Speciale - Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed
Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed - DGNB og Totaløkonomi 7. semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Anders Pape Løhde Vejleder: Martin Nielsen D. 27.03.2015 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Titelblad Rapport titel: Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed – DGNB og totaløkonomi Semester: 7. semester Semester tema: Specialeprojekt ECTS: 10 point Projektperiode: 4. februar 2015 til 26. marts 2015 Vejleder: Martin Nielsen Forfatter: Anders Pape Løhde Studienummer: 179821 Dato/Underskrift __________________________________________ Oplag: Antal sider (a 2400 anslag): 29,8 Antal anslag m. mellemrum: 71520 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Side 1 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Forord Dette speciale er udarbejdet som afslutning på bygningskonstruktøruddannelsen med speciale indenfor projekteringsfasen ved VIA University College Aarhus. Projektet er udarbejdet i perioden 4. februar til 26. marts 2015 og er en videnskabsteoretisk undersøgelse af det økonomiske aspekt DGNB og totaløkonomi. Projektet henvender sig til medstuderende og mindre tegnestuer med interesse for eller med begrænset eller intet kendskab til økonomiske bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed i DGNB. Der vil løbende blive henvist til kilder ved hjælp af Harvard – Angelia 2008 metoden, som refererer til litteratur- og kildelisten bagerst i rapporten. Kildehenvisningerne skrives som forfatterens efternavn efterfulgt af udgivelsesåret, som for eksempel (Brink, 2015), hvoraf det vil fremgå i litteraturlisten, hvilken artikel, interview, bog eller webside, der er tale om. Figurer og tabeller er nummereret med to tal. Første tal viser kapitelnummeret, og andet tal viser placeringen i kapitlet. Figurer og tabeller vil være nummereret hver for sig, alt efter om det er en figur eller en tabel. Der vil således godt kunne optræde en figur 1.1 og en tabel 1.1 i samme kapitel. Vedlagt bagerst i rapporten er bilagene, og interview er uploaded som lydfiler sammen med rapporten. Jeg vil gerne takke følgende for at deltage i interviews, faglig sparring og vejledning til udarbejdelsen af specialet: Rune Ager Brund, bygningskonstruktør hos GPP arkitekter a/s, for information omkring DGNB og en bygningskonstruktørs håndtering af økonomiske bæredygtighed. Karsten Withington Brink, bygherre/underdirektør for Pension Danmark, for information omkring bygherrens arbejde med certificeringsordningen DGNB, samt bygherrens håndtering af det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Til sidst gives en tak til Martin Nielsen, Underviser ved VIA Univesity college Aarhus, for kyndig vejledning og faglig sparing. Side 2 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Abstract As a part of the seventh semester at the construction architect education the student should write a thesis about a selected topic. This study examines the economic aspect within sustainability. It gives an account of the advantages and disadvantages at a DGNB certification against a life cycle cost (LCC) and how they incorporating the economic aspect within sustainability in the design phase. On the basis of an interview with a construction architect at GPP Arkitekter A/S , who works with DGNB certification and a building contractor, at Pension Danmark, who has buildings with DGNB certication and statements by DKGBC, Bygherreforeningen and Consulting, Rambøll Management there will be an analysis. The analysis will discuss how DGNB and life cycle cost take care of the economic aspect of the design phase It is debatable whether there are more benefits of DGNB compared to what you pay for certification or whether clients should settle for a life cycle cost calculation when you look at the economic aspect. It is concluded that the DGNB certification involves the whole economic aspect of the design phase. Unlike DGNB certification life cycle cost are a calculation where the developer have to make the demands that he feels are necessary to meet the economic aspect within sustainability. However, it can often be difficult for the developer to see which requirements are necessary to provide for a good building. Side 3 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERINGEN 6 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 6 6 7 7 8 8 9 BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL PROJEKTAFGRÆNSNING VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER VALG AF METODE OG EMPIRI RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION 2 KORTLÆGNING AF BÆREDYGTIGHED 10 2.1 HVAD ER BÆREDYGTIGHED? 2.2 HVORFOR BYGGE BÆREDYGTIGT? 2.3 LOVE, VEDTÆGTER OG STANDARDER I FORBINDELSE MED BÆREDYGTIGHED 10 11 13 3 CERTIFICERINGSORDNINGEN DGNB 15 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 15 15 16 17 19 22 25 HVAD ER DGNB? VALG AF DANSK CERTIFICERINGSORDNING OPBYGNINGEN AF DGNB FRA START TIL CERTIFICERET BYGGERI ØKONOMISKE KVALITETER OG DE TRE KRITERIER ØKONOMIEN OMKRING DGNB DELKONKLUSION 4 TOTALØKONOMI 26 4.1 BAGGRUNDEN FOR TOTALØKONOMI 4.2 HVEM STILLER KRAVET? 4.3 DELKONKLUSION 26 27 29 5 SAMMENLIGNING AF DGNB OG TOTALØKONOMI 31 6 PERSPEKTIVERING 33 6.1 DGNB´S FREMTID 6.2 TOTALØKONOMIENS FREMTID 6.3 BYGNINGSKONSTRUKTØRENS ROLLE 33 33 33 7 KONKLUSION 35 8 METODEKRITIK OG VALIDITET 36 9 LITTERATUR- OG KILDELISTE 37 10 BILAG 39 10.1 BILAG NR. 01 39 Side 4 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Figur- og billedliste Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur ......................................................................................... 9 Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC) .................................................................... 10 Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB ................................................................................................... 16 Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB ......................................................................................... 18 Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBCs liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i stedet for 3. ........................................................................................................................................... 19 Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House ............................................................................................................................................................... 23 Figur 3.6.2: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for DK-GBC medlemmer ..... 24 Figur 3.6.3: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for ikke DK-GBC medlemmer ............................................................................................................................................................... 24 Figur 4.1.1: Illustration af princippet i totaløkonomi, kilde: (Consulting, 2009) ................................... 27 Figur 4.2.1: Principperne i den totaløkonomiske beregning. ................................................................ 29 Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) ..................................................................................................................................................... 12 Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze. ............................................. 17 Side 5 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 1 Indledning med problemformuleringen Dette kapitel vil handle om, hvorfor emnet er valgt, og hvorfor det er relevant indenfor bygningskonstruktørfaget. Første afsnit vil uddybe emnet, og valgtet af det. Dernæst vil de faglige formål blive introduceret. Endvidere vil problemformuleringen blive præsenteret og uddybet med underspørgsmål, hvorefter der vil foregå en afgrænsning af specialet, samt en begrundelse for valg af teoretisk grundlag og kilder. Til sidst vil valg af metode og empiri vil blive fremlagt og rapportens struktur og argumentation blive beskrevet. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er udarbejdet som afslutning på det 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen med fokus på den projekterende fase ved VIA University College Aarhus. Baggrunden for at skrive specialet er at opnå viden indenfor det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed og DGBN, idet Danmark har valgt DGNB som national certificeringsordning, samt at der er et øget fokus på bæredygtighed indenfor byggeriet. Som bygningskonstruktør er det derfor vigtigt at være bevidst om, hvordan de valg, bygherre træffer, hænger sammen med økonomisk bæredygtighed for at kunne yde en god rådgivning indenfor dette felt. Projektet arbejder med en undersøgelse af, hvilken indflydelse bæredygtighed, totaløkonomi og DGNB har på byggeriets økonomi, og hvilke fordele og ulemper der er for bygherrer ved at vælge en certificering af sit byggeri fremfor at lave en totaløkonomisk beregning. Igennem rapporten videreformidles den viden, som er opnået igennem en teoretisk og empirisk analyse. Totaløkonomi og helhedsorienteret bæredygtig økonomi er vigtige spillere i det økonomiske aspekt. Udtrykkene er måske lidt udvandede, og der er mange fortolkninger af samme. I dette speciale vil der blive sat fokus på, hvad totaløkonomi er, hvordan der kan stilles krav til det, og hvordan en bygningskonstruktør skal forholde sig til totaløkonomiske beregninger. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Emnet til dette speciale er primært valgt på baggrund af en særlig interesse for bæredygtighed. For det første er det valgt på grund af en underen over, hvordan økonomi påvirker bæredygtighed. En underen der bunder i en manglende forståelse og viden omkring det økonomiske aspekt indenfor bæredygtigt byggeri. For det andet er det valgt på baggrund af et ønske om at udvide egne kompetencer i at kunne projektere og rådgivere potentielle bygherre i at bygge bæredygtigt, samt have evne til at rådgive en bygherre i at stille krav til bæredygtighed ved brug af en totaløkonomiske beregning. Igennem tidligere rapporter og semesterprojekter er viden indenfor det sociale og det miljømæssige aspekt indenfor bæredygtighed blevet afklaret, hvilket gør, at der i dette speciale er fokus på det økonomiske aspekt. For det tredje lever mennesket på en planet, hvor der er en begrænset mængde ressourcer, og hvis alle mennesker skulle leve ligesom en gennemsnitsdansker, skulle der bruges 4,6 jordkloder til at klare forbruget (FN Forbundet, 2013). Derfor er det nødvendigt, at der værnes om ressourcerne, hvis der også skal være ressourcer i fremtiden. Bæredygtighed handler ikke om at forbruge mindre, men Side 6 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 om at forbruge på den rigtige måde, hvor alt kan indgå i en cyklus, så intet går tabt og alt kan genbruges. Dermed giver det i forhold til nutidens samfund god mening at undersøge det økonomiske perspektiv indenfor bæredygtighed, hvormed en bedre udnyttelse af ressourcerne kan opnås. Dette underbygges i Brundtlands rapporten fra 1987: "(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Dansk Arkitektur Center, 2014) Det faglige formål med specialerapporten er at undersøge, hvordan det økonomiske bæredygtighedsaspekt bliver inddraget i projekteringsfasen. Herunder hvordan man bruger økonomisk bæredygtighed i praksis, og hvordan henholdsvis bygningskonstruktøren og bygherren håndterer og stiller krav til dette i projekteringsfasen. Derfor undersøges totaløkonomiske beregninger, da det er en af mulighederne for at sikre økonomisk bæredygtighed. Desuden undersøges certificeringsordningen DGNB for at se, hvordan den bidrager til økonomisk bæredygtighed. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Dette projekt beskæftiger sig overordnet med bæredygtighed, hvorfra der dykkes ned i den økonomiske cirkel af holistisk bæredygtighed. Igennem rapporten ønskes herfor at synliggøre, hvordan for eksempel certificeringsordningen DGNB tager højde for økonomi. Problemformuleringen lyder derfor således: Hvordan tager DGNB certificering contra totaløkonomi højde for at inddrage det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed i projekteringsfasen? I forbindelse med udarbejdelsen af problemformuleringen, er der lavet en række underspørgsmål, som skal sikre, at alle delene af problemformuleringen bliver belyst. • • • • • • • • Hvad er bæredygtighed og hvordan difineres det økonomiske aspekt? Hvad er incitamentet for at bygge bæredygtigt? Hvad er DGNB og hvorfor bruger man certificeringsordningen? Hvad er totaløkonomi? Hvem stiller bygherren krav til totaløkonomi, og hvordan bruges beregningen? Hvad er fordele og ulemper ved at bruge DGNB fremfor totaløkonomi? Hvad er bygningskonstrukturens rolle i Bæredygtigheds apektet? Har DGNB en fremtid? 1.4 Projektafgrænsning På baggrund af problemformuleringen samt den begrænsede tidsperiode er projektet afgrænset. Det afgrænses overordnet til kun at omfatte en dyberegående undersøgelse af det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Hermed vil det sociale og miljømæssige aspekt blive beskrevet på et overordnet plan for at skabe en overordnet forståelse, da det ellers vil blive taget ud af en kontekst. Side 7 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Specialet omhandler kun bæredygtighed på bygnings- og bygningsdelsniveau, da det er det niveau bygningskonstruktøren typisk vil sidde med. Dermed ses ikke på byer/byudvikling/planudvikling, da det skal ses i et større perspektiv. DGNB certificeringsordningen er afgrænset til kun at omhandle kontorbyggerier. I rapporten vil der gåes i dybden med det økonomiske kvalitet, som er den Økonomisk kvalitet og dens underliggende kriteriegrupper, som er totaløkonomi og økonomisk fremtidssikring. De resterende kvaliteter beskrives på et overordnet plan for at skabe en god forståelse og er Miljø, Social, Teknisk, Proces samt Område. Den totaløkonomiske beregning afgrænses til at omfatte en overordnet beskrivelse af, hvordan anerkendte totaløkonomiske analyser bruges. Endvidere undersøges der kun, hvordan det økonomiske aspekt inddrages i projekteringsfasen, og hvilken overordnet betydning aspektet vil få for driftsfasen. Der ses altså ikke på, om aspektet har den tænkte påvirkning i drift og vedligeholdelsesfasen, eftersom der ikke laves undersøgelser omkring eksisterende byggerier. Idet der fokuseres på projekteringsfasen, inddrages kun aktører indenfor projekteringsfasen, en projekterende bygningskonstruktør og en bygherre for en større investeringsvirksomhed. Der inddrages kun to parter, da der er lagt vægt på kvalitative interviews frem for kvantitative spørgeskemaer og på grund af den tidsbegrænsning, som er på opgaven. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Det teoretiske grundlag er valgt på baggrund af validiteten og udgivelsen af materialet. Informationsgrundlaget er primært fundet i Green Building Council Denmark ”DK-GBC– personlig DGNB-manual for kontorbygninger”, fordi der ønskes at komme så tæt på oprindelsen af DGNB som muligt. For at be- eller afkræfte materialet fra DK-GBC, er valgt kilder som ”Hvidbog om bæredygtigt byggeri” af Bygherreforeningen og ”Bedste praksis-manual” om totaløkonomi lavet af Consulting, Rambøll Management. 1.6 Valg af metode og empiri For at besvare problemformuleringen anvendes to forskellige kvalitative dybdegående interviews, som er foretaget henholdsvis med en bygherre og en bygningskonstruktør, som begge beskæftiger sig med DGNB certificering og bæredygtighed i projekteringsfasen. Disse er valgt, eftersom det giver et godt indblik i, hvordan en bygningskonstruktørs og en bygherres rolle er indenfor bæredygtighed. Igennem rapporten bruges primær empiri i form af citater fra interviewsene til at verificere og underbygge udsagn fra sekundær data. Der vil blive anvendt kvalitative primære data, da den begrænsede tidsramme ikke tillader at lave en større spørgeskemaundersøgelse, samtidig giver det et mere nuanceret og dybdegående billede for undersøgelsen at gøre brug af det. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis giver et bredt og repræsentativt billede af sagen. Det sekundære data, der anvendes i rapporten, er fundet igennem et litteraturstudium af empiriske fagartikler og undersøgelser, som er skrevet og indsamlet af andre. Det vil blive anvendt i de teoretiske afsnit. Side 8 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 1.7 Rapportens struktur og argumentation Dette afsnit præsenterer specialets struktur og argumentation, idet det giver en forståelse af, hvordan underspørgsmålene er tænkt ind i rapportens opbygning. På figuren ses grafisk, hvorledes spørgsmålene samt problemformuleringen besvares igennem rapporten. Speciale er opstillet efter de krav om struktur, der er opgivet i ”rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen version 3”. Kapitel 1 indleder projektet og præsenterer problemformulering, afgrænsning og metode for specialet. I kapitel 2 redegøres for bæredygtighed, dets aspekter, som fordelene ved at bygge bæredygtigt. Her besvarer kapitlet spørgsmål 1 og 2. Kapitel 3 omhandler DGNB certificering, dens oprindelse, samt bygherrens fordele. Derudover forklares det økonomiske aspekt, samt dets underkriterier, hvormed spørgsmål 3 besvares. I kapitel 4 forklares totaløkonomiske beregninger, og hvordan bygherrens skal sørge for selv at stille krav. I dette kapitel svares på spørgsmål 4 og 5. I kapitel 5 sammenlignes DGNB og totaløkonomi, og der ses på mangler og fordele ved de to forskellige metoder. Her besvares spørgsmål 6. Kapitel 6 perspektiveres til DGNB og totaløkonomis fremtid, og bygningskonstruktørens rolle vurderes, hvormed spørgsmål 7 og 8 besvares. Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur Kapitel 10 konkluderer på rapporten og besvarer problemformuleringen. Side 9 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 2 Kortlægning af Bæredygtighed Det følgende afsnit vil give et indblik i, hvad der menes med bæredygtighed, og hvad det kommer af. Derudover vil det beskrive de forskellige aspekter af bæredygtighed, samt beskrive incitamenterne for at bygge bæredygtigt. 2.1 Hvad er bæredygtighed? Begrebet bæredygtighed blev første gang brugt, da Brundtland Kommissionen udgav rapporten ”Our Common Future” i 1987. Det var den første rapport, der fokuserede på global bæredygtighed, og den første til at inddrage holistiske bæredygtighedsbegreber. Med det holistiske bæredygtighedsbegreb menes en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt. Hermed sikrer begrebet, at der fokuseres på de tre aspekter som en helhed, eftersom det ikke vil være bæredygtigt, hvis der kun fokuseres på for eksempel det økonomiske. Ved at se på alle tre aspekter, får man altså samspillet imellem processerne med i overvejelserne, og dermed opnås en erkendelse af, at verden ikke er sort og hvid, men derimod har mange gensidige afhængigheder (Dansk Arkitektur Center, 2014) Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC) Efterfølgende afsnit vil kort beskrive, hvad henholdsvis det sociale, det miljømæssige og det økonomiske aspekt indeholder. 2.1.1 Social bæredygtighed Social bæredygtighed forholder sig til de sociale forhold for planlægning og drift i forbindelse med et byggeri. Begrebet har at gøre med de foranstaltninger, som øger brugernes velvære og tilfredshed. For eksempel vil et bedre indeklima øge effektiviteten på arbejdspladsen. Derudover kan det være øget fleksibilitet, tilgængelighed og sikkerhed for brugerne, eller kulturelle og spirituelle kvaliteter samt arkitektonisk kvalitet, der er aspekter i den sociale bæredygtighed. I byggesektoren handler den Side 10 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 sociale bæredygtighed grundlæggende om at sikre højere produktivitet og undgå sygdom. Endvidere skal man skabe byer og bygninger, der får brugerne til at føle sig godt tilpas og giver dem livskvalitet. En stor del af de elementer, som er i social bæredygtighed, er ikke målbare, hvorved det kan være svært at evaluere. Ved at skabe en god involvering af beboere og brugere får man et godt socialt afsæt, hvilket gør, at bygningen ofte kommer til at opfylde flere af brugernes ønsker (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). 2.1.2 Økonomisk bæredygtighed Når man taler om økonomisk bæredygtighed handler det om at optimere på bygningens driftsomkostninger, eller for eksempel muligheden for at udleje byggeriet eller om der kan optimeres på udlejningsprisen. Ressourcebevidsthed, robusthed og fleksibilitet er nøgleord til at skabe økonomisk bæredygtighed. At skabe merværdi igennem økonomisk branding er også bæredygtighed, da det forøger pris på en bygning. Derudover handler det om, om produktiviteten kan forøges hos brugerne af bygningen eller om der kan laves bedre finansieringsmuligheder. Det opnås især igennem fokus på planlægningsprocesser, fokus på levetid, totaløkonomi og totalværdi. Videre spiller lovgivning, renter og driftsoptimering også en stor rolle og er alle parametre, der påvirker byggeriet meget. Derved bliver det grundlæggende at værdioptimere bygningen ved hjælp af de førnævnte parametre (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). 