1. No category

herning
Sygehusgrunden
iForundersøgelser
Herning
INDHOLD
Kolofon
3
Indledning
5
Sygehusgrunden
12
Udviklingsstrategi
Udarbejdet af:
Bascon
Åboulevarden 21
8000 Aarhus C
21
Plusset
22
Hospitalet
24
Det gamle sygehus
Tlf.: 87 31 44 00
[email protected]
www.bascon.dk
27
Midlertidighed
29
Boliger
30
Udannelse, offentlige institutioner og kultur
32
Erhverv og detailhandel
Sadolin & Albæk
Store Torv 7, 2. sal
8000 Aarhus C
Tlf.: 70 11 66 55
[email protected]
www.sadolin-albaek.dk
Planværkstedet Aps
Birkerød Hovedgade 8, 2.b
3460 Birkerød
Tlf.: 27 89 00 42
[email protected]
www.planvaerkstedet.dk
Med bidrag fra:
Rambøll
Olof Palmes Alle 22
8200 Aarhus N
INDLEDNING
+
A + B+ + C+
BEVARING
BYGNINGER
MARKED
Forundersøgelsens 3 delanalyser.
Det nye bibliotek i Herning er et godt eksempel på et fyrtårnsprojekt, der kan være dynamo for en videre udvikling
af byen. Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning til en
ny bydel, Herning+, har tilsvarende et stort potentiale til at
styrke det offentlige byliv, kulturen og oplevelsen af de rekreative rum i Herning.
Fyrtårnsrationalet er forbundet med tankegangen om, at
en stor investering kan fungere som dynamo ikke kun for
nærområdet, men for hele byen og kommunen. Projektet
kræver fokus på samspillet mellem bymiljø, kultur og
erhverv, som kan bidrage til at skabe ’tiltrækningskraft’ i
samspil med de øvrige kvaliteter i bymidten.
VISION
H+, omdannelsen af sygehusgrunden I Herning er en
kæmpe opgave med stor kompleksitet, hvor forskellige
”samvirkende” rationaler, logikker, værdier og interesser er
i spil. Omdannelsen af H+ forudsæt ter derfor en målrettet strategisk planlægning og en tværfaglig koordineret
indsats.
JAN
Proces
FEB
FORUNDERSØGELSEN
Forundersøgelsen er gennemført med afsæt i tre specifikke
analyser af omdannelsespotentialet i relation til henholdsvis
bevaring, bygninger og markeder. Konklusionerne er samlet
i nærværende dokument, som indeholder et oplæg til en
samlet prioritering på tværs af de tre perspektiver.
Forundersøgelsen indeholder samtidig første oplæg til en
samlet udviklingsstrategi, som har til formål at udlægge
principielle spor for den videre planlægning og udvikling af
H+.
De planer, der præsenteres i dokumentet, er således ikke
en endelig ’masterplan’, men har til formål at danne fundament for den videre udvikling. Der skal således ske en
yderligere detaljering af planerne, inden de kan realiseres.
PROCES
Forundersøgelsen er gennemført med en involvering af
både direktører og medarbejdere fra de forskellige forvaltninger i Herning Kommune, der har en aktie i, eller som kan
bidrage til områdets udvikling.
Involveringen er gennemført som to adskilte workshops,
hvis indhold har dannet grundlag for oplæg til både visionen for H+ og den konkrete bystruktur, der lægges op til i
forundersøgelsen.
MAR
BYRÅDSSEMINAR
HERNING KOMMUNE
STYREGRUPPEMØDE I
HERNING KOMMUNE, REGION MIDTJYLLAND, REALDANIA
WORKSHOP II
FORVALTNINGER, HERNING
KOMMUNE
WORKSHOP I
DIREKTIONEN, HERNING KOMMUNE
Byrådet har allerede vedtaget en vision for udviklingen af
bymidten. Formålet med forundersøgelsen er, at omdanne
visionen til en udviklingsstrategi. Det har dog vist sig nødvendigt at konkretisere den overordnede vision for bymidten i en mere konkret vision for H+ for bedre at kunne
danne et billede af en ønskeposition et stykke ud i fremtiden.
APR
STYREGRUPPEMØDE II
HERNING KOMMUNE, REGION MIDTJYLLAND, REALDANIA
Herning by er dynamoen, der giver kraft til hele kommunens vækst. En investering i Hernings Bymidte er en investering i hele kommunen. En attraktiv bymidte understøttes
af en kulturpolitik, der arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber og stærke identiteter samt underholde og
tilbyde byens borgere store begivenheder og kulturelle oplevelser.
MAJ
3
4
SYGEHUSGRUNDEN
Omdannelsen af sygehusgrunden i Herning er et nøgleprojekt i udviklingen af det centrale Herning.
For lidt over 100 år siden blev Ringkøbing Amtssygehus
placeret i Hernings nordlige bykant. Sygehuset erstattede
Hernings daværende sygehus i Nørregade, og blev indviet
i 1910. Det var Hernings første egentlige sygehus med
både medicinsk og kirurgisk afdeling. Omkring sygehuset
lå de åbne marker, men i tiden fra 1910 voksede byen op
omkring sygehuset. Efterfølgende er en lang række ejendomme, sportsarealer og grønne områder blevet inddraget
for at udvide sygehuset i takt med behovet for nye enheder
og større bygninger.
Sygehuset spiller en vigtig rolle i Hernings udvikling. Fra
omkring år 1900 opføres der i Herning en række markante bygninger, der i dag er med til at tegne byen, heriblandt
Amtssygehuset. Udviklingen i Herning var mest markant
omkring Østergade og Bredgade og i feltet op til Gl.
Landevej. Herimellem kom en række tværgader i de nord-/
sydgående markskel, bl.a. Skolegade, der i dag afgrænser
sygehusområdet mod øst.
SYGEHUSETS UDVIKLING
Sygehusområdets udvikling er sket i to overordnede etaper.
Del 1 rummer det gamle sygehus i området omkring de oprindelige sygehusbygninger og del 2 er det nye sygehus
med de store moderne bygninger i sygehusområdets vestlige del.
De første sygehusbygninger fra 1909/10 er opført i
”Herregårdsstil” med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer. Allerede i 1919 bliver de oprindelige bygninger udvidet med to sidebygninger på den nordlige fløj. De
tre boliger - Kommunehusene - er ligeledes fra 1919 og har
været en del af en samlet bebyggelse langs den nu lukkede
Nørgaards Alle. Det oprindelige sygehus blev over de kommende år udvidet løbende med en række andre bygninger,
herunder flere fløje på hovedbygningerne i 1939 og 1959
samt to barakbygninger i 1939 og 1949.
I slutningen af 1960’erne besluttedes det at udvide sygehuset, og der var behov for at inddrage nye arealer til
udvidelserne. Det nye moderne sygehus bliver etableret på tilstødende arealer, der tidligere blev anvendt til
stadion, friluftsbad, beboelse og landbrug. Med udvidelsen rykkede sygehusområdets afgrænsning mod vest frem
til Møllegade.
Lave målebordsblade (kort.arealinfo.dk).
5
1910
1939
1959
1971
1983
2010
I forbindelse med udvidelserne af sygehuset blev
Nørgaards Alle lukket, og flere huse langs med alléen blev
revet ned. Det fragmenterede flere af de sammenhænge,
der var imellem sygehusområdet og byen, og muligheden
for at komme på tværs af området i nord/sydlig retning reduceredes betragteligt.
Det moderne sygehus blev etableret fra sidst i 1960’erne
med de nye store sygehusbygninger, som blev bygget vest
for Nørgaards Alle. I 1983 blev de nye bygninger yderligere udvidet mod vest, og i 1991 opførtes 2 bygninger mod
Møllegade, herunder den kvadratiske ”atriumbygning”.
Akutbygningen ud til krydset Møllegade/Gl. Landevej er
opført i 2000. Kapellet er fra 2001, psykiatribygningen er fra
2002 og senest er Onkologihuset bygget i 2009.
Ind imellem de primære hospitalsbygninger er der over tid
opført en lang række mindre bygninger, garager, kontorbarakker og forbindelsesgange. Området bærer præg af
denne løbende tilbygning og knopskydning. Flere steder
ses en række sammenstød mellem bygninger med forskellig stil og skala, med et mix af forsider, bagsider, materialer
og restarealer.
Samlet set formidler alle områdets bygninger sygehusgrundens udviklingshistorie, og selv om det primært er den
ældste del af sygehusområdet, der indeholder bevaringsværdige bygninger og landskabstræk, så fortæller områdets samlede bebyggelse om en historisk udvikling, som
6
både relaterer sig til sygehusområdets udvikling, til fortællingen om
velfærdsstaten og til arkitekturhistorien.
Landskab og rum
De grønne arealer og gårdrum er med til at give området identitet og
et samlet grønt præg. Det er navnlig den ældre del af sygehusområdet, der rummer store træer og bevaringsværdige grønne træk.
