1. No category

Peter Nedergaard:
Konstruktivisme
0. Siden sidst
1. Konstruktivismens rødder
2. Kritikken af naturalismen
3. Kuhn
4. Sproget
5. Opsamling
1
Konstruktivismens rødder
1.Immanuel Kants løsning
af Humes problem, om at
man ikke kan sanse
kausalitet.
2.Vågnede af den
”dogmatiske slummer”.
3.Vi har ikke adgang til
tingen i sig selv. Kun til
verden, som den fremstår
for os.
2
Konstruktivismens rødder
1.Kants epistemologi:
2.Erkendelsen sker gennem ”rene” begreber
vedrørende forståelse af tid, rum, kausalitet
osv.
3. Disse kategorier findes i bevidstheden og ikke
i tingene selv (som naturalismen hævder).
3
Konstruktivismens rødder: Konsekvensen af Kant
1.Vi erkender via begreber.
2.Vore sanseindtryk ordnes under en kategori, som
gør, at vi kan sige noget om virkeligheden i tid og
rum.
3.Det sørger forstandskategorierne for.
4.Betyder ikke, at virkeligheden (das Ding an sich) ikke
findes.
4
Konstruktivismens rødder
Hermeneutik og
fænomenologi
- Verden, som den
fremtræder for os
- Fortolkning, mening og
forståelse
- Subjektivt perspektiv
5
Konstruktivismens rødder
Kritisk teori - Frankfurterskolen
- Inspireret af Marx, Nietzsche og
Freud
- Videnskab kan antage karakter
af ideologi og medvirke til at
fastholde magtforhold i
samfundet
- Sand videnskab er af dække
hegemoniske magtstrukturer
- Horkheimer, Adorno, Marcuse
6
Konstruktivismens rødder
Fransk strukturalistisk
sprogfilosofi
- Vor opfattelse af verden og
identitet er bestemt af
diskursive strukturer
- Verden kan studeres som
et sprogligt system.
- Videnskab kan også
studeres som diskurs.
- Saussure, Foucault,
(Bourdieu)
7
Konstruktivistisk samfundsvidenskabelig
kritik af naturalismen
1. Der er en fundamental forskel mellem den
naturlige og den sociale verden.
2. Kausalitet spiller en rolle som i naturvidenskaben.
3. Men det gør mening også til forskel fra
naturvidenskaben.
4. Menneskers politiske adfærd er FOR kompleks til at
lade indfange i kausalforklaringer.
8
Whewells kritik af naturalismen
1. Den er metodologisk forkert.
2. Man har misforstået Bacons begreb om induktion og troet,
at den var teorifri.
3. Men videnskabsfolk begynder aldrig med ”ren” partikulær
induktion.
4. Videnskabsfolk begynder altid med et spørgsmål.
5. Og man forestiller sig altid mulige svar = hypoteser.
9
Kritik af naturalismen: Whewell om viden
1.Viden stammer ikke i hovedsagen fra
sanseindtryk
2.Som Locke og empiristerne hævdede
3.Viden er social og ikke–personel
4.Førte til disciplinen – Videnssociologi –
Wissenssociologie
10
Kuhn: Viden er historisk betinget
1.Viden i videnskaben er historisk af natur.
2.Der finder ikke nødvendigvis en stadig akkumulering
af viden sted.
3.Videnskabsfolk er dybt afhængige af at følge
etablerede sandheder:
4.Konceptuelt, teoretisk, instrumentelt,
metodologisk.
11
Kuhns paradigmebegreb
1. Paradigme = samling af overbevisninger, værdier, teknikker osv.
2. Fælles for medlemmer af et givent videnskabeligt samfund.
3. Normalvidenskab = løser gåder inden for det hidtidige paradigme.
4. Videnskabelig revolution = paradigme bryder sammen, nyt opstår.
5. Baseret på naturvidenskaben – Kopernikus – Einstein.
6. Men paradigmebegrebet fik især fodfæste i samfundsvidenskaben.
12
KUHN
Spørgsmål:
Kuhns teori er udviklet
på naturvidenskaben.
Men har vi paradigmer
i
samfundsvidenskaben?
Prøv at finde to
eksempler på mulige
paradigmer i
statskundskaben.
13
Sproget: Ideer
1.Sanseindtryk/ perceptioner er betinget af ideer.
2.Forudgående viden er nødvendig og integreret i
ethvert forskningsprojekt.
3.Bør og vil ofte blive formuleret som initiale
hypoteser.
4.Ny viden opstår ifølge konstruktivismen som
konkurrerende fortolkninger.
14
Sproget: Institutioner betinger
hermeneutik
1. Verstehen (human) versus Erklären (natur).
2. Hermeneutik: Skiftende fortolkninger mellem del og
helhed.
3. Menneskelig virksomhed afsætter sig spor i form af
institutioner og strukturer.
4. Som igen determinerer menneskelig adfærd.
5. Vi ser verden gennem disse socialt skabte fænomener.
15
Sproget og konstruktivismen
Sproget spiller en langt større rolle inden for konstruktivistisk
videnskabsteori end inden for naturalistisk videnskabsteori
Naturalismen: Sproget er et redskab til at afbillede verden. Et
neutralt transportbælte af informationer = korrespondanceteorien om sandhed
Konstruktivismen: Sproget er et aktivt medium, der
bestemmer vor opfattelse af verden. Det er historiske, socialt
og politiske betinget. Der findes ingen neutral information.16
Linguistic turn
1.Den sproglige offensiv mod naturalismen.
2.Ords mening bestemmes af den sociale kontekst.
3.Strukturalismen: Foucault, Lacan, Althusser,
Poulantzas.
4.Ideologi vigtigt – holder den herskende klasse ved
magten sprogligt.
5.Påtvinger samfundet et undertrykkende sprog.
6.Dekonstruktion heraf.
17
Sprog og virkelighed
18
Konstruktivismen – opsamling
1. Ontologi: Den sociale verden er menneskeskabt.
2. Verden udenfor sproget er uinteressant for
samfundsvidenskaben.
3. Erkendelsesteori: Pluralisme = sanseindtryk, fornuft,
indføling, dialektik, forståelse.
4. Metodologi: Identificere de socialt herskende mønstre via
analyser af sproglige udtryk.
5. Kritisk dekonstruktion heraf.
6. Intet klart metodologisk hierarki.
19