Hjemly Idrætsefterskole

Indholdsplan
skoleåret 2014/15
Hjemly
Idrætsefterskole
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Indholdsfortegnelse
Det overordnede:
Skolens værdigrundlag og formål: ............................................................
Idrætsbegrebet ............................................................................................
Skolens elevgruppe: .....................................................................................
Fag: ..................................................................................................................
side
side
side
side
4
5
6
7
Fællesfag:
Fortælletimer:................................................................................................ side
Empowerment :…………………………………………………………………………………………… . side
Studietimer og god weekend: .................................................................... side
9
10
11
Skolefag:
Dansk: ..............................................................................................................
Engelsk: ...........................................................................................................
Matematik: .....................................................................................................
Fysik/kemi: ....................................................................................................
Tysk: ................................................................................................................
Fransk: ............................................................................................................
Geografi for 9. kl.: .......................................................................................
Biologi for 9. kl.: ...........................................................................................
Historie for 9. kl.: ........................................................................................
Samfundsfag for 9. kl.: ...............................................................................
Kristendomskundskab for 9. kl.: ...............................................................
Inkluderende undervisning.: .......................................................................
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
side
12
14
16
18
20
22
24
25
27
29
31
33
Linjefag:
Fodboldlinje: ..................................................................................................
Håndboldlinje: ...............................................................................................
Basketballlinje: .............................................................................................
Badmintonlinje: ..............................................................................................
side
side
side
side
34
35
36
37
Workshops:
Idrætslige workshops: ................................................................................ side
Kreative og andre workshops: .................................................................... side
38
39
Introuge: ........................................................................................................
Projektuge / OSO-uge: ...............................................................................
Terminsprøveuge: .........................................................................................
Skilejrskole: ...................................................................................................
Linje-lejrskoler: ............................................................................................
Uge 45: ...........................................................................................................
Emnedage/Emneuge: ....................................................................................
Uddannelsesdag: ...........................................................................................
Sidste uge: .....................................................................................................
side
side
side
side
side
side
side
side
side
40
41
41
42
42
43
44
44
45
Køkkenarbejde: ............................................................................................. side
Pedelarbejde: ................................................................................................ side
Rengøring: ....................................................................................................... side
46
47
47
Anderledes uger
og dage:
Praktisk arbejde:
2
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Hverdag og samvær:
Almen opdragelse: ........................................................................................
Det frie rum: .................................................................................................
Kontaktgrupper: ............................................................................................
Aftenaktiviteter: .........................................................................................
Weekendaktiviteter: ...................................................................................
side
side
side
side
side
48
49
49
50
50
Andet:
Skolevejledning: ............................................................................................. side
51
3
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Det overordnede
Hjemly Fri- og Idrætsefterskole begyndte som friskole i 1889 i bygningen,
der siden 1882 havde været et børnehjem med navnet ”Hjemly”. Derfor blev
det også friskolens navn. I 1906 kom efterskolen så til, og i 2004 blev Hjemly
Fri- og Efterskole til Hjemly Fri- og Idrætsefterskole.
Skolens værdigrundlag og formål:
Formål:
Institutionens formål er at drive en fri- og efterskole inden for de gældende
regler for friskoler og frie kostskoler. Skolens idegrundlag baserer sig på
Grundtvig og Kolds skoletanker.
Hjemly Fri- og Idrætsefterskoles overordnede formål er at drive skole, der
tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig livsoplysning.
Værdigrundlag:
Værdigrundlaget for Hjemly Fri- og Idrætsefterskole udtrykkes således:
I samspillet mellem fællesskab og individualitet vil vi en skole, der bygger på:
 et positivt menneskesyn
 livsglæde
 ligeværd
 og med en tro på fremtidens muligheder.
Nærmere formål:
Nærmere formål for Hjemly Fri- og Idrætsefterskole udtrykkes således:
Vi tilstræber at skabe rammer:
 der tilgodeser elevernes hele menneskelige udvikling
 hvor eleverne kan udvikle selvstændighed og lære at tage ansvar for egne
handlinger
 der fremmer den ægte og levende dialog, der sætter etikken i forgrunden
 for et rummeligt idrætsbegreb, der har fokus på sundhed og giver lyst til,
muligheder for og kompetencer til et fortsat idrætsliv
 der motiverer eleverne til medborgerskab og aktiv deltagelse i
demokratiske processer
Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give
muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening
med tilværelsen, derfor tilbyder vi en skole, hvis formål gennem tradition og
fornyelse er at give eleverne:
 Faglig kompetence
 Social kompetence
 Meningskompetence
 Forandringskompetence
Vi anser det endvidere for væsentligt, at eleverne får oplevelser, der udvikler
deres interesse for den verden, vi er en del af.
4
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Idrætsbegrebet
Formål:
Formålet med idrætsundervisningen på Hjemly er:
At vedligeholde og videreudvikle elevens interesse og kompetencer for og
glæde ved fysisk udfoldelse, samvær/spil og derigennem styrke den enkeltes
selvværd og gennem fællesskabet give en fornemmelse for ligeværd.
Linje-idræt:
 At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i
dennes foretrukne idrætsgren.
 At eleven opnår og opretholder en grundlæggende fysisk form, samt
indsigt i dennes betydning for sundhed og velvære.
 At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning.
 At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen
og repræsentere skolen.
 At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale
færdigheder indenfor den valgte idrætsgren.
Nøglefags-idræt:
 At give eleven mulighed for på motionsplan at stifte bekendtskab med
forskellige idrætsgrene.
5
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Skolens elevgruppe
Elevernes antal,
køn og alder:
Elevoptagelse:
Skolen har plads til 212-14 elever mellem 14 og 18 år. Der optages pt. flere
drenge end piger, men der tilstræbes en så ligelig fordeling mellem kønnene
som muligt. Der optages elever i 9. og 10. klasse.
Elever optages på Hjemly idrætsefterskole efter en at have deltaget i et af
4-5 informationsmøder, der afholdes på hverdagsaftener eller lørdage hen
over året forud for det skoleår, eleverne ønsker at gå på skolen. Alternativt
kan eleven optages efter et individuelt besøg på skolen.
Et informationsmøde er et arrangement, der indeholder tre elementer: En
rundvisning, en fælles information om skolen og en gruppedelt præsentation af
de 4 idrætslinjer, hvor kun ansøgere/forældre til den pågældende linje
deltager.
Rundvisningen foretages af elever, og der er her mulighed for at høre om
skolens undervisning og hverdag anskuet fra elevsynspunkt.
Den fælles information er oplysning om skolens historie, struktur,
regler/rammer og aktuelle skoletilbud såsom liniefagstilbud, skolefag, fritid og
samvær.
Den gruppedelte præsentation handler bl.a. om:
 Aktiviteter på idrætslinje og niveauet for den daglige træning
 Kampe og stævner
 Lejrskoler for linjen
I særlige tilfælde kan familierne eller skolen ønske en individuel samtale for
at sikre sig, at skolens tilbud og familiens forventninger afstemmes, fx kan
nedenstående indgå i denne samtale:
 elevens baggrund privat og skolemæssigt
 elevens faglige niveau – herunder behov for specialundervisning
 fritidsaktiviteter med særlig henblik på det idrætslige
Formålet med denne optagelsesprocedure er, så vidt muligt at sikre, at eleven
og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Hjemly
Idrætsefterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve, at eleven
selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det
netop skal være Hjemly Idrætsefterskole.
Hvis ikke disse forhold gør sig gældende, føler skolens sig forpligtet til at
rådgive elev og forældre om at genoverveje ansøgningen om optagelse på
Hjemly Idrætsefterskole.
Ny-elev-dage:
Hvert år i forårets løb arrangeres der en ”Ny-elev-dag”, hvor de kommende
elever får mulighed for at møde hinanden inden skolestarten i august.
Formålet med dagen er:
 At eleverne får sat ansigt på de kammerater, de skal gå sammen med på
skolen det efterfølgende skoleår og eventuelt får stiftet nogle kontakter.
 At eleverne får en oplevelse af en dag på Hjemly Idrætsefterskole med
idrætsaktiviteter, klasseaktiviteter, fællesspisning og samvær.
6
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Fag
Fagenes opdeling:
Fagene på Hjemly Idrætsefterskole opdeles i fem hovedgrupper:
 Skolefag
 Liniefag
 Nøglefag
 Anderledes uger og dage
 Praktisk arbejde
Skolefag:
Skolefagene omfatter:
 Dansk
 Engelsk
 Matematik
 Fysik/kemi
 Biologi
 Geografi
 Tysk eller fransk
 Kristendomsundervisning
 Samfundsfag
 Historie
Skolefagene er obligatoriske for alle i elever i 9. klasse, dog således at elever,
der ikke har haft tilbudsfagene tysk/fransk tidligere fritages for
undervisning i dette fag. . I særlige tilfælde og efter vejledning og samtale
mellem skole, elev og forældre kan en elev i 9.klasse fravælge tysk/fransk.
For 10.klasserne gælder, at de modtager undervisning i fagene dansk, engelsk,
matematik, fysik/kemi og tysk/fransk, dog med de samme justeringer omkring
tilbudsfagene tysk/fransk som nævnt ved 9. klasses elever. Endvidere tilbydes
fagene biologi, geografi, kristendomskundskab, samfundsfag og historie ikke
på 10. klassetrin. I særlige tilfælde kan elever i 10. klasse fravælge fag, men
dette vil altid ske efter konsultation hos skolevejlederen for at sikre en
efterfølgende optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse.
Linjefag:
Linjefagene omfatter:
 Fodbold
 Håndbold
 Basketball
 Badminton
Linjefag vælges allerede ved elevoptagelse og valget er gældende for hele
året
Workshops:
Workshops deles i obligatoriske og valgbare og omfatter periodevis følgende
vagbare workshops:
 Musikalsk samspil/teaterband
 Massage
 Digitalt foto
 Kok
 Billedkunst
 Amerikansk boldspil
7
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
 Roadrunner
 Movement ( bevægelse og dans)
 Beachvolleyball
 Fodbold ( for ikke linje-fodboldelever)
 Power Jump
 ”Italiensk for begyndere”
Valbare workshops vælges for et kvart år ad gangen
Obligatoriske workshops omfatter:
9. klasse
Kroppen
Filosofi







