1. No category

Hans Henrik Hattel, ejer af Plejeltvej 3
samt beboere og virksomheder på adressen
Center for Teknik, Miljø og Klima
Natur og Vand
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Tina Seligmann Petersen, rådgiver, Agrovi
16. oktober.2015
Sendt d.d. til ejer, beboeres og virksomheders ebokse og på e-mail til rådgiver
Sagsbeh.
Mette Thorsen
Tlf. 49282589
[email protected]
www.helsingor.dk
Sag nr. 12/26492
Landzonetilladelse - til ridning i maskinhal på
vilkår
Afslag - til tilbygninger
Påbud - om at fjerne tilbygninger
Matr. nr.:
7 a m.fl., Plejelt By, Tikøb
Adresse:
Plejeltvej 3, 3230 Græsted
Ejendomsnr.:09881-5
Kære Henrik Hattel, Tina Sekjær Hattel, Tina Hattel, Peter Walsøe Scherning
(ejer, beboere og brugere)
kære Tina Seligmann Petersen (rådgiver)
Vi har nu færdigbehandlet jeres ansøgning om lovliggørelse af jeres ulovlige
anvendelse af en maskinhal til ridning og de ulovligt opførte tilbygninger til
hallen.
Jeres seneste bemærkninger i partshøringen indgår i afgørelsen. I kan se en
oversigt over jeres bemærkninger og vores kommentarer i skemaet nedenfor.
Vi giver jer lovliggørende landzonetilladelse til at bruge hallen til ridning
i det omfang den nødvendige opbevaring af maskiner muliggør det.
Tilladelsen giver vi på følgende vilkår,

at I ophører med ridningen, når der bliver brug for bygningsarealet til
driften af landbruget - det vil sige, at så længe hallen bruges helt eller
delvist til ridning, kan der ikke opføres yderligere driftsbygninger på
ejendommen - dette vilkår tinglyser vi på ejendommen for ejers regning.
Landzonetilladelsen offentliggør vi (lovpligtigt) på kommunens hjemmeside.
Vi må desværre afslå jer
 at beholde de ulovligt opførte tilbygninger til hallen, og
vi giver jer påbud om
 at fjerne tilbygningerne til hallen.
Fristen for at fjerne tilbygningerne er senest den 4. marts 2016.
Vi skal senest den nævnte dato have modtaget dokumentation for, at
nedrivningen er foretaget. Vi vil derefter komme på besigtigelse.
1
Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk
 indendørs anvendelse af maskinhallen til ridning, i det omfang nødvendig
opbevaring af maskinerne tillader det, har ingen konsekvens for de fysiske
omgivelser, og påvirker derved ikke det værdifulde landskab og
kulturmiljø væsentligt

i og med at tilbygningerne fjernes, friholdes området for unødig
bygningsmasse, der påvirker det værdifulde landskab negativt, fordi den
eksisterende maskinhal således uændret beholder samme omfang og
volumen, som oprindelig ansøgt og godkendt.
Afgørelsen er truffet efter
 Landzonebestemmelserne (planlovens § 35 stk. 1)
 Klageadgang er fastlagt i planlovens § 58 stk. 1, nr. 1 (se nedenfor)
 Den overtrådte bestemmelse er planlovens § 35 stk. 1
 Vi skal som myndighed sikre, at bygninger og arealanvendelser har de
fornødne tilladelser(planlovens § 51 stk. 5)
 Du skal som ejer sørge for, at bygninger og arealanvendelser er lovlige
ved tilladelser (planlovens § 63 stk. 1)
 I har ret til at klage over tilladelse, afslag og påbud (planlovens § 58 stk.
1, nr. 1)
 Hvis du ikke efterkommer påbuddet om at fjerne de ulovligt opførte
tilbygninger inden den fastsatte frist, vil sagen uden yderligere varsel
overgå til politiet (der kan i givet fald blive tale om straf efter planlovens §
64 stk. 1, nr. 2 og 4, og tvangsbøder efter retsplejelovens § 997 stk. 3
indtil forholdet er bragt i orden).
Lovgivningen
Landzonebestemmelserne
Bestemmelsen i planlovens § 35 indebærer at tiltag, der ikke er nødvendige for
landbrugsdrift, kræver tilladelse. Anvendelse af bygninger til en virksomhed, der
ikke har jordbrugsformål, men er til privat brug som her, ridehal (i forbindelse
med en hestepension), kræver landzonetilladelse.