Terrænet har også stor betydning for oplevelsen af området og
sammenhængen til den omkringliggende by. Terrænet i området
falder jævnt fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne.
Flere steder er terrænet blevet reguleret i forbindelser med byggeri i
området, hvilket har givet en række terrænspring. I den gamle del er
der et harmonisk samspil mellem ude og inde, mens der flere steder
ved de nye bygninger er store terrænspring til omgivelserne og til
den omgivende by.
De grønne rum i området er velfungerende. I den gamle del er der
mange snørklede stiforløb og forbindelser, der er med til at give
området karakter. I den nye del er sammenhængen mellem bygninger og omgivelser mindre, og de fleste udearealer bliver anvendt til
parkering.
BEVARINGSPOTENTIALET
Områdets arkitektur og kulturhistorie har potentiale til at
sætte rammen for en ny disponering af sygehusgrunden
gennem bevaring og nyfortolkning af de kulturhistoriske
værdier.
De bevaringsværdige bygninger, som identitetsmæssigt
og kulturhistorisk tilfører området værdi, bør bevares. Det
gælder i særlig grad for det gamle sygehus, herunder de
gamle hovedbygninger og tilbyggede fløje samt have- og
gårdrum, kommunehusene, de to barakbygninger og villaen
Rosenvænget. Med hensyn til områdets udvikling og arkitekturhistorie ligger der spændende fortællinger i nogle af
hospitalets nyere bygninger - eksempelvis sengebygningerne fra 1968. En formidling af områdets samlede bygningshistoriske udvikling kan udgøre et kulturhistorisk element i
områdets fremtidige identitet.
SIGNATUR:
Bevaringsværdig bebyggelse - høj bevaringsværdi
Bevaringsværdig bebyggelse - middel bevaringsværdigværdi
Lav bevaringsværdi
Bygninger med tidstypiske træk
Nyere bebyggelse fra 1980 og frem
Bevaringsværdigt grønt rum
Derudover er der en række nyere bygninger som f.eks. atriumbygningen, onkologien m.m., som i kraft af deres alder
og bygningskonstruktive muligheder også kan bevares ud
fra en økonomisk synsvinkel.
Bevaringsværdige træer
Bevaringsværdige sammenhænge
Rosenvænget
1958
EVEJ
GL. LAND
1919
1968
1949
2003
1962
1939
2004
2000
1935
2009
1919
1991
1910
1991
1968 1968
MØLLEGAD
E
1983
1919
1939
DE
2000
SKO
LEG
AD
OVERGA
E
2009
Bevaringsværdige bygninger registreret med afsæt i SAVE-metoden og nyere bygninger, som repræsenterer områdets tidsepoker. Der refereres til baggrundsrapport om kulturhistorie og kortlægning af bevaringsværdier for detaljeret gennemgang og beskrivelse af bygningerne på sygehusgrunden.
7
1. BEVAREDE BYGNINGER
2. FJERNEDE BYGNINGER
VUC
Afkoblingsstrategi
Flere bygninger på sygehusgrunden er sammenbygget
med andre, eller er kommet til, som følge af en ”knopskydning” over lang tid. Bebyggelsen fremstår mange steder
rodet og tilfældig på bekostning af de arkitektoniske løsninger. For at øge bygningernes arkitektoniske værdi og fortælleværdi anbefales det at ”afkoble” en stor del af de sammenbyggede bygninger. Således opnås en større opdeling
af de enkelte tidsepoker og hvor bygningerne fremstår som
tydelige enkeltelementer i helheden.
SKOLE
SOCIAL OG
SUNDHEDSSKOLE
HERNING+
KIRKE
Afkoblingen åbner samtidig mulighed for øget transparens og gennemtrængelighed i området - f.eks. omkring
den gamle hovedbygning. I det omfang, en sammenkobling af bygninger i området er nødvendig, bør det ske efter
en overordnet arkitektonisk idé, som gerne tilføjer nyt, men
samtidig understøtter det bevaringsværdige i områdets bebyggelse.
ÅBEN BY
TÆT BY
SAMMENHÆNGE
GÅGADE
UDVIKLINGSPOTENTIALET MED UDGANGSPUNKT I
KULTURHISTORIEN
Forbindelser
Der er store potentialer i at få skabt nye forbindelser ind og
gennem det førhen lukkede sygehusområde. Det anbefales derfor at genåbne og nyfortolke den gamle forbindelse langs Nørgaards Alle mellem Gl. Landevej og Overgade/
Rolighedsvej. Med genetableringen kan der skabes en ny
forbindelse gennem området, som forbinder boligbyen mod
nord med bymidten mod syd.
Der kan samtidig skabes en ny forbindelse fra Møllegade
og Skolegade med direkte forbindelse fra uddannelsesinstitutioner i nord over det nye sygehus til forpladsen foran det
gamle sygehus og videre til Torvet og Østergade.
8
3. FORBINDELSER OG SAMMENHÆNGE
4. SAMMENHÆNGENDE BYSKALA
Krydsningen mellem de to forbindelser fortæller historien om ”det gamle sygehus” og ”det nye hospital” og iscenesætter det gamle sygehus og forpladsens historie som
indgang til hele området fra øst.
MARKEDSPOTENTIALET
Herning forventes at opleve en fornuftig befolkningstilvækst de kommende 10-20 år, men vil samtidig opleve markante forskydninger
i befolkningens alderssammensætning. Antallet af ældre borgere
over 70 år vil være stigende, mens der fortsat forventes en fraflytning af de 20-25 årige, som kan være vanskelige at tiltrække efter
endt uddannelse.
Aktive p-arealer
Mange af de ubebyggede arealer bliver anvendt til parkering. Det giver mange ”ikke steder” i området med bagsider, dominerende og ustruktureret parkering. De mange
små arealer og veje med biler fylder området op, giver et
rodet udtryk og fjerner fokus fra de historiske træk. Det anbefales at forskønne arealerne og gøre dem aktive f.eks.
ved at tilføre flere funktioner.
Bagside til forside
Sygehuset orienterer sig i dag ikke mod den omkringliggende by, og særligt kanten mod nord og syd opleves som
en fliget og ujævn kant, der ikke har sammenhæng med
boligbebyggelserne på de omkringliggende veje. Det anbefales, at det lukkede sygehusområde åbnes op mod den
omkringliggende by, så områdets bagsider vendes til forsider.
Der kan synliggøres enkelte kig ind i området samtidig med, at områdets rammer styrkes, så området fortsat
opleves som et samlet område - H+. Der kan ligeledes
arbejdes med at synliggøre indgangene til området og
markere områdets ”kanter” f.eks. med beplantning.
Derudover anbefales det, at der skabes et både fysisk og
mentalt centrum i sygehusområdet, som kobler områdets
forskellige ”kvarterer”. Her er området mellem det gamle og
det nye sygehus en oplagt mulighed.
Ændringerne i alderssammensætningen i kommunen forventes at
medføre et ændret boligbehov samtidig med, at befolkningstilvæksten vil medføre et behov for nybyggeri. H+ vurderes at besidde
nogle helt centrale kvaliteter i forhold til muligheden for at etablere
attraktivt byggeri, der kan målrettes mod både nuværende og kommende borgere i Herning.
På erhvervssiden vurderes efterspørgslen at være mere moderat,
og der er allerede velfungerende erhvervsområder i byen langs med
indfaldsvejene. Ligeledes understøtter erhvervsstrukturen med
mange små virksomheder ikke byggeri af større domicilejendomme,
men der kan være mulighed for at etablere enkelte flerbrugerejendomme. En vis andel af serviceerhverv i området kan desuden være
med til at give området liv på flere tider af døgnet.
H+ bør derfor i overvejende grad anvendes til boligformål, og det
anbefales, at der bygges i flere forskellige typologier, der kan tiltrække såvel borgere, der flytter internt i Herning by, og potentielle nye tilflyttere. Samtidig anbefales det, at muligheden udnyttes for
at tilføre Herning nye boligtypologier f.eks. ’town houses’ og ’urban
villas’, der både forholder sig til en bymæssig kontekst og samtidig
rummer nogle af de attraktive træk, der findes i forstaden, i form af
private haver, terrasser og andre uderum.
9
BEVARINGSPOTENTIALE
MARKEDSPOTENTIALE
BYGNINGSPOTENTIALET
Bygningerne på sygehusgrunden er opført i mange etaper
over meget langt tid og efter flere forskellige konstruktive
principper.
Det vurderede potentiale varierer, men danner samlet
grundlag for en anbefaling af, hvilke bygninger, der
bør bevares i forbindelse med omdannelsen af H+.
Anbefalingen balancerer sig således mellem flere forskellige
perspektiver og er således ikke alene begrundet i f.eks. den
bygningsmæssige stand, bevaringshensynet eller en økonomisk optik.
Bortset fra de oprindelige bygninger mod øst har bygninger
opført efter 1970 betondæk, der primært bæres af søjler og
bjælker. Hovedparten af indervæggene er således sekundære vægge, der umiddelbart fjernes, og det er generelt
nødvendigt med energimæssig opdatering, hvis bygningerne skal leve op til aktuelle krav.