Anderledes uger
og dage:
Praktisk arbejde:
10. klasse
Kroppen
Filosofi
Horisont = samfundsfag
Workshoppen Kroppen dækker fysiologi, træningslære, ernæring m.m.
Workshoppen Filosofi dækker dannelse, etiske dilemmaer m.m.
Workshoppen horisont dækker over at vores elever i 10. klasse ikke har
samfundsfag og vi tager her op hvad der sker udenfor matriklen både
lokalet og globalt
Eleverne er i deres stamklasse i den obligatoriske workshop
Skoleåret deles fortsat i 4 perioder med hver 6 gange
Eleverne i de seks 10. klasser vil i årets løb have tre obligatoriske
workshops
Eleverne i de to 9. klasser vil i årets løb have to obligatoriske workshops.
I løbet af skoleåret har vi en række anderledes uger og dage:
 Introuge
 Lejrskoler
 Emnedage ( engelsk – matematik – fysik/kemi og dansk tysk/fransk )
 Emneuge med drama
 Terminsprøveuge
 Brobygningsuge for 10. klasses elever
 Anderledes uge for 9. klasses elever i uge 45
 Projektopgaveuge / OSO-uge i kombination med Brobygningsugen
 Sidste uge
Som en del af skolens pædagogiske praksis er der deltagelse i følgende
praktiske arbejdsopgaver:
 Køkkenarbejde
 Pedelarbejde
Alle elever er en uge i køkkenet og to formiddage som pedelmedhjælper
Endvidere deltager alle elever omkring rengøring af fællesområder samt på
egne værelser.
8
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Fællesfag
På Hjemly Idrætsefterskole er der en række fag og aktiviteter, der ligger
udenfor skolefagene. Disse fag har deres rod i den frie skoles tradition og
værdier. Formålene med fagene er overordnet set den almene dannelse og
livsoplysning. Formålet er endvidere det fællesskabsdannende.
Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for de enkelte fællesfag.
Fortælle – og sangtimer
Formål:
Formålet med fortælletimerne er at give eleverne en oplevelse af fortællingen
som formidling af livsoplysning. Gennem fortælletimerne skal eleverne møde
fortælling om såvel historiske som aktuelle emner. I fortælletimerne skal
eleverne endvidere møde holdninger og synspunkter, som de i frihed kan tage
stilling til og derved danne deres egne holdninger.
Derved opnås en større forståelse af sig selv og sin egen tilværelse.
Formålet med sangtimen er, at bibringe eleverne en indsigt i såvel den
folkelige danske sangtradition som den moderne sang og musiktradition fra
både Danmark og udlandet. Gennem aktiv beskæftigelse med sang skal
undervisningen medvirke til at øge elevernes lyst til at synge samt elevernes
forståelse af sig selv som en del af et større fællesskab.
Indhold:
Fortælletimerne vil komme omkring følgende emner:
 Hjemlys historie
 Grundtvig og Kold
 Historiske emner
 Fremmede religioner
 Dagsaktuelle emner
 Skole- og uddannelsespolitiske emner
 Emner relateret til kost, motion og sundhed
I sangtimerne fortælles der tillige om de sange, vi synger, ligesom der kan
kombineres med andre fortællelementer.
Sangene repræsenterer såvel den danske folkelige sang, som moderne danske
og udenlandske sange.
Metode:
Fortællingen er det centrale virkemiddel i fortælletimerne. En moderne
forståelse det levende ord kan dog også indbefatte både musik, film, billeder
mv.
Organisation:
Skemaet indeholder 2 fortælletimer om ugen af 20 minutters varighed for alle
elever og tilrettelægges og gennemføres af skolens forstander og
viceforstander. Sangtimen er af en halv times varighed og placeret torsdag i
forlængelse af middagspausen og tilrettelægges og gennemføres af skolens
fire musiklærere.
9
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Empowerment
Formål:
med ”Empowerment-timerne” er at sætte den enkelte elev i stand til at til at
handle selv og at give eleven mulighed for at arbejde med at opnå kontrol over
eget liv. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs
fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves
som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment betyder magt, kraft
og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd
med en kraftfuld handlen. Empowerment er derfor både en proces og et mål i
sig selv.
Delmål:
At den enkelte elev får sat målsætninger for efterskoleopholdet
Et den enkelte elev lærer at reflektere over sine mål og valg/handlinger i
denne forbindelse
At give eleven mulighed for refleksion over valg af fx uddannelse, job m.m.
At eleven opnår kendskab til faktorer, der er i spil, når valg træffes
At give eleven mulighed for at udvikle selvopfattelse og få styrket selvtillid
At give eleven forståelse for og indsigt i og omkring krop og sundhed.
Herunder kost og sex
At give eleven forståelse for demokratiet muligheder i større og mindre
målestok
At give eleven indsigt og forståelse for muligheder og vanskeligheder ved at
være en del af en gruppe og træffe valg i forhold til dette.
Organisation:
Hver tirsdag fra 13.30 – 14.150 mødes de 19 kontaktlærere med deres 9-12
kontaktelever i et fast undervisningslokale eller grupperum. Der er på forhånd
udarbejdet et oplæg til dagens tema af de ansvarlige lærere, således at den
enkelte lærer kan tage udgangspunkt i dette fælles oplæg.
Undervisningen kan organiseres som værende fælles for hele elevgruppen – i
kontaktgruppen eller individuelt.
Studietimer
Formål:
Vi ønsker at skolens elever i forhold til kommende ungdomsuddannelser opnår
en fortrolighed med selv at være studerende, altså selv at kunne tage ansvar
for egen læring og forberedelse.
10
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Indhold :
eleverne arbejder individuelt eller i smågrupper med egne projekter, fx
portefølje fra matematiktimerne, større projekter i dansk eller sprogfag.
Metode:
Eleverne fra 1 klasse arbejder indviduelt/i mindre grupper i et eller i et par
klasselokaler liggende tæt på hinanden. Der benyttes en cafe’-model, hvor der
kan drikkes te og etableres et lokale, der summer af liv og arbejdsintensitet.
En lærer har deres gang og arbejde i og omkring lokalerne, hvor de kan støtte
enkelte elever i deres søgeprocesser.
God weekend
Formål:
Vi ønsker at afslutte hver enkelt skoleuge med at samle hele elevgruppen og
på den vis give tid og rum til at styrke fællesskabet og oplevelsen af, at vi er
en gruppe og jeg er en del af gruppen.
Indhold :
sang
ugens gang
en historie
opsamling på gode historier/oplevelser i ugens løb
hvad skal der ske på en skolen i weekendens løb
Metode:
alle elever mødes i spisesalen hver fredag fra 15.15 – 15.30 sammen med den
del af lærergruppen, der har haft de afsluttende timer. Skolens ledelse har
ansvaret for tilrettelæggelsen af samlingen.
11
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Skolefag
På Hjemly Idrætsefterskole undervises der i en lang række skolefag. I disse
fag tilrettelægges undervisningen, så den ”står mål med det, der almindeligvis
kræves i folkeskolen”. Der tilbydes folkeskolens prøver i disse fag.
Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for de enkelte skolefag.
Dansk
Formål:
Undervisningen i dansk skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en
kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet der bygger på æstetisk,
etisk og historisk forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og
alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget
og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres tids og andre perioders
udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og
indsigt i litteratur og anden fiktion.
Undervisningen bør give eleverne adgang til de nordiske sprog og
kulturfællesskab.
Indhold og metode:
Indhold i 9. klasse:
Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at lytte, tale, skrive og
læse samt andre udtryksformer der fremmer kommunikation.
Sprog og tekster:
Med udgangspunkt i sammenhængen mellem form og betydning arbejdes der
bl.a. med kommunikationsbegrebet, -former og mediebegrebet, tekst- og
sprogiagttagelser, sprogligt udtryk, ordforråd samt sprogets
udvikling/sprogslægtskab.
Litteratur:
Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster
arbejdes der bl.a. med:
* litteraturens betydning for den enkelte læser
* samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
* samspillet mellem tekster, samtidige og fra forskellige perioder
* litterære sammenhænge
* litterære perioder
* fortolkning, meddigtning og analytisk fordybelse.
At se:
Der opøves færdighed i at beskrive, analysere og vurdere billedmæssige,
rumlige og kropslige udtryk samt i at anvende billeder som udtryk.
12
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
At tale og lytte:
Der arbejdes med samtale og længere mundtlige fremstillingsformer samt
med debatformer, mødeteknik og brug af hjælpemidler til støtte for mundtlig
fremstilling.
At skrive:
Eleverne træner deres skriftlige udtryksfærdigheder. Der arbejdes med
layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egen
produktioner som i publikationer.
At læse:
Der arbejdes med litterær og faglig læsning samt læsning af tekster på
skærm. Eleverne undervises i at tilpasse læseformen til tekstens krav og
formålet med læsningen.
Andre udtryksformer:
Der arbejdes med medier, teater og drama i samspil med øvrige faglige
områder både med nutidens og andre perioders udtryksformer. I dette
arbejde indgår fortolkning, vurdering og produktion, herunder arbejdes der
med projektarbejdsformen.
Norsk og svensk:
Norsk og svensk stof kan indgå i undervisningen på samme måde som det øvrige
stof.
Indhold i 10. klasse:
Beskrivelsen ovenfor uddybes med at aktiviteterne skal have argumenterende
karakter. Skriftligt arbejde indeholder yderligere ansøgninger, debatindlæg,
henvendelser til offentlige myndigheder og private virksomheder.
De skriftlige udtryksformer indbygges i højere grad i større selvstændige
eller gruppevise arbejdsforløb. Færdighed i skriftligt at fastholde og
bearbejde faglig viden og egne tanker og følelser trænes. Elevernes trænes i
videre omfang i at kunne perspektivere deres indtryk.
Organisation:
Der undervises i dansk på stamhold sammensat efter klassetrin.
Timetal: 6 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
13
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Engelsk
Formål:
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber
og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan
udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle
elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i
engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og
forståelse af egen kultur.
Indhold og metode:
Indholdet i 9.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en
forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
Kommunikative færdigheder:
Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed,
læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at
skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer.
Sprog og sprogbrug:
Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks.
ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning,
sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske
områder.
Sprogtilegnelse:
Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig engelsk ved at arbejde med
strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i
forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt
at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold:
Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for
at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske
forhold indgår også i dette arbejde.
Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages. Desuden
arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår,
værdier og normer i engelsktalende lande.
Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med
andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, f.eks. ved
skolekontakt, elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde
med udlændige i og udenfor skolen.
Indhold i 10.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede
forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
14
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos
eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af
selvstændighed og fordybelse.
Kommunikative færdigheder:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at
gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks.
databaser, tidsskrifter og leksika.
Sprog og sprogbrug:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist
og varieret ordforråd. Væsentlige forskelle mellem britisk og amerikansk
engelsk skal inddrages.
Sprogtilegnelse:
Se under 9.klasse.
Kultur- og samfundsforhold:
Se under 9.klasse.
Organisation:
Der undervises i engelsk på stamhold sammensat efter klassetrin.
Timetal: 3 lektioner á 45 min i alle almindelige skoleuger.
15
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Matematik
Formål:
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at
forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv,
samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet
med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og
kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal
eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et
kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og
fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender
matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med
henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk
fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens
anvendelse.
Indhold og metode:
Undervisningens indhold er beskæftigelsen med tal, regning og geometrisk
beskrivelse knyttet til dagligdag og omverden. Gennem arbejdet med konkrete
problemstillinger skabes der baggrund for at udvikle faglige
beskrivelsesmidler og for at erkende generelle sammenhænge.
Undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer er bærende for
opbygningen af matematisk viden og kunnen. Anvendelsen af matematik i mange
forskellige sammenhænge indgår i undervisningen.
Gennem beskæftigelse med det matematiske modelbegreb opnås erfaringer
om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer. Der
inddrages elementer af matematikkens historie, og fagets betydning for
samfundets udvikling belyses.
Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdigheder i:
 at anvende tal
 at beskrive størrelser ved måling og beregning
 at bruge grafiske fremstillinger
 at arbejde med geometri i plan og rum
 at benytte variable og formler
 at anvende og vurdere statistik
 at forholde sig til sandsynligheder
Eleverne skal være i stand til at benytte computer og vurdere i hvilke
sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning.
Eleverne skal kunne analysere data og informationer, samt benytte
ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På
grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede
problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et
handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de
skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes
selvstændige arbejde og gennem samtaler skal de kunne benytte sproglige
16
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med forskellig grad af
præcision. I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og
teori.
Organisation:
Der kan evt. undervises i matematik på hold sammensat efter niveau, hvor
eleverne på baggrund af test og samtale placeres i klasser, der svarer til
deres kompetenceniveau. Eller skolens matematiklærere kan fastholde
eleverne i basisklassen, - denne vurdering foretages, når det nye elevhold er