2.1.3 Miljømæssig bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed er oftest det aspekt, som kædes sammen med bæredygtighed. Det kommer til udtryk i klima, forbrug af ressourcer, materialer og deres levetid. Derudover er biodiversitet og affaldsgenerering centrale ord indenfor den miljømæssige bæredygtighed. Det miljømæssig bæredygtighedsaspekt er ofte det letteste aspekt at vurdere i et certificeringssystem, eftersom det er nemmere at bedømme, hvor meget energi, der slipper ud igennem klimaskærmen, end det er at vurdere, hvor lang holdbarheden er på et vindue. Danmark er allerede langt indenfor miljømæssige overvejelser i byggesektoren. Dels på grund af det danske klima, og dels på grund af at Danmarks byggetradition allerede indarbejder holdbare og traditionelle materialer. 2.2 Hvorfor bygge bæredygtigt? Igennem de seneste 50 år er der kommet et markant fokus på temaer som klimaforandringer, finanskrise og forøgelse af befolkningstilvækst, hvorved bæredygtighed indenfor byggesektoren både politisk og på verdensplan er blevet anerkendt. Det ses især i øget omsorg for miljøet og generelt mere fokus på ressourceudnyttelse. I en undersøgelse, beskrevet i Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, var 260 respondenter, fordelt på bygherre, byggeriets rådgivere og entreprenører, herunder leverandører og producenter, enige om, at bæredygtigt byggeri bliver vigtigt eller vigtigere i fremtiden, end det er i dag. Når det er sagt, var der dog en vis skepsis overfor, om bæredygtigt byggeri bliver økonomisk bæredygtigt i fremtiden, hvor 15-28 % havde en vis skepsis (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). Side 11 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Incitamenter for at bygge bæredygtigt kan ses i både en samfundsmæssig og global sammenhæng eller i den i enkelte bygherres sammenhæng. Det betyder, at der enten ses på en overordnet global kontekst, hvor der vurderes på, hvordan det kommer alle til gode, eller der ses på et mere individuelt plan, hvor der ses på, hvilke fordele det har for den enkelte bygherre. I tabel 2.2.1 er fordelene for henholdsvis samfundsmæssig og global sammenhæng og bygherrens sammenhæng oplistet: Samfundsmæssig og global sammenhæng - reduktion af global opvarmning - reduktion af nedbrydning af ozonlaget - reduktion af rovdrift på naturressourcer - sikring af biodiversitet - sikring af folkesundhed - sikring af livskvalitet - nemmere rekruttering af medarbejdere - sikring af gode vilkår for produktivitet Den enkelte bygherre - Robusthed og merværdi - Bedre indeklima - Lavere driftsomkostninger - Markedsfordele ved leje/udlejning/salg - Bygningers mulighed for transformation - Brandingværdi Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013) Nedenunder vil incitamenterne for den enkelte bygherre blive uddybet, eftersom der i rapporten fokuseres på bygherrens rolle, fremfor den samfundsmæssige og globale sammenhæng. Robusthed og merværdi dækker over, at det er væsenligt i bæredygtigt byggeri at vælge løsninger, der både teknisk og konstruktionsmæssigt har en god holdbarhed. Det vil sige, at løsningerne skal være robuste. Hvis det ikke er tilfældet, vil det belaste drift og vedligeholdelse af bygningen og dermed være med til at skabe en værdiforringelse. Der må derfor stræbes efter og udvikles løsninger, der er en større robusthed. Bedre indeklima skal forstås på den måde, at det skaber mindre sygdom og bedre arbejdsmiljø for brugerne af bygningen. Det gør det nemmere at få nogle kompetente medarbejdere og en mere effektiv arbejdstid. Lavere driftsudgifter. I bæredygtige byggerier er der tænkt over bygningens livscyklus fra starten. Det er med til at skabe en lavere driftsudgift og en optimeret vedligeholdelse. Hvilket kan komme til udtryk i totaløkonomiske analyser. Markedsfordele ved leje/udlejning/salg af bæredygtige bygninger har en væsentlig fordel for bygherren. Bygherren eller ejeren kan dermed kræve mere for eksempelvis lejeindtægt, hvis han vælger at bygge et bæredygtigt byggeri. Det gælder især de bygninger, der er certificeret indenfor bæredygtighed. Bygningens mulighed for transformation. I et byggeri er det vigtigt, at det er fleksibelt, og at det kan ændre anvendelse. Der gælder især kontor og udlejningsbyggeri, da det skal tilpasses til de lejere, som vil leje det. Det kan være en meget fordyrende proces, hvis fleksibiliteten ikke er tænkt ind fra starten. Brandingværdi. Mange virksomheder bruger en grøn branding til at fremme deres konkurrenceevne. Bygninger, der er bæredygtige, har derfor en større efterspørgsel end bygninger, som ikke er. Side 12 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Ved at indtænke bæredygtighed i byggeriet opnås dermed et mere værdifuldt byggeri, da overstående punkter giver både miljømæssige, sociale og økonomiske fordele. Dog skal der lægges mærke til, at størstedelen af punkterne har et økonomisk aspekt, hvilket stemmer godt overens med, at økonomi er en vigtig faktor for bygherre. Det handler i høj grad om at gøre bygningsmassen klar til fremtiden, så der fås mest ud af den investering, der ligges i det. Designet kan bidrage med løsninger til en udvikling af bæredygtigt byggeri, som har en lang levetid og er robust. Derudover er det vigtigt, at valget af materialer overvejes nøje, da det afhænger af, hvordan materialerne kan genbruges. I fremtiden skal en bygning kunne skilles ad, så alle materialerne kan genbruges i enten en biologisk eller et teknisk kredsløb, da blot 1 % af det, der bliver bygget i dag og i fremtiden, vil blive bygget, som nybyggeri (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). 2.3 Love, vedtægter og standarder i forbindelse med bæredygtighed I dette afsnit vil de nationale og internationale reglementer og indsatsområder blive undersøgt og beskrevet. 2.3.1 Internationalt Der findes ingen direkte lovgivning indenfor bæredygtighedsaspektet. EU har dog lavet en standard omkring bæredygtighed, som hedder CEN/TC 350 Sustainability of Construction Works. Standarden dækker over tre standarder, en for hver bæredygtighedsaspekt, miljø, social og økonomisk. Formålet med disse standarder er at skabe en harmoniseret måde at vurdere bæredygtighed på. Det er denne standard, som den danske lovgivning og de danske krav bliver lavet ud fra. EU´s medlemslande fastlægger selv, om der skal stilles bæredygtighedskrav i deres lovgivning. 2.3.2 Nationalt Der findes ingen direkte love om bæredygtighed i Danmark, men for at skabe et mere bæredygtigt byggeri, er det altafgørende, at der fremover stilles krav til det. De krav kan stilles af en bygherre, som har set lyset i bæredygtig og har fundet ud af, at det er fremtiden. Derfor er det vigtig at lægge nogle rammebetingelser i lovgivningen og bygningsreglementet fremover. I Danmark har der siden 1970´erne været et stort fokus på at reducere energiforbruget, og som bygningsreglementet er udformet i dag, bruges mange kræfter på at energioptimere de bygninger, der bliver bygget. Hvis der skal skabes en mere bæredygtig byggemasse, skal den traditionelle tankegang ændres og der skal lovgives mere indenfor området. Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet giver en række rammebetingelser, som kan gøre byggeriet mere bæredygtigt, hvilket regeringen har taget op til overvejelse. I November 2014 kom regeringen med deres bud, i rapporten ”Vejen til et styrket byggeri i Danmark”. Rapporten kom med 34 initiativer på fem forskellige hovedområdet, hvor et af hovedområderne omhandlede Bæredygtigt byggeri. Herunder ses de fem initiativer: Side 13 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Frivillig bæredygtighedsklasse Vejledningsindsats på bæredygtighedsområdet Task force for bæredygtige byggematerialer Koordineret indsats for genbrug af mursten og andre byggematerialer Genanvendelse af bygningsmasse, der er en del af kulturarven. Disse initiativer skal enten blive til et krav i bygningsreglementet eller en fremtidig vejledning. Desuden beskriver regeringen i rapporten, at der vil komme en ny frivillig bæredygtighedsklasse, som der var i bygningsreglementet 2010 med lavenergiklasse. I Energistyrelsens seneste høring omkring det nye bygningsreglement 2015, som er publiceret den 03.02.15, er der dog ikke beskrevet en bæredygtighedsklasse. Side 14 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 3 Certificeringsordningen DGNB Dette afsnit omhandler en gennemgang af certificeringsordningen DGNB, hvor der er sat fokus på det økonomiske aspekt i det holistiske bæredygtighedsprincip. Der startes med en beskrivelse af, hvorfor DGNB certificeringsordningen er valgt i Danmark, og hvilke den er valgt imellem. Derefter dykkes der ned i DGNB, hvor opbygningen beskrives af certificeringsordningen og hvordan en certificering foregår, og de økonomiske kriterier ved DGNB vil blive uddybet. Tilsidst vil der blive konkluderet på kapitlet. 3.1 Hvad er DGNB? Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (German Sustainable Building Certificate) er en tysk certificeringsordning indenfor bæredygtighed og forkortes DGNB. Bæredygtighedscertificeringen blev stiftet i 2007 i Tyskland af 16 initiativrige organisationer, der sammen havde den vision at opnå en bæredygtig og beboelig fremtid inden år 2050. Det er med den baggrund, at man har valgt at udvikle systemet DGNB, hvori man kan vurdere om et byggeri er bæredygtigt, og samtidig sikre en entydig og målbar standard for alle bygninger, der certificeres (DGNB , 2015). 3.2 Valg af dansk certificeringsordning I hele verden bruges certificeringsordninger, og de anvendes fortsat i stigende grad. Engelske BREEAM og den amerikanske LEED er blandt de mest kendte. Den tyske DGNB og den franske HQE er to af de nyeste skyd på stammen, men flere og flere kommer til. I 2010 udgav Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med Green Building Council Denmark (DKGBC) bogen ”Bæredygtigt Byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri” hvor de redegjorde for, hvilken certificeringsordning der bør bruges i Danmark. Rapporten omhandlede de fire førnævnte certificeringsordninger på to bygninger henholdsvis Horten i København og Company House i Vallensbæk, som begge ejes af Pension Danmark. Afprøvningerne af certificeringsordningerne blev udarbejdet i samarbejde med udenlandske konsulenter, som er specialister indenfor hver af certificeringerne. Ordningerne blev blandt andet bedømt på, hvor godt de passede ind i de danske forhold og lovgivningen. De blev også bedømt på, hvor mange ressourcer, der kunne forventes at bruge på en certificering, og hvad det ville komme til at koste. Udover at afprøve certificeringsordningerne på de to bygninger, blev de totaløkonomiske beregninger også vurderet. Det viste sig, at det kun var BREEAM og DGNB ordningerne, som havde specifikke kriterier til totaløkonomi, mens de andre certificeringsordninger kun havde det i mindre grad. Desuden adskilte DGNB sig fra de andre, idet certificeringsordningen havde en god evne til at tilpasse sig andre landes vejrlige, juridiske og kulturelle forhold. Denne fordel skyldes, at DGNB er opbygget på baggrund af europæiske normer og standarder. Rapportens konklusion blev, at det var den tyske DGNB