Kvalitesrapport - Bøgeskovskolen - Viborg Kommune
Status på nationale mål........................................................................ 24 Indhold Læsevejledning ....................................................................................... 3 Beskrivelse af skolen .............................................................................. 5 Skolebestyrelsens årsberetning ............................................................. 6 Effektmål ................................................................................................ 8 TOPI – Tidlig opsporing og indsats ..................................................... 8 Elevtrivsel i skolen .............................................................................. 9 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet ......................... 10 Læsning ............................................................................................ 12 Matematik ........................................................................................ 13 Status – fokusområder 2014 ................................................................ 14 Fokusområde 1: TOPI – Tidlig opsporing og indsats skoler.............. 14 Fokusområde 2: Forældres oplevelse af skole- hjemsamarbejdet .. 16 Fokusområde 3: Elevtrivslen i skolen ............................................... 17 Fokusområde 4: Faglig progression i læsning i nationale tests........ 18 Fokusområde 5: Faglig progression i matematik i nationale tests... 19 Fokusområde 6: Digital læring i udskolingen ................................... 20 Fokusområde 7: Smidige overgange uden bomme ......................... 21 Nye fokusområder 2015....................................................................... 22 Nyt fokusområde 1: Den digitale skole ............................................ 22 Nyt fokusområde 2: Faglig ledelse med fokus på matematikfaget.. 23 Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse. .... 24 Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %................... 25 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse ........................ 27 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning ..... 28 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning................................... 29 Baggrund Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i ”Mål og midler”. De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i ”Mål og midler” for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober 2014. I lovbekendtgørelse nr. 665 af 20-06-2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for 2014. Skolens nye lokale fokusområder for 2015. Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022) Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Beskrivelse af skolen Bøgeskovskolen er en af to skoler i Bjerringbro by. Der går 411 elever på skolen og skolen er afdelingsopdelt og der er udstrakt selvstyre i afdelingerne. Der er 132 elever i SFO. Der er ansat 32 lærere og 7 pædagoger. Ledelsesteamet består af 4 personer. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der tre friskoler, der alle er opstået som konsekvens af lukning af små skoler i lokalområder. Friskolerne står stærkt og sikkert i lokalområdet. I Bøgeskovskolens skoledistrikt er der mange børn, der oplever mange udfordringer og er i udsatte positioner. Arbejdet med elever i udsatte positioner og elever med særlige udfordringer er af stor betydning for os. Det er vigtigt for os, at alle elever i skoledistriktet kan finde en plads hos os og opleve sig som en del af skolens fællesskab. Derfor har skolen en særlig indsats her. Denne er beskrevet senere i kvalitetsrapporten. Kort kan nævnes, at vi har ansat to AKTmedarbejdere/inklusionspædagoger og at vi i det daglige arbejde har stor fokus på inklusionsarbejdet. Et konkret resultat af indsatsen er, at Bøgeskovskolen kun har 5 elever i specialtilbud. På Bøgeskovskolen har vi formuleret nedenstående værdier for skolens pædagogiske arbejde mellem personale, børn og forældre. På Bøgeskovskolen udvikler vi mennesker. Hermed ønsker vi at signalere, at selvom det er vigtigt at kunne læse, skrive og regne, så er det mindst ligeså vigtigt at kunne samarbejde, præsentere, præstere og kunne begå sig blandt andre for Bøgeskovskolen er en del af livets skole, hvor man bliver dygtiggjort til det at være menneske, så man kan indgå i det komplicerede danske samfund som en aktiv samfundsborger. På Bøgeskovskolen gør vi vores arbejde godt og behandler hinanden ordentligt. Lederskab af læreprocesser Det betyder, at vi i højere grad er i stand til at se og udvikle børns styrkesider. Det betyder også, at vi