pdf01242 Bilag 1 Udkast til Rådgiveraftale
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Udførelse af Anlæg RÅDGIVERAFTALE GRØNNEGADEKVARTER 01242 DATO: XX/XX 2015 Sags nr.: [xxx] Dok. nr.: [xxx] SE nr. Teknik- og Miljøforvaltningen: orvaltningen: 1041 5810 CVR nr. Rådgiveren: [xxx] 2 Indholdsfortegnelse 1. PARTERNE ................................................................................................ ................................ ......................................... 5 2. OPGAVEN ................................................................................................ ................................ ........................................... 5 3. SÆRLIGT FOR UDENLANDSKE UDENLAND RÅDGIVERE ......................................... ................................ 7 4. AFTALEGRUNDLAG LAG ................................................................ ....................................................... 7 5. RÅDGIVERENS YDELSER ................................................................ ............................................. 8 6. TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS MILJØFORVALTNINGE YDELSER .............................. 8 7. TIDSFRISTER ................................................................................................ ................................ .................................... 8 8. ØKONOMISK GRUNDLAG FOR FOR OPGAVENS LØSNING ........................ 9 9. HONORAR ................................................................................................ ................................ .......................................... 9 10. UDLÆG ................................................................................................ ................................ ............................................. 10 11. UDBETALING AF HONORAR HONORA OG UDLÆG .............................................. ................................ 10 12. TAVSHEDSPLIGT & KOMMUNIKATION KOMM ................................ ................................................ 10 13. ANSVAR ................................................................................................ ................................ ............................................ 11 14. FORSIKRING ................................................................................................ ................................ ................................... 11 15. TVISTER ................................................................................................ ................................ ........................................... 11 16. UDSKYDELSE OG STANDSNING STANDS AF OPGAVEN.................................... ................................ 11 3 17. MISLIGHOLDELSE ................................................................ ........................................................ 12 18. UNDERSKRIFT ................................................................................................ ................................ ................................ 12 BILAG: A - Arbejdsklausul B - Opgavebeskrivelse C - Idékatalog for Grønnegadekvarteret Grønne D - ATR-11 Dispositionsforslag E - ATR-2 Hovedprojekt F - Tegningskrav til hovedprojekt af 1/31/3 2015 G - SAB Belysning i Københavns Kommune 4 Indholdsfortegnelse 1. Parterne Mellem Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af Anlæg Islands Brygge 37 2300 København S SE nr.: 1041 5810 i det følgende kaldet Teknik- og Miljøforvaltningen og [Rådgiverens navn] [Adresse] [Postnr. og by] CVR nr.: [xxx] i det følgende kaldet Rådgiveren er indgået følgende aftale om teknisk rådgivning og bistand. Rådgivningen udføres for Teknik- og Miljøforvaltningen. 2. Opgaven 2.1 Formål Formålet med denne aftale er at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de aftalte kriterier for kvalitet, totaløkonomi og tid. Teknik- og Miljøforvaltningen køber ydelser fra Rådgiveren, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen ikke selv råder over de nødvendige forudsætninger eller ressourcer til at præstere de af aftalen omfattede ydelser. 2.2 Aftalen omfatter rådgivning vedrørende Dispositionsforslag og hovedprojekt for to pladsdannelser i Grønnegadekvarteret, hvoraf der i det ene skal være et lysprojekt. Se ATR-skema 1 og 2 samt opgavebeskrivelse og idékatalog. Hovedprojekt for ovennævnte samt for træplantninger, cykelparkering og fortovsudvidelser i Grønnegadekvarteret jf. ATR-2 Hovedprojekt. Hovedprojektet består af tegninger og tilbudslister, til brug ved Teknik- og Miljøforvaltningens udførelse af anlægsopgaven. Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Grønnegade 2.3 Til aftalen er knyttet følgende underrådgivere [Her nævnes de underrådgivere, som Rådgiveren har indgået aftale med i forbindelse med opgaopg vens løsning. Underrådgivere angives med navn, adresse og CVR/RUT CVR/RUT nr.] Anvendelse af andre underrådgivere, leverandører mv. skal godkendes af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen. 2.4 Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige er: Ulrik Kristensen Teknik- og Miljøforvaltningen er berettiget berettig til at skifte projektleder. 2.5 Rådgiverens ansvarlige Rådgiverenss ansvarlige er: [Her anføres Rådgiverens sagsansvarlige.] Denne kan med bindende virkning træffe alle dispositioner på Rådgivers vegne. 2.6 Rådgiverens projekteringsleder kteringsleder er: [Her anføres Rådgiverens projekteringsleder] Rådgiverens projekteringsleder 2.7 Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator ejdsmiljøkoordinator Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator er: [Her anføres Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator] Det er et krav, at arbejdsmiljøkoordinator har en arbejdsmiljøkoordinator økoordinator-uddannelse. Rådgiver skal dokumentere dette i form af kursusbevis. 2.8 Rådgiverens ådgiverens medarbejdere Rådgiveren stiller medarbejdere til rådighed for opgavens løsning som følger: • • [Navn] [Navn] 2.9 Generelt R koordinerer sine ressourcer med øvrige opgaver, som denne måtte Det forventes, at Rådgiveren være tilknyttet, herunder også opgaver som løses for Københavns Kommune. Rådgiveren skal altid stille tilstrækkelige ressourcer til opgavens løsning til rådighed i hele konko traktens løbetid. Ønsker Rådgiveren iveren på et senere tidspunkt at stille anden sagsansvarlig, projekteringsleder eller ana dre medarbejdere til rådighed for opgavens løsning, skal disse som minimum have samme eller tilti svarende kvalifikationer. Udskiftningen skal godkendes af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen. Milj 2.10 Fuldmagt Rådgiveren kan ikke indgå økonomisk bindende aftaler på vegne af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen, som ikke på forhånd er skriftligt aftalt. 6 2.11 Habilitet Rådgiveren skal i hele kontraktens løbetid sikre, at denne altid virker og kan ka virke som Teknik- og Miljøforvaltningens tillidsmand jf. ABR 89, pkt. 1.1. Såfremt der kan opstå tvivl om Rådgiverens Rådgiver habilitet, skal denne straks meddele dette til Teknik- og Miljøforvaltningen. 3. Særligt for udenlandske rådgivere Udenlandske Rådgivere Rådgivere er forpligtet til at dokumentere over for TeknikTeknik og Miljøforvaltningen, at de har anmeldt sig til ErhvervsErhvervs og Selskabsstyrelsens Register om Udenlandske Tjenesteydere. Dokumentationen skal være tilgået TeknikTeknik og Miljøforvaltningen senest samtidigt med, m at Rådgiveren er begyndt at levere den aftalte ydelse. Hvis Teknik- og Miljøforvaltningen ikke modtager dokumentationen indenfor fristen, eller hvis dokumentationen viser, at rådgiveren har angivet urigtige oplysninger, er TeknikTeknik og Miljøforvaltningenn forpligtet til at anmelde forholdet til Arbejdstilsynet. For yderligere oplysninger om Registret om Udenlandske Tjenesteydere se Arbejdstilsynets hjemhje meside – www.at.dk 4. Aftalegrundlag Følgende dokumenter udgør grundlaget for aftalen i prioriteret rækkefølge: rækkefølge: 1. Nærværende aftale med tilhørende bilag. bilag 2. Udbudsannonce med tilhørende bilag samt rettelsesblad nr. x-y. 3. Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR 89 4. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og DANSKE ARKITEKT VIRKSOMHEDER, IRKSOMHEDER, Ydelsesbeskrivelse, Ydelsesbeskrivelse, Anlæg og Planlægning, april 2013, 20 i det følgende kaldet FRI/PLR/DANSKE ARK 5. Foreningen ningen af Rådgivende Ingeniører og DANSKE ARKITEKT VIRKSOMHEDER, IRKSOMHEDER, YdelsesbeYdelsesb skrivelse, Arbejdsmiljøkoordinering, Arbejdsmiljøkoordinering november 2012. I det følgende kaldet Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. 6. Rådgiverenss tilbud af [dd.mm.åååå] Liste over bilag til aftalen. a. Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Københavns Kommune b. Opgavebeskrivelse af 18. september 2015 c. Idékatalog for Grønnegadekvarteret d. ATR-11 Dispositionsforslag e. ATR-22 Hovedprojekt f. Tegningskrav til hovedprojekt af 1. marts 2015 g. SAB Belysning i Københavns Kommune h. Kopi af forsikringspolice 7 5. Rådgiverens ydelser yde Rådgiver skal rådgive og projektere indenfor dispositionsforslag og hovedprojekt i FRI/PLR/DANSKE ARK med de ændringer, præciseringer eller tilføjelser, tilføjelser der fremgår af ATRskemaerne. Tegningskrav fremgår af bilag d. 5.1 ATR-skemaer Rådgiverens ydelser ser til opgavens løsning er præciseret i ATR-skemaer skemaer: • ATR--1 Dispositionsforslag • ATR--2 Hovedprojekt. Eventuelle ydelser ud over de nævnte skal aftales via yderligere ATR-skemaer, ATR inden arbejdet påbegyndes. 5.2 Kvalitetssikring I hver fase udfører Rådgiveren Rådgiveren kvalitetssikring efter god kvalitetssikringsskik i overensstemmelse med FRI/PLR/DANSKE ARK. Teknik- og Miljøforvaltningens interne høringer er ikke en kvalitetssikring og fritager ikke RådgiRådg veren for ansvar jf. pkt. 12 Ansvar. 5.3 Arbejdsklausul Ved underskrift nderskrift af nærværende aftale erklærer Rådgiveren at være bekendt med og respektere KøK benhavns Kommunes Arbejdsklausul (Bilag a). Misligholder Rådgiveren sine forpligtelser i bilag a ved: • ikke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit 1 • ikke kke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit 2 ifalder denne en bod på kr. 5.000,- indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Boden kan modregnes i Rådgiverens vederlag. 5.4 Dokumentation Udover de i Bilag d nævnte Tegningskrav, er Teknik- og Miljøforvaltningens ljøforvaltningens krav til tegningsmategningsm teriale nærmere beskrevet på www.kk.dk/vejpladspark,, hvor det også fremgår, hvilke tegninger Rådgiveren skal levere. 6. Teknik- og Miljøforvaltningens ydelser Teknik- og Miljøforvaltningen forvaltningen varetager den overordnede projektledelse. 7. Tidsfrister Opgaven påbegyndes den 25. oktober 2015 og dispositionsforslag afleveres senest 16. december 2015. Senest enest den 12. februar 2016 skal endeligt hovedprojekt være afleveret til TeknikTeknik og Miljøforvaltningen. I øvrigt henvises til tidsfrister angivet i ATR-skemaer. ATR 8 . I henhold til ABR 89, pkt. 6.1.1 er der fastsat følgende dagboder: (ATR og/eller Ho• Ved overskridelse af frist for aflevering af Dispositionsforslag (ATR-1) vedprojekt (ATR-2): (ATR 5.000 kr. pr. arbejdsdag. Dagboden modregnes i førstkommende a conto begæring og bortfalder ikke selvom Rådgiveren overholder efterfølgende terminer. Dette gælder uanset om TeknikTeknik og Miljøforvaltningen som følfø ge af Rådgiverens forsinkelse orsinkelse har opnået et tab eller ej. 8. Økonomisk grundlag for opgavens løsning 8.1 Økonomisk ramme Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat en økonomisk ramme på kr. 6,6 mio. mio til realisering af projektet. Den økonomiske ramme dækker alle omkostninger i forbindelse forbindelse med projektet herunder forundersøgelser, registreringer, rådgiverhonorar og anlægsarbejder inklusive bygherreleverancer, dog ikke Teknik- og Miljøforvaltningens interne omkostninger. Den økonomiske ramme indeksreguleres ikke. 8.2 Opfølgning på den økonomiske ramme 8.2.1 Rådgiveren udarbejder i forbindelse med projektforslaget et detaljeret styrende budget, der kan danne grundlag for TeknikTeknik og Miljøforvaltningens bedømmelse af projektet samt som sikkersikke hed for, at den økonomiske ramme overholdes. I forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet ajourføres projektforslagets budget for at sikre, at projektet fortsat holdes inden for den økonomiøkonom ske ramme. Det samlede ajourførte budget, der afleveres sammen med hovedprojektet, udgør herhe efter det endelige anlægsbudget. 8.2.2 Rådgiveren skal sikre økonomistyring inden for alle områder. Dette omfatter således også Rådgiverens egen økonomistyring, ydelser udført af eventuelle underrådgivere, entreprenører og leverandører. Såfremt det styrende budget overskrides overskrides i løbet af projekteringsfasen, kan TeknikTeknik og Miljøforvaltningen vederlagsfrit forlange projektet tilrettet straks og senest i den efterfølgende fase, så det svasv rer til det styrende budget. 9. Honorar 9.1 Honorar efter regning Der afregnes efter timesatserne, timesatse som angivet i Rådgiverens tilbud af [dd.mm.åååå]. Alle interne udgifter f.eks. til forsendelse, skrivning, telefon, CAD og andre Edb-ydelser Edb er indeholdt i timesatserne. Ikke godkendte overskridelser af budgettet vil ikke blive honoreret. Det aftalte ressourceforbrug i ATR-skemaerne skemaerne er udtryk for et budgetmaksimum, som kun må overskrides, hvis det på forhånd er aftalt med Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige. Såfremt Rådgiveren under opgavens udførelse mener, at TeknikTeknik og Miljøforvaltningen har ændret i opgaven eller grundlaget for denne, og Rådgiveren derfor vil kræve regulering af det i ATRATR skemaet aftalte budgetmaksimum, skal Rådgiveren fremsætte sit krav uden ugrundet ophold. Eventuel overtid og weekend arbejde honoreres som normtid. 9 Transporttid nsporttid honoreres ikke. 10. Udlæg Udlæg refunderes i henhold til ABR 89 punkt 3.2 med undtagelse af kørselskørsels og transportudgifter (tog, skib, fly, bil, bus), der i stedet refunderes som følger: Transport under 100 km pr. dag refunderes ikke. Ved transport ransport over 100 km pr. dag refunderes re antal km over 100 km pr. dag i henhold til statens takster (3,67 kr. pr. km i 2011). Alle udlæg honoreres netto. 11. Udbetaling af honorar og udlæg 11.1Honorar efter regning Honorar og udlæg udbetales á conto månedsvis måneds bagud. Følgende skal fremgå af regningen: Regningen skal vedlægges en oversigt, som ud for hver aktivitet angiver følgende: Månedens forbrug opgjort i timer og DKK Det akkumulerede forbrug opgjort i timer og DKK Den estimerede fremdrift opgjort i % Dokumentation for eventuelle udlæg skal vedlægges regningen. Betalingsbetingelserne er 30 dage efter modtagelse af faktura. Teknik- og Miljøforvaltningen kan til enhver tid anmode Rådgiveren om at dokumentere det faktufakt rerede timeforbrug i form for af timesedler. Teknik- og Miljøforvaltningen er til enhver tid berettiget til at lade sin revisor gennemgå grundlagrundl get for honorarberegningen. Betaling og fakturering foregår elektronisk i henhold til ”Bekendtgørelse ”Bekendtgørelse af lov l om offentlige betalinger” (LBK nr. 798 af 28.06.2007). Teknik- og Miljøforvaltningens EAN nummer er: 5798009 493149 og faktura mærkes med 01242 Grønnegadekvarteret og rekvisitions nr. REK…… Regninger skal omfatte hele måneder inden for samme finansår og skal sendes som e-faktura e til: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen forvaltningen Center for Udførelse af a Anlæg Att.: Ulrik Kristensen 12. Tavshedspligt & kommunikation Begge parter er forpligtede til at hemmeligholde enhver viden og oplysning, som de måtte komme i besiddelse af vedrørende den anden parts kommercielle og tekniske know how og personaleforpersonalefo hold. Denne hemmeligholdelse påhviler også parterne efter aftalens ophør uanset årsagen hertil. Offentlig information/kommunikation, information/kommunikation, herunder offentliggørelse på Rådgiverens hjemmeside, hjem vedrørende projektet kan kun ske efter skriftlig accept fra Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. 10 13. Ansvar Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelser begrænser ikke Rådgiverens ansvar. I det omfang Rådgiveren træffer aftale om bistand fra fra øvrige rådgivere, indgår disse som underrådunderrå givere for Rådgiveren, således at Rådgiveren er eneansvarlig over for TeknikTeknik og Miljøforvaltningen. Rådgiverens ansvar er i h. t. ABR 89 pkt. 6.2 og er beløbsmæssigt begrænset til forsikringssummen på den af Rådgiveren ådgiveren tegnede professionelle ansvarsforsikring jf. afsnit 14 Forsikring. 14. Forsikring Rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring hos Forsikringsselskab: [navn] med personskadeforsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum, og tingting og/eller formueskadeforsikring orsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum. Rådgiveren skal i forbindelse med kontraktindgåelse fremsende en kopi af forsikringspolicen, der vedlægges som bilag d. I øvrigt skal Rådgiveren i kontraktens løbetid på TeknikTeknik og Miljøforvaltningens anmodning ing straks dokumentere, at forsikringen er i kraft. Rådgiveren skal sikre, at eventuelle underrådgivere har tegnet sædvanlig professionel ansvarsforansvarsfo sikring, og er på forlangende forpligtet til at give TeknikTeknik og Miljøforvaltningen kopi af forsikforsi ringspolicen. 15. Tvister Eventuelle tvister afgøres i voldgiftsretten i overensstemmelse med ABR 89, pkt. 9. Den omstændighed, at der opstår uenighed af nogen art mellem Rådgiveren og TeknikTeknik og Miljøforvaltningen, berettiger ikke Rådgiveren til at standse eller forsinke forsinke opgaven. 