certificeringsordning, som passede bedst til Danmark, hvorefter DK-GBC og DGNB udarbejde en dansk model af DGNB, som kunne passe til de danske forhold (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Side 15 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 3.3 Opbygningen af DGNB Dette afsnit vil beskrive, hvordan DGNB er opbygget, og hvordan ordningen får det holistiske bæredygtighedsprincip indarbejdet i vurderingen. DGNB tager udgangspunkt i den holistiske bæredygtighedscirkel fra Brundtlandsrapporten fra 1987. Certificeringsordningen går i dybden med hele bygningens livscyklus. Fra produktion, valg af materialer, til bortskaffelse og genanvendelse af disse efter nedrivningen af bygningen. Certificeringen prøver at gøre de holistiske aspekter målbare ved at dele bedømmelsen op i 6 kvaliteter, hvilket symboliseres med de grønne blade på figur 3.3.1. De 6 kvaliteter er delt op i 13 kriteriegrupper, hvor de 40 kriterier er fordelt (hvilket er reduceret fra de forhenværende 48). I DGNB Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB er der lagt tre ekstra aspekter ind i forhold til det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt i Brundlands-rapporten. De tre aspekter er en Teknisk kvalitet, som vægtes ligeså højt som Socialt-, Miljømæssig- og Økonomisk kvalitet. En Proces kvalitet, der vægtes med 10 %, som fungerer som kvalitetssikring, og det tredje aspekt er Områdets kvalitet, der regnes særskilt og ikke har indflydelse på bygningens resultat. Det er dog et krav, at der evalueres på Områdets kvalitet for at opnå en certificering. Nedenunder uddybes funktionen af de fem målbare kvaliteter: Den miljømæssige kvalitet indeholder de kriterier, der omhandler livscyklusvurdering både i form af miljøpåvirkninger og energiforbrug. Ydermere relaterer den til miljømæssige risici ved byggematerialerne og deres genanvendelse. Der gives også point efter, hvor god en arealanvendelse bygningen har og deri optimeres de passive designparametre. Bygningens brug af drikkevandshåndtering og dens håndtering af udledningen af spildevand er også kriterier indenfor den miljømæssige kvalitet. Den økonomiske kvalitet beskriver og dokumenterer de bygningsrelaterede levetidsomkostninger, iform af en totaløkonomisk beregning. Der gives blandt andet flere point, hvis det kan dokumenteres, at man under projekteringen har lavet flere totaløkonomiske beregninger, som har været med til at træffe nogle valg. Udover den totaløkonomiske beregning omhandler den økonomiske kvalitet bygningens tilpasningsevne og fleksibilitet. Disse bliver vurderet, da det giver en besparelse, hvis bygningen for eksempel skifter bruger eller udnyttelse. Endvidere har drift og vedligeholdelse en stor vægtning i denne kvalitet, og det ses i, at der gives point for, hvor robuste de valgte materialer er i bygningen, og dermed skaber økonomisk fremtidssikring. Side 16 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Den sociale kvalitet handler om brugernes tilfredshed, sundhed og komfort og kan beskrives som en arkitektonisk kvalitet. Det centrale er her at få funktionaliteten i bygningen til at gå op i en højere enhed, for eksempel hvordan tilgængeligheden er, og hvordan forholdene for cyklisterne er. En god social kvalitet kan desuden opnås ved at skabe en god plandisponering eller skabe en god arkitektur med gode udendørs friarealer. Den tekniske kvalitet fokuserer på den tekniske udførelse. Det vil sige kvalitet af for eksempel brandsikringen, lydforholdene og klimaskærmen. Der gives imidlertid også point for, hvor godt en bygning er designet til at kunne adskilles og genanvendes, samt hvor godt de tekniske systemer i bygningen er fremtidssikret med henblik på tilpasningsevnen. Proces kvaliteten handler om, hvordan der er taget højde for at få de bæredygtige aspekter ind i projektet. Det vil sige, hvordan designprocessen er integreret og dermed, hvordan der er vurderet og optimeret kompleksitet i planlægningen. I proces kvalitet gives der point for, hvor god byggepladsen og dermed byggeprocessen har været, og i hvilken kvalitet udførelsen af byggeriet har været. Derudover gives også point for, om der er lavet en vejledning om vedligeholdelse samt brugen af bygningen, da det er vigtigt for bygningens fremtid. 3.3.1 Evalueringsmetode Som nævnt opdeles de 6 kvaliteter i 13 kriteriegrupper, som så er delt op i 40 kriterier. Hvert kriterium har en liste med krav, hvor der gives point ud fra, hvor godt kriteriet bliver opflydt. Der kan gives maksimalt 100 point i hvert kriterium, og kravene kan være kvantitative eller kvalitative. Disse point kaldes for TLP (tjeklistepoint). TLP omregnes derefter til EVP (evalueringspoint), hvor 100 TLP giver 10 EVP. Hvert kriterium vægtes i forhold til den samlede procentvise opfyldelse af hvert kvalitet. For eksempel vægtes totaløkonomi med 4 ud af 8 i den økonomiske kvalitet. Den økonomiske kvalitet vægtes desuden med 22,5 % af den samlede vurdering. Denne udregning sker i henhold til evalueringsmatrice, jf. DGNB Evalueringsmatrix bilag nr. 01. Som der ses i tabel 3.3.1 skal der være minimum 35 % i hver af kriterie for at få bronze i den samlede vurdering. Den samlede opfyldningsgrad skal for eksempel være minimum være 50 % for at kunne opnå en bronze i en samlet opfyldningsgrad. Bronze i en samlet vurdering, mener Rune Ager Brund imidertid ikke er svært at få, og siger, at de fleste nybyggede kontorbygninger oftes kan opnå bronze uden de store udfordringer (Brund, 2015). Samlet opfyldelsesgrad ≥ 80 % 65 % ≤ x < 80 % 50 % ≤ x < 65 % Minimum af kvaliteterne ≥ 65 % ≥ 50 % ≥ 35 % Samlet vurdering Guld Sølv Bronze Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze. 3.4 Fra start til certificeret byggeri Når et kontorbyggeri skal certificeres, kobles der fra starten af en DGNB konsulent eller auditor på projektet. Denne person skal være uddannet i DGNB certificeringsordningen, hvorved personen har en dybdegående ekspertise indenfor området. Konsulenten skal fungere som en rådgiver for designteamet og har redskaberne til at kunne skabe et bæredygtigt byggeri. Derudover ved Side 17 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 konsulenten, hvilke forhold der er særlig vigtige for at få en god certificering. Uddannelsen tager fire dage, hvor der vil være nogle afsluttende eksaminer. Konsulenten skal have en relevant uddannelse, minimum en bachelor, som for eksempelvis kunne det være en arkitekt, ingeniør eller en bygningskonstruktør, og som minimum have to års erhvervserfaring. I DGNB certificering kan man videreuddanne sig til auditor, hvilket fungerer som det direkte led imellem DK-GBC og bygherren. Auditoren har en mere central rolle i DGNB certificering og står oftest for det mere overordnede i certificeringen, hvilket blandt andet kan være styring af planlægningen og dokumentationsindsamling fra alle faggrupper, samt udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger. For at blive auditor, skal man have gennemført en certificering af et byggeri, som så bliver til auditorens eksamen. Certificeringsforløbet, der er illustreret på figur 3.4.1, foregår i syv trin, hvor trin tre til fem kan undlades, hvilket forklares senere. I de to første trin skal bygherren registerer sit projekt hos DK-GBC. I den sammenhæng vil det være en fordel, at bygherre har en, der kan rådgive ham i, hvordan man skal koordinere et bæredygtigt byggeri. Dette kunne for eksempel være en DGNB auditor. Det er vigtigt for byggeriet, at bæredygtighed tænkes ind fra starten. Bygherren skal derefter i samarbejde med sin rådgiver beslutte sig for hvilket ambitionsniveau, der ønskes for byggeriet. Om det eksempelvis skal være guld, sølv eller bronze. Trin tre til fem kan, som førnævnt, undlades, og det er her præcertificeringen udføres. Præcertificering er en måde, hvorpå en bygherre kan brande sig. Det er under opførelsen og projekteringen, at et byggeri får mest omtale, og det er der mange bygherrer, der gør brug af. Det Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB første, der gøres i trin tre, er at indsende den fornødne dokumentation til præcertificering. Det består af dokumentation på, hvordan bygherren og hans rådgivere vil imødekomme de krav, der er til det ambitionsniveau, der er lagt. Derefter udfører DK-GBC et tjek, om det er realistisk, at niveauet kan overholdes. DK-GBC udsteder efterfølgende en præcertificering i enten guld, sølv eller bronze. De sidste trin, trin seks og syv, handler om, at bygningen er udført og skal nu certificeres. Som tidligere nævnt skal de 40 forskellige kriterier i DGNB nu dokumenteres. Auditoren indsamler, muligvis i samarbejde med sin konsulent, dokumentation til alle kriterierene til et såkaldt conformity check. Dette tjek udføres af DK-GBC, som afgører, om det kan blive en bronze, sølv eller guld certificering. Side 18 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Rune Ager Brund bliver, når udarbejdelsen certificering af Semco´s hovedsæde i Esbjerg, en af de første bygningskonstruktør, som er uddannet auditor i DGNB. Han mener, at bygningskonstruktøren har en fordel som auditor, da en bygningskonstuktør har et bredt kendskab til alle bygningens fasetter (Brund, 2015). 3.5 Økonomiske kvaliteter og de tre kriterier I dette afsnit vil der blive gået i dybden med den økonomiske kvalitet/temaområde og med dens tre underkriterier Bygningsrelaterede levetidsomkostninger, Fleksibilitet og tilpasningsevne og Robusthed i DGNB. I DGNB bliver underkriterier i temaområdet kaldt for ECO1.1, ECO2.1 og ECO2.2 (Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014) På nedenstående figur ses et udsnit af evalueringsmatrixen, hvori det økonomiske kriterium ses. Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBC´s liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i stedet for 3. 3.5.1 ECO 1.1 - Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Indenfor DGNB laves en bygningesrelaterede levetidomkostningsberegning med nogle faste parametre og værdier, denne beregning kaldes også for en totaløkonomi beregning. Den kan blandt andet bruges til at lave en sammenligning imellem byggerier med samme brug og anvendelse. Dette kriterium har til formål at mindske bygningens samlede levetidsudgift. Levetidsomkostningerne i DGNB tager afsæt i ISO 15686-5:2008, som er en standard i levetidsomskostninger. Derudover stiller DGNB certificeringen flere krav til udregningen, som ikke er med i standarden. Den totaløkonomiske beregning er delt op i nedenstående punkter, hvor der bliver beskrevet, hvad der tages med i beregningen. 