NATURCENTER KARPENHØJ

TILRETTET 2015
NATURCENTER KARPENHØJ
Den udarbejdede analyse af mulighederne for et tættere samarbejde mellem Naturcenter Syddjurs, Mols
Lab – under Naturhistorisk Museum i Århus og DGI Karpenhøj har resulteret i en beslutning fra de involverede om en nærmere beskrivelse af et muligt scenarie.
Scenariet tager udgangspunkt i, at der laves en ny fællesorganisation mellem DGI Karpenhøj og Naturcenter
Syddjurs, hvor disse to enheders aktiviteter samles på Karpenhøj. Imellem denne nye organisation og Mols
Lab udarbejdes der en partnerskabsaftale i forhold til samarbejdsfelter, der giver et fælles potentiale for
mere aktivitet og bedre udnyttelse af de fælles ressourcer.
Derudover er det naturligt, at der laves en række samarbejdsaftaler med en række af de andre lokale interessenter inden for området, herunder Nationalpark Mols Bjerge. Konstruktionen er skitseret nedenfor.
VIRKEOMRÅDER
Side 1
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj
Virkeområderne for den nye organisation vil være baseret de på nuværende aktiviteter på Naturcenter
Syddjurs og DGI Karpenhøj suppleret med de aktiviteter på Mols Lab, der falder inden for disse. Det vil således være en klar intention, at videreføre de nuværende aktiviteter, således knowhow og tillid fra de forskellige brugere af de to steder kan videreføres og udvikles i den nye organisation.
De primære virkeområder og tilhørende målgrupper er:
Naturskoleaktiviteter for kommunens skoler og institutioner.
Friluftslivsaktiviteter for borgere og turister.
Event- og teamforløb for institutioner, grupper og virksomheder.
Friluftsaktiviteter i samarbejde med det lokale foreningsliv.
Lokale og nationale uddannelsesforløb inden for friluftsliv.
Platform for lokal netværksdannelse omkring udvikling af friluftsliv.
POTENTIALER
Den gennemførte analyse har afdækket en række potentialer, som kan tilvejebringes ved at etablere, den
foreslåede nyorganisering.
Målet er, at den nye organisation vil kunne gøre tilbuddene til institutioner, borger, turister med flere så
meget bedre, at endnu flere vil få øje på områdets fantastiske muligheder og dermed gøre endnu flere
aktive i naturen gennem et aktivt friluftsliv. Naturcenter Karpenhøj skal dermed gennem de gode lokale
eksempler markere sig som en national kendt organisation inden for udbud af natur,- kultur,- og friluftsaktiviteter.
De afdækkede potentialer kan sammenfattes i følgende punkter:
Side 2
Ved en samlet organisation vil der kunne etableres en skarpere markedsføring og kommunikation
af de samlede tilbud.
Ved en samlet organisation vil det være muligt at lave en større fundraising indsats, da der kan søges på tværs af flere virkeområder.
Ved at samle de nuværende personaleressourcer vil det være muligt at etablere en organisation
med en tydeligere kompetencefordeling. Eksempelvis ved at en person har ansvaret for kommunikation og en anden har ansvaret for fundraising. I dag er de tre organisationer kendetegnet af et
personale, der skal dække mange funktioner samtidigt.
En samlet organisation vil stå mere markant i forhold til samarbejdspartnere.
Ved en samlet organisation vil der kunne opbygges yderligere viden om målgruppernes og deres
behov.
En mere optimal udnyttelse af de fysiske rammer, hvilket vil betyde samlede besparelser på de
bygningsmæssige udgifter.
En større og samlet organisation kan være med til styrke naturformidling og skoleaktiviteter på en
måde så den understøtter den nye skolereform. Den knowhow som DGI i samarbejde med DIF har
opbygget i forhold til at skabe mere bevægelse i skolen vil kunne bidrage til dette.
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj
Ovenstående potentialer er yderligere uddybet i delrapporten fra den 26.1.2015 (se bilag 1) og plancher fra
udvalgsmødet den 3.2.2015 (Se bilag 2)
ORGANISATION
Der etableres en ny organisation som forening, selvejende institution eller erhvervsdrivende fond. Til politisk ledelse af organisationen nedsættes der en bestyrelse bestående af 5 til 7 personer, som har de nødvendige kompetencer til at drive et moderne naturcenter med de fastsatte virkeområder. Forslag til vedtægter er vedhæftet som bilag 3 til indstillingen.
