Nyhedsbrev nr. 24 – 5. marts 2016

Nyhedsbrev nr. 24 – 5. marts 2016
Nyhedsbrevet udkommer normalt hver fredag
Kalender:
Send dit indlæg til
10/3: Fagdag
[email protected]
14/3: Skole/hjem samtaler
torsdage inden kl. 20.00
17/3: Skole/hjem samtaler
Uge 12: Påskeferie
19/4: Generalforsamling kl. 19.00 i Sognegården
Kontornyt uge 9
Så gik endnu en fantastisk uge i Feldborg Frie Børneunivers!
Selvom vi pt. skriver marts måned er det småt med forårstegnene. Alt andet lige, så findes de dog rundt omkring. Man finder
den lille hvide blomst, som driver gæk med vinteren. Man hører solsorte og lærker hist og pist. Man kan mærke en spirende
optimisme. En optimisme, som er svær at beskrive – men samtidig også ret genkendelig. Foråret er bare på mange måder en
tid med glæde, optimisme og en behagelig fornemmelse af længere, lysere og varmere dage.
I Feldborg Frie Børneunivers ser vi også frem mod foråret. Frem mod lysere tider. Børnene går rundt og finder tegn på foråret,
der males påskekyllinger, vinterhandskerne smides og optimismen blomstrer.
Vi har også grund til optimisme. Som det er med foråret, er det også med børneuniverset. Det blomstrer. Det spirer. Vi kan se,
at der på mange forskellige planer, er grund til optimisme. Et er, at man kan se/mærke det på børn, forældre, ansatte,
lokalsamfund etc. et andet er, at man også kan se det på et administrationsmæssigt plan. Begge dele er vigtige, og begge
dele giver anledning til optimisme for fremtiden.
Pt. er klokken 14.43. Forårets forældrearbejdsdag er så småt slut. Tak for hjælpen til alle der bidrog. Vi er meget taknemmelige
for jeres indsats. Man kan nå meget alene, men i fællesskab når vi meget mere.
Fra fredag i uge 10 vil vi forsøge at gøre arbejdsbetingelserne for vores frivillige rengøringspersonale endnu bedre. Det
betyder, at alt på dit/jeres barns garderobeplads skal ryddes, når man går på weekend fredag eftermiddag. De ting der
stadig måtte ligge, vil komme i ”glemte sager”-kassen.
Nyt fra institutionen
Først og fremmest en stor tak til alle de fremmødte forældre til vores forældrekaffe fredag, den 26.2. Det betyder rigtig meget
for jeres børn, at I afsætter tid til at komme og hygge lidt med dem. Det er også rigtig rart for os i personalegruppen, at der er
opbakning til de ting, vi inviterer til.
I denne uge har vi været i gang med at lave lidt forårs/påskepynt. Børnene har været meget optagede af at lave kyllinger,
og male små vaser, og det er skønt at se, hvordan selv de små 3 årige formår at fordybe sig i processen. Det er altid populært
at få lov til at male, og der kommer mange gode snakke henover bordet, når man sidder med 4 små poder, der gør deres
bedste for at male en vase rigtig fint. For nogle af dem, betyder det rigtig meget, at de må få det, de laver med hjem til deres
forældre eller evt. deres bedsteforældre. Andre gange kan de godt overtales til, at vi må beholde tingene lidt, så deres flotte
ting også kan pynte lidt i institutionen.
Tirsdag, var en rigtig stor dag for Regnbuens børn. Thomas blev 7 år, og hans forældre har en rideskole, så de havde tilbudt at
tage et par små ponyer med herud, som børnene kunne få en ridetur på. Det var en kæmpesucces, og selv om det var en
frygtelig kold eftermiddag, var det nogle glade og stolte børn, som havde fået en rigtig god oplevelse. En kæmpe tak til
Thomas’ forældre for deres bidrag til at gøre tirsdagen til en ganske særlig dag.
Er der andre forældre eller bedsteforældre, som gerne vil besøge os eller give os en oplevelse af en eller anden art, er vi jo
meget interesserede i det – bare kom og sig til….
Torsdag i uge 8, var det Magnus, der holdt fødselsdag for Mælkevejens børn. Han havde taget dejlig mad med til gruppen og
fredag i uge 9 holdt Freja fødselsdag med pizzasnegle og flødeboller – børnene elsker de her fødselsdage og spiser rigtig godt
af den mad, der bliver serveret.
Fredag blev der desuden tid til en gåtur, og der blev fundet lidt forårstegn. Vi håber på lidt mere sol og varme, så der kommer
mere gang i de grønne blade rundt omkring.
I vuggestuen går det bare derudad med glade små børn, som hygger sig med hinanden. Der er også blevet arbejdet en del
med at få lidt mere pynt på væggene, så vuggestuen fremstår lidt mere varm og indbydende.
Med ønsket om en god weekend!
På facebook kan du/I se flere billeder fra Feldborg Frie Børneunivers