Tilbygningerne, der er opført som følge af den ulovlige anvendelse af
landbrugsbygningen og uden forudgående anmeldelse eller godkendelse, kræver
landzonetilladelse.
I og med, at hverken anvendelsen eller tilbygningerne er ansøgt på forhånd,
kræver begge dele efterfølgende lovliggørende landzonetilladelse.
Landzonebestemmelsernes overordnede planmæssige formål er at modvirke
byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne
land. Vores vurdering indebærer en nøjere afvejning af formålet i relation til de
planlægningsmæssige hensyn, og især til landskabspåvirkning og kulturhistoriske
hensyn.
Når vi vurderer, om vi kan give en lovliggørende landzonetilladelse, skeler vi til,
om vi ville have kunnet give tilladelsen, hvis I havde søgt, inden I tog
maskinhallen i brug til ridning, og inden I opførte tilbygningerne til hallen.
2
Luftfoto 2014, der viser det firelængede gårdsanlæg, maskinhallen, der ulovligt er blevet brugt til
ridning ses med rød streg, og de ulovligt opførte tilbygninger med gul streg.
Kommuneplan, landskab og kulturmiljø
Som implementering af de statslige interesser (Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011) er
ejendommen i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og
kulturmiljø. Plejelt er udpeget som særlig landsby.
Indenfor de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen
ikke ændres, hvis det forringer deres værdi.
Landskabs- og kulturværdierne
Plejelt ejerlav er en del af bakkelandskabet ovenfor Esrum Sø, som er særligt
karakteristisk med hensyn til små velbevarede landsbyer, der ligger spredt på
bakkerne mellem skove og små bevoksninger. Landsbyerne er åbne og grønne,
og hvad struktur angår, er de velbevarede og uden væsentlige udstykninger.
Landskabet er derfor ikke ændret afgørende siden middelalderen og
udskiftningerne i 1780’erne. Landsbyerne her i området er vurderet som særligt
sårbare overfor tiltag, der bryder med det oprindelige bebyggelsesmønster.
I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk
tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri og anlæg skal ske på baggrund af en
lokalplan. Landsbyen er en vejrækkelandsby der ligger i et stærkt kuperet
terræn, der falder mod vest. Landsbyen består af gårde blandet med gadehuse
og nyere villabebyggelse, og der er dyrket mark helt til frem til vejen gennem
byen.
3
I den konkrete vurdering af placering og udformning af nye bygninger og anlæg
bør indgå hensyn til de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk og
bebyggelsesmønstre.
Før vi tillader projekter i landzonen skal vi også vurdere, om de har afgørende
virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's
habitatdirektiv.
Praksis og vejledning
Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis skal der sædvanligvis være mindst 5-7
avlshopper i et stutteri, for at man kan tale om en erhvervsmæssig nødvendig
ridehal, der kan opføres uden landzonetilladelse. En ridehal, der - som her - ikke
er erhvervsmæssigt nødvendig, men anvendes til privat hestehold eller
hobbybrug, kræver landzonetilladelse (planlovens § 35).
Natur- og Miljøklagenævnets praksis er restriktiv, når der er tale om ridehaller,
som ønskes opført i områder med særlige landskabelige værdier, og udenfor
disse områder er nævnet generelt tilbageholdende overfor ridehaller til privat
brug (NoMo 113).
Baggrunden er, at tilladelser til ridehaller til privat brug på mindre
landbrugsejendomme på længere sigt ville medføre en forholdsvis stor og
uønsket bygningsmasse i det åbne land.
Miljøministeriets landsplanafdelings (nu Naturstyrelsens) vejledning om
landzoneadministration (2002, s. 65) fastsætter tilsvarende, at opførelse af
bygninger til virksomheder af ikke jordbrugsmæssig karakter - dvs. bygninger der
ikke har jordbrugsformål for øje, som f.eks. en ridehal - altid kræver
landzonetilladelse. Ved behandling af den konkrete ansøgning skal der lægges
særligt vægt på beskyttelse af rekreative områder og naturområder.
Projektet og ejendommen
I har søgt om lovliggørende landzonetilladelse til at ændre den 800 m2 store
maskinhal på jeres ejendom til en ridehal, og desuden om lovliggørelse af ulovligt
opførte tilbygninger på ca. 300 m2 til maskiner, hestetrailer mv.
Ejendommen er på ca. 13,8 ha. og har landbrugspligt. Bygningerne udgør et
oprindeligt firlænget gårdsanlæg, som er bevaringsværdigt med SAVE værdien 4.
