1 Hans Henrik Hattel, ejer af Plejeltvej 3 samt beboere og
Hans Henrik Hattel, ejer af Plejeltvej 3 samt beboere og virksomheder på adressen Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tina Seligmann Petersen, rådgiver, Agrovi 16. oktober.2015 Sendt d.d. til ejer, beboeres og virksomheders ebokse og på e-mail til rådgiver Sagsbeh. Mette Thorsen Tlf. 49282589 [email protected] www.helsingor.dk Sag nr. 12/26492 Landzonetilladelse - til ridning i maskinhal på vilkår Afslag - til tilbygninger Påbud - om at fjerne tilbygninger Matr. nr.: 7 a m.fl., Plejelt By, Tikøb Adresse: Plejeltvej 3, 3230 Græsted Ejendomsnr.:09881-5 Kære Henrik Hattel, Tina Sekjær Hattel, Tina Hattel, Peter Walsøe Scherning (ejer, beboere og brugere) kære Tina Seligmann Petersen (rådgiver) Vi har nu færdigbehandlet jeres ansøgning om lovliggørelse af jeres ulovlige anvendelse af en maskinhal til ridning og de ulovligt opførte tilbygninger til hallen. Jeres seneste bemærkninger i partshøringen indgår i afgørelsen. I kan se en oversigt over jeres bemærkninger og vores kommentarer i skemaet nedenfor. Vi giver jer lovliggørende landzonetilladelse til at bruge hallen til ridning i det omfang den nødvendige opbevaring af maskiner muliggør det. Tilladelsen giver vi på følgende vilkår, at I ophører med ridningen, når der bliver brug for bygningsarealet til driften af landbruget - det vil sige, at så længe hallen bruges helt eller delvist til ridning, kan der ikke opføres yderligere driftsbygninger på ejendommen - dette vilkår tinglyser vi på ejendommen for ejers regning. Landzonetilladelsen offentliggør vi (lovpligtigt) på kommunens hjemmeside. Vi må desværre afslå jer at beholde de ulovligt opførte tilbygninger til hallen, og vi giver jer påbud om at fjerne tilbygningerne til hallen. Fristen for at fjerne tilbygningerne er senest den 4. marts 2016. Vi skal senest den nævnte dato have modtaget dokumentation for, at nedrivningen er foretaget. Vi vil derefter komme på besigtigelse. 1 Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk indendørs anvendelse af maskinhallen til ridning, i det omfang nødvendig opbevaring af maskinerne tillader det, har ingen konsekvens for de fysiske omgivelser, og påvirker derved ikke det værdifulde landskab og kulturmiljø væsentligt i og med at tilbygningerne fjernes, friholdes området for unødig bygningsmasse, der påvirker det værdifulde landskab negativt, fordi den eksisterende maskinhal således uændret beholder samme omfang og volumen, som oprindelig ansøgt og godkendt. Afgørelsen er truffet efter Landzonebestemmelserne (planlovens § 35 stk. 1) Klageadgang er fastlagt i planlovens § 58 stk. 1, nr. 1 (se nedenfor) Den overtrådte bestemmelse er planlovens § 35 stk. 1 Vi skal som myndighed sikre, at bygninger og arealanvendelser har de fornødne tilladelser(planlovens § 51 stk. 5) Du skal som ejer sørge for, at bygninger og arealanvendelser er lovlige ved tilladelser (planlovens § 63 stk. 1) I har ret til at klage over tilladelse, afslag og påbud (planlovens § 58 stk. 1, nr. 1) Hvis du ikke efterkommer påbuddet om at fjerne de ulovligt opførte tilbygninger inden den fastsatte frist, vil sagen uden yderligere varsel overgå til politiet (der kan i givet fald blive tale om straf efter planlovens § 64 stk. 1, nr. 2 og 4, og tvangsbøder efter retsplejelovens § 997 stk. 3 indtil forholdet er bragt i orden). Lovgivningen Landzonebestemmelserne Bestemmelsen i planlovens § 35 indebærer at tiltag, der ikke er nødvendige for landbrugsdrift, kræver tilladelse. Anvendelse af bygninger til en virksomhed, der ikke har jordbrugsformål, men er til privat brug som her, ridehal (i forbindelse med en hestepension), kræver landzonetilladelse. Tilbygningerne, der er opført som følge af den ulovlige anvendelse af landbrugsbygningen og uden forudgående anmeldelse eller godkendelse, kræver landzonetilladelse. I og med, at