samlet. Hvis der niveaudeles vil dette organiseres i 2 forskellige team, således
at elever fra håndbold/fodboldlinjen bliver i en gruppe fordelt i 5 klasser på 2
niveauer og eleverne fra basketball/badmintonlinjen er i en anden gruppe
fordelt på 3 klasser og 2 niveauer.
Timetal: 5 lektioner á 45 min fordelt over 2 - 3 gange i ugens løb i alle
almindelige skoleuger.
17
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Fysik/kemi
Formål:
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og
indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til
udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den
enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den
verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle
elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab
og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til
problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning
for den enkelte og samfundet.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og
tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og
globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende
naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.
Indhold:
Faget omfatter fire hovedområder:
 Stoffer og fænomener omkring os
 Det naturvidenskabelige verdensbillede
 Liv og miljø
 Teknologi.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for:
 at udvikle samarbejds- og udtryksformer
 at opnå færdigheder i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater
 at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i en
større sammenhæng
 at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre
 at opnå fortrolighed med brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og
apparatur.
Arbejdet skal give mulighed for varierede arbejdsformer og forsøgsaktiviteter.
Undervisningen skal tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhånds
opfattelse og hverdagsviden. Den skal give eleverne mulighed for at føle glæde
ved at eksperimentere, undersøge og opleve og give mulighed for at belyse
problemer af fysisk/kemisk art gennem forsøg.
Inden for fagets hovedområder bør der bl.a.. arbejdes med:
Stoffer og fænomener omkring os:
Fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer.
18
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Det naturvidenskabelige verdensbillede:
Udviklingen af menneskenes forklaringer på verdens fysiske og kemiske
opbygning gennem tiden. Forestillinger om universet til forskellige tider.
Liv og miljø:
Stofkredsløb i naturen, menneskers indgriben i stofkredsløb og følger af disse
indgreb for menneskers, dyrs og planters levevilkår.
Teknologi:
Udvinding og brug af forskellige energikilder og følgerne af denne brug,
brugen af elektronik i samfundet.
Metode:
Undervisningen foregår dels i skolens egne fysik/kemi lokale, hvor
undervisningen oftest tager udgangspunkt i praktiske eksperimenter.
Emnerne i fysik/kemi skal være nærværende for eleverne og have et
samfundsmæssigt indhold.
Organisation:
Der undervises i fysik/kemi i elevens basisklasse.
Timetal: eleverne i både 9. og 10. klasse har 3 lektioner á 45 min. i alle
almindelige skoleuger og elever i 9. klasse har supplerende lektioner i
skolefagsugen i uge 45.
19
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Tysk
Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig
mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes
bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i
Tyskland og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af
egen kultur.
Indhold og metode:
Indholdet i 9.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en
forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
Kommunikative færdigheder:
Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed,
læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at
skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer.
Sprog og sprogbrug:
Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks.
ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning,
sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske
områder.
Sprogtilegnelse:
Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig tysk ved at arbejde med
strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i
forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt
at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold:
Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i Tyskland. I
arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse
nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske forhold
indgår også i dette arbejde.
Forskellige teksttyper fra tysksproget ungdomskultur inddrages. Desuden
arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår,
værdier og normer i Tyskland.
Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med
andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, f.eks. ved skolekontakt,
elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændige i
og udenfor skolen.
Indhold i 10.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede
forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
20
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos
eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af
selvstændighed og fordybelse.
Kommunikative færdigheder:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at
gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks.
databaser, tidsskrifter og leksika.
Sprog og sprogbrug:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist
og varieret ordforråd.
Sprogtilegnelse:
Se under 9.klasse.
Kultur- og samfundsforhold:
Se under 9.klasse.
Organisation:
Der undervises i tysk i 10. klasse på hold sammensat efter niveau i 2
forskellige team, delt mellem henholdsvis basketball/badmintonelever og
håndbold/fodboldelever. Eleverne i 9. klasse undervises i deres stamklasse
Timetal: 4 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
21
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Fransk
Formål:
Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber
og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan
udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle
elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i
Frankrig og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af
egen kultur.
Indhold og metode:
Indholdet i 9.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en
forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
Kommunikative færdigheder:
Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed,
læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at
skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer.
Sprog og sprogbrug:
Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks.
ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning,
sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske
områder.
Sprogtilegnelse:
Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig fransk ved at arbejde med
strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i
forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt
at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler.
Kultur- og samfundsforhold:
Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig. I
arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse
nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske forhold
indgår også i dette arbejde.
Forskellige teksttyper fra fransksproget ungdomskultur inddrages. Desuden
arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår,
værdier og normer i Frankrig.
Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med
andre, hvor brugen af fransk er en reel nødvendighed, f.eks. ved skolekontakt,
elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændige i
og udenfor skolen.
Indhold i 10.klasse:
Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede
forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget.
22
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos
eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af
selvstændighed og fordybelse.
Kommunikative færdigheder:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at
gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks.
databaser, tidsskrifter og leksika.
Sprog og sprogbrug:
Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist
og varieret ordforråd.
Sprogtilegnelse:
Se under 9.klasse.
Kultur- og samfundsforhold:
Se under 9.klasse.
Organisation:
Der undervises som udgangspunkt på elevens klassetrin delt i de to team, men
enkelte lektioner er for elever i både 9. og 10. klasse pga. en meget lille
klassestørrelse.
Timetal: 4 lektioner á 45 min. i almindelige skoleuger.
23
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Geografi for elever i 9. klasse
Formål:
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og
forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i
Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og
ressourcer.
Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og
undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at
udbygge deres viden om omverdenen.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og
give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og
ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag,
ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og
levevilkår.
Indhold:
Globale mønstre
Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i
natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder
af mønstre og sammenhænge i verden.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse:
Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet
bruges som afsæt for undervisningen.
Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden
arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse
af de generelle processer i naturen.
Kultur og levevilkår:
Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne
omverden bruges som afsæt for undervisningen.
Metode:
Arbejdsmåder og tankegange:
Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de
undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer
problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper
og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning.
Organisation:
Der undervises i geografi i elevens basisklasse.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende
lektioner i uge 44 og uge 46.
24
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Biologi for elever i 9. klasse
Formål:
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de
levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om
anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af
sammenhænge.
Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes
egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres
glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og
problemstillinger.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og
undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i
forhold til menneskets samspil med naturen.
Indhold:
De levende organismer og deres omgivende natur:
 udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige
livsbetingelser
 opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
 grundlæggende forhold i arvelighed og evolution.
Miljø og sundhed:
 væsentlige kropsfunktioner
 faktorer, der påvirker menneskets sundhed
 menneskers anvendelse af naturgrundlaget
 bæredygtig udvikling
 aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og
den omgivende natur.
Biologiens anvendelse:
 almene biologiske processer i fødevareproduktionen
 biologiske principper i genteknologi
 moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte,
samfundet og naturen.
Arbejdsmåder og tankegange:
 egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
 undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske
mangfoldighed
 naturvidenskabelige arbejdsmetoder
 biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt deres
muligheder og begrænsninger
 værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med
biologisk indhold.
25
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Metode:
Arbejdsmåder og tankegange:
Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de
undersøger biologiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger.
Organisation:
Der undervises i biologi i elevens basisklasse.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt samt supplerende
lektioner i uge 44 og uge 46.
26
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Historie for elever i 9. klasse
Formål:
Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv
deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i,
at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne
udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved
skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre
kulturer og menneskers samspil med naturen.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i
vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i
kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere
elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at
videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Indhold:
angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra
Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn,
vikingetiden og besættelsestiden
relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i
forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring
give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og
fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse
bevægelser
kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN
forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet,
herunder europæisk kolonisering af den 3. verden
beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske
demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme
fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov,
Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem
produktion, forbrug og ressourcer.
27
Hjemly Idrætsefterskole
Metode:
Indholdsplan 2014/2015
Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift og film øver
eleverne sig i at skelne mellem faktuelle informationer og ophavsmandens
forklaringer og fortolkninger.
Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante
problemstillinger.
Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og
udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme
forskellige informationskilder – herunder Internettet og andre elektroniske
medier.
Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større
kompleksitet diskuterer og evt. efterprøver forskellige hypotesers
holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode .
Organisation:
Der undervises i historie i elevens basisklasse.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende
lektioner i uge 44 og uge 46.
28
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Samfundsfag for elever i 9. klasse
Formål:
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og
evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv
medleven i et demokratisk samfund.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og
samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og
vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt
tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte
elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve
viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til at

















redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets
historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den
dømmende magt
give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske
velfærdsstat
beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune
beskrive de store linier i EU's historie og opbygning
kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO.
beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og
fællesskaber
give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for
det enkelte menneskes normer og værdier
gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over
industrisamfund til videnssamfund
gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer
sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse
beskrive forskellige politiske partiers synspunkter
give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i
hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen
kende til det globale medieudbud
give eksempler på unges hverdag i Europa.
kende forskellige kulturer, deres værdier og normer
give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de
værdier, der ligger til grund for religioner og normer
beskrive forskellige livsformer
29
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015






Metode:
give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og
historiske baggrunde
give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund
præges af globalisering.
beskrive naturen som ressource
give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra
borgere
vurdere økologiske problemstillinger
gøre rede for menneskers brug af naturen.
Gennem undersøgelser af samfundsfaglige temaer på skrift og film øver
eleverne sig i at udbygge deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante
problemstillinger.
Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og
udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme
forskellige informationskilder – herunder Internettet og andre elektroniske
medier.
Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større
kompleksitet diskuterer og evt. efterprøver forskellige hypotesers
holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode .
Organisation:
Der undervises i samfundsfag i elevens basisklasse.
Timetal: 2 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende
lektioner i uge 44 og uge 46.
30
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Kristendomskundskab for elever i 9. klasse
Formål:
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender
og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos
det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne
fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af
kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover
indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne
får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som
findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal
undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig
stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen
Indhold:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at
Livsfilosofi og etik









diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål
anvende relevante faglige begreber
reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg
diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og
naturvidenskabeligt sprog
forholde sig til forskellige menneskesyn
forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og
bagvedliggende værdier
give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse
diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder
vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen.
Bibelske fortællinger



udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk
og europæisk kultur
forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af
tilværelsen
fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur.
31
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig
sammenhæng







reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund
have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres
betydning i samfundet
drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet
forholde sig til andre kristne trossamfund
forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige
ritualer
genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse
indgår i kunstneriske udtryk
tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser





Metode:
Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling
forsøges inddraget en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb
skal eleverne arbejde med at










Organisation:
kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner
vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og
strategier
diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt
reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne
samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk.
lytte og fortælle
samtale - klassevis, gruppevis og i par
debattere og diskutere
læse og skrive
stille spørgsmål og foretage undersøgelser
opstille og behandle problemstillinger
reflektere og ræsonnere
i at dokumentere
fremlægge
benytte audiovisuelle og elektroniske medier.
Eleverne undervises i deres basisklasse
Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende
lektioner i uge 44 og uge 46.
32
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Inkluderende undervisning
Skolen kan i særlige tilfælde tilbyde specialundervisning til elever med særlige behov – behov der
inden skoleårets start:
 er meldt til skolen gennem elevens hjemkommunes Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning
 har været en del af en samtale mellem hjemmet og skolen
På baggrund af disse henvendelser vurderer skolen om vi mener at kunne påtages os opgaven og
elevens forældre vurderer om skolens tilbud er tilstrækkeligt i forhold til elevens behov.
Vi oplever dog oftest, at der i skoleårets begyndelse er elever, der har behov for specialundervisning
og vi forsøger altid at se om vi kan tilrettelægge kompenserende undervisning for denne lille gruppe.
Endvidere tilbydes skolen hjælp og støtte til elever, der er vant til at benytte IT-rygsæk.
Metode:
Elever med særlige behov indenfor det faglige område tilbydes 2 gange om
ugen (hvor klassekammerater har tysk) kompenserende undervisning enten
som

individuel undervisning

små holds undervisning

individuel støtte/ støtte i en lille gruppe forud for klassens timer i det
fag, hvor der er behov for støtte.

Skolen har tilknyttet en lærer med specielle kompetencer indenfor ITrygsæk og programmer, der benyttes i dette regi.
Elever med særlige behov, der ikke er faglige, men af anden karakter kan modtage særlig støtte ved
en udvidet kontaktlærerordning, hvor han/hun en/flere gange pr. uge har individuelle samtaler med en
af skolens lærere eller en person, der er ansat specielt til dette formål.
33
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Linjefag
På Hjemly Idrætsefterskole er en større mængde timer lagt ud til linjefag.
Her er der mulighed for fordybelse og dygtiggørelse i forhold til den
idrætsdisciplin, som man har valgt.
Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for Linjefagene.
Fodboldlinje
Formål:
Formålet med undervisningen i fodbold er:
 At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i
fodbold.
 At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning.
 At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen
og repræsentere skolen.
 At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale
færdigheder inden for sin idrætsgren.
Indhold og metode:
Undervisningen indeholder de fleste af nedenstående elementer:
 kampe om FM og DM for efterskoler samt skole-ligaen
 stævner i indefodbold
 træningskampe mod klubhold i sæsonopstart i januar-februar
 studieture til superligahold
 ungdomslandsholdsspillere besøger os og fortæller om deres erfaringer
 taktik, spillestil og diverse systemer
 målmandsspillet teknisk
o placering, indgriben i spillet og igangsætning
 individuel teknisk træning
o afleveringer – tæmning – vendinger med bold finter/driblinger
o hovedspil (headning forsvar/angreb)
 koordination og bevægelighed (hurtighed/kondition)
 mental forberedelse
o at sætte sig mål og arbejde for dem
o selvtillid
Organisation:
Timetal: 10 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
34
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Håndboldlinje
Formål:
Formålet med undervisningen i håndbold er:
 At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i
håndbold.
 At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning.
 At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen
og repræsentere skolen.
 At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale
færdigheder inden for sin idrætsgren.
Indhold og metode:
Undervisningen indeholder:
 Deltagelse i stævner – turneringer under Dansk Håndboldforbund
 træningskampe mod andre efterskoler/klubhold
 Besøg hos elitehold
 taktik, spillestil og diverse systemer
 individuel teknisk træning
o afleveringer – boldbeherskelse - finter/driblinger
 koordination og bevægelighed (hurtighed/kondition)
 mental forberedelse
o at sætte sig mål og arbejde for dem
o selvtillid
Organisation:
Timetal: 10 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
35
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Basketballlinje
Formål:
Formålet med undervisningen i basketball er:
 At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i
basketball.
 At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning.
 At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen
og repræsentere skolen.
 At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale
færdigheder inden for sin idrætsgren.
Indhold og metode:
Undervisningen indeholder:
 Deltagelse i stævner – turneringer under Dansk Basketballforbund
 træningskampe mod andre efterskoler/klubhold
 deltage som tilskuere ved liga-kampe
 taktik, spillestil og diverse systemer
 individuel teknisk træning
o afleveringer – boldbeherskelse - finter/driblinger
 koordination og bevægelighed (hurtighed/kondition)
 mental forberedelse
o at sætte sig mål og arbejde for dem
o selvtillid
Organisation:
Timetal: 10 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
36
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Badmintonlinje
Formål:
Formålet med undervisningen i badminton er:
 At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i
badminton.
 At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning.
 At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen
og repræsentere skolen.
 At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale
færdigheder inden for sin idrætsgren.
Indhold og metode:
Undervisningen indeholder:
 individuel teknisk træning
 kamptræning
 deltagelse i turneringer og stævner
 koordination og bevægelighed (hurtighed/kondition)
 mental forberedelse
o at sætte sig mål og arbejde for dem
o selvtillid
Organisation:
Timetal: 10 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger.
37
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Valgfrie Workshops
På Hjemly Idrætsefterskole en del timer lagt ud til workshops. Her er der
mulighed for at blive inspireret og få en interesse og måske dygtiggørelse i
forhold til den workshop, man har valgt. Fagene i denne blok er primært
æstetiske udtryksfag eller kulturrelaterede fag, altså afspejlende skolens
prioritering af kreative/musike tiltag.
Workshops på Hjemly Idrætsefterskole falder i tre grupper:
o idrætslige
o kreative
o andre tilbudsfag.
Følgende er den overordnede formålsbeskrivelser for disse grupper af fag –
efterfulgt af en mere specifik beskrivelse af en del af disse nøglefag.
Workshops er oftest placeret mandag og onsdag fra kl. 16.00 – 17.30
Elever i 9. klasse skal vælge minimum en workshops.
Elever i 10. klasse vælger minimum tre workshops.
Alle vælger efter præsentation af fagene – 1. gang i august vælges
efterårsfag og 2. gang før efterårsferien
Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for Workshops.
Idrætslige workshops
Idrætslige tilbudsfag
kan være:
Roadrunner, american sports, volleyball, beachvolleyball, golf, movement,
styrketræning, fodbold og massage.
Formål:
At give eleven mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige
idrætsgrene.
Indhold og metode:
Undervisningens primære aktivitet er idrætsgrenen selv. Dertil kommer en
række elementære øvelser, der kan indføre i idrætsgrenen, samt dygtiggøre
eleverne.
Organisation:
Workshoppen vælges for et kvart år ad gangen.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i almindelige skoleuger i et kvart år.
38
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Kreative workshops
Kreative tilbudsfag
kan være:
Billedkunst, teaterband, drama og digitalt foto
Formål:
At give eleven mulighed for på interesseplan at stifte bekendtskab med
forskellige kreative aktiviteter.
Indhold og metode:
Undervisningens primære indhold er udøvelsen af den kreative aktivitet. Den
primære metode er ”learning by doing”. Hertil kommer træning af forskellige
håndværksmæssige færdighed, der kan dygtiggøre eleverne.
Organisation:
Workshoppen vælges for et kvart år ad gangen.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i almindelige skoleuger i et kvart år.
Andre workshops
Andre tilbudsfag
kan være:
Kok, psykologi, første hjælp
Formål:
At give eleven mulighed for på interesseplan at stifte bekendtskab med
forskellige andre aktiviteter.
Indhold og metode:
Undervisningens primære indhold er indføringen i faget eller udøvelsen
aktiviteten. For så vidt angår de aktivitetsbetonede fag er den primære
metode ”learning by doing”.
Organisation:
Workshoppen vælges for et kvart år ad gangen.
Timetal: 1 lektion á 45 min. i almindelige skoleuger i et kvart år.
39
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Anderledes uger og dage
På Hjemly Idrætsefterskole er der en del uger og dage, som er anderledes,
hvor skemaet er brudt op, her kan lærere og elever fx arbejde i fællesskab på
forskellige projekter.
Introuge
Formål:
Formålet med introugen er, at eleverne bliver bekendte og trygge ved:
 hinanden
 lærerne og øvrige ansatte
 skolen
 skolens hverdag
 skolens regler og rammer
 skolens omegn
Indhold og metode:
Indholdet i introugen er samvær i kontaktgruppen, klassen og linjen,
musisk/kreative aktiviteter, idræt, praktiske opgaver, udflugt, fagvalg,
introduktion til klasser og linjer mv.
40
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Projektuge / OSO-uge
Formål:
Formålet med ugen er, at give eleverne mulighed for i lighed med jævnaldrene
i folkeskolen at arbejde med og fremlægge i Projektopgave (9.klasse) eller
Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10.klasse).
Indhold og metode:
Ugen er en afvikling af hhv. Projektopgave og Obligatorisk Selvvalgt Opgave,
hvorfor afviklingen af ugen lægger sig op af Undervisningsministeriets
bestemmelser.
Eleverne skal gennem den daglige undervisning have stiftet bekendtskab og
opnået fortrolighed med de tværfaglige og projektfaglige redskaber, der skal
til for at kunne gennemføre en projektuge med et tilfredsstillende resultat.
Organisation:
Alle elever har i 10. klasse fredag i uge 44 – eftermiddage i uge 45 og
mandag/tirsdag i uge 46 til at arbejde med og fremlægge opgaverne om
tirsdagen som en del af den afsatte uge.
Eleverne i 9. klasse – der ikke er i brobygning – arbejder i uge 45 udelukkende med deres
projektopgave.
Fredag uge 44 og man/tirsdag i uge 46 gives ekstra timer til de mange små fag, hvor der
ikke er tildelt så mange timer i det normale skema, - det kompenseres der lidt for i disse
dage, hvor vi giver en del ekstra timer som decideret faglektioner. Der arbejdes med
temaer/emner, der kan bidrage til at dække pensum i fagene. Det drejer sig om fagene :
fysik/kemi, biologi, geografi, historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Terminsprøveuge og FSA/FS10-prøverne
Formål:
Formålet med terminsprøveugen er dels at give eleverne mulighed for at stifte
bekendtskab med prøveformerne, som de gælder for folkeskolens prøver, så
de derved bliver trygge ved disse, og dels at give mulighed for at få et
midtvejsstandpunkt i forhold til det faglige arbejde på skolen.
Indhold og metode:
Terminsprøven afvikles under former, der ligner afgangsprøverne. I den
resterende tid i den pågældende uge tilrettelægges undervisning i skolefag og
linjefag.
FSA og FS10:
I maj måned aflægger eleverne de skriftlige prøver og i juni måned afsætter
der tre uger til de mundtlige prøver, begge dele følger Undervisningsministeriets procedurer og regler. Der vil altid være obligatoriske aktiviteter
udover prøverne, således at alle elever har en hverdag, der består af:

