1. No category

 Komparativt studie af CSR i forsyningskæden Bachelorafhandling, HA Almen Peter Rex Christensen, 201208005 Under vejledning af: Siri N. Bøe-­‐Lillegraven, Institut for Marketing og Organisation Aarhus School of Business and Social Science Aarhus Universitet September 2015 Anslag: 55.646 Abstract The purpose of this thesis is to examine how Lego, Carlsberg, Grundfos and Arla works with corporate social responsibility in their supply chain with Chinese partners. More specifically the thesis will determine how customers and laws have an affect on the companies use of CSR. This leads to the following problem statement: “How does Lego, Carlsberg, Grundfos and Arla use CSR to secure that their Chinese suppliers will comply with their, respective, CSR-­‐policies in the supply chain?” In order to answer the problem statement, the study first present a general external analysis of the distance between the two countries: Denmark and China. This is based on the CAGE-­‐
framework. The external analysis suggests that there is a significantly cultural and geographical distance. However, the distance in the economic perspective is advantageous for Danish companies to embark on a business adventure to China. The study secondly presents an internal analysis of each company and their CSR policies. Including a ranking of CSR actions in the CSR-­‐pyramid. The findings of this ranking suggest that each company is aware of their corporate responsible and contributes to the society at a philanthropic level. Furthermore, the internal analysis of each company resulted in the fact that each company, according to the CSCR model, practiced good supplier-­‐company relations. Involving in donations to the local society and knowledge-­‐sharing meetings with locals. To explore and answer the problem statement, the study analyses secondary data from the four companies’ respective websites. My findings from the analyses shows that each company has a fully developed CSR policy on how to secure quality in the supply chain. With Codes of Conduct tailored to supplier specifically each company is aware about the potential risk of not communicating these policies. However, there is an issue of bias in the secondary data because it is derived from each companies’ respective websites, and therefore the data has not been tested for validity. Although this could be an issue, the transparency in these Danish companies are of a high standard which provides the writer with a conclusion that the level of validity is sufficient. Characters excl. blanks: 1871 ABSTRACT ................................................................................................................................................. I 1. INDLEDNING ......................................................................................................................................... 1 1.1 BAGGRUNDBESKRIVELSE ............................................................................................................................... 1 1.1.1 Lego ................................................................................................................................................................................ 1 1.1.2 Carlsberg ......................................................................................................................................................................... 2 1.1.3 Grundfos ......................................................................................................................................................................... 2 1.1.4 Arla Foods ....................................................................................................................................................................... 2 1.2 PROBLEMSTILLING ....................................................................................................................................... 3 1.3 PROBLEMFORMULERING OG FORMÅL .............................................................................................................. 3 1.4 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................................ 4 1.5 METODE .................................................................................................................................................... 4 1.5.1 Videnskabsteori ............................................................................................................................... 4 1.5.1.1 Epistemologi ................................................................................................................................................................ 5 1.5.1.2 Ontologi ....................................................................................................................................................................... 5 1.5.1.3 Metodologi .................................................................................................................................................................. 5 1.5.2 Teori ................................................................................................................................................. 6 1.5.2.1 CAGE distance framework ........................................................................................................................................... 6 1.5.2.2 Corporate Social Responsibility ................................................................................................................................... 6 1.5.2.3 Carrolls CSR-­‐pyramide ................................................................................................................................................. 7 1.5.2.4 Corporate Supply Chain Responsibility ........................................................................................................................ 9 1.5.3 Empiri ............................................................................................................................................. 11 1.5.3.1 Sekundær data .......................................................................................................................................................... 11 1.6 STRUKTUR ................................................................................................................................................ 13 2. DATAANALYSE .................................................................................................................................... 13 2.1 EKSTERN ANALYSE ...................................................................................................................................... 14 2.1.1 Delkonklusion ............................................................................................................................................................... 17 2.2 INTERN ANALYSE ........................................................................................................................................ 18 2.2.1 CSR ................................................................................................................................................. 18 2.2.1.1 Delkonklusion ............................................................................................................................................................ 20 2.2.2 CSR pyramide ................................................................................................................................. 20 2.2.2.1 Delkonklusion ............................................................................................................................................................ 22 2.2.3 CSCR ............................................................................................................................................... 