1. No category

Navn:
Studienr.:
Modul/semester:
Hold:
Vejleder:
Vejleder brugt:
Antal anslag:
Jannie Holm og
Liselotte Jørgensen
sya11953 og sya11968
14/7
S11B
MHPE
Ja
72.000
Privathed på en opvågningsstue
En kvantitativ undersøgelse af dagkirurgiske patienters oplevelse af privathed på en
opvågningsstue, sammenholdt med sygeplejerskers formodninger om samme
Privacy in a recovery room
A quantitative study of same-day surgery patients' experience of privacy
in a recovery room, compared with nurses assumptions
Bachelor
5.1.2015
Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på
UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes
skriftlige tilladelse.
Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker:
Ja
Nej
Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser
nr. 714 170612 § 18 stk. 6)
Dato:
Underskrift:
5.1.2015
___________og____________________________
Resumé
Flersengsstuer kan være problematiske for både patienter ift. privathed, og for sygeplejersker ift. at overholde tavshedspligten.
Dette bachelorprojekt ønskede at undersøge, hvorledes patienter på en opvågningsstue med
flere patienter forholder sig til udvalgte temaer vedr. privathed, herunder
-
hvor vigtigt privathed er for patienter på en opvågningsstue
-
i hvilken grad patienter vurderer muligheden for at bevare privatheden på en opvågningsstue
Derudover sammenholdes patienters svar med sygeplejerskers formodning.
Empiri er indsamlet gennem et kvantitativt design i form af en spørgeskemaundersøgelse,
med inddragelse af 30 patienter og 27 sygeplejersker fra et dagkirurgisk afsnit. Der er anvendt en deskriptiv undersøgelsestype, hvor resultaterne er fremstillet gennem en komparativ, univariat analyse.
Den teoretiske referenceramme udgøres af Irmgard Bauer, Dag Album og Jocalyn Lawler.
De væsentligste resultater viser, at hovedparten af patienterne vurderede privatheden på
opvågningsstuen som ikke særlig vigtig eller vigtig. En del sygeplejersker antog, at det var
vigtigere for patienterne, end hvad der var tilfældet.
Det tema, som hovedparten af patienterne prioriterede højest ift. privathed var privathed
ift. kropslighed, og hovedparten af patienterne valgte privathed ift. information som 2. prioritet, hvilket sygeplejerskernes svar stemte overens med.
Størstedelen af patienterne fandt det i nogen grad eller i høj grad muligt at bevare privatheden på opvågningsstuen, mens en del sygeplejersker formodede, at patienterne ville svare i
ringe grad.
Overordnet set viste tendenserne, at et overvejende antal sygeplejersker i de fleste tilfælde
antog, at privatheden var mere udsat hos patienterne, end hvad der egentlig var tilfældet
ifølge patienternes egen vurdering.
Søgeord: privacy, patient room, multiple-bed hospital room, shared room, fellow patient(s)
Abstract
Multiple-bed hospital rooms can present challenges for both patients in relation to privacy
and for nurses in relation to maintaining confidentiality.
The aim of this study was to explore, how patients in recovery rooms with other patients
relate to selected themes regarding privacy, including
-
how important patients asses privacy in recovery rooms
-
in what extent patients asses the possibility to preserve their privacy in recovery
rooms
In addition, a comparison is made of the patients’ answers with nurses’ presumptions.
Empirical data is collected through a quantitative design in the form of a questionnaire survey where 30 patients and 27 nurses from a same-day surgery center participated. A descriptive approach is used, and the results are presented through a comparative, univariate analysis.
The theoretical frame of reference consists of Irmgard Bauer, Dag Album and Jocalyn Lawler.
The main results show that the majority of patients assessed their privacy in the recovery
room as not so important or important. A major part of the nurses assumed that it was more
important than what the patients’ answers indicated.
The theme stated by the majority of the patients to be the most important was privacy in relation to physicality and the majority of patients stated privacy in relation to information as
their 2nd priority, which the nurses' responses were consistent to.
The majority of patients found it possible in some extent or very possible to preserve their
privacy in the recovery room, while some nurses assumed that patients would say it was
only possible to a limited extent.
Overall trends showed that the majority of nurses in most cases assumed that patients’ privacy were more exposed, than what was actually the case according to the patients' own
assessment.
Keywords: privacy, patient room, multiple-bed hospital room, shared room, fellow patient(s)
Indhold
1.0 Indledning ............................................................................................................................. 1
1.1 Problemfelt ....................................................................................................................... 1
1.1.1 Begrebet privathed .................................................................................................... 1
1.1.2 Patientologisk perspektiv .......................................................................................... 2
1.1.3 Curologisk perspektiv ................................................................................................ 3
1.1.4 Litteratursøgning ....................................................................................................... 4
1.2 Sammenfatning og afgrænsning ...................................................................................... 4
1.3 Problemformulering ......................................................................................................... 6
2.0 Formål ................................................................................................................................... 6
3.0 Design ................................................................................................................................... 6
3.1 Kvantitativ undersøgelse .................................................................................................. 7
3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser................................................................................... 7
3.4 Survey-design som dataindsamlingsform ........................................................................ 7
3.5 Studiepopulation .............................................................................................................. 9
3.5.1 Patienter .................................................................................................................... 9
3.5.2 Sygeplejersker.......................................................................................................... 10
3.6 Spørgeskemaernes indhold og udformning ................................................................... 10
3.7 Etiske og juridiske overvejelser ...................................................................................... 11
3.8 Overvejelser om dataanalyse ......................................................................................... 12
3.8.1 Teoretisk referenceramme ...................................................................................... 12
4.0 Resultater ........................................................................................................................... 13
4.1 Generelt ift. privathed .................................................................................................... 14
4.2 Privathed ift. information ............................................................................................... 17
4.3 Privathed ift. kropslighed ............................................................................................... 21
4.4 Fordeling af køn på en opvågningsstue .......................................................................... 22
4.5 Privathed ift. de fysiske rammer på en opvågningsstue ................................................ 24
4.6 Behov for eget private rum ............................................................................................ 26
4.7 Afsluttende spørgsmål .................................................................................................... 28
5.0 Diskussion ........................................................................................................................... 29
5.1 Diskussion af resultater .................................................................................................. 30
5.2 Diskussion af design........................................................................................................ 33
5.2.1 Bortfaldsanalyse ...................................................................................................... 33
5.2.2 Intern validitet ......................................................................................................... 34
5.2.3 Ekstern validitet ....................................................................................................... 36
5.2.4 Reliabilitet ................................................................................................................ 37
6.0 Konklusion og perspektivering ........................................................................................... 38
7.0 Litteraturliste ...................................................................................................................... 41
8.0 Bilagsfortegnelse ................................................................................................................ 48
Bilag 1 – Søgeprotokol .......................................................................................................... 49
Bilag 2 – Informationsmateriale til patienter ....................................................................... 53
Bilag 3 – Skriftlig samtykkeerklæring ................................................................................... 54
Bilag 4 – Spørgeskema til patienter ...................................................................................... 55
Bilag 5 – Spørgeskema til sygeplejersker ............................................................................. 61
Bilag 6 – Ansøgning til klinisk uddannelsessted ................................................................... 67
Oversigt over fordeling af forfattere
Fordelingen af forfattere er foretaget i afsnittene 4.0 vedr. resultater samt afsnit 5.1 om diskussion af resultater. Fordelingen ser således ud:
Afsnit 4.1 – Generelt ift. privathed (Liselotte)
Afsnit 4.2 – Privathed ift. information (Jannie)
Afsnit 4.3 – Privathed ift. kropslighed (Jannie)
Afsnit 4.4 – Fordeling af køn på en opvågningsstue (Jannie)
Afsnit 4.5 – Privathed ift. de fysiske rammer på en opvågningsstue (Liselotte)
Afsnit 4.6 – Behov for eget private rum (Liselotte)
Afsnit 4.7 – Afsluttende spørgsmål (Jannie)
Afsnit 5.1 – Diskussion af resultater, s. 31-32 (Liselotte)
Afsnit 5.1 – Diskussion af resultater, s. 33-44 (Jannie)
1.0 Indledning
Tidsskriftet Sygeplejersken bragte i september 2014 en artikel, som påpegede flere udfordringer omkring brugen af flersengsstuer (Kjeldsen, 2014). Artiklen skildrer, hvordan flersengsstuer kan være problematiske for både patienter ift. privathed, og for sygeplejersker ift. at overholde tavshedspligten (ibid).
Under klinikophold har vi gentagne gange bevidnet, at det kan være svært for sundhedspersonalet at overholde tavshedspligten og undgå, at medpatienter eller pårørende overhører
uvedkommende oplysninger. Vi har mødt sygeplejerskers faglige frustrationer over, at de fysiske rammer på en flersengsstue udfordrer muligheden for at tage hensyn til patienters behov
for privathed. Vi har oplevet, at sygeplejersker på baggrund af dette har udviklet uhensigtsmæssige rutiner med utilstrækkeligt hensyn til patienters privathed som konsekvens.
Ovenstående problemstillinger danner baggrund for denne undersøgelse, der sætter fokus på
patienters privathed på en flersengsstue.
1.1 Problemfelt
For at skabe indsigt i det valgte emne, defineres begrebet privathed og herefter beskrives og
begrundes problemfeltet ud fra et patientologisk og curologisk perspektiv. Dernæst følger et
afsnit om litteratursøgning samt en sammenfatning og afgrænsning af problemfeltet, der udmunder i en problemformulering.
1.1.1 Begrebet privathed
I dag eksisterer begrebet privathed ikke længere i den danske retskrivning, men da begrebet
er dækkende for hovedaspekterne i denne undersøgelse, benyttes den canadiske sygeplejerske og jurist, Helen Creightons, definition af det engelske begreb privacy.
Hun omtaler det som ”… the right to be let alone or a right to be free from unwanted publicity,
exposure or scrutiny” (Creighton, 1985, s. 15). Oversat til dansk handler det om: ’dét at kunne
vælge at være alene og at være fri for uønsket socialt samvær samt at være fri for fysisk eller
personlig udstillelse.’
Denne nuancerede definition gør det muligt at belyse både fysiske og psykosociale aspekter af
patienters behov for privathed, hvorfor den anvendes i denne sammenhæng.
1
1.1.2 Patientologisk perspektiv
Birgit B. Jørgensen nævner i sit kandidatspeciale om patienters oplevelse af privathed under
indlæggelse, at privathed kan vedrøre to forhold: 1) formelle og lovgivningsmæssige forhold,
som fx tavshedspligten og 2) subjektive forhold, hvormed menes, at oplevelsen af en situation
er individuel (Jørgensen, 2001, s. 24). Privatheden kan desuden overskrides eller krænkes, fx
ved spredning af personlig information (ibid).
I den britiske undersøgelse ”Patients’ experience of privacy and dignity” forholder patienter
sig til begrebet privathed (Whitehead & Wheeler, 2008b). Forfatterne udleder heraf relevante
temaer, der bl.a. omhandler privathed ift. information, som indebærer ønsket om, at samtaler
ikke overhøres (ibid, s. 460-461). Andre temaer er eksempelvis ønsket om at kunne vælge at
være alene, at have ens eget private rum samt at der tages hensyn til fordeling af køn. Patienterne fandt desuden privathed vigtigt ift. person og krop, hvilket henviser til muligheden for at
være privat i intime situationer (ibid).
Under indlæggelse kan der være udfordringer forbundet med opretholdelsen af privathed.
Ikke mindst for patienter på flersengsstuer, som må forholde sig til én eller flere medpatienter
(Jørgensen, 2001, s. 26). At have medpatienter kan fx bevirke, at patienter undlader at give
’pinlige’ oplysninger videre til sundhedspersonalet (fremover ’personalet’).
Afhandlingen ”Ett patientvänligt sjukhus” af den svenske sygeplejerske, Barbro Ronsten, understøtter dette, idet patienterne på enestuer følte sig mere tilpas ved at stille intime og eksistentielle spørgsmål under stuegang (Ronsten, 2009, s. 88).
Undlader en patient at videregive vigtige oplysninger til personalet, kan det få betydning for
behandlingen (Kjeldsen, 2014, s. 20).
Flersengsstuer anvender ofte forhæng eller mobile skillevægge til at afskærme og adskille
patienterne, men litteraturstudiet ”Do patients in hospitals benefit from single rooms?” viser,
at patienter oplever en større grad af privathed, når de adskilles af faste vægge frem for forhæng (Glind & Roode, 2007, s. 157-158). Undersøgelsen viser desuden, at enestuer har positiv
effekt på patienters oplevelser af privathed (ibid).
Sygehuse i den vestlige verden tenderer også mere og mere til at etablere enestuer (Persson
& Määttä, 2012, s. 664) (Danske Regioner, 2014a, s. 1). Mens nogle patienter vil opleve flersengsstuer som en påtrængende ubehagelighed, vil andre dog imidlertid opleve det som tryghedsgivende. Undersøgelser peger på, at patienter også kan have gavn af at have medpatienter (Jørgensen, 2001) (Persson & Määttä, 2012) (Kulik & Shelby, 2000). Patienter beskriver, at
2
bl.a. latter og interessante samtaler kan give oplevelsen af midlertidigt at glemme egen sygdomssituation, og kan give meningsfuldhed og håb. Desuden kan det opleves som ensomt at
ligge på en enestue (Persson & Määttä, 2012, s. 663, 666).