3.5.1.1 Konventioner til totaløkonomiske beregning - Byggeomkostninger o Alle byggeomkostninger til konstruktion og tekningske installationer. Der regnes ikke med udgifter til terrrænudgifter udenfor fundament samt alle honoraromkostninger. - Omkostninger til drift, vedligehold og genopretning o Referencelevetider for de enkelte bygningsdele. o Omkostningerne til drift, eftersyn og reperation af de enkelte byggekomponenter beregnes som en procentdel af byggeomkostningen for den enkelte bygningsdel. Procentsatsen varierer for forskellige bygningsdele. o Omkostningerne til udskiftning beregnes som en fastsat procentsats på 125 % af byggeomkostningen for bygningsdelen. - Forsyningsomkostninger o Omkostninger til vand og afløb – ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst. Side 19 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Energibehov til rumopvarmning – ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst. o Elektricitet – ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst Renholdningsomkostninger o Omkostningerne til renholdelse indeholder en beregning af for eksempel af vinduer, sanitet og overflader. Alle overflader medregnes uanset, om de bliver rengjort af ulønnet beboere eller frivillige. Beregningen er i timer/m2 på den enkelte bygningsdel, samt hyppigheden. Udregningen bruger en gennemsnitlig timesats med fast pristigning. o - I udregningen bliver der brugt referenceværdier. Det er værdier, som giver en værdi på for eksempel hvor meget et materiale skal renholdelse, hvor tit og hvor lang tid, det tager. Der er referenceværdier på renholdelse, levetider og vedligeholdelse, forsyning samt for en korrektionsfaktor for den geografiske placering. Der tages også højde for prisstigninger på byggepris og omkostninger til vand, energi og spildevand. Der regnes med en kalkulationsrente 5,5 % og den samlede totaløkonomiskeberegning rækker over 50 år desuden bliver udregningen regnet om til nutidsværdi 3.5.1.2 Evaluering - maks. og min. Dette kriterie har en vægtning på 3, og det giver 11,2 % af den samlede vurdering, hvilket er en ret stor vægtning på et kriterie. I DGNB har man valgt at lægge en del vægtning på den totaløkonomisk beregning, da det er en god måde at sikre, at et byggeri bliver økonomiske bæredygtigt. I evalueringen i dette kriterium gives point efter, hvor god totaløkonomien er blevet. Den totaløkonomiske beregning giver et resultat i DKK/m2. For at opnå det højeste tjeklistepoint skal den være på ≤ 21.000 DKK/m2, hvilket giver 100 tjeklistepoint. Det laveste er på en ≤ 39.000 DKK/m2 og giver 10 tjeklistepoint. 3.5.2 ECO 2.1 – Fleksibilitet og tilpasningsevne Med fleksibilitet menes bygningens evne til at tilpasse sig ændringer internt, for eksempel fra enkeltmandskontorer til et åbent kontorlandskab. Des bedre en bygnings tilpasningsevne er, des bedre en fremtidsikring har den. Evnen til at omstille sig og være fleksibel nedsætter chancen for, at bygningen kommer til at stå tom og bidrager til, at bygningen på lang sigt får økonomisk succes, hvorved den også skaber værdi for fremtidige ejere. En bygning bør derfor tilrettelægges så fleksibel og omstillingsklar som muligt. Eftersom den samfundsmæssige struktur ændrer sig meget på kort tid, betyder det, at bygningerne skal kunne rumme mange forskellige funktioner over tid. Både arbejds-, bolig- og leveforholdene forandrer sig, hvilket gør, at der udover krav til fleksibilitet og effektivitet, er krav til, at bygningen er omstillingsparat, så den nemt kan ændre anvendelse uden store økonomiske omkostninger. I vurderingen af fleksibilitet og tilpasningsevne vurderes arealudnyttelsen i bygningen. Der ses på, hvor stor en del af bygningen, der kan benyttes/udlejes i forhold til hele bygningens areal. Side 20 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 3.5.2.1 METODEN: Dette kriterium omfatter to punkter med henholdvis tre og fire underpunkter: Indenfor ”bygningsgeometri” findes tre punkter: - Arealudnyttelse o Arealudnyttelsen findes ved at dividere nyttearealet med det samlede bruttoareal. Rumhøjde o Defineres som råbygningens mål, som er overkant rågulv til underkant råloft Bygningsdybde o Ved hjælp af plantegningerne eller direkte i færdig bygning kan bygningsdybden findes. Man skal være opmærksom på, at der er forskel på, om der er et atrium eller lign. i midten af bygning. Indenfor ”Mulighed for opdeling i flere anvendelsesenheder” findes fire punkter: - - - - Vertikale adgangsveje o Dette punkt handler om, hvor trapper og elevatorer placeres, samt hvor indgangskernen er. Der pointgives efter, hvor mange indgangskerner, der er i forhold til bruttoarealet. Jo flere, jo bedre. Opdeling af planløsninger o For at en bygning kan opdeles fleksibelt, er det en fordel, hvis flugtveje ikke føres fra en enhed og til en anden enhed. Derfor skal der på forhånd tages højde for, at bygningen kan opdeles i mindre dele, uden at afsnittet mister sin funktion. Konstruktion o I dette punkt ses på lette contra bærende vægge, idet lette skillevægge øger fleksibiliteten i bygningen. Tekniske installationer o Under dette punkt undersøges de tekniske installationers omstillingsevne. Dette gælder for ventilation, køling, opvarmning og vand. Dette kriterium har en vægtning på 2, og det giver 7,5 % af den samlede vurdering. Der gives ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. Ved for eksempel ”rumhøjden” gives 10 tjeklistepoint, hvis rumhøjden er højere end 3 meter. Ligeledes gives 10 tjekpoint, hvis arealudnyttelsen har en faktor på 0,75. Side 21 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 3.5.3 ECO 2.2 Robusthed Med robusthed menes at sikre en økonomisk gevinsk ved, at byggeriet er mere værd over tid. Med dette menes, at bygningen skal være robust bygget – det vil sige holdbart. At de tekniske installationer er udført med høj kvalitet, og at bygningen bygges, så den kan bruges i hele bygningens levetid, hvorved den har mindre risiko for at stå tom. Hvis den står tom i længere tid, er den ikke bæredygtig, da det vil være spild af økonomiske ressourcer. 3.5.3.1 METODEN: Dette kriterium omfatter fire punkter: - - - - Bygningens standard o Dette punkt beskæftiger sig med byggematerialernes levetid for henholdsvis facadematerialer, tagkonstruktion, vinduer og yderdøre. Byggeteknisk udførelse o Dette punkt omhandler, hvor mange mangler der er ved afleveringen af et byggeri. Det vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til opgørelse af mangler. Robuste løsninger o Dette punkt vurderes ud fra, hvor byggeteknisk korrekt byggeriet er udført, og om man for eksempel har fulgt BYG-ERFA. Overholdelse af tidsfrister o I dette punkt vurderes, hvor god entreprenøren har været til at overholde deadlines. Dette kritetrium har en vægtning på 1, hvilket giver 3,7 % af den samlede vurdering, og der gives ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. For bygningens standard gives 10 point for hver af de materialer, der kan overholde 60 år i levetid. Endvidere gives for eksempel mellem 1 og 20 point for, hvor god den byggetekniske udførelse er. 3.6 Økonomien omkring DGNB I dette afsnit vil økonomien i DGNB certificeringen blive præsenteret. Der vil blive beskrevet, hvor lang tid en DGNB certificering tager, og hvad den koster. Derefter vil der blive beskrevet, hvilken værdi en DGNB certificering kan have. 3.6.1 Pris og tid for certificeringsordningen I dette afsnit tages udgangspunkt i de to førnævnte projekter, Horten i København og Company House i Vallensbæk, eftersom det er de to projekter, hvor der er lavet en undersøgelse omkring pris og tid for certificeringsordningen DGNB. Ifølge rapporten ”Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger” er DGNB certificering en tids- og omkostningskrævende affære. Rapporten estimerer, at et designteam skal bruge omkring 110 timer på at dokumentere projektet, mens en konsulent skal bruge 250 timer på beregninger og kontrol jf. figur 3.6.1 (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Ud over tiden skal der også bruges penge til certificering, som er opdelt i en præcertificering, som er frivillig, og den endelig certificering (Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014). Side 22 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House Dette stemmer godt overens med, hvad bygningskonstruktør Rune Ager Brund siger i et interview. Han mener, at det er omkring 500.000 kr., som der regnes med for at kunne få en certificering inkl. timeforbrug og certificeringen (Brund, 2015). Desuden fortæller han, at det kan være svært for en bygherre at se, hvad man får ud af certificeringen. Dette gælder primært offentlige bygherrer, da deres økonomi foregår i kassetænkning. Et offentligt byggeri kan virke utrolig kortsigtet, fordi betalingen ikke foregår fra samme kasse. Én kasse betaler anlægsudgiften for byggeriet, mens en anden kasse betaler for driften. Derfor bliver der ofte valgt for billige materialer og løsninger, hvilket kommer til at give bagslag. Offentlige bygherrer burde derfor netop kunne se fordelene i at bruge en certificeringsordning. Derimod er private bygherrer langt bedre til at benytte certificeringsordningen til især branding. Rune mener, at det er en væsentlig faktor, at store firmaer kan brande sig med DGNB. Det har en stor betydning, at de kan fortælle deres kunder, at de tænker på miljøet og ligeledes bevise, at deres bygning er DGNB certificeret (Brund, 2015). Når en bygning skal certificeres er det dog ofte en stor udskrivning for virksomheden. DK-GBC er dog ikke i tvivl om, at det er en fornuftig investering, når der ses på det økonomisk og miljømæssigt. Dette bekræftes af Karsten Withington Brink, som siger, at de hos Pension Danmark ser DGNB certificerede bygninger som en god fremtidssikring af deres investering, da man investerer i et produkt, der har en høj kvalitet igennem hele byggeriets levetid (Brink, 2015). Omkostningerne til DGNB certificering kan opdeles i tre hovedområder (Realdania, 2011): - - - For det første modtager Green Building Council et gebyr, som er afhængigt af byggeriets størrelse, hvilket ses i den øverste række i figur 3.6.2. Derudover indeholder gebyret et kvalitetstjek af certificeringen og dokumentationen. For det andet er der udgifter til en auditor, som er uddannet indenfor certificeringsordningen. Herunder kan også være udgifter til en præ-certificering. Denne bruges til markedsføring, og hvis særlige behov skal afdækkes. Til sidst kommer de ekstraomkostninger, som kan være i forbindelse med, at selve byggeriet skal kunne opfylde det ønskede certificeringsniveau. Dette kan dog ofte spares igennem driftsudgifterne, samt den højere salgsværdi, som bygningen får. På figur 3.6.2 og 3.6.3 ses en oversigt over, hvilke priser der gælder i forhold til størrelsen af byggeriet både for præ-certificering og certificeringen. Dette er kun en oversigt over gebyrerne, altså er tidsforbruget og ekstra anlægsomkostninger ikke i tabellen. Der vises en pris for henholdsvis DK-GBC medlemmer og ikke medlemmer. Side 23 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Figur 3.6.2: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for DK-GBC medlemmer Figur 