Stuehuset på 201 m² er opført 1850, en af længerne indeholder en indbygget
garage, 2 længer er opført i 1870 og rummer værksted, stald og hestepension og
endelig er en lade på 190 m² opført i 1915 i forlængelse af den sydlige længe af
gården. Ejendommen har landzonetilladelse til at drive hestepension for 9 heste.
I ønsker, at kommunen skal godkende anvendelsen af hallen til ridning, og
begrunder det bl.a. med at vi har været vidende om anvendelsen gennem
længere tid. I har skrevet, at I for så vidt angår tilbygningerne ønsker at afvente
udfaldet af afgørelsen om hallen og i første partshøring, at I på sigt vil erstatte
dem med en ny overdækning på 320 m².
I skriver, at en sagsbehandler havde aftalt med jer, at ridehallen kunne opnås
ved at anmelde en maskinhal, men at det nok ikke var en helt lovlig
fremgangsmåde, og at de nødvendige tilladelser derfor mangler. I har endelig
4
anført, at den daværende udvalgsformand oplyste, at I efter 5 år kunne søge om
ændret anvendelse.
I skriver også, at kommunen ikke længere har mulighed for at håndhæve loven i
dette tilfælde, fordi vi efter jeres opfattelse har udvist myndighedspassivitet, og I
henviser til en anden sag, hvor kommunen traf en afgørelse med afslag til en
virksomhed, og NMKN ophævede afgørelsen på grund af myndighedspassivitet.
Foto fra besigtigelsen den 11. november 2014, der viser, at maskinhallen er tom for maskiner.
Sagens opståen og historik
Bygningen, der nu bruges til ridehal, er oprindelig opført efter kommunens
godkendelse (28. juni 2006) af et maskinhus på 800 m².
Året før, i 2005, havde ejer Henrik Hattel, søgt om landzonetilladelse til at opføre
en ridehal og en hestepension på i alt 1000 m², og fik kommunens
landzonetilladelse den 23. august 2005. Danmarks Naturfredningsforening
klagede til NMKN over tilladelsen, og nævnet ændrede med afgørelse af 11. maj
2006 kommunens tilladelse til ridehal til et afslag. (Se afgørelsen, som er
kopieret ind nedenfor i brevet her).
Tilladelsen til hestepensionen i de eksisterende vestlige og sydlige længer af
hovedejendommen blev ikke påklaget, og heller ikke ændret af nævnet.
Ejendommen har derfor i dag en tilladelse til at drive hestepension til 9 heste.
5
Foto fra besigtigelsen, der viser tilbygningerne til hallen.
Baggrund for den nuværende sag
På baggrund af et miljøtilsyn på ejendommen den 19. november 2012, hvor det
fremgik, at maskinhuset på ejendommen var taget i brug som ridehal, henvendte
vi os til jer den 23. september 2014 med partshøring og påbudsvarsel om, at
brugen af maskinhuset er ulovlig, og at 2 tilbygninger til maskinhuset var ulovligt
opført. Tilbygningerne så vi, da vi i forbindelse med sagen om maskinhuset
undersøgte ejendommen, og gennemgik kommunens luftfotos.
Henrik Hattel svarede den 20. oktober 2014 med redegørelse for, at hallen
bruges til ridning, at den ene tilbygning blev opført som læskur for heste i 2008,
og at den anden blev opført i stedet for den plads til maskiner som gik tabt, da en
lade væltede i stormen i februar 2011. Du søger om lovliggørelse af anvendelsen
til ridehal, og samtidig om tilladelse til at opføre 320 m 2 halvtag på vestsiden af
hallen, der hvor tilbygningerne er nu.
Du har også nævnt ønske om nedrivning af en lade på 190 m². Hvis du vil gå
videre med en konkret ansøgning om nedrivningstilladelse, skal du gå ind og
søge online via Byg og Miljø.
Besigtigelse
Med henblik på vurdering af mulighederne for lovliggørende landzonetilladelse til
hal og tilbygninger besigtigede vi sammen med jer, ejer Henrik Hattel, og
rådgiver Tina Seligmann Petersen ejendommen den 11. november 2014. Her så
vi, at hallen er tom for maskiner, og Henrik Hattel bekræftede, at du bruger den
til ridehal. Vi så også, at de ulovligt opførte tilbygninger til hallen husede en del
store landbrugsmaskiner og køretøjer til hestetransport. Ved besigtigelsen
fortalte I, at I ønsker at bygge yderligere til på maskinhuset, så tilbygningerne vil
udgøre et samlet areal på 320 m2.
