1. No category

Sundhedsfremmende tiltag i Novo Nordisk A/S
Udarbejdet af:
Cemile Arslan: 49844
Evin Sari: 53140
Jasmin Fanny Isabelle Jensen: 53169
Simone Maigaard: 53183
Vejleder: Charlotte Søjnæs
Semesterprojekt på Sundhedsfremme og sundhedsstrategier
Forårssemester 2015
Roskilde Universitet
Afleveringsdato – 01/06-2015
Side 1
Abstract
This task is based on the four health promotion actions, made by the company Novo Nordisk A/S
.In this context, we are investigating how employees at Novo Nordisk, are experiencing these health
promotion actions and which experiences they have caused the employess. Novo Nordisk from their
website a strong focus on health, and therefore the choice fell on this business. To identify the
employees' experiences with the health promotion actions, we have chosen to use a qualitative
interview method. We are investigating whether these health measures in Novo Nordisk, can create
dilemmas for employees or, by contrast, creates positive experiences. In this task, we use Michel
Foucault's central concept Governmentality.
Side 2
Indhold
Abstract...................................................................................................................................................... 2
Indledning .................................................................................................................................................. 4
Problemformulering .............................................................................................................................. 5
Problemstillinger ................................................................................................................................... 5
Afgrænsning .............................................................................................................................................. 5
Case - Novo Nordisk A/S .......................................................................................................................... 6
Videnskabsteori ......................................................................................................................................... 7
Fænomenologi ....................................................................................................................................... 7
Hermeneutik .......................................................................................................................................... 8
Sammenkobling af hermeneutik og fænomenologi ............................................................................... 9
Metode ..................................................................................................................................................... 10
Interview spørgsmål ............................................................................................................................ 12
Analysemetode .................................................................................................................................... 14
Teori ......................................................................................................................................................... 16
Målet med sundhedsfremme på arbejdspladsen .................................................................................. 19
Teori - Governmentality ...................................................................................................................... 20
Sammenspil mellem Governmentality og projektet ............................................................................ 22
Analyse .................................................................................................................................................... 22
Analyse af Novo Nordisk sundhedsfremmende tiltag ......................................................................... 22
Vertikal analyse ................................................................................................................................... 23
Horisontal analyse ............................................................................................................................... 36
Diskussion ............................................................................................................................................... 42
Konklusion .............................................................................................................................................. 43
Litteraturliste ........................................................................................................................................... 45
Side 3
Indledning
Der er i det danske samfund i dag, et stort fokus på sundhed. Fokusset på sundheden finder ikke kun
sted i hjemmet, men også på arbejdspladserne. Derfor har mange virksomheder arbejdet med
begrebet sundhed i sammenhæng med deres virksomhedsstrategier. Arbejdet med sundhed i
virksomhederne skal fremme medarbejdernes sundhed og trivsel, for derved at få mere produktive
medarbejdere:
”En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig
virksomhedsstrategi, der ud over at forebygge sygdomme, herunder arbejdsrelaterede sygdomme,
ulykker og stress, kan bidrage til at øge de ansattes trivsel og sundhedstilstand – og dermed
produktivitet.”
(Sundhedsstyrelsen, 2009)
I 2007 lavede Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, som viste, den store udbredelse og popularitet af
sundhedsfremmende tiltag i de danske virksomheder. Undersøgelsen viste, at næsten alle
virksomheder arbejder med en form for sundhedsfremmende tiltag og derudover, at sundhed er en
fornuftig virksomhedsstrategi at have fokus på for virksomhederne (Sundhedsstyrelsen, 2010). I
dette projekt vil vi tage udgangspunkt i virksomheden Novo Nordisk A/S, da virksomheden, på
deres hjemmeside udtrykker, et stort fokus på medarbejdernes trivsel og sundhed (Novo Nordisk,
2015). Vi vil konkret arbejde med de fire sundhedsfremmende tiltag, som Novo Nordisk A/S har
indført og offentliggjort på deres hjemmeside. De fire sundhedsfremmende tiltag er:
1. Et røgfrit arbejdsmiljø, samt mulighed for hjælp til rygestop.
2. Adgang til sund mad og drikke på arbejdspladsen.
3. Let adgang til fysisk aktivitet.
4. Mulighed for et personligt sundhedstjek med individuel rådgivning.
(Novo Nordisk, 2015)
Valget faldt på Novo Nordisk, da det er en stor virksomhed, som er placeret i Danmark, men som
også har internationale afdelinger. Virksomheden er meget omtalt i medierne, og deres afdeling i
Måløv, har blandt vundet prisen for årets sundeste virksomhed i 2009. Novo Nordisk i Måløv vandt
blandt andet, på grund af deres intensive og dedikerede arbejde med sundhedsfremme, som skabte
kædereaktioner i hele den store organisation. Derfor fandt vi det relevant, at tage udgangspunkt i
Side 4
denne virksomhed, da den på den ene side, kan sige noget ekstremt om sundhedsfremmende
indsatser, og eventuelt også noget typisk for arbejdet med sundhedsfremme.
Med udgangspunkt i de fire sundhedsfremmende tiltag, vil vi undersøge, hvordan et udsnit af
medarbejdere på Novo Nordisk, oplever disse sundhedsfremmende tiltag, og hvilke erfaringer og
oplevelser, de har medført.
Problemformulering
Hvordan
oplever
medarbejderne
de
fire
sundhedsfremmende
tiltag,
der
omhandler
rygestopspolitikker, sunde madordninger, fysiske aktiviteter og personlige sundhedstjek, som Novo
Nordisk har udarbejdet, og hvilke betydninger har dette for medarbejderne?
Problemstillinger
1. Hvordan definerer sundhedsstyrelsen et sundt arbejdsmiljø, og hvordan stemmer dette
overens med Novo Nordisk arbejde med sundhed?
2. Hvordan kan sundhedsfremmende tiltag, i en virksomhed som Novo Nordisk, blive opfattet
som en form for magt over medarbejder, med udgangspunkt i Michel Foucaults begreb
Governmentality?
Afgrænsning
Vi har i dette projekt, måtte afgrænse os, for at projektet fik en konkret og præcis linje igennem
projektprocessen. Vi vil i følgende afsnit belyse hvilke elementer vi har afgrænset os fra.
I dette projekt har vi udelukkende valgt at have fokus på én virksomhed. Dette har vi gjort, da det ville
blive et mere omfattende projekt, at skulle undersøge flere virksomheder. Derudover har vi afgrænset
bos fra at undersøge sundhed, som udelukkende være en fysisk tænkemåde, da vi mener, at det giver os
en bedre forståelse af virksomhedens sundhedsfremmende tiltag, at se på sundhed fra et bredere
perspektiv, hvor det psykiske også spiller en rolle.
Side 5
Case - Novo Nordisk A/S
I dette projekt, har vi valgt at arbejde med en case. Vi har valgt at arbejde med virksomheden Novo
Nordisk, da det er en stor virksomhed, som er placeret i Danmark. Novo Nordisk er en verdens
førende virksomhed inden for diabetesbehandling og udvikler, fremstiller og markedsfører
farmaceutiske produkter og serviceydelser, som gør en væsentlig forskel for både patienter og
behandlere i virksomheden (Novo Nordisk, 2015). Novo Nordisk A/S, har virksomheder spredt
rundt i verden, og har 29.000 medarbejdere globalt, hvoraf de 13.000 arbejder i Danmark. Ud fra
Novo Nordisk hjemmeside, fås der et indtryk af, at virksomheden har et stort fokus på sundhed, i
forhold til medarbejderne. Dette ses blandt andet ved, at de har udarbejdet flere forskellige
sundhedsfremmende tiltag. Blandt andet har Novo Nordisk dannet sundhedsprogrammet
NovoHealth, som har givet medarbejderne sunde kantineordninger, behandlingsordninger og tilbud
om sundhedstjek. I 2008 blev NovoHealth udvidet fra Danmark til resten af den globale
organisation. Novohealth har sikret medarbejderne fire sundhedsfremmende tilbud, der gør det
lettere for medarbejderne at træffe et sundt valg i hverdagen (Ibid).
De 4 sundhedsfremmende tiltag er:
1. Et røgfrit arbejdsmiljø, samt mulighed for hjælp til rygestop.
2. Adgang til sund mad og drikke på arbejdspladsen.
3. Let adgang til fysisk aktivitet.
4. Mulighed for et personligt sundhedstjek med individuel rådgivning.
(Novo Nordisk, 2015)
De fire sundhedsfremmende tiltag, blev udvidet fra Danmark til resten af den internationale
virksomhed i 2008. Novo Nordisk beskriver, at tiltagene er lavet, for at gøre det let for
medarbejderne at træffe det sunde valg (Sundhedsstyrelsen, 2009: 35).
Det første tiltag omhandler rygning. Det omhandler virksomhedens rygepolitik, men også en
indsats, som kan hjælpe medarbejderne til at stoppe med at ryge. Det næste tiltag omhandler mad og
drikke. En af de indsatser virksomheden har implementeret, i forhold til dette tiltag, er kun at have
light produkter. Det vil sige, at medarbejderne på Novo Nordisk, kun kan købe light produkter, så
hvis de ønsker noget andet, skal de medbringe det hjemmefra. Derudover serverer de kun sundt mad
i kantinen. Det tredje sundhedsfremmende tiltag omhandler fysisk aktivitet. Her har virksomheden
for eksempel indført powerbreaks, som er små aktive øvelser medarbejderne kan lave i løbet af
deres arbejdsdag. Det sidste tiltag vedrører et årligt sundhedstjek, som medarbejderne på Novo
Side 6
Nordisk, samtidig med at de får individuel rådgivning. Sundhedstjekket er valgfrit, men alle
medarbejdere har mulighed for at få det.
Videnskabsteori
Følgende afsnit vil vi beskrive hvilke videnskabsteoretiske overvejelser, vi har arbejdet med i dette
projekt. Vi har valgt at arbejde ud fra to forskellige videnskabsteoretiske retninger, henholdsvis
hermeneutik og fænomenologi. Vi har valgt at arbejde med en fænomenologisk åben tilgang til
medarbejderne og derefter fortolke elementerne hermeneutisk for at bearbejde vores interviews.
Fænomenologi
Fænomenologi handler om at belyse verden gennem erfaringer og fænomener. Begge faktorer er
relevante og derfor har de hver især en stor rolle inden for fænomenologien. I et fænomenologisk
perspektiv, har subjektet en vigtig rolle for opfattelsen af den virkelige verden. Virkeligheden kan
derfor ifølge fænomenologien ikke kun anses i et objektiv perspektiv, fordi subjekter netop oplever
virkeligheden forskelligt og derved får individuelle erfaringer og fortolkninger (Juul og Pedersen,
2012:65).
I den fænomenologiske filosofi, kan det beskrives at et fænomen kan anses som værende:
”…den eneste virkelige verden og det uomgængelige udgangspunkt for enhver erkendelse.”
(Juul og Pedersen, 2012:66)
Med andre ord, kan det siges at den virkelige verden opstår af de fænomener, der fremstår for os
selv. For at finde frem til viden gennem fænomenologi, skal der sættes subjektets oplevelser i fokus.
De oplevelser der skal analyseres er enkeltstående og individuelle. Vi søger ikke en kvantitativ
viden, da vi har fokus på det enkelte subjekt, derfor forsøger vi netop at definere subjekternes
forskellige og individuelle erfaringer og oplevelser.
Den videnskabsteoretiske retning positivisme ses ofte i modsætning til fænomenologien, da der i
Positivismen søges at nå frem til en sand objektiv virkelighed. Det er kun muligt at finde en viden
om det sociale og individet, uden nogen form for subjektive erfaringer og oplevelser (Juul og
Pedersen, 2012:67-69).
Der er en epistemologisk og ontologisk forståelse inden for alle videnskabsteoretiske retninger.
Disse to underbygger hinanden i mange sammenhænge og kan derfor være svære at skille ad.
Ontologi handler om, hvilken virkelighedsopfattelse den enkelte har, og oftest kan der stilles
spørgsmål som, ”Hvilken verden er det, der undersøges”? En teoris verdensopfattelse bliver belyst
Side 7
gennem ontologi (Juul og Pedersen, 2012:67). Det vil sige, at i følge den fænomenologiske ontologi
kan virkeligheden ikke beskrives uden subjektets erfaring (Juul og Pedersen, 2012:67).
Epistemologi handler om hvordan en sand viden skabes. Igen bliver der brudt med positivismen, der
mener, at en konsekvent udelukkelse af subjektet leder til den virkelige sande viden (Juul og
Pedersen, 2012:67). Det vil sige at for at finde den absolutte sande viden, kan og skal man ikke
udelukke subjektets erfaringer og oplevelser.