Stillingen som administrativ leder for centret opslås som en ny stilling. De nuværende medarbejdere på DGI
Karpenhøj og Naturcenter Syddjurs virksomhedsoverdrages til den nye organisation.
Den administrative struktur organiseres med følgende centrale funktioner:
-
Kommunikations- og markedsføringsansvarlig
Fundraising ansvarlig
Bygningsansvarlig
Aktivitetsansvarlig, herunder naturskoleansvarlig
Serviceaktiviteter
Grundet organisationens begrænsede størrelse vil flere af ovenstående stabsfunktioner blive varetaget af
samme person. Det vil være den nyetablerede bestyrelse samt lederen af centeret, der vil have ansvaret for
opbygning af den nye organisation inden for de givne økonomiske rammer.
RUM OG RAMMER
Side 3
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj
Med flytning af det nuværende naturcenter til Karpenhøj vil det være nødvendigt med en række mindre
fysiske tiltag på stedet. Det ”gamle” stuehus skal omdannes til naturskole og der vil skulle etableres en ekstra lejrplads på området.
Ved at flytte de materialer der allerede nu forefindes på naturcenteret, vil det være muligt at foretage disse
ændringer for et beløb svarende til 250.000 kr. Dette beløb er anslået i samarbejde med de bygningsansvarlige i Syddjurs Kommune.
I forbindelse med den udarbejdede analyse har Team Ejendomme ved Syddjurs Kommune udarbejdet en
kort notat for de involverede bygninger samt Molslaboratoriet. Denne er vedhæftet som bilag 4.
Det foreslås, at der arbejdes med satellitter fordelt i kommunen som eksempelvis shelterpladsen ved Basballe og Kolindsund. Satellitterne vil være med til at styrke mangfoldigheden i de aktiviteter og tilbud der
foldes ud, og det vil gøre det muligt at bevare, udfolde og udvikle naturformidling flere steder i kommunen.
Naturcenter Karpenhøj vil således være det centrale udgangspunkt, der skal skabe aktivitet inden for virkeområderne i hele kommunen.
TILGÆNGELIGHED
Der er forskellige løsninger der sikrer, at skole- og institutionsbørn har mulighed for at besøge Naturcenter
Karpenhøj.
I dag kører der lokalruter til både Basballe og Karpenhøj og en regionalrute til Basballe. Fælles for de to
lokalruter er, at de primært betjener passagerer i dagtimerne, hvorimod regionalruten også betjener passagerer i aftentimerne.
DGI Karpenhøj: Lokalrute 1 kører som den eneste bus til Fuglsø. Der er 10 daglige afgange fra Ebeltoft.
Basballe: Lokalrute 2 kører til Basballe 7 gange dagligt fra Knebel. Der er 6 daglige afgange fra Ebeltoft til
Basballe. Derudover kører regionalrute 123 10 gange dagligt til Basballe.
Den kollektive trafik vurderes ikke optimal i forhold til at betjene skole- og institutionsbørnenes besøg hos
de to placeringer. Det er få skoler og institutioner, der uden flere skift, kan besøge lokaliteterne.
Men der er alternativer som kan være med til at efterkomme transportbehov. Enten ved at udnytte kapaciteten ved skolebusserne eller ved at indgå aftaler med busvognmænd.
Hvis transporten planlægges således at de forskellige skolebusser kan køre det, vil prisen være ca. 500 kr.
for 1 time. Det vil være en effektiv udnyttelse af de busser der i forvejen betjener skolerne, da de står stille i
længere perioder om dagen. De enkelte skoler, institutioner, dagplejere osv. ville skulle planlægge deres
udflugtsmål efter skolebussernes morgenkørsel, og inden deres første hjemkørsel. Hvis de planlægger deres
besøg inden for dette interval, er der ikke behov for stor logistisk planlægning.
Størstedelen af skolerne afslutter deres morgenkørsel kl. 8.00. Enkelte afslutter morgenkørsel kl 8.10. Alle
skoler starter deres første hjemtur kl 14.00. En enkelt skole har første hjemkørsel kl. 13.45. Dette betyder et
busserne ville kunne udføre udflugtskørsel for skoler, institutioner, børnehaver osv. fra kl 08.10 til 14.00.