23 2.2.3.1 Delkonklusion ............................................................................................................................................................ 24 3. KONKLUSION ...................................................................................................................................... 24 3.1 REFLEKSION ...................................................................................................................................... 25 LITTERATURLISTE .................................................................................................................................... 26 BØGER .......................................................................................................................................................... 26 RAPPORTER .................................................................................................................................................... 26 VIDENSKABELIGE UDGIVELSER ............................................................................................................................ 27 INTERNETSIDER ............................................................................................................................................... 27 1. Indledning Denne bachelorafhandling har til formål at afdække brugen af Corporate Social Responsibility (fremover CSR), i virksomheder der opererer i Kina; navnlig den del af værdikæden, som udgøres af forsyningskæden. Afhandlingen tager form som et komparativt studie, hvor det interkulturelle perspektiv undersøges. Årsagsgrundlaget for valg af emner findes i det faktum, at CSR er kommet for at blive, i kraft af kundernes stigende krav til produkters fremstillingsforhold. Respekteres disse krav fra kunderne ikke, kan virksomhederne se frem til at miste forretningsfordele (CSR.dk, 2012). Der er i opgaven valgt en deduktiv tilgang til arbejdet med problemet, da denne tilgang tillader at koncentrere sig om problemstillingen ud fra en allerede etableret teoretisk viden. Årsagen hertil er, at der ønskes at fastlægge brugen af CSR i forsyningskæden og hvordan virksomhederne sikrer sig, at deres investeringer i CSR transformeres til fordele. 1.1 Baggrundbeskrivelse I dette afsnit præsenteres de danske virksomheder, som bachelorafhandlingen koncentrerer sig om. Disse virksomheder er valgt på grund af deres engagement i Kina, hvor interaktioner med Kinesiske leverandører og underleverandører udgør et vigtigt led i virksomhedernes forsyningskæder. Virksomhederne er udvalgt i kraft af den internationale kendskabsgrad til disse virksomheder og ikke mindst, at de alle fire har kinesiske samarbejdspartnere i forskellige dele af værdikæden. De danske virksomheder, der ligger til grund for den komparative afhandlingen, er som følger: 1.1.1 Lego Lego Koncernen er en dansk privat-­‐, familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund og globale kontorer rundt om i verden, heriblandt USA, Storbritannien, Shanghai og Singapore. Oprindelig grundlagt af Ole Kirk Kristiansen i 1932 og med den ikoniske LEGO® klods, er virksomheden en af 1 verdens førende producenter af legemateriale (http://www.lego.com/da-­‐dk/aboutus/lego-­‐group). Valget af Lego, som en af de fire virksomheder, skal findes i, at koncernens aktiviteter er at finde i mere end 130 lande og dette resulterer i, at virksomheden har en velformulereret og tilgængelig CSR politik. 1.1.2 Carlsberg Carlsberg-­‐gruppen er en af de førende bryggerigrupper i verden. Carlsbergs førende ølmærke – Carlsberg – er, sammen med Tuborg, et af de mest kendte ølmærker i verden. Mere end 45.000 mennesker er ansat i Carlsberg-­‐gruppen og deres produkter sælges på mere end 150 markeder rundt om i verden (Carlberggroup.com, 2015). Det er disse mange markeder, som danner fundament for afhandlingens arbejde med Carlsberg-­‐gruppen og deres arbejde med CSR i deres forsyningskæde. 1.1.3 Grundfos Grundfos er endnu en dansk virksomhed som er repræsenteret i mere end 55 lande, heriblandt Kina, der af Grundfos opfattes som deres andet hjemmemarked. Grundfos er, selvudnævnt, en af verdens førende pumpe producenter, hvor deres produktportefølje indbefatter forskellige typer af pumpesystemer samt vandforsynings-­‐ og kloaksystemer (Grundfos.com 1, 2015). Grundfos er ligeledes udvalg til afhandlingen i kraft af deres erklæring om Kina, som værende deres andet hjemmemarked og informationerne om dette. 1.1.4 Arla Foods Den store dansk-­‐svenske mejerikoncern Arla Foods er et andelsselskab, hvor ejerskabet er placeret ude ved mælkeproducenterne. Virksomheden producerer mejeriprodukter og har en stor produktportefølje med traditionelle produkter som smør og mælk, men også trendbaserede produkter som skyr og drikkeyoghurt, med et forhøjet niveau af protein. Et af virksomhedens aktiviteter i Kina, er en milliardinvestering i det kinesiske Mengniu Dairy, som har affødt 6% ejerskab (Borsen.dk 3, 2012). Årsagen til valget af Arla Foods i afhandlingen skal netop findes i deres milliardinvestering i Kina og ikke mindst de publicerede informationer om deres standpunkt vedr. CSR. 2 1.2 Problemstilling Afhandlingen tager sit afsæt i de danske virksomheders aktuelle situation, hvor virksomhederne i stigende grad bliver mødt af kundernes kontante vurdering af valget af samarbejdspartnere og disses handlinger. Handlinger som i sidste ende vil vurderes, at være de danske virksomheders ansvar. Denne situation har haft en stor betydning for virksomhedernes øgede fokus på, at deres samarbejdspartnere opretholder etiske standarder og overholder legale bestemmelser. Virksomhederne bliver vurderet på deres aktiviteter inden for forskellige områder som eksempelvis menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og leverandørforhold. Dette er blot et uddrag af forskellige områder, som de nævnte virksomheder vurderes på (Csrpartner.dk, 2015). Samfundets og kundernes stigende krav til de udvalgte virksomheders overholdelse af gældende regler og etiske standarder, gør det interessant at rejse problemstillingen om virksomhedernes faktuelle handlinger for at imødegå kravene. De stigende krav til virksomhederne gør det interessant at undersøge, hvordan virksomhederne efterlever dette krav om større gennemsigtighed, samt om de overholder de CSR-­‐standarder som er fastlagt af samfundet. 1.3 Problemformulering og formål De fire danske virksomheder befinder sig alle i en situation, hvor kravene til deres CSR-­‐aktiviteter med kinesiske forretningspartnere er gradvist stigende (Raadetforsamfundsansvar.dk, 2015). Afhandlingen tjener derfor til det formål, at forsøge at identificere de virksomhedsmæssige tiltag Lego, Carlsberg, Grundfos og Arla Foods hver især foretager sig, for at sikre sig, at deres samfundsmæssige ansvar er opfyldt. På baggrund af ovenstående problemstilling er det fundet interessant at stille spørgsmålet: Hvordan anvender Lego, Carlsberg, Grundfos og Arla Foods CSR for at sikre at deres kinesiske underleverandører overholder virksomhedernes respektive CSR-­‐regler i forsyningskæderne? 3 Spørgsmålet er stillet, da dette lægger op til at undersøge, hvad virksomhederne foretager sig for at sikre, at deres kinesiske underleverandører fortsat overholder gældende regler, således at kunder og samfund ser virksomhederne som attraktive og etiske velfunderede virksomheder. Anses virksomhederne, grundet deres tilfredsstillende arbejde med CSR, som attraktive, kan dette transformeres til en yderligere gevinst for virksomheden. Derfor ønskes det at afdække, hvilke tiltag, der influerer en sådan mulighed. 