Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 09-04-2015 Kl. 16:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen , Finn Olsen , Jens Munk , Helle Caspersen , Henning Duvier Stærmose , Pia Dam , Curt Sørensen , Bruno Hansen , Steven Johannes Legêne Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1 2. Turismestrategi 2015-2020 ....................................................................................1 3. Budget 2016 fortsat - Temaer og udviklingsområder - Erhvervs,- Beskæftigelses- og Kulturudvalget.....................................................................................................4 4. Årsberetning 2014 - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget ..............................5 5. Svendborg Lokallistes byrådsgruppe - "Svendborgdagen" ...........................................6 6. Proces for Beskæftigelsesplan 2016 .........................................................................7 7. Orientering. Lokalplanforslag 586 for virksomhedsdomicil , Hovedvejen 26, Kirkeby .......9 8. Principbeslutning. Lokalplan 588 for område til dagligvarebutik ved Lerchesvej, Svendborg ........................................................................................................11 9. Evaluering af landsbypuljen for 2014 .....................................................................13 10. Kullinggade 6a - Supplerende ansøgning om tilskud til bygningsforbedring ................15 11. Tilskud til Drejø Forsamlingshus ..........................................................................17 12. Kondemnering af kælderlejlighed .........................................................................19 13. Kondemnering af lejlighed ..................................................................................20 14. Tids- og procesplan for planstrategi 2015..............................................................21 15. Ansøgning til forsøgsordning for kyst- og naturturisme (Christiansminde)..................23 16. Svendborg Sommermusik ...................................................................................26 17. Betaling af driftsudgifter for Lokalhistorisk arkiv på Thurø .......................................28 18. Fyns 11. musikskole - ansøgning om midler ..........................................................29 19. Fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus ...............................................................32 20. Prisudvikling for leje af Gudmehallerne .................................................................33 21. Orientering .......................................................................................................34 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 1. Godkendelse af dagsorden 13/32139 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt, idet pkt. 14 udgår. 2. Turismestrategi 2015-2020 14/40702 Beslutningstema: Strategi for udvikling af turisme 2015-2020. Indstilling: Direktionen indstiller, at de seks strategiske temaer godkendes som Svendborg Kommunes prioriterede indsatser for turismeudvikling 2015-2020 at turismearbejdet sker i samskabelse med en bredde af lokale og regionale turismeaktører og -interessenter. Sagsfremstilling: Byrådet i Svendborg har i 2014 besluttet, at ”Turisme og Natur” skal være en af ’bropillerne’ til mål om udvikling forstået som flere arbejdspladser og flere indbyggere. Som en del af Vækstplan for dansk turisme og ny lovgivning om national turisme- organisering er der i 2015 dannet et nyt udviklingsselskab Dansk Kyst- og Naturturisme. Herigennem arbejdes på at skabe netværk og stærkt partnerskab om Østersøturismen. Lokalt og regionalt indgår Svendborg Kommune i tværgående samarbejder om turistservice og udvikling af turisme gennem SvendborgEvent, Naturturisme I/S og Udvikling Fyn/ Destination Fyn. Kommunale nøgletal om udviklingen i Region Syddanmark viser, at de erhvervsmæssige specialer og styrker i Svendborg Kommune er turisme, fødevarer og transport. Undersøgelser for Svendborg/Sydfyn som et af de 20 særlige kystferiesteder i Danmark viser også, at Svendborg og Det sydfynske Øhav netop har store potentialer for turismeudvikling med aktive og nærværende oplevelser i naturen kombineret med byliv og events. Der er behov for en prioriteret strategi og handlingsplan for udvikling af turisme. Dermed vil Svendborg Kommune stå stærkere som 1 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 samarbejdspartner, og turisme-aktørerne kan se og opleve, hvor kommunen satser og understøtter turismeudvikling. Lokale nøglepersoner fra turismeerhvervet, lokale interessenter for sport og uddannelse, foreninger og borgere har de seneste år bidraget med input til en række eksisterende politikker og strategier for turisme. Administrationen har med afsæt i eksisterende data, undersøgelser, politikker og strategier udarbejdet et samlet overblik og vurderet på, hvor der med fordel kan sættes ind for at skabe bedre rammer for turismeerhvervets udviklingsmuligheder og understøtte turismefremme generelt. Der foreslås seks strategiske temaer med tilhørende arbejdsprogrammer til realisering i perioden 2015-2020. Turismeudviklingen vil ske i samskabelse med lokale turismeaktører og de turismeorganiseringer, som Svendborg Kommune indgår i: Udviklingsudvalget og turismeinteressenter har den 23. februar 2015 givet feedback på strategioplæg vedr. turisme. Figuren ovenfor er en viderebearbejdning. De konkrete input fra interessentmødet i februar bliver taget i betragtning i det videre arbejde. Udviklingsudvalget har på møde den 23. marts 2015 anbefalet Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, at det anmoder administrationen om at beskrive følgende anlægstemaer vedr. Turisme og Natur til budgetforhandlingerne: Øhavets hovedstad – forbindelser ved by og havn/skiltning og formidling Aktiv temaferie – Cykelruter/eventuelt opgradering af faciliteter, skiltning mv. 2 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Næste skridt bliver at skabe sammenhængende overblik over enkeltprojekter til at omsætte turismestrategien til praksis og en samlet tidsplan. Desuden vil overvejelser om gunstige rammevilkår for turismeerhvervet indgå i kommuneplansammenhæng. Der lægges op til, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget fortløbende får status på turismestrategien og en gang om året evaluerer og eventuelt reviderer den. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Svendborg Kommunes samarbejdsaftaler og medfinansiering til SvendborgEvent, Naturturisme I/S, Udvikling Fyn og Kulinarisk Sydfyn forventes at bidrage til realisering af turismestrategien. Byrådet har i Budget 2015-2017 afsat i alt 447.000 kr. som supplerende medfinansiering til Naturturisme I/S Interreg-projekt ’Nordens bedste resort for moderne aktiv kystferie’. Det vil delvist kunne finansiere projekter indenfor temaerne ’Hotspots for aktiv ferie, samt ’Markedsføring i Det sydfynske Øhav’. Realisering af enkelte projekter indenfor turismestrategien vil kunne være afhængig af, at der kan skaffes ekstra finansiering. Erhvervsmæssige konsekvenser: Samlet set skal realiseringen af turismehandlingsplanen medvirke til at skabe bedre rammebetingelser for turismen og understøtte forretningerne hos det lokale turismeerhverv og oplevelsesaktører. Lovgrundlag: Ingen direkte. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt Pia Dam (A) og Curt Sørensen (A) har følgende mindretalsudtalelse: Turismestrategien bør videreudvikles og implementeres med afsæt i, at Svendborg bevares som færgeby. Finn Olsen (L) og Bruno Hansen (F) kan støtte den udtalelse. Bruno Hansen (F) har følgende mindretalsudtalelse: Strategien bør fokusere på det skandinaviske og nordtyske marked, som er meget interessant for Øhavet og Svendborg by. Helle Caspersen (V) har følgende mindretalsudtalelse: Spørgsmålet om færgetrafik er ikke en del af turismestrategien. 3 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 3. Budget 2016 fortsat - Temaer og udviklingsområder - Erhvervs,Beskæftigelses- og Kulturudvalget 14/40983 Beslutningstema: Udvælgelse af temaer til budget 2016. Indstilling: Direktionen indstiller, at administrationen anmodes om at beskrive de af Udviklingsudvalget anbefalede anlægstemaer vedr. Turisme og Natur. Sagsfremstilling: På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 5. marts blev det besluttet at arbejde videre med følgende temaer: - Kunstudsmykning i forbindelse med anlægsarbejder Mulighed for mindst en fuldtidsstilling på SAK Folkebibliotekets udvikling – med afsæt i rapporten af samme navn Midlertidige anvendelser/aktiviteter ifm. havneudvikling Det Blå Bånd, forlængelse til den runde lystbådehavn (klimasikring) Frederiksøen – Kultur og Erhverv Jessens Måle – omprofilering Nordre Kaj – infrastruktur Beskrivelser af ovennævnte temaer vil foreligge til maj mødet. Det blev desuden besluttet, at der udarbejdes et sparekatalog på 1,2 mio. kr. som ligeledes vil foreligge til maj mødet. Udviklingsudvalget har på møde den 23. marts anbefalet Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, at det anmoder administrationen om at beskrive følgende anlægstemaer vedr. Turisme og Natur til budgetforhandlingerne: - Øhavets hovedstad – forbindelser ved by og havn/skiltning og formidling Aktiv temaferie – Cykelruter/eventuelt opgradering af faciliteter, skiltning mv. Oversigt og bilag fra Udviklingsudvalget er vedlagt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Udvidelsesforslag fra fagudvalg ledsages af tilsvarende finansieringsforslag inden for den eksisterende serviceramme. Besparelsesforslagene reducerer udvalgets tildelte ramme. Finansiering af anlægstemaer via Udviklingsudvalget sker ved tværgående prioritering jf. budgetproceduren. 