som pædagogisk personale anerkender vores store betydning som ansvarlige voksne i forhold til børns udvikling og tager dette lederskab på os – vi opfatter en voksen på Bøgeskovskolen som en leder af børns læreprocesser. Med baggrund i ovenstående værdigrundlag formulerer vi nedenstående mål for Bøgeskovskolen. At skolen skal være et godt sted for elever, forældre og ansatte. At der skal være tillid, tryghed, respekt og ansvarlighed. At faglig fordybelse kombineres med gode oplevelser. At det kreative og musiske indgår i undervisningen. At eleverne gennem selvstændighed og ansvarlighed for egen læring får tillid til egne muligheder. At eleverne forberedes til informationssamfundet. At være en dynamisk skole, der er åben for nye ideer, der giver mulighed for udvikling. Læs mere om Bøgeskovskolen på http://boegeskovskolen.skoleporten.dk/sp Skolebestyrelsens årsberetning 2014 var et valg år. I den forbindelse har vi brugt tid på at gøre klar til skolebestyrelsesvalg. Som noget nyt, besluttede vi at lave en bod til skolefesten. Her gjorde vi reklame for bestyrelsen og komme i dialog med forældrene om, hvad det er man laver i en skolebestyrelse. Der blev udarbejdet diverse materialer til uddeling samt reklameret for valget på forældreintra. Det hele mundede ud i en næsten helt ny skolebestyrelse. Vi sagde farvel til: Formand Jesper Jacobsen, Gorm Halskov, Vibeke Andersen, Niels Juul. Og velkommen til: Ole Berg Christensen, Lone Jakobsen, Henny Nielsen og Søren Bechmann samt en ny lærerrepræsentant Annette Bredgaard. Vi har 5 suppleanter i skolebestyrelsen, da det var tæt på, at vi for første gang i mange år stod i den situation at der var 12 som stillede op til skolebestyrelsen, dette blev dog afgjort ved fredsvalg. Som de sidste år har vi haft en repræsentant fra skolebestyrelsen med på alle forældremøderne i starten af skoleåret. Dette gør vi for kort at fortælle om skolebestyrelsens arbejde samt komme tættere på forældrene. Vi har selvfølgelig også holdt fast ved de 2 årlige møder med forældrerødderne, her har vi en god dialog omkring forskellige emner, som er relevante for et godt forældresamarbejde. I efteråret tog vi f.eks. udgangspunkt i tilfredshedsundersøgelsen som Viborg Kommune har lavet blandt forældrene. Vi har efterfølgende nedsat et udvalg i bestyrelsen, som skal arbejde videre med dette emne. Vi vil arbejde for fortsat at have et godt og tæt samarbejde med alle forældrene, da vi mener det er en afgørende forudsætning for en god skole. Skolereformen har været et fast punkt på dagsordenen. Her er vi kommet med vores forslag til indholdet i fx understøttende undervisning, lektiehjælp, bevægelse i hverdagen. Vi vil løbende følge med i evalueringen af alt det nye skolereformen fører med sig, så både elever og lærere kan få så optimale en hverdag som mulig. Der skal her midt i alt det nye nævnes, at vi stadig har en kompetent ledelse og nogle dygtige, kompetente og engagerede lærere som vi er rigtig glade for. Der er blevet genforhandlet aftale med Tines køkken om levering af skolemad. Skolefesten er også blevet en fast tradition, her skal lyde en stor ros til udskolingseleverne, som er med til at gøre det til en god aften for de yngste. Samt tak for den store opbakning fra alle både elever og forældre. Den nye skolebestyrelse har sat sig et nyt mål, nemlig at få Bøgeskovskolen tydeligere på landkortet. I den forbindelse er der allerede sat forskellige aktiviteter i gang. Fx skal skolen deltage i Stafet for livet. Vi har også meldt skole til ”brug låget”, her skal eleverne samle mælkelåg, som vi så får penge for. Disse penge skal bl.a. bruges til underholdning til skolefesten. På den måde lærer børnene både noget om genanvendelse af materialer samt at man må yde for at kunne nyde. Bøgeskovskolen er kommet på Facebook. I den anledning har vi nedsat et udvalg, som skal sørge for at I løbende kan følge med i hvad der sker på skolen i hverdagen samt arrangementer i fremtiden. Der har været dialogmøder i løbet af året. Her er der bl.a. blevet diskuteret ny skolestruktur i Viborg Kommune. I løbet af efteråret kom B & U udvalget med forslag til ændrede skoledistrikter og en anden måde at strukturere skolerne på. For Bøgeskovskolen ville det betyde, at der skulle oprettes en udskolingsskole for Egeskovskolen, Bøgeskovskolen og Rødkærsbro Skole på Bøgeskovskolen. Indskoling og mellemtrin på Bøgeskovskolen skulle flyttes til Egeskovskolen. Bestyrelsen kunne godt se fordele ved at samle udskolingen og dermed få større elevvolumen og et stærkere fagligt miljø. At lave hele strukturen om, så eks. Bøgeskovskolen ikke længere er en fuld skole fra 1. til 9. klasse er ikke noget bestyrelsen bifalder. I