3.6.3: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for ikke DK-GBC medlemmer 3.6.2 Det økonomiske incitament Når bygherren vælger at få sit byggeri certificeret, er der oftest nogle økonomiske fordele ved at vælge det. Det kan blandt andet være en billigere drift og mindre rengøring, samt en højere udlejnings- og salgspris. Dette afsnit vil uddybe fordelene ved at få et byggeri certificeret. En undersøgelse af amerikanske certificerede ejendomme viser, at de har 2,8 % højere leje og 16,5 % højere salgspris i forhold til ikke-certificerede bygninger (Ejendomsforeningen Danmarks magasin, 2011). Dermed er det et stort incitament for bygherren at vælge at få certificeret sit byggeri, da hans investering bliver mere værd, end hvis bygningen ikke var certificeret. Ekstraomkostningen ved certificeringen bliver derfor hurtigt tjent ind i lejeindtægter. Rune Ager Brund bekræfter denne undersøgelse ved at sige, at selvom anlægsomkostningerne vil være omkring 5 % dyrere, vil bygherren hurtigt have tjent dem hjem i besparelser og lejeindtægt. Derudover beder han bygherrerne huske på, at bygningen skal ses over en periode på 50 år, og ikke kun som en éngangsinvestering (Brund, 2015). En DGNB certificering har stor fokus på driften og renholdelse af byggeriet, hvilket også giver et økonomisk incitament for bygherren, eftersom det betyder mindre rengøring og slidtage på overflader. Karsten Withington Brink fortæller i interviewet, at de blandt andet får deres byggerier certificeret, fordi de får en mindre drift og vedligeholdelsesudgift. Han mener, at det har at gøre med, at certificeringsordningen for eksempel stiller krav til, at der skal lægge store måtter ved indgangspartierne, hvilket forhindrer meget snavs i at komme ind i bygningen (Brink, 2015). Side 24 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 I Nordjylland har regionen (Region Nordjylland) taget DGNB på dagsordenen og har indenfor de seneste år fået certificeret fire sundhedshuse. Rune fortæller også, at det er hans erfaring, at de har meget fokus på DGNB i Nordjylland. Region Nordjylland beskriver, i samarbejde med blandt andet University College Nordjylland og Aalborg Universitet, i brochuren ”Bæredygtigt byggeri i Nordjylland”, hvordan deres erfaringer har været med DGNB. Deres faringer viser, at deres budgetter holdt. Det vil sige, at det ikke har været dyrere at bygge et certificeret byggeri, end et konventionelt byggeri. Det er også deres overbevisninger, at de i stedet har fået et bæredygtigt byggeri, der har en målbar højere kvalitet og en væsentligt lavere driftsudgift. Evalueringen blandt de involverede parter, såsom rådgivere og entreprenører, viste, at det var skønt at arbejde med en bygherre, der ikke kun kiggede på anlægsudgifterne, men så økonomien ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Region Nordjylland, som var bygherre, har set lyset i DGNB, og hvordan det er en fordel at se på kvaliteten af et produkt, som for eksempel har lavere driftsomkostninger (Region Nordjylland,University College Nordjylland og Aalborg Universitet., 2013). Det samme indtryk får Karsten Withington Brink, som fortæller, hvorfor Pension Danmark har valgt DGNB certificeringen. Den særlige grund til dette er, at byggeriet får i en bedre kvalitet, når den bliver certificeret i DGNB. Der er selvfølgelig nogle signalværdier i, at det er bæredygtigt, men det handler også om at skabe en fremtidssikring af sit byggeri. Ved at få det DGNB certificeret får det en højere kvalitet, og dermed kan salgsprisen og udlejningsprisen fastholdes (Brink, 2015). 3.7 Delkonklusion Det kan konkluderes, at DGNB lægger stor vægt på, at det økonomiske aspekt vurderes. Indenfor aspektet gives der point i tre kriterier, fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Disse kriterier sørger for at inddrage den økonomiske bæredygtighed. Dog kan det konkluderes, at certificeringsordningen er tidskrævende og omfattende, samt der er ekstra udgifter til dokumentation og ekstra anlægsudgifter. Videre konkluderes det, at flere bygherrer mener, at de får en gevinst ved at certificere deres byggeri. Udover en grundlæggende tanke om at fremtidssikre byggeriet, er bygherrerne også enige om, at det især er på driften, at der spares penge. Til sidst bemærker de også, at det ikke nødvendigvis er dyrere at bygge et certificeret byggeri end et konventionelt. Side 25 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 4 Totaløkonomi Dette kapitel omhandler det økonomiske aspekt af bæredygtighed. Når bygherre ikke har valgt at certificere sit byggeri, stiller han alligevel ofte krav til økonomien i projekteringsfasen, hvilket lettest gøres igennem en totaløkonomi beregning. I dette kapitel vil begrebet totaløkonomi, også kaldet LCC, blive uddybet. Videre vil det undersøges, hvornår de totaløkonomiske beregninger bruges, samt hvilke beregningsmetoder der bruges i Danmark. 4.1 Baggrunden for totaløkonomi I 1998 blev der første gang stillet krav til totaløkonomi i forbindelse med opførelsen af offentligt støttede boliger. Siden har det været en erkendt metode, som både private og offentlige bygherrer har brugt til at stille krav allerede i projekteringsfasen. Det danske samfund, herunder kommuner, regioner, virksomheder samt private boligejere, kaster hvert år mange penge, faktisk milliarder af kroner, efter nye bygninger og driften af eksisterende. Derfor er det vigtigt, at et byggeri bliver en god investering, hvilket blandt andet gøres ved at sætte fokus på drift og vedligeholdelse af et byggeri. Drift og vedligeholdelse svarer til ca. 60 - 80 % af en bygnings samlede levetidsomkostninger – og det tages der højde for i en totaløkonomisk analyse. (Consulting, 2009) De fleste bygherrer tænker kun på anlægsudgifterne, når de skal investere i et byggeri. Resultatet deraf bliver ofte, at bygherrerne må erkende, at de har lavet en dårlig investering. Et eksempel er en bygning med hård daglig brug, det kan være en skole, en institution eller et hospital, hvor bygherren vælger materialer, der ikke er robuste nok. Derfor ender det ofte med, at bygningen skal renoveres efter en kort årrække, hvilket resulterer i, at det bliver dyrere for bygherre, end hvis han havde investeret i mere robuste materialer fra starten. ”Populært sagt er det billigere at forebygge end at behandle” (Consulting, 2009). 4.1.1 Incitamentet for totaløkonomi Totaløkonomi er en måde at få sund fornuft ned i en formel. Begrebet dækker over, at et byggeri skal ses i en økonomisk kontekst, hvor design, opførelsen, drift og vedligeholdelse skal tænkes ind som en helhed. Inden opførelsen af et byggeri, er det vigtig at vide, hvilken funktion bygningen skal have, så der allerede fra de tidligere faser kan indarbejdes en løsning, der kan være god for totaløkonomien. Det handler om at se på de løsninger, der måtte være i den samlede betragtning, som bygherren så kan tage sine valg ud fra. Driftsfasen er den største del af en bygnings samlede økonomi, hvis man ser over for eksempel 50 år. Den udgør som sagt ca. 60-80 %. Der er mange bygherrer, som stadigvæk kun kigger på deres anlægsøkonomi, når de vælger hvilket byggeri, de vil have bygget. Det problem man får med den slags byggerier er, at de bliver ganske dyre, når man ser på det totaløkonomisk. Der er dermed et godt økonomisk incitament til at flytte ressourcerne fra driftsfasen til opførelsesfasen. Så der bliver bygget nogle bygninger med en højere kvalitet, hvilket vil føre til en lavere driftsøkonomi. Det er klart, at det at vælge nogle materialer, som er mere robuste, har indflydelse på anlægsudgifterne, men det vil også få betydning for driftsomkostningerne. Der er især i projekteringens tidligere faser, hvor der kan gøres en indsats for at få en god totaløkonomi. Hvis man fra starten af får lavet nogle rationelle løs- Side 26 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 ninger, der sikrer, at driften ikke bliver så tung, vil det resultere i nogle meget bedre og billigere løsninger, da der ikke kun skal kigges på materialerne, men også designet af bygningen. For eksempel er det en fordel at lægge et gulv, som er robust, og derved ikke kræver stor vedligeholdelse. (Consulting, 2009) I figur 4.1.1 bliver totaløkonomien for henholdsvis et traditionelt byggeri og et byggeri, som er opført efter totaløkonomiske principper holdt op imod hinanden. Den første søjle viser det traditionelle byggeri, mens den anden søjle viser det ”totaløkonomiske” byggeri. Pilen til venstre illustrerer bygningens totale økonomiske omkostninger og viser, at det traditionelle byggeri har en markant større post til driftsomkostninger end det ”totaløkonomiske” byggeri. Der skal også lægges mærke til, at selvom anlægsomkostningerne til det ”totaløkonomiske” byggeri er dyrere end det traditionelle byggeris, så er bygningens totaløkonomi bedre set over hele bygningens levetid. Figur 4.1.1: Illustration af princippet i totaløkonomi, kilde: (Consulting, 2009) Hele incitamentet for at bruge totaløkonomiske beregninger er, at man opnår en højere kvalitet i bygningen. Kvaliteten kan fremstå som bygningens udformning, funktionalitet, materialevalg, miljø eller driften. Det giver bygningen en merværdi, både som oplevelse og som investering. Det kommer også til udtryk ved, at bygherren eller brugeren oplever en besparelse i energiforbrug i driftsfasen, samt ren- og vedligeholdelsesbesparelse i driftsfasen. Det vil dermed også være nemmere at få en høj brugertilfredshed. 4.2 Hvem stiller kravet? Det er bygherren selv, som skal stille krav til en totaløkonomisk beregning, medmindre at det er statslige byggeprojekter, som er finansieret eller delvist finansieret af staten, og hvor tilskuddet udgør mindst 50 % af anlægssummen. I Bekendtgørelse nr. 1179 af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentlig byggerier, stilles der krav om, at der skal foretage totaløkonomiske vurderinger. I bekendtgørelsen skelnes imellem byggeprojekter på op til fem millioner og byggeprojekter over fem millioner. I byggeprojekter under fem millioner skal der foretages totaløkonomiske vurderinger, hvorimod der i byggeprojekter over fem millioner skal foretages en totaløkonomisk beregning. I beregningen skal der forelægges en nutidsværdi på de samlede udgifter til opførelsen og drift i forhold Side 27 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 til levetid. Der skal som minimum laves totaløkonomiske beregninger for energiforbruget (Bygningsstyrelsen, 2015). Dermed sætter staten krav til, at der skal foretages en totaløkonomi, men ikke nogle specifikke krav til, den totaløkonomiske beregning skal indeholde og opfylde. Det er dermed op til det enkelte projekt at få stillet krav til beregningen. Rune Ager Brund fortæller i forbindelse med, at han blev spurgt ind til totaløkonomi i forhold til bygherren, at mange, især offentlige bygherrer, ikke ved, hvad de skal stille krav til i en totaløkonomi. Hans erfaring er også, at der er ikke ret mange, som gør brug af udregningen (Brund, 2015). 