4 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Lovgrundlag: Den kommunale Styrelseslov. Bilag: Åben - Budgettemaer - turisme og natur - Turisme og natur_Budget temaer 2016_referat 23.3.2015 Udviklingsudvalget.pdf Åben - Opsamling fra møde med interessenter vedr. Turisme og Natur Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt. 4. Årsberetning 2014 - Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget 14/26574 Beslutningstema: Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning 2014 til godkendelse. Indstilling: Direktionen indstiller, at Udvalgsbidraget til regnskab og årsberetning for 2014 fremsendes til endelig godkendelse i Byrådet. Sagsfremstilling: Udvalgets bidrag til regnskab og årsberetning for 2014 foreligger til godkendelse. Årsberetningen 2014 indeholder økonomiske oversigter og tabeller samt beskrivelser af de enkelte politikområder og opfølgning på mål ”Hvad nåede vi i 2014”. Regnskabsresultatet for 2014 viser et samlet driftsregnskab på serviceområderne på i alt 191,4 mio. kr. og på indkomstoverførslerne 476,5 mio. kr. Dette resultat sammenholdt med budgettet giver en mindre udgift på i alt 23,6 mio. kr. fordelt med 3,2 mio. kr. på serviceområderne og 20,4 mio. kr. på indkomstoverførslerne. Mindreforbruget på serviceområderne består af Kultur, Fritid og Sekretariat med 1,2 mio. kr., Institutioner med 2,0 mio. kr. og Byg, Plan og Erhverv med 1,2 mio. kr. Modsvarende er der på Borgerservice og Jobcenter tale om et merforbrug på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget på indkomstoverførselsområdet kan henføres til mindreforbrug på beskæftigelsesindsats med 3,5 mio.kr., mindre forbrug 5 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 på sociale ydelser med 5,2 mio. kr., mindre forbrug på sygedagpenge med 7,8 mio. kr. og mindre forbrug vedr. forsikrede ledige med 14,3 mio. kr. Der henvises i øvrigt til det vedlagte tekstdokument, der beskriver regnskabet på de enkelte politikområder. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Udvalgets bidrag til regnskab 2014 og dermed overførsler jf. overførselsreglerne indgår i kommunens samlede regnskab 2014. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse. Svendborg Kommunes regnskabsprocedure. Bilag: Åben - EBK's driftsoverførsler til 2014/15-16 Åben - EBK årsberetning 2014 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Indstilles. 5. Svendborg Lokallistes byrådsgruppe - "Svendborgdagen" 15/8733 Beslutningstema: Svendborg Lokallistes byrådsgruppe fremsender oplæg til afholdelse af ”Svendborgdagen”. Sagsfremstilling: Finn Olsen fremsender på vegne Svendborg Lokallistes byrådsgruppe forslag til afvikling af erhvervsfremmeindsats, jfr. budgetforlig 2015-18, følgende: ”SVENDBORGDAGEN 1. Til en opstart samles 10 – 15 fremtrædende erhvervsledere på Sydfyn f.eks. på Hotel Svendborg, til et møde med det formål/Tema at drøfte hvordan kan vi skabe mere erhverv og vækst på Sydfyn? Mødet indledes med eksterne oplægsholdere. 2. Erhvervslederne kontaktes enkeltvis af en repræsentant fra Svendborg Kommune sammen med en erhvervsrepræsentant - for at sikre partnerskab mellem kommune og erhverv -. 3. Erhvervslederne skal bringe deres netværk rundt i Danmark i spil. Dette netværk skal inviteres til at aflægge Svendborg et besøg for at se på mulighederne for at etablere virksomhed her. 4. Netværket modtager en invitation fra Svendborg Kommune til deltagelse i en erhvervs - og vækstfremmende konference- ”Svendborgdagen” 6 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 5. Konferencen begynder med, at de lokale erhvervsledere, gæster, repræsentanter fra Svendborg Alliancen og politikere transporters rundt for at se på de lokaliteter vi har for at etablere erhverv. 6. Forinden er de lokale erhvervsbyggegrunde gennemgået for pris- og lokalplanjusteringer, således at det vi kan tilbyde, er særdeles attraktivt. For eksempel kunne byggegrunde sælges til 25 % af udbudsprisen ved byggeri inden for 2 år, billigere byggesagsomkostninger o.s.v. 7. Efter besigtigelsen samles deltagerne på Hotel Svendborg, hvor man for erhvervslederne fremlægger mulighederne for etablering af erhverv i Svendborg Kommune. Der fortælles om byens faciliteter, kulturliv, arbejdskraft, uddannelsesmuligheder, bosætning o.s.v 8. Konferencen afsluttes med, at deltagerne overværer en ligahåndboldkamp i GOG, hvor man deltager i sponsorarrangementet. Efter kampen deltager man i aftermatch med deltagelse af spillere, sponserer m.fl. Der sættes kommunale ind på at lave et arrangement, der virkelig giver genlyd. Det vil sige meget PR inden arrangementet både i skrevne medier landsdækkende TV osv. Konferencen slutter med, at alle kører til en håndboldkamp i GOG, hvor man deltager i sponsorarrangement og bliver budt velkommen af GOG’s toastmaster o.s.v. 9. Efter kampen i GOG deltager man i aftenmatch, hvor spillere også er der og det hele slutter med en overnatning på Hotel Svendborg Alle kommunale ressourcer sættes ind på at lave et arrangement, der virkelig giver genlyd. Det vil sige masser af PR inden arrangementet både i skrevne medier, landsdækkende TV o.s.v.” Administrationens bemærkninger: I forbindelse med budgetforlig 2015-18 besluttede forligspartierne følgende: ”Erhvervsfremmeindsatsen styrkes Med henblik på at understøtte kommunens øvrige erhvervsrettede satsninger – f.eks. etableringen af Erhvervskontakten, Fremtidsfabrikken og Campus Svendborg – afsættes en pulje i 2015 på 600.000 kr. til nye erhvervsfremmeinitiativer. Initiativerne skal herudover koordineres med erhvervsorganisationerne og – foreningerne, SvendborgAlliancen og det kommende initiativ i forbindelse med arbejdet med byrådets politiske målsætninger. Der skal derfor udarbejdes et konkret oplæg til, hvorledes puljen udmøntes. Forligsparterne vil på det grundlag træffe beslutning om det videre arbejde og om puljens udmøntning”. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Fremsendes til Økonomiudvalget med en indstilling om, at der arbejdes videre med ideen i dialog med fx Svendborg Erhvervsråd og Svendborg Alliancen. 6. Proces for Beskæftigelsesplan 2016 7 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 15/8228 Beslutningstema: Orientering om processen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2016. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen om beskæftigelsesplan 2016 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Ifølge Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, der trådte i kraft 1. januar 2015 skal kommunalbestyrelserne inden 31. december 2015 godkende en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Grundlaget for beskæftigelsesplanen er blandt andet: · · · · Det forudgående års resultater og effekter i form af en udarbejdet resultatrevision Den gældende lovgivning Beskæftigelsesministerens udmeldte målsætninger for det kommende år samt Lokale udfordringer, prioriteringer og målsætninger. I modsætning til tidligere år, hvor der var krav om en forudgående høring i de lokale beskæftigelsesråd skal den vedtagne beskæftigelsesplan først efter vedtagelsen sendes til orientering til de regionale arbejdsmarkedsråd. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år fokusområder/mål for det kommende år. Fokusområderne i 2015 var: Flere unge i uddannelse, færre skal førtidspensioneres, bekæmpelse af langtidsledigheden og virksomhedssamarbejdet. Beskæftigelsesministeren har endnu ikke udmeldt fokusområder for 2016, men det forventes, at der fortsat vil være fokus på områderne fra 2015. Ministerens udmelding forventes ultimo marts eller primo april. Beskæftigelsesområdet har i de seneste år været præget af en omfattende reformbølge startende med en reform af fleksjob og førtidspensionsområdet, dernæst kontanthjælpsreformen med indførelse af nytte aktivering og uddannelseshjælp, reform af sygedagpengeområdet med ny visitationsmodel og indførelse af jobafklaringsforløb og senest beskæftigelsesreformen, hvor der er fokus på intensiveret kontaktforløb og målrettet opkvalificering. Senest er der på beskæftigelsesområdet udmeldt et udspil til en reform af refusionssystemet, et udspil på integrationsområdet samt anden fase af anbefalinger fra det såkaldte Carsten Koch udvalg. Reformen af refusionssystemet lægger op til, at det alene er borgerens varighed på offentlig forsørgelse, der er afgørende for refusionens størrelse, mens de 2 andre udspil følger de tidligere reformers fokus på virksomhedsrettede aktiviteter og øget tværfaglighed, hvor der er behov for det. Forslagene 8 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 forventes i løbet af 2015 at blive omsat til lovforslag i det omfang, der kan opnås enighed herom. Beskæftigelsesplanen for 2016 vil indarbejde de tiltag, der følger af reformerne og de seneste udspil. De fynske kommuner har i de seneste år haft et tæt samspil om beskæftigelsesindsatsen, hvilket blandt andet udmønter sig i et fælles tillæg til kommunernes beskæftigelsesplaner. I tillægget for 2015 er der fokus på bygge- og anlægsområdet, virksomhedskontakten og de unge. De fynske udvalgsformænd har 10. marts været samlet og drøftet fokusområderne for 2016. Der var enighed om at videreføre punkterne fra 2015 samt at arbejde med at supplere med et samarbejde om virksomhedsindsatsen overfor integrationsflygtninge og et samarbejde om at sikre kvalificeret arbejdskraft til industrien. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget vil løbende blive inddraget i processen omkring udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen vil blive sat på dagsordenen i forbindelse med udmeldelse af ministermål og ved udarbejdelse af resultatrevisionen før sommerferien. Udvalget bliver derudover inddraget via udarbejdelse af strategier indenfor de enkelte områder, som f.eks. de allerede godkendte strategier for bygge- og anlægsområdet og virksomhedssamarbejdet. På kommende møder fremlægges mentorstrategi og aktiveringsstrategier for hhv. jobparate og aktivitetsparate. Endelig vil udvalget få beskæftigelsesplanen forelagt inden den fremsendes til byrådets godkendelse i december. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Processen omkring beskæftigelsesplanen 2016 har ingen direkte økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (L1482). Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Taget til efterretning. 7. Orientering. Lokalplanforslag 586 for virksomhedsdomicil , Hovedvejen 26, Kirkeby 14/39804 Beslutningstema: Orientering om status for udarbejdelse af tillæg til kommuneplan 2013.05 og lokalplanforslag 586 for domicil Hovedvejen 24, Kirkeby. Indstilling: Direktionen indstiller, At udvalget tager orienteringen til efterretning. 9 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Sagsfremstilling: Lokalplanudarbejdelsen er igangsat på baggrund af beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 14. 08 2014. Der har været afholdt 3 møder med ejeres rådgivende arkitekt til afklaring og levering af, hvilke materialebidrag, der er en forudsætning for udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Efterfølgende er der afholdt internt opstartsmøde med kommunens øvrige afdelinger. På seneste møde den 19. februar 2015 med rådgiver er status for lokalplanudarbejdelsen følgende: Miljøforhold – Lokalplanforslaget skal indeholde VVM screening, miljøscreening, trinmodel OSD med krav om planlægningsmæssig redegørelse for placering i det åbne land og løsningsforslag for sikring af de særlige drikkevandsinteresser. Naturstyrelsen har her som statslig myndighed en vetoret. Rådgiver mangler at levere tidligere fremsendte VVM-screeningsskema i udfyldt stand. Kommunen vil herefter foretage en miljøscreening af planer og programmer med hovedvægt lagt på OSD redegørelsen, herunder at der skal foreligge en OSD undersøgelse på kommuneplanniveau. En sådan findes allerede, men skal opdateres i forhold til det aktuelle projekt. OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) kræver i lokalplansammenhæng, at der i redegørelsen argumenteres og angives, hvilke tiltag der sættes i værk til beskyttelse af grundvandsinteresserne. Der er her fokuseret på processpildevandsløsninger i forbindelse med etablering af vaskehal, værksted og tankanlæg ligesom overfladevand fra parkeringsanlæg og lign. skal bortledes på sikker vis. Rådgiver er enig med kommunen om, at en gangbar løsning kun findes ved kloakering og dermed tilslutning til rensningsanlæg. Kommunen afventer tilbagemelding herom fra rådgiver/ejer. Øvrige miljøforhold forventes at kunne sikres via tekniske løsninger på egen grund. Vejadgang til området har været drøftet med forslag om direkte tilslutning til eksisterende rundkørsel, hvilket er afvist af Vejdirektoratet, ligesom kommunen har afvist fælles indkørsel med pendlerplads med henvisning til den for korte afstand til rundkørslen. Tilbage vurderes muligheden for indkørsel fra A-9 midt for området, hvilket kræver flytning af eksisterende venstresvingsanlæg. Endelig vurderes at anvende netop den eksisterende venstresvingsbane for derefter at etablere en indkørsel fra kommunevejen Slæbæk Skov, nu blind vej grundet motorvejsanlægget. Natur, der er registreret 2 nye §3 vandhuller i den nordlige del af grunden, hvilket dog ikke betyder forhindringer i forhold til udnyttelsen af grunden i øvrigt. Skovbyggelinje – afgørelse i NMKN søges genoptaget som ny sag med begrundelse i, at lokalplanen vil indeholde bestemmelser om etablering af skovagtigt afskærmende beplantning, som en forudsætning for ibrugtagning. Det videre forløb – Når kommunen har afklaret de udestående forhold med rådgiver, vil kommunen tage initiativ til et møde med Naturstyrelsen med henblik på en forhåndsafklaring af planlægningsmæssig begrundelse 10 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 og tilstrækkelig sikring af grundvandsinteresser, således at den videre proces kan ske med forventning om ikke at blive mødet med et statsligt veto. Lovgrundlag: Planloven. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Taget til efterretning. 8. Principbeslutning. Lokalplan 588 for område til dagligvarebutik ved Lerchesvej, Svendborg 14/9533 Beslutningstema: Principbeslutning om udarbejdelse af lokalplanforslag ved Lerchesvej, Svendborg. Indstilling: Direktionen indstiller, at der træffes principbeslutning om, at ny lokalplan for Lerchesvej 2 tager udgangspunkt i At princippet i rammelokalplan 349 fastholdes i forhold til trafikafviklingen på Nyborgvej, således at der ikke vil være mulighed for indkørsel/frakørsel fra Nyborgvej eller At der kan etableres indkørsel fra Nyborgvej for lastbiler, idet det vurderes som en sikkerhedsmæssig forsvarlig løsning. Sagsfremstilling: Efter en udvikling, hvor havnefunktionerne ændredes og sporarealer blev tilovers besluttede Svendborg Byråd i 2003 at sætte gang i en planlægningsproces for havnen og banearealerne. Som følge af det blev Lokalplan 349, Svendborg Havn og banearealer vedtaget i maj 2005. DSB har som ejere af ejendommen, matr. nr 769f, Svendborg Bygrunde, ønske om at udnytte den byggemulighed, der er beskrevet i rammelokalplan 349, Svendborg Havn og banearealer. Der har været en mangeårig dialog med naboer og Svendborg Kommune for at finde en god løsning, der tilgodeser DSB´s ønske om at udnytte grunden, med særlig fokus på etablering af en ny dagligvarebutik. 11 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Byrådet vedtog i april 2005 lokalplan 349, Svendborg Havn og banearealer. I lokalplanen udlægges området ved Lerchesvej til centerformål. Centerformål defineres her som følgende: Butikker, liberale erhverv, mindre ikke generende fremstillings- og værkstedsvirksomhed i tilknytning til butikkerne, offentlig og privat servicevirksomhed, boliger samt lignende formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. Centerformål kan endvidere rumme forskellige former for lettere, ikke miljøbelastende erhverv samt uddannelse og kulturelle formål. Dagligvare- og udvalgsvarebutikker må maksimalt være 1000 m². Vejadgang til området (matr. nr. 769f, Svendborg Bygrunde) skal i henhold til lokalplan 349 ske fra Lerchesvej. Lokalplan 349 er en rammelokalplan og derfor ikke byggeretsgivende. Der skal således vedtages en ny lokalplan, så man politisk får mulighed for at tage stilling til de konkrete projekter, ligesom der sker en fornyet offentlig høring. Som det er i dag, er det administrative grundlag den politisk vedtagne lokalplan 349. Et væsentligt punkt i lokalplan 349, i forhold til disponeringen af havne- og sporområderne var trafikafviklingen i det nye planområde. Der er særlig to hensyn i den trafikale disponering som beskrives i lokalplanen; at den gennemkørende trafik på Nyborgvej generes mindst mulig og at trafikken på Jessens Mole reduceres. Af den grund har fokus i dialogen været en sikring af, at vejadgangen blev fra Lerchesvej. Der har været afsøgt forskellige konkrete løsninger. Det kan ikke på en forsvarlig måde tillades, at trafikken til en dagligvarebutik har indkørsel fra Lerchesvej. Det vil betyde, at lastbiler med varer skal køre mod færdselsretningen for at få den nødvendige sving-radie. Politiet har afvist denne løsning. Bygherre har via rådgiver gjort sandsynligt, at der kan etableres en trafiksikker løsning fra Nyborgvej for lastbiler, der skal ind til butikken. Planafdelingen finder dog fortsat, at der i forhold til trafikafviklingen og formålet med lokalplan 349 er en uafklaret problemstilling, som ikke alene drejer sig om trafiksikkerheden det enkelte sted. Det drejer sig om at sikre en fornuftig afvikling af den gennemkørende trafik på Nyborgvej. Uagtet, at der kan skabes en tilstrækkelig trafiksikker løsning, finder planafdelingen, at den gennemkørende trafik på Nyborgvej vil blive generet af de nødvendige foranstaltninger og at det således er i modstrid med rammelokalplanen. Såfremt man ønsker at fremme planlægningen med mulig indkørsel fra Nyborgvej vil en konkret vejløsning skulle behandles i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget. 12 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Lovgrundlag: Planloven. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Princippet i rammelokalplan 349 fastholdes i forhold til trafikafviklingen på Nyborgvej, således at der ikke vil være mulighed for indkørsel/frakørsel fra Nyborgvej. 9. Evaluering af landsbypuljen for 2014 13/27087 Beslutningstema: Evaluering af landsbypuljen 2014, samt beslutning om nedlæggelse af puljen i 2015. Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets beslutning, at landsbypuljen ikke genoprettes i 2015, og at overskydende midler tilbageføres til rådighedsrammen for aktiviteter under byfornyelsesloven. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har i 2014 haft en særlig pulje under byfornyelsesloven, Landsbypuljen. Puljen kan anvendes til nedrivning af nedslidte boliger, nedlagte erhvervsbygninger, samt til bygningsforbedring på boliger indenfor kommunens kulturmiljøer. Puljen kan kun anvendes på landet og i de mindre bysamfund. I 2014 har kommunen modtaget 38 ansøgninger efter Landsbypuljen, heraf 26 ansøgninger om nedrivning, og 12 ansøgninger om bygningsforbedring. Nedrivning: Der er givet 13 tilsagn om nedrivning, hvoraf 9 er gennemført og 1 er igangværende. I 3 af sagerne har vi ikke modtaget ejers endelige tilkendegivelse af, om de ønsker nedrivningen gennemført. Det drejer sig blandt andet om Gudme Møbelfabrik, Gartneriet i Vejstrup, og en større privat bolig. Der er givet 9 afslag, idet det ansøgte ikke levede op til kriterierne for det, der kan støttes med puljen. Herudover er 4 ansøgninger blevet annulleret. Bygningsforbedring: 13 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Der er givet 5 tilsagn om bygningsforbedring, hvoraf 1 er gennemført, mens 4 er under udførelse. Herudover er der givet 6 afslag, idet ansøgningerne ikke opfylder kriterierne for landsbypuljen. Erfaringer med Landsbypuljen: Der er en moderat interesse for landsbypuljen. Der er størst interesse for nedrivninger. Nedrivning af boliger er lettere og billigere at gå til end nedrivning af erhverv. Boligerne kræver oftest ingen juridisk bistand, de tekniske undersøgelser samt selve nedrivningen er mindre omfattende, processen fra ansøgning til gennemførelse er kortere, og der er umiddelbart større chance for, at nedrivningen bliver en realitet. Erhvervssagerne er omkostningstunge både i forhold til selve nedrivningen og rent administrativt. Nedrivning af større erhvervsmæssige bebyggelser, rummer potentielt et større løft til omgivelserne, end et enkelt hus, omvendt er disse sager sværere at bringe i hus. Bygningsforbedringssagerne kunne i de fleste tilfælde have været behandlet via kommunens anden selvstændige pulje til bygningsforbedring. De gennemførte nedrivninger er baseret på frivillige aftaler, hvor ejer selv har henvendt sig. Generelt er landsbypuljen administrativt tidskrævende. Det er administrationens vurdering, at arbejdet med landsbypuljen ikke står mål med resultatet og den tid, som kommunen investerer i samme. Puljen resulterer i for få og for spredte nedrivninger/bygningsforbedringer. Der kan også stilles spørgsmål ved, om det er de dårligste og mest skæmmende bygninger, som er blevet nedrevet, idet kommunen ikke har prioriteret opsøgende arbejde, men har behandlet ansøgninger indgivet af interesserede ejere. På nuværende tidspunkt er der brugt omkring 1/3 årsværk på Landsbypuljen, som fragår fra byggesagsbehandling. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Landsbypuljen eksisterer i 2014 og 2015. Kommunens anvendelse af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør mellem 50-60 %. Svendborg Kommune skal finansiere resten, inkl. administration af puljen, hvilket erfaringsmæssigt svarer til knap 1/3 årsværk. I 2014 og 2015 har Svendborg Kommune, for hvert år, afsat i alt 2.143.000 kr. til aktiviteter efter byfornyelsesloven, undtaget områdefornyelsen. Aktiviteterne omfatter bygningsforbedring af fredede og bevaringsværdige bygninger, sager om bolighygiejne/skimmelsvamp og Landsbypuljen. 14 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 De kommunale midler har i 2014 været prioriteret således: Bygningsforbedringssager 150.000 kr. ”Skimmelsvampsager” 100.000 kr. Landsbypuljen 1.893.000 kr. I forhold til Landsbypuljen 2014, så er der disponeret over 964.297 kr. Herudover er der reserveret yderligere 807.552 kr. i forhold til åbne tilsagn. Hvis de åbne tilsagn gennemføres er Svendborg Kommunes samlede udgift i forhold til landsbypuljen på 1.771.849 kr. Hvis Landsbypuljen ikke genoprettes i 2015, anbefales det, at overskydende midler tilbageføres til rådighedsrammen for aktiviteter efter byfornyelsesloven, hvorefter det er muligt at frigive til eksempelvis skimmesvamp- og bygningsforbedringssager. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven). Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Landsbypuljen fortsættes i 2015, men beløbet halveres, og den resterende sum tilbageføres til rådighedsrammen for aktiviteter under byfornyelsesloven. 10. Kullinggade 6a - Supplerende ansøgning om tilskud til bygningsforbedring 14/8051 Beslutningstema: Stillingtagen til om kommunalt tilskud til bygningsforbedring skal hæves fra 300.000 kr. til 600.000 kr. Indstilling: Direktionen indstiller, at udvalget træffer beslutning om forøget tilskud til bygningsforbedring. Sagsfremstilling: I april 2014 meddelte bygningsforbedringsudvalget i Svendborg Kommune tilsagn om støtte på 300.000 kr. til istandsættelse af det fredede hus i Kullinggade 6A. Ejer af ejendommen søger tilskuddet forhøjet til 600.000 kr. 15 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Årsagen er, at der har været afholdt licitation på opgaven, og at de anslåede håndværksudgifter ikke holdt budgettet. Den samlede istandsættelse var indledningsvist budgetteret til 4,1 mio. kr. Ud fra de indkomne tilbud, vil projektet ende omkring 6,35 mio. kr. Kulturstyrelsen, der er myndighed på de fredede ejendomme, har godkendt istandsættelsen, der skal redde ejendommen fra et totalt forfald. En del af projektet omfatter, at huset hæves for at beskytte det mod fremtidige oversvømmelser. Husets meget dårlige stand og hævningen vil betyde, at huset skal tages ned i forbindelse med renoveringen. Kulturstyrelsen har d. 9. februar 2015 tilkendegivet, at de hæver deres tilskud fra 1,4 til 2,4 mio. kr. samt et lån på 1,5 mio. kr. Igennem de senere år har ejeren søgt om at få lov til at nedrive huset, at ophæve fredningen, eller om statslig overtagelse. Kulturstyrelsen har afslået alle ansøgninger. Huset skal således bestå som et fredet hus. Huset er et af de ældste huse i Svendborg. Det er opført omkring år 1660. Huset har et boligareal på 108 m2 fordelt på stue og 1. sal Kulturstyrelsen har hævet deres tilskud betragteligt, hvorfor ansøger beder kommunen gøre det samme. Administrationen bemærker, at der er tale om et højt tilskud til en enkeltstående bygning. I Svendborg Kommune er der ca. 110 fredede ejendomme, svarende til en bevaringsværdi på 1. Der er desuden knap 1200 ejendomme med en bevaringsværdi på 2,3 og 4, som også kan søge tilskud til bygningsforbedring. Endelig bemærkes det, at registreringen af bevaringsværdige bygninger kun er gennemført i det gamle Svendborg Kommune, samt i udvalgte kulturmiljøer. Det bemærkes, at Svendborg Kommunes bygningsforbedringsudvalg ikke har kompetence til at træffe afgørelse i sager om tilskud større end 300.000 kr., hvorfor ansøgningen forelægges Erhvervs-, Beskæftigelsesog Kulturudvalget. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det supplerende tilskud på 300.000 skal reserveres fra rammen til aktiviteter under Byfornyelsesloven for 2015. Svendborg Kommune afholder indledningsvist hele tilskuddet, men modtager efterfølgende refusion fra staten på 50 %. Dvs., at Svendborg Kommunes andel reelt beløber sig til 150.000 kr. svarende til 50 % af den tildelte støtte. Det bemærkes, at kommunen samtidig skal indbetale et bidrag til Byggeskadefonden på 1,5 procent af de støtteberettigede udgifter, som i dette tilfælde svarer til omkring 60.000 kr. Staten yder også 50 % refusion på denne udgift, hvorved kommunens andel bliver ca. 30.000 kr. Det vil være muligt at imødekomme hele eller dele af ansøgningen, hvis landsbypuljen 2015 ikke genoprettes. 16 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Der er pt. kun afsat 150.000 kr. til bygningsforbedring for 2015. Der henvises dog til dagsordenspunktet omkring Landsbypuljen, hvor der er foreslået en omfordeling af midlerne til aktiviteter under Byfornyelsesloven for 2015. Det bemærkes, at kommunen pt. har tre ansøgninger om tilskud til bygningsforbedring til behandling. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Bilag: Åben - Bilag - Ansøgning om supplerende tilskud til bygningsforbedring.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Kommunens tilskud forhøjes fra 300.000 til 600.000 kr. For stemte Henrik Nielsen (C), Finn Olsen (L), Helle Caspersen (V), Pia Dam (A), Steven Johannes Legêne (Ø), Bruno Hansen (F). Imod stemte Curt Sørensen (A), Henning Stærmose (løsgænger) og Jens Munk (O). 