hverken anvendelsen eller tilbygningerne er ansøgt på forhånd, kræver begge dele efterfølgende lovliggørende landzonetilladelse. Landzonebestemmelsernes overordnede planmæssige formål er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Vores vurdering indebærer en nøjere afvejning af formålet i relation til de planlægningsmæssige hensyn, og især til landskabspåvirkning og kulturhistoriske hensyn. Når vi vurderer, om vi kan give en lovliggørende landzonetilladelse, skeler vi til, om vi ville have kunnet give tilladelsen, hvis I havde søgt, inden I tog maskinhallen i brug til ridning, og inden I opførte tilbygningerne til hallen. 2 Luftfoto 2014, der viser det firelængede gårdsanlæg, maskinhallen, der ulovligt er blevet brugt til ridning ses med rød streg, og de ulovligt opførte tilbygninger med gul streg. Kommuneplan, landskab og kulturmiljø Som implementering af de statslige interesser (Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011) er ejendommen i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab og kulturmiljø. Plejelt er udpeget som særlig landsby. Indenfor de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Landskabs- og kulturværdierne Plejelt ejerlav er en del af bakkelandskabet ovenfor Esrum Sø, som er særligt karakteristisk med hensyn til små velbevarede landsbyer, der ligger spredt på bakkerne mellem skove og små bevoksninger. Landsbyerne er åbne og grønne, og hvad struktur angår, er de velbevarede og uden væsentlige udstykninger. Landskabet er derfor ikke ændret afgørende siden middelalderen og udskiftningerne i 1780’erne. Landsbyerne her i området er vurderet som særligt sårbare overfor tiltag, der bryder med det oprindelige bebyggelsesmønster. I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri og anlæg skal ske på baggrund af en lokalplan. Landsbyen er en vejrækkelandsby der ligger i et stærkt kuperet terræn, der falder mod vest. Landsbyen består af gårde blandet med gadehuse og nyere villabebyggelse, og der er dyrket mark helt til frem til vejen gennem byen. 3 I den konkrete vurdering af placering og udformning af nye bygninger og anlæg bør indgå hensyn til de særlige og karakteristiske kulturhistoriske træk og bebyggelsesmønstre. Før vi tillader projekter i landzonen skal vi også vurdere, om de har afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Praksis og vejledning Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis skal der sædvanligvis være mindst 5-7 avlshopper i et stutteri, for at man kan tale om en erhvervsmæssig nødvendig ridehal, der kan opføres uden landzonetilladelse. En ridehal, der - som her - ikke er erhvervsmæssigt nødvendig, men anvendes til privat hestehold eller hobbybrug, kræver landzonetilladelse (planlovens § 35). Natur- og Miljøklagenævnets praksis er restriktiv, når der er tale om ridehaller, som ønskes opført i områder med særlige landskabelige værdier, og udenfor disse områder er nævnet generelt tilbageholdende overfor ridehaller til privat brug (NoMo 113). Baggrunden er, at tilladelser til ridehaller til privat brug på mindre landbrugsejendomme på længere sigt ville medføre en forholdsvis stor og uønsket bygningsmasse i det åbne land. Miljøministeriets landsplanafdelings (nu Naturstyrelsens) vejledning om landzoneadministration (2002, s. 65) fastsætter tilsvarende, at opførelse af bygninger til virksomheder af ikke jordbrugsmæssig karakter - dvs. bygninger der ikke har jordbrugsformål for øje, som f.eks. en ridehal - altid kræver landzonetilladelse. Ved behandling af den konkrete ansøgning skal der lægges særligt vægt på beskyttelse af rekreative områder og naturområder. Projektet og ejendommen I har søgt om lovliggørende landzonetilladelse til at ændre den 800 m2 store maskinhal på jeres ejendom til en ridehal, og desuden om lovliggørelse af ulovligt opførte tilbygninger på ca. 300 m2 til maskiner, hestetrailer