I sengebygning I og II og i onkologibygningen kan facader
udskiftes direkte, hvilket ikke er tilfældet i atriumhuset og
akutmodtagelsen.
Konstruktivt er det muligt at skabe bedre lysforhold i alle
bygninger og evt. som gennemgående lysskakte, atrier og
lignende. Bygningerne er generelt opført med et søjlemodul på højst 7-9 meter, hvilket umiddelbart gør anvendelse af kælderarealer til parkeringsformål problematisk uden
ombygning. Beregninger viser, at der ikke umiddelbart er et
økonomisk incitament til at omdanne eksisterende kældre
til parkeringsformål i forbindelse med ny bebyggelse, bl.a.
grundet de bindinger eksisterende kældre medfører for nyt
byggeri, men dette bør undersøges yderligere i forbindelse
med konkrete byggeplaner.
Hvis eksisterende bygninger fremtidigt kan finde anvendelse uden væsentlige ændringer ud over energimæssig opdatering, må beslutning om bevarelse afhænge af disponeringen af området som helhed.
ANBEFALING TIL BEVARING
Ovenstående diagrammer viser bevaringspotentialet fra de
4 forskellige perspektiver, der er indeholdt i forundersøgelsen.
10
Det gamle sygehus
Samlet set anbefales det, at de gamle sygehusbygninger
bevares. Anbefalingen bygger både på en vurdering af, at
de kan tilføre H+ værdi i forhold til den fortælling og historie, der medfølger og at der i Herning er et markedsgrundlag for omdannelse af de gamle bygninger - særligt til boligformål.
Foruden den direkte værdi i forbindelse med omdannelse af bygningsmassen rummer kulturmiljøet omkring det
gamle sygehus også værdi i forhold til udviklingen af den
øvrige del af H+.
Det er ikke alene det gamle sygehus, der rummer et omdannelsespotentiale. Også de gamle barakbygninger, lægeboligerne og kommunehusene medvirker til at skabe et
særligt område samtidig med, at det er en fornuftig businesscase i relation til omdannelsen.
Sengeafsnittet
Der lægges også op til, at det østlige sengeafsnit bevares.
Bevaringen er primært begrundet i det bidrag bygningen
giver til den samlede fortælling om H+.
Som bygningen fremtoner i dag, har den et arkitektonisk udtryk, som vil give visse udfordringer i forhold til
en fremtidig kommerciel udnyttelse. Rent konstruktivt kan den ryddes, så det kun er de bærende strukturer, der står tilbage. Den kan således gives en arkitektonisk
BYGNINGSPOTENTIALE
bearbejdning, der både skaber en moderne bygning og
vidner om dens tidligere historie i kraft af volumen og
struktur. En god - og meget nærværende - reference er
Hernings nye bibliotek, som har gennemgået en lignende
transformation.
GENANVENDELSE AF KÆLDRE
SIGNATUR:
Stort genanvendelsespotentiale
Muligt genanvendelsespotentiale
Lille genanvendelsespotentiale
Bygningen vurderes primært at kunne anvendes til kommercielle, kulturelle eller uddannelsesmæssige funktioner.
Øvrige bygninger
Både atriumhuset og akutmodtagelsen har bærende
facader, der kun svært lader sig transformere. Atriumhuset
har et volumen og en bygningsdybde, der gør den anvendelig til mange forskellige formål, mens akutmodtagelsen, som er en meget stor bygning, er svær at omdanne til
andre formål. Der lægges derfor op til, at akutmodtagelsen
fjernes for at give plads til nye byggemuligheder.
Atriumhuset anbefales derfor bevaret og kan anvendes til
flere forskellige formål. Det samme gør sig gældende for
onkologien, som ligeledes anbefales bevaret.
Derudover bevares institutionsbygningen ved det gamle
sygehus og sygeplejeboligerne ved krydset mellem Gl.
Landevej og Skolegade. Begge bygninger er relativt nye og
foreslået genanvendt til andre formål.
Kældre
Kældre under de bevarede bygninger bevares og ombygges om muligt til parkering. De øvrige kældre fjernes i forbindelse med nedrivning af bygninger og genanvendes
som udgangspunkt ikke.
BEVAREDE BYGNINGER
Samlet set lægges der op til, at ovenstående bygninger bevares.
11
H+ UDVIKLINGSSTRATEGI
VISION
Med byrådets vision for Herning som en levende, attraktiv
og dynamisk by skal H+ være et attraktivt sted at leve og
arbejde.
H+ skal danne ramme om et kreativt byområde i Herning,
der har potentiale til at tiltrække spændende virksomheder,
kultur- og fritidsaktiviteter, nye kulturoplevelser, kvalitetsboliger i byen og nye kreative erhverv, som tilsammen kan
gøre H+ interessant for potentielle tilflyttere og nye kreative og innovative erhvervsmiljøer. Derudover kan udviklingen
af en kreativ zone også stimulere de eksisterende erhverv i
bymidten.
De kreative vækstlag som driver
I referenceprojekter som Godsbanen i Aarhus og i det hollandske NDSM-værft er de kreative vækstlag en driver for
udviklingen og omdannelsen af gamle industriområder. I
Herning kan vækstlagene bidrage til omdannelsen af sygehusgrunden og til en fortsat udvikling af Herning Bymidte.
De kreative erhverv kan spille en væsentlig rolle i en
fremtidig økonomisk udvikling både lokalt og regionalt.
Ideen om et kommunalt projekt på sygehusgrunden er, at
skabe forbindelse mellem kulturelle og kreative vækstlag,
den offentlige sektor og private virksomheder. Vækstlagene
har betydning for byens kunstneriske og kulturelle udvikling, og kan fungere som katalysator for et mangfoldigt
byliv. Kulturelle og kreative iværksættere rummer samtidig
selv kommercielle potentialer. H+ skal bidrage til at forløse
det forretningsmæssige potentiale, der findes i det kunstneriske og kreative vækstlag, så der skabes bæredygtige
virksomheder.
H+ er Herning Kommunes målrettede satsning på at
opbygge og udvikle et lokalt ”innovations- og inkubatormiljø” med let tilgængelige lokaler til kontorer, værkstedsfaciliteter og lettere produktion.
H+ tænkes at udgøre en platform for teater, innovative virksomheder, gallerier, kontorfællesskaber, studier med kunstnergrupper, musikere, designere, arkitekter, animatorer,
spiludviklere, håndværkere, projektmagere og studerende.
+
SYGEHUSGRUNDEN I DAG
12
+
BYGNINGER FJERNES
+
NY INFRASTRUKTUR
FRA BYGNING
H+ skal bidrage til at udvikle de kreative vækstlag, så forholdene forbedres for innovative miljøer og kulturelle projekter i Herning. H+ kan give de kreative vækstlag indflydelse på udviklingen af området. H+ skal udvikles med afsæt
i en tiltrækningsstrategi og en markedsføringsplan, der er
lokalt forankret med et bredt ejerskab blandt borgere, foreninger og erhvervsliv.
En levende bydel
H+ skal skabe sammenhæng som et nyt hængsel mellem
bymidten og de omkringliggende bykvarterer og uddannelsesinstitutioner. Det skal være en bydel, hvor der er liv på
flere forskellige tider i døgnet og henover året - men den
skal ikke leve lige meget alle steder. Livet i bydelen skal
koncentreres omkring bydelens vigtigste forbindelser og
byrum, hvor bygninger og funktioner skal medvirke til at understøtte bylivet og den offentlige karakter.
Fællesskabet i centrum
Fællesskaber skal være i centrum i H+ både på bydels- og
byggefeltniveau. Det skal være en bydel, hvor man kommer
TIL BYDEL
hinanden ved, og som er indrettet, så de naturlige møder
i dagligdagen, der skaber vedkommenhed og tryghed,
opstår.
UDVIKLINGSSTRATEGI
Sygehusgrunden skal omdannes fra at være et isoleret og
monofunktionelt område på kanten af Herning Bymidte til
at blive en integreret og multifunktionel ny bydel, der tilfører
bymidten en lang række nye muligheder. Sygehusgrunden
skal omdannes fra at være et bygningskompleks, der lukker
sig omkring sig selv, til at blive en bydel, der åbner sig mod
den omkringliggende by og inviterer indenfor - fysisk og i
kraft af de nye funktioner, der får til huse i bydelen.
Strategien er enkel (i teorien). En stor del af de eksisterende
hospitalsbygninger - der enten er udtjente eller som i kraft
af deres strukturer er svære at omdanne - fjernes for at give
mulighed for ny udvikling. De bevaringsværdige bygninger
omkring det oprindelige sygehus, der arkitektonisk og historist rummer et stor potentiale, bevares. Det samme gør
sig gældende for det bevaringsværdige træk omkring den
+
’PLUSSET’
=
NYE BYKVARTERER
H+
13
Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra nord.
gamle Nørgaards Alles oprindelige tracé, der skaber forbindelse gennem og opdeling af det store område.