11. Tilskud til Drejø Forsamlingshus 14/29652 Beslutningstema: Beslutning om kommunalt tilskud til bygningsforbedring vedrørende Drejø forsamlingshus. Indstilling: Direktionen indstiller, At udvalget træffer beslutning om tilskud til projektet. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om tilskud efter Byfornyelsesloven til istandsættelse af Drejø Forsamlingshus. Foreningen Drejø Forsamlingshus har udarbejdet en projektplan for såvel istandsættelse og udvidelse af forsamlingshuset med henblik på at styrke ø-samfundets sociale og kulturelle liv. Målsætningen er blandt andet at give plads til workshops og udstilling til formidling af ø-havet set i 17 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 sammenhæng med Skarø, Hjortø og Birkholm til glæde for både turister og øboerne. Et initiativ, som man ønsker, kan bidrage til øget bosætning og flere arbejdspladser. Svendborg Kommune har via byfornyelsesloven mulighed for at give støtte til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Støtte kan gives til følgende arbejder: Udvendige bygningsarbejder - eksempelvis istandsættelse af tag og facader Energiforbedrende tiltag Tilgængelighedsfremmende tiltag – eksempelvis handicaptoiletter og niveaufri adgang De støtteberettigede udgifter, vedrørende Drejø forsamlingshus beløber sig til ca. 386.200 kr. Svendborg Kommune kan vælge at støtte med op til 100 %. Hele Drejø er i den seneste kommuneplan udpeget som et af Svendborg Kommunes 35 kulturmiljøer. I 2014 er der desuden udarbejdet lokalplan for dele af Drejø By, herunder forsamlingshuset. Lokalplanen er lavet for at skabe bedre muligheder for fælles aktiviteter, øget bosætning og turisterhverv på Drejø. Forsamlingshuset er opført i 1896. Det er 185 m2 stort og ønskes udvidet med en tilbygning på 78 m2. Udvidelsen er ikke en del af ansøgningen. Forsamlingshuset er registreret med en bevaringsværdi på 5. (bevaringsskalaen går fra 1-9, hvor 1 svarer til et fredet hus). Det bemærkes, at Svendborg Kommunes bygningsforbedringsudvalg ikke har kompetence til at varetage sager om tilskud til forsamlingshuse, eller til at træffe afgørelse i sager om tilskud større end 300.000 kr, hvorfor ansøgningen forelægges for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Hele projektet omkring Drejø forsamlingshus er anslået til 2.550.000 kr. Foreningen har foreløbig indsamlet omkring 755.900 kr. fra fonde mv. Foreningen har desuden en egenkapital på 300.000 kr., og investerer derudover 100.000 kr. i form af arbejde udført i eget regi (eks. male- og gravearbejde). Svendborg Kommune har, som nævnt i sagsfremstillingen, mulighed for at støtte projektet med op til 386.200 kr., svarende til 100 % af de støtteberettigede udgifter efter Byfornyelsesloven. Svendborg Kommune afholder indledningsvist hele tilskuddet, men modtager efterfølgende refusion fra staten på 60 %. Dvs., at Svendborg Kommunes andel reelt beløber sig til 154.480 kr. svarende til 40 % af den tildelte støtte. Tilskuddet skal reserveres fra rammen til aktiviteter under Byfornyelsesloven for 2015. 18 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Det vil være muligt, at imødekomme hele eller dele af ansøgningen, hvis landsbypuljen 2015 ikke genoprettes. Der er pt. kun afsat 150.000 kr. til bygningsforbedring for 2015. Der henvises dog til dagsordenspunktet omkring Landsbypuljen, hvor der er foreslået en omfordeling af midlerne til aktiviteter under Byfornyelsesloven for 2015. Det bemærkes, at kommunen pt. har tre ansøgninger om tilskud til bygningsforbedring til behandling. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) § 38a og 38b. Bilag: Åben - Bilag - projekthæfte for Drejø forsamlingshus.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Ansøgningen imødekommes. 12. Kondemnering af kælderlejlighed 14/39659 Beslutningstema: Forbud mod beboelse og ophold i lejligheden Enghavevej 37, kl. tv, 5700 Svendborg, jf. Byfornyelseslovens § 76. Indstilling: Direktionen indstiller, at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold i lejligheden med ikrafttræden den 9. maj 2015. Sagsfremstilling: På baggrund af en henvendelse fra lejerne af lejligheden er der foretaget en teknisk undersøgelse ved en rådgiver. Rådgiveren har i den besigtigede bolig konstateret fugt- og skimmelangreb i et omfang, som skønnes at udgøre nærliggende sundhedsfare ved ophold og beboelse. Det er på baggrund af undersøgelsen og rådgiverens anbefaling vurderet, at der er nærliggende sundhedsfare forbundet med at bo og opholde sig i lejligheden. Som følge heraf skal der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. 19 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Der er foretaget partshøring af ejer og lejere, men der er ikke modtaget bemærkninger. På ovennævnte baggrund indstilles det, at der træffes beslutning om kondemnering af ejendommen, jf. byfornyelseslovens § 76, stk. 1, således, at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. Ejeren kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte forslag til ombygning, som afhjælper forholdene. Fristen for fremsendelse af sådanne forslag fastsættes til 10 måneder fra afgørelsens dato. Samtidig med beslutningen om kondemnering fremsættes tilbud til lejerne om permanent genhusning efter bestemmelserne i byfornyelseslovens § 61. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ved et forbud mod beboelse har beboeren krav på genhusning jf. Byfornyelseslovens § 61. Byg, Plan og Erhverv betaler flytteudgifterne. Lovgrundlag: Byfornyelsesloven. Bilag: Åben - Enghavevej 37 - Rapport fra Søren Garde Rådgivning Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt. Udvalget beder om, at problematikken drøftes i Huslejenævnet. 13. Kondemnering af lejlighed 14/32453 Beslutningstema: Forbud mod beboelse og ophold i lejligheden Møllergade 111, st. tv, 5700 Svendborg, jf. Byfornyelseslovens § 76. Indstilling: Direktionen indstiller, at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold i lejligheden med ikrafttræden den 13. april 2015. Sagsfremstilling: På baggrund af en henvendelse fra lejeren af lejligheden er der foretaget en teknisk undersøgelse ved en rådgiver. 20 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Rådgiveren har i den besigtigede bolig konstateret fugt- og skimmelangreb i et omfang, som skønnes at udgøre nærliggende sundhedsfare ved ophold og beboelse. Det er på baggrund af undersøgelsen og rådgiverens anbefaling vurderet, at der er nærliggende sundhedsfare forbundet med at bo og opholde sig i lejligheden. Som følge heraf skal der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. Der er foretaget partshøring af ejer og lejere, og der er modtaget bemærkninger fra den ene ejer. Det vurderes, at der ikke er fremført nye oplysninger, der kan ændre afgørelsen. Særligt bemærkes, at direktionen udtrykkeligt havde bedt om en udtalelse fra ejers rådgiver i forhold til den af Søren Garde udarbejdede rapport, men at en sådan ikke er modtaget. På ovennævnte baggrund indstilles det, at der træffes beslutning om kondemnering af boligen, jf. byfornyelseslovens § 76, stk. 1, således, at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold. Ejerne kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte forslag til ombygning, som afhjælper forholdene. Fristen for fremsendelse af sådanne forslag fastsættes til 10 måneder fra afgørelsens dato. Samtidig med beslutningen om kondemnering fremsættes tilbud til lejeren om permanent genhusning efter bestemmelserne i byfornyelseslovens § 61. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ved et forbud mod beboelse har beboeren krav på genhusning jf. Byfornyelseslovens § 61. Byg, Plan og Erhverv betaler flytteudgifterne. Lovgrundlag: Byfornyelsesloven. Bilag: Åben - Møllergade 111 tv (5700) - Bilag - Rapport fra Søren Garde Rådgivning.pdf Åben - Møllergade 111 (5700) Skimmelsvamp Åben - Møllergade 111 tv (5700) - Varsel af kondemnering - Jørgen KiilNielsen Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt. Udvalget beder om, at problematikken drøftes i Huslejenævnet. 14. Tids- og procesplan for planstrategi 2015 15/6883 Beslutningstema: Tids- og procesplan for planstrategi 2015. 21 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Byrådet, at: 1) Processen for planstrategi 2015 og kommende kommuneplan igangsættes som foreslået i tids- og procesplanen. 2) Lokalområdestrategien fra 2012 bevares i et selvstændigt dokument. Sagsfremstilling: I henhold til Planloven skal Byrådet i første halvdel af hver valgperiode offentliggøre en planstrategi. Planstrategien angiver Byrådets kurs for udviklingen i kommunen og sætter rammerne for kommuneplanen. Planstrategien skal indeholde følgende: Byrådets vurdering af udviklingen og oplysninger om planlægning siden vedtagelse af sidste kommuneplan. Byrådets strategi for udviklingen. Byrådets beslutning om at revidere kommuneplanen. Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen følgende: 1. Planstrategien udarbejdes med afsæt i Svendborgvisionen og de tre tværgående temaer; det kreative, sunde og maritime liv. 2. Lokalområdestrategien fra 2012 bevares i et selvstændigt dokument, idet administrationen vurderer, at strategien stadig er aktuel og relevant. Se lokalområdestrategien i bilag 3, side 22-27. Administrationen har udarbejdet et udkast til en tids- og procesplan for udarbejdelse af Byrådets planstrategi. 