1.4 Afgrænsning Afhandlingen vil have sin fokus på Lego, Carlsberg, Grundfos og Arla Foods og deres CSR tiltag i sammenspillet med deres kinesiske leverandører. Valget omkring de fire virksomheder er truffet ud fra flere faktorer. For det første ønskede, der en fokus på det kinesiske marked, hvilket krævede en række virksomheder, som var aktivt involveret på dette marked. Dernæst kommer tilgængeligheden af data fra virksomhedernes respektive hjemmeside. Mere herom i afsnit 1.5.3. I forlængelse af tilgængelig har det ikke været praktisk muligt at undersøge de forskellige CSR tiltag i egen person grundet den geografiske og sproglige distance. 1.5 Metode Metodeafsnittet indeholder en forklaring af det videnskabsteoretiske paradigme og dertilhørende metoder, teorier og dataindsamlinger. Disse vil muliggøre en tilfredsstillende besvarelse af problemformuleringen. 1.5.1 Videnskabsteori Der tages afstand fra naturvidenskabelige tankegange, da jeg antager, at man som forsker ikke alene kan ses som en neutral observatør. Derfor er afhandlingens videnskabelig afsæt af samfundsvidenskabelig karakter og vil benytte det interpretivistiske paradigme, herunder filosofisk hermeneutik. Overvejelser omkring ontologi, epistemologi og metodologi vil danne rammerne for det valgte paradigme. 4 1.5.1.1 Epistemologi Den epistemologiske opfattelse er spørgsmålet om, hvad der ses eller hvad der bør ses som acceptabel viden og forklaringen af menneskelig adfærd eller forståelsen af menneskelig adfærd (Bryman, A. & Bell, E., 2011). Forståelsen af menneskelig adfærd er den subjektive og sociale tilgang, som betyder, at et individ ser verden ud fra egne fortolkninger og observationer. Viden som eksisterer er socialt konstrueret, hvilket betyder, at viden er konstrueret af sociale aktører, som lever i den sociale verden (Bryman, A. & Bell, E., 2011). De sociale aktører i afhandlingen er virksomhederne, der benytter sig af kinesiske leverandører. 1.5.1.2 Ontologi Jeg anskuer verden med en subjektiv tilgang, som betyder, at omverdenen opfattes gennem perception og erfaringer, som ikke nødvendigvis er ens fra person til person, og som kan ændre sig over tid. Viden skal ses som ubestemt (Bryman, A. & Bell, E., 2011). Genstandsfeltet omkring virksomhederne ser jeg som værende kreeret omkring subjektive meninger og holdninger, som skabes hos individet. Idet afhandlingen skal afklare virksomhedernes brug af CSR hos kinesiske underleverandører, er det centralt, at jeg undersøger subjektive meninger og holdninger omkring brugen af CSR hos de pågældende virksomhederne. 1.5.1.3 Metodologi Den metodologiske tilgang til problemstillingen foretages med udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik, hvor der konstant søges opnåelse af en dybere forståelse for genstandsfeltet. Svaret på problemstillingen vil ikke være endegyldig, da der konstant vil være mulighed for yderligere forståelse af genstandsfeltet. Jeg vil derfor konstant korrigere min forforståelse og fordomme hver gang jeg oplever noget nyt; perceptionen er derfor cirkulær og metoden er døbt den hermeneutiske cirkel. Målet med filosofisk hermeneutik er, at afdække en helhed af meninger i alle sine relationer (Ucalgary.ca, 2006). Gentagende sammenligninger af dele og helhed vil gøre mig i stand til at give en kvalificeret tolkning. 5 I afhandlingen har jeg desuden arbejdet med andre videnskabelige paradigmer, som er inkluderet for at skabe et helhedsperspektiv på afhandlingen. Der gøres brug af kvantitative data, som ser verden som objektiv og generaliserbar og aktøren som en neutral iagttager. hvilket er en naturvidenskabelig videnskabsteori, herunder den positivistiske videnskabsteori. 1.5.2 Teori Teoriafsnittet indeholder en præsentation af anvendt teori og deres kritik, som der benyttes i afhandlingens dataanalyse. Teoriernes relevans i forhold til besvarelse af problemformuleringen, vil også understreges. Inddragelse af teorierne vil ske i kronologisk rækkefølge i det analyserende og vurderende afsnit. 1.5.2.1 CAGE distance framework Formålet med inddragelsen af denne model (Johnson et al., 2011), er at danne et overblik over hvilke forskelle (distance) der er mellem Kina og Danmark. Forskelle, som skal overvejes forinden den danske virksomhed fastsætter en international strategi og i sidste instans CSR strategi. De fire forskelle der analyseres er kulturelle, administrative/politiske, geografiske og økonomiske forskelle. Ifølge Johnson et al. (2011) er attraktiviteten af destinationslandet alene ikke nok til, at vurdere om internationalisering til dette land er en rentabel investering, der skal også herske kompatibilitet mellem virksomheden der ønsker at internationalisere og det pågældende land. I denne afhandling vil der især lægges vægt på den kulturelle og politiske forskel, som eksisterer mellem Kina og Danmark. 1.5.2.2 Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility’s teoretiske fundament er ligeså løst som definitionen. CSR er defineret ud fra forskellige teorier, som hver især bidrager til den samlede definition. De største bidrag til teorierne omkring CSR fandt sted i det 20’ende århundrede, hvor forståelsen for CSR udviklede sig og stødt steg på den offentlige agenda, med udgivelser som Howard R. Bowen’s bog fra 1953 med titlen Social Responsibility of the Businessman. En udgivelse, der markerede begyndelsen på diskussionen omkring CSR og teorierne herom (Pedersen, 2015). CSR er formet af 6 trends, mode og fundamentale forandringer i politiske, sociale og økonomiske interesser. CSR er derfor et produkt af en generel udvikling i samfundet, dog spiller variation og kompleksitet stadigvæk en rolle. Ifølge Pedersen (2015) er der tre aspekter der har skabt stigende interesse om CSR: Globaliseringen af økonomien, stigende samfundsmæssige forventninger og pres fra interessenter. I denne afhandling vil definitionen på CSR være baseret på Europa-­‐kommissionens nedenstående definition af CSR: "Virksomheden viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper." (Raadetforsamfundsansvar.dk, 2015) Formålet med inddragelse af denne teori er at skabe et fundament, hvorfra virksomhedens sociale aktiviteter blive analyseret og vurderet som CSR initiativer eller ej. Kritikken af CSR teorien og konceptet er, at CSR er med til at fjerne fokus fra virksomhedernes egentlige opgave i samfundet, nemlig at skabe overskud. Endvidere er skellet mellem CSR retorik og forretningspraksis blevet adresseret, da enkelte virksomheder evaluerer deres CSR initiativer, som værende væsentligt højere end deres egentlige CSR aktiviteter (Pedersen, 2015). 1.5.2.3 Carrolls CSR-­‐pyramide Inddragelsen af denne model af Archie B. Carroll (1991) bidrager til visualiseringen af virksomhedernes spektre af ansvarlighed. Virksomhedernes grundlæggende ansvar er, at producere varer og services, som forbrugere ønsker og behøver, samtidig med, at virksomhederne præsenterer en acceptabel profit. Alle andre ansvarsområder er antaget ud fra virksomhedernes evne til at generere profit og derved efterleve det økonomiske ansvar. Foruden samfundets krav til virksomhedernes økonomiske ansvar, er det også forventet, at virksomhederne overholder de grundlæggende love og forordninger for virksomhedsførelse, der 7 er fremsat af føderale, statslige og lokale myndigheder. Samfundet forventer derved, at virksomhederne efterstræber deres økonomiske mission inden for rammerne af loven fremsat af myndighederne. Det legale ansvar er illustreret som næste niveau i pyramiden, men det økonomiske og legale ansvar ses som ét fundamental niveau for ansvarlig virksomhedsførelse. Skønt økonomiske og legale ansvarsområder indgyder til etiske normer for fairness og retfærdighed, er det etiske ansvarsområde i Carrolls CSR-­‐pyramide defineret som værende de uskrevne normer, regler og forventninger en virksomhed bør overholde. Disse normer og forventninger er ofte karakteriseret ved, at forlange et højere niveau af ansvarlighed end de legale og økonomiske. Det etiske ansvarsområde er konstant under udvikling og bidrager til, at det legale område udvides og forandres. En udvikling. der kan være præget af trends og samfundets uskrevne forventninger til de aktører der driver virksomhed i det pågældende land. Sidste niveau i CSR-­‐pyramiden er filantropisk ansvarlighed, som dækker over samfundets forventninger om, at virksomhederne skal være gode samfundsborgere. Dette inkluderer blandt andet engagering og finansielle bidrag til lokalsamfundet. Skellet mellem filantropisk og etisk ansvarlighed er, at førstnævnte ikke er forventet i en etisk eller moralsk mening. Lokalsamfundet ønsker at virksomheder, som opererer i det pågældende område, bidrager med deres finansielle midler, faciliteter og viden, men virksomheden karakteriseres ikke værende uetisk, hvis de ikke efterkommer lokalsamfundets ønske. Det filantropiske ansvarsområder er med andre ord ”prikken over i’et”, altså toppen af CSR-­‐pyramiden. Figur 1: CSR pyramiden Filantropisk ansvarlighed
