Forudgående offentlig høring_A4_MTB.indd

INDKALDELSE AF IDÈER OG FORSLAG
Projekt: Malmø Live
Arkitekt: schmidt hammer lassen architects
Fotograf: Adam Mørk
FORUDGÅENDE OFFENTLIG HØRING
OM HØJE HUSE I MIDTBYEN
Indkaldelse af ideer og forslag til debatten om højhuse i midtbyen
Debathæftet er offentligt fremlagt fra:
Den 29. januar 2016 - til den 26. februar 2016
Synspunkter og ideer, der indsendes under denne
høring vil blive forelagt byrådet
Høringssvar sendes senest den 26. februar 2016 til:
Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen:
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C
E-mail: [email protected]
Oplægget er elektronisk tilgængeligt på:
www.aarhus.dk
Eventuelle spørgsmål til forslaget kan rettes til:
Byplanlægger Mathias Thinggård Brovall, tlf: 5195 5541
Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C
Kort oprids af fremtidig proces:
- 4 ugers forudgående offentlig høring (denne høring)
- Udarbejdelse af forslag til højhuspolitik
- Byrådsbehandling af forslag til højhuspolitik
- 8 ugers offentlig høring af forslag til højhuspolitik
- Byrådsbehandling af højhuspolitik
Forfatter og grafisk produktion:
Aarhus Kommune
Teknik og Miljø
December 2015
Modelbilleder af området
2
Indhold
Velkommen til debat om højhuse i Midtbyen 4
Gældende højhuspolitik 4
Beskrivelse af området 6
Midtkraft- og Slagtehusområdet 6
Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret 6
Idéoplæg til retningslinjer 7
Bykvalitet og byliv 8
Byliv før byrum 8
Der stilles store krav til højhuse 8
Byrum 10
Det gode byrum 10
Visuelle forbindelser og sigtelinjer 12
Mobilitet og forbindelser 14
Mobilitet 14
Forbindelser 14
Kulturmiljø 16
Miljøforhold 18
Støj 18
Lugt- og luftforurening 18
Risiko 18
Sammenfatning - miljøforhold 18
Hvad synes du? 19
3
Velkommen til debat om højhuse i Midtbyen
Byens borgere, områdets brugere og interessenter inviteres
hermed til DEBAT OM HØJHUSE I MIDTBYEN.
Teknik og Miljø, Aarhus Kommune har taget initiativ
til, at der skal laves en plan for høje huse i et afgrænset
område i midtbyen. Området omfatter den sydøstlige
del af cityområdet ved Politigården, Rutebilstationen, det
tidligere Centralværkstedsområde, den del af de bynære
havnearealer, der ligger syd for Dokk1, området ved Mindet,
Filmbyen og Midtkraft- og Slagtehusområdet.
Kommuneplan 2013 udpeger store dele af arealerne
som omdannelsesområder, og i efteråret 2014 indbød
Stadsarkitekten til en række workshops om potentialet for
udvikling af området. Debatten aktualiseres af, at der er
stigende interesse for at realisere højhusprojekter i området
og særligt omkring Dokk1. Der er allerede opført flere høje
huse i området, senest Aarhus City Tower og Frederiks
Plads, som nu er under opførelse. Aarhus Kommune
ønsker, at der i området kan indpasses høje huse, der
bidrager med bylivsskabende funktioner.
Højhuse er markante elementer i bybilledet, og for at
de kan tilføre byen noget positivt skal planlægningen, af
hvor og hvordan der bygges højt, ske med omtanke. Der
er en lang række forhold, der skal belyses og vurderes i
forbindelse med planlægningen, og i denne debatfolder
beskrives nogle af de vigtigste.
Den gældende højhuspolitik
Byrådet vedtog i 2006 en højhuspolitik for Aarhus
Kommune, som fastlægger de overordnede principper
for byarkitekturen. Principperne omfatter byens skyline,
bymiljøet og bebyggelsesmæssige karakter.
Baggrunden er, at der internationalt såvel som i mange
danske byer, har været en stigende interesse for at bygge
markante huse, der bryder med byens traditionelle
skala. Desuden er der i kommuneplanlægningen øget
fokus på at udnytte mulighederne for omdannelse og
fortætning af den eksisterende by som én af strategierne
for byvækst.
Højhuspolitikken har siden fungeret som
administrationsgrundlag og har som formål at
sikre hensynet til overordnede landskabelige,
planlægningsmæssige og byarkitektoniske kvaliteter
i forbindelse med vurdering af konkrete forslag til
højhuse.
Højhuspolitikken udpeger ikke konkrete lokaliteter, hvor
der kan opføres højhuse. Derimod peger den på en
række områder, hvor høje bygninger ikke kan udelukkes.