2. 2. og 3. 3. 4. 4. kvartal 2015 og 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2015 2015 2015 2015 2016 Opstart af planstrategiproces Analyse og inddragelse til planstrategi Udarbejdelse af udkast til planstrategi Politisk godkendelse af planstrategi Offentlig høring og endelig politisk vedtagelse Se bilag 2 for en samlet tids- og procesplan for planstrategi 2015 og kommuneplan. Tids-og procesplanen afspejler, at administrationen anbefaler en hurtig planstrategiproces med afsæt i eksisterende strategier og politikker, bropillerne i de politiske mål, samt de nyeste analyser og deres anbefalinger, så som Kontur 2014, analyser fra Fynsprojektet (2013) og 22 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Landsplanredegørelsen (2013). Skabelon for indholdet i planstrategien fremgår i bilag 1. En hurtig planstrategiproces giver mulighed for at prioritere ressourcerne til kommuneplanrevisionsprocessen. Kommuneplanrevisionsprocessen vil være en samskabende og ny måde at udarbejde en kommuneplan på, med det formål at udvikle ejerskab og bred opbakning til kommuneplanen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Ingen. Erhvervsmæssige konsekvenser: Planstrategien er en del af kommunens strategiske udvikling og er derfor rammesættende med henblik på kommunens langsigtede udvikling og investeringspotentialer. Lovgrundlag: Lov om planlægning. Bilag: Åben - Bilag 1 Skabelon for 'planstrategi 2015' Åben - Bilag 2 Tids- og procesplan med samskabelse Åben - Bilag 3 Strategi Svendborg Kommune 12 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Indstilles med den bemærkning, at EBK-udvalget skal have planstrategien til behandling to gange forud for byrådets behandling. 15. Ansøgning til forsøgsordning for kyst- og naturturisme (Christiansminde) 14/31047 Beslutningstema: En national forsøgsordning for kyst- og naturturisme giver mulighed for, at der ti steder i Danmark kan gives tilladelse til at afprøve nye ideer til turismebyggeri og -anlæg inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Hotel Christiansminde har udarbejdet et projektforslag, som hotellet ønsker fremmet gennem forsøgsordningen. Byrådet har beslutningskompetencen til at fremsende ansøgning til Naturstyrelsen. Ansøgningsfristen er 1. maj 2015. Indstilling: Direktionen indstiller til oversendelse til byrådets afgørelse, At der indsendes ansøgning til den statslige forsøgsordning for kyst- og naturturisme med mulighed for at få godkendelse til at planlægge for etablering af Øhavscenter Christiansminde. 23 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Sagsfremstilling: Som en del af vækstplan for dansk turisme har regeringen sammen med aftaleparterne iværksat en forsøgsordning til at fremme udvikling af kystog naturturisme i Danmark inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Efter ansøgning fra kommunerne skal der udvælges op til i alt ti nyskabende forsøgsprojekter i Danmark. Kommuner, der får udvalgt et forsøgsprojekt, får godkendelse af miljøministeren til at igangsætte planlægningsproces (eller landzonetilladelse) inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2015. Ved udvælgelse af forsøgsprojekter vil der blive lagt vægt på: Potentiale for at udvikle kyst- og naturturisme og øget tiltrækning af udenlandske turister Synergi og samspil med kommunens politikker, planlægning og aktiviteter for turisme Projekter, der er bæredygtig, arkitektonisk indpasset og opført under særlig hensyntagen til natur og landskab. Svendborg Kommunes har indkaldt ønsker til forsøgsprojekter og fik et forslag fra Hotel Christiansminde om projekt for et center for mad og aktiv ferie i Det sydfynske Øhav, der ønskes fremmet gennem forsøgsordningen. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget godkendte 5. februar 2015, at der kunne arbejdes videre på dette projektforslag til oplæg til ansøgning. Udvalget understregede vigtigheden af at tilgodese den offentlige adgang til kysten, badebroer mv. Udvalget præciserede endvidere, at man ikke så for sig, at Svendborg Kommune skal indgå som partner eller kan bidrage med økonomi til realisering af forsøgsprojektet. Administrationen fortolker Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets beslutning fra februar således, at der ikke skal ske nogen form for kommunalt tilskud eller supplerende kommunal medfinansiering. Hotel Christiansminde har viderebearbejdet projektet ’Øhavscenter Christiansminde’. Projektet har ambition om på en ny og innovativ måde bruge de lokale styrkepositioner og markedstendenser til at skabe vækst og vise en ny vej for kystturismen. Nærhed til naturen, aktiviteter i naturen og naturens fødevarer er omdrejningspunktet. Ønsket er at skabe et internationalt kendt, autentisk rekreativt oplevelsesmiljø med moderne aktiv sport, undervisning, bevægelse og fødevarer ved Svendborg Sund/Det sydfynske Øhav. Målgruppen er ’Det gode liv’-segmentet, Special Interest-turisteren (dykning, havkajak, cykling, vandring osv.), lokale borgere, skoler, virksomheder o.lign. Det arkitektoniske hovedgreb består af ”Øen” med en nyopført bygning på et opfyldt areal i Svendborg Sund til undervisning, café mv., ”Pladsen” til ophold, vandsport, promenade, gennemgående cykelsti osv., og ”Ryggen” med støttefaciliteter for friluftsliv og vandsport samt nye hotelværelser bygget ind i terrænet. Oplæg til ansøgning og supplerende materiale er vedlagt som bilag. Administrationens bemærkninger: 24 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Projektområde er omfattet af strandbeskyttelseslinjens planlægningsmæssige restriktioner, som forsøgsordningen giver tilladelse til at fravige. Der er en eksisterende lokalplan for området og et eventuelt godkendt forsøgsprojekt vil indebære, at der skal udarbejdes en ny. Forsøgsordningen er en unik mulighed for at få statens tilladelse til at planlægge for aktiviteter, som normalt ikke er mulige inden for gældende lovgivning. Administrationen vurderer, at projektet kan opfylde forsøgsordningens krav om at tiltrække udenlandske turister, bæredygtighed og indpasning i natur og landskab. Projektet kunne understøtte kommunens udviklingsstrategi om aktiv kystferie med Svendborg og Det sydfynske Øhav som maritimt og kulinarisk centrum i Danmark. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomiske konsekvenser: Forsøgsordningen indeholder ikke fra statens side muligheder for økonomisk tilskud. Der er tilsvarende ikke taget stilling til eventuel kommunal medfinansiering af projektet. Staten stiller ikke krav om, at kommunerne afsætter økonomiske midler til forsøgsprojektet. De afledte udgifter til projektet er endnu ikke klarlagt præcist, men forventes konkretiseret i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan. Hvis forsøgsprojektet realiseres og tiltrækker betydeligt flere turister, aktivitetsudbydere gæster og lokale til stedet vil det få afsmittende virkning på de tilstødende offentlige friarealer. Det vil betyde afledte udgifter til opgradering af vejadgangsforholdene, parkering og servicefaciliteter. Erhvervsmæssige konsekvenser: Forsøgsordningen lægger op til, at der tænkes stort og ambitiøst med nye indtjeningsmuligheder for turisme- og oplevelseserhvervene. Projektejer estimerer med 5.000-10.000 nye turistovernatninger i området og heri en øget udenlandsk andel af overnatninger fra 12% til 18%, et turismeskabt vækstforbrug i Svendborg og omkringliggende kommuner som følge af Øhavscenteret på ca. 10-17 mio. kr. og en vækst på 20-28 fuldtidsstillinger over en tre-års periode. Administrationen har ikke mulighed for at vurdere projektejers estimat over projektets bidrag til overnatning, omsætning mv. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 5. februar 2015: Der kan arbejdes videre med at omdanne forslaget til en ansøgning, så oplæg til ansøgning kan behandles politisk i april. Udvalget lægger vægt på, at der skal etableres et projekt, som tilgodeser den offentlige adgang til kysten, badebroer mv. Udvalget præciserer, at det ikke ser for sig, at Svendborg Kommune skal indgå som partner eller kan bidrage med økonomi til realiseringen af projektet. 25 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Bruno Hansen (F) har flg. mindretalsudtalelse: SF kan ikke støtte, at forslaget bearbejdes til en ansøgning, da området fortsat skal bevares som folkepark. Henning Stærmose (løsgænger) og Steven Legêne (Ø) kan tilslutte sig mindretalsudtalelsen. Helle Caspersen (V) var fraværende, Jesper Ullemose (V) var suppleant. Lovgrundlag: Forsøgsordningen indgår i Lov nr. L. 70A om ændring af lov og planlægning og lov om naturbeskyttelse, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2014. Bilag: Åben - Ansøgningsskema forsøgsordning for kyst og naturturisme_Svendborg Kommune Åben - Bilag 1 Oversigts- og matrikelkort Åben - Bilag 2 - Grundejeraftale Hotel Christiansminde Åben - Bilag 3 Forsøgsprojekt Øhavscenter Christiansminde - uddybende beskrivelse og illustrationer Åben - Bilag 4_Tidsplan ØC Åben - Bilag 5 Kort vedrørende beskyttet natur Åben - Interessetilkendegivelser for projektet_tilsendt fra HC Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Indstilles. Bruno Hansen (F) og Steven Legêne (Ø) henviser til deres udtalelse fra mødet i februar. 