Etisk ansvarlighed
Legal ansvarlighed
Økonomisk ansvarlighed
Kilde: Archie B. Carroll, 1991, The Pyramid of Corporate Social Responsibility, oversat fra engelsk til dansk 8 Modellen af CSR-­‐pyramiden skal ses som et illustration af virksomhedens totale CSR aktiviteter. Til trods for at niveauerne i modellen er behandlet som separate elementer, skal de ses i sammenhæng og ikke sidestilles, som værende ligestillede. Virksomhedernes primære ansvarsområde er først og fremmest at overholde deres økonomiske og legale forpligtigelser. Inddragelsen af denne model i afhandlingen vil kunne kategorisere, hvordan de forskellige CSR tiltag foretaget af de danske virksomheder, er placeret i forhold til de forskellige ansvarsområder, som modellen lægger op til. 1.5.2.4 Corporate Supply Chain Responsibility Corporate Supply Chain Responsibility (CSCR) er en samlet teori, der har til formål at forbedre virksomhedernes præstationsevne, uden at gå på kompromis med deres leverandører i forsyningskæden. Modellen er baseret på forskellige motivationsteorier, stakeholder teori, etisk management, CSR og inkluderer ligeledes forskellige performance værktøjer som total quality management (TQM) og supply chain management (SCM). Til sammen vil ovenstående teori og værktøj danne grundlag for, at virksomhedens ansvar over for leverandørerne i forsyningskæden forbedres og samarbejdet styrkes, da begge aktører opnår fordele. Motivationsteorierne, hvorpå modellen til dels er baseret, er blandt andet indholdsteorierne Maslows behovspyramide og McClellands motivations teori. Endvidere indeholder motivationsteorien i CSCR også inddragelse af procesteori, såsom Vrooms forventningsteori (Buelens et al., 2011). Overordnet set, skal disse ovenstående teorier forklare, hvorvidt individerne i virksomheden motiveres til, at samarbejde med individerne hos leverandøren. Hypotesen er derfor, at virksomheder som benytter sig af initiativer, der belønner samarbejde med leverandører, vil opnå en højere grad af samhørighed med deres leverandører og derved et højere niveau af CSCR. Som nævnt indgår CSR også i den samlede teori omhandlende CSCR. Der vil på baggrund af tidligere redegørelse af denne teorie ikke foreligge yderligere forklaring. Hvor CSR er teorien 9 omkring, at virksomheder bør bekymre sig om problemer der befinder sig uden for deres økonomiske mål, er etisk management tesen om, at ledelse skal være opmærksomhed på aktionærer såvel, som almindelige interessenter (stakeholders), i ledelsens beslutningsproces. Stakeholder teori er en ledelses teori, som ledere kan benytte sig af når virksomhedens interessenter skal fastlægges og ikke mindst, hvordan virksomhedens ressourcer balanceres ud blandt interessenterne. Der findes mange afskygninger af interessenter, som på den ene eller måde er berørt af virksomhedens aktiviteter. Interessenter kan være: investorer, ansatte, leverandører og forbrugere, som alle direkte berøres af virksomhedens aktiviteter. Ligeledes er der også interessenter som indirekte er berørt, her nævnes blandt andre: naboer til virksomhedens bygningerne, samfundsgrupper, fagforeninger, politiske partier og medierne. Med en stor gruppe af forskellige interessenter som alle ønsker en del af virksomhedens ressourcer, eksempelvis tid, penge, produkter, uddannelser, skal ledere kunne balancere ressourcer og prioritere de vigtigste interessenter højest. Stakeholder ledelse, og kvaliteten af denne, er en vigtig faktor for determinanten af virksomhedens image, herved offentlige vurdering. Summeres CSR, stakeholder teori og etisk management opnås tesen om, at virksomheden skal gå ud over deres rene økonomiske mål samtidig med, at de stræber efter, at være etisk i alle beslutningsprocesser og ligeledes tage hensyn til interessenter i og uden for virksomheden. TQM og SCM er to ud af mange effektueringsværktøjer virksomhederne kan benytte sig af, for at reducere udgifter og forbedre kvalitet i deres forsyningskæde. De to værktøjer deler ideen om, at leverandørrelationer er en essentiel kvalitetsstyrings faktor. González-­‐Trejo et al. (2013) nævner blandt andet at én af TQM kritiske faktorer er leverandørpartnerskabet, hvor hele konceptet i SCM omhandler samarbejdet og partnerskabet mellem leverandøren og virksomheden. Gode relationer mellem leverandør og virksomhed opbygger tillid, som i sidste ende vil bidrage til, at aktørerne opererer som en sammensluttet enhed (González-­‐Trejo et al., 2013). Forbedringer i forsyningskæden har stor effekt på begge aktører og der argumenteres derfor for, at dette ville ende med en win-­‐win situation. Forudsætningen for denne situation er dog, at partnerskabet involverer at gevinster, udgifter og risiko deles ligeligt, samt at leverandørernes interesser ikke negligeres. 10 Samlet er CSCR en etisk ledelsestilgang, som har det ultimative mål at forbedre forsyningskæden, hvilket opnås ved at respektere samtlige parters interesser, promovere tillid og have et omhyggelig valg af incitamenter. Figur 2: CSCR Framework Tillid
Leverandør interesser
Etisk ledelse
Incitamenter
CSCR
Kilde: PDF fil., oversat fra engelsk til dansk CSCR er en sammenslutning af teorier og velkendt forretningspraksis, der tilsammen kan hjælpe virksomheder og leverandører til at balancere deres, til tider, modstridende interesser. Dog er CSCR-­‐teorien stadigvæk uprøvet, hvilket betyder at validiteten og reliabiliteten endnu ikke er fastlagt. 1.5.3 Empiri Jeg har vurderet, at empirien i min afhandling skal bestå af sekundær data, da muligheden for at indhente primær data ikke har været mulig. Det er derfor tvivlsomt om informationsbehovet for afhandlingen er komplet opfyldt. Årsagen til valget af sekundær data hænger alene sammen med, at de valgte virksomheder ikke havde de nødvendige ressourcer for at deltage i dataindsamlingsprocessen. 