1.1.3 Curologisk perspektiv
Ifølge Sundhedsloven har patienter ret til at få information om egen helbredstilstand og behandlingsmuligheder, og en autoriseret sygeplejerske er desuden forpligtiget til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af sin virksomhed (Sundhedsloven, 2010b, kap. 5
§ 16) (Autorisationsloven, 2011, kap. 5 § 17). Jf. De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken ligeledes arbejde for at bevare patientens værdighed og respektere dennes autonomi
(Sygeplejeetisk Råd, 2014, s. 6). Disse retningslinjer gælder dermed også ved indhentning og
videregivelse af sundhedsrelateret information.
Kjeldsen fremhæver dog i sin artikel, at de fysiske rammer på en flersengsstue udfordrer fortrolighed og tavshedspligt, fordi andre patienter kan overhøre uvedkommende samtaler
(Kjeldsen, 2014, s. 16).
Patienter har ifølge Sundhedsloven krav på ”… at sundhedspersoner iagttager tavshed om,
hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger…”(Sundhedsloven, 2010a,
kap. 9 § 40). Tavshedspligten udspringer af princippet om, at patienter skal kunne videregive
oplysninger til personalet, og samtidigt have tillid til, at disse ikke videregives til uvedkommende (Madsen, 2009, s. 104).
Ifølge Kjeldsens artikel vil de åbne rammer på en flersengsstue dog i mange tilfælde tvinge
personalet til at indhente både navn, CPR-nr., helbredsoplysninger m.v. i andre patienters
medhør (Kjeldsen, 2014, s. 16).
Overholdes tavshedspligten ikke, kan der opstå et tillidsbrud, som kan få negativ betydning
for behandlingen, hvis patienten vælger at tilbageholde oplysninger (ibid, s. 20).
Desuden har det jf. Straffeloven konsekvenser for sygeplejersken at bryde tavshedspligten,
hvilket sætter sygeplejersker i en vanskelig situation ved pleje af patienter på flersengsstuer
(Straffeloven, 2014, kap. 16 § 152).
Persson og Määttäs undersøgelse viser dog, at sygeplejersker også ser fordele i brugen af flersengsstuer, idet det opleves som tidsbesparende (Persson & Määttä, 2012, s. 663, 666). Dette
fordi der ved tilsyn af én patient samtidigt kan opnås en fornemmelse af, hvordan de andre
patienter har det, hvilket fx er princippet på en opvågningsstue (Sommer, 2007, s. 26).
3
1.1.4 Litteratursøgning
Der er indledningsvist søgt litteratur ved bevidst tilfældig søgning, og efter emneindkredsning
er der søgt forskningsartikler ved systematisk søgning samt kædesøgning. Den systematiske
søgning har hovedsageligt taget udgangspunkt i studiebibliotekets hjemmeside samt sundhedsfaglige databaser, såsom CINAHL og PubMed (der henvises til søgeprotokollen, bilag 1).
Søgeordene indbefattede bl.a. privacy, patient room, multiple-bed hospital room, shared
room, fellow patient(s) og modesty, og disse blev kombineret på forskellig vis vha. af boolske
operatorer for at favne emnet bredt. For at specificere søgningen og finde relevante resultater, foregik søgningen delvist ved brug af Mesh-termer.
Normalvis vil en artikelsøgning begrænse sig til at søge 5 år tilbage, men idet dette gav få anvendelige hits, blev der søgt i et bredere tidsaspekt, og der er derfor inddraget forskningsartikler fra 2007 og frem.
Via den systematiske søgning blev der bl.a. fundet artiklerne ”Patients’ experience of privacy
and dignity” af Whitehead & Wheeler (2008b) og “To provide care and be cared for in a multiple-bed hospital room” af Persson & Määttä (2012), som begge var af høj relevans.
Alle inkluderede forskningsartikler er kritisk vurderet vha. en eksisterende guide fra VIA University College (u.å.).
Litteraturen om det valgte emne viste sig at være sparsom, og der blev derfor anvendt kædesøgning, bl.a. ud fra Persson & Määttäs artikel (2012), hvilket fx ledte til artiklen ”Do patients in hospitals benefit from single rooms?” af Glind & Roodes (2007) samt afhandlingen af
Barbro Ronstens”Ett patientvänligt sjukhus” (2009).
Litteraturen viste sig at pege i forskellige retninger med både fordele og ulemper ved brugen
af flersengsstuer ift. patienters privathed. Der blev dog ikke fundet litteratur om, hvor vigtigt
privathed er for patienter samt om dette stemmer overens med, hvad sygeplejersker formoder. Der var desuden ingen litteratur at finde vedr. patienters privathed på en opvågningsstue.
1.2 Sammenfatning og afgrænsning
Litteraturen omkring flersengsstuer viste sig at pege i forskellige retninger med fordele og
ulemper fra både patienters og sygeplejerskers perspektiv.
4
Nogle patienter kan opleve flersengssengsstuer som en påtrængende ubehagelighed, der gør
det problematisk at opretholde privatheden, hvor andre patienter oplever det som gavnligt og
tryghedsgivende. Sygeplejersker tilkendegiver, at det kan være svært at overholde tavshedspligten, men at flersengsstuer også opleves som tidsbesparende.
Mængden af litteratur om emnet var sparsom, og der blev ikke fundet litteratur om, hvor vigtigt privathed er for patienter, og om dette stemmer overens med, hvad sygeplejersker formoder. Desuden fremkom ingen resultater om, hvordan patienter forholder sig til privathed
på en opvågningsstue.
Sidstnævnte finder vi specielt interessant, idet patienter efter operation i generel anæstesi
kan være påvirkede af anæstesien og opleve bivirkninger og evt. komplikationer, der kan påvirke deres kropsopfattelse og få betydning for deres oplevelse af privathed (Hatfield, 2003, s.
154) (Martinsen, 2012, s. 104-105). Patienter på en opvågningsstue vil ikke få kendskab til
hinanden på samme måde, som det kan forekomme på en almindelig flersengsstue, hvor patienter er indlagt sammen over en periode. Desuden tages der på en opvågningsstue ikke
hensyn til fordeling af køn, hvilket ifølge Whitehead & Wheelers undersøgelse har betydning
for patienters privathed (Whitehead & Wheeler, 2008b).
På baggrund af ovenstående vil opvågningsstuen være omdrejningspunktet i denne undersøgelse, som vil fokusere på opvågningsstuer med plads til > 2 patienter, idet det vurderes, at
privatheden her i højere grad er i risiko for at være truet.
Undersøgelsen ønsker at klarlægge, hvorledes patienter forholder sig til privathed på en opvågningsstue, og vil desuden sammenholde dette med, hvad sygeplejersker formoder. Dette
fordi det i et kandidatspeciale af Anne-Katrine Mathiassen vedr. patienters privathed på et
hospital fremgår, at sygeplejersker kan have en tendens til at overvurdere patienters behov
for privathed (Mathiassen, 2009, s. 11).
Der tages udgangspunkt i udvalgte temaer fra Whitehead og Wheelers artikel, der omhandler,
hvad patienter forbinder med privathed, herunder
-
privathed ift. information
-
privathed ift. kropslighed
-
fordeling af køn på en flersengsstue
-
behov for eget private rum
(Whitehead & Wheeler, 2008b, s. 460-461)
5
Temaerne benyttes som inspiration og defineres nærmere i undersøgelsens metode.
Undersøgelsen afholder sig fra at se på sammenhænge ift. køn, alder og kulturelle forskelle af
hensyn til undersøgelsens begrænsede omfang.
1.3 Problemformulering
Med udgangspunkt i ovenstående afgrænsning undersøges det, hvordan patienter  18 år
forholder sig til udvalgte temaer vedr. privathed på en opvågningsstue med plads til > 2 patienter, herunder
-
hvor vigtigt privathed er for patienter på en opvågningsstue
-
i hvilken grad patienter vurderer muligheden for at bevare privatheden på en opvågningsstue
Desuden søges svar på, hvorvidt patienters svar på ovenstående stemmer overens med, hvad
sygeplejersker formoder.
2.0 Formål
Opvågningsfasen efter operation foregår ofte på en flersengsstue, og patienterne kan være
påvirkede af anæstesi, sygdomsforløb, indgreb m.v.
Af disse grunde mener vi, at der er behov for viden omkring, hvordan patienter oplever at
dele stue med andre patienter i opvågningsfasen.
At opvågningen efter operation ofte foregår på en flersengsstue sker af hensyn til observation
og monitorering af flere patienter samtidigt, hvorfor det kan synes irrelevant at vælge opvågningsstuen som udgangspunkt.
Denne undersøgelse initieres dog ikke med et mål om at ændre selve sygehusindretningen.
Undersøgelsen formål er derimod at give sygeplejersker viden om, hvordan behovet for privathed spiller ind hos patienter på opvågningsstuer, og desuden hvorledes dette stemmer
overens med sygeplejerskers formodning. Denne viden skal kunne give sygeplejersker bedre
forudsætninger for at varetage hensynet til patienters behov for privathed på en opvågningsstue.
3.0 Design
I det følgende beskrives og begrundes undersøgelsesdesignet med udgangspunkt i problemformuleringen.
6
3.1 Kvantitativ undersøgelse
Der tages afsæt i kvantitativ metode, hvor der vha. statistisk analyse kan findes frem til hyppigheder og mønstre i de indsamlede data, hvilket netop er hensigten med denne undersøgelse (Simonsen, 2013, s. 186) (Thisted, 2012, s. 29, 220).
Undersøgelsen ønsker at klarlægge antal og udbredelse ved at undersøge, hvordan privathed
forholder sig hos patienter på opvågningsstuen, sammenlignet med, hvad sygeplejersker formoder, og derfor anvendes en deskriptiv forskningstype (Thisted, 2012, s. 81-83, 86-88). Undersøgelsen afholder sig dermed fra at se på årsagssammenhænge, idet det ikke undersøges,
hvorfor det forholder sig sådan (ibid).
Ved kvantitative undersøgelser er formålet desuden at muliggøre generalisering (ibid). Dog vil
denne undersøgelses begrænsede antal svarpersoner, jf. afsnit 3.5 om valg af studiepopulation, mindske muligheden for at generalisere. I stedet udledes tendenser (Madsen, 2012, s.
273-274).
3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser
Undersøgelsens kvantitative og deskriptive afsæt gør det oplagt at anvende en positivistisk
videnskabsteoretisk tilgang. Med August Comte (1798-1857) som forgangsmand, er det den
positivistiske videnskabsfilosofis grundtanke, at alene objektive og målbare data anses som
kilden til sikker viden (Birkler, 2007, s. 52).
Undersøgelsen udarbejdes induktivt, idet der observeres og indsamles data for herefter at
udlede videnskabelige resultater (ibid, s. 69).
Af hensyn til undersøgelsens reliabilitet, tilstræbes det, at resultaterne kan reproduceres af
andre, hvilket fordrer, at subjektivitet ikke indblandes i skabelsen af viden (ibid, s. 52).
3.4 Survey-design som dataindsamlingsform
Der anvendes et survey-design til indsamling af empiri, da dette kan give kvantificérbare data,
som gør det muligt at udlede statistiske resultater (Boolsen, 2008, s. 14). Respondenterne vil i
denne undersøgelse indbefatte både patienter og sygeplejersker for at muliggøre sammenligning, jf. problemformuleringen.
Undersøgelsen foretages på et dagkirurgisk afsnit på en opvågningsstue med plads til 8 patienter, som afskærmes vha. forhæng. Afdelingen rummer også en fælles hvilestue med hvilestole, hvor mange patienter føres hen efter opvågningen, inden udskrivelse.
7
Dataindsamlingen hos patienterne forventes at vare 2-3 dage, hvilket er vurderet realistisk i
samarbejde med kliniklederen på afdelingen.
Det elektroniske spørgeskemaprogram, SurveyXact, anvendes til udarbejdelse af spørgeskemaerne og indtastning af besvarelser. Spørgeskemaerne uddeles i papirform for at imødekomme respondenters eventuelle begrænsede IT-kundskaber, og undgå, at dette kan nedsætte svarprocenten.
De enkelte respondentbesvarelser nummereres, så det er muligt at finde tilbage til en besvarelse efter indtastning, af hensyn til den senere dataanalyse.
Det kan være gavnligt for svarprocenten at motivere mulige respondenter ved at informere
om undersøgelsens betydning og seriøsitet (Münster, 2012, s. 299). Når patienterne indskrives, udleverer sygeplejersken derfor et informationsmateriale og en skriftlig samtykkeerklæring til den mulige respondent (hhv. bilag 2 og 3). Patienterne tager dermed stilling til deltagelse inden deres operation.
Under dataindsamlingen er vi tilstede på afdelingen, hvilket kan være en fordel ift. svarprocenten (Hansen, 2008, s. 144). Vi henvender os til patientrespondenterne (fremover patienterne) på opvågningsstuen efter at de har talt med lægen, dvs. kort før udskrivelse.
Spørgeskemaet udleveres sammen med en kort introduktion til udfyldelsen. Personlig henvendelse udviser respekt for respondenten og hans/hendes arbejde med at udfylde spørgeskemaet (Münster, 2012, s. 299). Patienten udfylder spørgeskemaet, mens vi venter på gangen, så der er ro til at udfylde skemaet, men vi er dog alligevel opmærksomme på, at vores
tilstedeværelse kan påvirke respondenternes svar (Hansen, 2008, s. 144).
Svarprocenten hos patienterne forventes at overstige 85 %, som vurderes som fremragende,
hvilket er vurderet realistisk i samarbejde med kliniklederen på afdelingen (Thisted, 2012, s.
139-140). Svarprocenten bør dog som min. overstige 60 %, idet muligheden for generalisering
ellers nedsættes (Launsø, 2011, s. 93-95).