Aarhus Kommune har allerede en højhuspolitik, der
gælder for hele kommunen. Højhuspolitikken fastlægger
de overordnede landskabelige, planlægningsmæssige
og byarkitektoniske kvaliteter, der skal tages hensyn til i
forbindelse med vurderingen af om høje huse overhovedet
er en mulighed. Desuden anvises en metode der skal
anvendes i forbindelse med stillingtagen til konkrete
projektforslag. Højhuspolitikken udpeger dog ikke konkrete
lokaliteter, hvor der kan opføres høje huse.
Byrådet ønsker med planlægning for et afgrænset
midtbyområde at se de aktuelle projekter og områdets
potentialer som højhusområde som en helhed. På den
baggrund udpeges konkrete områder, hvor der kan opføres
høje huse. Planen vil således blive et supplement til den
gældende højhuspolitik.
Samtidig med udarbejdelsen af en højhuspolitik for det
aktuelle område, er der igangsat en proces for udvikling af
Midtkraft- og Slagtehusområdet. Processen skal resultere
i vedtagelse af en vision og en udviklingsplan for området
som fremover benævnes Sydhavnskvarteret.
En konkretisering af højhuspolitikken kræver en ændring
af kommuneplanen. Der skal derfor gennemføres en
forudgående høring af offentligheden med henblik på at
indkalde ideer og forslag til planlægningen. Høringen er fra
29. januar 2016 til 26. februar 2016.
4
Højhuspolitik 2006, Højhushåndbog og Arkitekturpolitik 2012
Domkirken
Dokk1
Politigårdområdet
Europaplads/Mindet
Rutebilstationen
Filmbyen
Centralværkstederne
Midtkraftområdet
Slagtehusområdet
Oversigtskort over højhusområdets placering og omfang
5
Beskrivelse af området
Området ligger umiddelbart syd for den ældste del af
bykernen og åens udløb. I området fungerer Spanien og
Sydhavnsgade som sydlige indfaldsveje, og Spanien deler
området i en vestlig og en østlig del. Spanien er derfor på
den ene side områdets vigtige indfaldsvej og på den anden
side den største barriere for at skabe et samlet område.
planlægning for De Bynære Havnearealer.
Set i en større sammenhæng har området potentiale som
et nyt kvarter, der kan styrke eksisterende vigtige strukturer.
Området har sammen med Dokk1 potentiale til at danne et
østligt centrum for åens nu helt frilagte og rekreative forløb,
hvor omdannelsen af Godsbanen, ”Det Ny Brokvarter”
og Ceres styrker et vestligt centrum tæt ved de kulturelle
institutioner omkring Mølleparken og Musikhuset.
Baggrunden er et politisk ønske om at viderebearbejde
og gentænke den oprindelige plan og i højere grad tage
udgangspunkt i bevaring af det eksisterende miljø,
bebyggelse og bebyggelsesstruktur og samtidig skabe nye
placeringsmuligheder for byerhverv. Teknik og Miljø har
indledt en dialog med områdets brugere og interessenter
med henblik på at udarbejde en vision for udviklingen
af området. Udviklingsplanen skal som udgangspunkt
tage afsæt i områdets centrale beliggenhed i byen,
tæt på det attraktive boligkvarter Frederiksbjerg, nær
Aarhus H, havnen og vandet og som en del af det rå og
levende havnemiljø. Det er desuden en forudsætning
for planlægningen, at åbenhed og mangfoldighed i byliv,
Nye byfunktioner i området kan styrke sammenhængen
til Aarhus H, og samtidig kan nye centrale strøg igennem
området skabe et naturligt link til åen og videre til
Domkirken, og på den måde øge sammenhængskraften til
resten af byen. Dele af området indgår i den overordnede
Midtkraft- og Slagtehusområdet - den gældende
planlægning
Området er omfattet af Kvalitetshåndbogen
for de bynære havnearealer – tillæg nr. 58 til
Kommuneplan 2001. Planen fastlægger, at området
kan anvendes til erhverv, herunder primært
kontor- og kulturformål. Bebyggelsen skal
placeres i den vestlige del af området og udformes
som en åben karréstruktur, indenfor udpegede
byggefelter. Langs Spanien og Strandvejen skal
bebyggelse opføres som sluttet bebyggelse med
facadeflugt i vejlinjen, således at der dannes et
harmonisk gaderum med muligheder for at skabe
byliv. Den rekreative forbindelse forløber igennem
området fra Mindet i nord til Strandvejen og
Skanseparken i syd, hvorfra den fortsætter videre
til Tangkrogen. Området øst for bebyggelsen og
den rekreative forbindelse kan indrettes med
ubebyggede parklignende arealer og beplantede
arealer til parkering. Området skal som sådan
fungere som bufferzone mellem de tunge
industriområder på havnen og den nye bebyggelse.