Empirien i vores projekt består af interviews med nogle af Novo Nordisk medarbejdere. De er
fortaget individuelt og struktureret. Vi ønsker gennem vores interviews at få indblik i
medarbejdernes oplevelse af de sundhedsfremmende tiltag, som Novo Nordisk har iværksat.
Ydermere ønsker vi at finde frem til de erfaringer, som medarbejderne har gjort sig i samme
forbindelse. Ved at stille spørgsmål, som lægger op til forklaringer af oplevelser, fænomener og
erfaringer, har vi udformet vores interviewspørgsmål ud fra en fænomenologisk tilgang. Dette har vi
gjort, da vi ønsker subjektets fortælling og ikke et samlet overordnet syn på virksomhedens
sundhedsfremmende tiltag. Vi har brug for at vores informanter fortæller om deres erfaringer, da vi
senere skal bruge disse til at undersøge, hvordan de sundhedsfremmende tiltag, som fænomener,
kan fremstå på forskellige måder.
Hermeneutik
Vi vil i vores projekt undersøge vores problemformulering med en hermeneutisk tilgang. Det gør vi,
da den viden vi kan opnå ved at benytte os af denne tilgang, sker i sammenspil mellem forsker og
objekt. Den viden vi kan opnå vil altid være forskellig afhængig af, hvor empirien samles. Vi
ønsker således at nå frem til en sandhed, som er rigtig i den sammenhæng, vi arbejder med (Juul og
Pedersen 2012:107-110).
Hermeneutik fortolker som udgangspunkt humane fænomener (Rønn, 2006). Det kan enten gøres
ved at sætte humane fænomener i en kulturel og historisk sammenhæng eller ved at se det humane
fænomen som et resultat af et subjekts hensigt med at udtrykke sig. Generelt er hermeneutikken
menings- og helhedsorienteret med hensyn til videnskabeligt arbejde (Rønn, 2006). Ifølge
hermeneutikken kan det være videnskabens opgave at finde frem til en sandhed ved hjælp af
forskellige metoder. Subjektets forståelse er afhængig af de omgivelser, som den enkelte er i
(Vallgårda, Koch: 2012). Det er menneskets omgivelser, der præger den personlige historie. Det
kan eksempelvis være den sociale baggrund, profession, uddannelse og erkendelsesinteresser, som
den enkelte har (Vallgårda, Koch: 2012). Det vil sige, at vores forforståelse er afhængige af, hvem
vi er som individ, og hvilket felt vi er i.
Side 8
Hvis man skal se kritisk på den hermeneutiske tilgang, kan det siges, at det ikke er muligt at finde
frem til en absolut sandhed. Det er dog heller ikke vores mål med projektet, da vi hellere vil
undersøge og fortolke selv. Vi er ikke interesserede i at finde frem til en sandhed, men hellere
danne vores egen fortolkning, som andre forskere ikke nødvendigvis er enige i. Vi finder derfor, at
hermeneutikken er oplagt at bruge som metode til at bearbejde vores interviews.
Når vi skal undersøge et nyt felt, er det vigtigt at være bevidst om de forforståelser og fordomme vi
har, da det er disse, vi bruger til at danne en forståelse af en problemstilling. Det betyder dog ikke,
at vi er ude efter at få vores forforståelser og fordomme bekræftet, men i stedet ønsker vi at
undersøge disse i den virkelig verden, og i dette tilfælde har vi valgt at tage udgangspunkt i vores
interviews på Novo Nordisk.
Der findes også en ontologisk forståelse i den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. I den
hermeneutiske ontologi er fokus på mennesket og den menneskelige væren i verden i centrum (Juul
og Pedersen, 2012:121). Der findes ikke en virkelig verden ifølge den hermeneutiske
virkelighedsopfattelse. Forskellige individer fortolker verden forskelligt, derfor findes der ikke én
sand virkelighed, da den hele tiden bliver fortolket forskelligt (Juul og Pedersen, 2012:107-108).
Der skal tages højde for subjektet som en del af den virkelige verden, det vil sige, at denne ikke
bare er tilskuer. Viden skabes gennem fortolkning og mening (Juul og Pedersen, 2012:107-110).
Sammenkobling af hermeneutik og fænomenologi
Vi har i vores projekt valgt at kombinere hermeneutik og fænomenologi. Vi bruger fænomenologien
til at undersøge fænomenerne i det felt, som vi undersøger. Derefter vil vi bruge hermeneutikken til
at forstå og fortolke disse fænomener. Vi har bevidst prøvet at lægge vores forforståelser og
fordomme til side, så det ikke kunne begrænse os i vores interviews. På den måde fik vi mest ud af
vores informanter. Ifølge hermeneutikken kan forforståelser dog ikke helt udelukkes, hvilket vi også
har været opmærksomme på. Det har været en fordel for os at kombinere videnskabsteorierne, så vi
ikke fik overset vigtige data. I fænomenologien handler det om at opdage gentagelser og på den
måde udvikle en forståelse af den virkelige verden. Vi har i vores interviews forsøgt at være meget
åbne og stille uddybende spørgsmål undervejs, så vi på den måde opnåede det bedste og mest reelle
resultat. Vi benyttede os af en hermeneutisk tilgang til at fortolke fænomenernes betydning, hvilket i
dette tilfælde var den betydning de sundhedsfremmende tiltag havde for medarbejderne. Vi satte
vores forforståelser i parentes undervejs og ved hjælp af kombinationen af de to videnskabsteorier,
fik vi en forståelse af, hvordan vi skulle bearbejde vores indsamlede empiri.
Side 9
Metode
Følgende afsnit omhandler de metodiske overvejelser og valg, vi har truffet, og arbejdet ud fra i
dette projekt. Den mest omfattende del af metoden, omhandler de interviews, vi har valgt at
udarbejde, for at kunne udforme dette projekt. For at kunne udarbejde spørgsmålene og indsamle
viden om udførelsen af interviews, har vi arbejdet med den svenske sprogsociolog Jan Trost, og
hans beskrivelser og anbefalinger af arbejdet med kvalitative interview, i bogen ”Kvalitative
interview”. Derudover har vi også arbejdet med Steinar Kvale og Svend Brinkmann og deres
beskrivelser af kvalitative interview, for at få en grundviden om den kvalitative interviewmetode.
Vi har i dette projekt valgt at benytte os af en kvalitativ interviewmetode, da det ud fra vores
problemformulering, er den metode, som er mest passende, til de resultater, vi ønsker at få fra vores
informanter. Vi ønsker ikke at nå frem til nogle interviewresultater, der kan måles på, men
enkeltstående individuelle oplevelser.
Derudover er denne metode passende til vores videnskabsteoretiske retninger, som er en
sammenkobling af hermeneutikken og fænomenologien. Den kvalitative interviewmetode anses for
at være en hermeneutisk metode til indsamling af data og den er brugbar, hvis det ønskede mål er at
forstå informantens synspunkt, hvilket det er. Der er mange måder at arbejde med kvalitative
interviews, og de kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Vi benytter i dette projekt,
metoden til at indsamle en viden, som skal give os andre synspunkter og bredere forståelse af den
viden, som vi har på nuværende tidspunkt. Interviewresultaterne skal derefter bearbejdes og
benyttes i analysen i samspil med vores teori. Ifølge Kvale og Brinkmann er det ultimative formål
med et kvalitativt interview, at opnå nuancerede beskrivelser, om et givent emne (Kvale og
Brinkmann, 2009). Det vi ønsker af vores interview, er som Kvale og Brinkmann beskriver det,
nuancerede beskrivelser, om Novo Nordisk sundhedsfremmende tiltag og derfor er den kvalitative
metode passende, frem for at arbejde med en kvantitativ metode.
Målet med interviewene, er at finde frem til, hvordan implementeringen af de fire
sundhedsfremmende tiltag i virksomheden opleves. Vi finder det interessant, at undersøge hvordan
medarbejderne oplever disse sundhedsfremmende tiltag, og hvilke erfaringer og hændelser, de kan
knytte til disse tiltag, da sundheden som tidligere nævnt, spiller en stor rolle i virksomheden.
For at udarbejde interviewene, skulle vi bruge nogle informanter, med arbejde hos virksomheden
Novo Nordisk. For at få disse informanter, kontaktede vi virksomheden, gennem flere forskellige
ansatte via e-mail. Dette fik vi dog desværre ikke noget ud af, da alle de svar vi fik, indeholdte en
besked om, at de desværre ikke havde tid, til at samarbejde med os. Derfor valgte vi selv, at opsøge
folk, som vi vidste arbejdede i virksomheden. Da Novo Nordisk er en stor virksomhed, med mange
Side 10
ansatte, var der en stor chance for, at alle medlemmer af gruppen, kendte en eller flere, som arbejder
i virksomheden. På denne måde fik vi indsamlet syv informanter, som ønskede at deltage i et
interview om de sundhedsfremmende tiltag i virksomheden. Inden vi tog ud og interviewede, gjorde
vi nogle forskellige overvejelser og refleksioner over interviewets forløb og de praktiske ting. Først
undersøgte vi hvem vores interviewpersoner var, og om vi talte samme sprog. Vi besluttede os for,
kun at interviewe en ad gangen, da vi ikke ønskede at informanterne skulle blive påvirket af
hinandens oplevelser og erfaringer. Derudover informerede vi alle informanter om, at deres navn,
køn, alder, afdeling med mere, var underordnet, da det var deres personlige oplevelser og erfaringer,
som interesserede os. Ydermere fik informanterne mulighed for at vælge interviewstedet, hvor alle,
undtagen en, valgte at det skulle foregå i hjemmet. Ud fra Jan Trosts beskrivelser, af stedet for
interviewet, er der fordele og ulemper ved alle steder. Dog er det vigtigt af informanten føler sig
tryg under interviewet og derfor valgte vi at informanten måtte vælge interviewstedet (Trost, 1993:
25-26). Ved interviewene har der enten været én eller to interviewere til stede. Ved de interview
hvor der var to til stede, var det kun den ene der stillede spørgsmål, og den anden var med, for
eventuelt at stille uddybende spørgsmål eller lignende. Alle interviewene er optaget på bånd, og
derefter transskriberet, da det er mere overskueligt, når interviewene skal analyseres og citeres.
For at få informanternes oplevelser og erfaringer, har vi udarbejdet ti spørgsmål, som vi ønskede at
informanterne skulle svare på i løbet af interviewene. Jan Trost anbefaler, at der i et interview stilles
enkle og direkte spørgsmål, og at dette lettest gøres ved, at vi som interviewere har gennemtænkt,
hvad vi er interesseret i (Trost, 1993: 54). Inden vi udarbejdede interviewspørgsmålene, brugte vi
lang tid på at finde et fokus for projektet, og ydermere at diskutere hvilken viden vi ønskede at nå
frem til med disse interviews. Derfor gjorde det, det lettere for os, at udarbejde nogle enkle og
præcise spørgsmål, som henledte sig til det, vi ønskede at høre om. Derudover har vi i
udformningen af spørgsmålene undgået at benytte ordet hvorfor. Det har vi gjort, da Jan Trost
anbefaler dette. Ordet hvorfor, kan virke anklagende og irettesættende, og dette er ikke noget man
som interviewer, skal være overfor informanten oplevelser eller handlemåde (Trost, 1993:60). I
stedet har vi ud fra Jan Trost anbefalinger for eksempel spurgt: ”kan du uddybe det? Hvordan
oplever du det? Dette gav os også længere og mere uddybende svar, så det ikke var nødvendigt at
stille må mange opfølgende spørgsmål. En sidste ting, som vi har været meget opmærksomme på,
ved udformningen af interviewspørgsmålene, var ikke at stille ledende spørgsmål, for at undgå at
lægge ordene i munden på informanterne. Jan Trost anbefaler ligeledes at der ikke stilles påstående
spørgsmål, så informanten selv kan påstå (Trost, 1993: 61-62). Ved ikke at stille ledende spørgsmål,
Side 11
vil vi ifølge Jan Trost få nogle mere oprigtige svar (Ibid). Dette var også noget vi var
opmærksomme på, da vi var ude og interviewe.
Interviewspørgsmålene har vi, som tidligere nævnt, udarbejdet ud fra virksomhedens fire
overordnede sundhedsfremmende tiltag. Vi ønsker at informanterne, i interviewene, vil dele deres
oplevelser og erfaringer med os. Spørgsmålene er udformet sådan, at der mindst er et spørgsmål,
som dækker over et af de sundhedsfremmende tiltag og nogle af spørgsmålene, vil omhandle nogle
generelle emner indenfor sundheden i virksomheden eller informantens private sundhed.