Sygeplejerskerespondenterne (fremover sygeplejerskerne) udfylder deres spørgeskema, når
dataindsamlingen hos patienterne er afsluttet for at undgå, at de – bevidst eller ubevidst –
ændrer deres plejerutiner på opvågningsstuen. Målet er desuden, at sygeplejerskerne udfylder spørgeskemaerne i rammer, som mindsker risikoen for forstyrrende elementer, fx i et
lukket arbejdsrum.
8
Svarprocenten hos sygeplejerskerne forventes at være tilnærmelsesvis 100 %, hvilket også er
vurderet realistisk i samarbejde med kliniklederen.
For at undersøge, om spørgeskemaerne er velfungerende, logisk opbygget og fremstår professionelle og gennemarbejdede, udføres et pilotprojekt (Hansen, 2008, s. 117-118).
Pilotprojektet af spørgeskemaet til patienterne inddrager 5 respondenter, der tidligere har
ligget på en lignende opvågningsstue, hvilket sikrer, at respondenterne har forudsætninger
for at besvare spørgsmålene, så muligheden for brugbar feedback øges (ibid).
Pilotprojektet af spørgeskemaet til sygeplejerskerne inddrager 4 respondenter, herunder 3
sygeplejersker og 1 sygeplejestud., hvoraf alle har erfaring med lignende opvågningsstuer.
Respondenterne i pilotprojektet præsenteres for et udkast til spørgeskemaet, og bedes om 1)
at udfylde skemaet, 2) at kommentere spørgsmål og opbygning, og 3) at skrive ned, hvor lang
tid, de bruger på at udfylde skemaet.
Resultatet af pilotprojekterne benævnes i afsnit 3.6 om spørgeskemaernes indhold og udformning.
3.5 Studiepopulation
Ved udvælgelse af studiepopulation i kvantitative undersøgelser er det afgørende, at den udvalgte gruppe er repræsentativ, idet det handler om at muliggøre generalisering (Thisted,
2012, s. 136). I det følgende argumenteres for udvælgelsen af respondenter.
3.5.1 Patienter
Det er målet at inddrage 30 patienter i alt, og disse udvælges ift. in- og eksklusionskriterierne,
hvor inklusionskriterierne indebærer, at patienterne
-
er ≥ 18 år
-
ligger i opvågningsstuen
-
er i ortopædkirurgisk, gynækologisk eller organkirurgisk speciale, idet det er disse patientkategorier, den pågældende afdeling rummer. Det efterstræbes at opnå 10 besvarelser fra hver kategori, for at sikre nuancering i besvarelserne.
-
har gennemført operationen i generel anæstesi, idet der er fokus på opvågningsstuen
-
har talt med lægen efter operationen, idet spørgeskemaet indeholder spørgsmål herom
-
er fornuftshabile og kan forstå og skrive dansk
9
Eksklusionskriterierne indbefatter patienter, der
-
har fået foretaget abortus provocatus, da procedureren ved lægesamtalen efter operationen her er en anden, idet lægen informerer patienterne på selve operationsstuen.
Dermed får disse patienter ikke information i det offentlige rum på opvågningsstuen.
3.5.2 Sygeplejersker
På den pågældende afdeling er der ansat 27 sygeplejersker, og der forventes at opnå besvarelser fra min. 15. Sygeplejerskerne på afdelingen arbejder i forskellig udstrækning med patienterne på opvågningsstuen, hvilket gør alle egnede til at deltage.
3.6 Spørgeskemaernes indhold og udformning
Der er udarbejdet et spørgeskema tilegnet patienterne samt et spørgeskema tilegnet sygeplejerskerne (hhv. bilag 4 og 5). For at muliggøre sammenligning af patienters og sygeplejerskers
svar, vil spørgeskemaernes opbygning være tilnærmelsesvis ens.
Spørgeskemaerne tager udgangspunkt i udvalgte temaer vedr. privathed fra Whitehead &
Wheelers undersøgelse, og disse anvendes som emneopdeling i spørgeskemaerne (Whitehead & Wheeler, 2008b, s. 460-461) (Kruuse, 2007, s. 280-286).
Emneopdelingen vil se således ud:
I.
Generelt ift. privathed
II.
Privathed ift. information
III.
Privathed ift. kropslighed
IV.
Fordeling af køn på en opvågningsstue
V.
Privathed ift. de fysiske rammer på en opvågningsstue
VI.
Behov for eget private rum
VII.
Afsluttende spørgsmål
Spørgeskemaernes layout har betydning for, hvilket indtryk respondenterne får af undersøgelsen, og derfor er der forsøgt at konstruere et layout, som er overskueligt, indbydende og
letlæseligt (Hansen, 2008, s. 140-141).
Spørgeskemaerne indledes med en metatekst om undersøgelsens fokus samt en definition af
begrebet privathed. Dette for at øge respondenternes mulighed for at svare præcist på de
følgende spørgsmål. Der anvendes både faktuelle, handlings- og vurderingsspørgsmål, hvilket
bidrager til en nuancering af det undersøgte (Nielsen, u.å., s. 544). Spørgeskemaet til patien-
10
terne indeholder faktuelle spørgsmål vedr. patientkategori, køn og alder, som gør det muligt
efterfølgende at vurdere studiepopulationens repræsentativitet.
Spørgeskemaerne er delvist strukturerede med primært lukkede spørgsmål med på forhånd
angivne svarmuligheder, hvilket gør det lettere at kvantificere (Kruuse, 2007, s. 280). En del af
spørgeskemaernes vurderingsspørgsmål er inddelt i en ordinalskala med gradbøjede svarkategorier, fx i høj grad, i nogen grad og i ringe grad. Enkelte spørgsmål giver respondenten mulighed for at uddybe sit svar, hvilket kan give en mere nuanceret viden om emnet (Hansen,
2008, s. 90).
På spørgeskemaerne er desuden vedhæftet et stykke mundgodt som tak for deltagelse.
Resultaterne af de tidligere omtalte pilotprojekter viste, at hvert spørgeskema tog max 10
min. at udfylde, hvilket også var målet af hensyn til svarprocenten (Simonsen, 2013, s. 189).
Desuden blev enkelte spørgsmålsformuleringer på baggrund af respondenternes feedback
ændret, for at opnå en entydig forståelse af spørgsmålet.
I flere spørgsmål til sygeplejerskerne, fx spørgsmål 4, er der tale om en vurdering fra sygeplejerskernes eget perspektiv, idet en direkte sammenligning af patienters og sygeplejerskers
svar vil fremstå ulogisk.
I spørgsmålene vedr. lægesamtalen (spørgsmål 7 og 8 hos patienterne), er på gangen en
svarmulighed, da der på afdelingen er små nicher på gangen, som bl.a. anvendes til lægesamtaler, enten før eller efter operation.
I emnet vedr. privathed ift. kropslighed hentyder begrebet kropslighed til, hvordan et menneske oplever egen krop i en fysisk, psykisk og social kontekst. I spørgeskemaet er det anvendt
begrebet blufærdighed, for at tydeliggøre overfor patienterne, at der her er tale om privathed
ift. kroppen.
3.7 Etiske og juridiske overvejelser
Før spørgeskemaundersøgelsen indledes, formuleres en skriftlig anmodning til kliniklederen
på afdelingen, dvs. forespørgsel om tilladelse til at iværksætte dataindsamling fra både patienter og sygeplejersker, jf. de juridiske retningslinjer (bilag 6) (UC Syd, 2013).
Der indhentes skriftligt og mundtligt informeret samtykke fra patienterne, og vha. informationsmaterialet får patienterne bl.a. kendskab til undersøgelsens formål, behandling af data
samt rettigheder og betingelser, som gør det muligt for patienterne at tage stilling til deltagel11
se. Rettighederne og betingelserne indebærer bl.a. at deltagelse er frivillig og anonym samt at
respondenterne har ret til at fratræde undersøgelsen indtil spørgeskemaet er returneret.
Den skriftlige samtykkeerklæring skal accepteres og underskrives før undersøgelsen indledes,
hvorefter den opbevares i patientjournalen, jf. Sundhedsloven (Sundhedsloven, 2010a, kap. 9
§ 44) (Larsen, 2006, s. 30).
Der inddrages kun respondenter ≥ 18 år i undersøgelsen, da denne gruppe er myndig og dermed kan deltage på eget initiativ uden yderligere formelle foranstaltninger.
Det er vurderet, at kodning af besvarelserne ikke er nødvendigt, da deltagelsen er anonym og
undersøgelsen er ikke-eksperimentel.
3.8 Overvejelser om dataanalyse
I analysen arbejdes målrettet mod datafremstillet konstruktion af svar på undersøgelsens
problemformulering (Launsø, 2011, s. 167-172).
Indledningsvis gennemgås spørgeskemaernes besvarelser, som efterses for fejl og mangler,
hvilket medfører eksklusion af den pågældende variabel.
De kvantificerede data overskueliggøres vha. de statistiske programmer, SurveyXact og Excel.
Efterfølgende foretages en hhv. enestående og komparativ, univariat analyse, hvor en oversigt over fordelingen af svar på de enkelte variable fremstilles, og resultater fra patienter og
sygeplejersker sammenholdes (ibid).
Resultaterne præsenteres ved brug af tabeller og diagrammer.
3.8.1 Teoretisk referenceramme
I det følgende gives en kort introduktion til de teorier, der inddrages i bearbejdningen.
Den tyske sygeplejerske, Irmgard Bauer, har ud fra sin ph.d. afhandling ”Patients’ privacy”
udviklet en teori om patienters oplevelse af privathed på et sygehus (Bauer, 1994). Bauer karakteriserer privathed som et alment, subjektivt behov, der har med spredning af information
at gøre (ibid, s. 148). Rammerne på et sygehus indebærer ifølge Bauer en risiko for krænkelse,
idet behovet for privathed ændres på et sygehus ift. udenfor, da syn, lyd, lugt og informationer spredes ufrivilligt og ukontrolleret til andre (ibid).
Bauer finder, at de mest privathedsinvaderende forhold for patienter bl.a. er at svare på
spørgsmål foran andre patienter, at sengene står for tæt, at måtte klæde sig af i forbindelse
med undersøgelser og at blive genkendt som indlagt patient (ibid, s. 107).
12
Den norske sociolog, Dag Album, skriver i sin bog ”Nære Fremmede” om patientkulturen på et
sygehus (Album, 1996). Album fremhæver, at patienter ofte får meget med andre patienter at
gøre, især når de deler stue (ibid, s. 9). Når patienter ligger på en flersengsstue, kan det ifølge
Album være svært at undgå at se og høre hinanden (ibid, s. 31-33). Selvom forhæng kan hindre udsyn, er det fortsat være svært at undgå at høre andre patienter, og dermed delagtiggøres andre patienter i uvedkommende forhold. På den måde ”afsløres” patienterne foran hinanden, og det bevirker, at de føler sig mere afklædte – både i direkte og overført betydning
(ibid).
Den australske sygeplejerske og sociolog, Jocalyn Lawler, har i sin teori om somologisk praksis,
opstillet fire grundlæggende regler, der har betydning for, om en situation med kropspleje
kan overkommes af patienter og sygeplejersker, nemlig føjeligheds- og kontrolreglen, afhængighedsreglen samt blufærdighedsreglen og værnereglen (Lawler, 1996, s. 154).
Føjeligheds- og kontrolreglen indebærer bl.a., at ’den gode patient’ gør som plejeren forventer, og overlader kontrollen til sygeplejersken. Blufærdighedsreglen omhandler intimpleje, og
indebærer bl.a. en sygeplejefaglig forventning om, at patienten ikke er alt for blufærdig, da
situationen dermed bliver vanskelig for sygeplejersken. Afhængighedsreglen omhandler, at
patienten er afhængig af pleje, men stadig forbliver selvhjulpen i den grad, det er muligt, så
sygeplejersken ikke udnyttes. Værnereglen er til for at beskytte patienters privathed, så der
ikke sker en ”unødvendig blottlegging av kroppen”, der gør, at patienterne bliver forlegne.
Ifølge Lawler fordrer oplevelsen af forlegenhed tilstedeværelse af et andre personer (ibid, s.
144, 154-155, 172).
4.0 Resultater
I det følgende præsenteres udvalgte resultater. Resultaterne er opdelt efter tematiseringen i
spørgeskemaerne, og efter hvert tema følger en sammenfatning.
Som udgangspunkt fremstilles resultaterne som procentvis fordeling, dog angives resultaterne
i antal respondenter i de tilfælde, hvor der fx er et lavt antal besvarelser.
’n’ angiver antallet af respondenter, der har valgt en bestemt svarmulighed.
Spørgeskemaet til patienterne blev besvaret af 30 patienter ud af 39 adspurgte, hvilket giver
en svarprocent på 76,9 % (tabel 1). Af de patienter, der fik udleveret spørgeskemaet, var
svarprocenten dog 100 %, idet alle spørgeskemaer blev returneret i udfyldt form.
13
Hver af de 3 patientkategorier (ortopædkir./organkir./gynækologiske) blev repræsenteret
med 10 besvarelser.
Af de 30 patienter deltog 23 kvinder (77 %) og 7 mænd (23 %).
Medianalderen hos patientrespondenterne var 41 (interval: 18-70 år).
Spørgeskemaet til sygeplejerskerne blev besvaret af 27 ud af 27 adspurgte, og dermed er
svarprocenten 100 %.
Tabel 1
Adspurgte i alt
Respondenter i alt (N)
Svarprocent
Patienter
39
30
76,92 %
Sygeplejersker
27
27
100 %
4.1 Generelt ift. privathed
Indledningsvis blev patienterne spurgt, hvor vigtigt de vurderede egen privathed hhv. i deres
hverdag og på opvågningsstuen (diagram 1).