6
Foto fra besigtigelsen - maskiner i tilbygningerne til hallen.
Foto fra besigtigelsen – maskiner i tilbygningerne til hallen
7
Partshøring og ansøgning
Vi skrev til jer den 10. december 2014 med en ny partshøring og et nyt varsel af
påbud om lovliggørelse - denne gang om alle de ulovlige forhold: Anvendelsen af
maskinhallen som ridehal, tilbygningerne, ridebanen og brændeskurene.
Vi modtog den 19. januar 2015 ansøgning om lovliggørelse fra ejers rådgiver,
Tina Seligmann Petersen, Agrovi, for så vidt angår maskinhallens anvendelse til
ridehal med baggrund i at kommunen efter jeres opfattelse har kendt til brugen
af hallen til ridning, udvist myndighedspassivitet, og nu tabt retten til at
håndhæve loven. Tilbygningerne ville I vente med.
Vi har i separat afgørelse med brev af 25. juni 2015 givet lovliggørende
landzonetilladelse til at beholde ridebanen på vilkår og 50 m² brændeskur.
Seneste partshøring
Vi sender den 25. juni 2015 vores udkast til en afgørelse i partshøring hos jer,
som ikke tidligere havde været hørt, så alle der kan være berørt, har mulighed
for at komme med bemærkninger, inden vi træffer den endelige afgørelse.
Udkastet var afslag på lovliggørende landzonetilladelse til at bruge maskinhallen
til ridning og afslag til at beholde de ulovligt opførte tilbygninger.
Som partssvar skriver Tina Seligmann Petersen, Agrovi, den 31. august
bemærkninger til os med kopi til udvalget for Miljø, Teknik og Klima. Jeres
bemærkninger og vores kommentarer til dem har vi skrevet ind i en oversigt på
skemaform nedenfor.
Sammenligning med anden sag (NMK-33-00719)
I henviser (31. august) til en afgørelse fra NMKN af 13. december 2012 i en sag
om virksomhedsdrift på en anden ejendom i landzone i Helsingør Kommune. I
den pågældende sag havde ejeren i 2004 på baggrund af en klage fra Danmarks
Naturfredningsforening (DN) om salg og reparation af plæneklippere på
ejendommen søgt om dispensation fra en lokalplan til at måtte drive erhverv i et
boligområde. Kommunen gav afslag i 2009 – 5 år senere. NMKN ophævede
afslaget og fandt, at der forelå myndighedspassivitet, således, at kommunen var
afskåret fra at kræve virksomheden bragt til ophør.
Høring
Vi har ikke sendt landzonetilladelsen i nabohøring, idet vi vurderer, at den
betingede brug af hallen til ridning ikke påvirker naboerne, og nedrivningen af
tilbygningerne ikke er til ugunst for de omkringboende. Der har ikke siden hallens
opførelse været henvendelser fra naboer om ridning.
Vurdering og afvejning
Vi vurderer, at en hestepension med 9 bokse, som i jeres tilfælde, ikke berettiger
en ridehal. Der er her tale om andet erhverv eller hobbybrug i landzonen, som
kræver landzonetilladelse.
På baggrund af de statslige interesser er Plejelt ejerlav i kommuneplanen udpeget
som værdifuldt landskab og kulturmiljø. Plejelt er udpeget som særlig landsby.
Området med bakkelandsbyerne ovenfor Esrum Sø er karakteristisk for små
landsbyer på bakkede flader mellem skove og bevoksninger. Landsbyerne er åbne
og grønne. I dag er mange af ejendommene drevet som fritidslandbrug med
hobbyhestehold.
8
Plejelt ejerlav er et forholdsvis uforstyrret beskyttet landskab med
kulturmiljøværdier og landsbyen Plejelt er - også med baggrund i de statslige
interesser - udpeget som særlig landsby. Det indebærer, at ejendommene i og
omkring Plejelt landsby er sårbare med hensyn til nyt byggeri, ikke mindst på de
åbne dyrkningsflader.
