10 qp Nr. 1 I 2015 KN Machines videreføres fra Hinnerup KN Machines-navnet videreføres pr. årsskiftet i en ny konstellation fra Hinnerup. Fire af de hidtidige medarbejdere, anført af Karsten Møller Nielsen, fortsætter. Af John Nyberg [email protected] Ændret er den fysiske adresse, der er rykket fra Silkeborg, og CVR-nummeret, mens øvrige kontaktdata også fremadrettet er de samme som hidtil, oplyser Karsten Møller Nielsen, der glæder sig over at også Ronni Kristensen, Brian D. Henriksen og Claus V. Frederiksen er kommet med i det nye setup. Det hidtidige selskab er ved dekret pr. 7. januar fra skifteretten i Viborg erklæret konkurs, mens et nyt selskab har købt navn og rettigheder fra det hidtidige KN Machines. KN Machines, der har rødder tilbage til 2000, vil ifølge et skriv til kundekredsen fremadrettet handle fra et professionelt miljø for leverandører af industrimaskiner placeret i Hinnerup, tæt ved motorvejen. "Virksomhedens pipeline har aldrig været større, og med stærke agenturer ser vi Hinnerup-faciliteterne hvor KN Machines har indrettet sig i et par kontorer. meget lyst på fremtiden," hedder det videre i skrivelsen fra Hinnerup-selskabet, der er etableret pr. årsskiftet. Karsten Møller Nielsen understreger, at der er op- bakning fra blandt andet tyrkiske Ermaksan om at fortsætte samarbejdet og venter i nær fremtid også at få yderligere et par af de hidtidige agenturer på plads. Kapema og Robma udvider igen Pr. årsskiftet har Kapema i Thisted og servicefirmaet Robma med domicil i Odder overtaget 2/3 af anparterne i JM Maskiner ApS i Mariager. Den fortsatte medindehaver af JM Maskiner, John Møller, får tilført ekspertise inden for maskinservice og installation. John Møller vil også fortsat være medindehaver af virksomheden med en andel på 1/3. Robma-direktør Torben Daugaard udtrykker tilfreds- hed med opkøbet af virksomheden, der tilfører konstellationen yderligere kapacitet inden for servicering og salg af maskiner til metalindustrien. Kapema har med dette sidste tiltag fået opbygget en gruppe af servicevirksomheder, således at firmaets me- get store produktportefølje kan serviceres af topprofessionelle specialister, uanset opgavens omfang. Sortimentet tilbydes kunderne i en bredde, som også fordrer at selskabet kan supplere salget af maskiner med service i eget regi, fastslår direktør i Kapema, Peter Mortensen. Kapema har gennem de senere år udviklet sig til en af landets større forhandlere af maskiner til metalindustrien, og repræsenterer en række europæiske og oversøiske producenter. jn Kapema-direktør Peter Mortensen glæder sig over, sammen med Robma, at have overtaget 2/3 af JM Maskiner.
© Copyright 2024