16. Svendborg Sommermusik 15/7259 Beslutningstema: Ansøgning fra bassist Jens Holgersen om tilskud på 130.000 kr. til afvikling af en koncertrække på scenen på Lille Torv. Indstilling: Direktionen indstiller, at der bevilges et tilskud på 70.000 kr. til det ansøgte formål af De frie Kulturmidler. Sagsfremstilling: Svendborg Musikråd videresender med en musikfaglig udtalelse, ansøgning om tilskud til sommermusik 2015, da det ansøgte beløb er større end Musikrådets grænse for bevilling af tilskud, hvilket er 12.500 kr. 26 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Bassist Jens Holgersen har igen i år taget initiativ til gennemførelse af en række fredagskoncerter i alt 13 koncerter i løbet af juni, juli og august på scenen på Lille Torv. Det er tredje år med disse koncerter, og ansøger oplyser, at musikprogrammet de første to år har været meget varieret og moderat i lydstyrken, hvilket har appelleret til et meget bredt publikum. Der har til alle koncerter været stor publikumsinteresse med mange positive tilkendegivelser fra både byens borgere og turister. Størrelsen på orkestrene har varieret fra få musikere og op til seks/syv musikere. Samtlige musikere modtager tarifmæssig betaling samt dækket eventuelt transport. Musikerhonorar for 13 koncerter, hver gang med et orkester i størrelsesordenen fem til syv udgør 136.000 kr. Det samlede budget inkl. annoncering og kodaafgift er på 152.500 kr. På indtægtssiden er der indgået samarbejde med Restaurant Torvet om betaling af kodafgiften på 6.500 kr. samt forplejning af de optrædende. Visit Svendborg har bevilget et tilskud på 5.000 kr. medens Fynske Bank er søgt om 6.000 kr. Musikrådet udtaler: ”Idéen om igen at arrangere koncerter i sommer-månederne hilser Svendborg Musikråd velkommen. Netop denne periode har aldrig i nævneværdig grad stået i musikkens tegn, idet mange af byens musikarrangører holder ferie. Og det er en skam, da Svendborg ellers er kendt som en særdeles aktiv musikby resten af året – så lad os endelig fortsætte med at sætte spot på musikken også i sommerperioden. Programmet er alsidigt med flere forskellige musikgenrer inden for det rytmiske område, og musikrådet ser det ydermere som et plus, at arrangøren i programmet vil gøre brug af lokale musikere og tillige krydre det med et frisk pust udefra i form af udenbys orkestre”. Administrationens bemærkninger Svendborg Sommermusik har i hvert af årene 2013 og 2014 modtaget et kommunalt tilskud på 70.000 kr. til gennemførelse af sommerkoncerter på Lille Torv. I 2013 blev beløbet givet via kommunens Stadepladsafgift og i 2014 fra puljen De frie Kulturmidler. Ansøgningen har været drøftet med Svendborg Event, der bakker op om koncerterne og støtter med markedsføring. Ansøgningen lever op til de generelle krav for tilskud fra De frie Kulturmidler og understøtter indsatsområdet ”kunst og kultur mellem bygninger”. Der tages ikke entré til koncerterne, der foregår i det offentlige rum. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: På konto 3.64, De frie kulturmidler er der pr. 16. marts 2015 uforbrugte midler på 700.000 kr. Bilag: Åben - Regnskab 2014 Åben - Program 2014 Åben - Budget 2015 27 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Åben - Ansøgning 2015 Åben - Ansøgningsskema Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt. 17. Betaling af driftsudgifter for Lokalhistorisk arkiv på Thurø 14/12495 Beslutningstema: Henvendelse fra Foreningen Bergmannhus om ændring af råderetsaftalen, så Svendborg Kommune betaler forholdsmæssigt til driftsudgifterne for Thurø Lokalhistorisk Arkiv. Indstilling: Direktionen indstiller, at der ikke gives tilskud til Thurø Lokalhistorisk Arkiv. Sagsfremstilling: Center for Ejendomme og Teknisk Service har afholdt møder med Thurø Lokalhistorisk Arkiv sammen med Foreningen Bergmannhus. Seneste møde var i slutningen af august 2014, på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 19. august 2014, hvor sagen blev udsat med henblik på dialog igen med interessenterne og borgerne. Efter dette møde fremsendte Foreningen Bergmannhus en skriftlig tilkendegivelse, at de vil overtage drifts- og vedligeholdelsesudgifterne på ejendommen. Denne udgift er inkl. at Thurø Lokalhistoriske Arkiv har til huse på stedet og det nuværende bibliotek. Der er således ikke tale om yderligere udgifter til driften af ejendommen. Hermed besluttede byrådet den 16.09.2014 at godkende, at der kunne indgås en råderetsaftale med Foreningen Bergmannhus for en 25-årig periode. Dette betyder, at Foreningen Bergmannhus og Thurø Lokalhistorisk Arkiv kan forblive i huset og dermed har sikkerhed for, at Svendborg Kommune ikke kan anvende bygningen til andet formål. Foreningen Bergmannhus er fremkommet med ønske om, at Svendborg Kommune skal give tilskud til driften på kr. 20.000,00 (2015 kr. og dyrtidsreguleret fremadrettet hvert år) grundet, at Thurø Lokalhistorisk Arkiv optager 1. sal af Bergmannhus. Huset stilles gratis til rådighed mod, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne overgår til Foreningen Bergmannhus og gennem hele forløbet har Foreningen Bergmannhus været oplyst om, at Thurø Lokalhistoriske Arkiv ikke bidrog til drifts- og vedligeholdelsesudgifter, jf. 28 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Projektet Bergmannhus, Thurø den 4. juni 2014 side 18 udarbejdet af Foreningen Bergmannhus. Samlet set er der 10 lokalhistoriske arkiver i Svendborg Kommune. Alle arkiverne er foreningsdrevne og bortset fra Egense Lokalhistoriske Arkiv, bor de gratis i kommunale lokaler, typisk i tilknytning til skole eller bibliotek. Egense Lokalarkiv, der bor til leje i forsamlingshuset får et ekstraordinært kommunalt tilskud på 1.800 kr. til dækning af huslejen. Foruden gratis husleje får arkiverne et årligt driftstilskud hver på 7.500 kr. samt betalt licensen af deres fælles registreringssystem Archibas og deres forsikringer. Herudover modtager Schack, der er en sammenslutning af samtlige arkiver et årligt driftstilskud på 10.000 kr. til fælles aktiviteter for arkiverne. Der fremgår ikke af arkivloven nogen forpligtelse til at oprette lokalhistoriske arkiver. Det følger deraf, at lokalarkiverne ikke er omfattet af arkivloven, og at der derfor heller ingen kommunal forpligtelse er til at stille lokaler til rådighed for arkiverne eller i øvrigt yde støtte til deres virke. Svendborg Kommunes støtte til lokalarkiverne er besluttet på møde i Udvalget for Kultur og Planlægning den 13. februar 2008. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det kommunale tilskud til arkivområdet udgør samlet 140.000 kr. (2014niveau). Der kan ikke anvises finansiering til afholdelse af de bygningsmæssige driftsudgifter for lokalhistorisk arkiv på Thurø, da der ikke længere er noget budget for Bergmannhus. Lovgrundlag: Ingen. Bilag: Åben Åben Åben Åben Åben - Brev_Foreningen_Bergmannhus_tilskud.pdf Vedr. Bergmannhus Fremtidig anvendelse af Bergmannhus, Thurø Råderetsaftale med Foreningen Bergmannhus Projektet Bergmannhus.docx Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Det indstilles til Økonomiudvalget, at der fra EBK-udvalgets ramme finansieres et tilskud til lokalhistorisk arkiv Thurøs husleje efter samme principper som gælder for det ekstraordinære tilskud til lokalarkivet i Egense. 18. Fyns 11. musikskole - ansøgning om midler 15/8085 29 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Beslutningstema: Beslutning om kommunal støtte til Fyns 11. Musikskole, når den tidligere støtte via Kulturregion Fyn ophører med udgangen af 2015 Indstilling: Direktionen indstiller, at der ikke ydes tilskud til medfinansiering til Fyns 11. musikskole. Sagsfremstilling: Fra Samrådet for Musikskoler på Fyn har de fynske kommuner modtaget følgende redegørelse, som har været præsenteret for den administrative styregruppe for Kulturegion Fyn. Fyns 11. Musikskole er den røde tråd, som er etableret gennem mange år i hele det fynske musiklivs talentarbejde. Vedhæftet er det musikalske økosystem (bilag 1), som grafisk viser, hvordan alle musikinteressenter på Fyn har lavet et gennemgribende system, som sikrer de bedste vilkår og muligheder for fynske musiktalenter. Den røde tråd starter ved musikskolernes samarbejde med vuggestuer/dagpleje, børnehaver og skoler. Den føres videre til musikskolernes hovedskoler, hvor der decentralt er mulighed for at blive optaget på talentlinjer. De dygtigste og mest engagerede elever fra talentlinjerne, kan søge optagelse i Fyns 11. Musikskoles forskellige projekter. Da eleverne igennem Fyns 11. Musikskole opnår et meget højt musikalsk niveau, er der et naturligt samarbejde med MGK, Syddansk Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Tip Toe Bigband o.l. Disse institutioner er repræsenteret i forskellige styregrupper, som sikrer videndeling, musikalsk/pædagogisk udvikling og samarbejde i hele musikmiljøet. Hertil kommer et socialt og pædagogisk netværk, som højner værdien af de fynske kommuners tilskud i form af skjulte værdier og branding af Fyn som et respekteret og seriøst talentudviklingsområde. Som det dokumenteres i de støttebreve Samrådet for Musikskoler har modtaget (bilag 2), er Fyns 11. Musikskole en integreret del af de fynske børn og unges musikalske udvikling, som ikke umiddelbart kan erstattes. Fyns 11. Musikskoles projekter fanger de unge mennesker lige på det niveau, hvor der skal inspireres og motiveres mest, for at det fynske musikliv kan få glæde af, at de udvikles til lokale professionelle musikere, musikpædagoger og kulturforbrugere. Herudover er Fyns 11. Musikskole beviset på, hvordan alle kommuner på Fyn sammen kan opnå succes, når man samlet investerer midler i et visionært projekt. De forskellige projekter og koncerter udbydes til hele Fyn, og derfor er der aktiviteter i alle kommuner næsten hvert år. Alle børn og unge fra alle kommuner kan søge optagelse i talentskolerne og orkestrene, også elever, som ikke går i musikskoler eller garder. Budgettet for Fyns 11. Musikskole i 2016, er på kr. 1.725.400 pr. år. (bilag 3). De samlede udgifter finansieres af tilskud fra kommunerne på Fyn, som danner basis for ansøgninger til Staten og fonde. Ligeledes er der indtægter fra afholdte koncerter. Finansieringen fremgår af budgettet. 