Det er vores vurdering, at det forstyrrer oplevelsen af det karakteristiske
landskab med de åbne dyrkningsflader, der nogle steder går helt ind i landsbyen,
hvis der bliver bygget store ridehaller, der ikke har med landbruget at gøre. Det
påvirker landskabsværdierne og det særlige kulturhistoriske bebyggelsesmønster
negativt, at der bliver bygget på dyrkningsfladerne. Det er vores vurdering at
bebyggelsesstrukturen bliver brudt af, at der foruden selve hallen er bygget
tilbygninger på den. Tilbygningerne får bygningsvoluminet til at fremstå voldsomt
stort i forhold til landbyens generelt små gårde.
I NMKN’s afgørelse (2006) blev der bl.a. lagt vægt på, at Nordsjælland rummer
store rekreative værdier, og der er potentielt et stort pres på at få lov til at opføre
ridehaller i området. Der er fortsat et pres i landzonen om tilladelser til at opføre
ridehaller.
Nævnet vurderede i afgørelsen, at der i disse områder normalt ikke børe gives
tilladelse til opførelse af ridehaller til mindre hestepensioner eller til ejendomme,
hvor der holdes heste på hobbybasis. Nævnet fandt, at tilladelse til ridehallen
ville påvirke landskabet negativt.
Ridning i hallen
Det er vores vurdering, at der i denne sag ikke er fremkommet nye oplysninger,
der kan begrunde, at vi skal ændre på nævnets afslag til en ridehal på
ejendommen. Selv om ridehallen i den pågældende sag havde en anden
beliggenhed mod nord på grunden, og længere væk fra gårdsanlægget, end den
nuværende godkendte landbrugsbygning, berettiger maskinhallens nuværende
beliggenhed ikke et statusskift til ridehal.
Vi ville ikke i 2006 (hallen), 2008 eller 2011 (tilbygningerne) have givet
landzonetilladelse, hvis der var blevet søgt om opførelse af tilbygningerne og
statusændring af hallen til ridehal. Der ville ikke have været en umiddelbar ret til
ridehal, og en tilladelse ville tilsidesætte de landskabelige,
naturbeskyttelsesmæssige og kulturhistoriske hensyn, som loven har til hensigt
at varetage. Ligesom det ville være i strid med sædvanlig praksis.
I vores samlede vurdering indgår også, hvilken betydning afgørelsen kan få for
lignende sager. En tilladelse ville i dette tilfælde betyde, at andre, lignende
ansøgninger om landzonetilladelse til opførelse af nye ridehaller eller konvertering
af maskinhaller til ridehaller skulle imødekommes. På sigt vil flere, store
bygninger til ridehaller kunne give en stærkt negativ påvirkning af landskabet og
det værdifulde kulturmiljø i og omkring Plejelt landsby og i kommunens generelt.
Helsingør Kommune har efter jeres seneste partssvar genovervejet sagen, og
finder, at ridning i hallen i det omfang, pladskravet til maskiner tillader det, ikke
påvirker omgivelserne, det værdifulde landskab og kulturmiljøet negativt.
Ridning i den eksisterende hal under forudsætning af, at tilbygningerne fjernes og
på vilkår, at ridningen ophører, når maskinerne kræver bygningsarealet,
medfører ikke i sig selv nogen bygningsmæssig eller visuel ændring i området.
9
Hallen skifter hermed ikke funktion, og er fortsat en maskinhal som oprindelig
ansøgt og godkendt.
Herved sikrer vi, at der i fremtiden er en landbrugshal til driften af ejendommen.
Således vil en landzonetilladelse til at benytte maskinhallen til ridning i
fritidsøjemed ikke bevirke, at der i fremtiden bliver behov for nye
landbrugsbygninger i det værdifulde landskab.
Aktiviteten har ikke betydning for dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivet.
Samlet set og med baggrund i ovenstående vurderinger, giver vi således
lovliggørende landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1) til
aktiviteten ridning med tinglyst vilkår (for ejers regning) om, at ridning kan
foregå i hallen i det omfang, den ikke skal benyttes til driften af landbruget.
Landzonetilladelsen offentliggør vi (lovpligtigt) på kommunens hjemmeside.
Tilbygningerne
Uanset at I ikke ønsker tilbygningerne behandlet, skal vi som myndighed sikre, at
bygninger og arealanvendelser har de fornødne tilladelser, og derfor træffer vi i
denne sammenhæng også afgørelse om tilbygningerne.
Samlet set finder vi ikke, at der i partssvaret er nye oplysninger, der kan føre til
en tilladelse til tilbygningerne.
