Kommuneplantillæg 17 Forslag til
Forslag til Kommuneplantillæg 17 Ø. Doense HADSUND Hadsund Syd Vive Oue trup y Valsgård Hørby Skoleby Kielstrup Stinesminde Assens Norup Ajstrup Havndal MARIAGER HOBRO Dalbyover Råby Sønder Onsild sild tionsb y Handest Asferg Holbæk Spentrup m Øster Bjerregrav RANDERS Ørsted Hollandsbjerg Allingåbro Uggelhuse Assentoft Stevnstrup Fausing Haslund Vinge Langå Laurbjerg Granslev Bøstrup Thorsø Haurum Sall Lime Vissing Houlbjerg Aidt Øster Alling Værum Ulstrup HvorslevVellev Lyngå Tørslev Voer Mellerup Harridslev Vester TerpVelling Udby Øster Tørslev Mejlby Randers Kommune Udbyhøj Gjerlev Gassum Fårup H g Udbyhøj Voldum Skørring Nielstrup Skader Søby Karlby Galten Hadbjerg HADSTEN Halling Hornslet SellingØdum Spørring Mejlby Skjød Kommuneplantillæg 17 Vitten Ro Hårup Todbjerg Sk d t Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg 17 RAMMEBESTEMMELSER OG RETNINGSLINJER FOR SOLCELLEANLÆG Baggrund Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune. Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering af tekniske anlæg i form af solcelleanlæg på lokaliteter ved Havndal, Dalbyover, Ilshøj, Mejlby, Gimming og Rejstrup. Områderne dækker et samlet areal på ca. 179,2 ha, fordelt på de seks lokaliteter. Randers Byråd har valgt at imødekomme en ansøgning om at etablere de pågældende solcelleanlæg. På den baggrund er der udarbejdet dette forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplanerne 625, 626, 627, 628, 629 og 630. Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan Lokalplan 625, 626, 627, 628, 629, 630, Et Et Et Et Et Et solcelleanlæg solcelleanlæg solcelleanlæg solcelleanlæg solcelleanlæg solcelleanlæg ved ved ved ved ved ved Havndal Dalbyover Ilshøj Mejlby Gimming Rejstrup Hovedparten af planområderne er ikke omfattet af eksisterende rammebestemmelser i kommuneplanen. Tillægget sikrer, at planlovens krav om overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan er opfyldt. Forslag til kommuneplantillæg 17 udlægger således både rammeområder og arealbestemte retningslinjer for projektet. Området med kraftig rød konturstreg bliver med den endelige vedtagelse af dette kommuneplantillægs nye rammeområder: 5.00.T.20 (Havndal), 5.09.T.1 og 5.09.T.2 (Dalbyover), 5.00.T.21 og 5.00.T.22 (Ilshøj), 5.00.T.1 (Mejlby), 5.00.T.23 (Gimming) og 4.00.T.18 (Rejstrup), med mulighed for at etablere tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende faciliteter. MiljøVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER & vurdering af virkning på miljø (vvm) Der er foretaget en vurdering af lokalplanforslagenes miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering, da de giver mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag 4, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Det er vurderet, at planforslagene ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, § 3, stk. 2,. Særligt grundet anlæggenes arealmæssige omfang og placeringer. Kommunen skal i visse tilfælde vurdere virkning på miljøet (VVM) af et konkret projekt (bek. nr. 1184 af 6. november 2014) Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg, der er omfattet af lovens bilag 3, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Der kan således være krav om en VVM screening og eventuelt efterfølgende VVM redegørelse og VVM tilladelse til anlæggene. En VVM tilladelse erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. De kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. §3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. Lokalplanforslagene er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt for etablering af solcelleanlæg på udpegede lokaliteter. Idet der er samtidighed mellem plan og projekt og at der er krav om miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag, er de konkrete projekter vurderet VVM-pligtige. Med baggrund i ovenstående, er der udarbejdet en miljørapport, der er en kombineret miljøvurdering og VVM redegørelse. Miljørapporten er i offentlig høring sammen med lokalplanforslagene. Randers Kommune side 2 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg BORGERINDDRAGELSE Forud for udarbejdelse af dette forslag til kommuneplantillæg 17, har der i efteråret 2014 været fremlagt et debatoplæg, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og interesserede har haft mulighed for at komme med forslag og ideer til planlægningen. I forlængelse af ovenstående, er der som følge af afgørelse om miljøvurdering og VVM-pligt, fremlagt debatoplæg herfor i maj 2015. Behandlingen af emnerne i høringssvarene kan ses i den tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Randers Kommune side 3 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæggets indhold Forslag til kommuneplantillæg 17 udlægger nye rammeområder for tekniske anlæg på de seks lokaliteter. Områderne har en samlet størrelse på 179,2 ha. Rammeområde Rammeområde Rammeområde Rammeområde Rammeområde Rammeområde Havndal 5.00.T.20 omfatter ca. 14,5 ha Dalbyover 5.09.T.1 og 5.09.T.2 omfatter ca. 43,7 ha Ilshøj 5.00.T.21og 5.00.T.22 omfatter ca. 17,8 ha Mejlby 5.05.T.1 omfatter ca. 36,6 ha Gimming 5.00.T.23 omfatter ca. 27,3 ha Rejstrup 4.00.T.18 omfatter ca. 39,3 ha Områderne kan anvendes til tekniske anlæg, solcelleanlæg med tilhørende faciliteter og bliver fastholdt i landzone. Planforslaget sikrer endvidere, at byggeri og tekniske anlæg i områderne må have en maksimal højde på 2,5 meter og at områderne skal afskærmes med beplantningsbælter. I rammebestemmelserne bliver der også fastlagt vejadgang til rammeområderne. Endelig fastlægger rammebestemmelserne, at der i rammeområderne kan etableres indhegning til græssende dyr, og at områderne skal tilbageføres til jordbrugsformål, når solcelleanlæggene ikke længere er i drift. En mindre del af planområdet ved Havndal er omfattet af eksisterende rammeområde 5.00.T.3. Planforslaget justerer rammeafgrænsning i overensstemmelse med udlægget af rammeområde 5.00.T.20. Rammebestemmelser for rammeområderne 5.00.T.20, 5.09.T.1, 5.09.T.2, 5.00.T.21, 5.00.T.22, 5.05.T.1, 5.00.T.23, 4.00.T.18 samt de nye afgrænsninger af rammeområderne fremgår af side 16 - 31. Kommuneplantillægget fastlægger en ny generel retningslinje for større teknisk energianlæg samt udpeger seks områder, hvor der kan opføres solcelleanlæg. Retningslinjen bliver fastlagt, fordi projektet for solcelleanlæggene er vurderet til at være VVM-pligtigt. Ifølge Planloven skal VVM-pligtige anlæg udpeges med en retningslinje. Den nye retningslinje og de arealrelaterede afgrænsninger fremgår af side 14. Forhold til anden planlægning Statslige interesser i kommuneplanlægningen I ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen2013” er der ikke fastlagt nærmere angående solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt ”Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg”. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jf. by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig. I planforslag for tekniske anlæg som ønskes placeret i det åbne land, skal der redegøres for den foreslåede placering. De foreslåede placeringer for solcelleanlæg ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder argumentation for, hvorfor en byområdenær placering i de konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra afvejning ift. Kommunens byområder samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. Lovgivning og anden kommunal planlægning I henhold til gældende lovgivning og planlægning er der en række lokaliteter, hvor der som udgangspunkt ikke kan etableres større tekniske (energi)anlæg. På andre lokaliteter vil det kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, være muligt at etablere større tekniske (energi)anlæg, hvis det er foreneligt med udpegningsgrundlaget for områderne. Det drejer sig dels om beskyttede naturtyper, beskyttelses- og byggelinjer jf. naturbeskyttelsesloven og museumsloven samt kommuneplanens retningslinjer for det åbne land. Disse er alle behandlet i miljørapporten og i de enkelte lokalplaner. Randers Kommune side 4 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Afvejning i forhold til placering ved kommunens byområder Randers Kommune har et samlet areal på ca. 74.400 ha og ca. 96.800 indbyggere. Der er ingen udlagte, uudnyttede og/eller sammenhængende erhvervsområder, områder til tekniske anlæg og perspektivarealer, der kan rumme solcelleanlæg med et omfang, som de ansøgte anlæg. Særligt ikke når det er intentionen, at kommunen fortsat skal kunne tilbyde attraktive ejendomme til nye erhvervsvirksomheder – og at det tages i betragtning, at det er et statsligt krav, at nye erhvervsvirksomheder placeres bynært. Hvis solcelleanlæg placeres i et udlagt, uudnyttet erhvervsområde, vil anlægget i væsentlig grad begrænse den tiltænkte erhvervsudvikling det pågældende sted. På baggrund heraf, er det indledningsvist vurderet, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Randers Kommune er opdelt i Randers by (hovedby), 3 centerbyer, 6 lokalbyer, 8 mindre byer, 54 landsbyer og 17 mindre landsbyer. For flere byer er bystørrelsen i sig selv, en særlig udfordring, i forhold til at kunne placere solcelleanlæg med et omfang på ca. 14,5 - 44 ha i eller i tilknytning til eksisterende byområde. Byområderne kan være bosætningsbyer, rummer ikke tilstrækkeligt med ledige arealer, eller har i forhold til deres størrelse nået et mætningspunkt for udlæg af nye arealer i størrelsesordenen ca. 14,5 - 44 ha. Byområder er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover kan placeringen af så store solcelleanlæg, i eller i tilknytning til eksisterende byområder, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en byområdenær placering af solcelleanlægget kan blive placeret i byområdernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af ”livløse” solcelleområder og afkoblede byanvendelser. I den følgende gennemgang af kommunens byer tager afvejningen, i forhold til placering, udgangspunkt i dels omfanget af de påtænkte solcelleanlæg og dels om anvendelsen til et teknisk anlæg er forenelig med øvrige udpegninger for byområderne. Hovedbyen randers Randers er kommunens langt største by. Byen dækker et areal på ca. 8.200 ha og har ca. 60.000 indbyggere. Randers by er kommunens kommunecenter, beliggende i byzone. Området er især karakteriseret ved kyststrækningen langs Randers Fjord og Gudenå samt den tætte bymæssige bebyggelse. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål ved Randers viser, at der ikke findes uudnyttede erhvervsarealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg ved byen, grundet: • Risikoen for at skabe ”livløse” områder til tekniske anlæg, der væsentligt vil begrænse mulighederne for byudvikling i kommunens hovedby, • Placering af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, bevaringsværdige landskaber og specifikke geologiske bevaringsværdier. Centerbyerne Kommunens tre større byer, Langå, Assentoft og Spentrup fungerer som Randers Kommunes centerbyer. Centerbyerne er beliggende i byzone. Langå Langå har en unik, naturskøn beliggenhed ved Gudenå, som giver mulighed for rekreation i umiddelbar nærhed af byen. Langå er omgivet af stejle dalsider, som er dækket af skov ned mod Gudenå. Langås placering i det kuperede landskab giver byen karakter og identitet, og det er tydeligt, at Gudenå-landskabet har stor betydning for byen. I det flade landskab mod øst, umiddelbart op til Gudenå, er der eng- og skovarealer, hvor den mindre Egeskov og de lidt større Nørskov og Løjstrupskov dikterer landskabets udtryk. Langå ligger i et flot og markant landskab, præget af Gudenådalen. Byen bør udvikle sig med respekt for landskabet og naturværdierne. Kontakten mellem byen og landskabet er unik og sårbar, særligt i byens østlige og sydlige del. Randers Kommune side 5 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Erhvervsarealerne ved Langå er koncentreret i byens nordlige ende. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der ikke findes erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et stort solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Assentoft Assentoft er indbyggermæssigt Randers Kommunes næststørste by. De mange boligområder med primært parcelhuse, der kendetegner Assentoft i dag, er resultat af de sidste 50 års udvikling. De første parcelhuskvarterer blev anlagt i 1960’erne i byens vestlige del, og nye boligområder har siden bredt sig mod nord og øst til store dele af byen. De seneste år er udviklingen fortsat med nye udstykninger øst for byen med både storparceller og rækkehuse. Den markante udvikling og Assentofts popularitet som boligby skyldes ikke mindst bydelens naturskønne beliggenhed og store landskabelige kvaliteter. Assentofts erhvervsarealer er lokaliseret mod syd, med et stort sammenhængende erhvervsområde, Virkevangen, syd for Gl. Grenåvej. Arealerne er attraktivt beliggende mellem den gamle hovedvej og omfartsvejen med let adgang til motorvejen. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der findes et erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et solcelleanlæg på ca. 25 ha. Det drejer sig om 2.01.E.5 nord for Grenåvej. Der er udarbejdet lokalplan for området. Formålet med udarbejdelse af lokalplan 516 er at sikre et fortsat udbud af erhvervsgrunde i Assentoft samt at udbygge erhvervsområdet Virkevangen med 2. etape i henhold til kommuneplanens byudviklingsplan. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Spentrup Spentrup består af en oprindelig landsby med kirken som centrum og en stationsby på den nedlagte jernbane fra Randers til Hadsund. Kirkebyen og stationsbyen har i mange år fremstået som én samlet by. Der er siden 1970’erne sket en udbygning af Spentrup med boliger i form af rækkehuse og parcelhuse, så byen nu fungerer som en boligby i Randers’ opland. De seneste år er udviklingen fortsat med nye udstykninger. Der er rundt om Spentrup udlagt 5 områder til fremtidig byudvikling. Disse områder støder op til den eksisterende bymæssige bebyggelse. Spentrup ligger i et meget fladt landskab, og der er kun få steder med større terræn-formationer. De forekommer primært i forbindelse med de vandløb, der er i området. Spentrup-Hastrup Bæk løber i et mindre dalstrøg, der slår et meget fint slag ind omkring Spentrup Kirke. Kirken ligger flot ud mod det åbne faldende landskab ned mod slaget. Syd for Spentrup løber Kousted Å og Køllebæk i to mindre strøg. De tre dalstrøg indrammer tilsammen det hævede plateau, som Spentrup ligger på. Spentrups erhvervsarealer er lokaliseret mod nord ved Industrivej mellem Hvidstenvej og Skaldhøjvej. Området har god tilgængelighed med vejadgang både fra Hvidstenvej og fra Skaldhøjvej. En gennemgang af de udlagte erhvervsarealer viser, at der ikke findes erhvervsareal, som arealmæssigt kan rumme et stort solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil som følge heraf indebære, at der skal udlægges nye arealer til formålet. Byen er desuden placeret i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Samlet vurdering for centerbyerne Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af eksisterende infrastruktur af vejnet, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens tre centerbyer. Lokalbyerne De 6 byer Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev fungerer som Randers kommunes lokalbyer. En gennemgang af de udlagte rammeområder til erhvervsformål ved lokalbyerne viser, at der ikke findes uudnyttede erhvervsarealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af store solcelleanlæg vil kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Randers Kommune side 6 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Samlet vurdering for lokalbyerne Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af specifikke geologiske bevaringsværdier, bevaringsværdige landskaber, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens lokalbyer. Mindre byer De mindre byer Asferg, Gjerlev, Hald, Haslund, Mellerup, Råsted, Udbyhøj og Ålum, beliggende i byzone, er blandt andet karakteriseret ved, at der ikke er udlagt rammer for erhverv. For de byer, hvor der er rammer, findes der ikke uudnyttede arealer, der kan rumme store solcelleanlæg. Placering af solcelleanlæg vil derfor kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Samlet vurdering for mindre byer Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses af specifikke geologiske bevaringsværdier, bevaringsværdige landskaber, naturinteresser, ønsker om skovrejsning og beliggenheden af eksisterende og påtænkte boligområder. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at placere et større solcelleanlæg i tilknytning til kommunens mindre byer. Landsbyer Randers Kommune har 54 landsbyer beliggende i landzone: Albæk, Bjergby, Blenstrup, Borup, Dagsvad, Dalbyneder, Dalbyover, Dyrby, Enslev, Gassum, Gimming, Grensten, Helstrup, Hvidsten, Hørning, Jebjerg, Karlslund, Kastbjerg, Knejsted, Kondrup, Kousted, Kærby, Langkastrup, Lem, Lindbjerg, Linde, Læsten, Mejlby, Munkdrup, Nørbæk, Råby, Støvring, Svinding, Sødring, Sdr. Borup, Stouby, Sønderbæk, Tebbestrup, jærby, Torup, Tvede, Tørring, Tånum, Udbyneder, Udbyover, Uggelhuse, Vestrup, Vinstrup, Værum, Væth, Ølst, Øster Velling og Årslev. Der findes ingen uudnyttede erhvervsarealer, som kan anvendes til store solcelleanlæg i tilknytning til landsbyerne. Placering af solcelleanlæg vil derfor kræve, at der udlægges nye arealer til formålet. Samlet vurdering for landsbyer Muligheden for udlæg af nye arealer begrænses for hovedparten af landsbyerne af specifikke bevaringsværdier. Dog er der fundet mulighed for placering af solcelleanlæg i tilknytning til landsbyerne Dalbyover og Mejlby. Placeringer i forhold til landsbyerne er vist på side 18, 20 og 26.. Mindre landsbyer Der ligger 17 mindre landsbyer, i landzone, i Randers Kommune: Ammelhede, Askildrup, Binderup, Floes, Fløjstrup, Ginnerup, Jennum, Moeskær, Over Fussing, Robdrup, Stånum, Terp, Trudstrup, Venning, Klattrup, Stangerum, Østrup og Krogsager. Samlet vurdering for mindre landsbyer Landsbyerne kan knap karakteriseres som byområder, og placering af solcelleanlæg ved disse mindre landsbyer, vurderes at kunne sidestilles med en placering i det åbne land. Funktionelle hensyn Koncentration af tekniske anlæg De påtænkte solcelleanlæg ved Havndal, Ilshøj, Gimming og Rejstrup placeres i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i form af vindmøller og en større transformatorstation (og dertil hørende master gennem landskabet) – hvilket vil give synergieffekter, samt mindske den samlede forstyrrelse i landskabet. En koncentration af tekniske anlæg i det åbne land er i overensstemmelse med de overordnede land- og byzoneprincipper. En koncentration af tekniske anlæg, som producerer vedvarende energi, kan medvirke til at øge bevidstheden om bæredygtig energiproduktion. I en tid hvor dette er af afgørende betydning for fremtidens energiforsyning – og omstilling fra fossile brændsler til energiproduktion – og kommunens klimamål for CO2-reduktion, synes det at være af afgørende betydning, at bevidstheden omkring dette øges. Randers Kommune side 7 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Anvendelse af eksisterende elforsyningsnet Samfundsøkonomisk er placering af store solcelleanlæg i tilknytning til de eksisterende tekniske anlæg at foretrække. På disse lokaliteter findes allerede transformatorstationer, som uden væsentlige ombygninger har den fornødne kapacitet til at overføre den producerede strøm fra solcelleanlæggene videre ud på el-nettet. Vurdering af placering på de enkelte lokaliteter generelt for alle lokaliteter Ved etablering af et solcelleanlæg på arealet stilles krav om etablering af afskærmende beplantningsbælte. Anlægget forventes dog at være synligt i en årrække, før beplantningen er tilstrækkeligt udvokset til at virke afskærmende, og derved mindske indkigget til anlægget. Der tillades ikke byggeri højere end 2,5 meter over terræn. Solcellepanelerne skal fremstå ensartet i type, farve og størrelse og rækkerne skal være øst-vestgående med en ensartet afstand mellem rækkerne. Kravene skal medvirke til at skabe så ”rolige og harmonisk” synende anlæg som muligt. Der er tale om store anlæg til produktion af vedvarende energi. Dog er det ikke-blivende-anlæg, der efter endt drift, giver mulighed for at tilbageføre arealerne til jordbrugsformål. havndal - Lokalplan 625 Nærmeste bysamfund, Havndal, ligger ca. 650 meter nord for planområdet. Det sydøstlige hjørne af planområdet overlapper et vindmølleområde, hvor der er opstillet 5 vindmøller på 2 linjer. Solcelleanlægget placeres således i et område med eksisterende større tekniske anlæg. Etablering af anlægget på den valgte lokalitet giver mulighed for opkobling på den eksisterende infrastruktur til el. En del af arealet ligger i et udpeget råstofområde. Region Midtjylland (myndighed) har udtalt, at de forholder sig til solceller i råstofområder på samme måde som ved vindmøller i råstofområder. Det vil sige, at det kan accepteres, at der etableres et solcelleanlæg i et udlagt råstofgraveområde. Begrundelsen herfor er, at vindmøller og solcelleanlæg har en tidsbegrænset levetid. Råstofferne kan fint afvente at blive udnyttet. Det er vurderet, at solcelleanlægget kan medføre at oplevelsen af de topografiske forhold bliver påvirket negativt. Der er registreret lokaliteter vest for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af solcelleanlægget bliver synligt - og dermed vil fremstå som et teknisk anlæg. Etablering af beplantningsbælte vurderes dog at kunne afskærme størstedelen af solcelleanlægget. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 8 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg dalbyover - lokalplan 626 Størstedelen af det ansøgte anlæg ligger i umiddelbar tilknytning til landsbyen Dalbyover. Et mindre areal er fritliggende - men dog i forholdsvis kort afstand fra det øvrige anlæg. Placeringen vurderes at være i god overensstemmelse med de vejledende udmeldinger fra Naturstyrelsen. Det vurderes, at etablering af beplantningsbælte vil afskærme størstedelen af solcellenalægget. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 9 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg ilshøj - lokalplan 627 Lokalplanområdet ligger ca. 300 meter nord for Tvede by. De nærmeste naboer til planområdet er fritliggende gård- og boligejendomme. Cirka 300 meter øst for området ligger Storgården Gjessinggård Gods. Det nordligst beliggende delområde ligger indenfor et udpeget bevaringsværdigt kulturmiljø. Samme areal grænser desuden op til fredede jord- og stendiger, som er beskyttet af Museumslovens § 29a. Det sydligst beliggende delområde ligger indenfor kirkeindsigtsområde til Tvede Kirke. Det vurderes, at anlægget kan placeres på arealet, uden at forringe indsigten til kirkens omgivelser og påvirke oplevelsen af Tvede Kirke i negativ retning. Det vurderes, at anlægget, i kraft af den begrænsede højde og med etablering af afskærmende beplantning kan placeres, uden at ændrer landskabets karakter væsentligt. Den østlige del af planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. Der er ingen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det vurderes, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på nogen anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdier. Nord for arealet er placeret 7 store vindmøller - hvorved området i forvejen bærer præg af tekniske anlæg. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 10 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg mejlby - lokalplan 628 Arealet ligger i umiddelbar tilknytning til landsbyen Mejlby, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne for placering af solcelleanlæg. Der er en eksisterende infrastruktur for elproduktion i området, idet byens kraftvarmeværk et koblet på som elproducent. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Etablering af et solcelleanlæg, holdt op imod en fortsat konventionel landbrugsdrift vurderes at kunne medføre en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandet. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 11 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg gimming - lokalplan 629 Lokaplanområdet er beliggende indenfor en afstand af ca. 5-600 meter til Harridslev og Gimming. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme. Arealet er beliggende i et område med andre tekniske anlæg - vindmøller, hvilket medfører en mulig synergi i forhold til udnyttelse af den eksisterende infrasturktur på elnettet. Arealet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. En etablering af et solcelleanlæg, holdt op imod en fortsat konventionel landbrugsdrift vurderes at kunne medføre en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandet. Planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. Dog i en sådan afstand, at anlægget ikke vurderes at få nogen væsentlig negativ indvirkning på kystnærhedszonen langs Randers Fjord. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Lokalplanområdet er i den sydlige del afgrænset af beskyttede diger. Der er tale om 2 flotte, velbevarede jorddiger. Digerne er ca. 2 meter brede og op til 1,5 meter høje og bevokset med græs. Digerne er omfattet af museumslovens § 29a. Der må ikke ske beskadigelse eller ændringer af digerne ligesom beplantningsbælterne ikke må etableres på digerne. Beplantningsbæltet skal etableres i en afstand på mindst 5 meter fra de beskyttede diger. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 12 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Rejstrup - lokalplan 630 Lokalplanområdet er beliggende nord for Rejstrup. De nærmeste naboer til planområdet er fritliggende gård- og boligejendomme. Mod øst grænser lokalplanområdet op til Skals Ådal - et særligt karakteristisk ådalslandskab. Det vurderes dog, at landskabet i og vest for lokalplanområdet kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning - mens solcelleanlægget, fra lokaliteter øst for området kan fremstå med en størrelse der ikke harmonerer med landskabet. Der er ikke registreret lokaliteter, hvor det det er vurderet, at det planlagte anlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskabsområde i negativ retning. Cirka 500 meter vest for området ligger en eksisterende transformatorstation - hvilket muliggør udnyttelse af eksisterende infrastruktur ved opkobling af strømproduktion fra anlægget til elforsyningsnettet. Anvendelse af arealerne til solcelleanlæg vil medføre, at der tages særlig værdifuld landbrugsjord ud af drift. Solcelleanlæg er tekniske anlæg med en begrænset levetid. Anlæggene giver mulighed for en tilbageførsel af arealerne til landbrugsdrift, når produktion af vedvarende energi ophører. Lokalplanområdet er mod øst, vest og nord, og delvist mod sydafgrænset af beskyttede diger. De beskyttede diger er del af den gamle fægang eller fævej Østerkæret, dvs. den vej, der førte fra landsbyen ud til græsgangene. Mange af digerne er velbevarede og digerne i lokalplanområdet udgør en del af en større sammenhæng, der har en stor kulturhistorisk fortælleværdi, stor biologisk værdi i form af den unikke flora, som findes på digerne og stor landskabelig værdi. Digerne er omfattet af museumslovens § 29a. Der må ikke ske ændringer af digerne ligesom beplantningsbælterne ikke må etableres på digerne. Der henvises i øvrigt til miljørapporten. Randers Kommune side 13 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Bestemmelser Kommuneplan 2013 for Randers Kommune beskriver ikke de generelle retningslinjer for placering af større tekniske (energi)anlæg. Nedenstående retningslinje overføres med dette kommuneplantillæg 17 til retningslinjerne i Kommuneplan 2013, afsnit 4 ”Energi og råstoffer”. Generelle retningslinjer for større tekniske (energi)anlæg Mål: • Fremme bæredygtig energiproduktion ved at muliggøre etablering af større tekniske energianlæg. • Tage hensyn til de natur-, landskabs- og oplevelsesmæssige kvaliteter i det åbne land. • Minimere inddragelsen af landbrugsjord til ikke jordbrugsmæssig anvendelse. Retningslinjer: 1. Større tekniske (energi)anlæg skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. 2. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (fx større vindmøller), gårdanlæg eller bebyggelser. Bemærkning Retningslinjen skal sikre, at større tekniske anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt sikrer retningslinjen, at arealforbruget til ikke jordbrugsmæssige formål minimeres mest muligt. Derudover er det et formål, at hindre spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land. Ved så vidt muligt at placere anlæggene i tilknytning til øvrige tekniske anlæg i det åbne land, kan der være mulighed for hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutninger til el-nettet mv. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, vil som udgangspunkt være lokalplanpligtige, men bør fastholdes i landzone (landzonelokalplan). 3.Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er neget synlige fra overordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som fx p-pladser, friluftsfaciliteter, naturstier, overnatningspladser mv. Bemærkning De rekreative værdier i Randers Kommune er et vigtig aktiv, både for kommunens borgere og for de turister og besøgende, der gæster kommunen. Derfor er det vigtigt at anlæggene placeres sådan, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker nyder deres fritids- og rekreative interesser. VVM-RETNINGSLINJE FOR SEKS SOLCELLEANLÆG Med kommuneplantillæget udpeges seks områder til solcelleanlæg ved Havndal, Dalbyover, Ilshøj, Mejlby, Gimming og Rejstrup. De arealrelaterede afgrænsninger til retningslinjen er vist under ”Nye rammebestemmelser”. Desuden tilføjes i afsnit 1.8 ”Vurdering af virkning på miljøet VVM” følgende tekst: Solcelleanlæg: • Solcelleanlæg ved Havndal, Dalbyover, Ilshøj, Mejlby, Gimming og Rejstrup Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse. Randers Kommune side 14 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Vedtagelsespåtegning Forslag til Kommuneplantillæg 17 er vedtaget af Randers Byråd den 22. juni 2015 og offentliggøres efter reglerne herom i planloven. Claus Omann Jensen Hans Nikolaisen Borgmester Kommunaldirektør Forslaget til kommuneplantillæg 17 er i henhold til planlovens § 24, stk. 3 offentliggjort i perioden fra 2. juli 2015 til den 27. august 2015. Randers Kommune side 15 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.00.T.20 ved Havndal Plannummer 5.00.T.20 Plannavn Solcelleanlæg ved Havndal Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 16 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.00.T.20 © Miljøministeriet Randers Kommune side 17 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.09.T.1 ved Dalbyover Plannummer 5.09.T.1 Plannavn Solcelleanlæg ved Dalbyover Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 18 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.09.T.1 © Miljøministeriet Randers Kommune side 19 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.09.T.2 ved Dalbyover 2 Plannummer 5.09.T.2 Plannavn Solcelleanlæg ved Dalbyover 2 Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser SSolcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 20 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.09.T.2 © Miljøministeriet Randers Kommune side 21 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.00.T.21 ved Ilshøj Plannummer 5.00.T.21 Plannavn Solcelleanlæg ved Ilshøj Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 22 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.00.T.21 © Miljøministeriet Randers Kommune side 23 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.00.T.22 ved Ilshøj 2 Plannummer 5.00.T.22 Plannavn Solcelleanlæg ved Ilshøj 2 Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 24 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.00.T.22 © Miljøministeriet Randers Kommune side 25 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.05.T.1 ved Mejlby Plannummer 5.05.T.1 Plannavn Solcelleanlæg ved Mejlby Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 26 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.05.T.1 © Miljøministeriet Randers Kommune side 27 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 5.00.T.23 ved Gimming Plannummer 5.00.T.23 Plannavn Solcelleanlæg ved Gimming Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 28 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 5.00.T.23 © Miljøministeriet Randers Kommune side 29 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Nye rammebestemmelser 4.00.T.18 ved Rejstrup Plannummer 4.00.T.18 Plannavn Solcelleanlæg ved Rejstrup Generel anvendelse Teknisk anlæg (solcelleanlæg) Områdets anvendelse Bebyggelse til teknisk anlæg. Specifik anvendelse Solcelleanlæg samt de for anlæggets drift nødvendige tekniske installationer Max. højde 2,5 meter Zonestatus Landzone Fremtidig zonestatus Landzone Øvrige bestemmelser Solcellepaneler skal fremstå ens, hvad angår type, farve og størrelse. Solcellepaneler skal opstilles i lige, øst-vest-gående rækker, med en ensartet afstand mellem rækkerne. Højde på byggeri og solcellepaneler må ikke overstige 2,5 meter over terræn. Solcellepaneler skal antirefleksbehandles. Området skal indhegnes og afskærmes af beplantningsbælte. Der kan etableres indhegninger og faciliteter til græssende dyr. Området ligger i landzone og skal ved fremtidig lokalplan forblive i landzone. Området skal overgå til jordbrugsformål, når solcelleanlægget ikke længere er i drift. Randers Kommune side 30 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg 4.00.T.18 © Miljøministeriet Randers Kommune side 31 Kommuneplantillæg 17 Kommuneplantillæg Fremlæggelse og indsigelsesfrist For at give borgerne mulighed for at sætte sig ind i kommuneplantillæggets indhold, skal planen være i offentligt høring i mindst 8 uger, jf. planlovens § 24. forslag til tillæg til kommuneplanen er i fremlagt i perioden: Høringsperiode Kommuneplantillægget kan ses på torsdag den 2. juli 2015 til torsdag den 27. august 2015 Kommuneplantillæg 17 for solcelleanlæg kan ses på Randers Kommunes hjemmeside: www.randers.dk Insigelser og bemærkninger til kommuneplantillægget bedes fremsendt skriftligt senest onsdag den 27. august 2015 til: Mulighed for indsigelser [email protected] Randers Kommune Miljø & Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Byrådet vil herefter tage stilling til kommuneplantillægget og eventuelle indsigelser hertil. Svar på indsigelser vil blive fremsendt efter byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Miljøvurdering Planforslagene er omfattet af krav om miljøvurdering, da de giver mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag 4, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Det er vurderet, at planforslagene ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, § 3, stk. 2,. Særligt grundet anlæggenes arealmæssige omfang og placeringer. Lokalplanforslagene er udarbejdet på baggrund af et konkret projekt for etablering af solcelleanlæg på udpegede lokaliteter. Idet der er samtidighed mellem plan og projekt og at der er krav om miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag, er de konkrete projekter vurderet VVM-pligtige. Med baggrund i ovenstående, er der udarbejdet en miljørapport, der er en kombineret miljøvurdering og VVM redegørelse. Miljørapporten er i offentlig høring sammen med lokalplanforslagene. Yderligere oplysninger Svar på spørgsmål vedrørende kommuneplantillægget indhold fås ved henvendelse til Plan på tlf. 8915 1515 eller pr. e-mail, [email protected]. Randers Kommune side 32 Kommuneplantillæg 17 MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 17 OG LOKALPLANFORSLAG 625, 626, 627, 628, 629, 630 FOR 6 SOLCELLEANLÆG I RANDERS KOMMUNE VVM-REDEGØRELSE FOR 6 SOLCELLEANLÆG I RANDERS KOMMUNE MAJ 2015 Side 1 af 137 Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Ikke teknisk resumé ..................................................................................................................... 3 Indledning .................................................................................................................................. 14 Beskrivelse af planforslagene og projektet ................................................................................ 16 Alternativer ................................................................................................................................ 23 Grundlaget for miljøvurdering og VVM .................................................................................... 24 Lokalplan 625 – Et solcelleanlæg ved Havndal. ........................................................................ 27 Lokalplan 626 – Et solcelleanlæg ved Dalbyover. .................................................................... 46 Lokalplan 627 – Et solcelleanlæg ved Ilshøj. ............................................................................ 64 Lokalplan 628 – Et solcelleanlæg ved Mejlby. .......................................................................... 82 Lokalplan 629 – Et solcelleanlæg ved Gimming. .................................................................... 101 Lokalplan 630 – Et solcelleanlæg ved Rejstrup. ...................................................................... 121 Mangler ved miljørapporten..................................................................................................... 137 Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer ............................................................... 137 Bilagsoversigt: Bilag 1. VVM-scoping Bilag 2. Høringssvar fra fordebatten Bilag 3. Datablad på solcelleanlæg herunder transformatorer og invertere samt datablad på olie Bilag 4. Støjrapport Bilag 5. Lovgivning Side 2 af 137 1. Ikke teknisk resumé Randers Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opstilling af solcelleanlæg på 6 arealer i Randers Kommune. Forud for planlægningsprocessen har Randers Kommune foretaget en indledende offentlig høring i efteråret 2014. I forlængelse heraf, er der som følge af afgørelse om miljøvurdering og VVM-pligt, fremlagt debatoplæg herfor i maj 2015. Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en samlet miljørapport, hvor anlæggenes direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er undersøgt og vurderet. Den samlede miljørapport omfatter både VVM-redegørelse 1 for de ansøgte solcelleanlæg og miljøvurdering2 af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag for opstilling af 6 solcelleanlæg. Projekt og planforslag er i høj grad sammenhængende og bliver derfor behandlet på én gang. Områderne, hvor der ønskes etableret solcelleanlæg, består af landbrugsjord, der forventes at blive anvendt til solcelleanlæg i en 30-årig periode. Lokalplanforslagene sikrer, at arealerne bliver tilbageført til landbrugsjord, når solcelleanlæggene er udtjent efter de 30 år. Solenergi er en vedvarende energikilde og vil fremadrettet være rentabel og bæredygtig. Solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2, og dermed medvirke til en miljøforbedring med blandt andet øget luftkvalitet og reduktion af affaldsprodukter i form af slagger og flyveaske. Projektet vil ligeledes være medvirkende til at sikre, at Randers Kommune lever op til de mål, som kommunen har sat for CO2-reduktion i Klimaplan 2030, hvor Randers Kommune senest i 2030 skal have nedbragt udslippet af CO2 med 75 % pr. indbygger i forhold til 1990-niveauet. Indenfor samme periode er det målet, at 75 % af den totale energianvendelse skal komme fra vedvarende og CO2 neutral energi. Dette ved bl.a. anvendelse af el fra vindkraft og solenergi. Solcelleanlæggene består af solpaneler ophængt på stativer. Et stativ med solpaneler har en maksimal højde på 2,5 meter over terræn. Stativerne med solcellepanelerne opstilles serieforbundne i øst-vest vendte rækker med mellem 7 og 10 meter afstand mellem rækkerne. Herud over består anlæggene af tilhørende transformerstationer og invertere. En inverter sørger for at omdanne den producerede jævnstrøm fra solcellepanelerne til 230 volt. Fotoet i figur 1 viser et nyetableret solcelleanlæg inden etablering af græs. Lokalplanforslaget fastlægger bestemmelser vedrørende placering, omfang og udformning af solcelleanlægget og det tilhørende byggeri og anlæg. 1 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer – med senere ændringer Side 3 af 137 Figur 1. Eksempel på nyetableret solcelleanlæg inden etablering af græs. Projektets solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Panelernes spejlende refleksion er minimeret ved, at der benyttes paneler med jernfattigt glas og en specialfilm, som sikre lav refleksion på under 3 %, hvilket er mindre end en tiendedel af refleksionen fra et almindeligt vinduesglas. Overfladens struktur øger transmissionen fra solen gennem glasset, og mindsker refleksion af solens stråler. Jo lavere refleksion jo større udnyttelsesgrad af solenergien, så der er således stor interesse i, at refleksionen minimeres. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har kunnet opsætte solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejen fx. i Tyskland. Med udgangspunkt i ovenstående sikrer lokalplanforslaget, at solcellepanelerne i området skal være antirefleksbehandlede. Lokalplanforslagene sikrer, at områderne bliver indhegnede med brede beplantningsbælter til visuel afskærmning af solcelleanlæggene. Beplantningsbælterne skal være tre-rækkede og have en bredde på minimum 5 meter. Beplantningsbælterne skal desuden have en højde på minimum 3 meter og bestå af egnstypiske arter. Dette er også for at sikre et hensyn til omgivelserne. Projektet omfatter opstilling af i alt 6 solcelleanlæg på 6 forskellige lokaliteter i Randers Kommune. Figur 2 viser en oversigt over lokaliseringerne. Side 4 af 137 Figur 2. Oversigtstegning over lokaliteterne, hvor de 6 solcelleanlæg ønskes placeret. Hver solcelleenhed kan producere cirka 400 kW. Arealet, der skal anvendes til én solcelleenhed, svarer til cirka én hektar jord. I nedenstående figur 3 ses arealstørrelsen på de 6 solcelleanlæg og den forventede el-produktionen. Lokalplan Område Størrelse Forventet antal Samlet ydelse pr. Samlet ydelse pr. anlæg af 400 kW år 30 år Nummer By Hektar kW Mill kWh Mill kWh 625 Havndal 14,5 15 5,4 162,0 626 Dalbyover 43,7 44 15,8 475,2 627 Ilshøj 17,8 18 6,5 194,4 628 Mejlby 36,6 37 13,3 399,6 629 Gimming 27,3 28 10,1 302,4 630 Rejstrup 39,3 40 14,4 432,0 Figur 3. Den samlede el-produktion fra de 6 solcelleanlæg. De 6 solcelleanlæg kan i alt producere cirka 65,5 millioner kWh pr. år, svarende til elforbruget i cirka 16.380 husstande i Randers Kommune. Side 5 af 137 I figur 4 herunder er den samlede CO2 besparelse 3 opgjort. Lokalplan Område Størrelse CO2 pr. år CO2 pr. 30 år Husstande Nummer By Hektar Tons Tons Stk. 625 Havndal 14,5 2.565 76.950 1.350 626 Dalbyover 43,7 7.524 225.720 3.960 627 Ilshøj 17,8 3.078 92.340 1.620 628 Mejlby 36,6 6.327 189.810 3.330 629 Gimming 27,3 4.788 143.640 2.520 630 Rejstrup 39,3 6.840 205.200 3.600 Figur 4. Overblik over arealerne, hvor der ønskes etableret solceller samt CO2 besparelsen. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Ifølge lovgivningen er projektet omfattet af reglerne om VVM; Vurdering af Virkninger på Miljøet. Der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse, inden der kan gives tilladelse til at igangsætte anlægsarbejdet. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere de miljømæssige virkninger af solcelleanlæggene, samt at medvirke til at begrænse eventuelle negative miljøpåvirkninger ved at foreslå tiltag, som kan fjerne eller begrænse miljøpåvirkningerne. Derudover er formålet at informere offentligheden om projektet og give mulighed for at kommentere på projektet og konklusionerne. VVM-redegørelsen er ligeledes gennemført på baggrund af en forudgående beskrivelse af projektet, som har været i intern høring i Randers Kommunes Forvaltning, i ekstern høring hos øvrige offentlige myndigheder og i fordebat hos offentligheden. Høringssvar fra den indledende høring er indarbejdet i nærværende rapport. Landskab, kulturhistorie og arkæologi Havndal I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælter omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. I forbindelse med besigtigelsen er der registreret lokaliteter vest for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af solcelleanlægget bliver synligt henover den afskærmende beplantning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Dalbyover I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. 3 Kilde: Fremgår af ansøgningen Side 6 af 137 På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælter omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. I forbindelse med besigtigelsen er der ikke registreret lokaliteter omkring planområdet, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget bliver synligt henover den afskærmende beplantning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Ilshøj I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælter omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. I forbindelse med besigtigelsen er der registreret lokaliteter syd for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af solcelleanlægget bliver synligt henover den afskærmende beplantning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Mejlby I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælter omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. I forbindelse med besigtigelsen er der registreret lokaliteter øst og vest for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af solcelleanlægget bliver synligt henover den afskærmende beplantning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Side 7 af 137 Gimming I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. Det er desuden undersøgt om man kan se solcelleanlægget fra sydsiden af Randers Fjord. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælterne omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. Såfremt solcelleanlægget bliver synligt fra sydsiden af Randers Fjord er det vurderet, at afstanden til solcelleanlægget er så stor, at anlægget ikke vil fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet, og dermed ikke i væsentlig grad påvirke oplevelsen af kystlandskabet i negativ retning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Rejstrup I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om solcelleanlægget vil påvirke oplevelsen af landskabet. Det er blandt andet undersøgt, om der er lokaliteter på de omkringliggende veje, hvor man kan se direkte ind på arealet. Det er desuden undersøgt om man kan se solcelleanlægget fra østsiden af skals Ådal. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af levende beplantningsbælterne omkring solcelleanlægget vil skjule størstedelen af det ønskede solcelleanlæg. Såfremt dele af solcelleanlægget bliver synligt fra østsiden af Skals Ådal er det vurderet, at afstanden til solcelleanlægget er så stor, at anlægget ikke vil fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet, og dermed ikke i væsentlig grad påvirke oplevelsen af ådalslandskabet i negativ retning. Det forventes, at plantebælterne omkring solcelleanlægget bliver etableret fagligt korrekt med planter i størrelser svarende til 40-60 cm. Det betyder, at solcelleanlægget vil være synligt de første fem-seks år, mens planterne vokser til i højde. Det er samtidig vurderet, at en afværgeforanstaltning i form af beplantningsbælter harmonerer godt med den eksisterende bevoksning, såfremt der bliver anvendt egns-karakteristiske plantearter. Kulturhistorie og arkæologi Havndal Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Havndal Kirke, Dalbyneder Kirke, Kastbjerg Kirke og Dalbyover Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Side 8 af 137 Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Dalbyover Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Dalbyneder Kirke, Dalbyover Kirke og Råby Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Ilshøj Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Tvede Kirke, Linde Kirke, Hald Kirke, Gjerlev Kirke og Øster Tørslev Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Den sydlige del af planområdet ligger i kirkeindsigtsområdet omkring Tvede Kirke, og det er derfor undersøgt nærmere om der er lokaliteter på Gammeljord nordvest for Tvede Kirke, hvor det planlagte solcelleanlæg vil hindre eller på anden måde påvirke indsigtsmuligheden til Tvede Kirke. Ved besigtigelsen af kirkeindsigtsområdet omkring Tvede Kirke er der fundet lokaliteter, hvor tårnet på Tvede Kirke fremstår som et markant kulturhistorisk element i landskabet. Det er samtidig vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil afskærme eller på anden måde påvirke oplevelsen af Tvede Kirke i negativ retning. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med de øvrige af ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Mejlby Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Gimming Kirke, Linde Kirke, Harridslev Kirke og Lem Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Side 9 af 137 Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Gimming Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Gimming Kirke, Harridslev Kirke og Albæk Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Det nærmeste fredede fortidsminde ligger cirka 1.400 meter nord for planområdet og vil ikke blive berørt af anlægsarbejder i forbindelse med etablering af solcelleanlægget. Derudover er der ikke registreret nogen synlige fredede fortidsminder, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Planområdets er flere steder afgrænset af sten- og jorddiger som er beskyttet i henhold til Museumsloven. I VVM-redegørelsen er der redegjort for digernes kulturhistoriske betydning og deres landskabelige værdi. Det skal hertil bemærkes, at de eksisterende jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, skal respekteres og bevares. Jorddigerne var svært anseelige fra de omkringliggende veje ved besigtigelsen i maj 2015, og det er vurderet, at den almene oplevelse af jorddigerne set fra vejene ikke bliver forringet i væsentlig grad. Rejstrup Der er i forbindelse med landskabsanalysen ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at solcelleanlægget visuelt vil påvirke oplevelsen af væsentlige kulturhistoriske elementer i landskabet. De nærmeste kirker i forhold til lokalplanområdet er Sønderbæk Kirke, Nørbæk Kirke, Fårup Kirke og Kousted Kirke. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget er synligt sammen med ovennævnte kirker. Der er ikke registreret nogen lokaliteter på kirkegårdene, hvor der er direkte indkig til planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Planområdet er flere steder afgrænset af sten- og jorddiger som er beskyttet i henhold til Museumsloven. Side 10 af 137 I VVM-redegørelsen er der redegjort for digernes kulturhistoriske betydning og deres landskabelige værdi. Det skal hertil bemærkes, at de eksisterende jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, skal respekteres og bevares. Støj og vibrationer Anlægsarbejdet vil medføre støj og vibrationer fra de anvendte entreprenørmaskiner (rendegraver og maskine til presse/skrue stativerne i jorden) og fra cirka 7 transporter af materialer til og fra området pr. hektar. Det er vurderet, at anlægsarbejdet og trafikken kan være til gene for de nærmeste naboer i anlægsperioden, men det er samtidig vurderet, at disse aktiviteter er kortvarige, og kun i begrænset omfang vil foregå tæt på naboerne. Det er derfor vurderet, at støjbelastning og gener fra vibrationer ikke vil have en væsentlig indvirkning på de nærmeste naboers generelle sundhed i anlægsfasen. I driftsfasen vil der forekomme støj fra invertere og fra transformerstationerne, som placeres spredt over hele arealet. Solcellepanelerne medfører i sig selv ikke støj. Der er gennemført støjberegninger, der redegør for, hvor langt transformerstationerne og inverterne som minimum skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. Beregningen er gennemført i forhold til de vejledende lave støjgrænser om natten, hvor solcelleanlægget kun er i drift i meget begrænset omfang på grund af få solskinstimer. Trafikale forhold Projektet vil forøge den trafikale belastning i anlægsfasen, hvor der kan forekomme til- og frakørsel af cirka 7 biler/lastbiler pr. hektar solcelleanlæg. Der kan cirka etableres 5 hektar solceller på en uge. Det er vurderet, at trafikken kan være til gene for de nærmeste naboer i anlægsperioden, men det er samtidig vurderet, at den øgede trafik er kortvarig og kun i begrænset omfang tæt på naboerne. Efter anlægget er etableret, vil der komme 15-20 biler årligt til hvert område i forbindelse med vedligeholdelse af anlægget og arealet. Den øgede trafik på 15-20 biler om året, når solcelleanlægget er etableret, vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området, da det drejer sig om cirka én til to servicebiler om måneden. Det er samlet vurderet, at den samlede trafikale belastning reduceres i forhold den nuværende arealanvendelse med markdrift. Dette vurderes positivt. Råstoffer og affald Der vil til etablering af et solcelleanlæg blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformere, invertere mm. Der vil i forbindelse med driften af solcelleanlægget ikke blive anvendt råstoffer, og der vil ikke blive produceret affald. Der kan dog i løbet af levetiden være behov for udskiftning af defekte dele. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne blive bortskaffet til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald med en maksimal genanvendelsesgrad. Luftkvalitet og klima Under etablering vil der ske en øget udledning af udstødningsgasser, da der kan forekomme til- og frakørsel af biler og lastbiler. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset periode. Herudover kan der forekomme støv fra anlægsaktiviteterne. Dette vurderes dog ikke at blive væsentligt. Side 11 af 137 Når markdriften ophører, vil der ikke forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt eller støv fra disse aktiviteter, og det samlede projekt vurderes derfor at ville have en positiv effekt på luftkvaliteten. I driftsfasen vil solcelleanlægget bidrage til en reduktion i udledningen af CO2, og dermed også medvirke til en forbedret luftkvalitet. Samlet vurderes det, at solcelleanlægget vil have en positiv indvirkning på luftkvaliteten og klimaet. Forurenet jord og grundvand Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på arealerne, som vil kræve særlig håndtering under etableringen. Der vil ikke blive fraført jord fra arealerne i anlægsfasen. Grundvand To af de fire arealer, hvor der ønskes etableret solcelleanlæg, er beliggende i et særligt drikkevandsområde og et af arealerne er ligeledes beliggende i et indvindingsområde for et vandværk. I henhold til Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 kræver ny planlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratsfølsomme indvindingsområder (NFI) en særlig supplerende grundvandsredegørelse. Denne redegørelse er vedlagt kommuneplantillægget og kort resumeret i denne miljørapport. I forbindelse med etablering af et solcelleanlæg, skal der etableres én transformator for hver hektar. Hver transformator indeholder 390 liter olie. Olien fungerer som kølemiddel og isolation i transformerne. De anvendte transformere er hermetiske lukkede, hvilket vil sige, at de ikke over år skal efterfyldes med olie. Transformeren opbevares i et tæt opsamlingskar. Olien, der anvendes i transformeren, er ikke let bionedbrydelig. Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Den samlede transformerstation svarer til transformerstationerne, som de danske elselskaber anvender og stiller op i landskabet. Det vurderes, at solcelleanlæggene, transformerstationerne og inverterne ikke vil påvirke jord eller grundvand negativt. Det vurderes samtidig, at den ændrede arealanvendelse fra intensivt dyrket landbrugsjord til arealer med solceller, som ikke sprøjtes med pesticider eller andre sprøjtemidler, vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Plante- og dyreliv samt overfladevand Der er ikke udpeget beskyttede naturtyper på arealerne, hvor solcelleanlæggene ønskes etableret. Områderne er i landbrugsmæssig omdrift, og det vurderes derfor ikke at omfatte et planteliv, der skal beskyttes. De eksisterende levende hegn, der kan være hjemsted for forskellige dyrearter, opretholdes, og da der suppleres med ny beplantning, vurderes hjemstederne at blive forbedret. Nærliggende arealer med fx diger eller Natura 2000-områder kan ligeledes være et hjemsted for plante- og dyreliv. Disse arealer beskyttes og friholdes for solcelleanlæg både i anlægs- og driftsfasen. Side 12 af 137 Regnvand, som falder på arealerne, vil fortsat og uændret nedsives i jorden. Der afvaskes ikke stoffer fra anlæggene, der kan påvirke overfladevandet og dermed påvirker anlæggene heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer, vandløb og vådområder omkring planområderne, de nærliggende Natura 2000-områder samt dyrelivet, da den nye anvendelse ikke lægger op til, at arealerne sprøjtes og gødes. Samlet vurderes solcelleanlæggene at påvirke plante- og dyreliv i en positiv retning. Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger Solcelleanlægget medfører i anlægsfasen en øget trafik, som dog ikke vurderes at medføre væsentlige indvirkninger på trafikafviklingen i området eller på de nærmeste ejendomme. Ligeledes vurderes det relativt lille antal biler, som trafikken øges med i forbindelse med vedligehold af anlæg og arealer (cirka 15-20 biler pr. år), ikke at medføre en mærkbar ændring i emissioner eller støj i forhold til de nuværende landsbrugsaktiviteter. Støv, lugt og støj fra markdriften forsvinder helt. Samlet vurderes det, at projektet vil have en positiv indvirkning på omgivelserne for disse faktorer. Da lokalplanforslaget sikrer, at solcelleanlægget vil blive skjult bag ved et bredt beplantningsbælte fra de fleste standpunkter, samtidig med at den landskabelige påvirkning er minimal, og lugt- og støvpåvirkningen bliver lavere, vurderes der ikke at være afledte socioøkonomiske virkninger som følge af etableringen. Samlet set vurderes etableringen ikke at påvirke befolkningens livskvalitet eller sundhed i større eller mindre grad. Side 13 af 137 2. Indledning De 6 områder, hvor de 6 solcelleprojekter ønskes etableret, består af i alt 179,20 hektar landbrugsjord, der i en 30-årig periode bliver anvendt til opstilling af solcelleanlæg. Når solcelleanlæggene er udtjente efter de 30 år, vil arealerne blive tilbageførte til landbrugsjord. De 6 solcelleanlæg omfatter samlet en opstilling af i alt cirka 182 ens solcelleenheder, som hver især kan producere cirka 400 kW. De samlede anlæg kan tilsammen producere cirka 65,5 millioner kWh pr. år, svarende til elforbruget i cirka 16.380 husstande i Randers Kommune. Den samlede miljørapport omfatter både VVM-redegørelse 4 for de ansøgte solcelleanlæg og miljøvurdering5 af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag for opstilling af de 6 solcelleanlæg. Projekt og planforslagene er i høj grad sammenhængende og bliver derfor behandlet på én gang. Forholdet til de to lovgivninger er nærmere beskrevet i det følgende. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering i forbindelse med tilvejebringelsen af forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplanforslag nr. 625, 626, 627, 628, 629, 630 for seks solcelleanlæg i Randers Kommune. Planforslagene er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslagene giver mulighed for anlæg, der er omfattet af lovens bilag 4, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 3). Det er vurderet, at planforslagene ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelser, § 3, stk. 2, især fordi planområderne omfatter større arealer, der ligger for sig selv uden tilknytning til en by. På den baggrund er der krav om, at der udarbejdes en miljøvurdering til planforslagene. Der er foretaget en miljøscreening/scoping af lokalplanforslagenes miljømæssige påvirkninger i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009). Miljøvurderingens første del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. De pågældende miljøfaktorer samt kriterier, indikatorer og datagrundlag, som vil blive anvendt i miljøvurderingen, er beskrevet senere. Nærværende miljørapport behandler bl.a. i forhold til miljøvurderingsloven følgende miljøtemaer: • • • • • • • • • Landskab, kulturhistorie og arkæologi Støj og vibrationer Trafikale forhold Råstoffer og affald Luftkvalitet og klima Forurenet jord og grundvand Plante- og dyreliv samt overfladevand Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger Materielle goder 4 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 5 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer – med senere ændringer Side 14 af 137 Miljøvurderingens anden del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt planen antages at fremme eller udgøre en hindring for realisering af miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige planer/strategier fastlagt på regionalt eller nationalt niveau. VVM Kommunen skal i nogle tilfælde vurdere virkningerne på miljøet (VVM) af et konkret projekt. Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg, der er omfattet af lovens bilag 3, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Således kan der være krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til anlægget. En VVM-tilladelse erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. De seks lokalplanforslag er blevet udarbejdet på baggrund af de konkrete projekter for etablering af solcelleanlæg i Randers Kommune. De konkrete projekter er vurderet VVM-pligtige, idet der er krav om miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 17 og lokalplanforslag 625, 626, 627, 628, 629, 630, og at der er samtidighed mellem plan og projekt. De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. Det er hensigten med denne VVM-undersøgelse at belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med etablering af solcelleanlæg. Herudover vil undersøgelsen beskrive de samlede kumulative konsekvenser samt andre relevante påvirkninger i det relevante omfang. Formålet er blandt andet, at projektet tilpasses, således at eventuelle påvirkninger af omgivelserne mindskes bedst muligt. Dette kan ske ved at foretage ændringer i projektet eller ved at etablere afværgeforanstaltninger, som vil mindske eventuelle påvirkninger. De lovmæssige krav til indholdet i VVM-redegørelsen er opfyldt med belysningen af punkterne i det ovenstående afsnit. Side 15 af 137 3. Beskrivelse af planforslagene og projektet 3.1 Projektbaggrund Randers Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opstilling af seks solcelleanlæg på 6 forskellige lokaliteter i Randers kommune. Solcelleanlæggene vil kunne producere vedvarende energi i form af solenergi til 16.380 boliger i Randers Kommune. 3.2 Eksisterende forhold Arealerne anvendes i dag til landbrugsjord i omdrift, der enkelte steder er afgrænset af levende hegn i skel. Flere af områderne er ligeledes præget af tekniske elementer i form af vindmøller og luftledninger. Planområderne ligger i landzone. De nærmeste naboer til lokalplanområderne er fritliggende gårde og boliger. Lokalplanområder er beliggende mellem flere mindre bydannelser. Offentligheden har mulighed for via markveje at færdes omkring dele af lokalplanområderne. Vejene bliver ikke berørte af projekterne. Generelt er områderne i dag forholdsvis utilgængelige for offentligheden, dels fordi de ligger afsides, og dels fordi adgangsvejene er private. Områderne er primært omgivet af landbrugsjord. Et enkelt område af Natura 2000. 3.3 Planforslag Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 udlægger planområderne til tekniske anlæg, solcelleanlæg, med følgende rammeområder: Rammeområde Havndal 5.00.T.20 Rammeområde Dalbyover 5.09.T.1 og 5.09.T.2 Rammeområde Ilshøj 5.00.T.21 og 5.00.T.22 Rammeområde Mejlby 5.05.T.1 Rammeområde Gimming 5.00.T.23 Rammeområde Rejstrup 4.00.T.18 Størrelserne på lokalplanområderne fremgår af figur 3. Lokalplanområderne er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Lokalplanforslagene bliver så konkrete, at forslagene bliver tildelt bonusvirkning. Dette betyder, at der ikke skal gives landzonetilladelser til solcelleanlæggene i området. Lokalplanforslagene sikrer, at solcelleanlæggene vil bestå af paneler med lavrefleksionsoverflade og en højde på max. 2,5 meter over terræn. Desuden sikrer lokalplanforslaget, at solpanelerne bliver etableret med 7 til 10 meters mellemrum i sydvendte, parallelle rækker. Lokalplanforslagene muliggør, at der etableres mindre teknikbygninger/transformerstationer med videre i området. Lokalplanforslagene sikrer, at der etableres afskærmende beplantning omkring solcelleanlæggene. En del af beplantningen vil bestå af de allerede eksisterende læhegn i området. Desuden skal hele solcelleområdet tilplantes med græs. Lokalplanene sikrer endvidere, at området føres tilbage til nuværende stand, når solcelleanlæggene ikke er i brug. Dog kan beplantningsbælterne opretholdes. Side 16 af 137 Forhold til anden planlægning Statslig og regional planlægning Både på statsligt og regionalt niveau planlægges der for en begrænsning i behovet for fossile brændsler og for at være på forkant med de forventede klimaændringer. Solcelleanlæggene kan bidrage til opfyldelse af ovennævnte målsætninger. Det vurderes således, at den nærværende planlægning til fulde er i overensstemmelse med den statslige og regionale planlægning. I ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” er der ikke fastlagt nærmere angående solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt ”Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg”. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering. De foreslåede placeringer af 6 solcelleanlæg i Randers Kommune er beligger i det åbne land. Redegørelsen i bilag 2 i kommuneplantillægget nr. 17 indeholder begrundelsen for, hvorfor en byområdenær placering ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn. Yderligere understøtter planlægningen for solcelleanlæg i allerhøjeste grad de målsætninger, som både Staten, Regionen og Randers Kommune har på området. Det er vurderet, at planforslagene og projekterne er i overensstemmelse med den statslige planlægning. Kommuneplan 2013 for Randers Kommune Der er ikke udlagt rammer i kommuneplanen for den foreslåede placering, hvorfor der skal udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013. Kommuneplantillægget fastsætter rammer for lokalplaner i Randers Kommune. På baggrund af ovenstående er der udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 17, som udlægger områder til tekniske anlæg, solceller (rammeområderne ses på side 12). Nedenstående temaer i Kommuneplanen er aktuelle i forbindelse med de 6 foreslåede solcelleanlæg. - Særligt værdifulde landbrugsområder Fem af de 6 lokalplanområder er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. I henhold til redegørelsen i Kommuneplan 2013 for Randers Kommune reserveres de værdifulde landbrugsområder til landbrug. Her vil byrådet være restriktiv med at tillade anden anvendelse. Der skal i givet fald tages hensyn til landbruget. Jordbrugsarealer i værdifulde landbrugsområder kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget eller, hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres på et jordbrugsareal. Der skal indenfor de værdifulde landbrugsområder tages hensyn til fortidsminder, overfladevand og drikkevand. Fx. kan anvendelsen af gødning og pesticider m.v. begrænses i de områder, hvor drikkevandshensyn kræver det. Side 17 af 137 -Områder med særlige drikkevandsinteresser: To af de seks 6 lokalplanområder er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I udkast til de statslige vandplaner fremgår de fremtidige retningslinjer for grundvandsområdet. Alt grundvand skal beskyttes mod forurening af hensyn til drikkevandsforsyning og bevarelse af våde naturområder. På grund af drikkevandsinteresser er områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker særligt vigtige at beskytte mod forurening. Dette foregår bl.a. gennem miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven og planloven. I henhold til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune vil Byrådet arbejde for, at beskyttelsen af grundvandet bliver prioriteret højere end arealanvendelse og aktiviteter, der indebærer risiko for forurening. I den forbindelse arbejder Randers Kommune for at begrænse brugen af gødning og pesticider i områder med særlige drikkevandsinteresser. -Bevaringsværdige kulturmiljøer: Flere af de 6 lokalplanområder ligger tæt ved eller i udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer. Randers Kommune ønsker med udpegningen af bevaringsværdige kulturmiljøer at værne om kulturarven, den historiske identitet og de særlige kvaliteter, der knytter sig til Randers Kommune. Med udpegningen ønsker Randers Kommune ligeledes at beskytte og formidle repræsentative, egnstypiske kulturmiljøer i det åbne land, og at særligt værdifulde kulturmiljøer bliver registreret, afgrænset og bevaret. Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri, etableres anlæg eller foretages andre indgreb, der ødelægger eller i væsentlig grad forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. -Kirkeindsigtsområder: Et af de 6 lokalplanområder ligger i et kirkeindsigtsområde. I henhold til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune skal udpegningen af kirkeindsigtsområderne være med til at sikre kirkens status, og at oplevelsen af kirken fra det åbne land bliver respekteret. Byggeri, anlæg og andre indgreb i kirkeindsigtsområdet skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens næromgivelser. -Fortidsminder: To af de 6 lokalplanområder er afgrænset af beskyttede jorddiger. I henhold til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune skal der i forbindelse med planlægningen af de foreslåede solcelleanlæg tages hensyn til de værdifulde fortidsminder, så disse bliver beskyttet mod ødelæggende indgreb. Såfremt et dige alligevel bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter anlægsarbejdet er afsluttet. -Kulturarvsarealer: Enkelte af de 6 lokalplanområder ligger tæt ved eller i udpegede kulturarvsarealer. Kulturarvsområder er udpeget af Staten og Kulturhistorisk Museum, hvor der er vished eller formodning om værdifulde, men skjulte, fortidsminder. Ved alle 6 lokalplanområder er der rekvireret en arkivarisk kontrol fra Østjysk Museum. -Skovrejsning: Flere af de 6 lokalplanområder ligger i udpegede skovrejsningsområder. Side 18 af 137 I henhold til kommuneplan 2013 for Randers Kommune, kan Randers Kommune anbefale, at der rejses ny skov inden for skovrejsningsområderne. Udpegningen af skovrejsningsområderne er ikke en hindring for anden arealanvendelse, fx. jordbrug, byudvikling eller veje efter de regler, der gælder for det åbne land. -Naturområder: Flere af lokalplanerne ligger tæt ved eksisterende eller potentielle naturområder. I henhold til kommuneplan 2013 for Randers Kommune ønsker Byrådet, at det samlede areal af § 3 beskyttede naturområder skal opretholdes og om muligt forbedres som levesteder for vilde dyr og planter. Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af § 3, må ikke ændres. Byrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand. Ved lokalplanlægning skal der være en bufferzone til § 3 beskyttede naturområder i form af randområder uden bebyggelse, gødskning/sprøjtning o. lign. Bufferzonen skal som udgangspunkt have en brede på 10 meter. -Bevaringsværdige landskaber: Flere af de 6 lokalplanområder ligger tæt ved udpegede bevaringsværdige landskaber. Områder med landskabelige interesser er udpeget på grundlag af udpegninger lavet af det daværende Århus Amt. I udpegningen indgår de landskabelige sammenhænge, som er særligt værdifulde og karakteristiske. Hensigten med udpegningen er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Retningslinjen retter sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, hvis udformning og placering i terrænet kan have stor betydning for oplevelsen af sammenhæng i landskabet. -Kystnærhedszonen: 2 af de 6 lokalplaner ligger helt eller delvist inden for kystnærhedszonen. Målsætningen med kystnærhedszonen er: • at beskytte de værdifulde kystlandskaber ved at friholde dem for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnær lokalisering, • at give mulighed for en aktiv benyttelse af kystlandskaberne i respekt for natur- og landskabsværdier, • at sikre offentlighedens adgang til og benyttelse af kysterne. I henhold til retningslinjerne i Kommuneplan 2013 for Randers Kommune skal kystnærhedszonen som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke opføres byggeri eller anlæg, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Solcelleanlæggenes påvirkning af miljøet jævnfør ovenstående temaer fra Kommuneplan 2013 for Randers Kommune er beskrevet og vurderet i de enkelte afsnit for hvert af de 6 lokalplanområder. Spildevandsplan 2012-2021 Der forekommer ingen spildevand fra planområdet. International lovgivning Natura 2000 Et af de 6 lokalplanområder ligger tæt op af et Natura 2000-område. De øvrige 5 lokalplaner ligger mere end 2 km fra et Natura 2000-områder. Side 19 af 137 Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Habitatdirektivet forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU, hvilket bl.a. sker ved udpegning af habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Bilag IV arter Flere af lokalplanerne ligger op af eller i nærheden af områder, hvor der kan forekomme bilag IV arter. En række arter af dyr og planter er truet på europæisk niveau og er strengt beskyttet jf. habitatdirektivet. De beskyttede arter fremgår af direktivets bilag IV. Den særlige beskyttelse er i Danmark implementeret ved naturbeskyttelsesloven. Der er forbud mod forsætligt at forstyrre bilag IV-arterne med skadelig virkning for arten eller bestanden. Derudover må arternes yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. 3.4 Projektbeskrivelse Hovedforslaget består af i alt 179,2 hektar landbrugsjord, der i en 30-årig periode bliver anvendt til opstilling af solcelleanlæg. Når solcelleanlæggene er udtjente efter de 30 år, vil arealerne blive tilbageførte til landbrugsjord. Hele solcelleanlægget omfatter opstilling af i alt cirka 182 ens solcelleenheder, som hver især kan producere cirka 400 kW. Hele anlægget kan samlet producere cirka 65,5 millioner kWh pr. år, svarende til elforbruget i cirka 16.380 husstande i Randers Kommune. Solcelleanlæggene består af solpaneler ophængt på stativer. Et stativ med solpaneler har en maksimal højde på 2,5 meter over terræn. Stativerne med solcellepanelerne opstilles serieforbundne i øst-vest vendte rækker med 7 meters afstand mellem rækkerne. Solcellepanelerne placeres i en vinkel på cirka 250 i forhold til jordoverfladen. Transformatorstationerne og inverterne er placerede spredt over arealet (cirka én transformator og cirka 7 inverter pr. hektar). Transformerne måler cirka 2,0 x 2,5 x 2,5 meter. Inverterne måler 0,54 x 0,74 x 0,30 meter og er placeret under/ved solcellepanelerne. De forbundne rækker solceller tilsluttes hver én transformer og via transformeren tilsluttes det samlede solcelleanlæg til en hovedtransformer. Alle kabler vil blive gravet ned i jorden. Figur 5. Snittegning. Der etableres ca. 1 transformatorstation pr. hektar fordelt ud over arealet, og der opbevares 390 l olie i hver transformer, der er placeret i transformatorstationen. Datablad for den anvendte olie er vedlagt i bilag 3. Side 20 af 137 De anvendte transformere er hermetiske lukkede, hvilket vil sige, at de ikke over år skal efterfyldes med olie. Olien i transformeren er råoliebaseret og fungerer som kølemiddel og isolation. Olien er ikke let bionedbrydelig og vil derfor forblive i jorden, hvis den udledes. Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning til grundvandet er lav, såfremt olien ledes ud i jorden. Transformerne monteres med et ekstra opsamlingskar i områder med særlige drikkebandsinteresser. Karet kan indeholde den samlede oliemængde, der er i transformerne. Der vil derfor ikke være risiko for udslip til jord og grundvand. Transformerne svarer til de transformatorer, som de danske elselskaber anvender og stiller op i landskabet – opbygning fremgår af tegning og skitse på næste side. Den enkelte transformer er placeret i et transformerhus på et betonfundament. Figur 6. Eksempel på transformerstation Solcellepanelerne rengøres højst 1-2 gange om året. Rengøringen vil ske med børste og almindeligt vand uden rengøringsmidler, idet rengøringsmiddel kan ødelægge panelernes overfladebehandling, og dermed nedsætte anlæggets energiproduktion. Da arealerne ikke sprøjtes med pesticider eller andre sprøjtemidler, som vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det, at solcelleanlæggene vil have en positiv effekt på jord og grundvand. De valgte solcellepaneler er optimerede til ikke at reflektere solens stråler. Panelernes spejlende refleksion er minimeret ved, at der benyttes paneler med jernfattigt glas og en specialfilm, som sikrer lav refleksion på under 3 %, hvilket er mindre end en tiendedel af refleksionen fra et almindeligt vinduesglas. Overfladens struktur øger transmissionen fra solen gennem glasset, og mindsker refleksion af solens stråler. Jo lavere refleksion jo større udnyttelsesgrad af solenergien. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har kunnet opsætte solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejene fx. i Tyskland. Transformerne fremstår i dæmpede jordfarver i blanding med sort og grå. Områderne indhegnes med hegn og brede beplantningsbælter til visuel afskærmning af solcelleanlæggene. Beplantningsbælterne skal være tre-rækkede og have en bredde på minimum 5 meter. Det cirka 2,5 meter høje hegn etableres for at holde dyr ude af anlægget og for at hindre tyveri og hærværk på solcellepanelerne. Der etableres gennemgang i hegn med hegnslåger efter behov. Side 21 af 137 Beplantningsbælterne vil være minimum 3 meter høje. Højderne på beplantningsbælterne er fastsat for at sikre så stor visuel afskærmning som muligt. Beplantningsbælterne kommer, som lokalplanforslaget sikrer, til at bestå af egnstypiske arter, som i udvokset tilstand kan blive tæt og mindst 3 meter højt. Beplantningen skal bestå af en blanding af stedsegrønne og løvfældende træer og buske. Eksisterende beplantning integreres i det kommende beplantningsbælte. Arealerne, hvor solcelleanlæggene ønskes placeret, vil blive tilsået med græs og plejet ved fx maskinel slåning. Aktiviteter i anlægsfasen Hvert anlæg etableres over 1-4 måneder. Anlægsarbejdet vil foregå med entreprenørmaskiner. Stativerne til solcellepanelerne presses/skrues ned i en dybde af cirka 1,5 meter, herud over vil der forekomme gravearbejde til nedgravning af kabler mm. Anlægsfase forventes afsluttet i 2015. De generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med anlægsarbejdet vil sikres overholdt ved information og tilsyn. Aktiviteter i driftsfasen Der vil forekomme vedligeholdelsesopgaver i driftsfasen af anlæg og arealer. I driftsfasen er der ligeledes sikkerhedsbestemmelser, eksempelvis for arbejdet med invertere og for udskiftning af enkelte solcellepaneler, der skal sikres overholdt. Anlægget er typegodkendt. Demontering af solcelleanlægget Lokalplanforslagene sikrer, at når solcelleanlæggene efter endt levetid (cirka 30 år) skal demonteres, er ejerne af solcelleanlæggene forpligtiget til at fjerne og reetablere arealerne til landbrugsarealer. Det forventes samtidigt, at alle anlagte veje, der ikke anvendes som markveje, fjernes og at arealerne reetableres til landbrugsformål. Solcellepanelerne, transformatorstationerne og invertere kan nedtages og bortskaffes eller genbruges efter endt brug. Det er ikke muligt i dag at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne fra solcelleanlægget. Anlæggene har en levetid på 30 år, men udviklingen indenfor genbrugsområdet går i disse år stærkt, og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpede i forhold til kravene i dag (2015). Det kan heller ikke afvises, at der kan være en mulighed for at sælge hele eller dele af anlæggene til opstilling et andet sted. Solcelleanlæggene vil om 30 år forsat virke og producere strøm, dog med en reduceret virkningsgrad. I forbindelse med nedtagning af solcelleanlæggene må der forventes en nogenlunde tilsvarende transportaktivitet som i anlægsfasen. Det betyder en øget trafik til og fra området i nedtagningsfasen. Side 22 af 137 4. Alternativer 4.1 0-alternativ Ifølge reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelse skal det beskrives, hvad konsekvenserne bliver, hvis projektet ikke gennemføres – det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er udgangspunktet for sammenligninger og vurderinger af miljøpåvirkningerne, som gennemførelse af projektforslaget vil medføre. 0-alternativet er fastlagt som den situation, hvor arealanvendelsen bibeholdes som i dag. 0-alternativet er dog ikke en beskrivelse af status quo, men en beskrivelse af den fremskrevne situation, hvor den kendte udvikling inden for de beskrevne miljøfaktorer er medtaget. Hvis solcelleanlægget ikke etableres, sker der ingen negative eller positive påvirkninger af området, og der vil ikke ske en reduktion i luftforureningen, herunder udledning af CO2, i kommunens el-produktion. Planområdet vil fortsætte til landbrugsmæssigt formål. 4.2 Andre alternativer I ”oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” er der ikke fastlagt nærmere angående solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt ”Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg” Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og landzoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering. Denne redegørelse er vedlagt i kommuneplantillæg nr. 17. Side 23 af 137 5. Grundlaget for miljøvurdering og VVM 5.1 Miljøvurdering Randers Kommune har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplantillæg 625, 626, 627, 628, 629 og 630 for solcelleanlæg i Randers Kommune. Forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanforslagene er bl.a. udarbejdet i forbindelse med ønsket om at udlægge seks områder til tekniske anlæg med mulighed for etablering af solcelleanlæg, samt de til formålet tekniske installationer og bygninger og serviceveje. Det samlede område er på 179,2 hektar. Lokalisering af de 6 områder fremgår af figur 2. Ønskerne går ud over de gældende kommuneplanrammer og lokalplanrammer, da området ikke er udlagt til formålet. Randers Byråd har valgt at imødekomme ovennævnte ønsker, og Randers Kommune har derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og forslag til seks lokalplaner for områderne. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering i forbindelsen med tilvejebringelsen af forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplanforslag nr. 625, 626, 627, 628, 629 og 630 for solcelleanlæg i Randers Kommune. Lokalplanforslagene indeholder rammebetingelser for den kommende anvendelse af det udpegede område. Planområderne ligger i landzone og fremstår i dag (maj 2015) som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Området er afgrænset af levende hegn i skel i begrænset omfang. Lokalplanforslagenes virkning Forslagene til lokalplanerne fastlægger de konkrete, kommende rammer for arealanvendelse, og udseende af området. Planforslagene vil bidrage til en brug af området i form af solenergi og dermed påvirke områdets karakter. Planforslagene medfører ændringer af arealanvendelse fra landbrugsjord til en produktion af vedvarende energi. Lovgrundlag og proces for miljøvurdering Forslaget til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplanforslag nr. 625, 626, 627, 628, 629 og 630 for solcelleanlæg i Randers Kommune er omfattet af kravet om miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge lovens § 3, stk. 2, skal planer for mindre områder, herunder lokalplaner, underkastes en miljøvurdering, såfremt det vurderes, at planen giver anledning til væsentlige virkninger på miljøet. Bedømmelsen af, hvorvidt planen giver anledning til væsentlige virkninger på miljøet, sker ifølge lovens § 4, stk. 2, og på grundlag af kriterierne anført i lovens bilag 2. Miljøvurderingen inddrager selve udpegningen af området og konsekvenserne af gennemførelsen, som det ses her under. Afgrænsning Afgrænsning af miljøvurdering (scoping) i forhold til miljøpåvirkninger og anvendt metode. Relevante myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode. 1. Vurdering og rapport Heri er beskrevet planens sandsynlige påvirkninger på de valgte miljøfaktorer. 2. Offentlig høring Udsende plan og miljøvurdering i offentlig høring. 3. Godkendelse og vedtagelse Endelig godkendelse og/eller vedtagelse af planen og miljøvurderingen. Udarbejde en sammenfattende redegørelse på baggrund af indkomne høringssvar. Side 24 af 137 4. Overvågning Gennemførelse af den planlagte overvågning af planens miljømæssige konsekvenser som beskrevet og vurderet i miljøvurderingen. Tilgang og metode i miljøvurderingen Miljøvurderingens første del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de enkelte miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. De pågældende miljøfaktorer samt kriterier, indikatorer og datagrundlag, som vil blive anvendt i miljøvurderingen, er beskrevet senere. Miljøvurderingens anden del gennemføres som en vurdering af, hvorvidt planen antages at fremme eller udgøre en hindring for realisering af miljømålsætninger, som er fastlagt i forskellige planer/strategier fastlagt på regionalt eller nationalt niveau. Planområdet Forslaget til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplanforslag nr. 625, 626, 627, 628, 629 og 630 for solcelleanlæg gælder for nye rammeområder. Kommuneplantillægget eller lokalplanforslagene ændrer den overordnede eksisterende arealudpegning af området fra landbrugsområde til områder til vedvarende energi. Miljøvurderingen forholder sig til virkningerne af de kommende muligheder for arealanvendelse inden for lokalplanforslagenes geografiske afgrænsning samt de nære omgivelser på omkringliggende arealer. Det vil under belysningen af kumulative virkninger blive bedømt, om planerne tillader aktiviteter, som kan have indvirkninger på miljøet, som rækker ud over de fysiske grænser for området. Afgrænsning, vurdering og kriterier i miljøvurderingen I scopingen er identificeret og fastlagt de miljøfaktorer, der sandsynligvis vil blive påvirket af gennemførelsen af planernes temaer. Alle berørte myndigheder fik mulighed for at kommentere forslaget til afgrænsning af miljøvurderingen (scopingen). Høringen gav også mulighed for at afgive forslag til miljøforhold, der kunne indgå i miljørapporten og forslag til alternative løsninger, der også kunne indgå i miljørapporten. VVM-scopingen er vedlagt i bilag 1, og angiver de kriterier og indikatorer, der er anvendt ved vurderingen af de sandsynlige miljøpåvirkninger. 5.2 VVM For gennemførelse af projektet skal der tilvejebringes et administrativt grundlag efter forskellige regelsæt herunder en VVM-redegørelse i henhold til VVM-bekendtgørelsen under planloven. Øvrige lovpligtige tilladelser, som skal tilvejebringes i forbindelse med etablering af et solcelleanlæg, er ikke en del af denne VVM-redegørelse, men selvstændige administrative processer, som vil finde sted sideløbende med VVM-processen og miljøvurderingen. Fx. kan nævnes byggetilladelse. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Et af de primære formål med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Side 25 af 137 Før der gives endelig VVM-tilladelse skal der gennemføres en VVM proces indeholdende nedenstående 5 punkter: • Foroffentlighedsfasen • Afgrænsning • Vurdering og redegørelse • Offentlig høring • Godkendelse og vedtagelse Randers Kommune er godkendelses- og planmyndighed og har vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen bilag 2 punkt 3 a: ” Energiindustrien. Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand”. Anlæg omfattet af denne bekendtgørelses bilag 2 skal som udgangspunkt undergå en screening med henblik på at afgøre, om projektet er VVM-pligtigt eller ikke VVM-pligtigt, dvs. om projektet må kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet eller ej. Planlægningen giver mulighed for solcelleanlæg, der er omfattet af lovens bilag 3, stk. 3a: Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Således kan der være krav om en VVM screening og evt. efterfølgende VVM redegørelse og VVM tilladelse til anlægget. En VVM tilladelse erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. De kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse, er projektets karakteristika, projektets placering og den potentielle miljøpåvirkning. Lokalplanforslagene er blevet udarbejdet på baggrund af et konkret projekt for etablering af solcelleanlæg i Randers Kommune. De konkrete projekter er vurderet VVM pligtige, idet der er krav om miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 17 og lokalplanforslag 625, 626, 627, 628, 629 og 630, og at der er samtidighed mellem plan og projekt. Afgørelsen om VVM-pligt er offentliggjort, og offentligheden har været opfordret til at komme med idéer, forslag eller synspunkter. Foroffentlighedsfasen blev afholdt i maj 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger. I scoping-rapporten fastlægges VVM-redegørelsens indhold. Scopingen er vedhæftet i bilag 1. Herefter udarbejdes selve VVM-redegørelsen. I redegørelsen beskrives og vurderes anlæggets direkte og indirekte virkninger på: • mennesker, fauna og flora • jordbund, vand, luft, klima og landskab • materielle goder og kulturarv, og • samspillet mellem disse faktorer Alle berørte myndigheder fik ligeledes mulighed for at kommentere beslutningen om, at solcelleanlæggene er VVM-pligtige og komme med forslag til indholdet i VVM-redegørelsen. Den pågældende høring af de berørte myndigheder har kun medført bemærkninger fra kommunens interne myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i rapporten. VVM-scopingen er vedlagt i bilag 1. En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet skal, jf. VVMbekendtgørelsens bilag 4 pkt. 4, inddrages i VVM-redegørelsen i de relevante kapitler. Desuden skal der i VVM-redegørelsen gøres rede for, hvilke foranstaltninger der er taget eller skal tages i brug for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. Side 26 af 137 I VVM-redegørelsen skal de miljømæssige konsekvenser af relevante alternative projektforslag belyses. Som minimum skal der vurderes et 0-alternativ, det vil sige den situation, der sandsynligvis vil være, hvis det ansøgte projekt ikke realiseres. I redegørelsen gives en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. 5.3 Samlet vurdering (MV og VVM) I planlovgivningen (og bagvedliggende direktiver) sondres der mellem miljøkonsekvensvurdering af ”anlæg” (VVM-reglerne) og ”planer og programmer” (miljøvurderingsloven). Sondringen sker bl.a. fordi, der ikke altid er tidsmæssigt sammenfald mellem en given planlægning for et afgrænset område og den efterfølgende realisering af planlægningen via konkrete anlægsprojekter. I denne sag er der således tidsmæssigt sammenfald mellem planlægning og realiseringen af det konkrete projekt. Naturklagenævnet har tidligere udtalt, at det er nævnets opfattelse, at såfremt såvel kravene efter VVMreglerne som efter miljøvurderingsreglerne er opfyldt, er formen af mindre betydning, og at en miljøvurdering derfor i princippet kan bestå af en VVM-redegørelse, som er suppleret med de særlige krav, der stilles efter miljøvurderingsloven. Det fremgår ligeledes af Miljøministeriets vejledning om VVM, at miljøvurderingsprocessen for planer og programmer på mange måder ligner VVM-proceduren, at miljøbegrebet stort set er det samme, samt at det derfor vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge processerne for de to vurderinger parallelt og så vidt muligt genanvende de oplysninger, der tilvejebringes, ligesom de obligatoriske høringer bør koordineres. VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes derfor i denne sag samtidigt og som én samlet rapport/redegørelse. Vurderingerne i afsnit 6 til 11 er derfor gældende for både VVM og MV. Det fremgår af scopingen for henholdsvis VVM og MV, at det er de samme miljøparametre, der skal vurderes på. Offentlig høring Miljøvurderingen og VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring i minimum otte uger, hvor borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede har mulighed for at fremsende bemærkninger. Miljøvurderingen og VVM-redegørelsen vil blive offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside. Indkomne indsigelser og bemærkninger hertil behandles, og Randers Kommune udarbejder et notat over høringssvar med kommunens bemærkninger til høringssvarene. Notatet indgår sammen med miljøvurderingen og VVM-redegørelsen som baggrund for byrådets endelige beslutning om projektet. Der udarbejdes evt. en VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen indeholder de vilkår, der skal opfyldes i forbindelse med udførslen. Klageadgang Kommunens afgørelse kan påklages for Natur- og Miljøklagenævnet inden for fire uger. 6. Lokalplan 625 – Et solcelleanlæg ved Havndal. Planområdet er beliggende cirka 650 meter syd for Havndal. Området er på 14,5 hektar. Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. Side 27 af 137 Figur 7. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke helt præcis. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Havndal, Dalbyneder, Dalbyover og Kastbjerg. Havndal ligger cirka 650 meter nord for planområdet og er det bysamfund, der ligger nærmest planområdet. Dalbyneder ligger cirka 1,0 km øst for planområdet, Dalbyover cirka 1,8 km mod syd og Kastbjerg cirka 2,2 km mod vest. Det sydøstlige hjørne af planområdet grænser op til et vindmølleområde, hvor der er opstillet 5 vindmøller på 2 linjer. Side 28 af 137 6.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 6.1.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Havndal. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Havndal er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget ved Havndal bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Visualiseringerne er vedlagt i lokalplanen. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 6.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, som primært er domineret af moræneler. Planområdet er ikke udpeget som geologisk interesseområde, men ligger nær ved den gamle kystskråning der markerer overgangen fra morænelandskab til det marine forland langs kysten. Afstanden fra planområdet til det det udpegede interesseområde er cirka 1,2 km. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj. 2015) som en vestvendt bakkeskråning. Niveauforskellen mellem højeste og laveste punkt i planområdet er cirka 7-8 meter. I forbindelse med besigtigelsen er det undersøgt om der er lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af den gamle kystskråning nord og øst for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret lokaliteter, hvor man kan se kystskråningen og planområdet i samme synsfelt. Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet er visuelt domineret af store arealer i landbrugsmæssig vekseldrift. Langs skel er der flere steder enkeltstående buske og træer eller strækninger med sammenhængende levende hegn. Ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. Bevoksningen opdeler landskabet i mindre felter og landskabsrum. Side 29 af 137 Nærmeste større skovbevoksning er Trudsholm Plantage som ligger cirka 1,8 km nordøst for planområdet. Ved besigtigelsen er det undersøgt om det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af Trudsholm Plantage eller øvrig bevoksning som fremstår som væsentlige elementer i landskabet. Vandløb Dalbyneder Bæk ligger i en markant dalsænkning cirka 800 meter sydøst for planområdet. Selve vandløbet er uanseeligt fra planområdet og på grund af de markante terrænforhold er planområdet ikke synligt sammen med Dalbyneder Bæk. Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Havndal, Dalbyneder, Dalbyover og Kastbjerg. Havndal ligger cirka 650 meter nord for planområdet, og er det bysamfund der ligger nærmest planområdet. Dalbyneder ligger cirka 1,0 km øst for planområdet, Dalbyover cirka 1,8 km mod syd og Kastbjerg cirka 2,2 km mod vest. Tekniske anlæg Det sydøstlige hjørne af planområdet grænser op til et vindmølleområde, hvor der er opstillet 5 vindmøller på 2 linjer. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse fra henholdsvis Vellinggårdsvej, Dalbyovervej, Trudsholmvej, Bavnehøjvej, Møgelvangsvej, Dalbynedervej og Rolighedsvej er der flere steder hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Særligt vest for planområdet ved Trudsholmvej og er der en lokalitet, hvor man kan opleve et langt kig mod øst henover planområdet. Side 30 af 137 Eksisterende forhold set mod nordøst fra Trudsholmvej. Afstanden til planområdet er cirka 750 meter. I billedets midterzone kan man se bevoksningen langs Ris-møllebæk. I billedets midte kan man se gårdejendom Vellinggårdsvej 15 og i billedets højre side kan man se to af fem vindmøller, som er opstillet ved Valdal. Karakter og skala Den eksisterende bevoksning og markparcellernes størrelse danner tilsammen en åben rumlig struktur i landskabet, hvor man kan se langt i flere retninger på en gang fra de fleste lokaliteter. Landskabets karakter er samtidig præget af store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig vekseldrift. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Nord for planområdet ved Rolighedsvej er det vurderet, at landskabet har en mellem skala, hvor store tekniske anlæg kan virke visuelt dominerende. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget et større sammenhængende område langs Randers Fjord, Kattegat og Mariagerfjord som værende bevaringsværdigt landskab. Ligeledes er et større område på den gamle kystskråning mellem Råby, Dalbyneder og Havndal udpeget som bevaringsværdigt landskab. Planområdet ligger forholdsvis tæt på de udpegede områder ved Dalbyneder. Afstanden fra det udpegede landskabsområde til planområdet er cirka 500 meter. Side 31 af 137 I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde. Der er i den forbindelse ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af de bevaringsværdige landskabsområder i negativ retning. Kystnærhedszonen Planområdet ligger cirka 1,3 km udenfor kystnærhedszonen. I forbindelse med landskabsanalysen er der ikke registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdi. Landskabsanalysen omfatter de områder i kystnærhedszonen som ligger ud mod Kattegat og Mariager Fjord henholdsvis øst og nord for planområdet. Kulturhistoriske elementer I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der er registreret en velbevaret overpløjet gravhøj på arealet. Gravhøjen er én af flere høje i området. I to af de nærliggende gravhøje er der fundet ravperler og lansespidser af flint. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. Gravene indikere, at der kan være forhistoriske bebyggelser i nærheden. De registrerede fortidsminder og topografien indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan bevaringsgraden af det kendte fortidsminde erkendes, det kan konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Der er ikke registreret fund af arkæologisk interesse i området. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles og Museum Østjylland i Randers underrettes, i henhold til Museumslovens § 27 stk. 2. Derfor anbefales det, at der foretages arkæologiske prøvegravninger, før anlægsarbejdet til ny bebyggelse påbegyndes. - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet. Nærmeste fredede fortidsminde ligger ved Havndal cirka 350 meter nord for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Side 32 af 137 - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer eller kirkeindsigtsområder. Nærmeste kirker er Havndal Kirke og Dalbyneder Kirke, som ligger henholdsvis cirka 1,3 km nord og cirka 1,4 km øst for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Kastbjerg Kirke og Dalbyover Kirke. Kastbjerg Kirke ligger cirka 2,2 km vest for planområdet og Dalbyover Kirke ligger cirka 2,1 km syd for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kirker. - Fredede sten- og jorddiger Der er ikke registreret nogen fredede jord- og stendiger i planområdet. Nærmeste fredede dige ligger ved Vellinggårdsvej cirka 200 meter vest for planområdet. - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et område i Havndal og et større areal nord for Havndal som værende værdifulde kulturmiljøer. Planområdet ligger cirka 1,1 km syd for det udpegede kulturmiljø-område i Havndal og cirka 1,4 km fra det lidt større kulturmiljø nord for Havndal. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger ved Fuglsø Mark cirka 2,4 km nord for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kulturmiljø eller kulturarvsareal i negativ retning. Rekreative interesser I henhold til Kommuneplan 2013 har Randers Kommune planlagt en regional cykelrute som går tæt forbi planområdets afgrænsning mod øst. En eksisterende cykelrute passerer gennem Havndal nord for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt om der er lokaliteter langs ovenstående stier og ruter, hvor der er væsentlige elementer i landskabet, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Ved besigtigelsen af ovenstående cykelrute er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke ruternes rekreative værdi i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger i et udpeget skovrejsningsområde. Der foreligger i dag (maj 2015) ikke nogen konkrete planer eller ansøgninger om skovrejsning i lokalplanområdet. På den baggrund er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke er i modstrid med forelæggende planer om skovrejsning omkring lokalplanområdet. 6.1.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan medføre at oplevelsen af de topografiske forhold bliver påvirket i negativ retning. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med landskabsanalysen er registreret en lokalitet vest for planområdet på Trudsholmvej, hvor terrænformerne i og omkring planområdet fremstår tydeligt. Fra denne lokalitet er det samtidig vurderet, at man kan se dele af det planlagte solcelleanlæg henover hegnsbeplantningen der skal afskærme for indkig til planområdet. Side 33 af 137 Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter hvor oplevelsen af større skove eller andre væsentlige bevoksninger bliver påvirket i negativ retning af det planlagte solcelleanlæg. Vandløb Det er vurderet, at oplevelsen af Dalbyneder Bæk ikke bliver påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Vurderingen begrundes med, at de lokale terrænforhold og den eksisterende bevoksning i dalsænkningen omkring Dalbyneder Bæk afskærmer planområdet fra vandløbet. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af boliger og gårdejendomme som ligger vest for planområdet og hvor der er udsigt mod øst henover planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ved besigtigelsen er registreret lokaliteter på Vellinggårdsvej og Trudsholmvej, hvor dele af solcelleanlægget bliver synligt henover den hegnsbeplantning, der skal afskærme for indkig til solcelleanlægget. Tekniske anlæg Det er vurderet, at det primært er de eksisterende vindmøller ved Valdal, som påvirker oplevelsen at det åbne landskab omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af beplantning vil solcelleanlægget generelt ikke fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet. På grund af de lokale terrænforhold i planområdet, er det vurderet, at dele af solcelleanlægget bliver synlige fra enkelte lokaliteter vest for planområdet, og at solcelleanlægget dermed vil fremstå som et teknisk anlæg i landskabet. Karakter og skala Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke landskabets karakter. Vurderingen begrundes med at der er registreret lokaliteter vest for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af det planlagte solcelleanlæg kan blive synlige henover den afskærmende beplantning omkring planområdet. Fra disse lokaliteter vil solcelleanlægget fremstå som et teknisk anlæg og sammen med de eksisterende vindmøller øge landskabets tekniske karakter. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ikke er nogen fredede fortidsminder eller kirker som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 6.1.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i Lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at det er afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. Side 34 af 137 6.2 Plante- og dyreliv samt overfladevand 6.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Følgende kilder er blevet anvendt: • • • • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune Registreringer på Randers Kommunes webkort Screening gennemført af Randers Kommune 6.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på cirka 14,5 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • • • EF-habitatområde nr. 223 ”Kastbjerg Ådal” - beliggende 3 km vest for planområdet. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 ”Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del” – beliggende 2,2 km nord for planområdet. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra nord for området mod øst og syd. Ramsar område ”Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde” - beliggende 2,2 km nord for planområdet. Området strækker sig fra nord for området mod øst og syd. Der er i området ikke registreret § 3 natur, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste § 3 område er: • • • En beskyttet sø beliggende 100 meter vest for planområdet. To mindre områder med overdrev beliggende henholdsvis 300 og 350 meter nord for området. Et område med overdrev beliggende 450 meter syd for området. Figur 8. Beskyttet overdrev mod nord samt diger uden for planområdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke helt præcis. Side 35 af 137 Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanens retningslinjer. Området ligger inden for et skovrejsningsområde. Den vestligste del af området er udpeget til et muligt råstofgraveområde. 1.200 meter øst for planområdet i Dalbyneder Bæk, har Randers Kommune vurderet, at der kan forekomme en odderbestand (bilag IV art). Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede i eller i nærheden af planområdet. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. 6.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne, og da det nærmeste område er beliggende mere end 2 km fra området. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da der ikke er beskyttet natur efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i planområdet, vil emnet ikke behandles yderligere. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Da solcelleanlægget ikke er et blivende anlæg, vil der være mulighed for råstofindvinding på det vestligste areal, når solcelleanlægget er fjernet fra arealerne. Området er i kommuneplanen udpeget til et område med skovrejsning. Området tilføjes skov i form af læhegn. Solcelleanlægget bidrager positivt til nedbringelse af CO2 med en faktor 5 i forhold til en skov med samme areal. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke en evt. odderbestand i området, da projektet ikke vil berøre kerneområdet. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af Side 36 af 137 landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af projektet. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Det vurderes ikke, at projektet vil have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet og da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Det vurderes, at projektet kan realiseres, uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 6.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 6.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger - ud over de planlagte levende hegn - som følge af etableringen i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 6.3 Forurenet jord og grundvand 6.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområdet. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede, stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Side 37 af 137 Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. 6.3.2 Eksisterende forhold Jord Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal ligger mere end 900 meter vest for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OS, område med drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at de nærmeste almene drikkevandsboring tilhørende Udbyover Vandværk. Nærmeste boring er beligger mere end 800 meter i nordøstlig retning fra området. De nærmeste drikkevandsboringer tilhørende Havndal Vandværk er beliggende 650 meter i nordvestlig retning. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at arealerne bliver gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 6.3.3 Vurdering af virkninger Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Grundvand Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg, vil være risiko for en forurening af grundvandet, da: • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand i planområdet. Solcelleanlægget på dette sted vurderes ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 6.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 6.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Side 38 af 137 6.4 Støj 6 Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 6.4.1 Metode Med udgangspunkt i • Informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • En gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 6.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 6.4.3 Vurdering af virkninger 6.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 1-2 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. 6 Afsnittet omkring støj i kapitel 6 til 11 er ens og kan derfor springes over i de efterfølgende Side 39 af 137 Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har p.t. ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vurderes ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 6.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Der vil i driftsfasen forekomme støj fra cirka 15-20 transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer dB(A) 31 25 19 13 7 Støj i alt dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 9. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift, hvilket ikke er realistisk i nattetimerne. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Side 40 af 137 Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 6.4.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 1-2 måneder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 6.5. Trafikale forhold 6.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 6.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området forventes primært at ske fra Vellinggårdsvej 15 via en eksisterende grusvej tilhørende Vellinggårdsvej 15. 6.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 1-2 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 100 lastbiler og biler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå fra Vellinggårdsvej 15 via eksisterende grusvej. Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 15-20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 6.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 6.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. Side 41 af 137 6.6 Råstoffer og affald 7 6.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 6.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. 6.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, invertere og diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpet i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 6.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 6.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 7 Afsnittet omkring Råstoffer og affald i kapitel 6 til 11 er ens og kan derfor springes over i de efterfølgende kapitler Side 42 af 137 6.7 Luftkvalitet og klima 8 6.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 6.7.2 Eksisterende forhold I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 6.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra anlægsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 6.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 6.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. 6.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 6.8.1 Metode De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitlet vedr. visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 6.8.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. 8 Afsnittet omkring Luftkvalitet og klima i kapitel 6 til 11 er ens og kan derfor springes over i de efterfølgende kapitler Side 43 af 137 De nærmeste bysamfund er Havndal, Dalbyneder, Dalbyover og Kastbjerg. Havndal ligger cirka 650 meter nord for planområdet og er det bysamfund, der ligger nærmest planområdet. Dalbyneder ligger cirka 1,0 km øst for planområdet, Dalbyover cirka 1,8 km mod syd og Kastbjerg cirka 2,2 km mod vest. Det sydøstlige hjørne af planområdet grænser op til et vindmølleområde, hvor der er opstillet 5 vindmøller på 2 linjer. 6.8.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre visuelle gener. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. På baggrund af ovenstående tiltag er det vurderet, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for de nærmeste naboer og bysamfund omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Rolighedsvej nr. 30: Ejendommen ligger nord for og højere i terrænet end planområdet. Fra ejendommenes udearealer er der flere steder udsigt mod syd henover planområdet. Afstanden fra ejendommen til planområdet er cirka 230 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at der er lokaliteter på ejendommen, hvorfra man kan se dele af det planlagte solcelleanlæg henover den afskærmende hegnsbeplantning. Rolighedsvej nr. 32 og nr. 34: Ejendommene ligger nord for og i samme terrænkote som planområdet. Begge ejendomme fremstår med eksisterende afskærmende bevoksning i skel. Ejendom Rolighedsvej nr. 34 grænser op til planområdet og har udsigtskig mod vest fra ejendommens haveanlæg. Afstanden fra ejendom Rolighedsvej nr. 32 til planområdet er cirka 40 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at den afgrænsende hegnsbeplantning omkring det planlagte solcelleanlæg vil afgrænse udsigtsmuligheden mod syd fra de to ejendomme. Det er samtidig vurderet at udsigtskig fra Ejendom Rolighedsvej nr. 34 mod vest ikke vil blive påvirket væsentligt i negativ retning. Vellinggårdsvej nr. 15: Ejendommen ligger vest for planområdet og grænser op til det planlagte solcelleanlæg. Ejendommens primære opholdsarealer er afgrænset ind mod planområdet af eksisterende bevoksning. Efter besigtigelsen er det vurderet, at ejendommen ikke bliver visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg, men at udsigten mod øst bliver afskærmet af den afgrænsende hegnsbeplantning. Vellinggårdsvej nr. 17: Ejendommen ligger sydvest for planområdet. Ejendommens nordlige arealer fremstår med skovlignende bevoksning med høje træer, som hindrer direkte indsyn til planområdet fra ejendommens primære udearealer Side 44 af 137 tæt ved boligen. Fra områder øst for boligen er der udsigt mod nordøst i retning mod planområdet - en udsigt, som omfatter fem eksisterende vindmøller. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten fra områderne øst for boligen i retning mod planområdet bliver afskærmet af den afgrænsende hegnsbeplantning omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at udsigten mod nordøst ikke bliver visuelt påvirket væsentligt i negativ retning. Trudsholmvej nr. 24 og nr. 26. Ejendommene ligger vest for planområdet. På ejendommene er der lokaliteter, hvor man kan se langt mod øst henover planområdet. Afstanden til planområdet fra boligerne på de to ejendomme er cirka 700 meter. Udsigten mod øst fra de to ejendomme omfatter også de fem eksisterende vindmøller ved Vandal. Efter besigtigelsen er det vurderet, at der er lokaliteter på de to ejendomme, hvorfra man kan se dele af det planlagte solcelleanlæg henover den afskærmende hegnsbeplantning. Det er samtidig vurderet, at udsigten mod øst i forvejen visuelt er påvirket i negativ retning af de fem eksisterende vindmøller, og at det planlagte solcelleanlæg vil øge landskabets tekniske karakter. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Besigtigelsen omfatter Havndal, Dalbyneder og Dalbyover. Der er ved besigtigelsen af de tre bysamfund ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 6.8.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 6.8.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. Side 45 af 137 7. Lokalplan 626 – Et solcelleanlæg ved Dalbyover. Planområdet er beliggende mellem Dalbyover og Dalbyneder. Det samlede lokalplanområde er på 43,7 hektar. Lokalplanområdet er delt op i 2 delområder. Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. Figur 10. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. De nærmeste bysamfund er landsbyerne Dalbyover og Dalbyneder. Dalbyover grænser op til planområdet mod sydvest og Dalbyover ligger cirka 470 meter nordøst for planområdet. Cirka 300 meter øst for planområdet står der 4 eksisterende vindmøller. Side 46 af 137 7.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 7.1.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Dalbyover. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Dalbyover er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget ved Dalbyover bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Visualiseringerne er vedlagt i lokalplanen. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 7.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, som primært er domineret af moræneler. Planområdet er ikke udpeget som geologisk interesseområde, men ligger nær ved den gamle kystskråning der markerer overgangen fra morænelandskab til det marine forland langs kysten. Afstanden fra planområdet til det det udpegede interesseområde er cirka 200 meter. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj. 2015) som et vandret plateau uden markante terrænformer. I forbindelse med besigtigelsen er det undersøgt om der er lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af den gamle kystskråning øst for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret lokaliteter, hvor man kan se kystskråningen og planområdet i samme synsfelt. Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet er visuelt domineret af store arealer i landbrugsmæssig vekseldrift. Langs skel er der flere steder enkeltstående buske og træer eller strækninger med sammenhængende levende hegn. Ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. Bevoksningen opdeler landskabet i mindre felter og landskabsrum. Nærmeste større skovbevoksning er Demstrup Skov som ligger cirka 1,2 km øst for planområdet. Side 47 af 137 Ved besigtigelsen er det undersøgt om det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af Demstrup Skov som et markant rumdannende element i landskabet. Vandløb Dalbyneder Bæk ligger i en markant dalsænkning cirka 700 meter nord for planområdet. Selve vandløbet er uanseeligt fra planområdet og på grund af de markante terrænforhold er planområdet ikke synligt sammen med Dalbyneder Bæk Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er landsbyerne Dalbyover og Dalbyneder. Dalbyover grænser op til planområdet mod sydvest og Dalbyover ligger cirka 470 meter nordøst for planområdet. Ved besigtigelsen er det vurderet, at Dalbyneders placering i en markant dalsænkning fremstår som et særligt karaktertræk fra lokaliteter på Vestervangsvej, når man har passeret planområdet i retning mod Dalbyneder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret lokaliteter, hvor bebyggelsen i Dalbyneder er synlig sammen med det planlagte solcelleanlæg. Ved besigtigelsen er det samtidig undersøgt, om der er lokaliteter i Dalbyover, hvor det bliver muligt at se det planlagte solcelleanlæg. Tekniske anlæg Cirka 300 meter øst for planområdet er der opstillet 4 vindmøller på en ret linje, og cirka 900 meter nord for planområdet er der opstillet 5 vindmøller på to parallelle linjer. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse fra henholdsvis Vestervangsvej, Møgelvangsvej, Bavnehøjvej og Kronborgvej, er der flere steder, hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Særligt vest for planområdet ved Gammeljord og Søndergårdsvej er der lokaliteter, hvor man kan opleve lange kig mod øst henover planområdet. Karakter og skala Den eksisterende bevoksning på de næsten vandrette terrænflader og markparcellernes størrelse danner tilsammen en åben rumlig struktur i landskabet, hvor man kan se langt i flere retninger på en gang fra de fleste lokaliteter. Landskabets karakter er samtidig præget af store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig vekseldrift. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Det er samtidig vurderet, at landskabet i og omkring planområdet i forvejen er præget af tekniske anlæg i form af fem eksisterende vindmøller øst og nord for planområdet. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget områder i en zone langs Randers Fjord og områder på den gamle kystskråning mellem Råby og Dalbyneder som værende bevaringsværdige landskaber. Afstanden fra planområdet til det nærmeste udpegede landskab er cirka 1,4 km. Side 48 af 137 I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde. Der er i den forbindelse ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af de bevaringsværdige landskabsområder i negativ retning. Kystnærhedszonen Planområdet ligger cirka 1,5 km udenfor kystnærhedszonen. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdi. Besigtigelsen omfatter de områder i kystnærhedszonen som ligger øst for planområdet ud mod Kattegat Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er senere ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark kan man finde menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der er tale om et område med flere registrerede gravhøje og at dømme ud fra reliefkort, er der en overpløjet gravhøj på matrikel 15a. Ved det nordlige skel er der fundet et depotfund fra ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.) bestående af to halvmåneformede bronzesave og fire brudstykker af bronzesave. Der er således tale om et område rige på fortidsminder bl.a. i form af flere velbevarede elementer af bronzealderens kulturlandskab. De registrerede fortidsminder og topografien indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan det konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på egentlige undersøgelser. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven § 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf. 8712 2600). - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet og nærmeste fredede fortidsminde ligger ved Dalbyovervej, cirka 700 meter sydvest for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. Side 49 af 137 - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer eller kirkeindsigtsområder. Nærmeste kirke er Dalbyneder Kirke, som ligger cirka 450 meter nord for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Dalbyover Kirke og Råby Kirke. Dalbyover Kirke ligger cirka 700 meter vest for planområdet og Råby Kirke ligger cirka 1,8 km syd for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kirker. - Fredede sten- og jorddiger Der er ingen fredede sten- og jorddiger i planområdet. Det nærmeste fredede dige ligger langs adgangsvejen til de eksisterende vindmøller øst for planområdet i en afstand på cirka 225 meter fra planområdet. - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et større sammenhængende område fra Dalbyover i vest til Sødringholm Skov i øst som værende værdifuldt kulturmiljø. Planområdet grænser op til den vestlige del af dette udpegede område. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger nord Havndal cirka 3,5 km nord for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kulturmiljø eller kulturarvsareal i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger i et udpeget skovrejsningsområde. Der foreligger i dag (maj 2015) ikke nogen konkrete planer eller ansøgninger om skovrejsning i lokalplanområdet. På den baggrund er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke er i modstrid med forelæggende planer om skovrejsning omkring lokalplanområdet. 6.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af geologiske eller topografiske elementer i landskabet. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med landskabsanalysen ikke er registreret lokaliteter hvor det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af kystskråningen ved Dalbyneder eller det maritime forland ud mod Kattegat. Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at større sammenhængende bevoksninger så som skove ligger på stor afstand fra planområdet. Vandløb Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af Dalbyneder Bæk. Vurderingen er begrundet med, at Dalbyneder Bæk ligger dybt i sidedalen, hvorfra det planlagte solcelleanlæg ikke er synligt. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af væsentlige bygninger eller bebyggelser i negativ retning. Vurderingen begrundes med, at der ved besigtigelsen ikke er registreret Side 50 af 137 lokaliteter i Dalbyover, hvor det er vurderet, at man kan se solcelleanlægget. Det er samtidig vurderet, at oplevelsen af Dalbyneder er mest markant fra lokaliteter på Vestervangsvej med udsigtskig væk fra planområdet. Tekniske anlæg Det er vurderet, at det primært er de eksisterende vindmøller, som påvirker oplevelsen at det åbne landskab omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af beplantning vil oplevelsen af landskabet ikke blive påvirket i negativ retning, idet selve solcelleanlægget bliver skjult og dermed ikke fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet. Karakter og skala På baggrund af landskabsanalysen og besigtigelsen i maj 2015 er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme store tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Bevaringsværdige landskaber Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det udpegede bevaringsværdige landskab langs Randers Fjord. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i landskabsområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kystnærhedszonen Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af kystnærhedszonen langs Randers Fjord. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ikke er nogen fredede fortidsminder eller kirker som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 6.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i Lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at det er afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. Side 51 af 137 7.2.5 Plante- og dyreliv samt overfladevand 7.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Følgende kilder er blevet anvendt: • • • • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune Registreringer på Randers Kommunes webkort Screening gennemført af Randers Kommune 7.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på cirka 43,7 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 ”Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del” - beliggende 4,2 km nord for området. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra nord mod øst og syd for området. • EF-habitatområde nr. 223 ”Kastbjerg Ådal” – beliggende 3 km nordvest for området. • EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborgbugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” – beliggende 4,2 nord for området. EF-habitatområdet strækker sig fra nord mod øst og syd. • Ramsar område ”Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde” – beliggende 4,2 km nord for området. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra nord, mod øst og syd for området. Der er i den nordlige del af planområdet i forbindelse med besigtigelsen registreret et lille område på cirka 1,5 hektar, som ved en nærmere besigtigelse kan medføre en § 3-registrering, hvor der kan forekomme bilag IV arter. De nærmeste registrerede § 3 områder er i øvrigt: • En beskyttet sø beliggende 400 meter vest for planområdet. • Et overdrev beliggende 350 meter nord for planområdet. Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanensretningslinjer. Området ligger inden for et skovrejsningsområde. 350 meter nordøst for området og 600 meter vest for området har Randers Kommune vurderet, at der kan forekomme en bestand af flagremuse (bilag IV art). Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Side 52 af 137 Figur 11. Et lille areal i den nordvestlige del af planområdet kan være et §3 område. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. 7.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne, og da det nærmeste område er beliggende mere end 3 km fra området. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da det er vurderet, at et mindre areal i den nordlige del af planområdet, ved en nærmere besigtigelse, kan være et §3 område, vil der ikke etableres solceller nærmere end 10 meter fra område. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Side 53 af 137 Området er i kommuneplanen udpeget til et område med skovrejsning. Området tilføjes skov i form af læhegn. Solcelleanlægget bidrager positivt til nedbringelse af CO2 med en faktor 5 i forhold til en skov med samme areal. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke eventuelle flagermusene i området, da projektet ikke vil berøre kerneområdet for flagermusene, og da flagermusen vil kunne navigere og tilpasse sig omgivelserne. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af planforslagene. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Solcelleanlægget vurderes ikke at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet og da arealerne ikke vil blive sprøjtet og gødet. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Det vurderes, at projektet kan realiseres, uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 7.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 7.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af udvidelse af anlægget i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Side 54 af 137 Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 7.3 Jord og grundvand 7.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområdet. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede, stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. 7.3.2 Eksisterende forhold Jordforurening Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal ligger mere end 900 meter vest for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OS, område med drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at de nærmeste almene drikkevandsboring tilhørende Udbyover Vandværk er beliggende 140 meter vest fra området. De nærmeste drikkevandsboringer tilhørende Udbynedre Vandværk er beliggende mere end 400 meter mod nord. Den vestligste del af området er udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde, indvindingsopland for Dalbyover vandværk, indsatsopland. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at de bliver både gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 7.3.3 Vurdering af virkninger Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Grundvand Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg vil være risiko for en forurening af grundvandet, da: • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. Side 55 af 137 • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Solcelleanlægget på dette sted vurderes derfor ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 7.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 7.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 7.4 Støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 7.4.1 Metode Side 56 af 137 Med udgangspunkt i • Informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • En gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 7.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 7.4.3 Vurdering af virkninger 7.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 2-3 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vurderes ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 7.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Der vil i driftsfasen forekomme støj fra transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. Side 57 af 137 • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer 31 25 19 13 7 Støj ialt 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 12. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 7.4.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 2-3 måneder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 7.5. Trafikale forhold 7.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 7.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området i forbindelse med markdriften forventes primært at ske fra Vestervangsvej. 7.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 2-3 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 300 lastbiler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå fra Vestervangsvej og ind i område af det sydøstligste hjørne af planområdet. Side 58 af 137 Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 7.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 7.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. 7.6 Råstoffer og affald 7.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 7.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. 7.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, invertere og diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden Side 59 af 137 for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpet i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 7.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 7.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 7.7 Luftkvalitet og klima 7.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 7.7.2 Eksisterende forhold I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 7.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra driftsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik i anlægsfasen herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 7.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 7.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. 7.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 7.8.1 Metode De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Side 60 af 137 Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitler vedr. visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 7.8.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er landsbyerne Dalbyover og Dalbyneder. Dalbyover grænser op til planområdet mod sydvest og Dalbyover ligger cirka 470 meter nordøst for planområdet. Cirka 300 meter øst for planområdet står der 4 eksisterende vindmøller. 7.8.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre visuelle gener. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. På baggrund af ovenstående tiltag er det vurderet, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for de nærmeste naboer og bysamfund omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Vestervangsvej nr. 20: Ejendommen ligger nordøst for den nordligste del af planområdet. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 50 meter i vestlig retning og cirka 200 meter i sydlig retning. Planområdet er i dag (maj 2015) afgrænset af eksisterende hegnsbevoksning som afskærmer boligens udsigt mod syd og mod vest. Ejendommens primære udearealer nærmest boligen er afgrænset af eksisterende bevoksning mod syd, vest og nord. Fra boligen er der udsigt mod øst henover landbrugslandskabet mellem Råby og Dalbyneder. Udsigten mod øst er visuelt påvirket af fem eksisterende vindmøller, som er opstillet øst for Dalbyover. Efter besigtigelsen, er det vurderet, at udsigten fra boligen mod sydvest bliver afgrænset af det planlagte solcelleanlæg. Det er samtidig vurderet, at den afgrænsende hegnsbevoksning omkring planområdet vil skjule selve solcelleanlægget. Udsigten mod øst bliver ikke påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Vestervangsvej nr. 25: Ejendommen ligger nordøst for den nordligste del af planområdet. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 130 meter i vestlig retning og cirka 100 meter i sydlig retning. Ejendommens primære udearealer nærmest boligen er afgrænset af eksisterende bevoksning mod øst og mod vest. Fra boligen og fra boligens ha- Side 61 af 137 veanlæg er der udsigt mod syd langs Vestervangsvej, en udsigt som er afgrænset af eksisterende hegnsbevoksning cirka 90 meter syd for boligen. Efter besigtigelsen er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke udsigten fra denne ejendom i væsentlig grad. Vestervangsvej nr. 37: Ejendommen ligger øst for den nordligste del af planområdet. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 7 meter svarende til vejbredden på Vestervangsvej. Ejendommens primære udearealer nærmest boligen er afgrænset af eksisterende bevoksning mod øst, mod syd og mod vest. Fra ejendommens gårdsplads er der udsigt mod øst væk fra planområdet. Fra ejendommens indkørsel til boligen er der i dag udsigt mod vest - en udsigt der er afgrænset af den nordlige bydel af Dalbyover. Udsigten fra ejendommen mod øst som vender væk fra planområdet bliver ikke påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Efter besigtigelsen er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil afgrænse udsigten mod vest set fra indkørslen til boligen. Det er samtidig vurderet, at den afskærmende hegnsbeplantning vil skjule selve solcelleanlægget og dermed reducere den visuelle påvirkning. Derudover er det vurderet, at udsigten fra ejendommen mod syd og mod nord ikke i væsentlig grad bliver påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Vestervangsvej 40: Ejendommen ligger mellem den nordlige og den sydlige del af planområdet. Afstanden fra boligen til den nordlige del af planområdet er cirka 30 meter og afstanden til den sydlige del af planområdet er cirka 290 meter. Afstanden fra boligen til planområdet vest for boligen er cirka 200 meter. Ejendommens primære opholdsarealer ligger syd for boligen og den primære udsigt fra ejendommen er mod syd henover landbrugslandskabet mellem Dalbyover og Råby. Udsigten er i dag afgrænset af boliger og eksisterende bevoksning langs Grejsvang cirka 1,0 km syd for ejendommen. Udsigten fra ejendommen mod sydvest er i dag afgrænset af eksisterende bevoksning i en afstand på cirka 300 meter fra boligen. Udsigten fra ejendommen mod øst væk fra planområdet bliver ikke påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Efter besigtigelsen er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil reducere udsigtsmulighederne fra ejendommen mod nord, mod syd og mod vest. Det er samtidig vurderet, at de primære udsigts-kig mod syd ikke bliver påvirket væsentligt i negativ retning. Møgelvangsvej nr. 32: Ejendommene ligger vest for og i samme terrænkote som planområdet. Fra ejendommen er der udsigt mod øst henover planområdet. Afstanden fra ejendommen til planområdet er cirka 130 meter. Ejendommens primære udearealer nærmest boligen er orienteret mod vest væk fra planområdet og er afgrænset af eksisterende bevoksning. Sydøst for boligen ligger en ridebane, hvorfra der er udsigt mod øst henover planområdet. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten fra ejendommen mod øst bliver afgrænset af det planlagte solcelleanlæg. Det er samtidig vurderet, at den afskærmende beplantning vil skjule selve solcelleanlægget. Derudover er det vurderet, at udsigten fra ejendommen mod øst ikke bliver påvirket væsentligt i negativ retning idet udsigten bliver afskærmet af et levende hegn. Elmelundsvej nr. 12: Ejendommen grænser op til planområdets nordlige del. I skel mellem planområdet og ejendommen er der eksisterende bevoksninger og nye beplantninger der ad åre vokser til som et grønt bælte ind mod planområdet. Side 62 af 137 Udsigt fra ejendommen mod øst henover landskabet mellem det nordlige og det sydlige planområde bliver ikke påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigtsmuligheden fra ejendommen mod nord er begrænset på grund af eksisterende levende hegnsbevoksninger. Det er samtidig vurderet, at solcelleanlægget vil blive skjult bag den afskærmende hegnsbeplantning, og dermed reducere den visuelle påvirkning. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Besigtigelsen omfatter Havndal, Dalbyneder, Råby, Knejsted og Vinstrup. Der er ved besigtigelsen af de fem bysamfund ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 7.8.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 7.8.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. Side 63 af 137 8. Lokalplan 627 – Et solcelleanlæg ved Ilshøj. Planområdet er beliggende 2 km syd for Ilshøj og ud for ejendommene Udbyhøjvej nr. 496E og 496G. Området er på 17,8 hektar. Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. Figur 13. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. Cirka 300 meter øst for planområdet ligger Storgården Gjessinggård Gods. De nærmeste bysamfund er Tvede, Hald, Gjerlev og Øster Tørslev. Tvede ligger cirka 300 meter syd for planområdet og er det bysamfund, der ligger nærmest. Cirka 200 meter nord for planområdet er der udlagt område til opstilling af 7 syv vindmøller på en ret linje. Side 64 af 137 8.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 8.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Ilshøj. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Ilshøj er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Visualiseringerne er vedlagt i lokalplanen. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 8.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, som primært er domineret af moræneler. Planområdet er ikke udpeget som geologisk interesseområde men ligger nær ved tunneldalen omkring Tvede Å, som er et udpeget område med geologiske interesser. Planområdet og det udpegede interesseområde er indbyrdes adskilt af Udbyhøjvej. Længere mod øst ligger det marine forland ved Øster Tørslev Kær. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj. 2015) som et lettere kuperet bakkelandskab omkring en dalsænkning. Dalsænkningen er en sidedal til Tvede Å. Terrænforskellen mellem laveste og højeste punkt i planområdet er cirka 5 meter. De topografiske forhold fremstår mest markant set fra lokaliteter langs Udbyhøjvej, som ligger øst for selve planområdet. Fra lokaliteter vest for planområdet fremstår planområdet i større grad som et let bølget bakkelandskab. I forbindelse med besigtigelsen er udsigtsforholdene fra lokaliteter vest for planområdet på Gammel Jord og Søndergårdsvej undersøgt og vurderet i forhold til en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Side 65 af 137 Eksisterende forhold set mod øst fra Søndergårdsvej. Afstanden til planområdet er cirka 1100 meter. I billedets venstre side kan man se to af syv vindmøller, som er opstillet nord for planområdet Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet er visuelt domineret af store arealer i landbrugsmæssig vekseldrift og skovbevoksninger, der ligger spredt i landskabet. Langs skel er der flere steder enkeltstående buske og træer eller strækninger med sammenhængende levende hegn. Ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. I ådalene og i sidedalene er der eksisterende bevoksning i form af træer og buske på dalskråningerne. Ved besigtigelsen er det undersøgt om det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af skovene som rumdannende elementer i landskabet. Vandløb Tvede Å ligger cirka 350 meter øst for planområdet, og langs åløbet er der flere tilløb fra mindre vandløb i sidedale nord for Tvede Å. En af disse sidedale deler planområdet i to selvstændige delområder. I forbindelse med besigtigelsen er det undersøgt om der er lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af vandløbet i Tvede Å og de vandløb, der ligger i sidedalene tæt ved planområdet. Vandløbene er de fleste steder omgivet af terrænformer og/eller bevoksning, der hindrer visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Side 66 af 137 Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. Cirka 300 meter øst for planområdet ligger Storgården Gjessinggård Gods. De nærmeste bysamfund er Tvede, Hald, Gjerlev og Øster Tørslev. Tvede ligger cirka 300 meter syd for planområdet, og er det bysamfund der ligger nærmest. Hald ligger cirka 3,0 km vest for planområdet, Gjerlev cirka 3,6 km mod nordvest og Øster Tørslev cirka 2,0 km mod nord. Ved besigtigelsen er der registreret lokaliteter vest for planområdet, hvor de spredtliggende gårdejendomme fremstår med en særegen karakter i landskabet. Ved besigtigelsen er det ligeledes undersøgt om oplevelsen af Gjessinggård Gods kan blive påvirket af det planlagte solcelleanlæg. I den forbindelse er der ikke registreret nogen lokaliteter vest for området, hvor Gjessinggård Gods fremstår markant i landskabet. Tekniske anlæg Cirka 200 meter nord for planområdet er der udlagt område til opstilling af 7 syv vindmøller på en ret linje. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse af udsigtsforholdene fra henholdsvis Gammeljord, Tvedevej, Søndergårdsvej og Udbyhøjvej er der flere steder, hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Særligt vest for planområdet ved Gammeljord og Søndergårdsvej er der lokaliteter, hvor man kan opleve lange kig mod øst henover planområdet. Karakter og skala Landskabet ved Ilshøj er et særligt karakteristisk herregårdslandskab med store marker og markante rumdannende skovbevoksninger. Set fra de fleste lokaliteter vest og nord for planområdet fremstår landskabet med en stor skala. Syd og øst for planområdet ved Tvede fremstår landskabet med en mindre skala afgrænset af markante terrænforhold og bevoksning. Landskabets karakter er samtidig præget af store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig vekseldrift. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som overordnet har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Fra lokaliteter ved Tvede syd for planområdet, hvor landskabets skala er mindre, kan et stort teknisk anlæg måske virke visuelt dominerende. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget et større områder ved Tvede som værende bevaringsværdigt landskab. Planområdet grænser op til det udpegede landskabsområde ved Tvede og i forbindelse med besigtigelsen og landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde i negativ retning. I den forbindelse er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskabsområde i negativ retning. Kystnærhedszonen Den østlige del af planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen. I den forbindelse er der ikke nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdier. Side 67 af 137 Kulturhistoriske elementer I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der er tale om et område med mange gravhøje og at dømme ud fra reliefkort, kan der være overpløjede gravhøje på matriklerne. Vest for arealerne er der registreret bopladsspor i form af gruber samt bopladsspor fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Endvidere er der beskyttede sten og jorddiger i området. Matriklerne ligger ved en slugt, der har tilknytning til Tvede Å. Vådområderne er indikatorer på bebyggelse og offerfund fra forhistorien. Der er således tale om områder rige på fortidsminder. De registrerede fortidsminder og topografien indikerer, at der kan være spor efter hidtil registrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan det konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på egentlige undersøgelser. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven § 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf. 8712 2600). - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet. Nærmeste fredede fortidsminde ligger ved Hungstrup Skov cirka 1,2 km øst for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer, men den sydlige del af planområdet ligger delvist i kirkeindsigtsområdet omkring Tvede Kirke. Nærmeste kirker er Tvede Kirke, som ligger cirka 320 meter syd for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Linde Kirke, Hald Kirke, Gjerlev Kirke og Øster Tørslev Kirke. Linde Kirke ligger cirka 3,3 km sydvest for planområdet, Hald Kirke ligger cirka 3,6 km mod vest, Gjerlev Kirke ligger cirka 4,0 km mod nordvest og Tørslev kirke ligger cirka 2,8 km mod nord. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om der er lokaliteter i kirkeindsigtsområdet ved Tvede Kirke, hvor det planlagte solcelleanlæg vil skjule eller visuelt påvirke oplevelsen af Tvede Kirke. I den forbindelse er der registeret en lokalitet på Gammeljord, hvor tårnet på Tvede Kirke fremstår markant over de omkringliggende marker. Planområdet ligger nord for denne sigtelinje og solcelleanlægget vil ikke påvirke oplevelsen af tårnet på Tvede Kirke. Side 68 af 137 - Fredede sten- og jorddiger Der er ikke registreret nogen fredede jord- og stendiger i planområdet. Nærmeste fredede dige ligger tæt ved den vestlige afgrænsning til planområdet. Øst for planområdet er der udpeget to fredede diger på hver sin side af adgangsvejen til Gjessinggård Gods. - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et større sammenhængende område nord for Tvede som værende værdifuldt kulturmiljø. Den nordlige del af planområdet ligger indenfor dette kulturmiljø-område. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger ved Hungstrup Skov cirka 1,3 km øst for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af væsentlige elementer i det ovennævnte kulturmiljøområde eller i det udpegede kulturarvsareal. Rekreative interesser I henhold til Kommuneplan 2013 har Randers Kommune planlagt en regional cykelrute langs Udbyhøjvej, som går tæt forbi planområdets afgrænsning mod øst. En eksisterende cykelrute følger Gammeljord, som går syd om planområdet. Ved besigtigelsen af ovenstående cykelruter er der registreret en enkelt lokalitet på Gammeljord nord for Tvede, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af landskabet i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger ikke i et udpeget skovrejsningsområde. 8.1.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre at oplevelsen af de topografiske forhold bliver påvirket væsentligt i negativ retning. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med besigtigelsen, ikke er registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg bliver synligt sammen med de markante terrænformer ved ådale og sidedale. Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg vil forstyrre oplevelsen af skovene som væsentlige rumdannende elementer i landskabet. Vandløb Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af de eksisterende vandløb omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at vandløbene generelt ligger dybt i ådalene og i sidedalene, hvorfra det planlagte solcelleanlæg ikke bliver synligt. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af de fritliggende ejendomme langs Gammeljord og Søndergårdsvej eller Gjessinggård Gods. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret lokaliteter vest for planområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå som et visuelt dominerende teknisk anlæg eller afskærme væsentlige indkig til Gjessinggård Gods. Tekniske anlæg Det er vurderet, at det primært er de eksisterende vindmøller, som påvirker oplevelsen at det åbne landskab omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af Side 69 af 137 beplantning vil oplevelsen af landskabet ikke blive påvirket i negativ retning, idet selve solcelleanlægget bliver skjult og dermed ikke kommer til at fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet. Karakter og skala Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke i væsentlig grad vil påvirke landskabets karakter. Vurderingen begrundes med at der ikke er registreret lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil fremstå som et visuelt dominerende teknisk anlæg. Det er samtidig vurderet, at det planlagte solcelleanlæg, vil medføre at fra lokaliteter på Gammeljord kan landskabets skala opleves mindre, idet hegnsbeplantningen omkring planområdet vil reducere muligheden for at se langt mod øst og nordøst. Bevaringsværdige landskaber Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det udpegede bevaringsværdige landskab ved Tvede. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i det udpegede landskab, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant eller dominerende teknisk anlæg. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at oplevelsen af Tvede Kirke som et markant kulturhistorisk element i landskabet forbliver uændret set fra lokaliteter på Gammeljord. Derudover er ikke bliver påvirket negativt i væsentlig grad. Vurderingen begrundes desuden med, at der ikke er nogen fredede fortidsminder eller øvrige kirker som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 8.1.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i Lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at det er afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. 8.2 Plante- og dyreliv samt overfladevand 8.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Følgende kilder er blevet anvendt: • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata • Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune • Registreringer på Randers Kommunes webkort Side 70 af 137 • Screening gennemført af Randers Kommune 8.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på cirka 17,8 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 ”Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del” - beliggende 2,2 km øst for området. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra øst for området mod syd. • EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborgbugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” – beliggende 2,7 km øst for området. EF-habitatområdet strækker sig fra nord mod øst og syd. • Ramsar område ”Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde” – beliggende 2,2 km øst for området. Der er i området ikke registreret § 3 natur, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste § 3 område er: • Et beskyttet overdrev beliggende 80 meter syd for planområdet. • Et beskyttet overdrev beliggende 100 meter øst for området på den anden side af Udbyhøjvej. Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanensretningslinjer. Figur 14. Beskyttet overdrev mod syd samt diger uden for planområdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke helt præcis. Området ligger delvist inden for kystbeskyttelseslinjen. Der er cirka 3 km til Randers Fjord. Side 71 af 137 I området omkring Tvede Å har Randers Kommune vurderet, at der kan forekomme en odderebestand, som er på liste over bilag IV arter. Tvede Å er beliggende cirka 300 meter sydøst for området. Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. 8.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne, og da det nærmeste område er beliggende mere end 3 km fra området. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da der ikke er beskyttet natur efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i planområdet, vil emnet ikke behandles yderligere. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og op til 3 km ind i landet. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der kan i kystnærhedszonen dog planlægges herfor, såfremt der er en planmæssig eller funktionel begrundelse. I den forbindelse er der ikke nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdier. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke en evt. odderbestand i området, da projektet ikke vil berøre kerneområdet. Projektet er beliggende 300 meter fra Tvede Å, hvor odden er registreret. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af planforslagene. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Side 72 af 137 Det vurderes dog ikke at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Det vurderes, at projektet kan realiseres uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 8.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 8.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af udvidelse af anlægget i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 8.3 Jord og grundvand 8.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområdet. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. Side 73 af 137 8.3.2 Eksisterende forhold Jord Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal er registreret i Tved By mere end 500 meter syd for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OD, område med drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at de nærmeste almene drikkevandsboring tilhørende Gjesing Gård Vandværk er beliggende mere end 300 meter vest for området. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at de bliver både gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 8.3.3 Vurdering af virkninger Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Grundvand Jf. den tekniske beskrivelse af anlægget på side 16, etableres der transformerstationer på arealerne. Hver transformer indeholder 390 liter olie. Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg, vil være risiko for en forurening af grundvandet, da: • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Solcelleanlægget på dette sted vurderes ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 8.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 8.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 8.4 Støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Side 74 af 137 Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 8.4.1 Metode Med udgangspunkt i • informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • en gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 8.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 8.4.3 Vurdering af virkninger 8.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 1-2 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har p.t. ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vur- Side 75 af 137 deres ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 8.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Der vil i driftsfasen forekomme støj fra transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer dB(A) 31 25 19 13 7 Støj i alt dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 15. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 8.4.4 Afværgeforanstaltninger Side 76 af 137 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 1-2 måneder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 8.5. Trafikale forhold 8.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 8.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området forventes primært at ske fra Udbyhøjvej og Gammeljord. 8.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 1-2 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 125 lastbiler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå via Gammeljord ud for Gammeljord nr. 30, hvor vejen, når man kører mod øst – drejer mod syd samt fra eksisterende adgangsvej fra Udbyhøjvej. Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 6.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 8.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. 8.6 Råstoffer og affald Side 77 af 137 8.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 8.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. 8.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, invertere og diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpet i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 8.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 8.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 8.7 Luftkvalitet og klima 8.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 8.7.2 Eksisterende forhold Side 78 af 137 I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 8.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra driftsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik i anlægsfasen herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 8.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 8.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. 8.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 8.1 Metode De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitler visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 8.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. Cirka 300 meter øst for planområdet ligger Storgården Gjessinggård Gods. De nærmeste bysamfund er Tvede, Hald, Gjerlev og Øster Tørslev. Tvede ligger cirka 300 meter syd for planområdet, og er det bysamfund der ligger nærmest. Hald ligger cirka 3,0 km vest for planområdet, Gjerlev cirka 3,6 km mod nordvest og Øster Tørslev cirka 2,0 km mod nord. Cirka 200 meter nord for planområdet er der opstillet 7 store vindmøller. 8.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte Side 79 af 137 solcelleanlæg vil medføre visuelle gener. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. På baggrund af ovenstående tiltag er det vurderet, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for de nærmeste naboer og bysamfund omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Gammeljord nr. 30, nr. 36, nr. 40 og nr. 44 samt Tvedevej nr. 71 og Søndergårdsvej 25: Ejendommene ligger vest for og cirka i samme terrænkote som planområdet. Fra ejendommenes udearealer er der flere steder udsigt i retning mod øst henover planområdet og landskabet omkring Gjessinggård Gods og Tvede Å. Udsigten fra ejendommene mod øst er visuelt påvirket af syv eksisterende vindmøller som er opstillet nord for planområdet. Afstanden fra boligerne til planområdet er cirka 140 meter (Gammeljord 30), 450 meter (Gammeljord 36), 500 meter (Gammeljord 40), 620 meter (Gammeljord 44), 780 meter (Tvedevej 71) og 750 meter (Søndergårdsvej 25). Efter besigtigelsen er det vurderet, at fra lokaliteter på de seks ejendomme, vil udsigten mod øst blive afskærmet af den afgrænsende hegnsbeplantning omkring det planlagte solcelleanlæg. Det er samtidig vurderet, at den afskærmende hegnsbeplantning vil skjule størstedelen af solcelleanlægget. Fra ejendom Søndergårdsvej 25 er det samtidig vurderet, at udsigtsmulighed nord for planområdet i retning mod Gjessinggård Gods ikke bliver afskærmet af det planlagte solcelleanlæg. Gjessinggård Gods: Ejendommen ligger øst for og i samme terrænkote som planområdet. Udsigten fra Godsets hovedbygning mod vest i retning mod planområdet er afskærmet af driftsbygninger og eksisterende bevoksning. Efter besigtigelsen er det vurderet, at oplevelsen af landskabet set fra Gjessinggård Gods ikke i væsentlig grad vil blive påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Besigtigelsen omfatter Tvede, Øster Tørslev, Stouby og Hald. Ved besigtigelsen af landskabet nord for Tvede, er der registreret en lokalitet på Gammeljord, hvor man kan se langt mod nord i retning mod planområdet. Det er i den forbindelse vurderet, at dele af det planlagte solcelleanlæg bliver synligt henover den afgrænsende hegnsbeplantning. Det er samtidig vurderet, at udsigten fra Gammeljord i forvejen er påvirket af tekniske anlæg i form af syv store vindmøller. På grund af afstanden til planområdet fra den pågældende lokalitet på Gammeljord er det samtidig vurderet, at den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Der er ved besigtigelsen af de øvrige tre bysamfund ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Side 80 af 137 8.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 8.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. Side 81 af 137 9. Lokalplan 628 – Et solcelleanlæg ved Mejlby. Planområdet er beliggende sydøst for Mejlby. Området er på 36,6 hektar. Planområdet ligger cirka 1.500 meter øst for Hadsundvej og cirka 1.500 meter nordvest for Udbyhøjvej. Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. Figur 16. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Mejlby, Linde, Lindbjerg, Harridslev, Gimming og Lem. Cirka 1,3 km øst for planområdet er der opstillet 5 vindmøller på en ret linje. Side 82 af 137 9.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 9.1.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Mejlby. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Mejlby er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget ved Havndal bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Visualiseringerne er vedlagt i lokalplanen. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 9.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, som primært er domineret af moræneler. Planområdet er ikke udpeget som geologisk interesseområde. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj. 2015) på en markant sydvendt bakkeskråning mellem Guldbjerghøj og Ris Møllebæk. Terrænforskellen mellem laveste og højeste punkt i planområdet er cirka 20 meter. Topografien i planområdet opleves mest markant fra lokaliteter øst og vest for selve planområdet, og i forbindelse med besigtigelsen er udsigtsforholdene fra lokaliteter på Lemvej, Spangen og Grønkærvej undersøgt og vurderet i forhold til det planlagte solcelleanlæg. Side 83 af 137 Eksisterende forhold set mod øst fra Lemvej. Afstanden til planområdet er cirka 340 meter. I billedets venstre side kan man tydeligt se bakketoppen ved Guldbjerghøj. I billedets højre side kan man se fem eksisterende vindmøller, som er opstillet vest for Lindbjerg. Ved besigtigelsen er det ligeledes undersøgt i hvor stor grad man kan se planområdet i forhold til ådalen omkring Ris Møllebæk. I den forbindelse er der registreret lokaliteter på Vestrupvej vest for Gimming, hvor man kan se langt i retning mod planområdet henover dalsænkningen omkring Ris Møllebæk. Side 84 af 137 Eksisterende forhold set mod nordøst fra Vestrupvej vest for Gimming. Afstanden til planområdet er cirka 1,5 km. I billedets midterzone kan man se bevoksningen langs Ris-møllebæk. I billedets venstre side kan man tydeligt se bakketoppen ved Guldbjerghøj. I billedets højre side kan man Tingskoven og til højre for Tingskoven fem eksisterende vindmøller, som er opstillet vest for Lindbjerg. Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet består af primært af store arealer i landbrugsmæssig drift. Langs skel er der flere steder enkeltstående buske og træer eller strækninger med sammenhængende levende hegn. Ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. Ved Riis Møllebæk syd for planområdet ligger Tingskoven på skråningen syd for åen. Tingskoven vil i stor udstrækning skjule det planlagte solcelleanlæg fra lokaliteter syd for Ris Møllebæk Nærmeste større skovbevoksninger er Lindbjerg Skov cirka 2,5 km mod øst. Ved besigtigelsen er det undersøgt om det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af Tingskoven som et væsentligt element i landskabet. Vandløb Ris Møllebæk er et langt gennemgående vandløb der afvander til Randers Fjord gennem et slynget forløb på cirka 4 km. På strækningen fra Tingskoven til Randers Fjord er der flere tilløb fra sidedale nord for Ris Møllebæk. I forhold til planområdet er nærmeste beskyttede vandløb Ris møllebæk cirka 350 meter mod syd. Tvede Å ligger cirka 700 meter øst for planområdet og afvander i retning mod Tvede. Side 85 af 137 I forbindelse med besigtigelsen er det undersøgt om der er lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af vandløbene syd for planområdet. Vandløbene er de fleste steder omgivet af terrænformer og/eller bevoksning, der hindrer visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Mejlby, Linde, Lindbjerg, Harridslev, Gimming og Lem. Mejlby grænser op til planområdets vestlige del, og er det bysamfund der ligger nærmest. Linde ligger cirka 1,7 km nord for planområdet, Lindbjerg cirka 2,2 km mod nordøst, Harridslev cirka 1,7 km mod øst, Gimming cirka 1,2 km mod syd og Lem cirka 1,7 km mod vest. Ved besigtigelsen er der registreret lokaliteter ved Spangen, hvor der er udsigt henover en gruppering af huse der ligger lavt i det bakkeformede terræn og som fremstår med en særegen karakter. Tekniske anlæg Cirka 1,3 km øst for planområdet er der opstillet 5 vindmøller på en ret linje. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse fra henholdsvis Thorsmarken, Lemvej, Spangen, Grønkærvej og Guldbjergvang, er der flere steder hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Vest for området på Lemvej og øst for området på henholdsvis Spangen og Grønkærvej er der lange kig i retning mod planområdet. På grund af de markante terrænforhold med store niveauforskelle i selve planområdet er der risiko for, at dele af solcelleanlægget ikke bliver skjult af den afskærmende hegnsbeplantning omkring planområdet. Karakter og skala Bakkelandskabets markante topografi og den eksisterende bevoksning kombineret med markparcellernes størrelse danner tilsammen en varieret rumlig struktur, der veksler mellem lille, mellem og stor skala. Set fra de fleste lokaliteter omkring planområdet fremstår landskabet med en stor skala. Særligt ved Spangen øst for området fremstår landskabet med en mindre skala afgrænset af bakkeformationerne ved Guldbjerghøj. Landskabets karakter er samtidig præget af store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig vekseldrift. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som overordnet har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Fra lokalitet ved Spangen øst for planområdet, hvor landskabets skala er mindre, kan et stort teknisk anlæg måske virke visuelt dominerende. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget et større område omkring Tvede Å som værende bevaringsværdigt landskab. Planområdet ligger cirka 1,0 km vest for det udpegede landskabsområde. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde. Der er i den forbindelse ikke registreret nogen lokaliteter, i det udpegede landskabsområde, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af landskabet i negativ retning. Kystnærhedszonen Planområdet ligger ikke i kystnærhedszonen. Afstanden fra planområdet til kystnærhedszonen langs Randers Fjord er cirka 1,4 km. Side 86 af 137 I forbindelse med landskabsanalysen er der ikke registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdi. Landskabsanalysen omfatter en besigtigelse af de områder i kystnærhedszonen der ligger syd og sydøst for planområdet ud mod Randers Fjord. Kulturhistoriske elementer I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der er registreret fortidsminder i form af gårde og marker fra jernalderen i det berørte areal. Endvidere er der registreret flere gravhøje i området og, at dømme ud fra reliefkort kan der være flere overpløjede gravhøje på matrikel 3a. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. De registrerede fortidsminder og topografien med et mod syd skrånende terræn indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens §27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan bevaringsgraden af de kendte fortidsminder erkendes, det kan konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven § 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf. 8712 2600). - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet. Nærmeste fredede fortidsminde ligger ved ejendom Tingetvej 95 cirka 162 meter syd for den østlige del af planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer eller kirkeindsigtsområder. Nærmeste kirke er Gimming Kirke, som ligger cirka 1,6 km syd for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Linde Kirke, Harridslev Kirke og Lem Kirke. Linde Kirke ligger cirka 2,1 km nord for planområdet, Harridslev Kirke ligger cirka 2,0 km mod øst og Lem Kirke ligger cirka 2,0 km mod vest. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kirker. - Fredede sten- og jorddiger Der er ikke registreret nogen fredede jord- og stendiger i planområdet. Nærmeste fredede dige ligger cirka 80 meter øst for planområdet ved ejendom Tingetvej nr. 95. Side 87 af 137 - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et område ved Lem som værende værdifuldt kulturmiljø. Det udpegede kulturmiljø-område ligger cirka 1,5 km vest for planområdet. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger ved Tingetvej tæt ved den østlige afgrænsning af planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kulturmiljø eller kulturarvsareal i negativ retning. Rekreative interesser En eksisterende cykelrute følger Lemvej, Hørgården og Mejlbyvej nord om planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt om der er lokaliteter langs ovenstående ruter, hvor der er væsentlige elementer i landskabet, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Ved besigtigelsen af ovenstående cykelrute er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke ruternes rekreative værdi i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger i et udpeget skovrejsningsområde. Der er pt ingen konkrete planer om skovrejsning i lokalplanområdet. På den baggrund er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke er i modstrid med forelæggende planer om skovrejsning omkring lokalplanområdet. 9.1.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan medføre at oplevelsen af de topografiske forhold bliver påvirket i negativ retning. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med landskabsanalysen er registreret lokaliteter øst for planområdet, hvor de højest placerede dele af det planlagte solcelle bliver synligt henover den afskærmende beplantning omkring planområdet. Såfremt det planlagte solcelleanlæg er synligt fra lokaliteter syd for Ris Møllebæk, er det vurderet, at afstanden fra lokaliteten til planområdet er så stor, at den visuelle påvirkning ikke bliver væsentlig. Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter hvor oplevelsen af tingskoven bliver påvirket i negativ retning af det planlagte solcelleanlæg. Vandløb Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af de eksisterende vandløb omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at vandløbene generelt ligger dybt i bakkelandskabet og i sidedalene, hvorfra det planlagte solcelleanlæg ikke bliver synligt. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af de boliger, som ligger nærmest den østlige del af planområdet. Vurderingen begrundes med, at der er registreret lokaliteter på Spangen og Tingetvej, hvor husene ligger lavt i landskabet og hvor man samtidig kan se langt henover landskabet i planområdet. Det er samtidig vurderet, at man fra lokaliteter på Spangen og Grønkærvej kan se de dele af solcelleanlægget der står højt i terrænet og dermed fremstå som et teknisk anlæg i forhold til boligerne. Side 88 af 137 Tekniske anlæg Det er vurderet, at det primært er de eksisterende vindmøller, som påvirker oplevelsen at det åbne landskab omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af beplantning vil oplevelsen af landskabet ikke blive påvirket i negativ retning, idet selve solcelleanlægget bliver skjult og dermed ikke kommer til at fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet. Karakter og skala Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan påvirke landskabets karakter. Vurderingen begrundes med at der er registreret lokaliteter øst og vest for planområdet, hvor det er vurderet, at dele af det planlagte solcelleanlæg kan blive synlige henover den afskærmende beplantning omkring planområdet. Bevaringsværdige landskaber Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det udpegede bevaringsværdige landskab langs Tvede Å. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i landskabsområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ikke er nogen fredede fortidsminder eller kirker som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 9.1.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i Lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at det er afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. 9.2 Plante- og dyreliv samt overfladevand 9.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Følgende kilder er blevet anvendt: • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata • Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune • Registreringer på Randers Kommunes webkort • Screening gennemført af Randers Kommune 9.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på cirka 36,6 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Side 89 af 137 Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 ”Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del” - beliggende 7 km øst for området. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra nord mod øst og syd for området. • Ramsar område ”Dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde” – beliggende 7 km øst for området. EF-fuglebeskyttelsesområdet strækker sig fra nord, mod øst og syd for området. • EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborgbugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” - beliggende 7 øst for området. EF-habitatområdet strækker sig fra nord mod øst og syd. Der er i området ikke registreret § 3 natur, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste registrerede område er et beskyttet overdrev beliggende 150 meter syd for planområdet. Figur 17. Beskyttet vandløb og overdrev mod syd samt diger uden for planområdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanens retningslinjer. Området ligger inden for et skovrejsningsområde. 230 meter syd for planområdet ved Ris Møllebæk har Randers Kommune vurderet, at der kan forekomme en bestand af oddere (bilag IV art). Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. Side 90 af 137 9.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne, og da det nærmeste område er beliggende mere end 7 km fra området. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da der ikke er beskyttet natur efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i planområdet, vil emnet ikke behandles yderligere. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Området er i kommuneplanen udpeget til et område med skovrejsning. Området tilføjes skov i form af læhegn. Solcelleanlægget bidrager positivt til nedbringelse af CO2 med en faktor 5 i forhold til en skov med samme areal. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Den økologiske forbindelse mod syd bliver friholdt. Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke en evt. odderbestand i området, da projektet ikke vil berøre kerneområdet. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af planforslagene. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Det vurderes dog ikke at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer- og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Side 91 af 137 Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Det vurderes, at projektet kan realiseres uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 9.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 9.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af udvidelse af anlægget i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 9.3 Forurenet jord og grundvand 9.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområdet. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. 9.3.2 Eksisterende forhold Jord Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal er registreret i Mejlby mere end 1 km meter nord for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OSD, område med særlige drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at det er udpeget som NFI, nitratfølsomt indvindingsområde. Den nyeste kortlægning, udført af Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af indsatplaner til grundvandsbeskyttelse, viser imidlertid, at der under den vestlige tredjedel af arealet er tykke lerlag på mere end 30 meter over det primære grundvandsmagasin. Som følge heraf vil udpegningen som NFI bortfalde for denne del af arealet, så snart de nyberegnede udpegninger bliver vedtaget via ”Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer”. Dette må forventes at ske inden for 6 måneder. Side 92 af 137 Under den østlige del af arealet viser den nye kortlægning, at der er 10 til 15 meter ler over det primære grundvandsmagasin, og der er derfor vurderet at være nogen nitratsårbarhed. Denne del af arealet vil i den nye bekendtgørelse fremstå som NFI, nitratfølsomt indvindingsområde. Arealet ligger i indvindingsoplandet til flere almene vandværker, men for samtlige gælder, at der er flere km fra boringerne til arealet, hvor der foreslås etableret solceller. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at de bliver både gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 9.3.3 Vurdering af virkninger Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Grundvand Jf. den tekniske beskrivelse af anlægget på side 16, etableres der transformerstationer på arealerne. Hver transformer indeholder 390 liter olie. Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg, vil være risiko for en forurening af grundvandet, da • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Solcelleanlægget på dette sted vurderes ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 9.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 9.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 9.4 Støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtryk- Side 93 af 137 niveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 9.4.1 Metode Med udgangspunkt i • Informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • En gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 9.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 9.4.3 Vurdering af virkninger 9.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 2-3 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har p.t. ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vurderes ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 9.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Side 94 af 137 Der vil i driftsfasen forekomme støj fra transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer dB(A) 31 25 19 13 7 Støj i alt dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 18. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 9.4.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 2-3 måneder. Side 95 af 137 Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 9.5. Trafikale forhold 9.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 9.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området sker i dag fra Spangen. 9.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 2-3 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 260 lastbiler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå gennem Mejlby og videre via Spangen til området. Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 9.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 9.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. 9.6 Råstoffer og affald 9.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 9.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. Side 96 af 137 9.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, inverter, diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpes i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 9.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 9.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 9.7 Luftkvalitet og klima 9.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 9.7.2 Eksisterende forhold I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 9.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra driftsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik i anlægsfasen herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. Side 97 af 137 I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 9.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 9.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. 9.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 9.1 Metode De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitler vedr. visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 9.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Mejlby, Linde, Lindbjerg, Harridslev, Gimming og Lem. Mejlby grænser op til planområdets vestlige del og er det bysamfund, der ligger nærmest. Linde ligger cirka 1,7 km nord for planområdet, Lindbjerg cirka 2,2 km mod nordøst, Harridslev cirka 1,7 km mod øst, Gimming cirka 1,2 km mod syd og Lem cirka 1,7 km mod vest. Cirka 1,3 km øst for planområdet er der opstillet 5 vindmøller på en ret linje. 9.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre visuelle gener i form af hhv. refleksioner. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. På baggrund af ovenstående tiltag er det vurderet, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for de nærmeste naboer og bysamfund omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: Side 98 af 137 I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Spangen nr. 27, nr. 28, nr. 31og Tingetvej nr. 95: Ejendommene ligger sydøst for og i lavere terrænkote end planområdet. Fra ejendommenes udearealer er der flere steder udsigt henover landbrugslandskabet i retning mod planområdet. Afstanden fra boligerne til planområdet er cirka 160 meter (Tingetvej 95), 220 meter (Spangen 28), 280 meter (Spangen 27) og 200 meter (Spangen 31). Efter besigtigelsen er det vurderet, at fra lokaliteter på de fire ejendomme, kan man henover den afgrænsende hegnsbeplantning se de dele af det planlagte solcelleanlæg, der står på de højest-liggende punkter i planområdet. Det er samtidig vurderet, at set fra adgangsvejen Spangen vil det planlagte solcelleanlæg medføre en negativ påvirkning af oplevelsen af de fire ejendomme i landskabet. Tingetvej nr. 79 og Grønkærvej nr. 44 og nr. 45: Ejendommene ligger øst for og i samme terrænkote som planområdet. Fra Ejendommene er der udsigt mod vest henover planområdet. Afstanden fra boligerne til planområdet er cirka 500 meter (Tingetvej 79) og cirka 240 meter (Grønkærvej 44 og 45). Efter besigtigelsen er det vurderet, at fra lokaliteter på de tre ejendomme, kan man henover den afgrænsende hegnsbeplantning se de dele af solcelleanlægget, der står på de højest-liggende punkter i planområdet. Guldbjergvang nr. 2, nr. 4 og nr. 9: Ejendommen ligger nord og nordøst for planområdet. Fra Ejendommen er der udsigt mod sydvest henover den østlige del af planområdet. Afstanden fra ejendommene til planområdet er cirka 400-450 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten fra disse tre ejendomme ikke bliver påvirket i negativ retning, idet det planlagte solcelleanlæg vil være skjult bag den omkransende hegnsplantning. Lemvej nr. 155 og Lemvej, matrikel nr. 17: Ejendommene ligger vest for planområdet. Fra ejendommene er der udsigt mod øst henover planområdets vestlige del. Afstanden fra de to ejendomme til planområdet er cirka 370 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at fra udvalgte lokaliteter på de to ejendomme, kan man henover den afgrænsende hegnsbeplantning se de dele af solcelleanlægget, der står på de højest-liggende arealer i planområdet. Thorsmarken nr. 5 og nr. 11: Ejendommene ligger syd for og i en lavere terrænkote end planområdet. Begge ejendomme har deres primære opholdsarealer og udsigt syd for boligen. Afstanden fra boligerne til planområdet er cirka 400 meter (Thorsmarken 5) og 520 meter (Thorsmarken 11). Efter besigtigelsen er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke i væsentlig grad vil påvirke udsigten fra de to ejendomme. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Besigtigelsen omfatter Mejlby, Linde, Lindbjerg, Harridslev, Gimming og Lem. Ved besigtigelsen af landskabet nord for Gimming, er der registreret lokaliteter på Vestrupvej, hvor man kan se langt i retning mod planområdet ved Mejlby. Det er i den forbindelse vurderet, at dele af det planlagte sol- Side 99 af 137 celleanlæg bliver synligt henover den afgrænsende hegnsplantning. Det er samtidig vurderet, at udsigten fra Vestrupvej i forvejen er påvirket af tekniske anlæg som vindmøller, master og siloer. På grund af afstanden til planområdet fra Vestrupvej er det samtidig vurderet, at den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg ikke vil være væsentlig. Der er ved besigtigelsen af de øvrige fem bysamfund ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 9.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 9.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. Side 100 af 137 10. Lokalplan 629 – Et solcelleanlæg ved Gimming. Planområdet er beliggende sydøst for Gimming. Området er på 27,3 hektar. Planområdet ligger ved Udbyhøjvej cirka 500 meter syd for Harridslev. Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. Figur 19. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Harridslev, Gimming, Vestrup, Tjærby og Dronningborg i den østligste del af Randers. Cirka 450 meter øst for planområdet står 5 eksisterende vindmøller langs Damstedvej. Der er ikke udpeget beskyttede naturtyper i lokalplanområdet. 10.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 10.1.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Gimming. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af Side 101 af 137 kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Gimming er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget ved Gimming bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Visualiseringerne er vedlagt i lokalplanen. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 10.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund, som primært er domineret af moræneler. Planområdet er ikke udpeget som geologisk interesseområde. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj 2015) svagt skrånende fra nord mod et lavningspunkt i den sydøstlige del af planområdet. Terrænforskellen mellem laveste og højeste punkt i planområdet er cirka 7-8 meter. Lavningen i planområdets sydøstlige del er sammenhængende med Bunkedal, som er en mindre sidedal til Randers Fjord. Sidedalen opleves mest markant fra syd omkring Bunkedal Mølle. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen væsentlige lokaliteter, hvor man kan se planområdet i samme synsfelt som lavningen ved Bunkedal. Syd for planområdet omkring Randers Fjord er der marint forland dannet siden stenalderen. I forbindelse med landskabsanalysen, er det undersøgt om man fra Kronjydevej på sydsiden af Randers Fjord mellem Romalt og Assentoft kan se planområdet, og om det planlagte solcelleanlæg kan forstyrre oplevelsen af det marine forland syd for planområdet. Side 102 af 137 Eksisterende forhold set mod nord fra Kronjydevej ved Romalt. Afstanden til planområdet er cirka 4,5 km. I billedets højre side kan man se fem eksisterende vindmøller, som er opstillet syd for Harridslev. Ved besigtigelsen er der ikke fundet yderligere lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af væsentlige geologiske eller topografiske elementer i landskabet. Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet består af primært af store arealer i landbrugsmæssig drift. Langs skel er der flere steder etableret levende hegn, og ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. Ved Bunkedal syd for planområdet er der skovlignende bevoksning på dalskråningerne omkring dalsænkningen. Nærmeste større skovbevoksninger er Dronningborg Skov cirka 2,0 km mod vest og Østrup skov cirka 3,2 km mod øst. Ved besigtigelsen er der ikke fundet lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af væsentlige eksisterende bevoksninger i landskabet. Side 103 af 137 Vandløb I sidedalene til Randers Fjord er der flere steder beskyttede vandløb. I forhold til planområdet er nærmeste beskyttede vandløb beliggende i Bunkedal syd for planområdet. Vandløbende er de fleste steder omgivet af eksisterende bevoksning, der hindrer visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Harridslev, Gimming, Vestrup, Tjærby og Dronningborg i den østligste del af Randers. Harridslev ligger cirka 400 meter øst for planområdet, og er det bysamfund, der ligger nærmest. Gimming ligger cirka 500 meter nord for planområdet, Vestrup cirka 1,0 km mod sydøst og Tjæreby cirka 700 meter mod sydvest. De nye boligområder i Dronningborg ligger cirka 550 meter vest for planområdet. Ved besigtigelsen er det vurderet, at bebyggelserne syd for området langs Nedrevej mellem Tjærby, Vestrup og Albæk fremstår med en særegen karakter, der beriger oplevelsen af kystlandskabet. Der er i den forbindelse ikke registreret lokaliteter, hvor oplevelsen af bebyggelserne i landskabet kan blive påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Tekniske anlæg Cirka 450 meter øst for planområdet er der opstillet 5 vindmøller på en ret linje langs Damstedvej. Længere mod øst er der opstillet yderligere 5 vindmøller på en ret linje ved Harridslevvej. Vindmøllerne er synlige fra næsten alle punkter og veje i det åbne landskab omkring planområdet. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse fra henholdsvis Vangvejen, Damstedvej, Nedre Vej, Tjærbyvej, Gimmingvej, Vestrupvej og Udbyhøjvej, er der flere steder, hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Særligt fra Udbyhøjvej, der passerer tæt forbi planområdet, og fra Bakkestjernedalen er der lange kig mod syd og sydøst. Fra Damstedvej nord for området er der ligeledes et langt kig mod sydvest ind over planområdet. Planområdet ligger cirka i samme terrænkote som de omkringliggende veje, og selve solcelleanlægget vil blive skjult bag den omkransende hegnsbeplantning. Karakter og skala Den eksisterende bevoksning på de svagt skrånende terrænflader og markparcellernes størrelse danner tilsammen en åben rumlig struktur i landskabet, hvor man fra de fleste lokaliteter kan se langt i flere retninger på en gang. Landskabets karakter er samtidig præget af store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig omdrift. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Det er samtidig vurderet, at landskabet i og omkring planområdet i forvejen er præget af tekniske anlæg i form af fem eksisterende vindmøller øst for planområdet. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget et større sammenhængende område langs Randers Fjord som værende bevaringsværdigt landskab. Den sydlige del af planområdet grænser op til udpeget landskabsområde. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde. Der er i den forbindelse ikke registreret nogen lokaliteter i det udpegede landskabsområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af landskabet i negativ retning. Side 104 af 137 Kystnærhedszonen Planområdet ligger i kystnærhedszonen langs Randers Fjord. I forbindelse med landskabsanalysen er der ikke registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke eller på anden måde forringe oplevelsen af kystlandskabets landskabelige værdi. Landskabsanalysen omfatter en besigtigelse af de områder i kystnærhedszonen, som ligger syd for planområdet, herunder veje og bysamfund syd for Randers Fjord. Kulturhistoriske elementer I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort, og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der ved arealets sydvestlige hjørne er registreret en gravhøj fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.). Gravhøjen er én af flere høje på det højtliggende plateau. Gravhøjene indikerer, at der kan være forhistoriske bebyggelser i nærheden. Endvidere er der mange beskyttede sten- og jorddiger i området. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendomme i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landskabets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. De registrerede fortidsminder og topografien indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 27. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal, inden anlægsarbejdet sættes i gang. Dermed kan det konstateres, om der er skjulte fortidsminder, og omfanget kan blive afdækket med henblik på en egentlig undersøgelse. Dette for at anlægsarbejdet ikke skal forsinkes unødigt af en arkæologisk undersøgelse. Hvis der under jordarbejdet findes spor af fortidsminder i form af arkæologiske genstande eller anlæg, skal der i henhold til Museumsloven § 27, stk. 2 ske standsning af anlægsarbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Østjylland (tlf. 8712 2600). - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet. Nærmeste fredede fortidsminde ligger ved Tingskov cirka 2,0 km nord for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer eller kirkeindsigtsområder. Nærmeste kirke er Gimming Kirke, som ligger cirka 1,0 km nord for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Harridslev Kirke og Albæk Kirke. Harridslev Kirke ligger cirka 1,3 km øst for planområdet og Albæk Kirke ligger cirka 2,5 km sydøst for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Side 105 af 137 Ved besigtigelsen af landskabet omkring lokalplanområdet er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor solcelleanlægget kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kirker. - Fredede sten- og jorddiger Planområdet er flere steder afgrænset af sten- og jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumsloven. I udtalelse fra Randers Kommune fremgår det at ”Der er tale om 2 flotte, velbevarede jorddiger, der afgrænser lokalplanen mod syd og sydvest. Digerne er cirka 2 m brede og op til 1,5 m høje og bevokset med græs. Digerne udgør den nordøstligste del af udskiftningen fra Tjæreborg, og dermed en del af et større sammenhængende og unik digestruktur. I landsbyregistreringen fra 2011 beskrives digerne som: ”yderst markante og stringent digestruktur, bestående af relativt store jorddiger. Digerne markerer bl.a. gamle ejerlavsskel og sognegrænser. Digerne ligger i en helt særlig struktur, som for Randers Kommune er et unikum og tilfører perspektiv i det storbakkede landskab”. Ved besigtigelsen i maj 2015 var digerne svært anseelige fra de omkringliggende veje på grund af afgrøder på markerne omkring planområdet. Eksisterende forhold set mod syd fra Damstedvej nord for planområdet. Afstanden til de omtalte jorddiger er cirka 800 meter. Side 106 af 137 - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et område ved Vestrup som værende værdifuldt kulturmiljø. Planområdet ligger cirka 1,0 km nordvest for det udpegede kulturmiljøområde. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger ved Grisgårde cirka 1,8 km nord for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kulturmiljø eller kulturarvsareal i negativ retning. Rekreative interesser Der er en eksisterende cykelrute langs Nedre Vej, som passerer syd om lokalplanområdet. Derudover er der eksisterende vandreruter ved Harridslev. Ved besigtigelsen af ovenstående cykel og vandreruter er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke ruternes rekreative værdi i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger i et udpeget skovrejsningsområde. Der foreligger i dag (maj 2015) ikke nogen konkrete planer eller ansøgninger om skovrejsning i eller omkring lokalplanområdet. På den baggrund er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke er i modstrid med foreliggende planer om skovrejsning omkring lokalplanområdet. 10.1.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af geologiske eller topografiske elementer i landskabet. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med landskabsanalysen ikke er registreret lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af det maritime forland ved Randers Fjord eller sidedalene tæt ved planområdet. Såfremt det planlagte solcelleanlæg er synligt fra lokaliteter syd for Randers Fjord, er det vurderet, at afstanden fra lokaliteten til planområdet er så stor, at den visuelle påvirkning ikke bliver væsentlig. Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at større sammenhængende bevoksninger så som skove ligger på stor afstand fra planområdet. Det er samtidig vurderet, at bevoksninger ved de nærmeste sidedale primært opleves fra syd, hvorfra det planlagte solcelleanlæg er skjult af dels bevoksninger ved boliger og gårde og dels af de eksisterende terrænforhold og niveauforskelle. Vandløb Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af de eksisterende vandløb omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at vandløbene generelt ligger dybt i sidedalene, hvorfra det planlagte solcelleanlæg ikke er synligt. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af væsentlige bygninger eller bebyggelser i negativ retning. Vurderingen begrundes med, at det primært er syd for planområdet i overgangen mellem bakkelandskab og marint forland, at den eksisterende bebyggelse fremstår med en særlig karakter og oplevelsesværdi, og at de lokale terrænforhold vil skjule det planlagte solcelleanlæg. Side 107 af 137 Tekniske anlæg Det er vurderet, at det primært er de eksisterende vindmøller, som påvirker oplevelsen at det åbne landskab omkring planområdet. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af beplantning, vil oplevelsen af landskabet ikke blive påvirket i negativ retning, idet selve solcelleanlægget bliver skjult og dermed ikke kommer til at fremstå som et dominerende teknisk anlæg i landskabet. Karakter og skala På baggrund af landskabsanalysen og besigtigelsen i maj 2015 er det vurderet, at landskabet i og omkring lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme store tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Bevaringsværdige landskaber Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det udpegede bevaringsværdige landskab langs Randers Fjord. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i landskabsområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kystnærhedszonen Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af kystnærhedszonen langs Randers Fjord. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i kystnærhedszonen, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ikke er nogen fortidsminder eller kirker, som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Det skal bemærkes, at de eksisterende jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, skal respekteres og bevares. Jorddigerne var svært anseelige fra de omkringliggende veje ved besigtigelsen i maj 2015, og det er vurderet, at den almene oplevelse af jorddigerne set fra vejene ikke bliver forringet i væsentlig grad. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 10.1.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. Side 108 af 137 10.2 Plante- og dyreliv samt overfladevand 10.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Følgende kilder er blevet anvendt: • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata • Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune • Registreringer på Randers Kommunes webkort • Screening gennemført af Randers Kommune 10.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på 27,3 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • EF-habitatområde nr. 14 ”Ålborgbugt, Randers Fjord og Mariager Fjord” - beliggende 7 km øst for arealet. Der er ikke registreret § 3 natur, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste registrerede område er et beskyttet overdrev beliggende 150 meter syd for planområdet. Der er beskyttede sten- og/eller jorddiger tæt på planområdet. Figur 20. Beskyttet vandløb mod syd uden for planområdet samt diger tæt på planområdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanens retningslinjer. Side 109 af 137 Strandbeskyttelseslinjen mod syd er beliggende 1,5 km fra området. Området ligger ligeledes inden for kystbeskyttelseslinjen. Der er cirka 2 km til Randers Fjord. Området ligger inden for et skovrejsningsområde. Der er registreret en odderbestand 230 meter syd for planområdet og Randers Kommune har vurderet, at der kan forekomme en bestand af oddere (bilag IV art). Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Området ligger delvist indenfor udpegning af en grøn kile. Kilerne skal generelt sikre sammenhæng mellem grønne områder i bycentrum og naturarealer i det åbneland og sikre, at der er en klar adskillelse mellem by og land. Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. 10.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx. luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne, og da det nærmeste område er beliggende mere end 7 km fra området. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da der ikke er beskyttet natur efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i planområdet, vil emnet ikke behandles yderligere. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Lokalplanområdet er omfattet af kystnærhedszonen, som strækker sig fra kysten og op til 3 km ind i landet. Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Der kan i kystnærhedszonen dog planlægges herfor, såfremt der er en planmæssig eller funktionel begrundelse. I forhold til den valgte placering vurderes anlæggets begrænsede højde ikke at påvirke oplevelsen af selve kystlandskabet. Anlægget vil ikke være synligt fra selve kysten, da det placeres i en afstand på cirka 2 km fra kysten (Randers Fjord). Området er i kommuneplanen udpeget til et område med skovrejsning. Området tilføjes skov i form af læhegn. Solcelleanlægget bidrager positivt til nedbringelse af CO2 med en faktor 5 i forhold til en skov med samme areal. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Side 110 af 137 Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke en evt. odderbestand i området, da planområdet ligger mere end 200 meter fra Rismølle Bæk. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af planforslagene. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Det vurderes dog ikke at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet. Arealet ligger delvist inden for den grønne kile. Det vurderes dog ikke at solcelleanlægget vil have en negativ indvirkning på kilen, da der etableres afværgeforanstaltninger i form af et 5 meter bredt beplantningsbælte også ud mod kilen. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer- og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Det vurderes, at projektet kan realiseres uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 10.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 10.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af udvidelse af anlægget i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Side 111 af 137 Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 10.3 Jord og grundvand 10.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområdet. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede, stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. 10.3.2 Eksisterende forhold Jord Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal er registreret i Mejlby mere end 1000 meter nord for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OSD, område med særlige drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at det er udpeget som NFI, nitratfølsomt indvindingsområde. Den nyeste kortlægning, udført af Naturstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af indsatplaner til grundvandsbeskyttelse, viser imidlertid, at der under området er tykke lerlag, mere end 30 meter over det primære grundvandsmagasin. Som følge heraf vil udpegningen som NFI bortfalde, så snart de nyberegnede udpegninger bliver vedtaget via bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Dette må forventes at ske inden for 6 måneder. Bunkedal Vandværk har sine boringer cirka 1 km sydsydøst for arealet, som ligger i indvindingsoplandet til boringerne. På grund af de meget tykke lerlag over grundvandsmagasinet vurderes grundvandet både på lokaliteten for solcelleanlæg og ved vandværket at have en meget god beskyttelse overfor eventuel nedsivende forurening fra overfladen. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at de bliver både gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 10.3.3 Vurdering af virkninger Jord Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Grundvand Jf. den tekniske beskrivelse af anlægget på side 16, etableres der transformerstationer på arealerne. Hver transformer indeholder 390 liter olie. Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg vil være risiko for en forurening af grundvandet, da: Side 112 af 137 • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Solcelleanlægget på dette sted vurderes ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 10.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 10.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 10.4 Støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. Side 113 af 137 10.4.1 Metode Med udgangspunkt i • Informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • En gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 10.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 10.4.3 Vurdering af virkninger 10.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 1-2 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har p.t. ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vurderes ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 10.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Der vil i driftsfasen forekomme støj fra transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. Side 114 af 137 • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer 31 25 19 13 7 Støj ialt 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 21. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 10.4.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 1-2 måneder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 10.5. Trafikale forhold 10.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 10.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området sker i dag fra Udbyhøjvej. 10.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 1-2 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 200 lastbiler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå fra Udbyhøjvej og videre via eksisterende grusvej tilhørende Damstedvej 30. Side 115 af 137 Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 10.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 10.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. 10.6 Råstoffer og affald 10.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 10.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. 10.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, invertere og diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Side 116 af 137 Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpet i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 10.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 10.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 10.7 Luftkvalitet og klima 10.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 10.7.2 Eksisterende forhold I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 10.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra driftsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik i anlægsfasen herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 10.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 10.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. 10.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 10.8.1 Metode Side 117 af 137 De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitler vedr. visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 10.8.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene, der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Harridslev, Gimming, Vestrup, Tjærby og Dronningborg i den østligste del af Randers. Harridslev ligger cirka 400 meter øst for planområdet og er det bysamfund, der ligger nærmest. Gimming ligger cirka 500 meter nord for planområdet, Vestrup cirka 1,0 km mod sydøst og Tjæreby cirka 700 meter mod syd vest. De nye boligområder i Dronningborg ligger cirka 550 meter vest for planområdet. Cirka 450 meter øst for planområdet står der 5 eksisterende vindmøller langs Damstedvej. 10.8.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre visuelle gener i form af hhv. refleksioner. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. På baggrund af ovenstående tiltag er det vurderet, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for de nærmeste naboer og bysamfund omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Udbyhøjvej nr. 266: Ejendommen ligger nordvest for og i samme terrænkote som planområdet. Fra gårdspladsen ved ejendommen er der udsigt mod øst i retning af planområdet. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 450 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at solcelleanlægget vil være skjult bag den omkransende hegnsplantning. Det er samtidig vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke udsigten mod sydøst eller mod syd henover Randers Fjord. Udbyhøjvej nr. 269: Ejendommen ligger nord for og i samme terrænkote som planområdet. Fra ejendommen er der udsigt mod syd henover planområdet. Afstanden fra ejendommens haveanlæg til planområdet er cirka 12 meter, svarende til bredden på Udbyhøjvej, som adskiller ejendommen fra planområdet. Side 118 af 137 Efter besigtigelsen er det vurderet, at solcelleanlægget vil være skjult bag den omkransende hegnsplantning. Det er samtidig vurderet, at udsigten mod syd bliver afskærmet af hegnsplantningen. Udbyhøjvej nr. 290: Ejendommen ligger nord for og i samme terrænkote som planområdet. Fra ejendommen er der udsigt mod syd henover planområdet. Afstanden fra ejendommens haveanlæg og gårdsplads er cirka 5 meter, svarende til bredden på Damstedvej. Efter besigtigelsen er det vurderet, at solcelleanlægget vil være skjult bag den omkransende hegnsplantning. Det er samtidig vurderet, at udsigten fra boligen mod syd henover planområdet og Randers Fjord bliver afskærmet af hegnsplantningen. Udbyhøjvej nr. 304: Ejendommen ligger nordøst for og i samme terrænkote som planområdet. På ejendommen er der siden 2012 opført en ny større bolig med udsigtsmulighed fra 1 sal. Fra ejendommen er der udsigt mod syd henover planområdet og Randers Fjord. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 85 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at store dele af solcelleanlægget vil være synligt fra boligens opholdsrum på 1. sal. Det er samtidig vurderet, at udsigten henover planområdet og Randers Fjord fra boligens stueetage bliver afskærmet af hegnsplantningen. Tjærbyvangsvej nr. 10: Ejendommen ligger sydvest for og lidt lavere end planområdet. Fra ejendommen er der udsigt mod syd, som ikke bliver påvirket at det planlagte solcelleanlæg. Ejendommen er afgrænset af eksisterende bevoksning i retning mod planområdet. Afstanden fra boligen til planområdet er cirka 560 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten fra ejendommen i retning mod planområdet bliver afgrænset af hegnsbeplantningen omkring det planlagte solcelleanlæg. Det er samtidig vurderet, at hegnsbeplantningen vil skjule solcelleanlægget. Damstedvej nr. 33: Ejendommen ligger midt i og i samme terrænkote som lokalplanområdet. Ejendommen er omgivet af en skovagtig bevoksning med høje træer. Fra boligen er der udsigt mod syd henover planområdet og Randers Fjord. Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten mod syd henover Randers Fjord bliver afskærmet af den omgivende hegnsplantning. Vangvejen nr. 58 og nr. 59: Ejendommene ligger øst for og i samme terrænkote som lokalplanområdet. Begge ejendomme er afgrænset af eksisterende bevoksning i retning mod planområdet. Fra ejendommene er der udsigt mod syd henover Randers Fjord. Afstanden fra boligerne til planområdet er cirka 780 meter (nr. 58) og cirka 930 meter (nr. 59). Efter besigtigelsen er det vurderet, at udsigten fra ejendommene i retning mod planområdet bliver afgrænset af hegnsbeplantningen omkring det planlagte solcelleanlæg. Det er samtidig vurderet, at hegnsbeplantningen vil skjule selve solcelleanlægget. Derudover er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke udsigten henover Randers Fjord fra disse to ejendomme. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Side 119 af 137 Besigtigelsen omfatter Harridslev, Vestrup, Tjærby, Tjærbyvang og Gimming. Der er ved besigtigelsen ikke registreret nogen lokaliteter ved ovenstående bysamfund, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 10.8.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 10.8.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. Side 120 af 137 11. Lokalplan 630 – Et solcelleanlæg ved Rejstrup. Planområdet er beliggende nord for Rejstrup. Området er på 39,3 hektar og beliggende 2,5 km nord for hovedvej 16 – Viborgvej og ca. 5 km vest for motorvej E45 Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. Figur 22. Oversigtskort. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Rejstrup, Sønderbæk, Nørbæk, Fårup, Ørrild og Kousted. Planområdet grænser mod syd op til Rejstrup, som er det bysamfund der ligger nærmest. Sønderbæk ligger cirka 1,5 km syd for planområdet, Nørbæk cirka 1,8 km mod nordøst, Fårup cirka 1,9 km mod nord, Ørrild cirka 1,8 km mod nordøst og Kousted cirka 2,5 km mod øst. En luftledning passerer gennem planområdet i østvestlig retning. 11.1 Landskab, kulturhistorie og arkæologi 11.1.1 Metode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og besigtigelse af landskabet omkring planområdet ved Rejstrup. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og til grundigt at afsøge mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelsen ved Rejstrup er udført i maj 2015. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Side 121 af 137 Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt solcelleanlægget ved Havndal bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra det planlagte solcelleanlæg vil være synligt og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra det planlagte solcelleanlæg er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan det planlagte solcelleanlæg vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om solcelleanlægget virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring planområdet. 11.1.2 Eksisterende forhold Geologi og topografi Planområdet ligger i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende sandbund, som primært er domineret af morænesand og grus. Planområdet grænser mod øst op til Skals Ådal, som er gammel hedeslette med ferskvandsdannelser. Længere mod øst er der områder med randmorænelandskab og dødisrelief. Planområdet er udpeget som geologisk interesseområde og fremstår på østsiden af Skals Ådal med markante terrænformer. Terrænet i planområdet fremstår i dag (maj. 2015) på en østvendt bakkeskråning, der afgrænses af dalsænkninger mod syd og mod nord. Niveauforskellen fra højeste til laveste punkt i planområdet er cirka 15 meter. I forbindelse med besigtigelsen er det undersøgt om det planlagte solcelleanlæg bliver synligt fra lokaliteter øst og vest for Skals Ådal. Øst for Skals Ådal er der registreret lokaliteter på Ørrildvej hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Vest for Skals ådal er der ikke registreret lokaliteter, hvor geologiske forhold eller markante terrænformer kan blive påvirket væsentligt i negativ retning. Side 122 af 137 Eksisterende forhold set mod vest fra Ørrildvej. Afstanden til planområdet er cirka 1,5 kilometer. I billedets midte kan man se den eksisterende luftledning der passerer gennem planområdet. I billedets vandrette midterlinje kan man se det eksisterende jernbanetracé. Bevoksning Den eksisterende bevoksning i og omkring lokalplanområdet er visuelt domineret af store arealer i landbrugsmæssig vekseldrift. Langs skel er der flere steder enkeltstående buske og træer eller strækninger med sammenhængende levende hegn. Mindre skovbevoksninger ligger spredt i bakkelandskabet og danner sammen med den øvrige bevoksning rum i varierende størrelse og form. Ved de fleste fritliggende boliger og gårdejendomme er der etableret haveanlæg med træer, buske og hække. Nærmeste større skovbevoksning er Rejstrup Plantage, der ligger cirka 600 meter vest for planområdet. Engarealerne i Skals ådal fremstår med selvgroet bevoksning, som generelt hindrer generelt af man kan se planområdet fra lokaliteter øst for Skals Ådal. Ved besigtigelsen i maj 2015 er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor væsentlig eller markant rumdannede bevoksning kan blive visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Vandløb Skals Å er generelt skjult bag den eksisterende bevoksning på de omkringliggende engarealer. Selve vandløbet er synligt fra Fårupvej, hvor afstanden til planområdet er cirka 2,2 kilometer. Ved besigtigelsen blev der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det var muligt at se planområdet sammen med Vandløbet i Skals Å. Side 123 af 137 Bebyggelse De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Rejstrup, Sønderbæk, Nørbæk, Fårup, Ørrild og Kousted. Planområdet grænser mod syd op til Rejstrup, som er det bysamfund der ligger nærmest. Sønderbæk ligger cirka 1,5 kilometer syd for planområdet, Nørbæk cirka 1,8 kilometer mod nordøst, Fårup cirka 1,9 kilometer mod nord, Ørrild cirka 1,8 kilometer mod nordøst og Kousted cirka 2,5 kilometer mod øst. Ved besigtigelsen er der ikke registreret lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg vil skjule eller forstyrre væsentlige bebyggelser i landskabet. Tekniske anlæg Vest for området ved Rejstrupvej ligger der en eksisterende transformerstation. Afstanden fra planområdet til transformerstationen er cirka 500 meter. Fra transformerstationen er der fire luftledning mod nord, nordøst, syd og vest. Luftledningen fra transformerstationen i retning mod nordøst passerer gennem planområdet og videre mod øst henover Skals Ådal. Luftledningerne fremstår generelt ikke markante i landskabet, men der er registreret lokaliteter ved Skals Ådal hvor luftledningen fremstår som et teknisk anlæg i ådalslandskabet. Veje I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra det lokale vejnet, som omkranser planområdet. På baggrund af en besigtigelse fra henholdsvis Rejstrupvej, Plantagevej, Østerkæret og Nørbækvej er der flere steder, hvor man kan se langt i retning mod planområdet. Særligt ved Ørrildvej syd for Fårup, og på Ørrildvej syd for Ørrild er der lokaliteter som ligger højt i forhold til ådalen, og hvor man derfor kan se henover den eksisterende bevoksning i ådalen. Karakter og skala Landskabet ved Rejstrup er et særligt karakteristisk Ådalslandskab med markante terrænforhold og bevoksning som sammen danner en rig variation af landskabsrum i forskellig størrelse og form. På højdepunkter kan man se langt hen over store marker i stor skala. I dalsænkningerne og mellem afskærmende bevoksninger er landskabet i mindre skala med små landskabsrum. Landskabets karakter er ligeledes differentieret mellem store marker, hvoraf de fleste er i landbrugsmæssig vekseldrift, og mere ekstensive naturprægede engarealer i Skals Ådal. På baggrund af ovenstående er det vurderet, at landskabet i og vest for lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som overordnet har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Fra lokaliteter ved Østerkæret øst for planområdet er det vurderet, at det planlagte solcelleanlæg kan fremstå med en størrelse der ikke harmonerer med landskabets skala og naturprægede karakter. Bevaringsværdige landskaber Randers Kommune har udpeget et større område omkring Skals Ådal som værende bevaringsværdigt landskab. Planområdet grænser mod øst op til det udpegede landskabsområde. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af det udpegede landskabsområde i negativ retning. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskabsområde i negativ retning. Kystnærhedszonen Side 124 af 137 Planområdet ligger ikke i kystnærhedszonen. Afstanden fra planområdet til kystnærhedszonen langs Randers Fjord er cirka 10,0 kilometer. Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er senere ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark kan man finde menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. I relation til det planlagte solcelleanlæg omfatter denne VVM-redegørelse og miljørapport en undersøgelse af fortidsminder, kirker, fredede sten- og jorddiger samt udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer. Desuden er projektet undersøgt i forhold til registrerede fund og fortidsminder på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort og i forbindelse med den interne høring i Randers Kommune har projektet været forelagt Museum Østjylland for en arkivarisk kontrol. Museum Østjylland oplyser, at der ved arealets sydvestlige hjørne er registreret en gravhøj fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.). Gravhøjen er én af flere høje på det højtliggende plateau. Gravhøjene indikerer, at der kan være forhistoriske bebyggelser i nærheden. Endvidere er der mange beskyttede sten- og jorddiger i området. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendomme i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landskabets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold. Der er således tale om et område rigt på fortidsminder. De registrerede fortidsminder og topografi en indikerer, at der kan være spor efter hidtil uregistrerede fortidsminder i det aktuelle lokalplanområde. De eventuelle fortidsminder er beskyttet af museumslovens § 27. - Fortidsminder Der er ikke registreret fredede fortidsminder i planområdet. Nærmeste fredede fortidsminde ligger ved Sønderbæk cirka 1,7 kilo meter syd for planområdet. I forbindelse med landskabsanalysen er det desuden undersøgt om det planlagte solcelleanlæg visuelt kan påvirke oplevelsen af øvrige fredede fortidsminder. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af synlige fortidsminder kan blive påvirket i negativ retning. - Kirker Planområdet er ikke i konflikt med nogen kirkebyggelinjer eller kirkeindsigtsområder. Nærmeste kirke er Sønderbæk Kirke, som ligger cirka 1,7 kilometer sydvest for planområdet. Øvrige kirker omkring planområdet er Nørbæk Kirke, Fårup Kirke og Kousted Kirke. Nørbæk Kirke ligger cirka 2,3 kilometer nordvest for planområdet, Fårup Kirke ligger cirka 2,1 kilometer mod nord og Kousted Kirke ligger cirka 2,9 kilometer mod øst. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om ovenstående kirker fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet, og om man kan se solcelleanlægget fra kirkegårdene. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor oplevelsen af ovennævnte kirker bliver påvirket af det planlagte solcelleanlæg. - Fredede sten- og jorddiger Der er flere steder registreret fredede jord- og stendiger langs planområdets afgrænsning mod Østerkæret og nabomarken mod vest. I udtalelse fra Randers Kommune fremgår det at: ” De beskyttede diger er del af den gammel fægang eller fævej Østerkæret, dvs. den vej der førte fra landsbyen ud til græsgangene. …. mange af digerne velbevarede og digerne i lokalplanområdet udgør en Side 125 af 137 del af en større sammenhæng der har en stor kulturhistorisk fortælleværdi, stor biologisk værdi i form af den unikke flora som findes på digerne og stor landskabelig værdi.” Ved besigtigelsen i maj 2015 fremstod digerne langs østerkæret som beskrevet ovenfor med en karakter som skaber en særlig landskabelig værdi langs Østerkæret. Øvrige diger ind mod nabomarkerne vest for planområdet var svært anseelige fra de omkringliggende veje - Udpegede kulturmiljøer og kulturarvsarealer Randers Kommune har udpeget et område nord for Nørbæk og et område i Fårup som værende værdifuldt kulturmiljø. De udpegede kulturmiljø-områder ligger cirka 2,7 kilometer nordvest for planområdet og i Fårup cirka 2,1 kilometer nord for planområdet. Randers Kommune har ligeledes udpeget områder i kommunen som værende kulturarvsarealer. Nærmeste udpegede kulturarvsareal ligger i Skals Ådal mellem Nørbæk og Fårup cirka 950 meter nord for planområdet. Ved besigtigelsen er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg kan påvirke oplevelsen af ovennævnte kulturmiljøer eller kulturarvsareal i negativ retning. Rekreative interesser Eksisterende cykelruter følger Plantagevej og Østerkæret som går henholdsvis vest og øst om planområdet. I forbindelse med den indledende offentlige høring af lokalplanforslaget har borgere desuden givet udtryk for at området benyttes ivrigt af de lokale til rekreative formål i form af vandreture og rideture. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt om der er lokaliteter langs ovenstående ruter, hvor der er væsentlige elementer i landskabet, som kan blive visuelt påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Ved besigtigelsen af ovenstående cykel og vandreruter er der ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad kan påvirke ruternes rekreative værdi i negativ retning. Skovrejsning Planområdet ligger ikke i et udpeget skovrejsningsområde. 6.1.4 Vurdering af virkninger Geologi og topografi Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af geologiske eller topografiske elementer i landskabet. Vurderingen er begrundet med, at der i forbindelse med landskabsanalysen ikke er registreret lokaliteter, hvor det planlagte solcelleanlæg i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen af landskabet omkring skals Å eller oplevelsen af randmorænelandskabet og dødisrelief øst for Skals Å. Bevoksning Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlige negative påvirkninger af bevoksninger i landskabet omkring planområdet. Vurderingen er begrundet med, at der ved besigtigelsen ikke er fundet nogen lokaliteter, hvor skove eller andre væsentlige bevoksninger bliver visuelt påvirket i negativ retning. Vandløb Det er vurderet at oplevelsen af Skals Å ikke bliver påvirket af det planlagte solcelleanlæg. Vurdering er begrundet med, at Skals Å generelt ikke er synlig fra de fleste lokaliteter omkring planområdet. Bebyggelse Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil påvirke oplevelsen af væsentlige bygninger eller bebyggelser i negativ retning. Vurderingen begrundes med, at der ved besigtigelsen ikke er registreret Side 126 af 137 lokaliteter hvor oplevelsen af de nærmeste bysamfund vil blive påvirket negativt af det planlagte solcelleanlæg. Tekniske anlæg Det er vurderet, at Skals Ådal ikke i væsentlig grad er påvirket af tekniske anlæg og såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver synligt vil det påvirke landskabets karakter. Det er samtidig vurderet, at såfremt det planlagte solcelleanlæg bliver omkranset af beplantning vil oplevelsen af landskabet ikke blive påvirket i negativ retning, idet den afskærmende beplantning vil skjule størstedelen af solcelleanlægget Karakter og skala På baggrund af landskabsanalysen og besigtigelsen i maj 2015 er det vurderet, at landskabet i og vest for lokalplanområdet fremstår som et intensivt opdyrket kulturlandskab, som har en skala og en karakter, der erfaringsmæssigt kan rumme store tekniske anlæg, uden at landskabets karakter eller skala bliver påvirket i negativ retning. Det er samtidig vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke i væsentlig grad bliver synligt fra lokaliteter øst for planområdet, og at solcelleanlægget dermed ikke vil påvirke karakteren og skalaen af eng-landskabet omkring Skals Å. . Bevaringsværdige landskaber Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af det udpegede bevaringsværdige landskab langs Skals Å. Vurderingen begrundes med, at der ikke er registreret nogen lokaliteter i eller udenfor landskabsområdet, hvor det planlagte solcelleanlæg vil fremstå visuelt som et markant og dominerende teknisk anlæg. Kulturarv Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af kulturarven i eller omkring planområdet. Vurderingen begrundes med, at der ikke er nogen fredede fortidsminder eller kirker som fremstår markant som kulturhistoriske elementer i landskabet. Det skal bemærkes, at de eksisterende jorddiger, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, skal respekteres og bevares. Solcelleanlægget vil blive etableret med punktfundamenter, og såfremt fortidsminder eller fortidsfund bliver registreret i forbindelse med gravearbejdet, skal disse jf. museumsloven udgraves inden projektets realisering. Derfor er det vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arkæologiske interesser. 