mv. Ejendommen er på ca. 13,8 ha. og har landbrugspligt. Bygningerne udgør et oprindeligt firlænget gårdsanlæg, som er bevaringsværdigt med SAVE værdien 4. Stuehuset på 201 m² er opført 1850, en af længerne indeholder en indbygget garage, 2 længer er opført i 1870 og rummer værksted, stald og hestepension og endelig er en lade på 190 m² opført i 1915 i forlængelse af den sydlige længe af gården. Ejendommen har landzonetilladelse til at drive hestepension for 9 heste. I ønsker, at kommunen skal godkende anvendelsen af hallen til ridning, og begrunder det bl.a. med at vi har været vidende om anvendelsen gennem længere tid. I har skrevet, at I for så vidt angår tilbygningerne ønsker at afvente udfaldet af afgørelsen om hallen og i første partshøring, at I på sigt vil erstatte dem med en ny overdækning på 320 m². I skriver, at en sagsbehandler havde aftalt med jer, at ridehallen kunne opnås ved at anmelde en maskinhal, men at det nok ikke var en helt lovlig fremgangsmåde, og at de nødvendige tilladelser derfor mangler. I har endelig 4 anført, at den daværende udvalgsformand oplyste, at I efter 5 år kunne søge om ændret anvendelse. I skriver også, at kommunen ikke længere har mulighed for at håndhæve loven i dette tilfælde, fordi vi efter jeres opfattelse har udvist myndighedspassivitet, og I henviser til en anden sag, hvor kommunen traf en afgørelse med afslag til en virksomhed, og NMKN ophævede afgørelsen på grund af myndighedspassivitet. Foto fra besigtigelsen den 11. november 2014, der viser, at maskinhallen er tom for maskiner. Sagens opståen og historik Bygningen, der nu bruges til ridehal, er oprindelig opført efter kommunens godkendelse (28. juni 2006) af et maskinhus på 800 m². Året før, i 2005, havde ejer Henrik Hattel, søgt om landzonetilladelse til at opføre en ridehal og en hestepension på i alt 1000 m², og fik kommunens landzonetilladelse den 23. august 2005. Danmarks Naturfredningsforening klagede til NMKN over tilladelsen, og nævnet ændrede med afgørelse af 11. maj 2006 kommunens tilladelse til ridehal til et afslag. (Se afgørelsen, som er kopieret ind nedenfor i brevet her). Tilladelsen til hestepensionen i de eksisterende vestlige og sydlige længer af hovedejendommen blev ikke påklaget, og heller ikke ændret af nævnet. Ejendommen har derfor i dag en tilladelse til at drive hestepension til 9 heste. 5 Foto fra besigtigelsen, der viser tilbygningerne til hallen. Baggrund for den nuværende sag På baggrund af et miljøtilsyn på ejendommen den 19. november 2012, hvor det fremgik, at maskinhuset på ejendommen var taget i brug som ridehal, henvendte vi os til jer den 23. september 2014 med partshøring og påbudsvarsel om, at brugen af maskinhuset er ulovlig, og at 2 tilbygninger til maskinhuset var ulovligt opført. Tilbygningerne så vi, da vi i forbindelse med sagen om maskinhuset undersøgte ejendommen, og gennemgik kommunens luftfotos. Henrik Hattel svarede den 20. oktober 2014 med redegørelse for, at hallen bruges til ridning, at den ene tilbygning blev opført som læskur for heste i 2008, og at den anden blev opført i stedet for den plads til maskiner som gik tabt, da en lade væltede i stormen i februar 2011. Du søger om lovliggørelse af anvendelsen til ridehal, og samtidig om tilladelse til at opføre 320 m 2 halvtag på vestsiden af hallen, der hvor tilbygningerne er nu. Du har også nævnt ønske om nedrivning af en lade på 190 m². Hvis du vil gå videre med en konkret ansøgning om nedrivningstilladelse, skal du gå ind og søge online via Byg og Miljø. Besigtigelse Med henblik på vurdering af mulighederne for lovliggørende landzonetilladelse til hal og tilbygninger besigtigede vi sammen med jer, ejer Henrik Hattel, og rådgiver Tina Seligmann Petersen ejendommen den 11. november 2014. Her så vi, at hallen er tom for maskiner, og Henrik Hattel bekræftede, at du bruger den til ridehal. Vi så også, at de ulovligt opførte tilbygninger til hallen husede en del store landbrugsmaskiner og køretøjer til hestetransport. Ved besigtigelsen fortalte I, at I ønsker at bygge yderligere til på maskinhuset, så tilbygningerne vil udgøre et samlet areal på 320 m2. 