Bortset fra de bevaringsværdige bygninger,
restaurant Kohalen, den tidligere badeanstalt (nu
pumpestation), administrationsbygningen Spanien
19, turbinehallerne samt kulkransporet, forudsætter
planen som udgangspunkt eksisterende bebyggelse
i området nedrevet.
6
Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret
Teknik og Miljø har igangsat forarbejdet til en
udviklingsplan for Sydhavnskvarteret, som i den gældende
planlægning er benævnt Midtkraft- og Slagtehusområdet.
herunder plads til tilbud for socialt udsatte, og byrum
skal indtænkes forud for opførelse af bygninger. Området
egner sig umiddelbart til placering af høje huse som
vil kunne etableres i et naturligt samspil med de store
bygningsvolumener, der kendetegner naboområderne.
Udviklingsplanen skal danne grundlag for en ændring
af kommuneplanens rammer for området på følgende
punkter:
•
•
•
•
•
•
Idéoplæg til retningslinjer
I de følgende afsnit vil forhold som Aarhus Kommune
finder vigtige blive beskrevet. Forhold som der foreslås lavet
retningslinjer for i en højhuspolitik for området. Nyt byggeri
skal naturligvis stadig følge den gældende højhuspolitik for
hele Aarhus, men for dette område vil retningslinjerne blive
præciseret.
Justering af grænserne for byggefelter
Bevaringsinteresser
Justering af forløbet af den rekreative forbindelse
mellem Tangkrogen og Riis skov
Etapeopdeling
Mulighed for højt byggeri
Krav til lokalplanlægningen som følge af
miljøforhold og nærhed til erhvervshavnen
Kvalitetshå
De Bynære H ndbog for
avnearealer
Tillæg nr
. 58 til Komm
uneplan 2001
Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer
Side 7 i Kvalitetshåndbogen, der viser
den rekreative forbindelse
7
Bykvalitet og byliv
Byliv før byrum, byrum før bygninger
forbindelser gennem byen.
I Aarhus er bylivet vigtigt. Derfor skal det sikres, at
bylivet kan blomstre, når byen planlægges og udvikles.
Når nye byområder og byggeprojekter er i støbeskeen
er læresætningen derfor, at der skal tænkes på bylivet
før byrummene og på byrummene før bygningerne.
Liveability er kodeordet, når byliv og byrum skal
understøtte forbindelser mellem virksomheder og kreative
innovationsmiljøer i områder, hvor erhverv indgår.
Byfortætning giver mulighed for mere byliv. I et område
som dette, hvor en stor del af området på grund af
miljøforhold forventes at blive udviklet til erhvervsformål,
skal det sikres, at bylivet ikke forsvinder efter kl.16. Det
kræver en indsats både fra erhvervene i området og
fra områdets øvrige brugere. Brugerengagement og
fællesskabsfølelse kan være en afgørende faktor - ikke blot
bylivsmæssigt, men som identitetsskabende karakter for
området. Lokalområdets egne initiativer skal bringes i
spil for at skabe et levende og mangfoldigt nyt byområde
i Aarhus. Byrum og bygninger, der kan rumme ”efter kl.
16 aktiviteter” skal derfor være til stede og midlertidige
aktiviteter og anvendelser skal muliggøres.
Der er eksempler på, at de væsentligste overvejelser ved
byggeprojekter har omhandlet selve byggeriets udformning.
Dimensionerne er vigtige, men må ikke ske på bekostning
af bylivet på terræn og i byrummene omkring bygningerne.
Derfor er det nødvendigt at tænke projekterne nede fra og
op.
Byfortætning er bæredygtigt og højhusbyggeri er den mest
effektive form for byfortætning, fordi ydnyttelsesgraden er
stor. Højhuse kan dog have konsekvenser for det lokale
klima på bylivs- og byrumsniveau. De vigtigste emner
i den sammenhæng er vind-, sol- og skyggeforhold og
refleksioner. Et vindomsust skyggeramt areal er ikke
behageligt at opholde sig på og fordrer ikke byliv.
Opførelse af høje huse kan også have konsekvenser for
tilstødende bydele, når lange skygger falder udenfor
området.
Der stilles store krav til højhuse
For at sikre et godt mikroklima stilles der store krav
til højhusprojekter. Den arkitektoniske udformning og
miljømæssige løsninger, som eksempelvis strategisk
placerede træer, skal sikre behagelige vindforhold
i byrummene omkring højhusene og fremme byliv.
Højhusets funktioner skal være medskabende til
nærområdets liv og aktiviteter.