Interview spørgsmål
1. Hvad er sundhed for dig?
Vi har valgt at starte med dette spørgsmål, da det giver et overordnet billede af, hvilket forhold
informanten har til sundhed og hvad informanten forbinder med sundhed. På den måde, får vi
allerede fra starten af, lukket op for informantens personlige synspunkt og indledt til hovedemnet
for interviewet. Dette spørgsmål overlapper alle fire sundhedsfremmende tiltag, og kan også
henvende sig til informantens private sundhed.
2. Hvordan oplever du sundheden i virksomheden?
Dette spørgsmål har sammen funktion, som spørgsmålet ovenfor. Vi ønsker at høre informantens
overordnede oplevelser af hvordan sundheden er i virksomheden. Det er en meget åbent spørgsmål,
og henvender sig både til de fire sundhedsfremmende tiltag, men også den generelle opfattelse af
virksomhedens sundhed.
3. Hvordan forholder du dig til et røgfrit arbejdsmiljø og hvilken betydning har det for dig?
Dette spørgsmål stilles i forbindelse med virksomhedens første sundhedsfremmende tiltag. Vi
ønsker at høre, hvordan de sundhedsfremmende tiltag opleves af medarbejderne, og om dette har
nogle betydninger for dem. Det er et enkelt spørgsmål, som sikrer os, at vi får nogle fortællinger om
det første sundhedsfremmende tiltag.
4. Hvilken holdning har du til det sundhedsfremmende tiltag om kun at have light produkter? - Hvilke
udfordringer er opstået i den forbindelse?
Dette spørgsmål stilles i forbindelse med virksomhedens andet sundhedsfremmende tiltag. Det er
igen et enkelt spørgsmål, som henleder informanten til at fortælle om sine erfaringer med det
sundhedsfremmende tiltag.
5. Er du fysisk aktiv i løbet af din arbejdsdag, og påvirker det udførelsen af dit arbejde?
Side 12
Dette spørgsmål stilles i forbindelse med virksomhedens tredje sundhedsfremmende tiltag. Det
tredje sundhedsfremmende tiltag, omhandler fysisk aktivitet, og derfor er nærtliggende at høre om
det er noget informanterne benytter sig af. Derudover ønsker vi at høre om den fysiske aktivitet
påvirker deres arbejdsdag. Her er vi både interesserede i positive og negative påvirkninger.
6. Har virksomhedens sundhedsfremmende tiltag haft en indflydelse på din forståelse af egen
sundhed?
Dette spørgsmål stiller vi, for at finde ud af om virksomhedens sundhedsfremmende tiltag, har
ændret informantens syn eller forståelse af sin egen sundhed. Dette spørgsmål henvender sig til
informantens private sundhed, men også virksomhedens sundhed, da vi ønsker at se om disse to
overlapper hinanden.
7. Har de sundhedsfremmende tiltag i Novo Nordisk påvirket din private dagligdag?
Dette spørgsmål stilles, for at høre om virksomhedens arbejde med sundhed og sundhedsfokus er
noget, som informanten tager med hjem fra arbejde. Forstået på den måde, om informanten for
eksempel har indført nogle af de samme tiltag i sin private dagligdag. På samme måde som
spørgsmålet ovenfor, henvender dette spørgsmål sig både til informantens private sundhed med
også virksomhedens sundhed, da vi ønsker at se om disse overlapper hinanden.
8. Kan du fortælle om en situation, hvor du har oplevet nogle udfordringer med et af de
sundhedsfremmende tiltag?
Dette spørgsmål stilles specielt med fokus på, at få informantens oplevelser beskrevet.
9. Kan du fortælle om en positiv oplevelse du har haft, med et af de sundhedsfremmende tiltag?
Dette spørgsmål stilles ligesom ovenstående, med ønsket om at få informantens oplevelser
beskrevet.
10. Benytter du dig af det årlige sundhedstjek på Novo Nordisk og hvorfor?
Dette spørgsmål stilles i forbindelse med virksomhedens fjerde sundhedsfremmende tiltag. Det er
nærtliggende at høre om informanten benytter sig af virksomhedens sundhedstilbud, da det kan give
et billede af informantens sundhedsinteresse.
Vi havde intentioner om, at interviewene skulle foregå som en samtale, for at gøre det mere
behageligt både for informanten og interviewerne. Dette ville også være en fordel, da vi eventuelt
kunne få flere oplevelser fra informanten, end hvis vi kun stillede spørgsmålene. De første to
interviews lavede vi tidligere end de resterende. De to første interviews anses, for at være
pilotinterviews, da vi ikke fik spurgt ind til informanternes oplevelser, og derfor endte ud med korte
og ufyldestgørende svar:
Side 13
”Man kan læse sig til en hel del, når det gælder bilkørsel, men man er nødt til at øve sig, og for
nogle gælder det mere end for andre.”
(Trost, 1993:7)
Her sammenligner Jan Trost, det at lave et kvalitativt interview med at køre bil. Det er muligt at
læse en hel del om kvalitative interview, men det er noget andet at foretage dem. Vi lærte meget af
at lave de to første interviews, ved at kigge på, hvor vi kunne have spurgt ind, for at få informantens
oplevelser til at komme mere til udtryk i interviewene.
Analysemetode
Til at bearbejde vores indsamlede empiri, ville vi analysere materialet. Inden analysearbejdet kunne
begynde, transskriberede vi alle interviewene. I analysen er vi gået strategisk til værks, ved at
benytte elementer fra forskellige metoder, som kunne tilpasses, til de resultater, som vi ønskede at
finde frem til via vores empiri. Vi har blandt andet arbejdet med elementer fra den hermeneutiske
cirkel, vertikal og horisontal analyse og idealtypemetoden. Efter transskriberingen af interviewene,
fik vi et overordnet blik på vores indsamlede data. Derefter benyttede vi den hermeneutiske cirkel,
til at gå i dybden, og kigge på enkeltdelene, for at se hvor meget og hvor lidt informanterne havde
delt med os. Eftersom at vi var klar over, at informanternes fortællinger, kunne have været uddybet
adskillige steder, skulle vi have et overblik over, hvad vi havde at arbejde med, og hvilken metode,
som kunne benyttes hertil. Efter at have gennemlæst alle interviewene, besluttede vi, som tidligere
nævnt, at arbejde med elementer fra vertikal analyse. Vertikal analyse tager udgangspunkt i at
dykke ned i hvert enkelt interview, der er foretaget. Her kigges der på, hvilke temaer den givne
informant flere gange beskriver under interviewet, og nedskriver derefter et antal temaer. I de
interviews vi har arbejdet med, har vi i alle fem interview, fundet tre temaer. Tematiseringen
foregik således, at vi ved gennemlæsningen af hvert interview, beskrev de centrale sekvenser via
temaer. Temaerne opsummerede informanternes vigtigste synspunkter. Denne metode er udviklet
med inspiration fra Kvales meningskondensering (Kvale, 1997: 192-194). Temaerne er lavet, så de
så vidt muligt er tro mod informanternes egne udsagn.
Efter det vertikale analyse arbejde, gik vi i gang med at arbejde med elementer fra den horisontale
analysemetode. I det horisontale arbejde, kigges der overordnet på alle interviews, for at få et samlet
overblik over, hvad interviewene beskriver. Her arbejdede vi med idealtypemetoden, da vi på den
måde, kunne inddele informanterne i nogle forskellige kategorier:
Side 14
"En idealtype bliver til ved en logisk understregning af de træk, som har særlig kulturel betydning
for det fænomen, som studeres."
(Kristiansen & Krogstrup, 1999:183)
Vi har udarbejdet idealtyperne Tilhænger, Neutral og Skeptiker. Idealtyperne referer til Novo
Nordisks sundhedsfremmende tiltag. Vi valgte disse tre idealtyper, da vi mener, at de kan sige noget
interessant, om medarbejdernes oplevelser og erfaringer. Idealtypemetoden er udviklet af Max
Weber til:
"(...) at samle en nuanceret og kaotisk empirisk virkelighed inden for en specifik begrebsmæssig
forståelse."
(Kristiansen & Krogstrup, 1999:183)
Når vi deler informanterne op på denne måde, kan det aldrig gøres helt sort og hvidt. Vi er klar over
at informanterne ikke er fuldstændig skeptiske, selvom de er havnet, i lige præcis den kategori og
ligeledes med idealtyperne Tilhænger og Neutral. Det er ikke muligt at finde en informant, der er
fuldstændig tilpasset en enkelt idealtype, men vi forsøgte at dele dem op på den måde, vi mente
stemte overens med de holdninger og værdier de gav udtryk for.
Kategorien Tilhænger dækker over de medarbejdere der åbenlyst går ind for sundhed og som
beskriver
positive
oplevelser
eller
synspunkter
i
forbindelse
med
virksomhedens
sundhedsfremmende tiltag. Disse medarbejdere tager imod flere, eller alle af virksomhedens
sundhedsfremmende tilbud og de sundhedsfremmende tiltag påvirker medarbejderne positivt både
på arbejdspladsen og i hjemmet.
Kategorien Neutral dækker over medarbejdere, der forekommer passive og neutrale overfor Novo
Nordisks sundhedsfremmende tiltag. De deltager ikke i virksomhedens arrangementer og de tager
ikke imod de sundhedsfremmende tilbud, som virksomheden har udarbejdet til medarbejderne. Den
manglende deltagelse i de sundhedsfremmende tiltag skyldes ikke, at disse medarbejdere er imod
det, det er bare ikke noget der har vakt deres interesse.
Den sidste kategori, som er Skeptiker, er for de medarbejdere, der udviser negative eller modvillige
oplevelser, eller synspunkter overfor sundhed eller de sundhedsfremmende tiltag i virksomheden.
Side 15
Teori
Ifølge Sundhedsstyrelsen har vi i samfundet i dag, indrettet os således, at vi ikke er fysisk aktive og
det er lettere at få adgang til rigelig mængder af mad (Sundhedsstyrelsen, 2009: 5). Derudover
spiller tobak og alkohol også en stor rolle i mange danskeres liv, og dette har været med til at
udbrede en række livsstilssygdomme, som for eksempel diabetes og kræft. For at få rettet op dette,
mener Sundhedsstyrelsen at arbejdspladserne har meget at skulle sige. Arbejdspladserne er det sted,
som vi opholder os mest, efter vores hjem, og derfor mener Sundhedsstyrelsen at det er det perfekte
sted, at fremme sundheden for danskerne (Ibid):
“Der er tale om et udviklingsområde, hvor vi ikke kender alle sammenhænge mellem indsats og
effekt, men den tilgængelige forskning sandsynliggør, at systematiske indsatser vil være en gevinst
for både virksomheden, de ansatte og samfundet som helhed”.
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 5)
Sundhedsstyrelsen mener altså, at det er fornuftigt af virksomhederne, at satse på sundhedsfremme,
som en del af deres virksomhedsstrategi, da det vil være en gevinst for alle parter. Dog udtrykker
Sundhedsstyrelsen også, at de sundhedsfremmende tiltag skal skræddersys til de forskellige
virksomheder, for at virksomheden kan opnå de ønskede resultater. Mange virksomheder i
Danmark, benytter allerede sundhedsfremme, som en del af deres virksomhedsstrategi, men det er
dog kun i de færreste situationer, at disse sundhedsfremmende tiltag, fremstår som værende
systematiske og målrettede (Sundhedsstyrelsen, 2009: 7).
I Sundhedsstyrelsens publikation, anvender de det, som de kalder det brede sundhedsbegreb. De har
defineret begrebet således:
“Sundhed er en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental
og social trivsel.”
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 13)
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en 5-trinsmodel, som skal fungere som et redskab, der kan vise
virksomhederne, hvor langt de er kommet med deres sundhedsfremmende implementeringer, og om
de stadigvæk arbejder strategisk og målrettet. Derudover skal modellen også give virksomhederne
inspiration til, hvordan de får arbejdet de sundhedsfremmende tiltag op på et højere niveau, så der
Side 16
hele tiden er gang i processen. Ydermere skal modellen også bruges til at præsentere de
forudsætninger, der er for at nå et højt niveau, hvor sundhedsfremme bliver en del af virksomheden
virksomhedsstrategi og værdisæt (Sundhedsstyrelsen, 2009: 23). Modellen er altså brugbar for de
fleste virksomheder, da den dækker over flere niveauer, afhængigt af hvor langt den givne
virksomhed er i arbejdet med sundhedsfremme. Modellen skal ses, som værende dynamisk og
kræver, at virksomheden arbejder med sundhedsfremme, som en løbende indsats, hvis
virksomheden vil forblive på samme niveau, eller arbejde sig op på et højere niveau (Ibid).
Modellen skal ses som det typiske forløb, for implementering af sundhedsfremmende tiltag, dog er
det ikke nødvendigt at arbejde præcist efter dette forløb, da der kan være flere veje til sammen mål
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 24).
