Nye sangere - Kildebrønde Sogns Pigekor

Hundige-Kildebrønde
Sogns Pigekor
Koret er for tiden på 13 medlemmer plus to, der har orlov. Vi synger mange forskellige slags kormusik, om søndagen i vores to kirker i Kildebrønde og Hundige,
og især ved jul, påske og pinse, ved konfirmationer og andre særlige lejligheder.
Somme tider medvirker nogle tidligere kormedlemmer som suppleanter.
En gang imellem deltager vi også i korstævner, korlejre og udvekslingsrejser med
andre kor, enten i Danmark eller udenlands. Senest har vi været i Pécs i Ungarn i
2015 for at deltage i det store internationale korstævne Europa Cantat, og en
gruppe fra koret tager på studierejse til Belgien en uge i sommeren 2016. Se mere
på pigekorets hjemmeside.
Hundige-Kildebrønde Sogns Pigekor blev oprettet i 1970 for at synge i Kildebrønde Kirke, og siden 1976 har vi også sunget i Hundige Kirke. Koret har fast øvetid
hver torsdag eftermiddag i Hundige Kirke, dog ikke i skolernes sommerferie. Med
mellemrum holder vi ekstra korprøver på andre tidspunkter.
Der er mulighed for nye piger, som kunne have lyst til at begynde i koret, flere
gange om året. Hvis du er interesseret, kan du henvende dig til korlederen, organist Henrik Colding-Jørgensen, for at få flere oplysninger. Ring 43 69 32 85 eller
51 62 23 85 eller skriv en email til [email protected]. Man skal være fyldt 12 år
ved ansættelse i koret.
Det er et spændende arbejde, og der er et godt samarbejde og gode forhold.
Kendskab til noder er ingen betingelse.
Henrik Colding-Jørgensen
Korleder
15-11-2015
Se meget mere om koret på hjemmesiden
www.pigekor.dk