Her bliver især de nederste etager vigtige, hvor udadvendte
funktioner kan være med til at skabe byliv og til at tiltrække
aarhusianerne. Der stilles derfor krav til stueetagerne.
En flydende overgang mellem inde og ude er attraktiv stueetagerne skal være åbne og levende, og der stilles krav
om muligheden for offentlig adgang. Der kan også stilles
krav om adgang til udvalgte tagetager og tagterrasser.
Højhusene skal give noget til byen, til bylivet og skabe
grundlag for kontakt mellem områdets aktører. Med så høj
en grad af fortætning som højhusbyggeri giver, bedømmes
byggeriet på hvad det giver til byen og til nærområdet.
Fortætning og en tættere by er positivt, men der skal stadig
være plads til det blå og det grønne og kvaliteten af disse
elementer i byen skal fortsat højnes. Derfor stilles der krav
om at nye projekter vil bidrage til at skabe grønne byrum og
8
På samme måde som gode og attraktive stueetager skal
sikres, skal bagsider undgås. Lukkede og kedelige bagsider
kan være med til at skabe utryghed i byrum og langs veje og
stier. Gode facader hele vejen rundt om et byggeri er derfor
et mål.
Bygningernes tage bliver mere synlige, når der bygges
højt. Tagene skal derfor udformes med omtanke og
det gælder især i de tilfælde, hvor der ønskes etableret
tagterrasser, solceller, tekniske anlæg eller lignende på
taget. Eksempelvis bør tekniske anlæg integreres i taget, så
de ikke er synlige fra områdets øvrige bygninger.
Stikord til bedre byliv og erhvervsudvikling
- Synergier mellem virksomheder. De skal inspirere
hinanden, samarbejde og være synlige for offentligheden
- Mulighed for offentlige arrangementer og midlertidige
aktiviteter, kunst, musik mv.
- Byrummene skal være tiltalende og invitere til ophold
og daglig færdsel
- Stueplaner skal være aktive og tilgængelige og
erhvervenes karakter er afgørende
- Nyt i samspil med gammelt giver identitet og sjæl og
øger herligshedsværdien
- Der skal være grønt og mikroklimaet skal være i orden.
Ingen skygge og vind i opholdsarealer
- Der skal være plads til alle. Byrummets kvalitet er
afhængigt af hvilke mennesker der er, og på hvilken tid
af døgnet de er der
- Bygningerne skal give noget tilbage til bylivet. Det kan
kræve differentierede vilkår og lavere husleje i stueplan
- Byrum indtages forskelligt og skal derfor
programmeres forskelligt
+
+
Udadvendte og offentlige stueetager
Opholdsmuligheder i det intime rum
+
%
Mulighed for midlertidige
aktiviteter og anvendelser
Bagsider uden liv
+
%
Åbne og tilgængelige stueetager - den menneskelige skala
Illustration: Quay Quarter Tower - Sydney, Australia - AMP Capital - 3XN Architects
+
Opholdsarealer og byrum i skygge
%
Opholdsmuligheder i det store offentlige rum
Lukkede stueetager
9
Byrum
I planområdet er der flere nuværende og andre oplagte
kommende byrum, der i en byudvikling er vigtige at sikre
kvaliteten af.
Blandt de vigtigste byrum i området kan nævnes:
- Åboulevarden
- Europaplads
- Byrummene omkring Dokk1
- Nyt byrum på Frederiks Plads
- Nye byrum oppe på og under kulkransporet
- Forbindelsen fra Bruuns Galleri ned over Frederiks Plads
og til kulkransporet
- Centralværkstedets byrum
- Potentielt byrum ved hallerne på Rutebilstationen
- Den nord-sydgående rekreative sti fra Kvalitetshåndbogen
- Nyt byrum ved Kohalen
- Byrummet langs havnen ved Mindet og Sydhavnsgade
- Nyt byrum ved Europaplads 16 ved letbanesporet
Åboulevarden
Det gode byrum
For at opnå det gode byrum stilles der krav til arkitekturen
og udformningen af de omkringliggende bygninger.
Bygninger omkring et byrum skal tilpasses den
menneskelige skala - den oplevede skala. Det betyder,
at bygningshøjder ikke bør være over 6 etager ud til et
byrum. Bygges der højhuse nær et byrum skal de placeres
tilbagetrukket, så det vil været bygningerne i højst 6 etager,
der opleves fra byrummet.