formiddag med aktivitet/prøve
41
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015

eftermiddag med aktivitet/prøve
Skolen indretter under de mundtlige prøver en læse-cafe´, hvor der er
lærerhjælp og –tilsyn, der gør det muligt for eleverne at forberede sig
ordentligt til de kommende prøver. Der gives derfor ikke læsefri og/eller
læseferie fra skolen i prøveperioden.
Skilejrskole
Formål:
Formålet med skilejrskolen er, at eleverne lærer at stå på alpinski og herved
får mulighed for at opleve glæden ved den fysiske aktivitet, det er at stå på
alpin ski.
Formålet er endvidere at give anledning til gode fællesskabsoplevelser mellem
elever indbyrdes og mellem lærere og elever omkring skiløbet og omkring
samværet om aftenen, - skilejrskolen er for alle skolens elever og giver derfor
god anledning til, at elever kan blandes på tværs af klasser og linjer..
Formålet er endelig at give eleverne oplevelse af det at rejse og møde et
andet lands kultur og at få mulighed for at arbejde funktionelt med de
sproglige kundskaber.
Indhold og metode:
Skilejrskolen indeholder tre faser:
 Forberedelse: Introduktion til turen, ski, land og kultur mv.
 Afvikling: Rejsen
 Efterbehandling: Eleverne bearbejder indtrykkene fra turen.
Linje-lejrskoler
Formål:
Formålet med linjelejrskolen er, at eleverne får mulighed for dyrke deres
idrætslinje under andre forhold end på skolen – og således i endnu højere grad
får mulighed for at opleve glæden ved den fysiske aktivitet her under andre
himmelstrøg.
Formålet er endvidere at give anledning til gode fællesskabsoplevelser mellem
elever indbyrdes og mellem lærere og elever omkring de fysiske aktiviteter og
omkring samværet om aftenen/på turen.
Formålet er endelig at give eleverne oplevelse af det at rejse og møde et
andet lands kultur og at få mulighed for at arbejde funktionelt med de
sproglige kundskaber.
For basketball linjens elever er der endvidere et formål omkring forståelse af
amerikansk kultur og familieforhold gennem hjemmebesøg indeholdt i turen.
Indhold:
Linje-lejrskolen indeholder tre faser:
 Forberedelse: Introduktion til turen, land og kultur mv.
 Afvikling: Rejsen
 Efterbehandling: Eleverne bearbejder indtrykkene fra turen.
42
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Metode:
Basketballlinjen tager i december til New York
Badmintonlinjen tager i november/december til Club la Santa, Lanzarote.
Fodboldlinjen tager til området omkring Milano i slutningen af marts
Håndboldlinjen tager til området omkring Barcelona i slutningen af marts.
Uge 45
Brobygning for 10. klasse og Projektuge for 9. klasse
10. klasse elever skal i skoleåret 2014/54 deltage i et obligatorisk
brobygningsforløb med ungdomsuddannelserne. Det gennemføres på Hjemly
Idrætsefterskole i samarbejde med UU Center Sydfyn efter følgende
retningslinjer :