6.1.5 Afværgeforanstaltninger Bestemmelserne i Lokalplanen vil medføre afværgeforanstaltninger i form af supplerende hegnsbeplantninger langs skel i lokalplanområdets periferi. Det er vurderet, at hegnsbeplantningerne vil harmonere godt med de øvrige plantninger, såfremt der bliver benyttet egnskarakteristiske plantearter. Det er samtidig vurderet, at det er afværgeforanstaltninger i form af afskærmende beplantning er væsentlig for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Det skal samtidig påpeges, at der formentlig vil gå cirka 5-6 år førend beplantningsbæltet er vokset til i nødvendig grad for at skjule hele solcelleanlægget. 11.2 Plante- og dyreliv samt overfladevand 11.2.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkning af plante- og dyreliv samt overfladevand er baseret på information om de forskellige beskyttede arter, fredede områder og overfladevand. Side 127 af 137 Følgende kilder er blevet anvendt: • • • • Registreringer på Danmarks Miljøportal og Danmarks Naturdata Kommuneplan 2013-2024 for Randers Kommune Registreringer på Randers Kommunes webkort Screening gennemført af Randers Kommune 11.2.2 Eksisterende forhold Området, hvor solcelleanlægget ønskes etableret, er et område på cirka 39,3 hektar. Arealet ligger i landzone, og fremstår som opdyrket landbrugsjord i omdrift. Arealet ligger uden for Natura 2000-område. Det nærmeste område med Natura 2000 er: • EF-habitatområde nr. 30 ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk” - beliggende cirka 300 meter øst for området. Der er i planområdet ikke registreret § 3 område, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste registrerede område er beliggende mere en 300 meter fra planområdet. Området er ikke registreret som et værdifuldt naturområde og potentielle naturområder jf. Kommuneplanens retningslinjer. Øst for planområdet i EF-habitatområdet, har Randers Kommune vurderet, at der kan forekomme en odderbestand (bilag IV art). Figur 23. Natura-2000 område samt §3 områder mod øst samt diger tæt på planområdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er ikke præcis. Der er ikke kendskab til faste forekomster af øvrige fredede arter eller arter opført på den danske Rødliste som truede. Rødlisten er en liste, der indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra landet. Side 128 af 137 Overfladevand Overfladevand belastes i dag af effekten af traditionel markdrift. Det forventes, at overfladevandet nedsives i markerne og bortledes via dræn, der løber gennem arealerne. 11.2.3 Vurdering af virkninger Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke Natura 2000-områderne, da der ikke forekommer emissioner i form af fx luftemission, affald, spildevand fra projektet, der vil kunne påvirke Natura 2000-områderne. På baggrund af projektets karakter, omfang og placering i forhold til nærmeste Natura 2000-område, vurderes det, at projektet ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Emnet behandles derfor ikke yderligere. Da der ikke er beskyttet natur efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i planområdet, vil emnet ikke behandles yderligere. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for værdifulde naturområder og potentielle naturområder. Planområdet er ikke registreret som dette. Lokalplanforslaget sikrer, at området bliver tilplantet med græs, og at der bliver etableret yderligere læhegn/beplantning i området. Arealet vil blandt andet blive plejet ved maskinel slåning. Der vil ikke blive anvendt sprøjtemidler til vedligehold af udenomsarealerne. Det vurderes ikke, at projektet vil påvirke en evt. odderbestand i området, da projektet ikke vil berøre kerneområdet. Da arealerne i dag anvendes til landbrugsjord i omdrift, vurderes det ikke at rumme arter optaget på Habitat direktivets Bilag IV eller den danske Rødliste. Der er ikke fundet registreringer af disse. Selve markarealet, som skal anvendes til solcelleanlægget, har som udgangspunkt en aldeles ringe kvalitet som levested for plante- og dyrarter. Konventionelt drevne marker er karakteriseret ved en optimering af landbrugsafgrødens udbytte. Dette indebærer anvendelse af gødning og kemikalier, der gør området til et mindre egnet opholdssted for de værdifulde planter og dyr, der er tilpasset lav næringsstofstatus i jorden. Det er vurderet, at den biologiske mangfoldighed ikke bliver påvirket af planforslagene. Mindre dyr som harer, fasaner, gæs og lignende kan frit færdes på arealerne med solceller. Læbæltet omkring arealet bidrager til nye levesteder. Det vurderes dog ikke at have en betydning for bestande af krondyr og andet hjortevildt i omgivelserne, da der er mulighed for passager langs levende skel. På den baggrund vurderes det, at betingelserne for dyrelivet i området vil blive forbedret, da der bliver etableret yderligere beplantning langs skel i lokalplanområdet. Overfladevand Området er ikke registreret som et potentielt vådområde. Der afvaskes ikke stoffer fra anlægget, der kan påvirke overfladevandet, og dermed påvirker anlægget heller ikke søer, vandløb og vådområder. Den planlagte udnyttelse af arealerne vurderes at kunne have en positiv effekt på overfladevand, søer- og vandløb i og omkring planområdet, da der fremover ikke vil blive sprøjtet og gødet. Dræn Arealerne kan være drænlagte, og idet det vurderes, at der kan være risiko for beskadigelse af markdræn i anlægsfasen i forbindelse med etablering af stativer til panelerne, skal der tages forbehold herfor. Side 129 af 137 Det vurderes, at projektet kan realiseres uden at dræningen i området bliver påvirket. Ejere og bygherrer skal sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der kan få betydning for bygge- og anlægsarbejder, herunder drænledninger. Det er ikke alle rør, kabler og ledninger, der er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. 11.2.4 Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger på plante- og dyreliv samt overfladevand. 11.2.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af udvidelse af anlægget i forhold til dyre- og planteliv, Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Inden anlægget skal etableres, skal drænforholdene fysisk kortlægges, såfremt der ikke foreligger et præcist kortmateriale over området. Hermed sikres, at de eksisterende dræn ikke vil blive beskadiget i forbindelse med opsætning af stativerne til solcellepanelerne. Grundejeren er forpligtet til at sikre, at eventuelle dræn til enhver tid bibeholdes, vedligeholdes og fungerer optimalt. Ingen må hindre afstrømning fra opstrøms beliggende ejendomme, derfor må eksisterende dræn ikke ændres eller sløjfes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. 11.3 Jord og grundvand 11.3.1 Metode Der er indhentet oplysninger om potentielt forurenede grunde og forurenede grunde inden for projektområde. Oplysningerne om V1- og V2- kortlagte grunde og områdeklassificerede arealer, det vil sige områder, som er klassificeret som potentielt lettere forurenede stammer fra Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk). Arealer kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på V2 omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. Der er indhentet oplysninger om grundvandsinteresser for projektområdet fra Danmarks Miljøportal. 11.3.2 Eksisterende forhold Jordforurening Der er ikke registreret forurenet jord på arealerne, hvor solcelleanlægget ønskes etableret. Nærmeste registreret kortlagt areal er registreret i Tved By mere end 500 meter syd for planområdet. Grundvand Området er udpeget som OD, et område med drikkevandsinteresser. Af Miljøportalens grundvandstemaer fremgår, at nærmeste drikkevandsboring tilhørende ejendommen Østerkæret 27 og 30 beliggende 125 meter nord for området. Sønderbæk Vandværk I/S har sine boringer mere end 2 km mod vest, Fårup vandværk mere end 2 km mod nord og Kousted Vandværk mere end 3 km mod sydøst. Da der i dag er landbrugsdrift på arealerne, må det formodes, at de bliver både gødsket og behandlet med bekæmpelsesmidler. 11.3.3 Vurdering af virkninger Jordforurening Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, som kræver særlig håndtering i anlægsfasen. Der vil ikke blive fraført jord i anlægsfasen. Side 130 af 137 Grundvand Jf. den tekniske beskrivelse af anlægget på side 16, etableres der transformerstationer på arealerne. Hver transformer indeholder 390 liter olie. Det vurderes ikke, at der ved etablering og drift af et solcelleanlæg, vil være risiko for en forurening af grundvandet, da • Transformerne, der indeholder 390 l olie, er placeret i en fordybning i en betonplade, fordybningen kan indeholde de 390 l. • Der ikke skal påfyldes ekstra olie i transformatorernes levetid. • Olien er tungt bionedbrydelig, og da den derfor vil forblive i jorden, hvis den udledes (dvs. der er ikke risikofor, at olien trænger ned i grundvandet). • Mobiliteten er lav, da olien ikke er vandopløselig. Dette betyder, at risikoen for spredning er lav. Arealerne sprøjtes ikke med pesticider eller andre sprøjtemidler, som ofte vil ske ved et traditionel markdrift, og da der ikke er risiko for udledning af kemikalier til jord og grundvand, vurderes det at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. Solcelleanlægget på dette sted vurderes ikke at ville udgøre nogen trussel mod drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og vil derfor ikke være i konflikt med drikkevandsinteresserne i Randers Kommune. 11.3.4 Kumulative virkninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 11.3.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da solcelleanlægget vil have en positiv effekt på jord og grundvand. 11.4 Støj Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet dB. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 dB højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 dB. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 dB, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 dB opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 dB opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for anlægs støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” fastlægger disse vejledende grænseværdier for støjniveauet fra virksomheder, herunder tekniske anlæg, der ligger i forskellige typer af områder. Side 131 af 137 Miljøstyrelsens vejledning fastlægger dog ikke konkrete grænseværdier for solcelleanlæg placeret i det åbne land, men at støjgrænsen ved den nærmeste liggende enkeltbolig ikke må overstige grænseværdier på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Støj er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 11.4.1 Metode Med udgangspunkt i • Informationer fra leverandøren om støjbidrag for transformerstationer og invertere, • En gennemført støjberegning i forbindelse med solcelleprojekterne, er det beregnet, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at det samlede solcelleanlæg vil overholde de vejledende støjgrænser i skel. 11.4.2 Eksisterende forhold Støjbelastningen i området stammer primært fra markdrift. 11.4.3 Vurdering af virkninger 11.4.3.1 Støj i anlægsfasen Støjbidraget til omgivelserne i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra området. Anlægsfasen vil samlet forløbe i 2-3 måneder afhængig af anlægsstørrelsen. Anlægsarbejdet skal anmeldes til Randers Kommune mindst 14 dage forinden arbejdet begyndes. Der vil i anlægsfasen være cirka 7 til- og frakørsler i alt pr. hektar. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet kl. 7-18, skal bygherren ansøge Randers Kommune om dispensation. Randers Kommune har p.t. ingen støjgrænser specielt for bygge- og anlægsarbejder. Støjen vurderes fra sag til sag. Støjbidraget fra anlægsarbejdet vurderes at være ens over den enkelte arbejdsdag og over anlægsfasen. Valg af maskiner og arbejdsmetoder kan ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Det vurderes ikke, at støjen ved de aktuelle anlægsaktiviteter overskrider de fastsatte grænseværdier ved de nærmeste naboer, da aktiviteterne kun vil foregå tæt på naboerne i begrænset omfang. 11.4.3.2 Støj i driftsfasen samt kumulative virkninger Der vil i driftsfasen forekomme støj fra transporter til og fra det enkelte areal om året og fra transformatorer og invertere. Det samlede støjbidrag fra solcelleanlægget skal overholde støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Ifølge datablad for inverterne, som forventes anvendt i solcelleanlægget, er det maksimale støjniveau på 48 dB(A) målt 1 meter fra støjkilden, og 37 dB(A) for transformerne (transformerne støjdæmpes med minimum 2 dB(A), når transformerne placeres i transformerstationen). Datablad er vedlagt i bilag 3. Der er gennemført en beregning, der redegør for, hvor langt transformatorerne og inverterne skal placeres fra nærmeste nabo, således at de vejledende støjgrænser i skel er overholdt. Beregningen er vedlagt i bilag 4. Side 132 af 137 Beregningsgrundlag er angivet her under: • Inventer 400 KwA < 48 dB(A), i 1 meters afstand. 7 stk. placeret samlet i alt 56,5 dB(A). Giver et støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Transformer 37 dB(A), i 1 meters afstand. Ved at transformerne er indkapslet i transformerstation, dæmpes bidraget til 35 dB(A). Giver et maksimalt støjbidrag, når der produceres el – dvs. i begrænset omfang i nattetimerne. • Der er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen, dvs. der er ikke taget hensyn til, at solcellepanelerne og det 5 meter brede beplantningsbælte ligeledes har en støjdæmpende effekt. Afstand til skel 2 4 8 16 32 Inverter dB(A) 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 Transformer 31 25 19 13 7 Støj ialt 50,5 44,5 38,5 32,5 (35)* 26,5 Figur 24. Resultatet af den gennemførte støjberegning * Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i natperioden Som det fremgår af beregningerne, vil solcelleanlægget inkl. transformerstationer og inventere overholde støjgrænsen i natperioden, hvis inverterne og transformerstationerne placeres minimum 16 meter fra skel. Beregningerne er gennemført ved fuld drift. Ovenstående støjbidrag til de nærmeste naboer er et maksimalt bidrag, da de anvendte støjdata er fra en maksimal produktion på hele anlægget (dvs. i dagtimerne), da der ikke er medtaget den støjdæmpende effekt, som solcellepanelerne vil bidrage med, og da grænseværdien er fastlagt til den vejledende grænseværdi i natperioden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at solcelleanlægget ikke medfører et støjbidrag i skel ved naboerne, der overskrider de vejledende støjgrænser. 11.4.4 Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, da det vurderes at støjbidraget vil være væsentlig mindre end støjbidraget ved traditionel markdrift, idet 90 % af anlægsarbejdet vil foregå mere end 100 meter fra de nærmeste naboer, og da anlægsarbejde vil foregå i en begrænset periode på 2-3 måneder. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen, da det sikres i planlægningen, at de støjende dele skal placeres væk fra skel til boligerne i området, således at det samlede solcelleanlæg ikke vil bidrage til øget støj for naboerne. 11.5. Trafikale forhold 11.5.1 Metode Den trafikale merbelastning af området, som følge af etablering og drift af solcelleanlægget, er blevet vurderet i forhold til den eksisterende belastning, data er indhentet fra andre tilsvarende projekter samt fra Randers Kommune. 11.5.2 Eksisterende forhold Trafikken til området forventes ske fra Østerkæret 58. 11.5.3 Vurdering af virkninger Anlægsfasen Side 133 af 137 Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til anlægsarbejdet, som vil vare i cirka 2-3 måneder. Alle materialer til anlægget vil blive transporteret med lastbil. Det skønnes, at der vil til- og frakøre 280 lastbiler med materialer i anlægsperioden. Trafikken til området vil foregå fra den sydøstlige del af området ved Østerkæret. Der vil derfor i anlægsfase være en øget lastbiltransport til anlægget fra de omkringliggende veje. Da anlægsarbejdet foregår i en relativ kort periode, vurderes dette at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Driftsfasen Det forventes, at der efter etableringen, i forbindelse med vedligeholdelse af anlæg og arealer, vil ske en øget belastning med let trafik til området med cirka 20 biler om året. Den øgede trafik vurderes ikke at kunne bemærkes af de nærmeste naboer i området. Den eksisterende markdrift med kørsel af landbrugsmaskiner til og fra området samt på arealet bortfalder. Denne markdrift vurderes i perioder at være mere belastende. På baggrund af dette vurderes det, at der vil være en mindre trafikalbelastning af området, når solcelleanlægget er etableret. 11.5.4 Kumulative virkninger Solcelleanlægget vil efter etableringen samlet belaste området mindre mht. trafikbelastningen i forhold til de eksisterende forhold. 11.5.5 Afværgeforanstaltninger Ikke relevant, da der ikke vil forekomme øget trafik. 11.6 Råstoffer og affald 11.6.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug og affald. Ressourceforbruget og oplysninger om affald er skønnet ud fra erfaringer fra tidligere og tilsvarende projekter. 11.6.2 Eksisterende forhold I dag anvendes gængse råstoffer, som der anvendes til almindelig markdrift, herunder sprøjtemidler, vand til vanding af marker og diesel til landbrugsmaskinerne. 11.6.3 Vurdering af virkninger Etablering Der vil til etablering af solcelleanlægget blive anvendt de dertil nødvendige materialer som fx. paneler, stativer, transformerstationer, inverter, diesel til anlægsmaskiner. Der vil udelukkende forekomme affald, der har været anvendt til indpakning af komponenter. Driftsfasen I driftsfasen vil der over tid ske en udskiftning af defekte delkomponenter. Der anvendes ikke yderligere råstoffer til driftsfasen. Der vil udelukkende forekomme affald i form af delkomponenter, der skal udskiftes i driftsfasen. Side 134 af 137 Delkomponenter bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Anlægget producerer el på en miljørigtig måde. Energiforbruget til drift af anlægget er meget lille i forhold til den mængde el, der produceres. Når anlægget efter endt leve tid skal bortskaffes, vil komponenterne bortskaffes til de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald og genanvendelse. Det er ikke i dag muligt at forudsige kommende krav til hverken bortskaffelse eller genbrug af materialerne. Anlægget har en levetid på 30 år, men udviklingen inden for genbrugsområdet går stærkt og kravene til genbrug må derfor forventes at blive skærpes i forhold til kravene i dag (2015). Der vil evt. være mulighed for at sælge hele eller dele af anlægget til opstilling et andet sted, da der fortsat vil være en virkningsgrad på anlægget, og der vil ikke blive produceret affald. Vurderet i forhold til landbrugsdrift udgør det samlede forbrug af råstoffer i forbindelse med driften af et solcelleanlæg en minimal del. Det vurderes, at solcelleanlægget vil have en positiv effekt på området. 11.6.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning ved, at der ikke skal bruges fossile ressourcer til elproduktion. 11.6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til ressourceforbrug og affald. 11.7 Luftkvalitet og klima 11.7.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for luftkvalitet og klima. Vurderingen er draget ud fra tidligere erfaringer og tilsvarende projekter. 11.7.2 Eksisterende forhold I forbindelse med traditionel markdrift vil der forekomme udledning af udstødningsgasser, lugt og støv, når der harves, pløjes, høstes, og når der spredes gylle. 11.7.3 Vurdering af virkninger Den største luftpåvirkning fra driftsfasen vil være støvemissioner fra jordarbejde og trafik i anlægsfasen herunder en mindre påvirkning fra udledning af udstødningsgasser. Dette vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på luftkvaliteten, da der er tale om relativt få til- og frakørsler over en begrænset anlægsperiode, og belastningen vurderes at svare til den indvirkning, som landbrugsdrift vil have på luftkvaliteten. I driftsfasen vil det samlede projekt have en positiv effekt på indvirkning på luftkvaliteten, da der ikke vil forekomme emissioner fra anlægget, og da solcelleanlægget vil bidrage til en reduktion i udledningen af CO2. 11.7.4 Kumulative virkninger Det vurderes at være en positiv kumulativ virkning, at der vil ske en reduktion i CO2-udledningen. 11.7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge etableringen i forhold til luftkvalitet og klima. Side 135 af 137 11.8 Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte Befolkningen og afledte socioøkonomiske virkninger. I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning også de personer, der besøger området. 11.8.1 Metode De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkninger og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse og miljørapport, samt tilgængeligt materiale om solcelleanlæg. Hvad angår input fra de øvrige kapitler er det primært kapitlet vedr.visuel påvirkning, som er vurderet i dette kapitel. 11.8.2 Eksisterende forhold Planområdet er udlagt til landbrugsmæssigt formål og området fremstod ved besigtigelsen (maj 2015) med opdyrkede marker i vekseldrift. I planområdet ønskes opstillet et solcelleanlæg til el-produktion. De nærmeste naboer til lokalplanområdet er fritliggende gård- og boligejendomme langs vejene der omkranser planområdet. De nærmeste bysamfund er Rejstrup, Sønderbæk, Nørbæk, Fårup, Ørrild og Kousted. Planområdet grænser mod syd op til Rejstrup, som er det bysamfund der ligger nærmest. Sønderbæk ligger cirka 1,5 km syd for planområdet, Nørbæk cirka 1,8 km mod nordøst, Fårup cirka 1,9 km mod nord, Ørrild cirka 1,8 km mod nordøst og Kousted cirka 2,5 km mod øst. En luftledning passerer gennem planområdet i østvestlig retning. 11.8.3 Vurdering af virkninger I forbindelse med nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre visuelle gener. Visuel påvirkning For at undgå blændingsgener anvendes der paneler med lavreflektionsoverflade. Lavreflektionsglas gør, at man uden gener har opsat solceller på lufthavnsarealer og langs motorvejstrækninger. De valgte solcellepaneler er optimeret til ikke at reflektere solens stråler. Det medfører samtidig en maksimal transmission af sollys gennem glasset i panelerne. Hele solcelleanlægget bliver afskærmet med levende hegn. Tilsammen vil det medvirke til, at der generelt ikke vil forekomme væsentlige refleksionsgener for naboer og byområder omkring lokalplanområdet. Nærmeste naboer: I forbindelse med besigtigelsen af naboejendommene omkring lokalplanområdet er det undersøgt, om det planlagte solcelleanlæg vil medføre en væsentlig påvirkning af udsigten i retning mod lokalplanområdet. Rejstrupvej nr. 52: Ejendommen ligger syd for planområdet og fra ejendommenes udearealer nord for boligen er der udsigt mod Side 136 af 137 nord, hvor man kan se langt henover planområdet. Afstanden fra boligen på ejendommen til planområdet er cirka 330 meter. Efter besigtigelsen er det vurderet, at man fra opholdsrum på boligens 1. etage kan se dele af det planlagte solcelleanlæg henover den afskærmende hegnsbeplantning, og at solcelleanlægget vil påvirke udsigten fra disse opholdsrum i negativ retning. Nærmeste byer: Ved besigtigelsen af de eksisterende forhold ved de nærmeste bysamfund er det undersøgt, om man kan se det planlagte solcelleanlæg fra den del af bygrænsen, der vender ud mod planområdet. Besigtigelsen omfatter Nørbæk, Fårup, Ørrild og Kousted. Bortset fra ejendom Rejstrup nr. 52 er der er ved besigtigelsen af de fire bysamfund ikke registreret nogen lokaliteter, hvor det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg vil påvirke oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 9.4 Kumulative virkninger Det er vurderet, at det planlagte solcelleanlæg ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler. 9.5 Afværgeforanstaltninger Det er vurderet, at afværgeforanstaltning i form af levende hegn omkring solcelleanlægget er nødvendigt for at reducere den visuelle påvirkning fra solcelleanlægget. Retningslinjerne for beplantning af de levende hegn er beskrevet i kapitel 3.4: Projektbeskrivelse. 12. Mangler ved miljørapporten Det vurderes, at vidensgrundlaget generelt har været tilstrækkeligt til vurderingen af påvirkninger af miljøet, det gælder også ift. beregningerne og vurderingerne af støj. 13. Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer Det er vurderet ud fra de forudgående sider, at planlægningen og projektet ikke har væsentlige kumulative effekter mellem ovenstående faktorer. Desuden er det vurderet, at planlægningen og projektet generelt vil bidrage til en positiv udvikling med produktion af grøn energi på baggrund af et hensyn til omgivelserne, herunder bl.a. en positiv effekt på flora, fauna og de materielle goder. Side 137 af 137 Oversigtskort Havndal Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Havndal 1:10000 Målforhold: 1:5000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Havndal Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Dalbyover Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Dalbyover 1 til 10000 Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Dalbyover med temaer Målforhold: 1:20000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Ilshøj Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Ilshøj 1:10000 Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Ilshøj med temaer Målforhold: 1:20000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Mejlby Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Mejlby 1 til 10000 Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Mejlby med temaer Målforhold: 1:20000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Gimming Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Gimming 1 til 10000 Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Gimming med temaer Målforhold: 1:18160 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Rejstrup Målforhold: 1:40000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Ilshøj 1:10000 Målforhold: 1:10000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Oversigtskort Rejstrup med temaer Målforhold: 1:20000 Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: [email protected] Dato: 24.05.2015 Ortofotos (DDO®land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Vedrørende: Bemærkninger til debatoplæg om planlægning for 6 store solcelleanlæg Sagsnavn: Solcelleanlæg - store jordbaserede solcelleanlæg Sagsnummer: 01.02.05-P16-19-14 Skrevet af: Majken Hentze E-mail: [email protected] Forvaltning: Klima og Energi Dato: 12-11-2014 Sendes til: Vedlægges som bilag til sag på MTU den 20. november 2014 Debatoplæg om store solceller har givet anledning til følgende indkomne bemærkninger: Generelt Århus Stift Vestervangsvej 25 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Bemærkninger til debatoplæg Forvaltningens bemærkninger Stiftsøvrigheden har indhentet udtalelser fra kgl. Bygningsinspektør, og kommer på den baggrund med anbefalinger om, at der i det videre planarbejde foretages en vurdering af hvert solcelleområde set i forhold til kirkerne og at der foretages visualiseringer fra udvalgte steder, hvor situationen er kritisk. Det anbefales desuden, at der etableres bevoksning af levende hegn omkring arealerne, så landskabet skæmmes mindst muligt. De påtænkte arealer bør friholdes for det påtænkte anlæg. God landbrugsjord bør ikke udtages til store tekniske anlæg. Tekniske anlæg af den omtalte type bør placeres i nærheden af andre store tekniske anlæg og i hvert fald på arealer af landbrugsmæssig marginal betydning. Forvaltningen vurderer ikke, at solcellerne får en negativ indvirkning på kirkerne, da de ikke ligger i umiddelbar nærhed. Forvaltningen vil af samme grund anmode Stiftsøvrigheden om at præcisere, hvor der menes at være konkrete kritiske punkter, før visualiseringer udarbejdes. Det er vanskeligt at finde egnede arealer til anlæg af denne størrelse i tilknytning til eksisterende store tekniske anlæg eller byer. Der er tale om reversible anlæg, der kan fjernes efter endt levetid, hvorefter arealerne kan bringes tilbage til den oprindelige anvendelse (landbrugsjord). Dalbyover Vestervangsvej 20 Solcelleanlægget kommer til at ligge helt op til ejendommen. Har snakket med en ejendomsmægler og en advokat. De mener, ejendommen vil falde i værdi og blive svær at sælge. Er ikke imod opstilling af solceller, men imod den planlagte placering. Synes de skal placeres et sted, hvor de ikke er et problem for nogen. Det er vanskeligt at finde placeringer til store solcelleanlæg, hvor der ikke ligger beboelser i forvejen. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Vindmølleejer protesterer på det kraftigste mod etablering af solceller lige op ad vindmøllerne – da solcellerne vil være i vejen for en udskiftning til større møller. Der ønskes en afklaring af, om der er mulighed for at udskifte de eksisterende møller med nogle større. Af temaplan for vindmøller fremgår det, at de eksisterende møller skal fjernes på sigt. Det er således forvaltningens vurdering, at der ikke kan etableres større møller i området. Ejendommen ligger lige op ad den matrikel, hvor solcelleanlægget er foreslået placeret. Med den foreslåede placering vil ejendommen blive pakket ind i solceller – og udsigten fra ejendommen bliver ødelagt. Ejendommen vurderes at falde i værdi/blive usælgelig, hvis den foreslåede placering gennemføres. Ejer tilslutter sig grøn energi – og lever i dag fint med vindmøller på nabomarken. De er indstillet på også at bo tæt på solceller – men ønsker en ændring i placeringen, sådan at udsigten mod vest bevares. Der er vedlagt et forslag til alternativ placering, og ejer har selv lavet de indledende forespørgsler hos anden jordejer om mulighed for at benytte dele af dennes matrikel. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget – på den måde ændres oplevelsen fra et teknisk anlæg omkranset af trådhegn til et grønt beplantningsbælte. Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Havndal Ivan Høgh, vindmølleejer, Thisted Rolighedsvej 34 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Gimming Udbyhøjvej 269 Er meget imod en etablering af solceller på det foreslåede areal. Et solcelleanlæg vil ødelægge den frie udsigt til den smukke natur – og forventes at medføre en væsentlig forringelse af ejendomsværdien. Etablering af solceller vil medføre en ændret udsigt fra beboelsen. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere evt. gener for ejendommen. Det bør undersøges, om arealerne ligger for tæt på nuværende og fremtidige boligområder, og om anlæg kan give anledning til gener fra refleksion. Hvis projektet gennemføres, vil ejer ikke have kabelføring gennem sin ejendom. Arealerne ligger udenfor planlagt potentiel byudvikling og vejnet. Der anvendes lavrefleksionsglas, og der vil derfor ikke være gener fra refleksion. Vejadgang skal ske via en offentlig vej, som Randers Kommune muligvis påtænker at privatisere. Er sikker på, at lodsejer ikke vil vedligeholde veje, som skal benyttes dels til opstilling samt vedligehold af anlæggene. Ønsker vejene bibeholdt som offentlige. Såfremt vejen ændrer status fra offentlig til privat, skal parterne indbyrdes forhandle en aftale på plads vedrørende vejadgang og vedligeholdelse. Der vil være begrænset trafik i forbindelse med vedligeholdelse af anlæggene. Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Tjærbyvangsvej 10 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Mejlby Tingetvej 10 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Rejstrup Østerkæret 27 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Er som udgangspunkt positiv overfor solceller. Anlæggene bør dog placeres med hensyn til landskabet, især når arealet er så stort. Østerkæret, privat fællesvej, opdeler planområdet. De arealer, der ligger nord og øst for Østerkæret bør friholdes for solceller. Området ligger i umiddelbar forbindelse med Natura2000 området i ådalen og indgår som en del af ådalens landskab. Fra vejen kan man opleve ådalens landskab, både nært og i horisonten – hvilket har stor rekreativ værdi for borgere i området, herunder de omkringliggende landsbyer. Området vest for Østerkæret har ikke samme landskabelige kvaliteter. Foreslår, at markerne vest og sydvest for dette område inddrages, så anlægget kommer til at ligge i forbindelse med Rejstrup skov og helt op til transformatorstationen. Med beplantningsbælte omkring området, kan arealet komme til at fremstå som en del af Rejstrup plantage. Beplantningsbælter skal etableres, så solcellerne bliver praktisk talt usynlige fra ejendomme, veje og stier – også fra hesteryg. Påpeger i øvrigt, at der bør tages højde for den hyppige forekomst af dis/tåge i ådalen, hvilket har negativ indflydelse på solcellernes ydelse. Forvaltningen er opmærksom på, at der er særlige udfordringer forbundet med en tilpasning af anlæg på de ansøgte arealer. Området indskrænkes eller ændres i forhold til lavbundsarealer i forbindelse med planarbejdet. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Østerkæret 27 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Østerkæret 36 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Der bør udarbejdes en grundig helhedsvurdering, der fokuserer på hvor meget CO2neutral energi der reelt kan produceres og hvordan denne produktion kan placeres mest hensigtsmæssigt for borgere, natur og infrastruktur. Der skal laves en vurdering af de lavereliggende områders egnethed – dis/tåge, især i morgen og formiddagstimerne, som nedsætter ydelsen på solcellerne markant. Det ansøgte område er udtaget af kommuneplan som vindmølleområde, med begrundelse i de landskabelige og naturmæssige hensyn. Heldigvis er solceller nemmere at indarbejde end vindmøller og der er mange muligheder for gavnlige effekter i kombination med flerradede læhegn som skærmende beplantning for vind og udsyn til anlæggene. Hele området bliver anvendt som rekreativt område for bl.a. hesteinteresserede og andre motionister. Østerkæret er en naturskøn vej med kig og adgang til det mere eller mindre fredede område ved Skals å. Er fortaler for solceller og andre alternative energikilder, men stiller sig en smule spørgende i forhold til valget af den ansøgte placering. Gør opmærksom på, at der ofte er meget diset et godt stykke op ad dagen. Mener, at der skal stilles en række krav, bl.a. til afskærmende beplantning, trafik og friholdelse af en specifik del af de nordøstlige arealer. Med tanke på, hvor mange andre steder der kan etableres lignende anlæg, må der stilles enkelte krav om ikke at ødelægge de sidste jordiske rester fra før det moderne landbrugs tid. Forvaltningen er opmærksom på de særlige udfordringer ved placering af anlægget i området – og at etablering af vedvarende energi skal ske under hensyntagen til borgere og natur. Området indskrænkes eller ændres i forhold til lavbundsarealer i forbindelse med planarbejdet Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Forvaltningen er opmærksom på de særlige udfordringer ved tilpasning af solcelleanlæg i området. Området indskrænkes eller ændres i forhold til lavbundsarealer i forbindelse med planarbejdet Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Der vil være begrænset trafik i forbindelse med vedligehold af solcelleanlægget. Ilshøj Tvedevej 54 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Søndergårdsvej 25 Kortet viser ejendommens placering i forhold til solcelleanlæg Den daglige livskvalitet vil blive forringet, da solcellerne vil være lige i udsigten mod fjordkig til Randers Fjord, som nydes dagligt. Nu er der grønne marker. Fremtiden bliver med sorte, blanke, reflekterende plader, der stjæler den unikke udsigt. Ønsker at forhindre ødelæggelse af landskabet. Foreslår anden placering, hvor det ikke er til gene for nogen – kan selv byde ind med 5,5 ha hede, som er af ringere kvalitet end landbrugsjorden for det ansøgte areal. Det er vanskeligt at etablere solcellearealer, uden at de kan ses fra omgivelserne, selv om de forsøges indpasset bedst muligt i landskabet. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. Risiko for refleksion er der taget højde for i forbindelse med valg af jernfattige glasflader. Har med stor frustration erfaret, at der nu er søgt om placering af solceller tæt på ejendommen – først møllerne og nu dette. Etablering af anlægget vil totalt ødelægge udsigten og unikke beliggenhed. Møllerne giver genskin/blink i vinduer og vandpytter på gårdspladsen i takt med møllevingernes rotation – solcellerne vil gøre det samme og det bliver ulideligt og uacceptabelt. Frygter, at lyden fra møllerne bliver ledt og/eller forstærket af solcellerne. Solceller kombineret med vindmøller vil have indflydelse på ejendomsværdien. Der må kunne findes en bedre placering. Vil på det kraftigste protestere mod den ansøgte placering. De eksisterende møller er placeret nord for solcellerne. Solcellerne står vendt mod syd – og således med glasfladen væk fra møllen. Derved er der ingen risiko for genskin fra møllevinger i solcelleglasset. Forvaltningen forventer ikke, at solcellerne vil medføre en forstærket lyd fra møllerne. Anlægget vil søges tilpasset landskabet mest muligt. Der stilles krav om etablering af beplantningsbælter, som afskærmning ind til anlægget. MLX 60 SMA Solar Technology AG MLX 60 Efficient Safe Flexible Innovative •Maximum efficiency of 98.8% •Superior power density: 60 kVA with only 75 kg of weight •Highest PV system availability with 60-kW units •SMA Inverter Manager as central control unit •DC input voltage of up to 1,000 V •Flexible DC solutions with PV array junction boxes •Cutting-edge system design MLX 60 The Best of Two Worlds The new MLX 60 is part of an innovative, global system solution for commercial and industrial PV plants. This solution combines the advantages of a decentralized system layout with the benefits of centralized inverter designs in order to get the best of two worlds. High efficiency, flexible system design, easy installation, simple commissioning and low maintenance requirements contribute decisively to reducing the operating costs for the entire system. The smart MLX system philosophy Flexible System Design With Maximum Efficiency The new SMA system solution consists of four components: highly efficient inverters, the flexible combiner boxes, the central SMA inverter manager and the LCS commissioning tool. It is precisely this systemized approach that makes the MLX 60 so unique and guarantees a high level of performance along with maximum flexibility in system planning and design. MLX 60 Inverters with impressive design No other inverter weighing only 75 kg with an output of 60 kVA offers this. With its compact design, the MLX 60 requires little space, reduces on-site preparation work, simplifies installation and lowers maintenance costs. Innovative system management with the SMA Inverter Manager The SMA inverter manager is the central communications component and sole interface for the entire system control. It handles all the important inverter and system management functions for up to 42 inverters in one system (up to 2.5 MW). SYSTEM INFORMATION Perfect interaction between MLX system components Based on the Modbus TCP and SunSpec Alliance Communication, it can be easily integrated into a superior communication system while also ensuring data exchange with external providers. Moreover, the SMA inverter manager handles grid management function exchanges with the grid operator. Easy commissioning with the LCS commissioning tool The specially developed LCS tool (Local Commissioning and Service Tool) makes commissioning easy, saves time and reduces costs. The inverter is configured by simply selecting the system-specific configuration files and then transmitting them to all inverters. Furthermore, by reading the status, current values and incidents at the inverter level can make troubleshooting and bug-fixing considerably easier. External Combiner Box for flexible system design The module strings are connected to the inverters using the external PV array junction boxes.* This allows the system to flexibly adapt to various regional standards and the generator configuration. This new design decisively contributes to reducing system costs. The SMA inverter manager functions as a central interface for the up to 42 inverters in the system and handles necessary local adjustments. External combiner boxes ensure an optimal connection between the PV array and inverter. Summary: The MLX 60 together with the system components is the innovative solution for medium to large-scale power ranges—and offers users the best of two worlds. *Different configurations can be delivered upon request Preliminary Technical Data, 09/2014 1000 V 570 V – 800 V @400 Vac, 685 V – 800 V @480 Vac 565 V @400 Vac, 680 V @480 Vac 110 A / 150 A 1/1 (split up by external PV array junction box) 60,000 W 60,000 VA 3 / PE, 400 V – 480 V, +/-10 % 400 V – 480 V 50 Hz / 60 Hz +/-10 % 50 Hz, 60 Hz / 400 V, 480 V 3 x 87 A 1/0.8 lagging ... 0.8 leading 3/3 98.8 % / 98.0 % / 98.5 % ● ●/● ● ●/●/— ● I / III 570 / 740 / 300 mm (22.4 / 29.1 / 11.8 inch) / 75 kg (165.3 lbs) -25 °C ... +60 °C (-13 °F to +140°F) 55 dB(A) 3W Transformerless / active, IP65 / 3R, 4K4H 95 % Screw terminal / screw terminal Graphic Using external inverter manager: Modbus TCP Ordering Codes MLX 60: 139f5003: MLX 60 EU version with integrated DC-end disconnection point 139f5001: MLX 60 UL version with integrated DC-end disconnection point SMA inverter manager: IM-10 SMA inverter manager for max. 42 inverters I/O Module: 139F0216: I/O module 8 x DI / 8 x DO Certificates and Approvals MLX 60: IEC 62109-1/IEC 62109-2 (Class I, grounded—communication Class II, PELV), UL1741—w. Non-Isolated EPS Interactive PV Inverters, IEEE 1547 SMA Inverter Manager: UL 508, UL 60950-1, CSA C22.2 No. 60950-1-07, EN 60950-1, EN 55022 Class A, EN 61000-3-2 Class D, EN 61000-3-3, EN55024, FCC Part 15, Subpart B Class A SMA Inverter Manager Voltage Supply Input voltage Power consumption General Data Dimensions (W / H / D) / weight Degree of protection / assembly Operating temperature range / relative humidity Cooling concept Interfaces User interface Sensor interface Active power setpoint Reactive power setpoint Interface to inverter network Interface to external network Interface to remote control www.SMA.de 9 - 36 Vdc < 20 W 160 / 125 / 49 mm (6.3 / 4.9 / 1.9 inch) / 940 g (2 lbs) IP21 / DIN top-hat rails or wall mounting -40 to +85 °C / 5 - 95 % (non-condensing) Convection LCS tool for PC RS-485 for Sunspec Alliance compatible weather stations Constant value, curve, remotely controlled Constant value, curve, remotely controlled 1 Ethernet port (RJ45) 1 Ethernet port (RJ45) Modbus TCP, SunSpec Alliance Modbus TCP, 8xDI+8xDO via external I/O module SMA Solar Technology MLX60-DEN143820 SMA and Sunny Tripower are registered trademarks of SMA Solar Technology AG. Printed on FSC paper. All products and services described and all technical data are subject to change, even for reasons of country-specific deviations, at any time without notice. SMA assumes no liability for typographical or other errors. For the latest information, please visit www.SMA-Solar.com. Input (DC) Max. input voltage MPP voltage range Min. input voltage Max. input current / short-circuit current Number of independent MPP inputs / strings per MPP input Output (AC) Rated power at nominal voltage Max. apparent AC power Nominal AC voltage Nominal AC voltage range AC power frequency / range Rated power frequency / rated grid voltage Max. output current Power factor at rated power/displacement power factor adjustable Feed-in phases / connection phases Efficiency Max. efficiency / European weighted efficiency / CEC Protective Devices DC-side disconnection point Ground fault monitoring / grid monitoring DC surge arrester (type II) can be integrated DC reverse polarity protection / AC short-circuit current capability / galvanically isolated All-pole sensitive residual-current monitoring unit Protection class (acc. to IEC 62103)/overvoltage category (acc. to IEC 60664-1) General Data Dimensions (W / H / D) / weight Operating temperature range Noise emission, typical Self-consumption (at night) Topology / cooling concept, degree of protect. (IEC 60529/ UL50E ), climatic cat. (IEC 60721-3-4) Maximum permissible value for relative humidity (non-condensing) Furnishings DC connection / AC connection Display Interface ● Standard features ○ Optional features — Not available, data at nominal conditions MLX 60 Alfred Priess A/S Specifikationer 10,5 / 0,42kV ODT Tilbud iht.: ECO Directive 2009/125/EC 21 maj 2014. Kolding den: 28.01.2015 J. nr.: DKJORA- 28012015-1750 Item 10 : Minera - 400 kVA - 10500 / 420 V - D yn05 Ground mounted immers. transfo - Three phases - Type Outdoor use - According to EN 60076-1 Dielectric liquid : ............................... Non-inhibited mineral oil Rated power (ONAN) : .............................................. 400 kVA Operation : ............................................................. Step-down Rated frequency : ........................................................... 50 Hz Vector group : ............................................................... D yn05 Windings HV/LV : ................................. Aluminium/Aluminium Rated high voltage HV1 : ......................... 10500 V Rated low voltage LV1 : ......... 420 V (At no-load) Rated high voltage insulation level : ..............................12 kV Applied voltage to industrial frequency : ........................28 kV B.I.L. (1,2 / 50 µs) : .........................................................75 kV HV tapping (off-circuit) : ....................... +5%/-5% (5 positions) Rated low voltage insulation level : .............................. 1.1 kV Applied voltage to industrial frequency : .......................... 8 kV B.I.L. (1.2 / 50 µs) : ............................................................ N/A High voltage connections Low voltage connections Number of connections : ........................................................ 3 Connections location : ........................................ On the cover Connections type : ................ Porcelain bush. - DIN standard Electrical characteristics Number of connections : ....................................................... 4 Connections location : ........................................ On the cover Connections type : .......................... Porcelain bushings (DIN) Noise level Losses level : ................................................................... A0Ck No load losses : ............................................................ 430 W Load losses (ONAN) à 75°C : ...................... ............... 4600 W Impedance voltage (4) à 75°C : .................. ......................4 % Tolerances : ................................................Acc. Eco directive Thermal characteristics Thermal insulation class : ........................................... Class A Windings temperature rise : ............................................ 65 K Dielectric temperature rise : ............................................ 60 K Mechanical characteristics Acoustic power LwA : ................................................. 47 dB (A) Acoustic pressure LPA at 1.00 m : ............................ 37 dB (A) Dimensions & weights (transformer with accessories) Length (approximate – non contractual): .............................. 1550 mm Width (approximate – non contractual) : ................................. 970 mm Height (approximate – non contractual) : ............................. 1520 mm Weight (approximate – non contractual) : .............................. 1540 Kg Site conditions Technology : ............................................. Hermetically sealed Tank type : ................................................................. With fins Cover: .............................................................................Bolted Frame type : ............................................................... Standard Corrosivity category : ........................ C3 (medium corrosivity) Durability (ISO 12944-6) : ............................High (> 15 years) Bolts : ........................................................................ Standard Final colour : ..................................... RAL 7033 greenish-grey Basic equipments Altitude : .................................................................... ≤ 1000 m Maximum ambient temperature : ................................... 40 °C Daily average temperature : ........................................... 30 °C Yearly average temperature : ........................................ 20 °C Minimum standby temperature : ................................... -25 °C Electrostatic screen : ......................................................... Yes Rectifier supply : .................................................................. No Routine tests according to IEC 60076 standard Bi-directional rollers : ............................................................. 4 Distance between rollers: ............................................ 670 mm Lifting lugs : ............................................................................ 2 Earthing connections (M12) : ................................................ 1 Haulage holes on base : ........................................................ 4 Draining device : .................................................................... 1 Rating plate fixed on HV side (Foil - in English) : ................. 1 Installation manual : ............................................................... 1 Induced voltage dielectric test : ........................................ Yes Applied voltage dielectric test : ......................................... Yes Measurement of the no load losses and current : ............ Yes Measurement of the HV and LV resistances : ................. Yes Measurement of the load losses and Uk : ........................ Yes Measurement of the transformer ratio & vector group : .. Yes Test report (in English) : ........................................................ 1 Factory acceptance tests with customer : .......................... No Additional requested equipments Thermometer (max pointer + 2c) - Comments & Deviations: Transformers are design to work in photovoltaic park. Page : 1/1 © SCHNEIDER ELECTRIC Infrastructure Business Nynas AB SAFETY DATA SHEET Nytro Taurus 1. 2. 3. Identification of the Substance/Preparation and the Company/Undertaking Product Name: Nytro Taurus Product Type: Insulating Oil Supplier: Nynas AB P. O. Box 10700 S-121 29 STOCKHOLM Sweden E-mail address: [email protected] Telephone No: +46-8-602 1200 Emergency Phone No: +46-8-33 70 43 Fax: +46-8-81 62 02 Hazards identification Classification: No classification needed according to 67/548/EC and 1999/45/EC. Human Health: Inhalation of vapours and/or mists might irritate respiratory tract. Prolonged skin contact will cause defatting and possible irritation. Eye contact might cause irritation. Environment: Slow biodegradation, the product will remain for long time in the environment. Risk for contamination of earth, soil and water. Physical and chemical hazard: At elevated temperatures flammable vapours and decomposition products will be released. Risk for slippery floors if spilled out. Composition/Information of Ingredients Chemical Name: CAS-No.: EC-No.: Weight-% Symbols/Phrases Hydrotreated Light Naphthenic Distillate 64742-53-6 265-156-6 60-80 72623-87-1 Lubricating oils, petroleum, C20-50, hydrotreated neutral oil-based or 64742-54-7 Hydrotreated Heavy Paraffines Distillate 64741-97-5 Solvent Refined Light Naphthenic Distillate 276-738-4 20-40 265-157-1 20-40 265-098-1 <5 Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 1 (6) 4. First Aid Measures General advice: 5. 6. 7. Inhalation: If inhalation of mists, fumes or vapours occur causing irritation, move to fresh air. If the symptoms persist, obtain medical advice. Skin contact: Remove immediately adhering matter and wash off with soap and plenty of water. Eye contact: Rinse with plenty of water. Ingestion: Clean mouth with water. Obtain medical advice if a large amount has been swallowed. Do not induce vomiting. Fire-fighting Measures Suitable extinguishing media: Extinguish preferably with dry chemical, carbon dioxide (CO2), or foam. Waterspray / mist may be used. Extinguishing media which must not be used for safety reasons: Water jet, unless used by authorised people.(Stain risk caused by combustion). Accidental Release Measures Personal precautions: Suitable protection equipment should be used. In case of large spillage, the cleaning procedure should be carried out using suitable protective clothing such as overall, gloves and boots. Remove contaminated clothes as soon as possible. Smaller spillage can be wiped up with paper cloths, using protective gloves. Environmental precautions: Prevent spills to enter and spread to drains, sewers, water courses, and soil. Contact local safety authorities. Methods for cleaning up: Absorb leaking product with sand, earth or other suitable inert material and collect. Disposal according to section 13. Handling and Storage Handling: Handle in accordance with good industrial hygiene and safety practices. If handled at elevated temperatures or with high speed mechanical equipment, vapours or mists might be released and require a well ventilated workplace. Storage: Store at ambient temperature or with lowest necessary heating as handling requires. Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 2 (6) 8. Exposure Controls/Personal Protection Control parameters: Exposure via the air and normal handling. Chemical name: Mineral oil. Short term value: 5 mg/m . TLV-TWA 8 hours ACGIH (1998). Engineering measures to reduce exposure: Mechanical ventilation and local exhaust will reduce exposure via the air. Use oil resistant material in construction of handling equipment. Store under recommended conditions and if heated, temperature control equipment should be used to avoid overheating. 3 Personal protection equipment: - Respiratory protection: - Hand protection: If the product is heated under manual handling, use suitable mask with filter A1P2 or A2P2. Handling in automatic production lines, with exhaust or ventilation, will not require mask. Wear oil-resistant protective gloves if there is a risk of repeated skin contact. Suitable gloves are neoprene, nitrile- or acrylnitrilebutadiene rubber, or PVC. Take notice of CEN 420:94, CEN 374:1-3:94 and CEN 388:94. - Eye protection: Wear safety goggles / safe shield if splashes may occur. - Skin and body protection: Wear protective clothing if there is a risk of skin contact and change them frequently, or when contaminated. Hygienic measures: 9. Act in accordance with good industrial hygiene and safety practice. Physical and Chemical Properties Form: Viscous liquid Colour: <0.5, pale light yellow Odour: Odourless / light petroleum Melting point/pour point: -54°C Initial boiling point: >250°C Density 15°C: 874 kg/m3 Flash point, PM: 144°C Auto ignition temp.: >270°C Solubility in water: Non soluble Solubility in organic solvents: Soluble Decomposition temp.: >280°C Vapour pressure at 100°C: 160 Pascal Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 3 (6) DMSO extractible compounds according to IP346: < 3% Calculated partition coefficient n-octanol/water, log Pow: >6 Viscosity at 40°C: 10,0 cSt pH: non relevant 10. Stability and Reactivity Stability: Stable at normal conditions. Start to decompose at 250°C or higher. Avoid: Excessive heating and highly oxidizing agents. Hazardous decomposition products: Flammable gases which might also be noxious. With air present, there is a risk for auto ignition at temperatures >270°C. 11. Toxicological Information Acute toxicity: Studies available indicate oral and dermal LD50 s of >5 000 mg/kg which is considered as low acute toxicity. Local effects: - Inhalation: Prolonged and repeated inhalation of mist or vapour generated at elevated temperatures may irritate respiratory tract. - Oral: May cause nausea and eventually vomiting and diarrhoea. - Skin contact: Prolonged or repeated exposure may lead to defatting of the skin and subsequent irritation. - Eye contact: May cause redness and transient pain. - Sensitisation: Studies indicate no evidence of sensitisation. 12. Ecological Information Mobility: Low, due to low water solubility. Persistence/degradability: The baseoil is not readily biodegradable. Substances may not meet criteria for ready biodegradability. Studies indicate inherent, primary biodegradation in the range of 20-60 % based on carbondioxide evolution. Bio-accumulation: Base oil has Log Pow in the range >3,9-> 6,0. Log Pow is used for estimating the bioacccumulation in fish. A value >3,0 indicates possible bioaccumulation. The size of the hydrocarbon molecules reduces the risk for bioaccumulation. Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 4 (6) Ecotoxicity: Aquatic toxicity data on base oils indicate LC 50 values of >1 000 mg/l, which is considered as low toxicity. Chronic toxicity studies shows no long-term hazard to the aquatic environment. 13. Disposal Considerations Residues of unused product is not regarded as hazardous waste. Residues of products/packageing must not be disposed of in the environment, but taken care of in accordance with local regulations. Emptying instructions: Barrels and equals: Turn the barrel upside down and tilt it approximately 10° until nondripping. Nondripping is less than one drop / minute at 15 °C. The product viscosity depends on temperature, and it is important that the emptying not is done at to low temperature. It can be necessary to scrape out highviscous products. When the barrel is nondripping send it for recycling. If the residue volume is more than 1% send it for destruction of barrels. Empty barrels with < 1 % residue is not dangerous goods. Notify local regulations. Bags for one way use/multiple use: Follow instructions given by the bag manufacturer. The last residues in the bag can be removed by placing the hose over the remaining residues or by lifting the bag so the product can run towards the hose. Bottom residues; roll up the bag towards the hose to press out the oil One way bags of polyethylene can be recycled or disposed of by incineration. Notify local regulations. 14. Transport Information The product is not classified as hazardous goods for land, sea and air transport according to the respective regulations (ADR, IMDG, IATA-DGR). 15. Regulatory Information Classified according to European directives on classification of hazardous substances and preparations. Not classified as hazardous. No statutory label required. Listed in TSCA ( Toxic Substances Control Act) and EINECS. 16. Other Information The information for labelling and ecotoxicity is according to Concawe Report No. 95/59, 98/54, 05/6 and 01/54. Classified according to the Dangerous Substance Directive, 67/548/EC up to the most recent ATP, the Dangerous Preparation Directive 1999/45/EC, and the Safety Data Sheet Directive 2001/58/EC and REACH (EC) No 1907/2006 according to transitional provisions. Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 5 (6) Component CAS no 64742-53-6 has DMSO extractible compounds according to IP 346 <3%. Component CAS no 72623-87-1 has DMSO extractible compounds according to IP 346 <3%. Component CAS no 64742-54-7 has DMSO extractible compounds according to IP 346 < 3% Component CAS no 64741-97-5 has DMSO extractible compounds according to IP 346 < 3% Updated according to DSD, DPD, REACH and SDSD as above. Latest update: 2008-03-03 Replacing revision date: 2006-11-20 Changes to previous version: Section 1, 2, 3, 16 Nota L The classification as a carcinogen need not apply if it can be shown that the substance contains less than 3 w%w DMSO extract as measured by IP 346. This Nota applies only to certain complex oil-derived substances in Annex 1. Nota N The classification as a carcinogen need not apply if the full refining history is known and it can be shown that the substance from which it was produced is not a carcinogen. This Nota applies only to certain complex oil-derived substances in Annex 1. Issuing date:2008-03-03 Nytro Taurus 6 (6) NOTAT Projekt : Att: : Miljøinform Vejlsøvej 51 8600 Silkeborg Dorthe Dahl 30. april 2015 Sag nr. 15633.1 Orienterende beregning af støj fra solcelle anlæg . Det skal beregnes i hvilken afstand solcelle anlæggene (Inventer og Transformer), skal placeres i forhold til bolig skel (støjgrænsen er 45/40/35 dB). Beregnings grundlag: Støj fra solcelle anlæggene er oplyst af Miljøinform til følgende: o Inventer 400 KwA 48 dB(A), 1 m afstand. 7 stk. placeret samlet 56,5 dB(A) 1 m afstand. o Transformer (Minera - 400 kVA - 10500 / 420 V - D yn05) 37 dB(A) , 1 m afstand. Det er ved beregningen kun taget hensyn til afstandsdæmpningen. Beregnings eksempel: Afstand til skel Inventer dB(A) 56,5 2 50,5 4 44,5 8 38,5 16 32,5 32 26,5 64 20,5 128 14,5 256 8,5 512 2,5 Transformer dB(A) 37 31 25 19 13 7 1 0 0 0 Støj ialt 50,5 44,5 38,5 32,5 26,5 20,5 14,7 9,1 4,4 Resultat: Solcellerne (Inventer og Transformer) vil overholde støjgrænse 35 dB(A), hvis de placeres 16 m fra skel. Markeret med gul. Skulle der opstå spørgsmål står vi naturligvis forsat til rådighed. Venlig hilsen Bjørn Petersen BP Støjmåling Vedhæftet: Data blade på transformer og inventer. BP støjmåling Søndermarken 2 7400 Herning tlf. 27 63 85 03 [email protected] 1/1 Cast Resin Transformers Trihal HE Up to 3150 kVA, 12 kV, losses A0 Ak Standard fittings PM102308 Trihal without enclosure (IP00): • HV voltage variation by off circuit tapping links • 4 bi-directional flat rollers • 4 lifting holes • 4 haulage holes on the underbase • 2 earthing points • 1 rating plate (on HV side) Trihal with IP31 metal enclosure: • Trihal IP00 as above • IP31 metal enclosure (except the bottom: IP21): - 2 lifting lugs for transformer and enclosure assembly - 1 earthing point on enclosure - access to HV tapping by removing a bolted panel - enclosure final colour RAL9002 Trihal HE - C3* E3 F1 5pC High Efficiency Cast Resin Transformer Optional fittings • • • • • Standard These transformers comply with standards: • IEC 60076-11 and IEC 60076-16 • NF EN 50541-1 Schneider Electric guarantees that its transformers are silicone free and certified: • C3* Climatic class • E3 Environment class according to IEC 60076-16 • F1 Fire behaviour class • Almost partial discharge free - Acceptance level: - ≤ 10 pC Routine Test - ≤ 5 pC Special Test according to IEC 60076 standard * C2 Thermal shock test carried out at -50°C • • • • SM100141 SM100142 The above descriptions / options concern usual cases and are not restrictive. For any other requests (special site conditions, temperature rise, housing design, etc..), please consult us. Description Cast resin, 50 Hz, three-phased distribution transformers with the following characteristics: • Indoor use / Outdoor use with properly designed enclosure • Thermal class F - Temperature rise 100 K • Ambient ≤ 40°C, altitude ≤ 1000 m • MV windings encapsulated in cast resin • Pre-impregnated LV windings • Natural air cooling system (AN type) • Core and frame covered with protective coating • Anti-corrosion surface treatment : corrositivity category class C2, “Medium” durability (according to ISO 12944-2) Temperature sensors located in the e LV windings Electronic temperature monitor (Z converter or T digital thermometer) + 40 % AF cooling system with fans Custom enclosures with special paint colors, IP level (up to IP44) or anti-corrosion treatment Earthing balls, Surge arrestors, Antivibrations pads 3 HV plug-in bushings (IP00 or IP31) Locking device for plug-in bushings (lock in option) 3 mobile connectors for plug-in bushings straight or elbow (cable characteristics must be specified) Trihal HE Cast Resin Transformers Ak A0 Electrical characteristics Power kVA 160 Primary voltage 10 kV 250 315 400 500 630 800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 Secondary voltage 400V Isolation level 12kV HV Tapping range ±5% Vector group Dyn 11, Dyn 5, Dyn 1 (other vector groups upon request) No-load losses (w) 350 500 590 700 Load losses at 75°C (w) 2270 2970 3400 3920 830 1000 1100 1300 1500 1800 2200 2600 3150 4920 6180 6960 7830 9570 11310 13480 16090 load losses at 120°C (w) 2600 3400 3900 4500 19140 5650 7100 8000 9000 11000 13000 15500 18500 22000 Impedance voltage (%) 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 - power LWA 54 57 59 60 61 - pressure LPA (1m) 43 45 47 48 48 62 64 65 67 68 70 71 74 49 50 51 53 54 55 56 59 6 Acoustic Level dB(A): Dimensions and weights Without enclosure (IP00) With IP31 metal enclosure E/2 Ø 13 tapping links C1 C B earthing terminal 40 (50) D Ø 125 (160) earthing terminal D E A Rated power (kVA) A1 B1 160 250 315 400 500 630 800 1000 1250 1600 2000 2500 3150 Without enclosure IP00 Dimensions -A 1080 1190 1220 1300 1300 1380 1540 1580 1640 1680 1800 1800 1960 (mm) -B 650 660 800 800 800 800 800 950 950 950 1200 1200 1200 -C 1280 1300 1390 1410 1620 1660 1860 1880 1940 2070 2220 2170 2360 -D 520 520 670 670 670 670 670 820 820 820 1070 1070 1070 -E 715 715 795 795 795 795 795 945 945 945 1195 1195 1195 800 1020 1160 1360 1540 1900 2640 2820 3360 3760 4900 5160 6580 Masse totale (kg) With IP31 metal enclosure Dimensions -A1 1650 1650 1700 1700 1900 1700 1900 2000 2000 2000 2330 2330 2260 (mm) -B1 950 950 1020 1020 1100 1100 1170 1170 1170 1270 1270 1020 -C1 1750 1750 1900 1900 2300 1020 1900 2300 2400 2400 2400 2650 2650 2760 Weight enclosure (kg) 180 180 200 200 240 200 240 240 240 280 350 360 420 Total weight (kg) 980 1200 1360 1560 1780 2100 2880 3060 3600 4040 5250 5520 7000 Terminations 160 to 400 kVA* thickness 5 500 to 800 kVA* thickness 6 33 4 x Ø 14 1000 to 1250 kVA* thickness 10 HV Terminations - EN 50180 35 160 to 400 kVA* thickness 5 25 500 to 800 kVA* thickness 6 4 x Ø 14 33 4 x Ø 14 160 80 1000 to 1250 kVA* thickness 10 50 1600 kVA* thickness 12 2000 kVA* thickness 10 2500 kVA* thickness 2x10 50 50 1600 kVA* thickness 12 50 25 4 x Ø 16 4 x Ø 14 *Valid for aluminium terminations. 4 x Ø 16 4 x Ø 14 40 35 100 50 23.5 80 33 15 70 33 40 Ø 14 23.5 40 33 100 50 23.5 23.5 33 4 x Ø 14 160 80 2000 kVA* thickness 10 2500 kVA* thickness 2x10 Routine fittings such as bar and cable supports, flexible connectors, etc. will be supplied by the contractor, who will ensure that the transformer terminals are not subject to mechanical stresses. © Schneider Electric. All rights reserved. 33 40 Ø 14 80 33 15 70 33 33 LV Terminations *Valid for aluminium terminations. Schneider Electric Industries SAS 35, rue Joseph Monier CS 30323 F - 92506 Rueil Malmaison Cedex (France) Tél. : +33 (0)1 41 29 70 00 RCS Nanterre 954 503 439 Capital social 896 313 776 € www.schneider-electric.com NRJED313576EN As standards, specifications and designs change from time to time, please ask for confirmation of the information given in this publication. Design: Schneider Electric Industries SAS Photos: Schneider Electric Industries SAS 02-2014 Alfred Priess A/S Specifikationer 10,5 / 0,42kV ODT Tilbud iht.: ECO Directive 2009/125/EC 21 maj 2014. Kolding den: 28.01.2015 J. nr.: DKJORA- 28012015-1750 Item 10 : Minera - 400 kVA - 10500 / 420 V - D yn05 Ground mounted immers. transfo - Three phases - Type Outdoor use - According to EN 60076-1 Dielectric liquid : ............................... Non-inhibited mineral oil Rated power (ONAN) : .............................................. 400 kVA Operation : ............................................................. Step-down Rated frequency : ........................................................... 50 Hz Vector group : ............................................................... D yn05 Windings HV/LV : ................................. Aluminium/Aluminium Rated high voltage HV1 : ......................... 10500 V Rated low voltage LV1 : ......... 420 V (At no-load) Rated high voltage insulation level : ..............................12 kV Applied voltage to industrial frequency : ........................28 kV B.I.L. (1,2 / 50 µs) : .........................................................75 kV HV tapping (off-circuit) : ....................... +5%/-5% (5 positions) Rated low voltage insulation level : .............................. 1.1 kV Applied voltage to industrial frequency : .......................... 8 kV B.I.L. (1.2 / 50 µs) : ............................................................ N/A High voltage connections Low voltage connections Number of connections : ........................................................ 3 Connections location : ........................................ On the cover Connections type : ................ Porcelain bush. - DIN standard Electrical characteristics Number of connections : ....................................................... 4 Connections location : ........................................ On the cover Connections type : .......................... Porcelain bushings (DIN) Noise level Losses level : ................................................................... A0Ck No load losses : ............................................................ 430 W Load losses (ONAN) à 75°C : ...................... ............... 4600 W Impedance voltage (4) à 75°C : .................. ......................4 % Tolerances : ................................................Acc. Eco directive Thermal characteristics Thermal insulation class : ........................................... Class A Windings temperature rise : ............................................ 65 K Dielectric temperature rise : ............................................ 60 K Mechanical characteristics Acoustic power LwA : ................................................. 47 dB (A) Acoustic pressure LPA at 1.00 m : ............................ 37 dB (A) Dimensions & weights (transformer with accessories) Length (approximate – non contractual): .............................. 1550 mm Width (approximate – non contractual) : ................................. 970 mm Height (approximate – non contractual) : ............................. 1520 mm Weight (approximate – non contractual) : .............................. 1540 Kg Site conditions Technology : ............................................. Hermetically sealed Tank type : ................................................................. With fins Cover: .............................................................................Bolted Frame type : ............................................................... Standard Corrosivity category : ........................ C3 (medium corrosivity) Durability (ISO 12944-6) : ............................High (> 15 years) Bolts : ........................................................................ Standard Final colour : ..................................... RAL 7033 greenish-grey Basic equipments Altitude : .................................................................... ≤ 1000 m Maximum ambient temperature : ................................... 40 °C Daily average temperature : ........................................... 30 °C Yearly average temperature : ........................................ 20 °C Minimum standby temperature : ................................... -25 °C Electrostatic screen : ......................................................... Yes Rectifier supply : .................................................................. No Routine tests according to IEC 60076 standard Bi-directional rollers : ............................................................. 4 Distance between rollers: ............................................ 670 mm Lifting lugs : ............................................................................ 2 Earthing connections (M12) : ................................................ 1 Haulage holes on base : ........................................................ 4 Draining device : .................................................................... 1 Rating plate fixed on HV side (Foil - in English) : ................. 1 Installation manual : ............................................................... 1 Induced voltage dielectric test : ........................................ Yes Applied voltage dielectric test : ......................................... Yes Measurement of the no load losses and current : ............ Yes Measurement of the HV and LV resistances : ................. Yes Measurement of the load losses and Uk : ........................ Yes Measurement of the transformer ratio & vector group : .. Yes Test report (in English) : ........................................................ 1 Factory acceptance tests with customer : .......................... No Additional requested equipments Thermometer (max pointer + 2c) - Comments & Deviations: Transformers are design to work in photovoltaic park. Page : 1/1 © SCHNEIDER ELECTRIC Infrastructure Business Bilag 5 Lovgivning I dette afsnit bliver der redegjort for relevant lovgivning for de seks solcelleanlæg i Randers Kommune. Planloven LBK nr. 587 af 27.05.2013 - Bekendtgørelse af lov om planlægning Planlovens § 11g fastlægger, at anlæg, som må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jævnfør Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) (BEK nr. 1184 af 06/11/2014) skal der foretages en vurdering af visse typer anlægs miljøpåvirkning med henblik på at afgøre, om der skal gennemføres en VVM-proces. VVM-redegørelsen skal belyse konsekvenserne af projektet i relation til plan-, natur- og miljømæssige forhold herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og at komme med bemærkninger, som kan forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses, og der skal foreligge en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt sammen med øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Endelig skal 0-alternativet belyses, det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke bliver gennemført, og der skal redegøres for de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregninger af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, som tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering LBK nr. 939 af 03.07.2013 - Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune og de seks lokalplaner skal miljøvurderes, jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, og bilag 4, pkt. 3a. Det er valgt at indarbejde lovens krav til miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljørapport ligesom der er tidsmæssigt sammenfald mellem den fysiske planlægning og projektets gennemførelse. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Inden den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 03.07.2013 – Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse Naturbeskyttelsesloven har til formål at værne om Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. (§3beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Museumsloven LBK nr. 358 af 08.04.2014 – Bekendtgørelse af museumsloven Museumsloven sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægger, at den kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. lovens § 29a eller fortidsminder, jf. lovens § 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. § 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet bliver igangsat. I henhold til museumsloven har østjysk Museum foretaget en arkivalsk kontrol i forbindelse med de seks lokalplanforslag og i den forbindelse kommet med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet bliver gennemført. Landbrugsloven CIR nr. 119 af 14.10.1988 – Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. De seks solcelleanlæg er planlagt opstillet på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune-og lokalplanlægningen fastlægger, at jordbrugsarealer der overgår til ikke jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt.
© Copyright 2024