1.5.3.1 Sekundær data Afhandlingens datakilder er sekundær data, som hovedsageligt består af årsrapporter, Code of Conduct (CoC)-­‐erklæringer samt internetartikler vedrørende de valgte virksomheder. Artiklerne har til hensigt at give en bred baggrundsforståelse for problemstillingen og er indsamlet med en særlig fokus på aktualitet og objektivitet. Der anvendes derved kun anerkendte, nyhedsbureauer 11 og hjemmesider til indsamling af artikler, hvor især objektiviteten har været af en tilfredsstillende grad. Da afhandlingens data består udelukkende af sekundær data er det vigtigt at påpege eventuelle forbehold og bias ved disse. Virksomhedernes egne publicerede artikler kan have bias, idet virksomheden har tendens til at skrive positivt om deres egne aktiviteter og sjældent forsøger at fremstille disse på en negativ måde. Det har derfor været nødvendigt, at sammenholde virksomhedernes publicerede artikler med troværdige og objektive nyhedsbureauer. Årsrapporterne som er indsamlet til afhandlingen er af højeste aktualitet, da de alle er publiceret i 2015 og dækker kalenderåret 2014. Rapporterne vurderes som værende retvisende, da virksomhederne udfærdiger disse ud fra et sæt af regler, som der ikke kan afviges fra. Endvidere skal årsrapporterne revideres af tredjepart, revisorer. Særligt vedr. CSR, er virksomheden, ligeledes ved lov, pålagt at aflægge en rapport, den såkaldte CSR-­‐rapport. Gældende regler fra 2008 bestemmer, at de største danske virksomheder fra 2009 skal redegøre for deres politik omkring deres samfundsansvar. Sidenhen er lovgivning på området blevet yderligere skærpet, da virksomhederne nu skal forholde sig specifikt til miljø, sociale-­‐ og medarbejderrelaterede forhold, antikorruption og bestikkelse (samfundsansvar.dk 1, 2015) (samfundsansvar.dk 2, 2015). Ovenstående betyder, at pålideligheden af virksomhedernes CSR politik, og derved deres aktiviteter, skal opretholde et minimumsniveau. Jeg har i afhandlingen anvendt disse CSR-­‐publikationer, som et analysegrundlag for virksomhedernes CSR aktiviteter. Endvidere er der anvendt materiale fra CSR-­‐kompasset (http://www.csrkompasset.dk/), hvor erhvervs-­‐ og vækstministeriet, blandt andre, rådgiver om retningslinjer for samfundsansvarlighed og fremlægger værktøjer til ansvarlig leverandørstyringen. Disse informationer benyttes til at sammenligne virksomhedernes egne CSR tiltag med anbefalingerne fra CSR-­‐kompasset for derved at vurdere kvaliteten af virksomhedernes engagement. 12 1.6 Struktur Afhandlingens opbygning redegøres i dette afsnit. Teorierne der er præsenteret i afsnit 1.5.2 ”Teori” vil blive anvendt og inddraget i samme rækkefølge. Hver analyserende og vurderende teori vil afsluttes af en delkonklusion, hvilket har til hensigt at fremme overblikket af hvert enkelt afsnit. Udgangspunktet for den analyserende del er den eksterne analyse, da denne vil skabe fundament for de efterfølgende analyser. Den eksterne analyse fokuserer på forskellen mellem de lande, uden at tage industri og marked i betragtning. Efterfølgende vil der foreligge teorier, som har til hensigt, at klarlægge virksomhedernes niveau og brug af CSR i forsyningskæden. I forlængelse heraf følger den normative del, hvor fremgangsmåden og rækkefølgen er som ved den analyserende del og har til formål at vurdere hvordan de fire virksomheder anvender CSR for sikre, at deres leverandører opfylder virksomhedernes respektive CSR-­‐regler i forsyningskæden. 2. Dataanalyse I dette afsnit vil de fire danske virksomheder, Lego, Carlsberg, Grundfos og Arla Foods, blive analyseret ud fra de teorier og forhold, der tidligere er beskrevet. Indledende vil det makroøkonomiske forhold analyseres ved hjælp af CAGE-­‐framework for at fastlægge, hvilken distance der er mellem Danmark og Kina. Denne distance vil være grundlæggende for alle de fire virksomheder, da distancen ikke måles på industrien hvori de pågældende virksomheder befinder sig, men derimod på distancen mellem landene. Herefter følger en individuel analyse af hver enkel virksomhed i den rækkefølge som afsnit 1.5.2 dikterer. I den første analyse, under de interne forhold, vil virksomhedernes arbejde med CSR blandt leverandører analyseres ud fra Europa-­‐kommissionens definition og der vil blive vurderet hvorvidt arbejdet stemmer overens med virksomhedens CoC på netop dette område. I forlængelse heraf analyseres og undersøges, hvilke interessenter virksomhedernes aktiviteter påvirker, samt hvordan disse aktiviteter placerer dem i forhold til Carrolls CSR pyramide. 13 Slutteligt vil der blive undersøgt, hvorvidt virksomhederne individuelt forsøger at styrke deres samarbejde med deres kinesiske partnere ved hjælp af CSCR. 2.1 Ekstern analyse Den makroøkonomiske analyse skal forklare relevante eksterne forhold, som kan influere de danske virksomheder, der ønsker at indgå i et samarbejde med en kinesisk forretningspartner. Der vil derfor i dette afsnit foretages en analyse af de: kulturelle-­‐, administrative/politiske-­‐, geografiske-­‐ og økonomiske distancer (CAGE) (Johnson et al., 2014). Den kulturelle distance er illustreret ved hjælp af the Hofstede centre og deres kulturanalyseværktøj (The Hofstede Center, 2015). Der er lagt mest fokus på den kinesiske del af analysen, da jeg antager, at de danske forhold er læser bekendt. Kulturel distance Her behandles de kulturelle distancer, der findes mellem Danmark og Kina. Der er store forskelle mellem Danmark og Kina i landenes respektive kulturer, blandt andet sprog, religion, sociale normer og magt forhold. Til denne sammenligning er der benyttet seks sammenligningspunkter der tilsammen danner rammerne for den kulturelle distance der er mellem Danmark og Kina. De seks punkter er: Magt distance, individualisme, maskulinitet, usikkerhedsundgåelse, langsigtet orientering og overbærenhed. De seks punkter er illustreret således: 14 Figur 3: Kultur sammenligning Kilde: The Hofstede Center På nær 4. søjlesæt omkring usikkerhedsundgåelse, er der tydelige forskelle på den kulturelle sammenligning af de øvrige forhold. Mest markant er magtdistancen mellem individer, hvor den kinesiske kultur accepterer store skel i magtforholdet mellem individer. Individer er influeret af formel autoritet og der er ikke et forsvar mod magtmisbrug fra mere betydningsfulde individer. Med en score på 20 i 2. søjlesæt er Kina hovedsageligt et land, der vægter kollektivet frem for individet, i stor kontrast til Danmark, hvor det forholder sig modsat. Denne vægtning af kollektivet har stor betydning for ansættelse og forfremmelse, da disse oftest forekommer i tætte grupperinger, som eksempelvis familier. Personlige forhold triumferer over opgaver og virksomhed. En høj score i maskulinitet er definitionen på et land, hvor samfundet er drevet af konkurrence, præstationer og succes. Succes er defineret som vinder eller bedst i sit felt. Modsat, er et land med en lav score i maskulinitet karakteriseret ved et samfund, hvor de dominerende værdier er omsorg for andre, empati, og livskvalitet. Her er der igen tale om et kontrastforhold mellem 15 Danmark og Kina, da Kina i høj grad er karakteriseret ved et samfund, hvor de maskuline værdier dominerer. Kinesiske arbejdere nedprioritere fritid og familie til fordel for arbejde. Den langsigtede orientering er endnu et forhold, hvor den danske og kinesiske kultur afviger fra hinanden. I Kina er der i anselig grad en mere pragmatisk tilgang til fremtiden, hvor uddannelse og tilskyndelse af sparsommelighed ses, som midler til forberedelse af fremtiden. Individer anser sandheden for at være variabel i forhold til situation, kontekst og tid. Overbærenhed er begrænset i Kina, hvor samfundet som helhed er meget behersket og har en overvejende tendens til kynisme og pessimisme. Ligeledes er den kinesiske score i dette forhold delvist et resultat af en høj score i maskulinitet, da fritid ikke er prioriteret og deres beherskelse stammer fra sociale normer, der ikke bifalder individer i det kinesiske samfund til at udvise overbærenhed. Administrativ distance Den administrative distance er analyseres efter følgende forhold: -­‐ Politisk overbevisning -­‐ Regeringens politik -­‐ Institutionelle svagheder Det politiske system i Kina har udviklet sig fra at være en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system, hen i mod at blive en mere liberal markedsøkonomi med en væsentlig, men også tiltagende, social frihed for den enkelte borger. Magtmonopolen er til stadighed opretholdt af det kinesiske kommunistparti (KKP) og en egentlig opposition hertil accepteres ikke. I takt med den økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption et stort problem, hvis bekæmpelse, den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Enkeltpersoner straffes i stigende grad for deres medvirken til korruption. Til trods for mange positive tendenser i forhold til den enkelte borger, er rettigheder, som ytrings-­‐ og pressefriheden, fortsat begrænsede og censur af traditionelle og sociale medier er udbredt. Udenlandske hjemmesider blokeres stadigvæk, heriblandt Google og Facebook. De politiske relationer mellem EU (heriblandt Danmark) og Kina er de seneste år blevet stadig tættere, hvilket blandt andet skyldes årlige topmøder, og EU er nu Kinas største samhandelspartner (Um.dk, 2015). 