stedet for at samle skoler i distriktet foreslog bestyrelserne på Egeskovskolen, Rødkærsbro Skole og Bøgeskovskolen, at man etablerede forpligtende fællesskaber skolerne imellem. Altså en fortsættelse og udbygning af en hidtidig praksis. Således er Rødkærsbro Skole nu med i samarbejdet om Ny Nordisk Skole. B & U udvalget valgte på baggrund af mange negative tilbagemeldinger fra skolerne at sætte processen i stå, gå to skridt tilbage og få formuleret en ny procesbeskrivelse. Rengøringsområdet har givet et turbulent år. Rengøringen blev udliciteret til Absolut Rengøring fra sommerferien 2013. På Bøgeskovskolen fortsatte de gamle medarbejdere i den gamle normering frem til februar 2014. Så blev der ansat nye medarbejdere og man begyndte at gøre rent efter den nye normering fra Absolut Rengøring. Det gav hurtigt problemer for Bøgeskovskolen med manglende rengøring og beskidte lokaler og fællesarealer. Skolen havde mange møder med Absolut Rengøring og i den sidste periode begyndte tingene at virke nogenlunde. Sidst på efteråret 2014 kastede Absolut Rengøring håndklædet i ringen og vi havde en månedstid, hvor vi købte rengøring udefra. Nu har ISS overtaget rengøringen frem til august, hvor rengøringen skal i nyt udbud. Der har siden ISS har overtaget rengøringen været ro på rengøringsfronten. Til sidst vil skolebestyrelsen gerne takke for samarbejdet med forældre, elever, ledelse og medarbejdere i årets løb – vi ser frem til nye spændende udfordringer i det kommende år. På vegne af skolebestyrelsen Rikke Koudal Christensen Skolebestyrelsesformand Effektmål TOPI – Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI – Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra 2010-2012 deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Grøn markering Oktober 2014 Oktober 2014 Viborg Kommune 8207 Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013. Bøgeskovskolen 409 Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Gul markering Oktober 2014 Rød markering Oktober 2014 Oktober 2014 Positive Negative bevægelser bevægelser i perioden i perioden Oktober 2014 83% 13% 3% 83% 13% 3% 74% 20% 6% 74% 20% 6% 0% 0% 0% 0% Kommentarer Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene 2013-2016. Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. En sammenligning af Bøgeskovskolens tal og gennemsnitstallene i Viborg Kommune viser at Bøgeskovskolens elever er mere udfordrede end gennemsnittet i Viborg Kommune. Det kommer ikke bag på os, hvorfor vi på Bøgeskovskolen har stadig fokus på hvordan vi kan støtte de udfordrede elever. Se nærmere om det i statusbeskrivelse af fokusområdet. Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet ”klassetrivsel.dk” anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i 2012-2013 i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet ”Lær i egen praksis”. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Bøgeskovskolen og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: ”Hvor glad er du for at gå i skole?” Kommentar Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet I forhold til Viborg Kommunes samlede resultat, kan vi konstatere, at vi har en anderledes fordeling af elever med en positiv opfattelse af deres skolegang, mens vi har et procentpoint flere elever, som er kede af at gå i skole. Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Vi mener, at andelen af elever som enten er kede af det eller meget kede af det, er for stor. Vi vil iværksætte yderligere undersøgelser for at afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for 2013. Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret 2014. Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og ”Den tværfaglige model” danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: ”På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt?” (10 er det bedste). 2515 forældre har svaret heraf 90 fra Bøgeskovskolen. Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. Kommentarer Sammenligningen mellem Bøgeskovskolens og Viborg Kommunes resultat er umiddelbart overraskende. Generelt oplever vi på skolen en god dialog med forældre, der udtrykker tilfredshed med samarbejdet. På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? 30% Skolen er nysgerrig på besvarelserne og vil iværksætte internt udredningsarbejde. 20% 10% 20% 8% 6% 10 Meget godt 9 24% 21% 8% 8% 3% 2% 0% 4 3 2 1 Meget dårligt 0% 8 7 6 5 Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret 1 + 2 x antallet af respondenter der har svaret 2 + ….+ 10 x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter ,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Bøgeskovskolen Viborg Kommune 6,5 7,26 Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Tekstforståelse”. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”Klart under middel” og ”Under middel” falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: ” Resultater af nationale test i dansk og matematik i %”. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Matematik Resultater Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Matematik i anvendelse”. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”Klart under middel” og ”Under middel” falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: ” Resultater af nationale test i dansk og matematik i %”. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Status – fokusområder 2014 Fokusområder 1: TOPI – Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund/udfordring: Bøgeskovskolen er en af projektskolerne og har gode erfaringer med projektet Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013. Udgangspunktet for målingen vil for Bøgeskovskolens vedkommende bliver resultatet af trivselsmålingen (trivselsskemaet anvendes) i september 2013. Antallet af gule og røde vil her blive samlet på et regneark og sammenholdt med resultatet af samme måling i september 2014. Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: For at nå de 2% fremgang er der fortsat fokus på TOPI og den tværfaglige model. Vore initiativer på elevtrivsel forventer vi ligeledes vil have en synergieffekt herpå og medvirke til at rykke elever mod grøn. Bøgeskovskolens egne initiativer: Bøgeskovskolen ser arbejdet med TOPI i en helhed med initiativer, der i forvejen er igangsat med LP-modellen. På Bøgeskovskolen taler vi om TOPILP-SMTTE-arbejdet, hvor tingene i samklang med den tværfaglige model udgør en helhed i det inklusionsfremmende arbejde. Bøgeskovskolen har i skoleåret igangsat TOPI på mellemtrinnet. I dette arbejde indgår også pædagogerne på fristedet. Ligesom vi, når vi implementerer i udskolingen vil inddrage pædagogerne i Huset. Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, ”Vejen mod det gode frikvarter”, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til ”Lær i egen praksis” sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Økonomi/ressourcer: Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Der afsættes desuden tid til aktionslæringsforløb og der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Status på fokusområde 1 TOPI er implementeret på mellemtrinnet i samarbejde med fristedets pædagoger. I skoleåret 2013/2014 har mellemtrinnets lærere og fristedets pædagoger haft fælles møder om trivselsskemaer, opfølgning og handlinger. TOPI er igangsat i udskolingen og der er aftalt et uddannelsesforløb med VIA. Arbejdet med inklusionsforum har forløbet i skoleåret 2013/2014, men har fra skoleåret 2014/2015 ændret sig til et inklusionsteam med to fuldtids AKT medarbejdere, pædagoger og ledelsesrepræsentanter. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Beskrivelse af AKT funktionen ved Bøgeskovskolen i skoleåret 2014/15: ”Til skoleåret 14/15 fik vi mulighed for at styrke vores AKT funktion. Vi ansatte en fuldtids AKT lærer mere og har nu to medarbejdere på fuld tid til denne opgave. Desuden har vi to pædagoger fra sfo tilknyttet AKT i et omfang, der svarer til ca. 14 timer om ugen. Disse fire personer udgør det, vi i daglig tale kalder ”Blå team” eller inklusionsteamet på Bøgeskovskolen. Navnet stammer fra de første tiltag med AKT arbejde her på stedet for nu snart 5 år siden, hvor vi samlede en gruppe elever, i det vi dengang kaldte ”Blå gruppe”. Blå gruppe eksisterer ikke mere, men et af vore klasselokaler hedder ”Blå” og her er der mulighed for at samle en mindre gruppe elever periodisk, når AKT indsatsen indebærer tiltag, der ikke kan finde sted i eller lige omkring elevernes stamklasser. Der er stor ledelsesmæssig bevågenhed på Blå team. Hver uge er der en times møde, hvor sfo leder og afdelingsleder for 0.- 6. årgang deltager. Her drøftes den igangværende AKT indsats, opfølgning og nye tiltag. Arbejdet med AKT foregår på flere forskellige stadier; Som forebyggelse, som akutindsats, som længere varende støtte eller som udviklingsarbejde i sparring med kollegaer. Arbejdet vil således både foregå i forhold til elever individuelt eller i grupper. En vigtig del af arbejdet er desuden sparring og vejledning i forhold til personalet. Baggrunden er observationer i klassen foretaget af AKTérne selv. Her bruges også filmoptagelser som udgangspunkt for sparring med personalet. Sparringen kan både tage udgangspunkt i klasseledelse og i relationer til eleverne. Det overordnede mål i arbejdet er hele tiden, at eleverne deltager mest muligt i det almene skolearbejde og i videst muligt