16. Udskydelse og standsning af opgaven Teknik- og Miljøforvaltningen er berettiget til at standse eller udskyde opgaven med 1 måneds varsel og betaler i så fald Rådgiveren for de ydelser, der er præsteret indtil standsningsstandsnings eller udskydelsestidspunktet. Rådgiveren er forpligtet til at minimere udgifterne, der er forbundet med, at opo gaven standses eller udskydes, mest muligt. Teknik- og Miljøforvaltningen har for opgavens løsning, ret til at anvende det i medfør af aftalen tilvejebragt materiale, riale, af hvad art det end måtte være. Standses en opgave, hvad enten det sker før (jf. ABR 89, pkt. 7.2.2.) eller efter, projekteringen er påbegyndt, og ønsker TeknikTeknik og Miljøforvaltningen for opgavens løsning at gøre fremtidig brug af det materiale, derr er udarbejdet inden opgavens standsning, har Rådgiveren ret til en samlet godtgod gørelse svarende til 8 % af det forventede honorar for de resterende aftalte projekteringsydelser. Er andet ikke aftalt anses rådgiverhonoraret at være fordelt som i nedenstående nedenståe skema. Dispositionsforslag Andel af rådgiverhonorar 30 % 11 Hovedprojekt 60 % Projektopfølgning 1 % 10 17. Misligholdelse Ophæves kontakten som følge af misligholdelse jf. ABR 89, pkt. 8 er TeknikTeknik og Miljøforvaltningen berettiget til frit at anvende anvende det af Rådgiveren og eventuelle underrådgivere udarbejdede matemat riale, og Rådgiveren er forpligtet inden 8 dage efter TeknikTeknik og Miljøforvaltningens anmodning herom at udlevere alt relevant materiale til sagens videre forløb. 18. Underskrift Nærværende aftale ale underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét eksemplar. For Teknik- og Miljøforvaltningen Dato ………………………………. [Navn] 12 For Rådgiveren dato ...................................................... ................................ [Navn] Bilag A - Arbejdsklausul Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Københavns Kommune 1. Forpligtelsen Leverandøren (Rådgiveren) skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 1.1 Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres, af Leverandøren, om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår. Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved fremvisning af billedlegitimation. 1.2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt krav til skiltning Københavns Kommune skal i god tid, inden opstart, skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og CVR nr./RUT nr. Leverandøren skal endvidere på bygge-, drifts-, statusmøder eller lignende oplyse Københavns Kommune om, hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt eventuelt hvilket arbejde, de udfører. Københavns Kommune kan konkret stille krav til, at Leverandøren på byggepladsen skilter med, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og CVR nr./RUT nr. Krav om skiltning er dog altid obligatorisk for byggerier med en varighed over en måned. Leverandøren er til enhver tid underlagt Københavns Kommunes instruktioner omkring ophold på Københavns Kommunes arbejdspladser. Københavns Kommune forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning på byggepladsen mv. 1.3 Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har anmeldelsespligt til RUT-registret, overholder deres forpligtigelse og på eget initiativ, sender en kvittering for anmeldelsen til Københavns Kommune straks efter anmeldelsen. 2. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav til redegørelse. 2.1 Dokumentation Leverandøren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens afsnit. 1 er overholdt, og Københavns Kommune kan på forlangende kræve at se dokumentation for Leverandørens og dennes underleverandørers overholdelse heraf. Københavns Kommune kan kræve dokumentation direkte fra Leverandørens eller dennes underleverandørers medarbejdere. Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, E-indkomstkvittering lønregnskaber, opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme Leverandøren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Københavns Kommune i den konkrete sag anmode Leverandøren om at fremsende andre relevante dokumenter. 2.2 Redegørelse Såfremt Københavns Kommune har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav, fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen. Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller metoder de tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er fremstillet. Københavns Kommune kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold. 2.3 Frister Dokumentationen skal være Københavns Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter Københavns Kommunes påkrav er afsendt. Redegørelsen skal være Københavns Kommune i hænde senest 10 arbejdsdage efter Københavns Kommunes påkrav er afsendt medmindre andet konkret aftales. Fristerne kan dog maksimalt forlænges til 10 arbejdsdage for dokumentation og 20 arbejdsdage for redegørelsen. 2.4 Videregivelse af dokumentation Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed. Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold. 3. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid berettige Københavns Kommune til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for pligten til at opfylde kontrakten. 3.1 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til klausulens afsnit 1 Københavns Kommune er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Leverandørens eller underleverandørers ansatte. Med berettiget krav menes lønmodtagerkrav op til niveauet i arbejdsklausulen. Såfremt betingelsen for at tilbageholde vederlag er opfyldt, og det tilbageholdte vederlag som følge af manglende dokumentation ikke kan udbetales til de pågældende medarbejdere, tilfalder det tilbageholdte vederlag Københavns Kommune. Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag er angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. 3.2 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 2 Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 2. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer er angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. 4. Besøg på arbejdspladsen Københavns Kommune eller en tredjepart vil i kontraktens løbetid løbende kunne foretage uanmeldte besøg på arbejdspladsen for at sikre overholdelse af Arbejdsklausulen. 5. Københavns Kommunes aftalestyringssystem Leverandøren skal ved kontraktindgåelse indberette basisoplysninger på sig selv og sine Underleverandører i Københavns Kommune til en hver tid anvendte Aftalestyringssystem, hvor relevante oplysninger om Københavns Kommunes kontrakter forefindes. Forpligtelsen til at indmelde eventuelle underleverandører gælder kun for de underleverandører, som udfører bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser for Leverandøren med en varighed på over 2 arbejdsdage. Underleverandører der leverer varer i tilknytning til indeværende aftale skal således ikke anføres. Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i de anførte oplysninger, er Leverandøren forpligtet til at ajourføre oplysningerne i Aftalestyringssystemet. Københavns Kommune er berettiget til at foretage ændringer i forhold til, hvilke informationer, der skal indberettes i Aftalesystemet i hele kontraktperioden. Leverandøren forpligtes til at ajourføre oplysningerne i henhold til disse ændringer uden meromkostning for Københavns Kommune. 01242 Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse 2015 09 18 Opgavebeskrivelse 01242 Grønnegadekvarteret Generelt Idékatalog for Grønnegadekvarteret Der blev i 2014 udarbejdet et idékatalog for Grønnegadekvarteret(Bilag 2 til konkurrencebetingelserne). Idékataloget blev skabt i en omfattende proces med interessentinddragelse og lokalt engagement. Det indeholder forslag til hvordan der kan skabes en lokal identitet, hvordan forholdene for cyklister og fodgængere kan forbedres og bylivet styrkes. Økonomi På baggrund af idékataloget er der afsat 5.100.000 kr. til anlæg af nogle af idéerne; en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, en pladsdannelse i krydset Ny Østargade/Hovedvagtsgade og plantning af træer. Derudover er der afsat midler til bedre cykelparkering generelt, en del af disse midler bruges i Grønnegadekvarteret. Der er afsat 1.800.000 kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, af disse er 300.000 kr. øremærket til et lysprojekt. 2.500.000 kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Til træplantning er der 800.000 kr. Dispositionsforslag og hovedprojekt Opgaven består dels af udarbejdelse af dispositionsforslag for to pladsdannelser inkl. lysprojekt, og dels af hovedprojekt for pladsdannelser, træplantninger og etablering af cykelparkering. Selvom træernes placering er besluttet og fremgår af Idékataloget side 16, skal de to træer, der skal plantes på hjørner i krydset Ny Østergade/St. Regnegade indtænkes i udformningen af pladsen. Træart er besluttet. Noget af cykelparkeringen grænser umiddelbart op til krydset Ny Østergade/St. Regnegade, men er ikke tænkt som en del af pladsen, hvorfor den ikke indgår i dispositionsforslaget. Dispositionsforslag Der skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Der skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, dette skal indeholde selve pladsen samt et lysprojekt. Pladsdannelser og lysprojekt skal tage udgangspunkt i Idékatalog for Grønnegadekvarteret. Lysprojektet skal gavne så mange som muligt, det være sig beboere i forhold til tryghed i kvarteret og erhvervslivet i forhold til profilering af stedet og tiltrækning af besøgende til kvarteret. Lysprojektet skal derudover være adfærdsregulerende i forhold til nattelivets gæster, der driver til og fra Gothersgade gennem St. Regnegade. Det er et ønske at parkeringspladsens hegn og de omkringliggende gavle inddrages for at forskønne et dødt hjørne, der af mange interessenter betegnes som kvarterets skændsel og af nattelivets gæster bruges som tissested. Krydset bruges også som opholdssted for nattelivets gæster til stor gene for beboerne, da der ofte er slåskampe og meget larm. Derfor skal pladsen og lysprojektet i samspil udgøre en markering af stedet, så det ikke fremstår som en afsides mørk ende af kvarteret. 01242 Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse 2015 09 18 Lysprojektet skal leve op til Københavns Kommunes SAB for belysning(orienterende materiale til udbudsannoncen) og forventes udført af Kommunens driftsentreprenør. Dette betyder at der skal tænkes i standardarmaturer(SAB s. 16-19). Derudover skal der tages højde for love og regler for gadebelysningsanlæg samt Kommunens ønske om lavt elforbrug. Dispositionsforslag med lysprojekt og specialbelægning skal præsenteres for lokale interessenter. Hovedprojekt Der skal udarbejdes hovedprojekt for pladsdannelserne med tegningsmateriale og tilbudsliste. For lysprojektet skal der udarbejdes tegninger/illustrationer og beskrivelser med armaturer, placeringer, lysretninger mm, der kan bruges til prisberegning og justeringer inden etablering. Rådgiver skal tilrette materialet efter Kommunens gennemgang. Derudover skal der udarbejdes hovedprojekt for følgende elementer fra Idékataloget med tegningsmateriale og tilbudsliste: • • 5 plantebede herunder et med fortovsudbygning. Cykelparkering herunder tre med fortovsudbygning (foreløbig placering på figur 1). Figur 1 Foreløbig placering af cykelparkering 01242 Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse 2015 09 18 Optioner Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Grønnegade. Pladsen er med i idékataloget, men der er pt. ikke bevilliget midler. Bilag C IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADEKVARTERET Bilag C FORORD Partierne bag budget 2014 besluttede i efteråret 2013 at bestille et idékatalog for Grønnegadekvarteret, der kan skabe en lokal identitet, som forbedrer forholdene for cyklister og fodgængere, og som styrker bylivet. Der skulle bl.a. ses på den fysiske indretning af gader og pladser. Opgaven for kommunen var, at idékataloget skulle blive resultatet af lokale holdninger og ideer. For København er københavnernes by. Nu er kataloget færdigt. Og det er resultatet af en omfattende proces og borgerdialog båret af stort lokalt engagement. Som mange steder i byen er der bl.a. kommet ønske om bedre cykelparkering. Det kan jeg godt forstå. Der mangler generelt cykelparkering i København – ikke blot i Grønnegadekvarteret, men i store dele af Indre By og brokvartererne. Og det skal vi sørge for bliver bedre. Næste skridt er, at det politiske flertal skal beslutte, hvilke forslag der kan og skal føres ud i livet. Det afgørende for mig er, at kvarteret bliver et sted, hvor alle har lyst til at opholde sig, og hvor cyklister og gående har gode forhold. Morten Kabell Teknik- og Miljøborgmester 2 Bilag C INDHOLD Et idékatalog for Grønnegadekvarteret Grønnegadekvarteret Indsatserne 4 7 8 Et sammenhængende kvarter – Tre pladser – Grønne tiltag – Indgange – Parkeringspladsen – et partnerskab 9 10 14 16 18 Et godt sted at være – for alle – Bedre renhold – Mere tryghed – Cykelparkering – Inventar 19 20 21 23 24 Indsatsernes finansiering Interessenternes holdninger 25 26 3 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET ET IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADEKVARTERET Ved Budget 2014 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes et idékatalog for Grønnegadekvarteret. Parterne var enige om, at idékataloget skulle fokusere på to typer indsatser: • Den fysiske indretning af gader samt pladser • Udvikling af kvarterets særlige identitet som handels- og bylivsområde Indsatserne skal skabe en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret samt sikre forbedringer for kvarterets trafikanter. Derudover vedtog parterne, at idékataloget skulle udarbejdes på baggrund af en grundig dialog med borgere, brugere og erhvervsdrivende i området, og der blev lagt særlig vægt på en god inddragelse af lokale holdninger og idéer til udvikling af Grønnegadekvarteret. Med aftalen blev der afsat penge til udarbejdelsen af dette katalog samt frigivet midler til at gennemføre mindre forbedringer i kvarteret. Parterne var enige om, at hvis idékataloget genererede yderligere behov for indsatser, måtte der søges om finansiering i Budget 2015. Processen Idékataloget er udarbejdet på baggrund af en grundig dialog. I processen har 86 beboere, 6 grundejere, 43 erhvervsdrivende og 220 brugere tilkendegivet deres holdninger og idéer. Derudover er der kommet 9 henvendelser til projektets e-mail. I analysefasen blev der foretaget en 24-timers antropologisk undersøgelse af kvarteret, som har givet viden 4 omkring brugen af området på forskellige tider af døgnet samt input fra brugerne. Ligeledes er der foretaget en undersøgelse blandt kvarterets beboere ved at ringe på døren hos alle og spørge om deres meninger og forslag til kvarterets udvikling. For at inddrage brugerne af området yderligere er der afholdt en event i kvarteret fire timer på en lørdag, hvor brugerne kunne give deres bud på kvarterets fremtid. Under en workshop for de erhvervsdrivende i kvarteret blev kvarteret diskuteret ud fra emnerne: Det grønne, den rene bydel, trafik/parkering samt stemning og inventar. Afslutningsvis har der været afholdt møder med grundejere, følgegruppe og referencegruppe samt et stort fællesmøde på Københavns Rådhus den 25. marts 2014 for alle interesserede parter, hvor den foreløbige skitse til idékataloget blev præsenteret og diskuteret. Forud for dialogen med interessenterne afsøgte forvaltningen, hvilke erfaringer politiet havde med kvarteret. Ligeledes afsøgte forvaltningen interne erfaringer med henholdsvis renhold og parkering i kvarteret. Disse erfaringer er indarbejdet i idékataloget sammen med de øvrige erfaringer fra processen. Fra de inddragede beboere, brugere og erhvervsdrivende er der kommet mange ønsker, holdninger og idéer til området. En del er enslydende, men der er også fremkommet mange divergerende ønsker bl.a. til håndteringen af cykelparkering og antal og placering af skraldespande. Man kan konkludere, at det ikke kun er måden kvarteret bruges på, der er kontrastfyldt. Det er også opfattelsen af kvarteret og holdningerne til, hvordan man udvikler og løser de udfordringer, der opstår i et kvarter, der ligger lige i hjertet af København. Bilag C 5 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET 6 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET - BESKRIVELSE AF OMRÅDET Grønnegadekvarteret er af beboerne og brugerne ofte beskrevet som et kontrastfyldt område. De fem små charmerende gader summer intenst af byliv med eksklusive butikker og mange besøgende om dagen. Om natten skifter kvarteret karakter og udvikler sig fra de tidlige aftentimer til langt ud på morgenen til en til tider kaotisk samling af feststemte gæster, skrald og larm til stor gene for beboerne og de erhvervsdrivende, der skal åbne butikkerne for de handlende. af affald, larm fra nattelivet, gæster som kaster op ved butikkernes indgange og af mænd, der vælger porte og især parkeringspladsens hegn til at tisse op ad. Den anden del af kvarteret fra Grønnegade og hen til Strøget opleves roligere om natten. Gæsterne til ”Cafe Victor” og ”Balthazar”, begge placeret på hjørnerne af Ny Østergade og Hovedvagtsgade, er et ældre og mere velhavende klientel, som hovedsageligt benytter sig af de taxaer, der venter udenfor, når de skal videre. Der er en klar opdeling i kvarteret i nattelivet. De yngre besøgende bevæger sig fortrinsvist af Store Regnegade og den midterste del af Ny Østergade om natten. Store Regnegade er præget af barer og gæster som opholder sig på gaden, og med Gothersgade som nabo er Store Regnegade også et byrum præget af gennemgang fra Gothersgade mod Sværtegade. Gaden præges om natten og i de tidlige morgentimer Borger gade Fra omkring kl. 8.30 begynder varevogne, klapvogne og ansatte at indfinde sig, kvarteret skifter karakter og ruster sig gradvist til dagen, der kommer. Handlende og turister siver fortrinsvist ind i kvarteret fra Ny Østergades sydlige del og Grønnegade. Butikkerne lukker ved 18-tiden, og de mange handlende bliver erstattet af restaurant- og bargæsternes indtræden. Oversigt over Grønnegadekvarteret. Borger gade Pa læ ga de Gothe ian st Chri rsgade IX's e Gad Gothe rsgade gade terg ade Grønn e Ny Ø s Gam me lM ønt e or St eg gn Re v Ny A delga de de torv a tsg vag s Ny ve d Ho gen Kon æ Sv Pilest s Nytor e ad de ga ne øn r G de ga rte Kongen ræd e ten Kris de rga de træ te Øs Øs e ad g ter Ny es Pil i n to An e d ga sG ow rnik Be e ad de ga Lille de sga en ng Ko Pil gen Kon ke Sil sN rv yto lm rho de me ræ Bre est 7 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET INDSATSERNE Med udgangspunkt i de mange input, der er modtaget i processen, er initiativerne blevet opdelt i to kategorier: ”ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER”: Initiativer der omhandler det æstetiske; et fysisk sammenhængende kvarter, der skaber en samlet profil og lokal identitet i området. Tre pladser • De tre kryds markeres som små pladsdannelser • Der skal være en sammenhæng mellem pladsernes udtryk og udformning, samtidig med at den enkelte plads tilpasses de konkrete brugs- og færdselsmæssige behov Grønne tiltag • Træer, hvor det er muligt • Partnerskab om forskønnelse af kvarteret Indgange • Særlig markering af indgangene til kvarteret Parkeringspladsen - et partnerskab • Partnerskab til forskønnelse af parkeringspladsen ”ET GODT STED AT VÆRE – FOR ALLE”: Initiativer der handler om, at kvarteret skal være et sted, der fungerer, er rart at være i og som styrker grundlaget for kvarterets eksisterende by- og handelsliv. Bedre renhold • Kampange om renhold og adfærd i nattelivet • Øget renhold med spulevogn, støvsuger og askebægre Mere tryghed • Pladsdannelse i krydset Ny Østergade/ Hovedvagtsgade • Lysprojekt i krydset Store Regnegade/ Ny Østergade • Mere belysning i arkaden ved Ny Østergade 14-20 Cykelparkering • Ny cykelparkering placeres langs facader uden butikker • Ikke mere cykelparkering ved kvarterets indgange • Cykelparkering får et særligt udtryk • Særligt fokus på cykelparkeringsforholdene i den sydlige del af Ny Østergade Inventar • Vurdering af placering af byinventar f.eks. bænke, glascontainer og reklamestandere • Skilte der fortæller om områdets historie og karakter Indsatserne er nærmere beskrevet på de næste sider. 