5-trinsmodellen tager udgangspunkt i KRAMS-faktorerne, som er Kost, Rygning, Alkohol, Motion
og Stress. Sundhedsstyrelsen anbefaler at virksomhederne arbejder ud fra en indsats, som indebærer
alle fem faktorer.Derudover er modellen bygget op af otte parametre, som har stor betydning for
resultatet af indsatsen (Sundhedsstyrelsen, 2009: 23).
De otte parametre:

Ledelsesinvolvering

Medarbejderinvolvering

Afdækning af sundhedsproblemer og -behov

Organisering

Kommunikation og ressourceallokering

Mål, opfølgning og evaluering

Tilbudsorienterede indsatser (Frivillige tilbud, som for eksempel: Rygestopkurser,
stresskurser, frugtordninger med mere).

Miljøorienterede indsatser (Strukturelle indsatser, som for eksempel: Rygepolitikker,
alkoholpolitikker med mere).
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 23).
Som modellens navn afslører, er der fem trin, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at virksomhederne
følger, for at fremme sundheden.
Side 17
Trin 1: Enkeltstående tilbud
Det første trin omhandler enkeltstående tilbud, som er tilbud der er rettet mod en eller flere af
KRAMS-faktorerne. Dette kan for eksempel være en frugtordning, deltagelse i diverse fysiske
aktiviteter, lokale alkoholpolitikker med mere.
I dette trin er det ikke nødvendigt med en fast organisering af det udførte arbejde, eller afdækning af
behov. Ydermere skal der ikke fastlægges mål, eller foretages en systematisk opfølgning
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 24).
Trin 2: Inddragelse af medarbejderne i løs organisering
I dette trin anbefales det virksomhederne at udarbejde tilbudsorienterede indsatser, hvor de skal
inddrage mindst to KRAMS-faktorer. Medarbejder skal være en del af arbejdet, og derved være
med til at udvælge metoder og aktiviteter. Et eksempel på dette er en motionsordning uden for
arbejdstiden eller et årligt rygestopkursus.
I dette trin, er det ikke nødvendigt med en fast organisering af det udførte arbejde, eller afdækning
af behov. Ydermere skal der ikke fastlægges mål, eller foretages en systematisk opfølgning
(Sundhedsstyrelsen, 2009: 24)
Trin 3: Nøglepersoner, ressourcer og fast organisering
På dette trin har virksomheden udarbejdet indsatser, hvor mindst tre af KRAMS-faktorerne er
inkorporeret. Der skal både være indsatser som er tilbudsorienterede og miljøorienterede.
Medarbejdere og ledere skal samarbejde, og dette kan for eksempel foregå via et samarbejdsudvalg.
Det er vigtigt at medarbejdernes ønsker og behov bliver tilgodeset, og at der er valgt en ansvarlig,
som står for processen. Et eksempel på en indsats inden for det tredje trin, kan for eksempel være et
motionstilbud, som er lavet på baggrund af analyser af medarbejdernes ønsker og behov. Dette
motionstilbud ville foregå i arbejdstiden.
I dette trin er der ingen nedskrevne mål, og der forekommer sjældne og tilfældige opfølgninger på
og evalueringer af arbejdet (Sundhedsstyrelsen, 2009: 24)
Trin 4: Mål, sundhedskoordinator og -politikker
På dette trin har virksomheden tilbudsorienterede indsatser, som er rettet mod alle de KRAMSfaktorer, der er relevante. Virksomheden skal også have miljøindsatser, som er rettet mod mindst tre
KRAMS-faktorer. Medarbejdernes ønsker og behov bliver løbende evalueret og opfulgt.
Side 18
Medarbejdere og ledere samarbejder i en fast organisering, hvor der er tildelt ressourcer, til hele
indsatsen.
Der er udarbejdet mål for indsatserne, og lavet politikker, som dækker alle KRAMS-faktorerne. Der
bliver løbende lavet systematiske planlægninger og opfølgninger af indsatserne, og alle tilbudene og
tiltagene bliver synligt markedsført i virksomheden (Sundhedsstyrelsen, 2009: 25)
Trin 5: Strategisk indsats, systematik og ekspertise
Det sidste trin, er det højeste niveau, som en virksomhed kan være på, i forhold til sundhedsfremme
på arbejdspladsen. På dette trin har virksomheden tilbudsorienterede og miljøorienterede tilbud,
som dækker alle KRAMS-faktorerne. Der er et stort fokus på systematisering, og dette ses ved at
medarbejdernes ønsker og behov bliver tilgodeset, der er et stærkt samarbejde mellem medarbejdere
og ledere, der er ansat en fagperson, som fungerer som projektleder eller sundhedskonsulent og der
er økonomiske ressourcer til at vedligeholde de sundhedsfremmende indsatser og til at uddanne
sundhedsambassadører. Sundhedsfremme skal fungere, som en del af virksomhedens strategi og der
skal være politikker, som omhandler alle KRAMS-faktorerne.
Arbejdet med sundhedsfremme skal vedligeholdes, ved at der foregår en systematisk planlægning,
hvor målene og succeskriterierne for indsatserne er fastlagte. De sundhedsfremmende indsatser
skal være synligt og professionelt markedsført i virksomheden, og virksomhedens ledelse skal være
synligt involveret i det sundhedsfremmende arbejde (Sundhedsstyrelsen, 2009: 25)
Målet med sundhedsfremme på arbejdspladsen
Sundhedsstyrelsen beskriver i deres publikation, at målet med, at virksomheder skal arbejde
sundhedsfremmende er, at det i fremtiden skal være sundere for danskere, at gå på arbejde end at
blive derhjemme. Deres vision er, at arbejdslivet skal give et positivt bidrag til danskernes sundhed,
og på den måde samtidigt bidrage til at både virksomhederne og samfundet får flere ressourcer.
De sundhedsfremmende indsatser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at virksomhederne skal
udarbejde og iværksætte, skal fremme sundheden og trivslen i virksomheden. Disse indsatser skulle
have en positiv virkning på sygefraværet, øge medarbejdernes tilfredshed og give flere positive
resultater for både medarbejder, virksomhed og samfund.
Side 19
Teori - Governmentality
For at understøtte vores empiri bedst mulig, har vi valgt at tage udgangspunkt i Michel Foucaults
begreb Governmentality. Vi har gjort brug af begrebet Governmentality, da vi mener, at nogle af
elementerne kan relateres til Novo Nordisk arbejde med sundhedsfremme.
I dette afsnit definerer vi begrebet Governmentality, hvilke faktorer begrebet indebærer og i hvilken
sammenhæng vi gør brug af begrebet, i forhold til vores projekt. Begrebet Governmentality blev
brugt første gang af Michel Foucault, ved Collége de France i 1978. Governmentality og Foucaults
øvrige nøglebegreber giver et indblik på hvordan styring, i bred forstand kan forstås i dag (Dean,
2008:29).
Foucault belyser sine tre aspekter på, hvad der kendetegner Governmentality. Allerførst handler det
om hvordan sammenspillet mellem kalkuleringer, taktikker, institutioner, procedurer og viden,
tillader en bestemt type magt rettet mod samfundet. Derudover har denne form for magt udviklet sig
med tiden, til at have forrang over andre former for magt, for eksempel tvang eller afstraffelse
(Dean, 2008:30).
Conduct of Conduct
Foucault definerer styring som “conduct of conduct” (Dean, 2008: 43). Foucault definerer styring
som en aktivitet, der kan udøves på mange måder, men den vil altid være rettet mod at udforme det
frie individs adfærd og deres felt for mulige handlinger (Dean, 2008:49). Såfremt styring defineres
som “conduct of conduct” anslås der på en flertydig mening af ordet conduct. Først og fremmest,
conduct som at styre eller guide, og for det andet “to conduct oneself” (Dean, 2008:50), som drager
perspektiver til selvledelse og at udvise passende adfærd i en oplagt situation (Ibid.). Styring som
“conduct of conduct” er fundamental for Governmentality, da styring og udøvelse af magt ikke kun
er formelle påvirkninger eller undertrykkelser af en indre subjektivitet, men de samtidig bliver
erfaret, og derved sker styring også indefra.
Det frie individ
Det frie individ har to betydninger i forhold til styringsbegrebet i denne sammenhæng. Blandt andet
indplacerer denne form for styring individet som en aktør, og gennem denne rolle som aktør, kan
Side 20
individet handle og tænke på adskillige måder. Også på måder som ikke altid kan forventes af den
bestyrende (ibid.).
Selvteknologi og andre teknologier
Dette emne er relevant, for at forstå hvordan styring finder sted og hvordan den er med til at påvirke
individets handlinger og adfærd (Dean, 2008:55). Foucault mener, at der er flere forskellige former
for teknologier, blandt andet: Magtteknologier og Selvteknologier (Villadsen, 2007: 160).
Derudover er det vigtigt at pointere at disse teknologier, sjældent fungerer alene, men oftest
fungerer i sammenspil med hinanden. De næste to punkter vil omhandle om magtteknologi og
selvteknologi, da disse to punkter er vigtige faktorer i forhold til vores projekt.
Magtteknologi
Magtteknologi er den teknologi som peger mod at styre individers adfærd og søger at underkaste
det for bestemte mål eller dominanser, samtidig med at individet objektiviseres (Dean, 2008: 57).
Ved styring af magtteknologi, er det oplagt at der er tale om en medfødt empati af, at menneskelig
opførsel rent systematisk kan styres og struktureres, men samtidig må styringsteknologien begribes
som aktiv, i den bemærkelse, at der både for den styrede og den styrende opstår bestemte positioner,
hvorfra der kan iagttages determinerede objekter og fremføres bestemte bemærkninger (Villadsen,
2007: 161).
Selvteknologi
Selvteknologi skal forstås lidt ligesom magtteknologi, altså en teknologi der er med til at danne
individets handlinger og opførsel. Ordet selvteknologi giver alternativ for at undersøge måder,
hvorpå individet leder efter, at forme sig selv og sine handlinger (Dean, 2008:81)
“Technologies of the self, which permit individual to effect by their own means or with the help of
others a certain number of operations on their own bodies, and souls, thought, conduct, and way of
being so as to transform themselves in order to attain a certain state of happiness, purity, wisdom,
perfection or immortality”.
(Dean, 2008:81; Foucault, 1988:18)
Side 21
Det er vigtigt at fremhæve, at der her menes, at det enkelte individ stræber efter at opnå for
eksempel lykke eller visdom, ikke er en bestræbelse efter noget objektivt eksisterende. Men
tværtimod er definitionen af lykke og visdom diskursivt funderet og et resultat af forskellige videnssamt sandhedsregimer.
Den måde vi styrer os selv på og i forskellige sammenhæng, er netop hvad Governmentalitys
styringsideologi søger at forklare. Magtudøvelser er noget som sker både ofte og sjældent, da det
kommer an på hvordan man definerer og ser magtudøvelser som. Magtudøvelser kan både være
fysisk og psykisk og det kan foregå både indirekte og direkte, så det afhænger meget af det enkelte
individs syn og forståelse for hvornår der bliver udøvet magtudøvelse.
Sammenspil mellem Governmentality og projektet
Ved hjælp af begrebet Governmentality kan Novo Nordisks fire sundhedsfremmende tiltag, forstås
som et forsøg på at forme medarbejdernes handlerum. Medarbejderne bliver indordnet bestemte
valg og tiltag, som er foretaget af virksomheden. Der er tale om en magtform, der forsøger at styre
medarbejderne gennem deres egne tanker og overvejelser. Foucault betegner netop denne form for
styring ”conduct of conduct”, som tidligere nævnt betyder dette, styring af styring eller adfærd – i
dette tilfælde medarbejdernes styring af sig selv. Governmentality fokuserer på, hvordan en magt
kan udføres og gør op med en mere traditionel form for styring. I dette tilfælde har styring ikke
nogen afgjort kurs og udøves både mellem virksomhed og medarbejder eller mellem to
medarbejdere, på samme måde som magten mellem kommunen og borgere. Magten kan i øvrigt
udøves af individet over for individet selv, netop derfor fandt vi det relevant at arbejde med
selvteknologier og den selvstyring, hos den enkelte medarbejder.
Analyse
Analyse af Novo Nordisk sundhedsfremmende tiltag
I følgende afsnit vil vi kigge på Novo Nordisk arbejde med sundhedsfremme, i forhold til
Sundhedsstyrelsens publikation “Sundhed og trivsel på arbejdspladsen” fra 2009. Vi vil fokusere
på Sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel, da den kan sige noget om, hvilket niveau Novo Nordisk
Side 22
lægger på, i forhold til deres arbejde med sundhedsfremme. Vi vil ydermere kigge på, om Novo
Nordisk lader til, at være inspireret af modellen, eller om de afviger fra den.