Side 4
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj
Det vil være fordelagtigt at bestille kørslen i direkte forlængelse af afslutningen på skolernes morgenkørsel,
da chaufføren dermed kan fortsætte kørslen med det samme og ikke skal køre bussen i garage.
Rent praktisk ville det fungere bedst hvis den enkelte skole, dagpleje, institution mv. bestilte kørslen igennem Syddjurs Kommunes kørselskoordinator.
Alternativet til de eksisterende skolebusser er at engagere lokale busvognmænd (eksempelvis Hyllested).
Her vil bestilling af udflugtskørsel kunne foretages uden hensyntagen til skolernes ringetider. Prisen vil formentligt ligge på omkring 700 kr. i timen.
Der er afsat midler til at fremme tilgængeligheden.
I forbindelse med budgetaftalen for 2015 blev der afsat 50.000 kr. til gratis transportordning for skoler og
institutioner. Ønsket var, at der arbejdes på at etablere en gratis transportordning for kommunens skoler og
institutionsområder, således at de får mulighed for at besøge en af formidlingsorganisationerne i området.
Eksempelvis med en besøgshyppighed af 1 gang pr. klasse pr. skole pr. år. Sammen med skolernes og institutionernes budgetter til transport vil det give skoler og institutioner øget mulighed for at udnytte naturcentrets aktiviteter og tilbud uden at være afhængige af de lokale busruter.
BUDGET
Det vedhæftede driftsbudget for den nye organisation er udarbejdet med baggrund i regnskabet for de to
enheder i 2014 og det foreløbige budget for Naturcenter Syddjurs for 2016.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at de økonomiske potentialer, der er beskrevet i forretningsplanen og
ovenfor i dette notat først vil kunne ses budgetmæssigt efter to til tre års drift. Budgettet er derfor udarbejdet således, at såvel omsætning som lønudgifter er fastsat ud fra det nuværende niveau.
I det opstillede budget er indtægter fra aktiviteter samlet i en post. Det vil være nødvendigt, at aktiviteterne
adskilles økonomisk således, at det sikres, at Syddjurs Kommune ikke yder tilskud til den del af aktiviteterne,
der er rettet imod virksomheder (teambuilding og events).
Budgettet er vedhæftet notatet som bilag 5.
HANDLINGSPLAN
Efter godkendelse af budget og selskabsform vil følgende handlingsplan blive iværksat.
Fase 1 (1 - 2 måneder)
-
Side 5
Etablering af ny juridisk enhed.
Udpegning af bestyrelse.
Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for den administrative leder.
Stillingsopslag og ansættelse af administrativ leder.
Virksomhedsoverdragelse af eksisterende medarbejdere.
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj
-
Udarbejdelse af plan for sammenlægning, herunder plan for overdragelse af relevant udstyr og materiale.
Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for naturskole, bygning, service, fundraising, kommunikation
og markedsføring.
Fase 2 (3 måneder)
Med udgangspunkt i den ny organisation iværksættes følgende detailplaner og aktiviteter:
-
-
-
Kommunikations- og markedsføringsplan for hver af målgrupperne; skoler, uddannelsesinstitutioner, turister, virksomheder og kommunerne.
Der udarbejdes en plan for fundraising aktiviteterne for de første 3 år.
Partnerne indkaldes til visionsmøde, hvor ideerne og tankerne fra arbejdsmøderne præsenteres
med fokus på målgrupperne og kommunikations- og markedsføringsplan. På baggrund af mødet
udarbejdes en hensigtserklæring for et overordnet samarbejde på området.
Der udarbejdes et samlet servicekoncept, der beskriver den samlede natur,- kultur,- og friluftsformidlingsoplevelse (parkering/ankomst, oplevelser, formidling samt mulighed for bespisning og
overnatning, evaluering).
Med udgangspunkt i tilstandsrapporten fra Team Ejendomme udarbejdes en handlingsplan for de
efterfølgende 3 års vedligehold.
Fase 3
Opstart af ny organisation den 1. januar 2016.
BILAGSOVERSIGT
1.
2.
3.
4.
5.
Side 6
Delrapport fra den 26.1.2015
Plancher fra udvalgsmødet den 3.2.2015
Forslag til vedtægter
Notat om 3 ejendomme i Mols Bjerge fra Team Ejendomme
Budget
LSP RESOLVE APS ∙ St. Blichers Vej 5 ∙ DK - 8230 Åbyhøj