8 Bilag C Borge rgade Borge rgade Oversigt over initiativerne under ”Et sammenhængende kvarter” i Grønnegadekvarteret. Gothe e de 's Ga n IX istia Chr rsgad Gothe rsgad e egade terg ade Grønn Ny Ø s Gam me lM ønt or St a eg gn e eR de Ny A delga de v Ho s agt ed v e gad torv s Ny Gr de ga e n øn gen rte æ Sv Kon e d ga Ny Øs de nB ste K ri ade g ter træ es Pil e ad ig n to An e ad g ter Øs ern G ws iko Pladser ad k Sil eg e ad e Nye træer Indgange til kvarteret Lil Pil Parkeringspladsen de sga en ng o le K de lm rho me ræ Bre est 9 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER 10 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER Grønnegadekvarteret er et kvarter, der lever hele døgnet og som bliver brugt af mange forskellige mennesker til mange forskellige formål. Hvad enten man bor, handler, spiser, fester eller arbejder i kvarteret, er det vigtigt, at kvarterets særlige identitet tydeligt opleves på trods af, eller måske netop med udgangspunkt i de mange forskellige mennesker og funktioner. For at opnå et sammenhængende kvarter, skal der arbejdes med et fælles udtryk, der kan understøtte identiteten og tilhørsforholdet i kvarteret. Dette afsnit vil primært fokusere på fire indsatser, der har til formål at understøtte den visuelle sammenhæng i kvarteret. Indsatsområder er: • • • • Tre pladser Grønne tiltag Indgange Parkeringspladsen – et partnerskab De fire indsatser skal skærpe profilen og den lokale identitet i Grønnegadekvarteret ved at gøre området smukkere og mere sammenhængende. 11 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER TRE PLADSER Grønnegadekvarteret er domineret af snævre gader med smalle fortove og tæt parkering i begge vejsider. De mange parkerede cykler, skiltene og udeserveringen gør fortovene svære at komme til og fra - bortset fra ved overgangene. rgade BUDGET. Finansiering til omdannelse af de tre pladser indgår som et indspil til Budget 2015. De tre pladser. Borge rgade Overordnet set kan Ny Østergade betegnes som rygraden i kvarteret i forhold til bevægelsesmønstre. Turisterne ankommer til kvarteret via denne gade og gaden krydses af tre af de fire øvrige gader. Ny Østergade får dermed et udtryk som en slags hovedgade for kvarteret. Krydsene i kvarteret har en særlig status. Det er her turisterne stopper op og kigger på deres kort, folk mødes og det er krydsene, der leder videre til nye destinationer. De tre kryds skal hver udformes, så de danner en plads og en sammenhæng i forhold til hinanden, men hver plads skal også kunne rumme de forskellige behov, der gør sig gældende hvert sted, samtidig med at pladserne fortsat skal fungere trafikalt. Borge Mange har ønsket at gøre fortovene bredere. Samtidig har der også været et bredt ønske blandt de adspurgte, om ikke at ændre ved områdets trafikale struktur eller antallet af parkeringspladser, og det er derfor ikke fundet muligt at ændre ved fortovenes bredde. Gothe Chr rsgad e de 's Ga n IX istia Gam me lM Gothe rsgad terg ade ønt or St g ne eg R e Konge ns Nyt orv e ad Ny A delga de ts vag v ed Ho Piles træd e e gad torv æ Sv s Ny gen Kon de ga ne n ø Gr de ga rte e Grønn egade Ny Ø s Ny gad ter Øs e d træ es Pil e ad ig e nB ste K ri n to An e ad g ter Øs G ws iko ern e ad 12 e ad eg Lil de sga en ng o le K Pil gen Kon k Sil Pa læ ga de Bilag C NY ØSTERGADE/ STORE REGNEGADE Pladsen der ønskes etableret i krydset Ny Østergade/ Store Regnegade, skal have en belægning, der tydeliggør stedet om dagen, men den skal fortrinsvist markere sig om natten. Den skal belyses på en måde, så stedet får en særlig stemning som både beboere og gæster vil bemærke og føle sig godt tilpasse i. Det skal være trygt at færdes der om natten og destruktiv adfærd hos berusede nattegæster skal søges mindsket. Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Store Regnegade. 13 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Grønnegade. NY ØSTERGADE/ GRØNNEGADE Pladsen i krydset Ny Østergade/Grønnegade er kvarterets hjerte, men er i dag ikke defineret som plads. Belægningen bearbejdes således, at byrummet opleves som sammenhængende på tværs af vejarealet. På det østlige hjørne ønskes det at anlægge en fortovsudbygning, for at det bliver muligt at plante et træ. Den private grund på det nordlige hjørne har oplagte muligheder for udeservering, og gavlen på det gamle bindingsværkshus danner en fin ramme om en plads, der er et ophold værd. 14 Bilag C NY ØSTERGADE/ HOVEDVAGTSGADE Pladsen hvor Hovedvagtsgade munder ud, er lidt speciel i forhold til de to andre pladser, idet vejene danner et T-kryds og betegnes som ”indgangen” til kvarteret for de handlende, der kommer fra Strøget. Pladsens belægning skal forbindes med den eksisterende overgang fra Strøget og tydeliggøre, at man indtræder i et nyt kvarter, som ikke er gågade, men hvor der både kører cykler og biler. Det er således både en opgave visuelt at forbinde denne plads med de to andre pladser og at skabe en sammenhæng, der indbyder forbipasserende til et visit i kvarteret. Samtidig skal pladsen hjælpe til at løse den problematik, der opstår, når gående fra Strøget skal finde ind i området i et mylder af parkerede cykler. Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Hovedvagtsgade. 15 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER GRØNNE TILTAG Både erhvervsdrivende og beboere udtrykker ønske om, at Grønnegadekvarteret bliver et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes og det grønne udtryk skaber sammenhæng. rgade Det er således udenfor idékatalogets rammer at udstikke konkrete retningslinjer for, hvorledes man kan gøre sin facade eller gavl grønnere, idet kataloget udelukkende indeholder indsatser afholdt på offentlige arealer. Indsatser på private arealer må udvikles gennem partnerskaber. Derudover kræver beplantning Nyplantning af træer i kvarteret. Borge rgade Grønne løsninger i et område som Grønnegadekvarteret, der er en del af Københavns middelalderby med smalle gaderum, ledninger og kabler under jorden, må løses gennem partnerskaber mellem Københavns Kommune, grundejere og erhvervsdrivende i kvarteret. Der placeres træer i kvarteret, men kummer, beplantede facader og grønne gavle vil også kunne bidrage til at give kvarteret et grønt udtryk. Hække kræver særligt vedligehold og medfører en række problemer i forhold til vækstforhold for planterne og handel med narkotika bag hækkene i et kvarter med et aktivt by- og natteliv. Udvikling af grønne facader og gavle vil give kvarteret en større sammenhæng samt understøtte ønsket om et grønnere kvarter. Da der ikke er tale om offentlige arealer eller ejendom, kan Københavns Kommune kun understøtte denne udvikling gennem etablering af partnerskaber mellem kommunen, erhvervsdrivende og grundejere. Denne form for partnerskaber kan resultere i et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes til fulde og hvor der tænkes i samlede initiativer, som også starter hos grundejere og erhvervsdrivende. Borge Ønsket er fortrinsvist beplantning af flere træer, men også plantevægge, blomsterkummer og hække nævnes. Derudover er der også fremkommet ønsker om afskærmning af parkeringspladsen (se side 20) og eksisterende og fremtidig cykelparkering (se side 27). Gothe Chr rsgad e de 's Ga n IX istia Gam me lM Gothe rsgad terg ade ønt or St g ne eg R e Konge ns Nyt orv e ad Ny A delga de ts vag ve d Ho Piles træd e e gad torv æ Sv s Ny gen Kon de ga ne n ø Gr de ga rte e Grønn egade Ny Ø s Ny gad ter Øs e d træ es Pil e ad ig e nB ste G ws iko ern Nye træer Eksisterende træer K ri n to An e ad g ter Øs e ad 16 e ad eg Lil de sga en ng o le K Pil gen Kon k Sil Pa læ ga de Bilag C på murværk også et kendskab til både materialets bæredygtighed, samt hvorvidt bygningen er fredet. Ligeledes kræves der tilladelse til opførelsen fra Københavns Kommune, hvis der plantes på offentligt areal (se infoboks). Træerne placeres, hvor eksisterende ledninger og kabler, trafikal sigtbarhed samt pladsen tillader det. Disse træer vil supplere de tre pladser og set i sammenhæng udgøre en smuk ”ryg” i kvarteret, der fra Strøget synligt vil indbyde til et besøg i de smukke, gamle gader. BUDGET. Træerne afholdes indenfor det allerede afsatte Budget 2014 og forventes anlagt i 2015. Financiering af facilitering af partnerskaberne, der skal inspirere til samarbejder mellem grundejere, erhvervsdrivende og Københavns Kommune om f.eks. parkeringspladsens fremtidige forskønnelse, indgår som et indspil til Budget 2015. Det er muligt at søge Københavns Kommune om ændring af facade eller etablering af grønne vægge eller gavle på: www.kk.dk/da/borger/trafik/veje/aendringerpaa-veje/aendringer-paa-offentlige-veje Er huset fredet kan tilladelse til beplantning søges hos Kulturstyrelsen: www.kulturstyrelsen.dk/ 17 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER INDGANGE Ankomsten til et nyt kvarter sker ofte ubemærket, og tit opdager man først forandringerne gradvist eller når man står midt i det. Der sker rigtig mange ting i Grønnegadekvarterets byrum. At opfatte områdets karakter kan sammenlignes lidt med et puslespil, der langsomt samles, når man går rundt i kvarteret og lader de mange indtryk falde på plads som brikker. Kvarteret er ikke tydeligt afmærket, og mange forvilder sig derind fra de omkringliggende gader uden at lægge mærke til, at de er trådt ind i et særligt område. I dag er overgangen Gammel Mønt/Grønnegade brostensbelagt, ligesom overgangen fra Kongens Nytorv til både Hovedvagtsgade og Ny Adelgade er markeret. De fremtidige overgange er tænkt som særegne unikke markeringer af indgangene til Grønnegadekvarteret. Et ønske der er fremkommet særligt fra de erhvervsdrivende i kvarteret. Borge rgade BUDGET. Belægningen skal udvikles og senere anlægges som et resultat af et partnerskab mellem erhvervsdrivende, grundejere og Københavns Kommune. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som et indspil til Budget 2015. Indgange til kvarteret. Borge rgade En markering af indgangene i belægningen vil måske ikke blive bemærket første gang, man træder ind i kvarteret, men efterhånden som man begynder at lægge mærke til detaljerne ved gentagende besøg, vil man notere sig områdets indgange og måske oven i købet værdsætte deres særegne udtryk. Turisten vil tilgengæld på grund af sin skærpede opmærksomhed på omgivelserne notere sig overgangen. De ansatte og beboerne vil føle kvarterets samlede identitet, når de ankommer om morgenen eller vender hjem om aftenen. Grønnegades profil vil således i detaljen skærpes for dem, der kommer i kvarteret på korte eller lange besøg eller dagligt bruger det. Gothe Chr rsgad e de 's Ga n IX istia Gam me lM Gothe rsgad terg ade ønt or St g ne eg R e Konge ns Nyt orv e ad Ny A delga de ts vag v ed Ho Piles træd e e gad torv æ Sv s Ny gen Kon de ga ne n ø Gr de ga rte e Grønn egade Ny Ø s Ny gad ter Øs e d træ es Pil e ad ig e nB ste K ri n to An e ad g ter Øs G ws iko ern e ad 18 e ad eg Lil de sga en ng o le K Pil gen Kon k Sil Pa læ ga de Bilag C Billedet viser en belægning i Pilestræde, som markerer kvarterets identitet og kan være en inspiration til belægningen i Grønnegadekvarteret. 19 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER PARKERINGSPLADSEN - ET PARTNERSKAB En centralt placeret parkeringsplads med omkransende trådhegn midt i et ellers livligt byliv skæmmer et kvarter, der gerne vil profilere sig som eksklusivt og smukt. Parkeringspladsen på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade er af alle blevet udpeget som kvarterets største æstetiske problem. Dette idékatalog kan inspirere og komme med forslag til forbedringer, men den egentlige løsning på problemet med parkeringspladsen kan kun findes i et samarbejde mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Der er kommet rigtig mange forslag til, hvorledes stedet kan forskønnes. For eksempel er der foreslået kunst og beplantning på gavlene, og mange har forslag til afgrænsningen. Disse holdninger kan tages med videre i et partnerskab. Det er tanken, at pladsen, med indsatserne beskrevet på de foregående sider, kan bidrage til en sammenhængende og særegen lokal identitet. BUDGET. Parkeringspladsen skal udvikles i et partnerskab mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som et indspil til Budget 2015. Parkeringspladsen i dag. 20 Bilag C Visualisering af parkeringspladsen med plantevæg. 21 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE 22 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE — FOR ALLE Udgangspunktet for dette idékatalog har været at udvikle og styrke grundlaget for kvarterets levende by- og handelsliv. Når overskriften lyder ”Et godt sted at være – for alle”, er det tanken, at indsatserne skal forbedre forholdene for så mange af kvarterets brugere som muligt. På trods af at det er mange forskellige mennesker, der har givet deres mening til kende, er holdningerne til, hvad der skaber et godt kvarter på mange måder enslydende. I dette afsnit er nogle af ønskerne samlet – både de der har været enighed om og nogle af dem, der har været til debat. På baggrund af ønskerne er der udarbejdet fire indsatser: • • • • Bedre renhold Mere tryghed Cykelparkering Inventar De fire indsatser skal understøtte, at Grønnegadekvarteret fungerer og er et rart sted at være. 23 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE BEDRE RENHOLD Det er dejligt med besøg. Det er også dejligt, når de besøgende er glade, men når gæsterne efter at have festet en hel nat begynder at blive trætte og til tider aggressive, er det svært at se det positive i besøget. Alle har pointeret, at kvarteret er stærkt udfordret af placeringen op til Gothersgade. Nattelivet trækker uforholdsmæssigt mange veksler på både beboere og butiksejere, og mange brugere af området har bemærket nattens ”efterladenskaber” et stykke op af formiddagen. opmærksomheden på deres ansvar for affald. Derudover foreslås det, at der opstartes en adfærdskampagne, hvor målgruppen er de festglade besøgende. Adfærdskampagnen har til formål at gøre besøget i kvarteret til en god oplevelse for alle – både beboere, bargæster og renholdelsesmedarbejdere. Beboere, der ellers elsker at bo i hjertet af København, klarer støjen, men har svært ved glasskårene, urinen og pizzabakkerne om morgenen. Butiksejerne, der ellers udtrykker stor kærlighed til kvarteret, har svært ved at modtage de handlende på grund af skrald og opkast, og kommunens renholdelsesmedarbejdere har svært ved at nå at rengøre området, inden butiksejerne kommer. De sidste nattegæster forlader først kvarteret mellem kl. 5 og 7 fredag, lørdag og søndag morgen, og erfaringer har desværre vist, at det ikke er muligt at rengøre gaderne før nattens gæster er gået hjem, da kommunens medarbejdere har været udsat for ubehagelige episoder med fulde gæster. Dette er årsagen til, at gaderne ikke rengøres tidligere på morgenen. Samtidig udtrykker mange dog tilfredshed med renholdelsesindsatsen og bemærker, at det er imponerende, hvor rene gaderne er om eftermiddagen. Det foreslås ligeledes at øge renholdelsesindsatsen ved at bruge en spulevogn samt en specialdesignet støvsuger til glasskår, der allerede bruges andre steder i byen, for at imødekomme ønsket om øget renhold i kvarteret. Spulevognen kan fjerne lugtgenerne fra urinen, og støvsugeren gør, at beboere og hundeluftere ikke genereres unødigt. Derfor foreslås det, at der igangsættes en oplysningskampagne for pizzariaer og barejere for at øge 24 Mængden af cigaretskodder er også til stor gene for mange. Derfor indkøber Københavns Kommune et antal askebægre til ophæng på facaderne efter ønske fra grundejerne. BUDGET. Afsætning af midler til finansiering af kampagner, samt at øge renholdet i kvarteret indgår som et indspil til Budget 2015. Askebægrene er indeholdt i det allerede afsatte Budget 2014. Bilag C MERE TRYGHED I Grønnegadekvarteret omtales tryghed både i forbindelse med trafikken og nattelivet. Der er delte meninger om, hvor og hvornår der er trygt eller utrygt at færdes. Mange besøgende, men også beboere, beskriver trafikken i området som svær og utryg at færdes i, hvad enten man er i bil, på cykel eller til fods. Samtidig beskrives stemningen i gaderne af andre beboere og af de erhvervsdrivende også som hyggelig og afslappet, hvor alle tager hensyn og giver plads til hinanden. Overordnet set giver de smalle fortove, vareleveringen, de parkerede biler og de mange tilfældigt parkerede cykler et samlet uoverskueligt virvar, der til tider er svært at manøvrere i som trafikant. Trygheden i forhold til mørke og natteliv søges forbedret ved en arkadebelysning ved Ny Østergade 14 samt ved det allerede beskrevne og illustrerede lysprojekt i krydset Ny Østergade / Store Regnegade (se side 13). BUDGET. Der søges om midler til at finansiere lysprojektet herunder arkadebelysning i Ny Østergade med et indspil til Budget 2015. Som nævnt er gaderummene smalle, og det er ikke umiddelbart muligt at gøre fortovene bredere, når det ifølge de adspurgte ikke må ske på bekostning af parkeringspladser. Derfor er især pladsdannelsen ved krydset mellem Ny Østergade/Hovedvagtsgade tænkt som opmærksomhedsskabende til fordel for både forgængere, der ikke er opmærksomme på overgangen fra gågade til trafikeret vej, og andre trafikanter i området, der føler sig utrygge ved de mange gående på vejen. 