Diagram 1
Vigtigheden af privathed
Respondenter i %
70%
47%
Generelt i hverdagen
37%
17%
13%
13%
0%
På opvågningsstuen
3%
Overhovedet Ikke særlig
ikke vigtigt
vigtigt
Vigtigt
Meget
vigtigt
Langt størstedelen af patienterne (70 %, n = 21) fandt privathed vigtigt i deres hverdag. 17 %
(n = 5) vurderede det som meget vigtigt.
På opvågningsstuen mente langt hovedparten af patienterne, at privatheden var ikke særlig
vigtigt (47 %, n = 14) eller vigtigt (37 %, n = 11). 13 % (n = 4) svarede meget vigtigt.
Privatheden var dermed samlet set mindre vigtig på opvågningsstuen end generelt i deres
hverdag.
14
Sygeplejerskerne blev i relation til ovenstående spurgt, hvor vigtigt, de formodede, at privathed var for patienter på opvågningsstuen. En sammenligning med patienters svar er fremstillet i diagram 2.
Diagram 2
Vurdering af patienters privathed på
opvågningsstuen
Respondenter i %
63%
47%
37%
Patienters egen
vurdering
26%
13%
11%
3%
Sygeplejerskers
formodning
0%
Overhovedet Ikke særlig
ikke vigtigt
vigtigt
Vigtigt
Meget vigtigt
Hovedparten af sygeplejerskerne (63 %, n = 17) formodede, at privathed var vigtigt for patienterne på opvågningsstuen, og 26 % (n = 7) antog, at det var ikke særlig vigtigt. 11 % (n = 3)
antog, at det var meget vigtigt.
Sygeplejerskerne antog dermed samlet set, at privatheden var mere vigtig for patienterne på
opvågningsstuen, end hvad der egentlig var tilfældet.
Ud fra respondenternes besvarelser på ovenstående variable kan udledes, hvor mange patienter, der havde et større, det samme eller mindre behov for privathed på opvågningsstuen
sammenlignet med generelt i deres hverdag. Diagram 3.1 viser patienternes vurdering og diagram 3.2 viser sygeplejerskernes formodning ift. dette.
15
Diagram 3
Ændring i behov for privathed
3.1
3.2
Patienters vurdering
Sygeplejerskers formodning
Større
behov
7%
Mindre
behov
7%
Større
behov
37 %
Mindre
behov
40 %
Samme
behov
53 %
Samme
behov
56 %
Hovedparten af patienterne (53 %, n = 16) havde samme behov for privathed på opvågningsstuen som i hverdagen, og 40 % (n = 12) havde et mindre behov. Kun 7 % af patienterne (n =
2) havde et øget behov for privathed på opvågningsstuen.
Størstedelen af sygeplejerskerne (56 %, n = 15) antog, at patienternes behov for privathed var
uændret, mens 37 % (n = 10) antog, at behovet blev øget. Kun 7 % af sygeplejerskerne (n = 2)
formodede, at patienternes behov for privathed blev mindre.
Af de respondenter, der mente, at behovet var ændret, var der dermed en overvægt af sygeplejersker, der antog, at patienternes behov for privathed blev øget, hvilket kun en lille del af
patienterne mente. I stedet svarede over en tredjedel af patienterne, at deres behov var mindre.
Patienterne blev desuden spurgt til, hvordan de havde det med at dele stue med andre patienter på opvågningsstuen, og en sammenligning med sygeplejerskernes formodning ses i diagram 4.
16
Diagram 4
Hvordan patienter har det med at dele
stue med andre patienter
87%
Respondenter i %
74%
26%
13%
Patienters egen
vurdering
Sygeplejerskers
formodning
Det har jeg det godt
Det vil jeg helst
med/det tror jeg, at de undgå/det tror jeg helst,
har det godt med
at de vil undgå
Hovedparten af patienterne (87 %, n = 26) svarede det har jeg det godt med, mod 13 % (n =
4), der svarede det vil jeg helst undgå.
Sygeplejerskernes svar fordelte sig procentvis nogenlunde ligeså med 74 % (n = 20), der svarede det tror jeg, at de har det godt med mod 26 % (n =7), der svarede det tror jeg helst, at de
vil undgå.
Samlet set havde hovedparten af patienterne det dermed godt med at dele stue med andre
patienter, hvilket også hovedparten af sygeplejerskerne formodede.
4.2 Privathed ift. information
Sygeplejerskerne blev spurgt til i hvilken grad, de vurderede, at det var muligt for patienterne
på opvågningsstuen at overhøre uvedkommende samtaler mellem andre patienter og personalet (diagram 6).
Diagram 6
Sygeplejerskers formodning om i hvilken grad, det er
muligt for patienterne at overhøre andres samtaler
I ringe grad
4%
I nogen
grad
41%
I høj grad
55%
17
55 % af sygeplejerskerne (n = 15) vurderede, at det i høj grad var muligt for patienterne at
overhøre uvedkommende samtaler, mens 41 % (n = 11) svarede i nogen grad og 4 % (n=2)
svarede i ringe grad.
Diagram 7 viser en oversigt over, andelen af patienter, der havde overhørt en uvedkommende
samtale på opvågningsstuen imellem en anden patient og personalet.
Diagram 7
Andel af patienter, der har overhørt
en uvedkommende samtale
Ja
27%
Nej
73%
73 % af patienterne svarede, at de ikke havde, mens 27 % (n = 8) svarede, at de havde overhørt en uvedkommende samtale.
Disse patienter blev desuden bedt om at tilkendegive, hvad samtalen indebar (diagram 8).
Patienterne havde her mulighed for at vælge flere svarmuligheder.
Diagram 8
Indhold i overhørte, uvedkommende samtaler
Respondenter i %
88%
(n = 7)
38%
(n = 3)
38%
(n = 3)
13%
(n = 1)
13%
(n = 1)
Jeg hørte
Jeg så patienten
Jeg hørte
Jeg hørte
Ingen af delene
patientens navn
patientens CPR- oplysninger om
nummer
patientens
helbred
18
En stor del af patienterne (88 %, n = 7) havde hørt oplysninger om en anden patients helbred.
38 % (n = 3) havde hørt patientens navn, og en tilsvarende procentdel havde set patienten. 13
% (n = 1) havde hørt patientens CPR-nummer.
Halvdelen af de 8 patienter (n = 4), der havde overhørt en uvedkommende samtale blev ikke
påvirket af det, mens 25 % (n = 2) svarede, at de fandt det ubehageligt på den anden patients
vegne, og 25 % (n = 2) svarede, at de fandt det ubehageligt på egne vegne.
Alle patienterne blev desuden spurgt til, om de selv havde haft en samtale med personalet,
der kunne overhøres af uvedkommende (diagram 9).
Diagram 9
Andel af patienter, der havde haft en
samtale med personalet, som kunne
overhøres af uvedkommende
Ja
13%
Nej
87%
87 % af patienterne (n = 26) havde ikke haft, mens 13 % (n = 4) havde haft en samtale der
kunne overhøres af uvedkommende.
Ud af disse svarede 3 af patienterne, at det påvirkede deres privathed. 1 af patienterne svarede endda, at han/hun havde tilbageholdt information for at andre ikke skulle overhøre det.
Af de 4 patienter (13 %), der havde haft en samtale på opvågningsstuen, der kunne overhøres
af uvedkommende, var der kun én patient, der havde følt sig inddraget i beslutningen om,
hvor samtalen skulle foregå.
96 % af sygeplejerskerne (n = 26) troede desuden ikke, at patienterne følte sig inddragede i
denne beslutning.
Patienterne blev desuden spurgt, hvor de talte med lægen efter operationen samt hvor de
ville foretrække at tale med lægen, hvis de frit kunne vælge (diagram 10).
19
Diagram 10
Lægesamtale efter operationen
87%
Respondenter i %
74%
Hvor samtalen med lægen
foregik efter operationen
20%
10%
3% 0%
På
opvågningsstuen
På gangen
3%
I et lukket
samtalerum
3%
Hvor patienterne ville
foretrække at have
samtalen med lægen efter
operationen
Andet
Hovedparten af patienterne (74 %, n = 22) talte med lægen på opvågningsstuen. 3 % af patienterne (n = 1) talte med lægen i et lukket samtalerum, og 3 % (n = 1) talte med lægen på
gangen. De resterende 20 % (n = 6) satte kryds i andet. Patienterne havde ved andet mulighed
for at beskrive, hvor samtalen foregik, hvortil hvilerummet blev nævnt.
Hovedparten af patienterne (87 %, n = 26) foretrak også at tale med lægen på opvågningsstuen. 10 % af patienterne (n = 3) foretrak i et lukket samtalerum, 3 % af patienterne (n = 1) satte
kryds i andet, hvortil denne patient tilføjede, at forhænget på opvågningsstuen burde benyttes mere hensigtsmæssigt.
13 % flere patienter (n = 4), end dem der havde haft samtalen på opvågningsstuen, foretrak at
have samtalen her. Besvarelserne viste, at kun 14 % (n = 3) af de 22 patienter, der havde haft
lægesamtalen på opvågningsstuen, foretrak at have samtalen et andet sted.
Desuden foretrak 33 % af alle patienter (n = 10) at afholde lægesamtalen et andet sted, end
hvor samtalen egentlig blev afholdt.
Ift. ovenstående viser diagram 11 patienternes svar sammenlignet med sygeplejerskernes
formodning.
20
Diagram 11
Hvor patienterne foretrækker at lægesamtalen
foregår efter operationen
Respondenter i %
87%
59%
Patienters
vurdering
33%
Sygeplejerskers
formodning
10%
3%
0% 0%
På
opvågningsstuen
På gangen
I et lukket
samtalerum
8%
Andet
Hovedparten af sygeplejerskerne (59 %, n = 16) formodede, at patienterne foretrak at holde
samtalen i et lukket samtalerum, mens 33 % (n = 9) formodede, at de foretrak opvågningsstuen. 8 % (n = 2) satte kryds i andet.
Det ses dermed, at størstedelen af patienterne foretrak opvågningsstuen, mens størstedelen
af sygeplejerskerne formodede, at patienterne foretrak et lukket samtalerum.
4.3 Privathed ift. kropslighed
Patienterne blev spurgt, om de havde oplevet en situation på opvågningsstuen, hvor deres
privathed, herunder blufærdighed, blev krænket (diagram 12).
Diagram 12
Om patienter har oplevet
blufærdighedskrænkelse på opvågningsstuen
Ja
3%
Nej
97%
21
Langt størstedelen af patienterne (97 % n = 29) svarede nej mod 3 % (n = 1) der svarede ja.
Den ene patient svarede i et supplerende spørgsmål, at en enestue kunne have hindret, at
han/hun følte sig krænket.
Patienterne blev desuden bedt om at vurdere, om dét at have medpatienter på opvågningsstuen øgede deres risiko for blufærdighedskrænkelse, og i diagram 13 ses en sammenligning
med sygeplejerskernes formodning.
Diagram 13
Om opvågningsstuen øger patienters risiko for
blufærdighedskrænkelse
73%
Respondenter i %
67%
Patienters vurdering
33%
27%
Sygeplejerskers
formodning
Ja
Nej
Hovedparten af patienterne (73 %, n = 30) mente ikke, at medpatienter øgede deres risiko for
blufærdighedskrænkelse, mens 27 % af patienterne (n = 8) mente, at det gjorde.
Størstedelen af sygeplejerskerne (67 %, n = 18) formodede dog, at det øgede risikoen for blufærdighedskrænkelse, mens 33 % (n = 9) antog, at det ikke gjorde.
Dette viser overordnet set, at sygeplejerskerne antog, at dét at have medpatienter på opvågningsstuen havde større betydning for patienternes privathed, end hvad patienterne mente.
4.4 Fordeling af køn på en opvågningsstue
Patienterne blev spurgt til, om det påvirkede deres privathed i højere grad at dele stue med
patienter af modsat køn. Patienternes svar og sygeplejerskernes formodning er vist i diagram
14.
22
Diagram 14
Om medpatienter af modsat køn påvirker
patienternes privathed
77%
Respondenter i %
59%
41%
Patienters
vurdering
23%
Sygeplejerskers
formodning
Det påvirker min privathed Det har ingen betydning /
i højere grad / Jeg tror, at Det tror jeg ikke har nogen
det påvirker deres
betydning
privathed i højere grad
Størstedelen af patienterne (77 %, n = 23) svarede, at det ikke havde nogen betydning, og 23
% (n = 7) svarede, at det påvirkede deres privathed i højere grad.
Også størstedelen af sygeplejerskerne (59 %, n = 16) formodede, at det ingen betydning havde for patienterne, og 41 % (n = 11) formodede, at det påvirkede dem i højere grad.
Der blev desuden spurgt ind til, om patienterne foretrak kun at dele stue med patienter af
samme køn, og hvad sygeplejerskerne antog ift. dette (diagram 15).
Diagram 15
Om patienterne ville foretrække kun at dele stue med
patienter af samme køn
Respondenter i %
70%
48%
52%
30%
Patienters
vurdering
Sygeplejerskers
formodning
Ja, det ville jeg foretrække Nej, det er underordnet /
/ Ja
Nej
70 % af patienterne (n = 21) svarede nej, det er underordnet mod 30 % (n = 9), der svarede ja,
det ville jeg foretrække.
23
Sygeplejerskernes svar var derimod ligeligt fordelt, idet 52 % (n = 14) formodede, at det var
underordnet, og 48 % (n = 13) formodede, at patienterne foretrak at dele stue med patienter
af samme køn.
4.5 Privathed ift. de fysiske rammer på en opvågningsstue
Patienterne blev spurgt i hvilken grad, de oplevede muligheden for at bevare privatheden på
opvågningsstuen, og en sammenligning af patienternes svar og sygeplejerskernes formodning
er vist i diagram 17.