Samtidig bevares en af de første bygninger ’hospitalet’ (det
gamle sengeafsnit) fra sygehusets anden vækstperiode
som en del af fortællingen om bydelens opståen og historie. Endeligt bevares størstedelen af de nyere bygninger på
området, som strukturelt, arkitektonisk og markedsmæssigt
rummer et omdannelsespotentiale.
Ny infrastruktur anlægges med udgangspunkt i de eksisterende vejadgange ind til området og skaber sammen med
det nye samlende byrum ’Plusset’ et netværk af offentlige forbindelser og veje, der underopdeler H+ i mindre selvstændige kvarterer. Kvartererne kan udvikles uafhængigt af
hinanden.
PRIVAT
Haver, tagterrasser m.m.
HALVPRIVAT
Forhaver
HALVOFFENTLIGT
Gårdrum, lommeparker, kantzoner
OFFENTLIGT
’Plusset’, gader m.m.
FÆLLESSKABER
14
FORELØBIG HELHEDSPLAN
Den foreløbige helhedsplan er udarbejdet med afsæt i udviklingsstrategien og omsætter forundersøgelsernes anbefalinger til det grundlag, der udgør afsættet for de
indledende beregninger af byggeretspriser, byggemodningsomkostninger, parkeringsbehov osv.
Den foreløbige helhedsplan er således ikke en endelig plan
for H+ og skal derfor kvalificeres yderligere.
Hovedgreb
Omdannelsen af sygehusgrunden tager udgangspunkt i
3 hovedelementer: ’Plusset’, der er det det nye primære
byrum i H+; ’Hospitalet’, den omdannede sengebygning,
der foreslås anvendt til offentlige og publikumsorienterede funktioner som kultur, uddannelse og lignende; og ’Det
gamle sygehus’, de bevaringsværdige bygninger i områdets
østlige del, der primært omdannes til boligformål.
De 3 hovedelementer beskrives nærmere på de efterfølgende sider.
8 nye bykvarterer
Grundlaget for ny byudvikling på sygehusgrunden dannes
af de 8 nye bykvarterer, der fremkommer, når de eksisterende bygninger fjernes, og bydelens nye infrastruktur anlægges.
Målet med de 8 bykvarterer er at udvikle en sammensat
bydel, der består af en stor variation i arkitektur, boligtypologier og ejerforhold. Hvert af de 8 bykvarterer skal derfor
Fremtidsbillede af sygehusgrunden set fra syd.
udvikles som selvstændige enheder med hver sin identitet
og egenart. Samtidig skal de udvikles med en klar bevidsthed om at skabe rammer for fællesskaber.
Ny bebyggelse skal skabe en tæt by med klare gade- og
byrum. Der lægges derfor op til, at ny bebyggelse opføres
med facade i den byggelinje, der dannes af de enkelte
kvarterer.
En levende og attraktiv bydel
Målet er, at H+ bliver en levende og attraktiv bydel med
”Plusset” som primær offentligt byrum og forbindelse
gennem bydelen. Bylivsskabende funktioner skal derfor
placeres omkring ’Plusset’. En levende og attraktiv bydel er
både afhængig af kantzonen og indholdet i stueetagen. Der
stilles derfor særlige krav til kantzonen omkring de bygninger, der orienterer sig mod ’Plusset’, og ikke mindst til de
funktioner, der placeres i bygningernes stueetager.
Ved kantzoner forstås overgangen mellem bygning og byeller gaderum. Kantzonen forholder sig typisk til bygningen
og aktiviteterne i stueetagen og har i høj grad sammenhæng med aktiviteterne bag facaderne. Kantzoner og stueetager skal prioriteres højt i H+, ikke kun fordi kantzonerne har betydning for det liv, der leves og opleves i bydelen,
men fordi kantzonerne samtidig har stor betydning for oplevelsen af at færdes gennem bydelen - herunder oplevelsen
af tryghed og offentlighed.
For at opnå et aktivt byliv skal stueetager i bebyggelse
mod ’Plusset’ etableres som enten aktive eller åbne. I de
aktive stueetager er fokus rettet mod funktionen og kan eksempelvis være butikker, café, restaurant, kantine, publikumsorienterede erhverv, kultur osv. De aktive stueetager er særligt vigtige omkring ”Hospitalet” og ”Det gamle
sygehus’” hovedbygning.
I de åbne stueetager er fokus rettet mod arkitekturen og
deltaljeringen af den enkelte bygning for derigennem at
sikre en sammenhæng mellem det private og det offentlige. De åbne stueetager er særligt vigtige i de dele af
’Plusset’, som danner forbindelserne til den omkringliggende by. Kantzonen skal her udformes, så de giver mulighed
for liv langs byrummets kanter - f.eks. med en forskydning
i facaden, der muliggør ophold, en urban terrasse, plads til
blomster osv.
Målet er således ikke at skabe grundlag for lige meget byliv
alle steder. Strategien sigter derimod efter, at bylivet prioriteres på de steder, hvor det er særligt vigtigt, og hvor det
har betydning for planens offentlige byliv.
Etager og høje huse
Generelt ønskes der en tæt og bymæssig bydel, men betingelserne for de 8 bykvarterer er forskellige. Mod Gl.
Landevej skal ny bebyggelse ’tale’ sammen med den lavere
boligby på den anden side af vejen, mens ny bebyggelse
mod Møllegade skal skærme de bagvedliggende områder
mod trafikstøj.
Der lægges op til, at der generelt kan bebygges i op til 3-4
etager, og at rækkehuse opføres som ’town houses’ efter
15
A
D E VE J
RO L I G
H E D SV
EJ
hollandsk model i 3 etager med integreret parkering og tagterrasse. Mod den nordlige kant reduceres byggehøjden til
2-3 etager.
Enkelte steder kan opføres højere byggeri, bl.a. omkring
’Plusset’, hvor en høj bygning kan danne afslutningen på
områdets primære byrum og som markering af områdets
indgange.
TRAFIK OG PARKERING
Sygehusområdet er i dag karakteriseret ved at være et
lukket område, hvor alle veje ender blindt på store parkeringspladser. Den oprindelige Nørgaards Alle - der historisk har skabt forbindelse gennem området - er for mange
år siden blevet nedlagt, for at give plads til udvidelsen af sygehuset.
Målet med vejene i H+ er at omdanne sygehusgrunden fra
at være en lukket enklave i byen til at blive en åben og tilgængelig bydel for både lette trafikanter og bilister. Der
lægges derfor op til, at de eksisterende vejadgange til sygehusgrunden opretholdes, men forbindes, så der skabes
16
NØRGAARDS ALLÉ
M Ø L L EG
SK
OL
AD E
EG
AD
E
G L . L AN
N
SIGNATUR
Eks. bygninger
Byggefelter
eksisterende kældre
Aktive kantzoner
Åbne kantzoner
Forbindelser
Vejadgang
mulighed for funktionelle flows gennem området.
Det er vigtigt, at veje ikke alene bliver funktionelle transportforbindelser, men at de får en funktion i forhold til bydelens
liv og funktionalitet. Der lægges derfor op til, at der i vejudlægget gøres plads til bl.a. kantstensparkering, som dels
kan bidrage til områdets parkeringsdækning, dels medvirke til at skabe de bevægelser, der kendetegner en levende
bydel.
Det anbefales samtidigt, at veje indrettes, så de indgår i
håndteringen af eksempelvis regnvand ved anlæg af f.eks.
+
’PLUSSET’
’Plusset’ er Sygehusgrundens nye offentlige
byrum, der skaber forbindelse mellem Herning+
og den omkringliggende by.
+
DET GAMLE SYGEHUS
Det gamle sygehus omdannes primært til boliger
og fortæller om den tidlige udvikling i H+.
HOSPITALET
Hospitalet danner base for nye muligheder og har
potentiale til at blive det nye hjerte i H+.
regnbede, permeable belægninger ved kantstensparkering eller måske endda, at veje og fortove indrettes, så de i
deres opbygning kan indgå i håndteringen af ekstremregn
(www.vandvejen.dk).
Forbindelser
Sygehusområdet er et vigtigt hængsel mellem bymidten og den nordlige og nordvestlige del af Herning by.
Udviklingsstrategien bygger bl.a. på, at forbindelserne for
de lette trafikanter styrkes. ’Plusset’ skal styrke øst-vestforbindelsen fra Torvet via Skolegade og Pontoppidansvej
forbi den gamle hovedbygning til Møllegade eller Gl.
Landevej, så der skabes forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i den nordlige bydel. Samtidig genopstår nordsyd forbindelsen i Nørgaards Alles oprindelige tracé - dog
uden mulighed for gennemkørende trafik. Boligområderne
nord for sygehusgrunden sammenbindes således med bymidten. I krydsningen mellem øst-vest- og nord-syd-forbindelserne skabes samtidig det nye centrale byrum i H+, der
kan blive områdets nye sammenbindende og identitetsskabende hjerte og en nyt urbant rum i Herning.