25 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE 26 Bilag C CYKELPARKERING København er en cykelby og det har den været og brystet sig af siden det forrige århundrede. Turister valfarter til byen for at opleve det vrimlende mylder af jernheste, der tidligt og silde præger byen. En cykel er for mange mennesker en vigtig del af hverdagen, og netop derfor har mange også et særligt forhold til deres cykel. Så særligt at det kan være svært at skille sig af med den før minuttet inden, man for eksempel skal ind i en butik. Af den årsag parkeres cykler ofte uhensigtsmæssigt for alle andre end cyklisten selv. Praktisk taget alle adspurgte interessentgrupper har givet udtryk for, at cyklerne er et stort problem i kvarteret. Butiksejerne har problemer med parkerede cykler uden for butikkerne, og brugerne af kvarteret oplever stærkt besværet tilgængelighed på fortovene på grund af cykler parkeret op af facaderne. Særligt de erhvervsdrivende har desuden påpeget, at de mange tilfældigt placerede cykler giver et rodet udtryk og slører kvarterets ellers så charmerende profil. Alle adspurgte er enige om, at der bør gøres noget, men der er meget forskellige holdninger til, hvad løsningen er. Enkelte erhvervsdrivende har f.eks. ønsket, at den eksisterende cykelparkering helt blev fjernet, mens andre erhvervsdrivende, ligesom størstedelen af de adspurgte borgere, brugere og grundejere har ønsket, at der blev ryddet mere op og/eller blev etableret flere cykelparkeringspladser. De generelle ønsker til cykelparkeringen er: • At ny cykelparkering placeres langs kvarterets ’døde’ facader, dvs. facader der ikke indeholder butikker, f.eks. i Hovedvagtsgades sydside og langs arkaden ved Ny Østergade 14-20. • • • At der ikke placeres mere cykelparkering ved kvarterets indgange, da dette giver et rodet indtryk for alle, der kommer til kvarteret. At cykelparkering, både eksisterende og ny, får et særligt udtryk, der forbedrer indtrykket af de mange parkerede cykler. At der fokuseres særligt på, at cykelparkeringen i den sydlige del af Ny Østergade ned mod Østergade ikke spærrer for adgangen til butikkerne og at den fremstår mindst mulig rodet. BUDGET. Københavns Kommune har afsat 2,5 mio. kr. i 2014 til at forbedre cykelparkeringsforholdene nær indkøbsgaderne i Indre By. Enkelte områder er udpeget til at have et særligt fokus – ét af dem er Grønnegadekvarteret. Projektet udvikles i løbet af 2014 og forventes anlagt senest ved udgangen af 2015. De generelle ønsker til cykelparkeringen indgår som en afgørende præmis for udviklingen af det kommende projekt, hvor cykelparkeringsforholdene i kvarteret vil forbedres. 27 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE INVENTAR Det forskellige byinventar i Grønnegadekvarteret er med til at præge byrummet og det indtryk man får af kvarteret. Der er foretaget en registrering af det eksisterende byinventar for at se, om det er muligt at rydde ud i noget af det eller finde bedre løsninger, der samlet set kan bidrage til oplevelsen af kvarteret som et godt sted at være. Skraldespande Der er meget delte meninger om, hvorvidt der er det korrekte antal skraldespande i kvarteret. Idékataloget kommer ikke med nye forslag til placeringer, men det er muligt at rette henvendelse til Københavns Kommune, Center for Driftsudvikling, hvis man mener, at en skraldespand med fordel kunne stå et andet sted. Der er stærke ønsker fra de erhvervsdrivende om en skraldespandstype, der er særegen for Grønnegadekvarteret. Københavns Kommune har overordnet den holdning, at skraldespande af driftshensyn skal være ens i hele byen samtidig med, at symbolværdien i skraldespanden også har en effekt i forhold til øget bevidsthed om, hvor man kan komme af med sit affald, lige meget hvor man befinder sig. Desuden frarådes den ønskede type skraldespand på grund af fugles lette adgang til affaldet, hvilket forværrer spredning af affald. Bænke Der står fire bænke ved indgangen på Ny Østergade. Man kunne med fordel placere en af disse ved fortovsudbygningen på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade 28 i stedet og fjerne endnu en for at mindske udfordringen med, at folk fastlåser cykler til bænkene på Ny Østergade. Glascontainer Der er placeret en glascontainer på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade. Placeringen er valgt af hensyn til beboerne og af driftshensyn, da containeren skal kunne tømmes. Såfremt der afsættes midler til de tre pladser, vil det blive vurderet, hvor denne er bedst placeret i kvarteret. Skilte Der er kommet ønsker om yderligere skiltning i kvarteret. De erhvervsdrivende har foreslået, at der sættes skilte op, der beskriver kvarterets historie og områdets karakter. Skiltene opsættes, efter aftale med ejerne, på facader ved indgangene til kvarteret. Ydermere er der fremkommet flere ønsker om at fjerne det reklameskilt, der er placeret på hjørnet af Ny Østergade/ Store Regnegade. Dette ønske imødekommes og skiltet vil blive fjernet. BUDGET. Skiltene på facader ved indgangene til kvarteret er indeholdt i det allerede afsatte Budget 2014. Bilag C INDSATSERNES FINANSIERING Som nævnt under de enkelte afsnit finansieres indsatserne forskelligt. Dels afholdes et antal indsatser indenfor det allerede afsatte budget, dels søges der i oplægget til Budget 2015 om midler til de resterende indsatser. Indsatser der er indeholdt i det afsatte Budget 2014: • Plantning af træer • Opsætning af identitetsskabende skilte • Øvrigt byinventar Indsatser der indgår som indspil til Budget 2015: • Anlæg af tre pladser • Anlæg af lysprojekt • Facilitering af partnerskaber • Øget renhold • Adfærdsregulerende kampagne 29 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET INTERESSENTERNES HOLDNINGER Input til idékatalog for Grønnegadekvarteret Som nævnt er der under udarbejdelsen af dette idékatalog fremkommet mange forskellige holdninger og idéer til kvarterets fremtidige udvikling. På disse sider er et sammendrag af de forskellige gruppers meninger og forslag beskrevet. Beboerne Beboerne i Grønnegadekvarteret lægger vægt på den hyggelige stemning, de små butikker og den landsby-stemning, der findes i det gamle kvarter. De fremhæver dog også problematikker omkring det livlige natteliv i området. Beboerne giver udtryk for problemer med affald og et ønske om, at der gøres en større indsats i forbindelse med skodder. Det er gennemgående, at støj, opkast, urin og glasskår i gaderne omtales. Der er ikke noget entydigt billede i forhold til tryghed – nogle føler sig trygge og fremhæver den gode stemning, mens andre mener, der er utrygt i kvarteret og ønsker mere overvågning og politi i gaderne. 30 Mange beboere ønsker, at der kommer mere grønt i kvarteret f.eks. i forbindelse med parkeringspladsen. Mange beboere fremhæver ligeledes et behov for flere parkeringspladser, men når det kommer til cykelparkering, er der stor uenighed om, hvorvidt der skal være flere cykelstativer. Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt biltrafikken skal begrænses, selvom der er enighed om, at den trafikale situation – både for bilister, cyklister og gående – nogle gange er kaotisk. De smalle fortove fremhæves også som et problem, især fordi fremkommeligheden mindskes på grund af de mange cykler, skilte og udeservering. De erhvervsdrivende Mange udtrykker ønske om, at der gøres noget ved skraldespandene i området på grund af lugtgener og graffiti. Der er generel enighed om, at der ikke ønskes flere skraldespande, men derimod bedre eller pænere skraldespande. Flere af de erhvervsdrivende fremhæver cigaretskodder som et stort problem i området, og der Bilag C ønskes askebægere og evt. en kampagne om at smide skodder ud. Der er et ønske om, at belysningen bruges til at skabe byrum og stemning ved pladserne. Ligeledes har mange af de erhvervsdrivende et ønske om, at der gøres noget særligt ud af indgangene til kvarteret, f.eks. indgangsfliser eller særlig belægning. Mange ønsker, at der skabes en særlig, fælles identitet i området, f.eks. ved hjælp af specielle skilte, bænke, belysning eller skraldespande, som et særkende for kvarteret. De erhvervsdrivende fremhæver, at der er store problemer med cykelparkering i kvarteret. Et forslag er f.eks. underjordisk cykelparkering. Der er enighed blandt de erhvervsdrivende om, at bilerne fortsat skal have mulighed for at køre og parkere i gaderne i kvarteret, idet de har en klar forventning om, at størstedelen af deres kunder kommer i bil. Ingen af de erhvervsdrivende i kvarteret er interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. Grundejerne Grundejernes ønske er at sikre, at deres lejere har et kvarter, hvor det er let at komme til og fra, og er dermed ikke interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. De har fokus på erhvervslivet, men mener også, at der skal være hensyn til beboerne. Det fremhæves, at cykelparkeringen i området er kaotisk, hvilket ikke giver et godt indtryk af kvarteret. Grundejerne påpeger, at parkeringspladsen er problematisk for resten af kvarteret. I forhold til renhold påpeger de, at der ikke er nok skraldespande i kvarteret, og at der særligt er problemer med skodder på gaderne. Grundejerne udtrykker, at det er en god idé med overkørsler ved indgangene til kvarteret, så bilister og cyklister kan se, at de kører ind i et særligt kvarter. Der udtrykkes ligeledes ønske om træer i Ny Østergade. Trafikalt har de et ønske om at ændre ensretningen i den øverste del af Ny Østergade, da denne ende opleves som tom, og ikke som en integreret del af kvarteret. Med en vendt ensretning vil biler blive inviteret ind i kvarteret fra denne indgang ved Christian IX’s gade. Derudover ønskes hastighedsbegrænsningen ændret til 30 km/timen, da det praktisk ikke er muligt at køre hurtigere. Brugerne Brugerne karakteriserer Grønnegadekvarteret som et hyggeligt område med mange fine butikker og restauranter, hvor der hersker en travl stemning, som er domineret af handels- og erhvervslivet. Beboerne i området er ikke synlige for brugerne, der i højere grad fremhæver, at området er præget af turister. Grønnegadekvarteret betegnes som et latinerkvarter, og der lægges vægt på bevaringen af de gamle huse. Desuden fremhæver brugerne de mange cykler i kvarteret – cykelparkeringen anskues af mange som problematisk, men samtidig fremhæves de mange cyklister som en del af det københavnske gadebillede. Den største udfordring for kvarteret er parkeringspladsen på hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade, der omtales som en skamplet for området. Mange brugere fremhæver også, at der er problemer med parkering, og at der generelt er trafikale problemer i kvarteret. Der er dog uenighed omkring bilerne i kvarteret, idet flere ønsker at bibeholde biltrafikken, mens andre ønsker helt at lukke kvarteret for biltrafik. Yderligere fremhæves smalle fortove som problematisk i forhold til tilgængelighed og der udtrykkes et behov for flere bænke i området. 31 Bilag C UDGIVET AF Københavns Kommune, Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Nye Anlægsprojekter Telefon: 3366 3366 Email: [email protected] FOTO Københavns Kommune - Ursula Bach DESIGN TMF Grafisk Design Bilag D 1 dd.mm.åååå Side 1 af 2 Orienterende ATR-skema 1 Projektnavn: Grønnegadekvarteret ATR nr. Rev. nr. Dato 1 Sagsnr.: Projekt nr.: 01242 Udarbejdet Aktivitetsnavn: Dispositionsforslag inkl. lysprojekt og udkast til specialbelægning Grundlag og forudsætning: • • • • • • • • • Rådgiveraftale af xx.xx.2015 Opgavebeskrivelse for 01242 Grønnegadekvarteret 18.09.2015 Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d. 25.08.2014 Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste xx.xx.2015 Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark) Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 (www.kk.dk/vejpladspark) Paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark) Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering. Københavns Kommunes grundkort er på http://www.data.kk.dk/dataset/grundkort. Det er forudsat at der udføres opmåling af nedenstående lokaliteter; opmåling er ikke indeholdt i dette ATR. Rådgiver får udført opmåling i regning efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen. Omfang og indhold: ATR indeholder: • Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade • Dispositionsforslag/skitse for lysprojekt i krydset Ny Østergade/St. Regnegade • Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade • Dispositionsforslag/skitse for specialbelægning Møder: 2 projektmøder med Teknik- og Miljøforvaltningen. 1 interessentmøde i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag, lysprojekt og specialbelægning. 1 interessentmøde med præsentation af dispositionsforslag og lysprojekt. Tilgængelighed Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed. Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR. Koordinering af sikkerhed og sundhed: I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknik- Rev.: Bilag D 2 dd.mm.åååå Side 2 af 2 og Miljøforvaltningens paradigmer for disse. Ydelser: • Dispositionsforslag: punkt 3.1 (FRI/Danske Ark) • Ajourført budget på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark) • Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme (www.kk.dk/vejpladspark) Andre aktører og/eller grænseflader: Ledningsejere Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm. Projektgruppe: Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere i Byens Fysik Resultat/dokumentation: Relevante plantegninger og snit for dispositionsforslaget, således at dette kan præsenteres og godkendes. Relevant tegningsmateriale/skitse for lysprojektet, således at dette kan præsenteres og godkendes. Relevant tegningsmateriale/skitse for specialbelægning, således at denne kan præsenteres og godkendes. Start og slutdato: xx.xx.2015-xx.xx.2015 Milepæle: Aflevering af dispositionsforslag xx.xx.2015 Dato: _____________________ Godkendt: _____________________ (Rådgiver navn) Dato: ____________________ Godkendt: ______________________ Københavns Kommune / Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag E 1 dd.mm.åååå Side 1 af 2 Orienterende ATR-skema 2 Projektnavn: Grønnegadekvarteret ATR nr. Rev. nr. Dato 2 Sagsnr.: Projekt nr.: 01242 Udarbejdet Aktivitetsnavn: Hovedprojekt Grundlag og forudsætning: • • • • • • • • • • Rådgiveraftale af xx.xx.2015 Opgavebeskrivelse for 01242 Grønnegadekvarteret 18.09.2015 Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d. 25.08.2014 Dispositionsforslag jf. ATR nr. 1 xx.xx.2015 Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste xx.xx.2015 Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark) Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 (www.kk.dk/vejpladspark) Paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark) Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering. Omfang og indhold: ATR indeholder: • Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade inkl. lysprojekt. • Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. • Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for 5 plantebede, 7 cykelstativer og 4 fortovsudbygninger. Møder: 2 projektmøder med Teknik- og Miljøforvaltningen. 1 møde med Teknik- og Miljøforvaltningens repræsentanter om lysprojektet. 1 møde med Teknik- og Miljøforvaltningens repræsentanter om specialbelægningen. Tilgængelighed Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed. Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR. Koordinering af sikkerhed og sundhed: I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknikog Miljøforvaltningens paradigmer for disse. Ydelser: Rev.: Bilag E 2 dd.mm.åååå Side 2 af 2 • • • Hovedprojekt: punkt 3.4 (FRI/Danske Ark) Ajourført budget på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark) Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme (www.kk.dk/vejpladspark) Andre aktører og/eller grænseflader: Ledningsejere Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm. Projektgruppe: Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere i Byens Fysik Resultat/dokumentation: 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for pladsdannelsen. Relevant tegningsmateriale for lysprojektet, således at dette kan etableres. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver træplantning. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver cykelparkering. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver fortovsudbygning. Start og slutdato: xx.xx.2015-xx.xx.2016 Milepæle: Aflevering af hovedprojekt xx.xx.2016 Dato: _____________________ Godkendt: _____________________ (Rådgiver navn) Dato: ____________________ Godkendt: ______________________ Københavns Kommune / Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Generelle krav til tegningsmateriale ved udarbejdelse af hovedprojekt Digitalt materiale Formål: At have et brugbart grundlag til projektering og anlæg. Indhold: Inden produktion af nedenstående planer aftales specifikke emner med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Dette kan f.eks. være kortudsnit, udskriftsområde, format, koter, mål og tegningsopdeling samt evt. sammenlægning og/eller udeladelse af tegninger. Modelfiler udarbejdes i system 34, negativ x-akse, og koter angivet i DVR90. Der anvendes Bips-lagstruktur. Modelfiler leveres i dgn- eller dwg-format. Tegninger leveres i målfast pdf-format. Alle tegninger skal plottes i sort/hvid, med mindre andet er nævnt her eller aftalt med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Københavns Kommunes grundkort kan hentes fra http://www.data.kk.dk/dataset/grundkort Dette kort kan ikke bruges til projektering af hovedprojekt. Målforhold: Der skal tegnes i mål 1:1 og i meter. Tegningshoved Anvendelse: Bortset fra hvor andet er nævnt her, skal alle tegninger forsynes med standard tegningshoved med kommunens logo. Download standard tegningshoved på www.kk.dk/vejpladspark Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres i Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs eget tegningshoved. Download skabeloner med tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Indhold: Projektnavn og -nr. Stednavn el. lokalitet. Fasebenævnelse. Målforhold. Tegningstype. Tegningsnummer (i henhold til tegningsliste). Løbenummer. Tegningsformat. Dato og evt. revisionsdato. Navne på projekterende og tegnere, kontrolpersoner, godkendelsesperson, Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Rådgiverens navn og logo. Side 1 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Som udført materiale Formål: At kommunen kan opdatere sine digitale kort og databaser. At vise det udførte projekt. Indhold: Det udførte projekt. Som minimum skal den udførte afvanding og afmærkning opmåles. Øvrige data kan opmåles, men skal som minimum tilrettes i overensstemmelsen med det udførte anlæg. Opmålte og rettede tegninger leveres som modelfil (se krav under Digitalt materiale) til Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder inden 4 uger fra projektets aflevering. Der afleveres endvidere et sæt rettede/som udført tegninger af projektet i digitalt format (PDF). Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres separat i Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs eget tegningshoved som ”Som udført” dokumentation. Download skabeloner med tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Se tegningsindhold og målforhold under beskrivelse af de respektive planer. Side 2 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Oversigtsplan Model-/plantypenr.: 0 Formål: At orientere om projektets geografiske placering. Tegningen skal være enkel og overskuelig. Indhold: Tilkørselsforhold for entreprenører. Gadenavne og matrikler med husnummerangivelse. Københavns Kommunes kortdata. Evt. overordnede påskrifter. Evt. tegningsinddeling/planopdeling. Målforhold: 1:1000 eller 1:2000. Situationsplan Model-/plantypenr.: 1 Formål: At vise alle dele af projektet samlet på en plan. Tegningen er en illustrativ tegning, som kan anvendes ved præsentation af projektet, det er ikke en arbejdstegning for entreprenøren. Indhold: Alle linje- og belægningsskift. Beplantning, træer, hække, buske mm. Henvisninger til andre mere uddybende tegninger, f.eks. linjeplan, belægningsplan og beplantningsplan. Kan evt. indeholde eksisterende forhold. Dette aftales nærmere med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Påskrifter, illustrerende påskrifter. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Eksisterende forhold Model-/plantypenr.: 2 Formål: At orientere om de eksisterende forhold på, i nærheden af og omkring projektområdet. Eksisterende porte og overkørsler skal være i overensstemmelse med de faktiske forhold. Kræver evt. opmåling. Indhold: Eksisterende forhold fra Københavns Kommunes kortdata og/eller opmåling (kun vektor, ingen raster) inkl. husnumre, matrikelnumre, skel og vejnavne (skal ikke nedtones). Eksisterende aptering, signaler, master, belægninger, kantsten, beplantning og koter. Eksisterende vejafmærkning (skal ikke nedtones). Færdselstavler. Entreprisegrænse. Målforhold: 1:250, 1:500 eller 1:1000. Side 3 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Indretning af arbejdsplads mv. Model-/plantypenr.: 3 Formål: At anvise arbejdsplads for entreprenører. At fremhæve diverse beskyttelseslinjer omkring bevaringsværdige bygninger, træer, beplantning og aptering mm. tidligt i anlægsfasen. Indhold: Afgrænsning af arbejdsplads, inkl. placering af arbejdscontainere og mandskabsskure. Adgang/afgang for el og vand. Førstehjælpsudstyr, redningsveje og evt. telefoner. Afgrænsning/beskyttelseslinjer for f.eks. bevaringsværdig beplantning og træer. Markering af byggepladshegn. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Ledningsplan Model-/plantypenr.: 4 Formål: At oplyse om alle kendte og projekterede ledninger. At orientere entreprenørerne i udbudsfasen. Indhold: Kantstenlinjer, brostensskifte og nye træer. Eksisterende ledninger, inkl. luftledninger til belysningsarmaturer/belysningslamper. Standere og master. Projekterede ledninger. Blokke med angivelse af kabler i de enkelte huller. Trækrør. Ledninger ude af drift. Spoler til signalstyring, bussluser mv. Dimensionering, dimension, rørdimension. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Ledninger, som intet har med hinanden at gøre, og som har forskellige ledningsejere, vises som udgangspunkt på hver sin projekttegning. Til signal- og belysningsprojekter udarbejdes selvstændig projekttegning i flere lag. Projekttegninger over signalanlæg tegnes med eksisterende ledninger, kabellokke, standere m.m. på ét lag, og ændringer på andet lag. De forskellige ledningstyper angives med farve og signatur, så de kan skelnes fra hinanden og bedst muligt følger branchestandard. Ledningsplaner kan med fordel plottes i farve. Målforhold: 1:250 Side 4 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Etapeplan / Trafikafviklingsplan Model-/plantypenr.: 5 Formål: At vise den detaljerede etapemæssige afvikling af projektet under arbejdets udførsel. At kunne dokumentere, at projektet rent fysisk kan udføres under opfyldelsen af krav til trafikafvikling, skiltning, trafiksikkerhed, tilgængelighed mm. stillet i udbudsmaterialet, overholdelse af myndighedskrav og senere til ansøgning om gravetilladelse. At bydende entreprenør har et entydigt grundlag at afgive tilbud på. Disse planer skal indgå for større projekter og for projekter som befinder sig på steder med høj eller skrøbelig trafikintensitet. Indhold: Rækkefølge af udførelse af de enkelte dele, etapeafgrænsning, fysisk placeret midlertidig skiltning og afmærkning, midlertidige ramper, noter med hensyntagen for rutebusser og eventuelt supplerende placering af skurby og matrialeoplag. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250, 1:500 eller 1:1000. Afsætningsplan Model-/plantypenr.: 6 Formål: At vise projektets afsætning enten ved målsætning af de nye linjer, træer, plantebede el. lign. til faste genstande som bygningsfacader, kantsten mm. Eller ved at definere tangentpunkter, placering af træer m.v. med koordinater. Indhold: Punktangivelse af tangentpunkter mv. Tværmål. Koordinater. Fixpunkter, evt. selvstændig plan. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250 eller 1:100. Rydningsplan Model-/plantypenr.: 7 Formål: At markere, hvilke elementer og områder, der ryddes eller bevares. Indhold: Skravering af områder, hvor belægninger fjernes. Skravering af områder, hvor beplantning fjernes. Kantsten, der fjernes. Inventar, der fjernes. Bevaringsværdig beplantning og træer samt beskyttelseszonen omkring denne/disse. Bevaringsværdig aptering samt beskyttelseszonen omkring denne/disse. Kantsten eller andet materiale, der genanvendes. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Side 5 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Koteplan Model-/plantypenr.: 8 Formål: At vise projektets nye koter. Indhold: Linjeplan med evt. stationeringslinje og tangentpunkter, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Nye koter skal være fuldt optrukne, eksisterende stiplede. Toppunkt, knækpunkt, bundkote, top kantsten og asfaltkoter. Mirepunkter. Højderyg og højdekurver. Riste, dybdekoter og tilslutningskoter. Nivellement/koter og faldpromiller med faldretning. Nye nedløbsbrønde, dybde- og tilslutningskoter. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Afvandingsplan Model-/plantypenr.: 9 Formål: At vise projektets nye ledninger og brønde. Indhold: Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Eksisterende kloakker med dimensioner, fald og faldretning. Eksisterende nedgangsbrønde med bundkote. Eksisterende nedløbsbrønde. Eksisterende stikledninger. Nye nedløbsbrønde og evt. sidebrønde med vandlås og projektkote for nedløbsristen. Nye snydebrønde med projektkote for nedløbsristen. Nye spulebrønde med angivelse af projektkote for dæksel. Nye benzin- eller olieudskillere eller pumpebrønde med angivelse af projektkote for dæksel. Nye stikledninger. Nye drænledninger i plantehuller. Brønde, der fjernes. Koter og faldpromiller med faldretning. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Vise evt. tilslutninger af stik fra eksisterende snydebrønde til nye vejbrønde. Vise evt. tilslutninger af stik fra nye snydebrønde til eksisterende vejbrønde. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Side 6 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Belægningsplan Model-/plantypenr.: 10 Formål: At vise overfladetyper og skift i belægningen. Indhold: Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Belægningsskift og belægningstyper. Overordnede træk ved belægningen, f.eks. retning, princip og tilskæring. Taktile linjer og felter. Henvisning til detailtegninger, tværsnit/principsnit. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Apteringsplan Model-/plantypenr.: 11 Formål: At vise projektets aptering (byinventar). For mindre komplekse projekter er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt apteringsplan. Indhold: Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Aptering. Elmaster og andet synligt, f.eks. elskabe og master. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Beplantnings- og planteplan Model-/plantypenr.: 12 Formål: At vise placering af beplantningen i projektet såsom træer, hække, buske, stauder, græs, løg etc. Indhold: Eksisterende beplantning. Afgrænsning af plantehuller og skift mellem jordtyper i plantehuller, f.eks. mellem allétræsmuld og gartnermacadam/rodgrus. Planteliste. Markering af opbinding. Henvisning til detaljer med f.eks. placering af mindre planter. Henvisning til principskitse, tværsnit eller detailtegning af opbygning af plantehul. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Vandings-/udluftningsrør og/eller dræn i plantehuller samt angivelse af fald i bund af plantehul. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Side 7 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Linjeplan Model-/plantypenr.: 13 Formål: At vise projekteringen af nye kantstenslinjer, bagkanter og vognbanelinjer. Indhold: Nye kantstenslinjer, brostenslinjer sat i beton, vises med dobbeltlinje. Evt. stationeringslinje. Nye bagkantslinjer. Nye vognbane- og cykelbanelinjer samt fodgængerovergange. Overkørsler og ramper. Radier til afsætning af kantsten. Mål til tangentpunkter for afsætning af linjer, eller afsætningspunkter. Tvær- og længdemål. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Evt. fixpunkter eller henvisning til fixpunktsplan. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Afmærkningsplan Model-/plantypenr.: 14 Formål: At vise den eksisterende afmærkning, som bevares, det der fjernes og ny afmærkning. Afmærkningsplanen vedlægges stykliste for skilte mm i .xls-format. Indhold: Linjeplan med tangentpunkter med vognbanelinjer og mål og afsætning. Tvær- og længdemål skal vises på tegningen. Ny afstribning og skiltning placeres altid som øverste lag. Entreprisegrænse for afmærkning. Eksisterende tavler og undertavler vises med skiltekode og prik for placering. Symboler for nye tavler inkl. undertavler. Placering af skilte vises med prik og standertype. Standere til signalanlæg angivet med korrekt symbol for type. Ny afmærkning på kørebane. Eksisterende afmærkning (nedtones). Afmærkning, der skal fjernes, streges over. Afmærkning på vejbane og tavler skal ligge i hvert sit lag og kunne vises uafhængigt af hinanden. Evt. træer eller anden aptering (skilte, cykelstativer, pullerter, affaldskurve osv.). Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster, inkl. eksisterende afmærkning (nedtones). Alle symboler for nye tavler orienteres altid efter kørselsretningen på vejen. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:250. Side 8 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Tværsnit Model-/plantypenr.: 15 Formål: At vise opbygningen af elementerne i projektet, f.eks. et tværsnit gennem et plantehul, trappe, belægning, støttemur mm. Indhold: Lagtykkelse, opbygning af belægningen eller plantehullet. Elementernes bredde. Generelle faldforhold. Materialeangivelse inkl. angivelse af de tilstødende eksisterende materialeflader eller opbygninger. Angives med påskrifter og mål. Koter, evt. angivet som relative koter, højder eller o/oo-angivelse af fald-retninger. Eksisterende belægningsoverflade. Passende situationsplan med angivelse af snitplacering og retning. Målforhold: 1:20, 1:50 eller 1:100. Længdeprofil Model-/plantypenr.: 16 Formål: At vise længdeprofilet, når der etableres nye veje eller cykelstier i åbent terræn/nye anlæg. Indhold: Kote-/højdeangivelser af endepunkter og/eller knækpunkter, grøfter. o/oo-angivelser af alle mellemstrækninger. Længdeprofil af eksisterende terræn markeret med tynd streg. Målforhold: 1:250 eller 1:500, højder angives i mål 1:50. Belægningsdetaljer / Detailtegninger Model-/plantypenr.: 17 Formål: At vise belægningsdetaljer, f.eks. kantstenstilslutninger, retninger, belægningsmønstre, planteprincipper, aptering, byudstyr, saltværn mm. Indhold: Belægningsdetaljer eller specifikke detailforhold. Målforhold: 1:20 eller 1:50. Side 9 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Signalplan Model-/plantypenr.: 18 Signalplan og Detektorplan udarbejdes i én modelfil. ’Som udført’ afleveres i en samlet modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved. Download ramme med tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og OSP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_OSP. Skilte udelades på som udført tegninger. Formål: At vise signalbestykning, standerplacering, type, nummerering og signalgruppebetegnelsen for hvert enkelt signal i signalreguleringen samt placering af styreskab. Indhold: Afmærkningsplan med skilte. Signaturer i henhold til gældende vejregler. Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt. Placering af styreapparat. Standerplacering med nummerering. Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og mellemtidsmatrix. Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted. Detektorudstyr, hvor eventuelle detektorspoler i krydsområdet vises på aktuel placering, øvrige i tegningskant med afstandsangivelse til stoplinje. Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt. Detektorplan Model-/plantypenr.: 19 Detektorplan og Signalplan udarbejdes i én modelfil. ’Som udført’ afleveres i en samlet modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved. Download ramme med tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og DTP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_DTP. Formål: At vise placering af detektorer, de felter som detektorerne dækker og principføring af ledninger til detektorer i et kryds. Indhold: Afmærkningsplan med skilte. Signaturer i henhold til gældende vejregler. Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt. Placering af styreapparat. Standerplacering med nummerering. Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og mellemtidsmatrix. Side 10 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted. Detektorer som f.eks. kameraer, radarer eller spoler i vejbanen. Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension. Felter dækket af detektorer. Feltnummer med betegnelse for detektortype, V for video, R for radar, S for spoler, samt afstand til stoplinje, f.eks. V1 for videodetektor 1. Numre skal svare til numre i detektorskemaet. Ved detektorer af mere end ca. 1 meters længde angives forkant og bagkant af detektorfelt i forhold til stoplinjen. F.eks. vil S1/3-10 betyde spoledetektor 1, som starter 3 meter fra stoplinje og ophører 10 meter fra stoplinje Målforhold: 1:500 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt. Hvis detektionsfelter kan være på signalplanen i målestoksforholdet 1:250, kan detektorplanen slås sammen med denne. Detailplan over standerplaceringer Model-/plantypenr.: 20 Udarbejdes kun, hvis standere tilføjes, flyttes eller fjernes i projektet Formål: At danne grundlag for Center for Trafik og Bylivs vurdering og godkendelse af standerplaceringer. Til udførende entreprenørs placering af standere. Detailplanen vil være det gældende dokument ved eventuelle tvister om standerplacering ved afleveringsforretning. Hent retningslinjer for placering af standere her: http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Indhold: Detailtegning af hver signalstander, der om- eller nyplaceres i et projekt. Standere angivet med koordinater til centrum og ved tværsnit i retvisende størrelsesforhold (ej signatur). Kantsten angivet ved linjer i retvisende størrelsesforhold (ej signatur). Målsat vinkelret afstandslinje mellem yderkant af kantsten og nærmeste yderkant af stander. Hvor der er fodgængerfelter: Målsat vinkelret afstandslinje mellem fodgængerfelts forlængede begrænsningslinje og nærmeste yderkant af stander. Målforhold: 1:10 Side 11 af 12 Bilag F KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Øvrige dokumenter, som rådgiver skal udarbejde: Download paradigmer, retningslinjer, eksempler og Excel tilføjelsesprogram samt ramme med tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker Signalgruppeplan Afleveres som excel-fil opsat i ramme og med tegningshoved. Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og SGP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_SGP. Formål: Signalgruppeplanen skal retvisende angive de signalvisninger, der gennemløbes i alle signalanlæggets programmer. Desuden skal konflikt-, sikkerheds- og mellemtidsmatrix fremgå, ligesom eventuelt fasediagram og detektorskema normalt indsættes her. Signalgruppeplanen anvendes til sammen med signalplanen at kontrollere, at alle nødvendige sikkerhedstider overholdes. Indhold: Konfliktmatrix. Sikkerhedsmatrix. Mellemtidsmatrix. Signalgruppeplan udfyldt i henhold til vejledning. Eventuelt fasediagram. Eventuelt detektorskema. Format: Excel-dokument med tidsakser som i paradigmet. Vej-tid diagram Formål: Vej-tid diagram udarbejdes, hvis der laves nyt signalanlæg i sammenhæng med andre tidsstyrede anlæg, eller hvis der ændres på programmeringen i et eksisterende anlæg på en måde, der har betydning for samordningen på en strækning. Vej-tid diagram bruges til at vurdere effekten og vurdere, om der skal ændres i off-set tider. Det udarbejdes, med mindre der er indgået aftale med Center for Trafik og Bylivs signalafdeling om, at det kan udelades. Indhold: Grøntider tegnet op for det aktuelle kryds samt nabokryds i et vej-tid diagram. Målforhold: Der vælges et hensigtsmæssigt format med op til ti kryds repræsenteret. Format: Som excel-fil opsat i A3 liggende. Side 12 af 12 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Særlige Arbejdsbeskrivelser Belysning Dokumentet er udarbejdet af Københavns Kommune til eget brug, men kan frit anvendes af andre - dog uden ansvar for Københavns Kommune. Dette dokument er senest revideret den 28.11.2014 Tjek altid, om der er kommet en nyere version af dokumentet via kontaktperson i Københavns Kommune 1 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Introduktion 3 Processen 4 Projektforslag til godkendelse 5 Projektering 7 Love og regler 7 Lysteknisk projektering 7 El-teknisk projektering 14 Materiel 15 Armaturer 15 Master 19 Kabler 22 Wire 22 Kommunikation og styring 23 Tændsteder 23 Installation 24 Gravearbejde 24 Nedtagning af eksisterende anlæg 24 Armaturer, master og wire 25 Kabler 26 Opmåling og registrering af ledninger 27 Aflevering/Overdragelse 28 Dokumentation 28 Database 28 Definitioner 29 Bilag 30 Bilag 1 31 Bilag 7 Tændsted med fire tændinger 35 Bilag 8 Tændsted normal 36 Bilag 9 Vejledning for partshøringer 37 Bilag 10 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK 39 Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004 40 2 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Introduktion Denne SAB omhandlende belysning i Københavns Kommune er retningslinjer og vejledninger, der skal benyttes som værktøj i alle nye belysningsprojekter i Kommunen. SAB’en angiver krav og anbefalinger til projektering, materiel, installation og aflevering af nye belysningsprojekter. SAB’en skal anvendes af projektledere, rådgivere og entreprenører, der arbejder for Københavns Kommune eller for andre bygherrer. SAB for Belysning er udarbejdet af Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og Byliv, Trafik-enheden og denne enhed vil fremover i dette dokument blive beskrevet som KK Trafik. KK Trafik er vejmyndighed for belysningen på offentlige veje, pladser, stier og tunneller, samt private fællesveje. Kontaktpersoner: Thomas Maare, [email protected] eller Stine Ellermann, [email protected]. Kommunens driftsentreprenør for gadebelysning er Citelum Denmark, som kan kontaktes via: [email protected] eller telefonnummer: 32 54 10 00. Belysningen på private fællesveje er omfattet af dette regelsæt, på baggrund af: Lov om Private Fællesveje af 22.12.2010: §7 Vejbelysning (for private veje og stier) samt §59 Belysning (for private fællesveje i byer og bymæssige områder). Der henvises også til Vejloven, hvor §108 bl.a. beskriver kommunens ret til at ”anbringe belysningslegemer med tilhørende ledninger til belysning af vejen” på ejendomme langs en offentlig vej. I gadebelysningsanlæg er følgende væsentlige dele omfattet: Gadebelysningsmaster med diverse beslag og fundering Gadebelysningsarmaturer Wireophæng for gadebelysningsanlæg Styre- og overvågningsudstyr for gadebelysningsanlægget Kabelanlæg for gadebelysningsanlægget Lufthængte tændledninger Tændsteder, som føder elforsyningen til anlægget Belyste færdelstavler og portaler Gule blink Følgende dele indgår ikke: Elforsyningsanlæg (Dog påhviler det projektet at se til, at tændstedet forsynes med el fra DONG-skab gennem København Kommunes stikledning.) Leverandøren skal udarbejde sin belysningsplan med udgangspunkt i denne SAB, Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2), Natten i Byens Lys (Bilag 3), Københavns Kommunes Arkitekturpolitik (Bilag 4) og Københavns Kommunes Designpolitik (Bilag 5). Når nye belysningsanlæg står færdige vil KK Trafik overtage belysningsanlæggene og afholde de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Dette er selvfølgelig kun gældende for projekter, som er godkendt af KK Trafik, følger retningslinjer i denne SAB og overtages først når alle anlægsudgifterne er afholdt af bygherren og der en underskrevet en afleveringsprotokol for modtagelse af anlægget til drift. Se proces nedenfor for specificering. 3 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Processen Processen for nye belysningsprojekter, som kommunen skal overtage til drift: Projektering med SAB som værktøj Belysningsprojekter skal projekteres, som beskrevet i denne SAB Godkendelse af projektforslag Alle belysningsprojekter skal godkendes af KK Trafik før udførelse. Projektforslag afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4 uger inden materiel indkøbes. Elteknisk projektering skal godkendes af Citelum. Kommunen kan kræve mock-up eller prøveopstilling af armaturer og belysningsløsninger, som ikke har været anvendt tidligere under kommunens drift, så disse kan vurderes lysteknisk og el-teknisk samt vandalmæssigt, inden godkendelse af belysningsprojektet. Andre tilladelser Afhængigt af projektets indhold skal der indhentes tilladelser hos Københavns Kommune inden arbejdet må udføres: Gravetilladelser, Tilladelser til vejændring, Tilladelse til råden over vej mm. http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje Partshøringer af grundejere skal følge Vejledning for Partshøringer (Bilag 9). Udførelse Arbejde i eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun udføres af Citelum Eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun nedtages og genopsættes af Citelum. Entreprenøren skal koordinere arbejdet med Citelum Entreprenøren skal opsætte midlertidig belysning på arealer der er offentligt tilgængelige. Tilslutning via Citelum Nye anlæg skal tilsluttes Københavns Kommunes belysningsanlæg af Citelum Projektering af tændsteder og ledningsprojektering skal udføres i samarbejde med Citelum. Citelum leverer tændsteder til leverandøren, som projekterer og sætter op. Aflevering Anlægget overdrages til Københavns Kommune og Citelum, ved en aflevering på stedet, ud fra udfyldt afleveringsprotokol (Se Bilag 1). Inden aflevering leverer entreprenøren dokumentation for det udførte anlæg, som anført på s. 29. 4 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Projektforslag til godkendelse Leverandøren skal for hvert belysningsprojekt udarbejde et projektforslag, som skal godkendes af KK Trafik. Projektforslaget skal afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4 uger inden materiel indkøbes. Projektforslag til godkendelse skal indeholde: Vejanlæg: Digitalt grundlag for vejgeometri med omgivelser indeholdende oplysninger om færdselsarealer (kørebane-, cykelsti- og fortovsbredde) Ledningsoplysninger og aftalt koordinering med ledningsejere o Citelum udleverer ledningsoplysninger over København Kommunes trafiksignal- og gadebelysningsanlæg. Kontakt: [email protected] o Lednings Ejer Registeret (LER) o Højspændingsledninger o Tog-køreledninger Andre forhold der kan påvirke mulighederne for masteplacering Kort beskrivelse af nærområdet (kvartertypen) Eksisterende belysningsanlæg: Evt. eksisterende materiel der vil blive nedtaget o Master o Armaturer o Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans Evt. eksisterende materiel der vil forblive o Master o Armaturer o Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans Tilstødende anlægstyper, lyskilder, armaturer, wattager, belysningsklasser samt farvetemperaturer Samlet elforbrug fra eksisterende armaturer i kW, som bliver nedtaget Nyt belysningsanlæg: Belysningsklasser for alle typer færdselsareal Lysberegninger for alle geometrier i vejanlægget inklusiv kryds Masteplaceringer; med omtanke for den optiske føring af vej-, sti- og promenadeforløb Materiel: o Armaturer Type og farve Teknologi o Specificering af LED, wattage inkl. driver, linse, levetider, styresystem (skal være SilverSpring for anlæg, som opføres efter marts 2015), dæmpningsprofil, m.v. 5 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Farvetemperatur (grader kelvin, K) og farvegengivelse (Ra-værdi, minimum Ra70 jf. kommunens belysningsstrategi ”Natten i Byens Lys” (Bilag 3), dog ønskes så vidt muligt minimum Ra80) Blændingstalsklasse (kravet er minimum D5, se Vejregler for Vejbelysning) og afskærmningsklasse (kravet er G6, se Vejregler for Vejbelysning), o o Master Type/fabrikat, dimensioner/tegning inkl. mastelemsstørrelse og -placering Farve og farvekode jf. RAL, NCS eller andet standardfarvesystem. Højde over jord og dybde i jord. Evt. kombimaster for montering af belysning og trafiksignaler på samme mast, angiv type og dimensioner. Der ønskes almindeligvis ikke eftergivelige master i København. o Tændsteder (hvis der bliver oprettet nye) Projekteringsforslag til tændsteder o Oplyse EAN nummer på al nyt materiel og dokumentation på garantiperiode Én eller flere foreløbig(e) projekttegninger i en kvalitet og med et informationsniveau som udbuds- og udførelsestegninger. Tegningerne skal præcist vise eller angive: o Belysningsklasser på de forskellige arealer af veje, stier eller andre passager og væsentlige områder. o Placering af master, tændskabe og montage af armaturer. Elektronisk tegningsdokumentation af kabelanlæg i og over jord. Samlet tilført elforbrug i kW Der skal særligt redegøres for Leverandørens eventuelt foreslåede fravigelser fra krav og anbefalinger i denne kravspecifikation. Projektforslagets samlede informationsniveau skal være så højt, at opfyldelsen af projekteringskravene i dette dokument kan kontrolleres. Al dokumentation med sikkerhedsmæssig betydning, samt alle beskrivelser skal være på dansk. Tekniske specifikationer/datablade mv. kan accepteres på engelsk, såfremt dokumentationen ikke foreligger på dansk. Al dokumentationen skal fremsendes og foreligge digitalt. 6 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Projektering I dette kapitel findes Københavns Kommunes krav og anbefalinger, som skal overholdes når der projekteres ny gadebelysning i kommunen. Derudover er der forklaringer og vejledninger til hvordan nye anlæg projekteres. Love og regler Nye og renoverede gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal være i overensstemmelser med gældende lov, standarder og vejledninger: Leverandøren skal følge: Vejdirektoratets ”Vejregler for vejbelysning” af 1. marts 1999. Vejdirektoratets ”Håndbog for tekniske forhold” af 1. marts 1999. Vejdirektoratets ”Håndbog for visuel udformning” af 1. marts 1999. CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 ”Cirkulære om vejbelysning”. CIR nr. 95 af 6. juli 1984 ”Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej”. BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 ”Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 – Elektriske installationer”. Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser. Dansk Energis Fællesregulativ. Vejdirektoratets ”Grundlag for udformning af trafikarealer” af 1. oktober 2012. Vejdirektoratets ”Vejbelysningsmateriel – AAB” af 1. maj 2011. Vejdirektoratets ”Fælles for vejudstyr – AAB” af 1. maj 2011. DS/EN 60439-1 Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN 60439-3 Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af lægmands betjente tavler. DS/EN 60439-5 Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for tavler til energiforsyning i offentlige net. Lysteknisk projektering I dette afsnit beskrives, hvilke krav og anbefalinger, der er til de lystekniske elementer for belysningen. Den lystekniske projektering tjener flere formål, hvoraf de tre vigtigste er: Fastlægge de mulige maste- og lyspunktsplaceringer, således at belysningsklassens krav opfyldes Foretage armaturvalg, som sikrer opfyldning af afskærmning- og afblændingsklasser. Dokumentere det færdige anlægs lystekniske parametre og opfyldelsen af belysningsklassen. Vejanlæg har ofte skiftende tværprofil, krumninger, kryds, buslommer mv., som kræver individuelle beregninger for at fastlægge de optimale placeringer af master og armaturer. Lys7 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering teknisk projektering kræver derfor lystekniske beregninger for en række forskellige punkter i anlægget. Ved lysteknisk projektering skal leverandøren følge: Vejdirektoratets ”Vejregler for vejbelysning” af marts 1999, www.vejregler.dk under ”vejregelteksterne - udstyr - belysning”. Vejdirektoratets ”Håndbog for tekniske forhold” af 1. marts 1999. Vejdirektoratets ”Håndbog for visuel udformning” af 1. marts 1999. CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 ”Cirkulære om vejbelysning”. CIR nr. 95 af 6. juli 1984 ”Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej”. De lystekniske principper beskrevet i Københavns Kommunes ”Belysningsmasterplan”. De to cirkulærer og vejregler for vejbelysning har 3 bindende normer, som altid skal opfyldes: Fodgængerfelter skal være belyste, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5. Dobbeltrettede cykelstier langs vej skal belyses ved bomme ved vej og ved særlige konfliktområder. Krav til den lystekniske projektering. For hvert gadebelysningsanlæg skal leverandøren: Fastlægge belysningsklassen for hvert af de relevante arealer ud fra vejbelysningsreglerne og Natten i Byens Lys (Bilag 3). Fastlægge belysningsklasserne for trafikveje efter refleksionsegenskaber for vejbelægninger1 jf. Vejregler for Vejbelysning afsnit 7 og anneks C og med udgangspunkt i Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2). Udvælge armatur- og lyskildetyper, wattager, lyspunktshøjder og masteplaceringer med god optisk føring og jf. Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2). Beskrive oplæg til dæmpningsprofiler og farvetemperaturer ud fra vejhierarki jf. Masterplanen. Gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal opfylde kravene i de valgte belysningsklasser, hvilket skal dokumenteres ved lystekniske beregninger i henhold til vejbelysningsreglerne, samt de bagvedliggende standardmetoder. Til de lystekniske beregninger skal Leverandøren anvende fotometriske datafiler med målinger af lysfordelingerne for de anvendte armaturer med de relevante lyskildetyper og optikindstillinger. 1 På kommunale (offentlige) veje er det et krav at reflektansen skal være 0,09. I Københavns Kommune er asfalts reflektionsfaktor (”reflektansen”) q0 hævet til 0,095 fra 2014 og fremefter, idet der er mere lyst tilslag i asfalten. 8 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Belysningsklasser og belysningsstrategi Krav til belysningen er givet ved en række belysningsklasser, som stiller krav til belysningsniveau, ensartethed og blænding. Belysningsklasserne er opdelt i L, E og LE klasser: L-klasserne bliver brugt til regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader og gågader E-klasserne bliver brugt til lokale veje samt stier og promenader henvendt til cyklister og fodgængere. LE-klasserne bliver brugt til rundkørsler og vejkryds. På Figur 1 kan man se de forskellige belysningsklasser på regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader, strøggader. På efterfølgende Figur 2 kan man se belysningsklasser for lokalgader. Figur 1 - Belysningsklasser på regionale veje, fordelings-, bydels- og strøggader. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF Lighting. 9 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Figur 2 - Belysningsklasser på lokale veje. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF Lighting. Krav til opfyldt belysningsklasse for forskellige vejtyper er givet i følgende tabel. Uddybende information findes i Københavns Kommunes materiale om vejbelysningsklasser (Bilag 6). 