Sundhedsstyrelsen anbefaler i deres publikation, at det er fornuftigt for alle virksomheder, at
investere i sundhed, og at sundhedsfremme bør indgå i virksomhedens virksomhedsstrategi. Dette
lever Novo Nordisk helt op til, da sundhedsfremme fylder en stor del af Novo Nordisk. I og med at
Novo Nordisk har udarbejdet fire sundhedsfremmende tiltag, som gælder for alle deres afdelinger i
verden. Hver afdeling har forskellige sundhedsfremmende tiltag, men da det i denne opgave, er de
fire globale sundhedsfremmende tiltag vi kigger på, er det kun dem, vi vil stille overfor,
Sundhedsstyrelsens anbefalinger og beskrivelser af arbejdet med sundhed. Sundhedsstyrelsen
anbefaler i deres publikation, at hvis en virksomhed skal arbejde med sundhedsfremme, skal det
skræddersys til virksomheden. Novo Nordisk har lavet sundhedsfremmende tiltag, som er
overordnede, og er til for at gøre det lettere for medarbejderne at være sunde. Novo Nordisk er en
meget stor virksomhed, og det er derfor passende at udarbejde nogle overordnede
sundhedsfremmende tiltag, som har fokus på at styrke sundheden. I forhold til en lille virksomhed,
hvor der for eksempel ikke er nogle der ryger, ville det ikke give mening, at udarbejde et tiltag med
fokus på rygestop.
Hvis der kigges på de to sidste parametre ud af de otte, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal indgå
i virksomhedernes arbejde, opfylder Novo Nordisks fire sundhedsfremmende tiltag, dem begge. De
fire sundhedsfremmende tiltag dækker både over tilbudsorienterede indsatser og miljøorienterede
indsatser. De tilbudsorienterede indsatser er for eksempel hjælp til rygestop, sund kantine,
sundhedstjek, hvor den miljøorienterede indsats er deres rygepolitik, om at have et røgfrit
arbejdsmiljø.
Sundhedsstyrelsen arbejdede i deres publikation med Novo Nordisk i Måløv, som en af deres cases.
Her placerede de virksomheden på det femte trin, i sundhedsstyrelsens 5-trinsmodel. Begrundelsen
for dette er, at dette er Novo Nordisks strategiske tilgang til sundhedsfremme og at der forekommer
opmærksomhed fra alle niveauer i hierarkiet (Sundhedsstyrelse, 2009: 36). Her menes der, at der
både forekommer ledelsesinvolveringer og medarbejderinvolveringer.
Vertikal analyse
I følgende afsnit vil vi uddybe vores empiri ved hjælp af Kvales Kondensering. Vi tager
udgangspunkt i hvert enkelt interview for at tematisere dem.
Side 23
Interview med Tina
Tina er en kvinde på 46 år, som bor i Ballerup, med hendes mand og hendes tre børn, to piger og en
dreng. Børnene er i alderen 12-17 år, hvor drengen er den ældste. Tina er ikke særlig høj og har en
kortklippet frisure, med forskellige toner af brun i. Hun er bleg og er let overvægtig. Hun har
afdæmpet tøj på i grå og sorte nuancer, men har en brunlig og meget karakteristisk læbestift på.
Derudover har hun et sølv ur på, som hun retter på og rører ved utallige gange under interviewet.
Under interviewet er det næsten umuligt at have øjenkontakt med Tina, hun kigger mest på sit ur
eller rundt i køkkenet, hvor interviewet foregår. Vi sidder ved et rundt bord, som er placeret tæt på
et hjørne i køkkenet. Vi ser ikke noget til Tinas familie, men kan høre støj fra førstesalen, hvor
Tinas børn har deres værelser.
I bearbejdningen af Tinas interview, fik vi udarbejdet tre temaer, som opsummerer Tinas oplevelser
og erfaringer med de sundhedsfremmende tiltag. Interviewet med Tina er kortfattet, men hun
kommer alligevel igennem med nogle synspunkter og oplevelser i løbet af interviewet.
Tinas temaer:
1. Rygning
2. Familie
3. Mangel på fællesskab
Det første tema, som vi har valgt at kigge på, i Tinas interview er rygning. Tina er ryger, og får flere
gange ført samtalen hen på rygning. Tina er glad for at ryge, og beskriver rygning som noget
positivt og afstressende:
“For eksempel omkring rygning, jeg ved jo godt det er usundt. Men det er noget jeg har valgt at
gøre, fordi det får mig til at slappe af og afstresse. Der findes sikkert mange andre måder at gøre
det på, men jeg synes at rygning virker for mig.”
(Bilag - Interview med Tina: 7)
Her fortæller Tina, at hun godt er klar over, at rygning er usundt, men hun mener, det er det som
virker bedst for hende, i forhold til afstressning. Hun er opmærksom på, at der findes flere
muligheder for at stresse af, men det virker som om, at valget om at ryge, er noget, som hun er fast
Side 24
besluttet på at fortsætte med. Tina beskriver flere oplevelser hvor rygning er indblandet, både
positive og negative oplevelser. En af de negative oplevelser omhandler hendes ikke-ryger
kollegaer. Tina beskriver, at hun som værende ryger, tit kan få kommentarer om, at hun har, eller
tager flere pauser end ikke-rygere. Dette er Tina dog meget uenig i:
“Jeg er glad for at ryge, og jeg slapper af og stener lidt samtidig. Og jeg er da sikker på, at mine
ikke-ryger kollegaer også sidder og stener lidt foran computeren. Jeg står bare udenfor og gør det.
Det er sgu det samme for mig.”
(Bilag - Interview med Tina: 6)
Hun beskriver i ovenstående citat, sin holdning om, at rygere og ikke-rygere har samme mængde
pauser og at forskellen ligger i at rygerne foretager deres pauser udendørs, hvor ikke-rygerne
foretager deres foran computerne. Senere i interviewet, kommer Tina igen ind på temaet rygning.
Her fortæller hun, at hendes ture ud for at ryge, er den eneste form for fysiske motion, hun får i
løbet af hendes arbejdsdag. Tina forklarer, at hun ikke vil afbryde sit arbejde, for at motionere eller
have anden form for fysisk aktivitet, da det vil gøre, at hun kommer bagud i hendes arbejde, og det
er hun bestemt ikke interesseret i:
“Jeg har absolut ikke lyst til at komme bagud i mit arbejde, da der er andre der er afhængige af det
jeg laver.”
(Bilag - Interview med Tina: 6)
Her tager Tina tydelig afstand fra Novo Nordisks tredje sundhedsfremmende tiltag, som har fokus
på, at medarbejderne skal have let adgang til fysisk aktivitet. Det tyder ikke på, at det er et tiltag,
som Tina har en positiv indstilling overfor, da hun mener, at fysisk aktivitet i arbejdstiden, er
skadeligt for hendes arbejdsforløb, da hun ville komme bagud. Det viser dog også, at Tina er
hårdtarbejdende, og ikke vil skuffe nogle af hendes kollegaer.
Det andet tema, som vi har kigget på i forbindelse med Tina, er familie. Tina omtaler flere gange i
løbet af interviewet, hendes familie som værende en vigtig, hvis ikke den vigtigste, del af hendes
liv:
Side 25
Øh, sundhed er vel at jeg spiser sundt og sådan. Men altså, bare det går godt derhjemme og på mit
arbejde, såeh… Ja det er faktisk det der betyder noget for mig.
(Bilag - Interview med Tina: 5)
Her svarer Tina på, hvad sundhed betyder for hende. Hun fortæller, at det er de hjemlige rammer og
hendes arbejdsliv der betyder mest for hende og det er noget, som er gennemgående for hele
interviewet. Senere bekræfter hun dette, da hun fortæller om de sundhedsfremmende tiltag har haft
en indflydelse på hendes hverdag. Hun fortæller, at hun er nødt til at prioritere, og her valgte hun at
bruge tid med sin familie, fremfor at dyrke motion og lave sunde retter. Dette viser, at Tina sætter
stor pris på hendes familie, og det er den hun altid vil vælge, hvis det handler om prioriteringer.
Det sidste tema, vi har valgt at lave i forbindelse med Tinas interview er: Mangel på fællesskab.
Tina fortæller flere gange i løbet af interviewet, at hun gerne vil være sund og bruge tid på sundhed,
men at hun ikke har tid. Hun fortæller også, at mange af hendes kollegaer, går meget op i sundhed,
og at dette godt, kan skabe nogle udfordringer for hende, i forhold til kommunikationen mellem
hende og kollegerne. Nedenstående citat, er Tinas svar på, om de sundhedsfremmende tiltag, har
haft en indflydelse på hendes egen sundhed:
Ja, altså det er nok mere mine kollegaers sundhedsoverskud, som har en indflydelse. Jeg kan godt
føle, at jeg ikke går nok op i det.
(Bilag - Interview med Tina: 7)
Næste citat omhandler også hendes kollegers sundhedsoverskud og her svarer Tina på, om hun har
oplevet nogle udfordringer, i forbindelse med de sundhedsfremmende tiltag:
Det eneste jeg lige kan komme i tanke om, er måske lidt udfordringer i fællesskab. Som jeg også
nævnte tidligere, er der bare nogle af mine kollegaer der har et virkelig stort sundhedsoverskud og
det kan godt give lidt udfordringer, når nogle går rigtig meget op i sundhed og andre ikke så meget.
Man kan godt mangle lidt samtaleemner, når man ikke har været med de andre ud og løbe eller
Side 26
sådan noget.
(Bilag - Interview med Tina: 8)
Her beskriver Tina, at der til tider opstår udfordringer i kommunikationen mellem hende og hendes
kolleger. Hun fortæller, at de ikke altid har så meget at snakke om, og det virker derfor på Tina,
som om, at hun holder sig lidt tilbage.
Interview med Michael
Michael er en mand på 54 år, som bor i Hillerød med sin kone og sin hund Rosa. Michael har en
søn på 23 år, som er flyttet hjemmefra. Michael er lettere overvægtig og han er omkring 180 cm
høj. Han har blå øjne og han er skaldet. Han har sorte runde briller på og er iført en lyseblå skjorte.
Michael er uddannet kemiingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Simone og Evin møder
Michael hjemme hos ham. Michael er imødekommende og smilende. Interviewet foregår i Michaels
udestue, under interviewet virker han glad og byder på kaffe.
I bearbejdningen af interviewet med Michael, har vi inddelt tre temaer, som opsummerer Michaels
holdninger og oplevelser med de fire sundhedsfremmende tiltag.
Michaels temaer:
1. Madordning
2. Rygestop
3. Aktivitets fællesskab
Det første tema vi har valgt at fokusere på er madordning. Michael og hans kollegaer har lavet en
intern madordning, hvor kollegerne skiftevis sørger for at handle brød og pålæg ind til alle der er
med i madordningen. Michael fortæller at madordningen har en spilleregel, som handler om at det
frokost der handles ind til, ikke må overskride et bestemt kalorieindhold.
”På den måde, sørger vi jo for at det er lidt sund mad vi får, det er også langt sjovere end at spise
frokost i kantinen.. Det er jo stadig lige så sundt.. Eller det må man jo håbe”
(Bilag - Interview med Michael: 9)
Side 27
Her giver Michael udtryk for, at han godt vil have sund frokost og at det fungerer godt for ham med
en intern madordning. Han fortæller at madordningen er langt sjovere end at sidde og spise frokost i
kantinen. Michael giver udtryk for, at han håber at deres interne madordning, er lige så sund som
kantinen på Novo Nordisk. Flere gange under interviewet nævner Michael, deres interne
madordning.
”Den madordning vi har.. Øh.. Den har altså hjulpet med at smide et par kilo. Det jo ikke så meget,
men altså jeg kan jo selv godt mærke en lille forskel”
(Bilag - Interview med Michael: 10)
Michael fortsætter med at fortælle om deres interne madordning og i ovenstående citat tilføjer han
at den har hjulpet ham med at tabe et par kilo. Han er dog klar over at det ikke er så meget, men
alligevel lader det til at Michael er glad for hans vægttab. Desuden gør han det i starten af
interviewet klart at han mener at sundhed for ham blandt andet er ikke at være overvægtig.
Det andet tema, som vi har kigget på i forbindelse med Michael er rygestop. Michael er tidligere
ryger. Han stoppede med at ryge af helbredsmæssige årsager.