30 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Der søges om et tilskud fra de fynske kommuner på kr. 925.400 hvert år i perioden 2016-18. Tilskuddets ansøges hos de enkelte kommuner ud fra en fordelingsnøgle med afsæt i musikskolernes aktivitetsniveau. (Se bilag 4). Tilskuddet er en forudsætning for at kunne søge Statens talentpuljemidler. Det skal bemærkes, at budgetter og aktiviteter hvert år justeres og nytænkes i forhold til det samlede tilskud. I 2016 forventes statens talentpuljemidler at blive ansøgt om et tilskud på kr. 650.000. Det endelige og realisable budget vil afspejle resultatet af disse ansøgninger. Lykkes det ikke at opnå tilstrækkelig ekstern finansiering, vil udgiftsbudgettet blive tilpasset. På baggrund af ovenstående ansøger Samrådet af Musikskoler på Fyn herved om 925.400,- kr. samlet fra de fynske kommuner. Administrationen bemærker: Deltagerliste fra Fyns 11. Musikskole for ca. 3 mdr. siden, samlet var 16 elever med fra hele Svendborg kommune (dvs. både elever fra Svendborg Musikskole og andre, men med adresse i Svendborg Kommune) i samtlige tilbud under Den 11. musikskole fordelte sig således: Fyns Ambitiøse Ungdoms Bigband: 0 (1 har boet i Svendborg og gået i Svendborg musikskole) Fyns Ambitiøse Ungdoms SymfoniorkesTer: 5 Fyns Klassiske Talentskole: 3 Fyns Rytmiske Talentskole: 3 Syddansk Folkemusik Talentskole: 5 I alt 16 (17). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: På baggrund af ovenstående ansøger Samrådet af Musikskoler på Fyn herved om 925.400,- kr. samlet fra de fynske kommuner. Fordelingsnøglen som er beskrevet i bilag tager udgangspunkt i musikskolens størrelse og ikke indbyggertallet og udgør for Svendborg Kommunes vedkommende 111.000 kr. Eventuel finansiering kan findes enten ved, a) at midlerne findes inden for musikskolens eksisterende budget, b) eller at finansieringen findes inden for udvalgets øvrige ramme, c) eller ved at der reduceres i det kommunale tilskud til Kulturregion Fyn, d) eller at der tilføres midler til området. Administrationen bemærker hertil, at der i den politiske styregruppe for Kulturregion Fyn ikke er et ønske om at ændre på kommunernes tilskud til Kulturregion Fyn. Administrationen kan ikke pege på finansiering. Bilag: Åben - Bilag 1 Musikkens fynske økosystem Åben - Bilag 2 Udklip af støttebreve til Fyns 11. Musikskole Åben - Bilag 3 Budget 2016 Fyns 11. Musikskole Åben - Bilag 4 - Fordelingsnøgle Fyns 11. Musikskole - Beløb pr. kommune..xlsx Åben - Bilag 5 Årsregnskab 2013 11 Musikskole Åben - Bilag 6 Årsregnskab 2014 Fyns 11 Musikskole 31 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Indstillingen kan ikke godkendes, og punktet sendes til budgetforhandlingerne. 19. Fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus 14/13349 Beslutningstema: Stillingtagen til fremtidig anvendelse af Gudme Rådhus. Indstilling: Direktionen indstiller, At der ikke indgås råderetsaftale vedr. bygning 3 At bygningen tidligst udbydes til salg ved udgangen af 2017. Sagsfremstilling: Byrådet besluttede den 28. oktober 2014, at kommunen beholder bygning 3 (administrationsbygning) indtil der er fundet lokaliteter til nuværende brugere og herefter sælges ejendommen. Spørgsmålet om bygning 3 blev tilbagesendt til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der samtidig bemyndiges til at indgå en råderetsaftale. Kultur, Erhverv og Udvikling har afholdt møde i januar 2015 med foreninger, klubber og korps i Gudme, Gudbjerg og Hesselager. På mødet blev det besluttet at nedsætte en projektgruppe der arbejder med forslag til råderetsanvendelse fa Gudme Rådhus. Med udgangspunkt heri er tilbagemelding til Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, at foreninger og borgere i lokalområdet ikke ønsker at indgå råderetsaftale på Gudme Rådhus. Projektgruppen forespørger herefter Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget om at arbejde videre med mulighederne for et Foreningshus/Borgerhus i Gudme Rådhus. Arbejdsgruppen ønsker at undersøge mulighederne for at købe huset og dermed give større muligheder for anvendelse. Huset ønskes i en planlægningsperiode frem til udgangen af 2017 at blive anvendt som kommunale lokaler, der stilles gratis til rådighed for Folkeoplysende aktiviteter. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Samlede driftsudgifter forbliver uændret på ca. 250.000,00 kr. årligt. Provenu tilgår ejendomssalgspuljen. 32 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Bilag: Åben - Gudme Rådhus møde 17. februar 2015 Åben - Referat :Gudme Rådhus møde 19. januar 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Det indstilles, at bygning 3 først udbydes til salg med udgangen af 2017. 20. Prisudvikling for leje af Gudmehallerne 15/7938 Beslutningstema: Gudmehallerne ansøger om, at priserne for leje af haltimer reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Indstilling: Direktionen indstiller, at ansøgning fra Gudmehallerne A/S om at lejeprisen én gang årligt fra januar 2016 reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks ikke imødekommes. Sagsfremstilling: Gudmehallerne A/S ansøger om, at der tages stilling til lejepris en gang årligt reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Første gang pr. 1. januar 2016. Gudmehallerne følger jfr. lejekontrakt af 27.november 2008 den, af Byrådet godkendte pris- og lønfremskrivningstakst, som er gældende for alle andre haller – selvejende, såvel som private – som Svendborg Kommune samarbejder med. En ændring af fremskrivningen for Gudmehallerne kan danne præcedens for samarbejdet med øvrige haller i kommunen. Hvis prisudviklingstakten på halleje overstiger den af byrådet besluttede pris- og lønfremskrivning kan det betyde, at et fald i timetildelingen til de foreninger, som anvender hallen. Det skyldes, at Folkeoplysningsudvalget administrerer ud fra den præmis, at den tildelte ramme til lokaletilskudskontoen skal holdes. Derfor har den hidtidige praksis været, at hvis priserne stiger, så justeres på timetildelingen. Forskellene på nettoprisindekset og den kommunale prisfremskrivning er over de seneste år således: År Nettoprisindeks (år 2000=100) KLprisfremskrivning 33 Prisfremskrivning i Svendborg (0,35% Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 1213 1314 1415 1,3 pct. 1,0 pct. effektiveringsreduktion) 0,65 pct. 1,3 pct. 1,2 pct. 0,85 0,4 pct. 1,4 pct. 1,05 Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Såfremt priserne stiger mere end tildelingen til Folkeoplysningsudvalgets lokaletilskudskonto er de økonomiske konsekvenser enten a) at tildelingen af timer for folkeoplysende foreningers brug af Gudmehallerne justeres ned så lokaletilskudskontoens ramme overholdes b) eller tildelingen af lokaletilskud til andre folkeoplysende foreninger justeres ned, så lokaletilskudskontoens ramme holdes c) eller lokaletilskudskontoen tilføres merforbruget til Gudmehallerne hver år. Administrationen kan ikke anvise finansiering. Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-03-2015: Det indstilles, at såfremt, der skal ske en årlig fremskrivning af lejeudgiften, skal denne følge den af Byrådet godkendte fremskrivning. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Godkendt. 21. Orientering 13/32139 Beslutningstema: Sager til orientering. Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: 34 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Administrationen: Orientering vedr. fokusliste for igangværende og kommende lokalplaner. Oversigt over forespørgsler og status vedr. Frederiksøen. Oversigt over de frie kulturmidler pr. april 2015. På grund af KL’s JobCamp-konference den 5. og 6. november 2015,foreslås udvalgets møde den 5. november 2015 flyttet til onsdag den 4. november 2015 kl. 16.00. Bilag: Åben - Lokalplanoversigt april 2015 Åben - Henvendelser vedr leje Frederiksøen.xlsx Åben - De frie Kulturmidler 2015 - Oversigt EBK april 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den 0904-2015: Til efterretning. 35 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget’s møde den 09-04-2015 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 20:00 Henrik Nielsen Jens Munk Henning Duvier Stærmose Pia Dam Curt Sørensen Bruno Hansen Steven Johannes Legêne 36
© Copyright 2024