Maskinhuset rummer kapacitet til maskiner til landbruget, og tilbygningerne til
hallen er derfor ikke nødvendige til landbrugets drift – såfremt hallen ikke bruges
til ridning, kan maskinerne være i hallen.
Ridning i hallen berettiger ikke de ulovligt opførte tilbygninger, og de ekstra
bygninger på i alt ca. 300 m² skaber en negativ påvirkning af landskabet.
Vi vurderer, at de store voluminer, der kan ses fra vejen og området, forstyrrer
oplevelsen af landskabet og kulturværdierne i og omkring Plejelt. Der kunne
desuden ved en lovliggørende tilladelse opstå en forventning om tilladelser til
lignende byggerier i området.
Hvis der var blevet søgt om det inden I opførte tilbygningerne, ville vi ikke have
givet landzonetilladelse så længe hallen blev brugt til ridning, og vi ville have
vurderet, at maskinerne skulle være i hallen i stedet.
En lovliggørende landzonetilladelse til at beholde tilbygningerne ville derfor
medføre en tilsidesættelse af de landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og
kulturhistoriske hensyn, som loven har til hensigt at varetage.
Samlet set og med baggrund i ovenstående vurderinger, og i at der ikke er
kommet nye oplysninger, som kan ændre denne vurdering, giver vi afslag til at
beholde tilbygningerne og påbud om at fjerne dem.
Øvrige bemærkninger og kommentarer
For så vidt angår jeres beskrivelse af, at det var aftalt med kommunen, at
maskinhallen skulle bruges til ridning efter godkendelse, har I ikke sendt os
dokumentation herfor, ligesom vi heller ikke i kommunens arkiver kan finde
nogen dokumentation for en sådan aftale.
10
Vi har heller ingen dokumentation for jeres bemærkning om, at
udvalgsformanden efter jeres opfattelse skulle have oplyst, at I efter 5 år kunne
søge om at anvende hallen til ridning. Landzonebestemmelserne (planlovens §
37) giver faktisk ret til at tage landbrugsbygninger, der ikke længere (efter
mindst 5 år) er nødvendige for driften af landbruget, i brug til f.eks. en mindre
håndværks- eller industrivirksomhed, butik, en bolig eller lager- og kontorformål.
En ridehal hører imidlertid ikke ind under denne type virksomhed.
Myndighedspassivitet
Når det gælder jeres henvisning til sagen om virksomhedsdrift og
myndighedspassivitet, er det vores opfattelse, at sagen ikke er sammenlignelig
med jeres. I den nævnte sag gik der 5 år før kommunen traf en afgørelse, og i
denne, aktuelle sag er der gået 1 år og 10 måneder fra vi i november 2012 fik
kendskab til den ulovlige anvendelse og tilbygningerne og til vi skriver til ejer,
Henrik Hattel, i september 2014 om at du skal søge de ulovlige forhold
lovliggjort.
Klageadgang
I kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på
kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med fredag,
den 13. november 2015.
Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og
Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside.
Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har
klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer det.
Klageberettigede er:







Enhver med retlig interesse i sagen
Modtageren af afgørelsen
Ejeren af ejendommen
Offentlige myndigheder
Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af
natur og miljø
Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige
rekreative interesser.
Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget
til at klage.
Til klageberettigede
Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for
ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til
kommunen.
Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende
alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.
Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.
11
Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning,
når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er
modtaget rettidigt.
Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside
www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis
medhold i klagen.
En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder
fra datoen for afgørelsen.
Har I spørgsmål til afgørelsen, sagen eller lovgivningen, er I velkomne til at
kontakte mig.
Med venlig hilsen
Mette Thorsen
Arkitekt
Kopi til
Formand for udvalget for Teknik, Miljø og Klima, Johannes Hecht-Nielsen
Foreninger:
Danmarks Naturfredningsforening: [email protected] [email protected] [email protected]
[email protected]
Dansk Ornitologisk Forening: [email protected]
[email protected]
Dansk Botanisk Forening:
[email protected] og nbu@sj_botaniskforening.dk
Friluftsrådet: [email protected]
Danmarks Fritidsfiskerforbund
[email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund
[email protected], [email protected],
Myndigheder:
Helsingør Kommunes Museer: [email protected]
Museum Nordsjælland: [email protected]
Kulturstyrelsen: [email protected]
Naturstyrelsen Centralt: [email protected]
12
13
14
15
16
17
Oversigt over partssvar og vores bemærkninger
Partshøringssvar 31. august 2015
Vurderinger, landskab og kulturmiljø
…”når en kommune skriver ordet ”vurdering” så
kan der stå næsten hvad som helst ”.