”Som tidligere rygere, kan jeg jo godt sætte mig ind i hvordan rygerne har det. Men nu har
undersøgelser jo vist.. At øh passiv rygning kan være lige så farligt. Jeg stoppede jo med at ryge af
helbredsmæssige årsager. Så det ville jo ikke give mening for mig at blive passiv ryger.. Når det er
ligeså skadeligt”
(Bilag - Interview med Michael: 9)
Da vi spørger Michael indtil virksomhedens sundhedsfremmende tiltag om rygestop, forklarer han
at han godt kan forstå at dette tiltag kan være svært at forholde sig til for rygere da han tidligere har
været i samme situation. Men alligevel giver han udtryk for, at det kan være skadeligt for ham og
andre ikke-rygere, at hans kollegaer ryger i nærheden af dem.
”..Men at der er fastlagt en rygepolitik, har i den grad været positivt for mit rygestop”
(Bilag - Interview med Michael: 11)
Side 28
Michael tilføjer, at virksomhedens tiltag omkring rygning, har været med til at hjælpe ham med
hans rygestop og at det har haft en positiv virkning på ham.
Det sidste tema vi har kigget på er aktivitets fællesskab. Michael er kemiker og derfor står han
meget oppe når han er på arbejde. Han fortæller at han ikke er fysisk aktiv. I Michaels afdeling
benytter de sig af powerbreaks, hvor medarbejderne kan få lov til at bevæge sig lidt i pauserne.
Engang imellem sker det at ham og hans kollegaer benytter sig af dette. Dog forklarer Michael at
han foretrækker at slappe af i pauserne, da han står oppe det meste af tiden. For Michael handler det
mere om fællesskab når det kommer til at motionere, det virker som om at det er fællesskabet der
motivere ham til at bevæge sig.
”Jamen jeg er jo begyndt at cykle på arbejde med nogle af mine kollegaer, så det er jo nærmest
blevet en del af fællesskabet. Som jeg mener, er en essentiel faktor på en arbejdsplads”
(Bilag - Interview med Michael: 10)
Michael forklarer, at han cykler sammen med nogle af sine kollegaer, når de skal på arbejde. Han
mener, at det bidrager til fællesskabet, og at dette er vigtigt for arbejdspladsen.
”..Men jeg har faktisk meldt mig til et spinninghold her på arbejdet, hvor både kollegaer og
cheferne er meldt til. Det er noget som vi lige har startet for nogle måneder siden.. Så må jeg jo se
hvordan det går”
(Bilag - Interview med Michael: 11)
Michael forklarer i ovenstående citat, at han for nylig har tilmeldt sig til et spinningshold med sine
kollegaer. Han forklarede i starten af interviewet at han ikke var fysisk aktiv, med dette udsagn
lader det til at Michael bliver motiveret til at motionere hvis det handler om fællesskabet.
Interview med Christina
Christina er en midaldrende kvinde på 46 år. Hun har lyst pagehår, er ret høj og slank af bygning.
Hun har blå denim jeans, en sort løstsiddende overdel, samt diskrete guld smykker på. Christina,
Cemile og jeg mødtes hjemme hos Christina, der bor på Frederiksberg med sin mand og sine to
drenge på henholdsvis 4 og 7 år. Vi var bekendte med Christina fra tidligere og derfor foregik
Side 29
interviewet i hendes private hjem, og var meget roligt og uformelt. Vi startede med at small talke og
efter 5 minutter tændte vi diktafonen og interviewet begyndt. Christina var meget imødekommende
og glad at tale med. Efter interviewet takkede vi for tiden og tog hjem uden yderligere samtale.
I interviewet med Christina, var der tre temaer der gik igen under hele samtalen om Novo Nordisks
4 sundhedsfremmende tiltag. De tre temaer opsummere det vi mente var de vigtigste oplevelser og
erfaringer Christina har haft med de tiltag.
Christinas temaer:
1. Sund mad
2. Rygestop
3. Familie
Det første tema i interviewet er sund mad. Christina giver flere gange udtryk for, at sund mad er
vigtig for hende og hendes familie.
"Hmm.. Sundhed for mig er at motionere og spise sundt og økologisk og selvfølgelig at være lidt
god ved sig selv."
(Bilag - Interview med Christina: 11)
Da vi spørger Christina hvad hun forbinder med sundhed, er sund mad noget af det første hun
kommer i tanke om. Sund man er også økologisk mad for Christina. Hun fortæller igen senere i
interviewet at det er vigtigt for hende at lave sund og økologisk mad til sin familie. Hun mener dog
også at det er vigtigt at være "lidt god ved sig selv". Da vi spørger ind til hvad hun mener med det,
fortæller hun at det er vigtigt ikke at blive fanatisk omkring sin sundhed, og at man nogen gange
skal give sig selv lov til at spise kage, hvis det er det man har lyst til. For Christina betyder sundhed
altså, at man for det meste skal spise sundt og varieret, men man skal give sig selv lov til at tage
nogle friheder engang imellem.
Da vi spørger ind til om virksomhedens sundhedsfremmende tiltag har haft en virkning på hendes
forståelse af egen sundhed, afviser hun dog dette og fortæller at hun altid har været opmærksom på
sund kost. Hun slutter dog at med at fortælle at hun gennem Novo Nordisk kantineordning er
begyndt at få fisk én gang om ugen, hvilket er noget hun beskriver som værende sundt.
Side 30
Det andet tema vi lagde specielt mærke til i interviewet med Christina er rygestop. Christine gjorde
flere gange opmærksom på at hun var stoppet med at ryge, fordi Novo Nordisk havde tilbudt hjælp
til rygestop gennem et af deres sundhedsfremmende tiltag.
"Jeg er super glad for det, det er jeg virkelig. Jeg stoppede jo med at ryge, fordi Novo tilbyder
hjælp til dette og så tænkte jeg, at det kan man jo lige så godt tage imod. Det er kun dejligt og jeg
har små børn der også nyder at mor er røgfri. Hihi.. Altså, man kan jo stadig gå ud og ryge, de
tvinger os ikke til at stoppe, men jeg mener da i hvert fald at man lige så godt kan tage imod. Det er
jo kun for vores eget bedste."
(Bilag - Interview med Christina: 12)
Christina beskriver i ovenstående sin begejstring og fortæller, at valget om rygestoppet var hendes
eget, men at Novo Nordisk tilbød den rette hjælp og vejledning til at hun valgte at stoppe.
Det sidste gennemgående tema I Interviewet handler om Christinas familie. Vi ved at Christina er
gift og hun nævner flere gange sine børn i forbindelse med både rygestoppet og den sunde mad.
Christina giver udtryk for at alle de sundhedsfremmende tiltag ikke kun kommer hende til gode,
men også medvirker til en sundere hverdag for hendes to børn.
"JA! Jeg stoppede med at ryge, det er det bedste jeg har gjort for hele min familie. Det var rigtig
godt at have Novos hjælpemidler og støtte. Det har jeg faktisk været rigtig glad for og det mener jeg
er noget alle virksomheder burde hjælpe medarbejderne til, eller i hvert fald tilbyde det."
(Bilag - Interview med Christina: 13)
Christina beskriver her, ligesom i forrige citat, at Novo Nordisk sundhedsfremmende tiltag om
hjælp til rygestop, har påvirket hele hendes familie i en positiv retning. Christina er tilmed så
positiv, at hun mener, at det er et tiltag, som alle virksomheder burde indføre.
Interview med Latif
Fanny og Cemile mødte Latif i hans private hjem. Latif er en lille, tynd mørklødet mand med
kortklippet sort hår og runde briller. Han taler dansk med en kraftig indisk accent. Latif er 42 år og
bor i Mørkhøj med sin kone og to døtre. Latif bor i en lille mørk og meget indisk karakteristisk
Side 31
lejlighed med tunge grønne gardiner og perleforhæng. Lejligheden lugter indelukket og stærkt af
krydderier. Interviewet foregik i Latifs stue. Latifs kone og børn var ikke hjemme under
interviewet. Latif er uddannet farmaceut og har arbejdet på Novo Nordisk i 7 år. Latif er meget
imødekommende, men virker lidt stresset under interviewet. Da vi kom, ledte snakken sig hurtigt
ind på Novo Nordisk og interviewet kunne begynde stort set med det samme.
I bearbejdningen af Latifs interview, fik vi udarbejdet tre temaer, som opsummerer Latifs oplevelser
og erfaringer med de sundhedsfremmende tiltag på Novo Nordisk. Interviewet med Latif var
rimelig kort og kontant, da Latif var en person som ikke var så glad for at lukke for meget ud. Han
besvarede spørgsmålene kort og var ikke ligefrem ivrig efter at uddybe sine svar.
Latifs temaer:
1. Motiverende
2. Aktiv
3. Rutine person
Vi har valgt det første tema på baggrund af at Latif, føler glæde over de sundhedskampagner som
bliver udbudt på Novo Nordisk og blandt andet fordi han udtrykker at han har tvunget sin gode
kammerat, som på samme tid også er hans kollega til at dyrke motion med ham.
”…jeg har da mange gange tvunget min gode kammerat, som også er min kollega, til at tage i
fitness sammen med mig, og han har da sagt ja mange gange…”
(Bilag - Interview med Latif: 18)
Overskriften for tema to, er valgt på baggrund af Latifs aktivhed. Han udtrykker at han går meget
op i sin sundhed, han cykler helst og kører den sunde stil, men på samme tidspunkt mener han, at
disse sundhedsfremmende tiltag som Novo Nordisk har, ikke er lavet for personer som ham, men
mere for hans kollegaer som han anser dovne og usunde:
”Nu ryger jeg ikke selv og jeg går meget op i min sundhed, jeg cykler så meget jeg kan og prøver at
undgå at køre i bil, så disse kampagner er nok ikke lavet til mig, men mere til mine kollegaer som
ikke kan komme op af sofaen og sidder for det meste ned hele dagen.”
Side 32
(Bilag - Interview med Latif: 18)
Latif udtaler sig for, at han har det helt fint med et røgfrit arbejdsmiljø, fordi han ikke selv ryger og
han fortæller også, at han ikke behøver det årlige sundhedstjek, da han ikke føler for at blive
undersøgt en gang om året, da han bare kan gå til lægen, når han føler sig syg, men ellers ser han sig
selv som værende sund:
”Fordi jeg selv føler mig rask og sund og jeg føler ikke der er behov for det, hvis jeg føler mig
dårlig tilpas, så besøger jeg da bare min egen læge, ingen grund til at vente et år, på at få lavet et
sundhedstjek.”
(Bilag - Interview med Latif: 19)
Det sidste tema er blevet valgt på baggrund af, at Latif er en person som godt kan virke meget rutine
plaget. Han fortæller os, at han tit går rundt i de forskellige afdelinger for at få genopfrisket
tankerne og på samme tid føler han at han også får bevæget sig ved at hente sin kaffe/te hver anden
time:
”…jeg går tit rundt i de forskellige afdelinger for at få opfrisket tankerne og for at bevæge mig, og
så henter jeg også kaffe eller te hver anden time, så jeg får da bevæget mig en smule…”
(Bilag - Interview med Latif: 18)
set på Latif og hans interviewsamtale i en helhed, er han kort og kontant, og han kan godt lide at
være aktiv, men ikke mindst, kan han også godt lide at presse sin kollega, til at dyrke fitness
sammen med ham. Latif virkede meget venlig og imødekommende, men også meget omhyggelig i
forhold til den måde han tænkte sig om, før han svarede.
Interview med Carsten
Vi mødtes med Carsten på Cafe Den Blå Hund på Frederiksberg. Carsten er skaldet, har briller er
slank og pæn i tøjet. Han er 47 år og single, men har tidligere været gift. Carsten sad allerede og
drak en lille fadøl da vi kom. Carsten virkede glad og afslappet og til tider lidt fjollet under
Side 33
interviewet. Vi gik hurtigt i gang med interviewet og vi forlod hurtigt cafeen igen efter, da Carsten
havde et møde andetsteds.
I bearbejdningen af Carstens interview, fik vi udarbejdet tre temaer, som opsummerer Carstens
oplevelser og erfaringer med de sundhedsfremmende tiltag. Interviewet med Carsten var rimelig
langt, og selvom Carsten havde lidt travlt på grund af et andet møde han skulle nå til, var han meget
behjælpelig og tog sig god tid til interviewet.
Carstens temaer:
1. Udfordrende
2. Øl
3. Passiv
Det første tema, er valgt på baggrund af Carstens store udfordring i at deltage i halvmaraton og her
udtrykker han, hvor fedt det var, men samtidig også hvor grænseoverskridende det var for ham.
”…blandt andet har jeg været med til halvmaraton med to af mine kollegaer, det var så fedt! Og
også grænseoverskridende, da jeg ikke har den bedste kondition desværre.”
(Bilag - Interview med Carsten: 14)
Carsten fortæller at han aldrig kunne finde på at løbe halvmaraton, hvis ikke hans kollegaer havde
deltaget, men ikke mindst deltog han også fordi han ville udfordre sig selv.