Parkering
Parkering er altid en udfordring i forbindelse med planlægning af tætte byområder. På den ene side er parkering et
fundament for en attraktiv og velfungerende bydel - ikke
mindst i Herning. På den anden side kan parkering have en
række negative konsekvenser for eksempelvis den bymæssige kvalitet, byggemodningsomkostningerne osv.
Fremtidsskitse af byrummet omkring ”Plusset” set fra nord,
med ”Hospitalet” og en mulig høj bygning.
foreløbige helhedsplan. Beregninger viser, at der ikke er et
markant økonomisk incitament i at bevare disse, samtidig
medfører de uhensigtsmæssige bindinger i forhold til disponeringen af ny bebyggelse. I forbindelse med den videre
bearbejdning af bykvartererne bør det dog undersøges
nærmere, om kældre kan genanvendes som lokal kælderparkering.
Ofte er ønsket, at parkeringen placeres i kælderkonstruktioner, hvor det ikke påvirker bymiljøet visuelt, men det er
dyrt og ofte ikke økonomisk realiserbart. Målet er derfor at
skabe basis for de billigste alternativer uden at gå på kompromis med f.eks. bymiljøet i H+.
Der lægges op til, at etablere et samlet parkeringshus centralt i området, samt at der som grundlag for beregning af
parkeringsbehovet i bydelen åbnes mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser mellem bydelens forskellige
funktioner i den centrale del af området, hvilket samlet set
reducerer behovet for parkeringspladser.
De gamle kælderkonstruktioner under de sygehusbygninger, der fjernes, genanvendes ikke direkte til parkering i den
Beregningen af dobbeltudnyttelse kan tage afsæt i internationale erfaringstal fra eksempelvis Holland.
17
A
G L . L AN
D E VE J
B
C
D
AD
35
E
26
52
F
43
16
168
SK
OL
15
EG
20
40
20
RO L I G
NØRGAARDS ALLÉ
M Ø L L EG
AD E
E
H
G
38
H E D SV
EJ
N
SIGNATUR
OMDANNELSESSTRATEGI
Omdannelsen af H+ kommer til at tage mange år.
Omdannelsesstrategien bygger på 3 adskilte elementer, hvis fundament bygger på den afkoblingsstrategi, der
lægges op til i forundersøgelsen, hvor sammenbygningerne mellem det gamle og det nye sygehus fjernes. Herved
opdeles det store område i to mindre enheder, som kan
udvikles uafhængig af hinanden.
Det første element i omdannelsesstrategien omfatter ’Plusset’ og ’Hospitalet’, hvor der lægges op til, at
der tidligt gennemføres en forundersøgelse og en videre
programmæssig bearbejdning af både ’Plusset’ og
’Hospitalet’. Forundersøgelsen skal indeholde en stillingtagen til det fremtidige, funktionelle indhold og de fremtidige aktører. Programmet skal viderebearbejde bygningsundersøgelser, dokumentation og værdisætning. Endelig skal
programmet præcist gøre rede for projektets fokus, omfang
og opbygning.
18
Eks. parkering
Ny parkering på terræm
Parkeringshus
Dobbeltudnyttelse
Herudover kan der, i forbindelse med en mulig viderebearbejdning af et kommunalt projekt på H+ foretages analyser
af den eksisterende ejendomsdrift i Herning Kommune. På
baggrund heraf kan der udarbejdes et katalog med forslag
til mulige modeller for den fremtidige arealforvaltning (optimering af kvadratmeter, lokaleoptimering, lokalerokader, reduktion af behov for lokaler) samt forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger.
Programmeringen skal samtidig danne basis for projektets arkitektoniske løsninger, og der lægges op til, at der med afsæt i den videre forundersøgelse - afholdes en arkitektkonkurrence, parallelopdrag el. lign. med det formål, at
få fastlagt hovedgrebet for omdannelsen af både ’Plusset’
og ’Hospitalet’. Konkurrencebesvarelserne skal efterfølgende danne
fundamentet for udviklingen af et innovativt, kreativt og ikke mindst
eksperimenterende projekt.
Det andet element omfatter det gamle sygehus på den østlige del af
sygehusgrunden. Her lægges der op til at de gamle sygehusbygninger omdannes – primært til boliger. Målet er at sikre, at den ældste
del af sygehuset kan omdannes uafhængig af den øvrige omdannelse af H+, så den kan fremstå færdigudviklet uafhængig af den
øvrige omdannelse. En tidlig udvikling af det gamle sygehus vurderes bl.a. at kunne være med til at skabe et højere prisniveau fra
starten. Der lægges derfor op til, at der udarbejdes en helhedsplan
for det gamle sygehus med fokus på den arkitektoniske og konstruktive ombygning, udearealer osv.
Det sidste element i omdannelsesstrategien udgøres af den vestlige del af sygehusgrunden (der evt. kan underinddeles i to delområder), hvor enkelte bygninger - atriumbygningen og onkologien - omdannes til andre funktioner. Her lægges der op til, at der med afsæt
i nærværende forundersøgelse udarbejdes en decideret udviklingseller helhedsplan, der kan udgøre det kommunale styringsredskab,
der kan sikre omdannelsen af H+ til et attraktivt bykvarter i Herning.
Udviklingsplanen skal bl.a. danne grundlag for grundsalg, udarbejdelse af kommuneplantillæg, lokalplaner osv.
Reference på højhus (MAS Museum, Antwerpen, Neutelings Riedijk)
I
II
III
OMDANNELSESSTRATEGI
Omdannelsesstragien lægger op til, at H+ udviklingsmæssigt
opdeles i 3 overordnede enhender, der kan udvikles uafhængig af
hinanden.
Parkeringshus i Ørestad Syd (Entasis)
19
Ophold
Lyskunst, Hans E. Madsen, Lys over Lolland
Supergrafik
Sport
20
Kunst
”PLUSSET”
’Plusset’ er den byrumsforbindelse, der skaber grundlag for
de primære forbindelser gennem H+.
Øst og vest fra Torvet til uddannelsesinstitutionerne og nord
og syd fra boligområderne til gågaderne. ’Plusset’ bliver
dermed bydelens primære offentlige byrum, der danner
rygraden i bydelen og binder nyt og gammelt sammen til en
helhed. Samtidig bliver ’Plusset’ det hængsel, der binder
hele den nordvestlige del af bymidten sammen og genskaber den historiske forbindelse via Nørgaards Alle, som
gradvist er blevet udvisket i forbindelse med sygehusets
udvikling.
Udviklingsstrategi
Udviklingen af ’Plusset’ skal ske i tæt sammenhæng med
udviklingen af ’Hospitalet. Der lægges derfor op til, at
’Hospitalet’ og ’Plusset’ idéudvikles på samme grundlag i
en samlet forundersøgelse, der afklarer forhold som udviklingsmuligheder, behov lokalt og på byniveau, interessentanalyse, -inddragelse osv. Forundersøgelsen kan samtidig
danne grundlag for budgettering, vurdering af muligheder
for eksterne finansiering og evt. gennemførelse af arkitektkonkurrence, parallelopdrag og lignende.
Udvikling af ’Plusset’ skal tage udgangspunkt i bylivet og
de aktiviteter, der ønskes i H+. Det er målet, at ’Plusset’
danner grundlag for det hverdagsliv, der skal leves blandt
bydelens kommende beboere. Hverdagslivet skal derfor
danne udgangspunkt for indretning af H+ rekreative muligheder. Målet er, at der udvikles både grønne og urbane fællesrum og arealer i spændingsfeltet mellem det offentlige
og det private rum.
’Plusset’ samler nye funktioner og tiltag i et offentligt tilgængeligt og multianvendeligt byrum, som kan indeholde forskellige rekreative elementer, der er målrettet hele
Herning - f.eks. en bypark, opholdspladser, scener, aktive
flader, der lægger op til leg og bevægelse, eller torvepladser, der kan bruges til markedsdage og lignende.
Foruden aktiviteter, der kan stimulere til bevægelse og byliv,
kan ’Plusset’ tilføres rekreative og oplevelsesmæssige elementer som f.eks. bakker, beplantning, regnbede osv., der
både kan være med til at øge biodiversiteten i bymidten og
lokalt medvirke til at klimasikre bydelen.
University of Connecitut.
Samlet set er det målet, at der i forbindelse med den videre
udvikling af ’Plusset’ skabes nogle oplevelsesmæssige og
rekreative værdier.
Kickstart
Ud over byrumspotentialet spiller ’Plusset’ desuden en
vigtig funktion i relation til de kommercielle aspekter af byudviklingen.
Sammen med ’Hospitalet’ rummer ’Plusset’ et kickstartpotentiale, der markerer en synlig og markant start på en
samlet omdannelse af H+, som kan få afsmittende effekt på
den øvrige omdannelse.