10 Bilag G SAB Belysning Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv Projektering Vejspor Sideareal 3,5m med Rundkørsel særlige forhold: Tilstedeværelse af: Type Antal vejba- Hastighed og Fod- Cykli- Fysisk Belys- ner gæn- ster adskillel- ningsklas- trafikforhold gere Regional 4 60-70 km/t Forde- 2 til 3 lingsgade Ja L7a E2+ E1+ LE4 Nej Nej L6 E2+ E1+ LE4 Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 60-70 km/t Nej Nej - L4 E1+ E0+ LE3 50 km/t Nej Nej - L6 E2+ E1+ LE4 60-70 km/t Nej Nej Nej L7a E2+ E1+ LE4 50 km/t Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 30-40 km/t Ja Ja - LE4 E1+ E0+ LE4 60-70 km/t Nej Nej Nej L6 E2+ E1+ LE4 Nej Nej Ja L7a E2+ E1+ LE4 Nej Nej - L7a E2+ E1+ LE4 Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 / Handelsgade 4 50 km/t Bydels- 2 til 3 50 km/t gade Gågade se af spor se: Nej 50 km/t 6 kryds Nej færdselsåre 2 Nej vej/ Central 1 eller vej- Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 30-40 km/t Ja Ja - LE4 E1+ E0+ LE4 Tværgående Ja - - LE4 E1+ E0+ LE4 Ja - - L7a E2+ E1+ LE4 Handel Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 Normale Høje bygninger Ja Ja - E1 På lokale veje gæl- ≥ E1 forhold Villakvarter Ja Ja - E2 der belysningsklas- ≥ E2 Særlige Høje bygninger Ja Ja - E1+ sen for hele trafik- ≥ E1+ forhold: 1 Villakvarter Ja Ja - E2+ arealet, inklusiv ≥ E2+ Særlige Høje bygninger Ja Ja - E1+ fortov og cykelsti. ≥ E1+ forhold: 2 og villakvarter 1 til … Høje bygninger Ja Ja - E2 Villakvarter 1 til … gade Gade med høj tæthed Lokal vej Grønne områder Ja Ja - E2+ Havneområde eller sø Ja Ja - E2 Industriområde Ja Ja - E2 Særlige forhold Ja Ja - E1 Cykelsti i byom- Ja Ja - E2+ Sti langs Cykler og trafikvej fodgængere råder Sti Cykler og Park, søbred Ja Ja - E2+ Ruter, sti, park Ja Ja - E2 Nærbelysning ≤ Ja Ja - E2 Ja - E1+ Ja - 25 lx / 0,4 fodgængere og søbred Tunnel Cykler og fodgængere E2 Nærbelysning ≥ Ja E2 Lang tunnel Ja Vejbelysningsklasse jf. Bilag 6 11 Bilag G SAB Belysning Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv Projektering Belysningsklasser og krav for L-rækken (kun anvendte klasser): Luminanser på tør kørebane L4 L6 L7a Middelluminans (Lm) cd/m2 minimum 1,5 1,0 0,75 Regelmæssighed (U0) minimum Langsregelmæssighed (UL) minimum Luminanser på våd kørebane Regelmæssighed (U 0 wet) minimum 0,40 0,40 0,40 0,30 0,30 0,30 0,15 0,15 0,15 Synsnedsættende blænding (TI) % maksimum 6,5 6,8 7,0 Belysningsklasser og krav for E-rækken (kun anvendte klasser): E1+ E1 E2+ E2 Halvrumlige belysningsstyrker på trafikarealet som helhed (inkl. sidearealer for fodgængere og cyklister). Middelbelysningsstyrke (Ehr) Regelmæssighed (R) minimum lux (driftsværdi) minimum (Ehrmin/Ehrmid) 5,0 0,25 5,0 0,15 2,5 0,25 2,5 0,15 Belysningsklasser og krav for LE-rækken: LE3 LE4 Belysningsstyrker på kørebanen Middelbelysningsstyrke (Ehr) Regelmæssighed (R) minimum lux (driftsværdi) minimum 20 0,40 15 0,40 Det er vigtigt at de enkelte masteplaceringer afsættes æstetisk ud fra god optisk føring etc. Masterne skal afmærkes tydeligt og den endelige masteplacering skal godkendes af KK Trafik (eller kommunes driftsentreprenør Citelum) på stedet. Lyspunktshøjde Lyspunktshøjde er forskellig på de forskellige veje. Lyspunktshøjde varierer lidt fra mastehøjde afhængigt af maste- og armaturtype. Krav til lyspunktshøjden på de forskellige vejtyper: De største veje (Regionale veje, Fordelingsgader og Strøggader) (maksimum) Bydelsgader og fordelingsveje i bydelene 8m 6-8 m 12 Bilag G SAB Belysning Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv Projektering Lokale veje (maksimum) Parker og stier (typisk) 6m 3,5 – 4,5 m Master og lyspunktshøjder må maksimalt have en højde på 8 meter. Såfremt det ved projektering viser sig nødvendigt at have højere master eller lyspunktshøjder, skal KK Trafik godkende dette. Farvetemperatur og Ra-værdi Farvetemperaturen er den parameter der sige hvor varm eller kold en lyskilde føles. Raværdien, angiver hvor god lyskilden er til at gengive farver i omgivelserne. Vejledende skal farvetemperaturen være: Regionale veje Fordelingsgade, Strøggader og Bydelsgader Lokale veje Stier i byområder Stier i naturområder 4000 K 3500 K 3000 K 3000 K 3500 K Kravet til Ra-værdien er at den skal være over 70 og fortrinsvis over 80. Dæmpningsprofiler Der skal for hvert trafikareal projekteres dæmpningsprofiler. Vejledende ser dæmpningsprofiler således ud i Københavns Kommune (Bilag 6) Mandag 00.00 til fredag 19.59 * 13 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Fredag 20.00 til lørdag 23.59 * Lørdag 24.00 til søndag 23.59 samt helligdage * *For anlæg der ikke kan dæmpes 70% anvendes 100% i disse perioder. Følgende områder/udstyr skal ikke dæmpes: Belyste fodgængerfelter Belyste fodgængertavler Lysregulerede vejkryds Bomme ved cykelstier Belyste piltavler Hastighedsdæmpende foranstaltninger med særskilt belysning El-teknisk projektering Den el-tekniske projektering skal udarbejdes i samarbejde med Citelum: [email protected] og godkendes af samme inden udførelse. 14 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Materiel Krav til materiel i belysningsprojekter er her beskrevet. Ved valg af materiel skal leverandøren følge: BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 ”Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 – Elektriske installationer”. Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser. Dansk Energis Fællesregulativ. Vejdirektoratets ”Grundlag for udformning af trafikarealer” af 1. oktober 2012. Vejdirektoratets ”Vejbelysningsmateriel – AAB” af 1. maj 2011. Vejdirektoratets ”Fælles for vejudstyr – AAB” af 1. maj 2011. DS/EN 60439-1 Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN 60439-3 Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af lægmands betjente tavler. DS/EN 60439-5 Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for tavler til energiforsyning i offentlige net. Alle armaturer og master, herunder alle materialer, delkomponenter mv., skal være tildelt godkendt CE-mærkning i henhold til EU-retten. Standardfarven på belysningsmateriel i Københavns Kommune skal være RAL 7024 glans 60+/- 10 på belysningsarmaturer, master, beslag m.v. Det er vigtigt at såvel armatur som mast og eventuelle beslag og tændsteder indfarves i nævnte farve. I parker skal materiel være RAL 9005 glans 60+/-10. På master skal anvendes anti-graffiti og anti-sticker behandling, som er godkendt af Københavns Kommune: DanIntra (”CIN” fra Metallogalva) eller Alfred Preiss (Eurocoating). På al materiel, som skal overtages til drift af Københavns Kommune, skal der være en minimums garanti på 5 år, samt dokumentation på dette. Armaturer Kravet er at leverandøren skal opfylde belysningsklasserne, der er projekteret jf. forrige kapitel. I forbindelse med særlige lysanlæg, eksempelvis håndlistelys, effektbelysning og brug af andre end nedenstående armaturer, skal disse følge kommunens designpolitik (Bilag 5) og der skal af leverandøren foretages prøveopstilling. Disse lysanlæg skal godkendes særligt af hhv. Center for Byplanlægning i Teknik og Miljøforvaltningen og KK Trafik. Armaturer og master skal kunne modstå oversprøjtning af vand fra trafikken og påvirkning af saltholdigt havvand i luften, svarende til korrosionsklasse C4. 15 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Armaturer skal være bestandige over for UV-stråling. Alle armaturer skal være isolationsklasse II (dobbeltisolerede). Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå påvirkninger fra de på montagestedet værende radiosendere/modtagere mv., hvor de største påvirkninger forventes at forekomme ved anvendelse af mobiltelefoner. Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå transienter, som trænger ind via elforsyningsnettet, herunder: ”Surges” hidrørende fra lyn og kraftige belastningsændringer på samme lavspændingsnet. Amplituder op til 1 kV. ”Spikes” fra ind- og udkoblinger i udstyr i umiddelbar nærhed. Amplitude op til 2 kV med større indhold af høje frekvenser. ”Bursts” (impulstog) af kortvarige enkelt transienter med relativt lavt energiindhold, men til gengæld et stort indhold af meget høje frekvenser. Amplitude op til 4 kV. Armaturer og elektronik skal kunne udsættes for en feltstyrke på 5-10 V/m i frekvensområdet 10-500 MHz. Der må kun anvendes armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan, med mindre andet er aftalt. Dette er for at sikre arkitektoniske sammenhænge i byen og en sammenhængende belysningsidentitet. Armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan (Bilag 2) er vist i tabellen nedenfor og skal tilpasses vejprofil og stedet i byen. Thor armatur med lys kuppel – Thorn Lighting Benyttes kun på de største veje (Regionale veje, Fordelingsveje og Strøggader). Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca. 8 m. Farve: RAL 7024 Thor armatur med lyslinje – Thorn Lighting Benyttes kun på bydelsgader og strøggader. Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde mellem 6 og 8 m. Farve: RAL 7024 Københavnerarmaturet – Philips Benyttes primært på lokale veje med byejendomme. Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca. 6 til 8 m. LED udgave med rund LED indsats hævet 30 mm op i armaturet. Wireophængte armaturer i byens centrum er som hovedregel brune RAL 8011. På mast er armaturet som hovedregel gråt RAL 7024 eller med opal kuppel. 16 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Icon Mini Opal armatur – Louis Poulsen Lighting Benyttes primært på lokale veje med byejendomme og på bypladser med wire. Kan bruges i wire eller på mast. Monteringshøjde ca. 5 til 8 m. Farve: Opal kuppel med gråt ophæng og ring i RAL 7024. Ørestadsmast med Københavnerarmatur - Philips: Benyttes i Ørestadsområdet. Farve: RAL 7024 Monteringshøjde 7-8 meter. Ørestadslygte - Louis Poulsen Lighting: Benyttes i Ørestadsområdet. Farve: RAL 7024 Monteringshøjde ca. 4,5 meter. Nyx armatur – Focus Lighting Benyttes primært på lokale veje med individuelle byhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 til 6 m. Farve: RAL 7024 Thor PM armatur – Thorn Lighting Benyttes primært på lokale veje med individuelle parcelhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne eller på lokale veje i de nye byområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 6 m. Farve: RAL 7024 Lunia armatur – Swarco Benyttes primært på lokale veje med individuelle byhuse og parcelhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 5 til 6 m. Farve: RAL 7024 Milewide armatur - Philips Benyttes primært på lokale veje i industriområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde 6-8 m. Farve: RAL 7024 17 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Parkview armatur – Philips Benyttes primært på stier i by- og naturområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 m. Farve: RAL 7024 Særlige armaturer: Kræver godkendelse hos KK Trafik og Center for Byplanlægning Adélie armatur – Thorn Lighting Benyttes primært på bypladser. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 m. MO-400 Armatur – Louis Poulsen Lighting Benyttes primært i de historiske arbejderkvarterer. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 til 6 m. Farve: RAL 7024 CitySwan Pullert – Philips Pullert løsning – 112 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Nys Stander – Focus Lighting Pullert løsning – 100 eller 120 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Adelie pullert – Thorn Lighting Pullert løsning – 54 eller 102 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Maxi Woody /Multi Woody - IGuzzini På cylindrisk mast med bøjlebeslag (ring) Med ring-lamel afblændingsgitter 18 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Helios – Philips Med LED lyskilde Farve: RAL 7024 LED og linser Københavns Kommune benytter, som hovedregel i nye anlæg, kun LED lyskilder. LED lyskilder adskiller sig fra traditionelle lyskilder ved at være et elektronik system frem for et konventionelt system. Derfor er der også flere komponenter der skal tages stilling til. Til grundbelysning og supplerende grundbelysning skal der anvendes hvide LED’er og ikke RGB teknologi. LED’er og driver skal være programmeret til ”CLO – Constant Lumen Output”. Til LED benyttes linser og her anvender de forskellige producenter forskellig teknologi i form af prismer, mikro reflektorer, traditionelle reflektorer mm. Her skal det overvejes og dokumenteres hvilken teknik der vælges. Der anvendes forskellige linsetyper afhængigt af om lyspunktet er placeret på master i siden af vejen eller i wire midt over vejbanen. Brede veje kan kræve særlige LED boards og linser; lysprojekteringen og beregningerne viser, hvilke optikker og lysdistributioner, der er påkrævet. LED og linser skal beskrives ved følgende: Levetider ved L80F10 Garantiperiode – minimum 5 år CLO (Constand Lumen Output) Farvetemperatur i grader kelvin Ra-værdi, minimum Ra 70, dog foretrækkes Ra 80 Afskærmnings- og blændingtalssklasser Armaturer der anvendes i Københavns Kommune skal minimum have: Blændingstalsklasse: Minimum D5 Afskærmningsklasse: G6 (Dog er det ok med svagt oplyst opal kuppel) Master I Københavns Kommune er gadebelysningen wirehængt eller monteret på mast. Der er primært wirehængt belysning i byens centrum og belysning på master i yderområderne. Master skal opfylde gældende normer og standarder for master og andet bæreudstyr til udendørs-, vej- og gadebelysning, herunder: 19 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Vejudstyr, fælles for Vejudstyr, Almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB), Vejdirektoratet, maj 2011 Vejudstyr, vejbelysningsmateriel, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Vejdirektoratet, maj 2011 I Vejudstyr, Vejmateriel, Almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB), Vejdirektoratet, maj 2011 udgår afsnit 1.3 DS/EN60349-3 samt DS/EN60349-5 og erstattes af DS/EN 60439-1, DS/EN 60439-3 og DS/EN 60439-5, og i afsnit 3.33.1 tilføjes, at hvor jordbundsforholdene anses for ringe eller ikkebærende, skal der efter samråd med bygherre udstøbes et 50 mm renselag under fundamentet. Master må maksimalt have en højde på 8 meter. Såfremt det ved projektering viser sig nødvendigt at have højere master eller lyspunktshøjder, skal KK Trafik godkende dette i projektet. For rørmasteanlæg med op til 8 meter master med arm, er det et krav at masten er sømløs og malet med farven RAL 7024. I parker skal master være RAL 9005 glans 60+/-10. Evt. andre farver skal godkendes af KK Trafik. På master skal anvendes anti-graffiti og anti-sticker behandling, som er godkendt af Københavns Kommune: DanIntra (”CIN” fra Metallogalva) eller Alfred Preiss (Eurocoating). Master skal være bestandige over for UV-stråling. Master skal opstilles med den afstand til færdsel og busstoppesteder, der foreskrives af KK Trafik: Der skal være minimum 0,5 m fra kantsten til fremkant af belysningsmast. Dette gælder både fra vej eller cykelsti. Master skal fortrinsvis placeres i bagkant fortov Pullerter (uden lys i, men med refleksbånd) monteres for at beskytte master ved udsatte steder Der skal være et gangareal på minimum 1,6 meter mellem belysningsmaster og andet byinventar Master, som pga. ridser el. andet skal ommales på monteringsstedet, skal males med pensel. Alle skruer til dæksler m.m. og til betjening af armaturer skal smøres med grafitfedt eller silikonefedt, så de er nemme at demontere ved senere service. Ved brug af kombinationsmaster med lyssignaler, skal anvendes master med 2 mastelemme. Mastetyper der skal benyttes i Københavns Kommune: 20 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Københavnermast med kugle Farve: RAL 7024 + Anti-graffiti og anti-sticker behandling af selve masten, men ikke armen Kalundborgmast med kalundborgarm Farve: RAL 7024 + Anti-graffiti og anti-sticker behandling af selve masten, men ikke armen Ørestadsmast Farve: RAL 7024 + Anti-graffiti og anti-sticker behandling af selve masten, men ikke armen Gittermaster Benyttes kun til at montere wire til wirehængte armaturer. Forespørgsel hos kommunens driftsentreprenør Citelum. Farve: RAL 5006. Topstykke/mastearm Topstykke/mastearm anbefales maksimalt at have et udhæng på 1 meter. Såfremt topstykkets/mastearmens kompasretning ikke kan indstilles vilkårligt ved montagen, skal placeringen i forhold til mastelem aftales med KK Trafik. Sikringsindsats Sikringsindsatsen, der benyttes i Københavns Kommune, skal være isolationsklasse II (dob21 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel beltisoleret), fortrinsvis benyttes Skaarup Imcase sikring type 5L4148-S-DK. Se tegning (Bilag 10). For master, hvor der skal tilkobles yderligere byudstyr eller lignende benyttes Skaarup Imcase sikring type 5L4142 + 5L9004 (Se tegning bilag 11). Denne sikringsindsats kan sløjfe op til 3 kabler med maks. Ø22 mm. Der må ikke monteres flere ledninger end sikringsindsatsen er beregnet til. Kabler Kabeltværsnit skal være 4*10 mm2 Cu-kabel (kobberkabel). Stikledningstværsnit skal være 4*16 mm2 Cu-kabel (kobberkabel). Kablerne skal være af god kvalitet som NKT eller NOIK. Anlægget skal være 3-faset, og faseinddeling skal påføres tegningerne for hvert armatur. Faserne fordeles så jævnt som muligt over anlægget 1, 2, 3, 1, 2, 3 … (I tilfælde, hvor belysningen er wireophængt eller skal tilsluttes det wireophængte belysningsnet, skal anlægget dog kun være 2-faset med jævnt fordelte faser 1, 2, 1, 2, …) Der må ikke opsættes ekstra skabe til samling af kabler. Der må ikke opsættes kabelbrønde og alle samlinger og el-tekniske komponenter skal placeres over jord. Der må ikke være muffer på kablerne uden godkendelse af KK Trafik. Evt. muffer på kabler skal være af limtypen, for at undgå indtrængning af fugt i samlingen. Muffer skal anføres på tegningen for udført anlæg, jf. afsnit om Dokumentation ifm. Aflevering/Overdragelse. Placering af kabler i røde Ø75 dobbeltvæggede PEH-rør med rillet yderside og glat inderside. Rørene skal nedgraves i minimum 45 cm dybde (evt. i kabeltrace i fortov) og ikke under kantsten m.m. Under kørebane og cykelsti skal kablerne placeres i rør, der indstøbes i beton; såkaldte kabelblokke. Stiklednings- og tændkabler skal være af fabrikater og typer, der er beregnet til nedgravning i jord. Armaturkabler i master skal være af et fabrikat og en type H07RN-F, der er beregnet til at bære sin egen vægt. Ledningsdimension skal minimum være 1 mm². Armaturkabler, der udsættes for sollys, skal være beregnet til installation i det fri og være UV-bestandige. Wire Nye wireanlæg, samt renovering og ændring af eksisterende wire-ophæng skal altid udføres af kommunens driftsentreprenør Citelum, kontakt: [email protected]. 