Der er lavet mange studier af hvad det gode byrum er. Den
danske arkitekt Jan Gehl er blevet berømt på sin tolkning
og analyser af det gode byrum og Gehl Architects har
udviklet 12 kvalitetskriterier, der handler om blandt andet
beskyttelse, komfort og herlighedsværdi. I det gode byrum
skal man være beskyttet mod trafik og kriminalitet. Det
drejer sig om at opleve tryghed både i relation til ulykker
og vold. God belysning og ingen gennemkørende trafik
er vigtigt. Derudover er mikroklimaet vigtigt. Der skal
være mulighed for at nyde de gode aspekter ved klimaet
som eksemplevis sollys, og man skal være beskyttet mod
ubehagelige sansepåvirkninger som vind og støj. Et byrum
skal desuden give mulighed for at kunne gå, stå og sidde.
Det skal invitere til ophold, der skal være adgang for alle og
åbne aktiviteter som eksempelvis spisesteder er en fordel.
Samtidig skal der være mulighed for at tale sammen, se og
høre, og derfor må støjniveauet ikke blive for højt. Der skal
være uhindrede synslinjer, og der skal være mulighed for
fysisk udfoldelse og aktivitet. Skala og dimensionering af
omkringliggende bygninger og af selve byrummet er vigtigt.
Og så handler det om kvalitet. Æstetisk kvalitet og positive
sanseindtryk, som kan opleves i forbindelse med design,
materialer og beplatning, er med til at berige det fælles
byrum.
Steen Billes Torv
Kulkransporet
High Line i New York
10
DOKK1
FILMBYEN
BANEGÅRDEN/
BRUUNS GALLERI
Nuværende og oplagte fremtidige byrum, der er værd at sikre kvaliteten af.
11
Visuelle forbindelser og sigtelinjer
Visuelle forbindelser kan være sigtelinjer mod landmarks
i byen og bruges ofte til at orientere sig med. Landmarks,
der kan ses fra flere steder i byen er med til at binde byen
sammen og skaber en fælles forståelse for byens udseende.
I Aarhus er de to vigtigste landmarks domkirkespiret og
rådhustårnet. Men der kommer nye til - og Kunstmuseet
Aros med Your Rainbow Panorama er et nyere landmark i
byen.
Kig fra Viborgvej mod Rådhuset
For at fastholde og beskytte de visuelle forbindelser til
Domkirken og Rådhuset, bør der laves retningslinjer for
hvor og hvor højt, der må bygges både foran og bagved
dem. Bygges der foran vil nyt byggeri skærme for den
visuelle forbindelse. Bygges der bagved vil det nye byggeri
dominere silhouetten.
Der er mange steder i Aarhus, hvorfra der er en visuel
forbindelse til de to først nævnte, men i denne folder
er udvalgt nogle af de steder, der kan få indflydelse på
området indenfor afgrænsningen. Det drejer sig om
følgende:
Kig fra Jyllands Allé mod Domkirken
- Kig fra Viborgvej mod Rådhustårnet
- Kig fra Strandvejen over Tangkrogen mod
Domkirkespiret
- Kig fra Jyllands Allé mod Domkirkespiret
- Kig fra Ringgadebroen mod Rådhustårnet
- Kig fra Dronning Margrethes Vej mod Marselisborg
Skovene i syd og over skyline i området
Visuelle forbindelser, der har betydning for byen sigter dog
ikke nødvendigvis mod et landmark som Rådhustårnet eller
Domkirkespiret. Visuelle forbindelser til skov, vand eller
udover byens skyline er også betydningsfulde.
Kig fra Ringgadebroen mod Rådhuset
Derudover er der visuelle forbindelser fra selve området
mod Rådhustårnet, Domkirken, skov og vand som kun
bliver forstærket ved at bevæge sig op fra terræn og
eksempelvis op på det gamle kulkranspor.
Vigtige visuelle forbindelser i London mod St. Paul’s Cathedral
og Palace of Westminster. Indenfor sigtelinjerne må der ikke
bygges højhuse.
12
Forskellige kig fra Strandvejen mod Domkirken
Kig fra Dronning Margrethes Vej mod skovene
i syd og udover den lave ældste bydel og
områdets skyline
Sig
tel
inj
ef
ra
Vib
org
vej
mo
dR
åd
hu
stå
rne
t
-
ade
omkirken
selis Hotel mod D
dD
mo
Allé
nds
Jylla
fra
elin
je
Sigt
jen/Helnan Mar
ndve
Sigtelinje fra Stra
Sigtelinje fra Strandvejen mod Domkirken
om
kirk
en
gg
f Rin
a
n
idte net
fra m dhustår
e
j
å
elin
Sigt mod R
n
broe
Vigtige visuelle forbindelser mod Domkirkespiret og
Rådhustårnet. Orange farve viser områder foran de
to landmarks. Rød viser områder bagved. Skal disse
visuelle forbindelser bevares i deres helhed, må der
ikke bygges højhuse i hverken de røde eller orange
felter.