4.2.1.1 Regningsmæssige begreber bag totaløkonomi To centrale begreber, tilbagebetalingstid og levetid, er grundtanken bag det totaløkonomiske beregningsprincip. En tilbagebetalingstid er den tid, det tager for en investering at betale sig selv hjem ved hjælp af de besparelser, som er opnået ved drift og vedligeholdelse. Begrebet kalder man for investeringens holdbarhed. Levetid dækker over den tid som for eksempel en bygningsdel kan holde, inden den skal skiftes ud. Det er vigtigt for både levetiden og tilbagebetalingstiden, at levetiden er længere end dens tilbagebetalingstid. Indenfor det totaløkonomisk begreb skal det slås fast, at der er mange forskellige metoder til at se på et materiale eller bygningen i en totaløkonomisk kontekst. En totaløkonomisk vurdering kan med fordel anvendes til at se på forskellige løsninger, der kan sammenlignes. Analyserne kan variere fra at være på konstruktionsniveau til en materialevælger til valg af energiform og helt op til bygningsniveau. Det er en måde at synliggøre bygherrens valg med sund fornuft. Derfor er det en bygherres opgave at sætte de krav, som de totaløkonomiske beregninger skal laves ud fra. Flere større bygherrer, som for eksempel offentlige bygherre, har deres egen totaløkonomiske systemer, som rådgivere skal bruge. Det giver dem et fast punkt at måle ud fra imellem de forskellige sager. Der findes mange forskellige totaløkonomiske systemer, som bygherren stiller krav til, at der skal benyttes. Totaløkonomiske vurderinger, TRAMBOLIN, Årsomkostningsanalyse, Totaløkonomisk beregningsmodel for statslig byggevirksomhed og Optibuild er alle totaløkonomiske modeller. Både København og Aarhus Kommune har bæredygtighedsprincipper, de stiller krav til, når de laver udbud. Begge kommuner har totaløkonomiske principper deri (Consulting, 2009). I en totaløkonomisk beregning skal alle omkostningerne med, det vil sige, at der estimeres de omkostninger, der vil være fra opførelsen samt driftsomkostninger der efterfølgende ville være. Hvis en bygherre vil have nogle alternative valgmuligheder i sin totaløkonomiske beregning, kan han nøjes med at udskifte de poster, der har indflydelse på resultatet og sætte dem op imod hinanden. Det er vigtigt i sådanne sammenligninger, at man bruger de samme data og den samme periode for at få et retvisende grundlag. Den periode man fastlægger for beregningen kaldes for investeringens levetid og de omkostninger kaldes for investeringens levetidsomkostning. Som bygherre er det ofte en fordel at få rådgiveren til at lave totaløkonomiske analyser, der begrunder hans valg i projekteringsfasen. Side 28 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Den økonomiske beregning deles op i delkategorier over en bygnings levetid. Det ses ud som følgende: - - Engangsinvestering: Det er alle de omkostning, der måtte være til opførelsen af byggeriet, hvilket kaldes anlægsomkostningerne Løbende omkostninger: Hvad det koster at holde byggeriet i drift, herunder kommer selve driften og renholdelsen. Der skal beregnes, hvor meget det estimeret ville komme til at koste at holde bygningen, for eksempel, hvor tit skal vinduerne vasket, hvor lang tid det tager, og hvad det koster. Derudover kommer vedligeholdelse, det vil sige, hvor lang levetiden på et gulv materiale, og hvad vil det koste, når det skal skiftes. Det vil sige, hvad en ombygning eller modernisering kan koste. En totaløkonomisk beregning er i sig selv ikke særlig kompleks, men det kræver en del overvejelse, inden man kan udføre beregningen. Forarbejdet ligger i at fastlægge de estimerede fremtidige omkostninger. I figur 4.2.1 er engangsinvesteringerne og de løbende omkostninger illustreret. Levetidsomkostninger vises på lodrette akse, som kan betragtes som totaløkonomien. Den vandrette akse er byggeriet levetid, hvor de forskellige udskiftninger og moderniseringer er sat ind sammen med de løbende omkostninger. Som der bliver beskrevet i ”Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet”, om totaløkonomi: .., at Totaløkonomi kan og skal ikke erstatte bygherrens selvstændige valg mellem forskellige løsninger, men totaløkonomi kan understøtte og kvalificere bygherrens beslutningsgrundlag. (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013). Figur 4.2.1: Principperne i den totaløkonomiske beregning. Det er en vigtig pointe, at man ikke tager valget fra bygherren, men at de totaløkonomiske beregninger kan bruges til at understøtte et valg eller synliggøre en problemstilling. 4.3 Delkonklusion Det kan konkluders, at det er bygherren, der skal sætte de krav som han synes er nødvendige til at udføre totaløkonomiske beregninger. Han skal sætte krav, som gør, at totaløkonomi en kan opfylde det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Det kan konkluderes, at fleksibiliteten og robustheden ikke bliver taget inddraget i den totaløkonomiske beregning. Totaløkonomisk inddrager dermed Side 29 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 ikke hele det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Det kan konkluderes, at det er bygherren, som skal sætte krav ud over totaløkonomien, hvis han vil inddrage hele det økonomiske aspekt. Det kan dog i mange tilfælde være svært for bygherren at overskue, hvilke krav der er nødvendige at stille for at få et godt byggeri. Side 30 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 5 Sammenligning af DGNB og totaløkonomi I dette afsnit vil der blive diskuteret, hvordan DGNB og totaløkonomi tager hånd om det økonomiske aspekt i projekteringsfasen. Det diskuteres, om der er flest fordelene ved DGNB i forhold til, hvad man betaler for certificeringen, eller om bygherrer bør ”nøjes” med en totaløkonomisk beregning, når man ser på det økonomiske aspekt. Det er forskelligt, hvor meget henholdsvis DGNB certificering og totaløkonomi inddrager det økonomiske aspekt. Hvor den totaløkonomiske beregning inddrager det økonomiske aspekt på en nem og overskuelig men ofte mangelfuld måde, er DGNB certificering en mere kompleks og tidskrævende metode. Den totaløkonomiske analyse sørger for at inddrage det økonomiske aspekt ved at vurdere de direkte økonomiske konsekvenser af de valgte løsningsforslag og bedømme, om det er en god eller dårlig løsning set i forhold den samlede levetid. En god totaløkonomi er altså lig med en lav levetidsomkostning. Det kommer blandt andet af at vælge materialer, som nedsætter bygningens driftsomkostninger. Når der allerede er taget højde for det sociale og miljømæssige bæredygtighedsaspekt, er totaløkonomien et godt redskab til at få indblik i, hvilke økonomiske konsekvenser de valg, der er truffet, vil få. Dette er hovedgrunden til, at totaløkonomiske beregninger er en vigtig metode til at vurdere økonomisk bæredygtighed. Bygherren skal dog huske på, at det ikke er nok at lave en beregning. Han skal sørge for, at det under projekteringen er gjort klart, at der ønskes en lav levetidsomkostning, hvorved det kan tænkes ind i opbygningen og valg af materialer. En anden måde hvorpå den totaløkonomiske beregning inddrager det økonomiske aspekt er ved at skabe økonomisk værdi for bygherren i form af lavere driftsudgifter. Her tænktes på, at en lav driftsudgift kan ses som en konkurrencefordel, når bygningen skal lejes ud. Driftsudgiften kan nemlig være grunden til, at lejeren vælger dette byggeri fremfor et andet. Derved kan bygningen stå mindre tom, hvilket giver en større indtægt, et sundere og mere bæredygtigt byggeri. Sundere, fordi der konstant er varme og opmærksomhed på byggeriet, så det står ikke og forfalder. Bæredygtigt, fordi ressourcerne bliver udnyttet maksimalt. En ulempe ved totaløkonomien er dog, at det ikke fungerer som et stempel på samme måde som DGNB certificeringen, hvilket betyder, at udlejningsprisen ikke kan øges, selvom totaløkonomien er god (dog omfatter totaløkonomi heller ikke samme driftsorienterede krav, hvilket gør, at der ikke sikres samme kvalitet). Når man bruger den totaløkonomiske beregning, skal man dog være opmærksom på, at der stadig er visse aspekter indenfor økonomisk bæredygtighed, som der ikke tages højde for. Specielt er der tre aspekter, som er særlig for den økonomiske bærdygtighed. For det første vurderer beregningen ikke på bygningens fleksibilitet fremadrettet. Med det menes, at der ikke vurderes på, om bygningens funktion let kan ændres, hvorved bygningens brugermuligheder fremtidssikres. For det andet tager den totaløkonomiske beregning ikke højde for, hvordan ressourcerne bruges i det givne byggeri. Der ses altså ikke på ressourcebevidstheden i bygge- og nedrivningsfasen, hvilket er en betydelig faktor indenfor økonomisk bæredygtighed. For det tredje inddrager den totaløkonomiske beregning kun delvist robusthed, idet totaløkonomien bliver bedre, hvis levetiden bliver længere, men indeholder Side 31 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 ikke noget om kvaliteten af samlinger og selve konstruktionen. Bygningskonstruktørens kompetence til at designe konstruktionen, så materialerne udnyttes optimalt, vurderes altså ikke i den totaløkonomiske analyse, hvilket er en stor økonomisk bæredygtigheds faktor, fordi byggeriet derved kan holde i længere tid. De mangler, som den totaløkonomiske analyse har, tager DGNB certificeringen højde for igennem de to kriterier fleksibilitet og robusthed. Det sidste og tredje kriterie, som er i den økonomiske kvalitet i DGNB indeholder totaløkonomi, hvorved DGNB certificering omfatter de aspekter, som der tages højde for i en totaløkonomi. DGNB certificeringen sørger for at inddrage hele det økonomiske aspekt. Som sagt gøres det ved at stille krav til fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Certificeringsordningen stiller krav til fleksibilitet ved sørge for, at bygningen kan opdeles i flere anvendelsesenheder jf. afsnit 3.5.2, og eftersom der gives point for en god opdeling, vil et guld certificeret byggeri ofte være bedre til det end et bronze certificeret. Endvidere sikres robustheden, som er en del af det økonomiske bæredygtighedsaspekt, ved at stille krav til, hvor robuste materialerne skal være, som beskrevet i afsnit 3.5.3. Certificeringsordningen kan desuden inddrage det økonomiske aspekt ved at skabe en brandingværdi, som resulterer i, at bygningen får en øget værdi på grund certificeringen. Dermed får bygningen en øget salgs- og udlejningsværdi. Dette går ind under det økonomiske aspekt, fordi der skabes merværdi, som gør, at bygningen oftere kan lejes ud og står mindre tom. Der er imidlertid også nogle få ulemper ved at DGNB certificere et byggeri. For det første kræver certificeringsordningen, at alt skal dokumenteres, hvilket tager tid. I rapporten ”Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger” er der brugt 250 timer på hver af de to byggeriet, Company House og Horten til konsulent ydelser. Videre er det estimeret, at designteamet skal bruge 110 timer under designfasen. Dette blev dog ikke brugt i forbindelse med de to førnævnte bygning, eftersom det var bygget på certificeringstidspunktet (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Derudover er det vurderet, at en DGNB-certificeret bygning koster 2-3 % mere i anlægsudgifter, end hvis det ikke skulle certificeres (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Ifølge Rune Ager Brund kan det dog let tjenes hjem, da bygningen har en højere værdi, når den er certificeret. Foruden at holde sin værdi, kan den ofte udlejes til en højere pris. Videre vil driften også være billigere på grund af certificeringens krav, hvilket er med til at tjene anlægsudgiften hjem (Brund, 2015). Karsten Withington Brink fra Pension Danmark mener ligeledes, at det sagtens kan betale sig, da man får et byggeri i en langt bedre kvalitet (Brink, 2015). Side 32 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 6 Perspektivering I dette kapitel ses på, hvordan fremtidsudsigterne for DGNB certificeringsordningen bliver samt hvilke udfordringer der kommer for ordningen. Derudover ses på fremtiden for det totaløkonomiske værktøj, samt hvilken rolle bygningskonstruktøren har i bæredygtighedsspørgsmålet. 