22 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Kommunikation og styring Alle belysningsløsninger, som er opført efter marts 2015, som kommunen skal overtage til drift, skal være forsynet med SilverSpring kommunikations system. I forbindelse med armaturvalg, hvor Silver Spring modul og antenne ikke er fabriksmonteret i armaturet, skal det redegøres for hvor dette bliver placeret. Placeringen og montering skal godkendes af SilverSpring og Citelum. Programmering af dæmpningsscenarier vil følge Københavns Kommunes dæmpningsscenarier og foretages af kommunes driftsentreprenør Citelum. Tændsteder Tavler til forsyning og styring (tænding og slukning) af kabelanlæg til gadebelysningen, skal altid leveres af København Kommunes driftsentreprenør Citelum. Tændsteder udføres efter tegninger, som ses på bilag 7 og 8. Tændsted indbygges i et Alfred Priess Kombinationsskab 1188*462*220 der er malet i farven Ral 7024. Som stikledning fremføres under normale omstændigheder 4 x 16 mm2 Cu-kabel, forsikret med 25A stiksikring. Hvis der er afvigelser fra dette, skal dette godkendes af Citelum. Tavler skal være udstyret med DONG elmåler og Silver Spring måler og skal tilknyttes kunde nr. 601 142 647 og aftalekonto 401 594 248. 23 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Installation Installation Alt arbejde i eksisterende belysningsanlæg skal udføres af København Kommunes driftsentreprenør Citelum Danmark. Alle nye belysningsanlæg må først opføres efter aftale med Citelum Danmark. Før arbejdet påbegyndes skal der foreligge et projekt som er godkendt af KK Trafik. Desuden skal der foreligge følgende materiale før arbejdet påbegyndes: Accepteret tilbud på oprettelse af indmålt ledningsføring i ledningsdatabase, som indhentes hos KK Trafiks bestyrer af ledningsdatabase (I 2014-2029: Citelum, e-mail: [email protected]). Datablade over belysningsudstyr inklusive kabler som ønskes anvendt, såfremt KK Trafik ikke allerede har disse. Gravetilladelse fra Vejforvaltning i Teknik- og Miljøforvaltningen Øvrige relevante tilladelser Gravearbejde Al gravearbejde skal udføres i henhold til retningslinjerne i gravetilladelse og for gravningsretablering. Der skal søges om gravetilladelse senest 1 uge inden udførelse: http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje/faa-gravetilladelse. Inden gravearbejde påbegyndes skal entreprenøren er ansvarlig for indhente ledningsoplysninger på signal- og vejbelysningsinstallationer hos bestyreren af KK trafiks ledningsdatabase (Citelum, e-mail: [email protected]). For øvrige ledningsoplysninger kan der indhentes oplysninger i LER (ledningsejerregistret). Det må skarpt understreges at ledningsoplysninger om signal- og gadebelysningsledninger ikke fremgår af LER, da de anses som en del af vejanlægget og derfor ikke ligger efter gæsteprincippet. Eventuel beskæring af trærødder med diameter større end 35 mm. må kun udføres efter aftale med Københavns Kommune, Center for Driftsudvikling - Driftskvalitet, som i øvrigt altid skal adviseres og godkende arbejder, hvis der skal graves nær kommunes træer og disses rødder. Der må kun håndgraves nær træer og rødder. Såvel midlertidig som endelig retablering påhviler entreprenøren. Nedtagning af eksisterende anlæg Eksisterende anlæg på offentlig og private fællesveje mv., som er i kommunens drift skal altid nedtages af kommunens driftsentreprenør Citelum, som ligeledes vil lagre nedtagne dele midlertidig, som senere skal genopsættes. KK Trafik bibeholder ejerskab til materiel som nedtages. 24 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Installation Midlertidig belysning Der skal af leverandøren opsættes midlertidig belysning på veje med offentlig adgang. Bygherren afholder alle omkostninger til nedtagning, lagring, midlertidig belysning og evt. genopsætning Armaturer, master og wire For armaturer monteret på master (både på mastearm og –top) skal montagen kunne justeres, så armaturet hænger horisontalt eller med hældning på højst 5° fra horisontalplan. Spots og anden effektbelysning skal justeres ind efter mørkets frembrud. Master skal være placeret, således at mastelem er tilgængelig. Nye, renovering og ændring af eksisterende wire ophæng skal altid udføres af kommunens driftsentreprenør Citelum. For armaturer ophængt i wire skal ophænget være justerbart, så armaturet kan drejes efter behov. Fundament Master op til 8 m, skal være nedgravningsmaster, som faststøbes på stedet in situ. Master med lyspunkthøjde ≥ 8m monteres med fodplade for montage til et nedgravet fundament. Nedgravningsdybde og fundamentstørrelse skal følge masteleverandørens anbefalinger for den givne mastehøjde/dimension. Faststøbning in situ Ved in situ faststøbning skal masten faststøbes med tørbeton fordelt i bund og top af det nedgravede mastestykke. Nedgravningsdybden samt mængde af tørbeton afhænger af den pågældende mastehøjde og belastning på masten, og fastlægges af masteleverandøren ved dimensionering. 25 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Installation Ved master monteret med fodplade til et nedgravet fundament, påhviler det Leverandøren at dimensionere fundamentet til den pågældende mastehøjde og belastning på masten. Montering med fodplade på fundament Det skal anvendes fundamenter til masterne af standardudformning i enten beton, stål eller materialer med tilsvarende kvalitet med standard hulprofil for montering. Anvendelsen af indstiksfundamenter accepteres ikke. Master med lyspunkthøjde ≥ 8m skal være leveret med fodplade, som skal være vinkelret på mastens centerlinje og boltes på et fundament. Fodpladens tykkelse bestemmes ved beregning, mens størrelse og udformning inklusive tolerancer mv. skal være tilpasset til det anvendte fundament. Kabler Kabler til gadebelysning skal lægges i en dybde på 0,45 m. Stikledninger kan nedgraves i samme trace som gadebelysningskabler. Generelt skal det tilstræbes, at kabelgrave tildækkes samme dag, som de er gravet, dog ikke før kommunens driftsentreprenør Citleum har ført tilsyn medkabelføringen. Samtlige kabler skal mærkes med tilgang og afgang ved sikringselementet i masten. Leverandøren skal følge kabelleverandørens anvisninger med hensyn til bl.a. træk i ledere, bøjningsradier, håndtering og montering ved lave temperaturer. Hvor kabler ligger uden for rør ved standere mv. skal de ligge i sand da sten i stabilgrus med tiden vil perforere kappen. 26 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Installation Opmåling og registrering af ledninger Entreprenøren skal sørge for, at der foretages en opmåling og ledningsregistrering. Kabler skal indmåles i åben grav, inden der tildækkes, og kommunens driftsentreprenør Citelum skal indkaldes til inspektion af kabelgrav, inden denne tildækkes for kontrol/tilsyn af kabellægning. 27 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Aflevering/Overdragelse Aflevering/Overdragelse Når et arbejde er klar til aflevering/ibrugtagning skal der inden en uge, afholdes afleveringsforretning, hvor anlægget gennemgås. Afleveringen dokumenteres med underskrevet protokol (Bilag 1). Første side af denne protokol skal udfyldes og fremsendes af byggeleder/projektleder til KK Trafik inden afleveringsforretning. Det er entreprenør eller bygherre der skal indkalde til afleveringsforretning. KK Trafik og Citelum skal være repræsenteret ved aflevering. Dokumentation KK Trafik og København Kommunes driftsentreprenør Citelum skal inden afleveringsforretning, modtage elektronisk: Målsat opmålingstegning af ledningsføringer i DGN og DWG-format. Beskrivelser og tegninger rettet ”som udført” med de eventuelle ændringer som er opstået under etablering af anlægget. o Detaljerede tegninger vedrørende de enkelte komponenter, el-installationer og kabelføringsveje, kredsskemaer m.v. til brug ved fremtidig drift og vedligeholdelse. Kabeldimensioner og rørdimensioner skal være påført. Oplysninger om belysningsklasser og beregnede lystekniske parametre som registreres i København Kommunes GIS-database på vejstrækningen. Oplysninger om komponenter og disses vedligeholdelsesprocedurer. EAN numre på al nyt materiel, dokumentation for serienummer på armaturer og mac-adresser på alle armaturer med SilverSpring. Indmåling af kabler i åben grav i elektronisk format. KLS-rapporter Samlet nedtaget og tilført elforbrug i kW Indmålingsfiler skal være i koordinatformatet: WAS84, UTH ZONE 32 eller EPSG 25832. Anlægsdokumentationen skal have et sådant omfang og en sådan detaljeringsgrad, at den kan danne et tilstrækkeligt grundlag for fremtidig: Drift og vedligeholdelse. Vurdering af belysningsniveauet. Såfremt Københavns Kommunes kontrol afslører fejl eller mangler ved anlægsdokumentationen er Entreprenøren forpligtet til at rette dokumentationen og genfremsende materialet. Aktuel bestyrer af KK Trafiks ledningsdatabase og el-afregning - Citelum, e-mail: [email protected]. Database Bygherren skal afholde omkostninger til ajourføring af belastnings- og ledningsregistrering i Københavns Kommunes belysningsdatabase. 28 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Definitioner Definitioner Armaturhus: Armaturets ydre med tilhørende indre og ydre fastgørelsesanordninger og tilgang(e) for el-tilslutning. Driver: Elektrisk/elektronisk enhed til forsyning af en gruppe Lysdioder, som evt. kan være en eller flere systemblokke. Elforsyningsanlæg: DONG Energys elforsyningsnet. Kollimator: Særlig forsats (linse), som monteres på Lysdioden med det formål at gøre lysfordelingen smalstrålende. Lysdiode: Lyskildeenhed baseret på lysdiodehalvlederteknik med dens tilhørende basis til elektrisk, mekanisk og termisk forbindelse. Lyspunktshøjde: Højden målt fra terræn til armaturets underkant. Mastearm/Topstykke: Konstruktionsdel, som forbinder mast og armatur. Mastehøjde: Højden fra underkanten af fodpladen eller fra overkanten fundament til mastens top. Reflektor: Enhed som afskærmer lyset fra lyskilden (eksempelvis lysdiode) og evt. kollimator således, at indkik til kolimator/lyskilde og udstrålingen over visse vinkler begge begrænses (afskæres) uden, at det fører til væsentligt tab af lysstrøm. Styringsenhed: Enhed, der omsætter styrings-/reguleringssignaler til regulering af drivernes strøm til lysdioderne. Kaldes også controller eller node. 29 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag Bilag 1. Afleveringsprotokol – vedlagt i dette dokument 2. Københavns Belysningsmasterplan: https://www.kk.dk/da/omkommunen/forvaltninger/teknik-og-miljoeforvaltning/organisation/byensanvendelse/trafik-og-byliv/trafik/gadelys 3. Natten i Byens Lys: http://www.kk.dk/da/Om-kommunen/Indsatsomraader-ogpolitikker/Publikationer.aspx?mode=detalje&id=1106 4. Københavns Arkitekturpolitik: http://www.kk.dk/da/Om-kommunen/Indsatsomraaderog-politikker/Publikationer.aspx?mode=detalje&id=694 5. Københavns Designpolitik: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-ogpolitikker/bolig-og-byggeri/koebenhavns-designpolitik 6. Københavns kommunes bilag til udbudsmateriale om vejbelysningsklasser: https://www.kk.dk/da/om-kommunen/forvaltninger/teknik-ogmiljoeforvaltning/organisation/byens-anvendelse/trafik-og-byliv/trafik/gadelys 7. Tændsted med 4 tændinger 8. Tændsted normal 9. Vejledning for partshøringer 10. Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK 11. Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004 30 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 1 - Afleveringsprotokol Bilag 1 - Afleveringsprotokol Udfyldes af Projektleder/Byggeleder før afleveringsforretning 31 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 1 - Afleveringsprotokol 32 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 1 - Afleveringsprotokol 33 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 1 - Afleveringsprotokol 34 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 7 Tændsted med fire tændinger Bilag 7 Tændsted med fire tændinger Afventer nye tegninger 35 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 8 Tændsted normal Bilag 8 Tændsted normal Afventer nye tegninger 36 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 9 Vejledning for partshøringer Bilag 9 Vejledning for partshøringer Retningslinjer for partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster Generelt om partshøring: Københavns Kommune er ansvarlig for vurderingen og afgørelsen af, i hvilket omfang, der skal gennemføres partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster. Denne opgave kan ikke videredelegeres til Leverandøren, idet der er tale om myndighedsudøvelse. Københavns Kommune kan videredelegere det sagsforberedende arbejde, som ligger forud for vurderingen og afgørelsen af behovet for partshøring. Offentlige veje: Flytning af vejbelysningsmaster er som udgangspunkt ikke en forvaltningsretlig afgørelse, idet placeringen af disse ikke fastlægger gældende ret, men er udtryk for vejbestyrelsens opfyldelse af sin forpligtelse til at holde sine offentlige veje i forsvarlig stand jf. lov om offentlige veje § 10, stk. 1. Idet placeringen af vejlysningsmaster således i udgangspunktet er faktisk forvaltningsudøvelse, skal der dermed ikke foretages partshøring. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om placeringen af en given vejbelysningsmast kan udgøre en afgørelse, idet dette i helt særlige situationer kan være tilfældet. En sådan særlig situation kan foreligge, hvis en vejbelysningsmast ønskes placeret hvor denne fratager en grundejer fornøden vejforbindelse (lov om offentlige veje kap 6), eller hvor placeringen bevirker en ændring i udnyttelsesmuligheder eksempelvis placeringen forhindrer passage af lastbil til supermarkeds ejendom. Foreligger der en forvaltningsretlig afgørelse, kan partshøring blive aktuelt – forudsat at det vurderes, at nogen har den tilstrækkelige særlige, individuelle og væsentlige interesse, som er forudsætningen for at være part i forvaltningsretlig forstand. Partshøring jf. forvaltningsloven § 19, stk. 1, skal foretages, når parten ikke kan antages at være bekendt med: at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedr. sagens faktiske omstændigheder oplysningerne er til ugunst for parten OG disse er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. I forbindelse med en eventuel partshøring skal forvaltningslovens bestemmelser omkring udsættelse af afgørelse, partens rettigheder i processen samt meddelelse om afgørelsen mv. iagttages/overholdes. Vurdering af behovet for partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster 37 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 9 Vejledning for partshøringer Private fællesveje: På private fællesveje er udgangspunktet i forhold til vurderingen af, hvornår en given handling er en forvaltningsretlig afgørelse ganske anderledes end på de offentlige veje. Dette er tilfældet, da private fællesveje er ejet af en eller flere private, hvorved ændringer kan have karakter af et indgreb i den private ejendomsret. I forbindelse med udskiftning af vejbelysningsmaster er det som udgangspunkt gravetilladelsen, som er en forvaltningsretlig afgørelse, og hvor det dermed kan være aktuelt at identificere parter og partshøre disse. Det er Københavns Kommunes klare vurdering, at meddelelse af gravetilladelse på en privat fællesvej forudsætter partshøring af i det mindste vejejere. Derudover kan det være relevant at partshøre enkelte vejberettigede, hvis de er berørt i tilstrækkelig grad. Det vil, som ved offentlige veje være tilfældet, såfremt deres adgang til deres ejendom forringes som følge af vejbelysningsmasten. Foruden udskiftning af eksisterende vejbelysningsmaster kan der forekomme situationer, hvor det er nødvendigt at fjerne eller tilføje en belysningsmast, og her vil især sidstnævnte situation give anledning til partshøring. På de private fællesveje er det vigtigt at holde sig for øje, at det kan kræve en del manuelt arbejde, at identificere vejejerne. Dette er tilfældet, da det ikke nødvendigvis er de tilstødende grundejere som er vejejere. Der findes således i udgangspunktet to varianter i forhold til ejerskabet: Vejarealet er udskilt i matriklen og dermed særskilt matrikuleret Den tilstødende grundejer ejer det vejareal som løber langs med dennes ejendom ud til midterlinjen af vejarealet Især i førstnævnte tilfælde kan det være forbundet med vanskeligheder at identificere vejejeren, men da vi er underlagt det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, er vi således forpligtet til at forsøge at finde vejejeren ad det man populært kalder ”almindelige kanaler”. Hermed menes, at vi som minimum skal have søgt tingbogsoplysninger, undersøgt tidligere afgørelser for vejejerens navn, og som sidste mulighed forespurgt de vejberettigede (evt. via grundejerforening/vejlaug). Vi har således en situation, hvor der for alle masters vedkommende skal partshøres omkring gravetilladelsen, og hvor der for enkelte masters vedkommende ligeledes skal partshøres omkring placeringen. Det er derfor nødvendigt at foretage en konkret vurdering i forhold til hver eneste mast. 38 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 10 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK Bilag 10 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK 39 Bilag G Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004 Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004 40
© Copyright 2024