Fra Dronning Margrethes Vej, som er markeret med
lys orange, kan ses Marselisborg Skoven. Kigget er
en væsentlig kvalitet i byen og ved højhusbyggeri i
området skal indflydelsen på dette kig klarlægges.
13
Mobilitet og forbindelser
Mobilitet
Forbindelser
En omdannelse og fortætning i området skal ses i
sammenhæng med en effektiv trafikbetjening. Nærheden
til Aarhus H, Rutebilstationen og den kommende
letbanestation ved Dokk1 giver området en enestående
forsyning med kollektiv trafik. Realisering af den rekreative
forbindelse fra Riis Skov til Tangkrogen kan give gode
forhold for cyklister og gående, ligesom primært
Sydhavnsgade og sekundært Spanien giver god forbindelse
til vejnettet.
Når der tales om forbindelser, tales der som regel også
om, hvad disse forbindelser skal binde sammen og hvilke
barrierer der kan være. Den største barriere i området er
Spanien, der deler området i to. I dette område er det helt
oplagt at havn og by skal have større sammenhængskraft,
så der kan blive skabt en ny bydel i Aarhus. Det
nødvendiggør forbindelser på tværs af Spanien. Der er
store attraktorer i området, hvor vi på forhånd ved, at der
færdes mange mennesker. Attraktorerne er Banegården,
Bruuns Galleri, Dokk1 og Filmbyen og forbindelserne
herimellem skal udvikles. I fremtiden kan der komme flere
attraktorer, hvilket blot vil være med til at skabe yderligere
byliv i området og være med til at gøre de nævnte
forbindelser vigtigere.
Generelt er der tale om et område, hvor det er vanskeligt
at skabe optimale adgangsforhold for biltrafik. Derfor skal
planlægningen sikre gode alternativer.
Parkering og antallet af parkeringspladser kan ikke som
normalt forudsættes løst på egen grund. I et stationsnært
område som dette kan eksempelvis en halvering af
parkeringsnormen tilskynde anvendelsen af den kollektive
trafik og cykel- og gangforbindelserne til og fra området.
Uagtet parkeringsnormen skal der etableres
parkeringspladser. Det kan flere steder i byen
være vanskeligt og omkostningstungt at etablere
parkeringskælder på grund af grundvandsforholdene.
Grundvandet står generelt højt samtidig med, at en stor
del af den gamle bygningsmasse i Aarhus er funderet
på egepæle. En grundvandssænkning, som normalt er
nødvendig for at etablere kælder, kan medføre skader på
den eksisterende bygningsmasse. Det kan derfor vise sig
vanskeligt at etablere logistisk fornuftige parkeringsanlæg
under jorden. Der bør derfor i projekterne være fokus på
at parkering kan integreres i konstruktionen, f.eks. i fælles
p-huse. Det gælder også for cykelparkering.
Der forventes dog som udgangspunkt at skulle skabes
en kørende adgang ind på alle matrikler til brug for
varelevering og renovationsafhentning.
Cykelforbindelserne i området er fastlagt dels med
Cykelhandlingsplanen og dels med Midtbytrafikplanen.
Området ved Værkmestergade er vanskeligt at benytte med
cykel på grund af terrænforholdene. De øvrige områder har
gode adgangsmuligheder for cykeltrafikken.
Midtbytrafikplanen fastlægger den overordnede
fodgængerstruktur. I takt med at der sker en omdannelse
af de bynære havnearealer, vil der opstå et behov for at
disse arealer kobles på de eksisterende fodgængerstrøg.
Hvordan koblingen kan blive i fremtiden gives der et bud
på i diagrammet med de grønne pile på modsatte side.
Diagrammerne under viser desuden, hvilke bil-, kollektiveog cykelforbindelser, der som minimum forventes i
området.
14
I området ønskes der etableret fem primære forbindelser
og flere sekundære forbindelser.
I Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer arbejdes
der med en rekreativ forbindelse, der går i nord-sydgående
retning gennem området. Den rekreative forbindelses
konkrete forløb skal fastlægges i den videre planlægning.
En anden vigtig forbindelse er fra Banegården og Bruuns
Galleri over Frederiks Plads på tværs af Spanien og fortsat
i højden på kulkransporet. I projektet på Frederiks Plads er
denne forbindelse sikret vest for Spanien. Kulkransporet
kan udover at blive en vigtig forbindelse også blive et helt
anderledes byrum i Aarhus med forbillede i New Yorks
High Line.
En tredje vigtig forbindelse går fra Banegården over
Rutebilstationen og til Dokk1. I vinderprojektet fra
arkitektkonkurrencen om Rutebilstationen er der stor fokus
på denne forbindelse.