”store dele af Helsingør Kommune er udpeget
som bevaringsværdigt landskab [… ] med så
massiv en udpegning synes begrebet særligt
værdifuldt landskab at være udvandet”
Vores bemærkninger
Helsingør Kommunes landskabsanalyse er en del af
Kommuneplan 2013. Efter planlovens § 11a stk. 1 nr.
16 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for
”sikring af landskabelige bevaringsværdier og
beliggenheden af områder med landskabelig værdi,
herunder større, sammenhængende landskaber.”
Kommunerne er forpligtet til at vedtage retningslinjer
efter statslige interesser.
Ved landzonebehandling skal vi dels foretage
vurderinger i forhold til love og paragraffer og dels en
begrebsvurdering efter et skøn. Skønnet foretages bl.a.
med udgangspunkt i kommunens landskabsanalyse.
Udpegningen sker efter statslige interesser (§ 11 i
planloven). Landskabsanalysen differentierer
landskaberne i 7 hovedkategorier og nuancerer hver af
disse i op til 5 enkeltområder, som hver har sine
særlige karakteristika.
”Der er ikke i Helsingør Kommune udpeget
kulturmiljøer”.
Der er i kommuneplanen udpeget særligt værdifulde
kulturmiljøer (se historisk kort herunder). Ligesom
landskaber er de udpeget på baggrund af udmelding
om statslige interesser. Plejelt er således
kulturhistorisk interesseområde – kulturmiljø. Selve
landsbyen er nært kulturmiljø – det vil sige, udpeget
som særlig landsby ifølge melding om statslige
interesser.
”Plejelt beskrives i afslaget som en landsby uden
væsentlige udstykninger, hvilket ikke er korrekt.
Der er på modsatte side af vejen i forhold til
Hammerødgaard udstykket tre grunde, de sidste
så sent som 2005. Endvidere er der på den
sydligste gård etableret campingplads. Ud fra en
samlet oprindelig bebyggelse på 11 husstande,
kan det ikke betegnes som uvæsentligt”.
”Umiddelbart øst for Plejelt er der etableret en
grusgrav. .[…] Af samme årsag er Plejelt ejerlav
ikke uforstyrret”.
Det forhold, at der er sket enkelte udstykninger i
området, og at der er etableret en mindre
campingplads på en af gårdene, medfører ikke, at
kulturmiljøerne bortfalder.
Grusgraven påvirker ikke efter vores opfattelse de
landskabsmæssige eller kulturmiljømæssige værdier og
medfører ikke, at området i sin helhed mister sin
bevaringsværdige status. Grusgravning kan endog ses
som kulturspor.
Erhvervsmæssig nødvendighed
”Der er en driftsmæssig begrundelse, nemlig
driften af hestepension”.
En hestepension er ikke landbrugsdrift, men derimod
et privat hestehold eller hobbybrug, som kræver
landzonetilladelse. Vi gav tilladelse til en hestepension i
18
2005. I modsætning til mere hobbypræget virksomhed,
betragtes stutteri med 5-7 avlshopper som en
landbrugsmæssig virksomhed efter Natur- og
Miljøklagenævnets praksis (NKO 387). Kun hvis der er
tale om et erhvervsmæssigt stutteri, vil en ridehal
kunne være erhvervsmæssigt nødvendig til opdræt og
tilridning af ungheste.
I en sag (NKN-31-00764) om opførelse af en ridehal
udtalte nævnet bl.a.: ”Efter Naturklagenævnets praksis
bør der i værdifulde landskabsområder udvises særlig
tilbageholdenhed med opførelse af nyt byggeri, der
ikke er nødvendigt af hensyn til landbrugserhvervet. I
disse områder bør der normalt ikke gives tilladelse til
opførelse af ridehaller til mindre hestepensioner eller
ejendomme, hvor der holdes heste på hobbybasis”.
Landzonebestemmelser
”Landzonebestemmelsernes overordnede formål
er at hindre spredning af bymæssig bebyggelse i
det åbne land. Det ansøgte kan på ingen måde
karakteriseres som bymæssig, da det kun kan
placeres i landzone”.