16 Geografisk distance Den geografiske distance mellem Kina og Danmark er markant. Dette skyldes blandt andet de faktuelle antal kilometer der er mellem landenes grænser og selve størrelsen på Kina. Derudover findes der forskelle på landenes infrastruktur. Kina har dog i de senere år investeret kraftigt i landets egen infrastruktur. Med sin enorme størrelse, er Kinas mange forskellige geografiske områder samlet under ét flag. Det store spektrum breder sig fra landdistrikter, store sletter, bjerge, frodige dale, samt urbane områder med millioner af indbyggere og meget mere. Disse geografiske områder varierer desuden også i klimatiske forskelle, hvilket også spiller ind på den samlede geografiske afstand (Kina-­‐portal.dk, 2015). Økonomisk distance Kina har i de seneste årtier oplevet en markant vækst, som i 2014 resulterede i, at landet rangerede som nummer to i verden på listen over GDP1, kun overgået af USA (Worldbank.org, 2015). Danmark befinder sig på listen som nummer 34. Anderledes ser det dog ud, hvis landenes GDP per indbygger (per capita) sammenholdes. Her udstilles den kinesiske ulighed i befolkningen, da danske indbyggere i gennemsnit har 13 gange større GDP end kinesiske indbyggere. Forskellen i GDP per indbygger stiller store krav til, hvilke produkter danske virksomheder kan markedsføre i Kina. Omvendt kan danske virksomheder også drage fordel af det lave niveau af GDP per indbygger, idet lønomkostninger er markant lavere end i Danmark. At Kina er et land i udvikling og ikke afvikling, indgyder også til, at danske virksomheder kan få del i det uudnyttede marked, som Kina på områder stadigvæk er. Muligheden er også kendt som base-­‐of-­‐the-­‐pyramid (Johnson et al., 2014). 2.1.1 Delkonklusion I den eksterne analyse af makromiljøet fremgår det, at der er stor distance mellem Kina og Danmark, hvor den kulturelle og geografiske del af CAGE modellen indgyder til de største distancer. Den kulturelle distance består i, at den kinesiske kultur er mere influeret af kollektivet, magtdistancer, samt en tilskyndelse af maskuline værdier såsom succes, status og konkurrence. De 1
Gross Domestic Product 17 administrative og politiske forhold i Kina, har de senere år ændret sig i retning af danske tilstande, hvilket resulterer i en mindre distance end tidligere. Den økonomiske distance er markant ved Kinas enorme GDP og dernæst i GDP per indbygger. Sidstnævnte kan danske virksomheder lukrere på, da lønomkostningerne i Kina er væsentlig lavere sammenlignet med i Danmark. 2.2 Intern analyse 2.2.1 CSR I dette afsnit vil de valgte virksomheder individuelt blive analyseret ud fra tidligere beskrivelse af CSR. Afslutningsvis vil der samlet konkluderes på virksomhederne. Lego For at imødekomme deres forbrugere, der vægter virksomhedsansvar højt, formidler virksomheden i høj grad deres CSR aktiviteter via CSR-­‐rapporten, hvor det tydeligt fremgår at Lego tager ansvar. Ansvaret, for at sikre tilladelige og fair arbejdsforhold, inkluderer samtlige ansatte i virksomhedens forsyningskæde og Lego lever op til deres pligt om at opretholde sådanne forhold, ved at rette deres fokus mod leverandører i højrisikolande, herunder Kina. Leverandører fra Kina er udpeget til inspektioner i højere grad end lavrisikolande. I 2014 udførte Lego 40 leverandørinspektioner, hvoraf 24 inspektioner havde elementer af uoverensstemmelse med virksomhedens CoC. Hovedparten af inspektionerne blev udført i Kina. Desuden udførte virksomheden 45 kvalitetsinspektioner ved leverandører, der resulterede i 23 uoverensstemmelser. Ovenstående vidner om, at Lego tager deres virksomhedsansvar alvorligt, ved at udregne risikovurderinger for samtlige leverandører og i høj grad fokusere på de lande der har stor risiko for uoverensstemmelser med virksomhedens CoC for leverandører. Det ses også tydeligt i Legos CSR-­‐rapport, at virksomheden beskriver hvorledes de følger op på leverandørenes overtrædelser af Legos CoC inden for ”aftalt tid”. Endvidere er der også CSR tiltag som igen vidner om ansvarlighed i rapporten. Lego har i løbet af 2014 uddannet mere end 60 indkøbere i ”Supplier Code of Conduct” dialog og uoverensstemmelser, hvilket indikerer at virksomheden ikke alene nøjes med tredjepart auditører til uoverensstemmelser. 18 I forhold til EU-­‐kommissionens definition på ansvarlighed for virksomheder, skaber Lego i høj grad værdi for virksomhedens interessenter ved konstant at være bevidst om, hvilke lande der kræver særlig fokus i kraft af risikovurderinger, og ikke mindst at fremherske et miljø der bygger på gensidig dialog (CSR-­‐REPORT). Lego kræver desuden at deres leverandører underskriver en særlig ”Supplier Code of Conduct”, som kræver at leverandørerne behandler deres ansatte efter forskrifterne i denne. Lego har en stor aktivitet i Kina, da de alene i Hong Kong har 16 leverandører (Group supplier list, 2014). Carlsberg Virksomhedens sociale og miljømæssige præg kommer fra forsyningskæden, hvor Carlsberg efterstræber at deres leverandører har samme standarder som virksomheden selv. Tilsvarende Lego, har Carlsberg også udfærdiget en ”Supplier and Licensee Code of Conduct”, som skal sikre opnåelse af tidligere nævnte standarder. Denne CoC indeholder ligeledes en række krav til leverandører, og opretholdelsen af disse krav bliver besigtiget ved anmeldte og uanmeldte inspektioner, hvor der i høj grad fokuseres på asiatiske leverandører, herunder kinesiske. ”Kildehenvisning” Grundfos Grundfos har en særlig ”Supplier Code of Conduct”, der indeholder ni punkter, som leverandørerne skal forholde sig til. Det drejer sig blandt andet om brugen af børnearbejde, tvangsarbejde, anti-­‐korruption, arbejdsmiljø, miljø mv. Grundfos foretager ligeledes inspektioner af forholdene ved leverandørerne, hvilket skal bevirke, at disse ni punkter overholdes. Desuden afholder Grundfos sig fra, at interagere med leverandører fra konfliktområder. Arla Foods I virksomhedens CoC rapport, er der tydeligt lagt vægt på, at virksomheden tager ansvar og imødekommer forbrugernes krav om sikre mejeriprodukter, i form af en skarp kontrol af deres leverandører. Arla Foods’ nøgleleverandører er kontraktligt forpligtet til at opfylde virksomhedens 19 CoC, hvorfor leverandørerne er under konstant evaluering. Udvælgelsen af leverandører sker på et professionelt, systematisk og retfærdigt grundlag. Derudover er der i CoC-­‐rapporten nævnt, at Arla Foods efterstræber, at indgå kontrakter med leverandører, som overholder gældende love i de lande hvor de driver forretning og respekterer internationalt anerkendte menneskerettigheder. Virksomheden forsøger, ligesom Lego, at bevare et højt niveau hos leverandørerne ved at foretage inspektioner. Virksomheden gennemførte i 2014 omkring 40 inspektioner globalt, hvor fokuset var på nye leverandører. Inspektionerne har også til formål, at undersøge arbejdsforhold og brug af børnearbejdere. Arla Foods forsøger også at finde leverandører af særligt bølgepap, fremstillet på materialer fra bæredygtige skove, som skal benyttes til mælkekartoner. Dette vidner om, at virksomheden konstant er på udgik efter tiltag, som skal sikre stigende bæredygtighed i forsyningskæden. Foruden bæredygtighed sørger virksomheden for at stille store krav til deres leverandører, hvor der i løbet af 2014 er etableret en global proces for underleverandører, som skal sikre, at beslutningen om samarbejde godkendes og underskrives af ledelsen for både produktionen og produktkategorien. Denne proces skal sikre, at Arla Foods’ krav overholdes. (CoC rapport) (CSR rapport) 2.2.1.1 Delkonklusion De fire virksomheder lever alle op til definitionen på CSR, hvor deres offentlig tilgængelige CoC opfylder mange elementer af CSR. Heriblandt afstand fra børnearbejde og urimelige arbejdsforhold for de ansatte hos leverandørerne. Desuden forsøger virksomhederne at efterse, hvorvidt deres leverandører lever op til deres forpligtigelser, ved hjælp af inspektioner foretaget af virksomhedernes egne ansatte eller tredjepartsmænd. 