Den fjerde primære forbindelse er en endnu ikke fastlagt
forbindelse internt i området, som skal forbinde de nye
bygninger og byrum.
Den femte vigtige forbindelse er strækningen langs
Jægersgårdsgade, der allerede er etableret.
De sekundære forbindelser er Østergadeforbindelsen
ved Politigården, en forbindelse langs det kommende
letbanespor igennem området, en krydsning af Spanien
ved jernbanesporet, en krydsning af Jernbanesporet fra City
Tower grunden og Centralværkstederne til Rutebilstationen
og Fredensgade samt en forbindelse der i fremtiden kan
opstå helt fra Aros til Mindet, men som i dag er afbrudt af
byggeri.
DOKK1
AROS
BANEGÅRDEN/
BRUUNS GALLERI
FILMBYEN
Bilforbindelser
Kollektive forbindelser
Cykelforbindelser
Gangforbindelser
Barriere
Attraktorer
AROS
BANEGÅRDEN/
BRUUNS GALLERI
DOKK1
AROS
FILMBYEN
BANEGÅRDEN/
BRUUNS GALLERI
DOKK1
AROS
BANEGÅRDEN/
BRUUNS GALLERI
FILMBYEN
DOKK1
FILMBYEN
15
Kulturmiljø
Området omfatter helt eller delvist fire kulturmiljøer
udpeget i Kommuneplan 2013 og beskrevet i
Kulturhistorisk Redegørelse. De fire kulturmiljøer er
Centralværkstederne, del af City, del af Aarhus Oliefabrik og
Jysk Andelsfoderstofforretning og det potentielt udpegede
område Slagtehusgrunden. Derudover er der i området
flere værdifulde bygninger, der bør inddrages aktivt i
den fremtidige planlægning af området. Ved at inddrage
bygningerne aktivt kan de i samspil med nyt byggeri være
med til at skabe en merværdi og en identitet for området
i den nye kontekst, der skabes. Området har potentiale til
i den store sammenhæng at styrke byens eksisterende og
karakteristiske opbygning og struktur.
integreres og indrettes med nye byfunktioner, der kan være
med til at skabe byliv i området.
For området ved Ridderstræde og Mindegade anbefales det
på baggrund af de eksisterende bevaringsværdier, at der
tages hensyn til skala. Ridderstræde bør ”strammes op” og
få fornyet sin gamle egenskab som stræde fra den ældre
bydel og til de nu nye byfunktionelle rum ved Dokk1.
For Centralværkstederne handler det om at fastholde
bygningernes nuværende karakter. Bygningernes nye
funktioner og det nye byliv i og omkring de gamle
bygninger foregår på bygningernes præmisser. Det er et
godt eksempel på, hvordan gamle bygninger kan anvendes
og indrettes med nye funktioner, mens det værdifulde og
fortællende fra bygningernes tidligere funktion fastholdes.
Der er flere bygninger og miljøer i området med særlige
værdier, der bør respekteres, og som på samme måde kan
erhverve sig nye funktioner. Andre bygninger i området kan
med fordel transformeres og omdannes. Slagtehusgrunden
er et af de områder, der både indeholder bygninger med
værdier der bør fastholdes, og bygninger med værdier der
kan transformeres.
Midtkraftgrunden indeholder bygningsfragmenter fra
den tidligere industri. Der er bevaringsværdige bygninger
og et kulkranspor, også kaldet Kulbroen, der markerer
sig som et vigtigt spor. Elementerne står i dag som
løsrevne fragmenter uden meningsfuld sammenhæng.
Det kan der gøres noget ved. Ved omdannelse af
området bør bevaringsværdige bygninger og værdifulde
bygningsfragmenter som eksemplevis kulkransporet
inddrages aktivt i planlægningen for området. På den måde
får nybyggeri, som er tilpasset det gamle, en vigtig rolle i
forhold til at skabe merværdi og i forhold til at tilføre ny
værdi i et område, der mangler en ny identitet.
Udsigt mod Domkirken og hvad der i dag er Filmbyen, 1955
Udsigt fra syd over sydhavnskvarteret mod Mindet, 1950
Rutebilstationen ligger i dag som et område, der skaber
barriere mellem den tætte by og området omkring
banegården og de nye byfunktioner ved Dokk1. Ved at
flytte rutebilstationen og omdanne området med blik for
klare forbindelser, tilføres der merværdi i forhold til at
understøtte byens eksisterende struktur - og ny værdi i
forhold til at tilføre byen nye bymæssige funktioner.
Ny bebyggelse på rutebilstationsområdet bør forholde
sig i skala og tæthed til den omgivende bebyggelse for
på den måde at fungere som et område, der danner
link og sammenbinder de omkringliggende områder.