6 Foto fra besigtigelsen - maskiner i tilbygningerne til hallen. Foto fra besigtigelsen – maskiner i tilbygningerne til hallen 7 Partshøring og ansøgning Vi skrev til jer den 10. december 2014 med en ny partshøring og et nyt varsel af påbud om lovliggørelse - denne gang om alle de ulovlige forhold: Anvendelsen af maskinhallen som ridehal, tilbygningerne, ridebanen og brændeskurene. Vi modtog den 19. januar 2015 ansøgning om lovliggørelse fra ejers rådgiver, Tina Seligmann Petersen, Agrovi, for så vidt angår maskinhallens anvendelse til ridehal med baggrund i at kommunen efter jeres opfattelse har kendt til brugen af hallen til ridning, udvist myndighedspassivitet, og nu tabt retten til at håndhæve loven. Tilbygningerne ville I vente med. Vi har i separat afgørelse med brev af 25. juni 2015 givet lovliggørende landzonetilladelse til at beholde ridebanen på vilkår og 50 m² brændeskur. Seneste partshøring Vi sender den 25. juni 2015 vores udkast til en afgørelse i partshøring hos jer, som ikke tidligere havde været hørt, så alle der kan være berørt, har mulighed for at komme med bemærkninger, inden vi træffer den endelige afgørelse. Udkastet var afslag på lovliggørende landzonetilladelse til at bruge maskinhallen til ridning og afslag til at beholde de ulovligt opførte tilbygninger. Som partssvar skriver Tina Seligmann Petersen, Agrovi, den 31. august bemærkninger til os med kopi til udvalget for Miljø, Teknik og Klima. Jeres bemærkninger og vores kommentarer til dem har vi skrevet ind i en oversigt på skemaform nedenfor. Sammenligning med anden sag (NMK-33-00719) I henviser (31. august) til en afgørelse fra NMKN af 13. december 2012 i en sag om virksomhedsdrift på en anden ejendom i landzone i Helsingør Kommune. I den pågældende sag havde ejeren i 2004 på baggrund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) om salg og reparation af plæneklippere på ejendommen søgt om dispensation fra en lokalplan til at måtte drive erhverv i et boligområde. Kommunen gav afslag i 2009 – 5 år senere. NMKN ophævede afslaget og fandt, at der forelå myndighedspassivitet, således, at kommunen var afskåret fra at kræve virksomheden bragt til ophør. Høring Vi har ikke sendt landzonetilladelsen i nabohøring, idet vi vurderer, at den betingede brug af hallen til ridning ikke påvirker naboerne, og nedrivningen af tilbygningerne ikke er til ugunst for de omkringboende. Der har ikke siden hallens opførelse været henvendelser fra naboer om ridning. Vurdering og afvejning Vi vurderer, at en hestepension med 9 bokse, som i jeres tilfælde, ikke berettiger en ridehal. Der er her tale om andet erhverv eller hobbybrug i landzonen, som kræver landzonetilladelse. På baggrund af de statslige interesser er Plejelt ejerlav i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab og kulturmiljø. Plejelt er udpeget som særlig landsby. Området med bakkelandsbyerne ovenfor Esrum Sø er karakteristisk for små landsbyer på bakkede flader mellem skove og bevoksninger. Landsbyerne er åbne og grønne. I dag er mange af ejendommene drevet som fritidslandbrug med hobbyhestehold. 