”Jeg havde aldrig gjort det, hvis ikke mine kollegaer skulle løbe halvmaraton, så ja de har da haft
en indflydelse, men det har også været for at udfordre mig selv og se om jeg kunne klare det.”
(Bilag - Interview med Carsten: 14)
Det andet tema, er valgt da Carsten giver udtryk for hvor forskellig en arbejdskultur han har, i
forhold til hans venner, hvor han blandt andet giver udtryk for, at hos hans venner handler det om at
drikke en kold øl efter fyraften.
Side 34
”…hos mine venner, der handler det mere om at tage ud i en bar sammen og drikke en kold øl efter
de har fået fri..”
(Bilag - Interview med Carsten: 14)
Vi spurgte Carsten, om han var glad for den sundhedskultur, der er i virksomheden, eller om han
kunne ønske det var anderledes, hvortil han svarede, at han satte pris på virksomhedens
professionalisme, men at han godt kunne savne lidt af det sjove
”…men jeg må da indrømme, at man godt kan savne lidt af det sjove, for eksempel ved at tage ud
efter arbejde og få en kold øl, men ellers brokker jeg mig sådan set ikke.”
(Bilag - Interview med Carsten: 15)
Det tredje tema, som er passiv, er valgt på baggrund af at Carsten udtrykker sig for at, det ikke rører
ham at Novo Nordisk er et røgfrit arbejdsmiljø, da han ikke selv er ryger og selvom hans venner er
storryger så rører det ham ikke
”Jeg ryger ikke selv, så for mit vedkommende er det ligegyldigt, men jeg ved at mange af mine
kollegaer brokker sig over det, da nogle af dem er storryger!”
(Bilag - Interview med Carsten: 15)
Carsten fortæller os blandt andet, at rygning ikke er noget han sidder og snakker om med sine
kollegaer, men at han ved at der bliver tilbudt meget hjælp angående rygestop og vægttab, dog at
hans kollegaer er for dovne til at tage imod denne hjælp
”…jeg tror også bare mange af mine kollegaer gerne vil stoppe men er for dovne til at gøre noget
ved det.”
(Bilag - Interview med Carsten: 15)
Til sidst spurgte vi Carsten om de sundhedsfremmende tiltag på Novo Nordisk havde haft en
indflydelse på ham, både godt og skidt, hvor han konfronterede at han måtte ærlig indrømme, at
han var blevet inspireret af hans kollegaer til at lave sunde retter, og blevet mere motiveret til at
Side 35
dyrke motion, efter at have set sine kollegaer cykle til og fra arbejdspladsen. Alt i alt, virkede
Carsten som en flink mand, som virkede meget optimistisk og livsglad, han var meget frisk og
humoristisk og virkede som en mand, der godt kunne lide udfordringer.
Horisontal analyse
I denne del af analysen, vil vi kigge på elementer fra den horisontale analysemetode. Vi vil i denne
del, inddele de ovenstående interviews i tre kategorier, for at danne overblik over informanternes
synspunkter og oplevelser.
De tre kategorier, er som tidligere nævnt:
1. Tilhænger
2. Neutral
3. Skeptiker
I den første kategori, har vi placeret to informanter. Disse to informanter er Christina og Michael.
De udviste stor interesse for et eller flere af de sundhedsfremmende tiltag, og dette fik de flere
gange udtrykt i interviewene. Christina og Michael har på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres
tid hos Novo Nordisk, benyttet sig af et af virksomhedens sundhedsfremmende tilbud. De beskriver
deres oplevelser med de sundhedsfremmende tiltag som positive, og det virker som om, at de
sundhedsfremmende tiltag, har en stor indflydelse på den. Michael udtrykker en tydelig begejstring
for, at de sundhedsfremmende tiltag, er med til at styrke fællesskabet mellem ham og hans kolleger.
Det er fællesskabet, som Michael oplever, som det positive, i hans erfaringer med de
sundhedsfremmende tiltag. Michael virker glad og tilfreds, med hans tilværelse i Novo Nordisk, og
det tyder på, at de sundhedsfremmende tiltag, har været med til at udvikle ham positivt. Dette er
grundene til at Michael, blev placeret i kategorien Tilhænger.
Christinas begejstring for virksomhedens sundhedsfremmende tiltag, er også tydelig igennem
interviewet med hende. Christina har mange rosende ord, omkring de sundhedsfremmende tiltag, og
hun fortæller flere gange hvordan de har påvirket hende og hendes dagligdag positivt. Hun benytter
sig af flere af tiltagene, og tager hendes viden med hjem, for at dele den med familien. Hun mener
endda, at andre virksomheder, burde lade sig inspirere af Novo Nordisk arbejde med sundhed. Dette
er grundende til at Christina, er i kategorien Tilhænger.
Side 36
Alt i alt kan det konkluderes, at Christina og Michael har flere positive oplevelser med Novo
Nordisk sundhedsfremmende tiltag end negative. De får benytter de sundhedsfremmende tiltag, som
passer til deres tilværelse, og får det bedste ud af det.
I anden kategori, indebærer kun en af informanterne, og det er Latif. Vi har valgt at placere Latif
som den eneste af informanterne i den neutrale gruppe. Dette har vi gjort på baggrund af at Latif
hverken benytter sig af nogle af de fire sundhedsfremmende tiltag eller været skeptisk over for
tiltagene. Latif dyrker motion og han ryger ikke, derfor lader det til at de sundhedsfremmende tiltag
på Novo Nordisk, ikke har nogen indflydelse på Latif. Han har overblik over sin sundhed og dyrker
den motion han mener, der er passende for ham. Han lader ikke til at blive påvirket af fællesskabet
til enten at spise sundere eller dyrke mere motion. Da han allerede mener at den måde han lever på
er det rette for ham og at ingen kan bestemme over hans sundhed. Derudover havde Latif ikke nogle
konkrete holdninger om de fire sundhedsfremmende tiltag, da det ikke var noget han havde tænkt
over. Det er grundene til at Latif blev placeret i kategorien: Neutral.
Vi har valgt at placere Tina og Carsten i denne kategori, da de er de af vores informanter, der har
været mest negative omkring de sundhedsfremmende tiltag på Novo Nordisk. Tina og Carsten
virker afvisende overfor sundhedstiltagende og deltager ikke i dem på arbejdspladsen. Carsten har
ikke været på Novo Nordisk så længe og har dog deltaget i et halvmaraton med sine kollegaer, men
han giver udtryk for at det ikke er noget der fanger hans personlige interesse og at det var meget
grænseoverskridende for ham. Han beskriver, at på Novo nordisk handler det meget om
trivselssamtaler og personalemøder, hvilket er en hel anden kultur end den han er vandt til, Han
fortæller at han savner noget "af det sjove" og med det mener han, at gå ud og drikke en øl med sine
venner, som han har været vant til fra tidligere.
Tina har arbejdet på Novo Nordisk i længere tid end Carsten, og hendes manglende interesse for
sundhedstiltagene skyldes, ifølge hende, at hun ikke har tid, da hun ellers er bange for, at hun
kommer bag ud i arbejdet. Tina er ryger, og hun beskriver, at for hende virker rygningen
afstressende. Tina får nogle negative kommentarer omkring sin rygning fra sine kollegaer og dette
får Tina til at trække sig fra fællesskabet og de sociale sundhedstiltag. Tina virker afvisende når vi
spørger ind til hendes manglende deltagelse og fejer det igen af med at hun ikke har tid.
Side 37
Begge informanter giver dog udtryk for, at de er glade for at være i en virksomhed, der tager sig
godt af sine medarbejder, de er bare ikke interesserede i, at være en del af det. Derfor har vi valgt at
placere dem i kategorien skeptiker.
Da begge informanter skal beskrive deres egen sundhed, og fortælle hvad sundhed er for dem,
kommer de med anderledes svar end vores andre informanter. Carsten kan ikke svare på dette
spørgsmål og for Tina er sundhed lig med, at hun har det godt i familien og at hendes privatliv
fungerer. Tina er storryger og Carsten fortæller at han godt kan lide, at drikke øl med sine venner,
hvilket skiller sig ud fra vores andre informanter, der enten aldrig har røget, eller tidligere har røget,
men er stoppet i forbindelse med Novo Nordisks rygepolitik. På samme måde er der heller ikke
andre af vores informanter der taler om alkohol i interviewene.
Hverken Tina eller Carsten er ekstreme i deres negative meninger og holdninger omkring de
sundhedsfremmende tiltag, de er dog ikke interesseret i at lade sig påvirke af det, i løbet af deres
arbejdsdag. Carsten er ikke så skeptisk omkring de sundhedsfremmende tiltag, i samme omfang
som Tina er, han giver bare udtryk for at han har nogle andre værdier, men han vil gerne være en
del af det, for at opretholde en social relation til sine kollegaer.
De tre kategorier Tilhænger, Neutral og Skeptiker er kategorier, som vi ud fra vores interviews,
mener at alle medarbejdere på Novo Nordisk vil kunne deles op i. I vores fem interviews med
medarbejdere fra Novo Nordisk, fandt vi eksempler på alle tre kategorier, og derfor mener vi, at det
ville være sandsynligt, at kunne dele resten af virksomheden op. Kategorierne er meget fleksible, og
det kræver ikke en fuldstændig profil, for at komme i en given kategori. Som tidligere nævnt, ville
det være svært, at finde en medarbejder, som vil passe 100 procent, ind i en kategori. Der vil være
elementer, der vil kunne passe i mere end én af kategorierne, og vi har så placeret informanten i den
kategori, hvor overvægten af informantens synspunkter stemte overens med kategoriens betydning.
Fordelingen af informanten er endt ud nogenlunde ligeligt, ved at der er to tilhængere, en neutral og
to skeptikere. Det er igen en inddeling som denne, vi ville forvente at se, hvis alle medarbejderne
skulle inddeles i kategorierne.
Hvis vi kigger på analysen af interviewene, med fokus på Deans beskrivelser af Governmentality,
ses der flere gange elementer fra Governmentality. Hvor der flere steder under interviewet,
bemærkes ud fra informantens udtalelser, at de indgår i bestemte regelmæssige, måske ligefrem
monotone praksisser på arbejdet.
Side 38
Hvis vi starter med at tage fat, på første interview informant, Carsten, kan man ud fra interviewet se
nogle elementer, som kan perspektiveres til selvteknologi, da Carsten stræber efter at opnå lykke
eller en form for erkendelse, ved for eksempel at deltage til halvmaraton fordi han gerne vil have
noget tilfælles med sine kollegaer.
“Jeg havde aldrig gjort det, hvis ikke mine kollegaer skulle løbe halvmaraton, så ja de har da
haft en indflydelse, men det har også været for at udfordre mig selv og se om jeg kunne klare
det.”
(Bilag - Interview med Carsten: 14)
Under interviewet lagde vi mærke til, Carstens udtalelse om at han for eksempel godt kunne
savne det sociale, hvor hans venner for eksempel tog ud og drak et par øl sammen efter fyraften,
men det mest bemærkelsesværdige var, at han hurtig efter tilføjede at han ikke brokkede sig
over de omstændigheder der er på Novo Nordisk, selvom han faktisk indirekte beklagede sig
over det sociale sammenhold på Novo Nordisk.
“...jeg må da indrømme, at man godt kan savne lidt af det sjove, for eksempel ved at tage ud
efter arbejde og få en kold øl, men ellers brokker jeg mig sådan set ikke.”
(Bilag - Interview med Christina: 15)
Ud fra interviewet med Christina, kan man relaterede noget af det til ”Conduct of Conduct”, da
styring og udøvelse af magt, ikke kun er en formel påvirkning eller undertrykkelse af en indre
subjektivitet, men at man samtidig bliver erfaret og bliver styret indefra, lidt ligesom når Christina
udtaler sig for, at hun er stoppet med at ryge takket være Novo Nordisk
“…Jeg stoppede jo med at ryge, fordi Novo tilbyder hjælp til dette og så tænkte jeg, at det kan
man jo lige så godt tage imod… De tvinger os ikke til at stoppe, men jeg mener da i hvert fald at
man lige så godt kan tage imod. Det er jo kun for vores eget bedste”
(Bilag - Interview med Christina: 12)
Side 39
En anden udtalelse vi lagde mærke til, som kunne sammenlignes med et af Governmentalitys
styringselementer var, da Christina udtalte sig for at hun ikke havde nogle udfordringer med Novo
Nordisks sundhedsfremmende tiltag, men hun udtaler sig for at det kan være belastende at høre på
maraton løb, når året nærmer sig denne begivenhed, men alligevel er hun tilfreds. Christinas
udtalelser kan løbe lidt hen imod ’Det frie individ’ på baggrund af at hun danner sig en rolle som en
aktør og gennem denne rolle, handler og tænker hun på adskillige måder.