Diagram 17
I hvilken grad det er muligt for patienterne at bevare
privatheden på opvågningsstuen
Respondenter i %
66%
63%
30%
27%
10%
Patienters vurdering
Sygeplejers
formodning
4%
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Hovedparten af patienterne (63 %, n = 19) vurdererede, at det i nogen grad var muligt at bevare privatheden på opvågningsstuen, mens 27 % af patienterne (n = 8) svarede i høj grad. 10
% af patienterne (n = 3) mente, at det kun i ringe grad var muligt.
66 % af sygeplejerskerne (n = 18) antog, at det i nogen grad var muligt for patienterne at bevare privatheden på opvågningsstuen, og 30 % (n = 8) antog, at det kun i ringe grad var muligt. 4 % af sygeplejerskerne (n = 1) svarede i høj grad.
Langt størstedelen af patienterne fandt det dermed i nogen grad eller i høj grad muligt at bevare privatheden. En del sygeplejersker formodede dog, at patienterne ville svare, at det kun i
ringe grad var muligt at bevare privatheden, hvilket en lille del af patienter dog også mente.
Patienterne blev desuden bedt om at vurdere i hvilken grad, forhænget ved deres seng gav
privathed på opvågningsstuen, og en sammenligning af patienternes svar og sygeplejerskernes er vist i diagram 18.
24
Diagram 18
I hvilken grad forhænget giver patienterne
privathed
Respondenter i %
57%59%
40%
16%
15%
Patienters
vurdering
Sygeplejerskers
formodning
3%
I høj grad
I nogen grad I ringe grad
Hovedparten af patienterne (57 %, n = 17) vurderede, at forhænget i nogen grad gav privathed, mens 40 % (n = 12) svarede i høj grad. Kun 3 % af patienterne (n = 1) svarede i ringe
grad.
Også hovedparten af sygeplejerskerne (59 %, n = 16) antog, at forhænget i nogen grad gav
privathed, mens 16 % (n = 7) svarede i ringe grad. 15 % antog, at forhænget i høj grad gav
patienterne privathed.
Hovedparten af sygeplejerskerne antog dermed, som patienterne, at forhænget i nogen grad
gav patienterne privathed. Flere sygeplejersker end patienter antog dog, at forhænget i ringe
grad gav patienterne privathed.
Patienterne blev desuden spurgt, om de havde tilkendegivet et større behov for privathed
overfor sygeplejersken, end opvågningsstuen kunne tilbyde (diagram 19).
Diagram 19
Om patienterne har udtryk øget behov for privathed
Nej, det følte
jeg ville være
upassende
10%
Ja, det har
jeg haft
behov for
0%
Nej, det har
jeg ikke haft
behov for
90%
25
Langt størstedelen af patienterne (90 %, n = 27) svarede nej, det har jeg ikke haft behov for,
og 10 % (n = 3) svarede nej, det følte jeg ville være upassende. Der var ingen patienter, der
havde tilkendegivet et større behov for privathed overfor en sygeplejerske.
4.6 Behov for eget private rum
Patienterne blev spurgt til, om de ville foretrække en ene- eller flersengsstue under opvågning, hvis de frit kunne vælge (diagram 20).
Diagram 20
Om patienterne foretrækker ene- eller flersengsstue
under opvågning
Respondenter i %
47%
30%
23%
Enestue
Flersengsstue Det er underordnet
Flest patienter (47 %, n = 14) mente, at det var underordnet, mens 30 % (n = 9) foretrak enestue. De resterende 23 % (n = 7) foretrak en flersengsstue.
Idet vi ønskede sygeplejerskernes tilsvarende formodning om, hvorvidt patienterne ville foretrække ene- eller flersengsstue, fandt vi det nødvendigt at opdele svarene i de tre forskellige
patientkategorier. Dermed måtte patienternes svar ligeledes opdeles for at muliggøre sammenligning. Patienternes svarfordeling er angivet i diagram 21.
Diagram 21
Hvilken type stue, patienter foretrækker under
opvågning
Respondenter i %
60%
50%
40%
30%
30%
30%
30%
20%
Flersengsstue
10%
Ort.kir.
patienter
Enestue
Organkir.
patienter
Det er underordnet
Gynækologiske
patienter
26
Her ses, at halvdelen af de ortopædkir. patienter (50 %, n = 5) og størstedelen af de gynækologiske patienter (60 %, n = 6) mente, at det var underordnet, hvilket kun 30 % af de organkir.
patienter mente (n = 3).
Af de organkir. patienter fortrak flest patienter (40 %, n = 4) en flersengsstue, hvilket 20 % af
de ortopædkir. patienter (n = 2) og kun 10 % af de gynækologiske patienter (n = 1) foretrak.
Lige mange patienter i hver patientkategori (30 %, n = 3) foretrak enestue.
Sygeplejerskerne blev først spurgt til deres formodning om, hvorvidt patienternes henvendelsesårsag (ortopædkir./organkir./gynækologi) havde betydning for, om patienterne ville foretrække ene- eller flersengsstue. Her svarede 75 % (n = 20) ja, og disse blev dernæst bedt angive, hvordan de antog, at det forholdt sig i de forskellige patientkategorier (diagram 22).
Diagram 22
Sygeplejerskers formodning om hvilken type stue, de
forskellige patientkategorier foretrækker
Respondenter i %
100%
100%
55%
Enestue
45%
Flersengsstue
0%
Ort.kir. Patienter
0%
Organkir.
patienter
Gynækologiske
patienter
Alle de sygeplejersker (100 %, n = 20), der svarede, at henvendelsesårsagen havde betydning,
antog, at de ortopædkir. patienter foretrak en flersengsstue. 55 % (n = 11) formodede, at de
organkir. patienter foretrak en flersengsstue, mens ingen af sygeplejerskerne formodede, at
de gynækologiske patienter foretrak en flersengsstue.
Alle sygeplejerskerne (100 %, n = 20) formodede desuden, at de gynækologiske patienter foretrak enestue. 45 % (n = 9) antog, at de organkir. patienter foretrak enestue, mens ingen af
sygeplejerskerne antog, at de ortopædkir. patienter foretrak enestue.
En direkte sammenligning af patienters og sygeplejerskers svar har vist sig ikke at være mulig,
hvilket begrundes i diskussionen af resultater, afsnit 5.1.
27
4.7 Afsluttende spørgsmål
Afslutningsvis blev patienterne bedt om at prioritere udvalgte temaer vedr. privathed ved at
sætte 1, 2, 3 og 4, hvor 1 var det vigtigste. Patienterne skulle rangere de 4 temaer ift. hvor
vigtigt, de hver især mente, det var for dem. De 4 temaer var
1. At der tages hensyn til privathed ift. information
2. At der tages hensyn til privathed ift. kropslighed, herunder blufærdighed
3. At der tages hensyn til fordeling af køn på opvågningsstuen
4. At der tages hensyn til behovet for eget private rum
Sygeplejerskerne blev ligeledes spurgt til, hvordan de formodede, at patienterne ville prioritere, og diagram 24 viser en oversigt over patienternes og sygeplejerskernes svar ift. hvad der
blev angivet som 1. prioritet.
Diagram 24
Prioritering af teamer ift. privathed
1. prioritet
56%
52%
Respondenter i %
44%
37%
Patienters
vurdering
Sygeplejerskers
formodning
7%
0%
Privathed ift.
information
0%
4%
Privathed ift.
Hensyn til Behov for eget
kropslighed fordeling af køn private rum
Af det antal patienter, der besvarede dette spørgsmål teknisk korrekt (n = 27), angav godt
halvdelen (56 %, n = 15) af patienterne privathed ift. kropslighed som 1. prioritet, mens 37 %
(n = 10) valgte privathed ift. information. 7 % af patienterne (n = 2) prioriterede hensyn til fordeling af køn som 1. prioritet.
Af de sygeplejersker, der besvarede spørgsmålet korrekt (n = 25), antog 52 % (n = 13), at patienterne ville angive privathed ift. kropslighed som 1. prioritet, og 44 % (n = 11) formodede, at
det var privathed ift. information.
Samlet set svarede over halvdelen af både patienter og sygeplejersker privathed ift. kropslighed som 1. prioritet, mens lidt under halvdelen af sygeplejerskerne antog, at det var privathed
28
ift. information. Der ses derfor en tydelig tendens ift., hvad patienterne finder som det væsentligste, nemlig privathed ift. kropslighed samt privathed ift. information.
Diagram 25 viser fordelingen af de svar, der blev angivet som 2. prioritet.
Diagram 25
Prioritering af temaer ift. privathed
2. prioritet
Respondenter i %
59%
44%
44%
Patienters
vurdering
33%
0%
Privathed ift.
information
4%
8% 8%
Sygeplejerskers
formodning
Privathed ift.
Hensyn til
Behov for eget
kropslighed fordeling af køn private rum
59 % af patienterne (n = 16) angav privathed ift. information som 2. prioritet, hvor 33 % af
patienterne (n = 9) angav privathed ift. kropslighed. 8 % af patienterne (n=2) angav desuden
behov for eget private rum som 2. prioritet.
Af sygeplejerskerne formodede et ens antal (n = 11), at privathed ift. information (44 %) og
privathed ift. kropslighed (44 %) var patienternes 2. prioritet. 8 % (n = 2) antog, at behov for
eget private rum var patienternes 2. prioritet, og 4 % antog, at det var hensyn til fordeling af
køn.
Privathed ift. information og privathed ift. kropslighed var overordnet set igen de temaer som
hovedparten af svarene fordelte sig på. 93 % (n = 50) af patienternes svar og 92 % (n = 46) af
sygeplejerskernes svar fordelte sig på disse temaer som 1. og 2. prioritet.
De to resterende temaer, hensyn til fordeling af køn og behov for eget private rum, var dermed i de fleste tilfælde 3. og 4. prioritet i besvarelserne fra både patienter og sygeplejersker.
5.0 Diskussion
Undersøgelsens resultater diskuteres i det følgende ud fra den teoretiske referenceramme og
med inddragelse af tidligere omtalte forskningsstudier.
29
Efterfølgende diskuteres undersøgelsen metode vha. en bortfaldsanalyse samt en vurdering
af de tre kvalitetskrav inden for videnskabelig viden, nemlig intern validitet, ekstern validitet
samt reliabilitet (Dahlager, 2012, s. 178).
5.1 Diskussion af resultater
Hovedparten af patienterne på opvågningsstuen, fandt privathed ikke særlig vigtigt, mens lidt
færre fandt det vigtigt. Godt halvdelen havde samme behov for privathed på opvågningsstuen
som i hverdagen, mens lige under halvdelen enten havde et mindre eller større behov, hvoraf
hovedparten havde et mindre behov. Dette kan hænge sammen med, at patienterne gør sig
forventninger om, hvordan rammerne på et sygehus kan udfordre deres mulighed for at bevare privatheden, inden de møder på sygehuset. Operationen er planlagt, og det er kendt for
mange, at en opvågningsstue ofte er en flersengsstue, hvilket patienterne derfor kan forberede sig på.
Hovedparten af sygeplejerskerne antog, at der var det samme behov for privathed på opvågningsstuen som i hverdagen, og der var samtidigt en stor del af de resterende sygeplejersker,
som antog, at behovet for privathed var øget på opvågningsstuen.
I Anne-Katrine Mathiassens kandidatspeciale fremgår, at sygeplejersker kan have en tendens
til at vurdere patienters behov for privathed som større, end hvad patienterne selv vurderer(Mathiassen, 2009, s. 11). Dette understøtter dermed resultaterne i denne undersøgelse.
Selvom patienternes forventninger til rammerne på sygehuset holder stik, er det dog ikke en
selvfølge, at de har det godt med at dele stue med andre patienter på opvågningsstuen.
I Birgit B. Jørgensens kandidatspeciale fremgår, at patienter kan opleve det som en påtrængende ubehagelighed at have medpatienter (Jørgensen, 2001, s. 26). Dog viste resultaterne i
undersøgelsen, at hovedparten af patienterne havde det godt med at dele stue med andre.
Sygeplejerskernes svar stemte overens med patienternes, hvilket er bemærkelsesværdigt set
ift. fund i tidligere nævnte studier vedr. at medpatienter kan udfordringer patienters privathed (Glind & Roodes, 2007) (Whitehead & Wheeler, 2008b) (Persson & Määttä, 2012).
Privathed ift. information var det tema, som flest patienter prioriterede som 2. prioritet ift.,
hvad der for dem var det vigtigste. Bauers ph.d. afhandling understøtter dette, idet hun finder, at ét af de mest privathedsinvaderende forhold hos patienter vedrører information.
30
På opvågningsstuen kan de åbne rammer dog skabe en udfordring ift. at bevare tillid og fortrolighed mellem sygeplejerske og patient, idet det er muligt at overhøre samtaler mellem
andre patienter og personale (ibid).
Næsten alle sygeplejersker i denne undersøgelse mente også, at det i nogen grad eller i høj
grad var muligt for patienterne at overhøre andres samtaler på opvågningsstuen. Resultaterne viste desuden, at en fjerdedel af patienterne havde overhørt en uvedkommende samtale.
Mange patienter havde overhørt samtaler om andre patienters helbred, og en del havde desuden set patienten.
Halvdelen af de patienter, der havde overhørt en samtale, fandt det ubehageligt enten på
patientens eller egne vegne. Dag Album mener i relation til dette, at det er en udfordring for
patienterne på flersengsstuer at undgå at se og høre hinanden (Album, 1996, s. 31-33). Derfor
vil patienter, af respekt for medpatienterne, forsøge at benytte sig af strategier, som får dem
til at fremstå uopmærksomme og som om, de ikke lytter til hinandens samtaler (Persson &
Määttä, 2012, s. 665-666). Dette kan netop være et udtryk for, at de føler disse samtaler ubehagelige på patientens eller på egne vegne.
