sikre, at
oplagspladser overholder Miljøbeskyttelseslovens krav ved at der udarbejdes miljøgodkendelse
med tilhørende vilkår for drift og affaldshåndtering/-bortskaffelse, samt foranstaltninger mod
forurening.
Ansøgning er blevet endeligt fremsendt primo 2015.
Ansøgning - Miljøgodkendelse
Følgende dokumenter har ligget til grund for denne Miljøgodkendelse:
•
Ansøgning om Miljøgodkendelse. Se Bilag 1.
•
Mail korrespondance med FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, herunder virksomhedens vurdering af standardvilkår.
•
Miljøteknisk beskrivelse.
•
VVM screening
•
Høringssvar fra Nabohøringen
Miljøgodkendelsen har været til gennemsyn hos ansøger, som har meddelt, at indholdsbeskrivelsen stemmer overens med det ansøgte, og at der ikke er kommentarer til de stillede vilkår.
Miljøteknisk beskrivelse og Vurdering
FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har den 23. februar, til Frederikssund
Kommune fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af et depot til opbevaring af spildevandsslam (herefter kaldet slamdepot) i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Nr. 669 af 18. juni 2014.
Miljøgodkendelsen ansøges for Listevirksomhed med betegnelsen K212, ”Anlæg for midlertidig
opbevaring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med
mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af
listepunkt 5.5 på bilag 1 eller listepunkt K211”
Slamdepotet tænkes placeret på adressen Hulekærsvej 1, 3630 Jægerspris i en gylletank. Gylletanken ejes af Niels Eghøj Nielsen, Fagerholtvej 18, 4050 Skibby.
Der er på ejendommen to ens gylletanke af typen ”Muleby”, hvoraf den ene er blevet tilovers
og ønskes anvendt til spildevandsslamdepotet. Tanken er bygget af 4 meter høje betonelementer, hvoraf de ca. 3 meter ifølge virksomhedens fremsendte oplysninger er under terræn. Tankens rumfang er opgivet til 2030 m3
Diameteren på tanken er vha Frederikssund Kommunes digitale kort og GIS-værktøj udmålt til
ca. 25,5 meter.
Tanken er bygget i 1994 og seneste kontrol af tanken for styrke og tæthed er foretaget i 2008.
Beskrivelse af slammet
FMT A/S er etableret i 1974 med 4 forretningsområder: Vintervedligeholdelse, Vedligeholdelse
af grønne arealer og belægning, Long Reach / Entreprenør og Slamdistribution.
4/26
Slammet som tænkes midlertidigt oplagret i gylletanken på Hulekærsvej er spildevandsslam fra
rensningsanlæg tilhørende kommunale forsyninger.
Spildevandsslammet er ifølge FMT A/S afvandet ved centrifugering inden det anbringes i gyllebeholderen. Restfugtindholdet af det tilkørte slam er på mellem 19 % og 23 % og slammet har
en konsistens, der kan minde om muldjord.
Der kan forekomme tre typer slam:
1. Slam som direkte er egnet til jordbrugsformål. Dette kaldes A-slam
2. Slam som skal komposteres før anvendelse. Dette kaldes B-slam.
3. Slam som skal forbrændes i affaldsforbrændingsanlæg. Dette kaldes C-slam.
De tre typer må ikke blandes sammen. Sker der alligevel en sammenblanding af flere typer,
nedgraderes kvaliteten af slammet til B- eller C-slam.
Der dannes ikke flydelag, grundet det lave vandindhold, men i en åben gylletank, kan der i
regnvejrsperioder dannes et vandigt lag på overfladen. Der dannes ifølge FMT A/S oftere en tør
skorpe på slammet under oplagringen i beholderen.
Det afvandede spildevandsslam transporteres i containere fra forsyningerne på lastbiler, der har
tippelad. Lastbilen kører venstre om landbrugsbygningerne og bakker ad tilkørselsrampen op til
gyllebeholderen mærket ”2” på nedenstående luftfoto (det er den sydlige beholder). Her tippes
lastbilens lad, hvorved det halvtørre slam ender i gyllebeholderen.
Tilkørsel af spildevandsslam vil kunne foregå mellem en og tre gange pr uge, hver gang med 12 lastvogne med to containere på hver. Hver container kan rumme 25-28 tons.
Når slammet skal tages ud af beholderen igen foregår dette med grab til container på lastbil.