“Hmm.. Den er svær, altså lige op til det årlige maraton, bliver der talt rigtig meget om det og
når jeg ikke selv deltager, så kan det da godt være lidt belastende at høre på, men ellers ikke.
Jeg er godt tilfreds med det. Det er jo valgfrit det hele…”
(Bilag - Interview med Christina: 13)
I interviewet med Michael, ses der nogle elementer indenfor Governmentality. Michael er
tidligere ryger. Han fortæller i starten af interviewet, at han stoppede med at ryge af
helbredsmæssige årsager.
”Jeg stoppede jo med at ryge af helbredsmæssige årsager.”
(Bilag - Interview med Michael: 9)
Da vi senere i interviewet, spurgte Michael om det var i forbindelse med Novo Nordisks
sundhedsfremmende tiltag, at han stoppede med at ryge, fortalte han os, at arbejdet havde haft
en form for indflydelse på hans rygestop.
”...altså jeg vil sige at arbejdet har været med til at hjælpe mig med at stoppe”
(Bilag - Interview med Michael: 9)
Det virker som om, at Michael i virkeligheden er stoppet med at ryge, på grund af d
sundhedsfremmende tiltag omkring rygning, men at han til at starte med ikke er bevidst om at
virksomheden har haft denne indflydelse på ham. I dette tilfælde kan det siges at Michael bliver
påvirket af en form for magt som virker som en praktisk måde at få ham til at handle anderledes på.
Side 40
Et andet eksempel der kan relateres til Governmentality, er at Michael, ikke er fysisk aktiv. Han
fortæller os dog senere i interviewet, at han er startet på et spinninghold, sammen med sine
kollegaer.
”Men jeg har faktisk meldt mig til et spinninghold her på arbejdet, hvor både kollegaer og
cheferne er meldt til. Det er noget som vi lige har startet for nogle måneder siden.. Så må jeg jo
se hvordan det går”
(Bilag - Interview med Michael: 11)
Michael fortæller klart og tydeligt i starten af interviewet, at han ikke er fysisk aktiv. Han er
kemiker, og står oppe meget af tiden. Han føler ikke, at han har et behov for at være mere fysisk
aktiv, end det han allerede er. Men i ovenstående citat, virker det som om, at han kun melder sig på
et spinninghold, for at være med i fællesskabet, selvom han tidligere i interviewet nævner, at han
ikke, er fysisk aktiv.
I interviewet med Tina, kan der ses nogle tydelige elementer inden for Governmentality. Det ses
blandt andet, da hun fortæller os, hvorfor hun ikke er med til powerbreaks i arbejdstiden.
"Jeg har jo nok en af de poster, hvor jeg ikke bare kan skubbe alt til side for at lave lidt
gymnastik. Jeg har absolut ikke lyst til at komme bagud i mit arbejde, da der er andre der er
afhængige af det jeg laver. Altså, det er da fint at få rørt sig lidt, men man er jo nødt til at
prioritere."
(Bilag - Interview med Tina: 6)
Tina føler ikke, at hun har tid til at være aktiv i løbet af sin arbejdsdag, da hun mener, at hendes
arbejdsbyrde er for stor, til at hun kan tillade sig at tage pauser. Elementer inden for
Governmentality, styrer hende til ubevidst at fortsætte arbejdet, da hun føler, at hun kommer
bagud på trods af at virksomheden opfordrer sine medarbejdere, til at være aktive i løbet af
arbejdsdagen.
Side 41
Diskussion
I dette afsnit vil vi diskutere flere elementer fra vores projekt. Vi vil tage udgangspunkt i vores
problemformulering og de to problemstillinger, som vi har udarbejdet. Vi vil i den forbindelse,
kigge på hvilke resultater, vi er kommet frem til, og diskutere forskellige synspunkter i forhold til
disse.
Ud fra vores interviews, har vi observeret at, Novo Nordisks arbejde og implementering af
sundhedsfremmende tiltag, både kan styrke og svække fællesskabet for medarbejderne. Vi har set
eksempler på begge dele, og derfor er der både positive og negative ting at diskutere omkring
tiltagene. Begejstringen for de sundhedsfremmende tiltag, som ses hos informanten Michael, lægger
sig op til, resultatet om styrken af fællesskabet. Derfor kunne det godt diskuteres, om det er
sundhedsdelen, der er det positive, eller om de ligeså godt kunne se en film eller lave andre inaktive
fælles ting sammen, med samme resultat om bedre fællesskab. Dog ved vi ikke hvilke intentioner,
de resterende deltagere, som er en del af aktiviteterne har. Hvis deres grund til, at de deltager i de
fysiske aktiviteter, er for at være fysisk aktive, ville det ikke kunne lade sig gøre, at se en film i
stedet. Men hvis de andre deltagere i de fysiske aktiviteter, også er der for fællesskabets skyld,
kunne det ligeså vel være noget andet.
Tina er en af de informanter, som oplever at de sundhedsfremmende tiltag svækker fællesskabet. Da
Tina ikke selv går op i sundhed, i samme mængde som hendes kollegaer, beskriver hun at de
mangler noget at snakke om. Det virker som om, at hun tager afstand fra sine kollegaer, fordi hun
ikke selv, går ligeså meget op i sundhed. Dette kan være foruroligende, da der kan opstå en form for
eksklusion. Dette er den modsatte virkning, end hvad der kunne forestilles, at have været Novo
Nordisks intention med tiltagene. Tiltagene skulle gerne motivere medarbejderne til at vælge de
sunde valg, til trods for deres nuværende eller tidligere vaner. Novo Nordisk forklarer endda, at
tiltagene skulle gøre det let for medarbejderne at vælge det sunde. Dette lever de dog ikke op til,
hvis der kigges på Tinas situation, hvor de i stedet bliver oplevet negativt.
De sundhedsfremmende tiltag på Novo Nordisk, kan også give anledning til at medarbejderne
oplever at kulturen er meget seriøs, og derfor savner lidt af det sjove, som for eksempel at tage ud
på en cafe og drikke en øl med sine kollegaer, i stedet for at gøre klar til halvmaraton, hvilket vores
informant Carsten, kom ind på under samtalen. Det kan dog selvfølgelig også diskuteres, om
Side 42
hvorvidt medarbejdere selv er med til at skabe det sociale fællesskab, hvis flertallet vil deltage i
maraton, i stedet for at drikke en kold øl, må de som har fælles interesser finde sammen, så det
enkelte individ ikke føler, at personen bliver presset ud i et socialt netværk, som vedkommende ikke
har lyst til at befinde sig i.
Modsat Carsten, havde vi informanten Latif, som havde et neutralt syn på alt, så personligheden har
også en central rolle for den holdning man har, og hvilket syn man har på tingene. Dermed sagt, kan
informanternes personlighed og karakteristik også være en stor og væsentlig rolle for hvordan de
tackler situationerne på virksomheden, og hvordan de forholder sig til de sundhedsfremmende
tiltag.
Når alt dette er sagt, var projektprocessen en lærerig proces for os som studerende, da vi så nogle
helt nye aspekter på tingene og fik en meget større og bredere viden i forhold til hvilke slags
sundhedstiltag der blev udbudt på store virksomheder. Vi blev overrasket over den store fokus der
er, på de sundhedsfremmende tiltag på en virksomhed som Novo Nordisk, hvor man umiddelbart
har meget travlt, men alligevel har man tid til powerbreaks og til at gå frit rundt i virksomheden, når
man følte at det blev alt for stillesiddende.
Konklusion
I kommende afsnit vil vi opsummere hvad vi i dette projekt, har fundet frem til. Vi vil komme en en
kort og præcis besvarelse af vores problemformulering, og fremskrive vores konklusion hertil.
Vores problemformulering lød således:
Hvordan
oplever
medarbejderne
de
fire
sundhedsfremmende
tiltag,
der
omhandler
rygestopspolitikker, sunde madordninger, fysiske aktiviteter og personlige sundhedstjek, som Novo
Nordisk har udarbejdet, og hvilke betydninger har dette for medarbejderne?
På baggrund af vores analyse, har vi fundet ud af, at medarbejderne på Novo Nordisk har
forskellige oplevelser og erfaringer med de fire sundhedsfremmende tiltag. Der var både negative
og positive oplevelser og erfaringer blandt de fem brugbare informanter. Igennem vores empiri viste
det sig, at alle informanterne havde benyttet sig af et eller flere af de fire sundhedsfremmende tiltag.
Informanterne Michael og Christina er stoppet med at ryge, på baggrund af Novo Nordisks
rygepolitik. Begge har positive meninger omkring dette sundhedsfremmende tiltag og gav udtryk
for, at det har haft en indflydelse på deres rygestop. De to informanter benytter sig desuden dagligt
af forskellige former for sunde madordninger, henholdsvis Novo Nordisks egen kantine ordning og
Side 43
intern madordning blandt kollegerne. Informanterne Carsten, Michael, Latif og Christina har
benyttet sig af virksomhedens tilbud omkring fri adgang til fysisk aktivitet. Alle fire informanter har
deltaget i fysiske aktiviteter med deres kollegaer på virksomheden og mente dette bidrog til at
styrke fællesskabet blandt medarbejderne. Kun informanten Tina, har ikke benyttet sig af det
sundhedsfremmende tiltag om fri adgang til fysisk aktivitet, da hun følte at det gik udover hendes
arbejde, og derfor ikke havde tid til dette. Tina gav dog udtryk for, at dette påvirkede hendes sociale
relationer på arbejdspladsen, hvorimod de andre fire var meget mere en del af fællesskabet i forhold
til Tina. Fire af informanterne benyttede sig ikke af Novo Nordisks tilbud om et gratis årligt
sundhedstjek. Kun Christina havde haft glæde af det.
Ud fra vores teori, om Sundhedsstyrelsens definering af et sundt arbejdsmiljø, fandt vi frem til, at
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet otte parametre, som de anbefaler at virksomheden fokuserer på,
hvis et sundt arbejdsmiljø vil opnås. Derudover har de udarbejdet en 5-trinsmodel, som skal vejlede
virksomhederne i deres arbejde med sundhedsfremme. Modellen kan beskrive hvilket niveau
virksomheden er på, på nuværende tidspunkt og hvad de skal arbejde med, for at komme op på et
højere niveau. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle virksomheder, at arbejde med sundhedsfremme,
som en del af deres virksomhedsstrategi, da det vil gavne både virksomheden, medarbejderne og
samfundet.
Novo Nordisks arbejde med sundhed er strategisk og målrettet, og dette stemmer overens med de
anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen beskriver i deres 5-trinsmodel. Derudover indeholder Novo
Nordisks fire sundhedsfremmende tiltag flere elementer fra de otte parametre, som
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.
Ud fra vores arbejde med teori, kan vi konkludere at der er nogle faktorer i vores projekt, som
stemmer overens med nogle af elementer fra Michel Foucaults centrale begreb Governmentality.
Flere af informanterne som vi interviewede, følte at de blev en del af fællesskabet, hvis de
indordnede sig et eller flere af de sundhedsfremmende tiltag. Det kommer blandt andet til udtryk
ved Carsten og Michaels interview, hvor der er nogle handlinger der bærer præg af selvstyring og
Conduct of Conduct. Begge informanter handler ud fra de omgivelser de er i og bliver påvirket af
en indirekte magt fra virksomheden side.
Side 44
Litteraturliste
Bøger
Dean, M. (2008). Governmentality – Magt og styring i det moderne samfund (2 udgave).
Frederiksberg C: Forlaget Sociologi.
Kvale, Steinar (1997): En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag.
Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Faser og trin i deltagende observation.
Hans Reitzels Forlag.
Juul, Søren og Bransholm Pedersen, Kirsten (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori – en
indføring, Hans Reitzels forlag.
Rønn, Carsten (2006): Kap. 8 i: Almen videnskabsteori for professions
uddannelser, 1. udgave 1.oplag, Claus Sylvest forlag
Vallgårda, Signild og Koch, Lene (2012): Kap. 3, Kap. 7 i: Forskningsmetoder i
Folkesundhedsvidenskab, 4. udgave 2. oplag, Munksgaard forlag.
Villadsen, K. (2007). Magt og selv-teknologi: Foucaults aktualitet for velfærdforskning. Tidsskrift
for Velfærdsforskning, S. 155-167.
Trost, Jan (1993): Kvalitative interview. Hans reitzels forlag. Oversat til dansk af Ursula Baum
Hansen.
Internet
Novo Nordisk (tilset 2015): http://www.novonordisk.dk/
Side 45
Sundhedsstyrelsen (2009): Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - Inspiration til systematisk og
strategisk arbejde med sundhedsfremme i virksomheden. Center for forebyggelse:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed_trivsel/sundhed_og_trivsel.pdf
Side 46