2.2.2 CSR pyramide Dette afsnit har til formål at placere virksomhedernes CSR aktiviteter over for deres leverandører i Carrolls CSR pyramide. 20 Lego præsenterede i deres årsregnskab for 2013 et rekordresultat (Business.dk 1, 2015), som indikerer, at virksomheden har opfyldt de to nederste trin i Carrolls CSR pyramide. Først og fremmest har de kunne skabe værdi og dernæst har de opfyldt gældende årsregnskabsregler. Desuden forsøger Lego at påvirke deres leverandører til, at tilmelde sig CO2-­‐reducerende tiltag, hvor Lego selv har forbedret deres energieffektivitet med 2,3% i 2013. En handling som har antydning af etisk ansvarlighed, da Lego er forpligtiget til at gøre gode gerninger (CSR-­‐pyramide). Foruden CSR-­‐tiltag i virksomhedens forsyningskæde er der indgået et samarbejdet med UNICEF, for at støtte børns rettigheder over hele verden (CSR-­‐rapport). Tiltag af denne kaliber, som ikke forventes af lokalsamfundet og omverdenen, gør at Lego bevæger sig op imod sidste trin i pyramiden, da deres handlinger bidrager til kvaliteten af mange individers liv og samfundet som helhed (CSR-­‐Pyramide). Mange af Lego’s tiltag i CSR-­‐rapporten vidner om, at virksomheden er bevidst om sin størrelse og det samfundsansvar, der følger med. Til trods for et regnskab der ikke levede op til investorernes forventninger for 2014 (Borsen.dk 2, 2015) kunne Carlsberg alligevel præstere et overskud på bundlinjen, som indledningsvis også placerer dem på nederste niveau af CSR-­‐pyramiden. Ud over at virksomheden er i stand til at imødekomme kravene for det nederste trin, overholder Carlsberg også de legale ansvarsområder, da informationer om eventuelle overtrædelse af dette ansvarsområde, ikke er til stede. Det antages derfor, at virksomheden overholder alle samfundets love. Af Carlsbergs CSR-­‐rapport (indsæt her) fremgår det, at virksomheden engagerer sig i reduceringen af deres CO2-­‐udledning, ved at interagere med blandt andre leverandører og forbrugere. Det har resulteret i ændringer af virksomhedens materialer. Foruden samarbejdet omkring reducering af CO2-­‐udledning, samarbejder Carlsberg også med deres leverandører omkring reducering af brugen af vand i deres forsyningskæder. Dette er især en vigtig faktor, da Carlsberg opererer i områder af verden, herunder Kina, hvor rent vand er en mangelvare. CSR-­‐tiltag af ovenstående karakter, er med til at definere Carlsberg som en etisk ansvarlig virksomhed ifølge Carrolls CSR pyramide. Til trods for at Carlsberg er en virksomhed som hovedsageligt sælger produkter der indeholder alkohol, bidrager de også finansielt til opmærksomhedskampagner, som eksempelvis den internationale alliance for forsvarlig indtagelse af alkohol (Carlsberg 2, 2015). Virksomheden er igen deres samfundsansvar 21 bevidst, da de indleder filantropiske tiltag og bør derfor placeres som værende en virksomhed, der er filantropisk ansvarlig. Ligesom Carlsberg, præsenterede Grundfos også et skuffende regnskab for 2014 (Business.dk 2, 2015). Dog opfylder Grundfos, ligesom de to tidligere virksomheder, også kriterierne for økonomisk ansvarlighed ved blandt andet at levere et overskud. Overholdelse af de legale forpligtigelser, er som tidligere nævnt antageligvis opfyldt, da virksomheden ikke umiddelbart informerer om det modsatte, jf. deres årsrapporter. Grundfos bidrager ligeledes til de to øverste trin i CSR-­‐pyramiden, hvilket de blandt andet gør med finansiel støtte til udsatte områder i verden og ikke mindst ved projekter som Water2Life, hvor et vietnamesisk deltaområde, som tidligere var plaget af urent drikkevand, blev støttet af donationer fra virksomhedens ansatte og ikke mindst af pumper produceret af Grundfos (Grundfos 2, 2015). Arla Foods deler samme skæbne som Lego og kunne i primo 2015 offentliggøre et fornemt regnskab, som ikke sætter spørgsmålstegn ved, om virksomheden er økonomisk ansvarlig (Borsen.dk 1, 2015). Ligeledes deler virksomheden også skæbne med de andre tre virksomheder, ved antagelsen om, at Arla Foods ligeledes overholder og respekterer gældende regler for de respektive lande, som virksomheden har aktiviteter i. Desuden forsøger Arla Foods, at reducere madspild blandt deres kunder ved hjælp af kostplaner og virksomheden forsøger ligeledes at sætte fokus på dyrevelfærd hos deres anpartshavere på gårdene (Arla Foods 2, 2015). Ikke alene er Arla Foods bevidste om deres etiske ansvarlighed, lig de tre andre virksomheder, bidrager virksomheden også med en række eksempler på filantropisk ansvarlighed. Heriblandt sundheds-­‐ og miljøkampagner, både lokalt og nationalt. Det er derfor opgaveskrivers overbevisning, at også Arla Foods opfylder kriterierne for filantropisk ansvarlighed. 2.2.2.1 Delkonklusion Samtlige fire virksomheder er repræsenteret på alle trin i CSR pyramiden, hvorved det må konkluderes, at virksomhederne er bevidste om deres samfundsmæssige ansvar og fordelene ved brugen af CSR på et etisk og filantropisk niveau. 22 2.2.3 CSCR I dette afsnit vil virksomhedernes leverandørrelationer blive analyseret ved CSCR-­‐modellen beskrevet i afsnit 1.5.2.4. Ud fra virksomhedernes veldefinerede CoC beskrevet tidligere lægger virksomhederne, hver især, vægt på etisk ledelse og ligeledes, at deres leverandører opfylder de udfærdigede krav i CoCs. Lego har ved hjælp af medarbejderuddannelse forsøgt at imødekomme dialog ude hos leverandørerne, som grundlæggende skal skabe gode relationer og sikre at leverandørerne er bevidste om indholdet af CoC. I forbindelse med opførelsen af en fabrik i Kina har Lego fulgt virksomhedens egen standarder og lagt stor vægt på, miljø, sundhed hos medarbejdere, sikkerhed og arbejderes ret og velvære. Ud over dette har Lego desuden foretaget screeninger og undersøgelse af mulige entreprenører, derved har opførelsen af fabrikken været i tråd med gældende miljøregler på området. Endvidere sikrer Lego sig løbende at deres forretningspartnere lever op til deres CoC gennem inspektioner (Lego 2015 s. 28-­‐29). Denne store grad af udvist omhu er et tegn på, hvordan Lego er bevidst om virksomhedens etiske forpligtigelser og forsøger at motivere og skabe incitamenter for, at deres aktiviteter i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Arla har som Lego en stor fokus på at deres leverandører lever op til et særlig sæt regler. Arla forsøger at underskrive særlige kontrakter med nøgleleverandører, som har udmærket sig. Antallet af disse er over 1000 leverandører. Foruden de tidligere nævnte inspektioner afholder Arla ligeledes møder med deres leverandører for at sikre sig, at de til alle tider overholder Arlas CoC (Arla Foods 2, 2015 s. 23-­‐24). Ved at imødekomme deres leverandører på regelmæssig basis, skaber Arla positive relationer til leverandører, hvilket deres mange nøgleleverandører er et vidnesbyrd herom. Arla er dog bevidste om at deres gode relationerne med lokale leverandører ikke går forud for alle beslutninger. Økonomisk fornuft og risikospredning kan lede til lukning af faciliteter, som i sidste ende afslutter samarbejdet med den lokale leverandør (Arla Foods 2, 2015 s. 24). 