8 Plejelt ejerlav er et forholdsvis uforstyrret beskyttet landskab med kulturmiljøværdier og landsbyen Plejelt er - også med baggrund i de statslige interesser - udpeget som særlig landsby. Det indebærer, at ejendommene i og omkring Plejelt landsby er sårbare med hensyn til nyt byggeri, ikke mindst på de åbne dyrkningsflader. Det er vores vurdering, at det forstyrrer oplevelsen af det karakteristiske landskab med de åbne dyrkningsflader, der nogle steder går helt ind i landsbyen, hvis der bliver bygget store ridehaller, der ikke har med landbruget at gøre. Det påvirker landskabsværdierne og det særlige kulturhistoriske bebyggelsesmønster negativt, at der bliver bygget på dyrkningsfladerne. Det er vores vurdering at bebyggelsesstrukturen bliver brudt af, at der foruden selve hallen er bygget tilbygninger på den. Tilbygningerne får bygningsvoluminet til at fremstå voldsomt stort i forhold til landbyens generelt små gårde. I NMKN’s afgørelse (2006) blev der bl.a. lagt vægt på, at Nordsjælland rummer store rekreative værdier, og der er potentielt et stort pres på at få lov til at opføre ridehaller i området. Der er fortsat et pres i landzonen om tilladelser til at opføre ridehaller. Nævnet vurderede i afgørelsen, at der i disse områder normalt ikke børe gives tilladelse til opførelse af ridehaller til mindre hestepensioner eller til ejendomme, hvor der holdes heste på hobbybasis. Nævnet fandt, at tilladelse til ridehallen ville påvirke landskabet negativt. Ridning i hallen Det er vores vurdering, at der i denne sag ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde, at vi skal ændre på nævnets afslag til en ridehal på ejendommen. Selv om ridehallen i den pågældende sag havde en anden beliggenhed mod nord på grunden, og længere væk fra gårdsanlægget, end den nuværende godkendte landbrugsbygning, berettiger maskinhallens nuværende beliggenhed ikke et statusskift til ridehal. Vi ville ikke i 2006 (hallen), 2008 eller 2011 (tilbygningerne) have givet landzonetilladelse, hvis der var blevet søgt om opførelse af tilbygningerne og statusændring af hallen til ridehal. Der ville ikke have været en umiddelbar ret til ridehal, og en tilladelse ville tilsidesætte de landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og kulturhistoriske hensyn, som loven har til hensigt at varetage. Ligesom det ville være i strid med sædvanlig praksis. I vores samlede vurdering indgår også, hvilken betydning afgørelsen kan få for lignende sager. En tilladelse ville i dette tilfælde betyde, at andre, lignende ansøgninger om landzonetilladelse til opførelse af nye ridehaller eller konvertering af maskinhaller til ridehaller skulle imødekommes. På sigt vil flere, store bygninger til ridehaller kunne give en stærkt negativ påvirkning af landskabet og det værdifulde kulturmiljø i og omkring Plejelt landsby og i kommunens generelt. Helsingør Kommune har efter jeres seneste partssvar genovervejet sagen, og finder, at ridning i hallen i det omfang, pladskravet til maskiner tillader det, ikke påvirker omgivelserne, det værdifulde landskab og kulturmiljøet negativt. Ridning i den eksisterende hal under forudsætning af, at tilbygningerne fjernes og på vilkår, at ridningen ophører, når maskinerne kræver bygningsarealet, medfører ikke i sig selv nogen bygningsmæssig eller visuel ændring i området. 9 Hallen skifter hermed ikke funktion, og er fortsat en maskinhal som oprindelig ansøgt og godkendt. Herved sikrer vi, at der i fremtiden er en landbrugshal til driften af ejendommen. Således vil en landzonetilladelse til at benytte maskinhallen til ridning i fritidsøjemed ikke bevirke, at der i fremtiden bliver behov for nye landbrugsbygninger i det værdifulde landskab. Aktiviteten har ikke betydning for dyrearter, der er omfattet af habitatdirektivet. Samlet set og med baggrund i ovenstående vurderinger, giver vi således lovliggørende landzonetilladelse (planlovens § 35 stk. 1) til aktiviteten ridning med tinglyst vilkår (for ejers regning) om, at ridning kan foregå i hallen i det omfang, den ikke skal benyttes til driften af landbruget. Landzonetilladelsen offentliggør vi (lovpligtigt) på kommunens hjemmeside. Tilbygningerne Uanset at I ikke ønsker tilbygningerne behandlet, skal vi som myndighed sikre, at bygninger og arealanvendelser har de fornødne tilladelser, og derfor træffer vi i denne sammenhæng også afgørelse om tilbygningerne. Samlet