En mindre del af patienterne havde selv haft en samtale, der kunne overhøres af uvedkommende, og størstedelen mente, at det påvirkede deres privathed, mens én patient endda angav, at han/hun havde tilbageholdt information pga. dette. Det tyder på, at patienten ikke har
følt, at der var rum for, at han/hun kunne dele sine oplysninger med personalet, uden at andre overhørte samtalen.
Tidligere nævnte studier, der omtaler behovet for privathed og frembringer problematikker
omkring flersengsstuer, kan også begrunde, hvorfor hovedparten af sygeplejerskerne antog,
at patienterne foretrak at have lægesamtalen i et lukket samtalerum efter operationen. Størstedelen af patienterne havde dog haft samtalen på opvågningsstuen, og endnu flere patienter ønskede endda at samtalen blev holdt på opvågningsstuen. Dette er interessant, idet Bauer finder, at det kan opleves som privathedsinvaderende for patienten, at have en samtale
under andres medhør (Bauer, 1994, s. 107).
Det er også bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af patienterne foretrak at holde samtalen et
andet sted, end hvor den egentlig blev afholdt.
Privathed ift. kropslighed var det tema, som flest patienter tilkendegav som det vigtigste.
Bauers ph.d. afhandling understøtter dette, idet hun finder samme prioritering ift., hvad der
er det mest privathedsinvaderende forhold hos patienter, nemlig forhold vedr. kropslighed.
31
Ifølge Jocalyn Lawler fordrer dét at opleve kropslig forlegenhed, dvs. blufærdighedskrænkelse,
andres tilstedeværelse (Lawler, 1996, s. 154). Ifølge Album er det på en flersengsstue er svært
for patienterne at undgå at se hinanden, hvilket giver patienterne en følelse af at være afklædte – både i direkte og overført betydning (Album, 1996, s. 31-33).
Jf. ovenstående vil det derfor være en udfordring at undgå blufærdighedskrænkelse på opvågningsstuen, og resultaterne viste også, at én patient havde oplevet blufærdighedskrænkelse. Denne patient mente desuden, at en enestue kunne have hindret, at han/hun oplevede
krænkelse.
Hovedparten af patienterne mente dog alligevel ikke, at deres risiko for blufærdighedskrænkelse var øget på opvågningsstuen, mens hovedparten af sygeplejerskerne formodede det
modsatte.
Størstedelen af patienterne i denne undersøgelse angav, at dét at have medpatienter af modsat køn ikke havde betydning for deres privathed. Det samme formodede hovedparten sygeplejerskerne.
I Whitehead & Wheelers undersøgelse tilkendegav 27,5 % af undersøgelsens 40 respondenter, at de var meget utilfredse eller utilfredse med at dele stue med patienter af modsat køn
(Whitehead & Wheeler, 2008b, s. 460). Dette understøtter resultaterne i denne undersøgelse,
idet næsten en tredjedel af patienterne mente, at det havde betydning for deres privathed,
og en tredjedel foretrak da også kun at dele stue med patienter af samme køn.
Ifølge Glind & Roodes før nævnte undersøgelse har enestuer vist sig at have en positiv effekt
på patienters oplevelse af privathed, og desuden har patienter tilkendegivet, at afskærmning
med faste vægge gav mere privathed frem for forhæng (Glind & Roode, 2007, s. 157-158).
Dog fandt patienterne det i denne undersøgelse i nogen grad eller i høj grad muligt at bevare
privatheden, selvom der benyttedes forhæng. Desuden mente næsten alle patienter, at forhænget også bidragede til at opleve privathed på opvågningsstuen.
For en lille del af patienterne viste det sig dog, at de havde haft et øget behov for privathed,
uden af tilkendegive det. I Birgit B. Jørgensens kandidatspeciale fremgår, at evnen til at udtrykke behovet for privathed har betydning ift. at opretholde privatheden, og dermed vil disse
patienters privathed være i risiko for at blive krænket (Jørgensen, 2001, s. 25).
Hovedparten af sygeplejerskerne antog, som patienterne, at det i nogen grad var muligt for
patienterne at bevare privatheden, mens en del sygeplejersker til gengæld antog, at det var
32
svært for patienterne. En del flere sygeplejersker end patienter antog desuden, at forhænget
kun i ringe grad gav patienterne privathed.
Resultaterne viste desuden, at næsten halvdelen af patienterne fandt det underordnet, om de
lå på en ene- eller flersengsstue, hvilket dermed ikke stemmer overens med Glind og Roodes’
undersøgelse (Glind & Roode, 2007, s. 157-158). Ca. en tredjedel foretrak dog enestue mod
omtrent en fjerdedel, der foretrak en flersengsstue.
Størstedelen af sygeplejerskerne antog, at de forskellige patientkategorier havde betydning
for, hvorvidt patienterne foretrak ene- eller flersengsstue, hvilket viste sig at holde stik ift.
patienternes angivelser. Hos de ortopædkir. og gynækologiske patienter mente hovedparten,
at det var underordnet, mens der ved de organkir. patienter var flest, der foretrak en flersengsstue. For flest patienter var det tilmed underordnet, om de lå på en ene- eller flersengsstue under opvågning. I opdelingen af patientkategorier viste det sig, at hovedparten af de
patienter, der mente det var underordnet, var de gynækologiske patienter. Dette er interessant, idet disse patienter formodes at være i en situation, hvor blufærdighed og privathed
spiller en større rolle. Resultaterne kan bære præg af, at patienter, der har fået foretaget
abortus provocatus ikke er inddraget i undersøgelsen, hvilket begrundes nærmere i diskussionen af metode, afsnit 5.2. De gynækologiske patienter var dog også den gruppe, hvor færrest
foretrak en flersengsstue. Alle sygeplejersker antog, at de gynækologiske patienter ville foretrække enestue.
Lige mange patienter i hver kategori foretrak enestue. Tendensen her viser dermed, at ortopædkir. patienter kan have et lige så stort behov for privathed, som fx gynækologiske patienter.
5.2 Diskussion af design
5.2.1 Bortfaldsanalyse
I samarbejde med kliniklederen på den pågældende afdeling blev målet om en svarprocent på
> 85 % vurderet til at være realistisk. Svarprocenten endte dog på 77 %, men vurderes stadig
som værende udmærket (Thisted, 2012, s. 139-140).
Vha. en bortfaldsanalyse er det muligt at vurdere, om bortfaldet har betydning for resultatet,
idet dette kan skævvride resultatet (ibid).
33
Denne undersøgelse havde hos patientrespondenterne et bortfald på 23 % (n = 9). Bortfaldet
var større end forventet, og sygeplejerskerne tilkendegav, at de oplevede, at det i mange tilfælde havde en negativ virkning, at patienterne skulle underskrive samtykkeerklæringen.
For at vurdere, om bortfaldsprocenten kan resultere i en selektionsbias med påvirkning af
undersøgelsens resultater, er det en forudsætning at kende ligheder og forskelle på nonrespondenterne1 og respondenterne (Madsen, 2012, s. 275). Ofte vil der være forskelle, idet
det oftest er de mest syge eller de mest raske, der ikke deltager, og dermed kan sygdom have
betydning for ønsket om at deltage (ibid). Idet patienterne i denne undersøgelse blev udvalgt
tilfældigt indenfor inklusionskriterierne, er det ikke muligt at afklare forskelle, og derfor er der
en mulig selektionsbias her. Undersøgelsens resultater er dog retvisende for de deltagende
patienter.
Af de patienter, der fik udleveret spørgeskemaet, var der desuden intet bortfald, hvilket viser,
at patienterne har fået en tilstrækkelig introduktion til undersøgelsen, som har sikret, at de
var klar over deltagelsens omfang samt hvad der blev forventet af dem.
Hos sygeplejerskerespondenterne var svarprocenten 100 %, og der var dermed intet bortfald.
Dette stemmer overens med vores forventninger, og tydeliggør desuden afdelingens interesse
for undersøgelsen.
5.2.2 Intern validitet
Når validiteten i en undersøgelse vurderes, er det først og fremmest væsentligt at tage højde
for, om forskeren har målt det tilsigtede, hvilket i dette tilfælde vurderes ud fra problemformuleringen (Launsø, 2011, s. 14). Validiteten er forsøgt styrket gennem en operationalisering i
form af en emneopdeling med inspiration fra Whitehead & Wheelers artikel (Whitehead &
Wheeler, 2008b). Temaerne blev udgangspunkt for udarbejdelse af spørgsmålene, hvilket gav
sammenhæng mellem dét, som blev undersøgt, og dét, der var tilsigtet at undersøge.
5.2.2.1 Bias
Ifm. dataanalysen blev der fundet flere tilfælde, hvor spørgeskemaerne enten hver for sig
eller ved sammenligning viste sig at give udfordringer.
I spørgsmål 7 blev patienterne bedt om at tilkendegive, om de havde haft en samtale på opvågningsstuen, som de ikke mente, vedkom andre, hvilket 4 patienter havde. Dertil blev der
via et supplerende spørgsmål spurgt til, om de havde haft indflydelse på, hvor samtalen skulle
1
De personer, der takkede nej og dermed ikke deltog i undersøgelsen.
34
foregå. Da det var et underspørgsmål, var det dog kun de 4 patienter, der besvarede spørgsmålet. Her havde det været mere relevant at alle, dvs. 30 patienter i stedet for 4 patienter,
havde svaret på spørgsmålet, hvilket ville øge generalisérbarheden.
Det samme gør sig gældende i spørgsmål 9 hos patienterne, hvor det supplerende spørgsmål
kunne have været placeret som et selvstændigt spørgsmål.
I spørgsmål 7 hos patienterne viste det sig, at 20 % havde haft lægesamtalen et andet sted,
end hvad de specifikke svarmuligheder repræsenterede. Dette viser, at svarmulighederne var
utilstrækkelige, og det kunne her overvejes, om hvilestuen burde have været en svarmulighed, både i spørgeskemaet til patienterne og tilsvarende hos sygeplejerskerne, idet nogle af
patienterne tilføjede hvilestuen til deres svar i andet.
Ved spørgsmålet om, hvorvidt patienter foretrækker ene- eller flersengsstue i opvågningen, er
der lokaliseret en bias ift. at sammenligne sygeplejerskernes svar med patienternes. Det viste
sig, at der ikke var mulighed for en reel sammenligning, idet patienternes og sygeplejerskernes svarmuligheder var forskellige. En del patienter svarede det er underordnet, mens sygeplejerskerne ikke havde denne svarmulighed, og dermed er spørgeskemaet udformet fejlagtigt, og svarprocenterne er dermed ikke direkte sammenlignelige. Trods dette var det dog
muligt at udlede tendenser ift. patienters og sygeplejerskers særskilte svar. Når det i AnneKatrine Mathiassens kandidatspeciale fremgår, at sygeplejersker kan have en tendens til at
overvurdere patienters behov for privathed, er der derfor tale om en betydelig fejl, idet sygeplejerskerne her ikke havde muligheden for at komme tæt på patienternes svar (Mathiassen,
2009, s. 11).
Ved spørgsmål 19, hvor patienterne blev bedt om at prioritere hvilke temaer, der for dem var
vigtigst, blev der hurtigt returneret tre besvarelser med tekniske fejl, hvorfor de var ubrugelige. Dette viser, at spørgsmålsformuleringen var upræcis eller uforståelig, hvilket vi reagerede
på ved at give de resterende patienter en specifik introduktion til netop dét spørgsmål, med
god virkning. Sygeplejerskerne blev ligeledes introduceret specifikt til prioriteringsspørgsmålet, også med god virkning.
Det kan desuden overvejes, om der ved alle spørgsmål, hvor det var muligt, burde være benyttet samme type svarkategorier for at lette dataanalysen samt lette forståelsen af resultaterne som helhed.
35
En høj validitet fordrer, at der er så få bias i en undersøgelse som muligt (Madsen, 2012, s.
273). Den interne validitet angiver i hvilken grad, undersøgelsens resultater er gyldige for den
studiepopulation, der indgår i undersøgelsen (ibid). Jf. afsnittet om bortfald, vurderes det, at
undersøgelsen er retvisende for de patienter, der deltog, idet patienterne er tilfældigt udvalgte indenfor inklusionskriterierne. Dog er det væsentligt at pointere, at denne undersøgelse
ikke har inddraget kvinder, der har fået foretaget abortus provocatus pga. proceduremæssige
forskelle, som medvirkede til, at det ikke var oplagt at inddrage disse i undersøgelsen, jf. afsnit
3.5 om valg af studiepopulation.
Sygeplejerespondenternes resultater må nødvendigvis være gyldige, idet alle sygeplejersker
deltog, og kan dermed repræsentere sygeplejersker, der arbejder på en dagkirurgisk opvågningsstue.
Undersøgelsens interne validitet vurderes dermed som relativt høj, da dét som er målt, også
var det tilsigtede at måle ift. problemformuleringen, og resultaterne er retvisende for de patienter, der deltog i undersøgelsen.
5.2.3 Ekstern validitet
En undersøgelses eksterne validitet henviser til i hvilket omfang, undersøgelsens resultater er
generaliserbare til andre populationer (Madsen, 2012, s. 273). Dette forudsætter, at den interne validitet er i orden samt at studiepopulationen er repræsentativ (Bjerg, 2012, s. 49).
Sidstnævnte afhænger af, at respondenterne udvælges på en måde, der sikrer, at de er dækkende for den population, som de er en del af, dvs. her ortopædkir., gynækologiske og organkir. patienter, hvilke repræsenterer afdelingens patientgrupper (ibid).