Ifølge ansøgeren, FMT A/S, er der ikke nævneværdige lugtproblemer med dette slam, som er
afvandet/centrifugeret inden det oplagres i depotet. Det er ifølge FMT A/S nærmest at sammenligne med muldjord.
5/26
Lugt
Frederikssund Kommune har foretaget en vurdering af omfanget af lugt fra spildevandsslammet. Vurderingen er baseret på to besøg på et af FMT A/S udpeget slamdepot på Enghavegårdsvej 7, 4690 Haslev. I følge FMT er dette slamdepot sammenligneligt med slamdepotet på
Hulekærsvej 1, 3630 Jægerspris. Frederikssund Kommune har desuden, efterfølgende foretaget
en besigtigelse på adressen Hulekærsvej 1, 3630 Jægerspris, hvor den omtalte gyllebeholder er
blevet tilført slam til en landmand, der skal anvende dette på egne marker.
Under besøgene har Frederikssund Kommune, Plan, Vej og Miljø konstateret, at spildevandsslammet ved losning i gyllebeholderen afgav en markant lugt, hvilket var forventeligt. I en ca.
afstand på 50-100 meter fra gyllebeholderen var der stadig en stærk lugt at fornemme umiddelbart efter aflæsningen. Det vurderes samtidig, at lugtgenerne fra beholderen i en afstand på
over 300 meter vil være begrænsede såfremt slamoplaget tildækkes med telt eller med et tilstrækkeligt tykt lag befugtet, snittet halm, medmindre der arbejdes med slammet og vindretningen er ugunstig.
Lugtbegrænsning
Slamdepotet skal begrænses i forhold til lugtemission ved at det f.eks. afdækkes med et tykt
lag af befugtet, snittet halm, kalk eller letklinker, overdækkes med telt, eller på anden måde
overdækkes eller behandles i tilstrækkelig grad efter tilsynsmyndighedens vurdering, da der
ikke dannes flydelag på denne type halvtørre slam.
Slamdepotet i sig selv giver ikke anledning til støj. Støj forbundet med driften af depotet hidrører fra lastbiltransport til og fra depotet.
Tilkørsel
Der forudses mellem 1 og 3 transporter til slamdepotet pr uge indtil der er fyldt op i beholderen.
Tømning i forbindelse med jordbrugsformål
Det forudses, at tømning af slam til jordbrugsformål vil blive foretaget i løbet af få dage
Afhentning af affaldsproduktet til andre formål vil foregå løbende. Slam til videre distribution
afhentes i tip trailere i læs af størrelsesordenen 25-35 tons. Slammet grabbes fra gylletanken til
trailerne.
Den samlede støj fra driften af depotet vurderes til ikke at være væsentlig ændret i forhold til
driften af en almindelig landbrugsejendom, hvor der er megen kørsel.
Mængden af opbevaret slam
FMT A/S forventer, at den samlede årlige mængde slam (A+B+C slam), der tilkøres og afhentes
fra depotet, vil udgøre ca. 3000 m3.
Den maksimale slammængde på depotet vil udgøre 2000 m3.
Såfremt gyllebeholderen i en periode - indenfor lejeperioden - ikke anvendes af FMT A/S til
opbevaring af spildevandsslam kan ejeren råde over beholderen til opbevaring af svinegylle. Der
vil ikke ske sammenblanding af gylle og spildevandsslam.
Naboer
Der er fire naboejendomme, som ligger indenfor kortere afstand fra slamoplaget, men der ingen ejendomme indenfor en afstand af 300 meter fra slamoplaget.
Partshøring
Miljøgodkendelsen har været sendt i partshøring i 14 dage hos 4 omkringliggende naboejendomme, der efter tilsynsmyndighedens vurdering kan have særlig og individuel interesse i for6/26
hold til slamdepotet:
1) Niels Fred Gudiksen, Toftegårdsvej 81, 3630 Jægerspris (Bed & Breakfast Hotel) beliggende ca. 375 meter øst-nordøst for gyllebeholderen
2) Kamilla Lykke Larsen, Røglevej 1, 3630 Jægerspris, beliggende ca. 635 m sydvest for
slamdepotet.
3) Tjarko Landman, Røglevej 1, 3630 Jægerspris, beliggende ca. 635 m sydvest for slamdepotet.