set finder vi ikke, at der i partssvaret er nye oplysninger, der kan føre til en tilladelse til tilbygningerne. Maskinhuset rummer kapacitet til maskiner til landbruget, og tilbygningerne til hallen er derfor ikke nødvendige til landbrugets drift – såfremt hallen ikke bruges til ridning, kan maskinerne være i hallen. Ridning i hallen berettiger ikke de ulovligt opførte tilbygninger, og de ekstra bygninger på i alt ca. 300 m² skaber en negativ påvirkning af landskabet. Vi vurderer, at de store voluminer, der kan ses fra vejen og området, forstyrrer oplevelsen af landskabet og kulturværdierne i og omkring Plejelt. Der kunne desuden ved en lovliggørende tilladelse opstå en forventning om tilladelser til lignende byggerier i området. Hvis der var blevet søgt om det inden I opførte tilbygningerne, ville vi ikke have givet landzonetilladelse så længe hallen blev brugt til ridning, og vi ville have vurderet, at maskinerne skulle være i hallen i stedet. En lovliggørende landzonetilladelse til at beholde tilbygningerne ville derfor medføre en tilsidesættelse af de landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og kulturhistoriske hensyn, som loven har til hensigt at varetage. Samlet set og med baggrund i ovenstående vurderinger, og i at der ikke er kommet nye oplysninger, som kan ændre denne vurdering, giver vi afslag til at beholde tilbygningerne og påbud om at fjerne dem. Øvrige bemærkninger og kommentarer For så vidt angår jeres beskrivelse af, at det var aftalt med kommunen, at maskinhallen skulle bruges til ridning efter godkendelse, har I ikke sendt os dokumentation herfor, ligesom vi heller ikke i kommunens arkiver kan finde nogen dokumentation for en sådan aftale. 10 Vi har heller ingen dokumentation for jeres bemærkning om, at udvalgsformanden efter jeres opfattelse skulle have oplyst, at I efter 5 år kunne søge om at anvende hallen til ridning. Landzonebestemmelserne (planlovens § 37) giver faktisk ret til at tage landbrugsbygninger, der ikke længere (efter mindst 5 år) er nødvendige for driften af landbruget, i brug til f.eks. en mindre håndværks- eller industrivirksomhed, butik, en bolig eller lager- og kontorformål. En ridehal hører imidlertid ikke ind under denne type virksomhed. Myndighedspassivitet Når det gælder jeres henvisning til sagen om virksomhedsdrift og myndighedspassivitet, er det vores opfattelse, at sagen ikke er sammenlignelig med jeres. I den nævnte sag gik der 5 år før kommunen traf en afgørelse, og i denne, aktuelle sag er der gået 1 år og 10 måneder fra vi i november 2012 fik kendskab til den ulovlige anvendelse og tilbygningerne og til vi skriver til ejer, Henrik Hattel, i september 2014 om at du skal søge de ulovlige forhold lovliggjort. Klageadgang I kan klage over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med fredag, den 13. november 2015. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen Modtageren af afgørelsen Ejeren af ejendommen Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. 11 Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Har I spørgsmål til afgørelsen, sagen eller lovgivningen, er I velkomne til at kontakte mig. Med venlig hilsen Mette Thorsen Arkitekt Kopi til Formand for udvalget for Teknik, Miljø og Klima, Johannes Hecht-Nielsen Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening: [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Dansk Ornitologisk Forening: [email protected] [email protected] Dansk Botanisk Forening: [email protected] og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet: [email protected] Danmarks Fritidsfiskerforbund [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected], [email protected], Myndigheder: Helsingør Kommunes Museer: [email protected] Museum Nordsjælland: [email protected] Kulturstyrelsen: [email protected] Naturstyrelsen Centralt: [email protected] 12 13 14 15 