Byrum har ikke i sig selv en egentlig kommerciel værdi
og opfattes ofte som en omkostning frem for en investering. Med etablering af ’Plusset’ er der mulighed for at
skabe et byrum, der understøtter de kommende funktioner i området, så området opfattes attraktivt af beboere og
brugere. Dette øger områdets kommercielle værdi og forbedrer dets afsætningsmuligheder.
Funen-park, Amsterdam.
21
Savonnerie Heymans, Bruxelles (MDW architecture)
HOSPITALET
’Hospitalet’ består af den ene af de gamle sengeafsnit, der
ligger centralt på sygehusgrunden, og vil i kraft af sin placering få en helt særlig betydning for oplevelsen af H+.
’Hospitalet’ danner den vestlige væg i det nye byrum,
’Plusset’ i H+, hvor det vil stå som en historisk kontrast til
det gamle sygehus, der danner byrummets modsatte kant.
’Hospitalet’ har potentiale til at blive et helt særligt sted ikke bare for H+ - men for hele Herning. Samtidig kan det
blive en vital del af åbningstrækket, der kan være med til at
kickstarte udviklingen af sygehusgrunden - i første omgang
som fysisk ramme for en række midlertidige anvendelser
og senere som en central ny funktion i områder, hvis publikumsrettede indhold kan medvirke til at skabe liv i bydelen.
Funktioner
Indholdsmæssigt kan ’Hospitalet’ rumme flere forskellige
funktioner. Dog er det centralt, at det får en offentlig karakter og, at særligt bygningens stueetage fremstår som offentlig tilgængelig med et indhold, der orienterer sig mod
og taler sammen med aktiviteterne i ’Plusset’.
Bygningen kan således anvendes til kulturelle funktioner
som eksempelvis spillested eller teater, eller finde anvendelse til en kommende uddannelsesinstitution eller helt andre
offentlige og kulturelle funktioner.
22
Kultur
Placeringen af kulturfunktioner i H+ vurderes at kunne få en
positiv effekt på områdets attraktivitet. Samtidig har H+ potentiale til at blive en del af det åbningstræk, der kan igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af området.
Yderligere vil det medvirke til at signalere seriøsitet i relation
til udviklingen af H+. Såfremt der er politisk opbakning, anbefales det, at der gennemføres en forundersøgelse specifikt for ’Hospitalet’, som nærmere kan afklare det specifikke indhold, arealbehov, arkitektoniske omdannelsesstrategi
osv.
Placeringen af kulturformål i H+ er politisk bestemt, så det
kommercielle grundlag for omfanget af etagemeter kan
ikke skønnes alene ud fra markedsmæssige overvejelser,
da virksomheder inden for kulturområdet ikke opererer på
kommercielle vilkår.
Arealbehovet til kulturformål er - sammen med realiserbarheden - således politisk bestemt, og kan absorberes indenfor en rimelig tidshorisont, såfremt der er politisk vilje til
dette.
Midlertidig anvendelse
Der lægges op til, at der tidligt i udviklingsforløbet åbnes
for en række anvendelser med en midlertidig karakter, der i
omdannelsesfasen fysisk kan befolke den centrale bygning.
Anvendelserne kan have vidt forskellig karakter og afhænger af det behov, der lokalt findes i Herning. I andre
byer i regionen findes der eksempler på tilsvarende
Midlertidig anvendelse
Bygningsdele fjernes
midlertidighedsstrategier, hvor eksempelvis tomme produktionshaller i en periode anvendes af kunstnere, uddannelser
og urban street sport som parkour, skate, trial osv.
Hensigten er dels, at der skabes grobund for nye initiativer og dels, at der skabes opmærksomhed om udviklingen
af H+ for derigennem mentalt at ændre områdets image og
brand.
’Plusset’ og ’Hospitalet’ skal være med til at forankre kendskabet til byudviklingen hos den brede befolkning, og ejerskabet til stedet skal spire både hos kommende tilflyttere
og hos Hernings borgere.
Det handler således i høj grad om placemaking, og om at
skabe et kvalitativt fysisk holdepunkt, som folk kan føle
noget for.
Omdannelsesstrategi
’Hospitalet’ tager udgangspunkt i bevaringen af en af
de gamle sengeafdelinger, der sammen med de bevaringsværdige gamle røde hospitalsbygninger fortæller om
Nye etagedæk
Ny facade
sygehusgrundens historie, og som samtidig vidner om den
arkitektoniske arv, området har.
Omdannelsesstrategien tager afsæt i, at kun den oprindelige 3 etagers sengebygning bevares samt, at de tilbageblivende dele af det nuværende sengeafsnit ryddes, så kun
de bærende konstruktioner står tilbage. Afhængig af de
konkrete funktioner og det konkrete indhold kan etagedæk
udspares for at skabe bedre lysforhold, andre rummeligheder osv.
Afhængig af arealbehovet kan der tilføres yderligere etager,
ligesom der kan være mulighed for tilbygninger på bygningens vestlige side. De eksisterende konstruktioner tilføres
en ny let og transparent facade, der synliggør de oprindelige konstruktioner.
Parkering
Den eksisterende kælder under sengeafsnittet genanvendes og ombygges til parkeringskælder for den nye bygnings brugere.
H+ koncert, Herning Kommune.
Street Mekka (GAM3).
Teater.
Kreative virksomheder/ værksteder, Lynfabrikken Aarhus.
23
Det gamle sygehus set fra Pontoppidansvej.
DET GAMLE SYGEHUS
Det gamle sygehus er bygget i 1909/1910 og er senere
bygget til med sidefløje i 1919. Bygningerne er tegnet af arkitekten Helge Bøjesen Møller og er opført i ”Herregårdsstil”
med svungne gavle, arkader og fine bygningsdetaljer.
Ankomstgården med hovedbygning, sidefløje og den omkransende mur udgør et samlet miljø, som giver hele H+
identitet. Anlæggets planløsning er baseret på barokkens
principper om symmetri, hvilket afspejles i både bygninger
og sammenhæng til omgivelserne. Disse principper bør respekteres i en fremtidig indretning af gårdanlægget.
Sygehusbyggeriets ydre mod ankomstgården bør bevares,
som det er i dag. Dog kan der skabes adgang fra gårdanlægget til det bagvedliggende område, hvorved der opnås
adgang til hospitalsområdets nye, centrale plads. Denne
adgang bør ske i sammenbygningen mellem arkadebygningen og sidefløjene. Sammenbygningen i arkadebygningen
er ikke er en del af det oprindelige byggeri og har tidligere
kun bestået af selve arkaden.
På sidefløjene har der tidligere været store hjørnealtaner.
Dette tema kunne arbejdes ind i en restaurering af byggeriet. Mod de indre gårdanlæg kan også arbejdes med
altaner. I begge tilfælde er det afgørende, at det gøres med
24
stor respekt for bygningens stil, materiale og dimensioner.
Omdannelsesstrategi
Omdannelsesstrategien lægger op til, at de gamle sygehusbygninger bevares, men at senere på- og tilbygninger fjernes. Strukturelt
vil det gamle sygehus således finde tilbage til sin oprindelige struktur, med den centrale hovedbygning som et solitært point de vue i
Pontoppidanvejs akse.
Ved at fjerne tilbygninger omkring den gamle hovedbygning opstår
der samtidig passagemulighed fra Pontoppidanvej til den centrale
del af H+. Omdannelsesstrategien skaber derved mulighed for en ny
og direkte forbindelse for lette trafikanter mellem midtbyen og H+.
Nye funktioner
Bygningsmæssigt skønnes de gamle sygehusbygninger velegnet til
virksomheder, boliger, hotel eller lignende funktioner, som kan indpasses i det eksisterende byggeri, og som kan drage fordel af sygehusets særlige ”brandingværdi”.
Særligt lægges der op til, at stueetagen i den centrale hovedbygning omdannes til publikumsrettede funktioner som restaurant, udadrettet erhverv, kulturelle funktioner eller lignende, som kan medvirke til at sikre en høj grad af offentlighed omkring hovedbygningen.
87m2
Bygning 03
105m2
87.5m2
105m2
105m2
Bygning 02
87.5m2
160m2
87.5m2
87.5m2
166m2
65m2
120m2
Bygning 04
65m2
112m2
73m2
100m2
83m2
100m2
65m2
60m2
83m2
Bygning 05
83m2
Bygning 01
83m2
65m2
100m2
97m2
105m2
73m2
73m2
Bygning 12
60m2
97m2
Bygning 13
97m2
83m2
83m2
105m2
Bygning 11
143m2
143m2
73m2
LEJLIGHEDER
130m2
BYGNING 1:
130m2
Type T1 (141 m2 - 166 m2)
Type T2 (105 m2 - 130 m2)
Type T3 (83 m2 - 102 m2)
Type T4 (60 m2 - 80 m2)
130m2
80m2
105m2
105m2
80m2
10m
25m
Bygning 10
Type
T1
141 - 166
T2
105 - 130
11 stk.
37 stk.
43 stk.
26 stk.
T3
83 - 102
T4
60 - 80
Principiel lejlighedsinddeling.