omfang i stamklassen. I dette skoleår har vi haft gode erfaringer med en såkaldt ”All-in” indsats, hvis der er mange problematikker på spil i en enkelt klasse. All-in betyder et intensivt og massivt AKT arbejde i en kortere periode. Her deltager ledelsen også direkte i AKT arbejdet. Det giver mulighed for meget tilstedeværelse i og lige omkring klassen. Det indebærer også et intensiveret forældresamarbejde. Forældremøder og individuelt forældresamarbejde kan i en periode overtages og gennemføres af AKT lærerne og ledelsen. Det betyder også her en hurtig indsats, fordi vi ikke nødvendigvis behøver at have klassens lærere med omkring mødebordet hver gang. Vi tager så i stedet korte statusmøder med aktørerne omkring en klasse. Her kan vi så også udveksle nødvendig information til hinanden.” Alle initiativer er igangsat og der foretages løbende opfølgning på disse. Fra skoleåret 2014/2015 arbejder skolen ikke længere med storklasser. Erfaringerne med det tætte teamsamarbejde, som er blevet udviklet under arbejdet med storklasserne, er bibeholdt i det nye skoleår. Der arbejdes stadig med at udnytte mulighederne for holddeling optimalt. Indskolingen har gennemført et kontraktstyret supervisionsforløb med PPR med udgangspunkt i ”Lær i egen praksis”. PPR har haft et kortere forløb i udskolingen med fokus på sammenhængen mellem egen praksis og LPmodellen. Bøgeskovskolen afsætter forsat resurser til arbejdet med TOPI og i inklusionsteamet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet Status på fokusområde 2 Alle indsatser er igangsat og der arbejdes løbende med opfølgning. Baggrund/udfordring: Vi har en klar opfattelse af, at aktive forældre har en afgørende betydning for elevernes læring og trivsel. Dette er der sat særlig fokus på gennem arbejdet med handleplan for forældreansvar. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for 2013. Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret 2014. Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Indsatser for at nå målet: Skolebestyrelsen inddrager forældrerådene i arbejdet med udmøntningen af handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen holder i løbet af skoleåret to møder med forældrerådene. På første møde er det inklusion, handleplan for forældreansvar og hvordan man i forældregruppen kan agere hensigtsmæssigt der programsættes. Andet møde vil handle om forældrerådenes rolle og de aktiviteter, man kan/skal lave. Det påregnes, at der laves et katalog over gode aktiviteter. Ledelsen er med på forældremøder i indskolingen for at diskutere temaer fra handleplan for forældreansvar. Skolebestyrelsen deltager på første forældremøde i alle klasser. Her tages aktuelle temaer op. I dette skoleår er det temaer fra handleplanen for forældreansvar, der har prioritet. Der er stor fokus på overgangen fra dagtilbud til skole gennem TOPIinitiativer. Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til ovenstående initiativer. Skolebestyrelsen har gennemgået resultaterne fra måling af forældrenes oplevelse af skole –hjem samarbjedet. Skolen igangsætter i samarbejde med skolebestyrelsen initiativer til at få en dybere forståelse af resultaterne. Det første initiativ som igangsættes er, at punktet diskuteres med alle forældrerådene til det fælles halvårlige møde mellem forældreråd og skolebestyrelse. Med afsæt heri vil skolen i skoleåret 2015 iværksætte yderligere tiltag for at hæve forældrenes generelle tilfredshed med skole – hjem samarbejdet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 3: Elevtrivslen i skolen Økonomi/ressourcer: Der afsættes tid til aktionslæringsforløb. Der afsættes resurser til arbejdet med inklusionsforum Baggrund/udfordring: Elevtrivsel er en indlysende præmis for udvikling og læring. Derfor står arbejdet med elevtrivsel centralt i skolens arbejde. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet ”klassetrivsel.dk” anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Bøgeskovskolen har i skoleåret 13/14 nedsat et inklusionsforum, der får til opgave at arbejde bredt med elevtrivsel på hele skolen. Inklusionsforum har repræsentanter fra alle afdelinger samt skoleledelsen og PPR. Opgaven bliver tosporet. Dels at give retning og sammenhæng i de initiativer vi allerede har i spil for at skabe elevtrivsel og dels at udvikle på samme. Fra skoleåret 13/14 og frem mod 2015 arbejder vi med følgende initiativer: Forældreansvar, LP modellen, TOPI, storklasser i indskolingen, undervisningsdifferentiering, trivselsdage, ”Vejen mod det gode frikvarter”, legeaftaler, Blå resursegruppe, konflikthåndtering, AKT, Lektiecafé og skolebestyrelsens og forældrerådenes initiativer for socialt samvær. I forholde til ”Lær i egen praksis” sætter vi et læringsforløb i gang i samarbejde med PPR og VIA. Her vil der være fokus på vejledning og supervision direkte i forhold til praksis. Skolebestyrelsen vil i skoleåret 13/14 afholde møder med forældrerådene, hvor temaer fra handleplan for forældreansvar være på dagsordenen. Der afsættes resurser til blå resursegruppe, AKT indsats og pædagogers deltagelse i undervisningen. Status på fokusområde 3 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Vi ser arbejdet i inklusionsteamet (se beskrivelse under status på fokusområde 1 - TOPI) som det bærende i arbejdet med elevernes trivsel. Inklusionsteamet arbejder direkte med eleverne og indirekte gennem vejledning af lærere og pædagoger. Skolen arbejder i skoleåret 2014/2015 tæt sammen med en fremskudt socialrådgiver og PPR. Skolen oplever at have forholdsvis mange elever i udsatte positioner i relation til deres hjemlige forhold. Vi er nysgerrig på resultaterne og vil iværksætte yderligere undersøgelser for afdække resultaterne. Afdækning vil give os mulighed for bedre og mere effektfulde tiltag. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 4: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund/udfordring: Gennem de seneste år vi oplevet udsving i resultaterne ved læsetest. Vi har ønske om at hæve bundniveauet. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Tekstforståelse”. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”Klart under middel” og ”Under middel” falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: ”Klart under middel”: 3,96 % ”Under middel”: 18,23 % Målinger for Bøgeskovskolen: ”Klart under middel”: 1,09 % ”Under middel”: 18,20 % Indsatser for at nå målet: Med udgangen af sidste skoleår blev skolens læsehandleplan færdiggjort. Heri beskrives læseindsatsen detaljeret for hvert trin indskoling, mellemtrin og udskoling. Heri er også detaljerede beskrivelser af indsatsen for faglærerne. Læsehandleplanen ligger på skolens hjemmeside. I samarbejde mellem læsevejlederne, læsekonsulent og specialvejlederne er der stor fokus på at følge op på handleplanens anvisninger. Ligeledes indgår læsecenterets tilbud i arbejdet. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning. Økonomi/ressourcer: Der er afsat nødvendige resurser til læsecenterets arbejde. Ophold på læsecenteret prioriteres. Status på fokusområde 4 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 5: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund/udfordring: Skolens udfordring er, at ca. 30% af eleverne ligger under Økonomi/ressourcer: Der er centralt afsat midler til uddannelse af matematikvejleder. Der afsættes midler til nye læremidler i matematik. Der afsættes midler til lærerkurser. Senere vil der afsættes midler til matematikvejlederens arbejde. middel eller derunder i testresultaterne. Mål/effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Matematik i anvendelse”. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”Klart under middel” og ”Under middel” falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: ”Klart under middel”: 4,5 % ”Under middel”: 17,05 % Målinger for Bøgeskovskolen: ”Klart under middel”: 5,36 % ”Under middel”: 24,02 % Indsatser for at nå målet: Der arbejdes med faglig læsning i henhold til læsehandleplanen. Der uddannes matematikvejleder. Der satses på nye matematiksystemer, der baserer sig på nyeste viden om god matematik indlæring. Lærere kommer på kursus i anvendelse af nye matematiksystemer. Bøgeskovskolen har de sidste 6 år arbejdet med læsebånd, hvor alle elever starter skoledagen med 20 minutters læsning. Sidste skoleår og dette skoleår er der fokus på faglig læsning. Dette ser vi som et element til at støtte læringen i matematik. Status på fokusområde 5 Alle initiativer er igangsat og forsættes i skoleåret 2014/2015. Det skal bemærkes, at matematikvejlederen først i oktober/november 14 uddannes. Hendes virke kan derfor først ordentligt igangsættes herefter. Der sættes fokus på faglig ledelse i skoleåret 14/15. Dette gøres bl.a. ved at styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Fokusområder 6: Digital læring i udskolingen Status på fokusområde 6 Mængden af elever der medbringer egen pc er ca. 90 %. Baggrund/udfordring: Skolen har i en årrække været førende i anvendelsen af computeren i undervisningen. Skole-it gav skolen tilbud om at være med i projekt ”en til en” eller som det nu hedder BYOD. Her bliver mulighed for at teste det trådløse netværk og ikke mindst arbejde med et andet læringssyn. Mål/effektmål: Elevernes motivation og glæde over det, at gå i skole øges. Eleverne over tid får bedre resultater til afgangsprøverne Ændret didaktisk tænkning