16 17 Oversigt over partssvar og vores bemærkninger Partshøringssvar 31. august 2015 Vurderinger, landskab og kulturmiljø …”når en kommune skriver ordet ”vurdering” så kan der stå næsten hvad som helst ”. ”store dele af Helsingør Kommune er udpeget som bevaringsværdigt landskab [… ] med så massiv en udpegning synes begrebet særligt værdifuldt landskab at være udvandet” Vores bemærkninger Helsingør Kommunes landskabsanalyse er en del af Kommuneplan 2013. Efter planlovens § 11a stk. 1 nr. 16 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for ”sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.” Kommunerne er forpligtet til at vedtage retningslinjer efter statslige interesser. Ved landzonebehandling skal vi dels foretage vurderinger i forhold til love og paragraffer og dels en begrebsvurdering efter et skøn. Skønnet foretages bl.a. med udgangspunkt i kommunens landskabsanalyse. Udpegningen sker efter statslige interesser (§ 11 i planloven). Landskabsanalysen differentierer landskaberne i 7 hovedkategorier og nuancerer hver af disse i op til 5 enkeltområder, som hver har sine særlige karakteristika. ”Der er ikke i Helsingør Kommune udpeget kulturmiljøer”. Der er i kommuneplanen udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer (se historisk kort herunder). Ligesom landskaber er de udpeget på baggrund af udmelding om statslige interesser. Plejelt er således kulturhistorisk interesseområde – kulturmiljø. Selve landsbyen er nært kulturmiljø – det vil sige, udpeget som særlig landsby ifølge melding om statslige interesser. ”Plejelt beskrives i afslaget som en landsby uden væsentlige udstykninger, hvilket ikke er korrekt. Der er på modsatte side af vejen i forhold til Hammerødgaard udstykket tre grunde, de sidste så sent som 2005. Endvidere er der på den sydligste gård etableret campingplads. Ud fra en samlet oprindelig bebyggelse på 11 husstande, kan det ikke betegnes som uvæsentligt”. ”Umiddelbart øst for Plejelt er der etableret en grusgrav. .[…] Af samme årsag er Plejelt ejerlav ikke uforstyrret”. Det forhold, at der er sket enkelte udstykninger i området, og at der er etableret en mindre campingplads på en af gårdene, medfører ikke, at kulturmiljøerne bortfalder. Grusgraven påvirker ikke efter vores opfattelse de landskabsmæssige eller kulturmiljømæssige værdier og medfører ikke, at området i sin helhed mister sin bevaringsværdige status. Grusgravning kan endog ses som kulturspor. Erhvervsmæssig nødvendighed ”Der er en driftsmæssig begrundelse, nemlig driften af hestepension”. En hestepension er ikke landbrugsdrift, men derimod et privat hestehold eller hobbybrug, som kræver landzonetilladelse. Vi gav tilladelse til en hestepension i 18 2005. I modsætning til mere hobbypræget virksomhed, betragtes stutteri med 5-7 avlshopper som en landbrugsmæssig virksomhed efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis (NKO 387). Kun hvis der er tale om et erhvervsmæssigt stutteri, vil en ridehal kunne være erhvervsmæssigt nødvendig til opdræt og tilridning af ungheste. I en sag (NKN-31-00764) om opførelse af en ridehal udtalte nævnet bl.a.: ”Efter Naturklagenævnets praksis bør der i værdifulde landskabsområder udvises særlig tilbageholdenhed med opførelse af nyt byggeri, der ikke er nødvendigt af hensyn til landbrugserhvervet. I disse områder bør der normalt ikke gives tilladelse til opførelse af ridehaller til mindre hestepensioner eller ejendomme, hvor der holdes heste på hobbybasis”. Landzonebestemmelser ”Landzonebestemmelsernes overordnede formål er at hindre spredning af bymæssig bebyggelse i det åbne land. Det ansøgte kan på ingen måde karakteriseres som bymæssig, da det kun kan placeres i landzone”. Fremgangsmåde Rådgiver skriver, ”Bygherre henvendte sig til den sagsbehandler der havde været tilknyttet ansøgningen om ridehallen og ønskede at undersøge mulighederne for at få