23 Informationerne omkring Grundfos og deres håndtering af leverandørrelationer i Kina er mangelfuld og derfor udelades virksomheden i denne analyse. Carlsberg har jævnfør deres CSR rapport haft stor fokus på at forbedre miljø og arbejdssikkerhed forhold ved deres kinesiske partnere (Carlsberg 2, 2015). Hvilket er et vidnesbyrd om, at virksomheden forsøger at sætte stærkt ind på netop dette område og forsøger at forbedre forholdene på deres faciliteter. I ovenstående tilfælde blev disse forbedring opnået ved hjælp af lokale forretningspartnere, som ligeledes bidrog til at højne relationsniveauet mellem parterne. Ligeledes forsøger Carlsberg også at formidle viden til kinesiske bønder, som tilbydes teknologisk agerbrug støtte og identificering af muligheder. Sidstnævnte eksempel er et glimrende eksempel, hvordan virksomhed og leverandør kan forbedre sig hver især. Ikke alene drager de kinesiske bønder fordel af introduktionen til ny teknologi og know-­‐how, Carlsberg sikrer sig også at niveauet for de afgrøder de modtager med al sandsynlighed vil stige. 2.2.3.1 Delkonklusion Delkonklusionen på CSCR er at Lego, Arla og Carlsberg forsøger at styrke relationerne til deres kinesiske partnere gennem dialog, vidensdeling og belønning af stærke leverandører. Til trods for at virksomhederne er opmærksomme på deres leverandører, overskygger ansvaret om at drive profitable forretning stadigvæk. 3. Konklusion I dette afsnit fremvises resultatet af den komparative analyse i afhandlingen. Formålet med denne afhandling har været at undersøge hvorledes Lego, Carlsberg, Grundfos og Arla Foods beskæftiger sig med CSR og i særlig grad over for deres leverandører. For at kunne komme frem til denne konklusion blev Kina og Danmarks distancer analyseret i CAGE-­‐framework, hvor resultatet var, at forskellene mellem landene de senere år er blevet 24 markant mindre er der dog stadigvæk elementer af kulturelle og geografiske distancer som påvirker, hvordan virksomhederne skal udarbejde deres CSR i Kina. Herudover blev de fire virksomheder analyseret i form af CSR aktiviteter, placering i CSR pyramide og slutteligt i relation til deres leverandører. Disse analyser resulterede, at samtlige virksomheder vægter CSR og ikke mindst kommunikationen af CSR højt. Alle virksomheder blev placeret på det filantropiske niveau i Carrolls CSR pyramide, hvilket vidner om en høj deltagelse i samfund, som er påvirket af virksomhedernes aktiviteter. Formålet med afhandlingen var at kortlægge virksomhedernes CSR politik og hvordan denne blev sat i relation til leverandørerne i forsyningskæden. Virksomhederne benytter sig i stor grad af CSR for at sikre, at deres leverandører opfylder acceptable regler, men også for at kommunikere over for andre interessenter at virksomhederne vægter deres samfundsansvar højt. 3.1 Refleksion Dataindsamling Indsamlingen af data til afhandlingen har været problematisk, da afhandlingen udelukkende er bygget af sekundærdata, som er hovedsageligt er indsamlet fra virksomhedernes respektive hjemmesider. Dette kan i sidste ende have resulteret i, at virksomhederne har fremstillet deres arbejde med CSR i mere positive vendinger end realiteten er. Valg af teori Teorien omkring Corporate Supply Chain Responsibility har vist sig at mangelfuldt udført, idet nødvendig data ikke har været til stede. 25 Litteraturliste Bøger Bryman, A. & Bell, E. (2011) -­‐ Business Research Methods, 3. Edition, Oxford.
Buelens, M. & Sinding, K. & Waldstrøm, C. & Kreitner, R. & Kinicki, A. (2011) -­‐ Organisational Behaviour, 4. Edition. McGraw-­‐Hill Education Johnson, G. & Scholes, K. & Whittington, R. (2011) -­‐ Exploring Strategy. 9. Edition. Edinburgh gate: Pearson Education Limited. Pedersen, E. (2015) -­‐ Corporate Social Responsibility. SAGE Publications Ltd. Rapporter Arla Foods 1, (2010), Code of Conduct, 2. Udgave. http://www.arla.com/globalassets/global/responsibility/pdf/coc/dk_arla-­‐foods-­‐vores-­‐
ansvar_2012.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Arla Foods 2, (2015), CSR Report 2014. http://www.arla.com/globalassets/global/responsibility/pdf/csr/2014/our-­‐responsibility-­‐
2014_eng.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Carlsberg 1, (2015), Annual report 2014. http://www.carlsberggroup.com/investor/downloadcentre/Documents/Annual%20Report/Carlsb
erg_AS_Annual_Report_2014_WEB.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 26 Carlsberg 2, (2015), CSR Report 2014. http://www.carlsberggroup.com/investor/downloadcentre/Documents/CSR%20Reports/Carlsberg
_Group_CSR_Report_2014.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Grundfos 1, (2015), Annual Report 2014. http://magazines.grundfos.com/Grundfos/SU/COM/UK/AnnualReport2014/ Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Grundfos 2, (2015), Sustainablity Report 2014. http://magazines.grundfos.com/Grundfos/SU/UK/GrundfosSustainabilityProgressReport2014/ Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Lego (2015), Responsibility Report 2014. http://www.lego.com/da-­‐dk/aboutus/responsibility/corporate-­‐reporting/responsibility-­‐report-­‐
2014-­‐downloads Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Videnskabelige udgivelser Carroll, A. B. (1991). The Pyramid of Corporate Social Responsibility: Toward the Moral Management of Organizational Stakeholders. Business Horizons. González-­‐Trejo, E. S. & González-­‐Salazar, N. M. & Pedroza-­‐Cantu, G. & Elizondo-­‐Arroyave, S. G. (2013). Corporate supply chain responsibility (CSCR) Theoretical rationale, research propositions and implementation guidelines. Journal of Management Development Internetsider Borsen.dk 1, 2015 27 http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/277029/arla_saetter_indtjeningsrekord.html Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Borsen.dk 2, 2015 http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/282376/skuffende_regnskab_fra_carlsberg.ht
ml Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Borsen.dk 3, 2012 http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/235141/arla_sikrer_milliardaftale_med_kina.ht
ml Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Business.dk 1, 2015 http://www.business.dk/detailhandel/lego-­‐bygger-­‐paa-­‐successen-­‐med-­‐rekordregnskab Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Business.dk 2, 2015 http://www.business.dk/industri/grundfos-­‐har-­‐knas-­‐med-­‐indtjeningen Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Carlberggroup.com, 2015 http://www.carlsberggroup.com/Company/Pages/FacesofCarlsberg.aspx Senest tilgået d. 14/9-­‐15 CSR.dk, 2012 http://www.csr.dk/forbrugerne-­‐definerer-­‐god-­‐csr Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Csrkompasset.dk, 2015 28 http://www.csrkompasset.dk/ Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Csrpartner.dk, 2015 http://www.csrpartner.dk/hvad-­‐er-­‐csr-­‐coperate-­‐social-­‐responsibility/ Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Grundfos.com, 2015 http://www.grundfos.com/about-­‐us/introduction-­‐to-­‐grundfos/facts-­‐about-­‐grundfos.html Senest tilgået d. 14/9-­‐15 IECONOMICS.com, 2015 http://ieconomics.com/denmark-­‐china Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Kina-­‐portal.dk, 2015 http://www.kina-­‐portal.dk/geografi/geografi-­‐kina.php Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Lego.com, 2015 http://www.lego.com/da-­‐dk/aboutus/lego-­‐group Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Raadetforsamfundsansvar.dk, 2015 http://raadetforsamfundsansvar.dk/hvad_er_csr Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Samfundsansvar.dk, 2015 http://samfundsansvar.dk/nye-­‐regler-­‐redegoerelse-­‐samfundsansvar Senest tilgået d. 14/9-­‐15 29 Samfundsansvar.dk, http://samfundsansvar.dk/lovkrav Senest tilgået d. 14/9-­‐15 The Hofstede Center, 2015 http://geert-­‐hofstede.com/china.html Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Um.dk, 2015 http://kina.um.dk/da/om-­‐kina/landefakta-­‐kina/ Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Ucalgary.ca, 2006 http://www.ucalgary.ca/currents/files/currents/v1n1_wilcke.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 Worldbank.org, 2015 http://databank.worldbank.org/data/download/GDP.pdf Senest tilgået d. 14/9-­‐15 30