Hjemlys samarbejdsinstitutioner er Midtfyns Gymnasium og Svendborg
Erhvervsskole
Alle eleverne skal deltage i 2 forskellige brobygningsperioder i ugens løb
Alle elever skal vælge så mindst to/tre dage er på erhvervsskole – men der
må gerne vælges hele ugen på erhvervsskolen.
På Svendborg Erhvervsskole kan man også vælge HTX og HHX, som er
gymnasiale udannelser
På Svendborg Erhvervsskole tilbyder de 9 af de 12 erhvervsuddannelser, der
eksisterer
Brobygningsforløbet skal foretages på disse uddannelsesinstitutioner – i
særlige tilfælde fx Søfartsskole eller Landbrugsskole kan der laves andre
aftaler.
Eleverne vælger inden skoleårets begyndelse blandt nedenstående
muligheder – valg, som er bindende.
Svendborg Erhvervsskole HTX
(teknisk gymnasium)
Svendborg Erhvervsskole HHX
( handels gymnasium)
Svendborg Erhvervsskole erhvervsuddannelser
Dyr, planter, natur
Produktion og udvikling
Strøm, styring og it
Bil, fly og andre transportmidler
Bygge og anlæg
Medieproduktion
Merkantil
Mad til mennesker
Sundhed, omsorg og pædagogik
Elever i 9. klasse vil i denne uge arbejde med obligatorisk projektopgave, som afsluttes
med fremlæggelse i løbet af fredagen.
43
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Som idrætsefterskole vil vi også sørge for, at alle skolens elever i ugens løb har flere
gange undervisning – sidst på eftermiddagen/om aftenen – i deres idrætslinje, således at
den erhvervede kondition og spilforståelse ikke sættes over styr i denne uge.
Emnedage - emneuge
Formål:
Formålet med emnedagene og emneugerne under andre former end den daglige
fag-faglige undervisning at kunne sætte samlet fokus på et aktuelt tema.
Hermed kan eleverne opleve fordybelse i et emne på en måde, der rækker ud
over de faglige rammer og når ud i det samfund, som omgiver os.
Emnedagene er således i høj grad en del af skolens virksomhed i retning af at
virkeliggøre formålet om det livsoplysende og alment dannende.
Indhold og metode:
Emnedagene tilrettelægges af en gruppe af lærere, og rammer og metoder er
frie. Hele skolens virkelighed med klasselokaler, idrætshaller, ude-områder
osv. kan inddrages, ligesom kostskolerammen med køkken, bo-områder og fritid
kan inddrages i emnearbejdet.
I skoleåret 2014/15 er der planlagt emnedage med 2 hele og 3 halve dage med
forskelligt indhold. Der er ved skoleårets begyndelse tilrettelagt en hel
engelsk fagdag, en halv tysk/fransk fagdag, en halv fysik/kemi fagdag en halv
matematik-fagdag og en hel dansk fagdag.
I skoleåret 2014/15 er der planlagt 1 emneuge, idet uge 38 ( og fredagen i uge
37 ) er en dramauge for alle skolens elever, - ugen detailplanlægges i løbet af
sommeren og begyndelsen af efteråret. En gruppe af lærere arbejder ved
skoleårets begyndelse med ugens indhold, således at dette kan præsenteres
for alle i fortælletimerne i efterårets løb. Ugen vil indeholde diverse grupper
udover skuespildelen, fx:
 En nyhedsgruppe
 En musikgruppe
 En dansegruppe
 En kulissegruppe
 En kokkegruppe
Ugen afsluttes med opførelse af det valgte dramastykke (oftest en musical) for andre efterskoler
samt forældregruppen.
Uddannelsesdag
Formål:
Se skolevejledning
44
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Sidste uge
Formål:
Formålet med sidste uge er, at elever og lærere gennem ikke-boglige
aktiviteter får afslutte skoleåret på en ordentlig måde, bl.a. indgår oprydning
og rengøring samt evaluering på linjerne i ugens program.
Gennem forskellige aktiviteter er det meningen, at den enkelte får muligheden
for at opleve fællesskabet og ansvarligheden i forhold til dette.
Indhold og metode:
Sidste uge indeholder forskellige aktiviteter i både den store fælles gruppe
eller i mindre grupper. – Aktiviteter, der på forskellig vis har til hensigt at
afrunde året. Der indgår oftest en tur med overnatning og friluftsaktiviteter.
45
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Praktisk arbejde
Fælles formål:
Indhold og metode:
På Hjemly Idrætsefterskole deltager alle elever i en del af det praktiske
arbejde på skolen.
I forlængelse af den Kold’ske tradition, hvor skolen er hjem for eleverne mens
de går på skolen, er det vigtigt at eleverne får en oplevelse af at deltage i alle
hjemmets funktioner.
Hermed får eleverne mulighed for at opbygge en ansvarlighed i forhold til det
fælles og en respekt for de arbejdsopgaver, som løses af skolens praktiske
personale.
Dette forsøges opnået gennem elevernes deltagelse i den daglige og ugentlige
rengøring samt gennem elevernes deltagelse i køkken- og pedelarbejdet.
Køkkenarbejde
Formål:
Særligt for elevernes deltagelse i køkkenarbejdet gælder følgende formål:
 at eleverne tilegner sig praktiske færdigheder i forbindelse med
håndtering, tilberedning og servering af fødevarer
 at eleverne herigennem opnår respekt for fødevarers kvalitet
 at eleverne gennem dette modnes i sit syn på mad, miljø og samfund
 at eleverne lærer om hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af
fødevarer
 at eleverne lærer at behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt
 at eleverne lærer at udføre god personlig hygiejne i forbindelse med
arbejdet med fødevarer
Indhold og metode:
Funktionen er knyttet op på deltagelse i madlavning/brødbagning, tilberedning
af måltider, opvask mv. Det er væsentligt, at det ikke kun er de ”sure” pligter,
der indgår, men at funktionen også er knyttet an til det spændende arbejde.
Hver elev deltager i en uge i køkkenet.
46
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Pedelarbejde
Formål:
Særligt for elevernes deltagelse i pedelarbejdet gælder følgende formål:
 at eleverne tilegner sig praktiske færdigheder i forhold til lettere
vedligeholdelsesarbejde, havearbejde og rengøring
 at eleverne herigennem opnår respekt for skolens bygninger og inventar
 at eleverne lærer at behandle redskaber og værktøj hensigtsmæssigt
Indhold og metode:
Funktionen indeholder: Hjælp med rengøring af haller og fælles områder,
vedligeholdelse af udeområder, affaldssortering, hjælp i forhold til
vedligeholdelse, maling og lettere istandsættelse af skolens inventar.
Hver elev er pedelmedhjælper i 2 formiddage.
Rengøring
Formål:
Alle skolens elever deltager i rengøring af skolens område, da vi finder det
væsentligt at den enkelte elev lærer at rydde op og gøre rent på skolens
områder og på eget værelse.
Særligt for elevernes deltagelse i rengøring gælder følgende formål:
 at eleverne tilegner sig praktiske færdigheder i forhold til rengøring
 at eleverne herigennem opnår respekt for skolens bygninger og inventar
 at eleverne lærer at behandle redskaber og værktøj hensigtsmæssigt
Indhold:
Funktionen indeholder:
 rengøring af haller og fælles områder, så som toiletter, gange, spisesal
klasselokaler m.m.
 rengøring af eget værelse og toilet sammen med værelseskammerater
Metode:
Alle elever er tilknyttet en turnusordning, så han/hun i et halvt år er ansvarlig
for et bestemt rengøringsområde, der gøres rent af ham/hende 1 gang om
ugen.
Elever i 10. klassetrin deltager derudover i rengøring i en skemalagt time
sammen med egen klasse og klassens lærer på faste områder året igennem.
Elevens eget værelse opryddes dagligt og gøres rigtig rent hver tirsdag, hvor
der er afsat et 1½ times modul i dagens løb til rengøring af værelse samt
lektielæsning.
Der er altid knyttet en – flere lærere, som vejleder til rengøringsholdene og i
skoleårets start er der afsat undervisningstid således at lærerne kan
undervise eleverne i rengøringsteknikker.
47
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Hverdag og samvær
I lovgrundlaget for efterskolerne og i Hjemly Idrætsefterskoles
værdigrundlag slås det fast, at vi tilbyder ”undervisning og samvær, hvis
hovedsigte er folkelig oplysning”. Videre hedder det, at målet er ”elevernes
hele menneskelige udvikling og almene opdragelse og uddannelse”.
Vi skal således danne grobund for at eleverne kan udvikle såvel personlige og
sociale som faglige kompetencer.
Hjemly Idrætsefterskoles dannelsessyn afspejles i begrebsparret ”opdragelse
og uddannelse” som igen afspejles i begrebsparret undervisning og samvær.
Balancen eller måske snarere vekselvirkningen mellem de to er afgørende for
at et menneske kan blive selvforvaltende. Selvforvaltende betyder her det