en tilladelse på trods af afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Da hallen også skulle bruges til maskiner blev det overskriften i stedet for ridehal”. Endvidere, ”Det var først et par år senere, at bygherre fik mistanke om, at forløbet ikke var helt ”efter bogen””. Ulovlig anvendelse til ridehal ”Der er siden afslaget fra NMKN kommet det nye, at hallen er placeret anderledes og i tilknytning til eksisterende bygninger. Denne placering er valgt efter aftale med Helsingør Kommunes sagsbehandler”. Bymæssig skal i denne sammenhæng forstås bredt, som bygningsmasse i det åbne land. Vi skriver også at, ”Vores vurdering indebærer en nøjere afvejning af formålet i relation til de planlægningsmæssige hensyn, og især til landskabspåvirkning og kulturhistoriske hensyn”. Vi afslår her således en ridehal ikke alene på grund af en større uønsket bygningsmasse i det åbne land, men også på baggrund af landskabspåvirkningen og de kulturhistoriske hensyn. Tilladelsen til maskinhallen er givet (28. juni 2006) på baggrund af ansøgningen, herunder en plantegning, der viser indretningen med plads til maskinerne. En ridehal fremgår hverken af ansøgningen, sagens oplysninger eller af tilladelsen til hallen. I ansøgningen (16. januar 2015) om retlig lovliggørelse skriver rådgiver selv om den aftale, at det ”nok ikke var en helt lovlig fremgangsmåde” – og at ejer og ansøger er enige i, at ”hal og ridebane mangler de nødvendige tilladelser”. Ejer er således klar over, at anvendelsen til ridehal ikke er lovlig. I 2006 søgte ejer om en maskinhal til landbrugsdrift, og byggeriet blev godkendt som ansøgt. Uanset, at ridehallen i NKNs afslag havde en anden placering end den nuværende og godkendte maskinhal, ændrer det ikke på, at en tilladelse til en ridehal ville være i strid med nævnets praksis – også selv om der var ansøgt inden ibrugtagningen til ridehal. Desuden har den ulovlige brug af hallen til ridning medført, at der er bygget tilbygninger til hallen, hvor maskinerne opbevares i stedet for i hallen. 19 Myndighedspassivitet I rådgivers første ansøgning om lovliggørelse bliver der gjort opmærksom på, at der er gået 22 måneder fra vi ved et miljøtilsyn får kendskab til anvendelsen af hallen, og til vi sender ejer et varsel af påbud. Sagen sammenlignes med en anden sag i kommunen, hvor NMKN ophævede kommunens retlige lovliggørelse af en virksomhed med baggrund i, at kommunen havde været passiv i 5 år. I det seneste partssvar skriver rådgiver, at Helsingør Kommune har udvist myndighedspassivitet i 7 år og 11 måneder, fordi vi efter rådgivers opfattelse siden et brev med klage fra DN (dateret 20. oktober 2006) skulle have været bekendt med, at hallen bruges til ridning. En ”ommer” ”Kort sagt mener vi, at ”udkast til afslag” er en ”ommer””. Brevet fra DN har ikke givet anledning til, at vi skulle mistænke ejer for at ville bruge hallen, der var under opførelse på det tidspunkt, til andet end det, den var godkendt til, nemlig til maskiner. I hovedtræk kritiserer brevet kommunen for at have behandlet sagen efter Bygningsreglement 1995, og for at have godkendt at selve bygningens areal og volumen skulle være nødvendige til landbrugsdriften. Vi får først kendskab til den ulovlige anvendelse ved miljøtilsynet i 2012. Vi anser ikke begrebet myndighedspassivitet, for relevant her. Samlet set finder vi, at der ikke i dette partshøringssvar er fremkommet nye oplysninger i sagen om lovliggørelse, der kan medføre et andet resultat end afslag til tilbygningerne til maskinhallen. Vi har ændret afgørelsen for så vidt angår ridning i hallen med tilladelse hertil på vilkår. 20 Historisk kort (1842-1899) med Pejelt landsby (øverste til venstre) og omgivelser. Den røde prik er Plejeltvej 3, Hammerødgaard,det grønne område viser udpegede kulturmiljøer og blålilla cirkler markerer udpegede særlige landsbyer. 21
© Copyright 2024