Bramidan søger: What we do is actually quite simple. We take things that are unnecessarily big and make them small. Controller med potentiale Bramidan A/S Industrivej 69 6740 Bramming Denmark Tel. +45 7517 3266 Fax +45 7517 3177 www.bramidan.com Bramidan oplever øget vækst og flere aktiviteter i både ind- og udland, og vi har derfor behov for at styrke vores økonomiafdeling med endnu en dygtig medarbejder. Stillingen er nyoprettet med gode muligheder for udvikling og vil bestå af en bred vifte af udfordrende arbejdsopgaver. Vores forventning til vores nye kollega er, at denne vil kunne varetage udarbejdelsen af perioderegnskaber i hovedselskab samt udenlandske afdelinger og finansieringsselskab. Derudover kalder vores øgede vækst på trimning og effektivisering af arbejdsgange overalt i virksomheden, og vi forventer, at du vil bidrage til denne udvikling, både erfaringsmæssigt, men også som den udførende del. Dine arbejdsopgaver: • Deltagelse i budgettering og årsafslutning • Udarbejdelse af dimensionsanalyser og KPI’er • Varetage controlleropgaver • Deltage i afrapportering for ledelse og bestyrelse • Afstemninger og øvrige generelle opgaver i afdelingen Dine faglige kvalifikationer: • HD i regnskab eller under uddannelse • Erfaring fra lignende stilling eller fra revisionsbranchen • Superbruger i Excel • Erfaring med ERP systemer, gerne Dynamic Nav (2016) • Kendskab til BI værktøjer • Engelsk i skrift og tale Den rette profil til jobbet er en kvalitetsbevidst og ansvarlig person. Du arbejder struktureret og effektivt med en positiv og imødekommende attitude. Du har et godt overblik, også i travle perioder, og du er klar til at yde en ekstra indsats i spidsbelastningsperioder. Du er teoretisk velfunderet og motiveres af at levere gode, solide resultater til afdelingens samarbejdspartnere i organisationen. Vi tilbyder dig et job i en velfungerende, velkonsolideret og vækstorienteret virksomhed. Vi har en stærk medarbejderkultur, der er åben og et godt sammenhold blandt alle medarbejdere. Ansøgningsfrist: 20. maj 2016, men vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest til [email protected]. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan økonomichef, Egon Ehmsen kontaktes på tlf. 2927 9266 eller mail [email protected] Vi behandler naturligvis din henvendelse fortroligt. Om Bramidan Bramidan A/S blev grundlagt i 1975 og er en velkonsolideret og internationalt orienteret virksomhed i stadig vækst. Bramidan har i dag opnået en position som en af de største spillere på verdensmarkedet indenfor løsninger til komprimering af genanvendelige emballage- og affaldsmaterialer. Bramidan beskæftiger ca. 105 medarbejdere, heraf 80 på hovedkontoret i Bramming, som arbejder med udvikling, montage, salg og service primært af ballepressere og komprimatorer. Virksomheden har desuden salgsafdelinger i Holland, Polen, Frankrig, Norge og USA samt et bredt, globalt forhandlernet. Læs mere om virksomheden på www.bramidan.com
© Copyright 2024