fra lærerens undervisning til elevens læring Andelen af anvendte digitale læremidler øges. Hvordan måler vi?: Mængden af elever, der medbringer egen computer opgøres Elevernes motivation og glæde ved at gå i skole evalueres – spørgeskema Mængden af indkøbte digitale læremidler holdes op mod indkøb af traditionelle læremidler Opgørelse af fælles møder og projekter med Nordre Skole opgøres. Progression over tid til afgangsprøverne Indsatser for at nå målet: Der arbejdes for, at alle elever i udskolingen medbringer egne computer. Der arbejdes med et delmål at 90 % af eleverne medbringer egne computere. Der indkøbes og arbejdes med anvendelsen af digitale læremidler. Itvejlederen bringes i spil i forhold til anvendelser og udvikling af anden didaktik. Der drøftes it-didaktik på afdelingsmøder Der arbejdes med erfaringsudveksling og fælles projekter med Nordre Skole Økonomi/ressourcer: Der fokuseres på at pengene til undervisningsmaterialer anvendes på digitale læremidler. Der indkøbes digitale læremidler med tilskud fra central konto Der anvendes mødetid til samarbejde med Nordre Skole og til overvejelser over ændret didaktik. Undersøgelsen af elevernes oplevelse af skolegang med BYOD igangsættes inden uge 45. Skiftet til digital læring har medført et tilsvarende forholdsvis større indkøb af digitale læremidler i forhold til traditionelle læremidler. Der er brugt ca. 2,5 gange flere midler til digitale læremidler end traditionelle læremidler. I skoleåret 2013/2014 har der været to fælles møder med Nordre skole. Det er aftalt sammen med Skole-IT, at forsætte samarbejdet i skoleåret 2014/2015. Et fælles projekt i skoleåret 2013/2014 har været, at undersøge anvendeligheden af digitale læremidler. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) X Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) Fokusområder 7: Smidige overgange uden bomme – en sammenhængende læring grundskolen gymnasium Status på fokusområde 7 Baggrund/udfordring: Vi oplever sporadisk eller intet samarbejde/dialog om fag og fagdidaktik mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det kan betyde, at kompetencer og viden tabes i overgangen og at folkeskolens vejledning af eleverne ikke bliver kvalificeret nok. Der arbejdes på at lave en evaluering af overgangene mellem grundskole og gymnasium. Mål/effektmål: Styrkelse af den faglige viden mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Konkret et samarbejde mellem grundskolen og gymnasiet. Der arbejdes på at få et fagligt samarbejde mellem Bøgeskovskolen og Bjerringbro Gymnasium. Dette forsøger vi at ændre på gennem en Ny Nordisk Skole projekt mellem Bøgeskovskolen, Egeskovskolen og Bjerringbro Gymnasium. Hvordan måler vi?: Der laves en konkret optælling af cafemøder. Der laves registrering af fælles undervisnings/læringsprojekter Der evalueres blandt lærere i folkeskolen og gymnasiet Der er udviklet og gennemført en model for overgangen mellem grundskole og gymnasium med afklaringssamtaler, fokussamtaler og overleveringssamtaler. Der har været afholdt 2 cafe møder mellem grundskole og gymnasium. Der er aftalt og gennemført flere undervisningsforløb inden for de forskellige fagblokke: matematik, dansk, naturfag og sprogfag. Forløbene er tilrettelagt enten for årgange eller enkelt klasser. Samarbejdet i Ny Nordisk Skole regi udbygges med et samarbejde, der også indbefatter Rødkærsbro Skole. Baggrunden herfor er ønsket om sammen at udvikle den gode udskoling. Her vil arbejdes på flere fronter. Samarbejde grundskolerne imellem og samarbejde grundskolerne og gymnasiet imellem. Samarbejdet mellem grundskolerne Egeskovskolen, Rødkærsbro Skole og Bøgeskovskolen indbefatter at: - Der etableres samarbejde mellem grundskolerne på bestyrelsesniveau. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af Bøgeskovskolens Ny Nordisk Skole projekt i samarbejde med Egeskovskolen, Bjerringbro Gymnasium og Undervisningsministeriets konsulenter Konkret arbejdes med: En eller to lærere på tværs deltager i hinandens undervisning. Der etableres et fælles undervisnings/læringsprojekter Der afholdes et til to cafèmøder mellem lærere i folkeskolen og gymnasiet - Der nedsættes arbejdsgrupper på tværs af grundskolerne for at afklare ”den gode udskoling”. Økonomi/ressourcer: Der leveres konsulentbistand fra Undervisningsministeriet Der er nedsat en fælles styregruppe med ledere og lærere fra folkeskolen og gymnasiet Der afsættes lærertid til cafèmøder Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) - Der igangsættes samarbejde mellem grundskolerne om eksempelvis lektiehjælp/faglig fordybelse, valgfag, talentudvikling og naturfaglige netværk - Samarbejdsfladerne i naturfagligt netværk indtænkes i den nye samarbejdsstruktur. Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Nye fokusområder 2015 Samarbejdet med Nordre skole i udskolingen forsættes Økonomi/ressourcer: Nyt fokusområde 1: Den digitale skole Der fokuseres på, at penge til læremidler fortrinsvis anvendes på digitale læremidler. Baggrund/udfordring: Der indkøbes desuden digitale læremidler med tilskud fra centrale konti. Baggrunden skal findes i, at vi 1/1 2015 forventer, at alle elever er udstyret med en digital skoletaske enten i form af ipads i indskolingen, skole pc’ere på mellemtrinnet og BOYD i udskolingen Der kompetenceudvikles med fokus på digitale læremidler og anvendelse af digitale enheder i undervisningen Mål/effektmål: Elevernes motivation og glæde for at gå i skole øges. Ændret didaktisk tænkning fra lærerens undervisning til elevens læring herunder arbejdet med læringsmål. Større grad af differentieret undervisningen Hvordan måler vi?: Vi vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet med fokus på graden af undervisningsdifferentiering, anvendelse af digitale læremidler i hverdagen og konkret anvendelse af forenklede fælles mål Indsatser for at nå målet: Der indkøbes og arbejdes med anvendelsen af digitale læremidler. Itvejlederen og PLC bringes i spil i forhold til anvendelser og udvikling af anden didaktik. Der drøftes it-didaktik på afdelingsmøder. En didaktik beskrevet som at gå fra lærens undervisning til elevens læring er fint sammenhængende med de nye forenklede fælles mål med elevens læring i centrum. Nyt fokusområde 2: Faglig ledelse med fokus på matematikfaget Baggrund/udfordring: Med baggrund i utilfredsstillende resultater i de nationale test i matematik ønsker vi at bruge faglig ledelse i et eksemplarisk forløb til at hæve det faglige niveau. Mål/effektmål: Øget læring hos den enkelte elev. Som ledelse ønsker vi at blive bedre til at udøve faglig ledelse i læringsprocesser. At styrke og udbygge et moderne PLC med fokus på vejledning og sparring med personalet. Hvordan måler vi?: Progression i resultaterne i de nationale test i matematik. Vi vil spørge personalet om i hvilken grad de oplever faglig ledelse fra vores side og faglig og pædagogisk sparring fra PLC. Ligeledes vil vi undersøge om skolens vejledere oplever at blive inddraget oftere Indsatser for at nå målet: Der uddannes en matematikvejleder i efteråret 2014. PLC omorganiseres, udbygges med vejledere og tilknyttes en fast ledelsesrepræsentant. Vi har ansøgt om at deltage i et pilotprojekt om forenklede fælles mål i matematik i foråret 2015 og deltager i KL’s udviklingsprojekt om faglig ledelse Økonomi/ressourcer: Der afsættes passende midler til opgaven. Status på nationale mål Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Bøgeskovskolen. Skoleår Skoleår 2013/2014 Skoleår 2012/2013 2011/2012 Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Dansk Læsning 7,1 6,1 1,0* 4,7 5,3 -0,6 6,7 6,3 0,4 Mundtlig 6,2 6,7 -0,5 5,9 6,5 -0,6 6,9 7,0 -0,1 5,0 5,4 -0,4 Orden Retskrivning 7,2 5,7 1,5* 6,2 5,9 0,3 5,9 5,9 0,0 Skriftlig 7,0 6,2 0,8* 5,4 5,8 -0,4 6,6 6,0 0,6 Engelsk Mundtlig 6,2 6,6 -0,4 6,6 6,7 -0,1 6,1 6,6 -0,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,8 6,2 0,6 3,7 4,9 -1,2* 6,9 6,3 0,6 Matematik Matematisk problemløsning 7,4 6,0 1,4* 4,9 5,3 -0,4 7,4 6,3 1,1* Matematiske færdigheder 8,1 6,7 1,4* 6,0 6,2 -0,2 7,4 6,9 0,5 /////////////// 7,0 6,3 0,7* 5,4 5,8 -0,4 6,7 6,4 0,3 Gennemsnit Andel elever på Bøgeskovskolen med karakteren på mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse: 97.8% Kommentarer Resultaterne anses for tilfredsstillende. Vi regner med, at resultaterne forbedres når vores indsatser beskrevet i kvalitetsrapporten i forhold til dansk og matematik slår igennem. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse i %. 2013/2014 3 måneder 15 måneder 46,0 88,6 Viborg Kommune Bøgeskovskolen 45,8 93,2 Kommentarer Indsatsen ser ud til at lykkes. Vi har i årrække haft 100% af vores elever, der starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Ind imellem har vi haft elever, der tager studieophold i udlandet. Disse har gjort overfrekvensen lavere end 100%. Der er et godt samarbejde med lokale virksomheder - eks.Grundfos. Bøgeskovskolen samarbejder med Bjerringbro Gymnasium og Egeskovskolen i Ny Nordisk skole - overgange uden bomme. Dette arbejde forventes at få indflydelse på antallet af elever i uddannelse. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 2013/2014 Viborg Kommune 80,9 Bøgeskovskolen 92,9 Kommentarer Bøgeskovskolen ligger fint i forhold til Viborg Kommunes gennemsnitstal. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14.
© Copyright 2024