menneske, som selvstændigt har lært at forholde sig til verden, som kan danne
sig en mening og handle.
I det foregående er fagenes formål, indhold og metodik beskrevet. I det
følgende er det samværsdelen, der behandles – og behandles, som den
bidrager til elevernes almene dannelse.
Almen opdragelse
Den almene opdragelse er den aktivitet igennem hvilken, vi som skole forsøger
at hjælpe de unge i deres personlige dannelsesproces. Målet med opdragelsen
er således altid elevens selvforvaltning.
Vores opdragelse kan således aldrig handle om at få eleverne til blindt at gøre,
hvad vi vil have dem til. Målet er ikke disciplinering. Vores opdragelse har
derimod som formål at hjælpe eleverne til, hvad man kunne kalde en ”indre
disciplinering” – og ikke efter vores men elevernes egne værdier, som de
dannes og udvikles i mødet med kammerater og skole.
Målet er, at eleverne selv tager stilling og får mod til at handle på denne
stillingtagen.
Vores opgave som skole er således at skabe så frit et rum, at der er plads til
elevernes afprøvelse af egne muligheder, men tillige at sætte rammer, så
respekten for den enkelte fastholdes sammen med ansvaret for fællesskabet.
Til dette er det nødvendigt, at vi som skole anvender en mulighedsorienteret
tilgang til eleverne.
Med mellemrum kan det ske, at elever overskrider nogle af de rammer, som vi
som skole stiller op. I denne sammenhæng er det vigtigt, at vi opfatter dette
som en afprøvning af rammerne, som må mødes med dialog.
Straf, herunder bortvisning, er principielt af det onde og bruges kun, når det
vurderes, at argumentet ikke længere slår til.
Bortvisning finder kun sted, når det vurderes, at der ikke længere kan
etableres tillid til, at vi kan komme videre.
Hvad vi ikke kan gøre med det gode, vil vi ikke gøre! Derfor kan bortvisning
komme på tale.
48
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Det frie rum
’Det frie rum’ er der, hvor eleverne har mulighed for at gøre selvstændige
søgebevægelser i retning af mening og identitet. Det er afgørende, at
eleverne får mulighed for selvstændigt at afprøve de normer og værdier
skolen stiller op.
Det frie rum skal give eleverne mulighed for selvstændigt at afprøve
relationerne til kammerater og lærere for derigennem at nå til en selvstændig
personlighedsudvikling og –dannelse.
Vi skal støtte eleverne i deres egne søgeprocesser i retning af identitet og
mening. Vi skal være troværdige sparringspartnere i forhold til samtaler om
moralske eller personlige emner og være vejledere i forhold til elevernes
afklaring af egne muligheder fagligt, socialt og personligt.
Kontaktgrupper
Alle skolens elever er inddelt i kontaktgrupper, hvortil der er knyttet en
kontaktlærer – i dette skoleår er der 19 kontaktgrupper.
Kontaktgruppen er dannet således, at en kontaktlærer har et antal elever (9 –
12) fra et boområde som kontaktelever. (Læreren vil oftest også have flere af
eleverne i kontaktgruppen til et fag eller på en idrætslinje). På denne måde
tilstræbes det, at der er sammenhæng mellem undervisning og samvær, mellem
uddannelse og opdragelse, mellem udviklingen af de faglige, de sociale og de
personlige kompetencer.
Kontaktlæreren har ansvaret for løbende kontakt med eleven for at have hånd
i hanke med den enkelte elevs trivsel og udvikling på skolen.
Kontaktlæreren har tillige ansvaret for kontakten til hjemmet.
Endelig vil kontaktlæreren arrangere forskellige møder og aktiviteter med sin
kontaktgruppe for at skabe en god kontakt til eleverne og mellem eleverne.
49
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Aftenaktiviteter
En del elever er selv kreative og gode til at skabe aktiviteter i det frie rum, andre er det ikke. Derfor etablerer vi som lærere en række aftentilbud fra
årets start, som eleverne kan deltage i.
På denne måde er der mulighed for at få etableret nogle spændende og
hyggelige aftener sammen med eleverne.
Weekendaktiviteter
Skolen er en syv-døgns-skole. Derfor er også weekender en del af skolen, som
vi gør noget ud af. Vores mål er at skabe nogle spændende og aktive
weekender, hvor eleverne har lyst til at blive på skolen.
Der arbejdes med tre typer af weekender: Almindelige weekender, bliveweekender og forlængede weekender.
Almindelige weekender:
Almindelige weekender forløber fra fredag eftermiddag til søndag aften.
I disse weekender har elever mulighed for at blive på skolen eller rejse hjem.
Der vil i disse weekender være mindst et dagligt obligatorisk fælles
arrangement, nogle frivillige tilbud samt fri tid.
Blive-weekender:
Blive-weekender er weekender, hvor alle eller en gruppe af elever forventes at
blive på skolen. Af blive-weekender er der i dette skoleår ingen fælles
weekender for hele skolen, men derimod er der 4 stk. linje-weekender (old
students weekend, hvor gamle elever fra den pågældende linje også inviteres),
1 pige-weekend og 2 drenge-weekender ( hvor drengegruppen er del mellem de
to weekender). Derudover kan den enkelte idætslinje – meldt ud i god tid –
arrangere weekender for linjens elever. Øvrige elever er velkomne til at blive
på skolen og deltage i ovennævnte weekender – men vil oftest fungere som
praktiske hjælpere.
Endelig er der en slags blive-søndag i forbindelse med efterskolernes dag i
september, hvor alle elever enten forventes at blive i weekenden eller møde op
søndag formiddag, så de kan vise skolen i fuld aktivitet.
Derudover er der diverse forældre-arrangementer i henhold til årsplan –her
forventes alle elever at deltage.
Forlængede weekender:
I nogle af de måneder, hvor der ikke ligger en ferie, der muliggør hjemrejse
for de elever, der bor langt fra skolen, arrangerer skolen en forlænget
weekend.
En forlænget weekend placeres i forbindelse med en forudgående eller
efterfølgende weekend med obligatorisk undervisning, eller således at
eleverne møder ind til eftermiddags og aften undervisning.
I disse weekender har alle elever mulighed for at rejse hjem, men skolen er
naturligvis åben. Der arrangeres ikke decideret program i disse weekender.
50
Hjemly Idrætsefterskole
Indholdsplan 2014/2015
Skolevejledning
Indhold:
Skolevejledningen på Hjemly Idrætsefterskole består af:
 Vejledningssamtaler og arbejde med uddannelsesplaner
 Mulighed for praktik
 Arbejde med Obligatorisk selvvalgt opgave (OSO)
 Uddannelsesdag
 Deltagelse i Åbent hus arrangementer
 Brobygnings vejledning for elever i 10. klassetrin
 Tilmelding til ungdomsuddannelserne
Vejledningssamler:
Eleverne bliver tilknyttet en vejleder, som i løbet af skoleåret vil gennemføre
mindst to samtaler med den enkelte elev for at vejlede eleven om valg af
ungdomsuddannelse.
Første samtale vil være foretaget inden uge 45. Den anden samtale vil foregå i
forbindelse med den enkeltes valg af ungdomsuddannelse eller i løbet af
foråret.
Uddannelsesplaner:
Vejledningssamtalerne med den enkelte elev vil bygge videre på den
uddannelsesplan, eleven medbringer til skolen.
Uddannelsesplanerne bliver gjort færdige i samarbejde med forældrene.
Den endelige uddannelsesplan sendes videre til den skole, eleven skal gå på til
næste år.
Praktik:
Vi tilbyder erhvervspraktik i op til to uger, hvor eleven kan afprøve forskellige
erhvervsmuligheder. Det er dog aldrig mere end 3- 4 elever, der brug af
dette tilbud
Eleven vil også have mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en
ungdomsuddannelse.
Under praktikken forventer vi, at eleven bor på skolen og tager i praktik
herfra.
OSO:
Hvert år vil eleverne i 10.klasse arbejde med Obligatorisk Selvvalgt Opgave
(OSO) som tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesønske.
Opgaven gennemføres i en emneuge, hvor der arbejdes koncentreret med
emnet, og den afrundes med at eleven præsenterer opgaven for forældre og
andre interesserede.
Uddannelsesdag:
Forældrene vil blive inviteret til en uddannelsesdag i februar, hvor dagens
tema er uddannelsesparathed og elevens fremtidige muligheder for
ungdomsuddannelser.
Åbent hus
arrangementer:
Eleverne vil have mulighed for at deltage i åbent hus arrangementer på de
skoler, som er relevante for den enkelte.
Tilmelding til Ungdomsuddannelserne:
Skolen sørger for at tilmeldingen til ungdomsuddannelserne bliver udfyldt,
underskrevet og sendt videre i rette tid. Dette foregår i forbindelse med et
arrangement på skolen, hvor forældrene er inviteret.
51