Undersøgelsens respondenter er udvalgt tilfældigt indenfor inklusionskriterierne. En tilfældig
udvælgelse kan bidrage til, at enkeltstående afvigelser fra et alment mønster elimineres, når
akkumulationen ved generalisering sker (ibid).
Vi har ikke haft indflydelse på patientrespondenternes alder og køn, men for at vurdere, om
repræsentativiteten er tilfredsstillende i den udvalgte studiepopulation, blev patienterne bedt
notere alder samt køn på spørgeskemaet. Det viste sig, at der var et bredt aldersinterval (1870 år) samt at der var 77 % kvinder, og 23 % mænd. Denne forskel i kønsfordelingen var dog
forventelig, idet alle 10 gynækologiske patienter nødvendigvis var kvinder, dvs. de resterende
20 patienter var fordelt på 13 kvinder og 7 mænd, hvilket vurderes at være en repræsentativ
fordeling. For at sikre repræsentativitet, blev der desuden inddraget et lige antal patienter fra
hver patientkategori.
36
Sygeplejerskerespondenterne anses, som tidligere nævnt, for værende repræsentative for
sygeplejersker, der arbejder med opvågning på dagkirurgiske afsnit, hvilket øger muligheden
for at generalisere.
De ideelle rammer for generalisering er, hvis både validiteten og præcisionen er høj, hvilket
dog ikke gør sig gældende i denne undersøgelse, da der er udvalgt en forholdsvis lille studiepopulation. En lille studiepopulation bevirker, at usikkerheden på repræsentativiteten er højere, end hvis studiepopulationen var større, og dermed kan præcisionen vurderes som relativt lav (Madsen, 2012, s. 273-274). Dog er der som nævnt god sandsynlighed for, at studiepopulationen er repræsentativ – både hvad angår patienter og sygeplejersker, hvilket medvirker til, at den interne validitet er høj, og dermed styrkes den eksterne validitet.
Selvom en generalisering muliggøres, fordrer dette, at tilsvarende afdelinger har lignende
rammer på opvågningsstuen, hvilket dog også er tilfældet på mange dagkirurgiske afsnit.
5.2.4 Reliabilitet
En undersøgelses reliabilitet vedrører pålideligheden, herunder hvorvidt det er muligt for andre forskere at reproducere undersøgelsen og finde frem til samme resultater (Launsø, 2011,
s. 14). For at øge reproducérbarheden, er undersøgelsens design beskrevet detaljeret.
For at sikre pålidelighed, blev der udført et pilotprojekt, hvis formål var at klarlægge mulige
mistolkninger af spørgsmål, og desuden sikre, at spørgsmålene var forståelige og relevante.
Vha. pilotprojektet blev præcisionen i undersøgelsen styrket gennem revision af enkelte
spørgsmål, hvilket øgede forståelsen.
Ét af målene for dataindsamlingen var, at patienterne udfyldte spørgeskemaet mens de lå på
opvågningsstuen. Dette har i nogle tilfælde været umuligt pga. pladsmangel på opvågningsstuen, og derfor tillod vi, hvor det var nødvendigt, at patienterne blev overført til den såkaldte
hvilestue, inden vi henvendte os til dem med spørgeskemaet. Her er der tale om en bias, som
dog er forsøgt mindsket ved at understrege overfor patienterne, at undersøgelsen specifikt
vedrørte deres ophold på opvågningsstuen.
Sygeplejerskerne udfyldte deres spørgeskemaer efter, at dataindsamlingen hos patienterne
var overstået for at mindske risikoen for, at sygeplejerskerne – bevidst eller ubevidst – ændrede deres ageren overfor patienterne på opvågningsstuen. Dette øger reliabiliteten i undersøgelsen.
37
Efter vores første møde med afdelingsledelsen kom vi frem til, at dataindsamlingen til patienterne ville tage ca. 2-3 dage at gennemføre, men efter revisioner af inklusionskriterierne, endte dataindsamlingen med at vare 2½ uge. Som følge af dette valgte vi, at dataindsamlingen
hos sygeplejerskerne måtte foregå uden vores tilstedeværelse, af hensyn til undersøgelsens
tidsmæssigt begrænsede omfang. Herfor har det ikke været muligt at kontrollere, hvilke
rammer, sygeplejerskerne befandt sig i eller om sygeplejerskerne talte med hinanden omkring
svarene. Forhold som dette kan have påvirket sygeplejerskernes svar, hvilket bevirker, at resultaternes usikkerhed øges.
6.0 Konklusion og perspektivering
Denne undersøgelse ønskede at klarlægge, hvordan behovet for privathed spiller ind hos dagkirurgiske patienter på opvågningsstuen, herunder
-
hvor vigtigt privathed er for patienter på en opvågningsstue
-
i hvilken grad patienter vurderer muligheden for at bevare privatheden på en opvågningsstue
Desuden hvorledes dette stemmer overens med sygeplejerskers formodning.
De væsentligste resultater viste, at hovedparten af patienterne vurderede privatheden på
opvågningsstuen som ikke særlig vigtig eller vigtig, og sygeplejerskerne formodede samlet
set, at det var vigtigere for patienterne, end hvad der var tilfældet.
Det tema, som hovedparten af patienterne prioriterede højest ift. privathed, var privathed ift.
kropslighed, og hovedparten af patienterne valgte privathed ift. information som 2. prioritet.
Her lignede sygeplejerskernes svar tilnærmelsesvis patienternes, hvilket tyder på, at sygeplejerskerne er klar over, at de fysiske rammer har betydning for, patienternes oplevelse af privathed på opvågningsstuen.
Hovedparten af patienterne fandt det i nogen grad eller i høj grad muligt at bevare privatheden på opvågningsstuen, mens en del sygeplejersker formodede, at patienterne ville svare i
ringe grad.
Tendenser udledt af undersøgelsens resultater viste overordnet set, at et overvejende antal
sygeplejersker i de fleste tilfælde antog, at privatheden var mere udsat hos patienterne, end
hvad der egentlig var tilfældet ifølge besvarelserne fra flertallet af patienterne.
38
Et overvejende antal patienter oplevede dermed ikke, at deres privathed blev særligt påvirket
på opvågningsstuen, hvilket er et interessant fund sammenholdt med artikelserien vedr. flersengsstuer bragt i Sygeplejersken, hvor væsentlige kliniske problemstillinger omkring manglende privathed er fremstillet (Kjeldsen, 2014).
Patienterne på den akutte modtageafdeling har med god grund ikke afstemt forventninger til
sygehusbesøget, og har derved i mindre grad forudsætninger for at håndtere situationen.
Modsat dette, har patienter på opvågningsstuen på forhånd kendskab og forventninger til
forløbet, hvilket er fordelagtigt ift. at håndtere forholdene på opvågningsstuen.
Til trods for, at vi besidder samme grundlæggende behov, er ethvert individ unikt, hvilket implicerer, at måden hvorpå behov udtrykkes er forskellig (Travelbee, 2008, s. 52). På et dagkirurgisk afsnit og på andre lignende afdelinger er ethvert møde mellem patient og sygeplejerske kendetegnet ved begrænset kontakt pga. patientens påvirkede bevidsthed. Dette faktum
samt at der er tale om korte behandlingsforløb kan gøre det vanskeligt for sygeplejersken at
kende patienten i en grad, som sikrer individuel pleje med respekt for den enkeltes behov
(ibid, s. 128).
Netop denne individualitet gør det vanskeligt at generalisere sygeplejevidenskabelige undersøgelser, hvilket naturligvis også er tilfældet i denne undersøgelse. Desuden er der som nævnt
i diskussionen af resultater lokaliseret bias i opgaven, som påvirker validiteten og generaliserbarheden. Hovedparten af undersøgelsens resultater vil dog kunne påvise brugbare tendenser, som i kliniske sygeplejefaglige sammenhænge kan være brugbar viden.
I udviklingsøjemed vil undersøgelsens resultater gennem et mundtligt oplæg samt skriftlig
udlevering, formidles videre til den pågældende afdeling, hvor undersøgelsen har fundet sted.
Oplægget vil foregå på en temadag, hvor afdelingens sygeplejersker er samlet og vil være
springbræt for efterfølgende debat. Dette vil fremadrettet kunne bidrage til bedre patientforløb med øget fokus på den enkelte patients oplevelse af privathed på opvågningsstuen. Efterfølgende vil dette stille krav til sundhedspersonalet i form af eventuel praktisk implementering af relevante tiltag på afdelingen. Eksempler på mulige optimerende tiltag er ud fra undersøgelsens resultater øget brug af forhæng og inddragelse af patienten ift. beslutninger om,
hvor samtaler skal foregå.
39
Undersøgelsens resultater er i praksis relevante og aktuelle for alle dagkirurgiske afdelinger,
da det elektive forløb giver patienterne de samme forudsætninger for at forberede sig på,
hvad der kan forventes under sygehusbesøget.
Netop problemet om, at patienter ikke inddrages i beslutninger kan der med fordel udarbejdes mere dybdegående studier om. Det er interessant, at langt størstedelen af sygeplejerskerne formoder, at patienterne ikke føler sig inddragede i beslutningen. Det er desuden interessant at kende til baggrunden for dette, og evt. skabe viden og rum for forbedringer på området.
Undersøgelsen ekskluderede gynækologiske kvinder, der havde fået foretaget abortus provocatus, da proceduren for information her på flere måder var anderledes. I en fremtidig undersøgelse kunne det dog være relevant at se nærmere på, hvordan kvinder, der netop har fået
foretaget abortus provocatus, oplever dét at dele stue med andre patienter på opvågningsstuen. Dette fordi det antages, at denne gruppe patienter kan være påvirkede og grådlabile
efter indgrebet, hvilket kan have betydning for kvindernes oplevelse af privathed.
Undersøgelsen viste samlet set, at hovedparten af de dagkirurgiske patienters privathed ikke
var særligt påvirket på opvågningsstuen ift. de udvalgte temaer, selvom de fleste sygeplejersker formodede, at den var.
Resultaterne i undersøgelsen tydeliggør vigtigheden af, at der inddrages patienters perspektiver i plejen – både ift. at sikre individuel pleje og inddragelse patienterne i beslutninger samt
ift. at udvikle sygepleje. Disse overvejelser vil vi tage med i vores fremtidige virke som sygeplejersker.
40
7.0 Litteraturliste
-
Album, D 1996, Nære fremmede – Pasientkulturen i sykehus, 1. udg., Tano, s. 13-42, 179224 = 76 sider.
-
Autorisationsloven 2011, kap. 5 § 17, Pligter m.v. Lokaliseret d. 15.10.2014 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178
1 side.
-
Bauer, I 1994, Patients’ privacy – An exploratory study of patients’ perception of their privacy in the German acute care hospital, Avebury: Ashgate Publishing Ltd., s. 1-169 = 169
sider.
-
Bech, Sanne Friis Glisby et al. 2006, ’Sundhedsvæsenets patientklagenævn – Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende sundhedspersoners tavshedspligt 1998-2006’. Lokaliseret d. 15.12.2014 på
https://www.sundhed.dk/content/cms/98/3298_sundhedspersoners-tavshedspligt-po.pdf
1 side.
-
Bjerg, O 2012, ’Metoder og erkendelsesteori’, i Vallgårda, S & Koch, L (red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., kap. 2, s. 42-60 = 19 sider.
-
Billhult, A & Gunnarsson, R 2014, ‘Spørgeskemaundersøgelser’, i Henricson, M (red), Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination, 1. udg., København: Munksgaard,
kap. 7, s. 139-150 = 12 sider.
-
Birkler, J 2007, Videnskabsteori – En grundbog, 1. udg., København: Munksgaard Danmark,
kap. 3, s. 50-65 = 16 sider.
-
Boolsen, MW 2008, Spørgeskemaundersøgelser, 1. udg., Hans Reitzels Forlag, s. 11-34, 3586 = 76 sider.
-
Bryant, D & Adams, J 2009, ’Experience of mixed-sex bays in a general hospital’, Nursing
Standard, vol. 24, nr. 13, s. 41-46 = 6 sider.
41
-
Creighton, H 1985, ’Right of privacy: Limit’, Nursing Management, vol. 16, nr. 3, s. 15-17 =
3 sider.
-
Dahlager, L & Fredslund, H 2012, ‘Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse’, i
Vallgårda, S & Koch, L (red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., Munksgaard Danmark, s. 157-181 = 25 sider.
-
Danske Regioner 2014a, ‘Sygehusbyggeri – Fremtidens sygehuse er tilrettelagt efter patientens behov’, Nyhedsbrevet for Danske Regioner, nr. 16, september 2014. Lokaliseret d.
6.11.2014 på
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/Nyhedsbrev/2014/Nyhedsbrev%
20nr%2016.ashx
S. 1 = 1 side.
-
Danske Regioner 2014b, ’Nye sygehuse tager udgangspunkt i patienten’, Regio, september
2014. Lokaliseret d. 14.10.2014 på
http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Aktuelt/2012/~/media/Artikelsamling/REGIO%20%20
%20Sygehusbyggeri.ashx
S. 12-13 = 2 sider.
-
Danske Regioner 2013, ’Fordeling ad operationsstuer, undersøgelsesrum og sengestuer’.