4) Lotte Aagard Marborg, Hulkærsvej 2, 3630 Jægerspris, beliggende ca. 460 meter nordnordvest for depotet
5) Per Winding Marborg, Hulekærsvej 2, 3630 Jægerspris, beliggende ca. 460 meter nordnordvest for depotet
6) Pia Hess Jørgensen, Kyndbyvej 20, 3630 Jægerspris vedr. ejendommen Jungedalsvej 4,
3630 Jægerspris. Beliggende ca. 445 m syd for depotet.
Der er indkommet 4 høringssvar fra de hørte parter. Desuden er der indkommet et høringssvar
fra adressen Røglevej 2, 3630 Jægerspris.
1) Familien Dalgas, Røglevej 2, 3630 Jægerspris, beliggende ca. 710 meter vest for slamdepotet.
Vurdering af ansøgningen
Frederikssund Kommune, Plan, Vej og Miljø har vurderet det ansøgte med hensyn til den samlede miljøbelastning. Høringssvarene, som Frederikssund Kommune har modtaget i forbindelse
med nabohøringen er inddraget i vurderingen. Frederikssund Kommune har vurderet, at det er
miljømæssigt forsvarligt, at placere og drive slamdepotet på adressen Hulekærsvej 1, 3630
Jægerspris under iagttagelse af de i godkendelsen stillede vilkår, idet især følgende forhold gør
sig gældende:
•
Slamdepotets geografiske placering er i landzone på en matrikel, der i forvejen har
7/26
•
•
•
•
•
•
•
•
tilladelse til at opbevare gylle fra et svinebrug.
Den ene nabo har tidligere i en årrække haft en miljøgodkendelse til at opbevare
spildevandsslam i åbent depot.
Der stilles, af hensyn til lugtbegrænsning i østlig retning, vilkår om, at slamdepotet
overdækkes i tilstrækkelig grad med f.eks. et tykt lag snittet, befugtet halm, telt eller andet. Overdækningen eller laget må kun åbnes eller brydes i forbindelse med
påfyldning af slam eller udtagning af slam fra beholderen. Såfremt oplaget tildækkes
med halm eller andet f.eks. kalk eller letklinker, skal hullet, der opstår efter hver påfyldning af slam igen lukkes med halm eller andet for at minimere lugtgener og luftforurening.
Det er vurderet, at støjgenerne i forbindelse med driften af anlægget er sammenlignelige med en landbrugsejendom i drift.
Der stilles vilkår om slammets sammensætning.
Der stilles vilkår om, at slamdepotet ikke må tilføres slam imellem fredag kl. 14.00
og mandag morgen kl. 7.00, samt på helligdage. Der gælder samme tidsbegrænsning for udtagning af slam.
Grundvandsmyndigheden har ingen indvendinger mod det ansøgte.
Naturmyndigheden har vurderet, at det nærmeste § 3 område er en sø ca. 300 meter mod øst.
Der er ingen kendskab til Bilag IV arter i de søer der er § 3 registreret i området
omkring Hulekærsvej 1. Nærmeste sø ligger ca. 300 meter mod øst. Derudover er
der 2 søer samt en sø med mose længere mod øst og en sø mod nord. Det er sandsynligt at der er Bilag IV arter i og nær søerne. Den ændrede anvendelse af gyllebeholderen til slamdepot påvirker ikke søerne eller evt. Bilag IV arters rasteområder.
Vej og Trafik har vurderet, at den øgede trafik med tunge køretøjer kan få betydning
for sliddet på vejen, som er privat fællesvej. I tilfælde af en istandsættelsessag, vil
den øgede trafik give anledning til, at ejeren af den ejendom som opbevarer slammet, pålægges en større andel af arbejdet, end hvis der ikke havde været slamdepot
på ejendommen.
Miljøgodkendelsen
På grundlag af informationerne i ansøgningen og de oplysninger, som Frederikssund Kommune
i forvejen har om området og den pågældende ejendom, meddeles Miljøgodkendelse af Depotet
på nedenstående vilkår:
Vilkår
Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for virksomheder med listepunkt K212.
Frederikssund Kommune har fundet det nødvendigt at skærpe vilkår om lugtbegrænsning (luftforurening) grundet oplagets særlige beliggenhed som nabo til dels et B&B hotel og dels som
nabo til et naturbeskyttelsesområde.
Frederikssund Kommune har vurderet at tørstofindholdet i det tilførte slam er så højt, at eventuelt spild på kørerampe og i laste-/losseområde kan opsamles med grab, inden der sker nedsivning.