Fremgangsmåde
Rådgiver skriver, ”Bygherre henvendte sig til den
sagsbehandler der havde været tilknyttet
ansøgningen om ridehallen og ønskede at
undersøge mulighederne for at få en tilladelse
på trods af afgørelsen fra Natur- og
Miljøklagenævnet. Da hallen også skulle bruges
til maskiner blev det overskriften i stedet for
ridehal”. Endvidere, ”Det var først et par år
senere, at bygherre fik mistanke om, at forløbet
ikke var helt ”efter bogen””.
Ulovlig anvendelse til ridehal
”Der er siden afslaget fra NMKN kommet det
nye, at hallen er placeret anderledes og i
tilknytning til eksisterende bygninger. Denne
placering er valgt efter aftale med Helsingør
Kommunes sagsbehandler”.
Bymæssig skal i denne sammenhæng forstås bredt,
som bygningsmasse i det åbne land. Vi skriver også at,
”Vores vurdering indebærer en nøjere afvejning af
formålet i relation til de planlægningsmæssige hensyn,
og især til landskabspåvirkning og kulturhistoriske
hensyn”. Vi afslår her således en ridehal ikke alene på
grund af en større uønsket bygningsmasse i det åbne
land, men også på baggrund af landskabspåvirkningen
og de kulturhistoriske hensyn.
Tilladelsen til maskinhallen er givet (28. juni 2006) på
baggrund af ansøgningen, herunder en plantegning,
der viser indretningen med plads til maskinerne. En
ridehal fremgår hverken af ansøgningen, sagens
oplysninger eller af tilladelsen til hallen.
I ansøgningen (16. januar 2015) om retlig lovliggørelse
skriver rådgiver selv om den aftale, at det ”nok ikke var
en helt lovlig fremgangsmåde” – og at ejer og ansøger
er enige i, at ”hal og ridebane mangler de nødvendige
tilladelser”. Ejer er således klar over, at anvendelsen til
ridehal ikke er lovlig.
I 2006 søgte ejer om en maskinhal til landbrugsdrift, og
byggeriet blev godkendt som ansøgt. Uanset, at
ridehallen i NKNs afslag havde en anden placering end
den nuværende og godkendte maskinhal, ændrer det
ikke på, at en tilladelse til en ridehal ville være i strid
med nævnets praksis – også selv om der var ansøgt
inden ibrugtagningen til ridehal.
Desuden har den ulovlige brug af hallen til ridning
medført, at der er bygget tilbygninger til hallen, hvor
maskinerne opbevares i stedet for i hallen.
19
Myndighedspassivitet
I rådgivers første ansøgning om lovliggørelse
bliver der gjort opmærksom på, at der er gået 22
måneder fra vi ved et miljøtilsyn får kendskab til
anvendelsen af hallen, og til vi sender ejer et
varsel af påbud. Sagen sammenlignes med en
anden sag i kommunen, hvor NMKN ophævede
kommunens retlige lovliggørelse af en
virksomhed med baggrund i, at kommunen
havde været passiv i 5 år. I det seneste partssvar
skriver rådgiver, at Helsingør Kommune har
udvist myndighedspassivitet i 7 år og 11
måneder, fordi vi efter rådgivers opfattelse siden
et brev med klage fra DN (dateret 20. oktober
2006) skulle have været bekendt med, at hallen
bruges til ridning.
En ”ommer”
”Kort sagt mener vi, at ”udkast til afslag” er en
”ommer””.
Brevet fra DN har ikke givet anledning til, at vi skulle
mistænke ejer for at ville bruge hallen, der var under
opførelse på det tidspunkt, til andet end det, den var
godkendt til, nemlig til maskiner. I hovedtræk kritiserer
brevet kommunen for at have behandlet sagen efter
Bygningsreglement 1995, og for at have godkendt at
selve bygningens areal og volumen skulle være
nødvendige til landbrugsdriften.
Vi får først kendskab til den ulovlige anvendelse ved
miljøtilsynet i 2012. Vi anser ikke begrebet
myndighedspassivitet, for relevant her.
Samlet set finder vi, at der ikke i dette partshøringssvar
er fremkommet nye oplysninger i sagen om
lovliggørelse, der kan medføre et andet resultat end
afslag til tilbygningerne til maskinhallen.
Vi har ændret afgørelsen for så vidt angår ridning i
hallen med tilladelse hertil på vilkår.
20
Historisk kort (1842-1899) med Pejelt landsby (øverste til venstre) og omgivelser. Den røde prik er
Plejeltvej 3, Hammerødgaard,det grønne område viser udpegede kulturmiljøer og blålilla cirkler
markerer udpegede særlige landsbyer.
21