Lokaliseret d. 27.11.2014 på
http://www.godtsygehusbyggeri.dk/Inspiration/Artikelsamling/Indretning%20og%20dime
nsionering/Fordeling%20af%20operationsstuer%20undersoegelsesrum%20og%20sengestuer.asp
x
S. 1 = 1 side.
-
(DSKS) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og –definitioner. Lokaliseret d. 11.10.2014 på
http://www.dsks.dk/filer/publikationer/kvalitetsbegreber_rapport_januar2003.pdf
S. 1-25 = 25 sider.
42
-
Glind, IVD, Roode, SD & Goossensen, A 2007, ‘Do patients in hospitals benefit from single
rooms? A literature review’, Health Policy, vol. 84 , nr. 2-3, s. 153-161 = 9 sider.
-
Graubæk, A 2009, Nye fagbegreber, i Pedersen, S (red), Sygeplejebogen 1, 1. del – Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udg., Gads Forlag, s. 11-16 = 6 sider.
-
Hansen, NH, Marckmann, B & Nørregård-Nielsen, E 2008, Spørgeskemaer i virkeligheden,
1. udg., København: Forlaget Samfundslitteratur, s. 19-146, 161-172, 183-198 = 155 sider.
-
Hatfield, A & Tronson, M 2003, Opvågningssygepleje – i teori og praksis, 1. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 11-194 = 184 sider.
-
Herning, L 2014, ’Fremtidens sygehuse er tilrettelagt efter patienternes behov’, Regio, nr.
16. Lokaliseret d. 27.10.2014 på
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/Nyhedsbrev/2014/Nyhedsbrev%
20nr%2016.ashx
S. 1 = 1 side.
-
Jørgensen, BB 2001, ’Privathed mellem agtelse og krænkelse – en undersøgelse af patienters oplevelse af privathed under indlæggelse på hospital’, Specialeafhandling i sygepleje,
Aarhus Universitet, s. 6-71 = 66 sider.
-
Kjeldsen, SB 2014, ’Alle kan høre, hvad alle siger’, Sygeplejersken, nr. 10, s. 16-21 = 6 sider.
-
Kruuse, E 2007, Kvantitative forskningsmetoder – i psykologi og tilgrænsende fag, 6. udg.,
Dansk psykologisk Forlag, s. 271-304 = 33 sider.
-
Kulik, J, Shelby, D & Cooper, R et al 2000, ’The effects of fellow patients on the emotional
well-being and satisfaction with care of postoperative cosmetic surgery’, Journal of the
American Society of Plastic Surgeons, vol. 106, nr. 6, s. 1407-1416 = 10 sider.
-
Larsen, L, Larsen, BH & Birkelund, R 2013, ’An ambiguous relationship – a qualitative meta-synthesis of hospitalized somatic patients’ experience of interaction with fellow patients’, Scandinavian Journal of Nursing, vol. 27, nr. 3, s. 495-505 = 11 sider.
43
-
Larsen, AS & Vejleskov, H 2006, Videnskab og forskning – En lærebog til professionsuddannelser, 2. udg., Gads Forlag, s. 19-33, 34-48, 58-67, 82-89 = 48 sider.
-
Launsø, L, Olsen, L & Rieper, O 2011, Forskning om og med mennesker – Forskningstyper
og forskningsmetoder i samfundsforskning, 6. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 1243, 64-131, 161-192 = 132 sider.
-
Lawler, J 1996, Bak skjermbrettene – Sygepleje, somologi og kroppslige problemer, Oslo:
Ad Notam Gyldendal, s. 45-183 = 139 sider.
-
Lillesto, B 2011, ’Krænkende omsorg’, i Nielsen, BK (red), Sygeplejebogen 3 – teori og metode, 3. udg., Gads Forlag, s. 67-98 = 32 sider.
-
Madsen, LD 2009, ’Etikette i sygeplejen’, i Pedersen, S (red), Sygeplejebogen 1, 1. del –
sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udg., Gads Forlag, s. 95-112 = 18 sider.
-
Madsen, M & Strandberg-Larsen, K 2012, ’Den epidemiologiske forskningsmetode’, i Vallgårda, S & Koch, L (red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., s. 243-282
= 40 sider.
-
Martinsen, B & Norlyk A et al. 2012, Patientperspektivet – en kilde til viden, 1. udg., København: Munksgaard, s. 17-190 = 174 sider.
-
Mathiassen, AK 2009, ’Privathed på hospitalet’, Specialeafhandling i Sygepleje, Aarhus
Universitet, s. 1-106 = 106 sider.
-
Münster, K 2012, ’Spørgeskemaundersøgelser’, i Vallgårda, S & Koch, L (red), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., s. 283-302 = 20 sider.
-
Nielsen, JB u.å., Konstruktion af spørgeskema. Lokaliseret d. 23.10.2014 på
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne12/metode_t_spoergeskema.pdf
S. 544-547 = 4 sider.
44
-
Overgaard, Anne E 1997, ’Kari Martinsen: Sanselig sygepleje’, Sygeplejersken (7), s. 18-22
= 5 sider.
-
Persson, E & Määttä 2012, ’To provide care and be cared for in a multiple-bed hospital
room’, Scandinavian Journal of Caring Sciences, nr. 26, s. 663-670 = 8 sider.
-
Petersen, JH & Becker-Christensen, C 2009, Politikens Retskrivnings og Betydningsordbog,
6. udg., København: Politikens Forlagshus, s. 508 = 1 side.
-
Rienecker, L & Jørgensen, PS 2012, Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udg., Samfundslitteratur, s. 19-361 = 343 sider.
-
Ronsten, B 2009, ‘Ett patientvänligt sjukhus’, Växsjö University. Lokaliseret d. 21.11.2014
på http://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:223222/FULLTEXT01.pdf
S. 15-98 = 84 sider.
-
Scheel, ME 2009, Interaktionel sygeplejepraksis, 3. udg., København: Munksgaard Danmark, s. 24-27, 28-33 og 34-37 = 14 sider.
-
Simonsen, MK 2013, ’Den kvantitative metode i sygeplejen’, i Hundborg, S & Lynggaard, B
(red), Sygeplejens fundament, 2. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 186-199 = 24 sider.
-
Sommer, C 2007, ’Mænd og kvinder på samme stue’, Sygeplejersken, nr. 23, s. 26-28 = 3
sider.
-
Straffeloven 2014, kap. 16 § 152, Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. Lokaliseret d. 24.11.2014 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164192#Kap16
1 side.
45
-
Sundhedsloven 2010a, kap. 9
§ 40, Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
§ 44, Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål
Lokaliseret d. 15.10.2014 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K9
1 side.
-
Sundhedsloven 2010b, kap. 5 § 16, Patienters medinddragelse i beslutninger. Lokaliseret
d. 15.10.2014 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K5
1 side.
-
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Lokaliseret d. 14.10.2014 på
file:///C:/Users/Liselotte/Downloads/SERretsf2014%20(5).pdf
S. 1-12 = 12 sider.
-
Thisted, J 2012, Forskningsmetode i praksis – Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udg., København: Munksgaard, s. 12-30, 31-47, 79-102, 104-143, 216223, 224-228 = 113 sider.
-
Thornquist, E 2006, Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, 1. udg.,
Gads Forlag, s. 13-20 = 8 sider.
-
Toubøl, AG 2009, ’At være en del af et fællesskab – Oplevelsen af medpatienters betydning under indlæggelse i Joint Care-forløb’, Klinisk Sygepleje, nr. 4, s. 12-21 = 10 sider.
-
Travelbee J 2008, Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. 1. udg., København: Munksgaard Danmark, s. 107-120, 169-193 = 39 sider.
-
VIA University College u.å., Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler.
Lokaliseret d. 4.12.2014 på https://www.ucviden.dk/studentportal/files/9854881/Bilag_4_Kvantitativ_vurdering_Egerod.pdf
S. 1-5 = 5 sider.
46
-
UC Syd (University College Syddanmark) 2013, ’Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter’. Lokaliseret d. 11.11.2014 på
http://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/sygeplejerske/soenderborg/Juridiske_retnin
gslinjer.pdf
S. 1-5 = 5 sider.
-
Weile, L 2003, ’Sygeplejerskens ansvarsområde’, i Bydam, J & Delmar, C et al., Organisation og ledelse af sygeplejen, 1. udg., København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 19-39
= 21 sider.
-
Whitehead, J & Wheeler, H 2008a, ’Patients’ experience of privacy and dignity. Part 1: A
literature review’, British Journal of Nursing, vol. 17, nr. 6, s. 381-385 = 5 sider.
-
Whitehead, J & Wheeler, H 2008b, ’Patients’ experience of privacy and dignity. Part 2: an
empirical study’, British Journal of Nursing, vol. 17, nr. 7, s. 458-464 = 7 sider.
I alt: 2.337 sider.
47
8.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1:
Søgeprotokol
s. 59
Bilag 2:
Informationsmateriale til patienter
s. 53
Bilag 3:
Skriftlig samtykkeerklæring
s. 54
Bilag 4:
Spørgeskema til patienter
s. 55
Bilag 5:
Spørgeskema til sygeplejersker
s. 61
Bilag 6:
Ansøgning til klinisk uddannelsessted
s. 67
48
Bilag 1 – Søgeprotokol
University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen
LITTERATURSØGNING - SØGEPROTOKOL
Modul 14
Studienr. Navn
Hold
Dato
SYA11953 Jannie Holm
S11B
5.1.2015
SYA11968 Liselotte Jørgensen
S11B
5.1.2015
SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING
Det undersøges, hvordan dagkirurgiske patienter  18 år forholder sig til udvalgte temaer
vedr. privathed på en opvågningsstue med plads til > 2 patienter, herunder
- hvor vigtigt privathed er for patienter på en opvågningsstue
- i hvilken grad patienter vurderer muligheden for at bevare privatheden på en opvågningsstue
Desuden søges svar på, hvorvidt patienters svar på ovenstående stemmer overens med,
hvad sygeplejersker formoder.
SØGEORD
Søgeord
Synonym(er)
Oversættelse
Privathed
Privat, privatliv
Privacy
Patientstue
Hospitalsstue
Patient room, patientrum
(svensk)
Opvågningsstue
Opvågning, opvågningsfase,
Recovery room
postoperativ fase
49
Flersengsstue
Multiple-bed hospital room,
shared room
Medpatient(er)
Fellow patient(s)
Blufærdighed
Forlegenhed
Modesty, blygsamthet (svensk)
INFORMATIONSKILDER
Database/kilde
Begrundelse
CINAHL
International sundhedsfaglig database, der indeholder sygeplejefaglige artikler
PubMed
International database med artikler vedr. bl.a. sundhed, sygdom og
sygepleje
Cohrane
International kvalitetsvurderet og evidensbaseret database over behandling og forebyggelse i sundhedsvæsenet
SweMed+
Nordisk database med artikler vedr. bl.a. sundhed, sygdom og sygepleje
Sygeplejersken.dk
Sygeplejefagligt tidsskrift og database
Google Scholar
Generelt favnende database, hvor der kan finde videnskabelig litteratur og information (kræver specifik søgning)
UC Syddanmark biblioDatabase med sundhedsfaglig litteratur
tekets database
SØGEHISTORIE
Database/kilde
Søgning
CINAHL
8.10.2014
Shared room AND patient = 18 hits
Fellow patient AND modesty = 1 hit
Fellow patient AND decency = 0 hits
PubMed
8.10.2014
“Patient’s Rooms”[Mesh] AND fellow patient = 6 hits
fellow patient AND modesty = 5 hits
50
Cochrane
8.10.2014
Fellow patient = 4 hits
Shared room = 29 hits
Shared room AND patient = 17 hits
SveMed+
8.10.2014
Shared room = 1 hit
Patient room = 215
Fellow patient room = 0 hits
Blygsamhet = 0 hits
Patientrum = 35 hits
Sygeplejersken.dk
8.10.2014
Flersengsstue = 7057 hits
Flersengsstue blufærdighed = 2 hits
Medpatient blufærdighed = 3 hits
Patientstue blufærdighed = 1 hit
Medpatient flersengsstue = 3 hits
Google Scholar
9.10.2014
Modesty fellow patient shared hospital room (tidsafgrænset fra
2008-2014) = 17.200 hits
UC Syddanmark
biblioteket
9.10.2014
Blufærdighed medpatient = 0 hits
Medpatient = 2 hits
Flersengsstue = 3 hits
CINAHL
17.11.2014
De følgende søgninger er tidsafgrænset fra 2007-2014:
Recovery AND fellow patient = 0 hits
Recovery AND multiple-bed = 2 hits
Recovery AND shared room = 0 hits
Recovery room = 321 hits
Recovery room AND privacy = 1 hit
PubMed
17.11.2014
"Recovery Room"[Mesh] AND "Patients"[Mesh]) AND "Privacy"[Mesh] = 0 hits
"Recovery Room"[Mesh] AND relations = 46 hits
"Recovery Room"[Mesh] AND patient AND privacy = 5 hits
"Recovery Room"[Mesh] (tidsafgrænsning på 5 år) = 120 hits
"Recovery Room"[Mesh] AND fellow patient = 1 hit
Google Scholar
17.11.2014
Recovery room privacy experience = 359.000 hits
Recovery room privacy experience patient = 159.000 hits
Recovery room privacy fellow patient = 49.600 hits
51
Recovery room experience patient = 565.000 hits
2.12.2014
Recovery room fellow patient hospital = 92.300 hits
Recovery room multiple-bed hospital = 231 hits
Recovery room shared room hospital = 184.000 hits
Recovery room fellow patient information = 122.000 hits
Recovery room fellow patient operation information = 82.600 hits
52
Bilag 2 – Informationsmateriale til patienter
53
Bilag 3 – Skriftlig samtykkeerklæring
54
Bilag 4 – Spørgeskema til patienter
55
56
57
58
59
60
Bilag 5 – Spørgeskema til sygeplejersker
61
62
63
64
65
66
Bilag 6 – Ansøgning til klinisk uddannelsessted
67
68
69