Ledelsesassistent med fokus på kommunikation

Ledelsesassistent med fokus på kommunikation
Vi søger en alsidig og engageret medarbejder til administrationen på Vesterbro til primært
at servicere vores ledelse og bestyrelser.
Din hverdag bliver præget af varierede opgaver, der kræver selvstændigt initiativ og tæt
samarbejde med dine kollegaer i administrationen og ledelsen. Du vil endvidere få en tæt
kontakt til vores organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelser. Stillingen indeholder
både selvstændige og mere rutineprægede opgaver. Du må påregne flere aftenmøder, da
vi arbejder med frivillige beboerrepræsentanter.












Ansvar
Kommunikation og information internt og eksternt for ledergruppen, organisationsog afdelingsbestyrelser m.v.
Udvikling og modernisering af ledelsesinformation til hjemmeside, intranet,
beboernet, sociale medier, rapporter samt informationsblade og breve
Koordinering af og udarbejdelse af ledelsesrapporter og præsentationer til
bestyrelse, virksomhedsnævn, informationsmøder m.v.
Arbejdsopgaver
Udarbejdelse af indkaldelser, dagsordener, materialer m.v. til repræsentantskab,
bestyrelse og beboermøder
Referatskrivning fra møder og opfølgning på ledelsesbeslutninger
Udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg til ledelsesgruppen og bestyrelsen
Servicering af ledergruppen, organisations- og afdelingsbestyrelser samt udvalg
Udarbejdelse og udvikling af politikker, retningslinjer og forretningsgangsbeskrivelser
Udarbejdelse og ajourføring af repræsentantskabs-, bestyrelses- og
personalekartoteker m.v.
Assistere HR/Løn- og personaleadministration
Vedligeholde og ajourføre medarbejderhåndbog, husordner og informationsfoldere
Andre forefaldende opgaver som korrespondance, digitalisering, indkøb af gaver,
bestilling af varer samt planlægning og udførelse af praktiske ting omkring
forplejning til møder m.v.

Faglige kompetencer
Relevant uddannelse i kommunikation, eks. Cand.comm.
Du har danskkundskaber på højt niveau
Du er rutineret bruger af hele MS Office pakken, herunder særligt Word, Excel og
PowerPoint samt gerne kendskab til vedligeholdelse af hjemmesider, intranet,
sociale medier m.v.
3-10 års erfaring fra lignende stilling







Personlige kompetencer
Du er initiativrig, selvstændig, professionel og ansvarsbevidst
Du er vedholdende, stabil, fokuseret og gør dit arbejde ordentligt og grundigt
Du har en målrettet, struktureret og serviceminded tilgang til opgaverne
Du har et solidt overblik - også når der er mange samtidige opgaver
Du har god situationsfornemmelse og gode evner til at skabe tillidsfulde relationer
Du har blik for at udfordre eksisterende arbejdsgange, både egne og andres
Du er en holdspiller, der tager medansvar for Vivaboligs samlede virke og trivsel






Vi tilbyder
Ansættelse i en fuldtidsstilling i en travl organisation med et godt og uformelt
arbejdsmiljø kendetegnet ved en flad organisation, som bygger på sunde værdier
som åbenhed, ansvarlighed, troværdighed og respekt. Vores vision er ”at gå foran
de forreste og service ud over det forventede” og vi skal have den grundtanke, at vi
altid kan blive bedre
Selvstændige arbejdsopgaver med frihed under ansvar med reference til direktøren
Løn og ansættelsesforhold m.v. efter gældende overenskomst
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Bang, mobilnr. 4053
6049. Send en ansøgning til [email protected] senest den 10. juli 2015.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Vivabolig
Vivabolig er en almen boligorganisation der opfører, renoverer og administrerer alment boligbyggeri
primært i og omkring Aalborg. Vi er i alt 95 medarbejdere fordelt i administrationen på Vesterbro,
driften og rengøringen rundt i boligområderne. Vivabolig tilbyder en bred vifte af boliger fra tæt/lavt
byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstens etagebyggerier. Vi har ca. 4.000
boliglejemål og er dermed en af de største boligorganisationer i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt
med 3.000 familieboliger, 600 ældre- og plejeboliger og 400 ungdomsboliger i 25 boligafdelinger,
størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Visse, Nøvling, Vadum og Brovst.