Lokalråd - Hovborg.net

Hovborg lokalråd
Hovborg lokalråd invitere til informations- og dialogmøde
Bestyrelsen for Holmeåskolen og Børnehavebestyrelsen for Lindknud og
Hovborg børnehave har i vinteren 2015 rejst ønske til kommunen i form af en
indstilling om etablering af et børnecenter. I denne blev der lagt op til at styrke
den lokale forankring ved at lade børnehavedelen ligge som satellit institution i
Hovborg. I forbindelse med denne ansøgning er der registreret tvivlspørgsmål
iblandt Hovborgs borgere om udfaldet.
Hovborg lokalråd ønsker derfor at informere om den proces der har været
indtil nu, samt at tage temperaturen på borgernes fremtidige ønske til
pasningsmuligheder i vores lokalområde.
Vi håber på at se så mange hovborgborgere som overhovedet muligt, især
vores nuværende og kommende børnefamilier skal være meget velkomne.
HUSET Hovborg, søndag d. 10-04-2016, kl. 10.00
Børn skal være velkomne til at deltage, vi har et par kvalificerede personer der
vil sikre det nødvendige børneopsyn under mødet.
Der håbes på godt vejr så legepladsen kan blive forårsindviet.
Vi regner med at være færdige senest kl. 12.00.