Se vores aktuelle effektmåling

!
Virksomhedsrettet integrationsindsats
Opgave
Vores opgave består i etablering af 13 ugers virksomhedspraktikker for alle henviste
flygtninge i Syddjurs kommune. Gruppen af henviste borgere består primært af syrere.
Opgaven påbegyndtes 2. november 2015.
Beskrivelse af målgruppen
Flygtninge- og indvandrere, omfattet af et integrationsprogram hos Lær Dansk, Rønde
Primært ufaglærte – Syrisk mesterlære (3 har haft korte- og mellemlange uddannelse)
Borgere i alderen 23-61 år
Borgere med dansk niveau 1, modul 1-5
Borgere med ophold i Danmark fra 3 måneder til 4 år
Metode
Vi håndterer et virksomhedsnetværk på over 500 virksomheder fordelt over hele Djursland,
den nordlige del af Aarhus og områderne op mod Randers. Virksomhederne repræsenterer
en bred vifte af brancher og har vidt forskellige størrelser i antallet af medarbejdere.
I praksis deltager borgerne i et basisforløb 2 dage om ugen hos os, i alt 12 timer, frem til
opstart på virksomhedspraktikken. Forløbet indeholder:
•
•
•
•
•
•
•
•
CV-udarbejdelse med foto
Netværk som strategi
Oplægsholdere fra erhvervslivet og virksomhedsbesøg
Dansk arbejdskultur
Succeshistorier fra tidligere flygtninge
Rådgivning om opstart af egen virksomhed
Individuel afklaring og praktikønsker
Praktiksamtale og forventningsafstemning
Deltagerne bliver præsenteret for praktikmulighederne ved hjælp af billedmateriale, der viser,
hvad praktikkens opgaver går ud på i praksis. Baggrunden for metoden er naturligvis de
begrænsede sproglige ressourcer, som de fleste borgere besidder forud for praktikken.
På baggrund af praktikopslagene vælger borgeren selv, hvor han/hun ønsker at komme i
praktik. Formålet med denne metode er at sikre, at motivationen bevares hos borgeren.
Herved øges sandsynligheden for, at praktikperioden gennemføres uden frafald og chancen
for ordinær beskæftigelse forbedres.
ARBEJDSFORMIDLINGEN
- gør det med vilje!
!
!
[email protected]
Mobil: 61 60 79 10
www.arbejdsformidlingen.info
!
Resultater
Henviste borgere = 54
Etablerede praktikker = 51
Uafklarede borgere = 3
Resultat pr. 14. marts 2016
6%!
Praktik etableret: 51
Uafklaret: 3
94%!
Effektivitet
Effektkravet fra integrationsafdelingen i Syddjurs Kommune er etablering af
virksomhedspraktik inden for 4 uger for 50% af de henviste borgere.
Pr. 14.3.16 er praktikkerne i gennemsnit etablerede på under 3 uger, og ikke alene for 50% af
de henviste borgere, men i stedet 100%.
Start
Praktik etableret
> 3 uger
ARBEJDSFORMIDLINGEN
- gør det med vilje!
!
!
[email protected]
Mobil: 61 60 79 10
www.arbejdsformidlingen.info
!
Holdbarhed i praktikkerne
Et andet vigtigt punkt i vores indsats har været at sikre, at praktikkerne ikke afbrydes af
borgeren eller virksomheden, men at forløbet og dermed den sproglige progression kører
kontinuerligt.
Det er vores erfaring, at praktikaftalerne ikke afbrydes, når følgende 2 parametre overholdes:
1. Borgeren vælger en praktik, som han/hun selv ønsker og kan identificere sig med
fagligt.
2. Der skabes et solidt tillidsforhold mellem os, borgeren og praktikstedet fra første dag.
Frem til dags dato er kun en enkelt af de 51 praktikker blevet afbrudt, hvilket skyldtes, at
borgeren ikke passede ind i virksomheden. Der er etableret en ny praktik, og borgeren er
startet i praktikken.
Erfaringer omkring sproglig progression
Fra starten har vores målsætning været hurtig sproglig progression og dermed hurtigere
integration. Dette har vi opnået ved etablering af praktikker, hvor borgeren har tæt kontakt
til danskere. Jo flere virksomhedspraktikker målgruppen deltager i, desto hurtigere lærer de
dansk. Dette giver naturligvis næsten sig selv, men det interessante er, at nogle af borgerne
lærer dansk hurtigere end de borgere, som bruger tiden på sprogskole i stedet.
Med venlige hilsner,
Lars Hede & Edwin Stanton Spencer
ARBEJDSFORMIDLINGEN ApS
ARBEJDSFORMIDLINGEN
- gør det med vilje!
!
!
[email protected]
Mobil: 61 60 79 10
www.arbejdsformidlingen.info