De bevaringsværdige bygninger på rutebilstationen bør
Udsigt fra nordøst over sydhavnskvarteret, 1950
16
Øverst - Eksempler på bevaringsværdige bygninger i området. Nederst - Eksempler på samspillet mellem nyt og gammelt
17
Miljøforhold
Højhusområdet ligger nær virksomheder på havnen, som
kan have miljøkonsekvenser for udviklingen i området.
Aarhus Bulkterminal, AarhusKarlshamn, Aarhusværket,
DLG, Himmerlands Grovvarer og Aarhus Slagtehus er
virksomheder, der både skal beskyttes og som i større eller
mindre grad vil få indflydelse på udviklingen.
Virksomhederne påvirker omgivelserne i form af luftog lugtforrurening og nogle af havnevirksomhederne
er derudover såkaldte risikovirksomheder, hvor uheld
kan medføre konsekvenser udenfor virksomhederne.
Disse miljøpåvirkninger har indflydelse på hvor, hvordan
og hvor højt der kan byuvikles i området nærmest
virksomhederne. Jo længere væk i området man kommer
fra havnevirksomhederne jo mindre bliver påvirkningen.
Eksempelvis er miljøpåvirkningen ved rutebilstationen
mindre end ved Midtkraftområdet.
Støj
Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at etablere
boliger i området nærmest havnevirksomhederne, da det
vil have betydelige konsekvenser for havnevirksomhedernes
muligheder for at opretholde den nuværende og
miljøgodkendte drift. Erhvervsbyggeri med tætte bygninger,
er mindre følsomt over for støjpåvirkningerne og vil derfor
ikke påvirke havnevirksomhedernes drift.
Lugt- og luftforurening
Havnevirksomheder tilfører omgivelserne lugt- og
luftforurening. Der er i forbindelse med en miljøvurdering
for området ved Midtkraftområdet og Slagtehusgrunden
foretaget en ny beregning for at få fastlagt hvor højt,
der kan være luftindtag og åbne vinduer, uden at det vil
påvirke virksomhedernes nuværende drift. Grænsen ligger
omkring 10-12 meters højde og skal beregnes nærmere i
forbindelse med konkrete byggeønsker. Erhvervsbyggeri
med tætte bygninger, hvor vinduerne i højden ikke kan
Nogle af virksomhederne ses her i baggrunden
18
åbnes vurderes som acceptable i en udvikling af områderne
nær havnevirksomhederne.
Risiko
En del af havnevirksomhederne er omfattet af
risikobekendtgørelsen og har aktiviteter, hvor uheld kan
medføre konsekvenser for mennesker og bygninger udenfor
virksomhederne. Virksomhederne overholder de grænser,
som fremgår af Miljøstyrelsens arbejdsrapporter og som er
anvendt i forbindelse med godkendelsen af APM Terminals.
Der er ved eksplosion risiko for glasskader. For at
formindske konsekvenserne af en ulykke, kan der stilles
krav om lamineret glas ind imod havnevirksomhederne.
Det bør desuden undersøges, om der kan sættes følere
på luftindtagene, så konsekvenserne af det værst tænkelig
uheld, der allerede i dag kan påvirke en del af den
eksisterende by, begrænses.
Sammenfatning - miljøforhold
Havnen og havnevirksomhedernes drift er vigtig at sikre
gennem planlægningen.
Derudover kan der for de konkrete byggeprojekter
stilles krav om lamineret glas på facader ind imod
havnevirksomhederne og luftindtag placeres så lavt, at der
ikke bliver væsentlige lugtgener.
Hvad synes du?
Har du gode ideer eller forslag til, hvordan dette område
bør udvikle sig og hvilke hensyn, der udover de nævnte, skal
tages hensyn til, når der planlægges for høje huse og andet
byggeri - så meld dig på banen nu.
re
il væ
n
ilke
e
ktiv
d
me
t
til a
re
ford
v?
byli
rv
age
eet
stu
ea
typ
Hv
m?
nne ru
ære grø
kal v
u der s
ynes d
Hvor s
Hvordan
Er der andre byrum
rmiljøer
Hvilke bygninger og kultu
end de viste, der er
i området bør bevares?
sikres fort
sat plads
til de soc
ialt udsatt
e?
vigtige?
Og hvilke kan omdannes?
Har du gode forslag
til hvordan vi sikre
r et levende områ
de fyldt med byliv
?
e?
ndr
e
iger
er
er d
gle
Er
no
der
nj
teli
igt
er v
a
end
sig
Hvordan sikres de
n demokratiske ad
gang til herlighed
højhuse? Stueetag
sværdierne i
er, tagetager, tagter
rasser.
?
d færre parkeringspladser
Kan det lade sig gøre me
19