Køretøjer rengøres/vaskes i vaskeanlæg andre steder.
Miljømyndigheden i Frederikssund Kommune sætter således nedenstående vilkår for Depotet:
Generelt
1. En kopi af denne tilladelse skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden, for de
personer, som har ansvaret for at vilkår i dette dokument overholdes.
8/26
2. Ved ophør af depotets drift skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå
forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse
for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før
driften ophører.
Indretning og drift
3. Depotet skal være indrettet og driften af depotet skal være som beskrevet i ansøgningen i Bilag 1 og i overensstemmelse med vilkårene i denne Miljøgodkendelses vilkår.
4. Virksomheden må kun modtage og opbevare slam fra behandling af byspildevand med
affaldskode EAK 19 08 05.
5. Der må opbevares A, B eller C slam, med følgende definitioner:
A-Slam må gerne anvendes til jordbrugsformål iht. Slambekendtgørelsen Bek nr. 1650 af
13/12-2006, kap 6, §15 og §16, samt Bilag 2
B-Slam må kun anvendes efter kompostering iht. Slambekendtgørelsen Bek nr. 1650 af
13/12-2006, i tilfælde hvor slammets forhøjede indhold af miljøfremmede organiske
stoffer er blevet nedbragt ved videreforarbejdning, og grænseværdierne overholdes.
C-Slam er slam, som ikke overholder eller kan bringes til at overholde grænseværdierne
i Bek nr. 1650 af 13/12-2006 kap 6, §15, § 16, § 17 og Bilag 2, må ikke anvendes til
jordbrugsformål og skal bortskaffes ved affaldsforbrænding.
De tre typer slam må ikke sammenblandes. Der skal således foreligge dokumentation for
hvilken type slam, der anbringes i slamdepotet allerede inden dette tilkøres spildevandsslamdepotet.
Dokumentationen skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden.
Sker der sammenblanding af flere typer slam, skal blandingen straks nedklassificeres til
den dårligste type af de sammenblandede slamtyper og dokumentation herfor skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.
Slamdepotets maksimale oplag er 2000 m3
Slambeholderens (gyllebeholderens) volumen er 2030 m3
Den årlige slammængde må udgøre op til 3000 m3
6. I måneder, hvor der IKKE opbevares spildevandsslam i den lejede gyllebeholder, må
denne benyttes til opbevaring af gylle. Sammenblanding af gylle og spildevandsslam i
beholderen må ikke finde sted.
7. Tørret slam skal være opbevaret, så det ikke kan komme i kontakt med vand.
8. Anlægget må ikke, udenfor virksomhedens område, give anledning til fluegener, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
Luftforurening
9. Beholderen med oplag af slam skal efter endt fyldning eller tømning være lukket eller
forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning i form af halm, letklinker el. lign.
af hensyn til begrænsning af lugtgener.
9/26
10. Fyldning og tømning af oplaget må ske løbende på hverdage mellem kl. 7 og 18, fredage dog mellem 7 og 14. Oplaget skal straks, efter enten fyldning eller tømning, og inden
slamtransportkøretøjet forlader området overdækkes.
11. Opbevaring af slam må kun finde sted i tank, som anført i ansøgningsmaterialet – se Bilag 1.
12. Transport skal ske i tæt-lukkede eller tæt overdækkede containere, så området, hvorigennem transporterne foregår udsættes mindst muligt for lugtgener fra spildevandsslammet.
13. Anlægget må ikke, udenfor virksomhedens område, give anledning til lugtgener, der er
væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
Jord og Grundvand
14. Beholdere til slam eller andet organisk affald, herunder gylletanke, skal være udført af
bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal
kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring,
tømning og eventuel overdækning.
Beholderne skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør
prøvetagning, og de skal ligge i tilknytning til en omlæsningsplads.
Beholderne må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank. Beholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
I beholdere, som ikke er forsynet med overdækning, der holder nedbør ude, skal der til
enhver tid være 20 cm fri højde fra affaldets overflade inkl. nedbør til beholderens overkant
15. Der må ikke anbringes eller oplagres containere med slam eller andet organisk affald på
ejendommen.
16. Spild af slam og andet organisk affald skal straks opsamles og føres tilbage til oplaget.
17. Området hvor slammet tilføres eller opgrabbes, beholdere og containere til slam og andet organisk affald, opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand, skal være i god vedligeholdelsestilstand.
Utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
18. Beholdere til slam eller andet organisk affald samt opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.
19. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere til slam eller andet organisk affald for vandets farve og lugt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Kontrollen skal ske mindst 1 gang i
kvartalet, dog kun hvis der er indhold i beholderen.
20. Virksomheden skal ved oplagspladser i det fri til slam eller andet organisk affald, jf. vilkår 23 og 24, kontrollere overdækningen af lageret mindst 1 gang månedligt. Kontrollen
skal kun ske hvis der er oplagret affald.
21. Virksomheden skal mindste 1 gang om året visuelt kontrollere oplags- og omlæsningspladser samt opsamlingsbeholdere til saft og overfladevand for utætheder og revner.
Kontrollen af beholdere skal ske, når disse er tømt og spulet.
10/26
22. Beholdere til slam og andet organisk affald med en kapacitet på 100 m3 eller derover
skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om
kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger.
Tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er
foretaget, sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller
planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
23. Virksomheden skal føre driftsjournal med angivelse af :
-
-
Dato for og resultatet af kontrol af inspektionsbrønde.
Dato for og resultatet af kontrol af fast og tæt overdækning af beholdere til oplag af
slam eller andet organisk affald samt af afstanden fra affaldets overflade til beholderens overkant.
Dato for og resultatet af kontrol af overdækning af slam eller andet organisk affald
på oplagspladser i det fri.
Dato for og resultatet af kontrol samt eventuelle foretagne udbedringer og reparationer af oplags- og omlæsningspladser samt opsamlingsbeholdere.
Driftsjournalen skal opbevares på anlægget i mindst 5 år og skal være tilgængelig
for tilsynsmyndigheden.
Klagevejledning
I medfør af Miljøbeskyttelsesloven kan kommunens afgørelse i denne sag påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Klageberettigede er enhver, der har individuel interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens § 98 nævnte instanser og de i § 99 nævnte landsdækkende organisationer i det
omfang de er klageberettigede i den konkrete sag.
Endvidere kan lokale foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål, påklage de afgørelser, som de pågældende foreninger har ønsket underretning om, jvf. Miljøbeskyttelseslovens § 100.
Eventuel klage skal ske via Klageportalen, som findes på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk eller
www.virk.dk, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der
har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klager skal indbetale et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal klager sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har
truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Klagefrist
En eventuel klage, i henhold til ovenstående, skal være modtaget senest 4 uger fra den dag
afgørelsen er meddelt, det vil sige senest 1. september 2015 inden kontortids ophør.
Eventuelt civilt sagsanlæg skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 være anlagt inden 6
11/26
måneder efter datoen for tilladelsen, eller – hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter at
endelig afgørelse foreligger.
Klageberettigede er enhver, der har individuel interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens § 98 nævnte instanser og de i § 99 nævnte landsdækkende organisationer i det
omfang de er klageberettigede i den konkrete sag.
Endvidere kan lokale foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål, påklage de afgørelser, som de pågældende foreninger har ønsket underretning om, jvf. Miljøbeskyttelseslovens § 100
Offentliggørelse, skriftlig klage og klagefrist
Godkendelsen vil blive annonceret på Frederikssund Kommunes hjemmeside,
www.Frederikssund.dk den 3.8.2015
Miljøgodkendelsen vil være gyldig i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage,
medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Forudsætningen for at Miljøgodkendelsen er
gyldig i denne periode er, at vilkårene i godkendelsen overholdes. Dette indebærer dog ingen
begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen.
Søgsmål
Et eventuelt søgsmål i forhold til miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6
måneder fra offentliggørelsen.
Underretning om afgørelsen
Følgende er underrettet om afgørelsen
Navn
FMT A/S
Danmarks Naturfredningsforening
Niels Eghøj Nielsen
Kontakt
Bjørn Selvyn [email protected]
[email protected]
Fagerholtvej 18, 4050 Skibby, [email protected]
Miljøgodkendelsen er udarbejdet af
Allan Herrstedt Jensen
Akademiingeniør (K)
Frederikssund Kommune
Plan og Miljø
12/26
Bilag 1 – Ansøgning
13/26
14/26
15/26
16/26
17/26
18/26
Bilag 2 - Virksomhedens vurdering af standardvilkårene
19/26
20/26
21/26
22/26
23/26
Bilag 3 – VVM Screening
Nedenfor er indsat et uddrag af VVM-screeningen
Hvad er VVM
VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang.
Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det:
1. er opført på VVM-bekendtgørelsens Bilag 1
2. eller er opført på VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 og at på grund af dets art, dimensioner
eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af Bilag 2-projekters miljøpåvirkning – en VVM screening – skal ske ud fra VVM Bekendtgørelsens Bilag 3.
VVM bekendtgørelsens Bilag 3 er vist i skemaform i bekendtgørelsens bilag 5. Den skematiske
fremstilling giver et overblik over hvilke miljø- og planmæssige kriterier, der eventuelt kan udløse en VVM-pligt.
Projektets karakteristika
Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning
Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår
Vil anlægget kunne overholde de angivne standardvilkår
Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter
Vil anlægget kunne overholde de angivne BREFdokumenter
Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner
Vil anlægget kunne overholde de angivne BATkonklusioner
Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens
vejledninger eller bekendtgørelser om støj?
Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende
grænseværdier for støj og vibrationer – jf. ovenfor
Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne
overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer – jf. ovenfor
Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening?
Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende
grænseværdier for luftforurening – jf. ovenfor
Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende
grænseværdier for luftforurening – jf. ovenfor
Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede
støvgener
I anlægsperioden
I driftsfasen
Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede
lugtgener
I anlægsperioden
I driftsfasen
Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne.
I anlægsperioden
I driftsfasen
Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen – jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld
med farlige stoffer nr. 1666 af 14. december 2006
Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af
den gældende lokalplan
Ja
Nej
Tekst
X
X
X
X
Ikke relevant
X
Ikke relevant
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Driften af anlægget forventes at være sammenlignelig
med almindelig landbrugsdrift
Slamoplagets placering er i
en tiloversbleven gylletank.
Der er to gylletanke på matriklen placeret ved siden af
hinanden. Den anden gylletank benyttes til oplag af
svinegylle.
X
X
X
X
24/26
Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer
Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer
Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen
af udlagte råstofområder
Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen
Projektets Placering
X
X
X
X
Ja
Forudsætter projektet rydning af skov:
(skov er et bevokset areal med træer, som danner eller
indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af
højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og
mere end 20 m bredt. )
Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag
Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3
Nej
X
nærmeste § 3 område er en
sø ca. 300 m mod øst.
- fortsat
Rummer § 3 området beskyttede arter og i givet fald
hvilke
X
Der er ingen kendskab til Bilag IV arter i de søer der er
§ 3 registreret i området
omkring Hulekærsvej 1.
Nærmeste sø ligger ca. 300
meter mod øst. Derudover
er der 2 søer samt en sø
med mose længere mod øst
og en sø mod nord. Det er
sandsynligt at der er Bilag
IV arter i og nær søerne.
Den ændrede anvendelse af
gyllebeholderen til slamdepot påvirker ikke søerne eller evt. Bilag IV arters rasteområder.
Der er ca. 2 km til det fredede område Dyssegården.
Afstanden til nærmeste
fredning er ca. 650 m. Fredningen er en kombineret natur og landskabsfredning.
550 meter til særligt udpegede Natura 2000 områder
nord for Kyndbyværket
X
Ejendommen er beliggende i
område med drikkevandsinteresser og således ikke i
OSD område.
Ejendommen er ikke beliggende i et indvindingsopland
til et vandværk.
Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede
område
Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder)
Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne
overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller
havet, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010
og bekendtgørelse nr. 1339 af 21. december 2011
samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen
Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser
Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening
Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området,
der sammen med det ansøgte må forventes at kunne
medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)
Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande
En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med
henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet
Tekst
X
X
X
X
X
Slamoplaget foregår i en
tæt gyllebeholder og oplaget overdækkes med snittet
halm for at begrænse væsentlige påvirkninger i nabomiljøet.
25/26
Kommentarer til skemaet
VVM screeningen viser, at det ansøgte ikke kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse.
Projektet vurderes til ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningsresultatet kan
ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Frederikssund Kommune for at få en vurdering.
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jf. planlovens § 58, stk. 4. Natur- og
Miljøklagenævnet tager stilling til retlige spørgsmål.
Klagevejledning
Klagefristen er 4 uger fra den dato afgørelsen offentliggøres. Klagen skal sendes til Natur- og
Miljøklagenævnet, eller på mail til [email protected]. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende klager en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke
påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om klageregler og
gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Naturog Miljøklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra nævnets
afgørelse er meddelt.
26/26