6.1 DGNB´s fremtid Indenfor de seneste år er certificeringsordninger blevet mere udbredte, og udviklingen forventes at fortsætte, eftersom bæredygtighed er blevet mere målbar og en salgsfaktor igennem certificeringer. Derudover er forbrugerne begyndt at kunne se de økonomiske fordele ved at tænke bæredygtigt og i certificeringer. Ifølge Rune Ager Brund og Karsten Withington Brink vil det dog langt fra være alle bygninger, som i fremtiden vil blive certificeret. Videre tror de, at flere af certificeringskravene vil blive integreret i bygningsreglementet, hvilket vil løfte bæredygtighedsniveauet i Danmark. Både Rune Ager Brund og Karsten Withington Brink mener, at DGNB altid skal og vil være en tand bedre end det almindelige bygningsreglement, hvorfor kravene til DGNB certificering i fremtiden også vil blive skærpet. (Brund, 2015) (Brink, 2015) Rune Brund ser endvidere også en fremtid i at bruge BIM til at lave en DGNB certificering. Dette kan ske, hvis man kan kode informationerne ind i BIM-objekterne, hvorefter den kan lave udregningen. De objekter, man sætter ind i BIM-modellen, vil derved allerede have levetidsomkostninger og miljøbelastninger kodet ind i sig fra leverandøren. Derved opnås burde der kunne opnås tidsbesparelser i forbindelse med en certificering, hvorved en af ulemperne for certificeringen forsvinder, idet det vil blive mindre tidskrævende. En stor del af de danske virksomheder er allerede enige om, at DGNB-certificeringsordningen er den bedste ordning for Danmark, og de har brugt mange penge og ressourcer på at udvikle DGNB standarden, så den passer til de danske forhold. Regeringen har dog præsenteret en ny bæredygtighedsklasse, der ikke er med i deres første udspil, uden at forholde sig til den ordning som private virksomheder bruger. Det kan blive en udfordring for DGNB-certificeringen, idet der ikke bliver skabt en fælles forståelse af, hvad et bæredygtigt byggeri er (Hertel, 2014). 6.2 Totaløkonomiens fremtid En totaløkonomisk beregning har haft mange udformninger i løbet af årerne, hvorved bygherren har haft svært ved at stille krav til bestemte totaløkonomiske parametre. Energistyrelsen udsender snart et nyt værktøj til at beregne totaløkonomier på byggeprojekter. I forbindelse med dette speciale, er Energistyrelsen blevet kontaktet adskillige gange både på telefon og mail, for at få mere at vide omkring det nye program. Det har dog ikke været muligt at få noget at vide omkring værktøjet, samt hvordan det kommer til at fungere. Det skulle efter signe, være et værktøj, som bygherren kan stille krav til i sit udbud. En måde at synliggøre, de forskelle, som måtte være i for eksempel de forskellige bydende parter. 6.3 Bygningskonstruktørens rolle Når man spørger Rune Ager Brund, hvilken rolle bygningskonstruktøren har. Så mener han, at det er, at man har et bredt kendskab til byggeriet, hvorimod en ingeniør ofte er mere specialiseret i et fagområde. Bygningskonstruktøren ved, hvordan man skal bruge og samle materialerne, hvorved man Side 33 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 kan få brugt materialerne til de rigtige funktioner, så de har den længst mulige levetid. Derved undgår man at bruge materialer, som har en kunstig imprægnering, og som skader miljøet. Mange konstruktører arbejder med bæredygtighed, oplæres til at have en mere pragmatisk tilgang til byggeriet og har kendskab til hele byggeriet, hvorimod arkitekten og ingeniøren ofte hænger sig ved specifikke detaljer. Bygningskonstruktøren kan ofte bedre se, hvilke faktorer der er vigtige, og hvor stor betydning, de har. Konstruktørens har altså en central rolle i bæredygtighedsaspektet. Side 34 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 7 Konklusion Gennem nærværende rapport er set på, hvordan bæredygtighed er opstået, og hvordan der stilles krav til det økonomiske aspekt i dag. Der er undersøgt, hvordan DGNB certificeringen er opbygget, og hvordan den bruges i praksis. Det er gjort ved hjælp af interviews med en projekterende bygningskonstruktør og en bygherre fra Pension Danmark, samt blandt andet litteratur fra DK-GBC. Desuden er der lavet en undersøgelse af, hvad totaløkonomi er, og hvordan den bruges, samt fordele og ulemper ved de to metoder. Det kan ud fra undersøgelsen konkluderes, at DGNB certificeringen inddrager det økonomiske aspekt i projekteringsfasen ved at stille krav til tre punkter indenfor den økonomiske kvalitet. Det gøres ved, at bygningen får point indenfor fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Når bygningen har en tilstrækkelig mængde point, kan bygningen certificeres som enten guld, sølv eller bronze. I modsætning til DGNB-certificeringen, er totaløkonomi en beregningsmetode, hvor bygherren selv skal stille de krav, som han synes er nødvendige for at opfylde det økonomiske aspekt indenfor bæredygtigheden. Det kan dog i mange tilfælde være svært for bygherren at overskue, hvilke krav der er nødvendige at stille for at få et godt byggeri. Videre kan det konkluderes, at totaløkonomien kun stiller krav til levetidsomkostningerne, hvorved den mangler at inddrage resten af det økonomiske aspekt, som omfatter fleksibilitet og robusthed. Desuden kan det konkluderes, at DGNB-certificeringen ikke er en ordning, der går af mode. Det forventes, at den i fremtiden vil blive mere udbredt og forhåbentligt vil blive bedre integreret i det danske samfund. Det forventes, at regeringen vil stille krav til økonomisk bæredygtighed, eftersom de indarbejder flere og flere bæredygtighedstiltag i bygningsreglementet. Til sidst kan det konkluderes, at bygningskonstruktøren har en central rolle i bæredygtighedsaspektet og har med sit brede kendskab til hele byggeriet en fordel i at skabe en forbindelse imellem ingeniøren og arkitekten indenfor bærdygtigheden. Side 35 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 8 Metodekritik og validitet Det er vigtigt, at man under udarbejdelsen af en undersøgelse forholder sig kritik til de kilder, der er brugt. Derfor skal det noteres, at den interviewede bygherre, Karsten Withington Brink er bestyrelsesmedlem af DK-GBC, som håndterer DGNB i Danmark. Hvis specialet skulle have haft en mere objektiv synvinkel, skulle spørgsmålene være stillet mere objektive og de interviewede parterne skulle ikke have en tæt tilknytning til organisationer i DGNB. Spørgsmålene til interviewsene er udformet, så der både opnås en objekt og subjekt vinkel, fordi det er et meget holdningsorienteret emne, som ikke nødvendigt har et rigtigt eller forkert svar. Det er dog vigtigt at skelne imellem det objektive og subjektive. Side 36 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 9 Litteratur- og kildeliste Brink, K. W., 2015. Økonomiske bæredygtighed [Interview] (27 februar 2015). Brund, R. A., 2015. Det økonomiske aspekt i DGNB [Interview] (23 februar 2015). Byggeriets Evaluerings Center, 2010. Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger, København: Byggeriets Evaluerings Center. Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013. Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. 2. red. s.l.:Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg. Bygningsstyrelsen, 2013. Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. [Online] Available at: http://www.bygst.dk/lovstof/bekendtgoerelse-om-kvalitet,-opp-og-totaloekonomi-ioffentligt-byggeri/ [Senest hentet eller vist den 5 Marts 2015]. Bygningsstyrelsen, 2015. Oversigt over gældende lovgivning. [Online] Available at: http://www.bygst.dk/lovstof/oversigt-over-gaeldende-lovgivning/ [Senest hentet eller vist den 15 Marts 2015]. Center, B. E., 2010. Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger til. 1. red. København: Byggeriets Evaluerings Center. Consulting, R. M., 2009. Bedste Praksis-manual. 1. red. s.l.:Erhvervs- og Byggestyrelsen. Dansk Arkitektur Center, 2014. DAC.dk. [Online] Available at: http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/om-baeredygtige-byer/hvad-erbaeredygtighed/ [Senest hentet eller vist den 17 Februar 2015]. DGNB , 2015. German Sustainable Building Council. [Online] Available at: www.dgnb.de/en [Senest hentet eller vist den 16 Februar 2015]. Ejendomsforeningen Danmarks magasin, 2011. Grønne ejendomme har højere leje og salgsværdi. Huset, 8 Novenber, pp. 30-31. FN Forbundet, 2013. FN forbundet. [Online] Available at: http://www.fnforbundet.dk/aktuelt/baeredygtighedsstrategi-skal-goere-en-forskel [Senest hentet eller vist den 4 Marts 2015]. Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014. DGNB system Denmark manual for Kontorbygninger. 1.1 red. s.l.:Green Building Council Denmark (DK-GBC). Side 37 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 Hertel, N., 2014. Kronik: Enighed om bæredygtigt byggeri, tak!. [Online] Available at: http://ing.dk/artikel/kronik-enighed-om-baeredygtigt-byggeri-tak-172508 [Senest hentet eller vist den 24 Marts 2015]. Realdania, 2011. www.realdaniadebat.dk. [Online] Available at: https://www.realdaniadebat.dk/erhvervsforum/pages/Mereendetmærke.aspx [Senest hentet eller vist den 12 02 2015]. Region Nordjylland,University College Nordjylland og Aalborg Universitet., 2013. DGNB sikrer bæredygtigt byggeri i Nordjylland. Nordjylland: s.n. Side 38 af 39 Anders Pape Løhde 179821 Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed 27.03.2015 10 Bilag Lydfiler med interview henholdsvis Bygningskonstruktør Rune Ager Brund og Karsten Withington Brink er uploadet med. 10.1 Bilag nr. 01 Side 39 af 39
© Copyright 2024