Stueetagen vil blive eksponeret i forhold til de passagemuligheder,
der skabes gennem omdannelsen, og samtidig vil den eksisterende arkade medføre en trafik af gående, der ikke er hensigtsmæssig i
forhold til en anvendelse til boliger.
Miljøet omkring det gamle sygehus er ganske unikt, og det kan bl.a.
danne rammerne om nogle meget spændende boliger, der vil blive
opfattet som en naturlig udbygning af det attraktive boligområde
omkring Nørre Allé og Østre Kirkevej. Bygningerne kan omdannes
til attraktive boliger, og der forventes at være en ganske god business case i denne omdannelse, der bliver båret af bygningernes historie og sjæl.
allerede eksisterende adgange til elevatorer og lignende,
hvorved en del af lejlighederne kan leve op til krav om tilgængelighed.
Hovedparten af bygningerne indeholder desuden høje
kældre og mulighed for udnyttelse af tagetager. Der kan
etableres depotrum for alle lejligheder i kælderniveauerne.
Parkering
Parkering til det gamle sygehus tilvejebringes øst for bygningerne på de arealer, der allerede i dag anvendes til parkering.
En principiel disponering til boliger viser, at de bevarede gamle sygehusbygninger kan omdannes til attraktive boliger, der både orienterer sig mod det offentlige byrum ’Plusset’ og mod mere semi-offentlige gårdrum osv. De gamle bygningers struktur danner basis for
en høj variation af lejlighedsstørrelser - fra små lejligheder ned til ca.
60 m² og op til store lejligheder på mere end 150 m² eller større afhængig af markedet og efterspørgslen.
Omdannelsen af de gamle sygehusbygninger skal i vid udstrækning respektere den oprindelige arkitektur, men i forbindelse med
omdannelsen vil det være nødvendigt at skabe nye ankomster og
adgangsforhold til lejlighederne. Hvor det er muligt, bibeholdes de
25
Midlertidige aktiviteter, Carlsbergbyen.
Fablab/ 3D værksted, Barcelona.
Ildsjæle
Midlertidige events
Formidling og inddragelse
26
MIDLERTIDIGHED
Udviklingen af H+ kommer til at tage lang tid. For at sikre,
at området fremstår åbent og indbydende tidligt i omdannelsesperioden, lægges der op til en differentieret strategi
for midlertidig anvendelse. Målet er, at udvælge de strategisk vigtigste steder i området til midlertidig anvendelse.
Der skal sættes fokus på, hvordan tomme bygninger og
områder kan aktiveres for en kortere eller længere periode
og dermed give værdi for eksempelvis iværksættere, kulturentreprenører eller urban sports. Samtidig kan midlertidig
anvendelse medvirke til, at området fysisk og mentalt bliver
en aktiv del af bymidten og borgernes bevidsthed.
Fra at være en lukket enklave skal H+ opleves som en del
af byen - fysisk og mentalt. Det skal være muligt og meningsfuldt at færdes igennem området. Mentalt skal det
være åbent i den forstand, at der skal være mange forskellige muligheder for såvel udøvende som beskuende.
Kulturbærende aktiviteter kan yderligere have en social dimension, som understøtter områdets fællesskaber som
oplevelsesrige og socialt inkluderende. Med udgangspunkt
i området som Hernings ”Kreative zone” kan der skabes et
afsæt for at udvikle aktiviteter, som bidrager til et interessant byliv.
Byidentitet skabes ikke kun af bygninger, men af de mennesker, der bruger stedet. Midlertidig anvendelse kan
bidrage til H+ med oplevelser og værdiskabelse.
Differentieret strategi
H+ er et meget stort område med rigtig mange arealer. For
at medvirke til at området opleves levende og aktivt udvælges ’Hospitalet’ og ’Plusset’ som særlige områder for
midlertidig anvendelse.
For det første lægges der op til, at den centrale forbindelse gennem området genskabes, så det rum, der i fremtiden skal tegne ’Plusset’, træder frem og danner grundlag for den fremtidige bypark. ’Plusset’ som fysisk rum kan
således danne grundlaget for en midlertidig byskabelse en instant city - hvor der over de kommende år kan ske en
række aktiviteter, af både midlertidig og blivende karakter.
Målet er, at ’Plusset’ fæstner sig i Hernings bevidsthed
og bliver et sted i byen, der tiltrækker mange forskellige
grupper af brugere og besøgende.
For det andet lægges der op til, at den gamle sengebygning ryddes, så der skabes en base for midlertidig anvendelse frem til, at bygningen omdannes til andet formål.
Dele af bygningen kan eksempelvis anvendes som billige
kontorarealer til iværksættere, mens andre dele kan anvendes til kulturformål, urban sports eller lignende.
Det er nødvendigt at afsøge mulighederne for den midlertidige proces, som løber forud for den egentlige omdannelse, og der lægges derfor op til, at der i forbindelse med
udarbejdelse af en forundersøgelse målrettet ’Hospitalet’
og ’Plusset’ udarbejdes en specifik midlertidighedsstrategi baseret på kortlægning af konkrete behov, organisering,
økonomi osv.
Formidling og inddragelse
27
Urban Villas, IJburg, Amsterdam.
Town houses, Radiorækkerne
Lejligheder, Hafen City, Hamborg
Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere boliger.
28
BOLIGER
Det vurderes, at der over de kommende år vil være et
behov for nybyggeri i selve Herning by på ca. 10.000 etagemeter – eller ca. 100 boliger pr. år. Efterspørgslen er størst i
de første 10-15 år, hvorefter den falder markant. Det vurderes, at ca. 1/3 af efterspørgslen i Herning by kan allokeres
til H+, svarende til en årlig afsætning på ca. 4.000-4.500
etagemeter pr. år.
Boliger kan placeres i størstedelen af H+. Kun den gamle
sengebygning mod ’Plusset’ og onkologibygningen vurderes ikke at kunne anvendes til boliger. De gamle sygehusbygninger foreslås primært omdannet til boligformål, idet
de vurderes at besidde den største kommercielle værdi og
kan være med til at skabe højt prisniveau fra starten.
Plusliv - et attraktivt byliv med en bolig midt i byen
Det er vigtigt, at der bygges boliger, som er målrettet de
forskydninger, som er i demografien. Nye forbrugergrupper og ændrede sociale mønstre sætter aftryk på boligefterspørgslen. Blandt dem er en hastigt voksende gruppe
singler, nye børnefamilier med gode indkomster, børnefamilier med sammenbragte børn samt forældrekøb. Dertil
kommer en voksende gruppe ældre borgere med god
økonomi. Fælles for dem alle er, at de gerne vil være tæt på
byen og dens oplevelsesmuligheder. Grupperne har samtidigt en række særlige krav til deres bolig, men uanset familiemønstre er det afgørende at være en del af fællesskabet.
H+ tænkes at indeholde bebyggelser af varierende skala og
med forskellige ejerforhold. H+ skal være en oplevelsesrig
og socialt inkluderende bydel, hvor man bor tæt, sjovt og
mere socialt midt i Herning.
Boformer med vægt på fællesskaber
Der lægges i forundersøgelsen op til, at der i H+ kan tilbydes boligtyper, der på forskelligvis kan styrke fællesskabet
omkring boligen. I bebyggelsen kan der disponeres med
fællesrum og andre faciliteter, der kan rumme et udvidet
naboskab. Fremtidens bolig skal være et sted, hvor man
har mulighed for at møde andre, men samtidig har sit eget
hjem og kan opretholde friheden og det individuelle liv.
Den viste struktur orienterer sig derfor omkring mindre og
overskuelige enheder, som indpasser sig i det store fællesskab.
Arkitektur
Arkitekturen i Herning+ skal være ”legende” og have en
formgivning, der kombinerer nyt med gammelt, velkendt
med ukendt samt forfinet med råt. Herning+ skal have et
særligt udtryk, hvor det sammensatte og uformelle finder
plads i overensstemmelse med områdets initiativkraft og
mangfoldighed.
Varierede boligtyper
Målet med H+ er en varieret og sammensat bydel, der
rummer mange forskellige borgere og boligtyper. Konkret
anvises der mulighed for nye boligtyper, som både rummer
fordelene ved at bo tæt og bynært, men som samtidig
rummer nogle af de kvaliteter, der typisk hentes i forstaden som parkering integreret i den enkelte bolig eller store
private friarealer i form af tagterrasser
Grundstrukturen bygger overordnet set på en karréstruktur,
der skaber en klar bymæssighed omkring bydelens gader
og byrum og samtidig skaber indre grønne fælles(land)
skaber. Boligtyperne veksler mellem traditionelle rækkehuse og byhuse i kvarterets nordlige og østlige del.
I den centrale del af H+ introduceres bygningstypologier som ”town houses” med en relativ høj tæthed. I hjørnet
mod Møllegade og Gl. Landevej arbejdes med en afsluttende randbebyggelse, der kan indeholde etageboliger. Mod
Overgade og Nørgaards Alle dannes en karré ligeledes
med mulighed for varierende etageboliger.
Karakteristisk for tæt-lavt boligbyggeri, større rækkehusbebyggelser og byhuse er inddelingen i mindre let aflæselige
enheder, hvor den enkelte bygnings arkitektur kan variere,
men hvor helheden er underordnet en samlet struktur og et
fælles formsprog.
Byhuse er ofte individuelle boliger langs et gadeforløb. Det
giver området en rumlig variation, høj bebyggelsestæthed, social mangfoldighed og en særlig oplevelsesrigdom.
Byhuset har været den almindelige boligform i de danske
byer for en eller flere familier. Det moderne byhus i vor tids
byggematerialer og udtryk, kaldes ofte for ’town house’ og
refererer samtidig til de traditionelle, engelske, smalle og
dybe byhuse fra midten af 1800-tallet. Town houses er i
dag en meget eftertragtet boligform i internationale storbyer.
En efterfølgende strukturplan for H+ skal beskrive boligtyperne nærmere og indeholde en bearbejdning af boligstrukturen samt give et arkitektonisk svar på udformning
af fællesarealer, randzoner, private arealer og flowet mellem
disse. Bebyggelser og byrum skal derudover beskrives og
bearbejdes arkitektonisk.
29
UDDANNELSE,
OFFENTLIGE INSTITU
Det er Herning Kommunes mål, at H+ skal være en ny
”Kreativ zone”, der kan danne rammerne om et kreativt byområde og dermed tiltrække spændende virksomheder
samt kultur- og fritidsaktiviteter, som er interessante for udviklingen af nye kreative og innovative erhvervsmiljøer.
Placering af kultur- og uddannelsesfunktioner i H+ udgør
således et væsentligt element i at nå dette mål.
Uddannelse
Placeringen af en uddannelsesinstitution på sygehusgrunden vil give en god bymæssig sammenhæng med
SOSU skolen, Erhvervsakademi Midtvest, Herning HF &
VUC, Herning Gymnasium, Herningsholm HHX, HTX og
Erhvervsskolen. En ny erhvervs- og videregående institution
kan komplementere de uddannelsesinstitutioner, som allerede er i kommunen.
Det kunne også være muligt at placere andre uddannelsesinstitutioner i området f.eks. en højskole, en daghøjskole, en
privat, kreativ uddannelsesinstitution eller lignende.
Offentlige institutioner og kultur
Kunst og kultur har siden 60’erne været en tydelig del af
Hernings DNA - måske især måden, hvorpå Herning har
taget kunsten og kunstnerne til sig. Den åbenhed og de
muligheder, som områdets erhvervsliv primært har mødt
Performance House, SHL architects
Le Centre Pompidou, Paris
30
TIONER OG KULTUR
samtidens kunstnere med, kan med fordel indtænkes i H+.
Det vil sandsynligvis kunne tjene som en løftestang for aktivitet og udvikling i området – og i bymidten generelt. Med
udlægning af en del af området og bygningerne til ”Kreativ
zone” med billige huslejer og ingen vedligehold af bygningerne, som alligevel skal nedrives, kan der skabes et rum
(inde og ude) for kunst, kultur og kreative håndværkere/designere.
Hvad det endelige rum skal indeholde, bør fastlægges via
en proces med områdets kultur-, kunst-, uddannelses- og
erhvervsinstitutioner – og så i øvrigt præget af de ting, der
opstår, når dele af området udlægges til midlertidig ”fri leg”.
Der kunne peges på scenekunsten som fokus for området.
Der findes scenekunst på alle planer fra amatørteatre, ungdomsteater, scenekunstskole, musicalopførelser og professionelle teatre i Herning Kommune. De mindre scener
kunne med fordel samles ét sted og blive et kraftcenter for
udvikling af scenekunsten og et incubatormiljø inden for
scenekunst i regionen. Man kunne forestille sig, at de funktioner, som understøtter scenekunsten, kunne have en interesse i at være i nærheden f.eks. designstuderende, der
laver kostumer, scenografihåndværkere, multimediedesignere, film (og fotografi) skole, danseskole eller andre relaterede foreninger og entusiaster.
og kulturen kan virke som løftestang for engagement i og
åbenhed for områdets potentialer.
Det kreative miljø vil dernæst fordre mødesteder eller alternative caféer/madsteder.
Placering
Der lægges op til, at ’Hospitalet’ ombygges til offentlige,
publikumsorienterede funktioner. Her kan både kulturformål og uddannelse medvirke til at forløse det potentiale,
som publikumsorienterede funktioner kan tilføre H+ i form
af identitet, byliv osv.
Alternativt - eller hvis der er behov for at placere flere forskellige funktioner - kan både atriumbygningen og onkologien også anvendes til offentlige, publikumsorienterede
funktioner.
I mindre omfang kan der også placeres kultur- og uddannelsesfunktioner i de gamle sygehusbygninger, hvor særligt
den gamle hovedbygning vil være en mulighed.
En af scenekunstgenrens styrker er muligheden for inddragende processer, ligesom der er basis for fællesskabsprojekter og arrangementer i det midlertidige rum. Kunsten
Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere uddannelse. offentlige funktioner og kultur.
31
ERHVERV OG
DETAILHANDEL
Konklusionen i markedsanalysen er, at markedet for nybyggeri til kontorformål er svagt, og der er en betydelig
tomgang i Herning. Hertil kommer et svagt udlejningsmarked med lejeniveauer under kr. 1.000, hvilket vanskeliggør
nybyggeri.
Enkelte virksomheder kan være interesserede i H+, men på
nuværende tidspunkt er efterspørgslen ikke stærk nok til at
retfærdiggøre en udvikling af større delområder udelukkende til kontorbrug. Det betyder også, at ejendomme, som er
vanskelige at konvertere til boligformål, skal anvendes til eksempelvis kulturelle formål eller undervisning, idet ombygning ikke nødvendigvis er rentabel.
NDSM-werf, Amsterdam.
I forbindelse med kontorbyggeri bør der satses på flerbrugerejendomme, idet efterspørgslen efter domiciler med den
pågældende beliggenhed vurderes at være yderst svag.
Der er Herning Kommunes mål, at H+ vil tiltrække komplementære kontorerhverv, dvs. erhverv som ikke er i byen i
dag. Det kan særligt være virksomheder inden for brancher, hvor placering i tilknytning til produktion ikke har
særlig betydning.
Det fremgår af nedenstående figur, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at placere erhverv i H+. Det kan
bl.a. være i de bevarede bygninger i den nye del af sygehuskomplekset, staldbygningerne, kommunehusene og
Martyna Barbara Golik, Tekstilkunst.
Spinderihallen, Vejle.
32
hovedbygningen - særligt i stueetagen. Derudover anbefales det, at der kun i mindre omfang opføres ny bebyggelse
til kontorformål. Det kan eksempelvis være i bygninger orienteret mod ’Plusset’.
Detailhandel
Hvad angår detailhandel er der ikke foretaget en egentlig analyse af efterspørgslen på arealer til detailhandelsformål, men udvikling af området til boligformål vurderes dog
at medføre et behov for flere butikker - primært dagligvarebutikker, idet der er kort afstand til gågaden. Det er p.t. ikke
muligt, planlægningsmæssigt, at etablere dagligvarebutikker inden for projektområdet.
Det skal i denne sammenhæng også bemærkes, at der
ikke bør etableres en konkurrent til gågaden, idet området
ikke vurderes at kunne bære et øget udbud af mindre butikker til udvalgsvarer.
Hotel
Herning byder på et af de største hotelmarkeder i regionen,
og med en række stærke events har byen jævnligt et stort
antal overnattende gæster. Herning har de senere år udmærket sig ved at trække et stort antal større sportsbegivenheder til byen, og det medfører fyldte hoteller i de perioder. Samtidig er der altid aktiviteter i Messecenter Herning,
som primært tiltrækker erhvervslivet i hverdagene. Der er
derfor en god spredning af gæsterne over ugen.
De pæne stigninger i antallet af overnatninger i de senere
år er blevet mødt af en stigning i udbuddet af hoteller,
og umiddelbart virker det ikke som om, hotelmarkedet i
Herning er modent til flere hoteller.
Såfremt der skal placeres et hotel i H+, lægges der - bl.a.
af driftshensyn - op til, at det placeres i en ny bygning mod
’Plusset’. Der vurderes ikke driftsmæssigt rentabelt at
omdanne de gamle sygehusbygninger til hotel.
Der kan etableres enkelte mindre enheder til caféer eller restaurationer, men efterspørgslen vurderes at være forholdsvis begrænset.
Der lægges i forundersøgelsen op til placering af 1 dagligvarebutik med et butiksareal på ca. 1.000 m2 med facade
mod Møllegade. Parkering til den foreslåede dagligvarebutik kan eksempelvis ske på den eksisterende parkeringsplads vest for onkologibygningen.
Diagrammet viser, hvor det i forundersøgelsen vurderes at være hensigtsmæssigt at placere erhverv.
33